Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugtnaturstyrelsen.dk/media/nst/70919/17-arhusbugt... · 2014. 2. 25. · 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen

Bilag 3

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

�

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af ”Virkemiddelkatalog” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

2. Vandløb, side 1

2. Vandløb 2.1 Indledning ..........................................................................2 2.2 Datagrundlaget ...................................................................2

2.2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger .................................2 2.2.2 Stationsnettet ...........................................................2 2.2.3 Kvalitetselementer .....................................................3 2.2.4 Problemårsager .........................................................6

2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer .....................................7 2.3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) .7 2.3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb ...7 2.3.3 Fastsættelse af tilstand...............................................8 2.3.4 Fastsættelse af mål ....................................................8

2.4 Virkemiddelkatalog og indsats ...............................................9 2.4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler............ 10

2.5 Undtagelsesbestemmelser................................................... 11 2.6 Datamodellen.................................................................... 12 2.7 Miljøministeriets Web-Gis.................................................... 12 2.8 Referencer........................................................................ 13

2. Vandløb, side 2

2.1 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse.

2.2 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter:

o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.).

o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget.

o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger.

2.2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment.

Figur 1. Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment.

2.2.2 Stationsnettet

På landsplan er medgået data fra ca. 14.500 stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca. 27.880 km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 1.7 Århus Bugt, er der anvendt data fra 709 stationer til beskrivelse af tilstanden på 558 km vandløb.

2. Vandløb, side 3

2.2.3 Kvalitetselementer

Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske. 2.2.3.1 Biologiske kvalitetselementer

o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) o Fisk o Vandplanter

Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser oversat fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Oversættelse fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i /2/. Oversættelsen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk

tilstandsklasse I 7 Høj I – II 6 God II 5 God II – III 4 Moderat III 3 Ringe III – IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Oversættelse fra forureningsgrad (saprobiebedømmelse) til faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden 1998 – 2007 og i nogle tilfælde 2008. Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan. 2.2.3.2 Hydromorfologiske kvalitetselementer

o Vandføring o Kontinuitet o Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)

2. Vandløb, side 4

Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af median-minimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer. 2.2.3.3 Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt ”støtteparameter”. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt.

1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase.

2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt.

2. Vandløb, side 5

Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af

vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10DK højdemodel).

o Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-GIS-tema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse.

o Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter.

o Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland.

o Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel).

o Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i (”Bornholm”, ”Sjælland” og ”Møn-Lolland-Falster”).

Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen.

2.2.3.4 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysisk-kemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/.

Okker Kun meget få vandløb (ca. 1 %) i hovedopland 1.7 Århus Bugt er væsentligt okkerbelastede. Er vandløbene væsentligt okkerbelastede, overskygger denne belastning ofte andre årsager til en forringet tilstand. Derfor er denne parameter væsentlig. Datagrundlaget, der

2. Vandløb, side 6

afgør om et vandløb er okkerbelastet, er:

o målinger af ferrojern (fe2+) i vinterhalvåret, primært månederne november, december, januar og februar.

o og/eller væsentlige okkerbelægninger på vandløbsbund eller vandplanter kombineret med en mangelfuld smådyrsfauna.

Datagrundlaget er indhentet fra databaserne Stoq og Winbio. Der er store regionale forskelle i mængden af vandkemiske målinger af ferrojern (Fe2+). Indholdet af ferrojern er anvendt som en støtteparameter i vurderingen af målopfyldelsen i okkervandløbene, samt i fastsættelsen af indsatsen overfor okker. Der er således væsentlig regional forskel i den indsats, der lægges op til i vandplanerne. 2.2.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Som led i den nationale og regionale miljøovervågning er der gennemført en række undersøgelser for udvalgte Miljøfarlige forurenende stoffer i Hovedvandopland Århus Bugt, se tabel 2. I enkelte tilfælde har analyserne vist betydelige koncentrationer såsom overskridelse af det dagældende vandkvalitetskriterium. Vandløb Matrice

Stoffer målt med betydelig koncentration

Reference

Voldbæk Vandfase PAH*, antracen*, arsen, chrom, kobber

Århus Amt 2006b

Møddebro Bæk Vandfase PAH*, bly* Århus Amt 2006b

Giber Å Vandfase PAH* Århus Amt 2006b

Århus Å Sediment

PAH*, PCB*, chlorbenzener*, DEHP*, nonylphenol*, nonyl-phenolethoxylater*

Giber Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003

Lyngbygaards Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003

Tabel 2. Vandløb undersøgt for specifikke forurenende stoffer. *) Stoffet eller enkeltstoffer i stofgruppen indgår i vurdering af kemisk tilstand.

2.2.4 Problemårsager

På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode.

2. Vandløb, side 7

2.2.4.1 Vandindvinding – påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats.

2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”/2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes på http://vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/69605391348d8cc9978110/. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer.

2.3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb)

Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbunds-vandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet.

2.3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb

Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale.

2. Vandløb, side 8

2.3.3 Fastsættelse af tilstand

Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til 2007. Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. ”Tyngden af data” bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle).

2.3.4 Fastsættelse af mål

Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit 4.3.2. Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk

2. Vandløb, side 9

tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål

2.4 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddel-katalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside på http://vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/69605391348d8cc9978110/. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i 2015. I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbs-restaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces.

Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 3 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene.

Miljømål

Miljøtilstand i 2015 (baseline)

{ Behov for indsats

2. Vandløb, side 10

Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor

3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse

Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse.

Ringe fysiske forhold og okker

3.2 Fjernelse af spærringer Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v.

Manglende kontinuitet

3.3 Vandløbsrestaurering

Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse.

Ringe fysiske forhold

3.4 Genåbning af rørlagte vandløb

Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger.

Manglende kontinuitet

3.5 Vandstandshævning Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb

Okker

Tabel 3. Anvendte virkemidler i vandløbene. Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet ”Miljøministeriets WebGIS”.

2.4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler

Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/.


2.5 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: ”udskydelse af målopfyldelse til 2021”. Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 4 herunder er angivet de anvendte undtagelser:

Problemstilling Undtagelse

Begrundelse for

anvendelse af

undtagelse

Konsekvens

af undtagelse

I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene

Virkemiddel 3.1 udskydes

I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene

Virkemiddel 3.3 udskydes

For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode.

Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes

Visse vandløbsstrækninger, der i regionplanerne er fastsat med lempet målsætning (primært C-målsætning).


Udtørring af vandløb af naturlige årsager.

Udskydelse af tidsfrist for

målopfyldelse

Tekniske årsager

Der mangler tilstrækkelig viden til at

vurdere indsatsen i

første planperiode.



Problemstilling Undtagelse

Begrundelse for

anvendelse af

undtagelse

Konsekvens

af undtagelse

Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov.

Indsats eller dele af indsats

udskydes Større spærringer, hvor der kun findes korte strækninger opstrøms og effekten af at skabe passage er minimal.


Spærringer, hvor der ikke skabes kontinuitet, og hvor den ovenfor liggende stuvningspåvirkede strækning ligeledes undtages.


Tabel 4. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf.

2.6 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side på http://miljoegis.mim.dk/fagtekster/vandplan2/download.html. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændring af vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer.

2.7 Miljøministeriets Web-Gis

Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_forslag.


Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under ”VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer” at få vist indsatser, som f.eks. ”indsatskrav – Restaurering i vandløb”.

2.8 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse

af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., 2003. Økologisk

overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009. Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21.

/7/ Kaarup, P., 1999. Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4):136-139.

3. Søer, side 1

3. Søer Indhold 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder…………………………………… 2

3.1.1 Datagrundlag 3.1.2 Fastsættelse af miljømål 3.1.3 Vurdering af tilstand 3.1.4 Beregning af belastning 3.1.5 Beregning af indsatsbehov

3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne………………………………….. 4 3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov………………………………………. 5 3.4 De enkelte søer…………………………………………………………………………. 6 3.5 Referencer…………………………………………………………………………………. 17 Bilag Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet

3. Søer, side 2

3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder 3.1.1 Datagrundlag

Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Århus Amt og fra 2007 af Miljøcenter Århus. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er kun i begrænset omfang gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. I langt de fleste søer er status for disse – og dermed også søernes kemiske tilstand – ukendt. 3.1.2 Fastsættelse af miljømål

Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 3.1.3 Vurdering af tilstand

Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel 3.2.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH’er, PCB’er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Effekten af målte miljøfarlige forurenende stoffer på søens økologiske og kemiske tilstand er vurderet og præsenteret ud fra retningslinjerne i afsnit 3.2.1.2, 3.2.1.3 og 3.2.4.3 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 3.1.4 Beregning af belastning

Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Belastningen direkte på søoverfladen er beregnet for de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Der er regnet med et årligt P bidrag på 0,1 kg pr ha og et kvælstof bidrag på 15 kg N pr. ha.

3. Søer, side 3

3.1.5 Beregning af indsatsbehov

Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestanden. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel 3.2.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel 2.2.5. Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse.

3. Søer, side 4

3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel 3.2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i hovedvandopland Århus Bugt tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden 2002-2007 (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal.

Klorofyl a, μg/l, sommermiddel Økologisk tilstands klasse

Sø navn

Sø

typ

e

Mid-del max min Periode

Antal måle

år

Agri Sø 9 314 409 220 2002, 2007 2 Dårlig

Blegind Mose 9 (46) - - (1996, 1997) - (Moderat)

Brabrand Sø 9 142 - - 2003 1 Dårlig

Egå Engsø - - - - 0 Ukendt

Geding Sø 9 77 - - 2007 1 Ringe

Iglsø ved Vitved 9 46 - - 2006 1 Moderat

Lading Sø 9 96 125 70 2002-2006 3 Dårlig

Stilling Solbjerg Sø 10 31 37 25 2003, 2006 2 Ringe Stormose v. Mundelstrup 9 54 - - 2007 1 Ringe

Tillerup Sø 9 52 60 44 2004, 2007 2 Moderat

Tåstrup sø 9 18,8 - - 2006 1 (God)

Årslev Engsø 9 98 100 97 2003, 2004 2 Dårlig Tabel 3.2.1 Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand For mange søer i hovedvandoplandet foreligger der ingen eller kun sporadiske målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. Dog er sedimentet i en del søer undersøgt for indhold af tungmetaller og i visse søer andre miljøfarlige stoffer. I de tilfælde, hvor målte stoffer overskrider fastsatte grænseværdier, fremgår de målte koncentrationer af vandplanen. Nedenstående tabeller giver en oversigt over resultater fra de søer, hvor der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Der er kun medtaget data som har indgået i basisanalysen og data fra nyere undersøgelser. Tabel 3.2.2 angiver resultaterne fra sedimentundersøgelser af et udvalg af andre miljøfarlige stoffer end tungmetaller gennemført i Brabrand Sø i 1998 (Århus Amt 1996a, 1998) og 1999 (flere stationer) (Århus Amt upubliceret) samt Agri Sø i 1998 (Århus Amt

3. Søer, side 5

1996a, Århus Amt 1998). Kun resultater over detektionsgrænsen er angivet. Sø navn

Sum 18

PAH

Sum 7 PCB

Sum DDT

Sum chlor-

benzener

DEHP Nonyl-phenol

NP-ethoxyl.

Agri Sø 1998 5.031 8 27 12 640 250 Brabrand Sø 1998 13.759 91 45 12 2.200 5.200 Brabrand Sø 1999 4.936 29 17 68.000 940 Brabrand Sø 1999 2.566 22 2 1.600 270 Brabrand Sø 1999 1.446 10 300 140 Brabrand Sø 1999 2.062 8 450 91 75%-fraktil 5.786 48 31 13 2.275 550 783 90%-fraktil 16.296 89 45 18 6.313 754 1.510 Tabel 3.2.2 Koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer (ud over tungmetaller) over detektionsgrænsen i overfladesedimentet (0-2 cm) i de dybeste dele i søer. Som vurderingskriterier er 75%- og 90%- fraktilen for indholdet i danske søsedimenter angivet, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4. Sedimentet i Geding Sø er analyseret for arsen efter der i starten af 1990’erne var udsivning fra en gammel fabriksgrund i søens opland. Der blev fundet forhøjede koncentrationer (ca. 100 mg As/kg tørstof) i søsedimentet i de øverste 25-35 cm (Agesen A. 1995; Århus Amt 1996b). Det har dog ikke været muligt direkte at vurdere de målte niveauer, da der ikke findes sammenstillinger af landsdækkende data man kan sammenligne med.

3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.3.1. Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende.

3. Søer, side 6

Sø navn Belastning

2005

Baseline belastning

2015

Beregnet maksimal belastning

Ved mål- opfyldelse

Indsats-behov

Indløbs-koncen-tration

2005

Maksimal indløbs-koncen-tration

Ved mål-

opfyldelse

kg P kg P kg P kg P mg P/l mg P/l

Agri Sø1) - - - - - -

Blegind Mose2) 53 43 - - 0,100 -

Brabrand Sø 7814 6502 5413 1088 0,101 0,070

Egå Engsø2)3) 2192 1917 - 0 0,153 -

Geding Sø 35 31 28 2 0,131 0,107

Iglsø ved Vitved 8 8 8 0 0,100 0,100

Lading Sø 472 386 386 0 0,105 0,086

Stilling Solbjerg Sø 1459 1132 955 178 0,114 0,074 Stormose v. Mundelstrup 22 12 12

0 0,071 0,039

Tillerup Sø 14 14 14 0 0,100 0,100

Tåstrup sø 270 242 228 14 0,092 0,078

Årslev Engsø3) 6985 5762 - 0 0,101 - Tabel 3.3.1 Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Århus Bugt. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 1) Opgørelse af belastning og indsatsbehov ikke mulig (søer uden tilløb/ afløb) 2) Indsatsbehov ikke opgjort på grund af manglende/gamle data 3) Vandmiljøplan II sø. Intet indsatskrav.

3.4 De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, evt. international beskyttelse, tilstand, belastning, indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3’s vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer – men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, ”Vandområde med ukendt tilstand/belastning”. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres. I bilag 3.1 og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer.

3. Søer, side 7

Beskrivelse af de enkelte søer 3.4.1 Agri Sø Agri Sø er en lille lavvandet sø beliggende i landsbyen Agri ved Mols Bjerge i Syddjurs Kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 186 (Mols Bjerge med kystvande) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Agri Sø en del af Natura 2000-område nr. 227. Tilstand Søen er meget næringsrig og i dårlig tilstand. Ved seneste undersøgelse i 2007 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,836 mg P/l og 2,25 mg N/l og var på samme høje niveau i 1994 og 2002. I 2007 var klorofylkoncentrationen 409 μg/l, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere måleår. Et så højt klorofylniveau bevirker, at søen fremstår meget grøn og uklar, og af samme grund var sigtdybden kun ca. 0,35 meter i både 2002 og 2007 (sommergennemsnit). På grund af det uklare vand findes der ingen undervandsvegetation i søen. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fremgår af tabel 3.2.2. Søen vurderes at være i god kemisk tilstand uden tilstedeværelsen af forhøjede indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet. Belastning Søen har hverken overfladiske tilløb eller afløb, men har gennem årene modtaget store mængder spildevand fra de omkringliggende ejendomme, og der findes i dag et tykt slamlag på bunden. Da søen ikke har overfladisk tilløb eller afløb, kan belastningen af Agri Sø med næringsstoffer ikke måles eller beregnes. Indsatsbehov Da der ikke kan beregnes en samlet belastning af søen, skal der ikke i denne plan ske en indsats udover de allerede vedtagne tiltag i forhold til baseline 2015. Der forventes ikke en god tilstand i 2015 på grund af en stor fosforpulje i søbunden, som kun langsomt skylles ud af søen. Der vurderes således, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.2 Blegind Mose Blegind Mose som består af to bassiner, ligger nord for Stilling Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune.

3. Søer, side 8

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Der findes meget få målinger i søen, hvilket gør tilstandsvurderingen usikker. Søen er med et klorofylindhold imellem 27 og 150 μg/l (gennemsnit på ca. 46 μg/l) i moderat tilstand. Fosforkoncentrationen blev ligesom klorofylindholdet målt to gange i hhv. 1996 og 1997 og lå da på et niveau mellem 0,093 og 0,337 mg P/l. Sigtdybden lå på ca. 0,7 meter. Belastning Søen er omgivet af dyrkede marker. Udover diverse dræn er der et lille tilløb til det nordlige bassin. Om vinteren er der undertiden stor afstrømning fra søen via afløbet, der udmunder i Stilling Solbjerg Sø. Indsatsbehov Eftersom der kun findes få og gamle data er den nuværende tilstand ukendt, og et reelt indsatsbehov til søen kan ikke opgøres. Højst sandsynligt opfylder søen ikke kravet om god tilstand, og forventes heller ikke at gøre det i 2015, men med den nuværende viden er det ikke muligt at pege på specifikke tiltag. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter ved søen (herunder andeopdræt) eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søen. 3.4.3 Brabrand Sø Brabrand Sø ligger i Århus Ådal som er en øst-vestgående tunneldal, dannet under sidste istid. Søen har en meget stor rekreativ værdi for borgere i og omkring Århus. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 233 (Brabrand Sø med omgivelser) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Brabrand Sø en del af Natura 2000-område nr. 233. Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 142 μg/l i 2003 (sommergennemsnit) i dårlig tilstand. Brabrand Sø blev i 1990’erne restaureret ved oppumpning af fosforholdigt sediment. I alt blev godt 500.000 m3 sediment fjernet indeholdende omkring 300 tons fosfor. Søen blev uddybet ca. 0,5 meter og frigivelsen af fosfor væsentlig reduceret. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (0,306 mg P/l i 2003), men dog markant lavere end omkring 1990, som følge af en reduceret fosfortilførsel og mindre fosforfrigivelse fra søbunden efter fjernelse af det øverste fosforrige slamlag. Der er dog stadig en vis fosforfrigivelse fra søbunden, som påvirker fosforniveauet i søen i sommerhalvåret.

3. Søer, side 9

Der har været en lille men signifikant stigning i sigtdybden. Selvom sigtdybden er blevet større, er vandet i Brabrand Sø fortsat uklart på grund af mange planktonalger og der findes ingen undervandsvegetation. Den seneste undersøgelse af fiskebestanden i Brabrand Sø er fra 1988. Da var fiskebestanden domineret af skalle, brasen og småaborrer. Rovfisk som store aborrer og gedder udgør kun en lille procentdel af den samlede fiskebestand. I søen findes mere ualmindelige fisk som grundling og meget store karper. Desuden trækker mange havørreder igennem Brabrand Sø på vej til gydepladser i Århus Å og Lyngbygårds Å. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fremgår af tabel 3.2.2. Søen vurderes at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af flere typer organiske forbindelser i sedimentet på grund af påvirkninger fra spildevand, vejvand, industri m.m., gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2) og et vandområde med behov for stofbestemt indsats (indsatskategori 3). Belastning Århus Å (som nu er afløb fra Årslev Engsø) er det største tilløb og løber til ved søens vestende. Desuden modtager Brabrand Sø vand fra Lyngbygårds Å via Årslev Engsø, mens Døde Å løber direkte til søen. Oplandet til Brabrand Sø er stort, intensivt udnyttet og tæt befolket, og derfor har tilførslen af næringsstoffer igennem flere årtier været enorm. Der er sket en betragtelig reduktion i tilførslen af fosfor til Brabrand Sø, fra ca. 90 tons i 1984 til 7,814 tons i 2005 niveau (gns. 2001-2005) svarende til en indløbskoncentration på ca. 0,1 mg P/l. Den store reduktion i fosfortilførslen skyldes hovedsageligt forbedret rensning af spildevand. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 1088 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Da potentialet for ådale til fosforfjernelse ikke er tilstrækkeligt i oplandet til Brabrand Sø, kan den resterende indsats gennemføres i oplandet til den opstrømsliggende sø, Årslev Engsø (jf. tabel 2.5.2 i vandplanen). Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen som vil hindre målopfyldelse i søen i 2015. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen yderligere, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2 og 3, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning. 3.4.4 Egå Engsø Egå Engsø blev etableret i oktober 2006 ved at oversvømme enge mellem Vejlby, Lystrup og Egå i Århus Kommune. Søen er meget

3. Søer, side 10

lavvandet, og er omgivet af ca. 50 ha enge. Der er en sti rundt om søen, som besøges af mange mennesker hvert år. Målsætning Godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand De første undersøgelser af miljøtilstanden i Egå Engsø er lavet i 2008 (data medtages ikke i denne vandplan). Belastning Der er ikke foretaget en fuldstændig opgørelse af belastningen med næringsstoffer, hvilket skyldes at tilstanden er ukendt og der derfor ikke vides om søen har målopfyldelse. Indsatsbehov Egå Engsø er anlagt i 2006 med henblik på kvælstoffjernelse (vandmiljøplan II sø), og søen forventes derfor at have forhøjede næringsindhold. Datagrundlaget er mangelfuldt og bør forbedres med henblik på at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand eller der evt. skal anvendes et mindre strengt miljømål. Derfor tages undtagelsesbestemmelsen i form af forlængelse af tidsfristen i brug, og tidsfristen for målopfyldelse forlænges til 2021. Da søen er anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer, er der intet indsatskrav til søen, men tilførslerne må heller ikke øges. 3.4.5 Geding Sø Geding Sø ligger lige øst for Mundelstrup i Århus kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 77 μg/l i 2007 i ringe tilstand. Fosforkoncentrationen var 0,112 mg P/l i sommergennemsnit i 2007. Kvælstofkoncentrationen var 0,846 mg N/l i 2007, hvilket er forholdsvis lavt for danske søer, men skyldes fortrinsvis, at kun en lille del af søens opland er landbrug. På trods af et lavere fosfor- og kvælstofniveau i 2007, var klorofylniveauet steget fra 46 til 77 μg/l i perioden 2001 til 2007 (sommergennemsnit) og sigtdybden faldet fra ca. 1,1 meter til 0,9 meter. Der blev ikke observeret nogen undervandsplanter i søen i 2007. Fiskebestanden er ikke undersøgt. I forbindelse med en jordforurening i Mundelstrup er Geding Sø forurenent med blandt andet arsen, som findes i forhøjede koncentrationer i søsedimentet. Kilderne til forureningen er dog stoppet, og det forventes, at forureningen vil aftage i de kommende år. Søen vurderes således til at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af arsen i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2).

3. Søer, side 11

Belastning Afløbet, Moseåen, løber til Kasted Mose og Egåen, og derfra videre til Århus Bugt. Tæt på søen er der marker, men oplandet består derudover af boligområder i Mundelstrup og Tilst. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 2 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning. 3.4.6 Igelsø ved Vitved Igelsø består af to forbundne bassiner beliggende i et dalstrøg syd for Stilling Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 46 μg/l (sommergennemsnit) i 2006 i moderat tilstand. Fosforkoncentrationen blev målt nogle få gange i 1996 og 1997 og lå da på et niveau mellem 0,078 og 0,201 mg P/l. Ved seneste undersøgelse i 2006 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,121 mg P/l og 1,34 mg N/l. Tilstanden var i 2006 således moderat både hvad angår næringsstoffer og klorofyl. Der findes flydebladsplanter i søen (hvid og gul åkande), men ingen egentlig undervandsvegetation. Fiskebestanden er ikke undersøgt. Belastning En stor del af oplandet består af dyrkede marker, enge og moser. Der er ikke overfladiske tilløb til søen men et afløb med en lille men konstant vandføring til Pilbro Bæk, som afvander til Stilling Solbjerg Sø. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse.

3. Søer, side 12

3.4.7 Lading Sø Lading Sø er en lavvandet sø i Favrskov kommune, som ligger bynært. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 96 μg/l i gennemsnit (2002, 2003 og 2006) i dårlig tilstand. Undersøgelser af fiskesammensætningen i Lading Sø i 1997 viste, at søen havde en for stor bestand af fredfisk (især skalle og brasen) som forhindrede forbedring af vandkvaliteten på trods af reduktion i tilledningerne af næringsstoffer. Restaurering af søen i kraft af opfiskning af fredfisk og udsætning af gedder blev foretaget over to perioder, i 1998/1999 og i 2000/2001. Efter slutningen af både 1. opfiskningsperiode og 2. periode skete der en betydelig forbedring af vandkvaliteten i søen. Koncentrationen af klorofyl faldt markant med forbedring af sigtdybden til følge. Ét år efter begge opfiskninger forværredes vandkvaliteten imidlertid igen, dog i mindre omfang efter 2. periode. Klorofylkoncentrationen var høj i 2006 (125 μg/l i sommergennemsnit) og fosforkoncentrationen var ligeledes høj (0,266 mg P/l, sommergennemsnit)), hvilket bl.a. skyldes en fortsat stor frigivelse af fosfor fra søbunden, især om sommeren. Efter opfiskningen i 2000/2001 har der imidlertid etableret sig en solid bestand af kruset vandaks, som i 2006 groede ud til 1,2 meter og dækkede 5 % af søens bundareal. Der er stor sandsynlighed for, at søens vandkvalitet forbedres, hvis vandplanternes udbredelse øges.

Belastning Lading Sø ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å-systemet. Oplandet består af hovedsaligt af dyrkede arealer og skov. Tilløbene til Lading Sø er små vandløb, hvorimod afløbet (Borum Møllebæk) har en sådan størrelse og udformning, at den kan huse en væsentlig fiskebestand. Der er sket en betydelig reduktion i tilførslen af fosfor til Lading Sø efter 1974, hvor søen ikke længere fik tilført forurenet spildevand fra Lading Mejeri og Lading by. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Søen er givetvis endnu ikke i balance efter sørestaureringen. Datagrundlaget skal forbedres med henblik på at vurdere effekten af tiltagene. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen yderligere, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse.

3. Søer, side 13

3.4.8 Stilling Solbjerg Sø Stilling-Solbjerg Sø ligger mellem to byer; Stilling i vest og Solbjerg i øst. Søen er meget langstrakt, ca. 7 km fra vest til øst, og er kun nogle hundrede meter bred på midten. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for dybe søer (12 μg/l). International beskyttelse Søen er udpeget som badevandssø (jf. badevandsdirektivet). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 31 μg/l i gennemsnit (2003 og 2006) i ringe tilstand. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (sommergennemsnit på 0,26 mg P/l i 2006), og ikke markant anderledes end i 1980’erne. Niveauet svinger dog noget fra år til år, hvilket skyldes forskelle i frigivelse fra søbunden af overskudsfosfor fra tidligere årtier, som kun langsomt skylles ud af søen. Til gengæld er søens kvælstofniveau faldet markant siden 1980’erne og kvælstofkoncentrationen var i 2006 på 1,26 mg N/l i sommergennemsnit. Sigtdybden varierer generelt meget over året og bestemmes i vid udstrækning af planktonalger i vandet. Der observeres typisk hvert år en stor opblomstning af blågrønalger, som kan reducere sigtdybden til under én meter i august/september, og gøre søen mindre attraktiv til badning. I 2006 blev der registreret en ganske artsrig undervandsvegetation i søen med 13 arter og en dybdegrænse på 3,3 meter, mens dækningsgraden var meget begrænset med kun 2 % af søens bundareal. Vegetationen er ustabil på grund af den fortsat høje fosfor- og klorofylkoncentration. De nyeste fiskeundersøgelser er foretaget i 2003 og 2006 i Stilling-Solbjerg Sø. I garn blev der ved begge undersøgelser fanget 10 arter: gedde, rudskalle, skalle, brasen, aborre, hork, sandart, flire, ål og 3p hundestejle, og ved elektrofiskeri 1 art: knude. Bestanden af de dominerende arter, skalle og aborre, er domineret af små individer, og aborrebestanden er højst sandsynlig ikke i stand til at regulere fredfiskebestanden. Der findes dog en veletableret bestand af sandart, som bidrager til rovfiskebestanden. Belastning Søen ligger i den øvre del af Århus Å´s vandsystem. De to største tilløb er Løjenkær- og Møddebro Bæk, der begge fører vand til søen fra søens sydøstlige opland. Søens størrelse og volumen medfører en lille vandudskiftning og vandets opholdstid i søen er derfor lang. Der er sket en markant reduktion i tilførslen af fosfor til Stilling-Solbjerg Sø, hvilket hovedsageligt skyldes forbedret rensning af spildevand. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 178 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet.

3. Søer, side 14

Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.9 Stormose v. Mundelstrup Søen ligger imellem Mundelstrup og Borum i Århus Å´s afstrømningsopland. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Ved seneste undersøgelse i 2007 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,110 mg P/l og 1,18 mg N/l. Klorofylkoncentrationen var på 54 μg/l og sigtdybden 1,0 meter (sommergennemsnit). Søens tilstand i 2007 var ringe, og lidt dårligere end i 1995. Højst sandsynligt findes der ingen undervandsvegetation i Stormose. Belastning Stormose ligger i Århus Å´s afstrømningsopland, idet søen i perioder har afløb til Storkesig Bæk, der løber ud i Lyngbygårds Å, og herfra videre til Årslev Engsø og Århus Å. Der er ingen overfladiske tilløb. Hovedparten af oplandet består af dyrkede arealer. Mosen omgives af blandet løvskov, pil- og birkesump, rørsump og græssede enge. Et noget forhøjet fosforniveau i søen skyldes sandsynligvis tilførsel af fosfor fra spredt bebyggelse i oplandet, landbrugsaktivitet og frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.10 Tillerup Sø Tillerup Sø er en lille sø, som ligger i et kuperet landskab udenfor Tillerup i Syddjurs kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 52 μg/l i gennemsnit (2004 og 2007) i moderat tilstand. Udsætninger af karper i 1980'erne førte til en meget stor bestand i Tillerup Sø i 1994. Karpe- og skallebestanden i Tillerup Sø havde en negativ påvirkning af søens miljøtilstand, og derfor blev der gennemført et opfiskningsprojekt i perioden 1996-

3. Søer, side 15

1999, dels for at ændre den biologiske balance i søen, men også for at reducere fosforniveauet. Den massive opfiskning af karper har resulteret i mindre ophvirvling af bundmateriale, men dog ikke nok til at der er sket en væsentlig forbedring af sigtdybden. Heller ikke opfiskning af skaller har haft nogen større indflydelse på vandkvaliteten, formentlig fordi der ikke er blevet opfisket tilstrækkelig meget, hvorved bestanden er blevet genopbygget. I opfiskningsperioden (1996-1999) faldt klorofylindholdet dog, og sigtdybden (klarheden af vandet) steg en smule. Siden 2004 har klorofylindholdet og sigtdybde imidlertid stort set været tilbage på samme niveau som før opfiskningen med tendens til en stigning i klorofylkoncentrationen i 2007 med en koncentration på 60 μg/l (sommergennemsnit). Der blev ikke fundet nogen undervandsplanter i hverken 2004 eller 2007. Vandpileurt vokser som flydebladsplante i søen. Belastning Der er ingen overfladiske tilløb til søen, og søens afløb er rørlagt. Hovedparten af oplandet er opdyrket og søen påvirkes primært af landbrugsaktiviteten. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at der forekommer karper og intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen yderligere, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.11 Tåstrup Sø Søen er lavvandet og ligger vest for landsbyen Tåstrup i Århus kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 232 (Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Tåstrup Sø en del af Natura 2000-område nr. 232. Tilstand Udledning af spildevand medførte et meget højt fosforindhold i Tåstrup Sø i 1970'erne og - 80'erne. Spildevandstilførslen er ophørt og fosforkoncentrationen i søen er faldet. Der ligger dog fortsat en stor pulje af overskudsfosfor i søbunden, som bliver frigivet hver sommer, så fosforkoncentrationen er fortsat høj. I 2006 var den gennemsnitlige sommerkoncentration 0,293 mg P/l.

3. Søer, side 16

Klorofylkoncentrationen i søen er faldet betydeligt i de senere år og var kun 18,8 μg/l i 2006 (sommergennemsnit). Det lave niveau er atypisk i betragtning af søens høje næringsstofkoncentration. Forklaringen er formentlig, at vandoverfladen mange steder er helt dækket af åkander, der lukker af for lyset til vækst af planteplankton. Andre områder er dækket af tornfrøet hornblad, der yder dyreplankton skjul for planktonædende fisk. Endelig har en fiskeundersøgelse i 2006 vist, at der er en relativt god rovfiskebestand i søen, som kan holde planktonædende fisk som skalle nede. Alt i alt betyder det, at dyreplankton kan yde et betydeligt græsningstryk på planteplankton, hvorved klorofylkoncentrationen er lav. I 2006 dækkede undervandsvegetationen 59 % af søens bundareal. Der blev fundet to arter ud til 1,5 meters dybde med tornfrøet hornblad som den helt dominerende art. Vegetationen er artsfattig og ustabil på grund af det høje næringsstofniveau, og der er en betydelig risiko for, at søens klorofylindhold stiger igen hvis monokulturen af undervandsplanter forsvinder. Belastning Tåstrup Bæk løber til søen fra et opland som hovedsagligt består af dyrkede marker. Der er sket en betydelig reduktion i tilførslen af fosfor efter afskæring af spildevand fra Stjær. Indsatsbehov Tåstrup Sø opfylder miljømålet hvad angår klorofyl, men ikke hvad angår undervandsvegetation (moderat tilstand) samt støtteparametrene fosfor (dårlig tilstand) og kvælstof (ringe tilstand). Søen vurderes således ikke at opfylde kravet om god økologisk tilstand. Ifølge modelberegning skal den eksterne fosforbelastning reduceres med 14 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.4.12 Årslev Engsø Årslev Engsø blev etableret i foråret 2003 opstrøms Brabrand Sø. Rundt om søen er der delvist afgræssede enge. Området er kendt for sin store rekreative værdi og rige fugleliv. Målsætning Godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 233 (Brabrand Sø med omgivelser) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Årslev Engsø en del af Natura 2000-område nr. 233. Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 98 μg/l i gennemsnit (2003 og

3. Søer, side 17

2004) i dårlig tilstand (dårligt økologisk potentiale). I søens første to år har fosforniveauet været højt med et sommergennemsnit på 0,19 mg P/l som følge af belastningen med fosfor fra det stærkt kulturpåvirkede opland og frigivelse af fosfor fra den vanddækkede engbund. Sigtdybde var på ca. 0,5 meter som sommergennemsnit. En undersøgelse i 2004 viste, at der ikke var indvandret undervandsvegetation, men til gengæld adskillige fiskearter fra vandsystemet. Der findes således mindst 9 fiskearter i søen, hvoraf nogle er meget talrige. Fiskebestandens størrelse og struktur er i det store kendetegnende for en næringsrig lavvandet sø med mange karpefisk som skalle og brasen, men også med en god bestand af gedder på grund af det store fødeudbud og gode gydepladser i søens bredzone. Belastning Århus Å løber til søen fra vest og Lyngbygård Å fra nord. Begge vandløb har fået nye snoede forløb på den sidste del inden vandløbene når søen. Tilsammen afvander de to vandløb omkring 250 km2 og vandtilstrømningen til Årslev Engsø er derfor temmelig stor. Vandets opholdstid er følgelig kort – fra nogle få dage i vintermånederne til omkring 20 dage i sommerhalvåret. Årslev Engsø er præget af store vand- og næringsstoftilførsler, fordi søen ligger langt nedstrøms i Århus Å systemet. De store kvælstofmængder medfører, at Årslev Engsø opfylder sit formål i Vandmiljøplan II sammenhæng om at fjerne en større kvælstofmængde fra vandet, inden det løber videre ud i Århus Bugt. Indsatsbehov Søen er anlagt i 2003 som et virkemiddel til at mindske næringsstoftilførslen fra punktkilder og det åbne land til den nedstrøms beliggende Brabrand Sø og Århus Bugt. Søen forventes derfor at have forhøjede næringsindhold. Datagrundlaget er mangelfuldt og bør forbedres med henblik på at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand eller der evt. skal anvendes et mindre strengt miljømål. Da søen er anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer, er der intet indsatskrav til søen. De ved Årslev Engsø anførte ha ådale til fosforfjernelse (jf. tabel 2.5.2 i vandplanen) er af hensyn til opfyldelse af indsatsbehovet i den nedstrømsliggende sø, Brabrand Sø.

3.5 Referencer Agesen A. 1995: Arsenforurening i Geding Sø. Århus Universitet. Kemisk Institut. Specialerapport. Århus Amt 1996a: Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus Amt, fase 1, ISBN 87-7295-513-9. Århus Amt. 1996b: Geding Sø, Tåstrup Sø, Stormose og Langå Sø 1994-1995. Miljøtilstand. Natur og miljøkontoret.

3. Søer, side 18

Århus Amt 1998: Miljøfremmede stoffer i Århus Amt, fase 2 og 3 1997-98, 1998, ISBN 87-7906-024-2. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010. Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder.

Bilag 3.1:

Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samtoplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold.

Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype

Syddjurs

9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet

Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 1,4

Delvandopland Middeldybde, m 0,7

Vandløbssystem Ebeltoft Vig Max. dybde, m 1,1

Volumen, m3 9710

Opholdstid, år

Tilløb Ingen overfladisk tilløb

Opland Afløb Ingen overfladisk afløb Oplandsareal, km2 0,52

Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 227: Mols Bjerge med kystvande Landbrugsjord, % 75,67

EF-habitatområde H186: Mols Bjerge med kystvande Befæstet/bebygget areal, % 10,97

EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 2,3

Habitatarter Naturarealer, % 0

Ferskvand, % 2,88

Ramsar område Andet, %

Ikke opgjort % 8,12

Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0

Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

F2 – finsand, % 0

Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 93,89

Fredning Arealfredning nr. 0241600 F4 – sandblandet lerjord, % 2,90

Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 0

1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0

F7 – humus, % 0

F8 – Kalkrig jord, % 0

FKX – uklassificeret, % 3,15


Skanderborg




Vandløbssystem Århus A Max. dybde, m 3,5

Volumen, m3 60222

Opholdstid, år 0,11

Tilløb Blegindmose Bæk

Opland

Afløb Blegindmose Bæk , afløb til Stilling Solbjerg Sø

Oplandsareal, km2 2,12

Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 92,03

EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,59

EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 0

Habitatarter Naturarealer, % 0,04

Ferskvand, % 1,55


Ikke opgjort % 2,80


Sø-naturtype

F2 – finsand, % 0

Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 0

Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 92,6



F7 – humus, % 5,95




Århus


Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 154

Delvandopland Middeldybde, m 1

Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 2

Volumen, m3 1537790


Tilløb Århus Å, Døde Å

Opland Afløb Århus Å Oplandsareal, km2 310,044

Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 233: Brabrand Sø med omgivelser Landbrugsjord, % 67,01

EF-habitatområde H233 Befæstet/bebygget areal, % 12,85



Ferskvand, % 2,13


Ikke opgjort % 9,68

Jordbunds-forhold F1 – grovsand, % 0,79


F2 – finsand, % 0,16



Natur/vildtreservat F5 – lerjord, % 1,88

1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 – svær lerjord, % 0,41

F7 – humus, % 3,18




Århus




Vandløbssystem Egå Max. dybde, m 1,5

Volumen, m3 894630


Tilløb Egå (Moseå)

Opland Afløb Egå (Moseå) Oplandsareal, km2 55,68





Ferskvand, % 0,31


Ikke opgjort % 14,59


Sø-naturtype






F7 – humus, % 3,99




Århus




Vandløbssystem Egå Max. dybde, m 3,5

Volumen, m3 100460


Tilløb grøft

Opland Afløb Egå (Moseå) Oplandsareal, km2 1,08




Habitatarter Naturarealer, % 0

Ferskvand, % 4,59




Sø-naturtype

F2 – finsand, % 0





F7 – humus, % 0







Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 3,6

Volumen, m3 25704


Tilløb Ingen overfladisk tilløb

Opland Afløb Vitved bæk Oplandsareal, km2 0,31





Ferskvand, % 6,03


Ikke opgjort % 3,06


Sø-naturtype

F2 – finsand, % 0

Badevandssø 1) F3 – lerblandet sandjord, % 0




F7 – humus, % 0




Favrskov, Skanderborg





Volumen, m3 441594

Opholdstid, år 0,1

Tilløb Hummel Bæk, Fajstrup Bæk, Lading Bæk, Elhøj Bæk Opland

Afløb Borum Møllebæk Oplandsareal, km2 16,51





Ferskvand, % 2,69


Ikke opgjort % 3,48


Sø-naturtype

F2 – finsand, % 0





F7 – humus, % 1,87




Skanderborg, Århus

10: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb



Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 19

Volumen, m3 31029318


Tilløb Løjenkær Bæk, Møddebro Bæk, Vitved Bæk. Pilbro Bæk, Blegindmose Bæk Opland

Afløb Århus Å Oplandsareal, km2 48,42





Ferskvand, % 8,03


Ikke opgjort % 5,14


Sø-naturtype

F2 – finsand, % 0

Badevandssø 1) Ja F3 – lerblandet sandjord, % 6,97




F7 – humus, % 1,46




Århus





Volumen, m3 133173


Tilløb Ingen overfladiske tilløb

Opland Afløb Borum Bæk Oplandsareal, km2 1,22





Ferskvand, % 7,57




Sø-naturtype

F2 – finsand, % 0


Fredning F4 – sandblandet lerjord, % 0



F7 – humus, % 4,34




Syddjurs




Vandløbssystem Mindre vandløb til Århus Bugt Max. dybde, m 5,1

Volumen, m3 142600


Tilløb Ingen overfladiske tilløb

Opland Afløb Rørlagt Oplandsareal, km2 0,85





Ferskvand, % 6,75


Ikke opgjort % 4,06


Sø-naturtype

F2 – finsand, % 0





F7 – humus, % 11,12




Århus, Skanderborg





Volumen, m3 96200


Tilløb Tåstrup Bæk (Bjørnkær Bæk) Kolbær Bæk Mindre tilløb

Opland Afløb Tåstrup Bæk (Bjørnkær Bæk) Oplandsareal, km2 10,9

Beskyttelse Arealanvendelse

Natura 2000-område 232: Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose

Landbrugsjord, % 79,49

EF-habitatområde H 232 Befæstet/bebygget areal, % 6,61



Ferskvand, % 0,95


Ikke opgjort % 5,42



F2 – finsand, % 0





F7 – humus, % 5,75




Århus





Volumen, m3 584290


Tilløb Århus Å, Lyngbygårds Å, Kildebæk, Madses Bæk Opland

Afløb Århus Å Oplandsareal, km2 267,05

Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 233: Brabrand Sø med omgivelser Landbrugsjord, % 73,07

EF-habitatområde H233 Befæstet/bebygget areal, % 8,76



Ferskvand, % 1,90


Ikke opgjort % 7,70








F7 – humus, % 3,43



Bilag 3.2:

Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet.

Der findes ingen figurer pga. få data eller ingen data for følgende søer:Blegind Mose og Egå Engsø.

Stations nr: ARH100916X_ETRS89: 594430

Y_ETRS89: 6232790

Sigtdybde, m

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Total P, mg/l

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Klorofyl a, µg/l

050

100150200250300350400450

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Total N, mg/l

0

0,5

1

1,5

2

2,5

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

DMU Nr:

Sommermiddelværdier, overfladevand

Agri Sø (100916)

Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4 -10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene 1995-2007. Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

Stationsnavn: Sø ved Agri

Beregningsforudsætninger:


Y_ETRS89: 6223067

Sigtdybde, m

00,10,20,30,40,50,60,7

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

r²(log): 0,093p: 0,5740

Total P, mg/l

00,10,20,30,40,50,60,70,80,9

1

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

Klorofyl a, µg/l

050

100150200250300350

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

Total N, mg/l

00,5

11,5

22,5

33,5

4

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

DMU Nr:


Brabrand Sø


r²: 0,085p(log): 0,5570 r²(log): 0,163

p: 0,3890r²: 0,189p(log): 0,4280

r²(log): 0,067p: 0,5700r²: 0,087p(log): 0,6200 r²(log): 0,741

p: 0,0450r²: 0,676p(log): 0,0280

Procentvis ændring i perioden 1995-2003: Procentvis ændring i perioden 1995-2003:


Stationsnavn: Brabrand Sø

(11%)

(-19%)

(-21%)

-36%



Y_ETRS89: 6228459

Sigtdybde, m

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Total P, mg/l

00,020,040,060,080,1

0,120,140,160,18

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Klorofyl a, µg/l

0102030405060708090

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Total N, mg/l

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

DMU Nr:


Geding Sø


Stationsnavn: Geding Sø



Y_ETRS89: 6211673

Sigtdybde, m

00,20,40,60,8

11,21,41,6

2006

Total P, mg/l

0

0,02

0,04

0,06

0,08

0,1

0,12

0,14

2006

Klorofyl a, µg/l

0

10

20

30

40

50

60

2006

Total N, mg/l

00,20,40,60,8

11,21,41,6

2006

DMU Nr:


Iglsø, ved Vitved


Stationsnavn: Iglsø, ved Vitved



Y_ETRS89: 6230597

Sigtdybde, m

00,10,20,30,40,50,60,70,80,9

1

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

r²(log): 0,081p: 0,5180

Total P, mg/l

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

Klorofyl a, µg/l

020406080

100120140160

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

Total N, mg/l

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

DMU Nr:


Lading Sø


r²: 0,073p(log): 0,4940 r²(log): 0,266

p: 0,1320r²: 0,337p(log): 0,1900

r²(log): 0,347p: 0,0610r²: 0,470p(log): 0,1240 r²(log): 0,066

p: 0,5190r²: 0,072p(log): 0,5390



Stationsnavn: Lading Sø

(26%)

(168%)

(76%)

(-28%)



Y_ETRS89: 6213113

Sigtdybde, m

0

0,5

1

1,5

2

2,5

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

Total P, mg/l

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

Klorofyl a, µg/l

05

1015202530354045

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

Total N, mg/l

0

0,5

1

1,5

2

2,5

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

DMU Nr:


Stilling-Solbjerg Sø


Stationsnavn: Stilling-Solbjerg Sø



Y_ETRS89: 6228021

Sigtdybde, m

00,20,40,60,8

11,21,41,61,8

2

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

Total P, mg/l

0

0,02

0,04

0,06

0,08

0,1

0,12

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

Klorofyl a, µg/l

0

10

20

30

40

50

60

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

Total N, mg/l

00,20,40,60,8

11,21,41,6

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

DMU Nr:


Stormose


Stationsnavn: Stormose



Y_ETRS89: 6227590

Sigtdybde, m

00,10,20,30,40,50,60,70,80,9

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

r²(log): 0,449p: 0,3260

Total P, mg/l

00,020,040,060,080,1

0,120,14

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Klorofyl a, µg/l

010203040506070

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Total N, mg/l

00,20,40,60,8

11,21,41,61,8

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

DMU Nr:


Tillerup Sø


r²: 0,455p(log): 0,3300 r²(log): 0,008

p: 0,9220r²: 0,006p(log): 0,9130

r²(log): 0,903p: 0,0450r²: 0,912p(log): 0,0500 r²(log): 0,622

p: 0,2070r²: 0,628p(log): 0,2110



Stationsnavn: Tillerup Sø

(-3%)

137%

(-2%)

(-23%)



Y_ETRS89: 6220895

Sigtdybde, m

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Total P, mg/l

00,10,20,30,40,50,60,70,8

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Klorofyl a, µg/l

0102030405060708090

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Total N, mg/l

0

0,5

1

1,5

2

2,5

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

DMU Nr:


Tåstrup Sø


Stationsnavn: Tåstrup Sø



Y_ETRS89: 6222663

Sigtdybde, m

00,10,20,30,40,50,60,70,8

2003 2004

Total P, mg/l

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

2003 2004

Klorofyl a, µg/l

0

20

40

60

80

100

120

2003 2004

Total N, mg/l

0

0,5

1

1,5

2

2,5

2003 2004

DMU Nr:


Årslev Engsø


Stationsnavn: Årslev Engsø


4. Kystvande, side 1

4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen. Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”. Vandområde Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs

Nav

n

Typ

olo

gi

Vid

ensn

ivea

u

Dyb

deg

rænse

(m

)

Gru

ndla

g (

pro

cedure

)

Dyb

deg

rænse

(m

) v.

G/M

Dyb

deg

rænse

(m

)

Gru

ndla

g (

pro

cedure

)

EQ

R

Kva

litet

skla

sse

Mål

opfy

ldel

se (

J/N

)

Indre Kalø Vig P1 V2 9,4 3A 6,9 5,3 A 0,57 M N Knebel Vig P1 V2 9,4 5 6,9 4,7 A 0,50 M N Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig P3 V2

9,5

3A

7,0

4,9

A

0,52

M

N

Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd OW2 V3

12,2

2

9,0

5,1

A

0,42

R

N

Stavns Fjord P2 V2 9,8 5 7,3 B IK N Forklaringer

Vandområde Typologi

Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer (BEK nr. 1355 af 11/12/2006)

Vidensniveau

V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”, bilag 5

Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter)

Grundlag (procedure) Procedure er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”, bilag 5

Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat (G/M) tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter)

Grundlag Procedurenummer er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer”, bilag 5

EQR Ecological Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder miljømål G/M tilstand? Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland Århus Bugt. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand.

4.1 Område Indre Kalø Vig I forbindelse med basisanalysen er kystvandene inddelt i typer efter bl.a. dybde, saltholdighed, afstrømning fra land og opblandings-


forhold jf. bekendtgørelse 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. I bekendtgørelsen er Århus Bugt udpeget som ét vandområde, men i Århus Amts basisanalyse er vandområdet opdelt i 3 områder: Indre Kalø Vig, Knebel Vig samt Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig. Indre Kalø Vig er type P1, der er kendetegnet ved høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ lille afstrømning fra land.

4.1.1 Referencetilstand ålegræs

Referencetilstanden for ålegræs i Indre Kalø Vig er fastlagt som 90 % fraktilen af historiske data. Der findes 2 historiske registreringer af ålegræs i vandområdet ”Indre Kalø Vig”, der vurderes som gode validerede data. (DMU-rapport nr. 755. Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder).

4.1.2 Miljømål ålegræs

Miljømålet for Indre Kalø Vig er afledt af referencetilstanden (9,4 m* 0,74 % = 6,9 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 6,9 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde.

4.1.3 Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på 3-4 transekter i perioden 1989 til 2006. Undersøgelserne er foretaget hvert 2. år i perioden 1989 til 1997, herefter er undersøgelserne foretaget hvert år. Fra 1989-2000 er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hvert transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 5,3 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som moderat.


0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

År

Dyb

degr

æns

e (m

)

Dybdegrænse Miljømål

Figur 4.1.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Indre Kalø Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje.

År Hovedudbredelse dybdegrænse

(m)

SD n Antal transekter

med ålegræs

1989 6,1 0,36 3 3 1991 6,0 0,50 3 3 1993 4,8 1,17 3 3 1995 5,2 0,34 3 3 1997 5,5 0,78 3 3 1998 5,9 1,35 3 3 1999 6,3 0,59 3 3 2000 6,0 1,14 3 3 2001 5,2 0,43 4 4 2002 6,1 0,24 4 4 2003 5,0 0,64 4 4 2004 5,2 0,82 4 3 2005 5,3 0,73 4 4 2006 5,0 0,72 4 4 Tabel 4.1.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Indre Kalø Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs.

4.1.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov DHI har opstillet en dynamisk model for Århus Bugt, som også omfatter vandområdet ”Indre Kalø Vig” m. fl. Det er dog ikke lykkedes at kvantificere sammenhængen mellem næringsstoftilførslerne og ålegræssets dybdegrænse med tilstrækkelig sikkerhed. Dette skyldes, at ålegræssets dybdegrænse i området afhænger af både sigtdybde og iltforhold, og at sammenhængen med næringsstoftilførslerne i området er kompleks. Modelresultaterne er beskrevet i rapporten: Modelundersøgelse af


den fremtidige vandkvalitet i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Ebeltoft Vig. Teknisk rapport 2009. Vandområdet ”Indre Kalø Vig” er på den baggrund et vidensniveau 2 (V2) område (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5).

4.1.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af miljøfarlige stoffer i biota og sediment fra området Indre Kalø Vig.

4.2 Knebel Vig Knebel Vig er type P1, der er kendetegnet ved høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ lille afstrømning fra land.

4.2.1 Referencetilstand ålegræs

Der foreligger ikke historiske data for Knebel Vig. Referencetilstanden for Knebel Vig er fastsat til samme værdi som vandområdet Indre Kalø Vig, da begge vandområderne er af typen P1, og de er naboområder.


Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (9,4 meter*0,74=6,9 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde.

4.2.3 Tilstand ålegræs

I perioden 1989-2000 og i 2003 er der udført undersøgelser på en enkelt transekt. I 2002 blev der undersøgt 2 transekter og i 2005 blev der undersøgt 4 ålegræstransekter. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Tilstanden er beregnet til 4,0 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe.


0

1

2

3

4

5

6

7

8

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005

År

Dyb

degr

ænd

e (m

)


Figur 4.2.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Knebel Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje.


(m)


med ålegræs

1989 3,7 1 1 1991 3,6 1 1 1993 3,0 1 1 1995 3,0 1 1 1997 3,6 1 1 1998 4,0 1 1 1999 3,8 1 1 2000 4,0 1 1 2002 4,7 1,5 2 2 2003 3,2 1 1 2005 4,2 1,2 4 4

Tabel 4.2.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Knebel Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs.

4.2.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov

Det er ikke, med den af DHI opstillede model (jf. afsnit 4.1.4), lykkedes at fastlægge en tilstrækkeligt sikker sammenhæng mellem næringsstofbelastning og dybdegrænse for ålegræs. Vandområdet ” Knebel Vig” er derfor et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5”.

4.2.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af miljøfarlige forurenende stoffer i biota og sediment fra området Knebel Vig.


4.3 Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig er type P3, der har høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ stor afstrømning fra land.

4.3.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs i vandområdet ”Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig” er fastlagt som 90 % fraktilen af historiske data. Der findes 6 historiske registreringer af ålegræs i vandområdet, der vurderes som gode validerede data. (Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009).




Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på 3-5 transekter i perioden 1989 til 2006. Undersøgelserne er foretaget hvert 2. år i perioden 1989 til 1997, herefter er undersøgelserne foretaget hvert år. Fra 1989-2000 er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hver transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden 2001-2006. Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 4,9 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som moderat.


0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

1989 1991 1993 1995 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

År

Dyb

degr

æns

e (m

)


Figur 4.3.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden 1989-2006. Miljømål er markeret med grøn linje.


(m)


med ålegræs

1989 4,4 0,8 4 4 1991 4,5 0,9 4 4 1993 4,9 0,6 4 4 1995 4,6 0,8 4 4 1997 5,9 1,8 4 4 1998 6,2 0,7 4 4 1999 5,1 0,2 4 4 2000 5,3 0,5 4 4 2001 3,4 0,2 5 3 2002 5,6 1,6 5 5 2003 4,9 0,3 5 4 2004 5,4 0,3 3 3 2005 5,0 0,4 5 4 2006 5,2 0,5 3 3

Tabel 4.3.1. Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs.

4.3.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Det er ikke, med den af DHI opstillede model (jf. afsnit 4.1.4), lykkedes at fastlægge en tilstrækkeligt sikker sammenhæng mellem næringsstofbelastning og dybdegrænse for ålegræs. Vandområdet ” Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig” er derfor et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5”.


4.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer

Se afsnit 4.5.5, hvor der i tabel 4.5.5.1 og 4.5.5.2 er vist de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i områderne Århus Bugt og Kalø Vig.

4.4 Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd De åbne farvande er inddelt i type efter saltholdighed, tidevands-amplitude og bølgeeksponering. ”Århus Bugt Syd, Samsø og Djursland Syd” er således type OW2, som er kendetegnet ved en høj saltholdighed, og en tidevandsforskel på <1m.

4.4.1 Referencetilstand ålegræs Ved fastlæggelse af referencetilstand for åbentvandstypen OW2 benyttes typeværdien OW1/OW2. Denne værdi er 12,2 m.



4.4.3 Tilstand ålegræs I 2004 er der foretaget undersøgelser af 5 transekter ved Samsø og 5 transekter ved Svanegrund. Der er foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) ved Samsø og ved Svanegrund. Tilstanden er beregnet til 5,2 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

2001 2002 2003 2004 2005 2006

År

Dyb

degr

æns

e (m

)

Miljømål Hovedudbredelse


Figur 4.4.1 Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd med standardafvigelse i undersøgelsesåret 2004. Miljømål er markeret med grøn linje.


De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne.

4.4.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Tabel 4.5.5.2 viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i området Århus Bugt Syd. For områderne Samsø og Djursland Syd er der ikke foretaget målinger af miljøfarlige stoffer.

4.5 Stavns Fjord Stavns Fjord er type P2, som er kendetegnet ved høj saltholdighed, opblandede vandmasser og en relativ lille afstrømning fra land.

4.5.1 Referencetilstand ålegræs Her er ikke anvendt typetilgangen, men data fra nærliggende område (Ebeltoft Vig), som ligner meget mht. stort vandområde i forhold til meget lille opland. Referencetilstanden er på den baggrund fastlagt til 9,8 m. Dette er en potentiel referencetilstand, da dybdegrænsen overstiger bunddybden i vandområdet. I Stavns Fjord er der tidligere desuden registreret arter af kransnålalger, havgræs, vandkrans og børstebladet vandaks i de lavvandede områder.


Miljømålet for Stavns Fjord er afledt af referencetilstanden (9,8 m* 0,74 % = 7,3 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 7,3 m. Miljømålet overstiger den naturbetingede maksimale bunddybde, som er ca. 5 m i Hjortholmrenden. Gennemsnitsdybden er ca. 1,6 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på over 10 % på områdets maksimale dybde (Hjortholmrenden er undtaget herfra). Målopfyldelse forudsætter, at der skal være en vandkvalitet, der understøtter vækst af ålegræs til 7,3 m´s dybde.


Ålegræsset er forsvundet fra Stavns Fjord, hvor den største tilbagegang skete i 1990’erne. De øvrige arter af blomsterplanter er kun registreret på meget lave vanddybder(under 0,5 m’s dybde). Miljømålet er ikke opfyldt, men tilstanden kan ikke klassificeres.



Stavns Fjord er et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5”.

4.5.5 Miljøfarlige forurenende stoffer

Bilag 4.1 (biota) og 4.2 (sediment) viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i området Stavns Fjord.

Tabel 4.5.2 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3.


Referencer Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 755. http://www.dmu.dk/Pub/FR755.pdf Modelundersøgelse af den fremtidige vandkvalitet i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Ebeltoft Vig. Teknisk rapport 2009.


4.

Kys

tvan

de,

sid

e 13

Bila

g 4

.1 V

urd

erin

gsk

rite

rier

og m

ålte

væ

rdie

r fo

r m

usl

inger

i v

andom

råder

ne

i fo

rhold

til

pla

cering i indsa

tska

tegori 2

og 3

.

Biot

a bl

åmus

linge

r

Vu

rder

ings

krite

rier

Årh

us

Bug

t -

Kal

ø V

ig

1998

-20

07

Sta

vns

Fjor

d 19

98-2

003

75%

fra

ktil

90%

- frakt

il

EA C-

lav

*

Bek

. nr.

2010

af

25. a

ug.

2010

**

Bek

. nr

148

af

19

/02/

2007

***

Enh

ed

Ant

al

prøv

er

Med

ian/

genn

emsn

it***

* m

ax

Ant

al p

røve

r M

edia

n/ge

nne

msn

it***

* m

ax

arse

n

mg/

kg

TS

36,

406,

900

bly

1,70

2,60

7,

5m

g/kg

TS

68

0,76

1,90

31,

151,

7 ca

dmiu

m

1,7

2,3

5m

g/kg

TS

68

0,95

1,80

31,

452,

074

chro

m

m

g/kg

TS

3

0,81

1,06

0

ko

bber

11

,116

,4

m

g/kg

TS

68

6,92

57,9

33

10,6

612

,4

kvik

sølv

0,

230,

36

0,

1

mg/

kg

TS

680,

050,

213

0,33

0,34

1 ni

kkel

3,

204,

30

m

g/kg

TS

67

1,81

4,90

34,

314,

5 zi

nk

148

187

m

g/kg

TS

68

109,

2820

3,2 0

314

1,67

162

4.

Kys

tvan

de,

sid

e 14

Biot

a bl

åmus

linge

r

Vu

rder

ings

krite

rier

Årh

us

Bug

t -

Kal

ø V

ig

1998

-20

07

Sta

vns

Fjor

d 19

98-2

003

75%

fra

ktil

90%

- frakt

il

EA C-

lav

*

Bek

. nr.

2010

af

25. a

ug.

2010

**

Bek

. nr

148

af

19

/02/

2007

***

Enh

ed

Ant

al

prøv

er

Med

ian/

genn

emsn

it***

* m

ax

Ant

al p

røve

r M

edia

n/ge

nne

msn

it***

* m

ax

TBT

53,7

106

0,4 0

μg

Sn/

kg

TS

6738

,05

530,

0 03

19,0

022

,5

Sum

PA

H16

45

862

3

μg/k

g TS

50

449,

5194

4,6 6

235

0,35

366,

9 N

apht

alen

43

,854

,9

50 0

μg

/kg

TS

5128

,77

48,6

33

20,8

524

,45

Phe

nant

hren

94

116

50 00

μg/k

g TS

51

76,2

014

0,9 1

375

,90

97,8

B

enz(

a)an

thra

cen

18,5

29,1

μg/k

g TS

46

10,7

744

,05

213

,38

14,8

5 Fl

uora

nthe

n

92,1

130

10 00

μg/k

g TS

42

10,2

010

6,3 1

21,

281,

4 A

nthr

acen

5,

38,

3 5

μg/k

g TS

50

3,61

60,3

13

3,80

4,15

P

yren

60

,783

,8

10 00

μg/k

g TS

50

35,0

492

,40

335

,45

44,0

5

4.

Kys

tvan

de,

sid

e 15

Biot

a bl

åmus

linge

r

Vu

rder

ings

krite

rier

Årh

us

Bug

t -

Kal

ø V

ig

1998

-20

07

Sta

vns

Fjor

d 19

98-2

003

75%

fra

ktil

90%

- frakt

il

EA C-

lav

*

Bek

. nr.

2010

af

25. a

ug.

2010

**

Bek

. nr

148

af

19

/02/

2007

***

Enh

ed

Ant

al

prøv

er

Med

ian/

genn

emsn

it***

* m

ax

Ant

al p

røve

r M

edia

n/ge

nne

msn

it***

* m

ax

Ben

z[a]

pyre

n 20

,133

,2

50 00

50

μg/k

g TS

43

9,12

54,2

52

6,83

6,85

C

ryse

n 34

,850

,7

μg

/kg

TS

4522

,00

137,

7 02

37,8

839

,9

Sum

PC

B 7

22,7

37,3

5

μg/k

g TS

70

12,1

847

,60

31,

753,

3 D

ioxi

ner o

g fu

rane

r (W

HO

-TE

Q P

CD

D/F

)

0,58

1,3

ng

/kg

TS

30,

270,

360

CB

77 c

opl

133

267

ng

/kg

TS

328

,45

28,9

50

CB

126

copl

11

,217

ng/k

g TS

3

3,60

3,71

0

C

B16

9 co

pl

213

,8

ng

/kg

TS

30,

460,

680

BD

E47

(2,2

',4,4

'-te

trabr

omdi

phen

ylet

her)

0,45

0,67

μg/k

g TS

11

0,25

0,40

0

4.

Kys

tvan

de,

sid

e 16

Biot

a bl

åmus

linge

r

Vu

rder

ings

krite

rier

Årh

us

Bug

t -

Kal

ø V

ig

1998

-20

07

Sta

vns

Fjor

d 19

98-2

003

75%

fra

ktil

90%

- frakt

il

EA C-

lav

*

Bek

. nr.

2010

af

25. a

ug.

2010

**

Bek

. nr

148

af

19

/02/

2007

***

Enh

ed

Ant

al

prøv

er

Med

ian/

genn

emsn

it***

* m

ax

Ant

al p

røve

r M

edia

n/ge

nne

msn

it***

* m

ax

BD

E99

(2

,2',4

,4',5

-pe

ntab

rom

diph

eny

leth

er)

0,04

0,09

μg/k

g TS

90,

140,

250

BD

E10

0 (2

,2',4

,4',6

-pe

ntab

rom

diph

eny

leth

er)

<dl*

***

<dl*

***

μg

/kg

TS

90,

080,

100

BD

E15

3 (2

,2',4

,4',5

,5'-

hexa

brom

diph

enyl

ethe

r)

<dl*

***

<dl*

***

μg

/kg

TS

0

0

BD

E15

4 (2

,2',4

,4',5

,6'-

hexa

brom

diph

enyl

ethe

r)

<dl*

***

<dl*

***

μg

/kg

TS

0

0

Chl

oral

kane

r

μg/k

g TS

0

0

4.

Kys

tvan

de,

sid

e 17

Biot

a bl

åmus

linge

r

Vu

rder

ings

krite

rier

Årh

us

Bug

t -

Kal

ø V

ig

1998

-20

07

Sta

vns

Fjor

d 19

98-2

003

75%

fra

ktil

90%

- frakt

il

EA C-

lav

*

Bek

. nr.

2010

af

25. a

ug.

2010

**

Bek

. nr

148

af

19

/02/

2007

***

Enh

ed

Ant

al

prøv

er

Med

ian/

genn

emsn

it***

* m

ax

Ant

al p

røve

r M

edia

n/ge

nne

msn

it***

* m

ax

diet

hylh

exyl

phth

alat

(DEH

P)

286 7

419 2

μg

/kg

TS

222

6,50

335,

0 00

Di-o

ctyl

-pht

hala

t 12

117

1

μg/k

g TS

2

86,2

514

2,0 0

0

D

i-iso

-no

nylp

htha

late

25

211

6 5

μg/k

g TS

0

0

no

nylp

heno

l

μg/k

g TS

1

12,0

012

,00

0

he

xach

lorb

enze

n (H

CB

) <d

l***

* <d

l***

*

50

μg/k

g TS

7

0,30

0,50

0

he

xach

lorb

utad

ien

27

5

μg/k

g TS

0

0

p.

p.-D

DE

3,

84,

4 5

μg/k

g TS

60

3,15

9,50

11,

051,

05

Lind

an (g

-HC

H)

<dl*

***

<dl*

***

μg

/kg

TS

501,

002,

401

0,85

0,85

4.

Kys

tvan

de,

sid

e 18

Biot

a bl

åmus

linge

r

Vu

rder

ings

krite

rier

Årh

us

Bug

t -

Kal

ø V

ig

1998

-20

07

Sta

vns

Fjor

d 19

98-2

003

75%

fra

ktil

90%

- frakt

il

EA C-

lav

*

Bek

. nr.

2010

af

25. a

ug.

2010

**

Bek

. nr

148

af

19

/02/

2007

***

Enh

ed

Ant

al

prøv

er

Med

ian/

genn

emsn

it***

* m

ax

Ant

al p

røve

r M

edia

n/ge

nne

msn

it***

* m

ax

Die

ldrin

5

μg

S

n/kg

TS

0

0

*EA

C e

r den

vej

lede

nde

økot

oksi

kolo

gisk

e ef

fekt

værd

i som

er u

darb

ejde

t af O

slo-

Par

is K

omm

issi

onen

**

Milj

ømin

iste

riets

bek

endt

gøre

lse

nr. 1

022

af 2

5. a

ug. 2

010

om m

iljøk

valit

etsk

rav

for v

ando

mrå

der o

g kr

av ti

l udl

edni

ng a

f for

uren

ende

sto

ffer t

il va

ndlø

b, s

øer o

g ha

vet,

med

efte

rfølg

ende

æ

ndrin

ger.

Væ

rdie

rne

omre

gnet

fra

vådv

ægt

til t

ørvæ

gt. T

ørvæ

gt u

dgør

20

% a

f våd

vægt

.

***

Min

iste

riet f

or F

amili

e- o

g Fo

rbru

gera

nlig

gend

ers

beke

ndtg

ørel

se n

r. 14

8 af

19-

02-2

007

om v

isse

foru

reni

nger

af f

ødev

arer

.

****

Det

ektio

nsgr

æns

erne

(μg/

kg ts

) for

de

stof

fer h

vor 7

5 og

90

proc

ent f

rakt

ilern

e er

"<dl

" er:

BD

E10

0=0,

03; B

DE

153

=0,0

5; B

DE

154=

0,05

; Hex

achl

orbe

nzen

(HC

B)=

0,5;

Lin

dan

(g-H

CH

)=0,

5.

For a

lle s

toffe

r gæ

lder

, at v

ærd

ier <

dl i

ndgå

r i fr

aktil

bere

gnin

gen

med

ana

lyse

ns d

l væ

rdi.

**

***

Gen

nem

snits

værd

i for

ana

lyse

r i o

mrå

det f

or s

toffe

r der

er o

mfa

ttet a

f bek

endt

gøre

lse1

669

om

milj

økva

litet

skra

v og

med

ian

for ø

vrig

e st

offe

r.

Til b

ereg

ning

af m

edia

n- o

g ge

nnem

snitv

ærd

ier i

ndgå

r væ

rdie

r und

er d

etek

tions

græ

nsen

med

det

ektio

nsgr

æns

en, d

a st

offe

rne

i nat

iona

le s

cree

ning

sund

ersø

gels

er e

r påv

ist i

mar

int

biot

a og

sed

imen

t.

an

give

r væ

rdie

r der

giv

er a

nled

ning

til a

t om

råde

t pla

cere

s i i

ndsa

tska

tago

ri 2

an

give

r væ

rdie

r der

giv

er a

nled

ning

til a

t om

råde

t pla

cere

s i i

ndsa

tska

tago

ri 3

4.

Kys

tvan

de,

sid

e 19

Bila

g 4

.1 V

urd

erin

gsk

rite

rier

og m

ålte

væ

rdie

r fo

r se

dim

ent

i va

ndom

råder

ne

i fo

rhold

til

pla

cering i indsa

tska

tegori 2

og 3

. Vu

rder

ings

krite

rier

Lan

dsdæ

kken

de ta

l fra

DM

U M

ADS

Stof

Sedi

men

t

75%

-fr

aktil

90%

-fr

aktil

EAC

-la

v *

Gæ

lden

de

beke

ndtg

ørel

se

**

Enhe

d -

Nor

mal

iser

et

til 1

% T

OC

Å

rhus

B

ugt

Kal

ø V

ig

(199

8-20

03)

anta

l m

ålin

ger

(n)

Med

ian/

mid

del

norm

alis

eret

til

1% T

OC

***

Mak

s

Årh

us

Bug

t Sy

d (1

998-

2003

) (n

)

Med

ian/

mid

del

norm

alis

eret

til

1% T

OC

***

Mak

s

Stav

ns

Fjor

d (1

998-

2003

) (n

)

Med

ian/

mid

del

norm

alis

eret

til

1% T

OC

***

Mak

sar

sen

1

mg/

kg T

S

0

bly

2442

5

m

g/kg

TS

1310

,49

12,1

16

20,3

131

,15

0

ca

dmiu

m

0,22

0,32

0,

1

mg/

kg T

S 13

0,10

0,28

6 0,

140,

180

chro

m

10

m

g/kg

TS

0

0

0

ko

bber

10

,213

,6

5

mg/

kg T

S 13

6,30

10,8

36

9,74

12,0

00

kvik

sølv

0,

080,

13

0,05

mg/

kg T

S 13

0,05

0,07

6 0,

050,

090

nikk

el

12,9

18,4

5

m

g/kg

TS

137,

449,

476

12,1

415

,28

0

zi

nk

57,1

84,2

50

mg/

kg T

S 13

30,4

366

,28

6 44

,68

55,8

70

TBT

6,02

14,1

0,

002

μg

Sn/

kg T

S 2

2,07

2,11

0

0

Sum

PA

H16

97

216

22

mg/

kg T

S 38

641,

7520

12,3

76

711,

9857

92,1

14

32,4

145,

6N

apht

alen

25

,944

50

μg/k

g TS

39

12,1

513

9,52

6 12

,42

65,7

93

0,0

15,9

Met

hyln

apta

lene

r

478

μg/k

g TS

17

101,

0024

0,00

Phen

anth

ren

52,1

98,9

10

0

mg/

kg T

S 39

43,6

020

9,16

6 47

,86

447,

374

4,7

10,2

Ben

z(a)

anth

race

n 42

,486

,9

100

m

g/kg

TS

3830

,05

85,0

96

28,8

747

3,68

40,

08,

4

4.

Kys

tvan

de,

sid

e 20

Fluo

rant

hen

94

,220

1 50

0

mg/

kg T

S 39

99,9

336

5,29

6 72

,22

947,

374

7,6

20,6

Ant

hrac

en

18,3

34,3

50

mg/

kg T

S 39

15,4

282

,82

6 16

,12

142,

113

0,0

1,7

Pyre

n 65

,913

5 50

mg/

kg T

S 38

69,2

817

8,01

6 89

,49

815,

794

5,8

15,4

Ben

z[a]

pyre

n 49

,810

4 10

0

mg/

kg T

S 38

46,7

813

6,43

6 53

,19

421,

054

2,6

10,5

Cry

sen

62,3

154

100

m

g/kg

TS

3840

,47

120,

116

47,6

755

2,63

43,

211

,1Su

m P

CB

7 2,

244,

64

1

μg/k

g TS

18

1,07

7,76

5 1,

0810

,26

0

D

ioxi

ner o

g fu

rane

r (W

HO

-TEQ

PC

DD

/F)

0

0

0

C

B77

cop

l

0

0

0

C

B12

6 co

pl

0

0

0

CB

169

copl

0

0

0

B

DE4

7 (2

,2',4

,4'-

tetra

brom

diph

enyl

ethe

r)

0

0

0

B

DE9

9 (2

,2',4

,4',5

-pe

ntab

rom

diph

enyl

ethe

r)

0

0

0

B

DE1

00 (2

,2',4

,4',6

-pe

ntab

rom

diph

enyl

ethe

r)

0

0

0

B

DE1

53 (2

,2',4

,4',5

,5'-

hexa

brom

diph

enyl

ethe

r)

0

0

0

B

DE1

54 (2

,2',4

,4',5

,6'-

hexa

brom

diph

enyl

ethe

r)

0

0

0

C

hlor

alka

ner

0

0

0

diet

hylh

exyl

phth

alat

(D

EHP)

33

610

74

μg/k

g TS

1535

,23

203,

896

27,8

768

4,21

D

i-oct

yl-p

htha

lat

0

0

0

Di-i

so-n

onyl

phth

alat

e

0

0

0

no

nylp

heno

l 74

,213

9

μg

/kg

TS

1623

,23

225,

936

0

he

xach

lorb

enze

n (H

CB

) 0,

120,

26

μg/k

g TS

0

0

0

hexa

chlo

rbut

adie

n

0

0

0

p.

p.-D

DE

0,4

0,68

0,

5

μg/k

g TS

13

0,08

0,16

4 0,

170,

200

4.

Kys

tvan

de,

sid

e 21

Lind

an (g

-HC

H)

0,42

0,95

0

0

0

D

ield

rin

0,5

μg

/kg

TS

0

0

0

*E

AC

er d

en v

ejle

dend

e øk

otok

siko

logi

ske

effe

ktvæ

rdi s

om e

r uda

rbej

det a

f Osl

o-P

aris

Kom

mis

sion

en

**

Milj

ømin

iste

riets

bek

endt

gøre

lse

nr. 1

022

af 2

5. a

ugus

t 201

0 om

milj

økva

litet

skra

v fo

r van

dom

råde

r og

krav

til

udle

dnin

g af

foru

rene

nde

stof

fer t

il va

ndlø

b, s

øer o

g ha

vet,

med

efte

rfølg

ende

ænd

ringe

r. V

ærd

iern

e om

regn

et fr

a gl

ødet

ab ti

l TO

C. T

OC

udg

ør 3

3 %

af g

løde

tab.

***

Gen

nem

snits

værd

i for

ana

lyse

r i o

mrå

det f

or s

toffe

r der

er o

mfa

ttet a

f bek

endt

gøre

lse1

669

om

milj

økva

litet

skra

v og

med

ian

for ø

vrig

e st

offe

r

Til b

ereg

ning

af m

edia

nvæ

rdie

r ind

går v

ærd

ier u

nder

det

ektio

nsgr

æns

en m

ed d

etek

tions

græ

nsen

, da

stof

fern

e i

natio

nale

scr

eeni

ngsu

nder

søge

lser

er p

åvis

t i m

arin

t bio

ta o

g se

dim

ent

angi

ver v

ærd

ier d

er g

iver

anl

edni

ng ti

l at o

mrå

det p

lace

res

i ind

sats

kata

gori

3

angi

ver v

ærd

ier d

er g

iver

anl

edni

ng ti

l at o

mrå

det p

lace

res

i ind

sats

kata

gori

2

5. Grundvand, side 1

5. Grundvand

Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand mht. grundvandsindvindingers påvirkning af vandløb i Hovedvandopland Århus Bugt

Indhold

5.1. Datagrundlag 2 5.1.1. Indvindingsdata og boringer 2 5.1.2. Medianminimumsværdier og vandløbsoplande 3 5.1.3. Vandløbsmålsætninger 4

5.2. Metodevalg og baggrund for metodevalg 5 5.2.1 Beregning af indvindingens påvirkning 5 5.2.2 Beregning af oprindelig medianminimum 6 5.2.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb 8

5.3. Resultater 8 5.3.1. Resultater 8 5.3.2. Kobling til grundvandsforekomster 19

5.4 Referencer 19


5.1 Datagrundlag

5.1.1 Indvindingsdata og boringer

Dataudtræk De tilgrundliggende data er udtrukket fra Jupiter i november 2007 og er:

1) Oplysninger om indvindinger på anlægsniveau inkl. indvinding af overfladevand for årene 2003 tilmed 2006.

2) Oplysninger om boringer ved aktive anlæg.

Indvindingen, der er trukket ud af Jupiter på anlægsniveau, er fordelt på boringsniveau og i de tilfælde, hvor der er flere boringer pr. anlæg, er indvindingen fordelt ligeligt på boringerne. Hvor der kun er oplysninger om anlæggets beliggenhed, er indvindingen placeret i anlægskoordinaterne. For hver boring er koten for midten af filteret beregnet og det er skønnet, hvilken grundvandsforekomst (dyb, nedre regional, øvre regional eller terrænnær), der indvindes fra. For anlæggene uden boringsoplysninger er grundvandsforekomsten, der indvindes fra, umiddelbart skønnet at være den samme, som den der indvindes fra i nærmeste boring.

Opgørelse af indvindingens størrelse Indvindingen, der indgår i beregningerne, er den gennemsnitlige indvinding for årene 2003-2006 for de år, hvor der er indberetninger. I de tilfælde hvor indberetningen for alle årene er nul, er den gennemsnitlige indvinding sat til tilladelsen. Hvis blot én indberetning er større end nul antages den beregnede gennemsnitlige indvinding umiddelbart at være i orden. Negative værdier, dvs. -1, er sat lig med tilladelsen. Mere negative værdier, eks. -2320, er ganget med (-1). Se figur 5.1.1 for indvindingens fordeling i hovedvandoplandet.

Den samlede årlige indvinding udgør for hovedvandopland Århus Bugt ca. 23,8 mio. m3 pr. år. Fordelingen på deloplande fremgår af tabel 5.3.1.

Indvinding af overfladevand Oppumpningen af overfladevand udgør godt 1 promille af den samlede indvinding i hovedopland Århus Bugt og skønnes derfor ikke at påvirke vandføringen væsentligt. Indvinding af overfladevand tæller derfor ikke med i opgørelserne i dette baggrundsnotat af påvirkningen af medianminimumsafstrømningen i vandløbene, som følge af indvinding.


Figur 5.1.1. Gennemsnitlig indvinding for årene 2003-2005 angivet på boringsniveau.

5.1.2 Medianminimumsværdier og vandløbsoplande

Efter ”tørken” i 1970érne opstod et behov for en administrativ værdi for en mindste vandføring i vandløbene. Begrebet medianminimumsvandføring blev en almindelig administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning af afstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blev synkronmålt for at fastlægge medianminimumsværdi op gennem vandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i 1970érne og 1980érne og er i nyere tid stedvis opdateret ved nyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyeste viden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindes som GIS tema, med synkronmålepunkter og tilhørende oplande ud fra topografi. Dette materiale repræsenterer den aktuelle medianminimumsværdi i vandløbene som den ser ud i dag med den påvirkning der i dag er fra indvinding.

De nyeste medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden 1971-2000 /1/ for Gudenå-systemet, hvor medianminimum er medianen af en tidsserie af årlige døgnmiddelminimumsvandføringer for perioden. De øvrige medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden 1976-1995 /2/.

På figur 5.1.2 vises synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedoplandets deloplande.


Figur 5.1.2. Synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedvandoplandets deloplande (sort streg).

5.1.3 Vandløbsmålsætninger

Til brug for Vandplan 2010 er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for Qmedmin i forhold til vandindvindingen /3/:

1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.

2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimums-vandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.

Det fremgår af retningslinjerne, at kravværdier for Qmedmin er defineret som en påvirkningsgrad af den oprindelige Qmedmin. På figur 5.1.3 ses de vejledende kravværdier for påvirkning af oprindelig medianminimum.


Figur 5.1.3. Viser 5 % og 10-25 % vejledende kravværdierne for vandløbene i hovedvandopland Århus Bugt. De lyserøde (0 %) strækninger repræsenterer søer.

5.2 Metodevalg og baggrund for metodevalg

5.2.1 Beregning af indvindingens påvirkning

Grundvandsdannelse For at kvantificere udnyttelsesgraden og kunne vurdere, om der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen, er det nødvendigt at holde indvindingen op mod grundvandsdannelsen.

Grundvandsdannelsen kan ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau på det foreliggende grundlag, da der kun for en del af Miljøcenter Århus’ 4 hovedvandoplande foreligger kvalitetssikrede grundvandsmodeller. I NOVANA-regi er der ved at blive opstillet en grundvandsmodel, Den Nationale Vandressourcemodel (”Den ny DK-model”), der formentlig på sigt vil kunne anvendes til overordnede vandbalancebetragtninger i forbindelse med vandplanarbejdet i Miljøcenter Århus’ område. Herunder også kvantificering af grundvandsdannelsen til de enkelte grundvandsforekomster.

For at opnå et mål for grundvandsdannelsen på et nogenlunde ensartet niveau indenfor Miljøcenter Århus’ 4 hovedvandoplande er der derfor hovedsagelig ikke anvendt resultater af grundvandsmodellering, men i stedet anvendt grundvandsdannelsen


beregnet ud fra medianminimumafstrømningsdata og indvindingsdata (jf. Århus Amts basisanalyse for vanddistrikt 70 fra 2004) kombineret med nettonedbørsberegninger foretaget af GEUS med DK-modellen.

Kvantificering af påvirkningen Da grundvandsdannelsen ikke kan kvantificeres på grundvandsforekomstniveau kan udnyttelsesgraden heller ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau. I stedet laves opgørelsen af indvindingen og grundvandsdannelsen for fællesmængden af de arealer, grundvandsforekomsterne i de forskellige niveauer dækker.

Vurderingen af grundvandsindvindingens påvirkning af grundvandsdannelsen til grundvandsforekomsterne og medianminimumsafstrømningen i vandløbene er foretaget ved at opgøre grundvandsdannelsen og indvindingen på (topografisk) deloplandsniveau, dvs. som samlet overslag for et større område, da sammenhængende grundvandsmodeller mangler. Deloplandene kan ses på figur 5.1.2.

Denne tilgang er valgt for at sandsynliggøre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem grundvandsoplandet og det topografiske opland, så der ikke foregår grundvandsstrømning ud af oplandet (Qu

= 0, se figur 5.2.1). Jo mindre topografisk opland, jo mindre er sandsynligheden for, at der er sammenfald mellem det topografiske opland og grundvandsoplandet til vandløbsstrækningerne inden for oplandet, alt andet lige. Grundvandsoplandet kan eksempelvis bestemmes ud fra grundvandspotentialekort. Da de topografiske deloplande er forholdsvis store, vurderes grundvandsforekomsternes tilstand på et tilsvarende relativt overordnet niveau.

Af figur 5.2.1 fremgår de antagelser og ligninger, der kvantificerer påvirkningen. Påvirkningen er således beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning.

5.2.2 Beregning af oprindelig medianminimum

Oprindelig medianminimum, som antages lig grundvandsdannelsen, beregnes generelt som medianminimumsafstrømningen plus oppumpningen, se figur 5.2.1.

I deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig indenfor hovedvandopland Århus Bugt er grundvandsdannelsen og dermed den oprindelige medianminimum (se afsnit 2.1) baseret på medianminimumafstrømningsdata og indvindingsdata (jf. Århus Amts basisanalyse for vanddistrikt 70 fra 2004).

I delopland Samsø Tunø er følgende gældende:Samsø: Grundvandsdannelsen er baseret på Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø - Detailkortlægning del 1, juli 2005, s. 92.


Figur 5.2.1. Beregning af vandløbspåvirkning.

Det er antaget, at der eksisterer en ligevægt indenfor oplandet således at hele nettonedbøren, der falder i oplandet fjernes via vandløbene og via grundvandsindvinding. Det er også antaget, at medianminimumsafstrømningen i vandløbene indenfor oplandet er reduceret med hele den grundvandsmængde, der indvindes indenfor oplandet. Ovennævnte antagelser svarer til, at ændringen af vandindholdet for mættede og umættede magasiner er lig med nul (dM =0).

Vandbalanceligningen på markskala og vandløbsoplandsskala kan opskrives som følger, hvor alle led er givet i mm:

Markskala: I + Ps = ETa + Rs + Dr + dW, hvor I Nedsivning af vandingsvand Ps nedbør ved jordoverfladen ETa aktuel fordampning, inklusive fordampning på grund af vandingRs overfladeafløb Dr dræning ud af rodzonen dW ændring i rodzone vandindholdet

Vandløbsoplandsskala: I + Ps = ETa + Qo + Qu + U + dM, hvor Qo afdræning til vandløb, inklusive Rs og Dr, eksklusive

spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet U Oppumpning af grundvand Qu underjordisk afstrømning dM ændring af vandindholdet for mættede og umættede

magasiner, inklusive dW

Med ovennævnte antagelser reduceres vandbalanceligningen på vandløbsoplandsskala til: I + Ps = ETa + Qo + U

Hvilket også kan skrives som: Nettonedbør + I = Qo + U

Qo er summen af baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet), drænbidrag og interflow.

Nettonedbør + I = baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet) + drænbidrag + interflow + U

Drænbidrag og interflow antages ikke at bidrage til grundvandsdannelsen, GVD. Baseflow antages at være lig med medianminimumsafstrømningen, eksklusive spildevandsudledningen til vandløb indenfor oplandet, Qmm.

Den resulterende ligning, der er anvendt i vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand er således:

GVD = Qmm + U = Upåvirket medianminimumsafstrømning

Grundvandsindvindingens påvirkning i procent af den oprindelige medianminimumsafstrømning beregnes således:

Påvirkningsprocent = U*100%/(Qmm + U)


Tunø: Grundvandsdannelsen er baseret på Redegørelse for grundvandsressourcen på Tunø, sept. 2006, s. 18. Nettonedbøren er 200 mm/år, men større indvinding end svarende til de angivne 100 mm/år vil være uforsvarligt pga. risiko for saltvandsindtrængning.

5.2.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb

Påvirkningen er som nævnt beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning.

Overordnet vurdering Først er der foretaget en overordnet vurdering med henblik på en udpegning af de deloplande i hovedvandoplandet, hvor vandindvinding påvirker vandløbene mere end de vejledende kravværdier.

Som et samlet overslag for et større område sættes påvirkningen fra vandindvinding i et delopland i relation til den vejledende kravværdi, der gælder for størsteparten af vandløbsstrækningerne i deloplandet. I alle deloplande har størsteparten af vandløbsstrækningerne kravværdien 10 %, se figur 5.1.3.

Detaljeret vurdering I de deloplande, hvor påvirkningen fra vandindvinding overstiger 10 %, foretages en mere detaljeret udpegning af de vandløbsstrækninger, som påvirkes mere end de vejledende kravværdier. Den detaljerede vurdering er kun foretaget i områder med større vandværker, hvor der foreligger supplerende oplysninger, først og fremmest resultater af grundvandskortlægningen. Indvinding til drikkevand udgør ca. 90 % af den totale indvinding i hovedvandopland Århus Bugt.

5.3. Resultater

5.3.1 Resultater

Overordnet vurdering for hovedvandopland Århus Bugt Indvindingens kvantitative påvirkning kan ses i tabel 5.3.1 (kolonnen ”Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen”). Beregningerne viser, at vandindvindingen i grundvandsforekomster i deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig overordnet reducerer vandføringen med mere end 10 % af den upåvirkede medianminimumsafstrømning for deloplandene som helhed.

I deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig er der som led i grundvandskortlægningen lavet grundvandsmodeller og vandressourceopgørelser. I disse oplande foretages derfor en mere detaljeret vurdering.


Delopland Grundvands-dannelse

m3

Årlig indvinding

m3

Årlig indvindings andel af grundvands-dannelsen*

%Århus Bugt

4.570.000 3.850.000 84,2

Århus Å 27.300.000 10.070.000 36,9

Samsø Tunø 11.210.000 1.070.000 9,5

Kalø Vig 11.660.000 8.830.000 75,8

Tabel 5.3.1. Den årlige indvinding i Hovedvandopland Århus Bugt fra grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af grundvandsdannelsen. Årlig indvinding er gennemsnit for perioden 2003-2006. *Svarer til påvirkning af oprindelig medianminimum.

Detaljeret vurdering Først påvises påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding, ud fra modelresultater. Dernæst beregnes påvirkningen med den sidste ligning i figur 5.2.1.

Delopland Århus BugtDelopland Århus Bugt ligger indenfor Århus Syd-modellen /4/. Der er foretaget vandbalanceberegninger med Århus Syd-modellen, der nedenfor er benyttet til at påvise påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding.

Figur 5.3.1. For de navngivne målestationer er der beregnet vandføringer med Århus Syd-modellen /4/. De tilhørende deloplande afgrænses med sorte streger og vist med forskellig signatur. Se eventuelt figur 5.3.4.


Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Giber Å på strækningen mellem stationerne 270063 og 27.04 på godt 10 l/s. Se figur 5.3.1 for beliggenhed af stationerne. Opstrøms station 270063 beregnes ingen tilsvarende reduktion i tilstrømningen til Giber Å, men det behøver ikke at være ensbetydende med at Giber Å opstrøms station 270063 ikke er reduceret som følge af grundvandsindvinding. I beregningen af påvirkningen af den upåvirkede medianminimumsafstrømning fokuseres i første omgang på de dele af oplandet til station 27.04, hvor den væsentligste grundvandsindvinding foregår. Der er ingen tilvækst i medianminimumsafstrømningen indenfor det påvirkede område.

I Århus Syd-scenarierapporten bemærkes i afsnit 3.2.2 (Scenarium 2, Afstrømning) /4/, at ”der er tale om meget små påvirkninger, og set i forhold til de store påvirkninger af potentialerne understreger det opfattelsen af et ”dekoblet” system, hvor de dybe magasiner til en vis grad er isolerede fra de overfladiske afstrømninger.” Dette antyder, at der kan være tale om en forholdsvis dårlig hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinerne og Giber Å. Men set i lyset af, at indvindingen har foregået over lang tid kan ”dekoblingen” lige så vel skyldes, at indvindingen har sænket potentialet, hvilket igen har reduceret grundvandsstrømningen til Giber Å betydeligt.

En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på strækningen mellem stationerne 270063 og 27.04 (se figur 5.3.1) på godt 10 l/s udgør 97 % af den øgede indvinding ved Bederværket, Malling Vandværk og Mårslet Vandværk. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen også peger på, at vandføringen i Giber Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Det skal slås fast, at selvom den oprindelige medianminimum er reduceret væsentligt, er det ikke ensbetydende med, at der ikke løber vand i vandløbet.

Konklusionen på en nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal er, at det er ret sikkert, at primært Bederværkets indvinding har reduceret den oprindelige medianminimumsafstrømning i Giber Å nedstrøms station 270053.

Påvirkningen af Giber Å som følge af Bederværkets indvinding er en kendt sag, idet Århus Kommune tilfører åen vand fra et regnvandsbassin i de perioder, hvor vandføringen ved Fulden kommer under 45 l/s.

Østerbyværket ligger opstrøms station 270053, hvor medianminimumsafstrømningen er målt til godt 19 l/s. Såfremt Østerbyværket oppumper den tilladte mængde, vil indvindingen udgøre knap 60 % af den oprindelige medianminimumsafstrømning.


Figur 5.3.2 Tilvæksten i medianminimumsvandføring er opgjort indenfor det orange opland. Bederværket står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Udstrækningen af oplande til kildepladserne i området er blandt andet vist med grå, lysegrøn og blå streg.

Med Århus Syd-modellen beregnes imidlertid ingen reduktion i vandføringen ved station 270053 ved scenarium 2, til trods for at indvindingen ved Østerbyværket øges med 13 % og indvindingen ved Mårslet vandværk øges med 20 %.

Da størstedelen af oplandet til Giber Å er dækket af oplande til kildepladser, se figur 5.3.2, er der foretaget en samlet beregning af påvirkningsprocenten for hele oplandet til Giber Å, se tabel 5.3.2. Ved beregningen af påvirkningsprocenten er der regnet med en medianminimumsvandføring på 45 l/s ved Fulden, svarende til den indsats, der allerede er iværksat, hvor vandløbet kunstigt tilføres vand for at sikre en tilstrækkelig vandføring.


Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr

Giber Å, udløb i Kattegat, 270026

Tilladelse [m3/år] 3903665

Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 3341842

Uudnyttet tilladelse [m3/år] 561823

Uudnyttet tilladelse [%] 14

Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 75

Tabel 5.3.2 Nøgletal for oplandet til Giber Å.

Delopland Århus ÅDelopland Århus Å ligger delvis indenfor Århus Syd-modellen, som er anvendt til at foretage vandbalanceberegninger.

Århus Syd-modellen indikerer, at Brabrand Sø er en ”hængende” sø, der ikke har forbindelse til det dybe grundvand, jf. afsnit 3.2.2. i /4/: ”de dybe magasiner er til en vis grad isoleret fra overfladisk afstrømning”.

I Århus Syd-modelrapporten /4/ konkluderes følgende: ”påvirkninger på potentialer, afstrømning og vandbalancer er undersøgt i Indsatsområderne. Det blev fundet, at øget oppumpning modsvares af et fald i afstrømningen i vandløbene og en ændring i strømmen over randen” og ” i Åbo indsatsområde hentes den øgede indvinding næsten udelukkende i vandløbene” s. 2 i kap 5 /4/.

1) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland der afgrænses af vandføringsstationerne 260097, 260035 og 26.01/260066, se figur 5.3.4. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på 10 l/s.

En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstalviser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 10 l/s udgør godt 64 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland der afgrænses af vandføringsstationerne 260097, 260035 og 26.01/260066. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Åboværket står for den væsentligste grundvandsindvinding i området.

I tabel 5.3.3 er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1.


2) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation 260025 (260400 i Århus Syd-scenarierapporten), se figur 5.3.3. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på godt 18 l/s.

En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstalviser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 18 l/s udgør godt 65 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation 260025 (260400 i Århus Syd-scenarierapporten). Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området.

Det topografiske opland mellem stationerne 260025 og 260035, se figur 5.3.3, er også påvirkede. Ved station 260035 er vandføringen beregnet i scenarium 2 28 l/s mindre end vandføringen beregnet i scenarium 1.

Som det fremgår af figur 5.3.3 omsluttes station 260025 af flere vandværksoplande. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at adskille den del af grundvandsindvindingen, der påvirker vandføringen i a) det topografiske opland til station 260025 fra den del af grundvandsindvindingen, der påvirker vandføringen i b) det topografiske opland mellem stationerne 260025 og 260035 nedstrøms. Der er derfor ikke beregnet påvirkningsprocenter for ovennævnte topografiske oplande a) og b). I stedet er valgt at fokusere på påvirkningen af vandføringen indenfor hele oplandet til station 260035, se nedenstående punkt C). Dette minimerer usikkerheden på beregningen af påvirkningsprocenten, da vandværksoplandene i højere grad er inkluderet i det topografiske opland.

3) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation 260035, se figur 5.3.3. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på 28 l/s.

En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstalviser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 28 l/s udgør godt 90 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation 260035, se figur 5.3.3. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området.



Figur 5.3.3. Tilvæksten i medianminimumsvandføring er opgjort indenfor det grønne opland. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Udstrækningen af oplande til kildepladserne i området er blandt andet vist med pink, sort og blå streg, jf. punkterne B) og C) i teksten.

4) Der er beregnet opland til Lyngbyværket med Århus Nord-modellen. Oplandet til vandværket kortlægges dog først endeligt som et led i Århus Vest-kortlægningen. Der mangler viden om grundvand-vandløb-interaktionen. Det betyder, at den beregnede påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring, som følge af grundvandsindvinding, umiddelbart skønnes at være for usikker.



A) Århus Å, Skibby (26.01),

260066

C) Århus Å, Fusvad -

opstrøms Jeksen bæk, 260035

Tilladelse [m3/år] 2163500 2961500

Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 1335880 2389690

Uudnyttet tilladelse [m3/år] 827620 571810

Uudnyttet tilladelse [%] 38 19

Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 85 30

Tabel 5.3.3. Nøgletal for oplandet til Århus Å, jf. også teksten under ovenstående punkter A) og C).

Delopland Kalø VigGrundvandsmodel Århus Nord dækker den del af deloplandet, som ligger op til deloplandet Århus Å. Det er også her de store indvindinger, Kastedværket, Truelsbjergværket og Elstedværket findes. Resultaterne af modelberegningerne er brugt i Århus Amts ressourceredegørelse (resumé) for indsatsområderne Kasted, Truelsbjerg, Ristrup og Elsted.

Med modellen er beregnet forskellige scenarier, hvor man blandt andet har ændret på indvindingen (aktuel indvinding kontra tilladt indvinding). Modelresultaterne viser, at vandløbene påvirkes kvantitativt, når indvindingen øges /5/.

Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091, se figur 5.3.4. Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en gennemsnitlig årlig reduktion i tilstrømningen til Egåen på godt 18 l/s /5/.

En nærmere analyse af Århus Nord-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 18 l/s udgør godt 35 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Nord-modellen peger på, at vandføringen i Egåen er påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området.




Egå, Jernbanebroen (23.01), 230091

Tilladelse [m3/år] 6300000

Oppumpning 2003-2006 [m3/år] 5230376

Uudnyttet tilladelse [m3/år] 1069624

Uudnyttet tilladelse [%] 17

Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 85

Tabel 5.3.4. Nøgletal for oplandet til Egåen.

Justering af vejledende kravværdier På de påvirkede delstrækninger er det vurderet ud fra et konkret kendskab til de biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold, at miljømålene kan nås med den aktuelle påvirkning. For Giber Å og Holmbæk (tilløb til Århus Å) er den biologiske målsætning således allerede opfyldt, mens det for Århus Å, Egå og Bukbæk (tilløb til Egå) vurderes, at en indsats overfor udledninger fra punktkilder samt forbedring af de fysiske forhold vil kunne give målopfyldelse.

Vejledende kravværdier for påvirkningen af den oprindelige medianminimumsvandføring er derfor justeret, så den svarer til den aktuelle påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring for enkelte vandløbsstrækninger indenfor 5 mindre topografiske oplande, se figur 5.3.5.

For de resterende vandløbsstrækninger er der ikke sat nye påvirkningsprocenter, idet beregningerne af vandløbspåvirkningerne er relativt usikre eller ikke er foretaget på grund af manglende viden.


Figur 5.3.4. De topografiske oplande, der er beregnet påvirkningsprocenter for, jf. tabel 5.3.2, 5.3.3 og 5.3.4. Vandføringsstationer er angivet med numre, og grundvandsindvindinger er markeret med blå cirkler, hvor cirklens størrelse er proportional med indvindingens størrelse.


Figur 5.3.5. De udvalgte delstrækninger, hvor de vejledende kravværdier for påvirkning af vandløb er justeret, er markeret med sort og orange streg. Værdierne for de justerede vejledende kravværdier er angivet med orange etiket. De 4 topografiske oplande, som hører til de udvalgte delstrækninger, er markeret. Indvindingen er også markeret.


5.3.2 Kobling til grundvandsforekomster

Miljømålet for grundvandsforekomsters kvantitative tilstand siger bl.a. at den enkelte grundvandsforekomst ikke må være påvirket af grundvandsindvinding i en sådan grad, at tilknyttede vandløb ikke er i stand til at opnå deres miljømål.

Da de vejledende kravværdier for vandløbene er justeret til den aktuelle påvirkning på vandløbsdelstrækninger, hvor der er sikker viden, og da der er mangel på viden for den resterende del af vandløbsstrækningerne, vurderes grundvandsforekomsterne i hovedvandopland Århus Bugt i god tilstand mht. påvirkning af vandløb.

5.4 Referencer /1/ Vandføringens medianminimum i vandområdedistrikt 70. Århus Amt, Natur og Miljø, juni 2004.

/2/ Vandføringens medianminimum 1976-95. Teknisk rapport, Århus Amt, Natur og Miljø, okt. 1998

/3/ Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 4.0. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010.

/4/ Indsatsområde Århus Syd, modellering. Scenarier. Århus Amt. DHI Rapport December 2005

/5/ Indsatsområde Århus Nord 02, modellering. Scenarier. Århus Amt. DHI Rapport April 2005

6. Punktkilder, side 1

6. Punktkilder

6.1 Indledning

Dette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerne og den usikkerhed der knytter sig hertil. Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baseline og nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Status er beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningen i 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag, som allerede er besluttet med regionplaner m.v. Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats, der vurderes at være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af 2015. De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget /1/. Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde og notatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i de situationer hvor der mangler data.

Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data for punktkilder. De kan ses interaktivt på en http://miljoegis.mim.dk.

Data for punktkilder vises på kortene som punkter. Ved disse kort er det også muligt at få vist de attribut-oplysninger, der knytter sig til de enkelte punkter. Det er oplysning om navn, identifikationsnummer, udledt stofmængde i status og baseline, samt om der er fastsat en supplerende indsats for den pågældende punktkilde. Desuden er der varierende andre oplysninger, som renseniveau og ejerforhold for renseanlæg og udledningstype for regnvandsbetingede udløb.

Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde – uanset type – er det fordi vurderingen af de enkelte vandområder baseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforhold for hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammen udgør det aktuelle vandområde. Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning til det delopland hvor den udgør en del af belastningen. 6.1.1 Usikkerhed på oplande De enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland, hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater i bagvedliggende databaser. DMU har defineret de anvendte oplandsgrænser. Der er konstateret nogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som er registreret af Miljøcentret. Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom det pga.


manglende adgang til elektroniske kloakoplandskort og drænkort med registrering af afstrømning, der går på tværs af vandskel, heller ikke har været muligt at korrigere oplandskortene for sådanne forhold. Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl. Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tæt på en oplandsgrænse og i byområder.

6.2 Renseanlæg

I bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på anlægget. 6.2.1 Status Som status er anvendt udledningsdata for 2005, som de er beregnet i den fællesoffentlige database WinSpv. Der er tale om data for udledningen beregnet på grundlag af målinger på det enkelte renseanlæg. For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationer anvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder /4/. Dette gælder både kommunale og private renseanlæg, hvor der dog kun er få private anlæg med tilstrækkelige måledata. 6.2.2 Baseline Baseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005) og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplaner er besluttet gennemført inden 2015. Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningen i status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlæg kvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne. 6.2.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller spildevandet afskæres til andet renseanlæg. De anvendte virkemidler fremgår af Virkemiddelkataloget /1/. 6.2.4 Usikkerhed Ved transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføring og den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er i dag begrænset væsentligt, idet alle større renseanlæg har kontinuert registrering af vandføringen. Den årlige vandmængde eller samtlige døgnvandmængder kan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationen i afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantallet er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen. På renseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøver pr. år og for renseanlæg mellem


100 og 1.000 PE skal der foreligge 6 analyser pr. år. På anlæg indtil 50.000 PE skal der analyseres mindst 12 prøver. På anlæg over 50.000 PE skal der analyseres mindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedst mulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer, derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kilde er, jo bedre er udledningen bestemt. Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindre end 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertid være betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandet og prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg er indholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiske renseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulært stof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed er væsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceres også, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanent prøvetagningsudstyr. Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt i forhold til nedbørshændelser m.v., kan der på det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsen af den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelser af koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typisk vil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordi de enkelte usikkerheder udligner hinanden. Udledningen fra renseanlæg varierer generelt med årets nedbørsmængde. Miljøcentret har vurderet, at de udledte mængder for 2005 repræsenterer et gennemsnit for de forudgående års udledning og således er rimeligt repræsentativt. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

6.3 Regnbetingede udledninger (RBU)

I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet. 6.3.1 Status Status beregnes på baggrund af de data kommunerne og tidligere amter har lagt ind i databasen WinRis. Der anvendes normal års data fra 2007. De udledte vandmængder og stofbelastninger som er registreret for det enkelte udløb i WinRIS, er typisk beregnet på niveau 1 vha. oplysninger om bygværker og enhedstal, som beskrevet i /2/.


6.3.2 Baseline Baseline er generelt sat lig statussituationen, med mindre kommunen har oplyst andet. Det må antages, at mange kommuner i de nærmeste år vil etablere af bassiner eller renovere kloakken for nogle udløb. Da disse tiltag ikke altid er medtaget, vil de beregnede belastninger i baselinesituationen i visse tilfælde være overestimerede. I forbindelse med forhøringen har mange kommuner givet tilbagemeldinger om planlagte tiltag som er indført i baseline. 6.3.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes. Indsatsen på overløbsbygværkerne sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunkt på 5 mm. hvor afløbstallet generelt er forudsat at være 4,5 l/s/red.ha, hvilket betyder at udledningen reduceres til 250 m3/red.ha. 1 m3 bassinvolumen reducerer udledningen med 0,7 kg BI5, 0,06 kg P og 0,16 kg N, jf virkemiddelkataloget. Som anført ovenfor aflastes der ca. 250 m3/red.ha hvis afløbstallet er 4,5 l/s/red.ha. og bassinet er 5 mm. Hvis afløbstallet derimod er ca. 1 l/s/red.ha skal der være et bassin på ca. 10 mm for at opnå den samme årlige aflastning, mens der kun skal være ca. 2 mm bassin hvis afløbstallet er 10 l/s/red.ha. I alle de nævnte eksempler vil der være tale om, at bygværket aflaster ca. 5 gange om året. Der henvises i øvrigt til ref. /2/ for nærmere uddybning. Som det fremgår af ovenstående indgår det således ikke i beregningerne hvad det aktuelle afløbstal for de enkelte overløbsbygværker er, eller om der allerede findes et bassin. Det eneste der indgår, er den samlede udledning pr. arealenhed. Baggrunden er, at det anses for mest afgørende for forureningsbelastningen hvor stor den resulterende udledning er pr. arealenhed og mindre om afløbstallet er stort eller lille og/eller om der f.eks. allerede er et bassin. Eventuelle fejl eller manglende data i WinRIS kan betyde, at der i realiteten både kan være flere steder hvor det er nødvendigt at bygge bassiner og steder, hvor eksisterende bassinvolumen er tilstrækkeligt. 6.3.4 Usikkerhed Belastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra år til år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde og intensitet). Da der tages udgangspunkt i en tilbageskuende gennemsnitsbelastning (normalår), selvom det er erkendt, at


nedbørsmængde og intensitet er stigende som følge af klimaforandringer, kan den beregnede belastning være underestimeret i forhold til den reelle belastning. Særlig er de mindste regnhændelser ikke medtaget i Odenseregnserien, hvilket har betydning for beregningen på de separate udløb. Der er stor variation i kvaliteten af data om RBU i WinRis-databasen. Ingen data er baseret på konkrete målinger i felten og udover decideret fejl i databasen, så varierer kvaliteten fra meget grove skøn og estimater til data genereret på bygværksniveau gennem modelberegninger. Alle data om belastningen, inklusive de modelberegnede, er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med det formål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerne ved den samlede indsats. Usikkerheden på beregninger på det enkelte udløb kan være overordentlig stor. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

6.4 Spredt bebyggelse

6.4.1 Status Udledningen beregnes for den spredte bebyggelse ud fra et udtræk fra OIS-BBR. Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBR oversættes til NOVANA afløbskoder til hvilke, der findes vejledende tal for udledte mængder. Der er anvendt NOVANAs standard tal for PE/ejendom, og for sommerhuse også den årlige benyttelsestid. I bilag 6.1 ses de anvendte SQL udtræk og i bilag 6.2 ses oversættelsen af BBR koder til NOVANA afløbskoder. Århus og Skanderborg Kommuner har imidlertid en særskilt database til registrering af afløbsforhold for spredt bebyggelse, som i stedet er anvendt. Som led i kommunens sagsbehandling er her fastlagt NOVANA afløbskode m.v. konkret for den enkelte ejendom. 6.4.2 Baseline Baseline er som udgangspunkt sat lig status. For udledninger beliggende i oplande til søer, som i amternes regionplaner er udpeget til fosforrensning er der imidlertid anvendt renseklassens udledningstal, hvis statusudledningen for fosfor for en ejendom lå højere end for den krævede renseklasse. 6.4.3. Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelse hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres. Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger. Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer og i


nogle tilfælde opstrøms søer med henblik på at reducere udledningen af fosfor. Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kg BI5/ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlæg stiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år 6.4.4 Usikkerhed Oplandsafgrænsning Regionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret. Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænse via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområde i et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvis det viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet i et udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen. Datakvalitet i BBR I BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelse der i realiteten er kloakerede ejendomme. Udtræksmetode Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er sket efter bedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR er her anvendt. En del ejendomme har anvendelse der vurderes ikke at relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteret fra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (Statens VURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse, da de er dårligt bestemt i BBR. GIS-analyser Da der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatet for ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giver en usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkoblet en drænrørsledning. Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST’s model for den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteter og antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerheder i forhold til de virkelige udledninger.

6.5 Virksomheder

I bilag 6.5 er vist en oversigt over virksomheder i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline.


6.5.1 Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata fra NOVANA indberetningen for 2005, hvor der er anvendt NOVANAs skemaindberetning fra miljømyndigheden. I mange tilfælde er grundlagt for indberetningen konkrete målinger på virksomheden. 6.5.2 Baseline Baseline er generelt sat lig status, idet der kun i enkelte tilfælde har været sikker viden om ændring i virksomhedens forhold. 6.5.3 Indsats Der er ikke identificeret virksomheder i hovedoplandet hvor der er behov for indsats. 6.5.4 Usikkerhed Ud over usikkerheder ved målinger og erfaringstal (som for renseanlæg), kan variationer i produktion på virksomheder medføre at udledningen varierer betydeligt i størrelse fra år til år. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed.

6.6 Ferskvandsdambrug

I bilag 6.6 er vist en oversigt over ferskvandsdambrug i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet.

6.6.1 Status

For dambrug, herunder de udledte stofmængder er anvendt NOVANAs oplysninger for 2005:

Udledningen er fundet ved teoretisk beregning på baggrund af det til Miljøstyrelsen indberettede foderforbrug og produktion for året 2005. Ud fra det teoretisk beregnede produktionsbidrag, er udledningen beregnet ved at trække rensegraden for de renseforanstaltninger, der er etableret på dambruget, fra /5/.

Hvis dambruget ikke har haft et foderforbrug i 2005 eller et betydeligt lavere forbrug end normalt, er beregningen foretaget på basis af den årlige tilladte fodermængde.

6.6.2 Baseline

Baseline sættes lig med status med mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag f.eks. at dambruget nedlægges.


6.6.3 Indsats

På vandløbstrækninger påvirket af organisk stof i et omfang så målsætningen ikke kan opfyldes, og hvor det skønnes at dambruget er årsag eller medvirkende årsag til dette er det i planen indregnet, at der sker forbedret rensning med anvendelse af bl.a. recirkulering.

6.6.4 Usikkerhed Der kan være dambrug, der har haft et mindre foderforbrug i 2005 end normalt. Her vil statusudledningen være mindre end i et normalår ligesom baseline vil være mindre, hvis den blot er fremskrevet og der ikke er andre planer med dambruget.

På de store og mellemstore dambrug udføres målinger af udledningen. Såvel målinger som teoretiske beregninger er behæftet med en vis usikkerhed. Den teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.7 Havbrug I bilag 6.7 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline. 6.7.1 Status Data for havbrug er de data, der genereres i NOVANA. For havbrug beregnes udledningen på baggrund af regler fastsat i havbrugsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 2., således at stofbidraget beregnes som differensen mellem de mængder af kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet og de mængder, der fjernes med produktionen /7, 8/. 6.7.2 Baseline Baseline er sat lig med status. 6.7.3 Indsats Der er ikke foreslået indsats for havbrug i hovedoplandet. 6.7.4 Usikkerhed Der kan være havbrug, der har haft et afvigende foderforbrug eller en afvigende produktion i 2005 i forhold til normalt. Her vil statusudledningen være afvigende fra et normalt år ligesom baseline dermed vil være afvigende. Desuden er teoretiske beregninger generelt behæftet med en vis usikkerhed.


Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.8 Referenceliste /1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Se http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/1AFB2C89-9FFD-47BA-B446-D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf /2/ Spildevandsforskning fra MST nr. 4 1990: Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb /3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder 2003, (Novana Fagdatacenterrapport) /4/ Se http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/98106706-2D01-49B9-AB9D-57038C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig070105.pdf /5/ Notater fra BLST (sept 2008) og DMU (aug 2008) om teoretiske beregninger på dambrugsudledninger og usikkerheder.

/6/ Miljøstyrelsens Punktkilderapport 2006.

/7/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt. /8/ Se http://www2.mst.dk/databaser/mstmiljoedata/havbrug/havbrug_saltvandsdambrug_signatur.htm


6.9 Bilagsoversigt 6.1 SQL-udtryk til udtræk fra BBR 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland Århus Bugt 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Århus Bugt 6.5 Virksomheder i Hovedvandopland Århus Bugt 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvandopland Århus Bugt 6.7 Havbrug i Hovedvandopland Århus Bugt


Bilag 6.1

1. Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelse

I forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelse tilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftig forespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server i BLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenfor

• SPREDT_AfloebAdr o RowID (Unik identifikation) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o POSTNR o POSTDISTRIKT o VEJ_NAVN o HusNr o BYNAVN o AFLOEB_KODE o AFLOEB_KODE_T o AFLOEB_KODE_OPRIND o BYG_ANVEND_KODE o BYG_ANVEND_KODE_T o VUR_BENYT_KODE o VUR_BENYT_KODE_T o ADR_E_ETRS89 o ADR_N_ETRS89

• SPREDT_SumAfloebBygAnv o RowID (Unik identifikation) o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR,

VEJ_KODE, HUS_NR , BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE)

o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o SumBygArlSaml o MinBygArlSaml o MaxBygArlSaml o BYG_ANVEND_KODE o AFLOEB_KODE

• SPREDT_SumEjdAdr o RowID (Unik identifikation)


o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fra CO31000T OSAK adresse)

o kommune_nr o ejd_nr

De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdatering af OIS databasen. Tabellerne opdateres af fem procedure

• VSP_OpdaterSpredtBebyg01 • VSP_OpdaterSpredtBebyg02 • VSP_OpdaterSpredtBebyg03 • VSP_OpdaterSpredtBebyg04 • VSP_OpdaterSpredtBebyg05

2. De tre tabeller

I de tre tabeller består af en hovedtabel ”SPREDT_AfloebAdr” og to summeringstabeller ”SPREDT_SumAfloebBygAnv” og ”SPREDT_SumEjdAdr”

2.1 SPREDT_AfloebAdr

Tabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hver adresse knyttes tre koder :

• afløbskode fra BBR

• bygningsanvendelse fra BBR

• Ejendomsanvendelsen fra SVUR

I skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findes mere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flere ejendomme – hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholder små 2.000.000 adresser. For disse adresser vil der registreres flere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempel kunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom og driftsbygningerne og jorden en anden. Afløbskode (AFLOEB_KODE) Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deres afløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes - fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ”byg”. Hvis der ikke findes en afløbskode i BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabel CO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ”ejd” . Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE) Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse. De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findes flere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller) Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendes til beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære. Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE) Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret (SVUR).


Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet.

2.2 SPREDT_ SumAfloebBygAnv

Denne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer - jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskode og afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis er muligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er på adressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning, den største bygning samt en summering af bygningsarealerne.

2.3 SPREDT_SumEjdAdr

Denne tabel indeholder en summering over de ejendomme der har mere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme der optræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr. SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om der muligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvor der er mange adresser.

2.4 Kendte problemer

1. Data sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges i det åbne land anses dette ikke som et problem.

2. Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikke er registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse.


Prioriteringstabeller

Prioritering af afløbskoder Prioritering Kode Tekst

1 75 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) 2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg 3 29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 5 32 Mekanisk og biologisk rensning 6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 7 21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand 8 31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav 9 20 Afløb til samletank

10 70 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet 11 80 Anden type afløb 12 90 Intet afløb

Prioritering af anvendelseskoder Prioritering Kode Tekst

1 110 Stuehus til landbrugsejendom 2 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 3 130 Række-, kæde- eller dobbelthus 4 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) 5 150 Kollegium 6 160 Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) 7 190 Anden bygning til helårsbeboelse 8 330 Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed 9 440 Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende)

10 410 Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign. 11 420 Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) 12 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende 13 520 Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) 14 530 Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) 15 490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign. 16 510 Sommerhus 17 540 Kolonihavehus 18 210 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) 19 220 Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) 20 230 El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende 21 290 Anden bygning til landbrug, industri eller lign. 22 310 Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning o.l.) 23 320 Kontor, handel, lager, offentlig administration 24 390 Anden bygning til handel, transport eller lignende 25 590 Anden bygning til fritidsformål 26 910 Garage 1-2 køretøjer 27 920 Carport 28 930 Udhus


Bilag 6.2

Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST

Alle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteres fra.

AFLOEB _KODE _BRR

AFLOEB _TEKST_BBR

AFLOEB _KODE_MST(Før MST-kodeliste er ændret)

AFLOEB _TEKST_MST (Før MST-kodeliste eændret)

11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg

E1 Mekanisk

20 Afløb til samletank A4 Samletank

21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand

E8 Samletank toilet + Mekanisk gråt

29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse

A2 Nedsivning

30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg

A2 Nedsivning

31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav

E1 Mekanisk

32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk

70 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet

E16 Urenset

75 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger)

E1 Mekanisk

80 Anden type afløb E1 Mekanisk

90 Intet afløb A13 Intet afløb

Anl

ægs

navn

Gl.

kom

mun

e-na

vnA

nlæ

gs-

type

Ejer

forh

old

God

k. P

EVa

nd 2

005

(m3 /å

r)B

I5 2

005

(kg/

år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

Vand

201

5 (m

3 /år)

BI5

201

5 (k

g/år

)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

emæ

rkni

nger

201

5Su

pple

rend

ein

dsat

sB

JØD

STR

UP

-LA

ND

BO

RU

PE

belto

ftR

ZK

omm

unal

5519

008

607

1900

860

7E

GE

NS

Ebe

ltoft

MB

Kom

mun

al19

016

600

4060

631

1660

040

606

31G

RØ

NFE

LDE

belto

ftR

ZP

rivat

213

1438

443

161

4414

384

4316

144

KN

EB

EL

Ebe

ltoft

MB

ND

KK

omm

unal

3811

1777

0033

435

431

1777

0033

435

431

GA

LTE

NG

alte

nM

BN

DK

Kom

mun

al84

2089

0000

1781

5342

119

00

00

HE

STE

HA

VE

SK

OLE

NG

alte

nM

BK

Priv

at50

5475

915

311

5475

915

311

SK

IVH

OLM

EG

alte

nM

BN

KK

omm

unal

7058

0017

237

50

00

0S

KO

VB

YG

alte

nM

BN

DK

Kom

mun

al97

9759

1500

2200

2333

123

1692

000

4546

8765

276

SO

RR

ING

Gje

rnM

BN

KK

omm

unal

1112

6650

029

317

5839

6650

029

317

5839

XTO

US

TRU

P S

T.B

YG

jern

MK

omm

unal

4347

0965

916

035

00

00

LAD

ING

Ham

mel

MB

NK

Kom

mun

al51

039

000

9310

7129

00

00

HØ

RN

ING

Hør

ning

MB

ND

KF

Kom

mun

al13

778

1025

000

3800

6855

350

1150

000

4262

7690

392

JEK

SE

NH

ørni

ngB

SK

omm

unal

125

2311

178

180

00

0TU

NØ

Odd

erM

Kom

mun

al19

021

353

2989

726

157

2135

329

8972

615

7LÅ

SB

YR

yM

BN

KF

Kom

mun

al27

5029

2000

703

1983

7242

7000

1029

2905

106

P-k

vote

RP

2005

.FØ

LLE

VIG

, SO

MM

ER

HU

SE

Røn

deM

Priv

at20

2190

307

7416

2190

307

7416

KA

LØ G

OD

SR

ønde

BS

Priv

at35

3833

153

107

2438

3315

310

724

KA

LØ L

AN

DB

OS

KO

LER

ønde

RZ

Priv

at30

032

850

1314

920

208

3285

013

1492

020

8R

ØN

DE

CR

Røn

deM

BN

DK

Kom

mun

al55

9131

9000

934

1562

5731

9000

934

1562

57B

ALL

EN

Å H

AV

LED

NIN

GS

amsø

MB

ND

KK

omm

unal

6700

2303

0012

9295

054

1825

0012

9278

867

KO

LBY

Sam

søR

ZK

omm

unal

495

5163

597

694

167

00

00

KO

LBY

KÅ

S H

AV

NS

amsø

MP

rivat

1010

9515

337

810

9515

337

8K

OLB

Y K

ÅS

Å H

AV

LED

NIN

GS

amsø

RZ

Kom

mun

al73

529

638

9332

960

00

00

MÅ

RU

PS

amsø

RZ

Kom

mun

al31

025

678

164

538

940

00

0N

OR

DB

YS

amsø

RZ

Kom

mun

al18

4018

400

169

648

134

00

00

ON

SB

JER

GS

amsø

RZ

Kom

mun

al73

555

3997

1292

8925

357

00

00

PIL

LEM

AR

KS

amsø

RZ

Kom

mun

al22

583

707

278

1368

139

00

00

RIN

GE

BJE

RG

GÅ

RD

Sam

søB

SP

rivat

2021

9088

6114

2190

8861

14S

TAU

NS

Sam

søM

Kom

mun

al25

2738

383

9320

00

00

STE

NS

KO

V H

US

ES

amsø

MK

omm

unal

2021

9030

774

160

00

0S

TEN

VA

NG

, LE

JRS

KO

LES

amsø

BS

Priv

at65

7118

285

199

4571

1828

519

945

TOFT

EB

JER

GS

amsø

BS

Kom

mun

al75

1436

329

424

357

00

00

TRA

NE

BJE

RG

Sam

søB

AS

Kom

mun

al11

6096

083

3273

2212

522

00

00

ØR

BY

Sam

søR

ZK

omm

unal

260

2163

270

250

750

00

0Ø

STE

RB

YS

amsø

RZ

Kom

mun

al10

019

132

2724

329

00

00

RE

STA

UR

AN

T S

TILL

ING

SØ

Ska

nder

borg

MB

KP

rivat

3532

8599

923

3285

9992

3B

ED

ER

Årh

usM

BN

DK

FK

omm

unal

5760

5084

0062

527

0462

3439

3061

217

1287

DA

NM

AR

KS

JA

PA

NS

KE

HA

VE

Årh

usM

BN

Priv

at15

516

973

509

475

107

721

2220

5D

EL

AF

NE

DE

R F

LØJS

TRU

PÅ

rhus

MP

rivat

2527

3838

393

2039

4215

811

025

EG

ÅÅ

rhus

MB

ND

KF

Kom

mun

al81

968

6366

100

1072

420

627

1059

6619

610

1565

521

823

1705

GIB

ER

HY

TTE

NÅ

rhus

MB

Priv

at40

5396

6715

254

9566

15H

AR

LEV

Årh

usM

BN

DK

FK

omm

unal

6035

4935

0059

819

7146

00

00

KA

STE

DÅ

rhus

MB

Kom

mun

al13

522

100

155

435

780

00

0LY

NG

BY

Årh

usM

BK

omm

unal

7599

0065

304

166

00

00

MA

RS

ELI

SB

OR

GÅ

rhus

MB

ND

KK

omm

unal

2200

0099

7390

031

261

5769

363

5210

5793

5039

000

7610

124

80M

OE

SG

ÅR

D M

US

EU

MÅ

rhus

RZ

Priv

at20

021

900

876

613

139

00

00

MÅ

RS

LET

Årh

usM

BN

DK

FK

omm

unal

5404

2659

0047

996

250

2727

3255

912

2971

OR

MS

LEV

Årh

usR

ZK

omm

unal

275

1038

0057

336

210

00

0R

ES

TAU

RA

NT

SK

OV

MØ

LLE

NÅ

rhus

BS

Priv

at40

4380

175

123

2812

4133

358

SK

YTT

ELE

DD

ET,

OR

MS

LEV

Årh

usM

Priv

at15

1643

230

5612

00

00

SO

LBJE

RG

Årh

usM

BN

DK

FK

omm

unal

2768

2333

0028

055

130

3690

3310

6412

3074

Bila

g 6.

3 R

ense

anlæ

g i H

oved

vand

opla

nd 1

.7 Å

rhus

Bug

t

6.

Punkt

kild

er,

side

16

Anl

ægs

navn

Gl.

kom

mun

e-na

vnA

nlæ

gs-

type

Ejer

forh

old

God

k. P

EVa

nd 2

005

(m3 /å

r)B

I5 2

005

(kg/

år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

Vand

201

5 (m

3 /år)

BI5

201

5 (k

g/år

)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

emæ

rkni

nger

201

5Su

pple

rend

ein

dsat

s

Bila

g 6.

3 R

ense

anlæ

g i H

oved

vand

opla

nd 1

.7 Å

rhus

Bug

t

TAM

U-C

EN

TRE

TÅ

rhus

BS

Kom

mun

al60

2439

286

00

00

TES

TRU

P H

ØJS

KO

LEÅ

rhus

BS

Priv

at10

010

950

438

307

690

00

0TI

LST

Årh

usM

BN

DK

FK

omm

unal

1266

144

3300

619

1666

690

00

0TR

AN

KÆ

RÅ

rhus

MB

ND

KF

Kom

mun

al75

6356

1500

855

1425

127

5597

1710

0917

3682

VIB

Y, U

dlØ

b til

DØ

de Å

Årh

usM

BN

DK

FK

omm

unal

1000

0047

5790

098

3221

830

1653

5445

229

1696

423

241

1386

ÅB

YÅ

rhus

MB

ND

KF

Kom

mun

al93

000

4555

600

8062

1520

611

4549

1126

010

284

1550

915

55A

AR

HU

S A

AD

AL

GO

LFC

EN

TER

Årh

usM

BN

KP

rivat

5054

7511

015

35

5475

110

153

5Å

RS

LEV

KR

OÅ

rhus

MB

KP

rivat

200

2190

065

761

322

00

00

6.

Punkt

kild

er,

side

17

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Favr

skov

0554

00U

SF

29.4

6.7

3531

171

1822

117

6635

311

7118

221

1766

Favr

skov

K1

SE

37.1

9.5

5032

010

125

315

2516

5032

010

125

315

2516

Favr

skov

T1S

E10

.61.

789

9718

556

450

8997

185

5645

0O

dder

OM

3.2U

SE

1.1

0.2

896

10

435

896

10

435

Odd

erO

M3.

3US

E0.

30.

021

30

01

821

30

01

8O

dder

U2p

OV

3.6

0.6

1168

133

4519

011

6813

345

190

Sam

søU

A01

OV

31.8

6.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

A01

OV

31.8

6.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

A01

AO

V47

.29.

40

00

00

00

00

0S

amsø

UA

01A

OV

47.2

9.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

A02

OV

7.2

0.9

00

00

00

00

00

Sam

søU

A02

OV

7.2

0.9

00

00

00

00

00

Sam

søU

A03

OV

8.4

1.0

00

00

00

00

00

Sam

søU

A03

OV

8.4

1.0

00

00

00

00

00

Sam

søU

A04

OV

19.6

2.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

A04

OV

19.6

2.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

A04

AO

V1.

70.

30

00

00

00

00

0S

amsø

UA

04A

OV

1.7

0.3

00

00

00

00

00

Sam

søU

A05

OV

4.5

0.5

00

00

00

00

00

Sam

søU

A05

OV

4.5

0.5

00

00

00

00

00

Sam

søU

A06

OV

9.0

1.1

00

00

00

00

00

Sam

søU

A06

OV

9.0

1.1

00

00

00

00

00

Sam

søU

A07

OV

5.5

0.7

00

00

00

00

00

Sam

søU

A07

OV

5.5

0.7

00

00

00

00

00

Sam

søU

A07

AO

V4.

20.

80

00

00

00

00

0S

amsø

UA

07A

OV

4.2

0.8

00

00

00

00

00

Sam

søU

A08

OV

7.3

1.5

1254

133

3115

312

5413

331

153

Sam

søU

A08

OV

7.3

1.5

1254

133

3115

312

5413

331

153

Sam

søU

B02

OV

12.0

1.4

1338

154

3517

513

3815

435

175

Sam

søU

B02

OV

12.0

1.4

1338

154

3517

513

3815

435

175

Sam

søU

B04

SF

0.5

0.2

1114

31

753

1114

31

753

Sam

søU

B04

SF

0.5

0.2

1114

31

753

1114

31

753

Sam

søU

B05

OV

8.2

0.0

1338

154

3517

513

3815

435

175

Sam

søU

B05

OV

8.2

0.0

1338

154

3517

513

3815

435

175

Sam

søU

C03

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Sam

søU

C03

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Sam

søU

C07

AS

E1.

60.

210

233

16

4910

233

16

49S

amsø

UC

07A

SE

1.6

0.2

1023

31

649

1023

31

649

Sam

søU

C10

OV

13.7

1.7

830

72

2110

483

07

221

104

XS

amsø

UC

11O

V11

.51.

434

4038

988

442

3440

389

8844

2X

Sam

søU

C11

OV

11.5

1.4

3440

389

8844

234

4038

988

442

XS

amsø

UC

12S

E0.

60.

525

248

115

121

2524

81

1512

1

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

6.

Punkt

kild

er,

side

18

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Sam

søU

C12

SE

0.6

0.5

2524

81

1512

125

248

115

121

Sam

søU

C22

OV

8.6

1.0

1508

184

4220

915

0818

442

209

XS

amsø

UC

22O

V8.

61.

015

0818

442

209

1508

184

4220

9X

Sam

søU

C23

OV

11.6

1.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

C23

OV

11.6

1.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

C24

OV

0.7

0.6

00

00

00

00

00

Sam

søU

C24

OV

0.7

0.6

00

00

00

00

00

Sam

søU

C25

OV

7.6

1.2

00

00

00

00

00

Sam

søU

C25

OV

7.6

1.2

00

00

00

00

00

Sam

søU

D01

OV

7.2

0.9

971

02

1297

10

212

Sam

søU

D01

OV

7.2

0.9

971

02

1297

10

212

Sam

søU

D02

OV

8.7

1.1

1004

113

8542

510

0411

385

425

Sam

søU

D02

OV

8.7

1.1

1004

113

8542

510

0411

385

425

Sam

søU

D03

OV

3.4

0.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

D03

OV

3.4

0.4

00

00

00

00

00

Sam

søU

D04

OV

5.7

0.7

1559

113

3818

915

5911

338

189

Sam

søU

D04

OV

5.7

0.7

1559

113

3818

915

5911

338

189

Sam

søU

D05

OV

11.2

1.3

2991

328

7637

829

9132

876

378

Sam

søU

D05

OV

11.2

1.3

2991

328

7637

829

9132

876

378

Sam

søU

D05

AO

V1.

60.

65

00

01

50

00

1S

amsø

UD

05A

OV

1.6

0.6

50

00

15

00

01

Sam

søU

D06

OV

10.8

1.3

661

72

1783

661

72

1783

Sam

søU

D06

OV

10.8

1.3

661

72

1783

661

72

1783

Sam

søU

D07

OV

9.2

1.1

00

00

00

00

00

Sam

søU

D07

OV

9.2

1.1

00

00

00

00

00

Sam

søU

D08

OV

19.3

2.3

2687

307

6934

726

8730

769

347

Sam

søU

D08

OV

19.3

2.3

2687

307

6934

726

8730

769

347

Sam

søU

E01

OV

37.2

4.5

2991

318

7537

729

9131

875

377

Sam

søU

E01

OV

37.2

4.5

2991

318

7537

729

9131

875

377

Sam

søU

E02

OV

6.8

0.8

204

21

525

204

21

525

Sam

søU

E02

OV

6.8

0.8

204

21

525

204

21

525

Sam

søU

E04

OV

11.2

1.3

531

51

1363

531

51

1363

Sam

søU

E04

OV

11.2

1.3

531

51

1363

531

51

1363

Sam

søU

E05

OV

16.1

1.9

1962

144

3417

019

6214

434

170

Sam

søU

E05

OV

16.1

1.9

1962

144

3417

019

6214

434

170

Sam

søU

E05

AO

V2.

20.

30

00

00

00

00

0S

amsø

UE

05A

OV

2.2

0.3

00

00

00

00

00

Sam

søU

F01

OV

9.1

1.1

316

31

839

316

31

839

Sam

søU

F01

OV

9.1

1.1

316

31

839

316

31

839

Sam

søU

F02

OV

4.6

0.6

314

31

839

314

31

839

Sam

søU

F02

OV

4.6

0.6

314

31

839

314

31

839

Sam

søU

F03

OV

0.8

0.1

00

00

00

00

00

6.

Punkt

kild

er,

side

19

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Sam

søU

F03

OV

0.8

0.1

00

00

00

00

00

Sam

søU

G01

OV

25.2

3.0

1361

144

3416

913

6114

434

169

Sam

søU

G01

OV

25.2

3.0

1361

144

3416

913

6114

434

169

Sam

søU

G02

OV

31.5

3.8

2021

215

5125

620

2121

551

256

XS

amsø

UG

02O

V31

.53.

820

2121

551

256

2021

215

5125

6X

Sam

søU

G03

NS

E0.

00.

00

00

00

00

00

0S

amsø

UG

03N

SE

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Silk

ebor

gG

J411

1US

E14

.45.

632

410

6516

194

1554

3241

065

1619

415

54S

ilkeb

org

GJ4

112U

SF

41.3

9.9

5753

110

426

293

2344

5753

110

426

293

2344

Silk

ebor

gG

J411

3UO

V0.

20.

10

00

00

00

00

0S

ilkeb

org

GJ4

131U

SE

7.6

1.8

1054

721

563

506

1054

721

563

506

Silk

ebor

gG

J413

2US

E0.

70.

632

947

220

158

3294

72

2015

8S

ilkeb

org

GJ4

151U

SE

0.7

0.2

1035

21

650

1035

21

650

Silk

ebor

gG

J415

2US

E0.

90.

314

293

19

6914

293

19

69S

ilkeb

org

GJ4

153U

SE

0.4

0.1

413

10

320

413

10

320

Ska

nder

borg

A10

000U

OS

44.0

12.8

9647

237

055

296

479

20

552

XS

kand

erbo

rgA

1005

0US

E0.

90.

316

963

10

8516

9651

130

85S

kand

erbo

rgA

2000

0US

E25

.98.

142

845

8621

021

4242

845

137

340

2142

Ska

nder

borg

A20

500U

OV

39.5

12.2

1414

333

90

783

1414

31

00

783

Ska

nder

borg

A50

800U

SE

4.6

1.9

1012

120

50

506

1012

120

50

506

Ska

nder

borg

A57

000U

SE

4.3

0.9

4829

102

024

248

297

20

242

Ska

nder

borg

B10

500U

OV

46.8

14.3

5310

112

027

053

104

10

270

XS

kand

erbo

rgB

4030

0US

E1.

80.

315

863

10

7915

863

10

79S

kand

erbo

rgC

1000

0US

F26

.811

.560

874

122

300

3044

6087

412

230

030

44S

kand

erbo

rgC

6010

0US

F14

.51.

682

7217

40

414

8272

174

041

4S

kand

erbo

rgD

1010

0US

E0.

40.

016

10

00

816

10

00

8S

kand

erbo

rgF1

0000

US

E11

.43.

618

813

389

094

118

813

389

094

1S

kand

erbo

rgF1

1000

US

E1.

30.

419

764

10

9919

764

10

99S

kand

erbo

rgF1

2000

US

E0.

90.

314

883

10

7414

883

10

74S

kand

erbo

rgF1

3000

US

E0.

80.

314

373

10

7214

373

10

72S

kand

erbo

rgF2

0000

US

F25

.47.

238

376

6215

015

3538

376

7715

015

35S

kand

erbo

rgF2

1000

UO

V9.

22.

210

642

10

5710

642

10

57X

Ska

nder

borg

F400

00U

SF

9.8

2.5

1342

022

50

537

1342

027

50

537

Ska

nder

borg

F500

00U

SE

9.0

2.4

1277

126

60

639

1277

126

60

639

Ska

nder

borg

F501

00U

SE

14.5

4.0

2136

143

110

1068

2136

145

110

1068

Ska

nder

borg

F519

47U

SE

4.8

1.3

6903

143

034

569

0314

30

345

Ska

nder

borg

F601

00U

SE

0.8

0.2

937

21

047

937

21

047

Ska

nder

borg

F602

00U

SF

7.3

1.7

9243

154

037

092

4315

40

370

Ska

nder

borg

F604

01U

SE

2.7

0.3

1620

31

081

1620

31

081

Ska

nder

borg

F605

00U

SE

3.7

1.3

6631

133

033

266

3113

30

332

Ska

nder

borg

F607

00U

SE

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Ska

nder

borg

F810

00U

SF

14.8

5.2

2735

244

110

1094

2735

255

110

1094

6.

Punkt

kild

er,

side

20

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Ska

nder

borg

F840

00U

SE

2.1

1.0

5334

113

026

753

3411

30

267

Ska

nder

borg

F900

00U

SF

13.6

4.8

2533

441

100

1013

2533

441

100

1013

Ska

nder

borg

G10

000U

SE

26.6

6.9

3668

474

180

1834

3668

474

180

1834

Ska

nder

borg

G10

100U

OS

5.1

2.4

158

10

013

158

10

013

Ska

nder

borg

G20

000U

SE

4.0

1.5

8064

164

040

380

6416

40

403

Ska

nder

borg

G30

000U

SF

11.2

2.7

1419

123

60

568

1419

123

60

568

Ska

nder

borg

H10

000U

SF

22.8

10.2

5416

687

220

2167

5416

610

921

021

67S

kand

erbo

rgL0

6330

US

F7.

60.

132

21

00

1632

21

00

16S

kand

erbo

rgL1

1000

UO

V0.

00.

00

00

00

00

00

0S

kand

erbo

rgL2

0050

US

E1.

60.

841

648

20

208

4164

82

020

8S

kand

erbo

rgL2

0500

UO

V15

.54.

077

4918

40

418

7749

184

041

8X

Ska

nder

borg

M10

000U

SE

0.1

0.0

140

00

07

140

00

07

Ska

nder

borg

M11

000U

SE

1.2

0.3

1480

31

074

1480

31

074

Ska

nder

borg

M30

000U

SE

1.0

0.1

505

10

025

505

10

025

Ska

nder

borg

N11

901U

OV

17.1

4.2

1770

042

110

988

1770

00

00

988

Ska

nder

borg

O10

000U

SE

12.4

4.0

2091

642

100

1046

2091

642

100

1046

Ska

nder

borg

O11

901U

OV

0.0

0.0

787

20

045

787

00

045

Ska

nder

borg

O20

000U

SE

2.1

0.8

4295

92

021

542

959

20

215

Ska

nder

borg

O20

100U

OV

10.5

2.6

2371

61

012

823

716

10

128

Ska

nder

borg

O30

000U

SE

13.3

3.3

1726

135

90

863

1726

134

50

863

Ska

nder

borg

O70

000U

SE

1.2

0.2

848

20

042

848

20

042

Ska

nder

borg

Q10

000U

SE

8.1

1.2

6534

133

032

765

3414

30

327

Ska

nder

borg

RA

1O

S3.

81.

30

00

00

00

00

0S

kand

erbo

rgR

A1.

10S

F29

.27.

238

372

6215

015

3538

372

6215

015

35S

kand

erbo

rgR

A1.

11S

F11

.61.

788

4914

40

354

8849

144

035

4S

kand

erbo

rgR

A1.

12S

F8.

52.

613

996

226

056

013

996

226

056

0S

kand

erbo

rgR

A1.

13S

F8.

10.

527

486

10

137

2748

61

013

7S

kand

erbo

rgR

A1.

18S

F10

.80.

945

627

20

183

4562

72

018

3S

kand

erbo

rgR

A1.

20S

E3.

41.

158

0912

30

290

5809

123

029

0S

kand

erbo

rgR

A1.

21S

F3.

72.

714

238

236

057

014

238

359

057

0S

kand

erbo

rgR

A1.

23S

F3.

50.

158

51

00

2358

51

00

23S

kand

erbo

rgR

A1.

24S

F22

.10.

293

72

00

3893

72

00

38S

kand

erbo

rgR

A1.

26S

F9.

02.

915

243

246

061

015

243

246

061

0S

kand

erbo

rgR

A1.

3S

F22

.86.

635

209

5714

014

0835

209

5714

014

08S

kand

erbo

rgR

A1.

4.1

SE

4.2

1.1

6004

123

030

060

0412

30

300

Ska

nder

borg

RA

1.4.

2S

E1.

60.

422

345

10

112

2234

51

011

2S

kand

erbo

rgR

A1.

4.3

SE

2.1

0.6

3023

62

015

130

236

20

151

Ska

nder

borg

RA

1.5.

1O

V3.

91.

026

41

00

1426

41

00

14X

Ska

nder

borg

RA

1.5.

2S

E0.

60.

280

62

00

4080

62

00

40S

kand

erbo

rgR

A1.

5.3

SE

1.8

0.3

1505

31

075

1505

31

075

Ska

nder

borg

RA

1.6

OV

12.9

3.6

4487

113

024

944

8710

20

249

XS

kand

erbo

rgR

A1.

7O

V5.

81.

530

01

00

1530

01

00

15X

6.

Punkt

kild

er,

side

21

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Ska

nder

borg

RA

1.8

SF

77.6

30.6

1623

5426

064

064

9416

2354

260

640

6494

Ska

nder

borg

RA

1.9

SE

28.4

7.3

3848

677

190

1924

3848

677

190

1924

Ska

nder

borg

RA

2.1

OV

3.8

0.8

698

10

035

698

10

035

Ska

nder

borg

RA

3.1

OS

8.6

1.8

210

00

121

00

01

Ska

nder

borg

RA

4.1

OS

6.9

1.7

1782

41

010

017

824

10

100

XS

kand

erbo

rgR

A5.

1O

F9.

52.

577

3521

60

480

7735

216

048

0X

Ska

nder

borg

RA

6.1

SE

2.4

0.4

2128

41

010

621

284

10

106

Ska

nder

borg

T200

00U

SF

1.9

0.5

2781

51

011

127

815

10

111

Ska

nder

borg

U10

.11

OS

6.1

1.4

310

00

231

00

02

Ska

nder

borg

U10

.12

SE

37.3

9.8

5205

010

426

026

0352

050

104

260

2603

Ska

nder

borg

U10

.31

SF

21.8

6.2

3291

966

160

1646

3291

966

160

1646

Ska

nder

borg

U10

000U

OS

49.7

14.5

8837

237

053

988

3725

70

539

Ska

nder

borg

U10

166R

SF

6.6

2.2

1183

819

50

474

1183

819

50

474

Ska

nder

borg

U10

2S

F3.

00.

738

588

20

193

3858

82

019

3S

kand

erbo

rgU

1020

0RS

F1.

30.

021

60

00

1121

60

00

11S

kand

erbo

rgU

103

SF

17.0

6.5

3420

855

140

1368

3420

862

150

1368

Ska

nder

borg

U11

.1S

F21

.26.

333

242

6717

016

6233

242

6717

016

62S

kand

erbo

rgU

11.1

1S

E17

.76.

534

497

6917

017

2534

497

6917

017

25S

kand

erbo

rgU

11.4

1S

E17

.76.

433

890

6817

016

9533

890

7017

016

95S

kand

erbo

rgU

11.6

1S

E1.

50.

418

954

10

9518

954

10

95S

kand

erbo

rgU

11.7

4S

F20

.07.

841

276

6616

016

5141

276

6616

016

51S

kand

erbo

rgU

110

SE

2.5

0.8

4172

82

020

941

728

20

209

Ska

nder

borg

U11

1S

E0.

30.

156

81

00

2856

81

00

28S

kand

erbo

rgU

113

SF

9.6

2.6

1378

428

70

689

1378

428

70

689

Ska

nder

borg

U11

4S

E1.

30.

418

744

10

9418

744

10

94S

kand

erbo

rgU

14.1

SF

5.6

1.3

6852

143

034

368

5214

30

343

Ska

nder

borg

U14

.11

SF

41.5

11.6

6155

699

240

2462

6155

699

240

2462

Ska

nder

borg

U15

.11

SF

12.9

2.0

1081

617

40

433

1081

617

40

433

Ska

nder

borg

U16

.1S

F7.

72.

312

003

246

060

012

003

246

060

0S

kand

erbo

rgU

16.1

1S

F6.

52.

412

635

205

050

512

635

205

050

5S

kand

erbo

rgU

16.2

1S

E2.

10.

738

638

20

193

3863

82

019

3S

kand

erbo

rgU

174

SE

1.1

0.2

1179

21

059

1179

689

059

Ska

nder

borg

U17

5O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0S

kand

erbo

rgU

193

SE

1.6

0.2

903

20

045

903

20

045

Ska

nder

borg

U20

2S

F1.

60.

420

903

10

8420

903

10

84S

kand

erbo

rgU

205

SE

1.6

0.0

204

00

010

204

00

010

Ska

nder

borg

U21

OS

41.0

11.3

3843

154

031

138

434

10

311

XS

kand

erbo

rgU

22S

F72

.416

.486

988

174

430

4349

8698

821

252

043

49S

kand

erbo

rgU

220

SF

1.9

0.6

2913

51

011

729

135

10

117

Ska

nder

borg

U22

1S

F36

.810

.656

167

9022

022

4756

167

9022

022

47S

kand

erbo

rgU

222

SF

7.5

1.7

9180

154

036

791

8015

40

367

Ska

nder

borg

U22

3S

F20

.92.

513

314

215

053

313

314

215

053

3

6.

Punkt

kild

er,

side

22

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Ska

nder

borg

U22

4S

F0.

20.

286

92

00

4486

92

00

44S

kand

erbo

rgU

23O

V11

.53.

916

933

10

8716

933

10

87S

kand

erbo

rgU

30.1

1S

F18

.30.

738

718

20

194

3871

82

019

4S

kand

erbo

rgU

30.3

1S

F42

.99.

449

693

8020

019

8849

693

8020

019

88S

kand

erbo

rgU

30.3

2S

F16

.30.

313

783

10

6913

783

10

69S

kand

erbo

rgU

3000

0US

F2.

91.

157

4912

30

288

5749

123

028

8S

kand

erbo

rgU

62A

SF

0.8

0.6

3350

51

013

433

505

10

134

Ska

nder

borg

U92

SE

5.6

2.2

1187

224

60

594

1187

226

60

594

Ska

nder

borg

U96

SE

4.0

0.8

4253

92

021

342

539

20

213

Ska

nder

borg

U98

OV

13.6

5.6

1324

032

90

750

1324

031

80

750

Syd

djur

sB

jU1

SF

14.0

3.9

1995

317

450

418

1995

317

450

418

Syd

djur

sD

OV

4O

S7.

21.

843

63

19

5243

63

19

52S

yddj

urs

DS

E1

SE

0.7

0.1

724

10

436

724

10

436

Syd

djur

sD

SE

2S

E3.

20.

629

796

118

149

2979

61

1814

9S

yddj

urs

DS

E51

SE

4.1

0.8

4241

82

2521

242

418

225

212

Syd

djur

sD

SE

52S

E0.

20.

020

70

01

1020

70

01

10S

yddj

urs

F6U

311

OS

15.1

2.5

361

31

950

361

31

950

Syd

djur

sF7

U10

1O

S13

.72.

620

7818

451

273

2078

184

5127

3S

yddj

urs

Fª.p

rivS

E0.

80.

165

21

04

3365

21

04

33S

yddj

urs

FªU

15a

SF

8.6

4.5

2276

220

560

499

2276

220

560

499

Syd

djur

sFª

U15

bS

E4.

01.

051

6310

331

258

5163

103

3125

8S

yddj

urs

FªU

17S

E0.

90.

210

992

17

5510

992

17

55S

yddj

urs

KeU

1S

F11

.03.

115

677

154

4638

215

677

154

4638

2S

yddj

urs

R10

UO

V7.

92.

475

38

221

122

753

82

2112

2X

Syd

djur

sR

11U

OV

30.8

9.9

4281

4511

121

701

4281

4511

121

701

XS

yddj

urs

R12

UO

V0.

90.

110

987

139

3445

919

6410

987

139

3445

919

64X

Syd

djur

sR

14.1

US

E0.

60.

314

563

19

7314

563

19

73S

yddj

urs

R14

.2U

SE

0.2

0.1

652

10

433

652

10

433

Syd

djur

sR

14.3

US

E0.

10.

144

81

03

2244

81

03

22S

yddj

urs

R14

.4U

SE

0.1

0.1

529

10

326

529

10

326

Syd

djur

sR

14.5

US

E0.

10.

142

31

03

2142

31

03

21S

yddj

urs

R1U

SF

31.3

7.5

3816

967

1720

216

8038

169

6717

202

1680

Syd

djur

sR

22U

SF

13.9

3.6

1811

218

453

439

1811

218

453

439

Syd

djur

sR

2UO

V1.

10.

30

00

00

00

00

0S

yddj

urs

R3.

1.U

SE

5.6

2.9

1482

230

789

741

1482

230

789

741

Syd

djur

sR

3.2.

US

E0.

30.

173

31

04

3773

31

04

37S

yddj

urs

R3.

3.U

SE

0.2

0.2

814

20

541

814

20

541

Syd

djur

sR

3.4.

US

E0.

90.

136

61

02

1836

61

02

18S

yddj

urs

R3.

5US

E0.

40.

316

293

110

8116

293

110

81S

yddj

urs

R4U

SE

4.8

2.3

1160

523

670

580

1160

523

670

580

Syd

djur

sR

5US

E3.

31.

894

0619

556

470

9406

195

5647

0S

yddj

urs

R6U

231

SF

21.6

2.7

1286

525

674

616

1286

525

674

616

6.

Punkt

kild

er,

side

23

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Syd

djur

sR

6U30

0S

E16

.43.

215

349

318

9276

715

349

318

9276

7S

yddj

urs

R6U

311

SE

8.1

1.6

7859

164

4739

378

5916

447

393

Syd

djur

sR

7US

E14

.93.

618

202

369

109

910

1820

236

910

991

0S

yddj

urs

R8U

OV

1.7

0.4

240

01

424

00

14

XS

yddj

urs

R9U

OV

3.9

1.0

315

31

951

315

31

951

XS

yddj

urs

RB

asU

SF

14.9

4.0

2040

129

787

721

2040

129

787

721

Syd

djur

sS

6023

2O

S1.

30.

10

00

00

00

00

0S

yddj

urs

SkU

1S

F15

.04.

623

377

256

7562

923

377

256

7562

9S

yddj

urs

U5.

3.0

SE

6.5

0.5

2523

51

1512

625

235

115

126

Syd

djur

sU

5.4.

0S

E8.

81.

151

2310

331

256

5123

103

3125

6S

yddj

urs

U6.

*0.b

SE

4.0

0.3

1552

31

978

1552

31

978

Syd

djur

sU

6.1.

1O

S11

.61.

916

12

05

2616

12

05

26S

yddj

urs

U6.

1.10

SE

5.7

1.5

7370

154

4436

873

7015

444

368

Syd

djur

sU

6.1.

12S

E2.

20.

421

344

113

107

2134

41

1310

7S

yddj

urs

U6.

1.14

SE

0.9

0.1

349

10

217

349

10

217

Syd

djur

sU

6.1.

1aS

E6.

12.

095

6619

557

478

9566

195

5747

8S

yddj

urs

U6.

1.1b

SF

3.0

1.0

4657

92

2621

446

579

226

214

Syd

djur

sU

6.1.

2O

V2.

30.

473

10

211

731

02

11S

yddj

urs

U6.

1.24

SE

4.6

0.9

4463

92

2722

344

639

227

223

Syd

djur

sU

6.1.

3O

V1.

40.

345

00

17

450

01

7S

yddj

urs

U6.

1.5

OV

2.4

0.5

410

01

641

00

16

Syd

djur

sU

6.1.

6S

E1.

10.

285

42

05

4385

42

05

43S

yddj

urs

U6.

1.7

SE

1.9

0.3

1475

31

974

1475

31

974

Syd

djur

sU

6.1.

8S

E5.

41.

152

3910

331

262

5239

103

3126

2S

yddj

urs

U6.

1.F

OS

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Syd

djur

sU

6.2.

1S

E9.

21.

571

4114

443

357

7141

144

4335

7S

yddj

urs

U6.

4.0

OS

13.0

1.6

709

62

1996

709

62

1996

Syd

djur

sU

6.6.

0aS

E7.

20.

627

946

117

140

2794

61

1714

0S

yddj

urs

U6.

8.1

SE

0.8

0.1

621

10

431

621

10

431

Syd

djur

sU

7.2.

0RS

E7.

00.

627

175

116

136

2717

51

1613

6S

yddj

urs

U7.

3.0

SE

3.6

0.4

2096

41

1310

520

964

113

105

Syd

djur

sU

DP

1O

V0.

90.

110

00

01

100

00

1S

yddj

urs

UD

SM

4O

V18

.02.

212

3413

335

198

1234

133

3519

8X

Syd

djur

sU

g1.1

UO

V3.

70.

611

11

03

1811

11

03

18X

Syd

djur

sU

g1.2

US

F1.

60.

313

272

06

4813

272

06

48S

yddj

urs

Ug2

UO

V8.

92.

126

6830

790

453

2668

307

9045

3S

yddj

urs

Ug3

US

E14

.02.

814

221

287

8571

114

221

287

8571

1S

yddj

urs

Ug4

.1U

OV

9.7

2.3

1941

215

6032

319

4121

560

323

Syd

djur

sU

g4.2

US

F6.

21.

262

8111

333

273

6281

113

3327

3S

yddj

urs

Ug5

US

E1.

60.

315

783

19

7915

783

19

79S

yddj

urs

Ug8

US

E1.

50.

161

11

04

3161

11

04

31S

yddj

urs

UgA

fUO

V0.

00.

017

82

17

3117

82

17

31

6.

Punkt

kild

er,

side

24

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Syd

djur

sU

KL

OV

0.5

0.4

220

01

422

00

14

XÅ

rhus

AU

02O

V0.

00.

021

0010

270

140

2100

102

7014

0Å

rhus

AU

03O

V0.

00.

013

564

141

8313

564

141

83Å

rhus

AU

04S

F0.

00.

026

600

355

5680

2660

035

556

80Å

rhus

AU

06S

E0.

00.

080

545

161

4048

396

780

545

161

4048

396

7Å

rhus

AU

07O

V0.

00.

028

0015

390

180

2800

153

9018

0Å

rhus

AU

08S

E0.

00.

016

370

338

9819

616

370

338

9819

6Å

rhus

AU

10S

F0.

00.

026

8851

517

125

1499

2964

2688

5151

712

514

9929

64Å

rhus

AU

11O

V0.

00.

026

1010

310

220

426

1010

310

220

4Å

rhus

AU

13O

V0.

00.

00

51

2550

05

125

50Å

rhus

AU

14O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

AU

15S

E0.

00.

037

418

7519

225

449

3741

875

1922

544

9Å

rhus

AU

16S

F0.

00.

040

597

537

8512

240

597

537

8512

2Å

rhus

AU

17O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

AU

18O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

AU

19O

V0.

00.

080

05

125

5080

05

125

50Å

rhus

AU

20O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

AU

21O

V0.

00.

066

00

23

660

02

3Å

rhus

AU

22O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

AU

23O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

BU

09S

F0.

00.

032

254

17

1032

254

17

10Å

rhus

BU

2S

F0.

00.

032

3338

428

6072

410

7532

3338

428

6072

410

75Å

rhus

BU

21S

F0.

00.

015

9812

320

8095

919

1815

9812

320

8095

919

18Å

rhus

BU

24S

F0.

00.

057

577

112

1757

577

112

17Å

rhus

BU

25S

F0.

00.

055

231

7210

116

166

5523

172

1011

616

6Å

rhus

BU

31O

V0.

00.

087

68

224

4887

68

224

48Å

rhus

BU

32S

F0.

00.

048

206

9624

289

578

4820

696

2428

957

8Å

rhus

BU

33S

F0.

00.

011

123

226

6713

311

123

226

6713

3Å

rhus

BU

34S

F0.

00.

036

998

7418

222

444

3699

874

1822

244

4Å

rhus

BU

35S

E0.

00.

059

6412

336

7259

6412

336

72Å

rhus

BU

36S

E0.

00.

018

684

111

2218

684

111

22Å

rhus

BU

36a

SE

0.0

0.0

1704

31

1020

1704

31

1020

Årh

usB

U36

bS

E0.

00.

048

1310

229

5848

1310

229

58Å

rhus

BU

38S

E0.

00.

017

183

110

2117

183

110

21Å

rhus

BU

39S

E0.

00.

014

931

307

9017

914

931

307

9017

9Å

rhus

BU

40S

F0.

00.

018

112

316

7814

618

112

316

7814

6Å

rhus

BU

40a

SF

0.0

0.0

2159

028

445

6521

590

284

4565

Årh

usB

U41

SF

0.0

0.0

2225

41

1327

2225

41

1327

Årh

usB

U5

SE

0.0

0.0

4283

92

2651

4283

92

2651

Årh

usB

U51

SE

0.0

0.0

9581

195

5711

595

8119

557

115

Årh

usB

U54

OV

0.0

0.0

466

61

1632

466

61

1632

Årh

usB

U55

OV

0.0

0.0

400

01

240

00

12

6.

Punkt

kild

er,

side

25

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usB

U56

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usB

U57

SE

0.0

0.0

9937

205

6011

999

3720

560

119

Årh

usB

U58

SE

0.0

0.0

1136

223

668

136

1136

223

668

136

Årh

usB

U59

SF

0.0

0.0

5776

495

2023

443

457

764

9520

234

434

Årh

usB

U5a

SE

0.0

0.0

6267

133

3875

6267

133

3875

Årh

usB

U5b

SE

0.0

0.0

723

10

49

723

10

49

Årh

usB

U5c

SE

0.0

0.0

1787

41

1121

1787

41

1121

Årh

usB

U5d

SE

0.0

0.0

2963

559

1517

835

629

635

5915

178

356

Årh

usB

U6

SF

0.0

0.0

1037

421

562

124

1037

421

562

124

Årh

usB

U60

SF

0.0

0.0

3129

653

1113

224

731

296

5311

132

247

Årh

usB

U61

SE

0.0

0.0

7060

144

4285

7060

144

4285

Årh

usB

U62

SE

0.0

0.0

1798

41

1122

1798

41

1122

Årh

usB

U62

aS

E0.

00.

027

455

116

3327

455

116

33Å

rhus

BU

62b

SE

0.0

0.0

1243

21

715

1243

21

715

Årh

usB

U62

cS

E0.

00.

070

51

04

870

51

04

8Å

rhus

BU

63S

E0.

00.

025

805

115

3125

805

115

31Å

rhus

BU

64S

F0.

00.

098

4413

221

3098

4413

221

30Å

rhus

BU

65S

E0.

00.

043

619

226

5243

619

226

52Å

rhus

BU

66S

F0.

00.

023

481

314

4970

2348

131

449

70Å

rhus

BU

67S

E0.

00.

071

9414

443

8671

9414

443

86Å

rhus

BU

68S

F0.

00.

014

523

297

8717

414

523

297

8717

4Å

rhus

BU

69S

E0.

00.

065

2513

339

7865

2513

339

78Å

rhus

BU

7S

F0.

00.

037

115

18

1137

115

18

11Å

rhus

BU

71S

F0.

00.

019

275

253

4058

1927

525

340

58Å

rhus

BU

72S

F0.

00.

011

832

152

2535

1183

215

225

35Å

rhus

BU

8S

F0.

00.

019

348

3910

116

232

1934

839

1011

623

2Å

rhus

BU

80B

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usB

U81

SE

0.0

0.0

3758

82

2345

3758

82

2345

Årh

usB

U82

OV

0.0

0.0

1085

318

4080

1085

318

4080

Årh

usB

U83

OV

0.0

0.0

128

267

714

128

267

714

Årh

usB

U84

SF

0.0

0.0

2323

330

449

7023

233

304

4970

Årh

usB

U85

SE

0.0

0.0

2633

51

1632

2633

51

1632

Årh

usB

U85

aS

E0.

00.

024

045

114

2924

045

114

29Å

rhus

BU

85b

SE

0.0

0.0

2226

41

1327

2226

41

1327

Årh

usB

U85

cS

E0.

00.

033

017

220

4033

017

220

40Å

rhus

BU

85d

SE

0.0

0.0

2516

51

1530

2516

51

1530

Årh

usB

U85

eS

E0.

00.

026

055

116

3126

055

116

31Å

rhus

BU

85f

SE

0.0

0.0

4146

82

2550

4146

82

2550

Årh

usB

U85

gS

E0.

00.

011

712

17

1411

712

17

14Å

rhus

BU

86S

E0.

00.

010

892

17

1310

892

17

13Å

rhus

BU

86a

SE

0.0

0.0

577

10

37

577

10

37

Årh

usB

U86

bS

E0.

00.

034

31

02

434

31

02

4

6.

Punkt

kild

er,

side

26

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usB

U86

cS

E0.

00.

024

90

01

324

90

01

3Å

rhus

BU

86d

SE

0.0

0.0

489

10

36

489

10

36

Årh

usB

U86

eS

E0.

00.

039

41

02

539

41

02

5Å

rhus

BU

86f

SE

0.0

0.0

1598

31

1019

1598

31

1019

Årh

usB

U87

SE

0.0

0.0

1369

31

816

1369

31

816

Årh

usB

U87

aS

E0.

00.

031

166

219

3731

166

219

37Å

rhus

BU

87b

SE

0.0

0.0

3397

72

2041

3397

72

2041

Årh

usB

U87

cS

E0.

00.

033

927

220

4133

927

220

41Å

rhus

BU

87d

SE

0.0

0.0

2901

61

1735

2901

61

1735

Årh

usB

U87

eS

E0.

00.

013

693

18

1613

693

18

16Å

rhus

BU

88S

E0.

00.

028

746

117

3428

746

117

34Å

rhus

BU

89S

E0.

00.

072

3114

443

8772

3114

443

87Å

rhus

BU

90S

E0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

BU

90a

SE

0.0

0.0

1369

31

816

1369

31

816

Årh

usB

U90

bS

E0.

00.

053

7211

332

6453

7211

332

64Å

rhus

BU

91S

E0.

00.

034

307

221

4134

307

221

41Å

rhus

BU

91a

SE

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usB

U92

SF

0.0

0.0

2825

539

674

117

2825

539

674

117

Årh

usB

U93

SE

0.0

0.0

5793

123

3570

5793

123

3570

Årh

usB

U94

OV

0.0

0.0

1483

4010

5611

214

8340

1056

112

Årh

usB

U95

SF

0.0

0.0

6818

91

1420

6818

91

1420

Årh

usC

U2

SF

0.0

0.0

4633

960

897

139

4633

960

897

139

Årh

usC

U39

SE

0.0

0.0

4804

102

2958

4804

102

2958

Årh

usC

U4

SF

0.0

0.0

1284

7116

722

270

385

1284

7116

722

270

385

Årh

usC

U40

SE

0.0

0.0

954

20

611

954

20

611

Årh

usC

U42

SF

0.0

0.0

1402

628

784

168

1402

628

784

168

Årh

usC

U43

SE

0.0

0.0

2104

442

1112

625

321

044

4211

126

253

Årh

usC

U45

SE

0.0

0.0

6980

814

035

419

838

6980

814

035

419

838

Årh

usC

U50

SE

0.0

0.0

6849

143

4182

6849

143

4182

Årh

usC

U56

OV

0.0

0.0

4162

4712

132

264

4162

4712

132

264

Årh

usC

U60

SE

0.0

0.0

2376

7747

511

914

2628

5223

7677

475

119

1426

2852

Årh

usC

U61

SF

0.0

0.0

1227

1119

940

477

874

1227

1119

940

477

874

Årh

usC

U62

OV

0.0

0.0

611

02

461

10

24

Årh

usC

U63

SE

0.0

0.0

8907

317

845

534

1069

8907

317

845

534

1069

Årh

usC

U64

SE

0.0

0.0

1761

635

910

621

117

616

359

106

211

Årh

usC

U65

SF

0.0

0.0

5143

810

326

309

617

5143

810

326

309

617

Årh

usC

U66

SE

0.0

0.0

2649

51

1632

2649

51

1632

Årh

usD

U02

OS

0.0

0.0

3940

0727

0055

216

301

3260

332

200

215

3846

423

20Å

rhus

DU

03O

V0.

00.

010

00

05

1010

00

05

10Å

rhus

DU

05O

V0.

00.

015

0010

145

9015

0010

145

90Å

rhus

DU

06O

V0.

00.

030

00

010

2030

00

010

20Å

rhus

DU

08O

V0.

00.

010

00

05

1010

00

05

10

6.

Punkt

kild

er,

side

27

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usD

U1.

2O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

DU

10O

V0.

00.

010

00

05

1010

00

05

10Å

rhus

DU

11O

V0.

00.

020

00

010

2020

00

010

20Å

rhus

DU

12O

V0.

00.

010

00

00

010

00

00

0Å

rhus

DU

14O

V0.

00.

023

0020

310

020

023

0020

310

020

0Å

rhus

DU

15S

F0.

00.

073

0215

1460

365

4381

8763

7302

1514

6036

543

8187

63Å

rhus

DU

16S

F0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

DU

22S

F0.

00.

092

2612

219

2892

2612

219

28Å

rhus

DU

28S

F0.

00.

012

5856

252

6375

515

1012

5856

252

6375

515

10Å

rhus

DU

33S

F0.

00.

045

427

7817

199

375

4542

778

1719

937

5Å

rhus

DU

36S

F0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

EU

01O

V0.

00.

011

005

135

7011

005

135

70Å

rhus

EU

02S

F0.

00.

012

6174

217

4756

010

6112

6174

217

4756

010

61Å

rhus

EU

03S

F0.

00.

014

8725

193

2631

244

614

8725

193

2631

244

6Å

rhus

EU

04S

E0.

00.

046

914

9423

281

563

4691

494

2328

156

3Å

rhus

EU

05S

E0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

EU

07S

F0.

00.

033

679

446

7110

133

679

446

7110

1Å

rhus

EU

08O

V0.

00.

018

800

115

2062

512

5018

800

115

2062

512

50Å

rhus

EU

10S

E0.

00.

011

8212

236

5970

914

1911

8212

236

5970

914

19Å

rhus

EU

11O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

EU

12O

V0.

00.

010

00

05

1010

00

05

10Å

rhus

EU

13S

F0.

00.

010

0295

130

1821

130

110

0295

130

1821

130

1Å

rhus

EU

14S

F0.

00.

010

0295

130

1821

130

110

0295

130

1821

130

1Å

rhus

GU

11S

F0.

00.

058

038

112

1758

038

112

17Å

rhus

GU

13S

F0.

00.

040

325

18

1240

325

18

12Å

rhus

GU

5O

V0.

00.

072

66

220

4072

66

220

40Å

rhus

GU

6S

F0.

00.

067

652

103

1922

840

267

652

103

1922

840

2Å

rhus

GU

7S

E0.

00.

038

258

223

4638

258

223

46Å

rhus

IU01

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usIU

10S

E0.

00.

012

779

266

7715

312

779

266

7715

3Å

rhus

IU11

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usIU

2O

V0.

00.

080

10

24

801

02

4Å

rhus

IU4

SE

0.0

0.0

3403

72

2041

3403

72

2041

Årh

usIU

5O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

IU6

SE

0.0

0.0

2877

658

1417

334

528

776

5814

173

345

Årh

usIU

8S

F0.

00.

015

4377

309

7792

618

5315

4377

309

7792

618

53Å

rhus

JU10

SE

0.0

0.0

8688

174

5210

486

8817

452

104

Årh

usJU

12S

E0.

00.

037

330

7519

224

448

3733

075

1922

444

8Å

rhus

JU14

SE

0.0

0.0

5160

103

3162

5160

103

3162

Årh

usJU

15S

E0.

00.

032

026

219

3832

026

219

38Å

rhus

JU16

SE

0.0

0.0

3334

267

1720

040

033

342

6717

200

400

Årh

usJU

2S

E0.

00.

025

6787

514

128

1541

3081

2567

8751

412

815

4130

81

6.

Punkt

kild

er,

side

28

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usJU

3S

E0.

00.

012

4589

249

6274

814

9512

4589

249

6274

814

95Å

rhus

JU3a

SE

0.0

0.0

8448

216

942

507

1014

8448

216

942

507

1014

Årh

usJU

4S

F0.

00.

060

628

113

1860

628

113

18Å

rhus

JU5

SF

0.0

0.0

8353

816

440

482

957

8353

816

440

482

957

Årh

usJU

6S

E0.

00.

012

870

266

7715

412

870

266

7715

4Å

rhus

JU9

SE

0.0

0.0

1766

035

910

621

217

660

359

106

212

Årh

usK

U02

OS

0.0

0.0

980

00

1836

980

00

1836

Årh

usK

U03

SF

0.0

0.0

4705

761

899

141

4705

761

899

141

Årh

usK

U04

SE

0.0

0.0

1979

240

1011

923

719

792

4010

119

237

Årh

usK

U05

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usK

U08

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usK

U10

SE

0.0

0.0

3451

72

2141

3451

72

2141

Årh

usLU

1O

V0.

00.

037

5757

1422

244

437

5757

1422

244

4Å

rhus

LU10

OV

0.0

0.0

699

61

1938

699

61

1938

Årh

usLU

11O

V0.

00.

022

00

12

220

01

2Å

rhus

LU13

OV

0.0

0.0

540

01

254

00

12

Årh

usLU

14S

F0.

00.

037

353

7519

224

448

3735

375

1922

444

8Å

rhus

LU15

SE

0.0

0.0

5423

910

827

325

651

5423

910

827

325

651

Årh

usLU

16S

F0.

00.

017

1306

343

8610

2820

5617

1306

343

8610

2820

56Å

rhus

LU17

SF

0.0

0.0

1242

8424

962

746

1491

1242

8424

962

746

1491

Årh

usLU

18S

F0.

00.

042

3457

847

212

2541

5081

4234

5784

721

225

4150

81Å

rhus

LU2

OV

0.0

0.0

724

61

1938

724

61

1938

Årh

usLU

20S

E0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

LU21

SE

0.0

0.0

8350

174

5010

083

5017

450

100

Årh

usLU

21b

SE

0.0

0.0

3595

72

2243

3595

72

2243

Årh

usLU

22S

E0.

00.

035

677

221

4335

677

221

43Å

rhus

LU23

SE

0.0

0.0

3445

369

1720

741

334

453

6917

207

413

Årh

usLU

24S

E0.

00.

067

1713

340

8167

1713

340

81Å

rhus

LU3

OS

0.0

0.0

7518

143

4386

7518

143

4386

Årh

usLU

4O

V0.

00.

062

25

116

3262

25

116

32Å

rhus

LU5

OV

0.0

0.0

167

10

48

167

10

48

Årh

usLU

50O

S0.

00.

013

033

124

3038

977

813

033

124

3038

977

8Å

rhus

LU51

SF

0.0

0.0

3128

563

1618

837

531

285

6316

188

375

Årh

usLU

52S

F0.

00.

039

948

224

4839

948

224

48Å

rhus

LU53

SE

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usLU

54S

E0.

00.

021

361

4311

128

256

2136

143

1112

825

6Å

rhus

LU55

SE

0.0

0.0

5618

611

228

337

674

5618

611

228

337

674

Årh

usLU

56S

E0.

00.

029

576

5915

177

355

2957

659

1517

735

5Å

rhus

LU58

SE

0.0

0.0

2185

144

1113

126

221

851

4411

131

262

Årh

usLU

6O

V0.

00.

010

71

03

610

71

03

6Å

rhus

LU6a

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usLU

7O

V0.

00.

010

579

228

5610

579

228

56

6.

Punkt

kild

er,

side

29

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usLU

72S

E0.

00.

017

661

359

106

212

1766

135

910

621

2Å

rhus

LU73

SE

0.0

0.0

2455

51

1529

2455

51

1529

Årh

usLU

74S

E0.

00.

089

1218

453

107

8912

184

5310

7Å

rhus

LU75

SE

0.0

0.0

1065

421

564

128

1065

421

564

128

Årh

usLU

76S

E0.

00.

023

805

114

2923

805

114

29Å

rhus

LU76

aS

E0.

00.

014

995

307

9018

014

995

307

9018

0Å

rhus

LU77

SE

0.0

0.0

1265

225

676

152

1265

225

676

152

Årh

usLU

77a

SE

0.0

0.0

1035

021

562

124

1035

021

562

124

Årh

usLU

78S

E0.

00.

076

8015

446

9276

8015

446

92Å

rhus

LU79

SE

0.0

0.0

4100

82

2549

4100

82

2549

Årh

usLU

8O

V0.

00.

024

1422

565

130

2414

225

6513

0Å

rhus

LU80

SE

0.0

0.0

7032

144

4284

7032

144

4284

Årh

usLU

81S

E0.

00.

068

1714

341

8268

1714

341

82Å

rhus

LU82

SE

0.0

0.0

6259

712

531

376

751

6259

712

531

376

751

Årh

usLU

83S

E0.

00.

081

8716

449

9881

8716

449

98Å

rhus

LU85

SE

0.0

0.0

9836

205

5911

898

3620

559

118

Årh

usLU

86S

E0.

00.

093

7319

556

112

9373

195

5611

2Å

rhus

LU86

aS

E0.

00.

049

3010

230

5949

3010

230

59Å

rhus

LU87

SE

0.0

0.0

2023

440

1012

124

320

234

4010

121

243

Årh

usLU

87a

SE

0.0

0.0

2796

61

1734

2796

61

1734

Årh

usLU

87e

SE

0.0

0.0

1362

31

816

1362

31

816

Årh

usLU

88S

F0.

00.

019

153

3810

115

230

1915

338

1011

523

0Å

rhus

LU89

SE

0.0

0.0

3538

72

2142

3538

72

2142

Årh

usLU

9O

V0.

00.

010

051

9222

285

570

1005

192

2228

557

0Å

rhus

MU

01O

V0.

00.

099

0040

935

070

099

0040

935

070

0Å

rhus

MU

03S

F0.

00.

041

312

8321

248

496

4131

283

2124

849

6Å

rhus

MU

04O

V0.

00.

090

05

130

6090

05

130

60Å

rhus

MU

06S

E0.

00.

032

346

219

3932

346

219

39Å

rhus

MU

07S

E0.

00.

017

478

359

105

210

1747

835

910

521

0Å

rhus

MU

08S

E0.

00.

045

809

227

5545

809

227

55Å

rhus

MU

09O

V0.

00.

014

005

140

8014

005

140

80Å

rhus

MU

10O

V0.

00.

023

005

145

9023

005

145

90Å

rhus

MU

12O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

13O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

14S

F0.

00.

097

3919

558

117

9739

195

5811

7Å

rhus

MU

16O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

17S

F0.

00.

012

707

256

7615

212

707

256

7615

2Å

rhus

MU

19O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

21O

V0.

00.

010

005

145

9010

005

145

90Å

rhus

MU

24S

E0.

00.

020

744

112

2520

744

112

25Å

rhus

MU

25S

E0.

00.

028

486

117

3428

486

117

34Å

rhus

MU

26S

E0.

00.

081

1316

449

9781

1316

449

97

6.

Punkt

kild

er,

side

30

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usM

U27

OV

0.0

0.0

1000

51

3570

1000

51

3570

Årh

usM

U28

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usM

U29

OV

0.0

0.0

600

01

2040

600

01

2040

Årh

usM

U30

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usM

U31

OV

0.0

0.0

200

00

1530

200

00

1530

Årh

usM

U32

OV

0.0

0.0

4300

204

150

300

4300

204

150

300

Årh

usM

U33

SE

0.0

0.0

2994

61

1836

2994

61

1836

Årh

usM

U34

SF

0.0

0.0

6028

010

322

265

501

6028

010

322

265

501

Årh

usM

U35

SF

0.0

0.0

1414

7028

371

849

1698

1414

7028

371

849

1698

Årh

usM

U36

OV

0.0

0.0

1800

102

7515

018

0010

275

150

Årh

usM

U37

SE

0.0

0.0

5803

111

629

348

696

5803

111

629

348

696

Årh

usM

U38

SE

0.0

0.0

5093

710

225

306

611

5093

710

225

306

611

Årh

usM

U39

AO

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

39B

OV

0.0

0.0

356

21

1632

356

21

1632

Årh

usM

U40

SF

0.0

0.0

2126

9042

510

612

7625

5221

2690

425

106

1276

2552

Årh

usM

U42

SE

0.0

0.0

2119

3942

410

612

7225

4321

1939

424

106

1272

2543

Årh

usM

U43

AS

F0.

00.

012

6342

215

4655

010

3512

6342

215

4655

010

35Å

rhus

MU

43B

SE

0.0

0.0

2239

545

1113

426

922

395

4511

134

269

Årh

usM

U44

SF

0.0

0.0

5475

371

1011

516

454

753

7110

115

164

Årh

usM

U48

bS

F0.

00.

031

1294

405

5465

493

431

1294

405

5465

493

4Å

rhus

MU

49O

V0.

00.

021

005

155

110

2100

51

5511

0Å

rhus

MU

50S

F0.

00.

068

109

8912

143

204

6810

989

1214

320

4Å

rhus

MU

51O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

52O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

53S

E0.

00.

014

193

19

1714

193

19

17Å

rhus

MU

55S

E0.

00.

031

307

6316

188

376

3130

763

1618

837

6Å

rhus

MU

56O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

57O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

60S

F0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

MU

61S

E0.

00.

026

944

5413

162

323

2694

454

1316

232

3Å

rhus

MU

62S

F0.

00.

031

231

415

6694

3123

141

566

94Å

rhus

MU

64S

F0.

00.

021

5287

431

108

1292

2583

2152

8743

110

812

9225

83Å

rhus

MU

65S

F0.

00.

014

7670

192

2631

044

314

7670

192

2631

044

3Å

rhus

NU

02S

F0.

00.

015

7110

306

7589

717

8115

7110

306

7589

717

81Å

rhus

NU

07O

V0.

00.

030

8900

2555

555

2134

542

690

3089

0025

5555

521

345

4269

0Å

rhus

NU

08O

V0.

00.

010

00

05

1010

00

05

10Å

rhus

NU

09O

V0.

00.

06

00

00

60

00

0Å

rhus

NU

10O

V0.

00.

071

13

120

4071

13

120

40Å

rhus

NU

11S

E0.

00.

064

213

128

3238

577

164

213

128

3238

577

1Å

rhus

OU

02S

E0.

00.

022

011

4411

132

264

2201

144

1113

226

4Å

rhus

OU

06S

E0.

00.

018

604

111

2218

604

111

22Å

rhus

OU

08O

V0.

00.

064

0030

619

038

064

0030

619

038

0

6.

Punkt

kild

er,

side

31

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usO

U09

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U10

OV

0.0

0.0

1910

012

024

720

1440

1910

012

024

720

1440

Årh

usO

U11

OV

0.0

0.0

2500

153

8016

025

0015

380

160

Årh

usO

U12

OV

0.0

0.0

1300

51

4080

1300

51

4080

Årh

usO

U13

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U14

OV

0.0

0.0

100

00

00

100

00

00

Årh

usO

U15

OV

0.0

0.0

800

51

3570

800

51

3570

Årh

usO

U16

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U17

OV

0.0

0.0

900

51

3570

900

51

3570

Årh

usO

U18

OV

0.0

0.0

3500

255

140

280

3500

255

140

280

Årh

usO

U19

OV

0.0

0.0

8600

7015

440

880

8600

7015

440

880

Årh

usO

U20

OV

0.0

0.0

100

00

510

100

00

510

Årh

usO

U21

OV

0.0

0.0

1620

011

523

705

1410

1620

011

523

705

1410

Årh

usO

U22

OV

0.0

0.0

100

00

00

100

00

00

Årh

usO

U23

SE

0.0

0.0

5425

113

3365

5425

113

3365

Årh

usO

U24

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U26

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U27

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U30

OV

0.0

0.0

3037

82

8617

230

378

286

172

Årh

usO

U31

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U32

OV

0.0

0.0

500

51

2040

500

51

2040

Årh

usO

U33

OV

0.0

0.0

4600

357

215

430

4600

357

215

430

Årh

usO

U34

OV

0.0

0.0

100

00

510

100

00

510

Årh

usO

U35

OV

0.0

0.0

6700

459

270

540

6700

459

270

540

Årh

usO

U36

OV

0.0

0.0

100

00

00

100

00

00

Årh

usO

U37

OV

0.0

0.0

600

51

2550

600

51

2550

Årh

usO

U38

OV

0.0

0.0

1600

102

6513

016

0010

265

130

Årh

usO

U39

OV

0.0

0.0

400

00

1530

400

00

1530

Årh

usO

U40

SF

0.0

0.0

3192

264

1619

238

331

922

6416

192

383

Årh

usO

U43

SE

0.0

0.0

1299

226

678

156

1299

226

678

156

Årh

usO

U44

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U45

OV

0.0

0.0

900

51

2550

900

51

2550

Årh

usO

U46

OV

0.0

0.0

5000

306

175

350

5000

306

175

350

Årh

usO

U47

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U48

OV

0.0

0.0

00

05

100

00

510

Årh

usO

U49

OV

0.0

0.0

100

00

00

100

00

00

Årh

usO

U50

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U52

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U53

OV

0.0

0.0

900

51

2550

900

51

2550

Årh

usO

U54

OV

0.0

0.0

300

00

1020

300

00

1020

Årh

usO

U55

OV

0.0

0.0

1300

51

4080

1300

51

4080

Årh

usO

U56

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

6.

Punkt

kild

er,

side

32

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usO

U57

OV

0.0

0.0

200

00

510

200

00

510

Årh

usO

U58

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U59

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usO

U62

OV

0.0

0.0

1740

014

529

890

1780

1740

014

529

890

1780

Årh

usO

U63

OV

0.0

0.0

2200

153

100

200

2200

153

100

200

Årh

usO

U64

OV

0.0

0.0

900

51

3570

900

51

3570

Årh

usO

U65

OV

0.0

0.0

4100

153

120

240

4100

153

120

240

Årh

usO

U66

OV

0.0

0.0

700

51

2040

700

51

2040

Årh

usP

U02

OV

0.0

0.0

400

00

1020

400

00

1020

Årh

usP

U06

OV

0.0

0.0

900

51

3060

900

51

3060

Årh

usP

U07

OV

0.0

0.0

3100

153

9018

031

0015

390

180

Årh

usP

U10

OV

0.0

0.0

1700

102

5010

017

0010

250

100

Årh

usP

U10

0O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

PU

101

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usP

U10

2O

V0.

00.

02

00

00

20

00

0Å

rhus

PU

103

OV

0.0

0.0

4600

255

145

290

4600

255

145

290

Årh

usP

U10

5O

V0.

00.

017

0010

250

100

1700

102

5010

0Å

rhus

PU

106

OV

0.0

0.0

700

51

2040

700

51

2040

Årh

usP

U10

7O

V0.

00.

010

00

00

010

00

00

0Å

rhus

PU

108

SE

0.0

0.0

5152

103

3162

5152

103

3162

Årh

usP

U11

OV

0.0

0.0

3100

204

115

230

3100

204

115

230

Årh

usP

U16

OV

0.0

0.0

200

00

510

200

00

510

Årh

usP

U17

OV

0.0

0.0

2500

102

7515

025

0010

275

150

Årh

usP

U18

OV

0.0

0.0

1100

060

1235

571

011

000

6012

355

710

Årh

usP

U20

OV

0.0

0.0

7400

408

230

460

7400

408

230

460

Årh

usP

U22

OV

0.0

0.0

400

00

1020

400

00

1020

Årh

usP

U23

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usP

U26

OV

0.0

0.0

2800

153

8517

028

0015

385

170

Årh

usP

U27

OV

0.0

0.0

6870

058

011

735

5071

0068

700

580

117

3550

7100

Årh

usP

U28

OV

0.0

0.0

2000

102

6012

020

0010

260

120

Årh

usP

U29

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usP

U31

OV

0.0

0.0

100

00

510

100

00

510

Årh

usP

U33

OV

0.0

0.0

2200

357

205

410

2200

357

205

410

Årh

usP

U34

OV

0.0

0.0

900

51

3060

900

51

3060

Årh

usP

U35

OV

0.0

0.0

1490

010

020

600

1200

1490

010

020

600

1200

Årh

usP

U36

OV

0.0

0.0

2900

6012

360

720

2900

6012

360

720

Årh

usP

U37

OV

0.0

0.0

2400

255

145

290

2400

255

145

290

Årh

usP

U39

SE

0.0

0.0

3112

362

1618

737

331

123

6216

187

373

Årh

usP

U40

OV

0.0

0.0

5100

408

250

500

5100

408

250

500

Årh

usP

U41

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usP

U42

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usP

U43

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

6.

Punkt

kild

er,

side

33

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usP

U44

OV

0.0

0.0

800

51

3570

800

51

3570

Årh

usP

U45

OV

0.0

0.0

100

00

00

100

00

00

Årh

usP

U46

OV

0.0

0.0

100

00

510

100

00

510

Årh

usP

U47

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usP

U48

OV

0.0

0.0

200

00

510

200

00

510

Årh

usP

U49

OV

0.0

0.0

1000

51

3570

1000

51

3570

Årh

usP

U50

OV

0.0

0.0

100

00

510

100

00

510

Årh

usP

U53

OV

0.0

0.0

1320

011

022

665

1330

1320

011

022

665

1330

Årh

usP

U56

OV

0.0

0.0

1901

0013

3026

881

3016

260

00

00

0Å

rhus

PU

57O

V0.

00.

020

00

05

1020

00

05

10Å

rhus

PU

58O

V0.

00.

020

00

05

1020

00

05

10Å

rhus

PU

64S

E0.

00.

039

981

8020

240

480

3998

180

2024

048

0Å

rhus

PU

65S

E0.

00.

014

000

020

4014

000

020

40Å

rhus

PU

66O

V0.

00.

036

0020

412

024

036

0020

412

024

0Å

rhus

PU

67O

V0.

00.

026

789

289

178

2678

92

8917

8Å

rhus

PU

68O

V0.

00.

012

005

130

6012

005

130

60Å

rhus

PU

74S

E0.

00.

012

292

256

7414

812

292

256

7414

8Å

rhus

PU

77O

V0.

00.

020

00

05

1020

00

05

10Å

rhus

PU

79O

V0.

00.

037

0020

412

024

037

0020

412

024

0Å

rhus

PU

80S

E0.

00.

028

747

5714

172

345

2874

757

1417

234

5Å

rhus

PU

81O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

PU

82O

V0.

00.

010

500

6012

375

750

1050

060

1237

575

0Å

rhus

PU

83O

V0.

00.

025

0015

390

180

2500

153

9018

0Å

rhus

PU

84O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

PU

85O

V0.

00.

016

900

140

2987

017

4016

900

140

2987

017

40Å

rhus

PU

86O

V0.

00.

010

005

130

6010

005

130

60Å

rhus

PU

87O

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

PU

88O

V0.

00.

010

00

05

1010

00

05

10Å

rhus

PU

90S

E0.

00.

031

066

219

3731

066

219

37Å

rhus

PU

91S

E0.

00.

025

735

115

3125

735

115

31Å

rhus

PU

92O

V0.

00.

020

00

05

1020

00

05

10Å

rhus

PU

93O

V0.

00.

017

0010

250

100

1700

102

5010

0Å

rhus

PU

94O

V0.

00.

070

05

125

5070

05

125

50Å

rhus

PU

97O

V0.

00.

029

71

09

1829

71

09

18Å

rhus

PU

98O

V0.

00.

047

00

23

470

02

3Å

rhus

PU

99O

V0.

00.

01

00

00

10

00

0Å

rhus

QU

01O

S0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

QU

01A

OV

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usQ

U05

OS

0.0

0.0

00

00

00

00

00

Årh

usQ

U06

OV

0.0

0.0

1800

102

5511

018

0010

255

110

Årh

usQ

U07

OV

0.0

0.0

600

51

2040

600

51

2040

Årh

usQ

U08

OV

0.0

0.0

1700

102

5010

017

0010

250

100

6.

Punkt

kild

er,

side

34

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usQ

U09

OV

0.0

0.0

6100

357

205

410

6100

357

205

410

Årh

usQ

U10

OV

0.0

0.0

1660

085

1853

510

7016

600

8518

535

1070

Årh

usQ

U11

OV

0.0

0.0

1500

51

4590

1500

51

4590

Årh

usQ

U12

OV

0.0

0.0

1200

060

1236

072

012

000

6012

360

720

Årh

usQ

U13

OV

0.0

0.0

390

10

1122

390

10

1122

Årh

usQ

U14

OV

0.0

0.0

100

00

510

100

00

510

Årh

usQ

U16

SF

0.0

0.0

142

00

24

142

00

24

Årh

usQ

U16

aO

V0.

00.

00

00

00

00

00

0Å

rhus

QU

17S

F0.

00.

051

545

103

2630

961

951

545

103

2630

961

9Å

rhus

QU

18S

F0.

00.

023

770

4812

143

285

2377

048

1214

328

5Å

rhus

TU1

SE

0.0

0.0

2216

844

1113

326

622

168

4411

133

266

Årh

usTU

2S

F0.

00.

045

424

598

9513

645

424

598

9513

6Å

rhus

VU

10S

E0.

00.

022

865

114

2722

865

114

27Å

rhus

VU

11S

E0.

00.

099

4120

560

119

9941

205

6011

9Å

rhus

VU

12S

E0.

00.

017

330

359

104

208

1733

035

910

420

8Å

rhus

VU

13S

E0.

00.

013

501

277

8116

213

501

277

8116

2Å

rhus

VU

14S

E0.

00.

020

616

4110

124

247

2061

641

1012

424

7Å

rhus

VU

16S

E0.

00.

039

500

7920

237

474

3950

079

2023

747

4Å

rhus

VU

16a

SE

0.0

0.0

3312

72

2040

3312

72

2040

Årh

usV

U3

SE

0.0

0.0

3242

62

1939

3242

62

1939

Årh

usV

U30

SE

0.0

0.0

1064

721

564

128

1064

721

564

128

Årh

usV

U31

SE

0.0

0.0

1786

936

910

721

417

869

369

107

214

Årh

usV

U32

SE

0.0

0.0

2140

143

1112

825

721

401

4311

128

257

Årh

usV

U32

aS

E0.

00.

018

665

379

112

224

1866

537

911

222

4Å

rhus

VU

33S

E0.

00.

017

443

110

2117

443

110

21Å

rhus

VU

33a

SE

0.0

0.0

1562

31

919

1562

31

919

Årh

usV

U33

bS

E0.

00.

020

094

112

2420

094

112

24Å

rhus

VU

33c

SE

0.0

0.0

1283

31

815

1283

31

815

Årh

usV

U34

SE

0.0

0.0

3689

72

2244

3689

72

2244

Årh

usV

U34

aS

E0.

00.

061

1812

337

7361

1812

337

73Å

rhus

VU

35S

E0.

00.

043

949

226

5343

949

226

53Å

rhus

VU

36S

E0.

00.

019

867

4010

119

238

1986

740

1011

923

8Å

rhus

VU

37S

E0.

00.

059

6612

336

7259

6612

336

72Å

rhus

VU

4S

F0.

00.

086

890

152

3340

176

586

890

152

3340

176

5Å

rhus

VU

5S

E0.

00.

045

043

9023

270

541

4504

390

2327

054

1Å

rhus

VU

51S

E0.

00.

029

646

118

3629

646

118

36Å

rhus

VU

52S

E0.

00.

088

0818

453

106

8808

184

5310

6Å

rhus

VU

53S

F0.

00.

010

520

142

2232

1052

014

222

32Å

rhus

VU

54S

E0.

00.

022

062

4411

132

265

2206

244

1113

226

5Å

rhus

VU

55S

E0.

00.

018

853

389

113

226

1885

338

911

322

6Å

rhus

VU

56S

E0.

00.

079

230

158

4047

595

179

230

158

4047

595

1Å

rhus

VU

6S

E0.

00.

070

591

141

3542

484

770

591

141

3542

484

7

6.

Punkt

kild

er,

side

35

Gl.

kom

mun

e-na

vnU

dl. n

r.Ty

peTo

t. ar

eal

(ha)

Red

. are

al

(ha)

Vand

200

5 (m

3 /år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)C

OD

200

5 (k

g/år

)Va

nd 2

015

(m3 /å

r)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

CO

D 2

015

(kg/

år)

Supp

lere

nde

inds

ats

Bila

g 6.

4 R

egnb

etin

gede

udl

øb i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

Årh

usV

U7

SF

0.0

0.0

6712

412

831

369

727

6712

412

831

369

727

Årh

usV

U8

SE

0.0

0.0

2942

559

1517

735

329

425

5915

177

353

Årh

usV

U9

SF

0.0

0.0

4311

084

2124

749

043

110

8421

247

490

6.

Punkt

kild

er,

side

36

NA

VN

Gl.

kom

mun

e-na

vnVa

nd 2

005

(m3/

år)

BI5

200

5 (k

g/år

)B

I5 m

od.

2005

(kg/

år)

CO

D 2

005

(kg/

år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

Vand

201

5 (m

3/år

)B

I5 2

015

(kg/

år)

BI5

mod

. 20

15 (k

g/år

)C

OD

201

5 (k

g/år

)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)E

lsam

Kra

ft A

/S S

tuds

trupv

ærk

et /

Don

g E

nerg

yÅ

rhus

1630

000

1974

8337

393

6516

3000

019

7483

3739

365

Bila

g 6.

5 Vi

rkso

mhe

der o

g af

værg

efor

anst

altn

inge

r i H

oved

vand

opla

nd 1

.7 Å

rhus

Bug

t

6.

Punkt

kild

er,

side

37

Dam

brug

snav

nC

VR n

r.B

I5 2

005

(kg/

år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

201

5 (k

g/år

)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)Su

pple

rend

ein

dsat

sD

ørup

Møl

le D

ambr

ug89

4441

5211

9437

050

1194

370

50X

Bila

g 6.

6 Fe

rskv

ands

dam

brug

i H

oved

vand

opla

nd 1

.7 Å

rhus

Bug

t

6.

Punkt

kild

er,

side

38

Hav

brug

snav

nB

I5 2

005

(kg/

år)

N 2

005

(kg/

år)

P 20

05

(kg/

år)

BI5

201

5 (k

g/år

)N

201

5 (k

g/år

)P

2015

(k

g/år

)N

ordb

y B

ugt H

avbr

ug56

681

8904

884

5668

189

0488

4

Bila

g 6.

7 H

avbr

ug i

Hov

edva

ndop

land

1.7

Årh

us B

ugt

6.

Punkt

kild

er,

side

39

7. Belastningsopgørelse, side 1

7. Belastningsopgørelse 7.1 Dokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel til vandområder Kvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort dels som en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels under baselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagne tiltag frem til 2015. Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-GIS applikation, der kan findes på www.blst.dk under Vandplaner. Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger. 7.2 Oplandskort I første omgang er hele landet opdelt i deloplande. Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande, hvorfra der sker afstrømning til kystområdet. Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnet topografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger ”i kæde”, vil oplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms liggende søer. Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbs-målestationer. Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Dette oplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavet således, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert delopland er tildelt en unik ID. Dette oplandskort fremgår af web-GIS. Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland til det næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplande grænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være en direkte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande er afstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland, der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor. For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, som deloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videre beregninger af vand- og stofafstrømningen. Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagved-liggende tabeller til oplandskortet i web-GIS. 7.3 Arealbidrag Arealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvert delopland beskrevet som en kvælstof- eller fosforkoncentration. Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fra landbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskelig at udskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desuden anført en vandafstrømning. Vandafstrømning gange koncentration giver den samlede stofafstrømning fra åbent land i det pågældende delopland.


Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret på målinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der har foreligget data for stoftransport, har der været anvendt et gennemsnit over årene 2001-2005 med henblik på at minimere effekten af naturlige år til år variationer. Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene er afstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved en nedstrøms stoftransportstation passer med det målte. For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, der f.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søen tilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt – eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde). Beregningerne af statusbelastning skal beskrive en ligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor ikke altid afstemmes i forhold til målt transport af fosfor. Koncentrationen af åbent land bidraget ved statusberegningen samt vandafstrømningen fremgår af web-GIS. Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret dels som følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af en indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse i udvalgte oplande. For kvælstof indregnes en generel reduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til ved status (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne for udarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor er det alene bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, der bliver reduceret frem til baseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at være uændret. Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web-GIS. Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil der ske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne (retention). Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodeller eller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den vil udgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandets opholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport til nedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med en procentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller –fjernelsen i deloplandet. Tilbageholdelse og fjernelse af kvælstof og fosfor (retention) i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttet oplandskortet i web-GIS. 7.4 Punktkildebidrag Kortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledes grundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til de oplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder ført videre gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent land til nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatets afsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af


bidraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligere indsats. 7.5 Beregning af kvælstof og fosfortilførsel til søer og kystvandsområder Ved beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår både bidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland. Beregningen foretages ”oppe fra” således, at der i første omgang beregnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længst opstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til det nedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og et punktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliver den stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent land bidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel, som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, er således summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra eget åbent land og fra punktkilder minus eventuel retention. Beregningen foretages i første omgang for statussituationen (punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for 2001-2005). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata i det omfang, de findes, og der sker en afstemning til målt stoftransport, hvor det er muligt. Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de samme vandmængder, men med åbent land bidraget reduceret som beskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret til udledningen ved baseline. 7.6 Sikkerhed af opgørelserne Den stoftransport, der strømmer ud af et konkret delopland, kan være opgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. Tabellen tilknyttet oplandskortet på web-GIS indeholder i kolonnen ”Sikkerhed” en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport er opgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3. 1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport over årene 2001-2005 således, at der kan laves en rimeligt sikker opgørelse af belastningen. 2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredte målinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet, som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning og belastning. 3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning (umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund af målinger i andre tilsvarende oplande. 7.7 Web-GIS – uddybende beskrivelse I web-GIS findes temaet: ’Deloplande’ under gruppen: Påvirkninger. Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findes oplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel.


Feltbeskrivelse for oplandskort på web-GIS Felt Navn Format Beskrivelse 1 ID_UNIQUE Tekst

Id for hovedvandopland. Id stammer fra det nationale kort over hovedvandoplande (WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland)

2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland 3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har hvert sit

nummersystem. Dette id skal være unikt inden for et givent hovedvandopland (dvs. inden for ID_UNIQUE)

4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms ”OPLANDS_ID” 5 Vand_mm Flydende Vandafstrømning angivet i mm/år 6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra

landbrug, baggrund og spredt bebyggelse) (afstemt efter målinger og punktkildebidrag) i status-situation

7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse ) i status-situation

8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag i baseline-situation

9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag i baseline-situation

10 Nret_pct Flydende Retention for N i sø i pågældende delopland (retention for status-beregningen)

11 Pret_pct Flydende Retention for P i sø i pågældende delopland beregnet under forudsætning af ekstern belastning som ved status og under forudsætning af, at søen har opnået en ligevægtstilstand

12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud af oplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3 til mindst sikkerhed. Omfang af datagrundlaget for belastningsopgørelser jf. retningslinjernes beskrivelse af tre niveauer for målinger af stoftransport samt beskrivelse i baggrundsnotat

13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), som deloplandet er knyttet til

�

�

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 54 2100 København Ø Telefon 72 54 70 00 [email protected] www.blst.dk

Documents

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugtnaturstyrelsen.dk/media/nst/70919/17-arhusbugt... · 2014. 2. 25. · 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen