40
Vedvarende Energi & Miljø sePTembeR - OkTObeR · 3/2012 Fokus: Hvem skal skabe de bæredygtige huse? 6: Modstand mod skifergas i Vendsyssel 24: Solcelleboom 4: James Hansen – den vantro klimaskeptiker

Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Embed Size (px)

DESCRIPTION

September - Oktober 2012 Hvem skal skabe de bæredygtige huse?

Citation preview

Page 1: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi&Miljø

s e p t e m b e r - o k t o b e r · 3 / 2 0 1 2

Fokus: Hvem skal skabe de bæredygtige huse?

6: Modstand mod skifergas i Vendsyssel24: Solcelleboom

4: James Hansen – den vantro klimaskeptiker

Page 2: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Dette nummer, der har fokus på Hvem skal skabe de bæredygtige huse, er sammensat af Randi Pisani og Hans Pedersen.

3 Leder

4 ”Kald mig bare en omvendt skeptiker!”

6 Skifergas i Vendsyssel

8 Energiteknologer sætter fokus på energibesparelser

10 Først hænder så holdning

12 Studerende viser vejen som iværksættere

14 Energibevidst og bæredygtig designuddannelse

16 Hvordan lokker man håndværkere over i de grønne jobs?

18 Certificering for højere kvalitet

20 KORTNYT

24 Klog brug af smukke solceller

26 Det forpligter at dyrke solen

28 Lave CO2-priser truer dansk europæisk klimapolitik

30 Om at skyde med skarpt mod ukrudt

31 Små skridt i store sko

32 Hvad kom der ud af Rio+20?

34 Design med viden

Næste nummer sætter fokus på Smart grid.

Forside: ”Det burde være en menneskeret at opleve glæden ved ejerskab til et projekt,” siger Finn Skaarup Jensen.Foto: Hans Christian Jacobsen.

Udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal8000 Aarhus C.Tlf. 86 76 04 44 Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

redaktion:Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.),Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

redaktionen afsluttet: 20. august 2012.

Næste nummer udkommer 5. oktober 2012.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

Oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

Tryk: Chronografisk AS

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Vedvarende Energi&Miljø

SIDE 6 SIDE 10 SIDE 16 SIDE 34

Page 3: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Hvad er fælles for den legendariskevenstreminister Thorkild Christensenog den lige så legendariske for-sanger for rockbandet Røde MorTroels Trier?

Svaret er: livremmen?Thorkild Christensen var minister

lige efter verdenskrigen og var for-taler for, at danskerne skulle”spænde livremmen ind”. Det var iden periode af Danmarkshistorien,hvor sukker, margarine og mange

andre daglige fornødenheder varmangelvarer. Rationeringsmærkervar i høj kurs.

Troels Trier sang: ”Spænd liv-remmen ind, spænd livremmen ind,vis samfundssind.”

Thorkild ”Livrem” sagde om sigselv, at han var forsyningsminister,men der var ingen forsyninger. Det var lang tid før, der kom ”en bådmed bananer.”

Troels Trier mente, at danskerne

materialistisk set lever over evne.I de kommende årtier vil en

række vitale råstoffer bliver man-gelvarer. Kodeordet for fremtidensproduktion og livsstil er ressource-minimering. Eller som tidsskriftetMandag Morgen poetisk udtrykkerdet: Kunsten at gøre mere medmindre.

Hans Pedersen

3

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Livremmen

LEDER

Page 4: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

James Hansen og Richard Muller – to af USA´s mest prominente miljøforskere – er nu overbeviste om, at ekstremt vejr vil vokse på globalt plan.

At voldsomme klimaforandringerfaktisk finder sted i disse år, og atmennesket skulle være årsag til dem,har af to af USA´s førende forskere iårevis tvivlet stærkt på. Men nu harde begge foretaget en bemærkelses-værdig kovending, som har givetgenlyd verden over. Og navneneHansen og Muller er ikke hr. hvem-som-helst inden for klimaforsknin-

gen. Begge er højt respekteret i uni-versitetsverdenen.

Teori skydes i sænkKlimaskeptikere har længe anfægtetde menneskeskabte årsager til vejr-forandringerne. I stedet har man fo-kuseret på øget aktivitet på solensom årsag til klodens tiltagende op-varmning. Men den teori skyder Richard Muller nu i sænk. ”Vores da-tasæt siger med stor sikkerhed, at deseneste 250 års temperaturstigningikke skyldes ændringer på solen. Seti bakspejlet er den konklusion hellerikke særlig overraskende, da vi frasatellitmålinger allerede ved, at akti-vitet på solens overflade kun ændrermeget lidt på solens stråling,” for-

tæller Muller, hvis forskning ironisknok har fået donation fra den vold-somt klimaskeptiske Charles G. KochCharitable Foundation.

Forsker er selv overrasketI et debatindlæg i New York Timesforklarer Richard Muller, at han selvhar været overrasket over sit forsker-holds seneste undersøgelser. Men hanfastslår, at der må være en klar sam-menhæng mellem C02-udledning ogklimaforandringer. ”For tre år sidenidentificerede jeg en række problemeri tidligere klimastudier, der efter minoverbevisning skabte tvivl om selveden globale opvarmning. Sidste år, ef-ter intensive studier, der involverer etdusin forskere, kunne jeg imidlertid

Klimaforskere vender på en tallerken:

”Kald mig bare en omvendts AF CLAUS CHRISTENSEN

4

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Page 5: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

konkludere, at den globale opvarm-ning er sand, og at tidligere estimateraf udviklingen er rigtige. Men nu gårjeg ét skridt videre: Det er næstenudelukkende et menneskeskabt pro-blem,” skriver han i New York Times.

Menneskeskabt udvikling”Vores resultater viser, at klodensoverfladetemperatur er steget med2,5 grader over de seneste 250 år,herunder 1,5 grader alene over deseneste 50 år. Ydermere er det sand-synligt, at stigningen stort set aleneskyldes menneskeskabt udledning afCO2,” siger Richard Muller.

Ekstremt vejr giver bekymring"Jeg har en indrømmelse: Jeg har

været for optimistisk.” Sådan indle-der klimaforsker James Hansen sitindlæg i Washington Post. Hansen,der til daglig er ansat på Nasas God-dard Institute for Space Studies, hvorklimaforskning har topprioritet, harligesom Muller i årevis været påskeptikernes hold. Men hans senesteopdagelser går i den helt anden ret-ning. Det ekstreme vejr, som vi harset forekomme mange steder i ver-den i de senere år, bl.a. den europæ-iske hedebølge 2003, den russiskeditto i 2010, tørken i Texas og Okla-homa, er i følge Hansen direkte af-ledt af klimaforandringer. Og hansseneste forskning peger på, at foran-dringerne har med menneskeskabteproblemer at gøre.

Rapport med indsamlet dataHansens forudsigelser pegede i sintid godt nok på, at den globale tem-peratur var stigende, men den ame-rikanske forsker med det danskklin-gende efternavn siger nu, at hansforskning har fejlet ved ikke at un-dersøge til bunds, hvor hurtigt tem-peraturstigningen ville skabe detvoldsomme vejr. Bemærkelsesvær-digt er det, at Hansens rapport ikkebenytter sig af prognosemodeller,men alene er baseret på indsamletdata. Rapporten sammenligner tem-peraturudsving de seneste 30 år medde forudgående 30 år, og konklusio-nen er, at klimaændringerne foregårlangt hurtigere end man tidligere hartroet. s

5

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

skeptiker!”

Page 6: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Det franske olieselskab TotalA/S har fået tilladelse til atbore efter gas i Vendsyssel.Lokalbefolkningen mobiliserermod projektet.

For at hente gas op fra skiferlagene iundergrunden i Vendsyssel skal ski-feren sprænges 3-4 km ned, og derskal pumpes 150 millioner liter kemi-kaliefyldt vand ned i skiferlagene. IUSA har udvinding af skifergas førttil massive ødelæggelser af drikke-vand.

”Jeg tror ikke på, at Vendsysselbliver et udviklingsområde barefordi, der bliver boret efter skifer-gas,” siger Ida Skov , der er lærer iFrederikshavn, og fortsætter ”dertilkommer, at der er alt for stor risikofor grundvandet. Endelig er det heltgalt at satse på skifergas, det kanbremse udviklingen af de vedva-rende energikilder.”

Tilladelse til prøveboring er givetI juni måned sidste år gav davæ-rende klima- og energiminister LykkeFriis tilladelse til efterforskning ogproduktion af olie og naturgas i enseks års periode i størstedelen afVendsyssel. I praksis koncentrererdet franske oliefirma Total, der stårfor prøveboringerne, sig om et 130km2 stort område mellem Brønders-lev og Frederikshavn. Total vil inve-stere 200 millioner kroner i projektetog vurderer, at der er 20% chancefor, at der er gas at hente op af un-dergrunden i det nordjyske.

Tænkepause i FrankrigNår Total har forhåbninger til netopskiferlagene i Vendsyssel skyldes det,at det er de samme lag, som kendes

fra Polen, hvor polakkerne med storglæde udvinder naturgas. Denneglæde deles imidlertid ikke medfranskmændene fra Totals hjemland.Her har man vedtaget en tænke-pause for udvinding af skifergas. Detsamme gælder befolkningen i Bulga-rien, der ligeledes er bekymrede forderes miljø i forbindelse med udvin-ding af skifergas.

TeknikBekymringer for miljøet er koncen-treret om to ting. Metoden til udvin-dingen, der kaldes hydrofraktione-ring, indebærer anvendelse af enlang række kemikalier, hvoraf nogleer miljøfarlige. Samtidig anvendes

der ved fraktioneringen gigantiskemængder drikkevand. Anvendelsenaf kemikalier til hydrofraktioneringhar i USA ført til en række miljøulyk-ker med forurening af drikkevands-lagre, hvorfor amerikanerne eryderst skeptiske over for fortsat ud-vinding af skifergas.

Total A/S og alle os andreKlima- og energiminister Martin Li-degaard er udmærket klar over hvil-ket risikabelt problemkompleks, hanhar arvet fra sin forgænger LykkeFriis.

Han har i folketinget modtaget ettæppebombardement af spørgsmål ianledning af, at prøveboringerne erblevet programsat. I alt 66 spørgs-mål er det indtil videre blevet til.

Selv siger han til Nordjyske Me-dier ”Skifergassen har været særde-les omdiskuteret i udlandet.

- Frankrig har besluttet et mora-torium i forbindelse med skifergas.

I Polen ser man det som denstore åbenbaring, og i USA har manhaft store diskussioner.”

Total er nok så meget bekymretfor selve debatten om udvindingenaf skifergas: ”Skifergas er et megetfølelsesladet emne,” siger firmaet.

I Vendsyssel er Det grønne Rådog Danmarks Naturfredningsfor-ening (DN) blandt kritikerne, samtikke mindst de lokale vandværker.

Eigil Torp Olesen, der er formandfor DNs afdeling i Frederikshavn, siger: ”Det bliver fremstillet som om,det blot drejer sig om en prøvebo-ring. Men vi betragter det som endel af produktionen af skifergas. Og findes der gas, kan det være såkæmpestort, at Nordsøgassen kom-mer til at høre til småtingsafdelin-gen. Hvis først de mange millioner erinvesteret, er projektet vanskeligt atstoppe.” s

Skifergas i Vendsyssels AF HANS PEDERSEN

6

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Det er en velkendt erfaring, at frakturering kan udløse småjordskælv (med styrke 1-3 påRichter-skalaen).

Erfaringerne fra USA er, at der sker mange uheld medskadelige følger for miljø ogsundhed. Der har været flere tilfælde af metan blowouts.

I de forskellige procestrin skerder i forskellig grad udslip afmetan til grundvand og atmos-færen. Man skønner, at 15-25procent af boringerne i USA erutætte.

Der er nu en større videnska-belig debat i gang om, hvorstore metan-udslip til atmos-færen, der er tale om. Den ame-rikanske miljøstyrelse (EPA)opererer med et metan-udslipfra skifergas-produktion på 2-3procent. Men målinger i Denveri USA tyder på en lækage-ratepå 4 procent.

Tarjei Haaland, Greenpeace

Page 7: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Uddrag af spørgsmål til ogsvar fra ministeren:

- Hvordan forholder andre lande sigtil skifergas?

Polen er positiv, Tyskland har sagtstop. Det samme har Frankrig ogBulgarien. Storbrittanien har et lov-forslag til behandling, om man skalgenoptage boringer efter skifergas,efter at et område er blevet så gen-nemhullet, at det har forårsaget

Folketingets Klima-, Energi og Bygningsudvalg

jordskælv. Mexico, Kina og Indien erpositive over for udvinding af skifer-gas. I USA er der ved at bliver udar-bejdet nye regler for udvindingen.

- Hvordan harmonerer den danskestats ønsker om en overgang til ved-varende energi med en udvidelse afden tilgængelige mængde fossilebrændsler gennem eventuel indvin-ding af skifergas?

(…) Med energiaftalen reduceres

Danmarks samlede anvendelse affossile brændsler med 25 pct. fra2010 til 2020. Men så længe detikke er lykkedes at ændre de globalemarkeders efterspørgsel efter olie oggas, og når der er et marked for fos-sile brændsler, kan alternativerne tildanskproduceret olie og naturgasvære mindre miljømæssig forsvarligproduktion. Hertil kommer at olie oggas vil spille en central rolle i energi-forsyningen en del år frem.

7

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Page 8: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

I juni 2012 blev de første ener-giteknologer uddannet fra erhvervsskolerne i Hadsten,Ålborg, Odense og København.Uddannelsen kombinerer praktisk erfaring som hånd-værker med en 2-årig teoretisktværfaglig indsigt i energi-optimering.

I Danmark er der 900.000 boliger,som bør opgraderes med bedre iso-lering og mere effektive energiforsy-ningsanlæg. Og derfor er der hårdtbrug for folk med en tværfaglig vi-den, som både kan beregne og gen-nemføre praktiske forbedringer i bo-ligmassen, siger Peter Korsgaard, un-derviser og koordinator på Erhvervs-akademi Dania i Hadsten.

Interessen for uddannelsen er til-syneladende stor. I Hadsten blev deførste 11 energiteknologer udklæk-ket i juni, og dobbelt så mange erkvalificeret til at starte i august. Deandre erhvervsskoler har også mær-ket en markant stigning i søgning, ogi bl.a. Ålborg er der oprettet en inter-national linje for energiteknologi somudelukkende foregår på engelsk.

Uddannelsen dækker et stærktstigende behov og krav om energi-besparelser i boliger og bygningerog effektiviseringer af proces- ogenergianlæg – et behov som rækkerlangt ind i fremtiden med stigendeenergipriser og krav om udfasning affossile brændsler. Kompetencerne eren praktisk ballast som håndværkerog en specifik grøn teoretisk profil,forklarer Peter Korsgaard.

De fleste energiteknologer frauddannelsen i Hadsten har en ud-dannelse som elektrikere og VVS-montører, men også andre faggrup-per er repræsenteret.

På uddannelsen lærer de stude-rende om bygningers energimæssigeegenskaber, energieffektivisering afprocesanlæg, integrering og udnyt-telse af vedvarende energi samt øko-nomiske og miljømæssige vurderin-ger af energiforbedringer.

Forslag til forbedringer54-årige Karsten Munk-Petersen ernybagt energiteknolog med en bag-grund som uddannet tømrer og enperiode som pedel ved Handelsgym-nasiet Århus Købmandsskole.

Under 9 ugers praktikforløb ogefterfølgende udarbejdelse af hoved-projekt var han tilknyttet Boligkonto-ret Århus, som er en almennytttig bo-ligforening med 5.500 lejligheder for-delt på 72 afdelinger. I et samarbejdemed boligkontorets tekniske chef Mi-chael Andersen fik Karsten Munk-Pe-tersen til opgave at projektere forslagtil energiforbedringer af en afdeling iÅrhus Nord – Nydamsparken – somomfatter 246 lejligheder.

I løbet af perioden fik han udar-bejdet forslag til en gennemgribendeenergirenovering af afdelingens kli-maskærm og ventilationsanlæg,samt ombygning af det eksisterende

varmefordelingssystem til en forsy-ningsmodel med decentralemåler/vekslerstationer i lejligheder.Forslagene indebærer bl.a. at allelofter efterisoleres med papiruld ogvinduer udskiftes til højisolerendeudgave med 3 lags energiruder. Detsamlede resultat kan bringe energi-forbruget ned i passivhus klassen.

Praktiktiden har bekræftet, at visom energiteknologer har en fokuse-ret viden om energiområdet. Vi kangennemskue praktiske løsninger,som en akademiker ikke kan, pointe-rer Karsten Munk-Petersen.

Under uddannelsen har vi fåeterhvervet en række værktøjer til atrådgive om energieffektivisering afbygninger og processer, som kan an-vendes bredt i offentlige og privatevirksomheder, eksempelvis boligfor-enings - og ejendomsadministratio-ner, energiselskaber og produktions-virksomheder, samt rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer.

Gode budTeknisk chef Michael Andersen harværet meget tilfreds med boligkon-torets første energiteknolog.

Det er en meget relevant ogspændende uddannelse, og i prak-tiktiden har Karsten Munk-Petersenbevist, at han kan levere beregningerog løsninger om energioptimering.Vi har fået nogle gode bud på ener-gibesparelser, som vi ikke selv harværet opmærksomme på. Det er be-stemt noget, vi kan bruge videre ivores projekteringsfase, som for alvorbliver sat i gang i 2013. Vi forventerat selve arbejdet med renoveringenbliver gennemført i 2014 med etrammebeløb på 140 mio. kr., oplyserMichael Andersen.

BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER

JOURNALIST. s

Energiteknologer sætter s BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

8

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

Page 9: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

9

fokus på energibesparelser

Nyuddannet energiteknologKarsten Munk-Petersen er parattil at rådgive pri-vate og offentligevirksomheder medenergibesparelser.

Foto: Børge GuldbrandtAndersen

Page 10: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Opfinderi er grundlaget for enlang række projekter, som FinnSkaarup har sat i værk sam-men med unge mennesker.Som lærer, foredragsholder ogskribent fungerer han som inspirator for både lærere ogelever.

”Kan du gætte, hvad det er?” spør-ger Finn Skaarup Jensen og peger påen installation, der står på hjørnet afhans arbejdsbord. Jeg er ikke megetfor at give fortabt, men må overgivemig. Finn løser gåden for mig: ”Deter en tredimentionel kopimaskine.Anden generation.”

Og sådan er der så meget påHøjskolevej i Rønde, som Finn Skaa-rup har som udgangspunkt for sitmangesidede virke som formidler afallehånde eksperimenter, opfindelserog produktioner med udgangspunkti fysikkens love og udnyttelsen af devedvarende energikilder. Huset for-meligt bugner af rekvisitter til fysik-eksperimenter og materialer til altfra plastikformstøbning til solovne.Sidstnævnte vender vi tilbage til.

Kungfutse”Hvis du sår, tænker du et år frem.Hvis du planter et træ, tænker du 50år frem. Hvis du underviser, tænkerdu 100 år frem.” Ordene er Kungfut-ses, men Finn Skaarup har gjort demtil et mantra i sit livslange arbejde forat gøre bæredygtighed til en lede-tråd for de unge, han beskæftigersig med.

”Jeg er ikke missionær men, ender sætter processer i gang,” som hanudtrykker det. Og det har Finn Skaa-rup gjort i stor stil. Som en nyskabelsehar han indført opfinderi som valg-hold for skolens ældste klasser. Dette

kan bl.a. måles på de mange priser,som de unge, der har været underhans vingefang, har modtaget. 63 pri-ser er det blevet til gennem årene.Bare i 2009 blev det til 8 præmier iforskellige konkurrencer for Unge For-skere. Nævnt i flæng drejede det sigom: Darrius-Savonius vindmøllen. Ud-vikling og fremstilling af ny vindmøllemed lodret omdrejningsaksel. Vand-kraft. Miljøvenlige storbyer.

IndienEt af de projekter, der rykkede, varsolkomfuret. (Tidligere omtalt iVE&M 1/06 ). Projektet blev i 1999udviklet af en gruppe unge fra 7.klasse på Rønde skole og sat i værkgennem et samarbejde med enrække virksomheder og produceretpå Produktionsskolen Djursland iRyomgaard. Som noget af det vigtig-ste blev solkomfuret kommercialise-ret og ejes af foreningens GlobalØkologi. ”Det burde være en men-neskeret at opleve glæden ved ejer-skab til et projekt,” siger Finn Skaa-rup med eftertryk. Overskuddet frasalg af solkomfuret går til en fond,der støtter nye projekter af lignendeart. Typisk er projekterne rettet modnødhjælpsorganisationer.

Et af de første solkomfurer hav-nede på et børnehjem i Bombay, Indien. Fonden har derudover femgange sendt unge ud i verden i for-bindelse med et af projekterne.

Galathea IIISom en slags kvittering for de mangeår som iværksætter og formidler forunge blev Finn Skaarup inviteret tilat deltage i en del af Galathea IIIsverdensomsejling. Han gik ombord iAmaliehaven i København og fraborde i Cape Town i Syd Afrika. Un-dervejs var Finn, der er uddannet læ-rer med fysik som fag, med til at

producere 27 undervisningsvideoer”Fysik til søs.”

Deltagelsen i Galathea-ekspedi-tionen fik Finn til at ændre fokus ensmule, således at han fra nu af i højgrad koncentrerer sin indsats om kli-maet. Publikationen fra hans hånd,der hedder ”Vind med klimaet”, star-ter sådan her: ”Lav en klimavenlighotdog – en konkurrence for skole-klasser i hele Danmark.” Publikatio-nen er fyldt med dagligdags eksem-pler og grydeklare forsøg.

ForsøgRiget fattes penge. Ikke mindst sko-lerne. Derfor har Finn Skaarup somideal for de skoleforsøg, han fore-slår, at materialerne skal max. kostekr. 100 og kunne købes hos køb-manden. ”Fysik for en slik,” som Finnkalder det.

Dette gælder fx for forsøgetmed at undersøge, om det er nød-vendigt for at koge kartofler, atdække kartoflerne til med vand, ellerom man kan nøjes med meget lidtvand i kartoffelkasserollen.

Ligesom dampmaskinen var vo-res bedsteforældres legetøj, giverFinn lettilgængelige opskrifter på,hvordan man laver sin egen solcelle-bil. ”For resten vidste du, at Bedste-mor Ands bil var en elbil,” indskyderFinn (se side 23).

Et af de nyeste engagementerfor Finn Skaarup er involvering ietrans-projektet på Designskolen iKolding. Det er et trafik- og trans-portprojekt, hvor bæredygtighed erden kraftigste ledetråd for morgen-dagens levevis, og det betyder ipraksis ressourceminimering.

Finns egen bærebølge drejer sigom, at det ikke kun bliver en lille elite,der går den bæredygtige vej. ”Hand-lekompetance starter med hænderderefter følger holdninger.” s

Først hænder så holdnings AF HANS PEDERSEN

10

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

Page 11: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Et af solkomfurene havnede iCape Town sammen med nogleaf projektmagerne Ida L Jør-gensen, Anders L. Kastberg ogRune H.S. Jensen.Foto: Finn Skaarup Jensen.

Prøv selv at koge kartofler med 2 cm vand og med 8 cm vand.Tag tid. Smag.

Fra ”opfinderhjørnet” på Rønde Ungdomsskole, juni 2012. Fotos: Hans Christian Jacobsen

11

Forsøg:Brug: 1 Solovn (SF-503800) ogevt. 1 PascoXplorer GLX data-logger samt 2 temperatursen-sorer (fx PS-2131)

Denne solovn er et praktisk ek-

sempel på direkte udnyttelse af

solens energi. Ovnen indeholder

et kammer i bunden, hvor man

anbringer de ting, man vil have

opvarmet. På en skyfri dag midt

om sommeren går det hurtigt.

Selv i Danmark kan temperaturen

blive langt over 100 °C.

Solovnen kan klappes sam-

men og medbringes på lejrture til

opvarmning af fødevarer.

· Fold solovnen ud og placer

den hensigtsmæssigt i forhold

til Solen.

· Undersøg solovnens

effektivitet.

· Gennemfør målinger af tempe-

raturen i og uden for solovnen.

· Undersøg betydningen af

solovnens vinkel i forhold til

Solen.

· Afprøv herefter solovnen til

praktisk madlavning.

· På hvilke måder kan solovnen

forbedres og/eller videreud-

vikles?

Page 12: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

På VIA University College Campus Horsens er en gruppestuderende fra flere forskelligeuddannelser og nationaliteteri gang med at udvikle et husmed udgangspunkt i koncep-tet bag ”Earthship house”. Huset er et passiv-hus, hvisenergikilde er solvarme, og erbygget op af miljøvenlige genbrugs-materialer.

Idéen til at bygge et passiv-hus op-stod i første omgang i VIDEA stu-dentervæksthus Horsens. En gruppepå 9 studerende besluttede i 2011 atstarte projektet ”Building Tomor-row”. De havde et stærkt ønske omat arbejde sammen om et projekt,der ikke bare lever op til dagens kravog standarder for nybyggeri, mensom havde en ambition om at an-vende energi- og miljømæssig løs-ninger, der kan være et lille skridt iretning af at løse de globale kli-maudfordringer. Projektet er inspire-ret af Earthship- konceptet, som in-volverer kompetencer fra en rækkeforskellige fagområder

Genanvendelige og miljø-venlige materialerHvordan konstruerer man et hus,som producerer sin egen elektricitet,balancerer opvarmning/køling, gen-bruger regnvand, renser spildevan-det og til dels bidrager til madpro-duktionen, uden at være forbundetmed byens forsyningsnet? Det er isig selv svært, og udfordringen bliverikke mindre af, at huset samtidig skalvære konstrueret af genanvendeligeog lettilgængelige miljøvenlige ma-terialer.

Hovedtanken bag byggeriet er atbruge bildæk. En af grundene til at

bruge dem er, at genbrug af dæk er meget energikrævende og be-sværligt. Hvert dæk fyldes og kom-primeres med jord til det har enmasse på omkring 100 til 150 kg pr.dæk. Måden dækkene stables på ermed til at skabe en solid konstruk-tion, der er nødvendig for bygnin-gens stabilitet.

Den udvendige del bliver dækketmed jord for at skabe en grøn skrå-nende facade. Den indvendige delaf væggen er sydvendt så solen kanvarme dækkene direkte. På denmåde vil dækkene og jorden arbejdesom et energilager. Dæk vil blive var-met op i løbet af dagen, og om afte-nen vil de sende varmen tilbage irummet. På denne måde skabes enstabil og behagelig indetemperaturuden brug af ekstra varmekilder.

Entusiasme og hårdt arbejdeFor at løse udfordringen har BuildingTomorrow involveret studerende fra

otte forskellige uddannelser på VIACampus Horsens. Èn af de stude-rende bag initiativet er Darius Mo-ravcik, han glæder sig til at komme igang med projektet, men han ersamtidig bevidst om, at det kommertil at kræve hårdt arbejde:

”Entusiasmen bliver helt afgø-rende for, at vi kan gennemføre pro-jektet, for det kommer til at koste enmasse tid at få huset stablet på be-nene. Men vi er også bevidste om,at vi kommer til at knokle. For somdet altid er med byggerier, vil vimøde modgang, og vi vil konstantblive konfronteret med problemer,som vi skal finde løsninger på. Ogdet bliver bestemt ikke lettere af, atvi jo netop har valgt at bygge så mil-jøvenligt som muligt”.

Projektet har fra start haft opbak-ning blandt uddannelserne på VIA iHorsens, og de involverede stude-rende får godskrevet deres arbejdesom en del af deres pensum.

Store krav og en presset deadlineFor at gøre hele projektet omkringBuilding Tomorrow så ’virkeligheds-nært’ som muligt, har de studerendefra start fået en stram deadline at ar-bejde efter. De studerende har ogsåselv skullet stå for at få en særligbyggetilladelse fra kommunen (husetbliver opført på den grund, hvor VIACampus Horsens også ligger) og dehar selv skulle stå for at del-fi-nansiere byggeriet med hjælp fra pri-vate virksomheder. Men de har i heleprocessen opbakning fra VIA, og kanfå både hjælp og vejledning.

Fokus på styrkelse af entrepre-nørskab på uddannelserneVIA Campus Horsens har fokus på atstyrke de studerendes evne til at ar-bejde og tænke entreprenant, for

s AF HENRIK BLYT

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

12

De studerende har fået tilsagn om støttetil opførelse af deres passivhus.

Studerende viser vejen som

Page 13: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

det bliver en helt afgørende kompe-tence at besidde for at lykkes på ar-bejdsmarkedet. Erik Løvgren Brejnerfra VIDEA Studentervæksthus på VIAfortæller:

”Vi skal hjælpe de studerendemed at udvikle deres evner til attænke nyt, se muligheder og turdeudfordre de eksisterende rammer.For det bliver ikke kun et krav tilfremtidens virksomheder, at de for-står at agere innovativt og udfordrede eksisterende rammer for at lyk-kes. Det bliver også et krav til med-arbejderne. Derfor er det vigtigt, atvi kan hjælpe de studerende med atkvalificere og realisere deres idéer,bl.a. i forbindelse med Building Tomorrow. Det har vi bl.a. gjort vedat hjælpe dem med at indgå partner-skaber og stifte selskabet bag pro-jektet”.

Den Europæiske Socialfondstøtter opDet er ikke kun VIA Campus Horsensog de studerende, der er blevetenige om, at Building Tomorrow eret godt projekt. Den Europæiske Socialfond, Region Midtjylland ogHorsens Kommune har nemlig ogsåvalgt at støtte op om projektet.

EfterskriftBuilding Tomorrow har endnu ikkefået den endelige byggetilladelse påplads, men teamet er lige nu i gangmed at søge om ændringer i lokal-planen, for at få de sidste detaljer påplads. Processen er dog så langt, atde forventer at kunne starte bygge-riet primo 2013. Allerede nu er detdog lykkedes de studerende at få til-sagn om lokal støtte til projektet fraflere forskellige virksomheder. s

Link: www.buildingtomorrow.dk,www.viauc.dk/horsens

13

iværksættere

Page 14: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Designskolen Kolding uddan-ner designere, der kender denyeste tendenser inden formode, grafik og formgivning.Men samtidig lærer de stude-rende også at være bevidsteom bæredygtighed og energi-effektivitet.

En dimittend fra Designskolen Koldingkan sin bæredygtigheds-ABC. Temaeter en fast bestanddel af pensum, ogundervejs i uddannelsen løser den stu-derende opgaver, der konkret tagerfat i energi-problematikker.

Senest i et forløb hvor 2.års stu-derende i samarbejde med pumpe-virksomheden Grundfos udvikledeprototyper, der gør en families vand-forbrug synligt i familiens eget hjem.Formålet var at øge folks bevidsthed

om deres vand- og energiforbrug forderigennem at tilskynde til en æn-dring af forbrugsvaner.

En studerende præsenteredef.eks. en smækker, fyldig menneske-figur i bronze, der balancerer på eetben og holder en gennemsigtigkugle. Kuglen fyldes med vand altefter husstandens daglige forbrugog fungerer på den måde både somdekoration og som daglig påmin-delse om familiens aktuelle forbrug.

En anden studerende præsente-rede en ”Water Consumption Moni-tor”, et væg-objekt formet som etstykke sanitet med en prop i midtenog et display med tal for det aktuellevandforbrug. “Water ConsumptionMonitor” arbejder med humor og ermålrettet unge mennesker, dernetop er flyttet hjemmefra. Sætproppen i, f.eks. før du går i bad, ogenheden begynder at måle. Når du

er færdig tager du proppen ud, ogmåleresultatet overføres til dagenssamlede forbrug.

Vindmøller og modeTilsvarende har andre studerende pådesignskolen arbejdet med nyt vind-mølle-design, bæredygtig mode ogandre emner, der giver træning i attænke i ressourcebesparelser ogenergieffektivitet. Undervisningenbygger på den viden om bæredygtig-hed og design, som forskere og un-dervisere på designskolen har op-bygget over de seneste mange år, ogsom er samlet i en række publikatio-ner, bl.a. “Bæredygtighed i design-processen” og “Sustainable Fashion– Issues to be Addressed”. Publika-tionerne er gratis og kan bestillesved at kontakte designskolen.

Designskolen Kolding gennemfø-rer også større forsknings- og udvik-

Energibevidst og bæredygtig s AF ARNE VOLLERTSEN

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

14

Elbilprojektet etrans har bl.a. udviklet prototyper på fremtidens elbiler. Denne bil er designet af to studerende, medudgangspunkt i antropologiske undersøgelser, der beskriver syv forskellige typer forbrugere. Bilen er designet til to afdisse typer forbrugere: statusjægeren og designelskeren.

Page 15: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

lingsprojekter med fokus på energi.Et af de største er etrans, et EU-fi-nansieret projekt, der skal skabe detmetodemæssige grundlag for det ud-viklings- og designarbejde, som skalmedvirke til, at elbilen samlet set bli-ver en både miljømæssig og kom-merciel succes i Danmark. Etrans erved at nærme sig sin afslutning, og iprojektet har man bl.a. udført analy-ser af elbilmarkedet, udviklet så-kaldte “begejstringskampagner”, setpå design af ladestandere og arbej-det med lyd-design til elbilmarkedet.

Et andet stort udviklingsprojekt erDesign2innovate, der skal inspireresmå og mellemstore virksomheder tilat anvende designmetoder i forret-ningsudvikling. Et af Design2innova-tes tilbud til virksomhederne er videnom Cradle To Cradle konceptet. Råd-givningen bygger på de Cradle ToCradle projekter, som designskolen

allerede har gennemført, bl.a. udvik-lingen af en bæredygtig studenter-hue for virksomheden C.L. Seifert,den bæredygtige modekollektion Li-ving Lightly og et inspirationskatalogtil LEGO med fokus på returløsninger.

International Design CampOgså en stor del af skolens interna-tionale aktiviteter har fokus på bære-dygtighed og energi. I 2011 var de-signskolens årlige internationale de-sign camp helliget energi.

Campen fokuserede på at gørehverdagens energiforbrug synligt. 49designstuderende fra hele verdenmødtes i Kolding to uger i oktoberfor at udveksle prototyper og kon-cepter, der gør os mere bevidste omvores energiforbrug og inspirerer ostil en mere energibevidst adfærd idagligdagen. Sammen med danskeog udenlandske eksperter udviklede

de studerende en række ideer, bl.a.“ElecTree”, en lille installation derhænger på væggen i parcelhuset ogfortæller familien hvor, energibevidstden opfører sig lige nu. ElecTree be-står af farvede “grene”, der samlersig til en smuk figur, når familiensenergiforbrug holder sig på et rime-ligt niveau.

Andre projekter fra campen varkampagnen “Communergy”, et com-munity, hvor man er fælles om atspare energi og geninvestere den iny, bæredygtig energiproduktion. El-ler Turbino, et undervisningsværktøj,der med udgangspunkt i et klassiskstykke legetøj – vejrmøllen – lærersmå børn om sammenhængen mel-lem vind, bevægelse og strøm.

ARNE VOLLERTSEN ER KOMMUNI-

KATIONSCHEF PÅ DESIGNSKOLEN I

KOLDING s

15

designuddannelse

“Water Consumption Monitor” gør dig bevidst omdit vandforbrug når du går i bad.

ElecTree, et af projekterne fra den internationale DesignCamp 2011, der havde fokus på synliggørelse af energi.

Page 16: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

En væsentlig forudsætning forjobvækst i de grønne industrier-hverv er, at der er nogen, somsøger jobbene og har en nys-gerrig og innovativ tilgang tildet daglige arbejde.

Det er nødvendigt med den indstilling,fordi produkterne stadig er under tek-nologisk udvikling, og fordi de rammer,grønne løsninger skal indgå i, ændrersig i takt med klimaforandringerne.

Grønne teknologier som erhvervforventes at have et jobpotentiale på20.000-30.000 nye jobs i de kom-mende år.

det nødvendigt at tage de grønneteknologier til sig og tage pejling afde virksomheder hvor, jobbene er.Hvem er de? Hvad laver de? Og hvorfinder jeg dem?

Samtidig er den mest klimaskepti-ske dansker statistisk set en mand i50-erne med en faglig baggrund i etklassisk håndværksfag. Det førstePRO-klasse hold bestod af 14 mandmed en gennemsnitsalder på 49 år,hovedparten med et langt jobliv bagsig som smed eller skibsbygger påLindø. Som læser tænker du nok"held og lykke" med den omskoling!Den fordom blev fejet brutalt af ba-nen af tsunamien, der ramte Japan 3dage før kurset gik i luften. PRO-

de grønne s LISE NIELSON

16

Hvordan lokker man håndværkere over i

På Lindø i Munkebo er der udvikletet omstillings- og innovationskursus,PRO-klassen, som har vist noglespændende resultater. Ledige er ble-vet undervist i vedvarende energi,klimaforandringer og grønne løsnin-ger som udgangspunkt for den per-sonlige omstilling. Det daglige fokuser på værkstedsaktiviter og innova-tion af nye, grønne teknologier i tætsamarbejde med en virksomhed in-den for de grønne væksterhverv.

Alle, der har søgt nyt arbejde,ved hvor svært det er at søge udenfor sit normale fagfelt. Det er sværtat virke overbevisende til en jobsam-tale, hvis man ikke kender til denbranche, man søger ind i. Derfor er

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

Page 17: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

klassen er gennemført i alt 3 gangesiden da, og det store spørgsmål eraldrig, om vi skal vælge grønne løs-ninger, men hvilken uddannelse derskal til, og hvor jobbene er.

De 14 mand gennemførte på 4 ugerat udvikle, konstruere og producereen innovativ kystsikringsteknologibestående af en bølgebryder og enlille bølgekraftmaskine. De vigtigsteforudsætninger for den bedrift var etgodt samarbejde med virksomhedenbag teknologien, Resen Energy, fag-lige foredrag om vedvarende energiog frie rammer til at afprøve mulig-heder i. Håndværket var der i forve-jen, det skulle bare sættes ind i en ny

sammenhæng. Det blev bedst ud-trykt af en kursist således: "Jeg haregentlig ikke lært noget nyt, men nuved jeg, at jeg kan, og det vidste jegikke før."

Det er kendetegnende for de grønnevækstvirksomheder, at man er nyska-bende, personligt engagerede og in-novative, at medarbejderne i stor ud-strækning uddannes på jobbet, og atdet vi laver i dag nok skal laves om imorgen.

En undersøgelse bestilt af Klima-og Energiministeriet viste, at blandtcleantech-virksomhedernes ansatte,har hele 36% af dem med lange vi-deregående uddannelser valgt ikke

at gå den regelrette vej gennem ud-dannelserne - gennemsnittet for en år-gang er 5%. Det er altså 7 gange merenormalt ikke at gå den regelrette vejgennem uddannelsessystemet, hvisman skal arbejde med grøn teknologi.Den positive nyhed er, at der er lige vil-kår for alle i den grønne sektor de fle-ste af dine nye kollegaer har også ensammensat baggrund og er blevet ef-teruddannet undervejs. De grønne er-hverv er en meget rummelig branche.

Lise Nielson har været projektleder påGrøn Offshore Uddannelse, sponsore-ret af Region Syd. Projektrapporten kan bestilles hos LORC,Lindø Offshore Renewables Center. s

17

jobs?

Fotos: Jess Demant Aggeboe

de grønne jobs?

Page 18: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Passivhuscertificeringen er enuafhængig tredjepartskontrolaf projektmateriale og udfø-relse. I sidste ende skal detføre til højere kvalitet i bære-dygtigt byggeri.

For nylig var jeg på byggepladser iAalborg og Lønstrup for at lave stik-prøvekontrol på to passivhusprojek-ter. Det var en speciel oplevelse – forisoleringsarbejdet var nærmest per-fekt. Alt for tit er der for dårlig kvali-tet i udførelsen, dårlig koordineringunder projekteringen eller andre gra-verende fejl.

De store tanker bliver kun til fun-gerende, bæredygtigt byggeri gen-nem en disciplineret og konkret pro-jektering og udførelse. Den eksternekvalitetssikring, som vi laver som endel af passivhuscertificeringen, er enstøtte til dette.

Manglende faglighed Den ømmeste tå for den projekte-rende er ud over dårlig koordineringden manglende faglighed. Der liggerstandarder og beskrivelser for enmeget stor del af ingeniørens ar-bejde, og alligevel modtager jeg fxkuldebroberegninger, der ligger sålangt fra standarden, at jeg simpelt-hen ikke kan forstå dem.

At man ikke er vant til certifice-ringsprocessen er forståeligt, og vigør meget for at være imødekom-mende og pædagogiske, så arbejdetbliver nemmere for hvert projekt.Men jeg bliver skuffet, når det fag-lige fundament er rigtigt dårligt.

Det burde være reglen at gøretingene ordentligt første gang, bådeved projektering og udførelse. Detlyder måske kedeligt, men er der ivirkeligheden et bedre alternativ?

Spørgsmålet er, hvorfor denne formfor uafhængig kvalitetssikring ikke erlangt mere udbredt.

Baggrund Den internationale certificeringsord-ning for passivhuse blev grundlagt i1997 fordi adskillige byggerier blevkaldt ”passivhus” uden at nogen rig-tigt vidste, om de levede op til krite-rierne. Siden jeg i 2007 selv blev autoriseret til at certificere passiv-huse har min praksis udviklet sig tilat handle mere bredt om kvaliteten ibyggeriet.

Uanset om processen ender med,at det konkrete byggeri faktisk over-holder passivhuskriterierne, så er deten kvalitetssikring af projektet i for-hold til energi og basale indeklima-forhold.

Processen Passivhus.dk har bygherren som klientog kan ikke certificere projekter,hvor vi selv er projekterende.

Bygherren kontakter den certifi-cerende så tidligt som muligt, førprojekteringen starter. Vi giver enfast pris, og vi orienterer om ram-merne for arbejdet og udleverer vej-ledningen. Dernæst holder vi etmøde med den eller de projekte-rende, der skal dokumentere projek-tet. Jo bedre vi kan forberede byg-herren og de projekterende, destonemmere for alle parter.

Dokumentationen Den ansvarlige projekterende laver ensamlet dokumentation af byggeriet tilos: Bygningstegninger, PHPP energi-beregning, der viser, om kriterierne eroverholdt, og dokumentation for re-levante byggevarers egenskaber.

Vi laver normalt én kontrol og såen opfølgning, når resterende ogopdaterede dokumenter foreligger. I

et stort projekt med en kompaktprojekteringstidsplan kan de projek-terende godt ønske flere successivekontroller. Dette medfører større ud-gifter for bygherren.

Stikprøvekontrol på pladsen Det er formelt de relevante ansvar-lige, der ved byggeriets afleveringskriver under på, at alt er udført, somdet er projekteret (og dokumenteretover for os). Men da kan visse fejlikke længere udbedres. Vi valgte der-for, også som en ekstra sikkerhed forbygherren, i starten af 2010 at ind-føre stikprøvekontrolbesøg på bygge-pladserne. Vi har set rigtigt megetpænt arbejde, men de store fejl væk-ker så meget desto større undren.

Isolering på pladsen Isolering af sokler og varme kældreer typisk for dårlig. På de første bil-lede ser man revner på 5-10 cm i iso-leringen, som kiler sig flere meterned langs kældervæggen. Det blevudbedret med små polystyrenkugler,men grundlæggende burde hånd-værkeren, formanden eller plads-chefen for længst selv have fangetden fejl. Sokkelisoleringen på det an-det billede er helt uantagelig.

Isolering i lette elementer Hvis der isoleres med batts, isolerings-plader, bliver de nemt trykket sam-men, når man lægger dem i. Sam-mentrykningen reducerer isolerings-evnen, men kunden betaler den fuldepris. Der kan også være gennemgå-ende revner i isoleringen. Vi besøgerderfor elementproduktionen tidligtog får åbnet et eller flere elementer.

Fejl i projekteringen Det kniber ofte med overblik og koor-dinering på store sager. Eksempelvisvar der et trapperum, som startede i

Certificering for højere s AF SØREN PEDERSEN

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

18

Page 19: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

den varme kælder, men i stueetagenvar uden for den opvarmede zone. Detsvarer til 10 m² hul i ydervæggen. I enanden sag gennembrød betonkon-struktioner isoleringslaget - på kon-struktions- ingeniørens tegninger. Påarkitektens tegninger, som var brugt tilenergiberegningen og tilsendt os, varisoleringslaget nydeligt ubrudt.

I enkelte sager finder dog en megeteffektiv, tværfaglig koordinering sted.

Dårlig/optimistisk dokumentation Rudernes egenskaber kan være etømt punkt. De europæiske rudepro-ducenter enedes for mange år sidenom konsekvent at regne med 90%fyldning med argon eller krypton. Alli-gevel føler nogen sig presset til atregne med fx netop 94% argon, så U-værdien netop kommer ned på 0,649,så de netop kan runde ned til 0,6 ogdermed opfylde den projekterendesspecifikation, selv om ruden med90% fyldning ville ligge på 0,69. Vikræver derfor også disse data med tobetydende cifre. Hvis ikke den projek-terende har læst vores vejledning,kommer det naturligvis som en over-raskelse.

Et andet punkt er varmegenvin-ding, hvor bygningsreglementet ikkeer særligt præcist omkring, hvad dermenes. Ved certificeringen er vi nødttil lave en kontrolvolumenbetragtning(ja, det er lidt teknisk) på bygning ogventilationsanlæg, og det ender gernemed, at varmegenvindingen er 79% istedet for ”mindst 95%”, som der stårpå forsiden af brochuren. I øvrigt bety-der disse ”mindst 95%” i reglen ”højst95%” selv ved en optimistisk bereg-ning.

SØREN PEDERSEN ER CIVILINGENIØR

OG EJER AF DET PRIVATE VIDEN-

CENTER PASSIVHUS.DK s

Passivhuskriterierne er de samme i alle klimaer, men nogle steder er detnaturligvis køling og/eller affugtning, der er den dominerende udfordring,andre steder varmebehov, og atter andre steder er det energiforbruget iserverrummene.

kvalitet

Page 20: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

KO

RTN

YT

Stærke fibre fremstillet af protei-ner fra edderkoppesilke, ridsefastfilm lavet af glansøgleskind, let-vægtsløsninger, der efterligner ki-selalgens struktur eller vandpro-duktion, der bruger samme prin-cip som den namibiske ørken-bille: Bionikprincipper har fundetvej til design og arkitektur. Fra

nyskabende, kreativ metode harbionikken udviklet sig mere ogmere i retning af en selvstændigvidenskab.

Fra oplæg af Dr. Sascha Peterspå konference afholdt af DanskDesign Center i København. Udstillingen Hello Materials kørertil 21. september 2012. s

Naturens design

20

For 25 år siden..

Vedvarende Energi 92/1987

Forsøg med to komponenter flydende materialer.

Fiskenet fremstilles af den sammetype nylon, som bruges til at produ-cere garn til tæppefliser. I Filippi-nerne smides de udtjente fiskenetofte væk af de lokale fiskere. Fiske-nettene efterlades langs kysten og ihavet som ”spøgelsesgarn”, hvor dettager flere århundreder at nedbrydedem. I Danajon Bank er problemetsærligt stort og akut. Det anslås, atbortkastede fiskenet kan dække om-rådet 400 gange.

Firmaet Interface har sammen medZoological Society of London, der ar-bejder med naturbeskyttelse, indgåetet partnerskab om at forbedre livsbe-tingelserne for de lokale fiskere i etaf verdens fattigste kystområder ogforsyne den globale tæppeproducentInterface med en ny kilde af brugteråmaterialer til tæppefliser.Projektet bærer navnet ”NET-WORKS. s

Kasserede filippinske fiskenet bliver tiltæppefliser

Page 21: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Virksomheden Mor & Datter, der be-står af Jytte & Thurea Håkonsson,har udviklet kirsebærdynen, inspire-ret af de små varmepuder med fyldaf kirsebærsten, der fås på apoteketog blandt andet bruges til at op-varme muskler og led.

Kirsebærdynen

21

”Kirsebærdynen består af mangelommer med poser fyldt med kirse-bærsten – dynen omslutter dig oglægger sig behagelig tungt omkringkroppen, som det bjørneknus allehar brug for,”siger Jytte Håkonsson.

Via tyngden udløses et kærlig-

heds/lykkehormon – oxytocin, der bevirker:· Blodtrykket daler· Pulsen daler· Blodets indhold af stresshormonet

cortisol halveres· Optagelsen af næringsstoffer fra

kosten forbedres· Fordøjelsen fremmes· Smertetærsklen øges· Kolesteroltallet bliver sundere· Angst og bekymring dæmpes· Du beroliges og bliver afslappet· Du føler mere velvære og større

glæde· Din kreativitet forbedres· Du føler dig elsket og ønsket· Du mærker dyb hengivenhed og

ømhed for andre /empatievnenforøges.

Firmaets motto er: Zov zundt zzzzzzzzzzzzzz s

www.kirsebaerdynen.com

Danmark får baghjulI Kina køre mere end 120 mio. mennesker på elcykel. I Holland er hver femte solgte cykel en elcykel. I Danmark er der 20.158 elcykler (2011).

Kilde: Jyllands-Posten 19. august 2012. s

Med forårets energiforlig er el således stadig denabsolut mest afgifts-belagte energiform– faktisk mere endto en halv gang såhøj som fyringsoliei forhold til energi-enheder – og detberegnet med jyskforsigtighed.Merete Dunker Aborg, Energi-Midt i Dansk Energi nr.8, 2012.

Page 22: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

KO

RTN

YT

22

I England planlægges nye atom-kraftværker; men planerne er plaget af høje priser. Ifølge avisen”The Times”, skal et nyt atomkraftvæk for at kunne forrentes haveen elsalgspris på 165 £/MWh, sva-rende til 1,57 kr/kWh i mindst 25år. Tillægges 25% moms, bliverprisen 1,95 kr/kWh, svarende tilden elpris, der pt. giver et boomfor solceller i Jylland (på Sjællandfår solcelleejerne en smule merep.g.a.den højere elpris). Atom-kraftprisen er dog ikke officielt be-kræftet, og bliver det næppe sålænge, der foregår forhandlingerom elprisen for kommende en-gelsk atomkraft. Men det kanblive meget svært for den engel-ske regering at holder sit valgløfteom ikke at give subsidier til atom-kraften, medmindre den opgiveratomkraften igen. sKilde: Nuclear Monitor no. 753, 3. august 2012.

Bemærk: Nyt tidspunkt forildfluernes afdansningsbalGennem generationer har det værettradition at købe billet til GreatSmoky Mountains National Park forat opleve ildfluernes parringsleg, derhidtil år for år er foregået på sammetidspunkt i begyndelsen af juni må-ned. Men ikke længere. Tusinder afskuffede billetkøbere erfarer, at ild-fluerne danser flere uger tidligere. sKilde: Sierra, september-oktober 2012.

Atomkraft lige så dyrsom solceller

Page 23: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

23

Maratonløberen Abel Kirui fra Kenya an-vender løbetøj, der er produceret af gen-brugsfibre fra tre plastikflasker. Farvernepå tøjet er påtrykt uden brug af vand.

Fabrikationen foregår ved at flaskernekværnes til flager, smeltes og derpå

spindes til en speciel tråd. Dervedspares enorme ressourcer.

Normalt går der mellem100 og 150 liter vand tilat producere 1 kg tekstil.

Abel Kirui blev num-mer 6 ved OL i London:

Han blev verdensmester i maraton 2009. s

Kilde: NewsfromAfrica, 12. august 2012.

Løb for miljøet

Hvad skal man såmene om det...

”Mit synspunkt er,

at vi ikke ved, hvad

der forårsager

klimaændringer på

denne planet. Og

ideen om at bruge

billioner og atter

billioner af dollar på

at prøve at reducere

CO2-udledninger er

ikke den rette vej

for os.”Republikanernes kandidat tilpræsidentembedet i USA Mitt Romney i Information 25. august 2012.

Bedstemor Andsbil var en elbilHun var en miljøbevidst dame – hendeBedstemor And. Sammen med sinmedhjælper fætter Guf kørte hun i enelbil af mærket Detroit Electric. Elbilenhavde sin (første) guldalder fra 1900 til1912. På det tidspunkt fik Henry Ford

sat samlebåndsproduktionen af denbenzindrevne i bil i system. Hvorved elbilen stort set gik i glemmebogenindtil for nyligt. s

Min elbil er bare evig

grøn!

Tegn

ing:

Dis

ney

Page 24: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

I 80-erne var det computerne, i 90-erne var det internettet,og nu er det solcellebranchen,der er i rivende udvikling.Øjenvidneberetning fra verdens største messe for solenergi i München, juni 2012.

Bayern i Sydtyskland er det område iverden, der har den største koncen-tration af solceller per indbygger.Midt i Bayern ligger München, somblandt de fleste nok er mest kendtfor den store oktoberfest. Men forfolk i solenergibranchen er Münchenmest kendt for, at der i juni månedafholdes verdens største solcellemesse: Intersolar. Det plejer også atvære en fest – en solfest lige førmidsommer.

Selv om det har været turbulentetider for branchens virksomheder, såudstillede også i år næsten 2000virksomheder i 15 store haller, ogdet vel at mærke i tider, hvor messergenerelt har trange kår pga. inter-net, videokonferencer og indkøbs-auktioner. Så det er stort – megetstort.

På trods af at mange stande erpræget af tilsyneladende ens solcel-lemoduler, så var mængden af nyeprodukter og udviklinger overvæl-dende. Det er en branche – og lægmærke til, at det nu må betragtessom en hel branche – i rivende ud-vikling. Meget tyder på, at vi kunlige har set begyndelsen. Men kon-kurrencen på verdensplan er ben-hård, og mange virksomheder kæm-per for overlevelse.

To hovedstrømninger tegnede sighurtigt i de mange haller: Æstetikkeni fremtidens solcellepaneler og denklogeste brug af solcellestrøm tileget brug.

Det skal se pænt udLøsninger til at integrere solcellerpænt i et almindeligt hustag er vedat være på plads. En række produ-center tilbyder nu som standardmonteringsmetoder og inddæknin-ger. Det, der skiller en håndfuld udfra resten, er løsninger, der inkluderertagvinduer og i nogle tilfælde enddasolvarmeløsninger, så det integreressom en samlet helhed i taget.

Vi må erkende, at mange solcel-leanlæg, som etableres i Danmarklige nu, ligner noget som katten harslæbt hjem. Især skaber det mangegrimme løsninger, at der skal væreplads til tagvinduer midt i det hele. I et land som er kendt for design ogarkitektur, og hvor mange går megetop i deres boliger, har der mangletløsninger, der kunne kombinereform og funktion, så det går op i enhøjere enhed.

Løsningerne er der nu, og detdanske firma Velux er helt med ifront. Sammen med en af Tysklandshidtil førende solcellevirksomheder -Schott Solar – præsenterede Veluxtagvinduer og solvarmemoduler, derkan bygges sammen med Schott Solars løsning til tagintegration.

Endelig, kunne man sige. Behovethar været der en del år, specielt i dettyske marked, der også er stort forVelux. Desværre har Schott Solar ef-ter messen indstillet produktionen afkrystallinske solcellemoduler pga. devoldsomme prisfald, der har gjortdet urentabelt for Schott Solar. Dehar dog annonceret fortsættelse afderes tyndfilmsmoduler. Vi må håbe,at Velux finder andre partnere.

Velux og Schott Solar

Tyske Fath Solar kan også levereen sammenhængende løsning forsolvarme, solceller og tagvinduer.Deres løsning er nok den mest ele-gante, der blev vist i München, menden fås ifølge virksomheden endnuikke i Danmark.

Der er også løsninger fra Veluxkonkurrenten Schüco Solar, dog ikke

Klog brug af smukkes AF STIG BERTHELSEN

24

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Intersolar 2012 ved åbningen d. 13/06.

Foto

: Sti

g Be

rthe

lsen

Foto

: Sti

g Be

rthe

lsen

Page 25: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

helt så elegante.Desværre betyder de danske af-

skrivningsregler, at vilkårene for atetablere bygningsintegrerede solcel-ler ikke er fordelagtige. Det er ær-gerligt for Danmark, at der ikke er etattraktivt hjemmemarked for så-danne løsninger i et land, hvor de-sign og arkitektur er blandt de eks-portvarer, vi skal leve af.

Brug selv strømmen intelligentI Tyskland har man helt andre reglerfor afregning af produktion og brugaf strøm end i Danmark. Reglernehar historisk set været meget fordel-agtige for ejere af solcelleanlæg.Reglerne for nye anlæg er nu væ-sentligt forringet, og prisen for el erbetinget af ejerens egetforbrug. Dethar skabt et marked for små anlægtil oplagring af strøm. Fremskridt in-den for pris og holdbarhed af batte-rier gør det nu rentabelt i Tyskland atoplagre strøm til eget brug. Nogle afdisse anlæg kan samtidig være medtil at styre husstandens energifor-brug på en sådan måde, at egetfor-bruget optimeres. Snart sagt allestørre leverandører i Tyskland tilbød iår sådanne anlæg.

Energistyring med ”the Powerrouter”

Optimeringen foregår ved, at in-verteren samtidig fungerer som laderaf akkumulatorer og styrer hjemmetsaggregater. Integration til Internetmuliggør samtidig ejerens fjernover-vågning og fjernstyring. Dermed kanejeren optimere sit egetforbrug forat sikre sig det bedst mulige udbytteift. afregningsmodeller for salg afstrøm. Sådanne systemer vil være ennaturlig udvidelse af elselskabernes”intelligente net”, der ikke tagerhøjde for kundernes egenproduk-tion. Der er dog lidt forskellige mål-sætninger: Elselskabet ønsker cen-tralt fra at kunne optimere kundernesforbrug. Ejeren af et solcelle-anlægønsker at optimere udbyttet både ienergi og kr.

I Danmark er lagring umiddelbartikke lige så attraktivt for private, davi kan producere og forbruge op til 6kW med lysnettet som ”lagermedie”.Men med de nye regler for fastsæt-telse af 6 kW grænsen (se faktabox),vil det for nogen også kunne væreinteressant at se på systemer, dersikrer, at man selv udnytter en evt.overkapacitet i de tidsrum, hvor pro-duktionen overstiger 6 kW og ellersmå reguleres ned. s

Hidtil har grænsen for, hvad private

husstande efter ”nettomålingsord-

ningen” kan føde ind i lysnettet og

hente igen været 6kWp - regnet som

cellernes nominelle effekt. Med andre

ord, den effekt en solcelle har under

veldefinerede forhold. Nu er det bare

sådan, at de veldefinerede forhold

kun sjældent indtræffer på en kon-

kret husstand i Danmark. Desuden vil

tab i ledninger og inverter ligeledes

sænke den maksimale effekt. Det

samlede anlæg vil således kun sjæl-

dent, hvis nogensinde, komme i

nærheden af at føde 6kW ind i lys-

nettet.

Skatteminister Thor Möger Pe-

dersen har således lovet, at fortolk-

ningen af reglerne ændres så 6 kW

grænsen opfattes som, hvad inverte-

ren maksimalt leverer til det offent-

lige lysnet. Man må altså godt sætte

fx 8 kWp solceller på taget, når blot

man aldrig sender mere end 6kW ind

i lysnettet. De fleste invertere kan

indstilles til at sikre dette.

Dermed vil et solcelle anlæg i

Danmark kunne optimeres til at

kunne levere betydeligt større årlig

energimængde end de typiske 4800-

5100 kWh som et 6kWp anlæg hidtil

kunne forventes at give. Det har na-

turligvis størst interesse, hvis man

har et elforbrug til fx varmeveksler

eller elbil, der kan udnytte den ekstra

energi.

Produktchef Stig Berthelsen har

efter mange år som forretningsudvik-

ler i computer- og tele-branchen et

godt øje til solcellers muligheder.

25

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

solceller

Foto

: Sti

g Be

rthe

lsen

Fath Solars tagvindue er fuldstændig integreret med deres moduler med sol-celler og solvarme.

Page 26: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Solcelleanlæggene sælger somaldrig før i Danmark. I begyn-delsen af året var der registre-ret omkring 3000 anlæg. Tilnytår er tallet steget til 25.000,mener Energinet.dk, som ejerden danske el-infrastruktur.Denne dramatiske vækst stillerenorme krav til moderniseringaf det offentlige el-net. Det viseret afgangsprojekt til topkarak-ter fra Københavns Maskinmes-terskole og Elinstallatørskole.

En nyligt offentliggjort undersøgelsefra Dansk Energi, Energinet.dk ogDong Energy anslår, at cirka 8% af el-forbruget i Danmark i 2030 vil væredækket af solenergi. Hvis mere ag-gressive støtteordninger bliver søsat,kan solcelle-dækningen i stedetkomme helt op og nærme sig 13%.Disse udsigter er rosenrøde set medCO2-briller. Hele merproduktionen kanimidlertid ende i energispild eller teo-retisk set strømsvigt, hvis det offent-lige el-net ikke bliver forberedt til denye tider, viser rapporten ”Lavspæn-dingsnettet – et net med nye udfor-dringer”. En rapport, som er udarbej-det af elinstallatør Bo Reckeweg somafgangsprojekt fra Københavns Ma-skinmesterskole og Elinstallatørskole.

”Min rapport rummer en række an-befalinger til, hvordan eldistributørernekan holde trit med udviklingen. Hvis viønsker at få det maksimale ud af demange nye solcelleanlæg - og hvis for-syningssikkerhed og kvalitet samtidigskal være i top, kræver det handlingmeget snart,” siger Bo Reckeweg.

Gode råd er gratisEn relativt billig og lavpraktisk forbed-ring består i netforstærkning. Det bety-der kort og godt, at der skal anvendes

kraftigere lavspændningskabler, somkan lægge ryg til en eksplosivt sti-gende belastning på en sommerdag.

Rapporten berører også valg afinverter – altså den anordning, somomdanner jævnstrøm fra solceller til230 volt vekselstrøm, som kan bru-ges i husholdningen eller sendes udpå elnettet.

”Jeg anbefaler, at tre-fasede,selvregulerende invertere gøres obli-gatoriske. Det ville slå et stort slagfor forsyningssikkerheden. Alterna-tivt skal net-selskabet have ret til atbestemme, hvilken fase den enkeltesolcelle-ejer skal koble sig på. Der-ved undgår vi skævvridning og uba-lance i nettet og dermed teoretisk risiko for strømsvigt,” forklarer BoReckeweg.

Det kloge lavspændingsnetPå lidt længere sigt anbefaler BoReckeweg, at både private invertereog lokale netstationer bliver fjernsty-ret og –monitoreret, således at demange anlæg løbende kan kontrolle-res og finjusteres.

”Det giver god mening både foren sikkerheds skyld og for at kunnegarantere, at der altid er ’plads’ tilen overproduktion fra solcelle-an-læg, når solen skinner fra en skyfrihimmel,” forklarer han.

”Hvis vi får så mange små elpro-ducenter, som det ser ud til, bør lav-spændingsnettet også blive en del affremtidens fleksible og intelligenteelsystem, ’Smart Grid’, hvor super-computere styrer produktion, trans-port og forbrug af el. Ellers kan detende med spild af både energi ogpenge,” mener den nyuddannedeelinstallatør.

Hvem skal nu betale?Det aktuelle solcelle-boom skyldesprisfald på anlæg, gunstige fradrags-

ordninger samt den såkaldte netto-målerordning. Den medfører, at mansom privat solcelle-ejer først ogfremmest bruger den el, man selvhar produceret – og at man bliverbelønnet for den eventuelle oversky-dende el, som sendes ud på det of-fentlige el-net. Dette faktum børogså give netselskaberne anledningtil nogle principielle overvejelser, me-ner Bo Reckeweg:

”Der bliver jo lagt op til et fald iindtægterne, når alle laver deresegen strøm. Samtidig koster det enforfærdelig masse penge at gennem-føre de nødvendige forbedringer afelnettet. Hvem skal betale for det?Jeg mener, at hvis der på den eneside gives støtte til solcelleanlæg,bør der på den anden side også gi-ves støtte til forbedring af distribu-tionsnettet,” siger Bo Reckeweg.

”Hvis man både fra politisk holdog som samfund betragtet virkeligvil den vedvarende energi, er vi ogsånødt til at få styr på hele skelettet.Ellers bliver det en halvhjertet ogoverfladisk revolution,” slutter BoReckeweg, som er spændt på, hvor-når modtrækket til de mange nyesolceller kommer.

Bo Reckeweg, blev uddannetelektriker i 1983, men bestred efter-følgende igennem 25 år et job i engrossistvirksomhed. Rapporten kro-ner en succesfuld tilbagevenden tilel-branchen. Opgaven blev bedømttil topkarakteren 12, og installatører-nes organisation TEKNIQ har efter-følgende kåret Bo Reckeweg til sko-lens bedste dimittend 2012.

Rapporten kan erhverves vedhenvendelse til Bo Reckeweg, telefon 40 45 10 50, eller email [email protected]

OLE JEPPESEN ER FREELANCE

JOURNALIST. s

s AF OLE JEPPESEN

26

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Yderligere oplysninger: Københavns Maskinmester-skole og Elinstal-latørskole, tlf 45 25 76 00 eller [email protected]

Det forpligter at dyrke solen

Page 27: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø
Page 28: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Der er behov for, at Danmarktager førertrøjen på i EU, nården kommende kvotepolitikskal fastlægges. Vedvarende-Energi foreslår afgift på strømfra fossile energikilder i perio-der, hvor kvoteprisen er lav forat sikre, at dansk kulkraft ikkeerstatter CO2-reduktioner i andre lande.

I Danmark har vi en ambitiøs rege-ring, der tager klimaudfordringen al-vorligt: 40% reduktion af drivhus-gasser i 2020 er et progressivt klima-mål i sammenligning med mangeandre lande. Problemet er bare, at

de danske planer i høj grad byggerpå EU's klimapolitik, og her er CO2-kvotesystemet ved at revne. Prisenpå CO2-kvoter er halveret siden2009, så man nu kan købe retten tilat udlede et ton CO2 for kun 7,75 €(knapt 60 kr.). Den pris skaber ikkeincitament til at udskifte kul, olie oggas med vedvarende energi.

Kvoteprisen falderDet er ikke noget mysterium, at kvo-teprisen falder. Der er uddelt formange gratis kvoter til mange indu-strier, og ubrugte kvoter kan overfø-res fra år til år, så et kvoteoverskudét år presser priserne i bund mangeår frem. Oveni er der mange billigekvoter fra Kyoto-protokollens Clean

Development Mechanism (CDM).CDM-kvoter gives for projekter iulande, der i teorien skulle redu-cere drivhusgasudslip, men des-værre kommer en meget stor delaf kvoterne fra en række kinesiskeprojekter med tvivlsom effekt forklimaet.

Behov for nytænkningEU står over for en ny kvoteperiode2013-2020, og der er lagt op tilmindre ændringer i systemet, bl.a.at elselskaber ikke mere skal mod-tage gratis kvoter, men i stedetkøbe kvoter på auktioner. Det løserdesværre ikke problemerne. Der eret alvorligt behov for nytænkning:Enten skal kvotesystemet erstattes

Lave CO2-priser truer dansk s AF GUNNAR BOYE OLESEN

28

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Page 29: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

af noget andet, fx CO2-afgifter, ellerdet skal grundlæggende revideres.

Færre kvoter – tak!Hvis kvotesystemet skal være effek-tivt, skal EU-landene sætte færrekvoter i omløb, de tvivlsomme kvoterfra dårlige CDM-projekter skal stop-pes, og ubrugte kvoter fra denigangværende periode (2008-2012)skal ikke kunne overføres til denkommende periode uden videre. EU-kommissionen har stoppet brugaf kvoter fra de dårligste CDM-pro-jekter fra april 2013 og har foreslået,at man reducerer mængden af kvo-ter, der kommer på auktion i detkommende system fra 2013. Her måprogressive lande som Danmark

være i front i EU, både med støtte tilKommissionen om reduktion af kvo-ter og med nye forslag som eksem-pelvis en devaluering af gamle kvo-ter, så fx 3 gamle ubrugte kvoter kunbliver vekslet til én ny.

Afgift på eksport af sort strømDesuden må vi i Danmark suppleremed egne løsninger. Vi kan fx sup-plere CO2-kvoter med en CO2-afgifti perioder, hvor kvoteprisen er lav, ogdanske kraftværker eksporterer elproduceret med kulkraft. Pga. denstore udveksling af el mellem Dan-mark og vore nabolande kan vi ikkebare sætte afgift på CO2 fra elpro-duktion (som man planlægger i Stor-britannien), men i perioder hvor

Danmark eksporterer strøm, kan vigodt lægge en skat på den fossile elproduktion og dermed sikre, atdansk kulkraft ikke erstatter CO2-re-duktioner i andre europæiske lande.

Dansk progressiv energistrategiFolketinget diskuterer nu revision afCO2-kvoteloven, så den danske lovgiv-ning også kan bruges i den kommendekvoteperiode i EU. Det er en oplagt lej-lighed til at sætte fokus på proble-merne med EU's kvotesystem, dets be-tydning for den danske energistrategi,og hvad vi gør både i EU og i Dan-mark.

GUNNAR BOYE OLESEN ER POLITISK

KOORDINATOR I VEDVARENDEENERGI s

Flytrafik slipper billigt med CO2-kvoterFra og med 2012 er flyvning også omfattet af EU's CO2 -kvotesystem. Desværrehar man valgt at give så mange gratis kvoter, at flyselskaberne skal købe mindreend halvdelen af kvoterne. Kombineret med de lave kvotepriser, samt den fort-satte fritagelse fra moms og andre afgifter, betyder det, at luftfarten stadig harlangt mindre skatter og afgifter end anden transport. Og det på trods af at fly ermere forurenende end de jordnære transportalternativer.

Fx vil en flyrejse til Paris give omkring 270 kg CO2 udslip pr. person, og dertilkommer at udledninger af drivhusgasser i stor højde giver ekstra drivhuseffekt, så den samlede drivhuseffekt svarer til omkring 470 kg CO2 pr. person. For detskal flyselskabet betale omkring 6 kr. til køb af CO2-kvoter. Alene momsen på entogrejse til Paris vil være omkring 200 kr., mens der ikke er moms på flyrejser. Toget vil give et CO2-udslip omkring 100 kg*.

Der er stort behov for at få en skat på flytrafik, der svarer til miljøbelastningen, så forbrugerne ikke sparer penge ved at smadre miljøet, når de vil rejse. Også herkan Danmark ikke bare vente på EU. I stedet kan vi indføre egne flyafgifter, gernei samarbejde med vore nabolande. Tyskland overvejer allerede egne flyafgifter.

* Drivhusgasudslip fra fly og tog er beregnet med programmet EcoPassenger med euro-pæiske landes normaludslip for elproduktion til tog (http://www.ecopassenger.com/). I fremtiden kan drivhusgasudslip fra elproduktion nedsættes med vedvarende energi.

Kilde www.videnomenergi.dk/lib/file.aspx?fileID=474&target=blank

29

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

og europæisk klimapolitik

Page 30: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Kjeld Hansens (KH) artikel isidste nummer ”Frit løb for beskidt biomasse” har ført tilen del reaktioner fra læserne.Imidlertid har ingen af kom-mentatorerne haft tid til atskrive selvstændige indlæg.Her en opsummering af de for-skellige kommentarer.

Kommentarerne samler sig om, atdet er korrekt, at det er tilladt atbruge sprøjtemidler, som KH beskri-ver det, men i praksis går landman-den ikke til grænsen for det tillade-lige, men holder et lavere niveau. (Se Johannes Falks indlæg nedenforpå denne side).

Kritikerne af KHs beskrivelse hæv-der, at KH beskriver et forløb, hvorder sprøjtes alt for intensivt, og atder ikke anvendes gødning (hverkengylle, slam eller handelsgødning) ietableringsåret, fordi det kun frem-mer ukrudtet. De kritiserer endvi-dere, at KH ikke nævner, at de flestelandmænd anvender mekaniskukrudtsbekæmpelse.

ÅdaleneKH skriver, at man i landbrugskredseinsisterer på, at de omtalte energi-afgrøder skal placeres i ådalene. Deter rigtigt, at der tidligere har væretrøster fremme om dette, men dekom fra folk, som ikke havde indsigti emnet. De som arbejder professio-nelt med afgrøderne fraråder det ide fleste tilfælde, og ideen om atbruge dem i de meget omtalte 10meter bræmmer er helt uacceptabeltaf mange årsager, mange flere enddem som KH nævner.

Opsummerende hævder kriti-kerne af KHs artikel, at det er en me-get lille del af energiafgrøderne, somvil blive dyrket i ådalene, og at detsandsynligvis primært bliver i form afgræs, som er der i forvejen.

Mht. energibalancerne i forbin-delse med kørsel på arealerne er derlavet adskillige undersøgelser af dette.

Rettidig omhuI flg. Videnscenter for Landbrug skalukrudtsbekæmpelse koncentreresom det første år efter plantning. ”…en veletableret kultur, der har væ-ret renholdt i de første år, (vil) være istand til at konkurrere godt modukrudtet, uden eller med meget be-grænset brug af kemisk og/eller me-kanisk bekæmpelse.” s

Kilde: www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/-Plantevaern/Ukrudt/Kemisk-bekaempelse

I Weekendavisen (hvor et til-svarende indlæg fra KH harværet bragt) opsummererJohannes Falk samme kritik:”Vi har dyrket energiskove siden1988 og at forestille sig at allegodkendte midler til energiskoveskulle blive taget i brug i en pile-mark, svarer til, at en patient ind-lagt på et sygehus skulle modtagesamtlige behandlingstilbud mulige;uanset sygdom. Praksis i energi-skove er typisk, at der kun brugesroundup 1 gang hvert 4. år - igen-nem energiskoves levetid på 20 år.Behandlingshyppigheden for ener-giskove bør sammenlignes medkonventionelle afgrøder, der typiskbehandles 5-6 gange hvert år. Denfortalte historie fra KH’s hånd omhøjkemisk biomasse er spændendeforfattet, men meget langt fra vir-kelighedens praksis.”

Om at skyde med skarpt mod ukrudts AF HANS PEDERSEN

30

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Page 31: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Hvad vil du gøre i din dagligdag for at mindske CO2-udslippet?

Danskerne har et af verdens højesteøkologiske fodaftryk. Det diskuteresofte om det skal være offentlig initia-tiver eller ændringer i de daglige gø-remål, der skal være drivende for ud-viklingen mod bæredygtighed. Herer fire umiddelbare bud til tankevæk-kende efterfølgelse.

Janne Bech Jensen, København Leder af offentlig institution i Næstved”Lige nu trænger mine vinduer til atblive efterset. Det er dobbeltlagsvin-duer fra 30-erne, der mangler tæt-ning. Og det er ikke energiglas. Der-efter er der vinduerne i kælderen.Det er enkeltlagsvinduer i jern-ramme. Det er det næste, der skalind i budgettet.”

Arne Jensen, VesterborgTidligere værktøjsmager”Nu har jeg jo en bil, der bruger endel brændstof. Man kan tilrette sineindkøbsture, så man kører sålidt som muligt og handler lo-kalt. Vi så i går en TV- udsen-delse om to søstre. Den eneboede og handlede i Aarhus.Den anden kørte til Tysklandog købte stort ind. Så blev detgjort det op, hvem der spa-

31

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Små skridt i store sko

s AF HANS PEDERSEN rede mest. Det kostede 600 kr. mereat handle i Tyskland på grund afbrændstofforbrug, slitage på bilen ogafskrivning.”

Andreas Vedel Jensen, AarhusAntropologistuderende”I min dagligdag når jeg kører bil, fårjeg det dårligt, når jeg ser de mangebiler, der er omkring mig. Og jegved, der kommer flere. Jeg har des-værre brug for min bil. Så jeg vil an-skaffe mig en langt mere dieseløko-nomisk bil. Det vil hjælpe både påmin økonomi og min samvittighed.

Det handler også om det gene-relle forbrug, så jeg glæder mig overde stigende priser på diesel og ben-

zin. Det betyder, at alle menneskertænker over deres forbrug og forhå-bentlig mindsker det.”

Lone Dybkjær, FrederiksbergFhv. miljøminister”Jeg er generelt påpasselig med atbruge så lidt ressourcer som muligt. Idagligdagen ved ikke at lade vandetløbe, når det skal køles, men stilledet ind i køleskabet. Og så skal jeghave tjek på, hvad jeg bruger så me-get el til.”

Arne Jensen

Andreas Vedel Jensen

Janne Bech Jensen

Lone Dybkjær

Page 32: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Selvom verdens udslip af driv-husgasser er steget med 40%siden Rio-konferencen i 1992,førte topmødet her 20 år senere ikke til de resultater,som mange havde håbet på.VedvarendeEnergi var til stedei Brasilien, men måtte ogsåkonstatere, at udviklingensker med ganske små skridt

Rio+20 kaldes med rette topmødetom verdens fremtid. 115 statsledereskulle forsøge at sætte skub i denbæredygtige udvikling, samtidig medat klima- og miljøproblemer truerklodens fremtid. Med den nuvæ-rende udvikling vil vi have brug for50% mere energi, 45% flere fødeva-rer og 30% mere vand allerede i2030. Næppe bæredygtigt med detnuværende forbrug af ressourcer.

Mangel på progressive forslagPå forhånd var det nemt at værepessimist. Gunnar Boye Olesen, dervar til stede i Rio på vegne af Vedva-rendeEnergi og Inforse (det interna-tionale netværk for NGO´ere påenergiområdet, red.), var da ogsåskeptisk før topmødet: ”Det ser ikkealt for lyst ud: Oplægget til forhand-lingerne er et 80 sider langt doku-ment, som ud over lange opremsnin-ger af tidligere beslutninger, kun haret mindre antal progressive forslag.Og de fleste progressive forslag står ikantede parenteser, hvilket betyder,at ikke alle lande vil være med til atbeslutte dem.”

Forbehold over for energiløsningerTil gengæld var der blandt landene –i en vis udstrækning – enighed omen række hensigtserklæringer, derblev føjet ind i forhandlingsteksten.Det handler om at støtte, at alle fåradgang til bæredygtige energiløsnin-ger – også til madlavning og op-varmning. Uden at der dog blev satet årstal på, hvornår det skal ske.Flere ulande i G-77 var faktisk imodet 2030-mål på dette område.

En andet problemfelt er subsidiertil energiformer, som er skadelige formiljøet. Fuld enighed om en udfas-ning er der ikke – igen vil flere afulandene i G-77-gruppen gerne æn-dre denne passus.

Desuden vil man støtte produkt-standarder og mærkning, der frem-mer bæredygtigt forbrug og produk-tion. USA havde dog inden topmødetmarkeret, at man ikke ønskede atstøtte dette forslag.

Vedvarende Energi til alleMen hvad endte det så med påenergiområdet? Landene noteredesig FN´s generalsekretær Ban Ki-Moons initiativ ”Sustainable Energyfor All”. Initiativet har som mål atsikre universel adgang til vedvarendeenergi, fordobling af vedvarendeenergi og indførelsen af energieffek-tivitet i 2030. Gunnar Boye Olesenforklarer resultatet på denne måde:”At notere sig er den svageste posi-tive tilkendegivelse, man har i det di-plomatiske sprog. Til gengæld støt-tede en række lande, bl.a. Danmark,initiativet, og Norge startede et pa-

rallelt initiativ ”Energy+”. Samlet setser det heldigvis ud til, at spørgsmå-let kommet en del højere på denglobale dagsorden. Nu er det så vig-tigt, at resultatet giver flest muligeadgang til energi, og at det ikke blotbliver større bevillinger til bl.a. elnet,der ikke sikrer stabil energi til de fat-tige,” forklarer Gunnar Boye Olesen.

Støtte til kul, olie og gas: 500 milliarder $ om åretEt område, hvor der måske kunnespores en vis fremgang var energi-subsidierne. Fossile brændsler (kul,olie og gas), modtager gigantiskesummer i subsidier – faktisk 500 mil-liarder dollars om året – og de erdisse tilskud, som man vil have fjer-net. Til forskel fra Johannesburg-topmødet for 10 år siden, inviteredelandene denne gang hinanden. Detser nogle som et fremskridt, mensandre – og især NGO´erne – er util-fredse med, at man ikke fjernerstatsstøtten til de forurenende ener-gikilder.

Auken: Politikere har ikke løsningen på altDen danske miljøminister, Ida Auken,var med i Rio. Hun betonede efter-følgende, at ansvaret for klodens ud-vikling ikke kun ligger hos regeringerog politikere: ”Regeringer kan ikkeløse klodens problemer alene, for vikan kun skabe holdbare løsninger påmiljøproblemer, klimaudfordringenog sikre udryddelse af fattigdom,hvis virksomheder, NGOer og bor-gere bidrager. Så nej, vi politikerehar ikke løsningerne på alt.” s

Hvad kom der ud af Rio+20?s AF CLAUS CHRISTENSEN

32

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Page 33: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

33

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Page 34: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Reducer, optimer, producer erkodeordene for Viborg nyeRådhus og for ny bog fraHenning Larsen Architects.

Viborg Rådhus er netop blevet præ-mieret som et indbydende og smuktbyggeri. Her arbejder dagligt 800medarbejdere og politikere i et mo-derne, demokratisk formet byggeri.Men huset er også Danmarks førstebæredygtige rådhus.

Henning Larsen Architects vandt i2007 arkitektkonkurrencen om detnye rådhus, som allerede i byggepro-grammet var fastlagt som et lav-energihus. Rådhuset er taget i brugseptember 2011.

Arkitekterne valgte en enkel op-skrift med tre faser:◗ Reducer energiforbruget ved om-

hyggeligt valg af form, sørg forgode dagslys¬forhold og skærmaf for solen.

◗ Optimer den nødvendige energi-anvendelse med naturlig ventila-tion og gode styringer af belys-ningsanlæg.

◗ Producer køling og opvarmningved hjælp af grundvand og el vedhjælp af solceller.

Forskning og resultaterDenne metode halverede rådhusetsenergiforbrug, og rådhuset er nu enaf 20 cases, der er beskrevet i bogen”Design med viden”, som netop erudgivet af Henning Larsen Archi-tects. Arkitekterne har med støttefra Realdania samarbejdet med treerhvervsph.d.'ere - Jakob Strømann-Andersen, Martin Vraa Nielsen ogMichael Jørgensen.

Forskerne har været tilknyttetkonkrete projekter og tilsammen gi-ver de en samlet helhedsbetragtning

af faktorerne, der har betydning forenergiforbruget. Projekterne spæn-der fra byplaner til facadeudform-ning. Samstemmende vises, at 40-50% af energiforbruget låsesallerede i den tidlige designfase, ogikke mindst, at disse formmæssigebeslutninger ikke står til at ændreover planens eller bygningens leve-tid.

25 casesBogens cases er organiseret i hoved-temaer, og efter en introduktion erder for hver case beskrevet tiltag og

hensigter i en ensartet grafiskform. Denne metodiske tilgang gi-ver en prisværdig enkel forståelseaf metoderne for de meget for-skellige projekter. Med de mangecases belyses også tydeligt bådemuligheder og mangfoldighed idet endelige arkitektoniske udtryk.En særlig styrke ved bogen er enfin beskrivelse af, hvorledes dags-lyset både erstatter kunstig belys-ning og tilfører planer og rum øgetkvalitet. Bogen er rigt illustreretbåde med fotos og klare grafiskevignetter.

Enkelheden er bogens styrke.Budskaber og metoder fremstårklart og den bør derfor være et’must’ for alle der beskæftigermed formgivningen af byer ogbygninger.

Enkeltheden er naturligvis ogsåen svaghed. Bogen beskæftiger sigkun med reduktion af energifor-bruget i driftsfasen, hvilket kunnebetragtes som en slags tunnelsyn,da en samlet bæredygtighedsvur-dering af planlægning og byggerijo rummer mange andre og lige såvæsentlige aspekter. I den aktuellebog kan det forsvares, da detnetop er denne forenkling, der sik-rer en klar kommunikation af mu-lige redskaber og metoder.

Så er det jo blot at anbefale an-dre aktører inden for området, atvidereføre samarbejdet mellem of-fentlig og privat forskning/udvik-ling indenfor andre områder ogformidle det til andre.

POUL LODBERG ER ARKITEKT MAA

”Design med viden” Ny forskning ibæredygtigt byggeri, redigeret afSigne Kongebro. 192 sider. Udgi-vet af Henning Larsen Architects,2012. s

Design med videns AF POUL LODBERG

34

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

’Design med viden’ har et

forord af klima- energi- og

bygningsminister Martin

Lidegaard og indeholder

desuden tre forsknings-

artikler, der har været

bragt i internationale,

videnskabelige tidsskrif-

ter. Bogen kan læses på

www.henninglarsen.com/

designmedviden

Page 35: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

35

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Foto

s: T

horb

jørn

Han

sen,

Ko

ntra

fram

e, M

arti

n Sc

hube

rt o

g Th

om

as M

ølv

ig

Det ny rådhus i Viborg er planlagt til at skulle have et energiforbrug på 50 kWh pr. m2. Det skal ske ved hjælp af tre-lags vinduer og ved at 760 m2 solceller producerer 76.000 kWh om året. Derudover ved at der hentes grundvand op fra 90 meters dybde til køling/opvarmning.

Page 36: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

36

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

� TØMRER/SNEDKER� STRÅTAG� BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840www.byggeholdet.dk · [email protected]øjby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

� Masseovne � Bæredygtigt byggeri

� Mur og træ

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80Mail: [email protected]

masseovne.dk

Fiberfri isolering◗ Perlite er en vulkansk sten◗ Ingen skadelige stoffer◗ Uorganisk - rådner ikke◗ Miljøvenlig◗ Høj isolering◗ Fornybar ressource◗ Kan genanvendes◗ Let at bortskaffe◗ Kan anvendes

overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

◗ Bæredygtige afløbsanlæg◗ Pileanlæg◗ Beplantede filteranlæg◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 8700 Horsens · 26 20 22 86 · [email protected]

Page 37: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

37

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Hover Kirkevej 49 · 7100 VejleTelefon 75 85 38 65Mobil 20 33 38 [email protected]

Alt i VVSSolvarmeBrændekedlerForhandler afKMP pillefyr

VEJLE VVS & ØKO OBYGVEJLE VVS & ØKO

Aut. VVS-insNiels Reiter -

Alt i VVSSolvarme

OBYG

stallatør

Hover Kirkevej 49 · 71 elefon TTelefon 75 85 38 65

Mobil 20 33 38 65vejlebyg@worldonline

BrændekedlerForhandler af

pillefyrKMP

ejle00 V Vejle

.dk

Elbiler er langt fraligeså populæresom forventetVed årsskiftet blev det spået, atdanskerne i 2012 ville købe et stedmellem 2.500 og 5.000 elbiler –men med blot 280 solgte elbiler iårets første syv måneder forekom-mer det umuligt at opfylde spå-dommen. Kilde: Dansk Elbil Alliance, FDM, 17.august 2012. s

Den grønnesteenergi er den, viikke brugerAf Erik Gudbjerg, adm. direktør, Lokalenergi

Energiforliget fordobler investerin-gerne i energibesparelser til 1,5 mia.kr. om året, men beregninger viser,at man kan gennemføre elbesparel-ser i industrien og varmebesparelseri bygninger til en pris, der er underdet halve - ja, helt ned til en tredje-

del af, hvad det koster at produ-cere energi fra Anholt Vindmølle-park.

Og vi kan vel at mærke realiserebesparelser svarende til ni Anholt-vindmølleparker, før prisen bliverhøjere. Det ville således være sam-fundsøkonomisk rentabelt at flyttenogle af investeringerne i nye vind-mølleparker til realisering af bespa-relser, og der er især behov for atfokusere på, hvordan vi realiserer derentable muligheder i vores boliger. Kilde: Jyllands-Posten 13.

august 2012. s

Page 38: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

38

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

BrændselscellerDantherm Power modtager 11 mil-lioner kroner fra EnergistyrelsensEUDP-fond til et nyt treårigt energi-projekt.

De 11 millioner kroner skal Dan-therm Power bruge på at udviklebrændselsceller, der kan fungere iekstrem varme og kulde. Brændsels-celler kan erstatte traditionelle gene-ratoranlæg.

”Almindelige dieselgeneratorerhar det svært ved meget lave tempe-raturer, og her arbejder brændsels-

celler pålideligt, så det har et kæmpe-stort potentiale,” siger administre-rende direktør fra Dantherm Power,Jesper Themsen.

Kilde: Energi Supply, 7. august 2012. s

FN ønsker pause tilbiobrændstofTørken i USA får nu generaldirektør forFN's levnedsmiddel- og landbrugsor-ganisation FAO, José Graziano da Silva,til at slå til lyd for en suspension af det

amerikanske biobrændstofprogram.Det fremgår af et indlæg af general-direktøren i Financial Times.

"Med stigende verdensmarkeds-priser på landbrugsafgrøder intensi-veres konkurrencen mellem fødeva-rer, foder og brændstof for afgrødersom majs, sukker og oliefrø. Enmåde at afhjælpe nogle af de spæn-dinger på ville være at sænke ellermidlertidigt suspendere det ameri-kanske mandat vedrørende bio-brændstoffer," skriver José Grazianoda Silva.

Kilde: Børsen 13. august 2012. s

Miljømærket kvalitetsmaling på ler-eller marmorbasis❱ God dækkeevne.❱ Allergivenlig og god for

indeklimaet.❱ 126 smukke farver.

Naturprodukter til vægge og træværk

volvox-danmark.dket ”econovo.dk produkt”

Danmark

Page 39: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

39

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKELTlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: [email protected]

Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

Grøn dansk energi-teknologi på vej ind ihøreapparater

Biometanol er fremtidens brændstof ihøreapparater. Ud med batterierne ogind med mikro-brændselsceller, der påunder 30 sekunder kan oplades med200 mikroliter metanol til mere end 24timers brug. Projektet FuelScaleInte-grate (FSI) skal realisere visionen,bringe produktet frem til pilotproduk-tion og skabe grundlaget for et dansk

eksporteventyr. Højteknologifondenstøtter projektet med 15m DKK.

Højteknologifonden s

Obama og Romneydyster på vindstøtteVestas og USA's vindsektor venter sta-dig på afklaring omkring vindstøtte i2013 og frem. Striden om statsstøttetgrøn energi er rykket op på præsident-niveau. Med under tre måneder tilvalgdagen 6. november er Vestas ogresten af USA's vindsektor blevet et

tema i slaget mellem præsident Obama ogudfordreren Mitt Romney.

"Colorado, det er på tide at holde opmed at bruge milliarder på offentlig støttetil en olieindustri, der allerede tjenermange penge. Lad os fortsætte med at in-vestere i en ren energiindustri, der aldrighar været mere lovende," lød det fra præsi-denten på et vælgermøde i byen Puebloforleden.

Pueblo er hjemsted for en af Vestas i altfire fabrikker i Colorado, og byen kan mistehundredvis af job, hvis støtten til industrienophører. Vindstøtten er tilbage i fokus.Kilde: Børsen 13. august 2012. s

MalingIsoleringSolceller

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

D ET G RØN N E H U SØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Page 40: Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Klosterport 4 E, 1.sal · 8000 Århus C

For 300 kr modtager du

årligt 5 numre af

Vedvarende Energi & Miljø.

bestil bladet her:> tlf. 86 760 444> [email protected]

Bladet udgives af:

bliv medlem

Stop din hyklen

tag cyklen

Landsforeningen Økologisk byggeri