Kost, Ernæring og Sundhed 11 2011

KOSTERNÆRING& SUNDHED

11/2011

PROCENT AF KØKKENERNE GØR BRUG AF FRIVILLIG ARBEJDSKRAFTSIDE 20

Det handler om livsstilSIDE 8

TIPTIL JOBSØGNING

SIDE 14

Derfor skal hele familien inddrages, når overvægt hos børn skal forebygges.

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 1 / DECEMBER / 20112

JORDBÆR ER SØDE ... og dem af marcipan kan blive endnu sødere med det nye søde-middel Stevia. Stevia søder uden at give energi, og ’vægtvogtere’ jubler ved tanken. Forsøg viser, at søde-midlet kan hjælpe sukkerafhæn-gige og folk med diabetes 2 til at få kontrol over blodsukkeret. Fedme-forsker Arne Astrup er knap så begejstret: Stevia kan styrke vores præferencer for sødt. Vi skal i stedet lære at glædes over andre smage, mener han.

FOTO: SCANPIX

Nyhed:

NR . 11 / DECEMBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

GANGE SØDERE END SUKKER. SÅ MEGET SØDER DET PLANTEBASEREDE SØDEMIDDEL STEVIA, DER NETOP ER GODKENDT I EU


Overblik:

RET, IKKE PLIGTUdbud skal ikke bygge på kvoter og regler, men på et frivilligt samarbejde mellem offentlige og private.

KORT NYT /UDEFRA/ SIDE 6

FRIVILLIGE MED OMTANKEI langt de fleste køkkener er der en fin skillelinje mellem det arbejde, de kost- og ernæringsfaglige udfører og de frivilliges bidrag.

FORBUNDETS UNDERSØGELSE / SIDE 20

NORDISK MAD I SKOLENKost- og ernæringsfaglige under- søger, om nordisk hverdagsmad kan forbedre børns trivsel i skolen.

OPUS SKOLEMAD / SIDE 26

TI TIP TIL NORDISK

HVERDAGSMAD

LÆS SIDE 28

» De frivillige er med til at brande køkke-net på en meget positiv måde, og de skaber øget trivsel både for brugerne og sig selv.CAMILLA BONDE HOLMEGAARD,

KOST- OG ERNÆRINGSFAGLIG LEDER

FRIVILLIGE ER KOMMET FOR AT BLIVE / SIDE 18

Foto

: xxx

Frivillige supplerer professionelleDet er godt med en hjælpende hånd. Men det må aldrig blive på bekostning af professionel arbejdskraft.

Den foregående regering gjorde 2011 til frivillighedsår. Målet var at få stadig flere af os til at give en hånd med. Den nuværende regering fortsætter i samme spor og peger i regeringsgrundlaget på socialt arbejde baseret på frivillighed som en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund.

Tanken er fin. En hjælpende hånd kan betyde en afgørende forskel i livskvalitet – måske endda både for den, der giver, og den, der tager imod.

Når jeg tænker på frivilligt arbejde, tænker jeg for eksempel på unge frivillige i idrætten eller besøgsvenner, der tilbyder ensomme ældre en snak. Men tanken er, at frivillighedens princip skal brede sig på det sociale område. Og her er det, at fagbevægelsen må være opmærksom. Frivilligt arbejde skal være en merværdi, et tilbud om ekstra omsorg. Ikke løsningen på en skrantende offentlig økonomi. Og slet ikke et alternativ til en professionel indsats.

I Kost & Ernæringsforbundet har vi undersøgt, hvor ud-bredt det er med frivillig arbejdskraft i forbindelse med mad og måltider, og hvilke opgaver de varetager. Undersøgelsen vi-ser, at der i store træk er en fin skillelinje mellem frivilligt og professionelt arbejde. Men der er også frivillige, der indgår i vagtplanen. Eller bruges som vikarer under sygdom. Begge dele går langt over grænsen for det rimelige.

Hovedbestyrelsen har derfor opfordret forbundets tillidsrepræsentanter til at debattere, hvor

grænsen for frivillighed går. En frivillig hånd skal være en

ekstra hånd. En, der kan tilbyde omsorg, som brugene ellers måtte være foruden. Overskrides grænsen, undermi-

neres fagligheden, og den frivillige sættes i vanskelige situationer. Samar-

bejdet med frivillige skal være en guldgrube af omsorg og til gavn for alle parter.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du oplever dilemmaer i samarbejdet med frivillige.

Jeg ønsker alleglædelig jul og godt nytår!

GHITA PARRY

/ FORMAND

Mad er livsstilNYHED: Hvert femte barn er overvægtigt. Og forældrene ser det ikke. Kost- og ernæringsfaglige kan være med ved forebyggelsen.

Hjælp til jobsøgningCASE: Netværk og faglig anerkendelse gav Lotte Køhler mod til at søge sit drømmejob.

Frivillig omsorg er kommet for at bliveNYHED: Frivillige kan sikre brugerne tilbud, de ellers ikke ville få. Men frivillige må ikke erstatte professionelle medarbejdere.

Livet er for kort til jammerPROFIL: Det er kedeligt at holde fri, mener Anne Mette Jensen, der hele tiden er på udkig efter nye ideer, der kræver en indsats.

Ny nordisk hverdagsmad til gruppeeksamenNYHED: Skolemadsprojekt skal vise, om nordisk mad kan forbedre børns sundhed og trivsel.

08

12

18

22

26

LEDER

INDHOLD

HVER MÅNED:06 / 25 Kort nyt / udefra15 / 24 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift29 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-

forbundet

Foto

: sca

npix

26 / NY NORDISK MAD


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Foto

: Sca

npix

Kvan betragtes som den ældste køkkenurt. Før der var kålgårde, var der kvangårde. Og med sin sødlige, krydrede smag gjorde kvan da også god fyldest i datidens kødretter og stuvninger.

Kvan kan dyrkes, men gror også vildt ved let fugtige, kystnære områder, søer og åer. Høster du, så pas på ikke at forveksle den store skærmplante med de giftige, f.eks. bjørneklo og skarntyde.

Kvanens spæde stængler bruges, som de er. Ældre stængler skrælles, steges eller dampes. Kvan kan bruges som grøntsag f.eks. sammen med løg. Eller i det søde køkken − sammen med bær med tykmælk eller flødeskum. Både blade, frø og stængler kan tørres. Stænglerne kan knuses og blendes med sukker til kvansukker, der er godt i frugtsupper og tærter.

Kvan styrker fordøjelsen. Og immunforsvaret − planten har et højt indhold af antioxidanter, især C-vitamin, og har været brugt til at forebygge skørbug.Se opskrift på kvankage, side 16

Slut med udbudspligtenRegeringen gør i den nye finanslov op med tvungne udbud. Holdningen er, at udbud fremover skal bygge på et frivilligt samarbejde mellem offentlige og private, skriver FTF.

Det betyder et opgør med VK-regeringens målsætning for, hvor stor en andel af de kommu-nale opgaver der skal konkurrenceudsættes. Senest var målet 31,5 procent. Målsætningen blev under-støttet af en lov fra foråret 2011, der gav regeringen mulighed for at pålægge kommunerne at udbyde bestemte opgaver. Den lov fjernes nu.

www.ftf.dk – finanslov

Flere praktikpladser og flere penge til praktikanterDer er afsat godt to milliarder på finansloven til 10.000 flere praktikplad-ser. De 3.000 forventes at være skole-praktikpladser.

Samtidig stiger skolepraktikydelsen til skolepraktikelever over 18 år. De hjem-meboende vil fremover få 6.531 kr. om måneden ligesom de udeboende − mod tidligere 3.540 kr.

MILLIONER KRONER I 2012 OG I 2013. DET ER DER FORE- LØBIG AFSAT TIL AT OMLÆGGE MAD-PRODUKTIONEN I OFFENTLIGE KØKKE-NER TIL 60 PROCENT ØKOLOGI

Månedens vilde: Kvan

STYR PÅ DET?

MER’ af det gode fra PKA

eller skal der MER’ ind på pensionsopsparingen ...

Når økonomien i dit liv ændrer sig, bør pensionen følge med. Hvis du i perioder har holdt orlov, arbejdet på deltid, er steget i løn eller har oplevet andre ændringer i dit arbejdsliv, kan du have behov for at spare mere op. Med en supplerende pensionsopsparing hos os kan du både sikre dig økonomisk og have dine pensioner samlet ét sted. Gå ind på pka.dk/mer eller ring tel. 39 45 45 40 og få styr på dit behov og dine muligheder.

Din supplerende opsparing oprettes i selskabet PKA+, der ejes af PKA Pensionskasserne. Du betaler ingen gebyrer eller direkte administrations-omkostninger for din supplerende pension. Renten er på 4 % og kan til enhver tid ændres med virkning fra ændringstidspunktet.

M

ER’ I RENTE

4 %

Det forventes, at fødevareministeren vil oprette en pulje, hvor kommuner og regioner kan søge om penge til omlæg-ning. Heri ligger samtidig et signal om, at det er op til politikerne lokalt at sætte gang i omlægningsprocessen.

Køkkenerne på finansloven

STYR PÅ DET?

MER’ af det gode fra PKA

eller skal der MER’ ind på pensionsopsparingen ...

Når økonomien i dit liv ændrer sig, bør pensionen følge med. Hvis du i perioder har holdt orlov, arbejdet på deltid, er steget i løn eller har oplevet andre ændringer i dit arbejdsliv, kan du have behov for at spare mere op. Med en supplerende pensionsopsparing hos os kan du både sikre dig økonomisk og have dine pensioner samlet ét sted. Gå ind på pka.dk/mer eller ring tel. 39 45 45 40 og få styr på dit behov og dine muligheder.

Din supplerende opsparing oprettes i selskabet PKA+, der ejes af PKA Pensionskasserne. Du betaler ingen gebyrer eller direkte administrations-omkostninger for din supplerende pension. Renten er på 4 % og kan til enhver tid ændres med virkning fra ændringstidspunktet.

M

ER’ I RENTE

4 %


Overvægt blandt danske børn og unge• Opmodhvertfemtebarnerover-

vægtigt.• 70procentafdemerfortsatover-

vægtige som voksne.• Seksudaftibørnialderen4-14årspiser

for meget sukker, og tre ud af fire spiser en kost med mere end 30 pct. fedt.

• Kunhvertredjeafde11-15-årigedrengeog hver femte af pigerne lever op til anbefalingen om at være fysisk aktiv i mindst 60 minutter om dagen.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

Fakta:

NR . 11 / DECEMBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 9

Det handler om livsstil

I snit tæller hver eneste skoleklasse tre-fire børn som ud over en tung skoletaske også bærer rundt på for mange kilo. Og børnenes forældre halter ikke bagefter: I dag vejer hver an-den dansker for meget, og hver ottende er svært overvægtig.

Den globale fedmeepidemi har altså bidt sig fast, også i Danmark, og den har øget risikoen for sukkersyge og andre livsstilssygdomme hos børnene. Overvægt hos børn trækker desuden dybe psykiske spor i form af mobning og social iso-lation.

Forældrene undervurderer børnenes vægtDer er bred enighed om, at overvægt er et kompliceret sam-spil af fysiske, sociale og psykologiske faktorer. Ligesom der også er enighed om, at mor og far skal gå forrest i forebyggel-sen.

Problemet er, at nogle forældre ikke kan se, at deres børn er for tykke. Det viser en ph.d.-afhandling fra forsker Vibeke Tornhøj Christensen fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF).

− Forældre med færre ressourcer, f.eks. lavtuddannede med en livsstil, hvor sundhed og kropsdyrkelse ikke er i højsædet, undervurderer ofte deres børns overvægt.

− Der er også stor forskel på, hvor gode de er til at omsætte den viden, de får via kampagner og kostråd, til sund mad og livsstil i hverdagen, siger hun.

Vibeke Tornhøj Christensens undersøgelse viser samtidig, at netop forældrenes livsstil, ressourcer og adfærd har stor be-tydning for børnenes vægt.

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Polfoto [ F O T O ]

PROCENT AF DE OVERVÆGTIGE BØRN ER STADIG OVERVÆGTIGE SOM VOKSNE

( › )

Forskning: Hvert femte barn er overvægtigt. Og mange forældre ser det ikke. Kost- og ernærings- faglige i skoler og institutioner kan derfor bidrage til forebyggelsen.

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 1 / DECEMBER / 20111 0

− Det er vigtigt, at indsatsen mod overvægt omfatter hele fa-milien − med dens livsstil og værdier, ikke kun i forhold til kost, ernæring og motion, men også forældrenes måde at vur-dere børnenes krop og vægt på.

Kost- og ernæringsfaglige må bakke forældrene opKost- og ernæringsfaglige, der omgås børn og unge eksempel-vis i institutioner og skoler, kan bidrage ved indsatsen.

− De kan sikre et sundt udbud af mad i skoler og instituti-oner. Og hvis børnene tilmed kan være med i madlavningen, bliver kost- og ernæringsfagliges rolle i forebyggelsen endnu større, siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Josefine Winding Lohmann er cand.comm.psyk. og har for-sket i overvægt hos børn i alderen 10-16 år. Hun har under-vist Kost & Ernæringsforbundets medlemmer og er enig i, at kost- og ernæringsfaglige kan yde en vigtig indsats mod over-vægt gennem sunde måltider, men også ved oplysning af børn, unge og forældre.

Kampen kan imidlertid ikke vindes alene på den bane:− Det er ekstremt vigtigt at medtænke den relationelle fak-

tor. At have og være en ven betyder utrolig meget for børn og unges selvværd og tro på, at de kan forandre noget som helst. Også deres egen krop. Derfor ser jeg gerne flere tiltag, hvor børn og unge med overvægtsproblemer mødes og styrker selvværd, sociale kompetencer og muskler. På den måde får vi ikke blot gladere og slankere børn og unge, men også unge, der går ud i samfundet med en tro på sig selv.

Fakta:

BMI måler vægt i forhold til højdeEt BMI over 25 vurderes som overvægt hos voksne, et BMI over 30 betragtes som fedme. Hos børn er det vanskeligere at vurdere overvægt, og BMI må aldrig være eneste målestok. Hos en femårig dreng er etBMIover17,42overvægt,ogetBMIover19,2 er fedme.

Forældre kan ikke vurdere børns overvægt

• ResultaterneiVibekeTornhøjChristen-sens ph.d.-afhandling bygger på spørge-skemaer udsendt til 2.000 husstande og sammenligner bl.a. folks opfattelse af deres egen vægt med det, de faktisk vejer.

• 55procentafforældrenetilovervægtigedrenge og 46 procent af forældrene til overvægtige piger svarer, at de ikke mener, at deres børn vejer for meget.

• Talleneviserogså,atovervægtoftegåriarv og især er et problem i familier med få økonomiske og sociale ressourcer.

KILDE: WEIGHT, CLASS AND GENDER. A SOCIOLOGICAL ANALYSIS OF WEIGHT AND WEIGHT PERCEPTION USING BOURDIEU'S CONCEPT OF LIFESTYLE AND MICRO-ECONOMETRIC METHODS. SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET

KILDE: ENLETTEREBARNDOM.DK

Foto

: Kis

sen

Møl

ler-

Han

sen

NR . 11 / DECEMBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 1

Maj Seneka, professionsbachelor i ernæring og sundhed, laver mad til 24 vuggestuebørn i børnehuset Møllevangen i Kalundborg, og Karin Kje-rulff, der har samme baggrund, underviser i køkken og kantine på Pro-duktionshøjskolen i Brøndby.

− Jeg forsøger at stimulere børnenes madpræferencer med forskellige råvarer, tilberedt på forskellige måder. Variation i maden giver alsidige madvaner, og det er en af de bedste måder at undgå overvægt på, siger Maj Seneka.

− De unge, jeg underviser, lærer at købe ind og lave ernæringsrigtig mad fra bunden − noget, mange ikke har lært hjemmefra. Og de tager rigtig meget med sig herfra. Når de starter, siger mange, at de ikke spi-ser grøntsager. Men det gør de fleste, når de forlader os. De lærer også, at det ikke er så svært at lave sund mad fra bunden, og at fastfood ikke er ’rigtig mad’, men ofte blot tomme kalorier uden næring. Det tager de fleste faktisk alvorligt, siger Karin Kjerulff.

Vejledningen skal være nænsomOvervægt hos børn og unge er et følsomt emne.

− Det er svært at vurdere, om et barn på under tre år er overvægtigt, siger Maj Seneka. Det ville kræve et samarbejde med både sundhedsple-jerske og pædagoger.

− Hvis sundhedsplejersken henvender sig til mig om et aktuelt barn, arbejder vi sammen, og jeg kan f.eks. vejlede forældrene i sunde madvaner.

Karin Kjerulff tager også gerne en snak med en overvægtig elev og er også yderst opmærksom på, at det er et følsomt felt at betræde.

− Når jeg gør det, sker det nænsomt. Jeg vil først lære den unge godt at kende og opbygge tillid for at finde ud af baggrunden for, at vedkom-mende er overvægtig. Ofte ligger der psykiske årsager bag.

− Nogle kommer dog også selv og beder om hjælp til at lære at spise sundt, siger hun.

Mad efter kostrådeneFor Rikke Sandbjerg, der også er professionsbachelor i ernæring og sund-hed, sætter disken i cafeteriaet en naturlig grænse for, hvor meget hun kan påvirke brugerne i Haderslev Idrætscenter. Men det er altafgørende, at maden er sund.

− Vi tilbyder sund, varieret og ernæringsrigtig kost, som følger de of-ficielle kostråd. Vores brugere, hovedsageligt unge, kommer her for at dyrke motion, og vi giver dem et sundt alternativ til at gå på tanken el-ler McDonald’s. Havde vi pommes frites på menuen, ville det ikke være værdigt for mig at arbejde her, siger hun og tilføjer:

− Vi ser ikke mange overvægtige, da folk kommer her for at dyrke idræt. Men i kraft af min uddannelse føler jeg bestemt et ansvar for at bidrage til kampen mod overvægt.

Tilbud om kostvejledning

Børn i balance

Det er et langt, sejt træk at ændre vaner. Det er hele familiens livsstil, der skal ændres. Det er erfaringen i Vejle Kommune. Vejle er en af de 21 kommuner i landet, der i en projektperiode på tre år har indsamlet erfaringer med at sætte ind mod tykke børn i daginsti-tutions- eller tidlig skolealder. Mange af projekterne har haft som mål at inddrage såvel børn som forældre. Der er holdt kurser i madlavning og bevægelse, dannet netværk, særlige sportsklubber og meget andet.

Erfaringerne fra de mange projekter, hvor kost- og ernæringsfaglige, sundhedsplejersker, pædagoger og andre faggrupper har arbejdet sammen, kan læses i rapporten ’Børn i Balance’. Rapporten er udgivet af Sundhedsstyrelsen, der også har ydet tilskud til alle projekter.

www.sst.dk – Børn i balance

Perspektiv:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kampagne:www.enletterebarndom.dk

Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Børn i balance: www.sst.dk – søg på titlen

Vibeke Tornhøj Christensens ph.d. (se artikel) omtales på: www.akf.dk – Forældrene har nøglen til børns overvægt

Ph.d. af Anders Lindelofs: Fedme er også et socialt problem www.au.dk

Kost- og ernæringsfaglige kan påvirke madvaner og sund-hedsopfattelse hos børn og unge i skoler og institutioner.

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r


Da Lotte Køhler i foråret vandt Kost & Ernærings-forbundets bachelorpris var hun nyuddannet og uden arbejde. I dag arbejder hun som hjemmevej-leder ved et støttecenter for udviklingshæmmede i Køge Kommune − et ønskejob, som bachelorprisen og forbundets hjælp til at sætte fokus på projektet har hjulpet hende til at få.

− Den anerkendelse, som fulgte med bachelor-prisen, gav mig mod til at profilere mig som per-son og tydeliggøre min mission med projektet. Jeg havde et brændende ønske om at være med til at fremme udviklingshæmmede borgeres sundheds-vilkår. Det ønske får jeg opfyldt i det job, jeg har fået, siger hun.

Lotte Køhler fik prisen for projektet ’Gi'r I ikke en pizza’ om sundhedsfremme for udviklings-hæmmede. Projektet peger på, at medarbejdere med en kost- og ernæringsfaglig baggrund har sær-lige kvalifikationer og viden i forhold til at vejlede udviklingshæmmede. De kan − som Lotte Køhler viste i sit bachelorprojekt − sætte fokus på de fire

Hjælp til første jobsøgningKarriere: Lotte Køhler blev professionsbachelor i ernæring og sundhed sidste år. Nu har hun job inden for sit specialefelt, sådan som hun drømte om. Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris, karrierenetværk og hjælp til jobsøgning har været til støtte.

ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Scanpix [ F O T O ]

( › )


Sif Meincke [ F O T O ]

KRAM-faktorer − kost, alkohol, rygning og motion − og dermed sikre bedre sundhed og trivsel.

Gør dig synligUd over bachelorprisen på 10.000 kroner fik Lotte Køhler støtte af Kost & Ernæringsforbundet til at synliggøre sit vinderprojekt. Synligheden betød, at hun fik tilbudt flere opgaver med at holde oplæg og skrive artikler om sit speciale. Og det var med til at bane vejen for det nuværende job, vurderer hun.

− Jeg besluttede at bruge bachelorprisen kon-struktivt til at skabe mig et job. Og inviterede der-for LEV’s formand og nogle pædagoger fra et be-skyttet værksted for udviklingshæmmede og sen-hjerneskadede borgere i Køge med til prisoverræk-kelsen. Og det var via værkstedet, at jeg fik jeg mit nuværende job, fortæller Lotte Køhler.

Ihærdigt fodarbejdeFor Lotte Køhler har bachelorprisen kombineret

FORBUNDETRÅDGIVER



Scanpix [ F O T O ]


Organiser digKost & Ernæringsforbundet har overens-komst for professionsbachelorer i ernæring og sundhed på hele det offent-lige område. Det gælder alle tre studie-retninger: Klinisk Diætetik, Ledelse, fødevare og service samt Sundhed, forebyggelse og formidling. Kost & Ernæringsforbundet hjælper dig med at sikre dine overenskomstmæssige rettig-heder.

KontaktForbundets forhandlingsafdeling: [email protected]

Brug forbundets karriererådgivningOgså som nyuddannet kan du få inspira-tion og sparring til, hvordan du bruger dit fag og din faglighed. Og et overblik over dine muligheder for videreuddannelse. Bestil tid til vejledning, og send dit CV i forvejen, hvis du vil snakke jobønsker.

Kontakt Gerda Thomassen: [email protected]/tema/medlem /karriere

GUIDE ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL DET FØRSTE JOB

SYNSPUNKT:

med ihærdigt fodarbejde åbnet for et job på et område, der traditionelt set er besat af socialpædagoger. Lotte Køhler arbejder som en af de få ikke-socialpæ-dagoger med at vejlede udviklingshæm-mede om kost, ernæring og sundhed. Foreløbig i en midlertidig stilling indtil 1. januar 2012. Hun krydser fingre for, at jobbet bliver forlænget, men det er endnu uvist. Hun søger derfor job og har haft glæde af materialet fra Kost & Ernæringsforbundets job- og karriere-kurser.

− Jobansøgninger skal være formule-ret helt anderledes i dag, end da jeg var helt ung, og jeg har tendens til at være for ydmyg. Så de råd, jeg fik fra forbun-det, ligger på skrivebordet på min com-puter, og jeg har brugt dem rigtig meget i min jobsøgning. Jeg har fået mere øje for egne kvaliteter og tør reklamere mere med dem.

Tilbud om karrierenetværkKost & Ernæringsforbundets karriere-netværk er Lotte Køhler også en tilfreds bruger af.

− Det er en fin og nem måde at have fingeren på pulsen. Jeg udvider mit net-værk og bevarer samtidig dialog med mine studiekammerater nu, hvor vi er spredt for alle vinde, siger hun.

Læs mere om Lotte Køhlers bachelor-projektwww.kost.dk/kokkenliv/2011/4

Formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry opfordrer professionbachelo-rer i ernæring og sundhed til at synliggøre deres kompetencer på hele det sundheds-professionelle felt.

– Professionbachelorerne har væsentlige kompetencer at byde ind med, når folkesundheden skal forbedres. Og når mad og måltidskvaliteten skal i top på hospitaler, i kantiner, offentlige og private storkøkkener, dagog døgninstitutioner mv. Og det gælder om at synliggøre kompetencerne. Der er nemlig endnu ikke mange stillinger, der på forhånd står professionbachelor i ernæring og sundhed på, så der skal mod og vilje til at opdyrke nye arbejdsområder.

» Forbundets karrie-renetværk er en fin måde at holde fin-geren på pulsen og bevare kontakten til studiekammera-terne.LOT TE KØHLER/PROFESSIONSBACHELOR

I ERNÆRING OG SUNDHED

Få rådgivning ved ansættelse

VIS DINE KOMPETENCER

Få inspiration til jobsøgningDetsiges,at70procentafallejobikkeslås op. Det gælder derfor om at være udadvendt og utraditionel i din jobsøg-ning.

Kom til forbundets temamøder, hør om jobmarkedet og få ideer til, hvor og hvordan du gør opmærksom på dig selv, søger eller skaber det job, du ønsker.

Du får tip til: at finde dine stærke sider, skrive en god ansøgning og et godt CV, forberede dig til jobsamtalen og sætte gang i dit netværk.

InfoDu får mail om arrangementerne, hvis du er nyuddannet, og forbundet har din mailadresse. Du kan også følge med på hjemmesiden.www.kost.dk/pb

Forbundet rådgiver, når du skal til jobsamtale eller drøfte løn og ansæt-telsesforhold med din kommende arbejdsgiver.

Forbundet kan sammen med dig aftale løn og ansættelse, når du ansæt-tes på en offentlig arbejdsplads. Skal du ansættes privat, tilbyder vi at gen-nemgå din kontrakt, inden du skriver under.

KontaktForhandlingsafdelingen på [email protected]



INDEFRA

Nordisk mad kan forbedre folkesundheden. Det mener Nordisk Råd, der anbefaler at sætte nordisk på menuen, også i offentlige køkkener.

Nordisk Råd lægger samtidig vægt på muligheden for, at ’nordisk mad til mange’ kan blive en eftertragtet ’eksportvare’.

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, bifalder ønsket om mad af høj kvalitet i offentlige institutioner – uanset om den skal være nordisk − eller økologisk, som fødevareministeren anbefaler.

– Men det kræver ressourcer, siger formanden. Og det må frem for alt ikke blive på bekostning af det meget nødvendige fokus på ernæring og mad til småtspisende.

NY NORDISK I OFFENTLIGE KØKKENER

Fri til jul og nytårDu kan læse reglerne for frihed i forbindelse med jul og nytår på forbundets hjemmeside.

www.kost.dk

Ark

ivfo

to: S

tig S

tasi

g

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.293 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 394 kr/md

(263 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Spørg Kost & Ernæringsforbundets konsulenter.www.kost.dk/medlem/spoerg

Ny elevplads?

Spørgsmål: Jeg er ernæringsassi-stentelev i et centralkøkken og har været det i godt halvandet år. Jeg har det desværre ikke godt med min chef og har derfor ikke lyst til at blive i køkkenet elevtiden ud. Hvad kan jeg gøre?

Svar: Du kan se dig om efter en ny virksomhed, som vil ansætte dig i et restlæreforhold. Men ophæv ikke den uddannelsesaftale, du har, inden du har en ny. Når du har det, fortæller du din chef, at du gerne vil stoppe samarbej-det. Du kan forvente, at du skal arbejde en måned i opsigelsesperioden.Ifølge erhvervsuddannelsesloven kan uddannelsesaftalen ikke opsiges efter prøvetiden. Men da en chef sjældent vil være interesseret i en elev, der ikke øns- ker at være på stedet, vil det være usæd- vanligt, hvis ikke du kan ophæve aftalen.


Hvem:Opskriften er fra ledende økonoma Lena Pedersen og ernæringsassi-

stent Paornánguak J. Tittussen fra Qaqortoq Sygehus i Grønland. Sy-gehuset har lige nu 15 patienter:− De skal have lækker hverdags-mad. Der er brug for særlig næ-ringsrig mad, når man er syg, men maden er også et udtryk for om-sorg. Køkkenet står selv for serve-ringen og kan derfor opsøge de pa-tienter, der har behov for særlig mad. Det er vigtigt, at køkkenet er tæt på, det øger kvaliteten af mad og omsorg, siger Lena Pedersen.

Hvad:− Hvalen er vigtig hos os. Den er fanget lokalt, bærer på mange tra-ditioner, passer til det kolde klima og giver os de næringsstoffer, vi har brug for. Hvalkød er protein-rigt og rig på jern og zink. Uden spækken er det magert.

− Finhvalen fanges i efteråret. Vi fryser den og tilbereder hval en eller to gange om ugen − på for-skellige måder. Vi spiser også hval-spæk og -hud, der er særligt efter-tragtet. Alt fra dyret udnyttes. Spidskål og majroer dyrkes lokalt og har en mere intens smag end ellers, fordi de vokser langsomt i vores klima. Sortebær og kvan er også lokale.

Hvordan:− Finnhvalens kød er godt at hur-tigstege, da det er meget reelt. Det kan erstattes af rensdyr eller mo-skus. Lam, okse eller svinekød kan også bruges, men hval smager helt specielt. Skal man sammenligne, er oksekød det nærmeste.

− Vi serverer retten med ris smagt til med tang. Byg eller andre korn i stedet for ris vil gøre retten mere nordisk. Tang bidrager med mineraler og smag. Grøntsagerne varieres efter årstiden − og dem, der skal spise med.

− Vi har brugt kvan i kagen. Kvan smager sødligt og kan erstat-tes af rabarber.

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Ole G. Jensen [ F O T O ]

MÅNEDENS OPSKRIFT / HVALSAUTÉ MED SPIDSKÅL OG MAJROERSORTEBÆR-KVANKAGE


Hvalsauté med spidskål og majroer12 portioner

15 g smør (til grøntsagerne)15 g rapsolie (til grøntsagerne)600 g løg i både600 g spidskål i tynde skiver 600 g majroer i tynde skiver600 g gulerødder i tynde flager

1500 g hvalkød i strimler 15 g smør (til kødet)15 g rapsolie (til kødet)

90 g soja0,9 l vand20 g revet ingefær20 g maizena udrørt i lidt vandSaltPeberSukkerLimeTørret tang

• Sauterallegrøntsagerismørog olie − tag op

• Brunkødetpåallesiderismør og olie

• Tilsætsoja,vandogingefær• Tilsætmaizena,ogkog

igennem• Tilsætgrøntsagerne,og

smag til med salt, peber, sukker og lime

• Drysmedtørrettang

Tip: I stedet for hval kan bruges lam, svin eller okse.Spidskål kan erstattes af f.eks. savoykål eller hvidkål.Retten kan suppleres med 150 g kartofler, kogte hvedekerner eller groft brød.Vejledende portionsstørrelse med kartofler, hvedekerner eller groft brød: 550 g.

Energi pr. portion:1730kJKulhydrat: 41E%Protein: 30E%Fedt: 29E%

Sortebær-kvankage20 stykker (2 springforme)

2 æg, økologiske150 g smør200 g sukker, økologisk 150 g ymer400 g hvedemel, økologisk50 g grahamsmel, økologisk30 g bagepulver

Fyld:500 g sortebær og kvan i skiver100 g smør90 g havregryn, økologiske200 g sukker, økologisk15 g vanillesukker100 g hasselnødder, hakket

500 g ymer 15 g vanillesukker • Rørægogsmørsammen• Tilsætsukkerogymerogrør,

til det ikke knaser længere• Tilsæthvedemel,grahams-

mel og bagepulver, og vend forsigtigt

• Fordeldejenitosmurtespringforme

• Fordelbærogkvanpåtoppen af dejen

• Rørsmør,havregryn,sukkerog vanillesukker sammen, og fordel det over kagen.

DEL DINE

TIPWWW.KOST.DK/KOST/APPS/

DIGITALMEAL

• Drysmedhasselnødder• Bagkagenved190graderi

20 minutter

• Smagymertilmedvanille-sukker, og server den til.

Tip: Sortebær kan erstattes af solbær. Kvan kan erstattes af rabarber eller suppleres med æbler.Vejledende portionsstørrelse: 120 g kage og 25 g ymer.

Energi pr. portion:1630 kJKulhydrat: 59E%Protein:7E%Fedt: 35E%

Samlet energi i hvalsauté og kage:3360 kJKulhydrat: 49E%Protein: 19E%Fedt: 32E%



Scanpix og Polfoto [ F O T O ]

Debat:Grænser for frivillighed Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har sendt et oplæg til tillids-repræsentanterne og opfordret dem til at debattere brug af frivillige. Debatop-lægget indeholder følgende, tænkte eksempler:Birthe er pensioneret økonoma og vil gerne give en hånd med i køkkenet på plejecenteret, hvor hun har arbejdet. Er det ok at ringe til Birthe, når der er travlt og sygdom i køkkenet?Grethe er frivillig i ældrecaféen, hvor hun et par dage om ugen drikker kaffe og hygger med brugerne. Kan hun give en hånd med, når maden anrettes og serveres − hun kender jo brugerne?Toves mor er på plejehjem, hvor pleje-personalet i weekenden anretter og serverer maden, fordi køkkenpersonalet har fri. Er det en hjælp eller et problem, hvis Tove giver en hånd med?

Start debattenwww.kost.dk/debat


Frivillig omsorg er kommet for at blive

Hjælp: Frivillige kan sikre brugerne omsorg og tilbud, de ellers ikke ville få. Men frivillige kan og må ikke erstatte kost- og ernæringsfaglige.

Frivillighed er et aktuelt emne, som kost- og ernæringsfaglige må for-holde sig til. For frivilligt arbejde er kommet for at blive.

Politikerne mener, at andelen af frivillige skal op. Hver tredje dansker giver allerede i dag en frivillig hånd inden for især idræt, kulturliv og det sociale område.

2011 har været frivillighedsår i hele EU, og 30. september er udpeget til årlig frivillighedsdag, hvor borgerne har mulighed for at indgå i fri-villigt arbejde.

Om ni år skal halvdelen af danskerne arbejde som frivillige. Det vars-lede den tidligere regering, og den nye fortsætter ad samme spor og ud-peger i regeringsgrundlaget socialt arbejde baseret på frivillighed som ”en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund”. Regeringen ser den frivillige sektor som et vigtigt supplement til den offentlige med den begrundelse, at frivillige ofte kan skabe en anden form for tillid og kontakt med og mellem mennesker. Og derfor agter regeringen at ar-bejde for, at unødigt bureaukrati for frivilligt arbejde begrænses mest muligt.

Grænsen for frivillighedMed udsigt til flere frivillige hænder i fremtiden vokser behovet for at afklare grænserne mellem de opgaver, som kost- og ernæringsfaglige lø-ser, og de opgaver, som frivillige kan påtage sig.

Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har gjort sin stilling klar ( › )


i et debatoplæg til tillidsrepræsentan-terne:

Frivillige kan på visse områder sup-plere professionelle kost- og ernærings-fagliges arbejde. Blandt andet ved at dække bord, rydde af og holde brugerne med selskab, når de spiser. Men frivil-lige kan og skal ikke deltage i køkkenets arbejde med menuplanlægning, mad-lavning, anretning, servering og portio-nering.

Frivillige kan heller ikke indgå i den tværfaglige dialog mellem kost- og er-næringsfaglige og andre faggrupper.

Hovedbestyrelsen har desuden sendt eksempler på nogle af de dilemmaer, der kan opstå ved brug af frivillige, og opfordret tillidsrepræsentanterne til at diskutere, hvordan en frivillig indsats kan supplere den kost- og ernæringsfag-lige uden at udhule fagligheden.

Køkkenerne gør brug af frivillige til at skabe bedre spisesituatio-ner og trivsel for brugerne og ikke til kost- og ernæringsfaglige opgaver. Det viser Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse.

Knapt hvert fjerde af de køkkener, der har deltaget i undersø-gelsen, har samarbejde med frivillige. Det gælder især pleje-hjemskøkkenerne.

Kun godt en femtedel af de deltagende køkkener har svaret på, hvilke opgaver de frivillige varetager. Svarene her viser, at bord-dækning, afrydning (73 procent), samtale med brugerne under måltiderne (47 procent) topper listen over de opgaver, der løses af frivillige.

Nogle køkkener (37 procent) bruger frivillige i opvasken. Mens få (10 procent) nævner madlavning som en opgave. 3 procent svarer, at frivillige indkaldes ved sygdom.

Der er tilsyneladende i de fleste køkkener klare grænser for, hvad frivillige får lov at bidrage med. I tre procent af køkkenerne erstatter frivillige kost- og ernæringsfagligt personale ved eksem-pelvis sygdom, og syv ud af ti svarer, at der er en klar skillelinje mellem det arbejde, kost- og ernæringsfaglige udfører, og de fri-villiges bidrag. Knapt hvert tiende køkken mener ikke, der er en klar skillelinje.

Køkkenerne er blevet spurgt, hvem der definere de opgaver, som frivillige udfører. I 13 procent af tilfældene er det en kostfaglig le-der − i de øvrige er det lederen for de frivillige eller en centerchef.

Frivillige bruges med omtanke

Forbundets undersøgelse

Rigtigt mange yder en frivillig indsats: ved at sætte aktiviteter i

gang for børn og unge, tilbyde voksenkontakt, gøre det trygt at

færdes i natten eller tilberede et måltid mad til hjemløse.

2 1NR . 11 / DECEMBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

På Peder Lykke Centret på Amager i København har to frivil-lige sat et tilbud i værk, så pårørende og plejecenterets bebo-ere kan spise sammen. Centrets kost- og ernæringsfaglige le-der, Camilla Bonde Holmegaard, glæder sig over det frivillige tilbud.

− Som vi bruger frivillige, er det et kærkomment supple-ment til vores arbejde. Dette særlige spisetilbud har skabt læ-ring og udvikling af vores services inden for mad og måltider, og køkkenet får løbende anerkendelse og værdsættelse fra be-boerne og deres pårørende for dette ekstraordinære spisetil-bud, siger Camilla Bonde Holmegaard.

Hun oplever, at de frivillige er med til at ’brande’ køkkenet på en meget positiv måde og skaber større trivsel og livskva-litet − både for brugerne og de frivillige selv.

De to frivillige er tidligere medarbejdere i køkkenet. Da de gik på pension, bad de om lov til at realisere deres drøm om at etablere et middagstilbud for pårørende.

Centrets café er kun åben i dagtimerne, men de tidligere medarbejdere ville gerne give pårørende og beboere mulig-hed for at spise aftensmad sammen. Og de fik ja fra køkkenet. Så en dag om ugen er cafeen åben fra klokken 17 til 20, hvor pårørende og beboere kan komme og spise mad, som de to tidligere medarbejdere har tilberedt og serveret.

− Det er et kæmpe hit. Og en win-win-situation. Vi ville ikke selv have ressourcer til det, der kommer mange og spi-ser, og for de to tidligere ansatte er det en mulighed for at be-vare tilknytningen til arbejdspladsen. Det er livskvalitet for dem stadig at være til gavn og lave mad, der virkelig bliver værdsat. Derudover giver de også meget igen i form af tradi-tionelle ’køkkendyder’, som er til stor glæde og ikke mindst læring for alle medarbejdere i køkkenet.

Camilla Bonde Holmegaard understreger, at det kræver faglighed at lave mad til ældre, Og hun har kun sagt ja, fordi de frivillige begge har en solid kost- og ernæringsfaglig eks-pertise. Den ene er mangeårig cheføkonoma, den anden køk-kenassistent − og når de holder op, ophører tilbuddet for-mentlig.

− Vi kan og skal ikke bare tage frivillige ind i køkkenerne, men hvis der er overskud til det, så ser jeg det som en god måde at være med til at skabe en lille ramme om et aktivt og socialt seniorliv, siger Camilla Bonde Holmegaard.

Frivillige laver mad til pårørende

Forbundet har i oktober sendt spørgeskema til alle tillidsrepræsentanter. 147harsvaret.Deter55procentafdeadspurgte.23 procent svarer, at de har samarbejde med frivillige.

KILDE: SURVEY UDARBEJDET AF KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET, EFTERÅR 2011.

Fakta:

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

Blå bog:Anne Mette Jensen, 54 årØkonoma i 1980.Gennem mange år ledende økonoma på Ældrecentret Poghøj og siden 2010 leder af den kommunale virksomhed Go’ mad til børn i Oksbøl.

Livet er for kort

til jammer



Anne Mette Jensen viser en gul sikkerhedsvest frem. Den har hun på om aftenen, når hun går. Hun har nemlig startet en pige-gåklub.

− At holde fri, det er for kedeligt! Så vi er fire voksne kvinder, der går lange ture sammen om aftenen, forklarer hun og erkender, at hun på alle måder bedst kan lide, at der er gang i den!

Hele tiden under udviklingI 2010 blev Anne Mette Jensen leder af den kommunale virksomhed Go’ mad til børn i Oksbøl efter en årrække som ledende økonoma på et ple-jecenter. Ældremaden skulle privatiseres, og børnemaden samles i én kommunal virksomhed. Anne Mette Jensen greb udfordringen og der-med også den mere usikre fremtid som virksomhedsleder. Varde Kom-mune slog straks fast, at der ikke var støttekroner i den nye ordning. Den skal altså hvile i sig selv økonomisk.

I dag tilbyder Go’ mad til børn mad til 16 skoler via internettet. 95 vuggestuebørn får gode, sunde måltider, og dertil kommer en del perso-nalebespisning. Men ingen ved, hvad fremtiden bringer.

− Det kan være, vi lukker om et halvt år. Hvis Europa stagnerer, og vi kan mærke krisen for meget, forklarer Anne Mette Jensen, som allerede nu har mærket faldende salgstal på enkelte skoler. Hun har dog svaret igen ved at opdyrke nye kunder og udvide konceptet.

− Jeg gør det jo ikke alene. Det hvirvler rundt med idéer i køkkenet. Proaktive og innovative − min mund kan næsten ikke sige de store ord − men det ER det, vi er!

Og drivkraften er hele tiden den samme:− Jeg tror på sund mad i maven. Der er mange beviser på, at det ska-

ber god læring og færre konflikter, understreger Anne Mette Jensen.

Forskellighed − en styrkeØkonomien fylder meget, og hun har været nødt til at fyre folk af hen-syn til bundlinjen. Ikke nogen ønskesituation, men heller ikke en umu-lig opgave.

− Man skal lave en ordentlig proces og fortælle folk, at det ikke er dem som personer, men omstændighederne, der gør det nødvendigt. Og så selvfølgelig kigge på, hvem der bedst løser de opgaver, der er tilbage, for-klarer hun.

I dag er personalet bredt sammensat: en tjener, en købmand, en køk-kenassistent, en køkkenleder og en multimediedesigner i praktik, der skal bringe Go’ mad til børn på Facebook og peppe hjemmesiden op.

Anne Mette Jensen lærte at sætte pris på forskelligheder, også faglige, da hun som ung økonoma arbejdede i Nuuk.

− Det tværfaglige er så stærkt. I Grønland kan man bruge alle menne-sker. Og den tilgang tog jeg med mig hjem, siger hun.

Måske derfor er hun også afklaret med en af sine egne begrænsninger på arbejdspladsen.

− Jeg er ikke så god til at se de små signaler. Hvis én har en dårlig dag for eksempel. Men heldigvis har jeg en teamleder, der er god til at aflæse folk. Godt, vi er forskellige, konstaterer hun.

Profil: Anne Mette Jensen ser efter muligheder frem for begrænsninger. Som leder af Go’ mad til børn er hun hele tiden på udkig efter nye ideer.

ARTIKEL:Sanne Hansen [ T E K S T ]

Kissen Møller-Hansen [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGPJECE: Go’ mad til børn handler om vores unger − de skal have noget ordentligt! Vi har lige fået en ny pjece, som jeg er stolt af.

TUPILAKKER: Minder fra Grønland, der er en del af mit liv. Jeg var der i 4½ år, og det har formet mig som person.

COMPUTER: Jeg er med i et ledernetværk via forbun-det. Jeg sidder alene her i Oksbøl. Skal jeg udvikle mig, må jeg hente viden på nettet.

T-SHIRT: Jeg forpagter cafeteriet ved stadion i min fritid. Jeg kan li’, at der er gang i den − og ja, det lugter lidt af arbejdsnarkoman!

POKAL: Jeg har et stort ’servicegen’. Det lever jeg ud i boldklubben, hvor min mand og jeg fik årets pris for vores indsats: vi sætter plastre på, vasker tøj og passer på børnene.

er for korttil jammer



INDEFRA

Kost & Ernæringsforbundet har sikret forbedrin-ger af blandt andet løn og pension til de medlem-mer, der er ansat i stat, kommune eller region.

Læs mere: www.kost.dk/tema/ok

StatenAftale- og forhandlingsret: Forbundet forhand-ler for de ernæringsteknologer, der ansættes som køkkenledere.

Kommuner og regionerMere i løn til voksenelever: lønnen hæves 1. januarfra223.639kr.omårettil227.551kr.ikommunerne. Og i regionerne fra 223.668 kr. til 227.581kr.

ATP forhøjes: økonomaer, professionsbache-lorer i ernæring og sundhed og kliniske diæti-ster får mere i ATP, mens ernæringsassistenter og ernæringshjælpere samt kostfagligt enean-svarlige fortsat er på højeste sats.

KommunerMere i løn eller pension: de månedslønnede,

der er omfattet af en pensionsordning, kan vælge at forhøje pensionsbidragssatsen med 0,34 procent eller få et tillæg lønnen, der svarer til pensionsforhøjelsen.

Pensionsprocenten for økonomaer og kliniske diætister stiger 1. januar fra 13,05 procent til 13,40 procent.

Overenskomst for ernæringshjælpere: forbundet har indgået en aftale med KL om overenskomstdækning af ernæringshjælpere. Det betyder, at ernæringshjælpere med indtil 7årssammenlagtbeskæftigelsepågrundlagafgrunduddannelsenersikret97procentafløntrin 1.

Højere særydelser: de særydelser, der beregnes som en procentdel af lønnen − det gælder blandt andet nattillæg og weekendtil-læg − stiger i takt med, at lønnen stiger.

RegionerØget varslingstillæg: Den 1. april 2012 forhøjes det tillæg, du skal have, hvis dit fridøgn inddrages. Tillægget forhøjes fra 469,39 kr. til 485,29 kr.

OK11 RESULTATERFo

to: S

imon

Kle

in-K

nuds

en

Afgiften på 16 kr. pr. kilo mættet fedt risikerer at gå ud over småtspisende, syge og ældre. De har brug for fed mad, og hvis ikke den ernæringsstandard, der var før fedtafgiften, kan opretholdes, fordi maden bliver dyrere, vil det gå ud over deres helbred, siger Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry:

− Det må være en fejl, at politikerne ikke har tænkt over, at 30-60 procent af syge og ældre er underernærede. Jeg har en klar for- ventning om, at der bliver rettet op på denne skævhed, når fedtafgiften evalueres i 2012.

Det er den radikale sundhedsordfører, Camilla Hersom, med på.

− Meget tyder på, at fedtafgiften kan skrues mere hensigtsmæssigt sammen, siger hun.

Forbundet har sammen med Landbrug & Fødevarer endnu engang uddelt roser til kost- og ernæringsfaglige ildsjæle. Denne gang var det medarbejderne i køkkenet på Glostrup Hospital, der fik roserne for at tage udgangspunkt i patienternes behov og tilrettelægge vellykkede og velsmagende måltider, der samtidig udfordrer smagsløgene. Roserne blev også givet for et godt samar-bejde med plejepersonalet, der giver patien-ternes ønsker til maden videre til køkkenet.

Fedtafgiften rammer skævt

Køkkenroser til ildsjæle

På vores Facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål. Gå ind på forbundets hjemmeside,

og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kost- og ernæringsfaglige netværk.

Mød forbundet på Facebook



UDEFRA

Foto

: Bri

an B

erg

Hverdagsmadens helteIgen i år har Københavns Kommune hædret de offentlige måltider. Ved en fest på Københavns Rådhus uddeltes diplomer til de institutioner, der ’sætter nye standarder og vrider hjernen for at få økologi, håndværk, kvalitet og kreativitet til at spille sammen’, skriver Københavns Madhus.12 køkkener modtog et diplom for at tilberede bæredygtige måltider, for godt værtsskab eller for at have taget et højdespring i kulinarisk udvikling m.m. Fire institutioner, heriblandt Plejecentret Bryggergården og bo- og dagtilbuddet Lynghuset, modtog ’hjerteprisen’. Hjerteprisen blev uddelt for første gang, og uddeltes til køkkener, der havde formået at fastholde den høje kvalitet i hverdagsmaden.

www.kbhmadhus.dk

GIFTIG EMBALLAGEEmballagen til en række madvarer har vist sig at indeholde stoffer, der med stor sandsynlighed kan smitte af på de indpakkede varer. Det drejer sig om polyfluorerede stoffer, der blandt andet kan virke hormonforstyrrende. Stofferne bruges i emballager af pap og papir for at give dem en overflade, der er smudsafvisende og hindrer dem i at suge fedt eller vand. Det er et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet, der har påvist de giftige stoffer i emballagerne. 32 procentafde74undersøgteemballagerindeholdt de fluorerede stoffer. Stoffernes sundhedsskadelige effekt skal nu kortlægges.

www.food.dtu.dk

Skills 2012 er i fuld gang. I løbet af efteråret er der afholdt lokale konkurrencer blandt eleverne på de enkelte erhvervsskoler. Og skolerne har siden konkurreret mod hinanden i regionale konkurren-cer. I hver region udtages to vindere, og de ti ernæringsassistentelever vil siden deltage i DM i Skills, der holdes i Odense den 26.-28. februar.

Erhvervsmesterskaberne giver eleverne mulig-hed for at præsentere deres talent og er samtidig god reklame for de håndværksmæssige uddannel-ser. Læs mere om mesterskaberne på hjemmesi-den for SkillsDenmark.

www.skillsdenmark.dk

Tilfredshed blandt elever204 ernæringsassistentelever over hele landet har givet god karakter til deres praktiksteder og praktiktid. 80 procent er tilfredse eller meget tilfredse, 15 procent er neutrale, og fem procent er utilfredse. Det viser en undersøgelse, som uddannelseskoordinator Lise Lotte Sørensen fra Odense Universitetshospi-tal, har lavet i efteråret 2010.

www.kost.dk – ’kvalitetstræf 2011’

Personalemøder skal udfordre medar-bejderne. Medarbejderne skal føle, at de er en del af en udviklingsproces. De skal have lejlighed til at bidrage til udviklin-gen og hente sparring hos kollegerne. Det anbefaler lektor i pædagog ved Århus Universitet, Ib Ravn, der i en ny bog giver konkrete råd til at puste nyt liv i personalemøderne. Bogens titel er ’Facilitering: ledelse af møder, der skaber værdi og mening’. Du kan læse mere om bogen på Væksthus for ledelses hjemmeside.

www.lederweb.dk − søg på titlen

Anlæg for diabetesHvis man har haft trange kår i moders liv, vil kroppen kæmpe for at overleve ved at udnytte hver eneste kalorie til fulde, skriver professor i motion og sundhed, Bente Klarlund, i Politiken. Med andre ord, hvis man har fået for lidt næring som foster og derfor er født med en lav fødselsvægt, tåler man en usund livsstil særligt dårligt. Man vil i højere grad være disponeret for at udvikle velfærdssygdomme som diabetes 2 og hjerte-kar-sygdom. Ny forskning understreger dog samtidigt, at motion vil modvirke risikoen ved lav fødselsvægt.

Tip til bedre personalemøder

Danmarksmester skaber for ernæringsassistentelever


Fakta:OPUSOPUS står for optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem sund, ny nordisk kost. Bag OPUS står LIFE − Det Bio- videnskabelige Fakultet med professor Arne Astrup i spidsen. Projektet er støttet med 100 mio. kroner fra Nordea-fonden.

Opus skolemad hører under OPUS.Læs mere om projektet, skoler, mad m.m.

www.foodoflife.dk/opus/wp/ skolemadsprojektet


I løbet af dette skoleår vil omkring 800 danske børn fra 3. og 4. klasse fordelt på ni forsøgsskoler deltage i landets største gruppeeksamen. Her skal ’Ny Nordisk Hverdagsmad’ stå sin prøve i forhold til de traditionelle madpakker eller mad fra skole-kantiner og kiosker.

I en projektperiode på tre måneder vil kost- og ernæringsfaglige hver dag tage fire, fem elever med i skolekøkkenet. De skal tilberede ny nordisk hverdagsmad til klassen i form af et formiddags-måltid, et frokostmåltid og et eftermiddagsmåltid.

Alle klasser bliver samtidig fulgt i tre måneders kontrolperiode med almindelig kost.

− Det bliver spændende at se, om den nye nordi-ske kost vil påvirke børnenes indlæring, sundhed og adfærd og deres risiko for at udvikle livsstilssyg-domme, siger adjunkt og daglig projektleder Ca-milla T. Damsgaard fra Institut for Human Ernæ-ring på LIFE.

Kontrol i lastbilenBørnene bliver fulgt meget tæt. I løbet af forsøgs-perioden vil de blive undersøgt tre gange i en sær-

ligt indrettet lastbil. Her får de blandt andet taget blodprøver, målt deres vægt, højde, taljeomkreds og blodtryk. Og ved en såkaldt DXA-scanning − dual-energy x-ray absorptiometry − vil man få et billede af, hvor stor en del af barnets krop der be-står af fedt, knoglevæv og det, man kalder ’mager masse’ som muskler, blod og organer.

− Vi håber, vi kan få et indtryk af, om børnenes generelle ernæringsstatus ændrer sig. Om de for eksempel får en bedre vitamin D-status i blodet af at spise vores mad, om deres jernstatus ændrer sig, og om vi måske kan se, at de spiser mere fisk, end de plejer. Vi kigger også på en række tidlige risiko-markører som f.eks. børnenes taljeomkreds, deres blodtryk, HDL-kolesterol og triglycerid i blodet samt et mål for insulinfølsomheden. Det kan mu-ligvis sige noget om børnenes risiko for på længere sigt at udvikle diabetes eller hjertekarsygdomme, forklarer Camilla T. Damsgaard.

Færdighederne testesFor at vurdere effekterne af Ny Nordisk Hverdags-mad på børnenes indlæring og adfærd vil ansatte

Ny Nordisk Hverdagsmad til gruppeeksamenSkolemad: Kan nordisk hverdagsmad forbedre skolebørns trivsel, udvikling og sundhed? Kost- og ernæringsfaglige er sammen med børnene på vej med svaret i det store OPUS Skolemadsprojekt.

ARTIKEL:Rie Jerichow [ T E K S T ]

Henrik Frydkjær [ F O T O ]

( › )

2 8 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 1 1 / DECEMBER / 2011

fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole lø-bende teste børnenes læse- og matematikfærdighe-der og deres opmærksomhed og trivsel.

Undervejs i projektperioden skal børnene med forældrenes hjælp i kortere perioder gennemføre en fuldstændig kostregistrering af alt, hvad de spi-ser og drikker i hele døgnet. Formålet er at under-søge, hvordan børnenes kost bliver påvirket, når de får Ny Nordisk Hverdagsmad i skolen i forhold til perioder med normal kost. I de samme perioder skal børnenes fysiske aktivitet og søvnmønster re-gistreres.

Selv om Camilla T. Damsgaard håber, at for-skerne kan spore positive effekter af den nordiske hverdagsmad på børnenes sundhed, tager hun ikke forskerens objektive briller af.

− Der er en masse sunde ting i den her kost, så vi håber selvfølgelig, at vi også får bekræftet, at ma-den gør børnene godt. Men vi viser nu engang de resultater, der er at vise og har et meget åbent sind. Ellers risikerer vi at overse nye og spændende fund, som måske kan være kontroversielle, men som kan lede til nye ting. Men selvfølgelig håber vi på, at børnene bliver sundere − ellers ville vi jo ikke gøre det, siger hun.

Resultaterne er lang tid undervejsDe sidste elever i projektet er færdige lige før som-merferien, men hvordan den nordiske hverdags-mad har klaret sig i forhold til madpakker og sko-lekantiner, er der ikke svar på før om et års tid.

− Der ligger et kæmpearbejde i at rense data og lave alle de statistiske analyser, så jeg forventer ikke, at de første videnskabelige resultater vil blive publiceret før i sidste halvdel af 2012, siger Ca-milla Trab Damsgaard.

Normalt arbejder ernæringsassistent Mona Jul Pedersen i forsøgskøkke-net på LIFE. Men frem til sommerferien har hun skiftet de sterile labo-ratorier ud med et spillevende skolekøkken med 3.- og 4.klasses elever på Egelundsskolen i Albertslund.

Skolen er en af de i alt ni skoler i Danmark, der deltager i OPUS-sko-lemadsprojekt.

− Det er godt nok noget andet end mit daglige arbejde med forsknings-projekter − altså det her er også forskning, men her har jeg 48 sprud-lende forsøgspersoner. Det er fantastisk og lidt af en udfordring. Ikke at jeg har skullet tælle til ti endnu. Udfordringen er snarere hele tiden at

Jeg har 48 sprudlende forsøgspersoner OPUS-projektet er andet end blodprøver, ernæringsstatus og test af indlæringsevner. Det skal også vække børnenes inter-esse for at spise nye ting. Her spiller ernæringsassistent Mona Jul Pedersen en vigtig rolle.

( › )

10 principper for Ny Nordisk Hverdagsmad1. Mere frugt og grønt hver dag2. Mere fuldkorn − især havre, rug og byg3. Mere mad fra havet og søerne4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det5. Mere mad fra de vilde landskaber6. Vælg økologisk, hver gang du kan7.Undgåtilsætningsstofferimaden8. Flere måltider tættere på sæsonen9. Mere hjemmelavet mad10. Smid mindre ud

KILDE: NY NORDISK HVERDAGSMAD

Fakta:

OPUS-skolemadFormiddagsmåltid: typisk rugbrød og en rå grøntsag.Frokost: en varm ret. Mandag: suppe. Tirsdag: kødret. Onsdag: vegetarret. Torsdag: fiskeret. Fredag: buffet med rester.Eftermiddagsmåltid: er en snack, som kan tages med på farten, f.eks. en havrebar, nødder og tørrede bær.Frokostmåltidet og de to mellemmåltider indeholder tilsammen omkring 45 pct. af et 8-11-årigt barns daglige energibehov.

www.idegryden.dk

2 9NR . 11 / DECEMBER 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

SJÆLLANDSmagsseminartir 24. januar, kl. 15-18CVU Sjælland (Pædagog Seminariet), Ingemannsvej 17, Slagelse

Test dine smagsevner og få smagssansen sat på prøve med Unilever. Du får smags-prøver med hjem.

Pris: Medlemmer: 50 kr.Elever og studerende: 15 kr.Kun for medlemmer.Betales på dagenOplysning: Susann Juhl, 50 42 09 95, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 12. jan.

Netværksgruppen for kostfagligt eneansvarligetir31.januar,kl.14-17Ankerhus, lokale B003 v/kantinen, Slagelsevej 70, Sorø

Karina Kyhn Anderen, forfatter til bøgerne ‘Kulina-risk sensorik’ og ‘Sans din mad’ fortæller om smag og kræsenhed hos børn. Hun sætter os på en øvelse, som vi siden kan bruge sammen med børnene i institutionen.Kirsten Herløv, fra Børnehu-sene på Herredsåsen fortæl-ler, hvad der skal til for at få det økologiske spisemærke i guld.

Pris: Medlemmer: 50 kr.Elever og studerende: 15 kr.Kun for medlemmer.Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 20. jan.

REGIONER

( › )

være et skridt foran, fordi børnene er så ivrige og gerne vil sættes i gang, fortæller Mona Jul Pedersen.

− Det giver så utroligt meget at være sammen med børnene. Jeg er vir-kelig overrasket over den åbenhed og interesse, som de har udvist lige fra første dag. De er meget nysgerrige, og de spiser os nærmest ud af huset.

Børnenes videbegærlighed sætter tilmed hendes paratviden på prøve.− Hvorfor hedder det høost, hvor får man blæretang fra, og hvorfor er

de her tranebær helt mørke og ikke røde? Det gælder virkelig om at have svar på rede hånd, siger Mona Juul.Ugen har blandt andet budt på jordskokkesuppe, fuldkornstærte, fiske-frikadeller, vildtkrebinetter og tangchips − lavet af blæretang. Og alt er blevet positivt modtaget − også tangschipsene.

− Selv om deres første reaktioner måske var ”…ad, kan det virkelig spises” og ”…er det ikke det, der lugter på standen,” så indrømmer bør-nene, at det faktisk smager godt, nærmest ligesom chips. Og det er me-get nemt at lave. Vi skyller lige tangen, klipper den i mindre stykker og vender den i olie og salt. Til sidst tørrer vi den i ovnen, fortæller Mona Jul Pedersen, der også selv har været overrasket over den gode smag.

Der har indtil nu kun været et enkelt lille tilløb til utilfredshed, hvor en gruppe drenge gejlede hinanden op.

− Men det fik vi heldigvis lagt låg på med det samme. Her betyder det meget, at lærerne, der sidder og spiser med omkring bordet, også er vakse og fanger det i opløbet, for det kan smitte.

− Det betyder rigtig meget for madvanerne, at vi er positive i vores snak med børnene om maden, siger Mona Jul Pedersen.


3 0

MIDTJYLLANDKaffe, vin og suppeons 1. februar, kl. 15.30-19Hørkram, Torshøjvej 59, Kolt, Hørning

På mødet skal vi høre om kaffekvalitet og vin, og der skal tilberedes suppe.•Kaffe:betyderdetnoget,

hvilke bønner man bryg-ger på? Hvor meget får man ud bønnerne, og er der sammenhæng mellem pris og kvalitet?

•Vin:Hvilkenvintilhvilkeretter?

•Suppe:Adgangsbillettentilmødet er en suppeopskrift. Mail opskriften til regions-formanden ([email protected]) inden 15. januar.

Viharbrugfor,atfirearbejdspladser leverer suppe tilmødedeltagerne:fiske-suppe, stærk kødsuppe, grøntsagssuppe, bønne- linsesuppe.Se mere på www.region.kost.dk

Pris: Gratis − kun for medlemmerAntal: højst 60Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 20. jan.

Trivsel, arbejdsglæde og vaner tor 8. marts, kl. 18-20.30Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Alle ved, at glæde, trivsel og motivation er altafgørende for både indsats og resultat. Menhvilkegode−ogdårlige−vanerharvi,nårdetgælder om at kalde smilet frem eller få et godt grin?Er vi bedre til at hente energifraandre−endtilselv at byde ind? Er vi ligefrem blevet til de rene glædessugemaller? Og har de, der har det sjovt, overho-vedet travlt?Torben Wiese giver os konkrete eksempler, værktø-jer, ideer og svar på, hvorfor glæden er så vigtig, og hvad der skaber arbejdsglæde, trivsel og passion?

Pris: Gratis − kun for medlemmerAntal: højst 100Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 13. feb.

HUSKat tjekke hjemmesiden

i din region. Her er flere oplysninger:

region.kost.dk

REGIONER


– og vi spiser alt, alt for meget. Så meget, at vi dør af det. 1.300 dødsfald om året skyldes for meget salt, mener Fødevareministeriet.

Som kost, ernærings- og sundhedsprofessionelle har vi et medansvar for at ændre brugernes vaner, og selvom det ikke er let, kan det lade sig gøre. Fakta er, at vi kan skære mindst 15 procent af saltet bort, uden at gå på kompromis med smagen. Kom og hør hvordan.

Levnedsmiddelingeniør Jacob Damgaard, partner i CPH Good Food, fortæller, hvordan salt påvirker smagen, metodikken og ikke mindst sundheden. Vi diskuterer, hvordan vi kan begrænse salt i hverdagsma-den og efterleve Saltpartnerskabets anbefaling, der lyder på at sætte forbruget af salt ned med ½ teskefuld eller tre gram pr. person om dagen. Kost & Ernæringsforbundet indgår i Saltpartnerskabet sammen med andre professionelle aktører.

HOVEDSTADEN

Torsdag d. 23. februar, kl.14-17Sted: Restaurant Stævnemødet, Bystævneparken 3, BrønshøjTilmeldingsfrist: 31. januar

SJÆLLAND

Onsdag d. 22. februar, kl.14.30-17.30Sted: Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 18, kantinen v/VandetTilmeldingsfrist: 30. januar

Vi elsker salt

SYDDANMARK

Onsdag d. 8. februar, kl.14.30-17.30Sted: Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, VejleTilmeldingsfrist: 16. januar

MIDTJYLLAND

Mandag d. 20. februar, 14.30-17.30Sted: Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, SilkeborgTilmeldingsfrist: 27. januar

NORDJYLLAND

Onsdag d. 25. januar, kl.14.30-17.30Sted: Forsyningsvirksomheden, Kantinen, Stigsborg Brygge 3, NørresundbyTilmeldingsfrist: 19. januar

Gælder alle arrangementerPris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende 65 kr. Ikke medlemmer 500 kr. (se boks nedenfor)Oplysning: hos regions- formanden (se næste side)Tilmelding til: Stella Bangsbo, [email protected], 33 41 46 75

OBS! Regionens aktiviteter er kun for medlemmerHvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost faglig uddannelse)

• duerkost-ogernærings-faglig, men medlem af anden forhandlingsberet-tiget organisation på grund af dit job.

NR . 10 / NOVEMBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3 13 1

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet89. årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Jørn Thomsen/ELBO A/STryk: Jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: Scanpix

Næste nummer udkommer: 26. januar (nr 1)Næste frist for indlæg: 23. januar (nr 2)

Oplag:8.700Medlem af Dansk Fagpresse

ISSN2244-9167

ANNONCERFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annonceFrist for nr. 1 er 4. januar (udk. 26 januar)

Stillingsannoncer i bladetPrisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingernekan også annonceres alene på hjemmesidenpris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

AnnoncesalgStibo ZoneLars Junker89 39 89 [email protected]

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDETNørre Voldgade 901358 Kbh. K.33 41 46 60 Fax33414670

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. [email protected] eller brug den enkelte med- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23378674,[email protected]

Region Sjælland Rikke [email protected]: KringelborgAlle74800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772Kværndrup21341876,[email protected]

Region Midtjylland Jette [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær(00298) 31 63 [email protected] Lagargardur(00298) 31 03 65Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298) 21 90 41

GrønlandBirgitte NathanielsenBox 891. 3900 Nuuk(00299)324742,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Judi Olsen [jo] Chefforkostfagligafdeling/33414671Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82Jette Kieffer [jki] Konsulent/33414687Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent /33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELINGJudi Olsen [jo] Chefforkostfagligafdeling/33414671Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad-ogmåltidskonsulent/33414667Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent/33414673Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent/33414677Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad-ogmåltidskonsulent/33414679Karina Kyhn Andersen [kka]Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84Mie Lauwersen [mia]Kliniskdiætist/33414672Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33414678

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse-ogdokumentation/33414795Mette Jensen [mj]Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretærforformandogdirektør/33414675Toke Helmø [th]Studentermedhjælper / 33 41 46 86

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90

kosternæring& sundhed

11/2011

procent af køkkenerne gør brug af frivillig arbejdskraftside 20

det handler om livsstilside 8

tiptil jobsøgning

side 14

derfor skal hele familien inddrages, når overvægt hos børn skal forebygges.

Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63

Alle regioner i Kost & Ernæringsforbundet har holdt midtvejsstatus i løbet af november. Et af trækplastrene var en præsentation af forbun-dets arbejde med professionsidentitet. Alle deltagere fik lejlighed til bidrage til livfulde diskussioner om kost- og ernæringsfagliges fælles, faglige ståsted og branding af faget i fremtiden.På midtvejsmøderne præsenterede regionsformændene desuden medlemmerne for den regionale indsats på forbundets tre fokusområ-der: Fremtidens løn, fag og arbejdsmarked, hvor OK11, forandringssager i region og kommune og rekruttering af nye medlemmer fik særlig opmærksomhed.

region.kost.dk

MELLEM TO KONGRESSER

Mette Jensen [ T E K S T ]

Thomas Willads [ F O T O ]

Foto

: Jon

as A

hlst

røm

Documents

Kost, Ernæring og Sundhed 11 2011