Nr.3/2010 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

VedvarendeEnergi&Miljø

Juni/Juli · 3/2010

Omstilling16: Passivhus for fattigrøve32: Jagten på det røde hjem

25: Vor mand i Kibera

INDHOLD

Dette nummer harfokus på Omstilling. Fokus er samlet af Lars Keller ogSigrid Soelberg Vestergaard.

3 Leder

4 Varm luft i Bolig for livetVELFAC præsenterer sit testhus i Lystrupved Århus som fremtidens CO2 neutralebyggeri. ”Beregningen holder ikke enmeter,” siger energieksperten Hans Dollerup.

6 Omstilling til et bæredygtigt samfundNy dansk undersøgelse viser, at indbyggernei økosamfund udleder en tredjedel af denmængde CO2, som den gennemsnitligedansker udleder på opvarmning, forbrug,transport, mv.

8 Drøm og virkelighedByggeforeningen Fri og Fro ligger midt i det naturskønne Odsherred. Projektet erinspireret af Friland på Djursland og læggervægt på, at husene skal bygges så billigtsom muligt af natur- og genbrugs-materialer.

10 Plads til forskellighedAndelssamfundet er skudt op i udkanten aflandsbyen Hjortshøj 14 km nordøst forÅrhus. Husene er organiseret i 8 bogrupperfordelt på lejere, andelsejere og ejere. I august bliver det første spadestik taget tilen ny bogruppe for 16 voksne udviklings-hæmmede.

12 Landsbyen som livsdrøm”Vi er en flok handlingsorienterede reali-ster,” lyder det fra indbyggerne i Den Selv-forsynende Landsby - et af Danmarks fåøkosamfund med grundlag i Permakultu-ren.

14 Omstilling er indstilling Omstillingsbevægelsens væsentligste bidrager, at den har foretaget en analyse af, hvor-for vi ikke ændrer retning, samt foreslåeten metodik til at skabe denne ændring.

16 Passivhus for fattigrøveEt nyt koncept er opstået på Bornholm omat bygge energirigtige huse til små penge.Det første hus er på vej og TV2 Bornholmfølger processen.

17 TV2 på husbesøg medEnergitjenesten Udstyret med strikkepind, papirlap og lighter går Christian Oxenvad fra Energi-tjenesten i gang med at lede efter steder ihuset, hvor der kan spares på el- og varme-udgifterne.

18 Dagligdag i VietnamGennem fire år har OVE International arbejdeti Ha Nam i Vietnam for sammen med befolk-ningen at forbedre miljø og sundhed.

20 Skal vi ESCO eller ej?Hvilke fordele og ulemper er der for kommu-nerne ved at indgå en ESCO aftale med et eks-ternt firma i forhold til selv at tage affære?

22 Gulerødder på skoleskemaetEn skolehave i Portland Oregon har slået rødderi byen. Undervisning baseret på oplevelser mednaturen, også den dyrkede natur, er med til atskabe grundlaget for en bæredygtig fremtid.

24 KORTNYT

31 Store urokkelige institutionerProfessor Henrik Lund fik i marts 2009 publi-ceret sin doktordisputats, ”Choice Awarenessand Renewable Energy Systems.”

32 Jagten på det røde hjemMed den boligmasse vi har, er der et kæmpepotentiale for efterisolering, som både gavnerden enkeltes husholdningsøkonomi og vilhave en stor effekt på vores samlede varme-forbrug.

33 Klimakampen”Vær den forandring, du ønsker at se i ver-den.” Ordene er den kendte indiske statsmandMahatma Gandhis, og de tjener som indgangs-bøn til bogen Kom ind i klimakampen.

SIDE 6 SIDE 18 SIDE 22 SIDE 32

Forside:Ideerne om omstilling på land og iby har 5 år på bagen. Over 300 offi-cielle Transition Towns er etableretrundt omkring i verden, og mereend 2000 initiativer er på vej. Hvad drejer det hele sig om? Foto: Judith Szoleczky

Udgiver:Organisationen for VedvarendeEnergi (OVE) og LandsforeningenØkologisk Byggeri (LØB).

Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus CTlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ove.org

Redaktion:Line Krogh Jensen, Ib Johansen(valgt af LØB), Lars Keller,Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani,Rikke Schak Toustrup-Jensen, og Sigrid Soelberg Vestergaard.

Redaktionen afsluttet:30. maj 2010

Næste nummer udkommer6. august 2010

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.14. juni 2010

OVE arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparel-ser og anvendelse af vedvarendeenergi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!

Oplag: 3.000 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

Tryk: Øko-Tryk, Skjern

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningersholdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

541.679

VedvarendeEnergi & Miljø

4 vedvarende energi & miljø 3/10

VELFAC præsenterer sit test-hus i Lystrup ved Århus somfremtidens CO2 neutrale byg-geri, og ”Danmarks førsteenergiproducerende byggeri.”Beregningen holder ikke enmeter, så der er god plads tilforbedringer, mener energi-ekspert Hans Dollerup med-lem af Landsforeningen Øko-logisk Byggeri.

VELFAC fremfører, at huset på 40

år vil have tilbagebetalt både den

løbende driftsenergi, men også den

energi der er brugt til produktion af

byggematerialer og til opførelse af

huset i Lystrup.

Solceller, solvarme, varmepumpe

og energioptimerede vinduer pro-

ducerer el, varmt vand og rumop-

varmning. Fra de 50 kvm solceller

på taget er der beregnet et overskud

årligt på 1786 kWh.

”Vi har prioriteret materialer,

som kræver mindst mulig energi at

fremstille. Huset er fx beklædt med

skifersten, som er et naturprodukt,

der kræver langt mindre energi at

fremstille end mursten og beton,”

fortæller projektleder Rikke Lild-

holt fra VELFAC, der er en del af

vindueskoncernen VKR.

Omvendt er huset i Lystrup iso-

leret med 500 mm i gulvet, 400 mm

i væggene og 550 mm i loftet. Det er

et specialprodukt fra Rockwool Su-

per FlexiBatts, der er anvendt som

isoleringsmateriale i væggene og på

loftet - i alt er der anvendt ca. 100

m3.

”Rockwool er et godt isolerings-

materiale og en integreret del af en

lang, dansk byggetradition, men jeg

vil ikke afvise, at der er andre mate-

rialer, som er mere energivenlige set

ud fra en ”vugge til vugge” vurde-

ring,” siger Rikke Lildholt.

Rockwool er tavs”Af konkurrencemæssige årsager

ønsker vi ikke at fremlægge vores

energiforbrug eller CO2-emmission

ved fremstillingen af vores isole-

ringsmaterialer,” siger afdelings-

leder Ole L. Henriksen fra Rockwool

i Vamdrup.

Bedre alternativer

Hans Dollerup, som har årelang

praktisk erfaring med energibereg-

ninger og bæredygtigt byggeri, har

beregnet, at Papiruld som isolering

ville spare huset for godt 6.000 kWh

svarende til 2,5 tons mindre CO2udslip over 40 år i forhold til den

valgte Rockwool. Det samme regne-

stykke kunne laves for andre alter-

Varm luft i Bolig for livets Af Børge Guldbrandt Andersen

5vedvarende energi & miljø 3/10

native isoleringsmaterialer.

”Huset i Lystrup er meget inte-

ressant, fordi det er det første hus i

Danmark, hvor bygherren har

meldt ud, at der er foretaget en be-

regning af det ”grå energiforbrug” -

altså byggematerialernes CO2 fodaf-

tryk. Huset er et godt eksempel på

et lavt energiforbrug i driften,” siger

Hans Dollerup.

”Men desværre er det helt uin-

teressant, fordi VELFAC ikke vil of-

fentliggøre beregningen. Et overslag

viser, at alene det energiforbrug der

medgår til at fremstille solceller og

isolering af loft og vægge, er dob-

belt så stort som det energiforbrug

VELFAC oplyser for alle materia-

lerne i det samlede byggeri!

Udmeldingen om at huset skulle

være ”Danmarks første energipro-

ducerende byggeri” er ligeledes helt

hen i vejret, idet ethvert hus med fx

solceller, solfanger, vindmølle og

brændeovn kan producere mere

energi end det selv bruger.

Desværre har den samlede presse

slugt pressematerialet helt ukritisk,

så VELFAC og samarbejdspart-

nerne har fået oceaner af positiv

medieomtale på Bolig for livet på et

meget tyndt grundlag,” pointerer

Hans Dollerup.

Børge Guldbrandt Andersen erfreelance journalist. s

Energiforbrug CO2 udledning –MATERIALE Lambda-klasse produktion 100 m3 produktion 100 m3

Rockwool Super 34 60.1 GJ 4,2 tFlexiBatts

Papiruld 40 13,9 GJ 0,9 t

VELFAC-huset i Lystrup er et plusenergihus, hvor ideen er, at energioverskuddetefter 40 år svarer til den energi, der er brugt til materialerne i huset. Men holder regnestykket?

Data fra BEAT, samme program der er anvendt af VELFAC. Det skal bemærkes, atdata for Papiruld er indsamlet af Statens Byggeforsknings Institut fra producen-ten. Data for Rockwool er ”bedste gæt” fra SBI. Lambda er måleenheden for etmateriales isoleringsevne. Jo mindre et materiales lambda-værdi er, desto bedreisolerer det.

Foto: Bjarke Rambøll

FOKUS OMSTI LLI NG


Ny dansk undersøgelse viser,at indbyggerne i økosamfundudleder en tredjedel af denmængde CO2, som den gen-nemsnitlige dansker udlederpå opvarmning, forbrug,transport, mv. Denne udgaveaf Vedvarende Energi & Miljøhandler om, hvordan omstil-ling til et bæredygtigt sam-fund kan ske gennem fælles-skabet.

Er du optaget af tanken om, hvor-

dan du bedst muligt handler i for-

hold til klimaforandringer? Om det

er nok at skifte til elsparepærer,

undlade at flyve, installere en sol-

fanger, efterisolere huset, købe en

bil, der kører længere på literen eller

blive vegetar?

En undersøgelse af de tre øko-

samfund Munksøgaard, Hjortshøj

og Svanholm, foretaget af ingeniør-

virksomheden Pöyry, peger på, at

skal vi som individer virkelig rykke

– skal vi gøre det i fællesskab. Un-

dersøgelsen viser, at mens den al-

mindelige dansker udleder 6,2 tons

CO2 pr. år, så udleder indbyggeren

i de danske økosamfund i gennem-

snittet kun 2,5 tons. Indbyggeren i

økosamfund bruger hele 70 pro-

cent mindre på opvarmning og på

trods af, at mange økosamfund er

placeret på landet, udleder deres

indbyggere 35 procent mindre CO2på transport end den gennemsnit-

lige dansker.

De første artikler i fokus hand-

ler om økosamfund – samfund

som er etableret med det formål at

opnå den bedst mulige miljømæs-

sige adfærd. På trods af et fælles

udgangspunkt i en bæredygtig tan-

kegang, er de danske økosamfund

meget forskellige, hvad angår orga-

nisering og dogmer. Vi giver et

indblik i tre meget forskellige øko-

samfund.

Du behøver imidlertid ikke at

flytte i et økosamfund for at opnå

en så gennemført bæredygtig livs-

stil – en ny tendens er at omstille

allerede eksisterende samfund til

bæredygtige enheder via såkaldte

omstillingsinitiativer. Vi giver et

indblik i konceptet omstilling og

konkrete værktøjer til at komme i

gang.

Med håb om, at det vil inspirere til

handling. God læselyst!

Læs mere: www.climatebottom.dk s

OMSTILLINGtil et bæredygtigt samfund

s Lars Keller og Sigrid Soelberg Vestergaard


En gruppe har i fællesskabbygget et økosamfund i over-ensstemmelse med naturen ogmed vision at leve gældfrit.Etableringsprocessen har ikkeværet uden forhindringer – særligt de økonomiske ram-mer har været kilde til uenig-hed.

Byggeforeningen Fri og Fro ligger

på adressen Under Himlen i Ege-

bjerg midt i det naturskønne Ods-

herred. Foreningen blev stiftet i

2001 med det formål at finde et

stykke jord, der kunne købes og la-

ves til en økologisk landsby. Pro-

jektet er inspireret af Friland på

Djursland, og i vores vedtægter

lægger vi vægt på, at husene skal

bygges så billigt som muligt af na-

tur- og genbrugsmaterialer. Det

handler om at bygge miljøvenligt

og dermed belaste den verden, vi

er en del af, mindst muligt. Men

det handler også om at få en hver-

dag i landsbyen, hvor økonomi

ikke skal være styrende. Målet er

en økonomisk ramme, der mulig-

gør, at man ikke behøver udear-

bejde på fuld tid for at kunne bo i

landsbyen.

Fra foreningen så dagens lys og

til jorden ved Egebjerg blev købt,

gik der 3 år. I denne periode var

rigtig mange personer involveret i

foreningen. Det var ikke svært at

finde nogen, der ville være med til

at gøre ideen til virkelighed.

Skurvognsliv og nybyggerstemning

I efteråret 2004 blev den 6,3 ha

store jord projekteret, der blev la-

vet grusvej og byggemodnet til 16

huse samt et fælleshus. Alle, der

havde købt en andel i foreningen,

flyttede hen på deres jordlod og

bosatte sig i en eller flere skur-

vogne, der skulle være deres hjem,

mens husene blev bygget. Hele for-

eningen osede af lyst og energi til

at gå i krig med drømmene, og der

var ikke meget, der ikke kunne lade

sig gøre. Heldigvis - for der var rig-

tig meget, der skulle gøres, og helst

inden for en overskuelig tidshori-

sont.

Når man har begrænsede øko-

nomiske ressourcer og et mål om

at være gældfri, når huset står fær-

digt, er det afgørende, at man laver

FOKUS OMSTI LLI NG

Drøm og virkeligheds Morten Hylleberg

Drivkraften i Fri og Fro er nok så meget, at børnenekan vokse op Under Himlen, som adressen lyder.

Fotos: Morten Hylleberg


det meste arbejde selv. Det gælder

både på ens eget hus, men også alle

de fælles ting, der skal laves, når

man omdanner en græsmark til en

landsby. Udover at bygge vores

egne huse gik vi i gang med at lave

fælleshus, pilefordampningsanlæg,

legeplads, frugtlund, læhegn, fæl-

lesspisning osv.

De første konstruktioner blev li-

gesom fælleshuset rejst i 2005, hvor

pilefordampningsanlægget også

blev etableret. De næste husbygge-

rier blev påbegyndt i 2006, og si-

den da har vi nu gennem flere år

arbejdet mere eller mindre ener-

gisk med vores eget og det fælles.

Selvom mange af os nok havde fo-

restillet os, at huset skulle være helt

færdigt, inden vi flyttede ind, så er

det vist ikke sket for nogen endnu!

Er vi Fri og Fro?

Vi må sande, at drømmen ikke er

ens for os alle, og at der er mange

forskellige tilgange til, hvordan

drømmen kan og skal realiseres.

Det skal ikke være nogen hemme-

lighed, at det er hårdt at opbygge

en forening, fællesfaciliteter og

egne beboelser på en og samme tid.

Specielt de økonomiske rammer

for vores forening har både før og

efter etableringen af Fri og Fro

været kilde til megen debat. Ikke

kun ideen om gældfrihed, som i

skrivende stund kun er en realitet

for ca. ¼ af foreningens medlem-

mer, men også retningslinjer for

salg har været til heftig debat. Visi-

onen om gældfrihed var nemlig

ikke blot tænkt som en mulighed

for de nuværende beboere, men

også noget som skulle komme de

næste generationer til gavn. Derfor

har vi regler for, hvor dyrt vi må

sælge vores huse. Debatten om

gældfrihed og retningslinjer for

salg har i perioder overskygget alt

det andet, vi så gerne vil igangsætte

i foreningen.

Gældfrihed eller ej - det er et

faktum, at langt de fleste huse i vo-

res forening vil blive taget i brug i

år, at mange huse allerede har sat

solfangere op, og at den første elbil

har gjort sit indtog. Det har været

lærerigt både fagligt og menneske-

ligt, og indimellem har jeg svært

ved ikke at være lidt stolt over alt

det, vi har skabt. Der er bestemt

plads til forbedringer - men ellers

ville det da også være kedeligt!

En flok glade amatører

November 2009 kunne vi så fejre

foreningens 5 års fødselsdag. En

tiltrængt fest, hvor vi bl.a. kunne

fejre, at 6 af husene i foreningen er

blevet taget i brug, at resten af hus-

ene nærmer sig ibrugtagning og at

fælleshuset nu er færdigt udven-

digt. Vi kunne også fejre, at vores

spildevand giver næring til en

masse pil, der gror så meget, at vi

kan opvarme vores huse med den.

Og endelig kan vi fejre, at en masse

god halm og andre gode byggema-

terialer giver os husly og samtidig

er CO2 opbevaring. I bund og

grund helt fantastisk, at en flok

glade amatører kan nå så langt på

fem år med beskedne økonomiske

midler – kun med troen på og vil-

jen til at forme noget nyt. Det er

bestemt værd at fejre.

Morten Hylleberg er beboer i Fri og Fro.

Det er helt sikkert sejt, atvære nybygger, specielt hvisman har ambition om atbygge af økologisk forsvar-lige materialer og har in-tention om at leve gældfrit.

[email protected] s


Andelssamfundet i Hjortshøjstartede som en studiekreds i80’erne. I dag er andelssam-fundet et af de største øko-samfund i Danmark med 300beboere, 110 boliger og byg-geri med en spændvidde fralerstampede vægge til high-tech miljøstyring.

Andelssamfundet er skudt op i ud-

kanten af landsbyen Hjortshøj 14

km nordøst for Århus. Husene er

opført som tæt, lav bebyggelse i ét

eller to planer på en sydvendt, ku-

peret bakkeskråning med udsigt til

Århus Bugt og Mols Bjerge og med

marker, krat og skov som nærmeste

naboer. Samfundet er organiseret i

8 bogrupper, som hver har et fælles-

hus eller adgang til et fælleshus med

mulighed for fælles spisning og fæl-

les tøjvask. Bogrupperne er fordelt

på både lejere, andelsejere og ejere –

og i august bliver det første spade-

stik taget til en ny bogruppe for 16

voksne udviklingshæmmede.

”Vi ønsker en mangfoldighed i

sammensætningen af beboere uan-

set alder og handicap. Hovedparten

er børnefamilier i alderen mellem

35 og 55 år, men der er også mange

enlige og pensionister i bofællesska-

bet,” fortæller energikonsulent

Pierre Lecuelle, som har været med

siden samfundets start og bor i bo-

gruppe 1.

Fra miljøvenlige materialer

Mangfoldigheden afspejler sig også

i byggestilen i de otte boliggrupper,

der repræsenterer mange forskellige

bæredygtige byggemetoder. Går

man en tur i andelssamfundet, er

det tydeligt, at fokus gennem tiden

har ændret sig fra miljøvenlige ma-

terialer til at bygge med henblik på

at mindske CO2 udledning. I de

første bogrupper er de bærende

vægge af stampet ler opgravet på

stedet, mens de nye bogrupper pri-

mært består af træhuse i lavenergi-

klasse 1 eller passivhuse.

”Da vi byggede vores hus var

vores primære fokus på at bruge

materialer, der kunne indgå i natu-

rens kredsløb. Derfor så vi meget på

produktionsforløbet, og endte med

at bruge materialer, som vi selv

kunne bearbejde, så vi var helt sikre

på, at det var bæredygtigt. Det bety-

der, at vores hus primært er bygget

af ubearbejdet træ, ler og papir,”

fortæller Pierre Lecuelle.

I bogruppe 8 er bygningskon-

struktør Peter Grønlund en af de

nye, der i byggeprocessen har haft

fokus på energiforbrug. Han flyt-

tede ind i maj 2009 sammen med

sin kone og 3-årige søn i et 140 kvm

stort hus, som han selv har tegnet

og projekteret og fået opført af en

entreprenør. Det er et af landets

mest energivenlige huse, hvor op-

varmningen af rummene kan holde

sig nede på en årlig udgift på 600 kr.

Plads til forskelligheds Af Børge Guldbrandt Andersen

FOKUS OMSTI LLI NG

Børnebørnene er vilde med at komme på besøg. Her er trygt og sikkert og altid voksne, som har et øje på børnene, når de går på op-dagelse i pileskoven eller nusser med dyrene, siger Lena Dalgaard.

Nye, energirigtige huse skyder op i Andelssamfundet i Hjortshøj.

Koblingen mellem individuel frihed og fællesskab samt mulig-hederne for at realisere sine drømme er større i et andelsfæl-lesskab end i et villakvarter, mener Henrik Kjærsgaard.


”Gulvet er isoleret med 65 cm

flamingo, i væggene er der indblæst

50 cm træfiber og på loftet 60 cm

træfiber. Der er 3-lags energiruder

overalt. En solfanger på taget leverer

hovedparten af al varmt brugsvand

og supplerer med varme i gulvene.

Der er installeret et ventilationsan-

læg til varmegenindvinding med en

udnyttelsesgrad på 97%, og al luft i

huset skiftes ud hver anden time

med et meget lille elforbrug på 12

watt i timen. I loftet er der opsat

specielle gipsplader med indbyg-

gede vokskugler, som omformer

passiv varme til aktiv varme i loftets

materialer,” forklarer Peter Grøn-

lund entusiastisk.

Livsbekræftende boform

Socialpsykolog Lena Dalgaard flyt-

tede midlertidigt ind i andelssam-

fundet i sommeren 2009 i en skur-

vogn.

”Jeg ledte egentlig efter et ”olde-

kolle”, men her er der stor alders-

spredning og mange børnefamilier.

Forleden døde en veninde i vores

bogruppe, men samme dag som jeg

kom hjem fra begravelsen, havde

min nabo født en dejlig, lille dreng.

Det er meget livsbekræftende.”

Lena Dalgaard har ikke et se-

kund fortrudt sin indflytning,

selvom huset på 140 kvm er skiftet

ud med en 20 kvm skurvogn.

”Fra min skurvogn har jeg udsyn

til Mols, højt til himlen og et fælles-

skab, hvor jeg kan realisere aktivite-

ter med andre, uden at vi slider

lårene af hinanden. Der er en meget

fin fleksibilitet mellem privathed og

fællesskab, og mange kategorier af

mennesketyper: ressourcestærke og

ressourcesvage, ildsjæle, udlænd-

inge, handicappede og enkelte med

psykiske lidelser. Fordelt på fag er

der en spredning af akademikere,

agronomer, biologer, håndværkere,

pædagoger og mange, mange han-

dymænd- og kvinder,” fortæller

Lena Dalgaard.

Velkommen i min baghave

Det er en del af andelssamfundets

holdning at lukke vinduet op til na-

boerne i Hjortshøj med fællesakti-

viteter såsom brug af værksteder og

kulturelle arrangementer i fælleshu-

sene. Særligt grøntsagtsordningen

tiltrækker naboerne i Hjortshøj. For

20 timers markarbejde og 1200 kr.

om året kan man hente alle de

grøntsager, man lyster. Andelssam-

fundet har nemlig forpagtet 20

hektar jord, har sit eget landbrug

med køer, geder, høns, bistader,

korn til bageriet Aurion og en

masse økologiske grøntsager.

På samme måde er tanken med

bogruppen for de udviklingshæm-

mede, at de skal blive en del af an-

delssamfundets hverdag, når de

flytter ind i efteråret 2011. ”De nye

beboere vil blive integreret i bofæl-

lesskabets liv, og de får deres daglig-

dag med arbejde i landbruget og

beskæftigelse i nye værksteder, som

skal opføres,” oplyser Henrik Kjærs-

gaard, uddannet økologisk land-

mand og pædagog.

Initiativet til projektet kommer

fra Andelssamfundet, men det etab-

leres i samarbejde med Århus Kom-

mune, der ser store fordele i An-

delssamfundets plads til forskellig-

hed.

Børge Guldbrandt Andersen erfreelance journalist. s

Hvis en person får en god idé, så er der altid nogen der bakker op og sætter et pro-jekt på skinner. Der er 30 forskellige projektgrupper i andelssamfundet, fortællerPeter Grønlund. Familiens hus er facadebeklædt med robinietræ og superisoleret.

Energikonsulent Pierre Lecuelle var en af de første,som opførte sit energihus med lerstampede vægge iandelssamfundet.

Fotos: Børge Guldbrandt


”Vi er en flok handlings-orienterede realister,” lyderdet fra indbyggerne i DenSelvforsynende Landsby - et af Danmarks få økosam-fund med grundlag i Perma-kulturen.

For enden af Højgårdsvej i Vester

Skerninge på Sydfyn ligger Den

Selvforsynende Landsby. Asfalten er

hørt op. Grusveje snor sig af sted,

kantet af græs og buske. Store bun-

ker af brædder, gamle paller og

muslingeskaller ligger side om side

med ikke helt færdigbyggede huse,

og den manglende parcelhus-

ordentlighed får mig til at miste

overblikket.

Ved det førstliggende træhus hop-

per fire børn på trampolin. En pige

smiler og peger over mod en samling

huse længere væk, da jeg spørger ef-

ter Sofie. ”Det er min mor. Vi bor

derovre ved siden af det skrå

træhus,” forklarer hun mellem hop-

pene.

Permakultur og skovhaver

Sofie byder indenfor og på en kop

kaffe. I svaleskabet henter hun en

glasflaske med mælk fra landsbyens

egne køer, og begynder at fortælle

om livet i landsbyen: ”Den Selvfor-

synende Landsby bygger på Perma-

kulturen, der er en bæredygtig livs-

stil, hvor man genopbygger natur-

ressourcerne. Permakultur kan bru-

ges på landbrug, havebrug, natur-

genopretning, bygninger, byplan-

lægning, vandrensning og alterna-

tive økonomiske modeller og hand-

ler om at skabe mere rent vand og

luft, opsamle mere energi end der

bruges, opbygge jordens frugtbar-

hed.”

Sofie vil vise mig alt det, som

Permakulturen står for: Højbedene;

vådengen med fårene; pilerensnings-

anlægget til spildevandet; nødde-

træerne, der både giver læ, nødder

og løv at fodre dyrene med. På rund-

turen møder vi Johanne, der viser

vej til landsbyens 500 m2 højbede.

Bedene er på vej til at blive ”skovha-

ver” med træer, buske og dyrkede af-

grøder - det dyrkningsmæssige ideal

i Permakulturen. Johanne og hendes

Landsbyen som livsdrøms Lene Adams Rasmussen

FOKUS OMSTI LLI NG

Johanne og Håkon luger i det 500 m2 store areal til dyrkning af grøntsager. Derudover har landsbyen plantet nøddetræer og bærbuske og holder dyr som kaniner,geder, høns, køer og får.


mand Håkon, der netop kommer

hjem fra arbejde, har lavet et system

med 1,2 meter brede bede, som er

lette at komme til, når der luges med

håndkraft.

”I det almindelige, mekaniserede

landbrug er det normalt at være af-

hængig af olie. Men idealet for

Permakulturen er, at der ikke bruges

anden energi end den, solen kan bi-

drage med,” forklarer Håkon. Han er

godt klar over, at alle landbrug ikke

kan lægges om til permakulturel

dyrkning, men det vil være en

løsning nogle steder, og for ham er

begrebet ’energinedtrapning’ helt

nødvendigt.

Ungarske uldgrise med flere formål

Vi går tilbage ad den trampede sti

gennem græsset. Her støder vi på

Anette, der hanker op i en spand

med opgravede tidsler og mælke-

bøtter. Hun tilbyder at vise mig gri-

sene, som hun vil fodre inden af-

tensmaden.

På et græsområde ved siden af

fælleshuset går grisene, der viser sig

at være ungarske uldgrise.

”Grisene har vi af flere årsager,”

funderer Anette, mens vi betragter

dem stikke snuderne i de stikkende

tidsler, hvilket ikke ser ud til at ge-

nere synderligt. ”De spiser vores

ukrudt, de graver jorden op for os,

og så bruger vi kødet. At ting har

flere formål er netop en af grund-

stenene i Permakulturen.”

Jeg nikker og begynder at have en

fornemmelse af at forstå ideerne i

Permakulturen. At alting hænger

sammen som i en rummelig, mang-

foldig organisme, hvor alt har sin

plads og sin funktion.

Landsbyen som livsdrøm oggræsrodsprojekt

Som de fleste i bofællesskabet er

både Sofie og hendes mand, Tor,

udearbejdende, Sofie med 30 ugent-

lige timer som jordemoder, dertil

kommer de 8 timers arbejde i

landsbyen, som hver beboer lægger

om ugen. Med familiens fire børn i

alderen 3-12 år ville den arbejds-

mængde slet ikke kunne lade sig

gøre uden fællesskabet i landsbyen,

mener Sofie. Hjælpen ligger blandt

andet i at hente hinandens børn fra

institutionen på skift. Når de større

børn cykler hjem lige efter skole, er

der desuden altid nogen hjemme,

for i landsbyen bor der bl.a. fire før-

tidspensionister og en dagplejer.

”Det giver en ekstra tryghed,” påpe-

ger Sofie.

Mira Illeris, som startede Den

Selvforsynende Landsby sammen

med sin mand, Esben Schultz, ser

trygheden som den ene af to hoved-

motiver til, at folk flytter herud. Det

er landsbyen som livsdrøm. Det at

flytte på landet, have fællesspisning

om aftenen og kunne tage børnene

med hen for at fodre geder og høns.

Det andet motiv handler om at være

en del af et græsrodsprojekt:

”I fællesskab kan vi spare på ener-

gien, også selvom det giver udfor-

dringer og ekstra arbejde”, fortæller

Mira, og understreger pionerånden i

Den Selvforsynende Landsby: ”Vi vil

være med til at vise en anden vej, en

vej med miljøvenlige huse og arbejde

inden for cykelafstand.”

Lene Adams Rasmussen er kommuni-kationsrådgiver ved EnergitjenestenMidt- og Østjylland s

Johanne plukker nyeasparges fra højbedene,hun har dyrket gennem desidste fem år.

Grisene, der er ungarske”Uldgrise”, fodres medtidsler og andet ukrudt frahaverne.

Sofie på vej gennem lands-byen med sønnen Oluf oglegekammeraten Aksel itrillebør.

Fotos: Lene Adams Rasmussen


Omstillingsintiativer er lokalefokuspunkter, der netværkerog sætter samarbejde i gangfor at synliggøre lokale pro-jekter, der arbejder hen imodet mere bæredygtigt samfund.

Det første omstillingsinitiativ – på

engelsk Transition initiative – star-

tede for 5 år siden i Irland, og flere

er med nettets hast fulgt efter, i

første omgang hovedsageligt i bl.a.

Irland, England, Holland, Austra-

lien, Canada og USA.

Initiativerne er samlet på inter-

nettet hvor gode og dårlige erfarin-

ger udveksles, events planlægges og

netværket udvikles. Alt dette kan

man kalde omstillingsbevægelsen

(for links, se s. 15).

Hvor står vi?

Omstillingsbevægelsen er født af

erkendelsen af:

◗ at klimaændringer, den globale

sociale uretfærdighed, samt særligt

det at olieproduktionen har eller

snart vil toppe kræver handling nu

◗ at det politiske etablissement

samt markedet ikke skaber

løsningerne,

◗ at det vi præsterer fra civilsam-

fundets side ikke er nok til at

skabe de nødvendige løsninger i

tide.

Vi er mange, for hvem denne erken-

delse ikke er ny, men alligevel

fortsætter vi nogenlunde i samme

retning, ikke sandt? Omstillingsbe-

vægelsens væsentligste bidrag er, at

den har foretaget en analyse af,

hvorfor vi ikke ændrer retning,

samt foreslået en metodik til at

skabe denne ændring.

Tolkning

Analysen viser 2 ting. For det første,

at de konkrete løsningselementer vi

alle går og arbejder med, altså ved-

varende energi, bæredygtigt byggeri,

økologisk landbrug osv, de er rig-

tige nok. Og for det andet, at vi også

har brug for nytænkning på de in-

dre linjer. At vi skal undersøge de

psykologiske bevæggrunde til, at vi

ikke handler, og benytte de værk-

tøjer, der er udviklet til at hjælpe en

med at ændre adfærd.

Hvad skal der gøres?

Metoden, som omstilling benytter,

består bl.a. i:

◗ at aktivere potentialet i fælles-

skabet,

◗ at styrke lokalsamfundet via fæl-

lesspisning, fælleshave, lektie-

ordninger, delebiler osv osv

◗ at tage afsæt i en fælles vision,

altså sammen formulere hvor-

dan man lokalt drømmer sin

fremtid,

◗ at lave en handlingsplan bag-

læns fra ”fremtiden” og til i dag,

og så gå i gang i dag.

Og de ting, man når frem til, der

skal gøres lokalt, er bl.a. de ting,

som OVE og LØB arbejder med.

Lars Keller er medlem af LØB. s

Artiklen er skrevet med bidrag fra

Mira Illeris og Esben Schultz,

der bor i Den selvforsynende

landsby på Sydfyn, hvor de udbyder

kurser i permakultur og udgiver

Tidsskrift om Permakultur,

www.syltemae.dk, og Erik Lemcke,

Master i Socialt Entreprenørskab.

s Af Lars Keller

FOKUS OMSTI LLI NG

Der plantes på alle offentlige arealer i Todmor-den i det nordlige England. Alle byens folkesko-ler er involveret. Det handler om produktion aflokale fødevarer.

Midlertidigestyregrupper

Find den rigtige adresse for projektet

Udbasuner projektet

Lyt til de gamle igårde

Kontakt andre grupper

Knyt an til de lokale myndigheder

Genopliv gamle erfaringer

Skab opmærksomhed

Praktiske projekter

Energinedtrap-ningsplan

Start fordomsfrit

Dan aktionsgrupper

Omstilling er indstilling


samme retning, som vi gør nu på en

overbevisende måde. Link: www.en-

dofsuburbia.com

Fællesskabets styrke – sådanoverlevede Cuba oliekrisen2006, 53 min, danske tekster, 100 kr.

www.Cubavenner.dk Mere info:

www.powerofcommunity.org

Lige som de baltiske lande tidligt i

1990'erne oplevede en reel oliekrise,

da Rusland lukkede for olie- og natur-

gashanerne, har Cuba også gjort kon-

krete erfaringer med at klare sig uden

billig fossil energi. Et meget konkret

bud på nogle af de løsninger der kan

blive relevante for os.

The gleaners and I2000, 82 min, engelske tekster, af

Agnès Varda. Om at vende overflods-

samfundets affald til nytteting. Histo-

rien om det der kom før Dumpster-

diving.

La belle verte1996, 99 min, engelske tekster, af

Coline Serreau. En livsbekræftende,

rørende, utopisk film om vores verden

set udefra af nogen der kunne være os.

De vigtigste bøger:

The Transition Handbook

Foråret 2008, 240 s, £13, Green Books.

Essentiel læsning om hele konceptet.

Grundbog for Omstillings-initiativer / The Transition Initiatives PrimerAugust 2008, 51s, begge gratis online.

Konkrete værktøjer til, hvordan

man starter et Omstillings-initiativ.

Find både dansk og engelsk version

på: www.transitionnetwork.org

Flere bøger: www.transitionnet-

work.org/about/publications/books

Netværk:

Transition NetworkTransition Network har hovedsæde

i Totnes, England. Transition Net-

works formål er at inspirere, op-

muntre, støtte, sætte i stand til at

netværke samt at optræne. Se mere

på www.transitionnetwork.org.

Transition Culturewww.transitionculture.org giver

en opdateret indsigt i, hvad der sker

inden for Transition Network. Læs

blandt andet introduktionen om

Omstilling: ”Who we are and what

we do” på transitionculture.org/es-

sential-info/essential-reading

Omstilling DanmarkPå transitiondenmark.ning.com er

der adgang til info om aktiviteter,

initiativer, personer, ressourcer og

meget mere.

Inspirerende film:

In transition – From oil dependence to local resilience2009. Generel introduktion til om-

stilling. Kort version tilgængelig

gratis online, udvidet version købes

via Transition Network. www.tran-

sitionnetwork.org/about/publica-

tions/transition-movie

The end of suburbia2004, 78 min, købes via linket.

Viser problemerne ved at fortsætte i

Den centrale grundbog for de omstillingsparate. Iagttagelser af livet i dag som det kan komme tilat se ud i morgen.


Et nyt byggekoncept er op-stået på Bornholm ud fra enide om at bygge energirigtigehuse til små penge. Det førstehus er på vej og TV2 Born-holm følger processen.

Det kan hurtigt blive dyrt at bygge

energirigtigt. Det mærkede Mikkel

Høst fra Energitjenesten Bornholm,

da han i slutningen af 2008 tog fat

på planerne om at få bygget et lav-

energihus til sig selv og sin familie.

Han kontaktede Jakob Bang fra

Svaneke Murer- og Tømrerforret-

ning, og sammen gik de i gang med

en projekteringsproces, der dog

stoppede igen et halvt år senere.

Projektet blev simpelthen for dyrt.

Energioptimeret nybyg for få penge?

At prisen satte en stopper for at

bygge energirigtigt ansporede Jakob

Bang til at tænke i, hvordan man

kunne skabe et typehus, der både

var energirigtigt og til at betale. Han

udviklede konceptet ”Passivhus for

fattigrøve”, og Mikkels hus skal være

prøveklud for det nye byggekoncept.

I påsken 2010 blev der således

skrevet en kontrakt på byggearbej-

det, og gravemaskinerne er nu i fuld

gang. Prisen for det nøglefærdige

hus er på ca. 1,4 mio. kr.

Så meget hus og energi-løsninger får man for pengene

Mikkels hus bliver ikke et certifice-

ret passivhus, men et lavenergi-

klasse 1 hus. Huset bliver 140 m2 og

er bygget i 1½ plan – det holder

bedre på varmen end et hus i 1 plan.

I stueetagen rummer huset stue, køk-

ken, badeværelse, gæste-toilet og to

værelser, mens der er plads til to

værelser ovenpå. Udover den oprin-

delige planløsning har Mikkel valgt at

få bygget et vindfang for at begrænse,

at den varme luft slipper ud af ho-

veddøren om vinteren. En detalje, der

overses i mange lavenergiprojekter.

Tyske materialer

Huset bliver opvarmet ved at kombi-

nere varmegenvinding, jordvarme og

solvarme til brugsvand. Desuden

suppleres der med en brændeovn,

der placeres centralt i stuen. Da

huset bygges helt lufttæt, bliver der

lavet et såkaldt balanceret aftræk,

hvor brændeovnen får luft fra skor-

stenen, der har to rør indbygget.

Uden brug af brændeovn opvarmes

og ventileres huset med et elforbrug på

1500 kWh om året med fire personer i

husstanden. Det giver en månedlig

varmeregning på 250 kroner.

Processen følges på TV

Hele byggearbejdet følges af TV-pro-

duktionsfirmaet Bomomedia, der la-

ver indslag til TV2 Bornholm. Pla-

nen er, at seerne på den lokale TV-

station løbende skal kunne følge med

i projektet, og dermed får både byg-

gekonceptet ”Passivhus for fattig-

røve” og selve ideen om lavenergi-

byggeri maksimal profilering på

Bornholm.

VE&M vil følge byggeprojektet.

Anne-Mette Hald er informations-medarbejder i Energitjenesten. s

Passivhus

for fattigrøves Af Anne-Mette Hald

Det er typisk dyrt at være pioner. Derfor er Mikkel Høsts bestræbelsersærligt værdifulde.

17

Udstyret med strikkepind, papirlap og lighter går ChristianOxenvad fra Energitjenesten igang med at lede efter steder ihuset, hvor der kan spares påel- og varmeudgifterne.

I den seneste tid har sjællændere, og

måske især de, hvis energiregning

har givet anledning til panderynker,

set med interesse på Christian

Oxenvads spareråd – helt gratis og

uden at skulle forlade sofaen. I syv

omgange har Energitjenestens vejle-

der optrådt i forbrugerprogrammet

”Mere for pengene” på TV2 Øst.

Oxenvad har i ”Mere for pengene”

generøst strøget om sig med ideer

til energibesparelser og vedvarende

energi. Udsendelserne har handlet

om alt fra varmepumper til sol-

energi, isolering og elforbrug.

Helikopterperspektiv

En helikopter måtte tages i brug, da

TV2 Øst skulle lave udsendelsen om

isolering. Med termografiudstyr

overfløj Christian Oxenvad sam-

men med tv-holdet en mindre by

på Sjælland. Termografikameraet

afslørede utætheder i husene. Efter-

følgende landede helikopteren hos

en familie, hvis hus havde behov for

en energirenovering.

Men hvorfor bruge tv-mediet til

at formidle budskaber om energi?

”En folder kan fint levere fakta om

energibesparelser, men tv-udsendel-

serne har den fordel, at de bringer

energisparerådene ind i en levende

fortælling,” fortæller Christian

Oxenvad. Udsendelserne sætter

energi ind i en overordnet ramme

ved at se på, hvordan el og varme

bliver til på de store kraftvarmevær-

ker. Samtidig fokuseres på de mere

nemme og lavpraktiske løsninger,

som kan realiseres i hjemmet.

Olsenbanden

Det lyder lidt a la Olsenbanden, når

Christan Oxenvad kommer med en

strikkepind, en papirlap og en ligh-

ter. Med et stik med strikkepinden

afslører Oxenvad, om isoleringen

har en forsvarlig tykkelse, mens pa-

pirlappen viser, om der skulle være

utætheder, fx ved lågen til skunk-

rummet: Kan papiret let trækkes ud

mellem lågen og karmen, har man

formodentlig et kuldeproblem, der

skal løses. Lighteren viser, hvor

mange lag glas dine ruder har. Du

kan se, hvilken type ruder du har ved

at se, hvor mange flammer, der re-

flekteres i ruden.

Ud over at man kan se tv-klippene

på Energitjenestens hjemmeside, er

der også henvisninger til udsendel-

serne på blandt andet Klima- og

Energiministeriets hjemmeside. ”På

den måde er husbesøgene rent fagligt

blevet blåstemplet – det er med til at

gøre Energitjenesten til en troværdig

samarbejdspartner på energiområ-

det,” slutter Christian Oxenvad.

Claus Christensen er informations-medarbejder i Energitjenesten. s

TV2s Af Claus Christensen

Arne Vinten Nielsen fra Øst-sjællands Miljø-og Energifore-ning lagde hustil solenergi-programmet.Arne har solcel-ler i havestuensglastag.

Søren Jensen fraKalundborg for-tæller TV2 Østom sin regn-vandsopsamling,der giver fami-lien et købt drik-kevandsforbrugpå kun 15 m3

årligt pr. person.Normalt brugeren dansker op til45 m3.

PÅ HUSBESØG MED ENERGITJENESTEN

Foto: Christian Oxenvad

Foto: Christian Oxenvad


Dagligdag i VietnamGennem fire år har OVE International arbejdet i Ha Nam i Vietnam for sammen med befolkningen at forbedre miljø og sundhed i området.

s Af Jakob Jespersen

Et af de største problemer for de fattige i Vietnams hastigt industrialiserede områder, er at få adgang til rent vand. På billedet seset af demonstrationsprojekterne i OVE’s projekt i Ha Nam 65 km. syd for Hanoi. Familien Nguyen har her etableret en ny brøndmed sandfilter og vandtank, med 80% støtte fra projektet. Etableringen har kostet 2,4 mio. Vietnamesiske Dong = ca. 700 kroner.

Den hastige udvikling i Vietnam har givet nogle kæmpe affaldsproblemer. Hvor man i gamle dage, hvor alt affald var organisk, blot smed ud i floden eller begravede affald bag i haven, samler der sig nu plastic over alt i åerne, på markerne og i vejsiderne,som forurener og forstopper øko-systemet. Projektet i Ha Nam har derfor sat omfattende affaldssorteringskampagner i gang, hvor familierne lærer at sortere affald i organisk og uorganisk.

AFFALDSSORTERING RENT VAND


LÆ

GEPLANTER KOMPOST

På Liem Tuyen Primary School undervises børnene nu via projektet i at sortere og kompostere affald, her ved denlokale dam. Skolen har endvidere fået nye toiletter med septiktank og nyt regnvandsopsamlingssystem som led iprojektets aktiviteter. Skolen har selv bidraget med 50% finansiering.

I Vietnam har man hospitaler i større byer, mens man i landsbyerne har Health Stations, typisk bemandet afen læge og nogle frivillige sygeplejersker ”Village health Volunteers”.På Liem Tuyen Health Station har projektet bidraget med plantning af lægeurter i den medicinske have. Herfra undervises lokalbefolkningen i planternes helende evner og der distribueres gratis naturmedicin.


ESCO står for Energy ServiceCompany og består i at eteksternt firma gennemførerenergibesparelser for enkunde. Det er et velkendtfænomen i udlandet og har ien årrække været undervejs idanske kommuner. Hvilke for-dele og ulemper er der forkommunerne ved at indgå enESCO aftale med et eksterntfirma i forhold til selv at tageaffære?

Middelfart er foregangskommune

inden for ESCO og har valgt

Schneider Electric Buildings Den-

mark A/S som ESCO samarbejds-

partner. Middelfart har investeret

44 mill. kr. i deres bygninger og har

via Schneider fået garanteret en

energibesparelse på 21%. Besparel-

sen er et gennemsnit og gælder

både el, varme og vandforbruget i

95 af kommunens bygninger. Pen-

gene er investeret i en bygnings-

masse som ”trængte til en kærlig

hånd” for at bruge kommunens

egne ord. Den garanterede årlige

besparelse er på 3,4 millioner kr.,

når energisparemålet omsættes til

kroner og ører. Dermed har inve-

steringerne en simpel tilbagebeta-

lingstid på ca. 13 år.

Kolding Kommune derimod har

været foregangskommune med det

man kalder interne ESCO aktivite-

ter. Det vil sige, at kommunen selv

bistår de enkelte institutioner med

energibesparende investeringer.

Kolding har gennemført en række

energibesparende tiltag over en ni

Skal v s Af Jens Larsen

Om ESCOESCO er når et privat firma tilbyder at gennemføre energibe-

sparelser for en kommune og bliver betalt med de sparede midler

fra energiregningerne de følgende år. De kommuner, der i Dan-

mark arbejder med ESCO, er Middelfart, Kalundborg, Gribskov og

Frederiksværk-Hundested kommuner.

Med begrebet intern ESCO forstås, at kommunen selv optræ-

der som ESCO i forhold til de enkelte institutioner.


års periode – de har vedligeholdt

bygninger, indført energistyring,

vedvarende energi og gennemført

specifikke energibesparende foran-

staltninger. Kolding har med en in-

vestering på ca. 20,5 mill. kr. op-

nået en varmebesparelse på 24%,

en elbesparelse på 16% samt en

vandbesparelse på ikke mindre end

58%. Den årlige besparelse er op-

gjort til 6,3 mill. kr. Investerin-

gerne har en simpel tilbagebeta-

lingstid på 3,3 år.

Kan resultaterne sammenlignes?

Kan resultatet af de to kommunale

indsatser sammenlignes? Både ja

og nej. I Kolding har man gennem-

ført tiltagene over en længere peri-

ode, mens Middelfart har gjort det

over to år. Forudsætningerne i de

to kommuner var desuden i ud-

gangspunktet forskellige.

Middelfart Kommune har fået

bedre kontrol og overblik over de-

res bygninger. De har fået bedre in-

deklima, og deres bygninger er ge-

nerelt kommet i bedre stand. Pro-

jektet har skabt positiv opmærk-

somhed omkring klima- og energi-

sagen, hvilket har givet øget enga-

gement blandt kommunens med-

arbejdere. Middelfart har med

ESCO-aftalen fået garanti for ener-

gibesparelser og har derudover fået

gennemført energirenoveringer,

udover hvad de selv har kapacitet

til at stå for.

Bygningsvedligeholdelse og

energibesparelser er i en årrække

ikke blevet prioriteret af de lokale

politikere og forvaltningerne.

Dette har ESCO-aftalen i Middel-

fart fået ændret på.

Det er i høj grad garantien, som

har skabt den politiske interesse

for ESCO modellen. Men er en ga-

ranti for 20% energibesparelser til-

strækkelig, hvis vi kunne have op-

nået besparelse på op til 30-50% ?

Flere undersøgelser har vist

sådanne potentialer, dog med læn-

gere tilbagebetalingstider.

Kolding har vist rettidig omhu

og har dermed opnået store energi-

besparelser - oven i købet med en

mindre relativ investering end

Middelfart. Kolding har altså op-

nået ”mere miljø for pengene”. Fi-

losofien har været ”hjemmegjort er

velgjort”. Kolding har desuden i de

enkelte projekter haft mere direkte

indflydelse på de valgte produkter

og tekniske løsninger.

Fremtidens løsninger

Hvilke af de to kommuner står nu

bedst med hensyn til fremtidige in-

vesteringer i energibesparelser og

vedvarende energi?

Middelfart har jo et klart hen-

syn til ESCO-ægteskabet med

Schneider. Nye tiltag i de allerede

gennemgåede bygninger vil i

mange tilfælde kræve ændringer i

aftalen med Schneider. Har Mid-

delfart strikket ESCO-aftalen sam-

men, så man opnår optimale ener-

gibesparelser og mulighederne for

fortsatte energibesparelser samti-

dig bevares i kommunen?

Kolding Kommune er derimod

uafhængigt af enkelt firmaer og

kan vælge at satse på nye og mere

ambitiøse energibesparende

løsninger i fremtiden. - Og det gæl-

der alle deres bygninger, også dem

de allerede har gennemgået.

Kommunen har igangsat Energi-

handlingsplan II og forventer

yderligere besparelser på 8-

11,5%. Kolding er selvfølgelig

også delvis bundet af de allerede

valgte løsninger, men ved at op-

bygge deres egen organisation,

har de bevaret deres råderum.

Intern eller ekstern ESCO?

Hvilken form for ESCO, der er

vejen frem, afhænger i høj grad af

kommunens kontekst. For Mid-

delfart var det, i den givne situa-

tion, den mest farbare vej frem,

idet de ikke selv havde kapacitet

til at gennemføre et så stort pro-

jekt uden en ekstern ESCO. Men

om Middelfart har fået de opti-

male løsninger og produkter, el-

ler om Schneider har favoriseret

sine egne produkter, det er svært

at svare på. Det vil kræve en of-

fentliggørelse af alle detaljerne i

projektet, hvilket så vidt vides

ikke er sket endnu.

Den foreløbige konklusion er,

at ressourcesvage kommuner

med manglende fokus på energi-

besparelsespotentialet kan have

en fordel af ESCO løsninger. Det

kan efterfølgende få en positiv ef-

fekt, der vil gøre energibesparel-

ser til en vindersag, som det fx er

sket i Middelfart. Omvendt tyder

erfaringerne fra Kolding på, at

mange kommuner kan komme

længere ved at tage sagen i egen

hånd. Og heldigvis er mange

kommuner også allerede godt i

gang.

Jens Larsen, Det Økologiske Råd s

i ESCO eller ej?


En skolehave i Portland Oregon har slået rødder ibyen. Undervisning baseret påoplevelser med naturen, ogsåden dyrkede natur, er med tilat skabe grundlaget for enbæredygtig fremtid.

En torsdag morgen på Abernathy

folkeskole i Portland, Oregon, på

USA's vestkyst er eleverne i 5. klasse

på besøg i skolens have for at hente

gulerødder til skolens kok, som til-

bereder gulerodssuppe til middag.

Børnene lærer, at guleroden op-

rindeligt kom fra Afghanistan, lige-

som de får fortalt, at gulerødder in-

deholder vitamin A, som blandt an-

det er godt for musklerne, synet og

immunsystemet, og endelig er der

så tid til en tur i haven for at røre

sig og trække de gulerødder, de selv

har sået tidligere på året.

Eleverne indretter deres klasses

del af haven og nyder de tre uger,

som de hvert år tilbringer i haven

som en del af undervisningen.

Naturfag, matematik, biologi, histo-

rie indgår naturligt.

Hvordan underviser man i en have?

Abernathy skolehave er startet i 2000

af forældre og lærere, som kunne se

potentialet i at lære børn og unge om

gode spisevaner, biologi, økologisk

dyrkning, og ikke mindst miljøet og

menneskers indvirkning herpå, igen-

nem arbejdet med jorden.

En lokal organisation, Growing

Gardens, hjalp Abernathy med råd

og vejledning om, hvordan haven

bedst kunne anlægges og bruges.

Undervisningen blev en succes, og

der blev løbende udviklet på pro-

jektet, tilføjet nye fag og prøvet nye

metoder – kan man lære at tælle

ved at fange sommerfugle?

I takt med at flere skoler fattede

interesse for projektet, og skolehaver

begyndte at skyde op, tog Growing

Gardens fat på at lave en guide

baseret på de erfaringer, man gjorde

sig med den første skolehave og fik

også etableret et program for lærere,

som ønsker at uddanne sig i, hvor-

dan man anlægger haver, og hvor-

dan man bedst implementerer ha-

ven i undervisningen,

Universitetet i Portland startede

et program, som uddanner lærere

med speciale i have-baseret under-

visning. Studerende fra program-

met hjælper med at udarbejde lære-

planer for havebaseret undervis-

ning, fungerer som undervisere på

skolerne og har i samarbejde med

sammenslutningen af offentlige

skoler i Portland, byens råd, og lo-

kale organisationer fået anlagt en

forskningshave, på størrelse med et

mindre landbrug, inde i byen.

Haven danner basis for forskning

i undervisning baseret på haver, for

eksempel som metode til at lære om

samarbejde og personligt ansvar,

her afholdes også workshops i have-

brug for lokale familier, ligesom

flere lokale skoler anvender haven i

deres undervisning, og endelig an-

vendes de dyrkede grøntsager i kan-

tinen på en nabo-folkeskole.

s Af Line Krogh

GULERØDDER PÅ

I 2009 hjalpPortlands bære-dygtighedsråd

mere end 700 fa-milier med at an-lægge byhaver,tilbød undervis-ning i havebrugfor voksne i tu-

sindvis og fik an-lagt en inspirati-onshave ved by-

ens rådhus.


Grønne fingre og maver

Eleverne på Abernathy nyder at spise

den mad, de selv har været med til at

dyrke endda i en sådan grad, at sko-

len i 2005 ansøgte om at installere et

skolekøkken, hvor al mad til kanti-

nen fremstilles fra bunden og med

lokale råvarer. Planen blev godkendt,

tildelt offentlige midler og fungerer

som studie i, hvordan mad indvirker

på de studerendes koncentration og

trivsel, en viden som danner basis for

at lave ændringer på andre skoler.

Studier foretaget af uvildige orga-

nisationer, for eksempel Ecotrust, vi-

ser, at eleverne på Abernathy spiser

dobbelt så mange grøntsager og frugt

som gennemsnittet, og at der næsten

ikke bliver smidt noget væk, fordi

børnene synes godt om de nye retter

og spiser op, selv når der er noget

uvant på menuen.

Skolens rektor Tammy Barron for-

klarer, at børn er mere villige til at

prøve ny mad, som de selv har været

med til at dyrke. Skolen har et skole-

køkken, hvor eleverne - udover at

lave mad - får en øget forståelse for,

hvordan det vi spiser påvirker os og

verden omkring os, for eksempel

hvor vigtigt det er at spise lokale pro-

dukter og grøntsager og frugter, som

passer til årstiden.

Skolemad baseret på lokale, sæson-

bestemte og om muligt økologiske

råvarer har vist sig ikke at være dy-

rere end mad fra almindelige skole-

køkkener i USA, hvor menuen ofte

står på burgere og pomfritter.

Forgreninger

Mere end to tredjedele af skoler i

Portland har i løbet af de sidste ti år

anlagt haver som en del af skole-

gården, og undervisning i dyrkning

af grøntsager, økologisk havebrug og

økosystemer er de fleste steder en

integreret del af skoledagen fra

børnehaveklassen til det 12. skoleår.

I mange tilfælde er haverne,

ligesom det var tilfældet med

Abernathy, startet af dedikerede

forældre og lærere, men udviklin-

gen er hjulpet på vej af støtte fra

lokalområderne, organisationer,

private firmaer og især det offentlige.

Skoleledelsen melder om en øget in-

teresse hos børnene for deres kvarter

og lyst til at arbejde sammen med

andre.

Bæredygtighed går i blodet

I en undersøgelse fra 2007 fortalte

forældre til børn, som var blevet un-

dervist i skolehaverne, at deres børn

var blevet mere bevidste om sunde

vaner, miljøet og hvordan deres valg

påvirker omverdenen.

I 2009 hjalp Portlands bæredygtig-

hedsråd mere end 700 familier med

at anlægge urbane haver, tilbød un-

dervisning i havebrug for voksne i

tusindvis og fik anlagt en inspirati-

onshave ved byens rådhus, hvor der

samarbejdes på tværs af organisatio-

ner, kultur og alder om at dyrke

grøntsager til gavn for byens lavind-

komstfamilier.

For nylig har de mange organisati-

oner, offentlige kontorer og dedike-

rede sjæle fra projekterne sluttet sig

sammen i en interesseorganisation,

Eat.Think.Grow. s

Læs mere om Portland og nogle af de lokale projekter her: www.portlandonline.com/bps/index.cfm?c=28534

www.gardenofwonders.org/history.asp

www.growing-gardens.org

SKOLESKEMAET


”Driften af atomkraftværker er (også) CO2-neutral,” står der i en annonce for Investeringsforeningen SYDINVEST.Gid det var så vel. Atomkraftværker er ikke CO2.-neutrale. Der bruges kul

og olie i forbindelse med opbygningen, driften og siden nedbrydningen og

deponering af affald.

System Levetid (år) Energimæssig tibagebetalingstid (år)

Atomkraft (LWR) 30 – 40 6-14 (malmlødighed 0,15%)

Solceller (UK) 30 – 40 4

Solceller (Syd Europa) 30 – 40 2

Vind 20 1

Kilde: Storm, Oxford Research Group 200

Den energimæssige tilbagebetalingstid ved produktion af energi fra forskellige værker. I en VVM-opgørelse er vindmøllers energimæssige tilbagebetalingstid sat til 2-6 måneder.

KORTNYT

Vil du vide mere: www.folkecenter.net/dk/news/presse/prisopgave

Kurser i Transition 201021. august– et dages kursus, Friland.

2. oktober– et dages kursus, Frederiksberg.

11-12. december– 2 dages

Training for Transition, Friland.

For mere information:

[email protected]


Hvem sagde: Vi skal gøre Danmark til en grøn vindernation. Ikke med forbud og påbud, der kvæler livsglædeog virkelyst. Men med en dynamiskgrøn vækst.Løsningen kan ses nederst side 29.

Boligejereønskergrøn energiTo ud af tre boligejere vil gerne helt

eller delvist være selvforsynende

med vedvarende energi.

Blandt de yngre boligejere er det

intet mindre end 80 procent, der ser

grønne løsninger som det mest til-

trækkende. Det viser en dugfrisk ana-

lyse fra Dansk Byggeri, der er udar-

bejdet af Catinét-IFK, 6. maj 2010. ■

Den årlige Earth Day den 25. april 2010 i Barcelona/Catalonien mod atomkraft. Earth Day er afholdt hvert år siden 1996. www.diadelaterra.org

OVE's energilejr bliver som nævnt i

sidste nr. i år på Samsø, hvor man

kan mødes, diskutere bæredygtige

fremtider, prøve selv at lave små ap-

parater, der udnytter den vedva-

rende energi, se vedvarende energi i

praksis, og også holde ferie. Samsø

Energiakademi stiller lokaler til

rådighed og der bliver også mulig-

heder for at se de mange anlæg, der

gør Samsø til Danmarks mest be-

rømte energiø.

Tilmelding er senest 30/6 til [email protected]. Læs mere om arrangementet på www.ove.org ■


Energilejr 2010, 1.-7. august på Samsø

KORTNYT

ProfessorHermansenDen 27. maj 2010 holdt Søren Her-

mansen fra Samsø Energiakademi

foretrædelsesforelæsning på Aalborg

Universitet som adjungeret professor.

Vi ønsker tillykke. ■

INFORSE-Europe og Centre for Al-

ternative Technology(CAT) i Wales

arrangerer et europæisk energi-

seminar i oktober, hvor organisatio-

ner fra hele Europa mødes for at

diskutere energipolitik, høre om og

opleve succeser med vedvarende

energi, energibesparelser m.m.

Første dag handler om scenarier

m.m. for overgang til vedvarende

energi. Seminaret foregår i CAT's

nye lavenergi-træningscenter, som

er del af CATs store udstillings- og

demonstrationscenter, som man

også ser på seminaret.

Flere informationer og tilmelding på www.inforse.org/europe ■

Europæiske seminar for bæredygtig energi i Wales, 5-8. oktober

Foto: Bjarke Rambøll

Foto: Judith Szoleczky


Løsning på ”Hvem sagde”: Fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen i nytårstalen 2009.

Hvem sagde: I Danmark skal vi udviklegrønne løsninger, som hele verden kanfå glæde af. På den måde kan vi sættegang i økonomien, skabe titusindvis afgrønne job og dreje samfundet mod engrøn, bæredygtig vækst.Løsningen kan ses nederst side 29.

1 millionvarmepumperEn opgørelse fra Teknologisk In-

stitut viser, at varmepumper kan

fortrænge oliefyr, gaskedler og el-

varme i 700.000 parcelhuse,

80.000 rækkehuse og 220.000

sommerhuse.

Bliver denne 1 million varme-

pumper installeret vil det reducere

Danmarks varmeforbrug på 24

TWh til et elforbrug på 8 TWh,

hvilket vil kunne dækkes af en

fordobling af den aktuelle elpro-

duktion fra vindmøller.

Kilde: Dansk Energi 26. april 2010. ■

Efter fusionen mellem OVE og

SEK blev der sat gang i at finde et

nyt navn. 100 navne kom på bor-

det, men kun få navne havde de

rette kvaliteter. Blandt disse har ét

navn fået stor opbakning fra både

landsmødet, OVE�s bestyrelse og

medarbejderne i OVE og Energi-

tjenesten. Navnet er: Vedvarende

Energi.

Bestyrelsen indstiller derfor, at

medlemmerne på en ekstraordinær

generalforsamling godkender nav-

net Vedvarende Energi som orga-

nisationens nye navn.

Seminar om vindmølleanparterEfter den ekstraordinære general-

forsamling afholder OVE seminar

om vindmølleanparter. På semi-

naret får du tips til, hvordan du

starter et vindmøllelaug og ind-

blik i støttemuligheder, opstilling

og placering.

Dagsorden

10.00: Åbning af generalfor-samlingen

10.15: Valg af dirigent og referent.

Ekstraordinær OVE-generalforsamling

10.20: Behandling af indkomne forslag, se nærmere på www.ove.org

12.00: Afslutning af generalfor-samling

12 - 13.00: Frokost13-16.00: Seminar om vindmølle-anparter

Sted: Borups Højskole, Frederiks-holms Kanal 24, 1220 København K

Tid: Lørdag den 21. august kl. 10-16Tilmeldingsfrist: 14. august til [email protected] - Pris: Kr. 100,-.


Mindeord for Helge PetersenGrundlæggeren og den første leder

for Prøvestationen For Vindmøller

på Risø, Helge Petersen, er død i en

alder af 88 år. Med udgangspunkt i

Polyteknisk Flyvegruppe blev HP

involveret i Tvindmøllen i halvfjerd-

serne sammen med to Risø kolleger,

Per Lundsager og Peter Steen An-

dersen. Disse tre kapaciteter var

medvirkende til at sikre succesen.

HP blev introduceret for vind-

kraften efter krigen, da han deltog i

fremstillingen af vindmøllevinger

hos Kramme & Zeuthen, som pri-

mært fabrikerede små KZ fly. I

mange år var han inspektør for

Luftfartsdirektoratet for selvbygger-

fly, hvor han kvalitetskontrollerede,

så man undgik selvmordsmaskiner.

Han var medlem af Polyteknisk Fly-

vegruppe og Veteranflyveklubben

og tilbragte altid flere uger om som-

meren på Kaldred Flyveplads sam-

men med familien.

I 1978 etablerede HP Prøvestati-

onen for mindre Vindmøller, en ny-

prioritering der ikke glædede alle på

Jette Skovbakke har været vores

sekretær på Energitjenesten Midt-

Østjylland siden vi startede for 5 år

siden. Hun døde pludselig den 9.

april af et hjertestop kun 51 år ung

– alt for ung til at slippe livet. Jette

havde et meget positivt syn på livet

omkring hende. Hun så det smukke

i naturen, i musikken og i de aktivi-

Jakob Worm, Energitjenesten har skrevet følgende mindeord:teter, vi havde på kontoret og i for-

eningerne. Jette stod for mange af

de praktiske gøremål på kontoret,

og nu hvor vi ikke har hende mere,

har vi rigtig fået syn for de ting,

som bare blev gjort.

Vi savner hendes stille væsen

og søde smil. ■

Risø, hvor atomkraften dengang

havde første prioritet.

For os, dengang unge nyansatte

ingeniører på Risø, var HP en

mentor og inspirationskilde. Han så

klart strategien for inddragelsen af

den spæde industri og lagde den

linje til åbenhed, som stadig præger

Risøs vindenergiafdeling. I dag er

vindenergi den største aktivitet på

Risø. Hans måde at være på, ses af

hans svar, da Per Lundsager en dag

bekymret sagde, at det kunne være

svært at tilfredsstille alle parter. HP

svarede, at det havde han aldrig be-

skæftiget sig med. Han mestrede in-

tuitivt kunsten at balancere mellem

forskellige interesser.

Den 21. marts havde hans børn,

Inge og Lars arrangeret en sam-

menkomst til Helge Petersens

minde for hans gamle Risø kolleger

og venner fra flyveklubberne. Det

blev et hyggeligt møde, hvor der

blev fortalt mange anekdoter fra

Helges liv og karriere.

Peter Rasmussen ■

Foto: Hanne Jersild

Foto: Ragnhild Leinum Pedersen

KORTNYT


Anmeldelse af Henrik Lundsdoktordisputats "ChoicheAwareness and RenewableEnergy Systems."

Professor Henrik Lund fik i marts

2009 publiceret sin doktordisputats,

”Choice Awareness and Renewable

Energy Systems.” Det er der kom-

met en udmærket bog ud af. Dog

med det forbehold, at der er tale om

en doktordisputats, så det kræver en

opmærksom læser for at kunne

følge med hele vejen.

Henrik Lund går på to ben i bo-

gen. Det ene ben består af en ener-

gisystemmodel, ”EnergyPLAN

System Analysis Model”, som for-

holdsvis teknisk gennemgås i et

teoriafsnit. Metoden bruges i et af

de empiriske afsnit blandt andet til

at vise, at en 100 pct. overgang til

vedvarende energi i Danmark er

mulig.

Den samfundsmæssige gevinst

Det andet ben i bogen er Choice

Awareness-teorien, og det er efter

denne læsers opfattelse det mest in-

teressante ben.

Choice Awareness-teorien er ba-

seret på den iagttagelse, at store or-

ganisationer er låst fast til de etable-

rede teknologier og systemer. De

berørte organisationer vil derfor,

bevidst og ubevidst, arbejde for at

skabe den opfattelse blandt beslut-

ningstagere og i befolkningen, at

samfundet ikke har noget valg.

Samfundet er nødt til at vælge de

løsninger, som vil udbygge organi-

sationernes magt og indflydelse.

Anden del af Choice Awareness-

teorien følger så ret logisk, nemlig

at der er andre valgmuligheder. Der

er en samfundsøkono-

misk gevinst ved at re-

elle alternative mulighe-

der bliver opfattet som

mulige valg af samfun-

dets borgere.

Henrik Lund gen-

nemgår også i bogen en lang række

historiske tilfælde, hvor den negative

effekt af store organisationers evne

til at styre dagsordenen er tydelig. s

Henrik Lund:

"Choiche Awareness and

Renewable Energy Systems."

Uniprint Aalborg University,

marts 2009.

Store urokkelige institutioners Af Mads Keller.

I sin doktor-disputats gårprofessor HenrikLund på to ben!

Jagten på

det røde hjems Af Jens Christian Elle

og Tanja Møller Jensen

Ellen Bjarnø bor fremover ikke i det rødehjem med i den energimæssigt uskylds-hvide bungalow.

Demonstrationsprojekt medpapiruldsisolering.

Efter Miljøpunkt Bispebjerg, Brøns-

høj–Husums intense jagt på det mest

energiforbrugende hus i Brønshøj –

Husum bydel er spændingen nu ud-

løst og vinderen fundet. Huset, en

lille bungalow fra 1929 på Borreby-

vej 30, er på 75 m2, som har et for-

brug af fjernvarme på hele 0,234

mWh pr m2. Ellen Bjarnø, ejer af

huset, har modtaget en check på

25.000 kr. til energioptimering af

huset.

Dommerpanelet bestående af

Morten Kjærgaard fra Energitjene-

sten og Michael Parbst fra ”Bygge-

selskabet Maj” har gennemgået hu-

set, og har på baggrund af en

”Blowerdoortest” anbefalet efteriso-

lering med papiruld samt en række

mindre tiltag. Men den helt store

gevinst ligger i efterisolering af det

uudnyttede loftrum med 300 mm

isolering. Ifølge Energistyrelsen vil

en sådan loftisolering kunne spare

husejeren for 0,126mWh pr. m2 el-

ler med andre ord halvere vinder-

husets fjernvarmeudgift.

Huset på Borrebyvej er ikke ene-

stående! Med den boligmasse vi har,

er der et kæmpe potentiale for efte-

risolering, som både gavner den en-

kelte husholdnings økonomi og vil

have en stor effekt på vores samlede

varmeforbrug. Og så er efterisole-

ring et nemt tiltag som hurtigt be-

taler sig hjem.

Morten Hansen, ejer af firmaet

Isoleringsfirmaet.dk i Hvidovre står

for isoleringen med papiruld. Mor-

ten er autoriseret papiruldsisolatør

og har mange års erfaring inden for

feltet.

Om papiruld:Papiruld består af 85 vægt% dansk

avispapir 9 vægt% aluminium hydroxid

samt 6 vægt% boraks/borsyre. Papir-

ulden pakkes i sække med 17,5 kg. i hver.

Jens Christian Elle, tlf. 30 33 56 43 og

Tanja Møller Jensen, tlf. 30 33 56 44.

Foto: Tanja Møller Jensen

Foto: Tanja Møller Jensen


Anmeldelse af ”Kom ind i klimakampen – hvad du selvkan gøre” af Thomas Vinge.

”Vær den forandring, du ønsker at

se i verden.” Ordene er den kendte

indiske statsmand Mahatma Gan-

dhis, og de tjener som indgangsbøn

til bogen Kom ind i klimakampen –

hvad du selv kan gøre. Citatet peger

på den ene af bogens grund-

læggende præmisser, nemlig at der

fokuseres på, hvad det enkelte men-

neske selv kan gøre for miljøet. Den

anden præmis er, at det ’at gøre no-

get for miljøet’ overvejende forstås

som ’at reducere sit CO2-udslip’.

Bogen er et 315 sider langt, nemt

tilgængeligt og anvendeligt katalog

over de små og store tiltag, vi hver

især kan gøre i vores dagligdag for

at reducere vores CO2-udslip – og

spare penge imens. Alle tiltagene

bliver bakket op af beregninger, sta-

tistik og anskueliggørende eksem-

pler. Bogen gennemgår trin for trin

den ’typiske’ danskers hverdag med

el- og vandforbrug, tøjvask, mad,

indkøb, transport, boligopvarm-

ning, genbrug, affaldssortering

m.m. Thomas Vinge giver i hvert

afsnit mange konkrete bud på,

hvordan man kan skåne miljøet.

Det er dermed ikke en bog, man

nødvendigvis skal læse i et hug fra a

til z, men nærmere en opslags- og

inspirationsbog, når man ønsker at

tage et ryk på et bestemt område.

Bogen er lækkert produceret,

grafisk gennemtænkt og den har et

væld af flotte farvestrålende bille-

der, som spiller perfekt sammen

med tekstens kontante og humori-

stiske tone. Der er gjort en stor ind-

sats fra både forfatter og forlag for

at sælge klima-budskabet på en po-

sitivt engagerende måde – et tema,

der ellers har det med at få domme-

dagstrommerne til at lyde og pege-

fingrene løftede.

Bogens to grundlæggende

præmisser giver teksten en god klar

profil, men samtidigt efterlader den

et behov for en to’er, der lige så

grundigt gennemgår, hvad der kan

gøres for miljøet – i bredere for-

stand end blot CO2-reduktion –

gennem bl.a. lovgivning, politik

samt virksomheders og organisa-

tioners ’ageren’.

Ligesom bogen har en ind-

gangsbøn, har den en udgangs-

bøn – også et citat af en kendt

politiker. Jeg overlader ordet til

Arnold Schwarzenegger: ”den

forpligtigelse, vi alle har, er

action. Action, action, action!”

Thomas Vinge. Kom ind i klimakampen – hvad du selv kan gøre. Forlaget Koustrup & co. 315 sider. Pris: 300 kr.

s Af Cecilie Lynnerup Eriksen

Klimakampen


Lunken politisk modtagelseSkrotpræmier til gamle bygninger

lyder spændende, men kan blive en

dyr omgang for statskassen, frygter

flere energiordførere.

»Det er værd at overvej. Der kan

være nogle steder, hvor man skulle

overveje en skrotpræmie. I nogle

tilfælde kan det være dyrere at energi-

renovere end at bygge nyt, men jeg vil

tro, at man i de fleste tilfælde kan gøre

det billigere ved at renovere,« siger

SF's energiordfører Anne Grete

Holmsgaard.

»Men hvem vil ikke gerne have et

tilskud? Det rejser en række proble-

mer, for skal man så også give skrot-

ningspræmie til folk, der har mislig-

holdt sin bolig eller sit kompleks. Det

synes jeg ikke umiddelbart,« påpeger

hun.

Socialdemokraterne tror også

umiddelbart mere på renoveringer

end nedrivning og nybygning.

Kilde: Jyllands-Posten 26. April 2010. ■

Hos NRGi Elsalg A/S er der er handling bag ordene – derfor har vi allerede indgået aftale ometablering af solcelleanlæg hos:

Scleroseforeningen Dronningens Ferieby i Grenaa og Julemærkefonden i Hobro.

Ved at vælge Grøn Flexibel Pris eller Grøn FastPris, støtter du nye konkrete VE-projekter. For hver gang du bruger 1 kWh, investerer NRGiElsalg minimum 1 øre i nye vedvarende energi-projekter, som i de seneste projekter samtidigt erforenet med et godt formål.

Læs mere på www.nrgielsalg.dk

NRGi Elsalg sikrer nye konkrete VE-projekter


masseovne

komposttoiletter

¿ko?huse

produktion

konsulentbistand

arkitektarbejde

workshops

flKOLOGISK BYGGERI

www.fornyetenergi.dkÆ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45

22

Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000

w ww . s o l c e l l e c a r p o r t . d k

Skrotpræmier til energislugende boliger

Indfør en skrotpræmie, der skal

motivere til nedrivning af gammelt

energislugende boligbyggeri til for-

del for ekstremt energieffektivt ny-

byggeri.

Sådan lyder et opsigtsvækkende

forslag fra Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører.

Der bruges nemlig alt for mange

penge på at energirenovere umo-

derne og energislugende byggeri,

der alligevel aldrig bliver lige så

energieffektivt som nybyggeri, me-

ner FRI. ■

Kilde: Jyllands-Posten 26. april. 2010

Klimaforhandler fjernet af sine egne Der lå voldsomme interne magt-

kampe bag, da Danmarks klimatop-

forhandler Thomas Becker sidste ef-

terår forlod sin stilling få måneder

før det vigtige klimatopmøde i Bella

Center. Og det var Klimaministeri-

ets egne folk, der uden ministerens

vidende kæmpede for at vælte top-

forhandleren. ■

Kilde: Berlingske Tidende 24. april 2010.

Energibesparelser ertop-hit hos boligejere Energibesparelser står øverst på de

danske husejeres ønskeliste, skriver

Søndagsavisen. Ifølge en under-

søgelse, gennemført på hjemmesi-

den: Klogem2, svarer næsten fire ud

af ti husejere, at de er i gang med el-

ler planlægger en energiforbedring

af boligen. Dermed henviser energi-

forbedringer de traditionelle liste-

top'ere, nyt bad og nyt køkken, til

anden- og tredjepladsen. ■

Kilde: Berlingske Tidende 25. april 2010

Fly-stop har gavnet klimaetSiden askeskyen fra vulkanen

Eyjafjallajökull på Island lagde

store dele af den europæiske luft-

fart død, er atmosfæren blevet spa-

ret for over 130.000 ton CO2 fra

fly – alene fra dansk luftfart.

Det svarer til 13.000 danskeres

årlige CO2-udslip, lyder vurderin-

gen fra miljøorganisationen NOAH.

CO2-reduktionen er omkring 10

gange højere, hvis man ser på hele

den nordvesteuropæiske luftfart,

viser tal fra Det Europæiske Mil-

jøagentur. ■

Kilde: MetroXpress 21. april 2010

Industrivænget 1, 5874 Hesselager tlf. 62 25 18 28

www.lundeborgtrae.dk

IMPORT OG SALG AF TRÆ

Specialer:Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling,Trægulve.

Kæmpe lager midt i DK til hurtiglevering over hele landet.

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning


G R A T I S T I L B U D

Omtanke før handling

www.papiruld.dk Tlf. 48 14 11 88 angiver nærmeste isolatør

Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge

Tlf. 56 27 50 50 · [email protected] · www.batec.dk

BATEC Solvarme A/S

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

Fiberfri isolering◗ Perlite er en vulkansk sten◗ Ingen skadelige stoffer◗ Uorganisk - rådner ikke◗ Miljøvenlig◗ Høj isolering◗ Fornybar ressource◗ Kan genanvendes◗ Let at bortskaffe◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk


Amerikansk klimalov ofretfor valgtaktik

Der er blevet forhandlet intenst i seks måne-

der. Og slået på tromme for begivenheden i

ugevis. Opbakning fra store olie- og elselska-

ber var angiveligt sikret på forhånd. Omsider

skulle det længe ventede gennembrud for en

amerikansk klima- og energipolitik komme.

Og så alligevel ikke.

I weekenden måtte den demokratiske se-

nator John Kerry meddele, at det længe ven-

tede senatsforslag til amerikansk klima- og

energilovgivning - forhandlet på plads mel-

lem Kerry, den republikanske senator Lind-

sey Graham og den uafhængige Joseph Lie-

berman - ikke som planlagt lægges frem nu.

Årsagen er, at Senatet ikke kan overkomme

både en kontroversiel klimalov og en ditto

immigrationslov - foruden det verserende

lovforslag om regulering af finanssektoren -

før midtvejsvalget i november. ■

Kilde: Information 26. april 2010

Vind og vedvarende energi ifjernvarmen stoppes af desåkaldte samfundsøkonomiskeberegningsforudsætninger

Danmarks Vindmølleforening og Dansk

Fjernvarme har skrevet til klima- og energi-minister Lykke Friis med krav om ændring

af de regler og afgifter, der hæmmer at ved-

varende energi som vind, sol og geotermi for

alvor kommer ind i de danske hjem. De tek-

niske hindringer for en massiv udbygning af

den vedvarende energi er den manglende

værdisætning af regulerkraften på decentrale

kraftvarmeværker og en samfundsøkono-

misk kalkulationsrente på 6 procent.

Det lyder både kedeligt og teknisk, men er

ikke desto mindre en væsentlig årsag til, at

der ikke udbygges mere med vedvarende

energi. De enkelte fjernvarmeværker kan

nemlig ikke i tilstrækkelig grad lave projekter,

som har en samfundsøkonomisk positiv ef-

fekt. Kan de ikke det, er det ligegyldigt, at der

både er tale om CO2-fri og privatøkonomiskfordelagtige projekter for forbrugerne. ■

Kilde Dansk Fjernvarme og Danmarks

Vindmølleforening.

◗ Bæredygtige afløbsanlæg◗ Pileanlæg◗ Beplantede filteranlæg◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 26 20 22 86 · www.2kk.dk · [email protected]


GØR EN FORSKEL

Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dkE-mail: [email protected]

Produktion · Rådgivning · Salg

Djurs Solvarme

Vi søger forhandlere over hele Danmark

www.papiruld-danmark.dkMail: [email protected]. 5460 9006

Hold varmen medpapiruld fra

35års erfaring

MalingIsolering

Trælegetøj

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

DET G RØN N E H USØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Afsender:Vedvarende Energi og MiljøDannebrogsgade 8a8000 Århus C

Næste Tema:AtomkraftStatus for atomkraften i Europa denærmeste ti år. Så mangler vi bare at tage os af affaldet de næste100.000 år.

BLIV MEDLEMOVE arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

■ OVE: Tlf. 86 76 04 44 · www.ove.org · [email protected]

■ LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · [email protected]

De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.

DIN LOKALE ENERGITJENESTE

Energitjenesten NordjyllandGugvej 146B,19210 Aalborg SØ

Energitjenesten VestjyllandBredgade 1086900 Skjern

Energitjenesten Midt- og ØstjyllandBautavej 1A8210 Århus V

Energitjenesten SydBredgade 186000 Kolding

Energitjenesten FynGerritsgade 33, 1.sal5700 Svendborg

Energitjenesten ÆrøVestergade 705970 Ærøskøbing

Energitjenesten SamsøStrandengen 18305 Samsø

Energitjenesten KøbenhavnBlegdamsvej 4 B2200 København N

Energitjenesten BornholmGudhjem MølleMøllebakken 4 C3760 Gudhjem

Energitjenesten SjællandVestergade 3 C4600 Køge

- ET SAMARBEJDE MELLEM OVE OG SEK

www.energitjenesten.dk · tlf. 70 333 777

Documents

Nr.3/2010 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø