MaGasINEt

GIV EN FaMIlIE EN FREMtID

Ja tak til ambassadørrollenMød Kirsten og Mille Lehfeldt 6

Godt genbrugskramPå jagt i genbrugsbutikkerne 16

På sikker grund i libyenMinerydning sikrer liv og lemmer 18

3JuNI 2013 FOLKEKirKENS NøDhjæLP

cOOl cash kontant katastrofehjælp

23

side 10

TEMA/KATASTROFEHJÆLP Uddeling af kontanter er den nye måde at yde værdig og sik-ker katastrofehjælp på. Antallet af pengebaserede hjælpeprojekter er eksploderet inden for de seneste år. Det er en tendens, der vil fortsætte, og Folke-kirkens Nødhjælp er med på trenden – der bliver delt flere og flere penge ud til katastroferamte. Og indsatsen bærer frugt. Pengene styrker de lokale markeder og giver de katastroferamte mulighed for selv at købe, hvad de har behov for.

3 en god deal

“Det kommer til at revolutionere nødhjælpsbranchen fuldstændig.” Sådan siger Folkekirkens Nødhjælps katastrofekoordinator Erik Johnson i dette nummer af Magasinet, hvor vi stiller skarpt på de kolde kontanter og vender plusser og minusser ved at dele penge ud til katastroferamte i stedet for mad og tæpper.Og revolutionen er allerede godt i gang, og Folkekirkens

Nødhjælp er rigtig godt med. Bare inden for de seneste år har organisa-tionen skaleret væsentligt op for uddelingen af penge til katastroferamte – og grunden er enkel: Det kan bedre betale sig, og det er ofte en mere sikker og værdig hjælp til mennesker, der netop har mistet hus og hjem efter en oversvømmelse, jordskælv eller tørke.Slut med logistik af fly og skibe, lastbiler fyldt med mad og administration af nødhjælpspakkerne; ”Nu skal vi sørge for, at pengene kommer ud til de mest sårbare i befolkningen, som så selv bestemmer, hvad de vil bruge pengene til,” siger Folkekirkens Nødhjælps katastrofechef Lisa Henry.Men der er også en bagside af medaljen. For hvad med kontrollen? Det har vi blandt andet spurgt den britiske ekspert i katastrofearbejde Sarah Bailey om, som også konkluderer, at der ganske rigtigt er noget angstpro-vokerende forbundet med pengeuddeling – for nødhjælpsorganisationer, donorer og sam arbejdspartnere. Men samtidig bakker hun dog fuldt op om Folkekirkens Nødhjælps nye pengelinje. Som hun siger: ”Det er ganske en-kelt sund fornuft at give folk penge, så de har mulighed for at købe, hvad de har brug for.” Og mere angstprovokerende eller fremmed er det jo heller ikke. Katastro-fekoordinator Erik Johnson siger det ganske klart: ”Herhjemme i Danmark deler man heller ikke leverpostej og rugbrød ud til folk, der ikke har nok. De får selvfølgelig penge, så de selv kan beslutte, hvad de har brug for. Det er mere værdigt. Og det skal nødhjælpsarbejdet også være. Folk i katastro-fesituationer ved bedre selv, hvad de har brug for.”Kære læser, velkommen til kontant-revolutionen i hjælpeprojekter og vel-kommen til et temanummer om cool cash.marianne lemvig redaktør magasinet@dca.dk

redaktion Marianne Lemvig (ansv.),

Linda Nordahl Jakobsen, Tobias Moe, Johanne Rytter Hansen

Redaktionen af Magasinet nr. 3/13blev afsluttet d. 29. maj 2013

grafisk designKit Halding & Anne Mousten

forsideKit Halding og

Anna Arnfjord Christiansen

bagside- & annonceansvarlig Mette Vemmer

tryk Nofo Print

Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket

oplag 69.300

issn 1903-8623

Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

adresseændringer eller afmeldingmail@dca.dk

eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 15. august 2013

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

folkekirkens nødhjælpGeneralsekretær | Henrik Stubkjær

Formand | Kirsten Lund Larsen

Nørregade 151165 København K

Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816

Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800

mail@dca.dkwww.nødhjælp.dk

folkekirkens nødhjælp i aarhusKlostertorv 6 3.sal

8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

3 3

indholdRetur til Zimbabwe

I 2010 trak Folkekirkens Nødhjælp sig delvist ud af Zimbabwe. Nu er organisationen på vej tilbage til landet

i det sydlige Afrika for at støtte arbejdet med at forbedre forholdene for landets fattigste.

side 4

Ambassadørernes dagbog”Vi så, hvor dybe rødder Folkekirkens Nødhjælp har helt ud i den fjerneste krog af verden i små landsbyer gemt væk i urskoven.”

Følg skuespillerne Kirsten og Mille Lehfeldts første rejse til Myanmar som ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp.

side 6

Fri for minerSiden foråret 2011 har Folkekirkens Nødhjælps

humanitære mineryddere fjernet krigsrester i huse, på marker, i skoler og institutioner i Libyen.

side 18

Barsk film om barnesoldat En nødhjælpsarbejder, en filmanmelder og en

kulturgeograf anmelder den Oscar-nominerede poetiske og virkelighedsnære film War Witch.

side 20

en god deal

43

magasinet/nyt

Vidste du at... du kan indlevere din brugte mobiltelefon til Folkekirkens Nødhjælp og derigennem støtte kampen mod sult? Danskerne har i løbet af 2012 indsamlet 103.945 kroner via mobilindsamling. Se mere på www.NøDhjælp.Dk/mobiliNDSamliNg

Minefolk i gang i Mali For hver dag der går, spredes der mere farlig ueksploderet ammunition i det krigshærgede Mali. Folkekirkens Nødhjælp har tre humanitære minerydningsfolk i landet, og de er nu begyndt at ud-danne lokalbefolkningen i at undgå ulykker med krigsresterne. I første omgang er det skolelærere i byen Timbuktu, der trænes, så de kan give deres viden videre til børn.Udover undervisningen samler Folkekirkens Nødhjælps folk information ind om særligt farlige steder og forbereder sig på at kunne gennemføre reel minerydning, når situationen i landet har stabiliseret sig.

I 2010 trak Folkekirkens Nødhjælp sig næsten helt ud af Zimbabwe, men vender nu stærkt tilbage.”Vi havde ikke noget valg tilbage i 2010. Vi kunne se, at den politiske udvikling med præ-sident Mugabe gjorde, at vi ikke kunne lave de aktiviteter, vi gerne ville. Undertrykkelsen gjorde simpelthen, at vi ikke kunne nå vores mål,” siger udviklingschef i Folkekirkens Nødhjælp Klaus Løkkegård.Når Folkekirkens Nødhjælp nu vil tilbage til Zim-babwe, er det ifølge Klaus Løkkegård fordi, der er en positiv udvikling i gang i landet. Og ifølge udviklingschefen skal man ikke være nervøs for, at pengene til Zimbabwe ryger ned i de forkertes lommer.”Vi giver ikke pengene til regeringen, men til civil-samfundet. Vi har selvfølgelig monitorerings-forpligtelser og følger op på, om pengene er givet rigtigt,” fortæller han.

Ti danske unge bor i Malawi En volontør har lært at lave majs til mel i Malawi, to har lavet deres egen køkkenhave, mens andre har været ude at se solcelleprojekter i det langstrakte land i det sydlige Afrika.Ti unge danske volontører er netop nu på et tre måneders ophold i Malawi – her kommer de helt ind under huden på Folkekirkens Nød-hjælps udviklingsarbejde. De vender næsen hjemad i slutningen af juni. Indtil da kan du følge dem www.facebook/volontoerer

Frivillige styrer panten på Roskilde FestivalNår Roskilde Festival i juli lukker op for en uge med fest og musik, spiller Nødhjælpens Ungdom en cen-tral rolle. I alt skal 162 frivillige bemande pantboderne, hvor festivalens deltagere kan indlevere deres tomme flasker og modtage pantpenge. Nødhjælpens Ungdom har også tidligere haft op-gaven med at modtage pant, men som indsamlere, hvor de gik rundt i området og samlede panten ind. Nu har Roskilde Festival nedlagt pantindsamlingen og i stedet lavet boder. Det betyder, at de mange frivil-lige får en fælles base, hvor de kan stå sammen og modtage panten. Samtidig skal panten sorteres på et bord, og de frivillige skal dermed ikke belaste ryggen ved at bøje sig ned for at samle flasker op.

foto

clau

s preis

foto

act/pa

ul jeffr

ey

Zimbabwe: I gang igen

5 3

Vidste du at... du kan indlevere din brugte mobiltelefon til Folkekirkens Nødhjælp og derigennem støtte kampen mod sult? Danskerne har i løbet af 2012 indsamlet 103.945 kroner via mobilindsamling. Se mere på www.NøDhjælp.Dk/mobiliNDSamliNg

henrik stubkjær generalsekretær

Menneske, hvor er du?

Det var overskriften på Danske Kirkedage i Aalborg i år. Temaet er hentet i syndefaldsberetningen, hvor men-neskene gemte sig for Gud og blev fremmede for sig selv og hinanden, efter at have spist af det forbudte træ. Spørgsmålet blev på mange måder aktualiseret – hvor er vi i dag, når kriserne rammer? Og svarene var mangfoldige. Blandt andet blev der svaret helt konkret ”Her er vi”, da man ved åbnings- og afslut-ningsgudstjenesterne samlede over 86.000 kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Myanmar med at støtte op om den demokratiske udvikling i landet. Biskop Munib Younan fra Jerusalem holdt et stærkt foredrag, hvor han talte om at se Gud i det andet men-neske. For ser vi mennesket som gudskabt og rum-mende en gudbilledlighed, så får vi sværere ved at dæ-monisere den anden som ’fjenden’ eller ’terro risten’. Younan talte stærkt om forsoning og vores pligt til at komme frit frem og kæmpe for den retfærdige fred. For det løser ingenting, at vi gemmer os for den kom-plicerede konflikt, men det skaber håb og mindre vold, at vi er der som med-vidende og med-lidende.Generalsekretæren for Kirkerne Verdensråd Olav Fykse Tveit talte om rollen som formidler af dialog i vanskeli-ge konflikter. Fundamentalismen – både den politiske og den religiøse – stikker sit grimme hoved op flere steder rundt i verden, og den kan ikke bekæmpes med våben, men kun gennem, at vi støtter de moderate kræfter som med livet som indsats kæmper for retten til et værdigt liv i frihed og retfærdighed. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i stigende omfang i svage stater og i konfliktsituationer, hvor vi ryd-der miner og ueksploderet ammunition og uddeler katastrofehjælp og penge, som det kan læses i dette nummer af Magasinet. I de kommende år vil vi i sti-gende grad styrke vores arbejde med demokratistøtte og forsoning.

sult til debat på FolkemødetFor andet år i træk er Folkekirkens Nødhjælp med, når Folkemødet på Bornholm løber af stablen fra den 13. - 16. juni. I teltet ’Mellem Him-mel og Jord’ vil Folkekirkens Nødhjælp blandt andet sætte fokus på verdens ressourcer, politisk vilje og madspild under debatten ”Sult – dit og mit ansvar?” Temaet for debatten er, at omkring 870 millioner mennesker ikke får mad nok, mens der produceres mere end nok mad til at brødføde hele kloden.Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter breder sig også ud over teltet. Sammen med Red Barnet og Institut for Menneskerettigheder in-viterer Folkekirkens Nødhjælp til en debat mellem folketingsmedlem Søren Pind (V) og udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Det vil ske i ’det lille mødetelt’. Følg med i Folkemødet på www.nødhjælp.dk eller på twitter #fmdk

FoTo

CHR

iSTeR Læ

NK

Ho

LM

Folkekirkens Nødhjælp vil både arbejde med aktivt med-borgerskab (demokrati), føde-varesikkerhed og muligvis også minerydning. Samtidig vil Folkekirkens Nødhjælp også arbejde i katastro-fesituationer. Og Klaus Løkkegård tror på, at Folkekirkens Nødhjælps tilstedeværelse kan være med til at understøtte den positive udvikling i landet:”Vi kan hjælpe med at bygge et civilsamfund op, som holder øje med, at regeringen lever op til sine forpligtelser. At den efter lever det, den lover om bedre forhold for de fattigste.”

Zimbabwe: I gang igen

63

i lære som ambassadør

Klogere på udviklingshjælp. Tættere på hjælpen.

Og et par spadestik dybere end de gængse støt-

teshows for velgørenhed. Mor og datter, skuespil-

lerne Kirsten og Mille Lehfeldt, var ikke i tvivl, da de

blev spurgt, om de sammen ville være ambassa-

dører for Folkekirkens Nødhjælp. Netop hjemvendt

fra deres første rejse, beskriver de oplæringen og

oplevelserne som nyudklækkede ambassadører.

tekst mille hoffmeyer lehfeldt og kirsten lehfeldt foto mikkel østergaard

magasinet/ambassadørdagbog

7 3

Ja tak. Kort og godt og uden betænkeligheder – og med stor stolthed takkede vi ja til invitatio-nen om at blive ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp. Som ambassadører så vi nemlig muligheden for at komme et par spadestik længere ned i udviklingsarbejdet, få en dybere indsigt i hjælpearbejdet og et tættere og længerevarende til-knytningsforhold end, når vi for eksempel bliver bedt om at stille op til støtteshows på tv. No-get som vi oftest gerne gør, for vi kender alle sammen til vigtigheden af at samle ind til ulande og katastroferamte områder. Og da vi som bekendt er født der, hvor græsset er grønnest, er det naturlig adfærd og en pligt som oplyst verdensborger at hjælpe der, hvor nøden er stor.Men indimellem går der dog lidt for meget kendiseffekt, Tordenskjolds soldater, overflade og kommercialisme i det velsmurte og glatte ’mediehjælpemaskineri’, og fokus flyttes fra det væ-sentlige. Derfor var Folkekirkens Nødhjælps henvendelse til os kærkommen, for det handlede om at give os en dybere indsigt og et tættere og længerevarende tilknytningsforhold.

på dannelsesrejse i udviklingshjælpEn dag i december blev vi inviteret ind på Folkekirkens Nødhjælps hoved-sæde i Nørregade i København. Her fik vi kendskab til, hvordan organisa-tionen er bygget op, og vi fik en grundig indføring i Folkekirkens Nødhjælps globale projekter for verdens fattigste.Et par måneder senere sad vi på et fly med kurs mod Myanmar – vores første tur som Folkekir-kens Nødhjælps ambassadører, hvor vi med egne øjne fik set, hvor lidt der skal til for at gøre en kæmpe forskel – hvor stor betydning oplysende virksomhed har, at hjælp til selvhjælp er vejen frem, og at sammen er vi stærke.Vi så, hvor dybe rødder Folkekirkens Nødhjælp har helt ud i den fjerneste krog af verden i små landsbyer gemt væk i urskoven, og hvor beundringsværdigt det lokale netværk arbejder. Overalt blev vi budt velkommen af dybt engagerede mennesker, som med hjertet brændte for at vise og fortælle os om deres arbejde og resultater. Vi var med hele turen rundt: den ene dag på græsrodsniveau hos fattige bønder i landsbyen; den næste dag hos højtuddannede embedsmænd i hovedstaden Yangon, som i tæt dialog med Folkekirkens Nødhjælp tager sig af de hårde forhandlinger med regeringen om jordreformer og bøndernes manglende rettigheder, om vigtigheden af at tænke bæredygtigt, om befolkning ens fejlernæring på grund af landets monoproduktion af ris og et væld af andre udfordringer.

hjælpen drukner ikke i papirnusseriDet var en øjenåbner at være af sted, og vi fik svar på mange af de spørgsmål, vi ofte har stillet os selv i forbindelse med hjælpeorganisationer og deres arbejde: om det nytter, og om hjælpen virkelig når ud til dem, som har brug for det og ikke bare drukner i administration

Vores Vestlige forkælelse og

eVindelige brokken os oVer småting

bleV sat grundigt i perspektiV

8

noedhjaelp.dk/nyt

3

magasinet/portræt

blå bogog almindeligt papirnusseri. Vi kan med stor overbevisning sige, at hjælpen når frem. Og den nytter. Det var en livsbekræftende tur at møde så meget håb, optimisme, værdighed og tro på fremtiden hos en befolkning, der i 60 år har været underlagt et diktatur. Og som i vores øjne intet har, men som følte sig rige, fordi de med enkle midler havde fanget, hvordan de ved egen hjælp kan hæve sig op og kom-me videre ved hjælp af oplysning, undervis-ning og samarbejde.

bevidsthedsudvidende, sundt og overrumplendeSprogbarrieren var ingen hindring, vi kunne fint fornemme hinanden. Og især kvinderne kom vi tæt på. De lukkede os ind i deres liv og deres hjem og holdt deres børn frem for os. Og de lagde ikke skjul på deres taknem-melighed for Folkekirkens Nødhjælp. Vi har på kort tid og ved selvsyn forstået, hvor meget vigtigere det er at hjælpe, før katastrofen er sket, så befolkningen på sigt selv er forberedte på blandt andet at kunne tackle en katastrofesituation. Vi har stærke oplevelser og billeder på nethinden, som vi altid vil bære med os. Det var yderst bevidsthedsudvidende og sundt at være af sted, og også overrump-lende med mange indtryk og megen ny information. Vores vestlige forkælelse og evindelige brokken os over småting blev sat grundigt i perspektiv.

næste skridt som ambassadørerIndtrykkene fra vores rejse til Myanmar er ved at være fordøjet, og næste skridt er at finde ud af, hvad, hvor og hvordan vi kan sætte ind som ambassadører og bedst få Folkekirkens Nødhjælps budskaber ud, så de kan sprede sig som ringe i vandet og blive en integreret del af vores måde at tænke på.Vi glæder os til at se, hvor ambassadørop-gaven fører os hen og til de udfordringer, der venter i fremtiden.

kirsten lehfeldt∆ Født i Skanderborg i 1952∆ Gift med Stig Hoffmeyer og mor til Mille Hoffmeyer Lehfeldt∆ Uddannet fra Aarhus Teater i 1976∆ optrådt på Aalborg Teater, Nørrebros Teater, bl.a. i rollen som edith

Piaf. ∆ Har bl.a. været tilknyttet Betty Nansen Teatret, Privatteatret, Hippo-

dromen og Bellevue Teatret og har haft roller i ”Pippi Langstrømpe”, ”Glasmenageriet”, ”Fruentimmerskolen”, ”Lærenemme Rita”, ”en skærsommernatsdrøm”, ”Hamlet”, ”Glade dage” samt ”Guitaristerne”.

∆ Medvirket i tv-serierne ”Landsbyen”, ”Flemming og Berit”, ”Gønge-høvdingen”, ”Kaos i opgangen” og pt. ”europamestrene” samt tv- julekalendere

∆ især kendt for sit mangeårige samarbejde med kollegaen Søs egelind bl.a. fra tv-serien ”Kongeriget” og for sin Robert-belønnede hovedrol-lepræstation i filmen ”Flamberede Hjerter” samt ”Sirup”.

∆ Har modtaget flere priser, bl.a. Tage Brandts Rejselegat og Henkel- Prisen.

mille hoffmeyer lehfeldt ∆ Født i Aarhus i 1979∆ Datter af skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer ∆ Vokset op på Frederiksberg og i Hellerup ∆ Gift med skuespilleren Sophus Kirkeby-Windeløv∆ Student fra Aurehøj Gymnasium 1998 ∆ På teaterskole i england 1999-2000 ∆ Statens Teaterskole 2002-06∆ 14 år gammel nomineret til en Bodil for rolle i filmen ”Roser og Persille”∆ Har bl.a. medvirket i tv-serien ”Lærkevej” og ”Lykke”, filmene ”Flam-

men og Citronen” samt ”Talenttyven”.∆ Har haft titelrollerne i ”ifigenia i Aulis”, ”Påske” og ”Misantropen” på

Det Kgl. Teater, og har netop spillet hovedrollen i ”Jeanne d’Arc” på odense Teater.

∆ Vinder af Maestro 2012 på DR1.

9 3

NutidCafé og bar

Folkekirkens Nødhjælp og Nødhjælpens Ungdom har skabt en skønevent- og studiecafé i hjertet afKøbenhavn

Caféen er drevet af frivillige ogal overskud går til Folkekirkens Nødhjælp

Find os på Sankt Peders Stræde 1 København K

Gratis wifiHyggeligt studiemiljø Masser af brætspil

Gratis Koncerter, loppemarkeder,Fri Scene, spilleaftener

Bordfodbold, Kreative værksteder og meget mere...

/NutidKBH

103

tema/katastrofehjælp

tekst tobias moe foto mikkel østergaard

”Uddeling af penge er ofte mere effektivt, mere værdigt og mere sikkert end traditionel fødevarehjælp.” Så enkelt tør katastrofekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp godt kalde den trend, som gennemsyrer nødhjælpsarbejde globalt set: At give penge i stedet for mad. Ja, det er faktisk mere end en trend, mener Erik Johnson:”Pengeuddeling i forskellige former er den nye måde at yde katastrofehjælp på. Det kommer til at revolutionere nødhjælpsbranchen fuldstændig,” siger han. Udviklingen ses allerede på Folkekirkens Nødhjælps egne linjer, hvor der har været en årlig stigning i pengeuddelingsprojekter fra 2008 til nu. I 2011 havde Folkekirkens Nødhjælp 27 hu-manitære nødhjælpsprojekter – 12 af dem var bygget op om pengeuddeling i en eller anden form. Og det ses hos de store donorer, hvor for eksempel den europæiske nød-hjælpspulje ECHO bruger flere og flere midler til projekter med direkte pengeuddeling.  Men er det ikke risikabelt at køre rundt med kolde kontanter i katastroferamte eller krigshærgede områder, spørger den kritiske læser. Jo, men faktisk ikke meget mere risi-kabelt end at køre med mad, lyder svaret fra Erik Johnson:”I konfliktsituationer vil de militante grupper oftest være på jagt efter mad, da det ta-ger langt længere tid at omsætte kontanter til mad. Derudover er det lettere at skjule en pengetransport, der jo i princippet kan udgøres af en enkelt mand på en motorcykel,” siger katastrofekoordinatoren. Alternativt kan pengene deles ud via mobile transaktio-ner. Et koncept der er blevet langt mere udbredt efter, at flere og flere selv i de fattigste lande får adgang til mobiltelefoner.

penge er sund fornuftIfølge den britiske ekspert i katastrofearbejde, Sarah Bailey, vil der uundgåeligt være noget angstprovokerende forbundet med pengeuddeling. Både nødhjælpsorganisatio-

penge i stedet for madsække

Uddeling af penge frem for mad til katastroferamte bliver

mere og mere almindeligt. Pengene styrker de lokale markeder og

giver ofrene mulighed for selv at købe, hvad de har behov for.

11 3

ner, donorer og de lokale partnere, der skal udføre uddelingerne, vil opleve et tab af kontrol. Alligevel er den tidligere seniorforsker ved det anerkendte Overseas Development Institute (ODI) enig i, at mere pengeuddeling er den rigtige vej at gå:”Hvis de lokale markeder fungerer, er uddeling af penge logisk. Der tales i nødhjælpskredse om revolution eller gennemgribende innovation, men vi skal ikke glemme, at det ganske en-kelt er sund fornuft at give folk penge, hvis de har mulighed for at købe, hvad de har brug for.” Sarah Bailey mener, at humanitære hjælpeorganisationer for længe har haft uddeling af mad og katastrofepakker som en automatisk reaktion i stedet for at overveje alternativer.”Pengeuddeling er en ny måde at opnå langsigtede mål og kræver, at man er parat til at tænke på en ny måde. Nødhjælpsorganisationer er dedikeret til at hjælpe folk i nød på den bedste måde, og uddeling af penge er et ekstra middel til at opnå det mål,” siger hun.

ingen vil have leverpostejIfølge Folkekirkens Nødhjælps katastrofekoordinator, Erik Johnson, kan forskellen anskue-liggøres ved at sammenligne med kontanthjælp i Danmark: ”Herhjemme i Danmark deler man heller ikke leverpostej og rugbrød ud til folk, der ikke har nok. De får selvfølgelig penge, så de selv kan beslutte, hvad de har brug for. Det er mere værdigt,” fortsætter han. Og det skal nødhjælpsarbejdet også være. Folk i katastrofesituationer ved bedre selv, hvad de har brug for. Mens nogle køber mad for pengene, bruger andre dem på sko og andre igen til at afdrage på et gammelt lån. Et godt eksempel fra Haiti efter jordskælvet beskri-ver en motorcykeltaxichauffør, hvis motorcykel var gået i stykker. Han kunne bruge pen-gene til at købe nye reservedele til motorcyklen og dermed få gang i sin forretning igen. ”Det handler grundlæggende om ikke at give folk fisk, men give dem muligheden for selv at kunne fange fisk,” forklarer Erik Johnson.

i Karonga-distriktet i Malawi har Folkekirkens Nødhjælp brugt pengeuddeling som nødhjælp efter forårets voldsomme oversvømmelser. Nogle af de ramte landsbyer ligger langt væk fra hovedvejen og er derfor svære, for ikke at sige umulige at komme til for lastbiler med mad, pga. den mudrede jord. Derudover har mange bønder af frygt for at majsen skulle rådne i det fugtige vejr høstet tidligt og prøver nu at sælge den, før den rådner under de fugtige forhold. Hvis ngo’er kommer ind med store mængder majs, vil lokal-befolkningen få svært ved at sælge deres majs, før den rådner. Ved at få kontanter i stedet for mad kan de handle med hinanden og holde liv i de lokale markeder. Nødhjælpspakker med mad, medicin og hygiejneartikler bliver ofte delt ud i månedsrationer. Det vil sige, at hver familie får uddelt en sæk med 50 kilo majs, som kan være meget svær at transportere hjem til fods. Penge vejer ingenting og kan bruges til mere nuance-rede indkøb.

Derfor deler Folkekirkens Nødhjælp penge ud

123

fire former for pengeuddelingDer er i øjeblikket fire forskellige former for kontantbaseret nødhjælp. Den første er den mest bogstavelige: pengene deles ud uden betingelser. Den næste stiller nogle betingelser op, for at nødstedte kan få penge. Det kan for eksempel være, at de skal have modtaget landbrugstræning, eller at børnene skal være mødt i skole. En tredje form er at uddele kuponer, som kan indløses på det lokale marked. Når den metode anvendes, har Folkekirkens Nødhjælps partnere en mulighed for at udvælge de bedste leverandører, så man er sikker på, at kuponmodtagerne ikke bliver snydt. Samtidig sikrer ordningen en sund konkurrence og holder priserne på et rimeligt niveau, ligesom Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at varsle leverandørerne om, hvor mange varer de skal købe. Den fjerde og hidtil mest anvendte form er at give penge som løn for arbejde. Lokalbefolkningen er med til at genopbygge samfundet, for eksempel ved at renovere brønde og bygge nye vanddamme efter en tørke og få penge til gengæld. Den har Folkekirkens Nødhjælp blandt andet brugt efter tørken på Afrikas Horn og efter voldsomme over-svømmelser i Pakistan. Men selvom metoden er yndet, er den ikke altid den mest velegnede. Det konkluderer en rapport fra 2011 om Folkekirkens Nødhjælps erfaringer med kontantbaseret nødhjælp. ”Det handler om at bruge det rigtige værktøj til den rigtige situation. Efter jordskælvet på Haiti så vi eksempler på, at folk blev betalt for at grave et hul og fylde det igen,” forklarer Erik Johnson og understreger, at det ikke var af Folkekirkens Nødhjælp. I andre situationer som ek-sempelvis efter oversvømmelser vil det give god mening at lønne lokal-befolkningen for at genoprette kanaler, som er mudret til eller reparere nedbrudte veje. Den tilgang har Folkekirkens Nødhjælp for eksempel brugt i Pakistan og Cambodja.

kulturelle barriererOmvendt beskriver rapporten også nogle kulturelle barrierer, der kan være i forbindelse med pengeuddeling. Det er i flere lande ikke accep-tabelt at modtage penge uden at gøre noget til gengæld. I muslimske samfund er der et fungerende system for velgørenhed, Zakat, som

Støt verdens fattigstes kamp for en bæredygtig fremtid med et fast månedligt bidrag på

www.nødhjælp.dk/bs

nødhjælpsarbejdere skal være påpasselige med ikke at modarbejde. Og i andre lande, primært i Afrika, sikrer et såkaldt Safety Net – en pendant til det danske kontanthjælpssystem – minimal støtte til de fattigste. Det system kan ngo’er også nemt komme til at forstyrre. ”Ligesom med alle andre former for nødhjælp er det enormt vigtigt ikke at generalisere. Nød-hjælpsorganisationer må altid tale med de men-nesker og lokalsamfund, de ønsker at hjælpe, om hvordan støtten bliver mest effektiv,” siger Sarah Bailey. Når den store katastrofe rammer, bliver millioner af mennesker gjort hjemløse. Så mange kan ikke hjælpes på én gang, og derfor må nødhjælps-organisationer forsøge at identificere de mest sårbare. Den tilgang har tidligere ført til konflik-ter i katastroferamte landsbyer. Efter den vold-somme cyklon ’Nargis’ for fem år siden havde hærget store dele af Myanmar, valgte Folkekir-kens Nødhjælp at give penge til en hel landsby, så beboerne selv kunne fordele dem. Det resul-terede i et stærkere fællesskab i landsbyen, og at pengene blev brugt så effektivt som muligt. ”Projektet var et af vores første med pengeud-deling og en fuldstændig øjenåbner for mig. Det viser, hvor stor en forskel det kan gøre at give mennesker muligheden for at handle selv,” slut-ter Erik Johnson.Folkekirkens Nødhjælp har i øjeblikket projekter med pengeuddeling i fem lande og planlægger at gøre metoden til en endnu større del af kata-strofeindsatsen fremover.

13 3

Hvordan sikrer Folkekirkens Nødhjælp, at de penge, der bli-ver delt ud til de lokale efter en katastrofe, gavner på den mest hensigtsmæssige måde?

Uddeling af hvad som helst i en katastrofesituation – inklu-siv uddeling af penge – er ikke nemt. Men med uddeling af kontanter får de meste sårbare mennesker mulighed for at træffe deres egne valg. Jeg husker kvinden i Haiti, som brug-te de penge hun fik til at åbne en hårsalon midt i en lejr, så hun havde en daglig indtægt til at købe mad til sine børn. Eller manden i Haiti, som brugte de penge han fik uddelt til at købe reservedele til sin motorcykel. Motorcyklen brugte han som taxi til at fragte naboer og katastrofemedarbejdere rundt, så han havde en daglig indtægt til sin familie.

Hvordan kan uddeling af penge efter en katastrofe være med til at gøre op med det stereotype billede af vestlig nødhjælp, hvor udenlandske hjælpearbejdere deler mad og tæpper ud?

Uddeling af penge i katastrofesituationer er en revolution i katastrofearbejdet – vel at mærke der hvor vi kan bruge den-ne teknik. Folkekirkens Nødhjælp og vores lokale samarbejds-partnere skal ikke længere fokusere på logistik af fly og skib, lastbiler fyldt med mad, opbevaring af mad i varehuse og

vagtmænd til at passe på nødhjælpspakkerne. Nej, nu skal vi sørge for, at pengene kommer ud til de mest sårbare i befolk-ningen, som så selv bestemmer, hvad de vil bruge pengene til. Og der hvor pengene er, kommer der også varer – hvil-ket betyder, at der meget hurtigt kommer gang i markedet. Kontanter kan dermed måske være med til at gøre endeligt op med den stereotype hjælpeoperation, fordi de internatio-nale organisationer ikke længere vil være nødt til som det første at uddele hjælpepakker. Når vi deler kontanter ud, er det først og fremmest de lokale selv, som bliver inddraget og bestemmer.

Hvordan sikrer Folkekirkens Nødhjælp, at uddeling af pengene ikke ender i korruption?

Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere monitorerer, hvad pengene er blevet brugt til. Vi skriver rapporter til vores do-norer om, hvad der er blevet købt af mad, såsæd, skolebøger, afdrag på lån eller investeringer. Vi giver også mulighed for at klage, hvis pengeuddelingen ikke fungerer. Pengene bliver uddelt på en bestemt dag, og der skal skrives under på, at pengene er modtaget. Der er ofte en tredje person tilstede for at verificere, at pengene er blevet uddelt.

tema/3 skarpeUddeling af kontanter er en revolution i katastrofearbejdet.

Det er mere sikkert og mere værdigt.

Katastrofechef Lisa Henry svarer på, hvorfor uddeling af kontanter

efter en katastrofe er vejen frem i verdens fattigste lande.

Katastrofechef Lisa Henry

I 90 år har Folkekirkens Nødhjælp hjul­pet mennesker i nød. Overalt i den fat­tige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fat­tige har får mulighed for et værdigt liv. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamenta­risk gave.

Enhver gave i et testamente er med til at gøre en forskel uanset størrelse.

Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil overveje at betænke os med en gave, når du skriver dit testamente.

rIng til Folkekirkens Nødhjælp på tele­fon 3315 2800 og få gratis og uforplig­tende vej ledning om, hvordan et tes­tamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden.

www.noedhjaelp.dk/testamente

Lad Livet gå viderenår du er gået bort

Lad Livet gå viderenår du er gået bort

Fo

to

va

lg

er

du

r h

vid

t l

ar

se

n

tekst marianne lemvig

143

tekst lisbeth engbo foto erika piÑeros

I 2011 blev store dele af Cambodja ramt af skybrud, der medførte de værste oversvømmelser i mange år og berørte over 1.700.000 mennesker. I år blev 400 huse smadret og fire mennesker mistede livet, da en tropisk storm i midten af marts ramte den fattige Banteay Meanchey provins i det nordøstlige Cambodja. I begge tilfælde mistede familier alt, hvad de ejede. Stor-men havde væltet huse af træ og blik - og de fattigste fa-milier havde intet tilbage at leve for. Efter oversvømmel-serne var huse ødelagte og den ris, folk skulle leve af det næste års tid, rådnet op på de oversvømmede marker. I stedet for at uddele mad, tøj og medicin, som det så ofte er sket efter katastrofer, valgte Folkekirkens Nødhjælp gennem lokale samarbejdspartnere at dele penge ud til nogle af de hårdest ramte familier.

billigere og hurtigere”Det er både billigere og hurtigere, fordi man ikke skal bru-ge tid og mandskab på at købe ind, leje lastbiler og trans-portere nødhjælp ud til katastrofeområdet. Og med kon-tanter kan folk selv vælge, hvad de har mest brug for. Stør-stedelen af pengene blev brugt til mad, men nogle købte også medicin og betalte skolepenge” fortæller Katja Levin, humanitær rådgiver og indtil for nylig leder af Folkekirkens Nødhjælps kontor i Cambodja.”Men det kræver selvfølgelig, at de har adgang til et mar-ked, hvor de kan købe ind. For hvis butikkerne også er ramt af katastrofen, eller hvis folk ikke kan komme frem på grund af vandmasserne, så er man stadig nødt til at trans-portere mad og anden nødhjælp ud til dem,” forklarer Katja Levin.

kontanter til de mest sårbareDet var de allerfattigste, handicappede, enlige forsørgere, syge og gamle, der fik pengene direkte i hånden lige ef-ter katastrofen og i månederne efter. Mere robuste typer blandt de fattige landsbyboere fik penge mod, at de hjalp

tema/katastrofehjælp

Sikkert og effektivt

Da katastrofen ramte Cambodja var

det billigere og hurtigere at dele penge

ud til de hårdest ramte familier

til med at udbedre ødelagte veje og andre skader efter katastrofen. Atter andre fik penge, som skulle bruges til bestemte formål, eksempelvis indkøb af kyllinger, der på længere sigt kunne give dem en indtægtskilde.Da Folkekirkens Nødhjælps protektor, HKH prinsesse Marie, sidste efterår besøgte landsbyen Kroch, som var en af de hårdt ramte landsbyer i det østlige Cambodja, var hun med til at dele kuverter med 250 kroner ud til hver af de mest sår-bare familier. Pengene skulle række til de næste to måneder.”Vi køber mad og medicin for pengene. Og vi kunne ikke klare os uden,” fortalte en taknemmelig far til tre til prin-sessen. Han og hans kone var begge hiv-smittede, og det samme var deres to måneder gamle baby. Prinsessen mød-te også den hørehæmmede enke, Soch Chhang, på cirka 80 år. Hun havde ansvaret for to børnebørn, hvis forældre begge var døde. Kuverten med nødhjælpspenge var det, der holdt dem alle tre i live, fortalte enken.

ekstremt hårdt uden pengeEfter stormen i år, blev de uddelte penge først og fremmest brugt til at købe tagplader, søm, brædder og andre materia-ler til at genopbygge de ødelagte huse. Men der blev også brugt penge på mad, køkkenting og tøj, som var blevet øde-lagt under uvejret.”Når markedet fungerer, er det på en måde mere værdigt at give folk penge i hånden. Det signalerer, at vi stoler på dig, og betragter dig som et voksent menneske, der selv kan bestemme over dit liv,” siger katastrofekoordinator Erik Johnson.Og hvad ville der så være sket, hvis de ikke havde fået pengene?”De ville stadig overleve, men det ville blive ekstremt hårdt. Nogle ville blive syge, fordi de ikke kunne beskytte sig tilstrækkeligt, når regntiden sætter ind i maj. Og der ville være mangel på mad, som ville føre til underernæring blandt især børn og gamle, forklarer Sila Phung, Folkekir-kens lokale katastrofemedarbejder i Cambodja.

15 3

Pengene hjælper de mest sårbare familier gennem den første svære periode efter en katastrofe og skal forhindre, at familiemedlemmer må rejse væk efter

arbejde - for at overleve.Foreløbige undersøgelser viser, at når folk har mulighed for at købe ind, rækker

pengehjælp længere end uddeling af mad.i 2011/12 udelte Folkekirkens Nødhjælp gennem den lokale samarbejdspartner

Padek og Church World Service (CWS) over 2,367,000 kr. til ofrene for oversvøm-melserne i det østlige Cambodja.

i år har en anden samarbejdspartner, Ponleur Kumar, foreløbigt fordelt 100.000 kr. efter den tropiske storm i den nordvestlige del af landet.

efterfølgende bliver der holdt nøje kontrol med, at pengene ikke bliver misbrugt.

PENGEHJÆLP

Nødhjælp i form af kontanter holder sulten fra døren i katastroferamte cambodjanske familier. Her deler Folkekirkens Nødhjælp protektor, HKH Prinsesse Marie penge ud til de mest sårbare familier.

163

magasinet/verdensvarer

tekst marianne lemvig foto miklas njor

Romantisk porcelænsnips, møbler, køkkengrej, ure, lamper, maleri-er i guldrammer og godt genbrugstøj. Du kan finde alt muligt godt til rigtigt fornuftige priser i Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugs-butikker, som 3.400 frivillige genbrugsmedarbejdere driver rundt omkring i landet. Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult og fattigdom i verdens fattigste lande. I 2012 var overskuddet på 19,8 millioner kroner. Siden starten i 1972 har genbrugsbutikkerne indbragt et overskud på 484,8 mil-lioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.det

første kys

Du finder din lokale genbrugsbutik, åbningstider og liste over de butikker, der sælger og også henter møbler på www.nødhjælp.dk/genbrug

17 3

Jeg mødte kvinder, der så det som et privilegium at kunne føde på et af vores sundhedscentre, selvom de skal tilbagelægge adskillige kilometre højgravide og på bare fødder. Da jeg gik rundt i de gamle, men dog stadig aktive dele af sundhed-scenteret Lunjika og hilste på kvinderne, der lå på det kolde cement-gulv, følte jeg mig aldeles utilpas. Rent fysisk og logisk burde de vordende mødre og syge kvinder føle sig mere utilpas end mig. Jeg er dog ikke sikker på, at det var tilfældet. Jeg blev mødt af en stor taknemmelighed over hjælpen til deres landsby i form af genop-bygningen af sundhedscentret. Disse stærke kvinder er tilpasset et typisk malawiansk landsbysamfund. Senere finder jeg mig selv bande lidt over myr-erne på mit badeværelse på hotelværelset, hvor jeg skal bo de sidste to nætter i Malawi. Jeg holder skarpt øje med dem. Nærmer de sig soveværelset? Dog ender jeg faktisk med at nyde at følge med i, hvor langt de er med byg-geriet af deres nye tue. Det må være hårdt at starte forfra, hver gang rengøringen kommer forbi og rydder tuen op. Mens jeg fordøjer mine indtryk fra sundhedscentrene og beundrer myrernes evige tro på, at det nok skal lykkes, kommer jeg i tanke om min hårtørrer. Jeg har knap nok savnet den. Er det nu mig, der har tilpasset mig situationen? Det er nu engang gavnligt at rejse væk og blive ’kulturchokket’ en anelse for netop at kickstarte en udvikling – rykke sig – bare lidt.

af SAndiE Lund CHRiSTiAnSEn Malawi-ambassadør i Bilka i Hillerød

magasinet/klumme

senere finder jeg mig selv bande lidt over myrerne på mit badeværelse på hotelværelset

Hvad med min hårtørrer? Jeg overvejer en ekstra gang, om jeg virkelig kan fungere en uge uden hårtørrer. Jeg tager chancen og føler mig lidt vild og hippie-agtig. Jeg er valgt som Malawi-ambassadør i Bilka i Hillerød. Derfor skal jeg sammen med seks kol-leger fra Bilka til Malawi og se, hvordan vores samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp fun-gerer, og hvad vi opnår af resultater sammen. Er meget spændt på, hvad et uland som Ma-lawi har at byde på. Efter de første besøg på to af de sundhedscen-tre (Kanyama og Lunjika), som Bilka-indsam-lingen har støttet, og et besøg hos et opholds-sted/aktivitetscenter (Chisomo) for gadebørn slår det mig, hvor stærk en fordel, mennesket har: Vi kan tilpasse os vores omgivelser med en enorm overbevisning.Jeg mødte gadebørn, der var vant til at være 100 procent selvstændige og alene på gaden den ene time – og timen efter er de en aktiv del af et fællesskab med dans og musik med andre gadebørn. Og endda også med ni ”mu-zungus” (hvide mennesker) som os. Tænk en-gang, at de trods stor fattigdom stadig kan finde plads til at smide alle bekymringer for en stund og udleve nuet.

Lommefilosofi

183

Den sidste sprængning

magasinet/minerydning

tekst tobias moe foto tobias selnæs markussen

“Booum.” Et tungt brag uden efterklang giver et kortvarigt løft i brystkassen hos gruppen af lokale mineryddere, der venter bag politistationen i Dafinya. Det er trykbølgen fra en sprængning, som Folkekirkens Nødhjælps internationale våbenekspert har aktiveret kort forinden. Sprængningen er den sidste i en lang række og sætter et vigtigt punktum på en vellykket, men omkostningsfuld ind-sats ved politistationen i Dafinya.“Krastj….krastjj..” Walkie-talkiens knasende ”clear” fra den anden side bekræfter, at alt gik godt. Og ganske kort tid efter bryder byggearbejdernes knirkende trillebørshjul den anspændte tavshed. Byggearbejderne er i fuld gang med at genopføre hovedhuset, der blev ødelagt, da et ammunitions-lager gik i luften.”Vores job her er udført. Vi kan nu overdrage stedet til myndighederne, og om to-tre måneder vil det forhåbentlig fungere som almindelig politistation igen,” siger operativ leder i Libyen, Zechariah Johnson, da han senere på dagen besigtiger den plet, hvor de to sidste stykker ueksplode-ret ammunition blev sprængt. De var pakket grundigt ind i sandsække, men nu er sprængningsresterne ryddet, og der er kun det hede rødbrune sand tilbage at se.

sælsom skønhedDafinya er en lille by, eller måske snarere blot en samling huse, der ligger langs hovedvejen mellem Misrata og Tripoli. Her har nogle af de mest voldsomme kampe mellem uku-elige unge oprørere og Gaddafis styrker fundet sted. Parterne har stået på hver sin side af vejen og beskudt hi-nanden med håndvåben, kampvogne og antiluftskyts. Men i stedet for at gå af, er mange af raketterne gået ned i de om-kringliggende huse og marker, og Folkekirkens Nødhjælps folk finder stadig ueksploderet ammunition i området. Sel-vom vejen er genoprettet, er krigens sår endnu synlige. Flere steder er meterlange lygtepæle væltet omkuld, og synet af udbrændte tanks eller jeeps med affyringsramper på ladet i grøftekanten er ikke usædvanligt.

Sidste år mistede en minerydder livet ved Dafinya politistation

uden for Misrata i Libyen, men arbejdet med at rydde krigens

rester er fortsat, og det sidste stykke ueksploderede

ammunition kan endelig sprænges – og området gives tilbage

til myndighederne.

I tiden efter krigen blev politistationen i Dafinya brugt som base for en gruppe oprørere, der opbevarede store mængder ammunition i seks containere i baggården. Under en kon-flikt med en anden gruppe blev containerne antændt, og en stor eksplosion spredte raketter, granater og landminer i en radius på flere hundrede meter. Varmen fra eksplosionen har forvredet de før så massive jerncontainere, der nu ligger nærmest henkastet som skrø-belige skulpturer i politistationens baggård. Rundt omkring er patronhylstre smeltet sammen til klumper og ligner størknet vulkanaffald. Sollys trænger igennem det fintmaskede væv af krudthuller i containervæggene som en discokugles reflekslys på et dansegulv og giver den store bunke metalskrammel et sæl-somt præg af skønhed. “Det har været en utrolig omstændelig proces, fordi vi først har ryddet omkring containerne og siden måttet flytte dem for at rydde neden under. Vi har fundet store mæng-der ammunition langs hovedvejen og sågar i nærheden af moskéen, der ligger 400 meter væk,” fortsætter Zechariah Johnson. Udover moskéen ligger der også en skole og en koptisk kirke i Dafinya.

tragisk ulykkeI dag er området ufarligt, men under de første undersøgel-ser, umiddelbart efter den voldsomme eksplosion, mistede Folkekirkens Nødhjælps internationale minerydder Kaido Keerdo livet på tragisk vis. Han var gået om i baggården for at danne sig et overblik over omfanget af ammunition, da en kinesisk antitankmine pludselig eksploderede. Mohammed El-Taib, der er lokalt ansat minerydder, arbej-dede sammen med Kaido den dag:“Jeg husker, at vi stod ved politistationen, mens de andre var ovre på vejen og søge efter ammunition. Han bad mig blive tilbage, for han ville ind og tage nogle billeder omme bagved,” fortæller han. Mohammed bærer et bredt sort fuldskæg, der løftes op af sarte smilehuller, og under den

19 3

den internationale ammunitionsekspert mentor roka er i gang med de sidste forberedelser inden sprængningen af den ueksploderede ammunition.

hærgrønne lærredskasket lyser et par klare og venlige øjne.”Jeg frøs, så jeg gik over for at hente min jakke,” fortsætter Mohammed, mens et stænk af vemod løber hen over hans ansigt. Blikket synker lidt længere ned og flyder ud i baggårdens sandede underlag. Han samler et tomt patronhylster op fra et maskingevær, som han flytter mellem sine hænder, mens han fortæller videre:”Og så var det, vi hørte braget. Jeg tænkte: Det er lørdag. Vi plejer ikke at have sprængning nu. De kaldte over radioen, ’Kaido, Kaido’. Kort efter stod det klart, at han var død.” Mohammed blev ansat som en af de første mineryddere i Misrata, da missionen startede i juli 2011. På trods af den tragiske ulykke har han aldrig haft lyst til at stoppe: ”Jeg elsker arbejdet, fordi det giver mig mulighed for at hjælpe Libyen af med våben og ammunition. Nu kan vi komme i gang med at bygge landet op igen,” siger Mohammed, der selv arbejdede i byggeriet før krigen mod Gaddafi. Udsagnet akkompagneres næsten symbolsk af hektisk arbej-dende gravemaskiner i baggrunden.

politistationen afleveres tilbage”Det her er et af benene til en kinesisk type 84 antitankmine, sådan en som forårsagede ulykken,” forklarer Zechariah Johnson, idet han piller en kort rusten metalstang frem fra en stabel udbrændte raket- og morter-hylstre uden for baggården. Han er uddannet i den britiske hær og den type, der ikke siger mere, end man beder ham om. Alligevel har han svært ved skjule sin frustration, når han fremviser resterne af den djævelske mine: “Minerne sendes af sted seks ad gangen i en raket, hver har en faldskærm og et sæt ben der slår ud, så den kan sætte sig i blødt ørkensand, klar til at dræbe eller såre.” Arbejdsdagen er ved at være slut, og Zechariah, Mohammed og resten af holdet kan med god samvittighed sætte sig i bilerne og køre tilbage mod Misrata. Metalresterne i baggården er givet til en lokal skrothandler, som skærer dem op og samler i portioner over de næste måneder. Hoved-bygningen ligner ikke længere en krigsruin. Huller i muren efter skud og granatfragmenter mures op et efter et, og en ny tilbygning er ved at blive opført. Indvendig er der lagt et gulv af nyslebne marmorsten, som anes under byggestøvet. Inden længe vil området igen komme til at fungere som politistation.

Det gør Folkekirkens Nødhjælpsiden foråret 2011 har folkekirkens nødhjælps hu-manitære mineryddere fjernet krigsrester i huse, på marker, i skoler og institutioner i libyen.folkekirkens nødhjælp uddanner lokal kapacitet, så landet på sigt selv bliver i stand til at håndtere problemet.folkekirkens nødhjælp laver desuden psykosociale projekter for børn og kampagner for at gøre op med væbnet vold.arbejdet er støttet af europa aid, lego fonden og den hollandske regering.

GIV MINEFRI JORDkøb den på www.givenged.dk ı pris 150 kr.

mohammed el-taib har ansvaret for et af folkekirkens nødhjælps to teams i misrata.

203

maj09/smagsdommernemagasinet/smagsdommerne

Junglen, geværløbet og gruen”En dag kom regeringssoldaterne og angreb rebellerne. Jeg tog min AK-47, og vi vandt kampen.” Her er en af de stærkeste scener i filmen, da Komona står og plaffer store ildkugler i retning mod kameraet. For hvad sker der i sjælen på en 12-årig pige, der tvinges til at skyde sin far og mor og bortføres for at blive børnesoldat? I Komonas tilfælde, får hun magiske kræfter og ser hvid-malede genfærd i junglen. Det giver hende beskyttelse hos rebellernes leder som ’krigsheks’. Midt al gruen op-lever vi en rørende kærlighedshistorie mellem Komona og Magicien, som sammen slipper væk fra rebellerne, her slutter rædslerne ikke.War Witch er optaget i Den Demokratiske Republik Congo. Tid og sted er ikke eksplicit, og filmen beskriver

en problematik med børnesoldater, vi ser i en række andre lande. Trods temaet er War Witch en stille og værdig film uden ulide-lige udpenslinger. Fraværet af kontekst og forklaring kan både ses som en styrke og en svaghed ved filmen, hvis den skal nå et bredere publikum. Det lykkes den canadiske instruktør Kim Nguyen at lade os opleve junglen, geværløbet, genfærdene og gruen fra barnets synsvinkel i en fin balance mel-

lem kameraføring og en diskret lydside med Komona som fortælleren, der giver sin historie videre til sit ufødte barn. Rachel Mwanza spiller rollen som Komona med en ro og udstråling, som på en måde hjælper os andre igennem filmen. Vi ånder lettet op til sidst i afrikansk hjertevar-me på ladet af lastbilen, men kan ikke slippe tanken om, hvordan det mon videre går Komona. Se den.

En nødhjælpsarbejder, en filmanmelder og en kulturgeograf anmelder den

Oscar-nominerede poetiske og virkelighedsnære film War Witch. Krigsdramaet

fortæller med indlevelse om den 14-årige børnesoldat Komonas makabre rejse

igennem krigens gru. war witch kaN købeS på DvD blaNDt aNDet på www.amaZoN.com

AnneTTe RinggAARd KATASTROFERådgivER, FOLKEKiRKEnS nødHJÆLP

eLseBeTH KRogH CEnTERLEdER, CEnTER FOR KuLTuR Og udviKLing, CAnd.SCiEnT.i KuLTuRgEOgRAFi Og dAnSK

et pigeliv – på trodsKomonas historie er grusom. Men også en historie om styrke, kærlighed og omsorg. Filmen følger Komonas vej fra hun som 12 årig kidnappes ind i en militsgruppe og tvinges til at dræbe sine forældre. Hendes spirende modstand, da hun nægter at dræbe sin kæreste, og endelig hendes åbne oprør, da hun dræber den milits-leder som holder hende som ’kone’ og derefter flygter fra militsen. Filmen fortælles af Komona selv - men i høj grad også gennem den smukke fotografering med nærbilleder af ansigter, som hver er en historie for sig, scenerier med ildkampe, rituelle fester og ikke mindst Komonas sy-ner; krigens mange døde, der som hvide skikkelser be-væger sig rundt i skoven. Komona fortæller sin historie, imens hun er på vej tilbage til sin landsby for at gen-nemføre en rituel begravelse af sine for-ældre. Det er hendes vej til renselse for den gru, hun har deltaget i, hendes vej til helbredelse for synerne og sine mareridt. På flugten og vejen hjem mødes hun af hjælpsomhed fra andre congolesere, mens det internationale samfund - re-præsenteret af en firhjulstrækker med en hvid mand, som det lykkes at få penge fra ved en fin-geret påkørsel – kun spiller en perifer og lettere komisk rolle. En stærk fortælling om Komonas styrke, som hun ikke mindst finder gennem kærligheden til den soldat, hun forelsker sig i, og den forståelse hun mødes med af andre congolesere, der også har gennemlevet krigens rædsler.

War Witch er en stille og værdig film uden ulidelige udpenslinger

ELSEBETH KROgH

21 3

Ubønhørlig barsk War Witch er optaget i DR Congo. Det var her filmens instruktør Kim Ngyuen tilfældigt fandt sin hovedper-son, Komona, på gaden i Kinshasa. Og sikke et fund: 14-årige Rachel Mwanza løfter filmen til uanede højder med sit tomme blik og smertelige åndsfraværelse. War Witch er en fiktionsfilm. Tid og sted er ligegyldig, historien kunne udspille sig i et hvilket som helst land, hvor guerillaer kæmper – med børn i frontlinjen. Fak-tum er, at det finder sted, og det er filmens fokus: Bar-nesoldatens brutale skæbnefortælling. Filmen er fra begyndelsen, hvor Komona kidnappes og tvangsoptages i Great Tigers’ børnehær, ubønhørlig barsk. Og fik vi ikke snart bekræftet, at Komona selv lægger stemme til fortællingen, ville vi næsten ikke kunne bære at se med. Det er dermed de fiktive greb, der gør War Witch spiselig for os som publikum: Spøgel-serne som toner frem for Komonas blik, når den magi-ske mælk bedøver hendes krop; brugen af mytiske me-taforer og i særdeleshed venskabet - og den spirende kærlighedshistorie mellem Komona og Magicien, der gi-ver små flig af håb at klynge os til i den ellers afgrunds-dybe håbløshed. Men fantasien overgås desværre ofte af virkeligheden og også i War Witch indhentes Komona og Magicien af realismens kynisme. Kim Ngyuens fortælling om Komona er nådesløs og rædselsvækkende, men er også fremragende og væ-sentlig fortælling, som er anbefalelsesværdigt æstetisk pakket ind.

MiRA BAcH HAnsen FiLMAnMELdER, dOxBiO

ER DU

VILLIG?FRI &Kom og vær en del af et

fedt fællesskab, og giv enhånd til verdens fattigste!

Kombiner vagter i vorespantbod med gratis

entre til Roskilde Festival

Læs mere og tilmeld dig påwww.nødhjælpensungdom.nu

223

siden sidst

foto sumit dayal

magasinet/kalender

juni/13

13/6 - 16/6mød folkekirkens nødhjælp på folkemødet Ansatte og frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp deltager i Folkemødet på Bornholm bl.a. med debatarrangementet ”Mad nok til alle?” Mød Folkekirkens Nødhjælp på havnen i Allinge i teltet ’Mellem Himmel og Jord’ eller følg os på www.nødhjælp.dk og på twitter #fmdk

20/6 fn’s internationale flygtningedagTitusinder af mennesker fra alle dele af verden markerer dagen for at henlede opmærksomheden på verdens flygt-ninge. Læs mere på www.unhcr.org

26/6 - 8/8 bliv frivillig på skov rock i aalborg Tag med Folkekirkens Nødhjælp til koncert i Nordjylland hen over sommeren. Bliv frivillig pantsamler og vær med til at samle penge ind til kampen mod sult – overskuddet fra pantindsamlingen går bl.a. til Folkekirkens Nødhjælps arbej-de med bekæmpelse af sult i Uganda. Få en dejlig musik-oplevelse og indgå i et fællesskab med andre i en god sags tjeneste. Tilmeld dig på handling@dca.dk eller ring på 2970 0612

efterskoleelever kom tæt på Palæstina 34 elever fra Nørre Nissum Efterskole var i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp på rejse i Palæstina i april. Her mød-te de familier, der boede i flygtningelejre og oplevede, hvor-dan konflikten mellem israelere og palæstinensere påvirker menneskers hverdag. ”Det er meget lettere at forstå, hvorfor de kæmper, når man selv har mødt en familie, der lever i fattigdom og undertrykkel-se,” sagde efterskoleelev Jakob Arnbjerg Pedersen efter turen.

Klar til katastrofen Da den tropiske cyklon ’Mahasen’ midt i maj ramte kysten i det lavtliggende Bangladesh fungerede varslingssystemer og evakueringsplaner, som Folkekirkens Nødhjælp har væ-ret med til at etablere, optimalt. Folk vidste, at katastrofen var på vej og kunne nå at søge væk i tide. Selvom cyklonen Mahasen ikke blev så slem som frygtet, viste situationen med al tydelighed, at regeringernes og ngo’ernes katastrofeforberedende arbejde virker. Ødelæg-gelserne var ikke nær så alvorlige som forventet. I Bangla-desh meldes om 19 dræbte og mindre skader i områderne Barguna, Bhola og Patuakhali. I alt blev en million menne-sker i Bangladesh evakueret i løbet af ganske kort tid. Folkekirkens Nødhjælp har i mange år arbejdet i Sydasien med at forberede befolkningen bedre på katastrofer:”Vi har længe arbejdet i området med at forberede folk bed-re til, når store katastrofer rammer. Sammen med landsby-erne er der tegnet kort over, hvilke områder der først bliver oversvømmet, når floderne stiger – og hvilke områder, der aldrig bliver oversvømmet. Her skal folk løbe til,” forklarer katastrofekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp Christer Lænkholm.Folkekirkens Nødhjælp har også hjulpet med at forstærke eksisterende diger og bygge nye samt opføre mere mod-standsdygtige bygninger på piller af beton, som landsbybo-erne kan samles i ved oversvømmelser.

Klimaforhandlinger frem til 2015 De internationale forhandlinger om en fremtidig klimaaf-tale bevæger sig langsomt fremad. Det seneste møde blev afholdt i begyndelsen af maj, og lige nu skal man blive enige om, hvad næste globale klimaaftale skal indeholde. Aftalen skal falde på plads senest i 2015 og vil få stor betydning for ulandenes fremtidige muligheder for udvikling. Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med ACT Alliance på den fremtidige klimaaftale. Det sker blandt andet ved dialog med regeringer rundt om i verden. Folkekirkens Nød-hjælps partnere rundt om i verden oplever allerede effek-terne af klimaforandringerne, og det haster med at nå til enighed i de internationale forhandlinger. Der er brug for en større omstilling, både i ulandene, som skal vælge en grøn og bæredygtig udvikling, og også i de rige lande, som skal sikre, at deres måde at leve på er bæredygtig.

’Afrika for børn’ på Louisiana En græshoppe stegt i smør. Det var en af de detaljer fra Afri-ka, børn kunne høre om, da børneorkestret Kamelkaravanen optrådte med ’Afrika for børn’ på Louisiana. Forestillingen var en blanding af musik, teater og kunst, og var udviklet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Læs mere om ’Afrika for børn’, bestil cd’en og hent gratis materiale på afrikaforbørn.dk

dit ansvar?

mit ansvar?

mad nok

foto yilmaz polat

juli/13

29/6 - 7/7nødhjælpens ungdom på roskilde festival 162 frivillige fra Nødhjælpens Ungdom (NU) styrer flaskerne i pantboden og samler penge ind til kampen mod sult. Læs mere på www.nødhjælpensungdom.nu

10/7 - 24/7 fdf’ere med folkekirkens nødhjælp i uganda 14 ledere fra Frivilligt Drenge- og Pigeforbund (FDF) rejser i juli til Uganda for at opleve Folkekirkens Nødhjælps indsats på tæt hold. Under navnet ’U-turn Uganda’ samler FDF ind til Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede arbejde i Teso-regionen. Læs mere på www.fdf.dk/u-turn

Vellykkede kirkedage i Aalborg Folkekirkens Nødhjælp var meget synlige, da Danske Kirke-dage fandt sted i Aalborg i Kristi Himmelfartsferien. Om-kring 5.000 personer besøgte arrangementet. De kunne blandt andet deltage i to workshops, der satte fokus på forandringer i Myanmar. Journalist og forfatter Mette Holm fortalte om udviklingen i Myanmar, mens Alan Saw U fortal-te om kirkernes vigtige rolle i Myanmar. Folkekirkens Nød-hjælp stod derudover for caféaktiviteter til arrangementet i samarbejde med Fairbar.Der blev samlet 86.847 kroner ind ved arrangementet. Pengene går til kirkerådets freds- og udviklingsarbejde i Myanmar.

giv en menstruationskop I anledning af Mors Dag den 12. maj lancerede Folkekirkens Nødhjælp en menstruationskop som en ny velgørenheds-gave. Når man køber en menstruationskop gennem Folke-kirkens Nødhjælp, donerer man den til en kvinde i ulandene. Kvinder i verdens fattigste lande har ikke adgang til bind og bruger gammelt stof, papir fra skolehæfter eller toiletpapir, som kan give infektioner og sygdomme. Menstruationskop-pen er et hygiejnisk alternativ, der giver kvinderne værdighed.Læs mere på www.givenged.dk

udkommer næste gang den 15. augustSult

kvitteringCheck og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et pos-thus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

1magasinet

rytteriet samler indKlar til kamp mod sult 6

sult skader børn og samfundInsekter og nye afgrøder er vejen frem 10

sådan får jeg folk på gadenEn indsamlingsleders bekendelser 19

Ingen mor skal se sIt barn dø af

februar 2013 FOLKEKIRKENs NøDHjæLp

kvitteringCheck og lignende accepteres under forbehold af, at Danske bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et pos-thus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

2Magasinet

FlygtningepræstenTror på et liv før døden 6

Kvinder i HondurasFra tæv til værdigt kvindeliv 14

Chik for en slikForny garderoben og støt en god sag 16

ligestil ling- Handler også oM Mænd

april 2013 FoLKeKIRKeNS NøDHjæLP

magasinet

giv en familie en fremtid

Ja tak til ambassadørrollenMød Kirsten og Mille Lehfeldt 6

godt genbrugskramPå jagt i genbrugsbutikkerne 16

På sikker grund i libyenMinerydning sikrer liv og lemmer 18

3Juni 2013 FoLKeKirKens nødhjæLP

cool cash kontant katastrofehjælp

Indbetaler

overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

kvittering

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (05-13) DB 1540-027803

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et pos-thus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringepå 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

500 247

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800Modtager

Sorteret Magasinpost 41030

giroindbetaling

pp

giv et bidrag

afrives inden indbetaling

GIV EN FaMIlIE EN FREMtID

katastroferamte kan selVHvert år mister tusindvis af verdens fattigste deres hjem eller livsgrundlag på grund af tørker, tyfoner eller oversvømmelser.

Folkekirkens Nødhjælp hjælper med mad, tæpper og husly efter katastrofen – og uddeler penge. De katastroferamte ved bedst selv, hvad de har brug for.

Giv verdens fattige retten til at bestemme selv.BRUg giRoKoRTeT i dAg

foto

mik

kel ø

sterga

ar

d