Økologisk nr. 25

VINTER 2014 / ØKOLOGISK 1

ØKOLOGISK

MINDRE MADSPILD GIVER DIG MERE ØKOLOGI

TEST AF SKYR

# 25 VINTER 2014

BLIVMEDLEM

ØKOLOGISK / VINTER 20142

ØKO

GOD

SM

AG TIL BO

RD

ET


ØLF’s direktør Paul Holmbeck, [email protected].

Peter Nordholm Andersen, [email protected].

Mette Truelsen, [email protected]. Nils Würtzenfeld, [email protected].

Forside: Line T. Klein, www.lineklein.com.Andreas Mikkel Hansen, www.andreas-mikkel.dk.

Henrik Freek, www.henrik-freek.dk.

Louise Pommer Lykkegaard, [email protected].

Stibo, www.stibographic.com.

25.000 styk.

DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

Økologisk Landsfor-ening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00.

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.

Økologisk nr. 26 udkommer 3. april 2014.

Madspild eksisterer ikke i mit univers - opdrag-

et som jeg er af bundhamrende snusfornuftige

forældre, der har genbrugt plastikposer, melposer

og bæreposer nærmest i det uendelige. Selv den

mindste madrest blev spist til frokost eller blev op-

varmet sammen med aftensmaden. De to ord ”Spis

op!” hører også til min fortids naturlige forståelse

for kalorieværdien af hver eneste mundfuld.

Spild! Naturen kender ikke begrebet. Spild er

ikke en del af universet, ligesom det ikke er en del

af mit univers. I naturen indgår alt i et kredsløb,

bruges, genbruges, transformeres til nye livsfor-

mer.

Så spild, ja, det er en del af en kultur, som har

mistet sit greb om at være en del af naturen. En

kultur, som også bliver ved og ved med at tro, at

den kan fremstille ting og sager, som naturen ikke

genkender.

ALDRIG nogensinde har det været mere nødven-

digt at skabe en fuldkommen bevidst erkendelse

af vores roller i klodens kredsløb. Med den mas-

sive bevægelse mod 9-10 mia. mennesker, med de

ufattelige mængder mad, klæder, husly og energi,

de kræver – og som kun naturen kan tildele os – så

er tiden inde til at få øjnene op for, hvem vi er: En

altdominerende og altædende biologisk skabning.

Fortsætter vi den vestlige kulturs produktions-

metoder og livsstil, så graver vi kort og godt vores

hvordan vi skaber en helt ny produktions- og

forbrugskultur, som handler mere om at give det

tilbage, som vi modtager, i en form, så det har en

og spild, men som råvarer, ressourcer og energi.

Med økologien har vi taget et skridt ad nye veje

mod bedre husholdning med Jordens ressourcer.

I de seneste år er der bl.a. foregået en massiv

økologisk omlægning af små og store køkkener.

Det har sat gang i en læringsproces, som skaber

sammenhæng mellem det at handle økologisk

i bogstavelig og i overført forstand. Personalet i

oplever, at det, de arbejder med, giver god mening

på mange planer, også for dem selv personligt.

Den nye skolereform har blandt andet skabt

rammer for, at vores børn kan lære at arbejde med

haver og lave mad af egne grøntsager. Haver-

til-maver kalder vi det her hos Aarstiderne på

Krogerup Avlsgård, hvor jeg sidder og kigger ud

over børnenes vinterkolde skolehaver.

Den økologiske handlekraft er ikke et oprør eller

en protestbevægelse, nej, det er en dannelses-

proces som et naturligt svar på den bekymring og

trang til at gøre en forskel, som lever i os alle.

Mennesket er bedst, når det handler – i dobbelt

forstand. Vi elsker at gøre en forskel, og vi keder

os, når vi sidder på vores hænder.

Ligesom vi har vores intelligens, har vi vores

særlige evne til at fremkalde medfølelse for andre

og i videste forstand for menneskeheden.

Lad os frejdigt kalde det fænomen sit rette

navn - nemlig kærligheden - i stedet for det mo-

derne, kliniske begreb empati.

Der er ingen vej uden om. Elsk din næste, spis

op og handl!

ØKOLOGISKN

OR

DI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG


14

Selina Juul, aktivist i Stop Spild Af Mad:

Kampen mod madspild og den økologiske

livsstil hænger naturligt sammen.

Katrine Klinken, kogebogsforfatter: Vi skal

have fat i børnenes engagement, hvis vi

skal skabe en mere bæredygtig madkultur.

Bjarne Larsen, formand for Udlandsudvalget i

ØLF: Læs historien om, hvordan han opdagede,

hvad økologien kan gøre for Østafrika. Og hvad

tidsånden i Østafrika har gjort ved ham.

Tre ansigter fra Kbh.s Fødevarefællesskab: Hvad betyder det lokale for dig? 10

Interview med Selina Juul

Katrine Klinken: Fang børnene i køkkenet

Bjarnes indre ur tikker i African Time

Mød et medlem – Christina Zakrisson

Nyt & noter

Nyt om bøger + opskrift fra sæsonens bog

Økologisk Undersøger: Er Atamon sundhedsskadeligt?

Dilemma: Glad gris har en pris

Læserspørgsmål: Hvor bliver indmaden af?

Tag med på generalforsamling

Fem hurtige til biekspert Per Kryger

Test af skyr + smagsdommernes tips og tricks

Anne Hjernøes opskrifter på tre snapse

Webshopping: Få økologien bragt til døren

Opskrift fra Den Økologiske Bagebog nr. 2


I KIWI er vi altid gået forrest, når det gælder økologi og sundhed. For vi synes, at danskerne skal kunne leve sundt – uden at blive ruineret. Derfor gør vi en dyd ud af at være den discountkæde i Danmark, der har fl est økologiske varer til discountpris. Men ikke nok med det. Med et LÅRkort giver vi dig endda også 10 % rabat på vores i forvejen lave discountpriser. Få et LÅRkort ved kassen – eller læs mere på kiwiminipris.dk

Pas godt på klimaet Brug dit LÅRkort og spar 10 % på AL økologi

Læs mere på kiwiminipris.dk


MERE SMAG FOR PENGENE

Selina Juuls pointe er: Kan du undgå at smide mad ud, så har du råd til at købe mere økologi.- Vi skal satse på kvalitet frem for kvantitet. I stedet for tre medisterpølser på tilbud, så køb en god økologisk, lyder budskabet fra hoved-aktivisten bag bevægelsen Stop Spild af Mad.


Aktivisten Selina Juul ser en naturlig kobling mellem et lille madspild og et stort

økologisk forbrug. Det er blot én af mange bæredygtige ideer hos den 33-årige

vil hun hvæsse knivene i kampen mod madspild i en ny global organisation.

mod det omfattende madspild, hun havde set alt

sultede de fattige russere.

- Som en akademisk familie sultede vi ikke,

Danmarks Tekniske Universitet. Da de kom til Køb-

enhavn, oplevede Selina Juul, at mad blev smidt

orgier i mad, blev der smidt en masse mad ud. Jeg

blev ærligt talt forarget. Det var meget voldsomt.

satse på kvalitet frem for kvantitet. I stedet for tre

medisterpølser på tilbud, så køb en god økologisk.

Så har du det også bedre med dig selv. At være

økologisk forbruger handler også om at reducere

sit madspild. De penge, du sparer på at undgå

madspild, kan du bruge på at købe mere økologi.

sparet penge ved at undgå madspild. Dem bruger

plan, så handler det at stoppe madspild også om,

at vi ikke overbelaster vores planet ved at dyrke

unødigt meget landbrug. I dag bruger vi ifølge

af verdens landbrugsareal til at dyrke fødevarer,

der ender som madspild. Så hvis vi kan minimere

madspildet, kan vi altså spare vores natur og

klodens biodiversitet for en hel del.

for nylig lavet en undersøgelse af madspild. Den

kalder ”hospicehylden”. Altså stedet inde bagest i

køleskabet hvor varerne langsomt rådner op, ind-

til de skal smides ud. Vil du undgå hospicevarer,

praktiserer dagligt: Gennemgå dit køleskab, og stil

alle de ældste fødevarer forrest, så du er sikker på

at få dem brugt op først. God orden gør det også

nemmere at bruge et andet råd i samme bold-

så tag billeder af indholdet i køleskabet med din

smartphone. Så ved du, hvad du har af madvarer

Nogle ultra-liberale synes, at madspild er godt for

-

tig land- eller købmand synes, at det er godt at

madspild er sund fornuft, hvor du både sparer

en bedre samfundsborger. Det er ren win-win.

fuld af lækker aftensmad. Alt røg på gulvet, og der

var glasskår over det hele. Øv! Så det sker også,

frelst, og det nytter heller ikke at være en vred

-

der ikke bør gå til spilde.


Så meget af det, vi danskerne køber, ryger -

-

-

-

-


1.

2.

4. L

5.


NYT & NOTER

Biogan tilføjer tre nye produkter til deres serie af skovmad. Basisvaren er

økologisk honning, og du kan vælge mellem tre forskellige smagsvarianter.

En med højmosetranebær, skovblåbær eller skovtyttebær. Diverse helsekost-

og specialbutikker sælger glassene med 150 gram vild velsmag til 45 kroner.

Måske har du allerede smagt Biottas

juicer med smag af grøntsager eller frug-

ter? Nu kommer to nye varianter med

smag af henh. granatæble og rødbede

på hylderne. Juicerne er lavet uden

koncentrater og er en mild og frisk måde

at snige lidt ekstra frugt og grønt ind i

hverdagen. Granatæble koster 44,95

kroner, og rødbede 27,95 kroner. Alle

I serien af økologiske marmelader fra Grøn Balance er kommet en ny med smag

af havtorn og pære. Kombinationen forener det sure med det søde, og det gør

den brugbar til morgenmaden, ostebordet eller oven på skyr. Glasset med 275

gram sursødme koster 19,95 kroner. Står på hylderne i SuperBest og Spar.

MEDLEMSRABAT PÅ ELSKELIG T-SHIRT

dig en af de populære I LOVE ØKO-t-shirt i Økologisk Landsforenings

webshop. De fås til både store og små størrelser – og så de er natur-

ligvis lavet af økologisk bomuld. Foreningens medlemmer får også

tyve procent i rabat. Log ind med din mailadresse og dit medlems-

nummer på www.okologi.dk/webshop.aspx under ”din konto”.

99 procent af danskerne kender det røde

Ø-mærke, som dermed topper listen over de

grønne mærkers genkendelsesgrad. Det viser en

analyse af Forbrugerrådet, hvor i alt 21 mærker er

vurderet. Andenpladsen med 93 procent napper

Coops Änglamark-mærke, der bl.a. garanterer, at

alle fødevarer er økologiske. Tredjepladsen med

91 procent har Nøglehulsmærket, der skal gøre

fødevarer på supermarkedets hylder.


I SuperBrugsen tror vi på fællesskab. Og vi tror på, at vi gennem

fællesskabet kan skabe de bedste kår for et sundt og bæredygtigt

samfund. Derfor tror vi også på økologi. Både fordi økologiske varer

er et sundt fødevare alternativ, og fordi produktionen af økologiske

varer er bedre for miljøet og bidrager til et bæredygtigt samfund

i fremtiden. For os alle sammen.

Allerede i begyndelsen af 1980’erne begyndte COOP at sælge

økologiske varer. Dengang var økologi helt nyt og priserne var derfor

høje i forhold til andre varer. Så da SuperBrugsen for 25 år siden

gjorde økologiske varer tilgængelige i vores butikker, var det som

med alt andet vi gør med det formål, at gøre varerne tilgængelige

for de mange og ikke kun de få. Og det går godt. Danskerne har

taget rigtig godt imod økologi gennem alle 25 år, hvilket har givet

os mulighed for stødt at øge mængden og kvaliteten af økologiske

varer i vores butikker. Senest har vi inkluderet adskillige lokale

økologiske varer, der er dyrket eller fremstillet i det lokale miljø

omkring den SuperBrugsen butik, de sælges i.

Det der startede for 25 år siden er altså lykkedes. Det er dejligt at

kunne konkludere. Men vi arbejder fortsat på, sammen med

danskerne, at gøre det endnu nemmere, billigere og bedre at købe

og dyrke økologiske varer. Det er til gavn for os alle sammen.

Og sådan fungerer fællesskab.

25 år med økologi til os alle sammen


Vil du blive (endnu) bedre til at undgå madspild? I ”Spar med Jamie” giver den kendte, engelske tv-kok 120 opskrifter på mad, så du kan undgå at smide brugbare rester ud. Du får også råd om, hvordan du bør handle ind, og hvordan du får råvarerne til at række længere. 300 kr., 288 sider, Lindhardt og Ringhof.

SÆSONENS BOG

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE

Skriv en indkøbsseddel. Brug enten den gammeldags facon med papir og

blyant, eller brug din mobil. Husk også at tjekke køleskabet, fryseren og køk-

kenskabene, før du køber ind. Jeg ved, at det lyder banalt, men på den måde

undgår du at købe for meget, som du så bare ender med at smide ud. Køb

heller aldrig ind, når du er sulten. Passer du ikke på, så ender du med at

købe en masse ekstra, som du faktisk ikke har brug for.

-

kan holde sig særlig længe, når den er åbnet. Det er synd og skam. Brug i stedet

-

melavet eddike af sjatter, og så kan du jo variere dem efter netop din smag.

Prøv for eksempel at krydr din egen eddike med krydderurter, bær eller chili.

Bogen er blevet til, fordi mine læsere – både på min egen hjemmeside, Twitter

og Facebook – har bedt om en bog med lækker mad, der ikke tærer for meget

på tegnebogen. Ser man tilbage i historien, er verdens bedste mad blevet skabt

i samfund under massivt økonomisk pres – men det kræver selvfølgelig, at man

ved, hvordan man laver mad. Bogen skal hjælpe dig med at sikre, at du og dine

bliver mætte, sundt ernærede samt holder omkostningerne nede.

Kaloriealarm! To choko-bloggere vil i lokke dig til at

falde for søde fristelser som mælkechokolademacarons med pære eller hvad

med en nyfortolkning af den klassiske dessert Pære Belle Hélène? Bogens

afsnit er bygget op efter 30 forskellige ingredienser som fx pære, og for hver

af dem får du opskrifter med chokolade som ingrediens. Bogen udkommer

25. februar. 250 kr., 176 sider, Politikens Forlag.

at nå det mål er i bogen bl.a. pædagogiske trin-for-trin billeder,

indkøbssedler, ikoner og tidsangivelser på at lave alt fra Pasta Bolognese

til bøf bearnaise med grove rodfritter. 250 kr., 160 sider, Gyldendal.

Louisa Lorangs er en opsamling fra hendes ”Vild med”-serie.

Bogen er delt op efter årstiderne, og opskrifterne varierer fra lynhurtig hver-

dagsmad som fx omelet med spinat og spegeskinke til søndagens simremad

som braiseret lammeskank. 250 kr., 440 sider, Lindhardt og Ringhof.


OPSKRIFT

Denne mere eller

mindre klassiske jødiske suppe er en kærkommen

-

strimlerne i Japan, og de fungerer bare SÅ godt i suppen.

men med et skvæt olivenolie, og svits delene ved jævn

varme og under jævnlig omrøring i ca. 15 minutter, eller

2½ liter kogende vand. Rør suppen godt igennem, og

lad den simre under låg i 45 minutter. Pisk imens æg-

gene sammen med 2-3 spsk. vand i en skål. Sæt en lille

slip-let-pande over ved jævn varme, kom lidt olivenolie

må ikke få ret meget farve. Lad omeletterne køle af, rul

dem sammen, og skær dem i en cm brede strimler. Snit

kålen, og rør strimlerne i suppen sammen med broccoli-

buketterne. Lad dem simre med i fem minutter, mens du

benene, og kom kødet tilbage i suppen. Smag suppen til,

trække i 5 minutter. Vend forsigtigt omeletstrimlerne i,

Omeletstrimler fungerer ifølge Jamie Oliver bare SÅ godt i en grøntsagssuppe.


Økologisk skyr / Thise Mejeri, 400 g, 16,50 kr. i Kvickly. Kilopris: 41,14 kr. Forhandles i Coops butikker.

Den har en svag duft. Smagen er mild, cremet og ikke

: Ja, den her skyr har noget karakter, og smagen virker

ikke tilfældig.

de sig sammen, smagte igen, diskuterede

Levevis økologisk skyr / Allested Mejeri, 350 g, 14,25 kr. i Føtex. Kilopris: 40,71 kr. Forhandles i Føtex, Netto og Bilka.

Den minder mig om drænet yoghurt. Skyr skal smage af

skyr, og ikke af hverken yoghurt eller tykmælk. En god skyr skal

skal den have karakter. Den skal have sit eget liv. Det har det

Du har ret, den er lidt intetsigende. Jeg kan ikke lide,

den minder meget om yoghurt.

kultur, der er helt karakteristisk,

og som adskiller skyr fra andre

ikke noget særligt over smagen

af den her skyr, som adskiller

den fra fx drænet tykmælk.


Økologisk skyr / Løgismose, 350 g, 13,50 kr. i Netto. Kilopris: 38,57 kr. Forhandles i Netto.

Jeg kan godt lide den bløde konsistens. Den er også

meget blank, men smagen er syrlig, og den har sådan en iltet

eftersmag, som kan komme frem i produkter, der har været

igennem mange maskiner.

Ja, jeg synes også, der er en syrlighed over den, og

så er den udtørrende. Tørheden kommer af syren, ligesom man

kender den udtørrende fornemmelse fra garvesyre i fx vin og

te. Men den bliver for udtørrende. Jeg fornemmer også noget

sødme og en cremet mundfølelse. Jeg kan også smage noget

frugt, men syrligheden overdøver de andre smagsnuancer.

Det er et tydeligt industrielt produkt, der ikke smager

særegnet. Det lader ikke til, at mejeriet har udviklet på smagen

om almindelig yoghurt natu-

rel, og det går ikke, når det

er skyr, jeg vil have.

Irmas økologiske balance / Thise Mejeri, 400 g, 17,50 kr. Kilopris: 43,75 kr. Forhandles kun i Irmas butikker eller via deres webshop www.irma.dk.

Den her skyr har en harmonisk smag, fordi den både er

mild, frisk og let syrlig. Den balancerer også rigtig godt i forhold

til den tørhed, som karakteriserer skyr. Det er nemlig lige præcis

Det er virkelig et kvalitetsprodukt. Duften er neu-

tral, men smagen har en karakter, der gør, at jeg ville kunne

genkende det her produkt en anden gang. Den har en cremet

mundfylde, men den er samtidig tilpas fast i konsistensen.

Som i skyr nr. 1 i vores test (ligeledes fra Thise Mejeri,

red.), så kan jeg her også smage

da fantastisk, at mejeriet har

formået at få det frem i et

så fedtfattigt et produkt.

Martin er vokset op på et økologisk landbrug, hvor hans

forældre dyrkede alting selv. Er uddannet mejerist og har

tidligere arbejdet på det nu lukkede mejeri Nimb i Tivoli i

København. I dag mejerileder hos Marjatta i institutionens

økologiske gårdmejeri, hvor udviklingshæmmede voksne

hjælper til i det daglige arbejde i produktionen.

Er uddannet cand. scient. i kemi fra Aarhus Universitet i

1994. Lisbeth har de seneste 15 år arbejdet som profes-

sionel ”smagsnørd”, som indebærer at undersøge, udvikle

og beskrive smagen af fødevarer. I dag har Lisbeth sit eget

virksomheder som fx Arla med at sætte de helt rigtige ord

på og at udvikle produkternes smag. I en del desserter kan du erstatte creme fraise med den fedtfattige skyr. Alligevel er smagen ifølge Lisbeth Ankersen som af en syndig dessert.


HURTIGETIL

3

Det overraskede mig, hvor meget smag,

man egentlig kan få ud af syrnet skummetmælk.

Ja, og især at der kan komme så forskel-

lig smag ud af håndværket. Jeg blev eksempelvis

meget overrasket over, hvordan Thises skyrproduk-

lav fedtprocent som blot 0,2.

Det er lækkert, når det lykkes at lave et

produkt, hvor man kan spare på fedtet uden at

fjerne den gode smag.

Jeg erstatter creme fraiche med skyr. Jeg

brugt skyr som hovedingrediens og så toppet

med fx revne æbler eller krydderurter. Min ynd-

lingsdessert er skyr toppet med lidt marmelade

og lakridspulver. Så er jeg i himlen, for den smager

virkelig som en rigtig syndig dessert med en masse

kalorier, men den er jo faktisk relativ sund. Jeg har

-

beder har, bliver nedtonet, når man blander dem

med creme fraiche. Det kunne skyr ikke på samme

-

Jeg bruger ofte skyr i salater. Jeg bruger

endda mindre, end hvis det havde været creme

fraiche, jeg havde brugt. Skyr sidder bedre fast

på salatens ingredienser, og det kræver derfor

en mindre mængde. Ja, og så er skyr jo et genialt

produkt, når man dyrker motion, for proteiner er

vigtige for opbygningen af muskler.

sig frem. Det er ikke i alle retter, at man konse-

kvent kan erstatte creme fraiche med skyr, og jeg

har desværre endnu ikke nogen hovedregel for,

hvornår det virker - eller ikke virker.

siner på. Det giver en dejlig friskhed og frugtsmag,

uden at sukkerprocenten stiger helt voldsomt. Jeg

for den er meget mild og vil afrunde smagen godt.

en myntesmag, som er i bolsjer, og som minder

mig om smagen af After Eight-chokolade. Den vil

og så toppe min skyr med blandingen. Det vil

være et kaloriefattigt alternativ til en dessert.

... skyr er blevet lavet i mere end 1000 år

... skyrs konsistens minder meget om

creme fraiche, men at skyrs fedtindhold er

blot på 0,2 procent, mens creme fraiche

... proteinindholdet i skyr er på cirka 11

procent, mens det for creme fraiche typisk

... i 2006 bragte Thise Mejeri skyr ind på

... salget af skyr i Coops butikker er seks-

-

ber 2013 udgjorde lidt over 70 procent

erne spiser i gennemsnit en halv gang så

meget skyr til morgenmad som gennem-

snitsdanskeren. Vestjydernes forbrug er

under halvdelen af gennemsnittet.

... danskere med en lang uddannelse skov-

ler tre gange så meget skyr ind i forhold


Som Øko-ven i Økologisk Landsforening er du med til at sikre foreningens

køkkener som fx daginstitutioner, og når du spiser ude. Som Øko-ven får du masser af inspiration, opskrifter og viden om økologi i magasinet Økologisk, der

-

koster kun 25 kr. om måneden eller 230 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

Øko-ven. Du modtager ligeledes magasinet Økologisk, men får også direkte

-

kr. i kvartalet eller 500 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

ØKOLOGISK LANDSFORENING, SILKEBORGVEJ 260, 8230 ÅBYHØJ TLF. 87 32 27 00 WWW.OKOLOGI.DK

ØKO-VEN- KUN 25 KR. OM MÅNEDEN

PERSONLIGT MEDLEM - MED STEMMERET

KOM MED I ØKOLOGISK

LANDSFORENING


Gør alt for at massere (dine) børns motivation for at lave mad af gode råvarer og

at skabe gode måltider spækket med fællesskab og velsmag. Det er den enkle


Katrine Klinken trækker en rød streg på en tavle.

Hun laver et punkt til venstre og skriver ”kl. 15”.

Hun fører pennen hen mod stregens højre ende.

- Lad os lige prøve at regne baglæns. Hvornår

skal vi gå?

- Klokken 18, lyder det et sted blandt de otte

gumlende børn. Katrine Klinken har serveret et

stykke honningkage efter en gammel opskrift

for sine unge madkursister. En sød kickstarter

for både blodsukker og madglæde.

Ved stregens højre ende skriver hun ”18”.

- Hvor lang tid skal vi så bruge på at vaske

op, spørger hun de otte børn, der alle frivilligt

har meldt sig til ”Måltider” i Københavns Madhus.

Et grundkursus over seks onsdage med en egen-

betaling på 1200 kroner. Omdrejningspunktet er

ifølge programmet ”dejlig mad og fælles måltider”

samt ”madoplevelser og madhåndværk for børn

i alderen 11-13 år.”

Og nå ja, omdrejningspunktet er i høj grad

også Katrine Klinken, der af kollegaen Rasmus

Gøtsche fra Københavns Madhus betegnes som

madbranchens svar på Joanne Rowling - forfatte-

ren til de magiske Harry Potter-bøger.

- Opvask? Et kvarter, svarer Alex - den eneste

dreng på måltidsholdet - prompte.

- 10 minutter, lyder et mere tidsoptimistisk

bud fra en af de andre gumlende munde.

- Ok. Det plejer vist at tage 20 minutter at va-

ske op, men lad os sige 15, siger Katrine Klinken.

”Opvask” og ”17.45” ryger på tavlen.

- Og hvor lang tid vil det være rart at have

til at spise – både suppe og dessert?

- En halv time, mener en af pigerne.

- Jamen, så skal vi arbejde stærkt, udbryder

Katrine Klinken.

Katrine Klinken sætter rammen for dagens under-

visning. Tre timer, der i sig selv er et lille eksempel

på den store madvision, hun er varm fortaler for:

At fodre næste generation med store lunser af

glæde for rene sæsonvarer, at lave mad fra bund-

en og at træne børnenes hang til gode måltider.

Så tidligt som i 1995, før økologien for alvor

”Den lille økologiske kogebog”. Siden har hun

skrevet over ti kogebøger til børn med titler som

”Børnenes køkken”, ”Kaj og Andreas kogebog” og

”Prinsessekogebogen”. Konkret køkkeninspiration

skrevet til børn på 8-12 år.

- Det fede er, at børn på den alder er åbne og

parate. De kan lære alt fra at spille guitar over at

klippe negle til at sejle. Jeg vil påstå, at alle børn

kan vækkes, hvis de er i det rigtige miljø. De kan

lære, hvad god kvalitet er. Og så forstår de, at

rouladen, de selv kan lave, smager meget bedre

end én nede fra tanken. Det er en kvalitetssans,

der holder hele livet. Åbner du den verden, så har

det en enorm værdi, mener Katrine Klinken.

For hende handler mad nemlig om meget mere

end en dejlig duft, når du snitter en porre eller

tager en bid karrystegt blomkål med friskkogt

quinoa. Ja, okay, selv om det i sig selv kan være

stor livskvalitet for nogle af os.

- Vi er oppe imod en megastor, global tendens

med industrielt fremstillet metervaremad. Mad

uden de kanter og oplevelser, der kan sætte aftryk

på, hvad børn putter i munden. Et af de værste

med hvidt brød og en identitetsløs dressing. Den

slags mad giver en kæmpe generation, der ikke

ved, hvor råvarerne kommer fra – og så mister

vi kontakten til glæden ved at spise hver dag.

Et kraftigt krydderi syder i Katrine Klinkens

ellers kontrollede stemmeleje. Selv om hun er

-

spids dirrende indignation i hendes ellers rolige

stemme, når hun taler om den ”skodmad”, der

bliver solgt alt for meget af i kiosker og butikker

rundt omkring i landet.

- Gode råvarer er forudsætningen for god mad.

Lort kan altså ikke blive til lagkage. Så det at spise

hjemmelavet mad med ordentlige, lokale råvarer

i sæson frem for multinational industrimad, er et

sindtsygt vigtigt emne for os alle, for landskabet

og samfundet. Det er en kulturkamp, hvor mit

drive til at smage og nyde mad virkelig kommer

ind i billedet, siger Katrine Klinken.

I Katrine Klinkens køkken laver man mad fra bunden. Så på sit måltidskursus i Børnenes Madhus lærer hun bl.a. sine kursister at lave deres egen bouillon i stedet for at bruge terninger.


Menuen i eftermiddagens udgave af ”Måltider” er

græskarsuppe på egen grøntsagsbouillon med rød-

bedeboller samt æblecrumble til dessert.

Katrine holder taktstokken, og hun dirigerer

musikken efter den røde tidslinje på tavlen.

Først sætter hun, to og to, børnene i gang med

en hurtighævende dej. Mel bliver målt op, så det

hvide støv står op i skyer. Vand og gær blandes

sammen i små malstrømme. Den farvende saft

gennem de skrællede rodfrugter. Snart ælter

Så snart dejene hæver, samler Katrine børnene

om et langbord spækket med Ø-mærkede råvarer.

Økologi er dogme her i Københavns Madhus. Ordet

grundskole tager Katrine også dybt seriøst – især

når det handler om at få sanserne med.

Katrine skærer toppen af en rodfrugt.

- Prøv at dufte! Hvad dufter den af?

- Jord, gulerod, stærk gulerod, mener børnene.

Katrine forklarer, at den hedder en pastinak.

- Pastinakken - ned med nakken, siger Katrine

og peger pædagogisk på toppen af rodfrugten,

som har en mørk, dyb rand mellem rod og stilk.

Og som dermed adskiller sig fra persillerod, der

går op i toppen i overgangen mellem rod og stilk.

- I skal lave jeres egen bouillon. I en bouillon er

det godt at vælge noget stærkt smagende som løg

og hvidløg, noget sødt som pastinak, og så noget

mere aromatisk som eksempelvis bladselleri.

Mens børnene skærer bladselleri, løg og pastinak

til deres bouillon, stiller journalisten et af sine

bevidst dumme spørgsmål:

Bouillon er ellers lynhurtig at lave på et par

terninger. Så hvorfor skal børnene bruge tid på at

lave deres egen?

- Bouillonterninger hører ikke til i mit køkken.

Det tager kun tyve minutter at lave sin egen, og

den kan få en ren smag, som børnene kan øve sig

i at præge med krydderier. Skal den for eksempel

have mere chilivarme? Ingefær?

Katrine påpeger, at en bouillon også er god

til at få brugt en rest porretoppe eller en stak

persillestilke. At undgå madspild er nemlig en

de mange andre røde tråde i hendes køkken.

Hun får øje på en runken chili på grøntsags-

bordet, som hun holder op foran børnene.

- Den her er perfekt at komme i en bouillon,

proklamerer hun.

Lysten til det pragtfulde måltid var helt central i

Katrine Klinkens køkkenbarndom.

Hun blev født i 1963 og er vokset op i en madglad

familie, som bestod af hendes forældre, hendes

et år yngre søster og faderens tre større børn.

Familien kom til København i 1969, men

beholdt det tidligere hjem, en nedlagt præstegård

på Lolland, som fritidshus. Et sted med 60 frugt-

træer, bærbuske og urtehave, der leverede alt fra

kirsebær til sommerpærer til de mange og lange

måltider. For eksempel blev solbær kogt til saft i

tutti frutti-maskinen og lavet til syltetøj, som stod i

en kold kælder, så sommerens smag var konserve-

ret hele vinteren.

Nogle få andre eksempler på barndommens

køkkenhit var nymalket mælk, grøn alpeost i små

trekanter, lollandsk spegepølse, forloren skildpad-

de på pølse fra Irma, kold torskesalat, hjemmelavet

leverpostej med hjemmesyltede rødbeder samt

lammekølle fra Kultorvsslagteren.

- Især min far var meget madglad og til tider ret

stor. Han døde i 2012 og spiste til sidste minut. Så

jeg er opvokset med, at gode råvarer og måltidet

betyder meget. Det er helt inde på rygraden.

Klokken har for længst passeret 16. Der er tryk på

køkkenet. Måltidsholdets spisetid nærmer sig, men

der er endnu mange opgaver, før måltidet er klart.

stykker til deres bouillon.

- Skal vi tage de her tre, spørger pigerne Katri-

ne, der nøje følger med i måltiderne, der bliver til.

En gulerod og en fennikel ligger ved siden af

Julie og Kirstens snittede pastinakker.

- Jeg synes, at I mangler porre – den har sådan

en dejlig grøntsagssmag, siger Katrine.

Mens hun svarer pigerne, får hun øje på Alex,

-

strakt tæt på kniven for at holde på dem.

- Husk det der med ørnekloen, siger Katrine

Sikkerheden skal også være i orden.

Det er ikke helt tilfældigt, at Katrine prøver at

inspirere børnene til at vælge porre. De hvid-grøn-

ne løgplanter er nemlig i højsæson denne onsdag

i november, hvor kursus nummer to af i alt seks

spæner af sted hen ad den røde tidslinje, Katrine

har trukket på tavlen.

Med egne ord har hun en ”utrolig glæde

ved de friske råvarer, der er i sæson”.

- Det er altså bare vidunderligt at arbejde

med råvarer, der er sprøde og topspændstige.

Det er egentligt svært at sætte ord på, men det er

noget med al den sanselighed, det æstetiske, det

visuelle i at dufte, smage og spise sæsonvarerne.

Den variation, de giver hen over året, er skøn. Ja,

variationen er bare så vidunderlig.


Siden Katrine blev kok midt i 1980’erne, er det

blevet til en videreuddannelse som ernærings-

og husholdningsøkonom samt i alt 20 kogebøger.

Hun er også madskribent for bl.a. Hjemmet og

Information samt aktiv i Slow Food-bevægelsen.

Her er mantraet: God, ren og retfærdig mad.

- Det bedste udgangspunkt for ordentlig mad er rå-

varer i sæson – gerne økologiske – og måske endda

Frem for økologi vil vi i bevægelsen dog helst tale

om ren mad. Jeg synes eksempelvis, at det er tåbe-

økologien ikke mening for mig. Børn skal da lære

at lave en løgsuppe selv, for at den bliver god.

En dag først i 1970’erne, da Katrine var omkring

sin egen maddag, hvor hun skulle købe ind og

lave aftensmad i køkkenet i det københavnske

barndomshjem, hvor hun for resten stadig bor.

Foran sig havde den ti-årige Katrine ”Børne-

nes koge- og bagebog” fra Politikens Forlag. Her

satte hun kryds ved de retter, hun ofte lavede.

Det var for eksempel høvdingegryde (kødsovs)

og mayonnaise- og ymerdressing, Ebbes mør-

- Jeg gik i gang af lyst – der var aldrig tvang

i mit barndomshjem. Lysten kom nærmest af

sig selv. Jeg er blevet spurgt mange gange, men

jeg må erkende, at jeg har svært ved at forklare,

et medfødt gen?

I hvert fald fandt Katrine tidligt i livet sin

hylde. Og fra den hylde begyndte hun at gå på

opdagelse i en vildtvoksende verden af alt fra

bittesmå sæsonvarer til store smagsoplevelser.

- Som kokkeelev synes jeg, at det var fanta-

stisk, at man aldrig mere skulle spise de samme

retter, men hele tiden kunne lave noget forskel-

tre børn, så virkede det ikke. Jeg lærte, at børn

kræver gentagelser. Skal de lære, hvad en god

de har helt klart brug for trygheden i at vende

tilbage til noget enkelt og nogle traditioner.

Så efter opdagelsesrejsen var Katrine helt

tilbage ved udgangspunktet. Politikens børne-

kogebog. Sjovt nok en udgivelse hun senere har

opdateret for forlaget i form af ”Børnenes store

kogebog” (2006), ”Børnenes Køkken” (2013) og

også stået for at dykke dybt ned i traditionerne

i ”Børnenes Fester – Året rundt” (2007).

Græskarsuppen på kursisternes egen bouillon

bobler i gryderne. Rundt om på arbejdsbordene

er børnene i gang med at forberede desserten.

Pludselig opstår der dog en krise for Alex’

Fotografen følger ham, mens han laver sin

smuldredej, der ifølge opskriften blandt andet

skal laves af 40 gram sukker.

- Hov! Det der ligner da ikke sukker, advarer

fotografen.

- Jo, jo! Den er god nok, mener Alex og

trækker sig sammen, da saltkornene rammer

hans tunge.

- Nej, puha! Du har ret!

På tavlen bag Katrine Klinken hænger aftenens røde tråd. Planen over de tre timers kursus - med god tid og plads til selve måltidet, hvor hun sammen med børnene taler om maden.


Kurset ”Måltider” i Københavns Madhus er en del

af Børnenes Madhus, som Rasmus Gøtsche leder.

Ligesom resten af pilotprojektets aktiviteter er

måltidskurset en gammel drøm om at lave et

seriøst bud på madkurser til børn.

- Er man god til at sætte ord på det at smage, så

bliver man en bedre forbruger. Så her er nøgleord

råvarekendskab, madhåndværk, tilsmagning og

samtale om det, vi spiser. Jeg og Katrine Klinken har

også talt om at udvikle opskrifter, der kun er vejled-

ende, så børnene bliver bedre til at improvisere. I et

økologisk køkken kan man nemlig ikke altid lige få

fat i det, der står i en opskrift, siger Rasmus Gøtsche.

Projektet vil gerne give genlyd i skolernes hjem-

kundskabslokaler, og Børnenes Madhus laver inspi-

rationsdage med udvalgte skoleklasser og deres

lærere for at give andre oplevelser end i skolen.

Rasmus Gøtsche arbejder på at etablere et fysisk

sted - et Børnenes Madhus. Lige nu bruger projektet

køkkenfaciliteterne til voksne i Københavns Madhus.

Han understreger, at ”der er stor medvilje” hos

politikere og andre aktører i Københavns Kommune,

men at projektet på længere sigt er afhængigt af nye

tilskud, hvis de madglade ringe skal brede sig.

Katrine trækker på smilebåndet og beder Alex

starte forfra med sin dessert.

- Det er egentligt ligegyldigt, hvilken mad

børn starter med at lave, hvis bare de er moti-

det godt være, at forældrene kommer hjem

til et køkken med mel på gulvet. Men så må

de glæde sig over, at børnene er i gang med

at lære noget. Og spørg dem gerne, hvad de

har lyst til at lave. Og sørg for, at der er gode

råvarer i køleskabet, opfordrer Katrine.

Især aftensmaden er et godt måltid at gribe

børnenes lyst til at lave mad, siger Katrine og

opfordrer til, at man tidligt involverer dem i

aftensmadens delprocesser, som eksempelvis

Duften af varm æblecrumle breder sig i

lokalet under Københavns Madhus. Bakkerne

med boller rives friskbagte ud af ovnene. Når

de voksne åbner lågerne, kaster ovnene hede

fugtskyer ud i rummet. Bordet er dækket.

Måltidet er klart. Næsten til tiden. Kun syv

minutter efter planen. Så der bliver god tid

til at nyde og tale om smagen, mens Katrine

og børnene spiser sammen.

Katrine erkender, at hun nogle gange er

nødt til at hundse med børnene for nå alt.

- Der skal være disciplin i et køkken – men

det er kun for projektets skyld. Når vi ikke

at blive færdige med maden, så er det en

vigtigt, at de oplever et kort forløb med et

færdigt produkt. Sammenligner man med de

meget lange forløb som at lære at læse, skrive

og regne, som de står midt i, så er det meget

tilfredsstillende for dem, at de når i mål med

maden. Og jeg ved, at de tilgiver, hvis jeg har

været skrap, når de sidder ved måltidet.

Katrine og Rasmus Gøtsche fra madhuset,

der ekstraordinært har hjulpet til, kræser lidt

ekstra for måltidet. Skåle med snittet persille

og ristede græskarkerner går fra hånd til hånd.

- Mmmm! Det smager godt, udbryder Alex

og dypper sit brød i suppen igen.

- Vores suppe har en dejlig konsistens,

siger Julie og kører en skefuld mere i munden.

Katrine kan lugte de gule ærter, der er

kommet i suppen. Hun siger, at de giver godt

med protein, men også at man ikke kan smage

dem.

- Nej, det smager ikke så meget, at de er

der, mener Julie også.

For Katrine er det fælles måltid med børn-

ene et slag for at bruge ordentlige råvarer og

at tage god hånd om madhåndværket.

Og meget mere end det.

- Det er at give sin mad sjæl og et person-

give kærlighed og en god grund til at bruge tid

sammen – både i køkkenet og ved bordet.

VINTER 2014 / ØKOLOGISK 23Så kan du godt tø opFind Frigodan Økologiske Supper på frost!

De nye, økologiske supper fra Frigodan smager ikke bare godt – de lever også op til en masse af de krav, som flere og flere stiller til maden.

Ærterne og rodfrugterne er dyrket i Danmark på økologiske landbrug. Det giver gode, danske arbejdspladser og en produktion, som tilgodeser vores miljø. Derfor hilser både grundvand, natur og klima Frigodans økologiske supper velkommen. Og det gør de kommende generationer bestemt også. Samtidig undgår vi den CO2-belastning, som følger med transport fra fjerne steder. Endelig betyder nedfrysningen i cubes mindre madspild.

Frigodan økologiske supper fås i to lækre varianter – med danske ærter og med danske rodfrugter.

Supper med danske rodfrugter og ærter.Godt for dig. Og godt for dine omgivelser.

CUBES– enkel dosering let hånd tering og hurtig optøning.

Ne

m at dosereSkal blot opvarmes

ØKOLOGISK / VINTER 201424 ØKOLOGISK / VINTER 201424

Min mor ville gerne have, at jeg begyndte på

noget i stedet for at se tv eller spille compu-

terspil. Jeg er ikke fodboldtypen. Jeg har også

prøvet håndbold. Det var heller ikke mig. Men

gerne udvikle mere på, og så startede jeg her

på madholdet. Det er især sjovt at lave mad

sammen med andre, og det er fedt, at det er

stille og roligt – her er slet ikke sådan travlt,

som der kan være derhjemme.

Sidste gang her på holdet lavede vi oksehjerter.

Nogle af pigerne syntes, at det var lidt ulækkert,

da de skulle skæres ud, men jeg havde ikke

svært ved det. Jeg har en Xbox, hvor jeg har

spillet både skydespil og et spil, hvor man er

nødt til at skære i dyr.

Nu har jeg tænkt mig at lave mad derhjemme

hver fredag. Jeg spurgte min mor, og det sagde

hun ok til.


Jeg går til madlavning for anden gang. På det

andet kursus handlede det meget om at blande

ting, og jeg lærte for eksempel at lave brænd-

ende kærlighed med æblestykker og kokos.

Jeg synes, at det er rigtig sjovt og spændende

at lære at lave mad. Den ene af mine forældre

er fra Eritrea, og i vores køkken bruger vi derfor

mange krydderier – for eksempel stærk chili.

Jeg er rigtig meget med til at lave mad der-

hjemme. Jeg hjælper mest til i køkkenet, hvis

jeg keder mig lidt, for det kan godt være lidt

trættende at lave mad. Men også rigtig hygge-

ligt – for så kommer vi til at snakke sammen,

hvad jeg har lavet i skolen og sådan noget.

ØKOLOGISK / VINTER 201426 ØKOLOGISK / VINTER 201426

Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at lave mad.

om hun ville med mig herind. Så kunne vi følges.

Én i vores klasse synes, at det er mærkeligt

og barnligt at gå til madlavning i sin fritid. Men

Ja, vores klasselærer

virker meget interesseret.

at tilberede grøntsager. Især kål.

Find lækre klassiske og nye opskrifter på www.soy4you.dk

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi 1260 kJ/298 kcal

Protein 65,0 g 65,0 g

Kulhydrat 4,3 g – heraf sukkerarter 1,0 g

Fedt 0,8 g 0,8 g

Mineraler 3,5 g

Kostfibre 19,4 g19,4 g

Nyhed

DET BEDSTE SIDDER BAGPÅ ...

Kig engang på deklarationen. Der er mere protein, flere kostfibre og mindre fedt end i kød! Overvejer du en kødfri dag, eller trænger du bare til noget nyt og sundt, som ikke bare er en erstatning for noget andet, så prøv Soy4you. Det gi’r helt nye muligheder i din madlavning – og så er det endda bæredygtigt.

GMO-fri bønner



-


Skræl appelsinerne med en tyndskræller, og undgå

at få den hvide, bitre del af appelsinen med. Tør

appelsinskallen i ovnen ved ca. 80 grader, indtil

spånerne er godt tørre. De skal have cirka 20-30

minutter alt efter, hvor brede og tykke, de er. Stik

med vaniljestangen, hvor kornene er løsnet. Kom

også den tørrede havtorn i. Hæld snapsen over, og

den. Snapsen kan holde i minimum seks måneder.


Skyl lakridsrødderne, og hak dem i store

stjerneanis, og hæld snapsen over. Lad

snapsen trække i minimum en uge, før

du smager på den. Hvis smagen af lakrids

ikke er kraftig nok, kan du lade den trække

endnu længere. Når snapsen smager gen-

nemtrængende af lakrids, kan du fjerne

både lakridsrødder og stjerne-anis. Snapsen

kan holde sig i minimum seks måneder.

alternativ til den konventionelle,

neutralt smagende snaps. Søbo-

gaards svar på den hedder Grøn

Økvavit, koster ca. 150 kr. og kan

helsekost-butikker i hele landet.

Du kan få oplyst nærmeste for-

handler på tlf. 57526060 eller via

[email protected].


barhed? 3. Vildleder anvendelsen forbrugerne?

- Når de tre kriterier er opfyldt, så godkender

Kommissionen og medlemsstaterne anvendelsen,

og det er sket i natriumbenzoats tilfælde, forklarer

Annette Grossmann.

I øvrigt er natriumbenzoat ikke tilladt efter

de økologi-regler, EU-Kommissionen har fastsat.

-

ringsmidler passer nemlig ikke ind i økologiens

såkaldte forsigtighedsprincip.

Du kender sikkert konserveringsproduktet Atamon

ende asiat iført kokkehue pryder etiketten. Atamon

hæmmer væksten af bakterier samt skimmel- og

gærsvampe. Det virker bedst i sure omgivelser, og

mange danskere har tradition for at bruge Atamon,

når bær og frugt skal forvandles til marmelade og

saft, eller når rødbederne skal syltes.

Det aktive stof i Atamon hedder natriumben-

zoat og har E-nummeret 211. Det tilhører gruppen

af benzoesyre og benzoater, som er blandt de mest

anvendte konserveringsmidler i konventionelle

fødevarer. Gruppen har E-numrene E210-E219.

Natriumbenzoat, der i sure miljøer omdannes

til benzoesyre, må for eksempel bruges i syltetøj,

marmelade, frugtgrød, eddikesyltede grøntsager,

behandle tørrede kødprodukter.

Ifølge Foedevareallergi.dk, som bl.a. Sundheds-

styrelsen og DTU Fødevareinstituttet står bag, må

der være 200-2000 mg af konserveringsmidlerne

i blandt andet tytte- og tranebær.

Ikke desto mindre bør du bruge Atamon med

omtanke. Det mener Annette Grossmann, som er

kemiingeniør hos Fødevarestyrelsen.

- Natriumbenzoat er godkendt i en række føde-

varer og er ikke decideret farligt. Noget tyder dog

på, at nogle personer kan reagere allergisk over for

Det fremgår af Foedevareallergi.dk, at benzoe-

berøring med huden. Benzoesyre kan derfor give

udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplev-

er en prikkende eller snurrende fornemmelse på

læberne og i munden, når de spiser mad konser-

veret med benzoesyre og benzoater.”

Der er fastsat et dagligt acceptabelt indtag (ADI)

for fødevarer. For natriumbenzoat er det 5 mg

pr. kilo kropsvægt. Ifølge Foedevareallergi.dk

skal der ”en vis mængde benzoesyre eller

benzoat til at udløse en reaktion hos

følsomme personer – sandsynligvis

omkring 50 mg på én gang.”

Et studie, hvor forsøgsperson-

erne indtog 25 mg natriumben-

zoat pr. kilo kropsvægt over 20

dage viste da også fordøjelses-

problemer, kramper og påvirk-

ninger af nervesystemet.

En britisk undersøgelse of-

fentliggjort i det medicin-

ske tidsskrift ’The Lancet’

i 2007 mistænker også

natriumbenzoat for at ud-

løse ADHD i sammenhæng

Forsøg med at blande farve-

-

Rapporten konkluderer, at

de ”ugunstige virkninger ikke

kun optræder hos børn med ekstrem hyper-

aktivitet, men også i den normale befolkning”.

Forskerne kunne dog ikke påvise, om det var et

hed for vurdering af fødevarer, fastslået, at for-

søget ikke viste en klar sammenhæng mellem

Annette Grossmann forklarer, at EFSA vurderer

-

mæssigt forsvarligt? 2. Er der teknologiske behov

– som for eksempel at forlænge fødevarens hold-

natriumbenzoat, som kan udløse allergilignende symptomer.

VINTER 2014 / ØKOLOGISK 33for fremtiden

BREAKING NEWS: THISE MANGLER ØKOLOGISK MÆLK

Gennem de sidste 5–6 år har Thises landmænd produceret mere økologisk mælk, end der umiddelbart har været afsætningsmuligheder for.En betydelig salgsfremgang i 2013 har bragt balance mellem den indvejede og den udvejede mælkemængde. Målet blev nået.På den baggrund er det mere end ærgerligt, at 10 Thise-landmænd har besluttet sig for at melde sig ud af mejeriet.

Det sker med virkning fra 1. januar 2015, så om et år opstår der mælkemangel på Thise Mejeri. Men der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget: Nu indbyder Thise Mejeri til dialog med landmænd, der overvejer omlægning til økologisk mælkeproduktion. Kontaktener etableret med de to første, og telefonerne er stadig åbne: 97 57 80 01.

Thise mangler mælk

- mangler du Thise?


-



-

-

-

-

-

-

-

-

-

-


Svane´s Økologiske sortiment består af 10 forskellige varianter, fremstillet af de bedste økologiske råvarer. Produkterne forhandles hos Irma, helsekostforetninger og udvalgte SuperBest butikker.

www.svanetrading.dk

ØKOLOGISK

DK-ØKO-200

Økologiske Safter & Juice fra Svane



Bjarne Larsen løfter sin venstre arm. Her sad altid

et armbåndsur om håndleddet, før han i begynd-

elsen af 1980’erne tog til Østafrika for første

gang. Halvandet år som ulandsfrivillig pillede

altid efterlod hjemme i Danmark.

- Tikkende visere er datid, for jeg bruger

Fænomenet hedder African Time. Mens danskerne

synes at være evigt frustrerede over, at alting

går for langsomt, så er afrikanere meget mere

afslappede med tiden, fortæller Bjarne Larsen om

det menneskelige udbytte, han har høstet under

rejserne til Østafrika.

Det betyder ikke, at han altid kommer for sent

til møderne i Ulandsudvalget i Økologisk Lands-

forening, han er formand for. Tværtom.

- Da jeg var ung, var jeg meget præcis på det

med tidspunkter, men efter mit første ophold i

Tanzania blev jeg mere afslappet. Og langsomt

altid ved, hvad klokken er døgnet rundt, fortæl-

ler Bjarne Larsen.

Den urløse hverdag har også ført til, at det

i dag er et must for ham, at der skal være både

plads og tid til at nyde nuet.

- Jeg bryder mig ikke om, hvis noget er for

planlæggende, og at kalenderen er fyldt op af

aktiviteter hele tiden. Der skal være rum til spon-

tanitet. Det er tit et dilemma, for der er mange

ting, jeg gerne vil involvere mig i. Men så er jeg

nødt til at spørge mig selv: Hvad har jeg virkelig

lyst til? At stille den slags spørgsmål har gjort mig

meget bevidst om, hvad jeg går ind i.

Vi sidder i køkkenet på Bjarne Larsens gård

mellem Esbjerg og Varde. 7300 kilometer fra

de økologiske principper ind under huden. På

væggen hænger et farverigt maleri af arbejdende

Genstande, som hjælper Bjarne med at frem-

mane minderne fra sit første møde med Tanzania.

I 1983 var Bjarne 23 år og nyuddannet land-

mand. Hans lyst til at rejse og opleve fremmede

-

villig. Han havnede i den lille landsby Makoga i

Tanzania. Hans titel var landbrugsrådgiver, men

hvad han skulle foretage sig, var helt åbent.

- Folkene i landsbyen var også fremmede over

for, hvad de skulle bruge sådan et blegansigt til.

Faktisk var de overraskede over, at jeg overhoved-

et dukkede op. Og da ingen ud over skolelederen

talte engelsk, så følte jeg mig som Palle alene i

verden de første dage, erindrer Bjarne.

Men en dag bad landsbylederen om hjælp

til at reparere en gammel majsmølle, som havde

været i stykker i to år og lå under et tykt lag støv.

så fandt jeg ud af, at der manglede nogle stempel-

byen – og folk stimlede til. Snart var der en kø på

det hårde arbejde med at male melet selv. Det

var fedt for mig, at jeg havde lettet hverdagen

for så mange mennesker, husker Bjarne Larsen.

Ånden fra Østafrika har Bjarne Larsen med sig overalt, hvor han går. Det

afslappede livssyn brændte sig fast, da formanden for Ulandsudvalget i Økologisk

Landsforening var ulandsfrivillig i Tanzania. Et ophold, der også åbnede

hans øjne for, hvad økologien kan gøre for Østafrikas småbønder.


-

- -

-

-

-

-


en landsby, som meget gerne ville stille 2000 hektar jord til rådighed.

- Det projekt troede jeg virkelig på. Så meget at jeg faktisk solgte mine

malkekvæg her på gården, fordi jeg vidste, at jeg ville bruge meget tid på

projektet. Vi havde de lokale bønders fulde opbakning, men da vi skulle have

det godkendt af embedsmændene, ville de have betaling under bordet. Det

ville vi ikke være med til. Det var nok lidt naivt, at vi kunne sidde i Danmark og

få det i gang, men det strandede på, at nogle højtstående embedsmænd ville

score på det. Det er desværre udbredt i dele af Tanzania, og det er sørgeligt.

I dag arbejder Bjarne og de to andre danske økologer i stedet med et Danida-

støttet projekt i et område af landet, hvor der er mindre korruption. Projektet

hedder Iringa Organic og er et samarbejde med en stor kvægbonde i Tanzania,

som har tilknyttet en række mindre farmere i lokalområdet, også kaldet out-

growers. Ideen er at hjælpe landbrugsorganisationen med alt fra at få produk-

tionen af grøntsager, mælk og kødprodukter op at køre til at sælge varerne.

- Så det har jo en kommerciel vinkel, og vi gør netop meget ud af, at de

lokale bønder har fordele af projektet, for eksempel at kunne afsætte deres

produkter – og engang måske også eksportere dem til Danmark. Hvis dem, der

lever og arbejder i det, ikke er med, så kommer vi ikke særlig langt. Derfor er

det meget vigtigt for mig at være vellidt og aktiv i området, siger Bjarne.

Der er gået over 30 år, siden Bjarne for første gang betrådte afrikansk jord,

og selv om rygsækken er spækket med oplevelser, er den ikke fuld.

17 og 19 år har stadig brug for deres forældre, så det bliver ikke lige nu, men

jeg vil gerne bruge mere tid på mine projekter dernede, fortæller Bjarne.

-

ejer, formand i et udvalg og gerne vil bruge mere tid i Afrika?

- Nu har jeg siddet på formandsposten, siden vi stiftede Ulandsudvalget i

2007. Der skal nye kræfter til. Der er jo også en grund til, at den amerikanske

præsident kun kan blive ved magten i to perioder, smiler Bjarne.

Når en ny formand er valgt under Økologisk Landsforenings generalforsam-

ling i marts, så bliver der rum til mere spontanitet i Bjarnes kalender og måske

også en rejse til det landlige Østafrika, han er kommet til at holde så meget af.

at jagte mammon, som for mig er en træls spiral og målestok for velfærd.

Ude på landet i Tanzania er folk ifølge Bjarne gode til at snakke med hin-

anden, spørge til, hvordan familien har det og høre på hinanden.

og have lidt mere kvalitetstid. Jeg nyder at sætte mig ned med kvægbonden

ude på marken og få en god lang snak uden at have en dagsorden for, hvad

vi skal have ud af samtalen – men være åben og diskutere muligheder. Det

tiltaler mig, og dér lever jeg virkelig livet.

af i alt 1,6 millioner økologiske eller næsten-

økologiske småbønder i syv østafrikanske

lande. Resultaterne var til at tage og føle

-

nelle metoder steg deres udbytter op til 125

penge i husholdningskassen.

-

ske landbrugsmetoder og -teknologier er

ideelle for fattige, marginaliserede småbøn-

der i Afrika, fordi de ikke kræver sprøjtemid-

ler og kunstgødning samt benytter lokale,

www.okologi.dk/okologisk


Lange køer og overfyldte poser, der er tunge at bære hele vejen

hjem. Måske vil du helst springe indkøbsturen over, men ikke gå

til den lille øvelse – som er god, når du vil lave storindkøb.

Danskerne sætter sig i stigende grad foran computeren med betalingskortet og

bestiller varer hjem til deres køkken- og køleskabe. En undersøgelse fra Landbrug &

Fødevarer viser, at antallet af danskere, som har prøvet at købe fødevarer på internet-

tet næsten er fordoblet siden 2011. 19 procent købte fødevarer online i 2011, og i

dag er tallet steget til 35. Professor og ekspert i e-handel, Niels Bjørn-Andersen fra

Copenhagen Business School, mener, at vi er ved at lære at holde af netshopping.

- Vi forbrugere er på en online-indlæringskurve, hvor vi efterhånden vænner os til

at købe varer på nettet, siger han til webmagasinet Foodculture.dk.

Aarstiderne er den klassiske abonnementsordning.

En af deres store successer er for tiden deres måltids-

eksempel er deres Kvikkasse med nem aftensmad,

der ifølge Aarstiderne blot tager 15-30 minutter at

råvarer til tre dage, hvor priserne spænder fra 399 til

640 kr. – eller fra 43 kr. per kuvert. Et andet eksempel

er deres populære mixkasser med frugt og grønt, som

varierer efter sæson. I en Stor Mixkasse er der frugt

og grønt til tre til fem personer i en uge for 251 kr.

Aarstiderne leverer i hele landet. Læs mere om

leveringsdage i dit område, måltidskasser mv. via

menuerne på forsiden af www.aarstiderne.com.

Det er ikke kun de sjællandske øko-forbrugere, der

kan handle i Irma. Irma har nemlig en webshop, så

resten af landet også kan få fornøjelsen af kæden

med en øko-andel på ca. 30 procent – langt den

største andel for supermarkeder i Danmark. Du kan

-

dukter og få varerne leveret direkte hjem til din dør.

mejeriprodukter. De leverer dog kun indkøb på mindst

400 kr., og oven i kommer 49 kr. for at fragte varerne.

Fragten er dog gratis, hvis du handler for over 1.000

kroner. Bestil dine varer på www.irma.dk

Friske frugter og grøntsager, lidt til den søde tand,

konserves og kolonialvarer. Det er blot en lille del

af udvalget. Økovejen tilbyder også varekategorier

udelukkende med glutenfri produkter, børneprodukter

eller produkter til mænd. Firmaet leverer til alle bro-

faste forbindelser i landet og bringer ud hver onsdag.

Prisen på leveringen af varer afhænger af varekøbets

størrelse, men koster fra 29 kr. Du kan se se mere på

www.oekovejen.dk.

Osuma er et online-supermarked med mere end 600

økologiske varer – produkter, som du bl.a. kender fra

Kvickly og SuperBrugsen. Det er fx brands som Ängla-

mark og Urtekram. Osuma er leveringsdygtig af både

økologiske fødevarer og personlig pleje. De leverer til

bliver leveret i genbrugs-transportkasser, som chauf-

kroner at få leveret. Se udvalget på www.osuma.dk.

Flere små økologiske fødevareproducenter har både

den økologisk kødproducent Mineslund en webshop,

hvor du kan fylde din online-indkøbskurv med bl.a.

okse-, svine- eller lammekød. På www.mineslund.dk

under fanen ”Salg og levering” kan du læse mere

om leveringssteder og -priser.



Else Wåle er en engageret Økologisk-læser, som

undrer sig over, hvor indmaden fra de økologiske

dyr bliver af? Her får du svaret.


1

Lungerne anvendes til pølser i Tyskland eller Østrig.

Grisens nyrer bruges til gryderetter i Kina eller i Østrig.

En god del af dem bliver også eksporteret til Rusland.

De rensede tarme bruges bl.a. til at

lave pølser samt tyggepinde til hunde. Mavesækken skal holde

til grisens mavesyre og dele af den er helt uspiselig. De sendes

til forbrænding og nedbrydes, i øvrigt sammen med knoglerne.

restauranter i Danmark, hvor de er et hit.

Englænderne kan lide grisetunge indbagt i fars.

Aarhus Universitetshospital bruger griseøjne til forskning.

Går især til tørret dyrefoder. Kineserne er dog også glade for

ørerne, som de glaserer og spiser afkølede med chilisovs og hakket

koriander. De bruger også ørerne som sprøde chips.

grisetryne i deres mad. De koger trynen hel, når de laver sylte.

Russerne er rigtig glade for grisenes tæer. Eksportvare.

Livmoderen sælges til Vietnam og Korea. Den

består af muskel og bindevæv, som giver et elastisk bid - og i

Østen er den derfor en elsket ingrediens i supper.

Danskernes indmadsfavorit! Det meste lever bliver brugt

til leverpostej, som vi spiser med velbehag sammen med rugbrød.

I øvrigt har kalvelever en lidt mindre udpræget leversmag, så den

er måske værd at starte ud med, hvis du vil prøve stegt lever?

mormors tid, men ikke desto mindre er det stadig en ret, der kan

kan købe økologiske hjerter. Se linket på okologi.dk/okologisk.

I Mexico er svinehjerner en populær delikatesse. Tid-

ligere blev de suget ud og solgt, men det er ikke praksis længere.

1

Kilde: Friland, Danish C

rown, Sam

virke og Ekstra Bladet


-

-

-

-

-


Vejl. pris: 38,05 kroner i Kvickly og

SuperBrugsen. Kilopris: 380,5 kr.

Kvickly, SuperBrugsen

og udvalgte Dagli’Brugsen.

er af økologiske Arabica-bønner fra Etiopi-

en, Peru, Papua Ny Guinea og Tanzania. Den

Vejl. pris: 45,95 kroner. Kilopris: 114,9 kr.

Bilka, Føtex, Kvickly,

SuperBrugsen og SuperBest.

som giver en mild og afrundet smag.

unikke smag, der kendetegner Merrild

Merrild-bønner dyrkes primært i det

Syd- og Centralamerikanske højland.

Vejl. pris: 46,95 kroner i Kvickly.

Kilopris: 117,4 kr.

-

markeds-kæder som Kvickly, Bilka og Føtex.

Gevalias økologiske variant,

-

-

ret af Rainforest Alliance - en organisation,

der arbejder for at bevare regnskovene.

Vejl. pris: 44 kroner. Kilopris: 110 kr.

Bilka, Føtex, Kvickly, Løvbjerg, SuperBrugsen,

Dagli’Brugsen, LIC, www.osuma.dk samt udvalgte Fakta, Netto

og SuperBest butikker.

har nemlig en blød og rund smag, som tilsyneladende tilfreds-

kategorierne instant, espresso, formalede og hele bønner.

Vejl. pris: 49 kroner. Kilopris: 98 kr.

Med sin blomsteragtige smag

og en blød aroma er denne mellemristede

den bedste af forbrugermagasinet TÆNK med


Bland alle ingredienser i en skål, og ælt dejen godt sammen,

og stil dejen koldt i 15 minutter.

paprika i en morter, eller blend krydderierne i en blender. Bland

-

-

-

Tjek www.okologi.dk/ blivmedlem

VINTER 2014 / ØKOLOGISK 49lindhardtogringhof.dk | facebook.com/lindhardtogringhof

Gå aldrig på kompromis, når det gælder brød og kager.

Nicolai Halken Skytte har i samarbejde med

emmerys samlet en lang række fantastiske opskrifter

på appetitvækkende økologiske brød og kager.

BAG DIT EGET EMMERYSBRØD

“Selv om vi ikke lever af brød alene, så lever vi som sagt givet en smule

bedre med det gode brød fra Nicolai Halken Skyttes opskrifter.”

POLITIKEN


For at jeg kan blive klogere på argumenterne for

økologien. Og så får jeg en helheldsforståelse for

økologien ved at være medlem af en organisation,

der både varetager landmændenes, virksomhed-

ernes og forbrugernes interesser. I magasinet får

jeg forbrugerrelateret stof – jeg har bl.a. læst om

forskellene på økologiske og konventionelle høns.

Igennem avisen, Økologi & Erhverv, får jeg en mere

faglig viden med stof om forskning og landbrug.

Det er vigtigt for mig at have den faglige vinkel

med i baghovedet.

Jeg er meget optaget af dyrevelfærd, for selv om

dyr bliver til mad, så skal de have det godt. Det

er noget, vi taler meget om hjemme hos os. For

eksempel ved mine børn, at når vi spiser frikadel-

ler til aftensmad, så er det fra en glad gris, der har

fået lov at være udenfor. Omvendt taler vi også

om, hvordan de konventionelle dyr lever, så de kan

forstå forskellen. Børnene kommer også med, når

vi handler kød ind på en gård nær Skanderborg,

for det skaber nærhed. Dyr er ikke bare noget,

der kommer i slagtet form på middagstallerknen.

Jeg er vant til en økologisk tankegang fra mit barn-

domshjem, hvor vi havde en stor have med bl.a.

æbletræer og bærbuske – selvfølgelig uden brug

af sprøjtegift. Min mor har altid eksperimenteret

meget med mad og gået op i, at den skulle være

lavet af økologiske råvarer. Som studerende prio-

riterede jeg derfor økologien og spiste fx sjældent

kød for at få råd til at give lidt ekstra for økologi-

ske grøntsager. Og så blev interessen forstærket,

pesticidrester, og det er vigtigt for mig, at de ved,

hvor maden kommer fra. I vores have har vi nogle

bærbuske, som vokser på forskellige årstider. Så

kan de følge med i, hvornår vi kan spise hvad.

Tjek www.okologi.dk/ blivmedlem

Hvis du deltager på generalforsamlingen i

Økologisk Landsforening kan du nemt blive

hvirvlet ind i snakke, der går langt ud over

økologien.

Sådan har det i hvert fald været for Mette

Z. Leth Schmidt, der har deltaget i general-

forsamlingen i alt fem gange.

På hendes tredje forsamling i 2oo6 kom

hun igennem sin veninde i snak med Carsten,

økologisk landmand, og som dengang også

var formand for foreningens Mælkeudvalg.

Det skete på forsamlingens første aften, og

da de dagen efter skiltes, havde mødet med

Carsten ført ”til en dybere samtale om livet”,

som Mette udtrykker det.

En samtale, Mette gerne ville fortsætte.

- Igennem min veninde fandt jeg ud af, at

han var single, og så besluttede jeg mig for

at sende et postkort til ham, hvor jeg spurgte,

Lige siden er det gået stærkt.

I dag har de to nemlig snart været gift i otte

år. Og det er endda ikke den eneste store be-

givenhed i Carsten og Mettes liv, der falder

sammen med generalforsamlingen.

- Vores førstefødte kom til verden 7. marts,

så det falder jo nogen gange sammen med

den årlige generalforsamling, siger Mette.

Derfor har det heller ikke været muligt for

parret at deltage i alle generalforsamlinger,

fordi de i stedet har holdt fødselsdag for deres

datter.

Men Mette håber, at hun snart kan deltage

igen.

- Selv om jeg har fundet manden i mit liv, så

er generalforsamlingen et fantastisk mødested

for grønne ildsjæle. Det kan for eksempel være

nogle, der prøver at overtale den lokale bestyr-

else til at få lagt børnehavens køkken om til

økologi. Det inspirerer mig at møde nogle af

de mennesker, som kæmper for økologien,

akkurat som jeg selv gør.

Programmet udsendes med avisen Økologi &

Erhverv i uge 4 og bliver lagt på okologi.dk.

Mød op på Hotel Opus, Egebjergvej 1, 8700

Horsens 7.-8. Marts 2014.

Forslag til generalforsamlingen: Sendes senest

24. januar til Christina på [email protected].

Fagudvalgenes årsmøder: Få mere at vide om det

på det kommende års arbejde.

Temamøder med fokus på aktuelle øko-emner.

Festmiddag og dans med økologiske ildsjæle.

Generalforsamling, hvor personlige -, landmands-

og virksomhedsmedlemmer kan stemme, blandt

andet ved valg af bestyrelsesmedlemmer.

Deltagelse i dagsprogrammet er gratis for

medlemmerne.

Festmiddagen koster 400 kroner.

Overnatning: Egenbetaling, priser fra 845 kroner:

Se mere på hotelopushorsens.dk.


5 HURTIGE

Bidød er beskrevet helt tilbage til år 900, læn-

ge før pesticiderne var opfundet. Fænomenet

har dog optrådt hyppigere de sidste to årtier,

og en række rapporter konkluderer, at der

er en kobling til landbrugets pesticider. For

nylig har forskere fra universitet i Maryland

og det amerikanske landbrugsministerium

fundet store mængder pesticider i pollen

langs den amerikanske østkyst. De undersøgte

pollen indeholdt i gennemsnit ni forskellige

pesticider og fungicider, men i én prøve fandt

forskerne hele 21 forskellige kemikalier. Det

tal er skræmmende højt, og selv om det ikke

er undersøgt, så ville vi i Danmark sandsyn-

pollenprøverne med kemikalierne til raske

bier for at studere deres opførsel. Det viste

sig, at biernes evne til at bekæmpe parasitten

Nosema faldt drastisk. Bier, der åd pollen med

fungicider, havde tre gange så stor risiko for at

slå dem ihjel.

Først i et laboratorie, hvor pesticidets farlig-

hed bliver målt på raske honningbier ved den

såkaldte akutte LD50. Det vil sige den dosis,

hvor halvdelen af forsøgsdyrene dør inden

for to døgn. Mine kollegaer, der har lavet

mere indgående undersøgelser af nogle af

pesticiderne, har dog vist, at bierne først dør

efter syv til ni dage. Sygdommenes udvikling i

bierne er altså for langsomme i forhold til EU’s

test. Der har været politiske forslag om at få

lavet EU-testen om, men det er lang proces,

som indtil videre lader vente på sig i årevis.

Heldigvis meget begrænset. Det skyldes

blandt andet, at danske biavlere har gjort

et stort stykke avlsarbejde, så aggressive

sygdomme som for eksempel Nosema

ikke har haft gode vilkår herhjemme.

Fødevareministeriet har bedt mig og nogle

kollegaer om at lave en rapport, som skal

kortlægge, hvor man kan producere økologisk

honning i Danmark. Det var en overkommelig

opgave. EU’s økologiregler kræver, at der i

en radius af tre kilometer fra staderne enten

er natur eller miljøvenligt landbrug. Det er

en grænse, der faktisk er hold i, da bierne i

væk end tre kilometer. Danmark er jo – stadig

– et kludetæppe af overvejende konventio-

nelt landbrug, byer og andre tekniske anlæg.

Det betyder, at øko-produktionen stort set

kun kan lade sig gøre på nogle få kystnære

hedeareal-er i Jylland, hvor jorden er for dårlig

til landbrug, samt et par småøer, hvor man

er økologer eller har opgivet landbruget. Jeg

havde forestillet mig, at store skovområder

som fx Rold Skov havde været egnet, men her

er der tit områder med juletræsplantager eller

skovrejsning, og begge steder bliver der brugt

pesticider. Der er ellers en stor efterspørgsel

efter økologisk honning, men med den måde

Danmark er opdelt på, så er den stort set ikke

mulig at producere. Det frustrerer de danske

biavlerne.

Om foråret har vi mange blomster, men

lige omkring midsommer er der langt færre

de sulter. Så du kan gøre virkelig meget ved

at så blomster som hjulkrone og honningurt

eller busktræer som tørst og naur. Du kan også

fortælle naboen, at han hjælper bierne ved at

lade være med at sprøjte med pesticider som

fx RoundUp. Og i sidste ende hjælper du også

bierne ved at købe økologiske varer.

Ekspert i bier og seniorforsker hos

hos honningbier og ved meget om den bidød, der bl.a. har ramt 40-50 procent

HURTIGETIL

5


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 ÅbyhøjReturadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Adve

ntskrans

Art. 10090 kr. 99,- ca. 1,4 kg fedt, ø 22,5 cm

Vivara NaturprodukterKvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .).Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

Tæt på - pakke ADen unikke Birdswing XXL sætter du fast på vinduet med sugekopper og hænger den medfølgende 450 g Gigantkugle af fedt med insekter op. Fugle vil nu både spise, men også

sidde på snor og pinden.

Art. 98250 kr. 59,-

HyttenPorcelænshytten med blåmejser tegnet på taget, kan let hænges op af en mur fx. på en balkon. Udover at det er et smukt fuglehus, så er det også den perfekte gave!

Art. 3430217 x 12,5 x 14 cm kr. 125,-

Vind

uesfo

derhus Kreta

Art. 31321 Kun kr. 99,-24 x 9 x 15 cm

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dkkan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille

det 148 siders katalog med megen information og

mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og

med 1. april 2014

1. Smørhytten + 2 glasTilbuddet indeholder et foderhus, samt 2 glas a 330 g med jordnøddesmør til fugle.

Art.98319 kr. 79,-

2. Jordnøddesmør a 330 gGlassene a 330 g er en kalorieholdiglækkerbisken for mange fugle, specielt for mejser. Fås i fem smagsvarianter, her er bestselleren med insekter.

Art. 10178 Med insekter kr. 24,-

Fra 4 stk. kr. 20,- / stk.Fra 10 stk. kr. 16,- / stk.

Pakketilbud

1

2

BestsellerpakkenBestseller huset ’Jupiter’ med tag af skifer, samt 1 kg fedtpiller med insekter. Trådnettet gør at der hænger op til 6 fugle på huset samtidigt!

Art. 98132 21 x 18,5 x 20,5 cmkr. 150,-

Ekstra nedsatte tilbud!

Egernpakken

Art. 98075 Kun 158,-

Foderhus + 1 kgegernblanding

Blokpakken

Art. 98058 Kun 129-Hus til 2 fedtblokke + 4 x 300 g

fedtblokke

Nyt Gratis 148 siders katalog

Documents

Økologisk nr. 25