RCT Årsberetning 2009

Årsberetning 2008Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

RCT09Årsberetning 2009Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Det skal være så vanskeligt og lidt attraktivt som muligt for staterne at bruge tortur som et redskab til forhør, afstraffelse eller intimidering og for ikke-statslige aktører at gribe til organiseret vold for at opnå magt, kontrol eller hævn.

TEMA FOREBYGGELSE

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Borgergade 13Postboks 21071014 København KTlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: [email protected]

Årsberetning 2009



SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940Dansk Bank nr. 3001 4310821209

redaktionAnders BernhoftHeidi Koch TokleTue MagnussenSøs NissenAndrew JeffersonBengt H. Sjölund (ansv.)

layoutEckardt ApS

trykSangill Grafi sk

ISBN: 978-87-90878-31-3ISSN: 1396-2418

Printed in Denmark 2010

INDHOLD

At forebygge tortur 1

temA: forebyggelse

Forebyggelse er bedre end at helbrede 2

RCT satte kraftigt aftryk på FN-resolution 3

Kan man indgå i dialog med staten? 4

RCT og CAPS hjælper mennesker til at blive hele igen ... 6

Hvorfor bliver unge draget ind i voldelige organisationer? 8

Kup og grove overgreb på menneskerettighederne i Honduras ... 10

Uanmeldte inspektioner af danske fængsler skal forhindre tortur 12

Fortalervirksomhed 2009 14

Forskningen konsolideret på RCT 16

Torturoverlevere har brug for tværfaglig rehabilitering 18

Det lange seje træk for frihed fra tortur i verden 20

RCT publikationer 2009 22

Årets donationer og tilsagn om støtte 24

Regnskab 25

Trykt på Cyklus Offset

25WWW.RCT.DK

REGNSKAB

resultatopgørelse, rCt 1. januar - 31. december 2009

indtægter Beløb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling 48.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling 699

Rehabilitering 18.661

Enkeltprojekter i Syd 5.221

Bidrag i øvrigt 7.276

Tips- og Lottomidler 241

Diverse indtægter 2.726

indtægter i alt 82.824

udgifter Beløb i 1.000 kr.

RCTs politik, ledelse og udvikling 839


Forebyggelse og fortalervirksomhed 2.431

Information og kommunikation 2.478

Forskning og dokumentation 21.581

TOV- og udviklingsprojekter i Syd 31.521

Planlægning og tværgående supportfunktioner 2.361

Reservation vedr. rehabilitering 500

udgifter i alt 80.529

Indtægter i alt 82.824

Udgifter i alt 80.529

resultat før fi nansielle poster 2.295

Finansielle indtægter 801

Finansielle omkostninger 3

finansielle poster 798

Årets resultat 3.093

Anvendte bevillinger i 2009 Beløb i 1.000 kr.

Bevillinger, enkeltprojekter

Rehab., Jordan 1.841

KARAMA, Jordan 1.822

EU-OPCAT, Asien 1.558

5.221

Projekter i syd inden for udenrigsministeriets rammebevilling

ARCT, Albanien 448

CSVR, Sydafrika 2.200

Zimbabwiske torturoverlevere, Sydafrika 1.363

CEDSA, Sierra Leone 1

CAPS, Sierra Leone 2.148

CPTRT, Honduras 2.681

ODHAG, Guatemala 2.940

GCMHP, Gaza 2.194

Rehab, Jordan 229

TRC, Palæstina 11

BRCT, Bangladesh 17

AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.903

BALAY, Filippinerne 1.257

OPCAT, Asien 310

PVCHR, Indien 596

øvrige, Indien 194

Programsamarbejde, Cambodja 34

18.526

Anvendte bevillinger i alt 23.747

Udgifter fordelt på fokusområder Projektudgifter fordelt på geografi ske områder

Latinamerika: 5.621

Mellemøsten: 6.097Asien: 5.869

østeuropa: 448

Afrika: 5.712

23,37%

3,02%

3,08%

26,8%

39,14%

2,93%0,62%

1,04%

1WWW.RCT.DK

Det er sikkert fair at sige, at der på det teoretiske plan er global enighed om, at tortur aldrig må finde sted. Alligevel ved vi fra alt for mange rapporter (RCTs dokumentationscenter har de fleste), at tortur i praksis er standardprocedure blandt politi, fængsels-personale og/eller militærfolk i lande, som tilsammen bebos af mere end halvdelen af Jordens befolkning. Hidtil er denne type af information blevet kendt for offentligheden i form af øjenvid-neberetninger i enkeltsager, dvs. ved indsamling af anekdotiske beskrivelser. I 2009 blev der endelig publiceret videnskabelige data om den sande udbredelse af tortur i et udviklingsland. Data-ene stammer fra epidemiologiske studier udført af RCT-forskere i landdistrikter i Bangladesh. Disse studier viser, at op imod 30 % af familierne har været udsat for politisk vold i form af tortur. Kun ved at udføre sådanne baseline studier kan man for alvor dokumentere de talrige eksempler på tortur, hvilket er en vigtig opgave for vores organisation som videnscenter. RCT har siden udført flere tilsvarende studier, og endnu flere er planlagt.

Hvad er så mekanismerne for at udløse vold mellem individer, særligt mellem politi og indsatte; mellem vagter og indsatte; eller mellem politiske modstandere? Tidligere forskning i dette område har vist, at 60-70 % af almindelige mennesker kan blive udøvere af vold eller tortur ved, at konteksten bevidst ændres. Det er der-for særdeles vigtigt at udbygge vores forståelse af post-konflikt samfund, vold blandt ungdomsbander og fængselskonteksten. Disse sammenhænge studeres i øjeblikket af RCT-forskere i flere regioner i verden. En undersøgelse viser, at gerningsmanden også kan være offer, hvilket betyder, at der ikke er klare grænser mel-lem disse meget forskellige roller. Når først den relevante kon-tekst er blevet analyseret, vil det være muligt at designe mere ef-fektive forebyggende indsatser, ikke mindst på samfundsniveau. Det kan også være med til at skabe klarhed over det paradoks, at lande underskriver og ratificerer internationale konventioner mod tortur på den ene side, men fortsætter med at praktisere tortur inden for det statslige retssystem og straffeanstalter på den anden side.

På konventionsniveau er der sket betydelige fremskridt - 146 lande har ratificeret FNs konvention mod tortur, og 50 lande har ratificeret OPCAT (Optional Protocol to the Convention Against Torture), der pålægger de deltagende stater at etablere et system med regelmæssige besøg af uafhængige instanser på steder, hvor

folk er berøvet deres frihed, for at forebygge tortur m.v. Efter forslag fra den danske regering har FNs Menneskerettighedsråd nu også vedtaget et klart forbud imod, at sundhedsfaglige perso-ner deltager i eller medvirker til tortur. Jurister og læger fra RCT har leveret baggrundsdokumenter til dette arbejde og rådgivet det danske udenrigsministerium.

I den ideelle verden burde interventioner til forebyggelse af tortur blive afprøvet med en videnskabelig tilgang, enten ved at sammenligne ligestillede samfund med og uden interventioner over tid, eller ved at undersøge det samme samfund før og efter en intervention. I begge tilfælde er det nødvendigt at udvikle relevante undersøgelsesmetoder. Det er et arbejde, der for tiden udføres i et samarbejde mellem RCTs internationale health pro-gram managers og RCTs forskere.

En anden vigtig kilde til viden er netværket Violence Prevention Alliance, der er etableret af WHO, hvor RCT er en aktiv partner og deler og drøfter felterfaringer inden for et vanskeligt og spar-somt undersøgt område.

Et af RCTs langsigtede mål inden for forebyggelse af tortur er at udvikle en praktisk manual med metodiske beskrivelser af, hvad der virker, og argumenterne/evidensen bag dem. Afprøvning i felten af interventioner inden for RCTs internationale projekter er en afgørende komponent i opnåelsen af dette mål.

I denne årsberetning kan du læse om de resultater, RCT har op-nået i løbet af det seneste år, og også få indblik i de udfordringer, vores organisation har oplevet. I år fokuserer årsberetningen på forebyggelse, men beskriver også andre aktivitetsområder. En meget vigtig begivenhed i anden halvdel af 2009 var den eks-terne evaluering af RCTs forebyggelsesarbejde, som Udenrigsmi-nisteriet - RCTs største donor - satte i gang. Resultatet af denne undersøgelse var meget positiv for RCT, og anbefalingerne til yderligere forbedring af vores indsatser er allerede indarbejdet i RCTs planlægningsproces.

København, juni 2010

Professor Bengt H. Sjölund, direktør, RCT

At forebygge tortur

RCT ÅRSBERETNING 20092

TEMA FOREBYGGELSE

En gammel læresætning siger, at ”forebyggelse er bedre end at helbrede”. Det gælder i høj grad på området for tortur og orga-niseret vold. RCTs indsats rundt om i verden sigter derfor i sti-gende grad mod at forebygge. Det skal være så vanskeligt og lidt attraktivt som muligt for staterne at bruge tortur som et redskab til forhør, afstraffelse eller intimidering og for ikke-statslige aktører at gribe til organiseret vold for at opnå magt, kontrol eller hævn.

Forekomsten af tortur og organiseret vold i et givent samfund beror typisk på en lang række forhold. Der er grundlæggende årsager som fx ulighed og fattigdom og risikofaktorer som fx tilhørsforhold til en bestemt etnisk eller religiøs minoritet. År-sagerne kan således være politisk, økonomisk, socialt og/eller kulturelt betingede.

Forebyggelsen af tortur og vold går ud på at angribe årsagerne, at nedbringe risikoen og at styrke beskyttelsen mod tortur og orga-niseret vold. RCT anvender en ”rettighedsbaseret” tilgang, hvor indsatsen er forankret i internationale menneskerettighedskon-ventioner, navnlig FNs konvention mod tortur, som i 2009 kunne fejre 25-året for vedtagelsen i 1984. Forebyggelsen er centreret omkring tre grundlæggende rettigheder:

1 Retten til liv, retssikkerhed og frihed fra tortur 2 Retten til fysisk og psykisk sundhed3 Retten til udvikling

Målgrupperne for forebyggelsesindsatsen er på den ene side staterne (pligthaverne) og på den anden side borgerne (rettig-hedshaverne), herunder særligt udsatte grupper, såsom friheds-berøvede personer, etniske og religiøse mindretal samt ungdoms-bander.

I RCT-regi er forebyggelsen centreret omkring Sri Lanka, Filip-pinerne, Bangladesh, Sydafrika, Sierra Leone, Jordan, det palæ-

stinensiske selvstyre, Honduras, Guatemala og Albanien. I disse lande foregår kampen mod tortur i et tæt partnerskab med lokale civilsamfundsorganisationer, og i et enkelt land, Jordan, foregår indsatsen endvidere i et direkte samarbejde med staten.

Indsatsen over for staterne tager afsæt i de internationale for-pligtelser, som staterne har påtaget sig, til bl.a. at forebygge tortur, at sikre inspektion af politistationer, at retsforfølge tor-turbødler og at undervise politi i forbuddet mod tortur. RCT og de lokale civilsamfundsorganisationers rolle er at bistå og/eller presse staten til at opfylde sine forpligtelser. Bistanden ydes i form af undervisning og rådgivning om lovgivning og politikker. Presset bliver udøvet i form af national og international lobby-virksomhed, bl.a. via FNs menneskerettighedssystem.

Interventionerne over for borgerne, herunder de særligt udsatte grupper, er ligeledes baseret på internationale menneskerettig-hedskonventioner. Dette bidrager til at legitimere borgernes krav om ikke at blive udsat for fysiske og psykiske overgreb fra stats-magtens eller medborgernes side. RCTs og civilsamfundsorganisa-tionernes rolle er her dels at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder, og dels at styrke borgernes muligheder for at kræve rettigheder virkeliggjort.

Therese Maria Rytter, juridisk rådgiver

Forebyggelse er bedre end at helbrede

” Forebyggelsen af tortur og vold går

ud på at angribe årsagerne, at nedbringe

risikoen og at styrke beskyttelsen mod

tortur og organiseret vold.

3WWW.RCT.DK

FNs Menneskerettighedsråd vedtog 27. marts 2009 Danmarks for-slag til en resolution mod tortur, som opfordrer stater til at forhindre, at læger og andet sundhedsfagligt personale bliver involveret i tortur. Ifølge RCTs juridiske program manager Therese Rytter er resolutio-nen et vigtigt skridt fremad i det forebyggende arbejde mod tortur.

- Fængselslæger og sygeplejersker er ofte fanget i et dilemma mellem at tilgodese patientens interesser og at efterkomme fængselsmyndighedernes ordrer om at misbruge medicinsk viden i en tortursammenhæng. Læger verden over får ordre til at vur-dere, om ofrene kan tåle endnu mere fysisk eller psykisk tortur. De får ordre om at pleje patienternes skader mellem ”torturses-sionerne” og om at forfalske dødsattester, så det ser ud som om, at ofret er afgået ved døden pga. ”naturlige årsager” eller ”hjerte-svigt”, siger Therese Rytter.

Hun forklarer, at resolutionen bidrager til at løse dilemmaet ved at appellere til staterne om at sikre, at sundhedspersonalet kan overholde deres etiske forpligtelse til altid at arbejde for patien-tens bedste.

Trækker på etisk kodeks for lægerDanmark har igennem mange år været ansvarlig for at fremlægge resolutionsforslag om tortur i FNs Menneskerettighedsråd. Det var således det danske udenrigsministerium, som bad RCT om at deltage i udformningen af resolutionen.

- For RCT var det særlig vigtigt at få det allerede eksisterende etiske kodeks for læger afspejlet i resolutionen. Det lykkedes, og nu omtaler en FN-resolution for første gang lægeløftet, den hip-pokratiske ed, som en anerkendt etisk norm. Sammenlignet med tidligere FN-resolutioner går denne resolution ydermere et skridt videre ved at foreskrive, at stater aldrig må beordre sundheds-personale til at udsætte patienter for tortur eller anden umenne-skelig behandling, siger Therese Rytter.

Læger deltager i torturAt læger har deltaget i tortur er ikke noget nyt, og det finder be-klageligvis stadigvæk sted. En dansk undersøgelse fra 1990 viste, at 20 % af torturoverlevere kunne rapportere om deltagelse af læger ved torturen. I 2007 rapporterede Den Internationale Røde Kors Komité, at læger havde hjulpet til ved tortur i Guantánamo-lejren mod 14 navngivne fanger.

Med den nye torturresolution bliver det gjort tydeligt, at stater ikke kan straffe læger for at nægte at deltage i tortur. Samtidig er det håbet, at resolutionen vil beskytte de læger, som vælger at rapportere om tortur, så det ikke går dem, som det gik den iranske læge Ramin Pourandarjani, der døde under mystiske omstændigheder i Teheran i november 2009.

- Resolutionen udgør et vigtigt bidrag til kampen mod tortur ved dels at modvirke, at læger tvinges til at medvirke til tortur, dels at øge beskyttelsen af de læger, som ønsker at stå frem i lyset, når de får mistanke om konkrete tilfælde af tortur, siger Therese Rytter.

FN-resolution skal forhindre, at læger og sundhedspersonale

bliver aktive eller passive deltagere i tortur

Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

RCT satte kraftigt aftryk på FN-resolution

3WWW.RCT.DK

Foto

: UN

Pho

to/J

ean-

Mar

c FE

RR

E


En større gruppe fanger har barrikaderet sig i et af de store værksteder. De har kontakt via mobiltelefoner til omverde-nen og tilkalder journalister og menneskerettighedsorganisa-tioner. Fangeoprøret i et af Jordans største fængsler er i gang. Hvordan det ender, ved ingen. De officielle nyhedskanaler omtaler fangerne som radikale islamister, også kaldet ”Tanzi-maat”. Oprøret forklares af de jordanske myndigheder som en del af deres politiske aktioner. Andre siger, at protesterne er affødt af, at fængselsledelsen i netop det fængsel er unødigt brutal.

Ekstra indsatsstyrker bliver udkommanderet, og et forhand-lingsteam fra fængselsledelsen og politiet taler med fangerne. Ingen journalister eller repræsentanter for menneskerettigheds-organisationerne får lov til at komme ind. Oprøret ender kort tid efter i et forlig, men få i Jordan glemmer denne dag.

Episoden fra fangeoprøret er nogle måneder senere til diskus-sion blandt RCTs partnere i Jordan. Partnerne er fængsels-væsenet, politiet i Jordan, National Centre for Human Rights (NCHR) og NGOen Mizan. Justitsministeriet er også en af part-nerne i programmet Karama, der betyder værdighed, og som startede i efteråret 2008.

- Vi kan ikke have jer rendende rundt midt mellem indsatsstyr-kerne. Det er for farligt, og vi har ansvaret for jeres sikkerhed, siger repræsentanten fra fængselsvæsenet.

- Vi kan godt klare os selv, svarer repræsentanten fra NCHR, en lille kvinde, der bravt har ledet centrets arbejde med fængsels-monitorering siden 2005.

- Vi behøver ikke jeres beskyttelse, og det er vores ret at føre tilsyn og monitorere, fortsætter hun.

NCHR, der pr. lov har fået mandat til at føre uafhængige tilsyn med Jordans fængsler, er utilfredse med, at de under oprøret blev nægtet adgang til fængslet. Fængselsrepræsentanterne ryster på hovedet. Til RCT oplyser de samme repræsentanter, at hvis bare NCHR og de andre menneskeretsfolk var professionelle, kendte deres plads, tid og rolle, ville alt være i orden.

Eksemplet illustrerer fint det nye Karama-program i Jordan. Projektets formål er at forebygge tortur, og til det er der valgt en række nye metoder. For det første arbejder RCT denne gang di-rekte med myndighederne - og i øvrigt også med danske myndig-heder. Både Politiet, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden i Danmark er involveret. For det andet er idéen med at få myn-digheder og NGOer til sammen at forstå og anerkende hinandens roller og ansvar ikke kun en idé, men en direkte del af program-mets aktiviteter. Og det er, som diskussionen ovenfor illustrerer, ikke altid nemt, hverken for partnerne eller for RCT.

Netop fængselstilsynet og de såkaldte forebyggende monitore-ringsbesøg er et godt eksempel på de nye tilgange og metoder, som

Kan man indgå i dialog med staten?RCTs Karama-program i Jordan er med til at udvikle ny praksis omkring

forebyggende fængselsbesøg. Det er ikke så enkelt endda

Søs Nissen, program manager Mellemøsten

TEMA FOREBYGGELSE

5WWW.RCT.DK

partnerne og RCT skal udvikle sammen og lære sig. I mange år har menneskerettighedsorganisationerne i Jordan og i mange u-lande prøvet at forebygge tortur ved at råbe vagt i gevær og dokumen-tere overgrebene. Siden FNs vedtagelse af Tillægsprotokollen til Tortur-konventionen (OPCAT) i 2002 – og i Jordan siden oprettelse af et uafhængigt tilsyn - er der imidlertid kommet fokus på en mere dialogorienteret metode. Her skal de forebyggende tilsyn ikke primært dokumentere overgreb, men også indlede en konstruktiv dialog med myndighederne om, hvordan man forbedrer forholdene for fangerne. På mange måder stiller det partnerne og RCT i en ny situation, og i praksis er det svært. For hvordan gør man det?

En af udfordringerne er, at rollen som vagthunde fortsat er en del af NGOernes og de nationale menneskeretscentres mandat. De skal altså på den ene side dokumentere og påtale overgreb, men samtidig kunne føre dialogen med myndighederne. Det er en svær balance. Tendensen vil for nogle naturligt være at tilbageholde kritikken for at bevare det gode samarbejdsklima. I mange andre arabiske lande, hvor åben kritik af statslige instanser ikke er hverdag, er dette nær-liggende, og risikoen for indirekte at dække over dårlige fængsels-forhold er stor. Det undergraver begrebet “uafhængige besøg”.

Hvis man omvendt især bruger de forebyggende tilsynsbesøg til at dokumentere overgreb for derefter straks at udbasunere resul-taterne i pressen, hvilket også er en tendens, kommer man imid-lertid ikke langt. Adgangen til fængslerne bliver ofte inddraget, og så er man lige vidt.

Kunsten er altså at finde en gylden middelvej. I Karama-pro-grammet, hvor RCT er med til at opbygge et stærkere monito-reringsteam, går arbejdet konkret ud på at definere denne rolle så præcist som muligt. Selvfølgelig med den jordanske kontekst for øje. Teamet i Jordan har løbende diskussioner med RCT og med trænerne fra Europa om, hvor grænserne skal gå. Hvilken information diskuteres og deles med hvem, hvorfor og hvornår? Hvilke begrænsninger i tilsynsbesøgene kan accepteres, og hvilke kan ikke? Hvilke former for samarbejde indledes konkret med myndighederne og hvordan? Kan en tidligere fængselsinspektør, der er yderst erfaren og fornuftig omkring forholdene, fx være medlem af teamet? Skal de forebyggende teams overhovedet modtage klager og dokumentere overgreb, og hvis ja, hvordan i så fald? Skal teamet monitorere, netop mens et fangeoprør er i gang? Og så videre.

De mange spørgsmål drøftes, og svarene er ikke altid lige for. Men sigtet er til gengæld klart - opbygningen af et stærk mo-nitoreringsteam, også selvom det kan tage mange år. Der skal udvikles vedtægter, ”code of conduct”, manualer og retnings-linjer, der passer til Jordan. Og myndighederne kan og skal være med til dette arbejde, selvom de i sagens natur ikke skal bestemme. De skal være med, fordi ideen med de forebyggende besøg netop er den konstruktive dialog. Og jo mere partnerne ved om hinandens vilkår og arbejde, desto bedre vil man forstå og respektere hinanden.


TEMA FOREBYGGELSE

Den 11 år lange borgerkrig i Sierra Leone er kendt som en af ver-dens mest brutale. Store dele af befolkningen lever i fattigdom og har ar på krop og sjæl efter tortur og organiseret vold. En af de største trusler mod stabilitet og fred i et post-konflikt samfund som Sierra Leone er, at unge mennesker igen griber til våben og vold. RCT arbejder derfor sammen med den lokale organisation Community Association for Psychosocial Services (CAPS) om at re-habilitere torturoverlevere og forebygge, at konflikter blusser op på ny. CAPS er aktivt tilstede i flere lokalsamfund, og igennem 2009 har CAPS desuden fået fri adgang til to lokale fængsler.

Fra offer til overleverI et af fængslerne sidder Alex på andet år indespærret for med-virken til tyveri af en ged. Hvor grusom hans historie end måtte være, er den desværre ikke enestående.

Alex mistede sine forældre som 12-årig, da de blev dræbt for øj-nene af ham. Han selv blev taget til fange af oprørerne. De bræn-demærkede ham som deres ejendom og tvang ham til at bære tunge cementsække og bygningsmaterialer fra morgen til aften. På sin strejfen rundt i landet som oprørernes slave oplevede han grufulde ting, og han så først skyggen af håb, da det lykkedes ham at flygte til en flygtningelejr i Guinea. Men heller ikke her var der hjælp at hente – tværtimod måtte han skjule sin tato-verede krop af frygt for selv at blive stemplet som oprører. Det lykkedes ham at komme hjem til sin landsby, men der var ingen nær familie at vende hjem til. En familie tog ham til sig, men han måtte igen tage flugten, da de udnyttede og mishandlede ham. I en nærliggende landsby blev han anholdt for tyveri. Han havde ingen midler til at bestikke myndighederne, og med udsigt til en uendelig lang retssag slukkedes lyset endnu en gang for Alex. På det tidspunkt kom Alex i kontakt med CAPS, der hjalp ham til at få sin sag for retten. Han blev idømt skyhøje bøder eller 3 års

fængsel. Sidstnævnte var hans eneste mulighed. I fængslet fort-satte CAPS sit arbejde og vandt langsomt hans tillid. Det betød, at Alex kunne begynde bearbejdningen af de traumer og tab, han har lidt – og at håbet for et bedre liv måske kunne tændes igen.

Juridisk limbo Er man velbeslået, kan man komme hurtigere for en dommer og betale sig fra fængselsstraf gennem bøder. Er man fattig og ikke har nogen til at forsvare sig, bliver man ofte offer for falske ankla-ger eller en retsproces, som trækkes i langdrag eller aldrig gennem-føres. Det juridiske limbo kan have store psykiske konsekvenser og føje mere usikkerhed til de i forvejen meget utrygge rammer.

Seniorforsker på RCT, Andrew M. Jefferson, besøger i sit forsk-ningsarbejde ofte fængsler, bl.a. i Sierra Leone. Han har et indgående kendskab til CAPS’ arbejde og er med til at videreud-vikle det.

- Mange indsatte er krigsofre, men man må se dem som mere end det. De er også ofre for fængslets særlige belastninger, siger Andrew Jefferson.

Et kummerligt og krævende fængselsliv CAPS beskriver de indsatte som tynget af lavt selvværd, depres-sive, belastet af sorg og tab, skyldfølelse og tristhed. De føler sig ofte værdiløse og stigmatiseret af deres familie. De er anspændte, og indre spændinger gør, at de reagerer uhensigtsmæssigt.

- Fængselslivet er barskt og psykisk krævende. De indsatte er adskilt fra de gængse sociale netværk og tvinges ind i nye relatio-ner i fængslet i en ofte højspændt fjendtlig atmosfære præget af vold. Der er konstant larm. Ingen, hverken de indsatte, fængsels-betjente eller CAPS, er på noget tidspunkt helt trygge. Skænderier kan hurtigt udvikle sig eksplosivt, forklarer Andrew Jefferson.

RCT og CAPS hjælper mennesker til at blive hele igen efter en brutal borgerkrig Rehabilitering af krigsofre er et vigtigt element i at undgå,

at konflikter blusser op på ny i Sierra Leone

Heidi Koch Tokle, science writer

7WWW.RCT.DK

Trætte og desillusionerede fængselsbetjente med lav profes-sionel status og indsatte med mange problemer er ikke den bedste cocktail. Hvis man spørger fængselsbetjente, hvad der er vigtigst i deres job, vil langt de fleste svare, at det er sikker-hedsforanstaltninger.

- Vigtigheden af relationerne i et fængsel er desværre ofte undervurderet. Fængsler er mini-samfund, hvor stabilitet og orden afhænger af de indbyrdes relationers beskaffenhed. Det altafgørende for sikkerheden er relationer. Og de er desuden vejen til mere menneskelige fængsler, siger Andrew Jefferson og fortsætter:

- De indsatte er hidtil kun blevet opfattet og behandlet som afvigende og ustabile væsener. CAPS demonstrerer med deres tilstedeværelse i fængslet, at de indsatte også er mennesker, som skal behandles med respekt. De er ikke blot mennesker, men mennesker med behov for omsorg til at kunne hele ar på krop og sjæl. CAPS viser vej til en ny måde at behandle hinan-den på i en ellers udpræget umenneskelig underverden.

Fra hasard til håndværkCAPS hjælper ikke kun de indsatte med at tackle fortiden, men også nutiden, herunder de barske forhold i fængslet, og med forberedelse til deres fremtidige liv. CAPS oplever, at de indsatte med tiden er blevet mere rummelige og har fået bedre selvværd. Fængselspersonalet fortæller, at der er færre slåskampe og konflikter. Hvor de indsatte førhen brugte tiden udelukkende på at spille hasard, bliver der nu også lavet krea-tivt håndværk. Symaskiner er doneret, og der er planer om erhvervstræning. Stadig mangler der dog basale fornødenheder, eksempelvis medicinsk behandling og i nogle tilfælde adgang til bad og ordentlig mad. Korporlig straf som disciplinering er be-klageligvis stadig kutyme i et land, hvor tortur ikke er forbudt.

CAPS - Community ASSoCiAtion for PSyChoSoCiAl ServiCeS

RCTs partnerorganisation CAPS fokuserer som en af de eneste organisationer i Sierra Leone på psykisk sundhed. CAPS hjælper krigens ofre med at tackle svære traumer og genfinde værdigheden og livet. Organisationen arbej-der også med Community Healing-ritualer som renselses-ceremonier for at hjælpe lokalsamfund med at komme overens med det skete. CAPS arbejder især i de østlige provinser, hvor krigen gik hårdest ud over befolkningen. Organisationen har flere teams af meget kompetente behandlere. De blev igen-nem flere år trænet i psykoterapeutiske metoder i Guinea af den amerikanske organisation Center for Victims of Torture. Efter hjemkomsten til Sierra Leone fortsatte de deres psykosociale arbejde og dannede den uafhængige organisation CAPS.

” Er man fattig og ikke har nogen til at

forsvare sig, bliver man ofte offer for falske

anklager eller en retsproces, som trækkes i

langdrag eller aldrig gennemføres. Det juridiske

limbo kan have store psykiske konsekvenser

og føje mere usikkerhed til de i forvejen meget

utrygge rammer.

Foto

: RCT


TEMA FOREBYGGELSE

Et større RCT forskningsprogram, Violent Organization of Po-litical Youth, sætter fokus på, hvordan unge mennesker bliver inddraget i konflikter som ofre og bødler. Seniorforsker Steffen Jensen er en af de fem forskere, der på tværs af kontinenter undersøger, hvilke valg unge træffer, når de lever under svære omstændigheder og drages ind i voldelige netværk. Steffen Jen-sen har tidligere beskæftiget sig med statslig og ikke-statslig vold i Sydafrika, men opholder sig nu i Filippinerne, hvor han udfører feltarbejde i et af Manilas slumområder.

Komplekse valgBagong Silang betyder ’Ny Fødsel’. Det er her, mange af Manilas slumbeboere blev flyttet til, da deres tilholdssteder var i vejen for den nye infrastruktur. Paradoksalt nok refererer mange i daglig tale til Bagong Silang som ’kubeta’ eller toilet. Og det er, hvad det dybest set stadig er: Et slumområde langt fra Manilas øko-nomiske centrum, hvor de uønskede bliver skyllet ud. Området har ry for at være kriminelt og farligt - et sted, hvor bander og broderskaber hærger. - I programmet undersøger vi, hvilke veje unge tager ind i vol-den, hvordan de inviteres med i fællesskaber, og hvordan de navigerer mellem de forskellige muligheder, de har, fortæller Steffen Jensen og fortsætter:

- Hvis man ikke forstår motiverne bag volden såvel som de risi-kofaktorer, der gør de unge til såvel ofre som bødler, så vil inter-ventioner være svære at designe. De valg, som unge tager, som for eksempel at gå i krig eller ind i en bande, er ikke irrationelle.

De er ofte udtryk for lange overvejelser, hvor fremtid, fortid, mu-ligheder og farer spiller ind.

En yngre mand i Bagong Silang fortæller fx: - Jeg vejede alle de negative sider op mod de positive. Var jeg for gammel? Hvad ville det betyde, hvis jeg stod uden for, når nu alle mine venner er med? Hvad ville jeg få ud af at være med? Og så traf jeg mit valg.

De unges valg er altså ikke irrationelle, men er bundet op på den måde, de læser deres muligheder, og den sociale kontekst, som de skal fungere i. At lade sig hverve til en bande eller et broder-skab kan være et af få alternativer til arbejdsløshed og margina-lisering. Mange unge mænd i slumkvarterer må desuden forholde sig til forskellige former for statslig og privatiseret vold og kan derfor se sig tvunget til at svare igen med vold.

- Hvis ikke vi forstår konteksten og grænserne for de unges valg, så kan vi ikke gøre noget ved det og tilbyde alternative og - i vore vestlige øjne - ”rigtige”, moralske valgmuligheder, siger Steffen Jensen.

Fra Sydafrika til FilippinerneSteffen Jensen tager udgangspunkt i generationsspørgsmål og -konflikter, og hvordan disse på linje med køn, race og klasse spiller ind på den måde, som vold udspiller sig på. Han sammen-holder løbende sin viden om forholdene i Sydafrika med den vi-den, han får i Filippinerne. Her er der både meget store forskelle og mange sammenfald.

Hvorfor bliver unge draget ind i voldelige organisationer? Samfundsvidenskabelige forskere på RCT arbejder intensivt på at

skabe ny viden, der kan informere, kvalificere og dermed forbedre

interventioner, der skal forebygge og forhindre organiseret vold

Heidi Koch Tokle, science writer

Foto

: RCT

9WWW.RCT.DK

- Tvangsflytninger skabte townships i Sydafrika, og de er me-get lig de processer, der skabte Bagong Silang. Men de bliver omtalt på helt forskellig vis. I Sydafrika var årsagen apartheid og dermed noget ondt. Her i Filippinerne omtales de samme begivenheder som udviklingsprojekter. Uligheden er næsten lige så stor i Filippinerne, men den er politiseret på en anden måde. Det hænger sandsynligvis sammen med, hvilke strate-gier for oprørsbekæmpelse, der er blevet brugt. Hvis man er uenig med eliten, vil man ofte blive klassificeret som venstre-fløj. Og her er venstrefløjen revolutionær. Der er altså ikke det samme legitime sprog til at udtrykke vrede over styret, som der var i Sydafrika. På den måde kan man sige, at Sydafrika bliver mere og mere filippinsk efter ANC er kommet til. Det er blevet sværere at tale mod magten, fordi det nu er sorte syd-afrikanere, der sidder på den, siger Steffen Jensen.

Et andet fællestræk er generationskonflikter, som ses alle vegne i Filippinerne. Men igen findes der ikke noget aktivt sprog til at italesætte generationsmodsætninger, fordi det ofte vil blive en kritik af familien, som har næsten hellig status i Filippinerne.

Bedre interventionerSteffen Jensen går bl.a. i dialog med en lokal organisation om de moralsk legitime rum, som organisationen åbner for unge. Organisationernes tilbud er stærkt præget af religion, hvilket kan være en barriere. Spørgsmålet er, hvordan en trosbaseret organisation kan tage et sådant synspunkt til sig uden at kom-promittere sit udgangspunkt?

- Opgaven er hele tiden at overveje, om det er det mest hen-sigtsmæssige, man gør. Det er op til os forskere at indgå i en dia-log med praktikere om, hvordan intervention kan tilrettelægges og forbedres. Vi kan for eksempel holde et spejl op og give vær-difuld viden om, hvordan en intervention modtages. Dette kan så eventuelt føre til fornyelse, fortsætter Steffen Jensen. Steffen Jensen samarbejder desuden med RCTs internationale afdeling og RCTs filippinske partnerorganisation Balay om en kvantitativ folkesundhedsundersøgelse i Bagong Silang. Organi-sationen undersøger voldens omfang, de forskellige former for vold, hvordan ofre forholder sig til vold, og hvordan de søger oprejsning efter vold.

Uønskede elementer bliver skyllet ud i Manillas slum.

om forSkningSProgrAmmet

Målet med programmet er at nå frem til en bedre forståelse af om-drejningspunkterne for global samfundsmæssig usikkerhed og kon-flikt, herunder mobiliserings- og radikaliseringsprocesser. Hvordan er sammenhængen mellem globale konflikter og måden, hvorpå unge bevæger sig i og forstår en omverden præget af usikkerhed? Hvordan overlever de unge gennem et netvæk, og hvordan overlever netværket gennem de unge? Spørgsmålene er mange, men overordnet søger RCT viden om, hvordan vold genereres og regenereres socialt.

Programmet omfatter undersøgelser af militante netværk i Guinea-Bissau, selvtægtsgrupper i Sydafrika, Mungiki-bevægelsen i Kenya, voldelige studenternetværk i Bangladesh, broderskaber i Filippinerne og unge aktivister i Nepal.

Foto

: RCT


TEMA FOREBYGGELSE

Drab, tortur, mishandlinger, vilkårlige anholdelser og forsvindin-ger blev for alvor hverdag i Honduras, da landet 28. juni 2009 oplevede det første militærkup i Latinamerika i 25 år. Det betød også en forstærket fortalervirksomhed i Danmark til fordel for RCTs partner og andre progressive kræfter i Honduras.

Kuppet - med afsættelsen af den i 2006 valgte præsident Ma-nuel Zelaya - betød ikke en total forvandling af Honduras. Det centralamerikanske land var allerede inden kuppet et af de mest voldelige lande i verden. Og det var heller ikke første gang, RCT forsøgte at hjælpe sin mangeårige partner. I 2005 søgte RCT fx at skabe international diplomatisk opmærksomhed om de dødstrus-ler, som RCTs partner siden 1995, CPTRT (Centro de Prevención Tratamiento y Rehabilitación de las Victimas de la Tortura y sus Familiares), blev udsat for.

Dødstruslerne dengang var rettet mod CPTRTs leder, miljø- og menneskerettighedsforkæmperen Juan Almendares, tidligere universitetsrektor og tillige kandidat ved det præsidentvalg, som Zelaya vandt i 2006.

I protest mod militærkuppet var Juan Almendares med til at danne en ikke-voldelig social modstandsbevægelse og opfor-drede aktivt, bl.a. i USA, til international fordømmelse af kup-magerne. Men CPTRTs utrolig vigtige indsats som menneskeret-tighedsorganisation har først og fremmest bestået i, at man for omverdenen har dokumenteret de systematiske overgreb, som fandt sted i kølvandet på kuppet og i undertrykkelsen af den brede folkelige opposition.

Overgreb dokumenteretAllerede kort tid efter kuppet var CPTRT på gaden for – bl.a. via ofrenes egne vidnesbyrd – at danne sig et overblik over krænkelserne. Det blev i 2009 til flere rapporter. Den første rapport blev udsendt i slutningen af juli, og senest udkom en rapport i november, der dokumenterede hele 475 tilfælde af tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling siden kuppet. I snit modtog organisationen 118 ofre om måneden. Til sammenligning modtog CPTRT i de foregående to år i snit mellem to og tre torturofre om måneden.

Med rapporten i november krævede CPTRT, at den honduran-ske stat undersøger sagerne og retsforfølger de ansvarlige for torturen, og at ofrene for torturen får den behandling og op-rejsning, som de har behov for. CPTRT henviser til det absolutte forbud mod tortur, som er indskrevet i Honduras’ grundlov, og som landet tillige har bekræftet ved at ratificere FNs torturkon-vention.

Rapporter fra andre menneskerettighedsorganisationer be-kræftede det dystre billede, som CPTRT tegnede. I sin rapport i efteråret beskrev Amnesty International, hvordan soldater og politi brugte unødvendigt brutale magtmidler mod demon-stranter og særligt gik efter kritiske mediefolk og menneske-rettighedsforkæmpere. Rapporten redegjorde også for flere mistænkelige dødsfald og for vilkårlige og ikke-registrerede anholdelser i forbindelse med demonstrationerne.

Kup og grove overgreb på menneskerettighederne i Honduras blev mødt med solidaritet og aktiv fortalervirksomhed i Danmark

Tue Magnussen, advocacykoordinator

Juan Almendares opfordrede i november i forbindelse med sit besøg på RCT den danske regering og EU til at fastholde deres modstand mod kuppet. (Foto: RCT)

11WWW.RCT.DK

I en anden rapport fra november 2009 dokumenterede otte centralamerikanske menneskerettighedsorganisationer den udbredte politiske vold under valgkampen og fremhævede, at de, der blev anholdt af politi eller militær, meget ofte blev udsat for tortur eller anden grusom behandling. Det skønnes, at flere end 4000 personer, der typisk havde deltaget i de daglige de-monstrationer i protest mod kuppet, havde været eller fortsat var anholdt.

RCT krævede fordømmelse1. juli, straks efter kuppet, opfordrede RCT daværende uden-rigsminister Per Stig Møller til en klar dansk fordømmelse af militærkuppet. RCT opfordrede den danske regering til at ar-bejde for øjeblikkelig genindsættelse af den demokratisk valgte præsident og for ophævelse af undtagelsestilstanden. Personer, som var blevet arresteret under militærkuppet, skulle løslades, og menneskerettighedsforkæmpere skulle sikres særlig beskyt-telse.

Da Danmark efter en uges tid fordømte militærkuppet og un-derstregede, at kup mod demokratisk valgte præsidenter ikke på nogen måde kan forsvares, hilste RCT daværende udviklings-minister Ulla Tørnæs’ udmelding velkommen. I øvrigt understre-gede RCT, at de seneste tyve års langsomme, men fremadskri-dende demokratiske udvikling i Latinamerika stod på spil med kuppet i Honduras. Der var derfor fortsat behov for en målret-tet dansk indsats til fremme af demokrati og menneskerettighe-der i Centralamerika som helhed. Sammen med en række andre danske organisationer stiftede RCT et nyt Honduras-netværk af i alt ti danske organisationer. Grundlaget for den fælles plat-form var en fordømmelse af militærkuppet og overtrædelserne af menneskerettighederne i Honduras. Der blev krævet en genindførelse af demokratiet og styrkelse af de demokratiske institutioner. I lyset af begivenhederne ville netværket arbejde for, at Danmark opretholder sin tilstedeværelse i og bistand til Centralamerika.

FN forsøgt inddragetRCTs egen fordømmelse blev i eftersommeren fulgt op, da RCT og den internationalt anerkendte NGO The World Organisation Against Torture (OMCT) i august opfordrede til øjeblikkelig handling i forhold til den kritiske situation i Honduras. Opfor-dringerne blev sendt til FNs særlige rapportør på torturområdet, Manfred Nowak, FNs særlige rapportør for menneskerettig-hedsforkæmpere, Margaret Sekaggya, FNs særlige rapportør for udenretslige, summariske og vilkårlige henrettelser, Philip Alston, og til FNs arbejdsgruppe for vilkårlige anholdelser. På samme måde opfordrede RCT 19. august det svenske for-mandskab for EU ved statsminister Frederik Reinfeldt til øjeblik-keligt at kræve, at kupregeringen i Honduras satte en stopper for overfald og drab på menneskerettighedsforkæmpere og sikrede, at retsstaten og respekten for de fundamentale menneskerettig-heder blev genetableret.

Største folkelige mobilisering29. november gennemførte kupregeringen i Honduras et i første omgang internationalt fordømt valg. I ugen inden havde RCT et kort besøg af Juan Almendares, som tillige havde møder med det danske udenrigsministerium. Juan Almendares opfordrede den danske regering og EU til at fastholde deres modstand mod kuppet. Han understregede samtidig Honduras’ geopolitiske be-tydning for USA og de skræmmende perspektiver for regionen, som kuppet i Honduras indebærer.

Modstandsfrontens bredde var sammen med den internationale fordømmelse af kuppet vigtige for det videre forløb. Men Juan Almendares understregede også, at modstandsfronten var mere end bare en opbakning til Zelaya. Bevægelsen i Honduras efter kuppet er en af de største politiske mobiliseringer i Latiname-rika i dag og den største folkelige, demokratiske mobilisering for sociale og økonomiske forandringer i Honduras i de seneste 25 år.

Drab, tortur, mishandlinger, vilkårlige anholdelser og forsvindinger blev hverdag i Honduras, da landet 28. juni 2009 oplevede det første militærkup i Latinamerika i 25 år. (Fotos: Roberto Landaverry)

TEMA FOREBYGGELSE

13WWW.RCT.DK

Et enigt dansk folketing vedtog 19. maj 2004 at ratificere Til-lægsprotokollen til FNs konvention mod tortur og anden gru-som, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (OPCAT). OPCAT pålægger de deltagende stater at etablere et uafhængigt system, som gennemfører regelmæssige besøg i fængsler, arresthuse, detentioner og psykiatriske og sociale institutioner. Målet med den nationale forebyggende meka-nisme (NFM), som samarbejdet bliver kaldt, er at sikre en ef-fektiv forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

I 2009 gennemførte Folketingets Ombudsmand, som er ud-peget af Folketinget til at udgøre NFM, forudsat at RCT og Institut for Menneskerettigheder (IMR) stiller ekspertise til rådighed, de første syv inspektioner. Meningen var at ind-samle erfaringer nok til at skabe en besøgsmanual og nogle ordentlige procedurer for det forebyggende arbejde.

- Vi har høstet mange erfaringer og er i gang med at revidere vores procedurer og retningslinjer i overensstemmelse med vores erfaringer, siger Jens Modvig, overlæge i RCT og delta-ger i NFM.

Proaktiv indsatsNFM kigger efter forhold, som måske ikke endnu er brud på FNs torturkonvention, men hvor der er risiko for, at forhol-dene kan udvikle sig til grusom, umenneskelig eller nedværdi-gende behandling eller endog tortur.

- Vores rolle er ikke så meget at reagere på oplysninger om kritisable forhold, fx kritik i medierne, men snarere at fore-tage rutinebesøg til samtlige institutioner og identificere for-hold, der bør ændres. Ideen er at få ændret forholdene, før de medfører tortur eller anden mishandling, understreger Jens Modvig.

I sådanne tilfælde vil inspektørerne rette deres kritik til insti-tutionsledelsen eller den centrale ansvarlige instans, som fx Direktoratet for Kriminalforsorgen, og opfordre til, at forhol-dene ændres.

- Der kan være tale om problematisk lokal praksis eller pro-blematiske lokale regler, men der kan også være tale om generelle forhold, som gælder hele sektoren, fortæller Jens Modvig.

Uafhængig af statenDet afgørende for, om samarbejdet virker, er, at NFM er uaf-hængig af regeringen. Derfor ligger ansvaret hos Ombuds-manden, som lægger afgørende vægt på RCT og IMRs udsagn. Samarbejdet mellem de tre organisationer foregår på den måde, at der er dannet to samarbejdsorganer. OPCAT-rådet består af ledelsesrepræsentanter og eksperter fra de tre orga-nisationer og fungerer som en slags bestyrelse for NFM, mens OPCAT-arbejdsgruppen består af de eksperter, der i det dag-lige udfører inspektionerne. Rådet sender derefter sin rapport til Folketingets Rets- og Udenrigsudvalg. I skrivende stund har rådet ikke offentliggjort nogen rapporter, men Jens Mod-vig er positiv over for samarbejdets fremtidsmuligheder.

- NFM er en vigtig og naturlig del af torturforebyggelsen i en større og større del af verden. Det kan kun gå en vej, nemlig mod en mere og mere solid etablering af NFM, siger han.

Uanmeldte inspektioner af danske fængsler skal forhindre torturOmbudsmanden, RCT og Institut for Menneskerettigheder har høstet

gode erfaringer fra de første inspektioner af fængsler

Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

TEMA FOREBYGGELSE

RCTs overlæge Jens Modvig besøgte sammen med Ombudsmanden politiets ”klimabure” (billedet), der blev brugt under klimatopmødet Cop 15 i december 2009. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

f


TEMA FOREBYGGELSE

JanuarEfter Israels invasion af Gaza ved årsskiftet 2008/09 anbefalede RCT deltagelse i den store tværpolitiske demonstration på Københavns Råd-husplads. I marts blev læger fra RCT nægtet indrejse i det blokaderamte Gaza. Der var fulde huse, da RCT i marts var vært for møder med den norske læge Erik Fosse, som gav en øjenvidnebe-retning fra Gaza, og i oktober, hvor retsmediciner Jørgen Lange Thomsen, Syddansk Universitet, fortalte om en international undersøgelsesmission til Gaza tidligere på året, som bidrog til Goldstone-rapporten, som RCT bak-kede op.

februarI kølvandet på den kritiske humani-tære og menneskeretlige situation i Sri Lanka efter slutoffensiven mod de tamilske tigre i februar opfordrede

RCT både EU og det danske uden-rigsministerium til at lægge pres på Sri Lankas regering, fordi flere af RCTs lokale partnere bl.a. havde modtaget dødstrusler.

marts Da danske politikere overvejede at gøre brug af ”diplomatiske garantier” fra torturlande, sådan at Danmark uden at bryde FNs torturkonvention kan tvangsudsende terrormistænkte frem for at have dem på tålt ophold, protesterede RCT. Blandt andet sendte RCT 31. marts et advarende hørings-svar til en ministeriel arbejdsgruppe, som et år før var nedsat for at un-dersøge retssikkerheden ved brug af diplomatiske garantier.

AprilRCT deltog i Forskningens Døgn 23. april med åbent hus og foredrag af tre af centrets samfundsvidenska-

belige forskere, der holdt oplæg om bandeliv; fængselsforhold og reform i Nigeria og Sierra Leone; og om civil usikkerhed og vold som del af hver-dagslivet i Bolivia. I pauserne mellem foredragene var der mulighed for at besøge RCTs bibliotek, der rummer verdens største specialsamling om tortur og beslægtede emner.

majDa regeringen efter indgåelse af af-tale med Irak i maj bebudede tvangs-hjemsendelse af 282 afviste irakiske asylansøgere, opfordrede RCT til, at man inden de planlagte tvangshjem-sendelser undersøgte behandlings-mulighederne i Irak for torturofrene, og til at internationale konventioner bør ligge til grund for dansk asyl- og flygtningepolitik. Efter de første seks irakiske asylansøgere var blevet tvangshjemsendt, talte RCT ved en protestdemonstration, der blev af-

holdt på Christiansborg Slotsplads 26. juni, som er FNs støttedag til fordel for torturofre. Da Brorsons Kirke i august hårdhændet blev ryddet, og da endnu flere blev tvangshjemsendt i september, deltog RCT i de folkelige protester.

JuniRCT markerede 26. juni, FNs interna-tionale dag til støtte for torturofre, med et velbesøgt seminar, hvor en læge, en psykolog, en socialrådgiver og en fysioterapeut fortalte om RCTs unikke, tværfaglige rehabilitering af ofre for tortur og anden organiseret vold gennem individuelt, gruppe- eller familiebaserede rehabiliteringsfor-løb, der tager højde for den enkelte patients psykiske, fysiske og sociale tilstand.

Juli RCT opfordrede udenrigsminister Per

Den israelske angrebskrig mod Gaza i januar skabte, ud over de menneskelige lidelser, et stort udækket informationsbehov, da Israel holdt alle udenlandske journalister ude. Det lykkedes kun få at bryde tavsheden. Sammen med lægekol-legaen Mads Gilbert ses tv. Erik Fosse, som i marts besøgte RCT. De to norske læger udsendte i øvrigt i 2009 på norsk Gyldendal-bogen Øyne i Gaza. (Foto: Erik Fosse/NORWAC)

FORTALERVIRKSOMHED 2009


Da RCT 23. april deltog i det landsdækkende arran-gement Forskningens Døgn 2009, prøvede antro-polog og forsker på RCT Steffen Jensen i et aktuelt oplæg om bandekrig at give svar på spørgsmål som, hvorfor opstår bander? Hvordan overlever man i bandeområder? Hvorfor tyer man til vold? Kan voldsudøverne selv være ofre? Hvordan forholder myndighederne sig? Er myndighederne selv skyld i volden? (Foto: RCT)

Gennem oplæg og plancher fortalte nogle af RCTs behandlere 26. juni - FNs internationale dag til støtte for torturofre - om tortur, dens følger og det tværfaglige rehabiliteringsarbejde på RCT med eksempler på såvel individuelt, gruppe- som familie-baserede forløb. (Foto: RCT)

15WWW.RCT.DK

Stig Møller til en klar dansk fordøm-melse af militærkuppet 28. juni i Honduras, som i første omgang blev enstemmigt fordømt internationalt af både USA, Organisationen af Ameri-kanske Stater (OAS), i FN og af EU. RCTs partnerorganisation CPTRT, offentliggjorde en foreløbig rapport om 264 menneskerettighedskræn-kelser og 121 fængslinger af bl.a. kritiske journalister.

AugustFNs handicapkonvention trådte for Danmarks vedkommende i kraft 23. august. Konventionen sikrer såvel fysisk som psykisk handicappede, heriblandt også torturofre, samme rettigheder som andre personer. Til konventionen er knyttet en frivillig tillægsprotokol om individuel klageadgang og en inter-national overvågningskomité. Der var desværre ikke flertal i Folketinget for,

at Danmark skulle tilslutte sig Tillægs-protokollen.

September RCTs grundlægger, læge Inge Ge-nefke, indgav i september en officiel klage til FNs komite mod tortur over den danske behandling af de afviste asylansøgere. De danske myndighe-der udsatte et irakisk torturoffer for umenneskelig og grusom behandling, da de fængslede ham i to måneder og også satte ham kortvarigt i isolation. 2. september blev Abdel Jabbar Airu-wahi sendt tilbage til en uvis skæbne i Irak. Ved ankomsten til Bagdad luft-havn blev han atter anholdt. 29. september præsenterede RCT og International Bar Association’s Human Rights Institute ved FNs Menneskerettighedsråds samling i Genève en alarmerende rapport om udbredelsen af og årsagerne til tortur i Sri Lanka.

oktoberSeniorforsker på RCT, læge Sven Arvid Birkeland, udgav i oktober på forlaget Gyldendal bogen I krigens kølvand om bl.a. genbegravelser af henrettede danske modstandsfolk i Danmark og afdøde KZ fanger i Tyskland i tiden efter 2. verdenskrig som led i retablering af samfund efter krige og massakrer. Bogen bygger ligesom Birkelands tidligere bog Taget af tyskerne på interviews med en række nøglepersoner. RCT markerede udgivelsen med en re-ception.

november CPTRTs (RCTs honduranske part-nerorganisation) stifter og leder, menneskerettighedsforkæmperen og kandidat ved det honduranske præ-sidentvalg i 2006, Juan Almendares, besøgte kort Danmark i november. Almendares holdt møder med Uden-

rigsministeriet og talte ved et of-fentligt møde på RCT.

DecemberMasseanholdelserne af demonstran-ter i forbindelse med klimademon-strationen 12. december i Køben-havn under COP15 var ifølge RCT pinlige for et land som Danmark, der ellers anses for at være et foregangs-land i kampen mod tortur. Mange af de 968 anholdte demonstranter sad bagbundne på den kolde asfalt i op imod 5 timer. Der var også rap-porter om, at demonstranter var nødsaget til at tisse i bukserne, og at enkelte demonstranter måtte køres væk i ambulance. Denne behandling var ikke tortur, som vi kender det fra FNs torturkonvention, men der kan siges at været ale om nedvær-digende behandling, som også er forbudt ifølge konventionen, og som kan være sundhedsskadelig.

15WWW.RCT.DK

Efter kuppet i Honduras 28. juni skete der omfat-tende og grove menneskerettighedskrænkelser, som RCTs lokale partner dokumenterede grundigt. Samtidig deltog RCT sammen med andre organisa-tioner aktivt i et dansk netværkssamarbejde vendt mod kupmagerne og arbejdede internationalt for en fordømmelse af kupmagernes grove overgreb mod civilbefolkningen i Honduras. (Foto: Roberto Landaverry)

I anledning af udgivelsen af bogen I krigens kølvand holdt RCT 28. oktober en reception, hvor bogens forfatter, seniorforsker på RCT, læge Sven Arvid Birkeland bl.a. fortalte om genbegravelser af henret-tede danske modstandsfolk efter 2. Verdenskrig. I receptionen deltog, ud over kollegaer og venner af RCT, især mange tidligere modstandsfolk og deres familie. (Foto: RCT)

Da Danmark i december var vært for klimakon-ferencen COP15 i København demonstrerede titusinder fredeligt til støtte for et større globalt ansvar for klimaet. Efter en knibtangsmanøvre og masseanholdelse af 968 demonstranter lod politiet de anholdte sidde bagbundne på den frostkolde asfalt i timevis. En behandling som kan karakteriseres som nedværdigende. (Foto: Rasmus Eckardt)


Efter at være vokset i flere år konsoliderede Forskningsafdelin-gen i 2009 sit arbejde og fokuserede på at gennemføre plan-lagte projekter. Arbejdet har primært bestået af systematisk dataindsamling, analyse og artikelskrivning. Ti ph.d.-projekter indgår aktuelt i seniorforskernes programmer, hvoraf fire for-ventes færdiggjort i 2010.

ForebyggelseI afdelingens forebyggelsesklynge er der forsket for at øge forstå-elsen af voldsudøvende institutioner, de indsatte og de ansatte. Det har medført, at der er blevet publiceret flere artikler, der bl.a. beskæftiger sig med temaer som retfærdighed og rettigheder, retssystemer under omstilling, og hvordan fængsling påvirker mennesker. Denne del af forskningen styrker RCTs ekspertise og generelle viden om frihedsberøvede mennesker og om mulighe-der for ændring af statssikkerhedsapparater.

I bogen State Violence and Human Rights, som blev lanceret i 2009, bliver der lagt op til nytænkning i forhold til menneske-rettighedsinterventioner. Forskningen i bogen viser, at det er nødvendigt at gentænke sammenhængen mellem menneskeret-tighedsinterventioner og reformer af voldelige staters praksis med et mere direkte fokus på de personer, der udfører volden. Det bliver anbefalet, at forskere og de, der planlægger og udfører interventionerne, øger samarbejdet i kampen mod tortur.

RCT har også været primus motor i lanceringen af et nyt forsk-ningsnetværk The Global Prisons Research Network, som fokuserer på fængsler i tredjeverdenslande. Målet med netværket er at opti-mere og udbrede resultaterne af forskningen inden for området.

Feltarbejdet i forskningsprogrammet ’Unge og voldelige politiske organisationer’, der blev iværksat i 2008, er gennemført i Belfast, Nairobi, Kathmandu og Dhaka. Resultaterne skal give mere viden om, hvordan og under hvilke omstændigheder unge mænd bliver engageret i voldelige netværk. Denne viden er en nødvendig forudsætning for, at man kan udvikle effektive interventioner til forebyggelse af vold.

RehabiliteringI rehabiliteringsforskningen undersøger vi de fysiske og psykiske symptomer efter tortur og effekten heraf på overlevernes akti-vitetsniveau og deres deltagelse i familielivet og lokalsamfundet. Formålet er at udvikle mere effektive rehabiliteringsprogrammer.

I 2009 har vi fortsat undersøgelserne af mekanismer bag kronisk smerte hos torturoverlevere. Forskningsresultaterne skal bruges til at udvikle effektive behandlingsmetoder, der kan mindske torturoverlevernes smerte og derved forbedre deres livssituation.

Et eksempel på en sådan intervention, der er blevet beskrevet i en artikel i 2009, er smertelindrende stimulationsbehandling.

Vi har desuden udviklet og afprøvet pålidelige instrumenter, der kan måle sensoriske forstyrrelser, og som kan bruges til smerte-evaluering. Instrumenterne skal bl.a. bruges til at undersøge ef-fekter af specifikke behandlingsindsatser.

Et samarbejdsprojekt med Umeå Universitet i Sverige om monito-rering af rehabiliteringsprogrammer har vist, at smertepatienters forventninger er afgørende for effekterne af rehabiliteringen. Derfor har vi sat to kvalitative interviewundersøgelser af torturoverlevernes forventninger til og erfaringer med et rehabiliteringsprogram i gang.

Feltmanualen om ressourcebegrænset rehabilitering i tredjever-denslande, som blev udgivet i 2008, har været under revision i 2009 og forventes at udkomme i 2. udgave i 2010. En ’state of the art’ artikel, Rehabilitating Torture Survivors, der opsummerer aktuel viden og konsensus fra Københavnskonferencen i december 2008, er publiceret i et førende international rehabiliteringstidsskrift, Journal of Rehabilitation Medicine og sendt ud i RCTs netværk.

Befolkninger og fællesskaberForskningen i befolkninger og fællesskaber skal skabe viden til fremme af forebyggende og helende interventioner i forskellige niveauer i samfundet, fra familien til hele befolkninger.

Viden om udbredelsen af tortur i verden er meget begrænset og sjældent baseret på anerkendte videnskabelige metoder. Derfor er det et stort skridt fremad, at vi har gennemført to epidemiologiske undersøgelser af torturens forekomst og udbredelse, den ene i et område af Bangladesh og den anden i Kosova. I 2009 blev under-søgelsen fra Bangladesh publiceret i et internationalt tidsskrift, mens resultaterne fra Kosova vil blive publiceret i 2010.

Vores opfølgningsundersøgelse af unge flygtninge fra Mellem-østen, der opholder sig i Danmark, er afsluttet, og den sidste arti-kel er ved at blive publiceret. Undersøgelsesresultaterne viser, at flygtningebørns evne til at trives og udvikle sig hensigtsmæssigt snarere afhænger af de forhold, de tilbydes her i landet, end af de traumatiske oplevelser, de har haft i deres hjemland. Det beta-ler sig altså at forebygge langtidstraumatisering, men det kræver gode sociale forhold og en aktiv bekæmpelse af diskrimination i skole og samfund. Der arbejdes videre med området, bl.a. inden for det nordiske netværk for forskning i flygtningebørn.

Der er også godt gang i metodeudviklingsprojektet om imple-mentering af processuelle netværksmøder i danske kommuner til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtnin-

Forskningen konsolideret på RCTEdith Montgomery, forskningschef

STATUS FRA FORSKNING

17WWW.RCT.DK

gefamilier. I 2009 har vi undervist og superviseret deltagerne, og netværksmøderne i kommunerne er så småt kommet i gang.

Dataindsamlingen til forskningsprogrammet ’Offerets Historier’ blev afsluttet i 2009, og der blev i løbet af året publiceret tre artikler på baggrund af programmets arbejde.

Projektet om tiden under og efter 2. Verdenskrig, der sætter dan-ske forhold i relation til nutidige RCT-projekter, har resulteret i bog nummer to, I krigens kølvand: Danske skæbner efter 2. Verdenskrig.

DokumentationDokumentationscentret indsamler og systematiserer viden om tortur og organiseret vold på verdensplan. Udover at være et

offenligt tilgængeligt bibliotek servicerer dokumentationscentret RCTs behandlings- , forsknings- og internationale arbejde. Da-tabasen på Internettet rummer referencer til over 20.000 doku-menter, hvoraf et stadig stigende antal er tilgængelige i fuldtekst. I 2009 har flere end 5.000 forskellige brugere fra 130 lande aflagt knapt 10.000 besøg på Dokumentationscentrets webside.

Et første udkast til Thesaurus of Terminology related to Torture blev i 2009 afsluttet og sendt til ekstern høring hos udvalgte be-dømmere. Første udgave forventes publiceret i 2010. Hensigten med tesaurussen er dels at bidrage til standardisering af termino-logien vedr. tortur og organiseret vold til hjælp for systematise-ring, registrering og søgning efter relevante dokumenter, dels at give korte forklaringer på centrale begreber inden for området.

rehABilitering

Mekanismer og behandling af symptomer efter tortur og organiseret vold

p Mekanismer for kronisk muskelsmerte p Falanga-tortur, funktionsnedsættelse, smerte-

mekanismer og adfærdsmæssige konsekvenserp Psykopatologi efter torturp Stimuleringsbehandling af kroniske smerterp Fysioterapi for kroniske smerterp Mekanismer for kronisk stress og højere hjer-

nefunktioner, især sensitisering efter tortur og organiseret vold

Effekten af rehabiliteringsprogrammer vedrørende aktivitet og deltagelse efter tortur og organiseret vold

p Instrumenter for monitorering af rehabilite-ringsprincipper

p Evaluering af smerte og dens følgerp Feltmanualen for rehabilitering (løbende revi-

sion)p Kontrollerede studier af rehabiliteringspro-

grammer for torturoverlevere

Befolkninger og fÆlleSSkABer

Flygtningefamilier

p Psykisk tilstand hos og integration af unge flygtninge fra Mellemøsten

p Helbredstilstand og trivsel hos flygtningebørn i de nordiske lande

p Kriminalitetsforebyggelse blandt traumati-serede flygtningefamilier: Implementering af netværksmøder i danske kommuner

p Fængsler og flygtningefamilier: Om mødet mellem traumatiserede flygtningefamilier og rets- og socialsystemet omkring ungdomskri-minalitet

Vold i lokalsamfundet

p Voldsindflydelse på social- og kønsidentitet i Latinamerika

p Et epidemiologisk studie af vold og adgang til juridisk reparation i Guatemala

p Epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder

p Litteraturreview af psykosociale interventioner

Offerkategoriens historie

p Ofrets politiske økonomip Social elendighed, livelihood og netværk

blandt internt fordrevne i Colombiap Post-konflikt reparationspolitik i Guatemala og

dens betydning i Ixilområdetp Den afledte lidelse: Køn og vold i Palæstinap Et liv i limbo? Et etnografisk studie af institu-

tioner, interventioner og fattige zimbabwiske migranter i Sydafrika

Langtidsfølger af ekstreme belastninger

p I krigens kølvandGenbegravelse af henrettede modstandskæm-pere og koncentrationslejrfanger samt repatri-ering af danskere fra begge sider i 2. Verdens-krig og fra japanske koncentrationslejre. Spor efter 2. Verdenskrig og op til vor tid.Sven Arvid Birkeland, dr.med., læge, seniorforsker

p Sænket af Tyskerne Danske sømænd i allieret tjeneste - krigssejler-

syndromet

p Krigens ansigt. Danske soldaters livshistorier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

p Krigens skæbner. Livshistorier af danskere, der deltog i allieret eller tysk tjeneste under 2. Verdenskrig

foreByggelSe

Institutioner, der udøver tortur og menneskerettighedskrænkelse

p Statslig og ikke-statslig detentionspraksis i Sierra Leone

p Reformering af justitsinstitutioner i over-gangssamfund

p Statslig og ikke-statslig vold i Sydafrika: Politi, selvtægt og bander i Sydafrika

p Demokratisering og statslig vold: Kompa-rative studier af forebyggelse af TOV i ex-sovjetiske lande

p Sikkerhedspatruljer i Bolivia

Netværk, der udøver tortur og organiseret vold

p Unge og voldelige politiske organisationerp Ungdomsmobilisering i Manila: Vælgerpo-

litik, kriminalitet og myndigheder i Bagong Silang

p Mungiki i Nairobi, Kenya. Politisk og voldelig ungdomsbevægelse eller traditionalistisk sekt?

p Mobilisering og social navigation inden for studenterpolitik på Dhaka Universitet, Bangladesh

p Politisk aktivisme i Nepals overgang til demokrati: Mobilisering, håb og overlevelse blandt unge i Kathmandu

forSkningSProJekter 2009


RCT er i det forgangne år blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen til at være ét af tre nationale centre i landet med højt specialise-ret funktion i behandling af særligt komplicerede traumatiserede flygtninge. Dette er en stor udmærkelse for arbejdet i Rehabilite-ringsafdelingen, som hele tiden arbejder på at forbedre rehabili-teringstilbuddene. I 2009 indledte vi en revision af vores tilbud, så de i fremtiden i højere grad vil imødekomme de faglige krav, der er fremsat fra politisk side.

I dag består rehabiliteringen af en samlet kontinuerlig og koordi-neret indsats, der sikrer en præcis beskrivelse af opgavefordelin-gen, retningslinjer for den sundhedsfaglige indsats og en koordi-nering mellem de involverede parter både inden for og uden for Rehabiliteringsafdelingen. Formålet med denne fremgangsmåde er at opnå en høj kvalitet i indsatsen og en hensigtsmæssig ud-nyttelse af ressourcerne. I vores rehabiliteringstilbud lægger vi vægt på at forebygge, at klienterne får akut behov for at besøge en behandler i Re-habiliteringsafdelingen. I programmet indgår også uddannelse af klienterne, så de kan blive bedre til at overvåge deres egen helbredssituation. Endelig bliver der taget individuelle hensyn til de meget komplekse problemer, som følgerne af tortur, herunder posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), medfører. Fx kan mænd, der har været udsat for et psykologisk traume også have fysiske lidelser såsom gigt og diabetes1.

RCT arbejder i fire teams, to individuelle, et familierettet og et gruppeteam. De følger et fælles forløbsprogram, som afspejler retningslinjer for behandling af kroniske sygdomme. Vi mener ikke, at der er nogen tvivl om, at klienter med kronisk PTSD har behov for et tværfagligt og klart tilrettelagt rehabiliteringstilbud. Tilbuddet bør indeholde en helt fast kerne. Også andre steder i sundhedssektoren arbejdes der med tilbud, der er bygget op om-kring et tværfagligt tiltag. Et eksempel på dette er tilbud til per-soner med ryglidelser, der arbejdes med i Dansk Reumatologisk Selskab. Her arbejder man netop med tværfaglig vurdering og indsats. Og netop når det kommer til ryglidelser, er der paralleller at drage mellem patientgrupperne, for netop ryglidelser er også et problem for en stor del af PTSD-patienterne.

Tværfaglig rehabilitering: Der synes at være rimeligt belæg for, at i forhold til rehabilitering med traditionel observation og behandling i primærsektoren, vil en mere bred tværfaglig rehabilitering, som også involverer arbejdspladsen, medføre, at klienterne kommer hurtigere tilbage i job, når det gælder patienter med ryglidelser. Ikke alle patienter har dog brug for en sådan indsats, men internationalt validerede screeningsinstrumenter, som kan forudsige klienternes prognose og behov for rehabilitering, findes endnu ikke.

Vi kan dog erfare, at et nyligt publiceret studium er faldet ud til fordel for interdisciplinære tiltag2. Designet ligner den rehabili-

Torturoverlevere har brug for tværfaglig rehabilitering

Henrik Nielsen, overlæge, dr.med, leder af Rehabiliteringsafdelingen

Referenceprogrammer for håndtering af den tværfaglige rehabilitering af

traumeoverlevere skal sættes på rehabiliteringscentrenes dagsorden

REHABILITERING

19WWW.RCT.DK

teringsstrategi, vi følger i RCT. Arbejdet bekræfter vores ople-velse af, at interdisciplinære rehabiliteringsprogrammer, når det gælder patienter med ryglidelser, er de sædvanlige monofaglige behandlingsformer overlegne med hensyn til at opnå succes med behandlingen.

Et andet meget vigtigt og relevant fokusområde i rehabilite-ringsindsatsten er familieteamets deltagelse i netværksmøder med bl.a. kommunale myndigheder og private virksomheder. Møderne er en del af den helhedsorienterede indsats og hjælper torturoverlevernes omgivelser til at forstå deres problemer. Det hjælper ikke bare i dagligdagen men gavner også børnenes frem-tid.

Den forbyggende indsats over for disse familier vil være et bli-vende fokusområde for RCT. Også her er der for nyligt blevet publiceret en undersøgelse3, der bekræfter vores fremgangsmåde. Undersøgelsen viste, at børn i aldersgruppen 7, 11 og 16 år, som havde haft en særlig belastet barndom, havde markant flere uspecifikke kroniske smerter senere i livet. Der er ingen tvivl om, at det fokus, vi har sat på disse børnefamilier, på sigt vil vise sig at være hensigtsmæssigt.

Tilbage står at kunne vælge risikomarkører, der på forhånd vil kunne fortælle, hvorvidt vi træffer de rette valg i rehabiliterin-gen af den enkelte patient.

Udfordringerne omfatter ikke blot de interdisciplinære program-mer, men også den korrekte medicinering, som både kan være med traditionelle behandlingsstoffer og med midler, som kan forbygge en række neurodegenerative sygdomme, fx truende hukommelsestab, som mange patienter klager over. Efter at vi har indført elektronisk patientjournal, vil vi på sigt være i stand til at opbygge en database med kliniske markører og på sigt en blodprøvesamling i henhold til godkendte kliniske testprotokol-ler. Vi håber herved at kunne opnå større indsigt i rehabilite-ringstiltag i fremtidens behandling.

1 Norman SB et al.: Associations between psychological trauma and physical

illness in primary care. Journal of Traumatic Stress, 2010, 19 (4): 461-471

2 Lambeek LC et al.: Randomised controlled trial of integrated care to

reduce disability from chronic low back pain in working and private life.

BMJ, 2010 (March 16), 340:c1035, advance access online: [7. p.]

3 Dong P et al.: Influence of childhood behaviour on the reporting of chronic

widespread pain in adulthood : results from the 1958 British Birth Cohort

Study. Rheumatology, 2010 (March 9), advance access online: [7 p.]


I arbejdet for frihed fra tortur findes der desværre ikke et ef-fektivt og hurtigt vidundermiddel. Det har vist sig at kræve en langvarig indsats, hvor man til tider skal være taktisk. Globalt set er der kun begrænsede midler til arbejdet for frihed fra tortur i verden set i forhold til problemets omfang. Ifølge Amnesty Inter-nationals årsrapport fra 2009 bliver mennesker tortureret i halv-delen af verdens lande. I nogle folkerige stater, som fx Indien, er tortur meget udbredt.

Evaluering af RCTs internationale arbejdeÅret 2009 har givet mange positive resultater. Udenrigsmini-steriet iværksatte en evaluering af RCTs aktiviteter i det sydlige Afrika og Mellemamerika og arbejdet med forebyggelse af tortur og organiseret vold i ulande generelt. RCT fik generelt nogle gode skudsmål af ministeriet, som også påpegede en række områder, hvor RCT kan styrke sin indsats. Fx skal RCT arbejde på at få den opnåede viden om forebyggelse af tortur forankret i de pågældende samfund. Desuden påpegede evalueringsrapporten udfordringen i at få forskningen til at hænge endnu mere sam-men med konkrete projektaktiviteter i u-lande. RCTs torturforebyggelsesprogram i Sri Lanka blev vurderet af et

internationalt team af menneskerettighedseksperter. Evaluerin-gen understregede, hvorledes den vedholdende indsats bidrager til at forebygge polititortur. Evalueringen betoner, at ’få organisa-tioner ville være i stand til – med tilsvarende begrænsede midler – at opnå så effektive resultater’. RCT har fået bekræftet, at der ikke er nogen enkle tilgange til at forebygge tortur. Indsatsen er langsigtet, og RCT må kombinere strategier og løbende udvikle taktik til at påvirke den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Sri Lanka. Programmet har givet ny viden om effektive tilgange til at forebygge tortur under yderst vanskelige forhold og har bidraget til at opfylde RCTs langsigtede målsætninger. De detalje-rede erfaringer fra projektinterventioner i Sri Lanka vil fremover blive anvendt mod tortur i andre dele af verden.

Forhindringer for RCTs arbejde Tortur er som bekendt ikke et naturfænomen, som menne-sket ikke er herre over, men et menneskeskabt problem, som kun kan løses, hvis den politiske vilje er til stede - og den har beklageligvis været svingende i de senere år. Tortur er heller ikke et problem, der kan ses isoleret fra den generelle politiske udvikling i et land, og der bød 2009 på et par ubehagelige over-raskelser.

Det lange seje træk for frihed fra tortur i verden

Af Jan Ole Haagensen, ph.d., leder International Afdeling

DET INTERNATIONALE ARBEJDE

Honduras (Foto: Roberto Landaverry) Gaza (Foto: Erik Fosse/NORWAC)

21WWW.RCT.DK

CentrAlAmerikADen politiske situation i Honduras og Guatemala var meget ustabil i 2009. I Honduras udmøntede den sig i et militærkup. Vores honduranske partner, Centro de Prevención, Tratamien-to Rehabilitació de las Victimas de la Tortura y sus Familiares måtte skifte fokus fra at arbejde med reformer til at rappor-tere om de omfattende menneskerettighedskrænkelser. Man må håbe, at kuppet forbliver en enlig svale, idet demokrati er en forudsætning for effektivt at få forebygget tortur. Den danske regerings hurtige de facto accept af kupmagernes afholdte valg i november er i den henseende bekymrende.

Guatemala oplevede også en tid med politisk uro, men her har RCTs partner, Officina de Derechos Humanos del Arzo-bispado de Guatemala ODHAG, været i stand til at fortsætte reformbestræbelserne, bl.a. ved at være involveret i en natio-nal aftale om en vidtrækkende reform af sikkerhedssystemet underskrevet af regeringen i april 2009. Aftalen var udformet i et samarbejde mellem ODHAG, ombudsmanden, San Carlos Universitetet og den katolske kirke.

mellemøStenIsraels invasion af Gaza ved årsskiftet 2008/09 påvirkede bl.a. RCTs partner, Gaza Community Mental Health Program-mes (GCMHP) arbejde, da organisationens bygning blev berørt af bombenedslag. GCMHP har i årevis arbejdet under krigslignede tilstande og var derfor hurtigt i stand til at til-passe sig situationen og fortsætte med at tage sig af bl.a. de børn, kvinder og mænd, der betaler prisen for krisen.

Krigen i Gaza medførte omfattende ødelæggelser og den fortsatte israelske blokade har igennem hele 2009 hindret genopbygningen, herunder støtte til behandling af ofre for krigstraumer. RCT blev i foråret 2009 nægtet adgang til Gaza af de israelske myndigheder, og støtte til nødvendig supervi-sion af GCMHPs ansatte kunne ikke gennemføres. På grund af den forværrede menneskerettighedssituation blev der fra RCTs side lagt vægt på fortalervirksomhed, bl.a. i samarbejde med andre danske og internationale NGOer. Indsatsen mod-tog bred anerkendelse fra partnere i regionen og i Danmark.

AfrikARCTs bestyrelse besøgte i efteråret 2009 Sierra Leone, hvor de fik et indblik i, hvordan lerede veje ødelagt af regn stiller

vores partner Community Associatione for Psychosocial Ser-vices over for logistiske udfordringer i arbejdet med at reha-bilitere overleverne fra den brutale borgerkrig i den østligste og mest berørte del af landet.

Sydafrika berøres stadig af konflikten i Zimbabwe med mange traumatiserede flygtninge til følge. RCT støtter syd-afrikanske organisationer, herunder Centre for the Study of Violence and Reconciliation, i arbejdet med især flygtninge fra Zimbabwe.

ASienBorgerkrigen i Sri Lanka sluttede brutalt i maj 2009 med store civile tab til følge. Krigens afslutning gav et spinkelt håb om, at landet igen skulle blive en retsstat med beskyttelse af individer mod overgreb fra statsmagten. Forhåbningerne blev hurtigt gjort til skamme, da præsidenten fortsatte med at stramme grebet om magten. Trusler mod torturofre, ad-vokater, journalister og menneskerettighedsaktivister er ikke stoppet, og selv om RCTs partnere gør en prisværdig indsats, er der meget store udfordringer.

I Filippinerne har parlamentet vedtaget en lov, der krimina-liserer tortur. Det er en stor sejr for menneskerettighedsor-ganisationer, herunder RCTs partner Balay, der har arbejdet ihærdigt i mange år for at få en anti-tortur lov vedtaget.

Den første undervisning i vidnesbyrd-terapi, som er en form for kognitiv terapi, er blevet gennemført i workshops med partnere i Indien, Sri Lanka og Cambodja. Monitorerings- og evalueringsdata indsamlet i Sri Lanka og Indien viser gode resultater og er blevet præsenteret og publiceret interna-tionalt. Vidnesbyrdmetoden, som også er udgivet på dvd, indikerer, at den kan håndteres af ikke uddannet personale, og at torturoverlevere synes at opleve forbedringer af deres mentale tilstand. Metoden har også vist sig at være yderst velegnet i forebyggende virksomhed - for menneskeret-tighedsorganisationer, der arbejder med dokumentation og fortalervirksomhed. Vores partner People’s Vigilance Commit-tee on Human Rights PVCHR har således været i stand til at få dokumenteret overgreb begået af politi og højkaster mod kasteløse og at få problemet på den politiske dagsorden i delstaten Uttar Pradesh såvel som ind i de inderste regerings-cirkler i New Delhi.

Sierra Leone (Photo: UN Foto/Eric Kanalstein) Filippinerne (Foto: RCT)

TEMA FOREBYGGELSE

22 RCT ÅRSBERETNING 2009

internAtionAle Peer-revieWeDe Artikler

Agger I, Raghuvanshi L, Khan SS, Polatin P, Laursen LK: Testimonial therapy : a pilot project to improve psychological wellbeing among survivors of torture in India. Torture, 2009, 19 (3): 204-217

Brogårdh B, Vestling M, Sjölund BH: Shortened constraint-induced movement therapy in subacute stroke – no effect of using a restraint : a randomized controlled study with independent observers. Journal of Rehabilitation Medicine, 2009, 41 (4): 231-236

Elsass P, Carlsson J, Jespersen K, Phuntsok K: Questioning western assessment of trauma among Tibetan torture survivors : a quantitative assess-ment study with comments from Buddhist Lamas. Torture, 2009, 19 (3): 194-203

Jefferson AM, Huniche L: (Re)searching for per-sons in practice : field-based methods for critical psychological practice research. Qualitative Re-search in Psychology, 2009, 6 (1-2): 12-27

Jensen S: Gendered connections : politics, brokers and urban transformation in Cape Town. Critique of Anthropology, 2009, 29 (1): 47-64

Merrick D, Sjölund BH: Patients’ pretreatment beliefs about recovery influence outcome of a pain rehabilitation program. European Journal of Physical and Rehabilitation Medicine, 2009, 45 (3): 391-401

Motzkau JF, Jefferson AM: Editorial: Research as practice : on critical methodologies. Qualitative Research in Psychology, 2009, 6 (1-2): 1-11

Persson AL, Westermark S, Merrick D, Sjölund BH: Validity of electrical stimulus magnitude matching in chronic pain. Journal of Rehabilitation Medicine, 2009, 41 (11): 898-903

Sjölund BH, Kastrup M, Montgomery E, Persson AL: Rehabilitating torture survivors. Journal of Rehabilitation Medicine, 2009, 41 (9): 689-696

Torp-Pedersen S, Amris K, Holm CC, Kønig M, Prip K, Danneskiold-Samsøe B: Vascular response to ischemia in the feet of falanga torture victims and normal controls : color and spectral Doppler find-ings. Torture, 2009, 19 (1): 12-18

Vigh H: Conflictual motion and political inertia : on rebellions and revolutions in Bissau and beyond. African Studies Review, 2009, 52 (2): 143-164

Vigh H: Motion squared : a second look at the concept of social navigation. Anthropological theory, 2009, 9 (4): 419-438

Vigh H: Wayward migration : on imagined futures and technological voids. Ethnos, 2009, 74 (1): 91-109

Wang, S-J, Modvig J, Montgomery E: Household exposure to violence and human rights violations in western Bangladesh (I) : prevalence, risk factors and consequences. BMC International Health and Human Rights, 2009, 9 (29): 18 p.

Wang, S-J, Hague MA, Masum SuD, Biswas S, Modvig J: Household exposure to violence and human rights violations in western Bangladesh (II) : history of torture and other traumatic experience of violence and functional assessment of victims. BMC International Health and Human Rights, 2009, 9 (31): 15 p.

internAtionAle Bøger og BogkAPitler

Jefferson AM: On hangings and the dubious em-bodiment of statehood in Nigerian prisons. I: State violence and human rights : state officials in the South. London: Routledge-Cavendish, 2009: 122-138

Jensen S: The vision of the state : audiences, en-chantments and policing in South Africa. I: State violence and human rights : state officials in the South. London: Routledge-Cavendish, 2009: 60-78

Jensen S, Jefferson AM: Introduction : repopulat-ing state violence and human rights. I: State vio-lence and human rights : state officials in the South. London: Routledge-Cavendish, 2009: 1-22

Jensen S, Jefferson AM (eds.): State violence and human rights : state officials in the South. London: Routledge-Cavendish, 2009.

konferenCeBiDrAg

Jakobsen SF: Shaping Hierarchies of Victimhood through Professional Transactions: From Internally Displaced People to Victims of the Armed Conflict, World Conference of Humanitarian Studies Gronin-gen, 4-5 February, 2009, Holland

Montgomery E: Trauma and Resilience in Young Refugees, 11th ECOTS, 15.-18. June, 2009, Oslo, Norway

Montgomery E: Juvenile Crime and Violence Prevention in Traumatised Refugee Families, 31st Congress of the International Academy of Law and Mental Health, 28. June, 2009, New York, USA

Wang S-J: Household Exposure to Violence and Hu-man Rigths Violations in the Western Bangladesh: Violence in Public Places and Institutions, 25.-27. June, 2009, School of Psychology, University of Lancashire

Jefferson A: Promoting (in)Justice in Sierra Leone, 26.-29. August, University of Central Lancastershire

Wang S-J: Household Exposure to Violence and Human Rigths Violations in Western Bangladesh: Prevalence, Risk Factors and Consequenses, Inter-national Society of Victomology, 27. August, 2009, Mito, Japan

Wang S-J: Collective Exposure to Violence and Hu-man Rights Violations in the Western Bangladesh, International Society of Victomology 27. August, 2009, Mito, Japan

Rønsbo H: Dancing the Memory of a Genocidal Massacre: Performing Violence in Communal Space, Megaseminar ”The Modern Field”, 28. August, 2009, Denmark

Prip K, Persson A, Sjölund B: Exposure to Falanga Dertermines Long Term Activity Limitations in a Cohort of Torture Victims in Exile, Pain in Europe VI, 6th Congress of the European Federation of IASP Chapters (EFIC), 9.-12. September, 2009, Lisbon, Portugal

Montgomery E: Young Refugees’ Mental Health, Metropolis Conference, 15. September, 2009, Co-penhagen, Denmark

Wang S-J: Household Exposure to Violence and Human Rigths Violations in Western Bangladesh: Prevalence, Risk Factors and Consequenses, Ame-rican Public Health Association, 7.-11. November, 2009, Philadelphia, USA

Wang S-J: Collective Exposure to Violence and Hu-man Rights Violations in the Western Bangladesh, American Public Health Association, 7.-11. Novem-ber, 2009, Philadelphia, USA

øvrige Bøger og BogkAPitler

Andersen MK, Fernando B: The phantom limb : failing judicial systems, torture and human rights work in Sri Lanka : a study of police torture in Sri Lanka. Copenhagen: RCT; Hong Kong: Asian Human Rights Commission, 2009

Birkeland SA: I krigens kølvand : Danske skæbner efter 2. Verdenskrig. København: Gyldendal, 2009

Buch L: Moralsk positionering : feltarbejde i de besatte palæstinensiske områder. I: Hastrup K (red.): Mellem mennesker : en grundbog i antropologisk forskningsetik. København: Hans Reitzel, 2009: 77-94

Perera C, Puvimanasinghe S, Agger I: Giving voice to the voiceless : using testimony as a brief therapy intervention in psychosocial community work for survivors of torture and organised violence : a man-ual for community workers and human rights activ-ists in Sri Lanka. Hong Kong: Asian Human Rights Commission, 2009

Risør H: Voldelig død : moralske fællessskaber i Bolivia. I: Hastrup K (red.): Mellem mennesker : en grundbog i antropologisk forskningsetik. Køben-havn: Hans Reitzel, 2009: 115-133

Artikler i tiDSSkrifter og fAgBlADe

Magnussen T: Danmark indklaget til FN’s anti-torturkomité. FN-forbundets nyhedsbrev, 2009, 4 (6): 8-9

Magnussen T: FN modvirker lægers medvirken ved tortur. FN-forbundets nyhedsbrev, 2009, 4 (5): 14-16

RCT PUBLIKATIONER 2009

WWW.RCT.DK 23

Magnussen T: FN’s torturrapportør foreslår kon-vention for fanger. FN-forbundets nyhedsbrev, 2009, 4 (7): 7-11

Magnussen T: NGO’er opfordrer FN til at gribe ind over for grove overgreb i Honduras. FN-forbundets nyhedsbrev, 2009, 4 (5): 17

Polatin PB: Papel actual del psiquiatra en el manejo del dolor. Revista de la Asociación Gua-temalica del Dolor y Cuidados Paliativos, 2009, 1 (Agosto): 4-5

Tokle HK, Montgomery E: Vidare i livet efter trauma. i&m : indvandrare & minoriteter, 2009, (4-5): 22-25

kronikker m.v.

Akselbo DR, Magnussen T: Udhuling af forbud mod tortur (Kronik). Politiken, 2009, 24. februar (sektion 2): 7-8

Jefferson AM: God, ond eller tvetydig? (Kronik). Information, 2009, 27. april: 18

Johansen M-L E, Jensen S: Vi glemmer forebyg-gelsen (Kronik). Information, 2009, 31. marts: 16

Magnussen T: Danmark er forpligtet af torturkon-ventionen (Debat). Arbejderen, 2009, 1. juli: 9

Magnussen T: Glem ikke Gaza (Debat). Informa-tion, 2009, 28. december 28 (sektion 1): 23

Magnussen T: Grove overgreb efter kup i Hondu-ras. Kristeligt Dagblad, 2009, 7. december: 3

Magnussen T: Nobels fredspris: Det vil klæde Obama at tale om tortur i morgen (Debat). Politi-ken, 2009, 9. december (sektion 2): 9

Magnussen T: Straffrihed for tortur er brud på konventionerne (Debat). Information, 2009, 1. maj: 19

Magnussen T: Tid til retsopgør med Bush-tortur (Kronik). Information, 2009, 28. januar: 18

Magnussen T: Tortur : diplomatiske garantier må principielt afvises (Opinion). Information, 2009, 13. marts: 18-19

Magnussen T: Vi bør følge opfordringerne fra FN (Opinion). Berlingske Tidende, 2009, 18. marts: 12

Magnussen T: Vi skal igen gå i front mod tortur (Kronik). Information, 2009, 10. december

Magnussen T: Zelaya skal genindsættes øjeblikke-ligt (Debat). Information, 2009, 8.juli: 19


TEMA FOREBYGGELSE


ÅRETS DONATIONER OG TILSAGN OM STøTTE

RCT har med stor tak modtaget følgende donatio-ner/tilsagn om støtte fra danske fonde og legater: (hvor intet formål er anført, er beløbet givet til RCTs generelle arbejde):

Grosserer Andreas Collstrops og søn Rudolf Collstrops Mindelegat kr. 25.000 til ph.d. forskningsprojektet Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser

Fabrikant Mads Clausens Fond kr. 10.000

Aase og Ejnar Danielsens Fond kr. 100.000 kr.

Dr. Margrethe og Prins Henriks Fond kr. 50.000 til Kriminalitetsforebyggelse blandt trau-matiserede flygtningefamilier – Implementering af netværksmøder i danske kommuner

Familien Hede Nielsens Fond kr. 10.000

Tømmerhandler Johannes Fogs Fond kr. 50.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Forsvarsakademiets fonde kr. 20.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Forsvarschefen kr. 10.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Generalkonsul Einar Høyvalds Fond kr. 25.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Hærens Konstabel- og Korporalforening kr. 20.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Kong Christian den Tiendes Fond kr. 20.000 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser

Kunststyrelsen, den faglitterære pulje kr. 100.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Frands Køhler Nielsen og hustrus Mindelegat kr. 50.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Lippmann Fonden kr. 20.000 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tor-tur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser og kr. 10.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjem-komst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond kr. 40.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Grosserer A.V. Lykfeldt og hustrus Legat kr. 20.000 forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Novo Nordisk Fonden kr. 750.000 bevilget i 2008 til forskningsprojekt i 2009 og kr. 50.000 til forskning i 2010

Det Obelske Familiefond kr. 50.000 og kr. 50.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Ordrup Brugsforenings Legat kr. 14.411

Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond kr. 30.000

Ekspeditionssekretær, cand.jur. Torkil Steenbecks Legat kr. 50.000 til ph.d. forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemekanismer og adfærdsmæssige konsekvenser og kr. 50.000 til forskningsprojekt Krigens Ansigt – Psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjem-komst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

TESTAMENTARISKE GAVER

Boet efter Inger Merete Andersen kr. 1.364.660

Boet efter Ebba B. Neergaard kr. 640.563

FORSKNINGSBIDRAG

Amnesty International kr. 9.000 til etablering af fængselforskernetværk Inside Poor Prisons

Inge Genefke og Bent Sørensens Anti-tortur-fond kr. 17.000 til rejseudgifter for 2 udenlandske deltagere til seminar om torturforebyggelse

ANDRE GAVER

Bezzerwizzer kr. 10.000

Christianshavns KFUM Kr. 5.500

Dansk Sygeplejeråd kr. 10.000

Lærerstandens Brandforsikring kr. 7.500

Bidrag fra privatpersoner kr. 192.163

Selv om en stor del af RCTs nationale og inter-nationale virksomhed i 2009 blev finansieret af Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, er et af kriterierne for den offentlige finansiering, at andre af RCTs aktiviteter finansieres af private midler. Ovennævnte støtte er derfor til uvurderlig gavn for RCTs arbejde, og RCT skylder en stor tak til donorerne for såvel denne økonomiske støtte som al anden støtte.

Det er af stor betydning for vore klienter, tortur-ofrene, at RCT har et økonomisk fundament i den danske befolkning.

Årsberetning 2009



SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940Dansk Bank nr. 3001 4310821209

redaktionAnders BernhoftHeidi Koch TokleTue MagnussenSøs NissenAndrew JeffersonBengt H. Sjölund (ansv.)

layoutEckardt ApS

trykSangill Grafi sk

ISBN: 978-87-90878-31-3ISSN: 1396-2418

Printed in Denmark 2010

INDHOLD

At forebygge tortur 1

temA: forebyggelse

Forebyggelse er bedre end at helbrede 2

RCT satte kraftigt aftryk på FN-resolution 3

Kan man indgå i dialog med staten? 4

RCT og CAPS hjælper mennesker til at blive hele igen ... 6

Hvorfor bliver unge draget ind i voldelige organisationer? 8

Kup og grove overgreb på menneskerettighederne i Honduras ... 10

Uanmeldte inspektioner af danske fængsler skal forhindre tortur 12

Fortalervirksomhed 2009 14

Forskningen konsolideret på RCT 16

Torturoverlevere har brug for tværfaglig rehabilitering 18

Det lange seje træk for frihed fra tortur i verden 20

RCT publikationer 2009 22

Årets donationer og tilsagn om støtte 24

Regnskab 25

Trykt på Cyklus Offset

25WWW.RCT.DK

REGNSKAB

resultatopgørelse, rCt 1. januar - 31. december 2009

indtægter Beløb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling 48.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling 699


Enkeltprojekter i Syd 5.221

Bidrag i øvrigt 7.276

Tips- og Lottomidler 241

Diverse indtægter 2.726

indtægter i alt 82.824

udgifter Beløb i 1.000 kr.

RCTs politik, ledelse og udvikling 839


Forebyggelse og fortalervirksomhed 2.431

Information og kommunikation 2.478

Forskning og dokumentation 21.581

TOV- og udviklingsprojekter i Syd 31.521

Planlægning og tværgående supportfunktioner 2.361

Reservation vedr. rehabilitering 500

udgifter i alt 80.529

Indtægter i alt 82.824

Udgifter i alt 80.529

resultat før fi nansielle poster 2.295

Finansielle indtægter 801

Finansielle omkostninger 3

finansielle poster 798

Årets resultat 3.093

Anvendte bevillinger i 2009 Beløb i 1.000 kr.

Bevillinger, enkeltprojekter

Rehab., Jordan 1.841

KARAMA, Jordan 1.822

EU-OPCAT, Asien 1.558

5.221

Projekter i syd inden for udenrigsministeriets rammebevilling

ARCT, Albanien 448

CSVR, Sydafrika 2.200

Zimbabwiske torturoverlevere, Sydafrika 1.363

CEDSA, Sierra Leone 1

CAPS, Sierra Leone 2.148

CPTRT, Honduras 2.681

ODHAG, Guatemala 2.940

GCMHP, Gaza 2.194

Rehab, Jordan 229

TRC, Palæstina 11

BRCT, Bangladesh 17

AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.903

BALAY, Filippinerne 1.257

OPCAT, Asien 310

PVCHR, Indien 596

øvrige, Indien 194

Programsamarbejde, Cambodja 34

18.526

Anvendte bevillinger i alt 23.747

Udgifter fordelt på fokusområder Projektudgifter fordelt på geografi ske områder

Latinamerika: 5.621

Mellemøsten: 6.097Asien: 5.869

østeuropa: 448

Afrika: 5.712

23,37%

3,02%

3,08%

26,8%

39,14%

2,93%0,62%

1,04%

Årsberetning 2008Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

RCT09Årsberetning 2009Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Det skal være så vanskeligt og lidt attraktivt som muligt for staterne at bruge tortur som et redskab til forhør, afstraffelse eller intimidering og for ikke-statslige aktører at gribe til organiseret vold for at opnå magt, kontrol eller hævn.

TEMA FOREBYGGELSE



Documents

RCT Årsberetning 2009