DJF

Svinegyllens sammensætning og egenskaber

Peter Sørensen, DJF

Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum

DJF

Svinegyllens sammensætning og egenskaber

Emner

• Generelt om svinegylle og N

udnyttelse

• Effekt af fodring på N virkning

• Effekt af lagring på N virkning

• Separering og afgasning af gylle

• Forsuring af gylle

DJF

N immobiliseres efter tilførsel af gylle til jord

• Let omsættelige organiske forbindelser (bl.a. eddikesyre) omsættes hurtigt af jordens mikroorganismer og N bindes.

• pH

DJF

Fodring og N virkning af gylle

Reduktion i foderprotein betyder mindre N i gylle, men ikke lavere N virkning af det tilførte N

EFOS = enzymfordøjeligt organisk stof

(Sørensen & Fernandez, 2003)

DJF

Ammonium-N varierer med fodringen

N tilgængelighed svarer ikke altid til ammonium-N.

Men det gælder for almindeligt brugte foderblandinger

”gl.” blanding Moderne blanding

DJF

Potentiel N virkning kan forudsiges fra C/N i gylle

Tilsvarende gælder for tørstof/N forholdet

DJF

Ingen effekt af lagring på N virkning (værdital)

(Grøn Viden 270, 2003)

DJF

Der kan ændres på gyllens sammensætning

• Separering (naturlig eller mekanisk)

• Afgasning

• Forsuring og beluftning

DJF

Naturlig separering i gyllebeholder – P følger tørstof

Højde over bunden, meter

0 1 2 3 4

% t

ørs

tof

elle

r kg

P/t

on

0

2

4

6

8

10

12

% tørstofkg P/ton

Sogylle

(Planteavlsorientering 07-465)

Ammonium-N er jævnt fordelt

DJF

Dekanter-centrifuge

Væske fraktionFiber fraktion

70% af P20% af N10% vægt

30% af P 80% af N90% vægt

Koncentrater

DJF

N virkning af væskefraktion fra dekantercentrifuge

Tilførsel Værdital

(% af total N)

Før såning af vårbyg 91-100

Udlagt i vinterhvede 76-86

Nedfældet i vinterhvede 94-100

(Grøn Viden nr 283 og Oversigt over Landsforsøg)

DJF

N virkning af fiberfraktion fra dekantercentrifuge

Tilførsel Værdital

(% af total N)

Før såning af vårbyg 44-58

Udlagt i vinterhvede (forår)

24-50

Nedpløjet til vinterhvede (efterår)

12-20

(Grøn Viden nr 283 og Oversigt over Landsforsøg)

DJF

Samme kvælstofudnyttelse efter separering

Kvæ

lsto

fud

nytte

lse

(væ

rdita

l, %

)

0

20

40

60

80

100

120

FIBERFORÅR

VÆSKE VÆSKE+ FIBERSAMLET

IKKESEPARERET

(Sørensen, 2003)

Svinegylle udlagt i vinterhvede

27

82

69 69

(Grøn Viden nr 283)

DJF

Høj N udnyttelse efter afgasning af gylle

(gns 1989-2001, Oversigt Landsforsøg 2001)

N udnyttelse efter udbringning af gylle i vinterhvede

Værdital (udnyttelsesprocent)

0 20 40 60 80 100

Nedfældet

Slangeudlagt

Afgasset gylle

Svinegylle

Kvæggylle

Afgasset gylle

Svinegylle

Kvæggylle

81

71

57

64

63

43

DJF

Forsuring og beluftning af gylle

Betyder ca 70% reduktion af ammoniaktab fra stald og lager (foreløbige resultater)

1 dyreenhed = 117 kg N (før 100 kg N)

Værdital for svinegylle til vinterhvede

Ube-handlet

Sur/ beluftet

2002 54 81

2003 91 100(Oversigt Landsforsøg 2002 og 2003)

DJF

Samlet N gevinst ved forsuring og slangeudlægning i hvede

Svine

gylle

Kg N/DE

Total N

Værdital

(mine skøn)

N-værdi/DE

Kg N

Uden forsuring

100 70 70

Med forsuring

117 80 94 (+24)

Forbrug af syre mm. er ca 5 kr/ton (110 kr/DE)– 4,6 kr/kg N vundet

DJF

Konklusioner

• Speciel fodring har indflydelse på gyllens N virkning, men reduceret proteinindhold har ringe effekt

• Lagring har minimal indflydelse på N virkning• Ved separering følger P tørstoffet – det kan

udnyttes til at tilføre P hvor der er behov• Afgasning kan give højere N virkning• Forsuring/beluftning giver mulighed for større

N mængde og mere sikker virkning af gyllen