Afdeling for Ungdoms- og

Voksenuddannelser

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail uvm@uvm.dk

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

4. marts 2014

Sags nr.:

018.41R.391

Til de tilmeldte til kursusforløbet

Skoleudvikling I Praksis

Kursus 1, marts 2014

Kære deltager

Tak for din tilmelding til Skoleudvikling i Praksis (SIP), kursus nr. 1,

marts 2014. Undervisningsministeriet ser frem til samarbejdet og håber,

at skolerne får glæde af kurserne.

Kurset omfatter 4 sammenhængende kursusdage, der arrangeres af Undervis-

ningsministeriet. De fire kursusdage gennemføres med to i foråret og to i

efteråret 2014. Kursernes omdrejningspunkter er elevernes udbytte, lærersam-

arbejde og undervisningsformer, nye tilrettelæggelser af skolehverdagen og kvalitetsløft

på institutionsniveau gennem et dialogbaseret udviklingsforløb på den enkelte institu-

tion.

Kursusserien er bygget op om følgende elementer:

Skolernes forberedelse

For at sikre det bedst mulige udbytte af oplæg, workshop og det samlede

kursusforløb forventes skolerne at forberede et kort oplæg.

Retningslinjer og hjælp hertil findes i notat 4: Skolernes forberedelse, work-

shop og plenum og 5. Guide til brug af Databanken.

Oplæg i plenum

På kurserne er der en række oplæg om emner med tilknytning til hoved-

temaet for det enkelte kursus.

Oplæggene har følgende form:

1) Vodcast fra relevante forskere. De uploades på SIP-hjemmesiden, så

skolerne har dem til rådighed for det efterfølgende udviklingsarbejde, se

http://www.emu.dk/modul/skoleudvikling-i-praksis-sip-introduktion-

og-baggrund

2

2) På hvert kursus er der oplæg fra skoler, der er inviteret til at fortælle

om relevante udviklingsprojekter. Slides lægges på SIP-hjemmesiden.

3) Oplæg fra kursusledelsen på vegne af Undervisningsministeriet. Slides

lægges på SIP-hjemmesiden.

Workshop

Det er vigtigt, at arbejdet på SIP-kurserne er nært knyttet til den enkelte

skoles udfordringer og udviklingsmuligheder, og at debatten er tæt knyt-

tet til skolernes egen virkelighed.

Derfor gennemføres der workshops med normalt 3 skoler i netværk. Alle

skoler præsenterer og får sparring i ca. 25 minutter. Da tiden er knap, er

det vigtigt med fokus og perspektiv, jf. retningslinjerne i notat 4.

Debat i plenum

På baggrund af drøftelserne i workshops drøftes generelle problemstil-

linger og muligheder i plenum.

Skolernes videre arbejde

Det er hensigten, at skolerne fortsætter arbejdet hjemme på skolen som

led i skolens generelle udviklingsarbejde. Derfor stilles alt materiale fra

kurserne: vodcast, slides fra oplæg, resumeer af workshops og debatter i

plenum til rådighed på SIP-hjemmesiden. Desuden lægges links til inspi-

rationsmateriale fra forskning, udviklingsprojekter og evalueringer på

SIP-hjemmesiden, se notat 8.

Det skal medvirke til at sikre skolernes maksimal viden og de bedste mu-

ligheder for at styrke det lokale arbejde med kvalitetsudvikling.

Der bliver også mulighed for debat og dialog mellem kursusdeltagerne

mellem kursusdagene i form af en blog med debatindlæg og kommenta-

rer på SIP-hjemmesiden.

Følgende bilag fremsendes:

1. Deltagerliste for det kursus, du er optaget på (fra GL-E)

2. Praktiske oplysninger i forbindelse med kurserne (fra GL-E)

3. Program for kurset

4. Notat: Skolernes forberedelse, workshops og plenum.

5. Notat: Guide til brug af Databanken

6. Uddelingskopier af slides: Systematisk dataindsamling…

7. Uddelingskopier af slides fra vodcast fra

Lektor Camilla Hutters, CEFU, AAU: Unges motivation, enga-

gement og læring

Professor Helle Mathiasen, CUDIM, AU: Den perfekte under-

visning + bonusmateriale

3

Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerland Gymnasium:

Talentfulde elever + bonusmateriale

Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA: Forandringsteori

8. Orientering om Skoleudvikling i Praksis på EMU.dk

(www.emu.dk/tema/skoleudvikling-i-praksis-gym)

Deltagerne bedes medbringe:

1. Print af de fremsendte dokumenter efter eget behov. Der uddeles

ikke kopier på kurset.

2. Oplæg på 1-2 sider i 15 eksemplarer i papirkopi (ikke teknisk mu-

lighed for PP) til workshop (se pkt. 4 ovenfor).

3. Deltagerne bedes medbringe computer eller tablet. Hver skole

medbringer mindst én bærbar med Power Point (til brug for referat

i workshop). Alle deltagere bliver desuden bedt om at udfylde et

elektronisk spørgeskema ved afslutningen af kursusdagen. Ad-

gangen til evalueringsskemaet får den enkelte deltager via et elek-

tronisk link, der sendes til den e-mailadresse vedkommende er

anført med på deltagerlisten.

Med venlig hilsen

Annegrete Larsen

Kontorchef

Direkte tlf. 3392 5437

Annegrete.Larsen@uvm.dk

Deltagerliste

SIP 3 Kolding den 19/3, 14/5, 15/9 og 1/12 2014

Navn e-mail Funktion på skolen Skolenavn

Kursusledere1 Dorthe Wang dorthe.wang@uvm.dk Undervisningsministeriet2 Brian Krog Christensen bc@silkeborg-gym.dk Silkeborg Gymnasium3 Birgitte Veje Bredahl bive@faaborg-gym.dk Fåborg Gymnasium

Deltagere4 Lars Zacho Jørgensen lars_zacho@skoleforeningen.de inspektor Duborg-Skolen5 Susanne Klüver susanne_kluever@skoleforeningen.de studieleder Duborg-Skolen6 Pernille-Engberg-Skamling pernille_engberg@skoleforeningen.de TR Duborg-Skolen7 Kristian Kröber kristian_kroeber@skoleforeningen.de sikkerhedsrepr. Duborg-Skolen8 Jesper Dahlmann Jesper.dahlmann@eggrindsted.dk Direktør Erhvervsgymnasiet Grindsted9 Ole Jensen Ole.jensen@eggrindsted.dk Uddannelseschef Erhvervsgymnasiet Grindsted

10 Mette Risager Mette.risager@eggrindsted.dk Underviser Erhvervsgymnasiet Grindsted11 Thomas Carstensen Thomas.carstensen@eggrindsted.dk Underviser Erhvervsgymnasiet Grindsted12 Niels Glud ng@egonline.dk Uddannelsesleder Esbjerg Gymnasium og HF13 Dan Støjer dst@egonline.dk Uddannelsesleder Esbjerg Gymnasium og HF14 Kasper Kjærsgaard kk@egonline.dk TR Esbjerg Gymnasium og HF15 Sanne Nedenskov Petersen snp@egonline.dk PR-sekretariat Esbjerg Gymnasium og HF16 Klaus Brorholt kb@ggnet.dk vicerektor Grindsted Gymnasium & HF17 Bjarne Steen Jensen bj@ggnet.dk uddannelsesleder Grindsted Gymnasium & HF18 Rikke Husted rh@ggnet.dk TR Grindsted Gymnasium & HF19 Martin Finderup mf@ggnet.dk lærer Grindsted Gymnasium & HF20 Peter Jepsen pj@hhs.dk Forstander Haderslev Handelsskole21 Britta Veje bv@hhs.dk Souschef Haderslev Handelsskole22 Torben Skov ts@hhs.dk TR Haderslev Handelsskole23 Rune Hestbech rh@hhs.dk TR Haderslev Handelsskole24 Henriette Hartoft Andersen An@horsensgym.dk Vicerektor Horsens Gymnasium

25Jakob Schow-Madsen JS@horsensgym.dk Lektor, kursusleder og tidl.

fagkonsulent (re-fi)

Horsens Gymnasium

26 Bettina Lund Nørholt BL@horsensgym.dk Lektor Horsens Gymnasium

27 Kirstine Gade KG@horsensgym.dk Lektor Horsens Gymnasium28 Ulrik Holm Nielsen un@kolding-gym.dk Lærer/formand PU Kolding Gymnasium29 Birgitte Nielsen bn@kolding-gym.dk Lærer/TR Kolding Gymnasium30 Helene Bendorff Kristensen hbk@kolding-gym.dk Vicerektor Kolding Gymnasium31 Hanne Dittmer hd@kolding-gym.dk Uddannelsesleder Kolding Gymnasium (STX)32 Bjarke Svaneby bsv@learnmark.dk Uddannelsesleder HTX Learnmark Horsens HHX/HTX33 Alice G. Nielsen an@learnmark.dk Uddannelsesleder HHX Learnmark Horsens HHX/HTX34 Else Jean Jensen ejj@learnmark.dk Underviser HHX, TR DJØF Learnmark Horsens HHX/HTX

35 Nick Bruhn nbr@learnmark.dk Underviser HTX, TR GL-htx Learnmark Horsens HHX/HTX

36 Hanne Steenberg hst@learnmark.dk Rektor HHX/HTX Learnmark Horsens HHX/HTX37 Nils Ellekjær ne@learnmark.dk Underviser HHX, TR GL-hhx Learnmark Horsens HHX/HTX38 Ulla Frederiksen uf@learnmark.dk Underviser og koordinator hhx/htx Learnmark Horsens HHX/HTX39 Rikke Brandt Sterup rc@mfg.dk Vice TR Midtfyns Gymnasium40 Andreas Boesgaard Kragh ak@mfg.dk Lærer Midtfyns Gymnasium41 Kamilla Karbo ka@mfg.dk Inspektor Midtfyns Gymnasium42 Per Torp Pedersen tp@mfg.dk Vicerektor Midtfyns Gymnasium43 Margit Nielsen Margit.Nielsen@skolekom.dk uddannelsesleder Mulernes Legatskole44 Karsten Nikolajsen Karsten.Nikolajsen@skolekom.dk PR-formand Mulernes Legatskole45 Bjarne Porsmose Bjarne.Porsmose@skolekom.dk TR Mulernes Legatskole46 Finn Monsen fm@mulerne-gym.dk vicerektor Mulernes Legatskole47 Bent Vinther Sørensen bv@randershfvuc.dk vicerektor Randers HF & VUC48 Henrik Nygaard ny@randershfvuc.dk TR Randers HF & VUC49 Bent Karsdal bk@ribekatedralskole.dk rektor Ribe Katedralskole50 Henrik Kjar hk@ribekatedralskole.dk vicerektor Ribe Katedralskole51 Morten Høyrup mh@ribekatedralskole.dk tillidsmand Ribe Katedralskole52 Allan Gade Jacobsen aj@ribekatedralskole.dk sikkerhedsrep Ribe Katedralskole53 Anne Nyeng ae@rosborg-gym.dk Lektor Rosborg Gymnasium og HF54 Claus Due cd@rosborg-gym.dk TR Rosborg Gymnasium og HF55 Jette Nørgaard jn@rosborg-gym.dk Uddannelsesleder Rosborg Gymnasium og HF56 Flemming Kiilsgaard Madsen fm@rosborg-gym.dk Vicerektor Rosborg Gymnasium og HF57 Charlotte Hein ch@rybners.dk Studievejleder Rybners Gymnasium58 Niels Henrik Poulsen nhp@rybners.dk TR Rybners Gymnasium59 Jens Frederik Justsen jfj@rybners.dk Uddannelsesleder Rybners Gymnasium60 Lars Amdisen Bossen lb@rybners.dk Vicerektor Rybners Gymnasium61 Vagn Olsen vo@roedkilde-gym.dk Uddannelseschef Rødkilde Gymnasium

62 Annemette Saugbjerg as@roedkilde-gym.dk TR Rødkilde Gymnasium63 Lisbeth Fischer lf@roedkilde-gym.dk PF-formand Rødkilde Gymnasium64 Jørgen Lassen jl@roedkilde-gym.dk Uddannelseschef Rødkilde Gymnasium65 Eva Rix er@skanderborg-gym.dk TR Skanderborg Gymnasium66 Lene Lind Kristensen lk@skanderborg-gym.dk Klasserumsvejleder Skanderborg Gymnasium67 Maria Strand st@skanderborg-gym.dk Uddannelsesleder Skanderborg Gymnasium68 Jesper Schou-Jørgensen sj@skanderborg-gym.dk Vicerektor Skanderborg Gymnasium69 Niels Leth-Sørensen nils@stuk.dk rektor Studenterkurset i Sønderjylland70 Morten Hansen Thorndal moht@stuk.dk vicerektor Studenterkurset i Sønderjylland71 Ditte Rosenberg diro@stuk.dk lærer Studenterkurset i Sønderjylland72 Barbara Haghighi Lange bahl@stuk.dk TR Studenterkurset i Sønderjylland73 Lise Bruun Rasmussen Lise.rasmussen@statsskolen.dk vicerektor Sønderborg Statsskole74 Ellen Holt-Jensen Ellen.holt@statsskolen.dk vicerektor Sønderborg Statsskole75 Mette Bollerup Doyle Mette.bollerup.doyle@statsskolen.dk Lektor Sønderborg Statsskole76 Michael T. Nielsen Michael.t.nielsen@statsskolen.dk TR suppleant Sønderborg Statsskole77 Esben Øvland esoe@eucvest.dk TR Teknisk Gymnasium Esbjerg78 Jeppe Moritz Led jmh@eucvest.dk Formand pædagogisk råd Teknisk Gymnasium Esbjerg

79 Flemming Vester Laursen fvl@eucvest.dk TR Teknisk Gymnasium Esbjerg

80 Allan Torntoft Gregersen atg@eucvest.dk Rektor Teknisk Gymnasium Esbjerg81 Gitte Bargholt giba@tietgen.dk Rektor Tietgen Handelsgymnasium82 Vibeke Kaarsgaard Jensen vije@tietgen.dk Uddannelsesleder Tietgen Handelsgymnasium83 Sune Ogilvie suog@tietgen.dk TR Tietgen Handelsgymnasium84 Karen Zoffmann kazo@tietgen.dk Tietgen Handelsgymnasium85 Jens Frørup Madsen fm@toender-gym.dk Inspektor Tønder Gymnasium86 Ole Kamp Hansen oh@toender-gym.dk Vicerektor Tønder Gymnasium87 Michael Longerich ml@toender-gym.dk Tillidsrepræsentant Tønder Gymnasium88 Heidi Vedel Olsen ho@toender-gym.dk Lektor Tønder Gymnasium89 Jacob Lange jl@varde-gym.dk Lærer Varde Gymnasium90 Inge Lise Mateos im@varde-gym.dk Lærer Varde Gymnasium91 Lene Eg le@vardegymnasium.dk Udd.leder Varde Gymnasium / udd.kontoret92 Per Eslund pe@vardegymnasium.dk Udd.leder Varde Gymnasium / udd.kontoret93 Jørgen Klærke jk@vejenbc.dk TR Vejen Business College94 Tommy Bach Christensen tbc@vejenbc.dk Pædagogisk konsulent Vejen Business College95 Morten Kornerup- Bang mb@vejenbc.dk Uddannelseschef Vejen Business College96 Hans Brun Hansen hbh@vejenbc.dk Forstander Vejen Business College

97 Ebbe Hansen ebh@vejengymnasium.dk vicerektor Vejen gymnasium og hf98 Bodil Riber Jensen brj@vejengymnasium.dk uddannelsesleder Vejen gymnasium og hf

99 Mai Britt Andersen Borremose mb@vejengymnasium.org adjunkt Vejen gymnasium og hf100 Morten Bech mortenbech@yahoo.dk adjunkt Vejen gymnasium og hf101 Mikkjal Niels Helmsdal mh@vgt.dk Rektor Vestjysk Gymnasium Tarm102 John Spliid Frederiksen jf@vgt.dk Vicerektor Vestjysk Gymnasium Tarm103 Martin Petersen Kristensen mk@vgt.dk TR Vestjysk Gymnasium Tarm104 Lone Broberg lo@vgt.dk Lærer (da/rel) Vestjysk Gymnasium Tarm105 Helle Munch-Hansen Helle@vucsv.dk TR VUC Skive-Viborg106 Karl Oskar Jensen KarlOskarJ@vucsv.dk TR VUC Skive-Viborg107 Kent West Kristensen KentK@vucsv.dk Forstander VUC Skive-Viborg108 Steen Jensen-Smidt SteenJS@vucsv.dk Uddannelsesleder VUC Skive-Viborg 109 Anne-Mette Krejberg amk@statsskole.dk Pædagogisk leder Aabenraa Statsskole110 Karl Jørgen Møller jm@statsskole.dk Pædagogisk leder Aabenraa Statsskole111 Morten Andersen man@statsskole.dk Lektor Aabenraa Statsskole112 Kaj Sünksen kas@statsskole.dk Adjunkt Aabenraa Statsskole

Praktisk info – kursussteder – SIP-3 Kurserne afholdes: Onsdag den 19. marts 2014 Onsdag den 14. maj 2014 Mandag den 15. september 2014 Mandag den 1. december 2014 Kursussted: Comwell Kolding Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf. 7634 1100 http://www.comwell.dk/hoteller/ Gratis parkering – i gå-afstand fra Kolding Station – tag genvejen via Teaterstien, som ligger på hjørnet ved Skovvangen/Ndr. Ringvej Kørselsvejledning finder du her: https://www.google.dk/maps/place/Comwell+Kolding/@55.4978506,9.4838511,17z/data=!3m1!4b1!4m2!3m1!1s0x464c9f6d9154d439:0x87bb9d83c33fc301?hl=da Kursussekretær Inge Nørgaard, GL-E – in@gl.org

Program for kursusdag 1 onsdag den 19. marts 2014 Fokus på elevernes udbytte og trivsel

Formål: At skolerne får input og sparring til at udvikle metoder til arbejdet med mål, effekter og resultater i forhold til

elevernes faglige udbytte, trivsel m.v. på et videnbaseret grundlag. 9.30 – 10.00 Morgenkaffe 10.00 – 12.45 Fælles oplæg

Velkomst og perspektiver for Skoleudvikling i Praksis v. kursusledelsen

Motivation - Unges motivation, engagement og læring v. Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning

Klasserumsledelse v. Mette Madsen, Århus Statsgymnasium

Den perfekte undervisning – ifølge eleverne: Didaktiske præmisser, undervisningstilrettelæggelse og – aktiviteter v. Helle Mathiassen, CUDIM, Århus Universitet

Tøndermodellen – næsten lektiefri undervisning på HF v. Ole Kamp Hansen, Tønder Gymnasium

Forandringsteori - Mere systematisk viden i forsøgs- og udviklingsarbejde v. Pernille Hjemov, EVA

Systematisk dataindsamling og vurdering af elevers resultater v. kursusledelsen

12.45 – 13.45 Frokost 13.45 – 15.45 Skolerne arbejder

Introduktion til gruppearbejde v. kursusledelsen

Workshops Sparring i netværk á ca. 3 skoler Præsentationer og feedback

Kaffe 15.45 – 16.30 Plenum

Pointer fra netværksgrupperne Fokus på centrale udfordringer, mål og tiltag.

Talenter - Undervisning af talentfulde elever v. Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Afrunding, evaluering og forberedelse til næste gang

1

Sagsnr.: 018.41R.391

Notat. Skolernes forberedelse, workshops og plenum på SIP-1-kurserne

Formål Workshoppen har til formål at sætte fokus på elevernes udbytte og trivsel. Det sker i en proces med

sparring fra andre skoler.

Skolernes forberedelse før kurset Skolerne medbringer en kort præsentation (papirkopi på 1-2 sider) i 15 eksemplarer. Der er ikke praktisk mulighed for at vise PP-præsentation. Præsentationen kan efter skolens ønske via kursusledelsen efterfølgende uploades på http://www.emu.dk/tema/skoleudvikling-i-praksis-gym.

Praktisk gennemførsel af workshop Skolerne har forskellige opgaver: Skole 1 fremlægger i ca. 10 minutter, skole 2 er interesseret spørger (giver respons) i yderligere ca. 10 minutter og skole 3 er reflekterende team (samler pointer) i de sidste 5 minutter. Rollerne roterer efter ca. 25 minutter, så alle får fremlagt.

Skole 1: Præsentationen (ca. 10 minutter !) tager udgangspunkt i

1. Skolens data om dens egne resultater. Man kan benytte de udsendte slides: ”Systematisk Dataindsam-ling…”, notatet: ”Guide til brug af Databanken” samt data fra egne kilder til at gøre iagttagelser og få inspi-ration til at sætte mål for skolens udviklingsbehov. Ved præsentationen fremlægger skolen eksempler på egne hovedkonklusioner om situation og potentialer på grundlag af data om:

socioøkonomiske data

elevernes fuldførelse og gennemsnitlige studietid

elevernes overgang til videregående uddannelse

elevernes karakterer, faglige resultater

fravær

trivselsundersøgelser

2. Hvordan skolen anvender

oplysninger om elevernes faglige resultater

elevtrivselsundersøgelser

evaluering af undervisningen ved planlægningen af målrettede indsatser til forbedring af kvaliteten for den enkelte elev. 3. Kort omtale af, hvilke forsøgs- og udviklingsprojekter (lokale, regionale, nationale) skolen deltager i eller for nylig har deltaget i med henblik på kvalitetsudvikling.

2

Sagsnr.: 018.41R.391

Skole nr. 2 er interesseret spørger.

Ideer til spørgsmål: Refleksioner over egne skolens data:

1. Hvilke af skolens data (elevernes faglige resultater, frafald, socioøkonomiske data, overgang til videregående uddannelse, fravær, trivselsundersøgelser) vurderer skolen er særligt bemærkelsesværdige ?

2. Har skolen behov for at skaffe flere data ? – Hvilke ? 3. Hvordan anvender skolen i dag sine data internt? Er der overvejelser om en ændret anvendelse?

Refleksioner over formiddagens oplæg:

1. Hvordan arbejder skolen med at udvikle elevernes motivation engagement, trivsel og resultater? 2. Hvordan arbejder skolen med at udfordre alle elever - herunder talenterne ? 3. Hvordan praktiserer skolen undervisningsdifferentiering? Med hvilket formål? Hvilke udførel-

ser? Hvilke effekter? 4. Hvordan foregår den løbende evaluering af undervisningen? Hvilken rolle spiller elevudsagn? Hvor-

dan benyttes undervisningsevaluering til at vælge undervisnings- og arbejdsformer i de enkelte fag og flerfaglige forløb ?

5. Hvordan arbejder skolen med at udvikle kvaliteten af elevernes lektielæsning? 6. Hvilke pointer fra skoleoplæggene kan I bruge i det videre arbejde?

Generelle refleksioner:

1. Hvordan arbejder skolen med at indhente og formidle erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter ? 2. Hvad bør være de vigtigste fokuspunkter for skolens videre arbejde ?

Skole nr. 3 er reflekterende team, der sørger for, at tidsplanen overholdes og samler pointer fra fremlæg-

gelse og drøftelse (i de sidste ca. 5 min). Pointerne udarbejdes som PP-slides, der sendes elektronisk til kursuslederne og efter aftale uploades på emu. Format: Skolenavn. Hovedudfordringer

XX

XX Vigtige spørgsmål til skolen

XX

XX Skolen vil arbejde videre med

XX

XX Plenum Kursuslederne udvælger i alt 3-5 skoleoplæg, der formidles i plenum og som danner grundlag for ud-vælgelse af få centrale temaer til drøftelse i plenum. Kursuslederne er ordstyrer, sørger for vandrende mikrofon og er referent. Referat uploades på SIP-hjemmesiden.

1

Sagsnr.: 018.41R.391

Kære deltager på Skoleudvikling I Praksis (SIP)

Hermed information SIP-siden på EMU, og hvad man kan finde der. Adressen er: http://www.emu.dk/tema/sipgym Udover basisinformation om SIP (bl.a. overordnet introduktion og tilmeldingslink), vil man på siden kunne finde: - Alle breve og dokumenter, der er tilsendt deltagerne og skolerne - Linksamling og litteraturhenvisning (opdateres løbende!) - Vodcast vist på kurserne. Står til fri afbenyttelse! Kan både streames og downloades! Vodcast bliver tilgængelig efter d. 20. marts - Materiale fra de enkelte kurser - En blog (der oprettes inden længe), hvor der vil være oplæg fra kursusleder og dernæst mulighed for debat via kommentarer - Program for hver kursusserie Da hver kursusserie (8 i alt) vil have sin egen underside under SIP på EMU, bør du være opmærksom på at vælge den korrekte serie, når du besøger EMU. Serierne benævnes med numre (1-8) og lokalitet. Eksempelvis SIP-1 Kursusserie 3 – Kolding Det materiale, der uddeles og produceres af deltagerne på hvert kursus, kan uploades til hver kursusse-ries underside på EMU. Det foregår ved, at du henvender med materialet til én af kursuslederne med en usb-nøgle eller pr. mail. Som redaktør på temaet på EMU har jeg til opgave at sørge for, at det publicerede materiale ikke kræn-ker tredjemands rettigheder og i øvrigt overholder dansk lovgivning. Derfor vil jeg bede dig – inden du overdrager materiale til dine kursusledere – kigge materiale grundigt igennem, så vi undgår problemer. Det gælder såvel tekst, foto som andre medieformer. Husk at angive dit navn og mail-adresse nederst i dokumentet og evt. relevante oplysninger om øvrige rettighedshaver, som skal oplyses ved publicering på EMU. Endelig vil jeg benytte lejligheden til kraftigt at opfordre alle til at tilmelde sig nyhedsbrevet på EMU, så man modtager det ugentlige nyhedsbrev for SIP. Se næste side!

2

Sagsnr.: 018.41R.391

Sådan tilmelder man sig nyhedsbrevet for Skoleudvikling I Praksis: Nederst på alle sider i EMU finder man et gråt felt. I højre side af det grå felt klikker man på: Tilmeld dig EMUs nyhedsbrev. Derefter indtaster man sin e-mail og under ”Tema” vælger ”Skoleudvikling I Praksis – GYM”. Når man har klikket på Gem, vil man kort efter modtage en bekræftelsesmail. Når den er bekræftet, vil man hver onsdag modtage et nyhedsbrev, hvis der er kommet nyheder og/eller foretaget andet nyt på temasiden for SIP. OBS! Modtager man i forvejen nyhedsbrev fra EMU, skal man i et tidligere mod-taget nyhedsbrev klikke på Afmeld eller ændre nederst på siden og dernæst under ”Tema” vælge ”Skoleudvikling I Praksis - GYM”.

OBS! Det skal understreges, at den nye EMU (lanceret oktober 2013) er opbygget på en anden måde end den tidligere EMU. På Ny EMU anvendes en ”tag-struktur” som det centrale element i navigatio-nen rundt på portalen og imellem indholdssider (moduler). Man kan se modulets emneord (tag) med gråt til højre på et modul. Der findes selvfølgelig stadigvæk fagsider som på den tidligere EMU. Søg-ningen på Ny EMU fungerer også på en anden måde end tidligere EMU. Man kan således i endnu højre grad forfine og filtrere sin søgning mere præcist efter det faglige indhold, man nu er på jagt efter. Du kan evt. se en kort video med introduktion til navigation og søgning her: http://www.emu.dk/modul/find-rundt-p%C3%A5-emu Min mailadresse er: sipredaktoer@gmail.com Hvis du har forslag, spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig pr. mail Med venlig hilsen Nicolas Marinos Fagkonsulent for musik, dramatik og dans – og EMU-redaktør for temaet Skoleudvikling i Praksis.

1

Appendiks

Indhold

1. Generel brug af databanken .......................................................................................................................... 2

2. Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole? ................................................................ 4

3. Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en længere periode? .......................... 8

4. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 15 og 3 måneder? ................. 12

5. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 27 måneder for en længere

periode? ........................................................................................................................................................... 13

6. Hvordan kan jeg se, hvilke kategorier af videregående uddannelse studenterne fra min skole

påbegynder? .................................................................................................................................................... 14

7. Hvordan fordeler jeg studenternes eksamensresultater på eksempelvis herkomst eller

forældreuddannelse? ...................................................................................................................................... 15

2

1. Generel brug af databanken Når man skal i gang med at anvende Undervisningsministeriets databank for første gang, skal man

grundlæggende kende til tre funktioner: Lav-selv-tabel, menuer og undermenuer samt træk-og-

slip-metoden.

I ministeriets databank kan man hente færdige dataudtræk – kaldet rapporter eller

standardrapporter – om en lang række temaer her:

http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?

Disse oplysninger er enten landstal, regionale tal eller tal for den enkelte skole. Gennem ganske få

trin kan man tilpasse disse standardrapporter efter eget ønske, så man kan se resultaterne for sin

egen skole.

Klik på standardrapporten: Gymnasiekarakterer (KGY) (under bjælken ”Områdespecifikke

opgørelser”)

Klik på: Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013

Klik på: Lav selv tabel:

Eksempel: Hvor finder jeg Lav selv tabel?

Nu er man i en tabel tilpasset temaet nævnt ovenfor (Eksamensresultat fordelt på region og

gymnasieuddannelse 2013). Det er muligt at justere tabellen, så den passer til ens egne ønsker. I

venstre side er der en række menuer (kaldet ”Nøgletal og dimensioner”), og hvis man klikker på

3

”+”, folder der sig flere undermenuer ud. Det er alle disse menuer, som man kan bruge til at

designe en tabel med de oplysninger, man har brug for.

Eksempel: Hvor finder jeg menuerne?

Ved at klikke på et menupunkt i venstre side kan man flytte en menu ved at anvende træk-og-slip-

metoden. Man klikker på en menu, holder museknappen nede og trækker menupunktet til et af

tre mulige placeringer:

Filter (øverst oppe)

Rækker (nederst)

Søjler (øverst i højre side)

Når man har trukket et menupunkt til af de tre områder, kommer der et grønt flueben ud for

pilen, hvilket er tegn på, at man kan slippe venstre musetast, og menupunktet droppes det

pågældende sted:

4

Eksempel på træk-og-slip-metoden. Når der er grønt flueben, kan du slippe venstre museknap.

2. Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole?

Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?

Klik på standardrapporten: Gymnasiekarakterer (KGY) (under bjælken ”Områdespecifikke

opgørelser”)

Klik på: Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013

Klik på: Lav selv tabel:

Først skal man i tabellen fjerne de menupunkter, som ikke vedrører den ønskede visning. Man

fjerner menupunkter ved træk-og-slip-metoden, hvor man venstreklikker på et menupunkt og

holder musetasten nede, trækker punktet over i venstre side i feltet ”Nøgletal og dimensioner” og

slipper musetasten.

Ved Eksamensresultat fordelt på region og gymnasieuddannelse 2013 skal man fjerne

menupunktet om eksamensresultater på regionsniveau fra standardtabellen:

I ”Rækker” nederst trækkes ”Institutioner – Eksamensresultater: Region” over til feltet med

menuer, hvor venstre museknap slippes, når det grønne flueben kommer frem. Regioner indgår

dermed ikke i tabellen, som nu fremstår helt blank inden tilpasning til visning af

eksamensresultaterne for egen institution.

5

Eksempel: Hvordan fjerner jeg regionerne fra standardtabellen?

Nu skal hovedinstitutioner tilvælges: I venstre side klikkes på ”+ ”ud for ”Institutioner –

Eksamensresultater”. Vælg den første på listen af mulige valg, som er ”Institutioner –

Eksamensresultater. Hovedinstitution”, og træk den ned i feltet ”Rækker”, nederst, og slip

menupunktet her.

6

Eksempel: Hvordan tilvælger jeg hovedinstitutioner?

Hvis man kun vil se eksamensresultaterne fra ens egen institution, klikkes på trekanten til højre i

menuen ”Institutioner – Eksamensresultater. Hovedinstitution”:

Eksempel – Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor finder jeg trekanten i menuen?

Dermed foldes listen over institutioner ud. Først fjerner man fluebenet fra samtlige institutioner

på listen ved at trykke på knappen med to små tomme bokse i det lille vindue, der netop er åbnet:

7

Eksempel – Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor fjerner jeg alle flueben i menuen?

Derefter kan man sætte et flueben ved sin egen institution og trykke ”OK”, så der kun vises data

fra egen institution:

Eksempel – Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor sætter jeg fluebenet?

Hvis man ønsker at sammenligne sig med naboskolen eller andre relevante institutioner, kan man

sætte flueben og trykke ”OK”.

Tabellen er indstillet til at vise seneste offentliggjorte eksamensresultat – I dette tilfælde

eksamensresultatet for 2013. Hvis man ønsker at se eksamensresultatet for sin skole tilbage i tid,

skal man flytte menuen ”Tid: Bevisår: Kalenderår” fra Filter til Søjler. Databanken folder selv

menuen ”Tid: Bevisår: Kalenderår” ud, så de tilgængelige år vises (2005-2013).

8

3. Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en

længere periode? Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?

Klik på: Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK)

Klik på: Fuldførelsesprocenter på uddannelsesgrupper eller uddannelser i uddannelsessystemet

Klik på: Lav selv tabel:

Nu kan man se fuldførelsesprocenter på landsplan for alle hovedgrupper af uddannelser. Først skal

standardtabellen tilpasses, så den kun viser fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser.

Menuen ”Uddannelse: Hovedområde” flyttes fra Rækker i bunden af skærmen op til Filter oven

over tabellen:

Eksempel: Hvordan flytter jeg ”Uddannelse: Hovedområde” til Filter?

Når man kun vil se fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser skal man klikke på

trekanten i til højre i menuen ”Uddannelse: Hovedområde”

Eksempel: Hvordan sørger jeg for, at kun fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser

vises? Nr. 1.

9

Fjern fluebenet i ”All” (klik to gange), sæt et flueben i ”Gymnasiale uddannelser” og klik ”OK”, så

tabellen indsnævres til kun at handle om de gymnasiale uddannelser.

Eksempel: Hvordan sørger jeg for, at kun fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelser

vises? Nr. 2.

Hvis man vil se fuldførelsesprocent på institutionsniveau for alle institutioner, der udbyder

gymnasiale uddannelser, foldes menuen ”Institutioner” ud ved at trykke på det lille ”+” ved siden

af menuen.

Eksempel: Hvordan folder jeg menuen ”Institutioner” ud?

Derefter trækkes ”Institutioner. Hovedinstitution” ned i Rækker.

10

Eksempel: ”Institutioner. Hovedinstitution” trækkes ned i Rækker.

Nu vises fuldførelsesprocenterne for alle hovedinstitutioner, der har udbudt gymnasiale

uddannelser i perioden 2002-2012. Der er derfor en kort ventetid, inden databanken har fundet

alle relevante data frem. Da denne liste over skoler er meget lang, er den opdelt i sider. Yderst til

højre for neden ses, at der er 5 sider med visninger.

Eksempel: Hvor kan jeg se hvor mange sider, der er i tabellen?

Øverst oppe er der en ikon-række, hvor der efter et ikon for Excel er et ikon med tallet ”12”. Hvis

man klikker på dette, så slår man sideopdelingen fra, og for vist alle skolerne i en lang

sammenhængende liste. Det skal man gøre, hvis man vil overføre tabellen til Excel regneark (se

hvordan i appendiks).

Eksempel: Hvor er ikonerne med hhv. tallet ”12” og excel?

Hvis man kun vil se fuldførelsesprocenten for sin skole, skal man trække den undermenu, der

hedder ”Institutioner. Hovedinstitution ABC”, ned i Rækker. I denne menu er institutionerne

11

ordnet alfabetisk, så det er lettere at slå sin egen institution op frem for at bladre gennem flere

tusinde institutioner.

Eksempel: Hvor finder jeg ”Institutioner. Hovedinstitution ABC”?

Institutionerne er nu ordnet alfabetisk og ved først at klikke på trekanten i menuen ”Institutioner”

og bagefter på knappen med to små tomme bokse, får man valgt alle institutioner fra.

Derefter kan man klikke på det lille ”+” ud for sin institutions begyndelsesbogstav, finde sin skole

og klikke ”OK”.

12

Hvis man ønsker at sammenligne sig med flere skoler, kan man sætte flere flueben, inden man

klikker ”OK”.

4. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse

efter 15 og 3 måneder? Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?

Klik på: Overgang til uddannelse (EOU)

Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på til-

uddannelse

Klik på: Lav selv tabel:

Standardtabellen viser landstallet for alle gymnasiale uddannelser for perioden 2002-2010.

Standardtabellen viser uddannelsesstatus 27 mdr. efter eleven er blevet student. Da de nyeste tal i

databanken er fra 2012, kan man derfor kun se uddannelsesstatus 27 mdr. efter eksamen for

studenterne 2010. Hvis man vælger uddannelsesstatus 15 måneder efter elevens

studentereksamen, kan man derfor også se data for 2011, og hvis man vælger uddannelsesstatus 3

måneder efter elevens studentereksamen, kan man se data for 2012.

For at se overgangen til uddannelse 15 måneder efter studentereksamen, skal man ændre

nøgletallet, som findes længst ude til højre i skærmen under ”Søjler”. Ved at klikke på trekanten i

menuen foldes en række ændringsmuligheder ud. Her kan fjerne fluebenet ved ”Overgang til udd.

27 mdr. (pct.)”, sætte et flueben ved eksempelvis ”Overgang til udd. 15 mdr. (pct.)” og klikke ”OK”

13

5. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse

efter 27 måneder for en længere periode? Anvend samme standardtabel som ovenfor.

Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?

Klik på: Overgang til uddannelse (EOU)

Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på til-

uddannelse

Klik på: Lav selv tabel:

Hvis man vil se data for sin skole, skal man trække menuen ”Fra-institution.Hovedinstitutioner

ABC” over i Filter.

14

Derefter anvender man samme metode for at finde data for sin skole, som under afsnit 6.1. om,

hvordan man finder fuldførelsesprocenter på sin skole.

Eksempel – Jeg vil kun se resultaterne for min skole: Hvor finder jeg trekanten i menuen?

Ved at klikke på trekanten i menuen foldes listen over institutioner ud. Først fjerner man fluebenet

fra samtlige institutioner på listen ved at trykke på knappen med to små tomme bokse i det lille

vindue, der netop er åbnet. Derefter kan man sætte et flueben ved sin egen institution og trykke

”OK”, så der kun vises data fra egen institution. Man har nu overgangen til videregående

uddannelser tilbage fra 2002.

6. Hvordan kan jeg se, hvilke kategorier af videregående uddannelse

studenterne fra min skole påbegynder? Anvend samme standardtabel som ovenfor:

Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?

Klik på: Overgang til uddannelse (EOU)

15

Klik på: Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse fordelt på til-

uddannelse

Klik på: Lav selv tabel:

Indsæt egen skole ved at trække menuen ”Fra-institution.Hovedinstitutioner ABC” over i Filter,

som beskrevet ovenfor.

Ved at klikke på det lille ”+” ved siden af eksempelvis ”Mellemlange videregående uddannelser”

kan man folde undermenuen yderligere ud.

Eksempel: Hvor finder jeg det lille ”+”?

Bemærk, at der er mulighed for at folde næste undermenu ud, eksempelvis ”Akademisk bachelor”,

så man kan se hvilke hovedområder, studenterne påbegynder to år efter studentereksamen.

7. Hvordan fordeler jeg studenternes eksamensresultater på eksempelvis

herkomst eller forældreuddannelse?

Tag udgangspunkt tabellen i afsnit 5, hvor man har valgt kun at se resultater for sin skole.

Her efter kan man trække menuen ”Herkomst” ned i Rækker

16

Man kan nu se eksamensresultatet for 2013 fordelt på studenternes herkomst.

I stedet for at trække herkomst ned i Rækker kan også vælge at se eksamensresultaterne fordelt på

eksempelvis ”Højeste forældreuddannelse”, ”Karakter grundskole” eller ”Køn”.

1

Guide til centrale nøgletal på det gymnasiale område

Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 1

1. Nøgletal for fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, videre uddannelse og karakterer ................................... 2

2. Nøgletal for socioøkonomiske referencer ..................................................................................................... 4

Indledning I forlængelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed stiller Undervisningsministeriet en række

standardrapporter med centrale nøgletal til rådighed for gymnasieskolerne. Nøgletallene findes i

Undervisningsministeriets frit tilgængelige databank, som foruden disse standardrapporter stiller

utallige muligheder for at designe dataudtræk, der tilgodeser den enkelte skoles særlige behov.

Denne guide giver en hurtig vejledning i, hvordan man finder centrale nøgletal på fuldførelse,

gennemsnitlig studietid, overgang til videregående uddannelse og karakterer, herunder

socioøkonomisk reference.

I appendikset er der beskrivelser af, hvordan man kan gå endnu mere i dybden, hvis man ønsker at

tilknytte eksempelvis herkomst eller forældrenes uddannelsesbaggrund til sine tal.

I løbet af de kommende år bliver Undervisningsministeriets datavarehus for uddannelsesområdet

lanceret. Datavarehuset kommer til at rumme uddannelsesdata i en mere brugervenlig opsætning

end databanken. Indtil datavarehuset er endeligt lanceret, er databanken kilden til data på

uddannelsesområdet.

2

1. Nøgletal for fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, videre uddannelse og

karakterer Skolernes nøgletal på fuldførelsesprocent, fuldførelsestid, overgang til videregående uddannelse

og karakterer tilgås via følgende link til Undervisningsministeriets databank.

(1) Åben: http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?

(2) Klik på standardrapporten: Gennemsigtighed og åbenhed i uddannelsessystemet (GAA) (under

bjælken ”Områdespecifikke opgørelser”)

Man får nu præsenteret fire valgmuligheder, hvoraf de tre har relevans for gymnasiale

uddannelser: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid, overgang til uddannelse og

karakterer. Den sidste mulighed, overgang til beskæftigelse, retter sig mod

erhvervsuddannelserne.

I det følgende vises vejen til tabeller for fuldførelsesprocent og studietid, men princippet er det

samme for de to andre valgmuligheder, overgang til uddannelse og karakterer.

(3) Klik på: Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig fuldførelsestid

(4) Klik på: Gymnasiale uddannelser

(5) Klik på: Fuldførelsesprocenter og antal fuldførte på gymnasiale uddannelser

Her er institutionerne ordnet alfabetisk.

(6) Klik på den ønskede institution eller på et bogstav for at komme til den ønskede institution

En oversigt på skoleniveau over studietid og fuldførelsesprocent vises nu.

Man kan også sammenligne sig med region- eller landstallet ved at vælge region eller ”Hele

landet” i drop-down-menuen ”Område”.

(7) Når man har ændret til det ønskede, skal man klikke på ”Vis rapport” yderst til højre i skærmen

for at opdatere tabellen.

3

(8) Her kan man også eksportere data til Excel eller andre formater, hvis man gerne vil sætte

tallene op selv. Først vælger man Excel i den lille drop-down menu, og bagefter vælger man

”Eksporter”.

Når man har åbnet Excelarket, er der mulighed for at sætte data op selv. Hvis man går ind via

databanken, er der eksempelvis mulighed for at se fuldførelsesprocenter for en længere periode

og for flere institutioner i samme tabel. Se hvordan i appendiks.

Vær opmærksom på: Overgang til videregående uddannelse

Når man klikker ind på en institution, skal man være opmærksom på, at tabellen viser

uddannelsesstatus 27 mdr. (svarende til en sommerferie og to år) efter eleven er blevet student.

Dvs. at når man ser på data for 2010, svarer det til, at man ser, hvor studenterne fra 2010 befinder

sig i uddannelsessystemet i 2012. Da de nyeste tal i databanken er fra 2012, kan man derfor kun se

uddannelsesstatus 27 mdr. efter eksamen for studenterne 2010.

Hvis institutionen udbyder flere gymnasiale uddannelser, kan man ændre, hvilken

overgangsfrekvens, man vil se på, i drop-down-menuen ”Fra uddannelse”. Afslut med at klikke på

”Vis rapport” yderst til højre.

Man kan også se hvilke uddannelser elever, der har afbrudt deres uddannelse, fortsætter på ved

at ændre menuen ”Afgangsart” fra ”Fuldført” til ”Afbrudt”

Hvis man går ind via databanken, er der eksempelvis mulighed for at se overgang til uddannelse

for andre perioder (fx 15 måneder efter studentereksamen) og for at se, hvilke hovedgrupper af

uddannelser eleverne påbegynder efter studentereksamen. Se hvordan i appendiks.

4

Vær opmærksom på: Karakterer

Det er muligt både at vælge år og fagniveau i disse standardrapporter. For hjælp til at finde de

samlede eksamensresultater henvises til appendiks.

2. Nøgletal for socioøkonomiske referencer Følgende link giver adgang til de socioøkonomiske referencer for enkeltfag og eksamensresultat:

https://statistik.uni-c.dk/GymKaraktererSocioReference/DisplayInstList.aspx

Institutionerne er ordnet alfabetisk på siden, som åbner på bogstavet A. Du kan finde din skole ved

at klikke på begyndelsesbogstavet øverst på siden. Bemærk at institutionerne er sorteret på

gymnasial uddannelse, således at institutioner, der eksempelvis både udbyder hf og stx, har to

links.

De socioøkonomiske referencer er senest beregnet for studenterne 2012, hvorfor dette er det

nyeste tilgængelige tal.

Eksempel på visning af socioøkonomiske referencer for en institution.

Tilføj hjælpelinier:

1. Højreklik et sted i

det grå område

rundt om dette dias

2. Vælg ’Gitter og

Hjælpelinier...’

3. Tilvælg ’Vis

hjælpelinier på

skærm’

04-03-2014

Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Systematisk dataindsamling

Hvor kommer data fra ?

• Socioøkonomiske data: særskilt datakilde

Fra Databanken: ”Gennemsigtighed og Åbenhed” info om:

• Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig studietid

• Overgang til videregående uddannelse

• Karakterer, elevernes faglige resultater

Databanken rummer mange flere muligheder.

Skolens egne data

• Uddybende undersøgelser ift. data fra Databanken

• Fravær

• Trivselsundersøgelser

Tilføj hjælpelinier:

1. Højreklik et sted i

det grå område

rundt om dette dias

2. Vælg ’Gitter og

Hjælpelinier...’

3. Tilvælg ’Vis

hjælpelinier på

skærm’

Skolens socioøkonomiske referencer

• Er niveauet tilfredsstillende for eksamensresultater og fagkarakterer for de forskellige niveauer og prøveformer ?

• Har skolen elevgrupper der i særlig grad har betydning for resultaterne ?

• Er der en udvikling over tid i nogle af resultaterne?

• Hvordan hænger resultaterne sammen med skolens faglige resultater uden hensyn til socioøkonomiske referencer ?

• Trækker bestemte fag eller bestemte karakter (fx afsluttende mundtlige standpunktskarakterer eller skriftlige prøvekarakterer i bestemte fag) skolens niveau op/ned?

Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på at styrke alle elevers faglige niveau mest muligt

04-03-2014

Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2

Tilføj hjælpelinier:

1. Højreklik et sted i

det grå område

rundt om dette dias

2. Vælg ’Gitter og

Hjælpelinier...’

3. Tilvælg ’Vis

hjælpelinier på

skærm’

Fuldførelse og gennemsnitlig studietid

• Hvor stort er frafaldet ?

• Hvor går eleverne hen ?

• Hvornår sker frafaldet ?

• Hvad er karakteristisk for de elever, der falder fra?

• Optagelsesgrundlag?

• Socioøkonomiske karakteristika?

• Bestemte studieretninger/fag?

• Klassens kultur?

Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med frafald? Hvilken effekt har skolens frafaldsindsatser?

04-03-2014

Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3

Tilføj hjælpelinier:

1. Højreklik et sted i

det grå område

rundt om dette dias

2. Vælg ’Gitter og

Hjælpelinier...’

3. Tilvælg ’Vis

hjælpelinier på

skærm’

Overgang til videregående uddannelse

• Hvor mange starter på en videregående uddannelse? – er omfanget tilfredsstillende? Hvor hurtigt starter de?

• Hvilke uddannelser går eleverne til ?

• Er der sket ændringer over tid ?

• Er der bestemte studieretninger, hvor overgangen er stor/lille ?

• Er der bestemte elevgrupper, hvor overgangen er stor/lille ?

• Er eleverne parate (fag, niveauer, studiekompetencer…) eller må de supplere?

• Hvordan matcher det faktiske valg med elevernes forventninger/drømme

Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på elevernes reelle studiekompetence og elevernes parathed og afklaring?

04-03-2014

Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4

Tilføj hjælpelinier:

1. Højreklik et sted i

det grå område

rundt om dette dias

2. Vælg ’Gitter og

Hjælpelinier...’

3. Tilvælg ’Vis

hjælpelinier på

skærm’

Karakterer, elevernes faglige resultater

• Er niveauet fra fag til fag, mundtligt og skriftligt, tilfredsstillende ift. elever, hold og årgang?

• Er der variation over tid ?

• Er der væsentlige forskelle mellem års- og eksamenskarakterer?

• Er der fag, hvor eleverne ligger systematisk under/over deres eksamensresultat?

• Er der fagområder eller arbejdsmetoder, hvor mange af skolens elever har vanskeligheder?

• Er skolens resultater på niveau med tilsvarende skolers resultater ?

Hvordan arbejder teams, faggrupper og ledelse med elevernes faglige resultater? Hvordan inddrages eleverne?

04-03-2014

Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

Tilføj hjælpelinier:

1. Højreklik et sted i

det grå område

rundt om dette dias

2. Vælg ’Gitter og

Hjælpelinier...’

3. Tilvælg ’Vis

hjælpelinier på

skærm’

Fravær

• Hvor stort er fraværet ?

• Er der bestemte klasser eller årgange med stort fravær ?

• Har bestemte elevgrupper et særlig stort fravær ?

• Har bestemte fag eller forløb et særligt stort fravær?

Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med fravær? Hvordan inddrages eleverne? Hvad ved skolen om effekten af forskellige fraværsindsatser?

04-03-2014

Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 6

Tilføj hjælpelinier:

1. Højreklik et sted i

det grå område

rundt om dette dias

2. Vælg ’Gitter og

Hjælpelinier...’

3. Tilvælg ’Vis

hjælpelinier på

skærm’

Elevernes trivsel

• Hvordan er elevernes psykiske og fysiske undervisningsmiljø?

• Kan der ses sammenhænge mellem elevgruppers eller klassers udervisningsmiljøvurdering og deres faglige resultater?

• Sammenlignes skolens undervisningsmiljøvurdering med andre skolers?

• Rummer skolens handlingsplaner opfølgning på alle de områder, hvor der kan iagttages tydelige behov for opfølgning?

• Hvordan inddrages eleverne i efterbearbejdning af umv?

• Hvordan effektvurderes handlingsplanen?

Hvordan arbejder lærerteamene og skolen med elevernes trivsel ?

04-03-2014

Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7

Motivation

Unges motivation, engagement og deltagelse

Lektor og souschef Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København

www.cefu.dk

Motivationskrise?

Udfordringer

• 20 % af eleverne falder fra

• 48 % bruger ofte PC til underholdning i timerne.

• 40 % af eleverne oplever undervisningen som

ensformig

• Under 30 % oplever de har medbestemmelse

To overordnede forandringer

1. Præstationsorientering

2. Ændrede vidensformer

1. Præstationsorientering Nytteorientering – uddannelse som samfundsøkonomisk instrument

Konsekvenser for skolen:

•Øget fokus på test, præstationer og ‘ranking’

•Mere standardisering

•Udvikling af performancekultur

2. Ændrede vidensformer Nye vidensformer og høj forandringshast

Konsekvenser for skolen:

Tab af vidensmonopol

Manglende relevans – hvorfor uddannelse?

Konkurrence om de unges opmærksomhed – og motivation

Motivation er et samspil

Motivation

Den unges mål og mening

Praksis og kultur

1. Mestring, læring og progression

2. Relevans, mening og formål

3. Socialt klima, tilhør og samvær

4. Indflydelse, eleven som medskaber

Motivation

1. Mestring, læring og

progression

• Progression – at den enkelte rykker sig

• Forudsætninger og forventninger om mestring

• Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål

• Adgang til feedback og støtte

2. Relevans, mening og formål

• Relevans på kort sigt - i læringssituationen.

• Relevans på længere sigt – ifht. uddannelse og karriere

• Både nytte og meningsfuldhed. Dannelse 2.0.

• Gode forbindelser mellem teori og praksis

Skoleudviklingsprojekt

Det udvidede klasserum – ved at:

•Anvende en mangfoldighed af platforme

•Undervisning, der kombinerer fag og anvendelse

•Kobling til netværk uden for skolen

•Udveksling af elever fra tre skoler.

3. Socialt klima, tilhør og

samvær

• Klasserumskulturen og det ‘sociale klima’

• Oplevelse af at høre til

• Læringsfællesskaber

• Læreren som kulturskaber

Skoleudviklingsprojekt

Læringsmiljø og læringsfællesskaber ved at:

•Etablere netværk og gode klassekammeratrelationer

(makkerpar, bordopstilling, pladser, teams, grupper)

•Indblik i mobbeerfaringer og ensomhed – eget valg?

•Den professionelle elev, vekslende arbejdsfællesskaber

•Skriftlige øvelser om erfaringer med projektet

4. Indflydelse, eleven som

medskaber

•At se eleven som aktør – med motiver og intentioner

•At eleven kan være medskaber af sin uddannelse

•Inddragelse af elevernes livssituation og ideer

•At eleverne har indflydelse på deres uddannelse og

mulighed for at påvirke

Fokus på læringskultur

Læs mere • www.aasg.dk/om-skolen/skolenetvaerk/

• www.cefu.dk/emner/forskning-publikationer/unge-og-

uddannelse/klasserumskultur,-inklusion-og-fravaersbekaempelse.aspx

• Hutters, C. & Murning, S. (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring.

Dansk Pædagogisk tidsskrift nr. 3/13.

• Norddahl,,T. (2012): Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen

• Skaalvik, E.M & Skaalvik, S. (2007): Skolens læringsmiljø

• Sørensen, N.U. mfl (2013):Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen

i uddannelsessystemet.

Helle Mathiasen Professor, projektleder

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne

hmathiasen@tdm.au.dk

Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

hmathiasen@tdm.au.dk

Fokus på nytænkning og it- inddragelse

• organiseringer af undervisning • undervisnings-/evalueringsformer • undervisningsmidler/afleveringsformater • undervisnings- og elevtid • skriftlighed og mundtlighed • elev/lærer - roller og funktioner • nye kompetencer - kompetenceudvikling • Ledelsesforankring af skoleprojekter

hmathiasen@tdm.au.dk

Empirisk undersøgelse Observationer af undervisning

Gruppeinterviews

Net-kommunikation

Medieproduktioner

Spørgeskema

hmathiasen@tdm.au.dk

Et nationalt projekt, 2010-2014

Ca5081 Deltagende: Elever: 5081 Lærere: 548

hmathiasen@tdm.au.dk

Teknologibrug – en kategorisering

• Delingsværktøjer

• Net-medierede kommunikationsfora (dialog/feedback)

• Produktionsværktøjer

• Digitale undervisningsmaterialer

hmathiasen@tdm.au.dk

Elevernes svar på spørgsmål om

• Lektielæsning: Omfang og fagligt niveau • IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever

• Den perfekte undervisning

hmathiasen@tdm.au.dk

Lektielæsning: Omfang og fagligt niveau

hmathiasen@tdm.au.dk

hmathiasen@tdm.au.dk

hmathiasen@tdm.au.dk

hmathiasen@tdm.au.dk

IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever

hmathiasen@tdm.au.dk

”Hvad er dit bedste råd til at undgå, at

forstyrrelser fra it-baseret tidsfordriv

som Facebook, spil, video mv. bliver et

problem i undervisningen?” hmathiasen@tdm.au.dk

Elevernes råd til lærerne: ”Hårdere konsekvenser”

”[…]Læren skal træde i karakter …En intet-internet

knap som læren har […]”

”At lærere forstår at autoritet er det eneste der

fungerer[…]”

”mere magt til lærerne”

hmathiasen@tdm.au.dk

Elevernes råd til eleverne

”tag på kursus i selvkontrol” ”vær stærk” ”læg computeren væk” ”jeg sætter mig forrest i klassen og prøver at synes emnet er intersant selvom jeg måske synes det er dødens pølse :-)”

hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, ifølge eleverne

Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? Hvilke materialer, undervisningsformer, it-værtøjer skal/skal ikke indgå?

hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Variation

• Undervisningsformer

• Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier

• Lærerroller og –funktioner

Deltagelse i undervisningen Lektier og afleveringer ”Fysiske” og ”kreative” aktiviteter Fagligt niveau og organisering af aktiviteter

hmathiasen@tdm.au.dk

Variation, undervisningsformer ”[…]Surprise me!” Tavleundervisning 75% af tiden. Arbejde 25%. ”Uden IT-værktøjer, med tavleundervisning, alle skriver noter mens læren dikterer” ”Ikke for meget tavle undervisning. Ens grupper skal være af folk med samme ambitionsniveau. Alle bidrager til undervisningen.”

hmathiasen@tdm.au.dk

Variation, Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier ”facebook (til at kommunikere med lærere og elever)

Word (til at skrive noter, afleveringer mm i) Prezi (til fremlæggelser) Imovie (til at lave film) Wiki (til at skrive en fælles blog) I-bøger Ipads (til at læse på) Onenote (til noter) Smartboard (til fremlæggelser, film, opgaveretning med hele klassen)” ”[…]Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.”

hmathiasen@tdm.au.dk

Variation, lærerroller og -funktioner

”Det hele afhænger desværre af læren. ked af at skulle sige det, men hvis ikke læren er god og har klassens opmærksomhed, så er det altså begrænset hvor effektivt it-værktøjer er. Hvis læreren er god vil it-værktøjerne blot hæve det faglige niveau, men det er vigtigt at kombinere it, tavle, individuel, gruppe og klasse-undervisning […]”

hmathiasen@tdm.au.dk

Deltagelse i undervisningen ”Engageret lærer, mere behøves ikke. Respekt er

gengældt.” ”Alle er med, alle bidrager, alle læser deres lektier, alle gør sit bedste for at inkludere alle og ikke ekskludere nogen, bare fordi de er mindre fagligt begavede eller ikke har læst lektier […].”

hmathiasen@tdm.au.dk

Lektier og afleveringer

”[…]Lærene burde være mere skrappe i forhold til, at tjekke op på hvem har lavet lektier. Mere hjælp til afleveringer i timerne.”

”Opdelt klasse med folk, der har lavet lektier og folk, der ikke har lavet lektier. Så får man mest ud af det[…]”

”Færre lektier, helt klart! Utrolig mange får ikke lavet dem alligevel og det ved lærerne godt (det skyldes at vi i forvejen skal lave en del afleveringer) […]. ”

hmathiasen@tdm.au.dk

”Fysiske” og ”kreative” aktiviteter

”Undervisning, der inkluderer noget audiotivt, visuelt og praktisk. At eleverne skal bruge sig selv og stimulere sin kreative sans, i stedet for blot at sidde og modtage undervisning fra tavlen. MOTIVÉR eleverne!”

”[…] Det er fedt, når der kommer et produkt ud af det.”

”Indlæring via fysisk aktivitet. INGEN

TAVLEUNDERVISNING!”

hmathiasen@tdm.au.dk

Fagligt niveau og organisering af aktiviteter

”[…]Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække.[…]”

hmathiasen@tdm.au.dk

Temaer til diskussion

Lektier og afleveringer

Omfang?

Nytænkning af opgaveformater?

“Sammensmeltning” af lektier og afleveringer?

Differentiering af opgaveaktiviteter i fht. Elevers faglige niveau, hvordan i fht. faglig progression?

hmathiasen@tdm.au.dk

IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere og elever

• IT-forstyrrelser og ”forebyggelse”: Hvordan? Hvem? Hvorfor? Nye lærerroller/– funktioner? Hvilke? Nye elevroller/-funktioner? Hvilke?

hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, ifølge eleverne

Variation af hvad? hvordan? hvornår? og hvorfor?

Fokus:

undervisningsorganisering

undervisningsformer

medier/læringsressourcer/produktformater

-udgangspunkt den enkelte elevs forudsætninger

hmathiasen@tdm.au.dk

Projektets forskningsrapporter:

http://www.emu.dk/modul/teknologi-og-medier-p%C3%A5-det-

gymnasiale-omr%C3%A5de

hmathiasen@tdm.au.dk

helle mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

1

BONUS

elevcitater om den perfekte undervisning

Helle Mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

2

Forsknings- og netværks projektet: Undervisningsorganisering, - former og - medier -på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Skoleprojekter Oversigt - de gymnasiale uddannelser 2010-2014

Gribskov Gymnasium

Rødkilde Gymnasium

Birkerød Gymnasium

Faaborg Gymnasium

Tietgenskolen

Marselisborg Gymnasiumnasium

Roskilde Handelskole

Tårnby Gymnasium

Odder Gymnasium

Struer Gymnasium

Roskilde Gymnasium

Oversigt over projektskoler i det nationale forsknings-, udviklings- og netværksprojekt:

Undervisningsorganisering,- former

og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 1- 4. runde, 2010-2014 (Aarhus Universitet)

Mulernes Legatskole

Nordfyns Gymnasium

Nyborg Gymnasium

Aarhus Købmandsskole

Støvring Gymnasium

Herlev Gymnasium og HF

Uddannelsescenter Holstebro

Viden Djurs

Egaa Gymnasium

Randers HF og VUC

Tradium HHX og HG

Espergærde Gymnasium og HF

Aalborg Tekniske Gymnasium

Horsens Gymnasium KVUC, København Efterslægten Gymnasium Niels Brock Gymnasium Rystensteen Gymnasium Ørestad Gymnasium

Rosborg Gymnasium

Mercantec, Viborg

IBC, Kolding

CELF

Næstved Gymnasium

Nordfyns Gymnasium

Borupgaard Gymnasium

Langkjær Gymnasium

Århus Statsgymnasium

VUC Roskilde

Det Almenpædagogiske Samarbejde på Fyn

Fredericia Gymnasium Sorø Akademi

CPH West, Ballerup Ingrid Jespersens Gymnasium

Vordingborg Gymnasium

Klassikerforeningen - KU

VUC Fyn

HF i Nørre Nissum, VIAUC

Nykøbing Katedraleskole

Gladsaxe Gymnasium

Svendborg Gymnasium

Viborg Katedralskole

Rybners Gymnasium

Favrskov Gymnasium

Grindsted Gymnasium

Frederiksværk Gymnasium & HF

Brøndby Gymnasium

Haderslev Katedralskole Ribe Katedralskole

Nærum Gymnasium

Ordrup Gymnasium

Rødovre Gymnasium

Undervisings-/læringsmiljøer

et didaktisk perspektiv

helle mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

4

It-anvendelser i undervisningen

- optikker, udfordringer, indsatsområder, forandringsprocesser

UV-organisering, UV-former (Diverse mix af F2F og net-fora)

Administrative rutiner

Generel information/materialedistribution (Konferencesystem, ”LMS”, ”CMS” etc.)

Læreprocesfacilitator

Individuel dimension (Færdighedstræning, fagprogrammer,

podcast, vejledning etc.)

Faglig formidling (i-/e-bøger, -tavler, podcast etc.)

Redskab til produktion (Kontorpakke, pod-/vodcasts,

simulerings-/”eksperimenterings”-

programmel etc.)

Samarbejdsfacilitator (Web 2.0, ”social software” etc.)

”Kommunikativ rettethed” – ”Studiekultur” – ”Forventningsafklaring”

”Didaktiske valg”

helle mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

5

Variation Undervisningsformer

”Tavleundervisning af en uddannet lærer. Gider ikke høre mine klassekammerater stå at forsøge og forklare noget svært

tilgængeligt stof. Jeg vil have en dygtig udannet, som kan fange essensen og formidle information og undervisningen

ordenligt. Dertil kan IT-værktøjer i form af lectio, powerpoint eller hvad læreren nu finder brugbart, være en hjælp til at

formidle stoffet.”

”Årh det er virkelig svært at bedømme. Det er SÅ forskelligt fra fag til fag og lærer til lærer. Nogle fag fungerer bedst med

helt ordinær tavleundervisning og andre, hvor det virkelig giver meget til undervisningen at bruge diverse it-værktøjer

såsom video, Powerpoint, blogs m.m.”

”En masse dialog og gruppearbejde. Minimalt tavleundervisning”

”Tavleundervisning af en uddannet lærer. Gider ikke høre mine klassekammerater stå at forsøge og forklare noget svært

tilgængeligt stof. Jeg vil have en dygtig udannet, som kan fange essensen og formidle information og undervisningen

ordenligt. Dertil kan it-værktøjer i form af Lectio, PowerPoint eller hvad læreren nu finder brugbart, være en hjælp til at

formidle stoffet.”

”Vi anvender både computeren men også fysiske materialer – alle papirerne er samlet på computeren og udleveret før

timen og lagt ud på lektionen to dage før, således at alle kan printe papirerne ud, hvis de vil. Dernæst henvender læren

sig til os og beder os om at lukke computeren i fem minutter fordi vi skal samle op på fokuspunkterne fra sidste lektion

og det væsentligste fra dagens lektie. Dernæst vil læren samle op på denne samtale og påbegynde en samtale om

dagens lektie. Ca. hvert 10 minut skal der være en kort ’pause’, hvor eleverne snakker sammen indbyrdes om det faglige

stof, derudover skal der helst være to omgange af gruppearbejde i en lektion, der ideelt fordeler sig over 20-30 min og

allerhøjest 45 minutter. Der skal helst foregå en lille form for fysisk aktivitet, og vi må rigtig besvare opgaver med andet

end ord, dvs. tegne, bygge med legoklodser, synge eller visualisere med andre programmer osv. Desuden skal vi

arbejde meget mere i Google Docs, hvor læren kan følge vores udvikling – vi kan følge hinanden. Det er åbenbart vigtigt,

hvis man vil holde et højt koncentrationsniveau og højne arbejdsmoralen, at læren skal se et fysisk produkt.

Tavleundervisning er en skandale.”

helle mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

6

Læringsressourcer

”e-bøger eller papirbøger efter eget valg! gerne begge dele så man kan læse i papirbøger

derhjemme og tager noter i skolen til siderne i e-bogen! gratis adgang til e-bøger - ELLERS

SKAL DE IKKE BRUGES! Papir er det bedste. Matematik kræver TI-nspire eller ander

hjælpemiddel. Jeg er tilhænger af tavle og kridt og papir (nok lidt konservativt, men det

holder).”

”[…]Ang. afleveringer er jeg glad for at kunne lave afleveringer som f.eks. udføres i

screencast-O-matic. Dette gør det lidt mere spændende at skulle lave en aflevering.”

”En god undervisning er varierende – både undervisningsformer (gruppearbejde, tavle,

individuel, pararbejde) – der skal også være forskellige former for brug af it-værktøjer. DOG

skal dette være konsekvent. Jeg tror fx Google Docs er et fantastisk produkt, det skal bare

bruges ’hver gang’ til noter osv. – være gennemarbejdet og organiseret. Derudover synes

jeg internetsider er gode materialer. Jeg synes dog også, gymnasiet skal åbne mere op for,

at vi elever kan være bedre til at deltage i emnevalg og materialevalg. Både for at vi kan

være mere deltagende – men også mere interesserede. Generelt synes jeg ikke, der er

nogen it-værktøjer, der ikke skal indgå, for de er en del af vores fremtid. Skolerne skal bare

være bedre til at informere os elever om programmerne, anvendelse osv. De burde uddele

pakker til en god pris, så alle bruger de samme programmer – og så skal al it-undervisning

bruges helhjertet og ikke halvhjertet, som jeg oplever rigtig meget.”

helle mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

7

Lærerroller og –funktioner

”Den perfekte undervisning er når læren er glad og er god til at variere”

”En time der er ligesom en actionfilm. Ikke at der er eksplosioner over det hele, men at

læreren gør den til noget der får dig til at glemme omverdenen. En time hvor tiden går for

hurtigt. For mig er IT-værktøjerne lige meget. Hvis læreren er kedelig ryger jeg alligevel et

andet sted hen. Selvfølgelig kan værktøjerne effektivisere undervisningen, og det går jeg ind

for! Færre bøger. Flere i-bøger! Men fokuser på undervisningen.”

”En glad og forberedt lærer, en interesseret klasse Undervisningen er varieret.

”Det er en fornøjelse at modtage undervisning når der er ro i klassen. Det er vigtigt at læren

sætter sig i respekt.”

”Kontant med høje krav fra en engageret, men autoritær lærer, som uundgåeligt indgyder

respekt – ikke i form af frygt, nærmere en naturlig respekt, som skænkes vedkommende,

grundet dennes selvrespekt og imødekommenhed overfor eleverne. Undervisningen skal set

fra et fagligt perspektiv og være hård og disciplinær, der skal være konsekvenser, hvis man

ikke forbereder sig til timerne eller afleverer sine ting! Ikke den nuværende blødsødne

lejrbålstilgang, som de fleste lærere (og hele skolesystemet) praktiserer. I min klasse går en

elev, som har forsømt op mod 20 afleveringer (og nærmest er stolt af det, hvilket illustrerer, at

nutidens unge mennesker ikke har det nødvendige drive og den selvrespekt og ambition, der

kræves, hvis det "bløde" undervisningsmiljø skal bestå). Hvordan kan det være muligt at

forsømme et to-cifret antal afleveringer uden konsekvenser?! Drengen burde være smidt ud.”

helle mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

8

Deltagelse i undervisningen

”Det er et svært spørgsmål. For mit vedkommende er den perfekte undervisning, når der er dialog i

klassen, og man bliver revet med, og ikke kan lade være at diskutere. Dette sker specielt i

samfundsfag. Når man glemmer, at man modtager undervisning, men det bare kommer til en af

ren interesse. Jeg har lettere ved at være fokuseret i fag, jeg ellers ikke bryder mig om, hvis jeg

kan relatere til det, vi laver. Lave hverdagsagtige forsøg og lignende.”

”Interessant og afvekslende undervisning, hvor eleverne har medbestemmelse i undervisningen,

men der stadig er en respekt til lærerens rolle som lærer, samtidig respekterer læreren eleverne –

et gensidigt respektforhold. Det er helt fint, at eksperimentere med it-værktøjer, men lad være med

at gå helt væk fra traditionelle undervisningsformater.”

”Først og fremmest starter det med noget så simpelt som gensidig respekt fra læreren til eleverne,

og eleverne til læren. Læreren må gerne anstrenge sig ud til det mest pædagogiske og tænke, at

vi som elever faktisk skal lære af den viden læreren har. En sløv lærer giver sløve elever. Så en

fysisk aktivitet her og der ville være perfekt. Tavleundervisning er en god ting i en vis mængde –

variation må der dog gerne være, da det nemlig kan give tendens til at falde i, i sine app's i stedet

for at tage noter. Og en mindre opsummering af timen fra en tilfældig elev, kan give et godt

koncentrationsudbytte.”

”Det er alligevel nytteløst, for der sker jo ikke nogen forbedring. Hverken fra lærernes eller

elevernes side. Men jeg synes, at undervisning skal foregå som samtale mellem lærer og elev, i

stedet for foredrag. Mindre brug af computer til noter, for det er de færreste, der tager noter.”

helle mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

9

Lektier ”Lektierne skal afskaffes... der er aldrig nogen der laver den alligevel, og dermed kan man fokusere mere på afleveringerne :-)”

”Det skal være hårdt. Man skal ikke kunne slappe helt af. Personligt kan jeg lide, når andre ikke har lavet lektier, for at kunne se

dem dumme sig.”

Fysisk og kreativ ”Så er det undervisning hvor vi får lov til at bevæge os og arbejde sammen samt diskutere. E-tavler, google docs og

powerpoints, faktisk de fleste IT-værktøjer gør virkelig undervisningen sjovere. Det er meget mere spænndende når man også

får lov til at røre ved undervisningen og det synes jeg at man gør med IT-værktøjerne. Det er fedt når det kommer et produkt

ud af det. Også noget man kan gå tilbage til som f.eks. en screencast. Andre ting som Nspire men også Facebook og Lectio

gør det bare lettere at arbejde med fagene og dele materiale.”

Fagligt niveau og organisering ”For det første er det meget mere afhængigt af den enkelte elev. For mig. Man møder kl. 9 for jeg er b menneske. Man har

grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning

på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre

hjemmeopgaver var også at foretrække. Flere kreative indslag ville også være rart (bruge noget leg og lær, bevægelse af

kroppen) Den Digitale del det indeholder brug af first class, google docs, ludus, facebook. Lige som idag, det sikrer at man kan

studere mere effektivt og man kan producere ting mere effektivt.”

”Der bliver taget hensyn til den enkelte elevs væremåde og niveau. Det ville være fint at niveauopdele i de enkelte fag en gang i

mellem - så dem der f.eks. er helt bagud i matematik får undervisning på det niveau de er på og dem der er dygtige får

undervisning på højt niveau. Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.”

”Undgå for meget tavle undervisning og fokuser mere på at vi selv skal finde ud af det der undervises om. Fx. i fysik ved at lave

flere forsøg, eller i dansk at skulle lave en side eller to fra en bog som en film, bare på vores mobiltelefoner. Altså sådan så man

"står med det i hånden", i stedet for bare at sidde og lytte, som ingen kan i 100 minutter i træk. Man kunne måske også lave

undervisningen mere alsidig, så de boglige elever får mest ud af det, men så også dem som ikke er så boglige, men måske er

gode til noget andet også kan få en chance.”

Links http://www.emu.dk/modul/teknologi-og-medier-p%C3%A5-det-

gymnasiale-omr%C3%A5de

Interesserede er velkomne til at kontakte mig, hvis de ønsker at grave

dybere ned i feltet.

Forskningsrapporter og artikler kan ses via publikationsoversigt på:

http://pure.au.dk/portal/da/persons/helle-mathiasen(d66fdf87-238e-

4a9b-9dc7-1e58ec64cbcd).html

helle mathiasen,

hmathiasen@tdm.au.dk

10

Talentfulde elever

Rektor Jette Rygaard Poulsen

Talentrapporten

• Anbefalinger

Fasthold et bredt talentbegreb

Smidiggør rammerne

Udnyt lærerressourcerne fleksibelt

Dan netværk

Hidtidige erfaringer

• Talentudvikling uden for undervisningstiden

• Undervisning rettet mod midtergruppe

• Lærerrollen i opbrud

Udfordring 1

• Inklusiv undervisning som også tilgodeser talenterne

Fokus på motivation og progression

Konsekvenser

• Mange ”bolde i luften” i undervisningen

• Differentierede undervisningsbeskrivelser

• Lærerens forberedelse ændres

Udfordring 2

• Afsmittende effekt

Fokus på klassedynamikken og det at løfte flere elever

Udfordring 3

• Én lærer – én klasse – én time??

Delelærer – deleklasse – deletime

Fokus på faglige udfordringer

Skemalagt samarbejde

Vi har brug for erfaringer med…

• Ny organisering af elevernes hverdag

• Udvikling af klasserumskulturen

• Differentiering af lærerressourcer

Henvisning

• Talentrapporten

http://www.uvm.dk/service/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110414_Talentrapport_hele.ashx

• Udviklede fagmaterialer

http://www.emu.dk/modul/inspiration-til-talentudvikling-i-de-gymnasiale-uddannelser

Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 1

Talentfulde elever

Baggrund I 2010 blev talentudvikling indskrevet som et krav i bekendtgørelserne (stx, hf, hhx og htx)

• §xx Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter

• §xx På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige … talenter …Stk.2. Puljen er pr. skoleår på mindst xx timers elevtid gange med antallet af elever på skolen pr 1. oktober

Ministeriet har siden da haft fokus på et bredt talentbegreb – alle dygtige elever. I vejledningen til bekendtgørelsen er det defineret som: Elever som har

• særlige forudsætninger inden for et eller flere områder

• lysten og viljen til at yde en særlig indsats

• mulighed for at blive blandt de bedste, hvis potentialet stimuleres

• …et eller flere af de fag, eleven har på mindst B- og helst A-niveau

• ...kan være nødvendigt at tage hensyn til nogle valgfag på C-niveau Men vi skal stadig blive bedre til at spotte og give plads og muligheder til en bred palette af dygtige elever Hidtil har arbejdet med talentudvikling været fokuseret på at arbejde med et eller flere faglige emner der ligger i og i forlængelse af den daglige undervisning OG er på et højere niveau. Talentaktiviteterne har hidtil ligget ud over den afsatte uddannelses- og elevtid, og har haft fokus på at berige den unge frem for at accelerere eleven. Generelt set er de dygtige elever både målrettede og ”hurtige” i forvejen. Initiativer og udviklingsarbejde indtil nu

• Akademiet for Talentfulde Unge, Forskerspirer, Unge Forskere, konkurrencer og olympiader mm., som alle er aktiviteter der ligger ud over den afsatte uddannelsestid. Endvidere har de det til fælles, at de ikke i væsentlig grad smitter af på den daglige undervisning i gymnasierne1.

• Talenthold er oprettet på mange skoler, ofte i form af studiekredse, hvor den talentfulde elev tilbydes ekstra fordybelse i udvalgte emner.

• Talentrapporten, UVM 2011 (formand: Stefan Hermann) Hvordan kan talentarbejdet gå fra at være enkeltstående initiativer til at være en sammenhængende og koordineret indsats på alle niveauer i uddannelsessystemet? I talentrapporten står følgende: Langt op i nyere tid har de gymnasiale uddannelser haft karakter af at være “eliteuddannelser” for de få. Navnlig det almene gymnasium har derfor haft nogle umiddelbare fordele i forhold til at tiltrække og udvikle talentfulde elever. Imidlertid har de gymnasiale uddannelser i dag en langt bredere og mere sammensat elevgruppe end tidligere.

1 Udviklingsprojekt foretaget af ScienceTalenterne: ” OL-evaluering 2010”, se http://fou.emu.dk/offentlig_gym.do

Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 2

Vores analyse peger på, at institutionsledelsen i vidt omfang gerne vil gøre en målrettet indsats for talentfulde elever, men at detaljerede uddannelsesbekendtgørelser og et snævert ledelsesrum er stærkt begrænsende for talentudviklingen. Mulighederne for at tilpasse den enkelte elevs læreplaner til elevens talentpotentiale udnyttes ikke optimalt. Det gælder både mulighederne for at udarbejde forskelligt pensum for delmængder af klassen og inddragelse af de valgfrie områder, som findes i flere fag. De gymnasiale bekendtgørelser er desuden meget detaljerede, og der er klare krav til, hvilke fag der indgår i en given uddannelse og med hvilket timetal. Det er afgørende, at der løsnes op for detaljerede læreplaner og fagkrav. På den måde bliver det muligt at tilpasse læringen til den enkelte elev, så det for eksempel er muligt at reducere det skriftlige arbejde for talentfulde elever, så de kan deltage i talentaktiviteter. Bekendtgørelserne sætter ingen grænser for skolelederens muligheder for at dele hold. Det gør til gengæld arbejdstidsaftalerne og økonomien. Der er derfor behov for øgede frihedsgrader i honorering af lærere, som kan understøtte en styrket og målrettet talentindsats. Der er et stort uudnyttet potentiale for talentudviklingen i samarbejdet mellem gymnasierne og uddannelsesinstitutionerne, som de unge fortsætter på, og virksomheder. Studerende og lærere fra de uddannelsesinstitutioner, som de unge fortsætter på, skal i langt højere grad end i dag inddrages som mentorer og undervisere i de gymnasiale uddannelser. Innovative og kreative ideer blandt talentfulde elever kan blomstre, hvis der skabes et systematisk samarbejde mellem talenteleverne og virksomhederne.

Vigtigste anbefalinger:

o Fortsat fokus på det brede talentbegreb o Smidiggøre rammerne for undervisningen (bekendtgørelserne), herunder at

timetallet bliver afhængig af elev i samspil med faget o Øget mulighed for at kunne omlægge det skriftlige arbejde o Lærerressourcer skal kunne udnyttes mere differentieret o Oprettelse af flere netværk (Elev-elev, lærer-lærer, uddannelse-uddannelse)

• Fem arbejdsgrupper nedsat af UVM i 2011 har udviklet eksemplariske forløb til talentudvikling indenfor de eksisterende rammer. Grupperne havde stort fokus på hvordan forskellige typer at talenter skal spottes og efterfølgende stimuleres i den daglige undervisning. Evalueringen af arbejdet pegede på, at

o Produktet af talentundervisningen skal kunne evalueres, eller også bør der være en autentisk modtager

o Talent skal ses indenfor et domæne – som skal beskrives. Det er vigtigt som underviser at gøre sig klart, hvad det er den talentfulde elev skal have som udbytte.

o Det er vigtigt med ydre påvirkninger enten fra videregående uddannelser eller fra erhvervslivet. Talenter skal også motiveres, og et samarbejde kan øge den motivation.

• Ministeriet Forsøgs- og udviklingsplan fase 1: Rammeforsøg med studiefællesskaber samt udviklingsprojekt om anvendelsesorientering indenfor talentudvikling. Sidstnævnte dækker 9 projekter, som er påbegyndt 2012 og afsluttes forår 2014. Erfaringsopsamling og organisering af udviklingsprojektet sker på Holstebro Gymnasium og HF. Den afsluttende rapport vil blive tilgængelig på http://fou.emu.dk/offentlig_gym.do i løbet af foråret.

Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 3

• Ministeriets Forsøgs- og udviklingsplan fase 2: Rammeforsøg med studiefællesskaber samt udviklingsprojekt om ”praktik” på videregående uddannelser. Kun to skoler arbejder med udviklingsprojektet, og der er derfor ikke noget skolenetværk.

Talentudvikling som en del af den daglige undervisning Som det ses ovenfor, foregår rigtig meget talentudvikling uden for undervisningstiden. Arbejdet vil i disse situationer i høj grad have fokus på at øge det faglige udbytte for den talentfulde elev. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis tilgodese den brede socialisering af eleverne, som den gymnasiale uddannelse også giver, og det vil formodentlig heller ikke lade talent smitte, så andre elever trækkes med op ad stigen.

Landsholdstræner for håndboldherrerne, Ulrik Wilbek, har beskrevet2, hvordan han har benyttet nedenstående skema til at danne sig overblik over sine potentielle spillere.

Kan Kan måske

Vil 1 2

Vil måske 3

Hvis skemaet anvendes til en beskrivelse af gymnasieeleverne, må det være klart, at vi skal stimulere gruppe 1. Det er de dygtige og flittige elever i gymnasierne, som deltager aktivt i undervisningen og som selv bidrager til at løfte deres dannelse og studieforberedelse. Vi skal dog have opmærksomhed på, at den enkelte talentfulde elev ikke altid trives i de gængse undervisningsmiljøer og i nogle situationer skal vi skal være bedre til at stimulere dem.

Gruppe 2 kræver viden og faglighed hos læreren, meget konkret og noget der forholdsvis let kan beskrives. Det er ikke sikkert, at det netop skal være talentarbejde der skal til, for at løfte den gruppe. Det arbejde er vi gode til i gymnasierne i forvejen. Gruppe 3 derimod er spændende. Det er den gruppe af spillere, som Ulrik Wilbek ikke vil have med på landsholdet. Men i gymnasierne er det netop en gruppe af elever, som kan indeholde mange talenter. Eleverne i denne gruppe skal udvikles! Vi har ikke ”råd til” at se bort fra dem, for det kan være en meget stor gruppe af elever, som Danmark bliver fattig uden. Men de er virkelig udfordrende for vores system, fordi de skal motiveres mere end plejes. Gruppe 4 vil jeg tillade mig at tvivle på om vi skal kalde talenter.

Der er sociale begrundelser for at stimulere alle tre grupper af elever, men hidtidige erfaringer tyder på, at med så bredt et talentbegreb, bliver det vigtigt at se på organiseringen af undervisningen. Én time, én lærer og én klasse tilgodeser ikke altid de talentfulde elever fordi mere traditionel undervisningen ofte er rettet mod midten af en klasse. Udfordringer Inkluderende undervisning eller undervisningsdifferentiering i daglig undervisning – altså at ikke alle elever behøver den samme kost og i samme tempo – kan godt rummes i den daglige undervisning . Det sprænger ingen rammer, men udnytter de eksisterende muligheder. Det kræver dog, at læreren kan

2 Ulrik Wilbek: ”Gør en forskel. Hvad bidrager du med?” Lindhardt og Ringhof, 2010

Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 4

sprede over meget, både med hensyn til differentierede uddannelsesplaner og eksamensspørgsmål, som kan rumme mange niveauer og vinkler på det faglige stof. Det vil kræve nye overvejelser over hvordan læreren skal forberede sig, og hvilken rolle læreren skal have i undervisningen. Lærerrollen er under forandring, hvis den enkelte elev skal støttes mest muligt.

Afsmittende effekt. Det er ofte tale om, at talenter kan smitte andre middelgode elever til at blive bedre. Erfaringer fra udviklingsprojekter med talentarbejde i nogle økonomiklasse på hhx viser, at en klasse med meget dygtige talentfulde elever kan løfte en hel klasse, hvis klassedynamikken er til det. Omvendt kan talentfulde elever i andre ”udvalgte” klasser ikke få klassen til at flytte sig fagligt, hvis ikke klasserumskulturen matcher denne udvikling. Hvis talent skal smitte, skal der altså også andre ”håndtag” i brug. Talent smitter ikke altid af sig selv….

En del forsøg med studiefællesskaber sætter fokus på elevdifferentiering, altså at ikke alle elever skal møde samme undervisning eller behøver at være til stede på samme tid. En eller flere ugentlige timer, hvor hold med samme fag og niveau læses parallelt, kan skabe tid og rum for niveaudeling af eleverne. Eleverne hører fortsat til i deres almindelige klasse, men får med jævne mellemrum en ”saltvandsindsprøjtning” så de udfordres fagligt, uden at skulle følge undervisning uden for uddannelsestiden. Dette kan også videreføres til at lade eleven følge undervisning på en videregående uddannelsesinstitution. Tanken er fortsat at udfordre og motivere eleven, samtidig med at det faglige og sociale fællesskab på ungdomsuddannelsen bevares. Hidtidige forsøg viser, at en sådan ny organisering af elevens hverdag giver hurdler med at få skemaet til at ”gå op” eller få koordineret med videregående uddannelser er store. Endvidere skal læreren i tæt dialog med både elev, andre lærere og videregående uddannelser for at vide, hvad eleven har arbejdet med.

Forandringsteori Danmarks Evalueringsinstitut 2014

Hvad er en forandringsteori?

• Ikke en teori i videnskabelig forstand

• En model der beskriver, hvordan vi ønsker at nå bestemte mål med en indsats

Hvad kan en forandringsteori?

• Synliggøre en forestilling om sammenhæng mellem indsats og mål

• Udgøre en fælles ramme for en indsats

• Danne grundlag for evaluering

Led i en forandringsteori

• Indsats/aktivitet

• Trin på vejen

• Umiddelbare resultater

• Virkninger på længere sigt – Mål

Eksempel på forandringsteori

? Konkret

aktivitet Mål Trin på

vejen

Kontekstfaktor

Trin på

vejen Trin på

vejen

På hvilket grundlag opstilles forandringsteorier?

• egen viden

• beskrivelser af indsatsen

• forskning/undersøgelser

• faglig teori

• interview med dem, der har designet indsatsen

• Interview med dem der udfører indsatsen til hverdag

• osv.

Eksempel på forandringsteori

? Skemalagt

obligatorisk

elevtid til

skriftlig

vejledning

Bedre faglige

resultater

Eleverne får

bedre

forudsætninger

for at arbejde

med skriftlige

opgaver

Mere og

bedre

formativ

feedback på

skriftligt

arbejde

Stærkere

skriftlige

kompetencer

hos eleverne

Kontekstfaktor:

Skemalægning

understøtter

elevernes

fremmøde til

elevtid

Eksempel på forandringsteori

? Skemalagt

obligatorisk

elevtid til

skriftlig

vejledning

Bedre faglige

resultater

Eleverne får

bedre

forudsætninger

for at arbejde

med skriftlige

opgaver

Mere og

bedre

formativ

feedback på

skriftligt

arbejde

Stærkere

skriftlige

kompetencer

hos eleverne

Kontekstfaktor:

Skemalægning

understøtter

elevernes

fremmøde til

elevtid

Indikator:

Antal afleverede

opgaver

Succeskriterium:

Alle elever

afleverer

obligatoriske

skriftlige opgaver

Succeskriterium:

Alle elever får en

bestået karakter i

skriftlige opgaver

Indikator:

Elevernes karakterer

i skriftlige opgaver i

matematik og dansk

Hvad er en god forandringsteori? • Den er enkel og overskuelig.

• Den beskriver sammenhæng mlm indsats og mål.

• Den er velbegrundet.

• Den virker sandsynlig.

• Den kan forstås af andre end dem, der har udarbejdet den.

Referencer

Simpelt redskab til udarbejdelse af en forandringsteori. Anvendt i forbindelse med Ny Nordisk Skole:

http://www.eva.dk/projekter/ny-nordisk-skole/nns-dage/materiale/arbejdshaefte-til-indsatsteori

Hæfte, der detaljeret gennemgår, hvordan man kan udarbejde en indsatsteori/forandringsteori:

Fod på Frafaldet, EVA (2010)

http://www.eva.dk/projekter/2010/indsatsteori-paa-erhvervsskoler

Referencer

Teoretisk grundlag for den evalueringstilgang, der ligger til grund for forandringsteori:

• Michael Q. Patton (2008): Utilization-Focused Evaluation, 4.th ed. Sage. (Kap

10).

• Krevi (2008), Den logiske model - et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser: http://krevi.dk/files/Den_logiske_model_290808_0.pdf

• Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i Evaluering. Forlaget Systime Academic (Kap 4 og 7).

Danmarks Evalueringsinstitut