48
Forår 2013 FOKUS: Ressourcer fra ARKTIS Skifergassen skal aldrig op! 123 grønne kirker i Danmark Femern-tunnelen Frisørerne slås

Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Forår 2013 Ressourcer fra Arktis

Citation preview

Page 1: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

UdgivereVedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)

RedaktionsadresseKlosterport 4 E, 1. sal8000 Aarhus CTel 86 76 04 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

RedaktionBørge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

Redaktionen afsluttet: 14/02/13Næste nummer udkommer: 14/06/13

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi forsyning via energibespa-relser og anvendelse af vedvarende energikilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til [email protected].

Oplag: 2.400 eksemplarer

Layout: Charlotte Hedegaard Søby

Tryk: Lasertryk

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

ForsideSådan går det næppe med skifergas-sen i Vendsyssel. Forsidens skræmme-billede er et foto, som alene er skabt for at skabe debat – og for at du skal åbne dette magasin.Foto: Colourbox

IndholdDette nummers fokus på ”Arktiske ressourcer” er samlet af Hans Peder-sen. Næste nummer sætter fokus på ”Kiberas fremtid og valget i Kenya”.

Indhold

S 38-39 Selvbyggeren

S 30-32 Fremtidens samfund

S 8-17 Ændret klima i Arktis

S 24-25 Skifergas

S 36-37 Anmeldelse

S 18-19 Vedvarende energikilder

KoloFon

3 RåSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORåRET 2013

Horsensvej 91-93, 8660 Skanderborg • Tlf.: +45 86538600 E-mail: [email protected] • www.solar-panels.dk Salgsafdeling: Lufthavnvej 70, 5270 Odense N.

Your partner in the future…

• Solceller• Invertere• Varmepumper• Energirigtig belysning• El-biler• El-cykler• Energirådgivning/projektering• Diverse tilbehør og hjælpeprodukter

Energicenter

ENERGIVEJEN

KSO

Mere end 30 år som dansk producent af varmepumper, jordvarme så-vel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft og vand.

- Det giver glade og trygge kunder!

• Bestil besøg af en af vores forhandlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vi har forhandlere over hele landet

• Gratis rådgivning og uforpligtende tilbud

• Vores 30 år som dansk producent af varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg

• DVI er ligeledes førende i store anlæg til foreninger,

Hvad nu hvis...din have er for lille til jordvarme?Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra udeluften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste for dig? Scan koden med din smartphone, udfyld skemaet og så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig i løbet af 3 dage.GRATIS

ENERGIBEREGNINGVi beregner din besparelse ved

jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder

et tilbud – alt inkluderet!Ring og hør mere: 98 35 52 44

Jordvarme eller luft/vandSpar mere end 50% på varmeregningen - i forhold til gas og olie

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk

• Bestil besøg af en af vores for-handlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vi har forhandlere over hele landet

• Gratis rådgivning og uforplig-tende tilbud

• Vores 30 år med varmepumper er din garanti for et velfunge-rende anlæg

Mere end 30 år med varmepumper, jord-varme såvel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for bolig-opvarmning med ved-varende energikilder fra jord, luft og vand.

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI

GRATIS ENERGIBEREGNINGVi beregner din besparelse ved

jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder et

tilbud – alt inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dkog �nd en forhandler i nærheden af dig.

– det giver glade og trygge kunder!

HVAD NU HVIS......din have er for lille til jordvarme?Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra ude-luften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste for dig?Scan koden med din smartphone, udfyld skemaet og så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig i løbet af 3 dage.

S 4-6 Tunnel under Femern Bælt

Forår 2013

FOKUS: Ressourcer fra

ARKtIS

Skifergassen

skal aldrig op!

123 grønne kirker i Danmark

Femern-tunnelenFrisørerne slås

Landsmøde 20.-21. april 2013 på Askov Højskole

En weekend med aktuelle debatter og spændende workshops om bl.a. folkelig opbakning. Tag med og sæt dit fingeraftryk på VedvarendeEnergis fremtid.

Lørdag kl. 11.00 begynder generalforsamlingen. Dagsordnen byder bl.a. på valg af ny formand og forslag til vedtægtsændringer. Program, fuld dagsorden og forslag til vedtægtsændringer kan ses på www.ve.dk eller rekvireres fra sekretariatet senest fredag d. 5/4.

VedvarendeEnergi dækker forplejning, dog ikke drikkevarer og overnatning (200-400 kr. afhængig af værelsestypen).

Tilmelding:Annette Boesen: [email protected] senest tirsdag d. 2/4.

Bliv medlemFor 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi forsyning via energi-besparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

Bliv medlem og støt denne udvikling!Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller emaile til [email protected].

GAVER TIl KloDEnFor kr. 100,- kan du støtte et projekt i Mali, hvor Vedvarende-Energi hjælper kvinder med at fremstille energieffektive lerkomfurer. Den nye type lerkomfur sparer 25-30% energi. Det letter presset på skovens ressourcer og giver kvinderne mere tid til andre gøremål.

www.ve.dk/gaver-til-kloden.html

Page 2: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

UdgivereVedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)

RedaktionsadresseKlosterport 4 E, 1. sal8000 Aarhus CTel 86 76 04 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

RedaktionBørge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

Redaktionen afsluttet: 14/02/13Næste nummer udkommer: 14/06/13

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi forsyning via energibespa-relser og anvendelse af vedvarende energikilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til [email protected].

Oplag: 2.400 eksemplarer

Layout: Charlotte Hedegaard Søby

Tryk: Lasertryk

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

ForsideSådan går det næppe med skifergas-sen i Vendsyssel. Forsidens skræmme-billede er et foto, som alene er skabt for at skabe debat – og for at du skal åbne dette magasin.Foto: Colourbox

IndholdDette nummers fokus på ”Arktiske ressourcer” er samlet af Hans Peder-sen. Næste nummer sætter fokus på ”Kiberas fremtid og valget i Kenya”.

Indhold

S 38-39 Selvbyggeren

S 30-32 Fremtidens samfund

S 8-17 Ændret klima i Arktis

S 24-25 Skifergas

S 36-37 Anmeldelse

S 18-19 Vedvarende energikilder

KoloFon

2 RåSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORåRET 2013

Horsensvej 91-93, 8660 Skanderborg • Tlf.: +45 86538600 E-mail: [email protected] • www.solar-panels.dk Salgsafdeling: Lufthavnvej 70, 5270 Odense N.

Your partner in the future…

• Solceller• Invertere• Varmepumper• Energirigtig belysning• El-biler• El-cykler• Energirådgivning/projektering• Diverse tilbehør og hjælpeprodukter

Energicenter

ENERGIVEJEN

KSO

Mere end 30 år som dansk producent af varmepumper, jordvarme så-vel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft og vand.

- Det giver glade og trygge kunder!

• Bestil besøg af en af vores forhandlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vi har forhandlere over hele landet

• Gratis rådgivning og uforpligtende tilbud

• Vores 30 år som dansk producent af varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg

• DVI er ligeledes førende i store anlæg til foreninger,

Hvad nu hvis...din have er for lille til jordvarme?Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra udeluften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste for dig? Scan koden med din smartphone, udfyld skemaet og så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig i løbet af 3 dage.GRATIS

ENERGIBEREGNINGVi beregner din besparelse ved

jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder

et tilbud – alt inkluderet!Ring og hør mere: 98 35 52 44

Jordvarme eller luft/vandSpar mere end 50% på varmeregningen - i forhold til gas og olie

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk

• Bestil besøg af en af vores for-handlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vi har forhandlere over hele landet

• Gratis rådgivning og uforplig-tende tilbud

• Vores 30 år med varmepumper er din garanti for et velfunge-rende anlæg

Mere end 30 år med varmepumper, jord-varme såvel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for bolig-opvarmning med ved-varende energikilder fra jord, luft og vand.

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI

GRATIS ENERGIBEREGNINGVi beregner din besparelse ved

jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder et

tilbud – alt inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dkog �nd en forhandler i nærheden af dig.

– det giver glade og trygge kunder!

HVAD NU HVIS......din have er for lille til jordvarme?Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra ude-luften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste for dig?Scan koden med din smartphone, udfyld skemaet og så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig i løbet af 3 dage.

S 4-6 Tunnel under Femern Bælt

Page 3: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

3Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

3 Leder

4 Trafikalt frilandsmuseum Folketinget har bevilliget 40 milliarder kr. til

en tunnel under Femern Bælt.

7 Kampen mod det primitive menneske

Skal det platte ressourceforbrug fortsætte? Journalisten Knud Vilby svarer.

8 Det ændrede klima i Arktis I september satte omfanget af sommerhavis

i det Arktiske Ocean ny bundrekord.

11 Mineral projekter i Grønland I Grønland er der i øjeblikket udstedt 4

minetilladelser.

14 Kongeriget Danmark Fra koloni til selvstændighed

16 Uran fra Kvanefjeld – ja eller nej

Uddrag af debatten.

18 Et hus uden fossil energi ”Man behøver ikke at rive sit gamle hus ned

og bygge et nyt superisoleret nul-energihus for at blive fri for fossile brændsler,” siger Morten Victor Petersen fra Sdr. Vium.

20 Hvorfor vælger du økovarer eller konventionelle varer?

Vi tager temperaturen på danskernes indkøbsvaner.

21 Jorden er en gave ”Er jorden bare dødt stof,” spørger Keld

Balmer Hansen, provst i Bogense.

22 Livet går videre i Mali I Mali er krigen noget, man kun hører om,

ikke noget der påvirker dagligdagen.

24 Lad skifergassen ligge Det mener VedvarendeEnergi.

26 KORTNYT

30 Fra sort til grøn Kronik om meningsfuld formgivning ved

rektor på Designskolen i Kolding.

33 Mediestorm om farvestoffer i Grøn Salon

Grønne frisørsaloner er lagt for had i dele af frisørbranchen.

34 Polarskib fik vindkraft i 1892 Da solen gik ned, og det elektriske lys fra

vindmøllen var eneste lyskilde i vinter mørket.

36 Langsomt demokrati ”Lad os snakke om det,” foreslår Palle

Bendsen fra NOAH i denne anmeldelse af en bog om ægte demokrati.

38 Selvbyggerens totalentreprise Gør-det-hele-selv på nul-energi hus i

Dronningmølle.

Magasinet har skiftet navn. Årsagen er, at energiforbruget til hver en tid hænger sammen med forbruget af de samlede ressourcer på kloden. Den hellige grav er ikke velforvaret, hvis væksten fort-sætter, selv om al energi kommer fra vedvarende energikilder. En fortsat vækst vil føre til at andre råstoffer vil blive mangelvarer. Først specielle mineraler til mobiltelefoner og fosfor til den fortsatte produktion af føde og foder.

Vi vil være tro mod vores hidtidige koncentration om energibe-sparelser og ”de flydende råstoffer,” men se i øjnene at presset øges på de faste råstoffer.

Er målet at tømme klodens ressourcer så hastigt som muligt? Eller er målet den smarte bolig, den smarte by og den intelligente livsstil.

Det store spørgsmål er: Kan væksten fortsætte i forbruget af både de flydende og faste råstoffer?

Valget står mellem dum vækst og bæredygtig brug af klodens begrænsede råstoffer.

Hans Pedersen, redaktør

Leder

Dansk råstof består også af blomsten af Danmarks ungDom. ungenergi fik 1.oktober 2012 energifonDens stuDiepris overrakt af klima- og energimini-steren. se siDe 29. fra venstre er Det Clement noe og anne sofie t. ØstergaarD fra ungenergi og klima-, energi- og bygningsminister martin liDegaarD.

RÅSTOF

Page 4: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

4 Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

Det kan godt være, at Klima- og Energiministeriet arbejder frem mod en ”grøn omstilling” – også på transportområdet. Men i andre, mere centrale og magtfulde ministerier har man helt andre planer for fremtiden, og hidtil er det dem, der er blevet investeret efter.

Det festlige foto stammer ikke fra en romantisk Hollywood- komedie - men handler om mere kon-tante sager. Det blev taget i september 2008, da en dansk og en tysk minister underskrev aftalen om Femern-forbindelsen.

Den danske transportminister hed dengang Cari-na Christensen. Hendes tyske kollega hed Wolfgang Tiefensee, men man kan nok diskutere, hvem af de to, der var ude på dybt vand ved den lejlighed. Der var i hvert fald god grund til det store smil på den tyske side af bordet, fordi man havde fået den

danske regering til at tage hele den økonomiske risiko for det store projekt.

Projektet er ”brugerfinansieret”. Så slipper po-litikerne for at skulle forklare, hvor man midt i en sparetid kan finde mindst 40 milliarder kr. til det. Men de lånte penge er garanteret af staten – så hvis der ikke kommer tilstrækkeligt mange brugere til at betale, bliver regningen til den tid sendt til de danske skatteydere.

Når Carina Christensen alligevel så ud til at være mindst lige så glad som Tiefensee var det måske,

af benny Christensen

folketinget har bevilliget 40 milliarDer kroner til en tunnel unDer femern bælt. DaværenDe transportminister Carina Chrístensen og henDes tyske kollega unDerskrev aftalen 3. september 2008.Foto: Keld NavNtoFt/ScaNpix.

Page 5: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

5Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

te også om behov for nye broer over Lillebælt, Storebælt, Øre-sund, Vejle Fjord og Limfjorden, og i 2008 vurderede ”Infrastruk-turkommissionen”, hvad der skulle til, hvis man ville undgå ”uacceptable” trængselspro-blemer på vejene. Konsekven-serne for energiforbrug, klima og miljø beskæftigede man sig ikke med.

Klimakommission med bundet mandatDet skulle ”Klimakommissio-nen”, der blev nedsat i 2008, til gengæld tage sig af. Og når det drejede sig om transport, vidste de kompetente folk i kommissionen godt, hvad der skulle gøres. Det stod på side 253-54 i kommissionens af-sluttende rapport fra 2010 (se tekstboksen). Men desværre havde de ikke frie hænder til at beskrive, hvordan et ”fossil-frit” transportsystem kunne se ud i 2050.

fordi hun var stolt over at have været med til at søsætte et pompøst trafikprojekt. Hun vidste jo ikke dengang, at det ikke blev til den flotte højbro, der ses i baggrunden, men en mindre synlig tunnel. Hun så måske også glad ud, fordi pengene ikke var hendes problem.

Fuld fart fremad – ellers går det galt!For at regnestykket om ”brugerfinansiering” kan hænge sammen, skal der sendes stadig flere bi-ler gennem tunnellen. Det forudsættes, at der umiddelbart efter etableringen kommer et ”tra-fikspring” på ca. 40%, og at trafikken derefter i gennemsnit vokser med mindst 1,7% om året i de næste 25 år.

1,7% betegnes i projektmaterialet som en ”be-skeden” vækst, men man skal ikke lade sig sny-de af de små tal i den slags prognoser. En årlig vækst på 1,7% svarer til, at trafikken fordobles på 40 år. Og det er præcis, hvad der skete fra 1970 til 2010. Udgangspunktet for Femern-projektet er altså, at trafikken i de næste 40 år vil vokse lige så hurtigt som i de sidste 40. Det er den slags, man i planlægger jargon kalder ”business as usual”.

Væksten kan fremmes med politiske stimulanser. Da nullernes forbrugsfest var på sit højeste kunne det aflæses på trafikken. Toppen blev nået i 2007, hvor trafikken, målt i kørte kilometer, voksede med 3,4%. Da finanskrisen kom, gik både bilsalget og trafikvæksten i stå. Men politikerne sørgede med afgiftsnedsættelser og gunstige leasingordninger for, at bilsalget i 2011 satte ny danmarksrekord, og at trafikvæksten kom op på næsten 1,6%. For personbiltrafikken, hvor de politiske indgreb slog fuldt igennem, var væksten 2,6%

Vil det så også lykkes for dem at holde speederen i bund i de næste 30-40 år, indtil Femern-forbindel-sen er betalt?

På kollisionskurs med de ”grønne” planerHvis det lykkes, vil den danske trafikpolitik endnu engang kollidere med de planer, der på andre områ-der har gjort Danmark til et ”grønt” foregangsland. De danske energi planer har haft målsætning om reduktion af transportens energiforbrug og CO2-ud-ledning, bl.a. ved begrænsning af den samlede trafik og ved at flytte personer og gods fra vej til skinner. Men på trafikområdet er der samtidig blevet plan-lagt, som om energi- og klimaproblemerne ikke ek-sisterede. Energiplanernes mål blev der set stort på, og transportens energiforbrug og CO2-udledning fortsatte med at vokse. I Klima- og Energiministeriet snakkede man grønt, mens Transportministeriet fik lov til at handle kulsort og lade milliarderne rulle.

I 2007, da troen på den evige forbrugsfest stadig var intakt, viste prognoser, at trafikken på motorvejene i 2030 ville være vokset med 70%, og at der inden da var brug for 2-3000 km nye motorvejsspor. Man tal-

Da henry forD lanCereDe sin ”t-moDel” i 1908 blev Den solgt på DrØmmen om Den friheD, bilen kunne give. en anDen Del af forD’s filosofi var, at hvis Der blev sØrget for flere og beDre veje, ville Det automatisk stimulere bilsalget. og når vejene var fylDt op meD biler, ville Det automatisk uDlØse krav om nye veje. Det har siDen været Det bærenDe prinCip i trafikuDviklingen. illuStratioN Fra Ford-aNNoNce Fra 1923.

”Et helhedsperspektiv i den samlede transport­politik, der inddrager klimahensyn og målsæt­ningen om uafhængighed af fossile brændstoffer, kan og bør medvirke til, at det samlede transport­arbejde begrænses. Her kan overflytning fra bil til offentlig transport, cykling og gang bidrage til et begrænse det samlede energiforbrug, som derved lettere vil kunne dækkes af vedvarende energi”.

klimakommissionens rapport 2010 siDe 253-54

Page 6: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Kommissionen var bundet af de prognoser, der var udarbejdet af Finansministeriet. De forudsagde, at persontransporten i 2050 ville være vokset med 72% og godstransporten med hele 149%. Kommissionen skulle heller ikke beskæftige sig med at flytte trafik-ken. Det skulle fortsat være vejtrafikken, der domi-nerede. Også her var der et magtfuldt ministerium, der spændte ben for en ægte ”grøn omstilling”.

Er der nye signaler på vej?Statsministerens nytårstale havde i år en enkelt markant ny udmelding: Vi skal ikke forvente en ny forbrugsfest, når krisen er overstået. Var det så et tegn på, at den ”grønne omstilling” nu ikke bare er noget, man taler om – men også planlægger efter? Er det også signal om et kursskifte, at trans-portministeren er trådt i karakter og har smækket pengekassen i for en række af de planlagte motor-vejsprojekter? Desværre blev det ikke også til en revurdering af Femern- projektet, selv om panikken omkring finansieringen af en ny Storstrømsbro end-nu engang viste, at projektets økonomi hænger i en meget tynd tråd.

konsekvenserne af ”forD-filosofien” blev mange år efter trafik kØer og forstoppeDe motorveje. Da bilen blev til universallØsningen på alle transportproblemer, forsvanDt også store Dele af friheDen, som Den iDeelt set staDig kan give. illuStratioN: SiemeNS-brochure om Nye KolleKtive traFiKløSNiNger Fra 1973.

Forhåbentlig holder ministeren fast, så kassen først åbnes igen, når det er vurderet, om pengene hellere skulle bruges til nye grønne trafikløsninger – først og fremmest en genopretning og udvidelse af det jernbanenet, der har været nedprioriteret og for-sømt i de sidste 30-40 år.

Lad broer og veje komme på museum!Men på et enkelt punkt gik Henrik Dam Kristensen nok for vidt. Pengekassen blev også lukket for ”Vej- og Bromuseet” ved Holbæk, der ved et trafikforlig i 2004 fik 10 millioner kr. til byggeri og et årligt statsligt driftstilskud. Museet åbnede 21. juni 2011 og lukkede 30. august 2012. Det nåede altså lige at fylde et år, før det måtte dreje nøglen om.

Her handler det ikke om milliarder til nye mo-torveje, men om en årlig bevilling på 2,5 milllioner kr. til et lille museum, der kunne vise, hvordan man løste trafikproblemerne i ”oliealderen,” der for al-vor startede, da Henry Ford lancerede sin ”T-model” i 1908 og ebbede ud 100 år efter med forstoppede motorveje. Hvis man også huskede at fortælle om de problemer, der fulgte med, kunne besøget må-ske endda være en lærerig oplevelse.

Lad dog motorvejene og broerne beholde deres museum – hvis vi til gengæld kan slippe for, at der investeres et trecifret milliardbeløb i at omdanne hele landet til et full-scale frilandsmuseum for olie-alderens transportløsninger.

benny christensen er trafikpolitisk koordinator i vedvarendeenergi.

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 20136

Page 7: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

7Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

Siden år 2000 er råstofpriserne steget voldsomt også de sjældne råstoffer, der anvendes i mobiltelefoner, raket-ter og IT. Skal det platte ressource-forbrug blot fortsætte?

Den moderne verdens hjerteCitatet er fra ”Congo. Historien om Afrikas hjerte” af David van Reybrouck og netop udkommet på dansk. Han skriver om koltan, der i dag er lige så vigtigt for Congo som gummi var for 100 år siden. Congo har nok 80% af de globale reserver af koltan. Koltan, kobolt og en række andre strategisk vigtige metaller og mineraler er en af årsagerne til en af verdens blo-digste og dårligst mediedækkede krige gennem de sidste mange år. Krigen i Congo med involvering af udenlandske krigsherrer og transnationale selskaber udspringer også af kampen om råvarer.

Congos børn er involveret. Reybrouch besøger en mine i Ruashi, hvor børn ned til 5 år sænkes op til 12 meter ned i dårligt afstivede gruber for at bryde heterogenit, der indeholder kobber og kobolt. Går det godt, får de 5 dollars pr. sæk.

Kobolt er et af de 14 strategisk vigtige råstoffer i EU's råstofstrategi, der handler om at undgå, at EU går bag ud af dansen, fordi nogle få supermagter sætter sig på de centrale, strategisk vigtige råstoffer i verden. Verdens stormagter er i benhård konkur-rence, og i det kapløb sparer man på de fine og dyre ord, man ellers plejer at bruge om menneske-rettigheder og demokrati.

Fra Grønland til skraldespandenDer går en linje fra Congo til pc’en og mobiltelefo-nen. Der går også en direkte linje fra Congo, og snart fra Grønland, til vores skraldespande. Vi overforbru-ger og smider væk. Genbrugsstationen får lidt af affaldet, og bunkerne af elektronikskrot vokser. Men i det påstået grønne Danmark er vi dårligere til at genbruge affald end nabolandene Sverige og Tysk-land, selv om vi er mindst lige så gode til at forbruge.

I 50 år fra slutningen af Anden Verdenskrig til årtusindskiftet faldt råstofpriserne år efter år. Det skadede fattige ulandes eksport. Siden årtusind-skiftet er priserne steget voldsomt. Det umættelige forbrug øger manglen på råvarer, og ny teknolo-gi, både til rumfart, våben og IT, øger behovet for

Kampen mod det primitive menneske

af knuD vilby

sjældne råstoffer. Det har for-bedret nogle afrikanske landes økonomi, men det har også skabt lidelse og enorme miljø-problemer. Lad os se, hvordan det vil gå Grønland.

Grænser for vækstSelv om nogen tror det mod-satte, er vi mennesker og vores civilisation utroligt primitiv. Der går tonsvis af ressourcer til at skabe en bærbar computer. Og stort set smider vi alt, hvad vi bruger, væk igen. Vi er lidt stolte, hvis det lykkes os at brænde affaldet af og få varme ud af det.

Det er ineffektivt og tåbeligt og på sigt livsfarligt. Grænserne for vækst gælder ikke kun for brugen af fossil energi. Det gælder for alle mulige andre former for forbrug, der fører til skadeligt affald, som ikke anvendes.

I dag er der masser af penge i genbrug, der er også teknologi til at gøre det muligt og i øvrigt til at bruge langt færre ressourcer. Der er ingen gode undskyldninger.

Primitivitet er den bedste forklaring på vore tåbe-ligheder. En af de vigtigste politiske kampe lige nu er kampen for at gøre vores produktion og forbrug og affaldshåndtering mindre primitiv.

Knud vilby er journalist.

”Hvis man skiller en hvilken som helst mobil­telefon, mp3­ afspiller, dvd­læser, bærbar compu­ter eller spillekonsol ad, finder man en lille grøn labyrint fuld af alt muligt mystisk. De dråbeformede, stærkt farvede perler er kondensatorerne. Lirker man dem op, sidder man med et lille stykke Congo i hånden.”

Page 8: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Det ændrede klima i

Arktisaf mark nuttall

8 råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

ressourCer fra arktisFOKUS

Sidste år var der to begivenheder, der synes at bekræfte, at det arktiske klima er ved at nå et vendepunkt. Efter dette vil fremtiden være formet af dramatiske, lang-trækkende og uoprettelige klimatiske, miljømæssige, økonomiske, politiske og sociale forandringer.

Først: I juli afslørede NASA-satellit-billeder, at omfanget af indlands-isens afsmeltning i Grønland er uden fortilfælde. Billederne viste, at overfladeisen i et stort område gennem flere dage den måned smeltede mere end på noget andet tidspunkt i de forudgående 30 års satellitobservationer. Forskere – og medierne – udtrykte chok og over-raskelse over, at næsten hele Grøn-lands isdække, fra de tynde lag ved isranden til det tre kilometer tykke isdække midt på indlandsisen, viste øget afsmeltning.

Dernæst: I september satte om-fanget af sommerhavis i det Arkti-ske Ocean en ny bundrekord. Sep-tember er den måned, hvor havis normalt svinder ind, men 2012-må-lingerne viste en gennemsnitlig

havis-udstrækning på 361 millioner km² – 690,000 km² mindre end det hidtidige lavpunkt, der blev obser-veret i september 2007. Begge for-hold bidrog til de allerede udtalte beviser på forandringerne i den nordlige halvkugles klimaudvikling, albedoeffekt (tilbagekastningen af sollys fra sne og is, red.) og tempera-tur-afledte økosystemforandringer i Arktis.

Ikke en enlig svaleAfsmeltningen af den grønlandske indlandsis har været i fokus i den videnskabelige og globale opmærk-somhed i de senere år som et af de krasseste eksempler på de globale klimaforandringer. Videnskabeli-ge klimamodeller synes at vise, at middeltemperaturen i Grønland

vil stige med mere end 3ºC i dette århundrede, hvilket uundgåeligt vil betyde storskala-afsmeltning af indlandsisen. Satellitbillederne fra NASA kan meget vel være et glimt af et tilbagevendende klimafæno-men. Selv hvis fremtidige forhold til dels stabiliseres, er scenariet stadig en del af en fremtid, hvor indlands-isen vil smelte fuldstændigt, selv om det vil tage to–tre århundreder om at ske. Den grønlandske iskappe in-deholder i sin helhed nok vand til at hæve den globale havvandstand med 7 meter.

De oprindelige folkeslags levevilkår er truetArktis har konstant undergået kli-matiske og miljømæssige ændrin-ger, men i dag foregår der drama-tiske forandringer ved de nordlige breddegrader – ofte og med stor hastighed. Nylige regionale og globale klimaforandringsundersø-gelser foretaget af FNs klimapanel (IPCC) bekræfter, at Arktis er blevet opvarmet hurtigere end alle andre

Page 9: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

FOKUSressourCer fra arktis

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013 9

regioner på kloden. I adskillelige årtier er lufttemperaturen steget omtrent dobbelt så hurtigt i Arktis som den globale hastighed. Omfan-get af havis er svindende, området med permafrost er afbrudt af tø – mest bemærkelsesværdigt i Alaska og det nordlige Canada – der er markante reduktioner i årstidernes sneudvikling, gletsjere smelter, fisk, land- og vandlevende dyr påvirkes, og kulturer og livsgrundlag for de nordlige indbyggere er truet. Selv-om klimaforandringerne har ind-virkning på alle beboere i Arktis, er det regionens oprindelige folkeslag og lokalsamfund, som er afhængi-ge af fiskeri, jagt, røgtning og land-brug, der står ansigt til ansigt med særlige udfordringer, specielt hvad angår sikkerhed ved at bevæge sig på havis eller tundra, ligeledes be-sværliggøres adgangen til vanlige madressourcer som fisk og marine pattedyr.

Isfri september om otte årEn række havområder grænser op til de nordamerikanske og eurasi-

ske kontinenter. Beaufort-Barents-, Kara- og Laptevhavet har hver deres egne distinkte marine økosystemer, men udgør tilsammen det Arktiske Ocean. 90% af det Arktiske Oceans samlede overflade er normalt dæk-ket af is om vinteren og 70% året rundt, selv om det nu er ved at æn-dre sig. Gennem de sidste 100 år har der været en signifikant reduktion i omfanget og tykkelsen af det arkti-ske isdække. Alene i de sidste 30 år er arealet med flerårigt havisdække i det Arktiske Ocean svundet ind med en alarmerende hast. En stigning i den gennemsnitlige lufttemperatur i Arktis med 1.5ºC siden 1980 har reduceret somrenes havis-udstræk-ning fra 8 millioner km² i 1970erne til 3.4 millioner km² i 2012. Den-ne dramatiske tilbagetrækning af sommerisen er blevet ledsaget af en signifikant nedgang i havisens udstrækningen på andre årstider og til forandringer i typer og konsistens af isen samt især en reduktion af det flerårige isdække. Ydermere er den gennemsnitlige tykkelse af havis blevet reduceret med 40%,

og oceanografer har rapporteret en reduktion på 73% i hyppigheden af ujævnheder og har observeret markante forandringer i isens dy-namik. Havis er meget afhængig af temperaturforskellen mellem ocean og atmosfære og af varmen fra den øverste del af havstrømmen. Havis reagerer hurtigt på forandringer i de atmosfæriske forhold. Forskere mener, at disse hastige forandringer vil fortsætte, nogle klimamodeller forudser en reduktion af havis på omkring 60% i de næste 50-100 år, mens andre modeller viser en is-fri arktisk sommer i 2040. Nogle for-skere forudser en is-fri september i løbet af de næste 5 til 8 år.

Inuitter, samer og nordrussereDen sandsynlige forsvinden af et flerårigt isdække i det Arktiske Ocean og andre nordlige have vil være enormt nedbrydende for is-afhængige mikroorganismer, og det vil have kolossale konsekvenser for det arktiske dyreliv. Effekterne af klimaforandringen i det arktiske

på fotoet ses norDlys (aurora borealis). norDlys og syDlys kan opleves når solvinDen er kraftigere enD normalt meD store elektriske uDlaDninger. colourbox | ehbrecht photo

Page 10: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

ressourCer fra arktisFOKUS

økosystem har betydelige konse-kvenser for dyrelivets udbredelse og hele fødekæden. I takt med at mængden af havis svinder, vil fx sæler, hvalrosser, isbjørne og andre arter, der er afhængige af dette, lide enormt – selvom kvantitative forudsigelser vanskeliggøres af den gensidige påvirkning mellem klima-et og andre processer og variabler, hvilket fører til komplekse reaktio-ner i dyrebestandene.

Ikke desto mindre er der stigende bekymring for, at der i den umiddel-bart forudsigelige fremtid sker det, at klimaforandringer vil få en poten-tielt altødelæggende og ændrende indvirkning på det arktiske miljø og på de ressource-afhængige, nordli-ge befolkningsgruppers levevilkår. Dette gælder særligt regionens op-rindelige folkeslag som inuit i Grøn-land, Canada, Alaska og Chukotka, samer fra det nordlige Skandinavien og befolkninger fra Nordrusland, herunder Evenki og Nenet, hvis livsgrundlag, samfund og kulturer er uløselig forbundet med Arktis’ miljø og dyreliv.

Hvordan skal råstof­udvindingen forvaltes?Klimaforandringerne vil, i den glo-bale økonomi, også give regeringer og multinationale selskaber adgang til at udnytte regionens ressourcer på måder, der sandsynligvis vil trans-formere samfund og omgivelser i en hidtil uset skala. Selvom ud-vindingsindustrierne har været en signifikant drivkraft for økologiske og socioøkonomiske forandringer i nogle af regionerne i Arktis i over et århundrede, er mange dele af den nordlige polarcirkel, herunder Grøn-land, nu tæt på afgørende energi- og mineralundersøgelser og -ud-vikling. Et nyligt studie, foretaget af United States Geological Survey, viser, at 25% af verdens uudnytte-de oliereserver findes i Arktis. Dette gør regionerne attraktive for olie- og gasindustrien. Aktuelle udvik-linger i Alaska, Canada, Norge og Rusland og yderligere udforskning i Grønland vil sandsynligvis fortsæt-te hele vejen gennem Arktis. I takt med at klimaforandringerne redu-cerer havisen åbner nye hav- og

flodstrækninger og letter udforsk-ning og transportomkostninger. For Grønlands Selvstyre vil klimaforan-dringerne fx muliggøre en økono-misk udvikling af landet og således føre til større økonomisk og politisk autonomi. Råstofudvinding kræver, ikke bare i Grønland men i Arktis som helhed, omhyggelige overve-jelser om, hvordan udvindingsindu-strierne skal administreres, samtidig med at miljøet beskyttes.

mark Nuttall er professor ved grønlands universitet og grønlands Klimaforskningscenter i Nuuk og ved alberta universitet, edmonton, canada.

oversat af martin arthur andersen

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 201310

meteorologer væDDer i Disse Dage, om norDpolen bliver isfri i år.Foto: colourbox | by helle Kjær

Page 11: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

11Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

FOKUSressourCer fra arktis

På mineralområdet i Grønland er der i øjeblikket udstedt 4 minetilladelser. Der er en række efterforskningsprojekter, som efterhånden er ved at nærme sig et fremskredent stadie, som vil kunne overgå til udnyttelsesprojekter inden for de næste 5 år. Projekterne beskrives kort nedenfor med mineprojekterne først og derefter de mest fremskredne. Til sidst nævnes projekter som er i støbeskeen og måske kan blive mineprojekter inden for 5-15 år.

uummannaqcolourbox | by helle Kjær

Mineralprojekter i Grønland

af henrik stenDal

MineprojekterGuldminen Nalunaq

I Kirkespirdalen ved Nanortalik ligger Grønlands første guldmine, Nalunaq, der genåbnede i 2011. Minen drives af Angel Mining (Gold) A/S, et sel-skab ejet af det britiske Angel Mining Plc. Selskabet købte minen i 2009.

Den 27. maj 2011 producerede Nalunaq-minen den første doré-guld-barre. Doré-guldet består af ca. 90% guld og 10% sølv. Doré-barrerne vi-dereforarbejdes i Schweiz.

Målet for minen er at producere 24.000 ounces guld hvert år, hvilket kræver brydning af 200 tons malm om dagen. Dette mål er dog ikke helt opfyldt.

Molybdæn Malmbjerg

Malmbjerg Molybdænum A/S ejet af QuadraFNX blev tildelt en udnyttel-seslicens i foråret 2009 ca. 180 km. nord for Ittoqqortoormiit i det nord-lige Jameson Land. Den oprindelige

plan har været at gå i produktion senest i 2014, men da projektet har været ramt af den økonomiske krise, kom minen ikke i gang. I 2011 blev Quadra FNX købt af KGHM, som er et stort polsk kobberfirma, der ejer de store kobberminer i Polen.

Molybdæn udvindes fra mineralet molybdænit (MoS2), og selskabet vil fremstille et koncentrat med 55% molybdæn på stedet. Forekomsten er på 329 millioner tons malm med en lødighed på 0,23% molybdænit.

Bly og zink ved Maarmorilik

Angel Mining A/S har fået en ud-nyttelsestilladelse til bly- og zink-forekomsten ved Maarmorilik og planlægger at genåbne minen. Da minen lukkede i 1986, efterlod man 2 millioner tons malm, det me-ste bundet i piller og søjler inde i minen, som man vil udvinde. Når malmsøjlerne i minen er brudt, hvil-ket forventes at tage ca. 3 år, regner selskabet med at kunne fortsætte

produktionen ved at udnytte andre forekomster i tilladelsesområdet.

Olivinminen ved Seqi

Seqi olivinmine åbnede i 2005 og var i produktion i 4 år, inden den lukkede primært pga. af for høje transport-udgifter fra Grønland til aftageren LKAB i Sverige. Olivin brydes fra bjergarten dunit, og olivinen er af en god kvalitet med et højt mag-nesiumindhold. Olivin er et såkaldt industrimineral og bruges i forbin-delse med omdannelse af jernmalm til rent jern.

Fremskredne projekterJernprojektet ved Isukasia (Isua) nord for Nuuk

London Mining Greenland A/S har i flere år undersøgt jernpotentialet ved Isua, nordøst for Nuuk. Forekom-sten er i dag estimeret til over 1 mia.

Page 12: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

12 Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

FOKUS ressourCer fra arktis

Fremskredne efterforsknings­projekter som kan blive til mineprojekter inden for de næste ti år.

Projekter som allerede har en udnyttelsestilladelse.

tons malm. Selskabet har ansøgt om udnyttelse af Isuakasia jernforekom-sten. En eventuel mine forventes at producere 15 mio. tons jernkon-centrat om året. Selskabet arbejder ud fra en minemodel med et åbent brud, et procesanlæg ved minen, en malmrørledning og vej fra minen til et havneanlæg ved Qussuk hvorfra der skal ske udskibning.

Sjældne jordartsprojekter ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) i Sydgrønland

Tanbreez Mining Greenland A/S ef-terforsker sjældne jordartsforekom-ster ved Killavaat Alannguat mellem Narsaq og Qaqortoq. Forekomsten er karakteriseret ved at have et højt indhold af niobium, tantalum, zirko-nium, feldspat og sjældne jordartsme-taller. Disse mineraler kan anvendes i mobiltelefoner, flymotorer og glas.Forekomsten er estimeret til at inde-holde mere end 4 mia. tons malm, som gør det til en af verdens største forekomster med sjældne metaller. Selskabet er ved at lægge sidste hånd på en udnyttelsesansøgning.

Rubin/safirprojektet ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset)

True North Gems Inc. efterforsker et område ved Qeqertarsuatsiaat for rubiner og safirer. Undersøgelserne har givet positive resultater, og sel-skabet arbejder på at få udarbejdet

en endelig ansøgning om udnyttelse som forventes i løbet 2013. Hovedlo-kaliteten hedder Aappaluttoq, hvor den mineraliserede zone er mellem 1 og 2 meter bred. Det er planen både at bryde rubiner og safirer fra forekomsten.

Sjældne jordartsprojekter ved Kuannersuit (Kvanefjeld), nær Narsaq

Greenland Minerals & Energy ef-terforsker sjældne jordarter ved Narsaq. Udover de sjældne jordarter indeholder forekomsten også zink og uran. Nul-tolerance-politikken for brydning af uran og andre ra-dioaktive elementer gælder stadig i Grønland. Derfor vil en eventuel fremtidig brydning af forekomsten ved Kuannersuit kun igangsættes, såfremt denne politik bliver ændret. De kendte ressourcer hører til at være både en af de største sjældne jordartsforekomster, men også en betydelig uranforekomst.

Zinkprojektet ved Citronen Fjord i Nordgrønland

Ironbark Zinc Limited efterforsker zink- og blypotentialet ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Ressourcen er på over 100 mio. tons malm. Der er foretaget over 200 boringer i områ-det siden 2010.

Selskabet forventer en årlig pro-duktion på 250.000 tons zinkkon-centrat og 30.000 tons blykoncentrat

over en minelevetid på foreløbig 16 år. Der forventes en udnyttelsesan-søgning i løbet af 2013. En eventuel produktion vil kunne forventes ca. 3 år efter en godkendt udnyttelse-sansøgning.

Andre projekter med pespektivSkærgaard er en mafisk lagdelt intru-sion med guld, palladium og platin med et indhold på 2-4 g/t af ædel-metaller.

Isortoq er en ny magmatisk fore-komst bestående af jern, titan og vanadium, som indeholder mere end 1 milliard tons.

Storø har en typisk guldforekomst knyttet til et grønstensbælte, hvor foreløbige undersøgelser viser et guldindhold på c. 5 g/t og med en antydet størrelse på 400.000 ounces.Sarfartoq er en sjælden jordartsfore-komst associeret med en carbonatit intrusion. Indholdet af sjældne jordar-ter er 1-1,5% med en tonnage på 14 millioner tons.

Melville jernforekomst er en båndet jernmalm ligesom Isukasia. Jernforekomsten ser lovende ud og er ved at blive undersøgt bl.a. ved hjælp af geofysiske metoder og ef-terforskningsboringer.

henrik Stendal er chefgeolog for grønlands Selvstyre.

Page 13: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

nuuk

13

ressourCer fra arktis FOKUSFotoSerie: colourbox 4 unge fra nuukFoto: david trood/vg

Page 14: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 201314

ressourCer fra arktisFOKUS

I 1953 blev Grønlands status som koloni ophævet. I 1979 blev Hjemmestyreloven vedtaget og i 2009 Selv styreloven. Dette er milepælene i det moderne Grønlands udvikling.

Danmark, Færøerne og Grønland befinder sig i dag i et rigsfælles-skab, hvis rødder går langt tilbage i tiden og baserer sig på forholdet mellem Danmark og Norge. Disse to lande blev lagt sammen i et ”dob-beltmonarki” i 1380, da Kong Oluf overtog begge riger efter sin mor,

Dronning Margrethe den 1. og sin far, den norske Kong Håkon den 6. Det var hovedsagelig norske køb-mænd fra Bergen, der besejlede Grønland i begyndelsen af 1700-tal-let, og Grønland blev i 1721 inddra-get under dansk-norsk myndighed ved Kongens tilladelse til den norske

missionær Hans Egede til at anlæg-ge en kristen koloni på Håbets Ø ud for Nuuk. Således kom Grønland ind under det dansk-norske rige.

RigsfællesskabetSelvom Danmark knap 450 år se-nere måtte afstå Norge til Sverige ved Kielerfreden i 1814, fordi Dan-mark havde støttet Napoleon under napoleonskrigene, forblev Grønland sammen med Færøerne (og Island) dog under Danmark, og dette er for-klaringen på, at disse to oprindelig

Kongeriget DanmarkAf Frederik Harhoff

Danmark Grønland

Færøerne

Bornholm

Page 15: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013 15

FOKUSressourCer fra arktis

norske atlanterhavsbesiddelser i dag er dele af det danske rigsfællesskab. Ved grundloven i 1849 blev Grøn-land, i modsætning til Færøerne, holdt uden for den nye forfatning, fordi det blev anset som en dansk koloni. Grønlands kolonistatus blev først ophævet ved den nye grundlov i 1953, hvorved Grønland blev an-erkendt som en del af Det danske Rige og repræsenteret i Folketinget med 2 mandater ligesom Færøerne. Den sociale, industrielle og politiske udvikling, der herved blev sat i gang i Grønland, førte 25 år senere til ind-førelsen af hjemmestyre.

HjemmestyrelovenHjemmestyreloven blev vedtaget i Folketinget som lov nr. 577 den 29. november 1978 og blev sat i kraft den 1. maj 1979. Loven indledtes med en særlig præambel, der fast-slog Grønlands nationale, kulturelle og geografiske særstilling inden for Riget og som tillige angav, at loven vedrørte ”Grønlands forfatnings-mæssige stilling i Riget”, hvortil det i lovens §1 blev føjet, at ”Grønland udgør et særligt folkesamfund in-den for det danske rige”.

Hjemmestyreloven etablerede en lovgivende myndighed i Grønland (Landstinget) bestående af 27 med-lemmer, der valgtes ved direkte valg i Grønland af personer over 18 år med dansk indfødsret og fast bo-pæl i Grønland, samt en udøvende myndighed (Landsstyret/Naalak-kersuisut), hvis formand og op til 6 medlemmer udpegedes direkte af Landstinget. Den danske rigsom-budsmand, der havde været født medlem af det gamle Landsråd, fik ikke længere sæde i Landstinget.

Hovedprincippet i hjemmestyrelo-ven var, at de grønlandske hjemme-styremyndigheder fremover selv skulle have både det lovgivende og det forvaltningsmæssige/administra-tive ansvar for en række lokale grøn-landske sagsområder, herunder han-del, fiskeri og fangst, konkurrence og næringsforhold, arbejdsmarkeds-forhold, sociale forhold, sundheds-væsen, uddannelse, turisme, skatter og afgifter, fredning samt miljøfor-hold. Landstinget vedtog siden hen

en omfattende lovgivning på disse sagsområder, efterhånden som det overtog dem fra Danmark. Samtidig med overtagelsen af sagsområderne fra Danmark skulle Grønland også overtage det økonomiske ansvar for de overtagne områder, hvilket dog endnu ikke var helt muligt på grund af den spinkle grønlandske økonomi. Ordningen blev derfor den, at der i hjemmestyreloven blev sondret mellem selvfinansierede og tilskuds-finansierede sagsområder, således at Danmark fortsat ydede støtte i form af bloktilskud til de tilskudsfinansie-rede områder, mens Grønland ved anvendelse af sine egne skatteind-tægter m.v. afholdt udgifterne til de selvfinansierede sagsområder.

RigsanliggenderDerimod blev udenrigsforhold, Ri-gets forsvar og sikkerhed, forfat-ningen, møntfoden, kongehuset, de grundlæggende retlige princip-per og højesteret holdt uden for hjemmestyret og karakteriseret som ”rigsanliggender”, der af for-fatningsretlige grunde ikke kunne overdrages til hjemmestyret. Særligt om Grønlands naturgivne ressour-cer/mineralske råstoffer blev der etableret en ordning, hvorefter det-te anliggende blev et fælles kom-petenceområde, der blev henlagt under en fælles dansk-grønlandsk råstofforvaltning og som i 1998 blev fysisk placeret i Grønland.

I modsætning til Færøerne fik Grønland ikke mulighed for selv at bestemme sit forhold til EF (nu EU) på trods af, der i Grønland var et stort flertal imod Grønlands medlemskab af EF, og Grønland blev derfor fuldt medlem sammen med Danmark i 1972. En af de første handlinger, som det nye grønlandske hjemme-styre satte i værk var derfor at søge om udmeldelse som fuldt medlem af EF og i stedet blive associeret til EF på lige fod med en række andre over-søiske områder, der besiddes af de øvrige EU-lande. Dette skete i 1983.

FuldmagtsordningenSelvom udenrigspolitikken efter grundlovens §19 er et suverænt dansk rigsanliggende, fik Landssty-

ret efter udtrykkelig eller stiltiende bemyndigelse fra regeringen, i en-kelte tilfælde endog på egen hånd, indgået en række folkeretligt bin-dende aftaler med tredjelande inden for sagsområder, der var overtaget af Hjemmestyret. I 2005 gennemførtes en fuldmagtsordning, der nu er vide-reført i selvstyreloven, og hvorefter landsstyret på rigets vegne kan for-handle og indgå folkeretlige aftaler, der alene vedrører Grønland og fuldt ud angår overtagne områder, med fremmede stater og internationale organisationer – bortset fra aftaler, der berører forsvars- og sikkerheds-politikken eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem.

SelvstyrelovenGrundlaget for den grønlandske selvstyreordning er lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, der trådte i kraft den 21. juni 2009 og som afløste hjemmestyreloven fra 1979.

Det nye i selvstyreordningen er især den økonomiske ordning, hvor-efter selvstyret overtager finansie-ringen af et sagsområde, når dette overtages og tillige fastsætter sta-tens tilskud til selvstyret til 3,4 mia. kr. årligt (2009-pris- og lønniveau). Såfremt selvstyret får indtægter fra råstofaktiviteter, der overstiger 75 mio. kr. årligt, reduceres statens til-skud til selvstyret med et beløb, der svarer til halvdelen af de indtægter, der overstiger 75 mio. kr.

Selvstyreloven indeholder tillige en bestemmelse om Grønlands ad-gang til selvstændighed, hvorefter der ved en beslutning fra grøn-landske folk om selvstændighed skal indledes forhandlinger mellem regeringen og landsstyret om gen-nemførelse af selvstændighed for Grønland, således at Grønland over-tager højhedsretten over Grønland.

Retningslinjerne for samarbejdet mellem regeringen og Naalakker-suisut om fuldmagtsordningen, se www.stm.dk

Frederik harhoff er professor, dr. jur., Syddansk universitet; p.t. dommer ved FN’s internationale krigsforbryder-tribunal for det tidligere jugoslavien.

Page 16: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 201316

FOKUS ressourCer fra arktis

Uddrag af debatten:

Kuupik Kleist, formand for IA:»Hvis Danmark har sit eget uran og vil udvinde det og eksportere det, er de velkommen til at gøre det«.

”Vi fastholder vores nultolerance over for uran her i landet. Og vi be-stemmer selv, hvornår der må udvin-des,” siger han til grønlandske KNR.

Kilde: politiken 28. januar 2013.

Per Stig Møller, MF for Konservative, tidl. udenrigsminister:”Det spiller ikke mindst en rolle, når man begynder at tale om at udvinde og sælge uran. Det er ikke ligegyl-digt, hvem man sælger det til, og hvor det forsvinder hen. Ganske vist er der traktataftaler herom, som skal sikre, materialet ikke falder i forker-te hænder, men selv rigtige hænder kan jo levere en »smutter«. Det er set før. Og dét er jo lige præcis dét, man frygter, i disse terrortider.

Det er Danmark, der har ansvaret for at overholde disse traktater, og derfor kan Grønland næppe begyn-de at bryde og sælge uran uden om den danske regering. Vi befinder os her i en statsretslig gråzone.”

Kilde: berlingske tidende, 1.feb. 2013.

Aleqa Hammond, formand for Siumut:”Hvad er faren ved uran? Det kunne jeg godt tænke mig at høre andre svare på. For de risici, der måtte være, kan vi jo lovgive os ud af. Kan

vi indføre grænser for, hvor meget uran, der må komme op ad jorden?”

Kilde: Konference den 29. juni 2010 i inuit circumpolar council (icc).

Gallup: Nej tak til uranudvinding i det dan-ske kongerige. 64 pct. af danskerne er enige eller overvejende enige i, at den danske regering bør fastholde nultolerancepolitikken og forhindre udvinding og salg af uran i Grønland.

Kilde: gallup-måling foretaget for berlingske.

Kalistat Lund:”Jeg er bekymret for befolkningen her i Narsaq. Jeg har altid ment, at Kvanefjeld ligger alt for tæt på byen. En udvinding kan være sundhedsska-delig, og hvis projektet skal i gang, vil befolkningen bare se til uden at være med til at arbejde. Jeg mener, det er forkert fra Siumuts side, at partiet har taget projektet med åbne arme,” siger Kalistat Lund.

Han siger, at Siumut var imod udvinding af uran før i tiden, og at partiet har ændret retning. Han mener, at partiet aldrig skulle have ændret mening.

Kilde: Sermitsiaq. 1. februar 2013.

Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit (IA), MF:”Det har længe været kendt, at Grønlands undergrund gemmer på store rigdomme. Og der har stort set ikke været en grønlandsk re-gering gennem hjemmestyretiden,

Tegneren Klaus Albrechtsen illu­strerede en gang i 1970­erne det daværende realpolitiske forhold inden for Rigsfællesskabet. Det var i tiden før Hjemmestyreloven, som blev vedtaget i 1979. Nu – efter Selvstyreloven i 2009 ­ er situatio­nen en ganske anden. Råstofområ­det er overdraget til grønlænderne, men udenrigs­ og sikkerhedspolitik er fortsat dansk ansvarsområde. Debatten om udvinding af uran fra Kvanefjeld er den ultimative prøve for Rigsfællesskabet. Det undrer redaktionen, at statsminister Helle Thorning­Schmidt har givet sine ministre mundkurv på.

Uran fra Kvanefjeld – jA eller nej

Page 17: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

17råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

FOKUSressourCer fra arktis

© ooa fonDen / smilingsun.org

Uran fra Kvanefjeld – jA eller nej

som ikke har ønsket, at Grønland skal udvikle disse ressourcer. Særligt efter Selvstyrets indførsel, og den efterfølgende hjemtagning af rå-stofområdet, har der været fokus på, hvordan vi i Grønland på bedst mulig og mest forsvarlige vis udnyt-ter vores råstoffer.

I Inuit Ataqatigiit har vi løben-de taget principbeslutninger om råstofferne og de potentielle stor-skalaprojekter. Ved vores landsmø-de i 2011 genbekræftede vi vores standpunkt vedrørende uran – vores nultolerance – ligesom vi også tog stilling til miljømæssige og sociale forhold omkring råstof- og storskala erhvervsmulighederne.”

Kilde: tale ved konferencen ”råstoffer i arktis – de udenrigspolitiske udfordringer”. 2. maj 2012.

Helle Thorning­Schmidt, statsminister (S): ”Vi vidste jo godt dengang, at rå-stofområdet kom tilbage til Grøn-land, og det har selvfølgelig nogle konsekvenser, at det er grønlænder-ne, der har ansvaret for råstoffer-ne,” siger statsministeren.

Kilde: jp. 4. januar 2013.

Ingen svar på spørgsmål om GrønlandStatsminister Helle Thorning- Schmidt (S) har meddelt Grønlandsudvalget og Folketingets formand, at hun ikke vil svare på spørgsmål fra oppositio-nen om Grønland.tv2 Nyhederne 30. januar 2013.

Villy Søvndal, udenrigsminister (SF):Villy Søvndal har blandt andet skre-vet til grønlandsudvalget, at ”det vil være en vurdering af de konkrete omstændigheder, der vil afgøre, om råstofferne er så strategiske vigti-ge, at grønlænderne ikke selv kan bestemme over dem. For hvis det berører rigets sikkerhedspolitik, be-stemmer Danmark nemlig.”

Kilde: Sermitsiaq: 15. februar 2013. ”Vi har taget initiativ til et samarbejde, der skal munde ud i en samarbejdsaftale om uran og sjældne jordartsmetaller på grund af udlandets stigende interesse for Grønlands undergrund. Aftalen om-fatter råstofområdet, i det omfang det omfatter danske sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser. Vi har inddraget både PET og FE og vil generelt løfte sikkerhedspro-cedurerne i Grønland, også i forhold til it-baserede trusler,” sagde uden-rigsministeren og til-føjede, at Færøerne er blevet tilbudt en lignende aftale.

Kilde: ingeniøren. 6. februar 2013.

Marianne Bender, formand for VedvarendeEnergi:”Det siger sig selv, at når Vedva-rendeEnergi er imod anvendelse af atomkraft over alt i verden, så er vi også imod, at der udvindes uran til produktion af atomkraft. Det samme må gælde de danske politikere. De må være ansvarlige over for deres modstand af atom-kraft og dermed også gå imod, at der udvindes uran til atomkraft på grønlandsk grund.”

22.februar 2013.

Page 18: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

18 Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

Solceller, solfanger og jordvarme leverer fossilfri komfort og har fjernet et forbrug på 5000 liter olie om året.

I 2001 stod Morten Victor Petersens store træhus i Sdr. Vium syd for Tarm færdig og klar til indflytning. Huset har siden været hjem for mor og far, fem hjemmeboende børn og mormor. Tre generationer under samme tag, i et træhus på 460 kvm., bygget som heltømmer i sibirisk fyr. I de første mange år var det olietanken i det tilstødende udhus og værk-sted, som sørgede for energien. Tanken blev fyldt op flere gange i løbet af vinterperioden med et forbrug på cirka 5000 liter olie årligt.

Men sådan er det ikke længere, selvom familien bor på landet uden mulighed for at blive koblet på den relativt billige fjernvarmeforsyning sammen med 38% af landets øvrige husstande. Oliefyret er lukket og erstattet af vedvarende energi.

- Min erfaring er, at man ikke behøver at rive sit gamle hus ned og bygge et nyt superisoleret nul-energihus for at blive fri for fossile brændsler. Man kan isolere sit hus godt med hulmursisolering, energiruder m.v., og derefter installere vedvarende energi, og det kan betale sig, fastslår Morten Victor Petersen, som selv har været igennem en stor del af processen.

- Vi har investeret 450.000 kr. inden for de seneste to år i jordvarme, solfanger og solceller, og vi sparer nu 78.000 kr. årligt på olie og elektricitet. Vi har stadig olietanken stående, som en slags buffer, men jeg regner ikke med at bruge en dråbe fremover. I løbet af otte år er investeringen tjent hjem, og derefter er der ingen udgifter til energi i mange, mange år fremover.

Solcelleanlægget var det første, som blev sat op. Det er et 6,9 kWp anlæg, og det producerede fra juni 2011 til juni 2012 6300 kWh strøm. Dernæst blev et tysk ”Consolar Solfanger Anlæg” installeret, og det har i perioden 1.april til 1. oktober forsynet det store hus med varme og varmt brugsvand. I efteråret blev der gravet 1300 m ledning ned i græs-plænen og installeret et 21 kW jordvarmeanlæg, som forsyner huset med varme i gulve og radiatorer og varmt brugsvand.

REPORTAGE af bØrge gulDbranDt anDersen

styringsboksen i reDskabsrummet forbinDer jorDvarme, solfanger og solCeller til Computeren, hvor alle enheDer kan reguleres op og neD.Foto: børge guldbraNdt aNderSeN

Page 19: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

19Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

EnergistyringMorten Victor Petersen er især begejstret for sty-ringssystemet, som han i sit firma Victor Energy har været med til at udvikle sammen med det tyske sol-fangerfirma ”Consolar” og kedelfirmaet HS Tarm, som har specialiseret sig i BAXI jordvarmeanlæg.

- Via min computer kan jeg gå ind på en hjem-meside og se den aktuelle produktion af energi fra min solfanger, solceller og jordvarme, og jeg kan regulere temperaturen i huset efter behov. I praksis kan styringssystemet også kobles til et pillefyr eller en husstandsvindmølle og andre energikilder, og systemet kan udbygges som en central til styring af mange boliger, forklarer han.

Forringet selvforsyningMorten Victor Petersen er harm over, at selvfor-syning af vedvarende energi uden for fjernvar-meområderne er minimeret med forringelsen af nettomålingsordningen.

- Nettomålingsordningen var en fornuftig ord-ning og nem at beregne, men med lovændringen i november 2012 er afregningen blevet mindre at-traktiv og mere bureaukratisk. I stedet for solceller er det energiselskaberne, som fremover kommer til at levere strøm til jordvarmeanlæg i landområder-

morten viCtor petersen foran familiens 460 kvm. store bjælkehus i sDr. vium veD tarm i vestjyllanD. i efteråret 2012 blev huset 100 proCent selvforsynenDe meD veDvarenDe energi.Foto: børge guldbraNdt aNderSeN

også på en gråvejrsDag meD Diffust Dagslys proDuCerer solCeller strØm. her et anlæg kombineret meD en stor hunDegårD neDerst.Foto: børge guldbraNdt aNderSeN

ne. Samtidig har regeringen nedlagt 4.200 grønne arbejdspladser i forbindelse med nettomålingsord-ningen, som har forringet afregningen for solceller, konstaterer Morten Victor Petersen, der i øvrigt er formand for brancheforeningen for husstandsvind-møller i Danmark.

børge guldbrandt andersen er journalist.

Page 20: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

20 Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

Hvorfor vælger du økovarer eller konventionelle varer?

Jess Storm, Ringe Nyuddannet produktionsingeniør ”Når jeg handler ind, går jeg spe-cifikt efter de økologiske varer. Jeg gør det nok fordi, jeg et eller andet sted ser det som et sundere valg. Hvis jeg mangler et økologisk alternativ, og har brug for en be-stemt vare kan jeg godt vælge en konventionel vare i stedet.”

Vi tager temperaturen på danskernes indkøbsvaner, og hvad der ligger til grund for deres valg, når de står ved hylderne i supermarkedet.

Danmark er førende i verden, når det gælder at spise økolo­gisk. 7,8% af det samlede føde­varesalg i Danmark er økologisk. Verdenssalget af økologiske varer er tredoblet på 10 år og udgjorde 341 milliarder kr. i 2011. Det er en stigning på 6,6% i forhold til 2010.

Kilde: iFoam

DIN MENING af hjalte anDersen

Evald Vestergaard, Kjellerup Formand, Økologisk Landsforening”Livet er et valg, hver gang man vælger noget, vælger man noget andet fra. Jeg handler selvfølgelig økologisk, og jeg kan slet ikke for-stå, hvordan vi som mennesker ikke kan værne om naturen ved blot at vælge det økologiske produkt. Man behøver jo ikke købe 10 dårlige øl, for hver gang at konstatere at de smager lige dårligt, hvorimod den økologiske byder på en hel anden smagsoplevelse. Tilsætningsstoffer-ne i de konventionelle varer er også overflødige, hvis bare man valgte økologisk.”

Christian Bitz, Herlev Ernæringsekspert”Det er en god blanding. Jeg vælger økologiske varer, når kvaliteten er god, og prisen er rimelig. Det vigtig-ste for mit valg er faktisk, at det er danske råvarer. Jeg synes ikke, der er så meget økologisk ideologi i en kiwifrugt fra New Zealand, både af etiske og smagsmæssige årsager. Mange økologiske produkter sma-ger bare bedre, og jeg kan godt lide at passe på miljøet og bidrage til bedre dyrevelfærd, når jeg vælger økologisk.”

Katrine Olsen, Odense Kokkestuderende”For det meste vælger jeg konventio-nelle varer, men jeg ville helt sikkert foretrække økologiske varer frem for de konventionelle, men jeg vælger, som jeg gør udelukkende på grund af prisen, jeg går altså ef-ter de billige konventionelle varer i stedet for de ofte noget dyrere økologiske. Det er trist, men sandt, at prisen har så stor en betydning, når jeg handler ind.”

Page 21: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

21Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

Grøn Kirke i Danmark kæmper for at fremme respekten for jorden og oplyse om vores uansvarlige livsstil i vesten.Verdens tilstand er alarmerende. De menneskeskabte klimaforandringer ændrer menneskers tilværelse verden over. Vores klode ligner mere og mere en patient, der har fået feber, og der er brug for alle gode kræfter, der kan tage jorden i forsvar.

Når det er gået så galt med vores jord, tror jeg, det er fordi, vi er blevet overbevist om, at jorden bare er som dødt stof. Vi omtaler jorden som en ressource, som vi er i vores gode ret til at udnytte. Derved har jorden fået tildelt den rolle, at den er til for at tilfredsstille vore be-hov. Alt levende, planter og dyr, oplever vi også nærmest som noget, der er til for vores skyld. Men mon vi har ret til at behandle jorden og alt det, der lever, sådan?

I kirker verden over bliver der talt om, at vi ikke har ret til at ødelægge jorden. Vi har ikke ret til i et ver-denshistorisk splitsekund at reducere biodiversiteten afgørende, hvorved jorden bliver markant fattigere. Vi har heller ikke ret til at brænde alle fossile brændstoffer af på en gang og påvirke klimaet, så millioner af men-nesker verden over får ødelagt deres eksistensgrundlag.

Vi har ikke retten til at udnytte og ødelægge jorden, for jorden er først og fremmest en gave. Det er en del af troen, at livet og jorden er en gave, vi har fået af Gud. Det

gælder, at når man får en gave, bør man passe godt på den. Og sådan er det også med vores jord. Vi bør sætte pris på den skønhed, som jorden rummer, og vi bør holde af jorden og passe godt på den.

Grøn Kirke i Danmark ønsker at fremme respekten for jorden, og vi oplyser om, at vores uansvarlige livs-stil i vesten ødelægger livet for vore medmennesker i andre dele af verden. At tage mennesker i andre dele af verden i forsvar er for os en naturlig konsekvens af næstekærligheden.

Der findes for øjeblikket 123 grønne kirker i Danmark. I hver af disse kirker har mennesker i fællesskab taget en række initiativer for en forbedret miljøadfærd. I de grønne kirker i Danmark taler man også om det ansvar, vi hver især har for vores dyrebare jord, som vi kun låner en tid, før vi giver den videre til den næste generation.

Der består en nær forbindelse mellem Grøn kirke i Danmark og Energitjenesten. Sammen ser vi på, hvordan der kan spares på energiforbruget i de danske kirker og i de øvrige af kirkens bygninger. Vi har i fællesskab udarbejdet brochurer for energibesparelser i kirkerne. At spare på energien er naturligvis også en vigtig del af det at være Grøn Kirke.

Keld balmer hansen. grøn Kirke i danmark. provst i bogense.

www.grønkirke.dk.

illuStratioN: iNa graNeberg

KLUMMEaf kelD balmer hansen

”jorden er en gave”

Page 22: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

ULAND af kresten kjær sØrensen

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 201322

a n

ew teC

h-sa

vv

y g

enera

tion

.(CreD

it: reuters)

Page 23: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

23råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

Der er penge i brænde – ikke mindst salg af brænde til hovedstaden Bamako. Lokale miljøgrupper i Mali slår alarm, når der illegalt bliver fældet skov.

Når vi hører om Mali i Danmark, hører vi om islami-ster, krig og kidnapninger, og man forestiller sig et land i total opløsning. Men Mali er et meget stort land – på størrelse med hele Vesteuropa – og for en meget stor del af den 13 millioner store befolkning er krigen noget, man kun hører om, ikke noget der påvirker dagligdagen.

Sådan er situationen i det område i det sydlige Mali, hvor VedvarendeEnergi har arbejdet siden 2007. Området ligger langt fra kamphandlingerne; ca. som afstanden mellem Danmark og Frankrig.

Tyvhugst”Konflikten har ikke ændret noget for folk,” siger Mamadou Bagayoko, der er daglig leder af projek-tet, og forsætter ”den er et emne, som folk taler om, hvor de mødes, men ellers kan man ikke mærke en stor påvirkning på dem.”

Folk i Mali er vant til at skulle klare sig selv uden megen hjælp fra myndighederne. VedvarendeEnergi arbejder med at standse skovhugst, der er tiltagende pga. stor efterspørgsel på brændetræ i hovedstaden Bamako, som er Afrikas hurtigst voksende storby. Et af de helt store problemer er at håndhæve lokale regler for at skåne skoven. Selvom en landsby og den lokale kommune vedtager, at et bestemt område skal beskyttes, forhindrer det ikke folk udefra i at fælde træerne og køre brændet til hovedstaden.

Lokalt alarmsystemDerfor er de tre kommuner i området nu gået sam-men med lokale miljøgrupper om et alarmsystem, der skal gøre dem i stand til at reagere, når reglerne overtrædes.

Systemet er baseret på en liste med ”grønne numre”; mobil-telefonnumre på en håndfuld ansvarlige i hver landsby. Der er nemlig rigtig god mobiltele-fondækning og alle – høj som lav – har en mobiltelefon.

Når man ser en overtrædel-se, ringer man til et ”grønt nummer”, der så kontakter kommunen. Kommunen går i radioen med en efterlysning og inden for en halv time, er de ca. 60.000 mennesker, der bor i de tre kommuner, klar over, hvad der er sket og kan holde øjne og ører åbne. Sam-tidig kontakter kommunen de myndigheder, fx skovbetjente eller gendarmeriet, der skal standse overtræderne. Systemet kan også bruges til anden kriminalitet, fx kvægtyveri eller overfald, og naturkatastrofer som oversvømmel-ser og skovbrande.

Det er helt afgørende, at alle kender til systemet og kender de ”grønne numre” for deres landsby. Derfor gik de tre kommuner sammen med mil-jøgrupperne i radioen få uger efter, at systemet blev besluttet i november sidste år. I de 24 landsbyer, hvor VedvarendeEnergi arbejder, er der allerede lokale miljøgrupper, som er de” grønne numre” dér, og der arbejdes nu på at få ”grønne numre” i de resterende 36.

HåbefuldtDer er store forventninger til alarmsystemet. ”Det er en god ting for befolkningen, der gør dem i stand til at slå alarm, når deres sikkerhed er tru-et,” siger Mamadou Bagayoko. ”Det vil gøre det meget nemmere at involvere myndighederne, når konflikter opstår, og gøre det meget nemmere for dem, at reagere i akutte situationer.”

Livet går videre i Mali

Systemet er baseret på en liste med ”grønne numre”; mobiltelefonnumre på en håndfuld ansvarlige i hver landsby. Der er nemlig rigtig god mobiltelefon­dækning og alle – høj som lav – har en mobiltelefon.

a n

ew teC

h-sa

vv

y g

enera

tion

.(CreD

it: reuters)

Page 24: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

24 Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

Skifergas er ikke en brik i en bæredygtig udvikling. Den skal og bør nemlig aldrig hentes op – uanset om investorerne og deres samarbejdspartnere hos de danske myndigheder fortæller os, at det er teknisk muligt.

Alle erkender, at vi skal stoppe anvendelsen af fossile brændsler meget hurtigere, end vi havde forventet, hvis vi overhovedet skal have nogen chance for at kunne holde stigningen i den globale middeltempe-ratur under 2 grader. Lige nu står vi til en stigning på

4 grader, hvis vi fortsætter udviklingen. En stigning på 4 grader i den globale middeltemperatur har kon-sekvenser, som vi end ikke tør snakke om af frygt for at blive skældt ud for dommedagsprofeter. Fakta er, at en sådan stigning vil ændre vores verdensbillede totalt. Områder, der i dag kan dyrkes eller bebos, vil enten komme til at ligge under vand eller tørre ud. Meget store befolkningsgrupper vil blive sendt på flugt, og selv her i Nordeuropa, hvor vi ”nok skal klare skærene rent klimamæssigt,” vil der være pres på de ressourcer, der måtte være til rådighed. Det er jo her, befolkningerne vil søge hen.

ForsyningssikkerhedHvis vi vil holde temperaturstigningen på ca. 2 grader, som vi oprindeligt havde som mål, skal vi lade omkring 80% af de allerede kendte reserver af kul, olie og naturgas ligge i undergrunden. Vi skal med andre ord undlade at udvinde det, vi al-lerede har kendskab til. Hvorfor i alverden skulle vi så – her i Danmark – pumpe kemikalier ned i vores undergrund, spille hasard med vores grundvand og producere miljøfarligt spildevand for at indvinde

Lad skifergassen

liggeaf marianne benDer og peter larsen

onsDag Den 27. januar veDtog freDerikshavn byråD, at Der skal gennemfØres en vvm-miljØvurDering fØr enD Det franske energiselskab total a/s må uDfØre sin fØrste efterforskningsboring efter skifergas i unDergrunDen unDer lanDsbyen DybvaD. Dette betyDer at efterforsk-ningen bliver uDsat i et par år.

Page 25: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

25Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

et fossilt brændsel, som vi hverken ønsker eller har brug for? Danmark bør afstå fra en efterforskning og indvinding – ikke bare af skifergas, men også af ny olie og naturgas generelt.

I stedet bør Danmark vise vejen til, hvordan vi satser markant på vedvarende energi og lokale CO2-neutrale ressourcer. Vi ved, at der er arbejds-pladser i det, og vi kender til de forhold, der er nødvendige for en udbygning med vindmøller, biogas, solenergi m.v. En sådan udbygning gør os samtidig helt uafhængige af brugen af de fossile brændsler til energiforsyningen. Både på kort og langt sigt er det bedre for selvforsyningen end at forlænge afhængigheden af gas.

Aktive borgerePludselig sidste år gik det op for lokalbefolknin-gen i Vendsyssel, at det franske olieselskab Total i al stilhed havde fået licens til efterforskning og udvinding af skifergas. Tilladelsen blev 2 år tidli-gere givet af daværende energi- og miljøminister Lykke Friis. Licensen kan efterfølgende forlænges med 30 år.

Sidst i august 2012 indkaldte Total borgerne ved Dybvad til et orienteringsmøde. På mødet ville Total kun tale om efterforskningsboringen og ikke selve udvindingen af metangas fra undergrunden ved hjælp af kemikalier. De fleste af de 70 fremmød-te borgere var utilfredse med den information de fik, og interessen for at få mere at vide var stor. Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening holdt møde i Hjallerup Kulturhus med 100 delta-gere. Partisamarbejdet i Frederikshavn Kommune A – Ø holdt møde på Frederikshavn Gymnasium med 250 deltagere. Møderækken afsluttedes med Frederikshavn Kommunes borgermøde på Dybvad Kro med 250 deltagere. Desværre blev det noget af en fuser, fordi panelet kun bemandedes af folk fra embedsværket, samt energiselskabet Total. De fremmødte ønskede svar og politisk debat om emner, som panelet ikke havde baggrund for at svare på.

Det lokale dilemmaFrederikshavn Kommune er klimakommune med ønsker om, at Frederikshavn skal blive CO2-neu-tral inden for få år. Frederikshavn Byråd har haft efterforskningsboringen til debat i byrådet flere gang. Der er givet tilladelse med et stemmetal 24 – 6 til 2 vandboringer, og til at sende ansøgningen ud i partshøring hos 16 af de nærmeste naboer. Et snævert flertal i byrådet sendte i december sidste år en opfordring til klima- og energiministeren om at genoverveje beslutningen om at udvinde skifergas i Vendsyssel. Han svarede, at det ville han ikke, før han har noget mere viden, om der er skifergas i undergrunden, altså et skridt frem og et skridt tilbage.

Vendsyssel Energi­ og Miljøforening og borgerne tager stillingForeningen har sendt en opfordring til byrådspoli-tikerne i Frederikshavn om at sige nej til efterforsk-ningsboringen. Et nej vil medvirke til, at klima- og energiministeren selv skal handle i stedet for at vente på et resultat af efterforskningsboringen. Det kan også medvirke til, at skifergas for alvor kommer på Folketingets dagsorden, hvilket er godt for den fremtidige debat.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er imod ud-vinding af skifergas. Derfor har vi, sammen med andre frivillige, været på gaden i en periode på 10 uger for at samle underskrifter, som den 27. februar blev afleveret til byrådet af Ulla Henningsen. I den forbindelse blev der afholdt et arrangement med ta-ler, sang og musik lige før byrådsmødet, for at sætte mest muligt fokus på byrådet beslutning (disse akti-viteter fandt sted efter redaktionens slutning, red.).

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at skifergassen skal blive liggende i undergrunden, og al efterforskning skal indstilles straks.

marianne bender er formand for vedvarendeenergi, peter larsen, vendsyssel energi- og miljøforening.

www.vemk.dk

Nej tak, fordi:

• Skifergassen vil medvirke til at øge den globale opvarm­ning.

• Skifergassen vil forsinke omstilling til vedvarende ener­gi og et fossilt frit Danmark i 2050.

• Der vil være risiko for forurening af drikkevandet med sundhedsskadelige kemikalier og metan.

• Der vil ophobe sig farligt spildevand, der kan være radioaktivt og forurenet med tungmetaller og en lang række tilsætningsstoffer, samt ukendte kemikaliesam­mensætninger.

Udover Vendsyssel Energi­ og Miljøforening arbejder grupper i Frederikshavn, Hjørring – Brønderslev og Hjalle­rup på at få et NEJ til skifergas.

Page 26: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

KORT NYT

26 råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

sprout betyDer ”spire”, og Det er præCis, hvaD verDens eneste blyant af sin art kan. Den er lavet af bæreDygtigt træ. når blyanten bliver for kort til at skrive meD, kan Du plante Den og efter 3-4 uger få lækre og friske kryDDerurter til maDlavningen. læs mere på www.plantDinblyant.Dk

Aktuel dansk film om boringer i ArktisFilmens handling udspiller sig over fem dage i København, hvor store dele af den danske befolkning er oprørte over, at en nytiltrådt regering har brudt sine valgløfter og sam-men med USA besluttet at bore efter olie i det sårbare Arktis.

Filmen, der er en politisk thriller, bliver et remake af filmen af samme navn, som Anders Bodelsen skrev manuskript til i 1977, der tog sit udgangspunkt i den dis-kussion for og imod atomkraft, der bølgede i Danmark i midten af halvfjerdserne.

Kilder: www.danskefilm.dk og www.politiken.dk/kultur/film

Sko, der kan komposteres og trænings jakker, der kan genbruges.Sportstøj-virksomheden Puma har la-vet en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor elimi-nere affald. Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet ska-ber gode eksempler. Den tyske sports-tøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udeluk-kende genanvendelige og komposter-

bare materialer. PUMA InCycle Kollek-tionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.

Kilde www.cradlepeople.dk

her kan man se hvorDan skoen langsomt bliver neDbruDt efter 6 uger, 3 måneDer og 6 måneDer, hvor Den næsten allereDe er blevet til jorD.

Vindkraftrekord i EuropaDer er rejst over 4000 MW vindkraft i Danmark. På trods af krisen har 2012 været et godt år for både vind­møller og solceller i Europa. Med 11566 MW vindkraft installeret i EU er der tale om et nyt rekordår. Vind­kraft dækker nu 7% af EUs elbehov, og 27% af det danske elbehov. I Danmark blev der installeret 217 MW vindkraft, svarende til godt 100 stk. 2 MW vindmøller. Det bringer den danske vindmølle­kapacitet op til 4162 MW i 2012.

Kilde: eWeas Wind in power - 2012 european Statistics.

Alt-i-en FOLKEVOGNHer en VW med toptunet motor og soldrevet GPS-system, som har bevaret den oprindelige folkevogns elegance. Kort sagt: En folkevogn af hippie-her-komst med alle en moderne tids tek-nologiske tilføjelser.

Page 27: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

The Peace SongI forbindelse med VedvarendeEnergis freds- og forsoningsprojekt i slumkvar-teret Kibera i Kenya, har musikeren og fredsaktivisten Lydiah Dola indspillet en fredssang. Sangen handler om, hvor-dan det er muligt at bygge et fredeligt Kibera uden den etnisk baserede vold, som præger det fattige slumområde.

www.ve.dk

27råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

Præmie til 6. A6. A på Læssøegades skole i Aar-hus har vundet Region Midts konkurrence om fremtidens samfund. I det vindende projekt har de koncentreret sig om gen-brug, kollektiv trafik og affald. Præmien var en dag for hele klassen på Danfoss Universe.

Så kort kan det siges:

”For mange menne sker forbruger for meget.”

ted turner, grundlægger af tv-stationen cNN.

fram fotograferet i isen i 1893

Fram fremad med isenLæs den enestående fortælling om skibet Fram på side 34, der blev bygget til at drive med isen til Nordpolen.

såDan kan Det se uD i Dit vinDue, hvis Du hopper på ”winDow-farming” bØlgen. her ses arkitekt jaCob lange som Dyrker alt fra basilikum, korianDer, ærter, tomater og Chili .

Shell opgiver at bore efter olie ud for Alaska i år, men vender tilbage i 2014.Analytikere hævder, at Arktis lokker til olieeventyr på grund af modstan-den mod olieudvinding andre steder i verden.

Kilde: reuters 27. februar 2013.

Page 28: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

KORT NYT

28 råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

Energieffektivitet, tak!”Som virksomhed vil jeg altid først tæn-ke energieffektivitet, det går man aldrig fejl af.” Sådan lød et af hovedbudska-berne fra Martin Lidegaard, da han, sammen med bl.a. EU parlamentariker, Britta Thomsen, deltog i en paneldebat om grøn omstilling i Danmark.

”For nogle virksomheder kan det tage et halvt år at betale sin investering i energieffektivitet tilbage, for andre ti år. Men det kan altid betale sig, for ener-

gipriserne vil blive ved med at stige,” forklarede Martin Lidegaard.

Arrangementet fandt sted 31. ja-nuar 2013 som et samarbejde mellem Aarhus kommunes klimasekretariat og VedvarendeEnergi samt International Network for Sustainable Energy. Te-maet var grøn omstilling i danske virk-somheder med særligt fokus på EU’s 200 mia. Euro store budget til formålet. Mødet fandt sted i Energiselskabet OKs lokaler i Viby J. og var finansieret af EuropaNævnet.

fra venstre: klimaChef i aarhus kommune, jan nielsen, eu parlamentariker, britta thomsen, klima- energi- og bygningsminister martin liDegaarD, aDm. DirektØr i ok, jØrgen wisborg, politisk kommen-tator i veDvarenDeenergi og inforse europa koorDinator, gunnar boye olesen.Foto: ole hartmaNN Schmidt

Støj fra vindmøller

Der er absolutte max­grænser uden dispensationsmuligheder for støjen fra vindmøller. Grænsen er sat ved 44 dB. 5.000 boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 dB støjgræn­sen ­ uden dog nødvendigvis at være generet. Til sammenligning vurderer Miljø styrelsen, at 785.000 boliger er belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB.

Kilde: www.dkvind.dk.

Priser på råolie 1861-2011Råolie koster nu i faste priser mere end den har gjort i 148 år (siden 1865).

Kilde: bp Statistical review of World energy, juni 2012, side 15.

”Det globale energiforbrug vil mindst være fordoblet i 2050.”Shell´s energiscenarie 2008.

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

US Dollars per berrel | $2011 $Moneyoftheday

110

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Ingeniører Uden GrænserProjektet er finansieret af Bill og Melinda Gates Founda­tion som et bidrag til bedre fødevaresikkerhed i Afrika. Kostbart forædlingsarbejde og en stor del af befolknin­gens basale majsforsyning går tabt på grund af dårlige opbevaringsforhold.Ingeniører Uden Grænser (IUG) skal i samarbejde med partnere i Kenya forbedre opbeva­ringsforholdene for majs og majssæd.

Kilde: www.iug.dk

Page 29: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

29råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

Radiatorer til NorgeSe hvordan Afrika vil hjælpe Norge med en velgørende indsamling af varmeap-parater i denne kolde tid. En video der vender hele nødhjælpssituationen på hovedet og sætter Afrika i den hjæl-pende rolle.

www.africafornorway.no UngEnergiBæredygtig Ung, som er UngEnergis første store projekt, har nu kørt i 6 måneder. Her halvvejs i projektperioden har vi holdt oplæg for ca. 7000 elever og haft aktiviteter på 10 gymnasier landet over. Vi oplever, at potentialet i Bæredygtig Ung er enormt. Interessen hos frivillige, elever, skoleledere etc. er så stor, at vi ikke kan efter-komme alle efterspørgsler - og vi får meget positiv respons på vores oplæg, underfundige materialer såsom huske-tatoveringer og konceptet som helhed. Læs mere på ve.dk/bæredygtigung

foranDringsagent line lage giver konkrete råD til interessereDe elever på egå gymnasium.

Londons borgme-ster vil have CO2-fri zone midt i byenLondons borgmester, Boris John­son, vil lave en miljøzone midt i den britiske hovedstad, hvor biler, busser og lastbiler ikke udleder CO2. Forslaget skal gælde fra 2020. EU's emissionskrav presser i samme retning.

Kilde: e&t

For 25 år siden ...vedvarende energi 1/1988

Antallet af lastbiler i København halveret siden årtusindskiftetAndelen af lastbiler, som krydser Københavns kommu-negrænser dagligt, er faldet fra 32.000 i 2000 til godt 17.000 i 2011. Årsagerne er dels en ekstrem effekti-visering med totalt fyldte lastbiler, dels at en række virksomheder er flyttet uden for København. Sand-synligvis har den miljøzone, der blev indført i 2008, tillige givet sit bidrag.

Kilde: ”trafikken i København 2007-2011”, Københavns teknik- og miljøforvaltning.

foto: Colourbox

Page 30: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

KRONIK af elsebeth gerner nielsen

Hvordan kan designerne, humanisterne, kunstnerne, økonomerne og ingeniørerne i praksis arbejde sammen for en fremtid, som vi kan knytte tro og håb til?

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 201330

Page 31: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

31Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

Klimakommissionens rapport var befriende læsning. Den viste nem-lig, at vi sagtens kan omstille Dan-mark til at blive fossilfrit, uden at det koster en bondegård. Ja, vi kan oven i købet skabe økonomisk vækst i kraft af omstillingen, blandt andet ved at eksportere de nye tekniske løsninger. Skåret ind til benet do-kumenterer rapporten, at den stør-ste udfordring er vores mindset. Vi når ikke en bæredygtig udvikling, hvis redskaberne alene er smarte tekniske løsninger, økonomiske incitamenter og energiorganisa-tionernes hævede pegefingre i et sprog, som kun de indviede forstår. Vi skal derimod forføres til at ville det, vi kan rent teknisk. Og vi skal skabe nogle sammenhængende sy-stemer og nye forretningsmodeller, som gør det muligt at tjene penge på grønne løsninger, ikke bare fordi de er fornuftige, men fordi de er meningsfulde. Det kan bl.a. design hjælpe med, idet design drejer sig om at gøre produkter, services og systemer meningsfulde (forståelige) gennem formgivning.

Vi er i gang. På Designskolen Kol-ding (DK:) arbejder vi fx på et pro-jekt, som drejer sig om at få dan-skerne til at elske elbiler. Ja, sådan har vi faktisk formuleret det sam-men med vores samarbejdspartne-re, som blandt andre tæller DONG Energy, Fredericia Kommune, Tre-kantområdets Innovationsforum, Peugeot m.fl. Vores antropologiske undersøgelser har vist, at det ikke er nok at tale til danskernes hjer-ner, når de skal overbevises om at køre elbil. Det selv om elbilerne er rigtig fornuftige: De kan lades op, når vindmøllerne blæser energi ind i el-nettet, de larmer ikke, de sen-der ikke sundhedsskadelige stoffer ud i byluften osv. Desværre preller sådanne argumenter af på mange, fordi de ikke taler til hjertet. En hel del mennesker finder det fx ikke specielt attraktivt, at elbiler er støj-frie, selv om vi normalt vil mene, at det er godt at undgå støj. En bil ”skal lyde” af noget. Derfor har nogle af vores designere sammen med brugerne designet ”motorlyd”, som passer til forskellige livsstils-

grupper. Via smart design kompen-seres brugerne for de mangler, de føler, elbilen har. Disse projekter danner bl.a. baggrund for firmaet EC- tunes, som har specialiseret sig i at lave lyd til biler.

Eller med et andet eksempel: Selv om en dansker i gennemsnit kører 54 km. om dagen, så føler han det som en kolossal begrænsning, at en elbil i øjeblikket kun kan køre ca. 120 til 150 km. på en opladning. Uagtet at det er totalt irrationelt, bliver vi nødt til at forholde os til det. Sammen med den lokale Peu-geotforhandler, Aunsbjerg har DK: derfor udviklet et nyt forretnings-koncept, som omfatter dels en lille elbil til den daglige transport, dels andel i en anden type bil, som må-ske tillader en at udleve sine vildeste drømme: Hente kæresten i en Tesla. Eller smide Golden Retriveren, dine og mine børn ind i Volvoen og drø-ne på ferie i Sydfrankrig. Konceptet løser i øvrigt også det problem, at der ikke er særlig mange reparati-oner på elbiler. Derfor vil der være en naturlig, om end ikke formuleret,

Page 32: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

32 Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

KRONIK af elsebeth gerner nielsen

modstand mod elbiler ude i bilbran-chen. Hvad skal værkstederne nem-lig leve af, hvis der intet vedligehold er? Hvis der ikke længere er belæg for de dyre serviceeftersyn? Svaret: Sælge ekstra ydelser til de travle bi-lister, som samtidig får opfyldt deres begær på en ny måde. Fremover skal mekanikerne kunne levere bil nr. to på hjemmeadressen – nyvasket og med tagbagagebærer påmonte-ret. Eller måske med en frugtkurv fra Aarstiderne. Fremadrettet skal bilforhandlere måske slet ikke sælge biler, men derimod transport – på samme måde som telefonselskaber-ne sælger taletid og i øvrigt hjælper os med mange forskellige tjenester.

På DK: arbejder vi også på at løse det problem, at kilowatt for de fleste af os er en helt abstrakt størrelse, som bare kommer ud af stikkontakten. Så længe brugerne har det på den måde, er det vanskeligt at skabe et følelsesmæssigt link mellem klima og den individuelle adfærd. Det be-tyder, at el-leverandørerne egentlig kun kan konkurrere på omkostnin-ger. Det er ikke lykkedes at komme igennem med, at noget el er rigti-gere, sundere eller grønnere end andet. Sammenligner vi med, hvad der er sket på vandområdet, kan vi måske lære noget. For ti år siden var vand også bare vand (i Danmark).

Nu er vand blevet en meget diffe-rentieret vare, hvor vi gerne betaler i dyre domme for at få fra en særlig kilde. Eller for at vandet er hældt på flasker, hvis design er med til at un-derstrege vores identitet i forhold til venner og omgivelser. Hvordan kan eksempelvis de miljøbeviste bilister være sikre på, at den energi, de la-der deres elbil op med, rent faktisk kommer fra vedvarende energikil-der? (Det sidste er vigtigt for mange, selv om det ud fra et makroperspek-tiv er ligegyldigt, hvilken energitype den enkelte bil lades op med – bare den samlede CO2-belastning falder). DK: har ikke svaret, men vi håber at kunne være med til at finde det.

Niels Peter Schou, som tidligere har arbejdet som forsker på Design-skolen Kolding, vurderer, at det kan være nyttigt at række tilbage til fx fysikeren Nikola Tesla, som i 1893 holdt en tale om vigtigheden af at begribe og opleve naturens skøn-hed, og at alting (i ordets egentlige forstand) er forbundet. At energi og kræfterne i naturen skal opleves/føles, hvis vi skal begribe energiens betydning for livet. Dette er måske en indsigt, som er vigtigere end no-gensinde. På den baggrund har to af skolens designere, Kristian Ulrich Larsen and Olafur Haraldsson lavet en vidunderlig lille film ”Passing Through”, hvis mål er at visualisere elektricitetens bevægelse gennem vores liv og naturens landskab med udgangspunkt i Nikola Teslas tale.

Klima- og energiudfordringerne italesættes i dag med udgangspunkt i et rent naturvidenskabeligt para-digme, hvor ingeniøren har rigtig meget taletid. En taletid, som bl.a. bruges til at bede om flere forsk-ningsmidler til udvikling af nye tekniske fix og krav til politikerne om at skabe bedre rammebetin-gelser. Og det ønske har politiker-ne jo rent faktisk efterkommet! Danmark har i dag en af de mest visionære energihandlingsplaner i verden. Men hvem ved det? Og hvem arbejder passioneret for at få den omsat til virkelighed? Ikke en gang energiorganisationerne løber rundt med hænderne over hovedet. Hvorfor: Fordi energi og klimapro-

blematikken ikke er inde på radaren hos almindelige mennesker. Fordi hjertet, passionerne, drømmene, det meningsfulde ikke har en plads i den herskende diskurs. Vi forsøger at løse nutidens problemer på forti-dens præmisser.

Lad os få designerne, humani-sterne, kunstnerne, økonomerne og ingeniørerne til at arbejde sam-men til fordel for sammenhængen-de løsninger. Og nok så vigtig: Det civile samfund – altså de folkelige organisationer – kunne understøtte, at vi alle kommer med i udviklingen af en fremtid, som vi kan knytte tro og håb til. Men hvor er I?

Klimakommissionens rapport vi-ser, at det sagtens lader sig gøre at skabe en bæredygtig kilmaudvik-ling. Spørgsmålet er, om vi kan kom-me til at føle det som meningsfyldt at gøre det rigtige, set fra et klo-deperspektiv. Skal anbefalingerne blive til virkelighed, må vi væk fra de belærende pegefingre til fordel for løsninger, som takket været æste-tik, materialevalg, formgivning og fortælling gør det uimodståeligt at være grøn. Det er, hvad design kan bidrage til.

elsebeth gerner Nielsen er rektor på designskolen, Kolding og tidl. Kulturminister.

www.youtube.com/watch?v=oy7_rqe9dvQ)

Tilbage til tegnebrættetLad os få designerne, humani­sterne, kunstnerne, økonomerne og ingeniørerne til at arbejde sammen til fordel for sammen­hængende løsninger.

Page 33: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

33Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåRet 2013

DEBATaf Charlotte vallØe

Grønne frisørsaloner er lagt for had i dele af frisør-branchen på grund af, at de tager afstand fra at anvende en række notorisk farlige hårfarver.

En frisør holder i gennemsnit i 8 år (inkl. den 4-årige uddannelse) – siger statistikken. Det skyldes primært arbejdsmiljøet. Flere og flere reagerer på de mange ke-miske stoffer, de kommer i kon-takt med i forbindelse med deres arbejde. Dertil kommer de skæve arbejdsstillinger.

I Dansk Frisør & Kosmetiker For-bund har man i flere år haft fokus på problemerne med de kemiske stof-fer. Derfor var branchens fagblad, ”Spejlet”, i november 2009 helliget arbejdsmiljø.

Viden eksistererAllerede i 2006 blev organisationen, ”Videncenter for Frisører og kosme-tikere” grundlagt. I dag har centret, der nu hedder ”Videncenter for Al-lergi”, til huse på Gentofte Hospital. På centrets hjemmeside kan man se, at man godt er klar over, hvilke stoffer, der giver problemer. Blandt dem er nogle stoffer til hårfarve og farver til øjenbryn og -vipper, som er meget sensibiliserende, giftige, muligvis genotoxiske og kan påvirke immunforsvaret. Et af dem er PPD (p-phenylenediamine), som anven-des i traditionelle frisørsaloner. PPD

kan forårsage livslang allergi for sor-te farver fx i beklædning (se doku-mentation på www.ve,dk).

I 2011 blev der lavet en interview-undersøgelse, der viste, at næsten alle frisører i Grøn Salon, som tid-ligere havde arbejdet med farlige farvestoffer og havde været plaget af eksem, allergi, hovedpine og ån-dedrætsgener, nu er uden gener. Kun 1 ud 10 svarede, at de stadig havde gener. Tendensen i alle sva-rene er klar: Vi havde det slemt før, men det er forbi nu!

Viden bør anvendesSå meget desto mere kan det undre, at der nu igen køres skræmmekam-pagne mod de stoffer, der anvendes i Grøn Salon. Man kan også undre sig over, at Videncentret ikke går ud og påpeger, at der faktisk er stofferne i de traditionelle saloners produkter, der forårsager skader på frisører. Det har man jo selv været med til at skrive om allerede i 2009.

Tilbage står nogle producenter, der nyder godt af røret i andedam-men og gnider sig i hænderne. De kan fortsætte med at sælge deres farlige produkter, fordi der kun peges fingre ad de mindst farlige produkter. Og endnu engang er fri-sørerne blevet Sorteper i et ugen-nemsigtigt spil – måske et spil om markedsandele?

www.dfkf.dk/images/files/spejlet/Spejlet_pdf_2009/Spejlet_Novem-ber_2009.pdf

www.videncenterforallergi.dk/arbejds-betinget-eksem-frisoer.html

www.energitjenesten.dk/gron-salon/allergiramte-frisorer-er-for-gron-salon.html

Page 34: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 201334

Da polarforskeren Fritjof Nansen i 1893 stævnede ud med det isforstærkede polarskib Fram, med kurs mod den geografiske Nordpol, var der installeret en vindmølle til at producere elektrisk lys til besætningen ombord.

Pioneren og polarforskeren Fritjof Nansen var i et tæt samarbejde med skibsbyggeren Colin Archer i Larvik, da arbejdet med at konstruere datidens bedste og stærkeste polarskib gik i gang. Skibet Fram skulle nemlig bruges til at opfylde Nansens drøm og teorien om at kunne flyde med isen til Nordpolen.

Polarforskeren var ikke meget for datidens tællelys og rådførte sig med eksperter indenfor vindkraft, og i et tæt samarbejde blev der bygget en 4 vinget vind-mølle, som blev placeret på dækket af Fram.

”Vindmøllen var en temmelig avanceret konstrukti-on og skulle bruges til at forsyne Nansen og resten af polar mandskabet med lys i polarmørket. Strømmen fra møllen blev lagret og reguleret ved hjælp af 30 syrebatterier på totalt 64 volt likestrøm,” fortæller Anne Rief fra Fram museet på Bygdoy i Oslo.

Ombord på Fram var der installeret en dampma-skine med 220 hestekræfter, som førte polarskibet op i de isfyldte farvande med kurs mod Nordpolen.

Den store vindmølle fyldte godt op på dækket og var en en kærkommen opfindelse. Det var så vidt vides første gang, der blev produceret vindkraft i Norge.

Som en god vin”De elektriske lampene er en herlig oppfinnelse. Å, for en innflytelse lyset øver på ens sinn !. Det var en synlig oppkvikkelse å spore hos alle mann ved middagsbordet. Samme virkning som av et glass god vin og hvor salongen ser festlig ut! Alt bliver høytid”, fortæller Nansen i sin dagbog fra 1894.

Tre år i isenDet var en dansker, som overbeviste Nansen om den gode idé med vindmøllen, og allerede 25. oktober 1893, viste det sig, at ideen var rigtig god – da var solen nemlig helt forsvundet de kommende måneder, og kun nordlys oplyste himlen. Teorien om at drive med isen til Nordpolen holdt ikke helt stik og efter

Polarskibfik vindkraft i 1892af jens Øster-mortensen

Page 35: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

at have siddet fast i polarisen i to år, valgte Nan-sen og Hjalmar Johansen at forlade Fram og stå på ski de 600 km. mod Nordpolen. Det opgav de dog og blev i stedet nødt til at overvintre på Franz Josef Land. Først i 1896 ankom de som nationens helte til Oslo, og fem dage senere ankom Fram og resten af mandskabet til festlighederne i den norske hovedstad.

Vindmøllen var dog slidt op, og delene blev brugt til at reparere slæder og kajakker, og i dag på Fram museet kan man kun opleve vindmøllen på fotogra-fier og på en opstillet model på museet.

I 1911 var det Roald Amundsen som sejlede med Fram til Antarktis, og 14. december 1911 blev han den første, som nåede Sydpolen – men det er en helt anden arktisk historie.

Fotos – Fram museet og jens øster-mortensen

jens øster-mortensen er journalist

fritjof nansen og anne rief på fram museet,

såDan så Den Danske vinD-mØlle omborD uD

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013 35

Page 36: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 201336

Bogen er vokset ud af et engagement i det lokale samfunds velbefindende. Det er en vigtig del af for-klaringen, at Clark og Teachout (C&T) bor i det nord-østlige USA, nærmere bestemt i delstaten Vermont.

Vermont har lige som resten af New England si-den 1600-tallet en levende tradition for en særlig form for nærdemokrati, nemlig Town Meetings. Det er møder, hvor borgerne – i princippet alle – mødes og rådslår om byens anliggender og faktisk tager beslutninger – også om budgetter – som resultat af disse rådslagninger.

Det er i høj grad den tradition og eksempler, der ligner den, som udgør substansen i bogen. Det hol-des sammen af forfatternes egne og andres analyser og overvejelser over værdien af disse forskellige veje til at give mere liv til demokratiet.

USA og SamsøDe fleste eksempler er fra USA, men de er ikke mere fjerne end, at vi godt kan hente inspiration her. Det er en velgørende anden historie om politik i USA, end den vi bliver stopfordret med i lang, lang tid forud for et præsidentvalg.

Et af de få eksempler fra andre lande og konti-nenter er en, der er velkendt for dette blads læsere: det er historien om Samsø som Danmarks Vedva-rende Energi Ø.

Når C&T bruger den historie, så er det pludselig ikke så eksotisk med Town Meetings i Vermont.

Afstanden fra Ferrisburgh, VT til Washington DC kan sikkert godt sammenlignes med afstanden fra

Samsø til Bruxelles. Det er en gennemgående ide i bogen, at politik på federalt niveau (USA / EU) eller på statsligt niveau fylder alt for meget i den offentlige sfære, i medierne og i bevidstheden hos den enkelte.

C&T vil have os til at spørge: Kan vi give vores samfund en ny betydning? En ny politisk kultur? En ny forståelse af, hvor vi vil hen?

Engang var det en mere integreret del af dis-kussionerne om et bæredygtigt samfund. Måske er det ikke helt tosset at stille de spørgsmål igen også for miljø- og energibevægelserne. Måske det ikke er nok at lave energiscenarier eller deltage i de høringer og VVM-processer, som myndighederne sætter i værk, angiveligt for at høre borgeres og interesseorganisationers holdninger til fremlagte planer og forslag, men som alt for tit opleves som pligtmæssige knæbøjninger, der ikke flytter mange kommaer, men snarere som spild af tid.

LangsomhedenDet er ikke tilfældigt, at C&T har valgt at fremhæve langsomheden. De ser det langsomme i rådslag-ningen som en modvægt til den effektivitet, der hyldes mere og mere i politik og administration, i erhvervsliv, uddannelser, medier – overalt.

Er de da modstandere af effektivitet? Nej, men de vender sig imod, at det er den højeste prioritet hele tiden. At beslutningsmyndigheden fjernes fra borgerne i effektivitetens navn.

Langsomt demokrati

ANMELDELSE af palle benDsen

”Lad os snakke om det,” foreslår Palle Bendsen i denne anmeldelse af en bog om et ægte demokrati.

Page 37: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

37råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 2013

BorgerenSamtidigt med, at beslutningerne er blevet flyttet længere væk som følge af centralisering – i effek-tivitetens navn, er borgerne blevet mere selvbevid-ste, mindre autoritetstro, og vi har nu både viden og redskaber til rådighed, så vi kunne modvirke tabet af magt over (lokal)samfundets ve og vel. C&T mener, at det er ved at ske, at folk tager fat på at forme deres eget sociale liv på nye måder. Ofte som reaktion på konkrete, presserende pro-blemer – trusler mod vandforsyningen, planer om skolelukninger – men også initiativer som Occupy Wall Street og Transition Towns, der på hver deres måde tager fat i mere grundlæggende og større dagsordener.

Det store og det små”Slow Democracy” er måske ikke en håndbog for græsrødder, selv om den har mange inspirerende eksempler. Men den går heller ikke helt ind til benet i sine analyser.

Denne læser kommer uvægerligt til at ræk-ke ud efter Murray Bookchins ”Urbanization Without Citizens – The Rise and Decline of Ci-tizenship” fra 1992, der også i høj grad sprin-ger ud af New Englands tradition for direkte demokrati. Bookchin har et længere historisk blik ikke blot i amerikansk historie, men også i europæisk og han graver et spadestik dybere i analysen af borgerens deroute – forvand-lingen fra (med)borger til vælger, forbruger, skatteyder, klient, dagpengemodtager, til-skuer. Og han redegør overbevisende for den samtidige forvandling af byen som et socialt økosystem fra overskuelige, organi-ske enheder til nutidens sammenvoksede bybælter og udflydende parcelhusområder uden konturer og identitet.

C&T skal ikke klandres for alt det, de ikke skriver! De er forfriskende praktiske eller pragmatiske i antrittet, og de er ikke af-hængige af ideologier eller skoler.

Men hverken C&T eller Bookchin for den sags skyld har rigtig gode bud på, hvordan pokker nutidens store byer, stor-byer, kæmpebyer, megabyer – og hele nationer for den sags skyld kunne genop-findes ved hjælp af langsomt demokrati

med udgangspunkt i lokalsamfundet, kvarteret, kommunen. Det er nok også for meget at forlange.

Mindre kan også gøre det. Al forandring starter et sted, og historien har måske om noget lært os, at forsøg på at lave planer for altings omvæltning overalt ikke har været og næppe heller kan være … sagen.

Lad os snakke om detCentralt i bogen står rådslagningen (deliberation). Palaverdemokratiet. Det starter gerne med, at der er en der siger: Lad os snakke om det. Det vil jeg gerne anbefale.

palle bendsen er medlem af Noah.

slow DemoCraCyaf susan Clark og woDen teaChout

Chelsea green publishing, 2012. 242 s.isbn 978-1-60358-413-5 (paperbaCk)

isbn 978-1-60358-414-2 (ebook)

Page 38: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Nulenergihus i Dronningmølle med gulvvarme, varmegenvinding, solcel-ler og masser af lys fra vinduerne.

Klimatopmødet i København i 2009 gav stødet. Politikernes resultatløse snak og synet af den me-ningsløse og nedværdigende anholdelse af op mod 1.000 uskyldige demonstranter førte til, at jeg tog sagen i egne hænder. Jeg ville prøve om det kunne lade sig gøre at bygge et hus, der energimæssigt udelukkende blev forsynet af solen. Vi købte en sommerhusgrund i Dronningmølle, hvor det var muligt at placere et hus, uden at der var træer på nabogrundene, der skyggede væsentligt for solen. Grunden skulle være lidt skrånende mod syd og skulle desuden ligge tæt på toget.

Først byggede jeg en bjælkehytte, for at vi kunne have noget at bo i under byggeriet af sommerhuset og for at prøve, om jeg overhovedet kunne magte en selvbyggeropgave. Imens projekterede vi selve huset. Det skulle ligge med en tagflade med 40 graders hældning mod syd beklædt med solceller. Det indebar, at taghældningen på taget mod nord blev 18 grader. Foran huset placeredes et 16 kvm drivhus med tag med 11 graders hældning. Gulvet i drivhuset blev forsænket ca. 20 cm i forhold til jord-niveau, og drivhuset placeret på en 10 cm sokkel, så vi fik en god højde inde i drivhuset.

Huset har ventilation med varmegenvinding og gulvvarme, hvor varmen leveres af jordvarmepumpe og jordvarmeslanger. Indsugningsluften til venti-lationen ledes enten fra et indtag i drivhuset eller gennem ca. 60 m kloakrør på 100 mm, som ligger i 3 strenge. Jeg havde læst om solskorstene og tænkte, at i et helt tæt hus kunne man skabe undertryk, når man åbnede tagvinduer, og dette ville om sommeren

suge kølig luft ind. Derfor gravede jeg yderligere 60 m kloakrør i en anden del af haven. De fører frisk, insektfri og tempereret luft til køkken, brændeovn og soveværelse. Disse luftrør har alle et let fald ned mod hver sin samlebrønd med stenfaskine, så even-tuelt kondensvand samler sig der.

ByggeprocessenTegningerne blev godkendt, og der blev givet byg-getilladelse – dog ikke til multtoilet - og det omfat-tende gravearbejde kunne begynde. Entreprenøren gik på med krum hals, og snart var fundament, kloakrør, det kolde vand og en del af elkablerne samt 44 cm flamingo isolering placeret under jer-nnet og betondæk. Der ankom to lastbiler med anhænger med de over 1.000 HH-termoblokke og sække med speciallim. Så kunne vi selv gå i gang med at klistre de 18 kg tunge sten og save dem til i hånden. Vinduerne er placeret 2 cm inde i facaden, og i vinduesnicherne blev stenene savet i 60 graders vinkel ligesom i gamle huse, så lyset sendes ind i rummet. Det tog ca. 1 måned for to mand at få opført murene og få lagt limtræsbjælken mellem de to gavle, så jeg sammen med tømreren kunne gå i gang med tagkonstruktion og isolering, meget besværliggjort af de mange regnvejrsdage. Inde i huset byggede vi en mur af mursten for at have en masse til at udjævne temperatursvingninger og som understøtning.

Huset har niveaufri indgang, og vi sikrede, at fundamentet blev holdt tørt ved at lægge et om-fangsdræn og oven på dette et stenlag på ca. 60 cm, så eventuelt regnvand ledes bort. Regnvand fra taget samles i en 4.000 l vandtank og benyttes til havevanding. Overskydende vand og vand fra dræn ledes til en 1.000 liter beholder og dernæst til regnvands-sø.

Selvbyggerens totalentreprise

af jan-helge larsen

råstof | magasinet for veDvarenDe energi og miljØ | foråret 201338

Page 39: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

39Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | foRåR 2013

Vi valgte et Nilan JVP18 anlæg og nilair slanger til fordeling af luften. Det var muligt at placere Nilair slangerne velisolerede i den 45 cm tykke tagiso-lering. På niveau 1 kan man intet høre, men på de højere trin høres en svag susen. Der har været indkøringsproblemer, støj fra resonans i varme-pumpen, og det er ikke muligt som selvbygger at komme i kontakt med Nilan.

Gasbetonstenene krævede en særlig behandling for at få en stabil, vandafvisende facade. Vi valgte nogle professionelle til dette arbejde bestående af priming, påsætning af net og pudsning i et par om-gange (STO program). Indvendigt er det blot spartlet og derefter malet med silikat maling.

Hvordan er det at bo i huset?Der er masser af lys fra vinduerne og der bliver aldrig for varmt selv på varme sommerdage – eller for koldt. Der er kun små udsving i temperaturen, og indeklimaet er meget behageligt. Selv om der har været lukket for ventilationen en dags tid, er temperaturen ikke faldet mere end en grad. Og når vi har fyret i brændeovnen, sørger ventilati-onen for, at varmen fordeles i hele huset. Man hører regnen på tagvinduerne og toget, der kører forbi, men ellers er der helt stille. Solcellerne har produceret knap 5 kW mod beregnet 5,5 kW, men først når vinteren er overstået, kan vi vurdere det forventede overskud i el-produktionen.

[email protected]

materialepris og arbejDslØn for råhus meD instal-lationer og solCeller blev på Ca. 1,2 mill. kr.fotos: jens-helge larsen

Page 40: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Tlf. 21 44 80 21 www.traefiberisolering.dk

lofter . vægge . skunke . hulmureetageadskillelse . krybekælder nybyggeri

www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * [email protected]

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri

www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * [email protected]

Enkel og effektiv isoleringRing for gratis tilbud eller nærmeste isolatør på tlf.:

48 14 11 88www.papiruld.dk

KeryChip forhandler solceller, anlæg og tilbehør, elektronikkomponenter samt LED belysningskilder til 12V og 230V til private og erhverv.Vi tilbyder energiberegninger og råd-givning/beregning af anlæggets størrelse.

www.kerychip.dk

Tagtækkervej 27 B8800 [email protected].: 41 67 44 67

www.fornyetenergi.dkØbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

Økologisk byggeri masseovne

komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

RÅSTOF

Page 41: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Tel.: +45 7020 8100 | [email protected]

· Terasseoverdækninger· Carporte· Glasafskærmninger

www.solarglas.dk

med og uden solceller

Årsmøde 3.-5. maj 2013 på ”Friland”, Feldballe 8410 rønde.

Fredag kl. 20: Journalist Jørgen Steen Nielsen holder foredrag med udgangspunkt i sin nye bog: ”Den store omstilling”.

Lørdag: Tema om ”Visioner for grønt byg-geri” set med hhv. de studerendes, aktørernes, politikernes, borgernes og mediernes øjne. Fest og dans ved Addia Ababa Band, hyggeligt samvær og faglig snak.

Søndag: Generalforsamling og udflugt til Lushage og Sletterhage.

Se programmet på: www.lob.dk.

Tilmelding: Lise Reinholdt, tlf. 60 94 02 05.

VE søger ny formandVedvarendeEnergi søger ny formand, som skal vælges på generalforsamlingen den 20/4.

• Brænder du for et samfund med vedvarende energi og bæredygtige løsninger?

• Kan du være vores ansigt udadtil?

• Har du et stort netværk - gerne med international indsigt/erfaring?

• Har du erfaring med bestyrelsesarbejde?

Formandsskabet er honoreret.

Yderligere oplysninger: Næstformand Jakob Worm: 2972 6845 eller sekretariatsleder Bjarke Rambøll: 3698 6119

Page 42: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

DSTi – www.dsti.dk – 87 80 00 00 – [email protected]

Optimeret•••

Kvalitet•••

Aerodynamisk design Minimal vindbelastningFuld udnyttelse af tagfladen

• Optimal afvanding

Udviklet i Danmark Fuldt dokumenteret Fås i komplet sort

• Ingen skyggepåvirkning

• Hurtigere montagetid

M O N T A G E U D S T Y R T I L A L L ET Y P E R S O L C E L L E R

AERO 10 / 10 Stærk totaløkonomi

Det er nu blevet endnu mere attraktivt at udskifte sit oliefyr med en varmepumpe. Fra 1. januar 2013 er prisen på el til at drive varmepumpen nemlig faldet betydeligt og den årlige besparelse er nu oppe omkring 20.000 om året for en 180 m2 villa. Helt ny afgiftsstruktur har fra 1. januar 2013 gjort el-prisen væsentligt billigere. Derfor er det nu blevet endnu mere attraktivt at etablere fx et jordvarmeanlæg med varmepumpe i forhold til at fyre med olie.

Kontakt en METRO THERM servicepartner og hør hvilken varmepumpeløsning der er egnet til dit hus. Se listen på www.metrotherm.dk

Leif Fuhrmann har haft jordvarmeanlæg i 26 år»Sidste år fik jeg det gamle anlæg skiftet ud med et nyt fra METRO THERM, og det er langt mere effektivt. Vi har en behagelig varme i hele huset for den halve pris. Min varmeregning ligger nu på ca. 5-6.000 kr. om året for opvarmning af vores godt 150 m2 store hus OG opvarmning af varmt vand til 2 personer.«

18.369

13.213

Årlig besparelse påvarmeudgift ved skiftfra oliefyr til jordvarme-pumpe

Årlig varmeudgift med jordvarme-pumpe efter afgiftsnedsættelse

Kilde:Beregninger fra Dansk Energi på varmeudgift og besparelse på opvarmning i et 180 m2 hus.

Dansk Energi har beregnet den besparelse husejeren får ved at skifte oliefyret ud med et jordvarmeanlæg. Beregningerne er lavet ud fra et gennemsnit af varme-pumper med varierende ydeevne/effektivitet.Læs mere på www.danskenergi.dk/aktuelt

Lavere el-afgifter gør varmepumper til en endnu bedre idé

Page 43: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

100% danskejet i 100 år. Siden 1913 har OK leveret energiløsnin-ger til tiden. Og nu er tiden kommet til solceller, hvis I vil spare på miljøbelastning og el-udgifter. Vi har stor erfaring med professio-nelle solcelleanlæg til virksomheder. Kvalitetsanlæg med høj ydelse til konkurrencedygtige priser. Installeret af eksperter. For selv om solenergi varer evigt, er det rart at vide, at I hos OK får 25 års ga-ranti på solcelleanlæg. Og vi er der også om 25 år, så I ringer bare.

– Højtydende 260W monokrystallinske All Black solcellepaneler

– Tryg garantipakke – med bl.a. 25 års ydelsesgaranti

– Komplet løsning udført af eksperter– Konkurrencedygtig pris

JyllandProjektsalgschefFlemming MæhlisenMail: [email protected].: 20147972

Fyn/Sjælland/ØerProjektsalgschefLars MørckeMail: [email protected].: 40220348

I RINGER BARE OGSÅOM 25 ÅR

Ring allerede

i dag og få en snak

med vores solcelle-

eksperter:

89 32 25 28

Læs mere på ok-solceller.dk

OK SOLCELLER

solcelle_annonce_TRYKKLAR_V2.indd 1 06/02/13 15.57

Page 44: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Find flere energirigtige varmepumper på www.w-varmepumper.dk

Energi fra luften - for fremtiden

Find varmepumpen til dit hus på:

www.w-varmepumper.dk

En luft/vand-varmepumpe er et miljørigtigt alternativ, der kan give dig store besparelser på varmeregningen - en oplagt investering, hvis du alligevel skal skifte oliefyret ud.

Effektive varmepumperEn luft/vand-varmepumper fungerer i princippet som et omvendt køleskab og bruger strøm til at transportere varmen fra udeluften ind i boligen.

En luft-til-vand varmepumpe vil f.eks. kunne afløse et oliefyr og reducere varmeregningen 40 og 50%. Den fordelagtige økonomi skyldes, at hver gang varme-pumpen bruger 1 kWh strøm,producerer den ca. 4 kWh varme.

Weishaupt har 6 forskelligeløsninger, der imødekommer ethvert forbrug, stort som lille.

Rekvirer en specialbrochure hos Weishaupt A/S på tlf. 43 27 63 00

Page 45: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

SPAR OP TIL 50 % PÅ DIN VARME-REGNING OM ÅRETLad hjælpe dig med enmiljørigtig efter-isolering af dit hus ogtjen udgifterne ind i sparet varme påkun tre år*.Det er sund fornuft for både miljøet ogdin pengepung!

Ring nu og få en snak på 70 277 699

I solering med omtanke

*Baseret på en fuld isolering og et almindeligt varmeforbrug.

3 stærke fordele – se dem alle på vores hjemmeside

www.cbidanmark.dk

• Papiruld fra CBI yder en højeffektiv isolering

• Papiruld fra CBI sparer dig for både tid og penge

• Papiruld fra CBI er miljø- og energirigtig isolering

Nordic Folkecenter for Renewable Energy Denmarktel (+45) 9795 6600 www.folkecenter.net

100% Renewable put into practice

Page 46: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Bycenteret 202 • 5330 Munkebo • Tlf.: 70 25 10 06 • www.rhein-solar.dk

• 12 års produktgaranti• 25 års ydelsesgaranti• Driftstabsforsikring

• 100 % afskrevet inden for 10 år• Tysk certificering og kvalitet• Kontakt os for et godt tilbud

.HAKI.www dk

Energiløsninger til private og erhverv Montageløsninger til private og erhverv

Falckvej 1 • 3730 Nexø • Tlf.: 56 44 31 [email protected]

www.jl-energy.dk

Falckvej 1 • 3730 Nexø • Tlf.: 56 44 31 [email protected]

www.solar-montage.dk

RÅSTOF

Deadlines for annoncer:

2/13: 21. MAJ 2013

3/13: 16. SEPTEMBER 2013

4/13: 18. NOVEMBER 2013

1/14: 17. FEBRUAR 2014

2/14: 19. MAJ 2014

Page 47: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

UdgivereVedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)

RedaktionsadresseKlosterport 4 E, 1. sal8000 Aarhus CTel 86 76 04 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

RedaktionBørge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

Redaktionen afsluttet: 14/02/13Næste nummer udkommer: 14/06/13

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi forsyning via energibespa-relser og anvendelse af vedvarende energikilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til [email protected].

Oplag: 2.400 eksemplarer

Layout: Charlotte Hedegaard Søby

Tryk: Lasertryk

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

ForsideSådan går det næppe med skifergas-sen i Vendsyssel. Forsidens skræmme-billede er et foto, som alene er skabt for at skabe debat – og for at du skal åbne dette magasin.Foto: Colourbox

IndholdDette nummers fokus på ”Arktiske ressourcer” er samlet af Hans Peder-sen. Næste nummer sætter fokus på ”Kiberas fremtid og valget i Kenya”.

Indhold

S 38-39 Selvbyggeren

S 30-32 Fremtidens samfund

S 8-17 Ændret klima i Arktis

S 24-25 Skifergas

S 36-37 Anmeldelse

S 18-19 Vedvarende energikilder

KoloFon

2 RåSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORåRET 2013

Horsensvej 91-93, 8660 Skanderborg • Tlf.: +45 86538600 E-mail: [email protected] • www.solar-panels.dk Salgsafdeling: Lufthavnvej 70, 5270 Odense N.

Your partner in the future…

• Solceller• Invertere• Varmepumper• Energirigtig belysning• El-biler• El-cykler• Energirådgivning/projektering• Diverse tilbehør og hjælpeprodukter

Energicenter

ENERGIVEJEN

KSO

Mere end 30 år som dansk producent af varmepumper, jordvarme så-vel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft og vand.

- Det giver glade og trygge kunder!

• Bestil besøg af en af vores forhandlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vi har forhandlere over hele landet

• Gratis rådgivning og uforpligtende tilbud

• Vores 30 år som dansk producent af varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg

• DVI er ligeledes førende i store anlæg til foreninger,

Hvad nu hvis...din have er for lille til jordvarme?Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra udeluften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste for dig? Scan koden med din smartphone, udfyld skemaet og så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig i løbet af 3 dage.GRATIS

ENERGIBEREGNINGVi beregner din besparelse ved

jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder

et tilbud – alt inkluderet!Ring og hør mere: 98 35 52 44

Jordvarme eller luft/vandSpar mere end 50% på varmeregningen - i forhold til gas og olie

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk

• Bestil besøg af en af vores for-handlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vi har forhandlere over hele landet

• Gratis rådgivning og uforplig-tende tilbud

• Vores 30 år med varmepumper er din garanti for et velfunge-rende anlæg

Mere end 30 år med varmepumper, jord-varme såvel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for bolig-opvarmning med ved-varende energikilder fra jord, luft og vand.

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI

GRATIS ENERGIBEREGNINGVi beregner din besparelse ved

jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder et

tilbud – alt inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dkog �nd en forhandler i nærheden af dig.

– det giver glade og trygge kunder!

HVAD NU HVIS......din have er for lille til jordvarme?Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra ude-luften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste for dig?Scan koden med din smartphone, udfyld skemaet og så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig i løbet af 3 dage.

S 4-6 Tunnel under Femern Bælt

Page 48: Nr.1/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

UdgivereVedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)

RedaktionsadresseKlosterport 4 E, 1. sal8000 Aarhus CTel 86 76 04 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

RedaktionBørge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

Redaktionen afsluttet: 14/02/13Næste nummer udkommer: 14/06/13

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi forsyning via energibespa-relser og anvendelse af vedvarende energikilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til [email protected].

Oplag: 2.400 eksemplarer

Layout: Charlotte Hedegaard Søby

Tryk: Lasertryk

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

ForsideSådan går det næppe med skifergas-sen i Vendsyssel. Forsidens skræmme-billede er et foto, som alene er skabt for at skabe debat – og for at du skal åbne dette magasin.Foto: Colourbox

IndholdDette nummers fokus på ”Arktiske ressourcer” er samlet af Hans Peder-sen. Næste nummer sætter fokus på ”Kiberas fremtid og valget i Kenya”.

Indhold

S 38-39 Selvbyggeren

S 30-32 Fremtidens samfund

S 8-17 Ændret klima i Arktis

S 24-25 Skifergas

S 36-37 Anmeldelse

S 18-19 Vedvarende energikilder

KoloFon

3 RåSTOF | MAGASINET FOR VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ | FORåRET 2013

Horsensvej 91-93, 8660 Skanderborg • Tlf.: +45 86538600 E-mail: [email protected] • www.solar-panels.dk Salgsafdeling: Lufthavnvej 70, 5270 Odense N.

Your partner in the future…

• Solceller• Invertere• Varmepumper• Energirigtig belysning• El-biler• El-cykler• Energirådgivning/projektering• Diverse tilbehør og hjælpeprodukter

Energicenter

ENERGIVEJEN

KSO

Mere end 30 år som dansk producent af varmepumper, jordvarme så-vel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft og vand.

- Det giver glade og trygge kunder!

• Bestil besøg af en af vores forhandlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vi har forhandlere over hele landet

• Gratis rådgivning og uforpligtende tilbud

• Vores 30 år som dansk producent af varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg

• DVI er ligeledes førende i store anlæg til foreninger,

Hvad nu hvis...din have er for lille til jordvarme?Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra udeluften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste for dig? Scan koden med din smartphone, udfyld skemaet og så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig i løbet af 3 dage.GRATIS

ENERGIBEREGNINGVi beregner din besparelse ved

jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder

et tilbud – alt inkluderet!Ring og hør mere: 98 35 52 44

Jordvarme eller luft/vandSpar mere end 50% på varmeregningen - i forhold til gas og olie

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk

• Bestil besøg af en af vores for-handlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vi har forhandlere over hele landet

• Gratis rådgivning og uforplig-tende tilbud

• Vores 30 år med varmepumper er din garanti for et velfunge-rende anlæg

Mere end 30 år med varmepumper, jord-varme såvel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for bolig-opvarmning med ved-varende energikilder fra jord, luft og vand.

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI

GRATIS ENERGIBEREGNINGVi beregner din besparelse ved

jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder et

tilbud – alt inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dkog �nd en forhandler i nærheden af dig.

– det giver glade og trygge kunder!

HVAD NU HVIS......din have er for lille til jordvarme?Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra ude-luften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste for dig?Scan koden med din smartphone, udfyld skemaet og så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud til dig i løbet af 3 dage.

S 4-6 Tunnel under Femern Bælt

Forår 2013

FOKUS: Ressourcer fra

ARKtIS

Skifergassen

skal aldrig op!

123 grønne kirker i Danmark

Femern-tunnelenFrisørerne slås

Landsmøde 20.-21. april 2013 på Askov Højskole

En weekend med aktuelle debatter og spændende workshops om bl.a. folkelig opbakning. Tag med og sæt dit fingeraftryk på VedvarendeEnergis fremtid.

Lørdag kl. 11.00 begynder generalforsamlingen. Dagsordnen byder bl.a. på valg af ny formand og forslag til vedtægtsændringer. Program, fuld dagsorden og forslag til vedtægtsændringer kan ses på www.ve.dk eller rekvireres fra sekretariatet senest fredag d. 5/4.

VedvarendeEnergi dækker forplejning, dog ikke drikkevarer og overnatning (200-400 kr. afhængig af værelsestypen).

Tilmelding:Annette Boesen: [email protected] senest tirsdag d. 2/4.

Bliv medlemFor 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi forsyning via energi-besparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

Bliv medlem og støt denne udvikling!Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller emaile til [email protected].

GAVER TIl KloDEnFor kr. 100,- kan du støtte et projekt i Mali, hvor Vedvarende-Energi hjælper kvinder med at fremstille energieffektive lerkomfurer. Den nye type lerkomfur sparer 25-30% energi. Det letter presset på skovens ressourcer og giver kvinderne mere tid til andre gøremål.

www.ve.dk/gaver-til-kloden.html