Ole Villumsen Krog Besættelse—Befrielse og tiden .lev; Gunnar Rønn blev senere overlæge på

Embed Size (px)

Text of Ole Villumsen Krog Besættelse—Befrielse og tiden .lev; Gunnar Rønn blev senere overlæge på

  • Ole Villumsen Krog: BesttelseBefrielse og tiden imellem

    Tlf: 98213401 / 40427817 e-mail: ovk@mail.dk 36 Folkeuniversitetet i Han Herred

    www.fuihh.dk fuihh@mail.dk

    Ole Villumsen Krog

    BesttelseBefrielse og tiden imellem IV

    TVANGSINDKVARTERING AF DANSK ARBEJDSKRAFT I HAN HERRED

    HVERDAGSHNDELSER I HAN HERRED

    LOKALSAMFUND OG BESTTELSESMAGT

    En skriftserie udgivet i 2014-15 i Parktidende, Kultur/Seniorcentret i

    Fjerritslevs mnedlige kalender.

    Derefter genudsendt i Folkeuniversitetet i Han Herred i april-maj 2015 i

    forbindelse med fejringen af 75-70 rs jubilerne for den tyske be-

    sttelse og dens ophr.

  • Ole Villumsen Krog: BesttelseBefrielse og tiden imellem

    Tlf: 98213401 / 40427817 e-mail: ovk@mail.dk 2

    TVANGSINDKVARTERING AF

    DANSK ARBEJDSKRAFT I HAN HERRED

    Den danske regerings afvisning den 29. august 1943 af de tyske

    krav OM sabotagebekmpelse og flgerne heraf kom egentlig bag p

    bde besttelsesmagten og den danske befolkning. Ingen havde im-

    deset konsekvenserne af en dansk regeringsnedlggelse. Men regerin-

    gen afviste de tyske betingelser, og den gik af. Dermed var den mili-

    tre undtagelsestilstand fra sndag den 29. august 1943en realitet.

    Tyskerne havde nok at se til. Det allierede Italien gjorde oprr

    samtidig med get sovjetrussisk pres p stfronten. I Danmark frygte-

    de den rigsbefuldmgtigede Dr. Werner Best (1903-1989) en for-

    mindsket produktionsvilje og dermed svigtende eksport af landbrugs-

    produkter til Tyskland. Og s havde Justitsministeriet meddelt tysker-

    ne, at dansk politi fremover ikke ville efterforske danske statsborgeres

    handlinger mod besttelsesmagten. Angreb p tyske interesser, sabo-

    tage- og spionagesager, strejker og demonstrationer mtte herefter

    alene vre en sag for tysk politi og tyske domstole. De opgaver, som

    politiet hidtil havde lst for vrnemagten efter ordre fra landets rege-

    ring og p dennes ansvar, ville ikke blive lst. Den danske politistyrke

    p ca. 8.000 mand ville ikke lngere medvirke ved eftersgning eller

    anholdelse af danske statsborgere med henblik p udlevering til tysk

    politi, tysk retsvsen og tysk strafafsoning.

    Dr. Bests reaktion kom prompte i form af et krav til Berlin om op-

    rettelse af mindst 25 tyske politistationer i Danmark med mandskab

    fra tysk sikkerheds- og ordenspoliti, to politibataljoner og 300 mand

    ekstra fra det tyske ordenspoliti.

    I ly af den militre undtagelsestilstand indledte Dr. Best og general

    von Hanneken (1890-1981) natten mellem 1. og 2. oktober 1943 akti-

    onen mod de danske jder en tragedie for de ca. 480, der straks blev

    frt til Theresienstadt (Tjekkiet). Men et lyspunkt var det dog, at det

    var lykkedes ca. 6.000 jder at undg arrestation ved at begive sig p

    flugt. Herudover sendte vrnemagten ogs 150 kommunister, der si-

    den juni 1942 havde vret interneret i Horserd, til Stutthof ved Dan-

    zig (Polen).

    35 Folkeuniversitetet i Han Herred www.fuihh.dk fuihh@mail.dk

    Ole Villumsen Krog har fundet sto-

    re mngder kildemateriale i danske

    og tyske arkiver om besttelsen i

    Han Herred. Materialet har OVK i

    vinteren 2014-15 delagtiggjort

    Parktidendes lsere i, nu udsendes

    det i nyredigeret form til Folkeuniversitetet i Han Herreds brugere.

    Alle artiklerne beretter om forhold, som ikke er kendte, som aldrig

    kom frem, men som alle er hverdagshistorier fra Besttelsestiden Han

    Herred

    Ovk har copyright p teksten. M kun bruges ved angivelse af kilde.

  • Ole Villumsen Krog: BesttelseBefrielse og tiden imellem

    Tlf: 98213401 / 40427817 e-mail: ovk@mail.dk 34

    En underofficer, til venstre, og to officerer af Luftwaffe forlader Fjerritslev nordre Sko-le, 11. april 1940 eller kort efter. Til hjre i billedet ses en skoledreng med en cykel. Drengen er Evald Pedersen, sn af bagermester Viggo Pedersen, bageriet i Danmarksgade, Fjerritslev. Mod venstre en dreng i plusfour, Gunnar Rnn, snnesn af sagfrer Lars Rnn (1872-1951), Fjerrits-lev; Gunnar Rnn blev senere overlge p Thisted Sygehus. Drengen til venstre for Lars er Ejner Rdbroe, sn af smedermester Chr. Rdbroe (1889-1967), Vestergade, Fjerritslev; Ejner Rdbroe blev senere ingenir. Men hvem genkender de andre brn?

    3 Folkeuniversitetet i Han Herred www.fuihh.dk fuihh@mail.dk

    Allerede den 2. oktober 1943 om morgenen meddelte dr. Best, at

    Danmark nu var jdefrit, og at vrnemagten ville begynde at lslade

    de menige danske soldater, der havde vret interneret siden 29. august

    1943. Officerernes senere lsladelse ville afhnge af ro og orden. Den

    6. oktober 1943 ophvedes den militre undtagelsestilstand, og 20.-

    22. oktober 1943 lslodes officererne.

    Officerer og politikere drftede intenst officerernes fremtidige stil-

    ling. Frygten var at st uden et bevbnet politi- og/eller officerskorps

    ved et tysk sammenbrud. En rkke officerer rejste til Sverige for at

    tilslutte sig den danske brigade, andre gik ind i modstandsarbejdet og

    virkede for oprettelsen af illegale militrgrupper.

    Justitsministeriet deltog aktivt i placeringen af officererne. Allerede

    den 27. oktober 1943 forespurgte det politimester Ejnar Brix (1877-

    1959) i Thisted, ... om det vil vre muligt at beskftige et Antal af

    Hrens faste Befalingsmnd af Kaptajn- eller Kaptajnljtnantsklas-

    sen med passende Arbejde... Den 30. oktober svarede politimesteren

    Justitsministeriet ...1 Mand.

    I oktober 1943 ndrede Tysklands krigsstrategi i Europa sig, efter

    at Englands, USAs og Sovjetunionens udenrigsministre sidst p m-

    neden i dybeste hemmelighed afholdt den skaldte Moskvakonference,

    hvor det efter pres fra Stalins side blev besluttet at bne en front i

    Vesteuropa mod Tyskland. Hitler og vrnemagtens overkommando

    rettede hurtigt ind efter situationen, og den 3. november 1943 udstedte

    Hitler sin frerbefaling nr. 51 til udbygning og forstrkning af Vest-

    europas kystforsvar mod en invasion. Han pointerede, at et storangreb

    mod Danmark ikke kunne udelukkes, hvorfor artilleri- og panser-

    kampkraften p kysterne skulle forbedres og ingen hrafdelinger

    fremover sendes til andre fronter i Europa. Senest 15. november for-

    ventede han underretning om, hvorledes von Hanneken ville lse den

    opgave. To dage forinden havde den tyske overkommando befalet, at

    de tyske forsvarsvrker i Danmark hurtigt skulle udbygges, og at von

    Hanneken mtte skaffe den ndvendige arbejdskraft dertil. 100.000

    arbejdere krvede overkommandoen til udbygning af Atlanterhavs-

    volden.

    Den 5. november 1943 flyttede von Hanneken sit hovedkvarter til

    Silkeborg Kurbad for at vre nrmere en formodet invasion p Jyl-

  • Ole Villumsen Krog: BesttelseBefrielse og tiden imellem

    Tlf: 98213401 / 40427817 e-mail: ovk@mail.dk 4

    lands Vestkyst. Samtidig bnede den danske centraladministration et

    kontor i Silkeborg for derfra at rdgive jyske amter og kommuner i

    deres relationer til vrnemagten s at sige departementschefernes

    forlngede arm i Jylland. Kontoret blev ledet af stiftamtmand Peder

    Herschend (1881-1963), Vejle. Banen var kridtet op til en ny holm-

    gang i Danmarks fredsbesttelse; fra dansk side ville man ikke afvise

    nogen forhandling med besttelsesmagten, s lnge den sknnedes at

    kunne gavne befolkningen.

    Den 19. november var det lykkedes at forhandle de tyske krav ned

    til 20.000 mand, og man havde undget von Hannekens trussel om

    tvangsudskrivning. Den tyske bygningstjeneste Organisation Todt

    (OT), der var ansvarlig for byggerierne her i landet, havde accepteret

    reduktionen, bl.a. ud fra Dr. Bests argument, at landbrugseksporten til

    Tyskland kunne komme i fare, hvis de oprindelige krav ikke blev fra-

    veget.

    De 20.000 arbejdere sgtes gennem annoncer i dagbladene af de

    danske og tyske entreprenrer, der forestod betonbyggerierne, og som

    ogs skulle srge for deres transport til de anviste indkvarteringsste-

    der. Indkvarteringen ville hverken amtmnd, politimestre eller sogne-

    rdsformnd st for, hvorfor vrnemagten beordrede de enkelte logi-

    vrter til at modtage de fremmdte arbejdere. Her mtte Peter Her-

    schend og Silkeborgkontoret hjlpe kommunerne og sognefogederne

    gennem den vanskelige proces med at finde logivrter, ligesom Silke-

    borgkontoret mtte tage sig af utallige stridigheder om bespisning, af-

    talebrud, ln- og transportproblemer osv.

    De danske byggefirmaer og entreprenrer var en meget broget sam-

    mensat skare af serise personer og en betydelig skare af lykkeriddere,

    der jnede store fortjenester. Et entreprenrfirma kunne let dannes af

    to fordrukne murersvende, af fallenter fra snart sagt alle erhverv, straf-

    fede og ustraffede personer i en skn blanding. Nogle entreprenrer,

    som fra OT modtog rejsegodtgrelser og forudbetalte lnninger til de

    ankommende arbejdere, havde inden disses ankomst drukket og spist

    udbetalingen op. Flere entreprenrfirmaer opstod og var kun virksom-

    me i f uger. Samme niveau gjorde sig gldende for arbejderne, der

    kom fra hele landet, desvrre ogs fra landbruget og tiltrukket af en

    strre indtjening ved arbejde for besttelsesmagten. Og s lod de sig

    33 Folkeuniversitetet i Han Herred www.fuihh.dk fuihh@mail.dk

    Ole Villumsen Krog

    ovk@mail.dk

    Tlf.: 40427817

    Fjerritslev nordre Skole, paraderende L