Tema 3 Tema 5 - Billund5 Hjernen&Hjertet understøtter digitalt KL’s model for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Hjernen & Hjertet, er illustreret i nedenstående figur. Billund

1

BILLUND KOMMUNE KVALITETSRAPPORT

DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2012 2

INDLEDNING ............................................................................................................................. 4

RESULTATER I KORT FORM ........................................................................................................ 7

Rammerne for dagtilbuddene .................................................................................................... 7

Struktur ................................................................................................................................. 7

Økonomi ................................................................................................................................ 8

Børnenes trivsel ...................................................................................................................... 8

Børnenes kompetencer ............................................................................................................ 8

Brugertilfredshed .................................................................................................................... 9

Medarbejdertilfredshed ................................................................................................................................................................................................................ 9

De voksnes arbejdsvilkår ......................................................................................................... 9

Sygefravær og personaleomsætning .......................................................................................... 9

Kompetencer og Uddannelsesindsats ................................................................................................................................................................................. 10

OVERORDNEDE RAMMER FOR DAGTILBUD ............................................................................... 12

Det faglige perspektiv: ............................................................................................................................................................................................................ 12

Sammenhængende børnepolitik med overordnet børnesyn ......................................................... 12

Tema 3 – Relationer (LP modellen) .......................................................................................... 13

Tema 5 – Overgange ............................................................................................................. 13

Tema 8 - Sundhed ................................................................................................................ 13

Dagtilbudsloven .................................................................................................................... 14

De pædagogiske læreplaner og indsatsområder i 2012 til 2014 ................................................................................................... 14

Sprog .................................................................................................................................. 15

Sprogpakken ........................................................................................................................ 15

Lederudvikling ...................................................................................................................... 15

Indsatsområderne i dagtilbud 2014 til 2016 ...........................................................................................................................................................16

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune .......................................................................... 16

Politik for udviklende fællesskaber ........................................................................................... 16

Science strategi .................................................................................................................... 17

Digitale medier i den pædagogiske praksis ............................................................................... 17

Det organisatoriske perspektiv.........................................................................................................................................................................................19

Børnereformen ..................................................................................................................... 19

Antal dagtilbud ..................................................................................................................... 19

Dagtilbudstyper .................................................................................................................... 20

Kapacitet ............................................................................................................................. 20

Det økonomiske perspektiv: ...............................................................................................................................................................................................22

Økonomiske rammer ............................................................................................................. 22

Økonomital for hele dagtilbudsområdet ............................................................................................................................................................................ 22

3

Forældrebetaling ................................................................................................................... 23

Et sundt frokostmåltid ................................................................................................................................................................................................................ 24

Åbningstid ............................................................................................................................ 25

Lukkedage og nødpasning ........................................................................................................................................................................................................ 25

Pasning i sommerferien .......................................................................................................... 25

RAMMER OPDELT PÅ INSTITUTIONSTYPER.............................................................................. 26

Den kommunale definition af et ”fuldtidsbarn” .......................................................................... 26

Regnskabstal ........................................................................................................................ 26

Pædagogisk personale ................................................................................................................................................................................................................ 26

Børn pr. pædagogisk medarbejder .......................................................................................... 27

Børn med særlige behov ........................................................................................................ 27

Specialbørnehaven ”Lindevej” ................................................................................................. 28

Sprogvurdering og sprogstimulering .................................................................................................................................................................................. 28

Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn ............................................................. 29

Sproghelikopter ............................................................................................................................................................................................................................. 30

Overgangen fra dagtilbud til skole ........................................................................................... 31

Skoleudsættelser ........................................................................................................................................................................................................................... 32

DET PÆDAGOGISKE MILJØ ...................................................................................................... 34

DET PÆDAGOGISKE MILJØ ...................................................................................................... 34

Resultater fra Temperaturmålingen ......................................................................................... 35

Forældre, medarbejdere og lederes vurdering af det pædagogiske lærings- og udviklingsmiljø ....... 37

ARBEJDET MED LÆREPLANSTEMAER ....................................................................................... 38

Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer ........................................................................... 38

MEDARBEJDERTAL ................................................................................................................... 39

Sygefravær og personaleomsætning ........................................................................................ 39

Medarbejdernes uddannelsesniveau ................................................................................................................................................................................... 39

Pædagogernes efteruddannelse .............................................................................................. 39

Ledernes efteruddannelse ........................................................................................................................................................................................................ 40

Kompetenceudviklingsmidler .................................................................................................. 40



INDLEDNING Kommunerne heri blandt Billund Kommune skal fra 2012 hvert andet år offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Dette blev regeringen og KL enige om i økonomiaftalen for 2010. Kommunerne bestemmer selv, i hvilken form dette skal ske1. Formålet med dokumentationen af den faglige kvalitet i dagtilbud er at styrke dialogen mellem dagtilbud, forvaltning og Byrådet.

Kvalitetsrapporten kan ligeledes anvendes af dagtilbuddenes bestyrelser i dialogen og udviklingen af tilbuddet. Billund Kommune har sammen med 34 andre kommuner og KL udarbejdet et koncept: ”Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet”. Billund Kommune har derfor valgt at tage afsæt i konceptets skabelon. Fordelen er, at der er tale om et gennemarbejdet koncept og ved at kommunerne anvender den samme skabelon, bliver der mulighed for at drage nytte af hinandens viden og erfaring. Den enkelte kommune vælger selv,

hvilke dokumentationsredskaber der giver mening og som den ønsker at anvende til dokumentation af den faglige kvalitet. Skabelonen for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet indeholder:

En sammenlignelig del med ensartede data

En lokal del, der giver mulighed for at beskrive, hvad der er særligt på dagtilbudsområdet i Billund Kommune

Oplysninger om den faglige kvalitet ud fra de anvendte dokumentationsredskaber i Billund Kommune.

Denne første udgave af en kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet i Billund Kommune har fokus på rammedelen både de overordnede rammer og rammer for de forskellige institutionstyper. En del af disse

beskrivelser går igen i budgetbemærkningerne for budget 2012-2015 til politikområdet: Dagpasning. I forhold til den sidste pind om oplysninger om den faglige kvalitet har KL udviklet syv nye redskaber, der

kan anvendes til at systematisere udarbejdelsen af de faglige kvalitetsoplysninger. Alle dagtilbud i Billund Kommune har i 2012 anvendt et af de syv redskaber. De har anvendt, det der hedder Temperaturmålingen.

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med dagtilbudslederne undersøgt muligheden for en sammenhængende og digital løsning mellem de forskellige data og kvalitetsoplysninger i kvalitetsrapporten så som; dokumentation og evalueringsresultater af de pædagogiske læreplaner, det pædagogiske tilsyn, faglige kvalitetsoplysninger samt resultaterne af arbejdet med de lokale indsatsområder på dagtilbudsområdet. Valget er faldet på Rambølls Hjernen&Hjertet.

Hjernen&Hjertet er en digital løsning, der dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Hjernen&Hjertet er udviklet med henblik på at understøtte det arbejde, som foregår i den pædagogiske praksis i dagtilbud Hjernen&Hjertet er bygget op af en række forskellige moduler, som gør det muligt for kommuner at arbejde med hele systemet eller blot arbejde med udvalgte elementer efter behov. Hjernen&Hjertet

understøtter følgende aktiviteter:

Oprettelse af pædagogiske læreplaner Kvalitetsrapporter på dagtilbudsniveau kvalitetsrapporter for dagtilbud på kommunalt niveau Kortlægning af børns kompetencer og trivsel (Læringshjulet) Sprogvurdering Pædagogisk tilsyn

1 Kravet om kvalitetsrapport for dagtilbud er udsat på ubestemt tid sommeren 2013

5

Hjernen&Hjertet understøtter digitalt KL’s model for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Hjernen & Hjertet, er illustreret i nedenstående figur.

Billund Kommune har valgt at abonnere på dele af dette IT system og har andre dele til afprøvning. Datagrundlag

På nuværende tidspunkt anvendes Hjernen&Hjertet i Billund Kommune til de pædagogiske læreplaner og kvalitetsrapport for dagtilbud i Billund Kommune. I denne første udgave af kvalitetsrapporten bygger oplysningerne om den faglige kvalitet på data fra Temperaturmålingen, der er foretaget i alle dagtilbud i perioden fra 1. januar 2012 til 31. december

2012, hvor de indhentede data er fra juni til august 2012. I Børnenes Univers Grindsted Syd og Børnenes Univers Billund problematiseres, at resultatet af temperaturmålingen er samlet for hele universet og ikke er for de enkelte enheder i institutionen. De oplever, at det gør det vanskeligt at sætte målrettet ind på den enkelte enhed.

Brugen af Hjernen&Hjertet vil blive udbygget. Resultatet af opfølgningen på de pædagogiske læreplaner

vil fx blive indberettet i april 2014 og bliver en del af datagrundlaget for kvalitetsrapporten for 2013 og 14, som forventes udarbejdet og godkendt inden udgangen af 1. kvartal 2015. Når Hjernen&Hjertet er fuldt ud implementeret kan de enkelte dagtilbud generer en lokal kvalitetsrapport. Ligeledes indgår de lokale data og resultater i en samlet kvalitetsrapport for dagtilbud i Billund Kommune.

Denne udgave af kvalitetsrapporten er en rapport samlet for hele dagtilbudsområdet i Billund Kommune.



Tabel 1. Datagrundlag

Datagrundlag Periode Ansvarlig Bemærkninger

Temperaturmåling Faglige kvalitets oplysninger FKO

Juni 2012 til december 2012 Forældrene og medarbejderne har besvaret undersøgelsen i perioden 1. juni til 15. august 2012. Observationerne er de 2-årige og 4-årige børn er lavet i perioden 1. juni til 15. august 2012.

Lisbeth Østergård Temperaturmålingen dokumenterer kvaliteten inden for områderne:

- De pædagogiske læreplaner - Ledelse – til understøttelse af

personalets faglige arbejde - Lærings- og udviklingsmiljøer - Personalets faglige

kompetencer Undersøgelsen omfatter alle forældre og medarbejdere i dagtilbuddene, men observationerne kun omfatter grupper af de 2-årige og 4-årige børn. Antal forældre: 1062 Antal besvarelser: 706 Antal besvarelser i %: 67 % Antal medarbejdere: 260 Antal besvarelser: 234 Antal besvarelser i %: 90 % Resultaterne er behandlet af ledelsen, personalet, bestyrelsen og forvaltningen. Forældregruppen er orienteret om resultaterne.

Kapacitet/ belægningsprocent i dagtilbud og specialbørnehave

1.1.2012 til 31.12.2012

Lisbeth Østergård I samarbejde med pladsanvisningen

Bruttodriftsudgift pr. barn Regnskabsåret 2012 Lisbeth Østergård I samarbejde med økonomi

Søskende tilskud Regnskabsåret 2012 Lisbeth Østergård I samarbejde med økonomi

Forældrebetaling Taksterne for 2012 Lisbeth Østergård I samarbejde med pladsanvisningen og fritvalgsområdet

Regnskabstal Regnskabsåret 2012 Lisbeth Østergård I samarbejde med økonomi

Pædagogisk personale Regnskabsåret 2012 Lisbeth Østergård I samarbejde med økonomi

Børn med særlige behov 1.10.2011 til 30.09.12 Deadline ministeriet

Lisbeth Østergård I samarbejde med PPR

Sprogvurdering 1.1.12 til 31.12.12 Lisbeth Østergård Statistik fra sprogvurdering.dk

Tosprogede børn Pr. 30. september 2012 Indberetningsdato til ministeriet

Lisbeth Østergård I samarbejde med PPR

Skoleudsættelser Skoleåret 2012 Lisbeth Østergård I samarbejde med pladsanvisningen

Sygefravær og personaleomsætning

1.1.12 til 31.12.12 Lisbeth Østergård I samarbejde med HR

Uddannelsesniveau og efteruddannelse

Pr. 31.12.12 Lisbeth Østergård I samarbejde med dagtilbudslederne og personale

Kompetenceudvikling Regnskabsåret 2012 Lisbeth Østergård I samarbejde med økonomi

Dataindsamlingen er foregået i perioden 1. april 2012 til oktober 2012 og har involveret flere afdelinger og stabe. Indsamlingen af data har været et stort arbejde, og det har været en udfordring at få opbygget en struktur hvor relevante og valide data kunne tilvejebringes, da der ikke i Billund Kommune er rutiner for at indsamle disse data i en sammenlignelig form på tværs af kommune grænser. De anvendte data skal læses med forbehold og ses som første generationsdata ind i en kvalitetsrapport for dagtilbud i et afprøvningsår.

7

RESULTATER I KORT FORM Denne kvalitetsrapport er skrevet i umiddelbart forlængelse af Børnereformen, som er den største omlægning af dagtilbudsområdet i Billund Kommune. Som konsekvens af strukturreformen på dagtilbudsområdet har alle dagtilbud udarbejdet og fået godkendt nye pædagogiske læreplaner, der er gældende i perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014. Resultaterne af det pædagogiske arbejde med de pædagogiske læreplaner er af gode grunde ikke en del af denne kvalitetsrapport, men vil indgår i

kvalitetsrapporten for 2013 og 2014. I denne første udgave af en kvalitetsrapport for dagtilbud i Billund Kommune er der fokus på rammedelen, både de overordnede rammer og rammerne for de forskellige institutionstyper samt resultaterne af den brugeroplevede kvalitet som fremgår af brugerundersøgelsen; Temperaturmålingen.

Rammerne for dagtilbuddene Billund Kommune opfylder pasningsgarantien og har et alsidigt og mangfoldigt tilbud på dagtilbudsområdet, der i et stort omfang dækker forældrenes behov.

Dagtilbuds- og skoleområdet i Billund Kommune er skruet sammen, så der er en daginstitution og en skole i hvert distrikt. Når børnereformen er fuldt ud implementeret, er der aldersintegrerede institutioner for børn 0 til 6 år i Vorbasse, Billund, Grindsted Vest og Grindsted Syd, børnehaver i Stenderup / Krogager, Sdr. Omme og Hejnsvig, samt tilbud om dagpleje i alle distrikter. Ved dagplejeres fravær er der tilbud om gæstedagpleje. I Billund og Vorbasse er der gæstedagpleje i Gæstehuse og i den øvrige del af kommunen, er der tilbud om gæstedagpleje hos de enkelte dagplejere. Gæstehusene er meget populære hos både børn, forældre og dagplejerne. Gæstehusene giver tryghed i ”børnehøjde” og sikrer

stabilitet i dagplejernes arbejdsvilkår. Der er et godt samarbejde mellem forvaltningsniveauet; de pædagogiske konsulenter, Sundhedsplejen, Familieafdelingen og PPR og dagtilbuddene og dagtilbuddene imellem. Derudover er der et tæt og

forpligtende samarbejde mellem dagtilbuddene og skolerne samt de tværfaglige distriktsteam, hvor fokus i samarbejdet er på helhed og sammenhæng i barnet og familiens trivsel og udvikling.

Struktur Med børnereformen er der gennemført strukturændringer på dagtilbudsområdet med fokus på øget

læring samt sikring af bæredygtige daginstitutioner både fagligt og økonomisk. Strukturreformen har betydet væsentlige ændringer på rammerne, men ikke på tildelingen af resurser til pædagogiske medarbejdere ud over den generelle besparelse på 2 procent som alle arbejdspladser i Billund Kommune har gennemført. Det økonomiske provenu ved børnereformen er fremkommet ved at sammenlægge institutioner og ændre i ledelsesstrukturen. Institutionerne i Grindsted og Billund samt institutionerne med samdrift i Vorbasse og Hejnsvig har fået langt mere volumen. De er nu nogle store driftsenheder med de fordele og udfordringer det giver i organiseringen af det pædagogiske udviklings-

og læringsmiljø. I Børnenes Univers Billund og Børnenes Univers Grindsted Vest er der store udfordringer med de fysiske

rammer. I Grindsted Vest er udfordringen løst ved at etablere udegrupper i efteråret og i foråret, hvor børnetallet er højt. Udegrupperne har deres faste base på Trehøjevej, men tager dagligt ud af huset og bruger Langelandsvej 70 som deres ”ude” destination.

I Børnenes Univers Billund er udfordringen løst ved at leje nogle klublejligheder ved siden af Træstubben, der ligger på Kærvej. Klublejlighederne anvendes primært i efteråret og i foråret, når børnetallet er høj. Udover lejlighederne har boligforeningen BOVIA givet lov til etablering af en midlertidig udvidelse af legepladsen ved Træstubben, så legepladserne på Kærvej er sammenhængende og udgør en fysisk helhed omkring hele institutionen, hvilket betyder, at børn, forældre og medarbejdere kan bevæge sig fint imellem institutionen og lejlighederne.

Dagplejen i Grindsted har opsagt lejemålet med ”Bjørnehuset” og siden januar 2012 er der legestue på Langelandsvej 70 og i den tidligere institution Sønderbo. Dagplejen har overtaget bygningen fra det



tidligere Sønderbo. Huset er velegnet til legestue for dagplejere i sydbyen i Grindsted, samt til etablering af endnu et gæstehus i Billund Kommune.

Økonomi En af forudsætningerne for tildeling af personaleresurser til børnehavebørn er, at fordelingen mellem fuldtids- og deltidspladser er 75 % og 25 %. Den faktiske fordeling mellem deltids- og fuldtidspladser har ændret sig gennem årene og forbruget af deltidspladser er nedadgående. I 2012 er fordelingen; et forbrug på fuldtidspladser på 89,41 % og et forbrug på deltidspladser på 10,59 %. Tildelingen af

personaleresurser til vuggestuebørnene sker på baggrund af det faktiske forbrug af deltids- og fuldtidspladser. Åbningstiden er en anden forudsætning for tildeling af personaleresurser til daginstitutioner. Alle daginstitutioner har en ugentlig åbningstid på 50,5 timer. Den daglige åbningstid skal ligge indenfor tidsrummet klokken 6.00 til 17.00 og fastsættes af forældrebestyrelsen i et tæt samarbejde med

forældregruppen. Børnenes Univers i Grindsted Syd, Vest og Billund har forskellige åbningstider i deres

enheder. I dagplejen fastlægges den enkelte dagplejers arbejdstid i en plejetidsaftale. Den ugentlige åbningstid er 48 timer og i det omfang det er muligt, justeres der i aftalen i forhold til forældregruppens aktuelle behov, dog skal åbningstiden ligge indenfor tidsrummet 6.00 til 17.00

I specialbørnehaven Lindevej er den daglige åbningstid 8.00 til 15.00. Børnene kommer fra hele kommunen og flere af børnene transporteres til og fra børnehaven med bus sammen med de elever, der går i skole på specialcenteret på Søndre Skole. Specialbørnehaven Lindevej er et særligt tilrettelagt tilbud til børn med varigt nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne. Børnenes visiteres til institutionen gennem PPR. I Billund Kommunes er personalesammensætningen i daginstitutionerne fordelt således: 72 % er

uddannet som pædagoger, 2 % har en kortere uddannelse som pædagogisk assistent, 19 % er ufaglærte pædagogmedhjælpere og 7 % er lønnede elever og pædagogstuderende.

I dagplejen er 6,5 % af medarbejderne uddannet som pædagoger og 93,5 % medarbejderne har ingen relevant uddannelse.

Børnenes trivsel I Billund Kommune er der dagligt tilbud om et sundt frokostmåltid i dagtilbud. Tilbuddet er udbredt og populært i de institutioner, der har mulighed for egen produktion og hvor tilberedningen er en integreret

del af den pædagogiske praksis med børnene. Der serveres et sundt og hjemmelavet frokostmåltid i hovedparten af kommunens institutioner og i de igangværende byggerier prioriteres etableringen af et produktionskøkken meget højt. Alle dagtilbud er som tidligere nævnt ved at afprøve Læringshjulet. Læringshjulet er en profil af barnets kompetencer og resurser. Læringshjulet udfyldes af forældre og pædagoger i fællesskab.

Børnenes kompetencer Som tidligere nævnt evalueres de gældende pædagogiske læreplaner i 1. kvartal 2014, hvilket betyder,

at resultaterne af det pædagogiske arbejde indenfor de seks læreplanstemaer ikke er med i denne rapport. I Billund Kommune er der et tæt samarbejde mellem daginstitutioner og skoler om barnets overgang ved skolestart. I Billund Kommune har skolerne i de senere år gennemgået en udvikling mod at blive mere ”børneparate” blandt andet ved at indføre tidlig start i SFO fra den 1. april, det år barnet starter i skole, således at skolestarten i højere grad bliver en passende udfordring for alle børn. I 2012 var der 13 børn,

der fik udsat deres skolestart, hvilket svarer til 5 % af årgangen. Børns sproglige kompetencer har betydning for barnets almene trivsel og udvikling. Barnets sproglige kompetencer spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at være aktiv deltagende i sociale og udviklende fællesskaber.

9

Hvis det pædagogiske personale i dagtilbud formoder, at et barn har behov for sprogstimulering, laves der i samarbejde med forældrene en sprogvurdering af barnets sproglige formåen. I 2012 er der i Billund Kommune lavet sprogvurderinger på 52 etnisk danske børn, hvoraf 6 børn, det svarer til 12 % af de vurderede, havde behov for en fokuseret indsats og 2 børn, det svarer til 4 % af de vurderede, havde behov for en særlig indsat. Den sprogstimulerende indsats aftales i et tæt samarbejde mellem barnets dagtilbud, forældre og talehørerkonsulenten i PPR.

Alle tosprogede børn sprogvurderes af talehører konsulenter eller sprogvejleder i PPR. Den 30. september 2012 var der 103 tosprogede børn i alderen 3 til 5 år i Billund Kommunes dagtilbud og 52 af disse børn havde på daværende tidspunkt et behov for særlig sprogstimulering.

Brugertilfredshed Som tidligere nævnt gennemførte alle dagtilbud i Billund Kommune en Temperaturmåling i 2012. Temperaturmålingen dokumenterer kvaliteten indenfor områderne:

De pædagogiske læreplaner

Ledelse – til understøttelse af personalets faglige arbejde Lærings- og udviklingsmiljøer Personalets faglige kompetencer

Alle forældre i dagtilbud er blevet spurgt om deres oplevelse af lærings- og udviklingsmiljøet og personalets faglige kompetencer i deres barns institution.

Undersøgelsen viser, at der er stor overensstemmelse mellem forældres, medarbejderes og lederes oplevelse af lærings- og udviklingsmiljøerne i Billund Kommunes dagtilbud. Målopfyldelsen i undersøgelsen er høj og vidner om stor forældretilfredshed med kommunens dagtilbud. Eksempel: I spørgsmålet: ”dagtilbuddet har et inkluderende, ligeværdigt børnefællesskab, hvor børn møder udfordrende med og modspil” svarer 92 % af forældrene, at de er enige. Forældrenes vurdering af målopfyldelse ligger over både ledernes og medarbejdernes oplevelse af målopfyldelse.

Ligeledes viser undersøgelsen, at der er stor overensstemmelse mellem forældres, medarbejderes og lederes oplevelse af personalets faglige kompetencer. Resultaterne viser at lederne og medarbejderne

har en lidt højere vurdering af målopfyldelse end forældrene, hvilket giver god mening og vidner om faglig stolthed blandt kommunens ledere og medarbejdere. Undersøgelsen viser at forældrene i Billund Kommune generelt er yderst godt tilfredse med indholdet i deres barns dagtilbud. Ved en mere deltaljeret gennemgang af alle spørgsmålene i undersøgelsen viser

nogen af delresultaterne, at en mindre gruppe af forældrene (16 til 24 %) har et behov for / et ønske om, at få et tydelige billede af hvordan det går deres barn i dagtilbuddet, viden om hvordan hele børnegruppen fungerer og en større indsigt i personalets faglige begrundelser for valg af pædagogiske metoder og aktiviteter. Nogen meget spændende delresultater, som giver anledning til udvikling af nye kommunikations- og samarbejdsformer i forældresamarbejdet mod et mere inkluderende dagtilbud med nye deltagelsesformer

hos forældrene.

Medarbejdertilfredshed

De voksnes arbejdsvilkår Børnereformen har betydet et stort merarbejde i for af ekstra personalemøder, MED møder, bestyrelsesmøder mv., nye arbejdsopgaver, nye kommunikations- og samarbejdsformer internt og eksternt, nye pædagogiske opgaver, nye børn og forældre og nye arbejdsregler i form af årsnorm.

Derudover har rigtig mange ledere og medarbejdere deltaget i udviklingen af START, overgange, LP modellen mm. Arbejdsopgaverne og udfordringerne har været mange og pulsen har været høj. Børnereformen, implementeringen af de kommunale indsatser og udviklingsopgaver er spændende, men kræver tid og mange resurser.

Sygefravær og personaleomsætning Medarbejderne i børnehaverne og de aldersintegrerede institutioner har i 2012 et højere sygefravær end medarbejderne i dagplejen. Det højere sygefravær kan skyldes de særlige udfordringer og belastninger,



der var i forbindelse med implementeringen af børnereformen, hvor flere medarbejdere har fået nye arbejdsopgaver, funktioner og tjenestested. Personaleomsætningen i daginstitutionerne er utrolig høj, det skyldes blandt andet mange barsler og et svingende børnetal hen over året. Forhold der betyder, at behovet for personaleresurser varierer hen over året og at flere medarbejdere er ansat i midlertidige stillinger eller bruges som løse vikarer i

perioder med spidsbelastninger. Derudover er personalegrupper i daginstitutioner kendetegnet ved at have en kerne af fastansatte medarbejdere, der løbende suppleres med lønnede pædagogstuderende og pædagogisk assistent elever, der er i praktikker af et halvt års varighed.

Kompetencer og Uddannelsesindsats

Ledere Der er i 2012 brugt mange resurser på efteruddannelse af ledere og medarbejdere i dagtilbud.

Ledelsesteamene i de tre universer i Grindsted og Billund samt ledelsesteamene i de samdrevne institutioner i Vorbasse og Hejnsvig har gennemført et længerevarende udviklingsforløb med fokus på nye ledelsespositioner og opgaver i etableringen af de nye institutioner. Derudover er alle dagtilbudsledere og flere mellemledere, som daglige pædagogiske ledere og souschefer i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Tre ledere har gennemført uddannelsen og 8 andre er færdige med

diplomuddannelsen indenfor de næste år. Alle ledelsesteamene i dagtilbud og skoler har i 2012 deltaget i et fælles inklusionsseminar, der efterfølgende er udvidet til et 2-årigt udviklingsprojekt med aktionslæringsforløb. Et udviklingsforløb, der giver en fælles teoretisk forståelsesramme for inklusion samt ledelsesværktøjer til håndtering af forskelligartede pædagogiske forandringsprocesser, der er nødvendige for at inklusionsopgaven kan lykkes i de enkelte institutioner og de enkelte distrikter.

Medarbejdere Alle medarbejdere i daginstitutionerne samt dagplejepædagogerne i dagplejen genoptog uddannelsen i LP

modellen efter en stand still periode i forbindelse med børnereformen og omlægningen af dagtilbudsområdet i 2011 og 2012. Alle dagtilbud i Billund kommune har gennemført den tre årige uddannelse i LP modellen i 2014.

To pædagoger fra hver institution i Billund Kommune er uddannet i ”Sprogpakken”. Deres viden om børns sprogudvikling holdes løbende opdateret gennem et tæt samarbejde med talehørerkonsulenterne og sproghelikopteren i PPR. Derudover inviteres de til temadage to gange om året. På temadagene er der

fokus på videndeling og ny inspiration i sprogarbejdet i daginstitutionerne i Billund Kommune. Temadagene arrangeres af nøglepersonerne i Sprogpakken. Mødedeltagelsen og engagementet i opgaven er stor. De uddannede pædagogers primære opgave er i samarbejde med PPR at holde ”kog” i sprogarbejdet i de enkelte institutioner og i Billund Kommune som helhed. Der er en forventning om at resultaternes af sprogindsatsen kan ses i evalueringen af de pædagogiske læreplaner i 2014.

Lederne i Billund Kommunes dagtilbud har udviklet et fælles kompetencespind, der anvendes i MUS samtaler i dagplejen og i daginstitutionerne. Kompetencespindet indeholder kompetenceprofiler af de

forskellige ledere og medarbejdere i dagtilbud. I dagplejen har man kombineret udviklingen af kompetencespindet med Belbins roller til etablering af teams blandt dagplejerne. Dagtilbuddene er praktikinstitutioner for pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever. De pædagogstuderende og eleverne tilknyttes en uddannet vejleder i praktik perioden. De fleste af

vejlederne har taget en vejlederuddannelse på diplom niveau. Målet er at alle praktikinstitutioner har en uddannet vejleder på diplomniveau. I de kommende år er der behov for et kompetenceløft af de pædagogiske medarbejde indenfor inklusionsopgaven, da inklusionsopgaven er en ny måde at tænke pædagogik praksis på – et perspektivskifte fra et individuelt til et relationelt og kontekstuelt perspektiv. Derudover bliver der behov for et kompetenceløft hos de pædagogiske medarbejdere i brugen af digitale medier i den pædagogiske

praksis.

11

I Billund Kommune er der kun en pædagog, der har en diplomuddannelse og kun nogle ganske få pædagoger, der har noget efteruddannelse på diplomniveau. Med indførelsen af pædagogiske læreplaner i dagtilbud ændrede den pædagogiske kerneopgave karakter. Dagtilbud har udviklet sig fra pasning med stort fokus på omsorg og det hjemlige miljø til også at være en uddannelsesinstitution med fokus på læring og udvikling gennem seks læreplanstemaer, harmoniske overgange og brydning af negativ social arv. Der er generelt behov for et kompetenceløft af de pædagogiske medarbejdere i dagtilbud på diplom

niveau og uddannelse af dagplejere til pædagogiske assistenter?



OVERORDNEDE RAMMER FOR DAGTILBUD I dette afsnit skitseres de overordnede rammer for dagtilbud i Billund Kommune ud fra et fagligt, organisatorisk og økonomisk perspektiv.

Det faglige perspektiv:

Sammenhængende børnepolitik med overordnet børnesyn Byrådet vedtog i november 2008, 1. udgave og i 2012, 2. udgave af den Sammenhængende børnepolitik og overordnet børnesyn. En politik som alle dagtilbud i Billund Kommune er omfattet af og arbejder ud

fra.

Den sammenhængende børnepolitik indeholder et overordnet børnesyn. Det overordnede børnesyn er formuleret som et antal principper, som er styrende for arbejdet med børn og unge i Billund Kommune:

Børn og unge har gode opvækstvilkår Børn og unge har indflydelse og medinddrages, når det glæder beslutninger om deres liv Børn og unge har optimale lærings- og udviklingsvilkår

I arbejdet med børn og unge tages der udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn, hvor børn, unge og deres familier mødes ud fra deres person, og den sammenhæng de er i og i forhold til de behov, de har

Børn og unge er den vigtigste aktør, når det gælder samarbejdet om at skabe gode overgange Forældrene er barnets/den unges vigtigste voksne og har afgørende ansvar for deres børns

udvikling. De professionelle træder til, hvor det kan være svært for forældrene at leve op til deres ansvar

Børn og unges sundhed understøttes bedst muligt gennem sundhedsfremme og forebyggelse Børn og unge har optimale fritids- og kulturtilbud baseret på egne initiativer samt

lokalsamfundets og kommunens tilbud De voksne – professionelle og forældre har ansvaret for at skabe helhed og sammenhæng i børns

liv Institutionerne sikrer fællesskaber som grundlag for social inklusion

Værdierne i den sammenhængende børnepolitik er: Inddragelse Ejerskab Kvalitet sammenhæng og dialog

Den sammenhængende børnepolitik omfatter alle børn og unge i Billund Kommune samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Af Serviceloven fremgår:

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.

Den sammenhængende børnepolitik udfoldes gennem 9 temaer:

13

Tema 1: Inddragelse og demokratiaspektet Tema 2: Fællesskab og ansvar Tema 3: Relationer Tema 4: Netværk Tema 5: Overgange Tema 6: Kvalitet

Tema 7: Læring Tema 8: Sundhed Tema 9: Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Dagtilbuddene i Billund Kommune arbejder målrettet med udviklingen af overgange, de voksnes relationskompetence, herunder implementering af LP modellen, det tværfaglige distriktssamarbejde,

sundhed gennem indførelse af et sundt frokostmåltid og lokale kost- og bevægelsespolitikker samt kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis gennem pædagogiske læreplaner, pædagogiske linjer og øvrige lokale indsatsområder. En kort beskrivelse af det reelle arbejde med de valgte temaer ses nedenfor:

Tema 3 – Relationer (LP modellen) I 2010 deltog hovedparten af dagtilbuddene i Billund Kommune i pilotprojektet omkring LP modellen. LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP modellen er en analysemodel, der bidrager til udvikling af medarbejdernes analytiske evner. Igennem analysemodellen sættes der fokus på medarbejdernes og dagtilbuddenes rolle i udviklingen af inkluderende og understøttende læringsmiljøer

for ALLE børn. Uddannelsen i LP modellen tager 3 år. Hvert uddannelsesår består af tre undervisningsaftener og 3 e- læringsforløb med ekstern vejledning. Det første uddannelsesår er en indføring i LP modellen. År 2 og 3 er fordybelsesår i selvvalgte emner, hvor indholdet tilpasses de enkelte dagtilbuds behov og interesser. På grund indførelse af børnereformen er gennemførelsen af uddannelsen i LP modellen forsinket. En forsinkelse der betyder, at alle pædagogiske medarbejdere i dagtilbud først afslutter det 3-årige

uddannelsesforløb i 2014.

Som et led i LP uddannelsen er der foretaget en kortlægning af børnemiljøet i institutionerne.

Interessenterne i kortlægningen er børn, forældre og medarbejdere. Alle 4- årige børn har deltaget i undersøgelsen og deres besvarelser om børnemiljøet vægtes lige så højt som forældrenes og medarbejdernes svar. Resultaterne i kortlægningen er behandlet i de enkelte dagtilbud. Som opfølgning på uddannelsesindsatsen tilbyder PPR hvert år, et introduktionskursus i LP modellen til nye medarbejdere i dagtilbud og skoler.

Tema 5 – Overgange I Billund Kommune er der udarbejdet en overordnet ramme for overgangene i børnenes og de unges liv fra sundhedspleje til ungdomsuddannelse. Rammen skal sikrer helhed og sammenhæng i børnene og de

unges trivsel og læring. Den overordnede ramme er operationaliseret af de tværfaglige distriktsteam gennem lokale aktivitets- og handleplaner for børnenes og de unges forskellige overgange. Indsatsen omkring overgangene evalueres i samarbejde med forældre, fagprofessionelle og de unge i efteråret 2013.

Tema 8 - Sundhed Alle dagtilbud har som et led i udmøntningen af politikken for Mad, måltider og bevægelse udarbejdet lokale kost- og bevægelsespolitikker, der lever op til gældende anbefalinger. Børnene får dagligt serveret et sundt frokostmåltid i hovedparten af dagtilbuddene i Billund Kommune.



Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven trådte i kraft i 2007. Med dagtilbudsloven fik de forskellige pasningstilbud deres egen

lov. Formålet med loven er at

fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske

fritidstilbud, give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Formålet for dagtilbud er

Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd, samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som et led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en

sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Formålsbestemmelsen for dagtilbud omfatter dagtilbud til børn i alderen 0 år og op til skolestart. Formålsparagraffen udmøntes gennem de enkelte institutioners pædagogiske læreplaner og indsatsområder.

De pædagogiske læreplaner og indsatsområder i 2012 til 2014

Denne kvalitetsrapport er dækkende for perioden 2011 og 2012. En periode hvor dagtilbudsområdet har gennemgået en stor strukturreform med etablering af Børnenes Univers i Grindsted og Billund og et forsøgsprojekt med fælles ledelse og samdrift mellem dagtilbud og skole i Vorbasse og Hejnsvig.

Den nye struktur betyder at 11 tidligere institutioner er nedlagt og 3 nye institutioner er etableret. I forbindelse med strukturreformen er ledelsesstrukturen blevet forandret og der er ansat nye ledere.

Som et led i reformen er der udarbejdet nye læreplaner i alle dagtilbud. Læreplanerne er bygget op over den samme skabelon og er politisk godkendt i foråret 2012. Læreplanerne gælder i perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014. Alle dagtilbud i Billund Kommune har i foråret 2013 indberettet deres læreplaner i Hjernen&Hjertet. Med brugen af Hjernen&Hjertet bliver det fremover muligt, at trække oplysninger omkring arbejdet med

læreplanerne på både dagtilbudsniveau, områdeniveau og kommunalt niveau. Resultaterne af de gældende pædagogiske læreplaner indskrives i Hjernen&Hjertet senest ved udgangen af marts måned 2014. Det fælleskommunale indsatsområde i de gældende læreplaner er børn og sprog.

15

Sprog I de senere år har der på landsplan været et stort fokus på børns muligheder for udviklingen af sprog.

Sproget har en stor betydning, for barnets almene trivsel og udvikling, da sproget spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov samt muligheder for at kommunikere og være en del af et socialt fællesskab.

Sprogpakken Daginstitutionerne i Billund Kommune deltog i 2011 og 2012 i Socialministeriet efteruddannelsesindsats ”sprogpakke”. Det overordnede formål med sprogpakken er at tilbyde en opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels bidrager til, at alle børn får bedre sproglige kompetencer samt et uddannelsesforløb der understøtter implementeringen af de nye regler om

sprogvurdering og sprogstimulering.

”Sprogpakken” bygger på den nyeste forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. I projektet er der udviklet og formidlet metoder og redskaber, som pædagogerne anvender til at identificere børn med sproglige forsinkelser og til at styrke det daglige arbejde med at stimulere børns sproglige udvikling I et tæt samarbejde med forældrene.

I Billund Kommune er der uddannet 5 nøglepersoner og 25 pædagoger fra kommunale og private institutioner i ”Sprogpakken”. De fem nøglepersoners opgave er at videreformidle den nyeste viden og metodeudvikling til de uddannede pædagoger ved at indkalde til inspirations- og erfaringsmøder et par gange årligt. Der har i alt været afholdt 4 temadage med emner som; Præsentation af kommunens nøglepersoner –

roller og opgave, Sprogpakken i relation til Billund Kommune, Tematiseret sprogarbejde samt Tidligt skriftsprog. Indsatsområdet sprog evalueres i forbindelse med revideringen af de pædagogiske læreplaner i 2014.

Lederudvikling Billund Kommune ønsker en dygtig og professionel ledelse i kommunens dagtilbud. Det gælder både den strategiske, faglige, personalemæssige og administrative ledelse, ligesom det forventes, at lederne bidrager til den samlede kommunale kvalitetsudvikling på tværs af institutioner og forvaltninger.

Der er i Billund Kommune udarbejdet kodeks for god ledelse samt en kompetenceudviklingspolitik for ledelse på tværs af hele kommunen. Af kompetenceudviklingspolitikken fremgår det, at alle dagtilbudslederne indenfor en årrække skal uddannes i ledelse på diplomniveau.



Indsatsområderne i dagtilbud 2014 til 2016 I dette afsnit beskrives hvilke indsatser, der skal have et særligt fokus og udmøntes i dagtilbud i perioden

2013 til 2014:

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Byrådet godkendte den 26. februar 2013 ”Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune” Børne- og Kulturudvalget navngav på deres møde den 13. august 2013 grundlaget:

START Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Baggrunden for i 2011 at gå i gang med at udarbejde et fælles pædagogisk grundlag i Billund Kommune var indførelse af flere politikker og iværksættelse af initiativer med afsæt i centrale krav herunder den

sammenhængende børnepolitik, vedtagelsen af børnereformen i Billund Kommune og ikke mindst arbejdet med Børnene Hovedstad. Målet med et fælles pædagogisk grundlag var at skabe sammenhæng, helhed og retning omkring initiativer og politikker på det pædagogiske område i Billund Kommune. Omdrejningspunktet er børn,

unge og deres familier. START, Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune, er paraplyen for politikkerne og indsatserne på børne- og ungeområdet herunder den tidligere nævnte, ”Sammenhængende børnepolitik og overordnet børnesyn” i Billund Kommune. Visionen for START, Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune er:

Børn, unge og deres familier oplever udviklingsmuligheder i Billund Kommune. Børn og unge trives og er kompetente, robuste og innovative verdensborgere i stadig bevægelse.

Menneskesynet i START er:

Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling.

Af START fremgår, at I det pædagogiske arbejde i Billund Kommune er der fokus på:

1. Børn og unges trivsel og udvikling med fokus på udviklende fællesskaber og styrkebaseret læring 2. Samarbejde

3. Digitale medier 4. Forskning

Politik for udviklende fællesskaber Byrådet har den 29. februar 2013 godkendt ”Politik for udviklende fællesskaber” – en inklusionspolitik for børn og unge fra 0 til 18 år. Politikken bygger på værdierne i den sammenhængende børnepolitik og et

overordnet princip om:

Barnet/den unge oplever sig som ligeværdig medspiller i udviklende fællesskaber:

Det vil sige at barnet/den unge:

Har ret til en plads i institutionen. Oplever, at mangfoldighed er værdifuld.

Oplever sig værdsat. Møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer. Oplever at læring tager udgangspunkt i barnets/den unges styrker.

17

Formålet med inklusionspolitikken er: At der med udgangspunkt i institutionerne arbejdes på at skabe udviklende fællesskaber, der

bidrager til at optimere de virksomme inklusionsfaktorer. At der sker systematisk udvikling og evaluering af indsatserne i de lokale institutioner og de

tværfaglige distriktsteams.

Delmålene med inklusionspolitikken er: De enkelte institutioner udarbejder en lokal strategi for arbejdet med inklusion. Der udarbejdes

efterfølgende en handleplan for de enkelte indsatsområder, som løbende evalueres. At det tværfaglige distriktsteam erfaringsudveksler og vidensdeler.

Inklusion handler om alle børns muligheder for deltagelse i fællesskaber, da deltagelse i fællesskaber har

direkte betydning for barnets trivsel og udvikling. Derfor skal der arbejdes med mange forskellige typer af fællesskaber i dagtilbud. I det inkluderende dagtilbud anerkendes børnenes forskellighed og ses som en styrke. Det er i fællesskabet at potentialet for læring og udvikling er.

Inklusion er en tankegang, der repræsenterer bestemte perspektiver på forholdet mellem barnet og dets sociale omverden. Med inklusion er der fokus på resurserne i barnets omverden frem for barnets mangler og fejl.

Som en del af inklusionsprojektet igangsættes der kompetenceudvikling af alle ledelsesteam og medarbejdere i dagtilbud og skoler.

Science strategi I oktober 2011 underskrev Billund Kommune en aftale med Region Syddanmark om at være med til at understøtte arbejdet med at fremme naturfagsområdet i regionen. I foråret 2012 har forvaltningen i samarbejde med ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler

udarbejdet en overordnet strategi for arbejdet med science for børn og unge i alderen 0 til 16 år. Strategien er godkendt i Byrådet i efteråret 2012 og skal herefter omsættes til praksis i dagtilbud og

skoler. Alle dagtilbud skal senest i forbindelse med revideringen af den pædagogiske læreplan i 2014 udarbejde en lokal plan for implementering af den kommunale science strategi. Den lokale science strategi skal understøtte og ses i sammenhæng med projektet ”Digitale medier i den pædagogiske kontekst”.

Digitale medier i den pædagogiske praksis Børns anvendelse af digitale medier, er blevet et af nutidens grundlæggende kundskabs- og

færdighedsområder. Samfundsudviklingen betyder, at der er et reelt behov for, at børnene i alderen o til 6 år stifter bekendtskab med digitale medier i dagtilbud. Resultaterne i Temperaturmålingen 2012 viser tydeligt at der er et behov for at alle dagtilbud i Billund Kommune arbejder målrettet og bevidst med at alle børn udvikler alsidige IT / medie kompetencer. Udvikling af børnenes alsidige IT og medie kompetencer skaber blandt andet en mere smidig og

sammenhængende overgang til barnets skolestart ind i den digitale skole.

Et vigtigt perspektiv i anvendelsen af digitale medier i dagtilbud er, at den gruppe af børn, der ikke har et digitalt kendskab hjemmefra får mulighed for at udvikle de nødvendige mediekompetencer forud for skolestart ind i den digitale skole.

Der er i samarbejde med dagtilbudslederne lavet en projektbeskrivelse om medier i dagtilbud. Formålet med projektet er:

At få implementeret digitale medier i den pædagogiske praksis i dagtilbud.

Målet med projektet er: At udvikle børns mediekompetencer i forhold til at lege, skabe, undersøge, eksperimentere,

producerer og kommunikere.



De enkelte dagtilbud skal udarbejde en lokal strategi for implementering af digitale medier i dagtilbud i

forbindelse med læreplansperioden 2014 til 2016.

19

Det organisatoriske perspektiv

Børnereformen I forbindelse med budget 2011 besluttede byrådet en børnereform. Børnereformen indeholder et øget fokus på børnenes muligheder for læring, samt en ændret struktur i dagtilbud og skole. I 2011 blev der nedlagt 11 børnehaver og etableret tre nye aldersintegrerede institutioner 0 til 6 år i Billund og Grindsted. De tre nye daginstitutioner; Børnenes Univers Billund, Børnenes Univers Grindsted Syd Børnenes Univers Grindsted Vest er kendetegnet ved at have tilbud om forskellige pædagogiske

linjer og får tilbud om både vuggestue- og børnehavepladser efter renovering af eksisterende og opførelse af nye institutionsbygninger. I omegnsbyerne Hejnsvig og Vorbasse er der iværksat et udviklingsprojekt med samdrift og fælles ledelse mellem daginstitution og skole. Et udviklingsprojekt under udfordringsretten og som løber frem til

starten af skoleåret 2014/15

Som et led i udviklingsprojektet har den samdrevne institution Vorbasse skole og Børnehuset Andedammen igangsat et fælles kompetenceudviklingsforløb med fokus på de voksnes relationskompetencers betydning for børns læring og udvikling. Ligeledes har den samdrevne institution Børne- og ungeuniverset Hejnsvig igangsat et projekt med udvikling af en fælles vision, værdier og en fælles pædagogisk platform gennem arbejdet med inklusion.

I Stenderup skole og børnehave, der er en landsbyordning, er der udviklet en fælles pædagogiske linje omkring børns sprogudvikling – Sprogsprutten - og børnene i indskolingen er inddelt i aldersblandede hold. Resultatet af børnereformen er en tydelig sammenhæng mellem 1 daginstitution og 1 skole i hvert skoledistrikt.

I Børnenes Univers Billund, Børnenes Univers Grindsted Vest og i Børne- og ungeuniverset Hejnsvig er

der igangsat store byggeprojekter. Der er i byggeprojekterne fokus på indretning af fleksible læringsmiljøer, der understøtter alle børns behov for trivsel og udvikling og udvikling af nye daginstitutioner, hvor der er en sammenhæng mellem pædagogik, arkitektur, funktionalitet, materialevalg og teknolog.

I 2011udarbejdede forvaltningen en rapport omkring de overordnede økonomiske, pædagogiske og strukturelle vilkår for dagplejen i Billund Kommune. På baggrund af rapporten besluttede byrådet i starten af 2012, at den nuværende organisering af dagplejen i Billund kommune fastholdes.

Antal dagtilbud Daginstitutionerne i Billund Kommune er opdelt i 7 distrikter: Vorbasse, Stenderup – Krogager, Hejnsvig, Sdr. Omme, Grindsted Vest, Grindsted Syd og Billund. Derudover er der tilbud om dagpleje i hele Billund Kommune. Dagplejen er opdelt i distrikter, og dagplejerne i hvert distrikt mødes i legestuer.

I nedenstående tabel fremgår antallet af de forskellige daginstitutioner i Billund Kommune. Tabel 2. Antal dagtilbud

Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede dagtilbud

Antal enheder i alt

2012 2012 2012 2012

Kommunale 0 4 3 7

Total 0 4 3 7

Der er tilbud om pladser 0 til 6 år i de integrerede dagtilbud.



Dagtilbudstyper Dagtilbudsområdet i Billund Kommune består af kommunale dagplejepladser og kommunale vuggestue- og børnehavepladser. Der er tilbud om vuggestuepladser i de aldersintegrerede institutioner.

I nedenstående tabel fremgår institutionstyperne fordelt på distrikter. Tabel 3. Institutionstyper fordelt på distrikter Dagtilbudstype

Antal enheder Distrikt

Aldersintegreret institution 0 til 6 år.

Børnenes Univers Grindsted Syd Tingparken 60 og 62 Sydtoften

Lindevej/specialinstitution

Grindsted Syd

Børnehave 3 til 5 år

Børnenes univers Grindsted Vest Dalsøvej Trehøjevej

Grindsted Vest

Aldersintegreret institution 0 til 6 år. Børnenes univers Billund Træstubben Trætoppen Klatretræet

Billund

Aldersintegreret institution 0 til 6 år Børnehuset Andedammen Daginstitution 0 til 6 år Dagpleje Gæstehus i daginstitutionen

Vorbasse

Børnehave

Hejnsvig børnehave Hejnsvig

Børnehave

Sdr. Omme børnehave Sdr. Omme

Børnehave / landsbyordning

Stenderup skole og børnehave Stenderup / Krogager

Der er tilbud om dagpleje i alle distrikter. Der er gæstehuse i Billund og Vorbasse. Institutionen Lindevej, der er en specialbørnehave i Børnenes Univers Grindsted Syd, er oprettet efter

serviceloven. Udover de kommunale pladser er der i Billund Kommune 14 private dagplejere, en privat børnepasser og tre private daginstitutioner. De to af de private daginstitutioner ligger i Grindsted by og den tredje ligger i Filskov.

Kapacitet Børn 0 til 2 år: Der tilbydes vuggestue- og dagplejepladser i Billund, Vorbasse og Grindsted. I resten af Billund Kommune tilbydes der udelukkende dagplejepladser.

Børn 3 til 5 år: Der tilbydes børnehavepladser i hele Billund Kommune. De kommende skolebørn flyttes

den 1. april til den SFO, hvor barnet skal starte i skole. I tabellen nedenfor fremgår antallet af indskrevne børn, belægningsprocenten samt antallet af faktiske pladser i 2012. Tabel 4. Kapacitet

Indskrevne børn Belægningsprocent** Pladser i alt

2012 2012 2012

Dagplejen* 441 ***100% 441

Børnehaver 333 104% 321

Integrerede institutioner 458 103% 446

Total 1.232 102% 1.207

21

*Dagplejen er her udtryk for både den kommunale dagpleje og dagplejen i Vorbasse. ** Belægningsprocenten dækker over forholdet mellem antallet af normerede pladser og antallet af indskrevne børn. ***Den faktiske belægningsprocent i dagplejen er ukendt.



Det økonomiske perspektiv:

Økonomiske rammer Resursetildelingsmodellerne for dagtilbudsområdet er politisk besluttede og ændres kun i forbindelse med budgetlægning og ved større reformer. Resursetildelingsmodellen for daginstitutionsområdet blev senest ændret i forbindelse med indførelse af børnereformen i 2011, hvor ledelsesstrukturen i Billund og Grindsted blev ændret.

Økonomital for hele dagtilbudsområdet Resursetildelingsmodellen på daginstitutionsområdet: På daginstitutionsområdet tilføres der resurser i forhold til en pengene – følger - barnet model, hvor institutionerne modtager budget til det faktiske antal børn der passes.

Institutionerne tilføres et foreløbigt budget ved årets start svarende til det forventede antal normerede pladser. Ved udgangen af budgetåret opgøres det faktiske børnetal i institutionerne, hvorefter det foreløbige budget reguleres i opadgående eller nedadgående retning afhængigt af, om der har været flere eller færre indskrevne børn end grundnormeringen. Institutionerne er garanteret 95 % af resursetildelingen i forhold til deres grundnormering det pågældende år.

Resursetildelingsmodellen er baseret på en belastningsgrad beregnet ud fra åbningstid, børn pr. medarbejdertime samt et antal timer til ledelse pr. institution. Belastningsgraden er 10,12 – det vil sige, at der i gennemsnit er 10,12 børn pr. pædagogisk medarbejder pr. arbejdstime. For vuggestuebørn er belastningsgraden 5,06 – da hvert vuggestuebarn tæller som to børnehavebørn.

Der budgetteres med at 25 % af børnehavepladserne er deltidspladser på 32 timer og 75 % af pladserne

er fuldtidspladser. Der budgetteres med, at alle vuggestuebørn er fuldtidsbørn. Tildelingen reguleres i forhold til det faktiske forbrug af fuldtids- og deltidspladser ved udgangen af budgetåret.

Normeringen beregnes som: (antal børn x åbningstid) / belastningsgraden Normeringen pr. børnehavebarn er således (75 % på fuldtid og 25 % på deltid) = ((7,5 x 50,5 timer) + (2,5 x 32 timer)) / 10,12 = 4,5 normerede timer pr. uge pr. børnehavebarn Normeringen pr. vuggestuebarn (alle børn på fuld tid) =

(1 x 50,5 timer x faktor 2) / 10,12 = 10 normerede timer pr. uge pr. vuggestuebarn Timer til vikardækning ved personalets fravær er indregnet i resursetildelingen til den enkelte institution. Derudover tildeles institutionerne tid til ledelse i forhold til deres størrelse målt i antal enheder efter

strukturændringen i 2011 (børnereformen)

Resursetildelingsmodellen til specialbørnehaven ”Lindevej” i Børnenes Univers Grindsted Syd: Enheden ”Lindevej” er en specialinstitution for børn 0 til 6 år. Lindevej er en del af Børnenes Univers Grindsted Syd. Lindevej tildeles økonomiske resurser i forhold til en pengene – følger - barnet model, hvor institutionen modtager et budget til det faktiske antal børn, der passes. Det vil sige:

Budgettet reguleres efter antal børn

Der tildeles den samme personaleresurse til alle børn uanset kompleksiteten i barnets vanskeligheder

Reguleringen sker årligt i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år. Ved årets udgang opgøres det endelige antal børn, og lønbudgettet reguleres i overensstemmelse hermed.

23

Modellen omfatter kun den økonomi, der er delegeret. Økonomien vedrørende daglig befordring af børnene, betaling fra andre kommuner samt forsikringer er ikke delegeret og styres centralt. Erfaringen er, at enheden ikke er økonomisk og pædagogisk bæredygtig ved et gennemsnitligt børnetal under 8 børn.

Resursetildelingsmodellen til dagplejen: Behovet for antal normerede pladser vurderes årligt i forbindelse med budgetlægningen. Udover det normerede antal pladser er der 20 ”tomme” pladser til:

Børn med særlige behov – børn der tæller for to Tomme pladser hos nyansatte

Overholdelse af pasningsgarantien Dagplejerne har hver en kontrakt på 4 børn med mulighed for et femte barn som gæstebarn. Normeringen på fire børn pr. dagplejer er overenskomstbestemt.

I Billund er der et gæstehus med ti pladser og i Grindsted er der en gæstedagplejer til pasning af børn ved dagplejeres fravær.

I Vorbasse foregår gæstedagplejen i Børnehuset Andedammen og børnehuset Andedammen fungerer som buffer til overholdelse af pasningsgarantien. Normeringen for dagplejepædagoger er variabel i forhold til børnetallet. Normeringen er 2,3 tilsynstime pr. dagplejer pr. uge.

Lønsummen i dagplejen er ikke delegeret. Budgetterne indenfor dagtilbud fremskrives årligt med den generelle prisfremskrivning. I nedenstående tabel er bruttoudgifterne til henholdsvis dagplejen, børnehaver og de integrerede

institutioner 0 til 6 år. Den kommunale dagpleje og dagplejen i Vorbasse ses under et.

Tabel 5. Bruttoudgifter pr. barn i dagpleje, børnehave og integrerede institutioner.

Bruttoudgifter i alt Bruttoudgifter pr. barn Udgifter til fripladser

2012 2012 2012

Dagplejen* 47.005.885 105.416 1.857.039

Børnehaver 22.804.426 70.042 1.057.578

Integrerede institutioner 31.929.654 72.753 810.395

Total kr. 101.739.965 kr. 84.057 4.625.013

*Bruttodriftsudgiften for dagplejen indeholder de samlede udgifter til dagplejen i Billund Kommune (incl. Vorbasse). Tabel 6. Tilskud

Antal børn Tilskud i alt Tilskud pr. barn

Pasning af egne børn* 0 0

Søskendetilskud** 2.644.024 ?

*Billund Kommune yder ikke tilskud til pasning af egne børn. **Antallet af børn, der udbetales søskendetilskud til, er ukendt.

Forældrebetaling

Forældrebetalingen i Billund Kommunes dagtilbud udgør 25 % af bruttodriftsudgifterne. Taksterne for 2012 fremgår af nedenstående tabel og er angivet pr. måned. I Billund Kommune er forældrebetalingen fordelt på 11 måneder, da juli måned er betalingsfri. De private daginstitutioner fastsætter selv forældrenes egenbetaling. I private daginstitutioner er der ikke loft for forældrebetalingen.



Tabel 7. Forældrebetaling i kommunale og private dagtilbud – fuldtidsplads / m. el. uden frokost.

Forældrebetaling fuldtidsplads **

Betaling for frokost*** Forældrebetalingsandel ekskl. Frokost*

2012 2012 2012

Dagpleje 2.287 25 %

Børnehave 1.494 486 25 %

Integreret institution (0-2) 2.709 486 25 %

Integreret institution (3-6) 1.494 486 25 %

Privat børnehave 1.630

Privat integreret institution (0-2) 2.000 330

Privat integreret institution (3-6) 1.600 330

*Billund Kommune opkræver den maksimale lovpligtige forældrebetalingsandel på 25 %. Der er ikke et loft for forældrebetalingsandelen i private institutioner. Det er privat institutionens bestyrelse, der fastsætter forældrebetalingsandelen og andelen er ukendt for Billund Kommune. ** Forældrebetalingen eksklusiv et sundt frokostmåltid *** Forældrebetalingen for et sundt frokostmåltid

Et sundt frokostmåltid I Billund Kommune er der tilbud om et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne efter dagtilbudslovens § 16 a og 16 b.

Det siger dagtilbudsloven om servering af et sundt frokostmåltid

§ 16 a. Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner efter § 19 skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage, jf. dog stk. 3 og 4 og § 16 b, stk. 1-3.

§ 16 b. Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, jf. dog stk. 2, 4 og 8.

I Billund Kommune tilbydes alle børn, der er indmeldt i vuggestue og børnehave hver dag et sundt

frokostmåltid. Dog kan de enkelte institutioners forældrebestyrelse, fællesbestyrelsen i Vorbasse og Hejnsvig samt forældregruppen i Stenderup børnehave fravælge måltidet. Forældrene betaler separat for måltidet. Prisen opkræves sammen med forældrebetalingen. Der bevilliges økonomisk tilskud samt søskende tilskud til frokostmåltidet efter gældende regler. Byrådet har besluttet at kvaliteten af måltidet er kendetegnet ved:

- At frokostmåltidet lever op til gældende anbefalinger. - At der serveres kolde og varme frokostmåltider - At maden er præsentabel og indbydende - At børnene har mulighed for at spise sig mætte

- At maden fra eksterne leverandører, leveres dagligt og så tæt på spisetid som muligt

- Mulighed for levering af friske madpakker til de institutioner der ønsker denne form - At institutionerne på sigt kan vælge imellem egen produktion og ekstern leverandør

Forældrebestyrelsen i Grindsted Syd har fravalgt frokostmåltidet for børnehavebørnene i 2013 og 2014. Fællesbestyrelsen i Hejnsvig børnehave har fravalgt frokostmåltidet i 2013 og 2014

Bestyrelserne skal næste gang tage stilling til et eventuelt fravalg af frokostmåltidet i 2014. Der serveres et sundt frokostmåltid i Børnenes Univers Billund, Børnenes Univers Grindsted Vest, Børnehuset Andedammen, Sdr. Omme børnehave, Stenderup børnehave samt til vuggestuebørnene i Grindsted Syd.

Forældrebestyrelserne i Hejnsvig og Grindsted Syd har fravalgt servering af et sundt frokostmåltid til børnehavebørnene, da de ikke har mulighed for egen produktion af maden.

25

Åbningstid Åbningstiden i daginstitutionerne er 50,5 ugentlige timer.

Forældrebestyrelsen i de enkelte institutioner har kompetencen til at fastlægge den daglige åbningstid indenfor tidsrummet kl. 06.00 til 17.00 De enkelte daginstitutioners forældrebestyrelser må planlægge med et tidsrum på to timer om formiddagen, hvor der er ”låst tid”. ”Låst tid” betyder, at forældrene ikke må aflevere eller afhente deres børn i dette tidsrum. Børnene og personalet har fordybelses tid i den ”låste tid”.

Åbningstiden i dagplejen er 48 ugentlige timer. Den enkelte dagplejers åbningstid fastlægges i en plejetidsaftale. Plejetidsaftalerne tilpasses, i det omfang det er mulig forældrenes behov for pasning. Tabel 8. Åbningstider

Gns. åbningstid i en normal uge Gns. antal lukkedage pr. år

2012 2012

Dagplejen 48 8

Børnehaver 50,5 8

Integrerede institutioner *50,5 8

*Specialbørnehaven ”Lindevej”, der er en del af Børnenes Univers Grindsted Syd, har dagligt åbent fra 8 til 15. Specialbørnehaven har en ugentlig åbningstid på 35 timer.

Lukkedage og nødpasning Dagtilbuddene i Billund Kommune må planlægge med lukkedage på følgende dage:

alle hverdage mellem jul og nytår, mandag, tirsdag og onsdag før påske, fredag efter Kristi Himmelfartsdag

Lukkedagene må kun gennemføres, hvis kriteriet for lavt fremmøde overholdes. Kriteriet for lavt fremmøde i Billund Kommune er 25 %. Hvilket betyder, at hvis det samlede pasningsbehovet i den

enkelte institution overstiger 25 % målt ud fra hele børnegruppen, skal den pågældende institution holde åbent som normalt. Forældre til børn, der går i daginstitution og som har behov for pasning på en lukkedag kan tilmelde sig til nødpasning. Billund Kommune tilbyder nødpasning i aldersintegrerede institution 0 til 6 år. Dagplejen tilpasser antallet af gæstedagplejepladser og dagplejehjem i forhold til behovet for nødpasning

på lukkedagene. Forældre tilmelder sig nødpasning efter følgende kriterier:

Begge forældre skal arbejde Kontrollen baseres på tillid til, at forældrene overholder kravet Det forventes, at børn holder min. 4 ugers ferie om året.

Alle dagtilbud holder lukket på Grundlovsdag og d. 24. december. Der tilbydes ikke nødpasning disse to dage.

Pasning i sommerferien Daginstitutionerne i Billund Kommune har mulighed for at arbejde sammen tre uger i sommerferie perioden. Forældre, der har behov for pasning i disse uger, modtager brev med information om tid, sted og vilkår for sommerferiepasningen.



RAMMER OPDELT PÅ INSTITUTIONSTYPER

Den kommunale definition af et ”fuldtidsbarn” I Billund Kommune er et fuldtidsbarn, et barn der passes op til 50,5 timer pr. uge i daginstitutioner og 48 ugentlige timer i dagplejen. Billund Kommune tilbyder fuldtidspladser i dagplejen samt fuldtids - og deltidspladser på op til 32 timer i daginstitutioner.

Regnskabstal I nedenstående tabel anføres regnskabstallet pr. barn på henholdsvis dagpleje, børnehave og integrerede institutioner. Grunden til at regnskabstallene er højere for integrerede institutioner er, at normeringen for

vuggestuebørn er højere end børnehavebarn. Derudover tildeles normeringen til et vuggestuebarn i forhold til barnets faktiske forbrug af en fuldtids- eller en deltidsplads, mens normeringen til et børnehavebarn gives i forhold til en fast fordeling på 75 % fuldtidspladser og 25 % deltidspladser. Udgiften til et børnehavebarn er den samme, om barnet går i en børnehave eller en integreret institution.

Tabel 9. Regnskabstal

Regnskab løn** Regnskab drift Regnskab total Regnskab total opgjort pr. fuldtidsbarn

2012 2012 2012 2012

Dagplejen 44.957.002** 1.664.951 46.621.953 104.555

Børnehaver 15.423.449** 2.546.883 17.970.332 55.195

Integrerede institutioner 28.255.963** 5.215.726 33.471.689 76.266*

Total kr. 88.636.414 kr. 9.427.560 kr. 98.063.974 kr. 81.020

*I de integrerede institutioner er regnskabstallet pr. barn samlet for vuggestuebørn og børnehavebørn, da driftsudgifter og lønudgifter ikke umiddelbart kan opdeles på henholdsvis børnehavebørn og vuggestuebørn. ** Regnskabstallet for løn er uden lønudgiften til dagtilbudslederen i de enkelte dagtilbud.

Pædagogisk personale I nedenstående tabel fremgår de årlige udgifter til pædagogisk personale samt det pædagogiske personales årlige timetal. De samlede udgifter til dagplejerne er i kolonnen ”udgift andet pædagogisk personale” mens timerne til Dagplejerne ikke er gjort op. Udgifterne til dagplejepædagogerne og deres antal timer er under kolonnerne ”pædagoger”. Timetallet og lønudgiften til pædagoger i børnehaver og integrerede institutionerne er gjort op i forhold til

resursemodellen med en fordeling på 70 % pædagoger og 30 % pædagogmedhjælpere i stillingerne. Timerne til ledelse er ikke medtaget.

Tabel 10. Pædagogisk personale

Timer pædagoger Udgift pædagoger Timer andet pæd. personale

Udgift andet pædagogisk personale

Timer total

2012 2012 2012 2012 2012

Dagplejen 13.564 3.450.441 0 41.468.157 13.564*

Børnehaver 64.621 10.656.740 21.416 4.168.832 86.037

Integrerede institutioner 129.279 22.384.318 22.690 4.385.415 151.969

Total 207.464 kr. 36.491.499 44.106 kr. 50.022.404 251.570

*Pædagogernes andel af timer i dagplejen

27

Børn pr. pædagogisk medarbejder I nedenstående tabel fremgår antallet af børn og pædagogiske medarbejdere. I kolonnen yderst til højre

fremgår antallet af børn pr. pædagogisk medarbejder i henholdsvis dagpleje, børnehave og aldersintegreret institution. Med pædagogiske medarbejdere forstås ansatte hvis primære arbejdsopgaver er af pædagogisk karakter - uanset deres uddannelsesniveau Daginstitutionens lønbudget er fastsat på grundlag af en grundnormering og et nøgletal for en gennemsnitlig timeløn.

Det forudsættes, at der som minimum er ansat mindst 70 % uddannede pædagoger i hver daginstitution. Hvis dette undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre i en periode, kan anden personalemæssig sammensætning midlertidig accepteres. Stillingsstrukturen reguleres derefter ved næste fastansættelse.

Tabel 11. Børnetal pr. pædagogisk medarbejder

Børn (0-2 år) Børn (3-6 år) Pæd. medarbejdere Børn pr. pæd. medarb.

2012 2012 2012 2012

Dagplejen 441 0 *

Børnehaver 0 297

Integrerede institutioner 64 431

Total 504 **728 ***6,4

*Som udgangspunkt har hver dagplejer 4 børn. **alle børnehavebørn er omregnet til fuldtidsbørn ***Antal børn i alderen 0 til 6 år i daginstitutioner pr. pædagogisk medarbejder. Det er ikke muligt at opgøre tallene separat for henholdsvis vuggestue og børnehavebørn på grund af forskellighed i tildelingsmodellen.

Børn med særlige behov I Billund Kommune er der et tæt samarbejde mellem dagtilbud og PPR. I PPR er der psykologer, talehører konsulenter, specialpædagoger og sprogpædagoger. Det pædagogiske personale i dagtilbud kan i

samarbejde med et barns forældre kan få rådgivning og vejledning eller efter indstilling modtage specialpædagogisk bistand, hvis de oplever, at et barn har særlige behov, såsom at være i særlige vanskeligheder eller i en udsat position i børnegruppen.. I nedenstående tabel fremgår antallet af børn i henholdsvis dagpleje, børnehaver og aldersintegrerede institutioner, der efter henvendelse eller indstilling til PPR har modtaget specialpædagogisk bistand. Visitation til specialpædagogisk bistand sker tre gange årligt. Visitationen til specialpædagogisk bistand

sker i et tæt samarbejde mellem lederen i PPR og den pædagogiske administrative konsulent på dagtilbudsområdet. I dagplejen tæller et barn med særlige behov for to børn. I daginstitutionerne kan børn med særlige behov visiteres til følgende tilbud:

Støttetimer ved en specialpædagog i PPR

Konsultativ bistand ved en specialpædagog i PPR Taleundervisning ved en talehørekonsulent i PPR Marte Meo forløb ved en specialpædagog i PPR Praktisk medhjælpertimer i institutionen Specialbørnehaven ”Lindevej”



Tabel 12. Børn med særlige behov i det almene dagtilbud

Indskrevne børn Børn i specialgruppe* Børn med specialpædagogisk

bistand

Børn med specialpædagogisk

bistand i % af indskrevne børn

2012 2012 2012

Dagplejen 441 *4 0,9

Børnehaver 333 *25 7,5

Integrerede institutioner 458 ** *21 4,6

Total 1.232 50 4,1 %

* Børn med særlige behov tilbydes specialpædagogisk bistand efter indstilling fra dagtilbud og i samarbejde med PPR. Kolonnen ”børn med specialpædagogisk bistand” indeholder opgørelse over børn, der er bevilliget specialpædagogisk bistand som henholdsvis støttetimer eller konsultativ bistand til de voksne omkring barnet. **Antallet af børn i specialbørnehaven ”Lindevej” i Børnenes Univers Grindsted Syd fremgår i tabellen nedenfor.

Specialbørnehaven ”Lindevej” Børn med betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne visiteres til en plads i specialbørnehaven ”Lindevej” gennem PPR. Specialbørnehaven ”Lindevej” er en del af Børnenes Univers Grindsted Syd. Den er oprettet efter servicelovens § 32. Tilbuddet er rettet mod handicappede børn, der er afhængige af en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats og behandling for at være i udvikling. De er afhængige af et behandlingstilbud, som har deres særlige udviklingsbetingelser i fokus. Specialbørnehaven har udover specialpædagoger en fysioterapeut ansat, som forestår fysioterapeutisk behandling af børnene. Alt personale er efteruddannet med henblik på

kommunikationstræning, træning af sociale færdigheder, anvendelse af hjælpemidler ved forskellige handicaps mm. Tabel 13. Børn i specialbørnehaven ”Lindevej”

Det gennemsnitlige antal indskrevne børn

2012

Børn med særlige behov indmeldt i specialbørnehaven ”Lindevej” 9,2

Sprogvurdering og sprogstimulering Billund Kommune sprogvurderer børn efter dagtilbudslovens § 11. Loven blev ændret i august 2010, så det kun er de børn, som forventeligt har behov for sprogstimulering, der sprogvurderes. Det siger dagtilbudsloven om sprogvurdering og sprogstimulering

§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

29

Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering.

Stk. 9. Ministeren fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæftigelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæftigelsesstatus.

Sprogvurdering er et pædagogisk værktøj der anvendes, hvis personalet i en daginstitution har en formodning om, at barnet har et særligt behov for støtte i dets sproglige udvikling.

Vurderingen af, hvorvidt det vil være en god ide at lave en sprogvurdering af barnets sproglige formåen,

sker som udgangspunkt i et tæt samarbejde med barnets forældre.

Barnets forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en eventuel sprogvurdering, samt et efterfølgende forløb med sprogstimulering.

Sprogvurderingen indplacerer de sprogvurderede børn i tre indsatsgrupper:

Generel indsats omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling

Fokuseret indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst et sprogområde. Institutionen udarbejder i samarbejde med barnets forældre en handleplan for barnets sproglige udvikling.

Særlig indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR.

Billund Kommune anvender ”sprogvurderingsmaterialet til 3 årige” og materialet ”Vis hvad du kan” til tosprogede børn.

Sprogvurderingsmaterialet anvendes af pædagogerne i dagtilbud og materialet ”Vis hvad du kan” anvendes af talehørekonsulenterne og sprogpædagogerne i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Nedenstående tabel viser antallet af sprogvurderede 3-årige i de kommunale institutioner i 2012, og hvilken indsatsgruppe de sprogvurderede børn er placeret i.

Tabel 14. Sprogvurdering

3-årige børn i alt

Sprogvurderede Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats

Antal Antal % af børn i alt

Antal % af sprogv.

Antal % af sprogv.

Antal % af sprogv.

Kommunale daginstitutioner

146 52 36% 44 85% 6 12% 2 4%

Total 146 52 36% 44 85% 6 12% 2 4%

Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn I Billund Kommune sprogvurderes alle tosprogede børn og tilbydes sprogstimulering ved behov. Ved

sprogvurdering af tosprogede børn anvendes materialet ”Vis hvad du kan” fra ministeriet for Børn og Undervisning. Vurderingen foretages af medarbejdere fra PPR og det efterfølgende behov for sprogstimulering varetages af sprogpædagoger i PPR. Sprogstimuleringen organiseres på følgende måder:

Etablering af sproggrupper i børnebørnehaverne for de treårige, der vurderes at have et behov Individuel sprogstimulering i børnehaverne for de fireårige, der vurderes at have et behov

Sprogskole for de femårige, der vurderes at have et behov



Tabel 15. Tosprogede børn

Indmeldte tosprogede børn i alt pr. 30. september

Børn i alderen 3 til 5 år

Tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering efter sprogvurdering pr. 30.

september

% med behov for særlig sprogstimulering af alle

indmeldte tosprogede børn

2012 2012 2012

Total 103 52 50 %

Sproghelikopter Den nye viden om børns sprogudvikling, som Billund Kommune fik i forbindelse med uddannelsesforløbet i Sprogpakken, gav anledning til en faglig revurdering af tilbuddet ”Sproggruppen” i Centrets børnehave.

Tilbuddet består i dag af ”Sproghelikopteren”.

Sproghelikopteren er en del af PPR’s tilbud til udvikling af sprogarbejdet for børn i alderen 3 til 6 år i alle daginstitutioner i Billund Kommune. Sproghelikopteren er bemandet med en pædagog, der er uddannet som sprogvejleder. Sproghelikopteren er tilknyttet tale-høreteamet og har et tæt samarbejde med både talehøreteamet og specialpædagogerne. Sproghelikopteren lander, hen over et år, i alle daginstitutionerne i Billund kommune.

Sproghelikopterens opgaver aftales i et samarbejde mellem daginstitutionen, sprogvejlederen i Sproghelikopteren og talehørelæren i distriktet. Formålet med Sproghelikopteren er

En styrkelse af den generelle og specifikke indsats i Billund kommune. Tiltaget skal ses i sammenhæng med projektet Sprogpakken fra Socialministeriet, der lægger op til en styrkelse af

den sproglige indsats i daginstitutioner i samarbejde med forældrene. Målet med Sproghelikopteren er

At understøtte og kvalificere barnets vigtigste voksne i den daglige sprogstimulering og facilitere

det sproglige læringsmiljø i dagtilbud At give et sprogligt løft til en børnegruppe, man i den enkelte institution ønsker at sætte fokus på At understøtte det sprogstimulerende arbejde med børn med generel sproglig forsinkelse eller

kommunikative vanskeligheder Sproghelikopteren er et populært tilbud til dagtilbuddene og effekten af samarbejdet ses tydeligt i det pædagogiske læringsmiljø i de enkelte dagtilbud. Sprogarbejdet i de enkelte daginstitutioner har gennem Sproghelikopteren fået et mærkbart og kvalitativt løft. Sproghelikopteren evalueres i efteråret 2013 og resultatet af evalueringen kommer med i næste kvalitetsrapport.

Der er allerede følgende målbare tegn på, at Sproghelikopteren har været landet i daginstitutionerne:

”Øget fokus på sprogets betydning og samtale i hverdagen”

”Anvendelse af tidligt skriftsprog i børnehaven”

”Større interesse blandt børnene for oplæsning”

”Drenge der selv laver bøger”

”Udvikling af sprogstimulerende læringsmiljøer”

”Etablering af fortælleværksted og fortællehule”

”Børn der skriver deres egne navne med store / små bogstaver”

”Anvendelse af ordkort i den pædagogiske praksis”

”Voksne, der læser bøger op på en ny og mere deltagende måde”

31

Overgangen fra dagtilbud til skole I Billund Kommune er der stort fokus på overgangene i barnets liv.

Det siger dagtilbudsloven om overgang fra børnehave til skole

§ 1 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

§ 7 Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og

understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Tema 5 i den sammenhængende børnepolitik omhandler overgangene i barnets / den unges liv.

En projektgruppe bestående af en repræsentant fra hvert af de tværfaglige distriktsteam har beskrevet

de overordnede rammer for overgangene i barnets og den unges liv fra sundhedspleje til

ungdomsuddannelse.

Beskrivelserne er samlet i en folder, og giver mulighed for at se helheden og sammenhængen fra den ene overgang til den anden.

De overordnede rammebeskrivelser skal omsættes til praksishandlinger i de enkelte tværfaglige

distriktsteam.

Rammebeskrivelserne er udarbejdet ud fra nedenstående fra den sammenhængende børnepolitik:

I Billund Kommune er det værdifuldt, at ethvert barn eller ung ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen

Det betyder: Gensidig afstemning: En god overgang forudsætter, at der gennem et samarbejde mellem en professionel,

forældre og barnet/den unge er sket en information og gensidig afstemning af, hvad tilbuddet indeholder, og hvad der forventes af de tre parter i det videre forløb. Der sigtes på, at barnet og den unge har et personligt og socialt overskud, der gør en overgang spændende og forudsigelig.

Tryg ramme for de involverede: En god overgang skaber en tryg ramme for alle de involverede. Der er lighedspunkter, en genkendelighed mellem den nuværende og den kommende institutionskultur og pædagogik.

Fortsat støtte bør være afklaret inden flytning: De to involverede institutioner og evt. eksterne ressourcepersoner har i god tid inden en overflytning afklaret en evt. støtteressource.

Der skal være tid til at forberede sig og vænne sig til et miljøskifte: Gennem et formaliseret samarbejde i lokalområdet er børn og unge blevet bekendte med den nye institution i god tid inden den nye start.

Professionelle og forældre skal i fællesskab tage ansvar for at forberede børn og unge bedst muligt på den overgang, de er på vej til: Der etableres et samarbejde mellem den nye institution og forældrene, inden den fysiske overgang påbegyndes.

Institutionerne skal tage hensyn til børn og unges forskellige forudsætninger og behov: Den modtagende institution giver alle nye børn/unge en god start ved at tage udgangspunkt i barnets/den unges forudsætninger og behov.

Institutionerne indgår i et samspil med hinanden og kan børe brug af frivillige organisationer og kulturinstitutioner: At skabe den gode overgang forudsætter et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem de involverede institutioner gennem fælles planlægnings- og informationsmøder. Herudover inddrages lokale foreninger og kulturinstitutioner i samarbejdet, således at man kan styrke børn og unges oplevelse af kontinuitet og sammenhæng.

I rammen for overgange er der formuleret følgende overordnede mål, delmål og handlinger for overgangen fra dagtilbud til skole.

Mål:

At skabe sammenhæng mellem temaerne i læreplanerne, mål- og indholdsbeskrivelserne i SFO og fælles mål for børnehaveklassen

At give barnet mulighed for at finde sig til rette og blive tryg ved skolemiljøet inden starten i børnehaveklassen

At børnene føler sig trygge ved de nye børn og de nye voksne samt får skabt relationer i den nye

kammeratskabsgruppe



At skabe sammenhæng mellem barnets sidste tid i børnehaven og de første år af barnets skolestart

Delmål: Gensidig afstemning Tryg ramme for de involverede Fortsat støtte bør være afklaret inden flytning

Der skal være tid til at forberede sig til et miljøskifte Hensyn til barnets forskellige forudsætninger og behov Dagtilbud og folkeskoler indgår i et samspil med hinanden

Handlinger: Tilmelding til SFO foregår i forbindelse med indskrivningen til skolen

Alle indskrevne børn overgår til SFO d. 1. april Den afgivende børnehave og den modtagende SFO skal sikre en god overlevering, der både er

individ og metodefokuseret

Individfokuseret overlevering:

Her er der fokus på mødet og dialogen mellem den afgivende og modtagende part i barnets overgang til skole. Videreformidling af viden om det enkelte barn under såvel uformelle som mere formelle rammer er det centrale. Der udarbejdes lokalt et individfokuseret overleveringsskema. Denne opgave løses lokalt i distriktsteamet; dog således at Billund by og Grindsted by samarbejder om opgaven, da flere børnehaver afleverer børn begge steder. Det er værdifuldt for barnet, at der er elementer af genkendelse i overleveringen. Hvordan denne

genkendelse udformes, aftales lokalt. Metodefokuseret overlevering: Her er der fokus på den pædagogiske praksis i børnehaven. Denne overlevering centrerer sig om udveksling og formidling af metoder og arbejdsformer. Der er krav om, at forældrene giver samtykke vedr. udveksling og formidling af viden mellem børnehave

og skole Evaluering med børn og forældre aftales lokalt.

De enkelte distrikter har udarbejdet en konkret handle- og aktivitetsplan for samarbejdet mellem forældre, dagtilbud og skole i overgangen fra dagtilbud til kommende skolebarn der 1. april det år barnet starter i skole. Evalueringen af overgangen fra dagtilbud til skole foretages i 2013 og resultaterne indarbejdes i den næste kvalitetsrapport.

Skoleudsættelser I Billund Kommune sker skoleudsættelser på baggrund af en individuel vurdering af barnets trivsel og udvikling. Vurderingen foretages i et tæt samarbejde med forældrene og andre relevante interessenter som barnets dagtilbud og PPR.

Der er mange forskellige faktorer der spiller ind på vurderingen af, om barnet er klar til at starte i skole. Faktorer som barnets personlige og sociale kompetence samt aktuelle opvækst - og trivselsvilkår. Det er skolelederen på barnets kommende skole, der har kompetencen til at beslutte, om et barn skal skoleudsættes.

Skolerne har i forbindelse med indførelse af obligatorisk børnehaveklasse, krav om undervisningsdifferentiering og udvikling af fleksible læringsmiljøer udviklet en pædagogisk praksis, hvor de er mere ”børneparate” ved skolestart. Opgørelsen over antallet af skoleudsættelser er foretaget på baggrund af antallet af 6 årige i de kommunale dagtilbud pr. februar 2012.

33

Tabel 16. Skoleudsættelser

Børn der fylder 6 i kaldenderåret

Skoleudsættelser drenge

Skoleudsættelser piger

Skoleudsættelser i alt

Drenge Piger Antal % Antal % Antal %

Børnehaver 59 59 3 5% 2 3% 5 4%

Integrerede institutioner 86 66 5 6% 3 5% 8 5%

Total 145 125 8 6% 5 4% 13 5%



DET PÆDAGOGISKE MILJØ På dagtilbudsområdet i Billund Kommune er der foretaget en Temperaturmåling i perioden fra 1. juni 2012 til 31. december 2012. Temperaturmålingen er et øjebliksbillede af, hvordan de væsentligste interessenter på dagtilbudsområdet oplever udvalgte elementer på området. Resultatet af Temperaturmålingen findes på såvel institutions- som kommunalt niveau. Redskabet er

udarbejdet i samarbejde mellem forskere, eksperter og praktikere. Målingen gentages i efteråret 2013. Nuværende Temperaturmåling for Billund Kommune indeholder gennemsnitlige målinger for få andre dagtilbud/kommuner, hvilket gør, at det ikke er muligt at anvende dataene til sammenligning. Næste Temperaturmåling forventes at indeholde et gennemsnit for et større antal kommuner. Formålet med Temperaturmålingen er at dokumentere den eksisterende kvalitet i dagtilbuddene og som afsæt for en dialog om kvalitetsudvikling.

Resultaterne af Temperaturmålingen er anvendt: af medarbejderne og lederne i dagtilbuddene til at beskrive og måle den faglige kvalitet og som

afsæt for refleksion og dialog om udviklingen af den pædagogiske praksis. Dette er bl.a. sket ved drøftelser på personale- og bestyrelsesmøder.

i dialogen mellem dagtilbuddenes ledelse, formanden for bestyrelsen og forvaltningen. Dialogen med forvaltningen var med den pædagogiske administrative konsulent og med afsæt i styrker,

udfordringer, faglige refleksioner, behov for justeringer og tiltag samt evaluering af Temperaturmålingen.

i kvalitetsrapporten, som en del af afrapporteringen til det politiske niveau til på dagtilbuds ledermøder at drøfte behovet for fælles indsatser og kompetenceudvikling af

medarbejdere i dagtilbud

Temperaturmålingen dokumenterer kvaliteten indenfor områderne: De pædagogiske læreplaner med de 6 læreplanstemaer (alsidig personlig udvikling, sociale

kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle

udtryksformer og værdier). Dette er sket via pædagogisk personales observationer af børnegrupper med hhv. 2 og 4 årige børn ud fra observationsskemaer, som tager afsæt i SMTTE modellen.

Ledelse – til understøttelse af personalets faglige arbejde. Dette er sket via spørgeskemaer til

personale og ledelse. Lærings- og udviklingsmiljøer. Dette er sket via spørgeskemaer til forældre, personale og ledelse. Personalets faglige kompetencer. Dette er sket via spørgeskemaer til forældre, personale og

ledelse. Temperaturmålingen er således et øjebliksbillede, der er tegnet af følgende væsentlige interessenter og ud fra deres perspektiv:

Det pædagogiske personale Ledelsen af dagtilbuddene Forældre i dagtilbuddene

I Temperaturmålingen anvendes følgende betegnelser:

Mål om ønskede tilstande

Tegn om observerbare handlemønstre eller udtryksformer Målopfyldelse om det samlede resultat indenfor et område eller et mål.

35

Resultater fra Temperaturmålingen Konklusion fra temperaturmålingen:

Dagtilbuddene giver i deres bemærkninger til Temperaturmålingen udtryk for, at de synes, at det er værdifuldt. Et af dagtilbuddene ønsker at udbygge med fælles mål og en sammenligning med andre kommuner. Gennemgående for dagtilbuddene er, at målingen viser at der er behov for at styrke

anvendelse af elektroniske medier i pædagogiske sammenhænge og kommunikationen og samarbejdet med forældre gennem nye kommunikations og

samarbejdsformer Involverer og inddrage forældrene i hvordan den samlede børnegruppe fungerer og udvikles Styrke indsatsen med sprogarbejdet og sprogunderstøttende læringsmiljøer

Citater fra de forskellige dagtilbud:

Dagplejen:

”Generelt er der tilfredshed med resultatet. Procentdelen ligger højt, så målopfyldelsen er god set ud fra svarene, men personalet synes, det har været en svær opgave at lave observationerne.” ”Målopfyldelsen (af personalets faglige kompetencer) er høj, når der ses på helt og delvis enig tilsammen. I dialogen med personalet giver de udtryk for, at det har været svært at forholde sig til og nogen giver udtryk for, at de sjældent bruger helt enig/helt uenig i spørgeskemaer. Desuden har de

arbejdet med udvikling ud fra den sammenhængende børnepolitik og er p.t. i gang med den faglige udvikling via Kompetenceudvikling, Belbin og social kapital. Det betyder, at de er i udvikling, som de p.t. ikke kender resultatet af.” Børnenes Univers Grindsted Syd: ”Konklusionen på temperaturmålingen kan ikke stå alene, men i sammenhæng med udarbejdelse af apv på det psykiske område, medarbejdersamtaler og andre tilbagemeldinger tegnes der et billede af, at vi er

en institution på vej.”

”I forhold til forældrene synes det, som om at forældrene mangler informationer om det daglige arbejde i institutionen. Hvordan kan vi arbejde med det?” I forhold til ledelse er der et gab imellem ledelsens besvarelse og personalets oplevelser. Det er lidt det samme, som gør sig gældende, når vi læser apv og andre tilbagemeldinger.

Som ledelsesteam har vi en større viden om, hvor vi er på vej hen end personalet.” Børnenes Univers Grindsted Vest: ”Indenfor læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer, kaldes der også på arbejdet med linjernes udtryk i de pædagogiske funktioner ”kultur, kreativitet og fantasi”. Det bliver tydeligt, at vi på alle måder, skal tænke ind, hvorledes elektroniske medier er tilgængelige og kan benyttes til leg og kreativitet. Vi har

med indkøb af I-pads, endnu et redskab som kan benyttes. I det kommende byggeri, ønsker vi optimale muligheder for brug af elektroniske medier både i det indendørs og udendørs læringsmiljø. ” ”Ved opbygning af en ny kultur i Børnenes Univers Grindsted Vest, er der behov for guidning og

inspiration fra ledelse, som er tæt på.” ”Der er stor tillid til medarbejdernes faglige kompetencer fra både medarbejdere, ledelse, forældre og

forvaltning. Samtidig tager det tid at opbygge nye relationer i samarbejdet. Forældre har ønske om at få mere viden om, hvorledes den samlede børnegruppe fungerer, samt fortællinger fra oplevelser i praksis. Formidlingen af disse vil foregå i den åbne dialog og via børneintra.” Børnehuset Andedammen: ”I vores daglige pædagogiske arbejde har vi fokus på læring både for børn og medarbejdere, vi har altid personalets læring med i vores evalueringer og i SMTTE – modellen. Kigger vi på afsnittet om: Lærings-

og udviklingsmiljøer, viser det tydeligt, at vores fokus på et godt læringsmiljø er udmøntet i praksis. Der er stor overensstemmelse hos forældre, personale og ledelse om, at der er gode lærings- og udviklingsmiljøer.”



”Det giver et øjebliksbillede af, hvor vi er og hvad vi med fordel kan arbejde mere med.” Børnenes Univers Billund: ”Temperaturmålingen viser endvidere, at medarbejderne har en høj faglig selvforståelse og en stor bevidsthed om det tværfaglige samarbejde. Der er et godt samarbejde både med kollegaer og forældre. Forældrene vurderer lærings- og udviklings miljøet højere, end vi selv gør. Hvilket kan tolkes som, at vi

formår at formidle det pædagogiske læringsmiljø til forældre, men at vi selv stiller store faglige krav til læringsmiljøet og er meget bevidste om læringsmiljøet betydning som den 3. pædagog. ” ”I forhold til personalets faglige kompetencer scorer forældrene lavere end vi selv gør. Dette kan give anledning til at kigge på forskellige dokumentations former, der kan bidrage til at synliggøre, hvorfor vi gør som vi gør. Ledelsen scorer generelt medarbejderne højere end de selv gør. Det kan tolkes som et

udtryk for, at medarbejderne opfattes som en vigtig ressource og ledelsen har stor tillid og tiltro til medarbejderne. ” ”Vi ønsker også, at Billund kommune sætter nogle mål op, som vi kan holde os op mod. Og at det er

muligt at sammenligne sig med andre kommuner.” Hejnsvig Børnehave:

”Resultatet vedr. sprog er meget tilfredsstillende, set i lyset af tiltag og ressourcer anvendt i 2012, hvor sprog var et særligt indsatsområde.” ”Tilbagemeldingerne fra forældrene viser, at langt de fleste børn er glade for at komme i børnehaven og opleves at blive værdsat af personalet. Derudover viser resultaterne, at ikke alle børn opleves at være en del af fællesskabet. Som konsekvens af dette vil udvikling af sociale kompetencer være et særligt indsatsområde i 2013, da

det er af stor betydning for alle at kunne begå sig i og opleve sig som værende en del af fællesskabet i børnegrupperne. Konkret vil der blive arbejdet med indsatsområdet på personalemøder og teammøder samt i udførelse af det daglige pædagogiske arbejde. Indsatsområdet har god sammenhæng til børnehavens uddannelsesforløb i LP med temaet ”ledelse af

børnegrupper” i 2012 og ”det inkluderende læringsfællesskab” i 2013 samt det kommunale fokus på

inklusion i 2013. ” Sdr. Omme Børnehave: ”Generelt viser rapporten et meget positivt resultat. Det samlede scoringsresultat viser med alt tydelighed, at børnene kan det, der forventes af aldersgruppen. De superflotte resultater bevidner, at her er der styr på kerneopgaven og forældrene kan se mening i læringsmiljøet.”

” Temperaturmålingen har givet anledning til at vi i personalegruppen og i forældrebestyrelsen har fået nogle didaktiske overvejelser i forhold til hvordan vi kan styrke den pædagogiske kvalitet i Børnehaven: at lade børnene arbejde mere eksperimenterende, nysgerrigt og med større mod. at lade børnene arbejde med IT og medier i pædagogiske sammenhænge. Forældresamarbejdet kan styrkes og her vil vi arbejde med nye tiltag: Intromøder for nye/ kommende forældre i børnehaven.

Børneintra – digital information/dialog i billeder og på skrift

Samarbejde i.f.t. det enkelte barn. ’Læringshjulet’ er et nyt digital redskab vi ønsker at indføre. ” Stenderup Børnehave: ”Med indførsel af institutionens linje Sprogsprutten fra august 2012 har der været øget opmærksomhed på børns sprogtilegnelse og det tidlige skriftsprog. ”

”Det er positivt, at forældrene svarer, at de oplever, at børnehaven har et inkluderende og ligeværdig børnefællesskab. Personalet har arbejdet på højtryk i forhold til at sikre dette og derfor godt at opleve overensstemmelse med forældrenes tilbagemelding.” ”Generelt skal institutionen være opmærksom på, at tilgodese børnenes egne muligheder for at være eksperimenterende. Det er vigtigt, at der er beskæftigelsesmaterialer m.v. tilgængeligt så børnenes

fantasi og nysgerrighed har de bedste betingelser.

37

Forældrene giver udtryk for, at de kun delvis ved, hvordan børnegruppen fungerer. Fremadrettet skal vi som institution have dét med i overvejelser til forældremøder, forældresamtaler. Ligeledes kan Forældre Intra være en mulighed for at fortælle om børnegruppens trivsel.”

Forældre, medarbejdere og lederes vurdering af det pædagogiske lærings- og udviklingsmiljø Alle dagtilbud i Billund Kommune gennemførte som tidligere nævnt en Temperaturmåling i 2012. Temperaturmålingen dokumenterer kvaliteten indenfor 4 områder blandt andet - Lærings- og

udviklingsmiljøer Kvaliteten i lærings- og udviklingsmiljøer er undersøgt ved at forældre, medarbejdere og ledelse har svaret på spørgsmål, der er udarbejdet ud fra tegn. Interessenternes svar er angivet hver for sig. Resultaterne i Temperaturmålingen bruges til at kvalificere dagtilbuddenes lærings- og udviklingsmiljø med henblik på en kvalificering af kerneydelsen – at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring.

Ud af 1062 forældre, har 706 besvaret spørgeskemaet i undersøgelsen Ud af 260 medarbejdere har 234 besvaret spørgeskemaet i undersøgelsen Alle ledere har besvaret spørgeskemaet i undersøgelsen Nedenfor er gengivet interessenternes vurdering af målopfyldelse indenfor lærings- og udviklingsmiljøer. Resultaterne er opdelt på de adspurgte grupper, der har vurderet målopfyldelsen inden for hvert af de

opstillede mål. Samlet svar for spørgsmålene i område A: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer Ledelse: målopfyldelse 86 % Forældre: målopfyldelse 86 % Medarbejdere: målopfyldelse 87 %

Samlet svar for spørgsmålene i område B: Dagtilbuddet har et inkluderende, ligeværdigt

børnefællesskab, hvor børn møder udfordrende med og modspil Ledelse: målopfyldelse 88 % Forældre: målopfyldelse 92 % Medarbejdere: målopfyldelse 88 %

Samlet svar for spørgsmålene i område C: Læringsmiljøet er præget af gejst og engagement, der motiverer børns nysgerrighed og læring Ledelse: målopfyldelse 91 % Forældre: målopfyldelse 88 %

Medarbejdere: målopfyldelse 86 % Resultaterne i Temperaturmålingen viser, at der er en stor overensstemmelse mellem interessenternes oplevelse af målopfyldelse i lærings- og udviklingsmiljøet. .



ARBEJDET MED LÆREPLANSTEMAER

Det siger dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for 6 temaer Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene,

og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der

opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en

integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter § 10, stk. 2, tilsiger dette.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. § 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. § 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i § 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. § 9, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Med indberetningen af de pædagogiske læreplaner i Hjernen&Hjertet er der åbnet mulighed for at vægte de seks læreplanstemaer. De fleste dagtilbud i Billund Kommune har i den første periode med ibrugtagningen af Hjernen&Hjertet valgt at vægte de seks læreplanstemaer ligeligt vel vidende at der i Billund Kommune er en forventning om at se en pædagogisk effekt af Sprogpakken og Sproghelikopteren.

Som tidligere nævnt, gælder de pædagogiske læreplaner for perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014. Evalueringsresultaterne offentliggøres i den næste kvalitetsrapport 2013 - 2014

39

MEDARBEJDERTAL

Sygefravær og personaleomsætning I nedenstående tabel fremgår sygefravær og personaleomsætning i procent for henholdsvis dagpleje, børnehaver og integrerede institutioner. Tabel 17. Sygefravær og personaleomsætning

Sygefravær % Personaleomsætning i %

2012 2012

Dagplejen 4,1%

Børnehaver 6,3% 24,4%

Integrerede institutioner 5,6% 36,5%

Total 5,1% 31,9%

Medarbejdernes uddannelsesniveau I nedenstående tabel fremgår det, hvor mange af de pædagogiske medarbejdere i dagpleje og

daginstitutionerne, der henholdsvis er uddannede pædagoger, der har en kortere uddannelse som PGU / PAU og hvor mange medarbejdere, der ikke har en relevant uddannelse. Tabel 18. Medarbejdernes uddannelsesniveau

Pædagoger Kort pæd. udd. Ingen relevant udd. Praktikanter og PA elever

Pæd. Medarb*. i

alt

Antal % Antal % Antal % Antal % Antal

Dagplejen 9 6,5 % 0 0 % 128 93,5 % 0 0 % 137

Daginstitutioner 99 72 % 3 2 % 27 19 % 10 7 % 139

Total 108 39 % 3 1 % 155 56 % 10 4 % 276

*Pædagogiske medarbejdere dækker over alle pædagogiske medarbejdere ansat ved udgangen af 2012 uanset ansættelsesforhold, dog minimum 8 timer pr. uge. (eksklusiv dagtilbudslederne)

Pædagogernes efteruddannelse Nedenstående tabel viser hvor mange af pædagogerne, der har en efteruddannelse på diplomniveau. Tabel 19. Pædagogernes efteruddannelse

Relevant diplomudd. Påbegyndt diplom. Enkelt moduler diplom. Pædagoger i alt

Antal % Antal % Antal % Antal

Alle dagtilbud 1 1 8

Pædagoger ansat i henholdsvis dagpleje og daginstitution.



Ledernes efteruddannelse Nedenstående tabel viser hvor mange af lederne, der har en efteruddannelse på diplomniveau.

Tabel 20. Ledernes efteruddannelse

Relevant diplomudd. Påbegyndt diplom. Enkelt moduler diplom. Ledere* i alt

Antal % Antal % Antal % Antal

3 20 8 53,3 1 6,7 15

*ledere i alt er alle dagtilbudsledere og daglige pædagogiske ledere. Souschefer og afdelingsledere er ikke medregnet.

Kompetenceudviklingsmidler Nedenstående tabel viser forbrugte kompetenceudviklingsmidler fordelt på henholdsvis dagpleje,

børnehaver og integrerede institutioner. Tabel 21. Kompetenceudviklingsmidler

Samlet forbrug Forbrug pr. medarbejder

2012 2012

Dagplejen 680.109 **5.668

Børnehaver 258.030

Integrerede institutioner 358.710

Alle daginstitutioner 616.740 *4.343

Total kr. 1.296.849 ***5.007

*Antallet af timer til pædagogisk medarbejdere i daginstitutionerne (tabel 10) omregnet til fuldtidsstillinger. Antallet er (123 pædagogiske fuldtidsstillinger og 19 i ledelsen) **antallet af dagplejere og dagplejepædagoger (inklusiv ledelsen og det administrative personale) (110 dagplejere, 7 pædagoger, 2 pladsanvisere, 1 sekretær og 2 i ledelsen – i alt 120 ansatte) **’Total (142 ansatte i daginstitutioner og 117 i dagplejen)=259 ansatte

Documents

Tema 3 Tema 5 - Billund5 Hjernen&Hjertet understøtter digitalt KL’s model for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Hjernen & Hjertet, er illustreret i nedenstående figur. Billund