Karl sperling karl@plan.aau.dk

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Høje taastrup kommune going green kommunale aktører i strategisk energiplanlægning partnermøde 27. juni 2014. Karl sperling karl@plan.aau.dk. Forskningsgruppen energiplanlægning Institut for planlægning. Strategisk energiplanlægning (SEP). Energistyrelsen: - PowerPoint PPT Presentation

Text of Karl sperling karl@plan.aau.dk

PowerPoint-prsentation

Hje taastrup kommune going green

kommunale aktrer i strategisk energiplanlgning

partnermde 27. juni 2014

Karl sperlingkarl@plan.aau.dkForskningsgruppen energiplanlgningInstitut for planlgningStrategisk energiplanlgning (SEP)Department of Development and Planning

2Energistyrelsen:En strategisk energiplan er et planlgningsvrktj, som giver kommunerne mulighed for at planlgge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem. Planlgningen skal blandt andet bidrage til, at mulighederne for at fremme vedvarende energi og energibesparelser systematisk undersges, samt bidrage til, at potentialerne udnyttes p en samfundsmssig hensigtsmssig mde. Strategisk energiplanlgning i kommunerne (SEP) omfatter alle former for energiforbrug og energiforsyning i alle sektorer (husholdninger kommunal og anden offentlig service, privat service, fremstillingsvirksomhed, transport).

Strategisk energiplanlgning (SEP)Department of Development and Planning

3Hovedprincipper:At tnke alle sektorer sammen (el, varme, transport, gas)Fleksibilitet = at trffe strategiske valg som ikke udelukker de mest effektive lsninger i p lang sigtAt tnke det lokale energisystem ind i det nationale og omvendtAt udnytte de lokale ressourcer (energi, mennesker, konomi) og skabe lokal udviklingAt skabe en organisering (internt og eksternt), som sikrer at SEP bliver en bredt forankret process

Udfordringer i SEPDepartment of Development and Planning

4Biomasse:En meget begrnset ressource i Danmark

Energibesparelser:Skal accelereres markant men dette sker ikke af sig selv

Transport:Persontransporten forventes at stige

First mover problemet:Nye teknologier (f.eks. syntetiske brndsler) er dyre

Hvilke lsninger kan vi g i gang med med det samme?

En rkke energipolitiske udfordringer - eksemplerDepartment of Development and Planning

5PSO diskussionen og manglende incitamenter til at integrere vindkraft i energisystemetUsikkerhed omkring kraftvarmens fremtid og udbygning af elforbindelser til udlandetMangel p sammenhngende og langsigtet incitamentssystem til energibesparelserUhensigtsmssige og ufleksible regler ifm. placeringsmuligheder for vindmller, biogas m.fl.Barrierer for offentlige/kommunale investeringer i VE (modregningsregler m.fl.)

Der er konstant behov for konkrete, lokale analyser og eksempler ifm. ovenstende!

Hvorfor SEP i kommunerne? 6 Langt de fleste tiltag skal implementeres lokalt Eksempler: Fjernvarme, industriel overskudsvarme Individuel opvarmning (varmepumper, solvarme)Energirenovering og besparelser i bygningerLandvindmller Biogasanlg Transportlsninger Lokale kraftvarme-vrker (fx store varmepumper) Lokal balancekapacitet og integrering af fluktuerende VE Initiativerne skal koordineres og integreres ny kommunal rolle7Kommunernes roller og handlemulighederKommunen som virksomhed

Kommunen som planlgnings- og godkendelsesmyndighed

Ejer af forsyningsselskaber

Parternskaber, information, netvrk8Kommunale tiltag Kommunens egen infrastruktur (offentlige bygninger, kretjer mv.)

Fjernvarme (udvidelse, besparelser, varmepumper, solvarme )

Vindmlleplan (kommunen som ejer og planmyndighed)

Biogas/biomasse screening (kommunen som andelsejer/planmyndighed)

Samarbejde med virksomheder (ifm. fx miljgodkendelser, spildvarme)

Boliger (partnerskaber, byggetilladelse, pakkelsninger, uddannelse)

Kollektiv trafik

Andre?

9Tvrkommunalt samarbejde Biomasse/biogas

Fjernvarme

Affald

(Kollektiv) trafik

Vindmller

Mellem nabokommuner

Landkommuner som energileverandrer

Kontekst: SEP er en proces p flere niveauerDepartment of Development and Planning

10Kilde: Afgangsprojekt Louise Krog Jensen & Martin Therkildsen 2014

Der er behov for en ny opgavefordeling og nye institutionelle rammerDepartment of Development and Planning

11

Kilde: Afgangsprojekt Louise Krog Jensen & Martin Therkildsen 2014SvagSvagSkal komme med input12Hvorfor SEP projekter som HTKGG?

Staten har behov for viden nedefra:At kende de konkrete muligheder og barriererKonkret input til energi-, afgiftspolitik m.m.At nogen kommer i gang med de svre omrder (transport, energirenovering mv.)

Kommuner har behov for:Danne sig et overblik og komme i gang med konkrete projekterAt vide hvilke rammer de har og hvilke rammer som er uhensigtsmssige eller som manglerSkabe lokale, tvrkommunale netvrk og udvikling

Lokale aktrer har behov for:At kende den overordnede teknologiske retning At kunne se strategiske samarbejdsmuligheder

13Mulige resultater i HTKGG?

Overblik over potentialer og udviklingsmuligheder mske endda en langsigtet og sammenhngende plan?Identificering af strategiske indsatsomrderIgangstning af samarbejde og demoprojekter inden for indsatsomrderneUdviklingsspor og viderefrelse af SEP arbejdet efter 2015 intern og ekstern organisering Etablering af kommunikationskanaler til staten, regionen og andre centrale aktrerKonkret input til nye regler og energipolitik (baseret analyserne ifm. indsatsomrderne)