Ringgården Update · 2013-06-27 · Ringgården Update 7 Det nytter ikke noget med “ lappeløsninger 7 Det er dog én ting, som Sonja vil ønske, at hun kunne forklare så det

UpdateRinggården

Geniale affaldsløsningerLøsningen kaldes Århus-modellen og er faktisk en god Århus-historie

Den hemmelige afdelingI daglig tale kaldes afdeling 9C

den hemmelige afdeling

Udfordringer i Ree ParkRinggårdens medarbejdere på

virksomhedsdag i Ree Park

Juni 2010 # 96

christian

Ringgården Update 2

For få år siden ændrede vi på det format, der havde været gældende for Mellem Naboer i næsten en menneskealder.

Nu ændrer vi ikke bare formatet endnu engang, men også navnet. For fremtiden bliver Mellem Nabo-er til Ringgården Update. Desuden er det planen, at det nye blad udkommer fire gange årligt mod de tre gange der hidtil har været gældende.

Hvorfor navneskifte?Formålet med navneforandringen er, at skabe større overensstem-melse mellem bladets navn og indhold. Mellem Naboer signale-rer, at det er beboere, der skriver for beboere.

Måske har det en gang i tidernes morgen været bladets formål og faktiske indhold. Men det er det langt fra længere. Ringgården Update understreger og signalerer, at bladets hoved-formål er at holde beboerne op-dateret om det, der sker i Boligfor-eningen Ringgården.

Tidssvarende layoutDet er vores mål med Ringgården Update at skabe et mere tids-

svarende blad, der er mere over-skueligt og mere læsevenligt. Med det nye format sikres der plads til større billeder og mere luft på siderne mellem artikler og billed-materiale.

På side 4 er der en mere uddy-bende gennemgang af de tanker der ligger bag det nye blad.

Diverse lister udgårIndholdsmæssigt vil bladet som hidtil indeholde en skøn blandingaf stort og småt om stof med rela-tioner til Ringgården.

Dog udgår adresseliste og træf-fetider for varmemestre og afde-lingsformænd. Oplysninger om varmemestre kan i forvejen findes på Ringgårdens hjemmeside. Desuden har vi planer om en ny hjemmeside, der for fremtiden gør det mere overskueligt at finde relevante oplysninger om eksem-pelvis varmemestre og afdelings-bestyrelser.

OpslagstavlenSom noget nyt lancerer vi en opslagstavle, hvor der bliver plads til at bringe korte nyheder, faktabokse og statistikker m.m. De korte nyheder kan være alt fra

administrative tips, personalenyt samt vigtige meddelelser, der har betydning for beboerne i Ring-gården.

Du kan bidrage Redaktionen modtager gerne for-slag til artikler og artikelserier, der kan være af interesse for beboer-ne i Ringgården.

Det må gerne være færdigskrevne artikler, men det vil også være helt i orden at fremsende forslag til artikler eller udkast og ideer som redaktionen kan arbejde videre med. Så fat pennen og kontakt redaktionen hvis du eksempelvis har et spændende interviewoffer.

Med håbet om, at du tager godt imod Ringgården Update, vil vi ønske dig rigtig god læselyst.Redaktionen vil samtidig benytte lejligheden til at ønske læserne en rigtig god sommerferie.

“Ringgården Update signalerer at bladets hovedformål er at opdatere beboerne...

Christian Mariegaardformand i Boligforeningen Ringgården

Indhold

HOVEDBESTYRELSEN

DIREKTØRPALLE JØRGENSEN

AFD. BESTafd. 3

AFD. BESTafd. 4

AFD. BESTafd. 5

0405060812131416182224252627283031

Tanker bag det nye blad

Indflytning i afdeling 35

Interview: Sonja fra afdeling 1

Den hemmelige afdeling

Rift om pladserne

Opslagstavlen

Hovedbestyrelsen arbejder med

Middelalderliv i Trigeparken

Lærkehaven på EXPO 2010

Sådan fungerer Ringgården

Genial affaldsløsning

Repræsentantskabsmøde

Stof til eftertanke

Udfordringer i Ree Park

Fokus på råderet

Madmor og ildsjæl

Herredsvang i tåge

AFD. BESTafd. 5

AFD. BESTafd. 2


Tanker bag det nye bladMere luft og ro, plads til både små og store fotos, fleksibilitet og friske farver var nogle af ønskerne til Ringgården Update.

Ringgården begyndte at lave be- boerblade allerede omkring 1970; en tynd sag under navnet Beboer-bladet. I november 1975 lancerede man et nyt beboerblad med nav-net “Mellem Naboer”.

I løbet af årene er der løbende sket småjusteringer af layoutet, og i 90’erne begyndte farverne at snige sig ind og siden begyndte formatet at vokse.

NavnekonkurrenceFor halvandet år siden begyndte vi at lege med tanken om at starte på en frisk. Blandt andet indkaldte vi en gruppe beboere til fokus-gruppeinterview for at diskutere indhold, layout, navn m.v. Vi har ændret en del siden da, men de radikale ændringer kom-mer her i blad nr. 96, som bliver første nummer af Ringgården Update.

Navnet har vi fundet frem til gen-nem navnekonkurrence. I blad nr. 94 kunne man læse, at konkur-rencen blev vundet af Christian Toft fra Økohuset afd. 29, som fortæller at Ringgården Update signalerer, at bladets hovedformål er at holde beboerne opdateret omkring det der sker i Ringgården.

Udvikling af nyt layoutDet er informationsmedarbejder og grafisk designer i Ringgården Mia Løvkvist, som har designet bladets logo og layout.

En af de ting, Mia har lagt meget vægt på, er at få mere luft ind i bladet for at gøre det mere roligt og læsevenligt.

Derfor er der valgt et format, der giver en meget større fleksibilitet – mulighed for at sætte både store og små billeder ind på siderne.Også “luftrummet” på den øverste tredjedel af siderne er med til at give ro og luft. Her placeres over-skrifter og citater, men der kan også være mindre billeder. Andre gange brydes denne kom-position af helsidesbilleder. “Reg-ler skal nemlig brydes for at skabe variation”, forklarer Mia.

LogoetMia har designet bladets logo, så det har tydelige relationer til Ring-gårdens logo, blandt andet ved at genbruge den symbolske ring der omslutter R’et.Men ellers er bladets logo moder-niseret kraftigt i forhold til forenin-gens logo ved at anvende en ny skrifttype og nye farver.

Farver og skriftBasisfarverne i bladet er mørke-grå og hvid, de samme farver som bruges til teksten. Da bladet udkommer fire gange om året, har vi valgt at anvende fire farver, som tager udgangs-punkt i de fire årstider: grøn, gul orange og blå.

Logoet og nogle af de faste gra-fiske elementer har årstidsfarven. I dette nummer, ‘sommernumme-ret’, anvendes den gule ‘sommer-farve’ således til logoet på for-siden og i billedet på bagsiden. I næste nummer vil disse elemen-ter være orange. De øvrige årstidsfarver anvendes til farveflader, streger eller tekst-farve i overskrift m.m. Det er med til at give bladet et varieret farver-igt udtryk – dog med genkende-lighed fra gang til gang. Der er anvendt en Helvetica Neue, som er både klassisk og moderne. Den er harmonisk og nem at læse.

Ja, det var blot nogle af tankerne bag det beboerblad du sidder og læser i.

Du er velkommen til at sende ris og ros til [email protected]

lulu

4 Ringgården Update


1. juli flytter beboerne ind i afd. 35



Fornøjet over forvandlingen af afd. 1Sonja, der har været beboer og beboerdemokrat i Ringgården i en menneskealder, ser frem til, at den banebrydende renove-ring af afd. 1 går i gang her i sommer. Hun glæder sig, både på det personlige plan og på fællesska-bets vegne, til en afdeling med supermoderne boliger og en varieret beboersammensætning.


“Sonja er den kunde, jeg har kendt længst”, fortæller indehaveren af blomsterforretningen i afd. 1. Vi bliver enige om, at prægtige pæoner er et godt valg til den buket, Sonja skal have, fordi hun så beredvilligt stiller op til interview i Ringgården Update. Sonja griner, da hun hører, at blomsterhandleren kom lidt flere pæoner i buketten, fordi den var til hende. “Ja, jeg er kommet der i mange mange år. Også hos hans forældre og bedsteforældre.”

Beboerdemokratisk dinosaurDer er flere grunde til at Ring-gården Update har valgt at inter-viewe Sonja Sørensen. For det første fordi hun er en af de få beboerdemokratiske dinosau-rer i Ringgården. Hun har været aktiv beboerdemokrat, siden hun i 1976 kom ind i afdelingsbesty-relsen i afd. 1. I 1977/78 blev hun afdelingsformand, og det er hun stadig! Dog med en pause på 7-8 år, i forbindelse med at Sonja var formand for Boligforeningen Ring-gården fra 1981-87. For det andet vil vi gerne inter-viewe Sonja for at høre om den banebrydende renovering, som afdeling 1 går i gang med her i sommer.

Holdninger og visionerSonja får det til at lyde, som var det en tilfældighed, at hun kom ind i afdelingsbestyrelsen. Men hun har netop forinden fortalt historien om, hvordan hun var med til atstarte en underskriftindsamling for at få varmt vand lagt ind, da afdelingen i 1967 gik over til fjern-varme. Der er vist ingen tvivl om, at hun har gjort opmærksom på, at hun var en dame med både meninger og visioner!“Jeg syntes, det var nogle gamle tudser i bestyrelsen, som ikke ville bruge penge på fornyelse.” Det var også dengang, der var skilte med ‘græsset-må-ikke-betrædes’ på alle plænerne, selv om der var 400 børn i afdelingen. Da Sonja i 1976 kom ind i besty-relsen, var der dog allerede sket et generationsskifte. Skiltene var fjernet fra græsplæ-nen, der var lavet en fodboldbane og hobbyklubben var i gang.

Fatter ikke jeg klarede detAt Sonja i 1981 blev formand for Boligforeningen Ringgården var også, i følge hende selv, lidt af en tilfældighed. “Vi var nogle i repræsentantska-bet, som syntes at foreningen

trængte til fornyelse – lidt flere vi-sioner. Ja, så væltede vi besty-relsen”, griner Sonja. “Jeg havde absolut ingen ambi-tioner om at skulle være formand; men ingen andre ville, så det blev mig”. Sonja arbejdede dengang fuldtids på en possementsfabrik. Før hun sagde ja til formandsposten, måtte hun have tilladelse fra sin arbejds-giver, idet formandsposten kræ-vede, at hun kunne få fri fra arbej-de ind imellem. Det krævede også, at en anden overtog formandsposten i afd. 1, men Sonja forblev medlem af afdelingsbestyrelsen. “Udover fuldtidsarbejde, var jeg tillidsmand og også aktiv i fag-foreningen. Jeg fatter simpelt hen ikke, hvordan jeg klarede det”, siger Sonja.

Fællesskabet er drivkraften Hvis Sonja skal putte ord på, hvadder har drevet hende til at være ak-tiv i alle årene, ja, så er det helt klart medbestemmelsen, når man bor alment. “Det, at vi i fællesskab skal finde ud af, hvordan vi ønsker vores boligafdeling skal fungere, at tage ansvar og vise hensyn overfor hinanden”, slår Sonja fast.


Det nytter ikke noget med

lappeløsninger “


Det er dog én ting, som Sonja vil ønske, at hun kunne forklare så det kunne forstås; nemlig at vi som beboere kan forlange alt, men der er kun os selv til at betale.

Forvandling på vejSonja sidder som sagt stadig ved roret i afd. 1, og er derfor engager-eret i den omfattende renovering, som snart går i gang og som helt og aldeles vil forvandle afdelingen.

Sonja har boet i afd. 1 siden 1954 – i tre forskellige lejligheder, men alle i samme opgang og i stue-etagen. Først boede hun med mand og tre døtre i en halvanden værelses. Så rykkede de over i en to-en-halver, hvor sønnen kom til. Siden hen fik de den treværelses, hvor Sonja stadig bor. Ganske vidst er der sket foran-dringer gennem årene: nye vin-duer, fjernvarme indlagt osv., men boligen er grundlæggende den samme. Der er bad i kælderen, lej-ligheden får kun lys fra én side, og så er det små lejligheder, som slet ikke opfylder nutidige boligkrav.

Ingen lappeløsninger“Ja, det nytter ikke med lappeløs-ninger”, fortæller Sonja. “Der har i den langvarige proces

været forslag, som nok løste problemet med bad i kælderen, men ikke de grundlæggende problemer med dårlige lysforhold og de for små lejligheder”, forklarer Sonja. “I dag har vi en noget ensidig be-boersammensætning. Lejlighed-erne lever slet ikke op til de krav børnefamilier har i dag, så afde-lingen har mange enlige beboere i alle aldersklasser.”

Ønsket om en renovering begynd-te at spøge allerede i 1989, så Sonja glæder sig meget til at det nu langt om længe ser ud til at lykkes – både på det helt person-lige plan og for afdelingen som helhed.

Glæder sig vildt....Sonja satser på en lejlighed i de nye elevatorbetjente opgange. At der er elevator betyder, at hun kan rykke en etage højere op og få en bedre udsigt. “Det bliver fantastisk at få en al-tan”, siger hun. Hun glæder sig også til at få en lysere bolig og etmoderne køkkenalrum. Og naturlig-vis også til at få bad i lejligheden. “Ja, og så har jeg sparet sammen, så jeg kan købe nye møbler, når jeg flytter i den nye bolig, siger Sonja fornøjet.

Også andre som har boet i afde-lingen i mange år, glæder sig over elevatorerne, som betyder at de kan blive boende i den afdeling de kender og holder af. “Vi bor jo fantastisk centralt og lige ved Botanisk Have og Den gamle By, siger Sonja. Og så er her så fredeligt, tilføjer hun.

Set i afdelingsperspektivet glæder hun sig også til en mere varieret beboersammensætning. Med store lejligheder på fem og fire værelser bliver der også plads til børnefamilierne.

En radikal Det bliver en meget radikal reno-vering, som læserne af Ringgår-den Update kommer til at høre me-get mere om. Også mange andre vil helt sikkert interessere sig for de mange spæn-dende løsninger, som vil forvandle afd. 1. Løsninger som ikke hidtil er set i forbindelse med gedigent murstensbyggeri fra slutningen af 1930’erne. Men det skræmmer bestemt ikke Sonja. “Så bliver vi da midtpunkt for noget”, griner Sonja.

lulu


En af de længe ventede dejlige sommereftermiddage drager vi ud- styret med gps og kamera på jagt i Århus N efter de seks boliger i afd. 9C. De seks huse er ikke ens; der er tre forskellige hustyper og to styk af hver. Første stop er Thorshavnsgade. Her ligger to af afdelingens huse ved siden af hinanden – to huse der er helt forskellige og man kan ikke se, at det er samme bygherre, som har været på spil. Vi stiger ud af bilen for at fotogra-fere. En ung mand med sønnike i hånden haster forbi for ikke at blive indfanget af linsen. “I vil nok ikke have os med i salgsopstillin-gen”, griner han. Ja, hvad skulle han ellers tro, når to kvinder stiger ud af en bil og be- gynder at fotografere et af husene på villavejen. Lad os dog lige slå fast: Boligerne er ikke til salg... Vi er alene på jagt efter boligerne for at fortælle his-torien om en af Ringgårdens mind-ste afdelinger.

Parcelhusboomet begynderNogen tilbundsgående historie bli-ver det ikke, for ingen ved rigtigt noget om, hvorfor Boligforeningen Ringgården i midten af halvtred-serne byggede afdeling 9C.

I boligforeningens 50-års-jubilæ-ums skrift kan man læse, at bestyrelsen i 1953 fik bemyndigelse til at bygge parcelhuse. Baggrun-den var en stærk efterspørgsel blandt medlemmerne. Samtidig var det også et ønske “at få disse spredt rundt om i normal villa-beboelse”.

Man kan sige, at medlemmerne i Ringgården drømte de samme bo-ligdrømme som resten af landets befolkning. Parcelhuset blev nem-lig i 50’erne danskernes absolut foretrukne boligform. Alle ønskede eget hus og en lille have. Og på grund af gunstige statslån var det blevet en overkommelig drøm for en almindelig familie.

En kortvarig idéDenne drøm blev altså også virke-lighed for en håndfuld af medlem-merne i Boligforeningen Ringgår-den. Ideen blev dog hurtigt forladt igen. Det var ikke rationelt, hverken øko-nomisk eller administrativt at byg-ge på den måde. Det skal dog nævnes, at boligfor-eningen efterfølgende byggede parcelhuse i Lystrup – her dog med ensartede huse. Afdeling 14,Engvangen med fem ens huse

blev opført i 1957 på opfordring af sognerådet. Herefter fulgte afde-ling 14A på Kærløkken og Oldager i 1961-62 med seks huse.

Tilfredse beboereBoligerne i afd. 9C er enkle og be-skedne 50’er huse, der ligner de huse, de ligger iblandt. “Ja, der er ingen der gætter på, at vi bor i en almen bolig”, siger en af beboerne. “Men det er bestemt ikke noget, vi skjuler. I de 25 år vi har boet her, har vi altid haft et godt samarbejde med boligforeningen. Beboeren, som er den helt store gør-det-selv-mand, fortæller at detdog primært er inspektøren, de harsamarbejdet med i forbindelse mednye projekter i hus og have. Og demhar der tydeligvis været mange af i årenes løb. I det hele taget giver turen rundt indtryk af, at beboerne værner om deres huse. En forespørgsel i udlejningsafde- lingen fortæller da også, at bebo-erne i fem af husene gennemsnit-ligt har boet der i 28,4 år. Ét af hu-sene fik nye beboere for blot få år siden.Men hvorfor skulle man ikke være tilfreds med et paradis på jorden til en gennemsnitlig husleje på godt 4.000 kr. pr. måned.

På sporet af den hemmelige afdelingDer er ikke mange, der ken-der afdeling 9C, der består af blot seks parcelhuse, som ligger spredt i Århus N.

helle eske & lulu


Hustype 1 beliggende på Bygvangen. Et gedigent 50’er hus i gule mursten, hvor klatrende planter bryder husets meget enkle facade mod vejen.

Samme hustype opført på Thorshavns-gade – her i en pudset og malet udgave uden klatrende planter. Huset består af flere forskudte planer.

Set fra siden ser huset meget moderne ud. Mellem de forskudte tagflader er der et højt siddende vinduesbånd som giver gode lyskvaliteter inde i boligen.



Hustype 2 vender gavlen ud mod vejen. På modsatte side ses den udgave af hustype 2, som ligger på Thorshavns-gade; på denne side ses den udgave som findes på Hirsevangen.

Hustype 3 er en rødstensvilla, der strækker sig langs Riisvangs Allé.

Samme hustype 3 er lidt mere gemt af vejen på Havrebakken.


Der var også kamp om de 40 stole i det spritnye fælleshus, for der kom mange flere end forventet til det stiftende afdelingsmøde i afd. 34, Lærkehaven. Heldigvis kunne man låne hos naboen – afdeling 33. Med 30 ud af afdelingens 40 hus-stande repræsenteret, må det si-ges at være et flot fremmøde. Herudover deltog Ringgårdens hovedbestyrelse, afdelingens inspektør Bjarke, varmemesteren Henrik, samt repræsentanter for entreprenør og rådgiver. Og så var formand Kaj fra naboafdelin-gen tilstede.

Formanden for Ringgården, Chris-tian Mariegaard, bød beboerne i den nyeste afdeling velkommen og fortalte lidt om ideen med be-byggelsen, der er opført som lav-energiklasse 1. Efterfølgende var der både livlig debat og kampvalg, så beboerne fik lejlighed til at lære hinanden at kende.

Haver eller ejEt emne som virkelig affødte de-bat var haver eller ej. Som ud-gangspunkt har den enkelte bolig en privat terrasse, mens arealerne mellem bygningslængerne er

tænkt som grønne fællesarealer med græs og lave træer og buske. Men flere af beboerne efterlyste, at man kunne få “en bid” af fælles-arealet som privat have. Andre syntes det var fint med fælles-arealet mellem bygningslængerne, men efterlyste muligheder for at afskærme den private terrasse. Ja, der var for og imod. Kaj fra naboafdelingen fortalte, at de har haft samme diskussion og har fundet en “både-og-løsning”. Enden på debatten blev, at den nye afdelingsbestyrelse skal præsentere et forslag omkring anvendelse af udearealerne på et kommende afdelingsmøde. Afdelingsbestyrelsen fik endvidere til opgave at lave et forslag til udvendig råderet – hvad må be-boerne sætte op af markiser, hegn m.m.

Husorden og husdyrAfdelingens husordensregler var også et af de debatskabende punkter på dagsordenen. Som inspiration havde beboerne fået tilsendt afd. 33’s husordens-regler, som blandt andet tillader husdyrhold. Det fik nogle af bebo-erne op af stolene. Da de fik til-budt boligen, blev de oplyst om, at der ikke må holdes husdyr i

afdelingen. Ingen steder fremgik det, at denne beslutning kan æn-dres af afdelingsmødet. Ringgårdens udlejning fortæller,at man hidtil har informeret mundt-ligt om dette forbehold til de nye beboere. Men for at være sikre på at alle får informationen, ændres proceduren fremover, så det nu står både i tilbudsbrevet og på Århusboligs hjemmeside. At lave et udkast til afdelingens husordensreglement bliver også en opgave for den nye afdelingsbe-styrelse.

Børnefamilier i +55‘ereDer var stor forståelse for, at deældre beboere ikke var helt tilfredsemed, at så mange børnefamilier er flyttet ind i boligerne, der betegnes som +55. Problemet er, at der ikke er nok +55’ere, som har ønsket enbolig i afd. 34. Derfor får andre al-dersgrupper tilbudt boligerne. Alle var indstillet på, at der skal tages hensyn og den nye besty-relse, som består af unge, har lo-vet at de nok skal varetage de ældre beboeres interesse. En anden opgave bliver at samar-bejde med de to andre afdelinger i Lærkehaven – blandt andet om-kring en fælles legeplads.

lulu

Der er rift om pladserne i afd. 34 Der var kamp om at få en plads i den nye afdelings-bestyrelse i afd. 34, som får travlt med at lave forslag til haver og husordensregler.


lulu

Lærkehaven på EXPO 2010Afd. 33 Lærkehaven i Lys-trup i kølvandet på den lille havfrue til EXPO 2010 i Shanghai.

Den 16. juni præsenterede direktør for Boligforeningen Ringgården, Palle Jørgensen, boligbebyggel-sen Lærkehaven for 50-60 journa-lister i EU’s pavillion på EXPO 2010 i Shanghai.

Palle var inviteret af EU-kommis-sionen til at fortælle om Lærke-haven og det fælleseuropæiske SHE-projekt ”Sustainably Hous-ing in Europe”, som Lærkehaven, primært afd. 33, er en del af.

Projektet, der er støttet af EU, blev opført i perioden 2003 til 2009. SHE-projektet består af i alt 200 almene bæredygtige boliger i Italien, Portugal, Frankrig og Dan-mark og en efterfølgende viden- skabelig rapportering af resulta-terne og erfaringerne. Palle Jørgensen fortalte om disse resultater og erfaringer på presse-konferencen, som et led i ”EU-China Science and Technology Week”, hvor der præsenteres en

række EU-støttede succeser indenfor temaet ”Better City, Bet-ter Life…a better future for us all”.

Der var stor interesse for Lærke-haven og SHE projektet, fortæller Palle, som er rigtig glad og stolt over at få mulighed for at følge Lærkehaven og SHE-projektet til den største verdensudstilling, ver-den endnu har været vidne til.

Ringgården Update 14 Ringgården Update 14


45 ejendomsfunktionærer og 20administrative medarbejdere mød-te spændte op en tidlig majmorgen. Ingen vidste nemlig hvad dagen ville bringe. Først i busserne på vej mod Mols blev det afsløret,at turen gik til Ree Park.

Straks ved ankomsten blev vi op-delt i fem hold og sendt ud på op-gaver med hver vores guide.Opgaver der havde til formål at styrke samarbejdet, engagementet og kommunikationen.

En af de største udfordringer var blindkørsel i jeep på en kuperet bane. Co-driveren skulle guide den blinde chauffør. En øvelse der handlede om både kommunikation og tillid. Edderkoppespindet var en ud-fordring i planlægning, samarbejde og tillid. Gruppens medlemmer skulle igennem spindets huller – uden at røre snorene. De værste vovehalse fik deres lyststyret med at klatre op på en plat-form på toppen af en 9,8 meter høj

totempæl. Herfra skulle de ladesig falde ud i luften. Dagen blev afsluttet med guidede rundture i parken både i jeep og til fods. Herefter var der spisning og afrikansk dans. Det blev en fantastisk dag med en masse gode og lærerige oplevel-ser. Og majvejret, der ellers har vist sig fra den koldeste side i mange år, viste sig fra den milde side denne dag.

Klatring, blindkørsel i jeeps, edderkoppespind var blot nogle af de øvelser Ringgårdens medarbejdere prøvede kræfter med på virksomhedsdagen.

Ringgårdens medarbejdere møder udfordringer i Ree Park

lulu


Goddag til 1ny...Mikael Skov Mørch er pr. 1. juni ansat i afdeling 8, Fuglesangs Allé m. fl. som ejendomsfunktionær. Mikael er 28 år og har i de sidste par måneder været ansat som af-løser i afdelingen.

Med virkning fra den 1. juni er lovgivningen om fortrinsret for børnefamilier til boliger med tre eller flere rum blevet ændret.Fortrinsretten er blevet afskaffet. Fra og med denne dato har enlige og par uden børn samme ret til boliger med tre eller flere rum som børnefamilier. Det er kun datoen for opnotering på ventelisten (an-cienniteten), der afgør placeringen.Det betyder at mange, der står på venteliste til store boliger, oplever at deres placering ændres.

Ændring af ventelistereglerne pr. 1 juni

Venteliste?

OBS!I Boligforeningen Ringgården får vi ikke automatisk oplyst adresseændring eller navneændring. Derfor er det vigtigt, at du meddeler os, hvis du ændrer navn eller flytter til en bolig uden for Ringgården. Så har vi dine oplysninger, hvis vi skal sende dig et brev. Du kan selv ændre dine oplysninger på www.aarhusbolig.dkDu kan også sende os en mail på [email protected]

Beboere der bruger grill i afdelingerne, skal tage deres

kul og tændvæske med ind,

så de små børn ikke kommer

til at drikke af tændvæsken

HUSK:

Mikael Skov Mørch


Redaktion:Christian Mariegaard, ansv.Kirsten AndersenHelle ConfreyAnnie Svejgaard NielsenUlla NielsenIvan Søndergård JensenKirstine ØsterhaabHelle EskesenLulu Grønlund

Oplag: 3.800 eksemplarerTegninger: Bjerne JohansenForside: Fra virksomhedsdag i Ree ParkLayout: Mia Løvkvist Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nød ven digvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning

Tryk: Silkeborg Bogtryk

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Stof til bladet sendes til:

Boligforeningen

RinggårdenDybedalen 1 A8210 Århus V

Administrationen har sommerferie-lukket fra og med mandag d. 12. juli til og med fredag d. 23. juli.

I tilfælde af forespørgsler, der ikke kan vente til efter denne periode, er det muligt at komme i tele-fonisk kontakt med os i perioden fra kl. 10.00-12.00 på vores normale telefonnummer 8830 3050.

Rapperne fra 8380UP

(et projekt under helheds-

planen i Trigeparken)

holder deres første kon-

cert i Trige. Ringgården

Update tager med til en

kommende koncert.

Uge 28 & 29 Sommerferielukning i administrationen

-


Sådan fungerer Ringgården I serien “Sådan fungerer Ringgården” er vi nu nået til afdelingsbestyrelserne, som vælges af beboerne på det årlige afdelingsmøde i den enkelte afdeling.

I Danmark har beboerne ret til med-indflydelse på alle forhold vedrøren-de den boligafdeling, de bor i. Dette er noget helt særligt, som ikke findes i andre lande.

Den øverste myndighedAfdelingsmødet er den øverste myndighed i afdelingen. Afdelings-mødet træffer beslutninger om alleforhold vedrørende driften og liveti afdelingen. Lige fra renoverings-forslag til nye aktiviteter som som-merfest, fastelavn m.m. Det er ogsåafdelingsmødet, som fastsætter afdelingens husorden.

Og så er det altså også her, man vælger den afdelingsbestyrelse, der skal repræsentere beboerne. Så derfor, hvis du ønsker at have indflydelse på livet i din boligafde-ling, skal du møde op til afdelings-mødet.

Ingen bestyrelseDesværre lykkes det ikke alle af-delinger at vælge en afdelings-bestyrelse. P.t. er der tre afdelinger i Ring-gården, som ikke har afdelings-bestyrelser: afd. 22, afd. 25 og afd. 29. Her er det hovedbesty-relsen, der klarer afdelingsbesty-relsens opgaver.

Varetage beboernes interesserSom afdelingsbestyrelse fungerer man som en form for tillidsrepræ-sentant for alle beboerne i afdelin-gen. Netop fordi afdelingsbesty-relsen kender afdelingen indefra, kan den se problemstillingerne og træffe beslutninger udfra afdelin-gens ønsker og behov.

At varetage afdelingernes interes-ser, kræver at man forstår spille-reglerne. De grundlæggende reg-ler er nedskrevet i loven og gælder for alle afdelinger – hvad enten man bor i Århus eller i Åkirkeby.

Men der er store forskelle på be-tingelserne i de forskellige afdelin-ger. Derfor er det vigtigt, at man som afdelingsbestyrelse skaber sine eg- ne traditioner. Hvor tit man holder møder, hvem der er med til møder-ne, samarbejdet med administra-tion, ejendomsfunktionær, hvilke aktiviteter man skal deltage i m.m. Ligesom det er vigtigt, at den en-kelte afdelingsbestyrelse diskuterer, hvad den overordnede målsætning for arbejdet er.

Det er vigtigere, at en afdelingsbe-styrelse har visioner for udvikling af livet i boligafdelingen, end at den administrerer og kontrollerer.

Afdelingsbestyrelsens 5 bud

1. Du er valgt til at træffe beslut-ninger og planlægge – ikke til at administrere!

2. Du er tillidsrepræsentant for alle beboerne – også for psykisk og mentalt handicap-pede, for unge og gamle og familier. Du skal altså varetage alle dine ‘vælgeres’ interesser!

3. Du er beboernes kontaktled til hovedbestyrelsen og admini-strationen.

4. Du skal fungere som igang-sætter – f.eks. af aktiviteter i afdelingen – ikke udføre alle de praktiske opgaver selv!

5. Du skal vide (og vise) at andre beboeres holdninger og menin-ger er lige så meget værd som dine – også selv om du sidder i bestyrelsen!

Da betingelserne i Ringgårdens 44 afdelinger, er meget forskellige, vil vi gerne bringe portrætter af flere afdelingsbestyrelser her i Ring-gården Update.

lulu

REPRÆSENTANTSKABET

HOVEDBESTYRELSEN

DIREKTØRPALLE JØRGENSEN

AFD. BESTafd. 1

AFD. BESTafd. 3

AFD. BESTafd. 4

AFD. BESTafd. 5

AFD. BESTafd. 2


En skøn sommeraften i en kolonihave

#8

Skjult dagsordenDen første onsdag i juni havde jeg aftalt med formanden for afd. 1’s bestyrelse, Sonja, at jeg måtte kig- ge forbi til deres afdelingsbestyrel-sesmøde. Der var et par ting i for-bindelse med den kommende renovering og et ekstraordinært af- delingsmøde, som var lettest at klare, når vi alle var samlet. Det var i orden med Sonja. “Kom du bare kl. 19.00 i vores træffetid”. Men jeg havde også en skjult dags-orden. Hvis nu afdelingsbestyrel-sen havde lyst til at lade sig por- trættere til Ringgården Update, ja så kunne jeg slå to fluer med ét smæk.

Jeg syntes nok, at de fem afdelings- bestyrelsemedlemmer og varme-mesteren Verner kiggede lidt under- ligt på mig, da jeg forelagde min idé.“Jamen, mødet er sådan set slut

nu”, sagde Sonja. “Vi har planlagt at tage ud i Steens kolonihavehus og hygge os”. Enden på det hele blev, at jeg fik lov at tage med ud i kolonihaven – heldigt for det var den skønneste sommeraften. Men jeg forpurrede nok deres plan om en hyggeaften,når jeg jo ikke, som en flue på væg- gen kunne iagttage deres arbejde. I stedet måtte jeg stille en masse spørgsmål.

En hyggelig afdeling “Vi er hyggelige og fredelige men-nesker, der kommer godt ud af det med hinanden”, siger Steen, som er den nyeste i bestyrelsen. Det er Sonja, som har været med siden 1976 og været formand siden helt enig i. “Vi kan diskutere og er ikke altid enige, men vi fin-der ud af det”. Nicolai, som blev headhuntet til bestyrelsen for 4 år siden, mener at

den tolerance som kendetegner bestyrelsen, kendetegner afdelin-gen som helhed. “Vi bor så tæt sammen og der er så lydt, så man kan høre hvad naboerne taler om en stille aften”. Der bliver snakket livligt om emnet. Klager oplever man ikke mange af i afdelingen. Hvis en beboer spil-ler høj musik, bliver der reageret prompte – ikke kun af dem i opgangen, men også naboopgangen. Man går simpelt op og banker på.

Varmemesteren altid medVerner, varmemester i afd. 1 siden 1984, er altid med til møderne. Han er tydeligvis en del af familien. Afdelingsbestyrelsen uddeler mange roser til Verner. Aase, der har været med 4-5 år, er ikke i tvivl om, at de timer Verner bruger på møderne, er givet godt ud. “Det er godt for samarbejdet, og så ved han jo alting”, siger hun.

For afdelingsbestyrelsen i afd. 1, Tage Hansen Gade m.fl. er det vigtigt, at man kommer godt ud af det med hinanden.


At være suppleant er vejen...Alle, på nær Nicolai, er startet somsuppleanter. Det, at man som suppleant er velkommen til at deltage i bestyrelsesmøderne, er en god måde at snuse til bestyrelsesarbej-det på. På spørgsmålet om, hvordan det er at rekruttere til bestyrelsen, svarer Sonja. “På afdelingsmødet skal man bare række hånden op for at spørge, om vinduet kan blive åb-net, så sidder man i bestyrelsen”. Nicolai var lige flyttet til afd. 1 fra Gellerup, da der blev holdt op-gangsmøde om renoveringen. Han syntes vildt godt om projekt-forslaget og stillede så begavede spørgsmål, at han røg ind i be-styrelsen uden at være suppleant først, fortæller han grinende.

I renoveringens tegnJa, renoveringen har optaget be-styrelsen i mange år. Alle er glade for, at det nu langt om længe en-

delig ser ud til at lykkes, selv omdet bliver et arbejde der kommer til at stå på i ca. 2 år. Udover større og tidssvarende bo-liger, får afdelingen meget bedre lokaler til aktiviteter – et lokale i to plan med tagterrasse og udsigt over byen. Aktiviteter er noget af det afdelings-bestyrelsen bruger en del tid på og hygger sig med. Madklub, ban-ko, julehygge, udflugter m.m. Der er også en masse drømme om muligheder for aktiviteter i de nye lokaler.

Ja, ingen tvivl om at fremtiden medde større, moderne og dyrere bo-liger vil medføre en anden beboer-sammensætning. Det vil give gro-bund for andre typer af aktiviteter.

At varetage alles interesse..Fælles for alle i bestyrelsen er, atde kan li’ at bo i deres afdeling. At sidde i bestyrelsen giver til-

knytning til stedet, siger Jonna, som har været med i 2-3 år. Alle synes, det er luksus at have en formand med masser af erfa-ring på rygraden og som samtidig er god til at lære fra sig. Alligevel deltager alle så vidt mu-ligt i møderne med administratio-nen omkring regnskab, budget og renoveringen for at være klædt godt på til at møde beboerne.

Alle er enige om, at det at vare-tage beboernes interesser i høj grad handler om at være åbne over for de kommentarer og for-slag de får, når de møder bebo-erne i opgangen og på gaden.

“Vi har ikke en fast dagsorden, men diskuterer dels ud fra det vi samler op på gaden, dels det vi får via Ringgårdens Intranet”, siger Sonja.

“På et afdelingsmøde skal man man bare række hånden op for at spørge om vinduet kan blive åbnet, så kommer man i bestyrelsen”, siger Sonja.

lulu


“ At varetage beboernes interesser handler i høj

grad om åbenhed


Når man har boet mange år i Trige-parken, så ved man, at der gen-nem alle årene har været rigtig mange ildsjæle, som gennem de-res frivillige arbejde i de forskellige aktiviteter har gjort en forskel for andre.

I den grad lokalEn af dem er Bodil. Vi der kender Bodil ved, at hun kender rigtig mange mennesker i Trige og om-egn. Hun er i den grad lokal; hun er vokset op i Lisbjerg, har været ung i Lisbjerg og har boet i Trige i rigtig mange år. Først med mand og barn i hus og fra 1991 sammen med sin søn i Trigeparken, afd. 20. Bodil har endvidere sine søskende og deres familier i Trige og omegn.

Først almindelig beboerDe første år i Trigeparken nøjedes Bodil med at falde til, mens hen-

des søn gjorde sin skolegang fær-dig. Bodil deltog i arrangementersom ganske almindelig beboer, men da den første aktivitetsmed-arbejder blev ansat i 1994, vågne-de Bodils interesse for at tage del i tingene på den anden side, nemlig som en af dem, der lavede noget for de andre beboere.

Aktiv på flere måderAktivitetsmedarbejderen havde dengang i 90’erne en styregruppe som sparringspartner og det vare-de ikke længe, før Bodil var med i den – og var det i rigtig mange år, selv om hun holdt en pause på et tidspunkt og selv om styregruppen har ændret navn og målsætning gennem årene. Sideløbende hermed sidder Bodil også i afdelingsbestyrelsen med alt hvad det indebærer af møder og arrangementer.

Vil ændre på “plejer” Bodil har altid haft nogle markante meninger og har heller ikke været bange for at give udtryk for dem, selv om det ikke altid blev lige vel modtaget. Men det har til gengæld givet hende rigtig mange erfaringer omkring det at skulle samarbejde – også selv om man ikke ser ens på tingene.

Noget af det Bodil blandt andet har arbejdet meget på er, at få ‘plejer’ ændret til noget andet. Som hun siger ”at gøre som man plejer kan være godt nok, men det må ikke stoppe udviklingen”.

En gang imellem må man lige træ-de et skridt tilbage og give plads for en anden måde at gøre tingene på – om ikke andet, så for at få det afprøvet.

Madmor og ildsjæl i Trigeparken I Trige er der rigtig mange, der kender Bodil fra afd. 20. fordi hun altid er der hvor det sner for at give en hånd med. Bodil er en af de to ildsjæle bag Trigeparkens Café Spise-stuen som er en kæmpesucces.


“ At gøre som man plejer kan være

godt nok, men det må ikke stoppe

udviklingen

Bodil har altid været god som ka-talysator i nogle situationer, hvor forandring var nødvendig for at kunne komme videre.

Midt i arrangementerneHvor der er aktiviteter, finder man altid Bodil: som hjælper til Skt. Hans festen, repræsentant forafdeling 20 i Fællesrådet, frivil-lig til fastelavn, dommer i en eller anden konkurrence, eller medar-rangør af udflugter for de voksne i Trigeparken.

Bodil har tidligere været med i en velkomstkomité, hvor frivillige bød nye indflyttere i Trigeparkens to afdelinger velkommen. Bodil har også for nylig været med til at udarbejde en ny velkomst-pakke i forbindelse med helheds-planen for Trigeparken, afd. 19 og 20, som trådte i kraft 1. januar 2009. “Det er nemlig vigtigt, at vi tager godt imod de nye beboere”, siger Bodil.

Ildsjæle i Café SpisestuenEt andet projekt som er sat i gang – først via fondsmidler – senere under helhedsplanen, er fælles-spisning. Bodil blev leder af projektet sam-men med en anden ildsjæl fra

Trigeparken, Kirsten fra afd. 19. De to har fast stået for spisearran-gementerne støttet af frivillige, når der har været brug for afløsning. Allerede efter sommerferien sam-me år, fik Café Spisestuen faste rammer med et frokost arrange-ment torsdage i ulige uger og varm aftensmad med to retter påtorsdage i lige uger.

Maden kan købes til så rimelige penge at selv store familier har råd til at gå ud at spise. Der serveres god dansk mad, somde fleste gerne vil have. Det har vist sig at være rigtig populært. Til frokost er der mellem 15-20, mens der til aftensmad er ca. 50 personer.

Der skal selvfølgelig tilmelding til, så Kirsten og Bodil ikke står med for lidt – eller for meget mad.

Tid til børnebørneneEndelig skal det lige nævnes, at de første år foregik det frivillige arbejde samtidig med, at Bodil passede sit arbejde. Efter at hun er gået på efterløn, har der selvfølgelig været mere tid at lægge i det frivillige arbejde. Og så skal der også være tid til hver morgen fra mandag til fredag

at tage en tidlig morgenbus fra Trige ud til Hasselager, hvor Bodils søn og svigerdatter bor med de to børnebørn. Den mindste Amalie skal i dag-pleje og Mathias skal i legestue. Men far og mor skal altså af sted før åbningstiden, så farmor Bodil er hos de to små og sørger for, at de kommer afsted og tager så selv hjem til Trige igen med bussen. “Det skal der være tid til”, siger Bodil.

Er der nogen i din afdeling, der fortjener særlig opmærksomhed – i form af et beboerportræt og en buket, så giv redaktionen et praj!

Det kan være fordi, vedkommende gør en forskel, er sjov, anderledes, ualmindelig rar, kan fortælle histo-rier osv. Giv os en kort motivation.

helle c & annie


Helle Eskesen, der er elev i Ringgården, synes det er ærgerligt at beboerne ikke er klar over hvor meget de faktisk må ændre i deres boliger. Så det har hun gjort noget ved!

“Når man bor i en almen bolig kan man faktisk gøre næsten lige det man vil i sin bolig“, siger Helle Eskesen. “Det havde jeg en klar fornem-melse af, at rigtig mange af Ringgårdens beboere ikke ved så meget om,” fortsætter hun. Ærgerligt, synes Helle, for det gør jo en gladere, når man kan ændre på sin bolig. Derfor valgte hun at sætte fokus på råderetten i sin fagprøve i for-

bindelse med afslutningen af den toårige kontoruddannelse. Helle begyndte med en telefon-undersøgelse, når hun alligevel havde beboere i røret, spurgte hun, om hun lige måtte stille et par spørgsmål om råderet. 45% af dem, hun talte med, havde al-drig hørt om råderet.

Som en del af opgaven har Helle lavet en folder, der forklarer hvad råderet er og præsenterer de to

typer af råderet: kollektiv og indi-viduel. Folderen, som blot var en del af opgaven, bliver i dag sendt ud til nye indflyttere sammen med kon-trakten og andet velkomstmate-riale. Nuværende beboere kan downloade den fra Ringgårdens hjemmeside eller komme forbi administrationen og hente én. Helle bestod eksamen med et flot 10-tal og er færdiguddannet til september.

Fokus på råderet

lulu


Hovedbestyrelsen arbejder med

Årsregnskaber 2009 Årsregnskab for hovedforening og afdelinger er gennemgået og godkendt med en enkelt undtagelse, idet afde-ling 30 ikke har ønsket at godkende sit regnskab. Det er derfor kommunen, der skal godkende det endeligt.

Renoveringsprojektet i afd. 1 Kommunen kræver at der etableres affaldsskakte i seks nye opgange i afdelingen. Der har været afholdt ekstraordinært afdelingsmøde, som enstemmigt besluttede at søge dis-pensation for affaldsskaktene.

Afdeling 35 LærkehavenDe første beboere flytter ind 1. juli og det første afdelingsmøde i afdelingen forventes afholdt snarest.

Afdeling 32I Skejbyparken er grunden ryddet og fundamenterne støbt.

Havneprojektet Byggesagen er godkendt i byrådet. Lokalplanforslaget er blevet færdig på rekordtid. Annonce om prækvalifikation til totalentreprisekonkurrence har været i EU-tidende. Konkurrencen forventes udskrevet i august.

-


En affaldsløsning der er god for miljøet Flere afdelinger i Ringgården har nu besluttet at få den nedgravede affaldsløsning, som faktisk er en rigtig god Århus-historie.

lulu

Tilpasset bybilledetFor ganske få år siden dominere-de skraldespandene bybilledet i Århus. Tusinder af skraldespande og containere stod rundt om på fortove og i overdækkede ”affalds-øer”. Ingen af delene var noget kønt syn og på varme dage, kunne lugten også være temmelig gener-ende.I dag er de væk. I stedet er affalds-containerne gravet ned i jorden. Over jorden ses det 1 meter høje “indkast”, som er designet af lokale arkitekter, så de passer ind i det århusianske bybillede.

Løsningen kaldes Århus-modellen. Delegationer fra andre kommuner og lande valfarter til Århus for at se nærmere på løsningen, som år-husianerne er meget tilfredse med.Efter en del år med mange proble-mer med affaldet i Århus endte det som en rigtig god Århus-historie:“Hvordan man slipper af med 3.500 skraldespande ved at grave 450 huller i jorden”.

Afdelinger graver affaldet nedI to af Ringgårdens afdelinger (afd. 8 Fuglsangs Allé m.fl., afd. 12 Stendalsvej) har man på afde-lingsmøder besluttet af lukke af-faldsskaktene og indføre Århus-

modellen. Efterfølgende har byg-ningsinspektoratet godkendt luk-ning af skaktene i de to afdelinger, så nu er man klar til at gå i gang. Også i afd. 15 og 15A Holme By-vej har afdelingsmødet vedtaget at få den nedgravede løsning, men her afventer man endnu dispensa-tion fra Bygningsinspektoratet.

Der er flere fordele ved de nedgra-vede containere:

•desparerplads•deereteffektivtværnmodrotter

og andre skadedyr•ejendomsfunktionæreneslipper

for at flytte containere frem og tilbage i forbindelse med tøm-ning

•materialerneersolideogkræverikke vedligeholdelse

Dyrere, men færre mandetimerDen nedgravede affaldsløsning er relativt dyr. Udover selve contai-nerne er der også omkostninger til entreprenørarbejdet i forbindelse med udgravning og etablering af anlægget. Til gengæld kan der spares på mandetimerne. I afd. 8 og 12 skal ejendomsfunktionær-erne ikke ind for at tømme spande i weekenden.

Løsningen god for miljøetOg så er løsningen på flere måder god for miljøet. Det bliver muligtat skabe et gårdmiljø uden over-fyldte og ildelugtende skralde-containere. Arbejdsmiljømæssigt er løsningen bedre, og så ser det også ud til at løsningen sikrer en bedre sortering. Ved hver contai-ner er der nemlig et synligt affalds-indkast som tydeligt viser om con-tainerne er beregnet til dagrenova-tion, papir eller glas.

Lette at tømmeAffaldsindkastet er ca. 1 meter højt. Konstruktionen under jorden består af et 2,5 meter dybt hul, hvor der monteres en betonkasse, som selve affaldscontaineren sæn-kes ned i. Hver affaldsstation be-står af to til tre separate containere, som hver rummer fire kubikmeter. Tømningen foretages af en last-kranvogn, som løfter hele affalds-containeren op i låget. Det tager et minut at løfte og tømme contain-erne. Containerne tømmes 1-2 gange ugentlig alt efter container-kapacitet. Mange er med i ordningen – ved udgangen af 2010 vil der være etableret ca. 750 containere inden for Ringgaden. Men der er plads til flere!


Herredsvang i tåge

“Tågen er tykEn ko dukker fremMuh” Haikudigt af den japanske digter Issi

Fotos kan formidle stemninger og miljø på en måde, som ofte siger mere end ord.

På borgerportalen www.aarhus-vest.dk præsenteres en række fototemaer, blandt andet Herreds-vang i tåge, fotograferet af Sidsel Kirketerp. På fotoet anes Ringgårdens afd. 21 gennem tågen.


Middelalderliv i Trigeparken

Kirken i Trige er ligesom 1000 an-dre danske landsbykirker bygget i middelalderen. Lidt af en bedrift. Ja, den mørke middelalder var måske ikke så mørk endda. Det var bestemt heller ikke det indtryk, man fik på middelalder-markedet, hvor majsolen und-tagelsesvis skinnede fra en skyfri himmel.

Græsplænen ved beboerhuset, Oasen, er forvandlet til et farverigt middelaldermarked. I en kamparena opbygget af tove og pæle dystes med sværd og skjold, der jongleres og trækkes i tove m.m. Der er børn i enkle middelalder-dragter, nogle af institutionerne har været kreative og lavet fine udklædninger til de mindste af børnene.

Røgen fra to bålsteder bølger hen over pladsen. Rundt om det ene bålsted sidder en flok drenge og tilbereder kød på spyd. Over det andet bages klatkager, som man kan købe for en daler.

Stribede telte huser forskellige aktiviteter. I et af dem står middel-alderkvinden Lis og lærer børn og voksne at filte. I hendes telt

hænger masser af garn farvet i stærke farver. Ved siden af er der en bod, hvor en hvidskægget mand med en grøn hobbitagtig hat, sælger røget salt og ravsmykker.

I åbningen af det næste telt står en mand med en kæmpeugle på armene – det går først op for os at det er en rigtig ugle, da den plud-selig breder vingerne ud. Den gamle smed, som vi har hørt er helt fantastisk til at fortælle his-torier, er ikke i smedjeteltet – her er kun hans ambolt og nogle af de ting, han har smedet. Gad vide hvor han er henne?

En langhåret og langskægget fyr med en megafon annoncerer de forskellige dyster og optrædener i arenaen. Der bliver jongleret, gået på knust glas og hugget æbler over med sværd på annoncørens mave. Ellers er lydbilledet præget af snak, latter og Trigesangen – igen i år er der i forbindelse med børnekulturfestivalen lavet en Trigesang – i år naturligvis en mid-delalderudgave.

Der går et sus gennem forsamlin-gen, da en vaskeægte middel-alderfamilie ankommer til markeds-

pladsen. Der bliver sendt mange beundrende blikke efter moderens kobberrøde hår, der skinner om kap med den grønne nederdel. Knapt så megen beundring er der over faderens skjorte og stribede gamacher. Mens faderen spiller på et særpræget instrument, danser moderen med en imponerende ynde til middelaldertonerne – flere gange breder den grønne kjole sig ud som vinger.

Gad vide, hvor mange mennesker der egentlig er her på plænen i Trigeparken? Helle og Jonas, der udgør sekretariatet for helheds-planen Trigeparken gætter på at der i løbet af eftermiddagen har været ca. 1.000 mennesker på markedet. Det er de to, der sammen med Benjamin Breith, har været primus motorer i planlægningen af børne-kulturfestivalen, som laves i sam-arbejde mellem børneinstitution-erne i Trige og Spørring, DUI-Leg og Virke og frivillige fra området. Bodil, der er beboer i Trigeparken og køkkenalf i Oasen udbryder, da hun ud af køkkenvinduet kigger på markedet: ”Ih, sådan et liv skulle her være hver dag”.

Årets børnekulturfestival kulminerede med Store Markedsdag omkring be-boerhuset Oasen i Trige-parken den 20. maj.


lulu

Ringgården Update 29 Collage: Mia Løvkvist Ringgården Update 29


Ja, det er Daniel fra Matador, alias skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør Jens Arentzen, der sid-der ved siden af varmemester fra afd. 21 Kim Syndergaard på fotoet nedenunder.

Jens hverken bor eller arbejder i Ringgården, men søndag formid-dag på Langsøhus rørte og ramte han de ca. 75 deltagere med sit inspirerende indspark ”Kusken og de tyve vilde heste” – om forvandling og udvikling. Ja, han bevægede og berørte; gav stof til eftertanke og satte et fantastisk

punktum på en af de bedste Lang-søhuskonferencer nogensinde, mente nogle af deltagerne.

Temaet på Langsøhuskonferen-cen 2010 handlede om, hvad det betyder at være beboerdemokrat. Til at styre processen, havde vi hy-ret Birgitte Foged og Gitte Hodde fra BL (Boligselskabernes Lands-forening).

Der blev sat fokus på samarbejde, da man som beboerdemokrat skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker.

Der blev arbejdet med de roller,der er i en gruppe og hvordan den enkelte kan forbedre sin kommu-nikation i samarbejdet med andre. Der blev kigget på afdelingsbe-styrelsens mange muligheder for at præge afdelingen og fremme det gode bomiljø.Der blev diskuteret, hvordan man kan give afdelingsmøderne en ansigtsløftning. Ja, vi fik masser af gode ideer til, hvordan man kan gøre tingene bedre – fremfor at gøre som vi plejer!

På årets Langsøhuskonfer-ence for folkevalgte og med-arbejdere i Ringgården blev der arbejdet, grint og grædt.

lulu

Stof til eftertanke


Her bringes uddrag af hovedbe-styrelsens beretning, som blev fremlagt af formand Christian Mariegaard.

Hele beretningen kan læses på www.bf-ringgaarden.dk.

Nye almene reglerI den nye almene lovgivning, der trådte i kraft pr. 1. jan. 2010 er der væsentlige ændringer, der har direkte betydning for beboerne i Ringgården og beboerdemokra-tiet:

•Forfremtidenharallehus-standens medlemmer over 18 år adgang til og stemmeret på afdelingsmødet. Hver husstand har dog stadig kun 2 stemmer på mødet

•Dagsordenogreferatfrahoved-bestyrelses- og afdelingsbesty-relsesmøder skal offentliggøres og være tilgængelige for alle lejerne

•Afdelingsmødetfårsuverænkompetence til at beslutte valg af vedligeholdelsesordning

(A eller B ordning) – kompe-tencen har hidtil ligget hos repræsentantskabet.

Medlemsbegrebet forsvundetDen ændring der har betydning for de fleste af vores nuværende og kommende beboere, er de nye ud-lejningsregler. Medlemsbegrebet er forsvundet helt, og indmeldelses-tidspunktet i boligorganisationen har ikke længere nogen betydning. Fremover får man anciennitet efter hvor lang tid, man har stået på ventelisten.

Ifølge lovgivningen skulle vi skrive til samtlige vores medlemmer for at orientere om ændringerne. Desuden har der været annon-ceret og der har været en række reklamespot i TV. Til trods for at vi har bestilt en såkaldt adressevask hos Post Danmark, har det været uhyre vanskeligt at få brevet ud til mange af vores medlemmer, hvorfor vi har fået flere tusinde breve retur.

Men under alle omstændigheder har den her øvelse betydet, at ventelisten for Århusbolig med et snuptag er blevet reduceret fra ca. 230.000 medlemmer til ca. 50.000. Men så har vi jo nok også fået en mere pålidelig venteliste, bestående af folk der seriøst på et eller andet tidspunkt søger en bolig.

Fortrinsret afskaffetEn anden væsentlig ændring er, at fortrinsretten for børnefamilier til tre eller flere rums boliger er afskaf-fet fra den 1. juni 2010. De kan nu også søges på lige fod af enlige og par uden børn.

Nye fordele for medlemmer Formanden fortalte, at Århusbolig får nyt medlem: Ry Andelsbolig-forening. Endvidere arbejdes der med at etablere et fælles opnote-ringssystem for hele Århus, hvil-ket helt klart vil være en fordel for vore ansøgere.

Livlig debat om svarfristerFlere af de stillede forslag affødtelivlig debat og mange repræsen-tanter bidrog på en god og sober måde. Et af disse forslag handlede om en opstramning af proceduren for både administrationens og den politiske ledelses tilbage- melding på henvendelser.Efter flere indlæg lovede direktør Palle Jørgensen at der bliver udar-bejdet en standardprocedure for svar på henvendelser.

Årets vinderTillykke til afd. 31, Ellebrinken, der blev vinder af 40.000 kr. til udsmyk-ning af afdelingen.

65 ud af 112 mulige repræ-sentanter deltog på årets repræsentantskabsmøde, hvor debatten var livlig.

Ringgårdensrepræsentanter

lulu


Det varfor 25 år siden at...

Der var licitation til afd. 23 Asmushøj, ElstedByggepris ca. 26-27 mill. kr. (Kirsebærhaven)

Der var en tilgang på 1050 nye medlemmer.Ringgårdens medlemstal er hermed vokset til 16.500.

Udvidelse af Hasle Ringvej medførte er-statning til Afd. 9. Til afdelingen er der ud-betalt samlet beløb på 759.890 kr. for ulem-per m.m. Enkelte beboere har modtaget erstatning for planter, træer, hegn m.m.

Der blev præsenteret et nyt boligpolitisk begreb, nemlig ”De samspilsramte Afde-linger”. Trods dybt alvorlige økonomiske konsekvenser for disse afdelinger viser den borgerlige regering ikke sagen den helt store velvilje. Øvrige negative boligpolitiske tiltag var nedskæring af både byggekvoterog rammebeløb.

Rundhøj Fjernvarme har sammen med andre privatejede varmeværker indgået overens-komst med Varmeplan Århus, derfor har Århus Kommune overtaget varmeledningen på Holmevej.

Fællesvaskerier med kontokort terminaler så dagens lys. Slut med at huske småpenge eller poletter inden storvasken. Vasketurene betales via magnetkort og opkræves sam-men med huslejen.

Det var første år beboerne skulle godkende regnskaberne. En klar udvidelse af beboer-demokratiet og derfor var det temmeligskuffende at mødeprocenten kun var 21, dog med store forskydninger i de enkelte afdelinger.

Documents

Ringgården Update · 2013-06-27 · Ringgården Update 7 Det nytter ikke noget med “ lappeløsninger 7 Det er dog én ting, som Sonja vil ønske, at hun kunne forklare så det