Jacob Thøgersen Dansk Sprognævn & Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer)Dias 1

Hør dog hvad de siger- At undersøge danskernes holdninger til engelskEller: I virkeligheden er vi jo alle en slags anti-essentialister

Jacob ThøgersenDansk Sprognævn &Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning


Jeg vil forsøge at vise…

1. Sammenhængen mellem teksterne.

2. Hvorfor der er så få overordnede konklusioner, og flere diskussioner og fritstående betragtninger.

3. At præsentationen på cd-rom måske er den mest konsekvente fremstilling af projektet.


1. FØRST LEDTE JEG EFTER HOLDNINGER…(Analyse af 1. orden)


’Danskernes holdninger til engelsk’

7.2) Hvilken holdning har du til sproglig purisme (= det at man forsøger at holde sproget 'rent' for påvirkning udefra)?meget negativ /___/___/___/___/___/ meget positiv

• I Norden er danskerne mindst puristiske og islændingene og færingerne mest

• I min undersøgelse er de lavtuddannede mere puristiske end de højtuddannede

Men hvorfor? Hvad betyder det??


Én holdning eller flere modstridende holdninger?

Man skal jo ikke være reaktionær - man skal jo tage hvad man kan bruge af gode ting, ikke, […] men man skal heller ikke bare… Altså jeg synes helt klart vores sprog det er noget vi skal passe på. […] Det ville da være trist hvis det ophørte med at eksistere som sprog, hvis det bliver fuldstændigt forurenet… [11;78.53].


Ét eller flere sprog?

Det er igen det med det officielle eller det dagligdag[s]. Fordi jeg mener at jeg skal ikke prøve at holde et rent sprog, jeg skal prøve at hyle som de ulve jeg er blandt, så derfor mener jeg [ikke] at vi skal have et meget rent sprog […]. Men tilsvarende så synes jeg at det skal være mere rent når det er officielt og når det er radioavisen og TV-avisen, og begynder det at blive alt for popsmart der, så rejser nakkehårene sig på mig [27;59.34].


Det fornuftige, men misforståede, svar

Altså jeg synes det ville være positivt at man ligesom prøver på at bevare [et] sådan rimeligt rent sprog, fordi nogle gange synes jeg også at der er nogle formuleringer hvor man tager sig til hovedet. Altså hvad skal man sige […] nogle beskidte ord, altså. Folk står og råber af hinanden ”fuck you” på gaden, ikke. Altså der synes jeg der kommer nogle ting ind - ikke kun engelsk men også nogle andre ting, hvor jeg synes at det må der godt blive holdt lidt rent [42;33.30].


Holdninger som jeg gerne ville finde

En (forsimplet?) model over simple holdninger


Holdninger som jeg fandt dem

En model over komplekse holdninger


Man må da have en holdning…

Ja, nu er jeg ambivalent igen fordi det er jo ikke bare enten eller… Jeg tror faktisk jeg vil have den i midten… […] Man kan jo heller ikke bare isolere os i vores eget lille samfund, eftersom vi er i en stor verden. Og eftersom vi bliver påvirket alle steder fra, så ville det også virke unaturligt hvis man bare renser det hele. [Det] får det næsten til at føles som i stalintiden. Jeg tror vi alligevel vi skal have en lidt åben pande, ja.

Interviewer: Hvordan hænger det sammen med at du startede med at sige at der bliver brugt for mange engelske ord?Jamen det er jo lige præcis her jeg står i et dilemma, for jeg synes nu pludselig at jeg har forandret mig inden jeg er færdig med spørgsmålene her. Fordi hvis jeg skal holde fast på det første så kan [krydset] ikke stå her, det er nemlig rigtigt. […] Jamen jeg har måske tænkt lidt over - at mange af de ord vi har, altså det bare er der, det er blevet en naturlig del, for det er det jo blevet… Men derfor kan jeg jo godt stadig synes at nogle af tingene måske ikke burde være sprogligt så meget udefra. Men helt rense det kan man heller ikke, og det skal man heller ikke. [30;47.00].


Konklusioner?

• Når jeg altså ikke bare siger hvad danskernes holdning er, er det fordi de holdninger jeg fandt, er mangetydige og ofte modstridende når man kigger bare lidt nærmere på dem.

Men man kan ikke slutte her… Hvad gør man så?• Hvis vi ikke kan finde essentielle (stabile) ’holdninger’, hvad kan

vi så finde der er stabilt?→ Analyser af 2. orden → Fra holdninger som mentale til holdninger som sproglige størrelser

• Interaktionsanalysen: Hvordan fremsætter man en holdning?• Diskursanalysen: Hvilket (stabilt) grundlag danner man sine

holdninger på?


2. HVORDAN FREMSÆTTER MAN EN ’HOLDNING’?(’Form’-analyse af 2. orden)


Dagligsprog vs. rigsdansk

Spm: ”Ansatte i radio og fjernsyn følger ikke altid de samme normer for korrekt sprogbrug. Hvad synes du om brug af almindeligt dagligsprog i stedet for rigsdansk i udsendelserne?”

Svar: “Jeg vil godt have dagligsprog”.


Dagligsprog vs. rigsdanskInt: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog

(0.4) i:: tv og radioInf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade

for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår

Int: mm(2.8)

Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener.

Int: nej(2.5)

Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk

Int:[( )](0.5)

Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ]

Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke=

Int: =mm(0.6)


Dagligsprog vs. rigsdansk

Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre<

Int: mm(1.2)

Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener

Int: nejInf: så hvad mener jeg egentligInt: æhh hæh hæh (.) .hhInf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº

(1.4)Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad

landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra<(0.8)

Int: også selv om de kommer fra NørrebroInf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra:

(0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have.


Dagligsprog vs. rigsdansk [pragmatikalisering]Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog



Int: mm(2.8)


Int: nej(2.5)


Int:[( )](0.5)



Int: =mm(0.6)


Dagligsprog vs. rigsdansk [pragmatikalisering]


Int: mm(1.2)








Dagligsprog vs. rigsdansk [neutralisering]Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog



Int: mm(2.8)


Int: nej(2.5)


Int: [( )](0.5)



Int: =mm(0.6)


Dagligsprog vs. rigsdansk [neutralisering]


Int: mm(1.2)








Dagligsprog vs. rigsdansk [positionering]Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog



Int: mm(2.8)


Int: nej(2.5)


Int: [( )](0.5)



Int: =mm(0.6)


Dagligsprog vs. rigsdansk [positionering]


Int: mm(1.2)








3. DET (STABILE) GRUNDLAG FOR ’HOLDNINGERNE’(’Indholds’-analyse af 2. orden)


Diskurser eller social viden om engelsk

’Globale’ diskurser• Engelsk som default-fremmedsprog• Engelsk som tegn på modernitet, internationalitet og at

være interessant• Manglende engelskkundskaber som ”accountable matter”• ”Det skal være som det er” (Men hvordan er det så?)

’Lokale’ betydninger af• Fx ’purisme’, ’rent sprog’, ’rigsdansk’, ’modersmål’…


Diskurser om engelskEngelsk som default-fremmedsprog

Uanset hvor du tager [hen] i verden, der taler du engelsk - så er der altid nogle der kan - gøre et eller andet. Og så kan du komme videre [30;17.05].

• Hvor stort er arabisk?

Arabisk, det spiller en meget stor rolle som internationalt sprog. […] Der bor mange mennesker i den arabiske verden, og jeg tror det de færreste af dem der er rigtig gode til engelsk [19;11.20].

Alle de arabiske lande jeg har været i, der snakker de fantastisk godt engelsk. Så jeg vil sige at den - kommer ikke til at – spille… De er jo alle sammen engelske stater så…[25;17.18].


Diskurser om engelskEngelsk som tegn på modernitet og internationalitet

• Engelske låneord i svensk og norsk

Svenskerne er også meget internationale i forhold til - nordmændene - i al almindelighed, synes jeg. De har jo de der store konglomerater -- kæmpestore firmaer over hele banden, og de - snakker jo alle sammen engelsk [32;44.00].

De er ikke så internationale - i den retning. […] de vil have det mere i svensk oversættelse [25;49.35].

Jeg tror de er lidt mere - konservative sådan i den retning. […] Jeg tror de vil - gøre det for at holde fast i deres – svenske [26;45.25].


Diskurser om engelskEngelsk som tegn på modernitet og internationalitet

• Engelske låneord i kirken

Kirken - der er ikke et eneste. (15 sekunders pause) Altså det er så konservativt som det næsten kan være, synes jeg [26;30.37].

Det må være meget lavt - for jeg synes de snakker meget kedeligt - næsten for kedeligt mange af præsterne [46;18.30].


Manglende engelskkundskaber kræver forklaringInt: kan du ikke sige mig hvor det er for nogle ºsteder (0.4) øh: (.) hvor det bliver

brugt for mange engelske ord (.) eller hvad du- (0.4) hvad du tænkerº(1.3)

Inf: .hhh (.) hh jamen det er jo øh:: (0.6) det er jo i dagligdagen (0.4) ikke øh specielt mange unge mennesker øh: º(I) øh: slår jo om sig med øh: .hh forskellige engelske udtryk (2.0) ikkeº (.) og øh man kan da også tage sådan en virksomhed som her der er også mange øh:: engelske udtryk der bruges,

Int: for eksempel,Inf: .hhh hh ja altså da ((virksomhedsnavn)) er en international virksomhed øh:: (.)

når du sådan sidder og læser i:: (1.5) i det de ↑skri↓ver (0.4) der er øh er (.) da er en hel del engelske ord i (.) synes jeg i hvert fald=

Int: =mmInf: .hh men øh nu øh:: (0.4) er hvad hedder det: mit (..) ºsynspunktº er altså hvorfor

jeg synes de ting det er nok fordi jeg overhovedet ikke kan engelsk(0.7)

Int: ja=Inf: =.h i hvert fald ikke ret meget (1.4) .hh øh det er meget lidt jeg kan ikke (.) fordi

øh::: jeg tror i skolen har jeg kun haft engelsk i øh tre år (.) og >det var da begrænset hvad vi lærte dengang da jeg gik [i sko:le]<

Int: [ja ](1.1)

Inf: så har jeg da også prøvet at: at gå på engelskkurser og (0.6) >men det synes jeg til gengæld de jeg har været på i hvert fald< har jeg fået for lidt ud af fordi det de mest snakker om det er den tur de skal på [nå::r]=

Int: [hh hh]


Manglende engelskkundskaber kræver forklaringInf: =aftenkursus det er færdigt hh hehInt: mm (.) ºmmº

(1.0)Inf: og så har jeg også prø:vet vi:a selvstudie (.) men det har jeg altså ikke øh::

(1.0) hvad skal man si:ge (1.0) resurser nok til at styre (.) det [bliver]= Int: [s- ]Inf: =ikke til noget det: det (.) det:: det gør det ikke

(0.3)Int: ºnejº

(1.1)Inf: nu har jeg også svært ved at (.) lære sprog: det er så noget andet (..) ikke

(.) og det gør det så ikke bedre.Int: ne:j men s=Inf: =vel (.) hah hah hah HAH HAH hah (0.4) japs: (3.5)

((en sekretær kommer ind med kaffe))Int: så er der servering.

(8.6)((sekretæren går igen, skramlen med kopper))

Int: og det er noget du mærker (1.0) i dagligdagenInf: .hh .hh ikke i dagligdagen (.) ikke andet end at der kan da være nogle ord man

kan være d- øh: en del i tvivl om øh hvad betyder (0.4) men det er ikke så meget en- dagligdagen (.) det er mere når man er øh:: (1.6) når man er udenlands jo ikke?

Int: ºmmº


Manglende engelskkundskaber kræver forklaringInf: selvfølgelig (1.3) eller (.) støder man på nogle øh: (0.4) personer (.) som så er

turister her i ↑Danmark eller ↓sådan noget ikke at man (0.4) .hhh KAN IKKE rigtigt >forklare dem hvor de skal hen hvis de spørger om vej og så videre altså det er jo mere på den led<=

Int: =ºjaº=Inf: =>altså decideret i dagligdagen det er da kun at der kan være nogle ord man

kan være lidt i tvivl om< (1.2) men mange af dem øh: kan man alligevel forstå jo=

Int: =ja=Inf: fordi .hhh hhh ºfordi at øh: nu harº jeg jo: (1.1) personligt været- selv

været en arbejdsleder i syvogtyve år jo og [er altså]=Int: [hh hh ]Inf: =ikke mere (1.1) så: jeg er jo stødt på mange ting i gennem mit liv så (.) med d-

alle de fremmedord stille og roligt jo,Int: ºmmºInf: .hh og har jeg været i >tvivl så har jeg selvfølgelig spurgt< (.) hvad det

betød (.) hehhh=Int: =og så lærer man det [på den måde]Inf: [og så ] >lærer man det på den måde ikke<

(1.1)


Diskurser om engelsk”Bevare det vi har”

Jeg [er] i virkeligheden fortaler for – at man skal prøve at bibevare det danske ikke, og […] opfinde nye ord til det ikke. Men jeg vil slet ikke sige mig selv undtaget, for jeg bruger desværre alt for mange engelske udtryk [2;4.35].

Det er også lidt ud fra filosofien at jeg ikke mener at vi behøver at lave nogle – nogle ord – opfinde nogle ord som virker fuldstændigt – malplacerede når – når andre bruger de her [engelske] ord [25;5.54].


4. MEN HVORFOR INGEN KONKLUSIONER?


Derrida’sk signifiantkæde: ’purisme’1 og ’purisme’2

Hvad er din holdning til ’purisme’?

Det kommer meget an på ud fra hvilket synspunkt. Hvis det er ud fra sådan en nationalistisk1 synsvinkel så synes jeg nok det er meget negativt, ikke.

Interviewer: Mm - og hvis det er ud fra en demokratisk2?. Så synes jeg det er noget andet. Det er nok det der ligger i det. Ja, hvis det er et ønske om at flest muligt skal inddrages2, så synes jeg det er fint, hvis det er ud fra nogle forestillinger om noget ægte særegent dansk som man skal beskytte1, så får jeg lidt kvalme af det, ikke. Ja det er simpelthen nok det.

Interviewer: Men er det ikke svært at se forskel?. Uhyre svært. Det [er] derfor det er så svært at forholde sig til de her ting, ikke, og man bliver så vaklende i det altså [28;83.00].


Deleuze (eller rettere Mays udlægning af Deleuze)

”When we think about problems, we tend to think about them in terms of solutions. Problems, it seems to us, seek solutions. Not only do they seek solutions, each problem seek a unique solution, or at least a small set of them. It is as though a problem were merely a particular lack or fault that a solution will fill or rectify. That is how we were taught to think of problems at school. And that is why schools have so many tests. […]But we do not need to approach things this way. Instead of seeing these as problems that seek a particular solution, we might see them as opening up fields of discussion, in which there are many possible solutions, each of which captures something, but not everything, put before us by the problem.”[May, Gilles Deleuze: An introduction, 2005:83]


Den konsekvente anti-essentialistiske analytiker

• Er derfor varsom med entydigheder• Formålet er at opmuntre til diskussion, ikke at afgøre

diskussioner

• Palpaterer• Palpation is used as part of a physical examination in which an

object is felt (usually with the hands of a healthcare practitioner) to determine its size, shape, firmness, or location.

• ”Cirkler omkring…”• ”Leder opmærksomheden hen på…”

Derfor er der ingen konklusioner, men antydninger, hentydninger, forslag. Dialoger.


5. EN ’TEKST’ DER IKKE ER EN TEKST(Analyse af 3. orden)


Konstruktionen af ’de andre’ (og os selv)

“For Said, the Orient is ”textualized”; its multiple, divergent stories and existential predicaments are coherently woven as a body of signs susceptible of virtuoso reading. This Orient, occulted and fragile, is brought lovingly to light, salvaged in the work of the outside scholar. The effect of domination […] is that they confer on the other a discrete identity, while also providing the knowing observer with a standpoint from which to see without being seen, to read without interruption.”[Clifford & Marcus, Writing Culture, 1986:12]


En udvej?

“James Walker is widely known for his classic monograph The Sun Dance…(1917) […]. But our reading of it must now be complemented – and altered – by an extraordinary glimpse of its ”makings”. Three titles have now appeared […] The first (Lakota Belief and Ritual) is a collage of notes, interviews, texts, and essay fragments written or spoken by Walker and numerous Oglala collaborators. This volume lists more than thirty ”authorities”, and whenever possible each contribution is marked with the name of its enunciator, writer, or transcriber. These individuals are not ethnographic ”informants”. Lakota Belief is a collaborative work of documentation, edited in a manner that gives equal rhetorical weight to diverse renditions of tradition. Walker’s own descriptions and glosses are fragments among fragments.”[Clifford & Marcus, Writing Culture, 1986: 15]


Den interaktive præsentationen

• En form der passer til det anti-essentialistiske indhold

• Måske det mest konsekvente dekonstruktivistiske, socialkonstruktivistiske, anti-essentialistiske, anti-imperialistiske svar på afhandlingens underliggende metodiske problem: at ville udtrykke noget med sprog samtidig med at sprogets referentialitet problematiseres.

→ ”Kernen” i et projekt der forsøger at tænke uden kerner?


www.note-to-self.dk


6. SAMMENHÆNGEN I AFHANDLINGEN?


Analyser af stadig højere orden

1. orden: Analyse på baggrund af standardiseret spørgeskema2. orden: Empirisk baseret kritisk analyse af den standardiserede

analyse; forsøgt korrektion via etnografisk analyse.3. orden: Teoretisk baseret kritisk analyse af den etnografiske

analyse; forsøgt korrektion via en dekonstruktiv analyse.

• Analyser af lavere orden er nødvendige input i analyserne af højere orden.

• Analyserne af lavere orden informeres af analyserne af højere orden. De ugyldiggøres ikke, men vores læsning af dem må tages til revision (jf. læsningen af Walkers monografi).


Afhandlingen som hermeneutisk proces…


Tak fordi I lyttede!


Tak fordi I lyttede!

Jeg håber I vil blande jer!


Sacks, Schegloff & Jefferson (1974:728)

“The turn-taking system has, as a by-product of its design, a proof procedure for the analysis of turns. When A addresses a first pair-part such as a ’question’ or a ’complaint’ to B […] A selects […] for B that he next perform a second part for the ’adjecency pair’ A has started, i.e. an ’answer’ or an ’apology’ (among other possibilities) respectively. B, in so doing, not only performs that utterance-type, but thereby displays (it the first place to his co-participants) his understanding of the prior turn’s talk as a first part, as a ’question’ or ’complaint’.”


Andres meningsmålinger

Var det let eller svært at findedet du søgte på www.hum.ku.dk?

Ja 1 / 2 / 3 / 4 / 5 Nej 25% / 36% / 31% / 4% / 4%






http://www.gallup.dk/test/kompas.asp

1. Alting ændrer sig for hurtigt i dag2. Manden skal bestemme i hjemmet3. Fagforeninger har for megen magt i Danmark4. Man må acceptere at det går ud over miljøet, hvis industrien skal

vokse…27. Mine omgivelser gør, at jeg bliver nødt til at have en mobiltelefon29. Det er nødvendigt med et socialt sikkerhedsnet som det danske32. Jeg foretager flere af mine indkøb i discountbutikker end tidligere41. Penge er en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til

andre42. Jeg forsøger at undgå varer tilsat kunstige tilsætningsstoffer





Andres meningsmålinger: Konflikten[Politiken 15. april]

De strejkende har befolkningen på deres side.

Mere end syv ud af ti danskere bakker strejken op, viser en analyse, som det uafhængige institut Capacent Epinion har lavet for de offentligt ansattes forbund FOA.

»Det giver et rigtigt godt afsæt for en konflikt, der i høj grad handler om den offentlige mening. Vi rammer jo ikke eksportordrer, når vi strejker, faktisk sparer den kommunerne for penge til løn. Hvis ikke vi har sympati i befolkningen, bliver det nemmere for politikerne at gribe ind i konflikten«, siger formand Dennis Kristensen, FOA.

Og ni ud ti danskere siger i analysen, at de er »helt enige« eller »enige« i, at kvindefagene fortjener et løft i lønnen.


Andres meningsmålinger: Konflikten[Politiken 17. april]Langt størstedelen af danskerne bakker helhjertet op om de knap 40.000 strejkende sygeplejersker og sosu'er.

Men vi ved ikke, hvad vi bakker op om. Ifølge en meningsmåling i Børsen tror otte ud af 10 danskere at en sygeplejerskes løn er lavere end de 27.780 kroner, de tjener om måneden.

Lige så mange skyder for lavt, når det gælder lønnen for social- og sundhedshjælperne.

Uvidenheden betyder, at mere end halvdelen af dem, som deltog i undersøgelsen, vil give de strejkende mindre i løn, end de allerede før. Selv om 1.010 af 1.411 adspurgte faktisk har sympati med faggruppernes ønsker om højere løn.

På spørgsmålet »hvor meget bør sosu'er efter din mening have i bruttoløn om måneden?«, svarer 51,2 procent af de adspurgte med et beløb, der ligger under de 24.604 kroner en social- og sundhedsassistent tjener i gennemsnit.

Når det gælder sygeplejerskerne, mener 49 procent, at de fortjener mindre, end de allerede tjener. For pædagogernes vedkommende ville 67,8 procent af de adspurgte selv give dem mindre end de får.


Andres meningsmålinger: Konflikten[FOA 16. april]Massiv sympati for strejke

9 ud af 10 danskere mener, at de medarbejdergrupper i den offentlige sektor, der passer syge, gamle og børn, fortjener et løft i deres løn. Og mere end 7 ud af 10 har sympati for, at de offentligt ansatte går i strejke for at få mere i løn. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet for FOA.

[FOA 18. april]Vælgerne til Pia, Helle og Villy: Giv nu kvinderne den løn, de fortjener

Vælgere, som stemmer på Pia Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, giver nu partilederne klar besked.

De tre partier har flertal i Folketinget, og omkring 70 procent af deres vælgere synes, det er en god ide eller meget god ide at give en særlig lønforhøjelse til dem, der passer på børnene og plejer syge og ældre.Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for FOA. Undersøgelsen offentliggøres i FOAs strejkeavis, der mandag og tirsdag omdeles til alle husstande i Danmark.

Capacent Epinions undersøgelse er foretaget i perioden 31. marts til 6. april 2008.

Documents

Jacob Thøgersen Dansk Sprognævn & Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning