Strategi for den digitale erhvervsuddannelse - emu.dk for den digitale... · 4 • Strategi for den…

  • View
    228

  • Download
    0

Embed Size (px)

Transcript

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

2 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Foto: STIIL

Grafisk tilrettelgger: Kommunikationssekretariatet

ISBN: 978-87-603-3032-2

Undervisningsministeriet, 2015

3 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Indhold

Forord 4

Digitalisering og erhvervsuddannelsesreformens overordnede ml og fokuspunkter 5

Sigtelinje 1: Ledelse og implementering af flles pdagogisk og didaktisk grundlag 6

Sigtelinje 2: Videndeling 7

Sigtelinje 3: ndrede tilrettelggelsesformer for undervisningen 8

Sigtelinje 4: Kobling mellem skoleforlb og praktikforlb 9

Bilag 1: Erfaringer fra andre uddannelsesomrder 10

Folkeskolen 11

Gymnasieomrdet 13

Internationale erfaringer 15

4 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Forord

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse udspringer af erhvervsuddannelsesreformens overordnede ml og fokuspunkter, samt de centrale udfordringer der adresseres i reformen. Strategiens sigtelinjer skal sttte erhvervsskolerne i at ge udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i undervisningen med det forml at lfte kvaliteten af undervisningen og opn bedre ressourceudnyttelse. Digitalisering er sledes ikke et ml i sig selv. Det glder om at finde de omrder, hvor digitalisering kan gre en forskel.

Erfaringer fra grundskoleomrdet og det gymnasiale omrde peger p, at inddragelse af it som et blandt mange vrktjer i undervisningens tilrettelggelse og gennemfrelse kan styrke kvaliteten og forbedre ressourceudnyttelsen.

Erhvervsuddannelserne har et godt udgangspunkt. Digitalisering anvendes i dag bredt i erhvervsuddan-nelserne, og der er generelt i sektoren en anerkendel-se af, at digitalisering skal medtnkes som et blandt mange vrktjer i tilrettelggelsen og gennemfrel-sen af undervisningen samt i forbindelse med evaluering af eleverne. Der er meget stor variation i omfanget og modenheden af it-anvendelsen. Den spnder fra prsentationsvrktjer, over lokalt udviklede undervisningsprogrammer, til komplice-rede simuleringsprogrammer og anvendelse af mobile enheder. Der er ogs forskel p ledelsens fokus p it-anvendelsen. Digitaliseringen kan fx vre overladt til ildsjle, eller den kan indg i en lokal pdagogisk strategi, som alle er forpligtet p.

For at understtte erhvervsuddannelserne med eksempler og erfaringer i deres arbejde med sigtelin-jerne har jeg bedt Danmarks Evalueringsinstitut om at udarbejde et inspirationskatalog, der viser, hvordan nogle skoler har arbejdet med digitalisering. Jeg opfordrer erhvervsskolernes bestyrelser og ledelser til at stte skolens arbejde med digitalise-ring p dagsordenen, s hver skole arbejder bevidst med det langsigtede ml at udnytte digitaliseringens muligheder mest muligt i bestrbelserne p at realisere reformens mlstninger, fx som en del af skolens kvalitetsarbejde. Nogle skoler er godt p vej, mens andre skoler er i begyndelsesfasen, nr det glder udnyttelse af digitaliseringens muligheder. Uanset hvor den enkelte skole befinder sig i denne udvikling, vil der vre mulighed for at styrke arbej-det med digitalisering.

For at understtte dette arbejde bliver den digitale erhvervsuddannelse et srligt indsatsomrde p EMU, bde p ledelsesomrdet, det lrerrettede omrde og p et nyt omrde rettet mod elever.

Derudover igangstter jeg et srligt indsatsomrde It som pdagogisk vrktj i forsgs- og udviklings-arbejdet, og digitalisering vil f srligt fokus i de kommende kurser om skoleudvikling i praksis, nr det glder undervisningsdifferentiering. Endelig vil digitalisering indg som en fast del af lringskonsu-lenternes arbejde.

Christine Antorini

5 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

get anvendelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen kan vre med til at understtte erhvervsuddannelsesreformens ml om, at flere skal fuldfre en erhvervsuddannelse, at alle skal udfor-dres, og at trivslen skal styrkes. For at opn disse ml udpeger reformen en rkke fokuspunkter, herunder at der stilles minimumskrav i dansk og matematik, at undervisningsdifferentiering fr en central plads i undervisningen, s der fokuseres p svel strke som svage elever, og at koblingen mellem skole- og praktikforlb styrkes.

De udfordringer, der skal adresseres, er blandt andet, at en del elever har svrt ved faglig lsning og skrivning samt talforstelse, og at der derfor ofte er meget stor faglig spredning p de enkelte hold. Der er ogs en srlig udfordring som konsekvens af eud-reformens forlb for voksne samt srlige forhold i udkantsomrder, som kan give flere sm og geogra-fisk spredte hold. Disse udfordringer kan hjlpes af get digitalisering.

Digitalisering og erhvervsuddannelsesreformens overordnede ml og fokuspunkter

Hovedformlet med den digitale erhvervsuddannelse er at udnytte de muligheder, som digitalisering giver, for at berige og ndre undervisningsformerne til gavn for elevernes lring. Det glder bde i undervisningen p skolerne og i koblingen mellem aktiviteterne i skolen og i praktikforlbet.

For at opn dette er det afgrende, at skolens ledelse og bestyrelse stter ml for digitalisering af under-visningen og baner vejen for, at lrerne udfylder disse rammer og gennemfrer digitaliseringen. Udover at de tekniske forhold naturligvis skal vre i orden, handler dette om lrernes kompetencer, og at der udvikles en kultur, hvor det bliver selvflgeligt, at man deler viden.

For at mlrette skolernes indsats med digitalisering udpeges fire sigtelinjer, som giver den enkelte skole mulighed for at gennemfre en systematisk tilgang til den digitale erhvervsuddannelse og for at kunne udveksle erfaringer om indsatsen med andre skolers arbejde med digitalisering.

De fire sigtelinjer er:

1. Ledelse og implementering af flles pdagogiskog didaktisk grundlag.

2. Videndeling.

3. ndrede tilrettelggelsesformer for undervisningen.

4. Kobling mellem skole- og praktikforlb.

Sigtelinjerne uddybes i det flgende, herunder centrale forudstninger for lokalt at kunne gennem-fre tiltag, der udnytter digitaliseringens mulighe-der.

Inspirationskataloget, der ledsager strategien, udfolder de fire sigtelinjer gennem casebeskrivelser

af digitaliseringsindsatsen p ti skoler tematiseret efter de fire sigtelinjer.

Eksempler p erfaringer fra andre uddannelsesomr-der findes i bilag 1.

6 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Sigtelinje 1: Ledelse og implementering af flles pdagogisk og didaktisk grundlag

Det er ofte organisatoriske forhold, der er afgrende for, om pdagogiske og didaktiske potentialer i forhold til digitaliseringens muligheder kan blive indlst. Her spiller det en afgrende rolle, at den enkelte skole har et klart ml med indsatsen, og at hele organisationen er indtnkt i en samlet lsning. Denne ledelsesopgave kan lftes p flere mder. Fx kan skolen have en lokal pdagogisk strategi, der stter retning for digitaliseringen af undervisnin-gen.

Digitalisering af undervisningen frer ofte til, at lrerrollen ndres, hvilket stiller nye krav til ledelsen. Det er ledelsens opgave at sikre, at lrerne har tilstrkkelige kompetencer til at gennemfre

digitaliseringen. En del lrere mangler kendskab til de forskellige digitale redskaber, og ikke mindst til hvordan redskaberne anvendes i forbindelse med undervisningen. Skolens ledelse br mlrette den lokale kompetenceudvikling, der fx kan best af sidemandsoplring, interne kurser og etablering af netvrk med andre skoler.

En srlig problemstilling er det store kompetence-gab, der kan vre mellem de lrere, der anvender de digitale redskaber mest og bedst, og de lrere der kun i begrnset omfang eller slet ikke anvender redskaberne. Her ligger der en srlig opgave for skolens ledelse i at beslutte, hvordan kompetencega-bet skal reduceres.

Centrale forudstninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 1:

Hvor forankres indsatsen? er det i en lokal pdagogisk strategi, i undervisningsplanerne, i kvalitetsarbejdet?

Lrernes kompetenceudvikling. Hvordan skal det ske? ved sidemandsoplring, etablering af digiteams, ekstern efteruddannelse, etablering af lokale eller regionale lrernetvrk eller vidensfora. Hvordan sikres forstelse blandt lrerne af, at de selv har et ansvar for kompetenceudviklingen?

Hvordan skal udviklingen gennemfres? skal den vre bret af ildsjle, skal den starte i et enkelt eller f udvalgte fagomrder, eller skal alle vre forpligtet p et opneligt ml fra starten?

Hvad er tidsperspektivet for udviklingen?

Er der afsat og prioriteret ressourcer til kompetenceudvikling, udstyr, software mv.?

7 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Sigtelinje 2: Videndeling

Digitalisering giver srlige muligheder for nemt at dele erfaringer, undervisningsmateriale og undervis-ningsforlb p bde lokalt skoleniveau og nationalt niveau.

P begge niveauer kan der vre en rkke kulturelle barrierer, der skal nedbrydes for at hjlpe vidende-lingen p vej. Det handler blandt andet om lrernes usikkerhed over for nye digitale redskaber og tilbage-holdenhed med at dele undervisningsmaterialer og forlb.

Der kan ogs vre barrierer i forhold til lrerenes kompetencer, jf. sigtelinje 1, nr det handler om at kunne omstte andres erfaringer til egne brugbare lsninger.

Skolens ledelse har en central rolle for at fjerne disse barrierer p det lokale niveau.

Derudover kan det overvejes at udarbejde faste formater for undervisningsmaterialer og forlb. Herved kan det blive enklere at beskrive indhold i og forml med materialet (som en slags varedeklarati-on), hvorved det bliver lettere for andre lrere at anvende og tilpasse dette. Et udgangspunkt kan fx