SP~ s- SKEREN ORGAN S PO R~S ~ISKERE

(li

1. Februar 1928. 3. Aarg.

: •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Ii ••••••••• II' ••• 1111 ••• 1 •••• 1 II ••••••••••••• '.11 ••••••••••• , •••••••••••• I

æ

Ferskvandsfiskeriloven og dens Overholdelse. . . •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• , •••••••••••••••••••••••••••••••• II •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Ifølge "Ferskvandsfiskeribladet"s Nr. 11 1927 har

Ferskvandsfiskeriforeningen indsendt et Andragende til Justitsministeriet om at erholde dettes Bistand til et Arbejd e for, at Ferskvandsfiskeriloven kan blive

overholdt i højere Grad pnd hidtil. I Andragendet hedder det bl. andet: "Vi har tænkt os, at det gennem et Cirkulære fra det ærede Mini~terium kunde indskærpes de under dette staaende Politimyndigheder at paase Overholdelsen af Ferskvandsfiskerilovens fornævnt.e Bestemmelser og indberette foregaaede Overtrædelser, - - - -". Endvidere udtales det, at det vilde være formaalstjenligt, at der ansattes en specielt med Fersk­vandsfiskene og Ferskvandsfiskeriet kendt Fiskeribetjent med en Motorcykle til Disposition.

Justitsministeriet har ifølge ovennævnte Blad Nr. 12 1927 i sit Svar henvist til en af Fiskeridirektoratet af­givet Erklæring samt meddelt, at det herefter ikke fin­der Grund til at foretag-e videre i Sagen.

I Fiskeridirektoratet" Erklæring udtales bl. andet: "Tilbagesendes med Bemærkning', at der herfra intet vides at erindre imod, at Foreningens Ønske om, at det maa blive indskærpet Politimyndighederne at paase Overholdelsen af Ferskvandsfiskerilovens Bestemmelser, eventuelt imødekommes. Efter Omstændighederne maa man dog nære nogen Tvivl om, at en sandnn Indskærp­ning i væsentlig Grad vil forandre de bestaaende Til­stand e, - - - -." Ansættelsen af en Fiskeribetjent med Motorcykle kan Fiskeridirektoratet ikke anbefale, da det ikke kan se Nødvendigheden af og ej heller tror paa Nytten af en saadan Foranstaltning.

Efter nærmere at have gjort Rede for, hvorledes Fiskeritilsynet efter den nugældende Lover ordnet, skriver Fiskeridirektoratet endvidere: "At der begaas Overtrædelser af den paagældende FiskeriloVi Bestem-

melser, er der naturligvis ikke Tvivl om, men paa Grund af det private Ejendomsforhold, som Ferskvandsfiskeriet i Almindelighed er undergivet, erdet et meget vanske­ligt Felt at arbejde paa for et Tilsyn, idet det som of­te<:t er de fiskeriberetticede selv, der begaar Overtræ­delserne paa rleres egne Enemærker, eller i hvert Fald ikke er tilstrækkelig interesserede i at bidrage til Be­stemmelsernes Overholdelse paa eget Omraade. Tilsy­net kommer saaledes til i alt for mange Tilfælde at staa overfor den Absurditet a t skulde passe paa og eventuelt skride ind overfor de Folk, i hvis Inter­esse det først og fremmest burde ligge at faa Bestem­melserne overholdt af Hensyn til Fiskeriets Bevarelse." Fiskeridirektoratet slutter med at henstille, at Foreningen udretter et Oplysningsarbejde i Lodsejerkredse. " Ved Hjælp af Politi og- Tilsyn alene opnaas der næppe noget stort Resultat i saa Hensef'nde."

Det er j0 næppe nogen Hemmelighed, at der paa­tænkes en Henvendelse fra " Dansk Sportsfiskerforening" til Regering og- Rigsdag for at søge opnaaet bedre Over­holdelse af Lovp.n og en Forbedring af denne paa visse Punkter. Man maa, ha abe, at denne Henvendelse maa bære rigere Frugt end Ferskvandsfiskeriforeningens An­søgning; ringere Resultat kan ialtfald ikke opnaas, saa­meget er da sikkert. Det er maaske at . foregribe Be­givenhedernes Gang allerede nu at fremkomme med et Par Bemærkninger til Sagen, men paa den anden Side trænger Erklæringen til nogle Kommentarer, og nogen Skade kan der vel heller ikke forvoldes derved.

Sagen, som den foreligger, viser desværre med al Tydeligherl, at der forestaar en haard Kamp for at faa Myndighederne bibragt den rette Forstaaelse af Fersk­vandsfiskeriets Betydning. Skønt Fiskeridirektoratet ikke har noget at indvende mod det ønskede Cirkulære, -

14 SPORTS-FISKEREN 1928

hvad skulde der for R esten kunne være at indvende derimod? -- vil Justitsministeriet al ligevel ikke udsende

det. Her havde da været en god Lejlighed til at række

Ferskvandsoskerne, SOll). ellers ikke nyder større Gunst fra Autoriteternes Side, en hjælpende HaancJ; Omkost­ningerne derved vilde være saa minimale, at der selv i Spare- og Nedskæringstider kunde være blevet Raad dertil. Det maa vel være Fiskeridirt>ktoratets Tvivl om, at en ~ndskærpning i væsentlig Grad vil foranrlre dt~

bes'aaende Tilstande, der h:tr givet Stødet til Ministt>­riets Afslag. Nu maa man give Direktoratet Ret i, at en Indskærpning alene næppe vi l hjælpe ; der maa selvfølgelig ogsaa sørges for, at Politiet alvorligt tager sig af Opgaven, men det var vel og'saa en naturlig Forudsætning for Foreningens Andragende. Og hvad enten det hjælper eller ikke hjælper, kunde man dog gerne have gjort Fiskerne den virkelig beskedne Tjeneste.

Fiskeridirektoratets Syn paa Tilsynet med Lovens Overholdelse forekommer at være noget skævt. H vis det forholdt sig saaledes, at den enkelte fiskeriberettige­des Ulovligheder kun gik ud over ham selv, kunde man med Rette kalde det for en Absurditet at skulle passe paa ham for at varetage hans egne Interesser Men Forholdet er jo tværtimod det, at Ulovlighederne i vel nok langt de fleste Tilfælde fuldt saa meget gaar ud over andre i samme Fiskevand oskeriberettigede, som endog kan risikere, at Flugten af deres Arbejde paa Forbedring' af Fiskt:'bestanden i overvejenJe Grad kom­mel den ulovligt f1;;kende til Gode. Det fremgaar af adskillige af Lovens Bestemmelser, at Hensynet til an­dre fiskeriberettigede er en væsentlig Del af Grundlaget for Fiskeriloven ; var dette ikke Tilfældet, vilde der ikke være nogen Grund til at have en Fiskerilov Og det maa være Fiskeritilsynets og Politiets Opgave at , paase, at dette Hensyn ikke krænkes, og i givet Til­fælde paatale Overtrædels<:'r. Det nærmer sig jo stærkt til at være en Farce, at man har en Lov med forskellige Forbud og Str<1ffe for Overtrædelser heraf, men ;.;t man ikke er i Stand til at faa den hlot nogenlunde overholdt.

At man ikke ved Iljælp af Politi og Tilsyn alene kan udføre det rette Oplysningsarbejde er lige saa stor en Selvfølge som, at det ikke kan nytte noget at ville lade Menigmand udrette Polititjeneste overfor de ulov­ligt oskende. Fiskeriforeningerne vil sikkert gerne ud­føre et Oplysningsarbejde; naar Foreningerne saa blot samtidig turde regne med større Støtte fra Myndight>­derne end hidtil, kunde man maaske haabe paa en Bedring af danok Ferskva nd~fiskeri.

I Fiskeridir('ktoratets Erklæring hedder det endeIii!, at "man skulde synes, at der maatte være tilstrækkelig Adgang til at faa nskerikyndigt Tilsyn i Tale. Yder­mere vil en Meddelelse hertil eller til en af Fiskeri-

kontrollørerne altid kunde paaregne Opmærksomhed i Henseende til eventuelt skærpet Tilsyn, hvis saadant virkelig skønnes paakrævet nærmere bestemte Steder. Meddelelser om Overtrædelser indløber da ogsaa fra Tid til anden, men beklagelisvis viser de !:>ig ret hyppigt saa slet underbyggede, at de er af liden eller ingen Værdi, naar Sagen bliver nærmere undersøgt ; ofte en Følge af privat Skænderi,"

Man tør selvfølgelig' ikke bestride, at Fiskeridirek­toratets Udtalelse om de ofte slet underhyggede An­meldelser er rigtig. Men er det e~entlig til at undres over, at en Anmelder ofte kan komme til at "gaa paa en Limpind". Svaret maa blive et afgjort N ej! Thi Ferskvandsnskeriloven er selv for den, der er vant til a t læse - og forstaa - Love, uhyre vanskelig' at onde ud af, og hvorledes er den stakkels Lægmand, der ikke har juridi~k Uddannelse, saa Jkke stillet.

Hele Ferskvands!iskeriloven med Tilbehør kan pas­sende sammenlignes med en kinesisk Æske af stort Omfang, som selv den ihærdige Gransker hurtigt op­giver at komme til Bunds i. At selve Lovens Bestem­melser ofte som iøvrigt saa mange andre Luve er uklar, kan endda gaa an, men værre er det, at man efter at være naaet til Forstaaelse - hel eller delvis - af Paragrafferne langtfra er na;;.et ind til Sagens Kerne. Der er nemlig til adskillige af Lovparagrafferne knyttet Forbehold af forskellig Art, som bevirker, at man i givet Tilfælde ikke kan have Begreb om, hvorvidt Paragraffen eller det til denne knyttede Forbehold skal anvendes. Landbrugsministeriet kan dispensere fra Lovens Be­stemmelser og efter sit Skøn i visse Tilfælde [ræffe anden Afg'ørelse end i Loven fastsat, og Vandsynsmænd og Landvæsenskommissioner kau i Medfør af andre Paragraffer afgøre, hvorvidt der kan gives Fritagelse for at opsætte forskellige af Loven raabudte Indret­ninger, og træife nærmere Bestemmelse om, hvorvidt andre i Loven nævnte Indretninger skal opsættes. End­videre er del paa nogle Punkter forskellige Regler for Fiskerier etableret før, mellem og efter de forskellige Fiskerilove, der har været gældende her i Landet.

Alene det her nævnte, der muligvis er Ilød vendigt, giver selvfølgelig stor Usikkerhed over Forholdene, saa­ledes at det er og bliver en Umulighed for en Uden­forstaaende at komme paa det rene med, om der be­gaas Ulovligheder eller ej; under alle Omstændigheder vil det tage saa lang Tid at naa til fuld Sikkerhed, at det rette Øjeblik til at gribe ind bliver forpasset. Men ikke nok hermed! Selv den mest ihærdige Lovgransker vil opdage, at hans Arbejde med at sætte sig ind i Ferskvandsoskerilovens Mysterier har været omtrent helt spildt; thi naar han er naaet til Lovens § 19, vil han med Rædsel opd,tge, at adSKillige af Lovens Be­stemmelser, deriblandt nogle af dem, der er mest ud­sat ror at overtrædes, nemlig de fleste af Bestemmels-

1928 SPORTS-FISKEREN 15

erne om forbudte Redskaber og Fangstmaader, kan ændres ved Regulativer, naar det paagældende Vand af Landbrugsministeren findes egnet dertil.

Af saadanne Regulativer findes adskillige, og de er ikke lette at f~a fat paa ; selv de direkte interesserede kender dem ofte ikke, og har man endelig været saa heldig at skaffe sig et Regulativ, maa mC'\n ikke bilde sig ind nu at være i Stand til at afgøre, om der er begaaet en Ulovlighed, thi det ligger nemlig absolut inden for Mulighedernes GI ænse, at et senere udstedt Tillæg til Regulativet gør den formentlige Ulovlighed lovlig. At Regulativerne for de forskellige Vande er forskellige, gør jo ikke Sagen lettere. Mang'e af Regu­lativerne er forældede og langtfra tidssvarende, og det er forbundet med stort Besvær og store Omkostninger at faa et eksisterende Regulativ ændret, men det er nu en anden Historie.

Et Gensvar. Ferskvandsnskeribladet for Januar 1928 indeholder

et Svar fra Bladets Redaktør, Herr Magister Otterstrøm, paa Artiklen »Bre v fra en Sportsfisker« i } Sports-Fiske­ren«s November Numer.

Svaret begynder med den Oplysning, at Magisteren i sit første Brev fører sin Pen paa egne Vegne og ikke forpligter »F erskvandsfiskeriforeningen« til at styre no­gen bestemt Kurs«.

Efter denne beroligende Meddelelse vil jeg kun ud­tale det Haab, at Ferskvandsfiskeriforeningen vil styre en bestemt Kurs, og at denne Kurs ikke vil gaa i Retning af Magisterens Plan, hvilket man vel havde Grund til at tro, da Magisteren jo er Ferskv<indsfiske­riforeningens Redaktør og Konsulent.

Da Sagen jo herefter har tabt sin væsentligste In­teresse, saa forekomme'r det mig, at videre Diskution om den er uden Betydning. -- Jeg har paa vor Be­styrelses Vegne fremsat en Protest mod Mag-isterens - aJtsaa »private~ - Plan saa kraftigt, som jeg kunde,

og haaber, at jeg følges deri af Sportsfiskerforeningens Medlemmer.

Kun skal jeg til Magisterens Svar bemærke, at det indeholder flere Udtalelser, der synes meget lidt elsk­værdige mod Sportsfiskerne og søg~r at stille dem i et uheldigt Lys. Udtalelserne om :bden moderne Sports­fiskertone« eller om »den fine Sportsmand med Lakse­stang og Fluer, Løvefødder og Gesvejsninger til helst

Det her anførte viser forhaabentlig tydeligt og klart, hvor fuldstændig forkvaklet vor nuværende Ferskvands­fiskeril0'.,'givning er ; U ensartetheu og Uklarhed samt der­af følgende Umulighed af at kunne konstatere, om der er begaaet Ulovligheder el1fr ej, er Hovedreglen.

At der for forskellige Vande træffes visse Særbe­stemmelser, der skyldes det paagældende Vands speci­elle Karakter, er rimeligt og naturligt, men det bør formentlig kun være en Undt<l.gelse i Forhold af mindre Betydning: i Hovedpunkterne synes størst mulig Ens,· artet hed og Kl al hed a t burd e være et af de Maal, man ved en kommellde Revision af Ferskvandsfiskeriloven med dertil knyttede I3e"temmelser bør sætte ~ig.

JURIST.

flere Hundrede Kroners Anskaffelsesværdi« mener jeg er ganske uberettigede Udtalelser, som kun kan gøre Skade. Hvordan disse Sætninger vil smage Sportsfisker­ne i Ferskvandsfiskeriforeningen. bliver vel, lad os si­ge, et »indre Anliggende«.

C. Wegener.

Nogle Betragtninger ved Aarsskiftet.

Den, der lader Indholdet af vort udmærkede Med­lemsblad, i det ca. 11/ 2 Aar, det er udkommet, passere Revue for sig, vil se, at med Undtagelse af et Par glimrende Artikler af Medlem NI'. 202, samt et Par Indlæg i de sidste Numre om Tunnskeriet ved Sjæl­lands Odde, handler saa godt som alt om Lakse- & Ørredfiskeri i Jylland, Oprettelse af Lokal/oreningn t'

Jylland, disses Arbejde etc. Om Sportsfiskeriet og Oprettelse af Lokalforeninger

paa Øerne og specielt Sjælland hersker der en sørgelig Tavshed. Skulde der ikke her findes nogle Medlemmer, som paa deres Fisketure oplever et eller andet af In­teresse, og som de i Form af et Indlæg vilde kunne glæde de øvrige Medlemmer med? Med det Medlems­antal, der nu findes, skulde man tro det.

Derfor mine Herrer Sportsfiskere, lad os snart høre lidt om Sportsfiskeriet paa disse Kanter.

Med Hensyn til Oprettelse af Lokalforeninger stiller

16 SPORTS-FISKEREN. 1928

det sig aabenbart værre. Naar der, som det fremgaar af Nytaarsnumret agiteres stærkt ior Oprettelse a f Lo­kalforeninger, og man i samme Nummers Medlemsfor­tegnelse ser, at der z' København alene findes 128 Med­lemmer, vil det sikkert forbavse de fleste, at der ikke her ondes nogen Lokalforening, specielt paa Baggrund af de jyske Byer og for Fyens Vedkommende Odense, hvor Medlemsantallet er langt mindre, men hvor der forlængst er oprettet Loltalforeninger.

Jeg sk) lder derfor Kendsgerningerne at sige, .,t der for ca. 1 Aar siden har været gjort Forsøg paa at op­rette en LokalforeIling, men Vanskelighederne ved Starten af en ilaadan , har aabenbart været for store. Selv er jeg heller ikke blind for de V'lIlskeligheder, der hermed er forbundne, bl. a. kan jeg nævne, at en stor Del af de københavnske Medlemmer i Forvejen er Medlemmer af LystfJs keriforenillgen , men trods alt, maa Vanskelighederne sikkert kunne overvind c'S og en Forening under en eller anden Form clannes. Personlig nærer jeg ingen Tvivl om, at faar København før"t sin Lokalforening, vil det furøge Tilgan gen af nye Medlemmer betydeligt, hvilket igen vil styrke vor Moder­forening paa mange Maader; alene af den Grund synes jeg, at Sagen er værd at tag'e op igen .

V ALD. HA UGAARD .

+ Fra Herr C. V. Otterstrøm.

Svar paa Herr Bogtrykker Sørensens Artikel i Sportsfiskerens December-Numer.

De kender r.ok den ædle Idræt: Dystløb til Søs, hvorunder man, staaende i hver sin Baad, med en Stage søger at pirke sin Modstander ud i det vaade Element. Jeg er bange for, at Læserne let opfatter Diskutionen om vor Ørred bestand som et saadant Dyst­løb, hvorunder de forskellige Skribenter i hver sin Baad (sit Blad) søger at give hinanden et vdrettet Stød med Penneskaftet. Da nu tilmed min Baad (" F erskvands­fiskeribladet") er saa fuldtlastet, at jeg ikke i det første Par Maaneder kan faa Plads til et Svar paa den Fore­spørgsel, som De har rettet direkte til mig i "Sports­fiskeren"s December-Nummer, foretrækker jeg at springe over i Deres Baad for at drøfte vort Mellemværende ved en lille Samtale.

Først vil jeg da takke Dem for de Dele af Deres Artikel, hvori De maner til Overholdelse af Fiskerilo­vene, baade i Aaløbene og ved deres Udløb ; kan vi faa Overtrædelserne stærkt begrænsede, vil ikke saa lidt være vundet.

Dernæst maa jeg gøre opmærksom paa, at der er forskellige Fejltagelser l Deres Artikel. Det vilde føre for vidt at gaa ind paa dem alle, og jeg skal derfor

kun bemærke, at der er ingen Grund til at tro, at Havørreder i nævneværdig Udstrækning skulde gaa fra VestjylLmds Aaløb til Udlandet, og ihvert Fald er der da slet ingen Grund til at tro at der skulde gaa flere Procent til Udlandet af dem, der stammer fra ud­qt Yngel, end af den (af Dem foretrukne) naturligt tillagte . Yngel; det maa blive Hip som Hap. Det er sikkert kun en forsvinclencle Brøkdel af de i Vestjyl­land opvoksede Havørreder, der valldrer udenland s i levende Live, thi Ørreden synes under sit Ophold i Saltvand ikke at gaa ret langt bort fra Kysten ; det bliver saaledes kun Aaløbene ved vor Syd grænse, som i nævneværdig 1Iaalestok kan komme til at ud­veksle Ørreder med Udlandet.

For Laksens Vedkommende kunde der sn alere blive Tale om en Udveksling med andre Lallde. idet Lak­sen gaar langt længere til Søs og ud paa dybt Vand; men nogen stor Rolle synes Udvekslingen ikke at spille, og mange benægter, at den finder Sted.

De mener øjensynlig, at Udsætning af kunstig klæk­ket Yngel har gjort Fiasko ? Mon De kender J p. .Jacobsen og A. C. .Johansen: Om Aarsagerne til Fluk­tuatronerne i Udbyttet af visse af vore Fiskerie r. L Lakse- og Ørredfiskerierne, (Meddelelser frå Kommis­sionen for Havundersøgelser. Serie: Fiskeri, Bd- VI, Nr. 5, København , 1921)? De vil deri kunne onde po­s itive Holdepunkter for den Opfattelse, at Yngeludsæt­ning er rentabel, endda meg-et rentabel. Udsætning af 10,000 Stk. ~pæd Lakseyngel i Gudeuaa forøgede t'f­ter Beregningerne gennemsnitlig Fangsten der med 14 voksne Laks, med ens Udsætning af 10,000 Stk. halv­aars Laks beregnes at have givet 19 Laks. At For­holdet skulde være saa helt and erledes for Havørred, er der ingen Grund til at tro.

De efterlyser et Sted, hvor Ørredfiskeriet er lige saa godt nu som for 15 Aar siden. Jeg tror ikke, at der endnu er nogen brughar Statistik for noget Vand­løb, og mener iøvrigt som De, at Ørredbestanden de fleste Steder er gaaet stærkt tilbage. Men jeg kan dog give Dem et Eksempel paa det modsatte ; hvad mener De om føh;ende:

I "Ferskvandsfiskeribladet" 1903 Nr. 9, skrev 1. A. Riis i Hobro, at Ørredfiskeriet i Fjorden i Slutningen af 80-erne var meget ringe, og at det egentlig kun var i Ny og Næ, at der blev fanget en Ørred. Han beretter om, hvorledes han siden da har uds..tt 30-60000 Stk. Ørred yngel aarlig i Fjordens Tilløb, og hvorledes Fangsten af Ørred allerede var blevet ret betydelig (1902 1500 kg.) Han skriver: "Det er min OverbevisniIig, at Fangsten af Ørred her i Fjorden vil kunne øges meget betydeligt, saa at den aarlige Fangst efterhaanden kan komme til at stige fra 3000 til 30000 Pd" ja maaske til endnu højere Tal, naar der gøres tilstrækkeligt derfor." - Hvordan er det saa gaaet siden

1928 SPORTS-FISKEREN 17

hen? J a, for de allersidste Aar bringer den officielle "Fiskeri-Beretning desværre ikke saa udførlig en Statistik, at jeg har kunnet uddrage Tallene af den, men da de ønsker 15 Aar, har jeg udskrevet Tallene for 0rred­fiskeriet i Hobro-Mariager Fjord for Aarene 1910-1924 og Resultatet er da følgende.

Sidst i 80-erne faa Ørreder. 1902 fangedes 1500 kg. ca.

1910 " 4300 ca.

1911 " 6725 ca. 1912 6570 " ca. 1913

" 6500 ca.

1914 ,. 8900 ca. 1913

" 14400" ca. 1916

" 11000" ca. 1917

" 7880" ca. 1918

" 4900" ca. 1919

" 5500 ca.

1920 " 6400" ca.

1921 7400 ca. 1922 8450" ca.

3000 Kr.

8600 " 13450 " 13140

" 11420

" 13580

" 27310

" 24000 15380

" 14100

" 15200

" 19700 24500

" 25100

" 1923 1924

10100 " ca. 30300

,, 16300 ca. 49800 " 1924 gik altsaa J. A. Riis' Spaadom i OpfyldeJ,;e,

idet Fangsten oversteg 30000 Pund, og at dette Resul ­tat er vundet hovedsagelig ved Udsætning af kunstig klækket Yngel og opdrættede Ungfi~k er udenfor al Tvivl. Det er dog et Resultat, som er udelt glæd eligt.

Jeg var for Resten ikke klogere, end at Udsætning i stor Stil stod pila Sportsfiskerforeningens Program. Det er i det Hele taget min Overbevisning, at i de fleste Sager har denne Forening og' Ferskvandsfiskeri­foreningen paralleltløbende Interesser (Vandenes Beskyt­telse mod Forurening og Sænkning; Fiskerilovenes Overholdelse; Omsorgen for en god Fiskebest<lJ)d o. s. v. ) Lad os derfor ikke glemme at holde samme Kurs, selvom vi kan være uenige om mere underordnede Punkter.

Og dermed siger jeg Tak for Pladsen i Deres "Baad" og springer tilbage til min egen.

Frederiksdal v. Lyngby, den 21. Januar 1928.

Deres ærbødige C. V. OTTERSTRØM.

* * * Det har været mig en Glæde i al Venskabelighed

at have Herr Otterstrøm som Gæst i min "Baad" og erfare, at vi er enige i, at Laxe- og Ørredbestanden i Danmark er i stærk Aftagende.

At der har været Ting i min Artikel, der teoretisk kan diskuteres og maaske ogsaa teoretisk modbevi,.,es, vil jeg ikke hen ægte, men det prakli~ke taler til min Fordel.

Vel, men de paatalte Beviser fra Herr Otterstrøm er alle byggede paa Beregninger, og tilmed kan der endnu ikke paavises Beviser for de Beregningers Rig­tighed fra de Steder, hvor der i mangt> Aar har været udsat kunstig udklækket Yngel.

Angaaende vor Statskontrols Værdi udtalte Herr Otterstrøm sig ikke, - saare fornuftigt, han tænker sikkert som jeg.

Jeg ser heller ikke blindt over Fordelen ved Ud­sætning af Yngel, skønt Herr Otterstrøm forsigtigt ikke nævner, hvor stort Antal Yngel, der hvert Aar er ud­sat i Fjorden i Farhold til de fangede Mængder Blank­Ørred.

Fra min Egn taler Folk endnu om de Tider, da Aaen var saa spækket med Lax, at Karlene, der fæ­stede sig paa Gaardene betingede i Kontrakten, at de kun vilde have Lax 2 Gange om Ugen. - Men den Gang' var der ingen Udsætning af Lax og Ørred -men de kom alligevel.

Vi ser lidt paa de opgivne Tal. Fra 1902 til 1915 var Tallene pr. kg. af fangede Ørreder i Fjorden stigende fra 1500 kg. til 14400 kg., fra 1916 til 1924 var Tallene stær.kt svingende, men opnaar en Rekord paa 16000 kg., og ser man nøjere paa de forskellige Aarstals Fangster og Priser i Krigstiden og derefter, hvor Fiskernes Red­skaber var i bedste S tand paa Grund af de høje Priser, Lax og Ørred indbragte, har Udsætningen langtfra givet et god t Udbytte.

Og naar 10000 udsat Damyngel kun giver ca. 14 Laks, er det en tvivlsom Forretning, da de jo i den nævnte T id har kostet ca. 6-10 Kr. pr, 1000 Stk.

Men vore "Baades" Kurs er altsaa den samme, vi vil have flere Fisk i vore Aaer og Fjorde, og det opnaaes kun gennem en ny Ferskvandslov, og en Lov, der beskytter baade blanke og farvede Lax og Ørred paa deres Vandring op mod Aaerne, thi ing'en Lax opnaar at yngle, hvis den ikke kommer op i Aaen, og da Laxene godt kan gaa i Aaen fra Januar til November inden den er yngledygtig, hvorfor skal den da i Fjor­den være bandlyst - til Beskyttelse for Lovovertrædere, der "kun" fanger "blanke" Lax - i Fredningstiden.

En taabelig Lov! Efter Herr Otterstrøms Oplysninger kan man altsaa

gaa ud fra, ilt hans første Artikel "Brev til en Sports­fisker" ikke var saa slemt ment som forstdaet, thi har vi Sportsfiskere paralleltløbende Interesser med Erhvervs­fi--kerne , da skulde Loven vel ikke være saa vanskelig at fa >l ændret, som den nu e r at faa overholdt, og Sport~fi;kernes Tilstedeværelse bliver maaske en Støtte til det Hu,-, der nu er ved at vælte.

S. SØRENSEN.

18 SPORTS-FISKEftEN 1928

Foreningsmeddelelser. I I 1_-------1

Præmiekonkurrencen. Den 31. December 1927 udløb Tiden for Konkur­

rencerne om de tre udsatte Præmier for den største Laks, Ørred og Gedde, fanget ved Sportsfiskeri med Stang og Line af Foreningens Medlemmer i Aaret 1927.

Ifølge de indkomne Anmeldelser er de 3 Præmier vundne af:

Herr Bødker Chr. Lang-e, Esbjerg, med 1 Laks, 311/2 Pd., fanget i Varde Aa paa .Ormekrog d. 20 April 1927.

Fru Læge H. Lauesgaard, Aalborg, 1 Ørred. 101/ 2

Pd., Lindenborg Aa, Devon Spinner, 1. Oktober 1927.

Herr Repræsentant Axe/../ensen, København, 1 Gedde, 121/ 2 Pd., Furesø, Stang og Snør~ med Karudse, den 24. September 1927.

De tre Præmier bestod, som allerede omtalt, af fixe smaa Emblemer i Form af Naale med Hoved fremstil­lende en springende Ørred, og er udsendte sammen med en Lykønskningsskrivelse til Vinderne. Og at dømme efter den Tak, Bestyrelsen har modtaget, har Præmierne vakt Glæde, hvor de kom, og Navnet .. Stor­fang~rmærket« er paa Vej til at blive populært.

Præmietageren, Herr Chr. Lange, har været saa elskværdig at indsende omstaaende lille BLskrivelse, der i al sin Korthed viser, at han er godt inde paa at be­regne Tiderne, der medgaa til Fiskenes Vandringer op gennem Aaen. og i det Hele taget er en erfaren og dygtig Sportsfisker.

Herr A. Jensen oplyser, at der ofte i Furesøen fanges større Gedder end hans anmeldte, men da de oftest fanges paa »løs Line« kan de jo ikke deltage i Konkurren cen, der fordrer Stang· og Line.

Foreningen har ladet trykke en Del overtallige Ek­semplarer af ,.Sports-Fiskeren" Nr. 1 for 1928 til Brug som Reklame. D'Hrr. Medlemmer, som kunde tænke sig at uddele Eksemplarer af dette Nummer til fiskeri­interesserede Bekendte, der ikke er Medlemmer, bedes underrette Kassereren, Postmester Christensen, \'ard e, herom, og det ønskede Antal Eksemplarer skal da om­gaaende blive fremsendt.

Til de Medlemmer, der har indbetalt Kontingent for 1928 i December Maaned 1927 ved Anvendelse af det med Julenummeret iulgte Indbetalingskort, er der udsendt et særligt Medlemskort for 1928, idet Med­lemskortet fra de omhandlede Indbetalingskort i Følge Paategningen kun gældt'r for Ind betalingsaaret i det omhandlede Tilfælde altsaa for 1927.

Det meddeles herved, at Medlemskort til Lokal/ur- . eningerne i Aarhus, Kolding, Odense, r"arde og r" ej le . samtidig tjener som Medlemskort til "Dansk SpOt tsfi- : sker/orening", til hvilken Forening Kontingentet opkræves af de nCEvnte Lokal/oreninger.

Ttarde, den l. Januar I928.

p. CHRIS TENSEN. J('asserer for "Dansk Sportsjiskerforeni1tg".

Aarhus Sportsfiskerforening afholdt Tirsdag den 29. November ordinær Gene­

ralforsamling. Forretningsfører Nørager valgtes til Diri­gent og forelagde Dagsordenen.

r. I Formandens Sted, d~r fraværende paa Grund af Sygdom, aflagde Næstformanden, Hr. Slagter­mester Schibye. Beretning for det forløhne Aar, og oplyste bl. a., at Foreningen nu havde over 100 Medlemmer.

II. Kassereren, Herr Assurandør Ruge, fremlagde det reviderede Regnskab, der sammen med Be­retningen godkendtes.

III. Bestyrelsesvalg, hvor der . skulde vælges 4 nye Bestyrelsesmedlemmer, 3, der i Henhold til Lo­ven skulde afgaa efter Lodtrækning og 1 i Ste­det for afrløde Restauratør østergaard-Andsrsen. D'herrer Landsretssagfører Nørager, Slagterme­ster Schibye og Gartner Yde tntk sig fri men blev genvalgt med Aklamation, og som nyt Bestyrelsesmedlem valgtes Herr Plokurist Høg­sted.

IV. Lovændringer, der vedtoges enstemmigt.

Assurandør Ruge fik overleveret Foreningens Æres­præmie, en Sølv Devon Spinner, for Fangst af største Laks, en paa 25 og en p.'la 121/ 2 Pd. paa samme Dag; det vedtoges at udsætte Præmie for Fangst af største Laks og største Gedde fanget paa Foreningens Fiske­udflugter i 1928.

I Forbindelse med Generalforsamlingen afholdtes et Torskegilde, hvortil Foreningen gav Øl og Snaps, hvil­ket fandt glimrende Tilslutning. Efter Generalforsam­lingen samledes Medlemmerne til selskabeligt Samvær, der varede til henad de smaa Timetal.

Borris Fiskeriforening holdt forleden Generalforsam­ling. Foreningen omfatter fra i Aar hele Aastræk­ningen ved Skjern Aa paa begge Sider, fra Skjern Sogneskel, undtagen Lejrens Grund og Balkvig (ca. 600 Meter ved Sdr. Felding Skel) samt ved Vorgod Aa op til Landevej sb roen.

I Foraaret lod Foreningen udsætte 200 Stk. Laks af Størrelse fra 15 til 25 cm., som med Bistand af "Dansk biologisk Station", alle blev mæ rkede. En Ansøgning fra Skjern Lystfiskerforening om Til­ladelse til i Juni og Juli at indfange Laks til Ud-

1928 SPOR TS-FISKEREN 19

klækning, vedtoges ensstemmig, Kort kan fra i Aar faas hos Nielsen, Jernbanekiosken, Skjern, Hotelej­erne H . Klyver og P. Nørgaard, Borris, samt J. Th. Jensen Ahler, østergaard.

Prisen pa'l Fiskekortene blev den samme som hidtil. Det overlades til Bestyrelsen, at faa frem­skaffet Lakseyngel til Udsætning i Aaen til Foraaret.

" Plads søges".

Skjern Aa har i mange Aar været et søgt Sted af Sportsfiskere baaoe fra Ind- og Udlandet, og er i de senere Aar blevet en meget søgt Plads, det er de en­kelte store blanke Laks, der fanges , som drager Folk fra hele Landet hertil, vi er glade for at se disse Men­nesker, som er et Tegn paa den voksende Interesse for vor herlige Sport, og skønt er det ogsaa at høre de Fremmede udbryde i stille Begejstring over al den Pragt og Skønhed som d'en vestjyske Natur paa mange Steder aabenbarer i Skjernaadalen.

Den 15. Januar var det to Aar siden, at der i Jyllandsposten blev kaldt til Samling af alle Landets Sportsfiskere, og nu har vi en stor Landsforening, der bliver s tørre for hver Maaned, men nu forekommer det mig, at vi mangler Plads, Borris Sogn er ved Be­boerne:; Velvillie og Sammenslutning tilgængelig for Sportsfiskere, mod at løse Dags-, Maaneds- eller Aars­kort, og Fiskeriet ved Albæk Bro har 2 af vore Med­lemmer lejet og indtil videre stillet til Landsforeningens Medlemmers frie Afbenyttelse.

Her ved Aarets Begyndelse vil jeg i vort Organ paa en høflig Maade spørge D 'Herrer Sportsfiskere som har lejet Fiskeriet fra Borris østlige Sogneskel til Sønder Felding By, om dette Fiskeri ikke kunne blive tilgængelig, for" Landsforeningens Medlemmer" efter samme System og Vilkaar, som der bydes i Borris; alle vil sikkert være glade, for at faa mere Plads at fordele sig paa. Naar jeg rejser dette Spørgsmaal, er det ikke selvisk. da jeg har flere Fiskepladser, end min Tid og Evne tillader mig at overkomme, det er mine medfi­skende Kammerater, jeg tænker paa, og særligt dem, der kommer langvejs fra, som jeg kunde ønske en Cha nce mere, end den vi til i Dag kan byde Dem.

At vi mangler Plads, vil kunne forstaaes, naar jeg nævner en Langfredag, da vi i Borris var 50 Fiskere, og skønt vi den Dag saa flere Laks, blev der ikke. fanget en eneste, der var jo ingen Ro noget Sted. Det maa bemærkes, at hin Dag med saa mange Fiskere er en Undtagelse, men vi er ofte 15 til 25, saa mere

Plads vil gavne. For os, som bor ved Aaen, betyder det ikke saa meget, vi kan jo tage ud en anden Dag, men for dem, der maa rejse langt, og paa langt Sigte, af forskellige Grunde maa planlægge "En Fisketur eller to" om Aaret, betyder det megtt, om vi kan hjælpe Dem til at faa Glæde af Turen.

Maatte jeg lægge et lille Lod i Vægtskaalen til Fordel for at skaffe "Landsforeningens Medlemmer" en større Chance paa en Fisketur ved Skjern Aaen, med min høflige, men maaske "vovede" Forespørgsel om mere Plads, er min Tanke og Hensigt naaet.

Vor Sport giver mange Glæder, men den største er dog den "at dele Glæden med andre", og Landsfore­ningens Medlemmer er alle med til at bære Sten til den Bygning, hvorfra der sbl udgaa Tanker og Hand­ling til et meget tiltrængt - "beskyttende Værn" for Fiskebestanden i vore Vande.

Tiltræder D'Herrer min Forespørgsel, kan der fiskes fra Lundenæs Laksegaard til Sønder Felding By, ialt ca. 3 Mile paa hver Side af Aaen, paa enkelte, smaa Undtagelser nær.

Ærbødigst H. BACHE, T ARM.

1927's "Præmielaks" der hjembragte "Storfangermærket".

En Bekendt sammen med mig tog den 20. April 1927 paa Fisketur til Varde Aa, som er meget bekendt for Lax og Ørred. Jeg havde hørt, der 3 Dage forud blev fanget 2 ret store Laks i Aaen der. Dette gjorde Udslaget for Turen til Varde. Vi valgte da en Stræk­ning højere oppe i Aaen, for hvis Tilfældet var, der er flere af samme Slags i Opgang, skulde de efter min Beregning, med de gunstige Vindforhold der var i disse Dage, være naaet betydelig længere op i Aaen. Vi gjorde Begyndelsen med Kunstfisk mod Strømmen en god Strækning, men dette gav os ikke noget Resultat. Kunstfisken blev da taget al, og vi skiftede over til Ormesnøre. Lidt længere fremme er der en af mig gam­mel, særlig god bekendt Hel, hvor jeg gennem Aarene har fanget flere st'Jre Fisk . .

Netop der var en Kæmpe, som smagte paa det, j eg bød den, jeg saa Fisken med det samme, og kunde dømme den til en Ka'l, pda ca. 15 til 16 kg.

Det Vilr en Fyr, som nok kunde bestille noget, men efter ca. 15 Minutter, gav den op. Mine Bekendt stod da klar med Filngstkrogen til det belejlige Øjeblik ind­traf, da den skulde landes.

J('g kan beskrive den som et meget smukt Eksem­pLIr af sin Slags, den maalte sine 11 danske Tommer

Bredden. Med Fiskerhilsen

CHR. LANGE, JERNE PR. ESBJERG.

20 SPORTS-FISKEREN 1928

;-•. ~~ ..................................................................... ,--..... ; ••• l1li "" ••

I ~ r ,

Indmeld Dem

Dansk ~portsliskerlorenin~ og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarllg.

Indmeldelse sker til Kassereren,

Hr. Postmester Christensen, Varde,

eller til et Medlem.

Det stadig stigende Medlemsantal beviser

Interessen for Fiskesporten i Danmark. ~ ~ }:. ,: ..

: ..... ltt ............ II' ••••• II ••••• 1.1 •••• 11 ••• 1 •••• 1 II •••••••• II •••• 1 1.1 •• I •••• ~' -•• :

Den rigtige Dyppekrog! Efter mangeaarig Erfaring har det vist sig, at mine afbalancerede

Dyppekroge er de bedste.

Johs. Madsen, Skolegade 6, Holstebro.

1111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening

Lystfiskere ~nvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder

Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere

Lystfiskere køber sine

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

Sflnderlandsgade 3. - Telefon 211

Meget stort Udvalg i Fluer, Outliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser.

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stal- 1111111111111111111111111111111111111111 lingfIskeri og vil forsøge

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiske­

. riet aE: Fiskepladser hos os.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Fiskestænger udlejes!

Martin ~chmi~t & ~øn, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Tlf. 137 HOLSTEBRO. Tlf. 137.

1111111111111111111111111111111111111111

C. WEGENER'S

Sportsfiskeren Haandbog over SportsfIskeri

Uundværlig for enhver Sp::>rtsfisker

Faas gennem enhver Boghandel

1111111111111111111111111111111111111111

Hotel Schaumburg . Te\!. 42 - 172. Holstebro. Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. KI. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.) •••••••••••• 11 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Missionshotellet, Holstebro. Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat, og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varme Retter hele Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager. . .................................... " ........................................ .

F i s k e r i a .r t i k l e r! Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største Udvalg i Byen.

Telefon 68. Hans Fogh, Skjern. Telefon 68.

Fiskeriartikler i stort Udvalg! (Specielt engelske.)

Nyt Lager nu til' Saisonen.

V. Okholm, Tarm. . .............................................................................. .

Lystfiskere. Se vor mægtige Udvalg af FISKERIARTIKLER.

Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland. Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telefon 256. P. J. STJERNHOLM. Telefon 256. Adelgade - - - Skive.

-------------------:-=-:-::-::-::- -----••••••••••••••••••••• 1111 •• 11 •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Lax og Ørreder. Altid højeste Dagspriser.

Chr. Christensen, Vemb. Telefon 83. Fiskeeksportør. Telefon 83.

III 1.1 ••••••••••••• 111 •••• 111 ••••••••••••••••••• 11 •• 11 ••••••••••••••••••••••••••

"Dansk Sportsfiskerforening".

Formand: Oberstløjtnant C. Wegener, Østerbrogade 74, København.

Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig.

Foreningens Medlemsorgan »SportsJiskerm" udkommer den 1. i hver

Maaned.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 20. i hver Maaned til

Bladets Redaktion.

Redaktion &> Trykkeri: Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro, Tlf. 626 .