3. g

ul

dgrube

MuseuMsundervisning

2012

i region syddanMark

2

3. guldgrube til undervisningen i Region Syddanmark udgivet januar 2012

Redigering:Hæftet er redigeret af Trine Hyllested, MUSKO-Museumsundervisning Syd,UC-Syddanmark, Center for Undervisningsmidler i Aabenraa.Nerven i hver fortælling er søgt bevaret, og hvert bidrag har derfor sin egen form.

Copyright/billeder/tekster:Hvor ikke andet er angivet, er alle indlæg i dette hæfte illustreret med billeder, som forfatterne har stillettil rådighed og selv har indhentet tilladelse til fra elevernes forældre. Det er forfatterne, der har copyright på billeder og tekst.

Sydvestjyske Museer har leveret fotografiet af den smykkebrakteat, som kan findes på forsiden og bruges hæftet igennem som sidetal. Smykket er fra først i 1100-årene og fundet i mere end tre meters dybde foran Det gamle Rådhus i Ribe. Motivet er en idealiseret by omgivet af en mur med tolv åbninger. Det kan opfattes som en henvisning til verdens cen-trum, Jerusalem, som netop i denne tid var mål for talrige korstog fra Vesteuropa. Fotograf: Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer.

Billedet her til venstre er også leveret af Sydvest-jyske Museer og forestiller et fragment af runesten udsmykket med en drage på hvis krop, der var ristet runer. Af indskriften kan kun ordet ”Fultrua” - den fuldtro - læses med sikkerhed. Stenen stammer nok fra Harald Blåtands tid, anden halvdel af 900-tallet, og må antages at have stået ved Ribe Domkirke. Den er nu udstillet på Museet Ribes Vikinger. Fotograf: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Forsidefotos er stillet til rådighed af Esbjerg Kunst-museum, Trapholt Kunstmuseum, Orion Planetariet i Jels og Museum-Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder.

Bagsiden er illustreret med Fritz Syberg: Aftenleg i Svanninge Bakker. 1900. Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst

Læs mere om Center for Museumsundervisning i Region Syddanmark på www.musko.dk(Scan koden og kom direkte til siden)

Layout og korrektur:Dorit Grundahl, University College Syddanmark, Center for Undervisningsmidler i Aabenraa.

Tryk: LaserTrykAntal: 10.000 eks.

ISBN-nr. 978-87-87610-10-0

3

Indhold

Forord ........................................................................................................................................................ s. 4-5

1. I løvens fodspor - Højen Skole, Vejle .................................................................................................s. 62. Kniplinger, kniplingshandlere og kniplersker - Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder ..........................................................................................................................s. 83. Hvordan ser en fejebakke ud? Designundervisning - Trapholt Kunstmuseum .......................s. 104. Myten om den gammeldags kvinde - Egumvejens Skole og Museerne i Fredericia.........................................................................................................................s. 125. Den lille Havfrue - H.C.Andersen og kærligheden - Odense Bys Museer og Børnekulturhuset Fyrtøjet .................................................................................................................s. 146. Der var forskel på folk på Hodde Skole - Brorsonskolen, Varde ................................................s. 167. Historien om fundet af en hajtand fra Gram Lergrav - Museum Sønderjylland og Agerskov Skole ...................................................................................................................................s. 18

8. Jeg hader museer - Give-Egnens Museum og Handelsgymnasiet, Campus Vejle ...................s. 209. Billedkunst og Poetry Slam - Esbjerg Kunstmuseum og Rybners Gymnasium .......................s. 2210. Byens liv. Odense i middelalder og renæssance - Odense Katedralskole .................................s. 24

11. Ler - leg og læring - Museum Sønderjylland, Jacob Michelsens Gård .......................................s. 2612. Vejen Billedskole og Vejen Kunstmuseum er en fantastisk kombination .................................s. 2813. At opbygge en skoletjeneste - Billund Museum og kommunens skoler ...................................s. 3014. Fang energien med en mølle på Poul la Cour Museet ..................................................................s. 3215. Brug kuplen! Når skolen skal ud i universet - Orionplanetariet og Brørup Skole ...................s. 3416. Lærerstuderende i praktik på museerne i Fredericia ...................................................................s. 3617. Formidling gennem film - Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst ..........................................s. 3818. Sønderjyllands historie med fokus på digital læring ....................................................................s. 4019. Børnenes efterårsudstilling om Vadehavets natur, kunst og kultur - Vadehavets Formidlerforum ............................................................................................................s. 4220. Mini Kulturel Rygsæk i Svendborg Kommune .............................................................................s. 4421. Historiske værksteder - Skoletjenesten i Esbjerg ...........................................................................s. 46

Opsamling på konference den 14. september 2011 med resumé af Justin Dillon, Merete Frøyland, Olga Dysthe, Helene Illeris og to læreres kommentarer til paneldebatten: ”Hvad vil ungdomsuddannelserne gerne anvende museerne til ?” og ”Hvorfor kommer lærerne dog ikke ?” .............................................................................................................................. s. 48-54

Statsanerkendte museer i Region Syddanmark .....................................................................................s. 55

Grundskolen bruGer museerne som lærinGsrum

unGdomsuddannelserne eksperimenterer på museerne

undervisninG på museer i et bredt oG lanGsiGtet perspektiv

hvorfor ta’ skolen ud af skolen?

4

Forord

Godt begyndt er halvt fuldendtGod undervisning er en vigtig del af fundamen-tet i et videnssamfund. Et af de steder, lærere kan blive inspireret fagligt, er de danske mu-seer. Museerne indsamler, registrerer, bevarer og forsker i kulturarven. De formidler ud fra deres specielle og særlige genstande, som net-op kun museerne har. De mange formidlings-tilbud viser, at museer er et fantastisk sted at søge viden og erkendelse - også på egen hånd. Hvis børn og unge får positive kontakter og nye opdagelser på museerne, vil de også som voksne bruge museerne. Det er derfor vigtigt at skabe god undervisning for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Museerne er en del af det lokale kulturtilbud og kan være med til at sætte børn og unges daglige liv i relation til samtiden. En relation, der gør, at de bedre forstår sig selv, den kultur og det fællesskab, de er en del af. En relation, der viser, at vi ikke er de første mennesker på jorden, og at vi bygger nutid og fremtid på tidligere generationers liv - på godt og ondt. MUSKO-Museumsundervisning Syd har siden august 2009 fokuseret på at synliggøre muse-erne i Region Syddanmark og skabe udvikling i samspillet mellem museer og den formelle undervisning. MUSKOs frugtbare tværkulturelle møder mellem undervisere og museumsfolk har båret projektets resultater frem. Det er et 3-årigt projekt finansieret af Kulturarvsstyrelsen, placeret på Center for Undervisningsmidler i Aabenraa, en del af professionshøjskolen UC-Syddanmark. Et lignende center ”ULF” er startet i Region Midt/Nord, placeret på Naturhistorisk Museum i Århus. Baggrunden for at starte disse to centre var Kulturarvsstyrelsens undersøgelse fra 2008: ”Museernes Læringspotentialer”. Undersøgelsen viste et behov for at sætte fokus på museers undervisning, også vest for Store-bælt. Her er 320.000 grundskoleelever og 55.000 gymnasieelever, der vil kunne udnytte de mere end 70 museers tilbud i de tre regioner.Som styregruppe og initiativtagere bag MUSKO - Museumsundervisning Syd står et konsortium bestående af fire deltagere:

· Museumsforum Syddanmark - herunder Mu-seum Sønderjylland og Odense Bys Museer

· Museerne i Fredericia · Sydvestjyske Museer· University College Syddanmark.

SynlighedMUSKO udgiver her tredje hæfte om museums-undervisning i Region Syddanmark til alle undervisere og museer (se tidligere hæfter på www.musko.dk). Lærere, kulturmedarbejdere og museumsundervisere udveksler erfaringer om undervisning. Hæftet skal være til konkret inspiration for alle, der brænder for undervis-ning i andre rammer. Det konkrete møde med genstandene og den sammenhæng, som formid-lere og lærere sætter genstandene ind i, kan give en anderledes tilgang til at lære. Museumsfolk underviser og holder oplæg, udlåner genstande og andre materialer, giver mulighed for prak-tikophold, vejledning på opgaver m.m. MUSKO har i 2011 sammen med museumsun-dervisere og Centre for Undervisningsmidler i Region Syddanmark skabt en hjemmeside www.musko.dk med undervisningstilbud fra regionens museer og andre læremiljøer udenfor skolen. Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med MUSKOs aktionsgruppe, en tværfaglig støt-tegruppe af lærere og museumsundervisere, og linker til landets to andre centre for museumsun-dervisning samt det landsdækkende netsite med undervisningsmaterialer fra museerne: www.e-museum.dk

Faglig og didaktisk inspiration til lærere og museerMUSKO har i 2011 gennemført en international konference: ”Hvorfor ta’ skolen ud af skolen?” hvor 145 museumsfolk, kulturmedarbejdere og lærere fra hele landet deltog. Der var oplæg om museumsundervisning fra universitetsprofes-sorer og lektorer fra London, Bergen, Oslo og Agder/København. Som optakt til konferencen blev der udgivet et temanummer af tidsskriftet Unge Pædagoger nr.1/2011: ”Museumsdidak-tik” med indlæg skrevet af oplægsholderne samt museumsundervisere, forskere og lærere. MUSKO har siden 2009 medvirket til gensidig udveksling af erfaringer med museumsunder-visning i Region Syddanmark. Der har været afholdt lokale netværksseminarer og kurser på bl.a. Museet på Koldinghus, Sydvestjyske Mu-seer, Skoletjenesten på Myrtuegård, Fredericia Gymnasium, Kunstmuseet Trapholt, Museerne i Fredericia, Odense Bys Museer, Centre for Undervisningsmidler i Aabenraa, Esbjerg, Vejle og Odense. MUSKO er med i projekt Learning Museum, som er et landsdækkende udviklings-projekt mellem læreruddannelser og museer.

5

MUSKO har medvirket ved igangsættelsen af et pilotprojekt: ”Intrface Syd”til fem ungdomsud-dannelser i forlængelse af Region Midts projekt ”Intrface”, som er over 30 partnerskaber mellem museer og ungdomsuddannelser.

Mange har været involverede i MUSKOs aktivi-teter f.eks. professionshøjskoler, efterskoler, kul-turprojekter, folkeskoler, gymnasier og museer.

I samarbejdet om en fælles opgave kan der ved gensidig forskellighed skabes mere udvikling og flere ideer.

Tak Med disse fortællinger fra museumsfolk, lærere, elever og kulturformidlere i Region Syddanmark er det muligt at udgive hæftet, som også inde-holder en opsamling på konferencen: ”Hvorfor ta´ skolen ud af skolen?” Vi vil gerne sige tak til alle, der har medvirket til hæftet og ikke mindst tak til Undervisningsmini-steriet og Friluftsrådet, som med tipsmidler har gjort det økonomisk muligt at udgive hæftet.

Trine Hyllested, projektlederMUSKO-Museumsundervisning Syd

Forord

6

3. klasse fra Højen Skole er til fernisering på Vejle Kunstmuseum for at beundre de mange kunstværker, som elever fra Vejle Kommunes skoler har udfærdiget undervejs i projektet ”Fod på Kunsten” - et samarbejde mellem Vejle Kunstmuseum, Økolariet og Givskud Zoo.

”Ved du, hvorfor vores billede hænger i midten?” spøger Sune med et glimt i øjet Signe og Susanne fra Vejle Kunstmuseum. ”Det er fordi, det er det flotteste,” svarer han hurtigt selv, inden muse-umsinspektøren og formidleren når at komme på banen. Stolte er de, eleverne. Det er en særlig dag, vi skal fejre os selv. Det er en rigtig fernise-ring med taler og lidt at drikke. Eleverne snakker om skolernes værker. Meget forskellige er de, men specielle på hver deres måde.En transparent blå farve dominerer 3. klasses tryk med grønne bladtryk i bunden, en muserede, klædt i sort, øverst gule små mærker efter sneglehuse, et rødt mærke efter en fjer og tværs henover store runde mærker. En løves fodspor.

Ude på turGennem 1½ måned har eleverne i 3. klasse været med i projektet ”Fod på Kunsten”, der blev indledt med et besøg på Vejle Kunstmuseum i Pernille Kløvedal Helwegs udstilling ”Hvaltegn og dyrespor” med fortællinger om den færøske grindehval, næsehorn, elefanter, bjørne, løver og fugle. Alle havde de sat fodaftryk på Pernille Kløvedal Helwegs kobberplader. En enkelt 140 år gammel finhval havde også sneget sig ind i udstillingen.

Efter udstillingen gik børnene selv i gang med at lave tryk med forskellige materialer, idet projektet skulle munde ud i, at hver klasse pro-ducerede et værk til udstilling på Kunstmuseet.

”Nååå, hvor er de nuttede”. Tre helt nyfødte løveunger tager al opmærk-somheden i løvernes stald. Der er en ram lugt af rovdyr, men eleverne er helt opslugte. Mange billeder må der til her fra det lidt hemme-lige sted. Det føles som noget særligt at få lov til at kigge på løverne, mens de trasker rundt i burene. Det er blevet sikkert igen. Elever og lærere har for kort tid siden gået rundt inde i Givskud Zoo’s løveindhegning for at lave en afstøbning af et løvefodspor og kigge på an-dre spor fra løverne. En ensom hestehale og et par tilfældigt henkastede hove gør et vist indtryk på elever og lærere.

Solen skinner fra en blå himmel. Det er en skøn forsommerdag til en udflugt langs Højen Bæk med Steen Hedrup fra Økolariet i Vejle. Det er blevet alvor. Eleverne går rundt med små sorte poser, klar til at indsamle naturmateriale, der kan bruges til klassens eget grafiske tryk, men der er krav. Der skal være et dyrespor på.

1. I løvens fodsporAf cand.mag. Lone Brandt Thomsen, Højen Skole, Vejle

� Solen skinner fra en blå himmel.

Det er en skøn forsommerdag til

en udflugt langs Højen Bæk

7

Efter udflugten tælles der op i billedkunstlokalet: en muserede, to grene hvorpå bukken har fejet geviret, 10 fjer, 12 sneglehuse, grene med huller efter smådyr og endelig et utælleligt antal hullede blade, hvor små dyr har spist. Valget faldt på Højen Bæk, da den er pejle-mærke i det lille landsbysamfund. Her leger børnene, lufter hund eller tager på picnic.

Hjemme på skolenDen kunstneriske proces er i fuld gang, der er småsnak rundt ved bordene, hvor eleverne arbej-der. Vi vil vise eleverne, hvordan denne proces forløber som et samspil mellem den omgivende

verden, her naturen, og den udøvende kunst-ner, her eleverne. Det er også et samspil mellem fagene natur/teknik og billedkunst. Helt konkret har det givet os mulighed for at arbejde med udvalgte trinmål i processen i de to fag. I billedkunst drejer det sig om: “eksperimen-tere med teknikker, materialer og værktøjer samt delt-age i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet, herunder udsmykningsopgaver og

medieproduktioner.” Og for natur/teknik: “beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper og kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele.” Mange eksperimenter måtte der til i billedkunst-timerne, før det endelige resultat var klart. To elever havde fået til opgave at finde den helt rigtige blå baggrundsfarve, der kunne simulere bækkens vand. Det tog tid, men de klarede det flot, ligesom de andre børn i klassen, der havde fået hver deres ’trykopgave’. Der blev trukket lod om løvefodsporet. Det var noget særligt.

Også fagene dansk og engelsk blev i en periode inddraget. For at skabe sammenhæng i forløbet med fokus på både den enkelte elevs oplevelser ude i felten og refleksioner på skolen udarbej-dede eleverne en personlig bog med billeder fra Vejle Kunstmuseum, Givskud Zoo samt turen langs bækken. Disse billeder fungerede som en slags huskespor. Hver elev kunne individuelt be-stemme, hvorvidt billederne skulle være funda-mentet i bogen eller om tekstarbejdet var i fokus.

Engelsk satte med en dansk/engelsk ordbog et naturligt punktum i bogen.

Gennem elevernes arbejde med bøgerne og de fantastiske oplevelser, vi havde udenfor skolen, fandt vi efterfølgende ud af, at krydsningen mel-lem naturvidenskab og kultur gav et særdeles frugtbart resultat i ”Fod på Kunsten”.

MUSKO-Museumsundervisning Syd har været spar-ringspartner på projektet ”Fod på kunsten”, der er designet af museumsinspektør Signe Jakobsen, Vejle Kunstmuseum. Projektet er ligeledes omtalt i Danske Museer 4/2011 med artiklerne: ”I hvalens tegn - undervisning mellem kunst og natur” og ”Fra løvelort til grafisk tryk”.

� Det tog tid, men de klarede det flot,

ligesom de andre børn i klassen, der havde

fået hver deres ’trykopgave’.

Der blev trukket lod om løvefodsporet.

Det var noget særligt

8

I 1700- og 1800-tallet var Tønder en velstående og berømt by. En stor del af byens velstand kom fra kniplingsproduktionen, som blomstrede i denne periode. Da produktionen var på sit højeste, var der ca. 25 handlere, som var bosat i de fine ejendomme i Tønders hovedgade og flere hundrede kniplersker, som fremstillede kniplinger. Kniplerskerne boede i de små sidegader i Tønder eller i landsbyerne omkring Tønder. Produktionen af kniplinger var stor. Der blev fremstillet nogle meget smukke kniplinger, hvoraf mange den dag i dag er i Museum Sønderjyl-land - Kulturhistorie Tønders samling. På museet fortælles historien om Tønder som kniplingsby, om de sociale forhold, som knyttede sig til produktionen, og om kniplingerne og redskaberne, der blev brugt til fremstilling.

FormålFormålet med undervisningstilbuddet er at give eleverne indblik i Tønders storhedstid i 1700- og 1800-tallet, hvor kniplingsproduktionen var på sit højeste og var med at gøre byen til en vel-havende og vigtig by. Det er ligeledes museets håb, at de indblik i datidens sociale forhold, som eleverne får undervejs i rundvisningen, giver dem mulighed for at reflektere over deres liv og den tid, de lever i. Endelig er det museets ønske, at eleverne opnår forståelse for og kendskab til den særlige sønderjyske kulturarv, som Tønder-kniplingerne er.

Målgruppe og prisMålgruppen er 3.-6. klassetrin. Rundvisningen og undervisningen varer en time og koster 450 kr. Forløbet kan bruges i faget historie eller i faget håndarbejde, idet kniplinger og fremstil-lingsteknik er i fokus.

Hør, se og føl Forløbet begynder med en rundvisning i museets kniplingsudstilling. Udstillingen har både fokus på kniplingsfremstilling og på de sociale forhold og det sociale hierarki mellem kniplingshandlere og kniplersker. I rundvisningen lægges vægt på at fortælle eleverne om kniplingsfremstillingen og om det liv, som udspillede sig i tilknytning hertil. Eleverne skal kunne identificere sig med kniplerskerne, som ofte ikke var mere end 7-8 år, når de kom i lære som kniplepiger. Det betød for eksempel, at de fleste af pigerne ikke kom i skole, men i stedet skulle bruge dagen på at kniple. Det var et hårdt og til tider usselt liv, som i nogle tilfælde kunne minde om slaveri. Kniplepigerne var bundet til en handler, som de skulle producere kniplingerne til. De skulle være hurtige og dygtige til at kniple, for kniplinger med fejl kunne ikke sælges.

Undervejs i rundvisningen vil eleverne se på og selv få lov til at mærke på kniplinger og de redskaber, som var været brugt til at fremstille kniplingerne. Emner som mode bliver berørt i forbindelse med fortællingen om, hvad man har brugt kniplinger til. Moden havde afgørende indflydelse på kniplingsproduktionen. I 1600-1700 og 1800-tallet var moden med til at skabe efterspørgsel på kniplinger, men det var også moden, der var skyld i, at produktionen af kniplinger gik tilbage i løbet af 1800-tallet for til sidst at gå helt i stå.

2. Kniplinger, kniplingshandlere og kniplersker Om Tønder storhedstid som kniplingsby i 1700-1800-tallet

Af museumsinspektør Iben Eslykke Kristensen

9

Prøv selv at kniple!Når rundturen i museets udstilling er ved at være færdig, og eleverne har set, hørt og mærket kniplingerne og fremstillingsredskaberne, er det tid til, at eleverne selv prøver et par ”slag”, som det kaldes, når man knipler. Først viser muse-umsinspektøren, hvordan man laver et slag, og derefter får eleverne lov. Når eleverne selv sidder med kniplepindene i hånden og fornemmer hvilken koncentration, der skal til for at kunne kniple, får de en tydelig fornemmelse af håndarbejdets sværhedsgrad, og eleverne får en fornemmelse for, at det er meget tidskrævende at kniple.

Vores erfaringer med rundvisningen og undervisningenEleverne er altid meget optaget af den del af rundvisningen, hvor de selv får lov til at prøve at kniple. Det lader til, at det er i denne del af forlø-bet, at den viden, som eleverne har fået i forbin-delse med rundvisningen, hæfter sig. Det bliver lettere at forstå, at knipling er en tidskrævende proces, når man selv sidder med kniplepindene i hånden og kan se, at selvom man flytter pindene mange gange frem og tilbage, går der lang tid, inden man kan se resultatet. Det bliver også tydeligere for eleverne, at kniplingen kræver koncentration, og at det for eksempel kunne give fysiske skavanker som dårlig ryg og dårligt syn, når kniplerskerne mange timer om dagen sad bøjet over knipleskrinet.

Kniplingsundervisningen er med andre ord med til at styrke og underbygge forståelsen for kniplerskernes livsvilkår, og dermed give ele-verne et indblik i fortidens sociale forhold.

Hvad kan Museum Sønderjylland Kultur-historie Tønder ellers byde på?Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder rummer foruden kniplingsudstilling også en stor udstilling af sølv fra Tønder og landsbyerne omkring Tønder. Desuden har museet en stor af samling af ældre møbler, et vandtårn fyldt med møbelsnedkeren H.J. Wegners stole, Vestsles-vigsk folkekunst, Nordeuropas største flisesam-ling og fængsler, som har fungeret frem til 1916. Museet tilbyder i hele eller del af samlingen gerne rundvisninger, der er tilpasset de enkelte klassetrin. Vi ser frem til at byde jer velkommen på museet!

Læs mere på www.museum-sonderjylland.dk

� Kniplingsundervisningen er med

andre ord med til at styrke og underbygge

forståelsen for kniplerskernes livsvilkår,

og dermed give eleverne et indblik i

fortidens sociale forhold

10

Kan man blive inspireret af en fejebakke, og hvad har den egentlig med designermøbler at gøre? Det er den slags spørgsmål, der bliver svaret på i omvisningen “Design og inspiration” på Kunstmuseet Trapholt i Kolding.

Når lærer, elever og omviser mødes på Trapholt, er der mange interesser og dagsordner i spil: 1) Der er lærerens dagsorden om, at museums-

besøget skal bruges som et redskab til op-fyldelse af faglige trinmål og læreplaner.

2) Der er elevens dagsorden om at opleve muse-umsbesøget som væsentligt og relevant.

3) Der er museets egen dagsorden om at formid-le en særlig faglig fortælling.

I omvisningerne på Trapholt tager vi alle disse tre dagsordner seriøst og søger at: 1) tilpasse omvisningernes forløb til de faglige

trinmål og læreplaner. 2) lade eleverne komme til orde og opleve sig

selv aktive i forhold til kunst og design, hin-anden og omviseren.

3) opretholde et højt fagligt niveau.

Design og inspirationI omvisningen “Design og inspiration” for 0.-6. klasse indleder omviseren med at spørge elever-ne om, hvad design egentlig er for noget. Dialogen ender med at handle om fejebakker. Er en fejebakke for eksempel design? Fejebakken

bliver analyseret og prøvet af, og der tales om fordele og ulemper. Så præsenteres endnu en fe-jebakke. Er det den samme? Den kan det samme, men er alligevel ikke helt magen til. På denne måde får eleverne åbnet øjnene for nu-anceforskelle i almindeligt hverdagsdesign. Men kan man bruge en fejebakke til andet end at feje ting op på? Måske. En hurtig brainstorm viser, at fantasien sjældent fejler noget hos eleverne.

Så går turen til møbeludstillingen. Her er Karen Kjærgårds unikke Fejebakkestol fra 2002 (hvor fejebakken er brugt som sæde), det første, der møder eleverne. Igen åbnes elevernes øjne for, hvordan en genstand umiddelbare funktion ikke forhindrer genstandens form i at inspirere til helt andre ting.

Stjerneløb blandt stoleDet videre forløb i omvisningen er et stjerneløb, hvor eleverne med udgangspunkt i udvalgte genstande skal finde frem til inspirationskilderne bag nogle af de kendte, danske designklassikere. I små grupper går de på undersøgelse i Trap-holts stolesamling. Med sig har de genstande fra inspirationskassen - det kan være en påfugl,

3. Hvordan ser en fejebakke ud?Af museumsformidler Kirsten Jensen, Trapholt

� På denne måde får eleverne

åbnet øjnene for nuanceforskelle

i almindeligt hverdagsdesign

11

et gækkebrev, en vandflaske, et æg, en bold, en myre eller en trisse. Genstandene er nøje udvalgt og hænger sammen med en bestemt stol. Men nu, hvor eleverne har fået blik for inspirations-muligheder, er der ingen garanti for, hvad de finder frem til. Omviseren skal derfor være klar til at svare på lidt af hvert til sidst i omvisningen, hvor vi samler op på elevernes undersøgelser og ser på udvalgte stole og inspirationskilder. Man ved aldrig hvilken stol, der bliver spurgt ind til. En bold kan for eksempel inspirere på et utal

af måder: gennem sin form, sit materiale, sine farver, sit mønster eller noget helt andet. Stjerneløbet har således et klart facit, der dog ikke er mere fast, end at der er et uendeligt antal af svarmuligheder, så længe argumentationen er i orden.

Eleverne som medskabere af oplevelsenDesign og inspiration er et eksempel på en omvisning, der er baseret på ”discovery lear-ning” eller ”inquiry”, hvor eleverne selv bliver aktive medskabere af oplevelsen og dermed af deres egen læring. Eleverne er aktivt engagerede i situationen og nysgerrige og ikke kun passive modtagere af informationer og årstal. Omviseren er facilitator for læringen i stedet for - som i mere traditionelle omvisninger - at være omdrejnings-punktet for læringen. Denne tilgang er inspireret af en konstruktivistisk forståelse af læring, hvor læring ses som en aktiv og personlig proces hos den lærende, der ved at reflektere over egne erfaringer og oplevelser, konstruerer sin egen

forståelse af verden. I “Design og inspiration” er omvisningen genstandsbaseret i mere end en for-stand. Med udgangspunkt i de udleverede gen-stande, som eleverne tager med rundt i udstillin-gen, kommer de udstillede museumsgenstande mere i fokus. I stedet for blot at se en samling af stole bliver eleverne opmærksomme på nuancer og forskelle stolene imellem. Man kan således tale om en ”hands-on”-oplevelse, der også er en ”mind-on”-oplevelse. De udleverede genstande-ne bliver en bro, der gør eleverne i stand til at konstruere egen læring.

Omvisningen er sjov både for elever, lærer og omviser. Samtidig opfyldes alle de tre tidligere dagsordner:1) Læreplanernes trinmål om materialekendskab

i natur/teknik og om indlevelsesevne, sprog-lige kompetencer og argumentation i dansk imødekommes samtidig med, at elevernes sociale kompetencer styrkes.

2) Eleverne oplever, at de alle sammen kan bidrage med noget relevant på museet og i forhold til møbelsamlingen.

3) Trapholt får formidlet sin møbelsamling på engagerende vis.

Omvisningen er fleksibel og tilpasses den enkelte klasses alder, niveau og interesse. Formidlingen på Trapholt består af tiltag, der sikrer, at eleverne oplever mening og læring, der har klare paralleller til og kan bruges i deres hverdagsliv. Samtidig er den udtryk for, at så forskelligartede dagsordner som lærerens, elevens og museets sagtens kan gå op i en højere enhed - samtidig med at alle parter har det sjovt.

www.trapholt.dk

� Men nu hvor eleverne har fået

blik for inspirationsmuligheder,

er der ingen garanti for,

hvad de finder frem til

12

Forestil dig, at du får et overordnet emne, der hedder: ”Livet i det moderne samfund”. Du skal udtænke et projekt, og produktet skal udarbejdes på kun en enkelt uge. Det første, der suser igen-nem hovedet, er computer, spil og sushi. Men vi er tre piger, der tog fat i den helt anden ende; nemlig ”Myten om den gammeldags kvinde”

Vi vidste, at den ville komme: projektugen i folkeskolens 9. klasse! Der skulle gøres noget ud af projektopgaven, for det var den første karakter på vores afgangsbe-vis. Vores emne skulle trække paralleller til det liv, vi lever i dag i det 21. århundrede. Det skulle samti-dig være tværfagligt. Vi ville tage fat i noget, som ingen af vores klassekammerater ville arbejde med, og som hverken vores klassekammerater eller lærere havde regnet med. Pludselig kom spørgsmålet, der undrede os, og som vi ville fordybe os i: Hvorfor er samfundet i dag, som det er? Hvilken udvikling er der sket gennem årene? En af de største forandringer, der er sket, er familierollerne. Manden er rykket indenfor og er med til at hjælpe den anden part med madlavningen, rengøringen og vasketøjet. Denne forandring er ikke kommet af sig selv, det

vidste vi, men hvordan og hvorfor er den sket?Det blev starten på vores projektopgave. Nu havde vi emnet, og nu skulle vi bare udtænke arbejdsprocessen.

Kringsminde i FredericiaVi havde været hurtige og effektive med at ud-arbejde vores problemformulering, og vores to lærere gav grønt lys.Nu var det op til os at udtænke, hvordan opga-ven skulle gribes an. Vi ønskede at gøre noget anderledes. Noget, ingen regnede med. Vi beslut-tede os for at holde det meste af ugens projekt hemmeligt, så vi kunne overraske både vores klassekammerater og lærerne. Da vi havde valgt at arbejde med livet på lan-det omkring 1910, var det oplagt, at vi søgte informationer på Fredericias museumsgård Kringsminde. Vi ville tage en masse billeder, så vi kunne stykke et billedshow sammen. Vi skrev en mail derud og fik et hurtigt svar om, at vi var meget velkomne. Ude på museumsgården fik vi hjælp af Martin Lyager, som arbejder på stedet. Han fik os også til at indse, at vores emne var for stort. Det ville blive historietimen om igen, hvis vi fulgte vores oprindelige plan. Vi skulle være mere minimalis-tiske.

4. Myten om den gammelsdags kvindeAf Maria Breckling, Line Lissau Engelbreth og Laura Houstrup Therkelsen, 9. klasse, Egumvejens Skole, Fredericia

13

BillederDa vi blev enige om, hvad vi skulle lave og ikke skulle lave, blev vi iklædt de fineste kjoler og kyser, og så blev der taget billeder. Vi lavede små scener, som kunne have været hverdag for kvinderne på gården for hundrede år siden. Vores smil blev større og større, for det var sjovt.

Ændrede planerVi havde fået så meget viden på Kringsminde, at vores problemformulering skulle ændres lidt. Vi havde stadig det samme emne, men der var andre ting, der skulle undersøges. Vi havde så ofte hørt, at kvinden i begyndelsen af det 20. århundrede havde det virkelig hårdt, men måske var det ikke helt sandt, for hun havde meget at skulle have sagt.

Samarbejde Vi supplerede hinanden godt. Laura stod for rapporten og meget af det skriftlige. Maria stod for det tekniske, og Line sørgede for at fordele opgaver og lavede meget af det kreative. Vi hjalp hinanden.

Skuespil som fremlæggelseVores fremlæggelse skulle være spændende, så vi lavede et skuespil som et tv-program. Laura

var studievært i højhælede sko og hele molevit-ten. Maria og Line var klædt i de fine og gamle kjoler fra Kringsminde. De to landbokvinder kom ud af en tidsmaskine og fortalte, hvordan det var at leve i 1910. De aflivede værtindens fordomme om kvindens rolle i gamle dage.

EvalueringHvis der er noget, tre piger kan blive nervøse for, så er det karakteren. Vi havde på forhånd aftalt, at det vigtigste var, vi fik en god uge, og at vi i sidste ende var tilfredse. Vi fremlagde det for folkene fra Kringsminde, og de var imponerede, men det var jo vores lærere, der skulle give os vores karakterer. Vi fik tre 12-taller, som vi naturligvis er meget glade for.Vi vil gerne sige tusinde tak for hjælpen til Kringsminde. Samtidig kan vi opfordre alle til at se ud over computeren ved opgaver som denne. Det kan nemlig en gang imellem gavne at gå i kjole en hel dag.

Fra Lærernes udtalelse:· ”Det faglige indhold er godt funderet i en solid bag-

grundsviden og viser stor indsigt i emnet”· ”En seriøs arbejdsproces, der hele vejen igennem har

virket særdeles overbevisende”· ”Godt gået!”

Uddrag af konklusionen:”For 100 år siden var man sammen om det meste - og så alligevel ikke. Hvert af familiens medlemmer havde et ansvarsområde og en vigtig rolle i forhold til at kunne få det hele til at fungere på gården. Ofte havde man ekstra folk, for at kunne få det hele til at køre rundt. Køkkenpigerne og karlene blev betalt med mad og en fri dag søndag. Man var meget afhængige af hinanden, selvom arbejdet var fordelt. Kvinden havde i en forstand halvdelen af gården, manden havde den anden, og hvis en af parterne manglede, manglede halvdelen af gården”

14

H.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset FyrtøjetH.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet ligger dør om dør i Odense. Mange skoleklasser besøger begge institutioner på samme dag og får hermed både historisk viden samt oplevelser, der styrker elevernes kreativitet og skaber rum for selvstændige fortolkninger. Fyrtøjet og museet kan to vidt forskellige ting, der åbenlyst understøtter hinanden. De to kul-turinstitutioner tilbyder endnu ikke et samlet un-dervisningsforløb, men til gengæld foregår der ofte et samspil mellem skoleelevers oplevelser på H.C. Andersens Hus og Fyrtøjet.

Børnekulturhuset FyrtøjetMan kan læse eventyr, høre eventyr og se eventyr, men der også mulighed for at opleve et eventyr. 8.a fra Thurø Skole besøgte Fyrtøjet i to timer og gennemførte et digital billedforløb med dramati-sering.

Besøget startede med fortællingen om “Den lille Havfrue”. Uden brug af rekvisitter, uden smarte lyssætninger eller lydeffekter og uden store armbevægelser fik eleverne fortalt eventyret. Fortællingen ”Den lille Havfrue” kan virke langt stærkere på eleverne end en gennemlæsning af Andersens eventyr, der med sit til tider svulstige sprog og sine lange følelsesfulde beskrivelser kan være en udfordring, selv for en 8. klasse.

Efter fortællingen blev eleverne sluppet løs i scenografien, der er flot, fantasifuld og fyldt med muligheder for at gå på opdagelse i eventyret om “Den lille Havfrue”. Her har vi en masse flotte kostumer, så man kan klæde sig ud som for eksempel havfrue, prins eller sømand. Scenografien bruges også af børn på fami-liebesøg.

Foto herunder: Fyrtøjets nuværende scenografi ”Den lille Havfrue”

5. Den lille Havfrue -H.C. Andersen og kærlighedenAf Nils Valdersdorf Jensen, Odense Bys Museer og Kari Brinch, Børnekulturhuset Fyrtøjet

15

Digital dramatiseringEfter scenografien mødtes vi i atelieret til en kort, tolkende samtale, hvor vi i fællesskab valgte fem nøglebegreber fra eventyret. Kærlighed, længsel, forskellighed, uopnåelighed og opofrelse var de begreber, som blev udgangspunktet for det vi-dere billedarbejde. Eleverne blev delt ind i grup-per, der fik til opgave at dramatisere nøglebegre-berne i tableauer og fastholde dem fotografisk. Efter en kort instruktion fik eleverne udleveret et kamera og blev nu sendt ind i scenografien for at finde egnede steder til dramatisering. Der var igen mulighed for at klæde sig ud, men det var ikke noget krav. Billederne blev efterfølgende lagt ind på computer og til slut fremvist på vores store lærred for de andre. Vi så fem gruppers meget forskellige bud på fem nøglebegreber. Klasselæreren fik udleveret en cd med billed-erne, så de kunne få dem med hjem med det samme.

Foto herover: En gruppes bud på begrebet ”uopnåelighed”

”Når�tyve�8.�klasses�skoleelever�kan�gå�fuld-stændigt�i�barndom,�smide�paraderne�og�for�en�stund�glemme,�at�de�er�teenagere,�ved�man,�at�Fyrtøjet�har�ramt�noget�af�det�rigtige”�

Jens�Jacob�Beck,�lærer�Thurø�Skole

Hvad kan en omvisning i H.C. Andersens Hus?Denne 8.a nåede dog aldrig over i H.C. Ander-sens Hus, hvor en omvisning ellers ville have været et godt supplement til arbejdet med at for-tolke eventyret. Omvisningen er et klassisk, suc-cesfuldt og velafprøvet middel til at vise museet

om H.C. Andersen frem og engagere eleverne i historien. En omvisning giver eleverne en ge-nerel introduktion til digteren, hans liv, værk og tid. Vi går gennem Andersens fødehjem, møder massevis af originale genstande og hører fascine-rende historier om digteren. Omvisningerne er velbenyttede og det bedste udbytte fås, når der er sammenhæng mellem klasse- og museums-undervisning. Omvisningen kan tilpasses den enkelte klasse, og der er mange muligheder for at variere omvisningerne, så de supplerer Fyrtøjets skiftende eventyrscenografier.

H.C. Andersen og kærligheden Eventyret om “Den lille Havfrue” handler i høj grad om kærlighed. Hvordan ville en omvisning i H.C. Andersens Hus med fokus på Andersens kærlighedsliv have spillet sammen med den oplevelse, som 8.a fra Thurø Skole havde på Fyrtøjet? Hvordan ville den viden have påvirket de billeder af ’uopnåelighed’, ’kærlighed’ eller ’længsel’, som eleverne har taget?En omvisning med fokus på H.C. Andersens kærlighedsliv ville have taget udgangspunkt i de mange autentiske genstande, museet er rigt på. Et eksempel er den lille pung, hvori Riborg Voigts afskedsbrev til Andersen var placeret. Den blev fundet efter forfatterens død. Afskeds-brevet blev derefter brændt, så vi ved i dag ikke, hvordan Andersens første store kærlighed rent faktisk havde det med sin dedikerede bejler. Sådan en genstand provokerer fantasien hos mange besøgende. Hvad stod der i det brev?

Fælles målDanskfaget skal fremme elevernes indlevelses-evne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Et samlet besøg i både H.C. Ander-sens Hus og Fyrtøjet styrker elevernes viden - en viden, som den dramatiserede fortolkning i Fyrtøjet kan støtte sig op af, og elevernes ople-velse gøres dybere. Samspil mellem de forskel-lige undervisningstilbud kan skabe, og skaber allerede et stærkt fælles resultat og øget læring. Og når Den Lille Havfrue i Fyrtøjet fortolkes som et udtryk for HCA’s egen kærligheds- og identi-tetskvaler - hvad er så mere oplagt end en tur rundt til de autentiske genstande?

Foto: Andersens lille skindpung med den store historie

16

Brorsonskolen i Varde har afsat timer til at eta-blere et samarbejde med Museet for Varde By og Omegn om emner, hvor vi som skole kan ind-drage museet. En af vores samarbejder knytter sig til emnet ”Der var forskel på folk”. Det er et tværfagligt emne omkring børns forskellige forhold omkring år 1900, velegnet til 5. årgang. Emnet knytter sig til lærebogen af samme navn, skrevet af Jonna Byskov og Mari-anne Keinicke.

ForberedelsenInden projektet løb af stablen første gang havde vi flere møder med skoletjenesten på museet, hvor de berørte lærere på 5. årgang deltog. Gennem hele planlægningsfasen har vi haft Folkeskolens Fagmål 2009 for øje. Vi fik aftalt et forløb og lærerne var enige om, at møderne med skoletjenestens medarbejdere var meget inspire-rende.

Arbejde på skolen og på museetBogen ”Der var forskel på folk” danner udgangs-punkt for undervisningen på skolen. Afsnittet med det gamle fotoalbum, der beskriver fattige og mere velstående børn, giver gode diskussi-oner i klassen. Teksterne giver et fint indblik i tiden. Malerierne giver anledning til billedlæs-ning, og i afsnittet ”Sådan husker jeg det”, fortæller børn fra velstående og fattige miljøer om deres hverdag.I afsnittet med erindringer valgte vi to ud. Den ene var historien om Laust, der var en fattig hyrdedreng. Laust findes desuden på en fotostat på et af museets udstillingssteder, nemlig Ølgod Museum. Den anden historie var spændende for både os og museumshistorisk, idet vi valgte historien om Helga Elisabeth Stau. Helga Elisa-beths storebror skænkede Varde by et museum i 1912, og museet råder over Helga Elisabeths tantes kabinet, der efter hendes død, blev op-stillet på museet.

6. Der var forskel på folk på Hodde SkoleAf Else-Marie Bruun, lærer på Brorsonskolen, Varde

17

Da vi havde læst historierne og arbejdet med stoffet, besøgte vi museet og så fru Staus Kabi-net. Efterfølgende er kabinettet midlertidigt på magasin, men er fotodokumenteret, hvilket også gør det muligt for skoler udenfor kommunen at bruge materialet.

Flerfaglig undervisningFølgende fag foruden dansk blev inddraget i forløbet, nemlig matematik, kristendom, natur/teknik, historie og endelig håndarbejde. Sidst-nævnte var lidt vanskeligt. Eleverne havde set den samling, museet rådede over af håndarbejde fra omkring år 1900, men vi var klar over, at dette let kunne virke lidt for uvedkommende for en skoleelev anno 2009. Museumsinspektør Mariann Ploug kom os til undsætning og fore-slog, at vi lavede en navneklud anno 2009. Det blev meget spændende. Vi lod eleverne se på de gamle navneklude, fortalte om de symboler, der var, og hvad de betød. Herefter fik eleverne til opgave at lave symboler for de ting, der betød noget for dem. Dette blev lavet på computer og printet ud. På ubleget lagenlærred malede de en baggrund, og derefter blev symbolerne malet el-ler applikeret på. Navnekludene blev herefter sat på en plade og senere udstillet på museet.

Skolegang anno 1900Vi havde aftalt at låne Hodde skole, hvor elever-ne skulle have en skoledag, som den udfoldede sig i år 1900. Forældrene fik en skrivelse - hånd-skrevet med fin skråskrift og holdt i en meget ærbødig tone, der fortalte, at vi med dagvogn (bus) skulle til Hodde skole. Vi forventede, at børnene var udklædte (lærerne var også klædt, som det passer sig for en skolelærer anno 1900), havde rene negle og ører, og at de kunne det salmevers, de havde fået for. Brevet var under-skrevet ”Deres ærbødige degn”.

Hodde skole råder over ”Ole Bole”, små tav-ler og grifler. Desuden er der penneskafter, så eleverne kan skrive med pen og blæk. Ligeledes findes der et spanskrør - dispensation til at an-vende dette, ville vores skoleleder dog ikke give. Men skammekrogen blev flittigt brugt. Vi for-talte om den gamle skoles historie, og hvordan det var at være både lærer og elev. Der blev undervist i dansk, kristendom, historie, matematik og geografi. Det var sjovt for elever-ne at se det gamle Danmarkskort, der hænger i skolestuen. Materialerne til undervisningen har vi selv lavet, ligesom vi har fundet gamle lege til frikvartererne.

Bedsteforældrene inddragesEfter besøget skulle eleverne sætte sig sammen med en bedsteforældre, der fortalte om deres bedsteforældre. Disse historier skulle nedskrives, og de blev fantastisk gode.

Evaluering, udvikling og fremtidDette tema er nu blevet en fast tradition på Bror-sonskolen, og eleverne er meget begejstrede for det. Vi evaluerer det altid efter, det er færdigt og retter de ting, der kan blive bedre. Én af de ting, vi gerne vil arbejde med fremover, skal være at lave et læseteater, hvor eleverne, når de er på Hodde skole, får tildelt en rolle, som de skal have dagen igennem.

Se mere www.vardemuseum.dk

Fakta om projektet:Projektet blev til på baggrund af et inspirerende kursus med forfatter til bogen ”Der var forskel på folk”, Jonna Byskov.Museet for Varde By og Omegn udlåner Hodde Skole til workshops.

18

Fundet af tandenDen 28. september 2011 var Simon på besøg i Gram Lergrav med sin 6. klasse fra Agerskov Skole og var så heldig at grave en flot hajtand op af leret.

Agerskov skole afholdt temauge med 4., 5. og 6. klasse. Målet var at give eleverne gode fysiske og indlæringsmæssige udfordringer. Desuden var det vigtigt, at grupperne fik noget ud af turen rent socialt. Én af de aktiviteter, skolen valgte at tage ud til, var på fossiljagt i lergraven ved Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontologi i Gram. Martin indledte besøget på museet med en spændende og livagtig fortælling og introducerede eleverne ved hjælp af museets udstillinger og film. Han fortalte om områdets forhistorie som havbund for 10 millioner år siden. Derefter var der rundvisning, hvor ele-verne kunne se tidligere fund fra lergraven og se, hvad de måske kunne finde, hvis de var heldige. De 45 elever var interesserede og lydhøre:

“Nøøj,�100�m.�til�havets�overflade�her”,�“35�km.�til�fastlandet”,�“Tror�du,�vi�kan�finde�noget?”�

Kommentarer og spørgsmål var der mange af, da vi gik ned til lergraven. Simon var i begyn-delsen af turen ikke så interesseret i at søge efter fossiler, men efter at hans lærer havde motiveret ham lidt, gik der ikke 5 minutter, før han havde ramt hajtanden med sin skruetrækker.Der blev taget billeder og Simon ville gerne afle-vere tanden til museet. Det er museet meget glad for. Et sådant fund kan nemlig tilføre museet

- og dermed også den videnskabelige verden, nyt materiale. Det er en succeshistorie for alle museets gæster, at de faktisk kan bidrage med væsentlige ting til samlingen.

Efterbehandling via Skype, iPad og digitalt mikroskopDen 30. september, et par dage efter, havde lærer Karsten Højlund aftalt en videokonference med Martin fra museet. Motivationen var i top, idet mange på skolen snakkede om det særlige fund, og eleverne havde haft en fantastisk dag i ler-graven, hvor både heldet og vejret havde været med dem. Det var aftalen, at Martin skulle finde ud af lidt mere om hajtanden og så formidle det videre til os via en videokonference. Vi brugte Skype og iPads - det virkede, og kvaliteten var god.De 45 elever sad i et lokale med projektor og Smart Board. Alle kunne se og høre Martin fortælle om hajtanden. Den stammede fra en for-fader til vores nutidige hvidhaj. Han viste bille-der af forskellige hajtænder og udsnit af haj-kæber. Hajtanden blev desuden undersøgt med et digitalt USB-mikroskop, hvis billeder også blev transmitteret af Skype. På den måde blev der vist nærbilleder og detaljer af den rensede

7. Historien om fundet af en hajtand fra Gram LergravAf Museumsformidler Martin Abrahamsson, Museum Sønderjylland og lærer Karsten Højlund, Agerskov Skole. Foto: Marinus Jensen.

19

tand til eleverne på Agerskov Skole 25 kilome-ter borte. Eleverne var meget lydhøre og inter-esserede, fordi de havde været med, da den blev fundet. De stillede spørgsmål om den fine vel-bevarede hajtand og fik svar på noget, de havde tænkt på siden besøget. Det var en god måde at afslutte og færdigbehandle museumsbesøget på. Videokonferencen tog godt 30 minutter.

Den største isEn sådan hajtand kan ikke blive til danekræ. Dertil er der for mange af den slags hajtænder i museets samling, men alligevel blev Simon beriget med museets største is fra museums-kiosken, og han fik lov til at vælge for et bestemt beløb i museumsbutikken, og endelig fik han og hans familie tilsendt et partoutkort til museum og lergrav, som fungerer ligeså længe, de gem-mer kortet. Om søndagen den 2. oktober ramte historien forsiden af Jyske Vestkystens Tønder udgave - vi havde nemlig aftalt, at skolen sendte en pressemeddelelse samt billeder til avisen.

”Det skal siges, at det, der med at grave en hajtand op af det uberørte faste ler, hvor ingen anden har gravet, ikke er noget, vi ser så tit. De fleste tænder findes skyllet fri af regnen på overfladen” fortæller Martin Abrahamsson. ”I mine 30 år som museumsformidler på stedet…er det kun sket 3 gange for mig, at jeg direkte har gravet en tand frem af leret. Så Simon var en heldig kartof-fel.”

Museum Sønderjyllands naturhistoriske og palæontologiske afdeling ligger tæt på Gram Lergrav. Museet blev oprettet i begyndelsen af 70’erne for at tage sig af de fossiler, især hvalknogler, der blev fundet i forbindelse med udvindingen af det sorte marine Gram ler til fremstilling af mursten og fliser ved Gram Tegl a/s. Den geologiske lokalitet har været kendt siden midten af 1800-tallet, og i enkelte tilfælde var der blevet foretaget ud-gravninger af hvalskeletter i lergraven.I begyndelsen af 70’erne kom der jævnligt underretninger om fund af fossile hvalknog-ler fra teglværkets gravemester. Personalet fra det nyoprettede Midtsønderjyllands Museum udgravede i løbet af det næste årti en række flotte fund fra det Øvre Miocæne Gram ler.I 1981 blev der ansat en museumsformid-ler med folkeskolebaggrund og siden har formidlingen af historien om de 10 millioner år gamle havfossiler spillet en hovedrolle i museets formidling. Dette arbejde har været styrket af museets nære beliggenhed til den geologiske lokalitet. Man kan komme i direkte kontakt med leret og den fantastiske historie om det hav, der engang dækkede hele området.

20

”Jeg hader museer! Hvert år tvinger min onkel mig på et museum, når vi er til familiekomsammen, og det er så kedeligt! Mike 2A

Med ovenstående citat håber jeg, at ramme tonen for nogle af de mindre ”museumsvillige” elever, vi har i vores 2.g klasse, Campus Vejle, Handels-gymnasiet, som vi besluttede os for at tage på museum med. Nu skal ret være ret, og ikke alle elever er som Mike, men i vores elevklientel finder vi en del elever med den indstilling.

Kreativ og innovativ undervisningRegion Syddanmark igangsatte i 2010 et regions-projekt, hvor man ville finde nye måder at gøre undervisningen i de gymnasiale uddannelser mere anvendelsesorienteret. Tesen var, at en mere anvendelsesorienteret tilgang ville virke motiverende for eleverne og dermed på sigt betyde et mindre elevfrafald. Handelsgymnasiet, Campus Vejle har deltaget i samarbejdet, og en gruppe lærere deltog derfor i et seminar, der skulle give en indføring i KIE-modellen. Det er en kreativ og innovativ pædagogisk model, hvor eleverne skal ledes gennem forskel-lige pædagogiske rum: Det Kreative, det Innova-tive og til slut det Entreprenante rum. De del-tagende lærere besluttede i den forbindelse, at det ville være oplagt, at vi, som et fællesfagligt projekt, kunne anvende modellen på et museum. At valget faldt på Give-Egnens Museum (GEM) skyldtes, at museumsleder Anne M. Provst Skin-nerup i deres årsskrift havde gjort opmærksom på, at de meget gerne ville have fat i de unge.

Fremstilling af innovative ideer til at tiltrække andre ungeFør museumsbesøget arbejdede eleverne i under-visningen med oplevelsesøkonomi i afsætning, i samtidshistorie arbejdede de med kildekritik og erindringer fra perioden, og i dansk arbejdede eleverne med forfatterskaber, der tematiserede livet på landet. Endelig arbejdede de med muse-ologi. Eleverne var ikke alle motiverede for besøget - men vi tænkte, hvo intet vover, intet vinder!30 elever fra 2.g blev inddelt i tre grupper med en rundviser, som hver viste grupperne et om-råde af museet. Eleverne fik selv lov ”at føle” - således motiveret fik de lov at holde redskaber,

bage vafler og bevæge sig af ”vejen” - som var en del af udstillingen om transport.

Efter rundvisningen blev eleverne delt i 6 grup-per, der blev placeret rundt omkring på museet - grupperne skulle arbejde med at idégenerere. Emnet var, hvordan man med udgangspunkt i perioden 1870-1890 kunne tiltrække de unge til museet? Tre lærere ledede gruppeprocesserne i forbindelse med KIE-modellen. Først skulle eleverne have gang i de kreative processer gen-nem billedassociationer. Formålet var at skabe en mere divergent tænkning, hvad de måske ikke trænes så meget i gennem det traditionelle ud-dannelsessystem. Efter billedassociationskortene skulle eleverne i gruppen individuelt skrive ideer ned til, hvordan man kan tiltrække unge til museet, og én idé af idéerne skulle udfoldes i en ”idéstafet”.

8. Jeg hader museer!Af gymnasielærer Britta Villumsen, Handelsgymnasiet, Campus Vejle

21

Hver gruppe valgte nu i fællesskab én af deres idéer, som de ville arbejde videre med. I løbet af dagen fik eleverne mere og mere ejerskab over museet, de suste rundt og tog billeder. De tog kontakt til personalet med praktiske og faglige spørgsmål. De var så optagede af deres projekt og prøvede på ikke at afsløre noget overfor de øvrige grupper etc. Elevernes arbejdede på museet til klokken 18.00 torsdag, hvorefter der var fællesspisning. Eleverne tilbragte natten i telte tæt på museet.

Eksterne evaluatorerFredag skulle elevernes oplæg præsenteres for en ekstern jury - bestående af museumsleder, museumsinspektør, museumsformidler, journa-list og direktør fra Campus Vejle. Det var et me-get bevidst valg, at eleverne skulle stå overfor en ekstern gruppe af bedømmere og ikke de lærere, som de så til daglig. Eleverne tog det ret alvor-ligt, og fredag morgen var der intet spor efter overnatningen i telte. Grupperne fremlagde overfor juryen deres projektforslag i form af PowerPoint-præsentationer m.m. Et gennem-gående træk ved de fremlagte projekter var elevernes interesse for selv at være aktive og viste det, at ”se og høre” er fint til en introduk-tion, men at det skal følges op af at ”gøre” for virkelig at kunne appellere til målgruppen. Den vindende gruppe, hvis projekt kombinerede stand-up og museumsbesøg, fik spisebilletter til skolens kantine og kom i Vejle Amts Folkeblad!

Intern evalueringDa Mike i den efterfølgende evaluering på sko-len rakte hånden op, sagde han: ”Det var faktisk ok at være på museum, de var søde derude, og det var helt hyggeligt. Det kan vi da godt gøre igen, selvom jeg var skeptisk, før vi tog af sted.”

Vi var mange, der var tilfredse. Lærerne syntes, det var dejligt at se eleverne være interesserede i at løse opgaven. Inspirerende at se dem suse rundt på museet og finde artefakter, som de kun havde læst om i bøgerne. Det var også en god social oplevelse at se dem i andre omgivelser. Det virkede godt, at de skulle fremlægge overfor en anden gruppe end os. Det var fint med et museum, hvor der var plads til både elever og lærere. Vi blev mødt af interesse og venlighed, fik mu-lighed for at spørge, prøve og ikke mindst gøre.

Tak for det!

� Det var faktisk ok at være på museum,

de var søde derude, og det var helt hyggeligt.

Det kan vi da godt gøre igen, selvom

jeg var skeptisk, før vi tog af sted

22

3. maj 2011: I aulaen sidder publikum musestille, mens en 16-årig gymnasieelev står alene på scenen og slammer sit digt. Spænding og forventning sitrer i salen. Efterfølgende brager bifaldet gennem festsalen, og de to dommere registrerer, om begejstringen er lar-mende nok til, at netop dette digt kan blive blandt de bedste. Helt som reglerne i ”Poetry Slam” foreskriver det. Vi er i gang med finalen på det ”Poetry Slam” forløb, som Esbjerg Kunstmuseum, to danskklasser fra Ryb ners Gymnasium og ”Poetry slammerne” Lasse Thorning og Thorkil Jacobsen har været i gang med i løbet af foråret. ”Poetry Slam” har en anden tilgang til digtekunsten end den traditionelle digtning. Det er en blanding mellem digtoplæsning, Stand-Up-Comedy, performance og kampsport!

Fra usikkerhed til stolthed og performanceEn mandag morgen i marts dukkede 1.b’s elever op på museet til en hel dag i selskab med ”Poetry Slammerne” og kunsten på Esbjerg Kunstmuseum. Der var mange korslagte arme, skeptiske blikke og i det hele taget kropsudtryk hos eleverne, som signalerede: ”Hvad er nu det for noget?!” I løbet af kort tid fik Thorning og Jacobsen vendt den forsigtige stemning til det modsatte - lokalet sydede af energi, smil, grin og leg med ord.

Hurtigt blev eleverne sat i gang med opvarm-ningsøvelser, som blandt andet var bevidst-gørelse omkring synonymer, arbejde med kon-krete/abstrakte udsagn og sanseligt sprog.

Museets værker blev brugt som inspiration for elevernes videre skriveprocesser. Alene eller i grupper gik eleverne rundt på museet og fandt et eller flere værker, som kunne sætte tankerne i gang. Nogle brugte værket som udgangspunkt for at skildre meget personlige følelser og ople-velser, mens andre brugte værkerne til mere filosofiske overvejelser. Anden runde en måned senere blev brugt på at finpudse et digt, eleverne havde valgt ud, og især var der fokus på selve performancedelen, så der kom både stemme og krop på elevernes tekster. Både Jacobsen og Thorning og eleverne selv coachede hinanden, så de hver især nåede frem til personlige og energiske måder at frem-føre digtene på.

9. Billedkunst og “Poetry slam”Esbjerg Kunstmuseum og Rybners Gymnasium i unikt samarbejde

Af Inger Karlsmose, lektor på Rybners Gymnasium

Thorning og Jacobsen fik vendt den forsigtige

stemning til det modsatte - lokalet sydede af

energi, smil, grin og leg med ord

23

Finaleaftenen”The world does not exist. Ordene glider gennem munden, ordene danser, ordene flyver, ordene... stop-per! Stopper på det rigtige tidspunkt, mens jeg… mens jeg står og stirrer på himlen, den blå oase med et strejf af orange. Verden er blå, eller sådan ser det ud, når jeg står på vandet, står på vandet som en anden Jesus. Jeg tænker tanker tomt ud i det blå, står og venter… venter på dig… venter på ingenting, venter på det hele…”

Reglerne i ”Poetry Slam” er enkle: maksimum 3 minutters taletid, ingen hjælpemidler, digtet med det kraftigste bifald vinder. De kunstværker, som elevernes digte forholdt sig til, blev under oplæsningen projiceret op på et stort lærred over eleven. Efter en indledende runde røg tre elever i finalen, og til sidst blev vinderen kåret.Mange forældre og venner havde valgt at lægge vejen forbi for at høre resultatet af de unge men-neskers arbejde, alle var imponerede!

Hvordan bruges forløbet?Elevernes kommentarer omkring forløbet var positive. De kunne lide den anderledes tilgang til at arbejde med sproget og var glade for de tekster, de fik produceret.

”Det er jo skideskægt! Det er lidt anderledes i forhold til, hvad man er vant til, og det der med, at man faktisk godt kan gøre arbejdet med digte sjovt, det kommer bag på mig. Altså ikke at jeg vil klage over min danskundervisning, men det med digte plejer at være ret kedeligt.””Jeg var lidt påpasselig i starten, fordi det var nyt, og man vidste ikke rigtigt, hvad det var, men jeg synes, det er virkelig godt.”

På Esbjerg Kunstmuseum glæder man sig over, hvordan elevernes digte kan fungere som spændende bud på formidling af deres værker. Alle elevernes fremførelser er blevet optaget, så museumsgæster fremover kan høre dem, f.eks. før de skal se et værk, eller når de beskuer det pågældende værk. Der er opstået finurlige og alvorsfulde fortolkninger af værkerne i digtform, som kan åbne værkerne for andre gæster.

Jacobsen og Thorning har i adskillige år turne-ret rundt på både folkeskoler og gymnasier og engageret børn og unge i ”Poetry Slam”, men de har ikke før været involveret i et samarbejde med et kunstmuseum. De siger begge, at elev-ernes tekster var på et højere niveau, end hvad de ellers har oplevet. Der er kommet en anden originalitet ind i digtene ved at gå i dialog med kunsten. Dansklæreren er tilfreds med forløbet. Elevernes startnervøsitet blev forvandlet til stolthed ved at stå på scenen. Undervejs har eleverne blandt an-det arbejdet med processkrivning, med coaching, mindmaps, sproglig variation og formidling af teksten. Alt sammen har medvirket til at opfylde målbeskrivelserne i danskfaget på en appelleren-de og engageret måde.

Forløbet blev muligt takket være støtte fra Kunstrådets Huskunstnerordning.

24

Skt. Knuds knogler som introduktion til historiefaget I krypten under Skt. Knuds Kirke udstilles knogler og helgenskrin af to mænd, der formo-dentlig er Skt. Knud og hans broder Benedict. En torsdag formiddag først i september var 1.m og deres historielærer i krypten sammen med sognepræst Anne Reiter og andre interesserede fra kirken. Her fremlagde de klassens egne for-slag til, hvordan man kunne formidle historien om Knud den Hellige mere levende og vedkom-mende, end den bliver i øjeblikket. Nogle grup-per havde indspillet podcast, så den besøgende fik Skt. Knuds dramatiske historie og musik fra tiden levende formidlet på stedet, andre havde udarbejdet foldere og nye skilte til udstillingen. Der var også forslag til nyindretning af krypten, formidling ved hjælp af små film og interaktive lege. Eleverne var bevidste om målgrupperne for deres formidling og tog stilling til, om kirkerum-met nu i stedet blev et museum.Fremlæggelserne i Skt. Knuds krypt var syven-de og sidste modul i 1.ms introduktionsforløb til historie. I forløbet blev klassen introduceret for de meget forskellige materialer, metoder og formidlingsformer, man kan arbejde med i faget historie i gymnasiet.

Museumsudstilling og kirkekrypt som alternativt læringsrumKlassen startede med at arbejde med en kilde-samling om dansk middelalder med fokus på Skt. Knud.

Dernæst gik turen til udstillingen: ”Byens liv. Odense i middelalder og renæssance” på Odense Bys Museer, Møntergården. I små grupper undersøgte klassen udstil-lingens enkelte rum, med fokus på, hvilken historie, rummene fortalte, og hvilke ori-ginalgenstande og paratekster (skilte, lyd, visuelle effekter), historien blev fortalt med. Bagefter guidede eleverne hinanden rundt og fortalte om fag og formidling i udstillingens rum.Det følgende modul besøgte vi Skt. Knuds Kirke. Efter en traditionel rundvisning gik vi i krypten. Klassen blev delt i grupper, der undersøgte, hvilke originalgenstande, der var udstillet, og hvordan de blev for-

midlet og i det følgende modul udvikledes klassens egne forslag. Klasselokalets tekøkken blev omdannet til lydstudie, og de medbragte computere blev brugt til layout af skilte og foldere. Så var vi klar til at mødes i krypten til fremlæggelsen, der blev dejligt autentisk ved, at kirkens medarbejdere deltog.

Odense Bys Museer giver inspiration til praktik og speciale for en kommende gymnasielærerI 2010 deltog jeg, Anette Petri, i kurset ”Gym-nasiepraktik” fra Syddansk Universitetscenter. I dette forløb får vi studerende kendskab til gymnasiepædagogik. Forløbet afsluttes med et praktikforløb i en gymnasieklasse. Min praktik

10. Byens liv Odense i middelalder og renæssanceAf stud.mag. Anette Petri, SDU og gymnasielærer Anne Melillo, Odense Katedralskole

25

var på Nordfyns Gymnasium, hvor jeg under-viste i middelalderen. Mit forløb blev afsluttet af et besøg i udstillingen ”Byens Liv. Odense i middelalder og renæssance”.

I løbet af besøget stod det klart for mig, at mødet med udstillingens genstande gav eleverne en mere nuanceret forståelse af perioden. Ople-velsen blev årsag til undren: Hvordan kan ung-domsuddannelserne og museerne bruge hinan-den som samarbejdspartnere i undervisningen?

Jeg gav derfor i mit efterfølgende speciale et konkret bud på, hvordan et undervisningsmate-riale til ungdomsuddannelserne kan udformes. I specialet søger jeg at opfylde historiefagets faglige mål for ungdomsuddannelserne, så materialet kan indgå som en del af eksamen og danne baggrund for nye museumsbesøg med højt udbytte. Opbygningen af udstillingen ”Byens Liv” er både kronologisk og tematisk. Undervisnings-materialet blev udviklet som et samspil mellem en kronologisk tænkning og en tematisk tænk-ning. For at besvare opgavesættene, skal ele-verne bruge begge tankesæt. Sammenhænge og pointer i udstillingen bliver fremhævet og ele-verne bliver aktive i selve udstillingen. Første emne var: ”Sygdom og død i middelalde-rens Odense”. Eleverne arbejdede i et temarum

om middelalderens sygdomme og i et kronolo-gisk rum om middelalderbyens aktiviteter. I undervisningsmaterialet findes supplerende tekster til udstillingens forskellige rum. Der er indlagt opgaver og en originalkilde, der skal analyseres i samspil med udstillingen. Arbejds-formerne lægger op til, at eleverne skal anvende deres smartphones, der skal arbejdes med bille-der, powerpoint, filmdokumentation og podcast. Undervisningsmaterialet er udviklet for at ud-nytte lokalhistorien, få indblik til perioderne og få udblik til perioderne i Europa. Da 2.m besøgte ”Byens Liv” fordelte grupperne sig rundt i udstillingen for at arbejde. Desuden var der indrettet arbejdspladser på museet, så opgavesættet kunne gennemarbejdes. Opga-verne er fremstillet, så de kan løses på et modul på 90 minutter. Den følgende historietime var der fremlæggelser, hvor eleverne præsenterede deres resultater. Det var gode fremlæggelser, der viste hvordan forelæsning, tekster på flere niveauer (lærebøger, skilte og undervisnings-materiale) og selve mødet med museumsgen-standene havde påvirket elevernes forståelse for middelalderen.Anette Petris undervisningsmateriale kan på sigt findes på Odense Bys Museers hjemmeside, så man som underviser kan bruge det før, under og efter et besøg i udstillingen. Kontakt MUSKO for spørgsmål vedr. materialet.

26

På Jacob Michelsens Gård, som ligger i Aabenraa og er én af Museum Sønderjyllands afdelinger, har der længe været tradition for levende for-midling af tidligere århundredes livsvilkår på en bondegård - bl.a. arrangeres hvert år tre såkaldte bageweekender, hvor der bages brød og andet godt i gårdens bagehus, og der formidles faste-lavnsskikke fra gamle dage. Derudover blev Aabenraa Museums traditionsrige julearrange-ment ”Oldemors Juletræ” for to år siden flyttet til gårdens hyggelige omgivelser, som består af et stuehus, et såkaldt huggehus, et bagehus samt en fredet have. Gårdens potentiale ligger dog også i, at man i de bevarede bygninger - og takket være det bevarede inventar - på anskuelig vis kan formidle livet og dagligdagen fra før i tiden. Både børn og voksne er fascinerede, når de oplever gården under ét af de nævnte arrange-menter eller får en rundvisning af stedets meget engagerede gruppe af frivillige.

Gårdens inventar kan inspirere Gårdens inventar, møbler og brugsgenstande, som delvis er flere århundreder gamle, har dog også potentiale til andre projekter og undervis-ningsforløb end de allerede nævnte:Fra perioden 1870-1930 er der i stuehuset en stor samling af brugskeramik, som ikke tidligere var en del af formidlingsarrangementer på gården. I 2010 indgik museet et samarbejde med potte-mageren Vibeke Erlang Christensen, som - for at få en bedre forståelse af datidens metode - starte-de med at lave kopier af noget af lertøjet. Til børn i alderen ca. 8-12 år udvikledes efter-følgende et undervisningsprojekt, som både indeholder kulturhistoriske og kreative aspekter. Det blev med stor succes afprøvet af både Anna Gydebæks Fritidshjem i Aabenraa og under Aabenraa Kommunes ”Aktiv ferieprogram” i sommer 2011.

11. Ler - leg og læring - et samarbejdsprojekt mellem Museum Sønderjylland – Jacob Michelsens Gård og pottemageren Vibeke Erlang Christensen

Af�Vibeke Erlang Christensen, pottemager og Stefanie Robl Matzen, overinspektør

27

Brugskeramik som undervisningsmaterialeEn gruppe på op til 12 børn mødes på gården, hvor museets personale giver en fortælling om, hvordan livet på gården var for omkring 100 år siden. Hvor mange børn levede der på gården, hvem boede der ellers, og hvem havde hvilke opgaver. Der vises rundt i gårdens stuer og henvises til, hvordan møbler og indretningen så ud, inden masseproduktionens mekanismer tog over. Derefter forklarer pottemageren om gårdens brugskeramik, og der opstår en dialog om emnet. Hvorfor var køkkenredskaberne udformet, som de var, og hvorfor er nogle ting udformet anderledes i dag. Hvilke materialer bruger vi i dag? Eleverne får produkterne i hænderne, og der tales om lerets betydning før og nu samt om lerets lokalhistoriske anvendelse. Børnene går efterfølgende på egen hånd rundt i stuerne - på jagt efter de mønstre, som de senere vil bruge på den lerskål, de laver som sidste element i under-visningsforløbet på gården.

Keramik i praksisResten af undervisningen foregår i det såkaldte huggehus, hvor børn introduceres til leret som materiale og bliver undervist i de elementer, som de skal tage hensyn til, for at de ud af en klump ler kan få et anvendeligt produkt. Børnene får leret i hænderne og fremstiller ved hjælp af ”pølseteknik” en skål, som er inspireret af det lertøj og de mønstre, som indgår på genstande i museumsgårdens samling. Pottemageren sørger efterfølgende får at brænde og glasere skålene, som efter ca. 4 uger kan hentes på museet.

EvalueringGennem dette forløb fik børnene indblik i lerets betydning i dagligdagen, både for 100 år siden og i deres egen hverdag, hvorved evnen til at iagttage omgivelserne bliver styrket.Samtidig fik børnene materialekendskab til leret og kom i besiddelse af et produkt, som de selv har fremstillet, og som de forbinder med en be-stemt oplevelse og læringsproces. På grund af de mange positive tilbagemeldinger vil der i fremti-den være lignende projekter på Jacob Michelsens Gård.

Se og læs mere om aktiviteterne på Museum Sønderjylland - Jacob Michelsens Gård på www.museum-sonderjylland.dk. For at bestille en rundvisning eller forhøre dig om andre arrangementer til skoleklasser på Jacob Michelsens Gård (Toften 37, Aabenraa) kontakt venligst Museum Sønderjylland - Kul-turhistorie Aabenraa, H.P. Hanssens Gade 33, 6200 Aabenraa, tlf. 74 62 26 45, mail: aabenraa@museum-sonderjylland.dk.

28

Vejen Billedskole går ind i sit 7. år. Hver dag har sit hold med nysgerrige, engagerede børn. Vi har kun plads til et hold om dagen, så vi har taget lørdagen med.

Billedskolen er for børn fra børnehave til ungdomsskoleBilledskolen holder til på Vejen Kunstmuseum i et dejligt lokale oven over særudstillingerne. Vejen Kunstmuseum er bygget op omkring bysbarnet Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) og hans venner og samtidige kunstnere, som børnene stifter bekendtskab med gennem under-visningen, der forestås af engagerede lærere med relevante uddannelser. Vi startede lidt småt, men har i dag et atelier med fritlagte bjælker og ryt-terlys. Vi har egen indgang, men der bliver altid åbnet ind til museet, så børnene kan få inspira-tion fra de professionelle. Det er helt afgørende, at billedskolen ligger her, midt i smørhullet med alle de mange spændende skulpturer og billeder.

Billedskolen er en selvejende forening med egen bestyrelse Desværre har vi ikke råd til at hyre en egentlig leder af billedskolen, så de frivillige bestyrel-sesmedlemmer udfører et stort og idealistisk arbejde med logistikken, der skal til for at få de mange hold til at køre semester efter semester.

På sigt håber vi på bedre økonomi, så der kan ansættes en formel leder - lidt i stil med musik-skolerne, der er kommunale. Børnene betaler pr. semester, og det er obligatorisk, at forældrene skal være medlem af Billedskolens Støttefore-ning, der pt. har 140 medlemmer. Der er borgere, der af ren interesse er medlemmer, selv om de ikke har børn i den relevante alder. Holdene er på 10 børn, for at de alle kan få en god kontakt med deres lærer.

Mange forskellige materialer og teknikkerDer er forskel på de enkelte hold, nogle er rene tegnehold, andre arbejder overvejende med ler, men de fleste arbejder med en blanding af mange forskellige materialer og teknikker. Som en helt speciel ting udbyder billedskolen også computerhold, hvor man kan lære at lave sine egne computerspil og små animationsfilm. Her er en god søgning fra drenge, som ellers ikke er i overtal på billedskolen. Animation er ligeledes det indhold, der appellerer til ungdomsskolens elever. Børnene kommer i billedskolen 10 x 2½ time pr. semester, og undervisningen er meget procesorienteret. Der kommer spændende produkter ud af forløbene, men billedskolen prioriterer processerne, oplevelserne, under-søgelserne højt med skyldigt hensyn til de hånd-værksmæssige egenskaber, der udvikles.

12. Vejen Billedskole og Vejen Kunst-museum er en fantastisk kombinationAf Henning Ranum, næstformand i Vejen Billedskole

29

Fernisering og stolthedDet er en fornøjelse at opleve de to årlige ferni-seringer, hvor Skibelundsalen, den ene af mu-seets store 8-kantede sale, fyldes med børnenes værker. Familie og venner samles for at se, hvad der er arbejdet med. Som ved enhver anden fernisering er der lidt godt til mave og gane, og lærerne fortæller kort om semestrets indhold og uddeler badges og diplomer for velgennemført periode. Diplomer og badges er efterhånden ved at være samleobjekter for børnene. De er smukke og indeholder altid billedskolens to maskotter: Graf og Magenta, to små tegneseriefigurer, som billedhugger Sophus Ejler Jepsen har kreeret. Det er også ham, der står for udformningen af vore halvårlige programmer, der er rene små kunstværker. Programmerne deles ud til samtlige børn i Vejen Kommune, der på denne måde to gange om året får en lille gave fra Billedskolen og en hilsen med udgangspunkt i Vejen Kunstmuseum. Programmet indeholder alle relevante oplysninger - men ud over det, kan det ofte noget mere! En gang kunne det vha. en udstansning foldes sammen til en lille 8-kantet bygning, der viste sig at være en tro kopi af

Skibelundsalen - den sal, hvori alle ferniserin-gerne foregår. En anden gang var der et ud-stanset skelet, der både kunne trække vejret og sætte sig op, hvis man trak de rigtige steder. Det sidst udsendte program havde runde ud-stansede cirkler, der vha. en tændstik kunne laves til snurretoppe.

SommerbilledskoleVejen Billedskole har hvert år en sommerbilled-skole, der afvikles i den sidste uge af skolernes sommerferie. Vi har 17 børn med på sommer-billedskolen og flere gode hjælpere, så lederen aldrig står alene med holdet. Vi starter med en overnatning et eller andet sted i omegnen, som vi cykler til - undervejs tegner, maler og inspire-res vi. Som regel har der også været en minde-sten, som Niels Hansen Jacobsen har haft en finger med i, og som er blevet beset og beundret. Dagen efter tager vi tilbage til billedskolens lokale på museet, hvor resten af forløbet finder sted. Sommerbilledskolen slutter med en ferni-sering for familie og venner, der får et godt ind-blik i ugens arbejde vha. udstillede arbejder og et væld af fotos, der er taget undervejs. Som efterbehandling bliver der lavet en cd med de mange fotos til hver deltager.

Vejen Billedskole og Vejen Kunstmuseum er en fantastisk kombination - en symbiose, som museets leder og formand for Vejen Billedskoles bestyrelse, Teresa Nielsen, udtrykker det. Museet inspirerer og beriger børnene, børnene bliver ambassadører for mu-seet, de trækker både forældre og bedsteforældre med for at se og glæde sig over alt, hvad børnene har oplevet og frembragt.

30

Billund Museum besluttede i starten af 2011, at det var på tide at opgradere museets tilbud til kommunens skoler. Det blev startskuddet til en spændende og lærerig proces i stadig udvikling: Opbygning af en skoletjeneste, som med afsæt i folkeskolens fælles mål fra 2009, gør museets undervisningstilbud formelt relevante, let tilgængelige og attraktive for den enkelte lærer. De indledende manøvrerEn ting er, hvad vi på museet gerne vil formid-le til eleverne i folkeskolen, men en hel anden ting er, hvad skolerne egentlig har brug for. Det første skridt på vejen mod en bedre forståelse af dette var at tage kontakt til MUSKO-Museums-undervisning Syd. Fokus på ”Fælles Mål 2009”, faglige nøglebegreber, konkret inddragelse af undervisningsforløb i undervisningen og kon-takt til vaskeægte lokale lærere var resultatet.Vi havde på forhånd besluttet at starte med et af museets kerneområder: faget historie. Forman-den for historiefagudvalget på den største skole i kommunen blev vores første samarbejdspartner, og en af de ting der efterspurgtes, var konkret materiale om kanonpunkterne i historie.

Udarbejdelsen af materialeDet blev besluttet at udvælge et kanonpunkt for hver aldersgruppe (3.-4. kl., 5.-6. kl. og 7.-9. kl.) Valgene faldt på Ertebøllekulturen, Reformatio-nen og Dybbøl 1864. Til hvert punkt producere-des et sæt skriftligt undervisningsmateriale bestående af et elevhæfte, et lærerhæfte og et opgaveark. Det skriftlige materiale kan gratis downloades fra museets hjemmeside og kan benyttes sammen med undervisningsforløbet eller uafhængigt af dette. Under udarbejdelsen af materialet var hjælp og vejledning fra forskellige kyndige lærere helt uundværligt. De gennemgik alle tekster med henblik på pågældende klasse-trin.

UndervisningstilbudTil hvert kanonpunkt blev der udarbejdet under-visningsforløb designet til at tilbyde undervis-ning udenfor skolens normale rammer. Igen lyt-tede vi til, hvad lærerne fra de forskellige skoler havde at sige. Udbyttet af et besøg skal være

meget højt, både fagligt og oplevelsesmæssigt, før en lærer kan tillade sig at bruge tid og penge på det. Og det at få transporteret en skoleklasse fra den ene ende af kommunen til den anden kan være en næsten uoverkommelig hindring.Derfor er forløbene udviklet til at være fleksi-ble: Ertebølle-forløbet tilbydes enten på museet eller på skolens egne udendørs arealer (der skal bare være adgang til et bålsted eller mulighed for at opsætte et bålfad). Undervisningstilbudet om reformationen tilbydes i samarbejde med kommunens præster og menighedsråd ude i de lokale middelalderkirker, hvor de fysiske forandringer i kirkerummet danner ramme for fortællingen om de forandringer, der sker i sam-fundet. Dybbøl 1864 tilbydes på Museumsgården Karensminde.

Faste rammer, men rum for fleksibilitetUndervisningsforløbene dækker ikke kun kanonpunkterne, men også de forskellige trin-mål. Der lægges vægt på, at læreren kan have så meget indflydelse på forløbets indhold, som han eller hun ønsker. Når et undervisningsforløb bliver bestilt, bliver læreren derfor kontaktet af skoletjenesten med henblik på at finde ud af, hvad klassen har arbej-det med op til besøget, og hvad læreren ønsker at lægge vægt på. Derefter udarbejdes en decideret drejebog for besøget, og senest en uge før besøget fremsendes denne til læreren.

Det mest efterspurgte forløbI forhold til download af det skriftlige under-visningsmateriale ligger Ertebølle-materialet helt i top. Når det kommer til undervisnings-forløbene, er det 1864, der er det mest efter-spurgte. Dette forløb tager udgangspunkt i Museumsgården Karensminde og dens beboere anno 1864. Som baggrund for en større national perspektivering søger forløbet at give eleverne en forståelse for lokale forhold. Eleverne påtager sig hver en rolle som en af gårdens beboere i 1864. De bruger formiddagen på at udføre de sysler, som den person ville have udført på den pågældende tid af året. Herefter spiser eleverne sammen den mad, “kvinderne” har tilberedt, og

13. At opbygge en skoletjeneste- et samarbejde mellem Billund Museum og kommunens skoler

Af Maria Wehde, leder af skoletjenesten Billund Museum

31

det hele afsluttes med, at hver enkelt elev skal forfatte et brev til gårdens tidligere karl, der er i krigstjeneste for Danmark.Forløbet søger at leve op til trinmålene for kro-nologisk overblik samt udviklings- og sammen-hængsforståelse efter 9. klasse.

En proces i konstant forandringSom tiden går, og museet får et større indblik i, hvordan de forskellige tilbud modtages ude på skolerne, vil disse blive revideret. Lærernes øn-sker om at bruge dele af forløbene i andre sam-menhænge, ser vi ikke som et problem, tvært-imod! At tilpasse forløbene til den enkelte lærers ønsker giver mere arbejde for os, men vi gør det med glæde. Det giver museet mulighed for at komme ud til skolerne med en meget bredere vifte af vores kompetencer. Og så er det et helt uundværligt redskab til udvikling af fremtidige tilbud.

I skrivende stund er næste forløb på tegnebræt-tet: et tværfagligt forløb med udgangspunkt i livet på Karensminde i starten af 1900-tallet.

Læs mere om de enkelte tilbud og hold dig opdateret om nye forløb på museets hjemmeside: www.billundmuseum.dk/skoletjenesten

32

Det historiske udgangspunktDanmarks første strømproducerende vindmølle blev bygget i Askov 1891 af opfinder, meteorolog og højskolelærer Poul la Cour. Vindmøllestrømmen blev lagret til vindstille perioder ved at adskille vand til ilt og brint. Luftarterne blev derefter ført i blyrør frem til Askov Højskole, hvor de blev brugt som belys-ningsgas i særlige lamper fra 1895 til 1902. I årene 1896 til 1900 udførte la Cour forsøg med møllemodeller foran to vindtunneler. Dermed leverede han det gennembrud i forståelsen af de aerodynamiske kræfter omkring vindmølle-vinger, som den danske vindmølleindustri er baseret på.

Den nutidige anvendelseDen gamle forsøgsmøllebygning fra 1897 blev overtaget af Askov Højskole til undervisnings-formål i 1930erne, da staten mistede interessen for vindenergi. I år 2000 blev bygningen frikøbt fra højskolen til museumsformål med midler fra den samlede vindmølleindustri. Den første udstilling i Poul la Cour Museet blev åbnet juni 2001.

I 2004 lykkedes det på basis af gamle dokumen-ter at få rekonstrueret la Cours forskningsværk-tøj: De to vindtunneler, en kraftudjævner (Krato-stat) og en unik vindtrykmåler.

Med disse rekonstruktioner kan vi i dag vise la Cours forsøg og efterprøve hans forskningsre-sultater.

Forsøgsmøllens undervisningstradition videreføresFra 1904 startede Poul la Cour en uddannelse af vindelektrikere på Forsøgsmøllen. De tog rundt og installerede nogle af de første jævnstrøms elværker i landområderne i Dan-mark. Der er således en lang tradition for uddannelse i vedvarende energi i Askov. Det arbejder vi som Poul la Cour Museet på at videreføre i dag, hvor hovedformålet er at styrke interessen for naturvidenskab blandt børn og unge.

14. Fang energien med en mølle på Poul la Cour MuseetAf Povl-Otto Nissen, formand for Poul la Cour Museets Venner

Foto: De oprindelige vindtunneler fra 1897

Foto: De rekonstruerede vindtunneler fra 1904

33

På billedet øverst ses det første vindelektriker-hold fra 1904. På billedet nederst ses nogle unge møllebyggere på museet i 2004, altså hundrede år senere.

Undervisning i nutidige energi- og miljøpro-blemstillinger er her forankret i en autentisk historisk ramme. Vi modtager undervisningsbesøg fra 4. klasse og opefter. Det drejer sig om en elementær indfø-ring i naturvidenskabelige begreber, aerodyna-miske principper, energikæder og energilagring. Et undervisningsbesøg varer typisk 3-4 timer og kan bestå i visning af dvd-filmen ”Poul la Cour - Danmarks Edison” eller en energisnak ud fra la Cours eventyr ”Trolden, tøjlet, tæmmet og taget i tjeneste”. Derefter er der en rundvisning med demonstra-tion af vindtunnellerne og andre museumsgen-stande. Besøget afsluttes typisk med bygning af møllemodeller eller eksperimenter med andre energiomsættende apparater.

For gymnasieniveauet har vi udviklet en for-søgsserie, der blandt andet kan bruges som det eksperimentelle grundlag for gymnasielevers

studieretningsprojekter, SRP. Her indgår rekon-struktionerne af la Cour’s unikke vindtrykmåler samt en møllemodel, hvor antallet af vinger kan udskiftes fra 2 til 3, 4 eller 6. Virkningen af forskellen i antal vinger kan måles foran en vindtunnel, der trinløst kan levere vind-hastigheder på fra 0 til 12 m/sek.

Poul la Cour Museet, Møllevej 21 i Askov, 6600 Vejen, har åbent hver onsdag fra kl. 10 til 15 samt efter aftale.

Kontakt vedrørende besøgs-aftaler kan ske via hjemmesiden www.poullacour.dk

Under ’Aktiviteter’ kan man også finde mere detaljerede oplysninger om indhold og besøgs-programmer.

Foto: Det første vindelektrikerhold 1904

Foto: Tre unge møllebyggere 2004

34

Hvordan får vi flere skoleklasser til at benytte under-visningsmiljøet på Orion Planetarium? Dette spørgsmål satte i 2008 gang i det projekt, som vi vil beskrive. På Orion Planetariums initiativ blev der sammensat en faglig gruppe med repræsentanter fra Vejen Kommune, Vejen Gymnasium, UC Syd og Aarhus Universitet, der skulle guide planetariet til hvilken type undervisningsforløb, der skulle udvikles for at møde lærerenes behov. Gruppens anbefaling gik på udvikling af tre undervisningsforløb - et til hver af grundskolens faser - indeholdende emner inden-for astronomien og understøtning af forløbene med kurser for lærerne. Projektet blev etableret, udført og testet i tæt samarbejde mellem Brørup skole og Orion Planetarium, og støttet af Vejen Kommune, der straks så projektet som en enestående mulighed for at opkvalificere naturfagsområdet. Målene med projektet var at styrke de naturfaglige fag i skolerne i Vejen, at gøre formidlingen af astronomi lettere tilgængelig for lærere og elever, at flytte klasselokalet og tilbyde en anderledes undervisning på planetariet.

Hvad sker der i planetariesalen?Midt i planetariet er den 100 m2 store kuppel. Det er her planetarie- og undervisningsforestil-linger foregår. Planetarieforestillinger er fuld-

automatiske, mens undervisningsforestillinger er semiautomatiske, hvilket muliggør, at plane-tariets underviser kan interagere med eleverne i løbet af forestillingen. Emnemæssigt handler begge forestillingstyper om astronomi og rum-fart. På de ældste årgange er der fagligt fokus på fysik/kemi, mens det for de yngre årgange mere handler om forståelse af de overordnede princip-per som f.eks. jordens bevægelse om solen. Der indgår altid en gennemgang af årstidens stjernehimmel, hvor eleverne lærer at finde Nordstjernen og andre stjernebilleder. Gennem-gangen af stjernehimlen er en del af oplevelsen, der interesserer de fleste. Vi oplever ofte, at børn, der ellers er svære at formidle til, bliver helt stille under kuplen. Dette er netop en af grundene til, at man, især i USA og Tyskland, anvender astronomien som døråbner for naturvidenskab og teknik i bredere forstand.

Værkstedsaktiviteter og PlanetstienEt mål i projektet var at gøre formidlingen af astronomi lettere tilgængeligt. Derfor blev fore-stillingerne suppleret med praktiske opgaver, som kunne udføres udenfor salen. Der blev udviklet tre værkstedsaktiviteter:

15. Brug kuplen! Når skolen skal ud i universetAf Morten Pommer, tidl. skoleleder, Brørup skole og Line Visby Hansen, projektleder, Orion Planetarium, Jels

35

byg en kikkert, lav et solur, fremstil et stjerne-kort. Alle værkstedsaktiviteter er fremstilling af simpelt astronomisk udstyr. Efter fremstillingen, i grupper, afprøver eleverne deres kikkert, solur eller stjernekort og besvarer spørgsmål om an-vendelsen af udstyret. Som alternativ til værkstedaktiviteter kan elev-grupper med ønske om udeaktiviteter gå en tur på Planetstien. Det er en model af Solsystemet - en meter på stien svarer til 2 millioner kilometer i virkeligheden. Den giver indtryk af placeringen af planeterne og de enorme afstande i Universet.

En hel dag med astronomi Skolerne blev spurgt, hvad der var deres væ-sentligste hindring i at anvende læringsmiljøet på Orion Planetarium. Det hyppigste svar var, at tiden på planetariet var alt for kort. Derfor blev undervisningsforløbene sammensat som tre

heldagsforløb med en kombination af værksteds-aktiviteter og forestillinger med baggrund i Fælles Mål 2009 for natur/teknik og fysik/kemi. Sammen danner de tre forløb et konkret bud på, hvordan planetariet kan bruges gennem hele grundskolen.

Interessekurser for lærereFor at fremme undervisningen i astronomi blev der sammen med skoleafdelingen i Vejen Kom-mune sammensat intro- og fyraftenskurser for lærere, som anvender planetariet i under-visningen. Introkurserne afholdes i starten af skoleåret, hvor der fortælles om undervisning og faciliteter på planetariet. Fyraftenskurserne afholdes løbende for skoler, der ønsker at styrke naturfagslærerenes interesse for undervisning i astronomi. På fyraftenskurserne fortælles om Jordens, Solsystemets og Universets opbygning, og de kobles til dagligdags fænomener. Desuden er der mulighed for at udføre praktiske observationer, hvis vejret tillader det.

Evaluering og perspektivUndervisningsforløbene blev udviklet og testet i 2008, og i 2009 blev de udbudt til alle skoler i Vejen Kommune blandt andet ved udgivelsen af en særlig skolefolder. Heldagsforløb og sats-ning på udvikling og profilering af et anderledes læringsmiljø har vist sig ved en stor stigning af besøgende elever fra skoler i Vejen Kommune (se tabellen).

2009 2010 2011

Elever 520 799 1200 1118

% af middel 154 231 215

I årene op til projektet (2005-2008) var der i gen-nemsnit 520 elever fra skoler i Vejen. Dette var i 2010 mere end fordoblet, og fra besøgstallene for 2011 (pr. 1. september 2011) ser det ud til at stigningen fastholdes.

På baggrund af de gode erfaringer, vi har gjort i samarbejdet med Vejen Kommune, og den betydning, som projektet har haft i styrkelsen af naturvidenskabsområdet i kommunen, har Ori-on Planetarium besluttet at tilbyde et lignende samarbejde til nabokommunerne.

36

I den nye læreruddannelse fra 2007 har stude-rende på 3. og 4. årgang mulighed for at kom-binere skolepraktikken med andre skoleformer, som f.eks. kulturelle institutioners skoletjenester eller bosteder med undervisningstilbud. Vi valgte at blive tilknyttet skoletjenesten på Museerne i Fredericia.

Som praktikant kan man tages ind som et føl, men læringsmæssigt så vi ingen idé i blot at overtage ét af skoletjenestens allerede forberedte undervisningsforløb. Vi syntes, det ville være spændende at knytte vores almindelige historie-undervisning af folkeskoleelever til praktikken i skoletjenesten, så det ikke stod som to adskilte enheder. Det blev et historiefagligt forløb om sociale vilkår i 1800-tallet, som resulterede i et mere æstetisk forløb i skoletjenesten, hvor eleverne kunne få en subjektiv indlevelse og stemthed af det faglige.

Sociale vilkår i 1800-talletForløbet kan inddeles i tre dele: 1) Undervisning på praktikskolen, som skulle

give det faglige fundament, der er nødvendigt for at opnå et godt resultat af rollespillet.

2) Forberedelse af eleverne til selve rollespillet. Her kom en dramakonsulent fra skoletjene-sten ud på skolen og arbejdede med elever-ne. Vi forberedte og planlagde rollespillet i samarbejde med skoletjenesten.

3) Den æstetiske del var selve rollespillet på Kringsmindegården.

Målet var, at eleverne skulle:· forholde sig til et dilemma · agere ud fra deres opnåede faglige viden · vise sig i stand at tænke abstrakt og forholde

sig til de tidsmæssige forandringer, et samfund gennemgår.

Pædagogiske overvejelser Et problem med æstetisk undervisning er, at legen kan dominere på bekostning af læring. Hvis rollespillet bliver ukontrolleret, kan elever-ne miste fokus. Uden fokus og dermed tryghed kan de ikke leve sig ind i deres rolle. Det kan få dem til at føle sig usikre. Derfor satte vi faste

rammer, vi gav eleverne roller og planlagde de dilemmaer, de skulle spille, som for eksempel fattig pige har stjålet æg fra hønsegården, hvordan ville reaktionen have været i 1850. Igangsætter-ne var os, ansatte i skoletjenesten og elevernes lærer. Alle voksne havde roller, ingen var reduceret til observerende voksne. Eleverne var frie til at tolke og spille dilemmaerne indenfor rammerne. IndholdVed ankomsten fik eleverne et rollekort med navn, socialstatus og karaktertegn, hvorpå eleverne kunne digte videre. Herefter fik de udleveret deres kostume, der bestod af kasketter og tørklæder. Eleverne fik at vide, at de skulle forblive i deres rolle, til de tog kostumet af. Vi lagde vægt på, at alle var med. Når et par elever blev udvalgt til at spille et dilemma, stod det frit for de spillende elever at inddrage de andre elever. Alle var derfor nødt til hele tiden at følge med og forholde sig til det, som skete.

Til sidst blev eleverne inddelt i grupper, hvor de skulle ”pakke en kuffert til fremtiden” - så de i deres rolle, som en karl eller pige i 1850 skulle sætte ord på nogle kerneværdier og rettigheder, som vi anser for selvfølgelige i dag.

16. Lærerstuderende i praktik på Museerne i FredericiaAf Sheila Balzer Teichert og Tine Østergaard-AndersenFolkeskolelærere fra Læreruddannelsen i Jelling

37

RefleksionSom lærere har vi tidligere oplevet forsøg på æstetisk undervisning falde til jorden, da det ofte er en kompleks og omfattende proces. Her fik vi vejledning og støtte fra fagfolk i skoletjenesten, det gjorde resultatet godt. Samtidig udtrykte skoletjenesten, at de var glade for samarbejdet og blev inspireret af, at udskolingselever brugte Kringsmindegården, som ellers traditionelt bru-ges af skolernes indskolingsklasser. Udskolingseleverne havde stor glæde af at komme ud og opleve, de nød åbenlyst luftforan-dringen. Hvis man ikke vil se ugidelige elever på mu-seumsbesøg, kan man som lærer med fordel inddrage museernes fagfolk i planlægningen af

et undervisningsforløb. I fællesskab kan man dermed udvikle, hvordan de ældste elever kan inddrages aktivt. Som praktikant var det lærerigt at få en oplevel-se af de muligheder, som undervisning i andre rammer kan tilbyde. Vi fik selv en erkendelse af, hvor vigtig lærerrollen er. Eleverne ser til deres lærer som en foregangsperson. Hvis læreren virker kritisk eller ligeglad, så bliver eleverne det også. Går læreren derimod til oplevelserne med ildhu og lyst til selv at lære af aktiviteterne, så lyser eleverne op. Dette har selvfølgelig meget at gøre med den enkelte lærers syn på sit arbejde, men vi oplever, at det er en fordel, at man som lærer er opmærk-som på sin rolle, når man er ude og besøge museer og skoletjenester. Jo før man som lærer bliver bekendt med de mange muligheder for samarbejde med museer, des mere vil man i fremtiden have tryghed og lyst til at gøre brug af disse tilbud. Seminarierne skal gøre de studerende opmærksomme på de muligheder for undervisning og tværfagligt sam-arbejde som eksterne formidlingsinstitutioner rummer.

Vi ser derfor det nye projektwww.learningmuseum.dk som en spændende udviklings-mulighed for seminarier og museer.

38

Hvordan formidler man sammenhæng og kunst-historie for børn, unge og voksne, når man har en spændende billedsamling med messingskilte på rammerne og ikke kan sætte forklarende tekst op i gamle rum med limfarve på væggene? Hvordan får man fat i og formidler aktuelt for børn og unge, så de får indblik i kunst- og kul-turhistorie, uden at de synes det bliver støvet, tungt eller kedeligt?

Film som formidlingsredskabPå Faaborg Museum har vi valgt at formidle via film. Vi lever i en stærk visuel kultur med fokus på de digitale medier, og vi ønsker at gøre den viden, vi har, lettere tilgængelig for både vores vante museumsbesøgende og dem, vi gerne vil have skal opdage og besøge os. De film, vi har lavet, bliver således både vist på museet, på mu-seets hjemmeside og på Youtube, ligesom de på sigt skal linkes til MUSKO.

Vi viser filmene i vores café - TV’et kører i hele åbningstiden - og vi kan se, at rigtig mange benytter en pause til at hente viden om, hvad de ser. Vi oplever stor interesse og arbejder nu med at lægge filmene på dvd’er, så vi kan imødekom-me ønskerne om at købe filmene med hjem.

Små korte filmI filmene, som varer mellem 6 og 15 minutter, beskrives både rum, malere og billeder, og vi har udvalgt historier og malerier, som giver et ind-blik i både kunst- og kulturhistorie, ligesom vi bestræber os på at formidle, så alle aldersgrup-per får noget ud af at se dem.

Da vi er et lille museum med begrænsede mid-ler, har vi i første omgang målrettet filmene til alle. På sigt er det meningen, at der skal pro-duceres små korte film med specielt henblik på børn. Også om de rent praktiske rammer for et museumsbesøg: Hvor tøj og tasker skal være, hvor toiletter er, hvor man skal spise. Praktiske ting, som også er vigtige for, at børnene kan få et trygt, godt og lærerigt ophold på museet.

17. Formidling gennem film - Faaborg Museum for Fynsk MalerkunstAf Tina Annette Madsen, museumsinspektør

39

De gode historierVi har valgt de gode historier ud. De historier, vi selv husker bedst, fordi de er de sjoveste og mest interessante.

Vi har mange at tage af her i Faaborg:· Mæcenen Mads Rasmussen, der stiftede mu-

seet. · Museumsbygningen i nyklassisistisk stil, teg-

net af arkitekten Carl Petersen og med møbler, tegnet af Carl Petersen og hans unge elev Kaare Klint. Ikke mindst Faaborg-stolen blev et ikon.

· Historier om kvindekamp og kulturkamp. · Vi har et kunstmuseum, hvor bygning, møbler

og billedsamling skaber et ”gesamtkunstwerk”. Denne fredede bygning er en ”tidslomme”, en spændende og dejlig udfordring at formidle i og om.

Gennem filmene har vi fundet et redskab, så vi kan formidle noget af al den dejlige viden, som vi sidder inde med på en effektiv og let tilgængelig måde. Når man arbejder med mu-

seet og kunsten og kunstnerne, finder man hele tiden små nye informationer, som man gerne vil dele og videregive til de besøgende - børn som voksne. Som medarbejder på et museum bliver man hele tiden overrasket over den mængde af informationer, man kan trække ud af pensel-strøg, farvebrug og kompositioner. Billederne trækker tråde til kunstnernes liv, og man får en større sammenhæng i fortællingen om kunst - og kulturhistorie - og denne viden vil man gerne dele.

Film til mange formålVi har både lavet film til og om særudstillinger, men er også i gang med et større projekt, hvor museets forskellige rum og kunstnere bliver forklaret, tematiseret og formidlet gennem små individuelle film. Dette er en stor hjælp i museet, hvor skiltning på væggene ikke lader sig gøre. Responsen indtil videre har været overvældende positiv, netop fordi man på denne måde har mu-lighed for at enten at forberede et besøg, efter-behandle et besøg eller reflektere under besøget over det, man ser og oplever.

Den sanselige oplevelse er i centrumFilmene er vigtige, men de er et supplement. For det er jo billederne, farverne, rummene, der er det helt centrale. Rundvisninger på museet bliver tilpasset den enkelte gruppes alderstrin og særlige behov og interesser, og vi fokuserer i hvert tilfælde på dét, som lærere og elever arbejder med eller ønsker at undersøge.

Velkommen i Faaborg til alle fra børnehavebørn til gymnasieelever!

40

”Sønderjylland er en landsdel, der emmer af historisk mangfoldighed og kompleksitet. Landsdelens unikke erfaring med konflikt og samvær på tværs af sprog og kulturgrænser, gør den særdeles velegnet som under-visningseksempel på landets folkeskoler og ungdoms-uddannelser”.

Sådan har vi valgt at indlede vores nye digitale læremiddel om Sønderjyllands historie. Når jeg skriver vores, er det, fordi vi er 4 samarbejds-partnere. Projektet opstod, da repræsentanter fra Historisk Samfund, Grænseforeningen og Center for Undervisningsmidler mødtes og fik idéen til at videreformidle de to bind om Sønderjyllands historie, Historisk Samfund udgav i 2008-2009 til grundskolen og gymnasiet. Det synes herefter naturligt at inddrage Museum Sønderjylland i samarbejdet.Center for Undervisningsmidler skulle stå for selve udformningen, hvor jeg som projektleder stod for både den interne udførelse og den eksterne i form af koordineringen af lærere, der bidrog til idéudvikling og udformning.

HistoriefortællingenÉn af de udfordringer, vi mødte undervejs, var at finde den røde tråd i elevopgaverne. Lige så forskellige som mennesker er, lige så forskellig er tilgangen til undervisningen blandt lærere. Men den røde tråd viste sig med tiden, således at opgaverne kunne opnå stringens og helhed. Historiefortællingen blev omdrejningspunktet for opgaverne. Vigtigt for os var, at eleverne gennem kreativ tænkning medvirker i processen. Via undersøgelse, rollespil, det digitale medie, tolkning og kildekritik kan de give deres bud på historiefortællingen. Vægtningen er helt i tråd med Fællesmål 2009, hvor undervisningen skal”Stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden” (Fællesmål 2009, stk. 3).I opgaverne møder eleverne en krigskorrespon-dent og et genfærd fra krigen i 1864, historiske personer som Harald Hårderåde, Thyra Dane-bod, Saxo, H.P. Hanssen og Tordenskjold.

18. Sønderjyllands historie med fokus på digital læringAf Hildegunn Johannesen, pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler, Aabenraa

41

Eleverne kan spille historisk roulette, være avis-rapporter, filminstruktør eller politiker ved gen-foreningen i 1920 eller Versaillesfreden i 1919. Eleverne kan også ”deltage” i den sønderjyske historie som børn under 1. verdenskrig eller i Nordslesvig i tiden efter 1864, hvor Nordslesvig var preussisk/tysk. Hensigten er at stimulere og forstærke elevernes evne til indlevelse både fagligt, digitalt og kreativt.

Det digitale i en didaktisk sammenhængEn anden forudsætning for projektet var det digitale sat ind i en didaktisk sammenhæng. Det har således været vigtigt, at det digitale opleves som en vej til læring. Internettet ses derfor som ressource til informationssøgning, produktion, formidling og spredning. Den digitale udvikling foregår i øjeblikket i et så hæsblæsende tempo, at man som menigmand kun kan nå at se støvet af udviklingen. Derfor har opgaverne også udviklet sig undervejs - fra at vægte informationssøgning til også at vægte digital formidling og produktion.

Alt det andet sitet indeholderLæremidlet kan supplere et undervisningsforløb, som læreren står for.

www.sdj-historie.dk er niveaudelt fra 3. klasse til de gymnasiale uddannelser, og for os har det været vigtigt at skabe et ressourcested til undervisnin-gen. Hjemmesiden indeholder udover opgaverne et stort galleri

med historiske og nutidige billeder, kildeuddrag, links, fakta, lærervejledninger og ressourcer til lærernes undervisning. Derudover er der forslag til aktiviteter ud af huset, f.eks. et skræddersyet forløb til et muse-umsbesøg og forslag til, hvordan man kan bruge mindesten i undervisningen. Alle billeder er frikøbt til undervisningsbrug.

Erfaringer fra et stort projektProjekter tager tid og kræver ressourcer. Vi har samlet mennesker med forskellig uddannelses-mæssig baggrund og i mødet mellem lærere, for-skere, pædagogiske konsulenter og IT-kyndige opstod en dynamik og kreativitet. Vi håber, at vores begejstring smitter brugerne!

1864: Fra opgaven krigskorrespondenten På en kold aprildag i 1864 stod en engelsk jour-nalist og skuede ud over de nedbombede huse, der en gang havde stået i ranke rækker…… Det var en træt mand, der stod og kiggede ud over det sønderrevne landskab. Et inferno havde just udspillet sig for hans øjne. Alt for megen død, hidsige kanoner, manglende søvn og uregelmæs-sige måltider havde tæret på den stakkels engelske journalist … Sønderjyllands historie www.sdj-historie.dk

er produceret af UC-Syddanmark, Center for Undervisningsmidler Aabenraa i samarbejde med Historisk Samfund, Grænseforeningen og Museum Sønderjylland.Sitet er støttet af midler fra Undervisnings-ministeriets Tips- og Lottomidler, Kultur-arvsstyrelsens formidlingspulje, Bikuben-fonden, Alvingfonden, I.P. Nielsen Fonden og Sydbanks Sønderjyllandsfond.

42

Vadehavet blev udpeget til nationalpark, fordi det har en betydningsfuld natur. Vadehavets Formidlerforum, som står bag mitvade-hav.dk, ville sammen med skolerne og nationalparken fejre dette ved at sætte fokus på den kunst og kultur, der udspringer af Vadehavets unikke natur.

Det hele startede en dag i snevejr, da koordina-torerne for henholdsvis hele Vadehavets Formid-lerforum (VFF) Ulrik Geldermann Lützen og skoletilbuddet ”Mit Vadehav” Dorte Vind var til møde på Museet for Varde By og Omegn. Museet har i flere år har haft gode erfaringer med at lade skoleelever og børnehavebørn udstille egne værker, som tager afsæt i museets samling. Idéen blev taget med, så den kunne udbredes til hele Vadehavsregionen. Dette kunne forholdsvis let lade sig gøre, da VFF har de koordinerende funktioner, som kan gribe sådan en bold og skabe en platform for et konkret projekt.

Et fælles mødeKoordinatorerne inviterede alle museerne i VFF til et møde, hvor idéen fra Varde blev fremlagt og videreudviklet. Overskriften blev formuleret, og vi blev hurtigt enige om at invitere kunstmu-seerne. Rollerne blev fordelt. Under den samlede over-

skrift ”Vadehavets natur, kunst og kultur” skulle museerne formulere hvilket fokus, de ville have, så det kunne passe ind i netop deres arbejdsfelt. Det blev til en vifte af forskelligartede tilbud i forhold til aldersgruppe, vinkel og materiale. Alle havde faget billedkunst med, mens nogle krævede supplement af for eksempel natur/teknik og historie.

Fælles afsæt i mange varianterSom eksempler på de tilbud, museerne gav, tog Varde Museum imod alt fra børnehaver til 10. klasse under overskriften ”Jørgen, Jørgen, Jyde, sejled’ i en gryde” og koblede på den måde jyde-potter, handel og Vadehavet sammen. På Museet Ribes Vikinger var det handlen og Vadehavets funktion som ”motorvej” til Ribe i vikingetiden, der blev fokus for 3.-9. klasser. For at udstille på Esbjerg Museum skulle eleverne i 4.-9. klasse arbejde med arkitektur under overskriften ”Pionererne - De byggede en by”, mens Esbjerg Kunstmuseum tilbød 0.-6. klasser at fordybe sig i ”Billedkunst og naturens elementer”. Klasserne havde kigget i mikroskop, og nogle malede vadefugle. På Fanø Kunstmuseum så man ”Mod fjerne horisonter...”, sammen med naturvejleder-ne og her emnet søfarten, som blev tilbudt 4.-10. klasser.

19. Børnenes efterårsudstilling om Vadehavets natur, kunst og kulturAf Ulrik Geldermann Lützen, Vadehavets Formidlerforum og Dorte Vind, Mit VadehavFoto: Ulrik Geldermann Lützen, Jens Futtrup og Dorte Vind

43

En fælles folder og opgaver på mitvadehav.dkKoordinatorerne besøgte museerne og ved fælles hjælp blev der formuleret opgaver og lærervej-ledninger. På den måde blev de forskellige fagli-ge kompetencer udnyttet bedst muligt. Arbejdet med folderens udformning, formulering, tryk og udsendelse til alle skoler i vadehavsregionen stod de to koordinatorer for. Nationalpark Vade-havet støttede op om idéen.Opgaveformuleringerne blev alle lagt på mitva-dehav.dk på lige fod med hjemmesidens øvrige opgaver. Det betyder, at Børnenes Efterårsud-stilling ikke kun har været et event, da opgaver-ne fremover indgår i undervisningstilbuddet ”Mit Vadehav”. På hjemmesiden kunne lærerne også hente en præfabrikeret forældreinvitation til ferniserin-gen, ligesom der af koordinatorerne blev formu-leret et udkast til en pressemeddelelse.

Tilmelding og tidsplanI folderen kunne skolerne læse om tilbuddene, og at de selv skulle tilmelde sig direkte på det museum, de ønskede. De fleste tog det nærmeste museum. Folderen kom ud i først i maj med en tilmeldingsfrist i juni. Skolelukninger betød, at vi måtte være lidt fleksible i forhold til tilmeldingsfristen, der var lagt før sommerferi-en og ikke alle museer fik tilmeldinger.Forløbet var sat på klasser-nes årsplan i perioden fra august til oktober. Klasserne tog for eksempel på tur til Vadehavet, fotograferede bygninger og havde mu-lighed for at tage på forbesøg på museerne. Hjemme på skolen blev der arbej-det med værkerne, som lærerne afleverede på museerne en uge før ferniseringen. Museerne stod for ophængning og indretning af udstil-lingerne.

En ”fælles” ferniseringMuseet for Varde By og Omegn havde god erfa-ring med at holde fernisering torsdag formiddag inden efterårsferien, derfor blev dørene på de medvirkende museer åbnet i efterårssolskin tors-dag den 13. oktober 2011 kl. 10.00. Børn, lærere, journalister, forældre og bedsteforældre mødte glade og forventningsfulde op. Der blev holdt taler, klippet snore, forklaret, peget og vist frem.

Mit Vadehav er i dag Nationalpark Vade-havets officielle undervisningsportal. Det er et undervisningstilbud, der er udviklet ved et samarbejde mellem Vadehavets Formid-lerforum og Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Kommunale Skolevæsen. Projektet er støttet af bl.a. Friluftsrådet. Formålet er at give eleverne viden om og kendskab til Vadehavsområdet, mens de arbejder med folkeskolens faglige mål. Du kan finde materialer til undervisning om, ved og i Vadehavet til mange fag - ikke kun naturfagene. Der er lagt vægt på, at der arbej-des tværfagligt med emnet, samt at eleverne kommer ud og oplever naturen og kulturen. Opgaverne kan med fordel bruges som for-beredelse til lejrskoler ved Vadehavet.

Vadehavets Formidlerforum er en sammenslutning af naturcen-tre og kulturhistoriske museer langs Vadehavet - et forum, der har til formål at formidle Vade-havets natur og kultur. Se mere på www.vadehav.dk

44

Børnekulturelt Netværk Svendborg Kommune (BKN Svb.) har en vision om at ruste alle børn med en kulturel bagage i løbet af deres skoletid og gøre deres møde med kunst og kultur til en særlig kvalitetsoplevelse, hvor de får mulighed for at skabe selv.Seks centrale kulturinstitutioner i Svendborg gik sammen om at udvikle pilotprojektet Mini Kulturel Rygsæk efteråret 2011. Idéen var at inddrage professionelle kunstnere på de enkelte kulturinstitutioner og at introdu-cere børnene til disses fag på en ny og ander-ledes måde gennem kulturformidlingen på hver enkelt institution. Mødet med kunsten og kulturinstitutionerne skete med den Mini Kulturelle Rygsæk i samar-bejde med skolerne.

Målet med projektet var også at sikre projekt-ejerskab på de enkelte kulturinstitutioner, kompetenceudvikling af formidlerne hvert sted i kraft af samarbejdet med kunstnerne samt ikke mindst at knytte stærke bånd mellem kulturinsti-tutionerne, kommunens skoler og de involverede lærere.

Kulturinstitutionerne planlagde selv deres forløb i samarbejde med de engagerede kunstnere og sikrede vidensdeling mellem kunstnere og egne formidlere.

Den overordnede projektledelse lå hos børnekul-turkonsulenten, som er koordinator for BKN Svb.

Fagligheder og forløb Svendborg Musikskole havde forløbet ”Musikudøvelse - musikforståelse - at skabe musik” for 2. klasser. Det var sangeren Sophus Simonsen, som var tilknyttet som kunstner. Projektets grundsten var musikudøvelse - musik-forståelse - at skabe musik. I forarbejdet indstu-deres rim, remser, rytmer, og eleverne blev præsenteret for at skulle skabe lydkulisser ud fra forskellige emner. Der blev tale om kendte såvel som ukendte musikalske udtryksformer.

SAK - Kunstbygning havde forløbet ”Verden i farver”, en sanselig tilgang til kunsten - for 3. klasser. Billedkunstneren Mogens Palm var engageret som kunstner, og forløbet tager afsæt i udstil-lingen “Sydfynske Kunstnere”. Der gøres brug af en sanselig tilgang i arbejdet med børnene og deres oplevelse af værkerne. Inddragelse af fortælling og musik blev brugt til at skabe opmærksomhed, nysgerrighed og re-fleksion over det oplevede. Børnene fik herefter selv fingrene i farverne og malede.

20. Mini Kulturel Rygsæk i Svendborg KommuneAf Anne Bertram, Børnekulturkonsulent, Svendborg Bibliotek

45

Svendborg Bibliotek tilbød 4. klasser forløbet ”Oplev historien, Tegn forsiden, Skriv bedre hi-storier” med forfatter Mette Finderup. Formålet var at give børn en udvidet og ander-ledes introduktion til biblioteket og litteraturen - med vægt på oplevelse, inspiration og det at skabe selv. Børnene mødte Mette Finderup og blev inspire-ret til selv at udvikle en fortælling og arbejde med opbygningen af en karakter. På biblioteket søgte børnene oplysninger og blev mere fortrolige med og nysgerrige på at indhente ny viden og inspiration.

Naturama inviterede 5. klasser på forløbet ”Dyrene i menneskets tid” med scenograf Luise Midtgaard. Formålet var at lære børnene om na-turen og dyrelivet gennem drama, fortællinger, genstande og medskabende undervisning. Eleverne oplevede lejrbålets betydning og hørte om dyrene i menneskets tid. I forløbet kom eleverne til både at opleve og selv skabe fortættede fortællinger med enkle virke-midler. Naturamas formidlere og scenografen arbejdede med Naturamas udstilling og ind-dragelse af det sensoriske teaters magiske fortællerum.

I foråret 2011 inviterede BaggårdTeatret nogle 6. klasser på forløbet ”Bagom scenen” med kunstnere - bl.a. skuespiller Camilla Lohmann. Formålet med forløbet var at fremme elevernes egen kreativitet og mod til at bruge kunstneri-ske virkemidler i hverdagen og at inddrage og inspirere disse i kraft af scenekunstens skabende processer. Projektklasserne blev koblet på BaggårdTeatrets udvikling af ”Evolution”; en forestilling for de 9-13 årige, og som er skabt i et samarbejde mellem BaggårdTeatret og Center for Kunst og Videnskab.

Endelig havde Svendborg Museum forløbet ”Alma, Karl og de andre fattiglemmer” - Hvordan var det at være fattig for 100 år siden? Forløbet var for unge i 7. klasse. Teaterinstruktør og skuespiller Preben Birke-holm ledte processen med at dramatisere fattig-gårdslivet med de unge. Forsorgsmuseet ønskede med forløbet at give de unge en fornemmelse for fattiggårdens hver-dagsliv, mennesker og skæbner. Gennem besøget og dramatiseringen ville de unge kunne få et indblik i vilkårene for de fattige bag fattiggårdens autentiske mure og pigtråd.

Kapacitet og perspektivMKR var for i alt 53 klasser (elever i 2.-7. klasse) fra Svendborg Kommunes folke-, fri- og privat-skoler - der var kapacitet til 10 klasser pr. kultur-institution. I alt vil cirka 1300 børn og unge - og desuden 50-100 lærere have fået glæde af tilbud-det. Der var 100% belægning.

Den mini-kulturelle rygsæk er et pilotprojekt, der har potentiale til at blive et permanent tilbud til skolerne i Svendborg Kommune samt en ordning, der kan medvirke til en opkvalificering af kulturformidlingen på hver enkelt kulturinsti-tution.

Yderligere potentiale i projektet vil være nye tværgående samarbejder og altså en større og styrket synergi mellem kulturinstitutionerne, skolerne og lokale kunstnere.

Mini Kulturel Rygsæk er støttet af Kunstrådets Huskunstnerordning og Svendborg Kommune.

46

Hvad er et ”Historisk Værksted”?Et historisk værksted er defineret som et sted, hvor skoleelever arbejder aktivt med historien. Det er som regel rekonstruerede miljøer, hvor eleverne har tingene i hænderne. Organiseringen er meget forskellig fra sted til sted. Tit er det i forbindelse med et museum, men kan også være under et skolevæsen eller en selvejende institu-tion. Der findes mange historiske værksteder i Region Syddanmark.

Netværk for Historiske Værksteder i Danmark I hele Danmark er der ca. 50 værksteder, som samles hvert år til træf. Hvert andet år til fæl-lestræf, hvor alle mødes, og hvert andet år til faglige træf, hvor man mødes i de tre periode-grupper: oldtid, vikingetid/middelalder og nyere tid. Her mødes man, inspirerer hinanden og udveksler erfaringer. Efter behov mødes man til mindre træf, hvor man arbejder med speci-fikke emner. Sådan har man arbejdet siden den spæde start for mere end 30 år siden. Netværket er meget uformelt og modtager ikke støtte nogen

steder fra. Kommunikationen mellem værkste-derne foregår i ”HV-nyt” som er en elektronisk avis, der udkommer ca. tre gange årligt. Man kan få mere at vide på:

www.historiskevaerksteder.dk

Eksempel på et træf for gruppen ”Nyere tid”: Hjemmefronten2011 stod Varde Museum, Historisk Samling fra Besættelsestiden (Esbjerg) og Sko-letjenesten i Esbjerg for et træf for Nyere tid.

Hvad sker der derhjemme, når der er krig ude i verden?Det blev afholdt på Myrthuegård. Vi valgte at tage udgangspunkt i anden verdenskrig og Danmarks besættelse. Der var 28 deltagere fra: Bymuseet Fredericia, Dybbøl Banke, Vorupør Museum, Sagnlandet Lejre, Andelslandsbyen Nyvang, Varde Museum, Myrthuegård - Sko-letjenesten Esbjerg og Vendsyssel Historiske Museum.

21. Historiske værkstederAf Henning Pedersen, lærer, Skoletjenesten i Esbjerg

47

Program 1. dagFlygtningelejren i OksbølOplæg og rundvisning/vejledningstur i Flygt-ningelejren ved Oksbøl ved John V. Jensen.Frokost: ”Krigsmadpakken” på Nymindegab Museum.Den blev smurt i morges og pakket ind i avis-papir med sejlgarn omkring.Diskussion og afprøvning af undervisningsmate-rialet om flygtningelejren i Oksbøl.Rundvisning på Nymindegab Museum.

Praktisk arbejde i 3 hold:1. Husflid for drenge/mænd, 2. Køkkenhold, 3. Husflid for piger/kvinder. - Vi laver det, vi har brug for.- Af det vi har.- Så godt vi kan. Aftensmad: Kogte fiskehoveder, boller af gryn, mel og stegte flæskestykkerSpadseretur i mørkningen i Nymindegablejren. Besøge den autentiske bunker fra besættelsen.Tilbage til Myrthuegård, aftenhygge bag mørk-lægningsgardinerne.

Program 2. dagFormiddag: Esbjerg Skoletjenestes Besættelsessamling.Kort rundvisning og mulighed for at se nogle af de tilbud, skoleeleverne får.Oplæg ved Lulu Hansen om hverdagssamar-bejde med tyskerne - dvs. tyskerpiger, fiskere, social kontrol m.m. på Historisk samling fra Besættelsestiden.Mona Jensen instruerer i undervisningsforlø-bet ”Esbjergs sorteste nat” (rollespil udviklet til overbygningselever).Henrik Lundtofte fortæller om medier, censur, propaganda, opinion under besættelsen. Eftermiddag: MythuegårdI folkestuen: Alsang med harmonika, derefter tilberedning af middag. Roesuppe, melboller,

brunkål, vandgrød, kartofler, soflæsk. BBC udsendelsen fra 4.5.1945

Program 3. dagAfslutningMorgengymnastik med Kaptajn Jespersen. Opsamling, afrunding og evaluering af træffet.Plan for næste træf i ”Nyere Tid” om 2 år: Hvad skal det handle om, og hvem afholder dette træf?Foreløbige ideer:· Tro - religion - lægevidenskab, overtro, hekse-

kunst, klædedragt.· Udvandring, migration, fra land til by· Kønsroller gennem tiden· Samfundslag, rig/fattig, retfærdighed· Overgangsritualer· Skoler, samfundets forventninger til børnene

gennem tiderne

Tanker fra Katrine, Dybbøl Banke:

Vi sidder alle bænket ved langbordene, mens radioen tændes. Klokken er 18.15, og det er tid til BBC. ”Nyhederne” flyver igennem hovedet på mig uden rigtigt at sætte sig - der er ikke plads til mere - lige indtil… stilhed… ildevarslende stilhed med et drys af forventning…

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nord-vesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” … stilhed… … eftertanke… Vi jubler og mørklægningsgardinerne rives ned - nu er det tid til fest!

48opsamlinG af musko-konference

Konferencen fokuserede på samspillet mellem skolen og det omkringliggende samfund, når vi arbejder indenfor det formelle undervisningssystem. I vores demokratiske samfund er skolen en institution, der vare-tager en bestemt opgave, hvor vi skal være bevidste om hvorfor, hvordan og i hvilke rammer, vi arbejder med udførelsen af denne vigtige opgave.De aktuelle muligheder for at tage udenfor skolen som en del af un-dervisningen er et kæmpe ta’-selv-

bord. Mange udbydere kappes om lærernes opmærksomhed og legitimerer derved også deres egen eksistens som professionelle for-midlingsmiljøer. Konference havde flere aspekter fx: · Den fokuserede på de særlige

ressourcer, der er i et samarbejde mellem museer og undervis-ningsinstitutioner.

· Den ligger i forlængelse af MUSKOs rolle som innovatør in-denfor brobygning mellem muse-erne i Region Syddanmark og det formelle undervisningssystem.

· Den formidlede international forskning.

Målgruppen var forskere og undervisere på alle niveauer, museumsfolk, kommunale konsu-lenter og studerende. Samlet fra de forskellige målgrupper kom 145 deltagere. Som optakt til konferen-cen blev der i marts udgivet et temanummer af tidsskriftet Unge Pædagoger: ”Museumsdidaktik ” med indlæg skrevet af oplægshol-derne samt museumsundervisere, forskere og lærere.

musko-konference ”hvorfor ta’ skolen ud af skolen?”

14. september 2011 i odense

hvorfor ta’ skolen ud af skolen?

49opsamlinG af musko-konference hvorfor ta’ skolen ud af skolen?

faGliGe oplæGhvorfor tage skolen ud af skolen som en del af under-visningen? v/Justin Dillon

Justin Dillon er professor på Kings College i London. Justin har forsket i samspillet mellem skolen og eksterne læremiljøer indenfor naturfag. Han har f.eks. arbejdet med undervisning på naturhisto-risk museum, science centre, besøgslandbrug, og hvordan det bruges i skolen. Med afsæt i en beskrivelse af elever i en traditionel undervisning i Sin-gapore viste Justin Dillon, hvordan besøg udenfor skolen kunne være en gave til undervisningen i sko-len. Unges manglende interesse for naturvidenskab har længe været på dagsordenen, uden at forskerne af den grund kender til årsagerne. Singapores elever scorer højt i fær-dighedsundersøgelser, men de kan ikke lide skolen. Justin illustrerede, hvordan erfaringer udenfor skolen kunne inspirere undervisningen i skolen og gøre eleverne interesse-rede, fordi tilgangen til undervis-ning kan være meget forskellig fra traditionel undervisning. Museer-ne kunne være en del af løsningen; de kan nemlig stimulere børn og unges interesse for naturvidenskab ved at give dem oplevelser med autentiske genstande.Dillon vendte konferencens spørgsmål om og spurgte: “Hvorfor ikke tage elever med udenfor skolen?”.I undervisning udenfor skolen er det vigtigt, at elevernes har et valg af aktivitet og har kontrol over deres arbejde. De skal have udfordring af deres hidtidige verdenssyn og skal stimuleres af

et godt fælles samarbejde. Forsk-ning påpeger dette som faktorer, der fremmer læring. De samme faktorer gælder indenfor skolens mure. Justin Dillon foreslog, at de spændende og anderledes metoder fra miljøerne udenfor skolen fik mere anvendelse i skolen. Han mente bestemt, at samarbejdet med museer kan fremme undren og undersøgelser. Museernes auten-tiske kildemateriale er guld værd i undervisningen.

dialogbaseret museums-formidling v/Olga Dysthe

Af Morten Mikkelsen, MUSKOs ak-tionsgruppe, Fredericia Gymnasium

Professor Olga Dysthe er pensi-oneret professor, men har beva-ret tilknytning til universitetet i Bergen og deltager nu kun, som hun udtrykker det “i spændende projekter, som jeg selv synes om”.

Kunstmuseet som alternativt læringsrumEt sådant projekt er syv køben-havnske museers udviklingspro-jekt om kunstmuseet som alter-nativ læringsrum og arena for medborgerskab, hvor Olga Dysthe har medvirket i evalueringen. Hun har observeret vidt forskellige klassetrin (fra 4. klasse til 2.g/2.hf), der besøger kunstmuseerne, og har registreret, hvorledes den dialogisk

baserede undervisning fungerer, når museumsformidlerne møder skoleeleverne.

Dialogbaseret undervisningI Dysthes egen definition på dia-logbaseret undervisning vægtes samtalen højt, primært fordi formen kan kombinere æstetiske og diskursive læreprocesser og dermed skabe grobund for ele-vernes motivation. Hun bygger sin teori på Bakhtins dialogiske forståelse af kommunikation og meningsskabelse. Ved de yngste årgange (f.eks. 4. klasse) bemærkede Dysthe især det positive ved den sanseorienterede tilgang til hovedemnet, idet ele-verne skulle føle på genstande og efterfølgende prøve at sætte sig ind i genstandens “liv” (eks. hvad ser gulvet herfra?). Sluttelig skulle de præsentere deres resultater for de øvrige elever. I den vellykkede dialogi-ske samtale er underviseren ikke nervøs for at bringe sig selv ind i samtalen, fordi det kan medvirke til en højere grad af autenticitet. Det er vigtigt i den dialogbaserede undervisning, at der ikke bliver tale om en “fiktiv” samtale, hvor underviseren leder efter det rigtige svar. Netop ved (især) ældre kunstværker, hvor der findes eta-blerede autoritative tolkninger, er åbenhed og velvilje overfor elev-svarene betydningsfuld.Dysthe pointerede sammenhæn-gen mellem skriftlige øvelser og den mundtlige dialog som frem-mende for elevernes læring, fordi små skriveopgaver kan engagere eleverne og føre til overvejelser og fordybelse, som ikke i samme om-fang er muligt gennem den umid-delbare samtale.

Hvad kræver det af museums-formidleren?Dermed er det ifølge Dysthe opti-malt for læringen, når undervise-ren formår at skabe tryghed og tillid gennem aktiv lytning og au-tentiske spørgsmål samtidig med, at underviseren gennem anven-delsen af sin faglighed kan udfor-dre eleverne og dermed bibringe dem ny viden og kundskab.

50 hvorfor ta’ skolen ud af skolen?opsamlinG af musko-konference

Olga Dysthe fremhævede, at den dialogbaserede undervisning kræver mere af museumsformid-leren end en egentlig gennem-gang/rundvisning/forelæsning, dels fordi det er nødvendigt at finde indgangen til eleverne - Hvil-ke spørgsmål er vigtige for dem? Dels fordi elevernes forforståelse/viden skal bringes i spil på vejen mod læringsmålet for besøget, således at eleverne bliver “med-producenter” af den nye viden, besøget forhåbentligt giver.

Resultatet af forskningen i under-visningen på de 7 kunstmuseer ud-kommer som bog i 2012 på forlaget Abstrakt og Skoletjenesten.dk.

mange erfaringer i mange rum

v/Merethe Frøyland

Merethe Frøyland er lektor på Universitetet i Oslo og har mange års erfaring fra samarbejde mellem arkiv, bibliotek, museer og skoler.

Hvad vil det sige at forstå?Merethe Frøyland startede med at gennemgå begrebet “at forstå”, og hvordan man kunne forstå på flere niveauer. Efter Merethes opfattelse er det sværere at forstå fremfor at kunne, at vide og have kundskaber om. At forstå drejer sig om noget, man mestrer så godt, at man kan tage det i brug og lære det til an-dre. Howard Gardner har fremsat en teori om mange intelligenser, som definerer, at vi mennesker opfatter information og kundskab på mange forskellige måder. Man lærer gennem forskellige “sprog” som ord, tal, toner, bevægelser og så videre. Merethe bruger sprog-billedet: “at mennesker har mange informationskanaler, men kvaliteten på kanalerne kan variere fra individ til individ”.

Hvordan finder vi ud af, hvad eleverne forstår?En metode til at finde ud af, hvordan elever forstår, er at observere dem i undervisningen. Merethe refererede til et forsk-ningsprojekt, hun var i gang med, hvor hun iagttog, hvordan unge gymnasieelever arbejdede i et samspil mellem at undersøge fænomener i naturen og bearbej-de disse i klasserummet. Eleverne havde videokameraer på hovedet, og forskerne analyserede, hvad eleverne arbejdede med i de for-skellige situationer.

Mange erfaringer i mange rumMange forskellige erfaringer i mange forskellige rum og mange indgangsvinkler til et tema havde betydning for eleverne. Det var ikke uvæsentligt, hvor undervis-ningen fandt sted. De foreløbige resultater viste, hvor væsentligt et samspil mellem klasserummet og udemiljøet var. Baseret både på psykologi og neurologi argumen-terer Merethe for, at vi behøver både teoretisk og erfaringsbaseret kundskab for at kunne forstå et fagfelt. Det er også vigtigt, at eleven er motiveret for aktiviteten og ved, hvad de skal, når de skal ud, og hvorfor de skal det.

Skadedyr på museetMerethe refererede til sidst til en case, hvor en klasse besøgte et mu-seum og undersøgte det for skade-dyr. Her var det er betydningsfuldt for eleverne at få mulighed for at sætte ord på observationerne, og at eleverne arbejdede godt sammen med nogle andre kammerater. Alle elever blev aktive på hver deres måde og bearbejdede deres indtryk på forskellige måde. Med denne case illustrerede Merethe, hvordan forberedelse og efterbearbejdning af besøgene på museet kan gøres på mange forskellige måder.

Merethe har skrevet bogen ”Mange erfaringer i mange rum” fra det norske forlag “Abstrakt” 2010.

kunstmuseet - læring, dannelse eller æstetisk oplevelse

v/Helene Illeris

Af Kirsten Jensen, MUSKO´s aktionsgruppe, Kunstmuseet Trapholt

Professor Helene Illeris er ansat på Universitetet i Agder og har tidligere arbejdet på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har i flere år forsket i kunst- og billedpædagogik.

Hvad er det vi vil?Helene Illeris’ oplæg havde for-midlingen på kunstmuseer som udgangspunkt og spurgte, hvad det egentlig er, vi vil med formid-lingen. Ifølge Helene Illeris kan det gode møde med kunsten defineres af fire forskellige udsagn, alt efter hvem, der ser:

1) Det stimulerer visuelle kompe-tencer

2) Det udvikler personligheden 3) Det giver kendskab til kultur- arven 4) Det er rettet mod social inklu-

sion.

Herfra talte hun om fire forskellige kunstpædagogiske konceptioner, der forholder sig til de fire udsagn og er baseret på forskellige teorier. Dermed repræsenterer de fire for-skellige udgangspunkter for, hvad det er vi vil med formidlingen på museerne. De fire konceptioner er således baseret på teorier om:

1) Læring og kognition. 2) Æstetisk oplevelse. 3) Didaktik og dannelse4) Social kritik og forandring

Teorierne om læring og kogni-tion og den formidling, der tager udgangspunkt i disse teorier er orienteret mod individet og mod

51 hvorfor ta’ skolen ud af skolen?opsamlinG af musko-konference

erkendelse. Formidlingen tilrette-lægges her i forhold til optimale læringsprocesser med fokus på den vedtagne viden, museet repræsen-terer. Målet er en erkendelse af kunstens problematikker.

Læring som overskridelseTeorierne om æstetisk oplevelse og den tilhørende formidling er også orienteret mod individet, men også mod læring som en form for overskridelse. Læring som overskridelse skal her forstås som læring, der fører til en personlig udvikling, der ikke kan måles på niveauet af videnstilegnelse. Her er formidlingen nærmest overflødig, da kunstværkerne taler for sig selv. Denne tilgang kan ikke rigtig bruges i pædagogisk sammen-hæng, men kunstværket bliver på en måde selvformidlende. Målet er en æstetisk oplevelse, der ændrer personen.

KonklusionTeorierne om didaktik og dannelse fører til formidling, der er rettet mod kollektivets eller fællesskabets bedste og læring som erkendelse. Denne tilgang er baseret på en klassisk humanistisk dannelses-tænkning, hvor dannelse primært drejer sig om kendskab til kultur-arven. Mødet med kunsten skal give ele-verne redskaber til, hvordan man møder verden med hensyn til både fællesskabets værdier og til den enkeltes holdninger.

Teorierne om social kritik og foran-dring og den formidling, der er affødt deraf, er ligeledes orienteret mod fællesskabet. Samtidig ses læring her som over-skridelse. Kunstens funktion i sam-fundet defineres som en gensidig lærings- og transformationsproces mellem gæst og museum - og der-med samfundet. Målet er social inklusion.

· “Stærk faglig viden og engage-ment”

· “God blanding af faglige vinkler” · “Inspiration fra fagfolk udenfor

egne rækker” · “Gik inspireret derfra”.

· “Dejligt med international inspi-ration”

· “Hæver sig op over almindelig praksis”

· “Velstruktureret og velkompo-neret”

Evalueringsudsagn efter konferencen:

52 hvorfor ta’ skolen ud af skolen?opsamlinG af musko-konference

paneldebat

Efter de fire faglige oplæg fulgte en paneldebat om udfordringer og muligheder for at tage skolen udenfor skolen i Danmark. At have et regionalt og nationalt netværk er af betydning for en kvalificeret dialog. Derfor var paneldeltagerne bredt sammensat. De kom med fire skarpe politiske standpunkter på formål og vilkår for at tage skolen ud af skolen i Danmark. Vi havde bedt paneldeltagerne om at bruge maks. 10-12 min. til deres mundtlige oplæg, og de blev alle opfordret til at tage en genstand med - ingen PowerPoints!

Følgende foredragsholdere var inviteret:· Poul Vestergaard, leder af Sko-

letjenesten på Sjælland om: 40 års erfaringer med at tilbyde of-

fentlig skoletjeneste til det formelle undervisningssystem.

· Asger Høeg, direktør for Experi-mentarium, en privat selvejende institution, om:

Formål med aktiv formidling til alle målgrupper, formelle som uformelle.

· Børne- og Kulturchefforeningen i Danmark var repræsenteret ved Jørgen Sprogøe, kulturchef fra Helsingør, om, hvordan man skulle bruge lokalområdet.

· Karen Grøn, direktør for Trap-holt sluttede af med, hvordan man kunne være på forkant med udkants-udfordringerne.

Vi havde et veloplagt spørgende publikum. Dagen sluttede vi med at påpege vigtigheden af, at de 320.000 grundskoleelever og de 55.000 gymnasieelever vest for Storebælt også har brug for adgang til og inspiration fra museerne.

Læs mere om evalueringen på MUSKOs hjemmeside www.musko.dk under ressourcer

Hermed debatindlæg fra to lærere, der deltog i konferencen. De blev spurgt om, hvorfor lærerne dog ikke bruger museerne:

hvad vil gymnasierne gerne anvende museerne til?

Af Morten Mikkelsen, MUSKOs aktionsgruppe og lektor ved Fredericia Gymnasium.

Der er en god og langstrakt tradi-tion for, at gymnasieklasser be-søger museer - kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstmuseer - ofte sker det i forbindelse med en længerevarende ekskursion til hovedstaden eller en egnsdel, langt fra hjembyen. Besøg på hjemeg-nens museer anvendes allerede nu af mange lærere som led i den aktuelle undervisning eller som et fast årligt ritual.

Lidt men godt!De 3 studenteruddannelser og det 2-årige HF har et stramt program for undervisningen. Mange fag har et begrænset antal lektioner sam-tidig med, at målbeskrivelserne for fagene er ret omfattende.

Nogle undervisere vil derfor have et udtrykt ønske om, at muse-umsbesøg kan anvendes i under-visningsbeskrivelsen og indgå i det læste stof. En række fag har dog udadvendte aktiviteter (som f.eks. museumsbesøg) indskrevet i bekendtgørelsen/vejledningen, men ofte vil et stramt struktureret årsforløb medføre, at mængden af udadvendte aktiviteter er lille. De fleste skoler opererer med skema-blokke af 45-90 min. varighed, og det kan være vanskeligt - men ikke umuligt - at rykke rundt på skema-blokkene, så der kan skabes tid til eksempelvis et museumsbesøg. Mange skoler afsætter ikke mange midler til ud-af-huset-aktiviteter ud over studie-/dagsturen, hvor-for et museumsbesøg ikke skal være for omkostningskrævende.

Godt elektronisk undervisnings-materialeMange museer udarbejder ganske udmærkede materialesamlinger, linkssamlinger, opgavesamlinger mv. til anvendelse i forbindelse med besøg på museet. Af gode grunde er det udarbejdede mate-riale dog ofte henvendt til yngre aldersgrupper end gymnasie-elever/hf-kursister, hvorfor det tit ikke er direkte anvendeligt til brug i gymnasieundervisningen. På www.e-museum.dk findes en-kelte materialer til gymnasiet.

Fagligt målrettede forløbMuseernes “oplevelsesture” er heller ikke særlig ofte møntet på aldersgruppen 15 år og derover. En række museers guider gør et glimrende stykke arbejde ved målrettede rundvisninger, men de kræver desværre ofte beta-ling, hvorfor enten læreren - eller eleverne - kommer til at stå for rundvisning/forklaringer mv. Er det eleverne, der sørger for en forberedt rundvisning, kan pointen være, at de skal opøves i frem-lægning af et fagligt stof, baseret på deres egne forundersøgelser. Den gode fremlæggelse vil derfor kræve et tidligere besøg på mu-seet. Vi laver ofte denne øvelse på kendte monumenter/bydele etc. på udenlandske studieture, hvortil

53 hvorfor ta’ skolen ud af skolen?opsamlinG af musko-konference

materialet kan findes på nettet og/eller i turistguiderne. Ofte er det læreren, der sørger for guid-ning/forklaringer på museet, men dybest set er det - med al respekt for lærerne - museets fagfolk, der har den største viden på feltet, derfor vil det være mest udbytte-rigt at kunne anvende denne viden målrettet. Langstrakte muse-umsbesøg hører studie-/dagsture til, og her kan forhåndsbestilte guidede ture med fordel anvendes, men i den daglige undervisning kan museerne så sandelig også indgå i undervisningen. Her er der ingen grund til, at eleverne skal se/opleve hele museets samling på en gang, men derimod kunne det være relevant at få øget indsigt i et aktuelt undervisningsemne gen-nem et afgrænset museumsbesøg på f.eks. 20-40 min. - et tidsrum, der vil give de fleste lærere mu-lighed for at tilrettelægge et museumsbesøg i den almindelige lektion, så det ikke er nødvendigt med timeombytninger/ekskur-sionsansøgninger eller busbestil-ling/transportudgifter, da trans-porten typisk kan klares på cykel/gåben.

Eksempler på, hvordan museerne kan målrette sig gymnasierneMålrettede besøg vil kræve, at museerne udviser en fleksibilitet både med hensyn til indhold og åbningstider - at klasserne kan besøge museet, når det passer ind i klassens dagsskema. For at opnå det størst mulige udbytte for eleverne vil det ofte kræve tilste-deværelse af en museumsansat, der (gerne gratis) fortæller/besva-rer spørgsmål i ca. 10-15 min.Herefter er der tid til, at eleverne på egen hånd kan udforske/under-søge diverse genstande og reflek-tere over den nye viden om emnet.

· Første eksempel kunne være, at klassen i historie arbejder med lokalbyens grundlæggelse i relation til den overordnede historie. Et besøg på museet ville formodentligt kunne illustrere grundlæggelsen mere levende og kompetent end blot gennem lærebøgerne.

· Andet eksempel er den lokale og landsdækkende industrialisering, som også kunne give anledning til et museumsbesøg

· Tredje eksempel er gennem-gangen af det 20. århundredes historie. Her vil eleverne kunne opleve, hvordan et beskyttelses-rum var indrettet eller hvilke genstande, der prydede de dan-ske hjem i midten af 1960erne.

· Besøg på kunstmuseer kunne være koncentreret om enkelte tidsperioder/genrer el. lign.

Mulighederne er mange, ikke mindst hvis hele lokalområdet betragtes som et “museum”. Bygninger/monumenter/plad-ser/virksomheder/skove kunne indgå i planlægningen - ikke kun i lærernes, men i mindst lige så høj grad i museernes. Museumsmed-arbejderne skal ikke kun fortælle om enkelt-genstande på museet, men kan også have en viden om lokalområdets væsentlige steder, som kan viderebringes til gym-nasieeleverne/hf-kursisterne.

Det er måske meget at bede om at: - holde åbent uden for normale

tider- være gratis til rådighed i 10-20

min. flere gange i løbet af et for-løb (pr. klasse)

- betragte hele lokalområdet som “museet”.

MEN en sådan tilrettelæggelses-form ville betyde flere museums-besøg i løbet af et undervisnings-forløb i det enkelte fag, og eleverne ville måske kunne opnå en fortro-lighed med det lokale museum. Hovedgevinsten er naturligvis en øget indsigt indenfor det faglige område, klassen arbejder med, men at eleverne opnår fortrolighed med museet, er vel heller ikke at kimse af? Hjemmesiden www.Intrface.dk giver eksempler på gode ideer til, hvordan gymnasieuddannelsen og museerne kunne arbejde sammen. Intrface Syd er et nyt udviklings-projekt mellem gymnasier og museer i et samarbejde mellem Intrface og MUSKO-museumsun-dervisning Syd.

hvorfor kommer lærerne dog ikke?

Af Michael Stender, MUSKOs aktionsgruppe, lærer på Broager Skole og formidler i Museum Sønderjylland

Om hverdagen i FolkeskolenHvorfor kommer skolerne ikke mere ud af skolen? Sådan kunne man nok meget passende formu-lere den undren, som museums-folkene gav udtryk for den 14. september. Konferencen havde mest drejet sig om, hvorfor og hvordan man som museumsfor-midler fik motiveret de besøgende og lavet den bedst mulige formid-lingssituation. Om eftermiddagen debatterede vi. Med dette indlæg giver jeg udtryk for min egen hold-ning, andre lærere kan mene noget helt andet.

Travle lærere omdefinerer læring Min skole er en udviklingsorien-teret skole med en hel del fokus-punkter på programmet. Vi ar-bejder med Læringsstile, Mange intelligenser, Cooperativ Learning, Classroom Management, smart-board, internationale dimension m.m. Folkeskolen er under et kon-stant idébombardement. Lærerne skal konstant omdefinere deres daglige arbejde og ændre årtiers opfattelse. Vi skal forstå, at vi lærer på en ny måde med et nyt formål. Viden er ikke længere et la-ger, hvor læreren har eneret. Viden er noget, vi konstruerer sammen, og alle kan bidrage dertil. Denne tanke ændrer i disse år skolen, det sker alle vegne, og det er ressour-cekrævende.

Fælles Mål 2009 et redskab, der virkerFælles Mål 2009 er kommet for at blive. Jeg har hørt mange muse-umsfolk gentage, at lærerne skal vide, at de via besøget kan sætte flueben ved nogle af kravene. Det har jeg ikke noget imod. Det er en håndsrækning, det er realistisk, og det virker efter hensigten. Fælles Mål 2009 er et af flere sty-ringsredskaber taget i brug samti-dig - af andre kan nævnes:

54 hvorfor ta’ skolen ud af skolen?opsamlinG af musko-konference

Kvalitetsrapporter, nationale test, og elevplaner. Tankevækkende?

Effektivitet og nedskæringEffektivitet er overskriften på vores arbejdsvilkår. Der arbejdes med inklusion af alle elever. Små folkeskoler lukkes pga. kom-munale sparerunder, og klassekvo-tienterne stiger. Budgettet skal hænge sammen. Timetallet sænkes. På en del skoler følges de gældende regler ikke. Det blev en af konklusionerne på en undersøgelse lavet af Skole-styrelsen i 2010. 27% af skolerne overholdt ikke reglerne.1 Skolerne har altså ned-skrevet timetallet til det vejledende eller til det mindst tilladte.2 Hver 3. skole vil i år skære i timetallet.3

Tror man på undersøgelsen af folkeskolelærer Tobias Zimling Kristensen i Politiken 13.12.10, har skolebørn siden 1960 sammenlagt mistet 2 års undervisning.4 Typisk får en elev i gennemsnit 5½ x 45 min. undervisning 5 gange om ugen i 40 uger.5 Mange lærere reagerer på spare-kravene med effektiv formidling af fagstof. De afviser i stigende omfang at bruge tid på samfunds-oplysning og familieopgaver af opdragende karakter . Mindre tid betyder selvfølgelig også færre ”Skolen ud af Skolen”- aktiviteter. Færre penge betyder ingen vikarer, ingen penge til transport, ingen penge til at betale for aktiviteter.Det til trods for at lige præcis disse ”ud af skolen”-aktiviteter er meget udviklende for eleverne, klassen og læreren.

En anden konsekvens af kravet om nutidig og effektiv undervisning er den stigende anvendelse af medier.

Lyd, billeder og film har aldrig været lettere tilgængeligt. Børn og unge reagerer positivt på medie-ret undervisning. Flere og flere skoler køber smartboards, trådløse netværk, bærbare digitale enheder, sensorer osv. Skolen afspejler sam-fundsudviklingen.

Endeløse rækker af tilbudSkolerne modtager pr. post og mail endeløse opfordringer til at deltage i konkurrencer og projektafviklin-ger. Det er en trend i tiden. Lad mig nævne en lille brøkdel: Aktiv rundt i Danmark, Masse-eksperimentet, Ugesex kampag-nen, Dåserydderen, Naturviden-skabsfestival 2011, Sammen-modmobning, Sikker trafik, En Skole i Bevægelse, Skoleduel, Vores børn - vores skole, Grønt flag, Skills Denmark, Tegnefestival, Filmskolen inviterer osv. Det er imponerende, hvad der bli-ver brugt af penge i pjecer, plaka-ter, flyers, foldere, gratis under-visningsmaterialer og konsulent-besøg. Virkeligheden er desværre den, at det allermeste hænger, ligger intet-sigende hen i en periode og ender derefter i skraldespanden. Det er spild af ressourcer.

Den professionelle formidling et godt supplementLærerne og skolen gør det, de skal. Skolen er i en god udvikling på mange måder. Men skolen bør ikke lukke sig om sin egen virk-somhed. Lærerne skal ud af skolen, og museerne skal ind på skolen. Børn har stadig brug for konkrete oplevelser, det autentiske element og den gode fortælling. Den direkte personlige kontakt er god. Lav partnerskabsaftaler og lokale netværk, hvor man bruger

hinanden og opbygger positive forventninger til hinanden.God udvikling kendetegnes ved kommunikation, relation og le-delse.

Jeg ser ikke ovenstående som et problem, men som et vilkår, vi må arbejde ud fra. For elevernes skyld!

Opsamlingen er skrevet af Trine Hyl-lested og MUSKOs aktionsgruppe, der er en støttegruppe for MUSKO.

Billederne er taget af Dorthe Eriksen, Lasse Hollbaum Vinther og Pia Boj-tang Wandahl.

Se mere om konferencen på www.musko.dk under ressourcer

1 http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/Timetal/Timetal/Udd/Folke/2010/Nov/101109%20Styr%20paa %20timetallene%20i%20folkeskolen.aspx2 http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=57927 www.Folkeskolen.dk3 http://politiken.dk/uddannelse/ECE1140563/danske-elever-har-tabt-to-skoleaar-siden-1960/4 http://www.uvm.dk/~/media/Files/Tema/Timetal/100908_minimumstimetal_vejledende.ashx5 http://politiken.dk/uddannelse/ECE1157820/graensen-er-naaet-for-sex-og-trafik-i-skolen/

55

Billund Museum. www.billundmuseum.dk

Danmarks Mediemuseum.www.brandts.dk

Egnsmuseet på Sønderskovwww.sonderskov.dk

Esbjerg Kunstmuseum www.eskum.dk

Fiskeri-og Søfartsmuseet www.fimus.dk

Faaborg Museumwww.faaborgmuseum.dk

Give-Egnens Museumwww.gem.dk

Marstal Søfartsmuseumwww.marstal-maritime-museum.dk

Middelfart Museumwww.middelfart-museum.dk

Museerne i Fredericiawww.fredericiakommune.dk

Museerne på Vestfynwww.museerne-vestfyn.dk

Museet for Fotokunstwww.brandts.dk

Museet for Varde By og Omegn www.vardemuseum.dk

Museet på Koldinghuswww.koldinghus.dk

Museum Sønderjyllandwww.museum-sonderjylland.dk

Naturamawww.naturama.dk

Odense Bys Museerwww.museum.odense.dk

Ribe Kunstmuseumwww.ribekunstmuseum.dk

Svendborg Museumwww.svendborgmuseum.dk

Sydvestjyske Museerwww.sydvestjyskemuseer.dk

Trapholtwww.trapholt.dk

Vejen Kunstmuseumwww.vejenkunstmuseum.dk

Vejleegnens Museerwww.vejleegnensmuseer.dk

Ærø Museumwww.arremus.dk

Øhavsmuseetwww.ohavsmuseet.dk

Østfyns Museerwww.ostfynsmuseer.dk

Statsanerkendte museer i Region Syddanmark

University College syddanmarkCenter for UndervisningsmidlerBirkelund 1 · 6200 aabenraawww.cfu.dk · tlf. 7266 5800

ISBN-nr. 978-87-87610-10-0