Magasinet DANES 2 2010

DANMARKSPOSTEN 2·2010 1

DANES·2DANMARKSPOSTENAPRil-MAj2010

tEmA

uDEDANSkEr i GhANA

Svær StArt i DANmArk

Leder Nye visionerAnalyseVelfærdsopgøretkulturHyggekronborgÅrets taler:Nils Smedegaard Andersen

D A N S K S A M V I R K E

2 DANMARKSPOSTEN 2·2010

Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer

i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No.

B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421 42 42 www.nordeaprivatebanking.com

Multi-Manager porteføljeforvaltning

Invester med verdens bedste kapitalforvaltere

Jani Laitinen, Portfolio Manager, Nordea International Private Banking

Et univers på over 61.000 investeringsforeninger analyseres, og kun de allerbedste inden for deres specialistområder bli-ver udvalgt. Dernæst sammensætter og overvåger Nordea’s erfarne team din portefølje i overensstemmelse med den inve-steringsstrategi, du har aftalt med din Private Banking rådgiver. Med Nordeas Multi-Manager porteføljeforvaltning får du fordel af Nordeas investeringsstrategi og risikostyring samt adgang til nogle af verdens bedste kapitalforvaltere. En Private Banking rådgiver og mange specialister – making it possible.Få mere at vide på www.nordeaprivatebanking.com eller ring på +352 43 88 77 77.

AD_MM_Danmarkposten_DAN.indd 1 22/02/10 14:47


iNDh O LD NR 2 · ApRil /mA j 2010

ANALySE vELfærDSOpGørEt 4

pErSpEktiv Svært StArt fOr uDLæNDiNGE 6

NEtværk DEt hANDLEr Om OptimEriNG 10

uDDANNELSE LuftfOrANDriNG 12

tEmA uDEDANSkErE 14

kuLtur vErDENS hyGGELiGStE fOLkEfærD 20

BøGEr 25

Nyt Om DANSkErNE i vErDEN 30

LEDEr Nye ViSioNeR

Allerførst mange tak til alle medlemmer af Danes

Worldwide for jeres opbakning til foreningen. Som

nytiltrådt generalsekretær er det meget opløftende at

se, hvor mange trofaste medlemmer, vi har.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak

til de mange, der har sendt mig en hilsen, ofte med-

fulgt af gode idéer til nyudvikling af foreningen. Det er

netop, hvad vi har brug for!

Alle organisationer har brug for hele tiden at

udvikle sig og være på forkant med kundernes behov.

Det er min vision for Danes Worldwide, at vi skal

udvikle endnu flere medlemstilbud end vi har i dag, for

fortsat at gøre en positiv forskel for jer som medlem-

mer.

Som I kan se på vores hjemmeside www.danes.dk

under ”Dine fordele” har vi forhandlet en række rabat-

ordninger på hoteller, forsikringer, aviser/tidsskrifter

på plads. Men vi vil gerne satse endnu mere på at få

flere gode rabatter på plads i løbet af de næste måne-

der.

Husk også at I som medlemmer har mulighed for

at komme på venteliste til Fredensborghusene, der jo

er nogle fantastiske arkitektoniske perler, tegnet af

Jørn Utzon. Glem heller ikke at Danes medlemmer har

fortrinsret på Den Danske Sommerskole og at man

som medlem får rabat på al undervisning i Danes

Worldwides regi, dvs. Sommerskolen og Danes

Worldwide fjernundervisning.

Der er således allerede nu mange fordele som

medlem. Det skal dog ikke forhindre os i hele tiden at

være på forkant med medlemmernes behov.

En anden bevæggrund for at udvikle flere medlems-

tilbud er – ud over at kunne holde på vores nuværende

medlemmer – i stigende grad at tiltrække og fastholde

nye medlemmer, så vi vokser som forening. Derfor

opfordrer jeg jer allesammen til at slå et slag for Danes

Worldwide i jeres omgangskreds. Vi kender alle

nogen, der er i udlandet eller er på vej ud til en udsta-

tionering eller et studieophold. Tænk på dem som nye

medlemmer og fortæl om os til jeres venner.

Anne Marie Dalgaard

Generalsekretær i Danes Worldwide

D A N S K S A M V I R K E

DANmArkSpOStENÅrgang 91Udsendes til medlemmer af Danes Worldwide.Udkommer seks gange om året. eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kilde angivelse. Udgives af Danes Worldwide, Stiftet 1919protektor Hm Dronning margrethe

Ansvars ha vende redaktørAnne marie DalgaardRedaktør Christina lopes, dj Annoncer pál jauernikDesign Carl-H.K. Zakrissonlayout www.polytype.dkTryk AKA-print A/S Distribution iRSiSSN 0011-6157

piet Hein © DanmarksGlobus & Tekstlinje Anvendt med venlig tilladelse af piet Hein a/s, middelfart

danes worldwide

Købmagergade 67 · 2.salDK-1150 københavn kmandag-fredag 9-16Telefon +45 3332 0913 Telefax +45 3332 [email protected]

GeneralsekretærAnne marie Dalgaard

KommunikationChristina lopes

Sekretærpál jauernik

den danske sommerskole Tina Andersen

danes worldwide undervisning projektleder: Stine Balch SørensenSekretær: Tina Andersen

Adm. og regnskab Ulla RungeBank Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København Ks.w.i.f.t. DABADKKKiBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958Kontonummer 3001 3121 068958

DANES WOrLDWiDES BEStyrELSEforretningsudvalget

Formand, Christopher Bo BramsenDirektør Carsten Dencker NielsenCand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Adm. direktør Bent pedersen

øvrige bestyrelse

Adm.dir. Dorthe Arnoldi lektor inge Gorm HansenDirektør Birger jürgensen Direktør Henrik Bering liisbergDirektør Niels lundorff, polenDirektør lars Berhard jørgensenDirektør jens olesen, BrasilienDirektør leif RasmussenTV afdelingschef Finn RowoldAdm. direktør Freddy SvaneAdm. direktør Kurt ThyregodDirektør jens m. jensenDirektør Hans michael jebsen, Hong KongDirektør Bo mads AndersenDirektør michael metz mørch

Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer

i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No.

B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421 42 42 www.nordeaprivatebanking.com

Multi-Manager porteføljeforvaltning

Invester med verdens bedste kapitalforvaltere

Jani Laitinen, Portfolio Manager, Nordea International Private Banking

Et univers på over 61.000 investeringsforeninger analyseres, og kun de allerbedste inden for deres specialistområder bli-ver udvalgt. Dernæst sammensætter og overvåger Nordea’s erfarne team din portefølje i overensstemmelse med den inve-steringsstrategi, du har aftalt med din Private Banking rådgiver. Med Nordeas Multi-Manager porteføljeforvaltning får du fordel af Nordeas investeringsstrategi og risikostyring samt adgang til nogle af verdens bedste kapitalforvaltere. En Private Banking rådgiver og mange specialister – making it possible.Få mere at vide på www.nordeaprivatebanking.com eller ring på +352 43 88 77 77.

AD_MM_Danmarkposten_DAN.indd 1 22/02/10 14:47


ANALySE AF miCHAel KRiS TiANSeN >>

Valgkampen er sådan set for længst blæst i gang, og

dermed er den retoriske tone også skærpet i en sådan

grad af nuancer, detaljer og sågar virkeligheden risi-

kerer at fortone sig i mudderkastningen.

Det er heller ikke nogen debat. For der er ikke

engang enighed om præmisserne. Oppositionen og

mange offentlig ansatte fremhæver ofte, at den nuvæ-

rende regering har skåret ned på velfærden. Og lige

Dansk politik er atter andet og mere end burkaer, udlændingeprøver og retoriske slagsmål om hvem der er mest dansk. Den økonomiske krise har bragt økonomien tilbage i hovedrollen. Lige nu udspiler der sig et drabeligt opgør omfremtidens udgifter til kommuner og regioner og det danske velfærdssamfund

vELfærDSOpGørEt

»Råd til det hele og lidt til.


ANALySE AF miCHAel KRiS TiANSeN >>

Kvinder får stadig for lidt i lønI anledning af 100-året for Kvindernes

Internationale Kampdag er ni store

kvindeforbund som noget helt nyt gået

sammen om at sætte fokus på ligeløn. I

dagens Danmark får mænd 17,7 procent

mere i løn end kvinder - og det er bare ikke

godt nok, mener formanden for FOA.

Gymnasiepiger vinder EU-konkurrenceSnart kan Signe, Rikke, Caroline og Nina

vinke farvel til det danske gråvejr,

terminsprøver og vennerne. De har netop

vundet en landsdækkende konkurrence

udskrevet af Folketinget omhandlende EU,

og derfor kan pigerne nu se frem til at skulle

tilbringe en uge i EUs højborg Bruxelles.

Hansen risikerer fængselsstraf i majDen danske golfstjerne Søren Hansen

risikerer en bøde på næsten 10 millioner

samt fængselssttraf, når hans sag om

skatteunddragelse kommer for retten til

maj. Det er bagmandspolitiet, som står klar

med kravet til den danske golfspiller, som

man mener har boet i Danmark, selv om han

har oplyst adresse i Monaco.

Nykredit er taktstokken for realkreditNykredit er med en markedsandel på over 40

procent en ganske betydelig spiller på

markedet for boliglån i Danmark, og

fungerer derfor som en slags taktstok for,

hvad også Realkredit Danmark, Nordea

Kredit og BRFkredit gør med deres bidrag og

øvrige kilder til indtjening. Det vurderer

lektor og ekspert i boligøkonomi Morten

Skak fra Syddansk Universitet.

N y t O m Dk

netop dette rimeligt fundamentale udgangspunkt

burde der faktisk ikke være ævl og kævl om, for kom-

muner og regioner har aldrig har fået så mange penge

som i dag.

Pointen er nok bare, at borgernes krav og forvent-

ninger kun er steget og steget. Ogat ingen politiker i

nyere tid har forsøgt at dæmpe forventningspresset –

slet ikke Anders Fogh Rasmussen.

Den tidligere liberale statsminister Anders Fogh

Rasmussen skrev muligvis ”Minimalstaten”, men i

sin iver for som statsminister ikke at blive opfattet

som netop minimalstats forkæmper, skrev han og VK-

regeringen hellere en check for meget end én for lidt.

Så reelt har ingen indflydelsesrige politikere de

seneste 15 år forsøgt at holde udgifterne nede endsige

forsøge at opdrage borgerne til, at det offentlige ikke

skal levere alt til alle. Og nu er kassen tom. Meget tom.

24 milliarder mangler der ifølge Finansministeriet.

Claus Hjort Frederiksen har meddelt, at statskas-

sen er så tom, at der kun er plads til nulvækst i de

kommende år. Det er det samme som at sige, at der

skal skæres ned.

Men målet om at holde væksten i nul er straks

blevet skudt ned af Nationalbanken. Nationalbank

direktør, Nils Bernstein - som er tidligere departe-

mentschef for Anders Fogh Rasmussen –har sagt, at

man enten må reformere eller også sætte skatten i

vejret, hvis man skal opnå de ønskede besparelser og

styring af de offentlige udgifter.

Men for den nuværende regering og Dansk Folke-

parti er skattestoppet blevet et nationalt klenodie, og

derfor er skatten ikke til debat. Regeringen vil heller

ikke høre tale om reformer – den debat udkæmpede

de konservative og Venstre i starten af året, og det

havde nær kortsluttet samarbejdet i regeringen.

Reformer kunne dog også være indføring af bru-

gerbetaling i den offentlige sektor, så eksempelvis vel-

havende ældre selv betalte for en del af de ydelser, de

i dag modtager gratis.

Et sådant forslag fremkom den nye formand for

Kommunernes Landsforening, socialdemokraten og

borgmester i Horsens, Jan Trøjborg, med. Men som

Nils Bernstein, så blev også Trøjborg skudt ned af VK-

regeringen og finansministeren. Han blev også skudt

ned af sin egen partiformand Helle Thorning, for på

Christiansborg vil man ikke diskutere et forslag, hvor

man risikerer, at nogle vælgere selv skal betale for

noget, de i dag modtager gratis. Jo, valgkampen er i

gang.

Hvad gør man så? Man fremlægger en rask lille

spareplan, og en sådan lækkede finansministeren til

Berlingske Tidende, samme dag ministeren skulle til

debat med Jan Trøjborg og hans borgmester-kolleger.

11 milliarder mente ministeren kommunerne

kunne finde ved at forbedre rutiner i forbindelse med

indkøb, IT-styring og ikke mindst ved at lære af hin-

anden – best practice som det hedder på moderne

dansk.

Finansministeriet har således regnet sig frem til

enorme besparelser hvis de kommuner, der har de

dyreste folkeskoler, lærer af de kommuner, der har de

billigste folkeskoler og så fremdeles. Om det virker,

det ved ingen rigtig med sikkerhed.

Men hvad så med oppositionen?

Den er jo stadig venstreorienteret, så ikke overra-

skende vil Socialdemokratiet og SF bruge endnu flere

penge på den offentlige sektor og sevice.

Og de er ikke længere nervøse for at sige, at det

betyder øgede skatter. Hvor meget står stadig lidt

uklart, men partierne lover større klarhed henover for-

året. Men skattestoppet har de definitivt sendt på den

politiske mødding. Og dermed er der kommet et ele-

ment af grundlæggende uenighed ind i dansk politik.

Spørgsmålet er så om ikke den forestående valg-

kamp umuliggør mere og afgørende politisk vilje og

ansvarlighed.

Men kassen er stadig tom. Og måske får dan-

skerne først at vide hvor alvorlig det reelt står til, når

stemmerne er talt op og enten en ny eller en genvalgt

statsminister kan foretage et ordentligt og redeligt

kasseeftersyn og få gjort op med, at alle skal have alt

og der råd til det hele og lidt til.


pEr SpEk tiv AF mARie pReiSleR >>

Bedre forhold for familien skal lokke flere eksperter fra udlandet til Danmark for at arbejde.

Trods aktuel massiv kritik af udenlandske læger i Dan-

mark vil regeringen optrappe indsatsen for at få højt

kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til landet. Det

skal især ske ved at gøre det nemmere for de uden-

landske medarbejderes familier at falde til.

Flere pladser på de internationale skoler i landet er

således et centralt element i regeringens strategi for at

få flere højt kvalificerede udlændige til at tage job i

Danmark.

Initiativet indgår i regeringens nye arbejdspro-

gram, ”Danmark 2020”, der skal bringe Danmark ind

i den absolutte verdenselite på ti punkter. Punkt ét i

arbejdsprogrammet er at gøre Danmark til et af de ti

rigeste lande i verden, og punkt to er at give Danmark

et arbejdsudbud blandt de højeste i verden.

De ekstra hænder agter regeringen at skaffe ved

hjælp af en fempunktplan. De fleste af planens punk-

ter handler om at få danskere uden for arbejdsmarke-

iNDSAtS SkAL SkAffE fLErE uDENLANDSkE mEDArBEjDErE

Tilfredse ægtefæller er en forudsæt-ning for at holde på udenlandske medarbejdere


pEr SpEk tiv AF mARie pReiSleR >>

det tilbage i arbejde. Men et af de fem punkter er også

at få endnu flere højt kvalificerede udlændige til landet

for at arbejde.Det vil regeringen især arbejde for ved

at gøre det lettere at etablere sig, når man som uden-

landsk familie kommer til Danmark i forbindelse med

et job.

Regeringen bebuder en særlig indsats for at skaffe

medflyttende børn og ægtefæller bedre forhold – og

har for nylig fremsat et lovforslag, der skal gøre det

nemmere at finde de nødvendige pladser på interna-

tionale skoler og gymnasier til børn af udlændinge, der

arbejder i Danmark. Regeringen lover fortsat fokus på

det område.

hjæLp tiL At kOmmE GODt i GANG

Regeringen annoncerer samtidig, at den vil sikre

udenlandske medarbejdere og studerende en nem-

mere start på tilværelsen i Danmark ved at fjerne nogle

af de bureaukratiske hurdler.

Udenlandske medarbejdere i Danmark skal i dag

klare et større papirarbejde og i kontakt med en stribe

danske myndigheder, før alle formalia omkring ophol-

det i Danmark er på plads. Regeringen lover i arbejds-

programmet at arbejde for et mere ubureaukratisk

samarbejde på tværs af den offentlige sektor, så uden-

landske medarbejdere skal stå i kø ved færre skranker.

Regeringens forstærkede satsning på at tiltrække

højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft falder

sammen med en stærkt kritisk mediedækning af

rekrutteringen af udenlandske læger.

Ifølge en række indslag i TV-Avisen på DR er der

talrige eksempler på, at læger fra lande som Ukraine

har opnået autorisation fra Sundhedsstyrelsen til at

arbejde i Danmark uden at have de kvalifikationer,

som de samme myndigheder kræver af en dansk

uddannet læge.

Danske myndigheder har i årevis brugt ressourcer

på at hjælpe danske virksomheder – herunder danske

sygehuse – til at rekruttere og fastholde udenlandsk

arbejdskraft. Der er etableret en officiel dansk hjem-

meside for international rekruttering og jobsøgning,

og rundt om i Danmark er etableret tre særlige centre

med den specifikke opgave at hjælpe virksomheder

med behov for udenlandsk arbejdskraft.

Disse regionale Workindenmark-centre bistår

både private virksomheder og offentlige arbejdsgivere

med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i udlandet og få

de udenlandske medarbejdere godt i gang med deres

nye job og øvrige liv i Danmark.

jOBiNDSAtS fOr æGtEfæLLEr

Centrene tilbyder virksomhederne en lang række kon-

krete ydelser, herunder en del aktiviteter, der er mål-

rettet mod de udenlandske medarbejderes familier.

Det er nemlig centrenes erfaring, at det oftest skyldes

hensyn til ægtefællen, når udenlandske medarbejdere

rejser fra Danmark før planlagt.

En højt specialiseret udenlandsk medarbejder vil

typisk have en ægtefælle, der også er højtuddannet og

har haft en karriere i hjemlandet. For dem er det en

brat og svær omvæltning at komme til Danmark og

pludselig stå uden job og uden et fagligt og socialt net-

værk.

I Danmark er erhvervsfrekvensen blandt både

mænd og kvinder ekstremt høj, så det kan som med-

følgende ægtefælle være meget vanskeligt at skabe en

meningsfuld hverdag og en omgangskreds. Sociale

relationer indgås i Danmark i stort omfang via arbejds-

pladsen. Og når alle andre er på arbejde, kan ægtefæl-

len opleve at sidde mutters alene dagen lang.

Tilfredse ægtefæller er altså en forudsætning for at

holde på de udenlandske medarbejdere, og centrene

gør en stor indsats for at hjælpe ægtefællerne til at få

et socialt netværk og om muligt også et job. Blandt

andet ved at tilbyde individuelle coachingforløb, og

kurser i at skrive cv og søge job.

Mange større virksomheder med udenlandske

ansatte har også lavet særlige tilbud for de udenland-

ske ægtefæller. Hos vindmølleproducenten Vestas til-

bydes ægtefællerne således to timers rådgivning i job-

søgning hos en af koncernens HR-partnere. Ægtefæl-

lerne rådes også til at gå til Workindenmark for yder-

ligere hjælp.

Vestas samarbejder med både Workindenmark og

med en række universiteter og handelshøjskoler i en

ERFA-gruppe, der har til opgave at hjælpe medrej-

sende ægtefæller til at etablere netværk. En særlig job-

børs for ægtefæller er pt. under overvejelse.

Skattefuskere kan slippe for fængselDanskere med formuer gemt af vejen i

udenlandske skattely skal lokkes til at hente

pengene hjem. Sådan lyder ifølge Politiken

et udspil fra den ny skatteminister Troels

Lund Poulsen (V), der i marts præsenterede

Folketingets partier for en plan om amnesti

til skatteål.

Statsministeren til AsienStatsminister Lars Løkke Rasmussen

besøgte den 5.-12. marts Singapore, Japan

og Sydkorea. Formålet med rejsen er for det

første at styrke og udbygge forholdet til tre

lande, som har stigende strategisk

betydning for Danmark. Statsministeren

mødte Japans premierminister Yukio

Hatoyama og Sydkoreas præsident Lee

Myung-bak.

Dansk byggefremstød på BalkanAkut mangel på energieffektive boliger i

Serbien åbner muligheder for danske

leverandører. Ambassaden i Beograd

forbereder nu et fremstød under en stor,

lokal byggemesse. Selvom tiderne er hårde,

ses der stadig masser af byggekraner rundt

omkring i Serbien, og det anslås, at der

mangler godt 300.000 boliger alene i

Beograd.

Dansk forening dømtfor terrorstøtteDet er ikke lovligt for danske foreninger at

opfordre til støtte og indsamling af penge til

oprørsgrupperne Farc og PFLP, skriver

Politiken.dk . Det må Foreningen Oprørs

talsmand, Patrick MacManus, sande efter en

dom i Københavns Byret. 65-årige Patrick

MacManus er idømt et halvt års betinget

fængsel for at opfordre til at støtte og sende

penge til colombianske Farc og palæstinen-

siske PFLP - begge organisationer, der

optræder på EU’s terrorliste.

N y t O m Dk


Danske Bank International S.A., R.C.S. Luxembourg, No. B. 14.101, Aut. 24859

“Paris i dag, Beijing i morgen. Det er betryggende at vide, at mine penge er i sikre hænder, uanset hvor min karriere fører mig hen”

Lisa, 37, administrerende

direktør, International

Private Banking kunde

Behov ud over det sædvanlige?

International Private Banking er en service til kunder med høj indtjening eller formue, som har valgt at leve uden for de nordiske lande. Du og din familie får en Executive Wealth Manager – en f inansiel specialist – som kan vejlede dig, når det gælder din privat-økonomi. Din Executive Wealth Manager står til rådighed for møder uden for normal åbningstid og kan trække på ekspertise i koncernen og fra vores eksterne specialister inden for områder som domi-cilering, fonde, forsikring og revision. Vi kan skræd-dersy løsninger, der forbinder dine verdener, uanset hvor du er. Det kalder vi for løsninger ud over det sædvanlige.

Hvis du vil være International Private Banking kunde, kan du besøge vores hjemmeside www.danskebank.lu, eller ringe til os i Luxembourg på +352 46 12 751.

Nyborg GymnasiumKOSTSKOLEN

På kostskolen ved Nyborg Gymnasium bor du i dejlige omgivelser midt i Danmark, samtidig med at du tager en dansk studenter- eller hf-eksamen eller den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB).

Skolebakken 13DK-5800 Nyborg

Tlf +45 65 31 02 17Fax +45 63 25 52 19

[email protected]

Skolen lægger vægt på gode og tætte kontakter mellem elever, lærere og øvrigt personale: på kostafdelingen i form af elevdemokrati, på skolen i form af et tæt samarbejde om den enkelte klasse og elev.

Vi sender gerne yderligere oplysninger og ansøgningsskema.

Penthouse Lejlighed Chr. Kellers Park236 m2 charmerende, smuk, eksklusiv lejlighed med fantastisk udsigt udover Vejle fjord og de omkringliggende skove – udlejes, eller sælges på gunstige vilkår. 2 golfklubber med 18 og 27 huller, samt lystbådehavn og spa forefindes i umiddelbar nærhed. Lejligheden har – foruden en meget stor terrasse (18 m2) ud mod fjorden – flere mindre franske altaner – med udgang fra bl.a. soveværelser og spisekøkkenet. Den store spisestue vil, med sine loftbjælker, pejs og egeplankegulve tillige med den smukke dagligstue – kunne skabe de mest udsøgte rammer for selv den mest kræsne. Lejligheden har status som sommerhusbolig – ingen boligpligt. Privat parkeringsplads.

Lejepris: 19.000 + forbrug Størrelse: 237,2 m2


pEr SpEk tiv AF mARie pReiSleR

Svært At værE mEDføLGENDE æGtEfæLLE i DANmArkOrietta Laughlin opgiver jobambition og starter klub for nytilkomne kvinder i Ringkøbing

Det har været et kulturchok af de større for Orietta Lau-

ghlin at flytte med mand og datter fra USA til Danmark.

Hun har nødtvungent erkendt, at det som medfølgende

ægtefælle er meget svært at få en normal tilværelse

med venner og job.

Stor var begejstringen, da Oriettas mand, Douglas,

for et års tid siden fik mulighed for at rejse med fami-

lien fra Palm Beach i Florida til Ringkøbing i Vestjyl-

land. Douglas havde fået tilbudt et spændende direk-

tørjob i vindmøllekoncernen Vestas’ afdeling dér.

Familien var fuld af rejselyst og havde gode erfaringer

fra en tidligere udstationering i England. Og da Ring-

købing forekom at være en idyllisk by, hvor de gerne

ville bo, slog de til uden de store betænkeligheder.

Den første bolig, som relocation-firmaet fandt til

dem, var en skuffelse: et sommerhus uden fastboende

naboer. Men efter tre måneders isolation i sommerhus-

området, fik de endelig en mere centralt beliggende

bolig. Deres ti-årige datter var startet i den lokale kom-

muneskole, hvor hun hurtigt faldt til og fik venner. Så

nu kunne Orietta koncentrere sig fuldt ud om at finde

sig et job. Og hun var helt overbevist om, at det nok

skulle lykkes – selvom Vestas på forhånd havde adva-

ret hende om, at det ikke ville komme til at ske.

”Jeg har altid arbejdet og vil arbejde, lære noget og

bidrage. Og med min baggrund inden for salg og mar-

keting og en fortid som direktør i et teleselskab i Flo-

rida, var jeg helt sikker på, at der måtte være en inter-

nationalt orienteret virksomhed, der ville efterspørge

mine kompetencer. Jeg undrede mig meget over, at

Vestas ikke fandt det realistisk, at jeg kunne få et job,”

fortæller Orietta.

jOBDrømmEN DøDE

Hun søgte målrettet efter arbejde, deltog i et jobsøg-

ningskursus for ægtefæller til udenlandske medarbej-

dere i Danmark og gik hurtigt efter ankomsten til Dan-

mark også i gang med et danskkursus. Læreren på

danskkurset opmuntrede hende ikke ligefrem til at tro

på, at hun kunne lære dansk, husker hun. Tværtimod

gjorde han sig lystig over, at amerikanere har meget

svært ved at lære dansk og sagde, at hun måske aldrig

ville blive i stand til at tale og forstå det danske sprog.

Men Orietta lod sig ikke kue og blev stædigt ved med

at øve den svære danske udtale og grammatik. I dag er

hun i stand til at tale lidt dansk og forstår det meste.

Trekvart år senere står hun alligevel uden arbejde -

og har nu endeligt indstillet sig på, at hun aldrig får job.

”Jeg har været parat til at tage næsten hvilket som

helst job men må desværre alligevel indse, at jeg aldrig

får arbejde i Danmark. Det er næsten umuligt som

udlænding at få et job her. Især i et lille samfund i Vest-

jylland, men jeg har kontakt med udenlandske ægte-

fæller i København, der er topprofessionelle, og allige-

vel forgæves har søgt job i fire-fem år. Det fik mig til at

indse, at jeg måtte opgive min jobambition.”

Orietta Laughlin sidder dog ikke med hænderne i

skødet. Hun holder sig fagligt aktiv ved at arbejde uløn-

net for venner og familie i USA, der har brug for hjælp

til salg og marketing. Og så har hun taget initiativ til en

klub i Ringkøbing for nytilkomne kvinder i lokalsam-

fundet. Klubben har hurtigt fået de første medlemmer

– herunder også en dansker. En kvinde fra Odense, der

også fandt det meget svært at blive integreret i det vest-

jyske.

”Danskerne virker generelt meget lukkede og ikke

særlig sociale. Det virker som om, de er bange for at

dele deres kultur med nogen, og det har skuffet mig.

Som ny her er man derfor nødt til at søge kontakt til

andre nytilkomne,” siger Orietta.

kLuB fOr NytiLkOmNE

Der findes i forvejen flere internationale klubber i Dan-

mark – men kun i de største byer. Så med bopæl i Ring-

købing krævede deltagelse flere timers transport.

Fortsættes side 34

»Danskerne virker gene-relt meget lukkede og ikke særlig sociale. Det virker som om, de er bange for at dele deres kultur med nogen


>> tEmA : NE t værk AF mAGNUS BoDiNG HANSeN

”Du kan ikke bare sidde og suge til dig”

Ordene er Peter Trampes og som alt, der er hans:

stramt optimerede. I et netværk er der noget at få, siger

han - hvis du har noget at give.

Og Peter Trampe har noget at give. Han er forret-

ningsudviklingschef i serviceselskabet ISS, mangeårig

udedansker i Hong Kong, USA og Kina og siden 2007

formand for forretningsnetværket DCCC – Danish

Chamber of Commerce in China.

Han sælger en lejlighed i aften, og i en pause af

interviewet optimerer han per telefon serviceniveauet

i en kinesisk fabrikshal. Selv små fornødenheder er big

business i Kina.

Peter Trampe peger på to hovedformål med net-

værk: at hjælpe og at værdsætte hinanden.

SyStEmAtiSErEt fyrAftENSBAjEr

I et netværk som DCCC hjælper man hinanden - pro-

fessionelt med rekruttering, lokalkontakter, knowhow

- men også socialt.

”Du har automatisk et forspring i et netværk af dan-

skere, fordi du har fælles værdier at mødes om.”

Peter Trampe er nøgtern. Et handelskammer er ikke

fællessang og frikadeller.

”Vi kan få en øl, snakke dansk og hygge. Men der

skal sgu også ske noget interessant”.

DCCC arrangerer aften-events på engelsk om

eksempelvis jura, skat og økonomi, hvor fremmødet

typisk er 30-40 personer. Ikke-medlemmer er vel-

komne. Sidst analyserede en journalist fra det aner-

kendte engelske magasin The Economist finanskrisens

effekt på Kina.

”Mange tager også familien med til Danish Fridays,

hvor vi mødes på en ny restaurant et sted i Shanghai

hver den tredje fredag i måneden.”

Han viser med pegefingeren, at Danish Fridays er

anden søjle af DCCC’s aktiviteter, og går til den tredje:

DCCC’s Young Professionals Netværk.

”Her er der ungdommeligere priser og emner – og

mulighed for at hverve medlemmer til DCCC.”

Det er fredagsbar for viderekommende. Noget for

noget. En systematisering af fyraftensbajeren.

NEtværk på kiNESiSk

Det er grundlæggende det samme at netværke alle

steder, mener Peter Trampe. Men selvfølgelig er der

kulturforskelle.

I Danmark og USA bruger man typisk sit netværk-

til at undgå lokale faldgruber, når man starter ny for-

retning. Den går ikke i Kina.

”Kineserne taler ikke negativt om tidligere ansatte.

Så forhører du dig om Chang, hører du lutter sød musik

– også hvis Chang er alkoholiker.”

Det løser Trampe på to måder. For det første tester

og interviewer han grundigere til sine ansættelsessam-

taler, hvilket også manglen på professionelle rekrutte-

ringsselskaber med lokalindsigt gør til et must.

For det andet profiterer han som kinesiskkyndig på

tættere personlige kontakter.

”Du kan lettere vinde deres tillid, hvis du taler deres

sprog, og få troværdige oplysninger, hvis du har deres

tillid. Men selv ikke dét er nogen garanti.” Den slags

erfaringer deler han med netværket, som ud over DCCC

Shanghai tæller et amerikansk og et EU-handelskam-

mer. Han efterlyser et decideret kinesisk netværk.

OScAr-ShOW fOr fOrrEtNiNGSfOLk

Det andet hovedformål med netværk som DCCC, fort-

sætter han, er at værdsætte kollegers arbejde. Hvert år

kåres The Business Person of the Year ved et stort

Oscar-show, hvor tre ledere hyldes, inden en promi-

nent person udråber vinderen.”

En fornem pris og et opbyggeligt feel good-arrange-

ment.

DET hANDlER OM OptimEriNG

»Vi kan få en øl, snakke dansk og hygge. Men der skal sgu også ske noget interessant


>> tEmA : NE t værk AF mAGNUS BoDiNG HANSeN

”Vi prøver at belønne de mere anonyme stjerner -

så vinderen ikke bare hvert år er Christopher Bo Bram-

sen”, griner han med henvisning til Danes Worldwide’s

bestyrelsesformand og tidligere Kinaambassadør, som

er generalkommissær for Danmarks storsatsning på

Expo2010-udstillingen i Shanghai.

Allan Warburg vandt i 2007 for at have hjulpet Vero

Moda, Jack&Jones og Only ind på det kinesiske marked,

og i 2008 løb den tidligere kinesiske ambassadør i Dan-

mark Zhen Jianguo med æren og den stilfulde hvide

nattergalsstatuette ”Vilhelm Meyer” - opkaldt efter

Christopher Bo Bramsens bedstefar: en berømt forret-

ningspionér i Shanghai.

Det er DCCC’s medlemmer i hele Kina, der nomine-

rer – lige som til journalisternes Cavling-pris.

Et NEtværk Af NEtværk

Danes Worldwide lancerer snart Partnerskab, et nyt

paraplynetværk af udedanskernetværk som DCCC, der

blandt andet skal samle diverse netværks danskerar-

rangementer i én kalender.

”Der er SÅ mange netværk, Facebook-grupper og

chatrooms, og mange mangler en klar mission og mål-

gruppe. Hvis I kan skabe et overblik over de mange for-

skellige netværk, kunne det gavne især de nyankomne

familier, siger Trampe.

Globale netværk og mellemfolkelig sniksnak er

ellers ikke hans kop te.

”Jeg fokuserer på Kina, lidt på Asien generelt, og på

Danmark, så jeg ikke skal starte fra nul, når jeg flyt-

ter hjem. Jeg er ligeglad, hvem der spiser pomfritter

med hvem i London, og hvad nogen laver i Sydame-

rika.”

Netværk skal trimmes, og netværkere prioritere.

Det handler om optimering.

LOKALT. Det Danske Handelskammer i Shanghai, DCCC, er et netværk af 120 danske erhvervsfolk i

Kina. DCCC har specialiseret kendskab til det kinesiske marked.

GLOBALT. Danes Worldwide inviterer udedanske netværk til at indgå partnerskab med foreningen.

Ideen er at skabe overblik over de netværk, der findes, og samle alle events i én kalender på danes.dk.

tO måDEr At NE t værkE på

Første kåring af The Business Person of the Year i 2007. Til venstre

formand Peter Trampe . I midten vinder Allan Warburg. Til højre

Danes Worldwides bestyrelsesformand Christopher Bo Bramsen.


uDDANNEL SE AF S TiNe WiND

”Først og fremmest trængte jeg til luftforandring. Jeg

havde brug for at rykke rødderne op, og tænkte at et

udvekslingsophold ville styrke mig både fagligt og

personligt.”

Sådan siger Maria Dam, der indtil for få måneder

siden havde sin daglige gang på Københavns Univer-

sitet. Når hun ikke sad begravet i juridiske lærebøger,

havde hun et studenterjob i Beskæftigelsesministe-

riet, som hun var rigtig glad for - og privat boede hun

sammen med en god veninde i en lejlighed på

Amager.

Så det kan måske være svært for nogen at forstå,

hvorfor Maria pludselig følte trang til at kvitte både

lejlighed og job for at drage et halvt år til udlandet.

Men hvis man spørger Maria selv, er der rigtig mange

gode grunde til, hun valgte at tage afsted.

”Jeg tror det er sundt at komme lidt væk fra de

trygge rammer og stå på egne ben i uvante omgivel-

ser. Eventyrlysten var helt sikkert en faktor, der

vejede tungt, men derudover er jeg overbevist om, at

et internationalt studieophold vil styrke min akade-

miske profil.”

iNtErNAtiONAL OriENtEriNG

Det er især den internationale orientering, som Maria

mener vil styrke hende i forhold til en fremtidig kar-

riere. Om hun vil bruge sin uddannelse i udlandet,

må tiden vise. Dog er Maria overbevist om, at man

selv som jurist i Danmark bliver begrænset af kun at

kende til det danske retssystem.

”Med Danmarks voksende internationale rets-

samarbejde bliver man som jurist nødt til at forholde

sig til andre landes retssystemer”, fortæller hun.

”I Australien kører man efter et retsprincip der

hedder Common Law, der er helt anderledes end

vores skriftlige retssystem i Danmark, der bygger på

Grundloven. Common Law-systemet bliver brugt i

store dele af verden - blandt andet i USA. Så det er ret

væsentligt at have stiftet bekendtskab med, hvis man

vil arbejde inden for det juridiske fagområde.”

EN LANGSOmmELiG prOcES

Da Maria steg på flyveren i starten af februar med

kurs down under, var det et år siden, hun havde afle-

veret sin første ansøgning til Københavns Universi-

tet om at få lov til at læse i udlandet. Siden har der

været en omfattende skriftlig korrespondance og en

masse praktiske ting, der skulle tages hånd om.

”Det er en langsommelig og tidkrævende proces

at få lov at studere i udlandet. Når man i forvejen har

rigeligt at se til med et kæmpe pensum, er der måske

mange, der tøver med at gøre alvor af det. Til gengæld

føler man sig ekstra motiveret, når man endelig får

lov at tage afsted.”

FaktaMaria har valgt at tage et semester på

Griffith University i Australien. Se mere

om universitet på www.griffith.edu.au

På http://udrejse.ku.dk/ kan man finde

gode råd og vejledning til studieophold i

udlandet, når man udveksler gennem

Københavns Univerisitet. I 2009 sendte

LuftfOrANDriNG


uDDANNEL SE AF S TiNe WiND

Normalt læser Maria jura på Københavns Universitet. Men lige nu går hun til barbecue-fester på stranden, sejler kajak i Baron Bay og nyder de lune sommeraftner på terrassen med sine 16 roommates fra hele verden. Og så studerer hun common law-systemet på Griffith University i Australien for at skabe sig en ’spændende juristprofil’.

Et NEtværk BEtyDEr mEGEt

I maj måned 2009 fik Maria endelig besked om, at hun

var optaget på universitetet i Australien.

”Så snart jeg fik besked, begyndte jeg at skabe mig

et netværk af folk, jeg kunne få glæde af i forbindelse

med mit udvekslingsophold.”

Det var især via facebook, Maria fik etableret kon-

takt til andre unge der enten ligesom hende var på vej

afsted, eller allerede havde erfaring med at studere i

Australien. Maria deltog også i forskellige internatio-

nale netværksarrangementer som Københavns Uni-

versitet stod bag. Til en såkaldt ’exchange dinner’

mødte hun to piger fra Sydney, som senere hjalp

hende med alt fra boligkontakter til hvilket telesel-

skab, der fungerer bedst.

”Det er guld værd at få hjælp til helt praktiske ting.

Det betyder ufatteligt meget at kunne trække på et

netværk med viden om det sted, man skal hen.”

priviLEGErEt SOm DANSkEr

For mange unge er det især økonomien, der kan virke

skræmmende og være medvirkende til, at man vælger

et udvekslingsophold fra. Ifølge Maria er det dog ikke

dét, der skal holde folk tilbage.

”Som danske studerende er vi meget privilegerede

i forhold til studerende i udlandet. Det finder man ud

af, når man som jeg bor sammen med folk fra resten

af verden, der betaler for hele deres studieophold selv.

Det er altså ikke billigt. Som dansker skal man ikke

betale for studieopholdet, når man ”udveksler”

gennem en dansk uddannelsesinstitution. Oven i

købet kan man tage SU’en med og derudover kan man

søge en lang række legater. Og det har jeg i hvert fald

nydt godt af.”

kuLturfOrSkELLE

I Brisbane har Maria lejet et værelse i et stort hus, hvor

der bor 16 andre studerende fra hele verden. Et

værelse hun i øvrigt skaffede sig hjemme fra Danmark

gennem sit netværk.

Med roommates fra Frankrig, Iran, Malaysia,

Norge og Tyskland kan der af og til opstå pudsige situ-

ationer.

”Det er en enorm spændende oplevelse at bo så

mange nationaliteter sammen under ét tag. Største-

delen af tiden går det rigtig godt, men engang imel-

lem mærker man tydeligt de kulturelle forskelle,”

siger Maria. Som da hun en dag bad sin mandlige

iranske roommate om at tage skraldet med ud.

”Det - at en kvinde fortalte ham, hvad han skulle

gøre - var fuldstændig fremmed for ham, og han valgte

helt at ignorere det. Men så bad min norske ven ham

om det samme – og så blev det gjort. Det var ret spe-

cielt at opleve et helt andet kvindesyn, end man er

vant til hjemmefra.”

SpriNG uD i DEt

Indtil videre har Maria haft et fantastisk ophold.

Begejstringen og entusiasmen er ikke svær at spore i

hendes stemme, når hun fortæller om skolen, byen,

og hendes nye venner fra hele verden.

”Det er fantastisk at opleve, hvordan min horisont

bliver udvidet hver eneste dag. Jeg kan kun opforde

andre studerende til at gøre det samme”, slutter hun.

Maria Dam Jensen, stud.can.jur, 25 år, er

taget til Brisbane, Australien for at studere

et halvt år på Griffith University.


tEmA : uDEDAN SkErE AF l AR S ZBiNDeN HANSeN >>

I bistandsfelten med en dansk ingeniøer

EN SpADE Er EN SpADE

Volta, Ghana

”Nu skal du bare se, hvilket cirkus der opstår, når last-

bilerne skal ud af færgen”. Torben kigger ned over de

overlæssede, skrotningsmodne lastbiler på færgens

dæk.

Vi er uendeligt langsomt på vej tilbage til sydsiden

af Volta-søens vestlige arm, hvor færgen skal lægge til

i Adowso. Kun den ene af færgens to motorer funge-

rer, og med den dunkes lastbilerne med yams, trækul,

sukkerrør og lokale beboere de fire kilometer over

søen.

Turen tager over en halv time, og Torben har lige

underholdt med at forklare, hvad der vil ske, hvis den

sidste motor også går i stå. Med vinden og den kraf-

tige strøm i Volta-søen vil vi formentligt ”drive ad hel-

vede til”. Færgens anker har ingen kunnet finde i

mands minde. Vi krydser fingre.

Den 62-årige ingeniør, Torben Ravn, har været på

de her ghanesiske kanter snesevis af gange. Det har

han, fordi hans konsulentfirma Erria sammen med fir-

maet Carl Bro står for forundersøgelser og design til to

nye færger, flydedokke og anløbshavne på de to sider

af Volta-søen. Erria står for alt det ”flydende”, Carl Bro

for alt det ”faste”, forklarer Torben.

StrENG kONtrOL

Han har lavet alt udbudsmaterialet, og det er derfor, vi

er af sted i dag - sammen med repræsentanter for

nogle af de firmaer, der måske vil byde på projektet.

Der er folk fra et lille dusin lande fra hele verden med

på turen.

Det hele er finansieret af det amerikanske statslige

bistandsprogram, Millenium Challenge Corporation

(MCC), og styres af et ghanesisk-ledet agentur i hoved-

staden Accra – under streng kontrol af amerikanerne.

Er projektet ikke færdigt i februar 2012 som planlagt,

bliver restbevillingen trukket tilbage til MCC.

Men hvad nu, hvis man står med 2 færger og ingen

anløbshavne i februar 2012? Torben svarer: ”Ameri-

kanerne er ret hårde med overholdelse af tidsplanen.

Men det vil nok komme an på en konkret vurdering.

Der kan blive tale om dagbøder til ghaneserne, hvis de

ikke holder tidsplanen”.

På færgens skibsklokke, som kaptajnen bimler

med, da vi nærmer os Adowso, står der ”1965”. Færgen

ser ikke ud til at have været repareret siden. Den

holdes vist sammen af ”tyggegummi og klisterpapir”,

siger Torben.

Færgen er den eneste og vigtigste transportforbin-

delse mellem Ghanas frugtbare område, The African

Plains, nord for Volta-søen, og vejen de 120 km ned til

Accra og havnebyen Tema. For at få gang i landbrugs-

produktionen skal færgerne skiftes ud, og vejen skal

udbygges og forbedres.

Den ghanesiske projektleder Bernhard Yorke, der

er ansat af MCC, følger sammen med Torben og kap-

tajnen sejladsen fra broen over lastbilerne. Han ser

den lyse fremtid for sig: ”Der skal gang i landbruget

ovre på The Plains, så bønderne ikke bare dyrker til

eget forbrug og lader overskuddet ligge og rådne.


tEmA : uDEDAN SkErE AF l AR S ZBiNDeN HANSeN >>


Emma Mærsk Hongkong

På vej fra Hongkong til Yantian i Kina. Herefter går det vestpå, hvor første stop efter 23 dage til søs er Algeciras i Spanien. Sidste stop på ruten er Bremerhaven, som ligger mere end 5.600 kilometer mod nordvest. Emma Mærsk er verdens største containerskib og tilhører en af verdens yngste og mest energieffektive flåder.

www.maersk.com Med vores historie og globale rækkevidde kender vi kloden som få. Vi tror på, at bære-dygtighed giver fordele for både miljøet og forretningen, og vi handler derefter.

A.P. Møller - Mærsk Gruppen omfatter Maersk Line, Maersk Oil og andre selskaber inden for shipping, energi, logistik og detailhandel – med 120.000 ansatte i 130 lande.


>> tEmA : uDEDAN SkErE AF l AR S ZBiNDeN HANSeN

Accras og Ghanas befolkning vokser og vokser, så der

bliver flere og flere munde at mætte. Det er afgørende,

at vi også får gang i noget eksport. Der kan sagtens

dyrkes både bananer og grapefrugt derovre”, siger

Bernhard.

Det sidste – eksporten - er Torben mindre optimi-

stisk med. Han er dog overbevist om, at det nok skal

give den ghanesiske økonomi et boost, når de nye

færger sejler. Bønderne skal producere for at tjene

penge og ikke kun for at overleve.

”Se de lange køer af lastbiler. Ind imellem har de

helt op til 19 timers ventetid. Den flaskehals skal fjer-

nes. De nye færger skal sejle døgnet rundt”, siger

Torben.

De lokale færgekaptajner er ganske vist ikke meget

for at sejle om natten, ja, de er direkte bange for at

arbejde i mørke. Men det problem må løses, inden fær-

gerne kommer i gang, siger Torben.

EkSpErtEN

Torben er eksperten, ikke kun på den tekniske side af

projektet, men også som deltager i den MCC-komité,

der skal vælge det bedste bud fra firmaerne. Bagefter

skal han føre tilsyn med selve færgebyggeriet.

”Der er usædvanligt mange firmaer, der har købt

udbudsmaterialet”, siger Torben. ”Firmaerne er sultne

lige nu. Det skyldes finanskrisen og ikke mindst krisen

i skibsbyggeribranchen”.

Før afgangen med færgen fortæller Torben på

Adowso-siden firma-folkene om projektet. Med en stor

tegning bredt ud foran sig forklarer han detaljerne, og

»Det er en spændende men besvær-lig proces, hvor man kan blive beskyldt for hvad som helst

hans ”en-spade-er-en-spade”-attitude indgyder tyde-

ligvis respekt. Der lyttes intenst.

Torben er en af omkring 1.900 danske ingeniører,

der hele tiden befinder sig et eller andet sted i den fat-

tige del af verden. Som arbejder ikke bare for Danida,

men for en lang række bistandsorganisationer – på

korttidskontrakter, på lange og som i Torbens tilfælde

på tjenesterejse for firmaet.

Han har ikke længere tal på, hvor mange steder han

har arbejdet rundt omkring i verden, eller hvor mange

gange han har været i Ghana. Han har haft ansvaret for

skibsbygningsprojekter på alle kontinenter og har boet

og arbejdet i længere tid ad gangen i Singapore og i 3.

verdens lande som Bangladesh, Tanzania og Vietnam.

”Min nysgerrighed har tit drevet mig længere ind i

landene, men ellers må jeg nok indrømme, at jeg mest

kender kyst- og havnebyerne. Til gengæld kender jeg

samtlige større havnebyer i verden”, siger Torben. Stod

det til ham, havde udlandsopholdene været meget læn-

gere.

”Det giver altid en anden dimension at arbejde i

udlandet – et ekstra kick. Det udvider horisonten at

arbejde sammen med mennesker i andre kulturer,

selvom arbejdet teknisk set er nogenlunde det samme

alle vegne”, siger Torben.

Men familien vil helst blive fast hjemme i Danmark,

og sådan er det blevet. I stedet har Torben i over tredive

år ligget i næsten permanent transit igennem alverdens

lufthavne for at komme på arbejde.

Bliver han aldrig træt af det? ”Nej, det er blevet en

livsstil. Jeg glæder mig til at komme ud. Men jeg glæder

mig da også til at komme hjem til Danmark igen”.

Selv om han har lang erfaring med at begå sig i

fremmede kulturer, vægrer han sig ved at blive kaldt

”ekspert i Afrika”. Han er teknikeren – praktikeren – og

ikke meget for de fine, overordnede bistandsteorier. Af

sine danske samarbejdspartnere i eksempelvis Danida

respekterer han helt klart mest dem, der er ”tørre bag

ørerne”: Dem, der kender de lokale forhold og kan få

tingene til at glide trods lokal ineffektivitet.

Torben indrømmer, at han er en kende utålmodig.

Derfor sker det da også ind imellem, at han i de lang-

somme og ustabile arbejdsomgivelser i Afrika ”er lige

på grænsen til at tænde af”, som han siger.

Som i morges, hvor Torben på pæn dansk facon ind-

fandt os sig minutter før klokken seks, hvor sær-bus-

sen for firmafolkene skulle køre til Volta.

Bussen kørte først kvart over otte, og Torben havde

tydeligvis måttet skruet tålmodigheden op på fuld

styrke.


NEM OG BILLIG BILLEJE I DANMARK!

BOOK DIN BIL ONLINE NU PÅwww.europcar.dk/udlandsdansker

Tlf. +45 89 33 11 33 [email protected]

Danmarksposten_april.indd 1 17/03/10 13:28:02

Lad os bygge dit drømme-hus når du vender hjem

www.jjhansen.dk

STATSAUTORISERETREVISOR

Bent JørgensenBystykket 5 · 2850 NærumTlf: 45 50 50 28 · Fax: 45 50 50 [email protected]

Ungdomsuddannelse på kostskole i Danmark?

Besøg vores hjemmeside www.birke-gym.dkog læs om gymnasium, HF ogInternational Baccalaureate

Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole


>> tEmA : uDEDAN SkErE AF l AR S ZBiNDeN HANSeN

Det er herude i felten, at Torben foretrækker at være

frem for at sidde og ”nusse med papir på et luftkondi-

tioneret kontor inde i hovedstaden”.

Når røGEN StiGEr Op

Den næste del af processen er Torben lidt ængstelig

for, også selvom han har prøvet det så mange gange

før: hans deltagelse i den komité, der skal vælge det

firma, som skal bygge færgerne og anlæggene.

”Det er en spændende, men besværlig proces, hvor

man kan blive beskyldt for hvad som helst. Alt kan

blive genstand for en masse ballade”, siger Torben og

forklarer, at han vil blive lukket inde på et ghanesisk

hotel sammen med en 4-5 repræsentanter for MCC-

agenturet for at vælge det bedste bud.

”Det er lidt ligesom ved pavevalg. Vinderen af pro-

jektet bliver først annonceret, når røgen stiger op af

hotellets skorsten”, griner han.

Torben får ret. Da færgen endelig lægger til i

Adowso er det et cirkus af bakkende og fremad-

kørende og skramlende lastbiler, der hulter til bulter

maser sig ud af færgen.

Til sidst kommer lastbilerne ud og skrumler lang-

somt videre ned ad de hullede veje mod kysten. En

dag, når det ghanesiske Volta Lake Transit Company

har overtaget de nye færger, og der står ”2012” på de

nye skibsklokker, går det hele forhåbentligt meget let-

tere.

Lars Zbinden Hansen er free-lance journalist bosid-

dende i Togo

TORBEN RAVN

62 år, gift og tre voksne børn

Fast adresse i Danmark, men næsten på

konstant arbejde i udlandet

Projektdirektør i Erria A/S – BR Marine

Consult B.Sc. i skibsarkitektur og marine

engineering, Master i Business Administra-

tion. Har i over 30 år været ansvarlig for

skibbygningsprojekter overalt i verden, bl.a. i

Bangladesh, Kina, Japan, Korea, Polen,

Singapore, Tanzania og Vietnam.


kuLtur AF HeiDi VeS TeRG A ARD

Danskerne har ikke patent på at hygge sig. Danmark er bare det eneste land, der har gjort fænomenet til et nationalt ikon. Og så hygger vi os helst med nogen, der ligner os selv. Det mener i hvert fald antropologen Jeppe Trolle Linnet. Han forsker i hyggen, der har dybe rødder i den danske lighedskultur og historie.

Dæmpet belysning, mad på bordet og en afslappet

uformel stemning. Helst i selskab med mennesker, vi

kender godt og uden den store risiko for at blive udfor-

dret. Så hygger vi os på den gode danske måde.

”Hygge er en meget central del af den danske selv-

forståelse og identitet. Vi tror, vi er de eneste i verden,

der forstår at hygge, men det gør andre lande og kul-

turer også. Men det er kun danskerne, der gør så

meget ud af det, at vi har et fået et særligt ord for fæno-

menet.

I Danmark har vi gjort hyggen til et nationalt ikon

med dybe rødder i de danske værdier og kultur”, siger

Jeppe Trolle Linnet, der er antropolog og en af de få

forskere, der arbejder med at forstå, hvad hygge er.

Danskere taler bemærkelsesværdigt meget om

hygge. De fleste ser det som et positivt begreb og en

stemning, som vi forsøger at skabe mest muligt af.

Både i hjemmet og i dagligdagen. Det store fokus på

hygge, har pirret antropologens faglige nysgerrighed

så meget, at han har gjort begrebet til et forsknings-

objekt og en del af hans speciale i familieliv, forbrug

og hverdagsliv. Men hvordan ved vi, at vi hygger os og

hvad er hygge egentligt for noget?

Juleaften og vejrende dannebrogsflag i en koloni-

have betragter de fleste som noget særligt hyggeligt,

men begrebet rummer langt mere end det. Hygge er et

socialt og fysisk rum, vi bygger op omkring os selv. Og

stemningen er forbundet med en følelse af tryghed,

helhed og nærhed.

”Når vi hygger os, træder vi ind i et rum, hvor har

lov til at sænke paraderne. Vi hygger os mest med

mennesker, vi kender godt og behøver derfor ikke præ-

stere så meget overfor. Vi kan være mere hele menne-

sker, vise flere sider af os selv og føle os afslappede.

Det er også en måde at få resten af verden lidt på

afstand. Mens vi hygger os, sørger vi for at lukke døren

til politiske diskussioner, alvorlige emner og bekym-

ringer. Den slags kan nemlig hurtigt ødelægge den

gode stemning.”

LiGE BørN hyGGEr BEDSt

Når vi hygger os, er der som regel mad på bordet. Vi

kan godt lide at være fælles om noget og især om at

spise eller drikke. Ifølge Jeppe Trolle Linnet skal vi

helst spise det samme. Det er ikke lige så hyggeligt,

hvis den ene spiser pizza og den anden salat. Det peger

på en forskel mellem os, og den slags fremmer ikke

hyggen for danskere.

”De danske værdier om konsensus og lighed ligger

dybt i os. De nordiske lande er lighedsorienterede og

hele velfærdsstaten handler om at udjævne forskelle.

Det betyder, at danskere generelt har lidt svært ved at

socialisere med nogen, der er markant anderledes end

os. Både i politisk, kulturel og økonomisk forstand.

»Hygge er en central del af den danske selvforståelse og identitet

hyGGE



jeg måske bagefter sige til mine venner, at han var hyg-

gelig. Det er et udtryk for, at jeg ikke kunne mærke for-

skellen mellem os,” siger Jeppe Trolle Linnet.

røDkåL OG ruGBrøD i uDLANDEt

Danskere i udlandet gør ofte meget ud af at tage hyggen

med ud i verden. Ifølgeforskeren kan følelsen af hygge

blive endnu stærkere udenfor landets grænser. Når

danskere i udlandet modtager pakker med rødkål og

rugbrød eller holder traditionel dansk jul i 40 graders

varme, har det danske endnu større følelsesmæssig

betydning end herhjemme.

”Når man opholder sig i udlandet gennem længere

tid, bliver det danske ofte til noget særligt. Møder man

andre danskere, bliver man glad og oplever måske et

Mange andre lande og kulturer er vant til store sociale

forskelle og accepterer forskelle, men for en dansker

handler hygge om at opleve fællesskab, nærhed og

afslapning sammen med andre, der ligner os selv,”

fortæller Jeppe Trolle Linnet.

Det trækker tråde helt tilbage til det gamle bonde-

samfund. I det gamle norden kastede man forbandel-

ser over folk, man misundte og derfor var folk bange

for at vise forskelle i status og velstand eller på anden

måde vække andres misundelse. Det gjaldt om ikke

at slå alt for meget ud med armene.

”Begrebet hygge trækker på mange af de samme

værdier som janteloven. Vi må ikke stikke for meget

ud eller føre os for meget frem. Hvis jeg for eksempel

møder en rockstjerne på en bar og falder i snak, vil

»De danske værdier om konsensus og lighed ligger dybt i os



fællesskab alene igennem det. Mødte man den samme

person i Danmark, ville man måske intet have til

fælles, ”siger Jeppe Trolle Linnet.

kuLDEN fOrStærkEr hyGGEN

Den danske opfattelse af hygge hænger tæt sammen

med de lange, mørke vintre. Danmark er også et lille

land, der med tiden er blevet mindre og et land, der

traditionelt er gået uden om de helt store konflikter.

Det afspejler sig også i hyggen.

”Landets historie og klima har været med til at gøre

os til et samfund, der hylder små rum og flade land-

skaber. Vi har gjort en dyd ud af at bo et sted, hvor tin-

gene ikke er for store, voldsomme og dramatiske. Det

er også derfor vi hygger os mest i mere uformelle og

gerne lidt rodede eller personlige omgivelser. Det må

ikke blive for fint, stort eller højtideligt,” siger Jeppe

Trolle Linnet.

Derfor indretter vi hjemmet med mange personlige

genstande og fotos af familien på væggene. Selv om alt

er arrangeret og nøje planlagt - fra placeringen af frug-

terne i skålen til magasinerne på sofabordet - må det

helst ikke sådan ud. Det gælder også uden for hjem-

met.

”Hvis man henlægger hyggen til cafeer eller restau-

ranter, kan de fleste godt lide de mere uprætentiøse

steder frem for de formelle og fine. Men selv om vi godt

kan lide personlighed og nære relationer, må det ikke

blive for tæt eller intenst. Blandt andet derfor hygger

mennesker sig med at spille spil. Man samles om et

ydre objekt, og har noget imellem sig. Det er ikke hyg-

geligt, at se hinanden dybt i øjnene og tale intenst om

»Vi har gjort en dyd ud af at bo et sted, hvor tingene ikke er for store, vold-somme og dramatiske


»Jeg har hørt mange undre sig over, hvorfor danskerne har det så svært med fremmede kulturer


livets store spørgsmål. I hvert fald ikke for længe ad

gangen,” siger Jeppe Trolle Linnet.

kLAuStrOfOBiSk hyGGE

Det er ikke alle danskere, der synes hyggen er hyggelig.

Mange har det svært ved at forlige sig med den indbyg-

gede afstand til det fremmede. Udenlandsdanskere på

besøg i Danmark bliver ofte overraskede, når de kommer

hjem og genoplever livet i andedammen.

”Jeg har hørt mange undre sig over, hvorfor dan-

skerne har det så svært med fremmede kulturer. Når det

nu ikke er sådan mange andre steder i verden. For nogle

er hyggen direkte klaustrofobisk. Mange mennesker for-

lader Danmark for at komme væk fra de danske værdier

og sociale regler. De bryder sig ikke om hyggens joviale

intimitet, og dens mangel på tolerance over for mangfol-

dighed og plads til store armbevægelser. Og så er der

andre, der mener at alt er bedre hjemme i Danmark.”

Ifølge Jeppe Trolle Linnet har andre kulturer samme

behov for at skabe sociale og fysiske rum for fællesskab

og nærhed. Rummet kan bare se meget anderledes ud.

”I Danmark forbinder vi hygge med dæmpet belys-

ning og varme. I arabiske lande bruger man for eksem-

pel lysstofrør. Kraftige lysstofrør, der kan lyse hjemmet

op og vise, hvor stort og fint det er. Det synes danskerne

ikke er hyggeligt, men følelsen er den samme. Det kan

godt være, at andre folkeslag aldrig har hørt om ordet

hygge. Men de kender alle sammen følelsen.”


Email: [email protected] Danmark +45 80 20 50 10Kontakt

Alle priser er inkl. moms, lufthavnsafgift, fri km. fuld forsikring med kasko uden selvrisiko

Priser gældende fra 01/12/09

4095 Kr. 5295 Kr.Ford Fiesta 2895 Kr. 6595 Kr. 13190 Kr.

Ford Focus Wagon

Ford Mondeo

Toyota Avensis Wagon

Economy

Sedans4595 Kr. 5995 Kr.3195 Kr. 7595 Kr. 15190 Kr.

Volvo S40Special Value Car

4995 Kr. 6395 Kr.3395 Kr. 7895 Kr. 15790 Kr.

Station Wagons4595 Kr. 6095 Kr.3195 Kr. 7595 Kr. 15190 Kr.5695 Kr. 7095 Kr.3595 Kr. 8795 Kr. 17590 Kr.

Ford Focus Wagon Aut.Volvo V70 Aut.

Automatics5895 Kr. 7295 Kr.3995 Kr. 9395 Kr. 18790 Kr.

Volvo S80 Aut. 8895 Kr. 11395 Kr.6295 Kr. 14495 Kr. 28990 Kr.

1 week 2 weeks 3 weeks 1 month 2 months

7795 Kr. 9895 Kr.5295 Kr. 12695 Kr. 25390 Kr.


BøGEr

Christopher Bo Bramsen, der til daglig er for-

mand for Danes Worldwide, men i 2010 også er

generalkommissær for Verdensudstillingen

Expo 2010 i Shanghai, leverer med bogen et

kalejdoskopisk kulturhistorisk vue over havfru-

ens univers og udbredelse inden for musik, bil-

ledkunst, teater, opera og ballet.

Som medlem af Danes Worldwide får du

bogen til 125 kroner i stedet for 150 kroner. Sam-

tidig donerer forfatteren 25 kroner til Danes

Worldwide pr solgt bog.

Det er Verdensudstillingen Expo 2010, som

finder sted i Shanghai, der er den direkte anled-

ning til bogens udgivelse. Her er et af elemen-

terne i den danske pavillon en vandinstallation

med den originale skulptur af Den lille havfrue.

”Kineserne og de millioner af andre besø-

gende, der kommer på Expo 2010 skal ikke se på

en kopi. De skal have ‘the real thing’, når de ople-

ver udstillingen, hvis titel iøvrigt er en sammen-

trækning af velfærd og eventyr på engelsk: well-

fairytale,” siger Christopher Bo Bramsenl

Køb bogen via www.danes.dk

Den danske korrespondent i Israel og medlem af

Danes Worldwide, Richard Oestermann, belyser

i denne bog forskellige synsvinkler på Gaza-kri-

gen.

Bogen giver god indsigt i de dilemmaer Israel

står i., og fortæller Gaza’s historie. På en trovær-

dig måde gengiver forfatteren synspunkter fra

begge parter i krigen.

”Jeg har skrevet bogen, fordi der gives så

mange urigtige oplysninger om krigen i Gaza,

”siger Oestermann.

Richard Oestermann er født i Danmark, men

kom til Israel i 1961 for at dække sagen mod

krigsforbryderen Adolf Eichmann. Siden har

Oestermann arbejdet i landet som korrespon-

dent for flere skandinaviske aviser.

Køb bogen via http://hosianna.dk/

15 fortællinger for børn 5-12 år

I Sømosen, det pragtfulde naturområde i Dron-

ninglund Storskov og Jyske Ås, tager fortællin-

gen om ”Circus Bravo” sin begyndelse.

I virkelighedens verden stammer flere kendte

cirkusfamilier herfra: Benneweis, Enoch, Mun-

deling helt tilbage fra 1800 tallets begyndelse.

Fortællingen om ”Circus Bravo” fører bør-

nene ind i en verden, de selv kender. Selv om

pengene er små, men hjertet stort, får man

muligheder for at skabe eventyr – også uden de

store verdensgenier!

Med ”Circus Bravo”’s sommertourné

kommer vi geografisk rundt i Nordjylland, til

Aalborg, Nibe m.m. – Ja, her begynder vi….

Marianne Skjold er læreruddannet og har

mange års erfaring som fortæller. ”Circus Bravo”

er hendes debut som børnebogsforfatter. Bogen

er velegnet til oplæsning hjemme og i skolen til

undervisningsbrug i læsetræning

Køb bogen via http://www.queenswood.dk

Den lille havfrue

krigen i Gaza

circus Bravo


Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsynHERLUFSHOLM ER EN TRADITIONSRIG DANSK SKOLE med mange elever, der har danske forældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufs-holm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studiemiljø og et omfattende fritids-program – alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer.

Herlufsholm er Danmarks største kostskole med fast-boende lærere på elevgårdene til at sikre trygge ram-mer for kosteleverne. At være kostelev på Herlufs-holm er spændende og udfordrende, og mange elever opbygger her vigtige netværk for resten af deres liv. Herlufsholms ambition er at udvikle den enkelte elevs potentiale, såvel fagligt, personligt som socialt.

KONTAKT OS – og få svar på spørgsmål eller få tilsendt informationsmateriale om skolen. Det er også muligt at komme på besøg på skolen.

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS HERLUFSHOLM ALLÉ 170 DK - 4700 NÆSTVEDTLF. +45 55 75 35 00 FAX +45 55 75 35 14 [email protected] WWW.HERLUFSHOLM.DK

HERLUFSHOLM SKOLE TILBYDER:• Grundskolen 6. kl. – 9. kl. • 10. klasse (forberedelse til gymnasiet)• Dansk studentereksamen (STX)• Pre IB & IB (International Baccalaureate)• International exam: Cambridge IGCSE,

8th Grade and 9th Grade (2011)

NYT I 2010 INTERNATIONAL EXAM

CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE AND 9TH

GRADE (2011)

Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nær Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte. I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dække op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborg husenes gæsteværelser til favorabel pris. På alle værelser er der eget toilet og bruse-bad. Fredensborghusene har desuden et førsteklasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser.

Enkeltvær. pr. nat kr. 460,- Dobbeltvær. pr. nat kr. 660,- Ekstra opredning pr. nat kr. 90,- Morgenkomplet kr. 70,-

Der er10 % rabat på værelsespriserne ved forevisning af medlems kort til Danes Worldwide

Forlang brochure: Bakkedraget 43 · DK-3480 Fredensborg

Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 9-12) · Fax. +45 4848 3202 · [email protected]

taxfreecars.dkTlf (+45) 62 21 81 44

mail: [email protected]

Billigere billeje i Danmark.

men samme gode service som “alle de store”!

Danmarksposten_marts.indd 1 18/03/10 14:10:13


kryDSO rD

Nyt transportfirmasatser på elbilerNystartet firma vil tilbyde danskerne

transport og kurérservice i elbiler. Green

Xpress, der er et datterselskab af Mini

Trans A/S, indgår fra start en strategisk

alliance med Better Place Denmark. Med

initiativet indtager elbilerne en del af

transportområdet, der ellers har været

forbeholdt benzin- og dieselbiler.

De nordiske lande og Andorra indgår skatteaftaleDet bliver nu muligt for de nordiske lande

at udveksle skatteoplysninger med

Andorra. Aftalen gør det blandt andet

muligt for de nordiske skattemyndigheder

og myndighederne i Andorra at få indsigt i

information om personer, som forsøger at

undgå at betale skat af indkomst og

kapitalplaceringer.

Hver anden dansker klar til at arbejde i udlandetAlarmerende arbejdsløshed, tam

lønstigning og en presset jobsituation har

fået danskerne til at drømme om fjernere

himmelstrøg. Halvdelen af alle voksne

danskere svarer nu, at de i en eller anden

grad er villige til at flytte til udlandet for et

nyt job, viser en ny undersøgelse foretaget

af Capacent for Dansk Erhverv.

Danmark går glip af milliardmarked i KinaDanske virksomheder er stort set totalt

fraværende i den meste lovende del af

Kina. Dermed risikerer Danmark at tabe et

kæmpe marked med 200 mio. forbrugere

på gulvet. Der er cirka 300 danske

virksomheder med investeringer på det

kinesiske marked.

N y t O m Dk DANMARKSPOSTEN MAR.2010

DAN-MARKS-POSTEN

RÅ BYGNIN-GER TUGTER TALORD ENSEM-

BLE TOP SMYK-KESTEN

FORMU-LAR

1

PASTA2

HOLDEN 3

FAGUD-TRYK

DVALE

DRIK

LET

IMPONE-RENDE HUSDEL GL. MÅL

EJER UNIKUM

BIJOB FUGL

PÅLIDE-LIG

4 FORBI FUR

UVANE BÆST

SNAKKEDYR

FEDT-STOF MÅ

NED

SPION5 DANSK

Ø KIGGEOPTRÆ-

DE BI

SPOLEGAL 6

PRIVATEPLAGE

KENDE-ORD

AFTALEBE-

KENDT

FUGLEBORN-

HOLMER

SNE-SKRED

7 MOBILETONE

DRIK

ATTER SENTI-MENTAL

8

ALMIN-DELIG

9GRUND-

STOF

LøSNiNGEN på SiDStE kryDSOrD

Er riSALAmANDE

Vinderne er

Erling Kjeldset

Ammerudgrenda 37

0960 Oslo, Norge

Paul O. Madsen

24 Fuller Court

Madison, WI 53704, USA

Anne Marie Feddersen

Bakkedraget 40

3480 Fredensborg, Danmark

Løsningen på næste krydsord skal være os i hænde

senest den 1. juli 2010.


N y t fr A vErDEN Sj OurNALi St AF R ANDi KRo G Bel Se TH

Det var en meget, meget kold dag tidligt i marts, og vi

var lige ankommet med færgen fra København til

Norge - vores nye hjemland! Mine to børn fra tidligere

forhold, og min nye - norske - mand.

Det var lidt af en omvæltning pludselig at skulle bo

i Norge. Specielt med tanke på, at vi hele tiden havde

forventet, at vi skulle leve vores liv sammen i Dan-

mark. Men når jobmulighederne viste sig nærmest

umulige for min mand i Danmark, var vi nødt til at

prøve lykken den anden vej rundt. Ikke fordi det gav

pote for mig sådan lige med det samme, men mine

chancer for job var større i Norge, end min mand

havde for job i Danmark.

Derfor gik jeg frivilligt gennem en længere, lettere

afsindig periode i Danmark, med at få afviklet alle

mulige og umulige forbindelser og forpligtelser - til

fordel for en fremtid i Norge.

LEDiGhED OG jOB

Jeg har altid arbejdet, og det var derfor underligt for

mig pludseligt at være hjemmegående husmor.

Underligt, men ikke uudholdeligt. Egentlig hyggede

jeg mig jo ganske godt hjemme og fik ligesom mulig-

hed for at føle mig rigtig til rette i mine nye omgivel-

ser. Mine to børn fik sig også en lillebror, og dermed

blev tiden hjemme også optaget med en barselsperi-

ode.

Det kreative kriblede dog under overfladen, og jeg

forsøgte mig med mit eget lille enmandsfirma i en

periode. Dog måtte jeg sande, at jeg er bedre til det

kreative end det administrative.

Men jeg fik ikke lov at trille tommelfingre alt for

længe. Pludselig meldte sig nogle ferievikarjobs inden

for den grafiske branche, og jeg slog til med det

samme. Jeg så på det som mit trinbræt ind på det

NOrGE vS DANmArk

Studier, job, længere rejser eller sit livs store kærlighed. Der findes mange årsager til, at man pludselig rykker de danske teltpæle op og flytter til udlandet. Og netop kærligheden var grun-den til, at jeg selv for fem år siden valgte at flytte fra Danmark - til fordel for nabolandet Norge.


BErGEN

N y t fr A vErDEN Sj OurNALi St AF R ANDi KRo G Bel Se TH

norske arbejdsmarked og håbede, at det ville føre til

mere. Sommeren nåede kun lige at gå på hæld, før jeg

fik mit allerførste fuldtidsjob i Elverum.

Jobbet var dejligt - men det krævede, at vi flyttede

igen. Det lå lidt for langt væk fra Brumunddal til, at vi

kunne få hverdagen til at fungere fornuftigt. Min

mand stod dengang også foran et karriereskift, og vi

ville da begge komme til at pendle til og fra job. Og det

er én for mange, når man samtidig har tre mindre

børn. Så vi rykkede teltpælene op endnu engang og

flyttede østover.

mELLEm SkOvE OG fjELDE

Elverum er noget helt andet end Brumunddal. For det

første er det en decideret by med alle de indkøbsmu-

ligheder, du nu måtte ønske, arbejde, fritid og under-

holdning. Desuden gennemskæres den af en af

Norges længste elve, nemlig Glomma. Elverum ligger

ligesom i en gryde med masser af nåleskove og fjelde

omkring sig. Dyrelivet i de omkringliggende områder

er også rigt, med elge, bjørne, ulve, los og jærv. I sko-

vene findes også urfuglen Tiur, som for længst er

uddød i Danmark.

Hver årstid har sin charme, som så mange andre

steder i verden. Vinteren er barsk og kold og temme-

lig lang og sej. Seks måneder med is, sne, spejlglatte

veje og sprængkulde med op til tredive til fyrre minus-

grader er lidt af en prøvelse.

Foråret og sommeren er varm, grøn og næsten glit-

rende, når solen rammer de mange søer og får sko-

vene og fjeldene til at virke endnu mere magiske, end

de i forvejen er.

Min favoritårtid er efteråret, hvor alting skifter

farve, bladene falder af, og solen hænger lavt på

himlen. Det er lidt som at sammenligne årstiden med

”den blå time” på døgnet, hvor eventyret og mystik-

ken sætter ind.

Jagt er en stor del af den norske kultur, og i perio-

der er der ligefrem mangel på folk på arbejdsplad-

serne, fordi folk er på jagt. Om efteråret er det elgjag-

ten, som er altoverskyggende. Så er det resten af kol-

legerne, familierne og bygdeboere, som stiller op og

tager over i de uger, hvor jagten står på. Sidste år læste

jeg om en borgmester, som midlertidigt havde taget

tjansen med at være skolebuschauffør i et par uger.

Jagten er vigtig i Norge - nogle steder mere end andre.

frimODiGE DANSkErE

Der er forskellige opfattelser af ”Ola Nordmann”

(norsk pendant til ’Hr. og Fru Danmark’). Generelt kan

nordmændene godt kan være en anelse vanskelige at

komme tæt ind på livet af. Der skal arbejdes lidt ekstra

for at opnå tillid og venskab i lokalsamfundet. Men de

er udmærket selv klar over det. Faktisk er den gængse

nordmand frygteligt imponeret over danskerne og

deres frimodighed. Især den danske humor fremhæ-

ves, ligesom vores selvironi og glimt i øjet, som nord-

mændene gerne selv ville besidde noget mere af.

Men er man endelig kommet inden for havelågen

hos vores norske naboer, er der ingen grænser for

gæstfriheden. Og man kommer langt med enkelte

gloser på norsk.

Læs fortsættelsen på verdensjournalist.com

W W W. mErmAiDr ADi O. Eu

MermaidRadio er din radio i verden. Her får du historier, der rører dig, informerer, får dig til

at grine eller undres. Men du kan også vælge at blive en del af teamet bag og aktivt være med til

at bestemme, hvad der er vigtigt og underholdende. Hør MermaidRadio mandag til fredag på

nettet, lige når det passer dig. Dagens program ligger klar fra klokken 10 dansk tid.

MermaidMusic giver dig fabelagtig musik fra hele verden, præsenteret af dine værter eller af

radioreporterne – hvad hitter for eksempel i Japan for tiden? Vi byder også på mere indgående

portrætter af nogle af musikverdenens største, skæveste eller mest epokegørende kunstnere, og

hvis du sidder og brænder inde med et musikønske, skal der nok også blive plads til det.


N y t O m DAN SkErNE i vErDEN

Af Annelise Vindeløv

Den 17. februar inviterede balletme-

ster Kenneth Greve Dansk Klub i Hel-

singfors til at overvære en sceneprøve

på Sylfiden af August Bournonville på

Finlands National Opera.

Omkring 30 medlemmer deltog og vi

startede med at overvære en prøve på

omkring en time, hvor vi oplevede tid-

ligere balletmester ved Det Kongelige

Teater i København, Frank Andersen

og hans kone balletdanser Eva Klo-

borg instruere den finske ballet.

Det var en meget underholdende og

berigende time, hvor vi fik et indblik i

balletdansernes hårdt arbejdende

hverdag, som viste sig ikke altid at

være en dans på roser.

Bagefter mødves vi i operaens foyer til

en bid brød og et glas vin. Her bød

Kenneth Greve os velkommen og for-

talte lidt om sit liv i Finland gennem

de sidste halvanden år. At han var så

glad for at være her, at han netop har

accepteret at forny sin kontrakt.

Frank Andersen fortalte historien om

August Bournonville, om Sylfiden

som i den mest kendte version blev

opført i København i 1832 for første

gang. Sylfiden er en af de ældste bal-

letter som stadig opføres.

Kulisserne til Sylfiden udlejes oftest af

Det Kongelig Teater i Købehavn og

sendes rundt i verden i containere.

Frank Andersen og hans kone står for

opsætningen af balletten i Helsinki.

Eva Kloberg berettede om hende og

hendes mands mange rejser verden

over, hvor de har været med til opsæt-

ning af balletter. Hvordan det er at

møde så mange fremmede menne-

sker, som man i løbet af ganske kort

tid får et godt samarbejde med, trods

fremmede kulturer, nationaliteter og

sprog. Hun fortalte, at det godt kan

være svært at sige farvel til alle de nye

venner, når arbejdet er udført og

afskedens time nærmer sig.

Balletbesøg i helsingforsf i n l a n d

Den danske korsikanerAf Charlotte Hickel

Sådan kaldes Tove Brockdorff-Vognsgaard-Parenti

i bladet ”Corsika” Denne danske dame på 93 år, der

allerede er æresborger i Ajaccio og udnævnt til

”officier des arts et des lettres”, har for nylig har fået

det franske ridderkors, ”Chevalier de la légion

d’honneur”. Den fornemme orden fik hun, fordi

hun og hendes mand i 1974 testamenterede hele

deres store samling af billeder og genstande vedrø-

rende Napoleon I (Bonaparte) til den franske stat.

”Danes” hos den franske premierministerAf Charlotte Hickel

I anledning af det nye år modtog den franske pre-

mierminister François Fillon pressen på Hotel

Matignon. Seancen blev åbnet af formanden for

journalisterne Chantal Didier, der overlod ordet til

ministeren. François Fillon var glad for at modtage

pressen i Paris; men sagde også at hans blik var

vendt mod Haiti, der nogle dage før var ramt af den

største katastrofe i mands minde.

havfruer i parisAf Charlotte Hickel

Mens den lille havfrue er i Kina, synger de små hav-

fruer i Paris. Lene Theil, der har været medlem af

Danes Worldwide en del år, kom til Paris i 2004

sammen med sin mand i en sen alder og kendte

ingen. Men så joinede hun gruppen les petites sirè-

nes (de små havfruer), og det blev hun så glad for,

at hun skrev en sang til afskedsgave, inden hun og

hendes mand tager tilbage til Danmark i 2010. Se

hele sangen på danes.dk

f r a n k r i g



Af Valerie Fagerholt-Dragatsis

Årets første arrangement var for de

danske børn; lørdag d. 13 februar sam-

ledes 22 børn og deres mødre fra Den

Danske Mødregruppe, samt et par

fædre, heriblandt ambassadør Jan Top

Christensen, til et par timers hygge og

leg i det smukke vejr. Børnene morede

sig med at dekorere masker og pap

katte eller med boldspil. Den flotte

pinãta, formet som en stor sort kat,

blev slået ned og ud trillede slikposer

til børnene. Vi spiste dejlige faste-

lavnsboller og andet lækkert hjemme-

bag.

Fastelavnsfesten blev afholdt i Pool-

huset i Centre Primavera, hvor jeg bor

og festen blev organiseret af Festko-

mitéen; Leila Moussa, Lina Tchake-

rian, Mette Aagaard Jensen og mig

selv. Mødregruppen opstod da jeg i

sommeren 2009 havde lyst til at

oprette en dansk klub i Libanon. Det

viste sig at være et stort projekt, så en

mødregruppe virkede mere overskue-

lig. Jeg luftede ideen for Mette, der

straks var med på den, og sendte der-

efter mails ud til danskerne. To mødre

meldte tilbage; Lina og Leila, og grup-

pen var oprettet med første møde hos

Leila i oktober 2009. Ved mødet i

november var vi 12 danske og halv-

danske mødre hos Lina til nogle

timers hygge, masser af dansk snak og

lækre hjemmelavede kager på bordet.

Vi mødes den første fredag i hver

måned, og alle nyder at møde andre

danskere og opdyrke nye venskaber.

fastelavnsfest på en smuk, solrig eftermiddagl i b a n o n

i s r a e l

udenrigsnævnet i mellemøsten for at fremme fredsprocessenAf Richard Oestermann

”Vi vil skubbe til EU, så samarbejdet

kan spille en større rolle i den isra-

elsk-palæstinensiske fredsproces,”

siger formanden for folketingets

udenrigspolitiske nævn, tidl. fødeva-

reminister Eva Kjer Hansen (V), i et

eksklusivt interview.

Samtalen fandt sted i Jerusalem-

hotellet American Colonys gårdhave

ved slutningen af Udenrigsnævnets

ugelange rundrejse i Mellemøsten -

først i Libanon og Syrien og derefter i

Israel og de palæstinensiske selvsty-

reområder.

Eva Kjer Hansen, der ledede gruppen

af ti danske parlamentarikere, er ny på

posten som formand for nævnet. Det

er blot fire måneder siden, at en anden

gruppe fra Folketinget, Udenrigsud-

valget, besøgte området. For Dan-

mark har behov for at påvirke den

politiske udvikling.

”Under vores besøg i Damaskus

understregede vi over for præsident

Bashar Assad, at det ville være godt,

hvis Syrien underskrev en associe-

ringsaftale med EU. Hele vejen rundt

har vi givet vores syn på tingene og

haft gode diskussioner om forhol-

dene,” siger Eva Kjer Hansen, der

understreger, at man også må for-

holde sig til de bistrandsmidler, der

afsættes til kørende projekter - at pen-

gene er godt givet ud.

På spørgsmålet om Danmark kan

spille en særlig rolle i fredsprocessen,

siger Kjer Hansen:

”Mellemøsten betyder jo noget for os

alle. Jeg synes, at det er vigtigt, at EU

kommer til at spille en større rolle i

regionen. EU er den største handels-

partner og den største donor, og det

kan godt ærgre mig, at EU ikke står

stærkere i forhold til fredsprocessen.

Mellemøsten er et konfliktområde,

der har konsekvenser for Europa og

dermed Danmark. Danmark har en

mulighed for at påvirke det, der sker,

og vi vil prøve at få EU til stå samlet

og hermed fremme fredsprocessen.

Det handler om at gå aktivt ind i dis-

kussionerne og gøre vores synspunk-

ter gældende på det næste EU-møde.”

Om den danske linje, siger nævnsfor-

manden at man først og fremmest

gerne vil have fredsprocessen i gang

igen.

”Selv om Danmark er et lille land, kan

vi godt komme til at fylde noget -

gennem EU. Vi mangler at se frem-

skridt. Vi mangler at se, at EU’s med-

lemslande har viljen. Danmark har

gode muligheder for at øve en indfly-

delse og skubbe påså EU gør noget

mere.”

Danmarks bistand til palæstinenerne

er på 200 millioner kroner årligt, og

den omfatter såvel direkte hjælp som

f. eks. humanitær nødhjælp.

Billeje i Danmark?Lej en lille bil i 1 uge for kun kr. 1.975,-

inkl. moms, fri km, fuld forsikringsamt lev. Kastrup.

Se mere på www.einer-hansen.dk

e-mail: [email protected] telefon: +45 20 81 67 64


N y t O m DAN SkErNE i vErDENN y t O m Dk

Efterskoler vil haveflere nydanskereUnder én procent af de danske

efterskoleelever har en anden etnisk

baggrund end dansk. Men det er synd,

for på efterkolerne er der ellers rigtig

gode muligheder for integration. Derfor

vil Foreningen af Frie Ungdoms- og

Efterskoler nu gøre noget ved sagen.

Tag gymnasieuddannelse fra sofaenFra august skal man kunne sidde i Paris,

Toronto eller bare hjemme på sofaen,

mens man følger med i tyskundervisnin-

gen på Ørestad Gymnasium.Her vil man

nemlig indføre fjernundervisning,

hvilket vil betyde et opgør med den

mødepligt, som i dag er på landets

gymnasier.

Unge drømmer om karriere i udlandetDer er ikke mange jobs til unge i

Danmark for tiden. Men over halvdelen

af danske unge vil gerne arbejde i

udlandet. Hele 56 procent af danskere

mellem 18 og 35 år er parate til at søge

drømmejobbet udenfor Danmarks

grænser, viser en undersøgelse foretaget

af Gallup for Urban.

Regeringen belønner mønster-indvandrereUdlændinge, som klarer sig godt i

Danmark, skal hurtigere kunne få en

permanent opholdstilladelse. Mestrer

de det danske sprog, har et job og gør en

indsats for at involvere sig i det danske

foreningsliv, så venter belønningen.

Allerede efter fire år kan de få en

permanent opholdstilladelse, mens de i

dag skal vente syv.

Vi glæder os til at møde dig

I en globaliseret verden er det vigtigt at kende sine rødder og Danmark

er et af de bedste og mest trygge steder i verden at være barn og ung.

Vi optager dagelever fra begynderklasse til 3.G. – kostelever fra

6. klasse til 3.G.

Få mere at vide på www.bagkost.dk, hvor du også kan rekvirere vores

brochurer. Med venlig hilsen

Jimmy Burnett Nielsen, Rektor

Bagsværd Kostskole &

Gymnasium Aldershvilevej 138

2880 Bagsværd T +45 4498 0065

www.bagkost.dk

Af Kaj Worsøe

The Danish-UK Chamber of Com-

merce var medarrangør, da 150 unge

profesionelle skandinaver den 16.

marts mødtes på Radisson Blue Hotel

i London for at høre, hvordan man

under den nuværende økonomiske

krise bedst booster sin karriere.

Talere fra fire headhunting-firmaer

gav deres bud på, hvordan man takler

det øjeblikkelige jobmarked og udvik-

ler sine profesionelle evner for at

komme videre med karrieren. De

lagde vægt på, at konkurrencen blandt

jobsøgere er steget voldsomt, og at

social networking, brug af internettet

og blogging er afgørende værktøjer.

Blandt social networking muligheder

blev linkedin nævnt som den væsent-

ligste kontaktarena. Det blev anbefa-

let at man som jobsøgende opretter en

profil og tilføjer et opdateret CV.

Derudover har internettet et stort

antal databaser, som man kan bruge

til at synliggøre sig overfor rekrutte-

ringskonsulenter - ligesom en per-

sonlig blog er et også væsentlig kom-

munikationsværktøj.

Når man taler internet, blev der opfor-

dret til, at man som jobsøgende skal

være opmærksom på at gøre sig selv

søgbar og synlig overfor diverse søge-

maskiner. Hvis man intet kender til

søgemaskineoptimering og nøgleord,

blev det anbefalet, at man finder en,

der kan hjælpe en med det - måske en

fra sit netværk.

Det samme gælder CV’et: Her gælder

det også om at være på mærkerne, og

finde nogle, der kan hjælpe en med at

skrue det overbevisende CV sammen,

hvis man ikke selv ved, hvordan man

skal gribe det an.

En af aftenens talere var Thisha

Robinson, som er rekrutteringschef

hos Nokia. Hun fortalte om Nokias

selskabskultur og værdier samt de

følelser, de ansatte forventes at have

overfor selskabet. Særdeles nyttige

oplysninger for en kandidat.

I øvrigt har Nokia i øjeblikket 800

ledige stillinger i England og 6000 på

europæisk plan.

Nordisk karriereforum i Londone n g l a n d



Af Richard Oestermann

Igennem 16 år har et gymnasium i den

israelske by Beer Tuvia regelmæssigt

haft et udvekslingsprogram med

elever fraHelsingør Gymnasium.

Dette mellemfolkelige projekt, der

indtil videre har involveret hundreder

af elever på begge sider, har været ret

upåagtet . Indtil Danmarks ambassa-

dør i Israel, Liselotte Plesner, beslut-

tede, at nu ville hun høre nærmere om

de unge israeleres opfattelse af Dan-

mark.

Fornylig mødes hun derfor med de 23

israelske gymnasiaster, der havde del-

taget i programmet i august sidste år,

og hilste samtidig på den gruppe på 23

elever, som skal til Helsingør næste

sommer.

Antallet af elever er altid det samme,

23, og bag dette ligger - siger projek-

tets initiativtager, lektor Otto Rühl,

Helsingør Gymnasium - at der er 23

siddepladser i en mellemstor bus, og

det har man så indrettet sig efter.

Gymnasiet i Beer Tuvia er den eneste

skole i Israel, der har en sådan udveks-

lingsaftale med en skole i Danmark.

Udover at have samtaler med de

mange dansk-interesserede elever,

mødtes Liselotte Plesner med skolens

rektor, Arie Barnea, borgmester Dror

Shor, mange af skolens lærere og Otto

Rühl, der var kommet fra Danmark.

Mødet fandt sted i skolens lærervæ-

relse, der var pyntet i de danske farver,

og her hørte ambassadør Plesner om

den varme og positive indstilling, de

besøgende israelske gymnasielever

havde oplevet hos deres danske

værtsfamilier.

Eleverne havde bidt mærke i dansker-

nes ”hygge” og den interesse, som

både de danske elever og deres foræl-

dre havde lagt for dagen, da de unge

israelere blev spurgt om deres daglig-

dag i Israel.

Fra den nye gruppe israelske gymna-

sieelever, der i sensommeren i år skal

til Danmark, blev der spurgt om anti-

semitisme i Danmark.

Ambassadør Plesner forklarede, at der

måske nok var en kritisk holdning til

Israels politik hos en del danskere,

men at dette absolut intet havde med

antisemtisme at gøre.

Otto Rühl supplerede med at tale om

de tiltag, der gøres i Danmark for at

bekæmpe antisemitisme og oplyse

om Holocausts rædsler.

Stor ros til Danmark og dansk skole fra israelsk ungdomi s r a e l

e g y p t e n

åbning af “children’s museum” på Egyptisk museum i cairoAf Jette Nygaard

Sammen med chefen for Antikvitets-

styrelsen Dr. Zahi Hawass åbnede

prins Henrik den 18. januar det nye

børnemuseum i kælderen under

Egyptisk Museum.

Ved rundvisningen med Prinsen og

den danske ambassadør, Kristian

Hoppe, fortalte Dr. Zahi Hawass om

de udstillede originale genstande fra

det gamle Egypten. Museet viser dag-

liglivet langs Nilen, skrivekunsten,

konger og deres familie, religion, livet

efter døden og tilbedelsen af de mange

guder og gudinder.

Imellem de antikke figurer står efter-

lignende figurer bygget af legoklodser

i harmoni med den ”ægte vare”. F. eks.

i afdelingen “Efter Døden”, der viser

en balsameringsscene, står en maske

af Tutankhamun bygget i Lego.

Man ser ægte skrevne antikke papy-

rusruller hængende på væggen. Foran

står en figur bygget af legoklodser

forestillende en mand, der skriver

hiroglyffer på en tavle.

Museet indeholder også en workshop,

hvor der bl. a. står borde med lego-

klodser, som de besøgende børn kan

bygge af med inspiration fra deres

oplevelser. Legofigurerne har været en

omvandrende udstilling for en del år

siden. LEGO har nu doneret dem til

Egyptisk Museum, hvor de tager sig

flot ud mellem de smukke orignale

figurer fra det gamle Egypten –

omkring 1350 år før vores tidsregning.


kOm tiL krONBOrG 2010

Danes Worldwides sommermøde på Kronborg er stedet,

hvor danskere fra alle verdenshjørner mødes for at nyde

taler, underholdning og hinandens selskab ved den efter-

følgende receptionen med den skønne sommer-buffet på

Kronborg-ravelinen.

Sommermødet finder sted i Kronborgs Riddersal den 1.

august, hvor vi - udover taler Nils Smedegaard - præsen-

terer årets verdensdansker. Ideen med prisen er at sætte

fokus på en global dansker, der er med til at sætte Dan-

mark på verdenskortet

BørNENE mED tiL krONBOrG

Der kan som altid købes billetter, så børn og unge kan

følges med deres forældre til Kronborgmødet i Ridder-

salen. Børnene kan dog i stedet vælge at deltage i en tur

til Teknisk Museum, som vi arrangerer for ”vores” børn

og unge, mens mødet i Riddersalen finder sted.

Vær opmærksom på, at billetter til det særlige børne- og

ungearrangement ikke senere kan ombyttes til børnebil-

letter til mødet i Riddersalen.

Danes Worldwide er stolte af at præsentere Nils Smedegaard Andersen, skibsreder og Group

CEO for A P Møller-Mærsk som taler på årets Kronborgmøde, der finder sted den 1. august

Billetsalg og reservation

Billetter for voksne koster 325 kro-

ner og for børn 200 kroner. Beløbet

tilbagebetales ikke, hvis man har

købt billetten og melder afbud

efter den 17.07. 2010.

Alt billetsalg foregår i år via

www.danes.dk

SPI CPH 76201 PRIORITY P

CH-8010 Zürich-Mülligen

Documents

Magasinet DANES 2 2010