40
EfB·MAGASINET oktober 2008 De bærer klubbens kultur Spillet til sammen i 25 år . ............. side 15 Suset fra hovedstaden Reklamemandens kærlige kritik ............ side 5 "Jeres hjørnespark er for høje, Troels" 80-årig superfan............... side 18-19

Magasinet Okt 2008 FINAL 72

  • Upload
    cb9783

  • View
    127

  • Download
    4

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET oktober 2008

De bærer klubbens kulturSpillet til sammen i 25 år. .............side 15

Suset frahovedstadenReklamemandens kærlige kritik ............ side 5

"Jeres hjørnespark er for høje, Troels"80-årig superfan ............... side 18-19

Page 2: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

-klarerdetmed

dine penge

Hovedsponsor for EfB’s hold

i Superligaen...

Gl. Vardevej 241 | 6715 Esbjerg | 76 10 96 96 | www.froes.dk

Page 3: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 3

IND

HO

LD

Suset fra hovedstaden

Næsten som ægteskab

Side 27

Den nordatlantiske invasion

Side 14

Der må gerne stå Hjerting på EfB's mål

Side 39

Karriere i overhalings-banen

Side 21

"Jeres hjørne-spark er for høje, Troels"

Side 18-19

Kære erhversliv: Vil I være med? Side 4

Elektroniske budskaber på fl øjen Side 6

Virksomheder klar til at rykke en klasse op Side 7

Heksekedel med kogende stemning Side 11

Vi må stå sammen som et hold Side 13

De bærer klubbens kultur Side 15

EfB på portugisisk, svensk og igbo Side 16

Made in Esbjerg Side 23

Erhvervsleder i korte bukser Side 25

Mig mod kræft Side 29

Granly med i gamet Side 31

Egen avl er essentiel Side 33

EfB konkurrence Side 34

Og så er det ikke engang løgn Side 36

"37 timer? Det var før min tid i EfB"

Side 9

Side 5

Amatører og elite i parterapi

Side 35

Page 4: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINETSide 4

EfB’s topchef appellerer til regio-nens virksomheder om at være med til i fællesskab at brande sig selv og Sydvestdanmarks fodbold-klub. Potentialerne er enorme.

Af Frede MadsenMichael Zøhner lader sig gerne udstille som den naive direktør, der ikke kan begribe, hvorfor endnu flere store virk-somheder ikke gider lege med EfB. Bare det virker.

- Jeg har stadig det håb, at en direktør i en stor virksomhed ringer til mig fredag eftermiddag og fortæller, at de har gang i noget, som kan involvere EfB – og at det ikke altid er omvendt. Jeg savner, at virksomhederne spiller en rolle, tager et ansvar i EfB og definerer sig i forhold til det. Til gengæld vil jeg love, at når EfB skal drøfte vigtige anliggender som kapi-taltilførsel og sportslig udvikling med en håndfuld samarbejdspartnere og sponsorer, så er de med på holdet, siger EfB Elites administrerende direktør siden 1. april i år.

Den kærlige øretæve til Sydvest-danmarks erhvervsliv kommer ikke fra en frustreret, men en offensiv og appel-lerende direktør, der ikke er blevet mindre overbevist om, at det haster med i fæl-lesskab at få forløst regionens potentialer på både fodboldbanen og handelspladsen – tværtimod.

- Vi har et hjemmemarked på 120.000 mennesker, et fantastisk potentiale, så hvor svært kan det egentlig være? Hvis vi kan bygge en by på 100 år og transfor-mere en by fra fiskeri til olie på et årti, så kan vi også bygge en fodboldklub på ti år. Men det kræver både små og store loko-motiver - heraf nogle, der trækker betyde-ligt mere end andre, siger Michael Zøhner.

Roller frem for transaktionerEsbjergs selvforståelse i nyere tid bygger i vid udstrækning på de muligheder, der er opstået som olie- og energiby, mens den inden for sportens verden baserer sig på triumfer fra 60’erne, da guldet var fast inventar i pokalskabet. Og så guldtrium-

fen i ishockey i 2004, da et undertippet Esbjerg-mandskab skabte den vildeste oplevelse nogensinde i Esbjerg Skøjtehal ved at slå AaB i guldfinalen. Da dramaet blev vist på storskærm i højdepunkter inden sæsonens første hjemmekamp i den nuværende Granly Hockey Arena, vakte det følelser og søde minder.

- Hvis vi ikke havde EfB, ville Esbjerg ikke tilnærmelsesvis være så meget i de landsdækkende medier, som det er til-fældet. Det kan end ikke nyheden om en Siemens-vindmøllefabrik hamle op med. EfB er en del af en større helhed, et flag-skib, en kulturbærer, og vi spiller en vigtig rolle i, at Esbjerg fortsat er på landkortet. Vi ser gerne, at byens største virksomhe-der spiller lignende roller. Det er det, vi har brug for – ikke bare transaktioner i en sponsoraftale, siger Michael Zøhner.

Guerillakrig eller kontinuitetHan betegnede ved sin tiltræden 2008 som et mobiliseringsår, hvor organisationen skal vænne sig til de nye tider, og der skal skabes fokus. Næste år skal der accelere-res, når den nye Blue Water Arena åbner for en række kommercielle muligheder, og en aktieemission i løbet af året vil tilføre 40-50 mio. kr.

- I 2009 kører vi fra perronen, men vi ved endnu ikke, hvem der er med. Jo flere passagerer, jo stærkere team. Vi ønsker både kvantitet i form af mange i toget og kvalitet via den rolle, den enkelte virk-somhed ønsker at spille i forhold til os og regionen. Vi har set Claus Sørensen A/S, Hoffmann Capital A/S og Blue Water Shipping A/S have signifikante roller i det seneste årti, og nu byder vi ind til dem, der skal tage roller i det nye årti. Vi er nødt til at kende rammerne for den rejse, vi skal ud på, idet de afgør, om vi kan føre guerillakrig med spredte triumfer eller opnå den kontinuitet, der kan føre os læn-gere frem, siger Michael Zøhner.

Samspillet mellem EfB som regionens førende sportsbrand og virksomhederne handler om noget større end en fodbold-klubs økonomiske kapacitet og mulighed for at købe bedre spillere.

- Konkurrencen om medarbejdere blandt Esbjergs virksomheder er for intet at regne mod, hvad den bliver i fremtiden. Når Siemens Wind Power og dens følge-industrier kommer til byen, vil det sætte fokus på eksisterende virksomheders tilbud til medarbejdere og rolle i lokalsamfundet. Hvad har de at tilbyde ledende medarbej-dere, og hvilken historie om virksomheden vil de gerne have fortalt? Jeg ser virksom-heder, der har et klart behov for at brande sig i lokalområdet. Vi byder Siemens velkommen, og jeg kan godt love, at det bliver en velvoksen kombattant i kampen om medarbejderne. De eksisterende virk-somheder kan med fordel bruge EfB som medium til at styrke deres brand i god tid, siger Michael Zøhner.

Slået ved bygrænsenEfB-direktøren ser gerne erhvervsfolk optræde som ambassadører for regionen og dens fodboldklub. Han ved, at de fin-des, han ved blot endnu ikke, hvem det bliver.

- Jeg savner lidt en gruppe af men-nesker eller en stor virksomhed, der stiller sig frem og siger: I skal ikke træde på os herovre. Når gæstende hold i 60’erne og 70’erne krydsede bygrænsen på vej ind i Esbjerg, vidste de på forhånd, at det var god tur hjem. Vi har behov for, at de bliver sparket ud på den anden side af bygrænsen igen. At vi viser stolthed.

Er du ikke bare den utålmodige Arla-direktør, der tramper ind over alle bede og vil have det hele til at gå for hurtigt?

- Det kan du sagtens have ret i. Jeg har i mit tidligere job arbejdet med strate-gi og forretningsudvikling, og jeg er utål-modig, fordi jeg kan se, hvor dette bærer hen. Det kan kun gå for langsomt for EfB. Vi skal have sat en bevægelse i gang, en bølge. Der er en form for vækkelse i det her. Jeg kan mange managementudtryk for det: ”The honeymoon is over” eller ”get better – or get beaten”.

Eller på jysk: Se så at komme i gang.

Kære erhvervsliv: Vil I være med?

EfB Elites administrerende direktør Michael Zøhner: Jeg så gerne, at vi en uge før mødet med FC København i Parken kunne have en biografreklame i Palads Teatret med budskabet ”Nu kommer vi, og vi har slået jer før”.

Page 5: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 5

Han opfandt Tuborgs Squash-uni-vers, Polle fra Snave, Toyota 112 procent og Jørgen fra KiMs. Og så har han været EfB-fan i næsten 40 år, Henrik Juul. Hans kritik af barndomsbyen og klubben er kær-ligt ment.

Af Frede MadsenMed Henrik Juul som investor i det nystif-tede EfB Ejendom A/S har EfB ikke bare fået et par rare millioner og en repræsen-tant for en yngre generation af erhvervs-ledere med på den finansielle sidelinje. Klubben har også budt en kærlig og kritisk iagttager af den måde, EfB driver virksomhed på, indenfor, og han gemmer ikke meningerne bag smarte slogans.

- Jeg ser nogle stærke faresignaler i EfB og så faktisk hellere, at klubben kom en tur ned og vende i 1. division og vendte tilbage med et dansk hold i stedet for at blive ved med at købe andenrangs-spillere udefra. Der skal sendes et signal til unge spillere i byen om, at det betaler sig at spille i Esbjerg, og så nytter det ikke, at så mange pladser er optaget af dårlige udlændinge. Det er virkelig ærgerligt, at hele den gamle midtbane på holdet spiller i andre danske klubber, og når ærgrelsen har lagt sig, kan vi fundere over, hvordan vi i Esbjerg skaber den næste midtbane af den kvalitet, siger Henrik Juul.

Som partner og kreativt kraftcenter i kommunikationsvirksomheden People-Group, der blandt andet ejer det mere kendte Wibroe Duckert & Partners, lever han af at forudse. En spåmand i jakkesæt så at sige, selv om han sjældent er tro mod denne formelle beklædning. Hans økonomiske engagement er at betragte som en investering i både EfB og byen, og han bryder sig langt fra om alt, hvad han ser.

- Jeg følger meget med i, hvordan provinsen udvikler – eller snarere afvikler – sig i disse år, og jeg behøver bare at køre i tog fra Fredericia til Esbjerg for at se, at der absolut intet sker i de små byer

langs jernbanen. Slagterier og mejerier er erstattet af solcentre, og det kan godt være, vi bliver brunere alle sammen, men vi bliver fanme ikke klogere. Der er ikke mange steder, hjernen kan vokse. Esbjerg har en god blanding af muskler og pære. Ved siden af fiskeriet har der altid været meget ånd i byen, men man skal passe på ikke at ende i provinsgrøften. Heldigvis har vi nu olien, siger Henrik Juul.

Nøgen på udebaneHan ser en klar linje fra at investere i fod-bold og idræt til intellektet. Fodbold og anden holdidræt er en sund interesse, der handler om at fungere i et team, i mod-sætning til at gå i solarium eller at dyrke egoet i et fitnesscenter.

- At investere i EfB er også et signal over for mig selv om, at det er sjovere at sætte penge i fodbold end hollandske containere, og hvad folk ellers finder på. Man snakker meget om (Corporate Social Responsibility), og jeg har fortsat familie – også ung familie – i byen. Den skal ikke bo et sted, hvor det er laveste fællesnæv-ner, der gælder, siger Henrik Juul.

Han begyndte at se EfB's kampe i 1969, da en rar nabo tog ham med på sta-dion, og siden har han ikke kunnet slippe klubben. Bortset fra de lejlighedsvise besøg i hjembyen med familien holdes forbindelsen nu mest ved lige i frem-med terræn, når hans yndlinge besøger hovedstads området.

- Det er faktisk meget interessant at følge sin klub på udebane. Det er mere nøgent, du er mere alene som EfB-fan, og du gribes af den defensive tanke, at det det drejer sig om at slippe derfra med livet i behold, både sportsligt og som tilskuer. At holde med et hold, når det ikke går så godt, er egentlig fedt, for så ved du også, hvordan du skal agere, når det går bedre. Med årene bliver jeg dog værre og værre at være sammen med, når EfB taber, siger Henrik Juul.

Hjemme i EsbjergDen 47-årige reklamemand drog til København i 1985 og som kreativ direk-tør i Wibroe Duckert & Partners skabte kreative universer og figurer som Tuborgs Squash-reklamer, Scandlines-mågerne Kaj & Bøje, Sonofons kiksede Polle fra Snave, Toyotas 112 procent og den brutalt ærlige KiMs-chipskonge Jørgen. Han holder af at tage en pause og være hjemme i Esbjerg.

- Det er en god afveksling fra noget højt til loftet i København til, at ”nu gør vi det fanme” i Esbjerg. Der er langt fra Esbjerg til magten, men det er der en lige-gyldighed og usnobbethed overfor, som jeg synes er fin. Den overdrevne søgen efter konsensus findes ikke i byen, siger Henrik Juul.

Den vestjyske nærighedBesyngelsen af barndomsbyens værdier, der i vid udstrækning også gælder byens fodboldklub, får en brat ende, når det gælder det lokale og regionale erhvervs-livs forståelse for, hvad der er i spil med byens fodboldklub.

- EfB har uvurderlig betydning for regionen. Vi er på landkortet, vi er i fjern-synet mindst hver anden uge. Derfor er det så ærgerligt, at vi har købt forkert ind, så vi må ændre spillestilen til lange bolde op til et angreb, der alligevel ikke kan score. Vi skal som en kreativ by forbindes med kreativ fodbold.

- Erhvervslivet har ingen anelse om, hvad EfB betyder for byen, og de får det desværre nok først, når den ikke er der mere. Virksomhederne skal til lom-merne. Når man ved, hvor vigtig Human Ressource-problematikken er - at de kan få ordentlige folk - er det billigste, man kan gøre, at byen har noget udadtil, at man har et godt fodboldhold. Den for-bandede, vestjyske nærighed kan virkelig drive mig til vanvid. Og så den usunde skepsis og misundelse, som jeg tror, kan føres tilbage til fiskerkulturen, hvor ham på nabobåden nogle gange fangede mere end dig selv, siger Henrik Juul.

Tag den, EfB og Esbjerg.

Henrik Juul, 47-årig stjernespiller i den køben-havnske reklameverden, er privat gift med Esbjerg-pigen Lene og har to børn. Sønnen Thomas på 13 år bliver i skolen ikke kaldt andet end Lunny, afledt af Fredrik Berglund. Han har det hårdt, når EfB taber.

Suset fra hovedstaden

Page 6: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINETSide 6

Med LED-bander og snart stor-skærme på Blue Water Arena til-byder EfB nye dynamiske og kon-kurrencedygtige medier til sine samarbejdspartnere.

Af Frede MadsenDer er kommet mere bevægelse på den ene fløj på Blue Water Arena. 180 meter elektroniske bander omslutter den ene halvdel af banen og giver virksomhe-der helt nye muligheder for at blive lagt mærke til med et reklamebudskab.

- Med LED-bander får du som virk-somhed mulighed for ikke bare at brande dig men også at få et budskab ud, som du let og uden mange omkostninger kan variere fra kamp til kamp. Det nye medium er fleksibelt, dynamisk og langt mindre omkostningstungt, siger EfB Elites salgs- og marketingchef, Hans Christian Warrer.

Millioninvesteringen i LED-bander (Light Emission Diode) har fået en flot modtagelse af både samarbejdspartnere, tilskuere og fans, der oplever, at EfB er med helt fremme blandt de seks-syv dan-ske fodboldklubber, der kan tilbyde det nye medium.- Den nye tv-aftale, der indebærer, at EfB bliver set af flere end 100.000 seere live i næsten alle kampe på Blue Water Arena gør os til et interessant medium. En tv-reklame i TV 2 Sport eller TV3 koster faktor 8-10 i forhold til at komme på vore LED-bander, så vi er yderst konkurrence-dygtige. Virksomhederne skal blot vænne sig til, at de faktisk godt kan indrykke en annonce hos os til en enkelt kamp, hvis de har en kampagne med et klart budskab. De skal blot via deres reklamebureau sende en fil til os, siger Hans Christian Warrer.

Synlighed koster mindreHvor synlighed på stadion tidligere ude-lukkende handlede om at få fremstillet et skilt, udvikles LED-budskaber elektronisk på en computer. Skal der skiftes indhold, koster det langt fra 60.000-70.000 kr., som prisen for at skifte en rullebandereklame typisk løb op i.

- Jeg er imponeret af, så godt LED-banderne styret fra en computer på stadion fungerer teknisk. For os løber investeringen op i et syvcifret beløb, men forstår vi og vore samarbejdspartnere at udnytte potentialerne, kan vi lave en business-case, hvor den er tilbagebetalt på

tre-fire år. Generelt går vores samarbejde med virksomheder fra at være sponsorater til, at de bruger os som medium til at få deres budskaber ud. Slagtilbud fra lands-dækkende detailkæder kan nu lanceres på en helt ny effektiv og levende måde, siger Hans Christian Warrer.

LED-bander har i en årrække været kendt i især Sydeuropa og har i de senere år bredt sig mod nord, i Danmark først til håndboldhallerne fra februar 2006 og siden til fodboldarenaer med SAS Arena i Herning som den første fra august 2007. Nu er den elektroniske tidsalder kommet til Blue Water Arena.

Storskærme underholderSnart introducerer EfB også storskærme i begge ender af arenaen, idet den første vil være på plads sidst i 2008 og den næste følger året efter. Hvor LED-bander smyger sig om banen i forhold til tv-kameraerne i live-transmissioner, er storskærme mere rettet mod publikum på stadion.

De er med til at hæve underholdnings-værdien, idet der under en kamp er mulig-hed for at vise mål i langsom gengivelse, chancer – men ikke kontroversielle dom-merkendelser – og at holde tilskuerne informeret om holdopstillinger, stillinger, udskiftninger og andre data.

Kommercielt vil storskærmene tiltale også lokale og regionale virksomheder, der vil nyde godt af, at priserne på grund af den mindre eksponering mod tv-vinklen er noget anderledes end på LED-banderne.

Elektroniske bud-skaber på fløjen

LED-banderne på Blue Water Arena viser med ca. 10.000 lysdioder pr. kvadratmeter reklameplads levende budskaber og kan vise alle spektrets

farver. Ud over animation er en af de indlysende fordele, at kan der pro-duceres reklamer med kort varsel op til en fodboldkamp.

Page 7: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 7

Af Frede MadsenDe førende danske fodboldklubber er i udbrud hvad angår økonomisk volumen. Selv om den hjemlige fodboldliga på ingen måde når de astronomiske højder fra især Premier League og andre store nationale ligaer, har væksten i omsætning, indtjening, investeringer og knopskydnin-ger i nye forretningsområder i klubberne fået et ordentlig spark i de seneste tre-fire år, og udviklingen synes at fortsætte.

Spillerhandler i 20 millioner kroners-klassen mellem to danske klubber er ikke længere noget særsyn, og kapi-talforhøjelser på 50-100 mio. kr. er gennemført i flere af de største provinsklubber. Stadig flere fod-boldvirksomheder bliver til tre-cifrede millionforretninger. Alene den nye tv-aftale for årene 2009-2012 indbringer klubberne 1,062 mia. kr. i runde tal en fordobling i forhold til den tidligere aftale om rettighederne.

EfB Elite A/S har for længst erkendt, at kapitalgrundlaget skal styrkes for at matche den skærpede konkurrence i ikke blot SAS Ligaen, men også fra de økonomisk førende klubber i Viasat Divisionen. I løbet af 2009 forventer EfB at gennemføre en aktieemission på 40-50 mio. kr., der følger året efter stiftelsen af EfB Ejendom A/S, hvor ti inve-storer har indskudt omkring 46 mio. kr.

EfB Magasinet Tribunen har talt med nogle af de tunge samarbejdspartnere for at belyse, om de er parate til at rykke op i en økonomisk tungere klasse i samarbejdet med EfB. Svaret er overvejende positivt, men virksomhederne lader ikke sponsor-kronerne rulle uden betingelser:

Det Faglige Hus har passeret 65.000 medlemmer og stiler mod at nå 100.000 inden udgangen af 2010. Et Elite Partner-sponsorat skal give landsdækkende synlig-hed. Landsformand Johnny Nim:

" Vi er mest interesserede i de tv-kampe, EfB optræder i, idet vi med vore rygreklamer går meget efter synlighed i de andre byer, hvor vi har kontorer. Vi kunne

godt have ønsket os en anden placering end den aktuelle i ligaen, og der skal efter vores mening andre boller på suppen med nye spillere til januar. Vi er meget resul-tatorienterede, fordi vi går så hårdt efter tv-kampe og seertal. Hvis vi kan se resul-taterne blive bedre, er vi klar til at øge vores engagement."

Landets fjerdestørste bank Sydbank, er mangeårig samarbejdspartner med EfB og har aktuelt en udvidet Platin Partner-

aftale, der dækker 2. divisionsholdet og eliteholdene i ungdomsrækkerne. Regionsdirektør Brian Knudsen:

" Vi ønsker synlighed, og så vil vi gerne vise, at vi støtter landsdelens loko-motiv inden for fodbold. Der er en grund til, at fodbold er Danmarks nationalsport, og som det ser ud lige nu, er det SAS Ligaen og EfB, der trækker mest opmærk-somhed i landsdækkende og lokale medier i vores del af landet. Alle har en mening om fodbold. Vi ved, at der skal mange penge til at drive en fodboldklub, og som aktionær i forvejen er vi positivt indstillet over for en kommende kapitaludvidelse, akkurat som vi støtter andre gode projek-ter i regionen."

Semco Maritime A/S er med en omsæt-ning over 1,5 mia. kr. og omkring 1500 medarbejdere blandt sværvægterne i regionens erhvervsliv. Virksomheden har en Platin Partner-aftale med EfB og ligger dermed i spændet 250.000-500.000 kr. i årligt sponsorbidrag. Adm. direktør Erik Gaj Nielsen:

" Vi får via aftalen med EfB synlighed på stadion, og vi får mulighed for at give billetter til vore medarbejdere, hvilket de

sætter megen pris på. Vi for-venter at fortsætte på samme niveau i EfB, idet vi ikke har nogen særlig effekt af at blive yderligere eksponeret."

Granly Gruppen i Esbjerg med over 200 medarbejdere og aktiviteter inden for maskin-, motor- og marinesektoren er blandt EfB Ishockeys største sponsorer og er også godt med som samarbejdspartner i fodbold. Adm. direktør Kjeld Vogt:

" Jeg kan godt lide, at vi er synlige i byen og får Granlys navn fremhævet, så vi kan skabe endnu flere arbejds-pladser i fremtiden. Det er mit indtryk, at det er nemmere at snakke med kunder, hvis vi har fælles interesser som

fodbold og ishockey. Vi bruger de billet-ter, vi har til rådighed, til både kunder og medarbejdere, og særligt inden for fodbold har vi meget ud af det. Ishockey er i sin nuværende konstellation ret ny, og det skal nok komme.

- Inden for fodbold er det helt klart, at der skal mange penge til – og flere end nu, hvis vi skal klare os. Jeg sponserer gerne mere, men vi skal have flere virk-somheder med til at løfte, for det betyder meget for Esbjerg at være med på topplan i fodbold og ishockey. Jeg tror selv på, at det gavner os som virksomhed at være en del af det."

Partneraftalerne kan ses på www.efb.dk/business.

Virksomheder klartil at rykke en klasse opFlere af EfB Elites tungeste samarbejdspartnere er klar til at engagere sig yderligere i EfB, så klubben kan følge med i udskilningsløbet blandt landets førende klubber.

Page 8: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

Siemens Telefoncentral

Telesikring - Danmarks største danskejede

alarmfirma...Udover alarmsystemer til både erhverv og private,

videoovervågning m.v. kan vi også levere

Den perfekte løsning til alle typer af virksomheder.Kan anvendes til analog/IP-telefoni.

Dine kunder vil opleve en professionel betjening via[ Kø svar – velkomst hilsen[ Menu guide sekretær funktion – fx ”tryk 1 for salgsafdeling”[ Voice mail – personlig telefonsvarer[ Trådløse telefoner – giver fleksible medarbejdere[ Fast pris på samtaler til fastnet i Danmark – ingen ubehagelige overraskelser

Kontakt os gerne for et konsulentbesøg og tjek www.telesikring.dk

telesikring as er en dansk ejet virksomhed med fokus på sikring af mennesker og deres værdier. telesikring as er landsdækkende og er som totalleverandør i sikring, sikkerhed og tele/data altid opmærksom på den nyeste teknologi.

alarmsystemer70 133 233 | www.telesikring.dk | [email protected]

Page 9: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 9

Af Frede MadsenNiels Erik Søndergård nåede i sin aktive karriere at spille 357 officielle kampe på EfB’s bedste hold i perioden 1982-1996, og 1. september 2008 rundede den 44-årige sportsdirektør et bemærkelsesværdigt jubilæum som sportslig ansvarlig i EfB Elite A/S i 10 år. EfB Magasinet Tribunen kvitterer med 10 spørgsmål

Hvorfor valgte du fodbold frem for byg-gebranchen?- Fodbold har altid fyldt meget i mit liv, og da jeg som 12-13-årig kom på udvalgte hold, gjaldt det bare om at spille så meget som muligt og beskæftige sig med fod-bold. Da jeg fik mulighed for at skifte til et fuldtidsjob inden for fodbold, var der da overvejelser, men jeg har ikke siden for-trudt det. De færreste får mulighed for at arbejde inden for en så spændende verden.

Hvad fascinerer dig mest ved fodboldver-denen?- Det sociale aspekt, at fodbold har prak-tisk taget hele landets bevågenhed, og at man kan nå hele følelsesregistret igennem på halvanden time. Man vinder og taber sammen og er afhængige af hinanden som et hold. Jeg er mere til holdsport end indi-viduel sport, og det fascinerer mig stadig at komme ud og spille, svede og være en del af et hold på lavere niveau.

Bechmann, Berglund og DembaEr der plads til klubfølelse i dansk fod-bold?- Både ja og nej. Generelt er topfodbold mere og mere præget af, at det er en pro-fessionel verden, hvor økonomi flytter spillere og trænere. Heldigvis findes der fortsat rigtig mange ledere med klubfølelse i EfB, og jeg kunne ikke arbejde for nogen anden klub. For mig er det vigtigt at have hjertet med.

Hvorfor spiller hele EfB’s tidligere midt-bane nu i andre danske klubber?- Forklaringen er nok, at det er en del af en samfundsudvikling, hvor unge vil prøve at opleve noget andet, inden de slår sig ned et fast sted. Selv om jeg helst ser dem spille i EfB, kan jeg godt forstå, at spillere herfra gerne vil ud og opleve noget. Vi trækker også selv spillere hertil udefra.

Hvem er det bedste spillerkøb, du har gjort?- Især tre spillere: Tommy Bechmann,

Fredrik Berglund og Njogu Demba-Nyrén. De var vigtige og dygtige spillere, der gjorde en forskel i EfB, inden de blev solgt på toppen og bidrog med et ikke uvæsent-ligt økonomisk udbytte.

Hvad synes du om spilleragenter?- De er blevet en væsentlig del af fod-boldbranchen, akkurat som der findes ejendomsmæglere og bilforhandlere. Som alle andre mennesker er de forskellige, og nogle af dem skal du holde på afstand. De spilleragenter, du har en god kemi med og kan samarbejde med, vender du til-bage til, og de er en vigtig del af dit net-værk i en global fodboldverden, som du ellers ikke har en chance for at overskue. Spilleragenter er kommet for at blive.

Ingen sure miner derhjemmeHvornår har du sidst arbejdet 37 timer i en uge?- I 1998, før jeg begyndte i EfB.

Hvor længe giver din kone, Gitte, dig lov til at være fodbolddirektør?- Jeg er privilegeret ved at have en kone og en familie, som er meget sportsinteres-seret. Der er meget sjældent sure miner, selv om alle mine weekender er fyldt med fodbold, og hvis det en dag bliver til et stop for mig, tror jeg, det er fordi, jeg selv vælger det.

Hvad er højdepunktet i de 10 år?- Der er naturligvis flere enkeltstående og sammenhængende præstationer. Sportsligt var det største nok at vinde bronze i 2004, selv om vi var tæt på at nå endnu højere, og så er det altid kæmpeoplevelser at være i pokalfinaler. Desuden har der været mange oplevelser i Toto- og UEFA-Cup, for eksempel at spille for fuldt hus i Gelsenkirchen mod Schalke 04, og en lod-trækning i Monaco kunne jeg også godt tænke mig at være med til igen.

Hvorfor er du blevet så gråhåret?- En af årsagerne er nok, at det er så længe siden, jeg har arbejdet 37 timer i en uge. Selv om jeg er blevet mere hårdfør med årene, undgår man ikke spekulationer og det arbejdspres, der følger af hele tiden at blive stillet til ansvar for resultaterne. Det er en hård branche, og den sætter sit præg på hårfarve og -pragt. Lige nu tror jeg nok, det giver et par ekstra grå hår om dagen.

Foto: Niels Husted

”37 timer?Det var før min tid i EfB”

EfB’s sportsdirektør, Niels Erik Søndergård, havde for nylig 10 års jubilæum. EfB Magasinet Tribunen stiller ham 10 spørgsmål, blandt andet om hans bedste spil-lerindkøb i de 10 år.

Page 10: Magasinet Okt 2008 FINAL 72
Page 11: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 11

Med en ballast af beton, et ydre af glas og en facon, som for-stærker følelserne, får Esbjerg Danmarks måske mest helstøbte stadion. I arbejdet med at designe er der tænkt på alt fra Viasat til Brøndby-fansenes toiletvaner, for-tæller arkitekten.

Af Mai Møller ChristensenDet var Friis & Moltke, der for fire år siden byggede EfB's nye østtribune, Tage Sørensen Tribunen, så der var glæde i det århusianske arkitektfirma, da Esbjerg Kommune på ny ringede dem op. De havde vundet arkitektkonkurrencen. Igen. Retten til at fortsætte, hvor de slap sidst, og den her gang skulle de ikke slippe arbejdet, før Esbjerg havde fået et helt færdigt, imponerende fodboldstadion.

- Vi var enormt glade for, at vi vandt igen. Et af kodeordene i byggeriet er hel-hed og sammenhæng, og at føre østtribu-nens linjer hele vejen rundt havde været vores ønske fra starten, siger arkitekt og partner i Friis & Moltke, Mikkel Wienberg.

Han kigger henført ned på den stak tegninger, som afslører, hvad brølene fra byggemaskinerne lige uden for vinduet en dag skal ende med. Stadion er stadig et ragnarok af kraner og hjelmklædte byg-gefolk, men lige så stille begynder Blue Water Arena at antage figur af skønheden på tegningerne.

En katastrofeMest karakteristisk og specielt for Esbjergs nye 110 mio. kr. dyre stadion bliver den intense ”heksekedel-facon”, hvor tribuner-ne flyder sammen i én, ubrudt firkant med bløde hjørner, nærmest som en bevægelse, og hvor de nye hængetribuner bliver nogle af landets mest stejle.

- Det hele glider lige som sammen i et, og det organiske forløb passer meget godt til 17.000 menneskers samvær. Der er utrolig stor intensitet i at have sådan en form, og der er ingen tvivl om, at når man som modstander kommer ind på stadion, vil man ryste lidt i bukserne. Formen og de stejle tribuner gør, at til-skuerne er meget tæt på spillerne, siger Mikkel Wienberg.

- Til sammenligning synes jeg, at vores nationale stadion er lidt af en katastrofe. Hvis nogen havde tænkt sig at starte en bølge, stopper den jo ret hurtigt, fordi sta-dionet er skåret ud i fire stykker. Så sid-der man der i hver sin tribuneboks, siger Mikkel Wienberg.

På den nye Blue Water Arena kan man lave bølger hele vejen rundt, og endda i tørvejr, for en af designets grundpiller er

det store tagudhæng, som følger tribunens rundinger og dermed kobler stadionet har-monisk sammen for oven.

Personlige skybokseEndnu et særpræg er den store, komplette glasfacade, der bliver arenaens ansigt ud mod Gammel Vardevej. Et indbydende ansigt, mener Mikkel Wienberg, for lidt som ved Svømmestadion Danmark læn-gere henne i gaden kan nygerrige skimte liv inde bag glasset og blive draget ind mod fællesskabet.

- Glasset er ikke helt gennemsigtigt, men mere mælkehvidt, og det virker nær-mest som en hud, man har spændt rundt om det organiske stadion, og som man kan fornemme nogle skygger og noget liv inde bag. Ved hovedindgangen vil der være rent, transparent glas. I modsætning til andre stadions i Danmark, er Esbjergs meget mindre lukket af på grund af glas-set. Og uden at forklejne de andre bliver Esbjergs helt klart det mest helstøbte sta-dion, siger Mikkel Wienberg.

Der er tænkt fremtid ind i den nye arena. På alle leder og kanter. 17 nye, såkaldte skybokse skal svæve hen over den gamle vesttribune, og på glasloka-lernes 25-30 kvadratmeter kan fodbold-holdets sponsorer indrette sig i egen personlige stil, uanset om de vil holde Hummel-udstilling eller sølvbryllup i bok-sen. Et af glasvinduerne ud mod stadion kan åbnes, så stemningen også flytter ind i skyboksen.

Fodbold fra bodenForuden sponsorerne er også tv-stationer-ne tilgodeset. På et særligt mellemniveau mellem skybokse og lounge får journali-ster og tv-folk deres helt egen platform uden på facaden, foruden to tv-platforme ud for mållinjen på banen. Viasats strikse krav er fulgt til punkt og prikke.

- Noget af det, vi har skullet tænke meget over, er, at stadionet ikke kun skal bruges til fodbold i fremtiden. Der skal også kunne holdes koncerter, og det har stillet nye, store krav til, at store red-ningskøretøjer skulle kunne køre ind på banen, siger Mikkel Wienberg.

Allermest gennemgående er dog byg-ningens forsøg på at gøre en fodboldkamp til en både sanselig og praktisk let begi-venhed for fansene. For eksempel er pau-sernes salgsboder placeret under hængetri-bunen, og på den måde bliver det muligt at følge kampen med et kig over skulde-ren, mens man køber sin stadionplatte.

Netop EfB's fanklub har da også haft en finger med i spillet undervejs, og fan-sene ændrede arkitekternes oprindelige

plan om at lave en lang slange af fans ovre i det ene hjørne. Men ægte fans vil hellere stå tæt sammen end på en lang række, så nu skal de stå på to niveauer i stedet.

Hele bygningen med omklædning og massage var også i arkitekternes første udspil placeret i stueetagen, men blev efter ønske fra kommunen og EfB rykket ned i kælderen. En café i to plan er ble-vet til et plan, og ankomstbygningen har været mange omjusteringer igennem.

Stål frem for porcelænUndervejs har Friis & Moltke brugt en 3D-model af det nye stadion som rettesnor for, om alle vinkler nu fik godt udsyn, og om man havde været opmærksom på alle detaljer.

Noget af det, der har været mest over-raskende for Mikkel Wienberg, har været den råstyrke, som hele tiden skulle tænkes ind i materialerne.

- Det kom bag på mig, hvor robuste tingene skal være. Alt ved ståtribunerne, alle søjler og dragere, har større dimen-sioner end normalt, fordi belastningen er enorm, når tusindvis af tilskuere hopper på samme tid. Samtidig har fodbold-fans det med at være voldsomme, og vi har skullet tænke på, hvordan udeba-nehold kan opføre sig, når de er værst. Toiletkummerne er ikke af porcelæn, men af stål. Og de mest udsatte rør på toilet-terne er blevet beskyttet med inddækning, så en vred udebanefan ikke kan hænge sig i dem, siger Mikkel Wienberg.

Brøndby-fans og andre modstanderne kommer i øvrigt til at stå i modsatte hjør-ne i forhold til de inkarnerede EfB-fans, altså i det sydøstlige hjørne. Så dér stop-per en hele-vejen-rundt-bølge nok allige-vel, hvis det er EfB, der har startet den. Men inden det sker, vil Mikkel Wienberg gerne være med i bølgen. Efter de mange måneder i Esbjerg skal han ud til mindst én kamp, når Blue Water Arena til august 2009 står færdig. Og det er ikke kun for at se sit stadion i aktion:

- Jeg er nok alligevel blevet lidt små-EfB'er, indrømmer arkitekten.

Heksekedel med kogende stemning

Arkitekt Mikkel Wienberg fra Friis og Moltke nyder at kunne se den nye Blue Water Arena blive til virkelighed uden for tegningerne. Ingeniør på projektet er Grontmij Carl Bro, og Davidsen Partnere er entreprenør. Foto: Niels Husted.

27

Page 12: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

- i dit lokale TDC Erhvervscenter er de gratisKom ind til os, når du har brug for rådgivning. Vi sætter os ind i din virksomheds behov, nu og i frem-tiden, og sammen finder vi den bedste løsning. Du kan få gode råd om alt fra ip-telefoni, sikkerhed og internet til de nye mobiltelefoner, abonnementer og omstillingsanlæg.

Kig forbi, når du bare vil have et lille tip. Når du vil prøve et nyt produkt, og ikke mindst når du vil betjenes af en person, som kender dig og din virk-somhed.

Kom ind i dit lokale TDC Erhvervscenter. Sallingsundvej 2, Esbjerg N.

Normalt er gode råd dyre...

Kan jeg få en rabataftale?

Ringer mine kunder forgæves?

Kan jeg tjekke mails overalt?

TDC Erhvervscenter støtter EfB mod nye mål!TDC er Euro Partner i EfB Elite A/S

Page 13: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 13

Den sportslige lavkonjunktur må ikke få forretningen EfB til at træffe forkerte beslutninger. Stadionprojektet er livsforsikrin-gen, der skal lykkes.

Af Frede MadsenPengenes magt råder med stadig større styrke i toppen af dansk fodbold. Klubber, der ikke er hurtige nok på den økono-miske aftrækker eller er hæmmet i deres udvikling af andre forhold, risikerer at blive overhalet af andre fodboldselskaber ledet af ambitiøse forretningsfolk.

- Hvis vi vil avancere i SAS Ligaen, skal vi have et stærkere kapitalgrundlag, og faren er, at andre klubber kommer bag-fra og overhaler os. Det er ikke længere muligt at spare sig til succes i dansk top-fodbold. Stilstand er det samme som tilba-gegang. Jeg mener, Esbjerg er stor nok til at have et hold i ligaen, men det kræver, at vi holder sammen, siger formanden for EfB Elite A/S, Jørgen L. Jensen.

Ordet sammenhold går igen, når han opridser, hvad der skal til for at følge med i det hæsblæsende tempo i fodbold-verdenen, hvor ikke kun flagskibet FC København er i udbrud. En række pro-vinsklubber med Champions League-del-tagerne fra AaB, FC Midtjylland, OB – og Silkeborg IF i Viasat Divisionen – som de mest markante opruster kraftigt. Og de næste i det økonomiske hierarki står heller ikke stille.

I en sådan virkelighed er der brug for, at Sydvestdanmark i ord og handling viser, at regionen også vil være med, hvor der deles ud af store øjeblikke og fodbold-oplevelser. De klubber, der står tilbage på perronen, når lyntoget er kørt, risikerer at stå tilbage med minderne og nedlagte spor.

- Jeg ser gerne personer andre steder i Danmark med tilknytning til Esbjerg går ind og støtter os. EfB skal i min verden være en fodboldvirksomhed placeret i SAS Ligaen, som skaber fornuftige oplevelser for fans og publikum, og som lejlighedsvis skaber gode resultater og måske kommer til at spille europæisk fodbold. Og så skal vi fortsat producere spillere til landshold, som vi kan være stolte af, siger Jørgen L. Jensen.

Flere opmuntringerEfB-formanden er allerede blevet hørt. En af landets mest kreative hjerner inden for kommunikation, Esbjerg-drengen Henrik Juul, der har skabt sig en impone-rende karriere i PeopleGroup A/S (Wibroe Duckert & Partners), er investor i EfB Ejendom A/S. Flere eksil-esbjergensere med EfB-hjertet på rette sted må gerne følge hans eksempel.

Hvad angår evnen til at producere

spillere til landshold er EfB trods place-ringen i SAS Ligaens slæbespor også godt kørende. Martin Vingaard har flere gange oplevet at være eneste SAS Liga-spiller blandt landstræner Morten Olsens første 15 udtagne og eneste hjemlige spiller i startopstillingen. Søren Rieks og Jesper Lange spillede fremtrædende roller, da U/21-landsholdet med en smal sejr over Skotland hang på i EM-kvalifikationen.

- Der foregår også ting på talent-niveau, som glæder EfB. Vi opnåede licens til U/19- og U/17-rækkerne, og vi er blandt de seks-syv førende klubber i landet på talentområdet, siger Jørgen L. Jensen.

Stadionprojektet skal lykkes Tilbage i den forretningsmæssige virke-lighed står EfB Elite A/S fortsat over for store arbejdsopgaver, der udfordrer den smalle organisation til det yderste. Det er vigtigt at lykkes med stadionprojektet, så alle detaljer omkring butik, café, bil-lethåndtering, de 17 skybokse og VIP-faciliteter falder ud til alles tilfredshed, og det er i sig selv en kraftanstrengelse. Ifølge EfB-formanden er organisationen dog allerede nået langt, selv om projektets byggeperiode er forlænget fra 15. marts til 1. august 2009.

- På den sportslige side har vi oplevet bump på vejen i den nye sæson, men vi har troen på, at vi nok skal komme over dem. Under ingen omstændigheder må vi lade os påvirke til at lave forkerte beslut-ninger i stadionprojektet og den kom-mercielle del af organisationen. Selv hvis resultaterne på banen måtte udvikle sig bedre, nytter det ikke, hvis det nye stadion ikke får det indhold, vi har brug for. I en sådan fase er sammenhold fantastisk vig-tigt, både internt i EfB og i hele området. Det gælder også det sportslige. Vi har den trup, vi har, og vi skal hjælpe hinanden og bakke den op, siger Jørgen L. Jensen.

Helt nye mulighederEfB Ejendomme A/S, der ejer den kom-mercielle del af den nye Blue Water Arena, er på plads med en kapital på

46 mio. kr. og ti investorer, heriblandt nye navne som RM Gruppen (Ribe Maskinfabrik A/S), Henrik Juul og møbel-manden Willy Støckler. Næste store kapi-talmæssige kraftprøve er af samme kali-ber, og forarbejdet til en aktieemission i løbet af 2009 er for længst gået i gang.

- Jeg advarede allerede for to år siden på talerstolen i Carlsberg Lounge om, at vi skulle passe på ikke at blive kørt agterud, fordi den økonomiske udvikling i liga-klubberne går så fantastisk stærkt. EfB har ikke haft mulighed for at komme hurtigt nok med hvad angår kapitalforhold, fordi vi ikke har haft de nødvendige facilite-ter at basere forretningen på. Jeg synes egentlig, det er imponerende, at vi har kunnet fastholde 6000-7000 tilskuere til vore kampe, selv om vi ikke har præsteret det smukkeste fodboldspil. 10.000 tilskuere i gennemsnit pr. kamp på den nye arena vil give en helt anden forretning med mere salg, flere sponsorater og mulighed for at tiltrække attraktive spillere. De muligheder skal udnyttes. Det var derfor, vi ansatte Michael Zøhner som admini-strerende direktør, siger Jørgen L. Jensen.

Han forsikrer, at EfB ikke agter at kaste sig ud i forretningsområder, der ligger uden for fodbold og den nye arena. Her er mulighederne til gengæld enorme.

Vi må stå sammensom et hold

Tre sværvægtere

EfB Elite A/S har tre store arbejdsopgaver:

Stadionprojektet – det 105 mio. kr. dyre byggeri skal styres på plads til alles tilfredshed.

EfB Ejendom A/S – ti investorer har skudt 46 mio. kr. ind i selska-bet, der er medejer af arenaen.

Aktieemission – kapitalforhøjel-se på 40-50 mio. kr. skal styrke handlemulighederne.

EfB Elites formand, Jørgen L. Jensen: Hvis man har penge, kan man også købe de rigtige spillere, og det vil smitte af på pointhøsten. Men selvfølgelig kan det med snilde og hårdt arbejde lade sig gøre at opnå gode resultater. Foto: Niels Husted

22

Page 14: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

Af Janni Møller ThomsenForsvarsspiller Adrian Cann, målmand Tally Hall og angriber Andrew Ornoch er gået i land i Esbjerg. En udvikling, som for bare få år siden, ville være utænkelig. Sportsdirektør Niels Erik Søndergård har hentet alle tre til EfB.

- Spillernes fysik, deres seriøse indstil-ling og høje niveau af professionalisme, samt deres træningsglæde er på et utroligt højt niveau. Men spillerne er opvokset og trænet på en anden facon end i Europa, så derfor har de nogle taktiske trin, de skal tilegne sig, siger Niels Erik Søndergård.

De tre musketererAdrian har sin forlovede med til Danmark, Tally har medbragt sin kone, mens Andrew er single. Det gør, at de oplever deres hverdag og danskerne forskelligt. Tribunen mødte de tre fra den anden side af Atlanten over en kop kaffe på Christian d. IX til en snak om Esbjerg, danskerne og de kulturelle forskelle.

- Alle her i Danmark kan jo kommuni-kere på engelsk og endda rigtigt mange på et højt niveau, så det har gjort det meget nemmere at komme hertil, siger Adrian. De andre nikker, mens Tally tilføjer:

- Dog er mange danskere ikke afslap-pede med at tale engelsk, fordi de måske ikke har helt styr på grammatikken, men den er vi jo fløjtende ligeglade med, bare vi forstår meningen, smiler han.

Alle tre har også oplevet, at danskere kan virke lidt reserverede, indtil man lærer dem at kende. Men de er enige om, at det bunder i, at de fleste danskere har svært ved rigtigt at hygge sig, når de er på ude-bane sprogligt.

Alt det danske For at lave en lille test af deres kendskab til deres nye hjemland, får de udstukket en tipskupon med tre svarmuligheder. Når fornemmelsen af et korrekt svar dukker op, bliver hænderne holdt over svaret. og der blev skulet nysgerrigt til de andres svarkupon, hvis usikkerheden er stor.

- Det er nemt, griner Adrian, da bliver spurgt om navnet på det danske flag. For han ved nemlig, at rød er det danske ord for red, og det er farven på det danske flag, så må det være ”røde fane”. Desværre for hans ræsonnement bliver han snydt og må lægge ryg til hån fra Tally, der som den eneste svarer rigtigt.

- Jeg har set Danmarks dronning, men ikke hilst på hende, så jeg ved ikke, hvad hun hedder, griner Andrew til spørgsmålet om den danske regents navn. Alligevel rammer alle tre plet på det spørgsmål. Adrian henviser til, at han ikke har været i landet ret længe, og derfor bør få lidt ekstra hjælp til svarene.

Ørerne bliver røde, da svararket kom-mer frem og ingen af dem ved, at EfB

senest vandt et mesterskab i 1979. De har alle krydset 1965 af, men værre bliver det for Adrian, da han har puttet Brøndby blandt de fem største danske byer.

- Hvordan skulle jeg vide bedre? Griner han.

De Nordatlantiske landes udviklingSom Niels Erik Søndergård gisner, tror også de tre spillere, at udviklingen i USA og Canada kun lige er startet. For hver spiller, der tager til Europa og får erfaring, og sidenhen vender hjem og videregiver det, kommer det tættere på europæisk standard.

- Mange kommer til Europa og forsø-ger sig, men meget få slår for alvor igen-nem. Vi er ikke taktisk og teknisk gode nok endnu. Vi er mere atleter, siger Tally. Han mener, det er nemmere at slå igen-nem for en lille teknisk spiller i Europa end i USA, da der oftest lægges vægt på fysik og højde. Men pengene er bedre i Europa selv i de dårligere rækker.

- Om jeg spillede i den bedste ameri-kanske række, ville jeg stadig være nødt til at blive støttet økonomisk af mine forældre, så der er ikke penge i at spille fodbold derovre endnu. Her kan både min hustru Erica og jeg leve for min løn, siger Tally.

De har alle tre været imponeret over, hvor meget de spillere, der har været i

Europa, har udviklet sig. - Selv én træning her er udvik-

lende, og på sigt løfter det også vores landshold og niveauet i Canada,

siger Adrian. Men alle tre er enige om, at der er lang

vej endnu.

Den nordatlantiske invasionEfB har de seneste år fået spillere tilført fra Canada og USA, hvilket er et nyt fænomen i dansk fodbold.

EfB·MAGASINETSide 14

Page 15: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 15

De bærer klubbens kulturNicolai Høgh, Frank Hansen, Jesper Jørgensen og Lars Winde har til sammen spillet mere end 25 år og 550 kampe for EfB. De er med til at tegne klubbens kultur og bære de gamle dyder videre, samt tegne de nye streger.

Af Janni Møller ThomsenI selskab med alle fire spillere er det næsten som at sidde blandt et gammelt ægtepar. Tonen er kærlig og luften tyk af venskab.

- Hvor du smasker Nicolai, udbryder Frank kort efter, de har sat sig til bordet i klubhuset efter formiddagens træning.

- Så lærte jeg noget nyt om dig igen i dag.

De fire spillere kender hinanden rigtigt godt, da de som minimum har spillet sam-men i fem år.

- Det er klart, når vi går op og ned af hinanden hver evigt eneste dag, så kom-mer man rigtigt tæt på hinanden, både på banen og udenfor, siger Jesper.

- For tæt, griner Nicolai. I perioder med mange kampe og træ-

ning ser de hinanden mere end deres familier. Når man ser hinanden meget, er humor godt, og her er Nicolai ikke bange for at nominere sig selv til at have den bedste humor.

- Skal jeg ikke tage den? Altså, den titel tror jeg, jeg skal have, siger han, mens de andre griner bekræftende, og samtidig bliver de enige om, at han også har de dårligste vaner. Nicolai prutter åbenbart lidt vel rigeligt.

Klubbens kulturAt EfB ligger i Vestjylland er med til at præge klubben kultur, men også historien med trofæer i tresserne har stadig indfly-delse. Dog tror de fire spillere, at de gamle dyder er på retur, og klubbens udvikling hen mod en professionel forretning træder mere og mere i forgrunden.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man holder fast i at have lokale spillere på holdet, da det måske giver publikum et andet forhold til at komme på stadion og støtte klubben, hvis de føler, de kender bare en på holdet, siger Jesper.

Frank tror, Jesper tager fejl. - Jeg tror, det bliver af mindre betyd-

ning fremover. Folk vil have resultater, og så er de ligeglade med hvem, der laver dem. Bare det går godt i klubben.

Udover Søren Rieks, Nicolai Høgh og Jesper Jørgensen er alle andre i EfB's trup ved sæsonstart hentet udefra.

Venlige vestjyderFrank og Lars blev hentet til klubben ude-fra, og de hørte begge inden ankomst til EfB en masse historier om vestjyder.

- Folk sagde, inden jeg kom hertil, at esbjergensere var meget reserverede og til-bageholdne, men det har jeg slet ikke mær-ket her i klubben. Der blev taget godt imod mig fra dag et, siger Lars.

Frank husker, at han var forbavset over det flade hierarki.

- Ingen er større end andre. Alle fra vaskemand til cheftræner er lige. Der er de senere år kommet lidt større afstand, men på en positiv professionel måde, siger han.

Spillerne mener ikke, der er uskrevne regler, men efterhånden, som snakken udvikler sig, tegner der sig et mønster.

- Man forventer en vis ydmyghed, når der kommer en ny spiller til klubben. Men det er fordi, det er Vestjylland. Sådan er vi bare herovre, siger Jesper.

- Folk er meget nede på jorden, og vi har da ikke frosset nogen ud endnu, smiler Lars.

Svingdørs-venskaberDe mange år som spiller i EfB har budt på mange venskaber. Hver gang transfervin-

Fortsættes side 17

De fire spillere er gode venner både på og udenfor banen. Foto: Niels Husted

Page 16: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

duet åbner kommer der nye til, eller gode venner forsvinder.

- Det er bare ærgerligt at miste gode venner. Men sådan er det bare. Det er en del af gamet, siger Nicolai.

Jesper vælger, at se det positive i udskiftningen.

- Er det rigtigt gode venner, holder man jo kontakten alligevel. Og når der kommer nye til, er det nye potentielle venskaber.

Det er dog ikke kun positivt, når der kommer nye spillere til.

- Hvis det er en, der spiller din posi-tion, så er det jo en ny konkurrent. Men det er vores verden. Vi skal være kam-merater og konkurrenter på sammen tid, siger Jesper.

Som ny spiller, tror de ikke, det i dag er blevet sværere at blive en del af holdet, end da de selv kom hertil eller rykkede op på førsteholdet.

- Der er altid godt humør i truppen og sammenholdet er eminent, fortæller Lars, hvortil Frank supplerer, at selv om alle taler med alle, så er der dog visse traditio-ner, der bør bæres videre.

- De unge spillere skal bære trøjer ind og sådan noget. Det hører sig til, smiler han.

Hvem bærer kulturen videre? Da de fire spillere bliver spurgt, om de også er at finde i klubben om fem år, kom-mer latteren og det kærlige drilleri frem.

- Lars er i hvert fald ikke, siger de tre andre næsten i kor, mens han forsøger at sige, at han ikke vil afvise at være her i en anden funktion end aktiv målmand. Frank mener, at de altid kan bruge en som Lars i vasketøjs-teamet.

Nicolai Høgh melder kontant ud.- Jeg er væk. Jeg skal ud og prøve

noget nyt. Jeg har været her hele mit liv,

så jeg vil gerne prøve noget andet. Frank er lidt mere tøvende. - Man skal aldrig sige aldrig. Som

udviklingen er, er det mere end sjældent at en spiller er i en klub i fem år, og vi har jo allerede været det, så hele fem år mere ved jeg ikke.

Jespers svar er heller ikke helt klart i spyttet.

- Fem år, det er svært at sige. I fod-boldverdenen kan det være svært at spå bare et år i fremtiden. Der kan ske meget på kort tid.

Nicolai tager ordet for de andre.- Realistisk set, så er der nok ikke

nogen af os, der spiller her. Jesper er ikke afvisende. - Der kan jo være nogen, der er vendt

tilbage til den tid. Uanset, hvad fremtiden bringer, så har

de fire mænd sat deres præg på klubbens kultur og historik.

Fortsat fra side 15

EfB·MAGASINETSide 16

EfB på portugisisk, svensk og igboIkke kun fødderne er på arbejde, når SAS Liga-spillerne træner. Med syv nationer samlet må trænerne foretage sproglige udskiftninger mellem engelsk og dansk, og når spillerne bander, er det på modersmålet.

Af Mai Møller ChristensenDet er fredag formiddag klokken lidt over 10. På banen bag ved klubhuset er SAS Liga-spillerne ved at varme kroppen op med boldspark i små trekanter. Dog ikke små nok efter Troels Bechs mening.

- Samling! You must be physically very close. I don’t want you to være så helvedes langt væk, råber træneren gen-nem morgenkulden.

Blandingen af dansk og engelsk er en klassiker under træningen. At skifte sprog midt i en sætning hører til ekstremerne, men hele tiden må trænerne jonglere lyn-hurtigt mellem dansk og engelsk, alt efter hvem de henvender sig til.

Og det vel at mærke uden at slå 100 procent over i engelsk, for dansk er sta-dig grundsproget i EfB og skal tales mest muligt, men uden at slå 100 procent over i dansk, for så ville fem-seks spillere blive hægtet alvorligt af.

- Ofte taler Troels kun på dansk, og så taler han hen over hovedet på os. Hvis vi står i en gruppe, må vi have nogle af de andre til at oversætte for os. Det kan godt virke lidt mystisk, men det er nok hold-ningen med, at mest muligt skal foregå på dansk, siger den polsk-fødte canadier Andrew Ornoch.

Selv Andreas Klarström og Fredrik Björck fra Sverige havde i begyndelsen svært ved at fange alle nabolandets gloser.

- De første to-tre år forstod jeg slet ikke, hvad de sagde, når der blev talt dansk, siger Fredrik Björck.

- Især de danske cifre kunne være svære. Når træneren talte, kunne man godt komme til at tro, at man skulle løbe syv minutter i stedet for fire, griner Andreas Klarström.

Frivillig danskSpillerne har løbet fodboldbanen rundt et par gange og står nu parvis og spiller bol-den til hinanden. Helt automatisk danner svenskerne par med hinanden, danskerne med hinanden, canadierne med hinanden, og nigerianske Emmanuel Ukpai og bra-silianske Thiago Pinto Borges har fundet sammen.

- Og to berøringer lige på. Two touches!, råber assistenttræner Jess Thorup

Spillerne leverer præcise spark til hin-anden. Inden de rammer, råber de en lyd som signal.

- Hey, siger svenskerne.- Hay, siger Jesper Jørgensen.- Hiko, siger Emmanuel Ukpai.Der er ikke noget officielt krav om, at

spillerne skal lære at tale dansk, og de får heller ikke tilskud til at gå til danskunder-visning. Troels Bech og de andre trænere kan kun håbe på, at spillerne af sig selv får lyst til at lære sproget, og trænerne holder fast i at tale dansk i den største del af tiden. Dog med stor velvilje til at oversætte, når en spiller ligner et spørgs-målstegn.

- Det er klart, at vores hverdagssprog i høj grad bliver engelsk, men jeg har nu indtryk af, at mange af vores udenlandske spillere går op i at kunne forstå dansk. Når spillerne bliver bedt om at oversætte for hinanden, er det også med til at skabe en ansvarsfølelse over for hinanden, siger Troels Bech.

Han glæder sig personligt til, at der måske en dag kommer en tysker på holdet.

- Så kan jeg sige udtryk som ”Fallrück-

Page 17: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 17

zieher ”, som betyder saksespark. Det ville jeg elske, siger superligatræneren.

Sæ’fol’di!En sjælden gang i mellem er sprogforstyr-relserne med til at drille et ellers vellykket samspil.

- Når det går stærkt på banen, og man lige skal sige ”I’m here” eller noget andet på engelsk, kunne det nok nogle gange være gået et splitsekund hurtigere, hvis man bare talte sig eget sprog. For eksem-pel kan et angreb om fem sekunder blive forsinket to sekunder, fordi man skal for-stå hinanden på engelsk, siger Emmanuel Ukpai, hvis modersmål er stammesproget igbo.

- Sidste uge sagde jeg ”follow me” til Thiago, men så løb han den anden vej, fordi vi ikke forstod hinanden. ”Follow me” kan både betyde, at man løber tæt sammen, eller at man bare dækker op for hinanden. Dér var Troels efter os, men det var jo egentlig en sproglig misforståelse, siger Andrew Ornoch.

På banen skærer træner ITU-træner Michael Pedersens stemme igennem.

- Ja! Vi bytter! Dén melding forstår alle spillerne godt.

Faktisk har de fleste et mini-vokabularium med de mest anvendte, danske ord:

- Sæ’fol’di! siger Emmanuel Ukpai selvsikkert.

- For helvede, tilføjer Thiago med et let rul på r’et.

- Præcis, siger Emmanuel Upkai.

Sprog til kvinderBliver de udenlandske spillere vrede, er det nu ikke ”for helvede” de tyr til, men derimod modersmålets ubesværede eder.

- Så slår jeg over i portugisisk. Mit sprog er bedre at være sur på, og så for-står de andre heller ikke de grimme ting, jeg siger, griner Thiago.

Andrew Ornoch synes, Troels Bech taler et fremragende engelsk og kan ikke se nogen grund til at lære dansk. Det kan Emmanuel Ukpai derimod:

- Jeg vil gerne lære dansk. Ikke så meget, fordi jeg har brug for det på banen, men mere for at kunne tale med kvinder, ler han.

På træningsbanen får spillerne besked om, at det er sidste runde med parvise bolde.

- Sista stik!, råber Gunnar Thorvaldsson til Andreas Klarström.

Andrew Ornoch og Emmanuel Ukpai ser forvirrede ud. De har ikke fanget beskeden.

- Hvor skal vi gå hen? spørger Ukpai Jess Thorup på engelsk.

Træneren oversætter. Samtidig ser han ud af øjenkrogen Jesper Jørgensen lave et flot spark, og så går der igen multinatio-nalitet i sproget:

- Sådan, Jever! Rigtig godt. Play around!

Sproget laver kunstneriske kolbøtter, når SAS Liga-spillerne træner, for dansk og engelsk blander sig, og midt i det hele sniger mere eksotiske tunge-mål fra spillernes hjemlande sig ind.

Mini-parlør

DET HEDDER DET BLANDT SPILLERNE

DANSK Fodbold Taber Fodboldstøvler For fanden Godt gået Troels vi er trættePORTUGISISK Futebol Perdedor Chuteira Porra Boa garoto Troels, nòs estamos cansadosSVENSK Fotboll Förlorare Fotbollsskor För helvete Jättebra, kanon Troels vi är jättetröttaENGELSK Football Loser Football boots God damn it Well done Troels we are tiredIGBO Bolu Onye odida Akpukpo wukwu bolu Onye ara Igbaliala Troels ike agwula anyi

Fakta

FAVORIT-ORD PÅ DANSK

Andrew Ornoch: Tak

Thiago Pinto Borges: Linda – fordi det betyder smuk på por-tugisisk

Emmanuel Ukpai: Sød

Fredrik Björck: Skat

Page 18: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

CARL BACKS INSTORE - tøj til alle fans

Når vejen til toppen erkold og lang

20% rabat på Northface(gælder resten af oktober mdr.)

Kendtemærkevarer

til enhver

Af Mai Møller ChristensenDet er ikke hver dag, den danske fodbold-verden må stille op til verbale prygl fra en kvinde, der har set fodbold dobbelt så længe, som kommentatorerne har levet, og som kan sine mesterskabskampe i søvne.

Men i juli i år blev det for meget for 80-årige Anne Catrine Schlüter. Hun måtte ud med sine frustrationer over den hånlige tone mod EfB, som hun syntes havde inficeret den danske stand af fod-boldkommentatorer, og i et harmdirrende læserbrev i Ugeavisen Esbjerg satte hun kommentator Carsten Werge og alle de andre sortseere på plads. Med en røffel til dem og en hyldest til EfB.

- Det var ligesom dengang i 2004, da vi vandt 6-1 over Brøndby. Der mistede jeg noget for Michael Laudrup. ”Jeg har sat holdet. Jeg påtager mig hele ansvaret”, sagde han bagefter. Han kunne ikke med

et sportsligt udtryk sige, at Esbjerg faktisk spillede en brandkamp, raser Anne Catrine Schlüter.

Hun sidder i EfB's klubhus, hvor EfB Magasinet Tribunen har sat hende stævne med hendes store idol, Troels Bech. Begej-stret har hun hørt om hans oprindelse på Fyn og hans børneflok på seks, men der er én ting, Anne Catrine mere end noget andet gerne vil snakke med Troels om: Fodbold.

- Jeg ville aldrig holde på nogen fra FCK og Brøndby. Og så de kommentato-rer, der altid fokuserer på de to hold. Hvis jeg møder Per Frimann, slår jeg ham ned! konstaterer Anne Catrine Schlüter i et nøgternt toneleje.

- Han er ellers en sød fyr. Men lad os da prøve, siger Troels Bech.

Smukkeste spilAnne Catrine Schlüter har været forgabt

i fodbold, så langt tilbage hun kan huske. Hun voksede op i Haderslev og tilbragte sine ungdomsår i København, men da hun som voksen flyttede til Esbjerg, mødte hun holdet, som skulle komme til at fylde den største plads i hendes hjerte.

- Altså, jeg er jo rigtig begejstret for Frank Hansen. Men hvis jeg skal frem-hæve en anden spiller, så må det være lille Jesper Lange. Han er ikke så stor, men han løber lige så stærkt som Dennis Rommedal. Og så er han målsøgende, fun-derer Anne Catrine Schlüter frem for sig.

- Ja. Han er ekstremt aggressiv, siger Troels Bech.

- Men nu det med, at det er lidt svært for tiden… Du skriver, at I skal spille min-dre primitivt og mere aggressivt. Jeg har haft samme tanke. Jeg tænkte i søndags (14/9, red.): Gå på dem! Gå til dem! Det er det smukkeste spil, men det hjælper

”Jeres hjørnespark er for høje, Troels”Hun har en idé til et bedre hjørnespark, og hun vil slå Per Frimann ned, hvis hun ser ham. 80-årige Anne Catrine Schlüter har fulgt med i fodbold i 70 år og er indædt EfB'er. Her møder hun sin yndlingstræner.

EfB·MAGASINETSide 18

Page 19: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 19

ikke, siger Anne Catrine, og Troels lytter opmærksomt, mens hun fortsætter:

- Jeg har også længe overvejet at sætte én spiller til at sparke hjørnespark – som du nu har gjort. Men hjørnespar-kene bliver altså let for høje. Den eneste, der kan sparke hjørnespark, er Beckham. Hvis bolden er for høj, har sådan en som Jesper Lange jo ikke en chance. Det skal gå hurtigt. Tilbage til en spiller og så fri-spark, siger Anne Catrine, mens hendes arme danser i luften.

Ikke for pigerI det samme træder Niki Zimling ind i klubhuset.

- Dig kan jeg ikke lide. Du har solgt dig selv, siger Anne Catrine Schlüter.

Varmen i hendes øjne viser, at hun ikke mener det så hårdt igen.

- Hvordan går det med din skade? Er du klar på søndag? spørger hun.

- Det bestemmer Troels jo, griner Niki Zimling i retning af sin træner.

- Nå ja. Men så må vi rigtignok se nogle mål, inden du rejser ned til de der spaghettidrenge, siger Anne Catrine.

Hun har aldrig selv spillet fodbold. Kun som et kort indslag en sommerdag i Haderslev, da hun var barn, og drengene stod og manglede den sidste mand på holdet.

- Men fodbold var ikke noget for piger. Og det synes jeg stadig ikke, det er, siger Anne Catrine, som i stedet dyrkede hånd-bold og tennis.

Hun var en overgang kæreste med en fodboldspiller, Flemming Nielsen fra B93, men da han blev solgt til Italien, holdt kærligheden ikke til det. ”Spiller du fod-bold?” spurgte hun som det allerførste sin mand Kurt, da hun mødte ham, og da han svarede nej, skulle hun lige sluge den.

I dag er det da også Anne Catrine, dat-teren Kirsten og barnebarnet Christian, der er familiens største fodboldfans. Til tider højlydte fodboldfans, for Anne Catrine holder med Manchester United og de to andre med Chelsea.

En sæk lopper- Så du Champions League i går? Mmm, da Christiano, ham den dejlige Ronaldo – det hedder de jo dernede, ligesom vi hed-der Jensen – scorede mål, så var jeg bare helt høj, siger Anne Catrine Schlüter, men understreger så, at hun grundlæggende er imod det med, at kun målscorerne høster berømmelse for deres indsats.

- Jeg kan ikke lide ordet teamwork, jeg vil hellere kalde det holdarbejde. Men mange trænere burde virkelig få en opsang for ikke at sætte sig ned og for-tælle spillerne om holdarbejde og holdånd, siger hun.

- Det er rigtigt. Det er tit de samme typer, der får rosen, selv om angriberen jo bare er toppen af et isbjerg. Vi lever i et samfund med de her individualisti-ske strømninger, hvor spillerne ligefrem har hver deres agent og lærer at tænke ”jeg jeg jeg” i stedet for ”vi vi vi”. Det er lige som at styre en sæk lopper, men jeg synes, vi har en meget sammenstykket gruppe i EfB, siger Troels Bech.

Anne Catrine sidder lidt og tænker.- Ved du hvad? Jeg synes, der er et

hold, der er blevet stærkere, og det er Vejle, siger hun.

- Det synes jeg også. Men det er fordi, de kan betale en bedre pris for deres spil-lere, siger Troels Bech.

Stål-Farfar som forstærkningInternationale stadioner og små, spanske caféer. Anne Catrine har været mange steder og se sin elskede sport. Ellers har hun tændt for fjernsynet. Hendes største fodboldoplevelse var Danmarks Europa-mesterskab i 1992 i Sverige og Holland-Vesttyskland i VM-finalen 1974.

- Kommentatoren sagde ikke ”Die dumme Dänen”, men det tænkte han. Det var dengang med John Faxe og Kim Vilfort. Og Brian Laudrup og Povlsen, gud hvor spillede de godt sammen.

- Ja, og så kom de til mesterskaberne lige direkte fra en badeferie og uden at have trænet. Typisk dansk, siger Troels Bech.

Anne Catrines tanker flyver endnu længere tilbage. Til engang i 40’erne, længe før Troels Bech blev født, hvor hun var fan af fodboldklubben Skovshoved.

- Det var et godt hold. Og der var én, som blev kaldt Stål-Farfar, og som scorede syv mål i en divisionskamp.

- Lad os få fat på ham! Han er nok blevet til Stål-Oldefar i mellemtiden, siger Troels Bech.

Anne Catrine smiler varmt. Så griber hun om trænerens arm:

- I kan nå det. I kommer op. Bare rolig. Jeg har et indtryk af, at spillerne er rigtigt glade for deres træner, og du skal blive ved med at være den, du er. Giver du op, så er du en slagen mand, lyder Anne Catrines sidste opfordring til Troels Bech.

- Tak. Det vil jeg tænke på, siger træ-neren.

De færreste har lyst til at være en sla-gen mand i Anne Catrines øjne.

Hun er pjattet med Pelé og Maradona, men hun er også stor-fan af Troels Bech. Træner-idolet fik en lang række råd af sin 80-årige fan, da de to mødtes til en fodboldsnak. Blandt andet mener Anne Catrine Schlüter, at EfB burde købe Jimmy Nielsen fra Vejle. Foto: Niels Husted

CITAT TROELS BECH:En klubs energi og kraft bygger jo på den energi, der til-flyder os fra fans som Anne Catrine. Der er ingen tvivl om, at en stor inte-resse er med til at give os mere energi.

CITAT ANNE CATRINE:En dame, som er cirka 10 år yngre end mig, spurgte en dag ”Hvorfor går du så meget op i fodbold?” Jeg sagde ”Jeg ved det ikke, Grethe”. Jeg synes ikke, dem på min alder snakker om andet, end hvad de fik at spise i går.

Page 20: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

umbro.dk

Razor-sharp sprint moulding for bursts of speed, super-light carbon wishbone design for split-second decisions and Michelin rubber for unrivalled ball-control. The SSX Flare takes DDeco exactly where he needs to go.

THE BEAUTIFUL GAME.THE ART OF DECO.

Page 21: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 21

Martin Vingaard debuterede i maj på A-landsholdet og har mærket, at det giver et anderledes fokus på hans præstationer. Han ved, at der vil komme bump på vejen.

Af Frede MadsenBilledet af Martin Vingaard ved siden af en potent Mercedes-cabriolet på Vejers Strand symboliserer, at hans karriere det seneste år har været i overhalingsbanen.

Først blev han udtaget til Liga lands-holdets tur til Mellemøsten i januar-februar i år, i maj fulgte udtagelsen til A-landsholdet med debut mod Holland i Eindhoven og kåringen til Månedens Spiller af fodboldprogrammet Onside, og Tips-bladet fulgte op ved at kåre ham som Forårets Profil i SAS Ligaen. Behøver vi at nævne, at han også blev Årets Spiller i EfB…

- Udviklingen har været i gang i mere end et år og begyndte i realiteten allerede, da jeg flyttede til Esbjerg. Jeg vidste, at det var i den seneste sæson, jeg for alvor skulle slå til, og udtagelsen til Ligalandsholdet gav virkelig et rygstød. Hvis jeg indtil da havde været i tvivl, om andre lagde mærke til mine præstationer, var jeg det i hvert fald ikke mere. Jeg har fået mere selvtillid og tro på, at det kan lade sig gøre, siger Martin Vingaard.

Det er dagen derpå efter en udvisning og 3-1-nederlag mod FC Midtjylland i SAS Ligaen og med VM-kvalifikations-kampe, hvor han ikke kom i aktion i 3-2-triumfen i Lissabon mod Portugal, i frisk erindring. Er unge Vingaard ved at ramme muren efter et hæsblæsende år, hvor han har været eneste SAS Liga-spiller blandt de første 15 udtagne til landsholdet flere gange?

- Jeg er udmærket klar over, at pilen ikke kan blive ved med at pege opad. Det er helt naturligt. For mig handler det om, at perioden med stilstand bliver så kort som muligt. På landsholdet gjaldt det i de første kampe om at bevise, at jeg kunne være med på det niveau, og jeg skulle ikke tage en masse chancer i mit spil. Når man som jeg spiller kreativt med driblin-ger og afslutninger, kommer man nemt til at se dum ud, når det ikke lykkes. Nu er jeg klar til at tage ansvar og gøre det, jeg kan. Jeg ved godt, at der på landsholdet render folk rundt, som er bedre end mig på en række punkter, men jeg har mine styrker at byde ind med, siger Martin Vingaard.

Interessen fra omgivelserneHan mærker tydeligt, at han lærer en masse af at være sammen med spillere på højt niveau og træne under ledelse af landstræner Morten Olsen og det øvrige trænerteam. Springet fra B 1913 i 2. divi-sion til EfB i SAS Ligaen for godt tre år siden var ganske vist større, men der er en forskel på tempoet og de ydre omstændig-heder, når landsholdet er på lejr i ti dage, i forhold til klubholdet. Og alligevel glæ-der han sig hver gang til at komme hjem til Esbjerg og træne.

- For mig handler det om hele tiden at udvikle mig, og hvis jeg skal forbedre mig, kræver det meget fokus på det men-tale. Jeg skal i det hele taget have meget fokus på det, jeg er i gang med, uanset om det er i EfB eller på landsholdet, siger Martin Vingaard.

Han har bevidst undgået at blive klemt i sandwichen mellem klub, agent og medi-er med risiko for, at rygter om eventuelle udenlandske klubber har kunnet florere i månedsvis. Det handler om Esbjerg, har

hans velafrettede svar konsekvent været, når han er blevet spurgt til fremtiden.

- Jeg kan da mærke, at flere medier gerne vil snakke med mig nu, men det har ikke været generende på nogen måde. Jeg er klar over, at jeg bliver bedømt på en anden og hårdere måde, når jeg er på landsholdet. Generelt er spillere i Brøndby og FC København dog mere på, og jeg kan bedre være i fred, hvilket passer mig fint. Men når jeg spiller kamp, kan jeg mærke, at der er fokus på, hvordan jeg spiller, siger Martin Vingaard.

Det voksende ansvarHan har for længst allieret sig med en spilleragent, John Sivebæk, og nyder des-uden det privilegium, at far Jan Vingaard via sin aktive karriere og siden trænerger-ningen kender gamet bedre end de fleste. Rådgiverne kan fortælle ham, at han må træde mere varsomt, efterhånden som kendskabet til ham stiger.

- Du skal hele tiden være klar over, at sker der det mindste, så bliver du som landsholdsspiller betragtet anderledes. Når jeg færdes privat, betyder det ikke den store bevågenhed, men jeg trækker helst huen godt ned over hovedet for ikke at blive genkendt, når jeg går i gågaden, smiler Martin Vingaard, der dog ikke har noget imod at snakke fodbold og byens hold, der betyder meget for folk i Esbjerg.

Efter afgangen af Njogu Demba-Nyrén og Jesper Mikkelsen i vinter og Niki Zimlings skadesproblemer vågnede han op til et forår, hvor han måtte tage mere ansvar. Det spillerum til at begå fejl, han selv tidligere har haft, måtte overlades til yngre spillere.

Karriere i overhalingsbanen

Et symbol på Martin Vingaards opstigen mod stjernerne i foråret: I en måned kunne han sole sig i denne Mercedes SL 500 efter kåringen som Månedens Spiller i maj af Onside.

Fakta

Martin Vingaard:Født 20. marts 1985.Skiftede i sommeren 2005 fra B 1913 til EfB. Har scoret 17 mål i 83 kampe for EfB (pr. 15. sep-tember 2008). På kontrakt til 30. juni 2010. Debut på A-landsholdet den 29. maj 2008 mod Holland i Eindhoven, har spillet fire A-landskampe og scoret et mål. Tidligere har han spillet en ligalandskamp, 10 U/19- og seks U/20-landskampe.

14

Page 22: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

VI SKABER LØSNINGERTlf. 79 13 41 44 | [email protected] | www.bws.dk

Page 23: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 23

Af Frede MadsenSalget af profiler som Njogu Demba-Nyrén og Jesper Mikkelsen i vinterpausen kunne åbne banen for unge EfB-spillere, og få har grebet chancen lige så effektivt som den dobbelte målscorer i DBU’s landspo-kalfinale mod Brøndby IF, Søren Rieks.

Den 21-årige Esbjerg-dreng med det hurtige og raffinerede løb med bolden havde forinden banket på til en stamplads på EfB’s ligamandskab flere gange, og fra foråret var han svær at fortrænge fra startopstillingen.

- Da flere profiler blev solgt, gav det plads til unge spillere, og forårets hjem-mekamp mod FC København, hvor jeg var med fra start og scorede, var vigtig for mig. Efterfølgende startede jeg inde i næsten alle kampe og fik scoret nogle mål, siger Søren Rieks.

Han begyndte at spille fodbold i EfB, før han kunne snøre sine støvler, og han er dermed det mest renlivede EfB-produkt på ligaholdet siden Jerry Lucena. Og han har vel at mærke klaret det problematiske spring fra talent til U/21-landsholdsspiller og stamspiller på ligaholdet.

- Når man er i det, gælder det bare om at nyde det og forsøge at fortsætte frem-gangen. Men når jeg tænker lidt nærmere over det, så er det jo det, jeg har drømt om altid: At slå igennem på førsteholdet, siger Søren Rieks.

Hans tekniske spillestil og evnen til at søge ind i rummet mellem modstandernes midtbane og forsvar, hvor det gør ondt, passer godt ind i EfB’s intentioner om at spille hurtigt pasningsspil.

- Min usikkerhed i spillet fra efteråret er nu forvandlet til, at jeg gerne vil have bolden det meste af tiden, lyder Søren Rieks’ egen analyse af den voksende selv-tillid.

Langtidskontrakt med EfB Uanset om han spiller på U/21-landsholdet eller EfB’s hold i SAS Ligaen, handler det om at tro på sig selv, hvis den udfordren-de spillestil skal lykkes. Efter HH-eksamen på Esbjerg Handelsskole i sommeren 2007 har han koncentreret sig om at spille fodbold på fuld tid, og det har sat turbo på hans fodboldudvikling. Så meget, at EfB blot et år senere valgte at forlænge fuldtidskontraktens i forvejen forsvarlige løbetid med yderligere halvandet år, så den først udløber ved udgangen af 2012. Og gav en klækkelig lønforhøjelse.

- Nu kan jeg koncentrere mig om EfB. Da jeg forlængede kontrakten, havde jeg stadig tre år tilbage, men klubben ville gerne belønne mig for præstationerne i foråret, og det sagde jeg naturligvis ja til. Jeg føler stadig, at jeg har masser at lære og kan udvikle mig yderligere, især med mere rutine, siger Søren Rieks.

Stamspiller på U/21-landsholdOgså på Keld Bordinggaards U/21-lands-hold mærker han fremgang. I de tre sene-ste landskampe mod Island, Finland og Skotland har han været i startopstillingen, og trods et nederlag til Finland lykkedes det med en sejr over Skotland Danmark at bevare chancen for at kvalificere sig til EM i Sverige i 2009. Serbien er mod-standeren i playoff-kampe i Aalborg og Beograd i denne måned.

- U/21-landsholdet giver mulighed for at prøver kræfter med spillere fra andre lande og begå sig blandt de bedste i min årgang. Senest var jeg væk i ni dage, og i EfB’s nuværende situation er det rart at komme væk og få tanket lidt selvtillid med landsholdet, siger Søren Rieks.

Forældrene Joan og Lars Rieks går meget op i sønnens karriere og følger så

mange kampe som muligt, dog uden at tynge hans udfoldelser. Også på rådgi-versiden har han valgt lokalt, idet hans gamle skolelærer, Jens Black, varetager den funktion via det agentfirma, han er tilknyttet.

Kammeraterne i byenOpvæksten i Esbjerg gør ham mindre afhængig af holdkammeraters selskab i fritiden, idet han fortsat har sine gamle kammerater at trække på, når han har behov for at blive trukket ned på græsset igen efter al medgangen som fodboldspil-ler.

- Det er gået rimelig stærkt med, at folk har fundet ud af, hvem jeg er. Jeg tager det roligt og mest som et skulder-klap, siger Søren Rieks.

Apropos målene mod Brøndby i pokal-finalen: Dem havde han gerne byttet væk for en sejr.

Fakta

Søren Rieks:Født 7. april 1987.Har spillet hele karrieren i EfB og har scoret 11 mål i 53 kampe for EfB (pr. 15. september 2008). På kontrakt til 31. december 2012. Debut på U/21-landsholdet 23. marts 2007 mod Frankrig i Le Mans, har spillet syv U/21-lands-kampe og scoret et mål.

Made in Esbjerg21-årige Søren Rieks har spillet i EfB, siden han var lille, og drømmen har hele tiden været at slå igennem på det bedste hold. Det mål har han nået – og lidt til.

Page 24: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

7 års garanti på vores stjerneprodukter

Hos Bang & Olufsen sigter vi mod stjernerne og stræber efter perfektion. I en sådan grad at vi dette efterår – frem til d. 30. november 2008 – giver ekstraordinære 7 års garanti på nogle af vores mest funklende stjerner* …

* BeoVision 4, BeoVision 7 og BeoVision 9 samt BeoLab 3, BeoLab 5, BeoLab 9 og BeoLab 10.

Bang & Olufsen Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx, XxxxxxxxxxxTlf. XX XX XX XX, [email protected]

www.bang-olufsen.com

Bang & Olufsen EsbjergGl. Vardevej 237, 6715 Esbjerg N, tlf. 7512 5600

[email protected]

www.bang-olufsen.com

Page 25: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 25

EfB's første fuldtidsansatte assi-stenttræner, Jess Thorup, har set trænerrollen forandre sig i takt med, at millionerne ruller i dansk topfodbold, og spillerne er blevet til små forretninger.

Af Frede MadsenJess Thorup befinder sig i en helt anden fodboldverden, end da han i januar 2006 vendte hjem fra Norge og lod sig pensio-nere som aktiv fodboldspiller til fordel for et fuldtidsjob som assistenttræner i EfB.

Millionerne har i den grad rullet siden i dansk fodbold, og hvis han havde haft en forestilling om, at de halvanden time på træningsbanen udgjorde tyngden i jobbet, har den accelererende virkelighed overbe-vist ham om noget andet.

- Tidligere ville vi ikke opleve, at en anden dansk klub end FC København ville være i stand til at hente vores bedste spil-lere. Det kan flere klubber nu, og i stedet må vi håbe på, at det ikke er vores nærmeste konkurrenter, der henter vores profiler og derved svækker os. Den udvikling kan godt virke lidt skræmmende, siger Jess Thorup.

Han minder om nogle af de seneste markante spillerhandler i dansk fod-bold, Ulrik Laursens skifte fra OB til FC København og FC Midtjyllands køb af Jonas Borring i OB, begge handler i 20 millioner kroners klassen.

Den mistede uskyldDen nye tv-aftale, der i de kommende år tilfører de danske topklubber op mod 1,1 mia. kr., aktieemissioner på 50-100 mio. kr. og indtægter fra andre forretningsom-råder har ifølge en analyse fra Business Intelligence Agency katapulteret de danske topklubber op et helt andet niveau end tidligere. Egenkapitalen steg i 2007 med over 45 procent, omsætningen med 26,3 procent og den primære indtjening med 32,3 procent – og fodboldvirksomhederne er dermed i den grad løbet fra hovedparten af det øvrige erhvervsliv.

- I hvilken anden branche er der så kraftig en udvikling som med de kæmpe-midler, der tilføres fodbold i de næste fem år? Offshore måske. Det glæder mig at få lov til at være med i den udvikling, og folk, der ser til fra sidelinjen, har ikke en jordisk chance for at vide, hvor hurtigt det går, siger Jess Thorup.

Han erkender, at topfodbolden med den voldsomme økonomiske udvikling har mistet sin uskyld, og at klassiske værdier som klubfølelse og klubliv er under pres. De spillere, han som medlem af trænerteamet leder i det daglige arbejde, er på gennem-rejse. De jagter den næste givtige kontrakt, kan ofte vælge og vrage og bliver af agenter præget til at være sig selv nærmest.

- Spillerne er blevet små forretninger med egne agenter og rådgivere, og dem skal du ledelsesmæssigt kunne hamle op med, så du kan overbevise spillerne om, at de kan få opfyldt deres ønsker om kar-riereudvikling hos os. Vi må som EfB-trænere kigge på de spillere, der er her, og bearbejde dem til at blive i Esbjerg, typisk halvandet år før deres kontrakt udløber. De er nødt til at have andre parametre end de økonomiske for at være her, og vi forsøger at give dem en fornemmelse af klubfølelse og af, at kampen betyder meget for både klubben og rigtig mange mennesker, siger Jess Thorup.

Lederuddannelse nødvendigHan er uddannet DBU A-træner og håber til december at fortsætte uddannelsen på P-træneruddannelsen, der er DBU’s og UEFA’s højeste træneruddannelse.

- I dagligdagen er jeg med til at lede 25-30 mennesker, og P-træner er meget et lederkursus, hvor jeg får endnu mere i ryg-sækken, uanset om jeg fortsætter inden for fodbold eller ender i det private erhvervsliv. Vi er som trænere blevet en del af for-retningen og kigger også på, hvordan de enkelte spillere udvikler sig, og hvornår de er salgbare. Vi kender vores rolle og meka-nismerne i topfodbold, siger Jess Thorup.

Med indkøb af fire kvalificerede spillere inden denne sæson tyder intet på, at EfB Elite A/S trods det igangværende stadion-projekt og andre store planer har mistet fokus på det sportslige produktionsapparat, og det er der ifølge Jess Thorup heller ikke råd til.

- Der er på ingen måde plads til at hvile på laurbærrene. Vi har i EfB haft succes med at bygge en sten på ad gangen, og vi skal passe på, at stadionprojektet ikke tager så mange økonomiske og organisatoriske ressourcer, at det koster på andre fronter, eksempelvis på spillerindkøb. Truppen skal fortsat videreudvikles, siger Jess Thorup.

En spændende verdenEfB har de senere år tilhørt mellemklub-berne i SAS Ligaen, men truslen kommer ikke kun fra ligaklubberne. Flere klubber i Viasat Divisionen spiller med de finansiel-le muskler og satser med markante spil-lerindkøb for at komme tilbage i det gode selskab, blandt andre Silkeborg IF med køb af Henrik ”Tømrer” Pedersen, Thomas Bælum og Christian Holst, alle navne af ligaklasse. Der er ikke råd til at stå stille.

- I øjeblikket er jeg bare rigtig glad for at være, hvor jeg er, idet jeg har masser at lære og er i et godt team. Men jeg tager P-træneruddannelsen for at blive bedre, så jeg kan gøre mig klar til eventuelt at blive cheftræner på et tidspunkt. Jeg har ikke nogen tidshorisont men kan godt se mig selv i fodboldverdenen de næste 5-10 år. Den er fantastisk spændende, siger Jess Thorup, der efter en forlængelse i foråret har kontrakt med EfB frem til sommeren 2010.

Erhvervsleder i korte bukser

Fakta

Jess Thorup:Født 21. februar 1970.Spillede efter en karriere i OB, Tyskland og Østrig 240 kampe og scorede 71 mål for EfB, inden han sluttede tiden som aktiv med et halvt år i norske HamKam.Blev med virkning fra januar 2006 ansat som EfB’s første fuldtidsansatte assistenttræner og har i foråret 2008 forlænget kontrakten, så den varer til 30. juni 2010. Er uddannet DBU A-træner. Jess Thorup er oprindeligt uddannet revisor og siden stats-autoriseret ejendomsmægler.

8

Jess Thorup - assistenttræner og leder af 25-30 mennesker i dagligdagen.Rollen som træner og leder har forandret sig. Foto: Niels Husted

Page 26: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

Torvet 21 • Esbjerg • Tlf. 89 89 98 20

Spar mindst 3.000 kr. om åretMange sparer penge ved at skifte til Jyske Bank. Har du lån, opsparing og budget i din nu-værende bank, tror vi på, at det også gælder for dig. Et godt bud er mindst 3.000 kr. om året.

Få et økonomitjek og find ud af, hvor meget du kan spare – er det ikke mindst 3.000 kr. om året, får du to flasker rødvin som tak for ulejligheden.

Fang en bedre økonomi(... eller få to flasker rødvin som tak for ulejligheden)

På JVshoppen finder JydskeVestkystens læsere enestående tilbud på en lang række produkter og serviceydelser. Vi har åbnet ennetbutik, der bugner af slagtilbud. Besøg www.jv.dk/jvshoppen.

Nej, du kan ikke bestille pizza på JVshoppen

- men vi lover, at du finder en masse andre fantastiske tilbud på fx sports- og kulturarrangementer, bredbåndstelefoni, vine, rejser og meget mere. JVshoppen er JydskeVestkystens nye netbutik, og vi kalder det nethandel uden besvær.

De bringer ikke engangpizza udKlik ind

påjv.dk/jvshoppen

Page 27: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 27

Cheftræner Peter Gommesen og assistenttræner Henke Alfredsson er EfB Ishockeys makkerpar bag bænken i Skøjtehallen. Begge trænere er meget beskedne, dog ikke når det gælder roser til den anden.

Af Janni Møller ThomsenHvad er det stærkeste karaktertræk ved Henke?

– Det er svært at vælge et, for Henke er meget kompetent indenfor ishockeyver-denen, og han er meget alsidig. Han kan både ishockey- og målmandsspillet, hvil-ket er en rigtigt god ting for os. Derudover kan han også arbejde med børn. Så det må være, at han er meget alsidig.

Hvad er det stærkeste karaktertræk ved Peter?

– Han er altid glad. Jeg synes, han er god til at udvikle folk. Han kender ishockeyspillet rigtigt godt, men han er fantastisk til at udvikle individet. Peter er helt utrolig til at udvikle den enkelte spil-ler efter individuelle behov.

Hvad er Henkes dårligste vane? – Han bruger ikke snus mere jo, men

ellers var det hans dårligste vane. Men nu er det, at han aldrig har shampoo med.

Hvad er Peters dårligste vane? – Peter siger aldrig nej. Lige meget

hvad folk byder ham eller beder ham om, så siger han aldrig nej. Han er en så flink person, at han aldrig siger nej.

Hvad har overrasket dig mest ved Henke? – Hans enorme engagement. Det er

vildt, som han går op i det med liv og sjæl. Men den største overraskelse er, at han droppede snusen.

Henke bryder ind:- Det synes min mor også.

Hvad har overrasket dig mest ved Peter?– Han er god til at finde præmier. Vi

har forskellige priser på isen, som vi skal ud og finde præmier til. Og det er over-raskende, hvor god han er til at rasle med bøssen.

Hvad tror du, Peter siger om dig i tre ord? – Morgentræt, engagement, og ja… Tre,

ja det ved jeg jo knap nok selv…

Hvad tror du, Henke siger om dig i tre ord?

– Det er svært… Det ved jeg da ikke… En god badmintonspiller…

Henke afbryder ham: - Jeg har set ham spille en gang, der tabte han.

Peter: - Sørens også. Henke: - Så den kan du ikke bruge

Peter:– Så vil han sige, at jeg godt kan lide

en god sodavand, og jeg ser sjov ud med de briller, jeg har.

Men Henke, han er altså vild med at hygge.

Hvordan er Henkes morgenhumør?– Det er ikke altid, at jeg ser ham om

morgenen, men når han kommer, så er han frisk. Henke er nok ikke rigtigt et morgenmenneske, men det bliver bedre og bedre.

Hvordan er Peters morgenhumør?- Det er som altid. Altid glad.

Hvordan er Peters humor?– Jeg skulle lære at forstå dansk

humor, det er altid sjovt, men der er nogle ting, jeg ikke forstår. Men han har god humor.

Hvordan er Henkes humor?– Henke er altid hurtig på aftrækkeren,

og fyrer tit gode kommentarer af, som får folk til at vågne op, så humoren forstår jeg for det meste godt.

Da det alligevel ikke er muligt at holde deres svar adskilt går vi over i et fælles interview.

Svensk og dansk, hvad er den største for-skel?

Henke: - Peter er mere rolig end mig, men jeg forsøger at blive mere neddæm-pet. Jeg er den mere hidsige. Men det er blevet bedre.

Peter: - Det er kun godt, det skal til en gang i mellem. Og så er han jo lidt mere frygtindgydende end mig, når han puster sig op.

Har I sprogproblemer? Peter: - Nogle gange må man lige sige,

”hvad” et par gange. Og nogle enkelte udtryk er forskellige, men det klarer vi med at lytte en ekstra gang. Svensk er jo mere direkte.

Henke: - Når man bliver ophidset, så taler man hurtigere, og så forstår vi ikke hinanden.

Hvor meget ser i hinanden?

Henke: - Det skal du nok i stedet spør-ge Peters frue om. Vi kan have mellem 50 og 80 timer i ugen.

Peter: – Vi ser i perioder hinanden meget mere end familien. Det er der vist ingen tvivl om.

Hvordan kan i holde hinanden ud så mange dage?

Peter: - Det er et tegn på, at vi har det godt sammen. Ellers var det jo forfærde-ligt, og så var vi jo blevet skilt.

Henke: - Så er det også godt, at Peter altid er glad, for godt humør er uundværligt.

Peter griner: - Hvis vi ikke havde det rart sammen, så var jeg jo hjemme ved min kone i stedet.

Ser i hinanden meget udenfor arbejdet? Peter: - En gang i mellem får vi en øl

eller lidt mad, men det skal jo ikke ende med, at Henke sover mellem mig og min kone.

Hvor længe er i et makkerpar? Peter: - Det ved kun Jesus. Der er

ingen, der kan svare på, hvad der sker til næste år.

Henke: - Men som det er nu, går det jo rigtigt godt.

Peter: - Det er jo ikke kun os, der bestemmer det. Det kan jo godt være, jeg ikke er her til jul, hvis det går skidt. Sådan er den her verden. Det er der ingen, der ved.

Bliver det jeres indbyrdes forhold, der ender makkerparret?

Peter og Henke svarer enstemmigt i kor: - Nej, det bliver det ikke. Henke: - Der er ingen problemer mel-

lem os. Vi holder sammen og bruger mange timer sammen hver uge, og så længe vi har det sjovt sammen, så bliver vi sammen.

Næsten som et ægteskab

Page 28: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

Esbjerg HøjskoleStormgade 200 • 6700 Esbjerg

Tel. 7913 7400 • [email protected] • www.eh.dk

• Kurser og konferencerEsbjerg Højskole tilbyder nogle af områdets bedstefaciliteter til afholdelse af kurser og konferencer. Vi tilrettelægger gerne i samarbejde med jer.

• Lokaler Esbjerg Højskole har lokaler til mange formål. Lo-kalerne kan rumme fra 8 - 500 personer. Vi er især stolte af vores kongressal, som kan rumme op til 500 personer.

• MediecenterEsbjerg Højskole råder over et moderne mediecen-ter med eget TV- og radiostudie. Optimalt til medie-træning.

• SelskaberEsbjerg Højskole har selskabslokaler i alle størrel-ser. Vi har plads til 10 - 300 spisende gæster.

• Mad ud af husetVi leverer også gerne maden til dig. Se forskellige menuforslag på vores hjemmeside eller ring til os.

• BeliggenhedEsbjerg Højskole ligger i et naturskønt område, tætpå bl.a. strand, skov, Svømmestadion Danmark og Danmarks længste gågade.

Læs mere på www.eh.dk/konference

Esbjerg Højskole

Page 29: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 29

Tre måneder efter Lars T. Pedersen blev erklæret rask efter kræft, var han tilbage på isen. Fem år senere spiller han ishockey på højeste niveau.

Af Janni Møller ThomsenLars T. Pedersen har spillet hele sit liv i Esbjerg. Som 22årig fik han erklæret hutchins kræft i lymfekirtlerne. Opdaget ved en tilfældighed.

- Jeg smadrede mig knæ i en kamp mod Herning. Da lægen undersøgte mig, så han, at der var noget på min hals, der ikke var helt normalt og sendte mig til en biopsi, fortæller han.

Knæet viste sig at være en brutal skade. Ledbåndet og korsbåndet var røget, og smerterne var store. Samtidig fik han kræftdiagnosen af lægerne. Men kun knæskaden fyldte meget i Lars hoved.

- Knæet gjorde jo ondt, og var det, der holdte mig væk fra hockeyen. Jeg tænkte ikke så meget på kræft, men brugte alt min energi på knæet og på genoptrænin-gen.

Første runde mod kræftLars fik kemobehandling hver 14. dag i Odense, men mærkede ikke så meget til kræften ellers. Han havde kvalme dagen efter hver behandling, men han træ-nede videre med holdet, samt passede sit nystartede studie til fysioterapeut.

- Den kræftform, jeg fik, har en god succesrate med behandlingerne. Hele 95 % bliver raske igen, så jeg var trods alt posi-tiv omkring det.

I februar blev han erklæret rask og spillede resten af sæsonen uden at være yderligere mærket af kræften, men noget var ikke helt rigtigt.

- Jeg havde en fornemmelse i kroppen af, at der var et eller andet galt, men hvad kunne jeg ikke rigtigt finde ud af.

Og noget var rigtigt galt. I april 2003 er kræften vendt tilbage.

Anden runde mod kræftLars fik af lægerne at vide, at når man først har fået kemo en gang, og kræf-ten vender tilbage, så er chancerne for, at det virker betydelig reduceret i anden omgang.

- Min behandling var slået fejl. Jeg var ikke længere et stadig 1-2, men et 3-4 og nu havde det bredt sig til andre steder i kroppen. Jeg fik et følelsesmæssigt stort knæk.

Første gang Lars fik kemobehand-ling, kunne man ikke se det på ham, men anden gang skulle der en hårdere kur til.

- Jeg tabte 15 kg. på 30 dage, så det var virkelig kemoterapi, som man har hørt om det.

Første gang Lars fik konstateret kræft, havde det ikke fyldt ret meget i hans liv.

Men anden gang var det noget helt andet.- Hockey kunne være hockey og træ-

ning være træning. Nu var livet på spil, og jeg skulle bare være rask.

Mens Lars lå på sygehuset havde han to mål i sit liv. At gøre sit studie færdig og komme tilbage til ishockey på højeste niveau.

- Jeg tror, det har hjulpet mig i min kamp mod kræft, at jeg havde et mål. Der var noget, der trak i mig, som jeg ville til-bage til. Det var en stor motivation.

Sejrene kom i husLars knockoutede kræften i oktober 2003, hvorefter han vendte tilbage til livet som professionel ishockeyspiller. Kun tre måneder efter han blev erklæret rask, stod han igen på isen.

- Den 15. januar, på min fødselsdag, var jeg tilbage. Holdet havde mange ska-der, så Jukka Villander, den daværende træner, spurgte om jeg ville være med, og det tøvede jeg ikke med at sige ja til, siger Lars, mens munden former sig til et smil.

Fanklubben havde lavet et banner til Lars, og det gav ham ekstra energi i kam-pen.

- Det var rørende med den opbakning, jeg fik. Det var rigtigt fedt at være tilbage. Jeg følte mig velkommen og veltilpas.

Esbjerg gik det år hele vejen og fik guld i en vanvittig sidste hjemmebane-

kamp mod Aalborg. Selv om Lars ikke spillede hele sæsonen, så var han stadig med til at vinde guld.

- Jeg har nået meget mere, end jeg på det tidspunkt turde håbe på. Den sæson jeg kommer tilbage, bliver vi danske mestre. Det i sig selv er jo rigtigt fedt.

For Lars var den personlige sejr ved at vende tilbage til top-ishockey stor. Han blev efter sit comeback også udtaget til landskampe.

- Jeg blev af mange dømt ude. Jeg troede mere på mig selv end alle andre gjorde, så uden at hovere, så er jeg da glad for at have bevist det modsatte.

Fremtidens kampeLars vil blive ved med at spille hockey, men ikke til han bliver båret ud derfra.

- Jeg bliver ved, så længe jeg kan gøre en forskel. Det kan være de unge spillere allerede næste år overhaler mig, men jeg har tænkt mig at give dem kamp til stre-gen.

Rent rutinemæssigt går han stadig til kontrol og får en gang årligt en CT scan-ning og taget blodprøver.

- Det giver ro i sindet, at man lige ved, at der ikke er noget. Det er en god sik-kerhed, så når prøverne viser, der ikke er noget, så er det jo rigtigt dejligt.

Mig mod kræft

Foto: Niels Husted

Page 30: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

w w w . s p o r t p r o m o t i o n . d k

Klub, skole og erhvervssalg

Sports- og profilbeklædning

Efterskole kollektioner

Klubaftaler

Branding- logotryk og broderi

Kunde- og personalegaver

Produktion med “private label”Alle former for beklædning:

S H O W R O O M Stenhuggervej 206710 Esbjerg V

Tlf.: 75 13 81 81Mail: [email protected]

• Promotion bolde

• Merchandise

• “Give aways”

Page 31: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 31

Af Janni Møller ThomsenAdministrerende Direktør Kjeld Vogt hos Granly mener allerede, at deres sponsorat har haft en positiv indvirkning på Granly som brand i esbjergensernes bevidsthed.

- Der var ingen, der vidste, hvem Granly var. Nu mangler vi måske bare at fortælle, hvad vi laver, siger han. Samtidig ser Kjeld Vogt det som en mulighed for at rekruttere medarbejdere.

- Det er jo svært at få folk for tiden, så ved at brande os gennem sporten og EfB ishockey, kan det måske blive nemmere.

Granly huser 200 medarbejdere og laver smedearbejde på havnen. De seneste år er virksomheden vokset eksplosivt.

- For fem år siden var vi ca. 30-35 medarbejdere, men siden har vi ekspan-deret på både diesel- og skibssiden, samt overtaget en masse underleverandørarbej-de, så vi er større på mange fronter.

Granly har de fleste afdelinger på hav-nen i Esbjerg, mens deres diesel afdeling ligger i Lejre.

Kærlighed til sportKjeld Vogt har altid haft en passion for sport og har som ung selv været aktiv. Derfor var det et naturligt valg at samar-bejde med et sportshold og ishockey.

- Ishockey er en spændende sport og et dynamisk spil. Vi er dynamiske, så derfor passer det godt med, at det ishockey vi har valgt.

Selv er Kjeld Vogt ofte at finde i Granly Hockey Arena, men han er heller ikke bleg for at tage med på udebane.

Granly har sponseret busser til fan-klubben af flere omgange, så ishockey-spillerne får opbakning i de svære ude-banekampe i AL Bank Ligaen. En hånds-rækning, der for fanklubben betyder en kæmpe forskel.

- Hvis ikke Granly havde sponseret de to busser til den anden kamp i AL Bank Ligaen i Frederikshavn, så havde vi ikke fået nogen busser af sted, og så havde vi måske tabt 4-5 i stedet for at vinde 5-4, som jo blev udfaldet af den kamp, fortæl-ler formanden for EfB Ishockey Support, Bo Sørensen. Formanden mener, at de ekstra sponserede busture var med til at øge kendskabet til Granly.

- Der er rigtigt mange, der kom til at kende Granlys navn på en positiv måde. Som et firma, der bakker op omkring ishockey og Esbjerg, siger han.

Fanklubbens økonomiske grundlag er spinkelt med knap 200 betalende med-lemmer, så støtten fra Granly havde stor

betydning, fortæller Bo Sørensen. Granly har allerede nu smidt en pose

penge efter endnu en bustur til fanklub-ben, og han lægger ikke skjul på, at det kan ske igen. Han vil gå langt for EfB Ishockey, og hans ønske til holdet er sim-pelt:

- Vi har tegnet en treårig kontrakt, så jeg ønsker bare, at vi ender i top-tre en af gangene, så er det godkendt, siger han.

Granlymed i gametEfB Ishockey fik i 2008 ny arena-sponsor i form af Granly A/S. Også fanklubben har draget stor fordel af Granlys rundhåndethed.

Formand Bo Sørensen og næstformand Thor Andersen overrækker Kjeld Vogt en erkendt-lighed som tak for busserne til Frederikshavn.Foto: Niels Husted

Gå ind på EfBishockeysupport.dk, hvis du ønsker at blive medlem af fan-klubben.

Gå ind på Granly.dk, hvis du ønsker at læse mere om eller søge job hos Granly.

Page 32: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

Tlf: 70 20 10 30 · Energivej 10 · Holsted · Besøg os på www.haubjerg.dk

Indretning er mere end møbler...

Det skal være rart at gå på arbejde!- Det er holdningen hos Haubjerg Interiør. Vores mål er at skabe fremsynede og funktionelle indretnings-løsninger,som er i tråd med virksomhedens identitet.

Både virksomheden og medarbejderen har behov for omgivelser,der udtrykker deres vision og kultur.

At handle hos Haubjerg Interiør betyder tryghed og troværdighed.

Vi holder,hvad vi lover !

Oddesundvej 26 6715 Esbjerg N.Telefax 75 46 88 23 www.jensenjensen.dk

TLF. 75 15 72 51Fanø - afdeling: Tlf.: 40 36 64 84Kolding - afdeling: Tlf.: 29 68 52 20Ribe - afdeling: Tlf.: 51 22 90 11Varde- afdeling: Tlf.: 40 11 62 04

Page 33: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 33

alderen 5-7 år ind og spille i hallen. Lasse Holgaard startede sammen med

Casper Gommesen og Sune Hjulmand da de var små.

- Vi startede med at skøjte rundt sam-men bag en kegle, og nu spiller vi sam-men på EfB's ishockeyhold. Vi lever i det, vi drømte om, det er stort, fortæller Lasse Holgaard.

Tid til det heleDer bliver i EIK lagt meget vægt på at alle skal have en god oplevelse, når de kom-mer til ishockey. Banen er delt op mellem børnene, så de helt små ikke bliver drønet over af de store og mere rutinerede skøjte-løbere.

- Vi er mange herude i år til at tage os af børnene. Der er gode engagerede træ-nere, og mange frivillige omkring holdene. Nu mangler vi sådan set bare børnene, smiler holdlederen.

Lasse Holgaard husker tiden som helt lille ishockeyspiller, som en god tid, og kammeraterne fra dengang har han endnu.

- Sune, Casper og jeg har kendt hinan-den i rigtigt mange år, og vi har altid spil-let sammen. Den misundelse vi havde mod hinanden, da vi var mindre, er i dag blevet til en sund konkurrence, fortæller han.

Magnus, den unge spiller med drøm-mene om at blive målmand, er også allerede nu glad for de venskaber, han har fået til ishockey.

- Vi har det rigtigt rart sammen, og det er sjovt. Vi er alle sammen gode venner – for det meste, forklarer han.

På med skøjterneJo tidligere man starter med ishockey og med at stå på skøjter, jo bedre er chancen også for succes, men man kan ikke gene-ralisere.

- Man kan starte i alle aldre, men det er nok bedste at starte, inden man bliver 10-11 år, hvis man vil nå rigtigt langt. Men man skal jo aldrig sige aldrig, smiler han.

EIK udlejer skøjter, stav og tøj, så man kan komme i gang, uden det koster en mindre formue. Man betaler heller ikke medlemsgebyr, mens man er nybegynder.

- Det er gratis at komme og forsøge sig med ishockeyen. Det er først, når man kommer på et kamphold, at man skal have medlemskab, siger holdleder Lars Benjaminsen.

Af Janni Møller Thomsen- Jeg skal være professionel ishockeyspil-ler, men jeg gider kun være målmand, fortæller Magnus Aunbøl Jantzen på 8 år. Han har trods sin unge alder allerede spillet ishockey i fire år. Elitespiller Lasse Holgaard fik også sine første skøjter på, da han var omkring fem år gammel.

- Jeg ved ikke, hvorfor det lige blev ishockey, men da jeg først havde prøvet det nogle gange, var jeg ikke i tvivl. Det var dét, jeg ville, siger han.

Leg og lærSelv om tempoet ikke er højt, stavene peger i den forkerte retning, og teknikken på skøjter endnu ikke er pudset af, så er der store smil og selvtilliden i top.

- Vi lærer børnene at spille ishockey gennem leg og forskellige øvelser, så de synes, det er sjovt, siger nybegyndernes holdleder Lars Benjaminsen.

Han pointerer, at det er meget vig-tigt, børnene kommer i gang tidligt med ishockey.

- Esbjerg har en gammel tradition for ishockey, og derfor har vi flere unge spil-lere på eliteholdet fra egen avl.

Da hallen sidste år blev bygget om, sprang flere af klubbens helt unge spillere fra, da det hele var for besværligt. I øjeblikket mangler der spillere i fem til syv års alderen.

- Vi mistede en hel del under byggeriet, så vi vil meget gerne have flere drenge i

Egen avl er essentielSkøjter i størrelse 24, røde kinder og opmuntrende tilråb fra skaren af forældre, der trofast og tålmodigt ser til. EIK's nybegynderhold er til træning i Granly hockey Arena.

Foto: Niels Husted

Har du fået lyst til at prøve kræfter med ishockey, så træner nybegynderne mandag 17.00-18.00 og onsdag 17.15-18.15 i Granly Hockey Arena.Har du spørgsmål kan du ringe til træner Preben Bertram på tlf. nr. 22 37 17 29 eller holdleder Lars Benjaminsen på tlf. nr. 26 80 77 22.

"Jeg skal være professionel ishockeyspil-ler, men jeg gider kun være målmand" Magnus Aunbøl Jantzen på 8 år.

9

Page 34: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

12

EfB·MAGASINETSide 34

Vind med EfBFind spilletrøjerne i EfB MagasinetIshockeypræmier

Guldkort

1. præmie

Signeret spilletrøje

2. præmie

Kamppakke (2 x billetter, pølser og drinks)

3. præmie

Fodboldpræmier

Sæsonkort

1. præmie

Signeret spilletrøje

2. præmie

Kamppakke (2 x billetter, pølser og drinks)

3. præmie

SMS til 1212Skriv EfB efterfulgt af trøjens nr.F.eks. EfB trøje12

Det koster 5 kr. pr. stemme. Du må stemme en gang for hver trøje, du finder.

Page 35: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 35

SAS Liga-spillerne flytter ud af klubhuset, og selv om amatørerne kan glæde sig over at få mere plads, er flytningen næsten sym-bolsk for tidens trussel: Kløften mellem eliten og ”de andre”. Amatørformanden modtager gerne ryste-sammen-ideer.

Af Mai Møller Christensen”Supra sociatem nemo”. Ingen over fæl-lesskabet. Ordene står på et skilt over ind-gangen til Brøndbys klubhus, og modsat så meget andet ved Brøndby er det ord, der går lige ind i klubhjertet hos EfBs amatørformand, Palle Guldager Kristensen. Han havde gerne sat et lignende skilt op i Esbjerg, for han oplever med bekymring, at afstanden mellem SAS Ligaen og ama-tørspillerne i EfB bliver større.

- EfB Elite er en kommerciel virk-somhed, der i de seneste år er vokset og vokset og er på vej ud af landevejen med 110 kilometer i timen. På den anden side er der amatørernes ”vi-gør-det-efter-arbejde”-fodbold, og jeg kan godt se, hvad der er ved at ske. De to kulturer kommer længere og længere væk fra hinanden, og der ligger en kæmpeopgave i at forsøge at knytte dem sammen, siger Palle G. Kristensen.

Som amatørernes formand sidder han med i EfB's professionelle bestyrelse og har dermed en fod placeret i begge verdener. For eksempel var han med til at beslutte, at ligaspillerne skal have nye omklædningsrum, og at amatørerne får lov at brede sig i hele klubhuset. Beslutningen glæder ham, når han tænker på de nye arealers muligheder. Men det påvirker ham også, når amatører siger ”Nu kommer vi ikke engang til at møde de professionelle i klubhuset længere”. Elitens flytning er med til at cementere opdelin-gen i ”os” og ”dem”.

Pavestolt teenager- Skrækscenariet er, at vi bliver to forskel-lige organisationer. Det har man set ske i udlandet, og det må ikke ske for os, siger Palle G. Kristensen.

Han har svært ved at komme med en færdig løsning på, hvordan EfB-familien får forstærket fællesskabsfølelsen, men bekymringen fylder meget i hans hoved, og de første ideer er da også allerede pop-pet op.

- Vi kan for eksempel prøve at lave flere fælles begivenheder. Vi har den årlige afslutningsfest i november, hvor alt fra programsælgere til superligatræ-nere fester sammen, men vi bør lave flere ryste-sammen-ting. Hvorfor udnytter vi for eksempel ikke, at vi har en trup med 25 dygtige spillere, som har fri om ons-dagen og måske kunne træne nogle unge

amatørspillere ind i mellem – sådan lidt efter ”Træn med SAS Ligaen”-forbillede ? En teenager, der var blevet trænet af Niki Zimling, ville være pavestolt, siger for-manden.

I en fodboldverden, hvor pengenes magt bliver stadig tydeligere, og spillere rådgives til at være sig selv nærmest, ser Palle G. Kristensen i det hele taget gerne, at EfB går i offensiven for at bibringe ligaspillere den klubfølelse, der er så vig-tig for at bevare den hele klub. Det skal gøres tydeligt for dem, at de er med til at videreføre en stolt historie, der er af stor betydning for alle i og omkring EfB.

Start med SkærbækEt andet tiltag er at højne respekten og forståelsen begge veje. ”Christiansborg” lyder øgenavnet for EfB's hovedbygning af og til i klubhuset, når amatørerne føler sig sat af i beslutningsprocesserne. Meget vil være vundet, hvis spillere i amatøraf-delingen værdsætter og er ydmyge over for at være en del af et stærkt udviklings-miljø, og at de bevarer denne grundhold-ning som senere professionelle.

- I gamle dage var spillerne lykkelige, bare de fik lov at træne på bane seks. Nu forventer de nærmest som 12-årige at komme på træningslejr i Hamborg og

Barcelona. Jeg synes, man skulle dosere lidt og måske starte med en træningslejr i Skærbæk, så de vænnes til, at man må kæmpe for at nå sine mål, siger Palle G. Kristensen.

Intranet er vejenHan er også godt klar over, at en af veje-ne til at skabe gode vibrationer mellem de professionelle og moderklubben er god kommunikation. Følelsen af at blive ind-viet. Amatørerne er ikke begejstrede for, at de må læse mange af nyhederne om klub-ben i avisen.

- EfB Elite er blevet så stor og profes-sionel en virksomhed, at den selvfølgelig ikke kan vente på, at en beslutning lige skal op på et bestyrelsesmøde i amatør-afdelingen først. Og journalisterne bliver altså skuffede, hvis ikke de får historien om købet af Alexander Östlund før alle andre. Vi er nødt til handle sådan, siger Palle G. Kristensen.

Han forestiller sig dog, at et intranet i EfB kunne knække problemstillingen. Et forum på internettet, hvor foreningsmed-lemmerne får en mail få minutter efter et spillerkøb eller en anden nyhed i EfB. Det er måske i virkeligheden bedre end et skilt om fællesskab over indgangen. For ind-gange bliver der jo også to af i fremtiden.

Amatører og elitei parterapi

- Klubånden er under pres, siger amatørafdelingens formand Palle G. Kristensen. Han håber, at amatørerne får det rig-tig godt i klubhuset, når de inden længe får flere kvadratmeter at gøre med. En renovering er dog nødvendig, for ”toilet-terne er værre, end alle Esbjergs offentlige toiletter tilsammen”, som han siger. Foto: Niels Husted

Page 36: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

Og så er det ikke engang løgnDen ældste af dem er næsten jævnaldrende med EfB. Den yngste har for længst skiftet fodboldstøvler ud med fodboldbilletter. Raflebordets spillere er intet mindre end den celebre inderkreds af EfB's ypperste patriarker. Med terninger i hånden, historier i ærmet og blåhvidt fodbold i hele hjertet.

EfB·MAGASINETSide 36

Af Mai Møller ChristensenHvis man havde interviewet dem for et par årtier siden, havde man interviewet en landsholdsspiller, en træner, en holdleder, en klubformand, et bestyrelsesmedlem og andre nøglepersoner i EfB.

Nu ligner de umiddelbart en flok mænd som alle andre. Og så alligevel ikke. Når de små fodboldspillere trisser forbi raflebor-det i klubhuset torsdag eftermiddag, er de godt klar over, at mændene om bordet er de samme som dem, der hænger i glas og ramme og med langt 70’er-hår rundt om på væggene.

Det er umuligt ikke at mærke den histori-ske aura, der omslutter raflebordet, også selv om deltagerne er alt andet end selvhøjtide-

lige. Eller for den sags skyld højtidelige. Her sidder EfB's soldater, klubbens hjerteblod, dem, der har været der altid. Moderklubbens bannerførere, der har stået last og brast i utallige amatørkampe og ved utallige møder, og som stadig kan blive lige vægelsindede, hvis en fodboldkamp falder sammen med et sølvbryllup. Deres eget, for den sags skyld.

Hver torsdag klokken 16 sidder de om stambordet midt i klubhuset og rafler løgn, og mens håret hos nogle er begyndt at skifte farve, er jargonen aldrig blevet voksen.

- Leif, du har simpelt hen bare de flot-

teste benmuskler i EfB, siger Egon Jensen, der er tidligere landsholdsspiller, mens han ryster terningerne i bægeret.

- Yep. Og nu springer jeg ud!, siger Leif ”Bov” Nielsen.

Den tidligere førsteholdsangriber i EfB laver et krukket knæk med nakken. Egon Jensen griner og skal lige til at komme med en tilføjelse, men bliver stoppet af Tommy Christensen.

- Du tier stille, Egon. Din kone ved ikke, at du er her, indvender den tidligere træner.

Samtaleemnerne rækker helt fra gamle EfB-minder til Løvgrens nylige tur til Sydafrika, når kernen i EfB’s amatørafdeling – veteranerne – mødes om raflebordet. Bordets æld-ste deltager, Ejvind B. Jensen, udgør selv en af historierne. Da EfB i 70’erne var rykket ud af 1. division, blev Ejvind spurgt ”Hvornår stopper du, Ejvind?”. Ejvind svarede til stor morskab, at han ville stoppe, når klubben var blevet Dansk Mester. Det skete fem år efter, og Ejvind stoppede. Foto: Niels Husted

”Vi sidder her jo, fordi vi kan lide at være sammen, og vi fylder en del her i klubhuset. Der har vist været forslag fremme om at sætte os ned i kælderen, men det kom ikke rigtig igennem.”Leif ”Bov” Nielsen

”I gamle dage var der fyldt op her i klubhuset på en torsdag aften.”Jørn Juul Christensen

Page 37: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 37

Den rigtige vægRaflebordet hikster af grin. Så går spillet videre.

- Elleve 2’ere, siger Arne Hansen.Leif kigger mistroisk på ham. Mon

den mangeårige holdleder for førsteholdet lyver?

- Elleve 6’ere, påstår Niels Løvgren Frandsen. Klubbens tidligere læge gennem 25 år.

- Uha, ærligheden selv, vrænger Hans Henning Winter.

Winter har været medlem af EfB i 52 år, siden han som purk begyndte som drengespiller. I dag er han ligesom resten af bordet medlem af EfB's veteranklub. Ved siden af ham sidder Torben Jespersen, som også har været EfB’er i en menneske-alder, og ved siden af igen er der Ejvind B. Jensen, der har opnået status af æres-medlem. Torben og Ejvind er raflebordets allermest trofaste deltagere. De kommer ikke kun om torsdagen, men også fast om mandagen.

Ejvind kom ellers til verden blot syv år efter, at EfB i 1924 blev til, og 77 år gam-mel kan han godt mærke alderen trykke.

Men han bliver i EfB, til han skal bæres ud, og det er han faktisk allerede blevet, efter at være drattet rundt i klubhuset ved et ildebefindende.

Men det taler han om som en side-bemærkning. Kærligheden til EfB holder ham kørende. Ti år gammel begyndte han at spille fodbold i EfB, senere var han med til at starte Sydvestjysk Miniputturnering sammen med Uffe Bølling. Nu kan han se sig selv på syv forskellige billeder i klub-huset, men hans blik fæstner sig især på portrætbilledet ovre på væggen for æres-medlemmer.

- Det uhyggelige er, at man slet ikke opdager, hvornår de pludselig flytter mig over til den anden væg, griner Ejvind og peger hen på den anden væg – den med de afdøde æresmedlemmer.

I det samme bliver han afbrudt af Leif.- Vi er fandme da ikke makkere,

Tommy. Senile menneske du!

Slaske og Pibe-ArneTo fra ”den gamle garde” spiller ikke med, men sidder ved bordet lige ved siden af. Dog også med en øl, ligesom alle andre. Jørn Juul Christensen boede sammen med landsholdsspilleren Jens Petersen omme i Grådybet i 50’erne. Han har været hold-leder og formand for amatørforeningen gennem otte år.

Arne Hansen var tidligere holdleder for EfB's førstehold. Slaske og Pibe-Arne bliver Jørn og Arne også kaldt. Slaske på grund af Jørns dalrende lemmer, og piber-ne hiver Arne straks frem fra sweateren som bevis. EfB er fuld af øgenavne. Hans

Henning hedder Batman, fordi han også er bordtennisspiller, og så var der for eksem-pel nu afdøde Børge Elsborg, der gav navn til EfB’s maskot Skotte.

- Han blev kaldt Skotte, fordi han var

så nærig og førte nøje regnskab over sin rafling. Perfektionistisk var han også. Han satte tændstikker mellem tæerne, så han også blev solbrændt dér, siger Jørn.

Børge Elsborg ”Skotte” Børge Elsborg blev lokket over i B29 med et par fodbold-støvler, men skulle siden have fortrudt det bittert. I dag har han fået en pokal opkaldt efter sig og er blevet en legende ligesom mange andre i klubbens historie. Noble Aage Werborg, der gik i skjorte og slips og blev tiltalt ”Hr. Werborg” som den skolein-spektør, han var. Ildsjælene Carl Nørby og Eigil Iversen. Utrættelige Niels Vesterbæk, der altid kunne skaffe alting. Og en histo-risk milepæl som træner Viggo Jensen.

- Vi var en storklub i dvale, da Viggo Jensen kom til. Tage Sørensen stod og manglede en mand som ham, og så kom han med sin professionalisme og bankede igennem. Han startede noget der. Ellers tror jeg stadig, at vi havde sovet, siger Jørn Juul Christensen.

Én stor familieI det hele taget så EfB-veteranerne helst, at fodbold ikke handlede så meget om penge.- Jeg synes, det var bedre og sjovere før-hen. Der var det mere ædel idræt. I gamle dage sagde man ”Se ham. Han er god til fodbold”. Nu siger man ”Se ham. Han fik jo 300 millioner, så han må være sej”.- Ja. Det var også dengang, vi tog på ture som én stor familie. Elite og amatører, og vores damer var med. Fordelingsnøglen var jo anderledes dengang, siger Arne Hansen med tanke nutidens skarpe økonomiske skel mellem de professionelle og bredde.- Klubben og klubkammeraterne interes-serede sig for spilleren privat. Hvis konen skulle føde, var man oppe med en buket på sygehuset. Men så gik det jo stærkt i dansk fodbold, og da FCK og Brøndby buldrede frem, skulle vi jo med. Vi kunne ikke læn-gere leve af at gå rundt med blomsterbu-ketter, smiler Jørn Juul.

Mærk eller Fru PetersenHans store frygt er, at EfB en dag vil skifte navn til FC Vestjylland. Det er vigtigt at

holde på de værdier, der er tilbage.- I gamle dage spillede vi altid i blåt

og hvidt. Nu kan spillerne godt finde på at tage en rød trøje på på udebane. Det er jo ikke EfB. I gamle dage havde vi altid den

blå og hvide på. Om ikke andet så inden-under, siger Jørn Juul.

I det samme entrerer Olsen klubhuset. Den sorte labrador bliver mødt med klap og nus, mens raflebægrene et kort sekund står stille. Spillerne bliver rusket frem til nutiden. Talen falder på det nye stadion.

- Hvis TDC ikke havde købt Esenettet, havde vi ikke fået det stadion, siger Torben Jespersen.

- Man kan nu godt sætte spørgsmåls-tegn ved, om det er det offentlige, der skal betale. Vi har nogle forkælede fodbold-spillere, og det er da ikke Fru Pedersen, der skal betale deres stadion. Musikhuset skulle hun betale for, men ikke et fodbold-stadion, mener Løvgren.

- Nej, nej, nej, råber Ejvind B. Jensen. – Så skulle vi have fat på Mærsk. Det sta-dion skulle vi altså have.

Sidste runde i rafling. Løvgren mener, at Egon fusker. Latteren buldrer helt til sidste slag, og også bagefter, hvor mæn-dene fordeler de blå kort, som er en øl værd.

Ejvind B. Jensen skal dog hen til undertegnede med en vigtig besked, før han kan tage hjem. Æresmedlemmet røm-mer sig og ser venlig, men bestemt ud. Hans øjne flakker ikke et sekund, mens han afleverer dagens sidste citat:

- Jeg kan godt sige dig. Jeg har dårligt hjerte. Jeg tåler simpelt hen ikke, hvis du skriver noget dårligt om EfB.

”Min største fodboldoplevelse i EfB var helt klart dengang, hvor John Lauridsen kom tilbage til klubben efter at have spil-let i Spanien. ”Kom, vi får lavet en kontrakt”, sagde forman-den Poul Jørgen Petersen. Så sagde John: ”Jørgen, jeg har sat mit navn på den sidste kontrakt. Jeg spiller, fordi jeg kan lide det, og når jeg ikke vil mere, så stopper jeg.” Det var stort. John var Kongen af Gammel Vardevej.”Jørn Juul Christensen

”Jeg tager det personligt, hvis vi taber, og jeg kan ikke sove, når det ikke er gået godt. Når jeg endelig sover, så vinder vi altid i mine drømme.”Ejvind B. Nielsen

Så har du Chip og Chap – Carsten Werge og Per Frimann – der sidder og snakker og tror, de ved alting.”Jørn Juul Christensen

”Jeg kan godt være bange for, at elite og amatører bliver skilt endnu mere ad. Men eliten skal i hvert fald ikke glemme amatører-ne. Hvis man ikke havde os, så var EfB ikke, hvad det er.”Leif ”Bov” Nielsen

Page 38: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

ARNENA D V O K A T F I R M A

JØRGEN L. JENSEN LARS ULRIK NETE TINNING

KIRKEGADE 49, 6700 ESBJERG

TEL. 75 18 18 00, FAX 75 18 18 [email protected]

EfB Magasinet Tribunen oktober 2008 er udgivet af EfB Elite A/S, Gl. Vardevej 88, 6700 Esbjerg. Oplag 73.000, der distribueres ud til det tidligere Ribe Amts område medio oktober 2008.Ansvarshavende redaktør:EfB Elite A/SMichael Zøhner.Redaktør: Janni Møller Thomsen.Annoncesalg: EfB Elite A/S, Tlf. Nr. 75 45 33 55EfB Magasinet er skrevet af Frede Madsen fra FMK Presse og tekst,freelancer Mai Møller Christensen og journalistpraktikant ved EfB Janni Møller Thomsen.Foto: Niels HustedLayout og prepress: Copsø A/STryk: Berlingske Avistryk A/S

Strandby Plads 1, 6700 Esbjerg, Tlf. 7512 1252 Åbningstider: Man-fre kl.15-17.30 lør kl.10-13 lang lør 10-15 (December åbent fra kl.10)

shoppen.efb.dk

Julegaver til alle

Blue knights / EfB Ishockey support

Spar 15% på alle ikke nedsatte varer.

Page 39: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

EfB·MAGASINET Side 39

Som samarbejdsklub med EfB er Hjerting IF bevidst om sin rolle i fødekæden. Men unge talenter bliver holdt længst muligt på hjemmebane i forstaden, for det er sjovest at modnes sammen med sine venner, og så bliver tabet også mindre for den lille klub.

Af Mai Møller ChristensenSyv af de nuværende ungdomsspillere i EfB, heraf en på EfB’s U/17ligahold, snø-rede i sin tid deres første fodboldstøvler i Hjerting IF.

Som det gælder for alle EfB's i alt 55 samarbejdsklubber er aftalen med stor-klubben på Gammel Vardevej den, at de små, lokale klubber får træningsoplevelser, adgang til fodboldkampe, besøg af super-ligaspillere og andre frynsegoder af EfB, mens EfB på den anden side får sit navn slået godt fast i fodboldglade drenge og pigers hoveder i hele regionen og kan få tilført morgendagens superligaspillere fra klubberne.

En aftale, Hjerting IF er glad for. Så længe, altså, at de små spillere ikke opdages og adopteres ind til midtbyen, før de er klar.

- Vi vil være stolte, hvis vi om nogle år kan se tidligere Hjerting-spillere rende rundt på Blue Water Arena i en SAS-liga-kamp. Det ville da være så godt, og det vil vi ikke stå i vejen for.

Men vi er gode til at holde på vores spillere længst muligt og selv udvikle dem. Der er den regel, at de mindst skal være U/15-drengespillere, inden de kommer der-ind, og børn på 10-11 år har også bedst af at blive sammen med deres venner, siger ungdomsformand i Hjerting IF, Morten Ruth.

110 frivilligeDen lange modningstid er ikke kun et plus for drengene, men også for Hjerting IF, som ikke kun mister én, men ofte to-tre medlemmer, når en spiller flytter til EfB:

- Når en meget talentfuld spiller ryk-ker til EfB, har vi set, at et par kamme-rater tager med. Jeg mener, at så længe Hjerting IF har et godt tilbud til drengene, skal vi arbejde på, at de bliver her. Et godt eksempel er det år, jeg startede, og hvor jeg stod alene med nogle miniput-ter. Senere mistede jeg fire spillere, fordi Hjertings tilbud ikke var godt nok, siger Morten Ruth.

Det er syv år siden nu, og Hjerting IF er siden blevet en klub med en stærk organisation og en veludbygget vifte af tilbud. Populariteten er steget i takt med udviklingen. I 2001 var der 200 unge medlemmer, i dag er der 485 under 18 år. Dengang var der kun hold til og med U/13, og til næste sommer kan klubben bryste sig af at have hold på alle alders-trin – fra U/7 til U/19.

Endelig trækker en skare på 110 frivil-lige i fritiden i alt fra trænertøj til bage-forklæde for at få klubben til at køre.

- Vi forsøger at gøre det attraktivt at være med. Afdelingerne arrangerer fod-boldaften og bowling aften, og klubben holder en årlig fest, hvor der sidste år var over 100 deltagere, og hvor vi kårer Årets HIF’er og flere andre titler. De frivillige trænere og ledere får kurser, og vi har lige ansat en børne- og ungdomskonsulent, som er en stor succes. Han vejleder og inspirerer de frivillige forældre og andre, der har valgt at være trænere, fortæller Morten Ruth.

Pigerne stormer indEt område, Hjerting IF har haft stor suc-ces på, er pigefodbold. Pigerne er ganske enkelt stormet ind i klubben de seneste år, og i år har klubben ansat pigekonsu-lent, træner og sociale indsparker, Richard Tagmose. På syv år er pigerne mere end firedoblet i antal, fra cirka 30 i 2001 til 130 i dag.

- Årsagen er, som i drengeafdelingen, en masse dygtige og engagerede ledere, og at der er stor fokus på det sociale i pigeafdelingen. Pigerne har været til folkedans, boksetræning og spinning ud over fodboldtræningen, og det har rystet dem sammen. For piger handler det meget om alt det sociale ud over fodbold, siger Morten Ruth.

De kommer i EfB-trøjeMedlemsskabet af Sydvestjysk Fodbold Samarbejde, SFS, med åren ind til EfB har givet Hjerting-spillerne mange gode oplevelser. Alt fra de helt små spilleres få minutters berømmelse, når de løber ind på stadion med en superligaspillers store hånd i sin, til eksamen i teknikmærker, billige fodboldbilletter og træning med EfB-spillerne.

- Især EfB's teknikmærke-træning, hvor spillerne kan opnå et mærke i guld, sølv eller bronze, er meget populær. Mærkerne får spillerne til at give den et ekstra nøk med træningen.

På Hjerting IF's egen arena, der netop nu udgøres af fodboldbanerne ved Nordvangskolen og Hjerting Skole, trænger flere projekter trænger sig på. Et klubhus med nye omklædningsrum, café, mødelokaler, fitnessrum og et par fodbold-baner mere er et stort ønske i klubben, der håber at kunne få glæde af Hjerting Grandelaugs tomme grund på Idræts Allé.

Klubben har også styrket seniorfod-bolden med ansættelsen af Bent Pedersen som ny førsteholdstræner, og målet er at få et serie 2-hold inden for 3-4 år, hvor der i dag er serie 4 og 5. Og endelig skal klubbens unge medlemmer ifølge planen gerne overstige 500 næste år. Lige nu ser det ikke usandsynligt ud.

Der må gerne stå Hjerting på EfB's mål

Fakta:HJERTING IF FODBOLDStiftet i 1931. Tanken opstod allerede et par år tidligere, hvor en gruppe unge havde set en fodboldkamp i Esbjerg og besluttede at samle et hold i Hjerting. HJEMMEBANEFodboldbanerne ved Nordvangskolen og Hjerting Skole. ANTAL MEDLEMMERInklusiv klubbens cirka 70 senior- og oldboys-spillere når HIF op på i alt 550 medlemmer. Heraf 135 piger. HOVEDAKTIVITETFodbold

BEDSTE RESULTATEt af de flottere resultater for Hjerting IF var, da U/15-pigerne blev nummer 5 ved uofficiel DM i 2008.

Hjerting IF har drøn på udviklingen Foto: Niels Husted

18

Page 40: Magasinet Okt 2008 FINAL 72

Avis til tidenSure Smileys er ikke noget tema hos Berlingske Avistryk. Selvfølgelig kan vi også lave en fejl, men vi gør alt, hvad der står i vores magt for at minimere fejlkilderne. Den indstilling har vist sig værd at efterleve og har resulteret i større tilfredshed blandt både kunder og medarbejdere.

Tæt samarbejde, fælles produktionsplanlægning og faste netværksforbindelser mellem Bergske Avistryk i Struer, Sjællandske Avistryk i Slagelse og Jydske Avistryk i Kolding sikrer Berlingske Avistryk en komplet platform for fremtidens avisproduktion.

Vores maskinkapacitet og professionelle medarbejdere er garanti for kvalitetsprodukter i lange baner.

Til en fornuftig pris.

Recepten er præcision i døgndrift fra time til time.

Essen 16 · 6000 Kolding · Telefon 70 20 68 50 · Telefax 70 20 68 99www.berlingske-avistryk.dk

Berlingske Avistryk A/S

CO

PSØ

A/S