Embed Size (px)
Citation preview
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
4. marts 2014
Sags nr.:
018.41R.391
Til de tilmeldte til kursusforløbet
Skoleudvikling I Praksis
Kursus 1, marts 2014
Kære deltager
Tak for din tilmelding til Skoleudvikling i Praksis (SIP), kursus nr. 1,
marts 2014. Undervisningsministeriet ser frem til samarbejdet og håber,
at skolerne får glæde af kurserne.
Kurset omfatter 4 sammenhængende kursusdage, der arrangeres af Undervis-
ningsministeriet. De fire kursusdage gennemføres med to i foråret og to i
efteråret 2014. Kursernes omdrejningspunkter er elevernes udbytte, lærersam-
arbejde og undervisningsformer, nye tilrettelæggelser af skolehverdagen og kvalitetsløft
på institutionsniveau gennem et dialogbaseret udviklingsforløb på den enkelte institu-
tion.
Kursusserien er bygget op om følgende elementer:
Skolernes forberedelse
For at sikre det bedst mulige udbytte af oplæg, workshop og det samlede
kursusforløb forventes skolerne at forberede et kort oplæg.
Retningslinjer og hjælp hertil findes i notat 4: Skolernes forberedelse, work-
shop og plenum og 5. Guide til brug af Databanken.
Oplæg i plenum
På kurserne er der en række oplæg om emner med tilknytning til hoved-
temaet for det enkelte kursus.
Oplæggene har følgende form:
1) Vodcast fra relevante forskere. De uploades på SIP-hjemmesiden, så
skolerne har dem til rådighed for det efterfølgende udviklingsarbejde, se
http://www.emu.dk/modul/skoleudvikling-i-praksis-sip-introduktion-
og-baggrund
2
2) På hvert kursus er der oplæg fra skoler, der er inviteret til at fortælle
om relevante udviklingsprojekter. Slides lægges på SIP-hjemmesiden.
3) Oplæg fra kursusledelsen på vegne af Undervisningsministeriet. Slides
lægges på SIP-hjemmesiden.
Workshop
Det er vigtigt, at arbejdet på SIP-kurserne er nært knyttet til den enkelte
skoles udfordringer og udviklingsmuligheder, og at debatten er tæt knyt-
tet til skolernes egen virkelighed.
Derfor gennemføres der workshops med normalt 3 skoler i netværk. Alle
skoler præsenterer og får sparring i ca. 25 minutter. Da tiden er knap, er
det vigtigt med fokus og perspektiv, jf. retningslinjerne i notat 4.
Debat i plenum
På baggrund af drøftelserne i workshops drøftes generelle problemstil-
linger og muligheder i plenum.
Skolernes videre arbejde
Det er hensigten, at skolerne fortsætter arbejdet hjemme på skolen som
led i skolens generelle udviklingsarbejde. Derfor stilles alt materiale fra
kurserne: vodcast, slides fra oplæg, resumeer af workshops og debatter i
plenum til rådighed på SIP-hjemmesiden. Desuden lægges links til inspi-
rationsmateriale fra forskning, udviklingsprojekter og evalueringer på
SIP-hjemmesiden, se notat 8.
Det skal medvirke til at sikre skolernes maksimal viden og de bedste mu-
ligheder for at styrke det lokale arbejde med kvalitetsudvikling.
Der bliver også mulighed for debat og dialog mellem kursusdeltagerne
mellem kursusdagene i form af en blog med debatindlæg og kommenta-
rer på SIP-hjemmesiden.
Følgende bilag fremsendes:
1. Deltagerliste for det kursus, du er optaget på (fra GL-E)
2. Praktiske oplysninger i forbindelse med kurserne (fra GL-E)
3. Program for kurset
4. Notat: Skolernes forberedelse, workshops og plenum.
5. Notat: Guide til brug af Databanken
6. Uddelingskopier af slides: Systematisk dataindsamling…
7. Uddelingskopier af slides fra vodcast fra
Lektor Camilla Hutters, CEFU, AAU: Unges motivation, enga-
gement og læring
Professor Helle Mathiasen, CUDIM, AU: Den perfekte under-
visning + bonusmateriale
3
Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerland Gymnasium:
Talentfulde elever + bonusmateriale
Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA: Forandringsteori
8. Orientering om Skoleudvikling i Praksis på EMU.dk
(www.emu.dk/tema/skoleudvikling-i-praksis-gym)
Deltagerne bedes medbringe:
1. Print af de fremsendte dokumenter efter eget behov. Der uddeles
ikke kopier på kurset.
2. Oplæg på 1-2 sider i 15 eksemplarer i papirkopi (ikke teknisk mu-
lighed for PP) til workshop (se pkt. 4 ovenfor).
3. Deltagerne bedes medbringe computer eller tablet. Hver skole
medbringer mindst én bærbar med Power Point (til brug for referat
i workshop). Alle deltagere bliver desuden bedt om at udfylde et
elektronisk spørgeskema ved afslutningen af kursusdagen. Ad-
gangen til evalueringsskemaet får den enkelte deltager via et elek-
tronisk link, der sendes til den e-mailadresse vedkommende er
anført med på deltagerlisten.
Med venlig hilsen
Annegrete Larsen
Kontorchef
Direkte tlf. 3392 5437
SIP 4 Middelfart den 12/3, 5/5, 9/9 & Kolding den 9/12 2014
DELTAGERLISTE pr. 4.3.2014
Navn e-mail Funktion på skolen Skolenavn
Kursusledere1 Nicolas Marinos [email protected] Undervisningsministeriet2 Mette Pryds [email protected] Næstved Gymnasium3 Birthe Ravn Østergaard [email protected] Århus Købmandsskole
Deltagere4 Per Møller [email protected] rektor Alssundgymnasiet Sønderborg5 Martin Schwebs Rasmussen [email protected] TR Alssundgymnasiet Sønderborg6 Kate Fuchs [email protected] lærer Alssundgymnasiet Sønderborg7 Annette Bjerresgaard [email protected] uddannelsesleder Alssundgymnasiet Sønderborg8 Carsten Sandholm [email protected] TR Business College Syd9 Jens Markvardsen jm@bcsyd Business College Syd
10 Dorthe Milling Stjernholm dms@bcsyd@dk Rektor, hhx Business College Syd, Handelsgymnasiet
11Claus Madsen [email protected] Uddannelseschef Business College Syd, Kursus- og Kompetencecenter
samt hovedforløb12 Ruben Krog [email protected] Uddannelsesleder Campus Vejle HHX13 Jakob Lavrsen [email protected] TR Campus Vejle HHX14 Bruno Lindskjold [email protected] Vicedirektør Campus Vejle HHX/VUC
15Jacob Lund [email protected] Underviser &
kvalitetsfunktion
Campus Vejle HHX/VUC
16 Pia Madsen [email protected] Uddannelsesleder Campus Vejle VUC17 Lisbeth Katrine Nielsen [email protected] Uddannelseschef Campus Vejle VUC18 Tony Quist [email protected] TR Campus Vejle VUC19 Lars Hansen [email protected] Rektor EUC Lillebælt20 Rikke Holt Andersen [email protected] Pædagogisk leder EUC Lillebælt21 Marianne Thomsen [email protected] Studievejleder EUC Lillebælt22 Jørgen Rasmussen [email protected] Tillidsrepræsentant EUC Lillebælt23 Mette Skydt [email protected] Rektor EUC Nordvest24 Anni Jacobsen [email protected] Underviser EUC Nordvest/Morsø Handelsgymnasium25 Marianne Winther [email protected] Uddannelsesleder EUC Nordvest/Morsø Handelsgymnasium
26 Kent Urup Hansen [email protected] Uddannelsesleder EUC Nordvest/Teknisk Gymnasium Thisted27 Frank Weber [email protected] TR EUC Nordvest/Thisted Handelsgymnasium28 Torben Østergaard [email protected] Uddannelsesleder EUC Nordvest/Thisted Handelsgymnasium29 Poul Erik Madsen [email protected] Rektor Fredericia Gymnasium30 Martin Ingemann [email protected] Vicerektor Fredericia Gymnasium31 Jesper Kristensen [email protected] TR Fredericia Gymnasium32 Henrik Toft [email protected] Formand for PU Fredericia Gymnasium33 Rita Juncher Christensen [email protected] Uddannelsesleder Fredericia Gymnasium34 Rune Lauritzen [email protected] lærer Grenaa Gymnasium35 Lone Pløger Toft [email protected] lærer Grenaa Gymnasium36 Vagn Rohde [email protected] vice rektor Grenaa gymnasium37 Susanne Dybdahl [email protected] pædagogisk leder Grenaa Gymnasium38 Susanne Ravn [email protected] TR Handelsgymnasiet Ribe39 Ulrik Rogge [email protected] TR Handelsgymnasiet Ribe40 Jacob L. Jørgensen [email protected] Uddannelseschef Handelsgymnasiet Ribe41 Sune Ahrenkiel [email protected] Forstander Handelsgymnasiet Ribe42 Ib Sørensen [email protected] Afdelingsleder HF & VUC FYN43 Gitte Bruus Albrechtsen [email protected] Afdelingsleder HF & VUC FYN44 Anne Thye-Petersen [email protected] Hf-lærer HF & VUC FYN45 Lisbet Geerthsen [email protected] Hf-lærer HF & VUC FYN46 Christina Lisette Nielsen [email protected] GL-TR HF & VUC FYN47 Anders Munch Hansen [email protected] Hf-lærer HF & VUC FYN48 Helle Klodskov [email protected] Hf-lærer HF & VUC FYN49 Dinna Balling [email protected] Rektor Horsens HF & VUC50 Liselotte Rotbøl [email protected] TR Horsens HF & VUC, AVU51 Hanne Fredslund [email protected] Udd.chef Horsens HF & VUC, AVU52 Martin Skov Pedersen [email protected] TR-supp Horsens HF & VUC, HF53 Jeppe Bregenov-Pedersen [email protected] Vicerektor Horsens HF & VUC, HF54 Anna Kathrine Høg Eriksen [email protected] Pædagogisk leder Horsens Statsskole55 Liv Tind Hauch [email protected] vicerektor Horsens Statsskole56 Andreas Monrad Pedersen [email protected] TR Horsens Statsskole
57Tanya Eriksen [email protected] Lærer (medlem af skolens
HF-udvalg)
Horsens Statsskole
58 Lotte Andreasen [email protected] Lærer Københavns Private Gymnasium59 Elmiye Kolukisa [email protected] Lærer Københavns Private Gymnasium
60 Hasan Ademovski [email protected] Vicerektor Københavns Private Gymnasium61 Crilles Bacher [email protected] Rektor Københavns Private Gymnasium62 Lone Vinum [email protected] Vicerektor Middelfart Gymnasium og HF63 Anne Dahl Andersen [email protected] Uddannelsesleder Middelfart Gymnasium og HF64 Anders B. Frikke [email protected] TR Middelfart Gymnasium og HF65 Mads Mariegaard [email protected] TR-suppleant Middelfart Gymnasium og HF66 Karin Lage [email protected] Pædagogisk leder SDE - Odense Tekniske Gymnasium67 Mette Koch [email protected] TR- sup, pæd udvalg SDE – Odense Tekniske Gymnasium68 Peter Ruby Schmidt [email protected] TR SDE- Vejle Tekniske Gymnasium69 Birgit Uhrt Andersen [email protected] Adm. leder SDE- Vejle Tekniske Gymnasium70 Marianne Katrine Husted [email protected] Afdelingsleder Skive Tekniske Skole71 Jannie Wilsted [email protected] TR Svendborg Gymnasium & HF72 Marianne K. Christensen [email protected] TR-suppleant Svendborg Gymnasium & HF73 Bo W. Hansen [email protected] Uddannelseschef Svendborg Gymnasium & HF74 Lene Buch [email protected] Uddannelseschef Svendborg Gymnasium & HF75 Ebbe Kruse Vestergaard [email protected] Uddannelsesleder Teknisk Gymnasium, Skive Tekniske Skole76 Bo Broch-Bertel [email protected] TR Teknisk Gymnasium, Skive Tekniske Skole77 Jesper Dau Simonsen [email protected] Lektor Teknisk Gymnasium, Skive Tekniske Skole78 Uffe Hansen [email protected] Vicerektor Tornbjerg Gymnasium79 Kirsten Skougaard [email protected] Uddannelsesleder Tornbjerg Gymnasium
80 Thomas Secher Lund [email protected] Tornbjerg Gymnasium
81 Esben Schøler Nielsen [email protected] Tornbjerg Gymnasium82 Alex B. Petersen [email protected] Souschef Tønder Handelsskole83 Palle Guldbrandsen [email protected] Udd. leder – hhx Tønder Handelsskole
84Lars Hansen [email protected] Adjunkt / pædagogisk råds
formand
Tønder Handelsskole
85 Ole Dalsgaard [email protected] Adjunkt / TR supp. Tønder Handelsskole86 Johannes Grønager [email protected] Rektor Tørring Gymnasium87 Mogens Ditlev Hansen [email protected] Vicerektor Tørring Gymnasium88 Lone Brun Jakobsen [email protected] TR Tørring Gymnasium89 Jesper Røikjær Koue [email protected] Lærer Tørring Gymnasium90 Tanja Huus Gulmann [email protected] Uddannelsesleder Tørring Gymnasium91 Niels Christiansen [email protected] TR Vejlefjordskolen
92 Jørgen Voldstad [email protected] Vicerektor Vejlefjordskolen
93 Ole Toft Hansen [email protected] rektor Vestfyns Gymnasium
94 Anne Kirsten Pettitt [email protected] Pædagogisk leder Vestfyns Gymnasium95 Poul Dalgaard [email protected] TR Vestfyns Gymnasium96 Søren Hjelholt Hansen [email protected] PR-formand Vestfyns Gymnasium97 John Kyed [email protected] TR Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium98 Søren Olsen [email protected] Sikkerhedsrepr. Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium99 Lone Holm-Nielsen [email protected] Uddannelsesleder Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium
100 Carsten Hogrefe [email protected] Vicedirektør Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium
Praktisk info – kursussteder – SIP-4 Kurserne afholdes: Onsdag den 12. marts 2014 Mandag den 5. maj 2014 Tirsdag den 9. september 2014 Tirsdag den 9. december 2014 – obs. dette kursus afholdes i Kolding Bemærk to kursussteder: Den 12. marts, den 5. maj og den 9. september 2014 afholdes kurserne på: Comwell Middelfart Karensmindevej 3, 5500 Middelfart, tlf. 6341 8100 http://www.comwell.dk/hoteller/ Gratis parkering Den 9. december 2014 afholdes kurset på: Comwell Kolding Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf. 7634 1100 http://www.comwell.dk/hoteller/ Gratis parkering – i gå-afstand fra Kolding Station – tag genvejen via Teaterstien, som ligger på hjørnet ved Skovvangen/Ndr. Ringvej Kørselsvejledning finder du her: https://www.google.dk/maps/place/Comwell+Kolding/@55.4978506,9.4838511,17z/data=!3m1!4b1!4m2!3m1!1s0x464c9f6d9154d439:0x87bb9d83c33fc301?hl=da Under rutevejledning. Kursussekretær Inge Nørgaard, GL-E – [email protected]
1
Skoleudvikling i Praksis, kursusserie 4 Program for kursusdag 1 Fokus på elevernes udbytte og trivsel
Formål: At skolerne får input og sparring til at udvikle metoder til arbejdet med mål, effekter og resultater i forhold til elevernes
faglige udbytte, trivsel m.v. på et videnbaseret grundlag.
Cirkatider! Der kan forekomme justeringer i programmet!
9.30 – 10.00 Morgenkaffe
10.00 – 12.15 Fælles oplæg
Velkomst og perspektiver for Skoleudvikling i Praksis. Undervisningsministeriet
Motivation. Vodcast: Unges motivation, engagement og læring. Lektor Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning.
Eksempel på udviklingsprojekt fra skole Faaborg Gymnasium v/uddannelsesleder Birgitte Veje Bredahl
Den perfekte undervisning – i følge eleverne: Vodcast: Didaktiske præmisser, undervisningstilret-telæggelse og – aktiviteter. Professor Helle Mathiassen, CUDIM, Århus Universitet
Eksempel på udviklingsprojekt fra skole Svendborg Gymnasium og hf v/ Lektor Kristina Knappe
Talenter. Vodcast: Undervisning af talentfulde elever. Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF
12.15 – 13.00 Frokost 13.00 – 15.00 Skolerne arbejder
Systematisk dataindsamling og vurdering af elevers resultater samt introduktion til workshop Kursusledelse
Skolerne justerer deres præsentation
Workshops Sparring i netværk á ca. 3 skoler. Præsentationer og feedback
Kaffe
15.00 – 16.30 Plenum
Pointer fra workshopgrupperne. Fokus på centrale udfordringer, mål og tiltag. Kursusledelse
Forandringsteori. Mere systematisk viden i forsøgs og udviklingsarbejde. Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA
Afrunding, evaluering og forberedelse til næste gang.
Kursusledelse
1
Sagsnr.: 018.41R.391
Notat. Skolernes forberedelse, workshops og plenum på SIP-1-kurserne
Formål Workshoppen har til formål at sætte fokus på elevernes udbytte og trivsel. Det sker i en proces med
sparring fra andre skoler.
Skolernes forberedelse før kurset Skolerne medbringer en kort præsentation (papirkopi på 1-2 sider) i 15 eksemplarer. Der er ikke praktisk mulighed for at vise PP-præsentation. Præsentationen kan efter skolens ønske via kursusledelsen efterfølgende uploades på http://www.emu.dk/tema/skoleudvikling-i-praksis-gym.
Praktisk gennemførsel af workshop Skolerne har forskellige opgaver: Skole 1 fremlægger i ca. 10 minutter, skole 2 er interesseret spørger (giver respons) i yderligere ca. 10 minutter og skole 3 er reflekterende team (samler pointer) i de sidste 5 minutter. Rollerne roterer efter ca. 25 minutter, så alle får fremlagt.
Skole 1: Præsentationen (ca. 10 minutter !) tager udgangspunkt i
1. Skolens data om dens egne resultater. Man kan benytte de udsendte slides: ”Systematisk Dataindsam-ling…”, notatet: ”Guide til brug af Databanken” samt data fra egne kilder til at gøre iagttagelser og få inspi-ration til at sætte mål for skolens udviklingsbehov. Ved præsentationen fremlægger skolen eksempler på egne hovedkonklusioner om situation og potentialer på grundlag af data om:
socioøkonomiske data
elevernes fuldførelse og gennemsnitlige studietid
elevernes overgang til videregående uddannelse
elevernes karakterer, faglige resultater
fravær
trivselsundersøgelser
2. Hvordan skolen anvender
oplysninger om elevernes faglige resultater
elevtrivselsundersøgelser
evaluering af undervisningen ved planlægningen af målrettede indsatser til forbedring af kvaliteten for den enkelte elev. 3. Kort omtale af, hvilke forsøgs- og udviklingsprojekter (lokale, regionale, nationale) skolen deltager i eller for nylig har deltaget i med henblik på kvalitetsudvikling.
2
Sagsnr.: 018.41R.391
Skole nr. 2 er interesseret spørger.
Ideer til spørgsmål: Refleksioner over egne skolens data:
1. Hvilke af skolens data (elevernes faglige resultater, frafald, socioøkonomiske data, overgang til videregående uddannelse, fravær, trivselsundersøgelser) vurderer skolen er særligt bemærkelsesværdige ?
2. Har skolen behov for at skaffe flere data ? – Hvilke ? 3. Hvordan anvender skolen i dag sine data internt? Er der overvejelser om en ændret anvendelse?
Refleksioner over formiddagens oplæg:
1. Hvordan arbejder skolen med at udvikle elevernes motivation engagement, trivsel og resultater? 2. Hvordan arbejder skolen med at udfordre alle elever - herunder talenterne ? 3. Hvordan praktiserer skolen undervisningsdifferentiering? Med hvilket formål? Hvilke udførel-
ser? Hvilke effekter? 4. Hvordan foregår den løbende evaluering af undervisningen? Hvilken rolle spiller elevudsagn? Hvor-
dan benyttes undervisningsevaluering til at vælge undervisnings- og arbejdsformer i de enkelte fag og flerfaglige forløb ?
5. Hvordan arbejder skolen med at udvikle kvaliteten af elevernes lektielæsning? 6. Hvilke pointer fra skoleoplæggene kan I bruge i det videre arbejde?
Generelle refleksioner:
1. Hvordan arbejder skolen med at indhente og formidle erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter ? 2. Hvad bør være de vigtigste fokuspunkter for skolens videre arbejde ?
Skole nr. 3 er reflekterende team, der sørger for, at tidsplanen overholdes og samler pointer fra fremlæg-
gelse og drøftelse (i de sidste ca. 5 min). Pointerne udarbejdes som PP-slides, der sendes elektronisk til kursuslederne og efter aftale uploades på emu. Format: Skolenavn. Hovedudfordringer
XX
XX Vigtige spørgsmål til skolen
XX
XX Skolen vil arbejde videre med
XX
XX Plenum Kursuslederne udvælger i alt 3-5 skoleoplæg, der formidles i plenum og som danner grundlag for ud-vælgelse af få centrale temaer til drøftelse i plenum. Kursuslederne er ordstyrer, sørger for vandrende mikrofon og er referent. Referat uploades på SIP-hjemmesiden.
1
Sagsnr.: 018.41R.391
Kære deltager på Skoleudvikling I Praksis (SIP)
Hermed information SIP-siden på EMU, og hvad man kan finde der. Adressen er: http://www.emu.dk/tema/sipgym Udover basisinformation om SIP (bl.a. overordnet introduktion og tilmeldingslink), vil man på siden kunne finde: - Alle breve og dokumenter, der er tilsendt deltagerne og skolerne - Linksamling og litteraturhenvisning (opdateres løbende!) - Vodcast vist på kurserne. Står til fri afbenyttelse! Kan både streames og downloades! Vodcast bliver tilgængelig efter d. 20. marts - Materiale fra de enkelte kurser - En blog (der oprettes inden længe), hvor der vil være oplæg fra kursusleder og dernæst mulighed for debat via kommentarer - Program for hver kursusserie Da hver kursusserie (8 i alt) vil have sin egen underside under SIP på EMU, bør du være opmærksom på at vælge den korrekte serie, når du besøger EMU. Serierne benævnes med numre (1-8) og lokalitet. Eksempelvis SIP-1 Kursusserie 3 – Kolding Det materiale, der uddeles og produceres af deltagerne på hvert kursus, kan uploades til hver kursusse-ries underside på EMU. Det foregår ved, at du henvender med materialet til én af kursuslederne med en usb-nøgle eller pr. mail. Som redaktør på temaet på EMU har jeg til opgave at sørge for, at det publicerede materiale ikke kræn-ker tredjemands rettigheder og i øvrigt overholder dansk lovgivning. Derfor vil jeg bede dig – inden du overdrager materiale til dine kursusledere – kigge materiale grundigt igennem, så vi undgår problemer. Det gælder såvel tekst, foto som andre medieformer. Husk at angive dit navn og mail-adresse nederst i dokumentet og evt. relevante oplysninger om øvrige rettighedshaver, som skal oplyses ved publicering på EMU. Endelig vil jeg benytte lejligheden til kraftigt at opfordre alle til at tilmelde sig nyhedsbrevet på EMU, så man modtager det ugentlige nyhedsbrev for SIP. Se næste side!
2
Sagsnr.: 018.41R.391
Sådan tilmelder man sig nyhedsbrevet for Skoleudvikling I Praksis: Nederst på alle sider i EMU finder man et gråt felt. I højre side af det grå felt klikker man på: Tilmeld dig EMUs nyhedsbrev. Derefter indtaster man sin e-mail og under ”Tema” vælger ”Skoleudvikling I Praksis – GYM”. Når man har klikket på Gem, vil man kort efter modtage en bekræftelsesmail. Når den er bekræftet, vil man hver onsdag modtage et nyhedsbrev, hvis der er kommet nyheder og/eller foretaget andet nyt på temasiden for SIP. OBS! Modtager man i forvejen nyhedsbrev fra EMU, skal man i et tidligere mod-taget nyhedsbrev klikke på Afmeld eller ændre nederst på siden og dernæst under ”Tema” vælge ”Skoleudvikling I Praksis - GYM”.
OBS! Det skal understreges, at den nye EMU (lanceret oktober 2013) er opbygget på en anden måde end den tidligere EMU. På Ny EMU anvendes en ”tag-struktur” som det centrale element i navigatio-nen rundt på portalen og imellem indholdssider (moduler). Man kan se modulets emneord (tag) med gråt til højre på et modul. Der findes selvfølgelig stadigvæk fagsider som på den tidligere EMU. Søg-ningen på Ny EMU fungerer også på en anden måde end tidligere EMU. Man kan således i endnu højre grad forfine og filtrere sin søgning mere præcist efter det faglige indhold, man nu er på jagt efter. Du kan evt. se en kort video med introduktion til navigation og søgning her: http://www.emu.dk/modul/find-rundt-p%C3%A5-emu Min mailadresse er: [email protected] Hvis du har forslag, spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig pr. mail Med venlig hilsen Nicolas Marinos Fagkonsulent for musik, dramatik og dans – og EMU-redaktør for temaet Skoleudvikling i Praksis.
1
Appendiks
Indhold
1. Generel brug af databanken .......................................................................................................................... 2
2. Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole? ................................................................ 4
3. Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en længere periode? .......................... 8
4. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 15 og 3 måneder? ................. 12
5. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 27 måneder for en længere
periode? ........................................................................................................................................................... 13
6. Hvordan kan jeg se, hvilke kategorier af videregående uddannelse studenterne fra min skole
påbegynder? .................................................................................................................................................... 14
7. Hvordan fordeler jeg studenternes eksamensresultater på eksempelvis herkomst eller
forældreuddannelse? ...................................................................................................................................... 15
2
1. Generel brug af databanken Når man skal i gang med at anvende Undervisningsministeriets databank for første gang, skal man
grundlæggende kende til tre funktioner: Lav-selv-tabel, menuer og undermenuer samt træk-og-
slip-metoden.
I ministeriets databank kan man hente færdige dataudtræk – kaldet rapporter eller
standardrapporter – om en lang række temaer her:
http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?
Disse oplysninger er enten landstal, regionale tal eller tal for den enkelte skole. Gennem ganske få
trin kan man tilpasse disse standardrapporter efter eget ønske, så man kan se resultaterne for sin
egen skole.
Klik på standardrapporten: Gymnasiekarakterer (KGY) (under bjælken ”Områdespecifikke
opgørelser”)
Klik på: Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013
Klik på: Lav selv tabel:
Eksempel: Hvor finder jeg Lav selv tabel?
Nu er man i en tabel tilpasset temaet nævnt ovenfor (Eksamensresultat fordelt på region og
gymnasieuddannelse 2013). Det er muligt at justere tabellen, så den passer til ens egne ønsker. I
venstre side er der en række menuer (kaldet ”Nøgletal og dimensioner”), og hvis man klikker på
3
”+”, folder der sig flere undermenuer ud. Det er alle disse menuer, som man kan bruge til at
designe en tabel med de oplysninger, man har brug for.
Eksempel: Hvor finder jeg menuerne?
Ved at klikke på et menupunkt i venstre side kan man flytte en menu ved at anvende træk-og-slip-
metoden. Man klikker på en menu, holder museknappen nede og trækker menupunktet til et af
tre mulige placeringer:
Filter (øverst oppe)
Rækker (nederst)
Søjler (øverst i højre side)
Når man har trukket et menupunkt til af de tre områder, kommer der et grønt flueben ud for
pilen, hvilket er tegn på, at man kan slippe venstre musetast, og menupunktet droppes det
pågældende sted:
4
Eksempel på træk-og-slip-metoden. Når der er grønt flueben, kan du slippe venstre museknap.
2. Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole?
Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?
Klik på standardrapporten: Gymnasiekarakterer (KGY) (under bjælken ”Områdespecifikke
opgørelser”)
Klik på: Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013
Klik på: Lav selv tabel:
Først skal man i tabellen fjerne de menupunkter, som ikke vedrører den ønskede visning. Man
fjerner menupunkter ved træk-og-slip-metoden, hvor man venstreklikker på et menupunkt og
holder musetasten nede, trækker punktet over i venstre side i feltet ”Nøgletal og dimensioner” og
slipper musetasten.
Ved Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013 skal man fjerne
menupunktet om eksamensresultater på regionsniveau fra standardtabellen:
I ”Rækker” nederst trækkes ”Institutioner – Eksamensresultater: Region” over til feltet med
menuer, hvor venstre museknap slippes, når det grønne flueben kommer frem. Regioner indgår
dermed ikke i tabellen, som nu fremstår helt blank inden tilpasning til visning af
eksamensresultaterne for egen institution.
5
Eksempel: Hvordan fjerner jeg regionerne fra standardtabellen?
Nu skal hovedinstitutioner tilvælges: I venstre side klikkes på ”+ ”ud for ”Institutioner –
Eksamensresultater”. Vælg den første på listen af mulige valg, som er ”Institutioner –
Eksamensresultater. Hovedinstitution”, og træk den ned i feltet ”Rækker”, nederst, og slip
menupunktet her.
6
Eksempel: Hvordan tilvælger jeg hovedinstitutioner?
Hvis man kun vil se eksamensresultaterne fra ens egen institution, klikkes på trekanten til højre i
menuen ”Institutioner – Eksamensresultater. Hovedinstitution”:
Eksempel – Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor finder jeg trekanten i menuen?
Dermed foldes listen over institutioner ud. Først fjerner man fluebenet fra samtlige institutioner
på listen ved at trykke på knappen med to små tomme bokse i det lille vindue, der netop er åbnet:
7
Eksempel – Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor fjerner jeg alle flueben i menuen?
Derefter kan man sætte et flueben ved sin egen institution og trykke ”OK”, så der kun vises data
fra egen institution:
Eksempel – Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor sætter jeg fluebenet?
Hvis man ønsker at sammenligne sig med naboskolen eller andre relevante institutioner, kan man
sætte flueben og trykke ”OK”.
Tabellen er indstillet til at vise seneste offentliggjorte eksamensresultat – I dette tilfælde
eksamensresultatet for 2013. Hvis man ønsker at se eksamensresultatet for sin skole tilbage i tid,
skal man flytte menuen ”Tid: Bevisår: Kalenderår” fra Filter til Søjler. Databanken folder selv
menuen ”Tid: Bevisår: Kalenderår” ud, så de tilgængelige år vises (2005-2013).
8
3. Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en
længere periode? Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?
Klik på: Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK)
Klik på: Fuldførelsesprocenter på uddannelsesgrupper eller uddannelser i uddannelsessystemet
Klik på: Lav selv tabel:
Nu kan man se fuldførelsesprocenter på landsplan for alle hovedgrupper af uddannelser. Først skal
standardtabellen tilpasses, så den kun viser fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser.
Menuen ”Uddannelse: Hovedområde” flyttes fra Rækker i bunden af skærmen op til Filter oven
over tabellen:
Eksempel: Hvordan flytter jeg ”Uddannelse: Hovedområde” til Filter?
Når man kun vil se fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser skal man klikke på
trekanten i til højre i menuen ”Uddannelse: Hovedområde”
Eksempel: Hvordan sørger jeg for, at kun fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser
vises? Nr. 1.
9
Fjern fluebenet i ”All” (klik to gange), sæt et flueben i ”Gymnasiale uddannelser” og klik ”OK”, så
tabellen indsnævres til kun at handle om de gymnasiale uddannelser.
Eksempel: Hvordan sørger jeg for, at kun fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser
vises? Nr. 2.
Hvis man vil se fuldførelsesprocent på institutionsniveau for alle institutioner, der udbyder
gymnasiale uddannelser, foldes menuen ”Institutioner” ud ved at trykke på det lille ”+” ved siden
af menuen.
Eksempel: Hvordan folder jeg menuen ”Institutioner” ud?
Derefter trækkes ”Institutioner. Hovedinstitution” ned i Rækker.
10
Eksempel: ”Institutioner. Hovedinstitution” trækkes ned i Rækker.
Nu vises fuldførelsesprocenterne for alle hovedinstitutioner, der har udbudt gymnasiale
uddannelser i perioden 2002-2012. Der er derfor en kort ventetid, inden databanken har fundet
alle relevante data frem. Da denne liste over skoler er meget lang, er den opdelt i sider. Yderst til
højre for neden ses, at der er 5 sider med visninger.
Eksempel: Hvor kan jeg se hvor mange sider, der er i tabellen?
Øverst oppe er der en ikon-række, hvor der efter et ikon for Excel er et ikon med tallet ”12”. Hvis
man klikker på dette, så slår man sideopdelingen fra, og for vist alle skolerne i en lang
sammenhængende liste. Det skal man gøre, hvis man vil overføre tabellen til Excel regneark (se
hvordan i appendiks).
Eksempel: Hvor er ikonerne med hhv. tallet ”12” og excel?
Hvis man kun vil se fuldførelsesprocenten for sin skole, skal man trække den undermenu, der
hedder ”Institutioner. Hovedinstitution ABC”, ned i Rækker. I denne menu er institutionerne
11
ordnet alfabetisk, så det er lettere at slå sin egen institution op frem for at bladre gennem flere
tusinde institutioner.
Eksempel: Hvor finder jeg ”Institutioner. Hovedinstitution ABC”?
Institutionerne er nu ordnet alfabetisk og ved først at klikke på trekanten i menuen ”Institutioner”
og bagefter på knappen med to små tomme bokse, får man valgt alle institutioner fra.
Derefter kan man klikke på det lille ”+” ud for sin institutions begyndelsesbogstav, finde sin skole
og klikke ”OK”.
12
Hvis man ønsker at sammenligne sig med flere skoler, kan man sætte flere flueben, inden man
klikker ”OK”.
4. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse
efter 15 og 3 måneder? Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?
Klik på: Overgang til uddannelse (EOU)
Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på til-
uddannelse
Klik på: Lav selv tabel:
Standardtabellen viser landstallet for alle gymnasiale uddannelser for perioden 2002-2010.
Standardtabellen viser uddannelsesstatus 27 mdr. efter eleven er blevet student. Da de nyeste tal i
databanken er fra 2012, kan man derfor kun se uddannelsesstatus 27 mdr. efter eksamen for
studenterne 2010. Hvis man vælger uddannelsesstatus 15 måneder efter elevens
studentereksamen, kan man derfor også se data for 2011, og hvis man vælger uddannelsesstatus 3
måneder efter elevens studentereksamen, kan man se data for 2012.
For at se overgangen til uddannelse 15 måneder efter studentereksamen, skal man ændre
nøgletallet, som findes længst ude til højre i skærmen under ”Søjler”. Ved at klikke på trekanten i
menuen foldes en række ændringsmuligheder ud. Her kan fjerne fluebenet ved ”Overgang til udd.
27 mdr. (pct.)”, sætte et flueben ved eksempelvis ”Overgang til udd. 15 mdr. (pct.)” og klikke ”OK”
13
5. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse
efter 27 måneder for en længere periode? Anvend samme standardtabel som ovenfor.
Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?
Klik på: Overgang til uddannelse (EOU)
Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på til-
uddannelse
Klik på: Lav selv tabel:
Hvis man vil se data for sin skole, skal man trække menuen ”Fra-institution.Hovedinstitutioner
ABC” over i Filter.
14
Derefter anvender man samme metode for at finde data for sin skole, som under afsnit 6.1. om,
hvordan man finder fuldførelsesprocenter på sin skole.
Eksempel – Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor finder jeg trekanten i menuen?
Ved at klikke på trekanten i menuen foldes listen over institutioner ud. Først fjerner man fluebenet
fra samtlige institutioner på listen ved at trykke på knappen med to små tomme bokse i det lille
vindue, der netop er åbnet. Derefter kan man sætte et flueben ved sin egen institution og trykke
”OK”, så der kun vises data fra egen institution. Man har nu overgangen til videregående
uddannelser tilbage fra 2002.
6. Hvordan kan jeg se, hvilke kategorier af videregående uddannelse
studenterne fra min skole påbegynder? Anvend samme standardtabel som ovenfor:
Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?
Klik på: Overgang til uddannelse (EOU)
15
Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på til-
uddannelse
Klik på: Lav selv tabel:
Indsæt egen skole ved at trække menuen ”Fra-institution.Hovedinstitutioner ABC” over i Filter,
som beskrevet ovenfor.
Ved at klikke på det lille ”+” ved siden af eksempelvis ”Mellemlange videregående uddannelser”
kan man folde undermenuen yderligere ud.
Eksempel: Hvor finder jeg det lille ”+”?
Bemærk, at der er mulighed for at folde næste undermenu ud, eksempelvis ”Akademisk bachelor”,
så man kan se hvilke hovedområder, studenterne påbegynder to år efter studentereksamen.
7. Hvordan fordeler jeg studenternes eksamensresultater på eksempelvis
herkomst eller forældreuddannelse?
Tag udgangspunkt tabellen i afsnit 5, hvor man har valgt kun at se resultater for sin skole.
Her efter kan man trække menuen ”Herkomst” ned i Rækker
16
Man kan nu se eksamensresultatet for 2013 fordelt på studenternes herkomst.
I stedet for at trække herkomst ned i Rækker kan også vælge at se eksamensresultaterne fordelt på
eksempelvis ”Højeste forældreuddannelse”, ”Karakter grundskole” eller ”Køn”.
1
Guide til centrale nøgletal på det gymnasiale område
Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 1
1. Nøgletal for fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, videre uddannelse og karakterer ................................... 2
2. Nøgletal for socioøkonomiske referencer ..................................................................................................... 4
Indledning I forlængelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed stiller Undervisningsministeriet en række
standardrapporter med centrale nøgletal til rådighed for gymnasieskolerne. Nøgletallene findes i
Undervisningsministeriets frit tilgængelige databank, som foruden disse standardrapporter stiller
utallige muligheder for at designe dataudtræk, der tilgodeser den enkelte skoles særlige behov.
Denne guide giver en hurtig vejledning i, hvordan man finder centrale nøgletal på fuldførelse,
gennemsnitlig studietid, overgang til videregående uddannelse og karakterer, herunder
socioøkonomisk reference.
I appendikset er der beskrivelser af, hvordan man kan gå endnu mere i dybden, hvis man ønsker at
tilknytte eksempelvis herkomst eller forældrenes uddannelsesbaggrund til sine tal.
I løbet af de kommende år bliver Undervisningsministeriets datavarehus for uddannelsesområdet
lanceret. Datavarehuset kommer til at rumme uddannelsesdata i en mere brugervenlig opsætning
end databanken. Indtil datavarehuset er endeligt lanceret, er databanken kilden til data på
uddannelsesområdet.
2
1. Nøgletal for fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, videre uddannelse og
karakterer Skolernes nøgletal på fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, overgang til videregående uddannelse
og karakterer tilgås via følgende link til Undervisningsministeriets databank.
(1) Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?
(2) Klik på standardrapporten: Gennemsigtighed og åbenhed i uddannelsessystemet (GAA) (under
bjælken ”Områdespecifikke opgørelser”)
Man får nu præsenteret fire valgmuligheder, hvoraf de tre har relevans for gymnasiale
uddannelser: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid, overgang til uddannelse og
karakterer. Den sidste mulighed, overgang til beskæftigelse, retter sig mod
erhvervsuddannelserne.
I det følgende vises vejen til tabeller for fuldførelsesprocent og studietid, men princippet er det
samme for de to andre valgmuligheder, overgang til uddannelse og karakterer.
(3) Klik på: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid
(4) Klik på: Gymnasiale uddannelser
(5) Klik på: Fuldførelsesprocenter og antal fuldførte på gymnasiale uddannelser
Her er institutionerne ordnet alfabetisk.
(6) Klik på den ønskede institution eller på et bogstav for at komme til den ønskede institution
En oversigt på skoleniveau over studietid og fuldførelsesprocent vises nu.
Man kan også sammenligne sig med region- eller landstallet ved at vælge region eller ”Hele
landet” i drop-down-menuen ”Område”.
(7) Når man har ændret til det ønskede, skal man klikke på ”Vis rapport” yderst til højre i skærmen
for at opdatere tabellen.
3
(8) Her kan man også eksportere data til Excel eller andre formater, hvis man gerne vil sætte
tallene op selv. Først vælger man Excel i den lille drop-down menu, og bagefter vælger man
”Eksporter”.
Når man har åbnet Excelarket, er der mulighed for at sætte data op selv. Hvis man går ind via
databanken, er der eksempelvis mulighed for at se fuldførelsesprocenter for en længere periode
og for flere institutioner i samme tabel. Se hvordan i appendiks.
Vær opmærksom på: Overgang til videregående uddannelse
Når man klikker ind på en institution, skal man være opmærksom på, at tabellen viser
uddannelsesstatus 27 mdr. (svarende til en sommerferie og to år) efter eleven er blevet student.
Dvs. at når man ser på data for 2010, svarer det til, at man ser, hvor studenterne fra 2010 befinder
sig i uddannelsessystemet i 2012. Da de nyeste tal i databanken er fra 2012, kan man derfor kun se
uddannelsesstatus 27 mdr. efter eksamen for studenterne 2010.
Hvis institutionen udbyder flere gymnasiale uddannelser, kan man ændre, hvilken
overgangsfrekvens, man vil se på, i drop-down-menuen ”Fra uddannelse”. Afslut med at klikke på
”Vis rapport” yderst til højre.
Man kan også se hvilke uddannelser elever, der har afbrudt deres uddannelse, fortsætter på ved
at ændre menuen ”Afgangsart” fra ”Fuldført” til ”Afbrudt”
Hvis man går ind via databanken, er der eksempelvis mulighed for at se overgang til uddannelse
for andre perioder (fx 15 måneder efter studentereksamen) og for at se, hvilke hovedgrupper af
uddannelser eleverne påbegynder efter studentereksamen. Se hvordan i appendiks.
4
Vær opmærksom på: Karakterer
Det er muligt både at vælge år og fagniveau i disse standardrapporter. For hjælp til at finde de
samlede eksamensresultater henvises til appendiks.
2. Nøgletal for socioøkonomiske referencer Følgende link giver adgang til de socioøkonomiske referencer for enkeltfag og eksamensresultat:
https://statistik.uni-c.dk/GymKaraktererSocioReference/DisplayInstList.aspx
Institutionerne er ordnet alfabetisk på siden, som åbner på bogstavet A. Du kan finde din skole ved
at klikke på begyndelsesbogstavet øverst på siden. Bemærk at institutionerne er sorteret på
gymnasial uddannelse, således at institutioner, der eksempelvis både udbyder hf og stx, har to
links.
De socioøkonomiske referencer er senest beregnet for studenterne 2012, hvorfor dette er det
nyeste tilgængelige tal.
Eksempel på visning af socioøkonomiske referencer for en institution.
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1
Systematisk dataindsamling
Hvor kommer data fra ?
• Socioøkonomiske data: særskilt datakilde
Fra Databanken: ”Gennemsigtighed og Åbenhed” info om:
• Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig studietid
• Overgang til videregående uddannelse
• Karakterer, elevernes faglige resultater
Databanken rummer mange flere muligheder.
Skolens egne data
• Uddybende undersøgelser ift. data fra Databanken
• Fravær
• Trivselsundersøgelser
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Skolens socioøkonomiske referencer
• Er niveauet tilfredsstillende for eksamensresultater og fagkarakterer for de forskellige niveauer og prøveformer ?
• Har skolen elevgrupper der i særlig grad har betydning for resultaterne ?
• Er der en udvikling over tid i nogle af resultaterne?
• Hvordan hænger resultaterne sammen med skolens faglige resultater uden hensyn til socioøkonomiske referencer ?
• Trækker bestemte fag eller bestemte karakter (fx afsluttende mundtlige standpunktskarakterer eller skriftlige prøvekarakterer i bestemte fag) skolens niveau op/ned?
Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på at styrke alle elevers faglige niveau mest muligt
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Fuldførelse og gennemsnitlig studietid
• Hvor stort er frafaldet ?
• Hvor går eleverne hen ?
• Hvornår sker frafaldet ?
• Hvad er karakteristisk for de elever, der falder fra?
• Optagelsesgrundlag?
• Socioøkonomiske karakteristika?
• Bestemte studieretninger/fag?
• Klassens kultur?
Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med frafald? Hvilken effekt har skolens frafaldsindsatser?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Overgang til videregående uddannelse
• Hvor mange starter på en videregående uddannelse? – er omfanget tilfredsstillende? Hvor hurtigt starter de?
• Hvilke uddannelser går eleverne til ?
• Er der sket ændringer over tid ?
• Er der bestemte studieretninger, hvor overgangen er stor/lille ?
• Er der bestemte elevgrupper, hvor overgangen er stor/lille ?
• Er eleverne parate (fag, niveauer, studiekompetencer…) eller må de supplere?
• Hvordan matcher det faktiske valg med elevernes forventninger/drømme
Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på elevernes reelle studiekompetence og elevernes parathed og afklaring?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Karakterer, elevernes faglige resultater
• Er niveauet fra fag til fag, mundtligt og skriftligt, tilfredsstillende ift. elever, hold og årgang?
• Er der variation over tid ?
• Er der væsentlige forskelle mellem års- og eksamenskarakterer?
• Er der fag, hvor eleverne ligger systematisk under/over deres eksamensresultat?
• Er der fagområder eller arbejdsmetoder, hvor mange af skolens elever har vanskeligheder?
• Er skolens resultater på niveau med tilsvarende skolers resultater ?
Hvordan arbejder teams, faggrupper og ledelse med elevernes faglige resultater? Hvordan inddrages eleverne?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Fravær
• Hvor stort er fraværet ?
• Er der bestemte klasser eller årgange med stort fravær ?
• Har bestemte elevgrupper et særlig stort fravær ?
• Har bestemte fag eller forløb et særligt stort fravær?
Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med fravær? Hvordan inddrages eleverne? Hvad ved skolen om effekten af forskellige fraværsindsatser?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 6
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Elevernes trivsel
• Hvordan er elevernes psykiske og fysiske undervisningsmiljø?
• Kan der ses sammenhænge mellem elevgruppers eller klassers udervisningsmiljøvurdering og deres faglige resultater?
• Sammenlignes skolens undervisningsmiljøvurdering med andre skolers?
• Rummer skolens handlingsplaner opfølgning på alle de områder, hvor der kan iagttages tydelige behov for opfølgning?
• Hvordan inddrages eleverne i efterbearbejdning af umv?
• Hvordan effektvurderes handlingsplanen?
Hvordan arbejder lærerteamene og skolen med elevernes trivsel ?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7
Motivation
Unges motivation, engagement og deltagelse
Lektor og souschef Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København
www.cefu.dk
Motivationskrise?
Udfordringer
• 20 % af eleverne falder fra
• 48 % bruger ofte PC til underholdning i timerne.
• 40 % af eleverne oplever undervisningen som
ensformig
• Under 30 % oplever de har medbestemmelse
To overordnede forandringer
1. Præstationsorientering
2. Ændrede vidensformer
1. Præstationsorientering Nytteorientering – uddannelse som samfundsøkonomisk instrument
Konsekvenser for skolen:
•Øget fokus på test, præstationer og ‘ranking’
•Mere standardisering
•Udvikling af performancekultur
2. Ændrede vidensformer Nye vidensformer og høj forandringshast
Konsekvenser for skolen:
Tab af vidensmonopol
Manglende relevans – hvorfor uddannelse?
Konkurrence om de unges opmærksomhed – og motivation
Motivation er et samspil
Motivation
Den unges mål og mening
Praksis og kultur
1. Mestring, læring og progression
2. Relevans, mening og formål
3. Socialt klima, tilhør og samvær
4. Indflydelse, eleven som medskaber
Motivation
1. Mestring, læring og
progression
• Progression – at den enkelte rykker sig
• Forudsætninger og forventninger om mestring
• Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål
• Adgang til feedback og støtte
2. Relevans, mening og formål
• Relevans på kort sigt - i læringssituationen.
• Relevans på længere sigt – ifht. uddannelse og karriere
• Både nytte og meningsfuldhed. Dannelse 2.0.
• Gode forbindelser mellem teori og praksis
Skoleudviklingsprojekt
Det udvidede klasserum – ved at:
•Anvende en mangfoldighed af platforme
•Undervisning, der kombinerer fag og anvendelse
•Kobling til netværk uden for skolen
•Udveksling af elever fra tre skoler.
3. Socialt klima, tilhør og
samvær
• Klasserumskulturen og det ‘sociale klima’
• Oplevelse af at høre til
• Læringsfællesskaber
• Læreren som kulturskaber
Skoleudviklingsprojekt
Læringsmiljø og læringsfællesskaber ved at:
•Etablere netværk og gode klassekammeratrelationer
(makkerpar, bordopstilling, pladser, teams, grupper)
•Indblik i mobbeerfaringer og ensomhed – eget valg?
•Den professionelle elev, vekslende arbejdsfællesskaber
•Skriftlige øvelser om erfaringer med projektet
4. Indflydelse, eleven som
medskaber
•At se eleven som aktør – med motiver og intentioner
•At eleven kan være medskaber af sin uddannelse
•Inddragelse af elevernes livssituation og ideer
•At eleverne har indflydelse på deres uddannelse og
mulighed for at påvirke
Fokus på læringskultur
Læs mere • www.aasg.dk/om-skolen/skolenetvaerk/
• www.cefu.dk/emner/forskning-publikationer/unge-og-
uddannelse/klasserumskultur,-inklusion-og-fravaersbekaempelse.aspx
• Hutters, C. & Murning, S. (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring.
Dansk Pædagogisk tidsskrift nr. 3/13.
• Norddahl,,T. (2012): Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen
• Skaalvik, E.M & Skaalvik, S. (2007): Skolens læringsmiljø
• Sørensen, N.U. mfl (2013):Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen
i uddannelsessystemet.
Helle Mathiasen Professor, projektleder
Den perfekte undervisning, - i følge eleverne
Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
Fokus på nytænkning og it- inddragelse
• organiseringer af undervisning • undervisnings-/evalueringsformer • undervisningsmidler/afleveringsformater • undervisnings- og elevtid • skriftlighed og mundtlighed • elev/lærer - roller og funktioner • nye kompetencer - kompetenceudvikling • Ledelsesforankring af skoleprojekter
Empirisk undersøgelse Observationer af undervisning
Gruppeinterviews
Net-kommunikation
Medieproduktioner
Spørgeskema
Teknologibrug – en kategorisering
• Delingsværktøjer
• Net-medierede kommunikationsfora (dialog/feedback)
• Produktionsværktøjer
• Digitale undervisningsmaterialer
Elevernes svar på spørgsmål om
• Lektielæsning: Omfang og fagligt niveau • IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever
• Den perfekte undervisning
”Hvad er dit bedste råd til at undgå, at
forstyrrelser fra it-baseret tidsfordriv
som Facebook, spil, video mv. bliver et
problem i undervisningen?” [email protected]
Elevernes råd til lærerne: ”Hårdere konsekvenser”
”[…]Læren skal træde i karakter …En intet-internet
knap som læren har […]”
”At lærere forstår at autoritet er det eneste der
fungerer[…]”
”mere magt til lærerne”
Elevernes råd til eleverne
”tag på kursus i selvkontrol” ”vær stærk” ”læg computeren væk” ”jeg sætter mig forrest i klassen og prøver at synes emnet er intersant selvom jeg måske synes det er dødens pølse :-)”
Den perfekte undervisning, ifølge eleverne
Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? Hvilke materialer, undervisningsformer, it-værtøjer skal/skal ikke indgå?
Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Variation
• Undervisningsformer
• Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier
• Lærerroller og –funktioner
Deltagelse i undervisningen Lektier og afleveringer ”Fysiske” og ”kreative” aktiviteter Fagligt niveau og organisering af aktiviteter
Variation, undervisningsformer ”[…]Surprise me!” Tavleundervisning 75% af tiden. Arbejde 25%. ”Uden IT-værktøjer, med tavleundervisning, alle skriver noter mens læren dikterer” ”Ikke for meget tavle undervisning. Ens grupper skal være af folk med samme ambitionsniveau. Alle bidrager til undervisningen.”
Variation, Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier ”facebook (til at kommunikere med lærere og elever)
Word (til at skrive noter, afleveringer mm i) Prezi (til fremlæggelser) Imovie (til at lave film) Wiki (til at skrive en fælles blog) I-bøger Ipads (til at læse på) Onenote (til noter) Smartboard (til fremlæggelser, film, opgaveretning med hele klassen)” ”[…]Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.”
Variation, lærerroller og -funktioner
”Det hele afhænger desværre af læren. ked af at skulle sige det, men hvis ikke læren er god og har klassens opmærksomhed, så er det altså begrænset hvor effektivt it-værktøjer er. Hvis læreren er god vil it-værktøjerne blot hæve det faglige niveau, men det er vigtigt at kombinere it, tavle, individuel, gruppe og klasse-undervisning […]”
Deltagelse i undervisningen ”Engageret lærer, mere behøves ikke. Respekt er
gengældt.” ”Alle er med, alle bidrager, alle læser deres lektier, alle gør sit bedste for at inkludere alle og ikke ekskludere nogen, bare fordi de er mindre fagligt begavede eller ikke har læst lektier […].”
Lektier og afleveringer
”[…]Lærene burde være mere skrappe i forhold til, at tjekke op på hvem har lavet lektier. Mere hjælp til afleveringer i timerne.”
”Opdelt klasse med folk, der har lavet lektier og folk, der ikke har lavet lektier. Så får man mest ud af det[…]”
”Færre lektier, helt klart! Utrolig mange får ikke lavet dem alligevel og det ved lærerne godt (det skyldes at vi i forvejen skal lave en del afleveringer) […]. ”
”Fysiske” og ”kreative” aktiviteter
”Undervisning, der inkluderer noget audiotivt, visuelt og praktisk. At eleverne skal bruge sig selv og stimulere sin kreative sans, i stedet for blot at sidde og modtage undervisning fra tavlen. MOTIVÉR eleverne!”
”[…] Det er fedt, når der kommer et produkt ud af det.”
”Indlæring via fysisk aktivitet. INGEN
TAVLEUNDERVISNING!”
Fagligt niveau og organisering af aktiviteter
”[…]Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække.[…]”
Temaer til diskussion
Lektier og afleveringer
Omfang?
Nytænkning af opgaveformater?
“Sammensmeltning” af lektier og afleveringer?
Differentiering af opgaveaktiviteter i fht. Elevers faglige niveau, hvordan i fht. faglig progression?
IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere og elever
• IT-forstyrrelser og ”forebyggelse”: Hvordan? Hvem? Hvorfor? Nye lærerroller/– funktioner? Hvilke? Nye elevroller/-funktioner? Hvilke?
Den perfekte undervisning, ifølge eleverne
Variation af hvad? hvordan? hvornår? og hvorfor?
Fokus:
undervisningsorganisering
undervisningsformer
medier/læringsressourcer/produktformater
-udgangspunkt den enkelte elevs forudsætninger
Projektets forskningsrapporter:
http://www.emu.dk/modul/teknologi-og-medier-p%C3%A5-det-
gymnasiale-omr%C3%A5de
Helle Mathiasen,
2
Forsknings- og netværks projektet: Undervisningsorganisering, - former og - medier -på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
Skoleprojekter Oversigt - de gymnasiale uddannelser 2010-2014
Gribskov Gymnasium
Rødkilde Gymnasium
Birkerød Gymnasium
Faaborg Gymnasium
Tietgenskolen
Marselisborg Gymnasiumnasium
Roskilde Handelskole
Tårnby Gymnasium
Odder Gymnasium
Struer Gymnasium
Roskilde Gymnasium
Oversigt over projektskoler i det nationale forsknings-, udviklings- og netværksprojekt:
Undervisningsorganisering,- former
og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 1- 4. runde, 2010-2014 (Aarhus Universitet)
Mulernes Legatskole
Nordfyns Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Aarhus Købmandsskole
Støvring Gymnasium
Herlev Gymnasium og HF
Uddannelsescenter Holstebro
Viden Djurs
Egaa Gymnasium
Randers HF og VUC
Tradium HHX og HG
Espergærde Gymnasium og HF
Aalborg Tekniske Gymnasium
Horsens Gymnasium KVUC, København Efterslægten Gymnasium Niels Brock Gymnasium Rystensteen Gymnasium Ørestad Gymnasium
Rosborg Gymnasium
Mercantec, Viborg
IBC, Kolding
CELF
Næstved Gymnasium
Nordfyns Gymnasium
Borupgaard Gymnasium
Langkjær Gymnasium
Århus Statsgymnasium
VUC Roskilde
Det Almenpædagogiske Samarbejde på Fyn
Fredericia Gymnasium Sorø Akademi
CPH West, Ballerup Ingrid Jespersens Gymnasium
Vordingborg Gymnasium
Klassikerforeningen - KU
VUC Fyn
HF i Nørre Nissum, VIAUC
Nykøbing Katedraleskole
Gladsaxe Gymnasium
Svendborg Gymnasium
Viborg Katedralskole
Rybners Gymnasium
Favrskov Gymnasium
Grindsted Gymnasium
Frederiksværk Gymnasium & HF
Brøndby Gymnasium
Haderslev Katedralskole Ribe Katedralskole
Nærum Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Rødovre Gymnasium
Undervisings-/læringsmiljøer
et didaktisk perspektiv
helle mathiasen,
4
It-anvendelser i undervisningen
- optikker, udfordringer, indsatsområder, forandringsprocesser
UV-organisering, UV-former (Diverse mix af F2F og net-fora)
Administrative rutiner
Generel information/materialedistribution (Konferencesystem, ”LMS”, ”CMS” etc.)
Læreprocesfacilitator
Individuel dimension (Færdighedstræning, fagprogrammer,
podcast, vejledning etc.)
Faglig formidling (i-/e-bøger, -tavler, podcast etc.)
Redskab til produktion (Kontorpakke, pod-/vodcasts,
simulerings-/”eksperimenterings”-
programmel etc.)
Samarbejdsfacilitator (Web 2.0, ”social software” etc.)
”Kommunikativ rettethed” – ”Studiekultur” – ”Forventningsafklaring”
”Didaktiske valg”
helle mathiasen,
5
Variation Undervisningsformer
”Tavleundervisning af en uddannet lærer. Gider ikke høre mine klassekammerater stå at forsøge og forklare noget svært
tilgængeligt stof. Jeg vil have en dygtig udannet, som kan fange essensen og formidle information og undervisningen
ordenligt. Dertil kan IT-værktøjer i form af lectio, powerpoint eller hvad læreren nu finder brugbart, være en hjælp til at
formidle stoffet.”
”Årh det er virkelig svært at bedømme. Det er SÅ forskelligt fra fag til fag og lærer til lærer. Nogle fag fungerer bedst med
helt ordinær tavleundervisning og andre, hvor det virkelig giver meget til undervisningen at bruge diverse it-værktøjer
såsom video, Powerpoint, blogs m.m.”
”En masse dialog og gruppearbejde. Minimalt tavleundervisning”
”Tavleundervisning af en uddannet lærer. Gider ikke høre mine klassekammerater stå at forsøge og forklare noget svært
tilgængeligt stof. Jeg vil have en dygtig udannet, som kan fange essensen og formidle information og undervisningen
ordenligt. Dertil kan it-værktøjer i form af Lectio, PowerPoint eller hvad læreren nu finder brugbart, være en hjælp til at
formidle stoffet.”
”Vi anvender både computeren men også fysiske materialer – alle papirerne er samlet på computeren og udleveret før
timen og lagt ud på lektionen to dage før, således at alle kan printe papirerne ud, hvis de vil. Dernæst henvender læren
sig til os og beder os om at lukke computeren i fem minutter fordi vi skal samle op på fokuspunkterne fra sidste lektion
og det væsentligste fra dagens lektie. Dernæst vil læren samle op på denne samtale og påbegynde en samtale om
dagens lektie. Ca. hvert 10 minut skal der være en kort ’pause’, hvor eleverne snakker sammen indbyrdes om det faglige
stof, derudover skal der helst være to omgange af gruppearbejde i en lektion, der ideelt fordeler sig over 20-30 min og
allerhøjest 45 minutter. Der skal helst foregå en lille form for fysisk aktivitet, og vi må rigtig besvare opgaver med andet
end ord, dvs. tegne, bygge med legoklodser, synge eller visualisere med andre programmer osv. Desuden skal vi
arbejde meget mere i Google Docs, hvor læren kan følge vores udvikling – vi kan følge hinanden. Det er åbenbart vigtigt,
hvis man vil holde et højt koncentrationsniveau og højne arbejdsmoralen, at læren skal se et fysisk produkt.
Tavleundervisning er en skandale.”
helle mathiasen,
6
Læringsressourcer
”e-bøger eller papirbøger efter eget valg! gerne begge dele så man kan læse i papirbøger
derhjemme og tager noter i skolen til siderne i e-bogen! gratis adgang til e-bøger - ELLERS
SKAL DE IKKE BRUGES! Papir er det bedste. Matematik kræver TI-nspire eller ander
hjælpemiddel. Jeg er tilhænger af tavle og kridt og papir (nok lidt konservativt, men det
holder).”
”[…]Ang. afleveringer er jeg glad for at kunne lave afleveringer som f.eks. udføres i
screencast-O-matic. Dette gør det lidt mere spændende at skulle lave en aflevering.”
”En god undervisning er varierende – både undervisningsformer (gruppearbejde, tavle,
individuel, pararbejde) – der skal også være forskellige former for brug af it-værktøjer. DOG
skal dette være konsekvent. Jeg tror fx Google Docs er et fantastisk produkt, det skal bare
bruges ’hver gang’ til noter osv. – være gennemarbejdet og organiseret. Derudover synes
jeg internetsider er gode materialer. Jeg synes dog også, gymnasiet skal åbne mere op for,
at vi elever kan være bedre til at deltage i emnevalg og materialevalg. Både for at vi kan
være mere deltagende – men også mere interesserede. Generelt synes jeg ikke, der er
nogen it-værktøjer, der ikke skal indgå, for de er en del af vores fremtid. Skolerne skal bare
være bedre til at informere os elever om programmerne, anvendelse osv. De burde uddele
pakker til en god pris, så alle bruger de samme programmer – og så skal al it-undervisning
bruges helhjertet og ikke halvhjertet, som jeg oplever rigtig meget.”
helle mathiasen,
7
Lærerroller og –funktioner
”Den perfekte undervisning er når læren er glad og er god til at variere”
”En time der er ligesom en actionfilm. Ikke at der er eksplosioner over det hele, men at
læreren gør den til noget der får dig til at glemme omverdenen. En time hvor tiden går for
hurtigt. For mig er IT-værktøjerne lige meget. Hvis læreren er kedelig ryger jeg alligevel et
andet sted hen. Selvfølgelig kan værktøjerne effektivisere undervisningen, og det går jeg ind
for! Færre bøger. Flere i-bøger! Men fokuser på undervisningen.”
”En glad og forberedt lærer, en interesseret klasse Undervisningen er varieret.
”Det er en fornøjelse at modtage undervisning når der er ro i klassen. Det er vigtigt at læren
sætter sig i respekt.”
”Kontant med høje krav fra en engageret, men autoritær lærer, som uundgåeligt indgyder
respekt – ikke i form af frygt, nærmere en naturlig respekt, som skænkes vedkommende,
grundet dennes selvrespekt og imødekommenhed overfor eleverne. Undervisningen skal set
fra et fagligt perspektiv og være hård og disciplinær, der skal være konsekvenser, hvis man
ikke forbereder sig til timerne eller afleverer sine ting! Ikke den nuværende blødsødne
lejrbålstilgang, som de fleste lærere (og hele skolesystemet) praktiserer. I min klasse går en
elev, som har forsømt op mod 20 afleveringer (og nærmest er stolt af det, hvilket illustrerer, at
nutidens unge mennesker ikke har det nødvendige drive og den selvrespekt og ambition, der
kræves, hvis det "bløde" undervisningsmiljø skal bestå). Hvordan kan det være muligt at
forsømme et to-cifret antal afleveringer uden konsekvenser?! Drengen burde være smidt ud.”
helle mathiasen,
8
Deltagelse i undervisningen
”Det er et svært spørgsmål. For mit vedkommende er den perfekte undervisning, når der er dialog i
klassen, og man bliver revet med, og ikke kan lade være at diskutere. Dette sker specielt i
samfundsfag. Når man glemmer, at man modtager undervisning, men det bare kommer til en af
ren interesse. Jeg har lettere ved at være fokuseret i fag, jeg ellers ikke bryder mig om, hvis jeg
kan relatere til det, vi laver. Lave hverdagsagtige forsøg og lignende.”
”Interessant og afvekslende undervisning, hvor eleverne har medbestemmelse i undervisningen,
men der stadig er en respekt til lærerens rolle som lærer, samtidig respekterer læreren eleverne –
et gensidigt respektforhold. Det er helt fint, at eksperimentere med it-værktøjer, men lad være med
at gå helt væk fra traditionelle undervisningsformater.”
”Først og fremmest starter det med noget så simpelt som gensidig respekt fra læreren til eleverne,
og eleverne til læren. Læreren må gerne anstrenge sig ud til det mest pædagogiske og tænke, at
vi som elever faktisk skal lære af den viden læreren har. En sløv lærer giver sløve elever. Så en
fysisk aktivitet her og der ville være perfekt. Tavleundervisning er en god ting i en vis mængde –
variation må der dog gerne være, da det nemlig kan give tendens til at falde i, i sine app's i stedet
for at tage noter. Og en mindre opsummering af timen fra en tilfældig elev, kan give et godt
koncentrationsudbytte.”
”Det er alligevel nytteløst, for der sker jo ikke nogen forbedring. Hverken fra lærernes eller
elevernes side. Men jeg synes, at undervisning skal foregå som samtale mellem lærer og elev, i
stedet for foredrag. Mindre brug af computer til noter, for det er de færreste, der tager noter.”
helle mathiasen,
9
Lektier ”Lektierne skal afskaffes... der er aldrig nogen der laver den alligevel, og dermed kan man fokusere mere på afleveringerne :-)”
”Det skal være hårdt. Man skal ikke kunne slappe helt af. Personligt kan jeg lide, når andre ikke har lavet lektier, for at kunne se
dem dumme sig.”
Fysisk og kreativ ”Så er det undervisning hvor vi får lov til at bevæge os og arbejde sammen samt diskutere. E-tavler, google docs og
powerpoints, faktisk de fleste IT-værktøjer gør virkelig undervisningen sjovere. Det er meget mere spænndende når man også
får lov til at røre ved undervisningen og det synes jeg at man gør med IT-værktøjerne. Det er fedt når det kommer et produkt
ud af det. Også noget man kan gå tilbage til som f.eks. en screencast. Andre ting som Nspire men også Facebook og Lectio
gør det bare lettere at arbejde med fagene og dele materiale.”
Fagligt niveau og organisering ”For det første er det meget mere afhængigt af den enkelte elev. For mig. Man møder kl. 9 for jeg er b menneske. Man har
grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning
på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre
hjemmeopgaver var også at foretrække. Flere kreative indslag ville også være rart (bruge noget leg og lær, bevægelse af
kroppen) Den Digitale del det indeholder brug af first class, google docs, ludus, facebook. Lige som idag, det sikrer at man kan
studere mere effektivt og man kan producere ting mere effektivt.”
”Der bliver taget hensyn til den enkelte elevs væremåde og niveau. Det ville være fint at niveauopdele i de enkelte fag en gang i
mellem - så dem der f.eks. er helt bagud i matematik får undervisning på det niveau de er på og dem der er dygtige får
undervisning på højt niveau. Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.”
”Undgå for meget tavle undervisning og fokuser mere på at vi selv skal finde ud af det der undervises om. Fx. i fysik ved at lave
flere forsøg, eller i dansk at skulle lave en side eller to fra en bog som en film, bare på vores mobiltelefoner. Altså sådan så man
"står med det i hånden", i stedet for bare at sidde og lytte, som ingen kan i 100 minutter i træk. Man kunne måske også lave
undervisningen mere alsidig, så de boglige elever får mest ud af det, men så også dem som ikke er så boglige, men måske er
gode til noget andet også kan få en chance.”
Links http://www.emu.dk/modul/teknologi-og-medier-p%C3%A5-det-
gymnasiale-omr%C3%A5de
Interesserede er velkomne til at kontakte mig, hvis de ønsker at grave
dybere ned i feltet.
Forskningsrapporter og artikler kan ses via publikationsoversigt på:
http://pure.au.dk/portal/da/persons/helle-mathiasen(d66fdf87-238e-
4a9b-9dc7-1e58ec64cbcd).html
helle mathiasen,
10
Talentfulde elever
Rektor Jette Rygaard Poulsen
Talentrapporten
• Anbefalinger
Fasthold et bredt talentbegreb
Smidiggør rammerne
Udnyt lærerressourcerne fleksibelt
Dan netværk
Hidtidige erfaringer
• Talentudvikling uden for undervisningstiden
• Undervisning rettet mod midtergruppe
• Lærerrollen i opbrud
Udfordring 1
• Inklusiv undervisning som også tilgodeser talenterne
Fokus på motivation og progression
Konsekvenser
• Mange ”bolde i luften” i undervisningen
• Differentierede undervisningsbeskrivelser
• Lærerens forberedelse ændres
Udfordring 2
• Afsmittende effekt
Fokus på klassedynamikken og det at løfte flere elever
Udfordring 3
• Én lærer – én klasse – én time??
Delelærer – deleklasse – deletime
Fokus på faglige udfordringer
Skemalagt samarbejde
Vi har brug for erfaringer med…
• Ny organisering af elevernes hverdag
• Udvikling af klasserumskulturen
• Differentiering af lærerressourcer
Henvisning
• Talentrapporten
http://www.uvm.dk/service/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110414_Talentrapport_hele.ashx
• Udviklede fagmaterialer
http://www.emu.dk/modul/inspiration-til-talentudvikling-i-de-gymnasiale-uddannelser
Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 1
Talentfulde elever
Baggrund I 2010 blev talentudvikling indskrevet som et krav i bekendtgørelserne (stx, hf, hhx og htx)
• §xx Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter
• §xx På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige … talenter …Stk.2. Puljen er pr. skoleår på mindst xx timers elevtid gange med antallet af elever på skolen pr 1. oktober
Ministeriet har siden da haft fokus på et bredt talentbegreb – alle dygtige elever. I vejledningen til bekendtgørelsen er det defineret som: Elever som har
• særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
• lysten og viljen til at yde en særlig indsats
• mulighed for at blive blandt de bedste, hvis potentialet stimuleres
• …et eller flere af de fag, eleven har på mindst B- og helst A-niveau
• ...kan være nødvendigt at tage hensyn til nogle valgfag på C-niveau Men vi skal stadig blive bedre til at spotte og give plads og muligheder til en bred palette af dygtige elever Hidtil har arbejdet med talentudvikling været fokuseret på at arbejde med et eller flere faglige emner der ligger i og i forlængelse af den daglige undervisning OG er på et højere niveau. Talentaktiviteterne har hidtil ligget ud over den afsatte uddannelses- og elevtid, og har haft fokus på at berige den unge frem for at accelerere eleven. Generelt set er de dygtige elever både målrettede og ”hurtige” i forvejen. Initiativer og udviklingsarbejde indtil nu
• Akademiet for Talentfulde Unge, Forskerspirer, Unge Forskere, konkurrencer og olympiader mm., som alle er aktiviteter der ligger ud over den afsatte uddannelsestid. Endvidere har de det til fælles, at de ikke i væsentlig grad smitter af på den daglige undervisning i gymnasierne1.
• Talenthold er oprettet på mange skoler, ofte i form af studiekredse, hvor den talentfulde elev tilbydes ekstra fordybelse i udvalgte emner.
• Talentrapporten, UVM 2011 (formand: Stefan Hermann) Hvordan kan talentarbejdet gå fra at være enkeltstående initiativer til at være en sammenhængende og koordineret indsats på alle niveauer i uddannelsessystemet? I talentrapporten står følgende: Langt op i nyere tid har de gymnasiale uddannelser haft karakter af at være “eliteuddannelser” for de få. Navnlig det almene gymnasium har derfor haft nogle umiddelbare fordele i forhold til at tiltrække og udvikle talentfulde elever. Imidlertid har de gymnasiale uddannelser i dag en langt bredere og mere sammensat elevgruppe end tidligere.
1 Udviklingsprojekt foretaget af ScienceTalenterne: ” OL-evaluering 2010”, se http://fou.emu.dk/offentlig_gym.do
Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 2
Vores analyse peger på, at institutionsledelsen i vidt omfang gerne vil gøre en målrettet indsats for talentfulde elever, men at detaljerede uddannelsesbekendtgørelser og et snævert ledelsesrum er stærkt begrænsende for talentudviklingen. Mulighederne for at tilpasse den enkelte elevs læreplaner til elevens talentpotentiale udnyttes ikke optimalt. Det gælder både mulighederne for at udarbejde forskelligt pensum for delmængder af klassen og inddragelse af de valgfrie områder, som findes i flere fag. De gymnasiale bekendtgørelser er desuden meget detaljerede, og der er klare krav til, hvilke fag der indgår i en given uddannelse og med hvilket timetal. Det er afgørende, at der løsnes op for detaljerede læreplaner og fagkrav. På den måde bliver det muligt at tilpasse læringen til den enkelte elev, så det for eksempel er muligt at reducere det skriftlige arbejde for talentfulde elever, så de kan deltage i talentaktiviteter. Bekendtgørelserne sætter ingen grænser for skolelederens muligheder for at dele hold. Det gør til gengæld arbejdstidsaftalerne og økonomien. Der er derfor behov for øgede frihedsgrader i honorering af lærere, som kan understøtte en styrket og målrettet talentindsats. Der er et stort uudnyttet potentiale for talentudviklingen i samarbejdet mellem gymnasierne og uddannelsesinstitutionerne, som de unge fortsætter på, og virksomheder. Studerende og lærere fra de uddannelsesinstitutioner, som de unge fortsætter på, skal i langt højere grad end i dag inddrages som mentorer og undervisere i de gymnasiale uddannelser. Innovative og kreative ideer blandt talentfulde elever kan blomstre, hvis der skabes et systematisk samarbejde mellem talenteleverne og virksomhederne.
Vigtigste anbefalinger:
o Fortsat fokus på det brede talentbegreb o Smidiggøre rammerne for undervisningen (bekendtgørelserne), herunder at
timetallet bliver afhængig af elev i samspil med faget o Øget mulighed for at kunne omlægge det skriftlige arbejde o Lærerressourcer skal kunne udnyttes mere differentieret o Oprettelse af flere netværk (Elev-elev, lærer-lærer, uddannelse-uddannelse)
• Fem arbejdsgrupper nedsat af UVM i 2011 har udviklet eksemplariske forløb til talentudvikling indenfor de eksisterende rammer. Grupperne havde stort fokus på hvordan forskellige typer at talenter skal spottes og efterfølgende stimuleres i den daglige undervisning. Evalueringen af arbejdet pegede på, at
o Produktet af talentundervisningen skal kunne evalueres, eller også bør der være en autentisk modtager
o Talent skal ses indenfor et domæne – som skal beskrives. Det er vigtigt som underviser at gøre sig klart, hvad det er den talentfulde elev skal have som udbytte.
o Det er vigtigt med ydre påvirkninger enten fra videregående uddannelser eller fra erhvervslivet. Talenter skal også motiveres, og et samarbejde kan øge den motivation.
• Ministeriet Forsøgs- og udviklingsplan fase 1: Rammeforsøg med studiefællesskaber samt udviklingsprojekt om anvendelsesorientering indenfor talentudvikling. Sidstnævnte dækker 9 projekter, som er påbegyndt 2012 og afsluttes forår 2014. Erfaringsopsamling og organisering af udviklingsprojektet sker på Holstebro Gymnasium og HF. Den afsluttende rapport vil blive tilgængelig på http://fou.emu.dk/offentlig_gym.do i løbet af foråret.
Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 3
• Ministeriets Forsøgs- og udviklingsplan fase 2: Rammeforsøg med studiefællesskaber samt udviklingsprojekt om ”praktik” på videregående uddannelser. Kun to skoler arbejder med udviklingsprojektet, og der er derfor ikke noget skolenetværk.
Talentudvikling som en del af den daglige undervisning Som det ses ovenfor, foregår rigtig meget talentudvikling uden for undervisningstiden. Arbejdet vil i disse situationer i høj grad have fokus på at øge det faglige udbytte for den talentfulde elev. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis tilgodese den brede socialisering af eleverne, som den gymnasiale uddannelse også giver, og det vil formodentlig heller ikke lade talent smitte, så andre elever trækkes med op ad stigen.
Landsholdstræner for håndboldherrerne, Ulrik Wilbek, har beskrevet2, hvordan han har benyttet nedenstående skema til at danne sig overblik over sine potentielle spillere.
Kan Kan måske
Vil 1 2
Vil måske 3
Hvis skemaet anvendes til en beskrivelse af gymnasieeleverne, må det være klart, at vi skal stimulere gruppe 1. Det er de dygtige og flittige elever i gymnasierne, som deltager aktivt i undervisningen og som selv bidrager til at løfte deres dannelse og studieforberedelse. Vi skal dog have opmærksomhed på, at den enkelte talentfulde elev ikke altid trives i de gængse undervisningsmiljøer og i nogle situationer skal vi skal være bedre til at stimulere dem.
Gruppe 2 kræver viden og faglighed hos læreren, meget konkret og noget der forholdsvis let kan beskrives. Det er ikke sikkert, at det netop skal være talentarbejde der skal til, for at løfte den gruppe. Det arbejde er vi gode til i gymnasierne i forvejen. Gruppe 3 derimod er spændende. Det er den gruppe af spillere, som Ulrik Wilbek ikke vil have med på landsholdet. Men i gymnasierne er det netop en gruppe af elever, som kan indeholde mange talenter. Eleverne i denne gruppe skal udvikles! Vi har ikke ”råd til” at se bort fra dem, for det kan være en meget stor gruppe af elever, som Danmark bliver fattig uden. Men de er virkelig udfordrende for vores system, fordi de skal motiveres mere end plejes. Gruppe 4 vil jeg tillade mig at tvivle på om vi skal kalde talenter.
Der er sociale begrundelser for at stimulere alle tre grupper af elever, men hidtidige erfaringer tyder på, at med så bredt et talentbegreb, bliver det vigtigt at se på organiseringen af undervisningen. Én time, én lærer og én klasse tilgodeser ikke altid de talentfulde elever fordi mere traditionel undervisningen ofte er rettet mod midten af en klasse. Udfordringer Inkluderende undervisning eller undervisningsdifferentiering i daglig undervisning – altså at ikke alle elever behøver den samme kost og i samme tempo – kan godt rummes i den daglige undervisning . Det sprænger ingen rammer, men udnytter de eksisterende muligheder. Det kræver dog, at læreren kan
2 Ulrik Wilbek: ”Gør en forskel. Hvad bidrager du med?” Lindhardt og Ringhof, 2010
Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 4
sprede over meget, både med hensyn til differentierede uddannelsesplaner og eksamensspørgsmål, som kan rumme mange niveauer og vinkler på det faglige stof. Det vil kræve nye overvejelser over hvordan læreren skal forberede sig, og hvilken rolle læreren skal have i undervisningen. Lærerrollen er under forandring, hvis den enkelte elev skal støttes mest muligt.
Afsmittende effekt. Det er ofte tale om, at talenter kan smitte andre middelgode elever til at blive bedre. Erfaringer fra udviklingsprojekter med talentarbejde i nogle økonomiklasse på hhx viser, at en klasse med meget dygtige talentfulde elever kan løfte en hel klasse, hvis klassedynamikken er til det. Omvendt kan talentfulde elever i andre ”udvalgte” klasser ikke få klassen til at flytte sig fagligt, hvis ikke klasserumskulturen matcher denne udvikling. Hvis talent skal smitte, skal der altså også andre ”håndtag” i brug. Talent smitter ikke altid af sig selv….
En del forsøg med studiefællesskaber sætter fokus på elevdifferentiering, altså at ikke alle elever skal møde samme undervisning eller behøver at være til stede på samme tid. En eller flere ugentlige timer, hvor hold med samme fag og niveau læses parallelt, kan skabe tid og rum for niveaudeling af eleverne. Eleverne hører fortsat til i deres almindelige klasse, men får med jævne mellemrum en ”saltvandsindsprøjtning” så de udfordres fagligt, uden at skulle følge undervisning uden for uddannelsestiden. Dette kan også videreføres til at lade eleven følge undervisning på en videregående uddannelsesinstitution. Tanken er fortsat at udfordre og motivere eleven, samtidig med at det faglige og sociale fællesskab på ungdomsuddannelsen bevares. Hidtidige forsøg viser, at en sådan ny organisering af elevens hverdag giver hurdler med at få skemaet til at ”gå op” eller få koordineret med videregående uddannelser er store. Endvidere skal læreren i tæt dialog med både elev, andre lærere og videregående uddannelser for at vide, hvad eleven har arbejdet med.
Forandringsteori Danmarks Evalueringsinstitut 2014
Hvad er en forandringsteori?
• Ikke en teori i videnskabelig forstand
• En model der beskriver, hvordan vi ønsker at nå bestemte mål med en indsats
Hvad kan en forandringsteori?
• Synliggøre en forestilling om sammenhæng mellem indsats og mål
• Udgøre en fælles ramme for en indsats
• Danne grundlag for evaluering
Led i en forandringsteori
• Indsats/aktivitet
• Trin på vejen
• Umiddelbare resultater
• Virkninger på længere sigt – Mål
Eksempel på forandringsteori
? Konkret
aktivitet Mål Trin på
vejen
Kontekstfaktor
Trin på
vejen Trin på
vejen
På hvilket grundlag opstilles forandringsteorier?
• egen viden
• beskrivelser af indsatsen
• forskning/undersøgelser
• faglig teori
• interview med dem, der har designet indsatsen
• Interview med dem der udfører indsatsen til hverdag
• osv.
Eksempel på forandringsteori
? Skemalagt
obligatorisk
elevtid til
skriftlig
vejledning
Bedre faglige
resultater
Eleverne får
bedre
forudsætninger
for at arbejde
med skriftlige
opgaver
Mere og
bedre
formativ
feedback på
skriftligt
arbejde
Stærkere
skriftlige
kompetencer
hos eleverne
Kontekstfaktor:
Skemalægning
understøtter
elevernes
fremmøde til
elevtid
Eksempel på forandringsteori
? Skemalagt
obligatorisk
elevtid til
skriftlig
vejledning
Bedre faglige
resultater
Eleverne får
bedre
forudsætninger
for at arbejde
med skriftlige
opgaver
Mere og
bedre
formativ
feedback på
skriftligt
arbejde
Stærkere
skriftlige
kompetencer
hos eleverne
Kontekstfaktor:
Skemalægning
understøtter
elevernes
fremmøde til
elevtid
Indikator:
Antal afleverede
opgaver
Succeskriterium:
Alle elever
afleverer
obligatoriske
skriftlige opgaver
Succeskriterium:
Alle elever får en
bestået karakter i
skriftlige opgaver
Indikator:
Elevernes karakterer
i skriftlige opgaver i
matematik og dansk
Hvad er en god forandringsteori? • Den er enkel og overskuelig.
• Den beskriver sammenhæng mlm indsats og mål.
• Den er velbegrundet.
• Den virker sandsynlig.
• Den kan forstås af andre end dem, der har udarbejdet den.
Referencer
Simpelt redskab til udarbejdelse af en forandringsteori. Anvendt i forbindelse med Ny Nordisk Skole:
http://www.eva.dk/projekter/ny-nordisk-skole/nns-dage/materiale/arbejdshaefte-til-indsatsteori
Hæfte, der detaljeret gennemgår, hvordan man kan udarbejde en indsatsteori/forandringsteori:
Fod på Frafaldet, EVA (2010)
http://www.eva.dk/projekter/2010/indsatsteori-paa-erhvervsskoler
Referencer
Teoretisk grundlag for den evalueringstilgang, der ligger til grund for forandringsteori:
• Michael Q. Patton (2008): Utilization-Focused Evaluation, 4.th ed. Sage. (Kap
10).
• Krevi (2008), Den logiske model - et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser: http://krevi.dk/files/Den_logiske_model_290808_0.pdf
• Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i Evaluering. Forlaget Systime Academic (Kap 4 og 7).
Danmarks Evalueringsinstitut
