8

JA-TAK kampagne

Embed Size (px)

DESCRIPTION

VedvarendeEnergi kører JA-TAK kampagnen løbende gennem 2014 og 2015. Vi er færdige med det gamle nej-tak, og siger nu JA-TAK.

Citation preview

Page 1: JA-TAK kampagne
Page 2: JA-TAK kampagne

Det er fedt at genbruge i stedet for at smide ud. Og der er helt sikkert andre, som kan bruge dine ting. Loppemarkeder, byttemarkeder og reparationscaféer dukker op alle steder. Så byt, sælg eller reparér dine ting.

Den nye stil er din stil. Og når du nu køber noget nyt, det gør vi selvfølgelig alle sam- men, så kig efter, om det er produceret energi- og miljørigtigt.

Produktionen af 10 t-shirts udleder lige så meget som flyturen til Spanien.

En enkelt t-shirt solgt i Dan-mark er jo hele verden rundt, når den bliver til: Bomulden er

plukket i Afrika, farvet i Indien og syet og pakket i Kina.

VIDSTE DU DET?

Page 3: JA-TAK kampagne

Grøntsager er godt. Lokale grøntsager er rigtig godt. Vi sparer nemlig en masse energi ved at købe lokalt, fordi vi undgår de lange trans-porter af varerne, før de kommer i butikkerne. Det gælder selvfølgelig alle madvarer både

grøntsager, vin, øl, kød osv. osv. Så husk, at du stemmer, hver gang du handler.

Du kunne jo også overveje at plante dine egne grøntsager...

VIDSTE DU DET?Kød er den fødevare, som er hårdest ved miljøet. 1 sølle kilo kød udleder 20 kilo CO2 (hvor 1 kilo kartofler udleder 0,2 kilo

CO2). Koen når gennem dens levetid at spise mange gange dens egen vægt i foder - og så udleder den drivhusgassen

metan gennem bøvser og gylle. Så det gør faktisk en forskel, hvis du tager en kødfri dag.

Page 4: JA-TAK kampagne

Samkørsel er cool, og du sparer både penge og en plads i bilkøen. Fyld derfor bilen op eller tag tog eller bus, når du skal langt. Transport er stadig den største CO2-synder herhjemme

(1/3 af vores CO2-udslip kommer fra transport, og denne andel stiger). Cyklen er dog bedst. Den er god for både miljøet og din sundhed.

Ferier er en stor CO2 synder. Vi skal have flere til at tage på mere bæredygtige ferier end at

hoppe på et fly. Fx kunne man tage på overlevelsestur, hiking eller festival – ja, festival er en

af de mindst CO2-udledende aktiviteter, du kan lave. Så god fest og god tur.

VIDSTE DU DET?

Page 5: JA-TAK kampagne

VIDSTE DU DET?

Vinden, solen, bølgerne. Den vedvarende energi er overalt omkring os, vi skal bare være bedre til at udnytte den. Vi skal alle være med til at om-

stille til en CO2-neutral energiforsyning baseret på 100 procent vedvarende energi. Det vigtigste er ganske enkelt, at vi hver især gør noget.

Investerer du i vedvarende energi, er det faktisk reelt en god investering. Installerer du eksempelvis et solcelleanlæg

på dit tag, kan du få dækket strømforbruget til en hel hus-stand OG samtidig tjene penge på at sælge strøm til elnettet.

Og en vindmølleandel kan over en årrække give dig en fortjene-ste på mange gange andelens størrelse.

Page 6: JA-TAK kampagne

VIDSTE DU DET?

En god investering. Din bolig er generelt et af de områder, hvor du nemt kan spare en masse ressourcer og samtidig spare en masse penge. Der findes enkle råd, som du garanteret allerede kender, som fx at fylde

vaskemaskinen helt op eller vaske dit tøj ved 30 grader, men skal det virkelig nytte noget, så er det dine vinduer og efterisolering af boligen, du skal gøre noget ved.

Efterisolering og tætning af vinduer lyder ikke særlig sexet. Og det er det heller ikke. Men du sparer helt vildt meget ener-

gi ved at energirenovere din bo-lig. Omkring en tredjedel af de danske husejeres energiforbrug til opvarmning forsvinder gen-

nem utætheder i bygningerne. Det er ikke kun skidt for miljøet, men også din pengepung.

Page 7: JA-TAK kampagne

Vi skal huske at have vores politikere med. Po-litikerne kan hjælpe med at omstille hurtigt til en bæredygtig energiforsyning – det er nemlig muligt at omstille til 100 procent vedvarende energi, styrke den kollektive trafik og ændre det internationale CO2-udslip. Vedvarende-

Energi har en plan, der viser, at det kan lade sig gøre på kun 16 år. Det handler bare om at turde. Og det vigtigste er, at vi alle tager et ansvar. Du kan fx gøre det ved at følge de ting, som står i denne vanebrudsfolder.

I dag dækker vindmøller en tredjedel af Danmarks elfor-brug – i fremtiden kan vind-møller dække mere end det dobbelte! Solen hjælper os, når vinden ikke blæser: solen

banker milliarder af kWh ned over Danmark hvert år – nok til at dække vores nuværende forbrug 200 gange! Solfangere og varmepumper kan give os varme huse og varmt vand.

Træ, halm og biogas kan supplere forsyningen, når der ikke er nok sol og vind. Med et mix af alle disse energikilder kan vi forsyne os med 100 % vedvarende energi.

VIDSTE DU DET?

Page 8: JA-TAK kampagne

BLIV MEDLEM HOS OS Vær med til at sætte dagsordenen for en bedre verden

– meld dig ind i VedvarendeEnergi.