Når kontakten aldrig slukkes - kommunikationsforum.dk og andre... · 8/3/2010 · Når kontakten aldrig slukkes Et speciale om unges sociale brug af medier Integreret speciale i

Når kontakten aldrig slukkesEt speciale om unges sociale brug af medier

Sara MånssonTine Ørbæk

Når kontakten aldrig slukkesEt speciale om unges sociale brug af medier

Integreret speciale i Psykologi og Kommunikation.

Af Sara Månsson og Tine Ørbæk

Vejleder Psykologi: Lasse Dencik

Vejleder Kommunikation: Bente Halkier

Roskilde Universitetscenter, marts 2008.

Specialet opfylder studienævnets krav til max omfang (90 sider á 2400 anslag +

25%). Specialet udgør 221.683 anslag inklusiv mellemrum, hvilket svarer til 92

normalsider.

Specialet er udarbejdet som et fuldt integreret samarbejde. Det er således ikke muligt

at opdele kapitlerne. Derfor er nedenstående opdeling af ansvarsområder kun er en

formalitet.

Kapitler

Sara MånssonKapitel 1: 9-18, Kapitel 2: 27-36, Kapitel 3: 45-51, Kapitel 4: 57-74, Kapitel 5: 91- 94, Kapitel 6: 99-102, Kapitel 7: 105-106, Kapitel 8: 109-112

Tine ØrbækKapitel 1: 9-26, Kapitel 2: 37-44, Kapitel 3: 52-56, Kapitel 4: 75-90, Kapitel 5: 95-

98, Kapitel 6: 103-104, Kapitel 7: 107-108, Kapitel 8: 113-114

4

Abstract

The thesis is concerned with young people between the age of 15 and 20 years and

their use of mobile phones and Internet in their interpersonal communication. The

main focus is on how the use of media is included in youth identity formation and

how it acts as a constituent of communities. The empirical foundation of the thesis is

based upon a series of qualitative studies with young Danes. Through the interplay

between empirical and theoretical knowledge, the thesis presents an analysis of what

young people themselves read into their use of media.

The theoretical point of departure is, that the post-modernisation is an era of time

characterized by change. Additionally, the view of identity and communities is based

on the notion that the individual is both embedded in and constructing discourses.

The thesis is therefore concerned with the question of how youth construct meaning

in their social interactions.

In the analysis it is brought to light that young people ascribe the media great

importance. Especially in relation to the social interactions they engage in with their

peers. The analysis shows how youth deal with multiple possibilities for participation

in various communities and consequently draw upon several social identities. A

main conclusion in the thesis is, that young people can manage numerous social

relations and that the media supports an everyday life that is divided into different

social spheres. Continually the media is used to confirm social ties with peers as

well as to show loyalty and a sense of belonging. With social contact and interaction

as keywords the thesis shows, that youth across time and space, through the media

strengthen social ties and that the social contact is crucial in the ongoing identity

formation. The mediated communication serves as an indispensable supplement to

traditional face-to-face relations. Not as a replacement.

5

6

Indledning 9En jungle af kommunikation ................................................................................... 11

Ung i kommunikationens tidsalder .................................................................... 11Mediernes udbredelse ....................................................................................... 13

Den teknologiske tsunami ............................................................................ 13Hvorfor lige ungdommen .............................................................................. 15

Specialets fokus ................................................................................................. 17Problemformulering og forskningsspørgsmål ...................................................... 17Læsevejledning .................................................................................................. 18De unges stemmer ............................................................................................ 19

De to fokusgrupper ...................................................................................... 20De fire enkelt interviews .............................................................................. 20

Formål og faglig relevans .................................................................................. 21Viden efterlyses ............................................................................................ 21Social psykologi ........................................................................................... 22Kommunikation som dialog .......................................................................... 23

Teori 27Diskussion af problemformuleringens centrale begreber ........................................ 29

Identitet i postmoderniseringen ......................................................................... 31Sociale identiteter ........................................................................................ 32Selvberetningens muligheder ....................................................................... 34Handlingspotentialer og begrænsninger ....................................................... 35Social genkendelighed ................................................................................. 36

Dynamiske fællesskaber .................................................................................... 38Når relationerne kræver en indsats .............................................................. 38Neotribes ..................................................................................................... 39Oplevelse af fællesskab ............................................................................... 40

En medieteoretisk konteks ................................................................................. 41Mediernes muligheder og begrænsninger ...................................................... 41

Kort sagt ............................................................................................................. 43

Metodologi 45Metodisk design ..................................................................................................... 47

Faglige forforståelser ......................................................................................... 47Forskningsstrategi .............................................................................................. 48En abduktiv analysemetode ............................................................................... 49Kvalitativt design ............................................................................................... 49Empiri ............................................................................................................... 50

Sådan går vi til værks ................................................................................... 50Fokusgrupper ............................................................................................... 50Individuelle interviews ................................................................................. 52Internetbaseret interviews og essays ............................................................. 52Kvantitativ empiri ......................................................................................... 53Kodning, kategorisering og begrebsliggørelse ............................................... 53

Validering og generaliserbarhed ........................................................................ 54Gennemsigtighed i fremgangsmåde .............................................................. 55

Indholdsfortegnelse

7

Analyse 57Analyse af unges sociale brug af medier .................................................................. 59

Mediebrug med social betydning ....................................................................... 60Altid på ........................................................................................................ 61”Jeg går sgu da psykisk ned” .......................................................................... 61Mobiltelefonen – fra værktøj til bedste ven .................................................... 62Både og – ikke hverken eller ......................................................................... 64Medierne tilbyder private ungdomsrum ......................................................... 66Indholdsløs kommunikation - eller er det? ..................................................... 67Simultane dialoger ........................................................................................ 68

Kort sagt ............................................................................................................. 70Relationel ungdom ............................................................................................. 71

Medioman .................................................................................................... 72Frygten for at være udenfor ........................................................................... 74

Kort sagt ............................................................................................................ 76Positioneringsmuligheder i en ungdomsdiskurs .................................................. 77

Et medieret tilhørsforhold .............................................................................. 77Kampen om positionerne .............................................................................. 79Når positionerne udfordres ........................................................................... 81Vennerne som medkonstruktører .................................................................. 82

Kort sagt ............................................................................................................ 84Pulserende fællesskaber ..................................................................................... 84

Poptøser ingen adgang .................................................................................. 86Kravet om legitimitet ..................................................................................... 87

Kort sagt ............................................................................................................ 89

Selvkritiske re!eksioner 91Et reflekterende blik ................................................................................................ 93

I bagklogskabens lys .......................................................................................... 94Teoretiske styrker og svagheder .......................................................................... 95

Konklusion 99Fra nysgerrighed til indsigt ..................................................................................... 101

Det sociale har første prioritet ........................................................................... 101Mobileidentiteter ............................................................................................. 102Når medierne bliver bindeled ........................................................................... 103Social kontakt er nøgleordet ............................................................................. 104

Perspektivering 105Videre forskning .................................................................................................... 107

Formidling 109Bag om artiklen ..................................................................................................... 111Artikel: Når kontakten aldrig slukkes ...................................................................... 113

Litteraturliste 115

Oversigt over bilag 119

8

Indledning”Alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, attingene er, som de er.”

- Aristoteles

9

10

En jungle af kommunikation

”Lærerne siger, at vi ikke må sms’e eller være på messenger i timerne,

men de opdager det ikke. Vi har fundet måder, så de ikke ser det. De

tror, at alt fokus er på telefonen og forstår ikke, at vi godt hører, hvad

de siger. Man kan jo godt lave flere ting på én gang ik’? Derhjemme når

jeg er på messenger, har jeg jo også fjernsynet tændt, mens mobilen og

lektierne ligger ved siden af.”

– Kristian, 16 år. (B:388-92)

I den internationale undersøgelse ’Circuits of Cool’1 fortæller 42 procent af de

adspurgte unge mellem 14-24 år, at de tjekker mobiltelefonen som det første om

morgenen, og som det sidste inden de falder i søvn. Alle med bare et begrænset

kendskab til teenagere i dag har formodentlig oplevet, og måske undret sig over,

hvordan unge synes at kunne jonglere sms’er, face-to-face relationer (herefter

benævnt f2f) og billedbeskeder, alt imens de surfer på internettet og besvarer e-mails.

Hvordan kan de finde rundt i junglen af kommunikation?

Unge, der er vokset op med mobiltelefoner og internet, synes at have et andet

forhold til medierne, end de voksne der omgiver dem. Overskrifter som ”Jeg kan

ikke leve uden mobilen” (Berlingske 13. februar 2007), ”Vi vil være online – hele

tiden!” (Nyhedsavisen 19. april 2007) og ”Unge stresses af internet og mobiltelefon”

(Nordjyske 22. september 2007) dukker jævnligt op i den offentlige debat om danske

unges mediebrug. Overskrifterne indikerer, at de unge bruger medierne meget og hele

tiden, men kan ifølge den sidste artikel også medvirke til stress.

Den konstante kontakt og de nye måder at indgå i sociale relationer har gjort os

nysgerrige efter at vide mere om, hvordan de unge bruger medierne socialt i deres

hverdag. Udover at få indblik i, hvordan de unge bruger medierne, er det også

relevant at undersøge, hvorfor de bruger medierne. Hvilke betydninger tillægger de

selv deres mediebrug? Og hvordan indgår mediebruget i deres selvforståelser og i de

sociale relationer, som de indgår i med deres venner?

Ung i kommunikationens tidsalderVi har i specialets indledning givet læseren en fornemmelse af, hvilken motivation der

ligger til grund for specialet. I følgende afsnit specificeres specialets problemfelt.

Den typiske danske teenager bor med sin familie, går i en skoleklasse, har et

fritidsarbejde, går til sport og har desuden et netværk af venner, som de løbende skal

1 ’Circuits of Cool’ er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af unges mediebrug og er den største af sin slags. Den er udarbejdet af MTV Networks og Microsoft Digital Advertising Solutions. Der bearbejdet 500 spørgeskemaer i hvert deltagende land og i alt har 10.000 unge deltaget. Undersøgelsen blev præsenteret i Danmark ved et seminar den 17. januar 2008.

11

Indledning

forholde sig til og se sig selv i relation til. Hverdagen anno 2008 er således præget af

en række skift mellem sociale settings (Gergen, 2002:2).2 Den teknologiske udvikling

muliggør, at hverdagens mange sociale sfærer kan knyttes sammen på nye måder

via sms’er og messenger-beskeder. Når vi i specialet taler om medier og de unges

mediebrug er det med reference til deres brug af internettet og mobiltelefonen. Dette

bliver præsenteret yderligere i afsnittet om mediernes udbredelse. Se også bilag 2 for

uddybende forklaring af de medier, vi undersøger i dette speciale.

Både mobiltelefonen og internettet muliggør, at unge løbende kan være i kontakt

med deres venner og bekendte. Dette foregår uden et samlende geografisk

udgangspunkt eller traditionel f2f kontakt. Muligheden for løbende at være i kontakt

med omverdenen kan umiddelbart anskues som et felt, hvor de unge hele tiden skal

være tilstede. Ser vi os omkring, hører vi de unges mobiltelefoner bippe. Både på

caféer, i bussen, og til familiemiddagen. Den konstante bippen vidner om sociale

relationer, men hvad betyder den medierede kontakt egentlig for de unge selv og

deres fællesskaber?

For at forstå mediernes sociale betydning er det relevant at se på de unges

fællesskaber på mikroplan. Her har vi mulighed for at analysere de unges interne

kommunikationspraksisser og fokus er således på ung-til-ung kommunikation.

Fællesskabsbegrebet kan i denne brug både anvendes i relation til større

ungdomsfællesskaber og til at beskrive fællesskaber mellem to personer.3

Medierne fordrer nye former for social interaktion og åbner op for et langt større

netværk af sociale relationer. I teorien er det i dag muligt for unge at indgå i mange

flere og anderledes interessefællesskaber end i tidligere tider. Klassens ’nørd’ kan

finde ligesindede i debatfora om alt fra frimærker til kemi, mens ’festløverne’ kan

sprede nyheder om nattens udskejelser via mobiltelefonen. De unges kommunikation

kan derfor synes lidt dobbelt. Den er ikke statisk, men nærmere uforudsigelig

samtidig med at den altid er indenfor rækkevidde. Det er således interessant at sætte

fokus på, hvordan de unge navigerer i en kompleks hverdag, hvor både medierede

og fysiske rum er i spil. Vi finder det desuden relevant at se nærmere på de unges

positioneringsmuligheder. Når interaktionsmulighederne ændres, udfoldes også de

unges muligheder for selvberetninger. I en sådan kontekst er det væsentligt ikke kun

at konstatere de nye muligheder, men også at spørge ind til hvordan de unge oplever

og takler en medieret identitet.

2 Når kildehenvisningen er placeret før et punktum, henviser kilden kun til den sidste hele sætning. Er den derimod placeret efter et punktum, henviser den til hele ovenstående afsnit, eller indtil sidst forekomne kildehenvisning. (se formalia, bilag 1).3 Wenger understøtter et sådant fokus i en foretaget e-mail korrespondance d. 28/1 2008.

Indledning

12

I specialet bliver postmoderniseringen anvendt som udtryk for den aktuelle samtid. Lasse Dencik4 betegner postmoderniseringen som en måde, hvorpå man kan forstå samfundet og dermed konteksten som en igangværende proces, hvor forholdene hele tiden forandrer sig: ”Forandringer genererer yderligere forandring. På denne måde forestiller jeg mig en konstant fortløbende postmoderniseringsproces, endda med accelererende takt.” (Dencik, 2005:5). Forandringernes accelererende fart har betydning for de unges fællesskabsformer og kommunikationspraksisser. Forældre til teenagere udtrykker eksempelvis bekymring, fordi de ikke kan følge med i deres søn eller datters sociale liv.

Hverdagslivet er i dag opdelt i forskellige sociale sfærer, men det betyder ikke, at hverdagslivet kan opdeles i enten positive eller negative kategorier. Tværtimod finder

vi dette billede unuanceret. Hverdagen består af dynamiske sammenhænge, og derfor må en undersøgelse af ungdomslivet også tage udgangspunkt heri. (Halkier, 1999:48) En af de mest fremtrædende diskussioner blandt medie- og ungdomsforskere går netop på denne skarpe dikotomi, hvor der enten bliver fokuseret på de negative eller positive konsekvenser af de nye kommunikationsmedier (Hansen, 2005:7). Et af de skrækscenarier, der har været til debat i de forløbne år er, at unge bliver så opslugt af internettet og den medierede kommunikation, at de bruger al deres tid i virtuelle rum og som følge heraf nærmest glemmer, hvordan de skal gebærde sig i den ‘virkelige’ verden. En anden tilgang er, at eksempelvis internettet som medie frisætter unge fra deres sociale og geografiske baggrunde, og muliggør en problemfri deltagelse i

alverdens interessefællesskaber. (Hansen, 2005:7)

I stedet for at tage afsæt i dikotomien ved enten at beskrive fordele eller ulemper ved de unges mediebrug, finder vi det mere relevant at rette fokus mod de unges egne

oplevelser af det sociale mediebrug, herunder de variationer og modsætninger der nødvendigvis må være.

For at give læseren en yderligere fornemmelse af feltet vi arbejder indenfor, vil vi i det

følgende afsnit skitsere udbredelsen og frekvensen af de unges mediebrug.

Mediernes udbredelse For at belyse de unges mediebrug inddrager vi i specialet nationale og internationale kvantitative og kvalitative undersøgelser, der omhandler unges sociale brug medier. Som etableret er specialets fokus på unges interne kommunikationspraksisser og mediebrug. Derfor følger et kort rids af, hvad der karakteriserer ungdommen.

Den teknologiske tsunamiI takt med internettets og mobiltelefonens udbredelse er unges kommunikation vokset eksplosivt. Tal fra Danmarks Statistik i 20075, viser at 96 procent af alle danske unge

4 Lasse Dencik er svensk socialpsykolog. Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter. 5 http://www.dst.dk/upload/se_-_befolkningens_brug_af_internet_2007_(revideret udgave).pdf.

13

Indledning

mellem 16-19 år har adgang til internettet hjemmefra. Det er desuden den gruppe i befolkningen, der i videst udstrækning har adgang til internettet fra deres hjem, og i

mange tilfælde har unge adgang til internettet fra deres værelse.6

Adgang til internettet fra hjemmet (i procent). 2007

Mænd

Kvinder

16-19 år

20-39 år

40-59 år

60-74 år

0 25 50 75 100

57

86

92

96

80

86

Tabel 1 Danmarks Statistik 2007

Yderligere tal fra Danmarks Statistik viser, at de unge benytter internettet ofte. Hele

88 procent bruger internettet hver dag (Danmarks Statistik, 2007). Når de unge er

hjemme, logger de fleste automatisk på messenger (herefter benævnt msn) for at

skrive med vennerne.

Mobiltelefonen bliver også brugt flittigt af danske unge. 95,5 procent ejer en

mobiltelefon (Mediappro, 2006). Den paneuropæiske undersøgelse Mediappro7

viser desuden at 80 procent, bruger mobiltelefonen til at sende og modtage sms’er.

Den danske undersøgelse MOMU8 viser, at unge mellem 15 og 21 år sender 23 til

39 sms-beskeder om dagen. Mobiltelefonen rangerer generelt højt på hitlisten over

anvendte medier, hvilket også afspejler sig i specialets vidensproduktion. I en af

specialets fokusgrupper kommer de unge selv ind på mobiltelefonens væsentlighed,

da de i fællesskab udarbejder en kollage med billeder af ting, de tillægger værdi i

deres hverdagsliv. På interviewerens spørgsmål om, hvor vigtig mobiltelefonen er,

svarer deltagerne enstemmigt ’meget’, suppleret med ”Ja, den er nok 10 ud af 10.”

(A:132-34). For at forstå hvorfor mobiltelefonen scorer karakteren 10 ud af 10 mulige,

er det relevant at kaste et blik på de funktioner, de unge benytter mobiltelefonen til.

6 Flere unge har fået adgang til internettet fra deres værelse, da trådløse netvæksforbindelser er blevet mere udbredt. 7 Mediappro er et europæisk forskningsprojekt fra 2006 der omhandler unges brug af medierne.8 MOMU er en undersøgelse af 15-24årige danskeres mobiltelefonbrug. Undersøgelsen blev foretaget i efteråret 2004 i forbindelse med et projekt på overbygningskurset Mobile Medier, Mobile Unge (MoMU) på Afdeling for Film- og Medievidenskab, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universi-tet.

14

Indledning Indledning

Nedenstående tabel fra MOMU ll9 giver et godt overblik over, hvordan forbruget

fordeler sig. Det stemmer i øvrigt godt overens med de unges egne fortællinger i

specialets empiriske vidensproduktion.

Brug af mobiltelefonens funktioner. Sammenligning 2004 - 2006 (i procent)

Afrundet til hele tal. Vægtede tal.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Samtale SMS Vækkeur Adressebog Kalender Foto MMS Musik Radio Spil Internet

Tabel 2 MOMU 2006

Tabellen viser, at de unge hovedsagligt benytter sig af den interpersonelle

kommunikation, og at sms-beskeder og samtaler bliver rangeret lige højt. Økonomien

spiller generelt en væsentlig rolle for forbruget, hvilket også er årsagen til, at tjenester

som eksempelvis mms og internet er så lavt rangeret.

Mediappro viser, at sms’erne oftest bliver brugt til at kommunikere med vennerne. 60

procent af de adspurgte unge svarer, at de sms’er, når de skal lave aftaler med deres

venner. Kun et fåtal af de adspurgte sms’er med deres forældre.

Hvorfor lige ungdommen?

Unge befinder sig i et lidt udefinerligt rum mellem barn og voksen. Svend Mørch10

beskriver det som, at de to livsverdener er rykket fra hinanden, og at der derimellem

er konstrueret et ungdomsliv i et ungdomsrum (Koester & Frandsen, 1998: 236).

Ungdommen består af en række udviklingsrum, hvor familie, arbejde, skole, fritid og

kammerater er centrale elementer.

9 MOMU 2 er en serie af overheads kaldet ’Digital fremtid’. Udviklet af Gitte Stald til er kursus i Odense den 24.04.2007. 10 Svend Mørch er dansk socialpsykolog. Dr. phil. ved Københavns Universitet. Svend Mørch er dansk socialpsykolog. Dr. phil. ved Københavns Universitet.

Interpersonel kommunikation Koordinering af hverdagslivet Underholdning og andre tjenester15

Indledning

Figur 1 – De unges hverdagsliv

Figuren illustrerer, at unges hverdagsliv foregår i forskellige sociale sfærer, og

at det der knytter sfærerne sammen, er de sociale relationer med vennerne. De

unge afprøver og udfordrer løbende deres identiteter i de sociale relationer med

jævnaldrende, og vennerne tillægges derfor stor betydning. Både af de unge selv og i

specialet.

Generelt peger ungdomsforskningen på, at unge tydeligere og mere intensivt end

folk i andre livsfaser forholder sig til både egne og andres identiteter og normer.

Desuden er unge ofte mere bevidste om at bruge og ændre udtryk, stil, opfattelser,

livsorienteringer og handlinger. (Fornäs i Halkier, 1999:82) Ungdommen bliver

overordnet anskuet ud fra to forskellige perspektiver; livsfase og generation (Wilska i

Halkier, 1999:77).

Livsfaseperspektivet bygger på, at unges handlinger er påvirkede af, at de befinder sig

i en periode af deres liv, hvor de er på vej fra at være barn til at være voksen (Halkier,

1999:77). De unge, som udgør specialets empiriske vidensgrundlag befinder sig

således i en periode af deres liv, hvor de øver sig i at handle selvstændigt og træffe

egne beslutninger. De afprøver venner, kærester og jobfunktioner, og de er søgende i

forhold til egne identiteter.

Ud fra generationsperspektivet betragtes unges aktiviteter primært som påvirket af, at

de udfolder sig under bestemte historiske vilkår. Her hæfter man sig ved det historisk

unikke og vægter eksempelvis, at de unge i denne undersøgelse er opvokset i en tid,

hvor mobiltelefonen og internettet fungerer som udbredte kommunikationskanaler.

(Halkier, 1999:78)

BarnFamilie

Organiseretfritid

Skole

VoksenArbejde

Kammeratgruppen16

Indledning

Bente Halkier11 advokerer for brugen af begge perspektiver i ungdomsforskningen:

”Analytisk giver det god mening at bruge både livsfase og generation

til at forstå unge, fordi alle sociale grupper i et vist omfang vil være

påvirkede af betingelser og muligheder, der både henhører til deres egen

socialitet (livsfase) og større samfundsmæssige træk (generation).”

(Halkier, 1999:78)

Både livsfaseperspektivet og generationsperspektivet indgår i vores forståelse af

ungdommen.

Specialets fokusFlere undersøgelser af unges mediebrug foretager en opdeling mellem underholdning,

information og kommunikation12 (Gynther, 2004). Opdelingen overlapper ofte,

og kan ikke inddeles helt så stringent uden, at nuancer bliver overset. I specialets

kvalitative empirimateriale italesætter flere af de unge piger i fokusgrupperne

eksempelvis, hvordan de ser tv-serier (underholdning) samtidig med, at de diskuterer

disse med veninderne over mobilen (kommunikation): ”(…) Når man ser fjernsyn der

skriver vi da også lige på mobilen, en serie eller noget. Ej han slog op med hende på

en post-it, altså Sex and the City ik?” (A:472-73). Alligevel er opdelingen brugbar i

forhold til en afgrænsning af feltet. Det er sidstnævnte, der er relevant i forhold til

den interpersonelle kommunikation som en meningsgivende praksis både i forhold

til identitet og fællesskab. En yderligere afgrænsning er, at det er mobiltelefonens

funktioner i form af opkald og sms samt internettets msn og dkbn13, som de unge

i det kvalitative materiale fremhæver som mest betydningsgivende i deres lokale

kommunikationspraksisser.

Problemformulering og forskningsspørgsmålVi har i ovenstående etableret forståelsesrammen for specialets problemfelt, hvilket

leder frem til følgende problemformulering:

Hvordan kommunikerer unge mellem 15-20 år indbyrdes i postmoderniseringen via

mobiltelefonen og internettet og hvordan indgår dette mediebrug som led i deres

identitetskonstruktion og som konstituerende for fællesskab i deres hverdagsliv?

Problemformuleringen søges besvaret ved hjælp af teorier og metoder, der

underbygger undersøgelsesfeltet. I den forbindelse trækker vi på egne og andres

empiriundersøgelser. Samtidig bliver relevante teoretiske begreber diskuteret med

11 Bente Halkier er cand.scient.pol., MA og ph.d. Hun er lektor ved Institut for Kommunikation, Journali- Bente Halkier er cand.scient.pol., MA og ph.d. Hun er lektor ved Institut for Kommunikation, Journali-stik og Datalogi ved Roskilde Universitetscenter.12 Eksempler: Underholdning: TV, computerspil, spil på mobilen, musik mm. Information: downloads, Eksempler: Underholdning: TV, computerspil, spil på mobilen, musik mm. Information: downloads, artikler, nyheder mm. Kommunikation: telefon, sms, mms, chat, msn, e-mail mm. 13 Dkbn er et social networking site der koncentrerer sig om nattelivet. Nærmere forklaring følger i afsnit- Dkbn er et social networking site der koncentrerer sig om nattelivet. Nærmere forklaring følger i afsnit-tet om de unges stemmer. For grundigere redegørelse se bilag 2.

17

Indledning

henblik på at klargøre problemformuleringens vidensinteresser. Nedenstående fem

forskningsspørgsmål fungerer som omdrejningspunkter i specialet.

Forskningsspørgsmål

Hvilke specifikke kommunikationsformer udøver de unge i deres sociale •

venskabsrelationer?

Hvad er det for nogle modsætninger og variationer, der forekommer i de •

unges sociale brug af medier?

Hvad betyder den medierede kommunikation for måderne, de unge •

producerer selvberetninger på?

Hvordan skabes der positioneringsmuligheder i de sociale kontekster, som de •

unge indgår i med deres venner?

Hvilke oplevelser af tilstedeværelse skaber den medierede kommunikation, •

og hvilken betydning har dette for de unges sociale fællesskaber?

LæsevejledningVi har valgt en forholdsvis lineær struktur i specialet, som skaber et godt overblik men

dog ikke afspejler den abduktive proces, der ligger bag forløbet. De enkelte kapitler

bliver skitseret kort nedenfor.

Kapitel 1 - Indledning

Det igangværende afsnit skitserer specialets problemstilling og undersøgelsesfelt.

Udover de allerede præsenterede dele bliver specialets interviewpersoner kort

præsenteret. Kapitlet bliver afsluttet med en diskussion af specialets formål og faglige

relevans, efterfulgt af argumentation for valg af fagdiscipliner.

Kapitel 2 - Teori

I dette kapitel diskuterer vi problemformuleringens centrale begreber, ligesom vi

sætter de teoretiske definitioner og konkretiseringer i forhold til undersøgelsesfeltet.

Vi argumenterer for, hvordan begreberne er anvendelige, samt hvilke usikkerheder

teoriapparaterne har i forhold til analysen.

Kapitel 3 - Metodologi

Specialets metodiske og analysemetodiske valg bliver her diskuteret med henblik på

at skabe gennemsigtighed i specialets metodiske fundament. Derudover argumenterer

vi for specialets validitet og gyldighedskriterier.

Kapitel 4 - Analyse

I denne del af specialet udfolder vi en tematisk analyse af det empiriske materiale og

de teoretiske begreber med henblik på at få dem til at spille sammen. Dette gør vi i

forhold til de opstillede forskningsspørgsmål.

18

Indledning

Kapitel 5 - Selvkritiske refleksioner

Dette er et kort kapitel, hvor vi reflekterer over analysens teoretiske og empiriske

muligheder samt begrænsninger. Afsnittet skal ikke forstås som en opsummering på

den samlede analyse, da konklusionen følger umiddelbart efter.

Kapitel 6 - Konklusion

Endelig afslutter vi de forrige kapitler med specialets konklusion, hvor

problemformuleringen bliver besvaret.

Kapitel 7 - Perspektivering

I specialet har vi af gode grunde måtte afgrænse undersøgelsesfeltet. I

perspektiveringen bredes problemstillingen ud, og vi giver bud på relevant fremtidig

forskning.

Kapitel 8 - Formidling

Specialets formidlingsprodukt er en artikel, som bliver introduceret i det sidste

kapitel. Denne del af specialet har primært kommunikationsfaglig relevans.

De unges stemmerDet empiriske materiale består af 35 unges fortællinger om deres sociale

mediebrug. Vi taler med de unge i to fokusgrupper, fire enkeltinterviews og tre

online enkeltinterviews via sitet dkbn.dk. Desuden har en niende klasse skrevet

14 essays under overskriften ’Mig og min mobil’, der ligeledes indgår i specialets

empiriske grundlag. Som analytisk greb er empirien delt i to. Fokusgrupperne og de

fire enkeltinterviews udgør den primære empiri i analysen, mens online interviews

og essays bliver anvendt som supplement. Vi vælger i specialet at give de unge i

interviewene ’nye’ navne, således at de føler sig trygge til at tale frit.

I problemformuleringen præciserer vi, at det er unges mediebrug i hverdagslivet,

der er i fokus for undersøgelsen. Dette snit er baseret på, at vi ikke ser hverdagslivet

som ubetydelige hændelser. Ofte associeres hverdagsliv med trivialiteter og ting, vi

hverken stiller spørgsmål ved eller tænker yderligere over. På trods af at hverdagslivet

ikke nødvendigvis bliver oplevet som én meningsfuld helhed, er det i hverdagens

processer, de unge forsøger at skabe mening. Det er her, de mange forskelligartede

positioner og erfaringer bliver knyttet sammen (Halkier, 1999:48). Vi må dog gøre os

klart, at vi aldrig kan begribe de unges hverdagsliv fuld ud. Vi kan være undersøgende

og nysgerrige i forhold til at forstå hverdagslivet og dets betingelser, men en

undersøgelse af det vil altid være præget af egne vurderinger og fortolkninger.

For at give læseren en fornemmelse af, hvilke stemmer der fortrinstvist kommer til

orde i analysen, følger her en kort karakteristik af de unge, der deltager i fokusgrupper

og enkeltinterview.

19

Indledning

De to fokusgrupper

A) I fokusgruppe A deltager: Lotte, Mette, Liv, Søren, Andreas og Louise. De går i

samme gymnasieklasse, er mellem 18 og 20 år. De kommer fra oplandet omkring en

større provinsby. I deres fortællinger om hverdagen fylder historier om byture eller

samvær med vennerne meget. De fortæller om deres venner, og hvordan de bruger

dem som sparringspartnere i hverdagen. De fortæller om travle hverdage, der primært

består af skole, fritidsarbejde, kærester og venner. Gruppen er samlet set knap så

reflekterede omkring deres mediebrug, men det er tydeligt, at både mobiltelefonen og

internettet bliver brugt flittigt i hverdagen.

B) Fokusgruppe B består af: Memet, Soraya, Anna, Kristian, Magnus, Mikkel, Pil

og Amalie. De er alle 16 og 17 år, bor hjemme hos deres forældre og går på et

gymnasium midt i storbyen. De fortæller, at de kender hinanden rigtigt godt, fordi de

går på et nyåbnet gymnasium, hvor der kun er første års elever. Skolen fylder meget

i deres hverdag, og de går op i at få gode karakterer. Lektierne optager derfor en stor

del af fritiden, og de fortæller, at de glæder sig til weekenderne, hvor de er sammen

med deres venner og går i byen. Gruppen er samlet set forholdsvist reflekterede over

deres mediebrug og deres vennerelationer.

De fire enkeltinterviews

C) Mads er 19 år og bor i en større provinsby hos sine forældre, men fortæller at han

sjældent er hjemme. Han har ikke noget fritidsarbejde og bruger det meste af fritiden

på at være sammen med vennerne. Mads har mange venner, og de betyder meget for

ham. Han går for det meste i byen i weekenderne, og han bruger ofte sin mobil og

dkbn profil til at komme i kontakt med både de nære venner og bekendtskaber fra

byture.

D) Mia er 19 år og bor med sine forældre i en lille by i oplandet til en større

provinsby. Hun er snart færdig med sin ungdomsuddannelse, og skal være elev

hos en revisor. Hun elsker at være sammen med veninderne og går tit i byen. Mia

fortæller, at hun bruger både internettet og hendes mobiltelefon hver dag. For Mia er

det meget vigtigt, at hun føler sig accepteret og fortæller om bekymringen for at være

udenfor.

E) Alaïa er 19 år. Hun bor i en større forstad til København, hvor hun går i skole.

Hun bor hjemme, men er forlovet. Hun arbejder på en fastfood restaurant og bruger

derudover meget tid på lektier. Hun kommunikerer med sine tætte veninder hver

dag over sms og fortæller, at den type kommunikation både er nem og vigtig. Både i

forhold til inderkredsen såvel som til de mere perifere sociale kontakter. Mobilen vil

hun ikke undvære.

F) Morten er 16 år og går i 1 g. Han bor med sine forældre i Nordsjælland. Han

spiller meget computer og ved meget om film, spil og musik. Vennerne deler han

20

Indledning

op i tre kategorier; dem han ’kun’ kender via chatrum, dem han har lært at kende

på nettet og derefter er begyndt at se i ’real life’, og dem som han går i skole med.

Internettet er han storforbruger af, men mobilen bruger han ikke så tit.

På tværs af køn og grupper nævner de fleste interviewpersoner, at det sociale

networking site www.dkbn.dk har stor betydning i deres sociale samvær. På dkbn har

de unge personlige profiler. Hovedfunktionen er at se billeder fra byture samt at skrive

sammen med andre unge, primært dem de kender. Eksempelvis i gæstebøger.

Alle interviewpersoner er mellem 15 og 20 år og kan beskrives som såkaldte

’almindelige’ unge. Det er svært at definere, hvad der karakteriserer ’almindelige’

unge. I forhold til denne undersøgelse er den vigtigste pointe, at de unge vi taler

med, ikke har ét samlende, i ungdomsforskningen ofte beskrevet som ’problematisk’,

fællestræk.

Formål og faglig relevans – herunder integrering af de to fagSpecialet er en integrering af de to fagdiscipliner Kommunikation og Psykologi.

Vi har valgt denne model, da problemstillingen, som vi griber den an, bevæger

sig indenfor begge felter. Første del af problemformuleringen stiller skarpt på

de unges interpersonelle kommunikation, hvilket umiddelbart kan indskrives

i diskussioner, der udspiller sig på kommunikationsfeltet. Samtidig er de ’nye’

mediers betydning samt den medierede kommunikation relevante emner inden

for kommunikationsforskningen. Anden del omhandler identitetskonstruktionen,

og hvorledes unge konstituerer fællesskaber. Sådanne diskussioner er kendt inden

for psykologien. Men det gælder for alle dele af problemformuleringen, at de

ikke kan afgrænses så stærkt, idet begge fag tilbyder viden, der er brugbar i en

helhedsforståelse af unges sociale brug af medier.

Fagene psykologi og kommunikation beskæftiger sig med mange af de samme

spørgsmål angående individer, relationer og samfund, dog med forskellige

fokusområder. Specialet indskriver sig på grund af integreringen i vidensprincippet

om tværfaglighed. Der vil af samme årsag ikke være specifikke afsnit, der

udelukkende er rettet mod de enkelte fagdiscipliner. Teori - og metodevalgene

er anvendelige indenfor begge fag. Af samme grund fremstår specialets struktur

ikke som to separate dele, men som en helhed der argumenterer og diskuterer

problemstillingen ud fra forskellige vinkler.

Viden efterlyses

I de seneste år er der lavet flere studier af danske børn og unges brug af

mobiltelefoner og internet (Drotner 2001, Sørensen 2002, Stald 2005). Det er

ligeledes den danske kontekst, vi skriver indenfor, hvilket giver god mening, idet man

21

Indledning

på feltet ofte skæver til Skandinavien for at forudsige udviklingen.14 På trods af at der

er flere nyere danske undersøgelser, der omhandler feltet af mediebrug, så er det et

forholdsvist nyt og uudforsket felt, der hele tiden udvikler sig.

Indgangsvinklen i specialet er, i modsætning til mange af de øvrige undersøgelser

på feltet, ikke at lave en dybdegående analyse af for eksempel arto.dk. Det er heller

ikke det ’typiske’ spørgsmål om, hvilken påvirkning teknologien har på de unges

adfærd, der er det centrale. Spørgsmålet går i stedet på, hvilken betydning de

kommunikationsmedier, som de unge selv fremhæver som vigtige, har i forhold til

deres selvforståelser og relationer til hinanden. Dette søges afklaret i den empiriske

vidensproduktion. Et af hovedformålene er således at bidrage til feltet via egne

kvalitative studier, der belyser problemstillingen ud fra et ungdomsperspektiv. Vi

anser dette perspektiv som meningsfuldt, idet man kan bruge forståelsen af den

interpersonelle kommunikation og dens kanaler på flere niveauer. Ønsker man som

kommunikationsfaglig at komme i tale med de unge, er ovenstående af afgørende

betydning, hvis man vil formidle sit budskab på den bedste måde. Det samme er

gældende i forhold til den psykologiske vinkel, hvor mediebruget og de nye vilkår må

medtages i eksempelvis identitetsdiskussionerne. Specialet henvender sig på denne

baggrund til fagpersoner, forskere og studerende med interesse for ungdomsforskning

eller formidling til unge.

Der er i ovenstående argumenteret for integreringen af de to fag. I det følgende

præsenterer vi kort de anvendte discipliner inden for henholdsvis psykologi og

kommunikation.

Socialpsykologi

Det er en socialpsykologisk forskningsinteresse, der ligger til grund for den

psykologiske vinkel i dette speciale. Socialpsykologien differentierer sig fra de

grunddiscipliner i psykologien, der udelukkende koncentrerer sig om det psykiske på

organisme - eller individniveau (Koester & Frandsen, 1998:337). Samfundskonteksten,

herunder den teknologiske udvikling, tilskrives betydning og det gør at

socialpsykologien kan ses som et samspil mellem de sociologiske og psykologiske

aspekter. På RUC søger forskning og undervisning i psykologi at registrere og afdække

psykologisk relevante forandringer i hverdagslivet og forstå dem i deres historiske

udviklingsdynamik (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning 2008). Dette

fokus på de psykosociale aspekter, de sociale processer og dermed på individet set i

en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng er rammen for problemstillingen, og

består her af et socialpsykologisk perspektiv.

14 Japan er det land man ofte forbinder med at være langt fremme i forhold til adoption af nye teknolo- Japan er det land man ofte forbinder med at være langt fremme i forhold til adoption af nye teknolo-gier, især brugen af mobiltelefoner. Ser man på udviklingen i et europæisk perspektiv viser det sig at også de danske unge er langt fremme i udforskningen af de nyere teknologiske muligheder. (www.vidensbank-fornyemedier.dk)

22

Indledning

Følger vi en af de nyere socialpsykologers antagelser, er styrken ved denne gren

af psykologien, at den giver mulighed for at reflektere over, hvordan identiteter

bliver skabt i et forholdsvist komplekst samfund (Johansson, 2000). En vigtig

pointe i socialpsykologien er, at man ikke kan isolere individ, relationer, eller

samfundsniveauer fra hinanden. Udfordringen og mulighederne ligger derimod i at

forstå samspillet de forskellige niveauer imellem. Sagt på en anden måde indebærer

den socialpsykologiske tilgang, at vi søger at klarlægge relationerne mellem de tre

førnævnte niveauer i forhold til den problemstilling, der er formål for interessen.

Forklaringsniveauet i specialet benytter en sådan ramme, idet det er processerne

mellem de unge og det samfund, de indgår i, der er hovedfokus i teori- og

analysediskussionerne.

En anden bevæggrund for, at vi opererer indenfor det socialpsykologiske felt,

er disciplinens opmærksomhed på samfundsændringernes betydning samt

antagelsen om at individers handlinger og erfaringer altid er kontekstafhængige.

Socialpsykologien deler i denne henseende den socialkonstruktionistiske tankegang

om, at der ikke er tale om en kerneidentitet, men at det er de sociale relationer,

der bør være mål for undersøgelsen (Mead 1934, Gergen 1997, Dencik 2005). Det

er i de sociale relationer vi kan forstå måden, hvorpå de unge tolker hændelser,

handlinger og erfaringer. Det er her i samspillet mellem forhandlede forståelser

og strukturer, at nye sociale interaktionsmønstre bliver skabt. (Dencik i Bjerg,

2004:578, Asplund, 1983:48) I forhold til den metodologiske dimension advokerer

socialpsykologien i Thomas Johanssons15 udlægning for, at man i forskningen må

være parat til at anvende al tilgængelig viden i sin empiriproduktion for derefter at

drage sine konklusioner (Johansson, 2003:73).

Kommunikation som dialog

Med mobiltelefonens og internettets udbredelse er et nyt medielandskab vokset frem.

Det nye er i denne henseende ikke, at teknologien udvikler sig, for det har den altid

gjort. Det nye består derimod i den måde, hvorpå kommunikationen finder sted,

eksempelvis løsrevet fra tid og rum16.

En af grundantagelserne i specialets tilgang til kommunikationsforskningen er, at

når medierne udvikler sig, må medieforskningen også udvikle sig. Tidligere var

massekommunikation dominerende på feltet. En sådan kommunikationsforståelse

definerer sit objekt som ’envejskommunikation’, hvor informationen kun flyder den

ene vej uden nogen gensidighed mellem afsender og modtager. I takt med denne

udvikling er det vores påstand, at man må revurdere tilgangen til kommunikation.

Antagelsen om, at kommunikation finder sted fra en aktiv afsender til en passiv

modtager, må i vores fortolkning afvises.

15 Thomas Johansson er Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC. Thomas Johansson er Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC.16 Med Anthony Giddens’ begreb ’Separation of time and space’ (Giddens, 1991:16).

23

Indledning

Brenda Dervin17 er en af de teoretikere, der har rettet kritik af det afsenderorienterede

perspektiv. Hun fremhæver, at kommunikation er en proces, hvor begge parter (både

afsender og modtager) involverer sig for at skabe betydning. Idealet, som vi læser

det er, at forholdet mellem afsender og modtager bør være en ligeværdig udveksling

mellem de involverede parter. I Dervins sense making teori bliver information skabt

i en dialogisk proces og vil altid reflektere individernes perspektiver: ”Information

is created by human observers, is inherently a product of human self interest and

can never be separated from the observers who created it.” (Dervin, 1989:72).

Man kan altså ikke skille budskaber fra de individer, der skaber dem. Om en given

kommunikation bliver oplevet som relevant, afhænger af hvilke erfaringer individet

bærer med sig, og hvilke værdier og normer der gælder i netop dette individs

hverdagsliv.

En forudsætning for at en kommunikationsproces bliver vellykket, afhænger

altså af, at både afsender og modtager har en vilje til at være del af en fælles

samtale (Pedersen, Olesen & Langer, 2006:87). Dervins dialogiske forståelse af

kommunikation hænger godt sammen med det videnskabsteoretiske udgangspunkt,

som vi antager i dette speciale. Her tilskriver vi ligeledes de relationelle forhandlinger

i konteksten betydning.

Interpersonel kommunikation

Det er den interpersonelle kommunikation mellem de unge som udgør specialets

undersøgelsesfelt. Kernen i den interpersonelle kommunikation er f2f kommunikation

mellem to eller flere individer i samme tid og rum. Interpersonel kommunikation

omfatter i vores fortolkning dog også den medierede kommunikation mellem de

unge. Internettet og mobiltelefonen, er medium for kommunikationen mellem

unge, hvilket betyder at den interpersonelle kommunikation kan foregå forskudt

af tid og rum. Kommunikation i vores brug er derfor dialog, både mellem afsender

og modtager, men også internt imellem modtagere (Pedersen, 2006:91). Den

interpersonelle kommunikation kan foregå i et fysisk forankret fællesskab såvel som i

et virtuelt fællesskab, men er altid kontekstbestemt.

Dervin antager, at individer opfatter nogle ting som mere relevante end andre, og at

opfattelsen af relevans skaber en relation til emnet. Hun har udarbejdet en model om

bridge-gapping, som viser, hvordan individer i deres hverdagsliv til tider oplever at

stå overfor en kløft, der kræver ny forståelse, information eller handling. Hvis de unge

står overfor en sådan kløft, er de interesserede i formidling og kommunikation med

andre. Dette kan være fra en ekstern afsender såvel som en god ven. Det vigtigste er,

at der må bygges en bro over kløften for at komme videre. Kommunikation er dermed

en aktiv handlen som i relationerne er med til at give de unges hverdagsliv mening.

Meningsdannelse bliver dermed en del af definitionen af kommunikation. Pointen

17 Brenda Dervin er Professor ved School of Communication, The Ohio State University.

24

Indledning

er ikke, at kommunikation nødvendigvis må føre til enighed, men at den rummer

potentiale for fælles meningsdannelse hos de unge. (Dervin, 1989:75-88)

25

Indledning

26

Teori

”Uanset hvor lovprist og tilsyneladende etableret en given læresætning måtte være, er den altid åben for revision eller total forkastelse i lyset af nye idéer eller resultater”

- Anthony Giddens

27

28

Diskussion af problemformuleringens centrale begreber

I det følgende afsnit bliver der redegjort for valg af teori, og de teoretiske forståelser

bliver præsenteret. Den teoretiske ramme er opdelt i de tre underemner: 1) identitet,

2) fællesskab og 3) mediekontekst. Formålet er at klarlægge, på hvilken måde

teorierne bliver operationaliseret, samt hvorledes de bliver anvendt i samspil.

Før vi går ind i de konkrete teoridiskussioner, gør vi rede for, hvordan teorierne

bliver anvendt på flere forskellige niveauer og dermed tjener forskellige formål. I

nedenstående er niveauerne anskueliggjort:

Det videnskabsteoretiske niveau er det øverste i modellen. Dette niveau har

betydning for valg af emne, teori og metode. Det er på det videnskabsteoretiske

niveau, der bliver reflekteret over hvilke grundlæggende antagelser specialet bygger

på, og dermed hvordan vi betragter begreber, sandhedskriterier, meningsudvekslinger

med mere. Kort sagt er det den måde vi går til verden på. Eksempelvis ser vi

mening - og dermed identitet - som konstrueret i relationerne. Dette bygger vi

dels på egne og andres empiriske vidensproduktioner, der viser hvordan unges

vennerelationer har betydning for deres selvforståelse. Dels på de teoriapparater, der

repræsenterer identitetsforståelser som konstrueret. Det er en socialkonstruktionistisk

optik der ligger til grund for specialet, hvilket vil blive behandlet senere i teori- og

metodediskussionerne.

Metateori er som videnskabsteori på det mere abstrakte niveau. Her er vi inspireret

af Dencik og Kenneth J. Gergen.18 Argumentet for at anvende Dencik og Gergen er,

at de begge præsenterer en anvendelig analyse af postmoderniseringen. Begge tager

afsæt i det foranderlige, samt i pointen om at teknologien og de nye muligheder for

kommunikation indvirker på de sociale relationer og omvendt. De bidrager desuden

til diskussionen af identitetsbegrebet. Vi anvender ikke de to teoretikeres fulde

teoriapparater, men uddrager nøglebegreber som er relevante for problemstillingen.

De forekommer som analytisk skabelon, men hele tiden med fokus på at være tro

mod hver deres samlede teorier.

Middle-range teorierne har ikke de samme ambitioner som metateorierne om at

opstille samlede forklaringsmodeller. Middle-range knytter sig nærmere til ét felt og

18 Kenneth J. Gergen er amerikansk Professor i psykologi ved Swarthmore College. Kenneth J. Gergen er amerikansk Professor i psykologi ved Swarthmore College.

Videnskabsteoretisk niveau

Metateori

Middle-range teori

Anvendelsesorienteret niveau

Teori

29

er anvendelige i forhold til at indkredse problemstillingen i specialet, ikke mindst

i forhold til det empiriske felt. Strandskov præciserer, at: ”En middle-range teori er

en teori om et begrænset sæt af funktionssammenhænge udformet med henblik på

at give en mellemliggende forklaringsgrad på et afgrænset fænomen eller område.”

(Strandskov, 1995:36). Vi har valgt flere forskellige middle-range teorier til at afdække

problemstillingen. Lidt firkantet stillet op anvender vi Gergen i forhold til identitet og

det relationelle perspektiv, Jean Lave19 og Etienne Wenger20 samt Michel Maffesoli21 i

forhold til konstitueringer af fællesskaber og Bronwyn Davies22, Rom Harré23 og Luk

van Langenhove24 i forhold til positioneringer. Samlet set bliver den videnskabelige

viden valideret via middle-range teorierne.

Det anvendelsesorienterede niveau knytter sig tæt til middle-range teorierne. På dette

niveau knytter de teoretiske refleksioner sig til praksisfeltet. Nøglebegreberne bliver

her udledt og medvirker til at forstå, diskutere og forklare problemstillingen til brug i

analysen. På dette niveau bliver der, udover de allerede nævnte teorirepræsentanter,

anvendt teoretiske input med relevans for problemstillingen. Som eksempel kan

nævnes James Slevin25 der i sine studier af internetsocialitet bidrager med viden om

den mediekontekst, som de unge er en del af.

Inden vi vender blikket mod den teoretiske diskussion, henviser vi til det tidligere

afsnit vedrørende socialpsykologi. Her lyder argumentet, at det ikke handler om at

lægge sig fast på en bestemt teoretisk tilgang eller metodisk fremgangsmåde. I stedet

benytter vi de teorier og metoder, der bedst belyser kompleksiteten i de unges brug

af medierne i forhold til identitet- og fællesskabskonstruktioner. Med Denciks ord

handler det om at forholde sig ’ydmygt empirisk’ til de unges hverdagsliv. Dette

betyder at vi må forstå, hvilken situation de unge befinder sig i for at forstå, hvordan

de handler (Dencik, 2005:13-14).

Vi anvender en konstruktiv teoretisk eklekticisme26 på alle niveauer. I særdeleshed

det anvendelsesorienterede. Når det er sagt er det langt fra ensbetydende med, at

alt er tilladt, eller at de teoretiske strømninger blandes sammen uden hensynstagen

til grundantagelser og ontologiske standpunkter. Vi ser det ikke som et problem,

at de nævnte teoretikere ikke alle repræsenterer socialkonstruktionismen. De kan

med fordel anvendes til at danne den teoretiske ramme for vores undersøgelsesfelt.

Der er nødvendigvis både forskelle og ligheder i de anvendte teoretiske optikker,

19 Jean Lave er amerikansk social antropolog. Hun er Professor ved University of California, Berkeley. Jean Lave er amerikansk social antropolog. Hun er Professor ved University of California, Berkeley. 20 Etienne Wenger er læringsteoretiker og Ph. D. i Information and Computer Science. Etienne Wenger er læringsteoretiker og Ph. D. i Information and Computer Science. 21 Michel Maffesoli er fransk sociolog og er Professor ved Sorbonne universitetet i Paris. Michel Maffesoli er fransk sociolog og er Professor ved Sorbonne universitetet i Paris.22 Bronwyn Davies er Professor ved Centre for Educational Research ved University of Western Sidney, Australien.23 Rom Harré er Professor i socialpsykologi ved Georgetown University, Washigton D.C 24 Luk van Lagenhove er leder af the Comparative Regional Integretion Studies Programme ved The Uni- Luk van Lagenhove er leder af the Comparative Regional Integretion Studies Programme ved The Uni-ted Nations University i Bruges.25 James Slevin er lektor ved Amsterdam School of Communication Research, Amsterdam Universitet.26 Når vi henviser til teoretisk eklekticisme er det ikke et udtryk for tilfældigheder. Begrebet kan i vores Når vi henviser til teoretisk eklekticisme er det ikke et udtryk for tilfældigheder. Begrebet kan i vores brug derfor sammenstilles med det, som andre kalder multiperspektivisme (Phillips, 2000:171).

Teori

30

og teoretikerne er repræsentanter for forskellige teoretiske strømninger. Maffesoli

kan eksempelvis ligeså vel anvendes i en fænomenologisk optik, Dencik i en

socialpsykologisk, og Gergen i en mere radikal socialkonstruktionistisk sammenhæng.

Overordnet set er det, der binder dem sammen, deres fokus på, at betydning bliver

skabt i den sociale interaktion, og at mediebrugets betydning er åbent for forhandling.

Måden, hvorpå de går til feltet, kan være forskellig, men man kan ikke adskille

konstruktionisme fra fænomenologi og hermeneutik på en absolut måde (Mik-Meyer

& Järvinen, 2005:9).

Identitet i postmoderniseringenKommunikationsformer som internettet og mobiltelefonen er aktivt medvirkende i

konstruktionen af ungdomsidentiteter. I empirien italesætter de unge for eksempel,

hvorledes det er et kendetegn for ungdommen, at de er bedre til at bruge

mobiltelefoner og computere end deres forældre. De adskiller sig dermed fra både

børn, som endnu ikke har kompetencerne, og de voksne som ofte ikke besidder de

samme interesser og evner på feltet. Det er en del af deres identitet, men skal ikke

forstås som at mediernes rolle i identitetskonstruktionen er en simpel eller ubevidst

påvirkning. Eller at identitet er en effekt af, hvad medierne tilfører de unge. En stor

del af de unges mediebrug indgår som common sense i hverdagen, men det er en

vigtig pointe, at de tænker og vurderer den kommunikation de foretager, samt nøje

udvælger de medieprodukter og muligheder som giver mening for dem i en given

situation (Stald, 2004:39). Medierne indgår som ét af flere led i deres interaktion

med omgivelserne, og dermed som et led hvori også identiteten skabes (Gripsrud,

2002:31-35).

Før vi mere konkret kan gå ind i analysen af mediebrugets betydning for de unges

identitetskonstruktioner, er det nødvendigt at få afklaret forståelsen af begrebet

identitet, samt diskuteret det teoretiske grundlag som specialet bygger på. Begrebets

definition afhænger af, hvilket teoretisk perspektiv man vælger at lægge på det. Der

er således ikke noget enhedsbegreb for identitet. Sat lidt på spidsen har der gennem

tiderne hersket to overordnede teoretiske forståelser af identitet. I den ene er identitet

kendetegnet ved en indre kerne, noget psykologisk iboende, mens den anden retning

nærmere anskuer identitet som noget samfundsmæssigt og socialt forankret. I dag

er de to retninger mindre modsatrettede, da der er en udbredt konsensus om, at

individets identitet udvikler sig kontinuerligt i den givne kontekst. Samtidig er der

tale om en stabilitet i identiteten, der er nødvendig for både det enkelte individ og i

samspillet med andre (Dencik, 2005:121-122).

Definitionen af identitet diskuteres til stadighed inden for forskellige teoretiske

positioner. Samtidig er det et begreb, der i hverdagslivet benyttes uden videre

overvejelser. Overordnet er vores indgangsvinkel til identitetsdiskussionen, at svarene

ikke skal findes ved at rette blikket indad mod de indre psykologiske egenskaber, men

Teori

31

nærmere bør søges ved at rette opmærksomheden ud mod verden. Men hvad er det

for en verden vi retter blikket imod?

Inden for den postmoderne tænkning er der bred enighed om, at den aktuelle samtid

er præget af forandring. (Gergen, Beck, Ziehe, Maffesoli, Giddens mfl.) Dencik

skildrer det således:

”Den sociale levetid for næsten alting – teknologi, produktionsmetoder,

kommunikationssystemer, familiemønstre, kønsroller, videnskabelige

”sandheder”, politisk korrekthed, tøjnormer, madvaner osv. – bliver

kortere og kortere. Forandringen bliver tingenes naturlige tilstand.”

(Dencik, 2005:118)

Udviklingen er således et vigtigt forhold at medregne, for når livsvilkårene forandres,

da ændres også betingelserne for de unges identitetsdannelse (Dencik, 2005:119).

Men hvordan konstrueres identitet så i en samtid præget af hurtig forandring, og

hvilken betydning får mediebruget? I afsnittet om den medieteoretiske kontekst gør vi

nærmere rede for specialets medieteoretiske forankring.

Sociale identiteter

Flere af de teoretikere vi placerer indenfor det interaktionistiske felt27 argumenterer

for, at identitet ikke længere er knyttet til faste kategorier.28 Det er blevet nemmere

at vælge identitet, men til gengæld også sværere at bibeholde den. Dette skyldes,

at hvis en identitet skal opretholdes som noget fast, kendetegnet ved noget indre,

så er det også nødvendigt med en omverden præget af stabilitet, hvilket er langt fra

kendetegnet ved postmoderniseringen.

Thomas Ziehe29 benytter begrebet kulturel frisættelse i forhold til det, han kalder

øget subjekt-belastning. Individet er frisat af traditionen, og der er større rum for

forventninger og egne valgmuligheder. Ifølge Ziehe er dette både positivt, idet der er

plads til mange valg og drømme, men også negativt i den forstand, at beslutninger må

træffes individuelt. Dette kan øge præstationskravene til den enkelte, og ifølge Ziehe

skabe præstationsangst. (Ziehe,1982:30-34)

Ziehes videnskabsteoretiske syn er præget af psykoanalysen og kulturteori, og de

relationelle aspekter mangler til tider i hans analyser af ungdommen. Men pointerne

om de mange valgmuligheder og ’angsten’ for at handle forkert eller at stå alene med

ansvaret kan stadig benyttes, så længe der tages højde for den sociale kontekst.

27 Både Gergen, Harré, Maffesoli, Dencik mfl . argumenterer for at det er dét foranderlige og ikke de Både Gergen, Harré, Maffesoli, Dencik mfl. argumenterer for at det er dét foranderlige og ikke de

statiske kategoriseringer der er gældende i dagens samfund.28 Eksempler på kategorier der tidligere blev tilskrevet stor betydning er arbejde og social klasse. Eksempler på kategorier der tidligere blev tilskrevet stor betydning er arbejde og social klasse.29 Thomas Ziehe er Professor ved Institut for Pædagogik, Universitetet i Hannover. Thomas Ziehe er Professor ved Institut for Pædagogik, Universitetet i Hannover.

Teori

32

I forhold til de forandringer som postmoderniseringen medfører, må vi altså revurdere

forståelsen af individet og gøre op med en forståelse af identitet som noget fast og

forankret, eller som noget der følger fastlagte faser.

Gergen omtaler bevidstheden om selvkonstruktion på tre forskellige niveauer:

Strategisk manipulation•

Pastichepersonligheden•

Det relationelle selv•

Hvert niveau angiver overgangen fra den moderne bevidsthed til den postmoderne

bevidsthed. Overgangene fra at tænke individuel identitet til relationel identitet.

På Gergens første niveau giver dette sig til udslag ved, at individet begynder at

erkende, at der ikke er én fast forankret identitet eller faste handlemønstre. Individet

konfronteres hele tiden med mange nye krav og potentielle handlemåder, hvilket

ifølge Gergen kan være svært at rumme i én sammenhængende, helhedsmæssig

forståelse. På dette niveau føler individet sig som en medskaber, der manipulerer sine

fremtoninger for at opnå bestemte mål. (Gergen, 2000:171)

I takt med at den individuelle identitet rekonstrueres, træder pastichepersonligheden

ind. Gergen sammenligner denne fase med en kamæleon, der konstant skifter farve,

idet individet låner identitetselementer fra omverdenen og konstruerer dem som

udbytterige i en given situation. Den individuelle identitet træder her endnu mere i

baggrunden. Individet kan på dette stadie til stadighed opleve det som overfladisk at

indeholde flere identiteter eller som utilstrækkeligt ikke at kunne opfylde alle krav og

kriterier. (Gergen, 2000:174)

Det sidste niveau er det relationelle selv. Her vil individet ikke længere være præget

af en selvforståelse om, at det er i en fast forankret identitet, det skal forstå sig selv.

Selvforståelsen vil derimod være præget af, at identiteten opstår og fastholdes i

relationerne.

En vigtig pointe i forhold til nærværende diskussion er at være opmærksom på,

at identitet er tæt knyttet til følelsen af at være den samme person til trods for

at omgivelserne forandrer sig, og at individet gennem livet udvikler sig. Dencik

formulerer det således: ”Et individs personlige såvel som sociale identiteter formidles,

udvikles og opretholdes gennem deres sociale interaktioner.” (Dencik & Westerling,

2002:4). I et perspektiv som eksempelvis Gergens ’glemmes’ det personlige til tider.

Ved at mene, at alt er socialt, er der i vores fortolkning risiko for at overse de nuancer,

der gør at man som individ har følelsen af, at der er noget man tager med sig gennem

livet. Noget, der gør, at ’jeg er mig’ til trods for, at udviklingen og de skiftende

relationer gør, at ’jeg forandrer mig’.

Teori

33

I forståelsen af social identitet som konstrueret er det derfor en vigtig pointe, at der

i en moderat version af den konstruktionistiske tankegang er belæg for at tale om

det personlige i form af perspektivforskelle og forskelliggjorte erfaringer. Det er i

brugen af det socialkonstruktionistiske altså vigtigt ikke at fremskrive et paradoks

mellem, at den socialkonstruktionistiske tanke er frisat, samtidig med at selv samme

bliver determinerende. Idet individer skaber og repræsenterer diskurser, står de også

forskelligt i forhold til de forskellige diskurser. Denne agency som blandt andet Harré

repræsenterer, er et vigtigt element, fordi de unge, trods deres diskursive indlejring,

alligevel er handlende og vælgende mellem forskellige muligheder og betingelser.

(Davies & Harré, 1990:46) Dette gælder for de unges mediebrug såvel som deres

selvforståelser.

Selvberetningens muligheder

Identitetsdiskussionen handler, på baggrund af ovenstående, derfor først og

fremmest om at forstå kategoriseringerne. Individets identiteter er ikke skabt ud fra

én fast kategori, men i postmoderniseringen skabt ud fra mange forskellige sociale

kategorier. Et individs identiteter må på den baggrund forstås som et samlende udtryk

for de sociale relationer. Dencik benytter Bourdieu til at sige: ”Forskelle definerer og

bekræfter social identitet.” (Dencik, 2005:120). Med det menes der, at hvad de unge

ikke er og ikke identificerer sig med, siger lige så meget om dem som, hvad de er. Der

kan altså være ’faste’ kategorier som eksempelvis, at du er Kasper, søn af Peter, du er

en ung mand, gymnasieelev, dansker og så videre. Men alt efter hvilken kategori der

er i fokus, ændrer identiteten sig.

Når vi fortolker begrebet identitet, er det ud fra forståelsen af en social identitet. En

identitet, der er afhængig af konteksten og situationen. Identitet bliver dannet, formet

og forhandlet i de sociale interaktioner. Derfor er der ikke tale om én fast identitet,

men om mange latente identiteter (Dencik, 2005:138). Gergen går så vidt som at

mene, at ved ikke at se identitet som noget socialt, men som noget fast, da skaber vi

en verden præget af adskillelse, isolation og konflikt. Ved derimod at se identitet som

noget socialt vil vi ikke længere se os selv som isolerede og truede i konkurrence

med andre, men derimod som et resultat af relationer og at vi skabes i samspil med

andre. (Gergen, 2004:27) Identitet er altså ikke noget de unge har, men nærmere

noget de gør og de har mange identitetsmuligheder i de forskellige og omskiftelige

arenaer, de befinder sig i. (Dencik, 2005:123)

I forhold til vores genstandsfelt er det i høj grad relevant at tale om konstruktionen af

identitet eller mere korrekt af identiteter. Spørgsmålet er, om det er at gå for vidt helt

at opløse identiteten, når det handler om de unges identitetskonstruktioner gennem

mobiltelefonen og internettet. En ofte anvendt kritik af det socialkonstruktionistiske

felt, og ikke mindst af Gergen som repræsentant for dette er, at man reducerer tanken

om et selvrefleksivt individ. Idet identiteten antages at variere fra kontekst til kontekst,

bliver det svært at begrunde subjektive valg af identitet i en given kontekst.

Teori

34

Individet bliver herved nærmere en ”tom beholder”, der forsvinder i ét med

konteksten eller blot er passiv bærer af diskursive formationer såsom sproget.30

(Christensen, 2003:193)

Følger vi denne kritik, kan det postuleres, at de unges identiteter i forskellige

kontekster udelukkende er bestemt af den gældende diskurs. Når vi her argumenterer

imod det synspunkt, at de unge blot er determinerede af den gældende diskurs,

skal det forstås på baggrund af, at de unge selv er med til at forhandle diskurserne.

De unge kan altså ikke udelukkende skildres som tomme beholdere. Dette bliver

tydeliggjort i det empiriske materiale, hvor de unge konstruerer ungdomsidentiteter

og diskurser, der står i modsætning til de voksnes. Som eksempel kan nævnes de

unges brug af sprog i deres indbyrdes tekstbeskeder. Her bryder de alle ’regler’ for

grammatisk og sproglig korrekthed. Mange voksne vil have svært ved at forstå de

indholdsmæssige budskaber, som de unge sender frem og tilbage mellem hinanden.

Dertil kommer, at muligheden for flere latente identiteter ikke skal forstås som den

enkeltes ubegrænsede tilgang til identiteter.

Handlingspotentialer og begrænsninger

Individet har mulighed for at vælge mellem forskellige reaktions- og handlemønstre.

Det vil sige, at individet tillægges en mulighed for agency. På den anden side kan

det i praksis dog virke umuligt at tænke sig ud over de muligheder, som konteksten

stiller til rådighed. Som kritikken bliver fremført, kan det forstås som, at individet ikke

længere er ’herre over sig selv’, og kan opleve at være aktør i et spil, hvor teksten

allerede er skrevet af en anden (Maffesoli, 1996:11). Vi vil imødekomme kritikken

en del af vejen, men forstår det ikke som, at individet ikke længere er et handlende

individ:

“The individual is not, or no longer, master of him or herself. This doesn’t

mean to say that individuals are not actors. Certainly they are, but in the

manner of someone who recites a text written by somebody else. The

individual can add the intonation, put more or less warmth in to it, or

possible introduce a repeat.”

(Maffesoli, 1993:11)

Dorthe Staunæs31 har en god forklaring på, hvorfor det ikke er umuligt for individet

at tænke sig ud over de muligheder, som konteksten giver. Staunæs taler om

fortolkningsrepertoirer der: ”(…) indkredser såvel sproglige og sociale praksisser,

hvorigennem menings-konstruktions-processer tager form (…)” (Staunæs, 2004:53). I

stedet for at beskrive diskurser som en makroaktør, hvor subjekters handlepotentiale

30 Sproget hænger sammen med synet på diskurser, der også er en grundsten i socialkonstruktionismen Sproget hænger sammen med synet på diskurser, der også er en grundsten i socialkonstruktionismen og som opfattes som sprogligt funderede. Jørgensen og Phillips definerer diskurser som ”[…] en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på.” (Jørgensen & Phillips, 1999: 9).31 Dorthe Staunæs er lektor ved Institut for Pædagogisk Psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universi- Dorthe Staunæs er lektor ved Institut for Pædagogisk Psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universi-tet.

Teori

35

forsvinder på bekostning af ’kulturen’, ’samfundet’, ’tiden’ etc., fremhæver Staunæs,

at individet ikke er underlagt diskursen, men ser det derimod som medskaber af de

fortolkningsrepertoirer, der er til rådighed for individerne i samfundet. (Staunæs,

2004:53)

Erving Goffman32 er en af de teoretikere, der peger på, at individerne producerer

rammerne, samtidig med at rammerne eller strukturerne producerer individerne.

Davies, Harré og Langenhove har et mere diskursanalytisk perspektiv, men i forhold

til dialektikken er der enighed. Positioneringsbegrebet er en reaktion mod det

rollebegreb, Goffman anlægger (Davies & Harré, 1990:55). Ifølge Davis og Harré

gøres der hermed op med den statiske opfattelse af roller som en trancendental

størrelse, der eksisterer uafhængigt af kontekst og som formindskes til en form

for færdige identiteter, som individet kan påtage sig. I modsætning til det statiske

rollebegreb, hvor individet indtager forskellige roller, ønsker de tre teoretikere med

positioneringsbegrebet at pointere, at subjektpositioner skabes og forhandles aktivt

samt er åbne for forhandlinger. (Davies & Harré, 1990:46)

Social genkendelighed

Det er ikke i sig selv problematisk for individet at forhandle identitet, da evnen til

at konstruere og rekonstruere udlægninger af selvet kan ses som en kompetence,

der giver mulighed for at få flere relationer til at fungere (Gergen, 1997:206). Det

vanskelige i at skifte identitet ligger derfor ikke i, at individet skal fremstå med én fast

identitet, da en sådan ikke eksisterer. Vanskeligheden består i relation til omverdenen,

da individet kan blive opfattet som ikke socialt genkendeligt, hvis det i for høj grad

ændrer position. (Gergen, 1997:208)

Nødvendigheden af social genkendelighed eksisterer også hos Davies og Harré. De

fremhæver, at det er nødvendigt i forhold til omgivelserne at producere en konsistent

selvberetning, da det er noget, andre ellers vil kræve (Davies & Harré, 1990: 59).

Dermed åbner denne retning i lighed med Gergens op for, at identitet og kontinuitet

i høj grad er et aspekt, der får sin relevans i de sociale relationer. Der eksisterer

alligevel en forskel i forhold til, hvorledes de to retninger anskuer identitet. Hvor

Gergen ser dette som noget der konstrueres i relationen til omgivelserne, opererer

positioneringsteorien som tidligere nævnt med et handlede individ:

“ ’Positioning’ and ’subjectposition’, in contrast, permit us to think of

ourselves as a choosing subject, locating ourselves in conversations

according to those narrative forms with which we are familiar and

bringing to those narratives our own subjective lived histories through

which we have learnt metaphors, characters and plot.”

(Davies & Harré, 1990:52)

32 Erving Goffman var amerikansk sociolog der indtil sin død i 1982 var Professor i antropologi og socio- Erving Goffman var amerikansk sociolog der indtil sin død i 1982 var Professor i antropologi og socio-logi ved University of Pennsylvania, Philadelphia.

Teori

36

Agency er et vigtigt element, da individet på trods af sin diskursive indlejring

alligevel kan anskues som handlende og vælgende mellem forskellige muligheder.

Det er ikke selvet som essens, men selvet som fortælling, der er det primære. I den

forbindelse er det interessant, at Gergen pointerer, at det er de narrative beretninger,

der benyttes om selvet, og ikke selvet som fast enhed, der gør et individ forståeligt

i de igangværende relationer: ”Man tilegner sig ikke et dybt og varigt ”sandt selv”,

men et potentiale til at kommunikere et selv og udføre et selv.” (Gergen, 1997:209).

Disse berettede eller kommunikerede selv’er er heller ikke individuelle egenskaber,

men i stedet produkter af de sociale samspil. Gergen afviser i denne sammenhæng,

at selvet, på trods af at det både har fortid og fremtid, er autonomt og uafhængigt

(Gergen, 1997:190).

Harré og Langenhove går ikke så vidt som Gergen i forhold til at udelukke

individernes egne handlemuligheder. De understreger i stedet, at der i enhver social

interaktion tilbydes og tages forskellige subjektpositioner, som har konsekvenser

for hvilke forpligtelser, rettigheder og valgmuligheder der er til stede. (Harré &

Langenhove, 1999:8) De to tilgange er altså enige om, at det er interaktionen og

relationerne, der er de grundlæggende i forståelsen af identitet. Begge er brugbare i

undersøgelsen af de unges selvforståelser og sociale interaktioner.

Det videnskabelige perspektiv på identiteter som sociale kan sammenfattende siges at

indeholde tre hovedpointer:

Identiteter er samfundsmæssigt og socialt forankret, hvilket betyder at 1)

identitetskonstruktionen er afhængig af kontekst og situation. Identiteter

skabes på denne baggrund ikke ud fra én, men flere kategorier. Til denne

definition hører, at identiteter dannes og formes i de sociale interaktioner.

Der er derfor ikke tale om én fast identitet, men om identiteter.

Identiteter er på én og samme tid foranderlige og stabile. Foranderlige fordi 2)

de bliver konstrueret i relationerne og konteksten, men stabile fordi individet

på trods af det foranderlige har erfaringer med sig. Erfaringerne ændrer sig

over tid, men medvirker til at der er mulighed for perspektivforskelle.

Identiteter skabes og forhandles aktivt samt er åbne for forhandlinger. 3)

Individet er indlejret i diskurser, men også medskabere af disse. I

forhandlingen af identiteter er det af afgørende betydning, at individets

identiteter er socialt genkendelige i de relationer, det indgår i. Af

samme grund er det ikke et princip om ’frit valg på alle hylder’, når

identitetskonstruktionerne via mobiltelefoner og internet finder sted.

Teori

37

Dynamiske fællesskaberVi har nu etableret en forståelsesramme for de dele af identitetsbegrebet, der

er relevante i undersøgelsen af, hvorledes unge skaber identiteter ved hjælp af

mediebruget. Ud fra ovenstående teoridiskussion er det således blevet tydeligt, at

individet konstruerer sine identiteter i de sociale relationer. Ungdommen er en tid,

hvor konstruktionerne af identitet sker med høj hastighed og stor intensitet. Vennerne

beskrives af unge, blandt andet i dette speciales empirimateriale, som en væsentlig og

betydningsfuld del af de sociale relationer. Det er i ungdomsfællesskaberne, de unge

spejler sig og afprøver identiteter.

Derved kan de to begreber; identitet og fællesskab, ikke skilles ad, men er begreber,

der står i dynamisk forhold til hinanden og derfor bør ses i sammenhæng. En

anvendt karakteristik af samfundet i dag er, at det er præget af individualisme. I vores

fortolkning er dette misvisende. For de unge i dag står måske nok overfor mange

valgmuligheder, men de skaber betydning i de sociale relationer. Unge indgår i dag

desuden i flere og andre fællesskaber end i tidligere tider. Her tænker vi på sociale

arenaer som eksempelvis familie, skole, arbejdsplads og fritidsinteresser (Dencik &

Westerling i IFUSOFF). En anden væsentlig pointe at inddrage i forhold til forståelsen

af ungdomsfællesskaber er, at de i høj grad er præget af skift i relationer. De unge,

vi har talt med, går eksempelvis fra folkeskole til gymnasium, og de omprioriterer

deres tid fra familielivet til i højere grad også at omhandle livet med vennerne. Alle

disse relationelle skift betyder, at ungdomsfællesskaberne kan karakteriseres som

omskiftelige, og hvor ind- og udtrædelse kan ske løbende. Dette i modsætning til

hvad der bliver anset for acceptabelt i mere traditionelle fællesskabsformer som

eksempelvis religiøse fællesskaber.

Når relationerne kræver en indsats

Problemformuleringen lægger op til, at vi undersøger de unges fællesskaber ud fra

et analytisk perspektiv, der fortrinsvist knytter sig til mikroplanet. I forhold til denne

undersøgelse er Wengers brug af begrebet fællesskab væsentligt. Ifølge Wenger

forudsættes fællesskaber af en fælles praksis og et aktivt gensidigt engagement. Det

er nødvendigt at være opmærksom på, at begrebet fællesskab ikke er synonymt med

begreber som gruppe, netværk eller team. Disse begreber dækker i højere grad over

samlinger af individer, der er defineret af et kendetegn frem for gensidigt engagement.

(Wenger, 1998:91) Begreberne overlapper hinanden, men fokus er på mikroniveauet

og derfor det, Wenger betegner som fællesskaber.

I praksisfællesskaber betoner Wenger, at den fælles praksis er et resultat af en

kollektiv forhandlingsproces. En forhandlingsproces om det oplevede i den aktuelle

situation, som deltagerne befinder sig i. På den måde definerer deltagerne selv den

fælles praksis, mens de udøver den. Praksissen er således deltagernes egen. (Wenger,

1998:95)

Teori

38

I forhold til Wengers syn er det endvidere en vigtig pointe, at det ikke blot er

handlingen i sig selv, men handlingen set i en historisk og social kontekst, der giver

det individet gør struktur og mening. Praksis er derfor altid social. Dertil kommer at

praksisbegrebet både omfatter det eksplicitte og det implicitte. (Wenger, 1998:61)

I undersøgelser af de unges kommunikationspraksisser er det dermed væsentligt

at have blik for de handlinger, der enten er indskrevet i rutiner eller som bliver

opfattet som common sense. For hvad enten praksis er implicit eller eksplicit har den

indflydelse på konstitueringen af et fællesskab. Med Wengers ord er den af afgørende

betydning for, om fællesskabets praksis skal lykkedes (Wenger, 1998:61).

Det kræver således en indsats af hvert enkelt ung at være en del af fællesskabet

(Wenger, 1998:92). I enhver praksis er det derfor centralt, at der findes forudsætninger

der muliggør det gensidige engagement (Wenger, 1998:90). I denne sammenhæng

kan det gensidige engagement nærliggende eksemplificeres med de unges hyppige

brug af sms’er, hvilket vi ser nærmere på i analysen.

Neotribes

Maffesolis betegnelse for de sociale fællesskaber i postmoderniseringen er neotribes.

Disse er karakteriseret af at være affektive, kortvarige og uforpligtende. Neotribes

er mere eller mindre flygtige, og kan bestå af sociale relationer på flere forskellige

niveauer. Neotribes er grupper af individer, der er karakteriseret ved at være fælles

om et særligt værdisystem og dele bestemte interesser som eksempelvis fodbold,

venskab eller religion. (Maffesoli, 1996:140) Det vigtigste ved at danne disse

neotribes er, at de involverede deler særlige følelser, hvilke Maffesoli betegner som

æstetiske oplevelser:

”(…) aesthetics is at way of feeling in common. It is also a means of

recognising ourselves (…) the hodge-podge of clothing, multi-hued

hairstyles and other punk manifestations act as a glue; the theatricality

funds and reconfirms the community. The cult of the body and other

games of appearances have value only inassuch as they are part of a

larger stage in which everyone is both actor and spectator.”

(Maffesoli, 1996:77)

Den vigtigste pointe i relation til de unges fællesskabsformer er, at deltagerne over tid

skaber en ’vi-følelse’. Denne knytter fællesskabet sammen og kan forstås som selve

det, der udgør fællesskabet. Som modpol til denne og i forlængelse heraf, konstrueres

også følelsen af ’de andre’ – dem der står udenfor fællesskabet. (Maffesoli, 1996:72)

Følelsen af ’de andre’ styrker den interne ’vi-følelse’ blandt deltagerne i fællesskabet

og er i forlængelse heraf med til at markere fællesskabets eksterne grænser. (Dencik,

2005:120) Medierne, og især mobiltelefonen, kan ifølge Gergen forstærke følelsen af

at være ’inde i cirklen’. Dette giver deltagerne af fællesskabet en høj grad af gensidig

støtte og tillid. Medierne kan i denne optik via kontinuerlig kontakt konstruere en

Teori

39

forstærket følelse af intimitet for deltagerne, der er inkluderet i fællesskabet. (Gergen,

2002:3)

Maffesoli anser socialitet for at være en iboende størrelse i det postmoderne individ,

hvilket er katalysatoren for, at individet søger fællesskabet. Alle søger fællesskabet, da

individet er grundlæggende socialt. Neotribes bliver i en sådan fortolkning defineret

som sociale fællesskaber, der er grundlæggende for de unge i postmoderniseringen,

da de skaber mening i livet og dermed bliver uundværlige i de unges hverdagsliv.

Frem for, som Maffesoli, at anvende termen iboende, som konnoterer til en statisk og

fast forståelse af individets handlemuligheder, anskuer vi behovet for fællesskab som

en nødvendighed, da individet skabes i relationerne og dermed i det sociale samspil

i socialiteten. At Maffesoli vælger at betegne socialiteten som iboende skal forstås i

lyset af et fænomenologisk videnskabssyn, hvorfra det er muligt at iagttage objekter

og derved gå bag om den sproglige konstruktion.

Hos Maffesoli er socialitet dog også en flydende størrelse, som kan beskrives

som en vedvarende proces, der konstrueres og rekonstrueres igen og igen og

således bliver en måde at leve på. Selv om Maffesoli ikke direkte beskriver sig

selv som socialkonstruktionist, kan det forsvares, at han arbejder indenfor en

socialkonstruktionistisk ramme. Rob Sheilds beskrivelse i indledningen til ’The Time

of the Tribes’ understøtter ligeledes, at Maffesoli er præget af dette videnskabssyn.

Sheilds kalder Maffesolis arbejde for postmoderne sociologi og sammenligner ham

eksempelvis med socialkonstruktionisten Jean Baudrillard33, en fransk sociolog der er

en hovedfigur inden for den postmodernistiske tænkning. (Maffesoli, 1996:xii)

Uden at vi følger hele Maffesolis argumentation for, hvad der kendetegner

ungdomsfællesskaber i postmoderniseringen, er det denne grundlæggende forståelse

af pulserende dynamiske fællesskabsformer, som de unge løbende træder ind og ud

af, der er vores udgangspunkt. Denne teoretiske forståelse komplementerer specialets

empiriske viden godt. I specialets empiriske materiale fremhæver de unge ligeledes

fællesskabernes dynamiske karakter.

Oplevelse af fællesskab

Begrebet ungdomsfællesskab dækker over de gensidige sociale relationer unge i dag

har mulighed for at indgå i og opretholde på tværs af tid og rum via mobiltelefon og

internet. Herunder ligger forståelsen af, at der i fællesskabet skabes strukturer. Det

vil sige, at når de unge handler, så strukturerer de ligeledes hinandens muligheder

for at gøre noget. Således indeholder fællesskaber både muligheder og betingelser

for deltagerne (Harré & Langenhove, 1999:8). På dansk, og i dette speciale, bruges

33 Jean Baudrillard (1929-2007) mener at virkeligheden bliver til idet den konstrueres. Det komplekse Jean Baudrillard (1929-2007) mener at virkeligheden bliver til idet den konstrueres. Det komplekse mediefelt har derfor kraftige implikationer for hvordan individer opfatter verden og virkeligheden, og der-med for de sociale og kulturelle relationer.

Teori

40

begrebet fællesskab på to forskellige måder. Henholdsvis som en deskriptiv og en evaluativ term (Dencik & Westerling, IFUSOFF). Som deskriptiv term bruger vi det til at beskrive, at de unge ikke er alene, men netop er fælles med nogen om noget. Som evaluativ term bruger vi det til at beskrive en oplevelse af fællesskab, i den forstand at de unge oplever en samhørighed, eller mangel på samme, med dem som de er sammen med. Begrebet fællesskab dækker på denne måde både over de fysiske og de emotionelle fællesskaber, hvor de unge oplever gensidigt engagement på tværs af tid og rum. (Dencik & Westerling, IFUSOFF) (Wenger, 1998:91)

I det følgende diskuterer vi, hvordan medierne indgår som en del af de sociale

konstruktioner.

En medieteoretisk kontekstI forbindelse med de unges brug af medier skal det nævnes, at udviklingen fungerer i et dialektisk forhold mellem teknologien og individerne, der bruger den i hverdagslivet: ”The internet is enabling the emergence of new mechanisms of human association which are shaped by – yet also shape – the development of this new medium of communication.” (Slevin, 2000:90). Teknologien skaber således ikke i sig selv forandring og til grund for specialets forståelse af teknologisk udvikling ligger der således kulturelle, sociale og teknologiske specificiteter. Vores fortolkning af

den teknologiske udvikling er inspireret af Mizuko Ito.34 Den teknologiske udvikling sker i dette perspektiv i et dialektisk forhold mellem teknologi, brugere og kontekst (Ito, Okabe & Matsuda, 2005:6). Vi tilslutter os således de teoretiske strømninger på feltet, der anskuer teknologien og dens kommunikationsmuligheder som en del af de sociale konstruktioner: ”Technologies and technological practices are built in a process of social construction and negotiation, a process often seen as driven by the social interests of participants.” (Bijker & Law i Ito, 2005:41).

Mediernes muligheder og begrænsningerMedielandskabet har gennemgået en digitalisering, hvilket betyder at information er blevet frigivet fra at været bundet til et medie til nu at kunne fungere i forskelligartede medier. Medier konvergerer i den forstand, at nye og gamle medier smelter sammen, hvilket ifølge Slevin medfører, at måden hvorpå vi konstruerer fælles ’virkeligheder’ bliver forandret: ”Modern developments in communication media are creating new networks of information diffuson, which are profoundly altering the way in which we can construct shared ’realities’.” (Slevin, 2000:96). I forhold til konstruktioner af både identitet og ungdomsfællesskaber er dette en relevant pointe, da dét, de unge er fælles om og identificerer sig med som individer, er til konstant forhandling.

Det kræver således flere ressourcer at konstruere et sammenhængende selv i den

komplekse postmodernisering. Det er her, medierne kommer ind i billedet. Medierne bliver anvendt til at navigere i hverdagslivets kompleksitet samt at forme og omforme

forestillingen om selvet:

34 Mizuko Ito er kulturantropolog ved University of Southern California, Annenberg Center for Commu-nication.

Teori

41

”Today, under conditions of reflexive modernization, individuals

are faced with having to use communication technologies such as

the internet in their attempts to refashion the project of the self and

attempt to steer it through an increasingly uncertain world of baffling

complexity.”

(Slevin, 2000:157)

Mobiltelefonen og internettet fordrer flere og nye muligheder for både gensidig og

ikke gensidig kommunikation. De nye kommunikationspotentialer bevirker, at de

unge søger måder at skabe gensidige tillidsfulde forhold på. I følge Slevin handler

det om at finde nye muligheder for socialt samvær, som i tidligere tider har været

forbeholdt fælles fysisk forankrede lokaliteter:

”(...) technologies such as the internet are serving to increase the

capacity for both reciprocal and non-reciprocal communication. These

new conditions challenge individuals and orginazations to seek out new

possibilities for reciprocal bonding and collaboration, and to create

opportunities which were previously only associated with the sharing of

a common locale.”

(Slevin, 2000: 90)

Internetforskeren Sherry Turkle35 er, en af dem der går så langt som at sige at især

internettet giver et utal af muligheder for at lege med identitet. Som følge heraf

fremmes en ’fragmenteret’ identitet: ”et decentreret selv som eksisterer i mange

verdener og spiller mange roller på en gang.” (Turkle i Gripsrud, 2002:19). I denne

forståelse er individet frit til at handle og kan eksistere frit svævende fra den fysiske

kontekst. Den fysiske verden og den virtuelle bliver ud fra denne optik forstået

som parallelle og adskilte sfærer for interaktion (Slevin, 2000:104). Denne meget

ukomplicerede tilgang til individets muligheder for identitetskonstruktion i kraft af

internettet er en tolkning, der er blevet udfordret af flere. (Slevin 2000, Drotner 2001,

Gripsrud 2002, Ito 2005). Primært fordi internettet samt mobiltelefonens muligheder

i forhold til identitetskonstruktion ikke kan adskilles fra den fysiske kontekst, hvor

kommunikationen foregår.

Mange internetstudier har, og er til dels stadig, fokuseret på splittelsen mellem

livet ’online’ og ’offline’ (Ito, 2005:13). Denne opdeling er i vores fortolkning

uhensigtsmæssig, da individet til stadighed er forankret i et hverdagsliv med sociale

relationer og praksisser. Der findes endvidere andre medier og muligheder for

interaktion, der skal tages højde for (Drotner i Gripsrud, 2002:20).

Denne simultane tilstedeværelse i flere forskellige sociale arenaer har betydning

for identitetskonstruktionen, idet identiteterne kan variere fra kontekst til kontekst,

35 Sherry Turkle er Professor ved Massachusetts Institute of Technology.

Teori

42

men også sideløbende. Samtidig med at den unge er det ’pæne’ barnebarn ved

familiemiddagen, kan nattens måske knap så ’pæne’ udskejelser blive diskuteret med

vennen over sms.

Kort sagtMedierne danner et godt grundlag for de unges sociale identiteter, hvor de trækker

på flere kategorier, og hvor identiteterne bliver skabt i interaktionen. Gennem den

interpersonelle kommunikation opretholder de unge relationelle bånd med vennerne,

hvorigennem de skaber deres selvforståelser i form af et relationelt selv (Gergen,

2004:25). Mobiltelefonen og internettet understøtter således en forståelse af, at

identitet ikke er noget de unge har, men noget de gør. Med til dette billede hører, at

der i fællesskaberne er krav om social genkendelighed (Davies & Harré, 1990:59).

Det teoretiske greb på ungdomsfællesskab dækker, i vores fortolkning, over de

gensidige sociale relationer, som unge i dag har mulighed for at indgå i og opretholde

på tværs af tid og rum via medierne. Fællesskaberne bygger på et gensidigt

engagement og dét at være fælles om en praksis. (Wenger, 1998:90). Fællesskaberne

kan endvidere karakteriseres som flydende størrelser, som med Maffesolis begreb

neotribes henviser til flygtige fællesskaber, der kan variere i tid og intensitet, men altid

centreret om fælles værdier (Maffesoli, 1996:140).

Med afsæt i teori om identitet, fællesskab og medier udleder vi, at unge på det

teoretiske niveau står overfor at skulle håndtere mange latente identiteter og

deltagelse i adskillige flygtige fællesskaber. Udviklingen sker således i et dialektisk

forhold mellem de unge, teknologien og konteksten, som de befinder sig i. Det

kræver nødvendigvis ressourcer af de unge at konstruere et sammenhængende selv

i en postmodernisering præget af kompleksitet. Medierne kan her ses som de unges

svar på, hvordan de kan navigere i hverdagslivet og de mange ungdomsfællesskaber.

Den teoretiske diskussion giver således værdifuld indsigt i de unges vilkår og på den

baggrund et godt grundlag for den videre empiriske analyse.

Teori

43

44

Metodologi

”Min målsætning er ikke at undervise i en metode, som an-dre bør følge for at tænke logisk klart, men udelukkende at afsløre, hvordan jeg har prøvet at tænke selv.”

- Descartes

45

46

Metodisk design

I de foregående kapitler har vi argumenteret analytisk for vores valg af

problemformulering samt teoretisk tilgang og positionering. Metodediskussionen

ligger i forlængelse af denne argumenterende linie, da vi igennem denne

fremgangsmåde kan afklare vores valg for læseren. Dermed giver vi ham eller hende

mulighed for at vurdere den interne sammenhæng i forskningsdesignet.

Vi har valgt at forme strukturen således, at der først argumenteres for, hvad vi vil

undersøge, hvorfor vi ønsker at undersøge dette, med hvilken teoretisk optik vi ønsker

at undersøge og sidst men ikke mindst hvordan vi ønsker at undersøge. Da de første

dele allerede er præsenteret, er det sidste led, hvordan, der er fokus i udførslen af

vores metodiske design.

Faglige forforståelserVores teoretiske udgangspunkt og faglige forforståelser har betydning for, hvordan

vi mener, at det er videnskabeligt validt at besvare vores problemformulering. Som

nævnt i afsnittet om de unges stemmer har vi valgt at anvende kvalitative interviews

for at undersøge, hvilken betydning medierne har i de unges sociale relationer.

Valget af den kvalitative metode forudsætter vores antagelse om, at verden består af

subjekter, der står i dynamisk forhold til hinanden (Halkier, 2001:43). Epistemologisk

betyder dét, at vi, for at få indsigt i de unges forhold til medier, fællesskaber og

identitetskonstruktioner, må anerkende de unges (subjekternes) erkendelser. På

det ontologiske plan arbejder vi ligeledes ud fra en grundlæggende antagelse om,

at verden reguleres af de individer, der lever i den. Der er ikke noget, der er givet

på forhånd, og alt er som udgangspunkt åbent til forhandling. Vores forståelse er,

at der sker en vedvarende forhandling af betydning, og at denne forhandling har

indflydelse på, hvilke handlinger der kan betragtes som meningsfulde af omverdenen.

Vi fokuserer på de fælles konstruktioner, og derfor er den kollektive forhandling af

mediernes betydning relevant.

Som følge af det ontologiske udgangspunkt opfatter vi socialkonstruktionismen

som en brugbar indgangsvinkel til at diskutere, hvordan forhandlinger af

betydning finder sted. Det betyder, at vi for det første vil fokusere på, hvordan

undersøgelsespopulationen konstruerer deres identiteter i sociale sammenhænge via

sms, msn og dkbn. For det andet at vi vil undersøge, hvordan betydningen af disse

kommunikationsformer forhandles i det sociale felt, som undersøgelsespopulationen

indgår i. De sociale relationer har en afgørende betydning i forståelsen af og

indgangsvinklen til vores genstandsfelt.

Som nævnt i teoridiskussionen er en anvendt kritik af den socialkonstruktionistiske

optik risikoen for, at individet ikke kan begrunde det subjektive valg af identitet

Metodologi

47

i en konkret kontekst. Når vi antager, at individet ikke har en fast essens, men

i stedet beskriver det som gennemført socialt, risikerer individet at gå i ét med

konteksten, eller blot at blive reduceret til en passiv bærer af diskursen (Christensen,

2003:193). I denne forbindelse finder vi det nødvendigt at pointere, at vi tager

afstand fra socialkonstruktionismen i et radikalt perspektiv. Vi mener, at det på den

ene side principielt er muligt for individet at vælge mellem forskellige reaktions- og

handlemønstre, hvorfor vi, som Harré, tillægger individet mulighed for agency. På

den anden side er vi bevidste om, at det i praksis kan virke umuligt at tænke sig ud

over de muligheder, som konteksten stiller til rådighed.

Sammenholder vi ovenstående med de unges hverdagsliv, kan man eksempelvis stille

sig kritisk i forhold til de unges mulighed for ikke at være tilgængelige via medierne

i hverdagen. Det bliver internt blandt vennerne accepteret i korte tidsperioder eller

ved særlige lejligheder som eksempelvis ferie. Men overordnet viser vores og andres

empiriske undersøgelser, at der hviler klare forventninger om at være konstant

tilgængelig (MOMU, 2005: 42). Et brud på tilgængeligheden er en afvigelse fra

normen, og i sin yderste konsekvens kan det tolkes som et fravalg af fællesskabet.

Henholder vi dette til de unges handlingspotentialer, kan man sige, at de unge har

muligheden for at være ’offline’, men ofte ikke ser det som en gangbar vej, da det vil

betyde uhensigtsmæssige konsekvenser i deres sociale liv. De unge genforhandler i

vores fortolkning dog løbende, hvad der er rigtigt og forkert. Det er dermed hverken

strukturer eller aktører, der har den ultimative ’magt’, men en dialektik.

Forskningsstrategi Vi har en pragmatisk tilgang til både vores analysedesign og det teoretiske fundament vi bygger vores analyse på. Det pragmatiske udgangspunkt betyder, at vi både i udformningen af forskningsdesign, forskningsstrategi og metode vælger de tilgange, der med fordel kan belyse vores problemformulering. Dencik underbygger en sådan tilgang, og nævner i forhold hertil:

”Den forsker, som vil forstå menneskers relationer og hverdagsliv i en verden i opbrud, må bestræbe sig på at rumme også kompleksiteterne og modsætningerne i de omskiftelige situationer, som mennesker befinder sig i. Derfor bør forskeren heller ikke lægge en bestemt forestilling, om hvad mennesker er til grund for sin analyse.”

(Dencik, 2005:14)

I teoridiskussionen har vi allerede argumenteret for den teoretiske eklekticisme og hvordan de forskellige forskningstraditioner kan benyttes i samme design. Brugen af flere metoder er ligeledes en relevant del af forskningsstrategien. Metodepluralisme

sikrer, at vi med fordel kan kombinere flere metoder til at producere viden (Dencik,

2005:14). Ved at kombinere fokusgrupper, enkeltinterviews, internetdialoger, essays og enkelte kvantitative undersøgelser fordrer vi den bedste mulighed for at

Metodologi

48

producere viden om problemstillingens forskellige dimensioner og fortolkninger. Ifølge socialkonstruktionismen er det deslige en vigtig pointe, at der altid eksisterer forskellige fortolkninger af samme fænomen. (Halkier, 2002:18) Den anvendte empiri og kombinationen af kvalitativ og kvantitativ viden bliver nærmere diskuteret i underafsnittet om empiri.

En abduktiv analysemetodeI specialet arbejder vi ud fra en abduktiv slutningsform, således at teori- og empirimaterialet i hele processen er i vekselvirkning med hinanden (Olsen & Pedersen, 1999:149). Det undersøgte empiriske felt får dermed lige så stor indflydelse

på valg af tilgange og metoder, som det teoretiske felt. Med denne analysemetode holder vi os i hele processen for øje, at teorien kan sige noget, som empirien ikke kan og omvendt kan empirien måske tilføje noget teorien ikke belyser. I hele specialet reflekterer vi over, hvordan empiri og teori bidrager til analysen.

Rent praktisk betyder ovenstående, at vi på baggrund af både teori og empiri foretager analysen, ud fra emner som har betydning for de unge. De udvalgte emner danner derfor rammen om interviewet samt fundamentet for analysedesignet. I kraft af den abduktive metode er emnerne ikke statiske eller lukkede. Interviewene bidrager derfor også, ud over rent empirisk viden, til udfærdigelsen af det endelige analysedesign.

Da undersøgelsens fokus er på sociale relationer i hverdagslivet, foretrækker vi den abduktive tilgang. Det skal ses i lyset af, at fællesskaber er i konstant forandring, og da en del af specialets formål er at producere viden om disse dynamiske sammenhænge, er det hensigtsmæssigt at benytte en fleksibel forskningsstrategi.

Fremgangsmåden betyder, at vi i hele processen er åbne overfor eventuelle ændringer i analysestrategien og på den måde har mulighed for at producere ny, brugbar viden (Halkier 2001:44). Et eksempel på den abduktive form kom til udtryk, da vi halvvejs i processen fandt det relevant at inddrage yderligere empiri. I fokusgrupperne italesætter de unge sitet dkbn som en anvendt kommunikationskanal. Vi havde på daværende tidspunkt kun medtaget mobiltelefonen og msn, men det større kendskab til de medvirkende unge bevirkede, at vores empiridel med fordel kunne udvides. Interview, samtaler og observation via dkbn giver en vidensdel, der tydeliggør

interaktioner og positioneringer, mens de finder sted.

Kvalitativt designSocialkonstruktionisme kan i forhold til vores genstandsfelt med fordel anvendes med et kvalitativt design. Dette leder os frem til et andet vigtigt valg i vores forskningsstrategi, nemlig det intensive design. Ved at bruge et intensivt design har vi mulighed for at gå i dybden med få enheder og mange variable, og dermed opnå en større helhedsforståelse af de specifikke forhold (Sayer i Halkier, 2001:43). De

få enheder er i dette tilfælde de unge, mens de mange variable er de analytiske

kategorier, der bliver undersøgt.

Metodologi

49

Empiri Indenfor det kvalitative interview, skelner vi i specialet mellem to former for

vidensproduktion. Den første er individuelle interviews og essays, hvor der

produceres ’acounts about action’. Den anden er fokusgrupper, hvor der produceres

’acounts in action’. Studiet af dkbn placerer sig et sted midt imellem, idet vi her både

har adgang til de skrevne dialoger og positioneringer mellem de unge, samtidig med

der via interviewene bliver spurgt ind til mere konkrete emner.

Sådan går vi til værks

Der blev i vidensproduktionens begyndelse afholdt et pilotinterview med henblik på

at sikre, at spørgsmål og temaer er forståelige, samt dækkende både i forhold til de

unges perspektiv og de mere teoretiske interesser for undersøgelsen. Spørgerammerne

blev efterfølgende rettet til.36 Spørgerammerne til de forskellige interviews er udformet

og struktureret ud fra de samme spørgsmål og den samme model. De er opbygget

ud fra en tematisk og dynamisk dimension. Temaerne er opstillet ud fra vores

vidensinteresser, mens det dynamiske står i forhold til at skabe en god interaktion

med og imellem deltagerne (Kvale, 1997:134). Spørgerammen er en kombination

af en stram og løs interviewstruktur. Det betyder, at vi begynder med åbne og

beskrivende spørgsmål, som giver de unge mulighed for at fortælle ud fra deres egne

erfaringer. Halvvejs i interviewet bliver denne form ændret, således at det bliver

mere specifikke spørgsmål med fokus på egne vidensinteresser og teoretiske temaer.

Denne tragtmodel er med til at sikre, at der er plads til de unges perspektiver og i

fokusgrupperne også de unges interaktioner med hinanden. Desuden sikrer modellen,

at vi får spurgt ind til de vidensinteresser, som der er opstillet i problemformuleringen,

herunder forskningsspørgsmål. (Halkier, 2002:46)

Fokusgrupper

Formålet med fokusgrupperne er at få indsigt i, hvilke værdier, normer og holdninger

de unge lægger vægt på og anser som betydningsfulde. Det sker igennem den

meningsudveksling, der foregår både mellem interviewer og deltagere samt

deltagerne imellem. Via fokusgrupperne får vi indsigt i den diskursive interaktion og

betydningsdannelse om medier og relationer, imens den finder sted. En af fordelene

ved denne metode er, at den sociale interaktion mellem deltagerne hovedsageligt

udgør vidensproduktionen. Den sociale interaktion er således kilden til den

information, vi ønsker at bringe for dagen. Halkier bemærker, at: ”Først og fremmest

er fokusgrupper gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger,

interaktioner og normer (…)” (Halkier, 2002:15). Styrken er, at de unge i interaktionen

til tider tvinger hinanden til at være diskursivt eksplicitte i deres forhandlinger af

emnet. Dette giver et godt indblik i de fælles diskurser, der gør sig gældende både i

forhold til den interpersonelle kommunikation de udøver, de medier de udøver den

igennem, og den betydning de unge tillægger mediebruget.

36 Se bilag 3 for spørgeramme. Se bilag 3 for spørgeramme.

Metodologi

50

En anden meget væsentlig styrke i forbindelse med fokusgrupperne er evnen til at producere koncentreret viden om et bestemt fænomen eller emne uden, at det foregår på en alt for påtrængende måde. Ved at benytte denne metode kombineres interviewspørgsmålene med, at deltagerne kan spørge ind til hinandens udtalelser, kommentere hinandens erfaringer samt diskutere disse. De unge kan desuden inddrage nye emner, som ikke på forhånd var forudset.

I fokusgrupperne er der inkluderet forskellige øvelser. I den første fokusgruppe var der tre øvelser. I den anden fokusgruppe var der to øvelser idet den en blev valgt fra. Øvelse et består i, at de unge får udleveret et stykke karton og en masse ungdomsblade. Herefter bliver de bedt om at lave en kollage med ting, som de forbinder med deres hverdagsliv og med det at være ung. Øvelsen er medtaget, fordi den er god til at fremme og fokusere diskussionen.

Øvelse to foregår ved, at 15 papkort med ord og udsagn kommer på bordet. De unge skal så rangordne kortene alt efter, hvor betydningsfulde de anser dem for at være, og udelukke de fem mindst relevante kort. Deltagerne rangordner dem under overskrifterne internet og mobiltelefon, og skal blive enige om hvor de forskellige udsagn hører til. De skal endvidere blive enige om rækkefølgen, og argumentere for de valg de foretager. Hensigten med øvelse to er en lidt anden end øvelse et, idet den ’tvinger’ de unge til at diskutere og reflektere over emner, de måske ikke

tænker direkte over i hverdagen (Halkier, 2002: 50). Halkier påpeger, at sådanne rangordensøvelser er gode til at: ”(…) få et overblik over, hvilke forståelser deltagerne grupperer sammen og sætter i modsætning til hinanden.” (Halkier, 2002:50). Denne metode er i forhold til vores vidensinteresser ligeledes en god måde at få de unge til at italesætte den tavse viden, samtidig med at modsætningsforhold og forskelligheder blandt de unge kommer til udtryk.

I den sidste øvelse får de unge udleveret tre papkort og bliver bedt om at skrive tre ting, som de anser for vigtige i kommunikationen med deres venner. Meningen er, at de unge skal diskutere deres valg. Men øvelsen bidrog hverken med ny viden eller egentlige diskussioner, og blev derfor udelukket fra fokusgruppe B. Øvelsen kan karakteriseres som en metodisk fejl, idet vi senere i vores vidensproduktion fandt, at det altid var de tre kommunikationskanaler sms, msn og dkbn, som blev nævnt som de vigtigste kommunikationskanaler med venner og bekendte. På trods af de ensidige svar i øvelsen vurderer vi den som brugbar, da vi dermed tidligt i processen kunne indkredse vores undersøgelsesfelt.

Begrænsningerne ved fokusgrupper som anvendt metode er, at der er mindre taletid til den enkelte unge end ved et individuelt interview. Samtidig kan der opstå enighedsgrupper, idet den enkelte ikke vil skille sig ud. Endelig er der ikke i samme grad som i et enkeltinterview mulighed for at spørge ind til den enkelte unge. Målet med at supplere fokusgrupperne med individuelle interviews og essays er at

imødekomme disse begrænsninger.

Metodologi

51

Individuelle interviews

Individuelle interviews bidrager i specialet til at få indsigt i den enkelte unges

sociale mediebrug. Samtidig skal de følge op på og søge svar, der ikke kom frem

i fokusgrupperne. Interviewene er semistrukturerede og er ligeledes opbygget

ud fra tragtmodellen. Denne metode giver mulighed for, at den enkelte kan

fremstille sit eget narrativ og derigennem selv definere, hvilke historier der er

væsentlige for deres nuværende situation. Enkeltinterviewet tager i højere grad end

fokusgruppeinterviewet udgangspunkt i individets livsverden, og der er her mulighed

for at spørge ind til de (måske) mere sensible aspekter af mediebrug, identitet og

fællesskab.

Internetbaseret interviews og essays

Med et større kendskab til de medvirkende unge fandt vi det relevant at supplere

empirien med dialog gennem de medier, som de unge bruger meget. Vi har i den

forbindelse sms’et frem og tilbage med de unge, talt via msn samt lavet interviews

med brugere af sitet dkbn. De samme kategorier som i den øvrige vidensproduktion

udgør rammen, men metoden er anderledes, idet vi taler om mediets betydning,

mens det bliver brugt. I modsætning til fokusgrupperne får de unge med denne

metode mulighed for at fortælle deres meninger uden at blive forstyrret af de

diskursive magtkampe, som vi så gøre sig gældende i diskussioner om emnet i

fokusgrupperne. I specialet er denne del af vidensproduktionen komprimeret ned til

tre brugere. Herudover har der været mange kortere dialoger.

Sidste del af det empiriske materiale er essays. Vi stillede i denne del af

vidensproduktionen en niende klasse den opgave at skrive essays om, hvilken

betydning deres mobiltelefoner har for dem. Via denne metode har de unge mulighed

for at fremhæve egne fortællinger om mediebruget. Da det er en bredt defineret

opgave, er der mulighed for stor variation i besvarelserne. Essays og dkbn interviews

er vedlagt som bilag.

De fire forskellige empirimaterialer udgør den primære vidensproduktion. Vi har i

udvælgelsen af deltagere tilstræbt at være analytisk selektive. Vi har på denne måde

sikret os, at få de karakteristika repræsenteret som er relevante for at der er mulighed

for variationer mellem de unge, som udgør undersøgelsespopulationen. Det er

primært alder, køn samt by - land kriterierne, der har været gældende i udvælgelsen.

Uddannelse har ikke i sig selv været relevant, men det har alligevel været et kriterium

at få en variation i den uddannelsesmæssige baggrund. Argumentet for at tilstræbe

en vis variation i det empiriske materiale er, at vi herved kan få indsigt i forskellige

sociale dynamikker (Neergaard, 2001:24). Desuden sikrer variationer, at forskellige

vinkler og perspektiver bliver synlige. Ved at være analytisk selektive kan vi således

præcisere konteksten samt fremanalysere idealtyper for de unges relationer (Blaikie,

1993:176-181).

Metodologi

52

Kvantitativ empiri

Som supplement til den kvalitative empiri inddrager vi kvantitative undersøgelser

af unges mediebrug. Det er en sekundær empiridel, som hovedsageligt er hentet

fra undersøgelserne MOMU, Mediappro, Circuits of Cool samt Danmarks Statistik.

Argumentet for at benytte metodisk komplementering er i denne sammenhæng,

at ovenstående undersøgelser og statistikker kan bidrage til mere generaliserede

karakteristika af ungdommens forbrug af medier (Jensen, 1991:106-117). Hvor de

kvalitative metoder kan fortælle meget om en lille gruppe af individer, kan den

kvantitative i stedet fortælle lidt om mange. (Olsen & Pedersen, 1999:150)

Når en kvantitativ empiri bliver anvendt med en socialkonstruktionistisk optik,

er det væsentligt at forholde sig til, hvad metoden betyder i forhold til specialets

sandhedskriterier og generaliserbarhed. Som nævnt i forhold til den kvalitative

metode, er det ikke hensigten at bidrage med et generelt billede af populationen

unge. Den kvantitative metode har ofte dette som forskningsideal og en mere

positivistisk tilgang til at finde sandheder og generaliseringer i statistikkerne end

dette speciale. Der, hvor det kvantitative bidrag bliver relevant, er i forhold til

at sætte specialitets vidensproduktion i forhold til andres. Vi har ved hjælp af

komplementering af de to metoder fundet sammenfald i egen og andres viden, hvilket

har skabt belæg for at kunne analysere os frem til relevante karakteristika af unge og

deres mediebrug.

Kodning, kategorisering og begrebsliggørelse

I den empiriske analyse benytter vi tre redskaber, der medvirker til at skabe overblik

og systematik i bearbejdningen. Det første redskab er kodning, som fungerer

ved, at empirimaterialet er inddelt i mindre tekststykker, der hver har tematiske

hovedoverskrifter. Kodningen er en del af den abduktive metode, da de teoretiske

vinkler og temaer hele tiden er i samspil med de informationer og perspektiver, som

de unge konstruerer. Når det er sagt, er en vigtig pointe, at disse koder er værktøjer

til analysen og deslige bestemt af vinklen på specialets problemstilling og egne

fortolkninger. For at systematisere koderne og sikre at de er dækkende for det samlede

empirimateriale, har vi funderet koderne i tre punkter:

Vidensinteresser, som er udledt af problemformulering og •

forskningsspørgsmål

Teoretiske begreber, som er udledt af det teoretiske fundament samt •

teoretiske forforståelser

Ungdomsperspektivet, som er udledt af de unges formuleringer. Dertil ord og •

udsagn som går igen i empirimaterialet.

Som det fremgår, arbejder vi dynamisk med teori- og empirimaterialet. Ved at

lade de forskellige dele supplere hinanden er der mulighed for flere forskellige

Metodologi

53

udlægninger af samme fænomen. Vi er inspirerede af Coffey og Atkinsons tilgang

til kodning37 og arbejder i processen med både datareduktion og datakomplikation.

At reducere materialet betyder i praksis, at de enkelte dele bliver splittet op, så der

foreligger håndterbare og mere specifikke kategorier. På denne måde bliver der skabt

en vis systematik i materialet, men for ikke at opdele materialet i deterministiske

kategoriseringer uden blik for helheden, gennemfører vi også en komplikation.

Komplikationen giver mulighed for nye spørgsmål og fortolkningsniveauer. (Coffey &

Atkinson, 1996:29-30)

Kategoriseringen, som er det andet redskab, fungerer ved en kondensering, hvor

flere koder kan samles under én, ligesom koderne bliver åbnet op i mere specifikke

eller supplerende kategorier (Halkier, 2002:81). Vi koder på tværs af det indsamlede

materiale. Et eksempel på dette er de unges brug af ordet afhængighed. Dette

henviser til, at det sociale mediebrug skaber afhængighed, hvilket vi kan analysere

os frem til i flere af de unges fortællinger. Denne kode er på tværs af empirimaterialet

åbnet op i forhold til, hvordan dette både bliver tilskrevet en positiv og en negativ

betydning.

Begrebsliggørelse er det sidste redskab, og her bliver koder og kategoriseringer sat i

forhold til vidensproduktionen og teorien på ny: ”Begrebsliggørelse afspejler dermed,

at undersøgeren forsøger at validere og problematisere egne antagelser om data”

(Halkier, 2002:81). De mere anvendelsesorienterede begreber bliver her benyttet til at

sætte vores egne udlægninger i forhold eller modsætning til andre teoretiske vinkler

og undersøgelser. Ved at klarlægge hvorledes undersøgelser på samme felt giver

mening i forhold til egne koder og kategoriseringer, kan vi dermed underordne det

mere specifikke under noget mere generelt samt sikre en vis validitet ved ikke blot at

opfylde egne hypoteser. (Halkier, 2002:81-82)

Validering og generaliserbarhedIgennem de metodiske overvejelser har vi løbende reflekteret over den viden,

der bliver produceret i specialet. Undersøgelserne af hvad vores viden reelt er

værd, er dermed en integreret del af hele undersøgelsesprocessen. Den grundige

gennemgang af metoden skal sikre de bedste forudsætninger, således at andre kan

vurdere undersøgelsens konklusioner. Argumentationen for specialets validitet

og generaliserbarhed skal ses i forlængelse af de refleksioner, som allerede er

præsenteret.

Der er en vis grad af realisme forbundet med begreberne: validitet og

generaliserbarhed. De udspringer traditionelt fra en positivistisk videnskabsoptik,

som bygger på opfattelsen af, at det er muligt at afspejle en sand og objektiv viden.

(Halkier, 2002:110) Da vi qua vores videnskabsteoretiske tilgang ikke anser det som

37 Når der henvises til Amanda Coffey og Poul Atkinson er det til kapitlet ”Making Sense of Qualitative Når der henvises til Amanda Coffey og Poul Atkinson er det til kapitlet ”Making Sense of Qualitative data”.

Metodologi

54

validt at afdække én sand viden om verden, vil kvalitetskriterierne af samme årsag

ikke have til hensigt at påvise det alment gyldige. Hensigten er i stedet at gyldiggøre

de analytiske slutninger på baggrund af det udførte ’håndværk’.

Validitet er et at specialets vigtigste videnskabelige kriterier, idet det vedrører hvorvidt

vi undersøger dét, som vi tilsigter at undersøge (Hellevik, 1984:167-71). Validitet

dækker dermed over gyldigheden af den viden, vi producerer. Reliabilitet, som kan

oversættes til pålidelighed, er forudsætningen for validiteten. Reliabilitetet indeholder

kravet om, at produktionen og bearbejdningen af det empiriske materiale fremstår

som håndgribeligt for andre. (Olsen & Pedersen, 1999:196) Dette sikrer vi ved at

være eksplicitte i forklaringerne samt skabe gennemskuelighed i processens valg og

fravalg.

Gennemsigtighed i fremgangsmåde

En væsentlig pointe i forhold til validiteten af dette speciale er, at vi ønsker at forstå

snarere end at forklare og at illustrere tendenser snarere end at generalisere. Ved hele

tiden at lægge vores vidensinteresser frem og eksplicitere de overvejelser og valg der

fremkommer, giver vi læseren mulighed for at vurdere konklusionerne på baggrund af

de metodiske, teoretiske og analytiske valg, vi foretager i processen.

Et af disse valg er det intensive design. Her fremgår det tydeligt, at hensigten ikke

er at skabe generaliseringer, men at generalisere analytisk. Vi giver dermed ikke et

repræsentativt billede af unges mediebrug, men illustrerer tendenser. Det vil sige, at

vi udtaler os om en række måder at forholde sig til mediebruget på i relationerne.

Dermed kan vi ikke præsentere facts, men i stedet bidrage til feltet ved at fremvise

en solid markør for, hvordan mediebruget indgår som led i identitetskonstruktionen

og konstitueringen af fællesskaber. Det gør vi konkret ved at: ”(…) generalisere fra

fundne mønstre i sociokulturelle relationer i datamaterialet til idealtyper for disse

mønstre.” (Halkier, 2002:113). Samtidig er vores egen rolle i empirien betydningsfuld

for den viden, der bliver fremdraget.

Vi anfægter dermed ikke, at vores udlægninger og udsagn er åbne for diskussion,

eller at andre fremlægninger af problemstillingen er brugbare. Resultaterne har

dog en betydelig udsagnskraft, idet kombinationen af flere metoder og teorier

producerer viden om problemstillingens forskellige dimensioner og fortolkninger. I

første omgang udtaler vi os kun om det specifikke empiriske undersøgelsesfelt. Men

ved at sammenholde med andre teoretiske perspektiver og undersøgelser kan den

fremanalyserede viden danne et vejledende billede af, hvordan problemstillingen

også vil tage sig ud i andre situationer (Kvale, 1997:227-230).

Dertil kommer at de forskellige teoretiske vinkler og metoder har styrker og

svagheder, men i kombinationen øges validiteten, idet de fungerer som tjek på

hinandens pålidelighed. (Halkier, 2002:18-23) For at indfri ambitionen om at

Metodologi

55

højne validiteten ved brug af flere metoder har det været væsentligt at bibeholde

den samme spørgeramme igennem hele vidensproduktionen. Vi kan dermed

sammenholde viden fra forskellige kilder om det samme fænomen og således højne

validiteten. Koderne er desuden foretaget på tværs af empirimaterialet, og selve

interviewforløbene er transskriberet, så det er muligt for andre se, hvilket grundlag de

er uddraget fra.38

I betragtning af ovenstående diskussion vil vi argumentere for, at vi lever op til

kravene om validitet og generaliserbarhed. Det gør vi ved at have de faglige og

metodiske værktøjer i orden og skabe transparens. Ved at benytte den abduktive

metode og en velovervejet forskningsstrategi sikrer vi os, at vi undersøger det

tilsigtede. Vi er gennem hele processen opmærksomme på ny og brugbar viden,

og ved at skabe overensstemmelse mellem det teoretiske og empiriske begrebsplan

sikrer vi os, at analysens operationaliseringer er relevante. Vi vedkender os deslige

de begrænsninger specialet har og tager de nødvendige forbehold for, hvordan vores

egne forforståelser og vidensinteresser påvirker den viden, som analysen frembringer.

I bilagene er der vedlagt en oversigt over formalia, der forklarer specialets

tegnsætning med mere. Her fremgår det, at kildehenvisninger foregår via Harvard-

metoden. Det betyder at når kildehenvisningen er placeret før et punktum, henviser

kilden kun til den sidste hele sætning. Er den derimod placeret efter et punktum,

henviser den til hele ovenstående afsnit, eller indtil sidst forekomne kildehenvisning.

Vi sætter kortere citater under tre linjer i citationstegn og kursiv i den løbende tekst,

mens længere citater bliver rykket fri. (se bilag 1)

38 Se bilag med transskriberinger (Bilag 4-10). Se bilag med transskriberinger (Bilag 4-10).

Metodologi

56

Analyse

”Essensen af viden er at anvende den, ikke at besidde den.”- Konfutse

57

58

Analyse af unges sociale brug af medier

I dette afsnit bliver problemformuleringens centrale spørgsmål besvaret ud fra

en analytisk vurdering af det indsamlede empiriske materiale og den teoretiske

diskussion. Ligheder og forskelle over for andre undersøgelser bliver inddraget

undervejs med det formål at diskutere den viden, analysen fremdrager. Vi stiller

skarpt på, hvordan de anvendte teoretiske begreber og det empiriske materiale

komplementerer hinanden. Herunder konstruktionen af idealtyper, der kan

forklare de fænomener vi fortolker og iagttager ud fra de unges sociale brug af

medierne. I analysen bliver der endvidere stillet skarpt på, hvilke begrænsninger og

forudsætninger de udledte teoretiske begreber har i forhold til den viden, der bliver

fortolket ud fra empirien.

I målsætningen om at undersøge mediebrugets betydning ud fra forskellige vinkler

har vi som nævnt i metodeafsnittet inddraget forskelligt empirisk materiale. Det

empiriske materiales vægtning i analysen er ikke fuldstændig stringent, men

overordnet udgør de to fokusgrupper og de fire enkelt interviews analysens krop. De

14 essays og de tre dkbn-dialoger tjener som supplement, især med henblik på de

socialdynamiske pointer om positioneringer, tilhørsforhold og selvforståelser.

I forbindelse med kodningen af det empiriske materiale og de udledte teoretiske

begreber er vi nået frem til fire analysetemaer. Temaerne knytter sig endvidere til

problemformuleringen og de fem opstillede forskningsspørgsmål, som er præsenteret

først i specialet. Analysetemaerne er formuleret på baggrund af et ønske om at

belyse de unges brug af medierne ud fra centrale vinkler. Vinkler, der kan fortælle os

noget om, hvordan de unge integrerer mediebruget i deres selvforståelser og i deres

interaktion med hinanden.

Første analysetema lægger sig til første og andet forskningsspørgsmål. Det

indeholder en analyse af, hvordan de unge kommunikerer, på hvilke vilkår, med

hvilket formål og med hvilke variationer. De væsentligste pointer med hensyn til

undersøgelsespopulationens brug af mobiltelefonen og internettet udgør dermed

første tema, Mediebrug med social betydning.

I det andet analysetema retter vi fokus fra den reelle brug af medierne til de

selvforståelser, som mediebruget er med til at generere. Diskussionen centrerer

sig eksempelvis om, hvorvidt det teoretiske begreb om det relationelle selv bliver

genkendt i de unges udsagn. Analysetemaet, som vi kalder En relationel ungdom, ser

desuden på de komplikationer, som de unge oplever i interaktionen gennem medier.

Samt hvilken betydning de medierede bånd med vennerne har i deres selvforståelser.

Det tredje analysetema Positioneringsmuligheder i en ungdomsdiskurs lægger sig tæt

Analyse

59

op af analysetemaet En relationel ungdom. Forskellen er, at der her bliver gået helt

tæt på de positioneringsmuligheder, som de unge giver og tager i interaktionen med

hinanden. Både fra individ til individ og fra kollektiv til kollektiv. Analysetemaerne

to og tre knytter sig til forskningsspørgsmål tre og fire som vedrører den medierede

kommunikations betydning for de unges selvberetninger og positioneringsmuligheder.

Som opfølgning på de unges positioneringsmuligheder forfølger vi de krav om

tilstedeværelse, som de relationelle bånd og social brug af medier medfører. Vi

ser nærmere på, hvordan de unges forhandlede normer og værdier for fællesskab

bliver konstrueret, samt hvilken betydning dette har for skabelse og opløsninger af

ungdomsfællesskaber i postmoderniseringen. Pulserende fællesskaber er det fjerde

analysetema og lægger sig til det femte forskningsspørgsmål.

De anvendte analysetemaer er flettet ind i hinanden og er på mange måder

overlappende. De enkelte dele skal dermed ikke læses som separate dele, men forstås

i sammenhæng. For at skabe overblik over hvilke dele af problemformuleringen,

der bliver besvaret, har vi på trods af analysetemaernes dynamiske forhold valgt at

opdele dem. Analysens første del handler altså om, hvordan de unge kommunikerer

indbyrdes med deres venner via mobiltelefonen, msn og dkbn. Mens den øvrige

analysedel knytter sig til de to sidste dele af problemformuleringen vedrørende

identitetskonstruktion og fællesskab.

Mediebrug med social betydning I analysen anlægger vi en horisontal optik hvilket står i modsætning til den mere

vertikale optik, som man blandt andet finder anvendt i udviklingspsykologien.

Frem for at se de unges udvikling over et længere forløb, retter vi fokus mod et felt

af samtidige aktiviteter. Et felt hvor de unges medieaktiviteter kan sammenstilles.

(Sørensen, 2002)

I det første analysetema er det dermed helheden af de unges medieaktiviteter og

relationerne mellem dem, der skaber billedet af ungdommen i dag. Dette billede

skal ikke forveksles med, at ungdom udelukkende er en referenceramme i sig selv, og

dermed er målestokken alle øvrige forhold vurderes ud fra (Stald, 2005:159). Billedet

bør også vendes på hovedet, således at tilgængelighed, adgang til medier, forbrug,

øget interaktion samt typiske træk ved de medvirkende unge påvirker billedet. Dertil

kommer, at unge har forskellige forudsætninger, som eksempelvis alder og baggrund.

Denne skildring er ikke eksplicit specificeret, men bliver inddraget hvor det har en

relevans for analysen.

Argumentet for at denne systematik er valid er, at der hele tiden er opmærksomhed

på, at det i visse sammenhænge kan være vigtigere at se på andre forhold end blot

ungdom. Eksempelvis hvilken ungdomskultur der udspiller sig, hvilke interesser

der er gældende, positioneringer, sprog, særlige evner og ressourcer med mere. De

Analyse

60

unge italesætter desuden selv til tider ungdommen som forklaringsramme for deres

handlinger, men benytter i lige så høj grad andre faktorer som betydningsfulde i deres

kommunikation med hinanden via mobiltelefonen og internettet. Ungdom er ét af

flere relevante forhold (Stald, 2005:161).

Altid på

At de unge prioriterer mediernes sociale muligheder, er meget rammende i forhold til

det teoretiske perspektiv, som Gergen fremlægger. Denne analytiske indsigt muliggør,

at vi går bag om det individuelle brug og forstår især mobiltelefonen som et symbol

på de relationelle bånd. Et relationelt bånd, der altid er ved hånden, og inden for

sekunder muliggør, at svævende forhold bliver virkelige. (Gergen, 2002:6) I forhold

til diskussionen om det relationelle selv, anser Gergen det som en selvfølgelighed, at

det er mobiltelefonen og internettet, der vinder større indpas i kraft af, at disse bliver

benyttet til dialog. I en artikel vedrørende den teknologiske udvikling skriver Gergen

således:

“These ranges of technology emphasize and underscore the importance

of connection as opposed to autonomy, looking outward rather than

inward, toward network as opposed to self-sufficiency. In this sense,

the mobile phone may be more significant than any other technology

to date. Certainly technologies that enhance dialogue (e.g. telephone,

internet, mobile phone) are more potent in their absorption of the

individual into relationship than the monologic technologies of radio or

television.”

(Gergen, 2002:5)

I Gergens udlægning er det relevant at huske på, at de unge omtaler deres

brug af medier og mediekonvergens som afhængig af den gældende situation.

Mobiltelefonen og internettet får måske nok henholdsvis første og anden prioritet

i den empiriske vidensproduktion, men medier som TV og radio er stadig meget

anvendte (Circuits of Cool, 2008).

”Jeg går sgu da psykisk ned”

Overskriften er Memets kommentar i forhold til, hvis der er nogen der ikke svarer

på hans sms-beskeder, og han forsætter: ”Altså hvad har man en mobil til?” Amalie

forsøger at lægge afstand til Memets forventning om, at vennerne altid skal svare med

det samme og følger kommentaren op med: ”Ja men man kan da heller ikke være ved

sin mobil hele tiden 24/7.” (B:279-84). Diskussionen bølger frem og tilbage mellem

deltagerne. Memet afslutter med at fastslå, at man som ung altid bør være tilgængelig.

Han afviser dermed Amalies udfordring om, hvordan unge bør agere. Både specialets

kvalitative viden og undersøgelser som eksempelvis MOMU viser da også et billede

af, at de unge forventer hurtigt svar. Til tider ikke noget de selv definerer som specielt

hurtigt, men Mads kan sætte tiden lidt i perspektiv:

Analyse

61

Interviewer: ”Slukker du den [mobiltelefonen red.] nogensinde?”

Mads: ”Nej aldrig, ved ikke hvorfor, men den er på lydløs, så den

vibrerer. Kan godt lægge den fra mig og så går der lang tid, før jeg

tjekker den.”

Interviewer: ”Hvad er lang tid for dig?”

Mads: ”Tre kvarter cirka.”

(C:358-64)

Mads siger, i forlængelse af ovenstående, at han ikke kan undvære sin mobiltelefon,

og at han skriver med sine venner hver dag. Når vi spørger ind til, hvad Mads vil

savne, hvis han ikke har en mobil, svarer han: ”Kontakten med folk (…) trygheden

ved at kunne skrive (…) Det kan godt være man bare skriver ’bla bla’, hvis jeg keder

mig og det er længe siden, så skriver jeg bare til dem [vennerne. red].” (C:282-87). En

anden indikator for mobiltelefonen som en social nødvendighed finder vi ligeledes i

forbruget. Antallet af sendte sms-beskeder per dag er ifølge MOMU i gennemsnit 39

sms’er for de 15-17årige og 23 sms’er for de 18-21årige. (MOMU ll, 2006)

Antallet af sendte sms-beskeder er lavere blandt gruppen af unge mellem 21-24 år,

som MOMU i modsætning til dette speciale også undersøger. En af årsagerne kan

være, at den ældre gruppe er mere sikre på deres positioner i de sociale relationer, og

derfor ikke har det samme behov for konstant kontakt og positionering som dem i den

yngre gruppe. Dertil kommer, at de forskellige aldersgrupper foretrækker forskellige

kommunikationsmåder alt efter, hvilke medier de er vokset op med. (MOMU,

2005:30)

Sammenligner vi tallene fra MOMU med specialets empiri, fremgår det, at de unge

selv nævner nogle højere tal for deres sms forbrug. På spørgsmålet: ”Hvor meget

sms’er I på en dag?” svarer Louise: ”Altså er det nu, det skal blive pinligt eller hvad?

Jeg sender nok sådan 2800 beskeder om måneden.” (A:454). Louise sender altså det,

der i gennemsnit svarer til 93 beskeder om dagen og flere af de unge ytrer et forbrug

der varierer, men som ofte kommer op omkring Louises. Mia nævner ’fri sms’ som

en faktor: ”Lad mig sige det sådan, at jeg har fået fri sms. Nogle dage kan jeg godt

næsten ikke sende nogle - altså 10 eller sådan noget men andre dage sender jeg et

par hundrede.” (D:92-93).

Mobiltelefonen - fra værktøj til bedste ven

Charlie skriver i begyndelsen af sit essay således: ”Min mobil for mig, er ligesom

en god ven. Den er der altid når man har brug for den.” Marlene fra samme klasse

udtrykker et lignende forhold til sin mobiltelefon. Udover den bliver betegnet som

hendes ”bedste ven”, skriver hun også, at hun elsker den og ikke kan leve uden. For

at blive ved de fortællinger de unge fra 9.A giver i deres essays så er det tydeligt, at

mobilen har en stor social betydning for langt de fleste. Det hører til dette billede, at

Analyse

62

der er store variationer i, hvor meget mobilen bliver benyttet. Eller hvor ’afhængige’

de unge beskriver de er af mobiltelefonens muligheder for social kontakt med vennerne.

Afhængig er et ord, som de unge igennem flere dele af empirimaterialet selv sætter

på det sociale mediebrug. Det er ikke noget, de karakteriserer som en negativ ting,

men det er et udtryk for om de kan forestille sig at leve deres hverdag uden. Eller om

de blot ved denne tanke associerer følelser af ensomhed, isolation og eksklusion. I

fokusgruppe B svarer de unge således på nedenstående spørgsmål:

Interviewer: ”Hvordan føles det, hvis I en dag glemmer jeres

mobiltelefonen derhjemme?”

Magnus: ”Det er ikke særligt godt”

Anna: ”Nej, det er ikke rart”

Pil: ”Nej det er rigtig irriterende, fordi så føler man sig helt bar og tom og

sådan”

Memet: ”Bar – ha ha nøgen…”

Anna: ”Nej, men det gør man altså lidt, man er afhængig af den”

Amalie: ”Ja, det er rart at have den der sikkerhedsline, eller hvad man

skal kalde det.”

(B:1020-29)

I de fleste essays beskriver de unge endvidere, at de bliver irriterede, hvis de glemmer

deres mobiltelefon en dag, at de savner den, og flere skriver at de kører hjem efter

den. Paul er en af de drenge fra 9.A der skiller sig lidt ud fra de andre. Han tilskriver

ikke sin mobiltelefon en afgørende social betydning, og benytter den primært som

et værktøj. Han nævner eksempelvis, at han bruger mobiltelefonen som vækkeur,

kompas, termometer, timer og kamera. Paul er bevidst om, at en uge uden telefon

måske lyder skræmmende for nogen, men tror ikke han selv vil opleve det som

sådan.

En gennemgående pointe i empirimaterialet er, at der er forskel på, hvor stor

betydning de unge tillægger et socialt brug af medier. Paul hører til en mindre gruppe

af unge, som fravælger denne kommunikationsform, eller mere korrekt benytter den

mindre end flertallet. Man kan sige, at der på hver side af ’mainstream’ befinder sig

to små, men signifikante grupper af unge. Dem, der ikke benytter mobiltelefonen

og internettet så meget i hverdagen til interpersonel kommunikation, og dem som

bruger dem så meget, at de erstatter f2f relationer. (Ito, 2005:9-11) Ito skriver i forhold

til den sidste gruppe af unge således: ”(…) they represent a significant subcultural

trend among youth who seek relationships outside traditional peer structures.” (Ito,

2005:10).

Karakteristikken af unge, der primært søger relationer via medierne er ikke

Analyse

63

kendetegnet for dette speciales undersøgelsespopulation. Morten på 16 år er den

eneste, der nærmer sig en sådan karakteristik. Han adskiller sig fra det generelle

billede, både vores og andres empiriske undersøgelser giver af unge mellem 15 og

20 år. Hvor Paul adskiller sig ved at fravælge medierne som et relationelt bånd, så

er det for Morten et tydeligt tilvalg. Morten nævner, at han har fået mange af hans

venner på internettet ved at spille computerspil, deltage i diverse fora, musiksider

med mere. Det positive ved sådanne relationelle bånd er ifølge Mortens eget

udsagn, at dem, han kender fra nettet, deler hans interesser mere end eksempelvis

klassekammeraterne: ”Ja altså dem, jeg har på nettet, dem har jeg allerede noget

tilfælles med. Vi har jo stort set de samme interesser, så der er altid noget at være

sammen om og snakke om.” (F:152-53). I forhold til Wengers teoretiske optik er det

et eksempel på, at praksis træder i forgrunden for fællesskaberne. For Morten og net-

vennerne bliver fællesskaberne knyttet sammen af et gensidigt engagement, og den

sociale praksis om det at spille computerspil bliver det centrale. Morten ser ikke dette

som et fravalg af f2f relationerne, men et tilvalg, idet vennerne fra nettet hjælper ham

med at udvikle sig:

Morten: ”For hvis man kun kendte dem, man havde i virkeligheden, så

ville det også begrænse en på en eller anden måde for ja, det ved jeg

ikke.”

Interviewer: ”Hvordan begrænse?”

Morten: ”Ville måske være mere tilbøjelig til for eksempel bare at høre

hvad de hører, og ikke udvikle sig så meget. Ja sådan.”

(F:372-78)

Via de virtuelle fællesskaber har Morten mulighed for at udvikle sig, samt udvikle

relationer han ellers ikke har adgang til. Det er med medierne blevet lettere for

unge at indgå i interessefællesskaber, der er betydningsfulde for dem. Morten bruger

primært nettet og i modsætning til de fleste andre unge, spiller mobiltelefonen ikke

en væsentlig rolle i forhold til Mortens venskabsrelationer.

Både og - ikke hverken eller

En af de hovedslutninger vi udleder fra den empiriske vidensproduktion er, at

internettet og mobiltelefonen udgør en stor del af de unges omgangsformer med

hinanden. Selvom der er variationer indenfor gruppen af unge, er det generelle

billede, at de unge bruger medierne meget i kontakten med hinanden, men som

supplement til f2f relationerne. I fokusgrupperne spørger vi ind til, hvem de unge er i

medieret kontakt med:

Interviewer: ”Hvem skriver man til, sidder jeg lidt og tænker? Gamle

folkeskole venner man ikke har set længe eller?”

Søren: ”Ja, altså både gamle og nuværende venner.”

Andreas: ”Ja, gamle venner man prøver at holde kontakten til og kæreste

Analyse

64

og alle man nu engang vil holde kontakt til.”

Interviewer: ”Har I også nogen, som I kun skriver til på sms og msn, men

som I ikke ser?”

Mette: ”Ja, det har jeg.”

Søren: ”Ja, men det er klart mest folk man også ser til hverdag, eller går i

byen med og sådan.”

(A:223-30)

Ifølge de unge handler det altså ikke om, at de fravælger f2f relationerne, men

at de bliver udvidet til også at indeholde en medieret relation (Sørensen, 2002).

Undersøgelsen Circuits of Cool viser deslige, hvordan de unge i deres kontakt med

hinanden trækker på både f2f og medieret kommunikation.

MSN/MTV Circuits of Cool – Mobile Phones - DATA

Tabel 3 Unges brug af forskellige kommunikationsformer

Kristian beskriver den medierede kommunikation som noget, han ikke tænker

yderligere over. Det er ren refleks, at mobiltelefonen altid er på ham, og at

computeren altid er tændt: ”Ja, jeg tror det er sådan en refleks. Altså når jeg kommer

hjem, så tænder jeg min computer, og så logger jeg på msn automatisk.” (B:247-

48). Kristians ordvalg ’refleks’ er et godt billede på det forhold, de unger fortæller at

have til medierne. Overordnet viser det empiriske materiale, at de unge ikke skelner

mellem den medierede måde og andre måder at være i kontakt med vennerne på.

(Hansen, 2005:7, Circuits of Cool, Egen empiri)

At de unge ikke reflekterer over, hvilken konkret betydning mobiltelefonen og nettet

har i modsætning til f2f relationerne er væsentligt i forhold til den viden, der kommer

til udtryk i store dele af det empiriske materiale. Som eksempel kan nævnes Dina fra

9.A, som indledningsvist understreger, at hun godt kan undvære sin mobiltelefon.

Analyse

65

Men i løbet af sit essay ræsonnerer sig frem til konklusionen: ”Jeg er måske lidt

mere afhængig end jeg troede”. I fokusgrupperne kommer de unges common sense

holdning til medierne ligeledes til syne, og de producerer og reproducerer gensidigt

accepterede reguleringer af hinandens handlinger. Normerne for mediebrug kommer

ofte til udtryk, når de unge ikke sætter spørgsmålstegn ved deres handlinger, men blot

henviser til ’at sådan er det bare’.

Medierne tilbyder private ungdomsrum

De medierede rum giver de unge et sted, hvor de meget langt hen ad vejen har

frit spil til selvstændigt at handle og agere. En væsentlig faktor, der har ændret

de unges mediebrug er, at langt flere medier befinder sig på de unge eller i deres

nære omgivelser. Mobiltelefonen er i lommen eller på natbordet og via det trådløse

netværk kan de unge uforstyrret logge på msn og dkbn fra teenageværelset. (Stald,

2005:165) Samtidig har de via sms-beskederne mulighed for at føre længere dialoger

uden, at andre af familiens medlemmer kan høre, hvad de taler om. I den empiriske

vidensproduktion har det private aspekt stor betydning for de unge. Især familien

skal ikke blande sig. Det undgår de unge ved, at det ikke længere er den stationære

telefon midt i stuen, de kontakter hinanden over. Sophie beskriver det som hendes ret

til privatliv når hun i sit essay forklarer, at familien ikke skal blande sig i, hvem hun er

sammen med:

”Jeg føler mig vist også mere afslappet, når jeg skal sove, at min mobil

ligger ved siden af mig så er jeg også sikker på, at nogle fra min familie

ikke kigger i den. Min familie brokker sig nogle gange over, at jeg sidder

og skriver mobil, og de spørger, hvem jeg skriver med. Men man har

vel lov til at skrive med sine venner.” (…) ”Og det med at de spørger til

mig, hvem jeg skriver med kommer overhovedet ikke dem ved, synes

jeg. Man har vel lov til lidt privatliv, og derfor plejer jeg at sige en anden

person, som jeg ikke skriver med.”

For Sophie handler det ikke så meget om, at det hun skriver eller hvem hun skriver

med er hemmeligt. Det er hendes ’ungdomsrum’, og det skal familien ikke blande

sig i. De unge konstituerer deres venskaber uden for familiens sfære, og selvom

forældrene kan møde de venner der kommer med hjem, så kan de unge etablere

ungdomsfællesskaber uden involvering fra de voksne. De unge har selvfølgelig

altid kunnet etablere fællesskaber udenfor familiesfæren, men med mobiltelefonen

og internettet kan kontakten blive vedligeholdt kontinuerligt og sideløbende

med familieaktiviteter. Gitte Stald39 forklarer, hvilke medier der i dag regnes som

privatmedier, og hvordan denne udvikling skaber en forskel mellem generationerne:

”Nu er det, sammenlignet med forældregenerationen, ikke radioen/

39 Gitte Stald er adjunk ved Instituttet for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet. Gitte Stald er adjunk ved Instituttet for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet.

Analyse

66

båndoptageren, tegneserierne og bøgerne, der er de private medier, men tv, computer og Internet, dvd-afspiller og musikanlæg, der er flyttet fra familiens fælles arealer til værelset, og telefon, musik og spil, der er flyttet til et sted på eller nær brugerens krop.”

(Stald, 2005:165)

Privatisering af mobiltelefon og internet tilbyder de unge en privat form for kontakt og

kommunikation, hvilket giver de unge en følelse af tryghed væk fra hjemmet. (Circuits

of Cool, 2008) Der er tale om tryghed på to niveauer. For det første i bevidstheden

om, at de altid kan få fat i hjælp. De kan ringe til kæresten på vej hjem af den mørke

sti, og står de pludselig i en situation, som de ikke kan overskue, kan de ringe til

deres mor. Mette: ”Ej, altså uden min mobiltelefon… Hvis jeg går ude på en mørk

vej en dag, så ville jeg bare ikke være tryg uden min mobiltelefon. Fordi jeg ville bare

kunne ringe til en eller anden, hvis der skete noget.” (A:414-15).

For det andet giver medierne tryghed ved, at de unge er bevidste om, at de altid er i

kontakt med vennerne. Mads som tidligere er citeret for at tilskrive sin mobiltelefon

en tryghedsværdi nævner, at både mobiltelefonen og dkbn giver en tryghedsfølelse.

Primært fordi han ved, at vennerne er inden for rækkevidde. De unge er via de

private medier således sikre på at være opdateret og ved at høre, hvad de andre

venner laver, kan de desuden sikre sig, at de andre ikke er sammen uden, at de selv

er til stede.

I forhold til det socialpsykologiske begrebspar inklusion/eksklusion kan medierne i

dette tilfælde ses som inkluderende. I sms’erne ligger der eksempelvis en invitation

til fællesskabet og deltagelse i tætte sociale relationer. Inklusion og eksklusion i

fællesskaber er dialektiske processer. I lyset heraf kan medierne både være redskaber,

der gør de unge i stand til at modvirke eksklusion, men også medvirke til at denne

følelse opstår. (Wetherell, 1996: 181-212)

Indholdsløs kommunikation – eller er det?

”Hey søde hva’ lavede du i weekenden keder mig totalt…” (D:120-21). Citatet

er en sms-besked, som Mia læser op fra sin mobiltelefon. Beskeden er blot én ud

af mange eksempler på de beskeder, som de unge sender frem og tilbage mellem

hinanden. De samme beskeder bliver desuden sendt ud til flere på en gang. Det

handler således ikke specielt om, hvad lige præcis den enkelte ven laver, men om

at optage en kontakt til en eller flere venner. Beskederne har ikke noget egentligt

indhold, og formålet er ikke et bestemt svar, men en bekræftelse af at vennerne stadig

er der. Denne umiddelbart indholdsløse kommunikation, som de unge benytter

flittigt, skaber ofte stor forundring hos forældre, lærere og andre voksne, der omgås

teenagere. Hvad er det, der er så vigtigt, at de ikke kan vente til de ses, men hele

tiden lige må sende en sms? Mia giver dette svar:

Analyse Analyse

67

”(…) er vant til at kunne komme i kontakt med folk hele tiden. Tror bare

godt man kan lide at høre fra folk. I forhold til tidligere tror jeg, at det

er vigtigere at være i kontakt med sine venner hele tiden, lige høre de

stadig er der.”

(D:126-28)

Mia mener, at den konstante kontakt med vennerne er vigtigere for hende, end

den var for hendes forældre. Med den forståelse tolker Mia derfor ikke kun, at

kommunikationen er vigtigere for hende, men ligeledes at det kan være grunden til,

at de voksne ikke forstår vigtigheden af den konstante kontakt. For Mia er kontakten

nemlig langt fra ligegyldig, da den bekræfter hende i, at vennerne stadig er der.

Denne type af kommunikation kan med Roman Jacobsens40 begreb betegnes som

fatisk kommunikation. Det primære omdrejningspunkt i fatisk kommunikation er at

kommunikere, hvilket Kristian ligeledes fremhæver i følgende citat, hvor han taler om

det at sende beskeder uden noget egentligt indholdsmæssigt budskab:

”(…) ok, nu bliver det dybt, er I med? Det er en eller anden bekræftelse

i, at man har venner og bekendtskaber på en eller anden måde. Altså at

man bare holder kontakt for at holde kontakt, og altså holder kontakt

for kontaktens skyld. Det er ikke de store tanker, der bliver vendt over

messenger eller en sms, det er det jo ikke. Det er jo bare sådan noget

dagligdags smalltalk. Sådan tror jeg, det er for langt de fleste, men det

kan da godt være at der er nogle undtagelser. Det kan da godt være, at

hvis man er nede en dag, så kan det da godt være man lige tager den

hurtigt over messenger, men det er jo ikke altså…”

(B:275-82)

Fokus er ikke på det kommunikative indhold, men på følelsen af at være i

kontakt med andre og holde kanalen åben for potentiel kommunikation. Fatisk

kommunikation kommer således til udtryk, når kommunikationen udelukkende har til

formål at vedligeholde kontakt, og når kommunikationen er udtryk for bekræftelse af

de sociale relationer. (Drotner, 1996:176-179)

Simultane dialoger

Det kan for en udenforstående, som ikke selv kommunikerer på de unges simultane

måde, virke som en noget uoverskuelig praksis at skulle vedligeholde alle disse

føromtalte kontinuerlige sociale kontakter og fællesskaber. Empirien tegner dog et

billede af, at de unge faktisk formår dette. Alaïa siger direkte: ”Men i klassen, selvom

jeg skriver en besked, så kan jeg sagtens følge med. Alle har det jo, så tror mange ser

bort fra det. Fordi sådan er det bare nu.” (E:112-13). I flere eksempler fra empirien,

eksemplificerer de unge, hvordan simultane dialoger finder sted. Et eksempel er,

40 Roman Jakobson (1896-1982) Professor i lingvistik ved Harvard University. Roman Jakobson (1896-1982) Professor i lingvistik ved Harvard University.

Analyse

68

hvordan de både ser TV, skriver sms’er og er logget på msn. Et andet eksempel er, at

de kan tale med nogle venner via sms, mens de er fysisk sammen med andre venner.

I forbindelse med begge eksempler bliver det italesat som meningsgivende at ’følge

med’ flere steder, for på denne måde går de ikke glip af noget, og de viser deres

loyalitet flere steder samtidigt (Gergen, 2002:4). Kristian fortæller, hvordan han bruger

medierne til at følge med: ”Ja, eller jeg sidder og laver noget andet eller er sammen

med nogle venner, så er den også bare online [msn red.], og så hvis der er nogen der

skriver: ’Hey – der sker noget dér og dér’, så er man jo klar.” (B:255-56). De unge benytter især sms-beskederne, men også msn og dkbn til at skabe sammenhæng. Carsten Jessen41 understreger i sin undersøgelse af simultane dialoger, at: ”(…) de unge udviser en særdeles veludviklet evne til at skabe kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer netop via de nye kommunikationsformer.” (Jessen, 2006:24).

Den interpersonelle kontakt over mobiltelefonen og internettet muliggør parallelle relationer og dialoger. Dette underbygger den teoretiske antagelse om, at individets identitetskonstruktioner mere handler om, hvad det gør end, hvad det er (Dencik, 2005:123). Samt at konstitueringen af fællesskab ikke kun er knyttet til ét enkelt fællesskab, men at det er hele registret af hverdagsdynamikker, der spiller ind. (Halkier, 1999:49) De praktiske vilkår for, hvordan de unge organiserer sig, bliver hermed underbygget af medierne (Jessen, 2006:24).

Det er de tekstbaserede kommunikationsformer, der bedst egner sig i de simultane dialoger. Sms er den mest acceptable kommunikationsform blandt de unge, fordi den er mulig at benytte samtidig med anden interpersonel interaktion (MOMU, 2005:43). Fordelen ved sms’er er, at de unge kan benytte dem uden at trække sig væk fra det fællesskab, de er fysisk placeret i. En samtale kan derimod virke forstyrrende eller som et udtryk for, at man ikke er tilstede i det fysiske rum. Mens sms-beskederne blot bliver anset som en del af hverdagslivets interaktioner. Ofte benytter de unge desuden hinanden i fortolkningen af medietekster. I flere eksempler nævner de unge, at de

spørger vennerne til råds, hvis de ikke helt forstår tonen i en besked, eller hvis de er i tvivl om, hvad de skal skrive tilbage. Alaïa nævner eksempelvis, at hun spørger sin veninde til råds, hvis hun ikke forstår en sms-besked. På denne måde undgår hun, ifølge hende selv at fare op over noget, som hun måske har forstået forkert:

”Ja for mit vedkommende gør jeg det for at høre, om det bare er mig. Inden jeg farer op hvis det bare er mig. Hvis der er uenighed, må man spørge, hvordan det skal forstås. Så helt klart ja, hun [veninden red.] foreslår måske noget, eller man kan selv spørge, om man er for hård, hvis man skriver et eller andet.”

(E:43-46)

Sms’en er et privat medie, men det er nemt at spørge ind til, hvem der skriver hvad og dermed være med. Dertil kommer, at vennerne hjælper i fortolkninger, hvor de unge

41 Carsten Jessen er Lektor, ph.d. ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Carsten Jessen er Lektor, ph.d. ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.

Analyse

69

er usikre på, hvad beskeden betyder, eller hvad de selv skal skrive tilbage.I modsætning til eksemplet med familien er det helt legalt, at vennerne følger med

i, hvem de taler med, og flere kan deltage i den samme samtale. På spørgsmålet

”Skriver I sammen flere af gangen?” Svarer Pil således: ”Ja vi er tit på flere på samme

tid og også flere på mobilen på samme tid, mens vi ser TV.” (B:344). Anna følger

op på Pils svar og tilføjer: ”Lige i starten hvor vi var begyndt herinde, der havde vi

en tendens til at logge 15 mennesker eller sådan noget ind på samme samtale, og

så kørte vi bare på én, eller snakkede om resultater til opgaver.” (B:347-49). Dette

blev for uoverskueligt, og i enighed stoppede de efter kort tid med at føre så store

samtaler. Memet følger op på denne forhandling af mening og drager en parallel til

f2f interaktioner: ”Ja, men man kan slet ikke holde styr på at invitere sine 15 venner i

en samtale. Altså hvor tit er det du står og taler med 15 venner på samme tid? Det gør

man jo ikke.” (B:356-57). Det er ifølge Memet ikke msn som kommunikationsmedie,

der sætter begrænsningen, men det at samtaler med så mange personer kan være

svære at overskue også i f2f relationer. Denne pointe viser fint, at de unge ikke går så

meget op i, hvilke kanaler de kommunikerer igennem, men nærmere hvilken given

kontekst der udspiller sig.

Kort sagtDen kontinuerlige kontakt og de simultane dialoger, som er beskrevet i dette analysetema, understøtter et hverdagsliv, hvor de unge indgår i mange forskellige sociale fællesskaber. Det kræver en god omstillingsevne og på sin vis psykiske ressourcer at formå at holde alle disse forbindelser i gang. (Jessen, 2006:24) Analysen af de unges sociale mediebrug viser, at de unge generelt formår dette, dog med variationer. Desuden beskriver de det til tider som hårdt arbejde at pleje de mange relationer, som de omgiver sig med. Den fatiske kommunikation er et vigtigt led i dette arbejde. Når det er sagt er billedet ikke at de unge er ’zappene’, ’identitetsløse’ eller lignende. De unge kan således karakteriseres med Denciks begreb Homo Zappiens, idet de formår at føle nærhed og tilhørsforhold, også via den medierede kontakt (Dencik, 2006:101). Som beskrevet tilskriver de unge hverdagslivets begrænsninger for kommunikationen betydning, men ikke mediet de kommunikerer igennem.

Selvom de fleste formår at have koncentrerede sociale relationer på forskellige

niveauer, hører det med til billedet, at der også er unge, for hvem det virker uoverskueligt at bibeholde sådanne kontakter. Eller som i tilfældet med Morten at de fleste f2f relationer bliver fravalgt. Dette hører nærmere til undtagelserne og er

hverken gennemgående i vores eller andre af de anvendte undersøgelser af de unges sociale mediebrug.

Første analysetema besvarer primært første del af problemformuleringen, om hvordan de unge kommunikerer indbyrdes via mobiltelefonen og internettet. Analysen understreger, at der i de unges fortællinger er forskellige grader og variationer

Analyse

70

af mediebrug, men også en del fællestræk. De forestående analysetemaer er en forsættelse af første tema og knytter sig til de to sidste dele af problemformuleringen vedrørende identitetskonstruktion og fællesskabskonstitueringer. I det følgende præsenterer vi analysetema to.

Relationel ungdom

”Forholdet mellem mig og min mobiltelefon? Simpelt. Den holder

mig forbundet. Forbundet på den måde, at folk kan komme i kontakt

med mig, hvis de har noget vigtigt, de vil sige. Hvis jeg ikke har min

mobiltelefon på mig, føler jeg mig forsvarsløs.”

Ovenstående citat er fra indledningen til Kasras essay. Han benytter termen forbundet som den vigtigste ’funktion’ ved hans mobiltelefon. Det at være forbundet betyder, at han er i kontakt med folk. Det at være i kontakt er ligeledes formålet med at bruge dkbn og msn, viser den øvrige empiriske vidensproduktion. Det interessante i Kasras udsagn er, at han uden sin ’forbundenhed’ beskriver sig selv som forsvarsløs. Følelsen af at være forsvarsløs, når Kasra ikke er forbundet til sine omgivelser, er relevant i forhold til den rekonstruktion af identitet, som Gergens teorier omhandler. En rekonstruktion, hvor individet går fra en selvforståelse præget af det indre til, at individet ser sig selv som et resultat af relationerne og dermed skaber sin selvforståelse i interaktionen med andre. (Gergen, 2004:27)

Gergen betragter det relationelle selv som en selvforståelse, der i langt højere grad end tidligere er bevidst om, at det er i de sociale relationer, at identiteten opstår og bliver fastholdt. Der er på dette niveau ikke længere tale om, at individet oplever de mange identitetsmuligheder som overfladiske. I stedet har individet indsigt i

relationernes betydning. (Gergen, 2002:5) I teoriafsnittet er begrebet det relationelle selv allerede diskuteret, men ser vi på Kasras udsagn i forhold til begrebet giver det mening, at han beskriver sig selv som forsvarsløs uden den forbundenhed, hans mobiltelefon tilbyder. Befinder Kasra sig på Gergens sidste stadie, er han derfor

bevidst om, hvor meget hans forbundenhed betyder for ham. Af samme grund ved han, at det ikke er det individuelle, men relationerne der giver ham sikkerhed i hverdagen.

De unge vil ifølge Gergen typisk konstruere deres identiteter ud fra en bevidsthed om det relationelle selv (Gergen, 2002:5). Gergens argumentation for dette er, at de unge er vokset op med en teknologi, der har ændret de sociale forhold og som bevirker et ’multifrenia’, hvor individet hele tiden har nye identitetsmuligheder: ”New affective bonds are created outside one’s immediate social surrounds. The result is that the centered sense of bounded self slowly gives way to ”multiphrenia” of partial and conflicted sense of self.” (Gergen, 2002:5).

Analyse

71

Begrebet the saturated self følger op på de nye bånd, som Gergen henviser til. Begrebet er en metafor for, at de unges hverdagsliv er fyldt med elektronisk bårne sociale teknologier, der åbner potentialer for mange sociale relationer i en konstant foranderlig hverdag (Gergen, 2000:86-87). Tesen er som forklaret i teoridelen, at forestillingen om et individuelt selv ikke holder. Det stabile kan ikke blive opretholdt i en ustabil verden, og dermed opstår en relationel bevidsthed, hvori medierne bliver benyttet til at navigere rundt i de mange relationer (Slevin, 2000:157).

Argumentationen for det relationelle selv skal i vores fortolkning ikke sidestilles med,

at alle unge reflekterer over relationernes betydning. De fleste unge lever, jævnfør

afsnittet om de unges stemmer, en hverdag, hvor common sense giver mulighed for at

handle i det daglige liv uden hele tiden at skulle overveje hvert enkelt valg. Samtidig

skelner de unge ikke direkte mellem de forskellige kommunikationsformer.

Dertil kommer at Gergens niveauer, som er nævnt i teoriafsnittet, ikke skal forstås som

udviklingsstadier i traditionel forstand. De unge kan glide ind og ud af de forskellige

niveauer, hvilket bevirker at de mange muligheder for identitetskonstruktioner foregår

på forskellige bevidsthedsniveauer. Det skal også nævnes, at mobiltelefonen og

internettet som led i identitetskonstruktionen kan medføre komplikationer for selvet.

For som blandt andet Gergen pointerer, så er den vestlige verden stadig præget af

forestillingen om det individuelle selv. I forhold til en sådan forestilling kan medierne

virke som en underminering af det individuelle. Hvilket for den enkelte kan have

implikationer for følelsen af en personlig identitet. (Gergen, 2002:5) Sidstnævnte

kommer vi ind på i det følgende afsnit.

Medieoman

Som angivet i det første analysetema betegner flere af de unge deres sociale

mediebrug med en form for afhængighed. En afhængighed af social kontakt, der

enten bliver afvist eller anerkendt. Set ud fra Gergens perspektiv om det relationelle

selv burde erkendelsen af afhængighed være en positiv ting. For ved erkendelsen af

afhængighed bliver de unge bevidste om, at det er i relationerne, at de konstruerer

deres identiteter. Afhængigheden er således ikke en negativ ting, men har ifølge

Gergen den konsekvens at: ” (…) mobile phone users, they seem to create an

obligation for talk without a reson for talk.” (Gergen, 2002:2).

Lige præcis forpligtelsen til hele tiden at være til stede via den medierede

kommunikation, samt forventningen om svar på henvendelser, vigtige såvel

som ”ligegyldige”, er en af de væsentligste karakteristikker, vi kan fremdrage i

empirimaterialet. Den unge konstruerer i samspil med hans/hendes venner disse

forventninger. Selvom det til tider bliver omtalt som en belastning hele tiden at skulle

skrive eller svare med det samme, fortæller de unge, at de er afhængige af kontakten

med vennerne. Som i Kasras eksempel, hvor han er afhængig af den forbundenhed og

følelse af inklusion, som medierne tilbyder i hans venskabsrelationer. Muligheden for

Analyse

72

kommunikation fungerer som et værn mod følelsen af at være forsvarsløs og udenfor.

I karakteristikken af medierne som udtryk for de relationelle bånd, er en vigtig

graduation, at ikke alle de unge oplever afhængigheden som et positivt element i

deres selvforståelse. Mads er en af de unge, der nævner sin afhængighed som noget,

han til dels gerne vil frigøre sig fra.

Mads: ”Hvis jeg er hjemme, er den [computeren. red.] altid tændt på

msn, også selvom jeg ikke sidder foran den, så er jeg måske nedenunder,

og så svarer jeg først, når jeg kommer op, og så skriver jeg lige. Men

sms der har man jo altid sin telefon på sig, så der svarer man. Men det

du sagde før med at miste sin telefon. Med dkbn der kunne jeg egentlig

godt tænke mig at slette min profil, men man er ligesom blevet afhængig

af den, og det er igen tryghed. Jeg kan simpelthen ikke slette den. Jeg

kan ikke få mig selv til det, selvom jeg sidder og siger at jeg gerne vil

gøre det.”

Interviewer: ”Hvorfor ville du gerne slette den – hvad ville være rart ved

at slette den?”

Mads: ”Overbevise mig selv om, at jeg ikke er afhængig af det. (…) Jeg

prøvede at gå ind og slette den [dkbn profilen red.], men jeg kunne ikke

få mig selv til det, ved jeg ville gå ind om et stykke tid og lave en ny. Kan

simpelthen ikke få mig selv til det. Den giver tryghed. Jeg bliver ved at

trappe ned.”

Interviewer: ”Hvorfor er det ikke ok, at du har den?”

Mads: ”Vil ikke være afhængig. Har talt med andre og sagt, de er

afhængige, sagde engang til en at han ville få 200 kroner for at slette

den, men ej det kan de ikke, og så siger jeg, så er de også afhængige. De

vil også være i kontakt med folk hele tiden. Nem måde hvor folk kan se

hvem man er og lige kan skrive en hilsen.”

(C:292-326)

I forhold til Gergens definition, hvor de unge konstruerer deres selvforståelser ud fra

det relationelle selv, er det i vores fortolkning korrekt, at medierne er et redskab til at

opretholde de relationelle bånd. Bånd de unge ifølge den empiriske vidensproduktion

ligeledes er afhængige af. I forhold til den erkendelse de unge har af det relationelle

selv, er teoriapparatet til gengæld ikke fuldt dækkende. Et lille udsnit af de unge

lægger nemlig afstand til det at være afhængige. Ikke at de ikke er afhængige af den

sociale kontakt, men de ønsker i en vis udstrækning at bryde den eller italesætte sig

selv som ikke afhængige.

I eksemplet med Mads vil han gerne overbevise sig selv om, at han ikke er afhængig

af sin sociale kontakt over dkbn. Men på trods af den uafhængighed han forestiller

sig det vil medføre, vejer trygheden om, at han selv og hans venner er tilgængelige

Analyse

73

tungere. Molly fra 9.A griber det lidt anderledes an, men konklusionen er den

samme. Hun beskriver at mobiltelefonen skal ligge i hendes lomme: ”Ikke fordi jeg er

afhængig af den, men fordi jeg kan føle mig sikker, når folk er lige ved hånden.”

Sammenholder vi de unges fortællinger med Gergens tre niveauer vedrørende selvkonstruktion, leder det os frem til at konkludere, at de unge konstruerer en relationel identitet, hvori medierne spiller en vigtig rolle. I forhold til hvorvidt de unge uden forbehold anerkender relationerne som afgørende for identitetskonstruktioner, er der dog modsætningsforhold. De unge benytter medierne og dermed vennerne som medkonstruktører af deres identiteter, men efterlyser stadig en form for personlig identitet. Personlig i den forstand at de til stadighed har behov for at mærke, at det er dem selv, der har styringen over deres valg og handlinger og ikke kun de relationelle bånd.

I forhold til analysen af de unge som en relationel ungdom, er en væsentlig bemærkning derfor, at de unge godt nok agerer ud fra en forståelse om det relationelle selv, men til stadighed er præget af pastichepersonligheden. På dette niveau skal de unge stadig lære at styre og bevæge sig rundt mellem de forskellige identiteter, der passer til de forskellige situationer (Gergen, 2000:174). De unge vil på dette stadie både opleve de mange muligheder, som det sociale brug af medier giver for identitetskonstruktioner, men kan også føle en vis frustration over at være afhængige af de relationelle bånd med alle de krav og kriterier, disse medfører.

Frygten for at være udenforI forhold til de frustrationer de unge oplever ved hele tiden at være i kontakt, ligger irritationerne over altid at skulle svare tilbage. I empirimaterialet indikerer de unges udtalelser, at de sætter hinanden under et forventningspres. På trods af at de italesætter, at det til tider kan være irriterende, kræver de fleste selv et hurtigt svar. I et

analytisk perspektiv bliver det rigtigt interessant, når vi i empirimaterialet kan udlede, at de unge fortæller, at situationer uden kommunikation er de mest stressende. Eller som tidligere fremstillet med Memets ord, det der får ham til at gå ”psykisk ned”. Mia er en af de unge, der fortæller om, hvordan hun oplever manglen på kontakt, og hvilke tanker det sætter i gang hos hende:

”Jamen jeg tænker, hvad fik jeg sagt noget forkert i går. Er de måske sammen med de andre tøser, hvorfor har de ikke spurgt, om jeg vil være med, eller vidste de godt at jeg skulle på arbejde, og så ville de ikke svare. Man tænker de mest åndssvage ting nogle gange. Det kan ødelægge en hel dag, hvor man kun tænker på det.”

(D:146-49)

Mia beskriver i citatet mediernes ekskluderende karakter. Den manglende kontakt får hende til at tvivle på hendes tilhørsforhold til fællesskabet med veninderne. I den forbindelse er det relevant at bemærke, at medierne konstruerer følelser af eksklusion,

Analyse

74

som både kan være intentionelle eller utilsigtede. (Wetherell, 1996:181-212)

De samme tanker gør sig gældende for Sophie fra 9.A, som skriver, at hun bliver

bange for, at de andre er ligeglade med hende, hvis hun ikke hører fra dem. Stald har

gjort tilsvarende opdagelser i sine empiriske undersøgelser. Hun taler om, hvordan de

unges konstante ’væren på’ gør, at de også bliver bange for at gå glip af noget. Den

manglende kontakt skaber ifølge Stald en stressfølelse, som den Mia omtaler. (Stald,

2005:168). Ser vi det i forhold til den føromtalte afhængighed, giver det god mening,

at manglen på kontakt skaber stress og nervøsitet hos den enkelte unge.

I de fleste empiriske eksempler giver stressen ved den manglende kontakt sig udslag

i, at de unge er bange for at blive holdt uden for de fællesskaber, som de indgår i

med deres venner. Det er denne angst, de to eksempler illustrerer. Men tager vi højde

for den livsfase, de unge befinder sig i, er angsten måske meget naturlig og ligeledes

begrundet (Larsen, 2005). Ungdomsfællesskaberne er, som nævnt i den teoretiske

diskussion, kendetegnet ved at være flygtige. De skabes og opløses og for at være en

legitim deltager er det nødvendigt løbende at vise sit tilhørsforhold og engagement.

Antager vi, at de unge er bevidste om fællesskabernes karakter, ved de, at det i

princippet kun er familien, som kan tilbyde dem en ’betingelsesløs’ tryghed (Larsen,

2005). De unge behøver derfor ikke løbende at bekræfte deres tilhørsforhold til

familien, men i forhold til venskabsrelationerne er den kontinuerlige kontakt vigtig.

De unge bruger således ikke kun medierne til at vedligeholde deres venskaber.

De imødekommer også en følelse af ensomhed eller søgen efter sikkerhed i

vennegruppen.

Kan de unge ikke finde sikkerhed i ét fællesskab, forsøger de et andet. Dette kommer

til udtryk ved, at de unge skriver til flere forskellige venner, hvis de savner kontakt. I

situationer, hvor de unge ikke oplever at være en del af det fællesskab, som de fysisk

befinder sig i, kan medierne ligeledes bruges med det formål at finde sikkerhed i et

andet fællesskab. Mads fortæller, at han oplever det som, at folk ikke gider være en

del af fællesskabet, hvis de hele tiden sidder og skriver med andre end dem, de er

sammen med. Som opfølgning på dette stiller vi følgende spørgsmål:

Interviewer: ”Har du oplevet selv at sidde og skrive med nogen andre,

end dem du var sammen med, fordi du selv ikke gad at være der?”

Mads: ”Øh. Ja altså. Jo, det har jeg faktisk, men fordi jeg ikke rigtig

kendte dem, der var der. Så skrev til nogen af mine andre venner, hvad

de lavede. Så jo der gad jeg ikke rigtig være der. Tog også til de andre

senere.”

(C:381-86)

Mads fortæller, at han søger et andet fællesskab, end det han er fysisk placeret i, fordi

han ikke kender dem, der er tilstede og i den forbindelse måske føler sig lidt udenfor.

Analyse

75

Ved at skrive til sine andre venner kan Mads opleve en sikkerhed ved at være en del

af et andet fællesskab, end det han fysisk befinder sig i. Han benytter således den

medierede kontakt som en hjælp til at etablere kontakt til det fællesskab han senere

tager hen til. Og som i eksemplet med Kasra, et værn mod at føle sig udenfor.

En af Gergens væsentlige pointer i forhold til mobiltelefonen er netop, at den

mobile kommunikation gør det muligt for individet at være tilstede og fraværende

på samme tid. Dette lidt dobbelte begreb kalder han for absent presence.42 Begrebet

dækker over muligheden for at være fysisk fraværende, men alligevel bibeholde en

vedholdende tilstedeværelse i forhold til eksempelvis vennerne. (Gergen 2002: 2)

Gergen beskriver, at mobilkommunikation skaber svævende verdener, hvor

kommunikationen hverken er formel eller pre-dertermineret. Generelt bruges den til

at forstærke de positive aspekter ved at indgå i sociale relationer (Gergen, 2002:2).

Gergen anlægger i udgangspunktet et positivt blik på de muligheder for social

interaktion, som mobiltelefonen frembringer. Men i Mads’ eksempel kan det både

være positivt, når han kan få kontakt til dem, han føler tilhørsforhold til, og negativt,

hvis han føler, at dem han er sammen med hellere vil være et andet sted, end der

hvor de er sammen med ham.

Kort sagtNår unges brug af medier bliver diskuteret i den offentlige debat, er det ofte

med reference til, at de unge er en generation, som er vokset op med mediernes

muligheder og af den grund anvender dem flittigt. Vi undervurderer ikke dette

perspektiv, men som analysen viser, gør livsfasen sig ligeledes gældende. De unge

italesætter især behovet for løbende at bekræfte tilhørsforholdet til vennerne som

betydningsfyldt. I tidligere generationer har dette ligeledes været relevant, men i

løbet af livet ændrer relationerne karakter, og man kan forestille sig, at de unge

som voksne vil blive mere sikre på deres positioner. Endvidere vil de unge senere

i livet formodentligt stifte familie, hvilket betyder at den konstante bekræftelse af

tilhørsforholdet til vennerne vil ændre sig. En konklusion på baggrund af ovenstående

er således, at det ikke er behovet for social kontakt, der har ændret sig men dét, at

medierne bliver benyttet til at opfylde disse behov.

I eksemplet med Mads fremgår det, hvordan de unge kan benytte medierne til at

positionere sig. Befinder de unge sig i et selskab, hvor de føler sig udenfor, er det

således muligt at vise omgivelserne, at de er en pige eller dreng, der har venner

(MOMU, 2005:30). For ved mobiltelefonens bippen markeres et relationelt bånd, og

de unge lader sig sjældent irritere over, at den medierede kommunikation er en del af

fællesskaberne. Tværtimod er den et uundværligt led i identitetskonstruktionerne.

42 Vi vælger at bibeholde det amerikanske udtryk for denne tilstand, da der ikke fi ndes et tilsvarende Vi vælger at bibeholde det amerikanske udtryk for denne tilstand, da der ikke findes et tilsvarende

dansk begreb der er dækkende. Direkte oversat betyder det fræværende tilstedeværelse.

Analyse

76

Positioneringsmuligheder i en ungdomsdiskurs I analysetema tre går vi tæt på de positioneringsmuligheder, som de unge giver

og tager i den medierede kommunikation. Med udgangspunktet, at de unges

positioner er skiftende i tid og rum, undersøger vi, hvordan de unge positionerer

og lader sig positionere af sig selv eller andre gennem interaktionen med

hinanden. Vi ser desuden nærmere på de kontraster, der er mellem at have mange

positioneringsmuligheder på den ene side og praksisens begrænsninger på den anden

side.

En forklaringsramme i dette speciale er, at de unge bliver konstrueret gennem

de ungdomsdiskurser, som de er en del af, mens det omvendte samtidig også er

gældende. Vi opfatter endvidere ikke de unges interaktion udelukkende som den

betydning, der ligger i det talte. Den sociale betydning af interaktionen afhænger

ligeledes af, hvilken position de unge får tildelt eller tager sig adgang til. Der er

mulighed for mange forskellige positioneringer, hvilket kan sidestilles med forskellige

identitetsmuligheder. Hvem de unge er, er således et spørgsmål med skiftende svar, da

det afhænger af, hvilken position de indtager. (Davies & Harré, 1990:46)

En vigtig bemærkning er, at de unges positioneringer af dem selv og hinanden kan

være intentionelle, men som oftest ikke er det (Davies & Harré, 1990:48). De unge er

i en given situation ikke nødvendigvis opmærksomme på de underliggende antagelser

og forståelser, som de artikulerer i den interpersonelle kommunikation. Det er af

samme grund også sjældent, at de unge i interviewene er særligt reflekterede over

positioneringernes betydning. Selv om de unges interaktioner ofte bare bliver opfattet

som måden man taler på, viser de unges udtalelser tydeligt, hvorledes de i deres

interaktioner skaber positioneringsmuligheder for hinanden.

Når en ung udtrykker behov for feedback og bekræftelse fra vennerne, har de i

samme øjeblik også positioneret sig selv som en ung pige/dreng, der har brug for

bekræftelse og vennekontakt. Fra denne position bliver vennen, der kontaktes

tilbudt en position, hvorfra han eller hun kan opfylde den unges behov. Denne

dobbelthed i interaktionen understeger Harré og Langenhoves pointe om, at individet

i samtaler både positionerer sig selv og andre. Hvilket de betegner som self and other

positionering. (Harré og Langenhove, 1999:22-26)

Et medieret tilhørsforhold

I specialets vidensproduktion fremgår det, at de unge positionerer sig selv og

hinanden ved måderne de skriver på, i de ting de fortæller om sig selv, samt ved

de billeder som de eksempelvis uploader på dkbn. Eksempelvis signalerer de unge

tilhørsforhold ved den måde de skriver på i sms-beskeder, på msn og i gæstebøgerne.

I de respektive fællesskaber er der normer for, hvordan de unge skriver og ikke mindst

hvordan de ikke skriver. (Stald, 2005:175)

Analyse

77

Det er forskelligt, hvor meget de unge benytter symbolske tegnsætninger og smileys.

Et af formålene med at skrive på en bestemt måde er, at det viser tilhørsforhold.

Samtidig sender det også et signal om, hvem de unge er. Dette gør de unge også

mere eksplicit, især på deres profiltekster på dkbn. Vi skal ikke surfe længe rundt på

profilerne, før vi kan se, hvordan de unge bruger teksterne til at vise ’besøgende’

og vennerne, hvad de står for, samt hvem og hvad de kan lide eller ikke lide. De

unge gør dette i forskellige grader og tonen er lige fra: ”Skriv hvis du har lyst alle er

velkommen(:” til ”FUCK alle de luddere der tror de er lækre..hader fck bitches!!”

(Pige 16 år, dkbn.dk: 9/11-07).

I det sidste eksempel som er taget fra en tilfældig profil på dkbn, tager pigen i sin

profiltekst afstand fra andre unge, som holder med fodboldholdet FC København.

Pigen nævner ikke, hvem hun selv holder med, men hendes afstandstagen til dem,

der holder med FCK, er klar. Det er karakteristisk, at de unge i profilteksterne viser,

hvilke sportshold de holder med, hvilken musik de lytter til, hvem deres bedste

venner er osv. Flere af de unge ytrer desuden, at de er ligeglade med, hvad andre

mener om dem og skaber på denne måde en identitet som nogen, der er så sikre på

sig selv, at andres meninger ikke tæller. De forsøger på denne måde at positionere

sig som nogen, der har nok i sig selv og deres venner. I en profiltekst skriver en pige

således: ”søger intet har alt’. har de fantastiske venner & en elskede kæreste <3<3 .

Alle jer der skriver ondt om mig,,, I don’t give a fuck!! Griner kun af jer..” (dkbn, 12/1-

0843).

Vi er i undersøgelsen af dkbn ikke stødt på udtalelser, hvor de unge skriver direkte

ubehagelige ting om hinanden. Men det er tankevækkende, at en del brugere af sitet

har en profiltekst, hvor de skriver, at de er ligeglade med, hvad andre skriver om dem.

Interviewpersonerne, der udgør specialets empiriske grundlag, har ikke selv oplevet,

at folk har skrevet ubehagelige ting til dem, men nævner til gengæld, at det er vigtigt

at vise ’sine gode sider’, hvilket vi fortolker som, at andres mening betyder noget.

Dette står i modsætning til ovenstående profiltekst, og empirien viser således, at de

unge, på trods af egne udsagn, langt fra er ligeglade med, hvad andre mener om dem.

Fairytale nævner, at andres meninger betyder noget i forhold til de billeder, som

kan ses af hende på dkbn. Her har de unge mulighed for at gå ind og slette billeder

af dem selv, hvis de efter deres mening er pinlige. Fairytale: ”Jeg kunne godt være

fristet til at slette et billede, hvis det var rigtig dårligt. Man vil jo helst vise den kønne

side af sig selv.” (dkbn interview:196-97). Fairytale nævner endvidere, at hun også

selv dømmer andre ud fra deres billeder. Hun mener, at billederne siger meget

om interesser og er mere troværdige end tekster. For på billederne kan man ifølge

Fairytale ikke lyve, som man eksempelvis kan i tekstbeskeder.

43 <3 er symbolet for et hjerte og anvendes ofte når pigerne skriver sammen med eller om deres kæreste <3 er symbolet for et hjerte og anvendes ofte når pigerne skriver sammen med eller om deres kæreste og veninder.

Analyse

78

Billederne benyttes dermed også i positioneringerne af den unge og hans/hendes

venner. Dertil kommer, at de unge blandt andet dømmer hinanden ud fra tøjstil, hvor

de går i byen og hvem de er venner med. I et dkbn interview fortæller Simon#, at

man kan være bange for at blive dømt på forhånd. Det er derfor ifølge ham vigtigt at

vise, at man har de holdninger, der er in:

”Der er bare nogen holdninger, der er bedre at have end andre. Jeg går

personligt på HHX i Viby J. Der er det holdningen hos mange, at det

skulle være forbudt at være hippie. Jeg tror ikke, det er alle, der mener

det, men de er bange for ikke at være en del af flokken. Så man kan

sige, det er en rolle, de tager på.”

(dkbn interview:388-92)

I Simon#s eksempel er det interessant, at han beskriver holdninger som en rolle

man tager på sig, men ikke nødvendigvis er enig med. De unge har således ikke

ubegrænsede positioneringsmuligheder. Ønsker man som ung i eksempelvis Simon#s

omgangskreds at blive accepteret i fællesskabet, er det den diskurs om at hippier

er out, som er gældende. De unge er selv med til at forhandle disse holdninger,

og qua deres diskursive karakter kan de blive udfordret og genforhandlet. Jævnfør

teoridiskussionen vil der i enhver social interaktion tilbydes og tages forskellige

subjektpositioner, der har konsekvenser for hvilke forpligtelser, rettigheder og

valgmuligheder, der er til stede (Harré & Langenhove, 1999:8). De subjektpositioner

de unge indtager, udstikker således i en vis grad retningslinjer for de unges

selvforståelser og handlemuligheder.

Kampen om positionerne

Der er i de to fokusgrupper forskellige positioneringsmuligheder i forhold til at være

en ung, der går op i skolearbejde og lektier. I fokusgruppe A diskuterer de unge, hvad

de bruger internettet til. Her er det primært dkbn, som bliver fremhævet. Mette er en

af de piger der nævner lektier, som en ting hun mener, de bruger internettet til, men

hendes positionering af gruppen, som nogle der går op i lektier bliver afvist. Mette:

”Vi bruger det også til lektier og se, hvad vi har for og sådan noget.” Lotte: ”Ja klart

Mette.” Andreas: ”For vi laver jo altid alle lektier Mette [der grines].” (A:79-81).

Mettes positionering af sig selv og gruppen som nogen, der bruger medierne i

forbindelse med lektier, afvises af Lotte og Andreas. I fokusgruppe B er billedet et

andet og de unge positionerer sig selv og gruppen som nogen, der går meget op i

skolearbejde. De unge begynder i interviewet en diskussion om det at indgå i en ny

gruppe, og hvordan det er at skulle positionere sig på ny:

Magnus: ”Jeg tror også – altså man har jo altid ligesom haft en eller

anden rolle i sin omgangskreds. Altså – han er den sjove eller ham der,

det er ham, der altid fester eller sådan et eller andet. Især i ens gamle

Analyse

79

klasse, der var det sådan – ok, det er de der piger, der er nogle snobber,

og de dér der er sådan, hvor herinde der kendte vi overhovedet ikke

hinanden, så der skulle vi nærmest kæmpe for at finde ud af, hvem man

er.”

Anna: ”Ja, man skulle starte forfra.”

(B:559-64)

I ovenstående udtalelse sætter Magnus ord på, hvordan det er at træde ind i et nyt

ungdomsfællesskab. De unge kommer fra folkeskolen, hvor de har haft en forholdsvis

genkendelig og tryg position i deres klasse. I den nye klasse skal positionerne

genforhandles. Som Anna udtrykker det, er det som at begynde forfra.

I fokusgruppen fortæller de unge, at de, allerede inden de begyndte på skolen, havde

haft kontakt med hinanden over msn. Forhandlingen af positioner begynder således

allerede via den medierede kommunikation. På trods af dette kan de unge ikke

positionere sig udelukkende, som de gerne vil, da de ved, at de skal mødes f2f. De

unges selvpositioneringer skal i dette møde fremstå som social genkendelige. (Davies

& Harré, 1990:59, Gergen, 1997:208) Magnus fortæller, at man nærmest skal kæmpe

for at finde ud af, hvem man er, hvilket indikerer en bevidsthed om, at han ikke

udelukkende selv skaber sine handlemuligheder og selvforståelse. Denne påstand

bliver fulgt op, da de unge besvarer nedenstående spørgsmål:

Interviewer: ”Er der forskel på den rolle man har og den rolle man får?

Bestemmer man selv det?”

Amalie: ”Nej…”

Pil: ”Nej, det kommer jo an på, hvordan de andre også er” (…)

”Det kan jo være, at man havde en rolle som ’den sjove’, og så kommer

man over i en ny gruppe, hvor der er en der er sjovere”

Memet:”Ja, og så er man fucked [der grines]”

Kristian: ”Ja, altså herinde, i den ene klasse, der er der ret mange

såkaldte alfahanner, så kampen om toppen er sindssyg hård. Ja, det

bliver bare de store albuer, der kommer ud (…)”

(B:573-81)

Kristian positionerer sig selv og sine klassekammerater som alfahanner, der kæmper

om toppen. I forlængelse heraf fortæller Kristian, at han har været vant til at være

den, der fik de højeste karakterer. I den nye sammenhæng er de andre fra klassen

også rigtig dygtige til skolearbejdet, hvilket truer hans position som den bedste i

klassen. Det er tydeligt, at fokusgruppen trækker på en selvforståelse af dem selv og

hinanden som unge, der er gode i skolen. Der er en tydelig konsensus om, at man er

klog, hvis man får de gode karakterer, hvilket de tillægger en positiv værdi. I forhold

til det teoretiske perspektiv skaber de unge således en first order positioning, idet de

accepterer den tildelte position. (Harré & Langenhove, 1999: 20). Går du ikke op

Analyse

80

i de gode karakterer, er du ikke en legitim deltager i det fællesskab, som de unge

konstruerer. Dette står i modsætning til de positioneringsmuligheder, som var til stede

for Mette i fokusgruppe A.

Når positionerne udfordresPil udfordrer fokusgruppe B’s konsensus om, at de unge i deres respektive folkeskoleklasser var vant til at have en lederposition, fordi de var de dygtigste i deres klasser. Pil skaber således en modposition i forhold til Kristian og de andre i fokusgruppen. Pil: ”Jeg tror også, der er mange, der har haft rollen som en nørd eller taber” Hertil svarer Memet: ”Nej, det er kun dig Pil [der grines, og de andre

bekræfter].” (B:600-02).

Pils modpositionering bliver afvist af hele gruppen, hvilket bevirker at også Pil selv ændrer sin selvfortælling. Den går fra at omhandle en position som ’taber’ til i stedet at handle om at have de rigtige ambitioner. Pil bliver i vores fortolkning nødt til at ændre hendes selvforståelse, hvis hun vil være accepteret i fællesskabet, idet de andre ikke accepterer den positionering som ’taber’, som Pil tilbyder. De tilbudte positioner kan således afvises, hvis de af den ene eller anden grund ikke er forenelige med, hvordan den unge ønsker at blive opfattet. Eller hvis det ikke stemmer overens med hans/hendes selvforståelse. Med Harré og Langenhoves begreb kan det betegnes som en second order positioning, idet de unge betvivler positionen og genpositionerer sig anderledes. Der er i et sådan tilfælde tale om en bevidst positionering (Harré & Langenhove, 1999:20-23).

De unges muligheder for at forhandle subjektpositioner varierer alt efter, hvilken grad man tilskriver diskurs konstituerende virkning. I en strukturalistisk optik vil de unges handlemuligheder eksempelvis være begrænsede, da der her primært fokuseres på diskurser som bestemmende for, hvordan individet handler. For at henholde til den anvendte teori, så er Gergen i vores fortolkning en af de teoretikere, der repræsenterer antagelsen om, at de unges handlerum er begrænsede. Ikke fordi Gergen mener, at det udelukkende er diskurserne der styrer de unges handlinger, men fordi han i sine teorier vægter individets mulighed for agency lavere end eksempelvis positioneringsteoretikerne. Davies og Harré fremskriver agency, men deler antagelsen om, at de sociale strukturer er tvingende i den forstand, at de unge må agere inden for disse termer og kategorier for at forstå sig selv og blive anerkendt som ”rigtige” unge. Det er sidstnævnte, der gør sig gældende i eksemplet med Pil.

Forestiller vi os nu, at Pil havde været sammen med sin gamle klasse, kan det være at hendes position så anderledes ud. Antager vi et øjeblik, at Pil i den gamle klasse havde en subjektposition som ’nørd’, vil det i modsætning til ovennævnte eksempel måske være denne position, der stod til rådighed for Pil. På denne baggrund viser analysen, at de unge har mange positioneringsmuligheder, idet de indgår i mange forskellige fællesskaber. Der ligger dog i de enkelte fællesskaber krav om, at den unge

skal fremstå som social genkendelig. (Davies & Harré, 1990:59)

Analyse

81

Det er en balancegang, når de unge både via f2f relationer og medieret kommunikation indtager subjektpositioner i de mange former for fællesskaber. Empirimaterialet viser, som tidligere nævnt, at de unge formår dette, og ikke oplever det som en negativ ting at have flere forskellige identiteter. Magnus nævner, hvordan

han oplever at tage del i to vidt forskellige former for fællesskab:

” (…) Så det [at de unge alle er gode i skolen. red.] er også godt på mange områder. Jeg snakker for eksempel om nogle andre ting med dem herinde, end jeg snakker med mine gamle venner derhjemme. Ja, fordi herinde der kan jeg diskutere, om demokratiet virker og sådan nogle lidt større ting ik? Fordi derhjemme kan jeg måske ikke lige tale om sådan nogle ting med mine venner. [der grines]”Interviewer: ”Hvad ville der ske, hvis du gjorde det tror du?”Magnus: ”Øh – jeg tror, folk ville kigge lidt mærkeligt på mig. Og så ville de måske begynde at snakke om noget andet. Fordi det er ikke noget, de går op i overhovedet. De går op i nogle helt andre ting. De går op i, hvor hurtig deres nye bil kan køre, og hvor store højtalere de har. Og det synes jeg egentlig også er meget sjovt, men så snakker jeg med dem om det, og så snakker jeg med folk herinde om noget andet. Men jeg synes ikke, jeg ændrer mig så meget som person, men vi snakker om nogle helt andre ting, og man er lidt anderledes, kan man sige.”

(B:606-18) Magnus fremhæver, at han ikke ændrer sig så meget som person, hvilket indikerer at han ikke føler, at han bliver identitetsløs eller har svært ved at håndtere de forskellige muligheder for identitetskonstruktion. Magnus er dog bevidst om, at han er anderledes, når han er sammen med de venner, han har derhjemme, og når han er sammen med de nye venner fra klassen. I de to situationer vil Magnus’ position ændre sig, og i sin narrative fortælling vil han i de respektive fællesskaber trække på forskellige kategorier. Derhjemme er han en af drengene, der er med på de hurtige biler, mens han i skolen er den gode elev, der diskuterer folkestyre. Magnus’ mange positioneringsmuligheder er hverken bundet af tid eller rum, idet han via mediernes muligheder for absent presence kan være tilstede i flere fællesskaber samtidig.

Magnus fremstiller sig selv positivt og som én, der formår at håndtere forskellighederne. I forhold til udsagnene skal der tages forbehold for, at Magnus er placeret i en gruppe med andre unge. På den baggrund er det ikke sikkert, at Magnus vil udstille, hvis han har svært ved at håndtere de modsætningsfyldte positioner, som han oplever ved at være en del af forskellige fællesskaber.

Vennerne som medkonstruktørerI samspillet mellem det empiriske materiale og Davies og Harrés positioneringsbegreb, fremgår det i analysen, at de unge ved at positionere sig selv i en samtale samtidig positionerer den, de henvender sig til. Omvendt positionerer de

Analyse

82

unge også sig selv ved at positionere en anden. Disse ’self and other’ positioneringer slår tydeligt igennem i de unges interaktioner. I brugen af den medierede kommunikation gør de unge dog dette på lidt mere utraditionelle måder end de typiske eksempler indenfor positioneringsteorien.

Medierne har en afgørende betydning for de unge i forhold til positioneringer. Ikke mindst fordi de unge fra vidensproduktionen lægger vægt på, at de tør fortælle ting mere direkte til hinanden, når det foregår via den medierede kontakt. De unge beskriver selv dette som en ’distance’, der gør sig gældende både i forhold til positive og negative følelser. Mia beskriver, hvordan hun tør sige flere hårde ting over sms og

msn, end hvis hun er sammen med folk f2f eller taler med dem i telefon: ”Ja tror tit det er tilfældet at sige ting hårdere så sidder man bare alene og bliver hidsig. Fyrer bare løs ud i den blå luft, hvis man kunne se dem i øjnene ville man måske bedre fornemme stemningen.” (D:173-75).

Samtidig fremhæver Mia, at hun skriver flere søde ting til veninderne, end hun siger

direkte til dem. Drengene i fokusgrupperne fremhæver også det positive ved at turde sige mere. Flere fortæller, at det er nemmere at udtrykke ’kærlighedsfølelser’ i forhold til piger, fordi de tør skrive mere, end hvis de havde f2f kontakt. Fraværet af kroppen er på denne måde en mulighed for psykisk at komme tættere på hinanden, idet eksempelvis fysisk fremtoning og usikkerhed kan skabe barrierer i det fysiske møde. (Sørensen, 2002). Det handler ifølge flere af de interviewede unge desuden om, at

de udskyder konsekvenserne. Alaïa forklarer det således: ”Man har nemmere ved at sige tingene, men det bliver også mere hårdt end ansigt til ansigt, for der skal du tage konsekvenserne med det samme.” (E:34-36).

Med distancen åbner de unge døren for nye positioneringsmuligheder. Ved den medierede kommunikation har unge fundet et rum til at udtrykke sig direkte og bekræfte deres følelser overfor hinanden på en anden måde end i f2f kontakt. I undersøgelsen af hvordan de unge benytter mediebruget som led i deres identitetskonstruktioner, spiller den medierede kontakt en væsentlig rolle. De unge kan eksempelvis ikke selv finde på at skrive, at de er de sødeste i verden, eller at

alle deres venner elsker dem. Men når vennerne gør dette åbent over msn eller i gæstebøger, hvor andre også kan se med, skaber de således positioneringer for hinanden. Fairytale taler om, at vennerne kan medvirke til en positionering af hende selv som interessant og sjov:

”Når man skriver i hinandens gæstebøger og gerne vil have andre skal se det, kan det være ting som: Man takker for en eller anden stund, som er sjov eller lign. så kan man lige skrive stikord om det. Så når andre læser det, bliver de lidt nysgerrige, og kan se man har det sjov med hinanden. At være glad og lidt fjollet er vist et godt tegn at sende, hvis man vil have opmærksomhed.”

(dkbn interview:250-55)

Analyse

83

Når de unge skriver i eksempelvis hinandens gæstebøger fungerer det som en

bekræftelse af hinanden, hvilket giver selvtillid. Men også som et tegn til omverdenen

om at man er en person, der er spændende. De unge iscenesætter således ikke

kun dem selv, men måske i endnu højere grad hinanden via den medierede

kommunikation. De positionerer hinanden som gode venner, en sjov person med

mere. Positioneringer som bliver troværdige, fordi vennerne har konstrueret dem.

Kort sagtFlere af de unge giver udtryk for, at den medierede kommunikation, udover at bidrage

med en bekræftelse af de sociale relationer, ligeledes giver mulighed for både en

mere distanceret og velovervejet kommunikation. I vidensproduktionen går ord

som velovervejet og distance igen som faktorer, de unge tilskriver betydning i den

medierede kommunikation. De unge føler sig mere sikre i deres positioneringer, fordi

de bedre kan styre samtalen, og med deres egne ord ikke oplever pinlige pauser,

bliver generte eller skal forholde sig til konsekvenserne med det samme.

På den anden side er de unge meget bevidste om, at misforståelser kan forekomme,

ligesom de er klar over, at der er normer for, hvordan de i relation til vennerne kan

positionere sig selv. Dette aktualiserer begrebet social genkendelighed, men også den

pointe at de sociale identiteter konstrueres i forhold til kontekst og relationer. Har

en ung eksempelvis selv skrevet, at de er sjove eller søde bliver det betegnet som, at

personen er selvglad eller bliver opfattet som en utroværdig konstruktion. De unge

bruger i den sammenhæng vennerne i forhold til at skabe positioneringsmuligheder

for sig selv og hinanden. For når veninden skriver, at man er den bedste og sjoveste

veninde i verden, er det ikke kun en bekræftelse, men også en positionering.

Identitetskonstruktioner går således på mange måder gennem vennerne og skabes i

det sociale samspil i et sammensurium af medieret og f2f kommunikation.

Pulserende fællesskaberKarakteristikken af de unges fællesskaber som omskiftelige og ’pulserende’ bliver

tydeliggjort i empirimaterialet, hvor Kristian og Magnus forklarer, hvorfor de ikke

sletter kontakter fra deres msn, selv om de ikke umiddelbart bruger dem:

Kristian: ”De er jo stadig i ens netværk. Hvad enten det så er privat eller

erhvervsmæssigt. De er jo gode at have, og det er jo kontakter, som man

altid kan tage kontakt til og sige ’hey – har du ikke et eller andet jeg skal

bruge?’ Hvis man ikke sletter dem og så de er på [online på msn. red.],

så kan man jo bare lige skrive og så komme ind den vej. Så det er vel for

ikke at udelukke nogle muligheder.”

Magnus: ”Det kan også være sådan noget med, at jeg skal på festival og

det skal jeg også, og så kan man jo lige mødes, hvis man for eksempel

ikke har set hinanden i et år eller sådan noget. Og hvis man bor for langt

Analyse

84

væk, så kan det også være derfor, man ikke har set hinanden. Så kan

man lige mødes og drikke en øl og høre musik.”

(B:226-35)

Via medierne, i dette tilfælde msn, kan drengene skrue op eller ned for fællesskabets intensitet alt efter behov. Magnus taler om, at han kan bruge msn til at genoptage kontakten til en ven, han ikke har set i lang tid. På den baggrund kan de således, via den medierede kommunikation, indgå i et nyt fællesskab, der baserer sig på deres fælles interesse i det at være på festival, høre musik og drikke øl. Drengene konstruerer i deres fortællinger det, som Maffesoli betegner som neotribale fællesskaber, idet de indgår i fællesskaber, som de organiserer alt efter behov og situation (Maffesoli, 1996:139-140).

Magnus’ og Kristians fortællinger understøtter desuden Maffesolis pointe om, at fællesskaber løbende dør og genopstår (Maffesoli, 1996:139). Drengene bruger medierne til at opretholde eller genoptage sociale relationer, der ellers formentlig ville være gået tabt. Mette og Søren forklarer i fokusgruppe A også, hvordan de bruger sms’er til at holde kontakt med gamle venner:

Søren: ”Jeg tror, der er mange der bruger mobilen til at, hvis man har nogen gamle venner, sådan at man bare lige viser at man stadig husker dem og bare lige skriver en besked. Så ved man at den anden stadig er der ”Mette: ”Ja, sådan noget med god jul. Det gør jeg i hvert fald altid.”Søren: ”Ja, ok, det er godt at vide at der stadig er kontakt og hvis man ikke havde en mobil så ville man jo bare ikke tale sammen mere. Og hvis man så ikke mødte hinanden indenfor et år, så ville det jo være rimeligt dødt kan man sige. Så mobilen, også hvis den ene flytter, så kan man jo stadig holde kontakten.”

(A:443-449)

Ud fra Maffesolis tænkning giver ovenstående god mening, idet han allerede i 1996 beskrev, at internettet kan have en konstituerende effekt for fællesskaber, der samler sig om eksempelvis sport, venskab eller arbejde (Maffesoli, 1996:139). Da Maffesolis teorier er af ældre dato, kan hans tanker synes forældede. Men eftersom mulighederne for medieret kommunikation siden 1996 er vokset eksplosivt, er tanken om, at medierne konstituerer fællesskaber, i høj grad relevant.

I forlængelse af Maffesolis tanke om at fællesskaber løbende viser sig og dør, skal det nævnes, at de unges udsagn i vores fortolkning nærmere handler om, at de placerer deres fællesskaber i en ’stand-by’ lignende position frem for, at de oplever, at de dør og forgår. Via medierne har de mulighed for at genoptage sociale relationer og træde ind og ud af fællesskaber alt efter behov. De glider således ind og ud af fællesskaber,

og det er desuden almindelig praksis at indgå i flere fællesskaber på samme tid.

Analyse

85

Levetiden for de forskellige fællesskaber vil afhænge af deltagernes engagement i

fællesskabet (Maffesoli, 1996:140). Følger vi Wengers optik giver det god mening, at

de unge sender mange sms’er, da de kan ses som udtryk for et gensidigt engagement

i eksempelvis venindefællesskabet. Med medierede beskeder melder Mia sig

eksempelvis ind i venindefællesskabet og viser sin tilstedeværelse og sit engagement:

”Jeg skriver tit lige en besked til mine veninder, bare for lige at sige hej og vise at jeg

er der. Og så kan man jo også aftale at mødes og være sammen.” (D:58-59).

Både sms’er og msn beskeder er et udtryk for fællesskabsopretholdelse. De unge

beskriver, at det er en praksis, der knytter deres relationer med vennerne tættere

sammen. Dette fordi de løbende bliver opdateret om, hvad vennerne laver, og hvad

der sker i deres liv. Gergen taler ligefrem om, at mobiltelefonen som materielt objekt

fungerer som et ikon for fællesskab:

”Within moments a floating relationship can be realized. And, seldom

is one without the material symbol of one’s relational ties. As a material

object, the mobile phone functions as an icon af relationship, of techno-

umbilical connection. The Enlightenment paean to induvidualism, ’I

think thefore I am’ is replaced with ’I am linked therefore I am’.”

(Gergen, 2002:5)

Den afsluttende pointe om, at oplysningstidens fremholdelse af individualismen

’Jeg tænker derfor er jeg’ i dag mere passende kan erstattes med ’Jeg er forbundet

derfor er jeg’, tydeliggør vigtigheden af de unges sociale relationer i forhold til deres

identitetskonstruktioner. Beskederne vedligeholder fællesskaber og er medvirkende

til skabelsen af ’dem’ og ’os’ positioner fællesskaber imellem.

Poptøser ingen adgang

Typisk samler de unges fællesskaber sig omkring en fælles interesse som eksempelvis

det at gå i byen eller lytte til den samme slags musik. Morten diskuterer tit ny musik

med net-vennerne på www.last.fm.com og han forklarer hvad de typisk taler om:

Morten: ”Ja, men så taler vi om, hvis der er kommet noget nyt godt

musik, som man synes den anden skal høre. Og så nogen gange tager vi

pis på hinanden og anbefaler sådan noget poptøse-crap. [han griner] Ej,

mest snakker vi om det, vi godt kan li’.”

(F:53-55)

Samtidig med at Morten indgår i interessefællesskabet, der baserer sig på den fælles

musiksmag, modpositionerer han sig i forhold til dem i andre fællesskaber, der hører

dét han betegner som dårlig musik. Den interne joke i fællesskabet om at ’anbefale’

popmusik til hinanden er et udtryk for, at deltagerne i fællesskabet ikke bare definerer

sig ud fra, hvad de godt kan lide, men i lige så høj grad ud fra hvad de ikke kan lide.

Analyse

86

De er sammen om den gode musik, og det er det, der kendetegner deres fællesskab

og dermed ekspliciterer fællesskabets ydre grænser. Poptøser er ikke velkomne.

Kravet om legitimitet

Som vi er inde på i teoridiskussionen, er det mest centrale i praksisfællesskaber det

gensidige engagement mellem deltagerne. Et gensidigt engagement i fællesskabet

er krævet for, at den unge bliver oplevet som en ’accepteret’ deltager i fællesskabet.

Lave og Wenger introducerer begrebet legitim perifer deltagelse, der kan hjælpe os

med at forstå de unges deltagelse i fællesskaber, der baserer sig på en given praksis

som eksempelvis det at være venner eller det at gå i byen. Hvor legitime deltagere

de enkelte unge er, i de praksisfællesskaber de deltager i, kommer an på, hvor godt

de mestrer praksis. Nyankomne deltagere i fællesskabet (newcomers) bevæger sig

således i en indadgående bane mod centrum af fællesskabet, hvor deltagerne mestrer

praksis fuldt ud (oldtimers). (Lave & Wenger, 1996:56-58)

Det at gå i byen og feste optager som tidligere beskrevet en stor del af de unges fritid.

Her bliver det tydeligt, at nogle af de unge, vi taler med deltager fuldt ud i praksis,

mens andre er mere perifere legitime deltagere i de fællesskaber, der handler om at

gå i byen. En væsentlig pointe i denne forbindelse er, at samtlige interviewede unge

har en profil på dkbn. Morten går ikke så ofte i byen men fortæller alligevel, at han

har en dkbn profil. Når vi spørger ind til, hvorfor han har en profil, når han ikke selv

går så meget i byen, svarer Morten således:

”Hvis mine venner synes jeg lige skal se noget (…) billeder fra deres

byture eller bare ting, som de synes er sjove, og som de vil dele”

Interviewer: ”Ville du gå glip af noget, hvis du ikke havde en profil?”

Morten: ”Altså man misser vel noget af en eller anden form for

fællesskab igennem det”

Interviewer: ”Hvad mener du, når du siger det med at gå glip af noget

fællesskab? Kan du være mere konkret?”

Morten: ”Hvis de snakker om en eller anden ”kendt” profil derinde, og

man ikke ved hvad fanden de snakker om for eksempel.”

(F:392-407)

Morten fortæller, at han har en profil for at kunne følge med, når vennerne taler om

noget på dkbn. At Morten ikke går så tit i byen, betyder at han ikke er fuld deltager

i ‘gå i byen’-fællesskabet. Han er legitim perifer deltager qua sin profil på dkbn.

Han har via sitet mulighed for at følge lidt med i, hvad hans venner oplever og taler

om, hvilket gør at han kan indgå i den fælles praksis. I forhold til undersøgelsen

af mediernes konstituerende effekt for unges fællesskaber er dette betydningsfuldt.

Det er således svært at være ung og ikke have adgang til medierne, da det i mange

tilfælde sidestilles med, at de unge så heller ikke har adgang til fællesskaberne med

jævnaldrende. Det kommer eksempelvis til udtryk når Mikkel fortæller:

Analyse

87

Mikkel: ”Jeg havde faktisk glemt min mobil den anden dag. Da jeg så

kom hjem og fandt den havde jeg fået et eller andet fire beskeder om

jeg ikke kom og spillede fodbold. De manglede lige en. Det var da vildt

ærgerligt – det ville jeg jo gerne.”

(B:1032-34)

Enkelte indtager en modposition og siger, at det er et bevidst valg ikke at være

afhængig af den medierede kommunikation. Det valg kan stille den unge i en

svær position, fordi han/hun ikke så let får del i de informationer, som de unge i

empirimaterialet udtrykker er vigtige for at være en del af ungdomsfællesskaberne.

Det handler om invitationer til fester, den nyeste sladder eller praktiske informationer

om skolen. Søren fortæller eksempelvis, at hans bror synes, at mobiltelefoner er

irriterende, men at han alligevel ikke kan lade være med at bruge den:

Søren: ”Den holdning [at man ikke skal være afhængig af en

mobiltelefon red.] har min bror også, men han har den alligevel. Der er

mange, der har den holdning, men de kan ikke selv lade være. (...) Fordi

man jo ikke lige kan holde kontakten, hvis man ikke har en mobil. Altså

det er jo lidt svært at følge med så.”

(A:791-96)

I citatet fremhæver Søren mobiltelefonen som det naturlige bindeled i

ungdomsfællesskaberne. Ved ikke at have en mobiltelefon, kan det være svært at

deltage på lige fod med de andre. Via medierne kan de unge som beskrevet indtage

en mere eller mindre perifer position i fællesskabet, men stadig som en legitim

deltager. Det at være i en perifer position er ikke nødvendigvis negativt, da de har

mulighed for at deltage i et større antal fællesskaber end andre, der befinder sig i

centrum af færre fællesskaber. Wenger bruger begrebet brokering, på dansk mægling,

til at beskrive processen, hvor legitime perifere deltagere danner bro mellem

fællesskaber. (Wenger, 2000:235) De perifere deltagere i et fællesskab har ikke

bare mulighed for at deltage i et større antal fællesskaber, men kan også tage viden

med sig fra et fællesskab til et andet og derved udvikle fællesskabet. Dette kommer

eksempelvis til udtryk, når Mikkel fortæller om, hvordan han bliver opdateret om

fodboldnyheder og musiknyheder via diverse fora på nettet:

Mikkel: ”Altså et eksempel er på sådan nogle fora og sådan noget, hvor

man så snakker med folk om det, der interesserer en og sådan noget

som fodbold eller musik eller et eller andet. Ja, så snakker man om det,

og så udveksler man så msn adresser, og så holder man kontakt der,

og så snakker man, fordi man har samme interesser. Der har jeg nogle

stykker jeg snakker med, som holder mig opdateret. Og tit så ved jeg en

masse, som de andre fra klassen ikke ved. Det er meget cool.”

(B:1160-64)

Analyse

88

Mikkel fortæller, at han via interessefællesskaber på nettet får viden om eksempelvis

fodbold, som de andre drenge i klassen ikke har. Han har på denne måde mulighed

for at udvide videnshorisonten i det praksisfællesskab, han har med drengene i

klassen. Dette gør han ved at dele den viden, som han har fået i fællesskaberne på

nettet. Mikkel formår i denne fællesskabskonstellation at tage viden med sig fra et

fællesskab til et andet, hvilket betyder at hans viden bliver tillagt positiv værdi. Dette

er ikke altid tilfældet. For at den pågældende viden bliver regnet som valid, kræver

det en legitim position i fællesskabet, da der ellers er stor risiko for, at den nye viden

bliver overhørt (Wenger, 2000:236).

Kort sagtEn af bekymringerne, der ofte kommer til udtryk i den offentlige debat, går på, at de

unge bliver isolerede eller rodløse som konsekvens af deres store forbrug af medier.

I vores fortolkning modbeviser de unge denne bekymring med henvisning til, at

de er sammen gennem medierne samt formår at håndtere skift i forskellige sociale

relationer. For på trods af at medierne er personlige, fremhæver de unge, at det er de

sociale aspekter ved medierne, der har første prioritet. Via den medierede kontakt

bekræfter de unge tilhørsforholdet til vennerne og dermed fællesskaberne. Dette

sker på tværs af tid og rum, og varierer i intensitet. I denne proces har medierne stor

betydning, da de er limen der holder fællesskaberne sammen. De muliggør desuden,

at fællesskaber kan sættes på stand by, men altid er indenfor rækkevidde. Med

Memets ord: ”Just one call away.” (B:1125).

At de unge træder ind og ud af fællesskaber er et tegn på, at unge i

postmoderniseringen har flere forskellige sociale kategorier, som de kan trække på.

Det er derfor ikke muligt at tale om en rodløs identitet, for identiteten ligger netop i,

at de unge kan trække på flere forskellige sociale kategorier.

Som analysen viser, står de unge i en svær position uden adgang til medierne. For de

unge benytter medierne til at udvise tilstedeværelse, vedligeholde kontakt samt vise

tilhørsforhold i fællesskaberne. I fokusgruppe B italesætter de unge desuden, hvordan

deres fællesskab blev etableret via msn, allerede inden de mødte hinanden på skolen.

Analyse

89

90

Selvkritiske re!eksioner

”Erfaring er det navn, vi giver vores fejltagelser.”- Oscar Wilde

91

92

Et re!ekterende blik

Ovenstående analyse er qua specialets videnskabsteoretiske ståsted blevet til i

skæringspunktet mellem egne vidensinteresser, de teoretiske begreber og den

empiriske viden. I nærværende kapitel knytter vi et par evaluerende ord til analysen.

Kapitlet er en forlængelse af de refleksioner, der allerede er præsenteret løbende i

specialet.

Vi har igennem den analytiske ramme lagt vægt på, at unge og deres sociale

relationer ikke kan opdeles og analyseres gennem enkeltstående, isolerede faktorer,

men at de som oftest er påvirkede af mange forskellige faktorer, der tilsammen

udgør det komplekse individ (Avtar & Phoenix, 2004:76). Vi har på denne baggrund

undersøgt de unges sociale mediebrug ud fra forskellige vinkler, der er udvalgt med

inspiration fra tidligere undersøgelser, teoretiske antagelser og især de unges egne

udsagn. På denne måde har den abduktive metode været fordelagtig, men har til

tider også voldt problemer idet valgte teoriapparater har måtte fravælges igen på

grund af ny viden. Et eksempel er en mere samfundsorienteret vinkel, hvori Manuel

Castells teorier om netværksstrukturer skulle belyse de unges relationer udfra et

netværksperspektiv. I vidensproduktionen fremhæver de unge ikke de større netværk,

men de nære relationer. Deres interpersonelle kommunikation i de nære fællesskaber

indeholder desuden så mange aspekter, at vi ikke kunne have dækket disse

fyldestgørende, hvis netværksperspektivet også skulle komme til sin ret.

I en sådan undersøgelsestilgang er det nødvendigvis ikke alle aspekter, der bliver

dækket. Vi må anerkende, at der både i den empiriske vidensproduktion og i de

anvendte teoriapparater har været vidensdele, vi har måtte afgrænse os fra. Vi har

dermed truffet valg om, hvad vi trækker frem i analysen, og hvad der må forblive

uberørt. På den baggrund vedkender vi os, at vores perspektiv blot er ét blandt mange

mulige. Ved en fokusering på andre aspekter eller en anden fremgangsmåde vil andre

vidneselementer dermed kunne blive fremdraget.

I metodeafsnittet er der gjort rede for specialets validitets- og gyldighedskriterier,

men på trods af disse normer for videnskab er vores analyse ikke et forsøg på at

frembringe én endegyldig og enestående ’sand’ viden om ungdommen. Analysen har

ikke et endegyldigt facit, men frembringer en viden der afhænger af den kontekst,

den er formuleret indenfor, og de forforståelser og vidensinteresser vi bringer med os i

undersøgelsen:

”Forskeren har altid en eller anden position i forhold til genstandsfeltet,

og den position er med til at bestemme, hvad han eller hun kan se, og

hvad han eller hun fremlægger som resultater. Og der findes altid andre

positioner, hvorfra virkeligheden ville tage sig anderledes ud.”

(Jørgensen & Phillips, 1999:32)


93

Analysen repræsenterer dermed ikke ’sandheden’ om unges sociale mediebrug,

deres identitetskonstruktioner, eller hvorledes de konstituerer fællesskaber. Men

analysen tjener som et vigtigt og konstruktivt bidrag, hvori andre undersøgelser

kan tage afsæt. Som argumenteret i metodeafsnittet munder analysen ud i analytisk

genrealiserbarhed, hvor vi i første omgang kun udtaler os om det specifikke

empiriske genstandsfelt. Vi udtaler os således på baggrund af selektiv udvælgelse

og systematiske teori- og empirimetoder. I denne sammenhæng kan man se det

som specialets svaghed, at det empiriske materiale er relativt begrænset. Ved at

supplere med flere interviews eller metoder som eksempelvis observation kunne

vidensproduktionen være bredt ud. Ved at følge de unge i deres hverdag eller ved at

analysere deres tekstbeskeder kunne anden brugbar viden være fremdraget. Dette er

en ressourcemæssig afgrænsning, men kan med fordel følges op i videre studier af de

unges sociale mediebrug.

Vi mener på trods af begrænsningerne, at den empiriske vidensproduktion

er dækkende i forhold til at foretage den foregående analyse, og vi forsatte

vidensprocessen, indtil vi oplevede, at mange af de samme svar gik igen. Dette

både i enkelt interviews, fokusgrupper, internet interviews og essays. Via de mange

empiriske vinkler og ved at sammenholde med øvrige undersøgelser og teoretiske

refleksioner danner analysen desuden et vejledende billede af, hvordan den

frembragte viden også kan forekomme i andre situationer (Kvale, 1997:227-230).

For at sikre læseren de bedste forudsætninger i bedømmelsen af analysens

udsigelsesmulighed er der gennem hele analysen fremsat henvisninger og citater

fra teorierne og den empiriske vidensproduktion. Sammen med den metodiske

transparens sikrer dette en kommunikativ validitet, der giver læseren mulighed for at

vurdere analysens fortolkninger i forhold til den anvendte teori og empiri.

I bagklogskabens lys…I forhold til at højne den analytiske generaliserbarhed kunne vi med fordel have

fremlagt analysens fortolkninger for andre med viden på området. Ved en sådan

metode kunne vi få konfronteret analysens fortolkninger samt blive udfordret i

forhold til den viden, vi udleder gennem det empiriske og teoretiske materiale. Vi har

imødekommet andre perspektiver ved at inddrage undersøgelser med andre tilgange

og ved at sammenholde den empiriske viden med andres kvalitative og kvantitative

undersøgelser. I kraft af den abduktive metode medtager vi desuden nye indsigter,

hvor det er relevant. Eksempler på dette er både af teoretisk og empirisk karakter, men

især de unges udsagn har gjort, at den vidensproduktion som har fundet sted sidst i

processen er præget af den tidligere. Vi har eksempelvis kunne spørge mere direkte

ind til de sociale relationer. I begyndelsen differentierede vi mellem medierede og

f2f relationer, hvilket de unge ikke anser som en legitim opdeling. I interviewet med

Morten er han så uforstående over for spørgsmålet, at han afviser det som relevant. I

den senere empiriproduktion rettede vi op på denne differentiering ved ikke at spørge


94

til forskellene, men i stedet spørge ind til hvilke muligheder og begrænsninger, de

unge trækker på i deres interpersonelle kommunikation.

En anden måde hvorpå analysens validitet kunne været blevet sikret yderligere er

ved at have fremlagt undersøgelsens fortolkninger for de unge, som har deltaget i de

forskellige empiriske undersøgelser. Ved et sådan tiltag kunne de unge få mulighed

for at give deres mening til kende i forhold til fortolkningerne, samt redegøre for om

de synes, at deres udsagn bliver forstået korrekt. De unge gør allerede dette på et

vist niveau, når de i fokusgrupperne diskuterer med hinanden. I argumentationerne

for deres synspunkter er de unge nødt til at være eksplicitte i deres holdninger og

forståelser. Grunden til at vi ikke følger denne mulighed yderligere op er først og

fremmest, at vi i empiribearbejdningen løfter analysen fra selvforståelser og kritiske

common sense forståelser til en teoretisk forståelse af empirien. Dette betyder ikke,

at selvforståelserne og de unges common sense ikke er reflekterede, men at vi til

tider udtaler os om aspekter af de unges udsagn, som de måske ikke selv er bevidste

om. Til dette argument er den væsentligste pointe, at vi i modsætning til de unge i

vidensproduktionen trækker på teoretiske forståelser og begreber.

For det andet er det nødvendigt at forholde sig kritisk overfor de udtalelser og

indvendinger de unge eventuelt kunne have, da de unges udtalelser ofte er flertydige.

Vi foretager denne vurdering, da de unge i empirimaterialet til tider fremlægger

argumenter for og imod samme sag, samt skifter holdninger undervejs. De unges

fortællinger er et udtryk for, hvordan de ser dem selv, eller ønsker at fremstå. Dermed

kunne de unges efterrationaliseringer være præget af, at de ville have sig selv til at

fremstå i et bestemt lys. På trods af at de fleste mennesker ønsker at fremstille sig selv

i positive vendinger, har det været givtigt at arbejde med de unge. De har bidraget

med gode diskussioner og har især i enkeltinterviewene været åbne over for mere

sensible emner som for eksempel det at føle sig udenfor.

En sidste refleksion i forhold til den empiriske del af analysen går på, at det kunne

have været interessant at spørge ind til de unges relationer uden at nævne emnet

medier. De unge, som udgør dette speciales empiriske grundlag, kendte alle vores

agenda og af denne årsag var de allerede pejlet ind på emnet. Pointen om, at de unge

ikke skelner mellem medierede måder og f2f måder at kommunikere på kunne ved en

sådan metode blive mere håndgribelig. De unge ville ved en sådan fremgangsmåde

ikke allerede have reflekteret over, hvilken betydning medierne spiller i deres

hverdag. Det er et bevidst valg, at de unge skulle kende til undersøgelsesemnet, og

på trods af deres viden om emnet ser vi mange steder i det empiriske materiale, at de

unge ikke skelner mellem, hvilke former for kommunikation de udøver.

Teoretiske styrker og svaghederEndelig har vi nogle evaluerende kommentarer til vores brug af teoretikere. I analysen

trækker vi på forskellige teoretiske forståelser. Disse forståelser udspringer ikke


95

alle fra et direkte socialkonstruktionistisk perspektiv. Hovedformålet er at belyse

problemstillingen, og i denne henseende arbejder vi ud fra, hvilke teorier og metoder

der er mest brugbare. Når det er sagt er vi bevidste om, at en sådan brug af teorierne

kan indeholde videnskabsteoretiske implikationer og potentielle problemer. Vi er

på den baggrund igennem hele specialet opmærksomme på, at de forståelser og

begreber vi inddrager med fordel kan samarbejde og supplere hinanden. Når vi

anvender Maffesolis forståelse af fællesskaber, er det således ikke et forsøg på at

tale op imod socialkonstruktionismen, men et forsøg på at udbygge og kvalificere

forståelserne af de unges fællesskabsformer.

Indenfor det socialkonstruktionistiske felt er der endvidere forskelle at spore i forhold

til de anvendte teoretikere. Her ligger forskellen i, hvorvidt de anser diskurs som

konstituerende. Hvor Gergen tillægger diskurserne stor betydning, anlægger Harré

en mere dialektisk forståelse. Vi har allerede behandlet denne diskussion, men i

forhold til Gergens teoretiske synspunkter, ser vi hans styrke i forhold til de diskursive

diskussioner. Omvendt ser vi teoriapparatet knapt så brugbart i forhold til at klargøre,

hvorvidt de unge konkret kan forhandle diskurser om det sociale mediebrug, idet han

ikke direkte går ind i, hvordan positioneringer forhandles på mikroniveau. Davies

og Harré dækker denne vinkel mere eksplicit, og dermed opererer teorierne på

forskellige niveauer.

Også Maffesolis analyser af fællesskaberne har mangler. Dette fordi hans teoretiske

tanker ikke gør os i stand til at differentiere de unges fællesskabsformer. Han forklarer,

at samvær bliver til fællesskab, når samværet er interessebaseret og kan konstruere

et fælles ’os og dem’. Han fremhæver, at fællesskaber styrkes over tid, og at fælles

smag, sprog samt forhandlede handlemåder kan afgrænse fællesskabets ydre grænser.

Maffesoli undlader dog at operationalisere graderne af fællesskab yderligere. Vi anser

dette som et problem, da analysen har vist, at der er tydelige forskelle på, hvordan

de unge oplever de forskellige fællesskaber som de deltager i. Som fremlagt er der

eksempelvis forskellige positioneringsmuligheder i de respektive fællesskaber samt

viden, der bliver opfattet som mere eller mindre legitim.

Vi har allerede tidligere i specialet rettet kritik af, at Maffesoli ikke medregner

strukturelle forhold i hans teoriapparat, og mener at vores analyse af unges sociale

brug af medier aktualiserer denne kritik. Hvis vi vil forstå nuancerne i de unges

sociale brug af medier som konstituerende for fællesskab, må vi derfor supplere

Maffesolis teori med Wengers blik på, hvordan gensidigt og gentaget engagement i

fælles praksis konstruerer en vis struktur for fællesskabet. Derigennem kan vi bedre

forstå de unges brug af den medierede kommunikation og de handlinger, som de

unge udfører i konstitueringen af fællesskaber.

Afslutningsvis i dette evaluerende tema knytter vi en kort kommentar til

undersøgelsesfeltet. De unges sociale brug af medier er en proces i hurtig udvikling.


96

På denne baggrund har vi erfaret, at tidligere undersøgelser, på trods af at de er

foretaget indenfor de sidste par år, allerede på visse områder er forældede. De unge

skifter hurtigt med hensyn til, hvad der kan positionere dem positivt, hvilket sprog

de bruger, hvilke fora de finder anvendelige samt i hvilket omfang de anvender

forskellige kommunikationsformer.

Vores analyse er tillige et øjebliksbillede. De analytiske slutninger, vi drager,

kan således også være ændret indenfor de næste par år. Vi mener dog, at

måderne, hvorpå de unge anvender den medierede kommunikation som led i

identitetskonstruktionerne og i konstitueringen af fællesskaber, har visse træk

som også vil gøre sig gældende fremover. Forhandlingen af identitet vil forsat

blive konstrueret i samspillet mellem individer, og intet tyder på nuværende

tidspunkt på, at mediernes rolle heri bliver mindre. Individet har til alle tider søgt

fællesskaber, og med postmoderniseringens forsatte og hurtige udvikling vil både

nye kommunikationsbehov og kommunikationsmuligheder opstå. Muligvis også

i konstellationer, som vi endnu ikke kender til. At forandringerne bliver tingenes

naturlige tilstand vil således fortsat stille krav til de unge i forhold til at navigere

blandt mange fællesskaber, og hermed også flere mulige identiteter.


97

98

Konklusion

”Der findes ingen kendsgerninger kun fortolkninger.”- Nietzsche

99

100

Fra nysgerrighed til indsigt

Problemstillingen tager sit afsæt i en nysgerrighed over, hvilken betydning

medierne har for de unges selvforståelser og de sociale relationer som de indgår

i med deres venner. I specialet har vi, med afsæt i empiri og teori, fået indblik i,

hvordan mediebruget indgår som led i de unges identitetskonstruktioner, samt

hvordan mediebruget kan ses som konstituerende for ungdomsfællesskaber i

postmoderniseringen.

I denne afsluttende del af specialet fremdrager og diskuterer vi de væsentligste

konklusioner, samt præsenterer de indsigter vi har fået i specialets vidensinteresser.

Problemformuleringen er opbygget i tre dele, og strukturen for den følgende

besvarelse, vil for overskuelighedens skyld, følge disse. Vores opdeling er ikke

fuldstændig stringent, da konklusionerne i flere tilfælde lægger sig til de forskellige

dele af problemformuleringen.

I den første del af konklusionen besvarer vi, hvordan unge mellem 15-20 år

kommunikerer indbyrdes via mobiltelefonen og internettet.

Det sociale har første prioritetUnge kommunikerer med deres venner på alle tider af døgnet. Kommunikationen er karakteriseret ved, at den både kan være synkron og asynkron, samt finde sted

uafhængigt af tid og rum. Vi har i specialet fremdraget, at de unges kommunikation via medierne i mange tilfælde foregår simultant. I den forbindelse er det relevant at pointere, at de simultane dialoger gør de unge i stand til at udvise loyalitet og tilhørsforhold til flere fællesskaber på én gang. At opretholde så mange sociale

relationer kan for en udenforstående, der ikke selv behersker at kommunikere på denne simultane måde, virke uoverskuelig og stressende.

Den offentlige debat om, hvorvidt medierne enten øger unges stressniveau eller er vigtige redskaber i et ungdomsliv, bølger fortsat frem og tilbage. Konklusionerne i specialet læner sig op ad sidstnævnte, og vi stiller os derfor kritiske overfor den avisoverskrift, der blev præsenteret først i specialet. Som analysen viser, kan vi ikke komprimere de unges sociale brug af medier ned til, at Unge stresses af mobiltelefon og internet. Vores konklusioner peger på, at de unge langt hen af vejen godt kan administrere de mange sociale relationer, og at de i den forbindelse oplever medierne som vigtige ressourcer. Så vigtige, at de ikke kan forestille sig et ungdomsliv uden. Vi er på baggrund af vores vidensproduktion enige i, at de unge kan opleve stress samt forventningspres fra dem selv og deres omgivelser, men tilskriver det nærmere det at være ung i en tid præget af forandring. Vi anerkender, at mediernes mulighed for konstant tilstedeværelse kan forstærke følelsen af forventningspres, men vores analyse viser overordnet, at medierne understøtter de unges hverdagsliv i mange forskellige

sociale sfærer.

Konklusion

101

Vi har i analysen tydeliggjort, at de unge kommunikerer med hinanden på forskellige niveauer. Vi kan inddele kommunikationen i praktisk kommunikation og i fatisk kommunikation. Den praktiske kommunikation er for udenforstående letforståelig, idet de unge benytter den, når de laver konkrete aftaler eller lignende. Den fatiske kommunikation er for udenforstående, eksempelvis forældre, straks sværere at forstå, idet den kan virke unødvendig. Den fatiske kommunikation er i vores fortolkning dog langt fra unødvendig. Som klargjort i analysen bekræfter de unge hinanden via den fatiske kommunikation. Dette sker i en gensidig proces, som knytter de sociale relationer tættere sammen. Den sociale bekræftelse er i disse tilfælde ikke kun den vigtigste, men også afgørende i forhold til at vise sit engagement i ungdomsfællesskaberne.

Som fremhævet oplever de unge det sjældent som problematisk at holde mange sociale relationer i gang simultant. Til gengæld udleder vi, at de unge oplever det som stressende, hvis den kontinuerlige kontakt med vennerne udebliver. Dette fordi den manglende kontakt bliver opfattet som brud på en fælles forhandlet norm om gensidigt engagement. En vigtig pointe i den forbindelse er at hvis de unge bliver afskåret muligheden for at kommunikere via medierne, så bliver de samtidigt afskåret fra at kunne indgå i sociale relationer. I den optik er det derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt de unge er villige til at lægge deres telefoner fra sig ved eksempelvis middagsbordet, men nærmere et spørgsmål om, at de oplever det som problematisk ikke at være potentielt tilstede i de sociale relationer og fællesskaberne med vennerne.

I forlængelse af hvordan de unge kommunikerer med hinanden følger her de væsentligste konklusioner i forhold til, hvordan mediebruget indgår som led i de

unges identitetskonstruktioner.

Mobile identiteterPå baggrund af ovenstående kan vi konkludere, at den medierede kommunikation fungerer som et uundværligt supplement til traditionelle f2f relationer, men ikke som en erstatning. Som ekspliceret i analysen giver mediebruget mulighed for flere

og andre sociale relationer, hvilket betyder at de unge kan have flere aspekter af

deres identiteter i spil – gerne på samme tid. Medierne indgår som et væsentligt led i de unges identitetskonstruktioner, idet de muliggør, at flere identiteter kan

komme til udtryk og fungere i samspil. Dette står i modsætning til forestillingen om, at mediernes mange muligheder for kommunikation og fællesskab medvirker til udviklingen af et splittet selv. Med indblik i hvilke betydninger de unge tillægger deres mediebrug, konkluderer vi, at de mange muligheder for kommunikation ikke betyder, at de unge mister følelsen af deres personlige identitet. Det opleves som oftest ikke som en negativ ting at have flere mulige identiteter, og de unge nærmer sig

i Gergens optik det relationelle selv. Vi kan ligefrem tale om, at de unge konstruerer en identitet som ung ved at mestre mange kommunikationsmåder og navigere i

mange sociale relationer.

Konklusion

102

Et andet aktuelt aspekt ved de unges mediebrug i forhold til deres

identitetskonstruktioner er, at medierne er et udtryk for de relationelle bånd, og at de

unge i forlængelse heraf associerer medierne med tryghed. Vi kan på den baggrund

udlede, at der via den medierede kontakt bliver konstrueret følelser af tryghed,

hvilket kommer til udtryk på to niveauer. Først og fremmest medvirker den konstante

potentielle kontakt til følelsen af at være til stede i de sociale relationer, og dermed

ikke at blive holdt udenfor. Dette skal ses i relation til at vennerne står centralt i

ungdomsårene. Det er i de sociale interaktioner, at de unge i en gensidig proces

konstruerer egne og andres identiteter.

På et andet niveau kommer tryghedsfølelsen til udtryk ved, at de unge føler, de har

mere kontrol. Den skriftlige kommunikation, der foregår via mobiltelefonen og

internettet er lettere at styre end f2f kommunikation, hvor kroppen opleves at kunne

komme i vejen. De tør sige nogle andre og flere ting i den medierede skriftlige

kommunikation, og medierne kan i dette lys ses som ressourcer, der muliggør nye

former for intimitet. Det er lettere at få svære ting sagt på en sms eller over msn,

og dermed åbner medierne døren for, at de unge psykisk kan komme tættere på

hinanden. Denne konklusion står i modsætning til et mere kritisk syn på unges

mediebrug, hvor medierne menes at skabe større psykisk afstand mellem de unge.

Med tanke på de foregående diskussioner besvarer vi sidste del af

problemformuleringen som omhandler, hvordan de unges mediebrug er

konstituerende for fællesskaber.

Når medierne bliver bindeledMed kendskab til de unges kommunikationspraksisser konkluderer vi, at der blandt de

unge bliver genereret sociale og kulturelle forståelser samt forventninger om konstant

tilgængelighed og tilstedeværelse. På den baggrund er en væsentlig konklusion, at

de unges fællesskaber bliver konstitueret og opretholdt via mediebruget, da de unge,

med blandt andet sms’er og msn-beskeder, hele tiden bekræfter de sociale relationer

samt udviser loyalitet og tilhørsforhold til fællesskaberne.

Medierne tilbyder et privat ungdomsrum, hvor vennerne har første prioritet. Som

vi har vist i analysen, bruger de unge flittigt medierne til at indgå i nye, opretholde

nuværende og genoptage ’glemte’ sociale relationer. Da medierne langt hen af vejen

udgør bindeleddet i de unges sociale relationer, står de unge svagt, hvis de ikke har

adgang til medierne. Medierne er adgangsbilletten til fællesskaberne og bevirker,

at de unge, på trods af fysisk adskillelse, kan indtage eller opretholde en legitim

deltagelse i fællesskabet. Vigtigheden af dette skal ses i lyset af den pulserende

karakter, som vi i analysen viser, at ungdomsfællesskaberne har. Når fællesskaberne

hele tiden skabes og opløses, er den medierede kontinuerlige kontakt især vigtig.

Konklusion

103

Social kontakt er nøgleordetDen konstante tilstedeværelse, som medierne bliver associeret med, demonstrerer,

hvordan den sociale kontakt er et af nøgleordene i ungdommen. Medierne er de

unges kanal til at være sammen med vennerne, og i dette fællesskab konstrueres

forståelsen af, hvem og hvad de er i relationen til hinanden. Det medierede liv har

stor betydning i forhold til at være ung anno 2008, men det handler ikke om, at

de unge kun vælger de medierede relationer eller f2f relationerne. De unge vælger

den kommunikation, de finder anvendelig i situationen. Spørgsmålet om, hvordan

medierne indgår som led i de unges identitetskonstruktioner eller som konstituerende

for fællesskaber, har derfor ikke et særskilt eller entydigt svar. For mediebruget er en

integreret del af de unges samlede fundament til at være sammen og forstå dem selv.

Konklusion

104

Perspektivering

”Det vigtige er at blive ved med at stille spørgsmål”- Einstein

105

106

Videre forskning

Den medierede kommunikation og dermed det medierede hverdagsliv er i

hastig udvikling. Er man født inden internettets og mobiltelefonens udbredelse,

spørger man måske nok sig selv om, hvad alle disse nye muligheder betyder, og

hvilke konsekvenser de har. Men for de unge som er vokset op med medierne,

er det en integreret del af hverdagslivet. Et livsvilkår og ikke noget de tænker

over, men blot fungerer i. De unge skelner således ikke mellem de forskellige

kommunikationsformer, men medierne har betydning for måderne, hvorpå de

konstruerer identitet, får bekræftelse og ikke mindst måden de er sammen på.

Ser vi ovenstående i et fremtidsperspektiv, må vi antage, at de unge tager den sociale

mediebrug med sig i deres voksenliv. Det er ikke sikkert, at mediebruget bliver så

fremherskende i voksenlivet som i ungdomsårene, men vores formodning er, at det

vil stille nye krav til eksempelvis arbejdsmarkedet. For de ’nye’ medarbejdere og

kollegaer vil have andre krav og behov. Også i forhold til dem, der skal kommunikere

med de unge, er det nødvendigt at tænke målgrupper og kommunikation på ny.

I den henseende kan det være interessant at holde vores undersøgelse op mod

en undersøgelse af unge som målgruppe. Generelt er unge en gruppe, som er

massivt udsat for markedsføringskampagner og reklamer. Selvom der i et mere

kommercielt øjemed er forsket i, hvordan man bedst formidler sit budskab eller

produkt til unge, så mangler der en del forskning om, hvordan vi skal forholde os

til en ungdom med skiftende identiteter og positioneringer. Samt en ungdom, hvor

identitetskonstruktionerne også sker i den medierede kontakt i og omkring flere

fællesskaber. Som opfølgning på det, at identitet ikke er noget de unge har, men noget

de gør, finder vi det således relevant at videreudvikle de målgruppesegmenteringer,

der bygger på, at man skal tage udgangspunkt i det situationsbestemte. Samt at man i

formidlingen af budskaber til unge med fordel kan tænke fællesskabsorienteret.

Som fremdraget i konklusionen, formår de unge at have mange

kommunikationskanaler og relationer kørende simultant. For den professionelle

kommunikatør giver dette både mange muligheder, men stiller samtidigt

store krav. De unge vælger medie efter situationen, og både de traditionelle

målgruppesegmenteringer og massekommunikationen har sværere levevilkår end

tidligere. Dertil kommer, at vennernes betydning som medkonstruktører ikke skal

undervurderes. På denne baggrund er det interessant at undersøge, hvordan den

virale kommunikation blandt unge er med til at bestemme, hvad de anser som et

troværdigt og brugbart budskab og hvad de forkaster.

Endelig kan det i videre forskning være interessant at gå dybere ind i den

selviscenesættelse, som medierne tilbyder. I det medierede liv er du nødt til at råbe

op, for ellers ved ingen, at du er der. Til en sådan analyse er det endvidere interessant

Perspektivering

107

at se på de grupper af unge, som ikke mestrer selviscenesættelsens kunst, og dermed

har svære kår i en hurtigt skiftende hverdag. Et andet aspekt af mediebruget er,

hvordan grupper af unge kan organisere sig og finde tilhørsforhold på trods af fysisk

lokalitet. I den forbindelse vil en analyse af, hvordan eksempelvis Ungdomshusets

demonstrationer eller unges organisering af ildspåsættelse være interessant i forhold

til, hvordan mediebruget anvendes til strategisk planlægning og en følelse af at være

sammen om en sag.

Perspektivering

108

Formidling

”Forskningsresultater skal formidles. Ellers bliver forskning kun en meningsløs hobby.”

- Jens R. Rehfeld

109

110

Bag om artiklen

Specialets formidlingsprodukt er en artikel. I det følgende redegør vi for de valg og

overvejelser, som vi har gjort os i forhold til artiklen. Det drejer sig om valg af medie

og målgruppe, budskab samt struktur og virkemidler. Dernæst følger selve artiklen,

Når kontakten aldrig slukkes.

Medie og målgruppe Artiklen er skrevet til hjemmesiden Kommunikationsforum.dk. Mediet er

et branchesite, der henvender sig til personer i kommunikationsbranchen.

Kommunikationsforum beskriver selv deres kernelæsere som

kommunikationsbureauer- og afdelinger, samt undervisere og studerende

ved de højere læreanstalter. Der bliver dagligt læst ca. 2.000 artikler på

Kommunikationsforum. Vi finder det relevant at skrive en formidlingsartikel til

Kommunikationsforum, da det er en hjemmeside, hvor kommunikationsinteresserede

er bredt repræsenteret. Målgruppen spiller således en vigtig rolle i vores valg af

medie. Vi kunne også have valgt et mere specifikt ungdomsrelateret medie, men

da debatten om det medierede liv allerede kører i debatindlæg og weblogs på

Kommunikationsforum, ser vi det som en oplagt mulighed at bidrage til diskussionen.

Artiklens målgruppe er folk, der arbejder professionelt med kommunikation,

forskere og studerende med interesse for feltet. Dertil kommer, at man på

Kommunikationsforum har mulighed for at kommentere på de publicerede artikler.

Dette anser vi som en god mulighed for at skabe dialog omkring artiklens budskab og

eventuelt specialets øvrige resultater. Hensigten er, at der i artiklen skal være et link til

hele specialet. Er man alment interesseret, kan man holde sig til artiklen, men ønsker

man uddybende information vil dette også være muligt.

Artiklens formål og budskabFormålet med artiklen er at øge læserens indsigt i og viden om, hvordan unge bruger

mobiltelefonen og internettet. Omdrejningspunktet er, at de unge formår at håndtere

mange sociale relationer og dermed megen social kontakt via de ressourcer, som

medierne tilbyder. Hovedbudskabet er således, at medierne skaber social tryghed og

tilhørsforhold i unges venskabs-relationer.

Struktur og virkemidlerArtiklen bliver publiceret på en hjemmeside, hvilket stiller visse krav til artiklens

udformning og struktur. Læsesituationen på en hjemmeside er anderledes end at

sidde med et papir i hånden. På internettet skimmer man ofte teksten, før den bliver

læst, og det er derfor vigtigt med gode overskrifter, der indikerer indholdet. For at

læseren kan danne sig et overblik over de informationer, som teksten rummer, har

vi endvidere ladet os inspirere af den journalistiske nyhedstrekant. Denne struktur

Formidling

111

betyder, at konklusionen bliver præsenteret i manchetten. Ved at præsentere

hovedbudskabet først giver vi således læseren en klar indikation af indholdet, samt

skaber en indledende opmærksomhed. I artiklens øvrige spalter uddybes emnet,

og endelig afslutter vi artiklen med at kæde tilbage til hovedbudskabet, som er

præsenteret i manchetten.

I faglig formidling har sproget en stor betydning for, hvordan læseren oplever en tekst.

På trods af at målgruppen er kommunikationsfagligt orienteret, har vi i udarbejdelsen

holdt for øje at bevare sproget let forståeligt og uden alt for tunge fagbegreber. Vi

har desuden været opmærksomme på brugen af passivformer og verbalsustantiver.

Anvender vi disse i for høj grad, risikerer vi at lægge afstand til læseren eller gøre

sproget sværere at forstå. Et eksempel er sætningen: der vælges kommunikationsform

som med fordel kan formuleres: De unge vælger kommunikationsform. Hvor den

første sætning skaber en distance, er den sidste sætning mere aktiv og indikerer, at de

unge handler. I nedenstående bliver artiklen præsenteret.

Formidling

112

Når kontakten aldrig slukkes

Mobiltelefonen og internettet er livsnødvendige for unge. De gør det muligt at holde

kontakten med vennerne og jonglere med et væld af både medierede og face-to-face

relationer. Den konstante bevidsthed om at have adgang til sociale relationer skaber

tryghed og bekræfter tilhørsforhold.

Af Sara Månsson og Tine Ørbæk

En medieret ungdomMobiltelefonen og internettet er uundværlige medier i ungdomslivet anno 2008.

Sms’er flyver gennem luften på alle tider af døgnet, og computeren står for det meste

tændt på ungdomsværelset. Ikke nødvendigvis med noget egentligt formål, men øjne

og ører er konstant opmærksomme på livstegn fra Messenger. Med de ’nye medier’

har de unge fået flere muligheder for interaktion, og deres kommunikationspraksisser

er i hastig udvikling. Men hvad er forklaringen på, at vi altid kan spotte en ung

i bussen med musik i ørene og øjnene fast klæbet til mobiltelefonens skærm?

Hvis vi som kommunikatører skal have nogen chance for at kunne bryde gennem

mediemuren og slå døren ind til ungdomsværelset, må vi først og fremmest forstå de

unges sociale brug af medier.

Altid påDet sociale liv med vennerne har første prioritet i ungdommen. Om den

interpersonelle kommunikation foregår via medier eller face-to-face har ingen

relevans for kommunikationens gyldighed. Bare den er der! De unge vælger nemlig

kommunikationsform alt efter behov, formål og situation. Mediebruget foregår altså

i et sammensurium af medieret og face-to-face kommunikation, og modsat hvad

mange har udtrykt bekymring for, så udelukker den ene kommunikationsform ikke

den anden. De unge bruger dem sideløbende.

Den sociale tsunamiUnge jonglerer ubesværet med mange sociale relationer. Hvad de fleste af deres

forældre oplever som stressende, ser de unge som et grundvilkår i et ungdomsliv.

Ved hjælp af mobiltelefonen og internettet er de i stand til at holde gang i flere

samtaler på samme tid og finde vej i en labyrint af sociale relationer. Medierne er

ressourcer, som de unge trækker på for at skabe sammenhæng og knytte venskaber

med jævnaldrende tættere sammen. Derfor ligger mobiltelefonen også fast i lommen,

ligesom de logger på internettet flere gange dagligt for lige at tjekke de seneste

beskeder. Hyppige bip fra mobiltelefonen vidner om, at de unge konstant er til at få

fat på og aldrig slukker for kontakten. Kravene om tilgængelighed og tilstedeværelse

står centralt i de unges interpersonelle kommunikation, fordi de gennem den

vedvarende kontakt gensidigt bekræfter sociale relationer.

Formidling

113

Tænd kontakten igen!!!Med medierne ved hånden er vennerne konstant indenfor rækkevidde og følelsen af

ikke at stå alene er intakt. Løbende bekræfter de unge hinanden og deres venskaber.

Af samme årsag slår det hårdt, hvis mobilen løber tør for strøm, eller nettet strejker.

Medierne er det naturlige bindeled i ungdomsfællesskaberne og er så integrerede

i kommunikationen blandt unge, at de oplever det som problematisk, hvis de ikke

har adgang til medierne. Det betyder nemlig, at de er afskåret muligheden for social

kontakt. Derfor er det mest stressende for unge ikke de mange relationer, der skal

plejes, men derimod hvis kommunikationen udebliver. En hel dag med en død mobil

vækker følelser af isolation, eksklusion og forsvarsløshed. Det kan både komme til

udtryk, hvis mobilen er glemt derhjemme, eller hvis vennerne ikke giver lyd fra sig i

løbet af dagen.

Medierne udgør de unges sociale sikkerhedsnet og fremstår som selve symbolet på

sociale relationer, tryghed og tilhørsforhold. Derfor slippes mobiltelefonen ikke af

syne, og nettet kører konstant. Kontakten slukkes aldrig.

Formidling

114

Litteraturliste

Bøger

Asplund, Johan (1983) Vad är socialpsykologi in Tid, rum, individ och kollektiv. Side 48-66. Liber Förlag. Stockholm.

Bjerg, Jens (red.) (2004). Gads Psykologileksikon. Gads forlag. København.

Christensen, Gerd (2003). Psykologiens videnskabsteori – en introduktion. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg.

Coffey, Amanda og Poul Atkinson (1996). Making Sense of Qualitative Data. Complementary Research Strategies. Sage Publications. London.

Dencik, Lasse (2005). Mennesket i postmoderniseringen – om barndom, familie og identiteter i opbrud. Billesø og Baltzer Forlagene. Værløse.

Dencik, Lasse (2006). Homo Zappiens: A European-Jewish way of Life in the Era of Globalisation. Kapitel 4 in Lustig, Sandra og Leveson, Ian. Turning the Keleidoscope – Perspectives on European Jewry. Berghahn Books.

Derwin, Brenda (1989). Audience as Listener and Learner, Teacher and Confidante: The Sense-Making Approach in Ron E. Rice & Charles K. Atkin, eds., Puplic Communication Campaigns. 2nd ed. Sage Publications. London.

Drotner, Kirsten, Jensen, B. Klaus, Poulsen, Ib og Schrøder, Kim (1996). Medier og Kultur. Kapitel 10. Borgens Forlag.

Gergen, J. Kenneth og Gergen, Mary (2004). Social konstruktion – Ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag.

Gergen, J. Kenneth (1997). Virkelighed og Relationer – Tanker om sociale konstruktioner. Dansk Psykologisk Forlag.

Gergen, J. Kenneth (2000). Det mættede selv – Identitetsdilemmaer i nutiden. Dansk Psykologisk Forlag.

Gripsrud, Jostein (2002). Mediekultur, Mediesamfund. Hans Reitzels Forlag. København.

Gullestad, Marianne (1989). Kultur og Hverdagsliv. Universitetsforlaget. Oslo.

Halkier, Bente (1999). Miljø til daglig brug? Forbrugernes erfaringer med miljøhensyn i hverdagen. Forlaget Sociologi. Frederiksberg.

Halkier, Bente (2001). Kan pragmatisme være analytisk? Side 41-59 i Kirsten Bransholm Pedersen og Lise Drewes Nielsen, Kvalitative metoder- fra metateori til markarbejde. Roskilde Universitetsforlag. Roskilde

Halkier, Bente (2002). Fokusgrupper. Forlaget Sociologi. Frederiksberg.

Harré, Rom og Langenhove, van Luk (1999). Posistioning Theory. Blackwell

Formidling

115

Puplishers Ltd. England.

Ito, Mizuku, Okabe, Daisuke og Matsuda, Misa (2005). Personal, Portable, Pedestrian. Mobile Phones in Japanese Life. The MIT Press. England.

Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (2005). Kvalitative medtoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observation og dokumenter. Hans Reitzels Forlag. København.

Jensen, Kjær Mogens (1991). Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning. Kapitel 5. Socialforsknings Instituttet. København.

Johansson, Thomas (2000). Social Psychology and Modernity. The Open University Press

Johansson, Thomas (2003). Billeder af selvet: hverdagslivets forandring i det senmoderne samfund. Forlaget Klim. Århus.

Jørgensen, Winther Marianne og Phillips, Louise (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitets Forlag.

Koester, Thomas og Frandsen, Kim (1998). Introduktion til psykologi – Organisme, individ, samfund. Side 337-382. Frydenlund grafisk. København K.

Kvale, Steinar (1997). Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. København.

Lave, Jean og Wenger Etienne (1996). Situated Learning: Legitimate peripheral learning. Cambridge Unversity Press. New York.

Maffesoli, Michel (1993). The Shadow of Dionysus: A contribution to the sociology of the orgy. Suny Press.

Maffesoli, Michel (1996). The time of the tribes: the decline of individualism in mass society. Sage Publications. London.

Olsen, Bitsch Poul og Pedersen, Kaare (2004). Problemorienteret projektarbejde – en værkstøjsbog. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg.

Pedersen, Karsten, Olesen, Birgitte Ravn og Langer, Roy (2006). Offentlig kommunikation i spagat. Handelshøjskolens Forlag. København.

Slevin, James (2000). The Internet and Society. Polity Press & Blackwell Publishing Ltd. United Kingdom.

Stald, Gitte i Skårhøj og Østergaard (2005) Medieret ungdom. Side 159 – 179 in Generation Happy? Et studie i danske teenageres hverdagsliv, værdier og livstolkning. Unitas Forlag.

Staunæs, Dorte (2004). Køn, etnicitet og skoleliv. Forlaget Samfundslitteratur. Frederiksberg.

Strandskov, Jesper (1995). Internationalisering af virksomheder – Nyere teoretiske

Formidling

116

perspektiver. Handelshøjskolens Forlag. København

Sørensen, Holm Birgitte, Jessen, Carsten og Olesen, R. Birgitte (2002). Børn på nettet. Kommunikation og læring. Gads Forlag. København.

Wenger, Etienne (1998). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag. København.

Videnskabelige artikler

Avtar, Brah og Phoenix (2004). Ain’t I a Woman? Revisiting Intersectionality. Journal of International Women’s Studies. Volume 5 nr. 3.

Davies, Bronwyn og Harré, Rom (1990). Positioning: The Discursive Production of Selves in Journal for the theory of Social Behaviour. Vol. 20 nr. 1. Marts 1990. Side 43-63.

Dencik, Lasse og Westerling, Allan (2002). Familier i forandring in Humaniora, 17. Nr. 2. Side 3-7.

Gergen, J. Kenneth (2002). Self and Community in the New Floating Worlds. Hentet fra Gergens hjemmeside:http://www.swarthmore.edu/SocSci/kgergen1/web/page.phtml?id=manu35&st=manuscripts&hf=1

Gynther, Karsten (2004). Nye medier – nye muligheder – nye udfordringer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Nr. 1. Side 4-15.

Hansen, M. Niels-Henrik (2005). Unge og Internettet. Tidsskriftet Ungdomsforskning, CEFU. Nr. 2. Side 6-9.

Jessen, Carten (2006). Simultane Dialoger. Tidsskriftet Ungdomsforskning, CEFU. Nr. 2. Side 23 – 25.

Larsen, Malene Charlotte (2005). Når unge taler medier – om venskaber, tudefjæs og netægteskaber. Samson nummer 2, 15 årgang.

Larsen, Malene Charlotte (2007). Fremtidens digitale biblioteksbrugere. Tidsskriftet DF Revy. Nr. 6. Side 15-17.

Neergaard, Helle (2001). Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Samfundslitteratur

Phillips, Louise (2000). Mediated Communication and the privatization of Public Problems – Discourse on Ecological Risks and Politic Action. European Journal of Communication. Nr. 15 (2). Side: 171-207.

Stald, Gitte (2004). Billeder af børn og unges mediebrug. Dansk Pædagogisk

Tidsskrift. Nr. 1. Side 36-59.

Wenger, Etienne (2000). Communities of Practice and Social Learning Systems. Organization articles. Volume 7. Side 225-246.

Formidling

117

Ikke videnskabelige artikler

Christensen, L. Mia (2007).Vi vil være online – hele tiden! Nyhedsavisen 19. april.

Nielsen, B. Pia (2007). Unge stresses af internet og mobiltelefon. Nordjyske 22. september Ostrynski, Nathalie (2007). Jeg kan ikke leve uden mobilen. Berlingske Tidende 13. februar.

Rapporter og undersøgelser

Circuits of Cool (2007). Formidlingsrapport MSN/MTV Circuits of Cool – MobilePhones.http://advertising.microsoft.com/europe/ResearchLibrary/ResearchLibrary.aspx?Adv_ResearchReportID=598

Circuits of Cool (2008). Formidlingsrapport Circuits of Cool summary Booklet – Key findings and Messages from the study.http://advertising.microsoft.com/europe/ResearchLibrary/ResearchLibrary.aspx?Adv_ResearchReportID=716

Mediappro (2006). Mediappro – Final report.http://www.mediappro.org/publications/finalreport.pdf

MOMU (2005). Formidlingsrapport Mobile medier, Mobile ungehttp://www.milab.dk/dokumentation/public/Rapporter/2005.pdf

Sørensen, Holm Birgitte (2002). Børns brug af interaktive medier – inspiration til ny læringspraksis i skolen. http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/24.html#note1

Internethenvisninger

Vidensbank for nye medier, 2007Lokaliseret den 18.08.2007 på World Wide Web www.vidensbankfornyemedier.dk

Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, 2008Lokaliseret den 05.05.2007 på World Wide Webhttp://ruc.dk/paes/om/

Digitale medier (2007). Powerpoint præsentation af Gitte Stald. Lokaliseret den 22.11.2007 på World Wide Webhttp://www.digitalfremtid.dk/2_kursusdag.html

IFUSOFF – Oplæg til undersøgelse af socialt fællesskab og familieliv.Dencik, Lasse og Westerling, AllanLokaliseret den 22.09.2007 på World Wide Webhttp://www.baff.ruc.dk/Reports/pdf_reports/no6.pdf

Formidling

118

Oversigt over bilagBilag 1: Formalia

Bilag 2: Præsentation af medierne

Bilag 3: Spørgerammer

Bilag 4: Fokusgruppe interview A

Bilag 5: Fokusgruppe interview B

Bilag 6: Enkelt interview C

Bilag 7: Enkelt interview D

Bilag 8: Enkelt interview E

Bilag 9: Enkelt interview F

Bilag 10: Dkbn interview udskrifter

Bilag 11: Oplæg til essay

Bilag 12: Essays

Formidling

119

Documents

Når kontakten aldrig slukkes - kommunikationsforum.dk og andre... · 8/3/2010 · Når kontakten aldrig slukkes Et speciale om unges sociale brug af medier Integreret speciale i