Pilotforsflg med cerebrolysin ti1 demente patienter Inge-Marie Petersen, Carsten Borop og Birgitta Brun

Forfatterne har med Wlgende artikel6nsket ar presentere en mulig behandling af begyndende dernenstilstande. Behandlings-effekten er ikke alene vurderet klinisk, men ogsi ved psykologiske undersfigelser a f psykolog.

Keywords :

Emotionel funktion: Fglelsesbeherskelse, gridlabilitet, irritabilitet, affektlabilitet.

Intellektuel funktion: Hukornmelses- og koncentrationsevne, oriente- ringsevne, interesse for omgivelser, sarnlet tankegang.

Cerebrolysin er et hydrolysat af proteinstoffer udvundet af svinehjerner. I Tyskland oggstrig har man i 1950’erne og 1960’erne arbejdet med stoffet. Sammensztningen fremgir af figur 1.

Stoffet skulle virke ud fra den opfattelse, at den demente persons hjerne har hvilende hjerneceller med stofskiftefunktion, men uden impulsudsen- dende funktion p i grund af nedsat proteinsyntese. Ved @get tilbud af aminosyrer ti1 hjernen skulle man f i ”bedret” den enkelte hjernecelles tilstand sii meget. at den atter kunne blive impulsudsendende og derrned kunne komme ti1 at fungere.

Ved dyreforsgg udfgrt i 1950’erne s i man &ping af nizzlesubstans ved indgift af cerebrolysin ti1 forsggsdyrene. Endvidere er ved intravengis infusion af cerebrolysin konstateret @get rnzngde af arninosyrer i spinalvaesken hos forsdgspersoner. Ved miling af arterioven9st deficit er der fundet optagelse af aminosyrer i hjernen efter indgift af cerebrolysin.

Disse undersggelser er i begyndelsen af 1970’erne fgrt videre af professor Harrer, universitetsklinikken i Salzburg p% en lang raekke lidelser af neurologisk og psykiatrisk aetiologi.

Ved undersagelse i 1973 i @strig har man p i et materiale af 200patienter fundet signifikant bedring i dobbeltblindunders@gel’ser med cerebrolysin

594

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y U

nive

rsity

of

Auc

klan

d on

10/

29/1

4Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.

Pilotforsgg rned cerebrolysin ti/ demrnte parieni'er

1,OO ml Cerebrolysin indeholder:

3,OO rng Alanin 0,25 mg Arginin 3,OO mg Asparginsyre 4.50 rng Glutaminsyre 1,50 rng Glycin 1.30 rng Histidin 2,OO rng Lsoleucin 6.00 rng Leucin

1 6,OO mg Lysin

0,50 rng Methionin 2,OO rng Phenylalanin 2,OO mg Prolin 0.30 mg Serin 0,30 rng Threonin 0.50 mg Tryptophan 2,OO mg Valin Spor af Tyrosin

- placebobehandling. Cerebrolysin blev givet i.v. i natriumklorid infusionsvaeske op ti1 30 ml daglig i 1-2 uger. Den eneste bivirkning, der blev observeret, var kortvarig temperaturstigning ti1 38" kort efter indgiften. Et par patienter med epilepsi fik @get anfaldsfrekvens efter cerebrolysinbehandling. Der observeredes en bedring i cerebrolysingrup- pen pH 75-80 % af patienternes emotionelle og intellektuelle funktioner.

Den demente patientgruppe er svaert behandelig, og de behandlingstil- bud, der er, er f H og utilstraekkelige. Vi har derfor fundet det vaerdifuldt at forsgige behandling med cerebrolysin. I Sct. Hans hospital bestemte vi (3s

ti1 at pHbegynde et pilotforsag med behandling af intellektuelt reducerede patienter med cerebrolysin i betragtning af t at stoffet kun havde vist f% og ubetydelige bivirkninger, og at de udenlandske resultater var opmuntrende.

Patienterne, som indgik i undersgigelsen, blev udvalgt efter fgilgende kriterier

Undersgigelsen strakte sig fra maj 1977 ti1 juni 1978. Der indgik ialt 12 patienter, 4 maend og 8 kvinder (afdelingen har fortrinsvis kvinder) i alderen 47-74 Ar med gennemsnitsalder p i 54 Ar.

Hovedklagerne var, som de kendes fra demente patienter, hurtig udtraetning i en arbejdssituation, nedsat formiien ti1 at klare dagligdagen, insufficiensfq5lelse og dermed manglende evne ti1 at piitage sig n:ye opgaver, nedsat evne ti1 at klare emotionelle traumer selv af mindre grad, som naeppe ville pivirke normalt udrustede personer, besvzr ved at klare laengerevarende samtaler med flere personer, svigtende koncentrations- evne, svigtende orienteringsevne, manglende interesse for, hvad der sker

595

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y U

nive

rsity

of

Auc

klan

d on

10/

29/1

4Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.

Pilotfors#g med cerebrolysin ti1 demrnrr parienrrr

omkring en, emotionel instabilitet, irritabilitet, affektabilitet og hukommelsesbesvar.

Alle patienterne var hospitaliseret i behandlingsperioden. Der blev hos alle patienter for og efter behandlingen taget EEG og

se-urinsyre udover rutinemassige laboratorieundersqgelser. Patienterne blev fulgt med temperaturmAlinger. De blev under behandlingen bedqmt klinisk 1 gang ugentlig af undersqgerne, ligesom personalet fulgte patienternes daglige affard. Der blev foretaget demenstest fqr og efter behandlingen med henblik p% anamnese, hukommelses- og abstrak- tionsevne.

Ved behandlingens begyndelse kunne 1 patient betragtes som svart reduceret, 5 som middelsvart og 6 som let reduceret.

Behandlingen bestod i 2 ml cerebrolysin i.m. dagligt i 30 dage. Under og efter behandlingsperioden s%s hos flere af patienterne en

fglelse af mindre tratbarhed og mindre anspandthed samtidig med, at mange oplevde. at de fik stqrre adfaerdsmassig aktionsradius, end de havde haft fqr. De turde mere, havde mere g%-pi-mod, de oplevede, at deres tankegang blev mere samlet, de kunne bedre tale rned andre mennesker, var mindre gr3dlabile.

I afdelingen fandt man patienterne mere udadvendte, mindre affektlabile, mindre irritable og med interesse for deres omgivelser, deltagende i hvad der skete omkring dem.

Den psykologiske efterundersqgelse viste dog ingen overbevisende forbedring af de intellektuelle funktioner, men den emotionelle tilstand var stabiliseret hos flere af patienterne.

Med hensyn ti1 bivirkninger s%s i behandlingsperioden ingen krampetil- faelde, ingen allergiske fanomener. Der var ingen cardiale klager, men temperaturstigning ti1 38" hos 2 af patienterne i begyndelsen af behandlingen, dog ingen tilstande, der forhindrede behandlingens gennemfqrelse. Laboratorieundersqgelserne holdt sig inden for normal- omr%det. Der var trathedsfelelse hos enkelte patienter ved behandlingens begyndelse.

2 patienter udgik af behandlingen, den ene genoptog et tidligere alkoholmisbrug, den anden havde hysteriforme klager, fqlte sig angst.

Som mulig ztiologi for patienternes demenstilstand kan fremfqres 6 patienter havde haft et betydeligt alkoholforbrug, 2 havde haft medicinforbrug og 1 havde haft arbejde p i et glasvaerk, 1 havde haft hjerneblqdning 3 Br tidligere, og endlig 1 patient var uden kendt baggrund.

Virkningen syntes at holde sig i alle tilfalde 1/2 2rs tid, 2 patienter kom i

596

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y U

nive

rsity

of

Auc

klan

d on

10/

29/1

4Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.

Pilotforv@ med cerebrolysin ril dementr p;rrieritrr

ANTAL P A T I E N T E R

1. INGEN KOMPLICERENDE LIDELSER AF PSYKOTISK

ELLER DEPRESSIV NATUR

1 2 ( 4 6 OG 8 7)

2. STATIONER DEMENSTILSTAND

GOD

E F F E K T

(+t+)

I N T E L E K T U E L L E

F U N K T I O N E R 0

EMOT I ONEL

S T A B I L I S E R I N G 2

3. INGEN EPILEPSISUSPEKTE TEGN I ANAMNESEN

NOGEN T V I V L S O M I N G E N

C F F C K T E F F E K T E F F E K T

( + + I ( + I 10)

1 4 5

5 3 0

4 . INGEN ABUSUS INDENFOR DE SIDSTE 3 MANEDER

5 . DEMENSGRADEN MATTE IKKE VRRE STBRRE END

PATIENTEN KUNNE MEDVIRKE VED GENNEMFBRELSEN

AF EN DEMENSTESTNING

1

5 4 aR ( G R C N S E R 4 7 - 7 4 ) ALDER ( g e m e m s n i t )

SViERT REDUCERET

5

6 3 DEMENSGRAD MIDDELSVRRT REDUCERET

L E T REDUCEKET

arbejde igen og klarede dette tilfredsstillende. Det kan oplyses, at 3 af patienterne siden har f iet endnu en serie cerebrolysininjektioner rned bedring af tilstanden.

Samrnenfatning: Efter gennemlzsning af litteratur fra Tyskland, @strig og Rusland om behandling af demenstilstande rned stoffet cerebrolysiln - et hvdrolysat fra svinehjerner - har 12 patienter med dernenstilstand

597

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y U

nive

rsity

of

Auc

klan

d on

10/

29/1

4Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.

Piiotfor.s& med cercbrofycin ti/ dernenir patienter

klinisk og testpsykologisk vzret i behandling med cerebrolysin. Der er fundet bedring i den ernotionelle tilstand sivel klinisk sorn testpsykolo- gisk, hvorimod de intellektuelle funktioner ikke fandtes overbevisende bedret ved den psykologiske efterundersGgelse. Resultaterne af behandlingen har dog alt i alt vmet s i lovende, at de m% betegnes som opmuntrende ti1 yderligere behandlinger.

Litteraturhenvisninger Theoretische und klinische Grundlagen f u r die Behandlung mit Cerebrolysin. 2.

Die Wirkung von Cerebrolysin auf chronische Hirnschfden. ( E . Wenzel). Zur terapeutischen Wirksamkeit eines Gehirnhydrolysates iius klinixher und tierexperimen-

Genopt rming af intellektuelle funktioner hos "demente". U.F.L. 140/49. A . Nielsen, B.

Sowjetisch-Osterreichisches Symposium.

teller Sicht (G . Harrer und H. Summer).

Mejdahl og L. Kirk.

Inge-Marie Petersen Specia lkge i pbykiatri Centrnlsygehuset i Holbak Giro 3 1 1 60 93 Tlf. (03) 43 32 01

598

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y U

nive

rsity

of

Auc

klan

d on

10/

29/1

4Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.