Smerter - tkrs. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og pr£¦stationsevnen, fysisk, psykisk

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Smerter - tkrs. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og pr£¦stationsevnen,...

  • Smerter

    Hvad er det?

    Og hvad kan jeg gøre?

    1

  • Hvad er smerter?

    • Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet.

    Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations- og præstationsevnen,

    fysisk, psykisk og socialt.

    • Det er en oplevelse af stærk, personlig og fysisk ubehag, som vi mærker

    for eksempel når vi får en fysisk skade eller som symptom på en fysisk

    sygdom.sygdom.

    • Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar, der fortæller os, at vi er

    ved at pådrage os en fysisk skade, får os til at begrænse skadens omfang

    • Den får os efterfølgende til at beskytte området af kroppen, som er

    skadet, hvilket er nødvendig for heling af skaden.

    2

  • Hvad udløser smerte?

    • Skader og sygdomme i væv ( Også kaldet nociceptive smerter; for

    eksempel brækkede knogler, overbelastningssmerter i muskler, brandsår,

    snitsår samt betændelsestilstande som for eksempel tandpine,

    gigtsmerter, feber, mellemørebetændelse osv.)

    • Skader på nervevævet.(Også kaldet nervesmerter eller neuropatiske

    smerter, for eksempel fantomsmerter, nervebetændelse og helvedesild).smerter, for eksempel fantomsmerter, nervebetændelse og helvedesild).

    • Mest velkendte for mange mennesker er smerter i den første kategori

    (nociceptive), hvilket i almindelig tale er synonymt med "smerter".

    3

  • Hvor ondt gør det?

    • Smerter kan variere meget i intensitet. Sædvanligvis vil smerterne hos en

    person være stærkere, jo større og mere alvorlig en skade er. Dette er dog

    ikke altid tilfældet. Smerteopfattelse og -vurderingen af smertens

    intensitet afhænger også meget af personlige egenskaber, for eksempel

    tidligere erfaringer, køn, alder, kultur og psykisk tilstand.

    • Hvor mange smerter, man føler, afhænger også af, hvor på kroppen man er • Hvor mange smerter, man føler, afhænger også af, hvor på kroppen man er

    skadet; for eksempel er fingre og ansigt mere følsomt end ryggen, da

    ansigt og fingre er tættere dækket af smertesensorer, der registrerer

    smertepåvirkninger.

    4

  • Hvad er smerters funktion

    Overordnet skelner man mellem to typer af smerter:

    • Akutte smerter

    • Kroniske smerter

    5

  • Akutte smerter

    • Akutte smerter er de smerter, vi oplever, fra vi får en skade og til ophelingen er endt eller er godt i gang. De har en vigtig beskyttende funktion og er afgørende for vores overlevelse.

    • fortæller os, at vi skal stoppe en handling eller påvirkning, fordi det kan skade os, for eksempel fjerne en gnavende sten fra skoen, inden der bliver sår.

    • lærer os hvilke ting vi skal passe på for at undgå skader, for eksempel når • lærer os hvilke ting vi skal passe på for at undgå skader, for eksempel når vi efter en gang at have rørt ved en varm kogeplade lærer at undgå at røre varme kogeplader i fremtiden.

    • sørger for, at vi beskytter en skadet del af kroppen, så skaden ikke forværres, og ophelingen kan foregå bedst muligt, for eksempel at undgå at støtte på et brækket ben

    • sender signal til os om, at vi har en sygdomme, som ikke kan ses, for eksempel blindtarmsbetændelse, og får os til at gå til lægen og blive undersøgt.

    6

  • Kroniske smerter • Er smerter, som varer ud over den normale tid for heling efter en skade.

    Almindeligvis regnes smerter for kroniske, når de har varet over seks måneder

    • Kroniske smerter kan have samme funktion som de akutte smerter, for eksempel at sørge for, at vi begrænser belastningen på et nedslidt knæ. Da skaden ikke bedres, vil smerterne også fortsætte.

    • Kroniske smerter kan også skyldes skader på eller forandringer i en persons smertesystem, som får det til at udsende ukorrekte signaler, der af hjernen opfattes som smerter.. Den type kroniske smerter, der kaldes nervesmerter opfattes som smerter.. Den type kroniske smerter, der kaldes nervesmerter eller neuropatiske smerter, har ikke nogen reel funktion.

    • Kroniske smerter er altså ikke en sygdom, og har ikke nogen reel fysiologisk funktion. De kroniske smertetilstande er et meget stort sundhedsmæssigt problem, som skal tages alvorligt. De forsvinder i en del tilfælde ikke af sig selv og skal så vidt muligt behandles både med medicin og med andre behandlinger som for eksempel fysioterapi, ergoterapi og operation. Kroniske smerter kan dog i mange tilfælde ikke kureres eller fjernes helt. De kroniske smerter har en lang række fysiske, psykiske og sociale følger for den enkelte person og for samfundet på grund af blandt andet nedsat arbejdsevne, stort forbrug af sundhedsydelser og nedsat livskvalitet.

    7

  • Hvad sker der, når man oplever/føler

    smerte? • Der er følesensorer over alt i kroppen i de fleste slags væv: Hud, muskler,

    sener, bindevæv, knoglehinde. Sensorerne er kroppens

    beskyttelsesmekanisme. Nogle af disse sensorer opfatter tryk og stræk.

    F.eks. når et led bliver bragt i yderstilling eller ved tryk som f.eks. slag, når l

    falder eller støder jer.

    • Nogle sensorer opfatter temperatur.• Nogle sensorer opfatter temperatur.

    • Andre opfatter kemiske påvirkninger - herunder kroppens egne kemiske

    stoffer som f.eks. mælkesyre, der dannes når man træner.

    • Følesensorer påvirkes konstant og sender besked gennem nervestrengene

    til hjernen om tilstanden i det omliggende væv. Beskederne går via

    rygmarven.

    8

  • Smertebaner (1)

    • Smerte registreres, når hjernen modtager tilstrækkelig mange signaler fra

    følesensorerne i vævet om truende skade. Signalerne er vigtige og

    hensigtsmæssige, da det sætter os i stand til at opfatte skaden og reagere i

    forhold til den (f.eks. man flytter hånden, når man brænder sig på en varm

    kogeplade). Smerte er en individuel oplevelse.

    • Dvs. samme stimulus kan give forskellig grad af smerteoplevelse. Denne er • Dvs. samme stimulus kan give forskellig grad af smerteoplevelse. Denne er

    bl.a. afhængig af situationen f.eks. niveauet af stress, angst samt tidligere

    erfaringer med håndtering af smerte og skader.

    • F.eks. ved akutte smerter har egne forventninger til at man får det godt

    igen, syv gange større indflydelse på udfaldet end det lægen kan forudsige

    på baggrund af en klinisk undersøgelse.

    • Egne forventninger kan heldigvis påvirkes i positiv retning bl.a. via viden og

    støtte.

    9

  • Smertebaner (2)

    • Når en smertesensor aktiveres sendes et signal gennem en nerve indtil

    rygmarven, l rygmarven sker der to ting: En refleks sættes i gang. Den

    sørger for, at de nødvendige muskler aktiveres, så vi for eksempel helt

    automatisk trækker hånden til os, når vi har rørt ved noget, der er for

    varmt. Samtidig samles informationer fra andre nerver, og besked om den

    smertefulde påvirkning sendes videre op langs rygmarven og fordeles til

    en række forskellige steder i hjernen, hvor der sker følgende:

    • Stresshormoner frigives, så vi bliver i stand til at flygte (øget puls,

    hjertebanken, angst, sved).hjertebanken, angst, sved).

    • Motiverede bevægelser igangsættes (for eksempel afskærmning af det

    område, der er ramt).

    • Opsamling og behandling af information om, hvad der gør ondt,

    hvorhenne, hvor meget, hvor længe, hvilken type, hvor stort et område,

    intensitet og så videre.

    • Omsættelse af signal til følelser (ubehag, angst og frygt)

    • Intellektuel bearbejdning (Hvilken respons er fornuftig? Hvordan skal der

    behandles? Hvordan forhindres yderligere skade?).

    10

  • Smertebaner (3)

    • Det er nu, vi bliver bevidste om, at vi har været udsat for noget

    smertefuldt.

    • Signaler, der går den anden vej, kan enten dæmpe eller forstærke

    smerteopfattelsen.

    • Eksempelvis ved vi godt, at det gør ondt at rive et plaster af, men vi ved

    også, at det er kortvarigt og ufarligt. også, at det er kortvarigt og ufarligt.

    • Derfor er det sjældent fulgt af en trang til flugt eller en følelse af angst.

    11

  • Hvordan føles forskellige former for

    smerte? Ved skader og sygdomme i væv for

    eksempel brækkede knogler,

    overbelastningssmerter i muskler,

    brandsår, snitsår (nociceptive

    smerter)

    vil smerterne ofte føles:

    Ved nervesmerter ( neuropatiske

    smerter) opleves smerterne typisk

    som:

    • Brændende

    • prikkende/ stikkende

    • Snurrende • borende

    • trykkende, murrende, gnavende

    • dunkende

    • ømhed

    vil smerterne ofte føles: • Snurrende

    • Strammende

    • Skærende

    • Isnende

    • jagende

    12

  • Kroppens naturlige helingsproces • Ved enhver vævsbeskadigelse, f.eks. hvis man skærer sig i fingeren,

    forstuver ankelen, bliver opereret i maven eller får et akut hold i lænden, starter en ensartet proces i kroppen, nemlig kroppens egen helingsproces.

    • Der kommer hævelse i området pga. inflammation.