Nr.5/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi&Miljø

FokUS:

energidesign 8-19 20 elcyklens velsignelser

5 Ladestanderne 34 vindmølle med udsigt

o k t o b e r · n o v e m b e r · 5 / 2 0 1 1

IND

HO

LDDette nummer, der har fokuspå Energidesign, er samlet afIb Johansen fra LØB.

3 Leder

4 Sluk for standby i signalboksYouSee forhandler en digital modta-gerboks som bruger 17 Watt på stand-by. EU’s krav er under 1 Watt

5 Hvordan skal elbilerne oplades?Du kører på motorvejen. Dieseltankengår i rødt, og du øjner en Shell-tank idet fjerne. Men du er ikke Shell-kunde,så du må skubbe til OK-tanken, somdu abonnerer på. Dette er en paralleltil den manglende infrastruktur forladestandere til elbiler.

6 Kom fra A til B på den grønne mådeMed det nye transportkort får folk ideer og løsninger til at ændre derestransportvaner.

7 SvendPortrætfilm om den ukuelige idealist,miljøpolitikeren Svend Auken.

8 Anonym arkitekturDe norske stavkirker er eksempler pågennemført udnyttelse af træ. Fx blevgulvplankerne lagt skiftevis rod og top,dvs. uden parallelle kanter.

10 Bolig i balanceBoligen skal altid tilpasses det sted,hvor der bygges - både med hensyn tiltopografi, ressourcer og lokale bygge-traditioner.

13 Verdens ældste byggematerialeJord/ler er sandsynligvis stadig jordensmest almindelige byggemateriale.Ordet COB stammer fra engelsksprogbrug, hvor det betød en klumpeller en afrundet masse.

14 Fornyet Energi på turKaren Abrahamsson giver glimt afsamarbejdet med Cob Cottage Com-pany (CCC) i Oregon, USA.

16 Håndens arbejde Gennem årtusinder er boliger overhele verden blevet bygget udelukken-de af lokale ressourcer. Det handlerbogen ”Build By Hand” om.

18 Om at holde hus med energien”Der sker alt for lidt,” siger Stan Ben-tel, der i 1980 byggede det ultimativebæredygtige hus.

20 Elcykler i kraftig medvind”Det er verdens sjoveste legetøj,” siger Inge Duedahl, 91 år.

23 What a wonderful worldSamtale med teologen Ole Jensen om ”På kant med klodens klima.”

24 KORTNYT

28 Børns bæredygtige visionerfor fremtiden”Jeg ønsker, at vi skal bo i skyhuse. Så kunne man bo i himlen, det villevære sejt! Hvis man kunne lave en lillelydoptager der adlød, fx hvis man sag-de ”luk dør”, så lukkede den,” sigerskoleelev Rose Illeborg Gad, 14 år.

30 Energidesign i RandersKritik af ”det mest energineutrale hus iEuropa.”

31 Modvækst'Fornuftig Modvækst' har sin beretti-gelse alene ved, at den stiller skarpt –meget skarpt - på begrebet vækst.

32 Permakulturfestival i NordsjællandEn billedreportage.

34 Vindmølle med udsigtPå 35 sekunder kan man være i toppenaf den 57 meter høje vindmølle i detvestlige Canada. Der er op til 400besøgende pr. dag i udsigtsboblen

Side 6 Side 13 Side 20 Side 32

Forside:Gennem årtusinder er boligeropført af lokale ressourcer. Det eraf stor betydning energimæssigt,hvor megen energi der er gået tilproduktion af byggematerialerne.

Udgivere:VedvarendeEnergi og Landsfor-eningen Økologisk Byggeri (LØB).

redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus CTlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

redaktion:Claus Christensen, Ib Johansen(valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, HansPedersen (ansv.), Randi Pisani ogSigrid Soelberg Vestergaard.

redaktionen afsluttet: 22. september 2011.

næste nummer udkommer9. december 2011.

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.31. oktober 2011.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser oganvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

tryk: Øko-Tryk, Skjern

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningersholdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Vedvarende Energi&Miljø

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11 3

Da Danmark i 2001 fik en blå regering,forsvandt ”Udviklingsmidlerne til Ved-varende Energi” med ét slag. Midler, derbl.a. blev anvendt til de første mangesolvarmeanlæg og den uvildige rådgiv-ning.

Nu skal der laves et nyt energiforlig.Vores opfordring er, at I husker, at udendet lokale engagement står vi over foren vanskelig omstilling til vedvarende

energi. Det er muligt at gå længere endoppositionen og nå 100% i 2030. Se VE’senergistrategi fra 2010.

De folk, der står bag de jordnære ogengagerende aktiviteter er stadig klar tilat tage et stort slæb, men de skal havenæring i form af et energiforlig medhandlingsorienterede aktiviteter.

Det koster. Men venter vi på, atmarkedet driver aktiviteterne, mister vi

LEDERden fantastiske mulighed, vi har for atgenskabe Danmarks rolle i omstillingentil en bæredygtig energiforsyning.

I de første 100 dage bør I sikre inve-stering i individuelle og fælles VE-an-læg, flere energibesparelser og energi-effektiviseringer.

Marianne BenderFormand for VedvarendeEnergi

KÆRE NY REGERING

4 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

mer-optagelser mv., og derfor elektro-nisk set må være mere "vågen", end elek-tronik man bare slukker helt ned for, si-ger Lars Ladingkær, ansvarshavende re-daktør af hjemmesidenwww.recordere.dk

Lars Ladingkær henviser til en andendigital modtagerboks, Clint DC5, somoverholder kravene om under 1 watt.

Pressechef Ib Konrad Jensen, You-See, oplyser, at selskabet har 150.000YouSee Plus kunder, men han kenderikke antallet af solgte digitale modta-gerbokse.

Et regnestykke viser, at hvis 100.000bokse af mærket Samsung FTM-H3126er tændt på standby året rundt, så løberdet samlede elforbrug op på et beløb,der svarer til 30 mio. kr.

- Det er uacceptabelt, at produktethar et så højt strømforbrug på standby.Det må YouSee kunne gøre bedre, siger

TDC’s selskab YouSee forhandleren digital modtagerboks sombruger 17 Watt på standby og 25 Watt, når boksen arbejder. EU’s krav er et forbrug på under1 Watt ved standby.

En måling af YouSee Plus boksen, Sam-sung FTM-H3126, viser, at forbruget er16,9 Watt i standby, og 24,8 Watt nården spoler og optager. Alene påstandby løber det op i 300 kr. om året,hvis ikke du slukker for strømmen påstikkontakten.

- De fleste nyere bokse overholder EUkravene om mindre end 1 Watts forbrugved standby. YouSee boksen, som mar-kedsføres for øjeblikket, er dog undtagetde krav, da den kan være tilsluttet etnetværk, samt være programmeret til ti-

Sluk for standby i signalboks

Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbej-der i Forbrugerrådet.

- Butikkerne bør oplyse om produkter-nes standby strømforbrug på selve pro-duktet eller på hyldeforkanten. På denmåde kan forbrugerne inddrage strømfor-bruget som parameter på linje med de-sign, kvalitet og pris, pointerer Claus Jør-gensen

Husk derfor at slukke på standby påstikkontakten, og kig godt efter strøm-forbrug under tekniske data næste gangdu køber elektronik.

På Forbrugerrådets hjemmeside:www.goenergi.dk/forbruger/produk-ter/it-og-elektronik/digitale-modta-gere/find-digitale-modtagere kan duse, hvilke digitale modtagerbokse, derer energirigtige.

BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

ER JOURNALIST. s

Lille boks med stort strømforbrug blivermarkedsført hos tdC og YouSee.

s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

Foto

: Bør

ge G

uldb

rand

t And

erse

n

Skal elbilen virkelig tage stikhjem kræver det, at der tages politisk stilling til hele infra-strukturen på området. Kommu-nerne er på herrens mark, nårprivate selskaber som ChooseEV,og Better Place henvender sigfor at opsætte ladestandere tilde el-biler, de selv har i stalden.

Hvem skal betale den nødvendige ud-rulning af infrastruktur til elbilerne.Slangen bider sig i halen, for der skallades to biler op ved hver stander, hverdag året rundt før det er rentabelt foropstilleren. Det er der ikke elbiler påvejene til i dag, og importørerne kandårligt sælge biler uden dækning medstandere.

Hvor, hvem og hvor meget?

Hvor skal standerne stå? På offentligeP-pladser? Nix, som lovgivningen erskruet sammen, må der ikke reserve-res til særlige biltyper – heller ikke degrønne. Det sætter kommunen i et di-lemma, for får private udbydere afstrøm til elbiler lov til at købe P-plad-ser af kommunen, vil der dermed blivebeslaglagt parkering i byrummet ude-lukkende til disse firmaers abonnen-ter.

Hvem standerne skal være tilgæn-gelige for bliver dermed et vigtigtspørgsmål.

Når Peter og Pernille med deres 3børn om lidt, hos den lokale bilforhand-ler, køber en af de nye elfamiliebiler, ogvil tage et smut i Randers Regnskov, ja,så står der måske en stander fra BetterPlace og en fra ChooseEV, men der måPeter og Pernille ikke tanke, for destandere er forbeholdt netop disse ud-byderes kunder.

Det svarer til, at du kommerkørende på motorvejen, dieseltankengår i rødt, og du øjner en tank i detfjerne, men ak, du er ikke Shellkunde, sådu må skubbe de 47 km, til du når OKtanken, som du abonnerer på.

En løsning er at tanke hos konkur-renternes standere via roaming og in-tern afregning. Men er alle elbilejere såtvunget til at indgå en aftale med en aftre, fem eller syv private abonnements-udbydere, der samarbejder om afreg-ning ved standerne? Og hvor megetkommer en opladning til at koste, hvisprisen er i fri dressur og flere mellem-handlere skal tjene på den?

Det mest oplagte vil være en offent-lig tilgængelig stander, hvor der afreg-nes direkte for den tankede strøm til detlokale elhandelsselskab.

Politik tak

EU barsler snart med en stikstandard for el-biler, men dermed er kun en lille del af infra-strukturen for elbiler på plads.

Transportområdet er det sorte får i Dan-marks miljø- og energipolitik. Danskernependler i snit 38 km, det er som skræddersyettil elbiler i de områder, hvor den offentligetrafik ikke kan følge med. Elbilerne kan ladesom natten, når møllerne snurrer og resten aflandet står stille som led i den intelligentestrømforsyning. Det er svært at forestille sig,at der kan udrulles en demokratisk infrastruk-tur uden offentlige tilskud i begyndelsesfa-sen, og der er hårdt brug for politiske beslut-ninger på området, så elbilerne hverken bliverstående eller kommer skævt fra start.

RANDI PISANI ER FORENINGSKOORDINATOR

I VEDVARENDEENERGI s


Hvordan skal elbilerne oplades?

s AF RANDI PISANIFo

to: D

avid

Ber

ing.

Ladestandereopføres ukoor-dineret af for-skellige firmaerrundt omkring idanmark. deter det rene wildwest!


Er du typen, der med størsteselvfølgelighed griber ud efterbilnøglen, når du blot skal et parkilometer væk? Eller har du al-drig rigtig fået undersøgt, om dukunne komme på arbejde uden atbenytte den firhjulede i garagen?Så kan du få masser af hjælpmed det nye transportkort påGrøn mobilitets hjemmeside

Man kan nemt blive mødt med løftedepegefingre, hvis man i et svagt øjeblikafslører sin CO2-belastende kørsel. HosGrøn mobilitet går man en anden vej.Med det nye transportkort handler detom at give folk ideer og løsninger til at fåændret deres transportvaner, ikke om atslå folk over fingrene. ”Vi vil langt hellere

anvise nogle miljøvenlige alternativer tilbilen, end vi vil bebrejde folk,” fortællerAne Kollerup, leder af Grøn Mobilitet,som hører under Energitjenesten.

Trafikkort med gå- og cykelzone

Transportkortet findes på Grøn mobili-tets hjemmeside, www.grønmobili-tet.dk, og er helt enkelt at bruge. Manskriver blot sin hjemadresse i et felt,som herefter stedfæstes som centrum iGoogles eget kort, Google Maps. Isamme øjeblik får man peget to cirklerud på kortet. En zone på 1,5 kilometerud fra centrum, hvor det for de fleste ermuligt at gå inden for, og en zone på 3,5kilometer, hvor de fleste kan cykle. Ogman kan selvfølgelig overveje at udvidesine zoner afhængigt af, hvordan formener. Herefter kan man se på hvilke steder,man måske kunne cykle eller gå til i ste-

det for at tage bilen. Det kunne være ar-bejde, daginstitution, supermarked,bibliotek, idrætsanlæg osv.

Mange fordele ved at gå eller cykle

”Det er meningen, at kortet skal givemulighed for at tage sine transportva-ner op til revision for at se, om der ersteder, hvor man kan komme rundt påen grønnere måde,” siger Ane Kollerup.”Det har jo mange fordele at lade bilenstå og gå eller cykle i stedet. Man sparerpenge på benzin, man får frisk luft ogmotion, man tager hensyn til miljøet, ogmåske oplever man naturen på en an-den måde, end hvis man sidder i bilen.”

Få mere at vide

Ud over transportkortet er der masseraf nyttig viden om transport på Grønmobilitets hjemmeside. Man kan for ek-sempel selv beregne, hvor meget mankan spare i både CO2 og kroner ved atlade bilen stå, og man kan få gode rådom cykling. Desuden er der en rækkehenvisninger til hjemmesider om blandtandet delebilsordninger og miljørigtigpendlerkørsel.

www.grønmobilitet.dk

CLAUS CHRISTENSEN

ER KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER

I VEDVARENDEENERGI. s

KOM FRA A TIL Bpå den grønne måde

s AF CLAUS CHRISTENSEN

kresten kjær Sørensen fra vedvarende-energi viser transportkortets muligheder forSara Joy nielsen.

marker din adressepå kortet. tegn en

cirkel for hvor langtdu kan nå til fods ogen cirkel for din akti-

onsradius på cykel.

Foto

: Cla

us C

hris

tens

en

s Portrætfilm om tidligere miljøminister Svend Auken. Filmet og erindret af Anne Wivel.

Umiddelbart efter forevisningen af fil-men Svend i biografen Øst for Paradis iAarhus stillede Vedvarende Energi &Miljø dette spørgsmål til fem deltagere:

Hvad gjorde allermest indtryk pådig, hvis du sætter fokus på miljø ogenergi?

Det er et testamente fra en mandfra den anden side af graven. Jeghåber, at filmen giver inspirationtil at arbejde videre med VESTASog andre vindmøller og arbejdefor, at miljø bliver en del afløsningen på de økonomiske pro-blemer.Ragnhild Larsen 50 år

Svend er vedvarende. Han blevved og ved på den smukke måde.Viste at miljøproblemerne er såmeget magt. Vi fråser af H. tilmed tre fjernsyn i alle hjem. Vemodigt at se Svend.Abelone Assingh 57 år

Fantastisk person. Visionær, stort intellekt. Hjerte på rettested. Imponerende at han kunnefastholde sit engagement gen-nem så mange år. Han havde enenorm manisk energi med megenhumor. Han vakte respekt langtud over de danske grænser.Peder Buck 54 år

Inspirerende. Giver håb og lyst tilat arbejde. Fantastisk til at tyde-liggøre hvor vigtigt miljøet er, ogat det kan lade sig gøre atpåvirke positivt.Peter Pilely 22 år

Filmen viste hvor stor betydningSvend havde for dansk og inter-national miljøpolitik. Ikke bareen politisk sag men et livsprojekt.Sira Kjeldahl 25 år s


Svend


De norske stavkirker er eksem-pler på gennemført udnyttelse aftræ. Fx blev gulvplankerne lagtskiftevis rod og top, dvs. udenparallelle kanter.

Fra de tidligste tider har mennesketsøgt ly for klimaet, hvad enten det harværet vådt, tørt, varmt eller koldt. Såvidt muligt har man også bygget sin bo-lig af materialer, der var lige uden fordøren, det være sig sne, ler, sten, træ el-ler palmeblade. Vi kender alle eksem-plerne, som stadig bliver anvendt rundt iverden.

Et eksempel på udvikling fra hule til”komfortabel” bolig finder man i Italien ibyen Matera, hvor man fra tidlig tid harudnyttet de bløde kalkstensklipper.Sassi som bydelen bliver kaldt er i dagoptaget på listen over UNESCO's ver-denskulturarv.

Emnet er mangfoldigt, så her hand-ler det om træbygninger.

Historie og udbredelse

Blokhuse/ bjælkehuse og stavbyggeri erblevet en kendt byggedisciplin i løbet afde sidste ca. 2000 år: De er alle lavet aftømmer, men ved blokhuse ligger alttræ vandret og bærer vægten så at sigesolidarisk, hvor der i stavkonstruktionerer lodrette stolper, der bærer taget ogvandrette bjælker eller planker, der ud-fylder væggene imellem.

De første fund af sådanne konstruk-tioner fortæller om skure, der var byg-get op omkring de brønde, der blev op-ført af romerne rundt omkring.

I dag kan vi se eksempler på bygnin-ger, der er opført fra år 1200 og frem.De står i Rusland, Tyrkiet, Centraleu-ropa og det alpine område, andre mel-lem høje fjelde i Tyskland, og selvfølge-

lig i de skandinaviske lande og sikkertogså andre steder i verdenen. Altid der,hvor der er masser af nåletræer.

Byggeteknik

Materialet var der og skulle bare fragtestil byggepladsen, tabe fugtighed og såtildannes. Alle forbindelser kan laves itræ, der var ikke behov for søm, skruereller andre ”ingeniørforbindelses-mate-rialer.”

Værktøjet der var smedet af jern, vardog absolut en fordel. Der skulle arbej-des/svedes igennem!

At tilhugge træstammernes sider,lave hjørneforbindelser og tilpasse tøm-ret langs fugerne til hinanden må haveværet en slags udholdenhedssport. Dervar brug for stærke svende til at flyttefrem og tilbage med bjælkerne, og såskulle de have to gode økseførerhæn-der.

Bygningerne blev opført på mange for-skellige håndværksmæssige niveauer: Udførelse af tæthed imellem bjæl-kerne, af hjørneforbindelserne og af desynlige detaljer varierer stærkt fra hustil hus og fra egn til egn. Tætningensudførelse varierer meget fra område tilområde, tilpasningen kunne aldrig ud-føres så godt, at der ikke også var be-hov for at tætte med diverse materialerfra mos til tjæret værk, hvis man undloddet kunne det i hver fald mærkes iblæst og kulde. I områder med fugtigtklima kunne facaderne være beklædtmed træspåner mod det værste vejr.Spån kan også ses på mange tage, menstentage og græstage er nok hyppi-gere.

Ofte ses større bygninger til gårde,hvor familie, tjenestefolk og evt. dyr le-vede side om side, eller i flere etager.Disse etageboliger er et strålende ek-sempel på integreret energi, da dyrene

altid har været installeret under boligen. Byggerierne med det højeste hånd-

værksmæssige niveau er kirker, stavkir-kerne i Norge for eksempel.

Jeg har været i mange massive træbyg-ninger, bygget med bjælker, der varhugget med bredbil, så der var mindstto flade og parallelle sider, udad ogindad huset. Siderne er på mere ellermindre overbevisende måde udarbejdetmed en kehl, der optager bjælken oven-over. Hjørneforbindelserne kræver, at etstykke af bjælken stikker udenfor, hvisikke man har valgt at bruge firkantedebjælker, der kan samles med en fransklås.

Hvad der har gjort størst indtryk påmig personligt, var detaljerne i stavhus-ene i Schwarzwald, fx de massive gulv-brædder, der var savet på to sider ogevt. også havde not og fjer, men var sta-digvæk koniske, formet som træet – in-gen unødvendig spild. De blev altså lagtvekselvis med den tynd og den tykkeende i en side. Det næstsidste bræt varnødt til at stå med den tykke ende lidtudenfor huset i et stykke tid og blev iflere omgange banket mere og mere påplads, når alle brædderne var blevet heltudtørrede og faldet på plads.

Massive træhuse i det 21. århundrede

Søges der med nye medier efter emne-ordet træ, dukker der et hav af firmaerop, der har fabriksfremstillede pakke-løsninger – tilsyneladende er der et stortmarked. Træ isolerer meget godt og defleste mennesker holder af materialetsegenskaber.

Det var indtil ca. 2005 muligt at op-fylde kravene fra bygningsreglementetmed vægge med en gennemsnitstyk-kelse på ca. 38 cm og avancerede sam-menføjninger imellem bjælkerne – det

Anonym arkitekturs AF OLAV SCHEUNEMANN

Fokus ENERGIDESIGN

går ikke mere og var også en lidt perver-teret måde at bygge på, med så tykketræstammer. Tæthedskravene kræver idag, at man indpakker bjælkerne fra enside med et ekstra isolerings- ogtæthedslag.

En ny og meget lovende måde atbygge massive træhuse på går lidt merei retning af stavbyggeriet. ”Stavene” be-står af en masse brædder, der er søm-met sammen i en hel vægs længde,

mens dør- og vindueshuller er holdt friefor brædder. ”Staven” (HxBxL fx:2,5x0,3x4,5 m) står på den ene stern ogholder næste etagedæk med den andenstern i luften – etagedækket er også la-vet af brædderne. Brædderne må gernekomme fra tredje sortering eller så,altså en fin udnyttelse af ellers frasorte-ret byggetræ.

Blok- og bjælkehuse ligner påfal-dende hinanden, hvad enten man befin-

der sig i alperne, den indiske del af Hi-malayabjergene eller Canada. Nogetkunne tyde på, at det er byggemateria-let, der her bestemmer arkitekturen ogdet æstetiske udtryk, som de fleste sy-nes er rart og imødekommende.

I visse kredse kaldes det anonym ar-kitektur.

OLAV SCHEUNEMANN ER MEDLEM AF

LØBS BESTYRELSE. s


træ isolerer meget godt, og de fleste mennesker holder af træ.

Foto

s: Ib

Joha

nsen


Fokus ENERGIDESIGN

På øen tjøme ligger Ødekjære, hvor Gaia tjøme har sit tilholdssted; boligen, tegnestuen (i baggrunden),genbrugshuset (kursussted og væksthus, opført i 2007) i forgrund, knyttet sammen med permakulturhaven.

Fra boligens terrasse ser man hvordan landskabet åbner seg mod havet, smukt tilpasset medpermakulturhaven, genbrugshuset og sommerboligen for fårene.

Foto

: Alic

e Re

iteFo

to: R

olf J

acob

sen

Arkitektgruppen GAIA har inæsten 30 år tegnet miljø- og res-sourcevenlige boliger baseret påprincipper for økologisk helheds-løsning. Målet har hele tidenværet at reducere forbruget afressourcer, bygge robust og flek-sibelt med sunde materialer ogmindske husets forurening af om-givelserne - i hele dets levetid.

Som planlæggere har vi et ansvar forproduktets kvalitet, når det bygges,mens det er i brug og frem til den dag,det ikke længere er brugbart, i den formdet har. Vi må derfor spørge os selv, omboligen skal kunne genbruges i andenform, om de enkelte komponenter skalkunne genbruges, eller om byggerietmå rives, og bortskaffes som farligt af-fald. For at løse dette har Gaia definereten række planlægningsprincipper, derdanner grundlaget for alle gruppensprojekter. Principperne udstikker nogleoverordnede retningslinjer for et bære-dygtigt projekt fra start til slut.

Placering og størrelse

Boligen skal altid tilpasses det sted,hvor der bygges - både med hensyn tiltopografi, ressourcer og lokale bygge-traditioner. Huset placeres derfor medstørst mulig respekt for natur, landskab,økosystem og miljø, hvilket giver et mi-nimum af indgriben i terræn og bevarereksisterende træer og vegetation.

Vurdering af boligens arealbehov erdet næste skridt. Det overordnede prin-cip er at bygge småt, men arealeffektivtud fra den betragtning, at små huse erbilligere at bygge, billigere at leve i ogsamtidig reducerer miljøpåvirknin-gerne.

Bygningens form

Jo mere kompakt en bygning er, jo min-dre materialeforbrug og varmebehov.En gennemtænkt læplantning kan yder-ligere reducere varmebehovet, samtidigmed at der skabes lune opholdsstederog et bedre mikroklima omkring huset.

Husets grundplan og zoneinddeling

Husets design, en fleksibel grundplan ogplacering på grunden er investering forfremtiden. Bevidst arealanvendelse ogplacering af værelserne i klimazoner gi-ver en god energieffektivitet. Varme-krævende værelser kan således samlesog orienteres mod syd, og soveværelserog andre værelser, der typisk skal haveen lavere temperatur, placeres modnord eller øst.

I praksis betyder dette et køkken icentrum med tæt nærhed til spisestueog stue med store vinduer mod syd/vest,og sove- eller arbejdsværelse modnord/øst. Det varmekrævende bad pla-ceres ved siden af køkkenet, så varmenfra køkkenets installationer kan udnyt-tes i badeværelset. Nogle birum brugessom buffer mod kulde eller vind, mensandre elementer, som fx drivhus, orien-teres mod syd eller vest og bidragermed passiv solvarme til boligen.

Materialer og konstruktioner

Den økologiske byggetradition er base-ret på damp-permeable konstruktionerog materialer, god isolering og naturligventilation (med sol eller vind som driv-kraft). Der vælges derfor altid sundeøkologiske materialer og komponenter,der opfylder krav om miljøvenlighed "fravugge til grav" – dvs. i hele materialetslivscyklus. Materialerne skal helst kunne"genopstå" og genbruges. I tillæg und-går vi så vidt muligt at anvende synteti-ske eller sammensatte produkter.

Indeklima og ventilation

Indeluftproblemer som astma og allergier i dagens samfund blevet et stort pro-blem. I miljøvenligt byggeri får detteproblemet dog slet ikke lov til at opstå:der bruges nemlig udelukkende materi-aler med lav emission, konstruktionersom ånder, naturlig ventilation og godtindeklima.

Energikilder og energibesparelser

Miljø- og ressourcevenlige bygningerskabes både igennem valget af energi-kilder og ved at reducere forbruget. Detøkologiske aspekt af energiforbrug in-debærer en vurdering af, om energiener vedvarende eller ej. Fossile brænd-stoffer (olie, naturgas og kul og kerne-kraft), der bidrager til drivhusgasser ogglobal opvarmning, skal undgås. Som etalternativ er der et enormt potentiale ivedvarende energikilder som vand,vind, solvarme, sol, biomasse osv - medpolitisk vilje, vil disse kilder i stor gradkunne erstatte den forurenende energi.

Et vigtigt princip for energieffektivi-tet er at bruge den rigtige form forenergi på det rigtige sted. Højkvalitets-energi fra vand, solceller, vindenergimm, kan således anvendes til belysning,


Bolig i balances AF ALICE REITE

Høns er vigtige ipermakultur-sammenhæng,de bidrager bådemed at fjerneukrudt, spisegrønt affaldsamt levere gød-ning og mad.

Foto

: Rol

f Jac

obse

n


elektriske apparater, computere, osv.,hvor direkte solvarme ikke giver så højetemperaturer og derfor passer bedre tilopvarmning af vand og bolig.

Drift og liv

En bygning skal ses i et livslangt per-spektiv bestående af fire faser: planlæg-ning, bygning, drift /vedligehold og ned-rivning /genanvendelse. Fra et miljøper-spektiv er planlægningsfasen det vigtig-ste, fordi det er her husets fremtidigemiljøvenlige eller ikke-miljøvenlige livforberedes.

Økologisk byggeri og permakultur

Alle huse, designet af Gaia, er planlagtud fra økologiske principper, mens an-dre er lavet ud fra de såkaldte perma-kulturprincipper.De grundlæggendetanker ved økologisk planlægning ogpermakulturen læner sig op af hinan-den, men i permakulturen arbejder manmere aktivt med lokale forhold, økologi,energieffektivitet og byggeriets etik.Permakultur er i højere grad mere kon-kret og handlingsorienteret, og man erstærkt inspireret af naturens arbejdsme-toder. Hvor ofte og hvordan man brugerområder omkring huset bliver fx til etpraktisk zone-system, der er baseret på

det praktiske og bekvemme: det, derbruges oftest, skal placeres tættest påhuset osv.

Bolig og arbejdsplads for GaiaTjøme: økologisk byggeri medpermakulturel inspiration.

Området består af bolig, tegnestue, ga-rage, værksted, væksthus og kursus-sted, ungdomsbolig, hønsehus og huslytil fårene. Det hele er knyttet sammenmed have og vækstområder og er plan-lagt med inspiration fra permakultur-principperne.

Hovedhuset er en ældre bygning, oprin-deligt en sommerbolig, men nusmukt ombygget til helårsbolig medfinsk masseovn og passiv solenergisom de vigtigste kilder til opvarm-ning. Der er biologisk toilet somvandbesparingsforanstaltning.

Tegnestuen ligger et par skridt fra hjem-met, er bygget af halm og opvarmetmed en brændeovn. Den er bygget iforlængelse af garage og værkstedmed gæstebolig på øverste etage.

Glashuset er bygget af genbrugsmateri-aler. Det er et kursussted med vækst-hus og bruges sammen med havensom terapeutisk rum.

I Terradoma har familiens yngste byg-get egen bolig - en hule af ler medcentral brændeovn for mad og varme(cob-teknik og Rocket Stove).

Permakulturhaven binder de forskelligebygninger sammen til en æstetiskhelhed til glæde for både beboere ogbesøgende. s

Permakulturens zoneinddeling: Huset er basis. Zone 1 indeholder urter og grønt-

sager til brug i husholdningen,drivhus, jordkælder, etc., somkræver hyppige besøg og enmasse opmærksomhed

Zone 2 er et intensivt område medf.eks. høns, nogle grøntsager,frugter og bær.

Zone 3 og 4 er beregnet for størrearealer, f.eks. en gård og er ikkemedtaget her

Zone 5 er vildmark, hvor naturen erchefen og mennesket på besøgfor at høste bær og svampe ellergå på jagt.

Fokus ENERGIDESIGN

På tjøme bestårlandskabet af lavelangstrakte paral-

lelle fjeldformatio-ner med smalle

flade områder imel-lem. Genbrugs-

huset, med vækst-huset foran, er til-passet landskabet

og bygget sammenmed fjeldet. ogsåtegnestuen i bag-

grunden lægger sigind til fjeldet bag. i det lille hus mel-lem tegnestue og

genbrugshus bor tihøns og en hane.

Foto

: Alic

e Re

ite

I 1985 rejste Flemming Abrahams-son, arkitekt Fornyet Energi, tremåneder gennem USA for at opsøgeanderledes tænkende byggefolk.

Med en særlig interesse for akkumuleringaf energi og ildsteder drog Flemming fraøst til vest og mødte økologisk tænkendemennesker, der arbejdede alvorligt medklodens tilstand. Permakultur, genbrug,akkumulering, åndende / respirerendehuse og inspirerende udvikling.

Rejsen gav grundlaget for et man-geårigt samarbejde med amerikanskenatural builders.

Hvad er COB

Jord /ler er sandsynligvis stadig jordensmest almindelige byggemateriale. Or-det COB stammer fra engelsk sprog-brug, hvor det betød en klump eller enafrundet masse.

I COB byggeri bruger du hænder ogfødder til at ælte og forme jord, ler, grusog halm til ”brød”. COB er let at lære og

billig at bygge med. COB byggeri førernemt til organiske former, buedevægge, buer og nicher.

COB som byggeteknik er blevetbrugt i tusinder af år, både i ørkener og ifugtige kolde områder som det vestligeEngland, hvor Devon er kendt for sinemange århundrede gamle COBhuse.

Jord forurener ikke og er fuldstæn-dig genbrugelig. I denne tid, hvor mil-jøproblemer, svindende naturressourcerog kemikalier gemmes i vores huse, erdet så ikke sund fornuft at vende tilbagetil jordens mest rigelige, billige og sundebyggemateriale?

Inspiration

Natural Building vinder vældigt frem imange brede kredse i USA og for så vidtogså andre steder i verden, hvilket vir-ker dybt inspirerende og lærende.

Grunden til denne udvikling er ensund modreaktion til for højt energifor-brug til opvarmning og materialefrem-stilling.

Huse, som bygges alt for store tilmøbeludstillingen, oplevelseskøkkener /

badeværelser etc, måske med en forbedret U-værdi, men stadig med et forbrug, som sliderpå vores klode.

Reduceret boligareal, brug af passiv sol,med reelle lokale materialer og andre tiltag,som LØB og OVE beskriver så ofte, vil blive vejen frem, og med en økonomi, hvor flere kanvære med.

Gennem workshops kan arkitekter, ingen-iører, håndværkere og andet godt folk opnå sociale kontakter og medvirke til at fremme etbyggeri med omtanke.

Det er interessant, at producentstyrede normer og reglementer, der burde fremmeenergibesparende byggeri, medfører stigendebureaukrati, fordyrer byggeriet og ikke medvir-ker væsentligt til reducering af CO2 udslippet.

Workshops med COB

For at udvikle viden og erfaringer med COB byg-geri har Fornyet Energi i samarbejde med Øko-bygdenne sommer afholdt 2 COB workshops, hvor vihar bygget havemur. Vi fortsætter workshops medCOB til næste sommer 2012.

Følg med på vores hjemmeside www.fornyetenergi.dk s

Verdens ældste

BYGGEMATERIALE


s AF FLEMMING ABRAHAMSSON


Fornyet Energi har i tidens løbrejst en del rundt i verden for atmødes med økologiske bygge-folk. Her fortæller Karen Abra-hamsson glimt fra samarbejdetmed Cob Cottage Company (CCC)i Oregon, USA.

Maj 2003: Flemming og jeg er på vej tilvores gode venner og samarbejdspart-nere Ianto Evans og Linda Smiley, CobCottage Company. De afholder works-hops og kurser over hele verden i COB,raketovne, havebrug og permakultur ivideste forstand, lukkede komfurer tilMellemamerikas fattige kvinder, com-munity building i Mexico m.m.

Begejstrede breve havde nået os:”vi har jord, nu starter vi vores egenskole, som vi kan udvikle over årene - viindskrænker alt rejseriet og bygger etlevende sted op her i det sydlige Ore-gon.” Det er bunden af en ”creek” (lillesmal dal, red.), den ene bjergside eruberørt skov, hvor vi kan hente træ - derer rent vand i bjergene, så nu er vi i gangmed at bygge en vej derud. Kom og be-søg os,” lød det i brevene fra Ianto ogLinda.

Vi kommer frem 2 år senere midt ien 2 måneders alsidig Natural Buildingworkshop, for entusiastiske byggere.

I de 2 første år er der allerede bygget2 COB-huse: Biblioteket som er møde-plads og et lille studio. Køkkenet er etshelter, hvor kokken må sove på hemsenmed en lang pind, for at holde de sortebjørne ude af køkkenet om natten, indtilde sidste vægge bliver færdige. Separe-rende komposttoilet i lille shelter, ogbrusebad med varmt vand fra en oprulletsort vandslange under glas. Jo, Cob Cot-tage Company var allerede godt i gangmed at bygge skolen op.

Stort set alle deres byggemateria-ler findes på stedet. Der er klipper ogsten, ler, sand og jord. En uberørtskov, med udgåede træer, som harbrugbare bøjninger og former, stærkeog gode. Glas, rør og andet skaffessom genbrug.

Om aftenen samles kursister, lærereog gæster foran Rumfordpejsen og talerom byggeri og økologi. Vi er stadig i ny-byggernes land, hvor folk opfordrer hin-anden til at gennemføre deres ideer.”Good for you”, ”go for it”.

Her høres ikke Janteloven eller an-det dansk småfnidder. Her mødes ak-tive stærke mennesker, der har tænktsig at udrette en gennemført økologisklevevis – gennem maden, gennem lavCO2 udslip, gennem byggeriet, mådenhvorpå et hus kan blive en levende ek-stra hud over familiernes liv. Et liv medstærke værdier.

”We all grew up in Disneyland,” si-ger Kenny, 21 år fra Florida, deltager påbyggeworkshoppen. ”Disneyland erikke en måde at leve sit liv på, illusionenom den amerikanske drøm, kan jeg ikkeleve mit liv i, og derfor rejser jeg nurundt og lærer om Natural Building herpå vestkysten. Vi bliver nødt til at skabeet andet liv.”

Robbie, 27 år, Californien fortællerstille om de 2 år, han sad i Redwoodtræerne i Nordcalifornien, for at forhin-dre fældning af de sidste – få og små –Redwood skove, som endnu står til-bage. Med livet som indsats i en vel-fungerede gruppe, dedikeret til at for-hindre slagtningen af de sidste Red-wood skove, har Robbie taget et parmåneders fri fra trætoppene. ”Jeg blevnødt til at gøre noget andet i en peri-ode, det blev for meget at sidde i træ-toppene måned efter måned, år efterår.”

De unge, vi her møder, tror ikke på

den amerikanske forbrugerkultur. De vilen anden vej og er dybt bekymrede overklodens tilstand.

September 2010

Lanto og Linda besøgte os i Danmark idecember 09 under klimatopmødetCOP15, og deltog i bundmødet på Chri-stiania. Vi fik talt meget om ovne, renforbrænding og akkumulering af varme.COB byggeri, og forskellen på at være

Fokus ENERGIDESIGN

s AF KAREN ABRAHAMSSON

Fornyet Energi på tur

et firma i Danmark, og en privat skole iUSA. Meget forskelligt, men det godeer, at vi arbejder på samme idé: om detgode håndværk og brugen af naturligematerialer sat sammen med omtanke.

Nu er vi tilbage på CCC, Oregon forat aftale en workshop i COB masseovne,som Ianto og Linda har inviteret Flem-ming til at afholde i foråret 2011. Enspeciel masseovn, som bruger minimaltmed forarbejdede materialer, men til

gengæld bliver bygget med en helmasse COB.

Spændende dage, som bl.a. resulte-rede i, at Flemming i april 2011 afholdten workshop sammen med Ianto ogovnsætter Max Edleson i Cob MasonryStove med 12 COB folk. COB masseov-nen står nu klar til at varme alle på CCCi det nye køkken og mødehus. Der vilblive bagt og stegt i masseovnen ogkogt på et raketovnskomfur. s

Få mere at videwww.fornyetenergi.dkwww.cobcottagecompany.comwww.rumford.comwww.rocketstoves.com www.firespeaking.com se også bogen The Handscupted House: aPractical and Philosophical Guide to Buildinga Cob Cottage / skrevet af Ianto Evans, Mi-chael G. Smith and Linda Smiley


Selvbyggere over alt i verden anvender typisk konsekvent lokale byggematerialer.Her Cob-byggeri i oregon, USA.


I løbet af 470 sider og 700 farvefotoskommer vi hele verden rundt. Mangegange. Med stor detaljerigdom ser vihvorledes mennesket med få energires-sourcer og stor kløgt over alt har været istand til at designe og bygge smukke,lokalt tilpassede boliger, fællesskaber,templer, kornlagre m.m.. Det være sig iørkener, i regnskove, nær vandet, påvandet, ved foden af eller højt oppe ibjergene. Eksemplerne på klimatilpas-sede bygninger af lokalt tilstede-værende og oftest meget sparsomt for-arbejdede materialer spænder meget,

meget vidt. Der er fx 1000 år gamle sky-skrabere af ler fra Yemen, 4 etagers cir-kulære slægtsgårde med 250 rum ogplads til 300 personer fra Fujian, Kina.En-families nomade-hytter af planterfi-ber-måtter i Burkina Faso. Dekorativtmalede huse fra Sydafrika. ...

Tanggårdene på Læsø

Læsøs massive tage af ålegræs hjælperén til at erkende, at bogens billeder ikkeblot er eksotiske vinduer ud mod denvide verden. Det går pludselig op for én,hvor vedkommende præmisserne fordisse byggerier er. At de simpelthen erresultatet af behovet for en bolig, uden

mulighed for at benytte sig at importeredematerialer eller anden energi end denmenneskelige. Læsø er godt valgt til at re-præsentere Danmark i denne fortælling,og øens historie er god at blive klog af.Øen dukkede op af havet for ca. 5000 år si-den. Blev så dækket af skov og først fastbeboet af mennesker efter vikingetiden.Men allerede i middelalderen var øensøkosystemer helt i knæ. Øens største sam-fund sandede til og i århundreder stod denpå smalkost. På billedet på modsatte sidekan man notere sig hvor lidt bindingsværk,der er anvendt. Det skyldes, at de består afomhyggeligt indsamlet drivtømmer, daøens skove for længst var borte.

s AF LARS KELLER

Fokus ENERGIDESIGN

Håndens arbejde Gennem årtusinder er boliger over hele verden blevet bygget udelukkendeaf lokale ressourcer. Det handler bogen ”Build By Hand” om.

61 m er diameteren på denne slægtsgård fra Fujian, kina. Ydervæggen er af stampet lerjord, i stil med den kinesiske mur, mens indersiden er bygget af ceder-træ. bygningen i centrum er knyttet til helligholdelsen af forfædrene.


”built by Hand” erikke en Gør-det-selvbygge-manual. bogener først og sidst etoverdådigt festfyrvær-keri af skønne fotogra-fier, suppleret med enintroduktion først ihvert kapitel samtgeografisk angivelseaf de enkelte billeder.

Fotografierne er resultatet af 3 årtiersresearch foretaget afden japanske fotografYoshio komatsu. teksten er forfattet afYoshios partner eikokomatsu samt bill &Athena Steen fra Ari-zona. Sidstnævnte erpt. på rundrejse i eu-ropa, hvor de undervi-ser i lerpudseteknik-ker. Se www.canelo-project.com

eiko komatsu og Yoshio komatsu: build buý Hand. 470 sider. 700 billeder,2003. Gibbs Smith,Publisher. iSbn: 1-58685-237-X.

Lerjordstage i kassena, burkina Faso. Her foregår mange af familiensgøremål, såsom opbevaring og tørring af madvarer, madlavning,overnatning.

vægkunst af naturlige pigmenter, Sydafrika.

et af Læsøs få tilbageværende tangtage. nomade-hytte af vævede plantefiber-måtter, burkina Faso.


I et hus ved Arresø er fire rum-meter brænde nok til fyrings-sæsonen. Det skyldes, at husetpraktisk taget er bygget op somen stor solfanger. Og at det erbygget af tunge materialer, således at vægge, gulve og loftervirker som lager for energien.

Man sætter sig i en lænestol foran engod udsigt. Så hænger man et vindueop, som indrammer udsigten. Derpåbygger man huset ned bag læsestolen.Sådan cirka er opskriften på et hus somden verdensberømte franske arkitekt LeCorbusier ville bygge det. Og sådancirka har Stan Bentel og hans kone Britbygget deres hus, hvor udsigten er di-rekte ned til Arresø.

Men her holder sammenligningenogså op. For Stan har ikke siddet retlænge i lænestolen, men bygget husetselv helt fra grunden. Huset stod fær-digt i 1980. Siden hen har horder af arki-tekter, bygningskonstruktører og stude-

rende valfartet til det hus, der mere endnoget andet har været ikon for bære-dygtighed og energidesign. VE&M harspurgt Stan Bentel om erfaringerne medat bo i huset nu gennem mere end 30 år.

Bozoner

Men først noget om husets fundamen-tale kvaliteter. Huset er langstrakt – øst-vest - således, at solindfaldet har maksi-mal virkning. Praktisk talt alle vinduervender mod syd. Huset har en tungkrop, således at solvarmen om dagenakkumuleres i gulv og vægge. Mørkegulvklinker i hovedrummet.

Men hvad vigtigere er: Small is beau-tiful – der er økonomiseret med plad-sen. Med henblik på varmebehov, er derpå forhånd tænkt grundigt over hvertrums funktion og mindst mulig indret-ning. Huset er zoneinddelt. Det vil sige,at det kun er en del af huset, der opvar-mes til det, der opfattes som normalstuetemperatur. Soverum opvarmesikke direkte. Værksted, bryggers og op-bevaringsrum opvarmes ikke direkte.Drivhuset, der er bygget uden på selve

huset, fungerer som gang til børne-værelser og værksted og samtidig somvarmebuffer og samler for værelserneomkring det. Om vinteren falder tempe-raturen i drivhuset ikke under 10 gr. Hu-sets kerne er opholdsrum og køkken i et.

Varmen fra køkken og elinstallatio-ner, samt kropsvarme bidrager væsent-ligt, når rummene ikke er store, og re-sten klares med en brændeovn.

Livet leves forskelligt sommer ogvinter. Om vinteren er man omhyggeligmed at lukke døre mellem de forskelligetemperaturzoner, og man tager medglæde mod hvert solstrejf. Om somme-ren kan det være nødvendigt at skærmesig fra solen med hvide rullegardiner,men ellers sørger den tunge konstruk-tion også her for at temperaturudsvin-gene ikke er store.

Gem varmen

På vore breddegrader er det at holdehus med energien en dominerende akti-vitet. I huset ved Arresøens bred er fun-damentets 30 cm tykke betonvæg førthele vejen op i den 22 m lange bagvæg.

OM AT HOLDE HUS MEDs AF HANS PEDERSEN

Fokus ENERGIDESIGN

Fotos: Brit Bentel

Loftet er også beton, og øvrige væggeer massiv mursten. Isoleringen er an-bragt uden på husets tunge krop, og derer trukket et græstæppe op over taget. Idrivhuset er der nedgravet olietønderfyldt med vand, som akkumulerervarme. Kampesten danner kanten påhøjbede. En kampestensmur danner in-dervæggen i drivhuset. Med simple mid-ler akkumuleres der varme fra om da-gen til om natten og fra om sommerentil noget hen på efteråret.

Selv en lille brændeovn er for stor

Det er indlysende, at det er vanskeligt atfå varmen helt ud i de yderste værelser,der oprindeligt blev brugt til børneneThor og Nanna. ”Det endte med, at jegsatte en kedel i brændeovnen, somsendte varmt vand ud til værelserne,” si-ger Stan, der gennem årene har foreta-get adskillige forsøg med varmeforsy-ningen til de yderste værelser. Som ek-stra sikkerhed har han tillige opsat etpar elpaneler.

Men ellers varmeforsynes huset al-ene med en brændeovn, der fodres med

brænde fra egen grund. Og der er rige-ligt med træ – faktisk for meget. Pågrund af den grundige isolering brugesder nemlig kun ca. fire rummeterbrænde pr. år.

Stan har i øjeblikket en lille Jötul-ovn, som han har bygget en vandkedelind i. ”Jeg kunne tænke mig at opvarmeen større del af vores brugsvand vhabrændeovnen” forklarer Stan, ”men deovne med indbygget keddel, der eksi-sterer på markedet i dag, er alt for storetil vores opholdsrum. De varmer sim-pelthen for meget.”

Det skal også nævnes, at nu, hvorbåde Stan og Brit er på arbejde om da-gen, og børnene for længst er flyttethjemmefra, står huset ”tomt” i dagensløb, og der er ingen til at passe brænde-ovnen, hvilket har betydet, at det i de se-neste år har været nødvendigt at suppleremed el-varme i de koldeste måneder.

Sker for lidt

Der er ikke gennem tiden foretagetvæsentlige ændringer i husets konstruk-tion. Men familien udskiftede sidste år

multrummet med et almindeligt vand-skyllende toilet. Der var for mange fluer,og med alderen blev det også en kendefor besværligt at tømme multrummet.

Derudover er alle vinduer blevet ud-skiftet med energiglas, således at derover alt i huset er to-lags energiglas ivinduerne. Men ellers står huset, somdet blev bygget for nu mere end 30 år si-den, og fungerer stadig efter hensigten.

Hvis jeg skulle bygge huset i dag, villejeg have isoleret endnu mere, og jeg villemåske have anvendt den svenske me-tode med et lag flamingo som funda-ment under betonunderlaget for såledesat undgå kuldebroer,” siger Stan, somsvar på, hvad han ville have gjort ander-ledes i forhold til for 100 år siden.

Stan og Brits hus har været beskre-vet i rigtig mange medier gennemårene. TV har været på besøg. Men erhusets mange ideelle løsninger blevetindført i andre byggerier? Stan er tyde-ligvis ikke imponeret. Nogle elementerer blevet en del af byggeriet i økolands-byen i Lille Thorup. ”Men jeg synes, dersker alt for lidt,” slutter Stan Bentel. s


ENERGIEN

Mens salget af elbiler endnu gårtrægt, er salget af elcyklernæsten fordoblet på et år

I sommerferien trådte jeg ud afBrugsen i Kongsgårde og steg op påmin cykel for at tage det seje, langetræk op ad bakken til Stødov. Pludseligblev jeg overhalet af en ældre, hvid-håret dame, som susede lydløst ogubesværet forbi på sin cykel op ad denmest stejle del af bakken. Forindenhavde jeg stolt overhalet en yngre

mand, som var stået af og trak sin cy-kel.

Jeg satte efter den ældre kvinde forat se, hvad hun var dopet af. Svedig og

forpustet nåede jeg op på toppen afden første bakke, men forgæves. Hunvar allerede væk og kun et sort prikoppe i terrænet.

Næste dag spurgte jeg brugsudde-leren, om han kendte denne supercyk-list: Ja, det er Inge ude fra Sibirien påHelgenæs. Hun er 91 år, fortalte brugs-uddeleren. Jeg ringede for at høre omhendes cykelegenskaber.

-Jeg har cyklet hele mit liv, menbakkerne på Helgenæs og Mols er vok-set i de senere år! Derfor købte jeg enelcykel i 2010. Det er verdens sjovestelegetøj. Jeg er meget glad for min elcy-

s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

ELCYKLER I KRAFTIG

91-årige inge due-dahl ibakkerne på Helgenæs.

– Jeg har cyklet sidenbarnsben, og nu kan jeg

fortsætte, fordi bak-kerne er blevet ”fladere”

med elcyklen!

"Med elcyklen er det blevet sværere at finde enundskyldning for at tagebilen i stedet for at brugepedalerne på ture under 5-10 kilometer.Benny Christensen, VedvarendeEnergistrafikpolitiske medarbejder

Foto

: Bør

ge G

uldb

rand

t And

erse

n

kel. Den er nem at betjene, og jeg kancykle ned i Brugsen, hen i Sparekassen,over til min søn, og jeg passerer bak-kerne uden at få sved på panden. Jegkan klare alle daglige gøremål, men jegcykler ikke i bytrafikken, forsikrer IngeDuedahl, som endnu ikke har vænnetsig til at bruge cykelhjelm trods mereend 85 år i sadlen.

-Jeg kan kun anbefale en elcykel,dog er den ikke så nem på en vej medløst sand, hvor den kan gå i hjulspin,men det kan lade sig gøre.

I starten var det ældre seniorer, derkøbte el-cykler som et godt og energi-

rigtigt alternativ til at tage bilen. I dager kundegruppen udvidet til yngre år-gange, som vil cykle på arbejde hverdag for at få motion og uden at mødealt for svedigt op. Også voksne i børne-familier efterspørger elcyklerne for atlette vejen om morgenen til børneha-ven og indkøb med tunge poser i baga-gebæreren på vej hjem fra arbejde.

Bedre batterier og elsamlinger

- Fra 1. april i år og til 1. august har visolgt flere el-cykler end i de forrige fireår, fortæller cykelhandler Max Sønder-gaard, Fri Cykler, Frederiks Allé iÅrhus.

- I de første år var kunderne typiskældre med et ønske om at fortsættemed at cykle uden at bruge for mangebenkræfter. I dag er el-cykler også ef-terspurgt blandt yngre.

Samme melding kommer fra cykel-handler Thomas Ammentrup, RowiCykler i Århus.

- 2011 er blevet det helt store gen-


MEDVINDbatteriet er placeret under baga-gebæreren, og motoren sidder inavet på forhjulet. et fuldt opla-det batteri kan dække 50-80km. Strømforbruget er ca. 400watt, og det svarer til 80 øreper opladning.

Det er verdens sjoveste legetøj.Inge Duedahl, 91 år Helgenæs.


nembrud for salget af elcykler. Vi harsolgt elcykler i seks år, men i år er dersket det store ryk. Vi forventer, at sal-get vil stige støt i årene fremover. Derer sket væsentlige forbedringer af delsbatteri-kapacitet og dels samlingerne idet elektriske system. Batterierne bli-ver mindre og stærkere. Tidligerekunne det danske vintervejr med sne,salt og grus skabe problemer med el-

mindelig stikkontakt ligesom opladningaf en mobiltelefon. Strømforbruget erca. 400 watt for en fuld opladning, ogdet svarer til ca. 80 øre per opladning.De fleste batterier er lithium-ion batte-rier, som kan oplades cirka 600 gange,inden de er brændt ud. Et nyt batteri ko-ster kr. 3.000 til kr. 4.000.

Direktør for Danske Cyklerhandlere,Erik Oddershede, Odense, oplyser, at i

2010 solgte cykelhandlerne 1500 elcyk-ler, og hvilket var 3% af cykelsalget.

Antallet af solgte elbiler var i 2010på cirka 200.

- I år forventer vi at passere2500 elcykler, så vi nærmeros en fordobling. Vi håberom 3-4 år at nå op påsamme niveau som i Hol-land, hvor 10% af salget erelcykler. I Tyskland er el-cyklerne også boomet,fortæller Erik Oddershede.

En motionsunder-søgelse foretaget af Politi-

ken tidligere på året viser, at20 km’s trampen i pedalerne

på en almindelig cykel svarer til32 km´s motion på en elcykel. Det

er meget lettere at nå frem til måletpå en elcykel. Elcyklisten kan endda

vælge at kysse pedalerne endnu mereblidt og lade elmotoren gøre arbejdet.


ER JOURNALIST. s

”Elcyklen burde værelangt mere udbredt. Allesnakker om, at elbilernesnart kommer, elcyklener her allerede.” Søren Egge Rasmussen, formand forenergiselskabet NRGi.

samlingerne, som blev ødelagt, men detproblem er løst.

Priser fra kr. 6.000 og opefter

Elcyklerne koster mellem 6.000 og20.000 kr., og kan

fås medgear

eller somgearløs, hvor man

i stedet drejer på ”gashåndtaget”.Tophastigheden er 25 km/t. Man skalselv træde rundt på pedalerne, og jomere man træder i pedalerne, destolængere kan man køre på batteriet.

Et fuldt opladet batteri kan leverestrøm til motoren i navet svarende til enrækkevidde på mellem 50 km og 80 km.Opladning af et tomt batteri tager sekstimer. Opladningen foregår via en al-

”2011 er blevet det helt store gennembrud for salget af elcykler.”Thomas Ammentrup, cykelhandler Rowi Cykler i Århus.

par enkelte generationer at skamrideklodens natur.

Det lægger op til en radikal revisionaf markedsøkonomien for at finde en li-gevægt, hvor der ikke længere er ma-kroøkonomisk vækst.

Økonomen Jesper Jespersen fra RUC

bruger en regnskov som en forklaringsmo-

del, vi kan satse på. Der er en kæmpemæs-

sig udveksling og konkurrence, men den

vokser ikke som helhed. Hvorfor kan mar-

keder ikke være lige sådan? Jeg spørger tit

økonomer, om ikke det er rigtigt, at klo-

dens historie er fyldt med små lokale mar-

keder, hvor der er fri prisdannelse og kon-

kurrence, men hvor der ingen makroøko-

nomisk vækst er. Men jeg får aldrig noget

svar.” s

What a wonderful world


s AF HANS PEDERSEN

hov er blevet dækket. Vi skal havemere seriøse lykkemål ind i vores til-

værelse. Johannes Mølle-have siger det på sinmåde: Det moderne men-neske har alt, men det erså også alt!

Forbrugsvækst det erikke andet end den storetomme tomhed. Der kom-mer natursynet ind. Vi skalopdage, at vi lever af andet

end vores egen kultur og kulturproduk-ter. Vi lever også af den skønhed, somverden er og den mangfoldighed, denbestår af. Den vanvittige væksttænk-ning, der eksploderer eksponentielt, erumulig. Hvordan kan vi få over os på et

Mindst tre af efterårets bøger ermassive angreb på vækst som roden til verdens uorden. Og uor-den er i den forbindelse både finanskrisen og den globale op-varmning. På side 31 anmelderLars Keller bogen ”Modvækst,” i næste nummer anmelder viNOAH-antologien ”Modvækst -omstilling til fremtiden” og heren samtale med teologen OleJensen med udgangspunkt i ”På kant med klodens klima”, der udkom i begyndelsen af året.

Ole Jensen har som ledetråd, at der eret åbenlyst behov for at ændre natur-syn. Konkret at der mangler klare ogbindende politiske mål.

-Er det en opfordring til at melde sigind i et politisk parti?

”Det kan det være, men det kanogså være, at man kan gøre mest gavnuden for et politisk parti. Det har jegselv valgt hele mit liv. Alle bør bekymresig om de store spørgsmål fx klodensklima. Når tilstrækkeligt mange gør det,opstår der en kritisk mængde, og så bli-ver det til politik. Det var det,der skete, da kaprustningenblev stillet i bero.”

-Men bindende mål det erda politik!

”Ja, politikerne skal om-gående formulere bindendemål. Det er nødvendigt for, aterhvervslivet tør investere.”

-Du skriver, at almindeligemennesker skal ændre livsstil. Hvad bety-der det konkret?

”Det betyder et opgør med forbru-gerismen. Lykkeforskere konkluderer,at vi bliver ikke lykkeligere af at fåmere, når først de grundlæggende be-

Spørgsmålet er,hvor langt mankommer gennemprivat begræns-ning af forbruge-rismen. er detikke nødvendigt,at vi rotter ossammen?

ole Jensen

KORTN

YT


I Berlin blev der lørdag den 17. septemberafholdt en demonstration mod det be-rammede lovforslag om at deponere CO2i et underjordisk lager i Slesvig-Holsten.

Fem danske miljøorganisationer har iden anledning sendt en protest til den tyske forbundskansler Angela Merkel.

LØB-tur tilKøbenhavn29. - 30. oktober 2011

Efterårets inspirationstur går til vor hovedstad, for at se gamle og nye projekter bl.a. på Fristaden Christiania.

Lørdag d. 29. 10:Det økologiske Inspirationshus.Rundvisning og frokost på Nørrebro.

Indkvartering og middag på Christi-anshavn. Rundvisning og badning iSofiebadet.

Søndag d. 30. 10: Morgenmad og fremvisning af Kaser-nens bæredygtige fælleshus. Rund-visning på Christiania med de tiltag,der er del af Den grønne plan.

PriS: 400 kr. for medlemmer,600 kr. for ikke-medlem-mer. (Nye medlemmerfår 2012-medlemskabved tilmelding nu).

rabat: Jyder kr. 100,- Fynboer kr. 50,-Prisen dækker: Transport, Rundvisnin-

ger, frokost lørdag, eftermiddags-kaffe, aftensmad lørdag, overnatningi Bananhuset, morgenmad og frokostsøndag.

Prisen dækker ikke: Drikkevarer til mål-tiderne.

Tilmelding senest søndag den15. oktober til Anne Poulsen.Mail: [email protected] Tlf. 27 12 14 80

Tysk CO2-lagring truer DanmarkForbundsdagen stemmer fredag den 23.september om lovforslaget. De fem organisationer er foruden Vedvarende-Energi: NOAH, Danmarks Naturfred-ningsforening, Greenpeace og Nej tilCO2-lagring.

Det tyske CO2-projekt handler om

en 600 km lang rørledning, der skal føreudledninger fra kraftværker og indu-strier i Tyskland, Belgien, Holland ogFrankrig til et geologisk lager i Slesvig-Holsten. De 95% af udledningerne erCO2, de sidste 5% består af tungmetal-ler og andre miljøskadelige stoffer.

der er tæt samarbejde mellem tyske og danske ngo-er for at hindre Co2-deponering i undergrunden.

Foto

: Erik

Møl

bach

For 25 år siden…

Den platte for-brugerisme ermåske det mestvulgære ideal,der nogen sindeer tilbudt enmenneskehed inød.John Gray (1948-), engelsk filosof.

Alt for mangemennesker lever i et kæmpe meningstab ogflygter derfor indi et forbrugsræs.Ole Jensen, teolog. Læs artiklen side 23.


20 med fornavnet Lars og 20 med for-navnet Helle blev inviteret til valgmøde iHedehuset på hovedgaden i Hedehus-ene. Mødet foregik 11. september, altsåfire dage før valget.

I alt blev 17 Heller og Larser bespistmed udsøgt økologisk mad. Som ad-

Lars og Helle til klima-valgmøde

gangstegn havde de alle et spørgsmål omklima med til de to politikere, der repræs-enterede henholdsvis blå blok - KurtSchellbeck, tv. på foto og for rød blok Mogens Lykketoft.

Mødeleder var Knud Anker Iversen fraMiljø- og Energicentret i Høje Taastrup.

Debat om ”Biogas og økologiskjordbrug” mellem TroelsØstergaard og HenrikWenzel.

Troels Østergaard:Hvis jorden skal dyrkesforsvarligt skalmest muligt af deplanterester, maner tilbøjelig til atbetragte som af-fald eller overskud, til-bage til jorden igen, såmikroorganismernehar noget at leve af.Så sørger de til gengældfor at planterne får denæringsstoffer de har

brug for. Vel at mærke i et tempo som pas-ser til optagelsen.

Henrik Wenzel:Det er en ubekræftet hypo-

tese, at bakterier frigiverkvælstoffet i det tempo, der

passer til planternes optagelse. Hastighe-den af nedbrydningen og nitrifikationen ermeget afhængig af jordtype, udbring-ningstid m.v. Når store mængder udbrin-ges på én gang, er naturen ikke givetvisskabt til at få processerne til at passe sam-men. Langt mindre har naturen skabt debare marker. Det er sandsynligt, at det or-ganiske kvælstof frigives i et tempo, dernetop passer til optagelsen. Således at ni-traten frigives og forsvinder ud af rodzo-

nen før, der er planterødder til stede.

FlyttedagVedvarendeEnergi, der hidtil har haft hovedkvarter i Danne-brogsgade 8 A i Aarhus, flytter 1. november til nye lokaler medadressen: Klosterport 4 M, 8000Aarhus.

Samtidig flytter vi sammenmed Energi- og Miljøcenter Midtjylland og INFORSE.

Vedvarende Energi nr. 80 /1986

Foto

: Han

s Pe

ders

en


nairobi, september 2011. En gruppeelever undervises i at holde spinat og kåli skolens nyligt etablerede køkkenhave.Afgrødernes bruges som supplement tilelevernes frokost. På den måde variereskosten, og skolen sparer penge på ud-gifter til mad. Samtidig drager elever-nes familier nytte af elevernes nye fær-digheder i at holde køkkenhave i hjem-met.

Som del af julekalenderprojektet“Under samme himmel” uddanner Ved-varendeEnergi i samarbejde med voreskenyanske partner Umande Trustgrønne miljølærere på skoler i Kibera,Kenya.

nairobi, september 2011. Workshopmed deltagelse af repræsentanter fraforskellige ungdomsgrupper i slumkvar-teret Kibera. Alle arbejder for at skabeen bedre fremtid for Kiberas ungdom.Dagens emner, som blev diskuteretmed stor entusiasme, inkluderede invol-vering af unge i politiske beslutninger,vold og sikkerhed, seksuelle rettighe-der, korruption og CSR.

Mashimoni School, Kibera

KORTN

YT

Foto

: Mar

ia G

rave

rsen

Foto

: Mar

ia G

rave

rsen

I februar 2011 bakkede 64% af danskerne op om en betalingsringrundt om København for at dæmme opfor den stadig stigende bilisme.Epinion-undersøgelse betalt af VedvarendeEnergi sammen med en række andre ngo-er.

Jens Jensen er dødGennem mange år var JensJensen en af de drivende kræfterinden for udviklingen af vindmøl-ler i Dansk Smedemesterfore-ning.

Det er altid chokerende, når vi pludse-lig hører at en mand, der har haft sådanen stor andel i udviklingen af fremti-den, er død. Fra mit internationalesynspunkt er jeg meget taknemmeligtover, at der har været nogle virkeligepionerer i Danmark, der har hjulpethele verden med at åbne sig for fremti-dens teknologier og forsøgt at gøredette baseret på lokale udviklinger, derikke er manipuleret af de store selska-ber.

Jeg er glad for Jens Jensen ikkekom til at lide i lang tid, og at han dødei sit hjem omgivet af sin familie.

Jeg kendte kun Jens Jensen franogle få møder men kunne hurtigt se,at han var noget meget specielt: En be-skeden forstående mand, der altidsatte sagen før sine egne interesser.

Volker Thomsen, World Council Reneeable Energy & Eurosolar Germany.

Jens Jensen (mørkt tøj) på besøg på Folke-centret i Hurup 1. september 2003. Prebenmaegaard viser rundt. kvinden i midten erPernille blach Hansen, dengang mF for soci-aldemokratiet.

Foto

: Jan

e Kr

use

VE-DAG


VE-dag 2011 blev afholdt på

Bornholm, i Køge, Høje-Taastrup,

Svendborg, Sønderborg, Ærø,

Samsø, Frederikssund, Hammer

Bakker, Vanløse, Århus,Ternd-

rup, Vedersø, Herning, Ikast,

Vildbjerg, Hvide Sande, Bording

den 17. september. Halvdelen

var åben hus-arrangementer.

Her ve-dag iAarhus, hvortrafik var et aftemaerne. Se iøvrigt artiklenside 6.

Vedvarende Energidag 17. september 2011

Foto

: Jon

na F

ugls

ang

Kjel

dsen

Foto

: Kris

tina

Brus

eliu

s Jo

hans

en

Foto

: Kris

tina

Brus

eliu

s Jo

hans

en


150 århusianske skolebørn fra 0. til 7. klasse har leveret fantasi-rige tegninger og ideer til, hvordan de forestiller sig, at mennesker, dyr og planter kanleve sammen i fremtiden påbæredygtig vis.

Børnenes tegninger, tekster og opfin-delser blev vist på en udstilling i ÅrhusKunstbygning fra 2. juli til 17. august.

Børnene blev stillet en række spørgs-mål, som de har lavet tegninger og svar

til og omskabt til fantasifulde pap-mache-skulpturer.

På spørgsmålet om, hvordan vi skalbo i fremtiden, svarer skoleelev Rose Illeborg Gad, 14 år: - Jeg ønsker, at vi skalbo i skyhuse. Så kunne man bo i himlen,det ville være sejt! Hvis man kunne laveen lille lydoptager, der adlød, fx hvis mansagde ”luk dør”, så lukkede den.

Hvordan skal vi producere mad ifremtiden? – Vi skal spise grøntsager fravores eget land og lade være med at im-portere fra andre lande. Kød og grøntsa-ger fra Danmark.

Hvordan rejser vi i fremtiden? - Vi har

løbehjul med jetmotorer på, de kanflyve!

Hvordan behandler vi syge i fremti-den? – Vi opfinder en robot med helendehænder, og så behøver vi slet ikke hos-pitalerne!?

Det er kunstnerkollektivet ”Kultiva-tor” fra Øland i Sverige, som har stilletbørnene spørgsmålene om, hvordan deønsker, at fremtiden skal se ud – til in-spiration for voksne og ikke mindst poli-tikere og beslutningstagere.


ER JOURNALIST. s

B¿rns b¾redygtige

visioner for frems AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

BILER FLY?VER


¾

mtiden

LAVEENERGI AF ATSYNGE

MADRESTER BLIVER TIL ENERGI

LAVE AFFALD TIL

MAD


Kritik af ”det mest energi-neutrale hus i Europa.”

Vedvarende Energi & Miljø har modta-get en række reaktioner på en artikel isidste nummer af bladet. Det drejer sigom artiklen ”Tradium i partnerskab med+energihus”

Artikler handler om et hus, som erved at blive bygget på Kong Helgesvej iRanders. Huset præsenteres som det

mest energivenlige i Europa.

Energidesign

Hovedkritikken samler sig om, at ener-giforbruget til byggematerialerne ikkeer indregnet i husets design. Dettefremgår også klart af artiklen, hvor arki-tekt Brian Andersen pointerer, at”Håbet er, at der i fremtiden bliver ud-viklet nogle simple værktøjer, som kanredegøre for det totale forbrug af CO2 iet hus.” Dette redskab eksisterer imid-lertid allerede i form af en række bereg-

ningsværktøjer, fx BEAT 2002. Ved at ud-nytte dette opslagsværk, kan man ud-regne det samlede energiforbrug og densamlede CO2 udledning i byggeriets leve-tid (opførelse, drift samt nedrivning). Enbrug af disse værktøjer kunne evt. haveført til en skarpere styring af materiale-valget, og dermed et bedre totalregnskabfor huset.

Pædagogik

Nu skal murerlærlinge fra Tradium i Ran-ders følge byggeriet. Det er et fremra-gende initiativ, at studerende kommer udsom en slags tilsynsførende under selvebyggeprocessen. Det er præcis i den situ-ation at byggesjusk elimineres, og at detdermed hindres, at beboerne gennem denæste 100 år skal leve med kuldebroer.En indsats på dette felt vil være af-gørende for at huset vil kunne leve op tilat være ”Det mest energivenlige hus i Eu-ropa,” som der stod i den pressemedde-lelse, der blev udsendt, da det første spa-destik blev taget.

Tjek

Vedvarende Energi & Miljø vil, når detførste år er gået, besøge huset på KongHelgesvej for at undersøge om ambitio-nerne med huset holder stik. Desværre ervi i en række situationer blevet skuffede,når beregningerne fra planlægningsfasenaf et hus slet ikke lever op til den rå virke-lighed. Det er vores erfaring, at en andenaf årsagerne til, at det ofte går skævtmed energiforbruget i - og CO2 udlednin-gen fra - det endelige beboede hus er,hvis huset bygges i totalentreprise. Der-ved fritstilles bygmesteren i valget af enrække materialer, hvorfor indregningenaf energiforbruget til produktion af nogleaf byggematerialerne vælter det samledeenergiregnskab.

Det håber vi selvfølgelig ikke er tilfæl-det på Kong Helgesvej i Randers. s

i RandersEnergidesign

s AF HANS PEDERSEN

energiforbruget tilbyggematerialer

kan vær helt af-gørende for en

bygnings samledeenergiforbrug.

Vækst er et af de fundamenter ivor tid, som filosof, økonomi-professor og Afrikakender SergeLatouche giver modspil i sin lillebog fra 2004, der netop er ud-kommet på dansk.

'Fornuftig Modvækst' er en vigtig bog,som hermed varmt anbefales. Begre-bet vækst er funda-mentet, som økono-mien hviler på. Udenvækst ville vores øko-nomiske system ikkefungere. Begrebetvækst er så genereltaccepteret, at det erhinsides diskussion.Bogen har sin beretti-gelse alene ved, at denstiller skarpt på begre-bet og opfordrer til atkigge på tingene lidtovenfra.

I skrivende stund erden kongelige under-søger i færd med atsondere mulighedernefor dannelsen af en nyregering. Af de 8 partieri Folketinget er der kunet, som ikke forudsæt-ter vækst som motor ifremtidens samfund.

Alene en analyse

Man skal ikke forvente,at 'Fornuftig Modvækst' slutter med enhandlingsplan, der via 10 punkter førertil en fredelig revolution af tingenes til-stand. Til gengæld giver den på få sideren forståelse af, hvorfor eksponentielvækst kun er mulig i relativt kort tid i etlukket system. Med 2,5% årlig realvækst

sker der en forøgelse på 28% på 10 år.Det kan lyde tilforladeligt. På 20 år erder tale om en forøgelse på 64%. På 100år 1081%, og på 500 år over 23 millioner%. Og det er en væsentlig pointe, at vi ikke er ved år 0 i dette reg-nestykke.

Drivkræfterne i væksten er rekla-mer, kredit og kort holdbarhed. Resulta-tet er, at vores selvfølelse baseres pådet vi køber, det vi kan vise frem. Vi

køber ikke et nyt fjernsyn, fordi detgamle ikke duer længere.

Evig vækst – en umulighed

En anden af bogens fortjenester er, atden gør op med begreber som bære-dygtig vækst samt det umulige i evig

vækst, hvad end det er direktører eller ar-bejdere, der indkasserer profitten.

Bogen har ingen bud på, hvad politi-kerne kan stille op.

Til gengæld er der en række bud på deelementer, som en fremtidig politik må ba-sere sig på. I flæng kan nævnes alle r'erne(reduce, reuse, recycle...), lokal økonomiskselvbestemmelse, lokal demokrati, økolo-gisk internalisering (forurener udbedrerskaden, ikke blot betaler for skaden), gen-

opretning af landbruget, pro-duktionsoverskud skal trans-formeres til reduktion af ar-bejdstid samt nye jobs, socialegoder skal stimuleres (fx ven-skab og fællesskab), højere af-gifter på reklamer, skat på fi-nans- og børstransaktioner,afskaffelse af bankhemmelig-heder og skatteparadiser.

Forbrug og glæde

En engelsk officiel kommissi-onsrapport med titlen 'Pro-sperity without growth? thetransition to a sustainableeconomy' konkluderede, atuendelig økonomisk vækstikke kun er økologisk ubære-dygtig, men også i stigendegrad økonomisk ustabil. Des-uden pegede den på, at rig-dom ikke kun er økonomisk,og at økonomisk vækst og for-brugerisme ikke nødvendigvisgør os mere glade og frie.

Det er som bekendt ikketil at se skoven for bare træer.

www.modvaekst.dk; degrowthpedia.org;www.degrowth.org

Fornuftig modvækst, af Serge Latouche,169 sider. maj 2011. Forlaget Politiskrevy. s


s AF LARS KELLER

Modvækst


Tekst og foto: Karoline Nolsø Aaen

PERMAKULTUR-FESTIVALI NORDSJÆLLAND

150 deltagere fra norge, Sverige, Finland, Holland og danmark deltog på nordens første permakultur festival på den økologisk dyrkede gårdHegnstrup ved Slangerup.

vejrguderne leverede en masse regn underfestivallen. men vandressourcen blev kungodt modtaget - især af festivallens børn.

deltagerne var ak-tivt involverede i en

bred vifte af tiltagsom dækker bære-

dygtig levevis, selv-forsyning, økologi,genbrug og natur-byggeri – indenforrammen af det der

kaldes permakultur.


Festivaldeltagertora raberg (S) fikhøstet lidt peberrodmed hjem fra per-makulturhaven.

Lasse Linding og esben Øster mor-tensen (dk) leve-rede stemningsfyldtfolkemusik mensteoretiske og prak-tiske workshopsblev afholdt

oppyntningen blevsmukt udført af FriaGemynthe (dk) (tv)og emily Guinane(S) (th) med blom-ster og planter fraHegnstrup ved Slan-gerup, hvor festival-len blev afholdt


Grouse Mountain er et populært ud-flugtsmål nær Vancouver i det vestligeCanada. Man tager en svævebane op påbjerget, og helt oppe på dets top, oppe i1200 meters højde, står denne vind-mølle. Helt almindelig er den ikke, for 57meter oppe er vindmøllen forsynet meden kabine med udsigt. 35 sekunder erelevatoren inde i mølletårnet om atfragte de besøgende op til platformen,som er forbundet med vindmøllens na-celle, så den drejer med, når vinden skif-ter. Der er plads til 36 ad gangen i ”ud-sigtsboblen,” hvorfra man dels har enformidabel udsigt, dels fornemmer su-set fra vingerne. Besøgs-vindmøllen erblevet en stor succes og har på godedage 400 besøgende. Møllen er produ-

ceret af italienske Leitvind, den er udengear og kan levere op til 1,5 MW. Pro-duktionen bruges lokalt på Grouse Mo-untain, hvor der bl.a. er en stribe restau-ranter. Om vinteren kører et stort antalskilifter på bjerget.

www.grousemountain.comhttp://en.leitwind.com/Technology/-Special-Projects s

vindmøllen med udsigt blev taget i brug i2010, da vancouver var vært for vinter-oL.

møllen er 65 meter høj. møllens 37 meterlange vinger overstryger et areal på 4600

kvadratmeter.

s Tekst og foto af Ib Salomon

Vindmølle med udsigt

Hvem siger, atmølletårne skal

være kedelige? PåGrouse mountainser bunden af tår-

net sådan ud.


ØKOLOGI OG KLIMAPå www.okologi.dk/klima kan du læse om:� Klimastrategi for økologisk jordbrug� Biogas giver miljø, klimafordele og mere økologi� Økologer vil producere mere vedvarende energi� Kulstofskolen og klimahandlingsplaner� Effektiv naturfremme

Få e-nyhedsbrev om Klima og økologi fra Økologisk Landsforening. Bestil det på www.okologi.dk/klima · Mail: [email protected] · www.okologi.dk

PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKELTlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: [email protected]

Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ


Fiberfri isolering Perlite er en vulkansk sten Ingen skadelige stoffer Uorganisk - rådner ikke Miljøvenlig Høj isolering Fornybar ressource Kan genanvendes Let at bortskaffe Kan anvendes

overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

MalingIsolering

Trælegetøj

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

D ET G RØN N E H U SØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

HUSET 2015- EN REN ENERG IOPLEVELSE

www.platech.dk

Nye domiciler skal værebæredygtigeErhvervslivet og private boligudviklere stiller sta-dig større krav til, at de bygninger, som de udvik-ler eller arbejder i, belaster miljøet og klimaet sålidt som muligt. Derfor konkurrerer byggebran-chen efterhånden benhårdt på bæredygtighed.Hele 91 pct. af branchens kunder stiller størrekrav om bæredygtighed, sammenlignet med fortre år siden.

Kilde: Børsen Ejendomme 1. september 2011.

Kronprinsen i fint selskabEn luksuriøs elbil med 403 hestekræfter har fåeten plads i den kongelige bilpark. Bilen er skabt afden danske bildesigner, Henrik Fis-ker. Den 2,5tons tunge og fem meter lange elbil kan accele-rere fra 0 til 100 på 5,9 sekunder og har en topfartpå 200 km i timen.

På batteristrøm kan bilen køre op til 80 km.Bilen Karma Fisker er udstyret med to elmo-

torer med tilsammen 403 hestekræfter og en 260hestes benzinmotor. Bilen kører altid elektrisk,men indtil videre er det tvivlsomt, om Skat vil ru-bricere den som en elbil eller en benzinbil.

Som sagt er kronprinsen kommet i fint sel-skab. Der er i alt solgt fem eksemplarer af KarmaFisker. De øvrige fire er solgt til Leonardo Di Ca-prio, politikerne Colin Powell og Al Gore samt Sili-con Valley-kapitalisten Ray Lane, der også siddersom bestyrelsesformand hos Fisker Automobile.

Kilde: Fisker Automobile 12. august 2011

Ærø bliver selvforsynendeÆrø bliver 100 procent selvforsynende med elek-tricitet, når tre nye vindmøller blæses i gang iløbet af et par måneder.

I forvejen har øen tre andre møller, som ogsåer 100 meter høje.

200 øboer har aktier i de tre nye vindmøller -500 har det i de tre andre møller, og projektchefHenrik Steen Knudsen siger, det er ti procent afÆrøboerne, der dermed har andele i vindmøl-lerne:

- Det blæser faktisk en hel del på Ærø, og dadet er et godt, lille projekt, som er lavet non-profit,så giver det et pænt lille overskud til de mange,mange hundrede ærøboere de næste 20-30 år.

De gamle møller udbetaler cirka 5 millionerom året til de ærøboere, der har aktier i dem. Afdem skal kommunen dog have 1-2 millioner iskat, siger Henrik Steen Knudsen.

Vindmøllerne bygges med million-støtte fra

EU og med opbakning fra alle partier påøen. Indtil nu har Miljø- og Naturklage-nævnet afvist alle miljøklager over denyeste møller, som ikke placeres på enbakke, men på en mark ved stranden.

Kilde: P4 Fyn 31. juli 2011.

MASSEOVNSKURSUS3. – 6. novemberFolkecentret i ThyHenv. [email protected]. 30 23 66 85


Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge

Tlf. 56 27 50 50 · [email protected] · www.batec.dk

BATEC Solvarme A/S

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

Tidsskriftet der

tager pulsen på dansk

og international

miljøpolitik

NR. 3 | 15. ÅRGANG | OKTOBER 2008

GLOBALØKOLOGI

TEMA Overbefolkning – en klimatrussel?

www.ecocouncil.dk

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Læs Global Økologi !Læs Global Øk

er om klimummatis n et grPrøv

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

!

g.dviklingsuolknina og befer om klim

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

ologiLæs Global Øk

GOLAB

?

IO

ll?essurtamillikklne–gninkllkofebrevOAMET

OL

KØOOLG

8002REBOTKO|GNAANGRÅ.51|3.RN

kitilopøjlljim

lanoitanretnigo

k snadåpneslupregat

redtetfirkssdiT

?reggybdn. irb paksngt re: EottooyK

seklnreog fninklofebrve: OdyS

resrusref g aurbrofrve: OremetsysokØ

tetnved nre erær fi e: VnalpsnedreV

v v d s

s s

e [email protected] [email protected]: E-m et gr

e Rådologiskgives af Det Øk-udologil Øk kologiaGlobdsskriftet

.ecocouncil.dkwwww.ecocouncil.dke på ers m

g på tlf.: 3315 0977 eller ring.gsua og bef

Fremtidens miljø skabes i dagiske RådDet Økolog

Hover Kirkevej 49 · 7100 VejleTelefon 75 85 38 65Mobil 20 33 38 [email protected]

VEJLE VVS & ØKOBYGVEJLE VVS & ØKOBYGVEJLE VVS & ØKOBYG

Aut. VVS-installatørNiels Reiter -

Alt i VVSSolvarme

VEJLE VVS & ØKOBYG

Aut. VVS-installatør

Hover Kirkevej 49 · 7100 Velefon TTelefon 75 85 38 65

Mobil 20 33 38 [email protected]

BrændekedlerForhandler af

pillefyrKMP

ejle00 V e

[email protected]

Bæredygtige afløbsanlæg Pileanlæg Beplantede filteranlæg Nedsivningsanlæg Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 8700 Horsens · 26 20 22 86 · [email protected]


Håndværkerfradragbooster solenergi hosforbrugerne

Tidligere var solenergi forbeholdt klimanør-der og fageksperter, men nu er det blevethot for danske boligejere at installere solcel-ler eller solvarme. Interessen er stor, fordidet nye håndværkerfradrag giver kontantbesparelse fra dag et.

Mange danskere er varme på ideen om atinvestere i de værdifulde solstråler. En ny re-præsentativ undersøgelse fra Go’ Energi viser,at hver fjerde forbruger overvejer at bruge detnye skattefradrag til at installere enten et sol-varmeanlæg eller et solcelleanlæg.

Vores undersøgelse viser, at rigtig mange

boligejere går med planer om at installeresolceller eller solvarme. Men det har helleraldrig været så attraktivt at udnytte solen,som det er nu med det nye håndværkerfra-drag, siger Henrik Teglgaard Lund, sekreta-riatschef i Go’ Energi.

Samme tendens, når det gælder solcel-ler. Det kan nemlig langt bedre betale sig atinvestere i solceller nu end tidligere. Samti-dig er der nu flere danske forhandlere, hvorforbrugerne tidligere skulle til Tyskland forat købe billige solcelleanlæg.

Økonomien i solcelleanlæg er også blevetbedre for boligejere, efter at nettoordningener blevet en realitet. Den gør det muligt atkøbe strømmen til samme pris, som du kansælge den, hvis solcellerne producerer mereenergi, end du skal bruge her og nu.

Mig og min elmålerCO2-lagring droppes efter uklar energi-politik.

Den amerikanske klimapolitik er foruklar, og økonomien ser for sort ud, lyderforklaringen på, at et storstilet forsøgmed at komprimere CO2 fra kulkraftvær-ker og lagre det i porøse klippeformatio-ner 2.400 meter under jorden i den ame-rikanske stat West Virginia nu bliverstandset. Uden overordnede reguleringerog krav til elværkerne er det umuligt at fådækket omkostningerne ved udviklingenog driften af anlægget for CO2-lagring,lyder forklaringen fra American ElectricPower (AEP).

Kilde: Berlingske 29. juli 2011.

� Masseovne � Bæredygtigt byggeri

� Mur og træ

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80Mail: [email protected]

masseovne.dk


� TØMRER/SNEDKER� STRÅTAG� BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840www.byggeholdet.dk · [email protected]øjby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

bliv medlem

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.Privatperson kr. 300,-Virksomhed eller organisation kr. 475,-Undervisningsinstitution kr. 1.000,-(incl. 10 tidsskrifter)Bankindbetaling: 8401 - 4203768

tlf. 86 76 04 44 www.ve.dk · [email protected]

Landsforeningen Økologisk byggeriarbejder for at fremmeøkologisk byggeri.Privatperson kr. 300,-Studerende eller pensionist kr. 200,-Virksomhed kr. 1.000,- + moms

tlf. 64 41 64 96

www.lob.dk · [email protected]

De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.

din LokALe enerGitJeneSte

Energitjenesten nordjyllandGugvej 146B,19210 Aalborg SØ

Energitjenesten vestjyllandBredgade 1086900 Skjern

Energitjenesten midt- og ØstjyllandBautavej 1A8210 Århus V

Energitjenesten SydBredgade 186000 Kolding

Energitjenesten FynGerritsgade 33, 1.sal5700 Svendborg

Energitjenesten ÆrøVestergade 705970 Ærøskøbing

Energitjenesten SamsøStrandengen 18305 Samsø

Energitjenesten københavnBlegdamsvej 4 B2200 København N

Energitjenesten bornholmGudhjem MølleMøllebakken 4 C3760 Gudhjem

Energitjenesten SjællandVestergade 3 C4600 Køge

www.energitjenesten.dk · tlf.70 333 777

Den utrættelige miljøforkæmperSvend Auken bliver portrætteret i filmen Svend.

Læs artiklen side 7.

Documents

Nr.5/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø