Medicinsk terminologi

Anatomien skabte den medicinske terminologi

Alexandriaskolen, Alexandria i Ægypten omkring 300 år f.Kr.

Leonardo di ser Piero da Vinci (15. april 1452 - 2. maj 1519) maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom.

1487 The Vitruvian Man

1543, Andreas Vesalius: De humani corporis fabrica

1955, Nomina Anatomica

Litteratur

Anatomiens navne

Jan Rytter Nørgaard og Karin Holmboe (Nyt Nordisk Forlag)

Legemets anatomi

Bevægeapparatet

Knogler, led, muskler

Kar, nerver, hud

De indre organer (Bløddelsorganerne)

Parenchym

Bindevæv

Kar, nerver

Hovedet, halsen

Hjerne og rygmarv

Anatomiske normalstilling og snitplaner

Den anatomiske normalstilling

Oprejst stilling med ansigtet vendende fremad,

armene strakte og hængende langs kroppen

med håndfladerne vendende fremad. Benene er

strakte og samlede med fødderne pegende ligeud

Anatomiske snitplaner

Frontal planet

Vertikal (lodret) plan gennem organismen gående fra side til side,

dvs. parallelt med panden og vinkelret på medianplanet.

Horisontal planet

Transversel (vandret) plan, og som deler organismen, eller dele

heraf i en øvre og nedre del, et tværsnit

Sagittal planet

Det lodret plan gennem legemets midterakse vinkelret på

frontalplanet.

Medianplanet er et specialtilfælde af sagittalplanene, der deler

kroppen i to symmetriske halvdele

Anatomiske retningsangivelser Retningsorientering

Op/ned

Superior/inferior

Kranial/kaudal anvendes synonymt med hhv. superior og inferior

På ekstremiteterne: Proximalt/distalt

Fremad/bagud

Anterior/posterior

Ventral/dorsal anvendes synonymt med hhv. anterior og posterior

Ud til siden/ind mod midten

Lateralt/medialt

Op og fremad

Rostralt (kun ved beskrivelse af hjerne og rygmarv)

Palmar/dorsal

Mod håndfladen resp. mod håndryggen

Plantar/dorsal

Mod fodsålen resp. mod fodryggen

Specielle anatomiske retningsangivelser

• Dexter/sinister – højre/venstre

• Superficiel/profund – nær overfladen resp. i dybden

• Ekstern/intern – udvendig/indvendig

• Unilateral – ensidig

• Bilateral – beggesidig

• Ipsilateral – samsidig

• Medioclaviculærlinien – lodret linie midt gennem sternum

• Midtaxillærlinien – lodret linie midt gennem axillen parallelt med de

to axillærfolder

• Angulærlinien – lodret linie gennem angulus scapula (skulderbladets

nederste mediale hjørne)

Udtale af de anatomiske strukturer

Sprogbrug er latin og græsk (og dansk og engelsk)!

Få tips:

Næsten aldrig tryk på sidste stavelse

Flavus, albus

Ord med lange vokaler:

Tryk på næstsidste stavelse:

Fraktura (fraktur)

Cerebellum (lillehjernen)

Ord med korte vokaler

Tryk på tredjesidste stavelse (er ofte mest relevant)

Digitus (finger)

Cerebrum (storhjernen)

Tuberositas (fremspring)

Sådan skal det udtales og sådan lyder det!

http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=generelle_udtaleregler&placering=main

http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=udtale_indeks_med_understregninger&placering=main#b

Kilde: Tandlægeskolen, Aarhus Universitet

Hvordan udtales f.eks. bogstavet c ?

c udtales som ’s’ foran fortungevokalerne e, i, y, ae og oecella (celle) udtales som ’sella’cystis (blære) udtales som ’systis’

Ellers udtales c som k, dvs foran a, o, u og konsonantercaput (hoved), udtales ’kaput’crista (kam), udtales ’krista’Derfor udtales cc som x (ks) foran e, i, y, ae og oeos coccygis (haleben), udtales ’ås koxygis’Ellers udtales cc som kksaccus (sæk), udtales ’sakkus’

Kilde: http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=generelle_udtaleregler&placering=main

Øvelse

Filum

Foramen

Fimbria

Filum

Foramen

Fimbria

Øvelse

Os

Articulatio

Musculus

Arteria

Vena

Nervus

Os

Articulatio

Musculus

Arteria

Vena

Nervus

Øvelse

Articulatio

Articulatio humeri

Articulatio temporo-mandibularis

Articulatio zygapophysialis

Articulatio temporo-mandibularis

Articulatio zygapophysialis

Øvelse

Epididymis

Epididymidis

Epididymiditis

Epididymis

Epididymidis

Epididymiditis