60
Finansforbundets magasin nr. 02, 2010 FROSSET IMAGE Bankernes troværdighed er styrtdykket under krisen. Ord og handling skal i langt højere grad hænge sammen, mener kommunikationseksperter Læs side 12

Magasinet Finans nr. 2/2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

I denne udgave kan du bl.a. læse om forværringen af bankernes image, potentialerne i fleksibel arbejdstid og omfanget af psykiske problemer hos ansatte efter røverier.

Citation preview

Page 1: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansforbundets magasin nr. 02, 2010

Frosset image

Bankernes troværdighed er styrtdykket under krisen.

Ord og handling skal i langt højere grad hænge sammen, mener

kommunikationseksperter Læs side 12

Page 2: Magasinet Finans nr. 2/2010

annonce

Styrk dine rådgivningsmæssige kompetencer i forhold til erhvervskunden og få sikkerhed og succes i kreditbehandlingen og mødet med kunden

Aktuelle kurser forår 2010Den 22. - 24. marts Rekonstruktion - erhvervsengagementet i krise Den 24. - 25. marts Generationsskifte i virksomheden Den 8. - 9. april Håndtering af erhvervssager - hvad sker der lige nu? Den 11. - 12. maj Videregående regnskabsanalyse og skat erhverv Den 17. - 19. maj Virksomhedsstandsning Den 31. maj Erhvervsprojekter i K/S og I/S form Den 7. juni Erhvervskunden i krise - den juridiske håndtering

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

MØD DIN KUNDE I ØJENHØJDE...

ARBEJDER DU MED ERHVERV?

Page 3: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 3

indhOld

det faste

Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening.ISSN0907-0192•Nr.2,februar2010.Næstenummerfredag5.marts2010•Udgiver: Finansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør),[email protected]•CarstenRasmussen(DJ),[email protected]•ElisabethTeisen(DJ),[email protected]•BeritVilladsen(DJ),[email protected][email protected] • Kasper Herløv [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 •www.dgmedia.dkLæserindlæg:Læserindlægsenestonsdag17.februar.SynspunkteribladetafspejlerikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Oplag: 56.000•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto:Territorium

4-11 nyheder

7 leder

40-41 globalt

45 bankhistorie

48 spørgehjørnet

50-51 ajour – medlemsstilbud og kredsgeneralForsamlinger

52 arrangementer For ledige og seniorer

12 termometeret viser minus BankernesImageerforværretafkrisen,ogdetkræverfællesændringeraf adfærdatretteoppådet18 Fleksibiliteten gik Fløjten Kunfåpersonerbrugeroverenskomstensmulighederforindividuelfleksibel

arbejdstid

20 Fra uret til kompasset Fleksibelarbejdstidermedtilatudnyttemedarbejdernespotentialer optimalt,menerfremtidsfofrsker

22 bankmand med sorte negle BjarneOlsenervurderingsmandforSydbankiÅrhusogbidtafmotorcykler

28 staten vokser i bankerne Denborgerlig-liberaleregeringharnuaktieposteri65forskellige pengeinstitutter

32 tema: Fædre på orlov Mændifinanssektorentagermereorlovmedderessmåbørn endgennemsnittetforandrebrancher

44 pendler på deltid LoneØsterlundJensenrejserhverugemellemHerningogHøjeTaastrup foratarbejdeiNordiskFinansIT

46 viden søges om oFre For røverier Forskerevilundersøgeomfangetafpsikiskeproblemerhosansatte efterbankrøverier

54 Finansjob: stor søgning til hd-uddannelse 36procentflerebankrådgiveretilmeldtesigi2009deltidsuddannelsen

pendler på deltid

32-39tema:

Fædre på orlov

bankmand med sorte negle

22

44

Page 4: Magasinet Finans nr. 2/2010

Nyheder

4 Finansfebruar2010

Vi har kollektiVt haft oVerdre-Vent optimistiske forVentnin-ger. sektoren troede, at træer-ne kunne Vokse ind i himlen. Vi har lånt for meget ud og med et alt for optimistisk liVssyn

43pengeinstitutterharfåetudbetalttilsammen46milliarderkronerfra

Bankpakke II,oplyserØkonomi-ogErhvervsministeriet.Syvansøgere,

derhavdesøgtomsamletcirka17milliarderkronerindenansøgnings-

fristens udløb 30. juni 2009, valgte at trække deres ansøgning, da

kapitalmarkederne i løbet af efteråret 2009 løbende blev mere funk-

tionsdygtige.

De 43 pengeinstitutter betaler en effektiv gennemsnitlig rente på

10,08 procent vægtet med kapitalindskuddene (hybrid kernekapital).

Destatsligekapitalindskudharstyrketkapitaliseringenafkreditinstitut-

terne. Kernekapitalen er således gennemsnitlig løftet med over tre

procentpoint.

Finansforbundets hovedbesty-

relse har konstitueret Solveig

Ørteby som ny næstformand i

forbundet. Solveig Ørteby aflø-

serKentPetersen,derførjulblev

konstitueret som formand for

Finansforbundet.SolveigØrteby,

som er 44 år, forlader dermed

sin post som næstformand i

Danske Kreds. En post, hun har

varetagetsiden2003.

Hendes karriere i den faglige

verdenbegyndtei1988,dahun

blevvalgtsomtillidsmandiBiku-

ben.I1997blevSolveigØrteby

valgtindikredsbestyrelsensam-

mested.Sammeårvalgtemed-

arbejdernehendesomderesre-

præsentantiBGBanksbestyrel-

se–enpost,somhunfortsattei

Danske Banks bestyrelse efter

fusionen mellem BG Bank og

DanskeBank.

ny næst-formand

PETERSTRAARuP,ORDFØRENDEDIREKTØRIDANSKEBANKITALEVEDFINANSANALyTIKERNESNyTÅRSMIDDAG

banker Fik statsstøtte

1.januar2010var54.685personermedlemafFinansforbundet.Deter

17personerflereendåretfør.DermederFinansforbundetsmedlemstal

stegetseksåritrækfra1.januar2004,hvortalletvar49.270.

svag medlemsfremgango

10 Færre penge-institutterI løbet af 2009 blev 10 færre selvstændige pengeinstitut-ter, viser en optælling, som Finans har foretaget. dermed er der nu 128 banker og spa-rekasser tilbage i danmark mod cirka 180 i 2005. Sidst i 2009 overtog Saxo Bank e*trade Bank, og Nord-jyske Bank købte Øster Brøn-derslev Sparekasse. Nordjy-ske Bank overtog også den sunde del af Løkken Spare-kasse, og ligeledes i Nordjyl-land blev ebh Banks filial - er overtaget af henholdsvis Sparekassen Midtfjord, Spa-rekassen Thy, Nørresundby Bank, Sparekassen Vendsys-sel og Sparekassen himmer-land. Lidt længere sydpå blev den Lille Sparekasse en del af Sparekassen hobro, mens Sparekassen Kronjylland på djursland overtog Tved Spa-rekasse. I Sønderjylland blev Sparekassen Løgumkloster købt af den Jyske Sparekas-se, Nordea købte store dele af Fionia Bank, og så overtog handelsbanken Lokalbanken i Nordsjælland. endelig blev en stor del af Gudme raaschou Bank købt af Lån & Spar Bank. Finansforbundets næst-formand Michael Budolfsen forventer, mere konsolidering i de kommende år. ”Alternativet til en fusion kan vise sig at være, at pen-geinstituttet sygner hen og til sidst må dreje nøglen om“, siger Michael Budolfsen.

Page 5: Magasinet Finans nr. 2/2010

nyheder

Finansfebruar2010 5

Detvaktestoropsigt,daDanskeBanksord-

førendedirektør,PeterStraarup,ientaleved

Finansanalytikerforeningensårsmødemandag

11. januar på vegne af bankerne undskyldte

forfinanskrisen.

”Banksektoren bliver bebrejdet fejl med

rette. Vi har kollektivt haft overdrevent

optimistiske forventninger. Sektoren troede,

attræernevoksedeindihimlen.Viharlåntfor

megetudogmedetalt foroptimistisk livs-

syn“,sagdePeterStraarupblandtandet.

”Banksektoren må også vedstå, at vi i

visse tilfælde har produceret produkter, der

tjener finansielle og spekulative formål – og

ikkeiagttagerkundernesrisikovillighed.Vihar

set produkter, som kunderne ikke har haft

brugfor,ogandre,derersåkomplicerede,at

kunderne ikke har forstået dem. Vi har set

udlån,derharværetsåbehæftedemedrisiko,

at de ligger milevidt fra klassiske dyder om

god rådgivning og forsigtig kreditpolitik,

uanset konjunktur“, hed det videre fra Peter

Straaruppåårsmødet.

undskyldningen,derkomgodt18måne-

der efter Roskilde Banks kollaps, var så

opsigtsvækkende, at den gennem mere end

et døgn var den mest læste nyhed i diverse

nyhedsmedier.

Ifølge ledelsesekspert ved Handelshøj-

skolen,ÅrhusuniversitetAndersDrejer,klin-

ger Peter Straarups undskyldning hult, fordi

denikkeblevledsagetafnogenudmeldingom

handling.

”Kortsagt,såburdeStraaruphavesagt,hvad

han helt konkret vil gøre. Vil bankerne lave

etetiskkodeks?Nårhanindrømmer,atvisse

produkterikkeergodeforkunderne,såburde

hansige,atdeprodukterbliverstoppet–og

fåsinegenbanktilatskriveunderpådet.Han

kunneogsåsige,athanviluddannesinemed-

arbejdereogsinelederei,hvordanmanagerer

fornuftigt“,sigerAndersDrejertilbusiness.dk.

Finansforbundets næstformand Michael Bu-

dolfsenfinderdetsympatisk,atledelsernenu

vil tage ansvar og sige undskyld. Men han

påpeger, at selvkritikken skal følges op af

handling, hvis tilliden til sektoren skal gen-

oprettes.

”Ledelserne i sektoren kan hente konkret

inspirationtilforebyggelsenafnyebankkriser

iFinansforbundetsudspil ’Påretkurs’.Herer

blandt andet et forslag om, at alle struktu-

rerede investeringsprodukter,derudbydestil

salgaffinansiellevirksomheder,børindeholde

envaredeklaration.Detvilbetyde,atkunden

fårbedremulighedforatvurdereproduktet.

Og det giver også bankrådgiveren mulighed

for at vurdere, hvilke kunder de kan tilbyde

produktet–tilgavnforbådekundesikkerhe-

den og trygheden for bankrådgiverne“, siger

MichaelBudolfsen.

HvisderskalhandlingbagStraarupsord,vil

det ifølge Finansforbundet også være nød-

vendigtatsætte fokuspåudviklingafmed-

arbejderneskompetencer.

”Enfornuftigindgangsvinkeltilattagehul

på kompetencespørgsmålet, som også er en

delaf’Påretkurs’,erencertificeringafrådgi-

verne,såkundernefårsikkerhedforbankråd-

giverenskompetence,fagligeniveauogkun-

deforståelse”, mener Michael Budolfsen og

understreger,atcertificeringaffinansielråd-

givning skal være på niveau med European

FinancialAdviserunderEFPA(EuropeanFinan-

cialPlanningAssociation),somogsåerkoblet

til dele af det danske uddannelsessystem.

/CJO

læs Også side 12-16

straarups undskyldning bør Følges aF handling

Finansforbundetfinderdetsympatisk,atDanskeBanksordførendedirektør,PeterStraarup,nuundskylderforbankernesandelifinanskrisen,menefterlyserhandling,hvistillidentilsektorenskalgenoprettes

MichaelBudolfsen

Page 6: Magasinet Finans nr. 2/2010

nyheder

6 Finansfebruar2010

FTF-A, som er a-kasse for blandt andre Finansforbundets medlemmer,

hardetsenesteårstidoplevetstortilstrømningafungefinansansatte,som

ønskeratmeldesig ind i a-kassen, sådekan fåunderstøttelse i tilfælde

afarbejdsløshed.

I2009meldte735dimittenderfrafinansuddannelsernesigindiFTF-A

modblot399åretfør.Detsvarertilenstigningpå84procent.Detsam-

ledeantalfinansfolkunder30år,somermedlemafFTF-A,erfranovember

2008 til november 2009 steget fra 3.378 til 4.158 svarende til en

fremgangpå23procent.

Ialter46.396afFinansforbundetsmedlemmerforsikretmodledighed

viaFTF-A.Foretårsidenvartallet45.563.

strømmer til a-kassen

Landets største register over dårlige betalere, Experians

RKI-register,harvokseværk.I2009ergældeniregistret

voksetmed5,1milliarderkroner,ogmereend336.000

nye registreringer er kommet til – en stigning på 11,7

procent.

208.060danskerestårnuopførtiExperiansRKI-regi-

ster,svarendetil4,85procentafdenvoksnebefolkning.

Experians opgørelse viser, at unge mellem 21 og 30 år

optræderhyppigereiregistretendøvrigealdersgrupper.

over 200.000 dårlige betalere

Iartiklen”SkattelyetDanmark“påside14-21iFinansnummer7,august

2009,omtalesselskabetEquinoriforbindelsemedbeskrivelsenafuden-

landske rigmænds brug af danske selskabskonstruktioner til at undvige

skatteindbetalingidereshjemlande.

I en formulering beskrives Equinors direktør, Daniel Reece, som en

stråmand,derhjælpermedatføremillionerindogudaflandet,hvilketre-

daktionenbeklager.Redaktionenskalunderstrege,atviikkeharkendskab

til,atselskabetEquinorovertræderdanskeregleroglovgivning.

Iartiklenciteresendansk-australskskatterådgiver,NedShelton, lige-

ledesbosatiKøbenhavn.Ifølgesenereoplysningerfrembragtifleredanske

mediererdenpågældendepersontidligereidømttoårsfængselforunder-

slæbafsærliggrovkarakter,hvilketFinans ikkevarbekendtmed,pådet

tidspunktinterviewetblevforetaget.

Præcisering

”Set Som Sektor kunne vi alle Sammen have gjort noget for, at det ikke kom Så langt ud. det gælder ogSå mig Selv. når en Sektor, Som nordea udgør 25 procent af, kommer i problemer, Så må jeg føle et medanSvar, og det gør jeg“.PeterSchütze,landechefforNordeaiDanmarktilBerlingskeBusiness

unge

Page 7: Magasinet Finans nr. 2/2010

leder

Finansfebruar2010 7

leder

rammerne for god rådgiVning og bankens produkter er og bliVer ledelsernes ansVar

NæstformandMichaelBudolfsenogformandKentPetersen

tilbage til ansvarligheden

"AnsvArligheden skaltilbageifokusidenfinansiellesektor”.Sådanlyderdetiregeringensudspil”Ansvar-

ligforbrugerpolitik”fra26.januariår.DetkanFinansforbundetfuldtudtilsluttesig.Viharlængeefterlystden

ansvarlighedikkealeneiforholdtilforbrugerenmenhelevejenrundtidefinansiellevirksomheder.

SenestharformandenforFinansrådet,PeterStraarup,offentligtgåettilbekendelseogundskyldtpåvirksom-

hedsledelsernesvegne.Deterprisværdigtogforhåbentligdenførstestenpåennyansvarligvejforvirksomhe-

derne.Forordgørdetaltsåikkealene.Ledelsernemåvise,atdeervilligetilogsåatsættehandlingbag.Ogpå

detpunktkniberdet.Rammerneforgodrådgivningogbankensproduktererogbliverledelsernesansvar,ogdet

villeklædedematvedkendesigdetistedetforstiltiendeatlademedarbejdernetagetæskeneioffentligheden.

Finansforbundet har med udspillet ”På ret kurs” lanceret et samlet bud på, hvordan sektoren kan genvinde

ansvarligheden.Detkræverblandtandet,atvirksomhedernesørgerforatafsættedennødvendigetidogres-

sourcertil,atmedarbejderneskompetencerheletidenerpåomgangshøjdemedudviklingenpådetfinansielle

marked.Detbetyderogså,atvirksomhederneharansvaretforatuddannemedarbejderenkorrektoggrundigti

demangeprodukter,somidaglangesoverdiskenipengeinstitutterne.Ofteerdenemligsåkomplicerede,at

kundeningenreelmulighedharforatforstådemtilbunds,ogrådgiverenharennæstenumuligopgavemedat

risikovurderedem.

Regeringens forbrugerudspil forsøgerat rådebodpådenproblematikmed forslagetomenvaredeklaration.

Desværreladerdetmegettilbageatønske.Forslagetlæggernemligoptil,atvirksomhederneskalrisikodekla-

rerederesegneprodukteristedetfor-somFinansforbundetharforeslået–atsætteeneksterninstanspå

opgaven.ydermereerdetrerisikogrupper,somprodukternekankategoriseresi,sårummelige,atdeirealiteten

ikkeertilhjælpforhverkenkundeellerrådgiver.Altialtetforslag,somiværstefaldharnuleffekt.

Andetstedsheribladetkanmanlæse,atkundernestillidtilbankerneerpåfrysepunktet.Enuvildiginstans,der

risikovurdererprodukterne,villeværeetskridtpåvejentilatgenerobredentillid.Tilfællesgavnforkunder,

brancheogmedarbejdere.n

Page 8: Magasinet Finans nr. 2/2010

8 Finansfebruar2010

nyheder

DerertravltiPengeinstitutankenævnet.Hele

1.304 klager over blev indgivet til nævnet i

2009,hvilketerenkolossalstigningiforhold

tiltidligereår.I2007vartalletkun338,mens

det var steget til 569 i 2008. Det svarer til

enstigningpå286procentpåtoår.

”Der er mange grunde til stigningen.

Naturligvispåvirkerfinanskrisenogdenøko-

nomiskeudvikling,mendererogsåsværtfor-

ståeligeprodukter,derspillerind“,sigerHen-

rikDavidsen,derersekretariatschefogdaglig

lederafPengeinstitutankenævnet.

Nævnet har endnu ikke en samlet opgø-

relseforhvormangekunder,derfikmedholdi

deresklage i2009.Men i2008fikklageren

pengeudafsinklagei162afde392sager,

der blev færdigbehandlet, svarende til 41

procent.Typiskfordiderblevindgåetetforlig.

Derudoverblev80sager,(20procent)afvist,

daPengeinstitutankenævnet ikkekunnetage

stillingtilsagen.

Demangeklagerharmedførtetstigende

arbejdspresiankenævnet.Menselvomdernu

er seks sagsbehandlere mod tidligere fire, så

erpuklenafubehandledesagervoksendeog

rekordstor. Der var omkring 900 sager ved

nytårmod72fortoårsidenog250foretår

siden.

Politikere over en bred kam kræver nu

handling,såventetidenforatfåbehandleten

klagekanformindskes./JSI

Hvad er vigtigst i den næste overenskomst,

der skal træde i kraft 1. april 2011? Er det

løn, pension, fleksibel arbejdstid, uddannelse

ellernogetheltandet?

Dette ønsker Finansforbundets hoved-

bestyrelse at få medlemmernes vurdering af

idenkommendemånedstid.

Framandagden8.februartilfredagden5.

martskørerenelektroniskmedlemsundersø-

gelse på finansforbundet.dk, hvor alle aktive

medlemmer i Danmark har mulighed for at

byde ind med de ting, de mener, Finansfor-

bundets skal tage med til forhandlingerne

med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening).

”Determegetvigtigt,atsåmangemedlem-

mer som muligt udfylder det elektroniske

spørgeskema. Ved at medvirke får man ind-

flydelsepådenkommendeoverenskomst,og

foros,derskalforhandleennyaftalepåplads

medarbejdsgiverne,erdetheltfundamentalt,

at de krav, vi rejser ved forhandlingsbordet,

er i overensstemmelse med medlemmernes

ønsker“,sigerFinansforbundetsformand,Kent

Petersen.

Framandagden8.februarognogledage

fremmodtageralleaktivemedlemmeraffor-

bundeten invitationtilatdeltage iundersø-

gelsen.Defårinvitationeniformafenfolder

fraderestillidsmandelleriene-mailelleriet

brev..Herforklaresdet,hvordanmandeltager

iundersøgelsen.

Kravet er, at man senest fredag den

5. marts klikker sig ind på forbundets

hjemmesidefinansforbundet.dk,ogvialogoet

OK2011 på forsiden bevæger sig ind til

selve undersøgelsen, hvor man skal angive

sitcpr-nummerforatkunnedeltage.

Kent Petersen håber, at undersøgelsen

giverenhøjsvarprocent.

”Jo højere svarprocenten bliver i vores

medlemsundersøgelse, jomere troværdigog

overbevisende vil resultaterne fra under-

søgelsenværeoverforarbejdsgiverne“,siger

forbundsformanden/CJO

gør dig gældende AlleaktivemedlemmerafFinansforbundetinviterestilatgivederesbesyvmedforudforoverenskomstforhandlingernei2011.Den8.februaråbnerelektroniskmedlemsundersøgelseomønskertiloverenskomsten

eksplosiv stigning i bankklagerAntalletafklageroverpengeinstitutterneerstegetmed286procentpåtoår

Page 9: Magasinet Finans nr. 2/2010

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer

Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.

www.bankpension.dk

7253_BP_ann_Finans_161209GE.indd 1 12/16/09 2:39:41 PM

Page 10: Magasinet Finans nr. 2/2010

nyheder

10 Finansfebruar2010

Selv om man dyrker motion på andre tider af døgnet, kan stillesiddende kontor-

arbejde være en trussel mod dit helbred, påviser forskere fra Karolinska Institut i

Sverige. Hjertesygdomme, fedme og andre livstruende sygdomme fremmes, når

man sidder stille, skriver Bloomberg News med henvisning til forskernes artikel i

tidsskriftetBritishJournalofSportsMedicine.

Desvenskeforskereanbefalerderfor,atmantagertrappenfremforelevatoren

og i det hele taget holder fem minutters pause med jævne mellemrum i løbet af

arbejdsdagen,såmankommervækfraskrivebordet.

kontorarbejde er skadeligt

Idagbliverviopfordrettilatforbrugevorespengeforatfåsamfundsøkonomieni

gang.Engangvardetmodsat.Dablevdanskernebelærtomdetfornuftigeiatspare

op.Detvarenopgave,sparekassernetogpåsig,ogdetskalnugranskesnøjereiet

forskningsprojekt.

DanskPengemuseum,dererenafdelingafDanmarksIndustrimuseumiHorsens,

harafKulturarvsstyrelsenfåetbevilget165.000kronerhertiliførsteomgang.

Pengeneskalgåtilforskningisparekassernesfilantropiskefortid.Museethåber,

atdetkanmundeudietbogprojektiår,hvisdetlykkesaffindelidtfleremidlerhertil.

Tilefteråretvilsparekassernes200-års-jubilæumblivemarkeretpåPengemuse-

etmedensærudstilling.

SparekaSSerneS historie skal beskrives DeflottebillederfraNykreditskantinepåside15-

18iFinansnr.12010ertagetafStigStasig.Veden

fejlblevfotografJasperCarlbergkrediteretfordem.

Redaktionenbeklager.

Over60bankrådgivereharalleredemeldtsigtilpå

frivilligbasisathjælpeudsatteborgeremedataf-

vikle deres gæld i projektet ”Frivillig gældsrådgiv-

ning”,somIndenrigs-ogSocialministeriet,Finans-

rådet,KFuM’ssocialearbejdeogKristeligtStuden-

ter-Settlementstårbag.Projektetkørerpåvære-

steder og sociale cafeer i København, Århus og

Odense,mennubegynderdetogsåiEsbjerg.Der-

forønskermanatfåkontakttilinteresserederådgi-

vereidetvestjyske.Mankanfåetansøgningsske-

mahos sinarbejdsgiver–ogherogsåhørenær-

mereom,hvaddetindebærerarbejdsmæssigt.Ek-

sempelvisharmaniNordeaaftalt,atmedarbejde-

ren og banken donerer hver halvdelen af den tid,

medarbejderenbrugertilfrivilliggældsrådgivning.

forkert fotografnavn

frivillige rådgivere søges i esbjerg

Page 11: Magasinet Finans nr. 2/2010

CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoindanmark.com · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

· CTcoin Penguin tæller med større hastighed

· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau

· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

Sikringsboks til alle modeller

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED2010

Page 12: Magasinet Finans nr. 2/2010

image

12 Finansfebruar2010

Page 13: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 13

undersøgelseefterundersøgelseviser,atdentroværdighedogtillid,bankerne

havdetidligere,ervæk.EPSIDanmark lavede iefteråretenundersøgelse,der

viste,atdesenestetoårerdersketetreeltstyrtdykikundernestillidtilban-

kerne. Det gælder både for privatkunder og erhvervskunder. EPSIs kundetil-

fredshedsbarometerforDanmarkergåetfra76,2i2007til68,5i2009.Altså

entilbagegangpå7,7point.Etdramatiskfald,nårmansammenlignermedgen-

nemsnittetafdeandreeuropæiskelande,EPSIharundersøgt.Deterkunfaldet

med0,1pointfra71,9til71,8.KunTjekkietliggerlavereendDanmarkblandtde

11lande,EPSIharundersøgt.Danmarkermedandreordgåetfravarmeogknus

frakundernetilenkoldskulder. IsærDanskeBankharoplevetenstortilbage-

gangogharklartlavestkundetilfredshed.Bankenergået10,0pointtilbageog

ligger på 63,9 mod 73,9 i 2007. Kundetilfredsheden med Jyske Bank er fra

2008til2009faldetfra79,6til71,2.

Hoserhvervskundernemærkerdedanskebankerogsåkulden.Dererkunde-

tilfredshedengåetfra76,4i2007til66,6i2009.Hererderdogikkedenstore

forskelmellembankerne.Påeuropæiskplanliggerdedanskebankerdogigeni

bunden.

Forbrugerstyrelsens Forbrugerforholdsindeks for 2009 viser den samme

tendens.Forholdeneforforbrugerneipengeinstitutterneerpåvejmodbunden.

I2007låpengeinstitutternenummer34af51,ogefteretlillehopopsomnum-

mer31erdenunummer41.I2004varbankerneoppesomnummer18.Indek-

set er sat sammen af gennemsigtighed, klageforhold og forbrugertillid. Netop

medforbrugertillidenserdetekstraslemtud.Herliggerbankernenummer49.

Deterkunejendomsmæglereogudbydereaftelefonabonnementeroginternet,

derliggerlavere.n

termometeret viser minus

AfJensSillesen

Foto:Shutterstock

Kundetilfredshedenmeddanskebankererfaldetmarkantfra2007til2009,visermålingerfraEPSIDanmark

Page 14: Magasinet Finans nr. 2/2010

14 Finansfebruar2010

image

Det har været en isvinter for bankerne. Tilliden og populariteten er blevet

sendtnedibundenaftermometeret,ogselvomflerebankerogFinansrådet

har forsøgt at forklare deres opfattelse af årsagerne til finanskrisen, så er

sektorenspopularitetlangtunderfrysepunktet.

Det er ikke kun toppen i bankerne, der har mærket kulden snige sig ind

undermanchetknapperne.Medarbejderepågulvetharmærketpåegenkrop,

hvordan stemningen blandt kunderne har vendt sig. Flere er blevet truet,

chikaneret eller i enkelte tilfælde næsten frosset ud af de lokalsamfund,

hvorderesarbejdspladsharværetcentrumidenøkonomiskenedtur.

Ilangtidharderværetenafvisendeholdningistoredeleafbranchen,når

ansvaretskullefordeles.Meni januarholdtFinansrådetsnyeformand,Peter

Straarup, en opsigtsvækkende tale på Finansanalytikerforeningens årsmøde

(læsside5),hvorhanerkendte, atdedanskepengeinstitutterharet stort

medansvarfordenfinansiellekrise.

Studielektor Henrik Merkelsen fra Copenhagen Business School mener,

atproblemernestikkerdybere,ogderskalmereendenoffentligundskyldning

tilatgiveplusgraderpåimagetermometeret.

”Deterforudsigeligt,menikkehensigtsmæssigtatfokuserepåkommuni-

kation.Indtilkrisenfortaltebankerne,atdevargodetildet,delavede,men

detvar løgn.Adfærdenharværetgal.Deharsagtat ’vierdygtigeogtro-

værdige’,mendetvarord,deikkefortjente“,sigerHenrikMerkelsen.

Hanhenvisertil,atderharværetretningslinjer,somledelseogansattehar

brudt i stor stil. Det har været en medvirkende årsag til flere af de krak,

derharværetisektoren,medRoskildeBanksometskrækeksempelplantet

ioffentlighedensbevidsthed.

”Bankerneskalspørgesigselv,hvaddekangøreforatgenoprettetilliden.

Mitsvarer,atdeskalsepåadfærden.Deterikkeetkommunikationsproblem

forbankerne.Dekanikkesigesim-sa-la-bimogtrylledetvæk.Detvillevære

fantastiskogbilligt,mensådanerdetikke“,sigerHenrikMerkelsen.

Bankerne skal forklare virkelighedenImageekspertenforklarer,atderskalkonkretetiltagpåbordet.Deting,som

harværetunderheftigkritikimedierne,ogsomødelæggersektorensimage,

erdennødttilattagefatpå.

Deterderpånuværendetidspunktetstortarbejdeigangmed,hvoren

politisk løsning med lovreguleringer er på vej. Hvor omfattende resultatet

bliver,erendnuuvist.

Menselvhvisbankernefårryddetop,stårderenkæmpestorudfordring

forbankerne.Denfinansiellesektorogderesprodukterermegetkomplice-

redeforalmindeligemennesker.

”Bankerneskalforklarenoget,derersværtatforstå.Dekanikkebaresige,

at’nuervidygtigeigenogloveratopføreospænt’.Foratgenskabetilliden

skaldeforklarevirkeligheden“,sigerHenrikMerkelsen.

Såkompleksereglerog initiativerskalskærestilpåenmåde,såfamilien

plusgrader kommer ikke af sig selV

Finanssektorenharimageproblemer,somdenikkekansnakkesigudaf.Derskalskeændringerforattøforholdettilkunderneop,menerkommunikationseksperter

[email protected]

Page 15: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 15

Danmarkkanværemed.Administrerendedirektørikommunikationsbureauet

MannovSteffenLüdersmenerogså,atordoghandlingskalfølgehinanden,

førdethjælper.

”Derskalværekonsistensidetindtryk,pengeinstitutternegiver,ogdet,de

rentfaktiskgør.Kundernesermerekritiskeogmereskeptiskepåbankernenu.

Såbankernebliverstraffethårdt,hvisde ikketonerrentflag”,sigerSteffen

Lüders.

Det nytter ikke, at sektoren den ene dag giver undskyldninger og lover

bedring,nåravisernedennæsteskriverompengeinstitutter,derikkevilfølge

Pengeinstitutankenævnetsafgørelserellersælgeransvarligkapitaltilbørn.

Sektorenmåhavestørreselvjustits

Finansforbundets formand, Kent Petersen, efterlyser en højere moral og

etik.

”Entingerattænkepåaktionærerne.Enandeneratforstå,atvivaretager

landets finansielle infrastruktur og derfor må vise samfundssind. Nogle ting

kan vi regulere os frem til gennem lovgivning, men sektoren må også have

størreselvjustits“,sigerKentPetersen.

HansergerneenmereaktivrollefraFinansrådet.Menhermelderdirek-

tøren,JørgenHorwitz,husforbi.

”Vieretafdeerhverv,dererunderlagtmestlovgivning,ogvierunderlagt

Finanstilsynet,derkontrollerer,omvioverholderlovenellerej..Sådeterikke

vores opgave at kontrollere bankerne. Der er generelt en god forretnings-

moral,ogbankernegiverrådgivningpåethøjtniveau.Deternemtatskifte

bank,mendeterderrelativtfå,dergør.Deterfordi,dererenstorkundetil-

fredshed“,sigerJørgenHorwitz.

HanhenviserblandtandettilennyundersøgelsefraPenge-ogPensions-

panelet,derviserattillidentilbankernefra2008til2009erusvækket.

Kollektiv indsatsHvispengeinstitutternesindsatsvirkeligskalvarmekunderneshjerter,såser

eksperterneetbehovforenmeresamletindsats.

”Sektorenhar ikketaltmedénstemme.Mangehartænktpåderesegen

situation,ogdetskalderogsåværepladstil.Mendemåogsåtagehensyntil

helheden. Når sektoren bliver ramt, bliver alle ramt“, siger Steffen Lüders,

direktøriMannov.

Henrik Merkelsen fra Copenhagen Business School ser ikke optimistisk på

chancenforensamletindsats.

”Deterklart,atdeterdeværstebanker,derhardenstørsteinteresseien

fælles indsats. Men det kan blive svært at overbevise de banker, der har

gjortdetrimeligfornuftigt,om,atdeskalmedned idyndetentur.Dekan

haveenstærkegeninteresseiatpositioneresig“,sigerHenrikMerkelsen.

Alligevel talerFinansforbundets formand,KentPetersen, forat samlekræf-

terneforatforbedresektorensimage.

”Branchen skal erkende udfordringen. Det er ikke et enkeltvirksomheds-

projekt. Det er et sektorproblem. Hvis en bank agerer tumpet, så får det

betydningforalle ibranchen.Deteren lillesektor iDanmark,såhvisJyske

Bankopførersiguetisk,såsmitterdetafpåDanskeBankogNordea“,siger

KentPetersenogfortsætter:

”Jeg efterlyser en mere koordineret indsats fra Finansrådet. De har ikke

væretdygtigenoktilattagefatpåproblemerne.Deharikkeklartnoktaget

ansvar,ogdeterkommetvelsent”.

Denkoordineredeindsatskommerhantilatventelængepå,hvisFinansrå-

detsdirektør,JørgenHorwitz,fårretisinevurderinger.

”Dettror jeg ikke,atbankernekan,ogFinansrådethverkenkanellerskal

væreindeoverdet.Viharfrikonkurrence,ogjegersikkerpå,atdedygtige

ledereibranchentræffervelovervejedebeslutninger“,sigerJørgenHorwitz,

dermener,atbådePeterSchützeogPeterStraarupsomformændforFinans-

rådetharerkendtsektorensmedansvarforkrisen.

Jørgen Horwitz ser gerne en tættere dialog mellem Finansrådet og

Finansforbundet og ser gerne, at Finansforbundets medlemmer, altså de

ansatteipengeinstitutterne,bliverklædtpåmedobjektiveinformationerog

fungerersomambassadørerforsektorenideresdagligdag.

Hos Finansforbundet ser Kent Petersen positivt på Jørgen Horwitz’ ud-

meldingogermegetåbenforyderligeredialog.

hurtigt comeback er muligtSelvomsektorensimageermegetdårligtiøjeblikket,såmenerSteffenLüders

ikke,atetforholdsvisthurtigtcomebackerumuligt.

”Detkommeranpå,hvorprofessioneltsektorenhåndtererkrisen.Menjeg

kangodtsesektorentilbagepådenstidligereniveauiløbetaftoår.Langtde

flestevedgodt,atfinanskrisenikkeernoget,dendanskebanksektoreralene

omathaveskyldenfor.Deteretglobaltproblem,ogvibliverpåvirketafver-

densøkonomien“,sigerSteffenLüders.

Denoptimistiskevurderingafhængerihøjgradaf,hvorkoordineretenind-

satsbankernelaver,menogsåafdenfremtidigeudviklingiøkonomien.Hvis

derkommerenpositivøkonomiskudvikling,vildethjælpepåtillidentilsekto-

ren.

De kritiske artikler i medierne er dog ikke noget, der forsvinder.

Tidligeretidersnæstenurørligepositionkommerikkeigen.

Der vil komme nemmere og hurtigere kritik. Finanssektoren er nu

i kategori med andre brancher, der bliver skudt på, som landbruget,

fødevareindustrienellerdetoffentlige.Jegkankunsigevelkommentilvirke-

ligheden“,sigerSteffenLüders.n

”Sektoren har ikke talt med én Stemme. mange har tænkt på dereS

egen Situation, og det Skal der ogSå være pladS til. men de må ogSå tage

henSyn til helheden. når Sektoren bliver ramt, bliver alle ramt“.

SteffenLüders,direktørikommunikationsbureauetMannov

Page 16: Magasinet Finans nr. 2/2010

16 Finansfebruar2010

image

DanskeBanks imageerrasletnediforbindelsemedfinanskrisen.Debliver

som landetsstørstebankudsat forstormedieopmærksomhed,ogkredit-

pakkernekombineretmedSteinBaggerogITFactoryerensværcocktailat

slugeforselvdetbedsteimage.

Derfor har banken ansat en ny kundetilfredshedschef, Jonas Torp. Han

mener,atvejenfremeraktivindsats,derbådekrævergodkommunikation

ogændringerimådenatdrivebankpå.

”Sektorensimageharværetenturitørretumbleren.Vikanikkebaresidde

to-treårogventepå,atdetmåskebliverbedre“,sigerJonasTorp.

DerforoprettedeDanskeBanketinternetsitekaldet”Bedrebank“,hvor

utilfredsekunderkunneluftedereskritik.Denharbankenbrugttilatforme

flereafdetiltag,derskalværemedtilatgenoprettedetgodery.

Detdrejersigom23såkaldte”handlinger“,derskalgøreopmeddetskær

af inkompetence, som finanskrisen med Stein Bagger og kreditpakker har

givet.DanskeBankloveransvarlighed,nærværoggennemsigtighed.

”Viharhaftfuldmedvindi10-15år,såviharnokikkefåetlavetallede

tiltag,somviburde.Detpositivevedkrisener,atvinufårdetpådagsorde-

nen“,sigerJonasTorp.

stort kundepanelBankenopretterblandtandetetkundepanel,hvorallekantilmeldesig.Hvor

mangedetbliver,erendnuuvist,menJonasTorpnævnertalfra5.000til

40.000somdetmestoptimistiskebud.

Kundepaneletskalbankenbrugetilattestetingsomprodukter,priserog

servicerogfindefremtil,omdenutilfredshed,dermåskepopperopenkelte

steder,erudtrykforengenerelholdningblandtkunderne.Skalennyinter-

netservicelanceres,kandenblivetestetafendelafpanelet,førdentagesi

brug.

”Dendirektedialogmedkunderneervigtig.Viskallæreafkunderneogfå

etbedreforhold,sådevirkersomambassadører,nårdetalermedandreved

middagsbordetellerifodboldklubben“,forklarerJonasTorp.

Menselvmeddemangetiltag,såforventerJonasTorpikkeenhurtigtur

tilbageivarmenhoskunderne.

”Vimåvæbneosmedtålmodighedogsåoverraskepositivtifremtiden“,

sigerJonasTorp.n

[email protected]

DanskeBanklavernyetiltagogsøgerdialogmedkunderneforatforbedrederesimage

bedre bank skal give Færre bank

Hvorandrebankerharsignaleretbetydeligeændringer ideresforholdtilkun-

derne,såholderJyskeBankfastisitnuværendekoncept.Bankenharikkeplaner

omstoreoverordnedekampagnerforatforbedresitimage.Denangriberpro-

blemetnedefra.

”Jyske Bank agter ikke at ændre måden at kommunikere med kunder og

omverdenpå.Deterihøjgradidagligdagen,ikontaktenmellemkundeogråd-

giver, at den tillid, der i nogle tilfælde kan være slidt på igennem krisen, skal

genoprettes.Vi skalholde fast i denmåde,vi altidhar lavet forretningermed

kundernepå,fordidengrundlæggendeerdenrigtige“,sigerordførendedirektør

AndersDam.

IfølgehamharJyskeBankskommunikationsformmedomverdenenikkeværet

ændretunderfinanskrisen.

”Men det er klart, at hyppigheden af eksempelvis kontakter med pressen har

væretstørreendnormalt.IJyskeBankharvidetprincip,atspørgsmålenebesva-

resafdemedarbejdere,derharkompetencenpådetpågældendeområde.Ban-

kervinderikkepopularitetskonkurrencerunderøkonomiskekriser.Deteruund-

gåeligt, at vi under en krise griber tingene mere håndfast an over for

problemfyldte engagementer, og det bliver man sjældent populær på”, siger

AndersDam.

Hanmenerikke,atbankenerforpassivisinstrategi.

”JyskeBankgemmersigikkevæk.Bankensvareraltidpåallekonkretehenven-

delser og spørgsmål. På den anden side diskuterer vi af princip ikke konkrete

kundesageripressen.Ienvirksomhedmedcirka500.000kunderkandetikke

undgås,atensag inogleenkeltetilfældeender ienprincipieluenighed.Heller

ikkedissesagerhverkenkanellervilviføreipressen.Detkanmedførekritikog

kostepåimagekontoen,mendetmåviståigennem,sålængedetvarer,også

ladederetteinstanserafgøretvisterne”,forklarerAndersDam.n

alt ved det gamleJyskeBankladersigikkepåvirkeafsektorensimageproblemogholderfastvedsinhidtidigestrategi

[email protected]

Page 17: Magasinet Finans nr. 2/2010

MySparinvest.dk- online kvartalsinformation

I Sparinvest vil vi gerne give vores investorer mulighed for at blive opdateret let og hurtigt. Derfor tilbyder vi på mysparinvest.dk kvartalsinformation, hvor vores investorer og andre interesserede har mulighed for online at finde relevante og aktuelle informationer om investering.

På mysparinvest.dk kan man bl.a. finde:

Kvartalet i overskrifter

Risiko- og afkastoverblik

Videointerviews med vores porteføljeforvaltere

Sammensæt egen rapport

Brochurer om forskellige investeringstemaer

Aktuelle informationer

Morningstar ratings

Artikler.

Om Sparinvest

Sparinvest er en uafhængig udbyder af langsigtede og stabile investeringspro-dukter. Vores produkter udbydes til private og institutionelle investorer i Danmark og i 15 andre lande i Europa. Sparinvests produkter kan handles via landets pengeinstitutter, der samtidig står for rådgivning af private investorer.

FINANS_230x297_feb10.indd 1 26-01-2010 12:15:54

Page 18: Magasinet Finans nr. 2/2010

18 Finansfebruar2010

arBejdstid

Fleksibelarbejdstidvaretafdestoreslagnumreved

sidste overenskomst. Nu havde man for alvor taget

hulpåfremtidenogskabtgrundlagetforetarbejds-

marked, der i højere grad kunne imødekomme

bådearbejdsgivernesogmedarbejdernes individuelle

behov.

Kort tid efter blækket på aftalen var tørt, kom

derenfinanskrise,sombetød,atdervarheltandre

alvorlige ting på dagsordenen. Mange mistede

deresjob,ogendnuflerefrygtedeforderesjob.Det

har formodentligt været en af forklaringerne på,

at overenskomstens muligheder for fleksibel ar-

bejdstiderbrugtimegetlilleomfang.

Kunfirevirksomhederindgikdelokalaftaler,der

var forudsætningen for at bruge mulighederne,

nemlig Nordea, Spar Nord, Ringkjøbing Bank og

Sydbank. Danske Bank fik dispensation til at gøre

aftalentilendelafsinoverenskomst.

Menéntingeratindgåenlokalaftale,enanden

ting er at bruge aftalen i hverdagen. Det er der

endnufærre,derhargjort.

HverkenNordeaellerSydbankharindgåetindivi-

duelle aftaler med medarbejdere, der ønsker et

mere fleksibelt arbejdsliv. Danske Bank er i gang,

menopfatterdetsomenforsøgsordning,somman

ikkeharlysttilatudtalesigomendnu.ISydbanker

forklaringen på den manglende brug af ordningen,

at fleksibiliteten blev væsentligt stækket af, at

Finansforbundetfik indført,atenaftalekunmåtte

komme i stand på medarbejdernes initiativ. Men

selvdemuligheder,Sydbanksaftalefaktiskåbnede

for, som fleksibel arbejdstid i forbindelse med

uddannelse eller større projekter, er ikke blevet

anvendt af medarbejderne. Nordea håber at have

skabt en teknisk platform, så man kan åbne ballet

iløbetafførstehalvåraf2010.

gør op med vanerneKunSparNordhar for alvor tagetfleksibiliteten til

sig. Det er dog fortsat kun ni af bankens 1.500

medarbejdere, der har fået en aftale om fleksibel

arbejdstid, men bankens HR-chef, Inge Møller, er

sikkerpå,ataftalenerkommetforatblive.

”Viergladefor,atvierkommetigang,formed-

arbejderneharbrugfordenfleksibilitet“,sigerhun.

Inge Møller har sammen med tillidsmændene

væretude i bankensfilialer og fortælleommulig-

hederne.

Atderalligevelikkeerflere,derbrugerfleksibili-

teten,forklarerhunmed,atvimegethurtigtindret-

tervoreslivefterfastemønstreogvaner,herunder

ogsåforholdetmellemarbejdslivogprivatliv.

”Som regel skal der en ændring i medarbejderens

livssituationtilforatkommeitankeom,atderfak-

tiskerandremuligheder“,sigerIngeMøller.

en hel fridagDen mest anvendte mulighed i Spar Nord er en

uændret arbejdstid inden for en måned, men med

enandenplacering.

Det er netop den mulighed, erhvervsrådgiver

MetteZimmer,SparNordiÅrhus,harbrugt.

”Dajegfiketnytjobibankensomerhvervsråd-

giver, var arbejdstiderne pludselig nogle andre.

Blandtandetmødervitidligereendprivatkunderåd-

giverne.Detbetyderalmindeligvis,atvigåretpar

timertidligereenenkeltdagomugen“.

MenMetteZimmerhavde rigtigt sværtvedat

kommeudafdørendendag,hunsådanset skulle

tidligt hjem. Der var altid en telefon, der lige rin-

gede,ellerenmail,derligeskullebesvares.Huntog

konsekvensenogfikaftaltmedsinchef,athuntil

gengæld for de dage, der var fra et kvarter til en

halv time længere end den normerede arbejdstid,

togheltfrihverfjerdemandag.

”Deterskøntathaveenhelfridag,hvormankan

sove længeogordnealledepraktiske ting. Jeger

enormtgladforordningen,somselvfølgeligkunkan

Densenesteoverenskomstgavmulighedforatbrugeindividuelfleksibelarbejdstid,mentiltageterindtilviderekunanvendtafmegetfåmedarbejdereogvirksomheder

Fleksibiliteten gik Fløjten

[email protected]

Page 19: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 19

ladesiggøremedgodekolleger,derersåfleksible,

atdedækkermigaf,nårjegharfri“.

en krise kom i vejenOgså Finansforbundets formand, Kent Petersen,

mener,atfleksibilitetenerennødvendigingrediens

pådetmodernearbejdsmarked.

”Menmulighedenblevudtænktienperiodemed

mangelpåarbejdskraft,ogsåkomderligeenkrise,

derihvertfaldikkegjordedetoplagtatsætteden

ugentligearbejdstidop.Ogvimånokindrømme,at

regelsættet er lige en tand for kompliceret“, siger

han.

En af de helt store øvelser til næste overens-

komstforhandlinger bliver ifølge Kent Petersen at

forenkle overenskomstens mange regler, ikke bare

omkringdenfleksiblearbejdstid,menoverenbred

kam.

”Denfleksiblearbejdstideretgodtproduktoget

fantastiskgodtværktøj,menviskalhavedetevalu-

eretogforhåbentligtgjortdetmegetmeresmidigt,

så mange flere bliver inspireret til at bruge det“.

sigerKentPetersen.

AndersJensen,formandforFA(Finanssektorens

Arbejdsgiverforening),erenig.

”Denfleksiblearbejdstideretværktøj,vierglade

for at have i værktøjskassen. Så er det op

til den enkelte virksomhed at udnytte det så

godt som muligt, så det passer til virksomhedens

behov“.n

MetteZimmerfraSparNordi

Århuserenafdefå,derbru-

germulighedenforindividuel

fleksibelarbejdstid.

”den flekSible arbejdStid er

et godt produkt og et fan-

taStiSk godt værktøj, men

vi Skal have det evalueret

og forhåbentligt gjort det

meget mere Smidigt, Så man-

ge flere bliver inSpireret

til at bruge det“.

KentPetersen,formandforFinansforbundet reglerne iFølge ok 2008

› At man lokalt på virksomheden aftaler, at arbejdsugen kan reguleres op og ned for op til et år ad gangen. Arbejdsugen må dog ikke være længere end 42,5 timer om ugen i gennemsnit. Og den aftalte arbejdstid og eventuelt merarbejde må ikke overskride 48 timer om ugen.

› Når den lokale aftale er på plads, skal der ydermere en individuel aftale i stand for den enkelte

medarbejder. En aftale, der kan opsiges fra begge parter med én måneds varsel.

› Man kan aftale, at timer spares op i en timebank, og i det tilfælde skal der også være en aftale om,

hvordan man afvikler sit ”tilgode havende”. Eller man kan vælge at få timerne udbetalt.

› De regler ønsker Finansforbundets formand, Kent Petersen, at forenkle ved næste overenskomst.

Page 20: Magasinet Finans nr. 2/2010

20 Finansfebruar2010

arBejdstid

”Muligheden forfleksibelarbejdstider simpelthen

ettilbud,derskalværepåhyldernepådenmoderne

arbejdsplads“, siger fremtidsforsker og direktør i

FutureNavigatorAnneSkareNielsen.

Virksomheder, der fremover vil klare sig i kon-

kurrencen – det være sig den bløde om de gode

medarbejdere eller den hårde globale, bliver nødt

tilattænkevækfravanerne.

Allederedskaber,derermedtilatudnyttemed-

arbejdernespotentialeroptimalt, skal i spil,ogher

erdenfleksiblearbejdstidetvigtigtelement.

Deterikkealle,derviludnyttemulighederne,for

mange har det bedst med relativt faste rammer.

Fornoglegiverdetmereroatvide,atarbejdsdagen

strækkersigfraklokken8tilklokken16.Detstiller

kravogdisciplinatdroppedefasteklokkeslæt,men

for dem, der er indstillet på det, giver det ifølge

fremtidsforskeren en stor tilfredshed og friheds-

følelse.

Huncitererfraenundersøgelse,derviste,atet

uhyggeligt højt antal danske lønarbejdere ikke

mener,atderespotentialerbliverbrugtgodtnok.

”Oghergælderdetikkeom,atvirksomhederne

bareskalsættehøjeremål.Medarbejderneerdød-

[email protected]

Foto:Territorium

Fleksibelarbejdstidermedtilatudnyttemedarbejdernespotentialeroptimalt,ogderforerdetetcentraltsymbolforennyholdningtildeansatte,menerfremtidsforskerogdirektøriFutureNavigatorAnneSkareNielsen

Fra uret til kompasset

Page 21: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 21

Hvem står klar med penge, kurser og sparring, hvis du bliver fyret?

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Sms* finans til 1969og hør mere!

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

trætteafathøreomvækst,højeresalgstalogflere

kunder.Deterikkenoget,dermotiverer.Medarbej-

dernebliverbareirriterede.Deharhørtsangenfor

tit. Ledere skal begynde at tale om at gøre ting

bedre.Denæstetiårbliverdekonstruktivevisio-

nersæra“.

OgAnneSkareNielsenskæreretparnyepara-

digmerudifyndigesætninger:

› ”Fradetmestetildetbedste“.

› ”Fraurettilkompasset“.

› ”Fraejerskabtiladgang“.

”Viharsikkertalleoplevetatkasteosnedisofaen

efterenhårdarbejdsdag,hvorviharhaftfantastisk

travlt,menikkeharnåetenpind.Detskalvivækfra.

Den moderne videnarbejder kræver mening i job-

bet,ogansvar foregengerningermedtil atgive

mening“,sigerAnneSkareNielsen.

Denmodernearbejdspladsskalderfor ikkesty-

resefteruret.Hvermedarbejderskalhaveetindre

kompas,derskaberroikaos,forkaos,kriserogtur-

bulenserendelafdetmoderneliv.Derbliverikke

fred,nårbarevifåroverståetfinanskrisen.Efterden

kommer der nye udfordringer. Der ligger ikke et

statiskparadisforendenaftunnelen.

”Selvfølgelig har vi brug for åbningstider og vagt-

planer, men mange eksempler viser, at medarbej-

dernesagtenskanfindeudafatadministreredet,

hvismangiverdemansvaret.Ogdetervigtigtmed

ansvaret,forhvismanbareservererenlangrække

lækre løsninger,endermannemtmedenflokfor-

kælede medarbejdere, der til sidst skal have mas-

sage med en frugtkurv for bare at møde op på

arbejde. Vi skal turde udfordre hinanden og have

modet til at vælge det til, der er det rigtige for

os selv. Og cheferne skal i hvert fald bruge deres

tidmerebegavetendatsiddeogtjekketimesedler

ogflikkearbejdstidsskemaersammen“,menerAnne

SkareNielsen.

Fleksibel arbejdstid er ifølge hende et centralt

symbolforenmoderneholdningtilmedarbejderen,

derhartillidsomdetbærendefundament,ogsom

stræber efter at få det bedste frem i det enkelte

menneske.n

Page 22: Magasinet Finans nr. 2/2010

22 Finansfebruar2010

pOrtræt

”jeg har altid ment, at en

mand over 50 Skal have en engelSk

motorcykel, og Så er det nok noget

med at genfinde Sin ungdom“.

Page 23: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 23

Rigtigemændover50skalhaveenengelskmotorcykel,mener64-årigeBjarneOlsen,derervurderingsmandforSydbankiÅrhusogbidtafatskrueogreparerepågamlemotorcyklerogbilerisinfritid

[email protected]

Foto:JakobMark

bank-mand med sorte negle➼

Page 24: Magasinet Finans nr. 2/2010

24 Finansfebruar2010

pOrtræt

år vurderingsmand Bjarne Olsen fra Sydbank i

Århusskaludtilkunder,derskalkøbeellersælge

dereshus,erhansfortruknekøretøjhansFolke-

vogn Corrado fra 1990, eller, hvis vejret tillader det, hans

engelske650kubikA65Lightningmotorcykel fra1966 fra

denforlængstnedlagtevåbenfabrikBirminghamSmallArms.

Slipsogjakkesæterskiftetudmedlædertøjogstyrthjelm,og

detanderledesoutfit fåroftekunderne til at spærreøjnene

op.

”Så tænker folk, hvad er det for en mærkelig mand, der

kommer der i lædertøj og skal vurdere vores hus. Men de

eraltidpositive,ogdetgiverengodsnak“,fortællerBjarne,

der iførtblåkedeldragtstår i,hvadderskullehaveværetet

værksted.

I virkeligheden er det en 130 kvadratmeter stor garage,

dererforvandlettiletslagsfestlokaleskråstregforsamlings-

hus for Bjarnes familie, venner og de 14 naboer, som bor

inden for en overskuelig omkreds af Bjarne og konen Ries

gamle nedlagte bondegård lidt uden for den lille landsby

NimtoftepåJyllandsnæse,Djursland.

Godtnokvardrømmen,daBjarneogkonenRieforknap

treårsidenskiftededet310kvadratmeterstoreparcelhusi

en forstad til Århus ud med den nedlagte bondegård med

20tønderlandogegensø,atBjarneskullehavesithelteget

og store værksted. Der ville han så med største fornøjelse

ogselvfølgelighedkunnereparerealtfrabilerogmotorcykler

tilalmindeligecykler,nårhanskullepensioneresfraarbejdet

somvurderingsmand.

Men med et stuehus på beskedne 120 kvadratmeter og

to samlere af natur er garagen, foruden at være festlokale,

blevet hjemsted for alt fra gamle bøger til Bjarnes samling

afskotskesinglemalt-whiskyer.

To ud af de tre gamle biler, som parret ejer, står ude i

kuldenpågårdspladsen.Tremotorcyklerhartrodsaltfåetlov

atbliveindendørs–placeretiethjørnepåknap10kvadrat-

meter.Etskabtilværktøjogtrepinup-kalenderedannersam-

men med to BSA-motorcykler og en Honda fra Japan ram-

mernefordet,Bjarneidagkaldersitværksted.Mendetgør

ikkenoget,formerepladsbehøverBjarneikke,førendhankan

blivepensioneret.

Forknaptreårsidenhavdehanegentligplanlagtatlægge

arbejdet som vurderingsmand for Sydbank på Store Torv i

Århuspåhylden.Menbankenforesloghamattage imoden

seniorordning. Det var før finanskrisen gjorde sit indtog, og

medarbejderevarnoget,dervarmangelpå.Tredagemedløn,

todagepåefterlønoghjemmearbejdsplads.Detvaraftalen.

En ordning, som 64-årige Bjarne har været ovenud tilfreds

med, men som han, medmindre banken gerne vil forlænge

hanskontrakt,stoppermed1.juniiår.Pådettidspunktvilhan

såhavegivetbankverdenen47år.

”Og det er også fint, selvom jeg synes, jeg har flere år i

mig“, fortæller Bjarne, der, siden dengang han startede i

Handelsbankeni1963somelev,bådehararbejdetsombank-

rådgiver, bestyrer, souschef og de seneste knap 17 år som

vurderingsmandiSydbank.

for sær til moderne bankarbejdeAtværevurderingsmander ikkenoget,mankanlæsesigtil,

ifølgeBjarne.Detskalmankastesigudiogfåenfornemmelse

af,hvordanmarkedeter.

IdagerdefirevurderingsmændiSydbank,enfuldtidsog

trepådeltid.MendaBjarnestartedeisintid,varhandenene-

ste. Så han har med egne ord været med til at ”skabe den

butik“.Derforharnyechefer,somerkommetoggåetindei

banken,ogsåaltidfåetrenbesked.

”Viharselvfølgeligaltidbudtdemvelkommen,mensam-

Page 25: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 25

tidigsagt,atdeteros,derstyrerdenderbutik,ogdetskal

deikkeblandesigi”.

Med hjemmearbejdsplads og kontortid på vejene er det

heller ikke meget tid, Bjarne bruger inde i selve banken. Og

hanvillehellerikkeegnesigtilatværederindenu,sigerhan.

”Jegvillesletikkekunnebegåmig.Jegvilleværealtforsær

oghavesværtvedatindordnemigunderdenmåde,tingene

kørerpåidag“.

For bank i dag er milevidt fra dengang, Bjarne startede

tilbagei1963.Dengangvarkunderneloyale,ogbankenmin-

dresalgsorienteret.

”Alt handler jo om salg, salg og salg. Heldigvis er vi ikke

kommetså langt, atvi fårprovision, fordeter farligt inden

for vores sektor, men det hele handler om, at du skal have

mangemål.Duskalhavesåogsåmegetindskudpåkapital-

pensionen,ognuskaldudit,ognuskaldudat.Detbryder

jeg mig ikke om”, fortæller Bjarne, der altid har brystet sig

afathaveflerefastekunder,derbådeharflyttetmedham,

nårhanhar skiftetarbejdsplads,ogsomselvdendag idag

kanfindepåatringeogspørgehamometellerandetbank-

anliggende,selvomdeharenandenbankrådgiverellerendda

enheltandenbank.

”Der er stadigvæk nogle kunder, der efterspørger det

gamlekoncept,menstørstedelener jomindreloyale,sådet

er blevet en kamp inden for sektoren at få fat i kunderne.

Nej,jegsætterprispåminfrihed“.

Ville hellere have været mekanikerAtblivebankmandvaregentligikkeBjarnesegetvalg.Havde

han selv fået lov at vælge, var han blevet mekaniker. Siden

han var gammel nok til at holde en skruetrækker i hånden,

har han været bidt af at justere og vedligeholde maskineri,

hvad enten det var bremserne på en cykel, gearene på en

knallert eller motoren i en bil, og den dag i 1963, da han

anskaffede sig sin første motorcykel, en ti år gammel 500

kubikBSAA7StarTwinfraengelskeBirminghamSmallArms,

varetstortøjeblik.Bjarnesfardeltesønnikesinteresseforde

storemaskiner,menvarafdenoverbevisning,atdeterifri-

tiden,atmanfårsortenegleoggårikedeldragt.Etpassende

arbejdeforhanssønvaret,hvornegleneervelpoleredeog

rene, og slipset sidder, som det skal. Da Bjarne, ud over at

havehænderneskruetrigtigpå,vargodtildetdermedtal,

syntesfaren,atBjarneskullefindesigengodelevplads ien

bank.Ogi1963sagdemansjældentsinfarimod.Derfortog

BjarneindtilÅrhusmedrenenegleogslipsetrundtomhalsen

foratsøgeelevpladsiHandelsbankenpåRådhuspladsen.

”Jeg fik så en elevplads i én af Handelsbankens filialer i

midtbyen, og der troede jeg så, at jeg skulle være til mine

dages ende. For sådan var det dengang, når man først var

kommetindibanken,såblevmanderogså“,huskerBjarne.

Hanharaldrigfortrudt,athanfulgtefarensvalg,forarbej-

detibankenhargjortdetmuligtforhamatmødeogopleve

enmassemennesker.Ogsomvurderingsmandharhanhaft

tilpas frihed og fleksibilitet til at kunne reparere og justere

diversemaskinerisitværksted.

motorcykler overskygger alt andetFriheden ved det fleksible arbejde er Bjarne nærmest også

nødttilathave.Forlivetpålandet,somegentligskullehave

betydetentilbagevendentil roenogfredenogenvejudaf

detpæneparcelhusliv,harvistsigatbydepåenanderledes

hårdudfordring.

Page 26: Magasinet Finans nr. 2/2010

26 Finansfebruar2010

pOrtræt

➼ Denenestaldbygning,der iøjeblikkethuseretpargederog

nogleænder,trængertilenkærlighånd,mensdenandenstald

erbeboetafomkring150kaniner–forkanineravlerjosom,

jakaniner.Herbordeilykkeligsameksistens–medomkring

60hønsafforskelligeracer.udepågårdspladsenløberbåde

grå,rødeogsortekatterundt,mens20forskrækkededådyr

klumpersigienstorindhegningbaghuset,ogpåmarkenved

sidenafgårnifårogengedebuk.

Kanineroghønsslagtespåhuggeblokkenpågårdspladsen

på gammeldags facon, når ellers der er plads i de tre store

kummefrysere. I stuehuset er brændeovnen eneste varme-

kilde,mensvandetkommerfraetvandværk,somliggerude

påenafparretsmarker,ogsomdesyvnabohuseerfællesom.

Al færdselop til det lille landstedbliver sådanen januardag,

hvor sneen ligger, så langt øjet rækker, en farefuld færd,

ogtilsammengiverdissetinget liv langtvækfraparcelhus-

kvarteretsvelfungerendeogvelstruktureredelivsstil.

BjarneogRie,dermødtehinandenfor23årsiden,oghver

hartobørnfraettidligereægteskab,holderaflivetpålandet.

Deharmødtenverden,hvordetatværeanderledesnærmest

er en fordel. Hvor naboer hjælper hinanden, hvad enten det

handleromatgåtilhåndevedhinandensfamiliefester,kløve

brændeellerhjælpetil,nårdyrskalslagtes.Etsted,hvorde

kan ånde. Og et sted, hvor der er plads til Bjarnes mange

motorcykler og forhåbentlig også med tiden et ordentligt

værksted.

Formotorcyklererdet,tidenskalbrugespå,nårBjarneen

dagkanlæggearbejdetpåhylden.Imangeårblevinteressen

dyrketpåsidelinjen.Denmotorcykel,hanhavdesomknægt,

var for længst væk, og det var først, da Bjarne til en fest i

Københavnhørte,atdervaréniÅrhus,derhavdeengammel

BSA-motorcykel af samme model og mærke som den, han

havde haft som ung, at Bjarne igen kunne sætte sig på sin

egenmotorcykel.

”Jeg har altid ment, at en mand over 50 skal have en

engelskmotorcykel,ogsåerdetnoknogetmedatgenfinde

sinungdom“,fortællerBjarne,derikkeharmegettiloversfor

demodernejapanskemotorcykler.

”Lydenafsådanengammelenglænderersomsødmusik

i mine øre. Man kan høre mig fem kilometer væk, når jeg

kommerkørendepåden“,fortællerBjarne.

Motorcyklen var et vrag, da han købte den, men takket

væremangeårsjagtpåstumpemarkederfikhanefterhånden

gjort motorcyklen original igen. Men desværre brød motor-

cyklen sammen for godt et år siden, og den står stadig og

venter på, at han finder alle de rette stumper til at kunne

udskiftemotoren.

”Desværre er interessen for de gamle engelske motorcykler

en uddøende race, og det er derfor svært at finde de rette

stumpertilden,menjeghåberdastadigpå,atjegkanfåden

opatkøre“.

ImensmåBjarnebideidetsureæbleoglånekonensHonda

250Rebel.

motorcykeltræf og mandehørmSammenmedniandrestiftedeBjarneforeningenMC2000,

somidagharover40medlemmer.Engangomugenisom-

merhalvåretkørerdeenturpå75-100kilometer,nyderen

øl ved vendepunktet og kører hjem og taler om stumper til

cyklerne.ForudenMC-klubbenerBjarneogsåmedlemafden

landsdækkendeBSAKlub.Beggestedererhankasserer.

”Fordetblivermanautomatiskvalgttil,nårmanerbank-

mand”,somBjarnesiger.HversommertagerBjarnetilmotor-

cykeltræf to til tregangesammenmedgutterne.Hercam-

perer de, snakker motorcykler, drikker øl og kører ture.

Arrangementer,somBjarneserfremtilhvertår,ogsomhan

medegneord”bareskalmedtil“.

”Deter rendyrketmandehørm.Omfredagendrikkerviøl

ogsnakker.Om lørdagenkiggervimindredybt iflasken, for

omsøndagenskalviudatkøre,ogderkanduregnemed,at

politietliggerpålur.Jegkenderflere,dererblevetnødttilat

pusteiballonen,sådetermedatholdesinstiren“,fortæller

Bjarne, der dog ikke selv har oplevet at komme i politiets

søgelys.

I det hele taget er Bjarne med til at holde forenings-

Danmark kørende. Foruden de to motorcykelforeninger er

BjarneogsåkassereriLionsClubogi”Pølsevognensvenner“.

Sidstnævnteerenforening,derblevstiftet,daBjarnesam-

menmed11andreinvesteredeienpølsevogn,somdelejerud

til selskaber, og hvor overskuddet går til velgørende formål

igennemLionsClub.DerudovererhannurevisorforKaløvig

Bådlaug, i hvis havn han har en sejlbåd liggende. Så selvom

livet som mand af banken er ved at være ovre, så har han

rigeligt at få tiden til at gå med. En tid, der skal bruges i

kedeldragtellerlædertøj.

”Forjeghardetbedst,nårjegharsortenegle“.n

”heldigviS er vi ikke kommet Så

langt, at vi får proviSion, for det

er farligt inden for voreS Sek-

tor, men det hele handler om, at

du Skal have mange mål. (…) det

bryder jeg mig ikke om“.

Page 27: Magasinet Finans nr. 2/2010

PRØV BØRSEN 2 UGER GRATIS

Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 mdr. Der beregnes porto til udlandet.

PRØV BØRSEN OG VORES NYE DIGITALE TJENESTE RISIKOTESTEN HELT GRATIS

Som abonnent på Børsen får du meget mere end avisen. Vores nye investerings- og pensionsværktøj RISIKOTESTEN giver dig mulighed for at teste din risikoprofi l i lyset af den nye skattereform. Du får også adgang til Danmarks bedste kurslister – og hver lørdag får du leveret vores nye digitale avis Børsen lørdag, direkte i din indboks.

SMS ”Gratis” til 1231 eller gå ind på borsen.dk/gratis

Page 28: Magasinet Finans nr. 2/2010

28 Finansfebruar2010

Denborgerlig-liberaleVK-regeringovertagerflereogflereaktieposteridedanskepengeinstitutter.Spørgsmåleter,ommanhurtigstmuligtvilforsøgeatslippeudafbankerne,elleromstatenvilgøresinindflydelsegældende

[email protected]

IllustrationMikkelHenssel

statens aKtier

Ladfalde,hvadikkekanstå!

Sådanlyderdenborgerlig-liberale læresætning,ogderfor

er det et paradoks, at VK-regeringen med en konservativ

økonomi-ogerhvervsminister,LeneEspersen,stilleogroligt

harovertagetaktieposteri65danskepengeinstitutter,hvoraf

nogle har svært ved at klare sig på markedet. Foreløbig er

dethvertandetdanskepengeinstitut, isærblandtdemindre

bankerogsparekasser,somstatenharfåetaktiepost i, fordi

de har valgt at betale deres afdrag til Bankpakke 1 med

deresegneaktieristedetforikontanter.

Vedudgangenaf3.kvartal2009var92procentafgaran-

tiprovisionenafregnetikontantindskud,og8procentiaktier,

andelsbeviser og garantbeviser, fremgår det af Finansiel

Stabilitets seneste opgørelse. I Skælskør Bank ejer staten

8,67procentafaktierne.

Til Magasinet Finans siger økonomi- og erhvervsminister

Lene Espersen, at i den meget alvorlige situation, hvor de

finansielle markeder var fastfrosne, måtte regeringen tage

ekstraordinære instrumenter ibrug,mendeter ikkemenin-

gen,atstatenskalværeinvolveretibankvirksomhed:

”Deterstatensmål,atFinansielStabilitetsaktieposterskal

afvikles hurtigst muligt under hensyntagen til både statens

finansielle interesser og stabiliteten på de finansielle marke-

der“,sigerministeren.

Deterforbavsende,hvorlidtkritik,derharværetafsta-

tensmedejerskab.Menifølgeprofessorioffentligforvaltning

Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus universitet, hænger

detsammenmeddenpolitisketvangssituation,damanaftalte

detobankpakker:

”Når staten går ind i ejerskab, strider det imod en dansk

tradition, hvor staten jo aldrig har været aktiv virksom-

hedsejer. Ikke engang i de historiske hjørner, hvor staten

formelt var virksomhedsejer inden for finanssektoren, for

eksempel inden for forsikringsområdet med Statsanstalten

for Livsforsikring og Postgiroen, som udviklede sig til en

statsejetbankforenkortperiode“,sigerJørgenGrønnegård

Christensen og uddyber spørgsmålet om, hvad staten kan

gøremeddetejerskab,denharfået.

”Mankankonstatere,atsvenskerne jovar ienstorøko-

nomisk krise i starten af 90’erne, hvor staten gik ind og

tog ejerskab. Herefter afviklede staten ejerskabet pænt og

roligt,hvilketdendanskestatnokogsåvilgøre”“,sigerJørgen

GrønnegårdChristensen.

staten vokser i bankerne

Page 29: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 29

Page 30: Magasinet Finans nr. 2/2010

30 Finansfebruar2010

ingen departementscheferPerH.Hansen,professoribankhistorievedCopenhagenBusi-

nessSchoolseretprincipieltproblemidenmåde,sombank-

pakkerneerstrikketsammenpå.

”Når man vælger at kræve, at alle banker er med til at

finansiere,såkommersundebankertilatmedfinansieredår-

ligebanker.Deteretdårligtprincip formarkedsøkonomien.

Menfraregeringenssideharmansagt,athelesektorenmå

væremedtilatreddeosudafdether“,sigerPerH.Hansen,

derikkeforventer,atstatenvilopføresigsomenrigtigaktio-

nær:

”Deter jo ikkesådan,atstatensætterendepartements-

chefindsomadministrerendedirektøribanken,ellerforden

sagsskyldpolitikerefraFolketingetindibestyrelserne.Staten

erikkeaktieejeridenforstand“.

aktier til salgIkkedestomindreerstatensselskabtilafviklingafkriseramte

banker,FinansielStabilitet,irealitetenblevetennybank,der

foreløbigopbevareraktieroggarantibeviserfor608millioner

kroner,somdehverkenerforpligtettilatbeholdeellersælge.

”Aktierneertilsalg,oghvismaner interesseret iatkøbe

aktierne,kanmanaltidfremsætteetkøbstilbud.MenFinansiel

Stabiliteterhverkenforpligtettilatbeholdeellertilatsælge.

Deterenforretningsmæssigbeslutning“,sigerHenrikBjerre-

Nielsen,direktørforFinansielStabilitet.

MedBankpakke2stårstatentilatfåyderligereaktierog

måske ligefrem ende som storaktionær i for eksempel Spar

Nord,hvisdevælgerenkonverteringafdethybridekapital-

indskudtilaktier.Isåfaldloverøkonomi-ogerhvervsminister

LeneEspersenatbrugesineaktieposteraktivttilatfåændret

stemmeretsbegrænsninger,somgørdetsværtforenaktio-

næratfåindflydelsepåbankensledelse:

”Såfremt kreditinstituttet har stemmeretsbegrænsninger,

vilstatenimidlertidikkefåenindflydelsesvarendetilennor-

mal majoritetsaktionær. Det forhindrer staten i at forsvare

værdien af sine væsentlige ejerandele, og derfor blev det

besluttet,atstatenskalstillekravom,ateventuellestemme-

retsbegrænsninger og ejerlofter bliver ophævet“, siger Lene

Espersen.n

statens aKtier

statens andel aF børsnoterede banker Regnskabet fra Finansiel Stabilitet over de tre første kvartaler i 2009 viser, at staten har aktier i 19 børsnoterede banker, ejerandele i syv andelskasser og 29 garantsparekasser.

BøRSnOteReDe eJeRAnDeL I pROCent

Skælskør Bank 8,67

Vestjysk Bank 4,80

Aarhus Lokalbank 4,80

Sparekassen Faaborg 4,10

DiBa Bank 3,33

Vordingborg Bank 3,30

Sparekassen Hvetbo 2,97

Djurslands Bank 2,68

Svendborg Sparekasse 2,68

Salling Bank 2,53

Lollands Bank 2,06

Sparekassen Lolland 1,92

Sparekassen Himmerland 1,90

Føroya Banki 1,50

Møns Bank 0,85

Tønder Bank 0,84

Nordjyske Bank 0,59

Lån & Spar Bank Ikke oplyst

Morsø Sparekasse 0,93

Kilde: Finansiel Stabilitet A/S

en socialistbank

Da Landmandsbanken krakkede i 1922, støttede regerin-gen med ny aktiekapital og dækkede et underskud, men li-ge meget hjalp det, så i 1928 gik staten fuldt og helt ind som eneaktionær.

”I Finanstidende blev Landmandsbanken kaldt for ’en ren-vasket socialistbank’, fordi den blev overtaget af staten. Det strider selvfølgelig imod alle forestillinger om, hvordan vores økonomi skal være indrettet”, forklarer professor i bankhistorie Per H. Hansen og bemærker, at nøjagtig som i dag var der en borgerlig-liberal regering:

”Det er jo et paradoks. I 1928 er Venstres Th. Madsen Mygdal statsminister, og han var rendyrket borgerlig-libe-ral”.

Selv om det brød med de liberale principper, var staten nødt til at gå ind, fordi en banksektor i dyb krise rammer hele samfundet. Det har man erkendt med Landmands-banken:

”Den såkaldte socialistbank skulle privatiseres igen, og det blev Landmandsbanken gradvist fra september 1936 med salg af hovedaktier til private, og i 1952 blev de sidste aktier solgt. Det er selvfølgelig et meget langt tidsper-spektiv”, tilføjer Per H. Hansen.

Page 31: Magasinet Finans nr. 2/2010

Bliv endnu bedre til

at tage initiativet og se salgsmulighederne i de daglige ekspeditioner

at skelne mellem forskellige kundetyper

at håndtere vanskelige ekspeditioner

at henvise en kunde for mere rådgivning

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

FRONTMEDARBEJDEREN I FOKUS

Page 32: Magasinet Finans nr. 2/2010

teMA: FæDRe på ORLOv

32 Finansfebruar2010

Flereogflerefædreifinanssektorenvælgerattageorlovforatværetætpåderesbørn.Fra2003til2007stegdengennemsnitligeorlovsperiodefra21til37dage

Far på Fuld

tidFoto:LisbethHolten

Page 33: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 33

Page 34: Magasinet Finans nr. 2/2010

34 Finansfebruar2010

teMA: fædre på OrlOV

37 dage brugte fædre i finansieringsvirksomheder

mv.,hvisbørnvarfødti2007,påorlov.Detvisertal

fra Danmarks Statistik. Det er markant flere end

landsgennemsnittet, som er på 32 dage. Tallet er

dogmindreendde42dage,somfædreienergi-og

vandforsyning brugte på orlov i gennemsnit, men

dennegruppeermegetlille.

Sidenfinansansattei2003fikfireugersfædre-

orlovindenden14.ugeefterbarnetsfødselogtre

måneders forældreorlov med fuld løn i den reste-

rendeperiode,erantalletafdage,somfædreisek-

torenbrugerpåorlov,steget.Førindførelsenafden

betalteorlovvartalletigennemsnit21dage,i2004

lådettalpå30,ogidagaltsåpå37dage.

OgdeterifølgeprofessorpåNationaløkonomisk

Institut ved Århus universitet Nina Smith, der har

forsketikønsforskellepåarbejdspladsenogihjem-

met,ikkeentilfældighed.

”Forskningenviser,atpådearbejdspladser,hvor

dererfavorablevilkårformændiforholdtilattage

orlov i forbindelse med barslen, er der også en

størretendenstil,atmændenetagermereorlov“.

Entendens,manogsåmærkerudeibankerne.

”Vi har haft en kraftig stigning af mænd, der

ønskerattageorlov.Idagerdetminfornemmelse,

atlangtdeflestemændiDanskeBank,derskaltilat

værefædre,overvejer,omdeskaltageorlov“,for-

tællerHR-partnerforDanskeBankiRegionSjælland

NordHelleThanning.

Samme oplevelse har HR-chef i Nordea Niels

GregersHansen.

”Deterblevetennaturlig tingatgøreher.Det er

ikkenoget,dergiveranledningtilspecielopmærk-

somhed,ogdeterisigselvpositivt“,sigerhan.

skabe ligevægtMedindførelsenafdetremånedersbetaltorlov

blev Finanssektoren et af de førende inden for

området.Ogdethardaogsåværetenbevidstsats-

ningfraFinansforbundetatfådetremånederind-

førtioverenskomsten.

”Det handler jo dels om barnets tarv, fordi det

giverbedremulighederforforældreneathaveoptil

Finansansatte tager mere orlov37dagebrugtefædreiFinanssektorenpåorlovi2007/2008.Determarkantfleredageendlandsgennemsnittet,derliggerpå32,visertalfraDanmarksStatistik.Ibankernemærkerdeogså,atflereogfleremedarbejdereønskerorlov

[email protected] ”vi har haft en kraftig

Stigning af mænd, der

ønSker at tage orlov. i dag

er det min fornemmelSe,

at langt de fleSte mænd i

danSke bank, der Skal til

at være fædre, overvejer,

om de Skal tage orlov“

HelleThanning,HR-partnerforDanskeBankiRegionSjællandNord

Page 35: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 35

12 måneder med barnet, og så giver det jo god

mening,atdetikkekunermoderen,derharrettig-

heden, eller pligten om du vil, til at passe barnet,

men også faren“, siger forbundsformand Kent

Petersen.

Hanpegerogsåpå,atmangearbejdsgiveredes-

værre stadigvæk ikke tør satse på kvinder i den

periode,hvordeharsmåbørn,isammeomfangsom

mændisammesituation.

”Derfor tror jeg på, at det er vigtigt at under-

støtte,atdetatfåbørnerbeggesansvar,ogder-

medskabeenligevægtmellemkønnene“,sigerKent

Petersen,derdogikkegårindforendecideretøre-

mærkningafbarslentilmanden.

”Derskalstadigværepladstil,atfamilierneselv

kanplanlægge,hvordanbarslenskalafholdes“.

topledere tager mere orlovTallene viser også, at mandlige topledere og løn-

modtagerepåhøjesteniveauifinansieringsvirksom-

hedermv.gennemsnitligtbrugte48dagepåorlov

og dermed er den medarbejdergruppe i branchen,

der suverænt holder den længste orlov. Til sam-

menligningbrugtelønmodtagerepågrundniveau30

dage.Ogsammetendenssesogsåpålandsplan.

Det kan ifølge professor og ligestillingsekspert

BentGrevefraInstitutforSamfundogGlobalisering

vedRoskildeuniversitethavetomuligeforklaringer.

Den ene grund er, at ligestilling generelt er mere

udpræget blandt højtuddannede end blandt folk,

derikkeharsålanguddannelse.

”Dererenstørretendenstil,atpar,hvorbeggehar

en høj uddannelse, er mere ligestillede end andre.

Denandenforklaringer,atnogleafdem,derernået

opsomtopledere,har fåetmarkeretogvist,hvad

dekan.Derforerdetikkesårisikabeltfordem,det

kanovenikøbetvirkekarrierefremmende,atdetør

vise,atdekanbeggedele.Mensde,derikkeernået

så langt endnu, kan være bange for, at hvis de er

væk i en længereperiode, så kan det skade deres

karriereudvikling“.

ligebehandlingsloven beskytter far på orlovLigebehandlingslovensikrerligebehandlingafmænd

ogkvinder,forståetpådenmåde,atderikkefinder

forskelsbehandlingstedpågrundafkøn.Dettegæl-

der både direkte forskelsbehandling og indirekte

forskelsbehandling,navnligunderhenvisningtilgra-

viditetellertilægteskabeligellerfamiliemæssigstil-

ling.

Pågrundafatkvinderi1980’ernestadigrisike-

rede at blive fyret trods forbedrede barselsregler,

blevderiligebehandlingslovennedskrevetetforbud

modafskedigelseafmedarbejdere(bådemændog

kvinder),hvisdevarfraværendepågrundafbarsel,

graviditetelleradoption.

Hvisenarbejdsgiveralligevelfyrerenansat,der

entenerfraværendepågrundafgraviditet,barsel

eller adoption, er det arbejdsgiverens ansvar at

bevise,atfyringenikkeskerpågrundafdisseårsa-

ger.Derersåledestaleomomvendtbevisbyrde.n

det har fædre ret til ifølge overens-komsten I 2003 fik fædre ansat i finanssektoren ret til fravær med fuld løn i op til 4 uger inden udlø-bet af de første 14 uger plus op til 10 ugers fravær med fuld løn. Ved overenskomstfor-handlingerne i 2008 blev de 10 uger udvidet til 12 med fuld løn, som medarbejderne kan placere inden for uge 15-60 efter fødslen, enten som en sammenhængende periode eller opdelt i 2 x 6 uger. De fire uger inden udløbet af de første 14 uger har fædrene stadigvæk ret til.

Page 36: Magasinet Finans nr. 2/2010

36 Finansfebruar2010

teMA: fædre på OrlOV

37-årigeMikkel-RasmusEthelbergRamstedtskiftedeetarbejdslivsomsouschefienDanskeBank-filialudmedbleskiftogbabymositremåneder

[email protected]

Foto:LisbethHolten

”Jegtroedefaktisk,jegvillehavesværtvedatvære

vækfraarbejdet,mendenenedagtogdenanden,

og det var først et godt stykke hen i orloven, at

jegoverhovedetbegyndteattænkepåarbejdet“.

Ordene kommer fra 37-årige Mikkel-Rasmus

Ethelberg Ramstedt, souschef i Danske Bank på

Østerbro. Han tog tre måneders fædreorlov med

datterenVictoriafraaugusttilnovembersidsteår,

hvor Victoria var i alderen 9-12 måneder. Og det

erenbeslutning,hanikkeharfortrudt.

”Det har været guld værd at få noget tid med

min datter og lære hende at kende. Til hverdag

harmanjokundederto-tretimersammen,ogder

erbørnjosomoftesttrætte.Detvarfedtatkunne

opleve alle hendes fremskridt i stedet for at få

dem fortalt. Og opleve, at det var naturligt for

hendeathenvendesigtilmigistedetforsinmor“,

fortæller Mikkel-Rasmus, der også tillægger det

værdi,athanoghanskonekunneholdedagpenge-

perioden nede på et minimum ved, at han tog på

fædreorlov.

forstående kollegaerIndenMikkel-Rasmusskullepåorlov,havdehanen

følelseafikkeatslåtiloverforsindatter.

”Der var en måneds tid omkring sommer, hvor

jeg havde det underligt, fordi jeg ikke følte, at jeg

slogtiloverformindatter.Dervaretellerandet,

dermanglede,og jegkunne ikkenådethele.Men

det ændrede sig alt sammen, da jeg kom til at gå

derhjemme“.

Mikkel-Rasmusharikkehørtetondtordom,at

hanvalgteattageorlov,hverkenfrakollegaereller

chefer. Tværtimod blev han ansat i afdelingen, da

hans kone var fem måneder henne, og allerede

dengangfortalteMikkel-Rasmusomsineplaner.

”Og jeg blev jo ansat alligevel“, siger Mikkel-

Rasmus,.

Hanunderstreger,atdetikkehandleromatfålov,

menatbenyttesigafsinret.

”Formigerdetdetsamme,somhvis jegskulle

spørgeom lov til atholdeallemine ferieuger.Det

stårioverenskomsten,ogdeterdinret.Såjegsiger

altidtilfolk,tagdogdet,dukanfå“.

Med egne ord har oplevelsen ved at gå der-

hjemmegjortMikkel-Rasmusmindrefirkantet isit

synpåtingene.Forbørnkan ikkealtidpasses ind i

et tidsskema, og uventede ting opstår. Og han er

da heller ikke i tvivl om, at hvis en lillesøster eller

lillebror skulle melde sin ankomst, så tager han

gernetremånederigen.

”At få skabt et bånd, der minder om det bånd,

sommorogdatter/sønhar,ernoget,somdu ikke

kan prissætte. At gå hjemme med min datter har

været en dejlig oplevelse, og den tid kommer jo

aldrigigen“.n

guld værd at Få mere tid med min datter

Page 37: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 37

”at få Skabt et bånd,

der minder om det

bånd, Som mor og dat-

ter/Søn har, er noget,

Som du ikke kan priS-

Sætte. at gå hjemme

med min datter har

været en dejlig ople-

velSe, og den tid kom-

mer jo aldrig igen”.

Mikkel-RasmusEthelbergRamstedt,souschefiDanskeBankpåØsterbro

Page 38: Magasinet Finans nr. 2/2010

teMA: fædre på OrlOV

38 Finansfebruar2010

Stadigflereogfleremændvælgerattageendelafbarselsorloven.Mendanskefædresakkerstadigbagudiforholdtildeislandske,norskeogsvenskefædre.Flereeksperterpegerpå,atøremærkningafbarseltilfarenerdenenestevejfrem.”Detkannedbrydedebarrierer,sombådefarenogarbejdspladsenhar“,sigersociologfraAalborguniversitetLotteBloksgaard

[email protected]

Stadigfleredanskemændvælgeratafholdeendel

afbarslen.Såledesbrugtefædre,hvisbørnblevfødt

i 2007, 32 dage ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Det er en stigning på 6 dage siden 2003, hvor

fædre,hvisbørnblevfødti2003,brugte26dagei

gennemsnit. Men selvom flere danske mænd er

interesseretiatfåtidmeddenlille,såsakkerdanske

mændstadiglængerevækfraderesnordiskearts-

fæller.

Ifølge Danmarks Statistik bruger danske fædre

cirka seks procent af den samlede orlov. I Island

tager fædrene 27 procent af orloven, i Sverige

tager fædrene18procent,og iNorge ligger tallet

på8procent.Idetrelandeharregeringenøremær-

kethenholdsvistremåneder,femugerogtomåne-

der til faren.Til sammenligningerkunde14dage

efterbarnetsfødseløremærkettilfareniDanmark.

Siden2002hardanskefædrehaftmulighedfor

atgåhjemmepådagpengemeddenlillenyitouger

indenfordeførste14ugerafbarnetsliv.Herefter

har forældrene frit kunnet dele de resterende 32

ugesforældreorlovpådagpengeimellemsig.Allige-

velbenytter langt færredanske fædre sigaltsåaf

mulighedenfororlovendfædreideandrenordiske

lande.

Bagstræberisk modelRegeringerne i Island, Sverige og Norge har ved

udvidelser af barselsorloven udvidet ved at øre-

mærkemeretilfarenmodsatdendanskeregering,

somhargjortdeleorlovenstørre.ProfessorpåNati-

onaløkonomiskInstitutvedAarhusuniversitetNina

Smith, der har forsket i kønsforskelle på arbejds-

markedetogihjemmet,pegerpå,athvismyndig-

hederne iværksætter ligestillingsreformer som

dem,denorske,svenskeogislandskeregeringerhar

foretaget,såvilsmåbørnsfamilierneogsåtagedem

tilsig.

”Dettogikkelangtid,fradennorskefædrekvote

blev indført i 1993, til 70 procent af de norske

fædrebrugteden.Hvisdetoverladestil familierne

selv, som i den danske model, går det meget

langsommere“,sigerprofessoren,dermener,atden

danske barselsmodel er bagstræberisk i forhold til

deandrenordiskelandesmodeller.

”Rent ligestillingsmæssigt knækker kurven for

ligestillingforkvinder,nårdeskalpåbarsel.Viharen

langbarsel,ogiogmedatmændeneikketageren

særligstordelafden,enderkvindernemedattage

enmegetlangbarsel.Detgørselvfølgelig,atkvin-

der i den fødedygtige alder er en mere besværlig

arbejdskraft“.

ØremærkningBeskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støj-

bjerg (V) har som sin forgænger, Karen Jespersen

(V), argumenteret mod øremærkning af barsel til

faren. IngerStøjbergmener,atenøremærkningtil

farener formynderiskogvilbetyde,at regeringen

blandersigietanliggende,somliggerudenfordens

beføjelser.

MendenkøberNinaSmithikke.

”IDanmarkblanderpolitikernesigiforvejen.Der

danske Fædre tager mindst orlov i norden

Page 39: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 39

ermødrekvoterpå14ugertilmor,somfarikkekan

tage. Regeringens argument om, at man ikke vil

blandesigifamiliernesvalg,erfuldstændiginkonsi-

stent.Eksempelvisgikman iDanmark i1970’erne

fra sambeskatning af ægtefæller til individuel

beskatning, fordi man ikke ønskede, at familierne

skullebetragtekvindens indkomstsomdenmargi-

naleindkomst,somhavdedenhøjestemarginalskat.

Manharaltidblandetsig“,sigerhun.

OgsåsociologLotteBloksgaardfraAalborguni-

versitet mener, at en øremærkning er vejen frem.

Hun har i sin ph.d.-afhandling undersøgt, hvorfor

danskemændikketagermeredelibarslen.Afhand-

lingenskonklusionvar,atmændenegernevil,men

atdekæmpermodregler,lovgivningogforventnin-

gerfraarbejdsgivere,kollegaer,mødreogmændene

selv.Særligtdeindreforestillingererenbarriere.For

mændfølersigforpligtedetilatpassederesarbejde,

og desuden møder de den opfattelse, at det er

upassendeformændattagemerebarselsorlovend

de14dagesfædreorlov,dererdentypiskerationi

dag.

”undersøgelser fra Norge viser, at de norske

fædre ikke føler det som en tvang, at de har fået

øremærketendelafbarslen.Tværtimoderdeglade

for,atdeharfåetetskubtilatgåpåbarsel.Nårdu

lovgiveromnoget,skabermanjoogsåenlegitimi-

tetomkringdet,ogdethardedanskemændogså

brugfor“,sigerhun.

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet

fra2007viste,at37procentafallemændrentfak-

tiskønskerenøremærkningafbarslen.Forkvinder-

nesvedkommendegjaldtdet28procent.

”Som det er nu, kommer kravene nedefra via

overenskomsterne,hvorflereogflerearbejderpåat

fålagtbarseltilfarenindioverenskomsten.Ogdet

er selvfølgelig positivt, men det skaber også en

ulighedisamfundet,fordiallemændsåikkeharde

sammerettighederogdermedmulighedforattage

barsel,ogdeterproblematisk“,menerLotteBloks-

gaard.

den gode medarbejderLotte Bloksgaards afhandling viste, at den delte

forældreorlov bliver opfattet som moderens, og

erfaringer fra både herhjemme og udlandet viser

da også, at moderen tager den delte orlov, mens

faderentagerdet,dererøremærkettilham.

”Når man lovgiver om noget, signalerer man

samtidig, hvad der er det normale og acceptable.

Somdeteridag,erbarselorlovprægetafenmeget

traditionsbundettænkning,påtrodsafatviellersi

andresammenhængeisamfundetforestillerosselv

som et moderne ligestillet samfund. En øremærk-

ningvilværemedtilatnedbrydedebarrierer,som

bådefarenogarbejdspladsenhar“.

Hunfortællerblandtandet,atdahuninterviewede

mandligeledereiforbindelsemedsinundersøgelse,

spurgte hun dem om muligheden for, at man som

mandlig ledertogmereenddeperioder,somalle-

redevar reserverettildem,enten ikraftafde14

dages fædreorlov eller de rettigheder, der er på

overenskomst-ellervirksomhedsniveau.

”Detvarproblematisk,syntesmange.Da jegså

spurgte,omdetogsåvarproblematisk,atkvindelige

lederevarvækilængeretid,varsvaret,atnej,det

finder vi jo ud af, så kommer der nogle andre og

tageroveridentid,deterintetproblem.Dereflek-

teredeoverhovedetikkeover,atdetsåogsåburde

væremuligtforenmandliglederatgøredetsamme.

Der er altså nogle meget traditionsbundne tanke-

gangeomkringkøniforholdtilarbejdeogomsorg“.

Mandenerforsørgeren,moderenden,dertager

sig af omsorgen. Og disse opfattelser spiller ind

både inden for hjemmets fire vægge, når der skal

forhandles om, hvordan barslen skal fordeles, men

ogsåpåarbejdspladsenprægerdetraditionsbundne

forestillingeromkønnet.

”Erduenseriøsmand,dersatserpåkarrieren,så

erdet lidtuseriøst at tagebarsel, hvisdet ikkeer

noget, der ligger i arbejdspladskulturen, at mænd

gør“,sigerLotteBloksgaard.

undersøgelserviser,atmændihøjeregradrisike-

rerenhøjereindividuelstrafkarrieremæssigtendkvin-

der,hvisdetagerbarsel,ifølgeprofessorNinaSmith.

”Vi kan se, at der er mange fædre, der ønsker

merebarsel,mensomentenaføkonomiskegrunde

eller på grund af frygt for denne straf, eller fordi

kvinden ikke vil af med sin barsel, ikke tager den.

Hvisfædreihøjeregradskalhaveenreelmulighed

forattagemerebarsel,trorjegikke,manslipperfor

atreserverenogetaforloventilfar”“.n

”er du en SeriøS mand,

der SatSer på karrieren,

Så er det lidt uSeriøSt at

tage barSel, hviS det ikke

er noget, der ligger i

arbejdSpladSkulturen,

at mænd gør“.

Lottebloksgaard,sociologvedAalborguniversitet

Page 40: Magasinet Finans nr. 2/2010

40 Finansfebruar2010

GLoBALT

[email protected]:MikkelHenssel

kundeoprør på nettet

46-årige Ann Minch fra Californien fik nok af

BankofAmerica,dabankenoverenkortperio-

de hævede renten på hendes kreditkortkonto

fra13til30procent,påtrodsafathuni15år

havdeværetloyalkundeogaldrigværetbagud

medregningenpåsinekreditkort.

Iseptember2009etableredehundebtors-

revoltnow.comog lagdeenfemminutter lang

videotale på youtube.com, hvor hun kritiserer

BankofAmericaogmeddeler,athunikkelæn-

gereønskeratbetaletilrentertilsitkreditkort,

medmindre den bratte rentestigning tilbage-

kaldestildeoprindelige13procent.Sidenhar

hundredvisafutilfredsekunderifølgenetavisen

Huffington Post tilsluttet sig Debtors Revolt-

gruppen,ogkundernenægteratbetalerente-

udgiftertildereskreditkontoiBankofAmerica.

Ann Minch skriver på debtorsrevolt.com, at

BankofAmerica sidenharefterkommethen-

des krav og annulleret renteforhøjelsen. Des-

udenharbankenmeddelt,atmanikkelængere

vilhævekundernesrentesåvoldsomt,somdet

harværettilfældet./KH

traditioner og bankskik

MangemisundeligeblikkeerrettetmodBanco

Santander,banken,derpåetkvartårhundrede

fraatværedensjettestørsteiSpanienerblevet

denstørstebankieurozonen.Hemmeligheden

erifølgeenartikeliugemagasinetTimekedeli-

gedyder somkonservatisme, tålmodighedog

denslagslån,derikkehakkesogskærestilden

slags uforståelige produkter, som bragte Wall

Streettilfald.Ikkeatforglemmeerdogogsået

megetkompetentsoftwaresystem.

Emilio Botin, bankens administrerende di-

rektør,elskermurstenogmørtel, fordihanvil

sekunderne iøjnene, indenhan lånerdemen

krone,pennyellercruzeiro.Santanderharder-

for 13.390 filialer, mere end nogen af dens

konkurrenter.SidenEmilioBotintogoverfrasin

far i1986,harSantanderbrugtmereend60

milliarder dollar på at købe banker i Spanien,

Latinamerika, Europa og senest i uSA. Emilio

Botinharendrømomatgåpåpensionsomdi-

rektørforverdensstørstebank.Hanernu75,

sådererikkesåmegettidatløbepå.

det er uuuhyggeligt

EnkæmpereklamesøjleudenforPennStationi

New york giver de fleste forbipasserende en

ordentligforskrækkelse.Deterikkeenannon-

cering af den seneste motorsavs-skrækfilm.

Deterettalmedmangecifre,derbevægersig

så hurtigt op på det digitale display, at øjet

knap kan følge med. I skrivende stund er det

over3,7billioner.Tallet indikerer,hvormange

kubikmeter kuldioxid der er i atmosfæren. En

visuelreminderom,atklodenheletidenbliver

varmere.

DeterikkeGreenpeaceellerAlGore,derer

initiativtagere til skræksøjlen, men Deutsche

Bank.

”DeutscheBankserklimaetsomenmega-

trend for de kommende årtier, en trend, der

gennemgribendepåvirkervirksomheder, inve-

steringerogenkeltindivider.Devirksomheder,

dertagerhøjdefordenideresstrategi,vinder.

Deandrekommertilkort“,sigerbankensdirek-

tørforAssetManagement,KevinParker.

Hansøsattebankensklimainvesteringsfondi

2006.Nuerdenvoksettil5trillionerdollar.

”hVis klimaet haVde Været en bank, Var det for længst bleVet reddet“HugoChavez,Venezuelaspræsident

Page 41: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 41

Havde det ikke været for den amerikanske

nationalbankdirektør,BenBernankes,klogskab,

indsigtogkoldblodighed,varverdenkastetudi

en økonomisk krise, der i dybde og varighed

havdeværetligesåkatastrofalsomdepressio-

neni1930’erne.Såklarervurderingeniuge-

magasinet Time, og det er grunden til, at

magasinetfornyligudnævntehamtildenpre-

stigiøsetitelsom2009’s”personoftheyear“.

Enafgrundenetil,atBernankeikkelodsig

paralysere af problemerne, der væltede frem,

var,athansomakademikerhavdebeskæftiget

sigindgåendemedkriseni30’erne.

Bernanke kalder depressionen makroøko-

nomienshelligegralogdenultimativeintellek-

tuelleudfordring.”Hvismanvil forstågeologi,

skalmanstuderejordskælv.Hvismanvilforstå

økonomi, skal man studere 30’ernes depres-

sion“,sigerhantilmagasinet.

Og han skulle i hvert fald ikke være den

centralbankchef, der havde tøjlerne under en

depression2.0.Til skrækogadvarselhængte

hanbillederneaftredivernesansvarligebank-

direktører op på væggen i sit kontor, og så

satte han sig forholdsvist systematisk for at

gøredetstikmodsatteaf,hvaddehavdegjort.

Han pumpede penge ud i systemet, hvor de

havdefrossetned.

I30’ernelodFEDentredjedelafdeameri-

kanskebankerkrakke.FEDhævederentenog

begrænsede pengemængden af angst for

inflationogdollarensværdi.Pådenmådestar-

tede dødsspiralen. Ben Bernanke valgte at

sænkerenten,atsendefor1,6billionerdollar

ukonventionelle lån ud i systemet og opkøbe

for over 1,7 billioner ukonventionelle aktiver.

FED’sbalanceblevtredoblet.Hanstod ispid-

senforredningenafbanker,forsikringsselska-

beroginvesteringsbanker,oghansørgedefor,

atlånblevkanaliseretdirekteudtilMainStreet,

tilhuslån,billånogstudielån.FEDerihansperi-

ode blevet udråbt til verdenshistoriens mest

aggressivecentralbank.

Kritik har det ikke skortet på. Han bliver

kaldt”BailoutBen“,degrådigebankfolksskyts-

helgenellerkortoggodt”KongBen“. Isærde

mangebankredningersessometcarteblanche

tiluansvarligdrift,til”moralskhasard“.

1930’ernes centralbankchefer undgik godt

nokrisikoenformoralskhasard,mendesvig-

tedeverden,ersvaret.

Ognuerdeamerikanskeskatteborgerepå

vejtilatprofitereafdevildtupopulæreTARP-

midler (Troubled Asset Relief Program), der

blev stillet til bankernes rådighed. Ifølge Ben

Bernankekosterstørrefinansiellekriseretland

mellemfemog20procentafBNP.Dennekrise

kommertilatkosteuSAmindreend1procent.

”Jeger ikkeenafdem,der serpådether

som en slags videospil. Jeg kommer fra Main

Street,fraenlilleby,derervirkelighårdtramt.

Økonomien er stadig forfærdelig, og 10 pro-

centarbejdsløshederaltforhøj.Mendereren

lille, om end blodfattig økonomisk vækst. Og

dererlangttil30’ernesarbejdsløshedsprocen-

terpå25ognegativevækst“.

”under ekstraordinære omstændigheder

harhangjortekstraordinæreting“,sigerdirek-

tøren for den europæiske centralbank, Jean-

ClaudeTrichet,tilTime./et

Hanbliverkaldt”BailoutBen“,degrådigebankfolksskytshelgenellerkortoggodt”KongBen“,mendenamerikanskenationalbankdirektør,BenBernanke,fårogsårosforathaveafværget,atkrisenudvikledesigsomdepressioneni30’erne

glOBalt

planetens mest magtFulde nørd

Page 42: Magasinet Finans nr. 2/2010

42 Finansfebruar2010

To af landets tre største leverandører af it-systemer til

pengeinstitutterne,SDCogBEC,samarbejdernuundernav-

netNordiskFinansIT(NFIT).Samarbejdet,somblevkundgjort

tilbageiseptember2009,forventesikkeatbetydefyresedler

tilnogenafdenuværende1.250ansatteidetoselskaber.

Måleteratkunnelevereendnubilligereittilbankerneog

udvide kundekredsen til andre finansielle virksomheder,

eksempelvis pensionskasser og pengeinstitutter i Norden,

hvorSDCalleredeharmangekunder.Etafmidlerneerudvik-

lingenafdetstore it-projekt,Calypso,somskalunderstøtte

banker,derhandlermedfinansielleprodukter.

JN Data, som ejes af Nykredit og Jyske Bank, er med i

samarbejdet som it-driftspartner. JN Data skal stå for it-

driftenhosSDC’sogBEC’skunder.BEC-driften læggesover

tilJNDatai2010,ogSDC’si2012,nårdereskontraktmed

IBMudløber.

udoverfællesit-driftertankenmedNFITatforenekræf-

terneoglaveétuniverseltsætsystemertilpengeinstitutterne

istedetforto,sommanharidag.Detgørudviklingenbilligere

ogbedre,ogsammenlægningenforventesovertidatgiveen

besparelsepåettrecifretmillionbeløb.

intern rekrutteringIfølge administrerende direktør i NFIT Hans Erik Mørk vil

sammenlægningenbetyde,atderblivergodbrugforsyste-

mudviklerne i lang tid fremover. NFIT har nemlig en aftale

medSDCogBEComikkeatrekruttereeksternt.

”Mange medarbejdere spørger, hvad NFIT kan tilbyde.

Mitsvarer,atvikantilbydebådepersonligeogfagligeudvik-

lingsmulighedersamtspændendearbejdsopgaver.Jegharet

positivtmenneskesyn,ogminopfattelseer, at it-folkgerne

vil føle, at de har gjort et godt stykke arbejde, når de går

hjemomaftenen”,sigerHansErikMørk.

ingen kan undværesIfølgefællestillidsmandiBECAnnBaldus-Kunzeerstemningen

EftermangeårstilløbgårSDCogBECnusammenomatlevereit-systemertilpengeinstitutterneundernavnetNordiskFinansIT(NFIT).MedsompartnererogsåJNData,derskalståforit-driften.Samarbejdetforventesikkeatføretilafskedigelserafmedarbejdere

Fusion uden Fyresedler

it-samarBejde

Lars Frank er lektor i informatik på Copen-hagen Business School og har 17 års erfaring som databasekonsulent i det tidligere Unibank og Privatbanken. Han mener, der vil gå lang tid før NFIT-samarbejdet vil give en million-besparelse, fordi det er vanskeligt at få for-skellige datacentraler til at køre på en fælles it-platform.

”Det er meget vanskeligt at komme op på en fælles it-platform med tre forskellige syste-mer, og det er endnu sværere at konvertere systemerne til en ensartet struktur, så man bedre kan udnytte fælles udviklingsressour-cer. Det så man for eksempel dengang Uni-bank skulle blive til Nordea. Selv i dag, 10 år efter, koster det stadig ressourcer at få syste-

merne til at arbejde sammen“, siger Lars Frank til Magasinet Finans. Han mener dog, at NFIT-samarbejdet er et spændende projekt, som vil give masser af arbejde for BEC og SDC og JN Data. Finans har forgæves forsøgt at få en kom-mentar fra NFIT til Lars Franks vurdering af millionbesparelserne.

AfKasperHerlø[email protected]

ekspert tvivler på millionbesparelse

Page 43: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 43

blandt medarbejderne generelt positiv, og den samstem-

mende reaktion er, at det var på tide, at edb-centralerne

indgikettætteresamarbejde:

”Ityveårharvisnakketomdet,ogdeflestesyntes,detvar

åndssvagt,atmanhavdefiredatacentraler,der lavedestort

set det samme arbejde, når man sammen kunne få meget

mereudafhinanden”,sigerhun.

Ann Baldus-Kunze fortæller, at medarbejderne mest er

interesserede i information om de lavpraktiske ting ved

samarbejdet:

”Deterdesmåting,devilvidemestom.Ermadengod?

Får vi de samme medarbejdergoder og motionsordninger?

Hvadmedarbejdstiderne?“,sigerAnn.

Hun forsikrer, at ingen af BEC’s medarbejdere skal flytte

fraRoskildetilJylland,menenkeltemåfortsatafogtilskulle

pendle fra selskabets afdeling i Herning til Høje-Taastrup.

Denærmereomstændighederherforerdogendnuikkefor-

handletpåplads.

nok at lave for jn dataHos JN Data, som skal stå for it-driften for BEC’s og SDC’s

kunder,sermanfremtilsamarbejdet.FællestillidsmandMartin

Jensen er overbevist om, at samarbejdet vil give masser at

laveforJNDatasmedarbejdere:

”Vi ser frem til det med spænding, for der er ikke lagt op

til fyringer,ogderblivermasserafarbejde tilos.Detbliver

en spændende proces at få det hele til at smelte sammen

organisatoriskogteknisk.Viharengoddialogmed ledelsen

og har indflydelse på processen omkring samarbejdet, og vi

blivertagetmedpåråd”,sigerMartinJensen.

Planener,atBEC i løbetaf2010overførersin it-drifttil

JNData,og i2012vilSDC’s it-driftogsåblivevaretagetaf

JNData.

Bankdata klarer sig aleneHos Bankdata, som beskæftiger 500 mennesker, er man

optimistiskvedatståalenepåmarkedetmenskonkurrenterne

forenerdereskræfter.

”Det er da spændende, hvis SDC og BEC kan opnå store

besparelservedatforenekræfterneomit-drift,menvitror

på,atpengeneliggeriudvikling,ogdérmenervisagtens,vi

kankonkurreremedNFIT.Deterdet,vi erbedst til, ogdet

holderviostil“, sigerOveVestergaardoghenvisertil,atde

banker,derbenytter sig afBankdatas it-løsninger, herunder

Sydbank, er blandt de banker, som klarer sig bedst gennem

denøkonomiskekrise.n

det betyder samarbejdet › Nordisk Finans IT (NFIT) har til huse i Høje-Taastrup.

› Ingen medarbejdere hos SDC eller BEC forventes at blive fyret på grund af sammenlægningen.

› BEC (Bankernes EDB Central) ejes af 65 pengeinstitutter og beskæftiger 900 medarbejdere.

› SDC (Skandinavisk Data Center) ejes af 146 nordiske pengeinstitutter og beskæftiger 350 medarbejdere plus ca. 200 konsulenter.

› JN Data ejes af Nykredit og Jyske Bank og beskæftiger 240 medarbejdere.

› Samarbejdet forventes over tid at give en årlig besparelse på et trecifret millionbeløb.

”i tyve år har vi Snakket om det, og de fleSte SynteS,

det var åndSSvagt, at man havde fire datacentraler,

der lavede Stort Set det Samme arbejde, når man Sammen

kunne få meget mere ud af hinanden“

AnnBaldus-Kunze,fællestillidsmandiBEC

Page 44: Magasinet Finans nr. 2/2010

44 Finansfebruar2010

it-samarBejde

AfKasperHerlø[email protected]

FotoStigStasig

Siden december 2008 har 46-årige Lone Østerlund Jensen

pendletmellemJyllandogSjællandtodageomugen.Huner

ansatsomprojektmedarbejderiBEC’sHerning-afdelingoger

enafdefå,derrejsermellemlandsdeleneforatpassejobbet

på udviklingen af det store it-projekt, Calypso, hos Nordisk

FinansIT.

”Deterklart,detkræverendelomstilling,fordimanskal

kunnerykketodageudafkalenderenisitnormaleliv,mendet

er en pris, jeg er villig til at betale for at være med i et så

spændende projekt som Calypso”, fortæller Lone Østerlund

Jensen.

TurentilHøje-Taastruptagertreenhalvtime,hvilketifølge

Lone ikkeersåslemt,nårhunhar lidtarbejdeogenavisat

hyggesigmed.EfterenovernatninggårturentilbagetilJyl-

land.Denlangetogrejsetilbringerhunaltidpåførsteklasse

Calypsoskalhjælpebanker,derbeskæftigersigmedhan-

del af finansielle produkter. Ifølge Lone Østerlund Jensen er

Calypso interessantatbeskæftigesigmed,fordidetvilgive

bankerne et mere brugervenligt system, som kan håndtere

mere komplekse finansielle produkter, end de nuværende

systemereristandtil.

”Jegsagdeja,fordijegsynes,deteretutroligtspændende

projekt,ogdetlåmigmegetstærktpåsindeatværeendelaf

det.Jegvillegerneværemedtilatformedetpåenmåde,så

vores kunder fik det bedst mulige produkt ud af det”, siger

LoneØsterlundJensen,derhåber,hunfremoverkanbeholde

sinetofasteugentligerejsedage,mandagogtirsdag.n

LoneØsterlundJensenrejsertodageomugenmellemHerningogHøje-TaastrupforatarbejdeiNordiskFinansIT’snyekontorer,oghungørdetmedglæde

pendler på deltid

LoneØsterlundJensenhar

detfintmedatrejsemellem

HerningogHøjeTaastrup

todageomugen.

Page 45: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 45

BanKhistOrie

ArK

IVeT

AfBrianWiborg,DanskPengemuseum

Dereringenmandehørmisigte,nårmantræderindietekspe-

ditionslokalenutildags.Gliderensblikrundtvedskrivebordene,

er det sandsynligt, at flertallet af medarbejderne er kvinder.

Kvindernesflertalharværettilfældetietparårtier,ogtenden-

senvilfortsættesådanifremtiden.Måskeenddaogsåpåledel-

sesniveau.

Trådte man ind i et pengeinstitut for 100 år siden, så ville

man højst sandsynligt udelukkende se mænd i lokalet. Den

finansiellesektorvarenmandsdomineretverden,ligesomresten

af samfundetvardetdengang.Vigtige tingsompengekunne

manikkeoverladetilkvinder.Derespladsvarandetsteds,hvor

deres kompetencer udnyttedes bedre. Sådan så man på det

dengang.

under 1. Verdenskrig kom mange danske virksomheder i

beknebforarbejdskraft,idetungemændblevindkaldttilmili-

tærets reservetjeneste.Detgjaldtogså forungemændansat

i banker og sparekasser, og derfor begyndte man at ansætte

kvinder i deres sted. Men det skete ofte ikke uden sværdslag

først, for kvinder ansås ganske enkelt ikke som kompetente

til den slags arbejde. I Horsens Bank ansatte man af nød den

første kvinde, frk. Sonnenborg, i 1915, og i bankbestyrelsens

protokolhedderdet:

underBankensMangelpåAssistentervistedetsigumuligt

atfåtilstrækkeligmandligbrugeligkontorhjælp,ogDirektionen

antogdaenDame,omhvemmanvidste,athunvarendygtigog

veluddannet Kontordame. Det Arbejde, hun udfører, – at føre

Engagementbogen,RegistreringafVexlerogoprettelseafnye

Vexelkonto–,egnersiggodtforenDame.DerbliverikkeTale

omatgivehendenogenBankuddannelseilighedmeddeunge

MændiBanken.

Frøken Sonnenborg fik 900 kroner i løn om året, hvilket lå i

den nedre ende for bankassistenter. Dog bedre end kvinder

generelt på det tidspunkt, som i gennemsnit kun tjente 60

procent af mændenes løn, uanset at man udførte det samme

arbejde.

Atmanikkevillegivefrk.Sonnenborgenuddannelse,varhelt

itrådmedandrebanker,ogførsti1940’erneblevdetudbredt,

atmanuddannedekvinder.Indtildamåttedetagetiltakkemed

rutineprægetarbejdeudenudsigt til avancement,ogdesuden

forventedes det af kvindelige ansatte, at hvis de giftede sig,

måttedeopsigestillingenibanken.Noglestederfikmanlovat

fortsætteefterindgåelseafægteskab,menblevkvindengravid,

såmåttehunnødvendigvis forladebanken.Kunderne ibanken

skulle ikke udsættes for synet af en gravid kvinde. Skulle det

ske,atkvindenblevgravidførægteskabet,såbetøddetøjeblik-

keligafsked.

Fra 1950’erne ændredes kvindernes situation i den finan-

sielle sektor. Pga. indførelsen af hulkortmaskiner og en større

udbredelseafchecksantogmanistigendegradkvindertildet

dagligerutinemæssigearbejdehermed.Mensynetpåkvindens

underordnederolleiforholdtilmandenændredesigførstsenere.

Detvidnerfølgendeom,etcitatfraenungkonsulentiDedan-

ske Provinsbankers Forening sagt i ramme alvor til en skare

afbankdirektørerietforedragomrationelbankdrifti1955:

Måske vil unge mennesker nok gerne ekspederes af en

sødungdame,menhar folkbrug for sagligbesked,gårde til

manden. Der er nu engang ingen, der tror, at naturen kan

væresågavmild,atdenkangiveenungpigebådeiposeogi

sæk.n

kvinder ingen adgangEngangdomineredessektorenafmænd,menskvindernærmestansåssometlavereståendevæsen.Kunnødvendighedbanedevejforkvinderibankerne

VeileBankspersonale1954.17udaf55erkvinder.

Page 46: Magasinet Finans nr. 2/2010

46 Finansfebruar2010

[email protected]

Nårbankrøverenløberudafbanken,sidderderaltid

mindst én medarbejder tilbage, som har været

udsat for en voldsom handling. Det kan give den

bankansatte alvorlige psykiske lidelser, men hvor

oftederammer,erderikketalfor.Derforindleder

forskerefraVidenscenterforPsykotraumologived

Syddansk universitet (SDu) et samarbejde med

Finansrådet.Måleteratkortlægge,hvorofteban-

kansatte bliver ramt af akut stressforstyrrelse

(ASD) eller posttraumatisk stressforstyrrelse

(PTSD), og hvilke risikofaktorer der kan gøre, at

manudviklerPTSD.

Dererglobaltnæsteningenforskning,derkig-

gerpå,hvorstorendelderudviklerASDogPTSDi

forbindelsemedrøverier,såmanharikkenogental

fordetendnu.AlligevelharpsykologMajHansenog

professor Ask Elklit, der står bag projektet, nogle

budpåresultaterne.

”Viforventer,atniveauetforASDliggersomved

voldeligeoverfald.Deter,atmellem20og25pro-

cent af de personer, der har været udsat for et

overfald, rammes af akut stressforstyrrelse. Det

muligeniveauforPTSDervanskeligereatvurdere.

Viforventer8-10procent,mendeterkunetkvali-

ficeretgæt“,sigerMajHansen.

Forskerne vil undersøge samtlige bankansatte i

Danmark,deriløbetafetårharværetudsatforet

bankrøveri. Det vil ske gennem spørgeskemaer,

hvor de vil blive spurgt om deres oplevelser og

følelserirelationtilrøveriet.Dervilsåblivefulgtop

påderessituationefterseksmåneder.Resultaterne

vil blive sammenlignet med en kontrolgruppe, der

ikkeharværetudsatforetrøveri.

Det 3-årige forskningsprojekt går i gang i

begyndelsenafmarts,ogdataindsamlingenslutteri

efteråret2011.

danske bankansatte hårdt ramtDanmark er et af de lande i Europa, hvor risikoen

for,atenbankansatbliverudsatforrøveri,erstørst.

Finansforbundetanslår,atdeterhver fjerdeafde

cirka 55.000 medlemmer, der i løbet af deres

arbejdslivkommerudfordet.Desenereårharder

væretomkring70-100bankrøverieromåret.

PTSD og ASD er alvorlige lidelser, som kan få

store konsekvenser for røveriofferet. PTSD kan

medføresymptomersomangst,depressionogper-

sonlighedsforandringer,mensASDblandtandetkan

giveflashbacks,angstogmedføresløvhed.

De to lidelser opstår, når et menneske oplever

noget,derer livstruende,ellerføleratkunneblive

overfaldetellerkvæstet.Mendetermegetindivi-

duelt,hvordanvioplevertrusler.

”Hvisennarkomanstårienfilialmedensavlende

schæfer og spørger, ’hvad bliver det så til’ eller

siger,’jegvedhvordinebørngåriskole’,såfølerde

flestesigtruet.Selvommanogsåbarekunnesige,

atdetvarpæntafhamatværeinteresseretimigog

Bankrøveretagerpengenemedsig,mentilgengældgiverdebankansattepsykiskeproblemer.Etnytforskningsprojektskalkortlæggeomfangetafproblemetogforbedrebehandlingen

viden søges om oFre For røverier

psyKisKe lidelser

Page 47: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 47

minebørn.Deterdensubjektiveopfattelse,derer

afgørendefor,omnogetertruendeellerej.Deter

ikkedeobjektiveforhold“,sigerAskElklit.

Den rigtige diagnose er rigtig vigtig, for det

pegerpå,hvadmanskalsnakkeom.Hvadmanskal

havehjælptilatforstå.Skerdetikke,øgerdetrisi-

koenfor,attilstandenbliverkronisk,hvilketskerfor

entredjedelaftilfældene.

”Noglevilgåtillægenogblivefejlbehandletmed

nogleangst-ellerdepressionssymptomer,fårnogle

pillerfordetogstarterenbehandlingder.Menhvis

årsagen er røverier, så bør behandlingen tage

udgangspunkt idet.Såvildissefølgetilstandefor-

svinde, fordi man har fat i den egentlige årsag“,

sigerAskElklit.

hurtig psykologhjælpBehandlingenafPTSDogASDskervedakuthjælp

tilatsnakkebegivenhederneigennem.Detkanofte

klares gennem en enkelt eller få samtaler med en

psykolog,menenhurtigindsatservigtig.

”Alfaogomegaertidligbehandling.Hvislidelsen

førsterudviklet,såkandenværesværatbehandle.

Specielthvisdenerblevetkronisk”,sigerMajHan-

sen.

Hurtigpsykologhjælperaltsåvigtig,ogherroser

forskernefinanssektoren.Denvarden første til at

indføre psykologhjælp efter røveri. Noget, der nu

harspredtsigtilallesektorerisamfundet.

Næstenallekronisketilfældeviludoverdeperson-

ligeomkostningeropleveproblemer i forholdtilat

passe deres arbejde, mens hver tredje vil blive

egentliguarbejdsdygtige.

flere røverier hærder ikkeForskernevedikke,hvemderersårbareoverforde

psykiske lidelser.Men forskningviser, atdetgiver

enøgetsårbarhedatværeramttidligere.Dethær-

derikkeathaveværetudsatforetbankrøverifør.

”Man ser nogle gange, at når en person har

været udsat for en relativt mindre belastning end

tidligere,etrøveri,somsåernummerfemellersyvi

rækken,såkandetpludseligværedet,derfårentil

atknækkesammen.Såmanbliver ikkevaccineret,

så man aldrig nogensinde får det mere”, forklarer

AskElklitogfortsætter:

”Detlæggerogsåoptil,atbankentagersindel

af ansvaret og sikrer, at medarbejderne ikke kan

blive ramt igen og får den hjælp, de har brug for

medhenblikpåatkommeigangigen“.

Ask Elklit nævner muligheden for at placere

medarbejdere, der kommer tilbage efter at have

haftPTSD,steder,hvorde ikkeharkundekontakt.

Detvilforhindre,atdeigenbliverudsatforetbank-

røveri.Mensocialstøttefrakollegererogsåengod

hjælptilatkommetilbageefterPTSD.n

ProfessorAskElklitogpsykolog

MajHansenvilundersøgesamtlige

bankansatteiDanmark,deriløbetaf

etårharværetudsatforetbankrøveri.

Page 48: Magasinet Finans nr. 2/2010

48 Finansfebruar2010

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

SpØrGe-hJØrNeT

Sneens indflydelse på mødetiden

På min arbejdsplads er der nu opstået et

spørgsmål, som vi gerne vil have Finansfor-

bundets vurdering af. Gennem de seneste

uger har vi i vores landsdel haft usædvanlig

meget sne, og flere af os har praktisk talt

været sneet inde, ligesom politiet i perioder

har frarådetaludkørsel.Noglemedarbejdere

erderformødtpåarbejdealtforsent,mens

andreharværetnødsagettilatblivehjemmei

hele dage. Vores arbejdsgiver har ikke vist

megenforståelse,ogvivilderforgernevide,

hvordanreglerneer.

Venlig hilsen

Kurt Gammelgaardn

Svar

Somarbejdstagerskaldugøre,hvaddukan,

for at møde på arbejde som aftalt. Hvis det

viser sig at være umuligt på grund af force

majeure-lignendeforhold,kanduikkebebrej-

des det manglende fremmøde. Det betyder,

atfraværet ikkeerulovligudeblivelse,ogdu

kan derfor ikke bortvises alene på dette

grundlag.

Husk altid at underrette din arbejdsgiver

meddetsammeomfraværetsamtårsagentil

det.Menarbejdsgiverer ikkeforpligtettilat

betalelønunderfraværet,hvorforduselvskal

betale for fraværet. Det kan aftales med

arbejdsgiver, om der eventuelt skal bruges

afspadsering eller andet. Vi har dog set

eksemplerpå,atdererindgåetenlokalaftale,

der betyder, at medarbejdere ikke selv skal

betale,foreksempelitilfældeafatpolitiethar

frarådetaludkørsel.Dubørderforundersøge

via din tillidsrepræsentant, om I har en lokal

aftalepåområdet.

Venlig hilsen

Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

Igangværende orlov kontra ny graviditet

Jeg holder i øjeblikket barselsorlov med en

dag om ugen på baggrund af en tidligere

fødsel.

Nuer jeg igengravidog skalpågrundaf

graviditetsgenersygemeldes.

Hvadskerdernumedden igangværende

orlov,nårjegnusygemeldes?

Venlig hilsen

Karina Koch

Svar

Nårduskalsygemeldespågrundafdennye

graviditet, kan du ikke samtidig holde orlov

medbaggrundidentidligerefødsel.

Sygemeldingenmedfører, atorlovogud-

betalingaflønogbarselsdagpengeskerefter

reglerne i overenskomsten og barselsloven i

forholdtildennyegraviditet.

Samtidig skal du aftale med din arbejds-

giver, at resten af den igangværende orlov

udskydestiletseneretidspunkt.

Venlig hilsen

Kurt Wahl, faglig konsulent

Page 49: Magasinet Finans nr. 2/2010

nyt fra it-klubben

karriere rådgivning kom og hør mere når it-klubben, finansjob.dk – dit job og karrierecenter og investas byder velkommen til infomøder den 16. marts i Høje Taastrup og den 22. marts i Fredericia. Begge steder fra kl. 17.00 til 20.00

Har du brug for rådgivning om job og karriere?

IT-klubben afholder gå-hjem møder med Finansjob.dk – dit job og karrierecenter og Investas fordi vores medlemmer altid har brug for at vide hvor og hvordan de kan få den bedste rådgiv-ning i forhold til deres fremtidige karriere.

Med venlig hilsen

Finansforbundets IT-klub

– læs mere og tilmeld dig hos it-klubben på www.finansforbundet.dk/it. (maksimalt 15 deltagere pr. ar-rangement.) På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på den mail.

finansjob.dk – dit job og karrierecenter tilbyder værktøjer og rådgivning der hjælper dig videre i din karriere.

finansjob.dk

investas Personalecersvice er specialister i personale-udvælgelse, vikarservice og konsulentassistance inden for it-området. lige nu tilbyder investas bl.a. et 6 ugers outplacementforløb målrettet it-folk.

Page 50: Magasinet Finans nr. 2/2010

medlemstilBud

GODERÅDERGRATIS

Som medlem af Finansforbundet har du mulighed for at få juridisk rådgivning eller hjælp

af socialrådgivere og a-kasse-konsulenter, hvis du eksempelvis bliver ledig, får nyt job,

skal fratræde, eller hvis der sker ændringer i dine ansættelsesvilkår

Finansforbundets rådgivere er der, når du har brug for hjælp til spørgsmål om løn, arbejdstid, ansættelsesvilkår eller fratrædelsesaftaler. Hos forbundets jurister kan du kort sagt få rådgivning om alle ansættelsesretlige spørgs-mål – for eksempel funktionærlov, ferielov, ansættelseskontrakter, opsigelser eller ar-bejdsskader. Du kan også bruge tilbuddet om rådgivning, hvis du for eksempel skal skrive kontrakt om ansættelse i udlandet eller have udbetalt medarbejderaktier fra en tidligere arbejdsgiver. Du kan altid henvende dig til en af vores so-cialrådgivere, hvis du har spørgsmål af social karakter – om, barsel, sygedagpenge, fleksjob, offentlig førtidspension, børns sygdom, ar-bejdsskader med videre. Det kan være en

støtte, hvis du har en sag kørende i det offent-lige system og måske føler, at din sag bliver behandlet og vurderet af en masse fagfolk uden andre end dig selv som koordinerende led. Her kan socialrådgiverne hjælpe dig dels med at bevare overblikket, og dels ved at væ-re sparringpartner for dig i din kommunikation med myndighederne. FTF-A, som er Finansforbundets a-kasse, har to medarbejdere udstationeret i Finansfor-bundets sekretariat – FTF-A Kontakten. Hos FTF-A Kontakten kan du få rådgivning om a-kasse-forhold fra konsulenter med indgående kendskab til arbejdsløshedslovgivning og solid viden om overenskomsten samt øvrige lokale aftaler. FTF-A Kontakten kan blandt andet rådgive dig om dagpengeretsregler (økonomi

og forhold under ledighed samt karantæne), samspillet mellem efterlønsreglerne og over-enskomstens seniorordninger (sats og pensio-nernes påvirkning af denne, supplerende ef-terløn, skattefri præmie), fratrædelsesaftaler (karantæne og eventuel modregning af fra-trædelsesgodtgørelse) og lønsikring. De kan også informere dig om FTF-A’s tilbud om jo-brådgivning og FTF-A’s outplacementsamar-bejde med Mercuri Urval. Har du spørgsmål eller vil høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte Team Råd-givning på telefonnummer 32 96 46 00 eller [email protected]. Du kan også læse mere om mulighederne for rådgivning på fi-nansforbundet.dk/plus.

50 Finansfebruar2010

læs allerede nu mere på finansfOrBundet.dK/plus.

Udnyt dit medlemSkab

› Fåkarriererådgivning

› Kommepåmedlemskurser

› Fåpersonligrådgivning

› Sparepåforsikringer

› Fåbonusi4.300butikker

› Fåtilbudpåferierejser

› Lejebilligeferieboliger

› Fårabatpåbenzin

› Brugefinansjob.dk

ogmegetmere…

Finansforbundetharmasserafgodemedlemstilbudpåhylderne.DukanidekommendenumreafFinansblandtandetlæseom,hvordandukan:

Page 51: Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansfebruar2010 51

jySke bank kredS

DerindkaldestilgeneralforsamlingiJyskeBankKredslørdagden13.marts2010kl.9.00.GeneralforsamlingenholdespåScandicBygholmPark,Schüttesvej6,8700HorsensogindledesmedetforedragafPeterA.G.(Gnags).Viforventer,atgeneralforsamlingensluttercirkaklokken14.00,hvoreftervierværtvedenfrokost. Derermulighedforovernatningogspisningden12.marts2010påhotelletpåKredsensregning.Transportrefunderessomsædvanlig.

DAGSORDen:

1. Valgafdirigent2. BeretningfrabestyrelsenomKredsensvirksomhedi

detforløbneår3. OrienteringfraFinansforbundetsvirksomhedidet

forløbneår

Debatforum

4. Forelæggelseoggodkendelseafdetreviderederegnskab

5. Indkomneforslag6. Valgaf: a. formandiuligeår b. næstformandiligeår c. bestyrelsesmedlemmer,jf.§9 d. suppleanter,jf.§9

e. 2revisorerfor2åradgangen,såledesaténrevisorerpåvalgvedhverordinærgeneralfor-samling

f. revisorsuppleant g. landsmødedelegeredeiht.Finansforbundets

vedtægter h. 2medlemmertilbankensmedarbejderudvalg

samtsuppleanterfordisseiligeåriht.forret-ningsordenformedarbejderudvalgetibanken

7. Eventuelt

Forslag,derønskesbehandletpågeneralforsamlingen,skalværeformandenihænde–påKredsenskontor,Vesterga-de18,8600Silkeborg–senest3ugerførgeneralforsam-lingen,detvilsigeden19.februar2010.

TilmeldingskalskeviadintillidsmandellerkontaktpersonogskalværekredskontoretihændeSENESTDEN8.FE-BRuAR2010.Afdelingerudentillidsmand/kontaktpersonbedesforetagetilmeldingdirektetilKredsenskontorsam-medato.Dettegælderogsåforledige,pensionistersamthvilendeogpassivemedlemmer.

Venlig hilsenJyske Bank Kredswww.jyskebankkreds.dk – tlf 89 89 26 00

nykredS

NyKREDSafholdergeneralforsamlinglørdagden8.maj2010klokken9.00påKobækStrand.

Ihenholdtilvedtægternekanderblandtdeper1.januar201040ledigeoghvilendemedlemmervælges3delege-rede.Forslagtildelegeredeblandtledigeoghvilendemedlem-merskalværeformandenihændesenest19.februar2010.Såfremtderindkommerflereend3forslagtildele-gerede,vilKredsenforanledigeafholdtvalg.

Dagsordenifølgevedtægterne.Forslag,derønskesbe-handletpåmødet,måværeformandenihændesenest14dageførgeneralforsamlingensafholdelse.

Med venlig hilsenNYKREDS, Bestyrelsen

generalForsamling i kredsene

Nyhedsbrevet FiNaNs

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.Tilmeld dig på:finansforbundet.dk under Nyheder

Page 52: Magasinet Finans nr. 2/2010

52 Finansfebruar2010

arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. arrangementer fra senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

netværk HovedStaden

tur til SverigeTurengårmedbustilMosterietiKivikiSverige.Hervilvisma-

gepåderesprodukterogharogsåmulighedforatkøbedisse.

Vispiserfrokostpåenrestaurant.Drikkemåikkemedbringesi

bussen,menkankøbesforegenregning.Ledigemedlemmer

fraregionSjællandharogsåmulighedforatdeltage.Vierretur

ca.kl.17.00.

Tid: Torsdag.20.majkl.08.45

Sted: Hovedbanegården – TV2-udgangen over for

Tivoli

Pris: Gratis

Frist: Torsdag29.april

Tilmelding: SusanneSkov,[email protected]

tlf.32964600.Huskatoplysemedlemsnr.eller

CPR.nr.

SeniorgrUppen region Syddanmark/Fyn

kai normann andersen underholdningÅrets første sammenkomst finder sted i Næsbyhoved Skovs

restaurant,Odense.Vistartermedkaffemedkringleogderef-

tererder cirka to timersunderholdning,hvorviopleverKai

NormannAndersenslivisangogmusikvedFrandsOleOver-

gaardogtilBjarneHaahrsakkompagnement.

Hereftererdermedlemsmødemedvalg.

Ca.kl.13.00serveresendejligmiddagmed1ølellervand.

Tid: Onsdagden17.marts

Sted: Kl.9.45NæsbyhovedSkov,Kanalvej52,Odense

Pris: Medlemmer kr. 75,00 – ledsager (fælles bo-

pæl)kr.275,00

Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376 –

5495887725 i Nordea, med angivelse af det

vedtilmeldingenoplystenummer.

Frist: Onsdagden10.marts

Tilmelding: Lis Larsen 6616 1413 – J.E. Jørgensen 6616

4484–H.WeberJeppesen65974325–Carl

OveOlsen66118158,GeorgJuel22117825

/mail:[email protected]

SeniorgrUppen region Syddanmark (Sønderjylland)

oversigt over arrangementer i året 2010Tirsdag 20, april: Byrundtur i Tønder. Besøg på Kunst-

museetiTønder.

Tirsdag 8. juni: BusogsejlturtilFøhr.

Tirsdag 14. september: Besøg på Sandbjerg Slot og Dybbøl-

centeret.

Tirsdag 26. oktober: LottespilpåHolbølLandbohjem.

Tirsdag 30. november:JulefrokostpåHolbølLandbohjem

Dererendeligtilmelding,nårarrangementerannonceresiFi-

nans.

SeniorgrUppen region Syddanmark

Foredrag med albatros travel og Finans Senior rejserVifårbesøgafFinansSeniorRejsersamtAlbatrosTravel,der

vilfortælleogvisebillederfraKarenBlixenCampiKenyasamt

flodkrydstogtadZarensVandveje,enrejsepåderussiskeflo-

derfraSanktPetersborgtilMoskva.Dererkaffepåkanden

vedankomstogbuffetefterforedraget.

Tid: Torsdag25.martskl.10.

Sted: Spisegalleriet,OrlaLehmannsgade3,Vejle

Pris: 50kr.formedlemmer(125kr.forledsagere)

Kontonr.: 94024800340373

Frist: Torsdag4.marts

Tilmelding: LissyHansen,Bøgballevej111,7171uldum

Email: [email protected]

Bemærkninger: Betaling indsættes på ovennævnte konto.

Huskatskrivenavnogevt.tlf.nr.irubrikken"tekstpåmodta-

gerskontoudskrift" ellertilmeldingsblanketvedlagtchecktil

ovennævnte.

SeniorgrUppen region HovedStaden (FrederikSborg)

3 dages tur til Horsens, Skanderborg, Århus og Silkeborg TurengårførsttilDanmarksIndustrimuseumiHorsensforat

se pengemuseet samt arbejderboliger m.m. samt spise fro-

kost, derefter kører vi Skanderborg Hus, hvor indlogeres og

indtager en 2 retters menu, inden vi tager på en sejltur på

SkanderborgSø.Dag2,eftermorgenmadbesøgesAROSsamt

denGamleByundervejsspisesfrokost,derefterreturtilde2

retter.Aftenerfritilevt.gåture.Dag3morgenmad+pakning

indenturenhjemefter,viaPapirmuseet iSilkeborgogKunst-

museethvorderspisesfrokost.

Tid: Onsdag5.majkl.7.30fraP-PladsenCarlsberg-

vej3400Hillerød(HillerødStation).

Hjemkomstfredag7.majkl.19.00

Pris: (Forventet)2.200kr.formedlemmer(3.000kr.

for ledsagere), tillæg for enkeltværelse 200

kroner.Prisenerfastsatudfra40deltagere.Be-

løbetdækkerbus,hotel,morgen-frokostogaf-

tensmad excl. drikkevarer samt alle ture med

guide.Derskalminimumværedeltagere30til

turen-ellersaflysesden.Derskalindbetaleset

depositumpå1.000kronersenestfredag12.

februar,restsenest5.april.Vedafbudrefunde-

resdepositumkunidetomfangvifårgodtgjort

voresudgifter.

Kontonr.: reg24186877618879

Frist: fredag12.februar(bindende)

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå tlf.

45865523

Email: [email protected]

ledige og seniorer

netværk hovedstadenTurtilSverige,20.maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:

jeg tilmelder mig arrangementet:

medlemsserVice

seniorgruppen region hovedstaden/frederiksborg3dagesturtilHorsens,Skanderborg,ÅrhusogSilkeborg,5.-7.maj

seniorgruppen region syddanmarkForedragmedAlbatrosTravelogFinansSeniorRejser,25.marts

Page 53: Magasinet Finans nr. 2/2010

rådgivere læser videre i Fritidenlæs side 54

Page 54: Magasinet Finans nr. 2/2010

54 Finansfebruar2010

Flereogflererådgiveregiversigikastmedatlæse

HD i Finansiel Rådgivning ved siden af deres job i

finanssektoren.Alenefra2008til2009stegantal-

letafnyestuderendefra118til170,svarendetil

enstigningpå36procent.Deterenudvikling,der

vækkerglædehosFinansrådetogFinansforbundet.

”HDiFinansielRådgivningerblevetenstorsuc-

ces, efter at uddannelsen er blevet justeret til at

haveenfællesretningmodflereretningerendtidli-

gere. Desuden har vi markedsført uddannelsen

kraftigt over for virksomhedernes HR- og uddan-

nelsesafdelinger“,sigeruddannelseschefPeterFre-

deriksenfraFinansrådet.

Finansforbundetsnæstformand,MichaelBudolf-

sen, peger på, at overenskomstens bestemmelser

omrettilvidereuddannelsekanhavebetydningfor

denstigendetilgangtilHD-uddannelsen.

”Det er glædeligt, at virksomhederne har øget

opmærksomhedpåHDiFinansielRådgivning.Over-

enskomsten mellem Finansforbundet og FA giver

medarbejdere ret til relevant efter- og videregå-

endeuddannelsepåsammeellernærmestehøjere

uddannelsesniveau frem til og med bachelor-/

diplomniveau“,sigerMichaelBudolfsen.

HD i FinansielRådgivningudbydesafAalborguni-

versitet, idetmidtjyskeerudbyderenHandels-og

Ingeniørhøjskolen iHerning (HIH),dererendel af

Aarhusuniversitet.Mankanendviderelæsedenpå

SyddanskuniversitetiKoldingsamtpåCopenhagen

BusinessSchooliKøbenhavn.

uddannelsentagespådeltidovertoår,ogdener

rettetmodrådgivereifilialnettet,derarbejdermed

komplekserådgivningssager.Detkanværeinveste-

rings- og formuerådgivere, rådgivere af små og

mellemstorevirksomhederellerrådgivereafprivate

banking-kunder.

”Fremgangen for uddannelsen hænger også sam-

men med, at virksomhederne kan se, at der er

behovforatøgeniveauetirådgivningen,bådefordi

en rækkeprodukterermegetkomplekse,og fordi

lovgivningskravenetilrådgivningenerblevetskær-

pet“,forklarerPeterFrederiksenogtilføjer,atmålet

medHDiFinansielRådgivningnetoperatgøreden

studerendeistandtilatyderådgivningpåetmeget

højtniveau.

arbejdsgiveren betalerHD i Finansiel Rådgivning giver den studerende

kompetencertilatrådgiveominvestering,finansie-

ring, skat med videre på et specialiseret niveau

underhensyntagentilkundensøvrigeforhold.

På uddannelsen undervises der i fag som inve-

steringsrådgivning,styringaffinansiellevirksomhe-

der, skatteret og juridisk metode samt finansielle

virksomhedersprodukterogservicer.

AdgangskravettilatlæseHDiFinansielRådgiv-

ninger,atmanharmindsttoårserhvervserfaring

forudenenadgangsgivendeeksamensomeksem-

pelvisHD1.delellerfinansøkonom.Studerendefra

AkademiuddannelseniFinansielRådgivning,derhar

valgtbanklinjemodel1ellerdentidligereHD-pakke

mederhvervsøkonomiogstatistik,leverogsåoptil

adgangskravet.

Detkoster60.000kronerattageenHDiFinansiel

Rådgivning (15.000 kroner per semester) plus

udgifter til bøger, og sædvanligvis betales det af

virksomheden.n

36procentflerebankrådgiveretilmeldtesigHDiFinansielRådgivningi2009

AfCarstenJø[email protected]

stor søgning til hd-uddannelse

finansjOB

en del aF overenskomsten

Finansforbundets overenskomst med Finans-sektorens Arbejdsgiver forening giver dig ret til at læse videre, medens du er i job. Hvis du har en akademiuddannelse i finan-siel rådgivning, ledelse, it eller anden akade-milinje, eller har du en videregående uddan-nelse – finansøkonom, datamatiker, multimediedesigner eller anden kort videre-gående uddannelse, har du ret til relevant efter- og videregående uddannelse på sam-me eller nærmeste højere uddannelsesniveau frem til og med bachelor-/diplom niveau, som kan tages på deltid.

ekSempler pÅ bacHelor/diplom,

der kan gennemFøreS Som del-

tidSUddannelSer: › hd 2. del i finansiel rådgivning

› hd 2. del i finansiering

› hd 2. del i regnskab

› hd 2. del i organisation og ledelse

› diplomuddannelse i ledelse

› it-diplomuddannelser

› Overbygningsforløb til it-bachelor

Page 55: Magasinet Finans nr. 2/2010

HenrikHolckhartagethulpåfjerdeogsidsteseme-

ster af HD i Finansiel Rådgivning på Copenhagen

BusinessSchool,hvorhaner igangmedsiteksa-

mensprojektifagetcorporatefinance.Ogiløbetaf

februargårhan igangmedsinhovedopgave,som

sandsynligviskommertilathandleomværdiansæt-

telsen på Jeudan-aktien i forhold til det aktuelle

marked.

”Jeg valgte at læse HD i Finansiel Rådgivning,

fordijegønskeratsupplereminHA-uddannelseog

blive klædt bedre på til mit nuværende job som

investeringsrådgiver. I løbetafdeførstehalvandet

år på HD har jeg oplevet en god synergi mellem

teori på skolen og praksis i banken”, siger Henrik

Holck,dereransatiEikBankpåOsloPladsiKøben-

havn.

HansinteresseforHDiFinansielRådgivningblev

vakt i forbindelsemedenMuS-samtalemedhans

leder, og banken betaler da også omkostningerne

veduddannelsen.

HenrikHolckpassersitjobpåfuldtidogbruger

derudoveromkring17timeromugenpåuddannel-

sen.

”Deflesteugererderundervisningfredagefter-

middag og aften samt lørdag, og dertil er der en

del timers læsning og forberedelse, så jeg kan

godtindimellemføle,atjegharnoglelangearbejds-

uger“,sigerHenrikHolck.

Haner29år,ugiftogudenbørn–menalligevel

kandetmærkes,atfritidenerbegrænset.

”Det gælder om at prioritere sin tid. Jeg må

skærenedpåandre ting idenneperiode, foreks-

empel at spille squash, men det er o.k., for jeg

er overbevist om, at jeg får noget godt ud af at

tage en HD i Finansiel Rådgivning“, siger Henrik

Holck.n

det gælder om at prioritere sin tid

HenrikHolckvalgteatlæseHDiFinansielRådgivningfor

atbliveenendnubedreinvesteringsrådgiveriEikBank.

AfCarstenJø[email protected]

www.roskildebank.dk

Særlige kompetencer søges

til Privat, Erhverv og Kredit i Roskilde Bank under afviklingVi tilbyder: Anderledes udfordringer, Udvikling af kompetencer

Gode kolleger, Fleksible arbejdstider

Vi søger: Gå-på-mod, Finansiel erfaring

Læs mere om stillingerne og baggrunden for dem på www.roskildebank.dk

Page 56: Magasinet Finans nr. 2/2010
Page 57: Magasinet Finans nr. 2/2010

BoligOne- hjem til dig

Hvis ja, er du så blå eller rød?

Er du ejendomsmægler og tænker du ”selvstændigt”?

Farven refererer til, om din mægler-virksomhed skal ligge på nettet eller midt i gadebilledet. Hos RealMæglerne Holding tilbyder vi dig hele to tidssvarende koncepter.- Det vil sige muligheden for at blive

selvstændig ejendomsmægler på dine præmisser.

Kædens fleksible og flade organisations-

struktur giver dig medindflydelse og kortest mulig kommandovej fra god ide til færdigudviklet værktøj.

Hvad enten du vil være traditionel RealMægler eller online BoligOne

mægler, sikrer vi dig en god start.

Få foden under eget bord og bliv en del af et velkendt landsdækkende brand og

et dynamisk og veludviklet fællesskab af mæglerkolleger.

Læs mere om vores koncepter på

realmaeglerne.dk og boligone.dk

Du kan også kontakte adm. direktør

Niels Brandt på tlf. 3649 3122 for en

uforpligtende samtale om, hvordan du som selvstændig RealMægler eller BoligOne mægler kan gøre en forskel.

230x297+4 Finans februar.indd 1 26-01-2010 12:33:09

Page 58: Magasinet Finans nr. 2/2010

Franchisetagere tilStorkøbenhavn, Birkerød, Hjørring, Hurup, Løgstør og Faaborg

nybolig.dkFFM

Stærkeste distributionsnet = større indtjeningsmulighederNybolig samarbejder med Nykredits 49 centre og ca. 850 regionale og lokale pengeinstitutter, der er til-knyttet Totalkredit. Samar bejdet rummer bl.a. mu-lighed for gen si dige henvis ninger, vurderings opgaver samt honorering for produktsalg m.v. Derfor har vi det stærkeste og bredeste finansielle samarbejde.

Ubegrænsede indtjeningsmulighederI Nybolig har du ubegrænsede indtjeningsmulig-heder. Der er ikke loft over, hvad du kan tjene.

Personlig udviklingVi har stor fokus på personlig og forret nings mæssig udvikling. Derfor gennemgår vores franchise tagere og daglige ledere en struktureret leder uddannelse.

Stærkt baglandBaglandet består af godt 50 medarbej dere, der støt-ter og rådgiver Nybolig forretnin gerne omkring den løbende forretningsmæssige drift, faglige og juri-diske spørgsmål, uddannelse, IT og markedsføring.

Fakta om Nybolig222 forretninger, ca. 1.000 medarbejdere.

Har du lyst til at være med på holdet?Enten som franchisetager med egen/egne forretnin-ger eller som daglig leder, så kontakt underdirektør Henning Forsberg direkte på 4455 6373, eller send en e-mail til [email protected]

Til bolig søger vi:

7848_DE annonce.indd 1 18/03/08 13:28:53

Til bolig søger vi:

Stærkeste distributionsnet= større indtjeningsmulighederNybolig samarbejder med Nykredits 49 centre og ca. 850 regionale og lokale pengeinstitutter, der er tilknyttet Total­kredit. Samarbejdet rummer bl.a. mulighed for gen sidige henvisninger, vurderingsopgaver samt honorering for pro­duktsalg m.v. Derfor har vi det stærkeste og bredeste finan­sielle samarbejde.

Ubegrænsede indtjeningsmulighederI Nybolig har du ubegrænsede indtjeningsmuligheder. Der er ikke loft over, hvad du kan tjene.

Personlig udviklingVi har stor fokus på personlig og forretningsmæssig ud­vikling. Derfor gennemgår vores franchisetagere og daglige ledere en struktureret lederuddannelse.

Stærkt baglandBaglandet består af godt 50 medarbejdere, der støtter og rådgiver Nybolig forretningerne omkring den løbende forretningsmæssige drift, faglige og juridiske spørgsmål, uddannelse, IT og markedsføring.

Fakta om Nybolig222 forretninger, ca. 1.000 medarbejdere.

Har du lyst til at være med på holdet?Enten som franchisetager med egen /egne forretninger eller som daglig leder, så kontakt underdirektør Henning Forsberg direkte på 4455 6373, eller send en e­mail til [email protected]

Franchisetagere tilStorkøbenhavn, Birkerød, Hjørring, Hurup, Løgstør og Faaborg

nybolig.dk

10671 Magasinet Finans Nybolig.indd 1 27/01/10 12:43:02

Page 59: Magasinet Finans nr. 2/2010

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. 3 ledige stillinger: • Filialdirektør til Odense (ny fi lial på Kertemindevej).• Filialdirektør til Frederikssund.• Erhvervsrådgiver til Amager. Læs mere på al.bank.dk.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_3_ledige_stillinger.indd 2 21/01/10 10:08:06

Page 60: Magasinet Finans nr. 2/2010

SORTERETMAGASINPOSTID-NR.:41028

ALTHENVENDELSE;WWW.FINANSFORBuNDET.DK;TLF.32964600

Sig ja - til en fornuftig pensionskasse

Kan man elske nogen,man kun tager for pengenes skyld?Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

xxxx_FSP_Finans_230x232_Aegteskab.indd 1 21/01/09 14:16:02