O P T I K E R E NNr. 1 · Januar 2008

DANMARKS OPTIKERFORENING

01-05 nr. 1/2008 17/12/07 11:52 Side 1

01-05 nr. 1/2008 17/12/07 9:18 Side 2

Le

de

rO

PT

IK

ER

EN

1

.

2

00

8

3

Ved et årsskifte kan man vælge enten at se tilbage på året, der gik eller, at sefremad på de muligheder som fremtiden kunne bringe – Jeg vælger, at fokuserepå de muligheder som foreningen kan være med til at hjælpe medlemmernemed at udnytte i fremtiden.

Her tænker jeg først og fremmest på mulighederne for optikeren til at speciali-sere sig og dermed styrke sine interesseområder. Det kunne f.eks. være indenforsvagsynsoptik, samsynstræning, specielle kontaktlinser, synsfeltundersøgelse ogfundusfotografering.

Udviklingen indenfor disse specialer går stærkt, og selv om de indgår i pen-summet i såvel den gamle uddannelse som den nye proffessionsbachelor ud-dannelse, er vi nødt til at erkende, at samfundet i dag stiller stadig større kravtil indholdet af optikerens kompetencer. Der kommer hele tiden ny viden til,nye regler etc., og hvordan sikrer vi, at optikeren har den nødvendige viden, og hvordan sikre vi, at klienterne og sundhedsmyndighederne har garanti for,at optikeren har fuldt med udviklingen.?

Efteruddannelse og certificering er nøgleordene – ikke for at begrænse nogen iat begynde at arbejde med specialerne, men for at sikre optikerens troværdig-hed og for at højne fagligheden.

En certificering sikrer, at den certificerede sundhedsperson opfylder noglemindste krav, der er udarbejdet af faget og godkendt af Sundhedsstyrelsen.Optikeren kan med en certificering dokumentere, at have såvel interesse somspecialviden inden for arbejdsområdet. – En viden som kan være opnået veddeltagelse i udenlandske eller danske kompetencegivende kurser. Det er certi-ficeringen, der er dokumentationen overfor klienter, samarbejdspartnere ogmyndigheder.

Der kan nævnes talrige eksempler, der underbygger nødvendigheden af en cer-tificering: Samarbejde med kommunerne om levering af svagsynsoptik, kend-skab til regler i forbindelse med levering af erhvervsbriller, og uklarhed ogmanglende anerkendelse af optikerens kompetencer inden for samsynstræning.

Lad os komme i gang med dette arbejde straks i det nye år – godt nytår.

JANUAR 2008

Godt Nytår

Per Michael LarsenArbejdende formand

Med venlig hilsen

01-05 nr. 1/2008 17/12/07 9:19 Side 3

01-05 nr. 1/2008 17/12/07 9:19 Side 4

In

dh

ol

dO

PT

IK

ER

EN

1

.

2

00

8

5OPTIKEREN

IndholdN U M M E R 1 · 2 0 0 8

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Per Michael Larsen

DEN LYKSALIGE ENER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Claus Suk Yong Jacobsen

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV– OM SKÆRMBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Pernille Andersen

AFTENMØDE I HERNING MED FOKUS PÅ REFRAKTIV KIRURGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Ove Dormann Frandsen

TENDENSER I 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Malene og Claus Bellinger

KONTAKTLINSESYMPOSIUM MED FOKUS PÅ KVALITET I TILPASNINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Bjarne Hansen

SILMO 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Bjarne Hansen

FAKTORER, DER PÅVIRKER INTRAOKULÆRT TRYK . . . . 26Karsten H. Nielsen

DÆKKET OP TIL MODESHOW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Bjarne Hansen

HVAD HJERNEN SER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Jan Skøt

SYNOPTIK-FONDENS HÆDERSLEGATUDDELT FOR 13. GANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Bjarne Hansen

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Den lyksalige enerLæs side 6

Dækket op til modeshowLæs side 32

Tendenser i 2008Læs side 18

Silmo 2007Læs side 22

01-05 nr. 1/2008 17/12/07 9:19 Side 5

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Heiko Stumbeck har i årtiergået sin egen vej med egetbrilledesign, butikker i euro-pæiske storbyer som Paris ogBerlin og den fornemmestestandard indenfor kunde-pleje, der blandt andet ud-mønter sig i fyldte butikkerog økonomisk vækst - uden aten krone er sat af til at mar-kedsføre mærkevaren Heiko-by-Heiko

Heiko Stumbeck er en lykkelig mand.Med butikker skødesløst spredt om-kring i det danske land og i banner-førende storbyer som Berlin og Paris,tilbringer han omkring 100 dage omåret på rejse, ganske som en af vor tidstravle, globalt orienterede erhvervsle-dere. Men det er ikke økonomiske am-bitioner, professionel forfængelighedeller en forkromet forretningsfilosofi,der har drevet den tysk-fødte optikertil at blive ”Morgenvækkeren ogBanebryderen”, som Pontoppidanskrev om Peter Andreas Sidenius i sinudviklingsroman fra forrige århundre-deskifte, Lykke-Per.

”Det skal være en oplevelse atkomme på arbejde, en dejlig ting, hvereneste dag”, siger Heiko Stumbeck.”Mine ansatte skal være glade, og detskal være en oplevelse hver gang enkunde sætter sine ben i en af mine bu-tikker”.

Og en oplevelse, det er det skam.Allerede før gitterdørene i HeikoStumbecks butik i Klaregade 14 iOdense bliver slået op, står kunderudenfor og venter i forventning om enservice, der svarer til hvad man kan

opleve på restauranter og i modebu-tikker. Heiko Stumbeck lægger vægtpå at kræse om kunden.

Inde i butikken mødes man af etvelklædt, entusiastisk personale, der iexceptionel grad er opmærksomme påkunderne. Øjenkontakten er der. Manfornemmer ingen morgentræthed.Kunderne får anvist plads, og der bli-ver hældt kaffe op til dem. Ledigemedarbejdere stiller med blikket et di-skret spørgsmål: Får du hjælp? Det ersubtilt, og det hele foregår i et miljøkarakteriseret af en stil og en klasse,der næsten kan karakteriseres som for-nem.

”Ideerne pibler frem”

Bygningen i Odense, hvor HeikoStumbecks hovedafdeling har til huse,er nu også heldigt valgt. Det er et hvi-dkalket bindingsværkshus med ro-manske buevinduer i mursten.Grundplanet er 800 kvadratmeter,hvor kun stueetagen er i indrettet tilbutik, mens administrationen af de ialt otte Heiko Stumbeck butikker iEuropa foretages fra første sal.Dekorationen er minimalistisk, men

Den lyksalige ener

06-09 Den lyksalige ener 17/12/07 9:23 Side 6

yderst smagfuld. Heiko Stumbeck de-signer selv møbler og hylder til briller.En lille træbro fører over en kunstig sømed rislende vand, der forbinder todele af butikken.

I lokalet på den anden side af broenfanges blikket af en brilleudstillingplaceret på en kunstfærdigt udformetkonstruktion bestående af hylder uds-pændt mellem to parallelle cirkelfor-mede plader. Igen, ligesom de om-kring 300 unikke designs, der årligtbliver produceret og solgt under nav-net Heiko-by-Heiko, er der tale omHeiko Stumbecks eget design.

”Vi sad foran domkirken i Milanoog drak cappucino, da Heiko fik inspi-rationen til den”, beretter hans part-ner, Alice Hjorthøj, der også er virk-somhedens daglige administrativeleder.

Det er sådan, ideerne kommer tilHeiko Stumbeck; de ”pibler frem”.Alting inspirerer ham, og det er opsånødvendigt, når der skal leveres 200originale designs om året.

”For eksempel har vi været på ferie i14 dage i Malaga i vores hus, men vihavde jo acetater og plastic og farve-prøver og metaller med i en kuffert.Der kom jo en farve-eksplosion i debriller vi tegnede der, og det varmåske Sydens sol, der satte sit prægpå den kollektion”, siger HeikoStumbeck.

Multinational virksomhed udenmarkedsføring

Heiko Stumbecks succes i en tidpræget af kædeopkøb kan godt fore-komme noget nær et mysterium.Denne ”multinationale virksomhed”har hverken marketing-budget,Human Ressource-afdeling eller for-retningsplan for ekspansion. I stedetfor en ambitiøs målsætning om atetablere for eksempel 50 butikkerrundt omkring i verden har HeikoStumbeck sat en begrænsning.

”Vi vil ikke have flere end 15 butik-ker. Hvordan skal vi kunne lære allevore medarbejdere at kende, hvis vihar flere?” siger den i dag 65 år gamleoptiker, der har været egenhændigt in-volveret i etableringen af hver enestebutik.

Vi befinder os på Alice Hjorthøjslille kontor på første sal i Klaregade24, Odense, eventyrets by hvor H.C.Andersen blev født og fandt inspira-tion til sine fantastiske fortællinger.Heiko Stumbeck insisterer på at havesin partner med, når han en sjældengang stiller op til interview. Som enrigtig gammeldags forretningsmandslår han gerne på betydningen af denrette livspartner, men samtidig foret-rækker han privatlivets fred from forpublicity.

Man skal værne om medarbej-derne

For Heiko Stumbeck handler det omat være glad for det, man laver, om atbevare jordforbindelsen og tilknytnin-gen til sine værdier, og om at ladedenne livsstemning smitte af på med-arbejdere og kunder.

”Vi er en stor familie. Det vil vigerne tage med til Frankrig, hvor deansatte er sådan en der gør honnør ommorgenen”, siger Heiko Stumbeck.

Alice Hjortshøj supplerer med enanekdote fra dengang HeikoStumbeck og hun knoklede for at åbneden første af deres to butikker i Paris.

”Da vi startede i Frankrig, gav vi deansatte ros ved morgenmødet. De erikke vant til at få ros. Der var en, dersad og græd”, beretter Alice Hjorthøj.

Parret har ganske enkelt ikke brugfor en HR-afdeling, for igen har deformået at omsætte en af erhvervsli-vets skåltaler – den om medarbejderp-leje – til realitet.

”Hvis man menneskeligt kan favnemedarbejderne, så giver det mangegange en følelse af samvær – og sam-

hørighed – og medarbejderne skalvide, de ikke er et tilfældigt redskab.Det er mennesker, vi holder af og ogsætter pris på”, siger Alice Hjorthøj,som netop er i færd med at planlæggeparrets næste rejse til Paris.

”Vi lægger et par dage til for at væresammen og spise og snakke med deansatte, samt ledsagere”, forklarerhun. Igen er det et udslag af HeikoStumbecks personlige filosofi, hvor re-lationer går forud for spekulationer.Det er ikke bare noget, de siger.

Kunderne er ambassadører

Den hjertelighed, der slår kunderne imøde, gør, at Heiko Stumbeck somden fornemmeste producent af cognaceller sportsvogne er i stand til helt atudelade reklamer fra både budget ogbutikslokaler. Det fører også til en us-vigelig loyalitet blandt kunderne og enyderst virksom markedsføring gen-nem netværk og uformel omtale.

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

7

Heiko Stumbeck sælger briller som var desmykker, og Heiko-by-Heiko er en unikmærkevare. Selv butiksindretningen afspejler denne filosofi og appellerer til et stilbevidst publikum. En af de otte Heiko-butikker i Europå er placeret i Rue de Marignon, kun 28 meter fraChamps Elysee.

▼

06-09 Den lyksalige ener 17/12/07 9:23 Side 7

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

8

Heiko Stumbeck understreger, atpriserne skam er på niveau med andrebrillebutikker. En del af hans filosofier, at den charmerende stemning ogdet unikke brilledesign skal være til-gængeligt for enhver pengepung.

”Jeg startede med en kontaktlinse-klinik med meget få briller. Der fik jegen lille dame ind som kunde, og hunvar rengøringsdame rundt omkring påforskellige skoler. På det tidspunkthavde jeg fået en meget dyr, flotRodenstock-brille ind, men I stedet togjeg en brille ned fra hylden på om-kring det prisleje, jeg troede hun varinteresseret i. Men så havde hun fåetøje på denne brille af hvidguld medacetat-stænger, der ganske enkelt ko-stede kassen, og så sagde hun: ”Nej,den er pæn. Jeg har set prisen. Den viljeg gerne have”, fortæller HeikoStumbeck.

På baggrund af denne oplevelse trafhan den beslutning, at uanset hvilkensocial klasse kundene nu kommer fra,så skal de have ”den ypperste behand-ling”.

”Det er kunderne, der er vores am-bassadører”, slår Heiko Stumbeck fast.

Det er den anden side af mønten.Selv om der er empati og fleksibilitet i

forhold til medarbejderne, for eksem-pel når det kommer til arbejdstidersom tilgodeser familieforholdene, erder strenge retningslinjer med hensyntil service. Der må ganske enkelt al-drig være en kunde, der føler sig tilsi-desat eller dårligt behandlet.

”Hvis der f.eks. kommer en kundeog klager over, at en brille skaller, såfår medarbejderen skældud, hvis ved-kommende ikke bytter brillen uden di-skussion. Jeg coacher mine ansattelidt, og hvis de ikke forstår det her, såmå jeg finde en anden”, siger HeikoStumbeck.

Det unikke i en verden af mas-seproduktion

Heiko-Stumbeck er ellers venlighedenselv, lidt af en kunstner med flere ma-leri-udstillinger bag sig, og som per-son præget af livsglæde, åbenhed, vir-kelyst og nærmest endeløs kreativitet.Men der er også en mere kontant sidetil hans personlighed, der har hjulpetham til at træffe de svære beslutningerog tage de chancer, der skal til for at fåsucces som forretningsmand.

Først og fremmest kræver HeikoStumbeck, at alt hvad hans navn bli-ver forbundet med skal være af bedste

kvalitet. Det kommer fra dengang hanvar i lære som optiker i Schweitz efterat være blevet færdig på optikerskoleni München. Der skulle de for eksempelsmelte bivoks ned i brillehængslerne,så de aldrig blev hverken for slappeeller for stramme. Den schweiziskepræcision og opmærksomhed på de-taljen har sat sig fast.

”Den mand, der lavede brillerne, fikikke lov til at kontrollere dem. To me-stre kom og kontrollerede brillerne.Der var aldrig en skrue, der gik løs, ogvi havde aldrig løse brillestænger”,erindrer Heiko Stumbeck. ”Jeg komnok til en noget snobbet virksomhed.Der var aldrig nogen, der spurgtehvad det kostede, og det har prægetmig. Jeg bliver tosset og får ondt i ma-ven, hvis jeg ser ligegyldighedenkomme ind som blind passager.”

Den unikke brille

Når en brillebærer beslutter sig forHeiko-by-Heiko bliver han eller hunejer af et design så unikt, at maksimalt40 andre mennesker i verden kan værei besiddelse af samme model i sammefarve. For at få lov at få sine brillestelproduceret hos de store producenterskal Heiko Stumbeck aftage mindst

06-09 Den lyksalige ener 17/12/07 9:23 Side 8

300 stel, men så bliver der heller aldrigbestilt genoptryk af en model. Så eks-klusivt er det i hvert fald at bære enHeiko-by-Heiko.

”Der er en tendens til at folk vilvære unikke, og det kan man opnåved at købe en brille, som der ikke ersærlig mange der har”, siger HeikoStumbeck.

”Jeg vil ikke ende i den samme kæ-desygdom som andre. Når du bliverså stor en kæde, så er det ikke sjovtlængere, og økonomien bliver en an-derledes medspiller”, fortsætter hanog understreger endnu engang, atHeiko Stumbeck ikke lider af ”volu-mesyge”.

Når der opstår en ny Heiko Stum-beck butik, er det produkt af en plud-selig inspiration. Sådan var det, den-gang butikken i Berlin opstod, kortefter Berlinmurens fald. HeikoStumbeck tog til Berlin og syntes, atdet ville være helt fantastisk at haveen brillebutik der. Sådan var det medbutikkerne i Paris – nummer to op-stod, fordi han fik øje på en lokalitet,der appellerede til hans sans for detoriginale parisiske boheme-miljø. Denligger i Latinerkvarteret, Quatre Vant,og der er tale om en noget mindre bu-tik.

Så er der butikkerne i Spanien, somogså er udslag af Heiko Stumbecksspontane virkelyst.

”Vi tog til Spanien for at finde ethus”, beretter Alice Hjorthøj. ”Vi måttederned seks gange, men fandt til sid-ste den smukkeste perle og købte hu-set. Det lå ganske afsides, og der varmasser af plads og ingen naboer. Vi ermeget privat anlagte. Nede i byen lig-ger der så et tomt lokale. Heiko stop-per og kigger på det og siger: Alice,her kunne være den smukkeste forret-ning. Jeg kigger på ham og siger: Nej,Heiko, det kunne der ikke. Inden virejste hjem, havde han købt butikken”.

Penge har aldrig været den primære drivkraft

Som så mange andre succesfulde dan-skere er Heiko Stumbeck i dag ejer afadskillige ejendomme. Boligmarkedeter blot en i en række af fortrinlige om-stændigheder, der har præget hans livog givet ham mulighed for at udfoldesig som forretningsmand og som de-signer, uden anden baggrund end ud-dannelsen som optiker. Sit menneske-lige sindelag tilskriver han sin far, ”etmeget socialt anlagt menneske, megethumanistisk”.

”Jeg tænker ofte om morgenen: Gidjeg ikke i dag må optræde uretfær-digt”, siger Heiko Stumbeck.

Kvalitetssans fik han ind i blodetmed læretiden i Schweitz, og så harhan været heldig med kvinderne i sitliv.

”Det betyder meget, samlivet med etmenneske, der støtter dig 100 pro-cent”, siger Heiko Stumbeck med di-skret reference til både sin hustru ogtil den kvinde, der i dag er hans part-ner, privat og professionelt.

Men mere end noget andet har etusædvanligt sammensat talent, derbåde omfatter kreativitet, nytænkningog sund forretningssans, sat HeikoStumbeck i stand til at frembring etunikum på det danske og det interna-tionale brillemarked.

I øjeblikket arbejder han på en kol-lektion i maghogni. Træ er, ifølgeHeiko, det ypperste materiale at ar-bejde i som designer, fordi det giverhver enkelt brille et helt unikt sær-præg. Tegningerne i træet er som etfingeraftryk. Det kan ganske enkeltikke blive mere originalt. Det kan ikkeblive mere Heiko-by-Heiko.

”Det er ikke penge, der er min driv-kraft, og det har det aldrig været. Deer nødvendige for, at jeg kan leve dedrømme, jeg har. Det er en kæmpe be-frielse for mig”, siger Heiko Stumbeck,hvis mål i livet som ung ganske enkeltvar at blive selvstændig optiker.

”Siden jeg gik i lære i 1960 har jeghaft en drøm om min egen butik, menjeg drømte nu ikke om flere. Jeg havdeogså en fornemmelse af, hvordan denskulle se ud: Der skulle være buevin-duer, vidste jeg, men jeg troede bare,det skulle være kvadersten. Så blevdet mursten i stedet”, siger HeikoStumbeck med henvisning til de state-lige omgivelser i Klaregade.

Det bliver svært at kopiereHeikos model

Det kom til at gå meget bedre end for-ventet, må man sige. Spørger manHeiko Stumbeck, om der ikke er regn-vejsdage afsat til en mand som ham,kommer han til at tænke på at løbe.Han kan godt finde på at løbe ti kilo-meter for at ”lutre hjernen”, når der erproblemer, og han har vundet medal-jer i løb, så noget bøvl må der haveværet.

Især bureaukratiet i forbindelse medat åbne butikker i udlandet tærer påparrets kræfter, så der er stadig etstykke vej op til de 15 Heiko-butikker,

verden maksimalt må indeholde. Detmå jo ikke blive en kæde. Og i HeikoStumbecks tanker er de otte, der alle-rede eksisterer, stadig kun ”en butik”.

”Mit mål er at lave en butik, en ar-bejdsplads, hvor man kan gå hjemhver aften og tænke: Det har været endejlig dag, ikke bare for mig, men ogsåfor de andre”, siger han.

Som så mange andre har HeikoStumbeck set, hvordan udviklingengår i retning af store kapitalkæder.Pearl har købt Synoptik, Specsavershar købt Louis Nielsen og Synsam ogkapitalfond har købt Profil Optik.Heiko Stumbeck ser ikke lang vej til,at producenterne åbner deres egne bu-tikker for at styre hele sagskæden.

”Men der vil altid være plads tilsådan nogen som os”, siger HeikoStumbeck, der også ser en mulighed iat nye optikere slår sig sammen om atudvikle originale, konkurrencedygtigeforretningskoncepter. Der er farenselvfølgelig, at temperamenternes uo-verensstemmelse sætter ind og slårsamarbejdet i stykker.

For Heiko Stumbeck har lykkens vejværet at gå sin egen vej og insistere påat være sin egen herre, uanset hvadandre nu ellers foretager sig. Han harfulgt sit hjerte.

”Jeg har altid undgået at kigge på,hvad de andre laver – mine kollegereller konkurrenter. Mine konkurrenterer tøjbutikker og skobutikker. Manskal ikke gå i de andres spor, for såkommer man aldrig foran”, forklarerhan.

Men hvis tanken om metervarer ogmasseproduktion er ham imod, hvor-for så overhovedet åbne butikker iFrankrig, Tyskland og Spanien, foru-den de danske butikker i Odense,Middelfart og København?

”Da jeg var ung, og jeg oplevedemennesker, der havde hjemve, derhavde jeg udlængsel. Jeg voksede op ien lille by i Bayern, og det hele var såbiedermeyer, så småt og så bourgoisiei højeste potens, og det var så jeg varved at blive kvalt”, siger HeikoStumbeck eftertænksomt.

Det er næsten som i H.C. AndersensLykke-Peer, eller som det siden kom tiludtryk i Pontoppidans fortolkning:

“For det vidste han nu, at han varfødt til paa sit Omraade at bliveMorgenvækkeren og Banebryderen idette dorske Samfund af tykblodedePræste- og Degnesønner.” ■

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

9

06-09 Den lyksalige ener 17/12/07 9:23 Side 9

HATTEN AF FOR DEN

Hvad gør man, når der ikke findes en målrettet lederuddannelse, hvor man kan give sine i forvejen dygtige optikere et yderligere kompetenceløft? Man laver selvfølgelig sit helt eget akademi.

Stemningen var god og humøret højt, da nogle af landets dygtigste optikere var samlet for at fejre, at de nu er blevet endnu bedre.

I hvert fald røg samtlige 30 hatte til vejrs, da de dimitterede som første hold fra Profil Optiks Eliteakademi.

Det nye akademi er enestående for branchen, og så er det selve fundamentet i Profil Optiks vision om en ny tid, hvor det ikke er lavpris

og tilbud, der afgør, hvor man køber briller. Men hvor det er faglig kompetence, produktkvalitet og personlig rådgivning, der trækker

kunderne til - og skaber loyalitet.

10-11 Annonce Profil Optik 17/12/07 9:25 Side 10

NYE OPTIKER-ELITE

Derfor har eleverne i 2 år svedt over fag som strategi, planlægning, markeds-/kunde-analyse, personaleledelse, marketing, personlig

udvikling og meget andet. Nu kan de alle uden at blinke kalde sig Elite-optikere - med licens til at skabe de mest kundeorienterede og

progressive butikker i Danmark.

Yderligere 50 butiksindehavere er i gang med akademiet. Dermed har Profil Optik den fortrop, der skal til for at skabe sig en solid

position på fremtidens marked, hvor få større kæder vil slås om kunderne.

I denne fremtid bliver det vigtigere end nogensinde at have en markant profil. Og med mange nyuddannede markante ”Profiler” fra

akademiet vil Profil Optik være godt rustet til kampen.

Tillykke til første hold!

10-11 Annonce Profil Optik 17/12/07 9:25 Side 11

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

6

.

20

07

12

En stor del af mit daglige virke er atmøde kontoransatte face to face - detdrejer sig om medarbejdere i alle faseraf voksenlivet, men meget naturligtmed en overvægt af personer, der haroverstået den første ungdom - det erher man begynder at mærke resultatetaf mange års fastlåste arbejdsstillingerog mere eller mindre ensformige ar-bejdsbevægelser, og det er også her, atbehovet for skærmbriller begynder atoptræde.

Jeg kommer på virksomheder både idet offentlige og det private erhvervs-liv. Alle ved de godt, at de har pligt tilat forsyne deres medarbejdere medskærmbriller, når de når en vis alder -og hvis de ikke ved det, så sørger jegfor, at de kommer til at vide, hvorfordet er en rigtig god idé. Instruktion ihensigtsmæssige arbejdsstillinger ogindividuel indstilling af stol og bord-højde har som oftest ikke den store ef-fekt for medarbejdere med hovedpine,skulderspændinger og nakkeproble-mer, hvis ikke skærmbrillerne er veltil-passede.

I mange af de virksomheder, hvorjeg kommer, har man på papiret enrigtig fornuftig skærmbrillepolitik.Medarbejderne får skærmbriller, nårde har behov for det, og flere stederhar man en fast aftale med en skærm-brilleoptiker, der kommer i husetjævnligt. Medarbejderne kan ydermereofte selv vælge, hvor de ønsker at fålavet deres skærmbriller.

Alligevel møder jeg igen og igen -også på disse virksomheder - medar-bejdere, som ikke har de skærmbriller,de tydeligvis har behov for. Enten harmedarbejderen, der typisk er 50-55 åreller ældre, endnu ikke fået skærm-briller, men bruger på 5. eller 10. årsine egne progressive briller. Han ellerhun ses derfor ofte siddende med nak-ken lagt tilbage under skærmarbejdeog har derfor som hovedregel ondt inakken. Eller også har vedkommendeskærmbriller, der er for gamle og/ellerer af for ringe kvalitet.

Ikke sjældent er det alene min anbe-faling af et par (nye) skærmbriller, derløser vedkommendes problem. Minrådgivning har altså i deres tilfælde al-ene drejet sig om at foreslå et besøg aferhvervsoptiker eller et besøg hosegen optiker, alt efter hvad der erpraksis i den pågældende virksomhed.

Som det fremgår af nedenståendecases, er det ofte min opgave at”spotte” et udækket behov for skærm-briller:

Case 1

Offentlig ansat mand først i halvtred-serne. Netop startet på arbejde igen ef-ter 2 måneders sygemelding pga. dis-cus prolaps i nakken. Har væretindlagt men ikke opereret. Ingen af debehandlere, han har mødt under sithospitalsophold og under sin genop-træning, har været opmærksomme på,at hans nakke ville blive voldsomt be-lastet af manglen på egnede skærm-briller. Jeg møder ham en af de aller-første dage, efter at han er vendttilbage til sit arbejde. Jeg ser hamsidde med nakken kraftigt lagt tilbage,fordi han bruger en privat halv-brille

af ældre dato ved skærmarbejde! Udover almindelig tilpasning og indret-ning af arbejdspladser (indstilling afstol og bord, nakkeaflastende styrered-skab m.v.) - anbefaler jeg, at han kon-sulterer husets skærmbrilleoptikerhurtigst muligt. Efterfølgende ser jegham et par gange. Slutresultatet er lyk-keligvis, at han fungerer godt medsine nye skærmbriller og sin ”nye” ar-bejdsplads. Han kan arbejde og cyklepå racercykel som tidligere.Efterfølgende har jeg tænkt, at detville være interessant, hvis man kunneskrue tiden tilbage og se, hvordanhans nakkegener havde udviklet sig,hvis der i tide var sørget for en godskærmbrilleløsning til ham.

Case 2

52-årig kvinde ansat i stor statsligvirksomhed. Har bedt om at tale medmig pga. akutte nakkegener. Ved mitførste besøg viser det sig, at hun kon-sekvent er nødt til at lægge nakken til-bage under skærmarbejde, da hunbærer egne progressive briller på ar-bejdet. Ved mit efterfølgende besøg 3måneder senere fungerer hun fint medskærmbrillerne, og nakkegenerne er ikraftig bedring.

Case 3

Kvinde omkring 60 år gammel ansat idet offentlige. Har meget syns-krævende skærmarbejde: Verificererbl.a. indscannede dokumenter, derofte er håndskrevet og/eller med me-get små skrifttyper. Er i øvrigt vold-somt belastet i arme, hænder og nakkeefter et helt livs arbejde med indtast-ning og skærmarbejde. Ser ikke retgodt - er langsynet og bruger brille-styrke > 10. Gamle skærmbriller haraldrig fungeret og ligger derfor i skuf-fen. Arbejder med egne progressivebriller. Virksomhedens faste skærm-brilleoptiker har oplyst hende og virk-somheden om, at det ikke er muligt atlave skærmbriller til hende. Det sidstemener jeg ikke, at hverken hun ellervirksomheden kan være tjent med, såvi starter en længerevarende proces

Historier fra det virkelige liv- om skærmbriller

Fysioterapeut Pernille Andersenyder uvildig ergonomisk rådgiv-ning til offentlige og private virk-somheder om forebyggelse/afhjælpning af arbejdsrelateredegener, arbejdspladsvurdering(APV) og indretning af pc-arbejds-pladser m.m. Kommentarer ogspørgsmål til artiklens indhold er velkomne: Tlf. 40 89 49 40, e-mail: ergonomi@stofanet.dk

Af fysioterapeut Pernille Andersen

12-13 Historier fra... 17/12/07 9:29 Side 12

op, hvor husets normale skærmbrille-leverandør efter flere forsøg opgiver atlave en skærmbrille til hende.Historien ender dog godt med, at enanden optiker fremstiller et par vel-fungerende skærmbriller med modifi-cerede privatprogressive glas. (I pa-rentes skal det bemærkes, at gældenderegler om skærmbriller (At-vejledningF.0.2 af februar 2003 om Skærmbriller)giver alle medarbejdere - uanset styrke- ret til arbejdsgiverbetalte skærmbril-ler).

Case 4

Kvinde sidst i halvtredserne/først itresserne. Netop begyndt at arbejdeigen efter en blodprop i øjet, der harkostet hende hovedparten af synet påvenstre øje. Bruger sine tidligereskærmbriller, men er nødt til at bøjesig ind over bordet for overhovedet atse, hvad der står på skærmen. Detstørste problem er dog en meget ube-hagelig kvalme og utilpashed, somkun optræder, når hun er på arbejdet.Vi gætter på, at utilpasheden primærtskyldes, at hun konstant er nødt til atsidde og dreje hovedet fra side til side

for ved hjælp af det ”gode” øje at”scanne”, hvad der står på skærmen.Ingen af de øjenlæger eller andrelæger, hun har mødt i sin kontakt medsygehuset, har rådgivet hende om,hvordan hun skulle klare sit arbejdemed sit nye synshandicap. Jeg henvi-ser hende til en dygtig optiker, jegkender. Her får hun både nye privateprogressive briller, og et par progres-sive skærmbriller med bredest muligtsynsfelt. Efterfølgende er hun bare såglad, for nu kan hun udføre sit arbejdeuden det mindste ubehag. Vi er enigeom, at hun næppe i længden villehave udholdt at passe sit arbejde udende nye skærmbriller.

Jeg skal være den første til at er-kende, at både medarbejdere og virk-somheder har indflydelse og uudnyt-tede muligheder i forhold til atfremme, at gode og velfungerendeskærmbriller anvendes og udskiftes iret tid. Men det har optikerne også.Det gælder i høj grad de optikere, derhar specialiseret sig i at levere skærm-brillerådgivning og skærmbriller. MenI min erfaringsverden kan den almin-delige optiker bidrage kolossalt til, at

folk med skærmarbejde får de skærm-briller, de har brug for, og i rette tid.

Hvis optikeren husker at spørge,hvad kunden arbejder med, og følgersvaret ”skærmarbejde” op medrådgivning om, hvornår skærmbrillermå antages at blive relevante for ved-kommende, samt oplysninger om,hvad tegnene på, at man har behov forskærmbriller, er. Så ville færre sidderundt omkring på danske arbejdsplad-ser og plages at hovedpine, nakkes-merter og lign. Det ville alt andet ligevære et plus for optikerne - de villesælge flere skærmbriller - og for virk-somhederne og deres medarbejdere:Større effektivitet, færre sygedage ogfærre smerter.

Det ville også være en stor gevinst,hvis optikerne generelt var særlig op-mærksomme på behovet for ”skærm-briller til tiden”, når de møder kundermed whiplashskader/”piskesmælds-læsioner” eller andre former for nak-kegener. Disse mennesker er i særligog udpræget grad afhængige af athave gode skærmbriller af høj kva-litet. ■

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

6

.

20

07

13

12-13 Historier fra... 17/12/07 9:29 Side 13

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

14

Traditionen tro havde øjenlæge JensBjerre Winther, Privathospitalet Dalgas

igen i år inviteret optikerne iHerning til en faglig interessant oghyggelig aften på PrivathospitaletDalgas.

I år havde optikerne ønsket om etforedrag med efterfølgende diskussionom Laserkirurgi. Hele 29 af byens op-tikere mødte frem den 7. november2007, og de fik en spændende aftenmed god information og debat efter-fulgt af hyggeligt samvær.

Emnet var valgt ud fra de mangespørgsmål optikerne til dagligt får fraderes klienter, som ønsker relevantfaglig information om ”Laserkirurgiog supersyn” i forhold til briller, kon-taktlinser eller anden optisk syns-hjælp.

Vi valgte en række af disse spørgs-mål som oplæg til aftens emne:

1. Hvilke synsfejl kan opereres?2. Kan man opereres for nærsynet-

hed?3. Kan man også opereres for langsy-

nethed?4. Kan man også operere for byg-

ningsfejl?5. Hvilke bivirkninger er der?6. Er resultatet altid fuldt syn 6/6 –

1,0?7. Hvorfor ikke?8. Hvor lang holdbarhed er der på

operationen?

9. Hvad koster det?10. Hvem kan få tilskud?11. Hvad med udenlandsrejser som

pakkeløsning?12. Henvisning fra optiker til patien-

tens øjenlæge – før og efter?

Øjenlæge Jens Bjerre Winther indledteaftenen med et historisk overblik ogfortalte derefter om de forskellige tek-nikker og behandlingsrutiner, samtsvarede på spørgsmål.

Udviklingen begyndte med RadiærKeratotomi for ca. 25 år siden. Det eren operationsteknik, hvor der bliverlagt radiære snit i hornhinden. I dag erden computerstyrede Lasik-teknik denmest anvendte operationsteknik. Herløftes et ganske tyndt lag af hornhin-dens overflade, hvorefter en compu-terstyret laser brænder direkte i horn-hindens cellelag - stromaet - svarendetil laserens indstilling for korrektion af

Aftenmøde i Herning med fokus på:

Refraktiv kirurgi- fra hornhindeoperation til computerstyret laserteknik

Af Ove Dormann Frandsen

Øjenlæge Jens Bjerre Winther holder foredrag for optikerne i Herning.

14-17 Refraktiv kirurgi 17/12/07 9:30 Side 14

14-17 Refraktiv kirurgi 17/12/07 9:30 Side 15

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

16

synsfejlen. Herefter lægges hornhin-dens overflade på plads igen.Resultatet kontrolleres efter 1-3 dageog igen efter 1 måned for haze - letslør - og igen efter ca. 3 måneder,hvorefter hornhindens overflade ervokset på plads. Hvis, der i denne pe-riode opstår komplikationer, skal pati-enten straks henvende sig til klinikkeneller egen øjenlæge.

Desuden findes der en teknik, hvorder indopereres en intraoculær kon-taktlinse (ICL) i de særlige tilfælde,hvor for eksempel en større bygnings-fejl ikke kan korrigeres optimalt medLasik-teknikken. I sådanne tilfældeplaceres kontaktlinsen bag Iris og di-rekte på forsiden af patientens egenlinse. Denne teknik kan også med for-del benyttes ved nærsynethed mellemminus 6 – 12 D, og langsynethed fra+5 - 6 D.

Lasik-teknikken kan med stor fordelbenyttes til patienter med nærsynet-hed mellem minus 2 - 6 dioptrier, oglangsynethed fra plus 2 - 4 dioptrier.Selv om visus måske ikke altid er 1,0giver patienterne udtryk for stor til-fredshed med resultatet. Men til al-dersbetinget langsynethed anbefalesstadig læsebriller som den bedsteløsning.

For at undgå komplikationer bør enpatient uanset synsfejlens størrelse al-tid henvises til øjenlægen for at få denbedst mulige information om fordeleog ulemper ved Refraktiv Kirurgi.Dette gælder naturligvis også priserog muligheder for tilskud. ■

Tak for et godt arrangement. Det varmed stor spænding vi mødte op tilendnu en aften med foredrag på Dalgas. Vi får jo flere og flere forespørgsler fra vore klienter om det nu er relevant eller ej at få foretaget en laseroperation - og hvad skal man såsvare?

Min personlige mening er, at manikke skal operere på sundt væv, men klienterne vil gerne have flere argumenter, som de kan forholde sigtil.

Hidtil har vi så bare frarådet dem atblive opereret eller henvist dem tilsamtale hos en øjenlæge, der ikke selvlavede laserkirurgi, for at han kunne

give dem så objektiv en mening sommuligt.

Først blev vi budt velkommen af af-tenens arrangør, Ove Dormann, sompå alle de fremmødtes vegne, takkedeJens Winther for altid at stille op til etforedrag, hver gang vi spørger.

Jens Winther gav os derefter engrundig indføring i de forskellige ope-rationsteknikker, samt fordele ogulemper ved hver enkelt. Det var rartat få genopfrisket alle de forskelligeteknikker, samt høre nye ting fra denrefraktive operationsstue.

Det var befriende at høre, at øjen-lægerne har nøjagtig de samme over-vejelser angående refraktiv kirurgi

som optikerne. Aftenen sluttede meden kort spørgerunde, hvorefter vi blevbudt på vin og snacks.

Alt i alt en vellykket aften. Gid opti-kere i resten af landet kunne tage vedlære af det helt unikke samarbejde ogkollegiale miljø, vi har fået etablerether i Herning. - Torsdag, den 15.no-vember 2007 har vi i øvrigt fælles jule-frokost, hvor alle optikere og deresmedarbejdere mødes til lidt konkur-rence med efterfølgende middag.Disse traditioner er efterhånden mereend 15 år gamle og er med til yderli-gere at sammentømre os som kollegeri stedet for som konkurrenter.

Tak for det - Flemming Frank.

Kommentar fra Flemming Frank, Vision SynsCenter, Herning

14-17 Refraktiv kirurgi 17/12/07 9:30 Side 16

14-17 Refraktiv kirurgi 17/12/07 9:30 Side 17

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

18

Individualitet bliver et nøgleord, nårman skal forsøge at beskrive, hvad derkommer til at ske inden for brillemo-den i 2008. Briller bliver i endnu højeregrad et statement og en måde at viseverden, hvem man er, og hvad manstår for. Dette krav om individualise-rede produkter vil blive en udfordringfor branchen.

Vi har gennem de sidste tre til fire åroplevet en mere og mere udtalt ensret-ning inden for brilledesign. For fire årsiden så man praktisk talt ingen brille-stænger med udskæringer. I dag arbej-der de fleste firmaer med fokus påstængerne. Vi er, med andre ord, ble-vet alt for ens på det seneste.

I fremtiden vil forbrugeren i endnuhøjere grad forsøge at skille sig ud framængden og skabe sit eget individu-elle udtryk. Dette vil betyde, at mangedesignfirmaer vil være nødt til at søgenye retninger inden for design og ma-terialer og derigennem differentieresig markant fra konkurrenterne.

Individualiserede designerbriller

Vi kommer til at se helt nye måder atdesigne og producere briller på: Nyematerialer, nye materiale sammensæt-

ninger og helt nye fremstillingsmeto-der. Der vil blive en stor efterspørgselpå briller, der ikke ligner alle de andre.Nye materialer og længere og merekomplicerede produktudviklingsfaservil få prisen på designerbriller til atstige, men samtidig vil der også væreen vilje til at betale ekstra for en indi-viduel brille.

Inden for ur branchen ser vi en sta-dig stigende interesse for dyre ogsjældne ure, der er produceret i beg-rænset antal, og som både teknisk ogdesignmæssigt skiller sig ud og signa-lerer individualitet, netop fordi deikke er tilgængelige for alle. Denne in-teresse vil brede sig til designerbriller,og prisen vil, i fremtiden, ikke i nær såhøj grad være et parameter, når manvælger briller.

Tendensen er typisk for det sam-fund, vi lever i, hvor endnu flere be-vidste forbrugere ønsker at bruge de-res fremtoning og dermed også deresforbrug til at udsende et statement, ogfor hvem det ikke er et problem at be-tale for det.

Storytelling

For designfirmaer bliver det en udfor-dring både at skulle skabe design, der

er markant anderledes, og samtidig atskulle fastholde sin identitet. Vi vil op-leve at storytelling fremover vil bliveendnu mere udbredt, end vi ser det idag. Designfirmaerne kommer til atskulle formidle deres historie, værdier,visioner og kultur, fordi ”historien”bliver en essentiel del af produktet.

Fremtidens forbruger vil ikke læn-gere nøjes med et produkt, han vilvide, hvem der står bag produktet,hvordan de forholder sig til verdenomkring sig, og hvad de vil med deresprodukter. Kort sagt: Han vil have enhistorie med ned i posen.

Brillemoden i 2008

I 2008 kommer vi til at se flere forskel-lige tendenser: Passioneret ekspressivtdesign, hvor der eksperimenteres medvoldsomt farverige briller. Briller medenergiske og optimistiske farver somturkis, rød, orange, lilla, græsgrøn ogblå.

Samtidig vil modebilledet også værepræget af en masse sort og dæmpededunkle farver som dyb mørkegrøn,gråbrun, blåhvid, lilla hvid, og isblåhentet fra den skandinaviske naturkombineret med metalfarver somguld, sølv og bronze.

Af Malene og Claus Bellinger

Tendenser i 2008

18-19 Tendenser i 2008 17/12/07 9:45 Side 18

Designfirmaernes behov for at diffe-rentiere sig fra hinanden betyder, at vikommer til at se mange yderpunkter:Meget farverige feminine briller ogmeget maskuline sorte eller grå briller,briller med et stærkt grafisk udtryk ogbriller med et moderne etnisk udtryk.

De store faconer vil fortsat være entendens i 2008, men et stilskifte er påvej. Måske fortsætter de store faconer,men i en helt anden stilretning ellermåske kommer der helt små faconer.Det eneste, der er sikkert, er at vi kom-mer til at se mange forskellige brillerog meget mere nytænkning inden forbrilledesign, end vi har været vant til.

Designerbrillen bliver i langt højeregrad en integreret del af modebran-chen og af forbrugerens personligefremtoning. Designerbrillens eksi-stensgrundlag bliver stærkere, fordiden kommer til at opfylde et behov forat kunne fremhæve en individuel stilog for at kunne udsende statements tilverden. ■

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

19

OPTIKEREN ønsker

læsere, annoncører og forfattere

godt nytår og tak

for samarbejdet i 2007

– og vi modtager fortsat gerne

debatindlæg og forslag

til artikler.

18-19 Tendenser i 2008 17/12/07 9:45 Side 19

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

20

Mere end 100 optikere fra Danmark,Norge og Sverige deltog, da CibaVision Nordic i september holdt etspændende symposium med internati-onale foredragsholdere i Oslo.

Dobbelt så mange frygter brillerfrem for rynker og gråt hår. Det er re-sultatet af en undersøgelse foretaget afBausch og Lomb, som optometristIngebret Mojord refererede til i etspændende, engageret og filosofiskindlæg på symposiet. ”Optometri-sterne glemmer kontaktlinserne, nårde skal rådgive presbyoper, der kom-mer ind i butikken,” sagde IngebretMojord. ”De fleste ønsker et normaltliv, og det er nu engang lettere medlinser end med briller. 80% af de ad-spurgte i undersøgelsen ønsker at løsesynsbehovet med linser og kun 20%med briller, men praksis er lige om-vendt,” fortalte han. Og så fik demange fremmødte en opfordring til atudnytte alle de muligheder, der er forat tilpasse kontaktlinser i dag. Ingebretanbefalede at tage de nyeste produkteri brug. Med de nye materialer er det

muligt at tilpasse langt flere til døgn-bæring, og det er det, der efterspørges.Det giver mulighed for at komme såtæt på det naturlige liv som muligt.

Udviklingen i linsematerialer

Dr. Jürgen Vogt, der i dag arbejder iSchweiz med nye materialer til kon-taktlinser, fortalt om udviklingen i ma-terialer. Der er sket meget, sidenLeonardo da Vinci i 1508 satte detførste glas på øjet. Det største springskete nok i 1959 da Otto Wichterle ud-viklede den bløde kontaktlinse. JörgenVogt fortalte, at udviklingen inden forkontaktlinseområdet havde presset påfor at udvikle materialernes evne til attransportere ilt, samtidig med, at linsenikke må ødelægge øjets naturlige im-munforsvar. Det sidste store springkom i 1999 med de nye siliconehydro-gelmaterialer, der siden er udvikletmed additiver, der afgiver fugt dagenigennem. Dermed har industrien hjul-pet godt til med at tilfredsstille kon-taktlinsebrugernes behov om komfort.

Kontaktlinsesymposium medfokus på kvalitet i tilpasningenAf Bjarne Hansen

Kontaktlinsemarkedet stag-nerer, så optikerne må fo-kusere mere på kvalitet itilpasningen for at udvidemarkedet. Med siliconehy-drogellinser kombineretmed additiver, der afgiverfugt, har optikeren et mate-riale til rådighed, der sikrerkontaktlinsebæreren en godkomfort dagen igennem. –Men der skal også fokuse-res på den optiske kvalitet itilpasningen.

Kathy Dumpleton og Ingebret Mojord.

20-21 Kontaktlinsesymposium 17/12/07 9:49 Side 20

Kvalitet i tilpasningen

Kathy Dumbleton, seniorforsker påCentre for Contact Lens Research påuniversitetet i Waterloo i Canada, gavsit syn på, hvorfor kontaktlinsemarke-det ser ud til at være stagnerende.”Med et ”drop out” på 30% inden forde første 3 år giver det anledning tilselvransagelse,” indledte hun et infor-mativt foredrag om kontaktlinser ipraksis.

De to største enkeltårsager til ”drop-out” er diskomfort og dårlig visus. Deto udgør tilsammen mere end 50% afårsagerne. Det er derfor vigtigt, at op-tikerne har fokus på komfort i tilpas-ningen, og her er det især ”sidst pådagen” komfort, der er af største be-tydning.

Ukorrigeret astigmatisme er hove-dårsag til dårlig eller utilstrækkeligsynsskarphed, men også problemermed korrektioner til presbyope fårkontaktlinsebærere til at droppe kon-taktlinserne.

Kathy Dumbleton opfordrede opto-metristerne til at holde sig opdateretog tage de nye materialer og linsety-per i brug. Der kan stadig være kom-plikationer i tilpasningen med silico-nehydrogellinser, men de er megetmindre i omfang end de traditionellebløde materialer.

Air Optix for Astigmatism ogAir Optix Individual

Ross Grant, CibaVision, præsenteredede sidste to produktnyheder fra CibaVision.

Air Optix for Astigmatism er, somnavnet lyder, en ny kontaktlinse tilbrug for kunder med astigmatisme.Der er næsten dobbelt så meget drop-outs blandt brugere af toriske linsersammenlignet med bløde sfæriske lin-ser, fortalte Ross Grant. Der er derforet stort behov for en velfungerendelinse til denne kundegruppe.

Den nye linse er udviklet med ethelt nyt afbalanceringsprincip, der gi-ver mindre gener ved blinkning.Linsen er simpelthen tyndere i områ-derne omkring kl. 4 og kl. 8. Linsen erstabil og forudsigelig, så den er let atarbejde med for kontaktlinsetilpassere.Linsen stabiliserer sig på øjet på min-dre end 30 sekunder, og 95% af kun-derne tilpasses med den rigtigeløsning i første forsøg. Air Optix forAstigmatism er således let at arbejdemed.

Air Optix Individual er den førsteskræddersyede siliconehydrogellinsepå markedet. Nu har optometristenmuligheden for at tilbyde en ny kun-degruppe bløde kontaktlinser i silico-nehydrogel, med de fordele det giver i

form af færre komplikationer. Linsenstiller større udfordringer til kontakt-linsetilpasserne, men giver samtidigflere kunder muligheden for et nor-malt liv, som optometrist IngebretMojord fra Norge udtrykker det.

Eller som Ciba Vision siger det ge-nerelt om silikonehydrogellinserne ideres slogan til optometristerne:”Iltgennemtrængelige linser af hensyntil dine kunders øjensundhed.” ■

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

21

Dr. Jürgen Vogt

Ross Grant, Ciba Vision

20-21 Kontaktlinsesymposium 17/12/07 9:49 Side 21

Af Bjarne Hansen

Alt var gjort klar til en publikumsre-kord på Silmo 2008 i anledning af 40års fødselsdagen. Arrangørerne havderedet med på bølgen af, at VM iRugby afholdtes i Paris. I Frankrig errugby en nationalsport, og Frankrigvar en af outsiderne til titlen. Alle ud-stillere og VIP personer i alle afskyg-ninger var inviteret til at overvære fi-nalen på storskærm i en af udstil-lingshallerne lørdag aften. Det skullevære med til at lokke optikere, dersamtidig er rugbyentusiaster, til Parisnetop denne weekend.

Måske var det netop fordi Paris varfyldt med turister, at personalet i Me-troen havde valgt at strejke netop denweekend. Og byen, der er berømt forsit effektive offentlige transportsystem,var lige med et slag nærmest ufrem-kommelig.

Strejken i Metroen blev det storesamtaleemne blandt de gæster og ud-stillere, der var mødt op i løbet af fre-dag formiddag. Der var synligt færregæster end normalt på gangene. Deforudseende havde valgt hoteller tætpå messen, de øvrige måtte gå ellerkæmpe sig vej gennem byen i taxier.For udstillerne blev det en langsomstart med aflyste aftaler. For messensom helhed betød det, at publikumsre-korden udeblev. Men de 42.699 gæster,der fandt vejen til Porte des Versailles,oplevede, hvordan den optiske bran-che endnu en gang overgik sig selv iinnovation og iderigdom.

En rund fødselsdag giver altid an-ledning til både at skue tilbage ogfrem i tiden. De første 40 har udvikletSilmo til at være helt fremme i frontblandt de internationale messerFødselsdagsfesten indikerer, at ambiti-onen hos Silmo er at manifestere sinposition. Gæsterne føler sig velkomne

på Silmo, og langt hovedparten afstandene er meget imødekommendeover for selv den lille innovative opti-ker, der leder efter det unikke til bu-tikken derhjemme. Og de flotte farve-rige stande lokker til store indkøb.Alle stilarter er tilladte. Retro vinderfrem, og de gamle havanafarver ermoderniseret med forskellige lamina-ter og pastelfarver. Formerne er blevetstørre, og det modne publikum kan fåsmarte modeller i faconer, der er vel-egnede til progressive glas.

De danske mærker var igen i årblandt de mest populære. Lindberg vi-ser endnu engang, at kompetencerne ivirksomheden inden for bearbejdningaf titanium og acetat – og ikke mindsti kombinationen af disse materialer -er præget af ønsket om innovation.Elegance, komfort og unikt design gårop i en højere enhed, og de nye mo-deller følger trenden med større glas-former.

Silmo 2007- 40 år med fokus på mode og innovation.

22-25 Silmo 17/12/07 9:51 Side 22

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

6

.

20

07

23

LindbergLindberg 1000 Acetanium-linien præsen-terer en ny serie, der byder på nogle nyeidérige varianter. Kollektionen er prægetaf Lindbergs fortolkning af moden, hvoret strejf af 60’ernes store faconer sam-men med retrobølgen sætter sit præg.Resultatet er acetanium-briller, hvor ace-tatfronten udfordrer både materialetsmuligheder, hvad angår farver, mønstreog lamineringer, samt bearbejdningstek-nologien. Titaniumstængerne med detæstetisk rendyrkede hængsel og gen-nemtænkte kobling til acetaten skabertilsammen en ”state-of-the-art” brille,der på trods af sin noget markante frem-toning tilbyder brugeren ultimativ kom-fort via justerbare, anatomiske tilpas-ningsmuligheder.

BellingerBellingers stand lyser op i trendområdet. Den udstråler en farverigdom i gladenuancer, der matcher brillestellene. På få år er der skab en verdenssucces og afta-

Bellinger Stand

Eye Eye DenmarkEye Eye Denmark er klar med et nyt koncept. Chefdesigner David Fellah udtryk-ker det klart: ”Der er ikke noget mere vigtigt at beskæftige sig med for en desig-ner end briller. Brillen er det mest udtryksfulde accessory. Den sidder lige midt iansigtet og har den største indvirkning på andre mennesker og kan totalt ændreandres opfattelse af den måde, brillebæreren virker på omgivelserne. Den kan for-andre livet.”

Eye Eye Denmarks kollektioner er resultatet af ønsket om at gøre folk glade gen-nem glade farver og behagelige former, der forskønner ansigtet.

The Roi’s Denmark har et mørkere, coolere og barskt udtryk. The Roi’s er ifølgeDavid Fellah for folk, der vil ændre verden.

FleyeFleye er briller til det voksne publi-kum, der ønsker udtryksfulde briller.Laves i beta titanium og acetat.Designer Annette Saust boltrer sig ibåde retro og harmoni og leger medfarver i både matte og blanke udførel-ser. Der kæles for detaljerne med møn-stre i stængerne. Især i Japan er detslået an med mønstre inspireret af H.C. Andersen papirklip, og de andremarkeder skal nok følge efter. Faco-nerne er blevet større til stor glæde fordet publikum, der er afhængige afprogressive glas.

22-25 Silmo 17/12/07 9:52 Side 23

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

6

.

20

07

24

Danish EyewearDanish Eyewear har udvidet Jacob Jensen-linjen med en Ececutive serie i PureTitanium. Serien fremstilles i et begrænset antal, og modellerne er signerede mednummer. Brillerne er mere markante end de tidligere modeller fra Jacob Jensen.

Samtidig har Danish Eyewear tilknyt-tet Jørgen Vesterby til at designe enhelt ny stil, der skal indeholde bådeklassisk design og den nyeste mode.Jørgen Vesterby evner at forene retromed tidens muligheder for at boltresig i nye materialekombinationer ogmed en farverigdom, der rummer allemuligheder for at tilfredsstille denkrævende brillebruger.

Ørgreen OpticsØrgreen Optics er kreative, både når det gælder design og stemning. På stelfron-ten har Ørgreen udviklet sin helt egen stil med store metalbriller til herrer. Der ernye faconer i flere farver og med neonfarver på den indvendige side. Som nogethelt nyt er sortimentet udvidet med en kollektion i acetat. Stilen her er store bril-ler i retro, og den blev meget positivt modtaget.

Ved indgangen til standen serveres de bedste mojitos med ægte Havana Clubrom, og det er med til at skabe den positive stemning, der hersker omkring heleØrgreen-teamet. Her mødes både indkøbere og personer fra andre stande, når detrænger til at slappe lidt af mellem kundebesøgene.

Pro DesignPro Design har slået sit navn fast inter-nationalt med farverige briller ogstænger i mange udførelser. Der arbej-des meget med mønstre i stængerne.Både det massive look og de lettestrømlinede udførelser.

Poul FrankEt af de nye spændende design, derblev vist på Silmo, var Paul Frank.Designeren Paul Frank har på få årskabt et livsstils brand, der har gjortsig bemærket i brillebranchen. Retrostilen er det gennemgående tema ibrillekollektion. Designet er utraditio-nelt, lidt fræk og meget innovativ.Individualisten finder den ubetingedemust-have brille og solbrille i dennekollektion.

Brillerne, der i Danmark forhandlesaf Alivestyle, er typisk i store faconerlavet i acetatmaterialer i retrofarvermed alt fra sort/hvide til brun/gulefarvekombinationer.

22-25 Silmo 17/12/07 9:52 Side 24

Silmo dÓr i futuristisk lookDet unikke ved Silmo er Silmo d’Or. Prisoverrækkelsen er højdepunktet for de nominerede og selvfølgelig isærfor vinderne. Det virker, som om de franske firmaer har lidt point, inden udvælgelsen starter. I hvert fald er defranske firmaer stærkt overrepræsenterede blandt de nominerede. Igen i år tog de franske firmaer pænt for sigaf de eftertragtede statuetter. Der var dog undtagelser.

Multi-sports brillen Agilis fra Adidas Eyewear vandtSilmo d’Or 2007 i kategorien Sport. Det er tredje gangSilhouettes sportsbrille vinder den eftertragtede kate-gori. Adidas har udviklet en sportsbrille, der sidder fastuden at genere sportsudøveren og med et base 10 glas,der sikrer optimalt synsfelt. Agilis er monteret med po-lycarbonatglas med blueblocker, hvilket yder sikkerhedbåde ved mekanisk påvirkning og ultraviolet stråling –og så fås den med en indsats, der er let at montere, såden kan laves med styrke.

Kommunikationschef Isabel Beuzen og præsident Guy Charlot,Silmo leder prisoverrækkelsen på en meget afslappet facon.

Det nye designerpar Vanessa og Medhi fraAlainMikli fik prisen i kategorien modebriller medmodel Carapace.

Der er meget store forskelle på, hvordan vin-derne reagerer. Selv om J. F. Ray er vant til atkomme på podiet udstråler han oprigtig glædeover prisen i kategorien om kreative briller.

I kategorien solbriller vandt Gold & Wood fra Luxembourg med enmodel i træ med metalringe indlagt i stængerne. Naturmaterialerne eroppe i tiden, og firmaet har specialiseret sig i træ, horn og ædelmetal.Brillerne føres endnu ikke på det danske marked.

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

6

.

20

07

25

22-25 Silmo 17/12/07 9:53 Side 25

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

26

Af Karsten H. Nielsen, O.D.; M.S.Faglig konsulentF.A. Thiele A/S

Intraokulært tryk

Til daglig lægger vi ved en måling aftrykket i øjet (IOP) stor vægt på, atdette endelig ikke må være for højt.Det har i flere år været praksis at sam-menkæde forholdet mellem glaukomog intraokulært tryk.

Vi har ofte en tendens til at betragtedet intraokulære tryk som en helt fastenhed og til at stille en diagnose ude-lukkende baseret på trykket. Med an-dre ord har vi ment, at blot en bestemtværdi for trykket ikke blev overskre-det, var der ingen indikation af glau-kom.

Variationer i IOP

Efterfølgende har der været en rækkestudier af det intraokulære tryk. Der-for ved vi nu, at dette kan variere, ogat det kan påvirkes af mange forskel-lige forhold.

Korneas tykkelse har betydningfor IOP

For eksempel har korneas tykkelse be-tydning for målingen af det intraoku-lære tryk. Corneas tykkelse er en fastværdi, som vi ikke har nogen indfly-delse på.

Akkommodation har betydningfor IOP

Trykket kan også være påvirket af for-hold som f.eks. akkommodationen1.Da dette er én af de faktorer, der kanhave indflydelse på vores daglige arbejde, vil dette emne blive omtaltnærmere. Det nævnte forsøg blev fore-

taget af Mauger med flere. Der blevanvendt et Goldmann tonometer og enfiksationsafstand på seks meter.

Forsøgspersonerne blev opdelt i tregrupper. Hver gruppe fik foretaget tremålinger af IOP: En startmåling, enmåling efter 30 sekunder og en målingefter 3 1/2 minut.

Den første gruppe fungerede somkontrolgruppe. I denne blev der ikkeforetaget andet, end at de tre omtaltemålinger af IOP blev foretaget.

I den anden gruppe blev akkommo-dationen stimuleret med en –1,50 Dlinse umiddelbart efter den førstemåling, hvorefter de sidste to målingerblev foretaget med akkommodationenaktiveret. I den tredje gruppe blev deri stedet anvendt en linse på –4,00 D.

Resultaterne viste, at 1,5 D akkom-modation efter 30 sek. førte til et fald iIOP på 1,15 mm Hg, mens trykket ef-ter 3 1/2 min. faldt med 2,15 mm Hg.

4,00 D akkommodation førte efter 30sekunder til et fald i IOP på 1,32 mmHg og efter 3 1/2 min. til et fald på2,38 mm Hg.

I kontrolgruppen var der intet faldefter 30 sek., mens det efter 3 1/2 min.var på 0,35 mm Hg. Resultaterne frakontrolgruppen kan anvendes til atfastslå, at faldet i de to forsøgsgrupperrent faktisk skyldes akkommodationenog ikke det forhold, at øjet f.eks. reage-rer på gentagne målinger.

Det betyder, at vi skal være op-mærksomme på, at hvis kunden af eneller anden årsag akkommoderer un-der udmålingen, kan det resultere i enmåling af IOP, der er lavere end detfaktiske tryk. Det kan f.eks. være, atkunden tvinges til at fokusere på etobjekt på kort afstand, eller at en hy-perop akkommoderer, fordi brillerne

jo nødvendigvist skal fjernes førmålingen. Husk på, at effekten visersig allerede efter 30 sekunder.

Selv om studiet blev foretaget medet Goldmann tonometer, bør resulta-terne kunne overføres til et lufttryk tonometer.

Tidspunktet på dagen, målingen ta-ges på, kan også have indflydelse påresultatet. Disse variationer i trykketgælder, lige meget om man anvenderet såkaldt applanationstonometer, derer i direkte kontakt med øjet undermålingen, eller et instrument, der erbaseret på en måling foretaget medlufttryk.

Præcision

Goldmann tonometeret nævnes speci-elt, fordi det har været betragtet somdet mest nøjagtige tonometer på mar-kedet. Mange af de studier, der fore-tages, eller i hvert fald har været fore-taget, er baseret på målinger tagetmed et Goldmann tonometer.

Et Goldmann tonometer er et så-kaldt applanationstonometer. At ettonometer er af applanationstypen be-tyder, at det er i direkte kontakt medcornea under målingen. Tonometeretkan typisk være monteret på en spal-telampe. Tonometeret kan enten værebaseret på det princip, at det registre-rer hvor stort et område af kornea, derbliver udfladet med en kendt kraft eller på hvor megen kraft, det kræverat udflade et forudbestemt areal påkornea.

Et Goldmann tonometer er baseretpå det sidstnævnte princip, idet det re-gistrerer hvor megen kraft, det kræverat udflade et område med en diameterpå 3,06 mm, svarende til et areal på7,354 mm2.

Faktorer, der påvirker intraokulært tryk

26-29 Faktorer der... 17/12/07 10:02 Side 26

Ved anvendelsen af et Goldmann to-nometer skal der anvendes lokalbe-døvelse af hornhinden, flourosin og etblåfilter. I spaltelampens mikroskopser optometristen to halve ringe. Nårtrykket mod cornea ændres, forskydesplaceringen af disse i forhold til hinan-den. Det intraokulære tryk kan deref-ter aflæses på en skala på instrumen-tet. Selv om vi ikke selv kan anvendeet Goldmann tonometer til daglig, erdet relevant for os at studere målingertaget med dette instrument, da detsom allerede omtalt regnes for at væredet mest pålidelige tonometer.

Da trykmålingen kan variere ikkekun afhængig af situationen, men ogsåfra det ene øjeblik til det næste, anbe-fales det at foretage flere målinger.Dette gælder ikke mindst i vore egetprøverum, hvor vi typisk anvender etlufttryksbaseret instrument og hvor enserie af målinger kan tages hurtigt ogproblemfrit.

Da jeg arbejdede i USA, var detstandardprocedure at foretage rutine-målinger med et A.O. non-contact to-nometer, der anvender lufttryk tilmålingen. Grunden var, at et instru-ment af denne type er hurtigt og pro-blemfrit at anvende. Hvis målingen vi-ste, at trykket var højt, blev derderefter foretaget kontrolmålingermed et Goldmann-tonometer.

Forudsætning for præcision

Et Goldmann tonometer er konstrue-ret til at give en korrekt måling ved encornea tykkelse på 520 mm (0,52 mm).Det betyder, at det er forudsat, at alleøjne yder den samme modstand modtonometerets tryk.

Målt tryk / faktisk tryk

Hvordan sammenligner man en tryk-måling taget med et tonometer meddet reelle tryk? Det reelle tryk kan må-les med et manometer. Et manometervirker på den måde, at man indfører ettyndt rør direkte i øjenkammeret. Vedat forbinde dette med et rør fyldt medkviksølv (Hg), kan man måle det nøj-agtige tryk direkte. Således er det mu-ligt at foretage en sammenligning medet tonometer, der er afhængigt af bl.a.corneas tykkelse.

Betydning af korneas tykkelse

Af de faktorer, der har betydning forIOP, er det sandsynligvis korneastykkelse, der er den vigtigste.Alligevel er det kun inden for desidste par år, at man har været op-mærksom på netop denne faktor.Som allerede nævnt forudsætter enmåling foretaget med et Goldmanntonometer, at kornea har en tykkelsepå 520 mm.

Hvis cornea er tyndere end forud-sat, kræver det mindre tryk på øjet atindstille tonometeret. Dette resultereri, at trykmålingen bliver lavere endden faktiske værdi. Det omvendte ertilfældet, når kornea er for tyk, meddet resultat at målingen bliver forhøj.

Hvis corneas tykkelse vari-erer fra forudsætningerne, vildet medføre en fejllæsning.Ifølge to artikler skrevet afhenholdsvis Shah og Mills cite-ret i Optometry & Vision Science2

kan fejllæsningen i IOP variere mel-lem 0,11 og 0,71 mm Hg for hver 10mm, korneas tykkelse varierer frastandarden. Hvis tonometeret giver enfalsk lav måling betyder det, at perso-

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

27

Billedet viser et Goldmann tonometer tilmontering på en Haag-Streit spaltelampe.Tonometeret varierer fra den ene spalte-lampe til den anden.

26-29 Faktorer der... 17/12/07 10:02 Side 27

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

28

ner med højt tryk måske ikke bliverfanget af en screeningsundersøgelse.

Resultatet af måleunøjagtighedenhar ifølge Shah været, at flere sand-synligvis er blevet fejlbehandlet forglaucom, mens andre, der viser et lavttryk forårsaget af en tyndere end stan-dard cornea, rent faktisk har glaukomuden at have modtaget behandling.

Dette betyder, at det målte tryk ikkenødvendigvist er det samme som detsande tryk. Phillips med flere3 omtalervigtigheden af at være opmærksom pådenne forskel. De anvender derfor toforskellige betegnelser for IOP; mIOP(measured Intraocular Pressure = måltintraokulært tryk) og tIOP (true intra-ocular Pressure (= sandt intraokulærttryk.)

Phillips studie anfører også, at kor-neatykkelse er en faktor, der er kliniskrelevant i vurderingen af risiko forglaukom. Det er umuligt at foretage envurdering af risikoen for glaukomuden at kombinere trykmålingen meden måling af korneas tykkelse.

Phillips viste også, at når kornea ertyk, stiger det målte tryk med 1,22 mmHg pr tiår, mens personer med tyndkornea har et fald i IOP på 0,69 mm hgover en tilsvarende periode.

En artikel i ”Optikeren 4” citerer etflerårigt studie af forholdet mellemIOP og glaukom. Artiklen omtaler nøjebetydningen af korneas tykkelse. Stu-diet anbefaler, at ”patienter med tryk-værdier, som ikke modsvarer kliniskefund svarende til papiller og synsfel-ter, bør have foretaget en måling afkorneas tykkelse”.

Forfatteren anfører, at en sådan må-ling er hurtig at foretage, og at den kunskal foretages én gang i patientens liv.

En måling af korneas tykkelse fore-tages med et pachymeter. Et pachy-meter kan enten være baseret på enoptisk udmåling eller på en målingforetaget med ultralyd.

Når en måling af korneas tykkelseer så vigtig, er det vigtigt at kunnefæstne tillid til målingen. Med andreord, kan man regne med, at resultatetaf målingen er nøjagtig?

Marsich og Bullimore 5 fandt at 95%sandsynlighedsgrænsen for målingerforetaget med udstyr baseret på ultra-lyd varierer mellem –22 til +24 mmmens grænserne ved optisk udstyr varmellem 61 og +32 mm. Med andre ordvar målinger foretaget med ultralydmeget mere nøjagtige end de målinger,hvor der blev anvendt optisk udstyr.

Salz6 med flere undersøgte, hvilke

faktorer, der havde betydning for re-sultatet af målingerne af såvel ultra-lyds baserede som optiske baseredemålinger Studiet viste, at variatio-nerne var størst ved optisk baseredemålinger, hvor resultatet bl.a. varie-rede afhængigt af hvem der foretogmålingen, varierede fra én måling tilen anden, varierede fra højre til ven-stre øje, og fra person til person. Dissevariationer blev ikke fundet ved in-strumenter baseret på ultralyd.

Artiken i ”Optikeren” anbefaler, atmålingen foretages med ultralyd.

Effekt af Lasikoperation

Studier har også vist, at trykmålingenfaldt efter en LASIK operation. De tid-ligere nævnte studier af af Mills ogShah viste henholdsvis et fald på 0,46mm Hg og 0,62 – 1,00 mm Hg for hver10mm, cornea var blevet tyndere vedoperationen.

Løsningen er, stadig ifølge Shah, atvi nu ud over at måle det intraokulæretryk, også skal begynde at sætte tryk-ket i forhold til en måling af corneastykkelse. Dette kræver, at i hvert faldøjenlæger også anskaffer et instrumenttil denne udmåling.

Referencer

1. Robert R. Mauger med flere. ”Effects of Accommodation and RepeatedApplanation Tonometer on Intraocular Pressure”. American Journal ofOptometry and Physiological Optics Vol. 61. Nr. 1, side 28 – 30 (Jan. 1984)

2. Optometry and Vision Science, august 2001

3. Louis J. Phillips med flere. ”Central Corneal Thickness and measured IOP;A Clinical Study”. Optometry and Vision Science, April 2003

4. John Thygesen ”OHTS giver ny viden om forebyggelse af glaukom hos pa-tienter med okulær hypertension”. ”Optikeren” Juli 2003.

5. M. W. Marsich; M.A. Bulimorere ”The repeatability of corneal thicknessmeasures”. Cornea 2000, 19: 792-95.

6. J. J. Salz med flere. ”Evaluation and comparison of sources of variability inthe measurement of corneal thickness with ultrasonic and optical pachy-meters.” Ophthalmic Surgery 1983; 14:750-4.

7. Tony Realini; Kim Lovelace, ”Measuring Central Corneal Thickness withUltrasound Pachymetry”. Optometry and Vision Science. Vol. 80 nr. 6,juni 2003. side 437 – 39.

Da denne måling er vigtig, er detvigtigt, at også målingen af korneastykkelse er nøjagtig og pålidelig.

Realini og Lovelace 7 har foretaget etstudie af præcisionen af målinger fore-taget med ultralyd.

Som tidligere beskrevet kan en må-ling af IOP variere med forskellige for-hold. Derfor vil man ofte foretagemålingen flere gange og ikke blotregne med resultatet af en enkeltmåling.

Et af formålene med Realinis ogLoverlaces studie var at undersøge,hvor mange målinger af korneas tyk-kelse, der var nødvendig, for at resul-tatet kunne betragtes som pålideligt.Realini og Lovelace valgte arbitrært atbasere studiet på fem målinger. Der-efter valgte de at undersøge, om femmålinger er nødvendige, eller omfærre ville være tilstrækkelige. Defandt, at gennemsnittet af tre målingerer tilstrækkelige.

Som sagt er corneas tykkelse og ak-kommodationen kun et par af de fak-torer, der kan påvirke det intraokulæretryk. ■

26-29 Faktorer der... 17/12/07 10:02 Side 28

26-29 Faktorer der... 17/12/07 10:02 Side 29

Forrygende flot modeshow, der sætter nye standarder for fremvisning af briller

Den 11. oktober var mere end 150 for-ventningsfulde gæster mødt op påNationalmuseet i København til mo-deshow. Safilo havde valgt en nymåde at vise næste års solbrillemodepå. Ved traditionelle modeshows erdet vanskeligt at se brillerne. I mørkeer alle katte grå, og på afstand ser allebriller ens ud. Kun farven i glassenetræder frem.

Efter den traditionelle velkomst-drink blev gæsterne inviteret tilhøjbords, eller rettere højt til bords. På et podie, fire trin oppe, var der

diagonalt i lokalet opstillet to lang-borde med en halv meters afstandimellem. Gæsterne spejdede forgævesud i de mørke hjørner efter catwalken,medens snakken giv livligt om for-ventningerne til aftenen.

Efter forretten gik showet i gang. En forrygende flot opvisning, hvorbrillerne var i centrum. Under ledsa-gelse af gode rytmer svævede ansigtermed smarte briller ned mellem bor-dene. Ansigterne var dekorerede somde flotteste masker og stylisterne bagshowet havde udført et imponerende

Dækket op til

modeshow

30-31 Safilo 17/12/07 10:05 Side 30

arbejde. Ikke et hår sad tilfældigt påmodellerne. De var der alle sammen,de kendte brands fra Safilo. Gucci,Pierre Cardin, Dior og AlexanderMcQueen, blot for at nævne nogen afdem. Den ene solbrille mere dekorativend den anden.

Ansigterne, der bar brillerne, varmindre end en meter fra gæsterne, ogde drejede elegant rundt så gæsternekunne lade sig friste af alle de lækredetaljer. ■

30-31 Safilo 17/12/07 10:05 Side 31

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

32

Af Jan Skøt

“Vi kan måle, at hvordan en enkeltnervecelle reagerer på en specifik sti-mulation af synet. Og vi kan vise,hvordan den ændrer sin reaktion pågrund af noget andre nerveceller kanse, som den ikke selv kan se. Menhvordan det kan lade sig gøre, er sta-dig noget mystisk”.

Rüdiger von der Heydt, professor ineurofysiologi på Mind/Brain In-stitute, Johns Hopkins University.

Hvordan forstår vi vores omgivel-ser? Hvordan kan lys, der falder ind ivores øjne bliver til en tredimensionalforståelse af verden inde i vores ho-ved? Er der en mystisk sjælelig proceseller bare biologisk mekanik?

Mennesket har tænkt over det megetlænge. Svar har vi ikke fundet, men afog til dukker der uhyre tankevæk-kende eksperimenter op, som det Rü-diger von der Heydt fra Johns Hop-kins University har lavet. Eksperimen-tet handler om, hvordan vi ser og sy-nes at vise, at enkelte neuroners tolk-ning af meget specifikke elementerved et todimensionalt billede er basisfor vores oplevelse af en tredimensio-nal verden.

Eksperimentet antyder også en

spændende indsigt i, hvordan hjernenvirker helt nede på celleniveau.

Enkelte neuroner i abehjerner

Det har længe været klart, at hvis viskulle nå større indsigt i tankers op-ståen, så ville en af de bedste vejevære målinger af enkelte neuroner.Men eftersom teknologien i øjeblikketkræver, at man åbner hjerneskallen ogindfører adskillige mikroskopiske nåle- oven i købet er man nødt til at gøredet flere gange for at finde de rigtigeneuroner - så er det ikke noget, mankan gøre med mennesker.

I stedet har von der Heydt lavet for-søget med makakaber, som har et for-træffeligt syn og ofte bruges til dennetype undersøgelser. Der er flere spids-findige elementer, der skal være i or-den, før forsøget virker:

Von der Heydt undersøgte neuroneri den del af hjernebarken, hvor manved, at synsindtryk bearbejdes. Hverneuron registrerer kun signaler fra etbestemt lille udsnit af synscellerne inethinden - neuronen “ser” kun in-denfor dette synsområde, det såkaldtereceptive field.

Når den udvalgte neuron først erblevet kalibreret, så man præcist ken-der dette område, er det muligt at sti-mulere det. Man kan vise et billede,hvor man præcist ved hvilken del afbilledet, den målte neuron reagerer på.Ved hjælp af kameraer, der optagerabens øjenbevægelser, kan man sikresig, at den har kigget på det rigtigested i det øjeblik, hvor man måler.

Uden alle disse forholdsregler er detreelt umuligt at sige, om de målte re-aktioner har noget med billedet atgøre.

Det er en temmelig avanceret for-søgsform, men den er fuldstændig af-hængig af en lille og aktiv abes op-mærksomhed på det rigtige sted:

- Vi er nødt til at træne aberne, så defokuserer på det samme sted tilstræk-keligt længe. De skal fiksere stedet tilderes hjernebark er færdig med at be-arbejde indtrykket - forklarer von derHeydt - Vi træner dem til at fiksereved at belønne dem med for eksempelen dråbe frugtjuice for en rigtigt ud-ført opgave.

Aberne sidder foran en computer-skærm, hvor billederne kan vises medden nødvendige præcision.

Gestaltning af et rum

Det von der Heydt har undersøgt eren af de mest fundamentale måder,vores syn tolker et rum på. Det blevførste gang beskrevet af den danskepsykolog Edgar Rubin - hans dispu-tats “Synsoplevede figurer” fra 1915 eren del af grundlaget for von derHeydts forskning.

Rubins iagttagelser er en del af ge-staltteorien om oplevelse. Dens grund-læggende idé er, at helheden er størreend de enkelte dele - delene gestaltereller danner en helhed.

For eksempel ser vi ikke en helmasse prikker på række som en helmasse prikker på række, men som enlinje.

Når vi taler om rumlighed, så er enaf de centrale iagttagelser, at vi delersynsoplevelsen op i baggrund og figu-rer. Og hvis der er flere figurer, derdækker for hinanden, er det afgøren-de, hvordan vi tolker grænsen mellemdem.

Hvis vi for eksempel har to træer,hvor det ene står foran det andet (se il-lustration) så ser vi ikke et rundt træog et bananformet træ - vi ser et rundttræ, der står foran et andet træ med enmuligvis symmetrisk krone. Tolknin-gen bestemmes af, at vi oplever græn-sen mellem de to træer, som tilhøren-de det forreste træ - det er en afgræns-

HVAD HJERNEN SER

Vores syns opfattelse afrum er en af de centraletolkninger af vores omver-den. Nye undersøgelser harvist, at denne rumlighedsandsynligvis bliver dan-net af enkelte neuroner, der reagerer på simple træk i det sete.

Jan Skøt

Oprindeligt uddannet som cand.phil. i nordisk litteratur fraÅrhus Universitet. Har arbejdetsom freelancejournalist siden1988. Laver i øjeblikket radio forHarddisken på DR’s P1 og skri-ver for Ingeniøren, Politiken,Samvirke og en række andreblade og magasiner.

32-35 Hvad hjernen ser..4s 17/12/07 10:08 Side 32

ning af det forreste træ, men ikke afdet bagerste.

Hvis vi gjorde det modsatte, ville vinetop se et rundt og et bananformettræ ved siden af hinanden. Det erpræcis denne effekt, der er på spil i etaf de berømteste eksempler på gestalt-teorien, tegningen Rubins vase op-kaldt efter Edgar Rubin. Det er denvelkendte tegning, som både kan op-fattes som en vase eller to ansigter, derkigger på hinanden. Afgørende forom, man ser det ene eller det andet, erom man tilskriver ejerskabet af skille-linjen til vasesiden eller ansigtssiden.

Denne måde at tolke det sete på eraktiv hele tiden. Den er så aktiv, at viikke kan se et fotografi af et landskab -som jo vitterligt kun er et 2D-billede affarvede flader - uden straks at lave3D-tolkninger.

Netop undersøgelsen af ejerskab afskillelinjen mellem to forskelligt far-vede felter er første del af von derHeydts spidsfindige forsøg.

Hvem ejer grænsen?

Man har i over ti år vidst, at neuroneri den visuelle del af hjernebarken rea-gerer på at få vist den slags skillelinjer.Von der Heydts forsøg gik ud på atvise, hvor ofte, hvordan og om mankan koble det sikkert sammen med vo-

res bevidste opfattelse af rumlighed.Første del af hans forsøg gik ud på atvise aberne en tegning, hvor der var etlyst eller mørkt felt på en kontraste-rende baggrund. Billedet blev vist påen skærm på sådan en måde, at denmålte neurons synsområde lå midt påskillelinjen mellem de to felter.

Det giver to uhyre interessante iagt-tagelser:

Den første er, at neuronerne kun re-agerer, når grænsen skal ejes til en be-stemt side. I eksemplet på illustratio-nen er det, når den hvide firkant ejergrænsen, svarende til en tolkning afden lyse firkant som foran den mørkebaggrund. Hvis grænsen hører til denanden side - som ved en sort firkantpå en hvid flade, hvis rumlige tolk-ning er en hvid flade med et vindueforan en mørk baggrund - så regererneuronen ikke. Det vil sige, at neuro-nen reagerer fuldstændig i overens-stemmelse med gestaltreglerne om,hvordan vi tolker den slags billeder.

Men forsøget var sat sådan sammen,at neuronen faktisk “så” det samme ibegge tilfælde. Den del af billedet, derbefandt sig i neuronens synsområde -og et pænt stykke udenom - var nem-lig præcist det samme. Det var farvenpå omgivelserne, der afgjorde om denene eller den anden firkant blev tolket

som forgrund. Så når neuronen reage-rer altså ikke ud fra det, den ser, menud fra den sammenhæng, som de an-dre neuroner fortæller den, at denssynsindtryk findes i.

- Vi ved ikke, hvordan systemet gørdet her - forklarer Rüdiger von derHeydt - Det går fantastisk hurtigt ogneuronerne er meget skarpt afgræn-sede i den måde, de reagerer på. Men iøjeblikket har vi ikke nogen god for-klaring på det.

Men forsøget viser altså helt klart, atden enkelte målte neuron er i stand tilat integrere information fra andre neu-roners tolkning af billedet og lade detpåvirke dens egen tolkning afgrænsens tilhørsforhold.

Et bekræftende forsøg

Man kan argumentere for, at det erusikkert, hvad man egentlig måler -om det virkelig drejer sig om rumligtolkning. Derfor gik anden del af for-søget ud på undersøge de samme neu-roners reaktion på såkaldte RandomDot Stereogrammer, RDS. Det er dentype billeder, der umiddelbart lignervisuel støj, men hvis man fokuserer“igennem” billedet, så reorganiserervores synscenter det og pludselig kanvi se en tredimensional scene.

Her bygger den rumlige opfattelse

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

33

A: Der er kun tale om farvede felter på etfladt billede, alligevel er vi ikke i tvivl om,at det lyse træ står foran det mørke træ.Eller at vi kan se kanten af det lyse træhele vejen rundt, men ikke kanten af detmørke træ.

B: Simple 2D billeder kan som regel tolkespå to forskellige måder. Det øverste billedekan enten tolkes som et lyst objekt på enmørk baggrund eller som et vindue i enmørk flade ind til en lys baggrund.

A: En enkelt neurons rektion, den sorte ellipse på billederne er den målte neurons synsom-råde. Forsøget blev gentaget med to forskellige størrelser af billedet for at se om det påvir-kede neuronens reaktion. Målinger viser, hvordan neuronen reagerer næsten ens i beggetilfælde og hvordan den reagerer kraftigt, når den rumlige tolkning er at lægge ejerskabetaf grænsen til den hvide firkant.

B: Viser hvordan feltet rundt om neuronens synsområde - indenfor de stiplede linjer - erdet samme på begge billeder. Neuronens reaktion er afhængig af om den omgivende fladeer lys eller mørk, det vil sige om den samlede opfattelse af billedet er af en lys firkant påmørk baggrund eller omvendt. I øvrigt en oplevelse, som vi også har bevidst - uden illu-strationen B er det svært at se, at der er tale om den samme figur.

32-35 Hvad hjernen ser..4s 17/12/07 10:08 Side 33

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

34

på stereoskopiske oplysninger, altså enhelt anden måde at tolke rumlighedpå end gestaltreglerne.

I forsøget fik neuronerne vist etRDS-billede, der efterlignede den situ-ation, som neuronen tolkede tidligere -altså for eksempel en lys firkant foranen mørk baggrund.

Det viste sig, at en mindre gruppe afde neuroner, som von der Heydt måltepå, var følsomme overfor begge må-der at analysere dybde på. Og grun-den til at von der Heydt overhovedethar fortalt om sit forsøg er, at de rea-gerede på samme måde i begge situa-tioner.

Groft sagt kan man sige, at de gav etsamme signal, hver gang de troede, atde så en firkant foran en baggrund.Uanset om de reagerede på gestalt el-ler RDS dybdeinformationer.

Når de gør det, er det meget nærlig-gende at konkludere, at det virkelig erdybdeoplevelse af verden, de fortælleros om.

Et neuron = en computer?

Det spændende er selvfølgelig, at det

tilsyneladende er enkelte neuronersom denne, der befinder sig langs medgrænsen i billedet, der afgør, hvordanvores bevidsthed opfatter figuren ogdermed verden omkring os.

Eksperimentet er på sporet af en-kelte simple tanker, som “der står ettræ” eller ”der ligger en kuglepen” foruden disse neuroners fortolkning afrum, ville vi nærmest ikke være istand til at se objekter.

Men eksperimentet åbner også foren meget interessant forståelse af,hvordan vores hjerne fungerer - medvon der Heydts ord:

- Jeg tror, at der findes masser afmekanismer, der bearbejder massiveinformationsmængder på mellemni-veauer. Det er processer, som ofte ermeget selektive og opfylder et bestemtformål. Hvis vi kunne finde ud af,hvordan de processer bliver styret,ville vi være nået langt i forståelsen afhjernen.

Men allerede billedet af en enkeltneuron, der er i stand til at modtageinput fra et begrænset antal celler inethinden og derefter koordinere en

tolkning med andre neuroner på noglehundrede mikrosekunder er nyt i sinpræcision.

Hvis vi skal sammenligne med mo-derne elektronik, giver det også et bil-lede af de enkelte neuroner, som nogetder i kompleksitet ligner en computermeget mere end de ligner en transi-stor.

Ikke overraskende har von derHeydt oplevet stor interesse fra for-skere, der forsøger at udvikle syn ogkunstig intelligens til robotter.

Links:

Den oprindelige videnskabelige beret-ning om forsøget fra tidsskriftetNeuron:http://phy.ucsf.edu/~idl/pdf_artic-les/Qiu_Neuron_2005.pdf

Rüdiger von der Heydts hjemmeside:http://www.mb.jhu.edu/vonderhe-ydt.asp

32-35 Hvad hjernen ser..4s 17/12/07 10:08 Side 34

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

35

Gestaltteorien for synet

Det var Max Wertheimer, der fik denførste idé om Gestaltteorien om synet i1910. Han var uddannet som psykologog forskede i Tyskland. Sammen medsine kolleger Wolfgang Köhler og KurtKoffka gjorde han de første forsøg ogformulerede den første udgave af teo-

Figur 4 og 5En meget interessant lov er loven om konveksitet. Vi vil hellere se konvekse end konkave flader. I billedet her-under ser vi for eksempel hvide cirkler i stedet for sorte trekanter. Til gengæld kan en enkelt konkav bønnefange vores opmærksomhed bedre end den konvekse bønne i det andet billede.

rien i Frankfurt i årene 1910 til 1914.Så når danskeren Rubin kunne ud-

give sin afhandling om synsoplevedefigurer i 1915, var han i høj grad medtil at formulere teorien. Det var Rubin,der opdagede en af de vigtigste regleri gestaltteorien, nemlig at synet auto-matisk opdeler det sete i forgrund og

baggrund - den regel som Rüdigervon der Heydt har vist den neurologi-ske baggrund for.

Siden Wertheimers og Rubins ar-bejde har man fundet mange flere reg-ler, se nogle eksempler på dem herun-der. ■

Figur 1Nogle af reglerne er så simple, at vi slet ikke bemærker dem til daglig. Men deter for eksempel en regel, at en ensfarvet sammenhængende plet opfattes som enenhed. Det er så indlysende, at det næsten er kedeligt, men i naturen findes dersjældent så klare eksempler på kontrast. Så i naturen handler reglen om, hvorensartet farve en figur skal have og hvor meget kontrast den skal have i forholdtil omverden, før vi opfatter den som en figur. Et godt eksempel er, hvordan vo-res øjne i senskumring hægter større og større felter sammen til enheder - ettræ har ikke længere blade, men bliver til én stor skygge.

Eksempler på Gestaltregler for synet

Figur 2 og 3En anden simpel regel - som Rubin i øvrigt formu-lerede - er, at hvis en linje eller kurve lukker sig, såopfattes det lukkede område som et objekt og altuden om som baggrund.

Figur 6 og 7Når øjet snyder - det sker, at gestaltreglerne enten bliver forvirrede eller helt modsiger den fy-siske virkelighed. Vi kender alle den umulige trekant. Den virker, fordi linjen i de inderstehjørner af trekanten altid tolkes som bagved den flade, linjen slutter i.Det andet billede viser, hvordan reglen om den gode fortsættelse får os til at tolke de to figurer

32-35 Hvad hjernen ser..4s 17/12/07 10:08 Side 35

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

36

Traditionen tro var første søndag i no-vember 2007 afsat til spændende fore-drag og uddeling af Synoptik-Fondenshæderslegat på Radisson SAS hotelletpå Amager. Denne smukke efterårsdagvar der inviteret tre internationaltkendte professorer som foredragshol-dere til byen. Professor, M. D., PhDAlistair Fielder London holdt foredragom for tidligt fødte børns syn.Professor M.D., PhD David Ben Ezra,Tel Aviv fortalte om uveitis hos børn.Og professor M.D., dr.med. RudolfGuthoff, Rostock holdt foredrag omden nyeste udvikling i de såkaldt ak-komodative intra oculære linser.

Det hædersfulde legat på 100.000 kr.gik i år til overlæge dr. med HansFledelius. Professor dr. med. Jan UlrikPrause motiverede valget og formandfor fondens bestyrelse Rolf Kuhbergoverrakte hædersprisen.

Hans Fledelius fik primært legatetfor sin store forskning om børns syn,og specielt de for tidligt fødte børnssyn. En forskning, der nyder stor re-spekt internationalt.

Forinden prisoverrækkelse havde le-gatmodtageren holdt et spændende ogpoetisk foredrag om syn og optik – ogom måder at se på. De fremmødte 90øjenlæger og optikere fik på enspændende og engageret måde opda-teret viden både om øjets udviklingmed særlig fokus på de for tidligtfødte børn, og om intra oculære linser.Samtidig var de var med til at hædreden populære prisvinder.

Formand for Synoptik-Fondens be-styrelse Rolf Kuhberg sluttede det vel-lykkede arrangement af med at sigepå gensyn samme tid og sted næste år– første søndag i november på Radis-son SAS hotellet ■

Synoptik-Fondens hæderslegatuddelt for 13. gang

Overlæge dr. med Hans Fledelius mod-tager Synoptik-Fondens hæderslegat fraformanden Rolf Kuhberg

Fra venstre, formand for fondens besty-relse Rolf Kuhberg, professor dr. med. JanUlrik Prause, Professor M.D., PhD DavidBen Ezra, overlæge dr. med Hans Flede-lius, professor M.D., dr.med. Rudolf Gut-hoff, og professor, M. D., PhD AlistairFielder

Bjarne Hansen

36-37 Synoptikforeningen 17/12/07 10:09 Side 36

36-37 Synoptikforeningen 17/12/07 10:09 Side 37

Dansk ErhvervsOptiktilbyder kurser i erhvervsoptik

Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik

Kurset henvender sig til optikere, der ønsker fagligviden til at systematisere salget af skærm- og job-briller til håndværkere.

Hvordan får du solgt de nødvendige jobbriller tilsupplement til den progressive privatbrille? – Og sådan skabes kontakten til virksomhederne i lokalsamfundet.

Deltagerne opnår 12 kursuspoint.

Kurserne afholdes på:

Byggecentrum, Middelfart torsdag den 3. april 2008, kl. 10.00 – 16.00

Scandic Hotel, Aalborgtorsdag den 7. april 2008, kl. 10.00 – 16.00

Villa Blide, Ballerup mandag, den 21. april 2008, kl. 10.00 – 16.00

Pris: Kr. 1.600,00 excl. moms.

Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent DanskErhvervsOptik

Tilmelding senest fredag, den 1. februar 2008 på fax 45 76 65 76 eller

e-mail: deo@optikerforeningen.dk

2-dages kursus i erhvervsoptik

Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive virksom-hederne i opmåling på arbejdspladsen, samt i atudarbejde en politik på området.

Vi øver praktik på Middelfart Rådhus og BallerupRådhus.

Deltagerne opnår 32 kursuspoint

Kurserne afholdes som internatkurser på:

Byggecentrum, Middelfart fra onsdag, den 7. maj 2008 kl. 10.00 til torsdag, den 8. maj 2007, kl. 16.00.

Byggecentrum, Ballerup fra onsdag den 21. maj 2008 kl. 10.00 til torsdag, den 22. maj 2007 kl. 16.00 .

Pris: Kr. 7.000,00 excl. moms. –Indkvartering i enkeltværelse

Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget iDansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus.

Undervisere: Fysioperapeut Pernille AndersenBelysningskonsulent Ingvar Christensen, LuxoSikkerhedsleder fra de respektive kommunerBjarne Hansen, jobsynskonsulent DanskErhvervsOptik

Tilmelding senest fredag den 29. februar 2008 på fax 45 76 65 76 eller

e-mail: deo@optikerforeningen.dk

38-41 Produkt- Branchenyt 17/12/07 10:10 Side 38

Ny BioFlex 1 day Comfortmed fugtgivende stofDen nye BioFlex 1 day Comfort fra VisionCare & Sauflon tilhører den nye generation af 1 dags kontaktlinser med det fugtgivendeingrediens Sodium Hyaluronate - ellerHyacare®.BioFlex 1 Day Comfort er samtidig også pro-duceret i et linsemateriale med lavere dehyd-rering end traditionelle linsematerialer. Linsener den eneste 1 dags kontaktlinse på marke-det, der kombinerer dette materiale og enkomfort øgende “ingrediens”. - Linsen fun-gerer derfor godt på kunder med kontakt-linserelaterede tørre øjne, samt et godt førstevalg til mange kunder.

Brock & Michelsen har ansatHanne Carstensen og LisbethFalk til at præsentere samtligestelkollektioner hos B&M, her-under franske OKO by OKOog hollandske YOU’s. HanneCarstensen vil besøge opti-kerne på Sjælland & øerne,Bornholm, sydlige del af Fyntil og med Odense samtFærøerne. Lisbeth Falk vil be-søge resten af Danmark samt Island. LisbethFalk vil samtidig være produktansvarlig forbrillestel.

Hanne Carstensen er 45 år, er uddannet sty-list og har stor erfaring med mode og make-up. Hanne har en fortid i branchen hos bl.a.Essilor og A-optik, og senest har Hanneværet salgskonsulent for GB Products byGun-Britt.

Lisbeth Falk er 36 år og har arbejdet enrække år i forsikringsbranchen, hvor hun bl.a.har været Key Account Manager for storkun-der. Senest har Lisbeth været ansat i FrieFunktionærer i Odense som salgs- og marke-tingansvarlig for A-kasse, fagforening ogLønSikring.

Hanne Carstensenog Lisbeth Falk

To nye stelkonsulenter hosBrock & Michelsen

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 2008Indkaldelse til ordinær generalforsamling

i Dansk ErhvervsOptik

Søndag den 30. marts 2008 i DGI Byen i København Kl. 11.00

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksom-

hed i det forløbne år.2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herun-

der fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonor-arer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og

revisor.6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen

– det vil sige senest den 9. marts 2008.

Sæt ✗ i kalenderen nu

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2008

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening

søndag den 30. marts 2008 i DGI Byen i København kl. 13.00

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virk-

somhed i det forløbne år.2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, her-

under fastsættelse af kontingent og bestyrelses-honorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og

revisor.6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen

– det vil sige senest den 9. marts 2008.

PRODUKT- OG BRANCHENYT

38-41 Produkt- Branchenyt 17/12/07 10:11 Side 39

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

40

Br

an

ch

en

yt

Branchenyt

Ny servicechef hos Ciba VisionAnita Robertson er ansat somNordic Professional ServicesManager hos Ciba Vision.Anita Robertson overtager stil-lingen efter Ulrik Bengtsson,der har valgt at søge nye ud-fordringer.Anita er uddannet optiker, oghun har stor erfaring på kon-taktlinseområdet. Anita Robertson kommer fra en stilling på S:t Eriks Øjenhospital, hvor hun har været ansvarlig for kontaktlinseområdet og koor-dinator på S:t Eriks Laserklinik.Anita arbejdsområde bliver både klinisk ogkommerciel træning af optikere i Norden,samt rådgivning om linser og væsker.

Anita Robertson

OCP har ansat 2 nye medarbejdere på kontoret i BrøndbyHelle Krasnik ertiltrådt stillingensom assistent og kunderne vilmøde Helle, når de ringer til OCP.Optiker OveChristensen eransat som an-svarlig for den daglige drift.

Helle Krasnik Ove Christensen

Drømmesyn 2008Øksnehallen, Halmtorvet 11, København vil iweekenden 15. og 16. marts 2008 igendanne den perfekte ramme for Drømmesyn.Messen er igen klar til at tage udfordringenop med at forblive Skandinaviens bedste oglækreste optikmesse.

Arrangørerne har indgået et samarbejde medNEON, der er et af de førende event bu-reauer i Skandinavien, for at sikre de be-søgende endnu engang får en fantastisk op-levelse ud over det sædvanlige. Der vil væreloungemusik med kendte DJ’s, brilleudstilling,lækker dekoration af Øksnehallen og under-holdning i løbet af weekenden gennem småhappenings.

Drømmesyn er en fagmesse, der ønsker atvise de førende mærker og produkter indenfor brillebranchen. Drømmesyn skal ses somen kombination af købs- og inspirations-messe. Udstillerne gør en indsats for at allestande ser lækre ud og medvirker til at højneniveauet af messen og give de besøgende enunik oplevelse og inspiration.

Der er traditionen tro arrangeret en lækkermiddag og efterfølgende fest, hvor alle kanfå mulighed for at spise, feste og hygge medkunder og kollegaer fra branchen.

Åbningstiderne er lørdag kl. 10.00 - 18.00 ogsøndag kl. 10.00 - 16.30. Der er gratis entre,og de besøgene skal registrere sig ved ind-gangen.

For yderlige information: www.drommesyn.dk

38-41 Produkt- Branchenyt 17/12/07 10:11 Side 40

Br

an

ch

et

ny

t

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

41Branchenyt

Profil Optik er solgt til den svenske Synsam-kæde og Alipes - det nystartede investerings-selskab, der ejes af Inter IKEA, IKANO ogCatella. Dermed dannes Nordens førende op-tikergruppe med godt og vel en fjerdedel afdet nordiske marked.Alipes og Synsam har opkøbt 96 Profil Optik-butikker. De resterende 28 butikker fortsætteri et partnerskab. Opkøbet er konstrueret, såden enkelte butiksejer fortsætter som medejeri kæden, og Profil Optik fortsætter som selvs-tændig virksomhed i Danmark.”Synsam/Alipes er den rigtige partner for os,både på grund af den stærke iværksætterånd,der hersker i begge selskaber, og den stærkepositionering, de har inden for højprofil-seg-mentet,” siger Finn Heiredal, bestyrelsesfor-mand i Profil Optik.

Profil Optik vil ekspandere yderligere”Vi lægger os ikke til hvile med de 126 butik-ker, som Profil Optik har i Danmark i dag. Viarbejder med et strategisk landkort, der frem-adrettet vil bestå af omkring 150 butikker.Med vores styrkede position, har vi et godtafsæt til at vokse yderligere. Og det vil vi,”fastslår adm. direktør Jørgen Nielsen ogtilføjer:

Finn Heiredal

Jørgen Nielsen

”Tilgangen af nye butikker vil sandsynligvisprimært bestå i alliancer og opkøb i kendterækker. Og vi kan sagtens se for os en kæde,hvor en del udgøres af en kapitalkæde, og enanden del består af associerede butikker dre-vet i et partnerskabs kædesystem – alle underProfil Optik navnet.”Den lokale forankring”For Profil Optik er det vigtigt, at det stadiger den lokale optiker, der driver forretningenmed afsæt i det lokale marked og med dendanske forbruger for øje. Vi har længe for-fulgt den strategi, at vælge kvalitet frem forpris, og det vil der ikke blive ændret på. Vi vilfastholde positionen i optikbranchen, somden der sælger de kendte mærkevarer til denkvalitetsbevidste danske forbruger,” sigerJørgen Nielsen og fortsætter:”Fremtidens konkurrenceparameter er nokkvalitetsprodukter, service og pris, men i vo-res ”optik” vil dygtige medarbejdere væreden altoverskyggende og vigtigste parameter. Vi vil udvikle en ”frivillig” kapitalkæde, hvorvi kan tiltrække branchens bedste medarbej-dere - indenfor detailhandel generelt og påoptikmarkedet i særdeleshed – og gøre ProfilOptik til Danmarks ubetinget bedste arbejds-plads. Vores medarbejdere skal føle stolthedover at være en del af den absolut mest kva-litetsbevidste kæde i branchen med faglighed,service og kvalitet i højsædet.

Profil Optik med i Nordens største optikerkæde

38-41 Produkt- Branchenyt 17/12/07 10:11 Side 41

Ka

le

nd

er

en

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

42

K a l e n d e r

11.-13. JANUAR 2008OPTI MUNICH 2008 - 10th. InternationalOptics and Eyewear Exhibition. New Munich Trade Fair Centre, Munich.www.okmessen.com

24. – 27 JANUAR 2008 Optonordic Optikmessen, Stokholmmässenwww.solf.nu

23.-27. FEBRUAR 2008EuroShop 2008, Düsseldorf. Internationaludstilling om butiksindretning.www.euroshop.de

14. – 16. MARTS 2008 Kontaktlinskongressen 2008, AronsborgsKonferenshotell, Bålsta (udenfor Stock-holm)www.kontaktlinskongressen.seinfo@sklf.se

15.-16. MARTS 2008”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København.www.drommesyn.dk

30. MARTS 2008Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptikDGI Byen i København Kl. 11.00

30. MARTS 2008Generalforsamling i Danmarks Optiker-foreningDGI Byen i København Kl. 13.00

11. – 13. APRIL 2008International Vision Expo East 2008New Yorkwww.visionexpoeast.com

9. – 12 MAJ 2008MIDO 2008. International messe for optik,optometri og oftalmologiRho-Pero Udstillings komplekswww.mido.it

29.MAJ – 1.JUNI 2008BCLABirmingham, U.K.www.bcla.org.uk

3. – 5. OKTOBER 2008International Vision Expo West 2008Las Vegas.www.visionexpowest.com

31. OKTOBER – 3. NOVEMBER 2008SILMO 2008. International messe for brillerog optik. Porte de Versailles, Paris.Promosalons. Tel. 33936266.www.silmo.fr

2. NOVEMBER 2008Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger ogoptikere.www.synoptik-fonden.dk

6. - 8. NOVEMBER 2008Hong Kong Optical Fair. Hong KongConvention & Exhibition Centre.www.hkopticalfair.com

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B,4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

29. JANUAR 2008Journalføring og optikeransvarAnette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

30. JANUAR 2008Journalføring og optikeransvarAnette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

4. MARTS 2008Dyslexi og hørelseKjeld Johansen (Ph.d., MSc.)TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

5. MARTS 2008Dyslexi og hørelseKjeld Johansen (Ph.d., MSc.)Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

3. APRIL 2008Dansk ErhvervsOptik. 1-dags kursus i erhvervsoptikByggecentrum, Middelfart

7. APRIL 2008Dansk ErhvervsOptik 1-dags kursus i erhvervsoptikScandic Aalborg

15. APRIL 2008KontaktlinsevæskerTEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

16. APRIL 2008KontaktlinsevæskerOptikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

21. APRIL 2008Dansk ErhvervsOptik 1-dags kursus i erhvervsoptikVilla Blide, Ballerup

7. – 8. MAJ 2008Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptikByggecentrum, Middelfart

21. – 22. MAJ 2008Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptikByggecentrum, Middelfart

2. JUNI 2008Materialelære - brillestelTEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

3. JUNI 2008Materialelære - brillestelOptikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

26. AUGUST 2008TootiesTEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

27. AUGUST 2008TootiesOptikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

42-44 Gule sider og bags. 17/12/07 9:15 Side 46

Ka

le

nd

er

en

OP

TI

KE

RE

N

1

.

20

08

43

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E NA d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENINGSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dkArbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. MøllerBestyrelsen:Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37,Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06,Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

DANSK ERHVERVSOPTIKSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dkBestyrelsen:Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30,Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13,Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALGSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15E-mail: ds@optikerforeningen.dkFormand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00Sekretær: Dorthe StadsgaardArbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg:Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98,Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29,Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

KONSULENT TJENESTENBjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENINGFormand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat ChristianeSchaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKABFormand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNINGTid & SynFormand: Anette PedersenUpsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTEROptometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 FrederiksbergTlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLENVester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1., 1557 København VTlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUMFormand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 SkiveTlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

O P T I K E R E N

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Kontor: Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Rådhustorvet 4, 3. sal

DK-7100 Vejle

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 57

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

DG Media as

Rådhustorvet 4, 3. sal

DK-7100 Vejle

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 57

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen, formand for

Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

LARSEN + LARSEN

Box 37

Birketoften 22

3500 Værløse

Tlf. 44 44 19 95

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2008)

udkommer 27.04.2008.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest den 08.01.2008.

Annoncer til dette nummer skal være

LARSEN + LARSEN i hænde senest den

10.02.2008.

42-44 Gule sider og bags. 17/12/07 9:15 Side 47

42-44 Gule sider og bags. 17/12/07 9:15 Side 48