12
Kære forældre

Kære forældre

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Brochuren henvender sig til specifikt til forældre, der har mistet et barn.

Citation preview

Kære forældre

2

I har mistet jeres barn. I denne svære situation vil vi gerne hjælpe jer ud fra vores mangeårige

erfaringer. I denne pjece kan I læse om disse tanker. Vi håber at kunne rådgive jer og svare

på de spørgsmål, der trænger sig på. Når de praktiske forhold er afklaret og aftalt, bliver der

plads til de tanker og følelser, der er en naturlig følge af et dødsfald.

I er stadigvæk forældre for jeres afdøde barn - uanset barnets alder. Forældre har omsorg for

deres børn, og forældre bestemmer, hvad der skal ske med deres børn. Dette gælder også i

denne svære situation.

Der er mange praktiske spørgsmål i forbindelse med et dødsfald. Disse spørgsmål skal I tage

stilling til i de nærmeste dage, selv om sorgen er det, der fylder mest i jeres tanker.

Måske er der søskende til jeres afdøde barn. Disse søskende skal I også tage vare på. Alt i

alt kan det være vanskeligt at overskue de praktiske forhold, når følelserne fylder det hele.

Med venlig hillsen

Kære forældre

3

4

Kærligheden, der blev hjemløs

5

Når et barn dør brister alle forhåbninger til fremtiden. I denne meningsløse situation vil alle

forældre søge efter faste holdepunkter. Håbløshed, sorg, vrede og tomhed men også lettelse

kan være nogle af de følelser, der blandes i én stor forvirring.

I denne situation bliver ord fattige. Ordene slår ikke til. Hvis nogen forsigtigt siger, at ”tiden

læger alle sår”, tror I det ikke. Et sådan udsagn påkalder måske endda jeres vrede. I vil kæmpe

for, at mindet om jeres barn aldrig glemmes. Disse reaktioner er både naturlige og rigtige.

I dette følelsesmæssige kaos får I brug for hinandens støtte og forståelse, når I måske skiftevis

føler jer stærke og svage.

I den kommende tid skal I til at danne jer et nyt billede af fremtiden – et fremtidsbillede, hvor

mindet om jeres barn er sat ind i en ny ramme. Det barn, I mistede, satte sig spor, som ikke

viskes ud.

Sorg og smerte er en del af livet. Med tiden kan de tunge følelser måske langsomt og gradvist

ændres til taknemmelighed og stille glæde over alle de smil, som I fik fra jeres barn. Alle de

lyse og gode timer I fik sammen, kan ingen tage fra jer.

6

Efter dødsfaldet er der mange spørgsmål, der trænger sig på. Den følgende fortegnelse er

ment som en hjælp til jer om at huske det hele.

• Dødsfaldet skal anmeldes til kirkekontoret.

• Vil I have jeres barn hjem?

• Vil I køre med jeres barn i egen bil?

• Hvilken kiste skal I vælge?

• Hvilket tøj skal jeres barn have på?

• Vil I selv lægge jeres barn i kiste?

• Er der ting, jeres barn skal have med i kisten?

• Skal der ”synges ud” fra hjemmet?

• I skal vælge mellem jordfæstelse eller kremering?

• Hvor skal højtideligheden finde sted?

• I skal aftale højtideligheden med præsten eller en anden ansvarlig.

• I skal vælge gravsted/familiegravsted sammen med graveren eller kirkegårdslederen.

• I skal overveje kistepynt og pyntning i kirken/kapellet.

• I skal overveje, om I vil have fotos af jeres barn og højtideligheden.

• I skal beslutte, om der skal være samvær efter begravelsen.

• Valg af gravsten skal I aftale med stenhuggeren.

• Vil I have en dødsannonce i avisen?

Vores erfaringer er til for at I kan bruge dem, og vi tilbyder vores hjælp. I er velkomne med

alle jeres spørgsmål om både stort og småt.

Tiden efter begravelsenDe fleste har behov for et menneske at snakke med – navnlig i tiden efter begravelsen. Måske

findes der en person i jeres familie, blandt jeres venner, blandt kollegerne eller i jeres netværk,

som det kan være en støtte at snakke med.

Personer, som arbejder professionelt med bearbejdelse af sorg, eller som yder krisehjælp,

kan også træde til. Med hensyn til de økonomiske muligheder for tilskud, skal I tale med egen

læge. Hvis der er behov for fritagelse fra arbejde i længere tid, er det ligeledes jeres egen læge,

som I skal snakke med.

Begravelsen/bisættelsen

77

Ved ethvert dødsfald er det vigtigt at informere. Det gælder også, når et barn er afgået ved

døden.

Hvis jeres barn var i institution, klub eller et andet sted, er det vigtigt at informere om dødsfal-

det. Alle institutioner har en handlingsplan, der træder i kraft ved et dødsfald.

Hvis jeres barn har søskende, er det også vigtigt, at ”deres” institutioner bliver informeret.

Søskende vil naturligvis være stærkt følelsesmæssigt påvirket både lige nu og i den kom-

mende tid. Derfor er det af stor betydning, at de voksne kan træde til.

Hvem informerer?Det er ikke sikkert, at I som forældre har overskud til at gøre det. Bedsteforældre, familie, gode

venner eller bedemanden kan være en god hjælp til at sørge for at informere de institutioner,

som jeres barn havde tilknytning til.

Når livet går os på, bliver vi usikre. Det kender vi alle til. Når det drejer sig om livstruende syg-

dom og dødsfald, mister vi fodfæste. Mange mennesker er uforberedte på en sådan situation.

Mange mennesker bliver så usikre, at de ikke kan overvinde sig selv til at snakke med dem,

der har mistet et familiemedlem. Forældre, som har mistet et barn, vil ofte føle det, som om

andre mennesker ikke vil hjælpe og bistå dem. Her skal I prøve at sige til jer selv, at det ikke

drejer sig om mangel på god vilje. Det handler om usikkerhed og tilbageholdenhed.

Giv sorgen ord og rumSorgen kan ingen fortrænge. Sorgen skal have tid. Sæt ord på sorgen og jeres følelser. På den

måde bliver det lettere for andre at forstå jer og hjælpe jer. Mennesker vil gerne have kontrol

over sig selv i de fleste situationer. Når det gælder sorgen over et mistet barn, kan vi ikke altid

styre vores reaktioner. Vi må give slip og lade sorgen få frit løb. Når vi sørger, udleverer vi os

selv. Måske er det helt nye sider af vores personlighed, der kommer for dagen. Det skal vi ikke

være bange for. At turde udlevere sig selv er en styrke.

8

Reaktioner fra andre mennesker

9

styre vores reaktioner. Vi må give slip og lade sorgen få frit løb. Når vi sørger, udleverer vi os

selv. Måske er det helt nye sider af vores personlighed, der kommer for dagen. Det skal vi ikke

være bange for. At turde udlevere sig selv er en styrke.

Åbenhed kan være forløsende, når I har mistet. Denne åbenhed kan I eksempelvis få brug for,

når det gælder familien. Fortæl, hvis I ikke har overskud til at være sammen med dem. Det

gælder også arbejdsgiveren. Tag en snak med dem og fortæl, at på nogle dage har du/I over-

skud til alle arbejdsopgaver, mens der kan være andre dage, hvor det kniber med overskud

og overblik. Særlig på jeres barns mærkedage kan det være vanskeligt.

At sige fra er i orden!

BesøgNormalt er besøg af familie og venner forbundet med glæde og hygge. Når man som jer har

mistet et barn, er man ofte særlig følsom, når samtalen kommer ind på emner som børn og

oplevelserne med dem.

At sørge er en naturlig ting. Sorgen kan ikke skjules eller glemmes af overdreven aktivitet eller

flugt. Sorg tager tid.

I skal altså prøve at leve videre i den vanskelige balance, hvor I på én gang sørger over jeres

døde barn og samtidig siger til jer selv, at ”livet går videre.”

Retten til at sige fra

10

Ordet ”Patio” er den spanske udgave af antikkens atrium. Et sted i boligen uden tag. En lille

terrasse, en oase med højt til loftet og ro til fordybelse. Et sted hvor man kan sætte sig i fri luft

og nyde blomsterne, få lidt at spise og drikke og holde en velfortjent siesta.

Patio er også navnet på en gruppe danske bedemænd. I Patio mødes udvalgte bedemænd

fra hele landet, for at dele hinandens erfaringer i et åbent og innovativt fællesskab. I Patio ar-

rangerer vi kurser og workshops, for derved til stadighed at dygtiggøre os, til den opgave det

er at møde mennesker i sorg.

Læs mere på www.patio.dk

Hvem er Patio ?

11