LPF Nyt - Juni 2004

Tema: GlobaliseringLæs bl.a. om:

Globale udfordringerFire kendte samfundsforskere, herunder Zygmunt Bauman,tegnede på CBS-konference i juni et billede af en globalorden, der er omskiftelig og polariseret mellem et svækketEuropa og et imperialistisk USA. 4-5

Hørup og den globale udfordringInterview med adjungeret professor Søren Mørch omDanmarks placering og rolle i en globaliseret verden. 6-7

Morgendagens InnovationInnovation, forskning og uddannelse er afgørende faktorer ifinansieringen af fremtidens velfærd. Hvilke udfordringerstår uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og politikerneoverfor? 10-11

Fornyet fokus på følelser hos ArlaNyt forskningsprojekt sætter fokus på landbrugets udviklingsiden 1945 med henblik på at forstå de dilemmaer derpræger nutidens landbrug som fx Arla. 12-13

Erhvervslivets våbensmedeStipendiat Anne Bang sætter i sit ph.d.-projekt fokus påledelsesrådgivningsbranchens vilkår og fremtidigemuligheder. En branche hvis kendetegn er under hastigforandring. 14-15

Hvad sker der?Nyudgivelser og store og små begivenheder på LPF. 19-20

▲

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

lpf NyhedsbrevNr. 2 | Juni 2004 | Årgang 7

Søren Wenneberg har siden 2001 været Insti-tutleder på Institut for Ledelse, Politik og Fi-losofi (LPF), som er det største institut påCBS. Han er lektor i forskningsledelse og in-teresserer sig særligt for, hvordan det ændre-de syn på videnskaben sætter nye dagsorde-

ner for forskningen og ledelsen på universite-terne.

lpf Nyhedsbrev | Årgang 7 | Nr. 2 | Juni 2004 | 2

Leder

LPF og det globale

Af institutleder Søren Barlebo Wenneberg

Den tid, hvor man som forsker kan sidde alene på sit kontor og nørkle med sit fagligeemne igennem mange år uden indblanding, er endegyldigt forbi. Man kan begræde densvundne tid, men vigtigst er det at tage de nye udfordringer op – for de rummer også me-get godt.

For det første er forskningen i Danmark i meget højere grad blevet en del af den internati-onale forskning og dens udviklinger (ikke mindst samfundsforskningen). Forbedret kvali-tet er resultatet. Ingen tvivl om det. Vi får både prøvet vores idéer af i meget større foraog får megen ny inspiration udefra.

For det andet er forskningen i stigende grad blevet involveret i samfundsudviklingen – ogikke bare på lang sigt. Forskerne indgår mere i de fora, hvor nye økonomiske og politiskeudviklinger tager fart. Igen er resultatet positivt, for også her bliver vores forskningprøvet af gennem mødet med de praktiske udfordringer. Samtidig er denne praksisinvol-vering med til at give nye idéer og en ”sense of urgency”, som vi forskere kun nyder godtaf. Det samme gør vores studerende, der også får en mere praksisrelateret undervisning.

For det tredje er der nu flere, der vil være med til at finansiere vores forskning. Flere of-fentlige kasser, private virksomheder og internationale fonde og sammenslutninger bliverpludselig interesserede i os – og os i dem. Dette muliggør bedre, større og mere tværfag-lige forskningsprojekter – igen med bedre kvalitet som følge.

Dette er gode positive udviklinger, men de lader ikke forskningen og forskningsmiljøeruforandrede tilbage. Man kan ikke på samme måde være forskningsinstitut, som da manen gang agerede forskningshotel for en række selvstændige enkeltforskere. Man må nuforholde sig til den globale udvikling, som er ved at ændre vores samfund – både lokalt,nationalt og internationalt. Uden det globale som tema, udsyn og scene er man som mo-derne forskningsinstitut ikke på omgangshøjde. Globaliseringen er ved at ændre voressamfund, liv og hverdag – også på forskningsinstitutter med ambitioner.

Den globale udvikling påvirker samfundet i alle dets facetter og er hermed med til at for-andre det samfund vi kender. Det betyder, at forskningen i forskellige emner ikke kanvære fyldestgørende uden at forholde sig til denne globale udvikling. Det gælder uanset,om man forsker i ledelse af offentlige organisationer, forskningsledelse, innovation ellervirksomhedernes udvikling. At se på fx virksomhedernes nuværende forandringer uden atinddrage den globale udvikling er i dag at tage så kraftige skyklapper på, at denne formfor forskning bliver ligegyldig. Den hastige forandring, som præger de fleste organisatio-ner, skyldes netop den stigende internationale konkurrence. Det er blevet et vilkår at kun-ne innovere kontinuert.

Når det globale er kommet på dagsordenen inden for forskningen, så betyder det også, atforskningens form bliver mere global i sin måde at fungere på. Konferencer med 200 in-ternationale forskere bliver mere typiske, arrangementer med udenlandske guruer blivernoget man må have hver måned, seminarer med gæsteforskere sker hver uge, og gæste-forskere på ophold i Danmark bliver en hverdagsforeteelse.

Det globale bliver den platform som et forskningsinstitut nu må kunne håndtere, hvisman skal være forskningsmæssig på omgangshøjde. Det kræver ikke alene en organisato-risk professionalisme, men også en værdimæssig fokusering på dette. Uden globalt ud-syn og perspektiv kommer gæsteforskerne og de udenlandske koryfæer ikke til lille Dan-mark. De tiltrækkes ikke af det provinsielle, men af den internationale stemning det glo-bale udsyn giver. Dermed ikke sagt at de lokale og historiske rødder ikke betyder noget –for det gør de. De skal bare kombineres med det globale i stedet for det selvtilstrækkeli-ge. Her kan vi lære af de historiske eksempler på internationale danskere, som vi trods althar. Tænk for eksempel på Niels Bohr eller Søren Kierkegaard – forskere og tænkere medgod kombination af rødder og globalt udsyn.

På LPF har vi igennem de sidste år mere og mere sat fokus på det globale. Gæsteforskereer blevet en fast bestanddel af vores hverdag. Arrangementer med tidligere eller nu-værende statsministre om deres syn på den globale udvikling er også ved at blive typiske– selv om det stadig ikke er hverdagskost! I dette nummer af vores nyhedsbrev vil vi be-skrive nogle af vores arrangementer og nuværende forskningsprojekter med en klar glo-bal vinkel. God læsning.

Den skandinaviske velfærdsstat er sat til de-bat. Overalt diskuteres, hvor grænsen for of-fentlig velfærd skal gå. Diskussionerne udfor-drer traditionelle forestillinger om en altomfat-tende velfærdsstat og søger samtidig at givesvar på, hvordan det ideelle forhold mellemforskellige velfærdsproducenter – offentligeprivate som frivillige – skal se ud.

LPF lægger med et seminar d. 24-26. novem-ber herom op til en diskussion af velfærdssta-tens strukturelle betingelser og udfordringer iet systemteoretisk perspektiv.

Yderligere information på www.cbs.dk/ccc.

Institut for Ledelse, Politik og FilosofiAnje Schmidt, T: 3815 3636, [email protected]

Center for Corporate Communication:Lonnie Hansen, T: 3815 3650, [email protected]

LOK forskningscenterKathrine Høeg, T: 3815 3350, [email protected]

Center for Kunst og LederskabRikke Ørtved, T. 3815 2864, [email protected]

Center for Knowledge GovernanceNicolai G. Pedersen, T. 3815 3296,[email protected]


Interaktion med LPF

Velfærdsstaten til debat


”Samlet set er det et deprimerende bille-de”, sagde demokratiforskeren David Heldpå konferencen ”The Challenge ofGlobalisation” i et tætpakket auditoriummed over 400 deltagere. Her tegnede defire kendte samfundsforskere ZygmuntBauman, Richard Sennett, David Held ogDavid Rasmussen et billede af en globalorden, der er omskiftelig og polariseretmellem et svækket Europa og et imperiali-stisk USA – samtidig med at de slog til lydfor et mere humanitært verdensbillede.

Konferencen var arrangeret af Center forCorporate Communication i samarbejdemed Øjvind Larsen, LPF, og fandt sted den4. juni på CBS. Ambitionen var ikke at ud-stikke konklusioner for en nutidig globalverden, men at præsentere en række for-skellige analyser og bidrage til fornyetrefleksion over, hvilke nye udfordringerglobaliseringen stiller efter 11. september.

Europa og USA overrumplet af ny globalorden.Zygmunt Bauman indledte med at give etbillede af en global orden med et hand-lingslammet Europa og et handlingsstærktUSA – begge fanget på sengen af en nyglobal dagsorden: ”Europa er blevet over-rasket over sin egen svaghed og overUSA’s styrke. Europa plejer at være tone-angivende og attraktiv – kulturelt, politiskog økonomisk – og har svært ved at hånd-tere pludselig at skulle overtage andresværdier. Men også USA er blevet overrum-plet af sin egen magt og prøver sig fremmed ad hoc løsninger”, lød Baumans ana-lyse af den nuværende globale orden.

”Den nye globale orden har resulteret i enfordømmelse af USA og den ekstraordi-nære magtposition USA har i dag,” fortsat-te Bauman, men pointerede: ”myten omUSA’s magt kan brydes og er blevet brudt.

Ifølge hans vurdering er det et resultat af,at vi har forladt den tidsalder, hvor detgeografiske område havde den domineren-de betydning: ”Strategien er ikke længereat beherske et geografisk område, men atkomme væk hurtigst muligt, og USA harikke haft tid til at forberede sig herpå. USAhandler efter krisestyring og skadesbe-grænsning med de ressourcer der er tilrådighed. Resultatet er, at USA griber tilvåben”, konstaterede han.

”Men hvad gør Europa?”, spurgte Baumanretorisk og forklarede, at det kun ikkehandler om Europas svaghed, men ogsåom at den nye globale orden har skabt enadskillelse mellem at handle effektivt oghandle etisk. ”I Europa er en konsensusom at agere etisk og at styrke individetmed afsæt i tanken, at den samlende styr-ke afhænger af det svageste led, og ver-den har behov for disse europæiske værdi-er, men det forstår Europa ikke selv”,ræsonnerede Bauman.

Afslutningsvis ridsede Bauman to mulighe-der op. Den første er at Europa søger til-flugt i det forskansede og gemmer sig bagønsket om velfærd, og den anden mulig-hed er, at Europa indbyder til dialog medverden. Selvom den første kan væreattraktiv, så bør Europa bruge den andenog svære strategi, konkluderede Bauman.

De rødes retorik i amerikanskimperialisme.Den amerikanske sociolog Richard Sennettfulgte op med en kritisk analyse af denamerikanske imperialisme og sagde, atIrak-krigen i høj grad er et resultat af ameri-kanske klasseskel og klassepolitik. Sennettser et socialt USA, opdelt i røde og blåzoner. De blå zoner er den sociale elite medglobalt udsyn, uddannelse og med tilhørs-forhold til den amerikanske middelklasse i

Globale udfordringer - USA og Europa i krydsilden!

Af Lonnie Hansen

Zygmunt Bauman (f.1926) erpolsk-britisk sociolog og analyti-ker af begreberne modernitet ogpostmodernitet. ”Det BelejredeSamfund”, Hans Reitzel er hansseneste bog.

Richard Sennett er amerikansksociolog, i dag professor vedLondon School of Economics ogmest kendt for bogen “DetFleksible Menneske” og senest”Respekt”.

Zygmunt Bauman & Richard Sennett


mere end tre generationer. De findes isæromkring de to amerikanske kystområder ogi storbyer som Chicago, Cleveland ogMinneapolis. De røde zoner ligger geogra-fisk herimellem og består af de fattige ogden lavt uddannede arbejderklasse: ”Ogdet er dem som Bush administrationen pådygtig vis appellerer til med en ubehageligimperialistisk dialog. Bush retorik er simpelog med baggrund i en traditionel kristen-dom, der taler til den røde zones fantasierom ”self-embodiment” i en privilegeret ogoverlegen nation, sagde Sennett.

Alligevel udleder Sennett: ”Irak-krigen bli-ver den sidste imperiale krig af denneslags, som USA vil være i stand til at ud-kæmpe. USA er på vej mod en genereløkonomisk tilbagegang, og de interneklasseskel vil øve større indflydelse på lan-det”. Han mener dog, at den amerikanskedominans vil fortsætte, og derfor må euro-pæerne i gang med at definere deres stå-sted i relation til USA. Han sammenlignerforholdet mellem USA og Europa med detsene romerske imperium, hvor Konstan-tinopel konvertererede til kristendommenog oprustede militært. De gamle grækerebetragtede romerne som moralsk forfald-ne, og i lighed hermed oplever europæer-ne den amerikanske imperialisme som vul-gær. ”Problemet er”, siger han i overens-stemmelse med Zygmunt Bauman, ”atEuropæerne kun responderer. Europamangler stadig at definere sig selv, uaf-hængigt og forskelligt fra den amerikanskemagt.”

Behov for ny global pagtDemokratiforskeren David Held fra LondonSchool of Economics gav det måske mestmarkante politiske indlæg. Også han fast-slog, hvordan den amerikanske imperialis-me har skabt en ny international agendaog advarede især mod en ny usikkerhed,hvad angår den internationale lov: ”11.september har vist, at globalisering ikkeblot handler om global økonomi. Vi er påvej mod et sammenbrud for loven, fordi

USA’s handlinger polariserer internationallov, og vi har behov for en internationallov, som kan bygge bro mellem økonomiog globalisering,” sagde David Held.

David Held påpegede det paradoksale ved,at terrorangrebet på World Trade Centerdræbte 3.000 mennesker, men resulteredei en krig, en fremskreden ligegyldighedover for den internationale retsorden og ensplittelse mellem USA og Europa. ”Oghvad skal der til for at vi handler herpå?”,spurgte han. ”Irak-krigen modsiger de fle-ste principper i den internationale retsor-den, og USA’s imperialisme har truet alleideer om en humanitær multilaterialisme.USA følger en snæver sikkerhedsdoktrin,hvor USA selv har opkastet sig som dom-mer, nævning og bøddel i krigen mod ter-rorisme og vil globalisere amerikanskeregler, sagde han.”

Alternativt præsenterede han en demokra-tisk multilateral orden: ”Vi har behov for ethumanitært sikkerhedsbegreb og for atfokusere på markedets forhold og netværkaf globale institutioner, fordi staten ikkemere danner markedsfundament for inter-nationale organisationer. ” I sin sidste bog”Global Covernant” kalder han sit alterna-tiv for et globalt socialdemokrati og pegerpå at menneskerettighederne skal væreafgørende. På konferencen pointerede handette: ”Menneske-rettighederne er deneneste store fortælling tilbage i verden, ogdet er nødvendigt at indarbejde dem i deinternationale institutioner”.

Den amerikanske professor David Rasmus-sen fulgte op på David Held med en filoso-fisk analyse af Bush regeringens neokonser-vative fundament. ”Hvor de andre søgerløsninger, går jeg nu tilbage til problemet”,indledte han men afrundede med sammepointe: ”De neokonservative har en euro-pæisk oprindelse, men det er amerikanerne,som har taget den til sig som bevægelse, ogden har med Bush regeringen som ekspo-nent fået sit hidtil laveste udkomme.”

David Held er professor i politiskvidenskab ved London School ofEconomics har skrevet en rækkebøger om statsteori og demokra-ti, men har i de senere år bevæ-get sig ind i en politisk diskussi-

on. Den seneste bog ”GlobalCovenant” er den mest politiskengagerede. David Rasmussener professor i filosofi ved BostonCollege og har været tæt tilknyt-tet til Chicago Universitet.

David Held & David Rasmussen

Nyhedsbrevet har i denne artikel interviewetSøren Mørch om Danmarks placering og rollei en globaliseret verden. Søren Mørch er til-knyttet LPF/CVH som adjungeret professor ihistorie, som er en ulønnet ærestitel, der til-deles for en 5-årig periode.


Nyadjungeret professor

LPF’s nye adjungerede professor SørenMørch har med inspiration fra Viggo Hø-rups tanker om Danmarks politiske uden-rigspolitiske rolle og placering i globalise-ret verden kritiseret ambitionerne om, atsmåstaten Danmark kan bidrage til at de-mokratisere Mellemøsten. Småstater gøringen forskel ude i verden, og derfor er detklogest at lade være med at prøve at gøreen forskel. Ifølge Søren Mørch savner vi idag en Hørup til at stille kritiske spørgsmåltil magthaverne om nytten af deres beslut-ninger, og vi savner en Hørup, som kantrække fronterne skarpt op i tidens pære-vællingsagtige politiske kultur.

For Hørup var det afgørende vigtigt at gøreop med de ansvarlige politikere, som hav-de ført landet ud i krig i 1864 og dermedbanet vejen for katastrofen. Forestillingenom at Danmark som småstat stadig kunnespille med på storpolitiske scene i Europa,uden at befolkningen kom til at betale enhøj pris igen var uden hold i virkeligheden.Meget præcist, skrev Hørup, at ”det starte-de med slaget på Rheden, det endte medflugten fra Als”. En tankegang, som kulmi-nerede med det udødelige Hørup-spørgs-mål ”Hvad skal det nytte?”. Fra Folketin-gets talerstol under debatten om Køben-havns befæstning rejste Hørup den 29.marts 1883 antimilitarismens fane. Og gjor-de sig hermed til en af de ideologiskestamfædre for Det radikale Venstre. Der-med kom han til at præge nogle af det 20.århundredes mest indflydelsesrige politi-kere som P. Munch og Erik Scavenius.

Tidligere havde Danmark ingen indflydelsepå stormagternes politik. Det har Danmarkheller ikke i dag. Eller som Søren Mørchsagde til Weekendavisen: ”Danmark har ty-deligt nok, det kan man næsten sige sigselv, ingen indflydelse på USAs forsvars-

og sikkerhedspolitik. Det vil jeg da ikkehåbe for amerikanerne.”

Søren Mørch har markeret sig skarpt sommodstander af regeringens deltagelse iIrak-krigen. En modstand, som uden tvivlogså ville være delt af Hørup. Hele SørenMørchs fortælling om Hørup er præget afden aktuelle diskussion om Irak-krigen. Forhistorikeren Søren Mørch minder fortidensjammerlige skandaler om tiden i dag. Der-for er det på tide at sætte Hørup på dags-ordnen igen. I 1864 begav regeringen sigud i et udenrigspolitisk eventyr uden at ru-ste soldaterne til den umulige kamp moden fjende, som man fejlvurderede på allepunkter. I dag er vores regering igen ude iet udenrigspolitisk eventyr med besættel-sestropper i Irak og F-16 fly over Afghani-stan bundet op omkring en politisk ambiti-on om, at småstaten Danmark skal demo-kratisere Mellemøsten. Mørch mener, atledelsen i dag er lige så uduelig som i1864. Soldaterne blev i 1864 stedt af stedtil ufærdige skanser, og i 2003 er danskesoldater igen på en farlig mission udenordentligt udstyr. Her nævnes den forkertehydraulik og dårlige køleanlæg, som strej-kede i ørkenvarmen, og man kan næstenikke lade være med at tilføje, at soldaternetil gengæld havde rigeligt med sneskovleog græsslåmaskiner.

For småstaten Danmark var det en stor fejlat bryde med europæerne og gå sammenmed USA i Irak-spørgsmålet. Søren Mørchmener, at politikerne burde overveje, hvorDanmark bedst placerer sit lod. ”Jeg synesman burde overveje meget rationelt, hvil-ken indflydelse Danmark kan få på begi-venhedsforløbet. Ved at gå sammen medUSA, hvor vi ikke har nogen indflydelse, el-ler ved at gå sammen med EU, hvor vi haren lille indflydelse. Danmark har, det kan

Hørup og den globale udfordring

Af Steen Andersen

„Det kan for både borgere og poli-

tikere være gavnligt at holde snot

og overskæg for sig. Ligesom man

skal lære de historiestuderende,

at de skal prøve at træde tilbage

og skabe distance.“

Søren Mørch

man næsten sige sig selv, ingen indflydelsepå USAs forsvars- og sikkerhedspolitik. Detvil jeg da ikke håbe for amerikanerne. Detbør vi ikke have, vel? En amerikansk politi-ker bør jo ikke indrette sin stormagt efterdanske interesser.”

”Vi er jo i dag i den meget, meget eneståen-de situation, at Danmark ingen fjender har.Det er vist aldrig sket før. Jeg har for nylighørt, at forsvaret under en øvelse var nødttil at lade, som om det var østtyskerne, dergik i land på Lolland, man kunne jo ikke sågodt sige, det var araberne, vel?”

Udenrigspolitikken skal være knyttet tildanske interesser. Og ifølge Søren Mørch erdet blandt andet at sælge flæsk på det in-ternationale marked. Søren Mørch giverikke meget for argumenter om, at Danmarker forpligtet til at føre en etisk udenrigspoli-tik. ”Det synes jeg ikke. Etik er knyttet tilpersoner, til mennesker, og stater er jo ikkemennesker. Man kan ikke med nogen retgod begrundelse overføre værdisæt framennesker til stater, det giver forvirring.Der er mange, der gør det, men det tror jegmere skyldes, at nogen kan have glæde afat skabe forvirring. Militæret her i Danmark,for eksempel. Som Hørup siger, ’de, der harderes tarvelige udkomme af den metier’.De, der har kaserner. Det er da ærligt og re-deligt at forsøge at mele sin egen kage. Deter da honnet, ikke? Men politikernes opga-ve er jo at prøve at se igennem noget af det.Det kan for både borgere og politikere væregavnligt at holde snot og overskæg for sig.Ligesom man skal lære de historiestuderen-de, at de skal prøve at træde tilbage og ska-be distance.”

I regeringens nye bud på en udenrigspolitik”En verden i forandring”, som blev præsen-teret i juni 2003, blev tre dimensioner skit-seret. Den europæiske, den transatlantiskeog den globale, hvor kampen for menneske-rettigheder, demokrati og dialog mellemkulturer er hjørnestenen. Kan demokrati ogmenneskerettigheder ikke som argument

for Danmarks nye aktivistiske udenrigspoli-tik? »Jooh, det kan man godt, men det fal-der jo lidt fra hinanden, når du ser på, hvor-for det er vigtigere at lave demokrati i Irakend i Afghanistan. Eller hvorfor det er vigti-gere at lave demokrati i Irak end i Saudiara-bien. Eller i Egypten. Det savner jeg en be-grundelse for. Jeg mangler hele tiden forkla-ringerne, og så bliver man næsten nødt tilat konstruere dem selv. Demokrati og menneskerettigheder er da ri-meligt der, hvor man kan have indflydelsepå det. Jeg har ømhed for demokrati. I Dan-mark – for dér kan jeg have indflydelse pådet ved at stemme eller lade være. Brokkemig eller lade være. Men at snakke om de-mokrati i Mellemøsten, det kræver en mas-se definitioner og forklaringer, ellers er detabsurd. Jeg havde nær sagt, at det kan dusgu da sige dig selv. Prøv at se et land somSaudiarabien eller Irak eller Iran – youname it.”

Regeringen mangler realisme i sit forslagom at demokratisere Mellemøsten, og påspørgsmålet om at begynde, der hvor det ermuligt, siger Søren Mørch:”Til at lave demokrati i Irak? Det er et besatland, der kører helt ud i hampen. Lad ostale konkret Irak og demokrati og danskeinteresser. Det rager overhovedet ikke no-gen dansk regering, for det kan vi ikkepåvirke. Man skal lade være med at ærgresig over vejret. Lade være med at sige ’no-vember, hvad Fanden er det for noget, detvil vi ikke have.’ Danmark kan ikke påvirke,om der skal være demokrati eller ikke de-mokrati i Irak eller Saudiarabien. Det er josmåstatens vilkår. Hvad skal det gøre godtfor at sige til Israel, at nu må de ikke lavemuren. Fyfy, Sharon. Eller til Arafat, at nuskal han lade være med at være korrupt.Hvad skal det til for? Grækerne ville sige, atden slags var hybris, og den skrækkeligegudinde Nemesis ville straffe folk ved atgøre dem til grin for at være overmodige.Jeg synes, det er sådan et fremragende ek-sempel på hybris, når en dansk udenrigsmi-nister siger, at nu vil jeg lave demokrati i

Irak og i Afghanistan og ordne Palæstina-problemet. Det har jeg en plan for, og nu fly-ver jeg af sted. Så begår man hybris, og såkommer Nemesis farende og gør ham tilgrin. Gør ham latterlig. Hvis det nu havdeværet som formand for et samlet EU, somDanmark havde støttet, så kunne det havehaft en vægt, men Danmark har tværtimodmodarbejdet EU. Det har ingen vægt, nårdet bare er Danmark, som har lagt sig udmed de allierede i EU, så er det bare pinligteller mest morsomt, ikke?”

Statsminister Anders Fogh Rasmussens ta-ler om, at det er vigtigt at kæmpe for værdi-er, uanset omkostningerne er store, er ble-vet kritiseret af Søren Mørch:”Hvordan hænger det sammen med forskel-len i politikken over for Irak og Afghanistan?Hænger forholdet til EU og følgagtighedenover for USA sammen med den idealisme,du dér giver udtryk for? Ville man ikke bed-re kunne have varetaget idealismen ved atgå mere aktivt ind i EU-samarbejdet somdansk statsminister? Nu var han i stedetmed til at splitte det. Der er noget, der ikkehænger sammen for mig at se... Men jeg ersgu bange for, at socialdemokraterne villehave gjort akkurat mage til. De begrunderheller ikke deres udenrigspolitik rationelt,for dem er proportionerne også skredet.Der er noget dybt betænkeligt ved at argu-mentere kun på følelser i politiske sammen-hænge og lade rationaliteten bag sig.”


Det er på tide at gøre op med den neoliberaleWashington-konsensus og USA’s snævre sik-kerhedsdoktrin, siger professor David Held idette interview, der fandt sted i forbindelsemed ”The Challenge of Globalization” konfe-rencen, der er omtalt på s. 4-5.

Dette interview har tidligere været trykt iInformation 9. juni 2004.


Interview

Held: Blair er en tragisk figur

Af Bjarke Møller, Information

Sociologen Anthony Giddens var en afhans lærere på universitetet, de to harværet venner i tre årtier, og for 20 år sidengrundlagde de sammen forlaget, PolityPress. David Held har rundet de 50 år, hanhar skrevet en stribe anerkendte bøger omdemokrati og globalisering, og han er pro-fessor på London School of Economics andPolitical Science. Held er for alvor ved atbryde fri af skyggen fra sin verdenskendteven og kollega, der kom på avisernes forsi-der og i tv med sine bøger om Blairs ogClintons tredje vej. Held var en af de globa-liseringseksperter, som Poul Nyrup Ras-mussen søgte råd hos, da han skulle skriveet nyt globalt program for de europæiskesocialister. I fredags fik Held lange og be-gejstrede klapsalver under en stor globali-seringskonference på Handelshøjskolen iKøbenhavn. Og fornylig udgav han en en-gageret bog, Global Covenant – den globa-le pagt – der på afgørende punkter er etopgør med Giddens tredje vej.

„Min bog står i radikal modsætning tilden tredje vejs politik, som Tony Blair ogAnthony Giddens repræsenterer,“ siger Da-vid Held og tager endnu en slurk af densorte kaffe. Det er tetid, men denne efter-middag foretrækker han kaffe.

„Giddens har forsvaret Blairs holdningtil Irak-krigen. Giddens og Blairs syn påIrak er helt grundlæggende utilstrækkelig.Global Covenant formulerer en alternativpolitik. Min bog er anderledes og mere al-vorlig end Giddens’ tredje vej. Jeg kritisererto doktriner i bogen: den neoliberale Was-hington-konsensus og den nye sikkerheds-doktrin, som Bush-regeringen har formule-ret. Samspillet mellem disse to doktriner ermeget farlig og skadelig for folks offentligeliv i de fattigste udviklingslande og i melle-mindkomstlandene. Doktrinerne er et an-greb på de offentlige institutioner.“

Blair har kapituleret– Du har i mange år været en nær ven afAnthony Giddens. Hvordan er det at lavedette åbne opgør? »Det er der ingen problemer i. Anthony ogjeg har været venner i 30 år,“ svarer Helduden tøven. Opgøret handler ikke om in-denrigspolitik, men om udenrigspolitik –mere præcist: den globale politik.

„Jeg beundrer skam stadig Tony Blairsindenrigspolitik og Gordon Browns økono-miske politik. I de sidste 15-20 år er Stor-britannien blevet genopvakt. Labour-rege-ringen har udbygget resultaterne. Der harværet et imponerende økonomisk opsvingog de offentlige investeringer er historiskset høje. Der er ikke bare tale om socialthatcherisme, for New Labour har skabt re-elle resultater med minimumslønnen ogskattegodtgørelser til familier, der harværet progressive. En million børn er løftetud af fattigdom. Under thatcherismen sat-sede regeringen på at skabe øget frihed ogat gøre op med staten, men New Labourhar ændret den politiske diskurs, så offent-lige investeringer er blevet et afgørendesucceskriterie.“

– Hvorfor er du så blevet kritisk over forBlair?„Blair begik en utrolig fejltagelse i uden-rigspolitikken. Efter 11. september gav hanBush-regeringen ubetinget støtte. Men hanburde have sagt, at ’vi forstår, at 11. sep-tember er et angreb på USA, og det er enkriminel handling imod amerikanerne ogmenneskeheden’. Og have tilføjet, at ’vi vilstøtte jer i den udstrækning, at I forsvarerprincippet om den internationale retsordenog humanitær ret’. I stedet gav han Bushfrie hænder. Siden har Blair fulgt Bush i etog alt. Ikke kun i Afghanistan, som måskevar intelligent, men også i Irak, og senestselv i forhold til Ariel Sharon i Mellem-østen. Blair har helt kapituleret overfor den

Europa skal ikke være en tro kopi

af USA. Supermagten USA forvek-

sler sin rolle som politibetjent

med sine egne interesser. Europa

skal blive et alternativ og bl.a.

opbygge en militær magt.

David Held


nykonservative dagsorden i USA,“ siger Da-vid Held. Ordene flyver ud af ham. Han talerhurtigt, præcist og prægnant.

„Det er lidt af et paradoks. Den mest euro-pæiske og internationalistiske premiermini-ster i Storbritannien i mange år har bidragettil at skabe en dyb afgrund i Europa og harbidraget til at underminere det europæiskeprojekt i Storbritannien. Og han har væretmed til at svække de internationale institu-tioner!“

David Held undrer sig over, at Blair – der eren pragmatisk politik, som plejer at lade sigvejlede af meningsmålinger 0g fokus-under-søgelser – ikke har lagt afstand til en krig,der er blevet ganske upopulær i den briti-ske befolkning.

„Uden at lefle for masserne kunne han påseriøs vis distancere sig fra den fremgangs-måde, som amerikanerne har valgt i Irak.De gruopvækkende billeder af tortur i iraki-ske fængsler handler ikke bare om en lilleslyngelgruppes handlinger. De er led i enbredere kultur, der også føler afsky over forandre kulturer, som man f.eks. kan se det ivisse dele af Amerikas militære establish-ment,“ siger han og skubber sine briller opover næseryggen.

„Det virker som om, at Blair er ved at gravesin egen grav som premierminister. Måskeskal man undersøge hans psykologi og reli-giøsitet for at forklare hans uvilje til at for-holde sig til beviserne. Han er en dygtig po-litiker, men han handler på en uintelligentmåde. Middelklassens vælgere flygter, ogdet offentlige liv i Storbritannien kan førstgenrejses og overvinde de dybe sår, hvisBlair træder tilbage. Blair har støttet de ny-konservative i USA, og han har gjort detumuligt for demokraterne i USA at kritiserekrigen, og det er meget skadeligt. Ja – jegmener derfor, at Blair bør gå. Blair er ennærmest tragisk figur. Han minder nærmestom den unge Kennedy, der havde alt. Hanvar attraktiv, han var intelligent, og han var

handlekraftig. Han har ødelagt det hele.“

– Er det ikke godt, at Saddam-regimet i Iraker væltet? „Saddam Hussein var en dybt ubehageligperson, og han var en brutal diktator, derhar ansvar for forbrydelser imod sit folk ognabolande. Men i 1990’erne blev han ind-dæmmet. Der var mange gode grunde til atkræve Saddam anholdt og retsforfulgt forfolkemord, men krigen imod Irak var en for-færdelig fejl. Den afsporede krigen imodterror, den ødelagde den vestlige enighed,og den forebyggende krig havde ikke inter-national legitimitet. Vi burde have fokuseretpå andre varme emner som bl.a. konfliktenmellem Israel og palæstinenserne,“ menerHeld.

Tilbage til jungleloven„Verdens eneste supermagt har handletsom dommer, nævning og bøddel. USA si-ger: ’Jeg kan ikke lide dig, så jeg vil skydedig’. Det er en tilbagevenden til junglelovenspolitik, til det (filosoffen Thomas) Hobbeskaldte naturtilstanden. Den politik har man-gedoblet antallet af farer i verden. Hvem hartaget ved lære af det? Det har Ariel Sharon.Krigen imod Irak er velsignet af Sharon, ogdet har givet en undskyldning til at bruge desamme metoder. Der har været en eksplosi-on i udenomretslige mord. Begge sider ikonflikten siger: ’Vi kan ikke lide dig, så vidræber dig’. Det er et sammenbrud for lovog orden, nationalt og internationalt.“

– Din bog, Global Covenant, er et varmt for-svar for den internationale og humanitæreretsorden. Men ender det ikke som luftigeord, hvis ikke supermagten USA med densmilitære rygrad hjælper med at håndhæveprincipperne?„Hvis USA ønsker at gøre verden mere sik-ker og bedre ved at spille rollen som ver-dens politimand, forkludrer man det hele. IAfghanistan har man kun styr på Kabul,men prisen er meget høj. USA overvejer atfremskynde sin tilbagetrækning fra Irak forat blive klar til det amerikanske valg. Man

laver først brutale interventioner og laver såen egoistisk, formålsbestemt udtrækning aftropper. Det er uanstændigt og moralsk af-skyeligt. Der er intet langvarigt engagementfor at modernisere Irak. De tager jo barebenene på nakken,“ siger Held indigneret.„Det er en meget alvorlig udfordring at sam-le verden for en sammenhængende sikker-hedspolitik, men det er Bush-regeringenude af stand til med sin magtpolitik.“

– Hvad er dit alternativ?„Vi har brug for en række nye institutioner.Skal der i fremtiden skabes en anden visionfor de globale institutioner, kan man ikkestøtte sig til den neoliberale Washington-konsensus og USA’s snævre sikkerhedsdok-trin. Man bør arbejde for en bredere menne-skelig sikkerhedspolitik, og en visionær re-form af FN’s institutioner. FN er fyldt meddobbeltmoral og forskelsbehandling. Måletmå være at skabe en ny global regerings-model, hvor institutionerne også tager fat-tigdom, velfærd og miljø alvorligt.“

„Det handler dog ikke bare om at refor-mere og demokratisere FN. Amerikanernesudfordring til Europa om, at EU bare er enblød magt, bør også tages alvorligt. De hav-de jo ret i, at det gamle Europa førte ende-løse diskussioner, men ikke greb ind iBosnien og Kosovo. Europas manglendeevne til på sammenhængende vis at udøvemagt på lang sigt i et bredere geografiskterræn er et seriøst problem. Europa skalikke være en tro kopi af USA. SupermagtenUSA forveksler sin rolle som politibetjentmed sine egne interesser. Europa skal bliveet alternativ og bl.a. opbygge en militærmagt. Og på globalt plan bør FN have sinegen styrke til fredsbevarende og fredsska-bende operationer. Målet med interventio-ner bør ikke være sejre over andre stater,men at håndhæve international ret og ska-be grundlag for dialog.“

„Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer,men jeg tror, at de kosmopolitiske værdier imin Global Covenant er bedre tilpasset tilen global tidsalder end nationalstatensgamle retorik.“

Den 8. juni i år var CBS vært for konferencen’Morgendagens Innovation – fremtidensvelfærd’ arrangeret af LPF. Temaet lød: ’Innovation, forskning og uddan-nelse er afgørende faktorer i finansieringenaf fremtidens velfærd. Hvilke udfordringer

står uddannelsesinstitutioner, erhvervslivetog politikerne overfor?’


Morgendagens Innovation

Fogh Rasmussen: ’Globaliseringen er en win-win

situation for verdens samfund’

I disse tider, hvor voksende transglobale overførsler af kapital, viden og kultur

ofte præsenteres som en mørk trussel mod lokal særegenhed, selvbestem-

melse og velfærd, forkyndte statsministeren et lysere budskab ved LPF’s kon-

ference ’Morgendagens Innovation – fremtidens velfærd’ på Solbjerg Plads.

Af Michael Jensen

Godt 300 tilhørere fra et bredt spektrum afdansk uddannelsessektor og erhvervslivfik, kun fem dage før valget til Europapar-lamentet, sat udfordringerne for det dan-ske velfærdssamfund grundigt i perspektivaf de indbudte politikere og erhvervsfolk.Udfordringerne består især, som vi måskenok har hørt før, i at kunne innovere ogsætte sig i front i det globale kapløb omvækst og velfærd ved at skabe og udnytteunikke teknologiske, videnmæssige ogkulturelle forspring.

Lytter man til iværksætterguruen og Jubii-grundlægger Martin Thorborg skal kampeni det globale førerfelt imidlertid kæmpespå flere fronter, det er ikke nok at satse påteknologi, forskning og uddannelse. Detgælder om at motivere især de unge til atblive iværksættere. Hverken evnen ellerlysten til at blive iværksætter kan man fågennem uddannelse, nærmest tværtimod:’jo længere man har studeret og uddannetsig, jo mere sikker er man på at ingen afens idéer kan lade sig gøre’ lyder det pro-vokerende fra den højt talende og energi-ske Thorborg. Han kommer også ind pånogle, efter hans opfattelse, unikke dan-ske kvaliteter, som fx danskernes antiauto-ritære indstilling, der får dem til at tænkeanderledes og utraditionelt, samt deresevne til at tænke i nemme og hurtige løs-ninger i stedet for at gå den officielt kor-rekte, men måske mere besværlige vej.Desuden er det vigtigt, at de unge iværk-sættere får nogle gode forbilleder og suc-ceshistorier, så de får mod på selv at kaste

sig ud i eventyret, og så skal de ikke værebange for at prale med deres egen succes:’Hvis du har råd til en stor villa, så klipligusterhækken ned i ti centimeters højdeså alle kan se hvad du har opnået!’ lyderdet i selvsikker stil. Ifølge Thorborg hand-ler det altså om at skabe den selvtillidsful-de og modige iværksætter der tør tænkeanderledes, tage risiko, kan lide at tjenepenge og som står ved sin lidenskab forforretningen og succesen.

’De europæiske værdier skal udbredes’Statsministeren spiller med åbne kort oggår lige til sagen: ’Jeg er her i anledning afvalget på søndag, det er vigtigt at alle gårhen og stemmer, det er ligeså vigtigt somfolketingsvalget’. ’Udfordringerne for Euro-pa består blandt andet i skabelsen af flerearbejdspladser og det er denne opgave EUkan være med til at løfte. Vi lever i en tidmed globalisering, hvor ganske mange ar-bejdspladser flyttes fra Europa til Kina ogresten af Asien’ siger han. Ifølge Fogh erdette ’en ganske naturlig udvikling, fordivirksomheder flytter produktionsopgaverhen hvor betingelserne er optimale’. Foghlægger op til sin pointe ved at berette enlille anekdote om Jørgen Mads Clausen,direktøren for Danfoss, som han har haftmed på en delegation til Kina. Danfoss flyt-tede for år tilbage ca. 1000 arbejdspladserud til Kina, men den konkurrencefordel somvirksomheden derved fik, gjorde den i standtil at skabe så meget ekstra omsætning at1000 nye, mere interessante, arbejdsplad-ser til højtkvalificeret arbejdskraft kunne

Oplægsholdere på konferencen var statsmini-ster Anders Fogh Rasmussen, Jubii-grund-lægger og iværksætterguru Martin Thorborg,koncerndirektør for forskning og udviklingMads Krogsgaard Thomsen (Novo Nordisk),adjungeret professor (på LPF) og business

angel Søren Hougaard, Nordeuropæisk direk-tør for Microsoft Klaus Holse Andersen, samtbusiness angel og kandidat til Europaparla-mentet (V) Mogens Vad. Ordstyrer var profes-sor og prodekan (LPF) Flemming Poulfelt.


Oplægsholdere

etableres i Danmark. ’Globaliseringen kanskabe en win-win situation, hvor vi bådekan skabe nye og spændende jobs her-hjemme og samtidig hjælpe de lande derkan få gavn af produktionsarbejdspladser’siger Fogh. Han mener dette scenario kanblive dansk virkelighed, hvis Danmarklægger sig i selen for at fremme forskningog udvikling indenfor højteknologi som fxnano- og bioteknologi. Nordsøfonden erregeringens bud på, hvordan man med 16milliarder kroner kickstarter denne sats-ning. For statsministeren er omsætningenaf forskningsresultater vigtig, der skalvære ’kortere fra tanke til faktura’. Foghmener også, at bevillingen til EU’s ramme-program for forskning skal øges, EU-lande-ne skal intensivere forskningssamarbejdet,der skal skabes et ’indre marked’ for forsk-ning og uddannelse med fri bevægelighedfor studerende, forskere og underviseremellem landene. EU skal desuden satse påetableringen af Europa-kollegier i Mellem-østen, Asien og USA for at udbrede deeuropæiske værdier til unge menneskerder. I Foghs vision er EU det førende kultu-relle, videnmæssige og økonomiske centeri verden. Med optagelsen af de nye med-lemslande i EU er Europa genforenet ogder er ’taget et stort fælles skridt fremadfor den europæiske civilisation, en grimhistorie er lagt bag os’ bebuder Fogh.

Købmandskab, vokseværk, biotek ogvilje til risikoBusiness angel og adjungeret professorved LPF Søren Hougaard mener ikke, atdet traditionelle industrisamfund i Vestenumiddelbart står overfor sin forsvinden,men det er vigtigt at fokusere på binde-leddet mellem ’købmandskab og viden-skab’. Man skal ikke kun satse på højtek-nologi og videnforspring, men også tænkepå, hvordan man kan innovere i de eksi-sterende sektorer, noget som vi i Danmarkhar været gode til ved at kombinere de-sign og brugervenlighed med både høj-og lavteknologi. Markedsinnovation er enaf vejene frem, købmandskabet skal frem-

mes, også i videnskaben. Det danskesamfund besidder allerede unikke fortrinder øger konkurrenceevnen, såsom lavmagtdistance og bløde magthierarkier dergør os bedre til at samarbejde end man eri mange andre lande.

Klaus Holse Andersen, nordeuropæiskdirektør i Microsoft talte om udfordringenved at vokse som virksomhed: ’hvad skalder til for at blive stor?’ Modsat en popu-lær opfattelse gælder det ikke om at fåden suveræne idé, men nærmere om atidentificere et marked, et kundegrundlagog et behov for at få ’løst et problem’. Herkan forskningen være til hjælp fordi denkan identificere problemer og behov og påden måde blive et idékatalog for virksom-hederne. Hvis man vil være stor som virk-somhed gælder det desuden om at satsestort fra starten, man kan ikke nøjes medsuccessivt at tage hjemmemarkedet, der-efter omliggende lande og videre ud i ver-den. Man må ind på et globalt marked frastart ellers kopierer og stjæler andre virk-somhedens produkter og ideer i fjernereliggende lande inden man selv når derud.

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirek-tør for forskning og udvikling i Novo Nor-disk mener at dansk erhvervsliv opnår destørste konkurrencemæssige fordele ved atsætte sig på det første led i værdikæden,nemlig innovationen. Forskningsudgifterneindenfor de traditionelle medicinske bioke-miske forskningsmodeller er eksploderet ide senere år og viser nu tocifrede årligevækstrater. Nu gælder det om at omsættedet enorme vækstpotentiale der findesindenfor især den genbaserede del af bio-teknologi. Her skal man udnytte at detmenneskelige genom nu er kortlagt. ’Vikender kun funktionerne for 5-6000 afarveanlæggene, men har identificeret mereend 30.000’ siger han. De nuværende tra-ditionelt udviklede lægemidler rammer kunca. 2 % af den samlede arvemasse! Krogs-gaard Thomsen understreger vigtigheden i,at erhvervslivet samarbejder med universi-

teterne og fremdrager Novo Nordisk som eteksempel.

Mogens Vad, der arbejder som businessangel med en fortid som professionelinvestor i USA, mener at Vækstfonden iDanmark skal være risikovillig i forhold tilnye spændende ideer og dermed ikke kunfokusere på profit. Ganske vist har vækst-fonden tabt på sine højteknologiske sats-ninger, men samlet set har den gennem sinstøtte til virksomheder genereret en fordelfor det danske samfund. Der skal tilføresmange flere midler til forskningen, og deter vigtigt at forene forsknings- og uddan-nelseskræfterne i EU, da udfordringen fralande som Kina og Indien bliver enorm.Danmark skal gøre sig mere synlig i EU,flere aktører bør være aktive og oprettenetværk, udføre lobbyisme for danskeinteresser.

LPF menerDet blev en interessant dag på CBS medmange spændende bud på, hvordan Dan-marks velfærdssamfund og konkurrenceev-ne udvikles gennem innovation i erhvervs-liv, forsknings- og uddannelsessektor. Ogdet var en tilfreds medarrangør FlemmingPoulfelt, professor og prodekan på LPF,som jeg talte med efterfølgende: ’Vi fikstærke kort på banen i dag, en gudsbenå-det iværksætter som Martin Thorborg, lan-dets statsminister, en særdeles kompetentMads Krogsgaard Thomsen, råd fra denstore virksomhed gennem Klaus HolseThomsen gode vinkler fra Søren Hougaard,ja alle deltagere bidrog med nyt og væs-entligt stof til eftertanke. På spørgsmåletom der ikke var noget han var uenig medoplægsholderne i svarer Poulfelt, at det erfint med en satsning på de teknisk-naturvi-denskabelige forskningsområder via Nord-søfonden, men at ’det er afgørende at fåde sociale videnskaber med på banen, dade kan være med til at sætte fokus på deområder i økonomien, hvor ændret adfærdkan have en gunstig betydning for vækstog velfærd’.

Mads Mordhorst er adjunkt ved Center forVirksomhedshistorie på LPF. Han fortæller idenne artikel om sit igangværende forsk-ningsprojekt om fødevareindustrien, som hanser stå i en konflikt mellem to fortællinger.Endvidere giver Arla v/kommunikationschef

Astrid Gade Nielsen sine kommentarer til denpåståede konflikt.


Forskningsprojekt

”I enhver fortælling er der en skurk, og deter kommet tydeligt frem i den senere tid,hvor befolkningen og medierne har afsagtderes dom over Arla – og vendt tommelfin-geren nedad”, siger Mads Mordhorst,adjunkt på Virksomhedshistorie på LPF. Haner for nyligt hentet til LPF fra KøbenhavnsUniversitet for at afdække historien omlandbrugets udvikling efter 1945. Med sithistoriske perspektiv håber han at kunnebegribe de dilemmaer, der præger nutidenslandbrug – som for eksempel den måde,hvorpå der i dag langes ud efter Arla.

Mads Mordhorst: Arla fanget mellem tostole.En vigtig pointe for Mads Mordhorst er, athan ser dansk landbrug stå i en konfliktmellem to fortællinger: ”Til dansk land-brug knytter der sig en fortælling omandelsbevægelsen som den anti-industri-elle og demokratiske helt, der gjorde Dan-mark moderne, mens industrien blev setsom den store, profithungrende skurk.Denne historie om landbruget er imidlertidblevet undergravet, samtidig med at land-bruget selv er blevet mere og mere indu-strielt. Dansk landbrug er blevet sit egetmodbillede i dag”, konkluderer MadsMordhorst, og han uddyber: ”det betyder,at dansk landbrug i dag er fanget mellemto stole, på den ene side forbrugeren, derønsker den gamle historie, og på denanden side de organisatoriske og industri-elle realiteter, som producenten står over-for. I dag prøver landbruget tilsyneladendeat tilgodese alle parter”.

Så hvad gør en virksomhed som Arla, nårde på den ene side er bundet op af land-bruget gennem andelsbevægelsen og dendertil hørende forventning om, at virksom-heden agerer i overensstemmelse med for-tællingen om det ædle, nationale, landlige,fællesskab og på den anden side er enindustri, med dertilhørende forventninger

om penge, urbanitet, industrialisering ogproduktforædling?

Mads Mordhorst mener, at den nuværendekonflikt har baggrund i dilemmaet mellemArla som andelsbevægelse og som indu-stri. Han skriver i Berlingske Tidende den9. maj om debatten mellem Arla og demindre mejerier: ”Det tankevækkende erikke tendensen til at tage sympati for desmå mejerier… mere interessant er det, atdet privatejede står for alt det positive: detlokale, folkelige og økologiske. Omvendter andelsselskabet forbundet med detnegative, egoistiske, monopolitiske ogprofithungrende – man fristes næsten til atsige udanske. I et historisk perspektiv bli-ver det særligt interessant, for det varnøjagtigt det modsatte, andelsbevægelsenoprindeligt slog sig op på”.

Kommunikationschef Astrid GadeNielsen, Arla: Følelsen halter.LPF nyhedsbrev ringede til kommunikati-onschef i Arla, Astrid Gade Nielsen, for athøre om Arla kan nikke genkendende tilkonflikten mellem de to fortællinger oghvordan de håndterer det?

Oplevelsen af de to fortællinger vinderumiddelbart genklang hos Astrid Nielsen,men hun mener til gengæld også, at dethandler om, hvordan man bruger dem: ”Ja,jeg er som sådan enig i, at der er de to for-tællinger. Om det er problematisk menerjeg afhænger af, hvordan man forholder sigtil den. Hos Arla er vi opmærksomme på deto fortællinger og forsøger bevidst, at træk-ke på det bedste fra begge verdener.”

Til spørgsmålet om hvilke udfordringer ogperspektiver stiller det Arla overfor, svarerAstrid G. Nielsen: ”Det stiller os overforudfordringen at få fortalt begge historier, ogder kan man sige, at den ene side af histori-en halter. Vi har ikke været gode nok til at

Fornyet fokus på følelser hos Arla

Af Gitte Holler og Lonnie Hansen

„... dansk landbrug i dag er fanget

mellem to stole, på den ene side

forbrugeren, der ønsker den gam-

le historie, og på den anden side

de organisatoriske og industrielle

realiteter, som producenten står

overfor.“

Mads Mordhorst

Kurt Jacobsen, leder af Center forVirksomhedshistorie, har desuden søgt fondeom støtte til at oprette et adjunktur i den dan-ske slagterisektors udvikling fra 1960 og til idag og arbejder på at rejse penge til endnu etforskningsprojekt om den danske ingrediensindustris udvikling, hvor de danske virksom-heder Danisco og Chr. Hansen er helt i frontpå det globale marked. Projektet vil blive delaf det engelske projekt: ”Food for Thought.The Food Industri at the turn of the century(1990-2004).

Center for Corporate Communication søger isamarbejde med Claus Meyer, NordiskMinisterråd og Den Nordatlantiske Brygge atetablere et projekt med titlen Nyt NordiskKøkken med henblik på at definere et nordiskkøkken som ramme for bl.a. erhvervsmæssigudvikling og samarbejde.


Andre fødevareprojekter

synliggøre, at Arla er landmændene, og vihar behov at blive bedre til at kommunikereom holdninger og følelser i virksomheden. Eteksempel på et tiltag i den retning erArlagården, som er et kvalitetsprogram. Hverenkelt ejer og leverandør i Arla, 12.000 land-mænd, har modtaget en kontrakt medposten, hvoraf betingelser for og krav tilmælkekvalitet, miljø og dyrevelfærd fremgår.Kontrakten skal underskrives og returnerestil Arla.” For Astrid G. Nielsen er program-met, som udspringer af et krav om kendskabtil produkternes vej fra jord til bord, etudtryk for og et ønske om at lukke mere opfor fortællingen om andelsbevægelsen – omat Arla ejes af landmændene.

Den anden del af fortællingen – den om Arlasom industrigigant, mener Astrid G. Nielsentil gengæld, at Arla er sluppet godt fra. Hunkan ikke genkende det billede, der i noglemedier er tegnet af, at Arla har markedsførtsig på kopiprodukter – og ikke på at opfindeoriginale produkter som dansk landbruggjorde med Lurpak smør. Astrid G. Nielsenhenviser til den nye Imagemåling, somMajken Schultz, CBS netop er ved at læggesidste hånd på. ”Jeg følger rapporten medstor opmærksomhed, og ifølge den fejlerArlas forretningsforståelse ikke noget. Denindustrielle forretning ligger i front og Arlaudvikler produkter med kvalitet og er med iforhold til produktforædlingen”.

”Mediestormen mod os viser, at Arla ikkehar været gode nok til at fortælle om Arlasom andelsselskab. I offentligheden domi-nerer billedet af Arla som en industrivirk-somhed. At landmændene er ejere er for-svundet, og Arla ønsker nu at lægge merevægt på at få den side af historien frem.Derfor har vi behov for at blive bedre til atkommunikere vores holdninger og følelser ivirksomheden, siger Astrid G. Nielsen ogfortsætter: ”og vi skal blive bedre til at syn-liggøre at Arla ejes af landmændene. Arla-gårdens kvalitetskrav overfor alle 12.000ejere sætter mere fokus på fortællingen omandelsbevægelsen med det demokratiskeengagement og er et konkret eksempel på,hvordan landmændene selv dokumenterermælkekvalitet samt miljø- og dyrevelfærdoverfor kunderne.”

Arla skal med andre ord ikke mere være enstemme, men vedgå sig de mange forskelli-ge stemmer, som virksomheden repræsen-terer i form af de mange tusinde ejere ogderes synspunkter. Astrid G. Nielsen sætterhermed rammerne for et nyt billede af Arla– et billede, hvor andelsbevægelsen medde tilknyttede værdier som demokrati ogmedansvar bringes ind i den nutidige konk-tekst som et udtalt ønske om at kommuni-kere anderledes. Resultatet kan ideelt setblive en synliggørelse af virksomheden somen demokratisk organisation, der fungerer

ved at alle har mulighed for at bringe sigselv i tale. Dette ønske markeres også, nåradministrerende direktør Åke Modig i inter-views udtaler et ønske om mangfoldighedog konkurrence inden for mejeribranchen.Det blev understreget på en konference påCBS i maj 2004, hvor Åke Modig opfordredetil forøget samarbejde med de ca. 30 smådanske mejerier.

Kommentar fra Mads Mordhorst:Jeg tror, at Arla og Astrid Gade Jensen be-går en fejl ved at se deres problem som et"rent" kommunikationsproblem, som dekan løse deres ved at være bedre til atkommunikere den ene af fortællingerne -aktuelt landbrugsfortællingen. Problemeter, at landbrugsfortællingen har sat indu-strien som sin antagonistiske modsætning.Dette er grunden til, at Arla kommer til atvirke utroværdig, når de argumenter med,at de ikke er en egentlig virksomhed menen demokratisk andelsbevægelse. I stedetville jeg foreslå en strategi, hvor Arla gør opmed landbrugsfortællingen - også i deresmarkedsføring. Dette vil give mulighed for istedet at bygge en fortælling op om demselv som en moderne innovativ industrivirk-somhed med et økologisk og socialt image.Dette vil imidlertid kræve et langt opgørbl.a. med andelshavernes selvforståelse.

Anne Bang sidder på sit kontor omgivet afkasser med konsulentrapporter, gamletidsskriftssamlinger og artikler, der allevidner om ledelseskonsulentens praksisgennem tid. Hendes tese er, at de vilkår ogbetingelser, der har kendetegnet ledelses-rådgivningsbranchen siden dens begyndel-se før forrige århundredeskifte i dag erunder grundlæggende forandring. ”Ofteforklares branchens udsving i omsætningog størrelse med de generelle markeds-mæssige konjunktursvingninger, men etandet væsentligt forhold som har fået min-dre opmærksom er selve branchens særli-ge kendetegn. Det ene er, at ledelses-rådgivningsbranchen helt fra branchensbegyndelse har markeret sig ved at virkegennem en høj analytisk kompetence –rekrutteret fra højere læreanstalter. Denandet er, at ledelsesrådgiveren har haft enbestemt refleksiv omgang med praksis –erhvervet gennem en teoretisk metode-lære, der har givet ham status som eks-pert”. Netop disse to særlige kendetegn,mener Anne Bang, er under hastig foran-dring. ”I dag synes langt de fleste marke-der at være kendetegnet ved et relativtstort antal kandidater fra lange og mellem-lange uddannelser. Den høje analytiskekompetence og refleksionskapaciteten lig-ger med andre ord i virksomhederne.Ledelsesrådgivningsbranchen særlige ken-detegn synes således at være udvisket”.

Praksis knytter sig til teoriDe mange kasser dykker Anne Bang ned i,

når hun gennem den historiske analyseundersøger de ledelsesteoretiske linier,der går tilbage fra F. Taylor og som hargivet inspiration til udformningen af pro-dukter, ydelser og koncepter til ledelses-rådgivningen. ”Ledelsesrådgivning harkørt parallelløb med ledelsesteorien. Derer til tider et direkte sammenfald mellemde problemstillinger og diskussioner, derbliver rejst af forskellige ledelsesteoretiskeretninger og de typer af svar og løsningersom ledelsesrådgivningskonsulenter gen-nem deres rapporter kommer frem til. Doger der en tendens til, at ledelsesrådgiv-ningsvirksomheder udelukkende lader siginspirere af ledelsesteorier med funda-ment i ganske bestemte logikker og ratio-naler frem for det brede spektrum af ledel-sesteorier, som henter inspiration fra kom-plicerede videnskabelige retninger. Selvede ledelsesteoretiske metoder og model-ler, der er på markedet og anvendes i dag,er for langt de flestes vedkommende, fun-deret i en bestemt balance- og ligevægts-tænkning, som synes at have meget sværevilkår i en verden, hvor der tales omgrundlæggende foranderlighed og hvorproblemernes karakter og kompleksitetvedvarende antager nye og skiftende for-mer”. Og netop dette, at en virksomhedreduceres ud fra meget simple teoretiskekonstruktioner af verden, kan have vold-somme konsekvenser i praksis, menerAnne Bang. ”Beslutninger risikerer at blivetruffet på et fejlagtigt grundlag, fordi målog forandringer forfølges hvor betingelser-

Erhvervslivets våbensmede

Af Gitte Holler

’Markedet for Ledelsesrådgivningsydelser er ved at skifte karakter, og kravene

til rådgiverens rolle er ved at ændre sig’. Det mener ph.d. stipendiat Anne

Bang, der i tæt samarbejde med fem virksomheder og fem praktiserende

konsulentvirksomheder sætter fokus på branchens vilkår og fremtidige

muligheder.

Anne Bang er ph.d. stipendiat på LPF oguddannet cand.merc. fra Human ResourceManagement linien på CBS. Fra 1999-2002arbejdede Anne Bang som senior konsulent iErnest & Young og derefter som KnowledgeManager i Ementor Denmark A/S bl.a. som

afdelingsleder for Intellectual Capital.Anne Bang blev i 2002 tilknyttet LOK forsk-ningscenter på LPF, der finansierede forstudi-erne til ph.d. projektet ’Erhvervslivets våben-smede’, der løber fra januar 2004 og forven-tes afsluttet medio 2006.


Ph.d. projekt


ne for opfyldelse ikke er tilstede. Detkoster økonomiske såvel som menneskeli-ge ressourcer”.

Knud Sant, fra konsulentfirmaet Valcon,der er én af de fem ledelsesrådgivnings-virksomheder, som deltager i undersøgel-sen, mener, på samme måde som AnneBang, at ledelseskonsulenten står over fornye udfordringer. ”Der er sket meget desidste 10 år – i den bedre retning, synesjeg. Kravene til konsulenternes kompeten-cer er skærpet. For 20 år siden kunne mansom afgået direktør uden problemer slåsig ned som konsulent. Her var erfaringnok. Den går ikke i dag. Branchen er blevetmere professionel. Hos os lægger vi storvægt på at systematisere vores erfaring,fordi vi mener, at det er vigtigt at bevægesig væk fra enkeltmands ’try and errorstrategy’ til en mere industrialiseret ogprofessionel tilgang til vores arbejde”.

Og der er følge Knud Sant stadig et stykkevej igen. ’Mit ønske for branchen er, at denfår mulighed for at blive klogere på sigselv. Det har den brug for. Det er på mangemåder en umoden branche, der er karakte-riseret ved at udbyderne er mange og atde færreste af dem holder i længden. Destore konsulentvirksomheder er stadigsmå. De når ikke at etablere sig på enmåde, der holder de andre fra døren. Set idet lys er det godt at få iværksat et forsk-ningsprojekt i konsulentbranchen”.

De fremtidige mulighederForskningsprojektets fornemste opgavebliver, gennem bidrag fra 10 danske virk-somheder: fem ledelsesrådgivningsvirk-somheder samt fem virksomheder, der

benytter sig af ledelsesrådgivningsydelser,at åbne op og bryde igennem med andremuligheder end dem, der tilbydes i dag.”Jeg ønsker at arbejde med og for, at ledel-sesrådgivning igen får mulighed for at til-byde sig selv som et væsentligt bidrag irelation til erhvervslivet – At bliveerhvervslivets våbensmede – på ny.

De 10 deltagende virksomheder mødes i tonetværksfora to til tre gange årligt for atdiskutere de vilkår og betingelser, som detsamtidige erhvervsliv oplever at skullekonkurrere i og for at diskutere, hvilke nyemuligheder det giver for ledelsesrådgivnin-gen fremover. Foruden deltagelse i de tonetværksfora stiller hver deltagende virk-somhed et rådgivningsforløb til rådighed,som Anne Bang får mulighed for at følge,indsamle skriftligt materiale om samt føresamtaler med de deltagende medarbejde-re om. En gang om året afholdes en konfe-rence, hvor de deltagende virksomhederfår mulighed for at diskutere projektetsteser og observationer.

Om Valcon’s deltagelse siger Knud Sant;”Anne Bang har med dette initiativ etable-ret et netværk – et forum, hvor ledelses-konsulentvirksomheder og aftagerne kandiskutere ledelseskonsulenternes professi-on på et fagligt grundlag – og det er kær-komment. Vi deltager, fordi vi gerne vilbidrage til, at branchen får større indsigt –blive mere modne. Til det, mener jeg, at vihar brug for mere viden, flere systematise-rede antagelser og iagttagelser, metoderfor at få industrialiseret og professionali-seret branchens erfaringer og resultater.Det forventer jeg at få sat i spil gennem etsamarbejdsprojekt som dette”.


LOK står for Ledelse, Organisa-tion og Kompetence og er etforskningscenter, som fysisk erplaceret på LPF, og som samtidiger et netværkssamarbejde mel-lem forskere ved Handels-

højskolen i København (CBS),Handelshøjskolen i Århus, Syd-dansk Universitet og AalborgUniversitet.

Centerleder Flemming PoulfeltLOK forskningscenterTlf.: 38 15 33 50E-mail: [email protected]

LOK

Længe før den nye universitetslov blev ved-taget har LOK forskningscenter gjort en dydaf at formidle erfaringer og viden, ikke blotfor de involverede SMV’er, men også for enbredere kreds af virksomheder for at disseogså kan drage nytte af LOK’s forskning.LOK Avisen udgør et af elementerne i denneformidling. LOK Avisen udkommer to gangeårligt og er en samling artikler, der opsum-merer og forklarer, hvad der foregår i LOKinden for de 5 forskningstemaer. En ny LOKAvis er nu på gaden. Den fokuserer især påde resultater, der er nået og den ny viden,der er genereret i løbet af de fem år, herun-der på de særegne karakteristika, der harvist sig at være gældende for SMV’er. Nogleaf hovedpersonerne i LOK forskningsprojek-tet giver i den nye LOK Avis et overblik overresultaterne. Her følger et udpluk:

Karriere er ikke kun ledelse! Dette er en afkonklusionerne i det LOK tema, der har hafttil formål at udvikle et karrierebegreb, derharmonerer bedre med de specifikke karak-teristika og forudsætninger i SMV’er endden traditionelle, hierarkiske ledelseskarri-ere. Henrik Holt Larsen, professor ved Cop-enhagen Business School siger: Den lillevirksomhed mangler alle de forudsætnin-ger, der skal til for at abonnere på den storeflotte karrieremodel. Hele det karrierebe-greb – teori, modeller, praksis, som vi ken-der, afspejler store stabile hierarkiske orga-

nisationer, fordi man ved karriere forstår enelitær udvikling af udvalgte menneskermed henblik på at kvalificere dem til at klat-re op af den stige, der udgør karrierevejen.Hele den pakke af forskning, modeller ogpraksis kan ikke overføres til de små ogmellemstore, for det er så diamentralt mod-sat det, der karakteriserer disse virksomhe-der.

I disse virksomheder er det matrix, netværkog projekter, der giver erfaring og skaberkarriere. I en lille virksomhed indeholder deansattes job ofte flere forskellige funktio-ner, og det giver en bredere erfaring og mu-lighed for mange forskellige typer arbejds-opgaver. På minussiden er, at mulighedenfor fordybelse og faglig specialisering ikkeer så stor. Ikke desto mindre er de storevirksomheder begyndt at skele til de små,idet de har nogle karakteristika, som ermere tidsmæssigt relevante, og som ogsåde store har behov for. Og det er jo et glæ-deligt budskab og et lyspunkt forSMV’erne, udtaler Henrik Holt Larsen.

At være en SMV fordrer mange skift og ev-nen til at mestre skift er faktisk en dyd somvirksomheder selv skulle gøre mere ud af –og en dyd de større virksomheder kunnelade sig inspirere af. Denne udtalelse kom-mer fra professor Jens Ove Riis fra AalborgUniversitet, som har ledet det forskningste-

Hvad kan vi lære af de små?

Af Kathrine Høeg

For at styrke dansk forskning om SMVer blev LOK forskningscenter etableret i

1999. Forskning og viden om ledelse, organisation og kompetence var nemlig

hidtil baseret på og koncentreret om de eksisterende store nationale og inter-

nationale virksomheder. Men da 90% af alle virksomheder i Danmark er små

eller mellemstore, er der et klart behov for viden om netop disse virksomhe-

der. LOK forskningscenter har nu i snart fem år undersøgt, hvad ledelse, orga-

nisation og kompetence indebærer og omfatter i SMV’er – og resultaterne er

begyndt at tegne sig.

„At være en SMV fordrer mange

skift og evnen til at mestre skift

er faktisk en dyd som virksom-

heder selv skulle gøre mere ud af

– og en dyd de større virksomhe-

der kunne lade sig inspirere af.“

Professor Jens Ove Riis

LOK Avisen og dens indhold blev præsenteretpå en konference den 15. juni, hvor også per-soner fra praksis var inviteret til at dele ud afderes erfaringer. LOK Avisen kan rekvireresgratis hos Kathrine Høeg på [email protected]


LOK Avisen

LOK forskernes indsatser er koncentreretomkring følgende 5 temaer relateret til småog mellemstore virksomheder (SMV. En SMVhar typisk 200 ansatte eller derunder):

1. Ledelse og udvikling af menneskelige res-sourcer

2. Virksomhedsforandring og fornyelse3. Innovation og entrepreneurship

4. Virksomheders organisation og kompe-tenceopbygning i et samarbejdsperspek-tiv

5. Ledelse af videnprocesser

LOK-temaer

ma, der undersøger, hvorfor og hvordanvirksomheder forandrer sig. Virksomhederer under stigende pres for at gennemføreændringer, bl.a. betinget af fundamentaleskift i konkurrence og af teknologiske nyvin-dinger. Disse udfordringer stiller krav om enevne til at erkende og analysere behov forændringer og en evne til at planlægge oggennemføre markante ændringer inden forrelativ kort tid og med stor præcision.

SMV’erne har ofte ikke tid til store fint for-mulerede strategiplaner, som i øvrigt oftevirker meget abstrakte for de ansatte, men istedet må de gribe chancer og udnytte demuligheder, der opstår her og nu og nær-mest improvisere ud fra det. Det betyder, atde ofte må udvikle sig på flere fronter samti-dig, lave småjusteringer på nogle områderog radikale forandringer på andre. Disse for-andringer skal sættes aktivt i spil og skaldesuden synliggøres for alle i virksomhe-den, så der er en forståelse for, at der ikkesættes en specifik dagsorden, at en sats-ning her og nu har en tidsbegrænsning, ogat der efterfølgende vil blive satset på andreområder, konkluderer Jens Ove Riis.

Konklusionen i temaet om innovation og en-treprenuership er klar: Virksomheder søsæt-tes ikke længere af enkelte personer –sådan som det står skrevet i talrige lære-

bøger – der er sket et skift i retning fra denenkelte til den enkelte i samspil med andre.Professor John P. Ulhøi og hans team harkoncentreret sin forskning om dette fæno-men, idet de har undersøgt en række vide-nintensive og højteknologiske virksomhe-der. Især har de søgt at kaste lys over betyd-ningen af sociale netværk under den kritiskeiværksættelsesproces, dvs. fra idéstadiet tilvækststadiet og har fokuseret på betydnin-gen af nøglefærdigheder, -kompetencer og -processer i opstartfasen set i et længereperspektiv.

Også når det drejer sig om perioden efterden første konsoliderende fase, er der taleom teamwork, oftest blandt personer, derknyttes sammen af en social relation, fx somstudiekammerater, gamle kolleger eller ven-ner. Denne ledergruppe deles hurtigt op såen fx tager sig af forretningsdimensionen,en af den administrative og en af den tekni-ske dimension.

Denne teamwork-tendens forklarer John PUlhøi på følgende måde: Før var det nok atkunne sit kram – nu er konkurrencen hård,medarbejderne stiller større krav om med-indflydelse på deres arbejde og udviklingengår rivende stærkt – man må derfor kon-stant have fingeren på pulsen og være ’con-nected’ og de evner og talenter rummer de

færreste enkeltindivider. Med andre ord kandet kun lade sig gøre gennem samspil ognetværk med andre.

Formelt slutter LOK ved udgangen af år2004. Imidlertid har mange af de involvere-de forskere i centret ikke planer om at stop-pe samarbejdet eller indsatsen på SMV fron-ten. Der er fortsat mange spændende dags-ordener at tage fat på, og det samarbejde vigennem årene har etableret vil vi naturligvisogså kapitalisere på. Så vi planlægger un-der alle omstændigheder at fortsætte sam-spillet, bl.a. i form af en fælles LOK lærebog,udtaler centrets leder professor FlemmingPoulfelt, CBS.

For de fleste studerende venter der en frem-tid i en lille eller mellemstor virksomhed. Al-ligevel er det oftest teorier om og erfaringerfra store nationale og internationale virk-somheder som de studerende undervises i.Fra LOK’s side er der et stort ønske om, atden nye viden, der er genereret, også findervej til undervisningslokalerne – derfor erLOK lærebogen på tegnebrættet. ProfessorMette Mønsted fra Copenhagen BusinessSchool siger: Det er vigtigt, at vi videregivervores erfaringer fra SMV’er og bruger voresmateriale aktivt i undervisningen, så vi ru-ster vores studerende til, hvad der venterdem.

Giga – en gigantisk teknologisk forskningssucces?

Af Martin Lauth

Udviklingen og salget af Giga for en halv snes mia. kr. har gang på gang været stærktfremhævet som et enestående eksempel på de muligheder, som Danmark har inden forteknologisk forskning. Så stærkt, at omtalen af videnvirksomheden Navision har væretlangt mere spagfærdig.

Forleden havde jeg mulighed til at høre Finn Helmer fortælle om udviklingen af Giga. Hankom som bekendt ind i virksomheden på et tidligt tidspunkt og havde den centrale rolle iudviklingen og ledelsen af virksomheden.

Han fremhævede, at det i udviklingsstrategien havde været afgørende, at udviklingspro-jekter kun blev igangsat i samarbejde med en eller flere kunder. Som han sagde: ”Detstyrkede finansieringen, og vi var sikre på, at der ville være et marked, når vi var klar tilat markedsføre produktet”

Giga blev derfor seks år i træk Gazellevirksomhed og så markedsførende, at den vakteinternational opmærksomhed.

Forleden holdt Finn Helmer et indlæg for unge iværksættere fra Young Enterprise. Hansagde her: ”Hvis jeg i få ord skal sammenfatte gode råd til jer, bliver det: I skal hele tidentænke på kunderne, og I skal sørge for at få lært at sælge”.

Det er derfor misvisende at fremhæve Giga som en ”teknologisk forskningssucces” og atbruge den som argument for en ensidig satsning på teknologisk forskning og udvikling.Giga og Navision er enestående eksempler på, hvorledes det er lykkedes at kombinereviden om teknologi og naturvidenskab med viden om markedsmuligheder, kunder ogkommunikation. Kun når dette samspil er til stede, er det meningsfyldt at tale om viden-tunge virksomheder.

Der er ikke enkle opskrifter på, hvorledes vi i Danmark skaber nye Giga’er og Navision’er.Men det vil øge vore muligheder, hvis vi i forskning og uddannelse giver høj prioritet tilsåvel de teknologiske som de merkantile områder, ligesom det vil være afgørende atbringe forskningsmiljøer og erhvervslivet i et meget tættere samspil under udviklingen.

Dette nummers gæsteindlæg er skrevet afMartin Lauth, som er direktør for FUHU ogtillige medlem af LPF’s Advisory Board.Martin Lauth sætter i sit indlæg fokus på envigtig problematik: nødvendigheden af atsamfundet ikke kun snævert satser på traditi-

onel teknologisk forskning, men også aner-kender den stigende samfundsmæssigeværdi i vidensamfundet af merkantil forsk-ning og uddannelse.


Gæstepen

Jørgen Frode Bakka og Ulrich Horst Petersen(red.): Hvorhen Danmark? perspektiver påkommunalreformen, Nyt fraSamfundsvidenskaberne, 2004.

Søren Brier: „Betydningsdannelse og eksi-stens: Om evolution, bevidsthed og erken-delse“ i bogen: Thellefsen & Dinesen:Semiotiske undersøgelser, Hans Reitzel,2004.

Kirsten Foss & Nicolai J. Foss: „The Next Stepin the Evolution of the RBV“, ManagementRevue, vol. 15, no. 1, 2004.


Nyudgivelser

Nye Lpf Bøger

Peter Holdt Christensen: Vidensdeling – per-

spektiver, problemer og praksis, DJØF-forlag,2004, 144 s., 275 kr.

„Vidensdeling“ handler om at blive bedretil at udnytte den viden, der allerede eksi-sterer. Dette gøres ved at sikre, at den, derhar behov for viden, får adgang til viden.Det lyder jo umiddelbart meget enkelt. Ikkedesto mindre er der mange faktorer, derkomplicerer vidensdeling - hvordan vedpersonen, der har behov for viden, eksem-pelvis om denne viden overhovedet eksi-sterer, og hvor befinder den sig så i øvrigt?Der er dog også faktorer, der fremmervidensdeling - således hjælper vi ofte gernekolleger med at få adgang til viden, fordi vived, at kollegerne senere hen nok ogsåskal hjælpe os, hvis vi får behov for viden.Vidensdeling rummer således en rækkemuligheder og problemstillinger. Bogensanalyser af vidensdeling tager udgangs-punkt i undersøgelser af danske virksom-heder, der ikke anvender forkromede stra-tegier for vidensdeling, men som dog hverisær oplever problemer, perspektiver ogudfordringer ved vidensdeling. Bogen giverbåde et overblik over, hvad vidensdeling er,og anvisninger på, hvordan vidensdelingkan praktiseres.

Sisse Siggaard Jensen, Mette Mønsted &Sanne Fejfer Olsen: Viden, ledelse og kom-

munikation, Samfundslitteratur, 2004, 260s., 248 kr.

Bogen introducerer klassiske og nye per-spektiver på viden og ledelse med vægt påkommunikation. Bogen giver et godt grund-lag for at forstå, hvorfor videnintensive pro-jekter kan være vanskelige at lede, og hvil-ke faktorer der er væsentlig at væreopmærksom på som projektleder. Derbeskrives en række eksempler på projekterog ledelse, som illustrerer, hvordan kom-munikation spiller ind på forståelsen afvidenledelse, videndeling samt på vilkåre-ne for ledelse i videnintensive virksomhe-der. Bogen redegør også for metoder til atstudere viden i praksis fx gennem viden-regnskab og organisationsfotografering.

Peter Widell (red.): Socialkonstruktivismen

under debat, Modtryk, 2004, 159 s.

Socialkonstruktivismen er in i filosofi ogvidenskab. Og budskabet er enkelt: Det, vibetragter som objektiv virkelig, er i virkelig-heden resultat af social konstruktion. Ingenhar mere ret end andre. Ingen kan gørespecielt krav på sandhed. Med bidrag afbl.a. Søren Barlebo Wenneberg.

Kurt Jacobsen: Jydsk Telefon – ”Verdens bed-

ste telefonselskab”, Post & Tele Museumsskriftserie, 2004, 479 s.

I årene efter 2. verdenskrig gennemgikJydsk Telefon en forvandling fra et traditio-nelt og tilbagestående telefonselskab til enmoderne og dynamisk televirksomhed, derblev kaldt „Verdens bedste telefonsel-skab“. Forvandlingen skyldtes et langt ogsejt, jysk træk, men er også en dramatiskhistorie, hvor det ofte slog gnister i forhol-det til P&T og de øvrige telefonselskaber,og hvor jyderne igen og igen kom i konfliktmed de statslige myndigheder i kampen forderes selvstændighed. Det er en historieom genopbygning, modernisering og hastigteknologisk udvikling og om desperatebestræbelser på at skaffe den nødvendigefinansiering. Det er samtidig historien omtre stærke personligheder, der i centraleepoker stod i spidsen for selskabet: PaulDraminsky, der gennemførte automatiserin-gen af det jyske telefonvæsen. Rikard V.Relsted, som udviklede selskabet til en høj-teknologisk televirksomhed. Og KurtVestergaard, der fik den blandede fornøjel-se at være direktør, da selskabet blev satunder pres af liberaliseringen og til sidstindgik i det nyskabte, nationale telefonsel-skab, TeleDanmark i 1995.

Efter seminaret om „Morgendagens Innova-tion“ var LPF vært ved en reception. Her hilsernogle af arrangørerne på statsministeren.

LPF – Nyhedsbrev udgives af:

Institut for Ledelse, Politik og FilosofiCBS - Handelshøjskolen i KøbenhavnBlågårdsgade 23B, 2200 København Ntlf.: 3815 3630mail: [email protected]: www.mpp.cbs.dk

Ansvarshavende redaktørSøren Barlebo Wenneberg, [email protected]

RedaktionAnje Schmidt, [email protected] Holler, [email protected] Høeg, [email protected] Hansen, [email protected] Andersen, [email protected]

AbonnementGratis tilmelding til LPF’s nyhedsbrev på web:www.mpp.cbs.dk eller pr. mail [email protected].

FotoJørn Albertus, Ole Christiansen, ThomasLekdorff, Agnete Schlichtkrull m.fl.

LayoutWestdesign

TrykCenter-TrykOplag: 1200ISSN nr.: 1601-8974

LPF påtager sig intet ansvar for manuskripterm.v., som indsendes uopfordret.

Udgivelsesdatoer i 2004Nr. 2: 20. juniNr. 3: 20. septemberNr. 4: 10. december

Begivenheder og personer

27. majLars Frode Frederiksen forsvarede sin ph.d. afhandling „Industriel forskningsledelse – påsporet af mønstre og samarbejde i danske forskningsintensive virksomheder“.

28. majMartin Jes Iversen forsvarede sin ph.d. afhandling „The Governance of GN Great Nordic – inan age of strategic and structural transitions 1939-1988“.

28. majJakob Rasmussen forsvarede sin ph.d. afhandling „Business Perspectives on e-learning“.

3. juniLPF-Konference om „Forskningskommunikation i Danmark og England – og som kulturelt ogpolitisk fænomen“ afholdt med Claes Amundsen, Alan Irwin, Anker Brink Lund og MajaHorst på CBS.

4. juniCCC-Konference om ”The Challenge of Globalisation” afholdt med Zygmunt Bauman,Richard Sennett, David Held and David Rasmussen på CBS.

8. juniLPF-Seminar om ”Morgendagens Innovation – fremtidens velfærd” afholdt på CBS medoplæg af bl.a. Anders Fogh Rasmussen.

11. juniKnut Arne Hovdal forsvarede sin ph.d. afhandling „De profesjonelle i endring – en analyseav de profesjonelles konstruksjon av identitet i relasjon til ledelse, administrasjon og inn-byggerne i Frost kommune i perioden 1997 til 1999“.

15. juniLOK-konference: ”Hvad kan vi lære af de små?” kl. 13, CBS, Dalgas Have 15, sc.033.

24. juniSeminar med Dorthe Pedersen: ”Strategisk ledelse i det offentlige: et politisk perspektiv”,kl. 10-12, LPF Blågårdsgade 23B, 2. sal.

3-6. augustKonference om ”Philosophical Practice – A Question of Bildung?” arrangeret af bl.a. DPU ogCenter for Kunst og Lederskab. Yderligere oplysninger: www.dpu.dk/konferencer.

August/septemberI eftersommeren vil CCC afholde et arrangement med Mette Morsing og Lars ThøgerChristensen i forbindelsen med udgivelsen af bogen „Bag om Corporate Communication“,som udkommer på Samfundslitteratur. Yderligere information vil blive tilgængeligt påwww.cbs.dk/ccc

6. septemberLedelsesfilosofigruppen afholder et seminar om ‘Affekt’, LPF, Blågårdsgade 23B, 2. sal.Yderligere information vil blive tilgængeligt på www.mpp.cbs.dk.

9. septemberSeminar med Thomas Basbøll: ”Mangefold, Multiplicitet og Organisation” kl. 10-12, LPF,Blågårdsgade 23B, 2. sal.

16. septemberSeminar med Peter Holdt Christensen: ”Knowledge sharing as a means to overcoming orga-nizational interdependence”, kl. 13, LPF, Blågårdsgade 23B, 2. sal.

24. septemberBent Meier Sørensen forsvarer sin ph.d. afhandling ”Making Events Work – Or, How toMultiply Your Crisis”, kl. 14-16, CBS, Solbjerg Plads 3, KPMG aud. (s.05)

24-26. novemberSeminar for systemteoretikere om ”Velfærd og systemteori”, hvor den skandinaviskevelfærdsstat sættes til debat. Yderligere oplysninger på www.cbs.dk/ccc eller hos LouiseFalster-Hansen, [email protected].

Documents

LPF Nyt - Juni 2004