Portræt af sundhedsPlejerske Birthe Bonde · deltage i Marte-Meo konferencer 40 Fag: Tjek på sex – 2 undervisnings- metoder til seksualundervisning 44 Nyt fra bestyrelsen 46 Bestyrelsen

Nr.

01 |

feb

ruar

201

3Læs også• Omundervisningsmetoder tilseksualundervisning• Omlandskonferencenfor sundhedsplejersker• Omsprog,kropogbevægelse

I min observation af forældre-barn samspil oplever jeg en styrkelse af ”jeg ser”, frem for ”jeg tror eller føler”!

Portræt af sundhedsPlejerske Birthe Bonde

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

TemaBørns sprog-

udvikling

Bil

led

e: B

ørn

eku

nst

.dk

- K

asp

er D

yrvi

g R

and

orff

NOVAXSkoleSundhed.dk

NOVAX A/S • Bremårevej 9 • 8520 Lystrup • 87 424 425 • [email protected] • www.novax.dk

NOVAX Sundhed kan integrere til SkoleSundhed.dk. Det betyder, at oplysninger som forældre og elever udfylder hjemme foran skærmen hentes direkte ind i NOVAX og bliver en del af elevens journal.

Herved kan sundhedsplejersken og kommunallægen gøre brug af de værktøjer, som Skolesundhed.dk til-byder i selve journalen. Samtidige sikrer vi, at de oplysninger, der registreres, bliver til gavn for både borger, sundhedsplejen, ledelsen og den fremtidig forskning - uden at data skal registreres fl ere steder og uden merarbejde for brugeren.

Vil du vide mere om integrationen til SkoleSundhed.dk?Kontakt NOVAX på tlf.: 87 424 425 eller på mail: [email protected]

februar2013|Sundhedsplejersken 01 3

Nr.

01 |

feb

ruar

201

3Læs også• Omundervisningsmetoder tilseksualundervisning• Omlandskonferencenfor sundhedsplejersker• Omsprog,kropogbevægelse

I min observation af forældre-barn samspil oplever jeg en styrkelse af ”jeg ser”, frem for ”jeg tror eller føler”!Portræt af sundhedsPlejerske Birthe Bonde

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

TemaBørns sprog-

udvikling

Bil

led

e: B

ørn

eku

nst

.dk

- K

asp

er D

yrvi

g R

and

orff

Indhold 4 Leder 6 Portræt: Birthe Bonde12 Nyt fra Sundhedsstyrelsen14 Tema: Kan du høre mig?23 Hiv ud og gem: Indbydelsen til landskonference29 Opslagstavlen30 Tema: Sprog krop og bevægelse – er der en sammenhæng?34 Fag: Det kan varmt anbefales at deltage i Marte-Meo konferencer40 Fag: Tjek på sex – 2 undervisningsmetoder til seksualundervisning44 Nyt fra bestyrelsen46 Bestyrelsen

30

06

40

”Børn Lærer sprog rasende hurtigt og tiLsyneLadende uden Besvær.”14

”Det skulle vise sig, at netop Småbørns- konsulent uddannelsen matchede mine ønsker og interesser og mere til.”

Birthe Bonde

NOVAXSkoleSundhed.dk

NOVAX A/S • Bremårevej 9 • 8520 Lystrup • 87 424 425 • [email protected] • www.novax.dk

NOVAX Sundhed kan integrere til SkoleSundhed.dk. Det betyder, at oplysninger som forældre og elever udfylder hjemme foran skærmen hentes direkte ind i NOVAX og bliver en del af elevens journal.

Herved kan sundhedsplejersken og kommunallægen gøre brug af de værktøjer, som Skolesundhed.dk til-byder i selve journalen. Samtidige sikrer vi, at de oplysninger, der registreres, bliver til gavn for både borger, sundhedsplejen, ledelsen og den fremtidig forskning - uden at data skal registreres fl ere steder og uden merarbejde for brugeren.

Vil du vide mere om integrationen til SkoleSundhed.dk?Kontakt NOVAX på tlf.: 87 424 425 eller på mail: [email protected]

4 Sundhedsplejersken 01|februar2013

Leder

”en fagperson har Brug for roBusthed og gode koLLegaer, at være i en sociaL sammenhæng med god stemning og muLighe-der for samtaLer eLLer Bare smaLL taLk, som kan styrke i svære situationer og Lette i tunge forhoLd.”

Motivation og arbejdsglæde

Voresmodernesamfundi2013erprægetafomskiftelighedognedskæringer.Beggedissebe-tingelseriarbejdsliveterenstor

udfordringforensundhedsplejerske,menogsåalleandreansatte.Påtrodsafdengodeviljeogfleksibilitetfrasundheds-plejerskensside,kanbådemotivationeniarbejdetogarbejdsglædenbliveudfor-dretafbetingelser,somhunikkeselvharindflydelsepå.Sundhedsplejerskenmøderidetdag-

ligemangeforskelligebørnogforældre.Hunbevægersigindogudafprivatehjem,skoler,institutionerogsåvidere–denscenehunagererpåerkonstantnyoganderledesenddenforrige.Hunforhol-dersigtilnyeindividermedheltforskel-ligelivshistorier,kulturelbaggrundogværdier,somaltsammenhørertildenkontekst,derergældendeforenmor,enfarellerderesbarn.Dissearbejdsbetingelsererkendte

ogendelafjobbet.Sundhedsplejerskerharvalgtnetopdennerammetilvedatvælgefagetoguddannelsentilsund-hedsplejerske.Langtdeflestebevægersighjemmevantidisserammerogtagerdagligtdenudfordringopsomfamilierneogdereslivsbetingelserbydersomgodeogspændendeudfordringer.Enfagpersonharbrugforrobusthedoggodekolleger,atværeiensocialsammenhængmedgodstemningogmulighederforsamtalereller

baresmalltalk,somkanstyrkeisværesituationerogletteitungeforhold.Sund-hedsplejerskenhari2013ilangtdeflestekommunerkolleger,somdetstøttendenetværkomkringsigiarbejdet.Anderledeserdet,nårdeudefrakom-

mendeudfordringerellersamfundsbetin-gelser,somøkonomiskkriseognedgangs-tiderspillerind.Deterforhold,somingenharvalgttil,mensomvialleskalfungereindenfor.Enkeltegangekandethelebliveformeget.Sundhedsplejerskenkanfåbehovforattrækkestikketud,oghvismulighederfindes,kanhunvælgearbejdslivetfraienperiode–enferieellerenperiodemedorlovellernedsatarbejdstid.Sundhedsplejerskenbliverpressetaf

samfundsmæssigeforhold,afkonstantskiftendebetingelserforarbejdet,afsværetiderforfamilierogbørn,somhunprøverathjælpe,afsygdomhoskolleger-ne,somhunskalværemedtilatdækkeind,ogsåvidere.Deterderforimponerende,atder

stadigermotivationogarbejdsglædehosrigtigmangesundhedsplejersker.Foratydeenoptimalindsatsifamilierne,påskolerogiinstitutioner.Vimåværneomhinanden,støttehinandenoghuskeatspørge:”Hvordanhardudet?”

susanne hedeFormandforFagligtSelskabforSundhedsplejersker

Susanne Hede


Susanne Hede

Pinex | Paracetamol

Pinex Smelt – ny smeltetablet til børn

· Smertestillende

& febernedsættende

· Mild jordbærsmag

· God ved synkebesvær

Find os på landskonferencen for

sundhedsplejersker 7-8 maj 2012

NYHED!

· Smertestillende

& febernedsættende

jordbærsmag

· God ved synkebesvær

Pinex smelt 250 mg & 500 mg (paracetamol). Indikationer: Symptomatisk behandling af milde til moderate smerter og/ eller feber. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpesto� erne. Dosering: Voksne (over 50 kg): 500-1000 mg hver 4. time gentaget efter behov, dog højst 3 g i døgnet (2 g ved kronisk alkoholisme). Børn: 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser. Børn mellem 43-50 kg; 500 mg hver 4. time, dog højst 3 g i døgnet. Børn over 33 kg; 500 mg hver 6. time, dog højst 2 g i døgnet, børn over 25 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1,5 g i døgnet, børn over

17 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1 g i døgnet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, dehydrering, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Anvendelse til børn med fenylketonuri bør undgås. Test for urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: For paracetamol er der risiko for forgiftning især hos ældre, små børn, ved alkoholisme og patienter med kronisk fejlernæring, leversygdomme og som anvender enzyminducerende sto� er. Paracetamol i enkeltdosis over ca. 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. august 2011 (excl. recepturgebyr): Pinex Smeltetabletter á 500 mg 20 stk.; 37,95 kr., Pinex Smeltetabletter á 250 mg 20 stk.; 37,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt indlægssedlen i pakningen.

Det kan være en udfordring at få børn til at tage deres medicin. Pinex smelt har en god smag af jordbær, smelter let på tungen og opløses hurtigt i munden. Det gør Pinex smelt særligt velegnet til børn.

Til børn under 6 år anbefales det, at smeltetabletten opløses i en skefuld vand før indtagelse. Pinex smelt anbefales ikke til børn under 17 kg (ca. 4 år).

Pinex smelt indeholder hverken lactose eller konserve-ringsmidler. Pinex fås kun på apoteket.


portræt

Portræt afsundhedsplejerske Birthe Bonde Bestyrelsenharbeslutteti2013atpræsenterekolleger,somhartagetefter-ellervidereud-dannelse,ogderigennemsynliggørenogleafdemangemulighederformereuddannelse,derfindes,oggiveetbilledeafderesrelevansforsundhedsplejersker.IdettenummerpræsentererviBirtheBonde,somi2012harerhvervetsiguddannelsen til Småbørnskonsulent.

BirThe Bonde og redaTionen(TEkST)Sofie rønde (FOTO)

Birthe, vil du fortælle lidt om, hvem du er? hvilket arbejde har du/ har du haft? hvor arbejder du nu? hvad interesserer du

dig for?MitnavnerBirtheBonde.Jegerfødti

Aarhusi1960.JegboriRøndepåDjurs-landsammenmedminmand.Jeghartre

børn,hvorafenerhjemmeboende.Iminfritiderjegoptagetafsamværmedminebørn,minfamilieogvenner.Jegelskergymnastik,engodbogogkanikkefårej-seoplevelsernok!Minforetruknebeskæf-tigelseeratvandreismukkebjergegne.Derforerdetskøntathave”MolsBjerge”næstenibaghaven.

Jegharværetsundhedsplejerskei10årogeransatsomsmåbørnssundhedsple-jerskeiNorddjurskommune.EnsmukegnudeiUdkants-Danmark.Jegarbejderietlanddistriktmedenhøjforekomstafsårbarefamilier,ogtogangeomåretsejlerjegtilAnholt,hvorjegharenspændendeopgavesomØ-sundhedsplejerske.


portræt

Ifebruar2012varjegfærdiguddannetSmåbørnskonsulentfraToftemosegård,Centerforudviklingogforandring.(seevt.merepåwww.toftemosegaard.dk)Jegarbejder32timeromugensom

sundhedsplejerskeogiøjeblikket5timeromugensomsmåbørnskonsulent.Dettearbejdeforegåritætsamarbejdemedfa-milierådgiverogfamiliebehandler.Fokusforvoresarbejdeertidliginterventionogtidligtforældre-barnsamspilifamilier,hvordererstorrisikoforomsorgssvigt.Jegharnoglefantastiskekolleger,som

jegsætterstorprispå.Blandtandetforatfokuserepåhøjfaglighedogudviklingientidprægetafdeneneomstrukture-ringefterdenanden.Etgrundvilkårsomalleforholdersigkonstruktivttil.Iminfaggruppeerderentraditionforatværenysgerrige,undrendeogundersøgende,hvilkettidligereharværetafsætforspæn-dendekvalitets-ogudviklingsarbejder.AllesundhedsplejerskeriNorddjurs

kommuneharforskelligespecialfunktio-nerudoverkerneydelsen.Fællesforosalleerenstorinteressefortidligtmor/far-barnsamspil,tilknytningogrelationsdannelse.Deterenstortilfredsstillelseivores

arbejde,nårdetlykkesatguideenmorellerfartiletglædesfyldtsamspilmeddetspædebarn.Jegopleverdetsomenuvurderligfagligballastathavemulighedforatoplevedetnaturligeogglædesfyldtesamspiliforbindelsemedudøvelseafvoreskerneydelse.Detteerensærligmu-lighedforvoresfaggruppeimodsætningtilmangeafvoretværfagligekolleger,derførstfårkontakttilenfamilie,nårdereropståetproblemer.Jeghåber,atdetermedtilatfast-

holdeetnormalitetsbilledeimødetmedsårbarefamilier,hvorderikkeergodnokomsorg.Minstoreinteresseerarbejdetmed

sårbaregravide,omsorgenfordetufødtebarnogindsatsenforatforebyggeomsorgssvigtafbådenyfødtebørnogstørrebørn.Heropleverjegenmegetstorudfordring!

Birthe Bonde

• Sundhedsplejerske, Norddjurs Kommune

• [email protected]

• Tlf. arb. 23331642, privat 27573487

Birthe har flere efteruddannelser. Her kan nævnes, at hun foruden småbørns-konsulentuddannelsen har erhvervet sig

• Voksenunderviser uddannelsen. (Voksnes lære- og udviklingsprocesser mm. Århus Dag- og Aften Seminarium, 2000, 1-årig fuldtids studie).

• Systemisk familiebehandling. (Grenaa Kommune, 2006, Jørn Nielsen, klinisk psykolog. 1-årigt tværfagligt uddannelsesforløb).

• MasterClass. (Toftemosård, 2012 Underviser: Kari Killén. 5-dages kursus-forløb med fokus på Interventionsværktøjerne IA, AAI, IWMC og Care-Index samt fokus på børn og familier med særlige behov samt tidlig intervention).

Birthe har også lang erfaring fra ansættelsesforhold som sygeplejerske inden-for flere specialer. Af særlig relevans i forhold til portrættet kan her nævnes:

• Ansættelse som Faglig konsulent, sundhedsplejerske, Børn - og Unge Afde-lingen, Grenaa Kommune, 2004-07. Dette indebar:

• Faglig ledelse af sundhedsplejen

• Ansvarlig for kvalitetsudvikling gennemført tværkommunalt og tværsekto-rielt

• Gennemførelse og implementering af ”Det spædbarnsvenlige initiativ” samt godkendelse som ”Spædbarnsvenlig kommune”.

• Ansættelse som Sundhedsplejerske i Norddjurs Kommune, 2007 – nuvæ-rende stilling – med bl.a. følgende opgaver:

• Generelle sundhedsplejerskefaglige opgaver i familier, men med særlig in-teresse for forældre-barn relation og tidlig indsats og tværfagligt samarbej-de. Har gennemført Marte-Meo kursus, og har specialopgaver i hjemmene med fokus på tidlig tilknytning og samspil mellem forældre og barn.

• Ansvarlig for videns indhentning og videns deling i sundhedsplejerske grup-pen vedr. amme vejledning.

• Sundhedsplejerske arbejde på døgninstitution for familier med relations- og samspils- problemer.

• Har haft opgaver som underviser/ timelærer, bl.a. ved:

• Sundhedsplejerskeuddannelsen ved VIA University College Århus samt Pro-fessions Højskolen Metropol, København, 2004 – 2010 med undervisningste-maet: ”Kvalitetsudvikling i sundhedsplejen”


portræt

hvordan fik du ideen til at tage din efteruddannelse? hvorfor netop den uddannelse?Jegharofteopsøgtenkollegaforatdeleentvivlmedhensyntilnoget,jegnetophariagttagetiethjemmebesøg.Hvaderdetjegharset,følt?Søgtebarnetsinmorsblik?Varmorsensitivnok?Jegsådogetlillesmilfrabarnet!Tillagdejegdettelillesmilforstorbetydning?Beskrevjegsamspilletgodtnokiminepapirer?Varderoverensstemmelsemedminbekym-ringogminskriftligebeskrivelse?Jegharofteoplevetminbekymringfor

barnetsometbelastendeogslidsomtvil-kårimitarbejde.Isærnårdetharværetminoplevelse,atvisomprofessionelleerkommetindifamilienaltforsent.Denegentligeinspirationtilminef-

teruddannelseharjegfåetnetopgennemsådannedrøftelsermedminekolleger.Detharbetydet,atjegvarmegetbevidstompræcishvad,jeggernevillehave;Stortsetallefamilierønskeratmodtage

sundhedsplejerskenidereshjem.Derforerdetnaturligtatvoresfaggruppespillerensærligrolleiforholdtiltidligforebyg-gendeindsats.Derforvarjegnysgerrigefteratlære,hvaddererbaggrundenfor,atforældretænkeroghandler,somdegør,oghvilkenbetydningdetharforsamværetmedderesbørn,småsomstore!Jegønskedemigenefteruddannelse,

hvorjegkunneblivetanketopmednyestevidenindenfortilknytningsteori.Ogjegdrømteomentværfagligefteruddannelsemedmulighedforrefleksion.

Etstortønskevarogsåatfåredskabertilatbeskrive,undersøgeoghandle,nårsamspillet/omsorgenikkeergodnok.Detskullevisesig,atnetopSmåbørns-

konsulentuddannelsenmatchedemineønskeroginteresserogmeretil.Jegharfåetkendskabtiluddannelsen

bådegennemannoncerforToftemose-gaardiSundhedsplejerskenoggennemenafminesundhedsplejerskekollegersomeruddannetsmåbørnskonsulent.

hvordan kvalificerede du dig til uddannelsen?Jeghavdeerfaringmedinterventionisår-barefamilierisamarbejdemedtværfaglige

kolleger.Ogdeudenønskedeminledelseathentevidenoginterventionsværktø-jerhjemtilgruppeniforholdtiltidligforebyggendeindsatsogiforholdtilvoresforpligtelsetilatydeensærligindsatsforbørnogfamiliermedsærligebehov.

hvad bestod uddannelsen i? IUddannelsentilsmåbørnskonsulentforenesnyestevidenomtilknytnings-teori,neuroaffektivudviklingsteoriogvidenomomsorgssvigt.Derarbejdesmedomsorgssvigtipraksis.UnderviserneerSusanHart,May

Olufsson,MargarethaBrodenogkarikillén,medsidstnævntesomkursusleder.

”det skuLLe vise sig, at netop småBørns-konsuLent uddanneL-sen matchede mine ønsker og interesser og mere tiL.”

Jeg er ansat som småbørnsundheds-plejerske i Norddjurs Kommune.

En smuk egn ude i Udkants-Danmark.


Detharværetetprivilegiumatmødesåkompetenteogengageredefagpersoner.Deterisærengave,fordidealleeristandtilatkobleforskningogpraksiserfaringmedkursisternesegnefagligeproblemstil-lingerfrahverdagen.Dererfokuspårisikofaktorerog

tilknytningigraviditeten,ogbørnafforældremedmisbrugogpsykisksygdomeretvæsentligtfagområde.Derarbejdesmedbarnetsoverlevelsesstrategierogmeddenprofessionellesforsvarsmekanismer.Ogderarbejdesmedkonkreteværktøjertilinterventioniforholdtilatforebyggeoghandleiforholdtilomsorgssvigt.Jegvilganskekortoglangtfrafyldestgørendepræsentere2afdeanvendteværktøjer:

aai, adult attachement interview–etsemistruktureretinterviewsomafdækkerdenvoksnestilknytningserfaringer.Dissetilknytningserfaringerafspejlerdenenkel-tesindrearbejdsmodelafforældreskab.Denindrearbejdsmodel,dvs.detvi

harmedosirygsækkenfravoresegen

barndom,erstyrendeforvorestankeroghandlingeriforældreskabet.Udviklingogforandringherafforudsætterenvisevnetilrefleksion.MetodenerudvikletatMaryMain,

amerikanskpsykolog.Vedhjælpafuddybendespørgsmål,er

detmuligtatfåetindtrykafpersonenssensitivitetogrefleksionsevne.Sensiti-viteterenforudsætningforatudvisetil-gængelighedoverforbarnet,engagementibarnetsamtresponspåbarnetspræmisser.(Læsmere:karikillén,”Omsorgssvigt”,Detteoretiskegrundlag,2010,kap.14)

Care-index–eroprindeligenforsk-ningsmetodetilatundersøgedettidligeforældre-barnsamspil.MetodenerudvikletafPatriciaCrit-

teden,amr.psykolog.karikillénm.fl.harvidereudviklet

metodentilkliniskbrug.Metodenerbaseretpåvideooptagelseraf3-5minut-tersvarighedafsamspilmellemforældreogbarn.Herobserveresmorogbarni

forholdtilhinandenudfra7elementer:ansigtsudtryk,stemme,kropskontakt,ge-nerelfølelsesmæssigstemning,turtagning,strukturafhandlingogvalgafaktivitet.Deranvendesetpointsystem,hvorden

voksnescoresudfradimensionerne:sen-sitiv,kontrollerendeellerpassiv,ogbarnetscoresudfradimensionerne:samarbejds-villig,vanskelig,passivellertilpasset.Påbaggrundafdennescorekanden

voksnessamspilsmønsterkategoriseresifølgendekategorier:”godtnoksamspil”,”risikosamspil”eller”omsorgssvigtsamspil”.Metodenunderstøtterdet,”jegser”,og

minevurderingerbaserersigderforpåetsolidtgrundlag,fremforat”jegtrorellerføler”.Anvendesafmetodenkræversupervi-

sionaftrænetspecialist.(læsmereikarikillén;”Barndommenvarerigenerationer”,2007,kap4.)Følgendesærdelesbrugbareinterven-

tionsværktøjerpræsenteresikke

portræt

Bliv censor ved special-uddannelsen til sundhedsplejerske

Der er nu mulighed for at søge beskikkelse som censor ved Special-uddannelsen til sundhedsplejerske.

Korpset beskikkes fra 1. april 2013 for en 4 årig periode.

krav til censorer på specialuddannelsen til sundhedsplejerske

• Uddannede sundhedsplejersker eller anden relevant uddannelse• Videregående uddannelse på master- eller kandidatniveau• Mindst 1/3 del af censorerne skal have deres hovedbeskæf-

tigelse uden for de 2 uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelse i Danmark

• Du kan skabe dialog med de studerende

Ansøgningsmateriale og ansøgningsskema kan findes påwww.viauc.dk/videreuddannelse/omos/ledige-stillinger

Sidste frist for at ansøge er fredag, den 1. marts 2013 klokken 14.00.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet for censorformand-skabet, Specialuddannelsen til sundhedsplejerske på tlf. 8755 1841 eller pr. mail til [email protected]

Temadag hos Protac Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om

Sensorisk sarte børn – hvordan hjælper vi dem bedst i hverdagen?

Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk, med- fører det ofte vanskeligheder for både barnet selv og for de voks-ne der er omkring barnet i hverdagen. Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe børn med vanske-ligheder indenfor sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere på harmløse sanseindtryk.

Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt udveksling af erfaringer.

Tid Torsdag den 21.03.2013, kl. 12.30 – 16.30

Sted VIA UC - Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 HolstebroHenvendelse i receptionen. Parkering på Hunsballevej

Tilmelding Senest d.11.03.13 til [email protected] oplys navn, arbejdssted, mail og tlf. nr. for hver deltager.

OBS!Det er gratis at deltage på temadagen

Sundhedsplej.temadag21.03.13.indd 1 01/02/13 11.20


her,menlæsomdemikapitel15ikarikilléns“Omsorgssvigt”,2010:internal Working model of the Child,IWMCoginsight assesement,IA,somerenvideobaseretsamtale,guidningvedr.samspil.

hvor lang tid tog uddannelsen? hvor meget tid brugte du på den - deltid/ fuldtid?Uddannelsenstrækkersigover1år.Denbeståraf9modulerogerpåialt128lektioner.Deflestemodulerbeståraftosammenhængendedage.Undervisningenvekslermellemop-

læg,gruppearbejde,drøftelseogerfremforaltbaseretpåanalyseaf/supervisionpåkursisternesegnevideooptagelseroginterviewsfraegenpraksis.Derer20studerendepåhverthold,

hvilketgivermulighedforfagligrefleksi-on,fordybelseogindgåendesparringmednogleheltfantastiskeundervisere.Forløbetafsluttesmedenobligatorisk

skriftligopgave,somskalbestås.

hvordan synes du, uddannelsen var? Sjov? Spændende? Kedelig? hård?Jegharhafttjenestefrimedløntilkursus-dageneogharfåetbetaltkursusomkostnin-gerneafminarbejdsplads.Selvekursus-afgiftenerafholdtafeksternemidler,somminlederhjalpmedatsøge.Forberedelseogstudiegruppeaktiviteterforegåetifritiden.Detharnaturligvisværetslidsomtat

læsedetstorepensum.Arbejdetmedatfilmesamspil,gennemføreinterviewsmmertidskrævendeientravlhverdag,ogdetharfyldtmegetiminfritid.Gevinsterneopvejerdetimidlertidtilfulde.Jegertaknemmeligoverathavefåetlovtilatgennemgådetteforløb.Detharværetmegetgivendeogetstort

privilegiumatmødeunderviserne,menisærkarikillén,somvarsupervisorifor-holdtilegenpraksis.Isærfordiundervis-ningenforegikpåsåsmåhold,atsparrin-genkunneblivemegetpersonlig.

Foratkunnearbejdemedforældresindrearbejdsmodelerdetnødvendigtatreflektereoversineegneerfaringer.Detteerenpositivsidegevinstveduddannelsen.Detharogsåbetydetmegetformig,at

uddannelsenertværfaglig.Toftemosegårderbeliggenderetlangt

udepålandettætpåRoskildefjord.Enfordelveddetteer,atmangeafkursisterneerindlogeretpådenlokalekro.Detharværetetgoderentsocialtbådeiforholdtilkursisterogundervisere.

hvordan bruger du uddannelsen i dag?Hverenestedagharjegudbytteafsmå-børnskonsulentuddannelsen.Uddannel-sesforløbetharværetmegetgivendebådepådetpersonligeogpådetfagligeplan.Jegharfåetnytmodpåarbejdetmeddemestsårbaregravide,børnogfamilier.Ogjegharfåetenstørrevidenomogtropå,attidligindsatsgørenkæmpeforskel.Førstogfremmestforbarnet,menogsåforfamiliensomhelhedognaturligvisogsårentøko-nomisksetietsamfundsperspektiv.Detbrænderjegvirkeligforatmedvirketil.Jegoplever,atnyvidenogbrugbare

redskaberermedtilatforebyggeud-brændthediarbejdetmeddemestsårbarefamilier.Bekymringenforbarnettyngerikkesåmegetsomtidligere.Ogjegfinderdetheltindlysende,atsundhedsplejenskalsætteindmedenforebyggendeind-satsalleredeigraviditeten.Jegkannuargumenterefordettemed

langtstørrefagligballast.Heldigviserdetogsåpåfleremådersådan,vindeneblæseriminkommunerentpolitisk.Detfremgårbl.a.afdensammenhængendebørne-politikogpolitikforinklusionogtidligindsats.Afdækningafdenvoksnes”indre

arbejdsmodel”afforældreskabellersagtmedandreord”bagagenfraegenbarn-dom”eretmeningsfyldtstedatstarteidetforebyggendearbejdeca.midtigravidi-teten.Detteåbneropforatforståogsætteindmedenhensigtsmæssigindsats.Ogiminobservationafforældre-barnsamspil

opleverjegsomnævntenstyrkelseaf”jegser”,fremfor”jegtror,føler”!Derforbliverbeskrivelseafdet,som

skeriforældre-barnsamspillet,ogsåmerepræcistogkonkretogdermedmerebrugbartforf.eks.socialrådgivere,somharbemyndigelsetilathandleherpå.Dennestyrkelseharmedandreordøgetminehandlemulighederiforholdtiltidligindsatsogforebyggelse.Viharisundhedsplejerskegruppen

netoptagethulpåenudviklingsproces,hvorviønskeratimplementeredeleafAAI,AdultAttachementInterviewsomscreeningsinstrumentigraviditetsbesø-get.Hensigteneratundersøgeforældressensitivitetogsårbarhedogatundersøgederesrefleksionsevnetidligt.Flereafminekollegerarbejderiøjeblikketpåatudvikleetgruppetilbud,somvikanhenvisetilefterscreening.Deterenspændendepro-ces,somudentvivlvilfremmedentidligeforebyggendeindsats.Påetafvoremånedligegruppemøder

brugervientimepåatscoretovideofil-medesamspiludfraCareIndex.Dettagertidatopnåsikkerhed,mendeterinspi-rerendeogbrugbart.Isærfordidetgiverenergi,nårfaglighedenerihøjsædet.FlereafminekollegerønskeruddannelsensomSmåbørnskonsulent.

hvilke veje åbner uddannelsen mulighed for?MangeSmåbørnskonsulenterarbejdersomfamiliebehandlere.Uddannelsenlæggerogsåoptilkonsulentarbejdeafrådgivendeogstrategiskartiforholdtilf.eks.tidligforebyggendeindsatsidetkommunaleregisamtibehandlingsinstitutioner.Projektledelseogudviklingsopgaver

medfokuspåf.eks.implementeringafomtalteinterventionsværktøjeriforholdtilomsorgssvigterogsåenmulighed.Menderkansikkertnævnesmegetandet.

portræt


nyt fra BestyreLsen

Huden udsættes hver dag for parfume og andre unødige tilsætnings-stoffer, som findes i de fleste opvaskemidler, cremer og vaskemidler. Derfor er der flere og flere, som udvikler kontaktallergi og hudirritation – og børn er særligt udsatte. Det accepterer Neutral® ikke. Derfor indeholder Neutrals brede produktsortiment 0% parfume og 0% unødige tilsætningsstoffer. Læs mere om Neutral® og om, hvordan du kan forebygge allergi på www.neutral.dk.

ALLERGI ER ET STADIGT STIGENDE PROBLEM. DERFOR ER NEUTRALS PRODUKTER UDEN TILSÆTNINGSSTOFFER.

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED

Astma-AllergiDanmark

7088_Neutral_G_H_DK_210x250.indd 1 12/03/12 14.56


nyt fra sundhedsstyreLsen

SundhedSStyrelSen

orientererMortilbarnsmitteerdenhyppigsteårsagtilkroniskhepatitisBiDanmark.kroniskhepatitisBkanføretiludvik-lingafkroniskleversygdomsamteventu-eltleverkræft.Sidennovember2005harderværetsystematiskscreeningafallegravideforhepatitisB,medhenblikpåstraksefterfødslen,atkunnehepatitisB-vaccineredebørnhvismødreharkro-niskhepatitisB.Såfremtdervaccineresumiddelbartefterfødslen,efterfulgtafyderligeretrevaccinationeridetførsteleveår,kansmitteoverførselframortilbarnimidlertidforhindreseffektivt.StatensSerumInstitutharopgjort

vaccinationsdækningenhos699børnfødtafkvindermedkroniskhepatitisB2006-2010.Undersøgelsenvisteat7%afbørneneikkeblevvaccineretindenfor48timerefterfødslen.Vedhenholds-

vis5uger,10ugerog15månedervarvaccinationsdækningenhosegenlægehhv.44%,43%og52%.10%afbør-nenehavde2årgamleikkemodtageténenestevaccinehosegenlæge.Derersåledestydeligtbehovforoptimeringafordningen.Deropfordrestilmereopmærksom-

hedpå,atbørnfødtafdennegruppemødrehepatitisBvaccinerespådeanbe-faledetidspunkterhhv.ibarnets4.–5.leveuge,8ugergammelog12månedergammel.Sundhedsplejerskerneopfor-dresderfortilatværeopmærksommepåbarnetsvaccinationsstatus,hvisdetaffødselsanmeldelsenfremgår,atbarnetervaccineretmodhepatitisBefterfødslen.LæsmereiEPI-NYTuge4–2013:

www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2013/Uge%204%20-%202013.aspx

nye bekendt-gørelSer• Nybekendtgørelseomautoriseredesundhedspersonerspatientjournaler(journalføring,opbevaring,videregi-velseogoverdragelsem.v.).Bekendt-gørelsenr.3af02/01/2013samt

• Nyvejledningomsygeplejefagligeoptegnelser.Vejledningnr.9019af15/01/2013

Detvæsentligsteidennyebekendtgø-relseogvejledningeratpligtentilatviseomhuogsamvittighedsfuldhed,dergælderforaltsygeplejefagligtperso-naleogsomforudsatte,atderblevførtjournalomplanlagtogudførtsund-heds-ogsygeplejenuererstattetmedenjournalføringspligtpåsammemådesomlæger.Detanbefalesaterstatteafsnit2.5.4i”Vejledningomforebyg-gendesundhedsydelsertilbørnogunge”(2011)medenhenvisningtildennyevejledning

Mangelfuld vaccinationsdækning blandt børn født af mødre med kronisk hepatitis B

SundhedsstyrelsenharisamarbejdemedHolstebrokommuneudarbejdetenmodel-beskrivelsetilkvalificeringafseksualun-dervisningenikommunerne.Modellenharfokuspåundervisningfraindskolingtiludskoling,ogtagerudgangspunktifaghæf-te21omseksualundervisning.Modellenkoncentrerersigom4indsatsområder:

1. Nøglepersonerpådeenkelteskoler,hvorlærerogsundhedsplejerskeer

fællesomatkvalitetssikreseksualun-dervisningen.

2.kompetenceudvikling,hvorlærereogsundhedsplejersker,herundernøgle-personer,fårdennødvendigevidenogkompetencer.

3.Tværfaglighed,hvorlærerogsund-hedsplejerskeudgørressourceteampådenenkelteskole.

4.Udviklingafenkommunallæseplansomunderstøtterseksualundervisningen.

Publikationenindeholderenbeskrivelseafdekompetenceforløbsombl.a.nøgle-personerneskaldeltagei,samtenplanforudviklingafenfælleskommunallæseplan.Model-publikationensendestilallekom-munalesundhedsafdelinger,skoleforvalt-ningerogledendesundhedsplejersker.Denkanendvideredownloadesfra

Sundhedsstyrelsenshjemmesidewww.sst.dk

kvalificering af SekSualunderviSningen


Vil du vide mere om Arla Baby&Me®organic, så klik ind på arla.dk/baby

Her kan du også downloade en folder med detaljeret produktinformation

Født i Danmark, og baseret på 100% økologisk dansk mælkArla Baby&Me®organic er mere end blot økologisk. Vores nye serie af modermælkserstatninger og

tilskudsblandinger er også baseret på mælk fra danske landbrug. Økologiske, danske landbrug, hvor der er nøje kontrol med, at der hverken anvendes kunstgødning eller sprøjtemidler.

Og det er faktisk en af grundene til, at vi i dag - som de eneste - kan tilbyde en modermælkserstatning og en tilskudsblanding med det eftertragtede, røde danske ø-mærke.

Vigtigt: Modermælk er den bedste ernæring for spædbarnet, og barnet bør ammes så længe som muligt. Moder-mælkserstatning kan bruges fra fødslen som tilskud til modermælk eller som barnets eneste ernæring i de første 0-6 måneder, hvis det ikke er muligt at amme. Tilskudsblandingen er kun egnet som særlig kost til spædbørn over 6 måneder, og bør derfor ikke anvendes som erstatning for modermælk i de første 6 levemåneder.

18013659 Baby&Me Født i DK Sundhedsplejersken 210x250.indd 1 27/11/12 13.18


tema

Hørelsens afgørende betydningHørelsenerdenhurtigsteafvoressanser,ogdenudgøren

afdemestessentiellefaktoreribarnetskognitiveogsprogligeudvikling.Børnogvoksnekanopfangeogreagerepålydogændringerilydnedtilenmilliontedelafetsekund(Horowitz,2012).Herkanvo-resandresanser:syns,lugteogfølesansenslet,sletikkeværemed.Heltfravifødes,ervikonstant,omvisoverellerervågne,paratetilatopfangeogbearbejdelyde.Pådenmådeerlydeogdetfintfølendeaudi-tivesystemmedtilatformeogudviklevoresopmærksomhed,voresfølelser.Voreshjernesarkitektur.Hjernenerfænomenaltilatkoblede

lydligestimuli,vifårmeddenkontekstogsocialeinteraktion,vibefinderosi.Dermederlydenogsåbasisforenlangrækkeafdekompleksekognitiveproces-ser,derskalfindested–ogforegår–hvergang,vilærernogetellergenkalderdet,vialleredeharlært.Dererlydallevegne,ogdetergodt.Forbabyer,børnogvoksneelskerlyd,ogvibrugerdenkonstanttilatlærenytomomgivelserne,personer–ogikkemindstomdetsprog,

somskalsætteosistandtilatkommuni-keremedhinanden.

Babyers hørelse – fra superhørelse til specifik og målrettet hørelse. Desidstetyveårerdeteksploderetmednyvidenombabyersogbørnshørelseiforholdtildensprogligeudvikling.Omhørelsensbetydning.Ikkeblotsomfysiologiskfænomen,mensomdelafdekognitiveprocesser,hvordetlydligeinput(detakustiskesignalviopfanger)koblesmedenspirendesprogudviklinghosbarnet.Viopfanger,identificererogbearbejderlyd.Alleredefrafødslen.Ja,alleredeisidstetrimester,faktisk.

Nyfødte elsker og har behov for lydNyfødteharbrugforro,hvileognærvær.Ja,mennyfødtebabyerelskerogsålyd.Isærsproglyde.Deorienterersigsikkertogkonsekventeftersproglyde,foretræk-kermenneskestemmerfremforandretyperaflydeogdifferentierermellemsprogogstemmerganskefåugerefterfødslen(DeCasper&Spencer,1986).De-reskognitiveogsocialtindstilledehjerneer’præprogrammeret’tilatorienteresigeftersproglyde,fordideterherpoten-

tialetforvidereudvikling,tilknytningogsamspilliggergemt.Sproglydekendetegnesvedsærlige

træk,somandrelydeikkeindeholderellerikkeindeholderligesåkonsekvent(klassikmusikkommernoktættestpå).Sprogertekniskset’bare’akustiskesig-naler,menindeholderetovervældendeantalmønstre,gentagelserogsystematiskevariationer.Altsammentræk,dergørdetmuligtforbarnetatopfangeogidentificeresprogligeen-hederiforholdtilakustiske,fonetiskeogprosodiskemønstre.Ordtrykmuliggøreksempelvisidentifikationafvigtigeindholdsordislutningenafensætning,somfx’Hvorerdudygtig!’.Babyerfødesmedevnentilatskelne

mellemalverdenssproglyde.Deersprog-ligeverdensborgere–ogendelafdetførsteårssproglæringbeståriataflæresigdennemagiskeevne.Derernemligingengrundtilatkunneskelnemellemafrikanske’kliklyde’,hvismanerfødtogskalboiDanmark.Hererdetmererele-vantatkunnehøreforskelpå’d’og’t’.Detlæresgradvist.Påsammemådelærerdetto-ellerflersprogedebarnatskelne

Kan du høre mig? – om hørelsens og hørescreeningens betydning for barnets sproglige og kognitive udvikling

Hjernenerfænomenaltilatkobledelydligestimuli,vifår,meddenkontekstogsocialeinteraktion,vibefinderosi.Dermederlydenogsåbasisforenlangrækkeafdekompleksekognitiveprocesser,derforegårhvergang,vilærernogetellergenkalderosnoget,vialleredeharlært.

Pia ThomSen, leKTor, Ph.d., ChriSTina degn, Ph.d.-STiPendiaT. (TEkST)ingimage.Com (FOTO)

TemaBørns sprog-udvikling


mellemderespektivesprogssæregnelyde(kuhl,2008;kuhl&Damsio,2012;Eimasetal,1971).Nårbarneteromkringetår,genkender

han/hundeord,deropfylderdelyd-ligetrækogmønstre,somkendetegnermodersmålet.Samtserbortfradeordoglyde,somikkegør.Identifikationsmeka-nismenernæstenmagiskogforegårheltpålydenspræmisser,eftersombarnetendnuikkeforstårindholdetafdeord,somgenkendes.Detskerførstsenere.Hørelsensbidragtildettekomplekse

puslespilmellemlyd,ordogsocialtsamspileruvurderligogensøjleibar-netsegenudforskningafomgivelserne.Detkoblersproglydemedgenstande,personeroghandlinger(Horowitz,2012;kuhl,2004).Barnetanvenderlydensomspringbrættilatlærenytogikkeblotsominstrumenttilatidentificerebestemteenhederiomgivelserne.Flereundersø-gelserpegerpå,atbørnmedgenerelleindlæringsvan-skeligheder(fxbørnmedDownssyndrom)ellerbørn

medautismespektrumdiagnoseridentificererlydisoleretudenatkobledentildetsocialesamspil(Eigsti,2011).Børnlærersprograsendehurtigtog

tilsyneladendeudenbesvær.Nårdereshørelsefungerer.Nårdevoksnepasserpåbarnetshørelsevedogsåatgivebarnetlydfrieperioder,ognårdetlydligeinput

kombineresmedsocialtogsprogligesamspil.Seksmånedergamle

babyerpludrer,menstre-årigesnakkerompersoner,handlingeroggenstande.Disseudviklingsproces-ser-ogkronologierergennemgåendeforallesocialelagogkulturer,

menderermegetstorindivi-duelvariation.Pludre-inventaret,ordfor-rådetogsætningslængdenerforskelligtfrabarntilbarn,ogvariationenerudtalt,hvisbarnetsamtidigtharethøretab(Thomsen,2011;Blesesetal,2008a,2008b;2007).

Jeg taler helst ikke babysprog….Hvordankanvisåforestilleos,atdetlillebarnfårfatidelydligekendetegnogprosodiskemønstre,somskaldrivederessprogtilegnelsesprocesfrem?Hvordanfårdefatistødogordtrykiensætning,ogdermedogsådevigtigeindholdsord?(’Vilduhaveenbolle?).Herspillertale-henvendt-til-børn(Childdirectedspeech)enafgørenderolleforbørn,dervokseropivestligekulturer/lande(Lieven,

2010).Tale-henvendt-til-børnerkarak-teriseretvedoverdrivelserafdelydligekarakteristika(jf.’Hvorerdudygtig’,sagtmedafsluttendestigendeogoverdrevenintonation),etenkelt,konkretordforrådogkorte,mindrekompleksesætninger.Ingenharlærtos,hvordanviskalbrugedet,ogselvsmåbørnanvenderenvariantaftale-henvendt-til-børn,nårdetalermedmindrebørnellerdukker.Funktionenvedtale-henvendt-til-børn

er,atomsorgspersonersåatsigetagerordudaftalestrømmensamtisolererdemlydligtvedhjælpafdenoverdrevneinto-nation:’Hvorerdudygtig!’og’Se,hvorerdenfin’.Indholdsordeneisolerespåenmåde,hvorintonationsmønsteretvirkersomenslags’lommelygte’,derretterbar-netsopmærksomhedmodpræcisdendelafkommunikationen,dererifokus.Tale-henvendt-til-børnbidragertilatskærpebarnetsopmærksomhedmoddeenhederitalestrømmen,derkorresponderermeddengenstand,barnetikke-intentioneltharblikketrettetpåogerdermedenuvurder-ligkildetiludvidelserafordforrådet.Tale-henvendt-til-børnerikkeatforvekslemeddet’babysprog’,hvorentraktorkaldesen’run-run’ellerenandkaldesen’rapper’.Tale-henvendt-til-børnrepræsentereretmodificeretinput,hvorvisomvoksnesprogbrugerefremhæver,forenklerogtydeliggørdelydlige,indholdsmæssigeogstrukturelleaspekterafsproget,sombar-neterigangmedatlære.Dumåendeligikkeladeværemedatbrugedet…Flereundersøgelserviser,atmødretil

børnmedhøretabubevidstmindskertale-henvendt-til-børnogdetsprogligtrutine-prægedesamspil(fxkonsekventebenæv-nelser).Detskerformentlig,fordibarnetumiddelbartikkepåsammemådeimitererellerresponderer,ellerfordimoderenharenforestillingom,atbarnet’alligevelikkekanhøre’ogdermedprofitereafinputtet(SanfordkoesterogLahti-Harper,2010).Dennekommunikativereduktionersetietsprogtilegnelsesperspektivuhensigtsmæs-sig,eftersombarnetmedhøretabnetopharbrugforunderstøttetog’overdrevet’

tema

inputforatkunneidentificeredelyd-ligemønstreogetableredenødvendigeneuraleauditiveforbindelsersombasisfordenfremtidigeordtilegnelse(WaxmanogGosswami,2012;Waxman&Markow,1995;ErtmerogJung,2012).

når hørelsen svigter…Høretabkanværemedfødte(arveligeellerikke-arvelige)ellerværeforårsagetaffxsygdomunderbarnetsopvækst.Høretabkanværetilstedefrafødslenellerudviklesigiløbetafbarndommen.Enneonatalhørescreeningsikrerikkemodetprogre-dierendehøretab,daenscreeningudeluk-kendeeretøjebliksbilledeafhørelsenvedfødslen.Selvombarneterhørescreenet,erdetvigtigtforsatatværeopmærksompåbarnetshørelseogsprogligeudvikling.

Se ikke tiden an…Ideflestetilfældeerforældre,bedste-forældreellerdagplejere/pædagogerdeførstetilatopdage,hvisbarnetshørelseikkefungereroptimalt.Menundertidenidentificeresnedsathørelsesent,netopfordibørnersågodetilataflæsedetsocialesamspil.Mangebørnmedhøretabopførersigforventeligt,fordideaflæser,hvadandregør.Deudførerhandlinger,fordidespejlergruppen.Atbarnetagereralderssvarendesigerikkenogetpræcistomkvalitetenafbarnetshørelse.Modsatkanbarnetsadfærdindikereenperiodiskellerkronisknedsathørelseiformaffxvedvarendeuopmærk-somhed,højstemmeføringellerlydfølsom-hed.Vedtvivl,børbarnetaltidundersøges.Selvganskekorteperiodermedutilstræk-keligtlydligtinputkanhavekonsekvenserforbarnetstidligekognitiveogsprogligeudvikling(Zumachetal,2010).

Tegn på høretab hos små børn• Reagererikkepåuventedehøjelyde• Vågnerikkevedmegethøjelyde• Drejerikkehovedetiretningafdinstemme(orienterersigikkemodsproglyd)

• Erikkeistandtilatudføreellerforståbeskeder–simpleellerkomplekse

• Forsinketellerafvigendesprogudvik-ling

• Talermegethøjtellerråberialminde-ligekommunikationssituationer

Langvarige – ofte livslange – konsekven-ser af nedsat hørelse“Thebrainislikeahugecomputer.Themoreage-appropriatesensoryinputachildreceives,thegreaterthedevelop-mentofcomplexbrainconnectionsandlanguageskills.Soit’sveryimportantthatachildhaveaccesstolanguageveryearly.”(jf.fodnote1)Nårbarnetharetikke-diagnosticeret

høretab,fårhan/hunikkedenretteaudi-tivestimuli.Dermedbliverdenkognitivebearbejdningafinputtetbesværliggjort,ogselvesprogtilegnelsenpåvirkespåflereniveauer.Heldigvisleverviientid,hvortekniskevidundereoginterventionsme-toderkanafhjælpedisseudfordringerbetydeligt.Hvadersammenhængenmellemnedsathørelsesamtkognitiveogsprogligevanskeligheder?Processenbeståri,at’lydsignalet’transporteresgennemdetauditivesystem,bearbejdeskognitivtihukommelsenogkædessammenmedforståelsenogdensocialeinteraktion,typiskrepræsenteretsomsocialeskemaer(Thomsen,2011).Nårdetauditiveinputforringes,bliverogsålydens’aftryk’og’fodspor’ihjernenforringet.Fodsporet,denfonologiskerepræsentation,bliverflossetikanten,upræcistogmisterder-medenrækkeinformationer,sombarnetharbrugfor.konkretbevirkerdetforrin-gedeauditivesignal,atbarnetharsværerevedatbearbejdeoggenkaldedensprogligeenhed(fxetord)iarbejdshukommelsenoglangtidshukommelsen(Ebert,Rentmeester-Disher&kohnert,2012).Ustabilrepræsentationoggenkaldelse

medvirkertil,atbarnetikkeudvikleraldersvarendesprogligekompetencer.Enforsinkelsesomikkeskyldesmanglendeellerdårligtsprogligtinputfraforældrenemenderimodnedsatbegrænsningeridenauditiveogkognitivebearbejdning(processering).Barnetkanfåreceptive

(perception,identifikationogforståelse)ogproduktivevanskeligheder(brugaford,sætninger,bøjningsendelser).Beteg-nelsensprogligevanskelighederinklude-rersåvel1)enforsinketsprogtilegnelse,hvorbarnetgørdetsammesomtypiskebørn,blotlangsommere,som2)enafvigendesprogtilegnelse,hvorbarnetanvender(ellerej)mønstre,derafvigerfratypiskebørnsmønstre.Etpareksem-plerkanværeenkonsekventudeladelseafbøjningsendelser,forholdsordsamtvanskelighedervedatsætteordsammenidenrigtigerækkefølge,selviensenalder.Ustabilfonologiskrepræsentationer

samtidigénafårsagsforklaringernepåordmobiliseringsvanskelighedersamtlæse-ogstavevanskeligheder.Etflertalafundersøgelserfremhæverenevidentkontinuitetmellemtidligesprogligevanskelighederogsenerelæseudvikling.Tidligindsatseralfaogomega!Etikke-velbehandlethøretabkanmedandre

tema


Christina Degn

Christina Degn er cand. mag. i audiologopædi med speciale i pædagogisk audiologi og ansat som ph.d.-stipendiat ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet. Hun har primært fokus på det børneaudio-logiske felt, hvor hun pt. er i gang med et forskningsprojekt omkring hørescreening af nyfødte. Projek-tet, som er finansieret af Oticon Fonden, påbegyndtes i marts 2012 og forventes afsluttet i marts 2015. Kontakt: [email protected]


fag

103162 Sundhedsplejersken 210x250.indd 1 27/11/12 10.07


tema

ordfåstorekonsekvenserforbådedetmundtligeogskriftligesprogpålængeresigt.Endeligsupplererflereundersøgel-sermeddata,derfremhæversprogetsbetydningforbarnetssuccesiuddan-nelsessystemetogsocial-emotionelletrivsel.Børnmednedsathørelseerofteirisikogruppefor’socialsårbarhed’,dahørelsenspillerencentralrollefordenpræcisekommunikativeudvekslingidesocialebørnefællesskaber(Wakeetal.2004).Tænkblotpåironi,tvetydigtsprogogsprogbilleder(metaforer)hvorvinetopanvenderlydligesignalertilatafkodedetpræcisebudskab.

Væske i mellemøret – og betydning for sproglig udviklingDethyppigste’mindre’høretabhossmåbørnerotitismedia(herefterOM),ellermellemørebetændelse.Periodiskellermere-eller-mindre-kronisk.Beggetilstandepåvirkerbarnetstidligesprogud-vikling,fordidetauditiveinputtilhjer-nenbegrænsesogmindskeretableringenafcentralefonologiske,morfologiskeogsyntaktiskesprogmønstre(Bailey,Bruer,Symons,&Lichtman,2001;Vernon-Fer-gasetal.,2002;Werker&Tees,2005).HyppigeperiodermedOMindenfordetreførsteårerkorreleretmedsprogligeforsinkelserog/ellervanskeligheder.Flereundersøgelserfremhæverdog,atdennegativeeffekthovedsageligoptræderidenhelttidligesprogudvik-ling,medstadigeforsinkelserved5-årsalderen.Samtidigtviserenmetaun-dersøgelsefra2004,athovedpartenafOM-relateredeforsinkelsererreduceretved7-årsalderen(Roberts,RosenfeldogZeisel,2004).Undersøgelsernevisersamtidigt,atforældrenesuddannelses-niveau,kommunikationsstrategierog

barnetsgenerellekognitiveevnerharenpositivindvirkningpådenegativesprogligekonsekvenserafOM(Zumachetal,2010;Vernon-Feagansetal,1996).

den tidlige sprogudvik-ling – det typiske forløb og når hørelsen svigter Fordetlillebarn,dererifærdmedattilegnesigsproget,erdetafgørendehvilkelydligesignaler,han/hunhartilrådig-hedforat’fangedensprogligekode’.Derforbetydergradenafhøretabnaturligvismeget.Manplejeratsige,atnormalhørelseliggerfra0til20dBHLmåltvedrentoneaudiometri.Lethøretaberfra20til40dBHL,middelsværterfra40til60dBHLogsværterfraca.60dBHLogderover.Mendetkanvariere.ForatbarnetkanbliveindstillettilCI,skalderværeethøretabpå90dBHLellerderoverpåenellerflerefrekvenser,ligesomderogsålavesenCT-scanningforatseomhørenervenerder.IDanmarkCI-opereresbørntypiskved1-årsalderen.Ladossepåhvilkeperioderbarnet

merepræcistgennemløber.Detskalunderstreges,atderpåingenmådeertaleomskarptafgrænsedeperioder,menderi-modomdynamiskeforandringer,hvorgamleognyeperiodergradvistudfasesogoverlapperhinanden.Deteralminde-ligt,atbarnetssprogligerepertoirepåetgiventalderstrinindeholderfleretrækfradetidligere(mindrekomplekse)perioder(Thomsen,2011).

Refleksive vokaliseringer (perioden 0-2 måneder)Barnetsvokaliseringerdeførstemånedererrefleksive.Deresfunktionerdermed

atudtrykkeresponspåindretilstandeellerydrestimuleringer.Deterendvideretypisk,atbarnetproducerervegetativelyde,derillustrerer,athan/hunendnuikkeharkontroloverkropsligefunktioner,fxatbarnetbøvser,hoster,grynter.Decideredesproglydeersjældne,men

barneterallerede–quasinhørelse–opmærksompådenfeedback,detfårfraomsorgspersoner.Responsenunderstøtterbarnetsperceptuelleproces.Detatskelne

mellemsproglydeogandrelyde.Enkeltevokallignendelydekandogforekomme,mendeerudpræ-gedenasale(oglignerdermedikkevoksenvokaler).Nasalitetenskyldes

”der er stor forskeL på, hvornår det enkeLte Barn producerer de forskeLLige vokaL- og konsonantLyde.”

Pia Thomsen

Pia Thomsen er børne- forsker på Syddansk Univer- sitet, lektor, ph.d. med fokus på sproglige og socialkognitive proces-ser. Hun har publiceret både nationalt og internationalt. Hun fungerer som forskningsleder i forskergruppen Børnelogopædi og –pædagogisk audiologi, Institut for Sprog og Kom-munikation. Hun vejleder flere store forskningsprojekter inden for det logopædiske og audiologiske område. Hun var studieleder for audiologi- og logopædiuddannelserne i 2008-2012. Hun er foredragsholder og forfat-ter. Hun har bl.a. arbejdet med den tidlige sprogudvikling i vuggestue og børnehave, tvillinger, ADHD/autisme samt inputtets betydning for den sproglige udvikling og senest med børns fortælleudvikling i børneha-vealderen og omkring skolestart. Kontakt: [email protected] eller www.piathomsen.dk.


tema

bl.a.densvageadskillelsemellemnæse-ogmundhulrum(Vihman,1996).Idenneperiodeerdetsværtatskelne

typiskogatypisksprogudvikling.Børnmedletteogmiddelsværehøretabprodu-cererdissebasalelydepåsammemådesomtypiskebørn.Dogsesentendenstilatproduktionenafnasalelydeermerevedvarendehosbørnmedsværehøretab,dadeikkemodtagerdenafgørendelydligefeedbackforatetablerealternativelydkate-gorier(ErtmerogJung,2012).

Kurren (perioden 2-4 måneder)Deførstekommunikativelydekaldeskurren.kurrenerkortvarigelavfrekventelyde,derartikuleres’tilbageimunden’(velærkonsonantlignendelydeellernasalebagtungevokallyde).Isammeperiodeproducererbørnenegrine-ogklukkelyde,hvilketogsåforekommerhosbørnmedhøretab.Overtidbliverkurrengradvisthyppigereogmindermereogmereomsproglydefraomgivelserne.Barnetspejlersinlydproduktionioverensstemmelsemedomgivelserne(DeCasper&Spencer,1986).Denopmærksommelytterkanlidtefterlidtidentificerevelkendtekonsonant-vokal-strukturer(herefterCV-struktur)someksempelvis’ga’eller’gu’,selvomderstadigerlangvejtildeførsteord.Etkar-dinalpunkter,at’kurre-ordene’istigendegradanvendessomresponspåandremen-neskersinteraktionermedbarnet(Vihman,1996;Sachs,2005).Densprogbårnekom-munikationerforalvorbegyndt!

Vokalisk pludren (perioden 4-7 måneder)I4-7månedersalderenopnårbarnetefter-håndenøgetkontrolovertaleorganerne,hvorveddefrembragtelydeafstemmesmedomgivelserne.Langsomt,mensik-kert.BarnetproducererflereogtiltagendestabileCV-strukturer,dersamtidigtharenlængerevarighed(Vihman,1996).Lydeneudgørnumereendétsekund.Taleorganer-nesmulighederundersøgesflittigt,hvorforbarnetfrembringerbådehøjfrekventeoglavfrekventelyde,ligesombarnet–oftemedstorglæde–båderåberogbrummer.

Dererstorforskelpå,hvornårdetenkeltebarnproducererdeforskelligevokal-ogkonsonantlyde,ligesomderogsåvilværeperiodiskvariationilydproduktionen.karakteristiskfordenneperiode–ogde

følgendeperioder–er,atbarnetsprodukti-verepertoirevoksermarkantognuanceresioverensstemmelsemedinputtet(Thomsen,2011).konkretmindskesandelenafvelærelyde,somproduceresbagestimunden,mensandelenaflabialeogalveolærelyde,derproduceresforrestimunden,stiger(Vihman,1996;Stoel-GammonogOtomo,1986;ErtmerogJung,2012).Etsystematisklydligtsystemspirerfrem.Detsammegæl-derikkefordethørehæmmedebarn.

Kanonisk pludren (perioden 7-12 måneder)Nuskerdet!Barnetpludrer.Iperioden7-12månedersalderentilnærmerbarnetsigenstadigmeresproglydslignendeplud-ren.Detlydersombarnetseneellerfleremodersmål.Mensvokaliskpludrener

relativvarieret,erkanoniskpludrensystematiskogoptrædertypiski(velkendte)sekvenser,fx’gagaga’,’dadada’samt’bababa’.Mangebørnlydersomom,defrembringerord,og’mama’fortolkesoftesometførsteforsøgpåatsige’mor’.Mendeterdetnæppe!(Oller,1980;Wehbergetal,2007).BarnetsopbyggedeerfaringermeddesystematiskeCV-strukturerbetydersamtidigt,atvisseCV-strukturererstattesmednye,deriendnuhøjeregradlignerdevoksneslydligestrukturer.Læringforegårogsåsomstatistiskforankrede’søg-og-erstat’processer(Thomsen,2011).Detlydersomdansk,menerdetikkeheltendnu!Børnmednedsathørelseog

døvebørnkurrerogpludrer.Menimodsætningtilbørnmednormalhørelsereduceresdetproduktiverepertoireovertid.

Eftersomvokal-ogkonsonantlydeikkemø-desaffeedback,indskrænkesproduktio-nengradvist.Hvisbarneterdøvt,forandresdenkanoniskepludrenikketilord,menforsvinderlangsomtfortilslutatophøre.

den senere sprogudvikling – det typiske forløb og når hørelsen svigter Børnmedetlet,middelellersværthøretabviliforskelligtomfangudvikletalesprog,menderesartikulationer(udtale)ergen-nemgåendeutydelige,ogbørneneeroftesværeatforstå.Selvetlethøretabkanmedvirketilfonologiskevanskeligheder,entenfordibarnetikkekanskelne/iden-tificerelydeiinputtet,ellerfordidequahøretabetikkefårtilstrækkeligtfeedbackpåegneproduktioner.

Tilegnelse af ord og sætningerBørnmednedsathørelseerforsinkedefonologisk,menogsåiordtilegnelseogsætningsproduktion(Marscharketal,2009).Mensdenleksikalskeudvik-

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Asymetrisk hovedform afhjælpes ofte med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARbandTM – Hovedformskorrigerende Ortose. Ortosen benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form.

Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser.

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder

Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Har dit spædbarn udviklet en asymetrisk hovedform?

UBC Korset Energy AFO

Protesekosmetik

STARband

Støtte korset

Handy�ex

Sensotex

Aktivskinne AFO

Springer AFO

Fiber�ex Focus AFO Proprio

Springerlite AFO

Dropfodmdialock

Hovedformskorrigerende Ortose


tema

lingkanunderstøttespositivtvedhjælpafdensocialeinteraktionoginterven-tionermedfokuspåkonkretsprogbrug,fxudpegning,konkretiseringogvisuelstøtte,forbliverdenmorfo-syntaktiskeudviklingenudfordringhosbørnmedmiddel-ogsværehøretab(Cutleretal.,2012;Grinshawetal,1997).Atlærekom-pleksgrammatikfordrer,atbarnetharrelativuhindretadgangtildeneksklusivesprogbårneinformation,derviderebrin-gesvedhjælpafordrækkefølger,ordenesendelserogforekomstenafsmåord.Denproceskræveretpræcistauditivtinput.

Flereundersøgelserviser,atskolebørnmedhøretabinkluderetietalmenttilbududviservanskelighedervedbøjningsen-delserogordrækkefølgesammenlignetmedaldersvarendebørn(Figueras-Costa&Harris,2001).Deharvanskelighedervedatudfoldesigsprogligtpræcist,nuanceretogfleksibelt,hvilketharkonsekvenserforderesdeltagelseisocialeogkulturellefællesskaberogdermedbetydningforvur-deringeraflivskvalitet(Wakeetal.,2004).Enafforklaringernepådiskrepansenerformentlig,atbørnogvoksnemedhøretabharutilstrækkeligadgangtil’overhørt’kommunikation,dvs.kompleksesamtalermellemvoksne,samtiringeregradindgåriargumenterende,diskuterendedialogerom’abstrakte’emner.Hervedmisterdeetværdifuldtstruktureltogmetasprogligt(sprogomsprog)input,derfortypiskebørnfungerersometbugnendetilegnel-ses-tagselv-bord,hvisindholdgradvistindlejresideresegensprogbrug.

Brug af sproget - abstrakt sprogbrug og læsningSærligtdekommunikationssituationerhvorviforholderostilhinandenstanker,

forestillingerogideervedhjælpafspro-get,udfordrerbørnmed(svære)høretab.Deharsværtvedironi,sprogbilleder(metaforer)ogvendinger,hvisbetydningikkeskalafkodesbogstaveligt,somfx’Hvemhartissetpådinsukkermad?’(Phelps-TerasakiogPhelps-Gunn,1992).Udfordringernekanhenførestilvanske-lighedermedatafkodeogbetydnings-givedesuprasegmentaleniveauersomsætningsmelodi,ord-ogsætningstrykosv.Deanvendes,nårvibrugerironi,vittigheder–ellernårvisigerét,menivirkelighedenmenermodsatte,somfx’Nåhh,viernokgladeidag’.Tilsvarendeviserflerestudier,atbørnmed(svære)høretabudviserenanderledesToM-udvikling(TheoryofMind–menta-liseringsevnen).ToMbeskriverevnentilatsættesigiandressted,aflæseandresintentionerogudviseempatipåbaggrundafformodedetankerogfølelser(Thomsen,2012;PetersonogSie-gal,2000,2002;Thomsen,2012).

hvorfor er neonatal hørescreening så vigtig for den tidlige og sene sprogudvikling? Permanentebehandlingskrævendehøretaber,medenprævalenspåca.1,5per1000børn,denhyppigsteformformedfødtsensoriskdeficit.Førindførelsenafdenneonatalehørescreeningvargennem-snitsalderenvedidentificeringafhøretabiDanmarkomkring1½år(Parvingetal,2003).Ensenidentifikationkan,sombe-skrevet,resultereibetydeligesprogligeogkognitiveudfordringer,somfølgerbørnenerestenaflivet.Hørelsensbetydningforlivskvalitetog–mulighederkommerbl.a.tiludtrykved,atblot44%afungemedhøretabpåbegynderenungdomsuddan-

”en sen identifikation kan, som Beskrevet, resuLtere i BetydeLige sprogLige og kognitive udfordringer.”


tema

nelsesammenlignetmed80%afungeudenhøretab(Capacent,2009).Ligeledeserrisikoenforarbejdsløshedogførtidspen-sionvæsentligthøjereforpersonermedhøretabsammenlignetmeddendanskebefolkningsomhelhed(Clausen,2003).Forklaringernepåmedfødtehøretabermultifaktorielle,oginkludererbl.a.infekti-onerhosmorenundergraviditeten,kranie-deformiteterhosbarnetsamtarveligdispo-sition.Vigtigstidennesammenhængerdog,atomkringhalvdelenafbørnene,derfødesmedhøretab,ikketilhørerenrisiko-gruppeogderforikkeharsynligeidentifi-kationerpåhøretab(Vohretal,2000).Detforholdunderstregernødvendighedenafenpopulationsbaserethørescreening,somtidligereblevforsøgtimødekommetmedBOEL-testen.FraetaudiologiskperspektivansesBOEL-testenimidlertidikkelængereforvalid,dadenmanglerbådesensitivitetogspecificitet.Testenfinderikkeallebørnmedhøretabogudpegersamtidigtbørnudenhøretab(RavnogBjerager,2004).Enopgørelsefrafødselskohorten1990-1999ikøbenhavnskommuneviser,atblot6%afbørnmedhøretabblevidentificeretved6månedersalderenog27%ved1-årsal-deren(Parvingetal,2003).Pådenbag-grundblevdeti2004politiskvedtagetatindføredenneonatalehørescreeningsometlandsdækkendesundhedstilbudi2005.Enmilepæliforholdtilidentifikationafbørnmedhøretabogderesfremtidigemulighederforsprogtilegnelse,skolegangogudviklingaflivskvalitet.det danske program: hvornår, hvem og hvorfor?Forskningenviser,atsystematiskinter-ventionvedhøretabskaligangsættes,indenbarneterfyldtethalvtårforatopnåoptimalsprogudvikling(korveretal,2010;Yoshinaga-Itano,1998).Vedoptimalsprogudviklingforståsher,atbarnetudvikleraldersvarendesprogligekompetencerogikkeharstørrerisikoforsprogligeafvigelser(decideredesprog-vanskeligheder)endbaggrundspopula-

ÅrstalRegionHoved-staden

RegionSjælland

RegionSyd-danmark

RegionMidt-jylland

RegionNord-jylland

Helelandet

2007 88% 90% 80% 83% 86% 85%

2008 88% 86% 86% 79% 88% 85%

2009 85% 82% 83% 84% 94% 85%

tionen.PådenbaggrundharSundheds-styrelsenopsatfølgendemålsætningerfordenneonatalehørescreeningsindsatsiDanmark:• Derønskesenscreeningstæthed>90%• Detsamledescreeningsforløbskalværeafsluttetinden30dageefterføds-len(eller30dageefterhjemsendelsefraneonatalafdeling)

• Denendeligediagnosticeringskalværeafsluttetsenest3månederefterfødslen

Hørescreeningsforløbeterregionaltsetor-ganiseretmegetforskelligt,ogselvescree-ningenvaretagesafenbredvifteaffagligtpersonaleogforskelligescreeningssteder:jordemødre,sygeplejersker,bioanalyti-kereogsosu-assistenterpåbarselsafdelin-ger,patienthoteller,jordemoderklinikkerm.fl.(Degn&Gormsen,2011).Etscreeningsforløbkanbeståafoptil

trescreeninger.Ovenståendefaggruppervaretagerdetoførste(primær-screeningogom-screening),mensbarnethenvisestilenaudiologiskafdelingforentredjesåkaldtre-screening,hvisdetoførstescreeningererpositive.Hvisetbarnikkepassererhverkenprimær-,om-ellerre-screeningen,henvisesdertiludredningpåenbørne-audiologiskafdeling,derlaverdenende-ligediagnosticeringafeteventuelthøretab(Sundhedsstyrelsen,2004).ForatkunneefterkommeSundheds-

styrelsensretningslinjeroggennemføretrescreeningerindenfortidsrammenpå>30dageanbefales,atprimær-screeningenudføressenest10dageefterfødslenog

enevt.om-screeningsenestenugeefterprimær-screeningen.Dennerigidetids-rammekansynesuhensigtsmæssigtforenfamiliemedetnyfødtbarn.Denskyldesimidlertid,atfxbestillingafhøreapparatogpropsamttilpasningogjusteringefterenevt.diagnosticeringkantageoptiltremåneder.Fagprofessionelleogforældrebørderforværeopmærksommepådean-befaledetidsintervaller,såledesatbarnetfårideellemulighederforoptimaltlydligtinput,indenhan/hunerfyldt6måneder.

Stort forskningsprojekt om neo-natal hørescreening i danmark: hvilke faktorer kan forklare den lave screeningstæthed? Dereringentvivlom,atdenneonatalehørescreeningharværetenrevolutionpådetbørneaudiologiskeområdeiDanmark.Sundhedsstyrelsenkunneideresførsteevalueringafindsatsenmeldeomenlandsdækkendestigningpå51procentafdiagnosticeredehøretabsenesttremåne-derefterfødslenfra2000til2005(Degn&Gormen,2011;Sundhedsstyrelsen,2007).Dererimidlertidstadigbehovforscree-ningsforbedringersærligtirelationtilselvescreeningstætheden,dvs.antalletafbørnsomscreenesafenfødselsårgang.NationalterSundhedsstyrelsensmålsæt-ningpå90%endnuikkeopfyldt,hvilketbetyder,atderipraksiseretbetydeligtantalbørn,hvishørelseviikkekender,jf.tabel1(Sundhedsstyrelsen,2010).Dascreeningstæthedenerafgørendeforatidentificereallebørnmedhøretab,

Tabel 1: Oversigt over screeningtætheden i Danmark for perioden 2007-2009 (Sundhedsstyrelsen, 2010).


tema

erdetcentraltatkortlæggeårsagertildenmanglendescreeningsdeltagelse,såledesatenforebyggendeindsatskanimøde-kommeeventuelle’forhindringer’.Deltagelsesidentifikationudfrasociale,

demografiskeogetniskefaktorerunder-søgesforindeværendeietstortph.d.-forskningsprojektpåSyddanskUniversi-tet,InstitutforSprogogkommunikation,forskergruppenforBørnelogopædi-ogpædagogiskaudiologi(Degnunderforbe-redelse;DegnogThomsen,underforbere-delse).Undersøgelsenerregisterbaseretoginkluderersamtligenyfødte,ca.250.000børn,iperioden2008-2011.Projektetbyg-gerpåtregrundhypoteser:1)atfamilienssamlederessourceniveau,2)etnicitetog3)strukturelleafvigelserifødsels-ogbarsels-forløbetercentraltafgørendefaktorerforetbevidstellerubevidsttil-ellerfravalgaftilbuddetomhørescreening.Projektetsresultatervilsåledesværeværdifuldeidetfremadrettedeforebyggendearbejde,eksempelvisiforbindelsemedsundheds-plejerskers(første)besøghosfamilien.

Familiens samlede ressourceniveauNybagteforældreerdagligtudfordretpåderesorganisatoriskeevnerogoverskud,ikkemindsthvisdererstørresøskende,ellerderertaleomeneforsørgere.Betyd-ningenafdisseforholdbelysesligeledesiforskningsprojektet.Iforholdtildenneonatalehørescreeningforstærkesressourceudfordringerneafambulantefødsler,samtidigtmedatflereogflerefødestederlukker,hvorforafstandentilscreeningsenhederneøges.Detkrævertid,overskudogviljeatfåsitbarnhøre-screenet.Afstandenfrabopæltilsygehus,antalbørnihusstandenogmoderenscivilstandpåfødselstidspunktetspillerformentligenrolleforfamiliensvalg.Ellergørde?Endeligbelysesvalgetudframoderenssocioøkonomiskestatusbaseretpåuddannelsesniveau,tilknytningtilarbejdsmarkedetogindkomst.

Etnicitet og kulturelle faktorerFamiliensetniciteterogsåifokus,datid-ligereundersøgelserrapportererenlaveredeltagelsesratevedgenerellescreenings-tilbudhosindvandreresammenlignetmedpersonermeddanskoprindelse(Di-derichsenetal,2011).Derkandesudenforekommeenøgetrisikoforaudiogene-tiskemedfødtehøretabhosdissegrupper(Smithetal,2005).Idenforbindelseerdetsærligrelevant,sompåpegetafDegnogGormsen2011,atderihovedpartenafDanskeRegionerikkeforefindesinforma-tionsfolderevedrørendehørescreeningenpåandresprogenddansk.Mangestederskalforældreneselvringeogbestilleenscreeningstid,hvilketogsåforfordelergruppermedandresprogenddansksommodersmålellersocial-emotionelleudfor-dringer(Degn&Gormsen,2011).

Strukturelle afvigelser i barsels- og fødselsforløbSidst,menikkemindst,harph.d.-projek-tetdenhypotese,atjoflerestrukturelleafvigelserderforekommersammenlignetmeddet”typisknormale”fødsels-ogbarselsforløb,jolavereerscreeningstæthe-

den.Tilatbelysedisseforklaringsfaktorerinddragesbl.a.informationomfødselstype(hjemmefødselvs.hospitalsfødsel),ind-læggelsepåenneonatalafdeling,flytningmellemflereafdelinger/sygehuseindenudskrivelsesamtgenindlæggelseafmor/barnindenforbarnetsførstelevemåned.Dissevariablerervalgtudfradenanta-gelse,atnetopafvigelserflytterfokusfrabestillingafenscreeningstidellerpåvirkerforældrenesoverskudiennegativretning.

Perspektiver: hvordan gør vi det endnu bedreSomdetfremgårbegynderbarnetsspro-grejsealleredeindenfødselen.Barnethørersprog,primærtgennemsinmorsstemme,menogsåandrestemmerogsproglydetrængerigennemfostervandet,ogdermedlærerbarnetenheldelomsitkommendemodersmål(ellerflere!).Hørelsenspillerenuvurderligcentralrolleidenneproces,fordibarnetan-venderdetakustiskesignaltilatkoblesprog,genstande,personer,handlingerogintentioner.Barnetersåledesmegetlangtisinsprogudviklingførdetbegyn-deratproduceregenkendeligeordi12-15månedersalderen.Hørelsensbetydningforbarnetssprog-

udviklingogtrivselogviderelæringeretområde,hvordererbrugformereviden.Detergivet,atbørnmedhøretabmedenreduceretadgangtildetakustisketale-signalharenrækkesærligeudfordringer.Somartiklenviser,findesderstoreinter-nationaleundersøgelser.MeniDanmarkervikunligebegyndtatudforskeemnet.Vimanglerpåsammemådemereogbedrevidenom,hvilkeinterventionerderereffektiveogprogressive,nårdetgælderomathjælpesmåbørnmedhøretab.Derfindestekniskevidunderesomhøreap-parater,mendetlillebarnharoftebrugforsærligttilrettelagtesprogforløb,hvorhjernenvænnestilatskullebearbejdeauditivtinput.Detskalsketidligt!Nårmanserpålitteraturenom,

hvordanbørnmedhøretabklarersigiskolen–oghvordandetrives,erder

”Barnet hører sprog, primært gennem sin mors stemme, men også andre stemmer og sproglyde trænger igennem foster-vandet, og dermed lærer barnet en hel del om sit kom-mende moders-mål.”

EMNE


landSkonferencefor SundhedSplejerSker den 6. - 7. maj 2013 på comwell hotel kolding

Hiv ud og gem

”SundhedSplejerSkenS faglige tilgang til forældreSkabet ”

landSkonference for SundhedSplejerSker 2013mandag d. 6. maj:kl.09.00-10.00 ankomst og registrering. kaffeogbrød

kl.10.00-10.10 Velkomst og åbning af konferencen v/Susanne hede, FormandforFagligt SelskabforSundhedsplejersker.

kl.10.10-11.45 nutidens unge, hvem er de og hvordan bliver de som forældre? v/Cand. Scient. Johannes andersen, AalborgUniversitet.

kl.11.45-12.15 PAUSE

kl.12.15-12.45 Sundhedsplejens rolle i samfundet. v/ Jane heitmann,MF(V)

kl.12.45-13.45PAUSE/Frokost/udstillinger.

kl.13.45-15.30 Sundhedsfagligt perspektiv på forældre- skabets startmedefterfølgendepanel- diskussion. konferencier, hanne lindhardt,MSA sundhedsplejerskeFuresøkommune.

gitte hass esberg.Overlægeogpædiater medansvarforNeonatalafdelingenpå ÅrhusUniversitetshospital.

Charlotte lønfeldt Jakobsen.konstitueret afdelingssygeplejerske,Vuggen,Odense UniversitetsHospital,kvalitets- koordinatorMPQM.

Joan ramskov.klinisksygeplejespecialistiamning,sundhedsplejerske. IBCLC,SD.Vuggen,OdenseUniversitets Hospital.

dorte Boe danbjørg.Sygeplejerskeog Ph.d.studerendeSyddanskUniversitet.

Paneldiskussion

kl.15.30-16.00 PAUSEkl.16.00-17.30 v/ Karen marie lillelund,kommunika- tionsinstruktør,foredragsholder, forfatter. Kommunikation som forløser

kl.18.00-19.00 generalforsamling for fagligt Selskab for Sundhedsplejersker kunadgangformedlemmerafFagligt SelskabforSundhedsplejersker.

kL.19.30-23.00 festmiddag og Socialt samvær UdnævnelseafÅretsSundhedsplejerske v/FormandGretekristensenDSR.

comwell hotel kolding den 6. og 7. maj

Sundheds-plejerskens faglige tilgang til forældre-skabet

Tirsdag d. 7. maj:kl.9.00-9.05 Godmorgen

kl.9.05-9.35 Udarbejdelse af nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen v/ annette Poulsen,sundhedsplejerske, MSP,IBCLC,Sundhedsstyrelsen.

kl.9.35-11.00 Ulykker, vold, overgreb mod børn v/ Birgitte astrup-Schmidt, læge, RetsmedicinskAfdeling,Odense UniversitetsHospital.

kl.11.00-11.30 PAUSE

kl.11.30-12.30 en forstærket indsats via sundhedsplejerskerne over for gravide og små- børnsfamilier med alkohol- og stof- problemer v/ may olofsson,overlægeoglederaf FamilieambulatorietRegionHoved- stadenogVidencenterforForebyggelse afRusmiddelskaderhosBørn.

kl.12.30-14.00 Frokostforkonferencedeltagere.

kl13.00-14.00 Udstillinger, registrering & velkommen til eftermiddagens deltagere, kaffe/ the/ vand & sandwich.

kl.14.00-16.00 Workshops for Sundhedsplejersker Der er Fri entre for ikke-konference- deltagende sundhedsplejersker med særlig interesse for emnerne i eftermid dagens program. Medlemsskab af Faglig Selskab for Sundhedsplejersker nød- vendigt. Mød frem med din kollegaer og få en hyggelig eftermiddag. Interesse og Erfa grupperne og Fagligt Selskab vil være vært ved en sandwich og vand/kaffe/the.

Tilmeldingmedoplysningomønskeaf [email protected] •Workshop1 Sundhedspleje til familier med til- knytningsproblemer Arr.af:Interessegruppenforsundheds- plejetilsmåbørnsfamiliermedsærlige behov. MødeledererMeretheWinter, sundhedsplejerske,MSP.

•Workshop2 mentalisering som arbejdsredskab i sundhedsplejen Mødeleder:LisFenger,sundhedsplejerske&JetteCorneliussen Sundhedsplejerske.

•Workshop3 Præmature børn og tidlig indsats v/OverlægeLeneHesse,Sundheds- plejerskerMettePedersen& MajbritHedegaard. Arr.afErfagruppeforPræmaturebørn MødeledererMajbritHedegaard& MettePedersen.

•Workshop4 Skolesundhedspleje (nærmereinformationomindhold følger) Arr.afInteressegruppenfor skolesundhedspleje.

16.00-16.30 afslutning af konferencen foregåride enkelteworkshops.

nyt!

Tilmelding:• www.kongreskompagniet.dk/fs102013

• Dervilværenedsatkonferencegebyrtildesundhedsplejerskerstuderende,somgernevildeltageiLandskonferencen2013.

• Henvendelseogtilmeldingforsundhedsplejerskestuderendetilchristinalindhardt@fs10.dk

• Adresse:Comwellkolding,Skovbrynet1,Dk-6000kolding


præSentation af foredragSholderne Johannes andersen.Lektorialmensamfunds-beskrivelsevedAalborgUniversitet,forfatterogforedragsholder.JohannesAndersenserenkendtforedragsholderindenforemnersomungemellemhverdag,velfærdogkonkurren-ceevne.Ungeerhandlingsorienteredenetvær-kerne,derjagterdenhippevinder-ellerdensejetaber.Detskerienhverdag,hvorrytmenerhøj,velfærdsstatensatsermereogmerepåmægtiggørelseogegnekræfter,oghvormereogmeregøresopiforholdtilkonkur-renceevnen.Detkangodtbliveenudfordringforsundhedsvæsnetogsundhedsplejerskensarbejde.

mf Jane heitmann (V). Psykiatri–ogForebyggelsesordfører.MedlemafFolketingetsSundheds-ogforebyggelsesudvalg.MedlemafkommunalbestyrelseniFaaborg-Midtfynkommune.MedlemafSundhedsudvalgetognæstformand.EmneterSundhedsplejensrolleisamfundet;Sundhedsplejerskenerdenførstefagperson,sommøderdenfamilienidennyerollepåhjemmebane.Detgiverunikkefordele,menstillerogsåstorekraviforholdtilsundhedsplejerskensfaglighedindenforf.eks.forebyggelse.Hvordanmøderdufamilienpro-aktivtnårmorellerfarerpåbarseloghvordanbliversundhedsfremmeogtrivseldetvigtigsteomdrejningspunktforJeresfællesprojekt–detlillebarn?

annette Poulsen.Sundhedsplejerske,MSP,IBCLC.Sundhedsstyrelsen.AnnetteholderetoplægomudarbejdelseafnyeanbefalingeriSundhedsstyrelsen.DettemedudgangspunktiSSTnyestepjeceomkringforebyggelseafvuggedød.

Birgitte astrup-Schmidt.LægepåRetsme-dicinskInstitutOdenseUniversitetsHospitalunderuddannelsetilspeciallægeiRetsmedi-cin.Erderforældre,dergørderesbørnondt?Ja,deterder,desværre.ForældreiDanmarkudøverfysiskogpsykiskvold,begårseksuelleovergrebogslårderesbørnihjel.Børnkommerudforulykker.Noglegangeerdetteuforudsi-geligt,menofteliggerderuhensigtsmæssigehandlingerfraforældreellerandrevoksnebag.

Erderforældre,dergørderesbørnondt?Ja,deterder,desværre.ForældreiDanmarkudøverfysiskogpsykiskvold,begårseksuelleovergrebogslårderesbørnihjel.Børnkommerudforulykker.Noglegangeerdetteuforudsi-geligt,menofteliggerderuhensigtsmæssigehandlingerfraforældreellerandrevoksnebag.Alledissetilfældeertragiske,ogalleerenfor

meget.kanmansomsundhedsfagligpersonspottenogleafdissesituationer,kanmangøreenforskel.

may olofsson.OverlægeoglederafFami-lieambulatorietiRegionHovedstadenogafVidencenterforForebyggelseafRusmiddel-skaderhosBørn.MayfortælleromSundheds-plejerskensrolleienforstærketindsatsoverforgravideogsmåbørnsfamiliermedrusmid-delproblemer.Børnifamiliermedalkohol-ogstofproblemereririsikoformedfødteskader,fejludvikling,omsorgssvigtogovergreb,oftemedlivslangthandikaptilfølge.Dissebørnharfradentidligefosteralderpotentialefornormaludvikling,menudsættesundervejsideresudviklingforskadeligefaktorer.Børne-nesskaderkanforebyggesvedentidligindsatsiettværsektorieltsamarbejde.

indhold i panel oplæg & diSkuSSiongitte hass esberg.AnsatsomoverlægeogpædiatermedansvarforneonatalafdelingenpåÅrhusUniversitetshospital.Hararbejdetmednyfødteimereendtyveårisygehusregi.Opfatterarbejdetmeddenyfødteogderesfa-miliersometfællesprojektmellemobstetriskafdeling,neonatalafdelingogprimærsund-hedstjeneste-ognaturligvisforældrene.Oplægomdetnyfødtebarnsbehovdenførsteugestid-oghvadforældreogsundhedsplejerskerskalværespecieltopmærksommepåIkkemindstilysetafatlangtdeflestebørnmedfamilierkommerhjemindenfor48timerefterfødslen-ogofteindenforfåtimer.

Charlotte lønfeldt Jakobsen.konstitueretaf-delingssygeplejerske,Vuggen,OdenseUniver-sitetsHospital,kvalitetskoordinatorMPQM.HarImangeårbeskæftigetsigmedudviklingafbarselsplejeogdettværfagligesamarbejde.

Joan ramskov.klinisksygeplejespecialistiamning,sundhedsplejerske.IBCLC,SD.Vug-gen,OdenseUniversitetsHospital.

Oplægombarselsperiodenpåsygehuset.Hvor-nårvurdererbarselspersonaletatdetnyfødtebarnogatfamilienerklartiludskrivelse?

dorte Boe danbjørg.SygeplejerskeogPh.d.studerendeSyddanskUniversitet.DortearbejdermedetprojektomTelemedicinisygeplejen-enmulighedtilforældre,derføderambulant.DorteerNæstformandiBestyrelsenforForældrenesLandsforening

indhold i workShopSWorkshop 1. Fortidligfødtebørnreddestidligereogtidligereog7.5procentafallebørnfødesførdeeranatomisksamtfysiologiskfærdigudviklet.Hvilkenbetydninghardetforbørneneideførsteleveårsamtiskoleal-deren?HvadskalvisomSundhedsplejerskeværesærligtopmærksommepå?LeneHesseOverlægeogNeonatologfraHvidovreNeonatalafdelingholderetevidens-erfaringsbasseretoplægomprognoserforpræmaturebørnsamtvigtighedenafdentidligeindsats.DesudenvilSundhedsplejerskeMettePedersenfraHvidovresneonatalafdelingogSundhedsple-jerskeMajbritHedegaardBennedsenfraSkivekommunedeltageogværetilgængeligmederfaringsudvekslingogviden.

Workshop 2.LisFengerogJeanetteCornelius-sen,Sundhedsplejersker&konsulenter,Århuskommune.Oplægomhvordanmankanan-vendementaliseringiforholdtilatfårobustebørn.Udgangspunkteter,atstyrkebørnene,sådefåretgodtliv,ogkanklaredeudfordringerogvanskeligheder,somdemøder.

Workshop 3.MeretheVinter.Sundhedsplejer-skeiThistedkommuneogharenfleksibelMa-sterfraDPU2007samttilvalgsfagipsykologifraAUC2011.FamilienIVækst–ersundheds-plejepraksistilsårbareførstegangsforældrefragraviditetentilbarnetsetårsalder.Målgrup-penermotiveredeforældremederkendtbehovforudvidetstøttetilforældreskabsdannelsen.Modellenerudvikletiettværfagligtperspektivogbyggerpåenbiopsykosocialreference-ramme.FamilienIVækst(FIV)erfunderetisundhedsplejensbehovstilbudogkanimple-menteresogjusterestillokalesundhedsplejeordningeriDanmark.Grundlagstænkningenerudviklingsorienteretogbyggerpåettillidsfor-holdmedenåbenagenda,hvorlæring,omsorgogansvarerbærendeprincipperimodellen.

Workshop 4.Skolesundhedspleje.Dervilkommeendeliginformationpåhjemmesidenwww.sundhedsplejersken.nu,underLands-konferencen,omdenneworkshop.


tema

grundtilatværesærligopmærksompådentidligeindsats.Jotidligereethøretabidentificeres,jobedremulighederharbarnetforatudviklesigpåligefodmedandrebørn.Herspillersundhedsplejer-skerneenmegetcentralrolle,særligtiforholdtildegrupper,sombevidstellerubevidstfravælgeratfåhørescreenetderesnyfødte.Hererderogsåbrugformereforskningomkring,hvilkeindsat-serdervirkermotiverende.Manglerderinformationsmaterialer,hveminforme-rerkommendeforældreomhørelsensbetydningogcentralerolleforbarnetsgenerelleudvikling,skolegangogtrivsel.Vivedstadigganskelidtomdebørn,derhørescreenesiDanmark;hvemerde,hvilketyperafhøretabharbørneneoghvilketyperafinterventionertilbydesderegionaltogkommunalt.Atbørnmedhøretabikkeudvikler

ettilstrækkeligtgodtdansk(ellerfleremodersmål),ellertrivesiskolenskalikkesessometuoverstigeligtproblem,mensnareresometfokusområde,hvordererbrugforattænkenytogpåtværsaffaggrupper.Endårligtrivselhosflereafdissebørnerformentligetsymptompå,atbørneneikkeerligesågodtstilletsombørnudenhøretab,nårdetgældersprogligtogkognitivtinput.Determuligtathjælpedissebørnvedmålrettet–ogsystematisk-atstyrkederessprogligeogkognitivekompetencer.Medderetteforudsætningervilbørnmedhøretabkunneklaresigligesågodtilivetsomtypiskebørn.Sprogrejsenerdybtfascinerende.

Hørelsenspillerenafhovedrollerne.Vinårformentligaldrighelttilforståelseafdekomplekse,dynamiskesammenhængemellembarnetssanser,kognitionogforståelsefordetsocialesamspil,menvikanværeaktivemedspillere–ogtilbydetidligeindsatsertildebørnogfamilier,derharudfordringermedathøreverdensmestkompliceredeakustiskelyd,spro-get.

•Bailey, Jr., J., Bruer, F.J., Symons, & J.W.,Lichtman (eds) (2001). Criti-cal Thinking About Critical Periods. Brooks, Baltimore.

•Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. & Basbøll, H. (2008). The Danish Communicative Development Invento-ries: validity and main developmental trends. Journal of Child Language, 35, 619-650

•Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. & Basbøll, H. (2008). Early vocabulary develop-ment in Danish and other languages: a CDI-based comparison. Journal of Child Language, 35, 651-669

•Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber, K. & Madsen. T. O. (2007). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og høre-hæmmede børn. Syddansk Universi-tetsforlag

•Capacent (2009). Uddannelsesresul-tater og – mønstre for børn og unge med handicap

•Cutler, A., Otake, T., & Bruggeman, L. (2012). Phonologically determined asymmetries in vocabulary structure across languages. Journal of the Acoustical Society of America, 132(2),

•DeCasper A. J. & Spence, M. J. (1986). Prenatal Maternal Speech Influen-ces Newborns Perception of Speech Sounds. Infant Behavior & Develop-ment, 9, 2, 133-150

•Degn, C. & Gormsen, M. B. (2011). Neonatal Hørescreening. Specialeaf-handling, Syddansk Universitet

•Diderichsen, F., Andersen, I., & Ma-nuel, C. (2011). Uligheder i sundhed – årsager og indsatser. København. Sundhedsstyrelsen

•Ebert, K.D., Rentmeester-Disher, J & Kohnert, K. (2012). Nonlinguistic cog-nitive treatment for bilingual children

with primary language impairment. Clinical Linguistics and Phonetics 2012;26(6):485-501

•Eigsti, I.M. (2011). Executive functions. In D. Fein (Ed.), Neuropsychology of Autism (pp. 185-204). New York: Oxford University Press.

•Eimas, P.D,. Siqueland, E.R, Jusczyk, P.W. & Vigorito, J. (1971). Speech perception in in infants. Science, 171, 303-306.

•Ertmer, D.J. & Jung, J. (2012). Moni-toring progress in vocal development in young cochlear implant recipients: relationships between speech samp-les and scores from the Conditioned Assessment of Speech Production (CASP). American Journal of Speech Language Pathology, 21(4):313-28.

• Figueras-Costa, D., & Harris, P.L., (2001). Theory of mind development in deaf children: A nonverbal test of false-belief understanding. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 6, 92–102.

•Grimshaw, G. M., Adelstein, A., Bry-den, M. P., & MacKinnon, G. E. (1997). First-language acquisition in adole-scence: Evidence for a critical period for verbal language development. Brain and Language, 63, 237–255.

•Horowitz, S. (2012). The Universal Sense: How Hearing Shapes the Mind. Bloomsbury.

• Lieven, E. (2010). Input and first lan-guage acquisition: Evaluating the role of frequency. Lingua, 120, 2546–2556.

•Korver, A.M.H., Konings, S., Dekker, F. W., Beers, M., Wever, C. C., Frijns, J. H. M., & Oudesluys-Murphy, A. M. (2010). Newborn hearing screening vs. later hearing screening and developmental outcomes in children with permanent childhood hearing impairment. JAMA, 304,15, 1701-1708

•Kuhl, P. K. (2004). Early language acquisition: Cracking the speech code. Nature Reviews Neuroscience, 5, 831-843

Referencer


tema

•Kuhl, P. K. (2008). Linking infant speech perception to language acquisition: Pho-netic learning predicts language growth. In P. McCardle, J. Colombo & L. Freund (Eds.), Infant pathways to language: Met-hods, models, and research directions (pp. 213-244). New York: Erlbaum

•Kuhl, P. K. & Damasio, A. (2012). Lan-guage, in E. R. Kandel. J. H. Schwartz, T. M. Jessell, S. Siegelbaum, & J. Hudspeth (Eds.), Principles of neural science: 5th Edition. New York: McGraw Hill.

•Marschark, M., Sapere, P., Convertino, C., Mayer, C., Wauters, L. & Sarchet, T. 2009. Are deaf students’ reading chal-lenges really about reading? American Annals of the Deaf, 154: 357–370.

•Oller, D.K. (1980). The emergence of the sound of speech in infancy. I: G.H. Yeni-Komshian (ed.), Child Phonology: Production, Vol. 1, 93-112. New York: Academic Press.

•Parving, A., Hauch, A-M., & Christensen, B. (2003). Høretab hos børn – epidemio-logi, identifikation og årsager gennem 30 år. Ugeskrift for Læger, 165, 5, 574-579

•Peterson, C.C. & Siegal, M. (2000). Insights into Theory of Mind from Deaf-ness and Autism. Mind & Language, Vol. 15, 1, 123-145.

•Peterson, C.C., & Siegal, M. (2002). Min-dreading and moral awareness in po-pular and rejected preschoolers. British Journal of Developmental Psychology, 20, 205-224.

•Ravn, H. S. & Bjerager, O. M. (2004). BOEL-testen: en falsk tryghed. Ugeskrift for Læger, 166, 36, 3086-3088.

•Phelps-Terasaki, D., & Phelps-Gunn, T. (1992). Test of pragmatic language. Austin, TX: PRO-ED.

•Roberts J.E, Rosenfeld RM, Zeisel S.A. (2004). Otitis media and speech and language: a meta-analysis of prospective studies. Pediatrics.,113, 3, 1, 238-48.

•Sachs, J. (2005). Communication development in infancy. I: J.B Gleason (ed), Development of language, 39-61. Boston: Pearson/Allyn and Bacon.

•Sanford Koester, L. & E., Lahti-Harper

(2010). Mother-infant hearing status and intuitive parenting behavior during the first 18 month. American annals of the deaf. Vol 155, no.1.

•Smith, R. J.H., Bale, J. F., & White., K. R. (2005). Sensorineural hearing loss in children, Lancet, 365, 879-890

•Stoel-Gammon, C. og Otomo, K. (1986). Babbling development of hearing-impaired and normally hearing subjects. Journal of Speech and Hearing Disorder, 51 (1), 33-41

•Sundhedsstyrelsen (2004). Sundhedssty-relsens retningslinjer af 12. august 2004 for neonatale hørescreening. Køben-havn. Sundhedsstyrelsen

•Sundhedsstyrelsen (2007). Evaluering af den neonatale hørescreeningsindsats. København. Sundhedsstyrelsen

•Sundhedsstyrelsen (2010). Opfølgende evaluering af den neonatale hørescree-ningsindsats. København. Sundheds-styrelsen

• Thomsen, P. (2011). Verber: Broen mellem isoleret leksikon og kompleks grammatik : en longitudinel undersøgel-se af fire danske børns verbaltilegnelse og grammatikaliseringsproces fra 1;01 til 2;05 år. Upubliceret ph.d. afhandling. Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, 501 sider.

• Thomsen, P. (2012). Det fortællende barn – sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere. Dafolo, 130s.

• Vernon-Feagans, L, Miccio, A. W., & Yont, K. M. (2002). Impact of otitis media on toddlers attending daycare: A longitudi-nal study of consonant acquisition. In D. J. Lim, C. D. Bluestone, & M. L. Cassel-brant (Eds.), Recent Advances in Otitis Media: Proceedings of the 7th Internati-onal Symposium (pp. 550-553) Hamilton, Ontario: Decker Periodicals.

• Vernon-Feagans, L., Emanuel, D., & Blood, In (1996). Otitis media and daycare: Factors that affect children’s language. In D. J. Lim, C. D. Bluestone, M. Casselbrant, J. O. Klein, & P. L. Ogra (Eds.), Recent advances in otitis media (pp. 331-334) Ontario: B. C. Decker, Inc.

• Vihman, M.M. (1996): Phonological Development: The Origins of Language in the Child. Cambridge, MA: Blackwell Publishers.

• Vohr, B. R. et al. (2000). Neurodevelop-mental and Functional Outcomes of Extremely Low Birth Weight Infants in the National Institute of Child Health and Human Development - Neonatal Re-search Network, 1993-1994. American Academy of Pediatrics, 105, 6, 1215-1226

•Wake, M., E.K Hughes, C.M. Collins, Z. Poulakis, (2004). Parent-Reported Health-Related Quality of Life in Children With Congenital Hearing Loss: A Population Study. Ambulatory Pedia-trics 4, 411 417

•Waxman, S. R., & Markow, D. B. (1995). Words as invitations to form categories: Evidence from 12- to 13-month old in-fants. Cognitive Psychology, 29, 257-302.

•Waxman, S.R., & Goswami, U. (2012). Learning about language and literacy. In S. Pauen & M. Bornstein (Eds.) Early childhood development and later achie-vement. London: Cambridge University Press

•Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T. O. & Basbøll, H. (2007). Danish children’s first words – analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports. First Lan-guage, 27 (4), 361-383.

•Werker, J.F. & R.C., Tees (2005). Cross-language speech perception: Evidence for perceptual reorganization during the first year of life. Infant Behavior and Development, 7(1), 49-63.

• Yoshinaga-Itano, C. (1998). Language of early- and later-identified children with hearing loss, Pediatrics, 102, 5, 1161-1171

• Zumach, A, E., Gerrits, M., Chenault, L., Anteunis (2010). Long-Term Effects of Early-Life Otitis Media on Language De-velopment. Journal of Speech Language Hearing Research, 53: 34-43


opsl

ags

tavl

en

Sikkerhedsstyrelsen har fået kendskab til 10 episoder, hvor

helt små børn har fået metalsplinter i øjnene. Splinterne

kommer fra metalophæng til de populære sansegynger. Sagen

begyndte, da læge eva holsts søn to gange fik metalsplinter i

øjnene.

Sansegyngers ophæng kan skade babyers syn

Sikkerhedsstyrelsenharfåetkendskabtil10episoder,hvorhelt

småbørnharfåetmetalsplinteriøjnene.Splinternekommer

frametalophængtildepopulæresansegynger.Sagenbegyndte,

dalægeEvaHolstssøntogangefikmetalsplinteriøjnene.

Sikkerhedsstyrelsenopfordrersmåbørnsforældretilat

holdenøjeøjemed,atmetalophængenetilderessansegynger

ikkeafgivermetalsplinter,nårmetalfladernegnidesmodhin-

anden.Sikkerhedsstyrelsenharfåetkendskabtil10tilfælde,

hvorbabyererblevetindlagtmedmetalsplinteriøjnenepå

grundafmetalophæng.

-Detdrejersigbådeomsansegynger,fugleredegynger,

motorikgynger,hængekøjer,hængevuggeroglignendetilbørn.

Ensforprodukterneer,atdeskalellerkanophængescentreret

iophængogkrogeafmetal.Viharfåetkendskabtil,atophæn-

gettildennetypeprodukterkanafgivemetalsplinterunder

brug,nårmetalmodmetalslidesmodhinanden,sigerMette

Cramon,kommunikationskonsulentiSikkerhedsstyrelsen.

Sagenstartedemed,atlægeEvaHolstundredesig,dahen-

dessøntogangemed1månedesmellemrumfikmetalsplinter

iøjnene..Vedennøjegennemgangafhjemmetfandthun

fremtilatmetalletmåttestammefraophængettilsønnens

sansegynge.Ophængetvarsynligtslidt,ogmankunnetørre

metalsplinterafdet.DenneobservationfikoverlægeRegitze

BangsgaardpåøjenafdelingenpåGlostrupHospitaltilat

undersøge,omdeøvrigebørn,somhavdeværetbehandlet

iafdelingendesidstetreårhavdeliggetisansegyngereller

lignendeproduktermedcentreretophæng.Dettevistesigat

væretilfældetfor10udaf11børn.

Børneneharfåetfjernetmetalsplinterne,ogdetkrævedei

deflestetilfældefuldnarkose.

Detkanskadebørnssynpermanent,hvisdefåren

metalsplintiøjet.Risikoforvarigsynspåvirkningpåøjeter

størrejomindrebarneter,nårskadensker.Problemetmed

metalsplinterneer,atdekanfaldenediøjnenepåbarnet,

nårbarnetliggerpåryggenigyngen/vuggenogseropmod

metalophænget.

Detolægersobservationereraccepterettilpublikationi

BritishJournalofOphthalmology.Oglægerneopfordrerogså

praktiserendelægerogsundhedsplejerskertilatværeopmærk-

sommepåproblematikken.

Rigtigmangebørnefamilierharallerededissegyngeri

dereshjem.Detervigtigtatdennyevidennårudtildem,så

dekanfåændretophængningssystemet.Børnssynsudvikling

erspecieltfølsom,nårdeerunder3-4mdrogdeteternetop

idenalder,atdeliggerstillepåryggenigyngenogharden

størsterisikoforatsplinternefalderdirektenediøjnene.I

startenerderikkemangesymptomer.Mankannoglegangese

enlillesortpletiøjet,måskeløberøjetlidtivandogbarnet

kanevtogsåsovedårligtpgagenernefrasplinten.Deternemt

atoverse,ogvivilderforogsågernegørepraktiserendelæger

ogsundhedsplejerskeropmærksommepådenneproblematik,

udtalerEvaHolstogRegitzeBangsgaard.

krogenogophængettilsansegyngen,somEvaHolsts’søn

havdeliggeti,harSikkerhedsstyrelsenfåetundersøgtpået

laboratoriummedspecialeindenforkorrosionogmetallurgi.

Deterlaboratorietskonklusion,atderudentvivlvilkunne

afgivesmetalsplinteriformafbelægningfraophængogkroge.

DetharnufåetSikkerhedsstyrelsentilatkontaktehelebran-

chenmedinformationogindskærpe,atdeterproducentenog

importørensansvar,atproduktetersikkert.

-Viharvalgtatsendeenskrivelseudtilallekendteimportø-

rerogforhandlereafdenhertypeprodukter.Hererbudskabet

megetklart,atdeterderesansvar,atprodukterneersikre.

Derforforventervi,atdenuvurderer,omgyngerneopfylder

produktsikkerhedslovenskravialleproduktetsfunktioner

vedforudsigeligogforventetbrugogunderheleproduktets

levetid,forklarerMetteCramonogunderstreger,atethvertled

iomsætningenafprodukterneeransvarligforsikkerheden.

10 babyer har fået metalsplinter i

øjnene af gyngeophæng

Rettelse af oplysninger i Sundhedsplejersken nr. 6, 2012:Trine Palmegaard Døssings rigtige kontaktoplysninger er tlf. 2683 6119 og mail er [email protected]

Derhavdedesværre

indsnegetsigenfe

jliSundheds-

plejerskennr.6,201

2.Titlenpåforfatter

entil’Fra

TabutilTUBA’,Jett

eHvidtfeldt,varfor

kert.Jette

Hvidtfeldterjourna

listoglederafTUB

A.


tema

Sprogetudgørenstorogvæsentligdelafmennesketskommuni-kativekompetencer.kroppen,sansningogbevægelseharaktier

idensprogligeudviklingpåmangefor-skelligemåder.Jegvilidenneartikellaveen”over-

flyvning”overfeltetsomjegserdet,ogdykkenedinogleområderderercentraleoghåndgribeligeatarbejdemediforholdtilbørniførskolealderen.

motorik og sprogGrovmotorikDerharimangeårhersketenhypoteseom,atbørnsgrovmotoriskeudviklinggennemmilepæleneertætknyttettilde-ressprogudvikling1,ogmanharspecielthaftfokuspå,atkrydsbevægelseriisærkravle-oggangmønsteretvarafgørendeforlæringsevnen.Dennehypoteseersikkertudsprungetaf,atmanofteser,atbørnmedsprogligevanskelighederogsåermotoriskkluntedeellerusikre,ogder-udoverharmanset,atmålrettetmotorisktræningharstyrketderessprogligeudvik-ling.Dererdogikkebelægforatbekræftehypoteseromsådirektesammenhænge,mendererstadiggodgrundtilatantage,

atenvelfungerendeogaldersvarendemotorikgiverbarnetetgodtudgangspunktforatudforskeverdenoggåisamspilmedandremennesker2.Samti-digdannerdeerfaringer,sombørnfår,nårdekæmperforatkommeopogfremiverden,envæsentligbaggrundforatbegribeverden,ogdermedgødesjordenforsprogetsvækst.Ordsomtung,træt,stærkogvarmgivermening,nårmanharoplevetselvatværedet.Dettegiverder-for(endnuen)anledningtilatanbefale,atsmåbørnfårlovtilselvatkæmpesigopogfremideresmotoriskeudvikling.Deskalprincipieltikkesidde,førdeselvkansættesigop,ogdeskalikkegå,førdeselvkanrejsesigogholdebalancen.Nårforældregernevil”hjælpeogstableopmedpuder”,ellerbørnpåandenvisbegrænsesisinkropsligeopdagelsesrejse,forhindresdefaktiskiatfåvigtigekrops-ligeerfaringer.Sådetgiverrigtiggodmening,ogsåi

forholdtilatstøttebarnetssprogligeud-vikling,atopmuntreoggivebarnetgodebetingelserforatudforskesinekrops-ligemulighederogderigennemfortsatudviklesinmotorikgennemmangfoldige

Sprog, krop og bevægelSe, er der en Sammenhæng?Denneartikelbehandlerfølgendespørgsmål:Hvilkesam-menhængeerdermellemkroppen,bevægelsenogsproget?Oghvordankanmansomforældre,sundhedsplejerskeellerpædagoginddrage”detkropslige”ihverdagenmedhenblikpåatstøtteogstyrkebørnssprogligeudvikling?

lone Wiegaard, leKTor (TEkST)ColoUrBox (FOTO)

TemaBørns sprog-udvikling

bevægelserogsanseoplevelserihverda-gen.Børneneskalnedpågulvetogsnosigfremiimødekommende,opmuntren-deogfristendeomgivelser.

FinmotorikIforbindelsemedsprogudviklingenerdergodanledningtilatstimulerebådehændernes,ansigtetsogmundensmoto-rik.Hændernesbevægelserudgørenvæ-

sentligogofteoversetdimensionivoreskommunikationmedhinanden,isærdefølelsesmæssigeaspekter3.Hændernetalerheletidenubevidst,menvibrugerdemogsåbevidsttilf.eks.atpege,givetegnfortal,ønskerogbehov.Hænder-nesfinmotoriskeudviklinggivesgode


tema

forudsætninger,nårbarnetharudviklettoleranceforberøringafhåndfladen,somofteskervedatliggepåmavenogsættehænderneigulvetforatkrybeogkravle.Hvisbarnetafenellerandengrundikkeharudvikletdennetolerance,kanhånd-massageværevejenvidere.Aktivitetersomudfordrerfinmotorikken,f.eks.atspiseselv,attegneogsyngefagtesangeogsigeremsermedbevægelsertil,kanalleindirektestøttesprogudviklingen.Mundensmotoriker,sammenmed

vejrtrækningensflow,rytmeogvolumen,detmekaniskegrundlagforfrembringelseaflyde,ordogsætninger.Disseelementerisprogetkanstimuleresgennemaktivite-ter,hvormanf.eks.tygger,puster,suger,lavergrimasser,traller,sprutter,synger,

løberogråberellerhoppermedlydpå.Detbetyderogsånoget,atmanselvtalertydeligttilbarnet,atmantagerøjenkon-takt,ogsørgerforatbarnetkansepåensmundbevægelser,Nårmantalertildet.Derudoverskalmanselvfølgelighuskeatgivebarnettidogmulighedforatefter-ligneogsvaremedsineegneudtryk,ogsåselvomdetmåskeikkemagterdettaltesprogendnu.

Kropslig kommunikationUdtrykkroppentalerheletiden.Vikommunike-rerkonstantogtavsttilogmedhinanden,nårvierihinandenssynsfelt.Detgælderbådebørn,forældreogprofessionelle.kroppenudtrykkerubevidst,hvordan

vihardet,hvadvieroptagedeaf,oghvadviharintentionerom.Viudtryk-kerosheletidengennemkropsligetegnogudtryk.Hovedelementerneidennekropsligekommunikationkanopdelesigestik,mimik,kropsstilling,kropsretning,kropsholdning,positioneringrelatio-neltogirum,berøring,blikretningogstemmebrug4.Mankansige,atkroppenikkekanlyve,ogisærikkenårviikkeeropmærksommepåvoreskropsligefremto-ning.Deflestemenneskererfødtmedfor-udsætningerforatkunneudvikleevnentilganskeubevidstatagerekropsligtioverensstemmelsemedderesintentioner.Deflestekanogsåintuitivtaflæseandremenneskerogdermedumiddelbartindgåihensigtsmæssigesocialesamspilvedattilpasseegenfremtoning.Vimenneskerkanderudoverud-

vikleevnentilbevidstatudtrykkeosmedkroppenforatsignalere,styreellerforstærkevoresbudskabtilomverdenen.Somforældreellerprofessionelkandetindimellemværegodtatværeopmærk-sompå,hvaddeter,viselv”siger”medkroppenivoressamspil.Erjegnærvæ-rende?Ellersignalererjegmåske,atjegerutålmodigellerpåvejvæk?Retterjegmigmoddenanden,måskemoddetvilaversammen,invitererjegtilfortsatsamspil,ellervandrermitblikellerheleminkropsligeogsanseligeorienteringvækmodnogetandet?Detlillebarnharkunkroppensbevæ-

gelseroglydeatudtrykkesigmed,og

”der har i mange år hersket en hypotese om, at Børns grov-motoriske udvikLing gennem miLepæLene er tæt knyttet tiL de-res sprogudvikLing.”


tema

deteralleredekompetenttilatindgåienvigtigogfølsomdialogmedsinomver-den.Børnerdybtafhængigeaf,atdereromsorgspersoner,dervilogkandeltageidettekropsligtkommunikativesamspil.

IndtrykIsamspilletmedbarneterdetvigtigtatværeopmærksompå,atdeterafgørendefordetsudviklingsomhelhed,atman

bestræbersigpåatlytteogsøgeenbetyd-ningafbarnetsudtryk.Denneindstillingdannergrundlagfor,atmankanimøde-kommebarnetsbehovogherunderbehovforkontaktogkommunikation5.Vedatrettehelesitsanseapparatmod

barnetgivesmulighedforattunesigindpåbarnetssindsstemninggennembrugafhjernensspejlneuroner.Denvoksneskalkropsligtogmedlydespejlebarnetsudtryk,fordernæstatsvareindlevendemedafstemtudtrykogvitalitet.Heri-gennemkandergradvistudviklesenfortløbendedialog,medtur-tagning,ogmedetindholddererafstemtbar-netsaktuellebehovogformåen.Gennemsådannefør-sproglige

konversationerunderstøttesbarnetsmulighedforatudviklekompetencertilfortsatatudtrykkesigogmodtageindtrykfraandre.Etsamspilderstyrkeroplevelsenafsigselvsomén,derkankommunikeretilenomver-den,dergernevilforstådet.Dissesamspilskullebørngerne

opleveheltfrafødslenoggradvistre-producereevnentilselvatkunneskabesamspiloghavefornemmelseforandremennesker.

at begribe med kroppenNårbørnskaludvikleevnentilatforståogbrugedetverbalesprog,skaldehavekobletensammenhængmellemlydeneiordeneogenkonkretgenstand,etfæno-menellerenrelation?Barnetskalhavesanseligeperceptuelleerfaringermeddet,somordetbetyder,ogsåskaldisseto,begrebogfænomen,forbin-desmedhinanden.Dettekandannegrundlagetfor,atbarnetssenerekanerindreogderforforstå,hvaddenabstraktelyddækkerover.

Mankanpegepåmangebillederafhundeogsigeordet”hund”ogsikkertogsåfåbarnettilatgentagedet,menforståelsenaf,hvadenhunderivirkeligheden,for-stærkeskraftigtaf,atbarnetbådeharhaftmulighedforatseogrørevedenhund,lugtedenogmåskefåetslikpåkindenafdensrutunge.Denfølelsesmæssigeople-velse,derknyttersigtildennebegivenhed,ogsenereordethund,vilværeafgørendeforbarnetsmodtagelseafenhundsenereilivet.Detersåledeskroppen,derividfor-standhjælperostilatbegribeogerindreordenesmeningogbetydning.Detgiverderforanledningtilatknytte

ord,sprogogfortællingermedsåkonkre-tekropsligeoplevelsersommuligtsam-men,samtatitalesættedetvisammenopleverpåvoresvej.Oghererdetogsåvigtigtsomvoksenathuskeikkeattaleuafbrudt,menogsåladebarnetfornemmeogmåskeselvprøveatsætteudtryk,lydeogordpåbegivenhederneogsåbestræbesigpåatforstå,hvadbarnetfortæller.Børnderikkeforstårsprogetendnu

(måskehardeetandetmodersmål),viloftekunneprofitereafatdeltageifysisklegogaktivitetmedandrebørn,dadederhurtigvilkunneaflæsebetydningenafdet,dersigesomatkravleunder,løfteop,hældeud,løbestærkt,kommeefter,værestille,hoppeover,ståvedsidenaf,trillenedafbakkenm.m..Dissebørnvilsam-tidigkunneoplevesiginkluderetogdel-tagendeisamspilmedandrebørn,imensdeandrebørnfårmulighedforatfåøjepådemsomlegekammerater.Athavenogenatlegemedgivermulighedforatindtrædeietrigtsprogligt”læringsrum”,daderofteforhandlesogkommunikeresmegetom,hvaddeter,derleges.Deterisærgenstandsbetegnelser(kop,

kat,bil,…)tillægsord(stor,tung,våd,

”Lad barnet gøre det, som det motorisk kan selv, støt det i at kunne selv og an-erkend dets indsats.”


tema

noter1. Fex.AnneGreteDamsogUllaJæger,”Motorikogsprog”,Borgen1976.

2. Hellekjærgård,BenteStøvring,AaseTromborg,”Barnetslærendehjerne”,Frydenlund2012.

3. LiseAhlmann,”Bevægelseogudvik-ling”,ChristianEjlersForlag,2002.

4. Jensen,kjeldsenm.fl.,”Heyjegkan”,kropbevægelseoglæringidaginstitu-tioner,Århuskommune,2005.

5. SusanHart,”Denfølsommehjerne”,HansReitzelsforlag,2009.

glat,rød…)udsagnsord(gå,spise,synge,råbe,gemme…)ogforholdsord(under,imellem,bagved,rundtom…),derkantilegnesvedatoplevenogetkropsligtkoblettilordene.Ogprincippetomatskiftestilattaleiensamtale,ogsåkaldettur-tagning,indgårmerekropsligtiakti-viteter,hvormanf.eks.skiftestilatgørenogetellerspillerboldtilhinanden.

Sprog om kroppenSomdensidstevinkelpårelationermellemkropogsprog,erderjoogsådenvæsentligeformforkropsbevidsthed,derknyttersigtilatkunnebenævnesinekropsdele,kunnebeskrivehvadmangørmedkroppen,kunnebeskrivehvordanmanhardet,oghvordannogetopleves.Detkankaldessprogfordetkropslige.Dethandlerdelsom,atkroppenernoget,vihar,engenstandderharbenævnelser,ogsomvikanbevægeogudførehandlin-geriverdenmed.Mendeterogsåmedkroppen,vifølerogmærkervorebehov,determedkroppen,vimærker,hvadderforeksempelerrart,ubehageligt,dejligtellerfarligt.Hvisvisomvoksneselvsætterordpå

disseoplevelserogfænomenerogsamtidigopmuntrerbørntilatitalesættederes,bi-dragervitilatudviklebarnetsforståelseafatværesigselv,oghvordandetkanværeatværeetandetmenneske.Detbidragertilatudviklebarnetsredskabertilatkunneitalesættesinehandlinger,ønsker,behovogfølelser.Detskaberetvæsentligtgrund-lagforatkunnebegribe,kommunikereoginterageremedsinomverden.opsamling: Kropslige veje til at styrke og støtte børns sproglige udvikling • Sebarnetskropsligetegnogudtryk,oggørderefterselvsombarnetienrarogvoksenudgave.Givderefterditkropsligeoglydmæssigesvarpådette,afventbarnetsreaktion,osv.

• Senårbarnettrængertilpause,hjælpdettilatslappeaf,finderoellerværestille.

• Ladbarnetgøredetsomdetmotoriskkanselv,støtdetiatkunneselvoganerkenddetsindsats.

• Givpladstilmasserafgrovmotoriskudfoldelse,udfordringerogeksperi-menter.

• Lavefterlignings-lege,gørsombarnetgørmedkroppen,oginvitérbarnettilatgøresomdig.

• Aktivitetermedkamp,legogdanshvorderbrugeskræfter,snurresrundt,balanceres,berøresogbevæges.

• Legboldlegehvormanskal:Beherskebolden,holde,kaste,gribe,spillemedhinanden,rammeenspandellerlign,gemmeogfinde.

• Givbarnetmulighedforatgyngeogsynge,løbeogråbe,lavelydemensItriller,hopper,tramper.

• Legtumultlege,kaotiskelegehvorbør-nenesinitiativerfølgesogfremmes.

• Lavfinmotoriskeaktiviteterogudfor-dringer(medhænder,fingre,fødder,tær,ansigt,mund,vejrtrækning).

• Brugoglægmærketildinegenogbørneneskropsligekommunikation(berøring,gestik,mimik,øjenkontakt,kropsholdning,positionering,stem-meføring).

• Legmedfølelsesudtryk,inddraghelekroppen,værsur,glad,kedafdet,dril-lesyg,træt,bange,spændt,…..

• Dramatiserbøger,fortællinger,fantasi-rejser,oplevelserIharhaftsammen.

• Syngsangemeddramaogbevægelsertil,involvergernehelekroppen.

• Lavrimogremsermedfagterogstorebevægelser.

• Benævnbarnetsogdineegnekrops-dele,udforskehvaddekan.

• Sætordpådineegneogbarnetskrops-ligehandlinger.

• Opfordrebarnettilatfortælle,hvaddetgør,oghvordandetføleselleropleves.

• Bevægjeromkringinaturligeellerkonstrueredelandskaber,påenskrænt,påenredskabs-bane,enforhindringsbane,ogkropsliggørord.Gørbegreberkon-

kreteogsanseligegennemberøring,bevægelseoghandling.• navneord(arm,ben…)• udsagnsord(løbe,gå,kravle…)• tillægsord(stor,lille,stærk,

lang….)• forholdsord(over,under,bagved,

igennem…..)

Lone Wiegaard

Lone Wiegaard. Lektor, ansat ved Via University College, afdelin-gen for Videreuddannelse og Kom-petenceudvikling. Har aktuelt været underviser i et kursusforløb, ”Leg med sprog” for alle dagplejere i Viborg Kommune. Kurset satte fokus på viden om børns sproglige udvikling samt me-toder og principper der kan støtte og fremme børnenes sproglige udvik-ling i dagplejens hverdag. Kontakt: [email protected]


fag

Overskriftenpåkonferencen.’keepitsimple’–sværatefterleveidettereferat.☺

oplægsholdere• MariaAarts• SirRichardBowlby• ColetteO’Donovan• JytteBirkSørensen• SisselHolten• SundhedsplejeniFredericia• Visioner

Præsentation af migJegharværetsundhedsplejerskesiden1992.OgjegharværetmegetoptagetafMarteMeometodensidenjegførsteganghørteogsåMariaAartsdemonstreredenforca.15årsidentilenSIkONkonfe-renceiHerning.JegblevMarteMeoterapeuti2000,og

harbrugtmetodenflittigtsiden.Istartenmestifamilier,menefterhåndenogsåidagplejer,daginstitutionerogskoler.Iperioderogsåsomsupplementtilegentligfamiliebehandlingidetungefamiliesager.Jegharværetsåheldigatbeskæf-

tigemigfuldtidsmedMarteMeoiflereperioder.Dethargivetmigmulighedforatdykkenedideteorier,derliggerbag

MarteMeometoden,ellermåskenærme-regiverforklaringerpå,hvorformetodenskaberdefantastiskeresultater,somdenvitterligtgør.Detharogsågivetmigmu-lighedforatkommeindidigital-alderen,ogskrottedengamleogmeget,megettidskrævendeVHSteknologi.JegerlederiSundhedsplejeniSkive

kommune,hvorjegogsåvarfuldtidspro-jektansatiSundhedsplejen,isats-pulje-projektet:’Sundebørnimestre-lære!’,etMarteMeoprojektmedindsatstilbørnidagtilbud,medtidligetegnpåikkeattrivesogudviklesig.Jegharbeskæftigetmigsålængemed

MarteMeo,atjegnærmestharinternali-seretprincipperne.Jegbestræbermigpåatfølge,bekræfteogbenævneinitiativer,tagetureogudøvepositivledelseiderelationer,jegindgåri,oghvordeterpåsinplads,herunderogsåiledelseniSundhedsplejen.Jegoplevermegenpo-sitivenergiogfeedbacksåvelprivatsomarbejdsmæssigt.Fordettakkerjegihøjgraddepåvirkninger,jegselvtidligtharmodtaget,ogdetsenerearbejdemedatbrugeminvidenommetodentilselvattageansvaretfordejusteringer,dervistfølgerikølvandetpådeflesteopvæk-ster.Ogherstødermanjopåendnuetmirakel:Jomereenergi,maninvestereri

atlæreogatbrugeprincipperne,jomereenergifårmanirelationer.SåatarbejdeioverensstemmelsemedMarteMeometo-densprincippererendagligenergikildeformig.Mendetheltstoreenergiboost,detfårjegafatværepåMarteMeokon-ference!Jegvarderformeget,megetgladdajegfiktilsagnomlegattilatdeltageiNordiskMarteMeokongrespåNyborgStrandimaj2012.

Præsentation af Skive KommuneSkivekommuneerenkommuneiVest-jylland,opståetvedsammenlægningenafdetreSalling-kommunerogdaværendeSkivekommunevedkommunesam-menlægningeni2007.Sundhedsplejenerorganisatoriskplaceretikultur-ogFa-milieforvaltningen.Øvrigedata,sewww.sundhedsplejen.skive.dk.Skivekommuneersomkommune

megetoptagetafinnovation.Påbørneom-rådetermanmegetoptagetafinklusion.Manerbevidstomdensocialisering,børnmodtager,ogombetydningenaffællesskaberidenforbindelse.Dereretstortarbejdeigangiforholdtilatom-læggedenspecialpædagogiskebistand,såbørnkantrivesogudviklesigidefællesskaber,denaturligttilhører,ogsomdegerneskalkunnefungerei,når

TilFS10medmangetakforlegattilenmegetinspirerendekonference(NordiskMarteMeokongres,Maj2012,NyborgStrand)

det kan varmt anbefaleS at deltage i marte-meo konferencer

lone TanderUP, leder af SUndhedSPleJen, SKiVe KommUne (TEkST)


deblivervoksneogså.ISundhedsplejenerviogsåmegetoptagedeafinklusion.Mensomnæstenaltid,tænkervijoenanelsemeresundhedsfremmendeenddeflesteandre.Foreksempelforestillervios,atenmålrettetindsatsibarnetstidligelivogallerførstefællesskabifa-milien,vilkunnegivebarnetnoglerigtiggodeforudsætningerforatindgåiandrefællesskabersenere.Vimenerogså,atdeteneste,derrigtigtbatteriforholdtilinklusioner,atbarnetaldrignogensindeekskluderes,hellerikkefradenaturligestøttenderelationer,allebørnburdeopleveideresegenbiologiskefamilie.OgherserviuanedemulighederibrugenafMarteMeometoden.

Trivsel, ordentlighed og udviklingSkivekommuneharnogleværdier:Trivsel,OrdentlighedogUdvikling.DetrebegreberkendetegnersamtidigbrugenafMarteMeometoden.MarteMeoersimpelthenudvikling,endda’Vedegenkraft’,ogdeterutopiatforestillesigenudvikling,hvisrelationerneikkeprægesaftrivselogordentlighed.DererstorinteresseforMarteMeo

metodenpåhelebørneområdet.HeltaktueltersundhedsplejenigangmedatafholdeMarteMeogrundforløbfor12folkeskolelærere,iforlængelseafetskoleprojektomelev-feedback.Dereralmindeliganerkendelseaf,atallæringforudsættergoderelationer,oggrundfor-løbeneskalgivelærerneindføringibru-

genafMarteMeometodentilatarbejdeyderligeremedatetablereogudvikledisserelationer.

rent livSkivekommunesbrander:Skive–Deter’RentLiv’.SpecieltiforholdtilEner-gien,fjorden,madenoglivet.OgsåherpasserMarteMeotænkningenperfekt.FjordenogdelækreegnsspecialiteterharmåskeikkedirektesåmegetmedMarteMeoatgøre,menkommunensbørnfårjoetforholdtilbeggedeleikraftafderelationer,deindgårimedderesvoksne.OgrelationerhængeruløseligtsammenmedMarteMeo.Detsammekanmansigeomenergienoglivet,selvomdermedenergienhermestmenesudnyttelseafreneogsundeenergiformer.

Stemningen på en marte meo konferencePrøvatforestillejer300menneskersamletpåétsted,alletoptrænedeiatfor-udsætte,atalleandrehardebedstehen-sigtermedaltdegør,ogiatspejledissegodehensigter.Detervirkeliggodkarma.Ogdeterbareatmosfæren,såkommeraltdetfagligetilsenere.SomMariaAartssiger:’MarteMeopeoplearebeautifulpeople’.Detervirkeliganskueligheds-læringi,hvorforenpositivatmosfæreersåvigtigforalleilæringssituationer.Indlæggenestårselvfleremånedersenereknivskarptierindringen,nokfordimanselvsomdeltager’varmessågrundigtop

indeni’ogrøresafdefilm,dergennem-gåsafoplægsholderne.Derkræsesfordeltagernemed

smukke,smukkeomgivelserpåNyborgStrandmidtiløvspringet,medgodmad,ogmedsmittendegodunderholdningdensidsteaften.MasterFatmanhimselfstrøedeendnumerekarmaudoverdettætpakkededansegulvfyldtmedgladeMarteMeomennesker.Tjenerneibarensolgteingenting,forderesvarerkunneikkekonkurrere.Stemningenvariforve-jenheltitop.

oplægsholdereEnflotsammensatvifteafoplægfristede.Enhverkunnefordybesigiligedetom-råde,dervarrelevantforvedkommende.Jegvalgteatholdemitfokuspåbørneom-rådet,lidtoveriskoleområdet,fordivinetoperigangmedatarbejdemedfilmderfra.

maria aartsMariabehøvervistikkeyderligerepræsen-tation.Hunersimpelthenmrs.MarteMeoogenmegetprofessioneloplægsholder,dersamtidigformåratværemegetperson-ligisineoplæg.Huninddragernæstenaltidsinmorioplæggene,ogdennegangvarbaggrunden,athendesmordødeijulen,ogselvdagenførsindødformåedeatlæreMariaensidstelektieomnærværogomatfådetbedsteudaflivet.Ogomatværeopmærksompåandresinitiativer,atlæreatdeleandresglæde.


fag

Heltoverordnetsetudtryktehunstorbekymringfor,atsåmangeafvoresbørnharsåfå’éntilénøjeblikke’,fordeterder,nødvendigudviklingogreparationforegår!Hunerheltfantastiskgodtilat

rammenødvendighedenafkvalitetirelationerneind,hvisbørnskallærenokomsigselvogdenverden,deskalfungerei:

’Alt for mange børn følges, når de skal ledes og ledes, når de skal følges’

Samtidigkanhunmedmegetfåordgøreklart,hvadhunmenermedatfølgeoglede:

Følge: ’He does - You say’Lede: ’You say - He does’Hvorsværtkandetvære?

Hungennemgikdenyeprogrammertilnyemålgrupper:• Parbehandling:Circleoflove(Fokuspåigenatlæreatlæsesinpartnersønskerogbehov).

• Forældretilførskolebørn.Fokuspåskoleparathed,herunderlege-ogkom-munikationskompetencer.Filosofienerher,atbørnskallæresigselvatkende,indendekanindlære,foræl-dreneernøglen!

• Teenagers.(Schweitz)Underover-skriften:’Thatwhatyouare,hasnothingtodowiththatwhatyoucouldhavebeen.Wouldyoulikeasecondchance?’Dererstorinteressefrateenagerneselvforatdeltage.

• Adoptivbørn(Irland).Udfordringenforforældreneeratslippederesegnedrømmetilfordelforatsebarnetsomdeter.Hererdegennemgåendearbejdspunkteratbenævne,ogkunbenævne.Ogvente!

• Autisme.AutismeietMarteMeoperspektivangribesiudgangspunktetsometisolationssymptom.

Sir richard BowlbySirRichardBowlbyersønafJohnBowlby,somerophavsmandtilteorierneomtilknytning.SirRicharderegentligvidenskabeligfotografafuddannelse,

ogharbrugtsitarbejdslivpåatudviklevisuellemetodertilatudbredeforsk-ningsresultatermed.Sidenhangikpåpensioni1999,harhanvietsitlivtilatudvideoguddybeforståelsenafhansfarsarbejde,ogformidledettilprofessio-nelleogtilinteresseredepraktikere.SirRichardstartedemedengennem-

gangafbaggrundenforhansfarsvalgaflivsbane,somnetoplåihansegnetil-knytningserfaringer.JohnBowlbyvarfødtienvelhavendefamilie,hvormanhavdetjenestefolktilattagesigafbørnene.LilleJohnhavdeenfantastisk’nanny’,somrej-ste,dahanvarfireår.Hansverdensankigrus.Hansfortvivlelseblevikkemødt,hanfiktværtimodatvide,atdetikkebetødnoget,dekunnebarefåenny!Hanblevforvirretover,athansfølelserikkefikbetydning,og:’nårmanerforvirretlængenok,blivermanskør.Ellerbørne-psykiater’.(Citat:SirRichardBowlby)SirRichardholdtetfantastiskoplæg

omtilknytning,krydretmedvideoklip.Hangjorderedeforforskellenemellemprimær,sekundæreogtertiæretilknyt-ningspersoner,ogforvigtighedenafat

”heLt aktueLt er sundhedspLejen i gang med at afhoLde marte meo grundforLøB for 12 foLkeskoLeLærere, i forLængeLse af et skoLe-projekt om eLev-feedBack.”


fag

afdække,ommorivirkelighedenerdenprimæretilknytningsperson,nårmanarbejderifamilier.Hanbeskrev,hvordandetnæstener

umuligtfordeheltungemødreatmen-talisere,oghvorvigtigtdeterfordeheltsmåbørnatværeomgivetafnogen,derkan!Endelafhansoplæghandledespe-

cieltomforskelleneimødresogfædresomsorg.Mortagersigofteafplejenog’sikkerbase’-funktionen,farofteafud-forskningenafomverden.Beggedeleerheltnødvendigeforbarnet.Detallermestideelleer,nårbeggeforældrenokharpræferencerfordetene,menogsåmestrerdetandet.’Sikkerbase’funktionentagesså

alvorligtiEngland,atdeterlovbestemt,

atdeheltsmåbørnskalhavederesegen’keyperson’,defineretsomen’lovingandsecureperson’,nårdepassesude.’Menneskerløber,kæmpereller’fryser,

nårnogetbliverforsvært.Heltsmåbørnkanikkeløbeogkæmpe!’(Citat:SirRi-chardBowlby)

Colette o’donovanColetteO’Donovanerlicensedsupervisorogkoordinatorfor’MarteMeotraining-center’iIrland.Hunbeskrev,hvordanMarteMeoarbejdetiIrlanderanerkendt,systematiseretogformaliseret.Dererca.138terapeuterpålandsplan,uddan-nelseogsupervisionkoordinerescentralt.Irlanderetlandca.påstørrelsemedDanmark.MarteMeobrugesvedforskel-ligefamilieproblematikker.

Plejefamilier.kommendeplejefamilierskaligennemMarteMeoforløbmedderesegenbørniforbindelsemedgodkendelse.NårdeergodkendtbrugesMarteMeoogsåitræningenafdem.Endviderebru-gesmartemeonåretbarnplaceresellerflyttes,ogsomsupporttilplejefamilier,enkeltvisellerigrupper.Tidligindsatsiudsattefamilier.Herså

vienmegetrørendefilmmedenmormedentreårigdreng.Dervarstortsetingenkontaktmellemdemistartenafforløbet,devarbeggemegetmiserable.Meniløbetafforløbetvardettydeligtatsedestærkeogvarmefølelser,deropstodmellemdem,ogdenafsmittendevirkningpådembeggesomfølgeafdengoderelation.IIrlanderderaltidopfølgninginkl.filmtremånederefteretforløberafsluttetfor

April 12th – 13th, 2013 Radisson Blu Scandinavia, Copenhagen, Denmark

Latest research findings for lactation specialists Nine renowned experts from Australia, Denmark, Sweden, USA

Recommendations for research based practiceBuilding the bridge between research, and the day to day reality of breastfeeding challenges.

The unique components of human milkThe next step in stem cell research; the link between appetite regulation and breastfeeding; and the breastfeeding oxytocin fix for mother and infant.

Value of human milk in NICUThe impact of human milk on the premature infant and the practical side of how to feed immature infants.

Putting high level research into practice

8th International Breastfeeding and Lactation Symposium

twitter.com/MedelaRegister now online: www.medela-symposium.com

ad_symposium_2013_210x148_en.indd 1 18.12.12 14:19


atsikre,atfamilienikkefaldertilbagetilgamlevaner.Allefamilier.Dererudarbejdetetin-

formationsmateriale,derudleverestilallefamilier,medstærktMarteMeoinspireretvejledningikontakt,samspilogudvikling.Evidens.Dereri2011udarbejdeten

evalueringsrapportombrugenafMarteMeoiIrland.Denkonkludererat:• ForældreneopleverMarteMeosomengave

• DeprofessionelleopleverMarteMeosomen’bestpractice’metodetilem-powermentifamiliearbejdet

• Denanbefalerat:• MarteMeobørværetidliginterventionistedetforsidstechance

• AlleprofessionelleskaltrænesiMarteMeokommunikationsfærdigheder(communicationskills)

• Barnetsstemmeogsåhøresinyforsk-ning

IøvrigterColetteO’Donovanvedatlæggesidstehåndpåsinmasterafhand-ling,hvoremneter:’OplevelsenhossundhedsplejerskerafatarbejdemedMarteMeometoden’.

Jytte Birk SørensenJytteBirkSørensenerpsykologogMarteMeosupervisor.Hunhavdeisitoplægstortfokuspådenneuroaffektiveudvik-

lingspsykologi,ogslogfastathjernenudoveratværeetbiologiskogetpsyko-logiskorganogsåerethistoriskorgan,forståetpådenmåde,aterfaringerlagresogdannergrundlagforudviklingen.HunrefererertilSusanHartogBrucePerry,hvisbog:’Drengen,dervoksedeopsomhund’simpeltheneretmustatfålæstforallesundhedsplejersker(minanmærkning)JytteBirkSørensenharudvikleten

Trivselslineal,somkanværeetnyt-tigtredskabtilatafdækkemistrivselogudviklingsbehovpåetsåtidligttidspunktateksklusion(somvilværeendnumeretraumatiserende)endnukanundgås.Hunbeskriverdetudviklingsstøttende

samspilsominkluderende,ogmenne-sketsbehovforatblivespejlet,synkro-niseretogrummetisamspilmedandre,somheltbasaltnødvendigtforathjernensfølelsesmæssigeogpersonlighedsmæssigetilstandekanudvikles.MarteMeoeretredskabtildette.Jegerselvmegetoptagetaf,atde

sværestbelastedebørn,ungeogvoksne,jegmøderpåminvej,allehardetsammetommeblik.JytteBirkSørensenharetbudpådette:Hunkalderdetpsykiskreaktans.Deterbetegnelsenfordenforsvarsmekanisme,deraktiveres,nåretbarnlukkerafforomverden,fordidetikkelængerekanklareigenogigenatblivebekræfteti,atdetikkeduer,somdeter!Dybestsetensundforsvarsmeka-nisme,dadenlukkerafforflerekræn-kelserafpersonen.Problemeterbare,atdenogsålukkerafforudviklingoglæring.

Sissel holtenSisselHoltenharskrevetbogen’Tryggklasserumsledelse’ogståetfordetnorskeskoleprojekt:Fraurotilro.DetgårudpåattrænelærereibrugenafMarteMeometoden,specieltitresitua-tioner:• Håndhilse.Børnenehilserenkeltvispålærerenvedatgivehånd,nårdegårindiklasserummet.

• Startpåundervisningen.• Éntilénsituationen

Dettemedmegetstoreffektpåomfangetafskældudogspildtiditimerne.Ogpåklassenstrivselsomhelhed.

Sundhedsplejen i fredericiaTrygstartilivet,Sundhedsplejeibilleder.Megetspændendeworkshopom,hvordanMarteMeobrugesforebyggendeiallefamilier.WorkshoppengavvirkeliglysttilatafprøvekonceptetogsåiSkivekommune,hvorvidogikkeersåheldigeendnu,atallesundhedsplejerskererMarteMeouddannedeudovergrundfor-løbet.

afrundingSomdetfremgår,kandetvarmtanbefalesatdeltageiMarteMeokonferencer,hvordeendmåtteforekomme.MetodenermegetbrugbarialleområderafSund-hedsplejen.Jegharmedmine20årisundhedsplejenspraksissetaltformange’mirakler’vedbrugafmetodetil,atdetkantilskrivesatværetilfældigheder.Mendeterklart,atvibehøverevidensforatimplementeremetodenmeresystema-tisk.Viskalværeheltsikrepå,atMarteMeometodenvirkerisinreneform,udenbaggrundi,omdeterterapeut’A’ellerterapeut’B’,derpraktisererden.Mentildetharvibrugforhjælpfrauniversite-terneogprofessionsuddannelserne.Desværreermetodenikkefuldtaner-

kendtsomevidensbaseretendnu,mentidligereregionssundhedsplejerske,nuphd-studerendeIngeborgkristensenerigangmedetphd-studieomrela-tionsdannelsemellembørnogsårbareførstegangsmødrevedhjælpafmartemeometoden.SundhedsplejeniSkivekommunedeltager.Såevidensenforme-todenerpåvej–trorviganskebestemtpå!

fag

”Jeg er selv meget optaget af, at de sværest belastede børn, unge og voks-ne, jeg møder på min vej, alle har det samme tomme blik.”


• Supervision

• Særlig tilrettelagte projektforløb

• Kurser og foredrag

• Konsulentbistand

• Forældrekompetence undersøgelser

• Personale- og ledelsesudvikling o.m.a.

Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil. 2040 8370 · [email protected] · www.toftemosegaard.dk

Neuro-affektiv udvikliNgs-psykologi

- en ny model til relationsarbejde med børn og familier

Master-class kursus-forløb

med Kari Killén

sMå-børNs koNsu-leNt

med Kari Killén

2-dages kursus med susan Hartden 25. + 26. marts 2013

1. dag kl. 10.00-17.00 - 2. dag kl. 9.00-16.00 i DGI-byen i København

interventionsværktøjerne aai, iWMc, ia, og care index, med særlig fokus på sidstnævnte

Kurset er et særligt tilrettelagt kursusforløb over 5 dage (2 x 2. dag + 1. dag) den

28.+29. maj + den 3.+4. september og den 5. december 2013.

Alle dage kl. 9.00-16.00 på Toftemosegaard i Skibby.

1-årigt uddannelsesforløb med

Kari Killén som gennemgående

underviser, og S. Hart, M. Brodén

og M. Olofsson som gæsteundervisere.

Hold 7 starter februar 2014.

bemærk kun 20 pladser pr. hold.

andre spændende tilbud:

123391_Toftemosegaard_210x250.indd 1 01/02/13 07.53


fag

Undervisningsmetodenerud-vikletafsundhedsplejerskeriRødovrekommuneiforbin-delsemedet3-årigtmetodeud-

viklingsprojektfra2009-2012,finansieretafsatspuljemidlerfraSundhedsstyrelsen.Projektethavdetilformålatudvikleogafprøveenmetodetilenforebyggendeindsatsforstyrkelsenafungesseksuellesundhedogtrivselpåungdomsuddan-nelserneialdersgruppenfraca.16-19år.MetodenerafprøvetpåRødovreGym-nasium,københavnsTekniskeSkoleiRødovre,10.klasse-skoleniRødovre.

Derudovererderudvikletogafprøvetenmodelforfolkeskolens9.klasser.

formål: Fremmeafseksuelogreproduktivsundhedvedatbidragetilatdeungetilegnersigviden,reflektereroghandlermeningsfuldtderpåsamtfårmulighedforåbenrådgivningpåungdomsuddan-nelsen.

metode/ Konceptkoncepteteropbyggetsomettodeltundervisningsforløb.Denførstedelaf

undervisningenvaretagesafsundheds-plejerskerogomhandlerprimærtsexsyg-domme,prævention,ufrivilliggraviditetogabort.DenandenundervisningsdelvaretagesafunderviserefraSexogSam-fundellerlignendeinteresseorganisationogomhandlersex,kønogseksualitet,seksuellerettighederogfølelsesmæssigedilemmaer.Endvidereindeholdermetodenet

Rådgivnings-Tjekpoint,hvorelevernepådeundervisteungdomsuddannelserhver14.daghartilbudomåbenog/ellerindividuelrådgivningomseksuelle

2 undervisningsmetoder til seksualundervisning Istartenaf2013vilallesundhedsplejerskeordningeriDanmarkmodtageenmappemedundervisningsmetoderne.Materialeterudarbejdettilanvendelsepåungdoms-uddannelserogfolkeskolens9.klasser,ogertilfriafbenyttelse.

giTTe SChWarz, hanne ChriSTenSen, meTTe farSøhT hanSen, ViBeKe BødKer ThomSen (TEkST)

Rækkefølgen er: Mette Farsøht Hansen, Sundhedsplejerske, IBCLC

Gitte Schwarz, Sundhedsplejerske, IBCLCVibeke Bødker Thomsen, Sundhedsplejerske, IBCLC

Hanne Christensen, SundhedsplejerskeTjek på Sex

EMNE


Er skolen inklusionsparat?

Ring 8619 4103 eller tjekwww.protac.dk og hør nærmere.

NYHED

NYHED

Skolen står over for en ny udfordring. Børn, der af forskellige årsager

har svært ved at koncentrere sig og sidde stille, inkluderes i stigende

grad i den almindelige undervisning. Hvis inklusionen skal lykkes, er det

vigtigt, at de fysiske rammer understøtter de pædagogiske mål.

En oplagt løsning Inddrag Protacs produkter i klasseværelset, stillerummet eller gym-

nastiksalen. Protac står bag en række anerkendte sansestimulerende

hjælpemidler, der er målrettet til at skabe ro og tryghed hos børn med

motorisk uro og hyperaktivitet. Produkterne indeholder kugler, der

stimulerer sansesystemet gennem berørings- og muskel-led-sansen. En

påvirkning, der har markant positiv indvirkning på barnets koncentrati-

ons- og indlæringsevne.

5 produkter– som på hver sin måde hjælper barnet, så det bedre kan deltage i klas-

sens arbejde og samvær. Anbefales i børnehave, SFO, klasseværelse,

stillerum, gymnastiksal.

Protac GroundMe NYHED – en fodpude med kugler, der

understøtter fødderne på en stabiliserende og dynamisk måde. Fremmer

en god siddestilling og modvirker uro. Kan også anvendes som gulv- og

balancepude.

Protac Kuglepuden – giver en dynamisk siddestilling. God effekt

på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac MyFit – en vest med kugler, der beroliger og styrker barnets

kropsfornemmelse i både lege- og læringssituationer.

Protac SenSit – kuglestol, der omslutter og skaber rum for ro og

fordybelse. Fås i 8 flotte farver!

Protac MyBaSe NYHED – en balance- og sansestimulerende

luftmadras med kugler. Stimulerer kroppen på en behagelig og sjov

måde, hvad enten barnet står, kravler, ruller eller ligger på MyBaSe.

Anbefales også til sansemotoriske rum i specialinstitutioner.

Få gratis besøgVores ergo- og fysioterapeuter giver gratis rådgivning og fremvisning af

produkter med mulighed for uforpligtende afprøvning.

Scan QR-koden, og læs meget mere om nyhederne og

alle Protacs øvrige produkter.

Sundhedsplejersken.04.02.13.indd 1 04/02/13 15.39


fag

emner.ITjekpointerderdesudenmulig-hedforatfåudleveretkodertilklamy-dia-hjemmetestsoggratiskondomer.Desundhedspædagogiskemetoder

inkludererblandtandetendialogbase-rettilgangogdenløsningsfokuseredetilgang(LØFT).Envigtigdelafkon-ceptetergentagelseoggenkendelighed,ogderforerderudvikletetlogo,somergennemgåendepåt-shirts,visitkort,plakaterogroll-ups.Imappenfindesmetodebeskrivelse

foralletreundervisningsdele:• Denundervisningsdel,dervaretagesafsundhedsplejersker:Materialetimappenerennøjebeskrivelseafun-dervisningenfrastarttilslut,rammerforundervisningen,praktiskforbere-delseogPowerPointpræsentationenmedudførligenotersamtfaktatilalledeberørteemner.

• SexogSamfundsundervisningsdelerbeskrevet(sebilagforundervis-ningskataloget),samtenbeskrivelseafplanlægningogkoordineringafdetoundervisningsgange.

• Enbeskrivelseogvejledningiopstartafetrådgivnings-Tjekpoint.Vianbefaler,atbeggeundervisnings-

delegennemføres,daemnetvilblivebredtudoganskuetfraflereforskellige

vinkler.Heltoptimaltvildetværeatgivemulighedforkontinuerligrådgiv-ningiTjekpoint.Derkanafpraktiskeårsagerværedele

afkonceptetsommåundlades.Deungevarinddragettiludviklingaf

materialetvedathavegennemførtfokus-gruppeinterviewsmedungepåGymna-siet,10.klasseskolenogUngdomsskolenomderesmeningom,hvadderergodseksualundervisning.Dervarideungesudtalelsertydelig

enighedomhvilkeelementergodsek-sualundervisningskalindeholde:Denskalrespekteredenenkelteunge,læggevægtpådialog,ingenløftedepegefingreogværepåderesniveau.Derskalgøresbrugafflereforskelligemediersom:film,musik,PowerPointoghands-on.Mangeelevernævnerhumor,skræmmebilleder,yngreundervisereogkonkurrencesomgodeelementer.Foratefterkommedeungesønsker

omatbliveundervisti”øjenhøjde”,erprojektetendtopmedtosætundervis-ningsmateriale.Etforalmeneungdoms-uddannelserTjekpåSexogen”lightudgave”6omSex,hvormålgruppenersærligtudsatteunge,somharbrugforenmereenkeltilgangtilemnet.6omSex,førstedel,erogsåvelegnettilfolkesko-lens9.klasser.MedmappenmedfølgeretUSB-stik,

med”onlinepakken”hvorbl.a.detoPowerPointpræsentationerligger,klartilbrug.Ionlinepakkenliggerogsåevalu-

eringsrapportenforprojektet.

forventet resultat:• Deungefårnyvidenogetrumtilrefleksion,derkanbidragetilattræffepositive,informeredeogbevidstevalgomkringderesseksuellesundhed.

• Deungefårstyrketdereskompetencertilatforebyggeoghåndteresexsyg-domme,uønskedegraviditetersamtiforholdtiløgetbevidsthedomrespektforegneogandresseksuellerettighe-dersamtseksuellegrænser.

• Deungeøgerderesbevidsthedom,hvordeselvkansøgekvalitativviden.

forventet effekt:• Øgetseksuelsundhedogtrivsel.• Sikkersexstyrketmedresultatatforekomstenafsexsygdommeoguøn-skedegraviditeterreduceres.

• Medudgivelseafmappenhåbervipåatkunnebidragetilatsundhedsple-jerskerrundtomidetganskeland,vilgribeudfordringenogbliveinspireret,tilatlaveseksualundervisning.

”Den første del af undervisningen varetages af sund-hedsplejersker og omhandler pri-mært sexsygdom-me, prævention, ufrivillig graviditet og abort.”

Info

Gennem 3 år har Rødovre Kommune, for midler fra Sund-hedsstyrelsens satspulje, udviklet et materiale til en metode for seksualundervisning på ungdoms-uddannelserne og folkeskolens 9. klasser. Vi ansøgte i sin tid om satspuljen, da vi i sundhedsplejen, i forbindelse med kommunens forebyggelses indsats om seksuel sundhed, havde lavet et pilotprojekt på en af kommunens ungdomsud-dannelser. Vi fik efter undervisnin-gen god respons fra eleverne, og vi fik blod på tanden til at videreud-vikle et endnu bedre materiale.

Materialet er nu kopieret og ud-sendt til Sundhedsplejen i alle lan-dets kommuner, som kunne have fordel af at bruge materialet for denne målgruppe af unge.Sundhedsplejerskerne i Rødovre, der har udviklet materialet, står til rådighed for mere information og vil gerne fortælle mere om bru-gen af materialet. I er velkommen til at kontakte Sundhedsplejen på 36 37 74 48 mellem kl. 8-14.


Specielt udviklet til intensiv pleje af brystvorter hos ammende mødre.Multi-Mam kompresser er baseret på det patenterede 2QR system, som er enestående i sin evne til at blokere for skadelige bakterier, ved fysisk at hindre at bakterierne fæstner sig i revner på brystvorter.

- Indeholder ingen konserverings-midler, og med en naturlig gel erMulti-Mam kompresser fuldstændiguskadelig når den svælges.

- Multi-Mam kompresser giverumiddelbar effekt og forhindrerbrystbetændelse, samt neuralisererskadelige bakterier på en sikker ognaturlig måde.

- Optimerer huden rundt om brystvorten og Multi-Mamkompresser har direkte lindrendeeffekt på revner på brystvorterne.

Multi-Mam kompresserEn ny unik løsning til ammende mødre, der døjer

med eksempelvis revner på brystvorterne.- kan bruges selvom barnet ammes!

Produktet forhandles hos:[email protected]. 61 73 13 74


nyT

fra BestyreLsen

Kandidat til BestyrelsenFagligtSelskabforSundhedsplejerskerharbrugfornyebestyrelsesmedlemmer.Vier7bestyrelsesmedlemmer,ogdennegangerder4påvalg.Herafgenop-stiller3.DuskalværemedlemafFS10foratkunneblivevalgt,ogdublivervalgtfor2

åradgangen.DuskaldeltageiGeneralforsamlingen,foratkunneblivevalgt.DererbestyrelsesmødermedfremmødeogidemellemliggendeperiodermøderpåSkype(ca.1time)ogmailkorrespondance.Denårligegeneralforsamlingerøver-stemyndighed,hvorbestyrelsenaflæggerberetningomåretsarbejdeogdrøfterdeaktuellefagligetemaermedmedlemmerne.DudeltagerogsåiLandskonferencen.Bestyrelsenerdet,mankalderen”arbejdende”bestyrelse.Detbetyder,atvi

delesomdearbejdsopgaver,derer.F.eks.planlægningafLandskonferencen,voresfagbladSundhedsplejerskenogdeltagelseiadhocmøderiSundhedsstyrel-sen,kommunernesLandsforeningogFødevarestyrelsenoglignende.Dukanfåindflydelsepåfagligeemnersomuddannelsesspørgsmål,nyeretningslinjerellersundhedsplejefagligeindsatseriandresammenhænge.Viarbejdertværfagligtogpåtværsaflandegrænser,f.eks.iNorden.Vihartæt

kontakttilsundhedsplejerskekollegeriSkandinaviengennemNOSBoginterna-tionaltindenforbådesmåbørnssundhedsplejenogskolesundhedsplejen.SendmailtilformandSusanneHedepå[email protected]åte-

lefon40817136(aften).Skrivenkortpræsentationafdigselvmedfagligtfokusogbegrundelsefordinkandidatur.Medsendgerneetportrætfoto.

Anførfølgendeoplysninger:• Navn• DSR-nummer• Stilling• Privatadresse• Mailadresseogtelefonnummer(privat)• Mailadresseogtelefonnummer(arbejde)• Arbejdsgiver

SusanneHedeskalhavedinmailsenestd.1.marts2013.

Hardulysttilatsnusetilbestyrelsesarbej-det,erdetenmulighedatblivesuppleantibestyrelsen.Suppleantenvælgesfor1årogdeltagerietenkeltbestyrelsesmødeef-teraftale.Suppleantenskalværeparattilattrædeindibestyrelsenvedetordinærtmedlemslængerevarendesygdomellerhvisetmedlemtræderud.SuppleantenvilfåeninvitationtildenefterfølgendeLandskonference.Hvisduharlyst–ellerkenderensund-

hedsplejerske,derharlyst–erduvelkom-mentilatmailetilformandenforFagligtSelskabforSundhedsplejerskerSusanneHedepåmailadressen:[email protected]æsentationafdigselv

ogmedsendgerneetportrætfoto.

Anførfølgendeoplysninger:• Navn• DSR-nummer• Stilling• Privatadresse• Mailadresseogtelefonnummer(privat)• Mailadresseogtelefonnummer(arbejde)• Arbejdsgiver

SusanneHedeskalhavedinmailsenestd.1.marts2013.

indkaldelSe til generalforSamling i fagligt SelSkab for SundhedSplejerSker, 2013

der afhoLdes generaLforsamLing mandag d. 6. maj 2013, kL. 18 – 19 på comweLL hoteL i koLding.

der er kun adgang for medLemmer af fagLigt seLskaB for sundhedspLejersker.

suppLeant tiL BestyreLsen

Se indbydelsen til lands-konferencen, side 23-26


Ferrosan/Pfizer Consumer Healthcare • Tlf. 3969 2111 • www.multi-tabs.dkDet er vigtigt at få en afbalanceret og varieret kost og føre en sund livsstil.

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost

M T_POST_IT_ILLUSTRATION

S

GraviOmega bidrager til normal

udvikling af hjerne og syn hos

fosteret!*

Spørg på apoteket.

GRAVID?

* Morens indtag af DHA bidrager til normal udvikling af hjernen og øjnene hos fosteret og hos spædbørn, der ammes.

FÅS KUN PÅAPOTEKET

• Kapslermedde langkædedeomega-3 fedtsyrerfrafisk (EPAogDHA)

• Dagligdosis(2kapsler) indeholder300mgDHA

• Småogletteatsluge

GRATIS PRøVER PÅ GRAVITAmIN OG INFORmATIONSmATERIAlE?Kontaktospå[email protected]

MT GraviOmega ann 91x215 Sundhedspl NY.indd 1 04/02/13 12.16

Det bedste til baby

Fås kun på apoteket

www.apotekernes.dk

Apotekets BabyplejeDet milde og trygge valg til pleje og beskyttelse af barnets hud.

• Uden parfume • Uden parabener

7305-Baby Ann 101x225.indd 1 18/01/13 13.17


beStyrelSen

formandsusanne hedeG.C.Amdrupsvej12,8200ÅrhusTlf.86167136Mobil40817136/[email protected]

næstformandchristina Louise LindhardtSadolinsgade78,5230OdenseMTlf.60381531/[email protected]

kasserer og medLemsansvarLigLisBet nissenH.P.Hansensvej17,6100HaderslevTlf.74536575Mobil20162861/[email protected]

ansvarshavende redaktørhanne sixhøjLouisevej46,8220BrabrandTlf.21262510(privat)[email protected]@fs10.dk

Benedicte engstrup BLom [email protected]

udgiverFagligt Selskab for Sundhedsplejersker

ansvarshavende redaktørHanne Sixhøj

næste deadLineD. 20. marts 2013

afLevering tiL materiaLe tiL sundhedspLejerskenIndlæg sendes til redaktør Hanne Sixhøj. Tekster modtages på e-mail eller CD (vedlæg print). Billeder i pas-sende opløsning vedhæftes separat.

udkommerSundhedsplejersken udkommer 6 gange årligt i lige måneder.

annoncerMedia PartnersHanne Kjærgaard, tlf. 2967 1436 eller [email protected]

Layout og grafisk produktionMediegruppenPorschevej 127100 VejleTlf. 7584 1200

opLag1.900 eksemplarer

issn nr.09069577

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af teksterne eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret uden udgiverens tilladelse.

Der gøres opmærksom på, at Sundhedsplejersken bl.a. lægger op til debat, og at det Faglige Selskab derfor ikke nødvendigvis deler den opfattelse, der gives udtryk for i bladet.

charLotte [email protected]

ansvarLig for LitteraturanmeLdeLseranette sø[email protected]

maria madsenTlf:[email protected]

De rette værktøjer til en sikker behandling af komælksproteinallergi

For yderligere information om Neocate LCP og Pepticate kan du kontakte vores kundeservice på 7021 0709 eller se www.komælksallergi.dk

Neocate LCPTil multipel fødevareintolerens, hvor elementar diæt er nødvendig, samt til ernæringsmæssig behandling af komælksallergi, hvor ekstensivthydrolyserede produkter ikke tåles

PepticateTil ernæringsmæssig behandling af komælksallergi

• God smag og duft

• Indeholder prebiotika

• Fra 0-12 måneder

Ny website til forældre og pårørende:

www.komælksallergi.dk

Tilskudsberettiget

LIPIKAR BALM APMed La Roche-Posay kildevand

Genopbyggende fugtighedscreme som reducerer kløe ved atopisk eksem.

Let konsistens - kom hurtigt i tøjet.

FORHANDLES PÅ APOTEKET

TIL MEGET TØR/IRRITERET HUDVED ATOPISK EKSEM

Som supplement til medicinsk behandlingog/eller som daglig pleje.

Kan anvendes af spædbørn og småbørn.

www.laroche-posay.dk

UDEN PARFUME • UDEN PARABEN • UDEN FARVESTOF

A BETTER LIFE FOR SENSITIVE SKIN

LRP.LIPIKAR.BALM.indd 1 02-02-2012 12:26:38

Sor

tere

tM

ag

asi

np

ost S

MP

ID n

r. 46

443

Afs

end

er: F

ag

ligt S

elsk

ab

for

Su

nd

hed

sple

jers

ker,

Ka

sser

er: L

isb

et N

isse

n ·

H P

Ha

nss

ens

vej 1

7 · 6

100

Ha

der

slev

Documents

Portræt af sundhedsPlejerske Birthe Bonde · deltage i Marte-Meo konferencer 40 Fag: Tjek på sex – 2 undervisnings- metoder til seksualundervisning 44 Nyt fra bestyrelsen 46 Bestyrelsen