Sundhed& SeniorTILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 26. MAJ 2012

Kystvejen 114, 8300 Odder, tlf. 86 55 89 44 email: rudestrand@mail.tele.dk www.rudestrand.dk

MOTIONKUNST

SAMVÆRGOD MAD

Korte højskolekurser året rundt på Danmarks bedst beliggende højskole

UDFLUGT

Temakurser og klassiske højskolekurser

En uge eller 14 dageRing 8655 8944 og hør nærmere - eller gå ind på www.rudestrand.dk

Genoptræningen foregår ude i det friHvert år må mange ældre genoptrænes ef-ter knoglebrud, en blodprop eller andet. I Skæring ved Aarhus har to fysioterapeuter flyttet træningen ud i den fri natur. Det gi-ver gode resultater og glade ældre.

SIDE 6

Når arbejdslivet slutter, tager alkoholen overMedierne domineres af historier om unges druk, men det er ældre, der drikker aller-mest. Når arbejdslivet slutter, fyldes tom-rummet i nogle tilfælde med alkohol, siger behandlingsekspert.

SIDE 10

57-årig bekæmper slidgigt med motion og sund livsstilSkemalagt motion, en hensynsfuld ar-bejdsplads samt et par nye specialsko har betydet, at 57-årige Ellen Bertelsen fra He-densted ved Horsens i dag lever et godt liv som en ud af de 500.000 danskere, der er ramt af slidgigt.

SIDE 12

Opgør med fordommene om alder og alderdomÆldrefest, ældremad, ældrebombe og æld-reghetto. I 2011 offentliggjorde Dansk Sprognævn en fyldig liste over tidens nye ”ældreord”. Ifølge de to forfattere Lone Kühlmann og Henning Kirk er det et symp-tom på, hvilket skælvende skråplan omta-len af mennesker over 65 år har nået. De to gør i ny bog op med de mange fordomme, der hersker om alder og alderdom.

SIDERNE 20 OG 21

0 Lone Kühlmann og Henning Kirks bog hed-der "Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker". – Foto: Søren Staal.

I L LU ST RAT I O N: MO RT E N VO I GT

AF KARIN DAHL HANSENdahl-hansen@k.dk

Tidligere på må-neden var jeg til en 85-års fød-selsdag. Fødsela-ren havde invite-

ret sin søster samt de sviger-inder og svogre, der stadig er iblandt os. I alt var vi vel om-kring 30 omkring bordet, hvoraf de fleste var nået til pensionsalderen.

Det var en dejlig dag med sang og gaver og en glad fød-selar i vores midte, der bagef-ter var meget træt, men syn-tes, at samværet havde været alle pengene værd.

Men dagen var også en på-mindelse for mig om, hvor

forskelligt vi ældes. Nogle var stadig raske og rørige, mens andre var tydeligt mærkede af sygdom og alder. Og det er ikke altid den alder, der frem-går af dåbsattesten, som af-gør, hvem der ældes hurtigst og mest, kunne jeg konstate-re.

Meget kan spille ind, når det gælder, hvordan den tredje alder former sig. Har man røget og levet usundt he-le livet, har man givet sig selv dårligere odds end nødven-digt, men også genetiske og sociale forhold har stor be-tydning.

Det er ikke alle, der som Bent Fabricius-Bjerre som 87-årig kan springe rundt på en tennisbane eller sidde

rank til hest. Men det er hel-ler ikke alle, der har haft et liv, der indebar, at tennis og ridning var naturlige aktivite-ter.

I virkeligheden er der jo li-ge så mange måder at leve sin tredje alder på, som der er at leve resten af livet.

Har man altid elsket sam-vær og fest, fortsætter det liv naturligt, er man glad for sport, bliver mange ved med at være aktive i fitnesscenter og på cyklen, og har man holdt af at rejse, byder pensi-onistlivet blot på mere tid til den aktivitet – hvis altså pen-gepungen og pensionsopspa-ringen rækker.

Men der er også stor forskel på at være en rask og rørig

65-årig nyslået pensionist, der lige har taget hul på ned-sparingen og en 85-årig skrø-belig ældre med en beskeden opsparing og begyndende al-dersskavanker, der begræn-ser udfoldelsesmulighederne væsentligt.

I dette tillæg er der mange eksempler og inspiration til det gode og sunde seniorliv, hvad enten man er til frivilligt arbejde blandt børn og unge eller foretrækker at cykle til Norges nordspids med sine venner fra cykelklubben.

Mentalt er der også meget, man kan gøre selv. Som præst og samfundsdebattør Asger Baunsbak-Jensen fastslår, så skal man lade være med at blive bitter over at blive gam-

mel og ensom. Det kan for dem, der er plaget af sygdom og modgang, være nemmere sagt end gjort, og derfor har andre med overskud også en forpligtelse til at række ud.

Asger Baunsbak-Jensen konstaterer, at ”ældre og gamle i dag siger, at de aldrig har haft så travlt som nu. Men spørgsmålet er, om man bruger tiden rigtigt. Bruger man den kun til egen fornø-jelse på at spille bridge og golf? Det er vigtigt, at vi også når ud til dem, der er ensom-me.”

Det er kloge ord, som er værd at skrive sig bag øret, hvad enten man er ung eller ældre.

God læselyst.

2

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Udgivet af

sundhed&senior

33 1.3Hvad3hed3den3dansker,3der3i319433modtog3Nobelprisen3i3medicin?3

Gæt med i quizzenSUNDHED&SENIOR-QUIZZEN

33 Svarene3på3spørgsmålene3i3quizzen3findes3i3artiklerne3i3dette3tillæg.3Send3svarene3til3Kristeligt3Dagblad,3Vimmelskaftet347,311613København3K.3og3mærk3kuverten3”Sundhed&Seniorquiz”,3eller3send3pr.3mail3til3konkurrence@k.dk.

33 Svarene3skal3være3Kristeligt3Dagblad3i3hænde3senest33torsdag3den331.3maj.

33 Vi3offentliggør3navnene3på3de3tre3vindere3i3avisen33lørdag3den32.3juni.33

33 2.3Hvad3er3risikoen3for3at3blive3overfaldet,3hvis3man3er3mellem3503og3743år?3

33 3.3Hvor3mange3procent3af3de365-74-årige3har3ifølge3Sundhedsstyrelsen3et3såkaldt3pro-blematisk3alkoholforbrug?

33 4.3Hvor3mange3danskere3har3slidgigt?3

33 5.3I319593fik3Harry3Pape3arbejde3på3et3dren-gehjem3nær3Skive.3Hvad3er3navnet?

33 6.3”80”3er3titlen3på3en3bog.3Hvem3er3forfat-teren?

33 7.3Henning3Kirk3har3for3nylig3skrevet3en3bog3sammen3med3en3kvindelig3journalist.3Hvad3hedder3hun?3

33 8.3Og3hvad3er3titlen3på3den3bog,3de3to3har3udgivet?

33 9.3Hvor3mange3timer3skinner3solen3i3maj3i3gennemsnit?3

33 10.3Hvor3mange3kilometer3er3der3fra3København3til3Norges3nordspids?

33 11.3Hvor3mange3gram3frugt3og3grønt3bør3man3spise3om3dagen?3

33 12.3Hvornår3introducerede3FDB3madpyrami-den3i3Danmark?3

33 13.3Hvad3hedder3Danmarks3største3med-lemsforening?

33 14.3Hvad3er3titlen3på3Bo3Netterstrøms3sene-ste3bog?

33 15.3Hvornår3blev3Ældre3Sagen3stiftet?

PRÆMIER

33 Førstepræmien3er3et3gavekort3til3en3værdi3af320003kroner3til3en3kør3selv-ferie3med3DTF-Travel.33

33 Andenpræmien3er3cd-boksen3”Lumières3–3Music3of3the3Enlighten-ment”3fra3Naxos3til3en3værdi3af34153kroner.3

33 Vi3trækker3tre3vindere3af3tredjepræmien:3et3eksemplar3af3bogen3”Afskaf3alderdommen3–3bliv3i3de3voksnes3rækker”3af3Lone3Kühlmann3og3Henning3Kirk.3Bogen3udkom3tidligere3på3året3på3Gyldendal.3Værdi32493kroner.

Nyd friheden – også til at hjælpe andreDen tredje alder byder på et utal af muligheder for oplevelser og samvær. Men der er stor forskel på at være rask, rørig og rig eller ramt af sygdom og have en ringe opsparing

WW I virkeligheden er der jo ligeså man-ge måder at leve sin tredje alder på, som der er at leve resten af livet.

Løgumkloster Refugium - et sted til ferie, oplevelse, fordybelse og rekreation

FeRiedageRefugiet ligger i Løgumkloster – en gammel markedsby opstået omkring et cistercienserkloster fra middelalderen, som Refugiet er bygget sammen med. Her er bro-lagte gader. Smukke gamle huse med røde tage, markedsplads, cistercienserkirken og –klosteret, ådalen, skovene, de åbne vidder og ikke langt fra det særprægede marsklandskab. Løgumkloster er et ideelt udgangspunkt for udflug-ter og studieture nord og syd for grænsen.

ReFugiedagedage med foredrag, koncerter og udflugter. emnerne er mangfoldige og spænder fra kunst, historie, kir-keligt, litteratur, kultur til musik.

RekReationSdageFå fornyede kræfter fx efter slid, stress eller sygdom ved et ophold i rolige og smukke omgivelser.

StiLLe dage: For alle, der ønsker hvile og ro.

Studiedage: til fordybelse i egne emner.

kuRSuS- og konFeRenceStedRefugiet er velegnet til kurser og konferencer – både dagskurser og kurser af flere dages varighed. Re-fugiet er veludstyret med aV-midler.

Refugiet har åbent hele året, og man kan være her det antal dage, man ønsker. Hver dag kan man deltage i morgensang i klostersa-len og aftensang i klosterkirken, benytte Refugiets store bibliotek. Ligeledes kan man deltage i fore-drag, koncerter og udflugter.

”Stedet er så smukt i sin indretning at det alene er

en æstetisk nydelse”

Løgumkloster Refugium Refugievej 1 dk - 6240 Løgumkloster

www.loegumkloster-refugium.dktlf.: 74 74 33 01

4 sundhed&senior

AF JULIE HANSEN OG ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

sundhed@k.dk

Den 70-årige Ole Peter Bangs-gaards ansigt er vagtsomt og koncentreret, for han kæm-per med den noget yngre Hans-Jørn Bertelsen, og det gælder om at forudse dennes næste træk.

De to tjatter tøvende til hin-anden, men tempoet for de prøvende udfald stiger, og slag og spark rammer snart her og der. Så Hans-Jørn Ber-telsen må lige hen at lægge brillerne fra sig.

De fleste udfald er bare markeringer af, hvor et rigtigt slag ville ramme, som da Hans-Jørn Bertelsen sætter sin albue på Ole Peter Bangs-gaards hvidhårede isse. Men visse kast sender dog mod-standeren i gulvet.

Smæk!Så ligger Ole Peter Bangs-

gaard på den aarhusianske sals lyse brædder, hvilket fungerer som et pausesignal for de to herrer, der puster ud og fortsætter den udstræk-ning af alle kroppens lem-mer, der gør dem i stand til at bevæge sig smidigt og be-hændigt.

Hans-Jørn Bertelsen går i split og siger til Ole Peter Bangsgaard:

"Det er da vist din kondi, vi skal til at arbejde med."

"Det er, fordi jeg er forkø-let," forsvarer Ole Peter Bangsgaard sig og drikker grådigt af en halvliters cola- flaske med vand.

De to herrer dyrker selvfor-svar, og det har de gjort i flere år. Ole Peter Bangsgaard er i tre år kommet i foreningen Dai Ki Haku.

"Mange ældre tænker nok: ’jeg kan da ikke holde til så-dan noget kampsport. Det er lige spændende nok med un-ge, der springer og sparker, det skal jeg ikke stå model til’," siger han og fortæller, at virkeligheden dog er noget anderledes og i et andet tem-po:

"Instruktørerne er så gode, og hvis der er noget, man ik-ke lige kan eller ikke føler sig tryg ved, viser de bare en en anden øvelse. Jeg har fået en god kondi. Nogle gange bli-ver jeg dog lidt for ivrig og kommer op i et for højt tem-po. Jeg tror jo, jeg er 30 år igen til sådan en træning! Indtil bagefter," griner han og fortsætter:

"Nogle løber og løber og tror, at det vil give dem 20 år mere at leve i, men de ligner nogle, der er ved at gå til. Men det her, det synes jeg er rigtig godt.”

Hans-Jørn Bertelsen og Ole Peter Bangsgaard er ikke de eneste ældre, der dyrker selv-forsvar.

Judo er en af de største selvforsvarsformer herhjem-me, og Martin Kirkhammer er formand for Judo Danmark, hvor han ser en tendens til, at flere seniorer melder sig ind i selvforsvarsklubberne. Der findes dog ikke præcise tal for, hvor mange ældre det drejer sig om.

”For 10 år siden var det yderst sjældent, at vi så folk over 40 år. Men det er ganske normalt at se ældre træne selvforsvar nu. Vi har også oplevet, at bedsteforældre starter, fordi børnebørnene gør det,” siger han og tilføjer:

”Man kan starte, når man ikke bruger ble længere, og blive ved, til man dør.”

Det skal dog ikke være ny-hedsindslag om hjemmerøve-rier eller overfald af ældre, der får seniorerne til at be-gynde til selvforsvar.

Fra Det Kriminalpræventi-ve Råd lyder det, at hvis man er mellem 50 og 74 år, er risi-koen for at blive overfaldet meget lille.

Faktisk er den faldet gen-nem de seneste 10 år og er nu på cirka 0,1 procent, mens unge mellem 16 og 19 år har

57 gange større risiko for at blive ramt end de ældre. Her er voldsrisikoen på 5,7 pro-cent.

Men ifølge Martin Kirkham-mer er det da hellere ”forsvar af en selv”, man skal bruge selvforsvar til:

”Selvforsvar har den egen-skab, at man ud over at lære kaste- og låseteknikker til forsvar også lære faldteknik-ker. Så hvis du skubbes ned eller selv snubler, kan det mindske uheld.”

Her betyder balancen en del, forklarer Martin Kirk-hammer.

”Det er lige meget, hvad man vejer, eller hvor høj man er i forhold til den person, man står over for. I selvfor-svar lærer man at udnytte den andens dårlige balance. Og her er det også lige meget, om man er 60 eller 20 år.”

Ole Peter Bangsgaard har netop prøvet at bruge sit selv-forsvar i en situation, hvor han var i undertal og stod over for nogle langt yngre mænd. På gaden i Viborg spændte en ung mand i en gruppe på fire ben for ham, da Ole Peter Bangsgaard overhalede den unge på for-torvet.

”Jeg blev slet ikke bange, men vred, og jeg for op og tog

ham i kraven. Men så tænkte jeg alligevel: 'nej, du slår ham ikke'.”

Og ifølge Ole Peter Bangs-gaards træningspartner Hans-Jørn Bertelsen er det hele pointen med at kunne selvforsvar. At blive så sikker på sig selv, at man næsten al-tid kan vende den anden kind til.

”Man får et andet overskud til at tackle de forskellige si-tuationer, man kommer ud for. Man har det altid med i bagagen, og det giver en selv-tillid, så man tør stå frem og være med i alle mulige sam-menhænge,” siger han.

Deres træner, Kurt Ørum, mener, at selvforsvar og den mentale træning, der følger med, ligefrem mindsker risi-koen for overfald.

”Man får et overskud til si-ne medmennesker, og det gør, at man simpelthen ikke tiltrækker overfald. Man får en større forståelse for, hvor-dan man taler med andre, og det gør en mindre sårbar,” ly-der forklaringen.

I træningssalen i Aarhus vi-ser selvforsvarets værdier som respekt, ydmyghed og ro sig i den måde, både unge og ældre omgås hinanden på. Alle hilser således med hån-den på hjertet og et kort buk, før træningen begynder.

I frit fald på træningsmåtten Både kondition, sikkerhed og faldteknik bliver trænet hos seniorer til selvforsvar. Risikoen for overfald daler med alderen, men risikoen for at falde vokser – og her kan teknikken komme de ældre til hjælp

0 Den 70-årige Ole Peter Bangsgaard eller ”Bangs” som han bliver kaldt i selvforsvarsklubben, har ingen problemer med stive led eller forpustethed. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

WWFor 10 år siden var det yderst sjæl-dent, at vi så folk over 40 år. Men det er gan-ske normalt at se æl-dre træne selvforsvar nu. Vi har også ople-vet, at bedsteforældre starter, fordi børne-børnene gør det.

MARTIN KIRKHAMMER, FORMAND FOR JUDO DANMARK

Arv og gaver forlænger livet

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H A V N K

P O S T @ H J E R T E F O R E N I N G E N . D K . T E L 3 3 9 3 1 7 8 8

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver,

kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær

Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Fra hjertet

Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerte-foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerte-forskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gen-nem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt engratis brochure, der fortæller mereom vores arbejde,eller bestille den påwww.frahjertettak.dk.

6 sundhed&senior

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD

sundhed@k.dk

Siden årsskiftet har fem æl-dre mennesker og deres to fy-sioterapeuter to gange ugent-ligt trænet udendørs. Fælles for de ældre er, at de har svært ved at holde balancen og derfor ofte er faldet og har haft svært ved at komme på benene igen. Det har ført til frygt for at falde igen, og det skal der nu rettes op på.

Ofte ville en gruppe som denne blive visiteret af kom-munen til et par måneders genoptræning i et motions-center. Men den fremgangs-måde har de to fysioterapeu-ter Camilla Birk og Helle Høj Christiansen sagt farvel til. I stedet har de flyttet trænin-gen ud under åben himmel.

”Det handler om, at vi ger-ne vil gøre genoptræningen mere virkelighedsrelateret. Det bliver den ved, at vi tager dem med derud, hvor de selv skal færdes. Det giver mere mening og tryghed, og de får en tro på, at de godt kan vove sig ud uden at være bange for at falde,” siger Helle Høj Christiansen og fortæller, at træningen foregår både i ple-jecenterets have, på stranden og i en nærliggende plantage.

To hold ældre har allerede været igennem et trænings-forløb hos de to fysioterapeu-ter, og det nuværende hold viser også allerede frem-skridt.

”Angsten for at falde bety-der faktisk, at man oftere risi-kerer at falde, så den angst er det vigtigt at komme af med. Holdet her er allerede kom-met langt, og de er slet ikke så bange mere,” siger Camilla Birk, der også kan se klare fy-siske fremskridt hos alle fem.

”Det er jo styrketræning i dag. Så I skal acceptere, at I bliver trætte bagefter,” pep-talker fysioterapeut Helle Høj Christiansen med energisk stemme, da de i samlet flok er på vej ud i plejecenterets ha-ve.

Et par har vandrestave eller stok med, men rollatorerne skal blive inden døre – de skal ikke ud at gå langt i dag.

Plejecenterets have, hvor styrketræningen skal foregå, ligger i flere niveauer, og her er både trapper og bakker at forcere. De fem starter med at gå en tur ned ad en stejl, græsklædt bakke, runder et træ, og så op igen. Sådan sik-sakker de op og ned flere gange, alt efter hvad de evner hver især.

”Jeg kan godt lide det. Det giver styrke og aktivitet, og det er skønt at komme uden-for,” siger 75-årige Hans Jør-gen Madsen, som er blevet ramt af Parkinsons syge og derfor døjer med stive led og en dårlig balance.

Holdets alderspræsident i dag, 85-årige Gudrun Helbo, er også holdets hurtigløber. Hun er tidligere sportsudøver og landmandshustru og har altid været vant til at bruge sin krop meget. Men den er blevet slidt med årene. Det ene knæ er blevet skiftet, og i ryggen driller noget slidgigt. Men træningen gør hende godt.

”Det er dejligt at komme ud og bevæge sig, og vi er da og-så ude i al slags vejr,” siger hun og peger på endnu en ge-vinst ved genoptræningen.

”Vi taler også rigtig meget sammen, og det er meget værd. Desuden ville man al-drig få gået så meget, hvis man skulle gå helt alene,” si-ger hun.

Og netop den sociale di-mension i genoptræningen fremhæver de to fysiotera-peuter, der har fået en halv million i støtte fra Socialmi-nisteriet til projektet, som slutter til sommer.

”Forskellen mellem almin-delig træning og så denne her form er det sociale. Vi gør noget ud af, at de får det godt med hinanden, og vi laver en kontrakt med dem om, at de selv skal fortsætte træningen i gruppen, når de stopper hos os, ligesom dem derovre,” si-ger Helle Høj Christiansen og

peger over på en anden grup-pe ældre, som træner et an-det sted i haven.

Det er blevet tid til at styr-ketræne på trappen. De fem ældre, der alle har fået lidt rødere kinder af opvarmnin-gen, placerer sig på den bro-stensbelagte trappe. Det er læggene, der skal trænes, så fødderne placeres halvt inde på, halvt uden for trappetrin-net, og så skal der vippes op og ned.

”Prøv at skyde op som en raket,” siger Camilla Birk, mens det langsomt bliver ty-deligt i de fem anstrengte an-sigter, at øvelsen virker det rigtige sted.

”Vi bliver ved, lige indtil vi får krampe, ikke?”, siger gruppens yngste på godt 60 år, der bare vil kaldes Birgit.

De andre griner. Der her-sker en indforstået jargon på holdet, og tonen mellem fysi-oterapeuterne og de ældre er kærlig og munter, samtidig med at der holdes øje med, at alle kommer godt igennem øvelserne.

”Vi tager dem jo ud, hvor det er farligt, men differen-tierer imellem dem, for der er stor forskel på, hvor meget de kan i denne her gruppe,” si-ger Helle Høj Christiansen, inden hun får hele flokken med ned til en gammel jolle,

der ligger og pryder den fine have.

Der skal laves armbøjnin-ger. De ældre bliver bedt om at holde fast på jollen med to hænder og flytte benene bag-ud. Stokkene bliver smidt på jorden, og de læner sig hen over jollens kant og hæver sig op og ned.

”Otte, ni, ti.”

Der bliver talt højt, og de sid-ste tal prustes nærmest ud. Der er ingen tvivl om, at det er hårdt ved de ældre.

”De siger jo, at det skulle være sundt. Og de har jo en stok, så vi må hellere høre ef-ter,” griner den 65-årige Finn Larsen, som genoptrænes ef-ter en alvorlig blodprop i hjernen. Der er næsten gået en time, og han glæder sig til at komme ind og få noget at styrke sig på, siger han. Hver træningssektion sluttes nem-lig af med en halv times snak over en kop kaffe. Her bliver dagens fysiske strabadser evalueret.

81-årige Ruth Iversen, der har balanceproblemer og li-der af astma, synes, det var svære øvelser på trapperne, mens Hans Jørgen Madsen på 75 år føler, at han fik en lille sejr i en af dagens øvelser, som han syntes var svær.

Ellers snakkes der om løst

og fast, men allermest om næste gangs træning, hvor hele gruppen skal ud at øve sig i at stige af og på en bus.

”Inden vi startede trænin-gen med gruppen, satte vi et mål med hver enkelt af dem. Det er funktionelle mål, der for eksempel handler om, at de gerne vil kunne gå op og handle alene eller tage toget på familiebesøg. Og det er de mål, vi arbejder frem mod igennem træningen,” siger Helle Høj Christiansen og for-tæller, at de ældre også inden det 16 uger lange trænings-forløb har udfyldt spørgeske-ma og lavet fysiske test.

Endnu er genoptrænings-forløbet kun et forsøg, men til sommer, når projektet er ble-vet evalueret i både Aarhus Kommune og Socialministe-riet, håber de to fysioterapeu-ter, at træningsmetoden vil brede sig.

”De ældre borgere, vi har arbejdet med, siger jo faktisk, at det er den bedste træning, de nogensinde har fået, og vi vil da meget gerne have idéen videreført til de andre distrik-ter i Aarhus Kommune, fordi vi kan se, at det virkelig vir-ker,” siger Helle Høj Christi-ansen og gør klar til at skrive i den obligatoriske logbog, som hun og Camilla Birk gør det efter hver træning.

Man genoptrænes da i naturenHvert år må mange ældre genoptrænes efter knoglebrud, en blodprop eller andet. I Skæring ved Aarhus har to fysioterapeuter flyttet træningen ud i den fri natur. Det giver gode resultater og glade ældre

0 Genoptræningen i naturen har vist sig at skabe gode resultater, og folk bliver glade af den udendørs aktivitet. Her ses de to fysioterapeuter Camilla Birk (tv.) og Helle Høj Christiansen (foran med røde sko) sammen med holdet, der skal genoptrænes. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

WWAngsten for at falde betyder faktisk, at man oftere risikerer at falde, så den angst er det vigtigt at kom-me af med. Holdet her er allerede kom-met langt, og de er slet ikke så bange mere.

CAMILLA BIRK, FYSIOTERAPEUT

Thys

senK

rupp

Enc

asa

Trap

pelif

te

Vi giver gerne råd og vejledning.

Ring gratis 80 81 11 11

Efterlønnen kan stadighjælpe dig til en tryggere fremtid i eget hjem

Der kan være mange grunde til at hæve efterlønnen nu, men uanset årsag behøver det ikke have været forgæves. Investér i en trappelift, så er efterlønnen stadig med til at sikre dig en tryggere seniortilværelse.

Tænk hvis det er alt der skal til for at du kan blive i dit eget hjem!

www.tk-encasa.dk

8 sundhed&senior

AF ANNETTE HAGERUPsundhed@k.dk

Morgenkaffe, te, juice, yo-ghurt, havregrød, æg, ost, brød, cornflakes med mere. Og så den daglige vitaminpil-le.

Mange danskere starter da-gen med at tage en multivita-minpille fra morgenstunden. Bare for en sikkerheds skyld!

For det kan vel ikke skade?Vitaminer og mineraler

indgår i kroppens stofskifte-processer og er en forudsæt-ning for, at vi kan holde os sunde og raske. De er en slags molekylære hjælpestof-fer, der er afgørende for, at kroppen kan optage og ud-nytte maden korrekt. Bortset fra D-vitamin, som dannes i huden ved hjælp af sollys, så er kroppen ikke selv i stand til at danne vitaminer, men skal have dem tilført via ko-sten.

”På den ene side er vitami-ner og mineraler livsnødven-dige i de rigtige doser. På den anden side ved vi, at et for stort indtag kan være direkte skadeligt,” siger cand.brom. Gitte Gross, afdelingschef på FoodDTU, Fødevareinstitut-tet, hvor der forskes i fødeva-resundhed.

Hun vil gerne punktere my-ten om, at nutidens fødevarer skulle være udpinte og fattige på de essentielle nærings-stoffer på grund af mange års intensivt landbrug.

”Det er en påstand uden hold i virkeligheden. De data, vi har adgang til, kan ikke dokumentere den påstand. Der er naturligvis variationer grundet forskelle i sorter, kli-ma og dyrkning. Men sådan har det altid været. Samlet set har vi i vores del af verden

en unik adgang til mange for-skellige fødevarer af god kva-litet.”

”Når nogle påstår, at vi alle mangler vitaminer og mine-raler, og at vore fødevarer er udpinte, handler det nok me-re om, at der er mange øko-nomiske interesser i det her marked. Der eksisterer en stor industri, som gerne vil skabe et billede af, at hele be-folkningen har et behov for ekstra vitaminer og kosttil-skud,” siger Gitte Gross.

Troen på vitaminpillens for-træffelighed er ikke af nyere dato. Mange midaldrende danskere kan huske tilbage på en skoletid, hvor man hver dag fik udleveret en vitamin-pille sammen med den dagli-ge kvarte liter mælk.

”I efterkrigstiden gav vita-minpillen mening. Men i dag er den oftest overflødig for de fleste raske mennesker med

en normal appetit og en bare nogenlunde varieret kost,” siger Gitte Gross.

Fødevareinstituttet har med mellemrum gennemført undersøgelser af, hvad dan-skerne spiser af kød, fisk, grønsager, mælk, brød, ost, frugt med mere. Den seneste undersøgelse, Kostundersø-gelsen 2005-2008, viser, at danskernes kost – med und-tagelse af D-vitamin og jern – har et rigeligt eller accepta-belt indhold af vitaminer og mineraler.

Når det gælder D-vitamin, kan hele befolkningen have gavn af et tilskud i vinter-halvåret. Og tildækkede kvin-der og ældre, der får meget lidt sollys, bør tage D-vita-mintilskud hele året rundt. Det er vigtigt, at børn får nok D-vitamin, da D-vitaminman-gel kan medføre syge og blø-de knogler.

Hos voksne øger D-vitamin-mangel risikoen for blandt andet knogleskørhed. D-vita-min er nemlig afgørende for, at kroppen kan optage calci-um fra kosten. Fødevaresty-relsen anbefaler, at fødevarer som mælk og fedtstoffer beri-ges med D-vitamin. Siden for-året 2011 har danske forbru-gere på anbefaling fra Føde-varestyrelsen kunnet købe D-vitaminberiget mælk i super-markedet.For jerns vedkommende er

det særligt kvinder i den fer-tile alder, der er i underskud og kan have behov for ekstra jerntilskud, oplyser Gitte Gross.

”Herudover er det især småtspisende ældre og små-børn, som i perioder spiser ensidigt og for eksempel kun vil have spaghetti og hvidt brød, jeg vil anbefale en dag-lig vitaminpille,” siger Gitte Gross.

Man kender i dag 13 vitami-ner. De fedtopløselige vitami-ner: A-, D-, E- og K-vitamin. Og de vandopløselige vitami-ner: C-, B-vitaminer (B1, B2, B6 og B12), folsyre, biotin, niacin og pantotensyre. De vandopløselige udskilles igen via urinen, hvis man skulle få for meget.

Anderledes ser det ud med de fedtopløselige, som opta-ges sammen med fedtholdig kost og deponeres i fedtvæ-vet, hvorfor de ved overdre-ven indtagelse kan føre til forgiftninger.

Det var mangelsygdomme som skørbug (mangel på C-vi-tamin) og beriberi (mangel på B1-vitamin), der i 1900-tal-let førte til opdagelsen af de første vitaminer.

Danmark har en lang tradi-tion for vitaminforskning, og den danske biokemiker Hen-rik Dam modtog i 1943 Nobel-prisen i medicin for sin opda-

gelse af K-vitamin, som blandt andet har betydning for blodets evne til at størk-ne.

Den nyeste vitaminforsk-ning viser, at vitaminer ikke bare er et værn mod mangel-sygdomme, men at den rette vitaminbalance har stor be-tydning for vort generelle helbred.

Behovet for de enkelte vita-miner varierer lige fra få mi-krogram til flere milligram om dagen. Den anbefalede dosis af vitaminer og minera-ler har baggrund i De Nordi-ske Næringsstofanbefalinger. Anbefalingerne bliver revide-ret for tiden, og nye anbefa-linger kommer på gaden til næste år.

Medierne flyder jævnligt

over af henholdsvis skrækhi-storier og succesberetninger på vitaminfeltet. Den ene dag kan vi læse, at vitaminer slår os ihjel før tiden. Den næste dag skal vi allesammen spise mere af én bestemt slags vita-miner. Det får dog ikke Føde-vareinstituttet til at ryste på hånden.

”Historien har desværre vist os, at vitaminer og mine-raler i for høje doser eller til den forkerte målgruppe kan have en sundhedsskadelig ef-fekt. Hvis man holder sig til naturlige fødevarer med et naturligt indhold af vitami-ner og mineraler, er det om-vendt meget svært at få for meget af enkeltstoffer,” siger Gitte Gross.

”En overgang var det for eksempel på mode at tage store tilskud af antioxidanten betacaroten, som er et forsta-die til A-vitamin, og som fin-des i blandt andet gulerød-der. Desværre havde tilskud-det den alvorlige bivirkning, at det øgede rygeres risiko for lungekræft.”

Gitte Gross advarer om, at mange af de vitaminer og kosttilskud, man kan købe på dansksprogede hjemmesider og i helsekostbutikker, risike-rer at indeholde langt højere doser end de præparater, der udbydes på apoteket.

LIVSSTIL OG KOSTTILSKUD

33 Ifølge3Fødevarestyrelsen3indta-ger363ud3af3103danskere3kosttil-skud.

33 En3livsstil,3der3forebygger3D-vitaminmangel,3er3rig3på3fisk3og3solbadning3med3måde.3Her3anbefaler3Sundhedsstyrelsen,3at3man3får3sol3på3ansigt,3underben3og3underarme35-303minutter3nogle3gange3om3ugen3i3sommer-perioden.

33Ordet3vitamin3består3af3orde-ne3vita3=3liv3og3aminosyre.3Aminosyrer3er3organiske3forbin-delser,3der3indgår3i3dannelsen3af3proteiner.

33 Antioxidanter3er3betegnelsen3for3kemiske3stoffer,3for3eksempel3vitaminer3og3mineraler,3som3modvirker3skadelig3iltning3af3

Lødig kost er den bedste vitaminpilleDer er store økonomiske interesser i markedet for vitaminpiller og kosttilskud. Men vitaminpiller er overflødige for de fleste raske mennesker med en varieret kost. For mange vitaminer og mineraler kan være direkte skadeligt

0 Vitaminer og mineraler er livsnødvendige i de rigtige doser, men et for stort indtag kan være direkte skadeligt,” siger Gitte Gross, afdelingschef på Fødevareinstituttet. – Privatfoto.

2 Mange danskere starter dagen med at tage en multivi-taminpille. Og vitaminer og mineraler er livsnødvendige i de rigtige doser, men et for stort indtag kan være direkte skadeligt, viser forskning. – Foto: Søren Staal.

HER FINDES VITAMINERNE

33 A-vitamin3(retinol):3kød,3æg3og3mejeriprodukter.3Desuden3orange3og3mørkegrønne3grøntsager.

33 B1-vitamin3(tiamin):3kornprodukter,3bælgfruger3og3linser.3Desuden3magert3kød3og3mejeriprodukter.

33 B2-vitamin3(riboflavin):3kejeriprodukter,3fuldkornsprodukter,3kød,3bladgrønt,3bælgfrugter3og3fisk.333

33 B3-vitamin3(niacin):3kød,3fisk,3fjerkræ3og3fuldkornsprodukter.33 B6-vitamin:3magert3kød,3grøntsager,3fuldkornsprodukter3og3mælk.33 B12-vitamin:3magert3kød3og3fisk3samt3æg3og3mejeriprodukter.33 C-vitamin:3citrusfrugter,3bær,3tomater,3blomkål,3kartofler3og3grønne3

bladgrøntsager.33 D-vitamin:3æg,3fede3fisk3og3fede3mælkeprodukter.33 E-vitamin:3fedtstoffer,3kornprodukter,3æg,3ost3og3mælk.33 K-vitamin:3mørkegrønne3grøntsager3som3avocado,3broccoli,3kål,3spi-

nat3og3vindruer.3Derudover3lever,3nyre,3mejeriprodukter,3kornprodukter,3kød3og3frugt.

33 Folsyre:3bælgfrugter,3grønne3grøntsager3og3lever.3Desuden3kornpro-dukter,3frugt3og3mælkeprodukter.

33 Pantotensyre3findes3i:3kød,3fuldkornsprodukter,3broccoli,3ærter3og3bønner3er3de3bedste3kilder.3Derudover3mælk,3æg,3lever3og3bælgfrugter.

KILDE: NETDOKTOR

VIGTIGE MINERALER

33Mineralerne3er3stoffer,3der3hjælper3vitaminerne3med3at3fungere3eller3indgår3som3byggesten3i3for3eksempel3knogler3og3tænder.3Mineralet3jern3indgår3i3blodets3hæmoglobin3og3forskellige3mineralsalte3i3kroppens3væske-3og3saltbalance3med3mere.

33 De3vigtigste3mineraler,3som3er3nødvendige3for3at3holde3kroppen3vel-fungerende,3er:

33 Kalk,3jod,3jern,3magnesium,3fosfor,3kobber,3kalium,3krom,3natrium,3selen3og3zink.

KILDE: NETDOKTOR

Læs mere og tilmelding på www.ihs.dkIdrætshøjskolen i SønderborgFriheds Alle 426400 SønderborgTelefon 7442 1848

Dans for 2

Motionskurser på Idrætshøjskolen i Sønderborg– med foredrag, morgensamlinger og sangtimer

Motion og kultur for 50+

Krop, kultur og motion

9. – 15. september

21. – 27. oktober

Vælg mellem: A. Let motion: Let styrketræning, afspænding, vandgymnastik mv. B. Kajak og mountainbike C. Kom og prøv stavgang, badminton, svømning mv.En deltager på Motion og kultur i 2011 skrev i evalueringen: ” Vi har rigtig nydt at motionere, synge, danse, høre foredrag og være på udflugt. Vi har fået en masse viden – og så har vi fået brugt lattermusklerne rigtig meget, hvilket hat givet os en masse god energi.”

Det bliver en skøn uge, hvor vi bliver udfordret på krop og sjæl.Vi sætter nye vinkler og perspektiver på tilværelsen – hvad kan vi og hvad vil vi, når arbejdslivet slutter og vi tager fat på den 3. alder? En sund sjæl i et sundt legeme... en uge, hvor kultur, motion og kost giver lykke og udfordringer til hoved, krop og sjæl.

Kom og dans med Juliet og René, der kan få alle til at danse. Med god musik og enkle instruktioner kan de fremme lysten til at bruge dansegulvet ved festlige lejligheder.Enkeltvis eller parvis tilmelding. Vi sørger for kønsbalance.

12. – 18. august

Krop, kultur og motionKrop, kultur og motion

– og så har vi fået brugt lattermusklerne rigtig meget, hvilket hat givet os en masse god energi.”

Enkeltvis eller parvis tilmelding. Vi sørger for kønsbalance.

21. – 27. oktober 21. – 27. oktober 21. – 27. oktober

– og så har vi fået brugt lattermusklerne rigtig meget, hvilket hat givet os en masse god energi.”

Krop, kultur og motionKrop, kultur og motion

– og så har vi fået brugt lattermusklerne rigtig meget, hvilket hat givet os en masse god energi.”

Enkeltvis eller parvis tilmelding. Vi sørger for kønsbalance.Enkeltvis eller parvis tilmelding. Vi sørger for kønsbalance.

10 sundhed&senior

AF MARIANNE WITH BINDSLEVsundhed@k.dk

Hvem har det mest problema-tiske alkoholforbrug: Kenny på 21, der går på diskotek hver fredag og lørdag med dertilhørende farvestrålende cocktails og vodkashots? El-ler Bo på 65, der elsker en whiskysjus eller to og god vin til maden?

Svaret er ifølge statistikker-ne Bo på 65 år. Kigger man på Sundhedsstyrelsens statistik baseret på 173.000 deltagere, ”Den nationale sundheds-profil” fra 2010, har 21 pro-cent af befolkningen mellem 55 og 64 år og 18 procent af ældre mellem 65 og 74 år et såkaldt problematisk alko-holforbrug.

Til sammenligning er det 12 procent af de 16-24-årige, der har et problematisk alkohol-forbrug, der defineres på den måde, at man drikker alkohol uden for måltiderne og tager en sjus om morgenen for at

blive tømmermændene kvit.På behandlingscentret Ma-

jorgården ser man en tendens til, at et i forvejen stort alko-holforbrug udvikler sig til et misbrug, når en person når pensionsalderen.

”I vores samfund ligger der rigtig meget identitet i arbej-det. Når man går på pension og ikke har så meget andet at gå op i, tyr nogle til alkohol for at fylde tomrummet ud,” siger Anne-Margrethe Over-gaard, behandlingsekspert på Majorgården.

Hun oplever, at patienterne kommer for at få hjælp til de-res problem på grund af pres fra omgivelserne.

”Måske må han eller hun ikke passe børnebørnene længere, fordi børnene ikke er trygge ved bedstefars eller bedstemors tilstand, måske brokker ægtefællen sig over, at man drikker for meget og udretter for lidt. Så et proble-matisk alkoholforbrug har sociale konsekvenser,” for-

tæller Anne-Margrethe Over-gaard.

Ældre er mere udsatte for påvirkning fra alkohol end andre aldersgrupper. Det si-ger overlæge på Center for Misbrugsbehandling i Køben-havn Finn Zierau.

”Alkoholen slår hårdere, i og med at ældre har mindre muskelmasse, og der er risiko for, at alkohol reducerer me-dicinens virkning, eller at bi-virkningerne forstørres,” si-ger han.

Da ældre som regel er lidt usikre på benene, øger alko-holen risikoen for, at man fal-der.

”Når man brækker en knogle, er det som bekendt mere besværligt for ældre mennesker at komme sig, end hvis man er yngre,” siger Finn Zierau, der tilføjer:

”Alkohol er på alle måder sundhedsskadeligt. Men der er en udbredt opfattelse af, at det kun er manden på bæn-

ken, der har et sundhedspro-blem med alkohol.”

Ser man på geografisk spredning af alkoholproble-mer, viser ”Den nationale sundhedsprofil”, at det er i velstående nordsjællandske kommuner som Gentofte, Hørsholm og Gribskov samt øer som Fanø, Ærø og Samsø, hvor flest borgere har et pro-blemetisk alkoholforbrug.

”Alkoholforbrug hænger stadig sammen med penge-pungen, og det kan være for-klaringen på, at nordsjæl-lændere drikker mere end an-dre. Hvad øerne angår, kan forklaringen være, at øboere er et specielt folkefærd, der på alle mulige måder har et afslappet forhold til alko-hol,” siger Morten Grønbæk, alkoholforsker og direktør for Statens Institut for Folke-sundhed.

Gentofte Kommune vil i år kortlægge, hvordan der arbej-des med alkohol i de forskel-lige opgaveområder, herun-

der ældreområdet. Kortlægningen skal munde ud i en alkoholpolitik, der be-skriver kommunens fremad-rettede indsats på alkohol-området.

”På det generelle plan viser regionens sundhedsprofil, at borgere med et højt forbrug af alkohol mener, at deres forbrug er fornuftigt,” siger Lisbeth Wilms, der er sous-chef i kommunens afdeling Forebyggelse og sundheds-fremme.

”Det giver udfordringer i forhold til indsatsen. Vi væg-ter dialog og vil sikre os, at borgerne har viden om risiko-faktorerne,” siger hun.

Seniorrådet i Gentofte Kommune har ikke haft alko-holindtag på dagsordenen og har heller ikke planer om det.

”Det er jo et velstående om-råde. Så når folk er fulde, går de afsides, og vi ser dem først, når de er ædru igen,” siger seniorrådets formand, Frederik Teisen.

Når arbejdslivet slutter, begynder misbrugetMedierne domineres af historier om unges druk, men det er ældre, der drikker allermest. Når arbejdslivet slutter, fyldes tomrummet i nogle tilfælde med alkohol, siger behandlingsekspert

WWAlkoholen slår hårdere, i og med at ældre har mindre mu-skelmasse, og der er risiko for, at alkohol reducerer medicinens virkning, eller at bi-virkningerne forstør-res.

FINN ZIERAU, OVERLÆGE

T E G N I N G: P E T E R M. J E N S E NI L LU ST RAT I O N: P E T E R M. J E N S E N

Vi samler Danmarks startere

I 2012 donerer TrygFonden 550 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

Registrér din hjertestarterHvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital. Omkring 10% overlever. Med hjertelungeredning kan fl ere liv reddes.

Har du en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver fl ere mennesker mulighed for at redde liv. Når du ringer 1-1-2 vil du få anvist hvor den nærmeste hjertestarter befi nder sig.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

12 sundhed&senior

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD

sundhed@k.dk

Det startede med to tommel-fingre, der låste sig fast, gjor-de ondt og mistede noget af deres vanlige bevægelighed. Men dengang for knap 20 år siden var Ellen Bertelsen fra Hedensted ved Horsens ikke klar over, at forandringen i de to fingre skulle vise sig at væ-re de første tegn på den slid-gigt, som i dag har bredt sig til både arme og nakke.

”Da jeg oplevede nedsat funktion i tommelfingrene, var jeg kun sygemeldt kortva-rigt og kunne passe mit job som farmakonom på et apo-tek. Men da jeg var omkring 50 år gammel, begyndte jeg at få snurrende fornemmel-ser og ondt i armene og kun-ne ikke mere passe mit job. Og jeg gik til mange undersø-gelser og blev scannet, inden de fandt ud af, at det var gig-ten, der havde bredt sig,” fortæller Ellen Bertelsen, der selv mener, at hun er ble-vet ramt af sygdommen som følge af dårlige arbejdsstillin-ger.

Nedslidning er da også ofte årsagen til, at mennesker rammes af slidgigt. Det for-tæller professor og overlæge på Ortopædkirurgisk Afde-ling på Odense Universitets-hospital Søren Overgaard. Men han slår dog fast, at ge-netik ligeledes spiller en væ-sentlig rolle i forhold til syg-dommen, som ikke kan kure-res.

”Som det er nu, kan syg-dommen ikke bremses, og jo ældre du er, jo større er risi-koen for at blive ramt af slid-gigt,” siger Søren Overgaard, der pointerer, at man kan gø-re meget selv for at holde syg-dommen i ave.

”Mennesker med gigt skal leve et liv, hvor de fortsat er aktive og træner og motione-rer regelmæssigt. Desuden vil det også for nogle gavne at reducere deres vægt,” siger han og oplyser, at det blot er ganske få, der opereres for gigten, mens en del periode-vis må dulme smerterne med medicin.

Smerterne kender Ellen Ber-telsen alt til, men hun kender også til anbefalingerne om at dyrke motion. Derfor træner hun en gang ugentligt i et motionscenter efter et pro-gram, som hendes fysiotera-peut har lavet. Derudover går hun til vandgymnastik og spadserer lange ture i natu-ren. Alt sammen noget, der gør en stor forskel i hendes dagligdag.

”Det er alfa og omega at

holde sig i gang. Hvis man ar-bejder for meget og ikke har kræfter til at træne, når man får fri, overbelaster man kroppen i stedet for at styrke den. Ved at træne i motions-centrets maskiner får jeg akti-veret de stive led, og når jeg laver gymnastik i vandet, kan jeg gøre nogle bevægelser, som ellers ikke er mulige,” si-ger hun og fastholder, at hun har det meget bedre efter hver træning.

Selv gætter Ellen Bertelsen på, at en del af velbehaget ef-ter motion skyldes de endor-finer, der frigives, når man dyrker sport, og som virker smertelindrende. En forkla-ring, der ifølge Søren Over- gaard giver god mening.

”Det, som vi er ved at få no-get mere viden om, er netop styrketræning. Ud over at det gør musklerne stærkere, styr-ker det også ad den vej ledde-ne. Derudover frigives der endorfiner, når man træner, og de er som bekendt kende-tegnet ved at være smertestil-lende,” siger han.

Træning er også et af de vigtigste råd, som Gigtfor-eningen giver, når dens med-lemmer henvender sig i råd-

givningen, fortæller direktør Lene Witte.

”I gamle dage lød anbefa-lingen: ’Har du slidgigt, så hold dig i ro.’ I dag ved vi, at det er helt afgørende, at man holder sig i gang og dyrker re-gelmæssig motion. Hvis du lever et aktivt liv og træner med omtanke, så vil det gøre en stor forskel for graden af smerter og livskvalitet,” siger hun.

Træner man derimod ikke regelmæssigt, vil gigtsympto-merne ofte forværres. For El-len Bertelsen består sympto-merne i smerter og stivhed i leddene, ligesom gigten i nakken betyder, at hun har let ved at få hovedpine, som særligt på kolde dage med dårligt vejr er slem. Men si-den hun skiftede job for fem år siden, er det blevet lettere for hende at holde sygdom-men i ave.

”Jeg var sygemeldt i næsten et år på grund af smerter, og jeg kunne ikke holde til at ha-ve et fuldtidsjob mere. Da jeg efter lang tid endelig fik en sagsbehandler ved kommu-nen, der mente, at jeg var be-rettiget til et fleksjob, var det en lettelse.”

”Det lykkedes mig at finde et andet apotek, hvor ar-bejdsgangen var anderledes og skrankerne lavere end på min tidligere arbejdsplads, så jeg ikke ville blive så belastet af at stå op hele dagen,” siger hun.

I dag arbejder Ellen Bertelsen 21 timer om ugen og møder stor fleksibilitet på arbejds-pladsen, og ud over at det har hjulpet meget på gigtsympto-merne, er hendes livskvalitet også væsentligt forbedret. For selvom hun kan bekymre

sig om, hvorvidt hun rent fy-sisk vil kunne passe sit kom-mende barnebarn, er det in-tet imod de nedture, hun tid-ligere har haft.

”Jeg har da været dybt fru-streret – især da jeg blev sy-gemeldt. Det tog hårdt på mig, fordi det var så usikkert, hvad jeg skulle og kunne rent arbejdsmæssigt. Men når jeg er så positiv i dag, er det net-op, fordi jeg har prøvet at væ-re rigtig langt nede. Men nu er jeg kommet over på den anden side og har været så heldig at få et job, hvor jeg

møder udfordringer og bliver opfattet som ligestillet med de andre ansatte,” siger hun og peger på endnu en afgø-rende faktor, som gør hende i stand til at holde smerterne i skak.

”Da vi for et års tid siden på apoteket begyndte at sælge MBT-sko (speciel sko med en tyk sål, der bøjer op i begge ender, så skoen vipper, red.), besluttede jeg at prøve dem, og de har simpelthen gjort, at jeg nu stort set ikke har no-gen fraværsdage på grund af gigten.”

Træning og motion er vejen til et godt liv med slidgigtSkemalagt motion, en hensynsfuld arbejdsplads samt et par nye specialsko har betydet, at 57-årige Ellen Bertelsen fra Hedensted ved Horsens i dag lever et godt liv som en ud af de 500.000 danskere, der er ramt af slidgigt

0 ”Det er alfa og omega at holde sig i gang,” siger Ellen Bertelsen, der både træner i et motionscenter, går til vandgymnastik og spadserer lange ture i naturen. – Foto: Claus Fisker/Scanpix.

GODE RÅD FRA ELLEN BERTELSEN

33 1:3Find3noget3fysisk3træning,3som3du3har3det3godt3med,3og3udfør3den3regelmæssigt33 2:3Sørg3for3at3have3et3arbejde,3hvor3du3ikke3overbelaster3kroppen3unødigt33 3:3Find3ud3af,3hvilken3kost3der3får3dig3til3at3føle3dig3bedst3tilpas,3og3tilfør3gode3kosttilskud

SLIDGIGT

33 Cirka3500.0003danskere3har3slidgigt3i3en3eller3anden3udstrækning33 Graden3af3gigt3strækker3sig3fra3lidt3stivhed3i3fingrene3til3markant3gangbesvær33 Slidgigt3kan3ikke3kureres,3men3man3kan3med3motion3og3eventuelt3vægttab3reducere3symptomerne33 Behandlingen3for3slidgigt3er3fysioterapi,3smertestillende3medicin,3blokader3og3i3sjældne3tilfælde3operati-

onKILDE: SØREN OVERGAARD, PROFESSOR OG OVERLÆGE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Landskendt for naturmidler der virker

Natur-Drogeriets produkter kan købes hos Matas, helsekostforretninger og udvalgte apoteker. For yderligere information, se www.natur-drogeriet.dk eller ring til os på tlf. 86 92 33 33.

MAXIMUMDet populære kosttilskud, man taler om!

Super Q10

Maxi flor

Organisk Amino-Selen - Bidrager til normal funktion af immunforsvar og skjoldbruskkirtel + beskytter krop-pens celler mod iltningsskader.Calcium - Bidrager til bevarelse af normale knogler og tænder.C-vitamin - Reducerer træthed og udmattelse. Bidrager til normalt energivende stofskifte + kollagendannelse + psykologiske funktioner + fremmer optagelse af jern fra vegetabilske fødemidler.Jod - Bidrager til normal funktion i skjoldbruskkirtlen samt produktion af normale skjoldbruskkirtelhormoner + bidrager til normalt energivende stofskifte, kognitive og neurologiske funktioner.Kalium - Bidrager til en normal muskel- og nervefunk-tion og til bevarelsen af et normalt blodtryk + en vig-tig elektrolyt (mineral, der leder den elektriske strøm i kroppen).Mangan - Bidrager til beskyttelsen af celler mod ilt-ningsbelastning + bevarelsen af normale knogler + et normalt energigivende stofskifte + normal dannelse af bindevævPanax Ginseng C. A. Meyer - Anvendes ved nedsat men-tal og fysisk ydeevne som mathed, træthed og svækket koncentration samt under rekonvalescens.Guarana - Har et naturligt indhold af guaranin (koffein).Kobber, krom, molybdæn, aloe vera, spirulina, chlo-rella, grøn byg, gelé Royal, ingefær: Virkning må ikke oplyses for Lægemiddel- og Fødevarestyrelsen.

Vitamin A - Bidrager til et normalt syn + en normal hud og normale slimhinder + et normalt fungerende immun-system + en normal celledeling + et normalt jernstof-skifte.Vitamin B1 - Bidrager til normalt energigivende stof-skifte + normal hjertefunktion + normal fungerende nervesystem.Vitamin B2 - Bidrager til normale slimhinder, hud og syn + reducerer træthed og udmattelse.Biotin - Bidrager til et normalt energigivende stofskifte + et normalt makroernæringsstofskifte + en normal hud og normale slimhinder + et normalt hår + et normalt fungerende nervesystem.Niacin - Bidrager til normal hud og slimhinder + energi-givende stofskifte + psykologiske funktioner.Pantotensyre - Bidrager til normale mentale præ sta-tions evner + reducerer træthed og udmattelse.Vitamin B12 - Bidrager til normal bloddannelse + nor-mal celledeling + normalt energigivende stofskifte.Magnesium - Bidrager til normalt energigivende stof-skifte + neurotransmission + muskelsammentrækning + psykologiske funktioner + proteinsyntese + bevarelse af normale knogler og tænder samt energigivende stof-skifte.Zink - Bidrager til normalt fungerende immunsystem + kognitiv funktion + normal og sund frugtbarhed + nor-malt fedtsyrestofskifte + syre-basebalance + normalt stofskifte og syn.

60 kapsler à 100 mg

150 kapsler à 30 mg

Den nye Super Q10 er en af markedets stærkeste med 100 mg i hver kapsel til helsebranchens mest gunstige pris til forbrugeren.

Hvad er Q10?

Q10 er hverken et vitamin eller et mineral. Q10 er et co-enzym – et forstadie til et enzym.

Mennesket danner selv Q10 i leveren. Størstedelen får vi dog gennem kosten. Kroppens energiceller kaldes mi-tokondrierne, og de bruger Q10 til at danne energi. Du finder Q10 i bl.a. fisk, bælgfrugter, nødder og kød. Når kroppen udsættes for store belastninger og stress, bli-ver dens Q10-reserver hurtigt opbrugt.

Super Q10 indeholder sojalecithin, som forbedrer opta-gelsen.

Milliarder af mælkesyrebakterier i én lille kapsel...

Maxi flor er en nyhed, som er fyldt med fire milliarder frysetørrede levende mælkesyrebakterier, som hjælper dig med at vedligeholde en normal tarm-flora. Kapslerne er mavesyrebeskyttede, hvilket betyder, at mælkesyrebak-terierne først frigives, hvor de skal bruges og hvor de kan virke bedst muligt. Der skal indtages 1 kapsel dagligt for hjælp til vedligeholdelse af en normal tarmflora. Ved øget behov for tilførsel af mælkesyrebakterier til tarmen kan indtages 2-3 kapsler dagligt.Forhandles af Matas, helsekostbutikker og udvalgte apoteker.

Maximum uden jern og K-vitaminEn multivitamintablet til dem, der ikke ønsker eller har behov for tilskud af K-vitamin og jern.

Maximum ExtraMed calcium, ekstra D- og B-vitamin.

90 tabletter

200 tabletter

60 stk.

kr. 211,50kr. 398,50

kr. 269,00

Urte-Pensil25 års salgssucces

Virksomt – enkelt – genialt – vanskeligt at undvære for store og små. Med disse ord blev Urte-Pensil kåret som 25 års salgssucces af de danske helsekostbutikker.

Urte-Pensil er en enestående blanding af grønne urter og rødder.

kr. 189,00kr. 178,00

The

90 kapsler

360 kapsler

180 tabletter

kr. 83,50kr. 113,50kr. 312,00kr. 115,50

God til rejsen

Ann_266x365_Kristelig.indd 1 16/05/12 15.00

annoncetillæg til Kristeligt dagbladlørdag den 26. maj 201212 . TEMA SUNDHED Udfordringen torsdag den 19. april 2012

Naturdrogeriet tror på værdien iAf Henri Nissen

Engang var han slagtersvend – men så blev han vegetar. Nu driver han Danmarks førende helsekost-virksomhed. Og det er ikke det eneste over-raskende ved Peer Christi-ansen.

- Jeg vil faktisk påstå, at jeg engang har set en UFO, fortæl-ler Peer Christiansen.

Som ung var jeg meget op-

taget af det overnaturlige og det okkulte. Derfor blev jeg interesseret, da jeg i Århus så en indbydelse med titlen: ”Døde mænds hemmeligheder”.

Jeg troede, det var noget okkult, så jeg gik med til mødet.

Det viste sig, at det var et møde arrangeret af Adventist-kirken. Og de døde mænd, som de fortalte om, var profeterne i Det Gamle og Nye Testamente. Men på den måde blev jeg inte-resseret i kristendom, fortæller

Peer Christiansen.Udfordringen møder ham i

hans store helsekost-virksom-hed i Hørning ved Århus.

Naturdrogeriet begyndte i Åbyhøj i Århus.

Det blev oprindeligt grundlagt i 1945 under navnet Droge-riet af dr. A. O. Hansen, der i 1930’erne skrev et banebryden-de to-bindsværk Helbredelse om naturens helbredende urter og planter. Store dele af den moderne helse-branche bygger

på hans opdagelser og viden.Efter nogle år på Skodsborg

Sanatorium døde A. O. Han-sen i 1971 efter et styrt på en trappe, og hans højre hånd Peter Nielsen flyttede Drogeriet til Rødekro i Sønderjylland. Peer Christiansen købte så firmaet i 1976 og flyttede det til Aabyhøj.

Interesse for helse Peer Christiansen var som

nævnt oprindelig slagtersvend, men efter at han var blevet

vegetar, fik han overtalt lederen af det supermarked, han var ansat i, til også at have en lille helsekost-afdeling ved siden af slagterafdelingen.

På den måde kom han i kontakt med en leverandør af helsekost.

- En dag sagde han til mig, at han havde fået tilbudt at købe en helsekost-butik i Århus. Han havde imidlertid ikke selv tid til at drive den, så han tilbød mig at stå for den. Jeg stoppede

derfor med at være slagter og blev i stedet leder af helsekost-butikken.

Det gik rigtig godt. Folk var begyndt at interessere sig for sund mad.

Men efter nogen tid blev jeg uenig med ejeren og star-tede så helsekostforretningen Sundhedskost i Aarhus, hvor den i øvrigt kan fejre 40 års jubilæum i år. Sideløbende med forretningen overtog vi som sagt Drogeriet i 1976 og flyttede det

Nogle af de ca. 40 medarbejdere på virksomheden i Hørning. Midt i billedet ses Jonna og Peer Christiansen.

Udfordringen torsdag den 19. april 2012 TEMA SUNDHED . 13

til nye lokaler i Aabyhøj. 12 år senere – i 1988 – gik det så godt, at lokalerne simpelthen var blevet for små, så Peer og Jonna Christiansen flyttede hele produktionen til Hørning, hvor de havde bygget en ny fabrik beregnet til formålet.

Kamp imod myndighederne

I dag går henved 40 an-satte rundt herude i kitler under strenge renlighedskrav. Fødeva-restyrelsen er nemlig konstant på udkig efter helsebranchen, så alle regler skal overholdes til punkt og prikke.

Faktisk mener Peer Christi-ansen, at hans virksomhed og hele helsekost-branchen bliver forfulgt af Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og For-brugerstyrelsen. Han har været ude for de underligste ting. Fx fik han engang tilladelse til at sælge et naturprodukt fra Bra-silien, efter han havde været på en større rundtur efter lægende urter og planter i det store land.

En dag kom Fødevarestyrel-sen på besøg og forlangte at se hans tilladelse. Peer anede ikke uråd, så han bragte dem originalen. Lederen holdt papi-ret op imod lyset for at sikre sig, at det var originalen, hvorefter hun sagde: ”Den låner vi lige”.

Da Peer Christiansen efter en uges tid ringede til Fødeva-restyrelsen for at få sin tilladelse tilbage, fik han den chokerende meddelelse, at den var forsvun-

det… Han regnede så med, at han ville modtage en ny kopi af tilladelsen, men den fik han aldrig.

Må ikke fortælle,at det virker

- Det største problem for os er, at vi ikke må fortælle om de gavnlige og lægende virkninger, naturprodukterne har. Gør vi det, får vi store bøder, eller der sker værre ting.

Fx ved alle jo, at en sveske kan have en gavnlig virkning på fordøjelsen. Det har været en kendt sag i århundreder. Men hvis jeg sælger en pose svesker, må jeg ikke skrive uden på posen, at svesker kan sætte gang i fordøjelsen.

Det skyldes, at en sveske er et naturprodukt, og den kan der ikke tages patent på, sådan som der kan med kemisk frem-stillet medicin.

Derfor går mennesker med fordøjelsesproblemer i stedet hen på apoteket og køber et afførringsmiddel fra medicinal-industrien. Det har så en række alvorlige bivirkninger, som man kan læse på indlægningssed-len. Det kan fx skade børn, der ammes, og i sjældne tilfælde føre til blodpropper, osv. Og det er meget dyrere end de gode gamle svesker.

Men sådan fungerer de reg-ler, som Fødevarestyrelsen kører efter. Og for mig at se skyldes det, at medicinalindu-strien har alt for stor indflydelse

på denne statslige institution.- Jeg kan vise dig masser

af udklip fra aviser, og endda fra Ugeskrift for Læger, der fortæller, at rigtig meget af det medicin, der produceres og sælges i dyre domme, IKKE vir-ker efter hensigten, siger Peer Christiansen og viser adskillige rystende udklip.

Selv om jeg ved, at der i naturen findes naturlige planter og urter, som har en påvist virk-ning imod alvorlige sygdomme, så må jeg som producent ikke fortælle det. Ja, man tror det er løgn i et land, hvor vi i Grundlo-ven har stående, at ”censur kan ingenlunde på ny indføres”. Men til trods for det har Fødevaresty-relsen og Sundhedsstyrelsen administrativt indført et sådant forbud, siger Peer Christiansen indigneret.

Mistænkeliggørelse fra medicinalindustrien

Peer Christiansen undrer sig over, hvorfor der stilles så urimelige krav til helsekost, når der samtidig ikke gøres opmærksom på, hvor skadeligt fx rygning og usund mad er.

- Da jeg var slagtersvend solgte jeg jo også røde bøffer til folk uden at fortælle, hvad de kunne medføre for deres helbred.

Når man stiller så mange krav til helsekost, hvorfor står der så ikke på alkohol, hvor meget man højst må drikke? Hvorfor står der ikke på kødet, hvor meget

man højst må spise? spørger han retorisk.

- Helsebranchen er udsat for en mistænkeliggørelse, når vi fx på kamillekapsler og økologisk mælkesyrede brødgærkapsler skal skrive, at de ikke må indta-ges af gravide eller børn under to år. Hvis jeg lavede en kapsel med kildevand, skulle det også stå der...

- Vi skal præstere mindst tre videnskabelige forsknings-dokumentationer, der ikke må være ældre end fem år, og be-tale omkostninger på 500.000 kr., hvis vi på en etiket ønsker at oplyse om, at svesker kan påvirke fordøjelsen!

- Og det er da et mærkeligt paradoks, at uskadelige na-turmidler skal forbydes eller belægges med tårnhøje afgifter, når de har været brugt uden problemer i umindelige tider, og når folk gerne vil have dem.

- Samtidig er det veldoku-menteret, at den almindelige medicin har masser af bivirknin-ger og koster liv. Læge Jesper Hallas fra Odense Universitets-hospital har fx udtalt, at omkring 1.000 danskere hvert år dør som følge af bivirkninger fra medicin. Og det er ikke natur-medicin, han taler om, men den syntetiske medicin, pointerer Peer Christiansen.

- Til sammenligning har na-turprodukter ingen eller kun ubetydelige bivirkninger. Hvis man tager helsekost, vitaminer eller naturmedicin, vil man som

regel kunne opleve den gavn-lige virkning allerede efter et par uger eller en måned. Og hvis man tager noget, som man ikke har behov for, så har det heller ingen skade gjort, hvis man da ikke tager det i overdoser.

EU åbner for posenPå det seneste er der dog

kommet en lille åbning fra uventet hold. EU har nemlig indført nye regler, når det gæl-der oplysning om naturmidler, som Danmark skal rette sig efter. Og ifølge disse regler må man nu i nogle få tilfælde, som EU har godkendt, oplyse om naturmidlers gavnlige virkning.

Medicinalindustrien kan hel-ler ikke forhindre pressen i at omtale mennesker, som er

blevet helbredt fra så alvorlige sygdomme som nogle former for kræft, fordi de droppede den ofte virkningsløse medicin og i stedet gik i gang med en helsekost-kur.

Efterhånden er pressen også begyndt at afsløre, at mange mennesker tager over 20 piller om dagen – og i nogle tilfælde også piller, som indbyrdes op-hæver hinanden. For til trods for, at der produceres og bruges mere medicin end nogensinde, så ser der ikke ud til at ske en forbedring af folkesundheden.

Men ifølge Peer Christiansen har Vorherre sørget for, at der findes rigeligt med urter og vitaminer i naturen til, at de fleste mennesker kan få det langt bedre.

Vorherres naturlige medicin

Jonna og Peer Christian-sen har opbygget en stor virksomhed med formid-ling af naturkost, vitami-ner og naturpræparater. De tror, at Gud har skabt naturen med alt det, vi mennesker har brug for, for at holde os sunde. Men de må konstant kæmpe med mistænke-liggørelse og urimeligt strenge krav fra Levneds-middelstyrelsen, som Peer Christiansen mener går medicinalindustriens ærinde.

Afrika InTouch er flyttet i nye større lokaler og indbyder derfor venner og samarbejdspartnere til reception torsdag 26/4 kl. 15-18. Vi ses!

Afrika InTouchAmaliegade 1,1.8000 Aarhus C.

Vokseværk i Afrika InTouchVokseværk i Afrika InTouchVokseværk i Afrika InTouch

www.afrikaintouch.dk

annoncetillæg til Kristeligt dagblad lørdag den 26. maj 2012

ANNONCETILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLADLØRDAG DEN 26. MAJ 2012

Hvert år dør et par tusinde danskere som følge af deres medicin-indtagelse.

Og hvert år bliver 160.000 danskere indlagt, fordi de har fået forkerte doser, forkert medicin eller farlig medicin. Men der er også tusind-vis af danskere, der kom-mer på sygehuset, fordi de ikke har fået den medicin, de skulle have haft. Det afslørede en rapport fra forskningsafdelingen på apotekernes uddannelses-center, Pharmakon, i maj 2006.

Sund skepsis- Jeg anbefaler en refl eksiv stillingtagen, både når man køber medicinen og når man taler med lægen om en recept, siger Claus Møldrup, som er lektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet, ifølge Farmaci. - Man må ikke glemme, at 10 pct. af alle indlæggel-ser på medicinske afdelin-

ger skyldes indtagelse af medicin. Hvis danskerne begyn-der at tage mere medicin, vil man givetvis se en stigning i antallet af indlæg-gelser, siger Møldrup.

To ud af tre får forkert medicinUgeskrift for Læger oplyste i 2006, at knap 70 pct. af de akutindlagte blev fejlmedici-nerede. Det menes at gælde for 7.000 akutte patienter hvert år.

Somme tider overser lægerne ved indlæggelsen, at patienten allerede bliver behandlet med en bestemt type medicin. Og det kan give alvorlige skader, hvis patienten fx får medicin mod mavesår. Demente patienter er særlig udsatte, fordi de ikke kan oplyse, hvilken medicin de allerede får. Men det er ofte en vagtlæge, der indlægger de akutte patienter. Og de ved ikke lige så meget om pa-

tienternes medicinforbrug som deres praktiserende læge.

Smerte-medicin koster over 100 liv årligtGigtmedicin af typen NSAID kan føre til farlige maveblødninger, og mange danskere dør hvert år efter indtagelse af midler som Ipren og Voltaren. Gigtforeningen mener, at op imod 200 årligt dør af NSAID, men lægemiddel-styrelsen vil kun medgive, at tallet overstiger 100. - Lægerne er tilbagehol-dende med at indberette bivirkningerne, indrøm-mede Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen over for BT i februar 2010. Han anbefalede i stedet mennesker med ledsmerter at bruge paracetamol-mid-ler, som er en mildere type håndkøbsmedicin. I samme artikel anbefa-ler Gigtforeningen direktør Lene Witte gigtplagede danskere at tabe sig, bruge fornuftige sko og måske gå med stok for at mindske

smerterne. Faktisk kan smerterne mindskes med hele 50 pct. på denne måde. Når man har gjort det, kan

man så evt. tage den milde håndkøbsmedicin, anbefa-ler Lene Witte. Bodil/Henri.

Medicin koster hvert år fl ere tusinde danskere livet

10 pct. af alle indlæggelser skyldes forkert eller for meget medicin...

Natur-Drogeriets produkter kan købes hos Matas, helsekostforretninger og udvalgte apoteker.

Landskendt for naturmidler der virker

Antarktisk Krill Omega-3 Antarktisk Krill Omega-3 er rig på fosfolipid-bundne omega-3 fedtsyrer. Indeholder også astaxanthin.Antarktisk Krill Omega-3 fanges efter eco-harvesting metoden udvik-let af det norske firma Aker Bio Marine.

Anbefales til fysiske funktioner:• normal koncentration af triglycerider• normal hjernefunktion• normalt syn• normal hjertefunktion• normalt blodtryk

Jern Complex100 tabletter à 25 mg

Jern Complex bidrager til:• Normal dannelse af røde blodlegemer• Normal transport af ilt i blodet• Normalt energigivende stofskifte• Normal funktion af immunsystemet• Normal hukommelsesfunktion• Normal celledeling

Dokumenterede fordele ved keleret jern:• Færre gener og bedre tolerance• Bedre optagelse• Indeholder ingen animalske ingredienser• Kun én tablet om dagen• Mindsker forstoppelse ved tilskud af jern

Organisk Amino-Selen 60 tabletter à 100 mikrogram (180% af ADT)

Selen bidrager til:• normal funktion i skjoldbruskkirtlen • normalt fungerende immunsystem • beskyttelse mod oxidative skader

Amino-Selen er:• organisk • letoptagelig • uden farve

60 tabletter kr. 47,00

100 tabletter kr. 149,00

120 kapsler kr. 298,50

90 kapsler kr. 69,50Yderligere information se

www.natur-drogeriet.dk

Blæretang (Havalge)90 kapsler à 400 mg

Blæretang kapsler indeholder naturlig jod, der bidrager til:

• normal funktion i skjoldbruskkirtlen • produktionen af skjoldbruskkirtel-hormoner • normalt energigivende stofskifte • normale kognitive og neurologiske funktioner

Havalger er enormt rige på spormineraler og et suverænt godt og billigt tilskud til kosten sammen med den daglige vitaminpille.

Juni_256x180_Kristelig.indd 1 21/05/12 08.12

AF ULLA SKOVSBØLsundhed@k.dk

Matthias bøjer sig koncentre-ret frem. Han holder ubesvæ-ret på køen og giver den sorte kø et let stød, så den glider over bordet og sender hans egen røde brik direkte i hul-let. Matthias er en rutineret bobspiller. Det er Dishaan på den anden side af bordet ik-ke. Han fægter med køen og fedter med de grønne brikker, uden at de kommer i net.

”Jeg kan ikke,” sukker han opgivende.

De to drenge spiller bob i Tjelehallens cafeteria i den lille by Ørum mellem Ran-ders og Viborg. Fire eftermid-dage om ugen er hallen åben efter skoletid for børn fra 4. klasse og opefter. Det er et gratis tilbud, som 20-25 børn benytter sig af hver dag, og 23 frivillige pensionister skiftes til at tage sig af dem. En af dem står lige ved siden af Dishaan.

”Du kan godt,” siger han. ”Næste gang går det bedre.”

Harry Pape er 76 år og har arbejdet med børn og unge i mere end 50 år, og selvom han for længst er gået på pension, er han ikke blevet træt af det endnu.

”Det er det skønneste ar-bejde, man kan have. Det er faktisk fantastisk, man kan få penge for det,” griner han.

Harry Pape blev pædagog ved et tilfælde. Han voksede op som den yngste af 10 børn på en fattig slægtsgård, blev udlært gartner og fik i 1959 et sommerjob i gartneriet på Optagelseshjemmet Bustrup ved Skive, et drengehjem for unge kriminelle og sidste sta-tion før ungdomsfængslet. Harry fik et godt tag på dren-gene og blev hurtigt fastan-sat, men måden, de unge blev behandlet på, kunne han ikke lide.

”Pædagoger dengang ord-nede tingene på en helt an-den måde end i dag. Det var disciplin og tørre tæsk, men det har aldrig været min me-tode,” siger han.

”Drengene på Bustrup var nogle hårde nitter. Jeg var en lille splejs, og de kunne sag-tens banke mig, hvis de ville, men jeg fik dem lært, at vi var nødt til at snakke om tingene, for min metode hedder tillid og gensidig respekt.”

Den metode lærte Harry mere om, da han senere blev gart-nerfaglærer på et andet dren-gehjem, Thorshøjgård på Sjælland. Det blev drevet af Kristelig Forening for Børne- og Ungdomsforsorg, og skønt Harry ikke var specielt religi-øs, kom han til at nære dyb beundring for forstanderen, Bøgager. Harry Pape stod ger-ne et kvarter før op om mor-genen for at høre Bøgagers morgenandagt.

”Han kunne sige lige det, drengene havde brug for. Han opmuntrede dem og talte til dem om, hvor vigtigt det er at være glad for livet, at gøre sit bedste, at tilgive hinanden og være gode ved hinanden. Børnene kunne virkelig godt lide ham, og det kunne jeg også. Jeg syntes, han var fan-tastisk.”

Bøgager opmuntrede Harry Pape til at tage en etårig pæ-dagoguddannelse på Børne-

forsorgsseminariet Hind-holm. Senere fik han en pæ-dagogisk lederuddannelse og fortsatte med at tage sig af hårdt belastede børn. Han er stadig fuld af historier om de mange unge, han og hans ko-ne, Gurli, har levet sammen med i årenes løb på den ung-domspension, de drev sam-men, og på drengehjemmet Jens Holst ved Viborg.

Stemmen bæver lidt, og øj-nene bliver fugtige, når han

fortæller om nogle af de vær-ste rødder og det alt for bar-ske børneliv, de fik. Så var li-vet anderledes let i børneha-ven i Ørum, hvor han var le-der de sidste 15 år – en slags dessert til sidst i arbejdslivet.

Her i hallen er han frivillig. Den frivillige pasningsord-ning var halbestyreren, Bent Grønbechs, idé. Han ærgrede sig over, at den fine, nye hal næsten altid stod tom om ef-termiddagen, og han ræson-

nerede som så: Vi har en tom hal med gode lege- og sports-faciliteter, der er børn, som løber rundt i byen efter skole uden opsyn, og pensionister med masser af tid – de tre faktorer kan lægges sammen med et godt resultat.

Halbestyreren vidste præcis, hvem han skulle bede om hjælp: Harry og Gurli Pape. Hvis de gik med, ville andre også gøre det, mente han. Harry og Gurli sagde ja med det samme, ringede rundt til byens seniorer, og i løbet af kort tid havde de mobiliseret de 23 pensionister, der møder én eftermiddag hver 14. dag. Pensionisterne hjælper med lektier, spil og sport. De ser-verer gratis saftevand og gu-lerødder, sælger hjemme-smurte burgere, hygger sig med børnene, og som en si-devirkning bygger de bro over generationskløften.

Men mellem Harry og dren-gene er der ingen kløft. Ved spillebordet kæmper Dishaan stadig med køen og de gen-stridige brikker, mens Harry utrætteligt opmuntrer ham. Og endelig lykkes det for drengen: Hans grønne brik smutter ned i hullet og endda i det rigtige hjørne. Den gam-le mand jubler. Han hopper af begejstring og griner over hele hovedet om kap med den stolte dreng.

Så rykker motionisterne ind for at overtage hallen. Klokken nærmer sig halv fire, og det er tid til at gå hjem. Både for børn og pensioni-ster.

FORDELE VED ORDNINGEN

33 Et3tilbud3til3børn,3der3ikke3går3i3klub3eller3bliver3passet3andre3ste-der.

33 Børnene3får3bedre3mulighed3for3at3dyrke3sport3og3få3motion.

33Hallen3bliver3udnyttet3i3de3timer,3hvor3den3ellers3står3tom.

33 Pensionisterne3får3en3menings-fuld3fritidsbeskæftigelse.

33 Børnene3får3voksenvenner3i3en3aldersgruppe,3de3ikke3så3ofte3møder.

33 Skellet3mellem3generationerne3bliver3nedbrudt.

Han blev pædagog ved et tilfældeHarry Pape har taget sig af børn og unge i 50 år, han elsker det, og i en alder af 76 er han nu frivillig børnepasser i Ørum mellem Randers og Viborg, hvor han bor

2 Harry Pape opmuntrer utrætteligt Dishaan ved bob-spillet, og endelig lykkes det for drengen. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus. – Foto: Fokus.

WWDet er det skønneste arbejde, man kan have. Det er faktisk fantastisk, man kan få penge for det.

HARRY PAPE, 76 ÅR, TIDLIGERE PÆDAGOG

17Kristeligt Dagblad Lørdag 26. maj 2012

18 sundhed&senior

AF NANNA SCHELDEschelde@k.dk

Efter det seneste folketings-valg greb Asger Baunsbak-Jensen straks pennen og sendte lykønskningshilsner til de nyvalgte folketingsmed-lemmer for Radikale Venstre, hans eget parti.

Ikke længe efter havde han kalenderen struttende fuld af frokostaftaler med nye politi-kere i alle aldre. Og nu, godt et halvt år efter valget, er det nærmest ved at blive traditi-on, at han og Tingets yngste-mand på blot 21 år mødes på Kanal Caféen i København en gang om måneden, spiser et stykke mad og taler om livet. Men ikke på en gammel mands præmisser. Man skal tale i øjenhøjde.

”Som gammel må du ikke overlæsse dine yngre venner med alle dine erfaringer og anekdoter. Dem kan de unge ikke bruge, medmindre de vil spørge ind. Da jeg i sidste uge talte med den 21-årige, talte vi om tiden fra 2006 og frem. De fem år dannede udgangs-punktet for samtalen og min interesse. Mange gamle begår den fejl, at de fortæller så for-færdeligt meget om gamle dage, men det kan de unge ikke forholde sig til,” siger han og fortsætter:

”Der er tre ting, gamle mennesker skal sørge for. De skal ikke fortælle om gamle dage, de skal ikke fortælle om sygdom og skavanker, og de skal ikke vise billeder fra deres rejse til Mallorca. Alle tre ting keder unge utroligt meget.”

Foredragsholder, forfatter, tidligere politiker og sogne-præst Asger Baunsbak-Jensen fortæller om sine frokostafta-ler med journalister, embeds-mænd, præster med flere som et eksempel på, hvordan han i en alder af snart 80 år opbygger nye relationer til de yngre generationer og beva-rer sin nysgerrighed.

Han ønsker at være gam-mel på den fremtidsoriente-rede måde og har derfor skre-vet bogen med den rammen-de titel ”80”. En bog, der ræk-ker tilbage til Baunsbak-Jen-sens barndom, ungdom og voksenår præget af et intenst og interessant arbejdsliv. Men som i høj grad også pe-ger fremad og kommer med opfordringer til, hvordan livet som gammel kan omfavnes på den gode måde.

”Man skal vide, man er gammel, men det må ikke bli-ve en spærrebom. Jeg vil også være med til at diskutere ting, jeg godt ved, jeg ikke kommer til at opleve, fordi jeg er død,” siger han.

Bogen har på ingen måde til formål at begræde sædernes forfald. Tværtimod. Man skal interessere sig for det arbej-de, andre står i. Men Asger Baunsbak-Jensen understre-ger samtidig, at det er klart, at det for gamle mennesker kan være en stor udfordring at følge med i samfundsud-viklingen, som i høj grad er baseret på ny teknologi og in-formationsstrømme.

”Vi er gamle i en tid, hvor erfaringer erstattes af infor-mationer. Informationsmyl-deret tager magten fra indle-velse, der kræver tid og nær-hed. Konsekvensen er, at en del gamle føler sig vragede, fordi deres erfaringer er ubru-gelige. Men dertil vil jeg sige, ja, måske er mange af mine erfaringer fra arbejdslivet ge-nerelt ubrugelige. Men fra mit arbejde med mennesker er erfaringerne uændrede, værdifulde og klassiske fra generation til generation.”

Så selvom den erfarne sam-fundsdebattør så nødig vil pådutte de yngre generatio-ner sine erfaringer, vil han gerne dele ud af, hvad livet har lært ham på det mere ek-sistentielle plan.

”Det er tydeligt for mig, at jeg nu ser mine nederlag kla-rere end mine sejre. Det er en erkendelse, som jeg tror, folk

skal lære af. I vore dage ar-bejder alle på sejre, alle på deres eget projekt og deres CV. Alle arbejder for at blive kendte. I virkeligheden ud-vikler mennesker sig til at bli-ve utroligt sårbare, fordi de ikke tåler nederlag. Det er en vigtig ting at sige til næste den generation. Pas på med det.”

Dermed ikke sagt, at forfat-terens fokus kun er på de yngre generationer. Det handler i høj grad også om at huske de venner og bekend-te, der sidder rundt omkring på plejehjemmene og des-værre er blevet gamle på en måde, hvor der ikke er meget liv tilbage.

”Det vigtigste for mig er at udvikle en ydmyghed over for de mennesker, man omgås. Jeg føler et ansvar som rask

gammel mand. En del af min uge er afsat til besøg på pleje-hjemmet og tomandssamta-ler i mit hjem med folk, der har problemer. Sådan som det udvikler sig med vel-færdssamfundet, bliver det raske gamles ansvar at besø-ge gamle på plejehjem, der sidder og føler sig vragede og ensomme og måske er blevet demente.”

”Ældre og gamle i dag siger tit, de aldrig har haft så travlt som nu, hvor de er blevet pensionister. Men spørgsmå-let er, om man bruger tiden rigtigt. Bruger man den kun til egen fornøjelse på at spille bridge og golf? Det er vigtigt, at vi også når ud til dem, der er ensomme.”

I sin bog skriver Asger Bauns-bak-Jensen, at ”min største

fejl i livet var, at jeg ville nå for meget. Nu vil jeg slentre.”

”Jeg havde for lidt tid til min familie, arbejdede for meget, ville for meget. Jeg havde for lidt tid til at leve det nære liv. Og det betød skilsmisse. Min nuværende kone og jeg har derfor beslut-tet, at vi ikke vil have stress. Vi gamle skal nyde langsom-heden,” siger han.

Retrospektivt er han kom-met frem til, at en tredeling af ens vågne timer må være den bedste livsmodel, mens man endnu er aktiv på arbejds-markedet.

En tredjedel til familien, en tredjedel til arbejdet og en tredjedel til det, der binder os sammen som samfund. Det kan for eksempel være at sid-de i menighedsrådet, være engageret i politik eller for-eningsarbejde.

”For demokratiet kan ikke udvikle sig, hvis ikke vi giver en tredjedel til fællesskabet,” mener den tidligere politiker.

Og netop fællesskaber kan være det, der sikrer en rig al-derdom. For Asger Baunsbak-Jensen har tilknytningen til hans politiske parti, Radikale Venstre, betydet, at han har haft en naturlig anledning til at udvide sin bekendtskabs-kreds med de nye folkevalgte politikere. Men det er ikke

nødvendigt at have et politisk netværk for at få nye venner. Det handler om at se mulig-hederne, hvor man er.

”På vores vej i Farum bor der et yngre ægtepar med børn. Vi tog initiativ til at in-vitere dem over til lidt mad og rødvin, og nu er de blandt vores nærmeste venner. Gam-le folk skal spotte, hvem i de-res omgangskreds de har lyst at være sammen med, så de ikke sidder ensomme tilba-ge.”

”Lad være med at være bit-ter over at blive gammel og ensom. Lev livet ud, knyt kontakter til de unge og tag selv initiativ. Det kræver en overvindelse, men der er me-get her i livet, der kræver en ekstra indsats,” siger Asger Baunsbak-Jensen.

ASGER BAUNSBAK-JENSEN

33 Født31932.3Forfatter,3foredrags-holder3og3præst.3Tidligere3under-visningsdirektør,3landsformand3for3Radikale3Venstre3og3medlem3af3Folketinget.3Har3et3stort3fag-3og3skønlitterært3forfatterskab3bag3sig3med3blandt3andet3”Den3tynde3væg”,3”Hemmeligheden”3og3”Bøn3i3mørket”.3Hans3nyeste3bog,3”80”,3er3udkommet3på3forlaget3Alfa.

Vi gamle skal invitere de unge på god mad og rødvinBrug alderdommen på at opbygge nye relationer frem for at se det som en spærrebom at blive gammel. Sådan lyder opfordringen fra samfundsdebattør og præst Asger Baunsbak-Jensen i hans bog ”80”, der udkom tidligere på året

WWDer er tre ting, gamle mennesker skal sørge for. De skal ikke fortælle om gamle dage, de skal ikke fortælle om sygdom og skavanker, og de skal ikke vise billeder fra deres rejse til Mallorca. Alle tre ting keder unge utroligt meget.

ASGER BAUNSBAK-JENSEN

0 ”Lad være med at blive bitter over at blive gammel og ensom. Lev livet ud,” opfordrer samfundsdebattør Asger Baunsbak-Jensen i sin nye bog, ”80”. – Foto: Leif Tuxen.

Når trappen bliver for stejl

Ingen bryder sig om at skulle forlade sit hjem, fordi trappen er blevet et problem. Løsningen er en stolelift fra Stannah, som finder plads på selv de smalleste trap-per, uanset kurver, afsatser og døre

herm

ann.

dk

Ring gratis på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud. Eller se mere på www.opadtrappen.dk

Living In Time A/S Showroom/butik Peter Bangs Vej 105 • 2000 FrederiksbergTlf. 3112 4343 • info@livingintime.dk • www.livingintime.dk

Cirkulation Booster V3Elektriske impulser fra CirkulationBooster V3 stimulerer musklerne ilæggene, og får dem til at trække sigsammen og slappe af. Dette aktivererblodcirkulationen i benene og træner musklerne i læggene. Resultatet er en zoneterapeutisk behandling af helekroppen. Anbefales til diabetikere.Læs mere på vores hjemmesidewww.livingtintime.dk

Kan ses og købes ivores Showroom/butik påPeter bangs vej 105,2000 FrederiksbergOg i vores shop-in-shop hosSymaskinecentret,Anelystparken 7,8381 Tilst

www.livingtintime.dk

STYRK DINBLODCIRKULATION

Den sunde måde at sidde på®

RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM

Plus

Cantate

Den sunde måde at sidde på®

1

Den sunde måde at sidde på®

1

Livskvalitet gennem uafhængighed®

1

Ring og rekvirer brochure

Alle hvilestole kan tilpasses efter dine ønsker, så du får en

perfekt siddekomfort.

Møbler efter mål

Jupiter

Lux

Plus

Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Tlf.: 45 87 54 04

Roskilde: Tlf.: 46 32 32 48

Hillerød: Helsingørsgade 10 Tlf.: 48 24 81 61København: Torvegade 55-57 Tlf.: 32 57 28 14

20 sundhed&senior

interviewAF KIRSTINE THYE SKOVHØJkultur@k.dk

Ældrefest, ældremad, ældre-bombe og ældreghetto. I 2011 offentliggjorde Dansk Sprog-nævn en fyldig liste over ti-dens nye ”ældreord”. Ifølge de to forfattere Lone Kühl-mann og Henning Kirk er det et symptom på, hvilket skæl-vende skråplan omtalen af mennesker over 65 år har nå-et.

I bogen ”Afskaf alderdom-men – bliv i de voksnes ræk-ker”, der udkom på Gylden-dal tidligere på foråret, spid-der de to – der selv er senio-rer – med skarphed og humor den måde, som medierne, politikerne og samfundet i det hele taget taler om de danskere på, der har fået be-tegnelsen ældre tvunget ned over sig. Håbet er, at bogen kan ruske op i danskerne, medierne og politikerne og bryde den norm, der konse-kvent placerer alle over 65 år i kategorien ”de ældre”. For der er ikke belæg for at fore-tage den grove generalise-ring, lyder en af hovedpoin-terne i bogen.

”Om de unge siger vi, at de træder ind i de voksnes ræk-ker, og når man når pensi-onsalderen, træder man ud af de voksnes rækker igen. Man ophører med at være voksen og er havnet i grup-pen ældre – de ældre. Nogle, det er synd for,” siger den 66-årige journalist, forfatter og samfundsdebattør Lone Kühlmann.

Hun og aldringsforsker Henning Kirk, der er 64 år, har begge i en årrække været optaget af alderdommen og har flittigt bidraget til debat-ten gennem foredrag og bø-ger om emnet. Lone Kühl-mann har blandt andet skre-vet bogen ”Vi bliver ikke yng-re – fat det”, mens Henning Kirk, der er speciallæge i samfundsmedicin og tidlige-re leder af Gerontologisk In-stitut, har skrevet en række

fagbøger om alder og hjer-nens vedligeholdelse.

Han mener, at der hersker en lang række af klicheer om ældre, som der ikke findes noget belæg for i videnska-ben.

”Der er ikke særlig meget, ældre har til fælles, og vi er langtfra en homogen gruppe. Vi har nogle fælles erindrin-ger og nogle generations-træk, men derudover bliver vi mere og mere forskellige. Det er langtfra alle ældre, der er plejekrævende, der bruger ble eller har brug for en ro-botstøvsuger. Ældre motione-rer, spiser sundt, rejser, læser og er sociale, men det er sjæl-dent, vi hører om den form for alderdom, som også er den mest almindelige,” siger Henning Kirk.

En af de vedholdende forestil-linger, der eksisterer om æl-dre, er, at de er en belastning. Ifølge de to forfattere veksler debatten mellem at rase over dovne ældre, som lever i sus og dus på samfundets reg-ning, og en forargelse over, at de bliver ved med at føre sig frem i stedet for at sætte sig ned i en ældrevenlig lænestol og lade alderdommen over-mande dem.

”Der er en tendens til at be-tragte alderen i sig selv som en forklaring på sygdom, men den antagelse bunder i uvidenhed. Alderdom er lig med affældighed i vores sam-fund. Selvom vi måske ken-der masser af mennesker i 80’erne og 90’erne, som både fysisk og mentalt er i fin form, så tæller en fjern be-kendt med alzheimer mere i vores bevidsthed,” siger Hen-ning Kirk.

Lone Kühlmann nikker be-kræftende og fortæller om en episode, hun oplevede dagen før, da hun var ude på sin sædvanlige rotur med den lo-kale roklub i Humlebæk tæt på sit hjem.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Man går ikke i stå af at blive gammelJournalist og forfatter Lone Kühl-mann og aldringsforsker Henning Kirk gør i en bog op med de mange fordomme, der hersker om alder og alderdom. Bliv i de voksnes rækker, og hold op med at gøre alle ældre til ofre, lyder budskabet

0 Forfatterne Lone Kühlmann og Henning Kirk har sammen skrevet bogen ”Afskaf alderdommen”. Bogen er en protest imod en stig-matisering af folk over 60 år som plejekrævende og svage. – Foto: Søren Staal.

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. maj 2012 21

FORTSAT FRA FORRIGE SIDE

”En af de andre roere – en ældre mand – fortalte, at han var gået ud af en bestyrelse, og en af de andres kommen-tar var, at det vel også var på tide at trappe lidt ned. Men der er jo netop ingen grund til at sætte tempoet ned! Hvorfor skulle man det, hvis man har det godt? Så er det, man må gøre op med sig selv, om man helst vil være et offer eller en ressource,” siger Lo-ne Kühlmann, mens Henning Kirk nikker samstemmende og supplerer:

”Alle undersøgelser viser, at vi lever længere, så der er absolut ingen grund til at sætte tempoet ned og indtage rollen som byrde. En rolle, som samfundet har en ten-dens til at pådutte ældre. For eksempel er der, når vi run-der de 70 år, krav om, at vi skal til obligatorisk lægeun-dersøgelse for at få kørekor-tet fornyet. I vores naboland Sverige er der ikke krav om, at man skal til lægeundersø-gelse, og de har altså ikke fle-re uheld, end vi har. Faktisk har vi ikke forskning, der vi-ser, at vores ordning skulle være bedre eller mere sik-ker,” siger Henning Kirk og uddyber:

”Jeg har talt med flere prak-tiserende læger, der mener, at køreprøven er unødvendig, og de tjener endda penge på det. Det at være en god bilist handler ikke om, hvor gam-mel du er, men hvor meget du kører. Ældre bilister ud-fordrer ikke deres reaktions-tid, sådan som mange unge gør.”

Gruppen af danskere over 65 år har aldrig været ved så

godt helbred eller levet så længe, som den gør i dag. Det er der ny forskning, der peger på. Men desværre – ifølge Henning Kirk – har den op-løftende forskning ikke fået den opmærksomhed, den fortjener.

”Vi lever længere i dag, for-di vi ikke længere dør af hjer-te-kar-sygdomme, og det er en succeshistorie. Det er et udtryk for, at det virkelig er slået igennem med livsstils-ændringer. Folk er holdt op med at ryge, der dyrkes moti-on, og vi spiser sundt. Derud-over bliver folk heller ikke så nedslidte mere, vi får langt færre infektioner i barndom-men og ungdommen, og der-med bliver vores immunsy-stem ikke slidt på samme må-de som tidligere,” siger Hen-ning Kirk og understreger, at levetiden blot vil blive ved med at vokse.

Henning Kirk og Lone Kühlmann er absolut ikke ude på at placere skylden for generaliseringen om ældre på politikernes og mediernes skuldre. Ifølge dem har alder-dommen og det at blive æl-dre altid haft et dårligt ry.

”Man kan ikke sige, at sy-net på ældre er blevet dårli-gere, for det har det altid væ-ret. Vi har billedet af forfal-det og alderdommen med os helt tilbage fra antikken. Æl-dre er altid blevet portrætte-ret som nogle vrantne brok-kehoveder. Men i gamle dage havde man respekt for ældre af økonomiske og magtmæs-sige grunde. Måske er det derfor, der er sådan en de-spekt i dag, fordi ungdom-men ikke længere er økono-misk afhængig af os,” siger Lone Kühlmann og ser spør-gende på Henning Kirk.

”Ja, det kan sagtens have en sammenhæng. Tag nu for

eksempel de populære ’Far til fire’-film, hvor onkel An-ders bliver fremstillet som en jubelidiot, og det er egentlig utrolig nedladende over for alder og er med til at fasthol-de opfattelsen af ældre,” si-ger Henning Kirk og bliver af-brudt af Lone Kühlmann:

”Men Henning, der er da nogle ældre, der bliver noget mærkelige, det må du da ind-rømme.” Henning Kirk smiler og svarer hurtigt og nærmest triumferende: ”Det skyldes sygdom og ikke alderdom. Vi må huske, at alderdom ikke er en sygdom.”

Seniorerne har også et ansvar og en opgave at løse, hvis det stereotype billede af ældre som svage og affældige skal ændres. For det er muligt at blive ældre på en positiv må-de.

”Det er altid provokerende at sige, at folk selv har en indflydelse på deres eget liv. Det nytter ikke noget, at vi, når vi er gået på pension, sætter os hen i et hjørne og har ondt af os selv. Der er masser af muligheder for at holde sig i gang både fysisk og mentalt,” siger Lone Kühl-mann og fortsætter:

”Vi skal blive ved med at interessere os for vores om-verden og det, der er uden for os selv. Der er nogle ældre, der isolerer sig. Min pointe er, at hvis man vil have det dårligt, så er det muligt.”

Henning Kirk bryder endnu en gang lidt udglattende ind:

”Men vi må ikke glemme, at ensomheden og isolatio-nen ofte opstår, når man går hen og bliver immobil og ikke længere kan være social. Og det er så vigtigt at bevare en social adfærd,” siger han. Hverken Lone Kühlmann el-ler Henning Kirk lader talle-ne på dåbsattesten sætte dagsordenen for deres liv.

”Når jeg ser mig selv i spej-let på en uheldig dag, kan jeg godt undre mig over, hvem der har stjålet min krop. Og i takt med, at jeg blevet ældre, er jeg også begyndt at satse mere på kvalitet. Før i tiden ville jeg aldrig være gået i pausen i et teaterstykke, men det gør jeg altså rask væk nu, hvis jeg ikke synes, det er godt. Det er mit liv for kort til, så vil jeg hellere hjem til min bog,” siger Lone Kühlmann med latter i stemmen.

Henning Kirk har observeret, at han er blevet mere op-mærksom på livets detaljer og sætter stor pris på de små ting.

”Jeg er blevet mere op-mærksom på årstidernes skiften, og vinteren rammer

hårdere end tidligere, og så føles foråret det dejligere, når det endelig kommer. Selvføl-gelig tænker jeg mere over døden, end da jeg var 30-40 år, men ellers har jeg en me-get naturvidenskabelig til-gang og ser døden som en del af livets cyklus,” siger han.

Lone Kühlmann går hver dag en tur på Humlebæk Kir-kegård, og på den måde er døden dagligt i hendes tan-ker. Men ikke på en dyster og nedslående måde.

”Jeg tænker mere lavprak-tisk og overvejer, hvilken sten jeg vil have på min grav, og hvor på kirkegården jeg gerne vil ligge. Lige siden mi-ne drenge var små, har vi gå-et ture på kirkegården og talt om døden på en uhøjtidelig måde. Ligesom Henning for-tæller, så kan jeg også mær-ke, at jeg sætter stor pris på de små ting. Der er stadig en-kelte steder i verden, jeg ger-ne vil se, men ellers tror jeg ikke på, at man kan betragte livet som en tjekliste, der skal krydses af.”

LONE KÜHLMANN

33 Født3i319453i3København.3Er3journalist,3forfatter,3debattør3og3foredragsholder.3Gift3med3journa-list3Kai3Selliken,3med3hvem3hun3har3tre3sønner.

HENNING KIRK

33 Født3i319473og3vokset3op3i3Søborg3ved3København.3Cand.med.3fra3Københavns3Universitet31975,3dr.med.319953med3disputat-sen3”Da3alderen3blev3en3diagno-se”.3Speciallæge3i3samfundsmedi-cin.3Bor3i3Værløse3med3sin3hustru,3Kirsten3Tang3Kirk.3Parret3har3tre3døtre.

0 Både Lone Kühlmann og Henning Kirk erkender, at de med alderen er blevet mere opmærksom på livets detaljer og sætter stor pris på de små ting.– Foto: Søren Staal.

WWDet er altid provokerende at sige, at folk selv har en ind-flydelse på deres eget liv. Det nytter ikke no-get, at vi, når vi er gå-et på pension, sætter os hen i et hjørne og har ondt af os selv. Der er masser af mu-ligheder for at holde sig i gang både fysisk og mentalt.

LONE KÜHLMANN, JOURNALIST OG FORFATTER

bogLone Kühlmann og Henning Kirk: Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker. 266 sider. 249 kroner. Gyldendal.

Den kendte journalist og for-fatter Lone Kühlmann og al-derdomseksperten, dr.med. Henning Kirk har besluttet sig for, at de ved fælles an-strengelser vil afskaffe det at blive ældre som en fælles skæbne i bogen ”Afskaf al-derdommen – bliv i de voks-nes rækker”. Som man kunne forvente, er dette formentlig ganske populære forehaven-de kun delvis lykkedes.

Bogens største problem er, at den vil så meget og så me-get forskelligt. Helt i tråd med tiden er det for de to for-fattere frem for alt vigtigt at få slået fast, at vi også som ældre er individualister med mange forskellige personlige agendaer. De er derfor meget ivrige for, at ”ældre” ikke er nogen relevant fællesbeteg-nelse for de mennesker, der befinder sig i tilværelsens sidste kvarter. Derfor er de også imod, at man automa-tisk skal have rabat for ek-sempel hos DSB og på muse-er, bare fordi man er blevet 65 år.

De peger med rette på, at mange netop i den alders-gruppe har en aldeles glim-rende økonomi. På samme måde kan de heller ikke finde nogen god grund til, at man, når man fylder 70 år, skal gennemgå en lægeundersø-gelse, hvis man ønsker at be-holde sit kørekort.

Statistikken giver dem ret. De ældste medborgere er no-torisk ikke de største trafik-syndere.

Bogens problem er, at den først og fremmest er hen-vendt til de raske og rørige og i den forbindelse glemmer, at der for langt de fleste er me-get stor forskel på at være 65 og være vel ved magt på alle livets områder – også det økonomiske og at være 85 og skrøbeligt afhængig af an-dres hjælp til det allermeste uden det store økonomiske rygstød.

Det er jo rigtigt, at ”alder ikke er, hvad det har været”. Vi lever gennemsnitligt me-get længere end for bare et par generationer siden og med bedre helbred og egne tænder, men at vi kan holde enhver alderdoms brøstfæl-dighed, fysisk såvel som psy-kisk, fra døren, bare vi motio-nerer ivrigt og drikker et glas rødvin eller to hver dag, det er nok alligevel at bøje sig lidt for dybt og tilbedende for ti-dens sundhedsevangelium.

Bogen er absolut mest læs-værdig, hvor den holder sig til at formidle videnskabelige facts om sundhed og sygdom. Alene disse afsnit gør bogen et bekendtskab værd.DORIS OTTESENkultur@k.dk

De raske og riget

22 sundhed&senior

AF ANNETTE HAGERUPsundhed@k.dk

Det er det samme sceneri hvert år.

Så snart forårssolen står højt på himlen og har fået magt i sine stråler, bliver vi som forvandlede.

Hvor vi i vintermørket ha-stede tilknappede igennem de halvtomme gader med næsen nede i fortovet, har vi nu ansigtet mod verden og næsen i sky. Vi suger lyset til os.

Og det er der en god grund til, fortæller lysforsker, over-læge, ph.d. og dr.med. Jens Hannibal fra Klinisk Bioke-misk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Lyset har til alle ti-der været nødvendigt for ar-tens overlevelse. Det har tilli-ge vist sig, at lyset har stor indflydelse på vores humør. Lys gør os ganske enkelt gla-dere. Specielt om foråret, hvor lyset tiltager og virker mere intenst oven på en lang, mørk vinter. Dagene bliver længere, og det giver os mere tid at udfolde os og være akti-ve.

Vi mennesker er genetisk bestemt til at være dagdyr.

”Vi er skabt til at være våg-ne, når det er lyst, og sove, når det er mørkt. For urmen-nesket var det simpelthen for farligt at være uden for klip-pehulen, når dagslyset var forsvundet. Dels kunne man

blive overfaldet af rovdyr, og dels kunne man falde ned ad klippen eller komme til skade på anden vis,” fortæller Jens Hannibal.

Det er først med det kunsti-ge lys, at det er blevet muligt for os at overskride vores bio-logiske ur og være oppe om aftenen og i nattetimerne. Tællelyset og siden petrole-umslampen gjorde inden-dørssysler mulige efter mør-kets frembrud. Opdagelsen af det elektriske lys banede ve-jen for det 24-timers-sam-fund, vi kender i dag, hvor det i princippet er muligt at leve hele sit liv om natten, hvis man skulle have lyst til det.

Ved at vende op og ned på nat og dag er vores civilisati-on i virkeligheden i færd med et stort eksperiment. Vi ved ikke, hvad der vil ske på læn-gere sigt, siger Jens Hannibal. Men det står allerede nu klart, at visse sygdomme er forbundet med brud på den naturlige døgnrytme. Man har længe vidst, at skifte-holdsarbejde, og især natte-vagter, er usundt og øger risi-koen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme. Senest er brystkræft blevet anerkendt som en arbejdsbetinget lidel-se for sygeplejersker i natte-vagt.

Alt liv på Jorden er under-lagt Jordens akse og det skifte i lys og mørke, der sker over 24 timer, i takt med at kloden drejer en omgang. Skiftet mellem lys og mørke afspej-ler dagens og nattens læng-de, afhængigt af hvor på klo-den vi befinder os.

Ikke nok med at vi er un-derlagt en døgnrytme, vi er også underlagt en årstidsryt-me. Da vi her i Danmark be-finder os på den nordlige halvkugle, betyder det, at da-gene langsomt bliver længere og lysere sådan cirka fra nyt-år og frem mod sankthans.

Fra urgammel tid har men-neskets og mange andre pat-tedyrs biologi indrettet sig på, at dagene blev længere om foråret. Det var praktisk at udnytte de lyse timer til at

jage, fiske, samle bær etcete-ra. Derfor er vores døgnrytme indstillet på at udnytte årsti-den og lyset mest muligt.

Hele vores biologi er gearet til at være aktiv i den lyse tid. For eksempel har forsøg med mennesker, der var anbragt i en kalkmine med kun et me-get svagt lys til rådighed, vist, at de på grund af det in-dre ur var aktive i dagtimerne og sov om natten.

Den enkeltes biologiske døgnrytme er medfødt og re-guleres i et raffineret samspil mellem hjernens ur og øjets synsbaner, som er placeret i det samme område af hjer-nen. Hjernens ur stilles ved hjælp af lyset i omgivelserne. Akkurat som et ur, der går for hurtigt eller for langsomt, skal hjernens ur stilles hver dag.

Så snart lyset rammer øjet, sendes et signal til en kirtel, der kaldes koglekirtlen, dybt inde i hjernen om at standse frisættelsen af det søvnfrem-mende hormon melatonin. Søvnhormonet hjælper os med at falde i søvn og forbli-ve i søvnen et vist antal timer. En tilstrækkeligt stor produk-tion af melatonin er afgøren-de for, at vi hver især gen-nemgår de nødvendige søvn-faser, der skal sikre, at vi fø-ler os udhvilede, når vi våg-ner.

Vores individuelle døgnryt-me er imidlertid ikke fulde 24

timer, men enten lidt kortere eller lidt længere end de 24 ti-mer. Det er en af årsagerne til, at nogle er A-mennesker og andre B-mennesker.

A-menneskers hjerneur går lidt for hurtigt; derfor vågner de før alle andre. Til gengæld bliver de typisk dødtrætte al-lerede klokken 21. B-menne-skers ur går lidt for langsomt, så de først er rigtigt vågne op ad formiddagen.

De fleste mennesker har det bedst, hvis de får lov at følge deres vante rytme. Rej-sende ved, hvor ubehageligt det er at have jetlag, fordi man er rejst over tidszoner og pludselig befinder sig et sted, hvor der er byttet om på nat og dag.

Jens Hannibal fortæller, at det med alderen bliver svære-re og sværere at gøre vold på sit indre ur. Mange over 50 år vil have oplevet, at det kan tage flere dage at komme sig oven på en fest, hvor man først er kommet i seng ud på de sene nattetimer.

Han siger, at vi instinktivt fornemmer, at nu er det lyst. De fintfølende nerveceller i øjet registrerer dagens aller-første spinkle lys og stiller vores indre ur på opvågning. Man vil typisk opleve at våg-ne tidligere, når det er lyst udenfor, for eksempel hvis man sover i et værelse med lyse gardiner. Mange vågner

automatisk tidligere om som-meren. Vi sover generelt min-dre i den lyse tid.

Der er forskel på lys. Når forårssolen gør os i særlig godt humør, skyldes det, at forårshimlen giver os særlig mange af de blå lysstråler.

”Meget tyder på, at lyset påvirker områder i hjernen, der har med vores humør at gøre,” siger Jens Hannibal.

”Det hvide lys er sammen-sat af en lang række forskelli-ge nuancer af de tre grund-farver, rød, grøn og blå. For-søg med forskellige farvers betydning for vores følelses-register viser, at især blåt lys påvirker og forstærker vores følelser. Vi oplever en følelse af tilfredshed, overskud og glæde, når vi udsættes for blåt lys. Jo mere blåt lys, jo gladere bliver vi.”

SOLSKINSTIMER

33 I3maj3måned3får3vi3i3gennem-snit32093solskinstimer,3og3det3er3næsten3dobbelt3så3mange3som3i3marts,3der3i3snit3byder3på31103timer3med3sol.3Den3solrigeste3maj,3siden3de3landsdækkende3målinger3begyndte3i31920,3var3i32008,3hvor3solen3skinnede3i33473timer.3Bundrekorden3lyder3på31033timer3i31983.

KILDE: DMI.

Forårslyset gør os glade og aktiveLys er afgørende for al menneskelig aktivitet – både for at finde føde, spise og for at undgå selv at blive spist. Mennesket er genetisk bestemt til at være vågent om dagen, derfor sørger vores indre ur for at vække os, når det er lyst, så vi kan udnytte dagslyset

WWVi er skabt til at være vågne, når det er lyst, og sove, når det er mørkt. For urmennesket var det simpelthen for farligt at være uden for klip-pehulen, når dagsly-set var forsvundet.

JENS HANNIBAL, OVERLÆGE

2 Ved at vende op og ned på nat og dag er vores civilisation i virkeligheden i færd med at foretage et stort eksperiment, siger Jens Hannibal. – Foto: Leif Tuxen.

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. maj 2012 23

AF DORTE REMARliv&sjael@k.dk

”Hvad kunne få dig til at bli-ve her de næste 10 år?”. Det er et spørgsmål, som Bo Net-terstrøm godt kunne tænke sig, at både offentlige og pri-vate arbejdspladser vil stille til de af deres ansatte, som nærmer sig 60-årsalderen. Interessen for og viljen til at fastholde de modne medar-bejdere med kreative og flek-sible ordninger er nødvendig, mener den 64-årige overlæge, dr.med. ved Arbejds- og Mil-jømedicinsk Afdeling på Bi-spebjerg Hospital.

For med tilbagetræknings-reformen, der efter regerings-skiftet blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, vil efterlønsordningen blive for-ringet. Og det vil medføre større søgning på førtidspen-sion og fleksjob, og de, der ikke kan opnå det, vil ryge ud af arbejdsmarkedet og ende på kontanthjælp, forudser Bo Netterstrøm.

”Jeg synes, det er forstem-mende, at man skrotter folk, der har været på arbejdsmar-kedet i 30 til 35 år, fordi de ik-ke kan klare den måde, som arbejdet er organiseret på i dag – og med en forsørgelse, der er langt mindre end den, de selv ville kunne tjene. Det er et etisk problem. Man kan sige, at sådan har det altid været, men rummeligheden i samfundet har været større.”

Bo Netterstrøm har det me-ste af sit arbejdsliv beskæfti-get sig med arbejdsmedicin og -miljø og er foregangs-mand herhjemme inden for forskning i og behandling af stress. På baggrund af sine mange års erfaringer på om-rådet efterlyser han nu en se-niorreform, der kan varetage to formål: Det ene er at tilgo-dese dem, der har brug for en tidligere afgang fra arbejds-markedet end andre. Det an-det er at sikre, at den velud-dannede arbejdskraft, der i disse år siver ud af arbejds-markedet, bliver fastholdt til gavn for alle. En seniorre-form, der med hans egne ord solidarisk kan tage sig af de problemer, som mange over 50 år har med at klare sig på arbejdsmarkedet.

”Der er jo en årsag til, at

folk går på efterløn, men det handler ikke kun om, at man er nedslidt og ikke kan arbej-de mere,” siger han.

”Her på afdelingen ser vi folk i slutningen af 50’erne, der prøver at hive sig i land via sygemeldinger, så de er raskmeldte, når de fylder 60 år og kan gå på efterløn. Det er en lille gruppe, hvor der kan være lidt dårlig ryg, lidt for højt blodtryk, en skulder-lidelse og lidt psykiske pro-blemer. Der er ikke en rigtig diagnose for det, så de kan ikke få førtidspension.”

”En anden stor gruppe går på efterløn, fordi de gerne vil stoppe med at arbejde og foretage sig noget andet i li-vet, som de har mere lyst til. Men de var gerne blevet ved med at arbejde, hvis bare ar-bejdsforholdene havde været bedre.”

Det handler ifølge Bo Net-terstrøm om flere faktorer.

”For det første må der tages hensyn til, at ældre ikke er så hurtige og omstillingsparate, som yngre er. Dertil kommer, at de ældre for eksempel kla-rer skifteholdsarbejde meget dårligere end deres yngre kolleger. Rent fysiologisk er man mere slidt som 55-årig end som 35-årig.”

”Hvis der ikke bliver taget

hensyn til det, kan en del føle sig krænket, fordi deres res-sourcer ikke bliver brugt or-dentligt. Mange har en ret høj uddannelse, og krænkelsen kommer dér, hvor man skrot-ter og ikke værdsætter det.”

”Jeg ved fra sygeplejersker, der gerne vil skifte arbejde fra en afdeling til et ambula-torium, hvor de kan arbejde i dagtimerne, at det ofte ikke kan lade sig gøre. De må ar-bejde på samme vilkår som deres yngre kolleger, men det orker de ikke og går på efter-løn.”

”I gamle dage fandtes der skånejob, som mennesker, der havde mindre belastnin-ger, kunne være i. I dag får mange tilkendt fleksjob, men de kan ikke finde et. Hele ar-bejdsmarkedet er blevet så strømlinet.”

Ifølge Bo Netterstrøm kan de fleste over 60 år i dag klare at arbejde, fordi den fysiske nedslidning ikke er lige så hård som tidligere. Nu ligger begrænsningen i, hvordan man har det psykisk, for det har stor betydning for pro-duktionen og for, hvordan

medarbejderne trives.””Det er dér, der skal sættes

ind,” siger han.Men hvordan skal de of-

fentlige og private institutio-ner og virksomheder gå til værks ved udformningen af en seniorpolitik?

”Det afhænger af, hvilken virksomhed det er, og hvad den laver. Men ligesom når en virksomhed beslutter sig for at få en trivselspolitik, er det noget, som parterne på arbejdspladsen skal samar-bejde om. Og det skal være noget, som medarbejderne finder er i orden. En måde at gøre det på er at tage ud-gangspunkt i den enkelte over 50-åriges ressourcer og fokusere på, om de ikke kan udnyttes på en bedre måde. Ofte er det folk med mange erfaringer, og spørgsmålet er, om der ikke kan strikkes et job sammen, der tager hen-syn til det.”

Det er i tider med mangel på arbejdskraft, at klichéer som ”det grå guld” bliver op-fundet. Mens det i tider som de nuværende med økono-misk krise og høj arbejdsløs-

hed kan blive opfattet som utopi at ønske sig seniorre-former til fastholdelse af æl-dre medarbejdere på arbejds-pladserne.

”Lige for tiden snakker vi kun om økonomi. Og den sor-te hest er, at ingen ved, hvor-dan det går med hensyn til efterspørgslen på arbejds-kraft. Men uanset hvad vil der være fordele ved at tænke i seniorpolitik for både sam-fundet, virksomhederne og de enkelte medarbejdere.”

”For alt, hvad vi har inve-steret i uddannelse, giver guld i sidste ende. Hvis flere folk med høj uddannelse for-lader arbejdsmarkedet tid-ligt, mister vi noget. Et sam-fund med megen viden har meget guld. Så hvis vi kan finde job til de erfarne og vi-dende, er meget vundet. Der-til kommer, at langt de fleste mennesker i den grad identi-ficerer sig med deres arbejde, at det er et stort tab at forlade det. Så ved at bevare sit ar-bejde bevarer man også sit selvværd og gode humør,” si-ger Bo Netterstrøm.

Selv går han på pension til

sommer næste år. Men han fortsætter med sit forsknings-arbejde i arbejdsmiljø og stress og sit engagement i det private Kalmia Stresscenter, som han har været med til at oprette i Hørsholm.

”Og så skal jeg ud at se på fugle,” siger Bo Netterstrøm, der er ornitolog i sin fritid.

BO NETTERSTRØM

33 Født3i3Roskilde3i31947.3Cand.med.3fra3Københavns3Universitet31975.3Skrev3afhandling3om3bus-chauffører3og3stress3på3Københavns3Universitet3og3siden3doktordisputats3om3hjertesyg-domme3og3psykisk3arbejdsmiljø.3Har3været3ansat3på3Arbejdsmedicinsk3Klinik3på3Rigshospitalet3og3på3Hillerød3Sygehus.3I320083blev3klinikken3sammenlagt3med3Arbejds-3og3Miljømedicinsk3Afdeling3på3Bispebjerg3Hospital.3Har3skrevet3fire3bøger,3senest3”Stress-håndtering”.3Bor3i3Lyngby3med3sin3hustru,3Ulla3Wilmar.

Viden og erfaring er guldNår efterlønnen forsvinder, opstår et akut behov for en ny politik for seniorer, siger overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm, Arbejds- og Miljømedi-cinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital

0 Bo Netterstrøm synes, det er forstemmende, at man skrotter folk, der har været på arbejdsmarkedet i 30 til 35 år, fordi de ikke kan klare den måde, som arbejdet er organiseret på i dag – og med en forsørgelse, der er langt mindre end den, de selv ville kunne tjene. ”Det er et etisk problem,” siger han. – Foto: Søren Staal.

WWLige for tiden snakker vi kun om økonomi. Og den sor-te hest er, at ingen ved, hvordan det går med hensyn til efter-spørgslen på arbejds-kraft. Men uanset hvad vil der være for-dele ved at tænke i se-niorpolitik for både samfundet, virksom-hederne og de enkel-te medarbejdere.

BO NETTERSTRØM, OVERLÆGE

24 sundhed&senior

AF ULLA SKOVSBØLseniorliv@k.dk

Tøjet er klamt, vinden er hård, og kulden bider i ansigt og hænder, men seks mænd tramper ufortrødent i peda-lerne på deres racercykler. De er lige straks fremme. Det er næsten midnat fredag den 10. juni sidste år , men slet ikke mørkt. Temperaturen ligger og vipper mellem to og tre grader, og det blæser iskoldt syv-otte meter i sekundet.

Fem af de seks mænd er over 60 år, og den ældste, Erik Krüger, er 71. Alle er de medlemmer af seniorcykel-klubben MCK Ventoux. Siden i morges har de cyklet 240 ki-lometer gennem den arktiske Finnmark, og det er endda bare sidste etape af den 2800 kilometer lange tour de force fra København til Norges nordspids, som de har tilba-gelagt på kun 14 dage.

De seks har taget den mest strabadserende rute hertil og har valgt vejen over de nor-ske fjelde i stedet for den bli-dere tur gennem de svenske granskove, og nu, endelig, når de målet: et næsten nø-

gent fjeld, der styrter stejlt i havet. Europas yderste græn-se mod nord.

Dér venter deres koner med champagne og hjemmelave-de guldmedaljer sammen med et kamerahold fra TV 2, som skal forevige begivenhe-den.

”Yes! Jeg kunne! Jeg har be-vist over for mig selv, at jeg kan klare sådan en præstati-on.”

Sådan beskriver Frede La-gersted bagefter følelsen af at stå af cyklen på Nordkap.

”Vi frøs, og den sidste eta-pe var virkelig hård, men man overvinder sig selv ved tanken om, at målet er nær,” siger han.

Frede Lagersted er 65 år og pensioneret vicekriminal-kommissær. Han har cyklet meget, siden han fik sin før-ste racer som 50-årig, men det her er vildere end noget, han har prøvet før.

”Det længste, jeg nogensin-de havde cyklet, var motions-løbet Sjælland Rundt, og det er cirka 300 kilometer, så jeg var spændt på, om jeg kunne klare det, men det gik over al forventning. Selvom vi kørte i

1000-3000 kilometers højde det meste af turen og sad mellem otte og ti timer i sad-len, fik ingen af os alvorlige skader, men det var da barskt,” indrømmer Frede Lagersted.

Fire forskere fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og Bispebjerg Ho-

spital ventede sammen med velkomstkomité og tv-folk på de seks seniorcykelryttere, klar til at tage blodprøver og lave hjerteundersøgelser. Da de seks cykelkammerater blev enige om at teste deres udholdenhed og præstati-onsevne, enedes de nemlig også om at lade forskere te-ste, hvad den intense fysiske aktivitet gjorde ved dem, og afdelingsleder Jørn Wulff Hel-ge på Center for Sund Aldring blev straks interesseret, for de cyklende seniorer var et særdeles velegnet studieob-jekt.

”Det er meget usædvanligt at have mulighed for at un-dersøge effekten af så intens fysisk aktivitet over så lang en periode. Det er normalt utrolig besværligt at komme til, fordi det er svært at moti-vere nogen til at køre på kon-dicykel i så lang tid,” siger han.

Forskere fra Bispebjerg Ho-spital undersøgte de cyklen-des hjerter både før og efter turen, og to medicinstude-rende fulgte med i bil hele ve-jen til Nordkap. De indsamle-

de urinprøver og aktivitets-målere, som de seks kørte med på armen, og de regi-strerede pulsdata og alt, hvad de spiste undervejs. Det er data, som skal hjælpe for-skerne til at finde ud af, hvor-dan fedt bliver lejret i krop-pen ved intensiv fysisk aktivi-tet. De første resultater fore-ligger allerede, og de viser, at den intensive fysiske aktivitet havde drastisk indvirkning på kolesteroltallet. Mængden af skadeligt kolesterol i blo-det på de seks cykelryttere blev halveret på de 14 dage, turen varede.

Frede Lagersted er for længst kommet til hægterne, for han er mildt sagt i god form. Men sådan har det ikke altid været. Som ung dyrkede han overhovedet ikke sport, og hans arbejde som værk-tøjsmager stillede ikke de sto-re krav til fysikken. Til gen-gæld havde han en god appe-tit og var glad for mad, så i en alder af 26 år vejede han godt og vel 110 kilo, og han ville være fortsat med at tage på, hvis ikke hans liv havde taget en drejning.

Den unge Frede Lagersted

fik lyst til at søge ind til politi-et, og optagelsesprøven stil-lede skrappe krav til fysik-ken. Han måtte lægge sig i se-len for at komme af med nog-le af de mange kilo og få bed-re kondition, så da han til-trådte sit første job i politiet, vejede han 83 kilo og var i fin form. Det har han været lige siden, for den daglige motion er blevet en naturlig del af hans liv.

”Hvis jeg ikke havde æn-dret livsstil dengang, havde jeg sikkert været svært over-vægtig i dag og måske lidt af diabetes 2 og andre livsstils-sygdomme,” siger den slan-ke, sportstrænede mand.

For ham er der ingen tvivl om, at træning og god livs-kvalitet hænger sammen.

”Men det er vigtigt at gøre det sammen med andre i et socialt fællesskab, hvor man får nye input og inspiration og har det sjovt. Det er med til at holde en fast at have for-pligtende aftaler, og man be-høver ikke at være på eliteni-veau, for at det gør en forskel. Man kan også bare have faste aftaler om at gå ture sam-men. Det hjælper også.”

Seje seniorer på cykelFrede Lagersted, 65 år, og fem andre seniorer har cyklet 2800 kilometer på 14 dage. Undervejs var de overvåget af forskere, som ville finde ud af, hvad hård træning gør ved stofskiftet og ved hjertet

2 For den 65-årige Frede Lagersted hænger træning og god livskvalitet sammen: ”Men det er vigtigt at gøre det sam-men med andre i et socialt fæl-lesskab. Og man behøver ikke at være på eliteniveau, for at det gør en forskel. Man kan også bare have faste aftaler om at gå ture sammen.” – Foto: Kristian Juul Pedersen/Scanpix.

WWDet længste, jeg nogensinde havde cyklet, var motionslø-bet Sjælland Rundt, og det er cirka 300 kilometer, så jeg var spændt på, om jeg kunne klare det, men det gik over al for-ventning.

FREDE LAGERSTED, TIDLIGERE VICEKRIMINALKOMMISSÆR

25Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2012

AF ANNETTE HAGERUPsundhed@k.dk

Stenaldermanden med sten-øksen i den ene hånd og en vildsvinekølle i den anden er tidens hotte symbol på sund levevis. Tilbage til basis.

Eller rettere sagt tilbage til hulestadiet, hvor mennesker var jægere og samlere og le-vede af vilde bær, rødder, nødder og ikke mindst store mængder protein fra kød, fisk, skaldyr og fuglevildt. Og ud med de forarbejdede, masseproducerede fødevarer, ud med sukker og ud med sti-velsesholdige kulhydrater som brød, ris, kartofler og pa-sta. I stedet skal vi spise mas-ser af grove grøntsager, lyder det fra stenalderfolket – deri-blandt forfatter Tor Nørre-tranders, der har skrevet om stenalderkost i sin bog ”Men-neskeføde”, og køkkenchef Thomas Rode, der introduce-rede det i gourmetrestauran-ten Kong Hans Kælder i Kø-benhavn.

”Der er bestemt sunde tak-ter i stenalderkosten, specielt hvis man gerne vil tabe sig, fordi den hovedsagelig byg-ger på proteiner. Vi ved fra kostforsøg, hvor forsøgsper-sonerne har spist meget pro-tein, at protein giver en høje-re mæthed end kulhydrater, og dermed bliver det lettere at holde vægten. Men vi ved stadig ikke, hvad det vil bety-de for danskernes helbred i øvrigt, hvis vi øger vores ind-tag af kød og proteiner,” siger Thomas Meinert Larsen, der er forsker på Institut for Hu-man Ernæring ved Køben-havns Universitet.

Han siger videre, at man stadig ved forsvindende lidt om, hvilken kost der er den sundeste for den enkelte.

”Svagheden ved mange kostforsøg, hvor man tester forskellige typer af mad på grupper af mennesker, er, at man ikke kan kontrollere, hvad de propper i munden i alle døgnets 24 timer. Selvom vi følger folk over tid og for eksempel beder dem føre kostdagbøger, er det en meto-de med store indbyggede svagheder. Vore kostanbefa-linger bygger til en vis grad på forsigtighedsprincippet. For eksempel tyder meget på, at et stort forbrug af rødt kød (okse, gris, lam, dyrevildt et-cetera) samt forarbejdede kødprodukter som pølser, skinke med mere er forbun-det med en øget kræftrisiko. Derfor anbefales det, at vi nedsætter vores forbrug af disse kødtyper.”

Ifølge Thomas Meinert Lar-sen ville det blive en kæmpe

udfordring at skaffe mad nok, hvis vi alle sammen pludselig skulle skifte over til stenalderkost.

”Så mange vildtlevende ha-rer og fasaner er der slet ikke derude.”

Det sikre valg er stadig at følge de officielle kostanbefa-linger, som også danner bag-grund for FDB’s berømte madpyramide, mener han.

Til gengæld er der ved at opstå en vis enighed blandt kosteksperterne om, at de fle-ste mennesker – særligt hvis de vil tabe sig – bør nedsætte forbruget af de mest stivelses-holdige og hurtigt optagelige kulhydrater som sukkerhol-dige drikke, hvidt brød, pole-rede ris, kartofler og til en vis grad pasta, som ofte optages

relativt langsomt, selvom det er meget stivelsesholdigt.

“Problemet med de store mængder af ofte hurtigt opta-gelige kulhydrater er, at de fører til en stor stigning i blodsukkerniveauet, hvilket igen belaster bugspytkirtlen, som skal producere mere in-sulin for at omsætte sukke-ret. Det er muligt, at for man-ge af denne type kulhydrater på den lange bane kan øge ri-sikoen for type 2-diabetes. Derfor er det bedst at holde sig til de langsomme kulhy-drater, vi finder i grove grønt-sager og fuldkornsprodukter. Den bedste anbefaling er sta-dig at spise varieret og holde sig til de officielle kostråd,” siger Thomas Meinert Larsen.

De fleste danskere kender madpyramiden, hvor de fø-devarer, man helst skal spise flest af, er placeret i bunden, og de, man skal spise mindst af, ligger i pyramidens top. Men modsat hvad mange må-ske tror, så er madpyramiden ikke symbol for de danske of-ficielle kostanbefalinger. Den er derimod et barn af FDB.

Den danske madpyramide daterer sig tilbage til 1976, hvor FDB med inspiration fra Sverige introducerede en dansk version, hvor man blandt andet havde erstattet knækbrød med rugbrød.

Madpyramiden bygger på De Nordiske Næringsstofan-befalinger om, hvor stort vo-res daglige indtag af de for-skellige vitaminer og minera-ler bør være, hvis vi skal und-

gå mangel på vitale nærings-stoffer.

”Madpyramiden skal ses som en anbefaling af, hvor-dan vi mest hensigtsmæssigt sammensætter vores kost over en 14-dages periode,” si-ger Joan Preisler, der er FDB’s specialkonsulent i sundhed.

”Befolkningen kan ikke forholde sig til, at den højst må spise så og så meget fedt, protein, kulhydrat etcetera om dagen. Hvis budskabet skal gå ind, må vi skabe nog-

le klare billeder, som gør det let at overholde kostanbefa-lingerne i dagligdagen. Vi skal for eksempel spise en skål havregryn og en skive rugbrød for at komme op på dagens anbefalede ration af fuldkorn (75 gram).”

Madpyramiden er blevet re-videret flere gange siden, se-nest i 2011, hvor ris og pasta blev forvist fra en ad libitum-placering i bunden og flyttet opad til midten af pyrami-den. Mens kartofler, rugbrød og havregryn er forblevet i bunden.

Grøntsagerne er rykket ned til bunden af madpyramiden. Vi må spise alle de grøntsa-ger, vi har lyst til.

”De fleste danskere kender ’6 om dagen’-kampagnen. Mange tror, at de er dækket ind, hvis de spiser fire stykker frugt og drikker to glas juice om dagen. Men sådan er det ikke, mindst halvdelen af de 600 gram frugt og grønt om dagen skal komme fra grønt-sager og helst de grove af slagsen. Derfor er den vigtig-ste ændring i madpyrami-den, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden, dér, hvor vi skal spise mest fra,” siger Joan Preisler.

Fødevarestyrelsen udsendte i 2005 de otte officielle kost-råd, som danskerne opfor-

dres til at følge. Kostrådene er i øjeblikket under revision, og et nyt bud på, hvordan fa-milien Danmarks kostvaner bør se ud, ventes klar sidst på året. Rådene opdateres på basis af den nyeste dokumen-terede ernæringsfaglige vi-den.

Begrundelsen for at udgive et nyt sæt af kostråd er dels, at der er kommet ny viden på området, dels at danskerne langtfra følger de eksisteren-de råd.

Således er forbruget af suk-ker og mættet fedt stadig alt for højt.

Omvendt spiser vi danskere ikke tilstrækkeligt af fisk og grøntsager, viser kostunder-søgelser.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad ernæ-ringsbudskabet bliver, men sandsynligvis vil der blive øget fokus på både dansker-nes saltforbrug og på vores forbrug af rødt kød.

Akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen Trine Grønlund Nielsen fortæller, at man i øjeblikket overvejer, hvad man kan gøre for at komme ud til en større mål-gruppe med sit budskab.

”Frem for at komme med påbud som for eksempel: Spar på fedtet, spar på suk-keret og så videre, burde vi måske satse på en mere handlingsorienteret og mere positiv tilgang. Folk skal føle, at de gør noget godt for sig selv ved at følge kostrådene,” siger hun.

Madpyramiden står på sikker grundMadmoden skifter. I øjeblikket er det ”in” at leve på stenaldervis. Men det sikre valg er stadig at følge de officielle kostanbefalinger, som blandt andet danner baggrund for den kendte madpyramide, siger kosteksperter

DE 8 KOSTRÅD LYDER:

33 Spis3frugt3og3grønt3–3seks3om3dagen

33 Spis3fisk3og3fiskepålæg3flere3gange3om3ugen

33 Spis3kartofler,3ris3eller3pasta3og3fuldkornsbrød3–3hver3dag

33 Spar3på3sukker33 Spar3på3fedtet33 Spis3varieret3og3bevar3normal-

vægten33 Sluk3tørsten3i3vand33 Vær3fysisk3aktiv3–3mindst3303

minutter3om3dagen

FAKTA OM KOSTRÅD

33 De3første3kostråd3blev3formule-ret3af3Statens3Husholdningsråd3i31970’erne3og3lød:

33 Spis3magert33 Spar3på3sukkeret33 Spis3groft33 Spis3varieret33 Spis3ikke3for3meget

MADPYRAMIDEN

33 En3kostpyramide3eller3madpyramide3anskueliggør3mængdeforhol-dene3i3en3afbalanceret3kost,3således3at3basisfødevarerne,3der3må3spises3flest3af,3er3placeret3i3bunden,3og3fødevarer,3det3anbefales3at3spise3min-dre3af,3er3placeret3i3pyramidens3top.

33Madpyramiden3blev3sidst3ændret3i32011.3Dengang3blev3brød3med3lavt3indhold3af3kostfibre,3det3vil3sige3”hvidt”3brød,3flyttet3fra3bunden3af3pyramiden3til3midten.3Det3samme3gælder3mælkeprodukter,33ris3og3pasta.3Samtidig3er3grøntsagerne3flyttet3ned3i3bunden.

33Madpyramiden3har3tre3lag:Inden3for3hvert3af3de3tre3lag3i3madpyramiden3er3der3også3en3opdeling,3idet3der3skal3spises3mere3fra3bunden3end3fra3toppen3af3hvert3lag.3Blandt3grøntsagerne3skal3der3for3eksempel3spises3flere3grove3grøntsa-ger3som3gulerod,3kål3og3bønner3end3fine3grøntsager3som3agurk,3tomat3og3peberfrugt.3På3samme3måde3bør3man3spise3flere3danske3frugter3som3æbler3og3pærer3end3importerede3frugter3som3vindruer3og3appelsi-ner3samt3mere3fjerkræ3og3fisk3end3rødt3kød.

33Madpyramiden3har3to3spor:På3tværs3af3det3nederste3og3det3midterste3lag3er3pyramiden3opdelt3i3to3spor.3Det3ene3(højre)3spor3består3af3frugt3og3grønt.3Det3betyder,3at3man3skal3spise3masser3af3grøntsager3og3frugt,3men3at3grøntsagerne3–3især3de3grove3–3skal3fylde3mest.3Det3andet3(venstre)3spor3består3af3stivelses-holdige3fødevarer3som3kartofler,3brød,3pasta3og3ris.3Blandt3disse3skal3man3spise3flest3kartofler3og3mest3rugbrød3og3havregryn,3mens3mysli,3fuldkornshvedebrød,3pasta3og3ris3kan3bruges3som3variation.

KILDE: FDB

2 Madmoden skifter. Men det er en god idé at følge rådene i den kendte madpyramide. – Illustration: Arkiv.

WWSvagheden ved mange kostforsøg, hvor man tester for-skellige typer af mad på grupper af menne-sker, er, at man ikke kan kontrollere, hvad de propper i munden i alle døgnets 24 ti-mer.

THOMAS MEINERT LARSEN, ERNÆRINGSFORSKER

26 sundhed&senior

AF NANNA SCHELDEschelde@k.dk

Anna på 63 går til karate. 74-årige Henning styrketræ-ner, og Birte på 73 er på vej i cyberspace på sin stilrene Mac-computer.

De tre aktive danskere er med i Ældre Sagens 25-års-ju-bilæumsskrift og gode ek-sempler på, hvordan Dan-marks største medlemsfor-ening har været med til at image-forvandle landets æld-ste segmenter. Og det med stor succes.

Siden foreningen Ældre Sa-gen blev etableret i 1986, er medlemmerne strømmet til. Allerede den første måned meldte 100.000 danskere sig ind i foreningen, og i dag er hver 10. dansker medlem. Knap 590.000 personer for at være helt præcis. De mange medlemmer skyldes ikke blot god timing, men også en rig-tig god forståelse af målgrup-pen, vurderer eksperter i markedsføring.

”Som interesseorganisati-on har Ældre Sagen selvføl-gelig den klare fordel, at medlemmerne kommer af sig selv, fordi vi alle sammen bli-ver ældre, og der bliver flere af os. Derudover er Ældre Sa-gen god til at sætte proble-mer på dagsordenen, så de rammer bredt. De peger på problemerne ved at blive æl-dre, uden at det virker stig-matiserende for medlemmer-ne, og uden at de føler sig sat i bås. Det er en vigtig og sund balance,” siger Henrik Mer-kelsen, lektor ved CBS, Han-delshøjskolen i København.

Kirsten Poulsen, direktør i trendbureauet First Move, har flere gange samarbejdet med Ældre Sagen og hæfter sig også ved foreningens re-spekt for mennesker.

”Det betyder, at medlem-merne ikke føler sig degrade-ret eller puttet i kasser. De har været gode til at sætte fo-kus på, at fordi du er gam-mel, er du ikke nødvendigvis færdig. Ældre i dag fylder meget i kraft af antal, og de stopper ikke med at uddanne sig, rejse og så videre, og det betyder, at der er kommet større respekt for den ældre kultur. I dag er det næsten mere populært og hipt at væ-re gammel eller ældre og ha-ve noget erfaring end at være ung og uprøvet,” mener Kir-sten Poulsen.

Fra begyndelsen har det netop været en mærkesag for foreningen at skabe et forum, hvor både ældre, gamle og deres pårørende føler sig set, forklarer direktør for og med-stifter af Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

”Det vigtigste, Ældre Sagen har opnået, er at skabe en or-

ganisatorisk ramme, hvor æl-dre kan danne sig et netværk, fordi de ofte mister mange venner og bekendte med al-deren. Derfor har vi for man-ge været en kolossal hjælp til at genskabe netværk og akti-viteter for de ældre og deres familier,” siger han.

I dag er Ældre Sagen blevet så markant en stemme i sam-fundsdebatten, at foreningen uden tøven bliver inviteret til møder med ministre og andre indflydelsesrige fyrtårne og sidder med ved bordet, når der skal diskuteres hjemme-hjælp, kost og motion og fra-trædelsesordninger.

Bjarne Hastrup håber og tror, at foreningens arbejde er med til at ændre billedet af, hvad det vil sige at være oppe i årene i dag. Og når det ofte er yngre og meget aktive æl-dre, der pryder foreningens medlemsblad, er det, fordi det er sådan, mange medlem-mer gerne vil se sig selv.

”Jeg håber på, at vi har haft en betydning for de ældres eget selvbillede. Vi siger i hvert fald, at Ældre Sagen gi-ver folk ekstra levetid i form

af den viden og de mulighe-der, vi stiller til rådighed om-kring netværk, samvær, moti-on og kost. I gamle dage var nøgleordene omkring det at blive gammel kedsomhed, hjælpeløshed og ensomhed, mens nøgleordene i dag er aktivitet og netværk,” fortæl-ler direktøren.

Det er dog ikke kun Ældre Sagens rollemodeller, der er aktive og yngre af sind. Ifølge eksperter er det et faktum, at der sker forandringer i de æl-dre generationer. Ikke alene bliver de flere, de bliver også både sundere og yngre i livs-stil og livsindstilling, fortæl-ler professor Allan Krasnik, Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

”Når man undersøger folks funktionsevne både fysisk, mentalt og socialt, så kan man tydeligt se, at de 60-åri-ge i dag snarere ligner dem, der for 20 år siden var 50 år. Man ser, at folk mestrer funk-tioner på forskellige områder i højere grad, end man kunne tidligere,” siger Allan Krasnik og uddyber:

”Vi kan udskyde, at kroni-ske sygdomme udvikler sig,

kan forebygge bedre, og folk er mere opmærksomme på kost og fysisk aktivitet. I det hele taget er folk i dag langt mere bevidste om sundheds-fremmende adfærd.”

Og forskningsresultaterne om de aktive ældre kan de bruge i Ældre Sagen, når de skal målrette aktiviteter og møder mod de aktive med-lemmer. Allerhelst vil direk-tøren dog helt undgå at tæn-ke i fødselsår:

”Hos os siger vi personen frem for alderen. Væk med al-deren,” siger Bjarne Hastrup.

ÆLDRE SAGEN 25 ÅR

33 Stiftet3i31986.3Danmarks3stør-ste3medlemsforening3med3590.0003medlemmer.3Alle3over3183år3kan3melde3sig3ind,3men3største-delen3af3medlemmerne3er3dog3over3603år.3Foreningen3har32173lokalkomiteer3landet3over3og3flere3end310.0003frivillige.3Ældre3Sagen3arbejder3med3at3varetage3ældres3interesser3på3både3nationalt3og3lokalt3niveau3–3for3eksempel3i3for-hold3til3hjemmepleje,3kost3og3medicinsk3behandling.

Sagen, der gør ældre yngreI løbet sine 25 år er det lykkedes foreningen Ældre Sagen at blive en markant stemme i samfundsdebatten og forvandle billedet af, hvad det i dag vil sige at være ældre og gammel

WWSom interesseorganisation har Ældre Sagen selvfølgelig den klare fordel, at med-lemmerne kommer af sig selv, fordi vi alle sam-men bliver ældre, og der bliver flere af os. Derudover er Ældre Sagen god til at sætte pro-blemer på dagsordenen, så de rammer bredt. De peger på problemerne ved at blive ældre, uden at det virker stigmatiserende for medlem-merne, og uden at de føler sig sat i bås. Det er en vigtig og sund balance.

HENRIK MERKELSEN, LEKTOR VED CBS, HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN

T E G N I N G: P E T E R M. J E N S E N

Vi f¿ler at der er sket miraklerÉÉÉ. Fup eller Fakta?

Mail: info@humanitasshop.dk ¥ www. humanitas-world.eu

T¾ppet fjernede mineprostatabesv¾r-ligheder pŒ bare Žn nat.

Den 80-Œrige Kristian Diechmann,Klitm¿llervej 29, 7700 Thisted, var klar til at skulle opereres efter i seks Œr at have v¾ret plaget af prostata.Men et uldt¾ppe med magneterklarede problemet, og et sygehusbes¿g var un¿dvendigt.Det kan ofte betale sig at gŒ alternative veje, hvis man lider af en eller anden sygdom. Der beh¿ver nemlig ikke altid en l¾ge, for at man kan blive befriet for sin lidelse.Det har en 80-Œrig tidligere repr¾sentantfra Nordjylland mŒttet erkende.For seks Œr siden fandt han ud af, hvorfor han fik sv¾rere og sv¾rere ved at forrette sin n¿dt¿rft. Han havde fŒet prostata-bet¾ndelse.Skulle opereres- I tre Œr havde jeg gŒet og b¿vlet med den prostata. Udover at det irriteredemig, at jeg havde sv¾rere og sv¾rere ved at lade vandet, sŒ havde jeg ogsŒ smerter i hele ÒunderstelletÓ. Jo l¾ngere tid der gik, desto v¾rre blev det.Men for Kristian Diechman blev denne operation overfl¿dig.Kontant afregning- Jeg blev indskrevet til operation i 1991. Men sŒ h¿rte jeg om et bestemt t¾ppe af ren uld og med isyede magneter. Det var nogen af min kones ven-inder, der for-talte mig om det. Der var flere, som havde brugt det mod forskellige lidelser, sŒ jeg t¾nkte, at det skadede da ikke at pr¿ve det. Nogle mŒneder f¿r jeg skulle opereres fik jeg sŒ t¾ppet leveret.Virkningen var fantastisk.- Der var ganske enkelt afregning ved kasse et. I l¿bet af bare en nat var jeg sluppet af med min porstatabet¾ndelse.Det havde jeg sv¾rt ved at fatte, men v¾k var den.I dag m¾rker jeg ikke noget tilmin prostata, og operationen blev natur-ligvis aflyst.Varme og massageMen hvorfor kan uldt¾ppet fraHumanitas klare Kristian DiechmanÕs prostatalidelse og dermed g¿re en operation overfl¿dig.Svaret er mŒske ikke sŒ underligt. Behandlingen af prostata-bet¾ndelsesker nemlig med varme og massage. Uldt¾ppet fra Humanitas giver netop

den varme, der skal til, uden at man bliver svedig.

Ulden opsuger nemlig al fugten.Men hvad sŒ med de isyede magneter.Hvad g¿r de, som er sŒ helbredende.Svaret er ogsŒ enkelt.Kendt i ŒrhundrederDet er ikke nogen ny ide at behandle visse lidelser med specielle biomagneter.I adskellige hundrede Œr har det v¾ret almindelig kendt, at magnetfelter med succes bruges mod forskellige lidelser, bl. a. pŒ store sygehuse i Tyskland, hvor mag-netbehandlingen s¾ttes ind modbet¾ndelsestilstande i knogler, led og v¾v.Ved behandling med magnet-feltterapi ¿ges blodgennem-str¿mningen i krop-pen, det vil sige, at vore affaldsstoffer hurtigere renses ud.I omrŒder, som er ramt af sygdom altsŒ ogsŒ bet¾ndelse, har mange elektrisk ladede partikler mistet deres elektriske ladninger.Stofskiftet i cellerne er dermedblevet nedsat, og dermed reduceres transporten af ilt og n¾ring til cellerne.Der sker en ophobning af affalds-stoffer.Ved behandling med magnetfeltterapi pŒvirkes cellerne, sŒ der s¾ttes en reap-rations-proces igang i kroppen. Blodcirkulationen ¿ges ligesom stofskiftet i cellerne, og det f¿rer til ¿get optagelse af ilt, hvilket igen f¿rer til re-duktion af affaldsstoffer.PŒ den mŒde kan folk som KristianDiechman sove sig fra deres prostata-bet¾ndelse takket v¾re uldt¾ppet fra Humanitas.Man er velkommen til at ringe tilKristian Deichmann pŒtelefon: 97 97 71 61.Mobil 40 45 14 70.Min psoriasis sŒr faldtaf i store flager

Siden mit 17-Œr har jeg lidt af psoriasis,som gennem Œrene har udviklet sig til psoriatisgigt, en lidelse der minder me-get om ledegigt og er lige sŒ smertefuld.- Jeg satte mig i kontakt med Humanitas,som er det f¿rende firma indenfor senge-t¿j med de specielle Terramagonmag-neter, som jeg har h¿rt mange psoriasis-patienter bruger, og hŒbede pŒ den mŒde at kunne finde frem til en positiv alter-nativ behandling.

Her blev jeg instrueret

om, at nŒrjeg begyndte at bruge magnett¾ppet,ville jeg fŒ det dŒrligere i et par dage, hvorefter det ville begynde at vende. Og der gik ganske rigtigt to dagemed mange smerter og n¾sten ingens¿vn. Urinen blev efter et pardage m¿rkebrun og lugtede ikke godt. Det var nok min krop, der varigang med en kraftig udrensning.PŒ tredjedagen skete der nogetm¾rkeligt. Smerterne ved gigten var n¾sten v¾k, og psoriasis-skorpernebegyndte at t¿rre ind.Jeg kunne med investeringen imagnetsenget¿jet for f¿rste gang siden mit 17. Œr begynde at gl¾de mig over at v¾re fri for den sk¾mmende psoriasis, ligesom min kl¿e og svie forsvandt.Jeg vil slutte med at sige: Alle I som lider af psoriasis - ring til import¿renaf senget¿jet Humanitasi L¿gumkloster, som har telefon70 20 55 22. Her vil I virkeligkunne blive hjulpet.I er ogsŒ velkommen til at kontaktemig i Norborg, Als, pŒ telefon41 23 87 24.Min adresse er: Birkevej 24, Havnbjerg,6430 Nordborg.

Ny behandlingsterapikan holde psoriasis nede!

I 2001 fik J¿rgen Lassen konstateret psoriasis. 85-90% af hele hovedbunden var meget hŒrdt angrebet.Af omveje h¿rte J¿rgen Lassen, atBirthe M. Thietje, Havnbjerg, Nordborg,var sluppet af med hendes psoriasis med en speciel magnetbehandling.Den 2. juli 2008 bestilte J¿rgen Lassen en speciel magnetmadras hos Humanitas i L¿gumkloster.Der gik lang tid hvor J¿rgen Lassenikke kunne m¾rke en bedring, men endelig i september 2010konstaterede han, at psoriasisen varn¾sten v¾k. J¿rgens kone, Mette, lider af knoglesk¿rhed. Siden oktober 2010 har hun haft sammenfald i ryggen.Hun kunne faktisk ingen ting pga. st¾rke smerter.Men sŒ lŒnte hun J¿rgens magnetmadrasi et par uger og kort tid efter kunne hun gŒ et par hundrede meter - uden brug af rolator eller stok.Men i den tid hvor J¿rgen havde lŒnt sin magnetmadras ud til Mette, br¿d J¿rgens psoriasis ud igen, sŒ han k¿rte omgŒende tilHumanitas i L¿gumkloster, og k¿bte en magnetmadras til Mette.

Alle som ¿nsker en snak med migeller min kone er velkommen til atkontakte os pŒ telefon: 74 44 19 00.Mobil: 20 24 19 09.Mine gigtsmerter forsvandt

Inger Haldan, Pilev¾nget 8, 6270 T¿nder fort¾ller:Jeg har i mange Œr d¿jet med gigtsmerter i kn¾, ryg og skulder. Har pr¿vet mange forskellige ting, men intet hjalp.I december 2007 k¿bte jeg et helt s¾t Kashmir-Superwash magnetsenget¿j - og sŒ skete der noget. Det f¿rste jeg opdagede var en let sitren i de om-rŒder hvor jeg havde problemerne - og jeg blev meget t¿rstig, sŒ jeg drak masser af vand. (jeg tror det skyldes den kraftige udrensning fra magne-terne).Efter et par uger forsvandt gigtsmerterne gradvis i mine kn¾ - og jeg kunne igen tŒle at ligge pŒ kn¾ og cykle.Efter yderligere et par mŒneder forsvandt smerterne i ryg og skulder.Jeg er som et helt nyt menneske. T¾nk helt uden smerter. Jeg kan ogsŒ oplyse, at jeg ligger i det dejlige bl¿de varme uldsenget¿j - bŒde sommer og vinter. I mŒ gerne ringe til mig og fŒ en snak. Mit telefonnummer er: 21 62 40 93.Kashmir Superwash-betr¾kket kan du ma-skinvaske og t¿rre i tumbleren.

Du kan tage magnetindl¾get ud og vaske Kashmir Superwashbetr¾kketi din alm. vaskemaskine.

Merino Gelockt Standard Magnetmadras (lammeuld) 90 x 200 cm.

Industrivej 29, 6240 L¿gumkloster ¥ Telefon: 70 20 55 22 / 21 62 34 13

Medf¿lger gratis ved ordre.

1 stk. lux magnetarmbŒnd.

V¾rdi kr.

Jubil¾umstilbud !Merino Gelockt StandardLige nu kr. 1.895,00

Humanitas har ogsŒ uldsenget¿j, som kan

maskinvaskes!

Ring til Humanitas:70 20 55 22 / 21 62 34 13Nordjylland: Frank 30 22 11 37

Fyn: Torben 22 80 95 60Vore telefoner svarer ogsΠweekend

og helligdage !

700.000 mennesker i Danmark lever med smerter i led, ryg og muskler. Sammen kan vi gøre noget ved det.

Gigtforeningen kæmper for bedre livs - kvali tet og større udfoldelsesmuligheder for alle, der har gigt. Og for at langt færre får ondt i led, ryg og muskler i fremtiden. Det kræver forskning, forebyggelse og patientstøtte. Og det koster penge.

Når du skriver testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve dig. Du tænker natur-ligvis først og fremmest på dine nærmeste.Men måske har du også overskud til at tænke på andre? Testamenterer du en del af dine værdier til os, gør du en forskel. For en arv til Gigtforeningen – stor eller lille – er altid en investering i bedre liv.

Ring til Gigtforeningens juridiske rådgiver, advokat Lise van Brugge, på tlf. 39 77 80 29, hvis du har spørgsmål om arv og testamente. Rådgivningen er gratis og uforpligtende.

Du kan også bestille vores brochure på info@gigtforeningen.dk, hvis du gerne vilvide mere.

Gigtforeningen er en uafhængig sygdomsbekæmpende orga-nisation. Fundamentet for vores arbejde er bidrag fra private – bl.a. i form af arv. Læs mere på www.gigtforeningen.dk

En arv fra dig kan hjælpe fremtidens gigtpatienter