84
NATIONALPARK MAGASIN NATURVEJLEDERNE I VADEHAVET DIE RANGERS IM WATTENMEER NATIONALPARKEN SET GENNEM TO PROFESSIONELLE FOTOGRAFERS LINSER Der Nationalpark durch das Objektiv von zweiprofessionellen Fotografen gesehen KURHOTELLERNES BLOMSTRINGSTID Turismens start på Vadehavsøerne DIE BLÜTEZEIT DER KURHOTELS Der einzug des Tourismus auf den Wattenmeerinseln SMAGSOPLEVELSER Vadehavets natur og traditioner skaber fødevarer i verdensklasse Geschmackserlebnisse Die Natur und Traditionen im Wattenmeer ergeben Lebensmittel der Weltklas STORMFLODER Når digernes skal stå deres prøve Sturmfluten Wenn die Deiche ihren Mann stehen GRÆSNING Naturprojekt sikrer flere ynglefugle og lækre bøffer Beweidung Naturprojekt sichert mehr brütende Vögel und leckere Steaks 84 SIDER OM DEN UNIKKE NATUR OG DE FANTASTISKE OPLEVELSER I VADEHAVET 84 SEITEN ÜBER DIE EINMALIGE NATUR UND FANTASTISCHE ERLEBNISSE IM WATTENMEER

Nationalpark magasin nr. 2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

84 sider om natur, kultur og dyreliv i Nationalpark Vadehavet.

Citation preview

Page 1: Nationalpark magasin nr. 2

NATIONALPARKMAGASIN

NATURVEJLEDERNE I VADEHAVETDIE RANGERSIM WATTENMEER

NATIONALPARKEN SET GENNEM TO PROFESSIONELLE

FOTOGRAFERS LINSER

Der Nationalpark durch das Objektiv von zweiprofessionellen

Fotografen gesehen

KURHOTELLERNES BLOMSTRINGSTIDTurismens start på Vadehavsøerne

DIE BLÜTEZEIT DER KURHOTELSDer einzug des Tourismus auf den Wattenmeerinseln

SMAGSOPLEVELSER Vadehavets natur og traditioner skaber fødevarer i verdensklasseGeschmackserlebnisse Die Natur und Traditionen im Wattenmeer ergeben Lebensmittel der Weltklas

STORMFLODER Når digernes skal stå deres prøveSturmfluten Wenn die Deiche ihren Mann stehen

GRÆSNING Naturprojekt sikrer flere ynglefugle og lækre bøfferBeweidung Naturprojekt sichert mehr brütende Vögel und leckere Steaks

84 SIDER OM DEN UNIKKE NATUR OG DE FANTASTISKE OPLEVELSER I VADEHAVET84 SEITEN ÜBER DIE EINMALIGE NATUR UND FANTASTISCHE ERLEBNISSE IM WATTENMEER

Page 2: Nationalpark magasin nr. 2

2 NationalparkVadehavet.dk

NATIONALPARK MAGASINET UDGIVES AF:Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK-6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34, www.nationalparkvadehavet.dk, [email protected] redaktør: Søren Christensen, projekt- og formidlingskoordinatorRedaktionen er afsluttet 30. april 2015. Forbehold for trykfejl og manglerTak til Destination Sydvestjylland, Vadehavets Formidlerforum og andre bidragsydereOversættere: Jacob Jonia, Irina Sehling samt RSB TranslationLayout og DtP: detKONCEPT, EsbjergForside foto: Red StarTryk: Rosendahls, EsbjergISBN: 978-87-995234-2-9

^| FOTO Tandrup Naturfilm

VELKOMMENVi, der har valgt at bosætte os ved Vadehavet, ved godt, at det er noget særligt. Men ved vi også hvorfor, det er så specielt, udover at livet ved Vadehavet byder på skiftende tidevand, højt til loftet, en masse mudder, trækfugle, sæler og naturglade turister? Vadehavet er ikke bare et særpræget sted. Det er så enestående, at der ikke findes noget magen til i hele verden. Som et mere end 500 km langt sammenhængende tidsvandsområde, fra Ho Bugt mod nord til Den Helder i syd, er Vadeha-vet internationalt anerkendt som et enestående marsk-, geest- og tidevandsområde med værdier i verdensklasse. Tidevandets dynamik ændrer og beriger hele tiden landskabet udenfor digerne. Det gør det til et af verdens vigtigste områder for cirka 12 millioner fugle, der hvert forår og efterår trækker gennem Vadehavet. Diversiteten i de mange naturlige og geologiske proces-ser er af enestående universel værdi, som er den beteg-nelse UNESCO anvender i beskrivelsen af verdensarv. Det er vores fælles opgave, at beskytte og forvalte de mageløse værdier på forsvarlig vis, så Vadehavets vidun-der også kan komme fremtidige generationer til gode. Det er Nationalparkens fornem- ste opgave i samarbejde med vores tyske og holland-ske naboer. Nationalpark Vadehavet har blandt sine fornemste opgaver at skabe bedre og mere natur, og at styrke de kulturhistoriske værdier, der både er mang-foldige og ændrer sig over tid, i det unikke Vadehav-slandskab. Alt sammen så det kan være til gavn for os alle - beboere, erhvervslivet og gæsterne, med respekt for naturen.Det betyder også, at Vadehavet skal bruges og opleves. Når vi og vores gæster smager på Vadehavet, gør det os næppe til moderne kannibaler. Smagen af Vadehavet er med til at fremme en forståelse af det unikke ved Vadehavet, som Colin Seymoue fortæller mere om i dette magasin. Her kan man få mere viden om stran-denge, stormfloder, endog en ny og gammel strandsø, det levede liv, og det der var. Jeg håber, at de mange fortællinger er med til at pirre til læserens nysgerrig- hed, lysten til at vide mere, og opleve Danmarks inter-nationale Nationalpark igen og igen. Velkommen til vores fælles verdensarv.

WILLKOMMENWir aus dem Wattenmeerraum wissen, dass dieses Gebiet

etwas Besonderes ist. Aber wissen wir auch warum es so

besonders ist, davon abgesehen dass das Wattenmeer

wechselnde Gezeiten, viel Platz, jede Menge Schlick,

Zugvögel, Seehunde und naturliebende Touristen hat? Das

Wattenmeer ist nicht nur ein charakteristischer Ort. Es ist so

einmalig, dass es auf der ganzen Welt keinen vergleichbaren

Ort gibt. Als ein mehr als 500 Kilometer langes zusammen-

hängendes Gezeitengebiet, von Ho Bugt im Norden bis

Den Helder im Süden, ist das Wattenmeer international als

einmaliges Marsch-, Geest- und Gezeitengebiet mit Werten

von Weltklasse anerkannt. Die Dynamik der Gezeiten ändert

und bereichert ständig die Landschaft außerhalb der Deiche.

Damit ist es eines der weltweit wichtigsten Gebiete für 12

Millionen Vögel, die jeden Frühling und Herbst durch das

Wattenmeer ziehen.

Die Diversität der vielen natürlichen und geologischen

Prozesse ist von einzigartigen universellem Wert, wie es die

UNESCO in der Darstellung des Welterbes beschreibt. Es

ist unsere gemeinsame Aufgabe, die beachtlichen Werte

auf sichere Weise zu schützen und zu verwalten, damit das

Wunder des Wattenmeeres auch kommenden Generationen

zugutekommt. Dies ist in Zusammenarbeit mit unseren deut-

schen und holländischen Nachbarn die vornehmste Aufgabe

des Nationalparks. Die Hauptaufgabe vom Nationalpark

Wattenmeer ist es, bessere und mehr Natur zu schaffen und

die vielfältigen kulturhistorischen Werte der einzigartigen

Wattenmeerlandschaft zu stärken. So dass es den Bewoh-

nern, dem Gewerbe und den Gästen zugutekommt, mit

Respekt für das Schutzinteresse.

Das bedeutet auch, dass das Wattenmeer genutzt und erlebt

werden soll. Wenn wir und unsere Gäste das Wattenmeer

kosten, macht dies uns nicht zu modernen Kannibalen.

Wie Colin Seymour es in diesem Magazin beschreibt, trägt

der Geschmack des Wattenmeeres zum Verständnis der

Einzigartigkeit des Wattenmeer es bei. Im Magazin erfährt

man mehr über Strandwiesen, Sturmfluten und sogar über

einen neuen und alten Strandsee, über das jetzige Leben

und die Vergangenheit. Ich hoffe, dass die vielen Erzählun-

gen die Neugierde der Leser wecken wird, und die lust mehr

zu erfahren, und den internationalen Nationalpark immer

wieder zu erleben. Willkommen zu unserem gemeinsamen

Welterbe.

Janne J. LiburdFormand / Vorstandsvorsitzende, Nationalpark Vadehavet / Nationalpark Wattenmeer

Page 3: Nationalpark magasin nr. 2

3NationalparkVadehavet.dk

4 VERDENSARV VADEHAVET Welterbe Wattenmeer

10 BYGNINGER OG BYGNINGSKULTUR Gebäude und Baukultur

18 NATIONALPARKSKIB Das Nationalparkschiff

20 ARKÆOLOGIENS VADEHAV Archäologie am Wattenmeer

26 LIVET FØLES STØRRE PÅ CYKEL Auf dem Rad ist das Lebensgefühl größer

30 NATIONALPARKERNES FOTOKONKURRENCE Fotowettbewerb der Nationalparks

36 STORMFLODER PÅ VADEHAVSKYSTEN Sturmfluten an der Wattenmeerküste

42 NATIONALPARKEN I OBJEKTIVET Den Nationalpark im Objektiv

52 MØD MARSKENS BEDSTE NATURPLEJERE Treffen Sie die besten Naturpfleger der Marsch

58 SØNDERHO STRANDSØ GIVER MERE LIV I KLITTERNE

Der Sønderho Strandsee verleiht den Dünen mehr Leben

60 VADEHAVETS STRANDENGE Die Strandwiesen des Wattenmeeres

66 KURHOTELLERNES BLOMSTRINGSTID Die Blütezeit der Kurhotels

72 NATUREN TIL BORDS Die Natur zu Tisch

78 STORT OG SMÅT Allgemeines

82 NATIONALPARK-PARTNERE Partner des Nationalparks Wattenmeer

INDHOLD INHALT

worldheritage-waddensea.org

Page 4: Nationalpark magasin nr. 2

4 NationalparkVadehavet.dk

Im Jahre 2014 wurde der dänische Teil des Wattenmee-res mit dem renommiertesten Naturpreis der Welt aus-gezeichnet – es wurde zum UNESCO Welterbe erklärt. Damit schloss das letzte Kapitel einer fast 25-jährigen Geschichte, die jetzt das Wattenmeer auf die gleiche Stufe mit anderen seltenen Naturjuwelen gestellt hat - u. a. den Galapagosinseln und dem Great Barrier Reef. Gleichzeitig bedeutete der vornehme Titel der UNESCO die Verwirk-lichung vom Nationalpark Wattenmeer als „Dänemarks internationaler Nationalpark”.

I 2014 blev også den danske del af Vadehavet be-smykket med verdens mest prestigefyldte naturpris – UNESCO’s udmærkelse som verdensarv. Hermed blev den sidste brik lagt i en næsten 25 år lang følje-ton, som nu har bragt hele Vadehavet i selskab med andre sjældne naturperler – bl.a. Galápagosøerne og Great Barrier Reef. Samtidig blev UNESCO’s for-nemme titel virkeliggørelsen af Nationalpark Vade- havet som ”Danmarks internationale nationalpark”.

WELTERBE WATTENMEER

FORFATTERVERFASSER

John Frederiksen, Fhv. dansk koordinator for Det Trilaterale Vadehavssamarbejde

VERDENSARV VADEHAVET

- KRONEN I NATIONALPARKEN

– DIE KRONE DES NATIONALPARKS

Page 5: Nationalpark magasin nr. 2

VERDENSARV VADEHAVET

- KRONEN I NATIONALPARKEN

– DIE KRONE DES NATIONALPARKS

5NationalparkVadehavet.dk

- UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Indstiftet i 1945 og med hovedsæde i Paris.- Verdensarven omfatter i dag 1.007 lokaliteter: 779 steder som kulturarv, 197 områder som naturarv, og 31 som ’både-og’.- Danmark har fået indskrevet seks steder på listen: Roskilde Domkirke, Kronborg og Jelling-Monumentet samt Vadehavet, Stevns Klint og Ilulissat Isfjord.- Vadehavet er det eneste marine verdensarvsområde, der stræk- ker sig over tre lande.- Kulturministeriet er kontakten mellem de danske verdens- arvssteder og UNESCO i Paris. - Kulturministeriet har kontakten til UNESCO i Paris for alle danske udpegninger.

- Die UNESCO ist die Organisation für Ausbildung, Wissenschaft, Kultur und Kommunikation der UNO. Sie wurde 1945 gegründet und hat ihren Hauptsitz in Paris.- Die UNESCO ist die Organisation für Ausbildung, Wissenschaft, Kultur und Kommunikation der UNO. Sie wurde 1945 gegründet und hat ihren Hauptsitz in Paris.- Dänemark ist mit den folgenden sechs Welterbestätten auf der Liste vertreten: Die Kathedrale von Roskilde, das Schloss Kron- borg und die Runensteine von Jelling, sowie das Wattenmeer, Stevns Klint und der Ilulissat Eisfjord.- Das Wattenmeer ist das einzige marine Welterbegebiet, das sich über drei Länder erstreckt. - Das Wattenmeer ist das einzige marine Welterbegebiet, das sich über drei Länder erstreckt. - Das Kultusministerium ist der Kontakt zwischen allen dänischen Welterbestätten und der UNESCO in Paris.

^| FOTO Lars GejlTidevandet producerer enorme mængder biomasse i form af snegle, krebsdyr, orme og skaldyr. De tørlagte vader er et stort ta’ selv bord for 10-12 millioner trækfugle, der fylder depoterne op inden deres videre rejse. Område-tes betydning for trækfuglene er en af UNES-COs begrundelser for at udpege Vadehavet til verdensarv.

Die Gezeiten produzieren enorme Mengen Biomasse in Form

von Schnecken, Krebsen, Würmern und Krustentieren. Die

trockengelegten Wattflächen dienen als Speisekammer für

10-12 Millionen Zugvögel, die Ihre Depots vor der weiteren

Reise auffüllen. Die Bedeutung des Gebietes für Zugvögel ist

einer der Gründe, warum das Wattenmeer von der UNESCO

zum Welterbe ernannt wurde.

Page 6: Nationalpark magasin nr. 2

6 NationalparkVadehavet.dk

følge UNESCO er verdensarv: "... de uerstattelige kultur- og naturværdier, vi arver fra fortiden, lever med i dag, og giver videre til fremtidige generationer. Menneskehedens kultur- og naturarv

er uerstattelige kilder, som inspirerer og beriger vores liv. Det er vores referencepunkt – vores identitet."Nationernes bestræbelser på at sikre denne verdensarv er nedfældet i Verdensarvskonventionen vedtaget af UNESCO i 1972. Det overord-nede formål er at beskytte og bevare naturområder samt kulturhisto-riske steder og monumenter af ’enestående universel værdi’ for hele menneskeheden. Det enestående ved verdensarv er, at det forstås ens overalt i verden, og at den i princippet tilhører alle folkeslag. For at et naturområde, et kulturhistorisk sted eller et monument kan optages på verdensarvslisten, skal ansøgerlandet/-landene bevise, at det dels besidder denne enestående universelle værdi – fastlagt i ti forskelli-ge udpegningskriterier – dels er ordentligt beskyttet, samt at kravet om uberørthed og/eller oprindelighed er opfyldt.

Derfor blev Vadehavet verdensarvVadehavet opfylder ikke bare et af de ti kriterier – men hele tre: - Som et betydningsfuldt eksempel på en geologisk hovedperiode i jordens udvikling og på landskabsformernes nuværende udvikling.- Som et særligt eksempel, hvor betydningsfulde økologiske processer finder sted.- Som et vigtigt eksempel på et levested for bevarelsen af jordens bio- logiske mangfoldighed – herunder for arter, der er truet af udryddelse.

Vadehavet er en pulserende dynamoVadehavet rummer verdens største system af vadeflader. Ingen andre steder er et så forskelligartet landskab skabt af tidevandet og vinden, som her. Årligt føres flere hundrede tusinde kubikmeter sand og ler langs Nordsøkysten til det danske Vadehav, så turisterne f.eks. på Rømø må gå – eller køre – et par meter længere mod vest hvert år for at kom-me i vandet. Omvendt er turen til Skallingende blevet meget kortere – halvanden kilometer på 25 år.

Vadehavet er et biologisk kraftværkDet er denne dynamik, som gør, at dyr og planter hele tiden møder nye udfordringer og muligheder i Vadehavet. Hvis deres levesteder øde-lægges af vind og vejr, opstår der nye andre steder. Området er derfor levested for flere end 10.000 plante- og dyrearter. Det dansk-tysk-hollandske Vadehav er en vigtig lokalitet for mere end ti millioner af verdens trækfugle. Når der er flest, kan der på en dag tælles én million fugle alene i det danske Vadehav. To gange om året trækker fuglene mellem deres yngleområder i Arktis og deres vinterkvarterer langs den afrikanske vestkyst. Fuglenes kolossale antal og imponerende trækafstande understreger Vadehavets verdensomspændende betydning. Det er her, de kan få oparbejdet tilstrækkelig energi, når de ved lavvande kan gå løs på vadernes overdå-dige indhold af bunddyr. Havbundens mylder af synligt liv skyldes den

I aut der UNESCO bedeutet Welterbe: „... die unersetzlichen Kultur- und

Naturwerte, die wir von der Vergangenheit vererbt bekommen, die heu-

te ein Teil unseres Lebens sind, und die wir an zukünftige Generationen

weitergeben. Das Kultur- und Naturerbe der Menschheit ist eine unersetzbare

Quelle, die unser Leben inspiriert und bereichert. Es ist unser Referenzpunkt –

unsere Identität."

Die Bemühungen der Nationen dieses Welterbe zu sichern, ist Teil der Welter-

bekonvention, die 1972 von der UNESCO verabschiedet wurde. Das überge-

ordnete Ziel der Welterbekonvention ist es, Naturgebiete sowie kulturhisto-

rische Örtlichkeiten von „außerordentlichem universellen Wert“ zu Gunsten

der gesamten Menschheit zu schützen und zu bewahren. Das Einzigartige am

Welterbe ist, das es überall auf der Welt verstanden wird und prinzipiell allen

Menschen gehört.

Um als Naturgebiet, kulturhistorische Örtlichkeit oder Denkmal in die UNES-

CO Welterbeliste aufgenommen werden zu können, müssen die Antragsteller

beweisen, dass das Gebiet, der Ort oder das Denkmal sowohl den außeror-

dentlichen universellen Wert besitzt – der in zehn verschiedenen UNESCO-Kri-

terien festgelegt ist – als auch einem ordnungsgemäßen Schutz untersteht,

und die Voraussetzungen der Unversehrtheit und/oder der Authentizität

erfüllt.

Deshalb wurde das Wattenmeer zum Welterbe ernanntDas Wattenmeer erfüllt nicht nur eines der zehn UNESCO-Kriterien – sondern

drei:

- Es stellt ein bedeutungsvolles Beispiel für die Hauptstufen der Erdentwicklung dar, sowie für die Entwicklung der heutigen Landschaftsformen.- Es ist ein außergewöhnliches Beispiel für im Gang befindliche wichtige ökologische Prozesse.- Es ist ein wichtiges Beispiel für einen Lebensraum, in dem die Bio- diversität bewahrt wird, auch für vom Aussterben bedrohte Arten.

Das Wattenmeer ist ein pulsierender DynamoDas Wattenmeer ist das weltgrößte Wattflächensystem. An keinem anderen

Ort der Welt wird eine so unterschiedliche Landschaft von den Gezeiten und

dem Wind geschaffen. Jährlich werden mehrere hunderttausende Kubikmeter

Sand und Ton entlang der Nordseeküste ins dänische Wattenmeer geführt,

und somit müssen die Touristen, wie z.B. auf Rømø, jedes Jahr einige Meter

weiter Richtung Westen gehen oder fahren, um ans Wasser zu gelangen.

Umgekehrt ist die Fahrt zum Skalling Ende kürzer geworden – 1,5 km in 25

Jahren.

Das Wattenmeer ist ein biologisches KraftwerkDiese Dynamik bedeutet stets neue Herausforderungen und Möglichkeiten

für die Tiere und Pflanzen im Wattenmeer. Wenn die Lebensräume von Wind

und Wetter zerstört werden, entstehen anderenorts neue. Das Gebiet ist

dadurch Lebensraum für mehr als 10.000 Pflanzen- und Tierarten.

Das dänisch-deutsch-niederländische Wattenmeer ist ein wichtiger Ort für

mehr als 10 Millionen Zugvögel. An einem guten Tag kann man mehr als eine

L

^| FOTO AschnablerVadehavet og verdensarven strækker sig fra Blåvandshug i nord til Den Helder i Holland i syd. De enorme vadeflader, der tørlægges to gange i døgnet, gør området til verdens største sammenhængende tidevandsområde.

Das Wattenmeer und Welterbe erstreckt sich

von Blåvands Hug im Norden bis Den Helder in

Holland im Süden. Die enormen Wattflächen, die

zweimal am Tag trockengelegt werden, machen

das Gebiet zur größten zusammenhängenden

Gezeitenfläche der Welt.

Page 7: Nationalpark magasin nr. 2

7NationalparkVadehavet.dk

kolossale produktion af usynlige alger, der foregår i vadernes øverste lag. Vadehavet er et enormt biologisk kraftværk, med en produktion som på en veldyrket dansk hvedemark.

Vadehavet er blandt verdens ti vigtigste fugleområderDet danske verdensarvsområde har international betydning for tyve fuglearter. Det vil sige, at mere end én procent af artens totale bestand i verden opholder sig her i kortere eller længere tid. For lysbuget knorte-gås, spidsand og gravand står mere end hver tiende fugl af den samlede verdensbestand i Vadehavet. Fra Nordeuropa til Sydafrika har kun én eller to steder samme betydning. Hæver vi blikket til hele verden, er Vadehavet blandt de ti vigtigste fuglelokaliteter.

Vadehavet er levested for truede arterI hele vadehavsområdet lever flere hundrede plante- og dyrearter, som ikke findes andre steder end her. Den lille laksefisk snæblen er én af dem. Den er så sjælden, at dens globale udbredelse i dag er begrænset til den danske del af Vadehavsområdet, hvor bestanden i begyndelsen af ’nullerne’ var nede på ca. 7.000. Snæblen vokser op ude i Vadehavet, men om efteråret vandrer de gydemodne fisk op i de større åløb. For at leve op til sit internationale ansvar om at bevare en naturlig bestand gennemførte Danmark – med støtte fra EU – sit næststørste genopret-ningsprojekt i nationalparkens fire store vandløb fra 2005 til 2013.

En global anerkendelse af beskyttelsen … Verdensarven er også en global anerkendelse af det arbejde, der i årtier er blevet udført indenfor det dansk-tysk-hollandske vadehavssamar-bejde (det Trilaterale Vadehavssamarbejde) for at beskytte det sårbare naturområde. Med udpegningen af hele Vadehavet som verdensarv værdsatte UNESCO samarbejdsprincipper, som det kommer til udtryk i dets fælles vadehavsplan fra 1997: At området skal betragtes som én økologisk helhed. Samtidig sender udpegningen det klare budskab til

Million Vögel zählen, und das alleine im dänischen Wattenmeer.

Zweimal im Jahr fliegen die Vögel zwischen den Brutgebieten in der Arktis

und den Winterquartieren entlang der afrikanischen Westküste hin und her.

Die enorme Anzahl der Vögel und die beeindruckenden Abstände unter-

streichen die weltweite Bedeutung des Wattenmeeres. Hier tanken die Vögel

ausreichend Energie, wenn sie sich bei Ebbe auf den Wattflächen mit ausrei-

chend Nahrung versorgen. Der Meeresboden wimmelt, dank der umfassen-

den Produktion von unsichtbaren Algen in der oberen Wattschicht, nur so von

Leben. Das Wattenmeer ist ein gigantisches biologisches Kraftwerk, mit der

gleichen Produktion wie ein gut angebautes dänisches Weizenfeld.

Das Wattenmeer ist eines der zehn wichtigsten Vogelgebiete der WeltDas dänische Welterbegebiet ist für 20 Vogelarten von internationaler

Bedeutung. Das bedeutet, dass mehr als ein Prozent des gesamten Arten-

bestandes der Welt sich hier für kürzere oder längere Zeit aufhält. Mehr als

jede zehnte Ringelgans, Spießente und Brandgans der Welt hält sich somit im

Wattenmeer auf. Von Nordeuropa bis Südafrika sind nur ein oder zwei andere

Gebiete genauso bedeutungsvoll. Und auf Weltebene ist das Wattenmeer

eines der zehn wichtigsten Vogelgebiete.

Das Wattenmeer ist ein Lebensraum für bedrohte ArtenIm ganzen Wattenmeerraum leben mehrere hunderte Pflanzen- und Tierar-

ten, die es nur hier gibt. Der kleine Nordseeschnäpel ist einer dieser Arten. Die

Art ist so selten, dass die weltweite Verbreitung sich heute auf das dänische

Wattenmeer begrenzt, wo der Bestand Anfang des 21. Jahrhunderts auf

etwa 7.000 Individuen zurückgegangen war. Der Nordseeschnäpel wächst

im Wattenmeer heran, aber im Herbst wandern die Fische in größere Flüsse

um zu laichen. Um der internationalen Verantwortung für die Erhaltung eines

natürlichen Bestandes nachzukommen, wurde in Dänemark – mit Unterstüt-

zung der EU – von 2005 bis 2013 in den vier Flüssen des Nationalparks das

zweitgrößte Restaurierungsprojekt des Landes durchgeführt.

^| FOTO Lars GejlTidevandet, vinden og bølgerne skaber et dynamisk landskab under stadig foran-dring. Dynamikken i landskabet er en af UNESCOs begrundelser for at udpege Vadehavet til verdensarv.

Die Gezeiten, der Wind und die Wellen bilden eine dynamische Landschaft in ständiger

Veränderung. Die Dynamik der Landschaft ist einer der Gründe, warum das Wattenmeer

von der UNESCO zum Welterbe ernannt wurde. Foto: Lars Gejl

Page 8: Nationalpark magasin nr. 2

8 NationalparkVadehavet.dk

politikere og befolkninger: Og det bør forvaltes uden hensyn til natio-nale eller regionale grænser.

… men også et krav om fortsat høj beskyttelseOmvendt betyder titlen verdensarv, at området hele tiden skal leve op til grundlaget for udpegningen. Gør det ikke det, kan UNESCO over-veje, om stedet skal betragtes som et ’truet område’ med krav om skær-pet overvågning. I yderste konsekvens kan stedet fratages sin fornemme status, hvis det fortsat forsømmes. I løbet af 2015 skal UNESCO tage stilling til, om Great Barrier Reef skal betragtes som et truet område. Store kulhavne, uddybning af sejlrender og forurening har forringet revets oprindelige status i en sådan grad, at store dele af verdens største koralrev nu synes at være i potentiel fare.

Det Trilaterale Vadehavssamarbejde skabte fundamentetHistorien om Vadehavet som verdensarv daterer sig tilbage til 1991. Dengang besluttede de tre landes ministre for Det trilaterale Vade-havssamarbejde, at der skulle udarbejdes et fælles forslag om optagelse på verdensarvslisten. Men tiden gik … og efter knap femten år med diskussioner ’frem og tilbage’ blev Holland og Tyskland i 2005 enige om, at de alene ville fremsende en fælles ansøgning om optagelse. Den blev godkendt af UNESCO i 2009.Grunden til, at Danmark ikke kunne tilslutte sig den fælles ansøgning, var manglende lokal opbakning. Den var dels begrundet i frygten for nye restriktioner og dels begrundet i risikoen for at ’mudre’ den davæ-rende debat om oprettelse af NPV. Under fornyet pres fra de to andre lande lovede Danmark på mini-stermødet i 2010 igen at undersøge muligheden for at fremsende en ansøgning. Vedtagelsen af Nationalpark Vadehavet samme år, hvor den lokale opbakning havde været afgørende, banede vejen for en fornyet dansk debat om verdensarven – nu med positiv udgang. Godt hjulpet på vej af en direkte opfordring fra UNESCO lykkedes det så at få genoprettet treenigheden i vadehavssamarbejdet med udvidelsen af det tysk-hollandske verdensarvsområde med den danske del af Vadehavet i juni 2014. Den lokale holdningsændring til ansøgning om at blive verdenshav skyldes også den kendsgerning, at nationale og internationale natur- udmærkelser efter finanskrisens indtog, anses for at kunne hjælpe den økonomiske vækst i udkantsområdet.

Verdensarvens betydning for turismen …Verdensarven er først og fremmest tæt forbundet med de udenlandske turister, som gerne vil opleve ’verdensnatur’. Men turisterne kommer ikke af sig selv. Meget afhænger af, om man lokalt er i stand til at markedsføre området og oplevelserne ordentligt. Erfaringer fra andre verdensarvssteder viser, at det har stor betydning at kunne læne sig op ad et anerkendt og indarbejdet brand. Når man er på UNESCO’s liste, skal man kunne tilbyde service og andre oplevelser af høj kvalitet, der har sammenhæng med selve oplevelsen af verdensarven. Derfor er det afgørende, at de tre lande har besluttet at arbejdet ud fra fælles bære-dygtige principper, hvor man som udgangspunkt er gæst på naturens betingelser. Det betyder også, at man som lokal turistaktør skal kende konsekvenserne af sine tilbud. At skabe ’fælles fodslaw’ blandt de mange, mange interesser – samtidig med at de lokale særpræg bevares – bliver den helt store udfordring. Men samtidig også kilden til en verdensomspændende interesse for ’Destination Verdensarv Vadehavet’.

Den lokale interesse for at udnytte det ny potentiale er stor”Vi vil gerne forstærke Ribes internationale ry som turistattraktion ved at se marskens hovedstad som en naturlig del af Verdensarv Vadehavet. Der hvor områdets natur og kultur går op i en højere enhed. Vi vil

Eine globale Anerkennung des Schutzes … Das Welterbe ist auch eine globale Anerkennung der Arbeit, die über Jahr-

zehnte von der dänisch-deutsch-niederländischen Wattenmeerkooperation

(die Trilaterale Wattenmeerkooperation) in Sachen Naturschutz durchgeführt

wurde. Mit der Ernennung des gesamten Wattenmeeres zum Welterbe,

würdigte die UNESCO die Prinzipien der Kooperation, wie sie im gemeinsa-

men Wattenmeerplan aus dem Jahre 1997 beschrieben werden: Das Gebiet

ist als eine ökologische Einheit anzusehen. Die Ernennung ist gleichzeitig eine

deutliche Botschaft an die Politiker und die Bevölkerung: Das Gebiet soll ohne

Rücksichtnahme auf nationale oder regionale Grenzen verwaltet werden.

… aber auch eine Forderung nach weiterem großen SchutzDas Prädikat Welterbe bedeutet aber auch, dass ein Gebiet den Grundlagen

der Ernennung jederzeit gerecht werden muss. Ist dies nicht der Fall, kann

die UNESC0 das Gebiet als „bedrohtes Gebiet“ bezeichnen – und vermehrte

Überwachung fordern. Sollte es weiterhin vernachlässigt werden, kann dem

Gebiet in letzter Konsequenz sein vornehmer Titel entzogen werden. Im Laufe

des Jahres 2015 muss die UNESCO entscheiden, ob das Great Barrier Reef als

bedrohtes Gebiet einzustufen ist. Große Kohlehäfen, der Ausbau von Fahrrin-

nen und Umweltverschmutzung haben den ursprünglichen Zustand des Riffs

dermaßen verringert, dass große Teile des weltgrößten Korallenriffs sich jetzt

in potentieller Gefahr befinden.

Die Trilaterale Wattenmeerkooperation bildete das FundamentDie Geschichte vom Wattenmeer als Welterbe beginnt im Jahre 1991. Damals

entschlossen sich die drei Minister der Trilateralen Wattenmeerkooperation

dazu, einen gemeinschaftlichen Vorschlag zur Aufnahme auf der Welterbelis-

te zu erarbeiten. Aber die Zeit verging… und nach fast 15 Jahren mit etlichen

Diskussionen, einigten sich Holland und Deutschland 2005 darauf, alleine

einen gemeinsamen Antrag zu stellen. Dieser Antrag wurde 2009 von der

UNESCO angenommen.

Dänemark konnte sich aufgrund mangelnder örtlicher Unterstützung dem

Antrag nicht anschließen. Einerseits befürchtet man neue Auflagen, anderer-

seits wollte man die damalige Debatte über den Nationalpark im Wattenmeer

nicht weiter „aufheizen“.

Nach erneutem Druck der zwei anderen Länder, versprach Dänemark bei

der Ministerkonferenz im Jahre 2010, die Möglichkeit eines Antrags erneut

zu untersuchen. Die Verabschiedung vom Nationalpark Wattenmeer im

gleichen Jahr, bei der eine örtliche Unterstützung entscheidend war, machte

den Weg für eine neue dänische Debatte über das Welterbe frei – dieses Mal

mit positivem Ergebnis. Mit Hilfe einer direkten Aufforderung der UNESCO,

wurde die Dreieinigkeit der Wattenmeerkooperation, durch die Erweiterung

des deutsch-holländischem Welterbegebietes mit dem dänischen Teil des

Wattenmeeres, im Juni 2014 wiederhergestellt.

Die Änderung der örtlichen Einstellung zum Welterbe in Dänemark, war auch

auf die Tatsache zurückzuführen, dass nationale und internationale „Natur-

auszeichnungen“ nach Einzug der Finanzkrise einen wesentlichen Beitrag

zur finanziellen Entwicklung in wirtschaftlich schwächeren Regionen leisten

können.

Die Bedeutung des Welterbes für den Tourismus …Das Welterbe wird zunächst eng mit einem erhöhten Interesse des internati-

onalen Tourismus verbunden sein, der die „Welterbenatur” erleben möchte.

Aber die Touristen kommen nicht von alleine. Vieles hängt von der örtlichen

Vermarktung des Gebietes und den Erlebnismöglichkeiten ab. Erfahrungen

aus anderen Welterbegebieten zeigen, dass ein anerkanntes und durchdach-

tes Markenzeichen von großer Bedeutung ist. Wenn man Teil der UNESCO

Liste ist, muss man in der Lage sein, Service und Erlebnisse auf höchstem

Niveau zu liefern. Deshalb ist es entscheidend, dass alle drei Länder mit

gemeinsamen nachhaltigen Prinzipien arbeiten, bei denen man grundsätzlich

zu den Bedingungen der Natur zu Gast ist. Das bedeutet auch, dass man als

örtlicher Veranstalter die Konsequenzen seiner Angebote kennen muss.

Page 9: Nationalpark magasin nr. 2

9NationalparkVadehavet.dk

tilbyde vores medlemmer at blive klogere på denne sammenhæng, så de besøgende kan få endnu mere glæde af deres ophold i vadehavsområdet/egnen”, udtaler formanden, Poul Anker Nielsen. Ribes lokale initiativ ligger i forlængelse af miljøminister Kirsten Brosbøl (s) opfordring ved fejringen af den danske udpegning i august 2014: ”… at udpegningen af det samlede vadehav som verdensarv er en gave fra hele verden. (…) Jeg håber, at I (lokalt) vil pakke gaven op med lige dele varsomhed og begejstring. Potentialet er stort. Og det er jer, der har muligheden for at forløse det!”

… og for Vadehavsområdet Nationalparken vil være en af store drivkræfter i udfoldelsen af verdens-arven. Den nye bestyrelsesformand, professor i turisme på Syddansk Universitet, Janne Liburd, understreger: ”Verdensarven forpligter. Vi skal både være stolte af og ydmyge overfor den skatkiste af naturværdier, som Vadehavet tilbyder. Vi skal påtage os den vigtige opgave både at beskytte og benytte Vadehavet på en bæredygtig måde. Den opgave kan ingen løfte alene. Jeg ser frem til, at vi i nationalparken sammen med vores lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere vil øge de kvaliteter, som også i fremtiden gør Vadehavsområdet til et endnu mere attraktivt sted at bo og besøge. Uanset om man er borger, erhvervsdri-vende, turist – eller trækfugl”. ><

^| FOTO Søren Christensen, Nationalpark VadehavetI forbindelse med festlighederne blev fem hollandske fliser sejlet fra Holland til Danmark på en tysk tremaster. Symbolisering af fællesskabet. Fliserne, med et fælles vadehavsmotiv af kunstneren Else Pia Martinsen Erz, blev tilegnet hver af de fire kommuner og nationalparken.

Im Rahmen der Festlichkeiten wurden fünf holländische Fliesen mit einem deutschen

Dreimaster von Holland nach Dänemark transportiert. Ein Symbol der Gemeinschaft. Die

Fliesen, mit einem gemeinschaftlichen Wattenmeermotiv aus der Hand der Künstlerin Else

Pia Martinsen Erz, sind den vier Wattenmeergemeinden und dem Nationalpark übergeben

worden.

km0 10 20 30 40 50

N

Den Helder

HarlingenLeeuwarden Groningen

DelfzijlEmden

Wilhelmshaven Bremerhaven

Cuxhaven

Heide

Tönning

Husum

Tønder

Ribe

Esbjerg

Oldenburg

Bremen

Varde

VadehavetVerdensarv

DANMARK

TYSKLANDHOLLAND

Nedersaksen

Slesvig-Holsten

Nordsøen

Verdensarvområdet

km0

1020

3040

50

N

Den

Held

er

Harli

ngen

Leeu

war

den

Gron

inge

n

Delfz

ijlEm

den

Wilh

elm

shav

enBr

emer

have

n

Cuxh

aven

Heid

e

Tönn

ing

Husu

m

Tønd

er

Ribe

Esbj

erg

Olde

nbur

g

Brem

en

Vard

e

Vade

have

tVe

rden

sarv

DAN

MAR

K

TYSK

LAN

DH

OLL

AND

Ned

ersa

ksen

Sles

vig-

Hol

sten

Nor

dsøe

n

Verd

ensa

rvom

råde

t

^| FOTO IllustrationVerdensarv Vadehavet er knap 11.500 km2 stort, hvoraf ca. 1.200 km2 er dansk.

Das Welterbe Wattenmeer ist etwa

11.500 km2 groß; etwa 1.200 km2

davon gehören zu Dänemark.

km0 10 20 30 40 50

N

Den Helder

HarlingenLeeuwarden Groningen

DelfzijlEmden

Wilhelmshaven Bremerhaven

Cuxhaven

Heide

Tönning

Husum

Tønder

Ribe

Esbjerg

Oldenburg

Bremen

Varde

VadehavetVerdensarv

DANMARK

TYSKLANDHOLLAND

Nedersaksen

Slesvig-Holsten

Nordsøen

Verdensarvområdet

„Einigkeit” zwischen den vielen Interessen zu schaffen – und gleichzeitig den

örtlichen Charakter zu bewahren – wird eine große Herausforderung sein.

Aber es wird gleichzeitig auch die Quelle zum weltweiten Interesse für die

„Destination Welterbe Wattenmeer“ sein.

Das örtliche Interesse daran, das neue Potential auszunutzen, ist enorm. „Wir würden gerne Ribes internationalen Ruf als Touristenattraktion ver-

stärken, in dem die Hauptstadt der Marsch als natürlicher Teil vom Welterbe

Wattenmeer angesehen wird. Hier erreicht die Natur und Kultur der Region

ein ganz neues Niveau. Wir wollen unsere Mitglieder diesbezüglich inspirie-

ren, damit die Gäste das Wattenmeergebiet noch mehr genießen können”,

sagt der Vorsitzende der Handelsvereinigung in Ribe, Poul Anker Nielsen.

Ribes örtliche Initiative entspricht der Aufforderung der dänischen Umweltmi-

nisterin Kirsten Brosbøl bei der Feier zur Ernennung des dänischen Gebietes

im August 2014: „… die Ernennung des gesamten Wattenmeerraumes zum

Welterbe ist ein Geschenk der ganzen Welt (…) Ich hoffe, dass Sie (örtlich)

das Geschenk sowohl behutsam, als auch mit Begeisterung auspacken. Das

Potential ist groß. Und Sie haben die Möglichkeit es zu nutzen!”

… und für das Wattenmeergebiet Der Nationalpark wird eine der großen Antriebskräfte bei der Entfaltung des

Welterbes sein. Die neue Vorstandsvorsitzende des Nationalparks, Professorin der

Tourismuswissenschaft an der Universität Süddänemark, Janne Liburd, unter-

streicht: „Welterbe verpflichtet. Wir sollten sowohl stolz als auch demütig sein,

in Bezug auf die Schatzkammer voller Naturwerte, die das Wattenmeer anbietet.

Wir müssen uns der wichtigen Aufgabe annehmen, das Wattenmeer nachhaltig

zu schützen und zu nutzen. Diese Aufgabe kann niemand alleine bewältigen. Ich

freue mich darauf, dass wir im Nationalpark zusammen mit unseren örtlichen,

nationalen und internationalen Partnern die Qualitäten, die auch in Zukunft die

Wattenmeerregion zu einem noch attraktiveren Lebens- und Besuchsort machen,

zu steigern. Egal, ob man Bürger, Unternehmer, Tourist – oder Zugvogel ist”. ><

Tidevandsbølgen er symboliseret i det fælles logo for Vadehavet Verdensarv som bruges i Danmark, Tyskland og Holland.

Die Gezeitenwelle dient als gemeinschaftliches Logo für das Welterbe Wattenmeer in

Dänemark, Deutschland und Holland. .

Page 10: Nationalpark magasin nr. 2

NATURVEJLEDERNE I VADEHAVET

DIE RANGERS IM WATTENMEER

Der Nationalpark Wattenmeer lässt sich am besten bei geführten Touren mit ranger erleben. Christine vom Vadehavscentret und Marco von der Gemeinde Fanø erzählen hier, warum ein

Besuch im Nationalpark Wattenmeer so interessant ist.

Nationalpark Vadehavet opleves bedst på guidede ture med naturvejledere. Christine fra Vadehavscentret og Marco fra Fanø Kommune fortæller her,

hvorfor Nationalpark Vadehavet er et spændende et sted at besøge.

10 NationalparkVadehavet.dk

Page 11: Nationalpark magasin nr. 2

11NationalparkVadehavet.dk 11NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Red StarDe to naturvejledere Marco Brodde og Christine Røllike Ditlefsen arbejder i Nationalpark Vade-havet. Du kan møde naturvejledere hos en række af nationalparkens formidlingspartnere.

Die beiden Ranger Marco Brodde und Christine

Røllike Ditlefsen arbeiten im Nationalpark Wat-

tenmeer. Sie können den rangers bei mehreren

der Vermittlungspartnere des Nationnalparks

begeghen.

Page 12: Nationalpark magasin nr. 2

12 NationalparkVadehavet.dk

I bor og arbejder i Nationalpark Vadehavet – hvad fascinerer jer ved området?Chris: Det der fascinerer mig mest, er foran-derligheden. Jeg får tit spørgsmålet fra børn; ”gør du det her hver dag? Bliver det ikke kede-ligt?” Det gør det ikke! Det er altid anderledes, når man går ud, selvom man går ud samme sted. Vejret skifter, vinden skifter, lyset skifter.Marco: Ja, jeg er helt enig. Ud fra en naturfag-lig interesse der siger, at dynamik er lig med en rig natur. Vi befinder os i et af Europas mest dynamiske landskaber. Det er en naturfaglig gejst, der bliver rejst af det! Og så er jeg også til fals for de lidt mere romantiske tanker om, at vi er en del af et af verdens største tidevandsområder. Der er også god natur i en mose, men der er bare noget ”svung” over at være en del af Vadehavet, der går igennem tre lande og som har de spektakulære rekorder – alt er stort; antallet af kubikmeter vand, der strømmer igennem på et højvande, antallet af dyr i vaden, antallet af fugle. Alt er ”big”. Så både ud fra en faglig interesse, men også ud fra den der drengede tankegang om, at vi bare vil have det største …Chris: Moser, skove og søer. Det findes mange steder i landet. Men der er kun ét Vadehav.

I er begge uddannede som naturvejledere, hvorfor?Chris: Jeg arbejdede som forskningsassistent i to år efter, at jeg blev færdig med mit speciale. Jeg arbejdede med vandmænd, og nogle gange vågnede jeg op og tænkte; ”der er fire andre i verden, der interesserer sig for det, jeg laver”. Naturvejledning er den anden vej rundt. Her kommer man ud til en masse mennesker – hvor jeg forhåbentlig brænder igennem med min egen interesse for naturen. Det er ikke sikkert, man kommer så meget i dybden, i hvert fald ikke i alle emnerne og ikke hver dag.

Men man skal have en masse baggrundsviden for også at kunne svare på ekspertspørgsmåle-ne. Det kan jeg godt li’. Og ikke bare det med at formidle, men også at være ude i naturen, der formidles.Marco: For mig har det handlet om at kom-binere en interesse for natur med det vi kalder formidling. Jeg arbejdede med radio i tre år og har læst på seminariet. Så det med at blande journalistik med undervisning og natur – så har du i virkeligheden en naturvejledertype. Det at kunne tygge et stof igennem og så præ-

sentere det, så forskellige målgrupper forstår det. Hele den grundtvigianske tankegang om folkeoplysning, som naturvejledning hviler på, det mener jeg, er en vigtig samfundsopgave. Vi fortæller ikke, hvordan naturen skal se ud, men hvordan den virker. Og hvis man tror på, når ugen er forbi, at der har været stunder, hvor man fik nogen til at tænke, så har det været en god uge.Chris: … og skabe ejerskab til naturen hos vores børn. Det er vigtigt. Ejerskab gør, at de selv tager mere hånd om naturen.Marco: … ja, så ”hippie-agtigt” er det. Og det er ikke bare noget, der er opstået i vores hoveder. Det var faktisk det, der var formålet med at oprette naturvejlederuddannelsen tilbage i 80’erne.

Hvordan ser jeres perfekte dag ud på jobbet?Chris: Det er godt vejr …! Det er ligegyldigt, om det er en voksengruppe eller en børne-gruppe, bare de er interesserede og gerne vil. Det er jo selvfølgelig også op til en selv, om man får dem fanget og noget med en god mål-gruppeanalyse. Det er ikke altid, jeg selv har lavet bookingen, så gælder det om at se på de mennesker, der kommer, at skifte til gummi-støvler og tage jakke på, og så få lagt et niveau efter det. Og bare se nogle engagerede menne-sker, der går op i det. Det er en god dag.Marco: … det er jo meget præcist sagt. Det er rart at være velforberedt. I mit nuværende job er det tit et arrangement, jeg ikke har prøvet før. Det er de samme børn, men det er ofte noget nyt, jeg skal præsentere. Så det med at have haft tid og rum til at tænke arrangemen-tet igennem – sådan rent didaktisk, hvordan får vi dem til at forstå det her?En ting er at grave efter insekter i en skov-bund, men vi skal have knyttet aktiviteter på, der forholder sig til, hvordan børn faktisk lærer. Jeg skal ofte være kreativ på komman-do, for i morgen er vi måske et sted, vi ikke plejer at bruge, med et emne, som jeg ikke har prøvet før – alligevel skal jeg være sikker på, at vi når i mål, og børnene får de vigtigste poin-ter med hjem. Det er fedt at møde op med nerverne lidt uden på tøjet, selv efter mange år i branchen, og så præsentere dem for en ny leg med en faglig pointe. Og opleve, at det måske gik på en anden måde end forventet, men at børnene fangede det faglige.

Hvad er jeres største oplevelse i Vadehavet?Marco: Jeg gik en gang til Neuwerk om natten. Det ligger i Elbens udmunding – det er det område i Vadehavet, hvor tidevandsfor-skellen er størst, der er tre meters forskel. Der var 12 kilometer over vaden, det var nat, der var måneskin og der var morild. Fedt.Chris: Jeg tror … det meste specielle … det var sidste år. Jeg havde en belgisk gruppe, og

Ihr lebt und arbeitet im National-park Wattenmeer – was fasziniert euch so an diesem Gebiet?Chris: Die Veränderlichkeit fasziniert mich am

meisten. Kinder fragen mich oft: „Machst du das

hier jeden Tag? Wird es nie langweilig?” Nein! Jeder

Tag ist anders, auch wenn man an der gleichen Stelle

rausgeht. Das Wetter ändert sich ständig und der

Wind und das Licht ebenso.

Marco: Ich schließe mich dem an. Von einer natur-

fachlichen Perspektive aus gesehen, ist Dynamik mit

reichhaltiger Natur gleich zusetzen. Wir befinden uns

in einer der dynamischsten Landschaften Europas.

Daraus entsteht ein naturfachlicher Enthusiasmus!

Und ich mag auch den leicht romantischen Gedan-

ken, dass wir Teil eines der größten Gezeitengebiete

der Welt sind. Ein Moorgebiet ist auch tolle Natur,

aber es hat einfach mehr „Schwung” ein Teil des

Wattenmeeres zu sein, das sich über drei Länder

erstreckt und das spektakuläre Rekorde hält – alles ist

groß; Die Anzahl Kubikmeter Wasser, die bei Flut hin

und zurück fließen, die Anzahl von Tieren im Watt,

die Anzahl von Vögeln. Alles ist „Big”. Also aus

einer fachlichen Perspektive betrachtet, als auch aus

dem jungenhaften Gedanken woraus, dass wir das

Größte haben wollen…

Chris: Moore, Wälder und Seen. Die gibt es vielerorts

im Land. Aber es gibt nur ein Wattenmeer.

Ihr seid beide ausgebildete Ranger, warum?Chris: Ich habe nach meiner Abschlussarbeit zwei

Jahre lang als Forschungsassistentin gearbeitet.

Ich habe mich dabei mit Quallen beschäftigt und

manchmal bin ich nachts wach geworden und habe

gedacht: „Es gibt nur vier andere Menschen auf

der Welt, die sich auch dafür interessieren”. Das

Leben eines Rangers funktioniert andersherum. Hier

erreicht man ganz viele Menschen – und ich kann

vielleicht ein Stückchen von meinem Interesse für

die Natur weitergeben. Man kann sich vielleicht

nicht wahnsinnig vertiefen, zumindest nicht in alle

Themen und nicht jeden Tag. Aber man braucht viel

Hintergrundwissen um auch Expertenfragen beant-

worten zu können. Das gefällt mir. Und es geht nicht

nur um das Vermitteln, sondern darum inmitten der

Natur zu stehen, die man vermittelt.

Marco: Für mich geht es darum, ein Interesse für

Natur mit dem sog. Vermitteln zu kombinieren. Ich

habe drei Jahre Radio gemacht und auf lehramt

studiert. Wenn man also Journalistik mit Unterricht

und Natur kombiniert – dann hat man einen wahren

Ranger. Die Idee ist toll, dass man ein Thema durch-

Chris: Vi talte om dræber-østers, jeg blødte fra hænderne og belgierne filmede

og tog billeder!

Chris:Wir haben über Killeraustern

gesprochen, meine Hände bluteten und die Belgier haben mich gefilmt

und fotografiert!

””

Page 13: Nationalpark magasin nr. 2

13NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Red StarInterview på Kellers Badehotel & Spisehus på Fanø Bad. Kellers Badehotel og Spisehus startede i 1875 som konditori og blev senere til Kellers Hotel. I 2011 fik huset en ansigtsløftning og skiftede navn til Kellers Badehotel.

Interview in Kellers Badehotel & Spisehus im

Fanø Bad. Kellers Badehotel og Spisehus wurde

1875 als Konditorei gegründet und später

wurde daraus Kellers Hotel. Im Jahr 2011

wurde das Haus renoviert und der Name wurde

in Kellers Badehotel geändert.

NATURVEJLEDERUDDANNELSEN Over 300 naturvejledere, deres arbejdsgivere, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Natur-vejleder foreningen er med i Naturvejledning Danmark. Naturvejlederne arbejder mange forskellige steder, fx i Naturstyrelsen, i kommuner, på museer, i organisationer mv. Fællesnævneren er, at naturvejledningen skal styrke befolkningens forståelse for natur og inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil.

Naturvejlederuddannelsen er en efteruddannelse for personer, som arbejder med naturformidling. Det er Friliuftsrådet, der står bag uddannelsen, og det er Skovskolen, der gennemfører uddannelsen.Kilde: Naturvejlederforeningens hjemmeside – www.natur-vejleder.dk

DIE AUSBILDUNG ZUM NATURFÜHRER

Mehr als 300 Naturführer, ihre Arbeitgeber, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og

Naturvejleder-foreningen sind Teil der Organisation Naturvejledning Danmark.

Die Naturführer arbeiten an vielen verschiedenen Orten, z. B. im Naturstyrelsen,

in Gemeinden, Museen, Organisationen etc. Das gemeinsame Ziel ist u. a. der

Bevölkerung die Naturvermittlung näher zu bringen, das Verständnis für die Natur

zu stärken und Inspiration zu einem gesünderen und nachhaltigeren Lebensstil

zu liefern.

Die Ausbildung zum Naturführer ist eine Weiterbildung für Personen, die mit Na-

turvermittlung arbeiten. Die Organisation Friliuftsrådet ist Stifter der Ausbildung

und Skovskolen ist für die Durchführung verantwortlich.

Quelle: Webseite von Naturvejlederforeningen – www.natur-vejleder.dk

Page 14: Nationalpark magasin nr. 2

14 NationalparkVadehavet.dk

arbeitet und danach so präsentiert, dass verschiede-

ne Zielgruppen es verstehen. Der Grundtvigianismus

und die Idee der Allgemeinbildung des Volkes gelten

als Grundlage für die Naturvermittlung und ich

denke, dass dies eine wichtige Gesellschaftsaufgabe

ist. Wir erzählen nicht, wie die Natur aussehen soll,

sondern wie sie funktioniert. Und wenn man am

Ende der Woche fühlt, dass man etwas bewegt hat,

war es eine gute Woche.

Chris: … Und wenn Kinder sich die Natur zu Eigen

machen. Das ist wichtig. Dann passen sie besser auf

die Natur auf.

Marco: … Ja, so „hippie-artig” ist es. Und das ist

nicht nur in unseren Köpfen so entstanden. Das

war sogar das erklärte Ziel der Ranger, als sie in den

80ern gegründet wurde.

Wie sieht der perfekte Arbeitstag für euch aus?Chris: Das Wetter ist gut…! Egal, ob es eine Gruppe

mit Erwachsenen oder Kindern ist - Hauptsache sie

sind interessiert und engagieren sich. Man muss sich

selbstverständlich auch selbst engagieren und eine

gute Zielgruppenanalyse machen. Ich buche nicht

selbst alle Ausflüge und deshalb muss man sich die

Menschen anschauen wenn sie kommen und sich

Gummistiefel und Jacken anziehen und man muss

das Niveau dementsprechend anpassen. Einfach

engagierte, interessierte Menschen sehen. Das ist ein

guter Tag.

Marco: … Das war auf den Punkt gebracht. Es

ist toll, wenn man gut vorbereitet ist. In meinem

jetzigen Job gleichen sich die Veranstaltungen selten.

Es sind die gleichen Kinder, aber ich muss oft etwas

Neues präsentieren. Es geht darum Zeit und Raum

zu haben, die Veranstaltung zu durchdenken – rein

didaktisch, wie machen wir uns verständlich? Eines

ist, im Waldboden nach Insekten zu graben, aber wir

brauchen Aktivitäten, die sich den Lernfähigkeiten

der Kinder anpassen. Ich muss oft auf Kommando

kreativ sein, weil wir morgen vielleicht an einem

neuen Ort sind, den ich nicht gut kenne – dennoch

muss ich sicher sein, dass wir das Ziel erreichen und

die Kinder die wichtigsten Punkte mit nach Hause

nehmen. Es ist super immer noch dieses Kribbeln

nach vielen Jahren in der Branche zu spüren und den

Kindern ein neues Spiel mit einer fachlichen Pointe

präsentieren zu können. Und zu erleben, dass es

vielleicht anders als erwartet verlief, aber die Kinder

trotz allem die fachliche Bedeutung verstehen.

Was war euer größtes Erlebnis im Wattenmeer?Marco: Ich bin mal nachts nach Neuwerk gelaufen.

Das liegt in der Elbmündung – der Teil des Watten-

meeres mit dem größten Gezeitenunterschied von

drei Metern. Es waren 12 Kilometer durch das Watt

- es war Nacht, Mondschein und Meeresleuchten.

Einfach cool.

vi gik fra fastlandet til Mandø. Midtvejs ude mødte vi en hættemåge, der næsten ikke kun-ne flyve. På afstand kunne vi se hættemågen flakse rundt. Den havde en kæmpe fod. Da vi kom tættere på opgav hættemågen og satte sig på jorden. Det var en østers, der havde lukket sig sammen omkring dens tå. Mågen har gået

rundt, mens østersen var åben, og så har den fået foden ned i den. Østersen har klappet sig sammen omkring fuglens tå, og når en østers kommer ud af vandet, så holder den skallerne samlet. Jeg havde en kniv med i tasken, og jeg prøvede at åbne østersen. Samtidig ville jeg ikke hakkes af mågen. Det hele gled og jeg blødte, mens belgierne filmede og tog billeder. Hættemågen kom fri og fløj sin vej, vi talte om ”dræberøsters” og den naturlige forklaring. Det var specielt, og det er nok ikke noget jeg lige kommer til at opleve igen. Jeg fortæller tit om det.

^| FOTO Red StarKlitlandskabet på nordspidsen af Fanø med udsigt over Søren Jessens Sand, Skallingen og indsejlingen til Esbjerg.

Dünenlandschaft an der Nordspitze Fanøs, mit Blick auf und

Søren Jessens Sand, Skallingen und der Einfahrt nach Esbjerg.

Marco: Als ich ein Junge war, hörte ich von Tipperne im Ringkøbing Fjord und ich war schon etwas beleidigt, dass

ich hier im Süden aufwachsen musste. Ich habe deshalb hier nach etwas Coolem gesucht, bis ich entdeckte

dass ich inmitten von etwas viel Schönerem lebte!

Marco: Da jeg var dreng, havde jeg hørt

om Tipperne i Ringkøbing Fjord, og jeg gik rundt og var småfornærmet over, at jeg skulle vokse op her mod

syd. Og jeg ledte efter noget, der var fedt her, indtil jeg fandt ud af,

at jeg levede midt i noget, der var tifoldigt!

Page 15: Nationalpark magasin nr. 2

15NationalparkVadehavet.dk

Chris: Ich denke… das Größte… war letztes Jahr.

Ich hatte eine belgische Gruppe und wir gingen

vom Festland bis nach Mandø. Unterwegs trafen wir

eine Fischmöwe, die fast nicht fliegen konnte. Aus

der Ferne konnten wir die Möwe flattern sehen. Sie

hatte einen riesigen Fuß. Als wir näher kamen, gab

die Möwe auf und setzte sich hin. Eine Auster hatte

sich um den Zeh der Möwe festgesetzt. Die Möwe

muss herumgelaufen sein, als die Auster offen war

und den Fuß hinein getreten sein. Danach hat sich

die Auster um den Zeh der Möwe geschlossen und

wenn eine Auster über Wasser kommt, macht sie

nicht mehr den Panzer auf. Ich hatte ein Messer in

der Tasche und habe versucht die Auster zu öffnen.

Gleichzeitig wollte ich das Hacken der Möwe vermei-

den. Alles lief schief und ich habe geblutet, während

die Belgier mich filmten und fotografierten. Die

Fischmöwe kam frei und flog weg, und wir haben

über „Killeraustern” und den natürlichen Ursprüng-

gesprochen. Es war ein besonderes Erlebnis und ich

werde wohl kaum wieder etwas Ähnliches erleben.

Ich erzähle oft davon.

Darf ich eure Laudatio auf den Nationalpark Wattenmeer hören? Worte, die einfach Gäste in Scharen kommen lassen.Chris: … Fang ruhig an, Marco!

Marco: Kulturgeschichte, Landschaft und Natur

hängen zusammen – physisch und historisch. Egal,

ob wir auf Fanø, Mandø oder in der Tønder Marsch

sind, können wir auf Häuser und Dörfer zeigen und

sagen: „Sie sehen so aus, weil die Landschaft so

funktioniert – mit Gezeiten und Sturmfluten.“ Wenn

man in der Tønder Marsch herumfährt und die Höfe

sieht, die immer noch auf Warften liegen und dann

den Hintergrund dafür zu verstehen. Schau auf die

Dörfer der Insel – Sønderho und Nordby – sie sehen

aus einem bestimmten Grund so aus. Alles hängt in

schönster Weise zusammen. Und dann ist da noch

die Größe. An keinem anderen Ort in diesem Land

oder in Zentraleuropa ist die Landschaft so lebendig.

Eine Landschaft, die sich dauernd verändert in einem

Umfang, den wir nur schwerlich verstehen und

akzeptieren können… die Natur kann die Landschaft

„über Nacht“ neu möblieren! Das ist für mich der

Kern unserer Geschichte. Sowie das superkomplizier-

te Zusammenspiel von Bakterien und Algen, größere

Organismen und Bodentieren im Watt. Die Verän-

derungen auf mikroskopis chem Niveau sind für die

gesamte Nahrungskette von Bedeutung – welche

Vögel suchen wo Futter. Und ein Sturm kann genau

die Veränderung sein, die alles neu gestaltet. Man

kann ein ganzes Leben dazu nutzen, dies zu verste-

hen. Das ist meiner Meinung nach als Ranger sehr

interessant, aber auch als Bewohner oder Gast im

Wattenmeer. Der Reichtum der superfaszinierenden

Pointen zur Funktion der Natur ist überwältigend.

Und wenn man erst die Antwort auf eine der Fragen

zur Ökologie des Wattenmeeres findet, stellen sich

zehn weitere Fragen.

Chris: Man sollte ans Wattenmeer kommen, weil

es so veränderlich ist – weil es so groß ist. Und weil

man sich Zeit nehmen sollte, die verschiedenen

Må jeres høre jeres elevatortale om Nationalpark Vadehavet? Ordene der bare får gæsterne til at strømme til.Chris: … du starter bare Marco!Marco: Kulturhistorien, landskabet og naturen hænger sammen – både fysisk og historisk. Uanset om vi er på Fanø, på Mandø eller i Tøndermarsken, kan vi pege på husene og landsbyerne og sige; de ser sådan ud, fordi landskabet fungerer som det gør med tidevand og stormfloder. At køre rundt i Tøndermar-sken og se de gårde, der stadig ligger på værf-ter, og så forstå baggrunden for hvorfor de gør det. Se på byerne her på øen – Sønderho og Nordby – der er en grund til, at de ser ud, som

^| FOTO Red StarI de tilstødende lokaler på Kellers Badehotel & Spisehus. Over Marco og Chris ses et maleri af en af Vadehavets traditionelle skibstyper

In den angrenzenden Räumen von Kellers Badehotel & Spisehus. Über Marco und Chris sieht man ein Bild mit einem

Schiffstyp, der für das Wattenmeer typisch ist.

Dinge im Wattenmeer zu erleben. Man hat vielleicht

das Gefühl, dass man schon Gezeiten, Watt und

Vögel kennt, und man hat sich vielleicht auch mit

der Kulturgeschichte befasst. Dann sollte man einen

Schritt vom Deich zurücktreten und in die Plantagen

oder zum Varde Å gehen – denn dort gibt es auch

unheimlich viel zu erleben. Wie Marco sagt: „Man

wird nie fertig.“ Wenn man hierher kommt, sollte

man unbedingt an einer Führung feilnehmen mit-

machen. Wenn man bei Ebbe auf dem Deich steht,

sieht es einfach nur flach und matschig aus. Und

wenn man selbst einen Spaziergang macht, erlebt

man vielleicht nicht so viel. Aber bei einer Führung,

erkennt man plötzlich den Zusammenhang. Auch bei

einer Seehundtour oder einer Austerntour lernt man

Page 16: Nationalpark magasin nr. 2

16 NationalparkVadehavet.dk

de gør. Alt hænger utroligt smukt sammen. Og så er der selvfølgelig storheden. Vi finder ikke noget sted i det her land eller i Central-europa, der er så levende landskabsmæssigt. Et landskab, der hele tiden forandrer sig i en grad, som vi næsten har svært ved at forstå og accep-tere … at naturen kan ommøblere landskabet ”over night”! Det synes jeg er kernen i vores historie. Og at hele det superkomplicerede sam-spil mellem alt fra bakterier til alger, lidt større organismer og bunddyr ude i vaden. At æn-dringer helt nede på mikroniveau får betydning hele vejen op i fødekæden – hvilke fugle søger føde hvor. Og en storm kan netop være den ændring, der flytter rundt på det hele. Det kan man bruge et helt liv på at forstå. Det synes jeg er meget spændende både som naturvejleder, men også som beboer eller gæst i Vadehavet. Man får aldrig tømt overflødighedshornet af superfascinerende pointer om, hvordan naturen fungerer. Hvis du først finder ud af hvordan en ting i Vadehavets økologi fungerer, så rejser det ti andre spørgsmål.Chris: Man skal komme til Vadehavet, fordi det er så foranderligt – fordi det er så stort. Og man skal give sig god tid til at opleve de forskellige ting, der er i Vadehavet. Man har måske en fornemmelse af, at der er noget med tidevand, vader og fugle, og måske har man også sat sig ind i kulturhistorien. Så skal man huske at træde tilbage fra digerne og gå ind i en plantage, eller gå op til Varde Å – for der er bare så meget at opleve. Som Marco siger, så bliver man aldrig færdig. Når man kommer hertil, så er det meget vigtigt, at man tager med på tur. Hvis man står på diget og kigger ud ved lavvande, så ser det bare fladt og mudret ud. Og når man selv går der ud, er det ikke sikkert, at man oplever så meget. Når man tager med på tur, så får man øjnene op for hvordan det hele hænger sammen. Selv på en sæltur eller en østerstur hører man også om økologien, kiselalgerne og kulturen, fx hvordan er det at bo på en ø hvor man ikke kan komme fra, når det er højvande? Man skal komme her, fordi det er et rigtig vigtigt område – det har vi jo også Verdensarvsstemplet på. Når man kommer, skal man også huske at bruge området og komme ud og opleve Vadehavet.

Hvilket sted i nationalparken er på jeres ”to-do-liste”?Marco: Jeg har en mangel – et sort hul. Jeg mangler at gå ud til Jordsand. Området er godt nok lukket for færdsel, men hvis det ved en eller anden lejlighed bliver åbnet. Generelt så mangler jeg at gå på vaden ved Lister Dyb. Jeg synes, jeg kommer meget godt rundt i hjørner-ne, men lige det område, det mangler jeg.Chris: Indtil sidste uge, var det Skallingen. Men nu er det Margrethe Kog eller Saltvands-søen, for de gange jeg har været der, har der været lukket på grund af fuglenes yngletid. ><

MARCO BRODDE

Bor i Nordby på Fanø. Uddannet lærer fra Ribe Seminarium. Arbejder som naturvej- leder i Fanø Kommune. Uddannet natur-vejleder.

Tre fantastiske steder i Vadehavet ifølge MarcoFanøs sydspids ”Hønen”. Stedet har det hele … de fleste af Vadehavets naturtyper grænser her op mod hinanden og indgår i et spændende samspil. Her kan vi opleve den foranderlighed, som Vadehavet er så kendt for og som netop udløste den nye status som verdensarv.Ebbevejen til Langli. Når man står på vaden og drejer rundt om sig selv, ser man både de urgamle klinter ved Marbæk og i den anden retning Skallingen, der er noget af det yngste land i Danmark. Det er stærkt fascinerende.Udsigten fra Skibbroen i Ribe mod vest over marsken. Når Vadehavets byer på den-ne måde stadig formår at smelte sammen med landskabet, er det tegn på, at man har taget vare på nogle værdier, der ellers tit kommer under pres.

Tre spændende dyr i Vadehavet ifølge MarcoVandrefalken – det er bare en legendarisk fugl!Den islandske ryle – det må vække respekt, at flyve Jorden rundt hvert år og stadig se så godt ud.Hesterejerne – når de i sensommeren er så talrige på det lave vand, at de myldrer hen over ens bare tæer. Så er man tæt på naturen.

Lebt in Nordby auf Fanø. Ausgebildeter Lehrer

vom Ribe Seminarium. Arbeitet als Ranger in der

Gemeinde Fanø. Ausgebildeter Ranger.

Drei fantastische Orte im Wattenmeer laut MarcoDie Südspitze Fanøs „Hønen”. Der Ort hat alles…

die meisten Naturtypen des Wattenmeeres

grenzen aneinander und spielen auf interessante

Weise zusammen. Hier erlebt man die Veränder-

lichkeit, für die das Wattenmeer so bekannt ist

und für die das Gebiet gerade die Welterbeaner-

kennung erhalten hat.

Den Ebbeweg nach Langli. Wenn man im Watt

steht und sich im Kreis dreht, sieht man sowohl

die uralten Kliffs bei Marbæk und in anderer

Richtung Skallingen, eines der jüngsten Gebiete

Dänemarks. Das ist unglaublich faszinierend.

Die Aussicht vom Skibbroen in Ribe Richtung

Westen über die Marsch. Wenn die Städte im

Wattenmeer immer noch so mit der Landschaft

zusammenschmelzen, werden Werte erhalten, die

sonst oftmals übersehen werden.

Drei interessante Tiere imWattenmeer laut Marco

Der Wanderfalke – einfach ein legendärer Vogel!

Der Knutt – Respekt dafür, dass dieser Vogel jedes

Jahr die Erde umrundet und immer noch so gut

aussieht.

Nordseegarnelen – es ist einfach Natur pur, wenn

die garnelen im Spätsommer im niedrigen Wasser

einem um die nackten Füße wimmeln.

Page 17: Nationalpark magasin nr. 2

17NationalparkVadehavet.dk

Bor i Ribe. Uddannet biolog med speciale i biologisk oceanografi. Arbejder som na-turvejleder på Vadehavscentret. Uddannet naturvejleder.

Tre fantastiske steder i Vadehavet ifølge ChrisKoresand – Danmarks største højsand, man er helt alene og kan ikke se andet end sand og vand og sæler, så man føler, at man står ved verdens ende.Vaderne – ved første øjekast er vaderne flade, våde og mudrede, men når man begynder at kigge efter, så er der jo helt fantastisk meget liv. Slikkrebs, dyndsnegle, hjertemuslinger og så meget mere.Hviding Engsø – der er altid mange fugle at se.

Tre spændende dyr i Vadehavet ifølge ChrisGopler generelt – lungegopler specielt – de bliver så fantastiske blå sidst på somme-ren, hvor vi også tit finder dem skyllet op på vaderne. Generelt så er gopler vildt interessante, og folk ved ikke så meget om dem, så det er altid nemt at finde på noget interessant at fortælle.Dyndsneglen – den er så lille, at de fleste bare tror, at det er små sten, men vi kan have op til 60.000 dyndsnegle på en kva-dratmeter. Og så kan den surfe …Strandskaden – det er min yndlingsfugl, fordi den er så nem at kende. Sort og hvid med røde ben, rødt næb og røde øjne. Den er også nem at kende på lyden, da den altid skælder ud.

Lebt in Ribe. Ausgebildete Biologin mit dem

Spezialgebiet biologische Ozeanografie. Arbeitet

als Ranger im Vadehavscentret. Ausgebildeter

Ranger.

Drei fantastische Orte im Wattenmeer laut ChrisKoresand – Dänemarks größtes Hochsandgebiet,

man ist ganz allein und sieht nichts als Sand,

Wasser und Seehunde – man fühlt sich wie am

Ende der Welt.

Das Watt – auf den ersten Blick sind die Watt-

flächen flach, nass und matschig, aber auf den

zweiten Blick wimmelt es nur so von Leben.

Schlickkrebse, Wattschnecken, Herzmuscheln und

vieles mehr.

Hviding Engsø – hier gibt es immer jede Menge

Vögel zu beobachten.

Drei interessante Tiere im Wattenmeer laut ChrisQuallen allgemein – vor allem Wurzelmundqual-

len – werden so fantastisch blau im Spätsommer,

wo wir sie im Watt finden. Quallen sind generell

sehr interessant, die Leute wissen nicht viel über

sie und es gibt somit immer etwas interessantes

über sie zu erzählen.

Die Wattschnecke – sie ist so klein, dass die

meisten denken sie sind kleine Steinchen, aber

es leben bis zu 60.000 Wattschnecken auf einem

Quadratmeter. Und sie können surfen…

Der Austernfischer – ist mein Lieblingsvogel, denn

er ist leicht erkennbar. Schwarz und weiß mit

roten Beinen, rotem Schnabel und roten Augen.

Sein Gesang ist auch leicht zu erkennen, denn er

schimpft immer.

^| FOTO Red StarMarco spejder ud over Søren Jessens Sand på nordspid-sen af Fanø. I baggrunden ses skylinen på Esbjerg Havn.

Marco schaut über Søren Jessens Sand an der Nordspitze

Fanøs. Im Hintergrund sieht man die Skyline vom Hafen

in Esbjerg.

über die Ökologie, Kieselalgen und die Kultur, z. B.

wie es ist auf einer Insel zu leben, von der man bei

Flut nicht wegkommt? Man soll uns hier besuchen,

weil es ein sehr wichtiges Gebiet ist – das beweist

der Welterbestempel. Und wenn man kommt, sollte

man unbedingt das Gebiet nutzen und das Watten-

meer aktiv erleben.

Welcher Ort im Nationalpark Steht auf Eurer ”To-do-Liste”?Marco: Mir fehlt noch ein Ort – ein „schwarzes

Loch.“ Ich möchte unbedingt noch zu Jordsand lau-

fen. Das Gebiet ist zwar für den Verkehrt gesperrt,

aber ich will hin wenn es mal erlaubt wird. Generell

war ich auch noch nicht im Watt beim Lister Tief. Ich

finde zwar, dass ich überall herumkomme, aber dort

war ich noch nicht.

Chris: Bis letzte Woche war es Skallingen. Aber jetzt

ist es der Margrethenkoog oder der Salzwassersee,

weil ich immer da war als er aufgrund der Brutzeit

der Vögel gesperrt war. ><

CHRISTINE RØLLIKE DITLEFSEN (CHRIS)

Page 18: Nationalpark magasin nr. 2

18 NationalparkVadehavet.dk

NATIONALPARKSKIB

FORFATTERVERFASSER

Troels Petersen, Nationalpark Vadehavet

32313029282726252423222120191817161514131211109876543210

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32

BL BL BL BL

BL BL

HOVEDDIMENSIONERLængde overalt 15,88 m Længde målt i dæk for måling (L1) 14,98m Bredde moulded ca. 4,80 m Sidehøjde til hoveddæk midtskibs ca. 1,20 m Højde på dækshus maks. 2,50 m Dybgang 0,875 m Tonnage 19 GT Motoreffekt 220 HP Speed 7-8 knob

HAUPTMAßELänge insgesamt 15,88 m Länge, Messung auf Deck (L1) 14,98m Breite, auf Spanten ca. 4,80 m Seitenhöhe zum Hauptdeck mittig ca. 1,20 m Höhe Deckshaus max. 2,50 m Tiefgang 0,875 m Tonnage 19 GT Motoreffekt 220 HP Geschwindigkeit 7-8 Knoten

32313029282726252423222120191817161514131211109876543210

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32

BL BL BL BL

BL BL

32313029282726252423222120191817161514131211109876543210

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32

BL BL BL BL

BL BL

Page 19: Nationalpark magasin nr. 2

19NationalparkVadehavet.dk

Etwa 80 % vom Nationalpark Wattenmeer bestehen aus Seeterritotium. Das Nationalparkschiff soll den Bewohnern der Wattenmeerregion dieses Gebiet näherbringen, und eine Reihe von praktischen Aufgaben für den National-park handhaben.

Ca. 80 % af Nationalpark Vadehavet består af søter-ritorium. Nationalparkskibet har til formål at bringe dette areal tættere på Vadehavets beboere, samt at løse en række praktiske opgaver for nationalparken.

NATIONALPARKSKIBDAS NATIONALPARKSCHIFF

eslutningen om at bygge et multifunktionelt nationalparkskib blev søsat i 2012, bl.a. for at synliggøre nationalparkens store maritime værdier og kulturhistorie. Ideen er, at det skal kunne

anvendes til mange forskellige aktiviteter i Nationalpark Vadehavet.

SpecialdesignetSkibet bliver et motorskib specialdesignet til brug i Nationalparken. Inspirationen til skibets udformning kommer fra en kuf, som er en traditionel skibstype fra (især) den hollandske del af Vadehavet. En kuf kendetegnes ved blandt andet at have et lavt skrog og et fyldigt for- og agterskib. Skibet får en flad og ekstra forstærket bund, så det kan ma-nøvrere i det meste af Vadehavet og stilles på grund ved lavvande. Da skibet også skal kunne sejles op af åerne og ind til Ribe og Varde, bliver det et meget lavt skib, så det vil kunne passere under broerne. Skibet kan sejles af to til fire personer og kan medbringe op til 12 gæster.

FleksibeltFor at skibet kan benyttes til de mange forskellige aktiviteter Natio-nalpark Vadehavet har i tankerne, indrettes der er såkaldt ’flexrum’ i skibets dækshus. Flexrummet kan efter behov indrettes til blandt andet undervisningslokale, udstillingsrum, forskningsplatform og møde- lokale. I dækshuset bliver der også plads til et toilet, samt et pantry med køleskab og kogeplader/komfur, hvor det vil være muligt at tilberede lette måltider.Da Nationalpark Vadehavet samarbejder med Vadehavets Vagerlag og Søfartsstyrelsen om at afmærke nationalparkens rekreative sejlruter, monteres der en løfteanordning, så sømærker (vagere) kan håndteres.

Hvor, hvornår og hvordan?Nationalparkskibet bygges af Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted og forventes færdigt i juni 2015. Selve skibet kommer til at koste ca. 3,9 mio. kroner, hvor Fiskeri-LAG Tønder har givet 1.2 mio. kr. i støtte til projektet. SE i Esbjerg sponsorerer nationalparkskibet med 700.000 kroner og Blue Water med yderligere 500.000 kroner.Skibets hjemhavn bliver i vadehavsområdet, men hvor er endnu ikke blevet besluttet. Det vil blive bemandet af et korps af frivillige skippere og gaster. ><

B ie Entscheidung, ein multifunktionelles Nationalparkschiff zu bauen,

wurde 2012 mit dem Ziel getroffen, die reichen maritimen Werte und

die Kulturgeschichte des Nationalparks zu veranschaulichen. Die Idee

ist, das Schiff für viele verschiedene Aktivitäten im Nationalpark Wattenmeer

zu nutzen.

MaßgefertigtDas Schiff wird ein Motorschiff sein, maßgefertigt für die Nutzung im

Nationalpark. Die Inspiration für die Ausformung des Schiffs stammt vom

Kuff, ein traditioneller Schiffstyp aus (vor allem) dem niederländischen Teil

des Wattenmeeres. Ein Kuff hat eine füllige Form und stark gerundete und

hochgezogene Bug- und Heckformen. Dadurch wird der Boden flach und

besonders stark, und das Schiff kann somit in weiten Teilen des Watten-

meeres manövrieren und bei Ebbe auf Grund gelegt werden. Da das Schiff

auch auf den Flüssen und bis nach Ribe und Varde manövrierfähig sein soll,

wird es sehr niedrig sein, damit es unter Brücken hindurchpasst. Das Schiff

wird von zwei bis vier Personen betrieben und bietet Platz für maximal 12

Gäste.

FlexibelDamit das Schiff für die vielseitigen Aktivitäten im Nationalpark Wattenmeer

einsetzbar ist, wird im Deckshaus ein sogenannter ’Flexraum’ eingerichtet.

Der Flexraum kann ja nach Bedarf u. a. als Unterrichtsraum, Ausstellungs-

raum, Forschungsplattform und Tagungsraum eingerichtet werden. Im

Deckshaus wird auch Platz für eine Toilette, eine Kochnische mit Kühlschrank

und Herd für die Zubereitung von leichten Gerichten, sein.

Da der Nationalpark Wattenmeer mit dem ”Bakenverein Wattenmeer” und

der Seefahrtsbehörde in Sachen Markierung der Schifffahrtswege im Natio-

nalpark zusammenarbeitet, wird eine Hebevorrichtung zur Handhabung von

Seezeichen (Baken) installiert.

Wo, wann und wie?Das Nationalparkschiff wird von Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted

gebaut, und wird voraussichtlich im Juni 2015 fertig sein. Das Schiff an sich

wird etwa 3,9 Mio. DKK kosten, wobei LAG Tønder 1,2 Mio. DKK für das

Projekt genehmigt haben. SE in Esbjerg sponsert das Nationalparkschiff mit

700.000 DKK und Blue Water mit weiteren 500.000 DKK.

Das Schiff wird im Wattenmeergebiet beheimatet sein, aber der genaue Ort

ist noch nicht festgelegt. Die Crew wird aus freiwilligen Schiffsführern und

Matrosen bestehen. ><

D

Page 20: Nationalpark magasin nr. 2

20 NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Sydvestjyske MuseerLandskabsbillede af marsken med græssende får. Det må have set nogenlunde sådan ud også for 1000 år siden.

Landschaftsbild der Marsch mit grasenden

Schafen. So muss es etwa vor 1000 Jahren

ausgesehen haben.

Page 21: Nationalpark magasin nr. 2

21NationalparkVadehavet.dk

VADEHAVARKÆOLOGIENSMARSKBØNDER, STORMÆND OG SØFOLK PÅ KANTEN AF DEN STORE VERDEN

ARCHÄOLOGIE AM WATTENMEER

Die ergiebigen Marschwiesen sind der Schlüssel zum Ver-ständnis der vielseitigen Archäologie im Wattenmeer. Die endlosen grünen Flächen wurden von großen Tierherden abgeweidet. Diese sind der Grund, weshalb die Watten-meergegenden in Vorzeiten dicht bevölkert waren. Frem-de Kaufleute besegelten schon in der Eisenzeit die Küsten des Wattenmeeres und brachten neue Erfindungen und Entwicklungen mit.

De fede marskenge er nøglen til forståelsen af Vade- havets rige arkæologi. De endeløse grønne vidder blev afgræsset af store dyreflokke. Det er baggrunden for, at Vadehavsegnene var tæt befolkede i ældre tid. Fremmede købmænd besejlede allerede i jernalderen Vadehavets kyster og bragte mange nye strømninger med sig

stenalderen fandtes Vadehavet ikke. Det landområde, vi i dag kal-der Danmark, så dengang helt anderledes ud, men landsænkning og havstigninger har siden da forandret forholdet mellem land og

vand radikalt. Hovedtrækkene i udviklingen har været, at det sydvest- jyske landskab langsomt er sunket, mens havniveauet langsomt er steget.Hele Nordsøbassinet var i den ældre jægerstenalder landfast med England, og datidens mennesker jagede urokser og kronvildt på de store flodsletter, som i dag ligger på havets bund. En gang imellem går der en hjortetaksøkse eller et andet oldgammelt redskab i fiskernes net ude på Nordsøen – den blev tabt på tørt land, i dag står der 50 m vand. En sjælden gang findes også ilandskyllede stenalderredskaber på Vadehavs-kysterne.Havet steg igennem stenalderen, og da vi blev bønder omkring år 4000 f. Kr., lå kystlinien kun lidt vest for det, som i dag er de danske Vade-havsøer, Fanø, Mandø og Rømø. Men langsomt steg vandet op over de første bønders landskaber. I de flade kystegne aflejrede tidevandet frugtbart klæg-ler. Ganske langsomt voksede landet i højden i takt med den generelle landsænkning og havets gentagne oversvømmelser. De

I n der Steinzeit gab es das Wattenmeer noch nicht. Der Landstrich, den wir

heute Dänemark nennen, sah damals ganz anders aus, aber Landsenkun-

gen und das Anheben des Meeresspiegels haben seither das Verhältnis

zwischen Land und Wasser radikal verändert. Der Grundzug dieser Entwick-

lung bestand darin, dass sich die südwestjütländische Landschaft absenkte,

während der Meeresspiegel allmählich anstieg.

Das gesamte Nordseebecken bildete in der Altsteinzeit eine einheitliche

Landmasse mit England, und die Menschen jagten damals Auerochsen und

Edelwild auf den großen Flussebenen, die sich heute auf dem Meeresgrund

befinden. Manchmal geht den Fischern auf der Nordsee eine Hirschhornaxt

oder ein sonstiges uraltes Werkzeug ins Netz – das auf jenem trockenen Land

verloren wurde, wo das Wasser heute 50 Meter hoch steht. An den Küsten

des Wattenmeeres werden auch schon mal an Land gespülte Steinzeitwerk-

zeuge gefunden.

Der Meeresspiegel stieg während der Steinzeit an, und als unsere Vorfahren

um das Jahr 4000 v. Chr. zu Bauern wurden, lag die Küstenlinie nur etwas

westlich von den heutigen dänischen Wattenmeerinseln Fanø, Mandø und

Rømø. Doch langsam überspülte das Wasser die Besitztümer der ersten

Bauern. In den flachen Küstengebieten lagerten die Gezeiten fruchtbaren

I

MARSCHBAUERN, GROßBAUREN UND SEELEUTE AM TOR ZUR GROßEN WELT

FORFATTEREVERFASSER

Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Lene B. Frandsen, Museet for Varde By og Omegn

Page 22: Nationalpark magasin nr. 2

22 NationalparkVadehavet.dk

Schlick ab, der langsam an Höhe gewann, begleitet von der allgemeinen

Landsenkung und den wiederholten Überschwemmungen durch das Meer.

Die verloren gegangenen Felder der Steinzeit liegen heute unter den glatten

Flächen des Schlicks vergraben und sind nur schwer zu finden. Doch manch-

mal wurden in den dänischen Marschgebieten sowohl Hünengräber als

auch Dolmen aus der Trichterbecherkultur der Jungsteinzeit geortet, die von

Schlickbildungen überwuchert sind. Wann genau die Steinzeitbauern vom

Meer verdrängt wurden, ist schwer zu sagen, aber Kohlenstoff-14-Datierun-

gen der versiegelten Flächen unter dem Schlick deuten darauf hin, dass sich

die Marschlandschaft, die wir heute kennen, während der Bronzezeit bildete.

Die Bauern und ihre Höfe Die mehrfachen Überschwemmungen der Küstengebiete führten mit der Zeit

zur Bildung der ergiebigen Marschwiesen. Die endlosen Weideflächen waren

die Voraussetzung für eine umfassende Tierhaltung, die wiederum viele

Menschen ernähren konnte. Von der Eisenzeit an waren die Marschgegen-

den dicht besiedelt, und heute finden sich viele archäologische Spuren der

ehemaligen Bauernhöfe. Im dänischen Wattenmeer haben sich die Bauern in

der Eisenzeit auf dem Geest-Strand angesiedelt, wo die Marsch auf trocke-

nes, etwas höher gelegenes Land traf.

Die Bauernhöfe trugen Reetdächer, waren aus Holz und mit Lehmwänden

versehen. Die Tragpfeiler der Häuser waren tief in die Erde gegraben. Diese

Pfeilerlöcher können freigelegt werden und liefern viele Informationen

sowohl über die Bautätigkeit als auch über die Wirtschaft der Höfe und

den sozialen Rang der Bewohner. In selteneren Fällen können wir auch die

Gräber der ersten Marschbauern finden. Im ältesten Abschnitt der Eisenzeit

waren die Höfe bescheidene Langhäuser, etwa 5 m breit und 10–15 m lang.

Am östlichen Ende findet man manchmal Spuren von den Trennwänden

der Boxen, wo die Tiere untergebracht wurden. Die kleineren Höfe waren

weit im Land verstreut. Einige waren Einzelhöfe, während andere Teil einer

weiträumigen Dorfstruktur gewesen sein können.

Die Marschhöfe wurden während der Eisenzeit immer größer, und etwa um

200 n. Chr. entwickelte man eine neue Bautradition, bei der man sowohl die

Häuserwände als auch die Hofzäune aus eingegrabenem Bauholz konstruier-

te. Die Pfeilerlöcher dieser Höfe geben genaue Auskunft über deren Grund-

risse, und als typisches Merkmal waren die Höfe von länglichen, in den Zaun

integrierten Gebäuden umgeben, die als Scheunen gedient haben können.

Die Hauptgebäude konnten bis zu 50 m lang sein, und auf den Dorfkoppeln

findet man oft kleine eingegrabene Werkstatthütten, die Grubenhäuser

genannt werden.

Großbauern und KaufleuteWährend der Eisenzeit gab es eine Klassengesellschaft, und Großbauern

herrschten über größere oder kleinere Landstriche am Wattenmeer. Nahe der

Örtlichkeit Dankirke, südlich von Ribe, wurde eine vornehme Eisenzeithalle

ausgegraben, in welcher der Großbauer seine Gastmahle abhielt, bis das

Haus um 500 in Brand geriet.

Funde zeigen, dass fremde Kaufleute das dänische Wattenmeer besegel-

ten, und das Wrack des ursprünglich mehr als 20 Meter langen Greds-

tabte stenaldermarker ligger i dag forseglet under marskklægens jævne flader, og er ikke lette at finde. Men enkelte gange er der i de danske marskegne lokaliseret både jættestuer og stendysser fra bondestenalde-rens tragtbægerkultur, som lå helt overvoksede af klægdannelser. Præcis hvornår stenalderbønderne blev fordrevet af havet er svært at sige med sikkerhed, men kulstof 14-dateringer fra de forseglede flader under marskklægen tyder på, at dannelsen af det marsklandskab, vi kender i dag, tog fart i bronzealderen.

Bønderne og deres gårdeHavets gentagne oversvømmelser i kystegnene førte med tiden til dannelsen af de fede marskenge. De endeløse græsningsarealer gav grobund for et stort dyrehold, som igen kunne ernære mange men-nesker. Fra jernalderen og frem var marskegnene tæt beboede, og de arkæologiske spor efter bøndernes gårde er nu mange. I det danske Vadehav synes bønderne i jernalderen altid at have bosat sig på geestranden, altså hvor marsken møder det tørre, lidt højere land.Bøndernes gårde var stråtækte og bygget af træ med lerklinede vægge. De bærende stolper i husene var gravet ned i jorden. Disse stolpehuller kan udgraves og giver os mange oplysninger om både husbyggeri-ets udvikling, gårdenes økonomi og beboernes sociale status. I lidt sjældnere tilfælde kan vi også finde de første marskbønders grave. I den ældste del af jernalderen var gårdene beskedne langhuse, omkring 5 m brede og 10-15 m lange. I østenden findes nogle gange spor efter båseskillerum, hvor dyr kunne stå opstaldet. Disse små gårde lå spredt i landskabet. Nogle var enkeltgårde, mens andre kan have indgået i en spredt landsbystruktur.Marskgårdene voksede i størrelse igennem jernalderen, og omkring 200 e. Kr. udvikles en ny byggeskik, hvor både husenes vægge og gårdenes hegn konstrueres af jordgravet tømmer. Stolpehullerne efter disse gårde giver præcise oplysninger om gårdenes planløsning og et typisk træk var, at gårdene var omgivet af langstrakte hegnsbygninger, som kan have været hølader. Hovedbygningerne kan nu være over 50 m lange, og på landsbytofterne findes ofte små nedgravede arbejdshyt-ter, som kaldes for grubehuse.

Stormænd og købmændJernalderens samfund var klassedelt, og stormænd har behersket større eller mindre landområder langs Vadehavet. Ved lokaliteten Dankirke syd for Ribe er der udgravet en fornem jernalderhal, hvor stormanden har holdt gæstebud, inden huset brændte omkring år 500.Fundene viser, at fremmede købmænd besejlede det danske Vadehav, og vraget af det oprindelig over 20 m lange Gredstedbro-skib fra 600-årene, fundet langt oppe ad Kongeåen viser, at datidens skibsbyg-geri var højt udviklet.Omkring år 700 e. Kr. grundlagdes handelspladsen Ribe som den første af sin art i Norden. Den tidlige bys centrale element var en mar-kedsplads ved åen, hvor dygtige håndværkere fremstillede glasperler, bronzesmykker, hjortetakskamme, ravsmykker, våben og meget andet.

Page 23: Nationalpark magasin nr. 2

23NationalparkVadehavet.dk

^ | FOTO Sydvestjyske MuseerPå Ribe Vikingecenter kan man besøge en stormandsgård fra slutningen af vikingeti-den. Rekonstruktionen bygger på en gård udgravet i Gl. Hviding syd for Ribe.

Im Ribe Vikingecenter kann man einen

Gutshof aus der späten Wikingerzeit

besuchen. Die Rekonstruktion beruht

auf einem Hof, der in Gl. Hviding südlich

von Ribe ausgegraben wurde. Foto.

Sydvestjyske Museer.

^| TEGNING: Sydvestjyske Museer.Jernalderens og vikingetidens gårde lå på kanten af marsken med vid udsigt over de endeløse grønne enge og Vadehavet.

Die Höfe der Eisen- und Wikingerzeit lagen

am Rande der Marsch, mit weiter Aussicht

über die unendlichen grünen Weiden und

über das Wattenmeer.

Page 24: Nationalpark magasin nr. 2

24 NationalparkVadehavet.dk

tedbro-Schiffes aus dem 7. Jahrhundert, weit flussaufwärts in Kongeåen

gefunden, zeugt von einem hoch entwickelten Schiffsbau.

Um 700 n. Chr. wurde Ribe als Handelsplatz am Fluss gegründet, es ist der

erste seiner Art in Skandinavien. Das Zentrum der frühen Siedlung war der

Marktplatz direkt am Fluss, wo tüchtige Handwerker Glasperlen, Bernstein- und

Bronzeschmuck, Hirschhornäxte, Waffen und vieles andere herstellten. Die

meisten der anreisenden Kaufleute waren Christen, und etwa Mitte des 9. Jahr-

hunderts erhielt der Missionar Ansgar die königliche Genehmigung, eine Kirche

in Ribe zu errichten. Neuere Ausgrabungen beim Dom in Ribe deuten darauf

hin, dass dies tatsächlich die Stelle war, an der Ansgar seine Kirche errichtete –

100 Jahre vor Dänemarks offiziellem Übergang zum Christentum 965.

WarftenWährend der Eisen-und der Wikingerzeit wuchsen die Marschflächen, und bei

Ballum und Tønder zogen die Bauern in die Marsch, wo sie sich auf künstli-

chen Anhöhen aus ausgegrabenem Schlick, sogenannten Warften, niederlie-

ßen. Diese existieren nur im südlichen Teil des dänischen Wattenmeeres, mit

der Siedlung Misthusum als das nördlichste Beispiel. Auf diesen bescheidenen

Anhöhen lebten die Bauern mitten in der Marsch und mit dem Meer als

nächstem Nachbarn.

Die Siedlungsstruktur in der Marsch deutet nicht darauf hin, dass Sturmfluten

vor dem 14. Jahrhundert gewöhnlich waren, doch danach traten sie häufiger

auf und forderten viele Menschenleben, was zum Verlassen vieler Warften

und Dörfer führte. Bei Gl. Hviding, südlich von Ribe, sind Großbauernhöfe

aus dem 11. Jahrhundert ausgegraben worden, die von Marschbildungen

überwuchert waren.

Marschhöfe in der NeuzeitAuch im Mittelalter und in der Neuzeit waren die Marschgegenden dicht

bebaut. Die Höfe entwickelten sich zu Fachwerkhäusern, von denen es im

20. Jahrhundert in den Marschdörfern noch viele gab. Doch bereits im 17.

Jahrhundert wurden mit Grundmauern versehene Gebäude aus den charak-

teristischen dunklen Schlicksteinen errichtet, die immer noch das Mauerwerk

der ältesten bewahrten Höfe zieren. ><

Hovedparten af de tilrejsende købmænd var kristne, og allerede ved 800-tallet midte fik missionæren Ansgar kongelig tilladelse til at rejse en kirke i Ribe. Nylige udgravninger ved Ribe Domkirke tyder på, at det virkelig var her, Ansgar rejste sin kirke mere end 100 år før landets officielle overgang til kristendommen omkring år 965.

VærfterIgennem jernalder og vikingetid voksede marskarealerne, og ved Ballum og Tønder valgte bønderne at flytte ud i marsken og bosætte sig på kun-stige forhøjninger af opgravet klægler, såkaldte værfter. De findes kun i den sydlige del af det danske Vadehav med bebyggelsen Misthusum ved Skærbæk som det nordligste eksempel. På disse beskedne forhøjninger levede bønderne midt i marsken med havet som nærmeste nabo.Bosættelsesmønsteret i marsken tyder ikke på, at stormfloder var almin-deligt forekommende før i 1300-tallet. Herefter forekom de til gengæld jævnligt og har gennem årene kostet mange liv og ført til opgivelse af tidligere værfter og landsbyer. Ved Gl. Hviding syd for Ribe er udgravet storgårde fra 1000-tallet, som var overgroet af marskdannelser.

Marskens gårde i nyere tidOgså i middelalder og nyere tid var marskegnene tæt bebyggede. Gårde-ne udviklede sig med tiden til bindingsværksbygninger, som der endnu i 1900-tallet stod mange af i marsklandsbyerne. Men allerede fra 1600-tal-let rejste bønderne grundmurede bygninger af de karakteristiske mørke klægsten, som endnu pryder de ældste bevarede gårdes murværk. ><

Ved Ribe Domkirke er udgravet en stor kirkegård fra vikingetiden. Det var her, missionæren Ansgar allerede ved 800-årenes midte fik kongelig tilladelse til at bygge en kirke. Den har ligget der lige siden og er den ældste kirke i Norden.

Am Dom zu Ribe wurde ein großer Friedhof aus der Wikingerzeit ausge-

graben. Hier durfte der Missionar Ansgar nach königlicher Erlaubnis im 9.

Jahrhundert eine Kirche errichten. Seither ruht sie dort und ist somit die

älteste Kirche Skandinaviens.

OPLEVELSERERLEBNISSE- Langdysser i Abterp ved Bredebro. Her kan man helt bogstaveligt se, hvordan stenalderens landskab er sunket i havet. (Foto fra Historisk Atlas)- I Marbæk plantage er frilagt en række hustomter fra den første del af jernalderen. Husgulvene var brolagte med piksten og angiver stadig præcis omridset af de 2000 år gamle bygninger.- Ved Hjemsted Banke ved Skærbæk er der udgravet en hel lands- by fra 2 - 400-tallet e. Kr. I Hjemsted Oldtidspark kan man i dag se fuld-skala rekonstruktioner af disse gårde.- På Museet Ribes Vikinger er udstillet de rige fund fra byens storhedstid i vikingetid og middelalder.

- Dolmen in Abterp bei Bredebro. Hier kann man buchstäblich sehen,

wie die Landschaft der Steinzeit im Meer versunken ist. (Foto aus dem

Historischen Atlas).

- In der Marbæk-Plantage sind einige Bauplätze aus dem ersten

Abschnitt der Eisenzeit freigelegt. Die Fußböden der Häuser haben

einen Pflasterbelag und zeigen immer noch genau den Grundriss der

2000 Jahre alten Gebäude.

- In Hjemsted Banke bei Skærbæk ist ein ganzes Dorf aus dem 3. bis

5. Jahrhundert n. Chr. ausgegraben worden. Im Urzeitpark Hjemsted

(Hjemsted Oldtidspark) kann man heute eine Rekonstruktion dieser

Höfe in voller Größe bewundern.

- Im Wikingermuseum Ribe (Ribes Vikinger) sind die reichhaltigen Funde

aus der goldenen Ära der Wikingerzeit und des Mittelalters ausgestellt.

Page 25: Nationalpark magasin nr. 2

^| TEGNING Flemming BauOmkring år 700 e. Kr. opstod handelsbyen Ribe, hvor købmænd fra nær og fjern mødtes. Det var den første by i Norden.

Um etwa Jahr 700 n. Chr. entstand die

Handelsstadt Ribe, wo sich Kaufleute aus nah und

fern trafen. Es war die erste Stadt im Norden.

NationalparkVadehavet.dk 25

Page 26: Nationalpark magasin nr. 2

Die Wattenmeerregion eignet sich hervorragend zum Fahrradfahren und hat für Freunde des Radsports viele Erlebnisse anzubieten. Egal, ob man Tagesfahrten oder mehrtägige Touren bevorzugt, hat der Nationalpark Wat-tenmeer jede Menge Angebote.

Området omkring Vadehavet er ideelt til cykling og oplevelser med udgangspunkt fra cykelsadlen. Uanset man foretrækker dagstu-re eller flerdagsture på cykel, så rummer Nationalpark Vadehavet mulighederne for det hele.

FORFATTERVERFASSER

Henrik Lythe Jørgensen, Projektkoordinator

26 NationalparkVadehavet.dk

LIVET FØLES STØRRE PÅ CYKELAUF DEM RAD IST DAS LEBENSGEFÜHL GRÖßER

Page 27: Nationalpark magasin nr. 2

27NationalparkVadehavet.dk

estination Südwestjütland hat – mit dem

Partner Nationalpark Wattenmeer – am

großen Fahrradprojekt Powered by

Cycling: Panorama, für 25 Millionen Kronen teilge-

nommen. Das Projekt wurde gerade abgeschlos-

sen und das Ergebnis ist eine neue und bessere

Beschilderung entlang der nationalen Radroute 1,

die umgangssprachlich Nordseeküsten-Radweg ge-

nannt wird. Es gibt zudem erholsame Raststätten

für Radfahrer und bis jetzt 16 fahrradfreundliche

Übernachtungsmöglichkeiten in Südwestjütland.

Darüber hinaus wurden eine Reihe Routen mit be-

sonderem Wert auf Natur- und Geschichtserlebnis-

se mit Ausgangspunkt im Nordseeküsten-Radweg

erschaffen. Diese Routen werden Panoramarouten

genannt – und es gibt davon 7 im Gebiet.

Alles Verbesserungen, die das Fahrraderlebnis für

Fahrradfreunde noch schöner gestalten sollen.

Der Nordseeküsten-RadwegKeine andere Nationalroute in Dänemark ist so

voller Kontraste wie der Nordseeküsten-Radweg.

Im Süden die reiche flache Marsch, im Norden die

steilen Dünen der Nordsee.

Der Nordseeküsten-Radweg ist eine Erzählung

über Menschen und Meer. Eine 560 km lange

Geschichte vom Leben zu den Bedingungen der

Natur. Ein geliebtes Kind hat viele Namen und

aus diesem Grund heißt die Vestkystruten auch

Nationalroute 1, Vestkyststien, Nordsøruten, North

Sea Cycle Route oder Nordseeküsten-Radweg. Der

englische Name rührt daher, dass der Nordsee-

küsten-Radweg zur EuroVelo Route Nr. 12 gehört.

Wenn Sie im Internet Informationen über diesen

Radweg suchen, sollten Sie auch unter den ande-

ren Bezeichnungen recherchieren.

Der dänische Teil der Route beginnt in Rudbøl und

ist mit einer 4x5 Meter großen Dänemarkkarte

markiert, die in den Asphalt „tätowiert“ ist. In

Rudbøl beginnt auch eine der Panoramarouten, die

u. a. Radfahrer 8 km weiter nach Højer führt, wo

die Welterfliese des Nationalparks steht.

PanoramaroutenPanoramarouten sind Radrundwanderungen, die

Sie zu Orten mit herrlicher Aussicht führen, doch

auch zu kleinen Geheimplätzen, wo Sie in Ruhe

entspannen und in sich gehen können.

Entlang der jütländischen Westküste finden Sie

16 ausgeschilderte Panoramarouten; 7 davon in

Südwestjütland und 4 verlaufen durch den Natio-

nalpark Wattenmeer. Sie sind zwischen 20 und 50

km lang und verlaufen direkt an der Küste oder in

Küstennähe und auf der legendären Vestkystrute.

Da es sich um Rundrouten handelt, können Sie

Ihren Start- und Endpunkt beliebig wählen.

Panoramarouten eignen sich für einen Ausflug

oder zum Beispiel auch für einen Wochenend-

urlaub. Einige Routen sind für Kinder geeignet.

Alle Routen liegen in der Nähe guter Übernach-

tungs- und Einkehrmöglichkeiten, und außerdem

liegen unterwegs interessante Sehenswürdigkei-

ten, die man besuchen kann. Auf der Webseite

estination Sydvestjylland har, med Nationalpark Vadehavet som sam-arbejdspartner, deltaget i det store

cykelprojekt, Powered by Cycling: Panorama, til 25 millioner kr. Projektet er netop afsluttet og har resulteret i ny og forbedret skiltning langs den nationale cykelrute 1, i daglig tale kaldet Vestkystruten. Det har resulteret i rekreative pausesteder for cyklister og indtil videre 16 cykelvenlige overnatningssteder i det sydvestjyske område. Derudover er der skabt en række ruter med særlig vægt på natur- og historieoplevelser med udgangspunkt fra Vest-

kystruten. Disse ruter kaldes Panoramaruter, og der er 7 af disse i området. Alt sammen forbedringer, der er med til at gøre cykeloplevelsen endnu bedre for cykelgla-de turister. VestkystrutenIngen anden national cykelrute i Danmark rummer så store kontraster som Vestkystruten. I syd den rige flade marsk ved Vadehavet, i nord de stejle klitter ved Vesterhavet. Vestkystruten er en fortælling om mennesket og havet. En 560 km lang fortælling om livet på naturens betingelser. Kært barn har mange navne, og derfor hedder Vestkystruten også Nationalrute 1, Vestkyststien, Nordsøruten og North Sea Cycle Route. Det engelske navn skyldes, at Vestkystruten indgår i EuroVelos rute nr. 12, der går igennem otte lande. Når du søger information på nettet om ruten, er det klogt at tjekke, om der står noget under et af de andre navne. Den danske del af ruten starter i Rudbøl og er markeret med et stort 4x5 meters Danmarks-kort, der er ”tatoveret” ned i asfalten. Fra Rud-bøl starter også en af Panoramaruterne, der bl.a. sender cyklisten de 8 km til Højer, hvor nationalparkens verdensarvsflise er placeret.

D

D

^| FOTO Destination Sydvestjylland

^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmarkDet flade landskab og gode sikre cykelruter gør Nationalpark Vadehavet ideelt til cykling med børn.

Die flache Landschaft und gute sichere Radwege

machen den Nationalpark Wattenmeer zum idealen

Ort für Radtouren mit Kindern.

Page 28: Nationalpark magasin nr. 2

www.nordseeradweg.dk können Sie eine kostenlo-

se Karte und Routenbeschreibung jeder Panorama-

route ausdrucken. Hier finden Sie auch tolle Tipps

für Radtouren mit Kindern.

Wenn Sie eine gemütliche Panoramatour mit

Action kombinieren möchten, können Sie u. a. in

der Bordrup Plantage einige der besten Mountain-

bikestrecken des Landes testen. ><

PanoramaruterPanoramaruter er cykel-rundture, der tager dig til steder med vid udsigt, men også til små hemmelige pletter med plads til ro og fordybelse.Du finder 16 skiltede Panoramaruter langs den jyske vestkyst; heraf 7 i det sydvestjyske område. Alene 4 af disse kører gennem Natio-nalpark Vadehavet. Cykelruterne er mellem 20 og 50 km lange, og de følger eller går tæt på Vadehavet og Vestkysten og på den legenda-riske Vestkystrute. Eftersom det er rundture, kan man starte og slutte hvor som helst på ruten.Panoramaruter kan være målet for en ud-flugt, eller de kan være indholdet i f.eks. en weekendferie. En del af ruterne er egnede til børn, og alle ruterne ligger tæt på gode over-natnings- og spisesteder. Der er spændende seværdigheder undervejs, som man kan vælge at besøge. På hjemmesiden www.vestkystruten.dk kan du selv printe et gratis kort og rutebeskrivelse ud for hver af Panoramaruterne. Her finder du også gode råd til, hvordan en cykeltur med børnene kan planlægges. Vil du kombinere en Panorama-hyggetur med action, så er der mulighed for at prøvekøre nogle af Danmarks bedste mountainbike-spor i bl.a. Bordrup Plantage. ><

^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmarkVestkystruten er særdeles velegnet til langturscyklister mens Panoramaruterne er korte mindre dagsture

Vestkystruten eignet sich vor allem gut für Langstrec-

kenfahrer, während es sich bei den Panoramarouten um

kürzere Tagestouren handelt.

^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmarkMed Bike&Camp appen fra Visitdenmark har du et online rutekort over alle Panoramaruterne.

Mit dem Bike&Camp App von Visitdenmark bekommen Sie eine Online Routenkarte über alle Panoramarouten.

28 NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmarkPå Bed+Bike overnatningssteder er du som cyklist sikret gode forhold. Her kan du bl.a. få et aflåst rum til din cykel. Du finder alle Bed+Bike stederne på www.vestkystruten.dk.

Im Bed+Bike finden Sie als Radfahrer garantiert gute

Bedingugen vor. Hier können Sie z. B. Ihr Fahrrad in einen

Raum einschließen. Alle Bed+Bike Übernachtungsmöglich-

keiten finden Sie auf www.nordseeradweg.dk

VIDSTE DU, AT DER I SYDVESTJYLLAND ER:

- Etableret 7 nye Panoramaruter 219 km. i alt - Oprettet fem nye Pausesteder for cyklister- Opsat i alt 585 nye skilte på Panorama ruterne- Opsat 155 nye skilte på Vestkystruten- Etableret en cykelhjemmeside, www. vestkystruten.dk - 16 Bed+Bike overnatningssteder- Mulighed for at købe cykel pakkerejser - Udviklet en app, Bike&Camp, der indeholder alle panoramaruterneSe mere om Panoramaruterne, Vestkystruten, MTB og de andre muligheder for aktiviteter på cykel på hjemmesiden www.vestkystruten.dk

WUSSTEN SIE, DASS ES IN

SÜDWESTJÜTLAND FOLGENDES GIBT:

- 7 neue Panoramarouten,

insgesamt 219 km

- 5 neue Raststätten für Radfahrer

- Insgesamt 585 neue Schilder entlang der

Panoramarouten

- 155 neue Schilder entlang der

Vestkystruten

- Eine Fahrradwebseite,

www.vestkystruten.dk

- 16 Bed+Bike Übernachtungsmöglichkeiten

- Die Möglichkeit Fahrrad Pauschalreisen

zu kaufen

- Mit dem App Bike&Camp erhalten Sie

eine Übersicht über alle Panoramarouten

Lesen Sie mehr über die Panoramarouten,

Nordseeküste-Radweg, MTB und andere

Möglichkeiten für Fahrradaktivitäten und auf

der Webseite www.nordseeradweg.dk

Page 29: Nationalpark magasin nr. 2

29NationalparkVadehavet.dk

E20463

191

191

24

11

6

24

24

E20191

30

11

12

475

475

487

11

431

431

181

431

463

11

181

465

447

475

32

425

32

425

191

437

24

179

11

11 175

175

175 41

9

11

25

25

401

429

8

435419

419

419 11

11

11

Varde Å

Sneu

m Å

Kongeå

Ribe Å

Rejsby Å

Brøns Å

Brede Å

Vidå

Esbjerg

Varde

Ribe

Skærbæk

Tønder

Fanø

Skallingen

Rømø

Mandø

Blåvandshuk

Oksbøl

Ho

Nordby

Sønderho

Havneby

Højer

Rudbøl

TjæreborgBramming

Møgeltønder

Bredebro Løgumkloster

Gredstedbro

Hjerting

Oksby

Næsbjerg

Agerbæk

Glejbjerg

Vejrup

Holsted

Holsted Stationsby

Jejsing

VisbyHjerpsted

Emmerlev

Ballum Sluse

Juvre

Lakolk

Døstrup

Brøns

Arrild

Egebæk

Vester Vedsted

Vilslev

Gørding

Årre

Marbæk

BillumJanderup

Arnum

Sønder Hygum

Sæd

PANORAMARUTE

405 – Naturpark Vesterhavet

404 – Luft Under Vingerne (Fanø)

403 – Vikinger og Vadehavet (Ribe)

402 – Kommandøren og Kaskelotten (Rømø)

401 – Den Kongelige Marskrute (Tønder, Møgeltønder, Højer, Tyskland)

VESTKYSTRUTEN

N

S

ØV

VESTKYSTRUTEN.DK

Page 30: Nationalpark magasin nr. 2

30 NationalparkVadehavet.dk

FOTOKONKURRENCENATIONALPARKERNES

FORFATTERVERFASSER

Ulrik Geldermann Lützen, Vadehavets FormidlerforumFOTOWETTBEWERB

DER NATIONALPARKS

Page 31: Nationalpark magasin nr. 2

31NationalparkVadehavet.dk

FOTOKONKURRENCEDie dänischen Nationalparks sind voller Fotos. Deshalb haben die Nationalparks Thy, Mols Bjerge und Watten- meer einen gemeinsamen Fotowettbewerb als Auftakt zum Tag des Nationalparks 2014 veranstaltet. Alle inte- ressierten konnten am Wettbewerb teilnehmen, solan-ge die Fotos im Zeitraum 23. März bis 25. Mai gemacht wurden, und die Fotos sich mit einer der sieben Wett-bewerbskategorien befassten.

De danske nationalparker er fyldt med billeder. Det var baggrunden for, at nationalparkerne i Thy, Mols Bjerge og Vadehavet afholdt en fælles fotokonkurren-ce som optakt til Nationalparkdagen 2014. Konkur-rencen var åben for alle interesserede, så længe bille-derne var taget i perioden fra den 23. marts til den 25. maj og at billederne forholdt sig til et af konkur-rencens syv kategorier.

FORFATTEREVERFASSER

Ulrik Geldermann Lützen, Formidlingskoordinator Vadehavets

^| FOTO Sandra PrudenzioVinder i kategorien ”Luft/flyv” i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der Kategorie „Luft/Fliegen”

im Nationalpark Wattenmeer.

Page 32: Nationalpark magasin nr. 2

32 NationalparkVadehavet.dk

er praktische Teil des Wettbewerbs wurde von fotografikurser.dk or-

ganisiert, die u. a. zwei kostenlose Fotokurse in jedem Nationalpark

anboten. Die Sieger wurden von einer gemeinsamen Jury gefunden,

bestehend aus Starfotografin Tine Harden, sowie aus zwei örtlichen Juroren

aus jedem Nationalpark. Aus dem Nationalpark Wattenmeer waren die

Juroren Künstlerin Else Pia Martinsen Ertz und John Frikke vom Sekretariat das

Nationalparks Wattenmeer. Die Preise umfassten eine Canon Spiegelreflexka-

mera, Fotoausstattung von Goecker und Fotobücher von Cewe.

Die Sieger aus dem Wettbewerb wurden im Ausstellungszelt des National-

parks am Hafen von Esbjerg während der Tall Ships Races und zur Einweihung

vom Welterbe Wattenmeer 2014 ausgestellt.

Sehen Sie alle Siegerfotos aus den drei Nationalparks auf

www.nationalparkfoto.dk.

Sponsoren: Canon, Goecker und Cewe. ><

en praktiske del af konkurrencen blev arrangeret af fotogra-fikurser.dk, som bl.a. bød ind med to gratis fotografikurser i hver nationalpark. Vinderne blev fundet af en fælles jury,

der bestod af stjernefotograf Tine Harden og to lokale jurymedlemmer fra hver nationalpark. Fra Vadehavet var dommerne kunstner Else Pia Martinsen Ertz og John Frikke fra Nationalpark Vadehavets sekretari-at. Blandt præmierne var et Canon spejlreflekskamera, fotoudstyr fra Goecker og fotobøger fra Cewe. Vinderbillederne fra konkurrencen kunne opleves i nationalparkens udstillingstelt på Esbjerg Havn under Tall Ships Races og indvielsen af Verdensarv Vadehavet i 2014.

Se alle vinderbillederne fra de tre nationalparker på www.nationalparkfoto.dk.Sponsorer: Canon, Goecker und Cewe. ><

^| FOTO Lars Kjærgaard JespersenOveralt vinder af de tre nationalparkers fotokonkurrence og vinder i kategorien ”Mennesket” i Nationalpark Vadehavet.

Gesamtgewinner in den drei Nationalparks und Gewinner der

Kategorie „Mensch” im Nationalpark Wattenmeer.

D D

Page 33: Nationalpark magasin nr. 2

33NationalparkVadehavet.dk

KATEGORIER FRED OG VELBEHAG Nationalparkernes fotokon-kurrence blev afholdt i forbin-delse med Den Europæiske Nationalparkdag, hvor temaet i anledning af 100-året for første verdenskrig var “Parks for Nature. Parks for well-being. Parks for peace”. Det blev markeret med en kategori om den fred og det velbehag, som vi finder i naturen. VAND/SVØM Intet liv uden vand, og ingen af nationalparkerne er uden vand. Motiverne kunne findes i havet, søerne, regnen, duggen eller noget helt femte.

LUFT/FLYVDer er højt til loftet i natio-nalparkerne. Her finder du fugle i flugt, blade der blæser i vinden og blå himmel med de høje skyer.

MENNESKETMennesket er en del af nationalparkerne. Her bor og arbejder mennesker, her er mennesker, der nyder naturen, og her er spor af mennesker i landskabet.

TÆT PÅ OG LANDSKABETNogen gange finder vi skøn-heden i detaljen. Når vi bøjer os ned over en blomst. En dråbe. Et insekt. Eller bare når naturen kommer rigtig tæt på. Andre gange finder vi det smukke i de store vidder, de dybe slugter, skovene, dalene, højene, strandene og kigget ud i horisonten. Landskabet er en essentiel del af nationalparkernes skønhed.

FRI KATEGORIHer var kategorien helt fri, så længe billedet blev taget i en af nationalparkerne og i den tidsperiode, hvor konkurren-cen løb.

NATIONALPARKDAGENDer foregik en masse i na-tionalparkerne i weekenden omkring Nationalparkdagen 24. maj.se billeder af.

KATEGORIE

RUHE UND FRIEDEN

Der fotowettbewerb der National-

parks fand im Zuge des Eropäi-

schen Tages der Nationalparks

statt. Das Thema war, anlässlich

des 100-jährigen Jahrestages des

Ersten Weltkrieg, ”Parks for Natu-

re. Parks for wellbeing, Parks for

peace”. Deshalb gab es eine Kate-

gorie über die Ruhe und Frieden,

den wir in der Natur finden.

WASSER/SCHWIMMEN

Kein Leben ohne Wasser und kein

Nationalpark ohne Wasser. Die

Motive wurden im Meer, in Seen,

im Regen, Tau oder inetwas ganz

anderem gefunden.

LUFT/FLIEGEN

Der Himmel in den Nationalparks

ist hoch und weitläufig. Hier

finden Sie Zugvögel, Blätter die

im Wind fliegen und den blauen

Himmel mit hohen Wolken.

DER MENSCH

Der Mensch ist auch Teil der

Nationalparks. Hier leben und

arbeiten Menschen, hier genießt

der Mensch die Natur und hier

hinterlässt der Mensch Spuren in

der Landschaft.

NÄHE UND LANDSCHAFT

Manchmal finden wir die Schön-

heit im Detail. Wenn wir uns über

eine Blume bücken. Ein Tropfen.

Ein Insekt. Oder einfach wenn die

Natur ganz nahe kommt. Andere

Male finden wir Schönheit in den

großen Weiten, in tiefen Schluch-

ten, Wäldern, Tälern, Stränden

und durch einen Blick auf den

Horizont. Die Landschaft ist ein

essentieller Teil der Schönheit der

Nationalparks.

FREIE KATEGORIE

Diese Kategorie war frei, solange

das Foto in einem der Natio-

nalparks und im Zeitraum des

Wettbewerbs gemacht wurde.

TAG DES NATIONALPARKS

Um den Tag des Nationalparks am

24. Mai herum, war jede Menge

los.

^| FOTO Hans HansenVinder i kategorien ”Fred og velbehag” i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der Kategorie „Ruhe und Frieden” im Nationalpark Wattenmeer.

^| FOTO Lars Kjærgaard JespersenVinder i kategorien ”Vand/Svøm” i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der Kategorie „Wasser/Schwimmen” im Nationalpark Wattenmeer.

Page 34: Nationalpark magasin nr. 2

34 NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Hans HansenVinder af publikums prisen i Nationalpark Vadehavet.

Sieger des Zuschauerpreises im Nationalpark Wattenmeer.

^| FOTO Helga WestergaardVinder i kategorien ”Nationalparkdagen” i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der Kategorie „Tag des Nationalparks” im Nationalpark Wattenmeer.

Page 35: Nationalpark magasin nr. 2

35NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Henrik HansenVinder i kategorien ”Tæt på og landskabet” i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der Kategorie „Ganz nähe und Land-

schaft” im Nationalpark Wattenmeer.

^ | FOTO Kristian WintherVinder i den frie kategori i Nationalpark Vadehavet.

Sieger der freien Kategorie im

Nationalpark Wattenmeer.

Page 36: Nationalpark magasin nr. 2

PÅ VADEHAVSKYSTENSTORMFLODER

- NÅR VANDET PRESSER PÅ

AN DER WATTENMEERKÜSTE- DER DRUCK DES WASSERS

STURMFLUTEN

36 NationalparkVadehavet.dk

Page 37: Nationalpark magasin nr. 2

PÅ VADEHAVSKYSTEN- NÅR VANDET PRESSER PÅ

Die Bevölkerung an der Wattenmeerküste war schon im-mer der Gefahr von Sturmfluten ausgesetzt, die ihr Land überschwemmten, ihr Eigentum zerstörten und schlimm- stenfalls auch Menschenleben forderten. Sturmfluten waren allerdings nicht nur früher Sinnbild der Auseinan-dersetzung zwischen Natur und Kultur, sondern werden auch in der Zukunft dramatische landschaftliche Heraus-forderungen für die Wattenmeerregion darstellen.

Befolkningen på Vadehavskysten har altid levet med risikoen for stormfloder, der oversvømmede deres jorde, forårsagede store ødelæggelser på deres ejen-domme og i værste fald tog menneskeliv. Stormfloder er dog ikke alene fortidens ultimative kamp mellem natur og kultur, de bliver også fremtidens dramatiske landskabelige udfordringer i Vadehavsregionen.

FORFATTEREVERFASSER

Klaus Melbye (Vadehavscentret) og Anne-Marie Overgaard (Museum Sønderjylland)

37NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Tandrup NaturfilmStormflodernes øgede vandstand forårsages af en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket.

Die großen Mengen Wasser bei Sturmflut

entstehen aus einer Kombination von Windstau,

Gezeiten und niedrigem Luftdruck.

Page 38: Nationalpark magasin nr. 2

38 NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO A. Martinsen, HøjerVidåen går over å-diget ved Lægan syd for Tønder i 1928.

Der Fluss Vidåen bricht über den Flussdeich

bei Lægan, südlich von Tønder in 1928.

^| FOTO A. Martinsen, Højer Værftgården Vester Anflod i Rudbøl Kog under vinteroversvømmelse i 1920erne.

Der Warfthof Vester Anflod in Rudbøl Koog

bei der Winterflut in den 1920ér Jahren.

Page 39: Nationalpark magasin nr. 2

39NationalparkVadehavet.dk

turmflut bezeichnet eine Situation, in welcher der Meerwasserpegel

außerordentlich steigt, wobei die daraus folgenden Überschwem-

mungen verheerende Zerstörungen mit sich bringen können. Der er-

höhte Wasserstand wird durch eine Kombination von Windstauung, Gezeiten

und fallendem Luftdruck erzeugt. Eine Windstauung tritt auf, wenn das Meer

bei kräftigem Landwind gegen die Küste gepresst und somit Wasser aufge-

staut wird (also steigt). Die schlimmstmögliche Situation entsteht, wenn ein

kräftiger Sturm bei Hochwasser nach länger anhaltendem kräftigem Landwind

auf die Küste trifft.

Unter normalen Bedingungen beträgt der Luftdruck an der Erdoberfläche

durchschnittlich 1013 hPa, bei Sturm fällt er jedoch auf 970–980 hPa. Da ein

Absinken des Luftdrucks um 1 hPa das Wasser um 1 cm ansteigen lässt, kann

fallender Druck allein schon den Wasserstand um 0,3 bis 0,4 m erhöhen.

Es ist daher sehr unterschiedlich, wie lange und in welcher Weise die Sturm-

fluten auftreten. 1981 entwickelte sich die Sturmflut beispielsweise über vier

oder fünf Hochwasser, während der Orkan am 3. Dezember 1999 nur zwei bis

drei Stunden dauerte und zudem bei Niedrigwasser eintraf. 1999 wurde der

erhöhte Wasserstand allein durch den Effekt eines fallenden Luftdrucks und

einer Windstauung erzeugt. Die Windstauung verursachte allein schon einen

Wasseranstieg von 5,5 m.

Die Großen Mann-Tränkungen und die DeicheZwei Sturmfluten traten in der Geschichte des Wattenmeeres deutlich hervor.

Die beiden sogenannten Großen Mann-Tränkungen 1362 und 1634 verurs-

achten umfangreiche Veränderungen der Wattenmeerlandschaft mit verhee-

renden Zerstörungen und einem großen Verlust von Menschenleben.

Die zweite Große Mann-Tränkung 1634 ist am gründlichsten belegt und hat

in der Landschaft wie auch im Bewusstsein der Küstenbewohner tiefe Spuren

hinterlassen. Das Fischerdorf Sønderside, am heutigen Havnegrøften (Hafen-

graben) auf Skallingen, musste nach der Flut aufgegeben werden, und im

Dom von Ribe wurde in der steinernen Säule an der Kanzel gekennzeichnet,

wie hoch das Wasser stand. Viele der Sturmflutsäulen an der Wattenmeer-

küste markieren ebenfalls den Wasserstand von 1636.

Statt der niedrigen Sommerdeiche, die nur die Saat schützten, begann man,

effektive Meeresdeiche zu bauen, deren Ziel es war, auch die am Wattenmeer

lebenden Menschen zu schützen. Die ältesten Deiche findet man in der Ton-

derner Marsch, in Deutschland und in Holland, wo die Siedlungen auf Warften

in der Marsch üblicher waren. In der schmaleren Marsch im Norden befanden

sich die Siedlungen hauptsächlich auf dem Geeststrand, und hier sind die

Deiche lediglich 100 bis 150 Jahre alt.

Die MeeresdeicheDie Meeresdeiche sind mit ihrer flachen Neigung zum Meer hin widerstands-

fähiger gegen Wellenangriffe, da die Wellen auf ihrem Weg den flachen Hang

hinauf ihre langsam Energie verbrauchen, statt den Deich unmittelbar mit

voller Wucht zu treffen. Gleichzeitig wird ein Deich bei erhöhtem Wasser-

stand auch einem verstärkten Druck gegen seine Sohle ausgesetzt, und zwar

aufgrund der darüberliegenden Wassersäule. Deshalb ist es sinnvoll, dass der

Deich unten am breitesten und stärksten ist, u. a. um das Durchsickern des

Wassers am Deichfuß zu verzögern, das zu Erdfluss und Einbruch führen kann.

Die Wattenmeerküste ist heute auf fast der gesamten 500 km langen Strecke

von Blåvandshuk im Norden bis zum holländischen Den Helder im Süden mit

Deichen versehen. Nur an einzelnen Stellen gibt es keine Deiche, z. B. in der

Ho Bugt, an der Varde Å und dort, wo die Moränenhügel bis zum Watten-

meer reichen, z. B. bei Hjerpsted und Emmerlev Klev.

Die ”jüngeren Sturmfluten”Die Sturmfluten 1976, 1981 und 1999 haben immer wieder die Stärke der

Deiche infrage gestellt.

Die Sturmfluten am 3. und 21. Januar 1976 mit erhöhten Wasserständen von

bis zu 4,8 m haben die Deiche schwer beschädigt. Am 3. Januar wurden die

Marschgebiete bei Tønder und Ribe evakuiert, und gegen 16 Uhr waren etwa

20.000 Menschen in höher gelegenen Gebieten einquartiert. Erstmals berich-

tete der Lokalsender Radio Syd von den Ereignissen, und seitdem ist das Radio

tormflod er en situation, hvor en storm får vandstanden i havet til at stige meget højere end normalt og som kan forårsage voldsomme ødelæggelser gennem oversvømmelser. Den øgede

vandstand forårsages af en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket.Vindstuvning forekommer, når havet presses ind mod land under kraftig pålandsvind og får vandet til at stuves op (dvs. stige) langs med kysten. Den værst tænkelige situation er derfor, at en storm rammer kysten ved højvande efter længere tids kraftig pålandsvind.Under normale omstændigheder er lufttrykket ved jordoverfladen gennemsnitligt 1013 hPa, men i stormvejr falder det ned til 970-980 hPa. Da et fald i lufttrykket på 1 hPa får vandstanden til at stige med 1 cm, kan trykfaldet alene give en forøgelse af vandstanden på op til 0,3-0,4 m.Hvor længe og hvordan stormfloden rammer, er derfor meget forskel-ligt. Fx udviklede stormfloden i 1981 sig over 4-5 højvander, mens orkanen d. 3. december 1999 kun varede 2-3 timer, men ramte ved lavvande. I 1999 skyldtes den forøgede vandstand derfor alene effekten fra vindstuvning og faldet i lufttrykket, og vindstuvningen bidrog med en vandstandsstigning på 5,5 m.

De store menneskedrukninger og digerneTo stormfloder skiller sig ud i Vadehavets historie. De store menneske-drukninger i 1362 og 1634 forårsagede store ændringer af Vadehavs- landskabet med voldsomme ødelæggelser til følge og et stort tab af menneskeliv. Den anden store menneskedrukning i 1634 er bedst dokumenteret og har sat sit tydelige præg både i landskabet og i kystbeboernes bevidst-hed. Fiskerlejet Sønderside, ved den nuværende Havnegrøft på Skallin-gen, måtte opgives efter stormfloden, og i Ribe Domkirke markerede man, hvor højt vandet stod i stensøjlen ved prædikestolen. Mange af vadehavskystens stormflodssøjler markerer også vandstanden i 1636.Fra kun at have lave sommerdiger, der blot beskyttede afgrøderne, begyndte man at bygge de egentlige havdiger, hvis formål også var at beskytte menneskene, der boede langs med Vadehavet. De ældste diger finder man i Tøndermarsken, Tyskland og Holland, hvor bosætning på værfter i marsken har været mere udbredt. I den smallere marsk mod nord har bosætningen primært fundet sted på geestranden, og her er digerne blot 100-150 år gamle.

HavdigerneHavdigerne er med deres flade hældning ud mod havet mere mod-standsdygtige overfor bølgeangreb, da bølgerne mister energi på vej op ad den flade skråning, i stedet for at ramme diget med fuld kraft. Sam-tidig udsættes et dige også for et øget pres mod bunden ved forhøjet vandstand, da vandtrykket her er størst pga. presset fra den overliggen-de vandsøjle. Det giver derfor mening, at diget er bredest og stærkest i bunden, bl.a. for at forsinke vandets gennemsivning ved digets fod, med jordflydning og sammenbrud til følge.Vadehavskysten har i dag diger på næsten hele den 500 km lange stræk-ning fra Ho Bugt og Esbjerg i nord til Den Helder i Holland mod syd. Kun enkelte steder er der ikke diger, fx ved Ho Bugt og Varde Å, samt hvor bakkeøerne når ud til Vadehavet, fx. ved Hjerpsted og Emmerlev Klev.

De ”nye stormfloder”Stormfloderne i 1976, 1981 og 1999 har hver i sær sat spørgsmål ved digernes styrke.Stormene d. 3. og 21. januar 1976 havde, med forhøjede vandstande på omkring 4,8 m, forårsaget store skader på digerne. Den 3. januar evakuerede man marskområderne nær Tønder og Ribe, og ved 16-tiden var omkring 20.000 mennesker flyttet til højere liggende områder. Som noget nyt rapporterede RadioSyd om begivenhederne, og siden da er radioen blevet en fast del af beredskabet og stormflodsvarslingen.

S S

Page 40: Nationalpark magasin nr. 2

40 NationalparkVadehavet.dk

fester Bestandteil der Bereitschaft und der Frühwarnung. Als Konsequenz der

Stürme wurde der Vordeich bei Højer gebaut und der Ribe-Deich erhöht.

Der Sturm 1981 entwickelte sich über fünf Hochwasser hinweg vom 23. bis

zum 25. November mit einem erhöhten Wasserstand von 5,11 m bei Ribe

Kammersluse. Mit Windböen von 30 m/s verursachte der Sturm große Schä-

den an der gesamten Küste, doch am schlimmsten wurde Mandø getroffen,

wo der Deich an mehr als 100 Stellen beschädigt wurde. Sieben Deichbrüche

ließen die Insel unter Wasser stehen, mit bis zu 4,5 m bei Store Rende. Insge-

samt ertranken 200 Schafe sowie 18 Stück Vieh, und in den Häuslerstellen

(Kleinstbauern ohne nennenswerten Landbesitz) am Stadtdeich stand das

Wasser in den Häusern bis zur Mitte der Fenster. Die meisten Wohnhäuser

i, Hauptort von Manø liegen in den Dünen und blieben somit bei Übersch-

wemmungen verschont.

Am 3. Dezember 1999 erlebte die Wattenmeerküste zum ersten Mal einen

Orkan, der glücklicherweise bei Niedrigwasser eintraf. Der Orkan ging um 19

Uhr an Land und verursachte einen erhöhten Wasserstand von etwa 5 m mit

Rekord-Windböen von 53 m/s, gemessen bei Rømø und in Vester Vedsted.

Das Wasser reichte bis auf 30 cm an die Krone des Ribe-Deiches heran.

Die Sturmfluten der ZukunftDer Weltklimarat der Vereinten Nationen sagt ein wärmeres Klima voraus,

was die Zahl der Stürme in unseren Breitengraden zukünftig erhöhen wird.

Deshalb stehen die Deiche unter Druck und die Städte am Wattenmeer

müssen sich großen Herausforderungen stellen.

Die Zahl der Sturmfluten mit Wasserständen zwischen 2 und 3 m hat sich,

laut den seit 1872 geführten Aufzeichnungen des Esbjerger Hafens, in den

letzten vier Jahrzehnten mehr als verdreifacht, und im Zeitraum 1975–1999

hatten wir gleichzeitig die dramatischsten Sturmfluten seit 1634 mit Was-

serständen bis zu 4 oder 5 m.

Da der Klimarat gleichzeitig eine Anhebung des Meeresspiegels zwischen

9 und 88 cm im Wattenmeer für die kommenden 100 Jahre erwartet, stellt

sich die Frage, ob unsere Deiche sicher genug sind. ><

Stormene var direkte årsag til, at Det fremskudte Dige ved Højer blev bygget, ligesom Ribediget blev forhøjet.Stormen i 1981 udviklede sig over fem højvander fra d. 23. - 25. november med en forøget vandstand på 5,11 m ved Ribe Kammers-luse. Med vindstød på 30 m/s gav stormen store skader langs hele kysten, men værst gik det ud over Mandø, hvor diget tog skade mere end 100 steder. Hele øen stod under vand fra syv gennembrud, og ved Store Rende lå der 4,50 m vand. I alt druknede 200 får og 18 kreaturer, og husmandsbrugene ved bydiget havde vand inde i husene til midt på vinduerne. De fleste huse i Mandø By ligger i klitterne og gik derfor fri af oversvømmelserne.D. 3. december 1999 oplevede Vadehavskysten for første gang en orkan, der dog heldigvis ramte ved lavvande. Orkanen gik i land ved 19-tiden og forårsagede en vandstandsstigning på godt 5 m og nåede rekord høje vindstød på op til 53 m/s målt på Rømø og i Vester Ved-sted. Vandet stod blot 30 cm fra digets top ved Ribediget.

Stormfloder i fremtidenFN’s Klimapanel forudsiger et varmere klima, hvilket vil øge antallet af storme på vores breddegrader i fremtiden. Digerne er derfor under pres, og byerne langs med Vadehavet står overfor store udfordringer.Antallet af stormfloder med vandstande på mellem 2-3 m er, ifølge Esbjerg Havns opgørelser siden 1872, mere end tredoblet i de sidste fire årtier, og i perioden 1975-1999 har vi samtidig oplevet de største stormfloder siden 1634 stormfloden, med vandstande på op til 4-5 m.Klimapanelet forventer samtidig en havspejlsstigning på mellem 9-88 cm over de næste 100 år, og med en stigning på 11 cm de sidste 100 år i Vadehavet, rejser det spørgsmålet, om vores diger er sikre nok? ><

LÆS SKIMMELRYTTEREN AF THEODOR STORM SKREVET I 1898 OM TJENESTEDRENGEN HAUKE HAIEN, DER BLIVER DIGEGREVE OG BYGGER ET NYT DIGE. OM STORMFLOD, SPØGERI, MARSKBØNDER OG LIDENSKABER.

1362 Den store menneskedrukning1634 Den anden store menneske drukning1911 Sidste stormflod, der nåede Ribe1923 Sidste gang der druknede mennesker under en stormflod i Danmark1953 1800 mennesker omkommer i Holland1962 350 mennesker omkommer i Hamburg1968 Isflod med 4.35 m DNN skruninger ved Ribe Kammersluse1976 Digerne svært ødelagte. Radioen blev en del af alarmberedskabet1981 Mandø diger ødelagt. 200 får og 18 kreaturer druknede1999 Den værste orkan målt i Danmark

LESEN SIE "DER SCHIMMELREITER" VON THEODOR STORM AUS DEM JAHRE

1888 ÜBER DEN KNECHT HAUKE HAIEN, DER DEICHGRAF WIRD UND EINEN

NEUEN DEICH BAUT. ÜBER STURMFLUTEN, SPUK, MARSCHBAUERN UND

LEIDENSCHAFTEN.

1362 Die Große Mann-Tränkung

1634 Die zweite Große Mann-Tränkung

1911 Letzte Sturmflut, die Ribe erreichte

1923 Ein letztes Mal ertranken Menschen bei einer Sturmflut in Dänemark

1953 1800 Menschen starben in Holland

1962 350 Menschen starben in Hamburg

1968 Eisflut bei Ribe Kammersluse mit Eisstau von 4,35 m DNN

(Dansk Normal Nul)

1976 Schwer beschädigte Deiche. Das Radio wurde Teil der Alarm-

bereitschaft

1981 Die Deiche auf Mandø wurden zerstört. 200 Schafe und 18 Stück

Vieh ertranken

1999 Der verheerendste Orkan, der in Dänemark je gemessen wurde

Stormfloden i 1825 gik værst udover øen Føhr og værfterne ved Hallig Hooge, der dengang var danske. Naturkatastrofen gav genlyd i befolkningen og tiltrak sig Frederik 6.’s bevågenhed. Under sin tur til halligerne blev kongen dog fanget af et stormvejr og måtte overnat-te på halligerne. I dag er stuen ”Königspesel” en af de store lokale attraktioner.

Bei der Sturmflut von 1825 wurden besonders die Insel Föhr und die ehema-

ligen dänischen Warften bei Hallig Hooge in Mitleidenschaft gezogen. Die

Naturkatastrophe hat bei der Bevölkerung Aufsehen erregt und das Interesse

des Königs Frederik VI. geweckt. Bei einer Fahrt zu den Halligen wurde der

König allerdings in einem Sturm gefangen und musste vor Ort übernachten.

Heute gehört die gute Stube ”Königspesel” zu den örtlichen Attraktionen.

Page 41: Nationalpark magasin nr. 2

41NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Tandrup Naturfilm

Nedkørslen til stranden ved Lakolk på Rømø under stormflod.

Die Auffahrt zum Strand bei Lakolk auf

Rømø während einer Sturmflut.

OPLEVELSERERLEBNISSEBesøg stormflodssøjlerne ved - Janderup Ladeplads- Ribe Skibbro- Mandø forstrand- Mandø Ebbevej- Sønderho - Nordby - Marskmandshuset i Ballum Enge- Vidå Slusen- Højer gamle Sluse

Besuchen Sie folgende Sturmflutsäulen - Ladeplatz Janderup (Janderup Ladeplads)

- Hafenanlage Ribe (Ribe Skibbro)

- Vorstrand von Mandø

- Zufahrtsweg Mandø Ebbevej

- Sønderho

- Nordby

- Hirtenhaus in Ballum Enge

- Vidå-Schleuse

- alte Schleuse in Højer

Page 42: Nationalpark magasin nr. 2

42 NationalparkVadehavet.dk

OBJEKTIVETNATIONALPARKEN I

DER NATIONALPARK

IM OBJEKTIV FORFATTERVERFASSER

Søren Christensen, Nationalpark Vadehavet

Page 43: Nationalpark magasin nr. 2

43NationalparkVadehavet.dk

Das Licht im Wattenmeer und die fantastische Natur zie-hen Fotografen aller Niveaus an. Die zwei professionellen Fotografen, Jan Tandrup Petersen und Lars Gejl, arbeiten seit einigen Jahren an zwei großen Fotoaufträgen im Nationalpark Wattenmeer. Die folgenden Seiten enthalten einige der besten Fotos aus dem Gebiet.

Lyset i Vadehavet og den fantastiske natur tiltræk-ker fotografer på alle niveauer. De to professionelle fotografer, Jan Tandrup Petersen og Lars Gejl, har i de seneste par år arbejdet med to store fotoopgaver i Nationalpark Vadehavet. På de næste sider viser de nogle af deres bedste billeder fra området.

otografen Lars Gejl arbejder på bogprojektet ”Vadehavet, fugle-nes pitstop”, som udgives på Gyldendals Forlag i løbet af 2015. Fotografen Jan Tandrup Petersen arbejder med filmoptagelser

og fotografering til Vadehavscentrets nye udstilling, der åbner i 2016. Jan og Lars har her udvalg en række af deres bedste billeder fra Nationalpark Vadehavet.

F er Fotograf Lars Gejl arbeitet am Buchprojekt „Wattenmeer, Boxen-

stopp der Vögel”, das im Laufe von 2015 vom Verlag Gyldendals

Forlag erscheint. Und Fotograf Jan Tandrup Petersen arbeitet mit

Filmaufnahmen und Fotos für die neue Ausstellung im Vadehavscentret, die

2016 eröffnet wird. Jan und Lars zeigen hier eine Reihe ihrer besten Fotos aus

dem Nationalpark Wattenmeer.

D

|̂ FOTO Tandrup Naturfilm I Svaner letter fra marsken. November 2014. I Schwäne erheben sich los aus der Marsch. November 2014.

Page 44: Nationalpark magasin nr. 2

44 NationalparkVadehavet.dk

|̂ FOTO Tandrup Naturfilm Bramgæs i flok over marsken. December 2014.

Weißwangengänse über der

Marsch. Dezember 2014.

^| FOTO Lars Gejl FotoSkallingen. Lo og måger. August 2014.

Skallingen. Wattvögel und Möwen.

August 2014.

Page 45: Nationalpark magasin nr. 2

45NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Tandrup Naturfilm Na-tionalparkens nordligst beliggende ø, Langli. Luftfoto efterår 2010.

Die nördlichste Insel des Nationalparks,

Langli. Luftfoto Herbst 2010.

|̂ FOTO Tandrup Naturfilm Får søger op på diget under Bodil-stor-men. Oktober 2013

Schafe auf dem Deich während des

Orkantiefs ”Bodil”. Oktober 2013.

Page 46: Nationalpark magasin nr. 2

46 NationalparkVadehavet.dk

|̂ FOTO Tandrup Naturfilm Vadefugleflok over Saltvandssøen. September 2014.

Skallingen. Wattvögel über dem Salzwassersee. September 2014.

JAN TANDRUP PETERSENIndehaver af Tandrup Naturfilm og professionel naturfotograf siden 1989.De seneste år har Jan specialiseret sig i at filme og fotografere fra de nordiske og arktiske områder. Gennem årene har Jan produceret mere end 100 naturfilm til bl.a. DR. I dag er det mere bestillingsopgaver af film og fotos til hjemmesider, reklamer og udstillinger i Danmark, der efterspørges.Lige nu er han i gang med filmoptagelser og fotografering fra Nationalpark Vadehavet til den store udstilling i Vadehavscentret, som åbner sommeren 2016. Du kan læse og se mere af Jans mange film på www.tandrupnaturfilm.dk

Eigentümer von Tandrup Naturfilm und seit 1989 professioneller Naturfotograf.

In den letzten Jahren hat sich Jan auf das filmen und fotografieren in den nordischen und

arktischen Gebieten spezialisiert. Jan hat im Laufe der Jahre mehr als 100 Naturfilme für

u. a. DR produziert. Heute beschäftigt er sich überwiegend mit Aufträgen von Filmen und

Fotos für Webseiten, Werbung und Ausstellungen in Dänemark.

Er macht gerade Filmaufnahmen und Fotos aus dem Nationalpark Wattenmeer für die

große Ausstellung im Vadehavscentret, die im Sommer 2016 eröffnet wird. Lesen und

sehen Sie mehr über Jans Filme auf www.tandrupnaturfilm.dk

LARS GEJLForfatter og professionel naturfotograf.Lars arbejder dedikeret med naturformidling og naturbevarelse via tekst og billeder og er forfatter til en lang række fagbøger, bl.a. Fuglefelthåndbogen, der også fås som app.Siden 2009 har Lars arbejdet på bogprojektet, Vadehavet, Fuglenes Pitstop, som skal formidle Vadehavets internationale betydning for de 12 millioner trækfugle, der årligt raster i området.Læs mere om Lars Gejl på www.larsgejlfoto.dk og på www.naturfotoskolen.dk

Schriftsteller und professioneller Naturfotograf.

Lars hat sich der Arbeit mit Naturvermittlung und Naturerhaltung durch Text und Fotos ge-

widmet und hat eine lange Reihe Fachbücher geschrieben, u. a. Das Vogelfeldhandbuch,

das auch als App erhältlich ist. Seit 2009, arbeitet Lars am Buchprojekt „Wattenmeer,

Boxenstopp der Vögel”, das die internationale Bedeutung für 12 Millionen Zugvögel, die

jährlich im Gebiet rasten, verdeutlichen soll.

Lesen Sie mehr über Lars Gejl auf www.larsgejlfoto.dk und

www.naturfotoskolen.dk

Page 47: Nationalpark magasin nr. 2

^| FOTO Tandrup Naturfilm Skestork fra Saltvandssøen. April 2012.

Löffler aus dem Salzwassersee. April 2012.

47NationalparkVadehavet.dk

Page 48: Nationalpark magasin nr. 2

48 NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Tandrup NaturfilmSæl på sælbanke (Langli Flak). Maj 2014.

Seehund auf einer Sandbank (Langli Flak). Mai 2014

|̂ FOTO Lars Gejl FotoKlyder. ynglepar. Mandø. April 2014.

Säbelschnäbler, brütendes Paar. Mandø. April 2014.

^| FOTO Lars Gejl FotoIslandsk ryle, voksen, og almindelige ryler, voksne. Ballum. September 2014. Knutt, adultus und Alpenstrandläufer,

adultus. Ballum. September 2014.

Page 49: Nationalpark magasin nr. 2

49NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Lars Gejl FotoSandløber, Rømø, nordvestkysten. September 2014.

Sanderling, Rømø, Nordwestküste. September 2014

Page 50: Nationalpark magasin nr. 2

50 NationalparkVadehavet.dk

^ | FOTO Tandrup NaturfilmNationalparkens største rovfugl, havør-nen på jagt over vadehavet. September 2014.

Der größte Raubvogel des Nationalparks,

der Seeadler auf der Jagd über dem

Wattenmeer. September 2014

^ | FOTO Tandrup Naturfilm Fiskehejre letter fra Tøndermarsken. Juli 2012.

Der Graureiher erhebt sich aus der

Tønder Marsch. Juli 2012.

Page 51: Nationalpark magasin nr. 2

51NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Lars Gejl FotoPibeænder og får. Mandø. Under pibeænderne ses islandske ryler i vinterdragt. September 2014.

Pfeifenten und Schafe. Mandø. Unter den Pfeifenten

sieht man Knutts in Wintergefieder. September 2014.

|̂ FOTO Lars Gejl FotoStære. Flok letter fra eng med kurs mod tagrørene for overnatning. Tøndermarsken. Oktober 2014.

Stare. Eine Schar fliegt los um die Nacht im Schilf zu

verbringen. Tønder Marsch. Oktober 2014.

Page 52: Nationalpark magasin nr. 2

52 NationalparkVadehavet.dk

FORFATTERVERFASSER

Troels Petersen

LERNEN SIE DIE BESTEN NATURPFLEGER DER MARSCH KENNEN

MØD MARSKENS BEDSTE

NATURPLEJERE

Page 53: Nationalpark magasin nr. 2

53NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO John FrikkeKvæg, får og heste er vadehavsområdets bedste naturplejere. De sikrer livsgrundlaget for en række vilde arter af både dyr og planter. Husdyrene holder ikke bare vegeta-tionen lav og lysåben til gavn for planter og engfugle, deres afføring er også føde for mange insekter, mens deres trampende klove og hove skaber små forskelligheder og dynamik i landskabet.

Rinder, Schafe und Pferde sind die besten Naturpfleger des Wattenmeergebietes. Sie

sichern die Lebensgrundlage für zahlreiche wilde Pflanzen- und Tierarten. Die Nutztiere

halten die Vegetation niedrig und hell, zu Gunsten von Pflanzen und Wiesenvögeln. Die

Auscheidungen der Tiere dient als Nahrung für viele Insekten, während die Abdrücke der

Klauen und Hufe kleine Unebenheiten hervorbringen, die zu einer dynamische Landschaft

beitragen.

MØD MARSKENS BEDSTE

NATURPLEJERE

Page 54: Nationalpark magasin nr. 2

54 NationalparkVadehavet.dk

e ved næppe selv, hvor dygtige de er. Men rundt omkring i marsken og på engene er de i fuld gang. Kreatu-

rerne, fårene og hestene. De gør deres arbejde flittigt og nøjsomt til gavn for os mennesker og for naturens rigdom af planter og dyr.For de græssende husdyr er fremragende na-turplejere. Og deres indsats skaber grundlaget for mange vilde dyr og planter, som gennem tiderne har tilpasset sig det ekstensive kultur-landskab langs Vadehavet.

Det handler om arterDer er en lang række arter, som nyder godt af græsning. Det er blandt andet ynglende engfugle som rødben, stor kobbersneppe, brushane og almindelig ryle. Men også en fugl som viben foretrækker en lav vegetation, mens store flokke af trækkende gæs og svaner gæster Vadehavsområdet, fordi her er enorme arealer med lav vegetation.Det er en målsætning for Nationalpark Vade-havet, at en større del skal afgræsses. Ekstensivt græssede naturtyper har nemlig den største rigdom af arter.- Der er rigtig meget forskning, som viser, at et afpasset græsningstryk giver den største artsdiversitet. Især når det gælder sjældne og sårbare arter, forklarer John Frikke, der er biolog og projektkonsulent for Nationalpark Vadehavet.Det levende kulturlandskab med græssende dyr har kendetegnet området ved Vadehavet i århundreder. Men i de senere årtier har landbruget ændret sig, da det ikke længere er så rentabelt med den ekstensive græsning i de lysåbne naturtyper.- For nationalparken handler det om at gen-skabe græsning i mange af de områder, hvor den er ophørt igennem de senere årtier. Og det kan bedst ske gennem en fælles indsats, hvor mange forskellige mennesker går sammen og tager ejerskab for græsningen til gavn for naturen, men også for at kunne lave gode landbrugsprodukter og sikre en høj dyrevel-færd, forklarer John Frikke.

Marsk, strandenge og hederDe græssende dyr gør gavn på en række naturtyper, som er typisk for Nationalpark Vadehavet.Det drejer sig om de ferske enge, som findes i områderne bag havdigerne. Det vil især sige i marsken. Men det er også strandengene, som tidvist bliver oversvømmet af havet samt

ie wissen selbst nicht, wie gut sie sind.

Aber sie sind überall in der Marsch und auf

den Wiesen mit vollem Einsatz dabei. Rinder,

Schafe und Pferde. Sie arbeiten fleißig und sind zäh,

zum Nutzen der Menschen und der vielen Pflanzen

und Tiere der Natur.

Denn die grasenden Nutztiere sind hervorragende

Naturpfleger. Und der Einsatz der Tiere bildet die

Grundlage für viele wilde Pflanzen und Tiere, die sich

im Laufe der Zeit der extensiven Kulturlandschaft

entlang des Wattenmeeres angepasst haben.

Es handelt sich um ArtenZahlreiche Arten profitieren von der Beweidung.

Unter anderem brütende Wiesenvögel wie der

Rotschenkel, die Uferschnepfe, der Kampfläufer und

Alpenstrandläufer. Aber auch ein Vogel wie der Kie-

bitz bevorzugt eine niedrige Vegetation, und große

Scharen von Zuggänsen und Schwänen besuchen

das Wattenmeergebiet aus dem gleichen Grund.

Eines der Ziele vom Nationalpark Wattenmeer ist es,

einen größeren Teil des Gebietes zu beweiden. Ex-

tensiv beweidete Lebensraumtypen weisen nämlich

die größte Artenvielfalt auf.

- Umfassende Forschung zeigt, dass ein angepasster

Beweidungsdruck die größte Artendiversität ergibt.

Besonders wenn es um seltene und gefährdete Arten

geht, sagt John Frikke, Biologe und Naturprojektbe-

rater für den Nationalpark Wattenmeer.

Die lebendige Kulturlandschaft mit grasenden Tieren

kennzeichnet seit Jahrhunderten das Wattenmeerge-

biet. Aber die Landwirtschaft hat sich in den letzten

Jahrzehnten verändert, da das extensive Beweiden

der lichtoffenen Lebensraumtypen nicht länger

rentabel ist.

- Für den Nationalpark geht es darum die Bewei-

dung in vielen der Gebiete wieder einzuführen, in

denen sie in den letzten Jahrzehnten eingestellt

wurde. Und das gelingt am besten mit einem

gemeinsamen Einsatz, bei dem viele verschiedene

Menschen zusammenkommen und die Verantwor-

tung für die Beweidung zu Gunsten der Natur, sowie

für die Herstellung von guten landwirtschaftlichen

Produkten übernehmen, und gleichzeitig ein hohes

Maß an Tierschutz zu sichern, erklärt John Frikke.

Marsch, Strandwiesen und HeidegebieteGrasende Tiere sind für viele Lebensraumtypen

von Nutzen, die für den Nationalpark Wattenmeer

charakteristisch sind.

Es dreht sich dabei um die frischen Wiesen, die

hinter den Deichen liegen, hauptsächlich also in

der Marsch. Aber auch um die Strandwiesen, die

zeitweise vom Meer überschwemmt werden, sowie

D

Grasende Tiere sind erforderlich, um einige der wichtigsten Lebensraum-typen des Wattenmeeres zu pflegen, denn zahlreiche Tiere und Pflanzen sind vom Beitrag der Nutztiere abhän-gig, wenn es darum geht die Lands-chaft offen zu halten.

Græssende dyr er nødvendige for at vedligeholde nogle af Vadeha-vets vigtigste naturtyper. En lang række dyr og planter er nemlig afhængige af husdyrenes bidrag til at holde landskabet åbent.

^| FOTO John FrikkeEngarealer i Nationalpark Vadehavet syd for Esbjerg, der i dag afgræsses af stude.

Weidegebiete im Dänischen Nationalpark Wattenmeer,

die heute mit Ochsen beweidet werden.

S

Page 55: Nationalpark magasin nr. 2

55NationalparkVadehavet.dk

Page 56: Nationalpark magasin nr. 2

56 NationalparkVadehavet.dk

klitterne og hederne, der er på Vadehavets øer og i området syd for Blåvand.Græsningen holder naturtyperne lysåbne og sikrer derved grundlaget for en lang række plantearter, insekter og de sjældne engfugle, som er karakteristiske for Vadehavet.

Mange kilometer hegnDet var dog ikke muligt at have dyr til at græsse i naturområderne, hvis ikke der var dedikerede landmænd med den nødvendige ekspertise.En af dem er Ole Andresen. Han opdrætter slagtekvæg med udgangspunkt fra Bakkegaard, som ligger syd for Billum i første række ned mod de vidstrakte strandenge i Varde Ådal.Han ejer selv 70 hektar, hvoraf mere end halv-delen er eng. Og han har desuden mange af sine dyr til at græsse på mere end 100 hektar jord hos forskellige andre lodsejere. - Jeg har mange kilomenter hegn at se til. For mange af mine dyr går på mindre arealer. Og det er ikke det mest rationelle, siger han.Hans dyr er malkekvæg af blandet race, der som tyrekalve er til overs i den økologiske mælkeproduktion. Hos Ole Andresen får de lov til at gå rundt hele sommeren i nogle af Danmarks fineste og mest beskyttede natur-områder.- Produktionen her er påvirket af en række restriktioner fra Natura 2000 og naturbeskyt-telsesloven. Så det er en meget hensynsfuld landbrugsdrift, der skaber nogle kvalitetspro-dukter, som befolkningen meget gerne må værdsætte, forklarer Ole Andresen, hvis kød blandt andet bliver serveret på nogle af landets mest ambitiøse restauranter.

Store områder er bedstNationalpark Vadehavet arbejder for, at græsningsområderne bliver større og mere sammenhængende. Det er bedst for naturen, men også for at opnå en effektiv produktion.Idealet er det store græsningsprojekt på Skal-lingen, hvor én mand gennem sommerhalvåret tager sig af 600 græssende kreaturer, der har en række forskellige ejere.- Projektet er rationelt for landbruget, men også fremragende i forhold til at bevare en god tilstand for en sårbar naturtype og de arter, som lever der, siger John Frikke.

^| FOTO John FrikkeOle Andresen nyder hvert år at sætte sine kvæg på græs. Og han finder selve processen bag det at producere kød af den ypperste kvalitet meget interessant. Men den restriktive naturnære drift skal kunne betale sig for land-manden. - Det er en meget hensynsfuld landbrugsdrift, der skaber nogle kvalitetsprodukter, som befolkningen meget gerne må værdsætte, siger han.

Ole Andresen freut sich jedes Jahr, wenn er sein Vieh auf

die Weide lassen kann. Er interessiert sich sehr für den Pro-

zess der Herstellung von erstklassigem Fleisch. Allerdings

muss der naturnahe Betrieb, mit den vielen Auflagen, für

den Landwirt auch rentabel sein. – Diese Form von Land-

wirtschaft ist sehr schonend, und bringt Qualitätsprodukte

hervor, die die Bevölkerung wertschätzen sollte, sagt er.

^| FOTO John FrikkeEt eksempel på et ambitiøst græsningsprojekt i Natio- nalpark Vadehavet er for tiden ved at blive stablet på benene i Alslev Marsk i Varde Ådal. Initiativtageren er den lokale landmand Søren Hjorth. Han ærgrede sig over, at området, der tidligere har været en absolut perle for blandt andet engfugle, ikke længere blev af-græsset. Projektet er blevet bakket op af nationalparken og Varde Kommune, mens midler fra Naturerhvervs-styrelsen er sat af til at hegne de 156 hektar ind.

Ein Beispiel für ein ambitioniertes Beweidungsprojekt

im Nationalpark Wattenmeer, wird gerade in der Alslev

Marsch, im Varde Flusstal, eingeleitet. Initiator ist der

örtliche Landwirt Søren Hjorth. Er hatte sich darüber

geärgert, dass das Gebiet - früher eine absolutes Juwel

für u.a. Wiesenvögel, nicht länger beweidet wurde. Das

Projekt wird vom Nationalpark und der Gemeinde Varde

unterstützt, während Mittel von der dänischen Naturge-

werbebehörde zur Einzäunung von den 156 Hektar Land

bewilligt wurden.

Page 57: Nationalpark magasin nr. 2

57NationalparkVadehavet.dk

Dünen und Heide auf den Wattenmeerinseln und

dem Gebiet südlich von Blåvand.

Beweidung hält die Lebensraumtypen lichtoffen, und

sichert dabei die Grundlage für eine lange Reihe von

Pflanzensorten, Insekten und seltenen Wiesenvö-

geln, die für das Wattenmeer typisch sind.

Viele Kilometer ZaunTiere könnten allerdings nicht ohne engagierte

Landwirte mit den erforderlichen Kompetenzen, in

den Naturgebieten grasen.

Einer dieser Landwirte ist Ole Andresen. Er züchtet

Schlachtvieh am Bakkegaard, südlich von Billum, in

der ersten Reihe der weiten Strandwiesen im Flusstal

von Varde.

Er besitzt selbst 70 Hektar Land, und mehr als die

Hälfte davon sind Wiesen. Außerdem grasen viele

seiner Tiere auf mehr als 100 Hektar bei verschiede-

nen anderen Grundbesitzern.

- Ich habe viele Kilometer Zaun, die ich kontrollieren

muss. Denn viele meiner Tiere stehen auf kleineren

Weiden. Und das ist nicht besonders wirtschaftlich,

sagt er.

Sein Bestand setzt sich aus Milchvieh verschiedener

Rassen zusammen, Stierkälber die in der ökologi-

schen Milchproduktion überflüssig sind. Bei Ole

Andresen dürfen sie den ganzen Sommer in einigen

der feinsten und bestgeschützten Naturgebiete

Dänemarks grasen.

- Die Produktion ist einer Reihe von Auflagen

von Natura 2000 und dem Naturschutzgesetz

unterlegen. Die Landwirtschaft wird sehr schonend

betrieben, und bringt Qualitätsprodukte hervor, die

die Bevölkerung wertschätzen sollte, erklärt Ole

Andresen, dessen Fleisch u.a. in einigen der besten

Restaurants des Landes serviert wird.

Große Gebiete sind am sinnvollstenDer Nationalpark Wattenmeer setzt sich dafür ein,

dass die Weidegebiete größer und zusammenhän-

gender werden. Das ist für die Natur am optimalsten,

aber auch für eine effektive Produktion.

Vorbild ist das große Beweidungsprojekt auf Skal-

lingen, wo ein Mann sich im Sommerhalbjahr allein

um 600 grasende Kühe von verschiedenen Besitzern

kümmert.

- Das Projekt ist für die Landwirtschaft sehr sinnvoll,

es ist aber auch hervorragend im Sinne der Pflege

eines gefährdeten Lebensraumtyps, und der Arten

die dort leben, sagt John Frikke.

Die Größe der Weidegebiete beschäftigt auch Ole

Andresen. Er hat, wie schon erwähnt, viele Kilometer

Zaun zu kontrollieren. Viele seiner Tiere grasen auf

kleineren Weiden, was aus der Perspektive eines

hart arbeitenden Landwirts bei weitem nicht die

wirtschaftlichste Lösung ist.

Er empfiehlt deshalb auch, dass Weidegebiete so

groß wie möglich sein sollten.

- Große Gebiete sind optimal, denn so kann

man das Vieh je nach Jahreszeit und Wetterlage

verlegen. Und dies ist vor allem für den naturna-

hen Betrieb sehr wichtig, der Auflagen unterliegt,

die die Handlungsmöglichkeiten der Landwirte

einschränken, sagt er.

So betont Ole Andresen unter anderem, dass gra-

sende Tiere in Naturgebieten sowohl hochgelegene

trockene Gebiete benötigen, wo sie sich auch bei

schlechtem Wetter hinlegen können, als auch feuch-

te Gebiete, wo auch in Trockenzeiten genügend

Gras wächst.

Wenn die Weidegebiete so groß sind, dass das Vieh

verlegt werden kann, ergeben sich weitere Möglich-

keiten der Naturpflege, sagt John Frikke.

- Der Beweidungsdruck muss abgestimmt und

zielorientiert sein. Mancherorts funktioniert es

besser mit der Heuernte, was auch zur Sicherung

des Winterfutters für das Vieh erforderlich ist. Die

Strandwiesen hingegen sollte man zuwachsen

lassen, damit charakteristische Arten wie Strandaster

und Strandflieder gute Wachstumsbedingungen

bekommen, sagt er.

Nicht nur NaturBeweidung ist eine gute Maßnahme zur Verbesse-

rung der Naturqualität des Wattenmeerraumes, und

ist als solches auch eines der Ziele des Nationalpark-

plans.

Allerdings dient das Beweiden auch anderen überge-

ordneten Zielen.

- Der Nationalpark soll einen guten Naturinhalt si-

chern. Es ist aber auch unsere Pflicht, die Landschaft

und Kulturgeschichte des Gebietes zu bewahren

und für örtliche Gewerbemöglichkeiten zu sorgen.

Es sind also viele Interessen im Spiel, wenn es um

Beweidung geht, erläutert John Frikke.

Aus denselben Gründen wurde im Rahmen des

Nationalparks auch eine Beweidungskommission

gebildet, die mit konkreten Initiativen in diesem

Bereich arbeitet. Mitglieder dieser Kommission sind

Viehzüchter und ein Stellvertreter der Naturschutzbe-

hörde Wattenmeer.

Beweidung für alleDas Ziel der Arbeit des Nationalparks und der

Kommission ist es, die vielen Interessen unter einen

Hut zu bringen. Dies gilt sowohl für Landwirte und

Grundbesitzer, als auch für Bürger, die naturpflegen-

de Beweidung unterstützen möchten.

Es soll grundlegend einfach, relevant und nachhaltig

sein, mit Tieren oder Weidegebieten beizutragen

und auch Laien ohne Land, Kenntnisse oder Stallun-

gen, sollen die Gelegenheit bekommen einen Beitrag

leisten zu dürfen. ><

Størrelsen på de græssede områder optager også Ole Andresen. Han har jo, som han selv forklarer, mange kilometer hegn at se til. For mange af hans dyr går på mindre arealer rundt omkring, hvilket ikke er det mest økonomi-ske set fra en hårdtarbejdende landmands synsvinkel. Han anbefaler derfor også, at de sammenhængende græsningsarealer bliver så store som muligt.- Det optimale er store arealer, hvor det er muligt at flytte dyrene rundt i forskellige fenner alt efter årstid og vejrforhold. Og det er især vigtigt ved naturnær drift, hvor der er restriktioner på, hvad landmanden kan gøre for at påvirke forholdene, siger han.Ole Andresen peger blandt andet på, at græssende dyr på naturarealer helst skal have både højtliggende tørre områder, hvor de kan hvile, når vejret er vådt, og lavtliggende våde områder, hvor græsset vokser godt selv i tørkeperioder.Når græsningsarealer er så store, og dyrene kan flyttes rundt, giver det også andre muligheder af mere naturplejeteknisk karakter, fortæller John Frikke.- Græsningstrykket skal kunne afstemmes og målrettes. Nogle steder fungerer det bedre med høslæt, som jo også er nødvendigt for at sikre dyrenes vinterfoder. Mens der på strandengene er steder, hvor man bør lade det gro til, da det tilgodeser karakteristiske arter som strandasters og hindebæger, siger han.

Ikke kun naturGræsning er et godt værktøj til at forbedre naturkvaliteten i vadehavsområdet, hvilket er en af de målsætninger, som er skrevet ind i nationalparkplanen.Men der er også andre af de overordnede mål, som bliver tilgodeset af græsning.- Nationalparken skal sikre et godt naturind-hold. Men vi har også pligt til at bevare områ-dets landskab og kulturhistorie samt at arbejde for lokale erhvervsmuligheder. Og på den måde er mange fælles interesser i spil, når det kommer til græsning, forklarer John Frikke.Af samme grunde er der også nedsat et græsningsudvalg under nationalparken, som arbejder for at sætte gang i konkrete tiltag på området. I udvalget sidder både kvægopdræt-tere og en repræsentant for Naturstyrelsen Vadehavet.

Græsning for alleIdealet for nationalparkens og udvalgets arbej-de er at bygge bro mellem forskellige interes-ser. Det vil både sige landmænd og lodsejere. Men også almindelige mennesker, som kunne tænke sig at bakke om naturplejende græsning.Grundlæggende skal det være enkelt, relevant og bæredygtigt at deltage med enten dyr eller græsningsjord. Og også lægfolk uden jord, ekspertise eller staldplads bør have mulighed for at være med. ><

Kontakt vedr. græsning: John Frikke, ProjektkonsulentTlf. +45 72 54 36 [email protected]

Page 58: Nationalpark magasin nr. 2

Der Nationalpark unterstützt ein Projekt, das sowohl die natürlichen Werte verbessern soll, als auch eine verbesserte Vermittlung für das Publikum am Sønderho Strandsee sichern soll.

Nationalparken støtter et projekt, som både skal for-bedre naturværdierne og sikre en bedre formidling over for publikum ved Sønderho Strandsø.

efteråret 2014 blev Sønderho Strandsø anlagt i området mellem havklitterne i den sydlige del af Fanø. Søen er blandt andet etable-ret for at give ynglefugle bedre forhold i klitområdet.

Projektet skal også sikre, at Sønderho Strandsøs andre særlige naturvær-dier i form af planter, insekter og fugle bliver bevaret for fremtiden ved hjælp af naturpleje. Samtidig bliver der gjort en indsats for, at publi-kumsoplevelsen både bliver bedre og mere skånsom for naturen.For at sikre fred og ro til ynglefuglene bliver der anlagt rævesikre øer, og den menneskelige færdsel bliver ledt uden om søen. Den øvrige natur-pleje kommer til at foregå i form af slåning og græsning med køer eller får. Det skal holde området lysåbent til gavn for en lang række arter af planter og insekter.Projektet er blevet til i et bredt samarbejde mellem lokale interesse- organisationer, Fanø Kommune og Nationalpark Vadehavet. Det skal bidrage til udviklingen af turismen på Fanø på en bæredygtig måde.Projektet er finansieret af Fanø Kommune, Lokale Grønne Partnerska-ber, Friluftsrådet og EU’s landdistriktsprogram samt Nationalpark Vadehavet.

m Herbst 2014 wurde Sønderho Strandsee im Gebiet zwischen den Meeres-

dünen im südlichen Teil Fanøs angelegt. Der See soll unter anderem Brutvö-

geln bessere Verhältnisse im Dünengebiet sichern.

Das Projekt soll außerdem sicherstellen, dass die anderen natürlichen Werte des

Sønderho Strandsees in Form von Pflanzen, Insekten und Vögeln für die Zukunft

mittels Naturpflege bewahrt werden. Gleichzeitig soll das Publikumserlebnis

verbessert und zugleich schonender für die Natur werden.

Um den Brutvögeln Ruhe und Frieden zu sichern, werden Fuchssichere Inseln

angelegt, und die Besucher werden um den see herum geleitet. Die übrige Na-

turpflege findet in Form von Abmähen und Beweidung mit Kühen oder Schafen

statt. So soll das Gebiet offen und hell für eine lange Reihe von Pflanzen und

Insekten gestaltet werden.

Das Projekt ist das Ergebnis einer breiten Zusammenarbeit zwischen örtlichen

Interesseorganisationen, der Gemeinde Fanø und dem Nationalpark Wattenmeer,

und soll zur nachhaltigen Entwicklung des Tourismus auf Fanø beitragen.

Das Projekt wird im Übrigen von der Gemeinde Fanø, der Vereinigung Lokale

Grønne Partnerskaber, Friluftsrådet und dem EU-Förderungsprogram zur Entwick-

lung des ländlichen Raumes, sowie vom Nationalpark Wattenmeer finanziert.

I I

58 NationalparkVadehavet.dk

FORFATTER VERFASSER

Troels Petersen

STRANDSØGIVER MERE LIV I KLITTERNE

SØNDERHO

SØNDERHO

STRANDSEEVERLEIHT DEN DÜNEN MEHR LEBEN

^ |FOTO Redstar

Page 59: Nationalpark magasin nr. 2

Strandsøens historieOmrådet, hvor Sønderho Strandsø er anlagt, var oprindeligt en del af den perlerække af søer og vådområder, som stadig findes i lavningerne mellem havklitterne på Fanø. Men lige her blev området udgravet til et dambrug med opdræt af havørreder i 1957. Dambruget lukkede ned efter få år, og dammene groede efterhånden til i buske og tagrør. Nu er vådområdet genskabt ved en oprensning og ved at lukke en drængrøft, som ledte vandet ud gennem klitten mod vest.Som noget helt særligt er her lommer af opskyllede muslingeskaller i sandet, hvor orkideer og andre sjældne og kalkkrævende planter kan vokse. Her benyttes høslæt med le som en nænsom metode til at bevare den smukke blomstereng med lavvoksende planter.

Mulighed for at se fugleI forbindelse med projektet bliver der opført et skjul ved søen. Det vil give besøgende mulighed for at opleve fuglene på tæt hold uden at for-styrre dem. En udstilling skal fortælle om dammene og om det særlige fugleliv, der kan opleves året rundt. Med lidt held kan man se rørdrum, rørhøg og skægmejse, som yngler i rørskovene omkring søen.En række meget sjældne og truede fuglearter forventes at etablere sig i området, hvor også strandtudsen forventes at få bedre forhold. ><

Die Geschichte des StrandseesDas Gebiet, in dem Sønderho Strandsee angelegt wurde, war ursprünglich

Teil einer Reihe von Seen und Feuchtgebieten, die immer noch in den Senken

zwischen den Meeresdünen Fanøs liegen. Aber gerade hier wurde das Gebiet

1957 für Meerforellenzucht ausgegraben. Die Fischzucht wurde nach nur

wenigen Jahren eingestellt, und Sträucher und Schilf fingen an in den Teichen

zu wachsen. Das Feuchtgebiet ist mittels Reinigung und Trockenlegung eines

Abzugsgrabens Richtung Westen jetzt wieder komplett hergestellt.

Eine Besonderheit sind die Einbuchtungen mit aufgespülten Muscheln im

Sand, wo Orchideen und andere seltene und kalkfordernde Pflanzen wach-

sen. Hier wird das gras mit einer sense gemähht, um die schöne Blumenweide

mit niedrigwachsenden Pflan zen zu bewahren.

Vogelbeobachtung möglichIn Verbindung mit dem Projekt, wird ein Versteck am See gebaut. Von hier

aus haben die Besucher die Möglichkeit Vögel aus nächster Nähe zu beobach-

ten, ohne die Vögel dabei zu stören. Eine Ausstellung soll die Geschichte des

Gebietes erläutern und das besondere Vogelleben beschreiben, das man das

ganze Jahr hindurch erleben kann. Mit ein wenig Glück sieht man Rohrdom-

meln, Rohrweiher und Bartmeisen, die im Schilf um den See herum brüten.

Sehr seltene und bedrohte Vogelarten werden sich voraussichtlich im Gebiet

niederlassen, und auch die Kreuzkröte kann sich auf bessere Lebensverhält-

nisse freuen. ><

59NationalparkVadehavet.dk

Page 60: Nationalpark magasin nr. 2

STRANDENGEVADEHAVETS

DES WATTENMEERES DIE STRANDWIESEN

Die Strandwiesen sind einer der cha-rakteristischsten Landschaftstypen des Wattenmeeres und ein Beispiel für das beeindruckende Zusammenspiel zwischen Pflanzen, Insekten, Vögeln, Landschaft und dem Einfluss des Menschen.

Strandengene er en af Vadehavets karakteristiske landskabstyper og et eksempel på et fascinerende samspil mellem planteliv, insekter, fugle, landskab og menneskets virken.

FORFATTEREVERFASSER

Marco Brodde, Fanø Kommune og Bent Jacobsen, NaturKulturVarde

ie Bezeichnung Strandwiese deutet an,

dass man diesen Lebensraumtyp unweit

der Küste findet. Ursprünglich war der Be-

griff mit der menschlichen Nutzung dieser Flächen

verknüpft. Die Wiese als solche besteht nur, wenn

die Vegetation z. B. mit Weidetieren oder durch

Heumahd niedergehalten wird. Unterbleibt eine

Nutzung der Wiese, verwandelt sie sich in Moor,

Sumpf oder Gestrüpp.

Die Strandwiese wird meist durch das Salz aus den

Überschwemmungen oder aus der Luft beeinflusst.

etegnelsen strandeng afslører, at denne naturtype skal findes nær kysten. Begrebet eng er egentlig knyttet til

menneskets brug af det pågældende areal. En-gen består kun som sådan, hvis vegetationen holdes nede af fx græssende dyr eller høslet. Hvis engen ikke udnyttes, udvikler den sig til en mose, en sump eller et krat.Strandengen er påvirket af saltet fra havets oversvømmelser og fra luften. I Vadehavet er saltpåvirkningen større end på strandengene

B

60 NationalparkVadehavet.dk

D

Page 61: Nationalpark magasin nr. 2

STRANDENGEDIE STRANDWIESEN

Im Wattenmeer ist die Salzeinwirkung größer als

an den ostdänischen Küsten. Hier entwickelt sich

generell auch eine größere Dynamik. Die Gezeiten

und die Stürme führen zur Bildung neuer Strand-

wiesen, während andere weggespült werden, und

zwar in einem für dänische Verhältnisse einzigarti-

gen Tempo.

Die tägliche Ablagerung feinkörnigen Materials,

die stattfindet, wenn die Gezeiten über das Watt

ziehen, sorgt für eine langsame Erhebung des

Meeresbodens vor der Küstenlinie. Irgendwann,

ved de østdanske kyster. Her er generelt også en større dynamik. Tidevandet og stormene gør, at nye strandenge dannes, mens andre eroderes med en hastighed, som ikke ses andre steder i landet.Den daglige aflejring af finkornet materiale, der finder sted, når tidevandet vandrer ind over vaden, sikrer, at havbunden så at sige hæver sig langsomt ud for kystlinjen. På et tidspunkt, når niveauet er tilstrækkeligt højt, begynder de første planter at indfinde sig på

det nye land. Jo flere planter, der slår rod i denne zone mellem hav og land, des mere sediment fra vandet holdes tilbage. Ballet er åbent, niveauet hæves yderlige, andre planter står i kø for at indvandre, og et nyt stykke strandeng er dannet.

Græssende dyr har flere funktionerI den yderste, mest kystnære zone af stran-dengen er saltpåvirkningen størst, mens den generelt aftager længere oppe i terrænet, men

61NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Marco BroddeLivet i tidevandszonen er ikke let. Oversvømmel-se, tørke og erosion stresser planterne, og her er kun plads til rigtige specialister.

Das Leben in der Gezeitenzone ist nicht einfach.

Überschwemmungen, Dürre und Erosion sind

purer Stress für die Pflanzen, und hier überleben

nur wahre Experten.

Page 62: Nationalpark magasin nr. 2

62 NationalparkVadehavet.dk

wenn ein entsprechend hohes Niveau erreicht ist,

beginnen sich die ersten Pflanzen auf dem neuen

Land anzusiedeln. Je mehr Pflanzen in dieser Zone

zwischen Meer und Land Wurzeln schlagen, umso

mehr Sediment wird aus dem Wasser aufgefangen.

Der Prozess beschleunigt sich, das Niveau wird

noch stärker angehoben, und weitere Pflanzen

warten nur darauf, endlich einzuwandern – ein

neues Stück Strandwiese entsteht.

Weidetiere mit vielen FunktionenIn der äußersten und küstennächsten Zone der

Strandwiese ist die Salzeinwirkung am intensivsten,

während sie weiter oben im Gelände grundsätzlich

abnimmt. Ganz so einfach ist es dann allerdings

doch nicht. Niederungen auf dem oberen Teil der

Strandwiese können sich nämlich als am salzhaltig-

sten erweisen, denn wenn die Überschwemmung

einen kleinen isolierten See, eine sogenannte Salz-

pfanne, hinterlassen hat, verdunstet das Wasser,

und das Salz bleibt zurück.

helt så enkelt er det dog ikke. Lavninger på den øvre del af strandengen kan vise sig at være de mest saltpåvirkede, efter at over-svømmelse har efterladt en isoleret lille sø, en såkaldt saltpande, hvor vandet fordamper, men hvor saltet efterlades.Saltpåvirkningen på engen forhindrer mange plantearter i at indvandre. Således holdes høje-re buske væk, og vegetationen vil udelukkende bestå af karakteristiske saltengsplanter. Dog kan tagrør indvandre og forvandle engen til en såkaldt strandrørsump. Denne naturtype har stor betydning for rørskovsfugle som fx skægmejse og rørhøg, men den er langt mere artsfattig end den lysåbne strandeng.Græsningen og den blotte tilstedeværelse af husdyr fremmer den biologiske mangfoldighed på engen. Et er, at græsningen sikrer lys til en lang række planter og insekter, men samtidig skaber dyrenes tramp konstant små nicher i jordbunden, hvor specialiserede arter finder

plads. Dyrene flytter også uforvarende rundt på plantefrø og sikrer dermed spredningen. Tilstedeværelsen af tilstrækkelige lysmængder på de afgræssede enge gør engen rig på insek-ter, der tiltrækker typiske engfugle som vibe og strandskade.

Imponerende tilpasningsevnePlanterne tilpasser sig forskelligt til livet på de salte strandenge.Den smukke strandasters samler saltet i ældre blade, der så dør og smides, mens planter som hindebæger og vadegræs forsøger at slippe af med saltet gennem kirtler på bladenes under-side. Dette kan både ses og smages ved at køre en finger over eller rettere under bladet på en sommerdag, hvor fordampningen af vand fra cellerne er størst, og behovet for udskillelse af salt dermed stiger.Andre planter som den enårige kveller fortyn-der saltet. Det sker kort og godt ved at vokse,

^ | FOTO Marco BroddeStrandenge, der aldrig har været under plov, men som græsses af husdyr, har stor botanisk værdi. Grønningen på Fanø.

Strandwiesen, die noch nie gepflügt wurden,

sondern zum Beweiden mit Vieh verwendet

werden, haben großen botanischen Wert.

Grønningen auf Fanø.

Page 63: Nationalpark magasin nr. 2

63NationalparkVadehavet.dk

Die Salzeinwirkung auf die Wiese hält viele

Pflanzenarten von der Einwanderung ab. Deshalb

kommen höhere Sträucher nicht vor, und die Ve-

getation besteht ausschließlich aus den charakte-

ristischen Salzwiesenpflanzen. Schilfrohr kann die

Gegend jedoch in ein sogenanntes Strandröhricht

verwandeln. Dieser Lebensraumtyp hat große

Bedeutung für Rohrvögel, wie z. B. Bartmeise und

Rohrweihe, ist aber wesentlich artenärmer als die

lichtdurchlässige Strandwiese.

Haustiere fördern durch das Abweiden und mit

ihrer bloßen Anwesenheit die biologische Vielfalt

der Wiese. Einerseits verschafft das Abweiden

einer langen Reihe von Pflanzen und Insekten

mehr Licht, und andererseits führt das Getrampel

der Tiere zu immer neuen Nischen im Erdboden, in

denen spezialisierte Arten Platz finden. Unwis-

sentlich verteilen die Tiere zudem Pflanzensamen

und sichern somit deren Ausbreitung. Der erhöhte

Lichteinfall auf den abgeweideten Wiesen macht

diese reich an Insekten, die wiederum typische

Wiesenvögel wie Kiebitze und Austernfischer

anziehen.

Einmalige AnpassungsfähigkeitDie Pflanzen passen sich in unterschiedlicher Weise

dem Leben auf den salzhaltigen Strandwiesen an.

Die hübsche Strandaster lagert das Salz in älteren

Blättern, die verwelken und abfallen, während

andere Pflanzen, wie Strandnelke und Schlickgras,

versuchen, das Salz durch Drüsen auf der Unter-

seite der Blätter auszuscheiden. Dies kann man

sehen und schmecken, wenn man mit dem Finger

über bzw. unter einem Blatt entlangstreicht, und

zwar an einem Sommertag, wenn die Wasserver-

dunstung der Zellen am größten ist, und damit das

Bedürfnis, Salz abzustoßen, steigt.

Andere Pflanzen, wie der einjährige Queller,

verdünnen das Salz. Dies tun sie ganz einfach,

indem sie wachsen, da das Gewebe dieser Pflan-

zen aus wasserhaltigen Zellen besteht. Nach einer

Saison muss der Queller allerdings aufgeben. Doch

der langfristige Erfolg ist gesichert, die Samen sind

ausgebildet und werden mit den Gezeiten effektiv

verbreitet.

Paradoxerweise müssen die Pflanzen der Strand-

wiese jedoch das Salz in einer höheren Konzen-

tration in den Zellen einlagern können als die

umliegende Erde. Wäre dies nicht möglich, würde

das Wasser aus der Pflanze in die Erde dringen, um

einen Salzausgleich herbeizuführen. Die Pflanzen

müssen die Salzkonzentration somit regulieren

können, denn eine zu niedrige Konzentration

würde zu einem Wasserverlust führen, während

eine zu hohe Konzentration einer Salzvergiftung

gleichkäme. Das Leben auf der Strandwiese ist gar

nicht so einfach.

Hinzu kommt, dass die Pflanzen auch in der Lage

sein müssen, ein Stück unter Wasser zu stehen

oder vorübergehend ganz überschwemmt zu wer-

den. Doch nicht nur der Sauerstoffgehalt des Was-

sers ist gering, die Überschwemmungen reduzieren

auch das Sonnenlicht, womit die Fotosynthese in

einer Art Warteposition verharrt. Überschwem-

SMÅ KRYBInsekter på strandenge eller vaden, som lever med oversvømmelser og et iltfattigt miljø, er mindre end gennemsnittet af insekter. De har derfor et lille stofskifte og en kort transporttid for ilten. Insekterne kan derudover medbrin-ge et iltdepot, fx under vingerne.

INSEKTERNES TIDEVANDSURMange insekter på strandengen og vaden har et indre tidevandsur. Selvom de befinder sig i et laboratorium langt fra kysten, ved de, hvornår vandet stiger og falder, hvilket er bemærkelsesværdigt, da disse tidspunkter forskubber sig hver dag. Nogle insekter har endda synkroniseret deres æglægning med springfloden, der indtræffer hver 14. dag.

Winzige Tierchen

Die Insekten auf den Strandwiesen oder im

Watt, die sich den Überschwemmungen und

einer sauerstoffarmen Umwelt angepasst haben,

sind kleiner als durchschnittliche Insekten. Daher

haben sie einen begrenzten Stoffwechsel und

eine schnelle Umsetzung des Sauerstoffs. Die

Insekten können außerdem ein Sauerstoffdepot

mit sich führen, z. B. unter den Flügeln.

Die Gezeitenuhr der Insekten

Viele Insekten auf der Strandwiese oder im Watt

besitzen eine innere Gezeitenuhr. Obwohl sie

sich in einem Laboratorium weit entfernt von

der Küste befinden, wissen sie, wann das Was-

ser steigt und fällt, was insofern bemerkenswert

ist, als diese Zeitpunkte von Tag zu Tag verscho-

ben werden. Einige Insekten haben sogar ihre

Eiablage auf die alle vierzehn Tage eintretende

Springflut abgestimmt.

da plantevævet består af vandholdige celler. Efter en sæson må kvelleren bukke under. Suc-cesen er dog opnået, frøene er sat og spredes effektivt med tidevandet. Paradoksalt nok skal strandengens planter være i stand til at ophobe en større saltkoncentration i cellerne end i den omgivende jord. Hvis ikke det var muligt, ville vand vandre fra planten og ud i jorden for at oprette saltbalancen. Derfor skal planterne kunne regulere saltkoncentrationen, da en for lille en koncentration betyder tab af vand, mens en for høj koncentration betyder saltfor-giftning, livet på strandengen er ikke nemt.Dertil kommer, at planterne også må være i stand til at stå i vand eller at være helt over-svømmede i perioder. Ikke alene er iltforhol-dene i vand ringe, en oversvømmelse reducerer mængden af sollys, og fotosyntesen sættes mere eller mindre på standby. Oversvømmelse slider samtidig på planterne og gør det til en udfordring at holde fast i jorden, der eroderes af vandets bevægelser.Den manglende ilt i det vandmættede miljø

^| FOTO Marco BroddePå strandenge, der hverken gødskes eller pløjes kan man opleve tuerne fra gul engmyre. Tuerne udgør en selvstændig lille verden for et særligt planteliv og bruges ofte som udkigspost af fuglene. Her en vibe på Nyeng ved Ho.

Auf Strandwiesen, die weder gedüngt noch gepflügt

werden, kann man den Bau der gelben Wiesenameise

erleben. Die Bauten sind eine kleine Welt für sich, mit

besonderen Pflanzen und sie werden oft von Vögeln als

Aussichtspunkte benutzt. Hier ist es ein Kiebitz auf der

Wiese Nyeng bei Ho

Page 64: Nationalpark magasin nr. 2

64 NationalparkVadehavet.dk

kompenserer planterne for ved at udvikle eks-tra mange små rødder, hvis primære funktion er at gennemtrævle det øverste jordlag, hvor den størst mulige mængde ilt trods alt findes. Mere spidsfindig er visse planters evne til at sende ilt fra de overjordiske plantedele ned til rødderne under vand. Denne evne kræver et luftvæv, som er karakteristisk for sump- eller strandengsplanter, fx den meget almindelige tagrør.Det fysiske slid, som oversvømmelserne resulterer i, har fx annelgræsset udviklet et forsvar overfor. Når små fragmenter af græsset spredes, fx. via køernes tramp, vil de enkelte stykker græs slå rod og hurtigt sende udløbere ud over jorden.

Diger og designet naturI Vadehavet findes nogle af de mest værdi-fulde strandenge i Danmark. Samtidig er det svært at forestille sig hvor store engarealer, der tidligere og helt op til 1900-tallet fandtes i regionen. Først med inddigningen af fast-landets marsk mistede de store tidevandspå-virkede strandenge fra Esbjerg til Højer deres forbindelse til havet. I dag findes strandengene derfor udelukkende på øerne og foran digerne. I Margrethe Kog efterligner man de naturlige processer ved at pumpe saltvand ind i det ellers inddigede og ferske bagland, hvor man således stadig finder salttålende planter og et dertil knyttet fugleliv.

OplevelserNogle af de mest vidtstrakte strandengsområ-der i Vadehavet er på Skallingen og på Grøn-ningen på Fanø. Begge steder kan man på fineste vis opleve de forskellige plantezoner fra de højere liggende klitter til de lave saltpåvir-kede enge. Tag hensyn til de græssende dyr. De har en vigtig funktion her ude. Strandengenes planteliv kan studeres fra maj til oktober, flest arter blomster i juli. ><

mungen zerren gleichzeitig an den Pflanzen, die

sich nur schwer in der Erde festhalten können, die

mit dem bewegten Wasser wegzuspülen droht.

Den fehlenden Sauerstoff im wassergesättig-

ten Milieu gleichen die Pflanzen aus, indem sie

zusätzlich viele kleine Wurzeln entwickeln, deren

Hauptfunktion im Abtasten der oberen, sauerstof-

freicheren Erdschichten besteht, denn dort gibt es

trotz allem die größtmöglichen Sauerstoffmengen.

Noch ausgeklügelter ist die Fähigkeit bestimmter

Pflanzen, Sauerstoff aus den oberirdischen Pflan-

zenteilen in die unter Wasser stehenden Wurzeln

zu leiten. Diese Fähigkeit verlangt ein Luftgewebe,

das für Sumpf- und Strandwiesenpflanzen kenn-

zeichnend ist, z. B. das weitverbreitete Schilfrohr.

Gegen den physischen Verschleiß durch die Über-

schwemmungen hat beispielsweise der Salz-

schwaden eine spezielle Strategie entwickelt.

Wenn z. B. durch das Getrampel der Kühe seine

kleinen Grasteilchen verbreitet werden, schlagen

diese sofort Wurzeln, deren Ausläufer sich über die

Erde ausbreiten.

Deiche und DesignernaturIm Wattenmeer findet man einige der wertvollsten

Strandwiesen Dänemarks. Gleichzeitig ist es kaum

vorstellbar, welch große Wiesenflächen die Region

bis ins 20. Jahrhundert hinein besessen hat. Mit

der Eindeichung der Marsch auf dem Festland ver-

loren die großen von den Gezeiten beeinflussten

Strandwiesen von Esbjerg bis Højer ihre Verbin-

dung zum Meer. Heute gibt es Strandwiesen nur

noch auf den Inseln und vor den Deichen. Im Mar-

garethe-Koog ahmt man die natürlichen Prozesse

nach, indem Salzwasser ins eingedeichte süßwas-

serhaltige Hinterland gepumpt wird, weshalb man

dort nach wie vor salzbeständige Pflanzen und das

damit verbundene Vogelleben vorfindet.

ErlebnisseEinige der größten Strandwiesengebiete des

Wattenmeeres erstrecken sich auf Skallingen und

auf Grønningen (Fanø). An beiden Orten kann

man vorbildlich die verschiedenen Pflanzenzonen

erleben, von den höher gelegenen Dünen bis zu

den flachen vom Salz beeinflussten Wiesen. Bitte

auf Weidetiere Rücksicht nehmen, sie erfüllen hier

eine wichtige Funktion. Das Pflanzenleben der

Strandwiese kann von Mai bis Oktober betrachtet

werden, die meisten Arten blühen im Juli. ><

Page 65: Nationalpark magasin nr. 2

65NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Marco BroddeStrandengen er ofte en del af et dynamisk sam-spil mellem tilstødende landskabstyper. På Fanøs sydspids grænser klit, strand, eng og vadehav op mod hinanden på fineste vis.

Die Strandwiese ist oft Teil eines dynamischen

Zusammenspiels zwischen angrenzenden Land-

schaftstypen. An der Südspitze Fanøs grenzen

Dünen, Strand, Wiesen und Wattenmeer auf

schönste Weise aneinander.

Page 66: Nationalpark magasin nr. 2

66 NationalparkVadehavet.dk

BLOMSTRINGSTIDKURHOTELLERNES

KURHOTELS DIE BLÜTEZEIT DER

Der Einzug des Tourismus und die ersten Sommerhaussiedlungen auf den Wattenmeerinseln.

Turismens indtog og den første sommerhusbebyggelse på Vadehavsøerne.

FORFATTERVERFASSER

Af.: Jannie Uhre Ejstrud, ph.d.

n den Jahrzehnten um 1900, wuchs der Tourismus auf den Watten-

meerinseln Rømø und Fanø. Die Kurstätten, die bereits auf den deutschen

Wattenmeerinseln weiter südlich existierten, breiteten sich Richtung

Norden aus. Die Insel Rømø, damals unter deutscher Herrschaft, bekam 1898

ihren ersten Kurort, Nordseebad Lakolk. Auf Fanø, die dänisch war, eröffnete

1892 Fanø Nordsøbad. Die umfassenden Sommerhaus- und Kurhotelsiedlun-

gen führten nicht nur dazu, dass die zwei Inseln eine neue ’Sommerbevölke-

rung’ aus der Mittelklasse und der Bürgerschaft bekamen, sondern brachte

auch die Stadtkultur auf die Inseln; auch baumäßig machten sich neue Trends

auf den Inseln breit, die in direktem Kontrast zur traditionellen Bauweise

standen. Heute zeugen die übriggebliebenen Bauten in den beiden Kurorten

von vergangenen Zeiten mit beginnendem Tourismus auf den Inseln.

Tourismus, Tuberkulose und GezeitenMehrere verschiedene Faktoren spielten eine Rolle, als der Kurbadtourismus

seinen Einzug auf den nördlichen Wattenmeerinseln hielt. Der Tourismus an

sich war ganz neu. Früher konnten nur die Reichen Erholungsurlaub machen.

Die Bildungsreise, bei der junge Männer in die Welt hinaus geschickt wurden,

war auch ein Luxus, den sich nur die Vermögenden leisten konnten. Zum

Ende des 19. Jahrhunderts fand in der Gesellschaft eine soziale Entwicklung

statt; ein Ergebnis der industriellen Revolution und eines allgemeinen finan-

ziellen Aufschwungs. Mehr Leute hatten plötzlich Geld und auch Freizeit. Die

Stadtbürgerschaft und die wachsende Mittelklasse konnten frei nehmen und

die Zeit außerhalb der eigenen vier Wände verbringen. Gleichzeitig fand auch

eine wissenschaftliche Entwicklung statt. Wo der Zusammenhang zwischen

Reinlichkeit und einem gesunden Körper bereits im 18. Jahrhundert für die

wissenschaftlich interessierte Elite bekannt wurde, verbreitete sich dieses

Wissen im Laufe des 19. Jahrhunderts auch in die niederen Schichten der

Gesellschaft. Es wurde klar, dass die Luft in den industriellen Städten nicht

die sauberste war. Hier wütete die Tuberkulose und saubere Luft war gefragt.

Das gleiche galt für salziges Meerwasser, das scheinbar einen guten Effekt auf

den menschlichen Körper hatte. Beides gab es an der Wattenmeerküste und

am saubersten war es an der äußersten westlichen Front – auf den Watten-

meerinseln. Hier lebten Bauern und Seefahrer, und auch wenn man durchaus

ein Zimmer auf einem Hof mieten konnte, war dies nicht ausreichend um die

steigende Nachfrage nach luxuriösem Urlaub am Meer zu befriedigen.

årtierne omkring 1900 voksede turismen frem på Vadehavsøerne Rømø og Fanø. Kurbadestederne, som allerede florerede på de tyske vadehavsøer længere sydpå, bredte sig til de nordlige dele af

Vadehavet. Rømø, som dengang var under tysk flag, fik sit første kur-badested, Nordseebad Lakolk, i 1898. På Fanø, som var dansk, åbnede Fanø Nordsøbad i 1892. De omfattende sommerhus- og kurhotel-kom-plekser betød ikke alene, at de to ø er fik en ny ’sommerbefolkning’ fra middelklassen og det bedre borgerskab, som bragte bykulturen med sig til øerne; også rent bygningskulturelt fik øerne nye tiltag, som stod i skarp kontrast til de oprindelige byggestilarter. I dag står de tilbage-værende bygninger fra de to kurbadesteder tilbage som vidner om den første turisme på øerne.

Turisme, tuberkulose og tidevandFlere forskellige faktorer spillede ind, da kurbadeturismen flyttede ind på de nordlige vadehavsøer. Turismen i sig selv var en ny ting. Tidligere havde det kun været de velhavende forundt at tage på rejse alene for rekreationens skyld. Dannelsesrejsen, hvor de unge mænd især blev sendt ud for at blive verdensborgere, var en luksus for de formuende. Hen imod slutningen af 1800-tallet skete der en social udvikling i sam-fundet, som hang sammen med den industrielle revolution og generel økonomisk opgang. Flere havde penge, flere havde fritid. Byborgerska-bet og den voksende middelklasse fik mulighed for at holde fri, og råd til at gøre det væk fra hjemmet. Samtidig skete der en videnskabelig udvikling. Hvor sammenhængen mellem ren(lig)hed og et sundt legeme allerede i 1700-tallet begyndte at stå klar for den videnskabeligt interesserede elite, bredte denne viden sig i 1800-tallet ligeledes nedad i samfundet. Det begyndte at stå klart, at det ikke var i de industritunge byer, luften var renest. Her hærgede tuberkulosen, og den rene luft var efterspurgt. Det samme var det salte havvand, som lod til at have gavn-lige egenskaber for det menneskelige legeme. Begge dele fandtes ved vadehavskysten, og renest var de på den yderste vestlige front – vade-havsøerne. På vadehavsøerne boede bonde- og søfartsfolk, og selvom de jævne folk kunne overtales til at leje et værelse ud på gården, var det slet ikke nok til at tilgodese den stigende efterspørgsel på havbad-ferier med luksuriøse indkvarteringsforhold. Der var grundlag for at tænke i egns-

I I

Page 67: Nationalpark magasin nr. 2

67NationalparkVadehavet.dk

Entwicklungsmöglichkeiten entstanden, allerdings waren die Initiatoren nicht

die örtlichen Anwohner, sondern fremde Unternehmer, die auch zu der guten

Bürgerschaft – zur Zielgruppe - gehörten. Der Transport zu mehreren Inseln

war anfangs ein Problem für die Umsetzung der großen Pläne. Die Gezeiten

erschwerten die Einfahrt und eine feste Fährverbindung, die nicht auf Grund

ging, war gefragt. Wenn das Transportproblem gelöst war, würden die ge-

fragte Luft und die herrlichen Bäder im Meer für große Teile der Mittelklasse

aus den Industrie- und Tuberkuloseinfizierten Städten in Reichweite sein.

Die deutsche Mittelklasse kommt nach RømøIn Skærbæk war Pastor Jacobsen in den 1890'er Jahren ein bekannter und

angesehener Mann. Der Pastor war sehr geschäftig. Er war nicht nur Pastor,

sondern auch politisch engagiert, deutsch gesinnt und ein fleißiger Unterneh-

mer. Er war Stifter von u. a. Creditbank Scherrebek (1890), der Webschule in

Skærbæk (1896) und dem Ziegelwerk in Frifelt (1897), und ist außerdem für

die Gründung der Karpfenzucht bei Renbæk, der Gaststätte Zum goldenen

Karpfen, einer Brikettfabrik in Hønning Mose und einer Dampfbäckerei in

Skærbæk verantwortlich. Abgesehen von diesen Aktivitäten, war er auch die

treibende Kraft hinter der Etablierung des Kurortes Nordseebad Lakolk, und

damit auch für den Einzug des Tourismus auf Rømø verantwortlich. Pastor

Jacobsen ließ sich vor allem von den Badeorten auf Föhr und Sylt inspirieren.

Mit dem Wunsch etwas Ähnliches im nördlichen Teil des Kaiserreiches (das

jetzige Südjütland) zu entwickeln, reiste er nach Rømø und fand den perfek-

ten Ort an der Westküste der Insel. Das Gebiet war fast unbewohnt – und

sehr unwegsam, aber der breite Strand war perfekt. Pastor Jacobsen konnte

gut Gelder aus Deutschland beschaffen und mit der Gründung von Skærbæk

Rederi, und damit der ersten festen Fährverbindung nach Rømø im Jahre

udvikling. Tankerne om egnsudvikling kom dog ikke fra de lokale, men derimod fra udefrakommende iværksættere, der tilhørte lige præcis det bedre borgerskab, der også var målgruppen for badeferier. Transporten til flere af øerne var i starten en hindring for realiseringen af de helt sto-re planer. Tidevandet besværliggjorde indsejlingen, og der var behov for fast færgeforbindelse, der ikke sejlede på grund. Når transportproblemet var løst, ville den eftertragtede luft og de saliggørende havbade være inden for rækkevidde for store dele af middelklassen fra de industri- og tuberkuloseramte byer.

Den tyske middelklasse kommer til RømøI 1890’ernes Skærbæk var pastor Jacobsen kendt af så godt som alle. Pa-storen var en mand med mange jern i ilden. Ud over sit præsteembede var han politisk engageret, stærkt tysksindet og en driftig iværksætter. Han var initiativtageren bag bl.a. Creditbank Scherrebek (1890), væve-skolen i Skærbæk (1896) og teglværket i Frifelt (1897), foruden karpe-dambruget ved Renbæk, kroen Zum goldene Karpfen, en briketfabrik i Hønning Mose og et dampbageri i Skærbæk. Ud over disse aktiviteter var han den drivende kraft bag etableringen af kurbadestedet Nordse-ebad Lakolk og dermed turismens indtog på Rømø. Pastor Jacobsen var især blevet inspireret af badestederne på vadehavsøerne Føhr og Sild. Med ønsket om at udvikle noget tilsvarende i den nordligste del af kej-serriget (i dag Sønderjylland), rejste han til Rømø og fandt det ideelle sted på Rømøs vestkyst. Området var stort set ubeboet – og stort set ufremkommeligt – men den brede strand var perfekt. Pastor Jacobsen var god til at rejse tyske midler til sine foretagender, og med etablerin-gen af Skærbæk Rederi og dermed den første faste færgeforbindelse til Rømø i 1897, var de første hindringer overvundet. Overfarten var ikke stabil – som følge af tidevandet sejlede færgen ofte på grund – men den var der. I 1898 kunne det splinternye kurbadested Nordseebad Lakolk åbne til sin første sæson.

Nordseebad Lakolk – dragestil og mytologisk sværmeriPastor Jacobsen sværmede for den altyske tanke om det germanske storrige. Han sværmede også for nordisk mytologi og den nationalro-mantiske jugendstil, som var blandt hovedtemaerne for de værker, der blev produceret på hans væveskole i Skærbæk. Bygningerne i Nordse-ebad Lakolk blev opført i en blanding mellem schweizerstil og norsk dragestil. Da stedet var på sit højeste i 1902 bestod det af hotellet Drachenburg, restauranten Kaiserhalle, strandpavillonen Strandhalle, søpavillonen Schwanhildsruh, vinstuen Dünenberg, et par varmba-dehuse samt 37 små sommerhuse. Sommerhusene var opført som blokhuse, dvs. af kløvede træstammer. De var ikke isolerede, for de skulle kun bruges om sommeren. Der var ikke noget køkken, for alle måltider skulle indtages i Kaiserhalle; husmoderen skulle også holde fri.

^| FOTO www.skaerbaek.dk”Hamenaburg” kort efter sin opførelse i 1900. Postkort fra omkring 1900.

„Hamenaburg” kurz nach dem Bau im Jahre 1900. Postkarte von ca. 1900.

^ |FOTO Jannie Uhre Ejstrud, 2013 Sommerhuset ”Hamenaburg” i Lakolk på Rømø er et af de bevarede Pastor Jacobsen-huse i den karakteristiske dragestil.

Das Sommerhaus „Hamenaburg” in

Lakolk auf Rømø ist eines der erhaltenen

Pastor Jacobsen-Häuser im charakteristi-

schen Drachenstil.

Page 68: Nationalpark magasin nr. 2

68 NationalparkVadehavet.dk

Møbler og andet inventar blev designet så det passede i størrelsen til de små huse, men også så det passede i stilen. Sommerhusene var tegnet af tyske arkitekter og lignede ikke noget, der nogensinde før havde været på Rømø. Snarere noget, der gav mindelser om alperne og den friske bjergluft, hvilket sandsynligvis var en del af konceptet. De små huse, som var samlet fer i not, havde profilerede spær, små spir og dragehove-der på tagenderne. Der var skruet helt op for det pyntelige, som stod i skarp kontrast til den byggestil, der var på øen i forvejen. Den oprinde-lige Rømø-bebyggelse var domineret af de små kommandørgårde, der lå spredt i landskabet med den stærkeste koncentration langs klitrækken på øens østkyst – på ’det tørre land’. Disse var solide, praktiske gårdhuse opført i blank mur med stråtag og gerne med stald i den ene ende af

1897, waren die ersten Hürden überwunden. Die Überfahrt war nicht stabil

– die Fähre ging wegen der Gezeiten oft auf Grund – aber es gab endlich

eine feste Verbindung. Im Jahre 1898 konnte der funkelnagelneue Kurort

Nordseebad Lakolk seine Türen zur ersten Saison öffnen.

Nordseebad Lakolk – Drachenstil und mythologische SchwärmereiPastor Jacobsen war Vertreter des altdeutschen Gedankens von einem ger-

manischen Großreich. Er schwärmte auch für die nordische Mythologie und

dem nationalromantischen Jugendstil, der u. a. auch eines der Hauptthemen

der Werke an der Webschule in Skærbæk war. Die Gebäude im Nordsee-

bad Lakolk wurden in einer Mischung aus Schweizerstil und norwegischem

^| FOTO Jannie Uhre EjstrudDe oprindelige huse fra kurbadestedet Nordseebad Lakolk ligger spredt i klitterne på Rømøs vestkyst.

Die ursprünglichen Häuser vom Kurort Nordseebad Lakolk

liegen in den Dünen verteilt an der Westküste Rømøs.

^| FOTO Museum Sønderjylland Skærbæk

Nordseebad Lakolk mens dragehusene endnu stod i deres glans og satte et nyt præg på Rømø.

Nordseebad Lakolk als die Drachenhäuser noch in voller

Pracht standen und Rømø neu prägten.

Page 69: Nationalpark magasin nr. 2

69NationalparkVadehavet.dk

Drachenstil aufgeführt. Zur Glanzzeit des Ortes im Jahre 1902 bestand er aus

dem Hotel Drachenburg, dem Restaurant Kaiserhalle, dem Strandpavillon

Strandhalle, dem Seepavillon Schwanhildsruh, der Weinstube Dünenberg, ei-

nigen Warmbäderhäusern und aus 37 kleinen Sommerhäusern. Die Sommer-

häuser wurden als Blockhäuser gebaut, d. h. aus gespaltenen Baumstämmen.

Sie waren nicht isoliert, denn sie wurden nur im Sommer benutzt. Es gab

keine Küche, denn alle Malzeiten mussten in der Kaiserhalle eingenommen

werden; die Hausfrau sollte schließlich auch frei haben. Möbel und andere

Einrichtungsgegenstände waren den kleinen Häusern passten aber, aber

passten auch zum Stil der Häuser. Die Sommerhäuser wurden von deutschen

Architekten gezeichnet und konnten mit nichts, was man bisher auf Rømø

gesehen hatte verglichen werden. Die Häuser sahen eher aus, wie in den

Alpen, und man musste sofort an frische Bergluft denken, was wahrscheinlich

Teil des Konzepts war. Die kleinen Häuser, die im Nut-und Federsystem gebaut

waren, hatten profilierte Dachsparren, kleine Spitzen und Drachen-

köpfe an den Giebeln. Diese extreme dekorative Art stand im Kontrast zu den

ursprünglichen Gebäuden der Insel. Der Baustil auf Rømø war von kleinen

Kapitänshöfen geprägt, die in der Landschaft verteilt, aber vor allem entlang

der Dünenreihe der Ostküste der Insel lagen – auf ’trockenem Land’. Die Höfe

waren solide und praktisch, in blankem Mauerwerk mit Reetdach gebaut,

und hatten üblicherweise einen Stall am einen Ende des Hauptgebäudes und

Wohnhaus am anderen Ende. Die Kaiserhalle, Drachenburg, die Weinstube

und die Pavillons existieren heute nicht mehr. Dort, wo die Drachenburg

lag, wurde 1966 das jetzige Hotel Lakolk im brutalistischem Stil gebaut. Von

den ursprünglichen Blockhäusern im Drachenstil existieren noch 23 – einige

wurden umgebaut, aber 11 davon sind noch intakt, und haben ihr ursprüngli-

ches Aussehen bewahrt. Diese Häuser wurden von der Gemeinde Tønder als

sehr erhaltenswert eingestuft, und zeugen noch heute von der Zeit als der

Badetourismus seinen Einzug auf Rømø hielt.

Nordseebad FanøAuch auf Fanø mischte sich der Baustil der Bürgerschaft mit den örtlichen

Bautraditionen. Bereits Mitte des 19. Jahrhunderts gab es Bade- und

Schwimmhäuser auf Fanø – hauptsächlich bei Nordby an der Ostseite der

Insel. Der ganz große Kurort wurde allerdings erst 1890 bis Detail geplant.

Nach der Nordischen Industrie-, Landwirtschaft- und Kunstausstellung in

Kopenhagen 1888, wurde der Dänische Tourismusverband gegründet, und

eine der ersten Initiativen des Verbandes war es, einen großen internationalen

Badeort in Dänemark einzurichten. Die Wahl fiel auf Fanø und 1892 wurde

die Aktiengesellschaft Fanø Nordsøbad A/S gestiftet. Zwei Jahre später wurde

bereits gebaut und der Badeort konnte die erste Saison einläuten. Die Gesell-

schaft wurde teilweise mit dänischen, aber vor allem mit deutschen Geldern

gestiftet, und sowohl der Vorstand als auch die Gäste kamen hauptsächlich

aus Deutschland. Die Öffentlichkeit betrachtete den Badeort als deutsches

Unternehmen auf dänischem Grund, und erst 1904 wurde die Gesellschaft

dänisch, wonach der ursprüngliche Namen zum dänischklingende Fanø Ves-

terhavsbad geändert wurde.

hovedlængen og beboelse i den anden. Både Kaiserhalle, Drachenburg, vinstuen og pavillonerne er væk i dag. Der hvor Drachenburg lå, blev i 1966 opført det nuværende Hotel Lakolk i brutalistisk stil. Af de oprindelige blokhuse i dragestil er der dog 23 tilbage – nogle er stærkt ombyggede, men 11 har stadig en stor del af deres oprindelige udseende intakt. Disse huse er af Tønder Kommune tildelt høj bevaringsværdi, og de står endnu tilbage som vidner om den første badeturisme på Rømø.

Fanø NordsøbadOgså på Fanø rykkede byborgerskabets byggekultur ind og blandede sig med den lokale byggeskik. Allerede i midten af 1800-tallet var der etableret bade- og svømmehuse på Fanø – først og fremmest på øens østside ved Nordby. Det helt store kurbadested kom dog først på tegne-brættet i 1890. I kølvandet på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888 var Danmarks Turistforening blevet stiftet, og et af deres første initiativer var at igangsætte planerne om et stort internationalt badested et sted i Danmark. Valget faldt på Fanø, og i 1892 blev aktieselskabet Fanø Nordsøbad A/S blev stiftet. To år senere var byggeriet godt i gang, og badestedet åbnede for den første sæson. Selskabet var rejst for delvist danske men især tyske penge, og bestyrelsen såvel som gæsterne var hovedsageligt tyske. Badestedet blev i offentlighedens øjne betragtet som et tysk foretagende på dansk jord, og først i 1904 blev det et helt danskejet selskab med medfølgende navneforandring til det mere danskklingende Fanø Vesterhavsbad.

Borgerskabets borgeSelskabet bag Fanø Nordsøbad var selv bygherrer bag det prominente Kurhotellet, som stod klar til sæsonåbning i 1892. Strandhotellet fra samme år og hotellet Kongen af Danmark fra 1893 var ejet af loka-le aktieselskaber, og de øvrige jordlodder blev solgt til private, som opførte store udlejningsvillaer. Mange af byggegrundene blev købt af rigmænd fra Hamborg, og det meste tømrer- og snedkerarbejde blev lavet i Tyskland, sendt op med jernbanen og samlet på grundene. Også tæpper, møbler og andet inventar kom fra Tyskland. Enhver bygnings placering og bygningstegning skulle først godkendes af selskabet, og der blev således etableret en ’stil’ for badet. Det danskliggende badested kunne således ikke undslå sig et tysk tilsnit, hvor synlige trækonstruk-tioner gav den samme alpelignende schweizeridyl, som nogle år senere skød frem i Lakolk. I forhold til de små blokhuse i Lakolk var villaerne i Fanø Nordsøbad dog de rene palæer. Da Georg Brandes i 1896 besøgte badet var han ikke begejstret. Kongen af Danmark mindede ham om ”en eller anden Taarnbygning paa Nørrebro”, og alle bygningerne stod efter hans mening i strid med den omgivende natur: ”De er byggede af tyske Arkitekter, som disse vilde bygge i Berlin eller udenfor Berlin, men uden noget Hensyn til Overensstemmelse med Naturen her […]Det burde helst undgaas, at det tilkommende Fanø Nordsøbad kom til at ligne den lange, kedsommelige aandløse Husrække, der udgør

BAUKULTUR IM NATIONALPARK WATTENMEER

Im Jahr 2013 fand in Zusammenarbeit zwischen dem Nationalpark Wat-

tenmeer und vier staatlich anerkannten Wattenmeermuseen – Sydvestjyske

Museer, Museum Sønderjylland, Fiskeri- og Søfartsmuseet und Museet for

Varde By og Omegn – eine Überprüfung der erhaltenswerten Häuser im

Nationalpark statt. Die Überprüfung der etwa 600 Gebäude wurde in einem

Bericht über die erhaltenswerte Baukultur der Region erfasst. Jetzt soll die

Vermittlung des Erhaltungswerts in einem größeren Projekt zwischen dem

Nationalpark Wattenmeer und Sydvestjyske Museer im Mittelpunkt stehen.

Dieser Artikel konzentriert sich auf einige der ersten Sommerhausgebiete des

Landes, die sich vor mehr als 100 Jahren auf den Wattenmeerinseln ent-

wickelten und die immer noch Spuren im Sand hinterlassen.

NATIONALPARK VADEHAVETS BYGNINGSKULTURI 2013 blev der i samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og de fire statsanerkendte Vadehavsmuseer – Sydvestjyske Museer, Museum Søn-derjylland, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Museet for Varde By og Omegn – udført en gennemgang af de bevaringsværdige bygninger i nationalpar-ken. Gennemgangen af de godt 600 bygninger udmundede i en rapport omkring områdets bevaringsværdige bygningskultur. Nu stilles der skarpt på formidlingen af disse bevaringsværdier i et større projekt, der udføres i samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og Sydvestjyske Museer. Denne artikel sætter fokus på nogle af landets første sommerhusområder, som udviklede sig på Vadehavsøerne for lidt over 100 år siden og endnu har efterladt sig spor i sandet.

Page 70: Nationalpark magasin nr. 2

70 NationalparkVadehavet.dk

Ostende”. Alle de store hoteller fra Fanø Nordsøbad er væk, kun Kellers står der endnu, og af de mange villaer er kun fire tilbage: Villa Nina, Villa Quissisana, Villa Tusculum og Villa Marie. Ingen af disse er endnu af Fanø Kommune udpeget som bevaringsværdige, selvom de udgør de sidste arkitektoniske levn af Fanø Nordsøbads historie. Det er derimod sommerhusområdet Sønderklit, som ligger i forlængelse af det oprindelige Fanø Nordsøbad og hovedsageligt består af sommerhuse opført i 1930’erne. Disse sommerhuse fortæller historien om en anden tids nostalgi. De er opført i Fanø-stil, med træbeklædte gavle, stråtag og trefarvet stik over vinduerne. Selvom der nok aldrig har været stald i den ene ende, og proportionerne er væsentligt større end på de gamle 1700- og 1800-tals skipperhuse, der endnu er bevaret i Nordby og Sønderho, minder sommerhusene om noget, der hører til øen. Georg Brandes ville have været fornøjet.

Invasive bygningsarter og kultursammenstødBåde på Rømø og Fanø stod den nye, moderne kurbad-bebyggelse i kontrast til den oprindelige byggeskik. Bygningerne skulle signalere stil, komfort og indeholde alle moderne bekvemmeligheder for byborger-skabet. De kom for at holde luksusferie og nyde godt af saltvandet og den rene luft, og den lokale kolorit kunne de fleste nøjes med at opleve på afstand – kun kulturelitens mænd som Georg Brandes opfattede arkitektonisk kontinuitet og samhørighed som en mangelvare. I forhold til kurbadestedernes bygninger var de oprindelige gårdhuse på øerne opført i vind- og vejrbestandige materialer og på de områder på øerne, der var bedst beskyttet mod stormflod: Bag klitrækkerne, på østsiden. Søfartsfolket havde gennem generationer lært at vise havet respekt ved at bygge sikkert og holde sig fra bølgerne. Sjældent kunne søfarerne svømme. Hvorfor forlænge pinen – hvis skibet gik ned, ville man druk-ne. De nye borgerlige badegæster, der strømmede til øerne i hobetal med deres strandtøj og deres fritid, søgte direkte mod øernes udsatte vestkyster og kastede sig i vandet. De tilbageværende bygninger i den-gang ’invasive’ stilarter fortæller i dag historien om turismens udvikling og et mere end 100 år gammelt kultursammenstød. ><

Die Burgen der BürgerschaftDie Gesellschaft hinter dem Nordseebad Fanø erbaute selber das prominente

Kurhotellet, das pünktlich zur Saison 1892 fertig war. Strandhotellet aus dem

gleichen Jahr und Hotel Kongen af Danmark aus dem Jahre 1893 waren im

Besitz von örtlichen Aktiengesellschaften; die übrigen Grundstücke wurden

an Privatleute verkauft, die große Vermietungsvillen bauten. Viele der Grund-

stücke wurden von reichen Leuten aus Hamburg erworben, und die meiste

Tischler- und Schreinerarbeit wurde in Deutschland ausgeführt, mit der Eisen-

bahn nach Fanø transportiert und vor Ort zusammengebaut. Auch Teppiche,

Möbel und die Einrichtung kamen aus Deutschland. Die Lage und Zeich-

nung jedes Gebäudes musste erst von der Gesellschaft abgesegnet werden,

wodurch ein ’Stil’ für den Badeort entstand. Der dänische Badeort bekam

dadurch ein leicht verdeutschtes Aussehen und die sichtbaren Holzkonstruk-

tionen erzeugten die alpenähnliche Schweizeridylle, die auch wenige Jahre

später in Lakolk zu sehen war. Im Vergleich zu den kleinen Blockhäusern in

Lakolk, waren die Villen im Nordseebad Fanø allerdings wahre Paläste. Als

Georg Brandes 1896 den Ort besuchte, war er nicht begeistert. Kongen

af Danmark erinnerte ihn an „irgendein Turmgebäude auf Nørrebro”, und

alle Gebäude widersprachen seiner Meinung nach der umliegenden Natur:

„Sie wurden von deutschen Architekten gebaut, als würden sie in Berlin

oder außerhalb von Berlin stehen, ohne Rücksichtnahme auf die hiesige

Natur. Das neue Nordseebad Fanø sollte ungern wie die lange, einförmige

Hausreihe von Ostende enden”. Alle großen Hotels vom Nordseebades Fanø

sind verschwunden, außer Kellers. Von den vielen Villen, sind nur noch vier

übrig: Villa Nina, Villa Quissisana, Villa Tusculum und Villa Marie. Keiner der

Villen wurde bis jetzt von der Gemeinde Fanø als erhaltenswert eingestuft,

obwohl sie den letzten architektonischen Rest der Geschichte des Nord-

seebades Fanø darstellen. Das Sommerhausgebiet Sønderklit am Ende vom

ursprünglichen Nordseebad Fanø, besteht hauptsächlich aus Sommerhäusern

aus den 1930'er Jahren und wird dahingegen als erhaltenswert betrachtet.

Diese Sommerhäuser erzählen die Geschichte der Nostalgie einer anderen

Zeit. Sie wurden im Fanøstil gebaut, mit holzverkleidetem Giebel, Reetdach

und dreifarbigen Leisten über den Fenstern. Obwohl sich an einem Ende des

Hauses sicherlich kein Stall befunden hat, und die Proportionen wesentlich

größer sind als bei den alten Schifferhäusern des 18. und 19. Jahrhunderts,

die immer noch in Nordby und Sønderho stehen, erinnern die Sommerhäuser

an etwas Inseleigenes. Georg Brandes wäre zufrieden gewesen.

Invasive Baustile und KulturkonflikteSowohl auf Rømø, als auch auf Fanø stand der neue, moderne Kurortbaustil

im Kontrast zur ursprünglichen Bautradition. Die Gebäude sollten Stil und

Komfort signalisieren, und sie sollten alle modernen Annehmlichkeiten für

die Bürgerschaft aus den Städten enthalten. Sie kamen um Luxusurlaub zu

machen und die Vorteile des salzigen Meerwassers und der reinen Luft zu

genießen; die örtliche Atmosphäre war den meisten nicht so wichtig – nur

Herren der Kulturelite wie Georg Brandes empfanden architektonische Konti-

nuität und Zugehörigkeit als Mangelware. Im Vergleich zu den Gebäuden der

Kurorte, waren die ursprünglichen Bauernhäuser auf den Inseln in wind- und

wetterbeständigen Materialien hergestellt, und sie standen an den Orten der

Inseln, die am besten gegen Sturmfluten geschützt waren: an der Ostseite,

hinter den Dünen. Die Seefahrer hatten über Generationen gelernt, dem

Meer Respekt zu zeigen, in dem man sicher und weit von den Wellen ent-

fernt baute. Die Seefahrer konnten nur selten schwimmen. Warum die Tortur

verlängern – wenn das Schiff unterging, würde man ertrinken. Die neuen

bürgerlichen Badegäste, die in Massen auf die Inseln kamen, mit ihren Strand-

sachen und ihrer Freizeit, suchten direkt zur gefährlichen Westküste der Inseln

und warfen sich ins Wasser. Die übriggebliebenen Gebäude in den damals

’invasiven’ Stilarten erzählen heute die Geschichte von der Entwicklung des

Tourismus und von einem mehr als 100 Jahre alten Aufeinanderprallen der

Kulturen. ><

VIL DU VIDE MERE:H.E. Sørensen: Lakolk. Et badested gennem 100 år, 1898-1998. Forlaget Melbyhus, 1998.Museum Sønderjylland – Skærbæk (udstilling om det historiske Nord-seebad Lakolk).John T. Lauridsen: ”Et internationalt badested. Fanø Nordsøbad mel-lem dansk og tysk 1890-1904”. I Den Jyske Historiker, nr. 65, 1993, s. 79-94.Peter Dragsbo: ”Ved Fanø Nordsøstrand – pst strand, pst strand, pst strand…”. I Mark og Montre. Kulturhistoriske museer i Ribe Amt, 25. årgang, 1989, s. 76-80.Georg Brandes: ”Fanø Nordsø-Bad” (1896). I Samlede Skrifter, 15. bind, Nordisk Forlag, 1905, s. 372-378.Historisk Atlas – www.historiskatlas.dk.

MÖCHTEN SIE MEHR ERFAHREN:

H.E. Sørensen: Lakolk. Et badested gennem 100 år, 1898-1998. Forlaget

Melbyhus, 1998.

Museum Sønderjylland – Skærbæk (Ausstellung über des historische Nord-

seebad Lakolk).

John T. Lauridsen: ”Et internationalt badested. Fanø Nordsøbad mellem

dansk og tysk 1890-1904”. I Den Jyske Historiker, nr. 65, 1993, s. 79-94.

Peter Dragsbo: ”Ved Fanø Nordsøstrand – pst strand, pst strand, pst

strand…”. I Mark og Montre. Kulturhistoriske museer i Ribe Amt, 25.

årgang, 1989, s. 76-80.

Georg Brandes: ”Fanø Nordsø-Bad” (1896). I Samlede Skrifter, 15. bind,

Nordisk Forlag, 1905, s. 372-378.

Historisk Atlas – www.historiskatlas.dk.

Page 71: Nationalpark magasin nr. 2

71NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Jannie Uhre Ejstrud”Villa Nina” er et af de få bevarede huse fra det oprindelige Nordsøbad Fanø. Ligeledes ”Villa Quissisana”, som anes til højre i billedet.

„Villa Nina” ist einer der wenigen erhaltenen

Häuser aus dem ursprünglichen Nordseebad

Fanø. Ebenso „Villa Quissisana”, rechts im Bild

zu erahnen .

^ | FOTO Jannie Uhre EjstrudGeorg Brandes beskrev stilen i Fanø Nordsøbad som meget ulig den oprindelige arkitektur på øen – efter hans mening ikke en udvikling til det bedre. I dag står villaerne som vidnesbyrd om den første kurbadeturisme på de danske Vadehavsøer. Her ”Villa Tusculum”.

Georg Brandes beschrieb den Stil vom Nordsee-

bad Fanø als sehr abweichend von der ursprüngli-

chen Architektur der Insel – seiner Meinung nach

war es eine Entwicklung zum Schlechteren. Heute

zeugen die Villen vom ersten Kurbadtourismus

auf den dänischen Wattenmeerinseln. Hier„Villa

Tusculum”.

Page 72: Nationalpark magasin nr. 2

72 NationalparkVadehavet.dk

FORFATTERVERFASSER

Colin John Seymour Jr.

^| FOTO Colin John Seymour Jr.De saltholdige kveller kan plukkes i Vadehavet. Kveller eller salturt, er meget anvendelig til salater eller til stegning sammen med kødretter.

Den salzigen Queller können Sie im Wattenmeer

pflücken. Queller oder Salzkraut eignet sich hervor-

ragend für Salate oder Fleischgerichte.

Page 73: Nationalpark magasin nr. 2

NATURENTIL BORDS

DIE NATUR ZU TISCH

Südwestjütland hat sich zu einer der interessantesten Gourmetregionen Dänemarks entwickelt und weckt zusehends Aufmerksamkeit und Begeisterung auf nationaler und internationaler Ebene.

Sydvestjylland har etableret sig som en af de mest spændende madkulturregioner i Danmark og tiltrækker sig stadig større dansk og international bevågenhed og begejstring.

ie kraftvolle Natur Südwestjütlands hat

zu allen Zeiten sowohl die Rohwaren

als auch die Handwerker des Lebens-

mittelfachs vor Ort geformt. Die Produktion von

Lebensmitteln dieser Gegend richtet sich nach

den Gegebenheiten der Natur und kann häufig

als eigentliche Naturpflege betrachtet werden. An

nur wenigen Orten in Dänemark ist das Zusam-

menspiel zwischen Natur, Züchtern, Lebensmit-

telproduzenten und Restaurantbesitzern so eng

wie hier. Diese enge Zusammenarbeit führt zu

einer beträchtlichen kulinarischen Vielfalt von

ganz besonderem Charakter, die sich von anderen

Gegenden Dänemarks unterscheidet.

Lamm- und Rinderproduktion der SonderklasseSeit Generationen weiß die Bevölkerung am

Wattenmeer, dass die nährstoffreiche und salzige

Vegetation der Gegend sich sehr positiv auf die

Gesundheit der Weidetiere auswirkt und dem

Fleisch eine ganz charakteristische Qualität verleiht.

Die Fleischproduktion ist seit langer Zeit eine

wichtige Einnahmequelle und bereits im Mittelalter

wurden Rinder vom Wattenmeergebiet aus über

das Meer exportiert.

en kraftfulde sydvestjyske natur har til alle tider formet både råvarer og de lokale madhåndværkere. Føde-

vareproduktionen i området sker på naturens præmisser, ofte som egentlig naturpleje, og få steder i Danmark er der et så nært samspil mellem naturen, avlere, fødevareproducenter og restauratører som her. Det tætte samspil giver en anseelig kulinarisk rigdom med en særegen karakter, der adskiller landsdelen fra andre egne af Danmark.

Lam og studeproduktion i særklasseIgennem generationer har befolkningen langs Vadehavet vidst, at den næringsrige og salte vegetation i området er gavnlig for græssende dyrs helbred og giver kødet en særpræget kva-litet. Kødproduktion har historisk set været en vigtig indtægtskilde, og tilbage i middelalderen var der en stor studeeksport via søvejen fra Vadehavsområdet.

Kødet fra områdets dyr er let saltet, mere krydret, dybere og mere nuanceret i smagen - det der på fransk hedder ”pré salé”. I dag græsser over 12.000 får og lam i Sydvestjyl-land. De opdeles i dag i fire typer: hedelam,

D

73NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Red StarØsters fra Vadehavet tilberedt og serveret på Henne Kirkeby Kro.

Austern aus dem Wattenmeer, im Henne Kirkeby

Kro zubereitet und serviert.

D

Page 74: Nationalpark magasin nr. 2

74 NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Tandrup NaturfilmStude og får afgræsser store arealer i og langs Nationalpark Vadehavet. Afgræsningen skaber en kødproduktion i verdensklasse.

Ochsen und Schafe grasen große Gebiete im und

entlang des Nationalparks Wattenmeer ab. Die

Beweidung ermöglicht eine Fleischproduktion von

Weltklasse.

Das Fleisch der Tiere dieser Region ist leicht

gesalzen, würziger, tiefer und nuancierter im

Geschmack – auf Französisch sagt man: „pré salé”.

Heute weiden über 12.000 Schafe und Lämmer in

Südwestjütland. Sie werden in vier Typen aufgeteilt:

Heidelämmer, Marschlämmer, Wattenmeerlämmer

und Varde Flusstal-Lämmer. Jeder Typ für sich bietet

feine Variationen und Nuancen im Geschmackser-

lebnis, die bezeugen, wie wichtig die Weidege-

biete und das Gelände für den Geschmack sind.

Eine saftige grüne Feuchtwiese in einem Flusstal

verleiht dem Fleisch einen anderen Charakter als

eine salzige Marschwiese. Der Tierschutz steht bei

den Züchtern ganz besonders im Mittelpunkt, und

gleichzeitig ist die Produktion von Lämmern und

Rindern ein Teil der Naturpflege. Durch die Bewei-

dung und Anwesenheit der Tiere werden Deiche,

Marsch und Feuchtwiesen gefestigt und so leisten

die Tiere einen wichtigen Beitrag zur Bewahrung

dieser Natur- und Kulturlandschaften.

Jedes Jahr im Juni wird den Lämmern der Region

ein besonderes Lammfestival gewidmet. Die

regionalen Köche und Produzenten schließen sich

zusammen, um dem Publikum einzigartige Ge-

schmackserlebnisse zu bereiten. Das regionale

Lammfleisch bekommt durch Sonderveranstal-

tungen in den vielen Restaurants der Region eine

markantere Position auf den Speisekarten. Gleich-

zeitig servieren die Köche den Gästen das leckere

Lammfleisch so dicht am Ursprung wie möglich –

draußen auf den Weiden und bei den Produzenten.

marsklam, vadehavslam og Varde Ådal Lam. Alle gemmer på fine variationer og nuancer i smagsoplevelsen, der vidner om græsningsom-rådernes og terrænets betydning for smagen. En saftig grøn vådeng i en ådal giver kødet en anden karakter end den salte marskeng. Dy-revelfærd er i særdeleshed i fokus hos avlerne, samtidig er produktionen af lam og stude med til at pleje naturen. Afgræsningen og dyrenes tilstedeværelse plejer diger, marsk og vådenge og medvirker til at bevare disse vigtige natur- og kulturlandskaber. Hvert år i juni hyldes egnens lam med en lammefestival. Her går landsdelens kokke og producenter sammen om at skabe unikke madoplevelser. Det lokale lammekød får en mere fremtrædende position på menuen ved særarrangementer på de mange restauranter i området. Samtidig tilbyder landsdelens kokke at gæsterne får serveret det velsmagende lammekød så tæt på udgangspunktet som muligt - ude i græsningslandskaberne og hos producenterne.

Specialosteproduktion og andelsmejeribevægelsens vugge Sydvestjylland er også kendt for ostepro-duktion. Andelsmejeribevægelsen startede i Danmark med Hjedding Andelsmejeri syd for Ølgod i 1882. Det lille ydmyge mejeri fungerer nu som mejerimuseum. Danmarks

ældste fungerende andelsmejeri, Tistrup Me-jeri fra 1883, finder man tæt på. Her bliver de populære Tistrup-oste produceret. Arla etablerede i 2014 et osteforædlingscenter et Unika Affinage center på Tistrup Mejeri, hvor Arlas såkaldte unika-oste bliver lagret og forædlet. Tre af unika-ostene bliver også pro-duceret i Tistrup, navnlig råmælksosten Kry, Havgus - en singlefarm ost fra Tøndermarsken, og en ost modnet i rugkerner kaldet Kornly. Området huser udover Tistrup en række mindre håndværksostemejerier, der fremelsker specialsoste med stor personlighed. Disse små mejerier er kendetegnede ved, at osteproduk-tionen foregår skånsomt med håndkraft og med stor passion og kærlighed til produktet. Det er mejerier som Øselund Gedeosteri, Jernved Mejeri, Enghavegård Osteri i Kjelst ved Billum, Endrup Mejeri ved Bramming og det biodynamiske Kristiansminde Gårdmejeri tæt på Ølgod - der i dag ejes af Naturmælk i Tinglev. Deres dygtige mejerister har løftet dansk ost op i gourmetklassen, og du finder ostene på flere af landets bedste restauranter og i lokale delikatesse butikker.

Naturens SpisekammerMed det ny nordiske køkkens fremmarch er det blevet populært for kokke, borgere og turister at hente deres råvarer direkte i naturen. Sydvestjyllands kystlandskaber har

Page 75: Nationalpark magasin nr. 2

75NationalparkVadehavet.dk

selvsagt masser af spændende strandplanter som kveller, strandtrehage, strandasters m.fl. samt masser af bær og svampe. Mest hyldet af de naturlige råvarer er dog Vadehavsøsters, der sammen med blåmuslinger, hjertemuslinger og knivmuslinger kan findes overalt i tide-vandsområderne. Ved lavvande bliver store banker af østers fritlagt på havbunden, lige til at samle op og nyde. Vadehavsøstersen har en dejlig salt-sød, krydret og cremet smag med en snert af hon-ningmelon. I hele Vadehavsområdet tilbyder forskellige aktører østersture fra september til april. Håndindsamlingen af østers kan betegnes som naturpleje, da stillehavsøsters, er en invasiv art og menes at have en negativ påvirkning af vadehavets økosystem. Ligesom lammene har østersene deres egen festival - Oyster Trophy Week - hvert år i uge 42. Udover de toskallede bløddyr er Vadehavs-rejerne, eller hesterejerne, også ved at vinde frem som lokal delikatesse. Du kan selv stryge disse små velsmagende rejer langs kysten og friturestege dem med skal efter at have vendt dem i lidt durumhvedemel. Du må heller ikke gå glip af den lokale specialitet bakskuld, som er en smørstegt lufttørret og røget ising. Den smager himmelsk på et godt stykke rugbrød sammen med kryddersnaps og en god lokal øl fra Warwik, Fanø eller Ribe Bryghus.

Produktion von besonderen Käsesorten und die Wiege der Bewegung der Molke- reigenossenschaftenSüdwestjütland ist ebenfalls für seine Käseproduk-

tion bekannt. Die Molkereigenossenschaftsbewe-

gung in Dänemark wurde 1882 mit der Hjedding

Andelsmejeri südlich von Ølgod begonnen. Die

kleine bescheidene Molkerei ist heute ein Mol-

kereimuseum. Die älteste funktionstüchtige Mol-

kereigenossenschaft in Dänemark ist die Tistrup

Mejeri aus dem Jahr 1883, die ganz in der Nähe

liegt. Hier werden die beliebten Tistrup-Käsesorten

produziert.

Das Unternehmen Arla gründete 2014 ein Käse-

veredlungscenter in der Tistrup Mejeri, das „Unika

Affinage Center“. Hier werden die sogenannten

Unika-Käsesorten von Arla gelagert und veredelt.

Drei der Unika-Käsesorten werden auch in Tistrup

produziert der Rohmilchkäse Kry, Havgus – ein

Singlefarm-Käse aus der Tonderner Marsch und ein

Käse, der in Roggenkernen reift, Kornly genannt.

Neben der Molkerei in Tistrup gibt es auch eine

Reihe von kleineren Handwerksmolkereien, die mit

viel Liebe Spezialkäsesorten mit großer Persön-

lichkeit produzieren. Typisch für diese kleinen

Molkereien ist, dass die Käseproduktion schonend

mit Handkraft sowie mit großer Leidenschaft und

Liebe zum Produkt vor sich geht. Hierbei handelt

es sich um die Molkereien Øselund Gedeosteri,

Jernved Mejeri, Enghavegård Osteri i Kjelst bei

Billum, Endrup Mejeri bei Bramming und die bio-

dynamische Kristiansminde Gårdmejeri in der Nähe

von Ølgod, die heute Eigentum von Naturmælk in

Tinglev ist. Diese hochqualifizierten Käseexperten

haben dafür gesorgt, dass dänischer Käse jetzt zur

Gourmetklasse gehört. Man findet die Käsesorten

in mehreren der besten Restaurants des Landes

sowie in Feinkostläden vor Ort.

Die Speisekammer der NaturAls Ergebnis des Vormarsches der neuen nor-

dischen Küche ist es bei Köchen, Bürgern und

Touristen beliebt geworden, ihre Rohwaren direkt

aus der Natur zu holen. In den Küstenlandschaften

Südwestjütlands findet man sehr viele interessan-

te Strandpflanzen wie Queller, Strand-Dreizack,

Strand-Astern u.v.m. sowie massenhaft Beeren und

Pilze. Die am meisten gefeierte natürliche Rohware

ist jedoch die Wattenmeerauster oder Pazifische

Felsenauster, die zusammen mit Miesmuscheln,

Gemeinen Herzmuscheln und Amerikanischen

Scheidenmuscheln überall in den Gezeitengebieten

zu finden ist.

Bei Ebbe werden große Bänke mit Austern am

Meeresboden freigelegt, die man einfach sammeln

und dann genießen kann. Die Wattenmeeraus-

ter hat einen schönen süß-salzigen, würzigen

und cremigen Geschmack mit einem Hauch von

Honigmelone. Im gesamten Wattenmeer bieten

verschiedene Veranstalter von September bis April

Austerntouren an. Das Einsammeln der Austern

Page 76: Nationalpark magasin nr. 2

76 NationalparkVadehavet.dk

DelikatessebutikkerMed alle disse stedspecifikke fødevarer i spil er der gode muligheder for at shoppe delikatesser i Sydvestjylland. Hr. Skov i Blåvand, Spiseriget i Varde, Slagter Christiansen og Rudbecks Ost & Deli i Nordby på Fanø, Johannes i Tønder, Strandvejen 82 i Henne, samt Rømø Slagteren tilbyder alle et godt udvalg af både spænden-de egenproduktion af delikatesser og andre udvalgte lokale produkter.

Landsdelens bedste spisestederKendetegnende ved landsdelens bedste spi-sesteder er, at kokkene er dedikerede til ægte velsmagende og veltillavede fortolkninger af sæsonens lokale råvarer. I 2015 udgaven af White Guide, en fortegnelse over de 330 bed-ste restauranter i Danmark og Skandinaviens svar på Michelin Guiden, er 12 sydvestjyske spisesteder kommet med: Café Stranden ved Henne Strand , Brasserie B på Hotel Britannia i Esbjerg, Henne Kirkeby Kro, Henne Mølle Å Badehotel, Herregårdskælderen ved Brø-rup, Ho Kro, Nymindegab Kro, Restaurant Gammelhavn i Esbjerg, Restaurant Ribehøj i Føvling, Schackenborg Slotskro i Møgeltøn-der, Strandpavillonen på Hjerting Badehotel og Sønderho Kro på Fanø. Ambassaden og Kellers Badehotel & Spisehus i Nordby på Fanø, Chhat i Blåvand, Kolvigs i Ribe og Industrien i Esbjerg fortjener dog også at blive nævnt. ><

von Hand kann als Naturpflege bezeichnet

werden, da die Pazifische Felsenauster, die im Wat-

tenmeer eine invasive Art darstellt, angeblich einen

negativen Einfluss auf das natürliche Ökosystem

des Wattenmeers hat. Genau wie die Lämmer

haben die Austern ein eigenes Festival, die Oyster

Trophy Week, bekommen, die jedes Jahr in der

Kalenderwoche 42 stattfindet.

Neben den zweischaligen Weichtieren sind die

Nordseegarnelen auch dabei, zur lokalen Delikates-

se zu werden. Man kann diese kleinen leckeren

Krabben selbst entlang der Küste fangen und sie

mit Schale frittieren, nachdem man sie in etwas

Durumweizenmehl gewendet hat. Auch sollte

man sich die lokale Spezialität „Bakskuld“, eine in

Butter gebratene, luftgetrocknete und geräucher-

te Kliesche, nicht entgehen lassen. Sie schmeckt

himmlisch auf einer guten Scheibe

Schwarzbrot, dazu ein Kräuterschnaps und ein

gutes hiesiges Bier von Warwik, von der Brauerei

auf Fanø, oder aus dem Ribe Bryghus.

Feinkostgeschäfte voller Delikatessen All diese ortstypischen Lebensmittel haben dazu

geführt, dass es in der Gegend hervorragende

Möglichkeiten gibt, die Delikatessen Südwestjüt-

lands in den Feinkostläden zu erkunden und zu

kaufen. Hr. Skov in Blåvand, Spiseriget in Varde,

Slagter Christiansen und Rudbecks Ost & Deli in

Nordby auf Fanø, Johannes in Tønder, Strandvejen

82 in Henne und der Schlachter auf Rømø – sie alle

bieten eine umfangreiche Auswahl an interessan-

ten selbst produzierten Delikatessen und anderen

ausgesuchten lokalen Produkten an.

Die besten Restaurants des LandesteilsBezeichnend für die besten Restaurants des Lan-

desteils ist, dass die Köche sich echten, leckeren

und exquisit zubereiteten Interpretationen lokaler

saisonaler Rohwaren verschrieben haben. In der

2015 gedruckten Ausgabe von White Guide,

einem Verzeichnis über die 330 besten Restau-

rants in Dänemark, und Skandinaviens Antwort

auf den Michelin Guide, werden 12 Restaurants

aus Südwestjütland genannt: Café Stranden bei

Henne Strand, Brasserie B im Hotel Britannia

in Esbjerg, Henne Kirkeby Kro, Henne Mølle Å

Badehotel, Herregårdskælderen bei Brørup, Ho

Kro, Nymindegab Kro, Restaurant Gammelhavn in

Esbjerg, Restaurant Ribehøj in Føvling, Schacken-

borg Slotskro in Møgeltønder, Strandpavillonen im

Hjerting Badehotel und Sønderho Kro auf Fanø.

Ambassaden und Kellers Badehotel & Spisehus in

Nordby auf Fanø, Chhat in Blåvand, Kolvigs in Ribe

und Industrien in Esbjerg haben es jedoch auch

verdient, erwähnt zu werden. ><

^| FOTO Colin John Seymour Jr.Vadehavstapas med ost, skinke, pølse og laks. I Wattenmeer Tapas mit Käse, Schinken, Wurst und Lachs.

^| FOTO White Guide12 sydvestjyske spisesteder er med i White Guide, der er Skandinaviens svar på Michelin Guiden.

12 Restaurants in Südwestjütland sind im White Guide,

der skandinavischen Antwort auf den Michelinführer,

erwähnt.

Page 77: Nationalpark magasin nr. 2

77NationalparkVadehavet.dk

^| FOTO Colin John Seymour Jr.Øl fra Fanø BryghusBier aus der Fanø Brauerei

Se alle vores partnere inden for lokale

fødevarer bagerst i magasinet.

Finden sie eine Liste unserer Partner

in Sachen örtliche Lebensmittel weiter hinten im Magazin

^| FOTO Hr. SkovEn række specialbutikker langs Vadehavskysten fremstiller fødevarer med ingredienser fra Natio-nalpark Vadehavet. Her er det Porse Olie fra Hr. Skov i Blåvand.

Eine Reihe Spezialgeschäfte entlang der Watten-

meerküste stellen Lebensmittel mit Zutaten aus

dem Nationalpark Wattenmeer her. Hier ist es

Gagelstrauchöl von Hr. Skov in Blåvand.

^| FOTO Colin John Seymour JrRømørejer dyppet i mel og helstegt i olie.

Rømø Garnelen in Mehl gewendet und in Öl gebraten.

Page 78: Nationalpark magasin nr. 2

78 NationalparkVadehavet.dk

NATIONALPARKFOLDERENPå 24 sider får du et hurtigt overblik over Nationalpark Vadehavets natur- og kul-turværdier. Guiden indeholder også ti gode steder, du kan opleve på egen hånd, og en række informationer om hvor og hvordan du kommer ud og oplever national-parken på en guidet tur. Folderen findes på dansk, tysk og engelsk og udleveres hos nationalparkens partnere – se partnerlisten bagerst i magasinet.

Die Nationalpark BroschüreAuf 24 Seiten erhalten Sie einen schnellen Überblick über die natürlichen und kulturel-

len Werte vom Nationalpark Wattenmeer. Das Magazin enthält auch zehn gute Orte,

die Sie auf eigene Faust erkunden können, sowie eine Reihe von Informationen darü-

ber, wo und wie Sie den Nationalpark bei einer geführten Tour erleben. Das Magazin ist

auf Dänisch, Deutsch und English bei den Partnern des Nationalparks erhältlich

– die Partnerliste finden Sie weiter hinten in der Broschüre.

6 miscellaneous

NATIONALPARK MAGASINETFør udgivelsen af dette magasin har Nationalpark Vade- havet udgivet Nationalpark Magasin nummer 1, der udkom i januar 2014 samt en særudgave – Nationalpark Magasin Maritim – der udkom i januar 2015. Den maritime særudgave blev lavet i et samarbejde med den tyske nationalpark i Slesvig Holsten. Magasinerne kan læses online på Issuu.com og udleveres, så længe lager haves, hos nationalparkens partnere – se partnerliste bagerst i magasinet.

Das Nationalpark MagazinVor der Veröffentlichung dieses Magazines, hat der

Nationalpark Wattenmeer die erste Nummer vom

Nationalpark Magazin im Januar 2014, sowie ein

Sonderheft – Nationalpark Magazin

Maritim – im Januar 2015 veröffentlicht. Das

maritime Sonderheft entstand in Zusammen-

arbeit mit dem deutschen Nationalpark in

Schleswig-Holstein. Die Magazine sind online

auf Issuu.com zugänglich und außerdem bei

den Partnern des Nationalparks erhältlich,

solange der Vorrat reicht – Die Partnerliste,

finden Sie hinten im Magazin.

Page 79: Nationalpark magasin nr. 2

79NationalparkVadehavet.dk

FØLG NATIONALPARK VADEHAVET… på Facebook, Instagram, Issuu, YouTube og på vores hjemmeside.

FOLGEN SIE DEM NATIONALPARK WATTENMEER… auf Facebook, Instagram, Issuu, YouTube

und auf unserer Webseite.

vadehavet

#nationalparkvadehavet #vadehavet

nationalpark vadehavet

nationalpark vadehavet

www.nationalparkvadehavet.dk

www

www

www

www

www

vadehavet

#nationalparkvadehavet #vadehavet

nationalpark vadehavet

nationalpark vadehavet

www.nationalparkvadehavet.dk

www

www

www

www

www

WATTENMEER IM UNTERRICHTAuf mitvadehav.dk finden Sie als Lehrer

oder Pädagoge interessantes Unterrichts-

material über das Wattenmeer für die Vor-

und Grundschule. Die Themen werden

fächerübergreifend bearbeitet und das

Material ist allen Fächern der Grund www.

teg.guide.dk schule und den Lehrplänen der

Kindergärten angepasst. Das Material

wurde in Zusammenarbeit zwischen den

Vermittlungseinrichtungen entlang des

Wattenmeeres und dem Projektleiter, ein

ehemaliger Lehrer und pädagogischer

Referent, entwickelt. „Mit Vadehav” ist

heute als erfolgreiches Unterrichtsangebot

bekannt und hat die anderen dänischen

Nationalparks und die Kollegen aus

Holland, Bornholm und der Fehmarn Belt

Region inspiriert.

„Mit Vadehav” wurde 2006 als Projekt

im Vadehavets Formidlerforum gegründet

und wird von Friluftsrådet und der Ge-

meinde Esbjerg unterstützt. Im Jahr 2013

erhielt der Nationalpark Wattenmeer „Mit

Vadehav” vom Vadehavets Formidler-

forum als „Mutterschaftsgeschenk“ und

das Angebot dient somit als offizielles

Unterrichtsportal des Nationalparks. Se-

hen Sie mehr auf www.mitvadehav.dk.

VADEHAVET I UNDERVISNINGENPå mitvadehav.dk kan du som lærer eller pædagog finde spændende un-dervisningsmateriale om Vadehavet til førskole og folkeskole. Emnerne behandles tværfagligt og der findes materiale til alle fag i folkeskolen og børnehavernes læreplaner. Materialet er udviklet i samarbejde mellem for-midlingsinstitutionerne langs Vadeha-vet og projektets koordinator, der har en baggrund som lærer og pædagogisk konsulent. Mit Vadehav er i dag kendt som et vellykket undervisningstilbud og har inspireret de øvrige danske na-tionalparker og kollegaer fra Holland, Bornholm og Femern Bælt regionen.Mit Vadehav startede som et projekt i 2006 under Vadehavets Formidlerfo-rum, støttet af Friluftsrådet og Esbjerg Kommune. I 2013 fik Nationalpark Vadehavet ”Mit Vadehav” i barsels-

gave af Vadehavets Formid-lerforum, og tilbuddet er

dermed nationalparkens officielle undervisnings-portal. Se mere på

www.mitvadehav.dk.

|̂ FOTO Red Star

Page 80: Nationalpark magasin nr. 2

80 NationalparkVadehavet.dk

GUIDEDE OPLEVELSERPå en guidet tur i Nationalpark Vadehavet får du den spændende historie serveret præcist der, hvor oplevelsen er størst. Guiderne har lokalkendskab, og de bringer dig sikkert ud og hjem i Vade-havet.

HER FINDER DU GUIDEDE TUREwww.sydvestjylland.com – søg i naturkalenderenApp’en sydvest.mobi til IOS og Android – søg i ”det sker”www.kultunaut.dk – skriv ”nationalpark vadehavet” i søgefeltetwww.udinaturen.dk – vælg ”arrangementer” i menuen ”oplevelser”

GEFÜHRTE ERLEBNISSEBei einer geführten Wanderung durch den Nationalpark Wattenmeer

bekommen Sie interessante Geschichten serviert, genau dort, wo Sie

am meisten erleben können. Die Ranger kennen sich aus und bringen

Sie sicher zum Wattenmeer und zurück.

HIER FINDEN SIE GEFÜHRTE WANDERUNGENwww.sydvestjylland.com – suchen Sie im Naturkalender

App sydvest.mobi für IOS und Android – suchen Sie „Das passiert”

www.kultunaut.dk – schreiben Sie „nationalpark wattenmeer” im

Suchfeld www.udinaturen.dk – wählen Sie „Veranstaltungen” im

Menü „Erlebnisse”

Sort solFugletrækØstersSælerStrandenStrandenge

OVERSIGT OVER TURARRANGØRER OG TEMAER I TILKNYTNING TIL NATIONALPARK VADEHAVET

NaturKulturVarde, www.naturkulturvarde.dk • • • • • • • • • •

Naturguiden, Oksbøl, www.naturguiden.info • • • • • •

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, www.fimus.dk • •

Fanø Sport & Event, www.fanosportevent.dk • • •

Strandskaden, Fanø, www.strandskaden.dk • • • • • • • •

Vadehavscentret, Ribe, www.vadehavscentret.dk • • • • • • • • • •

Mandø Event, www.mandoevent.dk • • • • •

Mandøbussen, www.mandoebussen.dk • • •

Mandø Kro og Traktorbusser, www.mandoekro.dk • •

Vadehavssmedjen, Ballum, ”Vadehavssmedjen” på Facebook • • • • • • •

Longview Trailriding, Højer, www.longview.dk • •

Marskguiden, Højer, www.marskguiden.dk • • •

Scanoropa Bus, Højer, www.scanoropa-bus.dk • • • • •

Tønder Egnens Guider, www.teg.guide • • •

Naturcenter Tønnisgård, Rømø, www.tonnisgaard.dk • • • • • • • • • •

Sort Safari, Tønder, www.sortsafari.dk • • • • • • • • • • • •

Naturstyrelsen, www.udinaturen.dk • • • • • • • •

ÜBERSICHT ÜBER VERANSTALTER UND THEMEN IN VERBINDUNG MIT DEM NATIONALPARK WATTENMEER Tr

ækf

ugle

Zugv

ögel

Atla

ntvo

lden

Live

t på

vade

rne

Lebe

n im

Watt

Mar

sken

s br

ugM

arsc

hnut

zung

Søfa

rt og

han

del

Seef

ahrt

und H

ande

l

Sort

sol

Sort

sol

Stor

mflo

der

Stur

mflu

ten

Bygn

ings

kultu

rBa

ukul

tur

Atlan

tikwa

ll

Øst

ers

Auste

rn

Tide

vand

Geze

iten

Sæle

rSe

ehun

de

Stra

nden

geSt

rand

wie

sen

Land

skab

etLa

ndsc

haft

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov decSort sol • • (•) • • (•)

Zugvögel • • • • • • •Austern • • • • • • • •Seehunde • • • • • (•) (•) • • • • •Strand • • • • •Strandwiese • • • •

En lang række professionelle aktører står klar til at tage dig med ud i Nationalpark Vadehavet. Guider og naturvejledere sørger for, at du finder de steder, hvor oplevelserne er bedst og fortæller de spændende historier, der hører til. Guiderne sørger for, at sikkerheden er optimal i forhold til tidevand og omskiftelig vejr.

Viele Veranstalter stehen bereit um Ihnen den Nationalpark Wattenmeer zu

zeigen. Vermitter und Ranger sorgen dafür, dass Sie die besten Orte finden,

an denen Sie am meisten erleben können, und erzählen die interessanten

dazugehörigen Geschichten. Die Ranger sorgen für optimale Sicherheit in

Bezug auf Gezeiten und Wetterveränderungen.

GODE OPLEVELSER ÅRET RUNDT INATIONALPARK VADEHAVET

TOLLE ERLEBNISSE DAS GANZE JAHR IM NATIONALPARK WATTENMEER

Page 81: Nationalpark magasin nr. 2

81NationalparkVadehavet.dk

/

E20463

191

191

24

11

6

24

24

E20191

30

11

12

475

475

487

11

431

431

181

431

463

11

181

465

44747

5

32

425

32

425

191

437

24

179

11

11 175

175

175 41

9

11

25

25

401

429

8

435419

419

419 11

11

11

Varde Å

Sneu

m Å

Kongeå

Ribe Å

Rejsby Å

Brøns Å

Brede Å

Vidå

Esbjerg

Varde

Ribe

Skærbæk

Tønder

Fanø

Skallingen

Rømø

Mandø

Blåvandshuk

Oksbøl

Ho

Nordby

Sønderho

Havneby

Højer

Rudbøl

TjæreborgBramming

Møgeltønder

Bredebro Løgumkloster

Gredstedbro

Hjerting

Oksby

Næsbjerg

Agerbæk

Glejbjerg

Vejrup

Holsted

Holsted Stationsby

Jejsing

VisbyHjerpsted

Emmerlev

Ballum Sluse

Juvre

Lakolk

Døstrup

Brøns

Arrild

Egebæk

Vester Vedsted

Vilslev

Gørding

Årre

Marbæk

BillumJanderup

Arnum

Sønder Hygum

Sæd

N

S

ØV

10 km

Naturpark Vesterhavet

Tirpitz-stillingen

Myrthue

Varde Museum

Fiskeri- og Søfartsmuseum

Esbjerg Museum

Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling

Fanø Museum

Sønderho Gl. Fuglekøje

Sydvestjyske Museer - Ribes Vikinger

Ribe Vikingecenter

Vadehavscentret

Mandøhuset

Kommandørgården

Naturcenter Tønnisgård

Hjemsted Oldtidspark

Museum Sønderjylland - Skærbæk Museum

Museum Sønderjylland - Højer Mølle

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder

1

2

10

6

14

3

11

7

15

4

12

8

16

5

13

9

17

18

Badestrand

Blå flag strand / Strand mit blauen Flagge

Naturlegeplads / Naturspielpark

Hundeskov / Hundewald

Kitesurfing og windsurfing / Kitesurfen und Windsurfen

Kitebuggy og strandsejlads / Kitebuggy und Strandsegeln

Kajakrute / Kajakroute

Cykel: Vestkystruten / Fahrrad: Nordseeküstenredweg

Cykel: Panoramarute / Fahrrad: Panoramaroute

Sejlrende / Fahrrinne

Færgerute: Esbjerg Fanø / Fähren Überfahrt

Nationalparkens afgrænsning / Nationalparkgrenze

Færdsel forbudt / Zutritt verboten(Langli dog kun 15.09 til 15.07)

Militært skydeområde / Militärschießplatz – adgang forbudt / Zutritt verboten

12

10

6

14

3

11

7

15

4

12

8

16

5

13

9

17

18

Page 82: Nationalpark magasin nr. 2

82 NationalparkVadehavet.dk

PARTNERE I NATIONALPARK

VADEHAVETPARTNER

IM NATIONALPARK WATTENMEER

Page 83: Nationalpark magasin nr. 2

83NationalparkVadehavet.dk

Rudbecks Ost & Deli .........................................................................................www.rudbecks.dkRømø Slagteren....................................................................................... www.romoslagteren.dkSjelborg Strand .........................................................................................www.sjelborgstrand.dkSpiseriget ........................................................................................................www.spiseriget.dkStrandvejen 82 .........................................................................................www.strandvejen82.dkSønderho Gårdbutik .......................................................................www.sonderhogaardbutik.dkSønderho Kro ............................................................................................. www.sonderhokro.dkVarde Ådal Lam .......................................................................................www.vardeaadallam.dkVarde Ådals Kød ..........................................................................................................................Vestbien ........................................................................................................... www.vestbien.dkFjordgård Vin & Vadehav ............................................................................... www.fjordgaard.dk EVENTPARTNERE / EVENTPARTNERDansk Blokart Forening ...................................................................................... www.blokart.dkDigeløbet i Højer ..................................................................................................www.højerif.dkKunstrunden Sydvestjylland .......................................................................... www.kunstrunde.dkMandø Marathon ............................................................................... www.mandoemarathon.dkRibe Fodslaw ..................................................................................................... www.fodslaw.dkVadehavs Touren ..................................................................www.facebook.com/vadehavstouren Vadehavsfestival/Kulturregion Vadehavet .............................................. www.vadehavsfestival.dkVadehavsløbet........................................................................................www.vadehavsloebet.dkVarde Å Dag ................................................................................................ www.vardeaadag.dk KUNSTPARTNERE / KUNSTPARTNERGalerie Erz .................................................................................................... www.galerie-erz.dkVærksted og Galleri Nørremølle ............................................................................... www.arlu.dk NON-FOOD PARTNERE Mandø Event Non-Food .............................................................................. www.mandoevent.dkUldsnedkeren ............................................................................................www.uldsnedkeren.dk OVERNATNINGSPARTNERE / UNTERKUNFT PARTNER?Ballum Camping....................................................................................www.ballum-camping.dkBed & Kitchen .......................................................................................www.birgitte-valentin.dkDaler Camping ........................................................................................ www.daler-camping.dkDanhostel Ribe ........................................................................................ www.danhostel-ribe.dkDanhostel Tønder .....................................................................................................www.tsfc.dkDrivvejens Bed & Breakfast ................................................................................ www.visitribe.nuEmmerlev Klev Strandhotel ............................................................................ www.marskferie.dk Enjoy Resorts .............................................................................................www.enjoy-resorts.dkEsbjerg Camping ................................................................................... www.esbjergcamping.dkFeldberg Strandcamping ............................................................. www.feldbergstrandcamping.dkHjerting Badehotel ............................................................................. www.hjertingbadehotel.dkHohenwarte ................................................................................................ www.hohenwarte.dkHotel Ansgar ................................................................................................www.hotelansgar.dkHotel Britannia ................................................................................................ www.britannia.dkHotel Dagmar ............................................................................................. www.hoteldagmar.dkHvidbjerg Strand Feriepark ...............................................................................www.hvidbjerg.dkKellers Badehotel & Spisehus ................................................................ www.kellersbadehotel.dkKlithus Mandø .........................................................................................www.klithusmandoe.dkKlægager ....................................................................................................... www.klaegager.dkMandø Bed & Breakfast ...............................................................................www.bb-mandoe.dkMandø Brugs & Camping ......................................................................... www.mandoebrugs.dkMandø Kro & Traktorbusser ..........................................................................www.mandoekro.dkMotel Rovli ....................................................................................................www.motelrovli.dkNovasol Dansommer ......................................................................................... www.novasol.dkRibe Byferie Resort ....................................................................................... www.ribe-byferie.dkRømø familiecamping og sommerhusudlejning.......................................... www.romocamping.dkSkærbæk Familiecamping ..........................................www.skaerbaekfamiliecamping.dk-camp.dkSkærbæk Fritidscenter .......................................................................www.kursus-fritidscenter.dkSovgodt8 ........................................................................................................www.sovgodt8.dkTidevands Bed & Breakfast ..........................................................................www.tidevandsbb.dkVadehavs Camping ............................................................................. www.vadehavscamping.dkVadehavslejrskolen ............................................................................www.vadehavslejrskolen.dkVanggård .................................................................................................... www.marskgaard.dk UDDANNELSESPARTNERE / AUSBILDUNGSPARTNERHøjer Design Efterskole................................................................ www.hoejerdesignefterskole.dkRybners Gymnasium ........................................................................................... www.rybners.dkTønder Gymnasium ....................................................................................www.toender-gym.dkUngdomshøjskolen ved Ribe ..................................................................................... www.uhr.dkVUC Vest ............................................................................................................www.vucvest.dk

ANDRE PARTNERE / WEITERE PARTNERBlue Water Fonden ..................................................................................................www.bws.dkKonsulenthuset Allégade 24 ......................................................................... www.allegade24.dkSE ............................................................................................................................www.se.dk

FORMIDLINGSPARTNERE / VERMITTLUNGSPARTNERBlåvand Naturcenter .............................................................................www.naturkulturvarde.dkDanmarks Jægerforbund, Kreds Vadehavet .............................................www.jaegerforbundet.dkDestination Sydvestjylland ......................................................................www.sydvestjylland.comDet Maritime Ribe .......................................................................................................................Esbjerg Golfklub ...................................................................................................... www.egk.dkEsbjerg Kommune ............................................................................... www.esbjergkommune.dkFanø Kommune .....................................................................................................www.fanoe.dkFanøNatur .......................................................................................................www.fanonatur.dkFanø Sport & Event ................................................................................. www.fanosportevent.dkFiskeri- og Søfartsmuseet .......................................................................................www.fimus.dkForeningen Mandøhuset ........................................................................... www.mandoehuset.dkForeningen Venner af Rømøs Natur ..............................................................................................Hjemsted Oldtidspark ...................................................................................... www.hjemsted.dkHjerting Kanelaug .....................................................................................www.hjerting-kane.dkISRB .........................................................................................................................www.isrb.dkJanderup Sogneforening ...................................................................................www.janderup.dkKulturcentret Kiers Gaard..............................................................................www.kiers-gaard.dkLongview Trailriding ..........................................................................................www.longview.dkMandø Event.............................................................................................. www.mandoevent.dkMandø Fællesråd .............................................................................................www.mandoe.infoMandøbussen ........................................................................................ www.mandoebussen.dkMarskguiden ..............................................................................................www.marskguiden.dkMit Vadehav .................................................................................................www.mitvadehav.dkMuseet for Varde By og Omegn ................................................................www.vardemuseum.dkMuseum Sønderjylland, Højer Mølle .............................................www.museum-sonderjylland.dkMuseum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder ...............................www.museum-sonderjylland.dkMuseum Sønderjylland, Skærbæk ................................................www.museum-sonderjylland.dkMyrthuegård, Skoletjenesten Esbjerg Kommune ............. www.myrthuegaard.esbjergkommune.dkNaturguiden ..............................................................................................www.naturguiden.infoNaturKulturVarde .................................................................................www.naturkulturvarde.dkNaturstyrelsen Blåvandshuk ......................................................................www.naturstyrelsen.dkNaturstyrelsen Vadehavet .........................................................................www.naturstyrelsen.dkRibe Træskibslaug ............................................................................... www.ribe-traeskibslaug.dkRibe VikingeCenter ...............................................................................www.ribevikingecenter.dkRømø-Tønder Turistforening ................................................................................... www.romo.dkScanoropa Bus ........................................................................................www.scanoropa-bus.dkSkærbæk Avis ............................................................................... www.ugeavisen.dk/skaerbaekSort Safari .......................................................................................................www.sortsafari.dkStrandskaden ............................................................................................www.strandskaden.dkSydvestjyske Museer ......................................................................... www.sydvestjyskemuseer.dkTandrup Naturfilm ............................................................................... www.tandrupnaturfilm.dkTønder Egnens Guider ........................................................................................ www.teg.guide/Tønder Kommune ...............................................................................................www.toender.dkTønnisgaard Naturcenter .............................................................................www.tonnisgaard.dkVadehavets Bådklubber ..............................................................www.vadehavetsbaadklubber.dkVadehavets Formidlerforum ...............................................................................www.vadehav.dkVadehavscentret ....................................................................................www.vadehavscentret.dkVadehavssmedjen ............................................................................... www.vadehavssmedjen.dkVarde Kommune ....................................................................................................www.varde.dkVarde Turistbureau...............................................................................www.visitwestdenmark.dkVesthop ............................................................................................................ www.vesthop.dkVisit Esbjerg ................................................................................................. www.visitesbjerg.dkVisit Fanø ........................................................................................................www.visitfanoe.dkVisit Ribe .......................................................................................................... www.visitribe.dk FRILUFTSLIVSPARTNERE / AKTIVITETSPARTNERGame-On ApS ............................................................................................... www.windriders.dkHavkajakroeren ......................................................................................www.havkajakroerne.dkKajak Fanø ................................................................................................... www.kajakfanoe.dkRømø Cykler .................................................................................................www.romocykler.dk FØDEVAREPARTNERE / VERPLEGUNGSPARTNERBiokom ........................................................................................................www.hoboriginal.dkChhat ApS .............................................................................................................www.chhat.dkFanø Bigård.....................................................................................................www.fanonatur.dkFanø Bryghus ............................................................................................www.fanoebryghus.dkFåravl v/Niels Chr. Nielsen ............................................................................................................Havervadgård ..........................................................................................www.havervadgaard.dkHo Kro ................................................................................................................. www.hokro.dkHr. Skov ............................................................................................................... www.hrskov.dkKolvig Restaurant & Café ...................................................................................... www.kolvig.dkMandø Event.............................................................................................. www.mandoevent.dkMandø Fåreavl ............................................................................................ www.mandoelam.dkMarbækgaard Catering ...........................................................................www.marbaekgaard.dkOle Andresen ..............................................................................................................................Restaurant Ambassaden .....................................................................www.ambassadenfanoe.dk

Page 84: Nationalpark magasin nr. 2

Experience and help preserve a natural wonderwww.waddensea-worldheritage.org

OUR

WORLD HERITAGE

THERE IS A PLACE – WHERE HEAVEN AND EARTH SHARE THE SAME STAGE P

hoto

: Def

f Wes

terk

amp