Regulerende lovgivning 1

Regulerende lovgivning 1Vibeke Kragh, VIA University College februar 2014

AftalegrundlagValg af kontraktsform

• Fagentreprise: byggeriet udføres af en række – af hinanden

kontraktsmæssigt uafhængige – entreprenører, der hver udfører

arbejde inden for et enkelt fag (murer- tømrer - …)

• Hovedentreprise: Bygherren kontraherer alene med en

entreprenør, som over for bygherren har påtaget sig at udføre hele

byggeriet og derfor hæfter for såvel byggeriets færdiggørelse som

dets mangelfrihed.

• Totalentreprise: Entreprenøren påtager sig såvel en ikke uvæsentlig

del af projekteringsopgaven som udførelsen af byggearbejdet

AftalegrundlagValg af kontrakt

Valg af organisationsform afhænger bl.a. af:

• byggeriets art

• bygherrens tekniske sagkundskab

• bygherrens evt. rådgiver

• økonomiske overvejelser.

• ”hæftelses”ønsker (betaling/mangler)


Ingen samlet lov

• Aftaleloven• Købelovens gælder ikke for fast ejendom (dog i analogi) + for

byggematerialer

• Renteloven, forældelsesloven osv.

• Byggeloven, miljøbeskyttelsesloven osv.

• Tilbudsloven – v. offentlige/ offentligt støttede bygherrer og i øvrigt aftalt

• Pris- og tidcirkulæret: statslige/statsstøttede bygherrer…. skal vedtages

--------------------------------------

• Agreed documents: AB 92, ABT 93, ABR 89 og AB -forbruger IKKE love –

skal aftales


Husk: Bygherre i et bedre Bolig projekt vil sædvanligvis være FORBRUGER

Det betyder IKKE at AB-Forbruger skal anvendes som aftale grundlag mellem bygherre og entreprenør/håndværker, men det har indflydelse på gennemsalgskraften af visse bestemmelse feks. reklamationsreglen i AB 92 § 36 og voldgiftsbestemmelsen

Aftalegrundlag

AB-Forbruger

Udviklet i 2010 af Energistyrelsen, Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet og

Forbrugerrådet.

Der er udarbejdet en vejledning til ABF, som vil blive brugt som hjælp til fortolkning. Hvis

håndværker og forbrugerbygherre indgår individuel aftale (ikke bruge ABF) vil aftalen

sædvanligvis blive fortolket til fordel for forbrugeren, hvis der er tvivl om hvordan den skal

forstås og vilkåret ikke har været gjort til genstand for individuel forhandling.

Forskelle fra AB 92 (som stadig kan bruges, også hvor bygherren er forbruger):• Priser skal angives incl. moms bortset fra dagbod

• Det er op til parterne at aftale om der skal stilles sikkerhed. Hvis det aftales ophører den 1 år og 30 dage efter

aflevering

• Hvis der ikke aftales tidsplan skal arbejdet være påbegyndt og afsluttet inden rimelig tid

• Entreprenøren har vejledningspligt overfor forbrugeren

• Entreprenøren har pligt til at spørge ind til særlige forhold vedr. grunden – servitutter, forurening os. Hvis der

senere dukker noget op skal forbrugeren betale evt. omkostninger som ekstraarbejde

• Hvis et prisoverslag overskrides med mere end 15% skal forbrugerens stillingtagen indhentes. Hvis det ikke sker

skal forbrugeren ikke betale hvad han kunne have sparet hvis hans stillingtagen havde været indhentet

• Udgangspunktet er at betaling skal ske når arbejdet er afleveret, men andet kan aftales

• Arbejdet er afleveret når entreprenøren har meddelt at det er færdigt eller afleveringsforretning er afholdt. Ved

arbejder over 50.000 skal afleveringsforretning afholdes hvis en af parterne ønsker det. Entreprenøren har

bevisbyrden for at arbejdet er afleveret.

• Mangelsbegrebet ligner AB 92 s mangelsbegreb, men det er præciseret at bygningsreglementet skal overholdes.

• Reklameres over en mangel inden 2 måneder efter at bygherren har eller burde have opdaget den er

reklamationen rettidigt. Rettidigheden af en senere reklamation vurderes konkret.

• Forældelse: 3 år fra opdaget eller burde opdaget mangel og max 10 år fra aflevering

• 1 års eftersyn afholdes vedr. arbejder over 500.000,-. For arbejder under grænsen holdes 1 års eftersyn hvis en af

parterne beder om det. Ingen 5 års eftersyn

• Ingen voldgiftsbestemmelse AB-Forbruger-standardkontrakt

http://boligejer.dk/file/250900/AB-Forbruger-standardkontrakt.doc

Aftalegrundlag

Kontraktsfrihed

U: lovgivningen bestemmer andet: lejelov, forbrugerkøb osv

mundtlige aftaler lige så bindende som skriftlige

U: Lovgivningen bestemmer andet: ægtepagter mv.

Bevisproblem ved mdtl. aftaler.

Hvad skal der til for at en aftale er indgået?

Aftaleindgåelse

Aftalegrundlag

Den der giver et tilbud er bundet af sit tilbud fra det er

kommet til kundskab hos modtageren og indtil acceptfristen* er udløbet

En accept er rettidig hvis den er kommet frem til tilbudsgiver inden

acceptfristens udløb.

* Længden af acceptfristen følger af aftaleloven, anden lovgivning eller konkret

aftale

Aftalegrundlag

Hvordan beregnes acceptfristen, hvis den er fastsat i tilbudet?

Accepten skal være kommet FREM inden fristens udløb

Fristen regnes fra den dag, brevet er dateret, hvis det ikke er dateret fra

poststemplets dato.

Hvis mail fra afsendelsesdatoen.

Hvordan beregnes acceptfristen, hvis den ikke er fastsat i tilbudet?

Fristen er så lang som tilbudsgiver med rimelighed ville kunne forvente:

Transporttid = transporttid for fremsendelse af tilbudet + betænkningstid, der

afhænger af: varens art, aftalens økonomiske betydning, hvor komplicerede

vilkårene er osv.

Mundtlige tilbud skal accepteres straks, jf. § 3, stk. 2.

Aftalegrundlag

Hvorvidt binder en for sent fremkommet accept tilbudsgiveren?

HR: Kommer antagende svar for sent frem, anses det som nyt tilbud, jf.

§ 4, stk. 1.

U: Afsenderen af svaret går ud fra, at det er kommet frem i rette tid, og

tilbudsgiveren må indse dette, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt.

I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give

afsenderen meddelelse derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet, jf. § 4, stk.

2.

Aftalegrundlag

Hvorvidt binder et uoverensstemmende svar tilbudsgiveren?

HR Svar, som går ud på, at tilbud antages, men som på grund af tillæg,

indskrænkninger eller forbehold ikke stemmer med tilbudet, anses

som afslag i forbindelse med nyt tilbud, jf. § 6, stk. 1.

U Afsenderen af svaret går ud fra, at det er overensstemmende med

tilbudet, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal denne, hvis

han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give meddelelse

derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet med det indhold, svaret

har, jf. § 6, stk. 2.

Aftalegrundlag

Teglværket sender et tilbud på teglsten kr. 60.000 til murermesteren

Murermesteren modtager tilbudet i postkassen

Murermesteren læser tilbudet – Teglværket er bundet af tilbudet

Murermesteren (acceptanten) sender sin accept

Afgørende for om rettidig accept – hvis ja: teglværket bundet

Teglværket læser accepten = Murermesteren er bundet af aftalen

”kommet frem”

Kundskabsøjeblikket


”kommet frem”

Aftalegrundlag




”kommet frem”


Tilbagekaldelse:

hvis Teglværket fortryder tilbudet

kommet frem senest samtidig med at tilbudet er kommet til kendskab

(”kommet frem”øjeblikket)

Aftalegrundlag




Murermesteren (acceptanten) sender sin accept

Afgørende for om rettidig accept – hvis ja: teglværket bundet

”kommet frem”



”kommet frem”

Murermesteren (acceptanten) sender sin accept – vil kun give kr. 50.000

Teglværket læser accepten – den er ikke i overensstemmelse med tilbudet = nyt tilbud fra Murermesteren. Teglværket kan afvise Murermesterens nye tilbud og er ikke længere bundet af sit opr. tilbud.

Figurene inspireret af ”Juraens grundregler” Forlaget Drammelstrupgaard.

Aftalegrundlag

Hvorvidt binder et tilbud, hvori der er fejl?

HR Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden

fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er

ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er

afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse, jf. § 32.

UfR 2000.60 H – blev der lagt vægt på at lavestbydendes tilbud var

en halv million under det næstlaveste, som var på kr. 1.8. mio.

Kontaktinformation:

Vibeke Kragh

Tlf. 87554164

[email protected]

Documents

Regulerende lovgivning 1