20
Kirke og sogn Saxild og Nølev sogne December, januar og februar 2015

Kirkeblad 2015 november

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Saxild og Nølev sogne

Citation preview

Kirke og sognSaxild og Nølev sogne

December, januar og februar 2015

2 Saxild og Nølev sogne

Kirke og Sogn er et sogneblad for Saxild og Nølev sogne. Det omdeles 4 gange årligt. Bladet, der udgives af menighedsrådet, er åbent for indlæg.Oplaget er på 800 ekspl. og svanemærket. Redaktion: Kirsten Lundager. Grafisk produktion: kon-tekst & BRUHN Grafisk ApS

Saxild kirkeSognepræst: Kirsten LundagerSaxild præstegårdStrandvejen 3, Saxild, 8300 OdderTlf.: 8655 8124e-mail: [email protected]

Graver: Per MadsenVestergårdsvej 5, Boulstrup8300 OdderTlf.: 2143 7319e-mail: [email protected]

Gravermedhjælper:Dorthe Hantene-mail: [email protected]

Organist: Jens Frederik Schjødt, Tlf.: 4020 5675e-mail: [email protected]

Menighedsrådsformand:Svend DonbyTlf.: 7587 2850 / 5352 2850e-mail: [email protected]

Foreninger, skoler og arkiverSaxild SkoleRudevej 100, Saxild8300 OdderTlf.: 8780 3850 Borgerforeningen:Kontaktperson: Peter FlejsborgØsterlunden 14, Saxild, 8300 OdderTlf.: 8655 8801 Idrætsforeningen:Formand: Anders Kristian Krogager Andersen, Kamskildevej 3, Saxild, Tlf.: 2023 5094e-mail: [email protected] Lokalhistorisk arkiv:Lisbeth BondePostadresse:Ahornvej 7, Saxild, 8300 OdderTlf.: 4248 8095 Saxild Borger- og KulturhusFormand for styregruppen: Per Faaborg, Tlf.: 2053 3811e-mail: [email protected]: Saksild SkoleForslag til aktivitetKontakt:Saxild Borgerforening eller Saxild Lokalråd Saksild-Nølev LokalrådFormand: Per FaaborgTlf.: 2053 3811e-mail: [email protected]

Nølev kirkeOrganist og præst som ved Saxild kirke

Graver: Per MadsenVestergårdsvej 5, Boulstrup8300 OdderTlf.: 2143 7319e-mail: [email protected]

Gravermedhjælper:Dorthe Hantene-mail: [email protected]

Husmoder i konfirmandstuen:Verena Mertens e-mail: [email protected]

541-856Svanemærket tryksag

IndholdsfortegnelseAdvent og jul ...................................................... 3Saxild-Nølev Lokalhistorisk Arkiv ...................... 6Del med verdens fattigste kvinder ...................... 13Nyt fra organisten .............................................. 14 ”En stjerne skinner i nat” ................................... 15

Onsdagsklubben................................................. 16Kirkelige handlinger ........................................... 16 Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten ........................................... 18Gudstjenesteliste ................................................ 20

Saxild og Nølev sogne 3

Snart er det jul. Endnu et år er gået. Eller gået, sådan føles det nu ikke, eller hvad? Set herfra er det fløjet.

De børn, der sidste jul sad på kirkebænken med sut i munden, de sidder der nu med mascara, gelé i håret og kondisko så store som Rundetårn.

Man har lige afleveret dem i børnehaven, og så bliver man ringet op om natten, at nu vil de gerne hentes fra en fest.

Og vi kan flæbe og græde snot over, at det går så hurtigt, at det er sådan, det er. Og til dem, der er yngre end mig, og dem bliver der flere og flere af, kan jeg bare sige: det bli’r kun værre.

Men vi kunne jo vende bøtten om og se anderledes på sagen. Eller se anderledes på tiden. Ikke kun, som noget, der går og flyver. Men som noget, der kommer. Tiden er noget, der kommer. Hvor svært kan det være? Vi ved det jo godt. Om ikke andet, så ved vi det i hvert fald i adventstiden. Da forstår vi, at tiden kom-mer. Vi ser fremad og glæder os. Til jul; til tiden, der kommer. Og hvis vi voksne ikke selv kan finde ud af det, så må børnene jo lære os det.Så vi ikke hele tiden mister pusten og bliver væk for os selv.

Juleaften fejrer vi gudstjeneste – en familie-gudstjeneste. Vi kommer som en familie. Som mennesker, der hører sammen. I alle aldre og flere generationer. Nogle timer senere samles vi omkring jule-bordet, og så – når anden er spist, og mand-len er fundet – så ta’r vi hinanden i hånden og går rundt om juletræet i midten og synger.Underlig skik i øvrigt, men sådan bruger vi det nu her!Og det ene udelukker ikke det andet. Tvært-imod! Festen begynder i kirken, hvor vi ligesom hyrderne, er samlet om den lille familie i stalden.Med barnet i midten.

I 32 år har jeg prædiket i Saksild og Nølev kirker juleaften. I alle de år har jeg ikke sagt noget om Josef. Han er ikke blevet italesat, som det jo hedder på moderne dansk.Der er faktisk en skam. For det fortjener han. Han gør en god figur, og det er ham, der får den hellige familie til at ligne en helt almindelig familie.Her hos os er der også mange kvinder, der lever samen med mænd, der ikke er biolo-gisk far til deres børn. Der findes danskere, der råber om, at det er for dårligt og skræmmende, at indvandrere og flygtninge har så mange børn. (Det hol-der så ikke i virkeligheden, men det er en anden historie). Indvandrerne og flygtnin-gene kunne så på deres side undre sig over, at etnisk danske børn har så mange forældre.

Advent og julaf Kirsten Lundager

4 Saxild og Nølev sogne

Som lille Michael siger i én film: Så har jeg altså 3 farerer: Peter (som er moderens nye kæreste), ham oppe i Aalborg (som er den biologiske) og ham oppe i Himlen. Man kan nemlig godt ta’ det på sig – at være dét, som en Far er. Og det er slet ikke så let, og måske får de slet ikke lov, for mødre kan nu godt fylde en hel del. Men så kan man jo altid være praktisk. Ligesom Josef. Han ta’r i hvert fald slæbet. Han skaffer et æsel og får den højgravide Maria bugseret op på det. Han går tålmodigt ved siden af hele den lange vej til Bethlehem. Han kunne sådan set bare have skilt sig af med hende. Det havde han ret til. Der var ingen mand, der skulle være tvunget til at holde fast i en kæreste, der skulle ha’ et barn med en anden. Hvilken mand, ville have troet på Marias for-klaring: at hun skulle ha’ et barn med Gud? Men Josef gjorde, og det tjener ham til ære. Der var godt nok en engel, der kom Maria til undsætning. Englen viste sig for Josef i en drøm, og englen sagde til ham: ”Den er god nok; Maria lyver ikke, hold nu bare fast i hende og gift dig med hende”.Men jeg spørger igen: Ville det have hjulpet? Det hjalp for Josef - og igen: det tjener ham til ære!Og så kom de til Bethlehem, og der var ingen ledige sengepladser. Men hvad med familien? Josef var jo fra Beth-lehem; det var derfor de skulle derhen i anled-ning af folketællingen. Kunne de ikke over-natte hos dem?

Hvad ved vi, men det kunne jo tænkes, at de ikke ville have en højgravid kvinde, der ikke var gift, under deres tag?Sådan kan vi få så mange underlige idéer og fornemmelse for bedreværd. Måske var de slet ikke så godtroende som Josef?Så det endte, som bekendt, med stalden.

Og hvad med Josef? Hvad har han gang i? Er det ham, der koger vandet?Det er der flere af de gamle malere, der også har funderet over:På et kalkmaleri ser man Josef stå og lave suppe over et bål – til Maria, selvfølgelig – ovenpå strabadserne. Og til barselsgæster-ne, der er på vej – hyrder og engle og vise mænd med gaver. På andre kalkmalerier er Josef vist uden buk-ser på, fordi en gammel legende fortæller, at Josef tog bukserne af for at varme barnet.Sådan gør en praktisk mand, og sådan gør en kærlig far.Han er en god mand, Josef. Han er en rigtig god bonusfar.

Men hvorfor dog al den snak om Josef? Ja, det er jo ham, vi ligner, forhåbentlig og vice versa. Det er ham, vi kan spejle os i. De andre er selvskrevne; de har så meget:Hyrderne har et helt kor af syngende og højlydte engle, de hellige tre konger har en lysende og stor stjerne, og Maria har både ærkeenglen Gabriel og Gud selv i skikkelse af Helligånden. Så for alle dem ligger det lige til højrebenet.

Saxild og Nølev sogne 5

Der er ikke så meget at være i tvivl om. Sådan er det ikke for Josef. Der er meget at være i tvivl om. Han har bare Marias ord og en drøm.Men han vover alligevel. Han vover at tro. Han vover at følge med og ind i en fremtid, han ikke kender. Han tager barnet til sig.For der er jo netop også barnet – ikke at for-glemme. Et ganske almindeligt barn af kød og blod. Men ikke et hvilket som helst barn. Han hører til blandt Guds bedste børn. Og nogen vil måske indvende, at selvfølgelig gør han det, for Gud har jo ikke andre.Men den holder ikke – Gud har millioner af andre børn. Alle os, f.eks.

Og hvordan er det lige, vi selv synes, det går? Hører vi til blandt Guds bedste børn?Ja, det kan der jo være delte meninger om, ikke?Gud er ikke i tvivl. Uanset, om vi selv sy-nes, at vi er en stor gave til menneskeheden, uanset om vi synes vi kunne være bedre og dygtigere og høfligere og mere gavmilde og flittigere og kønnere og tyndere og mere kærlige, så er Gud ikke i tvivl.Han synes, vi gør det.Det er noget af en tillidserklæring. At nogen elsker os, ligesom vi er. Som en kærlig bo-nusfar, der vil være med i vores liv. Og hvad gør man med tillid? Ja, man prøver selvfølgelig at leve op til den. Ligesom Josef. Så vi springer ud i det, tager livet på os- hele pakken – medgang og modgang – fryd og for-trædeligheder – udfordringer og velsign elser. Og tager vare på hinanden. I tiden, der kommer. Glædelig jul

6 Saxild og Nølev sogne

af Lisbeth Bonde, arkivleder

”De gjorde en forskel” (fortsat tema)”Godaften - og glædelig jul,” sagde Pus og tog den hvide pind ud af munden, ”I kender mig ikke, men jeg er Troldepus ude fra skoven, og nu vil jeg spørge jer, om I ikke også synes …..”og så får vi fortællingen om, hvordan Trol-depus fra Troldhøj går på opdagelse for at fi nde ud af, hvad julen er for en ting – og vi får historien om hvordan, Troldepus med sine fi ffi ge tryllerier sikrer en god jul ikke kun for menneskene men også for dyrene, undervejs får vi mange og kloge betragtnin-ger fra den lille fyr.

De fl este børn og voksne kender den drilske Troldepus fra Troldhøj, der med sin hvide pind i munden gør sig usynlig og med sin sorte pind kan ønske sig hvorhen, han vil.Nu er Troldhøj ikke et hvilket som helst sted. I dag ligger Troldhøj på Saksild skole, men i gamle dage, lå den godt gemt ude i Troldsko-ven bag de høje graner…. og det er ganske vist… for derude lå forfatteren Dines Skafte Jespersen barndomsland, det barndomsland som vi alle kender, med somre fyldt med solskin, fuglesang og blomster langs mark og vej, og vintre fyld med sne i mængder, der begejstrer ethvert barnehjerte.Troldepus bevæger sig langt ud over Dines Skafte Jespersens barndomsegn, men han ven-der altid tilbage til sin base – til hulen med mor og far, til de kendte steder og mennesker, til den tryghed mange af os føler ved vores hjemstavn. Saxild og Nølev Sogne har gennem tiden

været inspirationskilde til megen historie-skrivning, og blandt forfattere der er født eller opvokset herude kan, udover Dines Skafte Jespersen, nævnes Erik Christensen Lund (alias Svend Th usbæk), Emanuel Sejr og David Hejgaard.Alle har de på hver sin måde delagtiggjort os i sognenes små og store begivenheder, fortalt om traditioner, fælles værdier, fælles vilkår, udvikling og afvikling – og ikke mindst har de bidraget til at tegne nogle fantastiske bil-leder af de mennesker, der levede og boede her for mere end 100 år siden. Vi får kød på historierne. Navne og årstal bliver beriget med sjove, grove og kærlige portrætter.Med udgangspunkt i Dines Skafte Jesper-sens ”Født på en søndag” vil vi tage et tilbage-blik – ind imellem krydret med betragtnin-ger fra barndomsvennen David Hejgaards ”Derfra min verden går,” fordi idyl ikke kan stå alene, og fordi hans betragtninger om de sociale forskelle gør det historiske puslespil rigtig spændende.Når de to forfattere gør en forskel, så er det netop fordi, de har evnen til at bruge den sorte pind – evnen til at fi nde tilbage i tid og videregive deres oplevelser på en god, tanke-vækkende og vedkommende måde, som vi i dag kan nyde godt af.

Født på en søndag Dines Skafte Jespersen og det gode barnelivSøndagsbørn er der held ved, sagde hans bedstemor…. og det lunede så rart. Dines Skafte Jespersen blev vitterligt født på

Saxild og Nølev sogne 7

en søndag – helt præcist den 29. januar 1905 som søn af Elsenius Jespersen og hustru Han-sine Mathilde Skafte, og som sin far fik han i vuggegave et gudbenådet forfattertalent.Far Elsenius var en flittig skribent til Odder Avis, han udgav forskellige lærebøger, og ikke mindst skrev han den lokalhistoriske bog ”Fra Norsminde fjord til Uldrup bakker,” som den dag i dag er interessant læsning.Han var en eftertragtet foredragsholder, han var degn og kirkesanger og ikke mindst var han førstelærer ved den helt nye centralskole i Saxild, som blev indviet i 1901.På skolen boede ud over familien Jespersen også andenlærer Lars Andersen og fru Dor-thea samt lærerinde frk. Jensine Andersen. De sidstnævnte to damer havde efter sigen-de et noget anstrengt forhold til hinanden hvilket sjældent gik stille for sig, hvorfor fru Mathilde Skafte ofte måtte mægle mellem de stridende parter.I huset boede også Dines Skafte Jespersens mormor – kaldet bedste. En elskelig men bestemt dame som iflg. barnebarnet al-

tid bar en snehvid blondekappe i håret, og hvis skørter næsten nåede til jorden. Herfra strakte verden sig en km. eller halvanden i alle retninger de første mange år af Dines’ liv, trygt og rart, præcist som et godt barne-liv skal være. Hvor Rude var en by af gårde, var Saxild en by af huse med købmand, bager, bødker, smed, slagter og maler, ja sågar en kirke, en mølle, et andelsmejeri og et forsamlingshus var der. Verden syntes uendelig.

I dag føler vi ikke vejen fra Saksild Skole til byen som noget særligt, men Dines Skafte Jespersen skriver:”Bedste ville gerne i kirke, og det var en lang vej for benene at klare, så vi blev på skift ud-kommanderet til at bære en lille klapstol, som bedste kunne hvile på ind imellem. Tit fulgtes vi ad og fik en god snak på vejen om blomster-ne og afgrøderne på markerne, men efterhån-den havde vi faste rastepladser, så man af og til kunne løbe i forvejen med stolen ned til den gamle mergelgrav med de to tykke mosgroede

8 Saxild og Nølev sogne

kævler, der af uforklarlige grunde drev rundt der eller lå strandet mellem rør og siv.Næste stop var Vorbæk, der løb under vejen. Der kunne man smide et par pinde eller et blad i vandet ved vestsiden, og så nå over og se dem komme tumlende frem fra det dunkle under stenhvælvingerne. Ak, i dag er Vorbæk væk – i hvert fald som bæk. Den løber i cementrør og er blevet planeret, så der kan vokse korn og roer hen over den, men dengang kunne man fiske både hundestejler og salamandre og glasål og selvfølgelig så mange haletudser, som man gad.””I Saxild boede der mange ejendommelige men-nesker” skriver Dines Skafte Jespersen videre, og den påstand giver David Hejgaard ham tilsyneladende ret i. Begge beskriver de le-vende flere af områdets personligheder, som hver på sin vis er med til at gøre en forskel. Printet i hukommelsen er især byens smed, Morten Smed Mortensen.

Smede Morten”Morten Smed beundrede jeg meget,” skriver Dines Skafte Jespersen. ”Når han stod inde i den skumle smedje ved sin flammende esse, kom jeg til at tænke på Hefaistos, smedens Gud, som bedste havde fortalt om. Flere gange fik jeg lov til at trække blæsebælgen, og det var lykken. Morten var en stor bred mand. Han havde ikke ret meget hår på hovedet, men armmusk-lerne lå som tove.”Det var armmusker, der ikke kun duperede byens drenge, men som også kunne få en voksen mand til skyndsomt at trække sig.Dines Skafte Jespersen fortæller om hvordan

en skrædder en dag flytter til byen – han var ung, rap i munden og gik ikke af vejen for et godt slagsmål. I hans lille lommebog blev no-teret, hvem han gerne ville have fat i kraven af.Det kommer smeden for øre, at også hans navn står i skrædderens bog, hvilket fører til at smeden en dag passer skrædderen op og spørger ind til bogen.Skrædderen kvier sig en kende, men ender med at finde bogen frem – bladrer i den – kigger på Morten, haler en blyant op af brystlommen og udbryder:”Jow, Morten….. det er knageme rigtig nok. Du står her lige så præcis…. men… så stre-ger vi dig,” og som sagt så gjort blev Morten Smed streget – med dobbelt streg endda. Og den lille sag var nu ude af verden.Livet omkring smedjen på Den Gamle Bygade var for byens små purke ikke kun spændende – det var også lidt farligt, fordi mange af områdets lidt skæve eksistenser holdt til deroppe.David Hejgaard skriver:”Jeg blev meget tidligt sat til at trække til smeden med hestene, når de skulle skoes. Jeg kunne ikke lide det arbejde, for hestene var tit urolige, og jeg var lidt bange for dem. Mor kunne heller ikke rig-tig lide det job, for smedeskuret var samlingssted for alle byens drukkenbolte, der stod eller sad der hele dagen og drak bajere og brændevin og ordne-de ”verdenssituationen” eller fortalte mindre pæne historier. Smede-Morten kunne godt tage en bajer sammen med dem, men han passede sit arbejde.”Om Saxild by har haft flere eller færre ”druk-måse” end andre små samfund, det er svært

Saxild og Nølev sogne 9

at vurdere, men indtil 1917, hvor en bræn-devinsafgift tidoblede prisen på de ædle drå-ber, var dagligt indtag ganske normalt især hos arbejderklassen. Det bedre borgerskab – for klasseskel det var der – var om ikke afholdsfolk, så dog måde-holdende. Her var det kaffeselskaberne der trak, og man omgikkes ikke hvem som helst, som en af forfatterne udtrykker det.I det Hejgaardske hjem på gården Østerlund forsøgte ”far Hejgaard” at hæve kaffegilderne ved at lægge op til debatter om dette eller hint. En læst bog, en læst avisartikel eller for-skellige samfunds-problematikker, men det kedede gæsterne gudsjammerligt, som David Hejgaard udtrykker det, og det blev aldrig til mere end forkølede forsøg.I stedet etablerede man en foredragsforening, ligesom man privat mødtes med interessefæller.At Elsenius Jespersen og Jens Laurits Laur-sen Hejgaard opbyggede et godt og varmt venskab fornemmes tydeligt især i ”Derfra min verden går”.Også pastoren debatterede man ivrigt med, om end grundlæggende synspunkter var forskellige.Nu er kristendommen jo et privat anlig-gende, men der er ingen tvivl om, at der i sognet var nogle yderliggående fløje som hver på sin vis gjorde tilværelsen besværlig for pastoren. For Jespersen og Hejgaard sy-nes respekten for andres holdninger at være et gennemgående træk, men sådan var det ikke for alle, og Pastor Laurs Jensen Skytte havde næppe nogen nem tilværelse i de 10 år, han var i sognet.

Dines Skafte Jespersen nævner i sit forfat-terskab nogle episoder hvor ”Peter Tække-mands” hustru Gine, viste sin store modvilje mod pastoren. Gine havde en skarp tunge, som hun brugte ganske uden hæmninger.I tækkemandens hjem ejede man en gram-mofon med håndoptræk og en stor tragt, hvilket dengang var et særsyn på landet. Den tog Gine i brug i sin kamp mod pastoren.….. ”Hver søndag, når præsten i sin ponyvogn kørte fra Saxild til Nølev Kirke for at holde gudstjeneste, så havde Niels (Gines søn) et fast job som udkig. Han skulle i god tid rapportere, når præsten var på vej. Så blev grammofonen anbragt på et bord lige i vejkanten, eller hvis det regnede, i et åbent vindue, og stillet på fuld styrke, mens den aflirede de mest frivole melo-dier, pladesamlingen ejede. Det må have ærg-ret præsten gevaldigt, men ikke nok til, at han i stedet lagde vejen om Rørth til Nølev. Det manglede bare at skulle lade sig jage med.” Små og store skærmydsler kommer frem i ly-set, og flere af byens handlende og håndvær-kere: slagter Niels Bisgaard, den store bager Thomsen og hans ikke mindre kone, bødke-ren, træskomanden og skomageren og den sto-re, gemytlige og glade købmand Poulsen med det sorte fuldskæg, alle tages de under kærlig behandling.

Vi følger drengenes små og finurlige påfund, vi hører om den første kærlighed, og vi in-volveres i livets små og store tragedier set med såvel barnets som den voksnes øjne.

10 Saxild og Nølev sogne

Tilværelsen ændrer sig”Kirkeklokkerne ringede og blev ved med at ringe. Vi stod ude på den store legeplads mellem skolen og H.P’s have. Alle de voksne så ud til at være kede af det, og talte så sært sagte sammen,” skriver Dines Skafte Jespersen.1. verdenskrig er brudt ud. Unge karle indkal-des til tjeneste. Bekymringen er til at føle på. I kølvandet af det, bliver Elsenius Jespersen syg med flere og lange hospitalsophold til følge.I 1916 dør han, og verden forandres markant for Dines Skafte Jespersen og hans familie.De bryder op fra Saxild og flytter til Odder, hvor han mildt sagt ikke er særlig imponeret af hverken skole eller by. Han savner livet herude; barndommens tryghed er borte.Elsenius Jespersens død kommer også til at sætte varige spor hos David Hejgaard, som sammen med en anden af skolens mønster-elever, Jenny Kruse, bliver udpeget til at re-præsentere eleverne ved en mindehøjtidelig nogle dage før begravelsen.Jenny Kruse overrækker fru Skafte Jespersen en sølvkrans, der skal pryde kisten medens David Hejgaard på elevernes vegne holder en tale. At to børn på blot 13 år magter opgaven at stå ved en elsket lærers kiste, indgyder re-spekt og stor forståelse for de dybe spor, det satte i barnesindet.”Livet forstås baglæns, men skal leves forlæns” er et af Søren Kierkegaards mest udbredte ci-tater, og der er ingen tvivl om, at den bagage som David Hejgaard og Dines Skafte Jesper-sen fik med ud i livet fra vores lille område, har haft umådelig betydning.

David Hejgaard, eller Carl David Laur-sen Hejgaard som han blev døbt tilbage i 1903, kom med sit engagement og sociale væsen til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Han uddannede sig til gartner og flyttede til København, hvor han siden meldte sig ind i Danmarks Kommunisti-ske Parti. David Hejgaard blev medlem af Centralkomiteen (landsledelsen), og han var under Anden Verdenskrig blandt pionererne i den danske modstandsbevægelse og stod blandt andet for opbygningen af et omfat-tende modstandsnetværk. Han var redaktør på det illegale blad ”Ekko,” men blev ”stuk-ket,” arresteret og af tyskerne sendt til Neu-engamme Koncentrationslejr i 1944. Efter krigen fik han arbejde som journalist ved det kommunistiske dagblad ”Land og Folk”, hvor han var en fremtrædende medarbejder indtil 1969. David Hejgaard udgav flere værker, som ud over at tegne et billede af hans liv er særdeles historisk interessante.

Dines Skafte Jespersen uddannede sig til læ-rer, og blev i 1955 skoleinspektør på Nørre Allé Skole i København. Sammen med fru Gudrun fik han fem børn, som alle nød gavn af hans utrættelige fortællerlyst.Dines Skafte Jespersen var familiemenneske, men med sit lyse og humørfyldte væsen, sin store fantasi og gavmilde delen ud af livets små og store begivenheder, blandt andet gen-nem Troldepus, kom han til at gøre en for-skel for rigtig mange børn og barnlige sjæle.

Saxild og Nølev sogne 11

Dines Skafte Jespersen havde ved sin død i 1988 udgivet mere end 80 bøger – heraf 41 om Troldepus.Her i sognet kan vi især glædes over hans lo-kalhistoriske beretning ”Født på en søndag,” der leverer mange nye og spændende brikker til Saxilds historie, og vi kan fundere over, om der vitterligt er en sandhed i den gamle folketro, der siger, at søndagsbørn er noget helt særligt.

To barndomskammerater som blev født i 1903 og 1905, og som døde i henholdsvis 1986 og 1988 – to vidt forskellige skæbner, som begge gjorde en forskel gennem deres liv og virke.To gravsteder, ikke på Saxild Kirkegaard, men steder der på anden vis satte dybe spor i deres tilværelse, og som de derfor fik en helt speciel tilknytning til. David Hejgaards sidste hvilested blev fami-liegravstedet på Helgenæs Kirkegaard, Dines Skafte Jespersens på Hirsholmene, hvor han og familien gennem et langt liv nød deres ferier og fritid.

Nyt fra arkivetVintertid er hyggetid også på Arkivet. Det er den tid, hvor mange mennesker har tid til fordybelse, og hvor rigtig mange prøver at fordybe sig i slægternes historie. Det betyder ekstra travlhed hos os, ikke kun fordi vi prø-ver at grave gamle historier frem, men så san-delig også fordi vi modtager rigtig meget ma-teriale både at slægts- og lokalhistorisk art.

Lige nu kæmper vi med at registrere lige så hurtigt, som vi modtager, hvilket må siges at være et luksusproblem. Så stor tak til alle jer, der husker på, at dagen i dag er historie i morgen.Vi modtager ind imellem gamle aviser med lokalt stof, men vi må også indrømme, at det kniber os at få klippet ud og klistret op og sorteret i emner, så er der nogen, der kunne have lyst til sådan en opgave i ny og næ, må I endelige sige til – det kan sagtens gøres hjemme hos jer selv, da det jo ikke som så-dan er et arkivalie, men alligevel bevarings-værdig historiefortælling.Den 14. november afholdt vi Arkivernes dag under temaet ”De gjorde en forskel.”Det er et kæmpe arbejde at finde historier og billeder, at researche, at klippe og klistre, så ud-stillingen bliver relevant for flest muligt.Men vi nyder arbejdet, og vi håber, at I der fandt vej til Kulturhuset også fik noget med jer hjem.

EfterlysningVi har på arkivet fået en forespørgsel fra Perth i Australien, som jeg desværre kun har kunnet svare delvist på. Det drejer sig om familien Jakob Nielsen Ja-kobsen og fru Mette Katrine.Parret fik 5 børn Niels 1923, tvillingerne Karen og Anna i 1924, Ellen i 1926 og Knud i 1932.Jeg har fundet konfirmationsbilleder af bør-nene, og disse er scannet og sendt til Perth, men er der nogen, der har erindringer om familien, er der kendte efterkommere og

12 Saxild og Nølev sogne

sidst men ikke mindst, hvor boede de? I fol-ketællingen 1930 er adressen Saxild Mark, kan nogen præcisere det lidt nærmere?Både vi og familien i Perth modtager alle op-lysninger med tak.Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Tag den sorte pind i munden – giv jer tid til at mindes fordums dage, del jeres historie med jeres efterkommere og også rigtig gerne med arkivet for husk på, at vi alle hver på vores vis gør en forskel.

Saxild og Nølev sogne 13

Søndag d. 13. marts 2016 vil vi i Saxild og Nølev sogne gerne sende så mange frivillige indsamlere ud, at alle i sognene får mulighed for at give verdens fattigste kvinder en håndsrækning.

Dele-filosofien har vundet frem de seneste år. Ideen i deleøkonomien er at udnytte vores egne - og hinandens ressourcer på en gensidigt fordelagtig måde. Tankegangen at ’dele med den fattige’ er meget ældre og står som en helt central grundpille i både kristendommen og vores kultur. Vi fin-der den i de bibelske historier og i den gamle høstsang: ’Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.’Derfor er overskriften for årets sogneindsam-ling: ”Del med verdens fattigste kvinder”.”Hvis vi vil se virkelig udvikling her i verden, skal vi investere i kvinderne”, siger Desmond Tutu, tidligere ærkebiskop i Sydafrika.

Både Verdensbanken og FN giver ham ret: • Hvis kvinder får egen indtægt, stiger hele

familiens uddannelses- og sundhedsniveau• Hvis kvinder får ret til at eje jord og op-

tage lån på lige fod med mænd, vil land-bruget i udviklingslande kunne producere 20-30 procent mere.

• Hvis kvinder får en uddannelse, har deres børn dobbelt så gode chancer for at overleve

• Hvis flere børn overlever, vælger mange kvinder og familier at få færre børn.

Vi er med i Sogneindsamlingen, fordi det altid er en god og hyggelig dag, hvor vi, på tværs af generationer deler vores søndag med mennesker, der virkelig har brug for hjælp. Vi hygger os både med turen med indsam-lingsbøssen, med rundstykkerne inden og kagen efter indsamlingen. Vi vil gerne være med til at give verdens fat-tigste kvinder et løft, både for deres egen, deres familiers og deres lokalsamfunds skyld. På forhånd hjertelig tak til både indsamlere og bidragydere.

Frivillige indsamlere kan melde sig til ind-samlingsleder Karin Maigaard Christensen 61868479/ [email protected] eller til Kirsten Lundager 86558124/[email protected]

Del med verdens fattigste kvinder

14 Saxild og Nølev sogne

Sang samler, skaber smil og godt humør. Sådan er det også hos os i Saxild sognehus, hvor vi synger sammen hver torsdag aften fra kl. 19.30.

Sæson forår 2016 starter 14. Januar, hvor vi glæder os til at tage imod nye sangglade sogne”børn” i vores voksenkor. Er du i tvivl om, det nu også er det rigtige for dig, så prøv alligevel at være med et par gange.

Vores repertoire er bredtfavnende – klassisk, rytmisk og folkeligt synger vi. Vi prioriterer korprøverne højt. Dine tors-dag aftener skal være fri til sang med os. Syn-ger du rent, og kan du orientere dig rimeligt i en sangnode, er det godt.

Vi holder korkoncert minimum to gange om året – en forårskoncert i forsommeren og julekoncert i december. Herudover med-virker koret ved særlige gudstjenester så som høstgudstjenesten, Alle Helgens søndag, Hellig Trekonger, Kyndelmisse og så vidt muligt i påsken, typisk Palmesøndag.

Kirkekoret er et stående tilbud til syngende i sognet, inviteret og finansieret af menig-hedsrådet. Du betaler ingen kontingent. For at deltage ”betaler” du med at slutte op om korsangen i kirkerne.

På genhør i vores kor

Jens Frederik SchjødtKorleder/organistKontakt. 40205675

KOM til KORaf Jens Frederik Schjødt, organist og korleder

Saxild og Nølev sogne 15

Er du også én af dem, der først kommer i ju-lestemning, når du har været til årets julekon-cert? I år skal du ikke rejse langt!

Velkommen til julekoncert d. 21. december kl.19:30 i Saxild Kirke!

Kom og oplev den smukke englesang og fan-tastiske juleklang, når Saxild og Nølev kirkers kirkesanger, Camilla Button, i sammenspil med et talentfuldt og professionelt hold mes-singblæsere indtager Saxild Kirke og lader ju-lens glade toner fylde kirkerummet.

På programmet er bl.a. “March” fra Nødde-knækkeren af Tjajkovskij, “Rejoice greatly, O daughter of Zion” fra Händels Messias og ar-rangementer af kendte julesalmer som “Mit hjerte altid vanker” af Carl Nielsen.

Medvirkende:Camilla Button, sopranTristan Button, trompetHenrik Lützen, trompetMads Naomi Thune Nielsen, basunUlrik Kofoed Hansen, hornMikkel Højlund Zacho, tuba

Varighed: ca. 60 min.Entré 75 kr. dørene åbnes kl.18.45.

”En stjerne skinner i nat”- julekoncert med sopransolist og messingkvintet

16 Saxild og Nølev sogne

Forårsprogram for Onsdagsklubben 2016Kontaktperson: Edith Thomsen tlf. 8655 1227

Kirkelige handlinger25. august til 1. december

Vi starter onsdag d. 6. januar kl. 13.30 i konfirmandstuen ved Saxild Sognegård.D. 20. januar viser Inge og Hans Chr. Ras-mussen film fra en af deres rejser. D. 24. februar har vi ” Syng sammen” med vores præst Kirsten Lundager, og organist Jens Frederik Schjødt.D. 9. marts har vi bankospil – husk gevinster.D. 13. april kommer Dorthe og viser og sæl-ger tøj fra ” Damernes Butik”.

Vores afslutning i maj er ikke tilrettelagt endnu, mere herom i næste kirkeblad. Vi mødes hver onsdag kl. 13.30 til ca. 16.30, hvis ikke andet fremgår af programmet.

Bogudlån fra Odder bibliotek.

Vel mødt hilsen bestyrelsen

Døbte i Saxild Kirke:Thor Reinert Elgaard, OdderJohan Bruun Andersen, SaxildCasper Birch Engelsen, HasselagerLucas Noah Fynbo Kjergaard, RørthMelanie Thierry, VejleSigne Marie Særkjær, Kysing

Viede/kirkeligt velsignede i Saxild Kirke:Pia Reinert og Bjørn Elgaard, Odder

Døde fra Saxild sogn og/eller begravet på Saxild kirkegård:Else Westergaard, OdderAstrid Hudecek, UldumAne Marie Enevoldsen, Saksild

Døbte i Nølev kirke Merle Marie Jørgensen, OdderSofie Thørring Førster, Torrild

Døde fra Nølev sogn og/eller begravet på Nølev kirkegårdInger Hansen, Odder

Saxild og Nølev sogne 17

18 Saxild og Nølev sogne

Engle dale ned i skjul – Juleudsmykn-ing i Saxild kirkeSaxild børnehus har igen tilbudt at ville ju-leudsmykke kirken. De har gjort det før, og hver gang har det været til stor glæde for kir-kegængere i alle aldre. Alt vil blive lavet af genbrugsmaterialer, og det vil være på plads 1.s. i advent. Kirkerummet bliver sig selv igen efter Hellig tre konger. Hjertelig tak til børn og voksne.

6. december, kl. 20.00: Korets julekoncert i Saxild kirke

10. december, kl. 20: Korets julekoncert gentages i Nølev kirke

21. december, kl. 19.30: ”En stjerne skinner i nat” – julekoncert med sopransolist og messingkvintet. Se nærmere omtale.

Indsamling:Ved julens gudstjenester optager vi kollekt. Det indsamlede beløb går til Folkekirkens Nødhjælp.

31. december – Nytårsaftensdag, kl. 14.00Vi fejrer det nye år på den sidste dag i det gamle. Nytårsoptakten er fælles for begge sogne. Efter gudstjenesten vil vi ønske hin-anden godt nytår med et glas bobler og et stykke kransekage i våbenhuset.

5. januar – Hellig tre konger, kl. 19.00Det er julens ende. Vi fejrer den med guds-tjeneste/stjernetræf i Saxild kirke, kl. 19.00. Vi har vænnet os til, at der efter gudstjene-sten er et traktement i våbenhuset, og gode vaner bør man ikke lave om på, så derfor:velkommen til boblevand, stjernefrugter og (stjerne)anisbrød i våbenhuset – under stjerne himlen…

31. januar – Kyndelmisse, kl. 19.00Kyndelmisse, der direkte oversat betyder lys-messe, fejrer vi med en liturgisk gudstjene-ste, fælles for begge sogne, i Nølev kirke, kl. 19.00. Vi ved godt, at det er d. 2. februar, men vi ”snyder” og henlægger markeringen af kyndelmisse til søndagen før. Kirkernes voksenkor medvirker, og efter-følgende er der et traktement i våbenhuset. (Kan hænde, at graverne igen i år melder sig som pandekagebagere?)

Familiefyraften – 23. februar, kl. 17 i Saxild kirkeGudstjenesten vil være særligt tilrettelagt for børn, men alle, i alle aldre, er meget velkom-ne. Efter gudstjenesten spiser vi sammen i konfirmandstuen.

”Natkirke” – 27. februar, kl. 22-23.30 i Nølev kirkeBag ordet gemmer der sig et ønske om el-ler et forsøg på for en stund at skabe en fre-dens oase midt i larmen og fortravletheden. Nølev kirke vil være åben fra 22. Den første

Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelistenaf Kirsten Lundager

Saxild og Nølev sogne 19

time kan man gå og komme, som man vil. Man kan tale eller tie, man kan skrive eller be’ en bøn, tænde et lys, ta’ et ”mannakorn” fra bibelkrukken eller bare nyde stilheden og eftertanken – alt efter tilbøjelighed. Indi-mellem spiller organisten dæmpet musik. Der vil være kaffe og te i våbenhuset.Kl. 23.00 holder vi en kort gudstjeneste.

Foredragsrækken:De resterende datoer og foredragsholdere i indeværende sæson (hver gang, kl. 19.30)12. Januar: Birthe Linddal: Fremtidens fæl-lesskaber – får vi mere eller mindre i tiden, som kommer?2. februar: Jørgen Gleerup: Da jeg var lille, og landbruget var stort, og min bedstemors fætter var statsminister i Danmark8. marts: Johannes Nørgaard Frandsen: Liv i sproget

Kirkehøjskolen: Liv, død og opstandelse Lørdag d. 23. januar, Gylling kirke og forsamlingshus, kl. 13:Biskop Henrik Wigh-PoulsenMads FugledeLørdag d. 20. februar, Hou sognegård og Gosmer kirke, kl. 13:Doris Ottesen, forfatter og fortællerKoncerten Triptycon med Tine Skau

6. Marts: Det kirkelige møde Mødet er fælles for alle sognene i Odder kommune. Det eneste sted, der er gudstje-neste ovennævnte dato, er i Odder Sogne-

kirke. Det er kl. 10. 30. Efter gudstjenesten er der frokost i Kirkecentret efterfulgt af kaffe og foredrag. Hvem årets prædikant og fore-dragsholder bliver er endnu ikke fastlagt. Det vil blive annonceret i Odder Avis. Alle er meget velkomne til at deltage. Af hen-syn til traktementet bedes man fra Saxild og Nølev sogne tilmelde sig til mig (86558124/[email protected]) , hvorefter jeg tilmelder samlet til Odder. Er der transportproblemer, kan der be-stilles Taxa til Sognekirken. Menighedsrådene afholder udgiften til transporten. Det koster 50,- kr. at deltage. Der betales på dagen.

Studiekredsen:Også i år læser vi Karen Blixen og dykker sammen ned i hendes fantastiske fortælle-univers.Studiekredsen mødes på tirsdage fra 16.30-18 i konfirmandstuen. De kommende datoer er: 19. januar, 23. februar og 15. marts

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytårKirsten Lundager

Saxild Nølev Helligdag PræstDecember 6. 20 ingen 2.s.i advent Kirsten Lundager Korets Julekoncert10. torsdag! 20 Julekoncert13. ingen ingen 3.s.i advent20. 11 ingen 4.s.i advent Kirsten Lundager24. 14+16 15 Juleaften Kirsten Lundager25. 9.30 11 Juledag Kirsten Lundager26. 10.15 ingen 2. juledag Kirsten Lundager31. fælles 14.00 Nytårsaften Kirsten Lundager

Januar 1. ingen ingen Nytårsdag Kirsten Lundager 5. tirsdag! 19.00 fælles Hel. 3 Konger Kirsten Lundager10. ingen ingen 1.s.e.H3K17. ingen 19 s.s.e.H3K Kirsten Lundager23. 11 dåbslørdag24. 11 14 Septuagesima Kirsten Lundager31. fælles 19 KOR Kyndelmisse Kirsten Lundager Februar 7. 9.30 11 Fastelavn Kirsten Lundager14. 11 14 1.s.i fasten Kirsten Lundager21. ingen ingen 2.s.i fasten23. tirsdag! 17 fælles Kirsten Lundager Familiefyraften m. efterfølgende spisning27. lørdag! fælles 22.30-24 Kirsten Lundager Natkirke Kirsten Lundager

Marts 5. 11 dåbslørdag 6. KIRKELIGT MØDE I ODDER, KL. 10.3013. 9.30 Ingen Mariæ bebud. Kirsten Lundager SOGNEINDSAMLING FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Gudstjenesteliste