Lev ManovichHow Media Became New

• Alt digitalt medieindhold kan beskrives formelt (dvs. matematisk)• Medieindhold kan derfor manipuleres algoritmisk (f.eks. med et

automatisk filter) og programmeres• Non-digitale data er ”kontinuerlige” – de har ingen opløsning

(eksempler?)• Digitalisering sker ved en sampling• Der opstår en opløsning, baseret på samplingen• Kontinuerlige data bliver derfor til diskrete data

(distinkte/afgrænsede enheder, fx pixels, scripts)

1. Sampling

Lev ManovichHow Media Became New

• Digitalt indhold er modulært opbygget • De fleste digitale medieprodukter er sammensat af ”bundter” af diskrete

data (fraktalstruktur)• Indhold kan skilles ad i de oprindelige data og sættes sammen i nye

bundter -> nye objekter• Modularitet kan forstås som ”objekter” som kan erstatte hinanden og

sættes sammen (fx til film)• WWW er i essensen modulært opbygget

2. Modularitet

Lev ManovichHow Media Became New

• Indhold der eksisterer som moduler kan manipuleres individuelt -> brugerskabt indhold

• Dette kan gøres automatisk og programmatisk (regelbaseret) • Indhold lagres ofte i databaser som ”assets” • Internettet er én stor distribueret database hvor indhold skal søges frem

efter præferencer• AI styrer avatarer i computerspil i en afgrænset kontekst (fx løb, stop,

skyd)

3. Automatisering

Lev ManovichHow Media Became New

• Indhold kan genskabes i mange variationer (versioner) af objekter og diskrete data -> custom

• (Design)processer bliver komplekse og usynlige og foretages ofte af en computer -> trial & error

• Indhold lagres i databaser og præsenteres alt efter hvordan man tilgår dem -> individuel tilpasning, flere interfaces til data, menuer, linkstruktur

• Indhold opdateres hele tiden og kan skaleres i informationstæthed (fx Google Maps zoom)

4. Variabilitet – den evige beta

Lev ManovichHow Media Became New

• Et computerbillede er på den ene side en del af et menneskeligt kulturelt virkelighedslag (fx novelle, leksikon, historieplot, komedie)

• Men på den anden side også et rent matematisk fænomen (fx tal, proces, datapakke, sortering)

• Computerens ontologi former det kulturelle lag og de genrer og anvendelsesmåder der opstår (fx interface design der ”mimer” tidligere teknologi)

• Og vice versa (fx nye behov udvikler computerens struktur)• Forslag til sprogligt skift: Fra medieteori til softwareteori

5. Transcoding –> oversættelse til et andet format

Jay David BolterRemediation and the language of news media

Jay David BolterRemediation and the language of news media

• Remediering!! sker hele tiden i kreativ praksis• Evig konkurrence mellem forskellige medieformer og praksisser med

sociale, økonomiske og ideologiske dimensioner• To samtidige medie-idealer / forsker-”lejre”: • Immediacy (nærvær), Presence (tilstedeværelse), Transparens

(gennemskuelighed) • Mediet skal udslettes fra oplevelsen, autenticitet, stræben efter intensitet

(”medie-naturalisme”)

Centrale begreber hos Bolter - I

Jay David BolterRemediation and the language of news media

• Hypermedialitet (refleksivitet, hybrid, form)• Mediet er tydeligt som medie og gør opmærksom på sig selv• Postmodernitet (Neo-avantgarde, videokunst, minimalisme sætter form

på dagsordenen)

Centrale begreber hos Bolter - II

Jay David BolterRemediation and the language of news media

• To klassiske forskerspor: Det litterære/narrative (mainstream) og billedkunst (avantgarde)

• Essentialisme-kritik – er egenskaberne iboende i selve teknologierne eller skabes de kulturelt? (Humaniora. vs. Naturvidenskab, McLuhan ”hot” and ”cool” media, Manovich ”five priciples” => ’code view’)

• Og kan man derfor læse den ”korrekte” mediebrug ved at se på mediet?• Et tredje spor: ’Interface view’ (brugerniveau, hybrid, mangfoldigt,

effektorienteret)

Centrale begreber hos Bolter

Patrice FlichyNew Media History

Patrice FlichyNew Media History

• Historien om information/kommunikation kan fortælles på mange måder! (non essentialist)

• Den teknologiske udvikling er ikke lineær• Teknologi kan ikke forstås uden at studere anvendelse og historik

• Centralt: Hvad driver teknologisk udvikling?

Om relationen imellem teknologi og samfund

Patrice FlichyNew Media History

• Det er ikke altid mediets/teknologiens essens, der afgør om det bliver en succes.

• Et medies succes er baseret på at flere grupper ser deres behov opfyldt af dets realisering

• ”Aggregation of interests”• Derfor kan den bedste teknologi sagtens fejle (fx videodisk vs. VHS)• De mest succesfulde medier (el. platforme) er ”grænseobjekter”

(boundary objects), går på tværs af domæner (fx smartphones, internet, tv)

Produkter opstår i netværk – og ofte ’nedefra’

Patrice FlichyNew Media History

• På lang sigt udvikles teknologi non-lineært• Der træffes løbende en række små valg• Men når de er vedtaget af mange, så bliver de stabile og svære at

ændre• På den måde kan utopier blive indlejret i teknologierne• Og på langt sigt kan valgenes konsekvenser være helt

uforudsigelige

Path dependency

Patrice FlichyNew Media History

• Udviklere af teknologier forsøger at realisere samfundsutopier (”hackere og revolutionære”)

• Pointe: Innovation er ofte drevet af en indlejret kritik af det bestående (fx ”information wants to be free”-tankegangen der blev grundlaget www)

• Utopier er metaforer om den ideelle brug, som teknologien inspirerer til• Men, når de er skabt, styrer de designet af de nye teknologier, som

derfor igen må bryde ud

Utopierne som styrende

Patrice FlichyNew Media History

• Langbølgeradioen satte lignende ideer i gang som nettet gjorde – om frihed og nærvær

• Og utopien blev derpå styrende for teknologiudviklingen af radiomediet• Sker især når der findes en teknologi, som lover noget den ikke helt kan

holde!• Babbages maskine er et godt eksempel!

Utopierne har vi altid haft

Øvelser

• 1) Fortsæt med de spørgsmål fra sidst, som I evt. ikke nåede.2) Gennemfør 2 læsegruppeinterview ud fra Manovich, Bolter eller Flichy.3) Nye spørgsmål til Danmarksindsamlingen, jf. Manovich, Bolter og Flichy.

• Hver gruppe uploader en kommentar med besvarelsen.

Dagens øvelser falder i tre dele:

Øvelser

• Hvilke former for brugerskabt indhold kan I identificere i Danmarksindsamlingen på tværs af platforme, jf. Manovich begreb Automatisering?

• Kan I finde eksempler på individuel tilpasning af indhold i Danmarksindsamlingen, jf. Manovich begreb Variabilitet?

• Hvordan afspejles Bolters begreber Immediacy (nærvær, gennemsigtighed, naturalisme, mediet udviskes) og Hypermedialitet (refleksivitet, mediet/formen er tydelig) sig i Danmarksindsamlingen?

Nye spørgsmål til Danmarksindsamlingen:

Øvelser

• Lav en tidslinje for ibrugtagen af: telegraf, telefon, papirtryk/trykpresse, grammofon, radio, tv, cd, computer, internet, elektricitet, film, tv, båndoptager, mobiltelefon, ipad, video, kamera, digitalt kamera, smartphone.

• Hvilke utopifortællinger omgærder de forskellige teknologiers udvikling? Og er der forskel på de utopier der drev udviklingen af ældre teknologier og de allernyeste? (fx mobil, ipad)

• Hvordan kan man forstå begreber som f.eks. sociale medier som utopiske?

• Hvilke idealer om Presence har vores forskellige medier, jf. Flichy?• Hvilke essentialismer oplever I i dagligdagen, jf. Flichy?

(dvs. forsimplede/liniære forklaringsmodeller og årsagssammenhænge på mediefænomener)

Generelt om medieutopier