Hej med dig!Her sidder du med børnebrevet fra KFUM og KFUK, og det har fået et nyt navn: KIDZ. Det kom-mer i din postkasse ca. 3 gange om året, og denne gang handler brevet om Fastelavn. Du og dine forældre kan læse meget mere om, hvorfor vi holder Fastelavn, og få gode idéer til hvordan man kan fejre denne dejlige tradition.

”Fastelavn er mit navn Boller vil jeg have Hvis jeg ingen boller får Så laver jeg ballade”

Mon du snart er klar til at synge denne sang igen?? Hvert år fejrer vi fastelavn her i Danmark, vi klæder os ud som Batman, Sørøver, Klokkeblomst eller Klovn, og så skal vi slå Katten af tønden.

Måske skal din mor og dig snart i gang med at sy et festligt kostume, eller måske skal der bages fastelavnsboller med creme og syltetøj!! Det er dejligt at holde fastelavn og se frem til det hvert år i de kolde vintermåneder.

I gamle dage, når man slog katten af tønden, foregik det ved at man sad på en hest og så red man hen mod tønden med en kølle i hånden og slog på den. Man klædte sig også ud til fastelavn, ligesom man gør i dag, tog masker på og løb rundt for at forskrække hinanden. I gamle dage var det de voksne der gjorde alt dette, i dag er det børnene.

Vi pynter tønden med katte lavet af papir. I gamle dage var katte ikke kæledyr, som de er for os. Folk synes katte var onde, så derfor kom man en rigtig kat ind i tønden og slog på den. Det er godt vi ikke gør det i dag!

Der er også nogen der pynter en gren med katte og farvet papir. Det hedder et fastelavnsris og kan bruges til at rasle med, når man synger fastelavnssange. I gamle dage brugte man faste-lavnsriset til at larme med, og få det man ikke kunne lide til at forsvinde. I dag er fastelavnsriset mest til pynt, men vi synger også i sangen ”Fastelavn er mit navn…” at vi vil lave ballade og larme med vores fastelavnsris, hvis vi ikke får fastelavnsboller – så skynd jer at fortæl jeres mor eller far det, så kan det være at I får en masse fastelavnsboller.

God Fastelavnsfest.

Karin Ø. Jørgensen

Brev til børn nr.1 2012

Opgaver til dig

Lav din egen fastelavns-maske

Det er sjovt at lave sin egen fastelavnsmaske – så kan du få én, lige som du synes!

I dette brev har vi lagt skabeloner til dig til en fastelavnsmaske – en kattema-ske og en grundmaske, som du eventuelt selv kan bygge videre på med ører, fjer og pynt, så den passer til det, som du vil være til fastelavn. Det kan også være, at du har din helt egen idé til, hvordan masken skal se ud- og måske kan få lidt hjælp fra mor eller far til at lave den.

Tegn masken på næste side af og overfør den til karton. Herefter kan du pynte den med en helt masse fine ting. Du kan tegne og male på den – og pynte den med glimmer, pailetter, fjer eller andre gode ting. Når masken er færdig, laver du to små huller med en hulmaskine i hver side og sætter elastiksnor i, så den passer til dit hoved.

På billedet nedenfor kan du se, hvordan en maske for eksempel kan se ud.

Rigtig god fornøjelse med maskerne

FastelavnFor nogle forældre er fastelavn en begivenhed, der ofte kommer lidt bag på os. Er det nu fastelavn den første eller den sidste weekend i vinterferien, eller er det først på den anden side af uge 7? Og så er fastelavnstiden her lige plud-selig, og vi farter i sidste øjeblik ud for at finde eller sy kostumer til vore små poder, der har tårnhøje forventninger til, hvad de skal være i år – prinsesse, Spiderman, osv. Og der skal bages fastelavnsboller, og børnene skal afsted til div. tøndeslagningsarrangementer. Jo det er en tradition med mange gøremål.

I gamle dage lagde man lidt mere vægt på indholdet i og baggrunden for fa-stelavn, end vi gør i dag. Fastelavn har rødder helt tilbage til tiden før reforma-tionen, hvor fastelavn efter katolsk skik var indgangen til den 40 dage lange fastetid. Fastelavn var en tid, hvor man nød en masse godt at spise, fordi fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken. På tysk hed faste-lavn ”fastelabend” og i flere syd-europæiske lande kaldtes den lignende fest for karneval – hvilket kom af ”Carne val” som kunne betyde ’farvel kød’ eller ’uden kød.’ fordi man altså ikke måtte spise kød i fastetiden.

Op gennem 1800- og starten af 1900-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor overskriften var at feste, inden det var tid til at faste. Det var både mænd og kvinder, der klædte sig ud og morede sig med rigelige mængder mad og drikke. En af de gamle traditioner var også, at karlene red fra gård til gård for at få en lille dram, og til sidst mødtes man så ved byens gadekær for at se de unge mænd slå katten af tønden. En anden gammel skik var at iføre sig masker og rende rundt i gaderne for at skræmme hinanden. Igen var det noget, som kun de voksne gjorde.

Brev til

mor og far

Fastelavn var altså en fest, men også en skik, hvor ondskaben skulle bekæm-pes. Derfor slog man katten af tønden. Katten var dengang et symbol på ond-skab, og ved at slå den ihjel i tønden, slog man altså ondskaben ihjel.

I dag kan vi jo godt genkende traditionerne fra dengang. Den største forskel er nok, at fastelavn er blevet en skøn børnefest, hvor børnenes spænding og for-ventning til udklædning, tøndeslagning og festivitas er i højsædet.

Man kan godt tage en snak med børnene om det med at iklæde sig masker. Enten for at skjule, hvem man er eller for at agere en anden. Dejligt er det dog, at vi ikke behøver at skulle skjule vores sande jeg for Gud. Han kan kende os - med eller uden maske og holder af os, præcis som vi er.

Glædelig fastelavn – og efterfølgende fastetid….

Bodil Storgaard Madsen

Bagsiden

Opskrift på hjemmelavet ansigtsmaling

Frugtfarve1 tsk majsstivelse ( Maizena)

½ tsk vand½ tsk ansigtscreme

Frugtfarven varieres alt efter om

det er røde princessekinder der skal

laves eller det er en grøn drage. Kig forbi

hjemmesiden www.ansigtsmaler.dk og

få lidt inspiration