8
Kina

Kina - Praktiske Oplysninger

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Praktiske oplysninger om Kina

Citation preview

Page 1: Kina - Praktiske Oplysninger

1

Kina

Page 2: Kina - Praktiske Oplysninger

2

Velkommen til Riget i Midten! Et land med en fortid, nutid og fremtid, der tager pusten fra de fleste.Glæd dig til at blive fortryllet af Kinas historie – en eventyrlig verden af kejsere, konkubiner og eunukker, der alle levede et hemmeligt liv bag Den Forbudte Bys høje mure. Lad dig opsluge af Kinas nutid med storbyer i en udvikling, der overgår enhvers fantasi. Overalt skyder futuristi-ske skyskrabere op som bønnespirer på vej ind i himlen, og spår man om Kinas fremtid, tyder alt på, at Kina kommer til at leve op til sit navn: Riget i Midten. Et land i verdens centrum.

Kinesere ønsker at være som det olympi-ske slogan ”hurtigere, højere og stærkere”.

Og Kina er geografisk også et af verdens største lande. Med et areal på 9.6 millioner km2 overgås det kun af Rusland og Cana-da. Befolkningsmæssigt er Kina vinderen som verdens folkerigeste land med 1.3 mil-liarder mennesker. Hvert femte menneske på kloden er kineser. Og en kineser er ikke bare en kineser. Der findes 56 officielle na-tionaliteter i Kina. Størstedelen er ”han”-kinesere, der er opkaldt efter et fremtræ-dende dynasti tilbage omkring år 0. Lige så forskellige, kineserne er, lige så for-skellige er Kinas provinser.Landet er delt i 23 provinser (kineserne in-kluderer heri også Taiwan), fem autonome regioner, fire byprovinser og to specielle administrative regioner – Macau og Hong Kong.

Velkommen til Kina

Page 3: Kina - Praktiske Oplysninger

3

LandefaktaHovedstad: Beijing.Areal: 9.597.000 km2

(ca. 223 gange større end Danmark).

Indbyggertal: 1,321 milliarder (2008).Befolkning: Kina har 56 officielle

nationaliteter: Han er den største – 92% af befolk-ningen. Zhuang (1,37%), manchu (0,87%), hui (0,76%) og miao (0,65%).

Sprog: Det officielle sprog er mandarin-kinesisk (putonghua).

Religion: Ingen officiel religion. De fem største tilladte religioner er buddhisme, konfucianisme, taoisme, islam og kristendom.

Page 4: Kina - Praktiske Oplysninger

4

Afrejse fra DanmarkBravo Tours flyver til Kina med SAS di-rekte fra København.Hvis der til rejsen bestilles tilslutning med fly fra indenrigslufthavn, sender Bravo Tours bekræftelse og rejseplan i løbet af cirka en uge.Den endelige billet og rejseplan sendes 10-14 dage før afrejsen. Mødetid i lufthavnen er to timer før afrej-se ved afrejse fra København, og en time før afrejse fra indenrigslufthavnen. Bagagen tjekkes ind hele vejen til Beij-ing, og hver enkelt rejsende får udleveret boardingpas og bagagekvittering. Behold bagagekvitteringen, da den er bevis på, at bagagen er indleveret, og den skal bruges som kvittering, hvis bagagen bliver væk el-ler bliver forsinket.

I afgangshallen er det dit eget ansvar at finde den gate, hvorfra flyet afgår. Num-meret på gaten står på skærmene i af-gangshallen. I Københavns Lufthavn skal man passere Schengen-paskontrollen (i selve afgangshallen) for at komme helt ud til gaten. Der er af og til lang kø, så vær i god tid! Vær ved gaten senest en halv time, inden flyet afgår.

Ankomst til KinaMed SAS ankommer man til den nye ter-minalbygning (Terminal 3), der blev byg-get til OL 2008.Umiddelbart efter at man er kommet ind i terminalen, skal man vise sit pas/visum og aflevere det ”arrival card” (ankomst kort), man fik udleveret i flyet. Er man i tvivl om, hvordan kortet udfyldes, kan man få hjælp af flyets danske personale. Herefter skal man køre i en mini-metro fra terminalen til bagage-afhentning. Efter indrejseformaliteterne modtages gruppen af Bravo Tours’ dansktalende rejseleder i ankomsthallen.

BagagePå Bravo Tours-billetten står der, hvilket flyselskab, der flyves med. Her er en over-sigt over selskabernes bagageregler.

Flyselskab Hånd- Bagage til bagage indtjekningLufthansa 7 kilo 20 kiloSAS 8 kilo 20 kiloAir France 12 kilo 20 kilo

Rejser man med et barn, der inden hjem-rejsen ikke er fyldt to år, og som ikke har

A-Å

Page 5: Kina - Praktiske Oplysninger

5

eget sæde, må der medbringes yderligere ti kilo bagage og en helt sammenklappelig klapvogn, der skal tjekkes ind som bagage.

På rundrejser anbefaler vi – hvis I rejser to sammen – at pakke en rundrejse-kuffert, der hver dag tages med fra bussen til rund-rejsehotellet, mens den anden kuffert bli-ver i bussen.

På indenrigsflyvninger i Kina må man medbringe 20 kg i den indtjekkede bagage og 5 kg håndbagage. I håndbagagen må man ikke have nogen form for væsker – heriblandt creme. På ingen flyvninger må man medbringe lightere, knive eller andre skarpe genstande.

BonuspointMedlemmer af bonusprogrammet Euro- bonus kan optjene bonuspoint med SAS – p.t. 25 % i forhold til almindelige rute-billetter. Det er den rejsendes eget ansvar at gøre krav på eventuelt manglende bo-nuspoint over for flyselskaberne, og Bravo Tours kan ikke drages til ansvar for even-tuelt manglende bonuspoint – heller ikke selv om bonusnummer er oplyst til Bravo Tours. Ligeledes tager Bravo Tours forbe-hold for eventuelle ændringer i reglerne for optjening af bonuspoint.

DrikkepengeI Danmark har drikkepenge i årevis været en integreret del af regningen på hoteller og restauranter. Sådan er det langtfra i de lande, vi rejser i, selv om det er en udbredt opfattelse. I de fleste lande udgør drikke-penge-delen hovedparten af lønnen for de ansatte i turistbranchen. Det er frivilligt, om man vil give drikke-penge, men det anbefales, hvis man har været tilfreds med servicen. På Bravo Tours’ rundrejser er der ofte angivet, hvor meget man skal regne med at give i drik-

kepenge. Hvis der er stemning for det, samler rejselederen ind og administrerer drikkepengene. Som gæst behøver man derefter ikke bekymre sig om, om der er givet for lidt, for meget eller om der i det hele taget skal gives drikkepenge et givent sted.

ElektricitetKina har ligesom Danmark 230 volt. Of-test er stikkene ikke som i Danmark. Det tilrådes derfor at medbringe et adaptersæt med varierede valgmuligheder. En adap-ter kan købes hos de fleste isenkræmmere eller i afrejselufthavnen. På nogle hoteller i Kina kan man låne en adapter i recep-tionen.

HjemrejseVed hjemrejsen fra Kina er Bravo Tours’ dansktalende rejseleder selvfølgelig be-hjælpelig med check-in i lufthavnen. Pårø-rende kan tjekke ankomsttidspunkt til Kø-benhavns Lufthavn på TV2- og DR-tekst tv og på www.cph.dk.

HotellerMange hoteller kræver en kopi af et kre-ditkort ved check-in. Denne kopi stilles som sikkerhed for eventuelle skader og ødelæggelser, minibar, roomservice osv. Medbringes der ikke kreditkort, skal der i stedet lægges et kontant beløb i depo-situm.

Krav til rejsedeltagerne Alle eventyrlystne, der ønsker at opleve en anderledes og fremmed kultur i en ver-densdel, hvor tingene ikke nødvendigvis er som i Danmark, kan deltage i Bravo Tours’ rejser. På rundrejserne kan alle i normal fysisk form deltage, men rejserne anbefales ikke til gangbesværede, da der undervejs er små vandreture, og sevær-

Page 6: Kina - Praktiske Oplysninger

6

dighederne er ofte store og kræver en del gang. Den Forbudte By og Den Kinesiske Mur er to typiske eksempler.

Pas- og visumreglerPas skal være gyldigt seks måneder ud over opholdet. Bravo Tours ordner visumhåndteringen til både Kina og Tibet.Vedlagte visumansøgning bedes udfyldt og sendt sammen med pas og pasbillede til:Bravo ToursDalgas Plads 167400 HerningVenligst mærk kuverten med billetnum-mer og afrejsedato.

Udenlandske statsborgere, herunder per-soner med dansk flygtningepas eller frem-medpas, opfordres til at søge oplysning ved Kinas ambassade.

PrisniveauPrisniveauet i Kina er generelt lavt sam-menlignet med Danmarks. Nedenstående er ca. priser på en god restaurant.

Lokal øl (50 cl) kr. 5-15.Importeret øl (50 cl) kr. 15-25.Husets vin kr. 100-150.Tre-retters menu uden drikkevarer kr. 100-150

PåklædningDa der er forholdsvis megen aktivitet på Bravo Tours’ Kinarejser, er det vigtigt, at tøjet er praktisk og behageligt. Shorts kan bruges overalt om sommeren, og man skal ikke som andre steder i Asien være spe-cielt opmærksom på beklædning i templer etc., og der er ingen særligt strikse krav til kvinders påklædning. I Bravo Tours’ prisliste findes en tabel over klimaforholdene i de kinesiske stor-

byer. Om aftenen kan det blive lidt køligt, enten pga. aircondition på hotellet, eller fordi vi opholder os udendørs. Husk der-for specielt i forårs- og efterårsmånederne en varm trøje og en let, vindtæt sommer-jakke. Om vinteren kan det blive meget koldt og ofte med klar, blå himmel, så her er det vintertøjet, der skal medbrin-ges. En paraply er god mod både regn og stærk sol. På Yangtze-floden gælder særlige regler for påklædning på båden. Bravo Tours an-befaler almindelig og bekvem påklædning om bord. Til kaptajnens cocktailparty og til kaptajnens afskedsmiddag anbefales det, at herrerne bærer jakke og slips og damerne kjole eller anden selskabelig på-klædning.

RejseforsikringSelv om Kina ikke er et farligt land at rejse i, kan der opstå sygdom eller en anden si-tuation, hvor man har brug for hjælp. På rundrejser med Bravo Tours er det et krav, at man er sikret gennem en rejseforsik-ring, idet det gule sygesikringsbevis ikke dækker rejser uden for EU.

Bravo Tours hjælper gerne med at tegne forsikring gennem Europæiske Rejsefor-sikring, som Bravo Tours har samarbejdet med gennem mange år.

Rejsende, der er fyldt 70 år eller fylder 70 år inden hjemrejsen, skal hos egen læge have udfyldt en helbredserklæring, der skal godkendes af Europæiske Rejseforsik-ring. Skema til helbredserklæring fås hos Bravo Tours.

TidsforskelTidsforskellen mellem Danmark og Kina:Sommer + 6 timerVinter + 7 timer

Page 7: Kina - Praktiske Oplysninger

7

TogPå nogle Kina-rundrejser tager vi med toget i starten af rundrejsen. I de fleste tilfælde sover vi i fire-sengs kupeer. Som regel får vi pladser i forlængelse af hin-anden, og man sover sammen med andre rejsedeltagere. Andre gange er pladserne spredt, og man bor i kupé med lokale rej-sende. Togene har gode faciliteter. Dyne og ho-vedpude til hver. Kogende vand til at lave kaffe/te af. De fleste togvogne har vestligt toilet, men i sjældne tilfælde kun asiatisk (stå-toilet). Der er plads til bagagen i kupe-en. Enten under sædet eller over gangen.Man kan ikke oplade elektriske apparater i toget.

VaccinationerInden rejsen bør man sikre sig, at man har de anbefalede eller krævede vaccina-tioner. Kontakt egen læge eller Statens Seruminstitut på telefon 32 68 32 68 eller www.ssi.dk

Valuta og kreditkortMøntfoden i Kina hedder renminbi (RMB). International betegnelse Chinese yuan (CNY). 100 RMB svarer til ca. 78 kr. (juni 2009).

Vi anbefaler at medbringe US-dollars eller euro suppleret med kreditkort. I bankerne og på enkelte store hoteller kan der veksles danske kroner til CNY. De mest kendte kreditkort som Master-Card, Visa, Diners og American Express kan bruges som betalingsmiddel på de fle-ste hoteller og i nogle store restauranter og butikker. Der findes mange hæveautoma-ter i de større byer.

Vejr og klimaKina har fire årstider – som i Danmark. På grund af fastlandsklimaet er der kolde-re vintre og varmere somre sammenlignet med Danmark. Sommeren varer cirka fra maj til august og er derfor varm med tem-peraturer op til 40 grader. Vintrene i det nordlige Kina omkring Beijing har tempe-raturer under nulpunktet med januar som den koldeste måned med et gennemsnit på minus 5 grader. Vintrene er meget tøre og med relativt megen sol, så er man godt klædt på, er det en flot og behagelig årstid. Samtidigt er det bekvemt, at der ikke er så mange turister om vinteren, så ventetider ved fx seværdigheder er kortere. Foråret og efteråret betragtes som de mest beha-gelige årstider med temperaturer som på en god dansk sommerdag.

Page 8: Kina - Praktiske Oplysninger

8

www.bravotours.dk

Hovedkontor: Dalgas Plads 16 · 7400 HerningKøbenhavn: Farvergade 4 · 1463 København K (Tæt på Rådhuspladsen)

Tlf. 70 10 10 77