LIXEN | maj 2012 | 21 FOKUS

Journalistik udennyhedskick

Ikke alle journalister er underlagt de gængse arbejdsvilkår med kaffeoverload, svedige håndfla-der og stress for at få artiklen i trykken til morgendagens avis. Lixen er taget på en rejse ind i medi-ernes maskinrum for at tale om lange kontra korte deadlines og journalistik med mangel på nyhedskick.

Eva Krarup Randa Nielsen

»Hvis man kan kalde det her en kop kaffe, så drikker jeg cirka to om dagen«, proklamerer Rune Skyum-Nielsen med et skeptisk blik på den blæksorte, dampende væske, han lige har trukket i automaten. Da han arbejdede på en nyhedsredak-tion, var hans koffeinindtag langt højere. Efter han har skruet ned for tempoet i magasinjournalistik-kens portrætter og features med lange deadlines, har han lært at kontrollere koffein-afhængigheden. Således forholder det sig ikke for Marie Tromborg, der er nyheds-journalist på metroXpress. På en gennemsnitlig dag drikker hun seks-syv kopper kaffe. Og mange af hendes kolleger, har et langt højere forbrug. Det letter gevaldigt på arbejdspresset, når hun løbende skal levere artikler til morgendagens avis. Hverdagen for magasinjournalist Rune Skyum-Nielsen ser unægtelig meget anderledes ud. Da Lixens udsendte møder ham, er han af-slappet. På væggen hænger det færdige udkast til maj-num-meret af Ud & Se med Johanne Schmidt-Nielsen på forsiden. Hans næste deadline er næsten halvanden uge ude i fremtiden.

HjemmearbejdePå MetroXpress er Marie Tromborg også forholdsvis afslappet, men det er mere undtagelsen end reglen. Hun arbejder på en historie, der har vist sig at være meget omfangsrig, og som derfor først skal i trykken om to eller tre dage. Men langt de fleste

dage skriver hun artikler med rela-tivt korte deadlines. Og det er på den måde, hun, ifølge hende selv, arbej-der bedst. »Det handler meget om tempe-rament. Jeg trives utrolig godt med at arbejde under pres. Jeg er meget udisciplineret, så jeg får ikke lavet så meget, hvis jeg har lang tid til det. Så derfor er det en klar fordel for mig med korte deadlines«, siger hun. Marie Tromborg har tidligere arbejdet som magasinjournalist på Jyllands-Posten. Dengang ople-vede hun det som et tilbagevendende problem, at hun tog jobbet med hjem. Efter hun er gået over til nyheds-journalistikken, har hun lært at lægge arbejdet fra sig, når hun går hjem fra redaktionen. »Når du afslutter et projekt hver dag, er det lettere at cleare hovedet, end når man har en lang deadline«, forklarer hun. Rune Skyum-Nielsen har ofte svært ved at adskille arbejde og fritid. Hvis et portræt foreksempel ikke funge-rer, kan han godt gå og være irriteret i flere dage, indtil han finder en løsning. »Det er svært at slippe det helt. Så skal jeg virkelig lave noget sjovt«, siger han.

Nyhedskick eller ikk’?Da Rune Skyum-Nielsen blev fær-diguddannet som journalist, tog han hul på en karriere som kul-turjournalist, der skrev nyheder, interview og anmeldelser. Fire år med et stabilt og højt kaffeforbrug og en dyb fællesskabsfølelse på en stor nyhedsredaktion. Men da han kom på Nyhedsavisen, begyndte især nyhedsjournalistikken langsomt at trætte ham. Han sammenligner det med perioden, hvor man lige er ble-vet single, eller det er blevet forår.

Der er ny luft under vingerne, og man kan fyre den af i byen. Men pludselig finder man ud af, at man ikke kan feste lige så meget og lige så hårdt længere. »Byture og nyhedskicket. Same, same. Det er sjovt nok at prøve det engang imellem, men du får ikke det samme kick, og samtidig kan du også mærke, at du er blevet lidt ældre. Og så er det lidt træt-tende og patetisk at gentage sig selv uge efter uge«, forklarer han. Marie Tromborg har altid gerne ville lave nyhedsjournalistik. For hende handler det ikke nødvendigvis om at være dér, hvor det sker, men om at stramme historien så meget som muligt. Og det kan man bedre med nyheder end med lange features. Hun får et kick ud af, at finde den gode historie og gøre den skarp. Og så er hun meget optaget af at konsekvens-vinkle sine historier. Hendes artikler skal ikke bare være ligegyldige ten-denshistorier, de skal også åbne op for eventuelle løsningsforslag. Foreløbig har Marie Tromborg ingen planer om at vende tilbage til magasinjournalistikken. Hun kan godt nogle gange savne at have længere tid til at skrive, men tidspresset er et vilkår, hun har lært at acceptere.

Forgængeligt og forglemmeligtFor Rune Skyum-Nielsen er maga-sin-journalistikken tiltalende, fordi den får lov at blive stående. Længere. »Hvis du har en deadline hver eneste dag, så kan det godt være, at du rammer skrivestilen på den halve time, du har til deadline, men hvem ved, om folk orker at læse det, når de når til side 17 i avisen? Det er kun en brøkdel, der når at læse det, og selv hvis de synes, at ”det var egentlig meget interessant”, så er der altså en ny avis næste dag. Det er så forgængeligt og forglemmeligt«. Det var netop forgængeligheden, der gjorde, at Rune Skyum-Nielsen af og

til følte det som spildte, upåskønnede kræfter at kæle for detaljen, da han arbejdede med nyhedsstoffet. Med magasinjournalistikken får han mulighed for at fordybe sig og bruge lang tid på research, interview, udformning og sproglige detaljer. »En artikel i maj-nummeret af Ud&Se har jeg måske drøftet med mine kolleger eller grublet over selv siden januar eller februar, hvordan man eventuelt kunne gøre det. Men det er klart, så synes man også, at det er noget værre lort, hvis ikke man rammer den. Så skam-mer man sig nærmest. Og man rammer den altså ikke hver gang.«

En kort, en langPå metroXpress har Marie Tromborg relativt faste rutiner. Der er ingen bestemte mødetidspunkter, men de 37 timer skal fordeles på fire dage, for om fredagen holder hun fri. Hun møder typisk ind ved ni-tiden og danner sig et overblik over dagens nyheder før morgenmødet klokken 09.30. Det er aldrig muligt at forud-sige, hvordan dagen udarter sig. Det kommer an på, hvad der får nyheds-lavinen til at rulle den pågældende dag. De har relativt sene deadlines på avisen, så man sikrer sig at få det nyeste med, men Marie Tromborg ar-bejder typisk til omkring klokken 17. Rune Skyum-Nielsen har ikke nogen fast arbejdsrutine. De dage, hvor deadline nærmer sig med fare-truende skridt, tvinger han sig selv til at stå op klokken fem-seks om morgenen for at skrive, for der er hovedet allermest klart. Andre dage strejfer han lidt rundt og ved ikke præcis, hvordan han skal komme i gang. Rutinen kan også være sjov, så længe det ikke bliver søvn-dyssende, mener Rune Skyum-Nielsen. Det kan være mere produktivt at have en arbejdsdag fra 9-17. Han bliver jævnligt hængende

over sin tekst til klokken 21, fordi han ikke død og kritte behøver at lave noget fra 14-16. Og det er da heller ikke altid, at selvdisciplinen er i top. »Man giver sig nogen gange lidt for god tid, og så har man pludselig deadline rigtig tæt på. Så føles det altså som om, man har endnu mere travlt, end hvis man ’bare’ skulle lave noget til næste dags avis. Det lyder lidt absurd, men det er sværere at komme op i nyhedsjournalisternes tempo, når man er ude af træning«, siger Rune Skyum-Nielsen og tager en sid-ste, bitter slurk af den nu lunkne automatkaffe.

evnie11@student.sdu.dk

Uddannet fra Syddansk Universitet i 2002

Var i praktik på Jyllands-Posten

Har bl.a. arbejdet som nyhedsjournalist på Dagen og Nyhedsavisen, som han var med til at starte

Arbejder på DSB-magasinet Ud & Se og som musikanmelder på Information

Rune Skyum-Nielsen, 33 år

Uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2009

Var i praktik på Berlingske

Har arbejdet som redaktør/magasinjournalist på Jyllands- Posten

Ansat som journalist på metroXpress’ indlandsredaktion siden sommeren 2011

Marie Tromborg. 27 år

Stolt Rune Skyum-Nielsen viser maj-nummeret af Ud & Se

Afklaret Maria Tromborg fra metroXpress går afklaret hjem med korte deadlines.

Foto: Eva Krarup

Foto: Eva Krarup