32

JT 06/2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Jernbane Tidende nr. 6 2010

Citation preview

Page 1: JT 06/2010
Page 2: JT 06/2010

112. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: [email protected] og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/SISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:4. oktober 20108. november 20104. januar 2011

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenForbundssekretær: Niels SørensenSekretariatschef: Claus Møller FrederiksenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming JallerInformations-medarbejder: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Karin AngermannArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted AndersenÅbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

DanskJernbaneforbund

Leder:

Forsidebillede:Jørn Bailum

2

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: [email protected]

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie

Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside.

Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger.

Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10.

Telefonerne er åbne på hverdage mellem 10-12. Det er også muligt at efterlade besked på telefonsvarer eller sende en mail til [email protected].

• MARBELLA • SITGES • PORT FRÉJUS • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Foto: René S

trandbygaard

Hetz mod togpersonalet

Page 3: JT 06/2010

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: [email protected]

3

• MARBELLA • SITGES • PORT FRÉJUS • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Fotos: Ingridsvej, Blåvand

Vi har gennem den seneste tid oplevet en ganske rystende og uhørt hetz mod togpersonalet. Den mindre seriøse del af pressen har ført an i disse helt urimelige angreb, bakket op af dertil opfordrede utilfredse kunder og desværre også af enkelte folkevalgte politikere.

Togpersonalet udfører deres arbejde med kontrol af billetter ud fra de ret-ningslinjer, som virksomhederne udstik-ker, og som vi i Dansk Jernbaneforbund selvfølgelig forudsætter er en del af den kontrakt, der er indgået mellem DSB/DSB S-tog og Trafikstyrelsen. De kontraktlige forhold mellem virksomhederne og Tra-fikstyrelsen burde vel være Folketingets trafikpolitiske ordførere bekendt - ?

At nogle passagerer bevidst vælger at snyde sig til at køre gratis med offentlig befordring skal vel ikke ske på bekostning af det flertal af anstændige borgere, som opfører sig korrekt og betaler for den service, de bliver ydet?

At formiddagspressen med hjælp fra vrede borgere og populistiske politikere på så infam en måde sætter sig til dom-mer over en hel personalegruppe er

ganske uhørt. Det forholder sig nemlig sådan, at det togpersonale, som har været impliceret i de omtalte sager, ikke har nogen mulighed for at forsvare sig og lægge deres version af sagerne frem for offentligheden. Det kan de ikke, bl.a. fordi der har været foretaget tjenstlige afhø-ringer og der i disse ligger oplysninger, som er beskyttet af Personregisterloven. Loven beskytter dermed de, som ankla-ger togpersonalet, men giver samtidig ikke den angrebne part mulighed for at forsvare sig.

. . . Og for god ordens skyld skal det oplyses, at avisernes gengivelse af hæn-delsesforløbet i nogle af sagerne inde-holder faktuelle fejl - og dermed falske anklager. Bl.a. er det ikke teknisk muligt at låse passagerer inde i et førerrum på et MR tog, som i et af de omtalte tilfælde blev anvendt som tjenestekupe. Det forholder sig nemlig sådan, at døren i fø-rerrummet af sikkerhedsmæssige grunde automatisk bliver låst udefra, men af hensyn til sikkerheden kan døren altid frit åbnes indefra. Togføreren har altså ikke efterladt nogen alene i et aflåst førerrum!

Togpersonalet kan heller ikke, sådan som det fremgår af pressen, sende nogen i spjældet. Det har alene politi og domstole bemyndigelse til.

DSB har et kontor, som tager sig af alle kontrolafgifter og behandler eventuelle klager. Derfor er det ikke længere den en-kelte togfører eller revisor, som foretager vurdering eller skøn i de enkelte sager.

I Dansk Jernbaneforbund ser vi meget gerne, at hele billetkonceptet bliver revur-deret.

Med vores indgående kendskab til de aktuelle sager er det Dansk Jernbanefor-bunds klare vurdering, at togpersonalet ikke har foretaget sig handlinger, som berettiger til at hænge hele personale-gruppen ud. Tværtimod burde anstifterne af denne hetz erkende, at deres kritik er skudt helt ved siden af, og at togper-sonalet med rette forventer at modtage en undskyldning. Togpersonalet har i de pågældende sager loyalt passet deres arbejde ud fra de udstukne retningslinjer!

Ulrik SalmonsenForbundsformand

Page 4: JT 06/2010

4

Pantryet er indrettet lidt anderledes, og man kan ikke se hele vejen gennem toget, som man kunne tidligere. Det er blot nogle af de ændringer, personalet har skullet vænne sig til i IC4.

– Mange ting er trods alt blevet nem-mere, og passagererne er rigtigt glade for de nye tog. Det er en ulempe, at man ikke kan se hele vejen gennem toget, for man mangler det overblik, det giver, men ellers synes jeg, at toget fungerer rigtigt godt, siger togfører Henrik Novak, som nu har arbejdet i IC4 i et års tid, siden de første tog kom på skinnerne.

Han peger på, at der især i starten stadig var en del ”børnesygdomme”, der skulle kureres. Eksempelvis var aircon-ditioneringen ikke i top, og den kolde vinter satte varmesystemet på en hård prøve, hvor der skiftevis var for koldt og for varmt i dele af toget. Men ellers er det godt indrettet og en fin arbejdsplads for personalet, mener han.

Positive passagerer– Det er godt, at vi for eksempel kan åbne alle mellemdøre i hele toget, og det er også fint, at der er stik til computer ved hver plads i toget. Passagererne skal lige vænne sig til det, så i starten bliver vi spurgt meget til råds, men de er glade og positive, og det smitter af på vores arbejdsmiljø, siger Henrik Novak.Der er ikke helt så megen bagageplads i IC4, og det kan mærkes, når toget er fyldt godt op. Og så har passagererne skullet vænne sig til, at IC4-toget er længere om at skyde trinnet ud end de gamle tog. Henrik og hans kolleger har foreløbigt skullet dele tjenestekupé med stewar-

desserne, men tjenestekupéerne bliver ombygget, så der bliver bedre plads.– Det har nu været fint at dele pladsen, for det er med til at bringe os tættere sammen og har givet et godt sammen-hold. Vi laver jo mere eller mindre det samme, så det har egentlig været fint nok, understreger han.

Lavt gulv er en succesDer er mange mellemdøre i toget, og det mærkes, når man mellem stationerne skal hele vejen igennem for at billettere. Til gengæld er det godt, at alle sæder i toget er ens, og at man derfor let kan regulere antallet af 1. klassepladser - uden at de resterende passagerer skal føle, at de bliver spist af med dårligere sæder. Desuden er lavtgulvsvognen et stort plus, for der er plads til cykler, kørestole og barnevogne.

– Den bliver meget brugt, og vi kunne faktisk godt bruge en lavtgulvsvogn mere i toget, siger Henrik Novak.

Han og hans kolleger har løbende, siden toget kom på skinner, indberettet de fejl og mangler, som de har oplevet under arbejdet. Og det har DSB lyttet til. Henrik oplever, at personalets indberetninger er blevet taget alvorligt, og at togene løbende er blevet forbedret, så der nu kun er småfejl tilbage at rette.

Ikke optimaltHelt så positiv er hans kollega Karsten Juel Sørensen ikke. Han har arbejdet som togfører i DSB gennem ti år, og han oplever stadig mange problemer med de nye tog. Der er døre, der ikke virker, toiletter der ikke kan bruges, og et varme-system der er svært at kontrollere.

– Nu skal vi selvfølgelig lige vænne os til toget, men der er en del fejl, og vi kan ikke gøre så meget ved det andet end at indberette dem. Det er ikke optimalt,

og jeg er lidt skuffet over, at toget virker lidt mere ”discountagtigt”, end jeg havde forestillet mig. Eksempelvis er der tit problemer med højttalersystemet. Det giver ekko, og man skulle jo tro, at et højt-talersystem i et tog var en gennemprøvet teknologi, som ikke kunne gå galt, siger Karsten Juel Sørensen.

Lidt skuffendeHan oplever også, at passagerer klager over siddekomforten og over de mangel-fulde toiletter, og det er med til at gøre hans og kollegernes arbejdsmiljø lidt dårlige.

Han peger også på problemet med, at de i alt tre togpersonaler - to stewardes-ser og en togfører - skal deles om et opholdsrum med kun to siddepladser. Det kan give problemer på de lange stræk, som køres med IC4.

– Vi har selvfølgelig haft høje forvent-ninger, men der er lidt skuffende, at jeg faktisk oplever, at vi havde bedre facili-teter i de gamle tog. Det skulle jo nødigt være et tilbageskridt at få de længe ventede IC4-tog, siger han.

Stadig for mange fejlLokomotivførerne er heller ikke ubetinget begejstrede for IC4. I hvert fald ikke så længe de stadig er så fejlbehæftede, som tilfældet er i dag.

Flemming Thybo Pedersen er lokomo-tivfører og testkører, og han peger især på, at styresystemet og softwaren i toget endnu ikke fungerer efter hensigten. Det har taget tid at rette de grundlæggende fejl i togets styresystem, men der meldes stadig meget ofte om fejl på anlægget i

Delte meninger om IC4Mange ting er blevet nemmere, men der er også meget, man som medarbejder lige skal vænne sig til i de nye IC4-tog. Og der er stadig for mange fejl.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: Privat

& Ole Johnny Sørensen

Page 5: JT 06/2010

5

det daglige arbejde i toget.– Fejlene er for så vidt godt belyst, for

vi skal jo skrive det ind i logbogen. Men selv om de er indberettet, kommer der stadig mange konstantfejl - det er som om systemet er mere sart, end vi er vant til fra de gamle tog. I det hele taget er der jævnligt fejl, man som lokomotivfører skal forholde sig til under kørslen, og det er med til at stresse kollegerne. Vi får også en del såkaldte T-fejl, som betyder, at vi ikke må køre under Storebælt. Dem skal vi altså have rettet hurtigt, siger Flemming Thybo Pedersen.

Forventninger er ikke indfrietFørerrummet som arbejdsplads er i orden, selv om der har været, og stadig er, proble-mer med isoleringen og varmesystemet. Toget er let at bremse ned, så det stopper det rigtige sted, men det er et minus, at dørkameraerne ikke virker, så man kan se dørene fra displayet i toget. Han peger også på, at hjælpeteksterne i systemet ikke er letforståelige nok - eller i hvert fald ikke giver helt den hjælp der er behov for - og at han er lidt skuffet over det nye tog.

– Forventningens glæde er ikke helt blevet indfriet, men måske er forventnin-

gerne også blevet sat for højt gennem de år, hvor vi og passagererne har ventet på de nye tog. Fejlretningen går desværre ikke så hurtigt, som vi kunne ønske os, men trods alt er det langt bedre i dag, end da de første kom i drift i december 2009. Nu må vi se at få det bedste ud af togene og få luset de mange fejl ud, siger Flem-ming Thybo Pedersen.

Førerrummet som arbejdsplads er i orden, men der er stadig for mange fejl i IC4-toget, mener testkører Flemming Thybo Pedersen (privatfotos).

Togførerne Henrik Novak og Karsten Juel Sørensen har delte meninger om IC4.

Page 6: JT 06/2010

6

Fremtidens danske jernbane- Nyt trafikpolitisk oplæg fra Dansk Jernbaneforbund

Page 7: JT 06/2010

7

(fortsættes næste side)

Det er vigtigt at se på de samlede sam-fundsmæssige aspekter, når investeringer i fremtidens kollektive trafiktilbud skal planlægges. Således spildes der rigtig mange arbejdstimer på at sidde i kø på de danske veje. Vi bør spørge os selv, om det danske samfund har råd til det?

Der skal tænkes langsigtet og strate-gisk, når offentlig transport generelt - og jernbanen i særdeleshed er til diskus-sion. Derfor kan det ikke nytte noget at tænke kortsigtet, populistisk og inden for de snærende rammer af partipolitiske ideologier.

Dansk Jernbaneforbund vil med det trafikpolitiske oplæg forsøgt at gøre op med politisk vanetænkning og forsøge at lade hensynet til befolkningens behov og jernbanens fremtid være ledetråden i forbundets arbejde.

Offentlig transport i år 2020Alle prognoser og forudsigelser peger på, at vejene vil blive overfyldte inden for en overskuelig årrække. De værste skrækscenarier forudsiger, at trafikken omkring København og sidenhen Århus og trekantsområdet vil bryde sammen, da der simpelthen ikke er plads til den vækst i antallet af biler, som de nuværende prognoser peger på.

Derfor skal der ses på forbedring og optimering af den offentlige transport som en del af løsningen. Transportministeriet har meldt ud, at den kollektive passa-gertrafik vil være fordoblet i 2030, og at jernbanen skal løfte ¾ af denne vækst. Det betyder reelt, at jernbaneproduktio-nen over de næste 20 år skal fordobles i forhold til i dag for at klare opgaven.

I Dansk Jernbaneforbund er vi sikre på, at nuværende og potentielle brugere ønsker:

Stabilitet, fordi offentlig transport skal afgå til tiden, ankomme til tiden, og køre efter faste mønstre, således at det næsten er lige så let at benytte offentlig

transport, som at gå ud i garagen og tage bilen.

Sammenhæng, fordi offentlig transport skal være tilgængelig uanset om man tager til stationen eller stoppestedet med bil, på cykel eller til fods, og fordi det skal være muligt at skifte mellem offentlige transportmidler og andre transportformer på en nem og bekvem måde uden unødig besvær og tidstab.

Stabil jernbanedriftStabilitet er nøgleordet for offentlig transport. Det er det nu, og det vil det også være om 10 eller 20 år, uanset hvor mange flere passagerer, der skal trans-porteres. Slutproduktet skal være stabilt og pålideligt.

Men hvordan sikres en stabil og pålide-lig jernbanedrift? Det har Dansk Jernba-neforbund nogle forslag til:

• Der skal anlægges et 3. hovedspor mellem Hvidovre og Høje-Tåstrup.

• Der skal anlægges et 3. hovedspor mellem Roskilde og Ringsted.

• Der skal anlægges dobbeltspor på hele Svendborgbanen (Odense-Svendborg), på hele Nordvestbanen (København-Kalundborg) samt ved Vigerslev.

• Der skal anlægges et ekstra hoved-spor på Vestfyn mellem Odense og Fredericia.

• Sporet omkring Vejle skal rettes op.God infrastruktur er alfa og omega.

Dette sikres i øjeblikket gennem en udmærket genopretningsplan for sporet samt massive investeringer i nyt sig-nalsystem, men løbende vedligehold er påkrævet, hvis infrastrukturkvaliteten skal bibeholdes. Skiftende regeringer har i snart mange år været alt for dårlige til at afsætte midler til løbende vedligehold.

Tilstrækkelig kapacitet. Der skal være skinnekapacitet nok til at kunne transpor-tere den forventede passagermængde, når trafikvæksten tages med i betragt-ning. Anlæg af dobbeltspor på udvalgte strækninger samt nybygningen over Køge til Ringsted vil gøre hele det danske jern-banenet mere robust, men for at tilgodese alle brugergrupper, er der er stadig en

række ting, der bør gøres i årene frem-over, for at den planlagte vækst kan blive en realitet.

Især skal man huske at grundproduk-tet, den daglige transport af de mange pendlere, skal leve op til behovet. Det er her, den samfundsmæssige værdi ligger - at den almindelige dansker har mulighed for at lade sig transportere med kollektiv transport til og fra arbejde. Det er hos pendlerne at de fremtidige vækst-rater skal findes og det er dem, der skal serviceres.

Sammenhængende offentlig transportFor at en travl hverdag kan fungere for borgere i et moderne samfund, kræves der stor fleksibilitet og sammenhæng i de offentlige transporttilbud. Brugen af produktet skal være nem og bekvem.

Men hvordan sikres nem og bekvem offentlig transport? Det har Dansk Jernba-neforbund også nogle forslag til:

• Der skal anlægges gode parke-ringsfaciliteter ved alle nuværende større stationer på jernbanenettets hovedstrækninger.

• Der skal etableres en direkte forbin-delse mellem Lindholm station og lufthavnen i Aalborg.

• Der skal træffes principbeslutning om en kommende udvidelse af Kø-benhavns Hovedbanegård.

• Postterminalen i København skal inddrages og gøres til en del af Hovedbanegården.

• Banegraven foran Hovedbanegår-den skal overdækkes og arealet inddrages til bus-terminal.

Gode terminalløsninger. Muligheder for at skifte fra én transportform til en anden er helt centralt. Når jernbanen skal være rygraden i det offentlige trans-portsystem, er det vigtigt, at jernbanen faktisk kan levere passagerer stabilt og præcist til de andre transportformer, der skal bringe passagererne videre: Busser, Metro, bil, cykel osv.

Højt informationsniveau på tværs af transportformer vil sikre, at brugerne op-

Fremtidens danske jernbane- Nyt trafikpolitisk oplæg fra Dansk Jernbaneforbund

Af Carsten JokumsenFotos: Jørn Bailum

Dansk Jernbaneforbund arbejder for en god stabil og effektiv jernbane til alle danskere. Forbundets mangeårige erfaring på jernbaneområdet er blevet omsat til en række konkrete forslag og mulige strategier for jernbanens udvikling, som regeringen og be-slutningstagerne forhåbentlig vil skele til, når der i det kommende folketingsår skal træffes beslutninger om jernbanens fremtid.

Page 8: JT 06/2010

8

lever sammenhæng på tværs, og dermed bedre kan tænke brugen af forskellige transportformer ind i en travl hverdag.

Enkel og klar administrativ struktur. Hvis den danske jernbane skal opnå større sammenhæng, skal der være én og kun én myndighed, der har den nød-vendige kompetence og den nødvendige viden, til at sørge for, at infrastrukturen er i ordentlig stand, at der er sammenhæng mellem de enkelte strækninger, og at serviceniveauet er højt nok.

Ændringen af Banedanmarks rolle og etableringen af en rettidighedsorganisa-tion er et skridt på vejen, men man burde også se på Trafikstyrelsens rolle – dér er et klart forbedringspotentiale, da netop styring og fastlæggelse af krav til ope-ratørerne er et af de vigtigste parametre på et delvist åbent jernbanemarked. På markedsvilkår ønsker hver eneste operatør 1. prioritet på givne tidspunkter. Her skal der være en stærk styring, der kan træffe de rigtige beslutninger, hvis der opstår forsinkelser, og trafikken derfor må omprioriteres.

Værdifuldt transporttilbud til den enkeltePrisen er et vigtigt parameter, når trans-portformer skal vælges. God kvalitet i den offentlige transport er imidlertid ikke gratis, men det er omvendt heller ikke alle værdier, der kan købes for penge. Be-mærk dog, at værdien vil falde drastisk, hvis ikke stabilitet og sammenhæng, er på plads.

Passagererne skal føle, at de får værdi for pengene. Det vil Dansk Jernbanefor-bund være med til at sikre, med følgende forslag:

• Der skal tænkes i sammenhænge, når den offentlige og den private trafik skal planlægges - både lokalt, regionalt og nationalt.

• Der skal sikres en ensartet prispolitik på al offentlig transport via tilskud samt klausuler i udbudsmaterialet.

• Prisregulerende initiativer skal finansieres via en omlægning af afgiftspolitikken på transportområdet generelt - men under hensyntagen til geografiske forskelle.

• Der skal indsættes flere direkte togforbindelser mellem Nykøbing

S/Kalundborg-København samt Nakskov-København.

• Togpassagerer, der skal til Aalborg skal helt uden om Århus. Dette skal ske, ved at lade toget dele i Hørning før Århus, og efterfølgende lade samme tog koble med en togstam-me fra Århus i Hadsten.

• Alle regionalbaner i Danmark skal opgraderes til at kunne håndtere hastigheder på op til 120 km/t.

Prisen skal være rigtig. Det kan ikke nytte noget, at prisen på billetter til of-fentlig transport stiger mere end den generelle prisstigning. Indtægtsgrundlaget skal selvfølgelig være i orden, men der en øvre grænse for, hvor dyrt det må være.

Kvaliteten skal være i orden. Jernba-netransportens styrke er det høje kom-fortniveau, der opnås på rejser mellem landsdelene. Det forspring skal udnyttes endnu mere, og der vil i fremtiden være et stort behov for både at kunne blive trans-porteret, og have mulighed for at arbejde og/eller blive underholdt samtidig.

Lokalbaner og letbanerI Dansk Jernbaneforbund tor vi på, at ligesom jernbanen vil være rygraden i den nationale kollektive transport, så vil lokalbaner og letbaner i fremtiden blive rygraden i den kollektive transport i de regioner og byområder, hvor en given lokalbane eller letbane opererer.

Lokalbanerne er centrale for yderligt liggende regioners mulighed for også i årene fremover at kunne tilbyde kollektiv trafik til regionens borgere, der svarer nogenlunde overens med de krav, der vil blive stillet. Desuden vil lokalbanerne kunne imødekomme regionens borgere med effektiv og hurtig transport mellem centrale by-områder i den pågældende region.

Letbanesystemer højner den kollektive trafikbetjening markant i de byområder, hvor sådanne systemer placeres. Ef-fektive letbanesystemer i større byom-råder kan, forudsat at planlægning og placering sker efter nøje undersøgelse af trafikmønstre mv. flytte større procentdele af transportarbejdet fra vej til skinner. Letbaneprojekter i både Tyskland og Hol-land dokumenterer dette, og Danmark bør drage nytte af disse projekters erfaringer.

Elektrificering - Grøn mérværdi for alleMiljøet er i stigende grad et vigtigt para-meter både for kunderne i almindelighed og samfundet i særdeleshed. Kan vi få flere passagerer over i den kollektive tra-fik, vil miljøet også gavnes væsentligt. At lade sig transportere miljørigtigt vil have værdi i sig selv, for fremtidens transport-bruger. Derfor er det igen blevet aktuelt at tale om en færdiggørelse af elektrificering af det danske jernbanenet er.

Rent teknisk, er det også der den fremtidssikrede udvikling ligger. Hvis vi ikke elektrificerer vores jernbane, ender Danmark med at stå tilbage med verdens største veteranbane.

Vi er i Dansk Jernbaneforbund ikke enige med ministeren i, at en elektrifice-ring først giver mening i 2020, når et nyt signalsystem er udrullet. Der er ikke no-gen sammenhæng mellem signalprojek-tets afslutning og en elektrificering. Nogle af strækningerne skal immuniseres, og det bør man gøre mens de nye signaler sættes op - ikke bagefter.

Man skal også være opmærksom på, at IC3 togene - selv i regionaldrift, kun har små 10 år tilbage. I 2020 er de slidt op, og IC4 togene kan til den tid blive udfaset til regionalstrækningerne. Dermed skal der investeres i nyt materiel, og her vil el-drift være oplagt, da operatørerne vil have væsentligt nemmere ved at finde et godt eldrevet IC tog baseret på velafprøvet teknologi.

Togoperatørerne begynder ikke at investere i eldrevne togsæt før der enten er elektrificeret på alle de strækninger, der skal befærdes, eller hvis der kan laves klokkeklare bindende aftaler om at elektrificeringen er afsluttet den dag operatørerne har pakket de nye tog ud. Er det ikke på plads, bliver der igen indkøbt tog drevet af fossile brændstoffer.

Når det er så vigtigt at pointere, så skyldes det, at for at en elektrificering kan være på plads, når behovet opstår næste gang, så skal planlægning og lovgivning i gang - og det arbejde kan ikke udskydes i 10 år.

Dansk Jernbaneforbund mener at følgende tre-trins plan for en elektri-ficering af den danske jernbane skal igangsættes hurtigst muligt:

1. Strækningen Esbjerg-Lunderskov kan elektrificeres med det samme, da den strækning allerede er immu-niseret. Der er indlysende fordele ved netop at lade denne strækning elektrificere så hurtigt som muligt, for på den måde kan det eldrevne

Fremtidens danske jernbane- Nyt trafikpolitisk oplæg fra Dansk Jernbaneforbund

(fortsat)

Page 9: JT 06/2010

9 9

IR materiel, som DSB besidder, ud-nyttes meget mere optimalt end det er tilfældet i dag. En optimal udnyt-telse af materiellet vil have afsmit-tende virkning på hele jernbanenet-tet, og gøre materielsituationen mere robust overfor forsinkelser og nedbrud.

2. De resterende regionalstrækninger på Sjælland elektrificeres. Det dre-jer sig om strækningerne Roskilde-Holbæk-Kalundborg. Dermed kan der indsættes nye eldrevne regio-naltog, når IC3 togene på disse strækninger er udtjente.

3. De resterende hovedstrækninger samt regionalstrækningerne på Fyn og i Jylland elektrificeres. Når IC4 togene skal skiftes ud, vil standard el-materiel til interregional drift være meget lettere at anskaffe, således at leveringsproblemer og børne-sygdomme lettere kan undgås eller minimeres.

Dansk Jernbaneforbund mener, at der hurtigst muligt bør udarbejdes en national elektrificeringsstrategi, der tager ud-gangspunkt i nævnte tre-punkts plan.

Grøn godstransport- også efter 2020Alle undersøgelser peger på, at kapacitets-behovet på vejene vil stige støt de næste 40 år – Transitlastbiler og deres gods kan med fordel flyttes fra vej til bane, ligesom import og eksport af danske varer sagtens kan ske ved brug af jernbanen. Det kræver dog den politiske vilje til at ændre de nu-værende afgiftsstrukturer.

Miljøgevinsten vil være mærkbar, slitage på vejene vil mindskes og med den rette brug af afgiftsinstrumenter, kan man styrke godssektoren på en fremtidssikret måde. Kun jernbanen vil i fremtiden kunne leve op til skærpede miljøkrav når det gælder miljøbelastning pr. kg transporteret gods.

Danmark er med vores strategisk gode placering et brohoved til resten af Skan-dinavien. Den position skal udnyttes til at give Danmark og danskerne nogle afledte gevinster. Dansk Jernbaneforbund mener, at Danmark bør gribe chancen og styrke og understøtte vores position som centralt godstransit-land.

Ovenstående er baseret på indholdet i Dansk Jernbaneforbunds Trafikpoliti-ske oplæg. Alle kan læse oplægget ved at gå ind på www.djf.dk - her kan man direkte fra forsiden downloade sit eget eksemplar. Det trafikpolitiske oplæg er ligeledes udsendt til politikere og beslutningstagere.

Lokomotivfører søgesCFL Cargo søger lokomotivfører til fremførsel af dieselelektriske lokomotiver.

Arbejdet består i fremførelsen og rangering af godstog i hele Danmark.

Arbejdet er meget selvstændigt, og da virksomheden fortsat er under opbygning vil du have en mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation.

Tjenestestedet bliver enten i Fredericia eller Padborg.

Løn og arbejdsvilkår er efter gældende overenskomst og lokalaftale.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse tildriftschef Michael Sommerset tlf. 20 47 00 28.

Page 10: JT 06/2010

10

Hvorfor har Dansk Jernbaneforbund lavet et Trafikpolitisk Oplæg?Som jeg ser billedet, er vi nødt til at blande os i den politiske debat om jern-banens udvikling, og jeg mener også, at vi kan gøre en forskel med nogle af de tanker og ideer, som vi har i Dansk Jernbaneforbund. Vi er jo ude i med-lemskredsen og ude blandt tillidsfolkene på arbejdspladserne, og dermed kan vi kæde den faglige konkrete viden sam-men med de mere overordnede politiske tanker, og dermed få lavet et samlet politisk oplæg på jernbaneområdet.

Vi lytter selvfølgelig også til de signa-ler, der kommer fra samfundet generelt og fra de enkelte politikere i særde-leshed, således at vi kommer med en realistisk politik, der går i spænd med de muligheder, der reelt er inden for det politiske system.

Dansk Jernbaneforbund har en unik mulighed for at trække på informationer og erfaringer på tværs af operatørselska-berne. Én ting er i hvert fald helt sikkert, vi bliver nødt til at tænke kreativt hvad angår kørselsmønstre og samkørsel i fremtiden, for der bliver flere og flere operatører på de danske skinner.

Hvilke konkrete forslag kommer Dansk jernbaneforbund med?Vi foreslår blandt andet, at al jernbanein-frastruktur i Danmark bør henhøre under

Dansk Jernbaneforbund tager medansvar for:

Løsningen af fremtidens trafikale udfordringer

Af Carsten JokumsenFoto: Carsten Jokumsen

Dansk Jernbaneforbund offentliggjorde kort før dette blad udkom et Trafikpolitisk Oplæg. Hvorfor nu det? Hvad kan Dansk Jernbaneforbund dog gøre for det samlede trafikale billede i Danmark anno 2010? … og hvad får medlemmerne ud af det? Alt sammen spørgsmål, som forbundsformand Ulrik Salmonsen forsøger at svare på i det følgende.

Forbundsformand Ulrik Salmonsen.

Page 11: JT 06/2010

711

Banedanmark. Både så vi får noget en-tydighed omkring ansvarsfordelingen, og så vi får mulighed for at udvikle et bedre tilbud til passagererne. Vi tror i Dansk Jernbaneforbund på, at den danske stat skal have fuld kontrol med hver eneste skinnekilometer i hele landet. Kun på den måde kan vi skaffe et samlet over-blik over vedligeholdelsesstanden og sikre, at hele skinnenettet er indtænkt i de trafikale overvejelser - både nationalt og regionalt.

Når dobbeltsporet til Holbæk er etableret, og IC3 toget er blevet indsat på strækningen, hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud og dele toget i Holbæk og lade den ene del køre til Kalundborg, mens den anden del kører til Nykøbing Sjælland. I myldretiden er der selvfølge-lig nogle andre udfordringer også, men principielt set kan vi på den måde levere et meget bedre produkt på hele Nord-vestbanen.

Dansk Jernbaneforbund har slået meget til lyd for en elektrificering af jernbanenettet, og forbundet bliver ved, selvom Transportministeren for-søger at skyde det i sænk. Hvorfor og hvordan kan vi elektrificere skinnenet-tet i Danmark?Når talen falder på elektrificering, så ved vi godt, at det er en varm kartoffel, men man skal huske på, at IC3 togene er 20 år gamle. Et tog har en ca. levetid på 30 år. Derfor skal vi allerede nu til at tænke nyt. Det ligger lige til højrebenet at få elektrificeret til Esbjerg. Stræknin-gen er forberedt på det. På Sjælland vil der blive elektrificeret på hele den nye bane til Femernbroen. Det efterlader Lille Syd og Nordvestbanen tilbage, der mangler at blive elektrificeret på Sjælland. Her er Kalundborgbanen den vigtigste, hvis man skal tale prioritering, og på Kalundborgbanen kan en elektri-ficering påbegyndes, hvis den politiske vilje er til det.

Løsningen af fremtidens trafikale udfordringerHvordan finansieres en elektrificering, hvis ministeren ikke vil betale?Skal valget stå mellem sygehuse eller elektriske tog eller hjemmehjælp, så er det et meget svært valg at træffe. Elektri-ficeringen kunne med fordel trækkes helt ud af finansloven via en lånefinansie-ring. Det kunne eksempelvis være med pensionsmidler. Dansk Jernbaneforbund ved, at de danske pensionskasser står over for et dilemma i form af solvens II- kravene. Ved at yde statsgaranterede lån til en elektrificering af skinnenettet, så vil pensionskasserne dels opnå en glim-rende investering, afkastet er jo sikret, og de vil samtidig kunne leve op til de skrappe solvens II- krav.

Det vigtigste her er at få elektrificerin-gen fjernet fra finansloven. Om det så skal være Banedanmark, der låner pen-gene, eller det skal være et selvstændigt selskab, det er af mindre væsentlig betydning, men vi ved, at pensionskas-serne står på spring over for sådanne muligheder.

Når vi taler elektrificering, så taler vi også nyt materiel, og der mener jeg, at vi skal tage skridtet fuldt ud og få elektri-ficeret hovedstrækningerne, så vi kan anskaffe eldrevne højhastighedstog til disse strækninger. Det kunne fx være det franske TGV tog, som eventuelt kan leveres med en max. hastighed på 250 km/t. Der er tale om en hyldevare, som er gennemtestet. Vi ved, at der er store problemer med de tyske ICE tog, og det svenske X2000 er efter Dansk Jernbane-forbunds mening et forældet produkt.

Vi er nødt til at begynde at kigge på nyt materiel allerede nu, og vi kan få en hyldevare, der fint kan leve op til de krav og forventninger, som kunderne og samfundet med rette kan have til en moderne jernbane.

Hvad så med IC4 togene?Der er to modeller, som vi ser det. Enten kommer de ud at køre regionaltrafik, når materiellet på regionalbanerne om 10 år

skal skiftes - der vil jo ikke blive elektrifi-ceret overalt fra dag ét. Eller også må vi sælge IC4 toget, og eventuelt lease regio-nalmateriel indtil en permanent løsning er fundet. IC4 toget er ikke optimalt til regio-nalkørsel. Det kan lade sig gøre, men det vil fx gå ud over det unikke koncept vi har i dag, med gennemgang gennem hele to-get. Men i sidste ende er det et spørgsmål om at få det gearet på den rigtige måde.

Hvorfor vælger Dansk Jernbane-forbund at sigte så bredt, som det er tilfældet med det Trafikpolitiske Op-læg? Og hvad får medlemmerne ud af forbundets trafikpolitiske indsats?Dansk Jernbaneforbund har valgt at gå ind i den brede trafikdebat, fordi vi ved, at vi med de nuværende trafikprognoser vil opleve, at indfaldsvejene først om-kring Storkøbenhavn og siden omkring Århus og trekantsområdet vil sande til. Vejene kan ikke bære den fortsatte trafikvækst, og med regeringens plan om at jernbanen skal bære en væsentlig del af denne trafikvækst, så ser vi det som vores opgave at være med til at løse den opgave, og dermed påtager vi os også et ansvar over for samfundet til at få løst opgaven til alles bedste. Derfor er vi nødt til at se på det fulde billede og inddrage både biler cykler, terminalløsninger og meget andet, som måske ikke har noget med jernbanetrafik at gøre, men som er med til at sikre, at jernbanen kan fungere i samspil med alle de øvrige trafikformer, som kommer til at være brikker i fremti-dens trafikale puslespil.

Medlemmerne vil opleve, at de arbejder i en branche, der er centrum i fremtidens trafikpolitiske spil, og vi tror, at de for-venter, at vi skal arbejde for at jernbanen får en central - men også velfungerende plads i fremtidens kollektive trafikløsning. Hvis jernbanen fungerer godt i samspil med andre trafikformer, så vil kundernes oplevelse blive meget bedre, og det vil smitte af på de ansattes dagligdag.

Page 12: JT 06/2010

12

Sikkerheds- og miljøudvalget (SMU) har bestået siden 2001 og består af en række tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter valgt af områdegrupperne fra samtlige medlemskategorier. Forbundssekretær

Niels Sørensen fra DJ er formand for SMU, og desuden deltager sagsbehand-ler Mikael Kristensen samt socialrådgiver Karin Angermann i udvalgets fire årlige møder.

Det officielle formål med SMU er at sikre medlemmerne det bedst mulige psykiske og fysiske arbejdsmiljø ved at være inspirationsskabende for forbundets arbejdsmiljørepræsentanter. SMU kan for

eksempel indsamle viden og materiale og dele det gennem pjecer, lave handlings-planer for arbejdsmiljø, foreslå uddannel-sesaktiviteter og afholde branchemøder med arbejdsmiljørepræsentanterne.

Udveksler erfaringerSMU-møderne er i høj grad et forum, hvor man udveksler erfaringer. Alle grupper har deres specielle problemer og har

SMU sikrersammenhængenSikkerheds- og miljøudvalget i Dansk Jernbaneforbund er et af de vigtige udvalg, der sikrer sammenhængen på tværs af geografi og faggrupper.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: Ole Johnny Sørensen

Sikkerheds- og Miljøudvalget er et af de vigtige udvalg i DJ, hvor alle grupper er repræsenteret.

Page 13: JT 06/2010

13

(fortsættes næste side)

deres løsninger på dem, og kollegerne fra andre faggrupper har stor glæde af, at man deler erfaringerne. Også forbundets ansatte, som til daglig sidder og behand-ler sager og forhandler på medlemmernes vegne, nyder godt af at få et input ”ude fra virkeligheden”, når SMU-medlemmer fra hele landet samles i forbundshuset, som de gjorde den 18. august for at præsen-tere udvalgets arbejde og deres specielle problemer hjemme i grupperne.

Jes Ottosen er lokomotivfører og arbejdsmiljørepræsentant ved Regionstog på Lollandsbanen siden 1991 og har væ-ret repræsentant for privatbanerne (alle fagkategorier) i SMU siden starten i 2001. Han mener, at især de flere og flere opga-ver, kollegerne skal påtage sig - samtidig med at alenearbejde er mere reglen end undtagelsen - er det største problem.

Lokomotivfører Hans Merstrand er tillidsrepræsentant i Århus, og hans mær-kesag er blandt andet at koordinere ar-bejdsmiljøarbejdet og det faglige arbejde i DSB. Og så fremhæver han, at blot fordi en virksomhed er arbejdsmiljøcertifice-ret, så er det ikke ensbetydende med, at arbejdsmiljøet er helt i top. Der er stadig problemer, og der mangler handlingspla-ner for det fremtidige arbejde.

Uorganiserede i MetroMetrosteward Mogens Lauridsen er relativt nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

og samtidig tillidsrepræsentant i Metro-service. Her er der en række problemer, hvor især en ny driftskontrakt, der lægger op til besparelser, betyder flere konflikter med passagerer.

– Når der skal spares, skal vi lægge mere energi i at skrive afgifter til passagererne, og det betyder alt andet lige flere konflikter. Vores ledelse ser desværre ikke fagforenin-gen som en medspiller, og mange kolleger er heller ikke medlemmer af DJ. Derfor har vi et stort arbejde med at synliggøre DJ over for kollegerne, siger han.

Lokomotivfører Søren Malling fra S-tog er en af fem arbejdsmiljørepræsentanter, og han har beskæftiget sig en del med arbejdsskadesager. Desuden kæmper han for ordentlige pause- og toiletforhold for lokomotivførerne, når der er sporar-bejder, hvor det kan være et problem for lokomotivpersonalet at få deres pauser i deres sædvanlige pauselokaler.

– Vi arbejder også med en række sundhedsprojekter i S-tog, som mange kolleger er rigtigt glade for, selv om vi er bekymrede for, om de vil blive beskat-tet af goderne. Det mener jeg, vi skal diskutere i SMU, siger Søren Malling, som også slås for, at lokomotivførerne ved S-tog ikke skal opleve så mange nærved-påkørsler og påkørsler, som de gør i dag.

Forbundssekretær Niels Sørensen.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen.

Socialrådgiver Karin Angermann.

Snakken går livligt omkring mødebordet, for der er mange problemer, der skal frem i dagens lys.

Page 14: JT 06/2010

14

Nærved-påkørsler hosstationsbetjenteneStationsbetjent Jan Andersen fra DB Schenker oplever, at han og hans kolleger slås med problemer omkring skifteholds- og natarbejde. Mange vil gerne have fast natarbejde for at blive fri for skifteholdsar-bejdet. Han mener også, at man overser problemerne ved rangering på havne og stationer, hvor stationsbetjentene oplever flere nærved-påkørsler.

– Det er altid lokomotivførerne, man hører om i den sammenhæng, men jeg vil gerne fremhæve at stationsbetjente, som rangerer, også er udsat for det jævnligt og får de samme problemer som lokomo-tivførerne. Vi får bare ikke den samme behandling, og mig bekendt indberetter vi det ikke på samme måde. Derfor vil jeg gerne have det problem frem i lyset, og der er SMU et godt forum, understreger Jan Andersen.

Alenearbejde og skifteholdHans Jørgen Mortensen fra Arriva har mange års erfaring som tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. Arrivas baner i Midt- og Vestjylland er præget af de mange usikrede overkørsler, hvor der er sket alvorlige ulykker, og desuden er meget af arbejdet på banerne alenear-bejde for lokomotivførerne i enmands-betjente tog.

– Alenearbejdet i kombination med de usikrede overkørsler er en stor psykisk belastning, især i den mørke tid. Samti-dig har vi problemer med skiftehold, hvor nogle gerne vil have skiftende vagter, andre hellere faste vagter. Det kommer an på familielivet, som kan være svært at få til at hænge sammen. Jeg ople-ver kolleger, som kommer og ligner en hængt kat, og jeg må opfordre dem til at tage en sygedag, fordi de ikke er friske, som de skal være for at kunne køre tog forsvarligt. Der skal vi som tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter være gode til at tage fat i dem og få problemerne på bordet. For ofte kan de jo løses i sam-arbejde med lederen, siger Hans Jørgen Mortensen.

Fokus på stationspersonaletStationsbetjent Christian Ghetz fra DSB-First har også fokus på alenearbejde og fremhæver, at medarbejderne bliver

presset på grund af stram økonomi og udliciteringer. Han mener, at arbejdsmil-jørepræsentanter skal uddannes bedre, og han genkender problemerne med nærved-påkørsler for stationsbetjentene.

– Jeg mener, at der skal mere fokus på stationspersonalet, som har en del arbejdsskader og er udsat for nedslid-ning på grund af tunge løft. Og også stationspersonalet har konflikter med passagerer, når de går i uniform - det skal der også sættes ind overfor, mener Christian Ghetz.

Han mener også, at det vil være en fordel for forståelsen af hinandens ar-bejde, hvis man med skiftende arbejdsti-der får prøvet forskellige arbejdsfunktio-ner, i stedet for at have faste natte- eller dagvagter. Til gengæld foreslår han, at natte- og skifteholdsarbejde skal udløse tidligere pensionering, så man på den måde kompenseres for den nedslidning, der sker på grund af de uregelmæssige arbejdstider.

Mobning og sexchikaneTogfører og arbejdsmiljørepræsentant Michael Madsen fra DSB tager et alvorligt emne op. I Onboard Service viser en rapport, at omfanget af mobning og sex-chikane er langt større end forventet, og derfor er der blevet sat ind med strengere regler og fyring af mobberne.

– Det er alvorligt, når man ikke kan gå i fred for kollegerne. Passagererne skal vi nok kunne håndtere - det er lettere at forholde sig til, men vi har kolleger, der føler sig mobbet eller chikaneret af kol-leger eller ledere, og derfor har vi taget problemet op i gruppen. Vi har også lavet et pilotprojekt ”Aktiv Arbejdsmedicin” sam-men med bl.a. Falck Healthcare, som skal hjælpe de ramte kolleger. Vi har folk, der har fået PTSD (Posttraumatisk Stress-syndrom), uden at det er anerkendt som en arbejdsskade. Derfor går vores arbejde også ud på at oplyse om, hvor vigtigt det er at anmelde alle episoder, så det kan komme med i vurderingen af en eventuel arbejdsskadesag, siger Michael Madsen.

Onboard Service har dog også andre arbejdsmiljøproblemer. De tunge salgs-vogne volder problemer, og derfor er personalet med til at udvikle de salgs-vogne, der skal bruges i de nye IC4-tog. I dag udgør salgsvognene et problem, fordi de er tunge og uhåndterlige og kan vælte eller tippe i kurver og ved op-bremsninger.

Flere deler samme problemOgså sikkerhedskoordinator Ole T. Erik-

SMU sikrersammenhængen (fortsat)

Lokomotivfører Jes Ottosen, Lollands-banen.

Lokomotivfører Hans Merstrand, DSB.

Metrosteward Mogens Lauridsen, Metro-service.

Page 15: JT 06/2010

15

sen fra Banedanmark og togrevisor Sune S. Christensen fra S-tog, som ikke kunne deltage i mødet, har gode erfaringer med at bruge SMU.

– Vi deler erfaringer. For eksempelvis har vi i Bane mange af de samme problemer, som lokomotivførerne har. Vi har også far-lige overkørsler med vores arbejdstog, og vi har en del andre sager, som vi også tager op i SMU, siger Ole T. Eriksen.

Han nævner også problemerne med de skiftende arbejdstider, som er noget banepersonalet deler med andre grup-per i DJ. Her er SMU et godt forum for at udveksle ideer.

I Banedanmark har Ole T. Eriksen haft problemer med at få frihed til at deltage i sikkerhedsarbejdet, og det er i sig selv et problem, som også kommer op i SMU, siger han.

– Når det er sagt, så synes jeg at det går rigtigt godt fremad med arbejdsmiljø-arbejdet i Banedanmark, og jeg håber, at den nye struktur for sikkerhedsarbejdet, som kommer, vil betyde endnu større fokus på det, understreger han.

Togrevisor Sune S. Christensen er sikkerhedsrepræsentant ved S-tog, og her er det overskyggende problem trusler og vold fra passagerer. Det arbejdes der med, men det er godt at høre om erfaringer fra andre personalegrupper og landsdele.

– Man kan altid lære noget nyt og spørge andre til råds. Det er godt, at so-cialrådgiveren og sagsbehandleren sidder

med i udvalget, for det er jo dem, der er eksperter, og som vi som arbejdsmiljø-repræsentanter henviser vores kolleger til, hvis de kommer ud for en hændelse, siger Sune Christensen.

Et godt forumSMU er et tværfagligt udvalg med både arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter fra alle områdegrupper. Medlemmerne er enige om, at SMU er et godt forum til at koordinere de forskellige arbejdsområder for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, og de ser gerne, at den holdning også kommer til at gælde på arbejdspladserne. En ny arbejdsmiljølov er på vej, og den vil understrege, at der skal samarbejdes om sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-sen - både kollegerne imellem og mellem ledelse og medarbejdere. Det skaber dog også en vis debat, at der lægges op til, at arbejdsgiveren kan udpege en arbejdsmil-jørepræsentant - for på hvilken side står vedkommende så egentlig.

Grundlæggende er de dog enige om, at SMU er et godt forum, der kan være talerør for arbejdsmiljøet for alle, og at SMU fremover skal være med til at flytte holdninger. SMU kan også være organet, der koordinerer uddannelses-tilbud til arbejdsmiljørepræsentanterne udover det lovpligtige paragraf 9-kursus, og som drøfter emner som arbejdsmil-jøcertificering og arbejdsmiljøpolitik og løfter emnerne op til forbundsplan og på politisk plan.

Lokomotivfører Søren Malling, DSB S-tog.

Stationsbetjent Jan Andersen fra DB Schenker.

Lokomotivfører Hans Jørgen Morten-sen, Arriva.

Stationsbetjent Christian Ghetz, DSBFirst

Togfører Michael Madsen, DSB.

Page 16: JT 06/2010

16

Inge Guldborg Henriksen er nu ellers gan-ske flink, når man sådan besøger hende i auditørkontoret på femte sal i Adelgade i København. Her deler hun adresse med bl.a. Trafikstyrelsen og Kommissarius ved Statens Ekspropriationer, og da Auditøren er et ”enmandsfirma” - kun understøttet med en deltidssekretær - har Inge Guld-borg Henriksen god gavn af den faglige sparring med andre i huset.

– Selv om vi laver noget vidt forskelligt, har vi alligevel mange ting til fælles. Der-for hjælper vi hinanden, eksempelvis med juridiske problemstillinger, siger hun.

Som auditør er Inge Guldborg Henrik-sen jurist. Auditørinstitutionen er en slags ”undersøgelsesdomstol” kun for tjeneste-mænd, selv om Inge Guldborg Henriksen ikke kan tildele straffe som fængsel. Men hendes indstillinger tages som regel til efterretning af de virksomheder, som de berørte tjenestemænd arbejder i. Det er virksomheder som f.eks. DSB, Banedan-mark og Statens Luftfartsvæsen, men også virksomheder, der benytter udlånte tjenestemænd som eksempelvis Arriva og DB Schenker.

Fem auditører på 100 årMens journalisten bliver bænket med en kold danskvand i ”den sigtedes stol”, fortæller Inge Guldborg Henriksen om sit arbejde, om auditør-institutionen og samarbejdet med virksomhederne og fagforeningerne.

– Selve institutionen har 100 års jubilæum i 2011, og den blev oprindeligt etableret efter ønske fra fagforeningsfolk, der fandt det urimeligt, at tjenestemænd blev behandlet forskelligt landet over, når de havde begået tjenesteforseelser. Auditøren skulle sikre ens vurdering af

ens forseelser, og det blev besluttet, at auditøren skulle behandle emner, som var mindre egnet til at indbringe for de almin-delige domstole - eksempelvis spørgsmål om udeblivelse fra tjenesten, sager om alkohol osv. fortæller hun.

Det er ofte sager med et socialt aspekt, der kræver menneskelig indsigt. Derfor havde Inge Guldborg Henriksen da også - foruden en vis alder - en del erfaring fra andre jobs i Trafikministeriet, inden hun søgte den ledige stilling som auditør. Og det er en livstidsstilling, understreger hun.

– Det har det i hvert fald været for mine forgængere. Det er bestemt ikke et sted, hvor man render af pladsen i utide, for jeg er kun den femte auditør i de 100 år, og jeg regner med at blive til pensionen, understreger hun.

Uvildig instansSelve formålet med auditørinstitutionen er at være en uvildig og neutral instans, som med skyldig hensyntagen til tje-nestemandens rettigheder undersøger sager om formodede tjenstlige forseelser. Oftest modtager auditøren sagen fra ar-bejdsgiveren, som udbeder sig forslag til hvad man skal gøre med vedkommende - afsked, bøde eller andre sanktioner. Auditøren kan indstille sanktioner, men arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at følge dem. I langt de fleste tilfælde følger man dog auditørens indstilling.

– Jeg ser jo på sagen fra alle vinkler og hører både den sigtede og vedkom-mendes bisidder om indberetningen fra virksomheden. Bisidderen er oftest en person fra fagforeningen. I nogle tilfælde er der tale om ulykkelige skæbner eller om sociale forhold, der har fået lov at skride for længe, og så indgår dette i min håndtering af sagen. Det er ikke altid, at arbejdsgiveren har den indsigt, og derfor kan mine vurderinger komme bag på dem, hvis de allerede har forestillet sig at ville afskedige personen. Men der er jo en grund til, at man indbringer sagen for

mig - nemlig for at få den grundige, uvil-dige og juridiske vurdering - og så følger man som oftest det, siger Inge Guldborg Henriksen.

Vidt forskellige sagerSagerne, hun behandler, er vidt forskel-lige, men har typisk det til fælles, at de ikke kan behandles af det almindelige juridiske system. Nogle sager involverer politi og domstole, som så samarbejder med auditøren, mens andre sager er mere ”interne”. Det kan være sager som overtrædelse af sikkerhedsreglementer ved rangeruheld, sager om it-svindel, sex-chikane eller voldelig adfærd, eller som sagt sager om indtagelse af alkohol eller udeblivelse fra tjenesten uden gyldig grund.

– Sager om alkohol bliver stadig mere sjældne. Det er passé at drikke alkohol på arbejdspladsen, men der er dog stadig nogen, der ikke helt har forstået, at det er nye tider. Til gengæld er andre sager ble-vet mere komplicerede, fordi reglerne er mere komplekse i dag, så det kræver en del ressourcer at sætte sig ind i sagerne, siger auditøren.

Fordel for tjenestemændeneSelv om sagen oftest indbringes af virk-somheden, er Inge Guldborg Henriksen ikke i lommen på tjenestemændenes arbejdsgivere. Hun er helt uvildig og understreger kraftigt, at eksempelvis en sigtet lokomotivfører ikke skal be-tragte hende som DSB’s forlængede arm. Tværtimod mener hun selv, at auditøren er til fordel for tjenestemændene - og også for virksomheden - idet der så ikke vil være grundlag for at sige, at medarbej-deren ville være udsat for arbejdsgiverens nåde eller unåde - akkurat som for 100 år siden.

– Nogle gange har man måske set gennem fingre med en bestemt rutine på arbejdspladsen - måske at man drak øl eller man tog let på mødetiderne. Så

I den sigtedes stolMange jernbanefolk har sikkert aldrig hørt om ”Auditøren under Transportministeriet”. Og det skal de måske være glade for. Auditør-institutionen står nemlig for at undersøge tjenesteforseelser og gennemføre tjenstlige forhør af ”sigtede” tjenestemænd, og den situation vil de fleste nok gerne undgå at komme i.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Ole Johnny Sørensen

Page 17: JT 06/2010

17

kommer der en ny leder, og der skal ryd-des op. Det, som før var helt i orden, er nu pludselig tjenesteforseelse, og selv om det selvfølgelig er rigtigt nok, så er det sådanne forhold, jeg påpeger over for ledelsen. De skulle have fulgt op på tingene og have haft klare retningslinier, så de ansatte ved, hvad de skal rette sig efter, siger Inge Guldborg Henriksen.

Afhøring med bisidderNår auditøren får en sag fra eksempelvis DSB, får hun et oplæg om, hvorfor sagen er indbragt, hvad forseelsen består i og

oplysninger om tjenestemandens kar-riere og evt. tidligere forseelser. Herefter beder hun den sigtede - ”det er altså den sprogbrug, vi bruger. Det lyder værre, end det er” - om at udpege en bisidder, typisk fra Dansk Jernbaneforbund. Den sigtede indkaldes herefter til et møde, hvor også bisidderen, en repræsentant for arbejdsgi-veren og eventuelle vidner er med.

– Bisidderen skal ikke opfattes som en forsvarer, men netop en som står den sigtede bi. Det har DJ helt klart forstået, og vi har et fint samarbejde om sagerne. De er gode til at gennemgå sagerne sam-

men med deres medlemmer, og det sker, at den sigtede endnu før mødet selv tager sin afsked, hvis det alligevel vil ende med en afskedigelse. Der er DJ’s folk gode til at rådgive og vejlede medlemmerne, siger Inge Guldborg Henriksen.

Den sigtede udspørges om både den konkrete hændelse og hans personlige forhold, hvis det er sagen vedkommende. Ofte kommer der ting frem om eksem-pelvis arbejdsvilkår, som kommer bag på ledelsesrepræsentanterne, og det er mere end en gang sket, at forholdene på arbejdspladsen er blevet ændret, efter at det under et tjenstligt forhør er gået op for ledelsen, at der er noget galt.

Langt de fleste sager kan klares på en dags tid, mens andre sager kan tage flere dage med vidneafhøringer, besigtigelse ”i marken” osv. Herefter skal sagerne vur-deres, der skal skrives en beretning, og auditøren indstiller en passende sanktion for forseelsen.

Særlige regler for tjenestemændNår auditøren kun beskæftiger sig med tjenestemænd, er det fordi denne gruppe har helt særlige forhold - både hvad angår rettigheder og pligter. Der gælder helt an-dre regler for overenskomstansatte, selv om de har det samme job. I dag, hvor der ikke ansættes tjenestemænd, men kun overenskomstansatte, skulle man tro, at auditørinstitutionen ville uddø sammen med de aldrende tjenestemænd.

– Paradoksalt nok får vi flere sager end tidligere. Det kan hænge sammen med, at tolerancen er blevet mindre og snoren så at sige er blevet kortere, svarende til den almindelige sam-fundsindstilling. Der skal mindre til, før arbejdsgiveren indberetter en tjeneste-forseelse. Og sagerne er som sagt mere komplicerede og involverer ofte både sociale og økonomiske aspekter. Men ofte er der gråzoner, som det er godt at få belyst gennem en uvildig instans, som hører både den pågældende person, vedkommendes leder og fagforeningen, mener Inge Guldborg Henriksen, der også holder mere uformelle møder med de faglige organisationer, hvor man drøfter udviklingen på medlemmernes arbejdspladser og de tjenstlige regler.

Med sin specielle ekspertise i tjene-stemandsret oplever Inge Guldborg Henriksen ofte, at andre ministerier end Transportministeriet ønsker hendes hjælp. Det gælder således andre steder i statsadministrationen, hvor der er ansat tjenestemænd, og det er opgaver, hun gerne påtager sig, i det omfang der er tid til det.

Auditør Inge Guldborg Henriksen forsøger altid at få sagen belyst fra alle sider, så hun kan træffe en retfærdig beslutning.

Page 18: JT 06/2010

18

Alle lokomotivførere ville vel ønske sig, at der ikke fandtes overkørsler, hvor veje krydser jernbanen. Enhver lokomotivfø-

rers værste mareridt er at køre ind i en bil, et landbrugsredskab eller en cyklist, der har overset signalerne eller ikke har kigget tilstrækkeligt efter toget. Derfor øn-sker Dansk Jernbaneforbund - og mange andre - at fjerne overkørslerne eller i hvert fald sikre dem så godt som muligt. Også politikerne så lyset i det seneste trafik-

Overkørsler sikres efter planenArbejdet med at sikre eller sløjfe overkørsler skrider frem efter planen. Det skal være afsluttet i 2018.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Nicolai Mørk, Photo & Co

Der er stadig mange farlige overkørsler på de danske baner, men arbejdet med at sikre eller nedlægge dem er så småt gået i gang.

Page 19: JT 06/2010

19

forlig, hvor der blev afsat et beløb på 36 mio. kr. årligt til at sikre eller nedlægge overkørsler.

Der er langt over 1000 overkørsler på de danske baner. En del findes på regionsbanerne - de tidligere privatbaner - mens andre findes på de baner, som betjenes af DSB og Arriva. Specielt de midt- og vestjyske baner har mange af de usikrede overkørsler, og der er gennem de senere år sket alvorlige dødsulykker både i sikrede og usikrede overkørsler.

Adskillige årBanedanmark har ansvaret for at sikre eller nedlægge overkørsler på DSB’s og Arrivas strækninger, og det er en pro-ces, der strækker sig over adskillige år. I øjeblikket screenes samtlige strækninger

i samarbejde med en ekstern rådgiver, som kortlægger vejforhold, overkørslens brug, trafikken, mulige løsninger osv.

Det arbejde er færdigt i år 2011, og derefter begynder arbejdet med at plan-lægge og beslutte at nedlægge eller sikre overkørsler. Men allerede nu arbejder Banedanmark på at finde løsninger, for-tæller sektionschef Helle Bøhl-Møller fra Banedanmark/Forst & Broer.

– Vi får jo hele tiden indberetninger fra operatørerne gennem det såkaldte ”Synergi”-system, hvor vi opsamler data om nærved-uheld og andre uregelmæs-sigheder. Det er ekstremt vigtigt for os, at lokomotivførerne indberetter hæn-delser, så vi ved hvordan forholdene er lokalt. Derfor holder vi nu også møder med lokomotivførere, sikkerhedsfolk og ledelse, hos Arriva og DSB, hvor vi får talt om hvilke planer der er og gennemgår strækningerne sammen med de folk, der kender forholdene, understreger Helle Bøhl-Møller.

Sidder ikke på hænderneScreeningen tager strækningerne i ræk-kefølge, og når den er færdig, arbejdes der på at sikre eller nedlægge overkørs-ler, ud fra hvilke der er farligst og kræver hurtigst indsats. Det arbejde forventes at strække til 2018, men det betyder ikke, at Banedanmark sidder på hænderne, indtil screeningen er færdig.

– Vi nedlægger og sikrer pt. mellem 30 og 40 usikrede overkørsler årligt, og så arbejder vi også løbende på at forbedre sikkerheden og sætter selvfølgelig ind, hvis vi kan se, at der er et akut behov. Det sker også, at vi får mulighed for at nedlægge en usikret mark-overkørsel, som måske ikke bruges så meget. Der kan vi ofte slippe med et mindre beløb til landmanden og så sløjfe overkørslen helt. I andre tilfælde kan vi forbedre oversigts-forholdene ved at beskære beplantning i samarbejde med lodsejeren. Den slags ”lavthængende frugter” plukker vi selv-følgelig, når vi får chancen, og så er der en overkørsel mindre at bekymre sig om, siger Helle Bøhl-Møller.

Under screeningen gennemgås også de allerede sikrede overkørsler. Altså hvor der er lyssignaler og/eller bomme. En del af ulykkerne sker i overkørsler, der er sikrede, og der må man i hvert enkelt tilfælde se på, hvordan man eventuelt kan forbedre sikkerheden, hvis ikke det er muligt helt at nedlægge overkørslen.

Ændret trafikadfærdVi ved, at trafikanternes adfærd er ændret. Dels er farten højere, dels hører

mange musik eller taler måske i mobilte-lefon mv. og er derfor ikke opmærksom-me på klokker og blink ved overkørsler. Endelig kan der være fænomener som solblænding, der skaber farlige situatio-ner. Og når togene så samtidig er blevet hurtigere og mere lydløse, bliver det farligt.

– Vi har netop ansøgt om midler til at lave forsøg og undersøgelser af, om der er andre tekniske løsninger, der kan hjælpe - eksempelvis LED-lys, andre bomtyper, chikaner osv. - for vi skal se på alle alternativer, hvis det kan nedbringe antallet af ulykker. Vi har eksempelvis ud-nyttet muligheden for i mindre overkørsler at have ”fuldt stop-skilte”, og vi kigger på en række andre tekniske løsninger, siger Helle Bøhl-Møller.

Hegn er næppe en løsningHegn og afspærringer skal mange steder forhindre folk i at gå over sporene på uautoriserede steder, men her oplever Banedanmark ofte, at stier, som er blevet brugt i årevis af folk, ikke bare sådan lige bliver opgivet, fordi der kommer hegn op.

– Vi har oplevet, at hegn foran tram-pede stier over sporet, fra eksempelvis stationen til en nærliggende arbejdsplads eller som en del af en løberute, bliver ødelagt, lige så hurtigt vi kan sætte det op. Op til otte gange på 14 dage har vi måttet reparere hegn, og så er det, at man må se på andre metoder. Vi skal i dialog med borgerne om problemet, for vi kan ikke hegne og sikre os ud af alle farlige situationer. Folk må også selv passe lidt på. Vi skal selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at minimere ulykker, og vi har i samarbejde med operatørerne siden 2006 brugt mange penge på at udpege steder for opsætning af hegn, og derud-over har vi arbejdet med udskiftninger og opgraderinger af overkørsler, sendt breve til lodsejere om at led skal lukkes efter brug, opsat skilte med telefonnumre og et hav af advarselsskilte - og vi fortsætter den løbende indsats, til vi ikke har flere usikrede overkørsler i Danmark, siger Helle Bøhl-Møller.

Penge gør det ikke aleneSelv med en kæmpe pose penge ville det ikke være muligt at lukke alle overkørsler i morgen. Ofte er der tale om en lang proces, hvor jord skal eksproprieres, lods-ejere og kommuner skal spørges og der skal holdes borgermøder, inden man når en løsning. Derefter skal der så måske opstilles bomanlæg eller anlægges en bro eller tunnel til 5-6 mio. kr., inden overkørs-len endeligt er sikret.

Page 20: JT 06/2010

20

Lokomotivførerne hos Arriva, som kører på de midt- og vestjyske baner, lever dag-ligt med angsten for at blive involveret i en alvorlig ulykke. Det er sket flere gange, at toget er braget ind i trafikanter, der krydser banen i de mange overkørsler, hvoraf en stor del er ubevogtede, og flere gange har det været med dødelig udgang

og alvorlige skader for lokomotivførerne.Med Banedanmarks indsats føler

medarbejderne nu, at deres frygt tages alvorligt, men de kunne godt ønske sig, at der endnu hurtigere skete noget med overkørslerne, fortæller områdegruppefor-mand Jakob Bro fra Arriva.

Tager opgaven seriøst– Vi har holdt møder med sektionschef Helle Bøhl-Møller og andre fra Banedan-mark, og det er helt klart vores opfattelse, at de tager opgaven meget seriøst. Vi har set den screening, der er lavet på

Arrivas områdegruppeformand:

- Nu tror vi på,at der sker noget!Et af de helt store arbejdsmiljøproblemer hos Arriva på de midt- og vestjyske baner vil være løst, når overkørslerne nedlægges eller sikres.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Nicolai Mørk, Photo & Co

strækningen Viborg-Langå, og her er det besluttet helt at nedlægge samtlige ubevogtede overkørsler bortset fra fire, som sikres med bomme. Det er vi meget tilfredse med, men vi mangler stadig at se det praktiske arbejde udført, siger Jakob Bro.

Det kommer dog snart, for Jakob Bro er overbevist om, at Banedanmark gerne vil have overkørslerne sikret så snart som muligt, men de er bundet af et budget på 36 mio. kr. om året, og så tager tingene måske lidt længere tid end nødvendigt. Derfor opfordrer områdegruppeforman-den politikerne til at bevilge lidt flere penge, så arbejdet kan speedes op.

Ikke det helt optimale– For 36 mio. kr. kan man få en del, men det bliver ikke de helt optimale løsninger. Vi ved, at en bro eller viadukt koster 5-6 mio. kr., og så er de 36 mio. jo hurtigt brugt. Men når det er sagt, så er det en meget positiv plan, der er lagt for vores strækninger, hvor der helt nedlægges mange farlige overkørsler, og det betyder et meget bedre arbejdsmiljø for vores folk, understreger Jakob Bro.

Banedanmark har screenet både de usikrede og de allerede sikrede overkørs-ler. En del overkørsler, der i dag er sikret med blink og klokker, får nu også bomme, og det gør dem alt andet lige sikrere.

– Men vores lokomotivførere er stadig lidt skeptiske, fordi der endnu er tale om skrivebordsarbejde og ikke arbejde i marken. Inden 2012 skal de ud i marken, og så bliver det mere synliggjort, hvad der sker. Det var også godt, at Banedan-mark kom ud og mødte folk i øjenhøjde. Det gav et positivt indtryk, og vi vil gerne have flere statusmøder med Banedan-mark, så de selv kan fortælle, hvordan arbejdet skrider frem. Vi har også fore-slået, at man offentliggør statusrapporter, så folk helt konkret kan se, at nu sker der noget ved den og den overkørsel, siger Jakob Bro.

Mange arbejder sammenHan og lokomotivførerne har - sammen med bl.a. Arrivas sikkerhedschef - gen-nem årene gjort en stor indsats for at få løst problemerne med overkørsler. Også Dansk Jernbaneforbund presser på po-litisk for at skaffe flere midler til arbejdet, og Jakob Bro understreger, at samarbej-det mellem områdegruppen i Arriva og DJ har været godt og effektivt. Han er også glad for, at temaet omkring overkørsler bliver taget op på forbundets kongres, og at DJ fortsætter presset på landspoliti-kerne for at få løst problemet.

Områdegruppeformand Jakob Bro fra Arriva har tillid til, at Banedanmark tager opgaven med at sikre overkørslerne seriøst.

Page 21: JT 06/2010

21

Af Jens Ulrich Pedersen, MadridFoto: Talgo

Spanien er på vej med et superhybridtog med en tophastighed på 250 km/h, hvor dieselmotorer kan sættes ind og produce-re strøm til el-toget på ikke-elektrificerede strækninger. Samtidig kan det køre på både jævnstrøm og vekselstrøm og på forskellige skinnebredder.

Det er den spanske togfabrik Talgo der er i gang med at udvikle toget, der uden stop kan skifte til diesel på strækninger, der ikke er elektrificerede.

Hybridtog har været kendt og brugt i over 70 år, og de findes bl.a. i USA, Frankrig, Tyskland, Rusland, Japan,

Spansk hybridtog kan køre på spor uden el

ja selv på strækninger i det nordlige Spanien. Men nu er spanierne altså på vej med et tog, der mestrer både forskel-lige strømsystemer, skinnesystemer og samtidig evner højhastighed.

Toget har to såkaldte TEC-vogne (Tech-nical End Coaches) med dieselmotorer, der forsyner det med strøm på de ikke-elektrici-ficerede spor. Og ifølge Talgos oplysninger behøver toget ikke at stoppe for at skifte til en anden sporbredde eller strømforsyning.

Miljømæssigt bliver der tale om en ge-vinst, fordi dieselmotorerne er slukkede, når toget kører på elektrificerede spor, og de kobles kun til og ”føder” toget med strøm på de strækninger, der ikke har køreledning.

Talgo 250 H, som toget hedder, er en videreudvikling eller udbygning af fabrikkens Intercitymodel 250, der igen er baseret på de første højhastighedstog (S-102 og S-112) med den flade næse, de såkaldte ”ænder”, som Talgo udvik-lede i samarbejde med den canadiske fabrikant Bombardier. Toget får en topfart på 250 km/t på højhastighedsspor og 220 på konventionelle spor. På spor uden køreledningsanlæg angives topfarten til 180 km/t.

– Hybridtoget bliver jernbanens svar på en ”firehjulstrækker”, der kan bruges på såvel elektrificerede som ikke-elektrifice-rede strækninger med forskellig spor-bredde og forskellige signalsystemer. Det bliver et unikt tog til hastigheder mellem 160 og 250 km/t, siger Talgos markedsud-viklingschef Mario Oriol.

På det spanske jernbanenet er der to forskellige sporbredder og elektriske spændinger. På det konventionelle iberiske net kører togene på spor, der er 1.668 mm. brede og med 3.000 V jævn-strøm, mens højhastighedssporene følger de internationale mål på 1.435 mm. og bruger 25.000 V vekselstrøm.

Mario Oriol vil af konkurrencehensyn ikke oplyse, hvornår toget kommer på markedet. Men den spanske operatør Renfe har allerede bestilt 15 togsæt, som skal indsættes i slutningen af 2012 på strækninger i Galicien i det nordvestlige og i Murcia i det sydøstlige Spanien, som endnu ikke er elektrificerede.

Page 22: JT 06/2010

Der var smil på læben lørdag den 14. august om aftenen. Her opdagede ti køre-mænd fra København H, at deres fælles lottoklub havde fået jackpot. 5 millioner blev det til, så derfor kan de 10 kolleger nu se frem til at modtage 500.000,- hver.

”Vi har sagt til chefen, at nu gider vi ikke have flere overarbejdstimer!” sådan lyder en af de kække bemærkninger, der flyver gennem luften den torsdag formid-dag, hvor Danske Spil er mødt op på arbejdspladsen for at overrække de glade vindere det fysiske bevis på deres fælles held: En kæmpe lottocheck.

Sammen med overrækkelsen er en stor del af det samlede danske pressekorps

Lotto-gevinst tilkøremændene på KH

Af Carsten JokumsenFotos: Carsten Jokumsen

mødt frem - sådan virker det i hvert fald, og det skyldes nok, som en medarbejder fra Danske Spil bemærker, at det er en utrolig god historie, når 10 kolleger sådan går hen og vinder et stort beløb i Lotto.

De glade vindere har alle spillet Lotto sammen i 10 år eller mere. Der er godt styr på klubben, og de er oprigtigt glade for at kunne dele heldet indbyrdes. Som en af dem bemærker, så havde han nok ikke gået ud offentligt, hvis han havde vundet pengene alene, men når man har sine kolleger at støtte sig til, så går det nok endda.

De mange penge skal nok få ben at gå på, for som det bemærkes, så bliver man jo ikke rig af 500.000,- … men de er da rare at have. Helt konkret er der både nye biler, fladskærms TV, motorcykel og en ko-lonihave på ønskelisten over ting, som de glade vindere planlægger at anskaffe sig.

Her er 9 heldige vindere. Det er fra venstre mod højre: Kenn, Mogens, Tonny, Hans (med check), Kim, Børge, Anne, Allan & Helge. 10. og sidste mand ønsker at forblive anonym.

22

Page 23: JT 06/2010

Bag kulisserne til overrækkelse af en stor lottogevinst er der et sammenrend af journalister, medarbejdere fra Danske Spil og nysgerrige kolleger… men mest af alt: brede smil og en god stemning.

23

Page 24: JT 06/2010

24

Page 25: JT 06/2010

25

ARBEJDSSKADER

Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Kort fra hverdagen:

Denne gang vil faglig sekretær Per Helge Christensen starte denne side med en vigtig nyhed omkring udbetaling af ferie-godtgørelse til tjenestemænd, der bliver opsagt i forbindelse med sygdom.

Ændring af Ferieaftalen har be-tydning for tjenestemænd, der er eller bliver afskediget med svage-lighedspensionEU-domstolen afsagde 20. januar 2009 dom i en sag, som blandt andet får betydning for danske tjenestemænd. Dommen er afsagt med udgangspunkt i et EU-direktiv fra 2003, Arbejdstidsdi-rektivet, og vedrører retten til ferie og optjening af denne. Direktivet trådte i kraft den 2. august 2004.

Dommen får betydning for tjenestemæn-dene, mens den ikke ændrer ved nuvæ-rende praksis for overenskomstansatte.

I Ferieaftalens § 17 var det aftalt, at tjenestemænd ved afsked på grund af

svagelighed ikke optjente ferie i en syge-fraværsperiode umiddelbart før afske-den, ligesom hvis fraværet før afskeden var 6 måneder eller mere heller ikke havde ret til feriegodtgørelse i det pågæl-dende eller de foregående ferieår.

§ 17 er nu bortfaldet fra Ferieaftalen.Det betyder, at tjenestemænd, der er

afskediget på grund af svagelighed den 20. januar 2009 eller senere, og som ikke har fået udbetalt deres feriegodtgørelse, nu skal have efterbetalt denne. Der vil blive tillagt morarenter til beløbet.

Dansk Jernbaneforbund har forvent-ning til, at både DSB og Banedanmark vil håndtere ændringen i ferieaftalen, så vores medlemmer får udbetalt deres tilgodehavender.

Vores medlemmer skal være opmærk-som på, at denne udbetaling kan have nogle økonomiske konsekvenser, for eksempel på skatten.

For tjenestemænd afskediget med

svagelighedspension før 20. januar 2009, og som er blevet berørt af Ferieaftalens § 17, er situationen lige nu uafklaret. Arbejdsgiverne vil nemlig udelukkende anerkende tilgodehavender fra det tids-punkt EU-dommen blev afsagt, nemlig 20. januar 2009, mens Dansk Jernbanefor-bund og de øvrige faglige organisationer er af den opfattelse, at ændringen bør være fra den dato direktivet trådte i kraft, nemlig 2. august 2004.

Derfor må tjenestemændene berørt af dette afvente, at retten har talt. Der er endnu ikke blevet fastsat nogen retssag for at få klarlagt den endelige dato for ret-ten til feriegodtgørelse efter ændringen af Ferieaftalen. Dansk Jernbaneforbund vil selvfølgelig informere vores medlemmer i Jernbane Tidende og på vores hjemme-side, når der kommer nyt i sagen.

Per Helge Christensenfaglig sekretær

Tilbagebetaling af efterløns-bidrag og fleksydelsesbidragJeg er blevet opmærksom på via et spørgsmål fra et medlem, at det kræver særlig opmærksomhed ved ønske om tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleks-ydelsesbidrag for fleksjobbere. Efterløns-bidraget og fleksydelsesbidraget tilbage-betales med den aktuelle sats for beløbet, ganget de antal år, der er indbetalt.

Efterlønsbidrag bliver indbetalt til A-kassen.

Fleksydelsesbidrag indbetales til kom-munen.

I visse situationer kan disse bidrag tilbagebetales enten til fleksjobberen eller boet efter ham eller hende. For eksempel i følgende situationer:

1. Fleksjobberen arbejder frem til 65 år.2. Fleksjobberen tilkendes førtidspension.3. Fleksjobberen dør.Kommune tilbagebetaler fleksydelsesbi-

draget. Det sker nogle steder automatisk, nogle steder efter anmodning fra fleksjob-beren eller boet.

MENDer gives ikke fra kommunen automa-

tisk besked til A-kassen om tilbagebe-taling af efterlønsbidraget. Det kræver således endnu en henvendelse, nemlig til A-kassen fra fleksjobberen eller boet.

Alle de her systemer er ikke alle lige logiske og jeg vil gætte på, at der er til-fælde, hvor A-kasserne ikke tilbagebetaler efterlønsbidraget på grund af manglende henvendelse fra den berettigede.

Genoptagelse af sager om erstatning til deltidsansatte Et antal sager om tilskadekomne, som har arbejdet på deltid, skal formodentlig genoptages, da to højesteretsdomme har ændret forudsætningerne for fastsættelse af årsløn og erhvervsevnetab for personer på deltid.

Det betyder også, at der kan være medlemmer af Dansk Jernbaneforbund, for hvem det muligvis er relevant at få genoptaget en eventuel arbejdsskadesag. Følgende kriterier skal være opfyldt:

• Tilskadekomne var ansat på deltid, da skaden skete eller man blev syg af sit arbejde

• Sagen er tidligere blevet anerkendt • Skaden er sket den 1. april 1978

eller senere Hvis man har formodning om, at man

falder inden for de ovenfor nævnte be-tingelser for genoptagelse af en arbejds-skadesag, skal man kontakte forbundets arbejdskadesagsbehandlere: Mikael Kristensen på tlf. 36 13 25 14 eller Ole Husted Andersen på tlf. 86 94 64 59.

Page 26: JT 06/2010

Pensionistsektionen

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Ekspeditør:Ole DanshøjgaardSvanevej 15, 4970 RødbyTelefon 54 60 53 [email protected]

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 1. november 2010

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

26

VIGTIGEDATOER

Sektionsmøde onsdag den 18. maj 2011 i Margrethe Hallerne i Frederica, annonceres i Jernbane Tidende 2/2011 samt på hjemmesiden.

KarriereAksel Fevre, 76 år, ansat i 1957 på Cen-tralværkstedet, København, hvor han var med til lave de to sidste røde lyntog. I 1969 fortsatte han til Sølvgade, hvor han blev til 1988 kun afbrudt af et enkelt år tilbage på Centralværkstedet.

Stillingsbetegnelsen i Sølvgade var den samme som på Centralværkstedet, håndværker: Selv om arbejdet tæt på kon-torerne unægtelig var anderledes. Aksel Fevre kom rundt i hele det store hus: Sad vagt i porten, hængte gardiner op, flyttede møbler, lagde nye tæpper på og så videre.

I 1988 skiftede karrieren igen markant. Han kom til reklamekontoret, hvor han blandt andet førte tilsyn med modeljern-banerne over hele landet. De sidste tre år, inden han stoppede ved DSB i en alder af 61 år i 1994, arbejdede han ved uniforms-depotet. 1) Hvordan er livet som pensionist - savner du arbejdsmarkedet?”Jeg savner ikke arbejdsmarkedet, selv om jeg har haft en pragtfuld karriere. Gennem alle årene lærte jeg mange mennesker at kende, og heldigvis møder jeg stadig man-ge kolleger fra den tid, blandt andet via DJ Pensionistsektion og Centralværkstedets Seniorforening, hvor jeg kommer ofte”. 2) Hvad bruger du din tid på?”Jeg har en dejlig have i en haveforening, hvor der også kommer tidligere kolleger. Ellers må jeg sige, at har man have, så har man nok at lave.

Jeg har gennem tiden været med i en del bestyrelser, og jeg er stadig med i lokalforeningens bestyrelse i København. Andet har jeg måtte sige fra til, det er nogle gange blevet for meget”. 3) Hvordan følger du verdens gang?”Jeg elsker nyheder, jeg æder dem råt. Aviser og TV er min adgang til verden. Jeg kan lide at følge med, og jeg vil ikke sidde sammen med andre som et umælende får, der intet ved. Jeg læser blandt andet Metroekspressen hver dag, holder BT hver lørdag og søndag. Jernbane Tidende og Jernbane Fritid læses også flittigt.

Fodbold i fjernsynet er en lidenskab. Jeg holder altid med de små hold, og det er læk-kert, når de store hold får bank. Jeg har ingen favoritklub, jeg vil bare se en god fodbold-kamp, hvor de små hold tæsker de store”. 4) Hvilken bog vil du anbefale?”Ingen, jeg læser næsten ikke bøger, men læser aviser og ser TV, aktualitetsprogram-mer (helst ikke for meget politik) og ny-derne, men jeg er ved at blive træt af TV2 News, nyhederne kører i ring. Vejrudsigten kommer mindst to gange i timen, men det er selvfølgelig også en billig måde at lave TV på, men det er ikke godt TV.

Ofte bruger TV2 News det samme bille-de til at illustrere den samme historie over flere dage, og det er efterhånden begyndt at irritere mig. Men det er det jo så meget der kan, hvis man ikke passer lidt på”. 5) Hvor vil du helst rejse hen og hvor-for?”Jeg holder mig til det nære og gerne Tysk-land, der rummer det hele efter min smag. Og så Mallorca!

Jeg er lige kommet hjem fra en tur til det gamle Østtyskland og Polen, jeg skal snart med pensionistklubben til Aulum, og 14 dage senere skal jeg til Mallorca, men jeg er aldrig væk mere end en uge. En uge er passende for mig”.

Harzen, Mosel og Rhinen bliver nævnt som nogle af favoritstederne i Tyskland, men Berlin er det ikke blevet til.

”Men det bliver der rådet bod på til næste år, hvor en tur til Berlin er planlagt”, fortæller Aksel Fevre, der når interviewet er slut skal over i sin dejlige have. Der venter en god bekendt på 85 år, de mødes hver dag til frokost og deler en sildemad, snaps og en øl.

Af Uffe Skov Pedersen

5 spørgsmål

Page 27: JT 06/2010

Pensionistsektionen

27

DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Sønderjylland tirsdag 16. november på Frøslev Kro kl. 11.00 - 15.00.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/samlever er velkommen til at deltage.

På mødet orienteres om Sektionens aktuelle situation. Under mødet er sektionen vært ved formiddagskaffe og brød, senere serveres en let frokost og mødet afsluttes med eftermiddagskaffe og lagkage.

Medlemmer af lokalforeningen i Sønderjylland hjælper og guider ved ankomsten til Tinglev station, hvorfra der køres med bus til Frøslev kro. Togankomst kl. 10.28.

Tilmelding er nødvendig og skal sendes til Sektionens formand Poul Erik Christen-sen.

Max. deltagerantal 180 og tilmeldingen foregår efter princippet først til mølle ….

TILMELDINGSKUPON(afskrift må gerne benyttes)

Navn

Adresse

Postnr./By

Antal personer

Medlemsmøde

Tilmelding senest mandag den 1. november til Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV eller mail: [email protected]

Ønskes bustransport: Tinglev st. - Frøslev kro - retur? (sæt kryds)NejJa

Brug af internettet åbner for nye mulighe-der i forbindelse med handel og kontakt til familie og venner. Især Facebook er blevet noget alle taler om og bruger flittigt, også mange ældre er hoppet på vognen, men Facebook skal ikke bruges ukritisk. Der er mange faldgrupper, hvor man kan blive lokket til at opgive private oplysninger eller narres til at tegne et dyrt abonnement, der kan vise sig vanskelig at slippe ud af.

Enhver Facebookbruger bør derfor læse Forbrugerrådets gode råd om, hvordan man minimerer risikoen ved brug af det moderne og meget populære kontaktforum: 11 gode råd om Facebook1. Skift kodeord til din profil jævnligt,

og brug ikke kodeordet til andet end Facebook.

2. Klik ikke på applikationerne - tillægs-programmer - som elektroniske spil, konkurrencer, quiz og så videre med mindre du har tillid til afsenderen.

3. Lad dig ikke lokke af annoncer med tilbud, undersøgelser eller konkur-rencer. De er designet til at trække oplysninger ud af brugerne.

4. Adskil privatliv og arbejde. Overvej, hvad du vil bruge din Facebook-profil til. Opret eventuelt to profiler - en til kollegaer og arbejdskontakter og en til venner og familie.

5. Indstil privatlivsindstillingerne så stramt som muligt.

6. Læg aldrig noget på Facebook, som andre ikke må se.

7. Slet jævnligt billeder og oplysninger, der ikke længere er aktuelle.

8. Brug ikke din almindelige e-mail, og oplys aldrig din kode til Facebook. Opret eventuelt en anden mail til formålet.

9. Opgiv ikke adresse og telefonnummer på din profil.

10. Brug ikke dit fulde navn. Brug i stedet kun fornavn, eller undlad dit mellem-navn. Vil du være på den sikre side, så brug et alias, fx et kælenavn.

11. Læg ikke billeder eller oplysninger ud om andre på Facebook, medmindre de udtrykkeligt har givet dig lov.

Kilde: Forbrugerrådet www.FBR.dk

Brug det med omtankeAf Uffe Skov Pedersen

Page 28: JT 06/2010

Pensionistsektionen

28

Et særpræget emnevalg, javel, men dog en del af jernbanehistorien. Flytningen af den dansk/tyske grænse mod syd den 16/17. juni 1920 var ikke blot nogle streger på landkortet. Der var også en menneskelig side: En folkevandring.

Tyske tjenestemænd skulle hjem og danske indtage tilsvarende stillinger. Nu handler nærværende om banesiden, men betænk også alle andre funktioner: Politi, told, grænsegendarmer og militær. Og det var ikke så enkelt, at det ene hold flyttede ud, det andet ind. Særligt vanskelige var forholdene i Tinglev, hvor man skulle på-regne en tilflytning på cirka 100 tjeneste-mænd (med familie).

For nogle år siden, da toggangen var lidt mere spredt, end nu om dage, kunne billetsalget være hektisk med lange køer i nogle perioder – og lange pauser i andre af døgnets timer. Og en sommersøndag kunne der være meget stille. Jeg husker sådan en søndag eftermiddag, hvor ikke mange gjorde sig ærinde på stationen i Vejle. Jeg var alene på kontoret, og rejsegodsvagten var en stilfærdig og venlig ung mand, der i perioder arbejdede på perronen.

Vi havde aftalt, at vi skulle drikke en kop kaffe sammen på et tidspunkt, hvor vi begge havde en stilleperiode, og han kom ned, når toget var kørt ad ”den skæve bane” (mod Herning).

Da han kom den dag, var han ildrød i hovedet. Jeg var straks klar over, at noget var gået galt.

– En ældre dame truede ad mig med

Når enden erstor …

Baraktiden eller Svellehusene

FOTOKONKURRENCE

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 5 er Gert Rudbæk, Rudkøbing, der korrekt opgav svaret som Spodsbjerg.

Motivet er denne gang af en smuk, velholdt og fredet station. Har du et bud på stationens navn, skal svaret skal sendes senest 1. november til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på mail [email protected], og har du svaret rigtigt, så deltager du i lodtrækningen om to flasker god vin.

Lokaliteten var relativt tyskpræget. Såvel sove- som personvogne blev udlånt til boligbrug.

Nogen nem øvelse var det ikke. Nogle steder var der tale om en banal ud/ind-flytning, mens der oftest var tale om aversion, modstand mod den danske indflytning. Man ønskede ikke at leje ud til danskere. Men der var penge i det - Geld is gut - det lettede lidt, men ikke på de ublu priser, der krævedes.

Derfor måtte der anderledes andre håndfaste ting på bordet: I DSB’s årsbe-retning for 1920/21nævnes det, at der i årets løb blev opført 30 barakker og 52 svellehuse i Padborg, Tinglev og Tønder.

I Tinglev gjorde det sig gældende, at den hidtidige hovedbane Flensborg - Tørsbøl - Sønderborg erstattedes af to andre, mod Tønder og Vamdrup.

Egentlig var det en regulær tjenestebo-lig henholdsvis lejeboligløsning, barak-kerne blev opført i flere typer og stør-relser. Til enkeltpersoner, til familier og til overnatning for kørende personale.

Rent lokalhistorisk er der på Tinglev lokalhistoriske arkiv fundet følgende, der i 1985 er nedskrevet efter et interview.

Fortælleren er fru Frida Christensen, dansksindet, boende i Flensborg, flyttede den 20. december 1920 til Tinglev, hvor manden havde fået ansættelse. De havde fået tildelt bolig i en af de da opførte svel-lehuse i Tinglev. Uddrag af fortællingen siger os følgende:

”Kort tid før vi nåede Tinglev, og det var fem stationer efter Flensborg, puffede min mand til mig, idet han pegede ud af vinduet:

- Så, Friedchen, sagde han, pas nu på, der ligger tre barakker, kan du se dem. Vi skal bo i den ene, far og mor i den anden og en kollega og hans familie i den tredje.

Og jeg kikkede og kikkede og fik øje på

Guldvang skriver:

Page 29: JT 06/2010

Pensionistsektionen

29

Esbjerg: Ved udeblivelse fra tilmeldt ar-rangement afkræves betaling af beløbet.

Tirsdag 26. oktober kl. 14.00 - 17.00 Kirkegade 51, Blå Stue: Foredrag: Mit liv som kvinde i Pakistan. Astrid Qureshi, Sønder Omme, fortæller om en meget anderledes kultur i det muslimske land. Bindende tilmelding senest 12. oktober til Simon Rasmussen, 21 14 11 21, mail [email protected]. Pris: 30 kr.

Torsdag 18. november kl. 14.00 - 17.00 Kirkegade 51, Store Sal: Banko. Tilmel-ding senest 9. november, Simon Rasmus-sen, 21 14 11 21, [email protected]. Pris: kaffe og 3 kort 40 kr.

29. april - 7. maj: Få en kæmpeople-velse. Tag med på bustur til hotel Buasen i Østrig. Afgang 29. april kl. 6 museums-pladsen, Esbjerg. Der serveres sandwich og kaffe. Vi får seks overnatninger i Østrig med fuldkost. På udrejsen overnatning i Tyskland med aftensmad. Ved afrejse fra Østrig morgenbuffet samt overnatning i Tyskland med aftensmad. Arrangemen-ter: Majfest, Heimatabend, stor frokost i bjergene, tur til Krimlervandfaldet samt tur til Zell am Zee. Alle arrangemen-ter er inkluderet. Pris: 3500 kr. Guide: John. Turen gennemføres ved min. 45 personer. Der må inviteres familie/ven-ner med i begrænset antal. Passende pauser ved ud- og hjemrejse. Af hensyn til

reservering af hotel med mere bindende tilmelding senest 1. december til Simon Rasmussen, 21 14 11 21, [email protected], to stk. indbetalingskort tilsendes efter tilmelding. Betaling af depositum 1500 kr. senest 15. december. Restbeløb senest 18. marts 2011. Problemer med trapper på hotel? - oplys det ved tilmelding. Ellers ingen problemer for gangbesværede. Husk pas, det blå sygesikringskort samt rejseforsikring. Fredericia: Torsdag 7. oktober kl. 13.30 I.P. Schmidts Gård: Bioteknik viser deres produkter, ingen købetvang. Gratis kaffe.

Torsdag 21. oktober: Efterårsferie.Torsdag 4. november I.P. Schmidts

Gård kl. 13.30: Storvildtsjæger og fotograf Søren Ervig viser billeder og fortæller om sine oplevelser med mennesker og dyr i vildmarken.

Torsdag 18. november I.P. Schmidts Gård kl. 13.00: Stiftelsesfest med to retters menu samt kaffe med småkager. Pakkespil, husk pakke. Tilmelding senest 4. november, 75 92 57 83/75 92 75 23. Pris 150 kr. Helsingør: Fredag 8. oktober: De-monstration af magnettæpper ved Lone Kjeldsen.

(fortsættes næste side)

Når enden erstor …

barak, som man i dag ville rynke på næ-sen af, men som dengang betød et hjem for mig. Tilmed mit eget.”

Eksempel på Svellehus fra Tinglev. Eternittaget dækker over fortiden, men kernen er god nok.

tre nyopførte rødmalede barakker, og jeg syntes bare, at det var det smukkeste syn, jeg længe havde set, som de lå derude på de frosne marker. Vores fremtidige hjem.”

”Bagefter hjalp alle mænd i byen med at slæbe møbler ud over de frosne marker.

Og så stod vi endelig foran barakken. Vores var det midterste hus. Som sagt var det helt rødmalet udvendigt med store dejlige vinduer.

Så gik man et trin op og befandt sig i en lille gang, der førte frem til køkkenet med det dejligste komfur og plads til et lille bor og et par stole. Og der var også et spisekammer.

Ved siden af lå stuen med kakkelovn og et stort rør op gennem taget og så var der soveværelset med dobbeltseng og skabe. Alle rummene var malet lyseblå indven-digt. Det duftede så rent og nyt, og jeg var så lykkelig, at jeg tudbrølede. Og selv i dag har jeg svært ved at holde tårerne tilbage, siger Frida.

Forestil dig mit allerførste rigtige hjem, min søn på armen og manden ved min side. Ja, det var gribende smukt. Alt hvad jeg havde drømt om lå samlet i denne lille

Guldvang døde i 2006. Det er efter hans ønske, at vi fortsat bringer de tek-ster, han leverede i rigt mål til bladet.

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

sin paraply! sagde han beskæmmet.Det trængte jo til en forklaring. Den

kom også - lidt hakkende.– Hun var meget stor i det, sådan

noget korpulent, sagde han pænt, og hun sad fast i togets døråbning, kunne hverken komme frem eller tilbage, og råbte om hjælp, lige ved afgangstid.

Ja, så kunne jeg jo kun med skulde-ren give et ordentligt skub bagi, krop-pen gav sig, og hun røg ind. Et vindue blev rullet ned, og toget sat i gang, da hun stak paraplyen og hovedet ud og råbte ad mig, at hun ikke havde været på vej ind - men på vej ud, og nu måtte hun tage tilbage til Jelling, hvor hun var kommet fra.

Desværre lykkedes det ikke altid at gøre kunderne glade, selv vi altid gjorde vort bedste.

Sara

Page 30: JT 06/2010

Pensionistsektionen

30

Onsdag 27.oktober: Fødselsdagsfest med lagkage.

Fredag 12. november kl. 13.00: Madpakkefest! Medbring lille pakke som bortaktioneres. Horsens Skanderborg: Torsdag 7. oktober: Ordinært møde.

Torsdag 4. november: Ordinært møde.Mandag 15. november kl. 14.00: Hyg-

geeftermiddag i klubhuset, hjemmebag og banko. Tilmelding nødvendig.

Høje Tåstrup, Roskilde og omegn:Mandag 11. oktober kl. 14.00: Demon-stration af sundhedsmadrasser.

Mandag 15. november kl. 12.00: Stif-telsesfest med underholdning af Lone og hendes harmonikaspillere. Der serve-res smørrebrød + 1 genstand og kaffe. Medlemspris 150 kr. Bindende tilmelding til formanden, 43 45 21 49, senest 7. november. Korsør: Torsdag 7. oktober Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Banko.

Torsdag 14. oktober Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Efterårsfest. Underholdning af Perlekoret med blandt andet sømandssange. En hyggelig ef-termiddag med sang og musik, kaffe og lagkage samt 3 stk. smørrebrød, lotteri i pausen. Tilmelding torsdag 7. oktober. Pris: 100 kr.

Onsdag 27. oktober afgang Korsør banegård kl. 08.50: Udflugt til Århus. En rundvisning med guide i Den Gamle By i en købstad fra H. C. Andersens tid. Der bliver bestilt pladsbilletter. Frokost indtages kl. 13.30 i Simonsens Have. Kl. 16.30 samles vi igen og tager hjem med toget. Tilmelding Torsdag 14. oktober. Pris: 250 kr.

Torsdag 4. november Kulturhuset, spillestedet kl. 14.00: På opfordringer fra medlemmerne afholder vi modeshow. Vi efterlyser M/K, som vil gå mannequin i et stort udvalg af tøj. Lotteri i pausen.

Torsdag 18. november Kulturhuset, Spillestedet kl. 14.00: Foredrag ved byrådsmedlem Anders Nielsen, som vil fortælle om sin tid i byrådet i Korsør og Slagelse. Ligeledes kommer han med nogle betragtninger omkring den globale opvarmning af kloden og i den forbin-delse den højvandsstigning, som Korsør kan frygte, idet et højvande på 2 meter vil få katastrofale følger for byen. Vi har allerede set følgerne af kraftige efterårs-storme. Lotteri i pausen. København: Mandag 8. november kl. 12.00: Vi mødes på Christiansborg Ride-bane 12. Vi skal se Kongehusets heste. Der er mange flotte af slagsen samt gallakareter og en flot seletøjssamling.

Der efter drager vi i Kartoffelkælderen i Krystalgade, hvor vi starter med rygende varm gløgg. Du kan vælge mellem julebryg, øl, vand, rødvin, hvidvin. Vin på hele flasker: 120 kr. Der serveres re-jecocktail, wienerschnitzel og kaffe med æblekage og kaffe. Pris 150 kr. Tilmel-ding Baadsgaard senest 1. november,35 26 10 44.

Tirsdag 16. november Medlemsmøde Sønderjylland, gratis. Selvtilmelding, se i bladet. Lolland-Falster: Onsdag 20. oktober: Rundvisning på Fuglsang Herregård.

Vi mødes på parkeringspladsen kl. 13.45. Efter rundvisningen serveres der kaffe og kage. Der er egen transport, evt. samkørsel aftale indbyrdes. Pris: 75 kr. Tilmelding på fremlagte liste, eller A.T. Nielsen, 54 85 66 86, eller mail: [email protected] senest 12. oktober.

Mandag 8. november kl. 14.30. Nørre skole kældersalen. Remi viser video fra turen til Poznan.

Mandag 15. november kl.? Foreningen fejrer sin 15 års fødselsdag. Nærmere om arrangementet vil fremkomme, når vi får tilsagn fra arrangøren. Tilmelding på frem-lagte liste eller til A.T. Nielsen, 54 85 66 86 eller mail: [email protected], senest 8. november.

Nordvestsjælland: Tirsdag 12. oktober: Tur til Revymuseet, Pile Alle, Frederiksberg. Togafgang. fra Holbæk st. kl. 10.28 og fra Vipperød st. kl. 10.34.

Tirsdag 9. november: Musikhuset, Ladegårdsparken 136. Holbæk. (v/Super-brugsen) kl. 14.00: Sangeftermiddag. Nyborg: Tirsdag 19. oktober kl. 14.00: Banko om gavekort og vin. Husk Brød.

Tirsdag 2. november kl. 14.00: Mu-sikalsk underholdning og foredrag om Nyborg Voldspil gennem 70 år med Kaj Bonde og frue. Husk Brød.

Tirsdag 16. november kl. 14.00: Banko om gavekort og vin. Husk brød. Næstved:Fredag 29. oktober kl. 13.00: Medlems-møde med foredrag.

Fredag 26. november kl. 13.00: Med-lemsmøde (julefrokost). Odense: Mandag 11. oktober kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 25. oktober kl. 17.00: Tra-ditionen tro fest med gule ærter med tilbehør. Der kan bestilles forloren skildpadde, hvis nogen ønsker det i stedet. Der serveres dessert efter ærterne. Joan sørger som sædvanlig for god stemning under spisningen og senere til dansen. Bindende tilmelding til Minna, 66 18 94 37, senest 18. okto-ber. Pris: 110,00 kr.

Mandag 8. november kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Ringsted: Mandag 11. oktober kl. 14.00 Anlægspavillonen: Vi får besøg af Lise og Mogens, som fortæller og viser billeder fra en rejse til Svalbard.

Mandag 8. november: Samme tid og sted demonstration af Bio Teknik APS produkter. Firmaet er vært ved kaffe og brød ved minimum 20 deltagere. Naturlig-vis ingen købetvang. Struer: Mandag 11. oktober kl. 14.00 - 17.00: Tidligere landpost Frode Jensen fortæller om Struers originaler, og der bliver nok en del snak om foredraget. Kaf-febord med hjemmebag og hygge.

Mandag 25. oktober kl. 14.00 - 17.00: Pladespil, kaffebord og hygge.

Mandag 8. november kl. 14.00 - 17.00: Ingrid Houlind fortæller lidt om julen. Gløgg, æbleskiver og hygge.

Grænseturen bliver foreslået, og hvis deltagerantallet er godt, bliver turen til noget. Svendborg: Mandag 18. oktober kl. 14.00 Skallen: Pakkefest! Pakkens værdi: 20 kr. Der serveres kaffe og brød. Vel mødt!

Mandag 15. november kl. 13.30: For-eningen har 15 års fødselsdag. Vi spiser en lille middag sammen efterfulgt af kaffe og hygge. Der bliver lagt lister frem, sid-ste frist for tilmelding er 3. november på telefon 65 31 24 26, mobil 41 58 17 19.

Sønderjylland: Mandag 11. oktober Bov Bibliotek kl. 14.00: Banko! Det sæd-vanlige program. Hver deltager medta-ger en pakke til en værdi af cirka 25 kr. Desuden spiller vi om tre hovedgevinster udsat af foreningen. Spilleplader: 10 kr. for 3.

I november afholder lokalforeningen ikke noget arrangement, men Pensionist-sektionen holder møde på Frøslev kro, jævnfør omtalen på side 23.

Onsdag 1. december indbydes til jule-frokost på Smedeby Kro, mere herom i næste nummer. Aalborg: Tirsdag 19. oktober kl. 14.00: Foredrag af museumsleder Ketty Johans-son, der vil behandle flygtningesituationen i Danmark og Aalborg-området dagen efter krigen for nu 65 år siden. Hertil kan vi nok forvente lidt mere. Mød op til en spændende eftermiddag. Husk brød og kaffekop.

Tirsdag 16. november kl. 14.00 pakke-spil. Medbring en gave til ca. kr. 25. Husk brød og kaffekop. Se nr. 7. Århus: Onsdag 13. oktober Østergade 30: Film. Kaffe og brød 25 kr.

Søndag 17. oktober Østergade 30 kl. 13.00.

Onsdag 27. oktober Østergade 30 kl. 13.30: Efterårsfest. Spisning og kaffe 100 kr.

Onsdag 10. november Østergade 30 kl. 14.00: Banko! Kaffe og brød 25 kr.

DET SKER I LOKALFORENINGERNE(fortsat)

Page 31: JT 06/2010

31

Foto: Ole Husted Andersen

JUBILARER

40 år1. november 2010Lokomotivfører Erik Wilfrid Nielsen, DSB,

NæstvedLokomotivfører Frank Todbjerg Larsen,

DSB, AalborgKørestrømsmester Kurt E. Wernblad,

BanedanmarkLokomotivfører Steen Ole Bøje Jensen,

DSB, Odense

15. november 2010Kørestrømsmester Flemming Bille

Hansen, Banedanmark

25 år1. november 2010Stationsbetjent Brian Christiansen, DSB S-tog

Stationsbetjent Carsten D. Hougesen, DB Schenker, Padborg

Togfører Carsten Lynge Jensen, DSB Togpersonale, København

Lokomotivfører Flemming Midtgård Jakobsen, DSB Kystbanen, Helsingør

Lokomotivfører Flemming Olsson, Regionstog, Hårlev

Brobetjent Jan Kristensen, BanedanmarkLokomotivfører (K) Martin Staack Jensen,

DSB, ÅrhusBanemester Søren L. Hansen,

BanedanmarkTogfører Tonny Gerberg Simonsen, DSB,

Odense

4. november 2010Banemontør John Fischer,

Banedanmark,

27. november 2010Kørestrømsmontør Henrik Kiel Jespersen,

Banedanmark

Vor kærlige mor, farmor og oldemor

Wirginia M.M.Rasmussen

Enke efter Gunnar A. Rasmussen

sov stille ind den 6-9-10og er bisat i stilhed.

På familiens vegneOle

DØDE

Page 32: JT 06/2010

Alle jernbanestationer med respekt for sig selv har et ur. Nogle har en 10-20 stykker eller flere. Tænk bare på Københavns Hovedbanegård, Århus, Odense osv. Det er jo vigtigt, at passa-gererne kan se hvad klokken er, når toget eller bussen skal nås.

De fleste stationsure er af den almindelige gængse DSB-type, en tydelig rund urskive med visere, der kan ses på lang afstand - også når det er mørkt. Nyeste skud på stammen er digitaliserede ure… med digitaltal som tidsan-givelse, og altså rent matematisk magen til de tidsangivelser, der står i de trykte køreplaner, fx ”17.03 - ankomst Rudkøbing Station”.

Nu er der så lige det i denne sammenhæng finurlige ved dét, at der ikke længere kører tog

På bagperronen:

Hvad er klokken?til Rudkøbing Station. Det gjorde der engang, både fra Spodsbjerg og Bagenkop, men i 1962 blev banen nedlagt, og busserne gjorde deres indtog på den store station. Men uret blev bevaret. Og det forstår man godt. For det er helt unikt….24-timers-ure er en absolut sjældenhed.

Men hvad er så klokken på billedet? Umid-delbart ville de fleste sikkert svare ”lidt over to” eller? Men bussen fra Odense er som sagt netop ankommet, præcis 17.03, som kørepla-nen jo fortalte!

Det er en sjov øvelse at skrive et tilfældigt klokkeslæt ned, og så omforme det til hvad uret i Rudkøbing ville vise. Prøv bare med 7.15 - 01.45 - 20.30, og prøv også 12.00.

Der er meget mere jernbane at kigge på, når man er turist på Langeland. Næsten alle stationer eksisterer endnu, og mange af dem er særdeles velbevarede. Men det er kun i Rudkøbing, man har bevaret uret.

Af Jan ForslundFoto: Jan Forslund