REDEKASSE ALAMO 32 MMFlyvehul p 32 mm med pmonteret hulplade gr denvelegnet til mejser, spurve, fluesnappere og sptmejser90760 32 mm, 25 x 25 x 16,5 cm Tilbud kr. 110,-Rengring af redekassen: bnes uden brug af vrktj

Kvalitets & miljvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .) Bestil ogs et GRATIS katalog p tlf. 33 31 33 26 eller www.vivara.dk Gratis fragt ved kb fra 500 kr. Ved kb under 500 kr. er fragten 50 kr. Alle tilbud glder til og med 30. apr 2016

Naturprodukter

REDEKASSE VERNON 28MM Denne smukt udformede redekasse med hulplade er ideel for sm mejser.90765 28 mm, 20 x 30 x 16,5cm Tilbud kr. 99,-Rengring af redekassen: bnes uden brug af vrktj

REDEKASSE MALTA Malta er egnet til mejser, broget fluesnapper og sptmejser.90532 34mm, 21 x 18,5 x 29 cm Slagtilbud kr. 75,- Rengring af redekassen: bnes uden brug af vrktj

1

2

3

2 1

3

Hele serien af redekasser finder du p www.vivara.dk Slagtilbud

egnet mulig uegnet + 2 m Ophngshjde p 2 m og op

28mm 32mm 34mm Oval 45mm 80mm 130mm HalvbenBlmejse +2 m +2 m +2 m +2 mSortmejse +2 m +2 m +2 m +2 mMusvit +2 m +2 m +2 mTopmejse +2 m +2 m +2 mSkovspurv +2 m +2 m +2 mGrspurv +2 m +2 m +2 mSptmejse +2 m +2 m +2 mBroget Fluesnapper +2 m +2 m +2 m +2 mRdstjert +2 m +2 m +2 m +2 mStr +3 mStor Flagsptte +3 mHuldue +4 m +4 mAllike +4 mNatugle +5 mRdhals +/- 1 mGr Fluesnapper +2 mGrdesmutte +/- 1 mVipstjert +2 mSolsort +2 mHusrdstjert +2 m

Aktiv i naturen

Kom med under vandet, f en unik naturoplevelse

og lr at skyde en fisk

DA N M A R K S N AT U R F R E D N I N G S F O R E N I N G M A S N E D G A D E 2 0 2 1 0 0 K B E N H AV N

NATUR&MIL J

1m a r t s 2016DA N M A R K S N AT U R F R E D N I N G S F O R E N I N G

DA

NM

AR

KS

NA

TU

RF

RE

DN

ING

SF

OR

EN

ING

ma

rt

s 2

016

1

KEB JACKETStrrelser: Mnd: xs-xxl Kvinder: xxs-xlVarenr: Mnd: 81762 Kvinder: 89126. Materiale*: G-1000 Eco: 65% polyester, 35% bomuld.Stretch: 63% polyamid, 26% polyester, 11% bomuld. *Indeholder ikke tekstildele af animalsk oprindelse

Organic Cotton

Fluorocarbon FreeImpregnation

Recycled Polyester

Sidesmmen er yttet frem for at minimere

risikoen for irritation, nr du har rygsk p.

Stofkiler under armene giver strre bevgelses-frihed.

Lodrette brystlommer med indvendig netlomme til f.eks. mobiltelefon.

Avancereret stormhtte med indsyet messingtrd i skyggen,

som kan foldes, s den enten giver maksimal beskyttelse mod vin-den eller strre udsyn i siderne.

Ventilationsbninger med tovejslynlse, s overskydende varme

kan slippe ud.

Lomme p rmet til f.eks. gps.

Vind- og vandafvisende G-1000 Eco p htte, skuldre,

foran og i rygstykket.

Snorejustering forneden.

Velcrojustering af manchetterne.

Strkstof p rygparti, rmer

og lommer til maksimal be-

vgelsesfrihed.

Tovejslynls med be-skyttende klap og knapper verst og nederst.

KLAR TIL FRILUFTSLIVETS HJDEPUNKTERKeb er Fjllrvens mest tekniske fri-luftsserie, der er udviklet til krvende vandreture, hvor bevgelsesfrihed er lige s vigtigt som slidstyrke og beskyttelse i vanskeligt terrn.

Det er bekldning, der er velegnede, nr du sigter mod toppen af Sveriges hjeste bjerg Kebnekaise eller et af friluftslivets andre hjdepunkter.

KLAR TIL FRILUFTSLIVETS HJDEPUNKTERKeb Fjllrvens mest tekniske fri-Fjllrvens mest tekniske fri-Fjllrvens Det er bekldning, der er velegnede,

Se hele Keb-kollektionen p www. allraven.dk

Lodrette brystlommer med indvendig netlomme til f.eks. mobiltelefon.

skyttende klap og knapper

JA TAK SEND MIG VENLIGST FOLDERENLAD DANMARKS NATUR ARVE

Navn: ........................................................................................................

Adresse: ..................................................................................................

Postnummer/by: ...................................................................................

Tlf. nr:. ..................................... E-mail: ......................................................

Danmarks Naturfredningsforening+ + + 11594 + + +0893 Sjlland UFS B

En arv behver ikke vre et stort belb. Alle gaver, store som sm, er af betydning for naturen. Og du kan testamentere til DN, uden at dine arvinger fr mindre ud af det.

LAD DANMARKS NATUR ARVESkriv testamente til Danmarks Naturfredningsforening

F mere at vide om at testamentere til naturen:1. Klik ind p www.dn.dk/testamente2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 og f

tilsendt folderen Lad Danmarks natur arve3. Bestil folderen ved at udfylde og indsende

kortet herunder portoen er betalt

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedgade 20, 2100 Kbenhavn , tlf.: 39 17 40 00

AnnonceArvN&M_jan2015.indd 1 16/02/15 14.50

Brug medlemsbeviset til at: F rabat i butikker og servrdigheder, DN Grn Fordel (www.dn.dk/fordel)

F rabat i DNs egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik)

F adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture)

F adgang til lokale rsmde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

Dit medlemsnummer er de frste tal over dit navn, se bagsiden

2016

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 63

L E D E R

I EN STRK FLLES MANIFESTATION forlod i tusindvis af bor-gere deres varme hjem for at sl ring om kysterne. P ja-nuarkolde strande i rusk og regn samledes borgere overalt i landet med et eneste budskab: Vi vil bevare vores frie uspolerede kyster de er vores hjerteblod.

Hjt og tydeligt ld det fra kyst til kyst, at politiker-ne med regeringen i spidsen ikke skal slge arveslvet og omstte vores nationale naturarv til hjestbydende. Samtidig har flere end 140.000 sat deres underskrift p budskabet om at bevare 300 meter fri for byggeri, mens hele 88 procent af befolkningen i en Gallup-undersgel-se svarer, at det er vigtigt for Danmark, at vi beskytter de ubebyggede kyster og den frie kystnatur.

Det er en folkelig bevgelse, som politikerne skal vre usdvanligt tonedve for ikke at se og hre.

Kysterne str som vores sidste vilde og uspolerede na-tur i et land, der er gennemtrukket af voksende byer, opdyrkede marker, gylletanke, nette parcelhuskvarte-rer, broer og vejanlg, s langt jet rkker. Danmark har derfor brug for god og langsigtet planlgning af, hvordan vi bruger vores areal. Og der er brug for en strk beskyttelse af den natur, vi har tilbage.

Hvis ikke vi vil give naturen plads for naturens egen skyld, s er der al mulig grund til at gre det for vores

EN HISTORISK RING AF ILD OM DE DANSKE KYSTERDen sidste dag i januar blev en historisk markering af, at danskerne elsker deres frie uspolerede kyster, og at politikerne gr klogt i at lytte til budskabet. Det blev en enestende dag. Fra nord til syd fra st til vest lyste bl efter bl op langs de danske kyster og i tusindvis af fakler brndte varmt p denne kolde vinterdag.

egen. Naturen gr nemlig noget godt ved vores hjerner. Den helbre-der, forebygger og gr mennesker gladere, viser nye undersgelser. Og vi skal ikke alene beskytte vores store frie natur, vi skal ogs have mere grnt i byernes mange rum. Det understreges af en undersgel-

se, Nordea-fonden har gennemfrt, hvor byboerne frem-hver, at de savner at se grnt. Alt dette kan du lse mere om her i bladet.

Mens vi oplever en stigende eftersprgsel p natur og grnne rum, s trkker politikerne i en anden og mere sort retning, nr det glder naturbeskyttelse. Det politi-ske mantra synes at vre, at naturen skal gre nytte, og hver eneste grnne plet er blot et endnu uudnyttet poten-tiale for kortsigtet vkst. Vi er mange, der ikke deler den opfattelse. Det lys, I tndte i mrket den sidste sndag i januar, viser, at danskerne vil deres natur. Jeg lover, at Danmarks Naturfredningsforening brer faklen videre og kmper for, at politikerne p Christiansborg og i kom-munerne forstr, at beskyttelsen af de frie kyster og det bne landskab er en folkesag. Af hjertet tusind tak for den enorme opbakning.

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSENPRSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

DIT T E VA LEN T E

SE MERE P DN.DK

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 64

I N D H O L D & K O L O F O N

26NATURPORTRTJan Skriver fortller om kongen af vadefugle, den smukke og elegante kobbersneppe, der med sit klangfulde vittevitte, vittevitte minder os om forrets komme.

42NATUR-DILEMMA

Grslen tager vores fisk, siger fiskerne, der derfor vil skyde dem, men er det lsningen?

45NATURVENLIGHAVE

Byd naturen indenfor i din have. Natur & Milj viser hvordan ...

56TURE &ARRANGEMENTER

Kom ud i naturen med Danmarks Naturfrednings-forening.

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 64

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 65

I N D H O L D & K O L O F O N

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 65

INDHOLD

0 03 // LEDER

Kampen om kysterne manifesteret ved bl og fakkel

0 0 6 // NYHEDER

Nyheder om natur og milj

010 // TEMA

Naturglde. Lad os f mere af det

018 // BILLEDGALLERI

Send os dit bedste fotografi fra naturens verden

020 // INTERVIE W

Philippe Granjean fortller om natur og hjernegift

O3 0 // KOBBERSNEPPE

Kjeld Hansen opfordrer til dyrkning af kobbersnepper

O3 4 // BIODIVERSITE T. NU

Lr indikatorarterne at kende med et vendespil

O40 // FORBRUGERNOTER

Bliv en natur- og miljvenlig forbruger

O48 // MEDLEMSINFO

Sidste nyt fra DN til dig

O50 // BRNESIDEN

Vild naturforvandling hjemme i stuen

O52 // BGER

Nye bger om natur og milj

O5 4 // MAD

Fang en torsk og spis den

O6 4 // BUTIK

Kb friluftsvarer og stt din forening

Nyt r. Nyt Natur & Milj samme gode indhold i nye klder.

Hber I bliver glade for det nye layout. Men skulle det knibe, s

fortvivl ikke. Spring straks til side 10, hvor du kan lse om forholdet

mellem glde og natur. Hvad er det, naturen kan, og hvorfor bliver vi positivt pvirket, nr vi kommer ud i naturen. Og du behver ikke

rejse til Serengeti for at blive glad. Selv i byerne findes der masser at

gldes over. Ls mere i temaet om naturglde. Du kan selvfl-

gelig ogs komme med Danmarks Naturfredningsforening p guidet

tur. Find en tur i naturen tt p dig i vores store oversigt bagest i

bladet. God fornjelse ...

KRISTIAN RSTED

PETERSEN

REDAKTR NATUR & MILJ

S.36 AK TIV I NATUREN

Kom med under vandet og ls om udstyr og teknik.

NATUR&MIL J

ANSVARSHAVENDE Vibeke Lyngse

vl@dn.dkREDAKTR

Kristian rsted Pedersen kop@dn.dk

DESIGNMorten Gorm

ANNONCESALGDG Media

tlf.: +45 70 27 11 55epost@dgmedia.dk

OPLAG 118.049 iflge senest

kontrollerede oplagISSN 0107-1653

TRYKStibo Printing Solutions

Papir GraphoMatt.LSERTAL

274.000Kilde Index Danmark/Gallup

FORSIDEJonas Beyer

UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening

PRSIDENTElla Maria Bisschop-Larsen

Masnedgade 20, 2100 Kbenhavn ,

tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dkKONTO

Danske Bank 4180 + 4180222391GIRO

642-2330KONTINGENT

rskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via

www.dn.dk

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar. dkker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. jan.Nr. 2 udkommer 1. jun. dkker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. apr.Nr. 3 udkommer 1. sep. dkker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. jul.Nr. 4 udkommer 15. nov. dkker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. okt.

5041-0520TRYKSAG

NORD

ISK MILJMRKNING

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 66

NATUR & MILJ FLGER P FACEBOOK

Bliv inspireret eller deltag i debatten p facebook

FLGERE 500+Nystartet gruppe for os, der elsker at vre i naturen. Her deles billeder og naturop-levelser. God inspiration til aktiviteter i naturen.KOM TIL GRUPPEN HER Send SMS Oplev til 1272

FLGERE 13.000+Stor faglighed og god debat-form. Startede som en protest over milj- og fdevareminis-terens forslag til forringelser af miljet i de sm vandlb. KOM TIL GRUPPEN HER Send SMS Vandlb til 1272

O PLE V NATU RE N I DAN MARK

FO RHADTE VAN D L B B E VAR D E

N Y H E D E R

Prisen hdrer en, som har bidraget til at fremme viden og formidling om organis-merne knyttet til de ferske vande og de ferske vandes opfrsel og hensigtsms-sige forvaltning. Kaj Sand-Jensen er en ihrdig

og aktiv debattr i landets frende aviser. Han for-midler viden, ogs hvor den fr karakter af en advarsel mod delggende politiske planer for ferskvandsmil-jet og naturen i det hele taget.

Wesenberg-Lund Prisen 2016 er tildelt professor Kaj Sand-Jensen fra Kbenhavns Universitet.

KENDT FORSKER VINDER PRIS

17. APRIL AFFALDSINDSAMLING.

Arranger din egen eller deltag p en af de mange indsam-linger, hvor DNs lokale afde-linger eller andre inviterer. Skoler og institutioner samler ind fra den 11. til den 15. april. Ls mere p www.dn.dk/af-faldsindsamling

17. APRIL KODAG. P denne dag kommer landets kologiske ker p grs. Det er smitten-de at se de glade ker danse og springe, nr de kommer ud fra en grd tt p dig. Ls mere p www.okodag.dk

1. MAJ SKOVENS DAG. Kom med p skovtur med skovens folk. Der er mere end 65 arrange-menter. Ls om hvert enkelt arrangement p www.skovens-dag.dk

15 . MAJ LYSTFISKERIETS DAG. Ta med ud at fiske p Lystfiskeri-ets dag. Ls om hvor i landet, der afholdes arrangementer tt p dig p www.sportsfiske-ren.dk/lystfiskerietsdag

26.-28. MAJ NATURMDET I HJR-

RING. Vil samle alle interesse-grupper og enkeltpersoner med interesse for at diskutere fre-delig sameksistens mellem by, landbrug, natur og mennesker. Ls mere p www.naturmoedet.dk

Kaj Sand Jessen modtager stor anerkendelse for at fremme viden og faglighed i den offentlige debat.

AKTUELLE TAL OM VORES NATUR OG MILJ*

DATOER FOR NATUREN

N Y T O G N O T E R

*KIL

DE

Klim

amin

iste

riet

DC

E

Nat

ion

alt

Cen

ter

for

Milj

o

g E

ner

gi, A

arh

us

Un

iver

site

t o

g M

ilj

styr

else

n

Andel af strm i danske stikkontakter

leveret af danske vindmller i

2015 og det er ny rekord.

Forventningen er 50 % i 2020.

42%

S mange ulve har der vret I Danmark, viser

de seneste undersgelser. Og heraf regner man

med mellem en og fire hunulve. Tallet har ellers

tidligere vret 40 ulve, men det er

nu korrigeret.

20-23

99%

S meget udgr sprjtegift solgt

til landbruget af den samlede miljbelastning.

Landbrugets relative andel

af det samlede sprjtegiftforbrug er steget markant

siden 1981.

N Y T O G N O T E R

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 67

NYTTIGEOM VINDENERGI OG

VINDMLLER

FRS TE & S TRS TEDa Tvindmllen snurrede frste gang i 1978, var den verdens strste vindmlle. I dag leverer de strste mller otte gange mere energi.

INDUS TRITAL25.000 personer sknnes at vre beskftiget i vindmlleindustrien i Danmark i dag.

BRE AK- E VEN9,5 mneder. Det er den tid, en vindmlle skal vre operationel, fr den har produceret grn energi svarende til den energi, der er brugt til at producere den.

LET TEL S E4.542.327 ton kul er IKKE brndt af det seneste r som flge af vindmllers energibidrag til de danske forbrugere.

SAMLE T ANTAL5.674 vindmller snurrer i denne stund og leverer grn energi i Danmark.

5

SDAN LIGGER LANDET ...

SDAN LIGGER LANDET ER dokumenterede tal om landbruget. Ls for eksempel om, at sprjtegift solgt til landbruget udgr 99 % af den samlede mil-jbelastning, at forbruget af sprjtegift i landbru-get er stigende, at hver sjette kontrollerede land-mand har ulovlige sprjtegifte,ww og at sprjtegift ogs kan skade hjernen. I den nye bog Kemi p hjernen - gr ud over enhver forstand af Grand-jean & Hermann (2015) fremgr det, at der med den nuvrende viden er dokumenteret 213 grundstof-fer og kemikalier, der kan vre skadelige for hjer-

nen. Sprjte-gift udgr den giftgruppe med flest hjernegifte herunder det mest brugte giftstof glyphosat. Selv om det samlede salg af ak-tivstoffer i sprjtegift er faldet fra 5.900.000 kg i 2012 til 1.977.000 kg i 2014, s er andelen af hjerne-gifte i samme periode steget fra 24,4 % til 32,9 %.

GRATIS DOWNLOAD

P DN.DK

5.674

25.000X

Sdan ligger landet er DNs dokumentationsserie, der stter tal p, hvordan det str til med natur og milj i Danmark.

SDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2015

N A T U R & M I L J 0 1 : 8

Q U I B E A D O L U P T A T U S A

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 68

E L B I L E R

CO2-UDLEDNINGEN SKAL REDUCE-

RES snarest, hvis vi skal undg de irreversible klimandringer. EU Kommissionens seneste op-grelse viser, at der dr omkring en halv million mennesker r-ligt af luftforurening i EU. En vsentlig del af CO2-udslippet samt luft- og stjforureningen skyldes vejtrafikken, som ho-vedsageligt er baseret p olie. Den hurtige indfasning af ved-varende energi i landets elfor-syning betyder, at en elbil i dag udleder fire gange mindre CO2 i lbet af sin levetid sammen-holdt med en god fossil bil. I 2035 forventes elproduktio-nen CO2-neutral, hvorved el-biler kan betragtes som tt p CO2-neutrale i drift.

Energimssigt er elbiler de fossile biler overlegne. En elbil udnytter cirka 80 % af energi-en p batteriet til fremdrift. Til sammenligning gr over 70 % af

energien tabt i en fossil bil. Under 30 % af brnd-stoffet bliver til fremdrift. Tabet er usynligt, og derfor accepteres det - men hvor mange ville egentligt kbe g, hvis de vidste, at over syv ud af ti g i pakken altid var delagt?

ELBILERNE UDLEDER IKKE LUFTFORURENING OG STJER

mindre. Elbilerne vil derfor give store helbreds-gevinster i landets byer. Der er sledes ingen vej uden om elbilerne, hvis vi skal have et bedre lokalt og globalt milj. I dag kan elbiler dkke over 95 % af danskernes daglige transportbehov. Bde rk-kevidde og opladningsmuligheder bliver hele tiden bedre, ligesom elbilerne forsat falder i pris.

Derfor er der behov for, at et politisk flertal lg-ger en strategi for udbredelse af elbiler. En oplagt mulighed er at indfase elbiler p laveste afgiftstrin i det nuvrende afgiftssystem. Helt i overens-stemmelse med elbilernes lave milj- og klimabe-lastning. Og s ge afgiften p fossile biler, s det bliver privatkonomisk favorabelt at vlge elbiler. Den nuvrende regering har gjort det stik mod-satte ved at reducere afgifterne p de mest forure-nende fossile biler. Transportsektorens milj- og klimaproblemer skyldes alts primrt mangel p politisk vilje ikke mangel p lsninger.

K RE PRESS -

KRISTEN S EN

SENIOR-RDGIVER I

DET KOLOGISKE

RD

Milj- og klimapro-

blemer skyldes

primrt mangel p

politisk vilje

DERFOR ER ELBILER VEJEN FREMElbiler skal gre Danmark CO2-neutralt, minimere stj- og luftforureningen og ge anvendelsen af vindenergi i energisystemet.

TRANSPORT-SEKTOREN ER

DET STORE CO2-PROBLEM

CO2-udslip fra

vejtransport (ton)

Udslippet fra trans-port er steget 12-15

%. Finanskrisen, get salg af mindre

biler og tilstning af biobrndstoffer har dog fet CO

2-udslip-

pet fra transportsek-toren til at falde lidt

de seneste r.

2013 2020 2035

CO2-udslippet fra

det samlede ener-giforbrug er faldet knap en tredjedel

siden 1990.

K R E PR E S S - KRIS T EN S EN

11.650.000

8.000.000

5.242.500

5.242.500

0

5.000.000

BE

NZ

IN O

G

DIE

SE

LB

ILE

R

KU

NE

LB

ILE

R

KU

NE

LB

ILE

R

KU

NE

LB

ILE

R

BE

NZ

IN O

G

DIE

SE

LB

ILE

R

BE

NZ

IN O

G

DIE

SE

LB

ILE

R

ELBILER KAN GRE VEJ-TRANSPORTEN

CO2-NEUTRAL I 2035

VIL DU FLGE MIG HJEM?

Valentino blev modtaget p Red Orangutangens center for lidt over et r siden. Han er blot en af de mange orangutanger, der hvert r kommer i klemme, nr mennesker flder Borneos regnskove. Valentino er i dag ca. 2 r gammel og er i gang med vores rehabiliterings-proces. Her vil han i lbet af de nste 6-8 r lre det ndvendige for at kunne klare sig selv, s han kan sttes fri i sikker regnskov.

Red Orangutangen arbejder for bevarelsen af den truede orangutang og dens regnskovshjem p Borneo. For 100 kr. kan du hjlpe Valentino og de andre orangutanger tilbage til et liv i regnskoven.

Stt via SMS eller klik ind p redorangutangen.dk og adopter Valentino, s kan du flge ham p hans rejse tilbage til regnskoven.

Der er ingen fortrydelsesret p donationen. D

u vil efterflgende blive kontaktet af Red O

rangutangen.

Hjlp Valentino hjem til regnskoven

SMS HJEM til 1999*

*Det koster 100 kr.+ alm

. Sm

s takst.

Annonce_210x270_DN.indd 1 09/02/2016 16.34

A N A L Y S E

VIL DU FLGE MIG HJEM?

Valentino blev modtaget p Red Orangutangens center for lidt over et r siden. Han er blot en af de mange orangutanger, der hvert r kommer i klemme, nr mennesker flder Borneos regnskove. Valentino er i dag ca. 2 r gammel og er i gang med vores rehabiliterings-proces. Her vil han i lbet af de nste 6-8 r lre det ndvendige for at kunne klare sig selv, s han kan sttes fri i sikker regnskov.

Red Orangutangen arbejder for bevarelsen af den truede orangutang og dens regnskovshjem p Borneo. For 100 kr. kan du hjlpe Valentino og de andre orangutanger tilbage til et liv i regnskoven.

Stt via SMS eller klik ind p redorangutangen.dk og adopter Valentino, s kan du flge ham p hans rejse tilbage til regnskoven.

Der er ingen fortrydelsesret p donationen. D

u vil efterflgende blive kontaktet af Red O

rangutangen.

Hjlp Valentino hjem til regnskoven

SMS HJEM til 1999*

*Det koster 100 kr.+ alm

. Sm

s takst.

Annonce_210x270_DN.indd 1 09/02/2016 16.34

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 610

er er en deadline. Der er en kortsluttet hjerne. Flere timers stopfordring af den verste eta-ge har givet mental kvalme. Man m ud. Efter

cirka et kvarters rask gang kvitterer det kognitive kraft-vrk med et bud p overblik og enkelhed i hele historien: En tur i naturen kan udrette mirakler i menneskers hjer-ner. Vi ved det fra os selv og efterhnden ogs fra massiv forskning i naturens kognitive krfter.

Det er forblffende, hvad forskningen kan fortlle os om, hvad naturen gr ved vores hjerner. Den gennemg-ende konklusion er, at naturen har en sund effekt p os, bde fysiologisk og psykologisk, siger David Gessner, for-fatter og professor p University of North Carolina Wilm-ington, i en artikel p National Geographics web med overskriften This is your brain on nature.

15 MINUTTERS NATURKUR. I artiklen refereres i alt 15 forsk-ningsprojekter fra hele verden. t forskningsprojekt har sendt frivillige p gture i henholdsvis skov og by og mlt de fysiologiske ndringer. Efter 15 minutters gtur i skoven var indholdet af stresshormonet kortisol faldet 16 procent, blodtrykket faldet to procent, og hjerteryt-men sagtnet med fire procent. Det samme gjorde sig ikke gldende for dem, som havde get i byen. Forskeren bag projektet, Yoshifumi Miyyakazaki p Chiba Universitetet i Japan, mener, at vi slapper af i trygge naturlige omgivel-ser, fordi vores sanser er skabt og udviklet til at afkode in-formation om planter og vandlb, ikke trafik og hjhuse.

Eksemplerne str i k. Naturen helbreder, forebygger og gr mennesker gladere.

Det er meget veldokumenteret, at natur isr har en meget stor effekt p stress, angst og depression, som jo er noget af det, vi meget ofte stder p som psykologer og

HJERNENS NATURTALENTER

Bliver du beroliget af blger og skarpere af en skovtur? Du er ikke den eneste. Det glder mennesker i hele verden: En tur i naturen kan

udrette mirakler i vores hjerner.

D

T E M A N A T U R G L D E

terapeuter, siger psykoterapeut og cand.mag. i psykolo-gi Lone Holm Feddersen, som inspireret af en klient for mange r siden begyndte at praktisere naturterapi - med gode resultater.

EN VERDEN UDEN FOR SKRMEN. Nede ved sen og det isede vandspejl rin-ger uhyret i lommen. Den ignore-res. Men alarmhjernen er allerede i gang. Hvem kan det vre? Hvor vig-tigt er det?

Teknologen delgger vores hjerner og gr dem til alarmklokker, der gr i gang hvert 30. sekund. Det delgger vores evne til at koncen-trere os i lngere tid, vores evne til at vrdstte den naturlige verden og vores evne til at komme vk fra skrmen, siger David Gessner og udpeger naturen som modgift til det moderne liv, der har frt os lige i ar-mene p teknologien.

Den gode nyhed er nemlig, at der ikke skal s meget til for at rette op p miseren. Korte gture i naturen giver hurtige, markante og mlbare resultater. Og det krver ikke en hel skov, strand eller et bjerglandskab. Det har vist sig, at alene synet eller lyden af natur har en positiv virk-ning.

Det kan have en effekt at se en film med natur eller bare at have et

Det er meget vel-

dokumenteret, at natur isr har en meget stor effekt p stress, angst

og depression, som jo er

noget af det, vi meget ofte stder p som psykologer og

terapeuter.

LONE HOLM FEDDERSEN

PSYKOTERAPEUT OG CAND.MAG. I

PSYKOLOGI

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 61 1

J O H A N N E G A B EL B E ATRICE BR A N DT

T E M A N A T U R G L D E

billede af nogle trer p vggen, siger Lone Holm Fed-dersen, baseret p blandt andet et projekt p et plejecen-ter, hvor de ldre er kvikket gevaldigt op, efter at de er kommet ud p skovture, og skoven er kommet ind p ple-jecenteret i form af store skovbilleder. Psykoterapeuten har mange kbenhavnske klienter, som ikke umiddelbart er nemme at drive udenfor.

Men en del er ogs nysgerrige efter, hvad det kan gre for dem. Nogle af dem beh-ver faktisk bare at g ned i baggrden, hvor der er nogle trer, siger hun.

NATUR MOD STRESS. At en lille smule natur kan gre en stor forskel er underbygget af sy-stematisk forskning p Sveri-ge Landbrugsuniversitet.

Her har lge, Ph.d. Matil-da van den Bosch sat sig for at undersge naturens af-stressende effekt p en mere standardiseret mde. Hun udsatte frst forsgspersoner for stress i form af en simu-leret jobsamtale og en mate-matiktest. Derefter blev nogle forsgspersoner anbragt i et almindeligt indrettet rum, andre i et rum med visuelt simuleret 3D-natur og de sidste i et rum med simuleret 3D natur med naturlyde, som fuglekvidder og rindende vand.

Vi mlte p personernes EKG, alts hjerterytme og hjertefrekvens samt kortisolniveau, som er et stresshor-mon. Personerne i den simulerede natur med naturlyde

kom sig markant bedre og hurtigere fra stresspvirknin-gen end personerne i de andre rum, siger Matilda van den Bosch og forklarer, hvorfor hun lavede forsget.

Baggrunden for eksperimentet var den omfattende ek-sisterende forskning, som pviser at mennesker, der bor i nrheden af natur, har frre hjertesygdomme og frre mentale sygdomme, som jo er to sygdomme, der er for-bundet med stress. Vi ville mle eksperimentelt, hvordan

adgangen til natur pvirker menneskers stressniveau, og hvorfor det giver drligere helbred, nr man mister sin natur.

Forskeren har ogs for FNs sundhedsorganisation, WHO, undersgt naturens potentia-le for folkesundhed ved ud-vikling af Urban Green Space Indicator om betydningen af at have naturen inden for rkkevidde. Det blev nrme-re betegnet lig med adgang til en hektar natur inden for 300 meter, hvor alt peger p, at det har en sundhedsfremme-de effekt. Til sammenligning

er H. C. rstedparken i indre Kbenhavn hele 6,5 hektar.

NATURLNGSEL. Naturmangel kan vre skadelig for hel-bredet, mens det modsatte gr sig gldende for natur-nrhed. Den sammenhng er et forskningsomrde i rivende udvikling. P Kbenhavns Universitet er der en portal dedikeret alene til viden om Nature and Human

Nr jet hviler i natur, slapper dele af hjernen af, og gr dig tryg,

mens andre dele vgner op og stimulerer f.eks. kreativitet og

koncentrationsevne.

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 612N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 612

T E M A N A T U R G L D E

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 61 3

Health. Portalen spnder lige fra naturmeditati-on, der skal forebygge stress i Odense Kommune, til Ph.d.-afhandling om succesrig naturterapi for soldater med posttraumatisk stresssyndrom.

Natur kan dmpe aggression, angst og stress og fremme ro, rare flelser og fllesskab. Nr vi i stadig stigende omfang forlader naturen og bor i byerne, opstr der en naturlngsel. Det har Nor-dea-fonden erfaret i en foranalyse til et tema om Det gode liv i byen.

Vi spurgte befolkningen om, hvad de opfatter som det gode liv i byen. Det at vre tt p grn-ne omrder trdte meget strkt frem. Det var faktisk langt mere markant end for eksempel at vre tt p cafer. Det er paradoksalt, nr man har valgt at bo p stenbroen. Men mske er det sdan, at nr man ikke har naturen, s efterspr-ger man den mere, siger direktr for Nordea-fon-den, Henrik Lehmann Andersen.

DET GODE LIV I BYEN. Undersgel-sen var landsdkkende. Dan-ske byboere savner at se grnt.

Der var en meget klar hold-ning, da vi lavede undersgel-sen. Folk i byerne mener ikke, de har nok grnt omkring sig, siger Henrik Lehmann Andersen.

P grund af det store nske om mere natur i byen delte Nor-dea-fonden 83 millioner kro-ner ud til Det gode liv i 2014. Blandt andet har mange beboere i boligblokke fet flleshaver, og brn har fet plads og hjlp til at dyrke kkkenhaver.

Naturen er fllesskabs-dannende, den kalder p ro og fordybelse og har en beroli-gende effekt, forklarer Henrik Lehmann Andersen med afst i en evaluering af de grnne by-projekter. I strategien for 2016-2018 planlgger fonden derfor at fortstte sin satsning p by-natur. Fonden har ikke ml for andelen eller antallet af grnne omrder, skolegrde eller bag-grde.

Vi definerer ikke ml for, hvor meget natur der skal vre. Men vi sttter det, som folk n-sker sig for at f det gode liv i byen.

HJERNEREPARATION. Den kognitive psykolog, Da-vid Strayer, fra Utah University i USA, forsker i Attention Restoration, populrt sagt reparati-on af hjernens opmrksomhed og kreative ev-ner. Han har brugt elektroder til at undersge og pvise, hvordan hjernens kommandocenter, prefrontal cortex, sender frre signaler og alts slapper af som en m muskel, der fr en pause, nr vi er i naturen og kommer vk fra tekno-logien. Andre neuropsykologiske undersgel-ser viser, hvordan amygdala, et center i hjernen forbundet med angst og anspndthed, er min-dre aktiv og overlader pladsen til andre centre i hjernen, som faktisk fremmer empati og al-truisme. S det ser ud til, at vi ikke alene bliver roligere, men ogs mere kreative og rarere men-nesker af en kur i naturen.

TAGET IMOD AF NATUREN. Lone Holm Feddersen har sine svar fra klienterne, som jo var den indle-dende rsag til, at hun i det hele taget tog natu-ren ind i sin praksis.

I dag sprger jeg mine klienter, hvor de godt kan lide at vre i naturen. Ofte er deres erken-delse, at Det her sted fler jeg mig rolig, og at verden ikke kan gre mig noget. Det er meget vigtigt. Hvis du har stress, er den beroligende effekt meget vrdifuld. Hvis du har angst, er det trygheden, som er meget vigtig.

BARE VR TIL. Men n ting er, at naturen kan hel-brede en forslet hjerne. Kan den ogs f vores hjerne til at prstere bedre?

Ja, jeg har haft karrieremennesker, som er blevet bedre i deres arbejdsliv. De er blevet mere rolige og samtidig mere effektive. De siger, at de fr ladet batterierne op i naturen. Men det kan vre noget, som skal lres. Jeg anbefaler heller ikke terapeutisk at lbe en tur, men at g en tur eller at sidde. Det skal ikke vre en bestemt rute eller tid. Det skal vre s lnge, som man nu har lyst. Det er en velse i bare at vre. At vre sammen med naturen, siger hun og forklarer det:

Nr du er sammen med naturen, slipper du kontrollen, angsten, perfektionen, prstati-onen. Der er ikke brug for at vre den bedste eller iscenestte sig selv. Du bliver bare en del af det hele. Det kan frigre energi, for eksem-pel for klienter med kontrol som tema. De bru-ger hele dagen p at have kontrol med sig selv og med omgivelserne, med hverdagen, med at styre samtaler p arbejdet, s de er p sikker grund, og der ikke sker noget uforudset. Det er frygte-lig energikrvende. I naturen kan de ve sig i at slippe kontrollen og bare vre til.

T E M A N A T U R G L D E

HENRIK LEHMANN ANDERSEN

DIREKTR FOR NORDEA-

FONDEN

MATILDA VAN DEN

BOSCH

LGE, PH.D. SVERIGE

LANDBRUGS-UNIVERSITET

Folk i byerne mener

slet ikke, at de har nok grnt omkring

sig

Mennesker, der bor i

nrheden af natur, har frre

hjerte- sygdomme

og frre mentale

sygdomme

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 61 4N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 61 4

idt i det nordstlige London tt omgi-vet af nye og gamle hjhuse og af ldre

engelske rkkehuskvarterer er der ved at blive bnet et helt nyt naturomrde for publikum.

Woodberry Wetlands hedder det og er et gammelt vandre-servoir, som har vret lukket for offentligheden i over 180 r.

Det er Kuala Lumpur, der mder engelsk natur, siger Da-vid Mooney, der kommer fra Londons strste naturbeskyt-telsesorganisation, London Wildlife Trust (LWT), og peger op p de ikke helt frdigbyg-gede hjhuse klods op ad om-rdet, hvor de mest attraktive taglejligheder vil koste over 15 mio. kr. Med David Mooney som den ansvarlige str LWT for etableringen af det seks hektar store vd- og naturomrde. De 13 millioner kroner, projektet har kostet, er kommet fra of-fentlige og private fonde, og i dag er det et eldorado for bde fugle, insekter og forskelligar-tede planter og trer.

FRIVILLIGE SOM LIVSNERVE. For at de besgende kan komme tt p dyrelivet, er der etableret trpromenader ud i vandet ved rrskoven. Omrdet vil i lbet af nogle mneder ogs komme til at best af et undervisnings-omrde med et klasselokale for skoleelever, etableret omkring et gammelt slusehus, og et be-sgscenter med caf, indrettet i et gammelt, istandsat kullager, fra da reservoiret blev etableret i 1833. Ud over tre professionelt ansatte vil Woodberry Wetland blive drevet og vedligeholdt af en gruppe p omkring 250 fri-villige, der i hold p 20 om ugen skiftes til at tage vagter.

NATURENS GENFDSEL. Allerede i 1600-tallet blev der etableret en kanal fra floden Lea i Herfor-dshire lige nord for London for at lede friskt drikkevand ind til den voksende storby. New River kaldte man kanalen, som stadig lber langs Woodberry Wet-land. Da befolkningstilvksten for alvor eksploderede i starten af 1800-tallet blev vandforsy-ningen udvidet med en rkke store reservoirs, som af sikker-hedsgrunde blev lukket for of-fentligheden.

Inden vi startede p projek-tet, var det s som s med fugle-livet, men s snart vi fik etable-ret rrskoven, slog mange arter

KAMPEN FOR DET GRNNE LONDON

London er en af verdens grnneste byer.Men naturen i London presset af en voksende

befolkningstilvkst og stigende ejendomspriser

Inden vi startede p projektet, var det s som s med fuglelivet, men s snart vi fik etableret rrskoven, slog mange arter sig ned og ynglede. Det viser, hvor hurtigt naturen kan regenereres.

M

DAVIDMOONEY

LONDON WILDLIFE

TRUST(LWT)

T E M A N A T U R G L D E

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 61 5

sig ned og ynglede. Det viser, hvor hurtigt naturen kan rege-nereres, siger David Mooney.

Nste etape p at genska-be naturomrder i det nordlige London bliver det meget strre vandreservoir i Walthamstow. Det ligger kun f kilometer nordst for Woodberry Wet-lands, og de to omrder vil blive forbundet af en tre kilometer lang, grn korridor.

De to vdomrder er kun to af de over 40 naturomrder, som London Wildlife Trust har fet etableret og str for driften af, siden organisationen blev grundlagt i 1983.

Trods et indbyggertal p 8,6 millioner s er London en af verdens grnneste byer. 48 procent af byens areal bestr af grnne og bl omrder, nr man medtager de 3,2 millioner private haver, siger Mathew Frith, der startede med at arbej-de for LWT for 29 r siden og er i dag organisationens direktr for naturbevarelse.

Men naturen i London er under stort pres. Dels fordi an-tallet af indbyggere forventes

at stige til 10 millioner i 2030. Dels fordi regeringen skrer i de offentlige fondsmidler. Det giver et strre og strre pres p de private fonde og p de kom-munale midler fra Londons 32 kommuner, fordi alle de for-skellige naturorganisationer, der plejer hver deres srinte-resser, ogs lever af fonde og private donationer. Derfor gr en stor del af vores arbejde med at skaffe fondsmidler og skabe nye naturprojekter i samarbej-de med de lokale kommuner og halvoffentlige organisationer, siger Mathew Frith.

FREMTIDENS NATUR I LONDON. Vores samtale foregr i publi-kumscentret i Camley Street Natural Reserve. Det er et af LWTs ldste og mindste pro-jekter og et eksempel p, hvor-dan man kan genskabe natur p gamle industriomrder. Det er p blot 2,5 hektar og blev startet op i 1984 p et indeklemt areal mellem jernbanespor, trafike-rede veje og Regents Canal, og hvor der tidligere havde vret en stor, bent kuloplagrings-

plads. I dag er det et frodige og varieret landskab med trer, buske, en stor s og et rigt fug-le- og insektliv og nabo til heftig byggeaktivitet.

Et af de nste projekter, Ma-thew Frith og LWT gr i gang med, hedder Wild West End og gr ud p at skabe grnne oaser og udvikle naturen i et af det centrale Londons tttest be-byggede omrde, West End, og byens underholdningskvarter.

Det vil komme til at ske i samarbejde med de store ejen-domsbesiddere, hvoraf The Crown Estate er den strste. Der er ikke meget fri plads at give af i West End, hvor jordvrdien er blandt de hjeste i verden. S udover at revitalisere omrdets torve og pladser med en str-re biodiversitet, gr det ud p at skabe en korridor og oaser af grnne naturomrder oppe p byens tage til gavn for bde miljet og dyre- og plantelivet og s vidt mulig med adgang for offentligheden, slutter Mathew Frith.

Vild natur side om side med hjhuse

LONDON WILDLIFE

TRUSTLondons strste

organisation for natur-

beskyttelse.

T E M A N A T U R G L D E

Bestr af 15.000 medlemmer

og administrerer 40 naturomrder,

som er bne for offentligheden.rligt budget er p knap 30 mio. kr., hvoraf godt

halvdelen kommer fra offentlige og private fonde og

kontrakter med lo-kale myndigheder

og private ejen-domsbesiddere.

P O U L A R N EDA L S R EN RU D

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 616N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 616

IDEER TILNATURI DIN BY

Naturen er et stort spisekammer, hvis du ved, hvor du skal lede. Det prver Byhst at hjlpe med at finde ud af. P foreningens hjemmeside www.byhoest.dk kan du p et kort over Danmark klikke ind og se, hvad du kan spise i din by. Herefter kan du g ud og shoppe i naturens grnthandel lige uden for gadedren. Byhst har designet en app der indeholder bde en lille rvare guide, men ogs samlerkortet.

Blomsterhav langs vejen.Aarhus arbejder med mange forskellige projekter, der alle skal tnke naturen ind i bybilledet p en helt ny mde til gavn for bde mennesker og natur. Et af projekterne er meget synligt for alle, der besger Aarhus i sommerhalvret. Sidste forr brd midterrabatter og grftekanter langs de store indfaldsveje til Aarhus for frste gang ud i et mylder af vilde blomster.

Det er de frreste studerende, der har adgang til deres egen kkkenhave. Derfor vil en studerende ved Syddansk Universitet gerne have mulighed for, at de studerende fr deres egne haver, hvor de kan dyrke kologiske fdevarer, dyrke blomster eller eksperimentere med at skabe mini-kosystemer. Haven skal ligge ved universitet, s de studerende nemt kan komme til den i pauser eller efter timer. Projektet er i sin spde start, og mangler endnu at blive endelig godkendt.

BYNATURENDERUDE . . .Det er ikke Serengeti, men mindre kan ogs gre det. Her er et par spirrende eksempler p fin hverdagsnatur midt i byen.

BYENS SPISEKAMMER

RETHINK URBAN HABITATS

HELE LANDET

AARHUS

HAVER TIL DE STUDERENDE

ODENSE

Nring til planterne i altankassen, i blomsterkrukken eller i den lille nyttehave kan komme fra beboerne i byen. Ved at starte en flles kom-postordning kan man spare miljet for meget affald. Og det er simpelt at kompostere. Det vurderes, at alle danskere kan kompostere 100 kilo ikke-forbrndingsegnet affald om ret, s der er nok at arbejde med.

Et fortov behver ikke vre kedelig, gr beton. Hvis man hiver en flise eller et par brosten op og planter en blomst, en busk, eller mske et tr, s har byen fet en lille smule ny natur. Juridisk er der ikke noget i vejen for at inddrage dele af fortovet foran sin ejendom. Det skal bare ske efter tilladelse fra kommunen.

Kvidrende fugle er fantastiske. Ogs i byen. Desvrre savner isr de hulrugende fugle som blmejsen og musvitten ynglesteder i de ttte byomrder. Undersgelser viser, at jo flere redekasser, jo flere fugle kommer der.

BYKO M POS TE RIN G FLY T E N FLIS E

INVITE R FU G LE N E IN D

T E M A N A T U R G L D E

Vr med til rets affaldsindsamlingsndag den 17. april. Det tager et par timer, og din indsats gr en stor forskel for naturen

Meld dig til p www.dn.dk/affald

Affaldsindsamling 2016

Affald_16_N&M.indd 1 02/02/2016 11.28

MICH A EL A AG A A R D J EN S EN B E ATRICE BR A N DT

Vr med til rets affaldsindsamlingsndag den 17. april. Det tager et par timer, og din indsats gr en stor forskel for naturen

Meld dig til p www.dn.dk/affald

Affaldsindsamling 2016

Affald_16_N&M.indd 1 02/02/2016 11.28

SDAN GR DU:

1. Hent en indsamlingspose i Bilkas kundeservice.2. Fyld posen med Arla plastiklg.3. Vis den fyldte pose i Bilkas kundeservice.4. Udfyld en konkurrencekupon.5. Tm posen med lg i den store mlkekarton.6. Vupti! Du er med i konkurrencen og har samtidig

gjort miljet en tjeneste.

Genanvend dine mlkelg og hjlp naturen og miljet.

S kan du vinde et af de mange gavekort p 1.000 kr. og sttte DNs Affaldsindsamlingen.

Indsamlingen af lg og konkurrencen lber indtil DNs Affaldsindsamling 17. april 2016.

BrugLaaget_90x115mm, Annonce NogM.indd 1 05-02-2016 16:31:03

Strmlund udlejes til ferieophold

Meget dejligt beliggende grd p Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tt p skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer)

www.wivet.dk truels@wivet.dk 2671 1851

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 61 8

M N E D E N S F O T O

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 619

M N E D E N S F O T O

Det tidlige forr er en tid med forandringer, lige som man gr og tror, det er blevet forr, kan en kraftig sne-byge forvandle landskabet til en barsk vinterver-den. I midten af marts mned for et par r siden gik jeg en tur i skoven for at fotografere rdyr i snevejr. P hjemturen fik jeg en bonus. Jeg stod i l bag et tr, da rven pludseligt stod og kiggede p mig. Jeg nede at tage to billeder, inden rven forsvandt i det ttte krat. Det var en fanta-stisk oplevelse, rven i perfekt forening med det vinterlige landskab.

MDE MED RVForret nrmer sig, blomsterne viser deres ansigter i haven, og fuglene er s smt begyndt at synge.

& J E S PER T N NIN G

Send billedet vedhftet i en mail til kop@dn.dk. Skriv en billedtekst p cirka 100 ord. Deadline for indsendelse 15. april. Billeder bragt i Natur & Milj prmieres med 1.000 kroner.Andre billeder vises p dn.dk/billedgalleri

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1.000 KRONER

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 620

I N T E R V I E W P H I L I P P E G R A N D J E A N

Som ung cyklede Philippe Grandjean rundt i Danmark og Sydsverige for at se p fugle. Turene bnede hans jne for, at pesticider truer fuglene. Og det fik ham til at tnke:

Hvad gr pesticiderne ved os? I dag advarer han som lge og professor i miljmedicin om, at de skader vores hjerner under den

skrbelige fosterudvikling.

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 62 1

HILIPPE GRANDJEANS tanker forsvinder ud over enge, vdomrder og ser. Man-

den med de vildtvoksende jenbryn har talt sig varm om sin livslange passion. At st udenfor med sin fug-lekikkert.

Bare det at f den friske vind i ansigtet, have sanserne sporet p noget andet end skrivebordet, skr-men og de studerende. Det gr, at jeg hhhmmmm ligesom bliver fri til at tnke p tvrs, siger Philippe Grandjean.

Som s ofte, nr han taler, sger han efter de ord, der kan stille en prcis diagnose p, hvad han tnker. I de seneste r har den 65-rige lge og professor i miljmedicin ved Syd-dansk Universitet forsket i pestici-ders og andre giftstoffers pvirkning af hjernen i det tidlige forsterstadie. En forskning, der ikke just klinger sammen med det at se p fugle. For Philippe Grandjean er det dog to sider af samme sag.

S ser jeg en fugl langt vk, som mske godt kunne vre en vandre-falk. Men den er alts over en kilome-ter vk. Selv om man har nok s god

PE T ER N O R D H O LM A N D ER S EN T ERRITO RIU M

P

I N T E R V I E W P H I L I P P E G R A N D J E A N

PESTICIDRESTER I DINE FDEVARERFdevarestyrelsens rapport Pesticidrester i fdevarer 2014 viste, at du fr giftrester i 68 procent af konventionelt dyrket frugt og 41 procent af alle prver af konventionelt dyrket grnt.

Der blev fundet rester af chlorpyrifos i navnlig citrusfrugter, men ogs i bladselleri, ferskner, gulerdder, vindruer og bler. I et enkelt parti italienske forrslg blev det endda fundet i en koncentration 16 gange over grnsevrdien. Styrelsens konklusion er: ... at de pviste pesti-cidrester i de undersgte prver ikke har givet anledning til sundheds-mssige betnkeligheder.

en kikkert, s kan man ikke se dens skgstribe. Den slr med vinger-ne p den mde, vandrefalke plejer at gre, men ihhh, hvor er den langt vk. S kommer den nrmere, og jeg registrerer mske noget med halens lngde. Det er jo ogs det, jeg gr som lge. Jeg stiller diagnoser og jagter konklusioner ud fra et utilstrkke-ligt grundlag, og s prver jeg at skaf-fe flere oplysninger, s jeg kan blive

mere sikker p, hvad det er, der fore-gr. Specielt hvad angr pesticider, s har jeg lnge haft en mistanke om, at de kan vre skadelige for hjernens udvikling.

PESTICIDER SKADER HJERNEN. Profes-soren sidder i sit kontor i Odense. Her er nervecenteret to computer-skrme skjult af store stakke af rap-porter. Foran skrmene ligger et

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 622

I N T E R V I E W P H I L I P P E G R A N D J E A N

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 623

Skype-headset. Philippe Grandjean arbejder enten her eller fra sit kon-tor p Harvard i USA, hvor han ogs er professor. Reolerne i det aflange kontor brer p meter efter meter med ringbind, rapporter og tunge fagbger. Men mens kontoret m-ske roder lidt, er Philippe Grandjean klar i mlet om, hvad pesticider og industrigifte gr ved en fosterhjerne. Den lange version kan lses i bogen Kemi p hjernen gr ud over en-hver forstand. Den korte version er, at pesticider skader fosterets hjerne, hvis den gravide har en hj koncen-tration af giftstofferne i kroppen. Det viser flere rs undersgelser, analy-ser og magnet-scanninger af men-neske-hjerner. I bogen slr Philippe Grandjean en fed streg under, at F-devarestyrelsen og EU nok tester f-devarerne for pesticidrester. Men de tester kun stofferne t for t p rotter og mler stort set ikke risici for effek-ter p hjernens udvikling.

INSEKTGIFT ER HOVEDSKURK. Selv om han mistnker alle pesticidtyper for at kunne skade vores hjerner, s er insektgiften chlorpyrifos en af de ho-vedmistnkte.

De kemikalier, der angriber ner-vesystemet, er uhyre effektive, fordi insekternes hjerner er s modtageli-ge. Det smertelige problem er bare, at den srbarhed over for pesticidernes angreb ogs omfatter den menneske-lige hjerne, skriver han i bogen.

Chlorpyrifos er godt nok blevet for-budt i dansk landbrug, men rester af giften bliver importeret med frugt

fra udlandet og kan mles i danske kvinders urin.

Sammen med sin kollega Helle Raun Andersen gennemfrte Philippe Grandjean i 2008-9 et studie af fyn-ske gravide og deres brn. De troede, at niveauerne hos de danske kvinder ville vre lavere end i studierne fra bl.a. New York, hvor det tidligere var udbredt at bekmpe kakerlakker med chlorpyrifos. Men de danske mdre havde hjere niveauer. Det skyldes formentlig, at vi en del af ret spiser meget konventionel frugt fra udlan-det. Professoren og hans kollegaer har regnet p konsekvenserne. Ale-ne chlorpyrifos og lignende giftstof-fer giver skader p danske brn, der svarer til, at vi ved hver eneste fdsel gennemsnitligt mister knap et iq-point. Points som de fleste af os ellers kun har omkring 100 at give af.

Hvad er beviset for, at der er en kobling mellem chlorpyrifos og en lavere iq?

Gennem systematiske observati-oner ser vi nogle tydelige tendenser, der ikke kan vre tilfldige. Som lge vil man normalt lave blindfor-sg, som man gr med nye lgemid-ler. Men ingen videnskabsetisk ko-mite eller forsker med en normalt fungerende hjerne vil give gravide kvinder nogle kapsler hver dag: Nogle skulle have chlorpyrifos, andre ikke, og s skulle vi se, om der var effekter p brnene sidenhen.

Iflge Philippe Grandjean er det dog det, vi i realiteten gr. Det er bare ikke et eksperiment med velkendte doser.

Danskerne spiser jo masser af f-devarer, der indeholder de her forure-

ninger. Vi har slet ikke styr p, hvor slemt det str til og det er fantastisk vigtigt at f undersgt, s vi kan f sat en stopper for det. Hjernen er jo det vigtigste organ, vi har. Den gr os til den, vi er. Der er intet mere kostbart for os end vores egen hjerne og dens komplicerede funktioner, men vores nervesystem er sindssygt srbart, siger han med kraftigt tryk p ordet sindssygt.

Sammen med konomer har pro-fessoren beregnet, at tabet af intel-ligens i Danmark svarer til fem til ti milliarder kroner om ret bare for chlorpyrifos. Han mener derfor, at det vil vre en god investering at fjerne pesticidresterne fra kosten.

Hvis vi satser p en kortsigtet ge-vinst, hvor vi bruger farlige gifte, der optrder i vores daglige kost og vi derved lader nste generation betale for gildet med deres egen intelligens, s vil jeg sige: Det er en rigtig, rigtig drlig prioritering. Fordi det er en vkst, man finansierer ved at stjle intelligens fra nste generation.

FRA DRNEDE ENGE TIL MILJGIFTE. Inte-ressen for fugle begyndte, da Philipe Grandjean som ung cyklede rundt og s p fugle i Vest- og Snderjylland, p Skagen, Sydsjlland og i Skne. Han s, hvordan nogle af fuglenes le-vesteder forsvandt. Ser blev drnet vk, enge afvandet, er rettet ud og kmpe omrder helliget landbrugets monokulturer.

Frst havde jeg mest blik for det rent fysiske, men s begyndte jeg at lse om pesticider. En dag for-svandt vandrefalken som ynglefugl herhjemme. I Sverige brugte man dengang stadig methylkvikslv som bejdsemiddel. Ssden blev behand-let med en oplsning med lyserd farve, s man kunne se, hvad der var bejdset, fortller professoren.

Det frte til kmpe problemer med fugle, der spiste af ssden, s de blev kvikslvforgiftede. En dag viste nogle tilfldige analyser p svenske g og kyllinger, at der benbart var landmnd, der brugte bejdset ssd som hnsefoder. Der blev fundet et hjt indhold af methylkvikslv i t

Hjernen er jo det vigtigste organ, vi har. Den gr os til den, vi er. Der er intet mere kostbart for os end vores egen hjerne og dens komplicerede funktioner, men vores nervesystem er sindssygt srbart,

I N T E R V I E W P H I L I P P E G R A N D J E A N

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 62 4

af de undersgte g. Nok til, at nabolandene nedlagde forbud mod import af svenske g og kyllinger.

S skete der pludselig noget. Det blev straks forbudt at bejd-se med methylkvikslv. Ikke p grund af de dde fasaner eller vandrefalke, men fordi det kun-ne g ud over eksporten af g. Men nr fuglene kunne blive forgiftet p den mde, s tnk-te jeg: Hvad s med mennesker? Hvad gr pesticiderne ved vores helbred?

Kursen mod forskerverde-nen var sat. Han begyndte med en disputats om blys negative effekter i vores kroppe og har siden rettet sit fokus mod sam-spillet mellem hjernen og pe-sticider samt andre miljgifte.

SPIS KOLOGISK. Selv om Philippe Grandjean helst s, at pestici-derne helt forsvandt ud af vores

kost, s rder han altid gravide kvinder og familier med sm brn til at spise kologisk.

Fra det jeblik, at man be-slutter en graviditet, skal man holde sig fra ikke-kologisk frugt. Undg isr importeret frugt og bladgrnt, hvor der mske er brugt chlorpyrifos el-ler andre af de pesticider, som kan skade de skrbelige hjer-ner.

Har det nogen betydning, at man bor tt p sprjtede arealer, selv om man spiser kologisk?

Ja, s er man mere udsat. Det ved vi fra flere andre unders-gelser. Hos landbofamilier er der en direkte kilde. Der kom-mer mske pesticider p tjet, det findes i husstvet, og drik-kevandet kan vre forurenet. Og s ender resterne i kroppen.

VANDREFALKEN YNGLER IGEN. Da Philippe Grandjean i 1960erne

Som lgestuderende i Aarhus gik Philippe Grandjean ind i DNs lokalkomit. I 1969 reprsenterede han DN ved et mde, hvor kommunen ville have tilladelse fra det davrende naturfredningsnvn til at udlede mere spildevand til Brabrand S. Det protesterede jeg selvflgelig imod. Men kommunen fik tilladelsen til at ndre lbet og udlede spildevandet. Den afgrelse harmer mig stadig den dag i dag.

var elev p kostskolen Her-lufsholm cyklede han i fritiden omrdets grusveje flade med fuglekikkerten dinglende foran brystet og blev drillet af kam-meraterne for det. Men ung-dommens cykelture gav ham et livlangt blik for naturen og sammenhngen med den kemi, vi pser ud i den.

I dag er markerne meget strre. Nr de sprjtes, s bliver de, og hvad der er tilbage af de levende hegn, til biologiske r-kener. Min oplevelse er, at der nu er frre sanglrker, torn-sangere og gulspurve end den-gang.

Nye teorier hos adfrdsbiolo-ger peger ogs p, at nr en fugl, der aldrig er set i Danmark, pludselig dukker op hos os, s kan det skyldes, at pesticider og andre miljgifte har skadet fuglens navigationssystem.

Det er lidt af et paradoks. Som ornitolog gldes jeg over at se en fugl, jeg aldrig har set fr herhjemme. Men i virkelig-heden er det mske en rigtig drlig nyhed, at den er her.

Omvendt er det trods alt get frem for vandrefalken blandt andet fordi det blev forbudt at bruge methylkvikslv. Nu yng-ler den igen i Danmark, og den er i fremgang i Sverige. Der er ogs fremskridt, nr man ser p insektgiften chlorpyrifos. I USA overvejer miljmyndighederne helt at forbyde giften, og EU vil udfase anvendelsen af den. For Philippe Grandjean er det dog kun sm skridt i den rigtige ret-ning.

Som lge oplever jeg, at mange sygdomme og drlig-domme skyldes risici som pe-sticider og andre industrigifte. Derfor opfatter jeg ogs vores fugle, natur og milj som pa-tienter, der desvrre har fet en elendig behandling.

I N T E R V I E W P H I L I P P E G R A N D J E A N

PHILLIPEGRANDJEAN

LGE OG PROFESSOR I

MILJMEDICIN

Fdt i 1950. Lge i 1974 og fik doktorgrad i

1979. Profes-sor i hygiejne p Syddansk Universitet

som 32-rig. Leder i dag den miljmedicinske afdeling. Adjun-geret professor p Harvard. Re-daktr p www.braindrain.dk og

p tidsskriftet Environmental

Health.

Himmerige i SydtysklandBest Western Hotel Sonnenhof HHHHSknt superiorhotel i naturens smukkeste rammer: Her er adressen i al sin enkelhed Himmelreich, og her bliver I forklet ud over alle grnser med luksus, lkker mad og masser af faciliteter, bl.a. stort udendrs poolomrde med panorama over bjergene. Hotellet ligger hjt hvet over byen Lam og lige op ad naturparken Bayerischer Wald og grnsen til Tjekkiet med helt oplagte muligheder for vandre- og naturoplevelser i srklasse.

Ankomst sndage 3.4.-11.12.2016.

3 overnatninger inkl. morgenbuffet og eftermiddagskaffe 2 middage

Pris med rejsekode

1.599,-

Herregrdsferie i Sverige

Ronnums Herrgrd HHHHHistorisk herregrdsmilj med restaurant i srklasse. Her bor I tt p Vnern og i et af Sveriges mest elg-rige omrde med oplagte udflug-ter til Ekopark i Hunneberg (5 km) og sluserne i Trollhttan (13 km).Valgfri ankomst 19.6.-28.8.2016.

Hotel Lrkely

WeinBergHotel Nalbach HHH

Skrbk Feriecenter

2 ntter inkl. morgenbuffet,2 middage/buffet, 1 flaske vin og rabat p entre til Ls Kur samt golfbane.

5 ntter inkl. morgenbuffet, 5 x 4-retters middag, 1 x vinsmagning, 1 besg p likrbrnderi og bdtur p Mosel m.m.

3 ntter inkl. fri adgang til bade-land, badmintonhal og fitnesscenter.Se flere opholdsmuligheder p happydays.nu

Ls himmel og hav

P vinhus ved Mosel

Feriehus i Snderjylland

Pris med rejsekode

1.249,-

Pris med rejsekode

2.699,-

Pris med rejsekode fra

1.499,-OBS: Pris pr. feriehus

(maks. 7 personer)

Se flere hoteller, ankomster og billeder

Brug rejsekoden NATUROGMILJO p www.happydays.nu

5 overnatninger inkl. champagnebrunch 4 x 4-retters menu/buffet og 1 gallamiddag Velkomstcocktail og kaffe/kage v. ankomst Fri tennis, badminton, minigolf, badekbe, brneklub 3-15 r og aktivitetsprogram Fri Wi-Fi og 50 % rabat p greenfee Vrelse med balkon

Pris med rejsekode

2.699,-Pristillg 26.6.-4.8.: 150,-

Kurafgift p EUR 1,80 pr. person pr. dgn.

Bestil vrelse med udsigt tillg 300,-

VIND...Toscana-ferie for 2 & 22 psk

eg!

Deltag i den store pske-

konkurrence p happydays.nu

Aktivt ferieresort for alle aldre med impone-rende udsigt over nationalparken og direkte adgang til stranden og vandrestierne i det unikke naturomrde. Her bor I ogs tt p Djurs Sommerland (37 km), Ree Park (22 km), Ebeltoft (15 km) og storbyen rhus (45 km).

Pris med rejsekode

1.249,- 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 2-retters middag/buffet Fri adgang til sportshaller, golfbane m.m.

Hotel Fuglscentret p DjurslandOplev Mols Bjerge

Ankomst mandag til torsdag t.o.m. 9.3. samt valgfri 17.3.-14.12.2016.

Enkeltvrelse samme pris!Prisen glder ogs for 1 voksen + 1 barn med rabat

1 barn 0-5 r gratis.2 brn 6-14 r pris.

1 barn 0-2 r gratis.2 brn 3-15 r pris.

2 ntter 899,-4 ntter fra 1.599,-5 ntter fra 1.849,-

2 ntter (ogs forr/weekend) 1.299,-

5 ntter 2.499,-

Her bor I p historisk bindingsvrkshotel fra 1630 bogstaveligt talt for foden af slots-bjerget i UNESCO-listede Quedlinburg, hvor det majesttiske slot og kirken Sankt Serva-tius troner over den maleriske Harzen-idyl.

Pris med rejsekode

1.499,- 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 1 x 3-retters middag p historisk restaurant 1 x kaffe og kage p Caf Theophano p Rdhustorvet 10 % rabat p ture med det historiske damplokomotiv

Hotel Garni Maria Aurora HHHSlottet i Quedlinburg

Ankomst sn-tirsdag 1.5.-13.12.2016.Turistskat EUR 2,50 pr. pers./dgn.

Best Western Hotel Sonnenhof

Hotel Garni Maria Aurora

5 ntter 2.649,-

Ronnums Herrgrd

Brug rejsekoden NATUROGMILJO for at f din ferie til specialprisen.

Afbestillingsforsikring kan tilkbes. Prisen er pr. pers. i dbl.vr. Brnerabat v. 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Bestil p www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48bent hverdage kl. 8-17.

Rejser I flere sammen?Ring og lad os hjlpe Jer!

Ta vennerne med!

Gstebedmmelse 4,6 af 5

Gstebedmmelse 4,3 af 5

Gstebedmmelse 4,2 af 5

4,6 af 5

4,2 af 5

4,5 af 5

NYHED

Rejseklubben

.nu

.nuRejseklubbenRejseklubben

.nuRejser med

glde

Rejser medgl

de

.nuRejseklubben

Rejseklubben

.nuRejser med

glde

Rejser medgl

de

.nuRejseklubben

Rejser med gl de

Kr selv-ferie med

Himmerige i SydtysklandBest Western Hotel Sonnenhof HHHHSknt superiorhotel i naturens smukkeste rammer: Her er adressen i al sin enkelhed Himmelreich, og her bliver I forklet ud over alle grnser med luksus, lkker mad og masser af faciliteter, bl.a. stort udendrs poolomrde med panorama over bjergene. Hotellet ligger hjt hvet over byen Lam og lige op ad naturparken Bayerischer Wald og grnsen til Tjekkiet med helt oplagte muligheder for vandre- og naturoplevelser i srklasse.

Ankomst sndage 3.4.-11.12.2016.

3 overnatninger inkl. morgenbuffet og eftermiddagskaffe 2 middage

Pris med rejsekode

1.599,-

Herregrdsferie i Sverige

Ronnums Herrgrd HHHHHistorisk herregrdsmilj med restaurant i srklasse. Her bor I tt p Vnern og i et af Sveriges mest elg-rige omrde med oplagte udflug-ter til Ekopark i Hunneberg (5 km) og sluserne i Trollhttan (13 km).Valgfri ankomst 19.6.-28.8.2016.

Hotel Lrkely

WeinBergHotel Nalbach HHH

Skrbk Feriecenter

2 ntter inkl. morgenbuffet,2 middage/buffet, 1 flaske vin og rabat p entre til Ls Kur samt golfbane.

5 ntter inkl. morgenbuffet, 5 x 4-retters middag, 1 x vinsmagning, 1 besg p likrbrnderi og bdtur p Mosel m.m.

3 ntter inkl. fri adgang til bade-land, badmintonhal og fitnesscenter.Se flere opholdsmuligheder p happydays.nu

Ls himmel og hav

P vinhus ved Mosel

Feriehus i Snderjylland

Pris med rejsekode

1.249,-

Pris med rejsekode

2.699,-

Pris med rejsekode fra

1.499,-OBS: Pris pr. feriehus

(maks. 7 personer)

Se flere hoteller, ankomster og billeder

Brug rejsekoden NATUROGMILJO p www.happydays.nu

5 overnatninger inkl. champagnebrunch 4 x 4-retters menu/buffet og 1 gallamiddag Velkomstcocktail og kaffe/kage v. ankomst Fri tennis, badminton, minigolf, badekbe, brneklub 3-15 r og aktivitetsprogram Fri Wi-Fi og 50 % rabat p greenfee Vrelse med balkon

Pris med rejsekode

2.699,-Pristillg 26.6.-4.8.: 150,-

Kurafgift p EUR 1,80 pr. person pr. dgn.

Bestil vrelse med udsigt tillg 300,-

VIND...Toscana-ferie for 2 & 22 psk

eg!

Deltag i den store pske-

konkurrence p happydays.nu

Aktivt ferieresort for alle aldre med impone-rende udsigt over nationalparken og direkte adgang til stranden og vandrestierne i det unikke naturomrde. Her bor I ogs tt p Djurs Sommerland (37 km), Ree Park (22 km), Ebeltoft (15 km) og storbyen rhus (45 km).

Pris med rejsekode

1.249,- 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 2-retters middag/buffet Fri adgang til sportshaller, golfbane m.m.

Hotel Fuglscentret p DjurslandOplev Mols Bjerge

Ankomst mandag til torsdag t.o.m. 9.3. samt valgfri 17.3.-14.12.2016.

Enkeltvrelse samme pris!Prisen glder ogs for 1 voksen + 1 barn med rabat

1 barn 0-5 r gratis.2 brn 6-14 r pris.

1 barn 0-2 r gratis.2 brn 3-15 r pris.

2 ntter 899,-4 ntter fra 1.599,-5 ntter fra 1.849,-

2 ntter (ogs forr/weekend) 1.299,-

5 ntter 2.499,-

Her bor I p historisk bindingsvrkshotel fra 1630 bogstaveligt talt for foden af slots-bjerget i UNESCO-listede Quedlinburg, hvor det majesttiske slot og kirken Sankt Serva-tius troner over den maleriske Harzen-idyl.

Pris med rejsekode

1.499,- 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 1 x 3-retters middag p historisk restaurant 1 x kaffe og kage p Caf Theophano p Rdhustorvet 10 % rabat p ture med det historiske damplokomotiv

Hotel Garni Maria Aurora HHHSlottet i Quedlinburg

Ankomst sn-tirsdag 1.5.-13.12.2016.Turistskat EUR 2,50 pr. pers./dgn.

Best Western Hotel Sonnenhof

Hotel Garni Maria Aurora

5 ntter 2.649,-

Ronnums Herrgrd

Brug rejsekoden NATUROGMILJO for at f din ferie til specialprisen.

Afbestillingsforsikring kan tilkbes. Prisen er pr. pers. i dbl.vr. Brnerabat v. 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Bestil p www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48bent hverdage kl. 8-17.

Rejser I flere sammen?Ring og lad os hjlpe Jer!

Ta vennerne med!

Gstebedmmelse 4,6 af 5

Gstebedmmelse 4,3 af 5

Gstebedmmelse 4,2 af 5

4,6 af 5

4,2 af 5

4,5 af 5

NYHED

Rejseklubben

.nu

.nuRejseklubbenRejseklubben

.nuRejser med

glde

Rejser medgl

de

.nuRejseklubben

Rejseklubben

.nuRejser med

glde

Rejser medgl

de

.nuRejseklubben

Rejser med gl de

Kr selv-ferie med

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 626

N A T U R P O R T R T K O B B E R S N E P P E N

KOBBERSNEPP

EN

T I L S T V N E M D E M E D R D V I T T E N P E N G E N

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 627

i havde engang en tradition i den v-gelsindede april. Den handlede om en bermmet hedefugl og en langbenet vadefugl. Nr vejret artede sig, tog vi af sted i nattemrket og stilede ml-rettet mod Vind Hede syd for Holste-bro. Her skulle vi i daggryet opleve nogle af Danmarks sidste urfugle p deres spilleplads p Den jyske Hede. Mens morgentgen lettede, fik vi varmen p heden, nr urfuglen dan-sede og skogrede. Og forrsstemnin-gen steg os s meget til hovedet, at vi med ddsforagt snuppede en spids af en Gammel Dansk og sklede p, at urfuglen aldrig mtte g i st i dette land.

Efter forestillingen hos urfuglene gjaldt det kobbersnepperne. Kursen blev sat mod sydvest til Tipperhalv-en i den sydlige del af Ringkbing Fjord. Ude p halvens vde enge var den store kobbersneppe i gang med at erklre forret for bent. De frste kobbersnepper tog imod os i sang-flugt over Vrnengene. Vittevitte, vittevitte, vittevitte ld det klang-fuldt fra den hje vestjyske himmel, mens vi bevgede os ud ad grusvejen. Kobbersnepperne lagde et loft af lyd

Den store kobbersneppe er en af marskens og de vde vestjyske enges karakteristiske vadefugle. Men den langbenede sknhed, hvis stemme kan give sine lyttere fornemmelser for forr, er get voldsomt tilbage som ynglefugl i Danmark.

O LETH O RU P

ORNITOLOG HOS AMPHI

CONSULT

N A T U R P O R T R T K O B B E R S N E P P E N JA N S KRIV ER

MIKK EL J E ZEQ U EL , A LL A N G U DIO NIEL S EN

over det flade land ved fjorden, og nu var der ingen tvivl. Forret og frugt-barheden var nok engang kommet til den danske eng.

DEN DANSKE ENG ER TRUET. Forrets for-underlige forestilling med heden og engen i hovedrollerne, urfuglen og kobbersneppen, kunne dog ikke hol-de skansen. Urfuglen dde ud i Dan-mark omkring rtusindeskiftet. Der var ikke landskab til hedens sorte kok lngere. Men vi fortsatte vores tradition og tog hvert forr omkring heden, inden vi entrerede engen. For

hbet var lysegrnt og intakt, og det kunne jo vre, at miraklet var ude, og tiden var inde. Mens vi lnges og forgves venter p urfuglen, m vi fokusere p det frydefulde forrs-mde med den store kobbersneppe, rdvitten, som de kalder den i Vest-jylland.

Kobbersneppen er her endnu, men ligesom den jyske hede krympe-de og ndrede karakter, s den ikke lngere kunne brdfde en bestand af urfugle, s er ogs den vde dan-ske eng og hslttet p gammeldags facon truet. Og nr engens natur skrumper og forandrer sig, gr det ud over den store kobbersneppe og en rkke andre vadefugle, der hrer engen til. Rdvitten er kommet p den rde liste, arternes alarmklokke p skrift. Globalt set er stor kobbers-neppe en truet fugleart. I Danmark er ynglebestanden af store kobber-snepper nsten halveret fra omkring 900 par i begyndelsen af 1980erne til rundt regnet 500 par i 2014.

MINDRE VAND, MERE GDNING. Vi skal have fat i tre hovedfaktorer for at forklare kobbersneppens tilbage-gang, siger ornitologen Ole Thorup fra Amphi Consult. I rtier har han overvget og talt ynglefugle i Vade-havet og p Tipperne for Natursty-relsen og DCE, Nationalt Center for Milj og Energi.

Vandstanden i de danske engom-rder er generelt blevet lavere, fordi strre og strre dele af de fugtige om-rder bliver drnet effektivt. Trre enge huser mindre fde til vadefugle som kobbersnepper, brushns og engryler end de vde, siger ornitolo-gen.

En anden negativ faktor er get gdskning, som fr vegetationen til at vokse hjt og tt tidligt p vkst-ssonen. Endelig har engdriften med et meget tidligt hslt vret en stor ulempe for kobbersnepperne. I mar-sken slr man ssonens frste grs til ensilage allerede i anden halvdel af maj, hvor kobbersnepperne har sm unger. Ofte bliver alle grsare-aler slet i t hug, der s at sige nul-stiller terrnet for vadefuglene. En

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 628

N A T U R P O R T R T K O B B E R S N E P P E N

Vejlerne i Nordvestjyl-land, Tipperne og Tnder-marsken er artens vigtig-ste danske ynglepladser. Hver af disse yngle-omrder tller rundt regnet 100 par. Mand i Vadehavet er ogs en vig-tig ynglelokalitet. Her er bestanden dog get ned fra 101 par i 2012 til 45 par i 2015. I stdanmark er Saltholm med godt en snes ynglepar den store kobbersneppes vigtigste lokalitet. Nyord ved Mn huser en hnd-fuld par, mens Borreby Mose byder p enkelte kobbersnepper. Meget f ferske enge i indlandet frister stor kobbersneppe i Danmark. I 1990erne var der 38 lokaliteter i Danmark med ynglende store kobbersnepper. De senere r er antallet af ynglelokaliteter faldet til omkring en halv snes.

KOBBER-SNEPPEN I DANMARKDanmark udgr den nordvestlige grnse i den store kobbersneppes udbredelse.

del af kobbersneppens unger flyver hen imod i slutningen af juni, andre gr det frst i lbet af frste halvdel af juli. De tidlige hslt bevirker, at mange unger ganske enkelt bliver slet ihjel af maskinerne, siger Ole Thorup.

STORHEDSTID I 1800-TALLET. De danske engfugle med den store kobbersneppe helt fremme i lydbilledet havde deres storhedstid i midten af 1800-tallet fr drning, gdskning og tidlige hslt blev kodeord i driften.

I gamle dage slog man vegetatio-nen i engene meget sent p ssonen, ofte frst et godt stykke ind i juli, s grsset kunne n at trre og blive til h i lbet af august. Det bevirkede, at vadefugle som stor kobbersneppe n-ede at f alle deres unger p vingerne. Da man i lbet af 1950erne og 60erne fik rd til kunstgdning, og da trakto-rer og ny teknologi aflste hesten, gik det ned ad bakke for mange af vores talrige engfugle, siger Ole Thorup.

Et stigende antal prdatorer spiller ogs en skurkerolle i fortllingen om rdvitten, der er p retur. P Tipperne er det dokumenteret, at srligt rve, krager, rrhge, mger og ildere er jokere i spillet om den store kobber-sneppes ynglesucces.

Det vigtigste, nr det handler om at bevare levevilkrene for stor kob-bersneppe, er naturkvaliteten af de vde enge og hslttet. Vi kan se, at arten generelt klarer sig godt i de omrder, hvor man mlrettet srger for gode forhold i naturreservater. Hvor man holder en hj vandstand i engnaturen og tilrettelgger driften, s hslttet tager hjde for kobber-sneppernes ynglecyklus, bevarer man bestandene. I Tndermarsken har man gjort en mlrettet indsats for at bekmpe en stor bestand af rve, men det er ikke get tilsvaren-de frem for kobbersnepperne. Det er med til at antyde, at en hj vandstand i engene er vigtigere end kampen mod prdatorerne, siger Ole Thorup.

PRMIR VADEFUGLENS VENNER. Ogs en passende grsning udfrt en enten heste eller kreaturer skal der til, fr

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 629

N A T U R P O R T R T K O B B E R S N E P P E N

den store kobbersneppe kan finde sig til rette. Oprindeligt hrer den kob-berrde vadefugl til p vde grs-stepper fra Centraleuropa og stp til Centralasien. I Vesteuropa har grs-sende husdyr skabt en form for kun-stige grsstepper, der har fristet den store kobbersneppe til at sl sig fast ned i strre bestande. Holland huse-de i 1960erne Nordeuropas strste bestand p rundt regnet 100.000 par store kobbersnepper. I dag er kun en femtedel tilbage i det flade vadehav-sland. Engene og grsarealerne er blevet for trre, og driften af omr-derne er for intensiv til kobbersnep-pens trivsel.

Grssende dyr er vigtige i den store kobbersneppes yngleterrner, hvor vegetationen skal have en gan-ske bestemt hjde for at vre opti-mal. Men der m ikke vre for man-ge dyr, for s risikerer kreaturerne at trde vadefuglenes reder ned. I dag ved vi prcist, hvad der skal til for at give kobbersneppen levevilkr i vores landskab. Hvis vi vil, kan vi prmiere de landmnd, der driver engene, s de i hjere grad tilgodeser vadefugle-ne, siger Ole Thorup.

I dag ved vi prcist, hvad der skal til for at give kobbersneppen levevilkr i vores landskab.

Ls mere p dn.dk/kobbersneppe. Alt er langt og slankt p den store kobbersneppe; nbbet, benene, halsen og kroppen. Den kobberrde vadefugl er nsten proportioneret som en stork. Den er specialist i at trkke orme, insekter, krebsdyr, snegle og haletudser op af vde enge og ud af vandhuller. I yngletiden er og bliver kobbersneppen grsarealernes vadefugl. Nr ungerne er flyvefrdige, trkker familieflokkene af kobbersnepper ofte ud p vadeflader i ferske og brakke vdomrder. Mange af de voksne kobbersnepper flder bag digerne i Holland.

SE MERE P DN.DK

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 630

K O B B E R S N E P P E N

kolog er han ganske vist ikke, men Murk Nijdam hverken giftsprjter el-ler kunstgder. Dette til

trods har han en usdvanlig rig til-vrelse, ogs konomisk.

Udover 20 velnrede malkeker i stalden holder Murk 50 kvier og kalve p marken, men hans mest impone-rende afgrde er mngder af eng-fugle: store kobbersnepper, klyder og viber. Isr kobbersneppen har han held med. Nppe noget steds i verden finder man s stor en yngletthed af denne elegante vadefugl. Kobber-sneppen yngler med op til 133 par p de 42 hektar frodiggrnne grsmar-ker.

Eneste minus ved 56-rige Murk Nijdam er, at hans landbrug ligger i Holland. Imidlertid er der intet til hinder for at kopiere det fuglepa-radis, han har skabt p bare ti r i Vommels sydvest for Leuwarden. Her kommer den enkle recept, som jeg fik den overdraget, da vi besgte Murk Nijdam.

NR BNDER DYRKER KOBBER-SNEPPERIkke bare er han over to meter hj og med hnder s store som skovle, men han driver sit kvgbrug med kyndig hnd og en enestende glde over fuglelivet. Sdan som hans far gjorde fr ham.

Walk and talk. Murk forklarer, hvorfor det giver god mening at dyrke kobbersnepper.

MURK NIJDAM

HOLLANDSK LANDMAND

DER HAR SPECIALISERET

SIG I DYRKNING AF

VADEFUGLE

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 63 1

K O B B E R S N E P P E N K J ELD H A N S EN J O H N FRIKK E , PIE T ER-J O R D H OV EN G A

Mine marker har ikke vret pljet de sidste 20 r, s derfor vokser alle de vilde blomster, du kan se ... Er der mange forskellige planter, er der jo ogs masser af orme og insekter, og det er mad for vadefugle.

SIG DET MED BLOMSTER. Det er gdnin-gen, der gr hele forskellen. Klum-perne af komg tiltrkker masser af orme og insekter, som fuglene gr og finder ved at rode under mgklum-perne, forklarer Murk. I samme n-dedrag tilfjer han, at lavvandede vandhuller ogs betyder rigtig me-get. Mg og vand er de to hovedkom-ponenter, hvis man vil dyrke store kobbersnepper.

Murk er overbevist om, at kunst-gdning, gylle og sprjtemidler er gift for biodiversiteten p de grn-ne grsmarker. Derimod gr komg den positive forskel. Han krer der-for et tyndt lag dybstrelse ud med en gammeldags mgspreder i lbet af marts, fr fuglene ankommer fra vinterkvartererne. Derefter fr mar-kerne lov at ligge urrt til sidst i juni, fr der tages et grsslt og udbindes kreaturer. Og det var s det.

Mine marker har heller ikke v-ret pljet om de sidste 20 r, s derfor vokser alle de vilde blomster, du kan se, men det er nu ikke dem, fuglene kommer efter. Floraen viser bare, der er en rig biodiversitet. Er der man-ge forskellige planter, er der jo ogs masser af orme og insekter, og det er mad for vadefugle, ppeger Murk.

FYRSTELIGT DKNINGSBIDRAG. Vand er den anden livsndvendige forudst-ning for de mange vadefugle.

Som over det meste af Holland gennemskres Murks ejendom af bredfyldte kanaler, men det er ikke dem, han peger p. Derimod fremvi-ser han med tydelig stolthed to sm ser. Strrelsen er vel 40 gange 40 meter, mens vanddybden kun er 5-10 centimeter. Her hviler, bader, drik-ker og overnatter vadefuglene i ri-melig sikkerhed for snigende rovdyr. Men serne skal vre s lavvande-de, at nder og gs ikke fristes til at bruge dem, siger Murk.

De to ser gravede han selv i 2005, og det blev startskuddet til en utro-lig opblomstring af de ynglende kobbersnepper. Frste r husede ejendommen 15 par, men derefter eksploderede bestanden og toppede forelbigt med 132 par i 2013. I hele

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 632

K O B B E R S N E P P E N

Danmark yngler der nppe flere end 500 par, og hos os str arten p den rde liste som srbar efter 40 rs til-bagegang.

Jah, tnker du mske, hvis du selv er landmand, men kan Murk Nijdam s leve af det?

Den fremsynede hollandske miljadministration har for lngst accepteret et rigt fugleliv som en vrdig afgr-de, der udlser EU-sttte. Murk har en engfugleaftale med staten, som betaler ham 1000 euro per hektar for de bedste arealer. Det er oven i det generelle tilskud p 400 euro per hektar, s alt i alt 10.000 danske kroner per hek-tar om ret. Dette fyrstelige dkningsbidrag kan vist f de fleste danske landmnd til at glippe med jnene, s hvad med at komme i gang?

Kongen inden for vadefugle. I Holland dyrkes kobbersnepper, fordi man gerne vil.

ISLAND vlg mellem 7-, 8- eller 11-dages grupperejserAlle med uforglemmelige oplevelser: vilde vandfald, spruttende gejsere, vulkaner, gletsjere, varme kilder, de landskaber, Reykjavik, en sejltur til Vestmannaerne og meget mere... Dansk-talende guider med stor faglig viden om Island. Se de udfrlige rejseprogrammer p vores hjemmeside.25.7.-31.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer27.6.-3.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer20.6.-27.6. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer11.7.-18.7. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer18.7.-28.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjerge22.7.-1.8. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjergeSe ogs disse spndende 2016-rejser p hjemmesiden: Traveture i Vestfjordene / Kunst, arkitektur & natur / Litteratur, kultur & natur.

ISLAND vil du hellere kre selv?Vi har flere spndende forslag til kr-selv rejser af forskellig lngde og varighed p hjemmesiden. Kontakt os ogs, hvis du hellere vil have planlagt din helt specielle kr-selv rejse.Vi kan bne dre de fleste ikke har adgang til.Hjsommeren er naturligvis oplagt, men kan du rejse i april/maj eller sidst i august/september, kan det blive billigere. Eller rejs endnu senere og oplev vinterens barske landskaber kldt i sne. Tnk at bade i varme kilder under en frostklar stjernehimmel, mens nordlyset blger over dig. Start din planlgning med det samme, jo fr, jo billigere

team-island.dkKulturRetur

en del af KulturRetur A/STeam Island

29 62 80 77 / info@team-island.dk

ISLAND vlg mellem 7-, 8- eller 11-dages grupperejserAlle med uforglemmelige oplevelser: vilde vandfald, spruttende gejsere, vulkaner, gletsjere, varme kilder, de landskaber, Reykjavik, en sejltur til Vestmannaerne og meget mere... Dansk-talende guider med stor faglig viden om Island. Se de udfrlige rejseprogrammer p vores hjemmeside.25.7.-31.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer27.6.-3.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer20.6.-27.6. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer11.7.-18.7. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer18.7.-28.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjerge22.7.-1.8. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjergeSe ogs disse spndende 2016-rejser p hjemmesiden: Traveture i Vestfjordene / Kunst, arkitektur & natur / Litteratur, kultur & natur.

ISLAND vil du hellere kre selv?Vi har flere spndende forslag til kr-selv rejser af forskellig lngde og varighed p hjemmesiden. Kontakt os ogs, hvis du hellere vil have planlagt din helt specielle kr-selv rejse.Vi kan bne dre de fleste ikke har adgang til.Hjsommeren er naturligvis oplagt, men kan du rejse i april/maj eller sidst i august/september, kan det blive billigere. Eller rejs endnu senere og oplev vinterens barske landskaber kldt i sne. Tnk at bade i varme kilder under en frostklar stjernehimmel, mens nordlyset blger over dig. Start din planlgning med det samme, jo fr, jo billigere

team-island.dkKulturRetur

en del af KulturRetur A/STeam Island

29 62 80 77 / info@team-island.dk

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 63 4

Hvor har jeg lagt kllesvrmeren? Nu kan du tage Danmarks strste citizen science-projekt med helt ind i stuen.

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING OG

PROJEKT BIODIVERSITET.NU forrer dig og din familie et vendespil med de 30 danske indikatorarter, som projektets forskere har udvalgt. Projekt Biodiver-sitet Nu har med appen NaturTjek haft stor succes med at bede helt alminde-lige danskere om at registrere natur med deres smartphone.

Alle kan deltage i projektet, der al-lerede har over 12.000 naturtjekkere. Men det kan vre vanskeligt at huske de 30 udvalgte arter, nr man er ude i naturen. Det kan vendespillet ndre p, siger Biodiversitet Nu Projektle-der, Simon Leed Krs. Ls om arterne p www.biodiversitet.

V E N D E S P I L

nu. Du kan se billeder bde p hjem-mesiden og i appen NaturTjek, s du kan genkende arterne ude i naturen. Appen NaturTjek er udviklet af Projekt Biodiversitet Nu, som er et samarbejde mellem Danmarks Naturfrednings-forening, Aarhus Universitet (DCE) og Kbenhavns Universitet (CMEC) og finansieret af Aage V. Jensen Natur-fond. Projektet flger udviklingen for den danske biodiversitet i alle landets kommuner indtil r 2020 ved hjlp af dine registreringer.

MED DIT GRATIS VENDESPIL

F TJEK P NATURENHENT APPEN Vi har brug for dig og din smartphone i kampen for en mere mangfoldig natur. Send SMS naturtjek til 1272

NATURTJEKeller hent appen direkte

via Google Play eller App Store

Indeholdende naturligt fofof rekom-mende virkestof

Kan anvnvn endes p kologiske arealer

Rigtig gode resul-tater indenfor et for et fdgn

A Green Wa Wa W y serien for for f handles bl.a. hos Helsam, Matas, Coop, Land & Fritid, Silvan samt i udvalgte planteskoler.r.rTATAT NACOACOA A/S Glentevej 11 6705 Esbjerg www.agw.agw reenwayaya .com y.com y

24Timer

EFFEKTIV MYRELOKKEDASE, SOM MA ANVENDES I

OKOLOGISKE HAVER OG HJEM

O

O

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 63 4

Indeholdende naturligt fofof rekom-mende virkestof

Kan anvnvn endes p kologiske arealer

Rigtig gode resul-tater indenfor et for et fdgn

A Green Wa Wa W y serien for for f handles bl.a. hos Helsam, Matas, Coop, Land & Fritid, Silvan samt i udvalgte planteskoler.r.rTATAT NACOACOA A/S Glentevej 11 6705 Esbjerg www.agw.agw reenwayaya .com y.com y

24Timer

EFFEKTIV MYRELOKKEDASE, SOM MA ANVENDES I

OKOLOGISKE HAVER OG HJEM

O

O

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 636

UNDERVANDSJAGTSynet af en grsl der stirrer dig lige ind i jnene

p en meters afstand, stilhed mellem blgende tangskove, og den mest bredygtige fisk der kan opdrives. Det er nogle af gevinsterne, du kan f

med, hvis du hopper i havet som undervandsjger.

egefingeren presses mod harpunens aftrk-ker. Lyden af et kort klik under havet. Nede p sandbunden under dykkeren sprller skrubben et jeblik i sin ddskamp. Johan

Wedel Nielsen tager den rutineret i hnderne og presser spidsen af et mindre metalspyd ind i hovedet p den alle-rede livlse fisk. Bare for at vre sikker p, at den er helt dd. Nok er fladfisken blevet slagtet og skal spises i aften, men den skal lide mindst muligt p rejsen fra havbund til middagstallerken.

Omkring hans ansigt halvt skjult bag neoprenhtte, dykkerbriller og snorkel strkker resund sig fladt og blygrt. Kun mindre krusninger bryder havoverfladen. Jo-han stanger dagens frste fangst p en nylonsnor, spn-der harpunen klar til affyring med en kraftig elastik og plasker med de lange finner videre p sin undervandsjagt.

ANSIGT TIL ANSIGT MED GRSL. Den 33-rige fritidsjger har snorklet siden sin syv rs fdselsdag, fanget sine frste fladfisk med hndspyd som ti-rig og fik sin frste harpun som 14-rig. Han kender fiskenes gemmesteder mellem sten og i sandbunden, som svampesamlere kender deres svampesteder i skoven. Og han nyder stilheden og natur-oplevelserne, som verden under havet tilbyder.

P Bornholm s jeg en grsl lige ind i jnene p en meters afstand under en jagt. Den oplevelse fr man ikke med flaskedykning, fordi larmen skrmmer slerne. Det er ogs fascinerende at se en stime p 500 torsk svm-me over bunden, fortller han, inden han dykker igen. P grnsen mellem en tangskov, der gror p sten, og en sandbrmme afsger han bunden for fladfisk p nrt hold. Kun to vagtsomme, udstende jne eller mske en vag silhuet afslrer byttet begravet i sand.

Ud over fladfisk som skrubber, pighvar og rdspt-ter jager Johan torsk, multer og til tider en rred. Mange

undervandjgere gr p jagt i mrke, men iflge Johan er det kun rred, man bedst fanger om natten. Resten jages lige s godt eller bedre om dagen. Mens fladfiskene ligger i skjul under sandet, krver torsk og multer, at jgeren lgger sig stille nr bunden og venter p, at fiskene bliver nysgerrige nok til at komme nr.

At se en dykker svarer for en torsk til, hvis der pludse-lig landede en UFO i din baghave. Mske bliver du bange, men p et eller andet tidspunkt gr du hen og banker p, forklarer den erfarne dykker.

MEST BREDYGTIGE FISKERI. Det glder om at ramme den lin-je, der gr mellem fiskens je og hale, for der lber ryg-sjlen, og fisken vil d jeblikkeligt. Rammer jgeren en strk rred i bugen, kan den vriste sig ls og svmme skamskudt vk.

Det er synd. Man skal have respekt for fiskene. De kan godt mrke smerte, siger Johan, der anbefaler, at nye j-gere ver sig i at ramme plet; for eksempel p en plastik-flaske bundet til bunden, eller en plastikfisk der kan kbes srligt til formlet.

Bredygtighed og respekt er ngleord for en jger som Johan, der kalder undervandsjagt den mest sknsomme form for fiskeri, fordi jgeren kan se sit bytte, inden han drber det, og derfor kun tager netop de fisk, han har brug for.

Da han nr tilbage til stranden denne eftermiddag, hi-ver han to skrubber og en mindre pose med hjertemus-linger og knivmuslinger i land. Ikke fordi han ikke kunne have hstet et strre bytte, men fordi det svarer til et af-tensmltid.

Jeg tager ikke mere, end jeg kan spise. Fisk skal ikke i fryseren, men spises friske, slr Johan fast, inden han f-rer sin kniv rundt i kanten af den frste skrubbe og hjem-mevant flr skindet af.

A K T I V I N A T U R E N

P

N A T U R & M I L J 0 1 : 2 0 1 637

M E T T E IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG , J O N A S B E Y ER

A K T I V I N A T U R E N

SDAN KOMMER DU I GANGUndervandsjagt krver i bund og grund blot, at du kan svmme samt det basale udstyr. En erfaren ledsager, der kan guide, er selvflgelig en bon