Click here to load reader

Jysk Kvæg, stude på Nørre Vosborg

  • View
    232

  • Download
    5

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Plancer der fortæller om stude på Nørre Vosborg

Text of Jysk Kvæg, stude på Nørre Vosborg

  • Stude i Vestjylland eksportvare nummer et! Vand mder hav.

    Nrre Vosborg ligger i fjordlandskabet, hvor Storen og Lilleen mder Vesterhavet og danner Nissum Fjord. Vosborg er en om-skrivning af Osborg. Os betyder -munding. Englandskabet breder sig langs vandlbene i hele oplandet til Nissum Fjord. Et kmpeomrde helt ind til den jyske hj-deryg, hvor et net af vandlb leder vandet til Nissum Fjord gennem Ikast, over Herning og Holstebro.

    Stude i 500 r. Disse enge var der, hvor man kunne f et udkomme. Her kunne fr, svin, gs og stude afgrsse. Stude har vret en del af produktionen allerede i 1400 tallet, og egentlig opdrt af stude til eksport var udbredt fra 1500 tallet og op til frste ver-denskrig. Stude var den tids eksportvare nr. et.

    I gamle dage var det de store vdomrder med engarealer som, sammen med den jy-ske hede, dannede grundlag for produktion af fr, svin, gs og stude.

    International handel. P de fede engarealer langs og fjord l der enggrde, enestegrde og herregrde. Her kom pengeindkomsten fra opfedning af stude, den vrige produktion var til eget forbrug. Der ek-sisterede derfor et strre handelssystem med stude som blev solgt til markederne i Nord-tyskland, Holland og senere England. Her i de vestjyske enge, boede folk med kontakter til Newcastle, London, Hamburg, og Amsterdam.

    Fri handel - nye chancer. I 1600tallet var handlen knyttet til adelen og herregrdene. Som led i landboreformen i 1788 og en efterflgende nedsttelse af eks-porttolden til det halve, blev handlen fri. Nu kunne bonden selv eksportere. Unge mnd kunne starte som studedrivere, og gre en god fortjeneste. Blive handelsmnd eller kb-mnd. Her opstod chancen for selv at arbejde sig op til at kunne kbe en grd. Her opstr fortllingerne og myterne om studedriverne, stude handlerne og de store studegrde. Nrre Vosborgs historie inkluderet.

    Nissum Fjord opland. Net af vandlb og vdomrder

    Nrre Vosbrog

    Holstebro

    Herning Ikast

    Nissum Fjord

    Der er stadig grssende kvg ved Nissum Fjord, og der er plads til flere. . Foto: Jens Overgaard Christensen

    Nrre Vosborg ligger der, hvor Storen

    mder Vesterhavet og former Nissum

    Fjord. Dette landskab var grundlaget

    for studedrift i gamle dage, og det er

    det landskab som igen i dag kan danne

    basis for moderne studedrift.

    Kilde: Miljcenter Ringkbing

    Hovedkilde til tekst om stude: Esben Graugaard, 2005:

    "Nordvestjyske bnder som kreaturhandlere i Nordsrummet. "

  • Stude p Nrre Vosborg Historien fortaber sig.

    Nrre Vosborgs historie kan spores tilbage til 1200 tallet, men det er usikkert hvornr studedrift og han-del blev en integreret del af Nrre Vosborg. Sandsynligvis har den altid vret det. Jord i disse egne kunne ikke rigtig bruges til andet. Betingel-serne for agerbrug var ikke til stede.

    Jorde fra Holstebro -

    til Vesterhavet Studeopdrt og studehandel var der-for det ejerne af Nrre Vosborg kunne tjene penge p. I midten af 1700tallet indgik Nrre Vosborg i Christen Linde de Fredenreichs sto-re jord-besiddelser. Der strakte sig fra Holstebro til Vesterhavet. P sine man-ge grde kunne han p en gang have 700 stude p stald til opfedning, heraf 100 p Nrre Vosborg. Der skulle me-get foder og store arealer til for at dri-ve studedrift.

    "Far West og Prrieland"

    Journalist A. Falkmann skriver i 1879 om "Danmarks Far-west": " Se nu blot om her i Stuen i Vemb Kro!

    Udenfor Vinduerne er der saa vidt strakte,

    flade Marker, at de godt kunde gjlde for

    en Praierie, og de store Hjorder, som hre

    til paa Nrre Vosborg, hve ikke Illusio-

    nen"

    Kldt som studehandler. Iflge overleveringen optrdte fr-nvnte Christen Linde de Friedereich

    gerne som almindelig studehandler, kldt i vadmelstj, hvorfor han ik-ke blev genkendt p Rysensten en

    dag han ville kbe stude. Baron Juel sendte sin karl ned for at stoppe "bondens" omgang med ild i sin langpibe. Karlen blev mdt af n de Friedenreich, som beholdt god ild i piben i den strke vestenvind og sendte kar-len tilbage med besked om, at hvis "han satte ild til grden s var han ogs mand for at be-tale den".

    Dette dejlige billede gengivet p en gouache fra 1846 viser stude p marken uden for Nrre Vosborg. En glimrende illustration af hvor betydningsfuld stude var p den tid. Kilde: Det Kongelige Bibliotek

    Udskiftes med Helles billede.

    Tre r gammel sortbroget tyr af den jyske race tilhrende etatsrd A.E.M. Tang

    til Nrre Vosborg, som i 1856 udstillede dette dyr p en international kvg-

    udstilling i Paris. Kobberstik gengivet fra V.Prosch "Kvgets Avl og Pleie" Primr Kilde til info om stude: Esben Graugaard, Holstebro Museum

  • Stude-dynasti bringer bonde p borg. Fstebonden - far til godsejer. Hvordan gr det til at en fstebondesn bliver godsejer p Nrre Vos-borg? Jo det har ogs noget med stude at gre. Laurits Christensen var fster p grden Nrre Tang, under Nr-re Vosborg. Laurits Tang, som han blev kaldt, var en strk bonde. Selv om han dde som fstebonde, s lykkedes det hans brn at stige op i samfundet. De blev en del af det stude-handels netvrk som gennem familierelationer og gifter-ml var rygraden i studeproduktionen i Vestjylland. Laurits kbte iflge overleve-ring mod betaling af 100 rigsdaler og et engstykke sin sn Peder fri fra Nrre Vos-borg - s han kunne komme i kbmands-lre.

    Snnerne kber Nrre Vosborg

    To snner af ovennvnte fstebonde til Nrre Vosborg, blev kbmnd i Ringkbing. Peder og Sren Tang kbte som det hedder med en vis stolthed Nrre Vosborg p auktion i 1786 for 77.100 rigsdaler. De to genopfrte avlsgrdsanlg i 1788-90 som i det ydre er det vi ser i dag. De var indrettet til studedrift.

    Stude-dynasti. Peder Tang beholdt Nrre Vosborg, og hans slgt havde grden indtil 2004. Broderen Sren kbte i 1784 Timgrd gods. Ud over de to

    brdre omfatter sskendeflokken ogs:

    Peder Tang fik nok at gre med at bringe den temmelig forsmte

    grd p fode. Ladegrden var afbrndt ved lynnedslag 1647 og

    var meget brstfldig. Han opfrte den i 1788 helt fra grunden.

    Studestaldene p Nrre

    Vosborg stod indtil renove-

    ringen startede i 2006.

    Studestaldene var der, hvor

    der nu er Reception.

    Anna Tang - gift med Peder Harpth, hovedgrden Ulvsund i Nees.

    Christen Holm Tang, Hanning Hede-gaard, studekro og kendt studehandler

    Jens Tang, hovedgrden Udstrup, Sdr. Nissum

    Mette gift med Niels Wad, ogs fste-bonde der blev godsejer - Stenumgrd

    Laurids Tang p fdegrden Nrre Tang - fstegrd til Nrre Vosborg

  • Slg en stud og kb en kjole Velstand ved stude og handel. Fstebondesnnen Peder Tang (f. 1737 d.1826) blev kbmand i Ringkbing og omtales som sdan hele sit liv, ogs efter han i 1786 kbte Nrre Vos-borg. Kbmandshandel og studehandel hrte imidlertid sammen fordi det vestjyske landskab var egnet til kvgproduktion. Det var simpelthen eksportvaren, enten man udfrte den pr. skib, el-ler lod den g gennem studedriverne og stude-handlerne ned langs vestkysten. Som kbmand i Ringkbing havde Peder Tang i hvert fald i teorien mulighed for at udnytte, at der i midten af 1700 tallet opstod kvgsygdomme i Slesvig og Holsten, som gav grobund for udskibning af kvg fra Ring-kbing direkte til Holland.

    Handel via skibsfart

    Det siges at Peder Tang havde flere skibe. Sledes ogs skibet Niels Kir Tang opkaldt efter Peder Tang og Mette Kirs sn. Et skib kunne udfre 30 til 50 stude pr. last, men det var en farefuld og besvrlig sejlads, hvor der skulle omskibes fra pramsejlads over det flade Ringkbing Fjord, til havsejlads p Ve-sterhavet.

    Brudekjole og tilhrende sko.

    Allerede i 1766 var Peder Tang en holden mand og vrdig til at blive gift med borgme-sterens datter Mette Bagges Kir. Hvem der betalte for den flotte brudekjole iflge Na-tionalmuseet som siden 1946 har opbevaret kjolen s siger familietraditionen, at Peder Tang forrede penge til stoffet til kjolen samt penge til smykker som Mette Bagges Kir imidlertid brugte til at kbe slvtj for.

    Mette Kir dr i barselsseng, og Peder Tang fr kun denne ene sn som senere overtager godset, medens Peder Tang fortstter som kbmand i Ringkbing.

    Peter Tang kbte stoffet til sin tilkomnes brudekjole. Betalt med penge tjent p bl.a. studehandel udskibet fra Ringkbing. Om

    stoffet blev kbt med retur fra Holland vides ikke.

    Kjole og sko har vret opbevaret af famili-

    en Tang i 200 r p Nrre Vosborg.

    I dag findes de p Nationalmuseet.

  • Den Jyske Stud - en uddende race? Jysk kvgrace Det oprindelige jyske kvg var det sort- og grbrogede kvg, som var udbredt i Jylland i 1700- 1800 og 1900 tallene, hvor det var grundlaget for eksporten af stude til det nord-tyske og engelske marked. Avlsarbejde var ikke udbredt, og dette er en af rsagerne til at eksporten faldt drastisk i slutningen af 1800-tallet. Den blev f.eks. udkonkurreret af strre ungarsk kvg, og kvg avl i f.eks. England. Studeekspor-ten stoppede ved 1.verdenskrigs begyndelse i 1914.

    Kd eller mlk. Jysk kvg var isr egnet til kdproduktion, selv om den ogs blev brugt til mlkeproduktion. Isr i Vestjylland holdt man kvg for i sidste led at slge kd. I 1900tallet kom mejerierne, og kvgavlen blomstrede i Danmark. Den nu helt dominerede kvgrace i Jylland blev den Sortbrogede Dansk Malkerace (SDM). Den er udviklet ved at man har krydset Jysk Kvg med Hollandsk sortbroget kvg.

    Det jyske kvg var isr grbroget, koen var ikke sr-lig hj - 1881, hvor man ty-pebestemte den, var den i gennemsnit 120 cm og veje-de 350 kg. I dag vejer de sortbrogede to-ringe ca 500 kg, og er ca. 145cm hj.

    Stude i dag. I dag er interessen for stude stigende. Ikke mindst p grund af behovet for naturpleje. Hvis englandskaberne, og det tilhrende fugle- og dy-reliv skal bevares, s er de