KOM•POSTENUdgivet af Gartnernes Fagforening for København og Omegn

NR. 1Jan./febr.

2005

Overblik

• Valg – Ja tak til flere arbejdspladser . . . . . . . . . . . . . 3• Gartnerierhvervet nærmere landskonflikt . . . . . . . . 7• Tvunget på deltid og fyret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8• Mobning på arbejdspladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13• Naturlige fjender mod Bjørneklo . . . . . . . . . . . . . 16-17• Ekstraordinær generalforsamling i Gartnernes

Fagforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20• Klubgeneralforsamlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

3F snyder elever for billigt kontingent

»Stigningen i kontingentet for eleverne, råber til himlenog sender dårlige signaler ud til eleverne om, at deresrettigheder ikke tages seriøst i 3F. Det var åbenbartikke dem, som Lilian Knudsen og Poul Erik Skov Chris-tensen tænkte på, da de kom med deres flotte udmel-dinger om et lavere kontingent«.

Læs mere s. 15

Tillidsmand:Ubehageligt og utrygt at gå på arbejde

s. 4-5

Tillidsmand:Ubehageligt og utrygt at gå på arbejde

s. 4-5

2

Indhold Mindeord Runde fødselsdage

Den 20. januar 2005fyldte Mona Pedersen60 år.Du ønskes tillykke meddagen.

Den 9. februar 2005 fylder Willi Andersen 70 år.Du ønskes tillykke meddagen.

Den 7. marts 2005 fylder John Fritz 65 år.Du ønskes tillykke meddagen.

Ivar Olsener død, kun 62 år gammel.Ivar var et aktivt medlem afKlub 2’s bestyrelse, hvor hansgode humør og store interessefor uddannelse var en berigelsefor vores bestyrelsesmøder.

Han lagde også et stort ar-bejde i Det Faglige Fællesudvalg og i Uddannel-sesudvalgene på VILVORDE Roskilde TekniskeSkole og på Beder Gartnerskole.

Hans store gartnerfaglige viden efter 40 årpå Thymes planteskole gjorde ham til en inter-essant faglig diskussionspartner.

Vi kommer til at savne Ivar.For Klub 2

Bolette

Knud LarsenDøde juleaftensdag efter langtids sygdom, kun 53 år gammel.

Mange af os vil kende Knudfra hans arbejde på Garnisonskirkegård, hvor Knud har væretansat siden 1985.

Vi kendte Knud som et ak-tivt medlem af afdelingens internationale ud-valg, hvor han var et stort aktiv, som aldrigsvigtede.

Knud var en rigtig Vesterbrodreng, fuld affarver og humør, aldrig bleg for at sige hvadhan følte og mente, og række hånden ud for athjælpe andre.

Vi vil savne og huske Knud.For internationalt udvalg

Bolette og Elizabeth

AdresserGartnernes FagforeningKøbenhavn og OmegnAlhambravej 131826 Frederiksberg C.Tlf.: 33 22 56 94Fax: 33 26 03 59Giro: 1 05 33 88gartnerne-kbh@3f.dkwww.gartnerne-kbh.dk

ÅbningstiderMandag-onsdag kl. 10.00-15.30Torsdag kl. 10.00-17.00Fredag kl. 10.00-11.30

Der kan efter forudgående kontaktmed fagforeningen laves mødeaftalerudover åbningstiden.Kontakt til Gartnernes Fagforening’sfaglige afdeling kan udenfor åbningsti-derne rettes på de direkte telefon-numre eller mobiltelefonnumre.

AnsatteFormand: Michael HaasDirekte tlf.: 33 26 03 53Mobil tlf.: 28 10 08 54E-mail: michael.haas@3f.dk

Næstformand: Mogens NielsenDirekte tlf.: 33 26 03 51Mobil tlf.: 28 10 08 55E-mail: mogens.nielsen@3f.dk

Faglig sekretær: Flemming H. GrønsundDirekte tlf.: 33 26 03 52Mobil tlf.: 28 10 08 56E-mail: flemming@3f.dk

Kassererassistent: Mona WaltherDirekte tlf.: 33 26 03 54E-mail: mona.walther@3f.dk

Kontorbestyrer : Vibeke BergDirekte tlf.: 33 26 03 56E-mail: vibeke.berg@3f.dk

A-kassemedarbejder: Joan HansenDirekte tlf.: 33 26 03 57E-mail: joan.hansen@3f.dk

Sekretær:Tine KnudsenDirekte tlf.: 33 26 03 50E-mail: tine.knudsen@3f.dk

Rengøringsassisten: Anne Hansen

BestyrelsenMichael Haas: FagforeningenMogens Nielsen: FagforeningenFlemming H.Grønsund FagforeningenSøren Augustesen: Klub 1Jan Gjelstrup: Klub 1Kurt Laurberg: Klub 2Teddy Olsson: Klub 2Walter Markussen: Klub 3Stig Pedersen: Klub 3

SocialrådgiverenMarie Gjerum er i fagforeningen hvermandag kl. 13.00-16.00. Mødeaftalerbør laves i god tid med fagforeningen.E-mail: marie.gjerum@3f.dk

BladetRedaktør: Flemming H. GrønsundAnsv. redaktør: Michael HaasOplag. 2.250

Deadline til nr. 2/2005 er:28. februar 2005.

Forsidebillede: Heidi Johansen fra ISSindendørsbeplantning, læs side 4-5.

Alle unavngivne artikler er redaktio-nen bekendt.Redaktionsudvalget harredaktionel frihed til sproglig redige-ring af indkomne artikler fra med-lemmerne.

RedaktionsudvalgSøren Augustesen, Stig Pedersen,Flemming H. Grønsund, Bo Thomas-sen, Bo E. Kanstrup, Bolette Cross-land, Elisabeth Anderson.B.Tscherning Johansen

Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-sTlf. 86 62 40 33

Spørgsmål og mærkedageHar du spørgsmål til fagforeningen, a-kasseneller oplysninger om mærkedage, er du vel-kommen til at skrive til os, eller du kan bru-ge følgende e-mail adresse: flemming@3f.dk

Sidste frist for modtagelsen er den 28. februar 2005. Mærkedagene kan tidligst være fra den 8. april 2005.

Ja tak, til flere arbejdspladser . . . . . . . . . . . . . 3

Vintertravlhed i Gartneriet . . . . . . . . . . . . . . 3

Tillidsmand: Ubehageligt og utrygt at gå på arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Aktuelt Fagligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Overenskomst fornyelsen på det kommunale område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Velkommen i 3F – farvel til Gartnernes Fagforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Gartnerierhvervet nærmere landskonflikt . . . 7

Tvunget på deltid og fyret . . . . . . . . . . . . . . . 8

Arbejdsgiver »glemte« løn under opsigelsen . 8

Fyret efter 35 års ansættelse . . . . . . . . . . . . . 9

Anlægsgartneri efterbetaler 180.500 kr. . . . . . 9

Løn ulovlig tilbageholdt . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2004 – Et år i sammenlægningernens og »det grønnes« tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Grøn offentlig klub, snart en realitet ... måske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Generalforsomling i Privatansatte Gartneres Klub . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Besøg af Arbejdstilsynet på alle arbejdspladserindenfor 7 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Mobning på arbejdspladsen . . . . . . . . . . . . . . 13

Tropiske oplevelser i Botanisk Have . . . . . . . 14

En aften med pileflet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Den lille skarpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Naturlig bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Sporty Gartner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Pension Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Indkaldelser til ekstraordinære gerneralfor-samlinger og klubgeneralforsamlinger . . . . 20

Af Michael Haas

Siden Nyrup regeringen gik af er der kommetca. 33.000 flere ledige.Anders Fogh’s regeringssvar til den stigende ledighed, har gennem heleregeringsperioden været skræmmende svag, janærmest arrogant overfor de ledige. Førstegang regeringen vågnede var i 2003, ca. 11/2 årefter dens tiltræden. Her måtte den indrøm-me, at det gik den gale vej med beskæftigelsen.

Flere i arbejdeDen borgerlige regering forsøgte sig derformed arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbej-de«. Den skulle sætte damp under kedlerne. Etambitiøst projekt med mål om op til 87.000flere i beskæftigelse frem til år 2010. Desværrehandlede reformen mere om, at svinge piskenendnu hårdere over de ledige, med flere stram-ninger og sanktioner, end om en reel støtte til,at skabe mere beskæftigelse.

9 mia. til ingen nytteI foråret 2004 var den igen gal med beskæfti-gelsen.Virkningerne af reformen »Flere i arbej-de« udeblev og ledigheden var fortsat stigende.Regeringens svar var denne gang skattelettelser.

Men resultatet var skuffende.Kun ca. 4.300 ersiden kommet i arbejde.

Hvis de samme penge var blevet brugt tilmålrettede investeringer i infrastrukturenog/eller på anlægsområder ville der have væretbeskæftigelse til 5 gange så mange ledige, sam-tidig med, at hverdagen for mange ville have setmeget lysere ud, i form af bedre og billigeretransport- og boligmuligheder. Noget der iallerhøjste grad har været savnet under denborgerlige regering.

Færre beskæftigede gartnereMedlemmerne i 3F Gartnernes FagforeningKøbenhavn har også kunne mærke den stigen-de ledighed.

Målt fra 2001 til og med 2004 er ledighe-den for gartnerne steget med ca. 1,5%.Værstvar det i 2003, hvor den gennemsnitlige ledig-hed var oppe på 13, 57%.

Krav om en anden politikVi må forlange langt flere investeringer i rele-vant uddannelse, så ledige i stedet for ørkenløsaktivering bliver kompetenceudviklet til mor-gendagens globale udfordringer.

Ledige skal motiveres til beskæftigelse gen-

nem økonomiske ge-vinster, fx ved størrejobfradrag, bedre ogbilligere muligheder forbørnepasning samt bedre og billigere offentlig transport.

Stop for salg af den offentlige sektorDet skal være slut med private aktører derkun ønsker, at score kassen på de ledige, menreelt ikke magter, at sende dem i beskæftigelse.Arbejdsformidlingen er og bliver et offentligtanliggende, men gerne i tæt samarbejde medA-kasserne der har et indgående kendskab tilarbejdsmarkedet.

På samme måde, skal der sættes en stopperfor den konstante privatisering af sundhedssek-toren og folkeskolerne, hvis eneste mål er, atudsulte sundhedssektoren og uddannelsessy-stemet, så privatskoler og forsikringsselskabermv. kan tilbyde, de som har råd til det, både enordentlig uddannelse og favorable forsikringermod sygdom.

Stem derfor på et parti der vil dig og dinfamilie det bedste – stem den borgerligeregering ud!

Regeringens beskæftigelsespolitik har spillet fallit. I Gartnernes Fagforening har den fejlfulde politikmedført større ledighed blandt medlemmerne.

3

LEDERJa tak, til flere arbejdspladser

Vintertravlhed i Gartneriet

Gartner Folke Mosevang Mathiassen inspicerer KTK – Gartneriets plantenyhed, en ny sort af Cheiranthus Cheirii (Gyldenlak) som har større blomster end den gam-melkendte sort. Gartneriet som hører under Københavns kommune, producerer 80.000 forårs udplantningsplanter, heraf 75.000 Viola (Stedmoder), som alle blotventer på at komme ud og pryde i kommunens parker og haveanlæg.

Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist

Problemerne tårner sig op for ISS Indendørs-beplantning i disse måneder. Efter opkøbet sid-ste år af Dahlgren A/S har virksomheden haftstore vanskeligheder med at holde på sinemedarbejdere, overholde overenskomster ogaftaler.

»Jeg ville simpelthen ikke være der mere. IISS skulle vi tænke selv, men da ISS købte Dahl-gren var det som om, at det var Dahlgren somovertog os«, sådan siger Carina Levinsohn, an-sat i ISS gennem 13 år og tillidsmand i mereend fem år.

Carina sagde op den 31. december sidsteår efter flere konfrontationer med den gamleledelse i Dahlgren.Virksomhedens nye tillids-mand, Heidi Kindsholm Johansen, har været an-sat i Dahlgren A/S gennem syv år, og hun givertil dels sin forgænger ret i kritikken.

»Efter at ISS købte Dahlgren har vi ingenselvstændighed mere. I dag er der ledelsen ogmedarbejderne, vi er ikke et fællesskab længe-re, ligesom tonen er blevet strammet op. Le-delsens attitude er: Gør hvad vi siger, ellerhold op.«

Vidste ingentingAt ISS sidste år var i fuld gang med at opkøbekontorbeplantningsvirksomheden Dahlgren vid-ste Heidi Kindsholm Johansen intet om før af-talen var en realitet.Anderledes oplyst var deansatte i ISS.

»Vi vidste i lang tid, at ISS var på udkig ef-ter en samarbejdspartner – og vi glædede ossådan, for nu skulle vi være større«, huskerCarina Levinsohn.

Men glæden blev dog hurtigt vendt til fru-strationer og vrede.

»Lige efter opkøbet skulle jeg bruge et pargummistøvler i mit arbejde, men ledelsen sag-de, at jeg lige skulle gå hjem og tænke tankentil ende. Fra starten kunne jeg mærke, at vi fra

ISS slet ikke var velkomne hos ledelsen i Dahl-gren. ISS har altid været meget professionelle,men de overlod helt ansvaret til den gamle le-delse i Dahlgren, som fulgte med i forbindelsemed opkøbet«.

Carina Levinsohn har mange eksempler på,

at man på direktions-kontorerne hos Dahl-gren ikke har været be-kendt med de gældenderegler på arbejdsmarke-det.

»Jeg deltog på et tidspunkt i et samarbejd-sudvalgsmøde sammen med Heidi (den nuvæ-rende tillidsmand, red.) og efter mødet sagdeledelsen, at vi jo skulle huske at udsende et re-ferat til medarbejderne, men der var også etfortroligt referat kun beregnet for os i udval-get«.

Et andet eksempel er et medarbejdermødepå lageret.

»Ledelsen forlod efter mange protesterstedet, men så sendte de lige deres sekretærud for at tælle noget op, men hende fik vi dasendt ud igen«, husker den tidligere tillids-mand.

Heidi Kindsholm Johansen har også ople-velser med ledelsen, som hun i dag helst havdeværet foruden.

»Flere af mine kollegaer har fået mundkurvpå af direktionen, og selv er jeg flere gange ble-vet kaldt ind til ledelsen, bl.a. fik jeg engang atvide, at vores tillidsmand (Carina Levinsohn,red.) var en værre en. Efterfølgende fik jeg så atvide, at det møde aldrig havde fundet sted«.

Hvor er ånden?At både Carina Levinsohn og Heidi KindsholmJohansen savner ånden på deres gamle arbejds-pladser er man ikke i tvivl om, når de fortæller:ISS-opkøbet af Dahlgren har været en uskønforestilling.

4

Tillidsmand: Ubehageligt og utrygt at gå på arbejdeDen tidligere tillidsmand sagde op i protest – og den nuværende har problemer med ledelsen. Hun har fx været ind-kaldt til møder som ledelsen efterfølgende har benægtet har fundet sted. Dette er historien om ISS, som har storeproblemer efter opkøbet af kontorbeplantningsvirksomheden Dahlgren

Heidi Kindsholm Johansen har værettillidsrepræsentantsiden 1. juni 2004.

Heidi Kindsholm Johansen har fået travlt som til-lidsmand i ISS Indendørsbeplantning. Udover atpasse sit faste job har hun en stor opgave med atfå sammenlægningen til at fungere for medarbej-derne.

Der var nok at tale om, da KomPosten satte den tidligere og den nuværende tillidsmand stævne en tidligsøndag morgen. En ting var de helt enige om: ISS-overtagelsen af Dahlgren har bestemt ikke været et forbil-lede for, hvordan man får virksomheder til at finde sammen.

»Nu tales der om økonomi og budgetterhele tiden. Det menneskelige er helt forsvun-det. Ledelsen gør os umyndige«, mener tillids-manden.

Det er Carina Levinsohn enig i.»I ISS havde vi nogle visitkort, vi kunne bru-

ge til kunderne, så kunne de kontakte os, hvisen af deres planter fx var gået ud. Efterfølgen-de kunne vi så køre på Grønttorvet og købenye planter til kunden. Med opkøbet af Dahl-gren forsvandt det arbejde. Kunden skulle ringetil kontoret og bestille en ny plante dér. Detbetød, at noget af kundekontakten forsvandt«.

Ifølge tillidsfolkene har ledelsen heller ikkenoget overblik, når de fordeler virksomhedenskunder.

»Der var kunder, som vi simpelthen ikkekunne nå, fordi de lå geografisk langt fra hinan-den.Vi foreslog, at vi internt byttede rundt,mendet vil ledelsen ikke være med til.De stillede sigbare uforstående overfor, at vi ikke kunne nå vo-res kunder«, husker Carina Levinsohn.

På samme overenskomstMed ISS-opkøbet af Dahlgren A/S skulle alleansatte overgå til samme overenskomst, menseks måneder efter overtagelsen var der stadigstore lønforskelle, bl.a. fik de ISS-ansatte fleretillæg end kollegaerne hos Dahlgren. Gartner-nes Fagforening har i dag også flere sager kø-rende mod virksomheden. De handler ommanglende udbetaling af skurpenge til de tidli-gere Dahlgren-ansatte.

»Efter at ISS købte Dahlgren skulle vi ringehver eneste dag, når vi var syge.Tidligere skulle vihos ISS bare ringe og melde os raske igen,menefter opkøbet krævede Dahlgren-ledelsen sim-pelthen,at vi kontaktede dem hver eneste dag ogsagde,at vi fortsat var syge.Det har jeg aldrig op-levet før,« siger Carina Levinsohn og fortsætter:

»Stemningen blandt medarbejderne er ble-vet meget dårlig, og det var også en af grundenetil, at jeg stoppede.Der var nogle af mine kolle-gaer, der var inde i varmen hos ledelsen, og detvar andre der ikke var.Det var ubehageligt«.

Alene med problemerneI starten følte Heidi Kindsholm Johansen, athun stod alene med sine problemer på ar-bejdspladsen. Fagforeningen var, efter hendesmening, sen til at vise flaget.

»Jeg kunne godt have tænkt mig, at fagfor-eningen i begyndelsen havde henvist mig til enarbejdsplads, hvor de havde erfaringer med atblive opkøbt. Så kunne jeg måske have fåetnogle ideer til, hvordan jeg skulle have grebetmit arbejde som tillidsmand an«; siger HeidiKindsholm Johansen.

Carina Levinsohn har dog et andet billedeaf fagforeningen.

»Jeg havde fagforeningen som kunde, så jegkom ofte derinde og ordnede deres blomster.Det betød, at jeg lige kunne få en snak om detfaglige samtidig, men vi havde næsten aldrigproblemer i ISS, de kom først da vi købteDahlgren. Jeg oplevede helt klart, at Dahlgrenhavde deres egne regler. Det kom helt bag pådem, at der fandtes aftaler for, hvordan en til-lidsmand skulle behandles. I min tid som tillids-mand, ville man i Dahlgren slet ikke tale medfagforeningen. Sådan var det jo slet ikke i ISS,hvor jeg kom fra. Dér respekterede man reg-lerne«.

Samarbejdet med fagforeningen blev medtiden bedre for Heidi Kindsholm Johansen, somhavde mange spørgsmål.

»Jeg begyndte at ringe til fagforeningen,som heldigvis kunne hjælpe mig. Siden har vifået et godt samarbejde«.

Mere informationSom tillidsfolk kunne Carina Levinsohn og Hei-di Kindsholm Johansen godt have ønsket sig etandet forløb i forbindelse med ISS-overta-gelsen.

»Vi skulle så afgjort have været bedre infor-meret. Ledelsen fortalte os intet«, siger HeidiKindsholm Johansen.

Carina Levinsohn mener, at problemet er, atden gamle ledelse i Dahlgren fortsatte i dennye ejerstruktur.

»Vi skulle have haft en helt ny ledelse, hvorder ikke var nogen, der kendte nogen«.

På trods af problemerne er Heidi Kinds-holm Johansen glad for sit arbejde som til-lidsmand. Hun ser det som en kæmpe ud-fordring og håber, at hun kan få skabt et godtforhold mellem medarbejdere og ledelse.

»Problemets kerne er, at ISS-folkene fuld-stændig blev vippet af pinden fra den førstedag, fordi de skulle underlægges formen ogstrukturen i Dahlgren. I virkeligheden følte vi,at det var os der overtog ISS og ikke omvendt.Der ligger et stort arbejde foran os for igen atfå skabt en god arbejdsplads«, slutter tillids-manden.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra le-delsen i ISS Indendørsbeplantning, men hverkenHelle Dahlgren eller Ole Møller ønsker at ud-tale sig.Til KomPosten siger Ole Møller, at hanvil overveje, at kommentere sagen, når han harset den trykte artikel her i bladet.

5

Carina Levinsohn er uddannet gartner, men har helt forladt faget. Hun var tidligere ansat i ISS, men virk-somhedens opkøb af Dahlgren fik hende til at søge nye veje. I dag arbejder hun som sikkerhedsvagt i Kø-benhavns Lufthavn.

Vi tilbyderAMU-kurser hele året...

Aktuelle emner:

• Faste plankurser - rekvirerkursuskalender

• Specialkurser - ring til kontoret• Virksomhedskurser - få et kon-

sulentbesøg

• Pleje af grønne områder• Beskæring• Sten, fliser, træ og vand• Kvalitetsbevidsthed

Selandia - Center for Erhvervsuddannelse er etaf Danmarks største uddannelses-centre med mere end 50 uddannel-ser. Fordelen ved et stort center erbredden i uddannelserne, der giverdig mulighed for at vælge det forløb,der passer til dig. Samtidig prioriterervi det nære faglige miljø højt. Du vilaltid føle dig hjemme på Selandia,hvor du er med til at præge daglig-dagen på enten Erhvervsskolen,ErhvervsAkademiet, Erhvervsgym-nasiet eller Erhvervskursuscentret.Læs mere på: www.selandia-ceu.dk

• Opkvalifificering• Uddannelse• Efteruddannelse

JordbrugC. A. Olesensvej 2

4200 SlagelseFor yderligere oplysninger ring tilMarianne Lindblom på: tlf. 58 56 73 02

»Flere af mine kollegaer har fået mundkurv på afledelsen« fortæller tillidsrepræsentant Heidi Kind-holm Johnsen.

Af Michael Haas

På det (amt)kommunale område har man den-ne gang valgt, at benytte sig af en omvendt for-handlingsmodel. Det betyder kort fortalt, atoverenskomstparterne først forhandler lokalteller samtidigt med de centrale forhandlinger.Tidligere forhandlede de centrale overens-komstparter først og når de havde aftalt denøkonomiske ramme, og andre generelle kravvar på plads, fx rammeaftale om barselsorlovog feriefridage, osv. Derefter begyndte de loka-le partner deres forhandlinger. Fx forhandler3F og Kommunernes landsforening (KL) over-enskomsten for Gartnere, Specialarbejdere ogBrolæggere mv. på plads. Se nedenfor under delokale forhandlinger.

DelforligIndtil videre har de centrale overenskomstfor-handlere aftalt to delforlig.

Første delforlig blev indgået d. 3. december2004, hvor man blev enige om tre elementer.Det første er lønnen.Alle ansatte stiger et løn-trin. Dvs. at en kommunal ansat gartner derhar grundlønstrin 24 stiger til løntrin 25. Heroven i kommer så de i forvejen aftale kvalifika-tions og funktionstillæg.

Fx vil en gartner på løntrin 30 stige til trin31, svarende til i alt kr. 4.455,00 årligt.

Som noget helt specielt stiger løntrin 9med to trin. Det vil komme særligt lærlingeover 25 år til gode, med en stigning på ca. kr.3841,00 årligt.

Det andet element er, at der fra 1. okto-ber 2005 optjenes pensionsalder samt in-dbetales pensionsbidrag i hele barselsorlovs-perioden, hvor der tidligere kun blev indbetalt

pension i den del, af orlovsperioden hvor manfik fuld løn, ca. 28 uger. Det betyder, at en 25årig kvindelig gartner som går på barselsorlovto gange igennem arbejdslivet vil få ca.kr.80.000 ekstra i pension fra det 65 år og 10 årfrem.

Sidst men ikke mindst, forhøjes ATP bidra-get svarende til stigningerne som på det priva-te arbejdsmarked.

Ny lønDet andet delforlig handler om ny løn, som ien ny form kaldes Lokal Løndannelse.

Aftalen indebærer, at midlerne til den lokaleløndannelse forhøjes ved, at der afsættes 2,5%af lønsummen til fordeling år 2006 og 2007.Parterne vil senere aftale, hvordan de 2,5% skalfordeles på de to år. I 2005 er der ikke afsatmidler til de lokale forhandlinger. Der vil tilforhandling i 2005 »kun« være de midler somder måtte være løbet tilbage af lønsummen el-ler på anden måde være i overskud.

Til gengæld for at der er udlagt flere midlertil de lokale forhandlinger, er der aftalt enmidtvejsstatus, der giver den enkelte organisa-tion mulighed for, på kommune niveau, at få be-regnet om dens medlemsgruppe har fået nokud af de lokale lønforhandlinger, sammenlignetmed lignende personalegrupper på landsplan.Viser det sig, at en personalegruppe ikke i gen-nemsnit har fået, hvad det øvrige land har fået,kan organisations begære en midtvejsforhand-ling, hvor enten en forklaring gives eller derkan aftales yderligere udmøntninger.

Som udgangspunkt forhandles der en gangårligt. Men fremover bliver der kun forhandletsåfremt en af parterne fremsætter ønske omforhandling.

Lønpolitiske drøftelserNormalt aftales kommunernes lønpolitik ogforhandlingsprocedure i MED eller SU-udvalge-ne. Fremover kan den lokale fagforening ogsåindgå aftale om en lønpolitik samt procedurefor de lokale forhandlinger.

Når der ved de lokale lønforhandlinger ikkekan opnås enighed, træder der et tvistløsnings-system i kraft. Det har tidligere været inddelt i3 faser.1. Lokalt, hvor den lokale tillidsmand/fagfor-

ening forhandler.

2. Hvor forbundet og KL forhandler.3. hvor KTO og KL forhandler.

Det har ved flere lejligheder vist sig, at detikke var tilstrækkeligt. Derfor er der aftalt enopstramning på det sidste niveau. Fornyelsenbestår i, at der nedsættes paritetisk udvalg på 6personer der efterfølgende skal mægle i denopståede uenighed.

Lokale forhandlingerUdover delforligene er der afsat ca. 38.0 millio-ner til lokal forhandling. Det er penge der kanbruges til forbedringer på overenskomsten forSpecialarbejdere, Gartner, Brolægger, Dyrepas-ser mv.

Fx kan pengene bruges på forhøjelse afpensionsbidragene eller andet som måtte væreinteressant for den enkelte overenskomstgrup-pe. I skrivende stund pågår disse forhandlinger,så det er ikke muligt at beskrive hvad det en-der med. Kort kan det blot siges, at det derforhandles om, er nedsættelse af karenstiden,en hævelse af minipensionen, forbedringer forelever, bestemmelser for brug af personer istøttede stillinger, mv. Men derom i næstenummer af KomPosten.

6

Overenskomst fornyelsen på det kommunale områdeDe kommunale overenskomstparter har indtil videre indgået to delforlig i den lange vej frem til en ny overenskomstden 1. april 2005. Delforligene betyder at voksenelever og kvinder på barsel, får bedre vilkår.

AKTUELT FAGLIGT

»Udover delforligene er der afsatca. 38.0 millioner til lokal for-handling. Det er penge der kanbruges til forbedringer på over-enskomsten for bl.a. Specialarbej-dere og gartner«

»Som noget helt specielt stigerløntrin 9 med to trin. Det vilkomme særligt lærlinge over 25år til gode, med en stigning på ca.kr. 3841,00 årligt«

Alle kommunale ansatte gartnere stiger et løntrin,ved overenskomstforhandlingerne, det kan alenebetyde en lønstigning på op til 4.455,- kr. om året.

Ny Løn aftalen på det kommunale område fort-sætter, og forhøjes over to år med 2,5% af lønsum-men i 2005 og 2006.

Af Michael Haas

Danmark har fået en ny fagforening. Sådan harder stort set stået på alle plakatsøjler rundtomkring i hele Danmark. Det var Fagligt FællesForbundets (3F) nye flotte logo der sprang iøjnene på en. Budskabet var derudover klart,fra 1. januar 2005 hedder Danmarks størstefagforening Fagligt Fælles Forbund, 3F. Med ca.360.000 medlemmer, fordelt på ca. 85 store ogstærke afdelinger over hele landet, vil de gamleSiD og KAD afdelinger forsøge, at være endnu

bedre til, at løse det faglige og politiske udfor-dringer der konstant dukker op.

Gartnernes Fagforening København skalogså være en af de 85 store og stærke afdelin-ger.Dermed er Gartnernes Fagforening Køben-havn’s 75 års historie ved at være slut.Vi for-svinder ikke,men vi fusionere med andre 3F-af-delinger og bliver til en ny fagforening. Et nyt ka-pitel i gartnernes historie kan påbegyndes.

Nyt DomicilEn af de største knaster i afdelingsfusionen var,at finde et hus, som kan huse os alle. Efter athave set på flere forskelle bygninger, er det nulykkes os, at finde et hus som vi kan være i ogsom tillige lever op til de kvalitetskrav der stil-les til en moderne fagforening i dag.

Valget faldt på et gammelt Bryghus i Tre-kronergade nr. 26 i Valby. Huset der aldrig harbrygget en dråbe øl er bygget i slutningen afdet 19. århundrede. Da huset var under opfø-relse, købte brygger Jacobsen det og solgte detvidere med en klausul om, at det ikke måttebenyttes som bryggeri og dermed var bryggerJacobsens en konkurrent kvit.

Huset har sidst være ejet af KommunernesPensionsforsikring A/S som frem til de skiftedenavn, administrerede de statsansattes pen-sionsordninger.

Ekstraordinær generalforsamling omhuskøbInden bestyrelsen i 3F Gartnernes FagforeningKøbenhavn kan medunderskrive på købet afTrekronergade, skal afdelingens højeste myn-dighed give bestyrelsens et mandat til det. Dadette kun kan ske på en generalforsamling, ind-kaldes der til ekstraordinær generalforsamlingden 28. februar 2005, i fagforeningen Jord ogBetons lokaler.

Det er en enig bestyrelse der anmoder denekstraordinære generalforsamling om et man-dat til både, at sælge huset på Alhambravej ogtil, sammen med de øvrige 6 afdelinger, at købeBryghuset i Trekronergade.

Fusionsaftalen ikke på plads endnuFusionsaftalen er desværre ikke på plads ved, atman køber af et hus. Der pågår fortsat for-handlinger om fusionsaftalens indhold. Det eret kompliceret stykke arbejde, at få sammen-lagt 7 tidligere selvstændige fagforeninger, tilén. Der er mange hensyn der skal indarbejdesfor at alle, i en eller anden udstrækning, kangenkende sig selv, og sin kultur i den nye ogstørre fagforening.

Fusionsaftalen forventes færdig til afdelin-gens ordinære generalforsamling d. 25. april2005. hvor den vil blive fremlagt til beslutning.

7

Velkommen i 3F – farvel til Gartnernes FagforeningVelkommen til et spændende, men måske også det sidste år i Gartnernes Fagforening København’s historie. Nye udfor-dringer med forslag om nyt hus og fagforening i Valby, skal drøftes på en ekstraordinær generalforsamling den 28. februar.

Gartnerierhvervet nærmere landskonfliktOverenskomstforhandlingerne for privatansatte gartnere, skovarbejdere,greenkeepere og ansatte indenfor kontorbe-plantning,brød sammen midt i januar måned.Parterne står langt fra hinanden og risikoen for konflikt er rykket nærmere.

Af Flemming H. Grønsund

Fagligt Fælles Forbunds (3F) overenskomstfor-handlinger med Gartneri-, Land,- og Skovbru-gets Arbejdsgivere (GLS-A) samt Danske An-lægsgartnere, brød henholdsvis den 21. og 24.januar sammen.

Årsagen til sammenbruddet skyldes at ar-bejdsgiverforeningerne ikke ønsker at følge ni-veauet med hensyn til rimelige stigninger påløn- og pensionsområdet. Endvidere vil ar-bejdsgiverne ikke følge udviklingen på de »blø-de områder«, med bedre vilkår under sygdomog barsel, som blev aftalt på størstedelen af detprivate arbejdsmarked i foråret 2004. Samtidigblokerer arbejdsgiverforeningerne for en ud-dannelsesfond som skal sikre de ansatte efter-uddannelse bl.a. i forbindelse afskedigelser.

Forhandlingerne skal nu føres hos forligs-manden,men truslen om konflikt er rykket nær-mere.Overenskomstaftalerne skal være på plads

1.marts.Er parterne ikke nået til enighed kanforligsmanden dog udsætte konflikten i 2 uger.

Ved redaktionens afslutning er der ikke af-talt nye møder mellem parterne.

Mere løn til eleverneBlandt 3F’s hovedkrav til overenskomsternemed GLS-A, er effektiv opsparing af søgnehel-ligdagsbetaling som i dag er indeholdt i time-lønnen. Og som fælleskrav for hele det grønneområde er, udover rimelige løn- og pensions-stigninger, væsentlige sociale forbedringer i for-bindelse med sygdom og graviditet, hvor over-enskomsterne halter bagud i forhold til det øv-rige arbejdsmarked. Desuden stilles der dennegang krav om forbedringer af elevaftalernemed bl.a. højere startløn til elever på 25 år,samt indførsel af pensionsindbetaling for elever,og udligning af lønnen mellem skole og praktik,således at skolelønnen bringes op på sammeniveau som under praktik.

Sammenbruddet i overenskomstforhandlingernemed arbejdsgiverforeningerne på det grønne, områ-de betyder at risikoen for en Påskekonflikt er ryk-ket betydelig nærmere.

3F ønsker indførsel af effektiv søgnehelligdagsbeta-ling på gartneriområdet og større forbedringer foreleverne, men arbejdsgiverne afviser indtil viderealle forhandlingsudspil..

Af redaktionen

»Jeg blev naturligvis chokeret fordi jeg til dagligthar rigeligt at lave« fortæller Carsten Frei, derer fyret som gårdmand.

Gårdmand Carsten Frei har siden 1996 ar-bejdet i Praterkarrenes Gårdlaug, de første årpå deltid, men i forbindelse med et affaldssor-teringsprojekt, som blev oprettet med økono-misk hjælp fra den Grønne Jobpulje, blev stil-lingen den 1. januar 2001opnormeret til enfuldtidsstilling på 37 timer.

I flere år gik arbejdet med skiftende besty-relser rimeligt, hvor Carsten Frei i det storehele passede sig selv, men den manglende kon-takt til sine arbejdsgivere, som sjældent kon-taktede ham, medførte efterhånden, at derkom en uoverensstemmelse mellem CarstenFrei og bestyrelsen, som havde vanskeligt vedat vurderer arbejdsmængden, på grund af denmanglende indsigt i arbejdsopgaverne.

Da tilskudsordningen fra den Grønne Job-pulje blev afskaffet af den nuværende borgerli-ge regering i 2002, begyndte vanskelighedernemellem gårdmanden og bestyrelsen at tagefart. Og efter et par ekstraordinære general-forsamlinger med nyvalg af formand og besty-relse, besluttede den nuværende ledelse, at ar-bejdstiden skulle nedsættes for Carsten Frei»Jeg følte ikke at bestyrelsen tog mit arbejde seri-øst og jeg fik aldrig nogen orientering fra besty-relsen over hvilke opgaver de mente skulleudføres« fortæller Carsten Frei, som derforkontaktede fagforeningen.

Opmåling af arbejdetGartnernes Fagforening anbefalede en uvildigopmåling af arbejdsopgaverne, således at derkunne komme klarhed over arbejdstimebe-hovet i gården, hvilket bestyrelsen for Gård-lauget tilsluttede sig. I starten af december2003 foretog Danske Anlægsgartnere (DAG)og Københavns Miljø og Energikontor (KMEK)derfor en opmåling af henholdsvis det grønne

arbejde og forbruget af timer på affaldssor-tering. Det samlede timeforbrug blev efter op-målingen vurderet til 39 timer, endda med an-befaling af at bruge endnu flere timer på vedli-geholdelsen af de grønne arealer.

Carsten Frei og Gartnernes Fagforeningmente derfor, at den hellige grav var velforvaretda arbejdstidsbehovet i gårdlauget var højereend den ugentlige arbejdstid på 37 timer.Menkort tid efter modtog Carsten Frei en opsigelsemed henvisning til opmålingen og med argumen-tet om at arbejdstiden skulle nedsættes.

»Jeg var fuldstændig uforstående overfor be-slutningen, da opmålingen jo viste det stik modsat-te« siger Carsten Frei og i Gartnernes Fagfor-ening var forbløffelsen lige så stor.

Fagforeningen protesterede derfor overopsigelsen, som de mente, var et brud på del-tidsloven, og stillede krav om genansættelse el-

ler udbetaling af en godtgørelse. Gårdlauget af-viste enhver mulighed for genansættelse, og ef-ter flere forhandlinger hvor Forbundets advo-kat Helle Sønderskov Sørensen bistod i for-handlingerne, lykkedes det at nå frem til engodtgørelse til Carsten Frei på 3 måneders løn,svarende til ca. 80.000 kroner, udover opsigel-sesvarslet på 6 måneder.

Første sag om deltidslovenDeltidsloven er ganske ny, så der er ingen retsprak-sis på området fortæller Faglig sekretær Flem-ming H. Grønsund, sagen er også den første afsin art i Gartnernes Fagforening. »Umiddelbartfør forliget med Gårdlauget kom der dog en afgø-relse i Sø og Handelsretten som gav en godtgø-relse på 3 måneders løn, så fagforeningens forligmed gårdlauget ser fornuftigt ud« siger FlemmingH. Grønsund.

Carsten Frei er naturligvis ked af udgangenpå sagen, da han gerne ville have beholdt job-bet som gårdmand, men er dog tilfreds med atsagen blev løst med en rimelig godtgørelse.

»Sagen var nok kørt op i en spids, så det villevære vanskeligt at komme tilbage på arbejdspladsennu«, fortæller Carsten Frei, som mener at hoved-årsagen, til at sagen endte som den gjorde er, atbestyrelsen ikke tager sin opgave som arbejdsgi-vere seriøse nok i gårdlauget, »De sætter sig ikkeind i gårdmandens arbejdsopgaver,men interesserersig kun for sig selv«, slutter Carsten Frei som ikkehar opgivet tanken om et nyt job som gård-mand, da han er glad for det frie og selvstændigearbejde, »Men næste gang vil jeg nok sikre mig atbestyrelsen i boligforeningen er velfungerende indenjeg bliver ansat«, slutter Carsten Frei.

8

Tvunget på deltid og fyretPraterkarreens Gårdlaug på Nørrebro, nedsatte arbejdstiden for deres gårdmand Carsten Frei og gav ham samtidig enfyreseddel. Gartnernes Fagforening mente det var et brud på den nye deltidslov og forhandlede en godtgørelse på 3måneders løn til gårdmanden.

Gårdmand Carsten Frei, blev efter otte års ansættelses i Praterkarreens Gårdlaug, fyret fordi han ikke villeaccepterer at gå ned på deltid, da en opmåling af gården samtidig viste, at arbejdstiden burde udvidesmed flere timer.

Af Flemming H. Grønsund

En uoverensstemmelse mellem en medarbejderog ledelsen hos Ingermanns Anlægsgartneri,medførte at arbejdsforholdet blev stoppet entidlig mandag morgen.Medarbejderen havdekun været ansat i meget kort tid, og havde der-for kun krav på løn resten af dagen.Men des-

værre glemte virksomheden at udbetale gartne-rens løn. Samtidig havde virksomheden ikke ind-betalt den overenskomstmæssige arbejdsmar-kedspension og den manglede at udlevere et an-sættelsesbevis.Gartneren kontaktede derforGartnernes Fagforening som efter henvendelsetil virksomheden indgik forlig om efterbetaling af3.500 kr. for manglende løn og ansættelsesbevis.

Arbejdsgiver »glemte« lønunder opsigelsen

FAGLIGE SAGER

Fyret efter 35 års ansættelse

9

Af redaktionen

»Det værste var måden de fyrede mig på« udtalerden stadig chokerede gartner Jan Skov. Få dagefør jul modtog han en opsigelse fra J&B Entre-prise efter mere end 35 års ansættelse på Carls-berg. »De kunne som det mindste have ventet til ef-ter jul og til efter jeg havde holdt min ferie«, fort-sætter Jan Skov, som må erkende, at det somskulle være en hyggelig juleferie med familien,blev noget af et mareridt,med tankerne begra-vet i bekymringer for fremtiden. »Det kom somet chok, for jeg har aldrig fået advarsler for mit ar-bejde«, fortæller Jan Skov som nu for første gangsiden 1969 skal melde sig ledig i a-kassen.

J&B Entreprise, overtog vedligeholdelsen afde grønne arealer på Carlsberg i forbindelsemed en outsourcing af de grønne arbejdsopga-ver i 2000. Jan blev virksomhedsoverdraget fraCarlsberg til J&B Entreprise og fastholdt der-ved sine personlige ansættelsesrettigheder, her-under ansættelses-ancienniteten.

Jaget vildtAfskedigelsen af Jan Skov var begrundet i ar-bejdsmangel og derved overtrådte J&B entre-prise en uskreven regel om, at der ved afskedi-gelser, skal tages specielle hensyn til medarbej-dere med lang anciennitet på arbejdspladsen. Ipraksis betyder det særlige hensyn, at der såvidt muligt ikke skal ske afskedigelse af med-arbejdere med høj alder og anciennitet, når af-skedigelsen ikke skyldes den ansattes egen fejl.

Jan Skov kontaktede Gartnernes Fagfor-ening, som øjeblikkeligt protesterede over af-skedigelsen. I første omgang blev der stilletkrav om genansættelse, men efter drøftelsermed virksomheden var der enighed om at den-ne løsning nok ikke var brugbar. »Jeg havde hel-ler ikke længere lyst til at komme tilbage på ar-bejdspladsen, efter den behandling jeg har fået«,fortæller Jan Skov og tilføjer, »der er jo stor risi-ko for, at jeg bliver jaget vildt hvis jeg kom tilbage,fordi ledelsen så vil finde en anden grund til at fyremig«. Denne risiko var fagforeningen enige i, ogdet blev derfor aftalt, efter flere langvarigedrøftelser med J&B Entreprise, at Jan Skovskulle have udbetalt en godtgørelse på 60.000kroner for urimelig afskedigelse.

»Jeg er glad for godtgørelsen, men er megetked af, at mit ophør på Carlsberg skulle ske pådenne måde. En stor del af min sjæl er jo stadigpå den arbejdsplads, jeg har været beskæftiget påi hele mit voksne arbejdsliv«, slutter Jan Skov.

Gartner Jan Skov blev afskediget fra sin arbejdsplads, efter mere end 35 års ansættelse på Carls-berg. Men en uskreven beskyttelsesregel for ansatte med 25 års ansættelse sikrede ham, vedhjælp fra Gartnernes Fagforening, en godtgørelse på 60.000 kroner.

Anlægsgartneri efterbetaler 180.500 kr

Løn ulovligt tilbage-holdt

Gartner Jan Skov blevfyret efter 35 års an-sættelse, lige op til jul.

Af Flemming H. Grønsund

Anlægsgartneriet C.B.A. som er en mindre virk-somhed, undlod i en periode på over 4 år at ind-betale arbejdsmarkedspension for deres medar-bejdere, samtidig var lønnen for virksomhedenselev for lav, da arbejdsgiveren ikke overholdt sineaftaler med Gartnernes Fagforening om,at lønne10% over overenskomstens mindstelønninger.

Gartnernes Fagforening blev opmærksom påproblemet i forbindelse med et rutinetjek afvirksomhedens pensionsindbetalinger.Ved etefterfølgende mæglingsmøde nåede fagforenin-gen og virksomheden frem til et forlig,som bety-der at de to medarbejdere skal have efterbetaltsamlet 180.500 kroner. I beløbet er også inde-holdt en mindre bod til Gartnernes Fagforening.

Pensionen fordoblesPå grund af den manglende pensionsindbeta-ling, som udelukkende er anlægsgartneriets fejl,skal virksomheden også indbetale medarbej-

derbidraget som er på 1/3 af pensionsbeløbet,uden at virksomheden kan modregne det i denansattes løn bagefter. Pensionsbeløbet udgjordei alt 124.000 kroner, hvilket betyder at de an-satte, ved en normal forrentning frem til derespension, vil få beløbet forrentet, således at vær-dien på pensionsindbetalingen bliver mere endfordoblet til i alt 262.000 kr.

Gartnerfaget er som bekendtikke blandt de bedst lønnede.Derfor ønskede en gartnerat supplere sin indtægt medet fritidsjob i Dominos Pizza.Virksomheden som ikke harnogen overenskomst tilbøden ringe løn på 70,- kr. pr.time, uanset arbejdstidspunk-tet. Så i løbet af kort tid fin-der den betrængte gartnerud af, at det nok ikke er hosden pizzakæde at lønindtæg-ten skal suppleres.Han med-deler derfor, at han stopperarbejdet op til en weekend.De »venlige« folkhos Dominos Pizza, som selv syntes de er rigeli-ge rundhåndede, bliver godt negative over opsi-gelsen og meddeler medarbejderen, at detilbageholder 9 timers løn på grund af udebli-velse fra jobbet.

Gartneren henvender sig derfor til Gart-nernes Fagforening, som kontakter virksomhe-den med krav om udbetaling af lønnen, som erulovligt tilbageholdt. Samtidig konstaterer fag-foreningen, at der ikke er udleveret noget an-sættelsesbevis.

Efter en smule tovtrækkeri accepterer piz-zeriaet at efterbetale lønnen og samtidig må deslippe en godtgørelse for manglende ansættel-sesbevis, således at den samlede efterbetalingbliver på 2.500,- kroner.

Dominos Pizzaforsøgte ulovligt atkonfiskere en an-sats løn. web-foto.

Pension til alleVirksomhederne skal i de fleste overens-komster indbetale pension for deres medar-bejdere efter 6 måneders brancheancienni-tet, eller hvis der fra tidligere ansættelses-forhold er blevet indbetalt arbejdsmarkeds-pension. Dette betyder i praksis at hoved-parten af alle ansatte skal have indbetaltpension fra første ansættelsesdag.

Pensionsbidraget fremstår normalt på løn-sedlen under forkortelsen AMP bidrag.

Fakta om 25 års reglen25 års regel er opstået gennem afskedigelses-nævnets praksis ved behandling af sager medpåstande om usaglighed i afskedigelser jf.hovedaftalens § 4 stk. 3.

Nævnet har i sin praksis fastlagt at virksom-heden når man afskediger,skal lægge et afgø-rende hensyn til anciennitet,når medarbejde-ren har været beskæftiget i mere end 25 år iden samme virksomhed,og at bevisbyrden forat netop denne medarbejder skal afskediges,ogat afskedigelsen er saglig begrundet i virksom-hedens eller medarbejderens forhold,alene lig-ger hos virksomheden,(omvendt bevisbyrde).

Afskedigelsesnævnet har når afskedi-gelserne er dømt usaglig, tilkendt erstatningpå op til 75.000,00 kr. – enkelte gange lidthøjere. Nævnet har endvidere i sin praksismere eller mindre indlagt en nedsættelse aferstatningen hvis medarbejderen har afvist ettilbud om genansættelse. Der tages stilling tilstørrelsen af nedsættelsen fra sag til sag, af-hængig af de nærmere omstændigheder.

Reglen om særlige hensyn til ældre medar-bejdere er kun gældende på private virksom-heder med overenskomst. En ny faglig voldgift-kendelse indenfor statens område giver ikkede statslige ansatte samme beskyttelse.

Af Walter Markusen, Formand Kommunale Gartne-res Klub.

Det sidste års tid harStatsklubben og Denkommunale Klub, holdten række fælles bestyrel-sesmøder. Disse møderhar med al tydelighedvist, at vi stort set haridentiske berøringsflader.Arbejdsmæssigt laverklubbernes medlemmerde samme funktioner,

det være sig på både på kirkegårde og i »park«.Det eneste punkt hvor de to klubber adskillersig fra hinanden er på overenskomsten.Vi ar-bejder på de kommunale overenskomster.Statsklubben arbejder selvsagt på statsoverens-komsten. Dette vil der ikke blive ændret på.

Vi har meget at give hinanden. Som det hid-til har været, har vi »opfundet den dybe taller-ken« adskillige gange hver for sig, og underhver sin overenskomst. Nu satser vi på at engang er nok!

NetværkVed en sammenlægning af de to klubber, er detplanen at det bliver de enkelte netværk, der la-ver det faglige arbejde. Det vil sige Tillidsre-præsentanter og sikkerhedsrepræsentanter får

en langt større mulighed, for at præge en storgrøn brancheklub, med deres arbejdspladsersholdninger, visioner og ideer. Dette vil så igenmedføre, at det enkelte klubmedlem får mulig-hed for en langt større indflydelse på klub-bens/afdelingens politik. En kommende besty-relse vil derfor få en mere koordinerende rol-le, med en lavere mødefrekvens end i dag.

Den nuværende bestyrelse, vil jo til dagligvære en del af eget netværk, hvor de siddersom tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Derer foreløbig enighed om, at alle netværk skalafholde minimum seks møder om året.

Netværk der omtales:• København & Frederiksberg parkafdelinger.• København & Frederiksberg kirkegårde.• FKKA-området, (Kommuner i Københavns

Amt).• H:S (Hovedstadens Sygehusvæsen) & Kø-

benhavns Amt.• Statshaverne.• Bykirkegårdene (Kirkegårdsforum).• Boligselskaberne.

Gartnernes Fagforening arbejder hen imod etbofællesskab med bl.a. Jord og Beton Også herstøtter bestyrelsen op om tanken, »sammen ervi stærkest«, og kan vi ud over dette frigøreressourcer til mere udadvendt fagligt arbejdeuden at kontingentet forhøjes, er det bare omat komme i gang!

Også her er det en styrkelse af vores klubs po-sition. Gennem en sammenlægning får vi enstørrelse som vil blive umulig for andre atoverse. Med andre ord, vil vi få større indfly-delse på det kommunale område.

SiD og KAD må have kigget os i kortene.I hvert fald gjorde de alvor af »sværmeriet«og holdt bryllup den 1. januar 2005. Et af forslagene til navn på det nye forbund varSKID!

Dette navn nød af uransaglige årsager ikkefremme. Man mente åbenbart at 3F (FagligtFælles Forbund) var mere tjekket.

Vi har store forventninger til 3F, og ambi-tionsniveauet fejler ikke noget. Man er nemlig igang med en omfattende strukturændring aflandets mange lokalafdelinger. Disse sammen-holdt med strukturændringer, også på for-bundsniveau, vil frigøre ressourcer, der skalflyttes tættere på de enkelte medlemmer, dersåledes gerne skulle opleve en ny og mere ak-tiv fagforening, på en lang række områder.

Den offentlige sektor under presDet er desværre et faktum, at trykket på denoffentlige sektor ikke er lettet.Tværtimod trorjeg at vi kun har oplevet svage rystelser indendet virkelige jordskælv kommer.

Dette siger jeg ikke for at fremmane etskræmmebillede, men fordi jeg ser tre ting somkan pege i den retning.

1. Den borgerlige regering bliver genvalgt(Fanden stå i det) for en ny treårig periode.I det øjeblik dette er en realitet sætter degang i en privatisering/udliciteringsbølge,som vil få Margaret Thatcher til at ligne etlam!

2. OECD’s rapport kritiserer højlydt Dan-mark for ikke at have gjort nok for »de friearbejdsmarkedskræfter«.

3. Kommunesammenlægningerne vil findested. Dette vil medføre at man kan udlicite-re langt større områder end i dag. Et afgø-rende punkt fra arbejdsgiverside er hervedimødekommet af en pt. borgerlig regering.

Vi er bedst og billigstHvad kan vi så gøre – skal vi bare afvente vo-res »dødsdom«?

Selvfølgelig skal vi ikke det. Men vi kan velstarte med at lade være med at stemme på etparti der sidder med i den borgerlige regering.

Derudover må vi nok ruste os bedst muligti forhold til »tilbud« udefra. Dette kan vi kungøre hvis vi kender vores egen pris i forhold tildet givne stykke arbejde.

Jeg mener, at vi er bedst og billigst på enlang række punkter. Men det bliver en langkamp at fastholde dette, uden at skulle givekøb på vores rummelighed overfor ældre kol-legaer, eller kollegaer der er ramt af sygdometc.

Rummeligheden gælder også det øvrige

10

Ansatte i den offentlige sektor bliver udsat for et større og større pres, derfor bør kommunale Gartneres Klub ogstatsklubben lægges sammen, for at styrke den fælles indsats mod nedskæringerne. Skriver formand for den kommuna-le klub Walter Markusen, i sin beretning. Forslaget skal drøftes på klubbens generalforsamling den 8. marts.

Statsklubbens beretning Statsklubbens beretning nåede ikke at blive klar inden deadline, men kan læses på fagfor-eningens hjemmeside www.gartnerne-kbh.dk

KOMMUNALE GARTNERES KLUB

»SiD og KAD må have kigget os i kor-tene. I hvert fald gjorde de alvor af

»sværmeriet« og holdt bryllup den 1.januar 2005. Et af forslagene til navn

på det nye forbund var SKID!«

Walther Markusen.

Klubformand Walter Markusen mener at trykketmod den offentlige sektor i fremtiden vil blive øget»vi kun har oplevet de svage rystelser inden det vir-kelige jordskælv kommer« skriver han i den kom-munale beretning.

2004 – Et år i sammenlægningernes og »det g

11

Generalforsamling i Privatansatte Gartneres Klub

samfund og dem der står udenfor arbejdsmar-kedet.Vi skal og må ikke lukke døren for demder har allermest brug for det.

Kampen for vore arbejdspladser, samt plad-sen til rummelighed er en kamp som vi ikke viltabe.Vi søger fællesskabets styrke og er klar tilat tage en hvilken som helst kamp op.

»Sammen er vi stærkest« – Det kræverogså din medvirken! »Sammen« udgøres ikkealene af os andre.

Grådkvalt HaarderTil slut en tanke – Alle fik vi juleflæsket galt ihalsen anden juledag, da en flodbølge på etkvarter tog livet af mere end 150.000 med-mennesker.Væk var fremmedfrygten og vi bådevar og er tydeligt berørte af den ufattelige tra-gedie, som blev bragt ind i vore stuer.Vi sattefluks rekord i indsamling, og regeringen satte etstort millionbeløb til rådighed for flodbølgens

ofre. At de tog pengene fra andre der havdebrug for dem, betyder mindre. Det er for demjo bare kreativ bogføring som må siges at væreen stor borgerlig dyd.

Da jeg selv hørte en grådkvalt Bertel Haardersige var »Det værste ved denne humanitærekatastrofe, er den magtesløshed, vi alle føler.Vikunne intet gøre«.

Og deri har han jo ganske ret ...Men bør det så ikke betyde, og forpligte os

til, at der hvor vi har mulighed for at hjælpe,der gør vi det så også ...?

Med disse ord vil jeg på kommunale klub’sbestyrelses vegne, sige vel mødt til en muligvishistorisk generalforsamling 8. marts i Byggefa-genes Hus, Lygten 18.

Her vil I også høre mere om OK 2005, hvor for-handlingerne så småt er ved at komme i gang.

Overenskomstforhandlingerne på det grønne område og klubbens fremtidskal drøftes på generalforsamlingen den 9. marts i klublokalet Alhambravej.

Ved en sammenlægning af den kommunale ogstatslige klub får vi flere ressourcer til det fagligearbejde, mener Walter Markusen.

Af Bolette Crossland

Det er ikke til at sige nu, hvordan det vil udvik-le sig, men hvad enten der ligger et færdigt re-sultat, eller forhandlingerne er gået i hårdknu-de, så vil det blive debatteret på generalfor-samlingen.

Klubbens fremtidNår Gartnernes Fagforening snart ikke længereeksisterer, men bliver sluttet sammen med 6andre byggefagsfagforeninger i København,kommer vores klub til at finde sin plads i dennye afdeling. Det vil også blive lagt frem til de-bat på generalforsamlingen.

Så hvis du arbejder indenfor områderne:anlægsgartner, væksthus, planteskole, kontorbe-plantning eller golfklubber, så reserver dagen,så vi kan få en god debat.

Alle klubbens medlemmer vil få en indby-delse til generalforsamlingen, sammen med enkort skriftlig beretning fra bestyrelsen. Hørerdu under klubbens område, men ikke har mod-taget en indbydelse senest den 25. februar, såhenvend dig i afdelingen, det kan være at du erregistreret under en forkert jobkode.

Det er vigtigt, at få det rettet, ellers kom-mer du ikke til at stemme om din egen over-enskomst, når der ligger et resultat af forhand-lingerne.

Grøn offentlig klub, snart en realitet ... måske!Af Stig Pedersen

I den kommunale klub og statsklubbens besty-relser er man, som tidligere beskrevet i Kom-Posten nr. 6. 2004, i fuld gang med at forberedesig til at kunne fremlægge forslag til fusion afde to klubber, allerede ved forårets generalfor-samlinger.

Ønsket om at sammenlægge de to klubber,har været diskuteret blandt tillidsmændene ialle netværkene, og der har her været fuld op-

bakning til at skabe én stor offentlig branche-klub.

Man skal derfor være opmærksom på, at deto klubbers generalforsamlinger i år, afholdes ilokalerne i Byggefagenes Hus på Lygten 18.

Her er der mulighed for at afholde de toklubbers generalforsamlinger samtidig, hvorhovedindholdet vil blive en nedlæggelse af deto klubber.

Hvis forslaget om fusion bliver vedtaget, vilder umiddelbar forlængelse heraf, blive afholdt

stiftende generalforsamling i den nye grønneoffentlige klub.

Generalforsamlingerne afholdes tirsdag den8. marts, og der vil som vanligt være spisningfør mødet starter.

Der er god plads og de to bestyrelser op-fordrer til stort fremmøde. Det er jo på gene-ralforsamlingen at man som medlem kan gøresin indflydelse gældende.

Indkaldelse med dagsorden kan læses påside 20.

Overenskomstforhandlingerne på det grønne områ-de, vil være et centralt emne på privatansattesGartneres Klub’s generalforsamling d. 9. marts.

t grønnes« tegn

Af Bolette Crossland, Hørsholm planteskole

På den årlige landskonference i januar månedfor privatansatte gartnere under 3F fik vi etpar ord med på vejen om arbejdsmiljøet.

Kristine Jensen, konsulent i Branchearbejds-miljørådet (BAR) Jord til Bord (ja, det hedderdet altså), fortalte om de nye arbejdsmiljøregler.

Screening af arbejdspladsenHvad sker der? Er det ikke noget med smileys?Først den gode nyhed. Du får besøg af arbejds-tilsynet på din arbejdsplads indenfor de næste7 år. (Det har de fleste gartnere vist aldrig prø-vet før).

Der er tale om det man kalder en scree-ning, ikke et egentligt kontrolbesøg, så medmin-dre arbejdet er livsfarligt, blander de sig ikke.

Men det står i bekendtgørelsen, at de skaltale med de ansatte, hvis det overhovedet kanlade sig gøre, så det er vigtigt at sørge for atkomme med i snakken.

Hvis I har valgt en sikkerhedsrepræsentant,er det oplagt at han/hun er med i den hurtigegennemgang (screening) af arbejdspladsen, somarbejdstilsynet skal gennemføre.

Det er jo ikke alle problemer, som umiddel-bart kan ses, fx tunge løft og dårlige arbejds-stillinger, så det må vi selv gøre opmærksompå.

SmileysHvis der er problemer på arbejdspladsen, skalder indføres det som kaldes et tilpasset tilsyn,hvor arbejdspladsen besøges hver 2. år.

Hvis der ikke er problemer, kommer ar-bejdstilsynet ikke mere, medmindre de blivertilkaldt.

Så det er ret vigtigt, at man får påpegeteventuelle problemer mens arbejdstilsynet erder!

På arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk)vil der blive offentliggjort smileys for de enkel-te arbejdspladser.

Der er tre smiley’er på arbejdsmiljøområdet:• Grøn smiley viser, at virksomheden har et

arbejdsmiljø-certifikat.• Gul smiley viser, at virksomheden har fået

et eller flere påbud.• Rød smiley viser, at virksomheden har fået

et påbud om at bruge ekstern rådgivning ien periode (periodepåbud).

Så hold øjnene åbne, når arbejdstilsynet kom-mer på uanmeldt besøg indenfor de næste 7år!

12

Besøg af Arbejdstilsynet på alle arbejdspladserindenfor 7 årDen nye Arbejdsmiljøreform sikrer alle arbejdspladser besøg af Arbejdstilsynet mindst én gang indenfor 7 år, uansetom det er en virksomhed med en eller 100 ansatte.

Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed forkursusgodtgørelse, kost og logi.

AMU-kurser

Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.SL.kvl.dk, tlf. 3528 1505.Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk ellerkoordinatoren for brugerbetalte kurser, bho@kvl.dk, tlf. 3528 1904.

Vi har kurser under emnerne:Træfældning med motorsavTræklatring og beskæringTynding og beskæring i hegn og bynære skoveNaturlegepladserBlokhusbyggeriVandløbsplejeLandskabsplejePublikumsfaciliteterFriluftsliv og naturbeskyttelse

FRA VIDEN TIL HANDLING

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning,formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Se vores hjemmeside på www.SL.kvl.dk

Skov og Landskab

inden for det grønne område

☺��

Arbejdstilsynet skal ved deres screening af arbejds-pladserne vurdere om maskiner og indretning leverop til lovens krav.

Forårsprogram 2005Efterløns- og Pensionistklubben

Onsdag den 11. februar

Vi mødes på Alhambravej kl. 12.00 og spiser vor medbragte mad.Kl. 13.00 starter vi sammen med »Gamle Ole« det traditionelle bankospil med

gevinster og højt humør.Vi slutter med kaffe og kringle på vanlig vis.

Onsdag den 11. marts

Mødes vi igen på Alhambravej kl. 12.00 og spiser vor medbragte mad.Kl. 13.00 starter vor årlige generalforsamling hvor vi ser på året der er gået og hvor du kan

komme med dine forslag til aktiviteter for resten af året.Derefter kommer Svend Ove Pedersen og fortæller om et liv i fagbevægelsens tjeneste.

Svend Ove er kendt af de fleste som faglig sekretær i vores fagforening, derefter som forret-ningsfører og gruppeformand i SiD, hvor Svend Ove mange gange har været vært når klubben

har besøgt Forbundshuset.Vi slutter med kaffe og kringle inden vi tager hjem.

Onsdag den 6. april (Bemærk det er den første onsdag i måneden)

Mødes vi igen på Alhambravej med madpakke kl. 12.00.Kl. 13.00 har vi indbudt Folketingsmedlem Kristen Touborg fra SF til at fortælle

om den politiske situation på Christiansborg.Du kan frit stille dine spørgsmål til Touborg.VI håber på en god debat.

Vi tager hjem efter vi at have nydt kaffen med kage til.

Ved møderne på Alhambravej er klubben vært ved en øl eller vand samt en snaps til vor medbragte mad.

Af Steen Urth, sikkerhedsrepræsentant, GentofteKommune

Så find dig dog et andet sted at være! Sådan enbemærkninger er ikke usædvanlig på arbejds-pladser med en »rå men hjertelig« omgangsto-ne, og alligevel kan mobning af den karakter,blive en pind til en kollegas ligkiste.

Miljøudvalget afholdt tirsdag d. 23. nov etmøde om det Psykiske Arbejdsmiljø og Mob-ning og Chikane på arbejdspladsen.

Det blev til en særdeles interessant aften,hvor Henrik Eriksen og Birgitte Dickmann derbegge er organisations-psykologer i Bedrifts-sundhedstjenesten, kom med et oplæg om demekanismer der er i kraft når en konflikt ud-vikler sig til konfrontation og mobning, Deresoplæg fik sat gang i en meget engageret diskus-sion blandt deltagerne.

Det røde panikfeldtVi fik en gennemgang af konflikttrappen, og afden efterfølgende diskussion fremgik det at si-tuationerne kunne genkendes på et flertal af devirksomheder, både private og offentlige, dervar repræsenteret på mødet.

Eksemplerne der var oppe at vende, be-fandt sig alle fra starten af det gule advarsels-felt til langt oppe i det røde panikfelt, og komselvfølgelig mest fra arbejdspladserne, menmobning finder også og måske især sted påskoler og institutioner.

Rygtesmede, klikedannelse, gruppemobningog personforfølgelse er ting, der oven i en sta-dig mere stresset hverdag med øgede krav tiltempo og kvalitet, kan blive den udløsende fak-tor i en kollegas sammenbrud.

Det er derfor vigtigt at vi alle er opmærk-som på de signaler en kollega udsender hvishan gennem længere tid har følt sig udsat forkrænkende handlinger som han ikke selv kanforsvare sig imod.Arbejdstilsynet fastslår gan-ske vist, at det suverænt er offeret der afgørom der er tale om mobning, men det er vistde færreste der vil stå frem og vedgå at de bli-ver mobbet, så det er specielt vigtigt at tillid-svalgte er opmærksomme på problemet.

Klæd din virksomhed påSikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsen-tanter er valgt til at gå foran når det gælder ud-formning og brug af de handlemuligheder der erpå området,så kompetencer i at håndtere mob-

ning,at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø,enhensigtsmæssig drift,og fælles værdier for ad-færd var nogle af de værktøjer der blev diskute-ret på mødet,der gik langt over den fastsatte tid.

Diskussionen om at få virksomhederneklædt på til at imødegå mobning, blev slet ikkeafsluttet, så det blev på stedet besluttet, at mø-des igen i det tidlige forår for at se på hvordanvi konkret kan gøre noget ved disse alvorligeproblemer.

Hvis du selv føler dig mobbet, eller du ogdine kolleger kan se at der er sådanne proble-mer på jeres arbejdsplads, bør du kraftigt op-fordre jeres sikkerhedsrepræsentant og/ellertillidsmand til at møde op og deltage i mødetog bidrage med erfaringer, gode som dårlige,fra jeres virksomhed.

At forbedre det psykiske arbejdsmiljø er etlangt sejt træk der ofte kræver at man går ind ikonfliktsituationer der går dybt, og er megetfølelsesladede, og er et arbejde som ingen ale-ne kan overkomme.

Det er derfor vigtigt at vi rykker sammenom at udveksle erfaringer, i fællesskab får over-

blik over de muligheder der er for rådgivning, oggive hinanden nogle gode ideer til hvordan vikommer videre med de problemer vi hver isærgår og tumler med, på vore arbejdspladser.

Det første møde var godt og givtigt, mendet næste bliver helt sikkert endnu bedre, så viglæder os allerede til at stå bedre rustede i ar-bejdet for at sikre vore kolleger gode arbejds-pladser i velfungerende virksomheder, der udvi-ser menneskelighed og omsorg i samarbejdetmed medarbejderne.

Vel mødt næste gang

13

Mobning på arbejdspladsenMobning på arbejdspladsen er et alvorligt problem som årligt anslås at koste op mod 100 selvmord i Danmark. Miljø-udvalget afholdt i november et medlemsmøde om mobning hvor Bedriftssundhedstjenesten (BST) fortalte om proble-met og gav vejledninger på hvordan man tager fat om mobningsproblemet blandt kollegaer og ledelse.

»Det er suverænt offeret der afgørom der er tale om mobning, mob-berens motiver er i denne sammen-hæng uden betydning«

»Det anslås at op til 100 selvmordpr. år skyldes mobning på arbejds-pladsen«

Fakta om psykisk arbejdsmiljøArbejdsministeriet har bestemt at det psykiske arbejdsmiljø skal være fokusområde i de næsteår, blandt andet fordi det anslås at op til 100 selvmord pr. år skyldes mobning på arbejdspladsen.(citat fra Arbejdstilsynets gæsteundervisere på §-9 kursus).

12% af 818 ansatte i Løgstør kommune føler sig mobbet af kolleger eller ledere.8% af lederne føler sig mobbet af ledere eller medarbejdere.

Mobning kan opdeles i 3 hovedkategorier:Rov mobning: Eksempelvis når ledere eller kolleger udøver krænkende adfærd overfor ansat-te med en lav anseelse og en lav indflydelse.Konfliktmobning: Resultat af en uløst konflikt mellem to eller flere parter på arbejdspladsen,der kan udvikle sig til alvorlige personkonflikter hvis de ikke bliver løst.Seksuel chikane: Når en eller flere personer gennem længere tid udsættes for uønskedehandlinger af seksuel karakter.

Det er et krav at Arbejdspladsvurderingen også omfatter en kortlægning af det psykiske ar-bejdsmiljø. Manglende valg af sikkerhedsrepræsentant vil af Arbejdstilsynet blive betragtet somudtryk for et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Yderligere information:At-vejledning DA.2. af marts 2002, Mobning og seksuel chikane.At-vejledning DA. l. af juni 2000, Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø.SiD: Om mobning og sexchikane. 2003.Bedriftssundhedstjenesten.

Et godt samarbejde og gensidig respekt mellem le-delse og medarbejder er forudsætningen for et or-dentligt psykisk arbejdsmiljø. Arkivfoto

Af Michael Haas

Den 26. februar arrangerer Gartnernes Fagfor-enings oplysningsudvalg en spændende tur tilBotanisk Haves palmehuse, med eksklusiv pro-fessionel rundvisning.

De store flotte drivhuse blev opført i 1874,og er opdelt i 5 afdelinger, med hver sit speci-elle klima.

Tebuske og jordbærtræerHus 1. Tropiske vand- og sumpplanter, medvandbregner, Cryptocoryne, papyrus, ris ogkæmpeåkande,Victoria cruziana. Desuden for-skellige arter af mangrovetræer med deres ka-rakteriske og ejendommelige rødder.

Hus 2. Planter fra de lidt varmere subtropersamt enkelte tropiske arter. Mange kendte nyt-teplanter som fx daddelpalme, kaffetræ, tebusk,

kaneltræ, passionsblomst, granatæble og flerecitrusarter, men også lidt mindre kendte somtrætomat.

Hus 3. Tropisk regnskovsklima.Mange tropiske nytteplantersom fx oliepalme, kapoktræ,banan, kakao, papaya, mango,kardemomme, ingefær m.m.Desuden gamle eksemplarer afkoglepalmer.

Hus 4. Tropiske planter, hvorden naturlige vegetation er sa-vanne eller skovsteppe. En delnytteplanter som pokkenholt-træ, guajava, kalabastræ, tygge-gummitræ, peberbusk.

Hus 5.Subtropiske planter, isærfra egne med mediterrant klimasom middelhavsområdet, Sydaf-rika og det sydvestlige Sydame-rika.Her findes bl.a. oliventræ,pinje, forskellige ege-arter (bl.a.kork-eg),myrte, akacie, Eucalyp-tus, jordbærtræ og cistus-roser.

Som du kan se af ovennævnte, errundvisningen en lækkerbiskenfor enhver botanisk interessere-de, så af hensyn til deltager be-grænsnin-gen er tilmelding nød-vendig, og kan ske frem til d. 23.februar på tlf. 33 22 56 94.

Vi mødes lørdag den 26. februar kl. 10.00 foran palmehusene på Øster Farimagsgade 2 C.

14

Tropiske oplevelser i Botanisk Have

Viden du ikke vidste dumangledeMænd der lugter af fisk må ikkedyrke sex

• Et menneske blinker ca. 15.000 gangepr. døgn

• Ordet »pige« optræder kun en gang ibiblen

• Ifgl. gammel lov, fra staten MinnesotaUSA, må mænd der lugter af Sardiner,ikke dyrke sex med deres kone.

• Når man nyser stopper ens hjerte i etmillisekund

Skæv note

Lørdag d. 26. februar 2005 kan du tage familien med på en spændende rundvisning i Botanisk Haves Palme huse. Herkan du oplelve et botanisk paradis med hundredvis af forskellige planter som fx tyggegummitræer og granatæbler.

Palmehuset i Botanisk Have blev færdig opført i1874, og består af 5 afdelinger. Arkiv foto.

Victoria åkanden er et af Botanisk Havens store attraktioner. Planten som er etårig er verdens største åkande,den og mange andre spændende tropeplanter kan opleves på den guidede tur i Botanisk Have den 26. februar.

MEDLEMS AKTIVITET

Af Allan Müller, Oplysningsudvalget.

Pileflet er et håndværk som har eksisteret imange tusinde år, og har stadig stor udbre-delse. På opfordring afholdt fagforeningens op-lysningsudvalg derfor et arrangement hvor dervar undervisning i flettekunsten af Ole Bor-bjerg. Ole startede med at fortælle om at gåfra at arbejde som økologisk landmand til enperiode på forældreorlov og så begynde at un-dervise i pileflet på fuldtid.

I dag har han en ha med pil ved Næstvedmed ca. 120 forskellige sorter. Ole Borberg gaven grundig vejledning i hvordan man klipper pil,desuden fik vi en god beretning om pilens hi-storie.

En historien der går mere end 19.000 år

tilbage, man fandt nemlig en gammel pilekurvved en udgravning i England. Den var godt flad-trykt og for at tidsbestemme den, tilkaldte manen ekspert, Steen Madsen fra Ringsted, som eren af verdens dygtigste indenfor dette felt. Hankunne så fortælle, at der kun fandtes 4 af den-ne type i verden i dag.

Flet til du er færdigVi fik også at vide, at for at arbejde med pil,skal den helst ligge i vand i 8 timer først. Nårman først begynder at flette med pilen, måman blive ved til man er færdig for, hvis pilentørre kan den ikke bruges igen. Den pil der erbedst at arbejde med, er den franske pil mednavnet Bleu, men den koster også 120 kr. pr.kg.Vi prøvede også at lave en rangle, det så let

ud, men det var det overhovedet ikke. Denblev flettet af 8 pilekviste på en gang og det varrigtigt svært. Ja, og så vil jeg ikke fortælle hvor-dan den så ud.Afslutningsvis blev det besluttet,at lave en udendørs tur i april på GrøndalslundKirkegård, hvor vi vil lave hegn, vaser, opsæt-ning til klatreroser og andet.

15

En aften med pileflet

Peder Oxes Allé 43400 Hillerød

Tlf. 48 225 300info@eanord.dk

For yderligere oplysninger, brochure og tilmelding kontakt kursussekretær Lisbeth Safeldt på telefon 48 225 349 eller mail lis@eanord.dk

ANLÆGSGARTNERKurser og efteruddannelse

Pileflet er en vanskelig disciplin, det fandt mange medlemmer af GartnernesFagforening ud af, da afdelingen afholdt et oplysningsarrangement om pilefleten hyggelig dag i oktober måned.

En kåd forårsdag i 2004 udtalte to pavestolteforbundsformænd fra henholdsvis det hedeng-angen Kvindelige Arbejdsforbund og SiD, atkontingentet i det nye forbund (3F) skulle værebilligere. Mere konkret skulle det nedsættesmed 20 kroner pr. måned. »Vi skal være bedreog billigere« udtalte en overstadig Poul ErikSkov Christensen, som nu er forbundsformandfor 3F, og Lilian Knudsen fra KAD jublede med.

Hurra!! – endelig sker der noget godt, råb-

te alle medlemmerne, og besluttede med etmassivt flertal, at lægge de to forbund sammen,til Fagligt Fælles Forbund (3F).

Ingen dårlig jokeMen da det store strategispil om forbundsfu-sionen endelig faldt på plads, fik piben en andenlyd. I hvert tilfælde for nogle medlemsgrupper.For som i biblen skrevet står:

»De som meget har, skal mere have og desom intet har, skal alt fratages« og formentlig udfra den filosofi besluttede man, at hæve kon-tingentet for netop den gruppe i 3F som er la-vest lønnede – nemlig ungdomseleverne. Medet trylleslag steg forbundskontingentet 1. janu-ar 2005 fra 24 kr. til 51 kr. pr. måned, samtidighar forbundet uden at skamme sig det mind-ste, fjernet den gratis fritidsulykkesforsikringsåledes, at det samlede kontingent bliver på87,50 kr. pr måned, hvis »varen« skal være densamme som i 2004. Med andre ord så er kon-tingentet for elever steget med 365% vedovergangen til det nye forbund 3F.

Ved en efterfølgende henvendelse til 3F vi-ser det sig, at der ikke er tale om en skrivefejleller en billig joke begået i en fredags brandert– stigningen er reel og besluttet i ledelsen.

Usaglig markedsføringSom dagens Danmark er skruet sammen, medden borgerlige regering, er det jo ikke ligefremfordi eleverne på landets arbejdspladser ogtekniske skoler, står i kø for at blive indmeldt ifagbevægelsen. Og det kan nok være, at for-bundets beslutning med den voldsomme kon-tingentstigning, er med til at sikre en fortsatnedgang i medlemstallet på elevområdet, som iøjeblikket er på beskedne 3500.

Stigningen i kontingentet for eleverne, rå-ber til himlen og sender dårlige signaler ud tileleverne om, at deres rettigheder ikke tagesseriøst i 3F. Det var åbenbart ikke dem, somLilian Knudsen og Poul Erik Skov Christensentænkte på, da de kom med deres flotte udmel-dinger om et lavere kontingent.

Forbundsledelsen bør derfor hurtigst mu-ligt ændre deres beslutning og nedsætte kon-tingentet til højst samme niveau som sidste år.Derved undgår forbundsformanden også atmiste fuldstændig troværdighed. Og 3F kanundgå risikoen for, at en skuffet elev trækkerforbundet gennem skærsilden i DR’s for-brugerprogram »Kontant« under overskrif-ten »usaglig markedsføring hos fagfor-bund«

DEN LILLE SKARPEFagligt Fælles Forbund snyder elever forbilligt kontingent

Faglig Fælles Forbunds (3F) udmelding om nedsættelse af kontingentet, er enfis i en hornlygte når det drejer sig om forbundets lærlinge og elever. De skalnemlig til lommerne med en stigning på 365% i forbundskontingentet.

Den lille skarpe skrives normalt af et med-lem af Kom•Postens redaktionsudvalg, ogudtrykker ikke nødvendigvis hele Gart-nernes Fagforenings holdning.Hensigtenmed Den lille skarpe er, at give skribentenmulighed for på en uhøjtidelig og satiriskfacon at behandle et aktuelt emne.

Eleverne i 3F snydes for nedsættelsens af konting-entet, Deres kontingent er i 3F til gengæld stegetmed 365%. Det skal nok sikre et fortsat lavt elev-medlemstal – godt gået Poul Erik!

Af Charlotte Nielsen, Hans Peter Ravn og Rita M.Buttenschøn Landbrug Højskolen (KVL)

Kæmpe-Bjørneklo er blandt de største ogmest dominerende plantearter i Europa. Plan-ten stammer oprindelig fra det vestlige Kauka-sus i grænselandet mellem Rusland og Georgi-en, hvor den findes langs floder og vandløb, påenge og i skovlysninger op til den øvre træ-grænse. I løbet af det 19. århundrede blev plan-ten bragt til botaniske haver i Europa. Sidenoptrådte den i planteskolernes frøkataloger ogplantens imponerende størrelse gjorde den tilen populær prydplante, ikke mindst i herre-gårdshaver og parkanlæg. Efterfølgende harplanten etableret sig i naturen, og især gennemde sidste årtier har det ført til spredning, isærlangs veje og vandløb, over hele Europa.

Plantens succes i Europa skyldes bl.a. en me-get stor frøproduktion.Hver enkelt plante harpotentiale for produktion af mere end 100.000frø, selvom det gennemsnitlige antal frø som re-gel er betydelig lavere. Planten vokser gerne påfugtige jorde, og er voksestedet tæt ved et vand-løb, vil det have stor betydning for frøspredning-en.Over få år kan der dermed opbygges megetstore bestande, som ofte kun er begrænset afdyrket land eller større træer og buske.

En trussel mod den danske naturDer findes talrige eksempler på indslæbte plan-tearter, der spreder sig i landskabet, og land-skabsukrudt som Kæmpe-Bjørneklo kan haveen alvorlig negativ indvirkning på artssammen-sætningen af planter og dyr.Kæmpe-Bjørneklo-ens kraftige vækst i det tidlige forår giver denstore fordele i konkurrencen med de øvrigeplanter om plads og lys.Alle der har stået i en

bevoksning af Kæm-pe-Bjørneklo harnæppe været i tvivlom, at plantens til-stedeværelse for-ringer de øvrigeplanters vækstbe-tingelser, idet dersjældent er andetend bar jord underKæmpe-Bjørneklo-ens blade. I Dan-mark vokser Kæm-pe-Bjørneklo bl.a. påuudnyttede arealer iby- og indistriområ-der, hvor værdifuldnatur sjældent ertruet,men også ikær- og engområ-der med sjældneplantearter er vok-sested for planten.

Anvendte bekæmpelsesmetoderSelvom der i kommuner og amter ofres storeressourcer på bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørne-klo, er planten i stadig udbredelse over detmeste af Danmark.Anvendte bekæmpelsesme-toder på offentlige arealer omfatter forskelligeformer for slåning, skærmkapning, rodstikningog husdyrgræsning. Kemisk bekæmpelse medglyphosat (Round-Up) er også effektivt, men si-den en frivillig aftale mellem stat, amt og kom-muner om pesticidfri bekæmpelse trådte ikraft i 2003, har bekæmpelsen af Kæmpe-Bjør-neklo været fokuseret på mere miljøvenligemetoder. Hvilken form for bekæmpelse der erbedst egnet, afhænger af antallet af planter ogdet terræn planterne vokser i. Bekæmpelsenkræver tålmodighed, og uanset hvilken metodeder anvendes, er 7-10 års bekæmpelsesindsatsnødvendig for at udrydde en bestand. Rod-stikning med en spade 10-15 cm. under jord-overfladen er meget effektivt, men da metodensamtidig er meget tidskrævende, begrænser an-vendelsen sig til mindre bestande. Slåning kanenten udføres mekanisk eller manuelt. Denmekaniske slåning er velegnet til større regulæ-re arealer, hvor fx en slagleklipper kan opnåhøj effektivitet. På mindre eller svært tilgænge-lige arealer er den manuelle slåning med le el-ler buskrydder et bedre alternativ. I de førsteår skal slåningen udføres 2-3 gange indenblomstringen, og bestanden kontrolleres efter-følgende for blomstrende individer. Hvis blom-strende planter opdages i et område under be-kæmpelse kan skærmkapning udføres som op-følgning.Tidspunktet for skærmkapning er kri-tisk, idet for tidlig skærmkapning vil føre tildannelse af nye blomster, mens for sen udført

bekæmpelse kan medføre spredning af spire-dygtige frø. Skærmkapning er dermed en ud-mærket supplerende bekæmpelsesmetode,mens det kan være vanskeligt at opnå gode re-sultater udelukkende ved brug af denne meto-de.

For husdyr som får og kvæg er Kæmpe-Bjørneklo en meget attraktiv plante. Når førstdyrene har vænnet sig til planten, er det deresforetrukne fødeemne, og tilsyneladende er der

16

Naturlig bekæmpelse af Kæmpe-BjørnekloI bestræbelserne på at stoppe spredningen af Kæmpe-Bjørneklo forskes der i nye bekæmpelsesmetoder hvor plantensnaturlige fjender udnyttes til biologisk bekæmpelse. Det omfatter bl.a. undersøgelser af insekter og svampe, der leverpå planten i oprindelsesområdet i Kaukasus-bjergene.

På Kæmpe-Bjørneklo i Kaukasus er snudebille-larven Lixus iridis en hyp-pig gæst. Larverne lever

af plantevævet i den hule stængel.

Foto: Hans Peter Ravn

Kæmpe-Bjørneklo i hjemlige omgivelser i Kaukasus-bjergene. Foto: Hans Peter Ravn

Biologisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i et fjendefrit EuropaVed biologisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo ønsker man at udnytte plantensnaturlige fjender til en regulering af plan-tens udbredelse i Europa. En årsag tilKæmpe-Bjørneklos store succes i Europaer muligvis fraværet af plantens specialise-rede naturlige fjender, som ikke er fulgtmed planten fra Kaukasus til Europa. Detkan være insekter eller svampesygdomme,som i oprindelsesområdet lever af plan-tens ressourcer og dermed reducerervæksten eller forårsager plantens død. IKaukasus-bjergene undersøges planter fornaturlige fjender. Det kan være insekter,der lever af roden, nedsætter frøproduk-tionen eller overfører plantesygdomme.Organismer fra Kaukasus som specifiktangriber Kæmpe-Bjørneklo og med en ne-gativ effekt på planten vil blive grundigtundersøgt for at analysere potentialet så-vel som risikoen ved en fremtidig udsæt-ning i Europa.

ingen forskel på racernes præference for Kæm-pe-Bjørneklo. Græsning er velegnet på arealer,hvor det er muligt at opsætte (større) indheg-ninger og gerne flere indhegninger i nærhedenaf hinanden, således at der er mulighed for atveksle mellem fennerne. Er det muligt at opfyl-de disse betingelser, er græsningen en megetbillig bekæmpelse.

Desuden findes en lang række velmente rådom brug af salt, salmiakspiritus og andre kemi-kalier fra husholdningen til bekæmpelse afKæmpe-Bjørneklo. Der mangler erfaringer meddisse metoder, der ikke er godkendte bekæm-pelsesmidler og som i værste fald kan ændrepå jordbundsforholdene og vandmiljøet meddødelige konsekvenser for de tilknyttede orga-nismer.

Forskning i nye bekæmpelsesmeto-der – kan plantens naturlige fjenderudnyttes?Kampen for at stoppe Kæmpe-Bjørnekloensudbredelse har også ført til forskning i nye be-kæmpelsesmetoder. Nye metoder er fx biolo-gisk bekæmpelse, hvor plantens naturlige fjen-der, dvs. insekter og svampesygdomme, udnyt-tes til bekæmpelse. Siden 2002 har samarbejds-

partnere fra flere europæiske lande været in-volveret i et forskningsprojekt finansieret afEU, der har til formål at udvikle en vedvarendebæredygtig strategi for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Center for Skov, Landskab og Plan-lægning ved Landbohøjskolen deltager i detteprojekt med fokus på undersøgelser af insekterpå Kæmpe-Bjørneklo samt evaluering af nuvæ-rende og nye potentielle bekæmpelsesmidler.På feltekspeditioner til plantens oprindel-sesområde i Kaukasus-bjergene undersøgesKæmpe-Bjørneklo for insekter og svampe, derkan bidrage til en naturlig regulering af plan-tens vækst og dermed kunne have potentialefor biologisk bekæmpelse.

Også i Danmark er der indsamlet både in-sekter og svampesygdomme fra bestande afKæmpe-Bjørneklo. Center for Skov, Landskab

og Planlægning har samtidig gennem de sidstevækstsæsoner afprøvet både nuværende og nyebekæmpelsesmidler med henblik på en evalue-ring af de forskellige metoder. Et nyt biologiskplantebekæmpelsesmiddel baseret på Knoldbæ-gersvamp er bl.a. blevet undersøgt (se Box 2).Målet er, at udarbejde en manual for bekæm-pelse af Kæmpe-Bjørneklo, hvor der læggesvægt på udviklingen af en bekæmpelsesstrategi.Manualen skal udgives i 2005 på flere europæ-iske sprog, herunder også på dansk.

Relevante internet-adresser:Hjemmeside for EU forskningsprojekt i Kæm-pe-Bjørneklohttp://www.flec.kvl.dk/giant-alien/

Grøn bekæmpelse af landskabsudkrudt, Skov-og Naturstyrelsen:http://www.sns.dk/natur/groen/

Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, Skov- ogNaturstyrelsen:http://www.skovognatur.dk/publikat/2001/bjo-erneklo.htm

Database over invasive plantearter i USAhttp://invader.dbs.umt.edu/

Litteratur:• Keane, R.M. & M.J. Crawley, 2002. Exotic

plant invasions and the enemy release hypot-hesis.Trends in Ecology and Evolution, 17(4):164-170.

• Nielsen, C., de Voogd, B., H.P. Ravn, og M.D.De Jong, 2004. Kæmpe-Bjørneklos naturligefjender – potentielle organismer til bekæm-pelse? Urt, 28(3): 79-82.

• Sørensen, M.A. & R.M. Buttenschøn, 2002.Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo – ud-førelse, præstationer og økonomi. Land-skabspleje, 6.0-1. Park- og Landskab Viden-blade, Center for Skov, Landskab og Plan-lægning.

• Tiley, G.E.D., F.S. Dodd, & P.M.Wade, 1996.Heracleum mantegazzianum Sommier & Levi-er. Journal of Ecology, 84: 297-319.

17

Bekæmpelsen af Bjørneklo har ført til forskning inye metoder med fx biologisk bekæmpelse med

insekter og svampe.

På voksesteder som enge og skovlysninger i Kaukasus-området er Kæmpe-Bjørneklo kun en del af højt urtesamfund og er sjældent dominerende, som man ofte ser det i Europa. Foto: Charlotte Nielsen

Får spiser Kæmpe-Bjørneklo med stor appetit, oggræsning er effektiv og billig bekæmpelse af planten.

Foto: Charlotte Nielsen

Knoldbægersvamp mod Kæmpe-Bjørneklo?Ved Wageningen Universitet i Holland eret nyt bioherbicid (= biologisk baseretplantebekæmpelsesmiddel) udviklet fraKnoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotio-rum). I et pilotforsøg blev svampen påførtKæmpe-Bjørneklos bladknopper i det tid-lige forår. Svampeinfektionen medførte eneffektiv bekæmpelse af planterne. Den be-handlede del af bevoksningen med Kæm-pe-Bjørneklo overlevede ikke, mens denomgivende vegetation tilsyneladende ikkeled skade af behandlingen og etableredesig på jorden, hvor Kæmpe-Bjørneklo tidli-gere havde vokset. Siden er svampen ble-vet testet i et større forsøg i Danmark,hvor resultaterne desværre ikke var nærså lovende. Her blev svampen også påførtplanterne i det tidlige forår, men uden no-gen målbar effekt til følge. Frøproduktio-nen af de behandlede planter var lige såstor som frøproduktionen for de ube-handlede planter.

Af Elizabeth Anderson

En rigtig oktober eftermiddag, grå og tung affugt, men med gylden løv på træer og buske,drog jeg til Leifs’ arbejdsplads,Tingbjerg. LeifDidriksen er ansat som gartner i en afdeling afboligselskabet FSB.

Mens vi sad i den sidste rest af varme i minfirmabil, med kaffe på termoen, og en pladechokolade – mens vi havde udsigt til Tingbjergslave gule murstens karrer, fik Leif fortalt lidtom hans erfaringer.

Leif er født i Danmark og er frugten af enmor der er færing og en far, der er dansk.

Er opvokset i en akademiker familie, hvorbegge forældre er læger. Leif har stadig familiepå Færøerne, holder af at rejse derop jævnligt.Han drager også tit ind til Færøhuset i Køben-havn for, at deltage i arrangementer og talerflydende Færøsk.

Brugt som skydeskive af kammera-terneDa Leif var 7 år og lige startet i folkeskolen, fikLeifs’ far job i Grønland, så familien rykkede»teltpælene« op og flyttede til Jakobshavn. Ihalvandet år gik Leif i skole der, han faldt aldrigrigtigt til på Grønland, børnene virkede Dan-sker fjendske, de kunne fx finde på at smidesten efter ham. Da Leif var på ferie i Danmark,ville han ikke tilbage til Grønland igen! Så enlille dreng tog en voksen beslutning. Familienarrangerede det således, at han kunne bo hosmormor og morfar i fire år, mens hans mor ogfar var læger på Grønland.

Interessen for gartnerfaget fik Leif, da hanvar med i et projekt »ung i arbejde« i begyn-delsen af firserne, hvor han passede pensionis-ters haver i Gentofte. Et smut til Israel, i Kib-butz i 3 måneder blev det til, før han startedepå EFG på Vilvorde i Roskilde, og fik derefterlæreplads i Gentofte kommune. Leif syntes, dervar for meget vedligeholdelse og for lidt nyan-læg.

Et år i Gladsaxe kommune, to år på Helle-rup kirkegård og to perioder hos Anlægsgart-ner Brock & søn samt hos Svend Bech. Heref-ter startede han i FSB i 1992, hvor han er dendag i dag, er meget glad for sin arbejdsplads oghar ansvaret for et område i Tingbjerg.

Nytårs fortsætDe sidste dråber af kaffen blev tømt, mens visludrede lidt om at holde os i fysisk form.

Leif er en ivrig sportsmand – elsker at ståpå ski, som han er god til. Han dyrker styrke -og konditions træning og går til yoga. Om som-meren er han kaproer i en Færøsk ro klub, oger med til stævner i Danmark og i udlandet.

Faktisk blev jeg helt forpustet og følte migsærdeles slap. Jeg fik en ide til et nytårs fortsætom, at jeg vil forbedre mit kondital, Hva’ behar’hvad med dig?!!

Go’ sej og sund, var i hvert fald min ople-velse af Gartner Leif den fredag.

Godt nytår til Leif og alle andre.

18

Sporty GartnerEn turbulent ungdom med skolegang i Grønland og 4 års ophold hos sine bedsteforældre tog ikke pusten fra LeifDidriksen, som fik interessen for gartnerfaget efter deltagelsen i projekt »Ung i Arbejde«.

Fakta:Leif DidriksenAlder 44 år.Født i København.Ugift, ingen børn.Folkeskolens 10 klasse.Uddannet Anlægsgartner fra Slagelsetekniske skole.Ansat i Boligselskabet FSB.

Leif Didriksen arbejder i dag hos Foreningen SocialtBoligbyggeri (FSB), men har inden da, bl.a. været ikibutz og flere år på Grønland.

Anlægsgartner søgesTil et rigtig hyggeligt team, der opererer nord for København, søges en dygtig mand,

der er gennemrutineret, og ihvertfald har styr på flise- /stenarbejde – men du skalogså være en alrounder. Vores anlægsopgaver er meget spændende og meget kræven-

de, og vi har som hovedregel selv tegnet dem.

Her er rart, vi er flexible, og det skal du også være, og så får du god løn i forhold til dine kvalifikationer.Vi medlemmer af Danske Anlægsgartnere.

Ring på 61393911 ell. 20860923Du kan også maile på info@danashave.comeller se noget af vores arbejde på www.Danashave.com

Gartnernes Fagforeningorganiserer ca. 1600 med-lemmer med hver deresbaggrund og historie.Kom•Posten vil i hvert nummer ved tilfældig ud-trækning i medlemskarto-teket skrive en kort histo-rie om et helt tilfærdigtmedlem.

Alle har en historie det erkun et spørgsmål om atfinde den.

Måske bliver du den næsteperson som får mulighedfor at fortælle din!

ME

DL

EM

SP

OR

TR

ÆT

»Kontorenten er fastsat på et konkurrencedyg-tigt og attraktivt niveau – ikke mindst i lyset afden lave inflation og det lave renteniveau. Pen-sion Danmark forventer et investeringsafkastfor 2004, der giver plads til en fornuftig styr-

kelse af reserverne, således at der også kanforventes en god kontorente i de kommendeår«, siger adm. direktør Torben Möger Peder-sen.

Kontorenten vedrører medlemmernes op-

sparing til livsvarig alderspension. Opsparingentil rate- og kapitalpension forrentes med detløbende markedsafkast. Medlemmernes årligeadministrationsbidrag er for tredje år i trækfastsat til 363 kr.

19

Pension Danmark: Kontorente på 4,5 pct.

Hunde høm-hømer som flagfundamentPolitiet i Bayreuth i Tyskland forsøger at finde de spøgefugle, der pynter hundelorte i byensparker med små amerikanske flag.Aktionen menes at være en protest mod genvalget af præsi-dent George W. Bush.

Chefen for Bayreuths parkvæsen fortæller,at spasen efterhånden har stået på i et års tid.»I dentid er mellem 2.000 og 3.000 dynger efterladenskaber blevet forsynet med et flag,« beretter han.

Parkadministrationen og politi enige om, at lorteaktionerne oprindeligt var en reaktion påden amerikansk ledede invasion af Irak og senere gik over til at være en protest mod Bushsvalgkamp. Det undrer derfor, at de små flagmarkeringer fortsætter nu, hvor præsidenten forlængst er genvalgt.

Politiet er uden spor af gerningsmanden eller -mændene. »Vi har sendt ekstra patruljer udfor at opklare sagen, men vi ved helt ærligt ikke, hvad vi stiller op, hvis vi fanger nogen på ferskgerning,« erkender politiets talsmand.

Der er ingen tysk lov mod brugen af hundelorte som flagfundament.Kilde: sjove-nyheder.dk

Skæv note Grønnenoter

Database om skadedyr ogplantesygdomme

På hjemmesiden www.havenyt.dk er endatabase om skadedyr og plantesygdom-me under opbygning.

Det fungerer allerede fint, og er let atbruge: man kan slå op under skadekate-gori, som fx. svampe, skadedyr osv. mendet smarteste er at man kan bruge dennesøgefunktion:

Det gør det meget lettere at indkredseskadevolderen.

Der er udførlig beskrivelse af hvordanskadedyr eller sygdom udvikler sig, oghvordan det kan bekæmpes og især fore-bygges, med stor vægt på ikke-kemiskemetoder.

Siden kan varmt anbefales.

Plantenavn:

Plantens placering:

--

Hvor på planten:

--

Skadens art:

--

Skadevolder:

--

Årstid:

--

Søg

Oversigt over månedlige udbetalinger af ydelser i år 2005.

Fra

(gammel efterløn/ny efterløn – overgangsydelse – orlov –aktiveringsydelse & dagpenge)

klip ud og gem

Ydelsesperiode Periode slut Disposition

efterløn & dagpenge m.v.

Uge 52, 53, 01, 02, 03 Søndag den 23. januar Torsdag 27. januar

Uge 04, 05, 06, 07, Søndag den 20. februar Torsdag 24. februar

Uge 08, 09, 10, 11, Søndag den 20. marts Onsdag 23. marts

Uge 12, 13,14, 15, Søndag den 17. april Torsdag 21. april

Uge 16, 17, 18, 19, 20, Søndag den 22. maj Torsdag 26. maj

Uge 21, 22, 23, 24, Søndag den 19. juni Torsdag 23. juni

Uge 25, 26, 27, 28, 29, Søndag den 24. juli Torsdag 28. juli

Uge 30, 31, 32, 33, Søndag den 21. august Torsdag 25. august

Uge 34, 35, 36, 37, Søndag den 18. september Torsdag 22. september

Uge 38, 39, 40, 41, 42, Søndag den 23. oktober Torsdag 27. oktober

Uge 43, 44, 45, 46, Søndag den 20. november Torsdag 24. november

Uge 47, 48, 49, 50, Søndag den 18. december Torsdag 22. december

Bestyrelserne for de tre pensionsordninger i Pension Danmark har fastsat kontorenten for 2004 til 4,5 pct. efter pen-sionsafkastskat

✂

✂

Til adresseringerForbeholdt postvæsenetPostbefordret blad0900 KHC

KOM•POSTENNR. 1

Jan./febr. 2005

Indkaldelse tilekstraordinær generalforsamling

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i3F Gartnernes Fagforening København

Bestyrelsen indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling

Mandag d. 28. februar 2005,kl. 17.30

IJord og Betons lokaler

Kompanistrædet 5, 4 sal.

Dagsorden

1. Åbning jf. forretningsorden.2. Valg af dirigenter, herunder klargørelse af stemmeudvalg.3. Godkendelse af dagsorden.4. Mandat til salg af ejendommen på Abrahamsvej 13 og køb af

ejendommen Trekronergade 26.5. Orientering om fusionsplanerne.6. Eventuelt.

Bestyrelsen vil være vært for et måltid mad fra kl. 16.30

På bestyrelsens vegne

Michael HaasAfdelingsformand

Fagforeningens brancheklubber afholderordinær generalforsamling i uge 10

Se her hvornår din klub holder generalforsamling.

Statsklubben – Klub 1Afholder ordinær klubgeneralforsamling,

tirsdag den 8. marts kl. 17.00

Kommunale Gartneres Klub – Klub 3Afholder ordinær klubgeneralforsamling,

tirsdag den 8. marts kl. 17.00

Bemærk ny adresse:Byggefagenes hus, Lygten 18.

Dagsorden1. Velkomst og valg af dirigent.2. Beretning.3. Regnskab.4. Forslag til fusion mellem Kommunale Gartneres Klub og

Statsklubben

Såfremt punkt 4 vedtages afholdes straks efter stiftendegeneralforsamling, med følgende dagsorden.

1. Valg af dirigenter.2. Behandling og vedtagelse af vedtægter, forretningsorden

for generalforsamlingens afholdelse, forretningsorden forbestyrelsens arbejde samt bevillingspolitik.

3. Valg til klubbestyrelse.4. Valg til udvalg.5. Evt.

Privat Ansatte Gartneres Klub – Klub 2Afholder ordinær klubgeneralforsamling,

onsdag den 9. marts kl. 17.00,Alhambravej 13, FrederiksbergDagsorden i følge lovene.

Dagsorden vil blive omdelt ved indgangen.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal væreden pågældende klub i hænde senest ugedagen før general-

forsamlingen inden kl. 12.00.Klubberne er værter for en lettere anretning kl. 16.00

Hvilken klub hører du under?

Klub 1(Stat)

Statshaver, bykirkegårde, boligselskaber og gårdlaug

Klub 2(Private)

Væksthus, planteskole, frilandsgartnerier, kontorbeplantning,golfbaner, anlægsgartneri og entreprenører

Klub 3(Kommunal)

Kommuner, amter, kommunale kirkegårde og Tivoli

Gartnernes Fagforening skal på en ekstraordinær generalforsamling tage stilling tilom foreningens nuværende ejendom skal sælges og nye lokaler købes i Valby.Arkiv foto fra generalforsamling 2004.