Magasinet Økologisk nr. 28

Nye produkter og nyt fra din forening | ØLF-projekt får naturen til at blomstre | Grøn ildsjæl: Helene W. Rasmussen | Sæsonglæde: Græskar

ØKOLOGISKMennesker, Mad & Miljø

MedlemsmagasinØkologisk Landsforening

# 28 EFTERÅR 2014

EN BID AF HØSTEN FRA TOLSTRUP ÆBLER BLIVER SOLGT I SUPERBRUGSEN I TOLSTRUP SOGN. FOR ØKOLOGEN BAG PLANTAGEN 3,3 KILOMETER FRA BUTIKKEN ER REGNESTYKKET KRYSTALKLART:

TEMAFRA GÅRDTIL GANE

HOTDOG I NYE

KLÆDER

OPSKRIFT:DU FÅR RESTER AF GIFT I NI UD AF TI IKKE-ØKOLOGISKE BANANER

LOKALT + ØKOLOGISK = GODT PAR

GUIDE TILGENÉVES ØKO-STEDER

GOD

SM

AG TIL BO

RD

ET

ØKO

www.friland.dk

ingenhalekupering

Født i hytter

på marken

plads

naturlig adfærdtil

Med omtanke for miljø og dyrevelfærd

EFTERÅR 2014 / ØKOLOGISK 3

Ansv. redaktør Nanna Hyldgaard Hansen, [email protected].

Redaktør Peter Nordholm Andersen, [email protected].

Skribenter ud over redaktørenMette Truelsen, [email protected]. Per Henrik Hansen, [email protected] Skovsbøl, [email protected] Rasmussen, [email protected].

Fotografer ud over redaktørenForside: Hans Christian-Jacobsen, www.hcjacobsen.com. Ove Rasmussen, [email protected]. Rishi, Happyliving.dk. Samt div. fotobureauer.

Layout Mai Tschjerning Nielsen, [email protected].

Tryk Rosendahls, www.rosendahls.dk.

Oplag 4000 styk.

Annoncer DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

AbonnementØkologisk LandsforeningSilkeborgvej 2608230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

Medlemsskab Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.

Næste nummer Økologisk nr. 29udkommer 23. januar 2015.

ØKOLOGISK# 28 EFTERÅR 2014

MedlemsmagasinØkologisk Landsforening

Markedet er en for-anderlig størrelse. Konkurrencen, markedsøkonomi-

har skabt mere og mere global handel, større og færre virksomhed-er, mere masse-fremstilling og

Vi er kommet til et sted, som kalder på noget nyt. Der er grøde i at vende kikkerten om. Vi ser, hvordan fødevarefællesskaberne

varer direkte og lokalt. Vi mærker, hvordan de store køkkener vil det lokale. Øboerne ser det absolut meningsfulde i, at de ikke importerer, men selv producerer deres mad. Lokale mar-keder er på vej. Grossisterne lurer. Ja, endda detailhandelskæderne med Coop i spidsen har udfordret mulighederne i at sælge føde-varer fra butikkernes nær-område. Uden for vores egen økologiske verden, og i udlandet, er lokal afsætning ved at være en solid trend, endda så solid, at det kan blive til en bekvem undskyldning for at glemme økolo-gien, når bare det er lokalt. Vi er med andre ord kommet i en situation, hvor vi er udfordret på vores egne værdier. Det tager vi ikke skade af, men vi skal ikke sidde på hænderne.

MARKEDET SKAL GENREJSESØkologisk Landsforening har blandt andet sat gang i Økobasen. Det er en database, som skal gøre det lettere for økologiske producenter at synliggøre deres produkter (gratis), så de er nemme at få øje på af butikker, storkøkkener og Danmarks grossister. Der er mange gode grunde til at få sat skub i mulighederne for at koble avlere, virksom-heder og kunderne sammen i nærmiljøet. Men guderne skal vide, at handelssystemerne ikke

LAD OS VENDE KIKKERTEN OMAF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

har nemt ved at håndtere det.Det er virkelig en hel struktur og kultur, som skal forandres. For eksempel støder presset på

i, at de både ved utroligt lidt om fødevarer i al-mindelighed og økologi i særdeleshed. De ved også alt for lidt om, at en økologisk omlægning i et storkøkken ikke behøver koste mere, hvis det bliver gjort rigtigt. Læg dertil, at strukturudviklingen tilnærm-

parret med sæsonorientering med friske varer og med den direkte afsætnings historiefortæl-ling. Så vi står med en enorm udfordring: Vi skal genrejse et marked på alle planer.

TROEN KAN FLYTTE BJERGE – OG MARKEDER

utilstrækkeligt, uprofessionelt og uoverskue-ligt overhovedet at se for sig, at vi i en nogen-lunde overskuelig fremtid igen kan opleve at

lokalområdet, der hvor vi handler. Eller at vi

naturforvaltere, at vi kan få dejlige speciali-teter fra kreative småproducenter, dugfrisk mælk, friskmalet mel, en mangfoldighed af spændende æblesorter osv. Men sådan er det med forandringer. De kommer, fordi vi vil, fordi det giver mening, og fordi der er et marked, der ikke rigtigt ved, at det er der – men som vi er mange, der tror på.

Vi skal give kreativiteten frit spil. Vanetænk-ningen smider vi overbord. De lune sjæle skal skubbes i sving. Og vi skal støtte ildsjælene, der har det med at brænde ud, når de selv skal klare det hele. Det bliver et langt, sejt træk! Men jeg tror på, nej, jeg er helt sikker på, at vi gradvist får vendt kikkerteren om – og får bundet trenden med de lokale varer tætsammen med økologien.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 20144

6 FØLG HOLGERS ÆBLER

fra Tolstrup Æbler plukker en tidlig morgen. Rejsen er ikke lang, for æblerne bliver solgt i SuperBrugsen som Lokale Varer få minutters kørsel væk.

12 BIRGITTE ESCHERICHS MADMARKED Indtil videre fem butikker har fokus på lokale øko-varer. Dyk ned i Birgitte Escherichs tanker om, hvorfor der er hårdt brug for det nye butikskoncept MadMarked.

16 GUIDE: LOKALE VARER

øko-æbler og andre lokale varer med øko-fortid.

TEMA: FRA GÅRD TIL GANE 6 Reportage og baggrund: Tolstrup-æbler sælges i Tolstrup Sogn12 MadMarked: ”Vi plukker de lavthængende frugter” 16

BAGGRUND, NYHEDER OG OPSKRIFTER18 Nyt & noter22 Nyt om bøger + sæsonens bog med bolleopskrift28 Grøn ildsjæl: Sognepræst Helene W. Rasmussen34 Bag om bananer I: Sådan dyrker de dine bananer36 Bag om bananer II: Giftrester i 9 ud af 10 bananer40 Hotdog i nye klæder: Aarstiderne-opskrift hylder porren44 Rejseguide: Genève set gennem øko-solbrillerne51 Sæsonglæde: Madjournalist Maria Faarvang

FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand20 Baggrund: Sagen om sprøjtegiften prosulfocarb2430 ØLF-projekt: Giv naturen plads til at blomstre38 Ulandskonference: Økologi giver fattige småbønder mad50 Mød et medlem: Joan Naldal

INDHOLD

TEMA:

FRA GÅRD TIL GANE

6 36

Økologi gør en forskel. Vær med til at bakke op om Økologisk Landsforenings arbejde for mere økologi på danske marker og middagsborde. Sammen sikrer vi bedre dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift. Det koster kun 230 kr. om året.Du får også tilsendt magasinet ØKOLOGISK med masser af viden om økologi.

VIL DU OGSÅ GERNE OPLEVE MERE ØKOLOGI I DIN HVERDAG?

ER DU ALLEREDE MEDLEM? Fortæl gerne din mor, far, bror eller din nabo, at de også kan melde sig ind i Økologisk Landsforening og hjælpe med at få mere økologi i Danmark.

WWW.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEMBLIV ØKO-VEN

FRA GÅRD TIL GANE

Sak! Holger Hansen folder sin lommekniv ud.

knivbladet halverer æblet af sorten rød aroma. Holger Hansen kigger nøje på kernehuset.

- Hvis kernerne er helt hvide, så er æblet

ud, siger æblekenderen og tager en bid:- Mmm! Der er også ved at være nok sukker-

smag, og der er en dejlig konsistens og syre i æblet. De er ved at være gode nu.

Holger Hansen mener, at vores sommer med kølige nætter og varme dage giver danske æbler en specielt god aroma.

- Og så er det vigtigt for mig, at æblerne ikke har været håndteret så meget, når de står i butikken. Det er et kvalitetsstempel, at de kommer direkte fra marken.

KURSSKIFTE I SUPERBRUGSENHøsten fra de i alt 18.000 frugttræer hos Tolstrup Æbler ved Horsens Fjord havner især hos grossisten Gasa Nord Grønt. Herfra bliver de distribueret til butikker i hele landet.

Da Holger Hansen gerne ville være mindre afhængig af én stor kunde, indledte han for

- I Gedved cirka tre kilometer herfra ligger en SuperBrugsen, men de var svære at handle med. Deres indkøbere køber ind centralt til alle SuperBrugsens over 200 butikker, og vi var slet ikke store nok til at levere til dem.

Men i mellemtiden har SuperBrugsen skruet lidt på indkøbspolitikken. I 2013 lancerede kæden konceptet Lokale Varer. En idé, der siden er kravlet ind i Coops Madmanifest og også har spredt sig ind på hylderne i Kvickly.

Nu kan Holger Hansen selv lave aftaler med de enkelte butikker uden om centrallageret.

- Det at handle med Michael i Gedved og andre lokale butikschefer er en helt anden snak, forklarer Holger Hansen, der nu leverer varer til seks SuperBrugsener, to Kvicklyer og en god håndfuld gård- og helsekostbutikker i Østjylland. Og i øvrigt sælger økologen også sine æbler, pærer, blommer og hjemmelavede moste i egen gårdbutik.

DET LOKALE ER TRYGTKigger man ud over hele det danske madland-skab, så er Coops sats på lokale varer en lille

varer, der især trives godt i discountkæderne.Det er ikke kun i Coop, at ønsket om lokale

varer og en tættere kontakt til producenterne er spiret. Siden 2008 er der fx skudt 17 dan-ske fødevarefællesskaber op, som alle køber økologiske afgrøder direkte hos landmanden.

Antallet af gårdbutikker vidner også om en voksende køb-lokalt-trend. Ifølge Danmarks

-handler på to år. I alt 2880 landmænd sælger nu sprit-lokale produkter via bod eller butik.

Det at vælge lokalt, når vi handler, har gan-ske vist længe ulmet herhjemme, men trenden er med tidens fokus på fra jord til bord og det

Det mener Helle Lundsgaard. Hun er livsstilsekspert med fokus på blandt andet spisevaner samt indehaver af kommunikati-onsbureauet Drømmefabrikken.


TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: Hans-Christian Jacobsen

TOLSTRUP-ÆBLER SÆLGES I

TOLSTRUP SOGNTolstrup Æbler er en af de producenter, der leverer økologiske produkter til SuperBrugsens koncept Lokale Varer. Her kan du følge æblernes korte

rejse fra stilk til små munde. Undervejs får du også eksperternes bud på, hvordan lokale varer og økologien hænger sammen.

- Det er rigtig smart af Coop at satse på de lokale varer. Det sender et rigtig godt signal til kunderne, at en så stor kæde alligevel satser på det lokale. Man kan sige, at de er med på beatet og alligevel går back to basic i forhold til hele forestillingen om brugsforeningen ejet af kunderne. Det er en meget positiv måde at skille sig ud på, og det skaber tryghed hos forbrugeren, siger Helle Lundsgaard.

NU KAN TING STARTE I DET SMÅ

overleve i en tid med hård konkurrence for SuperBrugsen. Siden 2012 har kæden lukket 20 butikker, hvoraf 16 er blevet til Faktaer. De lokale varer kan måske være med til at give en fornyet tro på supermarkedskonceptet efter en tid med knaldhård discountfokus.

Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, oplyser, at detailhandlen i lang tid har distribueret varer fra deres centrallagre.

- Fulde lastbiler har været måden at drive butikkerne på. Det har stillet store krav til

leverandørerne om at levere store mængder varer på klokkeslættet. Ingenting kunne starte i det små, men det kan det nu – og det åbner op for en langt større mangfoldighed, siger Henrik Hindborg om Coops lokale varer.

PARFUMEDUFT OG DALENDE PRISER Holger Hansen svinger den massive, hvide dør

på sit kølerum op. En duft af søde bolsjer og tørrede æbler giver næsen et sukkerchok.

- Den parfumerede duft kommer fra mine discovery-æbler. De dufter nærmest som vin-

colina og discovery op på en gul palleløfter. Holger og hans plukkende medhjælpere

har de seneste dage haft travlt med at høste discovery og colina, de to tidligste æblesorter. Tolstrup Æbler leverer normalt 10-12 sorter, og plukkearbejdet topper midt i september.

Palleløfteren skrumler hen over lagerhallens betongulv. Holger bevæger sig fra halvmørket ud i solskinnet. Mens han stabler kasserne ind i sin bil, forklarer han, at han har uddelt smagsprøver i SuperBrugsen Gedved én gang.

- Det er dejligt at mødes direkte med kunderne, når man går herude og sparker i jorden året rundt. Folk vil især gerne vide noget om de forskellige sorter. Falder snakken for eksempel på discovery, kan jeg anbefale at bruge den i salater, kompotter, tærter og grød. Discovery er sart og skal bruges her og nu.

”Det er rigtig smart af Coop at satse på de lokale varer. Det send-er et rigtig godt signal til kund-erne, at en så stor kæde alligevel

satser på det lokale. Man kan sige, at de er med på beatet og al-ligevel går back to basic i forhold til hele forestillingen om brugs-foreningen ejet af kunderne”.

– HELLE LUNDSGAARD livsstilsekspert

med fokus på fødevarer


TENDENS: LOKALE VARER

Holger Hansen høster løs i plantagen. Snart står


Kundekontakten er en af grundene til, at Holger stræber efter at sælge så lokalt som muligt. En anden er, at hans hovedkunde Gasa Nord Grønt ”betaler for lave priser”.

- For at være helt ærlig, så får jeg to kroner for lidt per kilo, hvis der skal være økonomi i det for mig. Trods en stor efterspørgsel efter danske, økologiske æbler, så falder den pris, Gasa vil betale mig, fortæller Holger.

Han forstår ikke, hvorfor grossisten ikke vil betale mere, når nu de butikker, Gasa leverer

- Jeg tror bestemt ikke, at de er ligeglade, men jeg og mine danske kollegaer bliver presset af den lavere pris på økologiske æbler fra især Tyskland. Men det er altså et andet produkt. Tyske økologer må bruge andre midler end os, som for eksempel kobber. Det er med til at give dem et større udbytte – men giver også tungmetal-forurening i jorden. Det er dog ret teknisk og meget svært at forklare forbrugerne, påpeger Holger.

LOKALE VARER = ØKOLOGISKE?For markedschef Henrik Hindborg er det me-get vigtigt at koble tendensen med de danske, lokale varer med økologien.

- Dem, der går meget op i mad og produkt-ernes tilblivelse, går også op i økologi. Derfor

arbejder vi intenst med at understøtte den stigende interesse for lokale varer. Økologisk Landsforenings mål er, at stort set alle lokale varer er økologiske, oplyser Henrik Hindborg.

Kigger man på statistikkerne, så kan man se, at økologerne faktisk har et pænt forspring, når det kommer til de lokale varer.

Tal fra Coop Analyse viser, at størstedelen af de kunder, som køber lokale varer, normalt også køber økologiske varer. Interessant er også, at de kunder, som handler for mere end

så meget økologi som gennemsnitskunden.

Blandt gårdbutikkerne er 503 ud af de i alt 2880 landbrug med direkte salg økologiske. Altså godt 17 procent. Danmarks Statistik kan også oplyse, at omtrent 25 procent af alle øko-logiske bedrifter har gårdbutik eller stalddørs-salg, mens det samme tal for konventionelle bedrifter blot er seks procent.

ÆBLEBEVIDSTHED I HASSELHUSET

3,3 kilometer fra plantagen på Tolstrupvej 10 til SuperBrugsen Gedved i Tolstrup Sogn. Den friske høst står ved frugthylderne, hvor der bl.a. ligger øko-æbler fra Argentina. På toppen

SuperBrugsen-skrifttype: ”Lokale Varer”.

Det er onsdag. Butikken åbner klokken ni. Udenfor venter dagens første kunder. Pæda-

indgangsdørene op, og drengene render ind. De er fra den private vuggestue og børnehave, der er samlet i Hasselhuset i Gedved.

Eigil forklarer, at institutionen tit køber ind i butikken, og at de selv laver mad til de 14 vuggestuebørn. Den er overvejende økologisk efter ønske fra en del af forældrene, ligesom frugten til børnehavebørnene også er det.

Efter dagens indkøb skiftes drengene til at svinge posen med colina-æbler fra Holgers plantage, mens de går tilbage. Under 500 meter fra butikken lander æblerne i Hassel-husets køkken, og drengene hjælper med at skære deres formiddagsfrugt ud i både.

Hasselhusets leder, Dorte Ris, forklarer, at hun gerne vil tage børnene med ud til Tolstrup Æbler som en pædagogisk aktivitet.

- Det handler om at få skabt en bevidsthed om, hvor maden stammer fra. Når plantagen nu er så tæt på, så er det helt oplagt at tage derud. Så sent som i morges talte vi om, hvor æblerne kommer fra, og i næste uge har vi planlagt et jord til bord-tema, hvor vi blandt

æbler over bål, fortæller Dorte Ris.



TRUSSEL FOR ØKOLOGERNEInternt i den økologiske branche er der en frygt for, at lokale varer bliver så stærk en trend, at den bliver en konkurrent til økologien i stedet for den oplagte medspiller. Oplagt, fordi den kortere transport og fokus på sæson og danske råvarer er på samme hylde som danske økologers markedsføring af deres produkter som bedre for natur og miljø.

- Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvor-når en fødevare er lokal? Det skal vi tydeligt kunne forklare forbrugerne, ellers føler de sig snydt. Omvendt skal der heller ikke laves alt for rigide kilometer-grænser, som omfatter

afgrænsning, der giver mening i lokalområdet. Området kan for eksempel være Fyn, hvis man

Der er en grund til frygten blandt økolog-erne. I for eksempel England er lokale varer i direkte konkurrere med de økologiske.

- I England har økologerne måske ikke været så gode til at se sig ind i den tendens. Derfor er det utroligt vigtigt, at danske økologer er fremme i skoene og er med til at fremme nye løsninger på distributionssiden. Så kan vi være med til at støtte små, innovative producen-ter som Tolstrup Æbler, der måske først blot leverer æbler og så gradvist udbygger med

forskellige typer af moste og andre produkter til glæde for både producenter, butikker og forbrugere, vurderer Henrik Hindborg.

FARMERDATING OG ØKO-BASE Økologisk Landsforening har blandt andet

hvor butikschefer fra i alt 92 SuperBrugsen-butikker har mødt 67 økologiske producenter. Markedafdelingen står også bag Øko-basen. En database, der er gratis at tilmelde sig for landmænd og et redskab til eksempelvis bu-tikschefer eller indkøbsfolk ude i kommuner-ne. Øko-basen giver dem overblik over, hvad

Der er stort behov for at fremme den slags tiltag, hvis du spørger Helle Lundsgaard fra Drømmefabrikken. Hun påpeger, at danskerne kan gå ind i næsten alle discountmarkeder og fylde indkøbskurven med øko-varer.

gør det muligt selv for studerende at handle

lokale varer på hylderne, men den tendens er heldigvis blomstrende, siger Helle Lundsgaard.

HVOR KOMMER ÆBLERNE SÅ FRA?Jannik og Otto sidder på hver deres skammel inde på Troldestuen. De andre børn fra institu-

tionen Hasselhuset er for længst færdige med formiddagsfrugten og leger udenfor i sen-sommersolen. Både Jannik og Otto smasker tilfredse på boller, nipper af æblebådene og kigger på hinanden uden at sige noget. De to venner nyder den stille spisestund i et roligt hjørne af den livlige institution.

- De smager rigtigt gode, siger Otto og hol-der sin colina-æblebåd frem.

- Ja! Af pølser, udbryder Jannik, og de to drenge sprutter af grin.

Men kun et kort øjeblik. Jannik får nemlig ondt i en tand, da han rammer et eller andet, mens han bider i sin bolle, og så bliver han rigtig ked af det. Heldigvis kommer pædagog-medhjælper-Eigil ind på stuen i det samme. Han tager Jannik op og trøster ham.

Otto smasker videre på sin æblebåd. Da Jannik lidt efter har fået tårerne tørret bort, spørger Eigil:

- Otto. Hvor kommer æblerne fra?- Brugsen, svarer den 4-årige gedvedgenser

efter at have tænkt sig om et øjeblik.Men noget lader til, at Otto er begyndt at

plukke blivende viden om, hvor maden egent-lig stammmer fra. Da Eigil straks efter spørger ham, hvor æblerne så kom fra, før de kom ind i SuperBrugsen, svarer Otto med det samme:

- Fra æbletræet!

ØKOLOGISK VS. KONVENTIONELT:

HVAD ER FORSKELLEN?

Æbler er en afgrøde med store forskelle i produktionsformerne. Træerne opformerer over tid sygdomme som skurv og tiltræk-ker skadedyr som æblebladhvepse. Det gør dyrkningen af de populære frugter til en faglig udfordring for alle producenter. I konventionelle plantager sprøjter man med pesticider mindst 10-20 gange i hver sæson, og det gør æbler til en af de mest sprøjtede afgrøder. Kombineret med at danskerne spiser mange æbler året rundt, så forsyner

rester. Hele 30 procent af alle giftrester via fødevarer står æbler for.

I stedet for sprøjtegifte arbejder økologer med mere naturlige metoder. For eksempel ved at plante bælter af urter mellem et par af trærækkerne, som kan tiltrække små nyttedyr. En økolog forsøger også at bekrige skadedyr ved hjælp af fugle. I øko-plantager vil du derfor ofte se, at der hænger redekas-ser til eksempelvis mejser og stære.Mellemmåltid på Troldestuen. Jannik (tv.) og Otto (th.)

nipper i hver deres æblebåd fra Tolstrup Æbler.


TENDENS: LOKALE VARER

BAG OM BIRGITTE ESCHERICH

Født 1957. Uddannet cand. scient. pol. Har som konsulent og stifter af Kostkompagniet arbejdet i fødevarebranchen i 14 år med fokus på folkesundhed. Ambassadør for Føde-varestyrelsens nøglehulskampagne og medlem af Rådet for udvikling af Fødevareforskning. Har skrevet en række bøger om at spise sundt og bæredygtigt. Bor i Præstø med sin mand, Kim Escherich, og deres to børn.


INTERVIEW MED BIRGITTE ESCHERICH

i gryden med de lokale, økologiske råvarer. Bogstaveligt talt. Foran hende smådamper en kæmpe gryde langtidskogte kyllinger med en bundsolid økologisk fortid. Duften af kyllinge-kød, urter og hjemmelavet bouillon masserer næseborene.

Birgitte Escherich piller lynhurtigt, men grundigt kødet fra kyllingestykkerne. Hun er i fuld gang med at lave en kyllingesalat til salatdisken i Præstø MadMarked.

- Alt her foran mig er lokale varer. For eksempel er kyllingerne og æbleeddiken fra Bent-Erik på Nymannsgård, rapsolien til den hjemmerørte dressing er fra Grønningegård på Stevns, og svampene er fra Tvedemose blot otte kilometer væk. Faktisk er det kun peberet, der ikke har vokset eller levet inden for en radius af 45 kilometer, forklarer Birgitte Esche-rich og giver dermed et konkret eksempel på omdrejningspunktet for Præstø MadMarked: Rene, økologiske varer fra nærområdet.

AVANCE PÅ 52 PROCENTI foråret 2013 åbnede butikken i den gamle Skipperkro på Præstø Havn. Planen fra starten

nøgleord som ”ren mad, lokale råvarer, lokalt fællesskab, gennemsigtighed og sublim smag”.

“Vi plukker de lavthængende

frugter”Lokale, økologiske råvarer. Alt fra kyllingesalat til rødkål lavet helt fra bunden. Mindre madspild. Og det hele til lave priser. Det er linjen bag butikskonceptet

MadMarked, som Birgitte Escherich er ildsjælen bag.

TEKST & FOTO: Peter Nordholm Andersen

dukket op. I Lynæs og St. Hedninge på Sjæl-land, Skovshoved på Langeland og senest i Svendborg på Fyn. Og der er mindst 20 nye på tegnebrættet lige fra Sakskøbing til Silkeborg.

Konceptet vil ifølge Birgitte Escherich ud-fordre den moderne fødevareindustri. Blandt andet fordi MadMarked både er bageri, café, delikatesse, grossist, købmand, forarbejder, storkøkken mv. i én og samme butik.

også hvad angår emballage og transport, fordi vi køber direkte ved producenten. Samtidig kan producenten få en bedre pris og blive en partner frem for en, som vi presser i pris. Vi er også bevidste om, at intet må gå til spilde. De råvarer, som ofte intet fejler, og som andre ellers ville smide ud, dem forarbejder vi.

Birgitte Escherich forklarer eksempelvis, at -

ket form - ender i de frikadeller, som også sælges via butikkens salatmontre.

- Hvis en sæk rødbeder skal bruges op, så bliver den enten syltet eller skåret til rødbe-desalat i stedet for at blive smidt ud som i supermarkedet. Og vores menukort i cafeen tager dagligt udgangspunkt i de aktuelle råvar-er. Det betyder, at vi tilfører varerne værdi, så vores avance på råvarerne kommer op på cirka

52 procent, hvor supermarkederne måske kun tjener 12-13 procent, oplyser Birgitte Esche-rich ærligt om virksomhedens økonomi.

- Jeg går meget ind for, at vi plukker de lavt-hængende frugter. Altså lokale råvarer frem

på, at den gennemsigtighed, vi har, med mad

bæredygtighed i både råvarer og forarbejdede retter, vil vinde indpas i danskernes hverdag.

KUN FOR GOURMETER?I den voksende bunke af avis- og magasin-artikler, der er skrevet om MadMarked, kalder fagfolk og fødevareforskere projektet for ”hæ-derligt, vigtigt og nødvendigt”. De vurderer, at MadMarkeds mantra om at ville rydde op i den konventionelle fødevareindustri har ramt et hul i den danske detailhandel. Især efter mange år med discountfokus og et faldende antal nærbutikker. Siden 2010 er Danmark gået fra at have 669 kolonialbutikker på under 200 kvadratmeter til sidste år kun at have 496.

projektet mon kan nå bredere ud end til en snæver, købestærk gruppe af gourmander?

Blandt de skeptisk spørgende er Christian Stenbak Larsen, som er lektor og ph.d. i mad-sociologi hos professionshøjskolen Metropol.



- På den ene side, så er det godt, at der er nogen, der kæmper for det modsatte af supermarkedernes fokus på store mængder og afkast. På den anden side, så henvender de her ting sig ofte til en ret snæver målgruppe og bliver aldrig rigtigt folkelige, siger lektoren.

HÅNDVÆRKERTILBUD I BOKS Det er Birgitte Escherich lodret uenig i.

- Han har simpelt hen ikke læst på lek-tien. Vi fokuserer al vores energi på at holde priserne nede ved at undgå madspild og fancy etiketter. Her handler også manden i den blå kedeldragt, siger Birgitte Escherich.

Et konkret eksempel på det folkelige: Mad-Marked er ved at udvikle en ”håndværker-

Det hele lokalt, ja selv eddiken. Pris: 60 kroner. - Vi vil sælge boksene ud af vinduet her bag

ved mig, hvor mange håndværkere kører frem og tilbage. Altså lave sådan en slags drive in. Når vi spørger de håndværkere, der kommer i butikken, så svarer de, at det er en god idé.

Igen og igen understreger Birgitte Escherich, at MadMarked ikke er et elitært projekt.

- Godt nok har jeg akademisk baggrund, men det behøver jeg ikke sige hele tiden. Jeg står fandme her og laver kyllingesalat og vasker op, fordi vores køkkendame er syg i dag. Hvert eneste minut i mine vågne timer går til at skabe en ren fødevareforretning.

NOMA VS. UDPINT LORTEKYLLINGNår Birgitte Escherich argumenterer for sin sag, kan man mærke hendes indre cocktail af

fødevareviden samt fortælle- og debatlyst.Mens stakken af kyllingekød vokser, sprutter

en svada mod det moderne landbrug ud af hende. Den tager dog udgangspunkt i ”det

- Kyllingerne her er en fantastisk histo-rie. Om dagen går dyrene ude i Bent-Eriks hønsegård, hvor de leverer gødning til hans æbletræer. Og når de har været inde om nat-ten, så bliver gødningen samlet sammen til naboen, der endda har fået et større udbytte fra øko-kornmarkerne, da han begyndte at gøde dem med hønsemøg. Det er godt nok en bæredygtig produktion! Og så er der altså Noma-kvalitet i det her kød. Det har en ypper-lig kyllingesmag, og du kan se på kødets mere trevlede struktur, at dyrene har fået godt foder, frisk luft og en naturlig opvækst.

Noget helt andet end ”den udpinte lortekyl-ling, dansk landbrug er så ubegavet at lave i store mængder”, som Birgitte Escherich så bramfrit udtrykker det.

- Det er jo helt grotesk, at det eneste succeskriterium for en kylling er, at den er salmonellafri. Skidt med hele den forurening via foderet med kunstige aminosyrer, gm-soya, farvestof og manglen på dyrevelfærd, som produktionen fører med sig, ironiserer hun.

GIFT ELLER BÆREDYGTIGHED?

MadMarked-visitkort, er vi nået til et T-kryds: - Vi kan gå den ene vej og sprøjte endnu

-

os selv, hvordan vi får bæredygtighed ind i hele forsyningskæden? I mine øjne går alle tendenser mod det sidste. Folk fra Præstø er fucking trætte af, at de her på havnen ikke

igen, inden supermarkederne sælger dem.

NÆSTEKÆRLIGHEDEN BLOMSTRER Birgitte Escherich blander kyllingestykker og salatdressing. Salaten er snart færdig.

Folkene bag butikken har oplevet en stor opbakning, fx fra Gydehøj, der leverer økolo-gisk svinekød og gås til MadMarkedet.

Torsten Christiansen, der driver Gydehøj, forklarer i Politiken, at han har ”måttet gå på kompromis med prisen”, men siger så:

så lægger de her ildsjæle et fantastisk stykke arbejde bag, så jeg ville gerne give mit bidrag”.

Birgitte Escherich mener, at leverandørerne og andre lokale føler sig medansvarlige, fordi butikken støtter og tror på lokalsamfundet.

- Forleden dukkede en dame fra Strande-gaard & Feddet op med en kasse blåbær. Lidt

-mus med hjem. Sådan får vi bygget en kultur op, hvor man er vedrørende og næstekærlig.

Oplevelsen bekræftede Birgitte Escherich i, at hun er havnet på den helt rigtige hylde.

- MadMarked er det mest fantastiske pro-jekt, jeg nogensinde har været med i. Jeg er det her. MadMarked er hele mit liv. Det er min mission i livet at gøre det her.

BIRGITTE ESCHERICH OM FORSKELLEN PÅ ØKOLOG-ISKE OG KONVENTIONELLE KYLLINGER

Knoglerne hos de konventionelle kyllinger er meget skrøbelige. Jeg kan med lethed skære mig igennem dem på en kogt kylling, mens det er langt sværere at gøre på en økologisk. Det er ikke så underligt. Cirka 13 procent af de konventionelle kyllinger knæk-ker simpelthen deres ben under den superoptimerede opvækst. Turbo-opvæksten styres blandt andet af lysregulering, amino-syrer/kunstige proteiner i foderet, ingen grovkorn at pirke i og ingen adgang til udearealer. I løbet af 36-42 dage skal kyllingerne vokse fra 40 gram til to kilo, og den alt for hurtige vækst betyder, at knoglerne ikke kan følge med. En øko-kylling får kun økologisk foder, heraf en god del grovfoder, de skal gå på strået gulv og have adgang til udearealer. Og så er de fra 56 til 81 dage gamle, når de slagtes. Den mere naturlige vækst med naturligt foder giver en mere kompleks smag. En økologisk kylling smager rent faktisk af kylling. I økologien bruges der heller ikke neutralmari-

og med det supplement, hvor 25 procent af kødet består af vand, kan du jo selv tænke dig til forskellen.


Information og omstilling

Det er vigtigt. Det er sjovt. Det er alvorligt. Du får avisen seks dage om ugen og efter de gratis fire uger, stopper leveringen af sig selv.

Sådan:Ring 70 10 19 30eller SMS: INF til 1241eller besøg information.dk/4ugergratis/øko

Gratis avis i fire uger til dig eller en du kender?

Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

3


VEJE TIL AT KØBE LOKALE ØKO-VARERGårdbutikker, fødevarefællesskaber og abonnementskasser.

artiskokker til oksekød med en økologisk opvækst tæt på dig.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

”På Nyborggaard produceres koldpresset hør-frøolie og rapsolie, samt hvedemel og rugmel malet på stenkværn. Sælges i helsekostbutik-ker, på www.nyborggaard.dk samt i butik på gården. Åben efter aftale.”

-der på Økologisk Landsforenings hjemmeside. Det konkrete eksempel er fra Nyborggaard i Vestjylland, som er et af de steder, du kan se på et interaktivt Danmarkskort med i alt 141 økologiske salgssteder, der enten har gårdbutik eller stalddørssalg. Det dukker op ved at skrive webadressen nedenfor i adressefeltet på din browser. Du kan også gå et skridt tilbage til un-dermappen ”Økologiske gårdbutikker og stald-dørssalg” øverst på den aktive side. Så kan du bl.a. søge på produktgrene som fx grøntsager,

fx købsinfo om Gothenborgs eget fjerkræ, Sol-gaardens fæld-selv-juletræer eller Strikladens lammekødsudskæringer og fårespegepølser.

WWW.OKOLOGI.DK/GÅRDBUTIKKER

GÅ EFTER GÅRDBUTIKKER


GUIDE TIL LOKALE VARER

Flere abonnementsordninger kan levere råvarekasser ved din hoveddør, hvor det økologiske ind-hold som minimum er dansk. Eksempelvis har Aarstiderne Dogmekassen, hvor du året rundt kun

Økologisk Landsforening har på sin hjemmeside samlet en liste over nogle af dem, der enten er helt økologiske eller har enkelte kasser med økologiske varer. Blandt dem, der fylder lokale varer i kasserne, er Landbrugslauget på Sydsjælland, der blandt andet leverer i hovedstadsområdet. Se

WWW.OKOLOGI.DK/ABONNEMENTSKASSER

Danmark har nu 17 frivilligt drevne fødevarefællesskaber, typisk i de større byer. De stræber alle efter at sælge lokale, økologiske råvarer. I praksis arbejder det enkelte fællesskab sammen med

-lesskabet. Du skal typisk donere tre timers frivilligt arbejde om måneden, men til gengæld kan du hver uge hente en stor pose lokale sæsonvarer til det, jyder kalder ”en god pris”. Nogle af fællesskaberne arrangerer også ugentlige eller lejlighedsvise fællesspisninger. Netværket Dan-marks Økologiske Fødevarefællesskaber har på deres site et interaktivt Danmarkskort over de 17 fællesskaber – og driver også Facebookgruppen Danmarks Økologiske Fødevarefællesskaber.

ANSKAF EN ABONNEMENTSKASSE

FIND ET FØDEVAREFÆLLESSKABJesper fra Birkmosegård på

og andet grønt til Københavns fødevarefællesskab. Han har også sin egen gårdbutik.

På Nyborggaard produceres koldpresset hørfrøolie og rapsolie, samt hvedemel og rugmel malet på

stenkværn. Sælges i helsekostbutikker, på www.nyborggaard.dk samt i butik

på gården. Åben efter aftale.

- SET PÅ WWW.OKOLOGI.DK



NYT & NOTER

NYT & NOTER

GLUTENFRI HAVRETRIOMølleriet Aurion får glutenfri, biodynamisk havre fra en

sønderjysk landmand, som hele vejen fra mark til pose holdes aldeles adskilt fra glutenholdigt korn. Hel havre, 1500 g

til 49,50 kr. Knækket havre, 1500 g til 54 kr. Fuldkornsmel, 1200 g til 47,50 kr. Priser er vejledende, og havretrioen

forhandles i helsekostbutikker over hele landet.

ALTERNATIV BØNNE TIL EFTERÅRS-RETTERNE

morering er et godt alternativ til kidneybøn-ner, hvis du spørger Urtekram. Firmaet sælger

anbefaler dig at bruge berlottibønnerne bl.a. i supper og sammenkogte retter. Vejledende pris for de 400 gram øko-bønner er 19,95 kr.

Mikael Grønlykke, direktør i Summerbird, oplyser, at det har krævet to års grundigt forarbejde.- I 1986 tog vi kampen op mod chokolade, der på det tidspunkt var blevet reduceret til

hyldeslik på grund af et for højt indhold af sukker, kunstige aromaer og dårligt kakaopulver. Vi garanterede med udsagnet ”Only nature’s ingredients”, skrevet på de første chokolade-æsker, at chokoladen var frigjort for e-numre og kunstige aromaer. Nu, i 2014, er vores produkter 100 procent økologiske. Vores grundtanker har i mange år været dybt forankret i økologi, men ikke alle råvarer har været økologiske, da de ikke har været tilgængelige. Det er de nu, og det har gjort det muligt for os at lancere et 100 procent økologisk produktsorti-ment. Det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Grønlykke på Summerbirds hjemmeside.

En æske Liquorice Selection, som indeholder 260 gram søde sager og koster 178 kroner.

SUMMERBIRD FLYVER PÅ ØKO-RÅVARER

Gravide, som ofte spiser økologiske grønsager, har lavere risiko for at få svangerskabsforgiftning end kvinder, som sjældent eller aldrig gør det. Det viser et nyt, norsk studie, som er foretaget blandt 28.192 første-gangsgravide. En af konklusionerne er, at de kvinder, som ofte spiste økologiske grønsager (8,8 procent), havde 21 procent lavere risiko for at få svangerskabsforgiftning end dem, som sjældent eller aldrig spiste økologiske grønsager. Resultatet er forsøgt renset for sociale forskelle.

Ifølge studiet kan tre ting være med til at forklare den reducerede risiko:De kvinder, der spiser økologiske grønsager, får færre rester af sprøj-tegifte gennem kosten, da økologer ikke bruger dem på markerne. Brugen af økologiske grønsager giver et højere indtag af planternes

mere modstandsdygtig.

På side 34-37 sammenligner magasinet konventionelle og økologiske bananer. En vigtig forskel er, at konventionelle bananer kan indeholde sprøjtegiften chlorpyrifos, som er ulovlig at bruge i Danmark. Netop det middel skal gravide holde sig fra, ifølge professor i miljømedicin Philippe Grandjean. Det kan nemlig have en negativ påvirkning af bar-nets hjerne, hvis det udsættes for giften i fosteret eller som helt lille.

ØKO-GRØNT MINDSKER RISIKO FOR GRAVIDE

Gør det sødmefulde endnu sødere Med Ritter Sport

Nu kan du få 3 lækre, økologiske Ri t ter Spor t chokoladevarianter med blød mælkechokolade og knasende sprøde nødder.

UTZ–certificeret produkterSikrer bønder fair forhold og fair priser for deres varer. UTZ står for bæredyg-tigt landbrug og bedre muligheder for bønderne og deres familier, herunder skolegang til deres børn.

Ritter Sport MandelsplitterEn delikat mælkechokolade med hakkede mandler.

Ritter Sport Kakaosplitter Nuss Ristede hasselnødder og kakaosplitter svøbt i sød mælke-chokolade.

Ritter Sport MacadamiaSprøde macademianødder og chokolade med noter af vanilje og karamel.

Plant-for-the-planetPlant-for-the-planet projektet, har til hensigt at plante 1000 milliarder træer verden over og dermed nedsætte niveauet af drivhusgasser i vores atmosfære. Ritter Sport har sat sig for at bidrage med 250.000 træer frem mod 2020, og for hver gang, du køber en plade økologisk Ritter Sport, kommer man et skridt nærmere målet.

Fås i de fleste supermarkederØKOLOGIS

K


Når du napper et plukkemodent æble i en dansk have, så er der en risiko for, at du får nærkontakt med sprøjtegiften prosulfocarb.

I konventionelle landmænds kemi-krig mod især græsukrudt kører marksprøjter lige nu og spreder store mængder prosulfocarb ud. Des-værre viser erfaringer, at giften kan blæse med vinden eller fordampe,

I samarbejde med vind, dug og regn er der derfor stor risiko for, at sprøjtegiften senere lander på æbler. Både hos økologiske avlere, i private haver, kolonihaver, parker, ja, overalt i Danmark, hvor der står æbletræer eller andre afgrøder, der høstes sent på året.

Konsekvensen for økologiske æbleavlere er ikke ”blot”, at de ikke må sælge frugterne af deres arbejde som økologiske. I yderste konsekvens skal de endda kassere hele eller dele af deres høst. Det skyldes, at EU 1. juni satte grænseværdien for prosulfocarb ned til det lavest målbare niveau. I øvrigt gælder værdien også for de konventionelle frugtavlere.

KOMPENSATION OG HANDLINGSPLANI 2013 mistede to store økologiske æbleavlere på Fyn indtægter for ca. 200.000 kroner pga. forureningen. Efter at have lagt pres på landbrugs-organisationerne, det politiske system og ved at gå via medierne, er det lykkedes for Økologisk Landsforening at få Landbrug & Fødevarer til at betale en engangskompensation til de berørte æbleavlere.

- Det er meget positivt, at Landbrug & Fødevarer kompenserer vores frugtavlere for den forurening af økologiske æbler, der er sket i 2013. Økologer, som ikke anvender sprøjtegift, skal naturligvis holdes skadesløse, fastslår Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

BAGGRUND: SAGEN OM PROSULFOCARB

ØLF FORTSÆTTER KAMP MOD PESTICIDREGNDet var en sejr for Økologisk Landsforening (ØLF), da Landbrug & Fødevarer i august betalte kompensation til to forureningsramte øko-æbleavlere. Men konventionelle landmænd bruger stadig den omstridte sprøjtegift prosulfocarb i stor stil, og ØLF argumenterer for at begrænse eller endda forbyde pesticidet.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

Videncentret for Landbrug har sammen med hovedleverandøren af

forureningssager. Det er dog en frivillig ordning for landmændene.-

koen for, at prosulfocarb spreder sig væk fra deres marker. Rådene går bl.a. på typen af sprøjtedyser, hvordan man indstiller dem, at landman-den max kører 8 km/t og kun sprøjter, når der er køligt, høj luftfugtighed og rolige vindforhold. Alene ved at vælge den rette indstilling af højden på sprøjteudstyret kan man mindske afdriften op til seks gange.

ØLF: AVLERE SKAL SIKRES KOMPENSATIONPaul Holmbeck anerkender planen og den store informationsindsats.

- Men det skal ikke være frivilligt, om man vil undgå at forurene økologisk og konventionelt frugt og grønt med prosulfocarb. Derfor skal

På et samråd 1. oktober i Folketingets Miljøudvalg lovede miljømini-

forurenet med prosulfocarb. Hun sætter dog sin lid til handlingsplanen.Under samrådet kom det da også frem, at de foreløbige tests af årets

æblehøst endnu ikke har vist rester af prosulfocarb på æblerne.

kompensensation, hvis giften alligevel havner på æblerne.- Tror Syngenta og det konventionelle landbrug selv på, at handlings-

igen, så kan det heller ikke være så problematisk for dem at give en økonomisk garanti, hvis uheldet alligevel er ude, siger Paul Holmbeck.

MYNDIGHEDERNE OPDAGER GIFTEN PÅ ÆBLERNEFår myndighederne kendskab til, at der er rester af prosulfo-carb på økologiske æbler, så kan det betyde stop for levering fra den pågældende avler, og i yderste konsekvens så skal partiet trækkes tilbage fra markedet og destrueres. EU satte nemlig 1. juni i år grænseværdien for prosulfocarb ned til det laveste, man kan måle - fra 0,05 mg/kg til 0,01 mg/kg. EU vil undgå forureninger med pesticider, der ikke er godkendt i en bestemt produktion. Her altså prosulfocarb i æbler.

LANDMANDEN SPRØJTER MARKEN MOD GRÆSUKRUDTI sensommeren og efteråret sprøjter de konventionelle landmænd mod navnlig græsukrudt i deres kommende vintersædmarker. Her dyrker de i stor stil vinterhvede. Langt den vigtigste ukrudtsgift

prosulfocarb. Det er et såkaldt systemisk jordmiddel, der bevæger sig ind i græs- og ukrudtsplanter og sætter deres uønskede vækst i stå. Normalt sprøjtes marken cirka ti dage efter, at landmanden har sået sin vintersæd. Boxer får græs og andet ukrudt til at visne bort, efterhånden som vinterhveden vokser op på marken.

tåge og regn, så lander det på alle afgrøder, der bliver høstet sent. Det er først og fremmest æbler, men det kan for eksempel også være grøn- eller rosenkål. Og det kan lige så vel være i en privat baghave, som i en æbleplantage, økologisk eller ej. Når prosulfocarb-resterne lander på et æbletræ, så bevæger de sig dog næppe ind i æblerne

erne er helt små - det vil sige under fremspring med kimblade og op

1

3 4

2


VEJEN FRA SPRØJTEDYSSE TIL ØKO-ÆBLE

TEKST: Peter Nordholm Andersen / ILLUSTRATION: Mai Tschjerning Nielsen

Sprøjtegiften prosulfocarb giver økologiske æbleavlere hovedpine, fordi den kan bæres med vind, tåge og regn og sætte sig på blandt andet æbler. Findes der prosulfocarb på æblerne, så skal de kasseres efter EU-reglerne. Her ser du forureningens rejse fra konventionel sprøjte til økologisk æble.

HVORDAN HAVNER PROSULFOCARB

PÅ VORES ÆBLER?

PARTIKLER FORDAMPER ELLER BLÆSER MED VINDENBruger landmanden den forkerte indstilling på sprøjteudstyret,

kemikalier fordamper også i et vist omfang fra blade og jord i de første timer efter sprøjtningen, især hvis det er varmt, tørt

studie har dog vist, at sprøjtegifte har bevæget sig fra Frankrig til Sverige og er afsat via nedbør. En dansk måling fra 2011 viste, at prosulfocarb-niveauet, bl.a. afsat af regn, var ca. 7800 pct. højere i september/oktober end gennemsnittet for årets første halvdel.


Den socialøkonomiske virksomhed Grennesminde, der bl.a. tilbyder uddannelse og beskæftigelse til mennesker med særlige behov, har udgivet kogebogen Mad til alle. Bogens fokus er mikset mellem god økonomi og god, gerne økologisk mad. Derfor er en del af hovedretterne beregnet til at koste max 30 kroner per person, som ifølge bogen er det beløb, mange kontanthjælpsmodtagere har til dagens store måltid.

Hvornår bager I morgenbollerne?Bollerne er en fast del af morgenbordet om fredagen til vores elever her på Grennes-minde. Alle er vilde med de luftige og ikke så tunge og bastante boller. De egner sig rigtig godt som en morgenbolle med for eksempel blåskimmelost og syltetøj, men jeg bruger dem også til både frokost og ligeledes som eftermiddagssnack, ek-sempelvis med skinke og ost. Et lille tip:Når man bager boller, kan man med fordel bage dem på en forvarmet pizzasten.

Hvad er det gode ved din opskrift?Bollerne smager af ekstra meget, fordi jeg bruger fuldkornshvedemel. Jeg blander det med almindelig hvedemel, fordi det grovere mel har en lille bageevne, mens det almindelige har en høj. Du kan desuden variere mængden af gær afhængigt af hvor god tid, du har til at bage bollerne. Bruger du mere gær end de 10 gram, som der står i opskriften, så kan bollerne nøjes med at hæve i kortere tid. Prøv for eksempel 30 gram gær, og lad bollerne hæve i 1½ time.

Hvordan skal jeg opbevare bollerne for at holde dem friske?Jeg opbevarer altid mit bagværk i en plastikpose, så holder det sig saftigere i

til seks dage i plastikposer uden at blive kedelige. Du kan også sagtens lave en ordentlig omgang boller og fryse dem ned i fryseposer. Så har du altid boller på lager, du hurtigt kan varme og sætte på bordet – og de her boller slår altså Hatting med mange længder.

Med får du hjælp til at udrense og genoplive din krop med juicer og smoothies, der er spækket af vitaminer, smag og få kalorier. Du får et forslag til at følge et detox-program i en uge, men du kan også blot bruge op-skrifterne, når du vil booste energiniveauet med en sund snack. Alle opskrifterne

Bogen giver dig konkrete råd til, hvordan du ved at skrue på små og store knapper kan skære ned for forbruget på alt fra mad og rengøring til tøj og transport. Formålet er at give luft i budgettet på en sjov og lærerig måde – og så kan der jo også blive lidt ekstra håndører i husholdningspungen til at købe mere økologi. Er udkommet, 300 kr., 192 sider, Gyldendal.

du dem i - gør dit kræsne barn sultent på nye madoplevelser”. Ud over opskrifter får du også forslag og idéer til madoplev-elser sammen med børnene i køkkenet, naturen, haven og ved bålet. Bogen er udkommet. 200 kr., 192 sider, Lindhardt & Ringhof.

3 SPØRGSMÅL TIL KASPER LEANDER, MANDEN BAG EN DEL AF BOGENS OPSKRIFTER

NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE

SÆSONENS BOG


LEANDERS MORGENBOLLERkøkkenborde i 30 minutter. Når kernerne har suget alt vandet ind i sig, laver du selve dejen.Put alle ingredienser i en skål, og ælt grundigt. Hvis du har en røremaskine, tager det 5-10 minutter. Dejen er æltet godt nok, når du kan trække den tyndt ud, så man kan se igennem den.Smør lidt olie i en skål, som er stor nok til, at dejen kan hæve til dobbelt størrelse. Kom dejen op i skålen, dæk

enkelt bolle over på en bageplade med bagepapir på. Bollerne bages cirka 20 minutter.

Til ca. 16 boller.

10 g gær6 dl koldt vand200 g fuldkornshvedemel500 g hvedemel75 g knækkede rugkerner75 g græskarkerner1½ dl vand til iblødsætningLidt olie til hæveskålen15 g saltHavregryn til toppen af bollerne


NYT FRA FORENINGEN

NYT FRA DIN FORENING

HYLDEST TIL KARTOFLERNE

kogebog, som tv-kokken Anne Hjernøe står bag. En bog, som Økologisk Landsforening har udgivet med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

er sundere end både pasta og ris, er der nemlig færre og færre af knoldene på danskernes middagsborde. Og derfor rækker Økologisk Landsforening og Sammenslutningen af Økolo-

væsentligt sundere end både hvide ris og pasta, og det er en af de grøntsager, der mætter bedst, påpeger projektleder i Økologisk Landsforening, Helle Bossen.

5 OVERSKRIFTER FRA OKOLOGI.DKSamråd i dag – ØL kræver giftfri æbler (29. september)Undgå nitrit i kødpålæg: Vælg økologi (15. august)Danskerne vil have lavere moms på økomad (28. juli)ØL: Drop stort, standardiseret fødevareudbud (23. juli)Forbrugerøkonom: Få råd til sund og økologisk mad (8. juli)

INDSATS I KOMMUNER BÆRER FRUGTSidste år deltog Aalborg Kommune i pilotprojektet ”Økologisk rejsehold

tilbudt et gratis omlægningstjek udført af Økologisk Landsforening. Nu har kommunen besluttet sig for at omlægge sine egne 900 hektar til økologisk drift. Siden 2011 har projektet gennemført i hundredevis af omlægningstjek i først 12 kommuner, blandt andre Aalborg, og nu yder-ligere 450 omlægningstjek i 12-15 nye kommuner. Syddjurs Kommune har indtil videre været højdespringeren set med ”ja tak til tjek”-øjne. I og omkring Nationalpark Mols sagde mere end 100 landmænd nemlig ”jo tak” til et gratis og uforpligtende omlægningstjek.

TRE MILLIONER TIL ULANDSPROJEKTDe økologiske metoder kan give fattige ulandsbønder mad på bordet. Derfor er Økologisk Landsforening involveret i en række projekter i Afrika, der blandt andet handler om at udbrede basal viden om økologisk jordbrug til småbønderne. Nu udvider fore-ningen sin indsats i Uganda. Foreningen har fået bevilliget tre

lige Uganda. Projektet skal fremme salget af fødevarer produceret af økologiske småbønder i Rwenzori-regionen. Småbønderne udgør 60-70 procent af Ugandas befolkning, og bare et marginalt større udbytte har en enorm betydning for dem, da de ofte må overleve på meget få ressourcer.

Læs mere om potentialet for ulandsøkologien på side 38-39.

Du kan også søge tilskud

Hvis du også har en idé, der giver mere friluftsliv og større naturforståelse, kan du søge tilskud fra puljen. Næste ansøgningsfrist er 1. november 2014. Se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud eller kontakt Friluftsrådet på tlf. 3379 0079 (tryk 2) for råd og vejledning.

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet fra Danske Spil. I 2013 blev der uddelt 72 mio. kr. fordelt på 488 store og små frilufts-projekter. Initiativer, der kommer mange mennesker til gavn, invol verer frivilligt arbejde og samarbejde mellem flere parter, prioriteres. Der gives ikke støtte til transport, personligt udstyr og sportsfaciliteter.

Frivillige fra Viborgs jagtforeninger har fået en god idé. Sammen med lodsejere og ornitologer har de klippet stier i græsset langs Nørreåen. Så nu kan alle komme helt tæt på ådalens skønne natur, deltage i fælles ture og få mere viden om dyr og planter. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet har støttet med 111.200 kr. til små træbroer, infotavler og udstyr til vedligeholdelse af stierne.

Søg tilskud til friluftsliv og naturoplevelser

Foto

: Lis

bet

h N

iels

en


jorden. En bod, hvor man kan møde manden, der har dyrket og malet kornet, han sælger. En køretur i traktor tæt på dyrene i marken. Det er smagsprøver på oplevelserne under de store events, Økologisk Landsforening (ØLF) står bag. Events, hvor forbrugerne kan besøge de økologiske gårde og producenter. Sidst i august gæstede ca. 47.000 personer en af de 76 økologiske gårde, hvor der var Økologisk Høstmarked. Det var 21. år i træk, at ØLF i samarbejde med de økologiske land-mænd løftede øko-eventen. Og da ØLF i april for 10. år i træk arrangerede Økodag, stod rekordmange gæster klar til at se de økologi-ske køer løbe på græs. Hele 193.000.

Ifølge sociolog og fødevare-trendspotter Birthe Linddal er det en rigtig god idé af øko-logerne at åbne stalddørene og vise alt frem.

- Når man gerne vil have et par kroner eks-tra for en liter mælk, så er det vigtigt at vinde forbrugernes gunst. For mange konventionelle er forbrugerne meget langt væk, mens økolog-erne generelt er supergode til at tale direkte til forbrugerne og fokusere på, at det er dem, de laver mad til, siger Birthe Linddal.

ØKODAG RAMMER PLET FOR DE OPLYSTE FORBRUGERENetop Økodag, hvor de økologiske køer løber på græs om foråret, er en event, der skiller vandene, slår Birthe Linddal fast. - Mange moderne, veloplyste forbrugere går højt op i, at dyrene kan udleve deres naturlige adfærd. For økologerne er det derfor et kæmpegodt argument, at køerne er ude hele sommeren. Økodag taler virkelig til den slags forbrugerne. Når køerne springer af sted, så er det et billede på en glæde, man

skole, eller når man tager af sted på ferie. Den

NYT FRA DIN FORENING

EVENTS GIVER ØKOLOGIEN MEDVINDpå hjemmebane ved events, Økologisk Landsforening står bag. Sociolog Birthe Linddal mener, at åbenheden og de engagerede landmænd giver økologien goodwill.

TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO:

frihedsoplevelse er desværre ikke ret mange dyr beskåret i det moderne landbrug, og det kan folk jo så tænke over, når de kører hjem fra gården, siger Birthe Linddal. Hun vurderer dog, at næppe alle gæsterne reagerer på, at gårdene er økologiske og fx

- Men det er med til at fastholde dagsord-enen og minde dem, der ofte køber øko-mælk, om, at det er en god idé. Det giver goodwill at vise forskellene på den dejlige måde.

AUTENTISKE ARRANGEMENTERBirgitte Nygaard er ØLFs tovholder på både Økodag og Økologisk Høstmarked. Hun mener, at foreningens events kan være med til at give børn et forhold til, hvor vores mad kommer fra.

- De færreste børn har i dag en direkte tilknyt-ning til landbruget, men til Økologisk Høstmar-ked kan børnene opleve den økologiske føde-vareproduktion i børnehøjde. På nogle gårde har børnene for eksempel prøvet at male korn eller valse havregryn, hive økologiske grønt-sager op af jorden eller set de økologiske køer blive malket, siger Birgitte Nygaard.

Men i projektlederens øjne er det nu ikke den væsentligste grund til, at de to events hvert år hiver langt over 100.000 byboerne ud på landet.

- Når det igennem årene er lykkedes at tiltrække så mange gæster, så skyldes det især, at værterne er meget engagerede og rigtig gode til at skabe et stemningsfuldt og auten-tisk arrangement, vurderer Birgitte Nygaard.

Licensnummer:539-029 www.dilling-underwear.dk

Yderst lækkert inderst inde

Er dit undertøj rent?Undertøj er den beklædningsgenstand, der sidder

tættest på kroppen, hvorfor det bør være så rent som muligt.

Dilling-Underwear.dk’s kvalitetsprodukter frem-stilles af de reneste materialer og forarbejdes med en ægte respekt for miljøet. Undertøjet er svanemærket, men vi går endnu længere i retning af en ren og økolo-gisk fremstilling.

Produktionen på eget farveri i Danmark er helt fri for skadelige stoffer, og vi tilbyder en lang række produk-ter til hele familien i økologisk GOTS-certificeret uld og bomuld.

Kvalitet og et ærligt hensyn til miljøet er ikke gratis. Derfor sælger vi kun online (uden fordyrende mellem-led) på www.dilling-underwear.dk. Med Lars Christian-sen som officiel ambassadør ønsker vi at øge opmærk-somheden på ren tekstilfremstilling.

Du kan nu sikre dig en rabat på 10% ved køb på www.dilling-underwear.dk

Brug rabatkoden

LCØKO og få 10% !


HVAD ER KOBLINGEN MELLEM JERES FESTIVAL OG ØKOLOGIEN?Ideen til festivalen udsprang af, at vi gerne ville være vedkommende for lokalsamfundet og samle folk på kryds og tværs af alder, be-skæftigelse, kultur osv. Før den første festival vakte Lejre Kommune opsigt med deres nye økologi-politik. Oppe i tiden var også initiati-vet Grøn Kirke, der ligeledes har fokus på bæ-redygtighed. De tendenser koblede vi os på. Ordet ”økologisk” er egentlig ikke et kirkeligt

ord, men et ord, der bruges bredt i samfun-det. Med ”økologisk” ville vi signalere, at vi ønsker at åbne os op. Selv om vi forstår ordet i bredere forstand end selve den økologiske dyrkningsmetode, så fokuserede vi i år faktisk på mad – og det meste af festivalmaden var også økologisk.

HVAD SIGER BIBLEN OM ØKOLOGI?

ansvar for at passe godt på jorden: I skabel-sesberetningen står der, at mennesket på 6.

du den hebraiske udgave, så kan ”herske” også oversættes med ”at tage ansvar” - eller ”vise omsorg for” jorden. Den omsorg for skaberværket er en rød tråd i Biblen, som også går igen i Mosebøgerne. Et sted står der fx, at når moren har unger, må man ikke slå fuglene

du også gang på gang i salmerne. Koblingen til nutidens økologi som produktionsmetode er så, at den er mere nænsom end et landbrug,

HVAD BRÆNDTE SIG ISÆR FAST HOS DIG UNDER JERES PANELDEBAT? Vores biskop Peter Fischer-Møller startede med at sige, at der ikke blev brugt pesticider

i paradis. Det står der nemlig ikke noget om i de hellige skrifter, så det tror vi på. Det var morsomt sagt, synes jeg. Som optakt til debat-ten slog Thomas Roland fra Coops Ansvarlig-hedsafdeling også på, at der især blandt unge ikke længere er den samme viden om mad, som der tidligere har været. Det kender jeg selv fra supermarkedet. Her har jeg oplevet, at de unge ved kassen ikke ved, hvad blomkål og broccoli er, hvis der mangler en stregkode på dem. Det er ikke deres egen skyld, men det er ikke blevet formidlet til dem. Thomas Roland oplyste også, at danskerne groft set laver de ti samme måltider til aftensmad – og at vores manglende viden om mad indsnævrer, hvad vi køber. For vi køber ikke, hvad vi ikke kender. Jeg kunne godt tænke mig, at vores måltider blev mere mangfoldige.

HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN MED ØKOLOGIEN?At spise varieret og efter sæsonen er for mig det samme som at have et sundt liv. Koblin-gen til økologien er klar for mig: Det er bedre for os selv og vores jord, at vi spiser ren mad uden rester af sprøjtegifte. Med til en kristen tankegang hører, at vi skal passe godt på hinanden og den jord, vi lever på. Vi har fået vores liv forærende for ingenting, egentlig

Der blev ikke brugt pesticider i Paradis

GRØNNE ILDSJÆLE

”TEKST: Peter Nordholm Andersen / FOTO: Privatfotos

Helene W. Rasmussen er sognepræst og tovholder for TRO – økologisk kirkefestival. I september rejste ti kirker ved Roskilde Fjord festivalen for tredje år i træk. Årets tema var mad, og i halmkirken i Sæby kunne deltagerne opleve en paneldebat om ”Mad og bæredygtig levevis”.


INTERVIEW MED GRØN ILDSJÆL

ikke gjort os fortjent til det – og derfor hænger gaver og opgaver sammen.

HVAD VAR DET BEDSTE VED JERES FESTIVAL I DINE ØJNE? Den store lokale opbakning. Der kom 2000-

Det glædede mig også, at omkring 50 frivillige var med til at skabe en kirkelig ramme om, at så mange mennesker kunne være sammen på kryds og tværs. Så man kan sige, at festivalen var med til at gøre vores landbrugssamfund bæredygtigt i mere end én forstand.

APROPOS: HVOR MEGET AF LAND-BRUGSJORDEN I DIT PROVSTI BLIVER DYRKET ØKOLOGISK? Selv om det er mindre lodder, så råder alle Lejre Provstis sognekirker over landbrugsjord, som bliver bortforpagtet. Folkekirken er ærlig talt ikke fremme i skoene på det her område. Menighedsrådene beslutter suverænt, hvem der skal forpagte jorden. I rådene sidder mange ældre, konventionelle landmænd, der er skeptiske over for nogle af de kompromis-ser, der er i økologien – som fx at en økolog kan hente og bruge op til halvdelen af sin gød-ning fra en konventionel svineproduktion. Den slags bliver brugt som et argument for, at det

alligevel ikke nytter noget at lægge om. Lokalt har jeg drøftet sagen med menighedsrådet her i Gershøj og Sæby Sogn, hvor jeg er præst. De er positive over for økologien, men lige nu er det en konventionel landmand, der forpagter vores lille jordlod, og han gør det rigtig godt.

Og det er altså svært at sige til en mand, der har 50 hektar jord, at han skal lægge om for at kunne dyrke vores få hektar økologisk. Personligt står jeg lidt på det ene, så på det andet ben. Jeg har det dog sådan, at hvis den nuværende forpagter en dag ikke ønsker at dyrke sognenes landbrugsjord længere, så synes jeg, at det skal være en økolog, der får opgaven i stedet.

ER DET HÅBET MED FESTIVALEN AT SÆTTE MERE FUT UNDER KIRKER-NES OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?Nej, det er ikke et bevidst budskab. Vi koncen-trerer os om vores eget lokalområde. Jeg kan først og fremmest gøre noget, hvor jeg er. Og med festivalen er jeg med til at sige, at vi skal tænke over det med bæredygtigheden – og være en del af en bevægelse, der kan brede sig som ringe i vandet. Vi taler ellers så meget i kirken, men her viser vi handling og tager fat i maden og glæden – og lader begge dele være et motiv på, at jorden er et dejligt sted.

HVAD ER PLANERNE FOR FREMTID-ENS ØKO-KIRKEFESTIVALER?Vi vil meget gerne gentage festivalen i 2015. Det kræver dog, at folkene i den frivillige sty-regruppe vil fortsætte med det store engage-ment og de mange timer, de lægger i arbejdet. Det kræver også, at de kirkelige organisationer, der bevilger os penge til festivalen, gør det igen næste år. Men med den frivillige, lokale

en stor succes, de lukker for, hvis de smækker pengekassen i. Men det er der da heldigvis heller ikke noget, der lader til.

”Koblingen til økologien er klar for mig: Det er bedre for os selv og vores jord, at vi spiser ren

mad uden rester af sprøjtegifte. Med til en kristen tankegang hører, at vi skal passe godt

på hinanden og den jord, vi lever på.”

– HELENE W. RASMUSSEN, sognepræst

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

GIV NATUREN PLADS TIL

AT BLOMSTREEt projekt i Økologisk Landsforening arbejder for at åbne alle danske landmænds øjne for naturen. Det kan være svært for

et erhverv, der ofte tænker i at få størst muligt udbytte af hver eneste mark. Men faktisk er det ikke så meget, der skal til.

Det viser erfaringer fra Ove Munk, der deltog i naturprojektet.


MERE NATUR I AGERLANDET

Småfugle, der kvidrer i de levende hegn. Et urentabelt markhjørne plantet til med pil, hvor alt fra baskende insekter til råvildt kan søge skjul. Råvildt, der træder ud af pilekrattet for at æde af de majs, der også er sat til dyrene.

Det er den slags iscenesatte oplevelser, der kan få et smil frem på læberne af Ove Munk. Ud over at være svineproducent med 120 hektar jord til ejendommen syd for Aalborg, kalder han også sig selv for ”naturmenneske”.

- Jeg kan vældig godt lide at se livet derude. Det er en fornøjelse og giver mig livsværdi at se på vildtet. Synet er en slags mental terapi for mig i en stresset hverdag, forklarer han.

UDBYTTEKULTUR VS. NATUROve Munk har deltaget i projektet ”Mere

natur i agerlandet igennem erfa-grupper”, som Økologisk Landsforening har ledet.

Et projekt, hvis formål er at øge biodiversi-teten og fremme levesteder for agerlandets truede dyre- og plantearter. Og mere konkret: At gøre i alt 50 landmænd som Ove Munk mere bevidste om at lave gode naturtiltag på ejendommen – og bedre til at sætte ord på den natur, der har fået plads mellem markerne.

Det er langtfra hverdagskost i dansk land-brug. Her stortrives en kultur, hvor fokus er på store udbytter frem for store grupper af vilde dyr. Også blandt økologer, som dog på grund af selve dyrkningsformen, og navnlig fraværet af sprøjtegifte, kan dokumentere, at her lever

-fugle end hos deres konventionelle kollegaer.

NATURLIG AHA-OPLEVELSE Projektleder Marie-Louise Simonsen fortæl-ler, at den ene af projektets fem erfa-grupper, som Ove Munk deltog i, på et tidspunkt var på besøg på hans ejendom ved Aalborg.

- Et sted stod der nogle majs, hvor mange

Pænt og i lige rækker. Her var der faktisk ingen dyrespor. Et andet sted stod nogle majs, som lignede noget, der var løgn. Kun få af plant-erne var kommet rigtigt op, og der var store huller i beplantningen. Men da vi gik tættere på, kunne vi se, at der var masser af dyrespor, og der sad småfugle i kolberne og prikkede i dem, fortæller Marie-Louise Simonsen.

Den slags åbne, lettilgængelige steder er gode levesteder for eksempelvis harer og agerhøns, der ellers har det svært i agerland-

skabet. Og det er netop de dyr, projektet gerne vil række en hjælpende hånd.

- De mange dyrespor på marken var en aha-oplevelse, som sagde mig, at landmandens syn

er godt for vildtlivet. Vildtet har i stedet brug for åbne, lettilgængelige områder med et rod af planter i forskellige højder og tætheder, forklarer Marie-Louise Simonsen.

PROJEKT FOR ALLE LANDMÆND Hun understreger, at projektets nøgleord fra starten har været plads til naturen.

- Naturen og arbejdet med at skabe plads til den vægter højere end dyrkningsmetoderne. Derfor har vi også konventionelle producenter som Ove Munk med i projektet, siger Marie Louise Simonsen.

Hun forklarer, at det har været vigtigere at få landmændene til at arbejde sammen i erfa-

end at de var økologer. Fokus har været at skabe forbindelseslinjer for vildtet - både på den enkelte ejendom og mellem dem.

Dyrker landmanden for eksempel sin jord helt op til en skov eller et hegn, så er der ingen korridorer, som leder fra skoven - hvor rådyr og harer skjuler sig eller sover - i retning af den grønne eng, hvor de æder.

- Og netop arealerne lige op til skov eller hegn er ofte ikke særligt rentable, da her er mere skygge og mere ukrudt. Så det giver god mening at tage dem ud af markdriften, påpeg-er Marie-Louise Simonsen.

MANGE ”URATIONELLE HJØRNER” Det har Ove Munk erkendt for længst. Hvert år dyrker han bl.a. raps, hvede, byg og rug i et ganske varieret sædskifte for en konventionel landmand. Kornet går til foder til svinene i stalden eller bliver solgt. Men på de 120 hek-

på det, han kalder ”urationelle hjørner”: Mark-indhak, en stenet slugt, et cirka 800 meter langt kileformet bælte, der er ”uhensigtsmæs-sigt at køre i med maskinerne” og desuden ”pletter, som er for våde til at dyrke”.

- Den slags steder er der på alle landbrugs-ejendomme. Jeg har for eksempel et tidligere vandhul på omtrent en halv hektar. Den ene gang mejetærskeren kom derned, sad den fast. Så det kunne jo ikke rigtig betale sig at dyrke, siger landmanden med et smil i stemmen.

Derfor har han plantet de dårligste fem hektar landbrugsjord til med navnlig pil, som han også kan bruge som biomasse til opvarm-ning af blandt andet svinestalden. Han har også plantet majs i nogle såkaldte vildtstriber. Det er omtrent fem meter brede plantebælter langs markkanten lige op til hegn eller skov.

MERE NATUR – BEDRE JAGT - Selv om majs ikke nødvendigvis er en god afgrøde i vildtstriber, hvis du spørger de kloge fagpersoner, så er min oplevelse, at de giver meget mad til eksempelvis råvildt og fasaner. I løbet af vinteren blev majskolberne totalt ædt ned – de var fuldstændig ribbet for ker-ner. Striberne har også været med til at give en mangfoldighed af småfugle. De er virkelig blevet et spisekammer, fortæller Ove Munk.

Han forklarer også, at en anden af deltag-erne i hans erfa-gruppe var imod hans brug af pil, da den kan danne tætte ørkener.

- Men her har den været med til at give et løft, blandt andet fordi jeg styner træerne hvert andet år, så de ikke bliver for store. Det har givet en mangfoldighed af vilde planter og et rigt insektliv i krattene. Vildtet skal jo også have noget at skjule sig i, og så kan de gå ud og æde af majsstriberne, som står mange forskellige steder på ejendommen.

Ove Munks anstrengelser har båret frugt i mere end en forstand.

Sidste efterår lejede Ove Munk sin jord ud til en enkelt jagt, der indbragte cirka tre gange mere end udgifterne til at plante de i alt fem hektar til med majs og pil. Under jagten var 70

set ingen. Og hvor der førhen var 3-4 rådyr på ejendommen, så er der nu 12-15 af dem.

- Selv om jeg måske ikke har fulgt alle ekspertråd om at skabe mere natur, så er det egentligt ret lidt, der skal til for at skabe bedre vilkår for dyrelivet, siger Ove Munk.

”Selv om jeg måske ikke har fulgt alle ekspertråd om at skabe mere natur, så er det egentligt ret lidt,

der skal til for at skabe bedre vilkår for dyrelivet.”

– OVE MUNK,konventionel svineproducent


PROJEKT-BONUS: OTTE NATURRÅD Ifølge Marie-Louise Simonsen, så er Ove Munk en af de landmænd, der er nået langt med sine naturtiltag samt hans måde at tænke naturen ind på hans ejendom. Han deltog også rigtig aktivt i en konstruktiv gren, der efterhånden voksede ud af projektet.

Normalt samler de ansatte i Økologisk Landsforeningens faglige afdeling op på projekt-erfaringerne i rapporter. I dette projekt opstod der dog sideløbende en idé om at håndplukke de bedste naturråd til danske landmænd sammen med naturorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Jægerforbund. Formål: At udbrede pro-jektets resultater i et overskueligt katalog, der blev lanceret på Folkemødet på Bornholm.

- Vi samlede de otte bedste råd op i to arbejdsgrupper, hvor Ove Munk var med i den ene af dem. Han var rigtig god at have med, fordi han kunne sætte andre ord på eksperter-nes råd, så de passede bedre til målgruppen, forklarer projektleder Marie-Louise Simonsen.

Ove Munk gav især input til naturråd nr. syv: ”Giv naturen de skæve hjørner”.

Da arbejdsgruppen var samlet, tegnede han løs og viste forsamlingen en kile i en af hans marker. Herude var det uundgåeligt at komme til at køre med overlap, når han skulle så, høste osv., forklarede han sine kollegaer og understregede, at overlappet medførte en god del dobbeltarbejde. Derfor var det i virkelighe-den rigtig dyrt at dyrke den del af hans mark.

I stedet ville det ifølge Ove Munk være både

bedre og mere rentabelt at overdrage det skæve hjørne til naturen og eksempelvis etab-lere en vildtstribe her. Samtidig ville resten af

bedre til kørslen med maskinerne. Hvis du spørger Marie-Louise Simonsen,

så passer det input som landmandshånd

naturprojektet:- Landmanden skal naturligvis dyrke sin jord

optimalt, men det er vigtigt at sige: Her har jeg landbrug – og her har jeg natur. Det er virkelig vigtigt at skelne tingene på den måde. Og så må landmanden gerne tænke i højest mulige udbytte ude på markerne – og samtidig meget gerne tænke på bedst mulige vilkår for vilde dyr og planter inde i hans naturarealer.

Det at motivere et andet menneske til at handle, kan være lidt af en kunst. Det var i hvert fald en læring i naturprojektet.

besøg, som lavede en naturbeskrivelse med forslag til at etaplere

Men det var stærkt begrænset, hvor mange af de tiltag, der blev ført ud i livet af de travle landmænd, forklarer Marie-Louise Simonsen.

- Det var ærlig talt meget frustrerende, og vi var nødt til at prøve en ny vinkel. Det gjorde vi ved at gå et skridt tilbage og i stedet få land-mændene selv til at udpege de steder, hvor de gerne ville arbejde med naturtiltag på deres ejendomme.

Der blev lavet et fællesmøde for hver af de fem erfa-grupper med et lidt alternativt kursusprogram. Søren Breiting, som er professor eme-ritus i biologi og pædagogik, var tovholder. Han bad deltagerne tegne deres naturdrømmegård. Derefter viste landmændene drømmegårde-ne på skift til hinanden. Det rejste mange spørgsmål til den nuværende

Kunsten at motivere

TEGN DIN DRØMMEGÅRD

drift, problemstillinger og muligheder, og der blev udvekslet mange erfaringer mellem deltagerne i denne del af kurset.

Sidst på dagen deltog tre fagpersoner med speciale i bl.a. læhegn, naturpleje, søer og vådområder. Dem kunne landmændene så spørge til råds om, hvordan de kunne realisere deres naturdrømme.

Dagen sluttede med, at deltagere hver især lavede en hensigts-erklæring, hvor landmændene skrev ned, hvordan de hver især ville realisere deres naturdrømme på deres ejendom.

Marie-Louise Simonsen forklarer, at i navnlig én af fem grupper er

bare ikke ret meget, påpeger Marie-Louise Simonsen.

På Økologisk Landsforenings hjemmeside kan landmænd hente inspirationskataloget ”Flere dyr i agerlandet”, der giver gode råd om

DE OTTE NATURRÅD- TIL LANDBRUGET:

1. Skab overblik og sammenhæng 2. Plej den natur, du har3. Planlæg den årlige naturpleje 4. Variation skaber liv 5. Giv plads til lys og varme 6. Lad naturen blomstre og rode 7. Giv naturen de skæve hjørner 8. Brug næringsstof og ukrudts-bekæmpelse optimalt

Læs mere om de otte naturråd og erfa-grupperne på

Vivara NaturprodukterKvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

Egernpakken

Fode

rsæt5 års garanti!

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 31. december 2014.

Art. 98286 Kun kr. 159,- 24 cm foderautomat (metal),

1 kg solsikkerkerner

Art. 80070 kr. 15,-

10-pak klasse I

Art. 98075 SLAGTILBUD 129,-Foderhus +

1 kg egernblanding

Foderblok til rødhalsenFoderblokken er lavet specielt med henblik på rødhalsen. Vivaras patenterede fedt-blanding, tilsat malede jord-nødder, frugt, frø og tørrede melorme. Blokken har dog vist sig at være en tilløbs-stykke for alle havefugle.

10084 ca. 300 g kr. 15,-

Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk

Fra 20 stk. kun kr. 10,- / stk

Staude Salvie(Salvia nemorosa)

Denne variant får dyblilla farvet blomster, som tiltrækker bier og humlebier.

80068 kr. 15,-

Fra 5 stk. kr. 10,- /stk

89043 kr. 79,-

Øko Premium fuglefoderVores økologiske blanding indeholder udelukkende frø og kerner fra 100 % økologiske brug. Fuglene i din have vil vide at sætte pris på dette kvalitetsfoder! Blandingen kan tilbydes både i foderautomaten som på foderbrættet.

12205 2,5 kg kr. 96,-

12210 5 kg kr. 185,-

12213 10 kg kr. 344,-

Tulip

an – Bot. Saxatilis

Art. 80071 kr. 15,-

7-pak klasse I

SLAGTILBUD

Jul-Aug 50 cm

Tulip

an - v

ar. Chrysantha

Insekt-magneter!

BlokpakkenDenne bestseller pakke, som består af foderhuset ”Moldau” og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær er en ægte fuglemagnet. Prøv også SLAGTILBUDDET herunder, som er elsket af alle havens fugle!

98058 Kun kr. 129,-

Nyt Gratis 148 siders katalog

ØKOLOGISK


Næsten alle mennesker synes, at bananer er lækre. Det samme gør mange insekter og mikrosvampe. Og når de gnasker løs af selve bananerne eller af andre dele af planten, får mange bananer skader og bliver usælgelige – eller også reduceres høsten voldsomt.

Konventionelle bananavlere forsvarer deres plantager med et stort sortiment af synteti-

som chlorpyrifos, imazalil, thiabendazol og

er kommet til Danmark. Nogle af pesticiderne trænger endda ind i bananens frugtkød, så du senere får den tvivlsomme fornøjelse at indtage dem sammen med bananen.

BØRN I COSTA RICA I FARE Insektmidlet chlorpyrifos er særligt proble-matisk. Det og andre pesticider bruges til at behandle store plastposer, som arbejderne binder rundt om bananklaserne, mens de vok-ser. Ganske vist trænger chlorpyrifos ikke ind i frugtkødet, men en undersøgelse fra Mailman School of Public Health i New York har påvist en seriøs risiko for, at et barns mentale og motoriske udvikling lider skade, hvis det ud-sættes for chlorpyrifos i fostertilstanden eller som helt lille. Barnet vil også have større risiko

for at udvikle ADHD og få dårligere korttids-hukommelse end jævnaldrende børn.

Costa Rica er et af de lande, som mange konventionelle bananer i danske butikker kommer fra. Her har en international gruppe forskere undersøgt børn i et område med intensiv dyrkning af konventionelle bananer.

Det videnskabelige tidsskrift Environmental Research fortalte i 2012, at over halvdelen af de undersøgte børn i Costa Rica havde en så stor mængde chlorpyrifos i deres urin, at det overskred, hvad der i USA betragtes som en kritisk mængde.

Forskergruppen bag den videnskabelige artikel konkluderede: ”Vore resultater tyder på, at børn, der lever nær plantager med chlorpyrifos-behandlede poser, udsættes for chlorpyrifos-niveauer, som kan påvirke deres helbred. Tiltag til at begrænse påvirkningen fra chlorpyrifos vil formentlig forbedre børnenes helbred og miljøet i banandyrkende regioner”.

Selve den måde, pesticiderne sprøjtes ud på i konventionelle plantager som i Costa Rica, har også været under kritik. I mindre plantager sker det med sprøjter, som bæres på ryggen og håndteres med hænderne. I større plantager er det almindeligt at køre med sprøjter efter trak-torer eller endog at sprøjte fra en helikopter.

Når giften falder som støvregn fra en heli-

SÅDAN DYRKER DE DINE BANANER

Både konventionelle og økologiske bananer er resultatet af et lykkeligt møde mellem tropisk varme, masser af vand og hårdt arbejde. Men der er også store forskelle på de to slags bananer. De konventionelle møder masser af kemikalier, mens de økologiske

avlere bruger chilipeber, hvidløg og andre plantemidler mod svampe og skadedyr.

TEKST: Per Henrik Hansen

kopter, kan det dårligt undgås, at en del af den føres bort med vinden og falder ned andre steder - for eksempel i landsbyer lige op til plantagerne og andre beboede områder. HVIDE POSER MOD SOLSKOLDNING Langt størstedelen af de økologiske bananer i danske butikker er dyrket i Den Dominikanske Republik. Også her binder arbejderne plast-poser rundt om de voksende bananklaser, men poserne er ikke behandlet med kemikalier.

De hvide poser beskytter i sig selv bananer-ne mod skadelige insekter og mod den stærke tropiske sol, som kan blive for brændende, selv for en hård øko-banan.

Økologiske bananavlere må ikke bruge chlorpyrifos og andre syntetiske pesticider,

overholder forbuddet.I Den Dominikanske Republik udføres

omtrent 90 procent af kontrollen af den tyske organisation BCS Öko-Garantie. Folkene herfra holder øje med, at de økologiske bananer le-ver op til EU’s regler for økologisk produktion.

NATURMIDLER MOD SYGDOMME I stedet for syntetiske pesticider kan økolog-erne bruge naturmidler, som giver en vis be-skyttelse mod grådige insekter, sygdomsfrem-

Både i konventionelle og økologiske bananplantager vil du normalt se, at der er hængt poser hen over bananklaserne. En stor forskel er dog,

at arbejderne i de konventionelle plantager behandler poserne med insektmidlet chlorpyrifos. Det giver en risiko for skader på børns hjer-

ner, hvis de udsættes for giften i fostertilstanden eller som helt små.

BAG OM RÅVAREN


kaldende svampe og andre naturlige fjender.Eksempelvis fortæller en en artikel i det bri-

tiske blad The Ecologist om en økologisk plan-tageejer, der anvender en blanding af hvidløg og forrådnede planter i stedet for giften.

Ifølge kontrolorganisationen BCS Öko-Garantie sprøjter de økologiske banandyrkere generelt med forskellige midler fremstillet af planter imod insekter og svampesygdomme. At have den type midler i sprøjten er helt i overensstemmelse med de økologiske regler. Uden denne sprøjtning risikerer de økologiske avlere nemlig at miste et sted mellem 40 og 100 procent af deres høst.

De milde midler er dog kun et supplement til den forebyggelse, som er de økologiske avleres vigtigste våben mod sygdomme og skadedyr. Økologerne sørger for at udvikle

husdyrgødning og komposterede planter. Der

plantedele fra plantagen, så de ikke smitter.De økologiske metoder er dog ikke så ef-

fektive som de syntetiske pesticider. Derfor er den gennemsnitlige høst pr. plante mindre end i konventionelle plantager.

Og det er en af årsagerne til, at de økologi-ske bananer er en tand dyrere end de konven-tionelle, når du køber dem i en dansk butik.

FAIR TRADE TIL GAVN - FOR EJEREN -

nikanske Republik har også fair trade-mærke. Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen bety-der det, at de ansatte i plantagerne arbejder under forhold, som lever op til den internatio-nale arbejdsorganisation ILO’s standarder.

De mange immigrant-arbejdere fra nabo-landet Haiti udgør størstedelen af arbejds-kraften i plantagerne i Den Dominikanske Republik, og de nyder generelt også godt af fair trade-ordningen, lyder det i rapporten.

Anderledes kritisk er magasinet The Ecolo-gist. Ifølge bladets reportage fra bananlandet

som opretholder livet i primitive træ- eller blikskure og kun tjener omkring 35-40 kroner for en dags hårdt arbejde. Lige præcis nok til at få noget at spise, men langt fra nok til at for-sørge en familie eller leje et rigtigt hus. Og det er uanset, om de arbejder på en konventionel eller en fair trade- og/eller økologisk plantage.

Til gengæld sikrer fair trade-ordningen en mindstepris til plantagernes ejere, som også arbejder hårdt, og sjældent har mange penge at gøre godt med. Desuden sikrer fair trade-ordningen en bonus til lokalsamfundet. Den kan for eksempel bruges til byggeri af en ny skole eller sundhedsklinik.

Det er altså usikkert, hvor stor en del af fair trade-betalingen, der siver ned i bunden af hierarkiet – de haitianske daglejere. Men sik-kert er det, at hverken de fastansatte eller de økologiske plantagers ejere døjer med giftige kemikalier eller har grund til at frygte for deres børns helbred i forhold til sprøjtemidlerne.

TAL OM ØKO-BANANER

9,8 procent af de bananer, der blev solgt i Danmark i 2013, var økologiske. En god bid mere end økologiandelen af alle fødevarer solgt i detailhandlen. Den var i 2013 på cirka otte procent.

Det danske salg af økologiske bananer steg fra 10 mio. kroner i 2003 til 83 mio. kroner i 2013. Altså 830 procent.

I Den Dominikanske Republik, hvor de -

mer fra, udgør de økologiske plantager 53 procent af hele landets samlede landbrugsareal med bananer.

Kilder ud over de nævnte: FAO, Environmental Health News, Banana Link, Terramérica, FiBL,


- Det er også først nu, at man er begyndt at undersøge den såkaldte

én gang. Jeg er langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok.

GIFTEN GÅR I KØDET Som glad bananspiser kunne du måske være ligeglad med sprøjte-giftene. Sidder de ikke kun på skrællen? Nej. Flere af dem er såkaldt

i frugtkødet på selve bananen.

august 2013 en laboratorietest af fem konventionelle bananer. Alle

giftvirkningen på for eksempel ukrudtsplanter.

GIFTRESTER I 9 UD AF 10 BANANERPesticider fra den konventionelle bananproduktion sætter sig ikke bare på skrællen, men kravler også ind i frugtkødet. Kun i ét enkelt tilfælde siden 2009 er der fundet rester af én type pesticid på en økologisk banan solgt i Danmark.

TEKST: Per Henrik Hansen / ILLUSTRATION: Mai Tschjernig Nielsen

Når du køber en konventionel banan, så får du i 9 ud af 10 tilfælde også sprøjtegifte med i handlen. Endda nogle af de virkeligt grove.

Det viser Fødevarestyrelsens årlige rapport ”Pesticidrester i Føde-varer” gang på gang.

Af den seneste rapport fremgår det, at myndighederne i 2012 lavede 50 analyser af konventionelle bananer. Kun i tre af prøverne var der ingen spor efter sprøjtegifte, også kaldet pesticider.

I de 47 andre prøver blev der gjort 104 fund af i alt otte slags

sprøjtegifte i hver banan.Ingen af sprøjtegiftene blev dog fundet i en mængde, der oversteg

halvdelen af EU’s grænseværdi. Og efter sundhedsmyndighedernes opfattelse er der således ingen risiko ved at spise bananer med et så lille indhold af sprøjtegift.

Det er alle eksperter dog ikke enige i. En af dem er Helle Raun Ander-sen, lektor, cand. scient. og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syd-dansk Universitet. Hun kalder den nuværende risikovurdering forældet:

BANANENS REJSE: FRA TROPISK JORD TIL NORDENS BORD

En bananplante ligner en palme, men

største urt. Den er altså mere i familie med jordbær end med træer.

En bananplante vokser op og danner én klase bananer i løbet af et år. Klasen høstes før bananerne begynder at blive gule, og samtidig fældes planten.

Nye planter vokser op af sideskud, som skyder op fra rødderne af moderplanten, når den er cirka ni måneder gammel. Kun ét af skuddene får lov at vokse op og danne bananer.

Når bananerne er høstet, sejles de til en stor havn i Europa, fx Hamborg eller Antwerpen. Derfra går turen videre med et mindre skib eller lastbil. Under hele transporten opbevares bananerne i en temperatur på 13,3 grader, som holder dem optimalt friske.

DR-VÆRT MED BANANGIFT I KROPPENI konventionelle bananplantager bruges en række syntetiske

pyrifos bruges til at behandle store plastposer, som arbejderne i plantagerne binder rundt om bananklaserne, mens de vokser.

Netop det pesticid blev fundet i blodet hos tv-værten Mette Frisk i DR-programmet Madmagasinet. Op til udsendelsen fra 3. juni kan du se, hvordan hun efter først tre dage på øko- og dernæst tre dage med ikke-økologisk kost oplever en stigning af chlorpyrifos i urinen fra 1,4 til 4,8 mg/kg. Eller 342 procent.

I udsendelsen fortæller professor i miljøkemi, Phillipe Grand-jean, at chlorpyrifos er et insektmiddel, som er forbudt at bruge i Danmark - men det er tilladt i andre lande, og derfor

Ifølge professoren viser amerikanske undersøgelser af børn, hvis mødre er blevet eksponeret for dette pesticid under gravi-diteten, at det har haft en negativ påvirkning af barnets hjerne. Pesticid-niveauerne i de amerikanske undersøgelser var ikke væsentligt forskellige fra målingerne af de to programværter.

- Hvis man spørger myndighederne, siger de, at der ikke er noget at være nervøs for. Men jeg er uenig. Fødevarestyrelsen baserer deres grænseværdier på dyreforsøg. Jeg er læge og baserer min holdning på undersøgelser, der er lavet på men-nesker og børn. Og når de undersøgelser viser, at niveauer som det her kan gøre skade på hjernens udvikling, så er det

Derfor råder Phillipe Grandjean alle gravide til at spise en øko-logisk kost for at minimere risikoen fra den slags pesticider.


BAG OM BANANER

Det mest udbredte aktivstof er thiabendazol. Det blev fundet i 42 af de 50 konventionelle bananer i den danske 2012-kontrol.

i 1994 blev forbudt som sprøjtemiddel i Danmark. Dog må det fortsat bruges til træbeskyttelse indendørs.

Det næst-hyppigste pesticid i bananerne er imazalil. Det blev i 2012 fundet i 38 af de 50 bananer. I Danmark må imazalil kun bruges til at

lerne ikke anvendes til menneskeføde eller dyrefoder.

ÉT GIFTFUND I EN ØKO-BANAN

Fødevarestyrelsen undersøger også økologiske bananer for rester af pesticider. I årene 2009-2012 undersøgte styrelsen sammenlagt 17 økologiske bananer, uden der blev gjort et eneste fund.

Men i 2013 har de danske myndigheder faktisk fundet sprøjtegiften azoxystrobin i en af ti økologiske bananer, de testede for pesticider.

Der er ganske vist kun fundet en mængde på 0,025 milligram pr. kg, hvilket er mindre end en tiendedel af, hvad der er fundet af samme stof i konventionelle bananer. Og langt under den grænseværdi på 3 mil-ligram pr. kg, der gælder for azoxystrobin på konventionelle bananer.

økologiske varer. Og hvis ikke der var gået halvanden måned fra banan-en blev udtaget til prøve, og til analyseresultatet lå klart, ville hele det pågældende parti bananer være blevet kasseret som økologiske. Men i dette tilfælde var bananerne både solgt og sikkert spist, inden resultat-et af analysen var klar.

azoxystrobin var havnet på den undersøgte øko-banan. Altså om det var som følge af bevidst snyd eller en utilsigtet forurening.

Fremme i Danmark modnes bananerne i særlige modnings rum med luftarten etylen. Samtidig hæves temperaturen over de 13,3 grader.

Etylenen i modningsrummene er lavet kunstigt, men luftarten dannes naturligt af alle frugter – især æbler. Så vil du hurtigt modne nogle bananer, så læg dem i en skål med æbler.

Efter nogle dage i modningsrummet er bananerne blevet gule, men spidserne er dog stadig grønne. På dette stadie køres bananerne ud til butikkerne, så du kan købe dem.


Margaret Muhido var fattig, men alle naboerne i landsbyen i Uganda-provinsen Rwenzori var endnu fattigere. Deres jordlodder var bittesmå, udbytterne var dårlige, og de havde aldrig noget overskud at sælge på markedet. Margarets landsby var med andre ord en almindelig, ludfattig ulandslandsby.

Fattige ulandsbønder som Margaret, hendes

Økologi giver småbønder mad på bordet

naboer og mange millioner af fattige småbøn-der var for nylig hovedpersoner på en inter-national konference, bl.a. Økologisk Lands-forening (ØLF) arrangerede i København med overskriften: ”Kun agro-økologiske metoder kan brødføde verden på en bæredygtig måde.”

Et provokerende postulat i manges ører, tilkendegav konferencens koordinator Jesper

Saxgreen, næstformand i ØLFs ulandsudvalg. - Men vi bliver hele tiden præsenteret for

den modsatte påstand. Nemlig at det kun er konventionelt landbrug med højt input af kunstgødning og pesticider, der kan brødføde de fattige i ulandene, og at økologi bare er for de rige og de få. Men sådan forholder det sig faktisk ikke, sagde Jesper Saxgreen.

Småbønder i ulandene kan næsten fordoble deres udbytter ved at omlægge til økologisk dyrkning. Det er dokumenteret af 286 projekter i 57 udviklingslande, og FN anbefaler nu økologi som den bedste vej

til at sikre verdens fattige småbønder dagens måltider.

TEKST: Ulla Skovsbøl


KONFERENCE OM ØKOLOGI I ULANDE

FN ANBEFALER ØKOLOGI Konferencens hovedtaler var seniorrådgiver

UNCTAD. Han var enig med Jesper Saxgreen.- Vi har brug for et paradigmeskifte i den

måde, vi tænker landbrug på. Vi har overskred-et grænserne for global bæredygtighed i land-bruget. Tager vi det ikke alvorligt, ender vi i et katastrofescenarie, som vi for alt i verden

chefredaktør på UNCTADs rapport om handel og miljø: ”Wake up before it is too late!”.

Tidligere UNCTAD-studier har samlet resultater fra 286 økologi-projekter i 57 udviklingslande. I alt deltog godt 12 millio-ner ulandsbønder, og i gennemsnit øgede de udbytterne med 79 procent ved at gå over til agro-økologiske metoder i stedet for at dyrke jorden på traditionel vis. Derfor anbefaler UNCTAD nu uden omsvøb økologien som det bedste valg for fattige ulandsbønder.

- Moderne landbrug, som vi forstår det nu, skal bevæge sig bort fra specialisering og hen mod større diversitet og klimavenlighed, og produktionen skal være mere lokalt forankret. Det kan de agro-økologiske metoder sikre,

DANSK STØTTE TIL ULANDS-ØKOLOGIUNCTAD’s anbefalinger bygger især på resul-

tater fra Østafrika, hvor 1,2 millioner landbo-familier allerede er gået over til økologi og har fået højere udbytter og et lidt bedre liv.

Blandt de nye økologer i Uganda er Marga-ret og hendes naboer i Rewenzori-landsbyen. Med hjælp fra de økologiske foreninger i Uganda og ØLF i Danmark har de lagt om.

De er også begyndt at samarbejde på nye måder i såkaldte Farmer Family Learning Groups. Det er en social metode udviklet af landbrugsforskeren Mette Vaarst, og den

Margaret Muhido, som var højt respekte-ret i lokalsamfundet for sin dygtighed og sit engagement, blev valgt som facilitator for omstillingen i det nuværende Danida-projekt, og med hende i spidsen er livet i den fattige lille by blevet væsentligt bedre.

ENKEL OG BILLIG LØSNINGMusa K. Muwanga, formand for de økologiske landmænd i Uganda, NOGAMO, talte også på konferencen i København. Han mente, at øko-logi er en enkel og meget billig måde at for-bedre indtjeningen på i et land som Uganda.

- Det kræver ikke så store forandringer i forhold til de traditionelle dyrkningsmetoder, og det kræver heller ikke store investeringer som konventionelt landbrug. Kunstgødning og

pesticider er ekstremt dyre i Afrika, og derfor er intensiv konventionel produktion slet ikke et realistisk alternativ for de fattige bønder, forklarede Musa K. Nogamu, der også mente, at studierne, som viser, at ulandsbønder kan øge udbytterne med økologi, lover godt.

Det syntes professor Pablo Tittonell fra Hol-lands landbrugsuniversitet i Wageningen også. Netop bedre udbytter på de små landbrug i fattige lande skal sikre fremtidens fødevare-forsyning, påpegede han og forklarede, at den industrialiserede verden med de højeste

tegner sig for blot 12,5 procent af verdens fødevareproduktion. Halvdelen af alle land-brugsafgrøder bliver produceret i lande med udbytter på under tre ton per hektar.

- Netop i fattige lande med lave udbytter er det let at forbedre høsten, og agroøkologiske metoder er en økonomisk overkommelig og bæredygtig metode, sagde Pablo Tittonell.

I praksis viser Margaret og hendes ugandi-ske landsby-naboer, at det kan lade sig gøre. De er nu kendt vidt og bredt som catering-leverandører til store fester af godt gedekød, æg, kyllinger og et bredt udvalg af økologi-ske grønsager af god kvalitet. Landsbyens landmænd høster nu meget mere, end de kan bruge selv, og de skal ikke længere spekulere over, hvor maden skal komme fra i morgen.

Margaret Muhidos landsby i Uganda vendte fattigdom til relativ velstand

Aage og Inge Lis Dissing, der arbejder for Økologisk Landsforening, af Mette Vaarst, landbrugsforsker ved Aarhus Universitet samt af rådgivere fra to økologiske organisationer i Uganda. Parterne arbejder sammen i et fælles, Danida-støttet økologiprojekt.

Sådan gjorde Margaret og hendes naboer: Etablerede en Farmer Family Learning Group, som satte samarbejde og

Gravede regnvandsgrøfter omkring alle landbyens huse og lavede vand-opsamling, så de nu kan vande deres afgrøder, når der er tørke.Lavede runde højbede uden for køkkenerne, også kaldt mandalas. Bed-ene har et vandreservoir i midten, hvor skyllevand bliver genanvendt.Indrettede en fælles fold, hvor alle dyr i landsbyen nu er samlet om natten. Gødningen bliver opsamlet og komposteret. Før blev den bare spredt tilfældigt, og den kom ikke afgrøderne til gode. Beskar i fællesskab bananpalmerne, så der blev plads og lys under dem

-der, løg og tomater. Dermed kan de dyrke meget mere på samme areal. Afgrøderne gror godt uden at udpine jorden, fordi de får kompost fra husdyr og kvælstof, som bælgplanterne (bønnerne) helt naturligt henter fra luften. Landbyens folk har også plantet træer af Ficusslægten hist og her blandt bananpalmerne. Når de høje træer taber løvet, giver de gratis fosforgødning til afgrøderne, som de henter op med de dybe rødder.

SÅDAN BLEV MARGARETS LANDSBY ØKOLOGISK

støttede projekter i Østafrika. Bl.a. ét, der skal udvikle de tyve Farmer Family Learning Groups, der nu kører i Vestuganda, til afsætningsfore-ninger. De skal i fællesskab sælge grøntsager og frugt i lokalområdet. Per Rasmussen, der er international konsulent i sekretariatet, forklarer:

20 procent mere i indtægt per ton, da de kan tilbyde en større mængde.Læs mere på Facebookgruppen ”Økologi og Udvikling” samt okologi.dk.

DIN FORENING ARBEJDER FOR ULANDSØKOLOGI


OPSKRIFT FRA AARSTIDERNE

HOTDOG I NYE KLÆDER

Nye fortolkninger af hotdogs stormer frem i de danske køkkener og restauranter.

himmelsk hotdog. Fotos er venligst udlånt fra bogen Aarstidernes Køkkenhaver.

TEKST: METTE TRUELSEN / FOTO: RISHI (HAPPY LIVING) OG MARTIN ZAKORA

STEGT PØLSE MED PORREVINAIGRETTE, POCHERET ÆG, KARTOFFELKOMPOT OG GEDEOST

Til 4 personer:

3 fed hvidløg2-4 porrer1 lille løg1 lille glas kapers1 bundt bredbladet persille

4 æg1 rulle frisk gedeost eller anden friskostOlivenolie, havsalt, sort peber og æbleeddikeEvt. et syrligt hvedebrød

letsaltet vand. Hæld eventuelt overskydende vand fra, og mos

og lidt olivenolie. Smag til med havsalt og sort peber. Vask porrerne, og skær dem halvt igennem på langs. Kog dem i letsaltet vand, til de er møre. Hæld vandet fra, og vend dem

peber og persilleblade. Steg pølserne sprøde og gyldne i en anelse olie eller smør. Brug en almindelig pande eller alternativt en grillpande, hvis du

Kog så en lille gryde med vand op. Tilsæt 2 spiseskefulde ed-

frisk gedeost samt gerne skiver af godt, syrligt hvedebrød.


Fra det sekund en gris kommer til verden, er der store forskelle i de to produktionssystemer. Økologiske smågrise får

mindst 49 dage hos soen (sin mor), mens den konventionelle må nøjes med 21-28 dage. Hos grise, der for nyligt er blevet taget fra moren,

får de konventionelle 13 gange så meget antibiotika som i øko-produktionen, bl.a. fordi deres maver og immunsystem næppe er klar til det bratte fødeskift.

95 procent af de konventionelle artsfæller. Når en økologisk so bliver drægtig, skal hun have adgang til græsarealer hele sommerhalvåret,

mens konventionelle søer ikke kommer ud. De konventionelle

og indtil de er drægtige igen (cirka 10 uger). Det sker i gennemsnit 2,3 gange pr. år.

I de økologiske produktioner er

Økologisk vs. konventionelt

PØLSESVINETS OPVÆKST

SÅDAN POCHERER DU ET ÆG

At pochere et æg betyder, at det er til-beredt i vand, som er lige under koge-punktet. Sådan gør du: Slå ægget ud i en lille skål. Sæt vandet i bevægelse, og plump det udslåede æg forsigtigt

i. Æggehviden vil nu samle sig om blommen i løbet af 1-2 minutter. Du

kan hjælpe det på vej ved forsigtigt at støtte med en stor ske eller sigte. Du

kan også se, hvordan du skal gøre det i Aarstidernes Madbio:


1. HVAD ER DET GODE VED RETTEN? De møre porrer er helt særegnet i sin smag, og i kombinationen med løg, kapers, eddike, olie og persilleblade løftes porrernes smag og ikke mindst udseende. De intense og blege porrer bliver smukke og skinnende, når de vendes i rettens vinaigrette. Det helt særlige ved retten er desuden de pocherede æg. Normalt tilbereder man denne franske ret med hakkede æg, men hvis æg skal i himlen, skal de pocheres. Æg lavet på den måde tilføjer den her ret en mildhed og venlighed.

2. HVORDAN KUNNE JEG ELLERS BRUGE MINE PORRER?Min absolutte favoritret med porrer er porre-frikassé med stuvet, økologisk kød. Retten egner sig godt til at begrænse ens forbrug af kød, fordi man blot behøver en lille portion kød til retten. Kog

sammen, og hæld blandingen ned i sovsen, som varmes igennem inden servering. Proteinet fra æggeblommen jævner sovsen, så den bliver helt silkeagtig. Det er en direkte himmelsk smags-oplevelse. Prøv også meget gerne ristede porrer vendt med persille til din næste hotdog.

3. HVAD ER DET GODE VED PORRER?De er en af de få grøntsager, som kan koges helt møre uden at miste smag. Mange andre grønt-sager skal blot koges al dente, men porren kan holde til meget kraftigere varme i længere tid, og den er derfor en meget hårdfør grøntsag, der er nem at arbejde med, når du står i et køkken.

4. HAR DU ET GODT TIP TIL AT DÆMPE PORRERS KRAFTIGE LØGSMAG?Ja, du kan koge porrerne godt og derefter tilsætte fx ansjoser, kapers, friske krydderurter eller saft fra limefrugter eller citroner. Det får porrernes skarpe smag bedre i balance.

5. HVILKEN PØLSE KØBER DU TIL RETTEN? Der er langt imellem gode pølser i Danmark, men til denne ret vil jeg anbefale Holbæk Slagter-

pølse, skal den naturligvis være økologisk – økologi er bondelogik og sikrer blandt andet fokus på dyrevelfærd. Dét giver mig en god smag i munden, og derfor vil jeg altid anbefale dig at vælge en pakke pølser, der er produceret inden for rammerne af det økologiske regelsæt.

PORRER – HVAD ER FORSKELLEN?Allerede fra frø-stadiet er der forskel på en økologisk og konventionel porre. Mens såsæden skal være økologisk i øko-produktionen, så må den konventionel-le såsæd være fremavlet med brug af kunstgødning og sprøjtegift. Den konven-tionelle såsæd kan også være bejdset med pesticider, da det øger udbyttet. Når planten spirer og vokser op, modtager de konventionelle porrer behandlinger med sprøjtemidler og væksthjælp i form af kunstgødning. Der bliver brugt sprøj-temidler mod ukrudt og plantesygdomme. De virkemidler må en økolog naturlig-

samt et lidt mindre udbytte. Det er blandt årsagerne til, at de er dyrere i handlen.

FEM SKARPE TIL SØREN EJLERSEN OM PORRER OG PØLSER


Genève er en trendy storby på størrelse med Aarhus, som byder på grønne spisehuse, cykelstier, økologiske vingårde og udsigt til Mont Blanc. Her får

du tips til en forlænget weekend i byen set gennem de økologiske solbriller.

TEKST & FOTOS: Ove Rasmussen, rejsebogsforfatter

CITYBREAK I

G

S


GUIDE: FORLÆNGET ØKO-WEEKEND I SCHWEIZ

FREDAG

FAKTA OM BY OG REJSE

Find bud på overnatning, seværdigheder og aktiviteter på Genève-tourisme.ch

Forvent at priserne på restauranter og i butikker er cirka 25 procent højere end i Danmark.

REJSEN TIL GENÈVEEn togrejse fra Kbh. eller Aarhus til Genève tager 18-20 timer med 3-6 omstigninger - tjek reiseauskunft.bahn.de. Returbillet koster ca. 4500 kroner. InterRail Global Pass 5-10 dage: 2140 kroner/under 25 år: 1400 kroner. Fly København-Genève (2 timer) med Lufthansa eller Swiss Air koster fra 1500 til 2500 kr. for en returbillet.

GENEVA PASSKøbes på turistkontoret (25 CHF/dag) og giver gratis adgang

Desuden rabat på museer og krydstogt på Lac Léman.

HVOR SKAL DU BO?Firestjernet camping med Grøn Nøgle i forstaden

Neydens på den franske side af grænsen (camping-la-colombiere.com). Teltpladser, hytter, legepladser og svømmepøl er viklet ind i et miljø af

campingfatter Jean-François Bussats Savoie-vine, eller lej cykler og tril ned til Genève (13 km/1 time).

Bus M og D tager 40-60 min. om at nå Genèves centrum. Genèves vandrehjem (youthhostel.ch/Genève),

400 m nord for hovedbanegården Cornavin. Har bl.a. EU’s Ecolabel pga. -

gøringsmidler. Pris for 4 pers. vær. med wc/bruser: ca. 1000 kr./nat (171 CHF) – inkl. morgenmad og Geneva Transport Card, så du frit kan bruge byens kollektive transport (unireso.ch). Husk vandrekort (danhostel.dk).

DET DAGLIGE BRØDGenèves 50 (coop.ch) og 40 -der (migros.ch) bugner af økologiske ingredienser til madpakken: frisk-bagt brød, kager, grøntsager, æbler, skinke, oste, smør og yoghurt. Coop

og her kan du spise mindst én varm ret brygget på økologiske råvarer. Coop Restaurant i centrum: Rue du Commerce den gamle by, v. busstationen Bel-Air. Desuden i Rue de la Servette 83 og Rue Jargonnant 5 bag Genèves banegård. Coops spisehuse følger butikstiderne: fre. til 19.30, lø. til 18 og sø. lukket. På vejen nr. 2, mellem FN-kvarteret og lufthavnen, byder Budé (ferme-de-bude.ch) på økologiske madvarer fra egne byhaver og andre lokale producenter. Kiwi, jordskokker og halvglemte tomat-sorter. Fuldkornsbrød, oste og postejer. Fre. 9-18; lø. 9-16.

Bus nr. 3 til Petit-Saconnex.

HVAD SKAL DU LAVE?Få overblik med det lille turist-tog (petit-train-Genève.ch), der kører på solenergi fra eget kraftværk. Hyppige afgange hver dag fra Den

(Jardin Anglais) ved Ind gennem den gamle bydel forbi . Ud langs Europas største sø, og hen forbi Genèves vartegn, springvandet Jet d’Eau, der høvler et halvt ton vand 140 m op i luften pr. sekund. Udsigt til fornemme borgerhuse fra La Belle Époque. Pris: 8 CHF; gratis med Geneva Pass (kan købes via bit.ly/1m7VTjx).

HVOR SKAL DU SPISE? rue Gares nr. 19 (https://facebook.com/associationbiopop) i

Îlot13-kvarteret. En lille, folkelig kantine med økologisk brunch, frokost Aux Deux

i rue Schaub nr. 11 (auxdeuxportes.ch) er væsentligt dyrere, men

du velsmagende vegetarkøkken (ifeelbio.com), startet af den forhenværende bankier Sophie Lyonnet i 2011. I dag en populær kan-tine for kvarterets forretningsfolk. Energiske smoothies, vegetarpostejer, fennikel- og fetasalater tilberedt på økologiske råvarer fra oplandet (ma.-fre. kl. 8-17). Aftensmaden kan du indtage i kleinrestauranten og -butikken alt, hvad Vest-Schweiz’ økologer har at byde på: mozarella-oste, bajere fra mikrobryggerier, lammekøller, tørrede champignons, honning og surdejsbrød.


HVAD SKAL DU LAVE?Lej cykel hos (Genèveroule.ch), og tril ud til forstaden Satigny, der med sine 450 ha druemarker er Schweiz’ største vinby. Her ligger vingården (la-deviniere.ch) skabt af miljøveteran-

begyndte at dyrke økologisk. I dag består Devinière af 13,5 ha marker på spredte lodder, og Willy Cretegny er formand for de økologiske producenters sammenslutning Bio Genève (bioGenève.ch). Han op-træder hyppigt på de lokale markeder med sine lækre drueprodukter, og stedets døre er åbne for kælderbesøg lø kl. 10-16.

Tæt på Satignys station m. nærbanetog RER fra Hovedbanegården. Et par km syd for Devinière ligger Schweiz’ ældste økologiske vingård

(balisiers.ch). De 25 ha biodynamiske drueran-ker strutter af sundhed og livskraft, og gårdens vinmager Fabien Tonetto kunne ikke drømme om at vende tilbage til de kemiske metoder, han som ung lærte på vinskolen i Frankrig. ”Druernes kvalitet er simpelthen bedre. Her er gods til at lave gode vine”, siger Tonetto. Smag selv efter, når Balisiers leverer gratis smagsprøver hver lørdag kl. 11-13.

Bus 54 fra station til . Eftermiddag: Besøg museet for moderne kunst (mamco.ch), eller tag på rundtur til urmagernes Genève (genevawatchtour.com).

HVOR SKAL DU SPISE?Snup en hjerteformet sandwich i den økologiske slow food bar Une Bonne Santé (unebonnesante.ch). Eller en salat med skaldyr i det miljø-mindede (mangodeck.ch). Begge i den gamle bydel tæt ved . Om aftenen kan du nyde Caroline Faurans veganske burgere i Helveg Café (helveg.ch), der på få måneder er blevet

havregryn og oliven. Bus nr. 3 til Miremont. Til kl. 22.

SØNDAG

LØRDAG

HVAD SKAL DU LAVE?Genève er . De 310 ha grønne områder er ofte begavet med herskabsvillaer og en nydelig udsigt over Léman-søen. Snup cyklen fra Cornavin-banegården og nordpå ad , forbi parkerne , Moynier, Barton og Perle du Lac. Botanisk have (ville-ge.ch/cjb/) er et mylder af dådyr, påfugle,

kaktus. Tril videre til , hvor det store lyse -blev bygget til Folkeforbundet 1929-1936. I dag er det svulstige

hovedkvarter for FN’s Europa delegation (unog.ch), og de fornemme naboer er Internationale Røde Kors’ hovedkvarter (icrc.org) og Schweiz’ restaurantskole (vieux-bois.ch). Fortsæt nordpå, ad ave-nue de la Pai til Creux-de-Genthod (5 km) – en pynt med en primitiv lystbådehavn på Léman-søen.

HVOR SKAL DU SPISE?I (creuxdegenthod.com), der er Genève-områdets største økologi-mindede restaurant. Restauranten bugner normalt af økologiske grøntsager, frugter, mel og ris, mens gedde, aborre og helt hives op af Léman-søen og serveres med lokale

med udsigt over Léman-søen og Genève til Mont-Blanc. Creux de Gent-hod er en institution. Når restaurantens terrasse åbner for publikum,

du snuppe en øko-suppe med surdejsbrød og friskpresset frugtsaft i lufthavnens afgangszone (gva.ch), i

GUIDE: FORLÆNGET ØKO-WEEKEND I SCHWEIZ

Skandinaviens eneste fagmesse dedikerettil økologiske føde- og drikkevarer

Din entrébillet er GRATIS. Tilmeld dig på www.nordicorganicfoodfair.com og oplys prioritetskoden: NOFDK744

Samarrangeras med

Nordic Organic Food Fair, den nye Nordiske fagmesse for økologiske føde- og drikkevarervender tilbage til Malmø i oktober. Messen, der afholdes sideløbende med Natural ProductsScandinavia, vil fungere som et unikt udstillingsvindue for hundredvis af internationaleleverandører af økologiske fødevarer & drikkevarer, der vil præsentere sunde, bæredygtigeøkologiske delikatesser og specialiteter.

Hvis du er indkøber af økologiske fødevarer, distributør, grossist, eller fra hotel ogrestaurationsbranchen og ønsker at finde bæredygtige produkter og lægger vægt på kvalitet såer et besøg til Nordic Organic Food Fair et MUST.GODE GRUNDE TIL AT BESØGE

• 350 Udstillere • Internationale Pavilloner • Organic Food Kitchen & Theatre • New Products Showcase • Spændendeforedragsholdere • Sideløbende med Natural Products Scandinavia • Innovation Awards • Drinks Reception

Samarrangeras med Natural Products Scandinavia 2014

Din entrébiljett ger dig också fritt tillträde till Natural Products Scandinavia,en vinnandefackmässa som bjuder på ett myller av nya, spännandeprodukter för Naturlig Hälsa ochSkönhet, Egenvård och en hållbar livsstil I hem och hushåll. Mer information finns påwww.naturalproductsscandinavia.com

MalmöMässan | Sverige26-27 oktober 2014


ØKOLOGIEN I TALSchweiz er det land i verden med det højeste økologiske forbrug målt per indbygger. I 2012 var det 189 euro (ca. 1410 kr.). Danmark kommer på andenpladsen – hver dansker køber årligt øko-varer for 159 euro (ca. 1186 kr.). Det samlede økologiske areal i Schweiz er 132.082 hektar, hvilket svarer til 11,98 procent af al landbrugsjord. De tilsvarende tal for Danmark er 194.706 hektar og en øko-andel af landbrugsjorden på 7,36 procent.

Genève og det fransktalende Vest-Schweiz halter dog en anelse efter det tysktalende Øst-Schweiz, hvad økologien angår. Efter en årrække med stigende efterspørgsel på økologiske produkter virker Genèves forbrugere i dag mere interesserede i at købe lokalt. Sådan lyder vurde-

i Genève. Men da forbrugerne også vil have kvalitet, så falder valget ofte på de lokale øko-varer, forlyder det også.

Dog tøver Genèves økologiske butikker ikke med at sætte et alminde-ligt lokalt produkt på hylderne for at undgå de lange transportveje.

- Hvis vi har valget mellem økologisk fennikel fra Spanien og fennikel

den lokale producent, siger Julien Chavaz fra den økologiske gårdbutik Ferme de Budé.

ØKO-CERTIFIKATER OG MILJØMÆRKER

mærket. Alle økologiske producenter er samlet i landsorganisationen af samme navn (bio-suisse.ch), og den har afdelinger i hver canton (region). Et eksempel er Bio Genève (bioGenève.ch).

Modsat Frankrig, hvor de økologiske producenter har deres egen distributionskæde, Biocoop, så sælges tre fjerdedele af Bio Suisse-medlemmernes produkter i de kooperative supermarkeder Coop (coop.ch) og Migros (migros.ch).

-mi baseret på den schweiziske madpyramide og brug af lokale råvarer.

DET GRØNNE I GENÈVEGENÈVE PÅ CYKELGenève har et hav af cykelstier, og cyklen er et udbredt transportmid-del. Lej eller lån cykel i foreningen Genève Roule (Genèveroule.ch) bag hovedbanegården. Gratis udlån et par timer. Herefter fx 12 CHF/dag; 65 CHF/uge. Bcyclet udlejer toptrimmede turcykler (bcyclet.com, 80 CHF/2 dage) og tilbyder for eksempel også guidede ture i Alperne. Cykelkort, 1:10.000 (Genève) og 1:30.000 (regionen Genève) fås gratis på L’Espace

GENEVA TRANSPORT CARD... udleveres gratis, når du tjekker ind på hotel, hostel el. campingplads.

-reso.com) m. forstæder (zone 10), inklusive checkout-dagen: Bus (TPG), nærbanetog (CFF / RER) og Leman-søens Mouettes-færger. Kommer du

geudleveringszonen. Beregn din rute på tpg.ch. Det er let at komme rundt med det kollektive transportsystem, mens det er dyrt og svært

BAGV

ÆRK

MODBU

RÆ

G

Slut med buræg – også skjult i fødevarer!

Kom ind i kampen!”Bagværk mod Buræg” handler om bageglæde, kagesalg og om at samle ind til en god sag. Og vi har brug for din støtte. Alt hvad du skal gøre er at bage en kage uden buræg, tage den med på arbejde, på aftenskoleholdet, eller måske i fodboldklubben og tage en skilling for dit hjemmebag. Hver en krone, du samler ind, går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse.

Meld dig til ”Bagværk mod Buræg” på:

www.Dyrenesbeskyttelse.dk/bagværkmodburægog se hvor nemt du kan støtte den gode sag med din kagekunst. Til glæde for dine kolleger og venner … og ikke mindst alle burhønsene.

Vidste du, at • der er mange buræg skjult i færdigproducerede fødevarer som fx pasta, kager og chokolade?• en burhøne lever på et areal svarende til et A4-ark plus et postkort?• burhøns holdes i bure uden mulighed for dagslys og frisk luft?

Læs mere på www.ægtivist.dk

Dyrenes Beskyttelse dedikerer hele oktober måned til kager uden buræg

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKO-LOGISK LANDSFORENING?Først og fremmest fordi man står stærkere

det, en forening som Økologisk Landsforening kan. Samtidig er det også vigtigt for mig, at der er nogle, der varetager den kommunika-tive funktion omkring økologiens fordele og ulemper. Som medlem drager jeg nytte af det ved at modtage et magasin og en avis, hvor jeg særligt holder øje med omtalerne af arrange-menter som for eksempel høstmarkeder, vi forbrugere kan deltage i.

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER?Jeg synes, det er grufuldt at tænke på, hvor meget madspild der er. Det er et område, jeg selv gør en indsats for at mindske. Hjemme hos os laver vi hver uge madplan, så vi har styr på, at den mad, vi køber, også bliver brugt. Jeg smider for eksempel ikke en rest kødsauce

Joan Naldal35 år, freelance projektleder inden for kulturprojekter. Personligt medlem.

ud, men bruger den i stedet dagen efter til lasagne. Derfor handler jeg heller ikke særlig meget ind ad gangen, og hos Økolageret på H.C. Tvenges Vej i Aarhus kan jeg heldigvis købe meget økologisk frugt og grønt stykvis.

HVOR STAMMER DIN INTERESSE FOR ØKOLOGI FRA?Da jeg var barn, led jeg meget af hudirrita-tioner og eksem, og jeg var overfølsom over for mange ting. Da jeg selv begyndte at tage stilling til mit forbrug, valgte jeg derfor at købe økologisk, for så var mine fødevarer så rene som mulige. Jeg startede med at købe økologiske æg og mælk, fordi det også havde

konventionelle landbrug levede under trange vilkår. Siden er mit forbrug af økologiske varer steget i takt med min interesse for området. I dag lægger jeg budgetter ud fra, at jeg køber økologiske varer.

IKKE MEDLEM ENDNU?


MØD ET MEDLEM

De økologiske ænder på Gothenborg får ikke bare en naturlig opvækst og et godt liv, men også mere plads end øko-reglerne kræver. Folkene bag virksom-heden går efter at producere Danmarks bedste fjerkræ – og nu vil de gerne udvikle deres produktion og bygge til. Den type grøn, innovativ produktion vil Folkesparekassen gerne fremme. Gothenborg er derfor den første kunde, der har fået grønt lys for at optage bankens nye produkt ØKOlån Erhverv. ØKOlån Erhverv er et anlægslån henvendt til virksomheder, der handler bæredygtigt og/eller økologisk. Folkesparekassen har sat 20 mio. kroner af til ØKOlån Erhverv. En virksomhed, hvor mindst 75 pct. af omsætningen er inden for økologi og/eller bæredygtighed kan låne op til 2 mio. kroner i puljen.

Folkesparekassen har også ØKOlån til private, der vil låne til et bæredyg-tigt projekt. Du kan også blive almindelig privatkunde i Folkesparekas-sen. Selve skiftet fra nuværende bank tager Folkesparekassen ikke gebyrer eller stiftelsesomkostninger for. Netbank-/mobilbank-aftale er også gratis.

Ud over ØKOlån har Folkesparekassen grønne bil- og boliglån samt et grønt energilån til fx at energiforbedre din bolig eller investere i vedvarende energi.

Læs mere om ØKOlån og den økologi-støttende bank på folkesparekassen.dk.

STØT EN BANK, DER STØTTER ØKOLOGIEN


SÆSON

MIT ØKO-FORBRUGØkologi er hverdag hjemme hos os. For nogle år siden tog min mand og jeg en principbeslutning: Vi ville købe alt, vi kunne, økologisk. En kerneværdi i en god hverdag er at spise godt, og jo mere en producent gør for at lave en ren smag, desto federe er det at stå med råvarerne i køkkenet. En af undtagelserne er økologisk frugt fra den anden side af kloden – så hellere lokalt og dansk. Jeg ærgrer mig dog

sæsonen, i hvert fald i mit supermarked her i hovedstaden.

SÆSONGLÆDEMARIA FAARVANG Har i mere end fem år været stylist og madjournalist på magasinet MAD&venner. Bor i København med sin mand og datter på to år, som snart får en lillebror.

SÆSONENS RÅVAREGræskar er en grøntsag, jeg gerne vil slå et slag for. Den kan holde sig hele vinteren, den pynter og du kan slagte den, når du skal bruge den. Den kan utroligt meget i et køkken, men kom den for Guds skyld i ovnen, så den smider noget vand og vinder mere smag. Giv den først gerne et drys kanel-ingefær, friske krydderurter eller heftig chili.

SÆSONENS OPSKRIFT

SÆSONENS GREJMin Kitchen Aid er kommet i sving. Jeg bager igen – det gider jeg ikke om sommeren. Nu er det tid til sur-dej og at røre æblekager sammen. Jeg er egentlig ikke helt begejstret for min Kirchen Aid. Skålen er nu lidt for lille, og en fast dej sætter sig nemt fast i fæstningen over røreskeen. Så jeg ønsker mig en større, fx en Bjørn Teddy.

SÆSONENS STYRKEEfteråret er den allerfedeste tid at spise i Danmark. Lige nu er det nemmest at købe dansk og lokalt – og være stolt over de råvarer, vi

for eksempel masser af sprødhed fra kål, nødder og æbler, mens det mere fyldige køkken byder på rodfrugter og svampe.

SÆSONENS PRODUKTUrtekrams Fransk Æblecidereddike smager meget kraftigt af æbler og har en mildere syrlighed end mange andre eddiker, og den kan bruges til alt lige fra at sylte til hurtigt at hælde over fx en salat. Den er blandt andet god sam-men med græskar, som ikke ejer skyggen af syrlighed. Jeg ærgrer mig dog over, at den økologiske eddike ikke fås med danske æbler.

MANITOBAMELfra

Documents

Magasinet Økologisk nr. 28