November 2002 - ROCKWOOL Fonden · svag kontakt med det danske samfund. Specielt valgte mange familier fortsat at lade kvinder med små børn hol-de sig borte fra arbejdsmarkedet

November 2002

- Indvandrerbefolkningens sammensætning og udvikling i Danmark: Claus Larsen ogPoul Chr. Matthiessen

- Integrationen af indvandrere og efterkommere på det danske arbejdsmarked i 2001:Marie Louise Schultz-Nielsen

- Uddannelse og danskkundskaber: Claus Larsen- Overførselsindkomster til indvandrere: Niels-Kenneth Nielsen- Invandringen och den offentliga sektorn: Eskil Wadensjö- Indvandrere er mennesker med ressourcer: Ritt Bjerregaard- Ingen integration uden arbejde: Bertel Haarder

Af forskningschef Gunnar Viby Mogensen, RockwoolFondens Forskningsenhed

Rockwool Fondens Forskningsenhed har netop udsendten opfølgende analyse af, hvordan det går med indvan-drernes levevilkår, med hovedvægt på ikke-vestlige ind-vandreres integration på det danske arbejdsmarked.

Via geninterviewing af den gruppe af ikke-vestlige ind-vandrere fra de otte største grupper af ikke-vestlige ind-vandrere, der blev interviewet til brug i Enhedens ana-lyser publiceret i år 2000, og ved fornyede analyser påregistre, er det nu muligt at følge, hvordan de fortsat godekonjunkturer har påvirket indvandrernes stilling på ar-bejdsmarkedet.

Undersøgelsen er i sin helhed publiceret som Indvandrer-ne og arbejdsmarkedet. Mødet med det danske velfærds-samfund af Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matt-hiessen (jf. i øvrigt den mere detaljerede henvisning vedafslutningen af denne artikel). I de følgende fem artikler idette nyhedsbrev præsenterer projektets forskere meredetaljeret deres resultater på baggrund af fremstillingen idenne bog, og nyhedsbrevet afsluttes med to kommentar-er til resultaterne fra to centrale politiske aktører på om-rådet: Fhv. udlændingepolitisk ordfører for Socialdemo-

kratiet Ritt Bjerregaard og minister for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration Bertel Haarder (V). Inden dapræsenteres i det følgende nogle af projektets hovedresul-tater.

ResultaterEt hovedresultat af den nye undersøgelse er, at integra-tionen af ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejds-marked er blevet væsentligt bedre under de seneste årsfortsat gode generelle beskæftigelsesforhold. Nu (i 2001)er 44% af de voksne ikke-vestlige indvandrere i job, mod33% i 1994.

Dette repræsenterer dog stadigvæk en beskæftigelsesfre-kvens på kun godt halvdelen af danskernes (på 76% i2001), og disse indvandreres beskæftigelsesfrekvens erogså væsentligt dårligere, end den var for et par tiårsiden. Til årsagerne hertil hører, at indpasningen på ar-bejdsmarkedet – ligesom det i øvrigt har været tilfældet ifx Sverige – i 1980’erne og 1990’erne er sket langsom-mere end i 1970’erne. Ikke-vestlige mænd, der ankommidt i 1990’erne, har nu efter syv års ophold i Danmarken erhvervsfrekvens, der er næsten en tredjedel lavereend frekvensen efter syv års ophold hos de ikke-vestligemænd, der ankom i slutningen af 1970’erne.

Endvidere skal den utilfredsstillende integration på ar-bejdsmarkedet ses på baggrund af den stadige tilstrøm-ning af ikke-vestlige indvandrere. Hvor vestlige og ikke-vestlige indvandrere (og efterkommere) for en snes årsiden fyldte omtrent lige meget i statistikken, har Dan-mark i dag tre ikke-vestlige for hver vestlig indvandrer.

De fleste kommer i kraft af reglerne om familiesammen-føring, herunder genforening af ægtefæller og dannelse afnye familier ved ægteskab. Det meste af den øvrige ikke-vestlige indvandring omfatter flygtninge, hvis ansøgningom asyl har baggrund i flugt fra totalitære regimer ellerfra borgerkrige, men muligvis også ifølge sagkyndige i-

2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

agttagere kan have en økonomisk motivation, jf. fx Ox-ford-demografen David Coleman.

En særlig stor stigning i antallet af asylansøgninger tilDanmark i perioden, der står i centrum her (1999-2001),kan bl.a. have haft sin baggrund i en asylpolitik, som varlempeligere end i de fleste andre europæiske lande, inkl.det for Danmark særligt relevante tilfælde med nabolan-det Tyskland. Samtidig har en potentiel asylansøger, der iet ikke-vestligt hjemland overvejer muligheden for atkomme til Europa, udsigt til nemmere adgang til vel-færdsydelser i Danmark end i Tyskland, hvis han skullefå brug for dem (Hans Hansen, Helle Cwarzko Jensen,Claus Larsen og Niels-Kenneth Nielsen. 2002. Social se-curity in Denmark and Germany – with a focus on accessconditions for refugees and immigrants. A comparativestudy. Rockwool Fondens Forskningsenhed. København).

Blandt årsagerne til, at der er store vanskeligheder medintegrationen, hører også, at de seneste års indvandringomfatter ganske mange dårligt uddannede mennesker.Derimod har i øvrigt den vurdering, fremført ganske hyp-pigt i medierne, og i enkelte tilfælde også fra forskerside,at de i Danmark bedst uddannede i vidt omfang simpelt-hen udvandrede, ikke kunnet verificeres – både godt ogdårligt uddannede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udvandrer faktisk i samme beskedne om-fang som danskerne.

Beskæftigelsesforholdene for de ikke-vestlige indvandre-re er under de seneste par års højkonjunktur blevet krafti-gere forbedret end danskernes. Dette burde alt andet ligehave ført til et markant fald i indvandrernes træk på deoffentlige danske velfærdsydelser – men det er ikke sket:De omkring 5% af den danske befolkning, som er ikke-vestlige indvandrere, modtager fx med hensyn til kon-tanthjælpen i 2000 hele 35% af de samlede udbetalinger,hvilket stort set er det samme som i 1998.

Dette bidrager også til, at det fald i de relativt store netto-overførsler fra det offentlige (offentlige ydelser minusskatter) til de ikke-vestlige indvandrere, som 1990’ernesgode beskæftigelse havde bidraget til, nu er bremset op.Nettooverførslernes andel af bruttonationalproduktet varreduceret fra 0,91% i 1996 til 0,75% i 1998, men andelensteg derpå igen til 0,79% i 1999. Dette sidste år svarededet til i alt 9,6 mia. kr. (i årets priser), når man ser bort fraomkostninger i fasen før asyl på af størrelsesordenen 2mia. kr.

Som indvandringen og integrationen foregår nu, giverindvandringen dermed intet positivt bidrag til løsningenaf problemet med det offentliges aktuelle og fremtidigeforsørgerbyrde. Under ikke atypiske forudsætninger bl.a.om fremtidens økonomiske vækst i Danmark er konse-kvenserne for de offentlige finanser af hvert enkelt årsindvandring, som indvandringen og integrationen er fore-gået de senere år, ikke et positivt bidrag til lettelse af den

fremtidige danske pensionsbyrde, men tværtimod en ek-stra fremtidig udgift af størrelsesordenen 15-17 mia. kr.

Indvandringen er som nævnt også i de seneste år fortsatpå et efter danske forhold højt niveau. Det bidrager til, atde forbedringer i forudsætningerne hos Danmarks ind-vandrerbefolkning, der faktisk var sket de sidste par år(fx i form af bedre danskkundskaber og bedre uddannel-se), endnu ikke havde kunnet rokke tilstrækkeligt vedbarriererne mod integration.

Svag uddannelsesbaggrund og dårlige danskkundskaberprægede stadig situationen hos mange indvandrere – ognok kunne indvandrere med dårligt dansk få et job, og såmåske på arbejdsstedet forbedre det danske, men normaltgik effekten den anden vej: Talte man dårligt dansk, kun-ne arbejdspladsen ofte ikke bruge en.

Mange indvandrere havde også helt generelt en megetsvag kontakt med det danske samfund. Specielt valgtemange familier fortsat at lade kvinder med små børn hol-de sig borte fra arbejdsmarkedet.

Svage økonomiske incitamenter, og diskrimination modindvandrere fra danskernes side, var ligeledes, i 2001som ved den sidste undersøgelse i 1999, en klar – om endikke den alvorligste – hindring for at få beskæftigelse.

Endnu to barrierer var i øvrigt – uden at det jo letter be-skæftigelsesproblemet for indvandrerne – samtidig barri-erer også for danskernes jobmuligheder. Dårligt helbredog høj alder er en jobbarriere for alle på det danske ar-bejdsmarked.

Samlet set tegner der sig et billede af de ikke-vestligeindvandreres integration på det danske arbejdsmarked itiden op til og med 2001, som er præget af en vis forbed-ring – om end forbedringen altså sker til et niveau, derlangtfra er tilfredsstillende.

Bag den beherskede forbedring ligger – ud over en visforstærkning af integrationsindsatsen fra det offentligesside fra 1999 og frem – især de generelt særdeles godebeskæftigelsesvilkår på det danske arbejdsmarked.

Resultaternes baggrundRockwool Fonden besluttede i 1997 at prioritere ”Ind-vandrerne og deres levevilkår” højt blandt de emneområ-der, hvor Fonden gennem forskningsprojekter søger at fålagt solid og nuanceret samfundsvidenskabelig videnfrem til politikerne og den offentlige debat.

Til de centrale spørgsmål i en sådan forskning ville høre,hvordan mødet mellem de nye samfundsborgere og deresefterkommere på den ene side, og det danske samfund påden anden side, foregår – og hvordan mødet påvirkerlevevilkårene for indvandrerne og deres efterkommere.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 3

En væsentlig faktor ville her være forløbet af integration-en på det danske arbejdsmarked, hvor også de hidtidigeerfaringer i Rockwool Fondens Forskningsenhed, og deganske rigelige datamuligheder i statistikken, talte for atsamle en god del af kræfterne.

Med kompetent medvirken fra professor, dr. polit. PoulChr. Matthiessen og to internationale eksperter gennem-førtes i 1998-1999 et forprojekt, der skulle give denbredere baggrundsviden om indvandringens karakter iform af bl.a. analyser af den globale demografiske situa-tion samt den konkrete indvandring til Danmark. Resul-taterne blev offentliggjort i David Coleman og EskilWadensjö (1999). Indvandringen til Danmark. Interna-tionale og nationale perspektiver (Spektrum).

Projektets hoveddel med vægt på kvantitative analyserblev derefter under min ledelse lagt til rette af en gruppeforskere i Enheden bestående af professor Poul Chr.Matthiessen, forsker Claus Larsen, forsker Niels-KennethNielsen og forsker Marie Louise Schultz-Nielsen (samtfor undersøgelsen i 1999 endvidere også forsker SørenPedersen).

Den væsentligste datakilde var en omfattende interview-undersøgelse blandt de største grupper af ikke-vestligeindvandrere i Danmark, med 3615 svarpersoner fra Eks-jugoslavien, Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalia,Tyrkiet og Vietnam. Interviewdata blev suppleret med re-gisterdata i Danmarks Statistik.

Disse registerdata bestod af en totaltælling af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, en 25 pct. stikprø-ve blandt de vestlige indvandrere og efterkommere, en topct. stikprøve blandt hele befolkningen og endelig fami-liemedlemmerne til de udtrukne personer.

Projektets indledende runde med interviewdata for 1999blev publiceret i Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr.Matthiessen (2000). Mislykket integration? (Spektrum)med kommentarer og vurderinger af økonomiministerMarianne Jelved, som i øvrigt blev Forskningsenhedensbedst sælgende bog overhovedet. Endvidere udsendtesden mere detaljerede og dokumenterende Gunnar VibyMogensen og Poul Chr. Matthiessen (red.) (2000). Inte-gration i Danmark omkring årtusindskiftet. Indvandrer-nes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet fraAarhus Universitetsforlag.

Uddybning og præcisering i 2001Forløbet af projektet til og med resultaterne af interview-ingen i 1999 var på den ene side tilfredsstillende i denforstand, at man – ved siden af en bred velfærdsmæssigbeskrivelse for denne befolkningsgruppe – fik gennem-ført en statistisk set rimeligt sikker analyse af, hvad derindtil 1999 havde bestemt, om ikke-vestlige indvandrerevar integrerede på arbejdsmarkedet i den forstand, at devar kommet i beskæftigelse.

Analysen var også tilfredsstillende på den måde, at densresultater flyttede grænserne for viden på dette område.En stor del af den indtil da citrede forskning havde pegetpå, at bremserne for integration især lå i det danske sam-fund, der omgav indvandrerne – bl.a. i form af diskrimi-nation og et velfærdssystem med fravær af økonomiskeincitamenter. Nu viste analyserne, at integrationen til ogmed 1999 også var blevet hindret ganske kraftigt af for-hold hos indvandrerne selv, som deres dårlige dansk-kundskaber, deres svage kontakter med danskere, ogmange indvandrerfamiliers præference for, at kvindernesarbejdsplads forblev i hjemmet.

På den anden side ville brugen af teknikken blive endnumere tilfredsstillende, hvis disse resultater blev yderligereunderbygget ved en fornyet indsamling af interviewdatam.v.

En gentagelse ville samtidig give muligheder for atvurdere den mulige effekt på integrationen af den siden1999 fortsat forbedrede generelle beskæftigelsessituationpå det danske arbejdsmarked. Og hvis man valgte at be-nytte sig af en konstateret meget positiv indstilling tilprojektet i 1999 hos svarpersonerne til at tilrettelæggeden fornyede undersøgelse som en gen-interviewing afstikprøven fra dengang – en såkaldt panelundersøgelse –ville man opnå panelets fordele i retning af bedre kontrolaf baggrundsfaktorer. Hertil kom gode muligheder formobilitetsanalyser – altså undersøgelse af, hvorvidt svar-personernes situation og kompetencer ændrer sig over tid– fx vedrørende beskæftigelse, løn og incitamenter, ogvedrørende problemet om det gensidige samspil mellemat have et job og at kunne tale dansk.

Den gentagelse og ajourføring i 2001 af undersøgelsenfra 1999, som derpå blev besluttet, fik derfor karakter afen panelundersøgelse, nu iblandt indvandrere fra ikke-vestlige lande.

I 1999 blev der interviewet 3.615 personer. 2.348 af disseblev geninterviewet i 2001, mens der blev udvalgt 914nye interviewpersoner for at kompensere for bortfaldet. I2001 blev der således i alt interviewet 3.262 personer.Stikprøven var repræsentativ, efter at der var blevet fore-taget en vægtning for oprindelsesland og arbejdsmarkeds-tilknytning.

Projektets publiceringResultaterne fra denne nye opfølgende undersøgelse af-rapporteres i Indvandrerne og arbejdsmarkedet. Mødetmed det danske velfærdssamfund af Gunnar Viby Mogen-sen og Poul Chr. Matthiessen med bidrag af Claus Lar-sen, Niels-Kenneth Nielsen, Marie Louise Schultz-Niel-sen og Eskil Wadensjö samt med kommentarer og vurde-ringer af Ritt Bjerregaard og Bertel Haarder (Spektrum,2002). Bogen er gennemillustreret af tegneren Jens Hage,den koster 249 kr. og er på 378 sider.


Indvandrerbefolkningens sammensætning ogudvikling i Danmark

Af forsker Claus Larsen og professor, dr.polit. Poul Chr.Matthiessen

I Rockwool Fondens Forskningsenheds projekt om ”ind-vandrerne og deres levevilkår” er det som nævnt i indled-ningen til dette nyhedsbrev forholdene for de ikke-vest-lige indvandrere og efterkommere, der ses på. En af-grænsning af ikke-vestlige kan lettest foretages med ud-gangspunkt i definitionen af vestlige lande. Det er EU-landene, Island, Norge, Schweiz, USA, Canada, Australi-en og New Zealand, mens ikke-vestlige lande er alle an-dre end de lige nævnte. Hvad der i befolkningsstatistik-ken forstås ved indvandrere og efterkommere – herbetegnet indvandrerbefolkningen – illustreres i figur 1.

Figur 1. Reglerne for placering af en person som entenindvandrer, efterkommer eller dansker (gruppen Øvrige)i Danmarks Statistiks befolkningsregister.

Person A

A’s far og / eller mor kendt?

Ja Nej

A’s far og / eller mor danskstatsborger og født i Danmark?

A født i Danmark?

Ja Nej Ja Nej

A født i Danmark?A dansk

statsborger?

Ja Nej Ja Nej

DanskerEfter-

kommerInd-

vandrerDansker

Efter-kommer

Ind-vandrer

Kilder: Konstrueret ud fra definitioner mv. i Befolkningens bevægelser2000 (Danmarks Statistik 2001) og Befolkningsudviklingen 2001-2021– mulige udviklingsforløb (Tænketanken om udfordringer for integra-tionsindsatsen i Danmark 2002).

Indvandrere er født i udlandet af forældre, som begge en-ten er udenlandske statsborgere eller født i udlandet,mens efterkommere er født i Danmark af forældre, hvoraf

ingen både er dansk statsborger og født i Danmark. De,der hverken er indvandrere eller efterkommere, rubrice-res rent statistisk som Øvrige. Her i projektet bruges dogi stedet den mere mundrette betegnelse danskere om demere end 90% af befolkningen, der er tale om. I det følg-ende gives på baggrund af bogens kapitel 1 et overblikover projektets demografiske baggrund – dvs. indvan-drerbefolkningens størrelse, køns- og aldersfordeling, fer-tilitet og opholdsgrundlag mv.

Indvandringen i Danmark siden 1960’erneDanmark blev, som det også fremgår af figur 2, i løbet af1960’erne et nettoindvandringsland. Samtidig ændredeselve indvandringen karakter. Hvor indvandrerne før isærkom fra Norge, Sverige, England, Tyskland og USA, op-levede Danmark nu også indvandring fra ikke-vestligelande. I begyndelsen – indtil indvandringsstoppet i 1973– af gæstearbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan,derefter af familiesammenførte og senere igen også afflygtninge.

Figur 2. Antal vandringer til og fra Danmark i perioden1946-2001.

Anm.: Figuren omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere.Kilder: Befolkningens bevægelser 1994, Statistiske Efterretninger: Be-folkning og valg 2000:4 og Nyt fra Danmarks Statistik 2002:58 (Dan-marks Statistik 1996, 2000 og 2002).

Den 1. januar 2002 var antallet af indvandrere og efter-kommere i Danmark 415.331 svarende til 7,7% af befolk-ningen, mens der var 266.729 udenlandske statsborgere(5,0%). Fra 1980 til 2002 er efterkommernes andel afindvandrerbefolkningen fordoblet og udgør nu ca. en fjer-dedel, og mens der i 1980 var en overvægt af vestligeindvandrere og efterkommere, udgør de nu også omkringen fjerdedel, jf. også figur 3 på næste side.

Den største gruppe har i alle årene siden 1980 været dentyrkiske, der pr. 1. januar 2002 talte 52.159 personer,men ellers afspejler en oversigt over de ti største ikke-vestlige indvandrerbefolkningsgrupper hhv. ved perio-dens begyndelse og i dag indvandringens ændrede sam-mensætning. Hvor det i 1980 var Tyrkiet, Pakistan, Jugo-slavien, Polen, Sovjetunionen, Marokko, Indien, Ungarn,Vietnam og Chile, er det i 2002 Tyrkiet, Det tidl. Jugo-

0

10000

20000

30000

40000

50000

60000

70000

1946 1950 1954 1958 1962 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998

Ant

alpe

rson

er

Indvandring Udvandring


Danskere Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank.

Kvinder Alder Mænd

slavien, Irak, Libanon, Pakistan, Somalia, Iran, Polen,Vietnam og Sri Lanka i nævnte rækkefølge.

Figur 3. Antal indvandrere og efterkommere fra vestligeog ikke-vestlige lande i perioden 1980-2002.

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank.

NaturalisationerNår antallet af personer med udenlandsk baggrund – ind-vandrere og efterkommere – overstiger antallet af uden-landske statsborgere, skyldes det naturalisationerne. Iperioden 1980-1990 fik omkring 3-4.000 om året danskstatsborgerskab. Tallet steg til 5-6.000 årligt i den førstedel af 1990’erne, mens gennemsnittet for 1998-2001 varnæsten 13.500 med knap 19.000 i 2000 som det højeste.

En ansøgning om at få dansk statsborgerskab kan tagessom et tegn på, at ansøgeren ønsker at blive boende i lan-det, men for flygtninge og statsløse indebærer et danskpas også langt bedre muligheder for at rejse i udlandet.For andre grupper kan et dansk pas bevirke, at de undgårmilitærtjeneste i hjemlandet.

Der er forskelle mellem de forskellige nationaliteter, nårdet gælder traditionen for at søge dansk statsborgerskab.Blandt udenlandske statsborgere fra vestlige lande, derdesuden har en relativt høj genudvandringstilbøjelighed,er den generelt beskeden. Men at traditionerne for at søgekan ændre sig, har fx vist sig ved, at et meget stort antaltyrkiske statsborgere – i alt godt 9.000 – fik dansk stats-borgerskab i perioden 1999-2001, hvor omfanget af natu-ralisationer ellers tidligere var relativt begrænset i dennegruppe. En udvikling, der muligvis kan skyldes den poli-tiske debat om ændringer af udlændingelovgivningen.

Ser man på, hvor mange af de udenlandske statsborgere,der opfyldte betingelserne i indfødsretsloven mht. op-holdstid, der faktisk også blev naturaliserede, var andele-ne i 1991 hhv. 10 og knap 2% for udenlandske statsbor-gere fra ikke-vestlige og vestlige lande, men med andeleomkring 40% blandt iranere, libanesere og statsløse samtvietnamesere og 15-20% blandt somaliere og polakker.De største andele findes således blandt flygtninge – evt.

som udtryk for, at det specielt for denne gruppe giverstørre muligheder for at rejse i udlandet med et dansk pasog at flygtninge, der er kommet i løbet af 1980’erne, harsøgt dansk statsborgerskab relativt hurtigt efter, de er ble-vet berettigede hertil. Gennemsnittet blev trukket ned afsmå andele i de store befolkningsgrupper fra Det tidl. Ju-goslavien og Tyrkiet. I 1997 var andelene for alle ikke-vestlige under ét halveret for derefter at stige til det tre-dobbelte af 1997-niveauet i 1999 og yderligere lidt i2000.

I slutningen af 1990’erne er der fortsat blandt flygtningeden største tilbøjelighed til at søge dansk statsborgerskab,hvilket formodentlig også forklarer en del af stigningen iantallet af naturalisationer blandt statsborgere fra Det tidl.Jugoslavien.

GenudvandringGenudvandring kan opfattes som modstykket til naturali-sation, og på linie med, at relativt få statsborgere fra vest-lige lande søger dansk statsborgerskab, udvandrer største-delen af indvandrerne fra disse lande igen efter en perio-de i Danmark. Af dem, der kom til landet i hhv. 1977 og1990, var mellem to tredjedele og 90% genudvandretefter fem år. Blandt de ikke-vestlige statsborgere var oger genudvandringstilbøjeligheden langt mindre.

I perioden 1990-2000 udvandrede hvert år mellem 9 og14% af de ved årets begyndelse herboende statsborgerefra nordiske og EF/EU-lande, mens det kun var hhv. 1 og2-3% af de tyrkiske og pakistanske statsborgere.

Køns- og aldersfordelingIndvandrerbefolkningen er generelt yngre end befolknin-gen som helhed, mens kønsfordelingen overordnet set erden samme. Den større andel af børn og yngre findes dogkun blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkomme-re, hvor der er markant flere i de yngre aldersgrupper endblandt danskere, jf. figur 4.

Figur 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samtdanskere fordelt på køn og alder 1. januar 2002. Pct.

90+

80-84

70-74

60-64

50-54

40-44

30-34

20-24

10-14

0-4

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

1980

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Vestlige Ikke-vestlige

0123456 0 1 2 3 4 5 6


Den mere egentlige pyramidefacon for ikke-vestlige ind-vandrere og efterkommere illustrerer, at der er tale om enyngre befolkningsgruppe end danskerne. Sammenlignetmed danskere er der til gengæld relativt meget færre ialdrene til og med 20 år i gruppen med vestlig baggrund.

FertilitetBortset fra selve ind- og udvandringens omfang, samtkøns- og alderssammensætningen, spiller også antallet affødsler en rolle for, hvordan størrelsen af de forskelligebefolkningsgrupper udvikler sig. Den samlede fertilitetfor kvinder fra ikke-vestlige lande var i gennemsnit forårene 1994-1998 2,8 børn mod 1,7 for danske kvinder ogkvinder fra vestlige lande. Den klart højeste fertilitetfindes blandt kvinder fra Somalia og Libanon med hhv.5,6 og 5,0 børn. Omvendt tyder tallene også på en vistilpasning i retning af det danske fertilitetsniveau blandtdem, der er vokset op her i landet.

FamiliesammenføringMange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finderfortsat deres ægtefælle i hjemlandet. Blandt unge 18-25årige gifte indvandrere med mindst ti års ophold samtgifte efterkommere med udenlandsk statsborgerskab vardet i 1998 ca. 80% af mændene og 70% af kvinderne.Omkring 90% eller flere af alle gifte eller samlevendeindvandrere og efterkommere fra Det tidl. Jugoslavien,Pakistan, Somalia, Tyrkiet og Vietnam var gift med enlandsmand.

Antallet af opholdstilladelser i forbindelse med familie-sammenføring steg fra 6.996 i 1988, hvor tallet for førstegang opgøres separat, til 9.480 i 1999. I 2000 og 2001 vartallene højere, hvilket dog primært skyldes, at også børnfødt her i landet af udenlandske forældre nu skal havederes egen opholdstilladelse. Familiesammenføring afægtefæller og samlevende har udgjort mellem to tredje-dele og tre fjerdedele af alle familiesammenføringer, derigen i gennemsnit i perioden udgjorde en tredjedel afsamtlige meddelte opholdstilladelser.

Ved ægtefællesammenføring kan der enten være tale omgenforening af ægtefæller, der var gift allerede ved an-komsten til Danmark, eller dannelse af nye familier. Hvisafgrænsningen af de tilfælde, hvor der kan siges at væretale om dannelse af nye familier, sættes ved indgåelse afægteskabet mindre end et år før eller mindre end et halvtår efter indvandringstidspunktet, var det i 1998 knap 30%af de gifte ikke-vestlige mænd og næsten 50% af kvin-derne, der var kommet i forbindelse med dannelse af nyefamilier. Tallene for genforening af ægtefæller fra læn-gerevarende ægteskaber var hhv. 33 og 36%.

FlygtningeBortset fra familiesammenføring har asyl siden indvan-dringsstoppet i 1973 stort set været den eneste måde, som

personer med ikke-vestlig baggrund har kunnet få op-holdstilladelse i Danmark på.

Antallet af spontane asylansøgninger (ansøgninger indgi-vet i Danmark) har siden 1980 svinget omkring en stigen-de trend. Fra nogle få hundrede i 1980-83, steg antalletefter 1983-udlændingeloven til 9.299 i 1986, hvorpåloven blev strammet. Efter et markant fald det følgendeår, nåede tallene i 1992 og 1993 op på ca. 14.000 pga. afborgerkrigen i Det tidl. Jugoslavien. Derefter lå tallet påmellem 5.000 og 6.500 om året frem til og med 1999, ogsteg i 2000 og 2001 til hhv. 10.347 og 8.385.

En betydelig del af disse asylansøgninger har medført op-holdstilladelse. Generelt har antallet af opholdstilladelseri asylsager siden 1988 udgjort omkring 15-20% af samt-lige opholdstilladelser. 1995 og 1996 var undtagelser, daet stort antal personer fra Det tidl. Jugoslavien, som hidtilhavde haft en midlertidig opholdstilladelse, nu fik per-manent opholdstilladelse. De nævnte 15-20% er beregnetpå grundlag af et stigende samlet antal opholdstilladelser,idet antallet af opholdstilladelser i asylsager var omkring50% større i slutningen af perioden end ved dens begyn-delse – 3.905 i 1988 mod 6.263 i 2001.

Det er ikke muligt uden betydelige forbehold ud fra ensådan kalenderårsbaseret asylstatistik at sige noget præ-cist om, hvor stor en andel af samtlige asylansøgninger,der afsluttes med en opholdstilladelse. Internationalesammenligninger er endnu vanskeligere. FN’s flygtninge-højkommissariat har dog ud fra nationale tal søgt atberegne sammenlignelige ”anerkendelsesprocenter” i rea-litetsbehandlede sager, hvor der ses bort fra asylansøgere,der sendes retur til et andet EU-land eller sikkert tred-jeland, eller forsvinder, inden sagsbehandlingen indledes.

Danmark placeres i disse sammenligninger foran landesom Norge, Sverige, Tyskland og Holland, såvel mht. an-del afsluttede sager, der ender med en opholdstilladelse –hhv. 54,5 og 51,8% i 1998 og 1999 – som når det gældertildeling af asyl efter Genève-konventionen. Desuden haren langt større andel som noget særligt i Danmark fået til-delt de facto-flygtningestatus, som i praksis har haft om-trent samme virkning som konventionsstatus.

En forløbsanalyse, hvor Udlændingestyrelsen har fulgtsamtlige asylansøgere fra 1998, der fik deres sag reali-tetsbehandlet i Danmark, viser, at i alt 70% havde fået enopholdstilladelse, 63% enten med konventions- eller defacto-status. Der er ikke offentliggjort umiddelbart sam-menlignelige forløbsanalyser fra andre lande, men meden dansk anerkendelsesprocent på 70 må man formode, atsådanne analyser næppe ville ændre indtrykket fra de ka-lenderårsbaserede analyser af, at Danmark ligger relativthøjt. Ikke offentliggjorte forløbsanalyser, som de danskeog tyske udlændingemyndigheder har givet adgang til,omfattende afghanske, irakiske og srilankanske asylansø-gere i de to lande i 1998, modsiger ikke dette resultat.


Integrationen af indvandrere og efterkom-mere på det danske arbejdsmarked i 2001

Af forsker Marie Louise Schultz-Nielsen,Rockwool Fondens Forskningsenhed

Beskæftigelsesudviklingen 1985-2001Andelen af beskæftigede blandt de ikke-vestlige indvan-drere var i 2001 44 pct. mod 76 pct. blandt danskere. Ar-bejdsmarkedstilknytningen er dermed væsentligt lavereend for danskere, hvilket er betinget af et markant fald ibeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere særligt i pe-rioden fra 1985 til 1994, jf. figur 1. Efterfølgende er for-skellen i beskæftigelsesniveau indsnævret en del igen,særligt fra 1997 til 2001, men den er altså stadig ikke til-bage på niveauet fra 1985.

Udviklingen skal ses på baggrund af, at Danmark siden1993 har oplevet en langvarig højkonjunktur, som harbragt ledighedsniveauet blandt danskere ned under fempct. Dette burde skabe de bedst mulige betingelser for og-så at få mange indvandrere i beskæftigelse, og dermedgøre integrationsprocessen på det danske arbejdsmarkedlettere. Siden 1993 er ledigheden blandt ikke-vestligeindvandrere da også nedbragt fra 39 pct. til 15 pct. Nårarbejdsmarkedstilknytningen blandt de ikke-vestlige ind-vandrere imidlertid er svagere i 2001, end tilfældet var i1985, hvor konjunkturerne var mindre gunstige, hængerdet sammen med, at erhvervsfrekvensen er faldet markanti perioden fra 1985 til 1997. Siden er erhvervsfrekvensensteget lidt, men slet ikke nok til at opveje det store forud-gående fald.

En del af forklaringen på det generelle fald i arbejdsmar-kedstilknytningen siden 1985 blandt ikke-vestlige ind-vandrere er, at der er kommet mange nye til i perioden,og at der går lidt tid, før disse personer er indpasset på ar-bejdsmarkedet. En analyse her på projektet viser imidler-tid også, at indpasningen er sket langsommere i 1980’-erne og 1990’erne, end den gjorde i 1970’erne.

Figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere ogefterkommere i aldersgruppen 16-66 år (inkl.) fra vest-lige og ikke-vestlige lande 1985-2001.

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik

For vestlige indvandrere var beskæftigelsesfrekvensen 61pct. i 2001 og dermed lavere end for danskere, men væs-entligt højere end for ikke-vestlige indvandrere. Beskæf-tigelsen for vestlige indvandrere har i store træk udvikletsig som for danskere, og der er dermed ikke sket markan-te ændringer, som der er for ikke-vestlige indvandrere.

Blandt de relativt få voksne efterkommere var andelen afbeskæftigede i 2001 henholdvis 72 pct. for vestlige efter-kommere og 63 pct. for ikke-vestlige efterkommere. Deter højere end for indvandrerne, men lavere end for dan-skerne. Det markante fald i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige efterkommere fra 1987 til 1991, som fremgår affigur 1, er i høj grad aldersbetinget, idet antallet af 16-20-årige ikke-vestlige efterkommere steg kraftigt fra slutnin-gen af firserne, og denne helt unge gruppe er (som andreunge) kun i ringe omfang i arbejde endnu.

Af en landeopdeling af beskæftigelsesfrekvensen i 2001blandt de ikke-vestlige lande fremgår det, at alle de visteikke-vestlige nationaliteter har en beskæftigelsesfre-kvens, som er lavere end danskernes. Alligevel er det be-mærkelsesværdigt, hvor stort et spænd der er imellem deikke-vestlige oprindelseslandes beskæftigelsesfrekvenserindbyrdes, og at dette spænd faktisk er større end forskel-len imellem beskæftigelsesfrekvensen for danskere ogpolakker, jf. tabel 1.

En del af forklaringen på de store forskelle i beskæftigel-sesfrekvensen er, at der for nogle landegrupper er mangerelativt nyankomne, og at deres tilknytning til arbejds-markedet er svagere end de øvriges.

Når beskæftigelsesfrekvensen blandt personer fra Dettidligere Jugoslavien falder fra 60 pct. i 1985 til 32 pct. i1998, og nu stiger til 48 pct. i 2001, skyldes det da ogsåblandt andet, at der fra 1991 til 1993 kom mange flygt-ninge pga. borgerkrigen, og at disse først i de senere årfor alvor er kommet i beskæftigelse.

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Procent

Danskere Ikke-vestl. IndvandrereVestl. Indvandrere Ikke-vestl. efterkommereVestl. efterkommere


Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvensen for 16-66-årige ind-vandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland.1985, 1998 og 2001.

1985 1998 2001Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal

Eksjugo-slavien 60 5.699 32 25.955 48 28.813Iran 19 860 39 9.072 47 10.045Libanon 59 234 20 8.943 26 10.207Pakistan 49 5.463 42 10.730 47 12.276Polen 54 4.534 56 8.889 60 9.552Somalia 39 121 6 6.648 14 8.427Tyrkiet 50 11.804 44 27.929 50 31.927Vietnam 35 2.383 46 6.781 56 7.554


Som det fremgår af tabel 1, er det imidlertid ikke kunpersoner fra det tidligere Jugoslavien, men derimodpersoner fra alle de viste nationaliteter, som de gunstige-re konjunkturer er kommet til gode, idet beskæftigelses-frekvensen er steget for alle grupper fra 1998 til 2001.Beskæftigelsesfrekvensen er imidlertid stadig ganske lavspecielt blandt de relativt nyankomne somaliere. Detsamme gælder blandt libanesere, der for en stor dels ved-kommende har været her væsentlig længere.

Ovennævnte forskelle i beskæftigelsesniveauer afspejlertil dels, at der er meget store forskelle på, i hvilketomfang kvinderne fra de respektive lande har en arbejds-markedstilknytning, som kan matche mændenes. Detfremgår af figur 2, som viser andelen af beskæftigedemænd i forhold til andelen af beskæftigede kvinder.

Figur 2. Andel beskæftigede mænd i forhold til andel be-skæftigede kvinder fordelt efter oprindelsesland, 2001.


Mens andelen af beskæftigede mænd er ca. 1,1 gangestørre end kvindernes for danskere og polakker, er fak-toren ca. 1,4 blandt personer fra Det tidligere Jugoslavi-en, Vietnam, Iran og Tyrkiet. Faktoren er næsten toblandt pakistanere og endnu højere for somaliere og liba-nesere.

Hvor er indvandrerne beskæftigede?De senere års højkonjunktur har som nævnt genereltbragt flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Alenefra 1998 til 2001 er ca. 25.000 flere blevet beskæftiget.Knapt 23.500 af disse ekstra beskæftigede er lønmod-tagere, der fortsat er meget yngre end danskerne, og ikkeoverraskende har en markant kortere erhvervserfaring.De seneste års beskæftigelse har bragt en lidt mere ligeligkønssammensætning blandt lønmodtagere fra ikke-vest-lige lande. Når man ser på, hvilke job folk har, er dan-skerne stadigt i klart overtal blandt topledere og lønmod-tagere med kompetencekrævende job, mens indvandrereofte har job, der stiller færre faglige krav. Disse forskel-ligheder synes ikke at være blevet mindre de senere år.

Hvilke jobtyper får indvandrerne i dag? Nærmer beskæf-tigelsesmønsteret sig danskernes? Eller har de fortsatprimært ufaglært arbejde?

Med hensyn til branchetilhørsforhold ser koncentrationenaf indvandrere og efterkommere inden for hotel- og re-staurationsvirksomhed også ud til at være uændret i for-hold til 1998, mens andelen, der er beskæftiget inden forfremstillingsvirksomhed, fortsat falder.

Blandt de ikke-vestlige selvstændige indvandrere og ef-terkommere er koncentrationen inden for bestemte bran-cher endnu mere udtalt end for lønmodtagere. Og mensdanske selvstændige generelt er beskæftiget inden formange forskellige branchetyper, men med hovedvægt in-den for landbrug og butikserhverv, driver over 60 pct. afde selvstændige indvandrere og efterkommere virksom-hed inden for handel og reparationsvirksomhed samthotel- og restaurationsvirksomhed. Mange selvstændigeindvandrere og efterkommere er således grønthandlere,kiosk- eller restaurationsejere. Denne specialisering indenfor bestemte brancher ser ikke ud til at være blevet væs-entlig mindre de senere år.

Hvorfor er så mange indvandrere uden beskæftigelse?Selvom de senere års højkonjunktur har bragt mange ind-vandrere og efterkommere i arbejde, er der alligevel sta-dig mange, som er uden beskæftigelse.

1,08

1,11

1,30

1,33

1,42

1,49

1,80

2,86

2,97

1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50

Polen

Danmark

Vietnam

Det tidl. Jugoslavien

Iran

Tyrkiet

Pakistan

Somalia

Libanon


En af årsagerne til dette kunne være, at indvandrerne dis-krimineres. I undersøgelsen her har fokus været rettetmod mulig diskrimination i jobsøgningssituationen, hvorden kan være en afgørende barriere for, om indvandrereog efterkommere kommer i job.

En måling af den faktiske diskriminering i jobsituationener meget vanskelig og så ressoucekrævende, hvis denskal udføres tilfredsstillende, at det ville være et helt pro-jekt i sig selv. I stedet er der i denne undersøgelse valgt atspørge, om respondenterne har følt sig diskrimineret.

Det har en ret stor andel, idet 37 pct. af de jobsøgendeindvandrere og efterkommere angiver at have følt sig dis-krimineret på grund af deres etniske oprindelse – en an-del som ligger på linie og i nogle tilfælde lidt over resul-tatet fra anden dansk forskning på området. Ud over denetniske diskriminering angiver seks pct. at være blevetdiskrimineret pga. alder eller af andre grunde.

Ved jobsøgning føler to ud af fem indvandrere sig diskri-mineret mod en ud af fire danskere.

Blandt danskere er det en fjerdedel af de jobsøgende, somhar følt sig diskrimineret, primært pga. alder. Dette indi-kerer, at selv hvis alle etniske fordomme var væk, villemange stadig føle sig urimeligt begrænset i at få et job,men årsagen ville primært være diskrimination på grundaf alder, køn, handicap osv.

Det forhindrer imidlertid ikke etnisk diskriminering vedjobbesættelse i at være en reel barriere for indvandrerbe-folkningens integration på arbejdsmarkedet. Derfor erforholdet også søgt inddraget i en samlet analyse omfat-tende alle jobsøgende, der belyser, hvad der samlet set eraf betydning for indvandrernes integration på arbejdsmar-kedet. Denne analyse viser, at den oplevede diskrimina-tion er af betydning, men ikke spiller så stor en rolle somen række andre forhold. Sammenfattende kan man derforsige, at relativt mange jobsøgende indvandrere og efter-kommere har følt sig diskrimineret, men at det er lyk-kedes for en hel del at komme i beskæftigelse alligevel.

Et forhold, som kan være afgørende for, om man vil i

beskæftigelse, er, om det er forbundet med en rimelig ø-konomisk gevinst. En opgørelse af, hvad de beskæftigedea-kassemedlemmer har til rådighed i disponibel indkomstved 37 timers arbejde om ugen fremfor dagpenge somfuldtidsledig, viser, at 36 pct. af indvandrerne og efter-kommerne i spørgeskemaundersøgelsen har mindre end500 kr. ekstra om måneden ved at være i arbejde både i1999 og 2001. Hvis børnepasningsomkostningerne ikkeinkluderes i beregningen, er andelen i 2001 kun 31 pct.De tilsvarende andele blandt danskerne, der altså er be-regnet på præcis samme måde som for indvandrerbefolk-ningen, men til gengæld afviger lidt fra tidligere danskemålinger, er hhv. 15 og 11 pct. i 2001.

Årsagen til, at incitamentsproblemerne er så meget størrefor indvandrerbefolkningen, er primært, at de som oftesthar en relativ lav timeløn, så forskellen mellem løn ogdagpengeniveau er beskeden.

Indvandrerkvinder har ringere økonomiske incitamentertil at arbejde end andre.

Det er også hovedforklaringen på, at incitamentsproble-merne generelt er størst for kvinderne. Blandt kvindernefra de otte ikke-vestlige lande, som indgår i spørgeske-maundersøgelsen, er det således over 40 pct., som ikkehar mere end 500 kr. ekstra om måneden ved at gå på ar-bejde, selv hvis børnepasningsomkostningerne ikke in-kluderes.

Dette viser selvfølgelig på den ene side, at mange ar-bejder på trods af en ret ringe økonomisk gevinst. På denanden side viser de senere års dansk arbejdsmarkeds-forskning imidlertid også, at den manglende økonomiskegulerod på længere sigt betyder, at færre arbejdsløsekommer i job, og flere af de beskæftigede trækker sig til-bage fra arbejdsmarkedet.

En samlet analyse af hvilke faktorer ud over incitamenterog diskrimination, som har betydning for alle indvandrer-nes beskæftigelse, er foretaget både i 1999 og 2001. Ana-lysen er foretaget særskilt for mænd og kvinder, fordi derviser sig at være forskel på, hvilke forhold som har be-tydning for de to køn.


Mændenes beskæftigelseschancer er størst for de 25 til50-årige, og personer med et godt helbred og gode dansk-kundskaber. Det øger også beskæftigelseschancerne atomgås danskere og læse danske aviser. Alt andet lige harpakistanere, polakker og tyrkere både i 1999 og 2001større chance for at være i beskæftigelse, mens betydnin-gen af at have en dansk partner og en kompetencegivendeuddannelse kun er statistisk sikker i 2001. Betydningen afden religiøse tilknytning og indvandringsåret er det kun i1999.

Også for kvindernes vedkommende øger det klart be-skæftigelseschancerne at være 25 til 45 år, have et godthelbred, gode danskkundskaber og have været i Danmarki et stykke tid. Det er også en fordel at have en erhvervs-kompetencegivende uddannelse, omgås danskere, menderimod ikke at have småbørn. Alt andet lige har polak-ker, vietnamesere og tyrkere større chance for at være ibeskæftigelse. Desuden er der i 2001 en statistisk sikkersammenhæng mellem at være beskæftiget og holde sigorienteret i danske aviser, hvad der ikke er i 1999.

Når man sammenligner, hvad der er afgørende for hhv.indvandrede mænds og kvinders beskæftigelse, får mansåledes indtryk af et over tid mere stabilt billede for kvin-derne, hvor det i særlig grad er de yngre, de velkvalifice-rede og dem med god kontakt til det danske samfund,som har stor sandsynlighed for at være i arbejde.

For mændene er tendensen ganske vist den samme sær-ligt i 2001, men eksempelvis den lidt mindre betydning afdanskkundskaberne tyder på, at der blandt de beskæftige-de mænd fortsat findes flere, der har arbejde på trods af,at deres kvalifikationer er begrænsede. Denne forskel kanskyldes mere traditionelle kønsrollemønstre, hvor man-den forventes at være familieforsørgeren, uanset kvalifi-kationsniveau, mens kvindernes deltagelse på arbejds-markedet i højere grad bliver reglen for dem, som optageret mere dansk inspireret arbejdsmønster.

Uddannelsen spiller således en afgørende rolle for kvin-dernes beskæftigelse både i 1999 og 2001, men derimodkun for mændene i 2001, hvilket kan skyldes en blandingaf udbuds- og efterspørgselseffekter.

Når indvandrede kvinders uddannelse allerede er af be-tydning i 1999, kan årsagen være, at der generelt er flereveluddannede kvinder, som bryder med et traditioneltkønsrollemønster og søger beskæftigelse.

Den stigende signifikans af mændenes uddannelse fra1999 til 2001 kan derimod være et udtryk for en øgetinteresse blandt arbejdsgiverne for indvandrerneskvalifikationer, i en tid hvor ledigheden blandt danskereer meget lav, og beskæftigelsen også har været stigendefor indvandrerbefolkningen.

Når udviklingen i retning af ”et mere dansk mønster” forindvandrernes beskæftigelseschancer så allerede slår i-gennem i 2001, og ikke et par år senere, som man måskeville forvente, kan det muligvis skyldes, at de velkvalifi-cerede indvandrere er let overrepræsenterede i spørgeske-maundersøgelsen, hvorved effekten bliver mere synlig.

Den samlede analyse har som nævnt ovenfor vist enstærk sammenhæng mellem danskkundskaber og beskæf-tigelsen både i 1999 og 2001. Det har tidligere væretsvært entydigt at afgøre, om det var danskkundskaberne,som gav jobbet, eller jobbet, som forbedrede danskkund-skaberne. I denne undersøgelse er en stor del af de ind-vandrere og efterkommere, som deltog i 1999-undersøg-elsen, imidlertid interviewet igen. Det har således væretmuligt at følge deres sproglige og beskæftigelsesmæssigeudvikling over tid.

En analyse af dette viser, at blandt de personer, som i1999 var uden beskæftigelse, havde de, som siden blevbeskæftigede allerede i 1999, i gennemsnit bedre dansk-kundskaber, end dem som fortsat var uden beskæftigelsei 2001. Det er altså i højere grad danskkundskaberne,som giver jobbet end omvendt.

Alt i alt har de forbedringer i forudsætningerne hos Dan-marks indvandrerbefolkning, der faktisk er sket i de sid-ste par år (fx i form af bedre danskkundskaber og bedreuddannelse) endnu ikke rokket tilstrækkeligt ved barrier-erne mod integration. Svag uddannelsesbaggrund og dår-lige danskkundskaber præger stadig situationen.

Mange indvandrere havde også generelt en meget svagkontakt med det danske samfund. Specielt valgte mangefamilier fortsat at lade kvinder med små børn holde sigfra arbejdsmarkedet.

Svage økonomiske incitamenter, og diskrimination modindvandrere fra danskernes side, var ligeledes, i 2001som ved den sidste undersøgelse i 1999, en klar, om endikke den alvorligste, hindring for at få beskæftigelse.

Endnu to barrierer, nemlig dårligt helbred og høj alder,var i øvrigt – uden at det jo letter beskæftigelsespro-blemet for indvandrerne – samtidig barrierer også fordanskernes jobmuligheder.


Uddannelse og danskkundskaber

Af forsker Claus Larsen, Rockwool Fondens Forsknings-enhed

I forbindelse med projektets analyser af de ikke-vestligeindvandreres og efterkommeres integration på arbejds-markedet indgår uddannelse og danskkundskaber som toaf de forklarende variable. En del af formålet med de nuto interviewundersøgelser gennemført i hhv. 1999 og2001 blandt otte af de største ikke-vestlige indvandrer-grupper i Danmark har derfor været at søge at måle ni-veauet og udviklingen i disse faktorer.

I de undersøgte befolkningsgrupper indgår såvel indvan-drere som efterkommere. Sidstnævnte er født og opvok-set i Danmark, mens indvandrerne enten kan være kom-met som børn og dermed også have haft en del af deresopvækst og fået (en del af) deres uddannelse her i landet,eller de kan være kommet i en senere alder.

Er man indvandret som voksen, medbringer man evt. enuddannelse ved ankomsten. Ankomsttidspunktet vil ogsåmed stor sandsynlighed have betydning for niveauet fordanskkundskaberne. Det er derfor valgt at dele de person-er, der indgik i undersøgelsen, op i tre grupper: Indvan-drere, der er kommet som 13-årige eller ældre, indvan-drere, der er kommet som 12-årige eller yngre, samt ef-terkommere.

Alle har dels selv vurderet deres danskkundskaber, delshar interviewerne foretaget en vurdering. Indvandrere,der er kommet som 13-årige eller ældre, er blevet spurgtom evt. medbragt udenlandsk uddannelse, mens uddan-nelsesniveauet for indvandrere, der er kommet som børn,og for efterkommere, alene er fastlagt ud fra registerop-lysninger om dansk uddannelse. Der er også set specieltpå de unges (16-35 år) uddannelse, inkl. igangværendeuddannelse, samt om indvandrere og efterkommere meden videregående dansk uddannelse i højere grad end an-dre (gen-)udvandrer.

Interview er fortsat den eneste kilde til belysning afdanskkundskaberne, mens man nu – i modsætning til tid-

ligere – kan hente oplysninger om evt. udenlandsk ud-dannelse i Danmarks Statistiks registre. Det er dog endnukun ca. halvdelen af disse uddannelsesoplysninger, der erbaseret på faktiske indberetninger – resten er skønnede.En sammenligning person for person af oplysninger omudenlandsk uddannelse ifølge hhv. statistikken og inter-viewoplysningerne synes at vise, at de personer, der harindberettet til Danmarks Statistik, er relativt bedre uddan-nede end gruppen, der ikke har reageret. Hvor registretbygger på faktiske svar, er andelene med videregåendeuddannelse stort set identiske i de to undersøgelser, omend der ikke er helt samme grad af overensstemmelse påpersonniveau. Når uddannelsesoplysningen i statistikkener beregnet, øges forskellen, og generelt ligger uddannel-sesniveauet højere i registerstatistikken end i de nævnteinterviewundersøgelser, når man betragter de samme per-soner. Hvor registret er baseret på faktiske svar, kan dermed rimelighed siges at være overensstemmelse på per-sonniveau i 70-75% af tilfældene – noget mindre, når detgælder de beregnede oplysninger.

Tabel 1. Indvandrere, der var mindst 13 år ved ankom-sten til Danmark, og danskere fordelt efter køn og samletmål1) for afsluttet dansk og udenlandsk uddannelse. 2001.Pct.

Ingen /uoplyst

Grund-skole

Gym-nasial

Faglig Videre-gående

I alt3)

MændDet tidl.

Jugoslav. 1 43 5 34 17 100Iran 1 24 11 18 47 100Libanon 5 58 7 24 6 100Pakistan 6 59 9 12 14 100Polen 0 10 11 41 38 100Somalia 9 62 11 4 14 100Tyrkiet 5 80 1 5 9 100Vietnam 5 44 7 26 17 100De 8 lande

2)4 55 6 19 17 100

Danskere 2 33 8 39 18 100KvinderDet tidl.


2)11 52 7 16 13 100

Danskere 1 38 9 31 21 100Anm.: Tallene for de enkelte lande er vægtet for en vis overrepræsenta-tion af personer med en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet blandt deinterviewede sammenlignet med nægtere og andre ikke-deltagende iundersøgelsen.1)

Hvis der findes oplysning om en dansk uddannelse, er det denne op-

lysning, der bruges.2)

Tallene for de 8 lande i alt er vægtet efter de re-spektive indvandrerbefolkningsgruppers faktiske størrelse i den danskebefolkning og beregnet, som om gruppen havde samme køns- og alders-fordeling som den danske befolkning, der sammenlignes med.

3)Kan

afvige fra 100 pga. afrunding.Kilde: Egne beregninger på baggrund af interviewoplysninger i Rock-wool Fondens Forskningsenhed samt registeroplysninger i DanmarksStatistik.


Betragter man uddannelsesniveauet blandt indvandrereog efterkommere over for danskere og udviklingen fra1999- til 2001-undersøgelsen, kan det konstateres, atførstnævnte gruppe som ventet under et generelt er dår-ligere uddannet, jf. tabel 1. Dette gælder også, når man,som det gøres i tabel 2, med henblik på kvalifikationernepå det lidt længere sigt alene ser på de 16-35-årige.Specielt er andelen med faglige uddannelser mindre.

På den anden side kan der dog, selv om der, som detfremgår, er store forskelle mellem de otte lande, derindgår i undersøgelserne, især for mændenes vedkom-mende konstateres en betydelig stigning i andelen medvideregående uddannelse fra 1999 til 2001.

Tabel 2. Indvandrere, efterkommere og danskere fordeltefter køn og samlet mål1) for afsluttet dansk og uden-landsk uddannelse. 16-35 år. 2001. Pct.

Ingen /uoplyst

Grund-skole

Gym-nasial

Faglig Videre-gående

I alt

MændDet tidl.


2)1 47 12 22 17 100

Danskere 1 25 13 39 22 100KvinderDet tidl.


2)3 52 12 16 16 100

Danskere 1 23 18 31 28 100Anm., noter og kilder: Se tabel 1.

Ikke mindst polakker og iranere skiller sig ud med storeandele – og også over det danske niveau – med videregå-ende uddannelse. Det samme gør indvandrere og efter-kommere fra Det tidl. Jugoslavien og Polen, når det gæl-der faglige uddannelser. Dette er forstærket fra 1999 til2001, mht. de videregående uddannelser, idet også per-soner fra Det tidl. Jugoslavien og Pakistan tegner sig forstigninger. Til gengæld er udviklingen, for så vidt angårde faglige uddannelser, mere blandet.

Imidlertid er den større andel med videregående uddan-nelse ikke udtryk for, at uddannelsesniveauet for de yng-re generelt nærmer sig det danske. Faktisk er forskellenemellem på den ene side danskere og på den anden sideindvandrere og efterkommere mht. andelene, der er igang med eller har afsluttet en videregående uddannelse,større – om end formindsket fra 1999 (ikke vist her) til

2001 – blandt de 16-35-årige end blandt de ældre. Detgælder især blandt kvinder.

Spørgsmålet om, hvorvidt en del af forskellen mellemdanskere og indvandrere og efterkommere, når det gælderuddannelse, kan skyldes, at de bedst uddannede indvan-drere og efterkommere udvandrer pga. vanskelighedermed at finde passende arbejde, er søgt belyst ved at se på,om personer med en videregående dansk uddannelse ihøjere grad udvandrer end andre i gruppen.

Det synes ikke at være tilfældet. Såvel danskere somikke-vestlige indvandrere og efterkommere med en vide-regående dansk uddannelse udvandrer – især på kort sigt– med større sandsynlighed end andre i de respektivegrupper, mens til gengæld vestlige indvandrere og efter-kommere med en dansk videregående uddannelse er langtmindre tilbøjelige til at udvandre end øvrige personer igruppen.

Danskkundskaberne blandt indvandrere og efterkommerei 2001-undersøgelsen er bedre end ifølge 1999-undersøg-elsen. Det gælder, hvad enten man tager udgangspunkt iinterviewpersonernes egne eller i interviewernes vurde-ringer. Tendensen er dog ikke så stærk for indvandrere,der er kommet som store børn eller som voksne (13-årigeeller ældre), men i udpræget grad for de indvandrere, derer kommet som børn, og for efterkommerne. De andelemed dårlige danskkundskaber, som trods alt fandtes i dis-se grupper i 1999-undersøgelsen, er i 2001 næsten for-svundet, ligesom også gruppen med kun middelgodedanskkundskaber er blevet mindre. Interviewernes vurde-ring i 2001 af danskkundskaberne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Interviewernes vurdering af indvandreres og ef-terkommeres danskkundskaber. Mænd og kvinder. 2001.Pct.

Flydende Gode Middel Dårlige I altMændAlle indvandrere

og efterkommere 28 29 26 16 100Indvandrere, 13 år

el. ældre v/ank. 15 31 33 21 100Indvandrere, 12 år

el. yngre v/ank. 62 29 7 2 100Efterkommere 88 10 2 0 100KvinderAlle indvandrere

og efterkommere 28 21 25 25 100Indvandrere, 13 år

el. ældre v/ank. 13 23 31 32 100Indvandrere, 12 år

el. yngre v/ank. 69 22 8 2 100Efterkommere 88 9 2 1 100Kilde: Egne beregninger på baggrund af interviewdata.

Alt i alt har mere end 95% af efterkommerne og 90% afde indvandrere, der er kommet til landet som børn, godeeller meget gode (flydende) danskkundskaber, mens deter halvdelen eller færre blandt de indvandrere, der erkommet som 13-årige eller ældre, og hvor de relativtdårligste danskkundskaber findes blandt kvinderne.


Overførselsindkomster til indvandrere

Af forsker Niels-Kenneth Nielsen, Rockwool FondensForskningsenhed

Som udgangspunkt har indvandrere de samme rettighedertil sociale ydelser som danske statsborgere. Der er dogvisse undtagelser, specielt hvad angår folke- og førtids-pension. Her skal man som udenlandsk statsborger haveopholdt sig lovligt mindst ti år i landet for at have ret tilfolke- eller førtidspension. Udlændinge med opholdssta-tus som flygtninge er imidlertid ikke omfattet af nogetopholdstidskrav.

Generelt kan man sige, at hvad angår de varige ydelsersom, udover folke- og førtidspension, omfatter efterlønog overgangsydelse, modtager de ikke-vestlige indvan-drere disse ydelser i et mindre omfang sammenlignet meddanskerne. Efterkommerne, med deres yngre aldersprofil,modtager kun varige ydelser i et beskedent omfang.

For folkepensionen svinger andelene, der modtager pen-sion, en del alt efter oprindelsesland. Blandt personermed tyrkisk, pakistansk og polsk baggrund er der en rela-tivt høj andel i de relevante aldersgrupper, der modtagerfolkepension. Blandt tyrkere er det 84 pct. og blandt pa-kistanere 74 pct., mens det for polakker er 81 pct. I denanden ende af skalaen ligger personer med iransk bag-grund, hvor kun 41 pct. modtager folkepension. De storeforskelle skal forklares med forskelle i gennemsnitlig op-holdstid for de forskellige grupper, og om man har op-holdsstatus som flygtning.

Blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere un-der ét er andelen, der modtager førtidspension, godt firepct., mens den for danskerne er næsten otte pct. Situa-tionen ændrer sig dog, hvis man tager højde for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres anderledes køns-og aldersprofil. Havde de således den samme profil somdanskerne, ville over ti pct. modtage førtidspension.

De midlertidige ydelserFor de midlertidige ydelser gælder det, at de ikke-vestligeindvandrere – og i nogen grad også efterkommerne –langt oftere modtager denne type ydelser (eksempelvisarbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp). De ikke-vestlige indvandreres svagere arbejdsmarkedstilknytningbevirker, at ca. 11 pct. i 2000 modtog arbejdsløshedsdag-penge, mod ca. otte pct. af danskerne.

Denne forskel virker måske ikke så voldsom, når mantager forskellene i arbejdsmarkedstilknytning mellemindvandrere og danskere i betragtning. Dette hænger i-midlertid sammen med, at indvandrerne i stedet modtagerkontanthjælp. I 2000 er det således hver femte af de ikke-vestlige indvandrere, der modtager kontanthjælp, hvordet for danskerne kun er lidt mere end to pct. Blandt deikke-vestlige efterkommere er situationen lidt bedre. Hermodtager kun lidt under hver tiende kontanthjælp.

Anskues de midlertidige ydelser under ét, er faktisk om-kring 56 pct. af de ikke-vestlige indvandrere (18-66 år) i2000 forsørget af midlertidige ydelser, mod ca. 27 pct.blandt danskerne.

Samtidig kan det konstateres, at de ikke-vestlige indvan-drere og efterkommere gennemsnitlig får udbetalt størrebeløb, primært fordi man modtager ydelserne i længeretid. Dette betyder, at de ikke-vestlige indvandrere, som i2000 udgjorde godt fem pct. af befolkningen, modtog 35pct. af den samlede udbetalte kontanthjælp. Situationenvar den samme i 1998.

Trods den bedre beskæftigelse får de fem pct. ikke-vest-lige indvandrere stadig udbetalt ca. 35 pct. af den samle-de kontanthjælp i 2000.

De langvarige kontanthjælpsmodtagereMens ovenstående har givet et øjebliksbillede af indvan-drernes brug af det sociale system i år 2000, sætter en an-den af bogens analyser fokus på, hvor længe de midlerti-dige ydelser modtages. Opgør man således varigheden afkontanthjælp, set over en femårs periode, fås, at blandtikke-vestlige kvinder og mænd er det kun halvdelen, somikke har modtaget kontanthjælp i løbet af femårs perio-den, mens det for danske mænd og kvinder er omkring 90pct.


Gennemføres en tilsvarende beregning, men hvor kom-munal aktivering og revalidering inddrages på lige fodmed kontanthjælpen, ses det i tabel 1, at det stadig er om-kring halvdelen af den ikke-vestlige indvandrerbefolk-ning, der ikke har modtaget disse ydelser i femårs pe-rioden, mod ca. 90 pct. blandt danskerne.

Til gengæld er der nu et betragteligt antal, som har mod-taget ydelser forholdsvis længe. Fx har godt 15 pct. af dekvindelige ikke-vestlige indvandrere og efterkommeremodtaget enten kontanthjælp, kommunal aktivering ellerrevalidering i min. fire ud af fem år. Den tilsvarendeandel for danske kvinder er kun små to pct.

Tabel 1. Antal år på kontanthjælp, kommunal aktiveringog revalidering i perioden 1996-2000 fordelt på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og danskere for-delt på køn. 18-66 år. Pct.

Ikke-vestlige1) Danskere2)

Mænd Kvinder Mænd KvinderIkke berørt 47,7 48,5 89,2 87,5Op til 1 år 20,1 15,6 6,2 7,01-2 år 8,7 6,7 1,6 1,82-3 år 7,6 7,1 1,0 1,23-4 år 6,2 6,8 0,8 0,84-5 år 6,3 9,2 0,8 1,0Hele perioden 3,6 6,2 0,4 0,7I alt 100,0 100,0 100,0 100,0Antal 89.406 88.306 31.125 30.497

Anm.: 1) Totaltælling af samtlige ikke-vestlige indvandrere og efter-kommere. 2) Repræsentativ stikprøve på to pct. af alle danskere.Kilde: Egne beregninger på grundlag af den sammenhængende social-statistik.

Sammenlignes dette med en opgørelse, hvor alle varig-heder for de midlertidige ydelser summeres, fås, at menshalvdelen af de danske mænd ikke har modtaget en mid-lertidig ydelse i den betragtede femårs periode, gælderdet samme for mindre end hver fjerde i gruppen af mændfra ikke-vestlige lande.

Desuden er antallet af personer, der har modtaget ydelseri hele perioden, stort set ens, uanset om man betragtersamtlige midlertidige ydelser eller kun kontanthjælp,kommunal aktivering og revalidering. Tallene tyderydermere på, at det tilsyneladende er muligt varigt atmodtage ikke-varige ydelser i det danske sociale system.

En opgørelse, som opgjort i tabel 2 over hvor mange, derhar modtaget enten kontanthjælp, kommunal aktiveringeller revalidering i minimum fire år ud af observationspe-riodens fem år fordelt på oprindelsesland, viser bl.a., at56 pct. af de libanesiske kvinder har modtaget denne typeydelser i minimum fire år. Blandt libanesiske mænd erdet næsten hver tredje. Også blandt personer med soma-lisk baggrund er der høje andele.

Tabel 2. Andel der har været på kontanthjælp, kommunalaktivering eller revalidering i mindst fire ud af fem år iperioden 1996-2000, fordelt på oprindelsesland, køn ogalder. Pct.

Mænd KvinderDet tidl. Jugoslavien 9,4 14,6Iran 13,5 23,3Libanon 30,5 56,2Pakistan 2,8 9,6Polen 3,9 8,4Somalia 29,4 36,6Tyrkiet 2,9 9,4Vietnam 8,3 19,8Øvrige ikke-vestlige 8,9 11,9Alle ikke-vestlige 9,8 15,4Vestlige lande 1,4 1,7Danskere 1,1 1,7

Se noter og kilde til tabel 1.

Andelen af passivt forsørgede over tidFor at give et overblik over udviklingen i indvandrernesbrug af det sociale system over tid, er der foretaget enanalyse af, hvordan andelen, som er passivt forsørget (forpersoner i alderen 25-59 år), har udviklet sig i perioden1985-2000, som er vist i figur 1.

Først og fremmest ses det, at andelen af ikke-vestlige ind-vandrere, der er passivt forsørget, i hele perioden er endel højere end for danskerne. Den dårlige konjunkturud-vikling for den danske økonomi fra midten af firsernefrem til starten af halvfemserne havde stor indflydelse påden tidsmæssige udvikling. Hvor andelen af passivt for-sørgede ikke-vestlige mænd lå på 11 pct. i 1986, steg dentil et niveau på omkring 38-39 pct. i 1993.

Tallene i analysen her kunne tyde på, at man i det danskevelfærdssystem varigt kan modtage ”ikke-varige ydel-ser”.

De tilsvarende tal for danske mænd var hhv. fire og syvpct. De dårligere konjunkturer har altså størst effekt forindvandrerne. Den forbedrede beskæftigelsessituation ef-ter 1993/1994 har til gengæld også haft størst positiv ef-fekt på indvandrerne.


Figur 1. Andelen blandt ikke-vestlige indvandrere samtdanskere i alderen 25-59 år, der er passivt forsørgede i1985-2000, fordelt på køn. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

Ikke-vestl. kvinder Ikke-vestl. mændDanske kvinder Danske mænd

Kilde: Egne beregninger på grundlag af den sammenhængende social-statistik.

Andelen af passivt forsørgede vil naturligvis også værepåvirket af den løbende tilstrømning af nye indvandrere,og som påvist af Marie Louise Schultz-Nielsen har nyan-komne indvandrere en lavere erhvervsfrekvens end ind-vandrere, der har holdt sig i Danmark i en længere peri-ode.

Betragter man i stedet kun personer, der har opholdt sig iDanmark i hele perioden, ser situationen noget anderle-des ud, selvom nogle af tendenserne er de samme. Somdet fremgår af figur 2 er der stadig en langt større andelblandt de ikke-vestlige indvandrere, der er passivt forsør-gede, sammenlignet med danskerne, men konjunkturud-svingene er nu mere begrænsede.

Mod slutningen af perioden (1998-2000) sker der en in-teressant udvikling. Som nævnt forekommer der fra 1993et kraftigt fald i andelen af passivt forsørgede for de ikke-vestlige indvandrere, men kurven flader ud på et, sam-menlignet med danskerne, forholdsvist højt niveau. Dettesynes at være i modstrid med den beskæftigelsesudvik-ling, der ellers observeres for årene 1998-2000.

Udfladningen kan ikke forklares med institutionelle æn-dringer, men en mulig forklaring kunne være indførelsenaf integrationsloven i 1999. Den særlige integrationsind-sats blev her udvidet fra kun at omfatte indvandrere medflygtningestatus til også at omfatte familiesammenførteindvandrere, hvorved der kan optræde en take-up effekt,dvs. at der i kredsen af berettigede personer er en størreandel, der benytter sig af sin ret til at modtage ydelser.

En anden forklaring kunne være, at andelen af passivtforsørgede har nået et niveau, hvor der er en svag rest-gruppe tilbage, som har meget ringe beskæftigelsesud-sigter. Det er dog for tidligt at sige noget entydigt om,hvorvidt dette kunne være forklaringen. Dette kan først

afgøres, når fremtidig forskning har videreført talleneefter år 2000.

Figur 2. Andelen blandt ikke-vestlige indvandrere derhar boet i Danmark i hele perioden samt danskere i al-deren 25-59 år, der er passivt forsørgede i 1985-2000,fordelt på køn. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

Ikke-vestl. kvinder Ikke-vestl. mænd

Danske kvinder Danske mænd

Kilde: Egne beregninger på grundlag af den sammenhængende social-statistik.

Kapitlet afsluttes med en analyse, der afdækker hvilkefaktorer, som har betydning for, om man modtager kon-tanthjælp eller ej. Her inddrages en lang række faktorersom køn, alder, uddannelse, sprogkundskaber mv. Ana-lysen viser, at oprindelseslandet har betydning, selvomder er korrigeret for ovennævnte faktorer. Her er det ind-vandrere fra lande som Somalia og Libanon, der har enhøjere sandsynlighed for at modtage kontanthjælp. Kvin-der har ligeledes større sandsynlighed end mænd for atmodtage kontanthjælp.

Overraskende nok har uddannelse ikke betydning i densamlede analyse for år 2000, mens uddannelse dog harbetydning i 1998. Dette synes der at være to forklaringerpå. For det første er der givetvis et samspil med andre va-riable, fx at har man en høj uddannelse, har man typiskogså gode sprogkundskaber. Sprogkundskaber har stærkindflydelse på sandsynligheden for at modtage kontant-hjælp, dvs. gode sprogkundskaber mindsker sandsynlig-heden for at modtage kontanthjælp. For det andet sker deren ændring i sammensætningen af kontanthjælpsmodta-gerne fra 1998 til 2000. Andelen af kontanthjælpsmodta-gere med ledighed som årsag falder, hvorved en arbejds-markedsrelateret variabel som uddannelse får mindre be-tydning.

De variable, der resulterer i, at indvandrere har en højeresandsynlighed for at modtage kontanthjælp, synes langthen ad vejen at skulle fortolkes med afsæt i arbejdsmar-kedstilknytningen. Ud over uddannelse er der heller in-gen variable, der har haft overraskende fortegn, hvorforkonklusionen må være, at indvandrernes ringe arbejds-markedstilknytning er hovedforklaringen på, at så relativtmange af dem modtager kontanthjælp.


Invandringen och den offentliga sektorn

Av professor, dr. Eskil Wadensjö, Stockholms Universitet

Invandringen till ett land har många olika ekonomiska ef-fekter. I den undersökning som ingår som kapitel 6 iboken behandlas de direkta effekterna för den offentligasektorns finanser. Analysen är baserad på data från Fi-nansministeriets Lovmodell. Kapitlet bygger vidare på ti-digare studier inom Rockwool Fondens Forskningsen-heds projekt om invandringen till Danmark. Nytt jämförtmed bidraget i den volym som publicerades för två årsedan är att den studerade tidsperioden förlängts med tvåår fram till och med 1999 mot tidigare 1997, nytt är ocksåatt den delvis bygger på paneldata (för perioden 1995 till1998) och att flera nya variabler, bl.a. invandrarnas ut-bildning, har varit möjligt att inkludera. I detta kapiteldiskuteras också betydelsen av att invandrare etablerarföretag.

Hur kan man undersöka effekterna för den offentligasektorns finanser?Invandringen påverkar den offentliga sektorn på olikasätt. I kapitlet studeras invandringens mer direkta effekterför den offentliga sektorns intäkter och kostnader. Detkan också finnas andra mer indirekta effekter för denoffentliga sektorn. De behandlas inte här. Det är själv-klart intressant att se både på de direkta och indirektaeffekterna. En fördel med att studera de direkta effekter-na är att man vinner i konkretion. I den här studien har visom nämnts valt att koncentrerar oss på de direkta effekt-erna. I modeller som försöker ta med de indirekta effekt-erna måste man ofta göra starkt förenklande antagandenför att få modellen att fungera, och det kan leda till brist-ande realism. Det hindrar inte att också dessa modeller ärintressanta. De båda typerna av analyser kompletterarvarandra men utesluter inte varandra.

Kapitlet behandlar främst den första generationens invan-drare. Det är den för vilka vi har bäst uppgifter och där vialltså kan göra någorlunda tillförlitliga beräkningar. Detär av mycket stort intresse att få veta hur det går för andragenerationens invandrare. Underlaget är dock bristfälligt.

Vi har därför valt att i projektet än så länge koncentrerasig på den första generationen, även om vi redovisar endel resultat avseende den andra generationens invandrare.

En person som bor i ett land bidrar på olika sätt till denoffentliga sektorns intäktssida. De som har inkomster be-talar inkomstrelaterade skatter, s.k. direkta skatter ellerpersonskatter, och de som köper något betalar indirektaskatter som mervärdesskatt. De direkta skatterna är lättaatt hänföra till olika individer. De indirekta skatterna kangrovt beräknas som en viss del av varje individs dispo-nibla inkomst. Vissa skatter som de som företagen betalarkan dock vara svåra att fördela på individer.

På liknande sätt kan den offentliga sektorns utgifter för-delas. Lättast är det att fördela transfereringar som går di-rekt till individerna som ersättning vid sjukdom, arbets-löshet och ålderdom. Transfereringar som utgörs av stödtill företag är svårare att fördela på individer. Vad gällerkostnader för offentlig konsumtion och offentliga in-vesteringar så är en del poster lätta att fördela på indi-vider. Det gäller sådan individinriktad offentlig konsum-tion som kan ses som transfereringar som utgår i form avtjänster i stället för i form av kontanter.

Typiska exempel är barnomsorg (vissa barn är placeradepå daghem, andra inte), utbildning (vissa personer deltar iviss utbildning, andra gör det inte), sjukvård (vårddagar)och äldreomsorg (vårddagar). Det går genom informationom faktiskt deltagande att fördela kostnaderna på indi-vider på ett rimligt sätt.

Andra kostnader går inte att fördela direkt på individer,men kan ses som beroende av befolkningens storlek. Dekan därmed fördelas med t.ex. samma belopp per person.Det gäller bl.a. utgifter för det kommunala gatuväsendet(ju större befolkning, desto fler bostäder och mer lokal-trafik och därmed desto högre kostnader för det kom-munala gatuväsendet). En tredje grupp av kostnader är desom kan bedömas vara oberoende av befolkningens stor-lek (t.ex. kostnader för försvar och utrikesförvaltning).Det är inte självklart hur avgränsningen skall görasmellan de båda senast nämnda grupperna av kostnader,de som är beroende av befolkningens storlek och de somär oberoende av variationer i denna. För de kostnadersom beror på befolkningens storlek är det inte hellersjälvklart hur de varierar med denna. Ytterst är det enempirisk fråga.

I Finansministeriets Lovmodell, som är ett slumpmässigturval om 1/30 av befolkningen i Danmark, finns detalje-rade uppgifter om offentliga intäkter och kostnader, som ihög grad är individualiserade. Det möjliggör en beräk-ning av nettoöverföringarna till den offentliga sektorn förde personer som ingår i urvalet. Då det finns uppgifterom vilket land olika personer och deras föräldrar är föddai går det att beräkna nettoöverföringarna till den offent-liga sektorn för olika invandrargrupper.


Nettoöverföringarna per individ och totaltI ett första steg granskas nettoöverföringarna till och frånden offentliga sektorn per individ. Som i tidigare studiervisar det sig att det sker en nettoöverföring till den offent-liga sektorn från västliga invandrare och en nettoöver-föring från den offentliga sektorn till icke-västliga invan-drare.

Under 1996 till 1998 minskade nettoöverföringarna tillde icke-västliga invandrarna markant, en utveckling somkan tillskrivas den ekonomiskt gynnsamma utvecklingenmed lägre arbetslöshet och fler sysselsatta invandrare.Denna utveckling fortsatte inte i 1999 trots den generelltgynnsamma arbetsmarknadsutvecklingen, utan nettoöver-föringen kvarstod på en nivå om c. 53,000 kronor per för-stagenerationsinvandrare från icke-västligt land (belopp-en för barn under 18 år är förda till föräldrarna).

Tabell 1. Nettoöverföringar till den offentliga sektorn perperson 18 år och äldre för olika grupper åren 1991 och

1996-1999. Beloppen är i 1.000 kronor i respektive årspriser (i 1997 års priser inom parentes)Grupp 1991 1996 1997 1998 1999Danskar (inklusi-ve dem som haren invandrad för-älder)

13,6(14,9)

18,7(19,1)

22,8 25,1(24,6)

27,2(26,0)

Andragenera-tionsinvandrare –föräldrarna frånvästliga länder

19,6(21,5)

27,5(28,1)

34,4 19,6(19,2)

40,1(38,4)

Invandrare frånvästliga länder

14,5(15,9)

10,9(11,1)

13,0 23,9(23,5)

25,1(24,1)

Invandrare frånvästliga länder(första och andragenerationen)

14,9(16,4)

12,3(12,6)

14,7 23,5(23,1)

26,9(25,9)

Andragenera-tionsinvandrare –föräldrarna frånicke-västliga län-der

7(8)

-11,6(-11,8)

-13,1 2,0(2,0)

-15,8(-15,2)

Invandrare frånicke-västliga län-der

-48,9(-53,7)

-66,0(-67,4)

-60,3 -54,0(-53,0)

-55,5(-53,3)

Invandrare frånicke-västliga län-der (första ochandra generation-en)

-48,0(-52,8)

-63,7(-65,0)

-58,2 -51,5(-50,5)

-53,5(-51,3)

Samtliga 12,0(13,2)

15,0(15,3)

19,5 21,9(21,5)

23,7(22,7)

Not: Västliga länder utgörs av EU-länder, Norge, Schweiz, Island,Nordamerika, Australien och Nya Zeeland; icke-västliga länder är allaandra länder.

Denna utveckling tillsamman med ett ökat antal invan-drare från dessa länder bidrog till att de totala nettoöver-föringarna ökade markant. För icke-västliga invandrare(första och andra generationerna) uppgick dessa överför-ingar år 1999 till 9,6 miljarder kronor, vilket svarar till0.79 procent av BNP. För västliga invandrare var netto-överföringen 2,5 miljarder till den offentliga sektornsamma år.

Tabell 2. Totala nettoöverföringar till den offentligasektorn från olika grupper åren 1991 och 1996-1999.Beloppen är i miljoner kronor i respektive års priser (i1997 års priser inom parentes)Grupp 1991 1996 1997 1998 1999Andragenera-tionsinvandrare –föräldrarna frånvästliga länder

124(136)

205(209)

253 139(136)

305(292)

Invandrare frånvästliga länder

1046(1150)

912(931)

1051 2105(2066)

2203(2113)

Invandrare frånvästliga länder(första och andragenerationen)

1170(1285)

1117(1140)

1304 2244(2202)

2508(2405)

Andragenera-tionsinvandrare –föräldrarna frånicke-västligaländer

1(1)

-69(-70)

-92 16(16)

-146(140)

Invandrare frånicke-västligaländer

-4855(-5336)

-9,672(-9875)

-9220 -8793(-8629)

-9433(-9046)

Invandrare frånicke-västligaländer (första ochandra generation-en)

-4854(-5335)

-9741(-9946)

-9312 -8777(-8613)

-9579(-9186)

Alla invandrare(första och andragenerationen)

-3684(-4049)

-8624(-8805)

-8008 -6533(-6411)

-7071(-6781)

Invandrare frånvästliga länder(första och andragenerationen);överföringar iprocent av BNP

+0.13 +0.10 +0.12 +0.19 +0.21

Invandrare frånicke-västliga län-der (första ochandra generation-en); överföringari procent av BNP

-0.54 -0.91 -0.84 -0.75 -0.79

Alla invandrare;överföringar iprocent av BNP

-0.41 -0.81 -0.72 -0.56 -0.58

Not: Västliga länder utgörs av EU-länder, Norge, Schweiz, Island,Nordamerika, Australien och Nya Zeeland; icke-västliga länder är allaandra länder.

Mönstret för nettoöverföringarnaDe individuella nettoöverföringarna till offentlig sektorvarierar mycket mellan olika personer. Det sker en över-föring till dem som är unga och till dem som är gamlafrån dem som är i aktiv ålder. Bland dem som är i aktivålder så sker en överföring från dem som har arbete tilldem som inte har arbete.

Den stora skillnaden i nettoöverföring mellan danskaroch icke-västliga invandrare förklaras inte av skillnader iåldersstruktur och familjestruktur eller av skillnader i ut-bildningsnivå utan av att de icke-västliga invandraregivet dessa egenskaper har en betydligt lägre sysselsätt-ningsgrad. En lägre sysselsättningsgrad innebär lägre ar-betsinkomster och därmed lägre skatteinbetalningar och


högre transfereringar. Det förstärks av att timlönerna ärlägre för icke-västliga invandrare och att de som har före-tag har lägre företagarinkomster än de som tillhör deandra två grupperna.

De beräkningar vi har genomfört är i praktiken en bland-ning av effekter för den första generationen och främstunga medlemmar av den andra generationens invandrare.Vi har försökt göra en mer renodlad studie av den förstagenerationen och också se på de långsiktiga effekterna,genom att försöka besvara frågan om vilka effekter sum-merat över längre sikt det har om 10,000 personer frånvästliga länder och 10,000 personer från icke-västligaländer flyttar till Danmark under ett år.

Nettoöverföringarna går i samma riktning som i de tidi-gare tvärsnittsanalyserna och är vad gäller de icke-väst-liga invandrarna av betydande omfattning. Beloppensstorlek är känsliga för valet av diskonteringsränta (hurman värderar inkomster nu jämfört med inkomster sena-re), men mönstret är klart. Avgörande för resultatet är attsysselsättningsgraden bland icke-västliga invandrare ärlåg.

Det visar sig ha stor betydelse för vilket år (och vilketkonjunkturläge) man utgår från är en av våra huvud-poänger. Två år med olika konjunkturläge åren 1995 och1998 jämförs. Det understryker ytterligare att de resultatsom erhålls är betingade av de icke-västliga invandrarnaslåga sysselsättningsgrad. Förbättras den förbättras utfalletför den offentliga sektorn. Så resultaten skall inte se somen prognos utan mer som en varning: händer inget medinvandrarnas sysselsättningssituation så blir kostnadernaför den offentliga sektorn höga.

I ett appendix till kapitlet beräknas nettoöverföringarnaför olika invandrargrupper och invandrargenerationermed en mer renodlad uppdelning av individerna på olikagenerationer. Individerna hänförs till sin egen generation,även om de är under 18 år. Det blir en förskjutning på såsätt att en del av nettoöverföringarna blir förda till denandra i stället för till den första generationen.

Varför sker det ingen nedgång i nettoöverföringarnatill icke-västliga invandrare mellan 1998 och 1999?Ett överraskande resultat är den uteblivna nedgången avnettoöverföringarna från den offentliga sektorn till deicke-västliga invandrarna mellan 1998 och 1999.

Vi lyfter fram två förklarande faktorer. För det första såökar i den icke-västliga invandrargruppen antalet barnper vuxen markant mellan 1998 och 1999. För det andraså ökar andelen av de sysselsatta icke-västliga invandrar-na som är företagare markant mellan 1998 och 1999, ochicke-västliga invandrare som är företagare och inte harnågon löneinkomst har lägre arbetsinkomster än de somhar en löneinkomst. Marginaleffekten för den offentligasektorns inkomster är dessutom lägre för företagarin-

komster än för löneinkomster. Att en invandrare blir före-tagare behöver inte betyda att de offentliga finansernablir sämre. Alternativet kan i många fall vara arbetslöshetoch inte en anställning.

Det sker alltså flera saker som gör att nettoöverföringarnafrån den offentliga sektorn till de icke-västliga invandrar-na inte minskar mellan 1998 och 1999.

En viktig fråga är om det är fråga om ett brott av den po-sitiva trenden från 1996-1998 eller en tillfällig avvikelse.Det är troligen för tidigt att avgöra det nu, men det börvara möjligt att göra en något säkrare bedömning när datafrån 2000 finns tillgängliga.

Sysselsättning och nettoöverföringar till den offentligasektornOavsett om det är fråga om ett trendbrott eller inte mellan1998 och 1999 går det att ta fasta på några problem förden icke-västliga gruppen. Det första (och största) är denlåga sysselsättningsgraden för den första generationensinvandrare från dessa länder. Ett höja sysselsättnings-graden bland den första generationens invandrare är enhelt central fråga. Det andra är det relativt låga lönelägetför de som tillhör denna grupp och som har arbete. Detgäller speciellt dem som har högre utbildning. Det tredjeär att en relativt stor del av de sysselsatta i denna grupp ärföretagare och de redovisar i genomsnitt relativt låga in-komster. Det fjärde är att det finns tecken på att den an-dra generationens icke-västliga invandrare, som visserli-gen får arbete i större utsträckning än den första genera-tionens invandrare, är sysselsatta i betydligt lägre grad ändanskar i samma ålder. Det gäller speciellt män medankvinnor i denna grupp verkar ha en sysselsättningsgradsom överensstämmer med den för danska kvinnor i sam-ma ålder.

Vi nämnde inledningsvis att den typ av resultat som redo-visas här också går att återfinna för t.ex. andra nordiskaländer, men inte för alla invandringsländer. I ett antal län-der går nettoöverföringarna klart från invandrarna till denoffentliga sektorn. I en del fall kan det bero på en starktselektiv invandrings- och flyktingpolitik. Kanada är detexempel som oftast nämns i detta sammanhang. Men detgäller också ett land som Storbritannien som har en in-vandringspolitik och en sammansättning av invandrarnasom mer påminner om den i Danmark. Det som gör attresultaten blir annorlunda är att invandrarna i Storbritan-nien snabbare och i större utsträckning integreras på ar-betsmarknaden.

Vi kommer med detta tillbaka till den centrala frågan:Varför är icke-västliga invandrare så dåligt integrerade påden danska arbetsmarknaden?


Indvandrere er mennesker med ressourcer

Af fhv. udlændingepolitisk ordfører for SocialdemokratietRitt Bjerregaard

Rockwool Fondens Forskningsenhed fortjener en stortak, fordi den endnu en gang har påtaget sig at gennem-føre en grundig undersøgelse af et aktuelt og påtrængen-de samfundsproblem – denne gang om hvorfor så mangeindvandrere fra ikke-vestlige lande er uden job. Detteproblem er – ikke mindst for socialdemokrater – vel detcentrale politiske anliggende i disse år. Ikke alene førtedet til, at den socialdemokratisk-radikale regering ved detseneste valg mistede magten, til trods for at den var en afde regeringer, der i nyere tid har opnået de største resul-tater. Det trak også nogle modsætninger op i Socialdemo-kratiet og fratog det efter et lille århundrede pladsen somlandets største parti. Vi har derfor hårdt brug for al denviden, vi kan fremskaffe om problemet, og undersøgelsenom indvandrerne og arbejdsmarkedet er derfor mere endvelkommen. Vi har brug for viden for at kunne nå fremtil en politik, vi kan være bekendt, og som peger længereud end til næste valg.

Kapitel for kapitel sætter undersøgelsen tal på et entydigtbillede, som vi – bl.a. med Forskningsenhedens hjælp –har i forvejen. Billedet af et nyt proletariat i det danskesamfund: En stor gruppe meget forskelligartede menne-sker fra mange forskellige lande og kulturer, der kun hardet til fælles, at de ikke har nogen andel hverken i statenseller i samfundets ide. Mange af dem er, hvad man i gam-le dage ville kalde „umælende“. De behersker ikke danskhverken i skrift eller tale, og de fleste af dem er heller ik-ke gode til noget andet sprog, heller ikke deres hjemlan-des. De har en førmoderne opfattelse af forholdet mellemkønnene, og de er også af den grund ude af stand til attage del i det danske samfund. De læser ikke aviser ogfølger ikke med i, hvad der sker omkring dem. De samlersig omkring deres familier og prøver at vedligeholde for-tidens skik og brug – ofte mere sammenbidt, end de gjor-de i deres hjemlande. Deres unge bliver tidligt gift med„en af deres egne“, helst med nogen „hjemmefra“, fra detland familien undertiden for flere generationer siden har

forladt. Kvinderne går hjemme og passer børnene, og defår lige så mange børn, som danske kvinder fik, dengangde gik hjemme og passede børnene.

Men dengang så det omgivende samfund helt anderledesud. Den patriarkalske familie kan ikke genopføres. En pa-triark på kontanthjælp er en ynkelig figur. Andengenera-tionen bliver dobbelt belastet, både fordi den er isoleretfra det samfund, den lever i, og fordi de mønstre på fami-lie- og kønsroller dens forældre prøver at opretholde ikkefungerer. Jo mere krampagtigt forestillingerne om tradi-tionerne og hjemlandet bliver forsøgt vedligeholdt, jostørre vanskeligheder, og jo flere konflikter havner de un-ge i. Det viser sig brutalt i kriminalstatistikken og i antal-let af selvmord.

Dette triste billede er i og for sig velkendt. Sådan kan si-tuationen – også – opfattes. Men den sorte sky har ogsåen sølverne rand. Sagen kan også anskues anderledes. Demange indvandrere fra ikke-vestlige lande – også mangeaf dem, der officielt kommer som asylansøgere er . . .indvandrere. Indvandrere er mennesker med ressourcer.De skal ikke betragtes som sociale klienter. De har vistsig i stand til at træffe den store og vanskelige beslutningat forlade deres fattige og misregerede hjemlande for atfå et bedre liv for sig selv og deres børn. Derved har dedemonstreret, at de er i besiddelse af en vilje til foran-dring, der rummer store muligheder. Og en ting til: Der er– i al fald i teorien – brug for dem og deres børn i Dan-mark og i de andre rige lande, hvor de slår sig ned. Ind-vandrerne er – stadig i teorien – en mulig løsning på etandet eller måske rettere det andet store samfundspro-blem: Forgubningen. Samtidig med at danske kvinderføder færre børn, bliver der i de kommende år forholdsvisflere gamle mennesker og flere, der ønsker og er i standtil at gå tidligere og tidligere på pension og „nyde deresotium“, samtidig med at de unges uddannelsestid bliverlængere og længere.

Det står naturligvis ingen steder skrevet, at Danmark foraltid skal bebos af 5 millioner mennesker. For ca. 200 årsiden levede der kun godt 1 million på dette samme styk-ke land. De levede ikke godt – på et niveau der svaredetil vilkårene i det 21. århundredes fattigste ulande. En afgrundene til at de industrialiserede lande blev rigere varblandt andet, at befolkningerne voksede. Mest markantnaturligvis i USA, der modtog (eller om man vil: Blevoversvømmet af) fattige og elendige indvandrere. Af ogtil udskud, tyve og bedragere, der som Socialdemokrati-ets grundlægger Louis Pio lod sig bestikke af politiet tilat forsvinde på en enkeltbillet til Guds eget land. Der kanvære grunde til at tro, at et samfund med et støt faldendebefolkningstal, som Danmark vil være uden indvandring,vil komme i vanskeligheder. De vil være andre, men an-tagelig ikke mindre besværlige end dem, der følger medindvandringen.


En af forklaringerne på at indvandrere og flygtninge erblevet et så stort problem, som det er blevet i Danmark,kan være den provinsielle selvgodhed, der viser sig ved,at de fleste danskere synes det er synd for mennesker, derikke snakker dansk, som ikke hedder Nielsen eller noget,der lyder ligesådan, og som ikke bryder sig om at spiseflæskesteg og leverpostej. Sådanne stakler kan man kunhave ondt af. De skal have en offentlig ydelse, ligesomman giver det til syge, evnesvage, udviklingshæmmede,samspilsramte, drankere og narkomaner, for de må væreude af stand til at kunne klare sig selv.

Men almindelige indvandrere er hverken syge, evnesva-ge, udviklingshæmmede, samspilsramte, drankere ellernarkomaner. Nærmest tværtimod, hvis der er noget derhedder det. Ikke-vestlige indvandrere lever traditioneltsundere end danskere (så utroligt det end kan lyde.) Despiser mere fornuftigt (mindre kød og mindre fedt), dedrikker færre bajere, de sørger som regel for, at deresbørn ikke drikker sig fulde eller laver fjollede og risikab-le eksperimenter med narkotika. Langt de fleste indvan-drere værdsætter det amerikanerne kalder „family-va-lues“, der mest dækkende kan oversættes til „en småbor-gerlig og kedsommelig livsstil“. Kort sagt noget enhverregering sætter pris på hos sine borgere. Indvandrere erblevet indvandrere, fordi de har indset, at de eller i detmindste deres børn kan få det bedre ved at rejse langtvæk fra de steder, hvor deres familier gennem genera-tioner har haft det skidt. De skal ikke ynkes. De skal prin-cipielt heller ikke hjælpes eller bistås. De skal først ogfremmest have lov til at gøre det, de er kommet for – atskabe en bedre fremtid for sig selv og deres familie.

Mange indvandrere kan, hvis det land de bosætter sig ivirkelig gør sig umage for det, naturligvis blive gjort tilsociale klienter. Det har Danmark, som det fremgår afForskningsenhedens undersøgelse, haft stort held med.Det har i en hel del tilfælde holdt hårdt. Ca. en tredjedelaf de beskæftigede indvandrere modsætter sig halsstarrigtklientgørelsen og går på arbejde selv om de sætter pengetil ved det. Undersøgerne mener, at det er fordi de måskehåber på at kunne mase sig ind på arbejdsmarkedet så detender med, at det ligefrem kan betale sig for dem at ar-bejde. Det er betænkeligt! De vil måske fortrænge en rig-tig, ægte dansker.

Det danske sociale væsen er et godt og velfungerendevæsen. Det koster nogle penge, ganske mange penge,men det har et så rigt land som Danmark rigelig råd til atbetale også til syge indvandrere og til deres børn, hvis deskulle vise sig at blive evnesvage, udviklingshæmmede,samspilsramte, drankere og narkomaner. Men bortset fradet skal det sociale væsen principielt ikke have nogetmed indvandrere at bestille. Det støtter indvandrere somrebet støtter den hængte. Det lokker dem i en fælde medsine gaver, fordi det er lavet til noget andet, end det bli-ver brugt til i forhold til indvandrere. For det sociale væ-sen er det ikke noget problem, at brugerne er klienter. Det

er lavet til at tage sig af klienter. Det tager sig af syge,evnesvage, udviklingshæmmede, samspilsramte, dranke-re og narkomaner og andre, der kommer ud for „socialebegivenheder“. Men en sund og rask indvandrer er ikkenogen social begivenhed. Han eller hun har krav på atblive mødt med forventningen om, at vedkommende er istand til at sørge for sig selv. Det vil til at begynde medsandsynligvis blive på et andet niveau end fler-talsbefolkningens – det er i sig selv ikke nogen ulykke.

Det har været karakteristisk for den danske indvandrerde-bat og indvandrerpolitik (i det omfang en sådan har eksis-teret), at den har haft for mange uvedkommende dagsord-ner. Den er – kraftigt bistået først af Mogens Glistrup ogsiden af Dansk Folkeparti – flippet ud i vås om kultur ogreligion. Forskningsenhedens klarlægning af, at religion-en ikke spiller nogen rolle for indvandrernes mulighedfor at få beskæftigelse og dermed for at blive nyttige bor-gere kan forhåbentlig hjælpe med til at befri os for atskulle høre så meget om bedetæpper, tørklæder og spise-vaner, der selvfølgelig er privatsager i et moderne sekula-riseret samfund. Indvandrerne skal selvfølgelig ikkegøres til danskere, hvis de hellere vil være noget andet,men det siger sig selv, at de gør klogt i at se at få lærtdansk så hurtigt som muligt. Det ville kunne støtte moti-veringen til den vanskelige sprogtilegnelse, hvis ansvaretfor at kunne dansk klart blev placeret hos indvandreren,fx ved at de selv skal betale for tolkningen ved henven-delse til offentlige myndigheder.

Det danske system klientgør indvandrerne ved at hjælpedem til boliger der, hvor der er ledige boliger i stedet forder hvor der er beskæftigelse at få. Når det sker, er det,fordi indvandringen a priori anses som en ulykke, „en so-cial begivenhed“. Det er dyrt, det er upraktisk, og det erdumt at betragte indvandrerne som en belastning og enbyrde, som det gælder om at slippe af med. De er her, ogde vedbliver med at komme, hvad enten der er indvan-drerstop eller ej. Ikke fordi de vil overtage Danmark forat forvandle det til et nyt Libanon, Somalia, Pakistan ellerTyrkiet, men fordi de (med rette) mener, at mulighedernei Vesten er de bedste, de kan opnå. Ingen nok så restriktivindvandrerpolitik kan genskabe gamle dage, da det var ensensation, når „paa Vesterbro en Neger gik“. De gamledage er der ingen ved deres fulde fem, der ønsker igen,og ingen magt på jorden kan skrue tiden tilbage. Tænk-somme konservative (de findes!) har indset, at det er nød-vendigt at forandre for at bevare.

En forandring, som det er påtrængende nødvendigt at fågennemført, går ud på at sørge for at indvandringen bli-ver en fordel. Det er økonomisk langt mere forsvarligt ogsamtidig mere medmenneskeligt anstændigt, og derforogså klogt at indse, at indvandringen tilfører de aldrendeeuropæiske samfund – herunder Danmark – ressourcer,som de har brug for. Det er en investering i fremtiden foret samfund at modtage en befolkningsgruppe af relativtunge mennesker, der får flere børn end flertalsbefolknin-


gen. Den politiske opgave består i at forvalte denne in-vestering bedst muligt. Det sker ikke nu.

Hvis man vil påvirke den takt, hvori indvandringen findersted – og det kan måske være fornuftigt nok – så er detmest rationelle formentlig at styrke den økonomiske ogpolitiske udvikling i de europæiske nærområder. Det kanmest enkelt ske ved at købe det, der bliver produceret der,når det er billigere og lige så godt eller bedre, end det derbliver produceret i Europa. Det sker ikke nu.

Danske politikere støtter aktivt et absurd planøkonomiskcirkus som EU’s landbrugspolitik, der tildeler danskelandmænd offentlige tilskud af en størrelsesorden, derlangt overstiger, hvad selv den venligste socialtante kanfinde på at stoppe i en hvilken som helst asylsøger ellerindvandrer. Måske kunne det være en fremtidig opgavefor Forskningsenheden at beregne, hvor store de offent-

lige og private omkostninger er ved den nuværende land-brugspolitik?

Hvad jeg savner at få undersøgt inden for det i gangvær-ende indvandrerprojekt er først og fremmest, hvad derforegår i andre europæiske lande, og ikke mindst i de ind-vandringslande hvor nettooverførslerne klart går fra ind-vandrerne til den offentlige sektor.

Det har naturligvis stor interesse at finde ud af, hvorforikke-vestlige indvandrere integreres så dårligt på det dan-ske arbejdsmarked. Men det vil være endnu mere interes-sant, som antydet i slutningen af kapitel 6 at få at vide,hvordan det kan være, at det lykkes bedre i Storbritanni-en.

Nok en gang: Tak for undersøgelsen!

Ingen integration uden arbejde

Af minister for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationBertel Haarder (V)

Vi har gjort det lettere for udlændinge at arbejde i Dan-mark – og sværere at basere sit liv på socialhjælp. For re-geringen hersker der nemlig ingen tvivl om, at arbejde erlig med vellykket integration. Arbejde giver den enkeltemulighed for at forsørge sig selv. Desuden opnår indvan-drere i arbejde daglig kontakt med danskere og får der-med bedre danskkundskaber samt øget viden om danskesamfundsforhold. Når indvandrere deltager på arbejds-markedet får danskere desuden mulighed for at danne siget reelt billede af indvandrerne. Det er jo ikke hele sand-heden, man får ved at læse overskrifter i aviserne.

Hertil kommer, at det danske samfund har brug for dekvaliteter og kompetencer, som indvandrerne medbrin-ger. Langt de fleste indvandrere ønsker heldigvis også at

yde en indsats for at skabe sig en ny tilværelse i Dan-mark. Den nye rapport fra Rockwool Fonden dokumen-terer – desværre – at specielt ikke-vestlige indvandrerehar svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hver femte af de ikke-vestlige indvandrere modtagerkontanthjælp, mens det blandt danskere kun er lidt mereend 2 pct. Samtidig får indvandrerne udbetalt kontant-hjælp i længere tid end danskerne. Det betyder, at deikke-vestlige indvandrere modtog ca. 35 pct. af den udbe-talte kontanthjælp i 2000, på trods af at de kun udgjordeomkring 5 pct. af befolkningen.

Som følge af det lave beskæftigelsesniveau udgjorde desamlede nettooverførsler fra den offentlige sektor til før-ste- og andengenerationsindvandrere fra ikke-vestligelande 9,6 mia. kr. i 1999. Det svarer til 53.500 kr. forhver voksen ikke-vestlig indvandrer.

10.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande vil med dennuværende beskæftigelse i Danmark koste den offentligesektor mellem 6 og 15 mia. kr. gennem et helt livsforløb– alt efter hvordan man stiller regnestykket op. Til sam-menligning vil 10.000 indvandrere fra vestlige lande giveen gevinst for den offentlige sektor på mellem 4,7 og 6,7mia. kr. Regeringens Tænketank om udfordringer for in-tegrationsindsatsen i Danmark har beregnet, at hvis ind-vandringen fortsætter, og beskæftigelsessituationen ikkebliver bedre, vil 194.500 indvandrere og efterkommerefra tredjelande – dvs. lande uden for Norden, EU ogNordamerika – være uden arbejde i 2021. I 2000 var tal-let 77.369. Tallene sætter en tyk streg under, at det er nu,vi skal handle.

På den ene side skal indvandringen – især gennem fami-liesammenføring af helt unge (tvangsægteskaber og


tvangslignende arrangerede ægteskaber) – begrænses.Der skal stilles skærpede krav til selvforsørgelse. På denanden side skal de indvandrere og flygtninge, der er her,ud på arbejdsmarkedet gennem tilbud om job og virk-somhedspraktik samt stop for kontanthjælp, hvis tilbud-dene ikke modtages. Det skal være slut med at importereuuddannet arbejdskraft fra f.eks. Østeuropa, når vi i for-vejen har mange udlændinge uden job.

Vi har foreslået, at aktiveringen bliver mere virksom-hedsrettet. Tankegangen er at stille arbejdskraft til rådig-hed for virksomheden i en periode, mod at arbejdsgiverenintroducerer den ledige til arbejdspladsen og eventuelt til-byder nødvendig sproglig og faglig opkvalificering. Des-uden har vi gennem en historisk 4-partsaftale mellemDA, LO, kommuner og regeringen åbnet for at indføresærlige løn- og ansættelsesvilkår for det videre integra-tionsforløb, som skal lede frem til et almindeligt arbejde.

Regeringen vil gøre op med forestillingen om, at udlæn-dinge skal lære dansk, før de kan komme i arbejde. Job-bet er vigtigt, også for danskkundskaberne. Danskunder-visningen skal tilrettelægges, så den passer bedre til denenkeltes og virksomhedens behov. Derfor skal danskun-dervisningen også kunne foregå på virksomheden, samti-dig med at undervisningens kvalitet sikres. Tilskuddet tildanskundervisningen skal følge den enkelte udlænding,så virksomhederne har mulighed for enten selv eller isamarbejde med andre at stå for undervisningen.

Selv om udlændinge generelt har et lavere uddannelses-niveau end danskere, fremgår det også af rapporten, athver tredje indvandrer og efterkommer fra ikke-vestligelande faktisk har en faglig eller videregående uddannelse.Andelen varierer fra 67 pct. blandt indvandrere og efter-kommere fra nogle lande til 15 pct. blandt indvandrere ogefterkommere i andre lande.

Desværre viser Integrationsministeriets Årbog 2002, atindvandrere ikke fuldt ud kan udnytte deres medbragteuddannelse til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det ersåledes kun 50 pct. af de indvandrere fra tredjelande, derhar taget en mellemlang eller lang videregående uddan-nelse i udlandet, som er i arbejde. Blandt danskere ogindvandrere fra tredjelande med en dansk uddannelse erdet tilsvarende tal omkring 80 pct. Den store forskel kanbl.a. skyldes dårlige danskkundskaber. En anden forkla-ring kan være, at virksomheder og myndigheder ikke vilansætte indvandrere med uddannelser, som de ikke ken-der.

Der er således behov for en effektiv vurdering af med-bragte uddannelser. Samtidig vil regeringen sørge for let-tere adgang til kompetenceafprøvning – gerne på er-hvervsskoler. Reelle kompetencer og arbejdsevne skal af-dækkes – bl.a. gennem arbejdsprøvning. Det sker alleredepå Fyn, hvor indvandrere efter tre måneders succesfuldtarbejde på en udvalgt virksomhed får udstedt et ”Industri-

arbejderbevis”, der letter deres vej til ansættelse på de100 virksomheder, der står bag ordningen.

Herudover vil regeringen gøre op med diskriminerendeuddannelseskrav, der ofte står i vejen for, at indvandrereog efterkommere kan udnytte deres kvalifikationer. Jeghar skrevet til samtlige kommuner, sprogcentre og inte-grationsråd og opfordret dem til at gøre os opmærksompå unødige krav til f.eks. forudgående uddannelse ogsprogkundskaber.

En forstærket integrationsindsats kan bidrage til at løsebeskæftigelsesproblemerne blandt ikke-vestlige indvan-drere. Men hvis vi ikke er parate til at se på lønstrukturenog de sociale ydelser, vil problemerne fortsat vokse. Detfremgår af analyserne, at 26 pct. af de beskæftigede a-kassemedlemmer blandt indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande får mere ud af at være ledig pådagpenge end ved at have et 37 timers job. Andelen øgestil 36 pct., hvis grænsen sættes op til at tjene mindre end500 kr. ekstra om måneden ved at arbejde. De tilsvarendeandele blandt danskere er hhv. 9 og 15 pct.

Disse tal viser endda kun toppen af isbjerget. Tallenevedrører kun de indvandrere og efterkommere, der rentfaktisk er kommet i arbejde, på trods af at det reelt ikkekan betale sig for dem. Hertil kommer, at tallene alenevedrører det relativt begrænsede antal udlændinge, der era-kassemedlemmer og derfor modtager dagpenge ved le-dighed. De fleste arbejdsløse udlændinge er ikke med i ena-kasse og modtager derfor kontanthjælp. De fleste kon-tanthjælpsmodtagere med udenlandsk baggrund har kunringe eller slet ingen økonomisk gevinst ved at arbejde.Det gælder især ægtepar med børn, hvor begge forsørgeremodtager kontanthjælp. Hvis den ene af ægtefællernekommer i arbejde, skal den pågældende have en lønind-komst på 22.874 kr. pr. måned før skat, for at indkomstenmodsvarer ægteparrets hidtidige kontanthjælp. Det er nuaftalt et ”loft” for ægtepars samlede kontanthjælp, der re-ducerer niveauet med knap 10 procent, og samtidig er detblevet muligt at beholde 28 kroner pr. arbejdstime oven ikontanthjælpen (før 11.50 kr.).

Lønstrukturen i Danmark forstærker beskæftigelsespro-blemerne. Virksomhederne tøver med at ansætte udlæn-dinge – og danskere – fordi deres kvalifikationer ikkesvarer til den overenskomstmæssige løn. Her må arbejds-markedets parter vise ny vilje til at fravige eksisterenderegler og normer. FNs flygtningehøjkommisær RuudLubbers sagde for en måneds tid siden, da han var på be-søg i DK, at ”Det er meget positivt, at den danske rege-ring nu gør det muligt at komme ud på arbejdsmarkedet imodsætning til tidligere, hvor der kunne gå meget langtid. Men det kræver, at arbejdsmarkedets parter er merefleksible, og at fagbevægelsen vil acceptere en lavere løni en periode. Man kan ikke forvente, at en virksomhed vilbetale fuld løn til en medarbejder, som ikke er fuldt


produktiv. Det er en social udfordring, som arbejdsmar-kedets parter må diskutere.”

Arbejdsstrategien understreger vi ved, at belønne de ind-vandrere, som yder en stor og vellykket indsats for atlære sproget og komme i arbejde. Regeringen vil derforgøre det muligt at få permanent opholdstilladelse tidlige-re end ellers, hvis den enkelte indvandrer er blevet inte-greret og bl.a. kan forsørge sig selv.

Indvandrerforældrenes svage uddannelsesbaggrund ogderes manglende integration på arbejdsmarkedet er en afhovedbarriererne for, at flere efterkommere gennemføreren uddannelse. En anden barriere er, at mange efterkom-mere fra mindre udviklede lande tidligt bliver gift med enindvandrer. Faktisk formindskes sandsynligheden for, aten efterkommer fra et mindre udviklet land gennemføreren videregående uddannelse, med mere end 40 pct., hvis

den pågældende er gift med en indvandrer ifølge rappor-ten.

Alt for få efterkommerne fra mindre udviklede lande væl-ger en erhvervsuddannelse. Det skyldes dels, at de harvanskeligere ved at finde en praktikplads end andre unge,dels at f.eks tyrkiske unge ikke søger disse uddannelser inær samme omfang som danske unge.

Det er store, samfundsnødvendige opgaver, der venter,men heldigvis er perspektivet også stort. Rockwool Fon-dens nye rapport viser, at 100.000 indvandrere, der kom-mer i arbejde, over et livsforløb bliver til en gevinst på 50milliarder i stedet for en udgift på 60 milliarder. Indvan-drere skal arbejde sig ind i det danske samfund, så ingenkan beskyldes for at være en byrde. God integration giveroverskud.


Rockwool Fondens Forskningsenhed: Publiceringer på engelsk

Time and consumption, ed. by Gunnar Viby Mogensen. (Statis-tics Denmark. 1990).

Solidarity or Egoism? by Douglas A. Hibbs. (Aarhus UniversityPress. 1993).

Danes and Their Politicians, by Gunnar Viby Mogensen.(Aarhus University Press. 1993).

Welfare and Work Incentives. A North European Perspective,ed. by A.B. Atkinson and Gunnar Viby Mogensen. (OxfordUniversity Press. 1993).

Unemployment and Flexibility on the Danish Labour Market,by Gunnar Viby Mogensen. (Statistics Denmark. 1994).

On the Measurement of a Welfare Indicator for Denmark 1970-1990, by Peter Rørmose Jensen and Elisabeth Møllgaard.(Statistics Denmark. 1995).

Work Incentives in the Danish Welfare State: New EmpiricalEvidence, ed. by Gunnar Viby Mogensen. With contributions bySøren Brodersen, Lisbeth Pedersen, Peder J. Pedersen, SørenPedersen and Nina Smith. (Aarhus University Press. 1995).

The Shadow Economy in Denmark 1994. Measurement andResults, by Gunnar Viby Mogensen, Hans Kurt Kvist, EszterKörmendi and Søren Pedersen. (Statistics Denmark. 1995).

Actual and Potential Recipients of Welfare Benefits with aFocus on Housing Benefits, 1987-1992, by Hans Hansen andMarie Louise Hultin. (Statistics Denmark. 1997).

The Shadow Economy in Western Europe. Measurement andResults for Selected Countries, by Søren Pedersen. With contri-butions by Esben Dalgaard and Gunnar Viby Mogensen. (Sta-tistics Denmark. 1998).

Immigration to Denmark. International and National Perspec-tives, by David Coleman and Eskil Wadensjö. With contribu-tions by Bent Jensen and Søren Pedersen. (Aarhus UniversityPress. 1999).

Nature as a Political Issue in the Classical Industrial Society:The Environmental Debate in the Danish Press from the 1870sto the 1970s, by Bent Jensen. (Statistics Denmark. 2000).

The integration of non-Western immigrants in a Scandinavianlabour market: The Danish experience, by Marie LouiseSchultz-Nielsen. With contributions by Olaf Ingerslev, ClausLarsen, Gunnar Viby Mogensen, Niels-Kenneth Nielsen, SørenPedersen and Eskil Wadensjö. (Statistics Denmark. 2001).

Foreigners in the Danish newspaper debate from the 1870s tothe 1990s, by Bent Jensen. (Statistics Denmark. 2001).

Immigration and the public sector in Denmark, by Eskil Wa-densjö and Helena Orrje. (Aarhus University Press. 2002).

Social security in Denmark and Germany – with a focus onaccess conditions for refugees and immigrants. A comparativestudy, by Hans Hansen, Helle Cwarzko Jensen, Claus Larsenand Niels-Kenneth Nielsen. (Statistics Denmark. 2002).

Rockwool Fondens Forskningsenhed: Publiceringer på dansk 2000-2002

Integration i Danmark omkring årtusindskiftet. Indvandrernesmøde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundetRedigeret af Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessenmed bidrag af Olaf Ingerslev, Claus Larsen, Hans Jørgen Niel-sen, Niels-Kenneth Nielsen, Søren Pedersen, Marie LouiseSchultz-Nielsen og Eskil Wadensjö. (Aarhus Universitetsforlag.2000).

Mislykket integration? Indvandrernes møde med arbejdsmar-kedet og velfærdssamfundetAf Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen med kom-mentarer og vurderinger af Marianne Jelved. (Spektrum.København. 2000).

De fremmede i dansk avisdebat fra 1870’erne til 1990’erneAf Bent Jensen. (Spektrum. København. 2000).

Borgerne og lovene II. Danskernes forhold til landets loveAf Sanne Lund Clement. (Aalborg Universitet. 2001).

Kan land med lov bygges? Danskernes lovmoralAf Bent Jensen. (Spektrum. København. 2001).

Hvordan har indvandrerne det? Indvandrernes levevilkår og in-tegration på det danske arbejdsmarkedAf Bent Jensen (Spektrum. København. 2002).

Indvandrerne og arbejdsmarkedet. Mødet med det danskevelfærdssamfundAf Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen med bi-drag af Claus Larsen, Niels-Kenneth Nielsen, Marie LouiseSchultz-Nielsen og Eskil Wadensjö samt med kommentarer ogvurderinger af Ritt Bjerregaard og Bertel Haarder (Spektrum.København. 2002).

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN 1396-1217) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning iEnheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med for-nøden kildeangivelse.Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Gunnar Viby Mogensen og souschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forskningsas-sistent Helle Jensen, forsker Claus Larsen, sekretær Hanne Lykke, forsker Niels-Kenneth Nielsen, forsker Søren Pedersen, forskningsassistent ChristianScheuer, forskningsassistent Esben Anton Schultz og forsker Marie Louise Schultz-Nielsen.

Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Hanne Lykke på tlf. 39 17 38 32. Fax: 39 20 52 19.Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: [email protected]. Hjemmeside: www.rff.dk

Documents

November 2002 - ROCKWOOL Fonden · svag kontakt med det danske samfund. Specielt valgte mange familier fortsat at lade kvinder med små børn hol-de sig borte fra arbejdsmarkedet