Stude i Vestjylland – eksportvare nummer et! Vand møder hav.

Nørre Vosborg ligger i fjordlandskabet, hvor Storåen og Lilleåen møder Vesterhavet og danner Nissum Fjord. Vosborg er en om-skrivning af Osborg. Os betyder å-munding. Englandskabet breder sig langs vandløbene i hele oplandet til Nissum Fjord. Et kæmpeområde helt ind til den jyske høj-deryg, hvor et net af vandløb leder vandet til Nissum Fjord gennem Ikast, over Herning og Holstebro.

Stude i 500 år. Disse enge var der, hvor man kunne få et udkomme. Her kunne får, svin, gæs og stude afgræsse. Stude har været en del af produktionen allerede i 1400 tallet, og egentlig opdræt af stude til eksport var udbredt fra 1500 tallet og op til første ver-denskrig. Stude var den tids eksportvare nr. et.

I gamle dage var det de store vådområder med engarealer som, sammen med den jy-ske hede, dannede grundlag for produktion af får, svin, gæs og stude.

International handel. På de fede engarealer langs å og fjord lå der enggårde, enestegårde og herregårde. Her kom pengeindkomsten fra opfedning af stude, den øvrige produktion var til eget forbrug. Der ek-sisterede derfor et større handelssystem med stude som blev solgt til markederne i Nord-tyskland, Holland og senere England. Her i de vestjyske enge, boede folk med kontakter til Newcastle, London, Hamburg, og Amsterdam.

Fri handel - nye chancer. I 1600tallet var handlen knyttet til adelen og herregårdene. Som led i landboreformen i 1788 og en efterfølgende nedsættelse af eks-porttolden til det halve, blev handlen fri. Nu kunne bonden selv eksportere. Unge mænd kunne starte som studedrivere, og gøre en god fortjeneste. Blive handelsmænd eller køb-mænd. Her opstod chancen for selv at arbejde sig op til at kunne købe en gård. Her opstår fortællingerne og myterne om studedriverne, stude handlerne og de store studegårde. Nørre Vosborgs historie inkluderet.

Nissum Fjord opland. Net af vandløb og vådområder

Nørre Vosbrog

Holstebro

Herning Ikast

Nissum Fjord

Der er stadig græssende kvæg ved Nissum Fjord, og der er plads til flere. . Foto: Jens Overgaard Christensen

Nørre Vosborg ligger der, hvor Storåen

møder Vesterhavet og former Nissum

Fjord. Dette landskab var grundlaget

for studedrift i gamle dage, og det er

det landskab som igen i dag kan danne

basis for moderne studedrift.

Kilde: Miljøcenter Ringkøbing

Hovedkilde til tekst om stude: Esben Graugaard, 2005:

"Nordvestjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsørummet. "

Stude på Nørre Vosborg Historien fortaber sig.

Nørre Vosborgs historie kan spores tilbage til 1200 tallet, men det er usikkert hvornår studedrift og han-del blev en integreret del af Nørre Vosborg. Sandsynligvis har den altid været det. Jord i disse egne kunne ikke rigtig bruges til andet. Betingel-serne for agerbrug var ikke til stede.

Jorde fra Holstebro -

til Vesterhavet Studeopdræt og studehandel var der-for det ejerne af Nørre Vosborg kunne tjene penge på. I midten af 1700tallet indgik Nørre Vosborg i Christen Linde de Fredenreichs sto-re jord-besiddelser. Der strakte sig fra Holstebro til Vesterhavet. På sine man-ge gårde kunne han på en gang have 700 stude på stald til opfedning, heraf 100 på Nørre Vosborg. Der skulle me-get foder og store arealer til for at dri-ve studedrift.

"Far West og Prærieland"

Journalist A. Falkmann skriver i 1879 om "Danmarks Far-west": " Se nu blot om her i Stuen i Vemb Kro!

Udenfor Vinduerne er der saa vidt strakte,

flade Marker, at de godt kunde gjælde for

en Praierie, og de store Hjorder, som høre

til paa Nørre Vosborg, hæve ikke Illusio-

nen"

Klædt som studehandler. Ifølge overleveringen optrådte før-nævnte Christen Linde de Friedereich

gerne som almindelig studehandler, klædt i vadmelstøj, hvorfor han ik-ke blev genkendt på Rysensten en

dag han ville købe stude. Baron Juel sendte sin karl ned for at stoppe "bondens" omgang med ild i sin langpibe. Karlen blev mødt af én de Friedenreich, som beholdt god ild i piben i den stærke vestenvind og sendte kar-len tilbage med besked om, at hvis "han satte ild til gården så var han også mand for at be-tale den".

Dette dejlige billede gengivet på en gouache fra 1846 viser stude på marken uden for Nørre Vosborg. En glimrende illustration af hvor betydningsfuld stude var på den tid. Kilde: Det Kongelige Bibliotek

Udskiftes med Helles billede.

Tre år gammel sortbroget tyr af den jyske race tilhørende etatsråd A.E.M. Tang

til Nørre Vosborg, som i 1856 udstillede dette dyr på en international kvæg-

udstilling i Paris. Kobberstik gengivet fra V.Prosch "Kvægets Avl og Pleie" Primær Kilde til info om stude: Esben Graugaard, Holstebro Museum

Stude-dynasti bringer bonde på borg. Fæstebonden - far til godsejer. Hvordan går det til at en fæstebondesøn bliver godsejer på Nørre Vos-borg? Jo det har også noget med stude at gøre. Laurits Christensen var fæster på gården Nørre Tang, under Nør-re Vosborg. Laurits Tang, som han blev kaldt, var en stærk bonde. Selv om han døde som fæstebonde, så lykkedes det hans børn at stige op i samfundet. De blev en del af det stude-handels netværk som gennem familierelationer og gifter-mål var rygraden i studeproduktionen i Vestjylland. Laurits købte ifølge overleve-ring mod betaling af 100 rigsdaler og et engstykke sin søn Peder fri fra Nørre Vos-borg - så han kunne komme i købmands-lære.

Sønnerne køber Nørre Vosborg

To sønner af ovennævnte fæstebonde til Nørre Vosborg, blev købmænd i Ringkøbing. Peder og Søren Tang købte som det hedder ”med en vis stolthed” Nørre Vosborg på auktion i 1786 for 77.100 rigsdaler. De to genopførte avlsgårdsanlæg i 1788-90 som i det ydre er det vi ser i dag. De var indrettet til studedrift.

Stude-dynasti. Peder Tang beholdt Nørre Vosborg, og hans slægt havde gården indtil 2004. Broderen Søren købte i 1784 Timgård gods. Ud over de to

brødre omfatter søskendeflokken også:

Peder Tang fik nok at gøre med at bringe den temmelig forsømte

gård på fode. Ladegården var afbrændt ved lynnedslag 1647 og

var meget brøstfældig. Han opførte den i 1788 helt fra grunden.

Studestaldene på Nørre

Vosborg stod indtil renove-

ringen startede i 2006.

Studestaldene var der, hvor

der nu er Reception.

• Anna Tang - gift med Peder Harpøth, hovedgården Ulvsund i Nees.

• Christen Holm Tang, Hanning Hede-gaard, studekro og kendt studehandler

• Jens Tang, hovedgården Udstrup, Sdr. Nissum

• Mette gift med Niels Wad, også fæste-bonde der blev godsejer - Stenumgård

• Laurids Tang på fødegården Nørre Tang - fæstegård til Nørre Vosborg

Sælg en stud og køb en kjole Velstand ved stude og handel. Fæstebondesønnen Peder Tang (f. 1737 d.1826) blev købmand i Ringkøbing og omtales som sådan hele sit liv, også efter han i 1786 købte Nørre Vos-borg. Købmandshandel og studehandel hørte imidlertid sammen fordi det vestjyske landskab var egnet til kvægproduktion. Det var simpelthen eksportvaren, enten man udførte den pr. skib, el-ler lod den gå gennem studedriverne og stude-handlerne ned langs vestkysten. Som købmand i Ringkøbing havde Peder Tang i hvert fald i teorien mulighed for at udnytte, at der i midten af 1700 tallet opstod kvægsygdomme i Slesvig og Holsten, som gav grobund for udskibning af kvæg fra Ring-købing direkte til Holland.

Handel via skibsfart

Det siges at Peder Tang havde flere skibe. Således også skibet Niels Kiær Tang opkaldt efter Peder Tang og Mette Kiærs søn. Et skib kunne udføre 30 til 50 stude pr. last, men det var en farefuld og besværlig sejlads, hvor der skulle omskibes fra pramsejlads over det flade Ringkøbing Fjord, til havsejlads på Ve-sterhavet.

Brudekjole og tilhørende sko.

Allerede i 1766 var Peder Tang en holden mand og værdig til at blive gift med borgme-sterens datter Mette Bagges Kiær. Hvem der betalte for den flotte brudekjole – ifølge Na-tionalmuseet som siden 1946 har opbevaret kjolen– så siger familietraditionen, at Peder Tang forærede penge til stoffet til kjolen samt penge til smykker – som Mette Bagges Kiær imidlertid brugte til at købe sølvtøj for.

Mette Kiær dør i barselsseng, og Peder Tang får kun denne ene søn som senere overtager godset, medens Peder Tang fortsætter som købmand i Ringkøbing.

Peter Tang købte stoffet til sin tilkomnes brudekjole. Betalt med

penge tjent på bl.a. studehandel udskibet fra Ringkøbing. Om

stoffet blev købt med retur fra Holland vides ikke.

Kjole og sko har været opbevaret af famili-

en Tang i 200 år på Nørre Vosborg.

I dag findes de på Nationalmuseet.

Den Jyske Stud - en uddøende race? Jysk kvægrace Det oprindelige jyske kvæg var det sort- og gråbrogede kvæg, som var udbredt i Jylland i 1700- 1800 og 1900 tallene, hvor det var grundlaget for eksporten af stude til det nord-tyske og engelske marked. Avlsarbejde var ikke udbredt, og dette er en af årsagerne til at eksporten faldt drastisk i slutningen af 1800-tallet. Den blev f.eks. udkonkurreret af større ungarsk kvæg, og kvæg avl i f.eks. England. Studeekspor-ten stoppede ved 1.verdenskrigs begyndelse i 1914.

Kød eller mælk. Jysk kvæg var især egnet til kødproduktion, selv om den også blev brugt til mælkeproduktion. Især i Vestjylland holdt man kvæg for i sidste led at sælge kød. I 1900tallet kom mejerierne, og kvægavlen blomstrede i Danmark. Den nu helt dominerede kvægrace i Jylland blev den Sortbrogede Dansk Malkerace (SDM). Den er udviklet ved at man har krydset Jysk Kvæg med Hollandsk sortbroget kvæg.

Det jyske kvæg var især gråbroget, koen var ikke sær-lig høj - 1881, hvor man ty-pebestemte den, var den i gennemsnit 120 cm og veje-de 350 kg. I dag vejer de sortbrogede to-åringe ca 500 kg, og er ca. 145cm høj.

Stude i dag. I dag er interessen for stude stigende. Ikke mindst på grund af behovet for naturpleje. Hvis englandskaberne, og det tilhørende fugle- og dy-reliv skal bevares, så er det nødvendigt at holde

græsset nede, og hvad er mere oplagt end at afgræs-se med dyr. Stude er oplagte til dette formål. De har en vækstperiode på 2 år, og når de går på græs vokser de langsomt, hvilket giver en for-bedret kødkvalitet. Kødet bliver fiberrigt og får en fin fedtmarmore-ring, hvilket giver et saftigt og velsmagende produkt

"Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange gamle husdyr der er

tilbage, men Foreningen Gamle Danske Husdyrracer anslår, at der eksempelvis

kun er omkring 100 køer tilbage af sortbroget jysk malkekvæg. Der er om-

kring 60 eksemplarer af agersøkvæget og omkring 200 køer af rød dansk

malkerace tilbage. " Kilde: Kristeligt Dagblad 6.3.2010"

Dette billede af en Jysk Stud på Hjarel Hede viser at man er kommet langt

med at finde frem til, hvordan de jyske stude oprindeligt så ud.

Hvad er en stud - og hvad er en kvie? Hvem er oksen bag oksekød? Vi spiser oksekød, uden at være bevidst om, at oksekød er en meget bred betegnelse. Okse betyder egentlig en kastreret tyr fra tamkvæg, og er således det samme som en stud. I køledisken finder du oksekød uden angivelse af, om det er kød fra tyre eller køer, kvier, tyrekalve, eller stude. I dag dækker begrebet okse nemlig mange arter og er en fælles betegnelse for kvæg. Kvæg skifter imidlertid navn efter alder og køn.

Kalve: En kalv er en kalv til den er 10 måneder. En kviekalv er hun-kalven og en tyre-kalv er han-kalven.

Kvier: er hunkøn og forbliver en kvie indtil hun har født før-ste kalv (ca.2år), herefter er hun en ko.

Ammeko: En ammeko er en ko med ammende kalve, mest brugt i kødkvægsproduktion, og herunder f.eks. økologisk studeproduktion.

Tyrekalv eller ungtyr: er hankøn op til 2 år derefter Tyr. En ungtyr og en tyr er beregnet på avl. Det er kostbart at opdrætte avlsdyr, og der er kun brug for meget få tyre i avlsarbejdet. I perio-der har det kostet mere at opdrætte tyrekalve som fedekalve, end at slagte dem efter fødslen.

Stude: Når en tyrekalv bliver mere end de 8-10 mdr. så bliver den til en ungtyr. Den begynder at opføre sig som tyr, og det kan være farligt når den går ude på marken. Derfor skal tyrekalve kastreres, mens de er små, inden for de første uger. Når studene så er om-kring 2 år til 2½, får man den bedste kødkvalitet. Stude er nemme at have med at gøre.

Tvillinger født af jysk kvægrase på Hjerl Hede.

Kalve af jysk

kvægrace.

Billede fra

foreningen

Gamle Husdyr

-racer.

Studen bliver hvad den spiser. Græs, motion og frisk luft. Man skulle tro at kød er kød, mælk er mælk og smør er smør. Men nej - sådan forholder det sig ikke. Når koen kommer på græs, så ændrer mælken sig, og det smør og den ost der bliver lavet heraf bliver gul og blød. Det kan ses med det blotte øje. Ligesådan er der forskel på kødet, men her kan det være svært at se. Men det kan smages. Hvem vil spise en doven ko? Hvad der betyder mest, det græs kvæ-get spiser eller den motion og frisk luft den får ved at græsse på engen? Det ved vi ikke, men kød fra sunde dyr smager bedst. Hvad spiser stu-den? Græs selvfølgelig, men græs er ikke bare græs, og enge er ikke bare enge. En eng skal vedligeholdes - afgræsses eller høstes for at blive ved med at være en eng. I Danmark er alle arealer omfat-tet af forskellige regler og klassificeringer. De forskellige naturtyper ændrer sig også i forhold til hvordan de bliver brugt.

Ferske enge, natuenge og kulturenge. En fersk eng er ikke påvirket af salt, men kan opdeles i to typer en-ge. Naturenge som ligger i græs og ikke berøres ud over at man

græsser eller slår hø. Kulturenge eller ved-varende græsningsarealer. Her omlæggges, drænes, gødskes og/eller sprøjtes, og ofte udsås kløver og kulturgræsser. Strand engene er begrænset til enge, der er påvirket af havet. Her gror planter, der er tilpasset de ekstreme livsbetingelser, som disse saltpåvirkede arealer giver for plantevækst. Man siger at dyr, der går her, får en helt speciel smag. Græsmark er et anlagt areal med græs-ser, ofte med høj fodderværdi, f.eks. klø-

vergræs, der er proteinholdig. Arealet gødes ofte, og oppløjes og jordbehandles hyppigere end hver 7-10 år.

Nødvendige påvirkninger: "For at opretholde den ferske eng som naturtype skal der ske en kulturpå-

virkning i form af græsning og høslæt eller vedvarende vandstandssving-

ninger. Disse påvirkninger kan forhindre træer, buske samt højtvoksende

græsser og urter i at skyde op, " Kilde: Skov og Naturstyrelsen

De fede engarealer langs å og fjord var de resurser

man kunne leve af og tjene penge på indtil slutnin-

gen af 1800-tallet. Siden har man reguleret vandet

og indført kunstgødning, og nu kaldes engarealerne

for marginaljord.

Stude på Nørre Vosborg 2010. Oksekød er festmad Oksekød har været forbeholdt festlige lejligheder, også da man ernærede sig ved studedrift. Kødet var og er en stor delikatesse på grund af sine fine trevler og fedtmarmorering. Derfor starter Nørre Vosborg nu igen med opfedning af stude. Vi vil gerne slå et slag for at studen igen bliver brugt til afgræsning på engarealerne i oplandet til Nissum Fjord.

Kød til eget bord "Vi er der ikke endnu, men vi arbejder på at blive i stand til at servere lokal studekød - kød fra stude, der går og afgræsser engene i oplandet til Nissum Fjord".... "Studene på marken ved Nørre Vosborg er det første skridt, og skal fungere som et vindue til den studeproduktion der gerne skulle sættes i gang på denne egn". siger Morten Nedergaard Andersen direktør for køkken og hotel på Nørre Vosborg. Morten lægger samti-dig vægt på, at der hvor man specielt skal koncentrere sig, når man ud-vikler kød, det er den måde man producerer kødet på, før den når så langt som til køkkenets gryder. Hvad de spiser, hvad der gror på de are-aler de afgræsser, hvor lang tid de går ude på marken, hvad de får at spi-se om vinteren og så videre.

Et pluk i Nørre Vosborgs specialprogram:

"Det jyske og det franske køkken mødes".

I herregårdskøkkenet er der ild i komfuret, og der er smagsprø-

ver ved det gamle komfur. De enkle råvarer fra Vestjylland for-

vandlet til himmerigsmundfulde af Morten Nedergård Ander-

sen, der også præsenterer aftenens vinmenuen, som kan tilkø-

bes. Denne er komponeret til aftenens middag. "

A.E.M .Tang til Nørre Vosborg beskrev i 1850erne kødet fra den jyske stud:

”- et Stykke Kjød paa sin fede Krop, der i Kraft og Vel-

smag langt overgaaer de fleste andre europæiske

Qvægracers. Trevlerne i Kjødet ere nemlig fine og jæv-

ne, Fedtet trænger sig ind ved hver af dem i Kjødmas-

sen og lægger sig som Smaabeholdninger i tynde Lag

mellem Musklerne, men ikke saaledes som Tilfældet er

med andre Racer, udenpaa, et Lag Flæsk, under hvil-

ket et tørt og seigt Stykke Kjød ofte findes”

Kilde: Esben Graugaard: Nordvestjyske bønder som

kreaturhandlere i Nordsørummet.

Jysk Kvæg til naturpleje! Sommer 2010. Der sættes 9 kvier og 1 tyr ud på marken ved Nørre Vosborg. Kvæget er af racen Jysk Kvæg og tilhører Karen og Henning Lund Jensen.

Her i efteråret bliver de første kalve undfanget og til næste forår bliver det spændende at følge de små kal-ve, når de igen kommer på græs her ved Nørre Vosborg.

Sommer 2011. Det bliver spændende og se om det blev tyrekalve eller kviekalve, og hvor mange der bliver når de igen kommer på græs på Nørre Vosborg. Samtidig skal der gang i et nyt avlshold bestående af en 6-8 kvier og en tyr. Om vinteren bliver dyrene igen sat på stald, hvor de bliver fodret med halm, som er deres foretrukne spise, suppleret med ensilage, korn, kraftfoder og mineraler. De får således en god og sund kost, også om vin-teren.

Sommer 2012. Tredje sæson. Her vil man kunne se, hvor meget studene er vokset - de er nu ved at være fuldvoksne. Kalvene fra 2011 skal der også være plads til, og så skal der igen gang i et nyt hold. Hvor mange mon de bliver i alt?

Erfarne folk i udvikling af Jysk Kvæg. Karen og Henning Lund Jensen har arbejdet med kvæg hele livet, og da det i 2002-3 var på tide at holde med malkebesætning, begyndte de at interessere sig for kvæg af racen: Jysk Kvæg. De har nu omkring 75 dyr og fort-sætter med at udvide bestanden. De er med i arbejdet med at genopbygge Jysk Kvæg, som et kødkvæg, der kan bruges i naturpleje. Deres erfaring er at Jysk Kvæg har en høj tilvækst og en udsøgt kødkvalitet. Derfor sen-der de nu 2 kalve til Ålestrup Forsøgsstation for at un-dersøge og dokumentere forskelle på kødkvalitet og til-vækst. De er med i det arbejde Genressourceudvalget under fødevareministeriet har igangsat for at sikre at der fortsat er gener fra de oprindelige husdyr, til fremtidig kvægavl.

Nørre Vosborg er ikke alene interesseret i Jysk Kvæg fordi det var den race som hører sammen med historien om Nørre Vosborg, men også fordi der er et marked for kød der er velegnet til brug i naturpleje, og fordi der er behov for afgræsning i de Vestjyske enge. Film om Studedrift i Vestjylland. TV-Midtvest har i samarbejde med Esben Graugaard, Holstebro Museum, optaget en film om den vestjyske studedrift. I filmen medvirker Karen og Henning Lund Jensen sammen med nogle af deres kvæg. Filmen bliver vist i flere afsnit hen over vinteren 2010/11.

Der var liv og glade dage da 9 kvier og en tyr blev lukket på græs på marken foran Nørre Vosborg.

Den 16.Juli 2010. Foto: Helle Skaarup