Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul 1 ... · Undervisningen ligger i forlængelse af den forgående dags med yderligere vægt på forskningsba-serede anvendelsesmuligheder

Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi

Modul: Modul 1, Trivsel og individuelle styrker

ECTS: 15

Semester + år: Efterår 2017

Undervisningssted: Aarhus

Modulansvarlig:

Lektor Hans Henrik Knoop, [email protected]

Undervisere:


Ph.d. Mette Ledertoug, [email protected]

Ph.d.Helle Harnisch, [email protected]

Lektor Poul Nissen, [email protected]

Vejledere:


Lektor Poul Nissen, [email protected]

Undervisningslokale

Se timeplan: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

Se gældende studieordning: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP-

MASTER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Positiv_psykologi_-

_gaeldende_fra_1.9.2017.pdf

Prøveform/eksamen

Se gældende studieordning: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP-

MASTER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Positiv_psykologi_-

_gaeldende_fra_1.9.2017.pdf

Vejledning og feedback

Hvordan er vejledning og feedback tilrettelagt på modulet? Hvis ikke der er vejledning og feedback

bør det fremgå, at der ikke er vejledning og feedback.

Evaluering

Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besva-

rer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resul-

tatet med de studerende på holdet.

Kvantitativ evaluering foregår: 17.11

mailto:[email protected]







http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/EVU/IUP-MASTER/Studieordninger_2017/Masteruddannelsen_i_Positiv_psykologi_-_gaeldende_fra_1.9.2017.pdf






2

Kvalitativ evaluering foregår: 17.11

*Se nærmere: http://edu.medarbejdere.au.dk/undervisere/undervisningsevaluering/

Formål

Modulet giver en bred indføring i positiv psykologi med hovedvægt på individet. På modulet

præsenteres og bearbejdes forskningsbaserede teorier og begreber, der vedrører individuelle

styrker og trivsel, herunder karakterstyrker, personlighedstræk, talenter, stile samt positive emo-

tioner, engagement, mening og andre faktorer, der fremmer fysisk og psykisk sundhed.

Kompetencemål

Viden og forståelse:

Viden om menneskets psykologiske konstitution, herunder karakterstyrker, talenter og

personlige lærings- og arbejdsstile

Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, foretag-

somhed, sociale relationer og sundhedstilstand

Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger for

positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de episte-

mologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet

Færdigheder:

Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anvendel-

se af forskningsbaserede test samt formidle resultatet

Færdighed i at analysere udfordringer i komplekse kontekster, der angår menneskers

sundhed, engagement, foretagsomhed og sociale relationer

Kompetencer:

Kompetence i at opdage og tackle udfordringer i egne arbejdssituationer og tage ansvar

for egen udvikling af styrker og læringsstile, samt indgå konstruktivt og autentisk i sam-

arbejdsrelationer med andre

Kompetence i at tilrettelægge og iværksætte komplekse interventioner og udviklingsfor-

løb, der sigter mod at udvikle andre menneskers talenter, styrker, emotioner, engagement

og sundhed

Indhold

Introduktion til positiv psykologis historie, teorier samt metoder anvendt til forskning og

evaluering

Personlige talenter: Intelligensprofiler og genvurdering af det biologiske bidrag til men-

neskers trivsel

Personlige stile: Kritisk afprøvning og anvendelse af kognitive stile, læringsstile og ar-

bejdsstile

Karakter- og signaturstyrker

Trivsel: Sundhed, engagement, mening, relationer og præstationer

3

Foretagsomhed som kompetence: Lysten til at gøre

Videnskabsteoretisk perspektivering samt videnskabelig kritik af positiv psykologi

Tilrettelæggelsesform

Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. de studerendes egne praksisproblemstillinger

samt en serie seminarer, der introducerer til modulets emner. I forbindelse med hvert seminar

faciliteres en række refleksions- og tilegnelsesprocesser – individuelt, parvist og gruppevist. Det

sikres herved, at den studerende får lejlighed til at relatere det præsenterede materiale til egen

virkelighed – praktisk såvel som konceptuelt. Som en del af undervisningen vil de studerende

afprøve positiv psykologi-interventioner både på sig selv og på andre. Der vil i undervisningen

blive reflekteret over interventionernes anvendelse og teoretiske udgangspunkt. Modulet består

desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier.

Eksamen og vejledning

Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter, men eksklusi-

ve forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (en normalside svarer til 2.400 anslag inklusive

mellemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med ud-

gangspunkt i den afleverede opgave. Ved en gruppeopgave forøges antallet af sider til 20 sider

ved to studerende og 25 studerende ved 3 studerende. Det mundtlige forsvar er fortsat individu-

elt. Det mundtlige forsvar vil bestå i et kort oplæg fra den studerende efterfulgt at spørgsmål fra

eksaminator og censor samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering

af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

I forbindelse med eksamensopgaven ydes der vejledning svarende til 5 arbejdstimer (inklusive

vejleders forberedelse).

Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i positiv psykologi.

Praktiske informationer

Kompendiet til faget samt grundbøger skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 Kø-

benhavn N. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/

under ”Undervisning” og ”Timeplaner” (tidligst i juli måned).

Grundbøger

Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København:

Dansk Psykologisk Forlag.

Seligman, M.E.P. (2010). At Lykkes. København: Forlaget Mindspace.

Øvrig litteratur (Artikler findes i kompendiet, bøger må skaffes særskilt)

Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22. årg. nr. 83.

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/evu-iup/

http://studerende.au.dk/arts/

4

Baumeister, R. et. al (2001). Bad Is Stronger Than Good. Review of General Psychology, Vol. 5.

No. 4. 323-370.

Donaldson, S. I., Dollwet, M. & Rao, M. A. (2015). Happiness, excellence, and optimal human

functioning revisited: Examining the peer-reviewed literature linked to positive psycholo-

gy. The Journal of Positive Psychology, Volume 10, Issue 3, pp. 185-195.

Fredrickson, B. L. (2013, July 15). Updated Thinking on Positivity Ratios. American Psycholo-

gist. Advance online publication. doi: 10.1037/a0033584Fredrickson, B. (2010). Positivi-

tet. København: Dansk Psykologisk Forlag. BOG

Garland, E. L. et al. (2010). Upward spirals of positive emotions counter downward spirals of

negativity: Insights from the broaden-and-build theory and affective neuroscience on the

treatment of emotion dysfunctions and deficits in psychopathology. Clinical Psychology

Review 30, pp. 849–864.

Klasen, F. et al. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers. Child De-

velopment, July/August, Volume 81, Number 4, Pages 1096–1113

Knoop, H. H. (2012). Du er din opmærksomhed: Hvordan mediernes negative focus påvirker

folkestemningen. I: Haagerup, U. (red.) (2012). Konstruktiv journalistik. Aarhus: Ajour.

Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize education. In:

Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (eds) (2010). Applied Positive Psy-

chology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health, and Society. New York: Rout-

ledge.

Knoop, H. H. (2016). The Eudemonics of Education. I Vittersoe, J. (Ed.) Handbook of Eudai-

monic Well-Being. Springer International Publishing.

Linder, A & Ledertoug, M. (2014). Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk

psykologisk Forlag. BOG

McNulty, J. K. & Fincham, F. D. (2012). Beyond Positive Psychology? Toward a Contextual

View of Psychological Processes and Well-Being. American Psychologist , Vol. 67, No. 2,

101–110

Miller, A. (2008). A Critique of Positive Psychology— or ‘The New Science of Happiness’.

Journal of Philosophy of Education, Vol. 42, No. 3-4, 2008

Nakamura, J. & Csikszentmihalyi, M. (2009). The concept of flow. In Snyder, C. R., & Lopez,

S. J. (Ed.). Oxford handbook of positive psychology. Oxford University Press, USA. 89-

105.

Niemiec, R. (2013). VIA Character Strengths - Research and Practice: The First 10 Years. In:

Knoop, H. H. & Delle Fave (Eds.). Well-Being and Cultures: Perspectives from Positive

Psychology. Dordrecht: Springer.

Nissen, P. (2007). Videnskabelige tekster – en vejledning. København: Dansk Psykologisk For-

lag. BOG

Peterson C. & Seligman, M.E.P. (2004). Character Strengths and Virtues – a Handbook and

Classification. New York: Oxford University Press. [De kapitler, som angår egne signa-

turstyrker, jf. VIA-test, der gennemføres som forberedelse] BOG

5

Reinecker, L. & Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave – opgaveskrivning på videregående ud-

dannelser. København: Samfundslitteratur. BOG

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2006). Self-Regulation and the Problem of Human Autonomy: Does

Psychology Need Choice, Self-determination, and Will? Journal of Personality, 74:6, De-

cember.

Seligman, M.E.P. (2010). At Lykkes. København: Forlaget Mindspace. BOG

Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, 218-235.

Wright, M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience Processes in Development:

Four Waves of Research on Positive Adaptation in the Context of Adversity. In: S. Gold-

stein and R.B. Brooks (eds.), Handbook of Resilience in Children. New York: Springer

Science + Business Media.

Zachariae, B. (2009). Livskvalitet. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G: Forebyggende sundheds-

arbejde. København: Munksgaard, 5. udg. Kap. 3, 67-84.

6

Undervisningsplan – oversigt

Session Dato og tid Undervisningstema Undervisere

1 Torsdag 21. september,

10.00 – 16.00

Introduktion til positiv psykologi

– 1. del Hans Henrik Knoop

2 Fredag 22. september,

9.30 – 15.30

Introduktion til positiv psykologi


3 Torsdag 5. oktober,

10.00 – 16.00 Flourishing Hans Henrik Knoop

4 Fredag 6. oktober,

9.30 – 15.30 Positivitet Hans Henrik Knoop

5 Torsdag 2. november,

10.00 – 16.00

Individuelle Styrker


6 Fredag 3. november,

9.30 – 15.30

Individuelle styrker

– 2. del Mette Ledertoug

7 Torsdag 16. november,

10.00 – 16.00 Resiliens Helle Harnisch


9.30 – 15.30

Undersøgelsesmetodologi og an-

vendelse af resultater vedr. indi-

viduelle styrker

Poul Nissen


9.30 – 15.30

Eksamensforberedelse og afrun-

ding Hans Henrik Knoop

7

Session 1: Introduktion til positiv psykologi – 1. del

Torsdag den 21. september, kl. 10.00 - 16.00

Underviser: Hans Henrik Knoop

Formål

At den studerende introduceres til uddannelsen og tilegner sig grundlæggende viden om positiv

psykologis forsknings- og anvendelsesmæssige genstandsområde – specifikt med henblik på

trivsel, lykke, individuelle styrker, vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer.

At den studerende i lyset af dette specifikt tilegner sig:



Viden om menneskets oplevelsesverden, herunder f.eks. engagement, emotioner, fore-

tagsomhed, sociale relationer og sundhedstilstand

Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger

for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epi-

stemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet

At lære hinanden at kende samt dannelsen af midlertidige arbejds- studie-grupper.

Indhold

Vi gennemgår grundlæggende teorier om menneskelig vækst og balance, og positiv psykologi

introduceres som videnskabeligt genstandsfelt. Undervejs faciliteteres undervisningen gennem

øvelser, demonstrationer mv., hvor vi også lærer hinanden bedre at kende. Der arbejdes under-

vejs endvidere med øvelser, som er fokuserede på at give førstehåndsoplevelser og stimulere

refleksion af nøglebegreber.

Litteratur knyttet til undervisningen

Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København:

Dansk Psykologisk Forlag.

Nakamura, J. & Csikszentmihalyi, M. (2009). The concept of flow. In Snyder, C. R., & Lopez,

S. J. (Ed.). Oxford handbook of positive psychology. Oxford University Press, USA. 89-105.

Forberedelse til undervisningen

Læs den obligatoriske litteratur

Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis.

Formulér – efter at have læst teksterne – i logbogsform:

o Hvad du lærte

o Hvad der undrer dig

o Hvilke nye muligheder du ser

o Hvilke nye barrierer du ser

o Hvilke nye prioriteter dette giver anledning til

8

Session 2: Introduktion til positiv psykologi – 2. del

Fredag den 22. september, kl. 9.30 - 15.30


Formål

At den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder om positiv psykologis

forsknings- og anvendelsesmæssige genstandsområde – specifikt med henblik på trivsel, lykke,

individuelle styrker, vilkår og forudsætning for godt arbejde samt præstationer.






Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætninger

for positiv psykologi, herunder fagets relation til andre psykologiske traditioner, de epi-

stemologiske grænser for emnefeltet, samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet

Indhold

Undervisningen ligger i forlængelse af den forgående dags med yderligere vægt på forskningsba-

serede anvendelsesmuligheder. – specifikt med henblik på vilkår og forudsætning for godt arbej-

de samt præstationer. Der arbejdes undervejs med øvelser, som er fokuserede på at give første-

håndsoplevelser og stimulere refleksion af nøglebegreber.


Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22. årg. nr. 83.

Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize education. In:

Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (eds) (2010). Applied Positive Psy-

chology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health, and Society. New York: Rout-

ledge.

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2006). Self-Regulation and the Problem of Human Autonomy: Does

Psychology Need Choice, Self-determination, and Will? Journal of Personality, 74:6, De-

cember.


Læs den obligatoriske litteratur og vurdér den i forhold til tidligere læst litteratur og tidli-

gere undervisning.



o Hvad du lærte


9




10

Session 3: Flourishing

Torsdag den 5. oktober, kl. 10.00 - 16.00


Formål

At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. personlig og social vækst i pædagogik,

uddannelse og arbejdsliv.






Indhold

Med afsæt i Martin Seligmans reviderede syn på positiv psykologi gennemgås og diskuteres teo-

ri, metoder og redskaber af betydning for personlig og social vækst.

Der arbejdes efterfølgende med forskellige tests og øvelser i relation hertil.


Seligman, M.E.P. (2010). At lykkes. København: Forlaget Mindspace.

Baumeister et. al (2001). Bad Is Stronger Than Good. Review of General Psychology, Vol. 5. No.

4. 323-370.

Forberedelse til undervisningen:


gere undervisning.



o Hvad du lærte





11

Session 4: Positivitet

Fredag den 6. oktober, kl. 9.30 - 15.30


Formål

At den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder vedr. positivitet.






Indhold

Med afsæt i Barbara Fredricksons forskning i positivitet gennemgås teori, metoder og redskaber

vedr. positivitet. Der arbejdes efterfølgende med forståelse af egen positivitets-ratio


Fredrickson, B. (2010). Positivitet. København: Dansk Psykologisk Forlag

Fredrickson, B. L. (2013, July 15). Updated Thinking on Positivity Ratios. AmericanPsycholo-

gist. Advance online publication. doi: 10.1037/a0033584

Garland, E. L. et al. (2010). Upward spirals of positive emotions counter downward spirals of

negativity: Insights from the broaden-and-build theory and affective neuroscience on the

treatment of emotion dysfunctions and deficits in psychopathology. Clinical Psychology

Review 30, 849.



gere undervisning.

Scor din egen positivitetsratio (tager ca. to minutter) hver aften to uger forud for undervis-

ningen: http://www.positivityratio.com/single.php



o Hvad du lærte





http://www.positivityratio.com/single.php

12

Session 5: Individuelle styrker – 1. del

Torsdag den 2. november, kl. 10.00 - 16.00


Formål

At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. karakterstyrker, stile og talenter samt

kompetence i at anvende styrkebaserede tilgange i egen praksis.




Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anven-

delse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet

Indhold

Vi gennemgår i overblik teorier vedr. individuelle styrker og fokuserer herefter særligt på karak-

terstyrker, stile og talenter. På baggrund heraf gennemføres en række øvelser, der sætter den stu-

derende i stand til at arbejde konkret styrkebaseret.

Der gennemføres midtvejsevaluering.


Peterson C. & Seligman, M.E.P. (2004): Character Strengths and Virtues – a Handbook and

Classification. New York: Oxford University Press. [De kapitler, som angår egne signaturstyr-

ker, jf. VIA-test, der gennemføres som forberedelse]


Scor VIA-testen og find herved dine signaturstyrker:

www.viacharacter.org/Surveys/SurveyCenter.aspx

Læs kapitlerne vedr. dine signaturstyrker i den obligatoriske litteratur og vurdér den i for-

hold til tidligere læst litteratur og tidligere undervisning.



o Hvad du lærte





13

Session 6: Individuelle styrker – 2. del

Fredag den 3.november, kl. 9.30 - 15.30

Underviser: Mette Ledertoug

Formål

At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. identifikation af egne og andres styr-

ker i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv.




Færdighed i at kortlægge f.eks. personers styrker, talenter eller læringsstile ved anven-

delse af forskningsbaserede test samt formidle resultatet

Indhold

Mette Ledertoug vil give indblik i sit ph.d.-projekt i Gladsaxe Kommune

hvor elevers karakterstyrker er kortlagt og anvendt som en del af grundlaget for tilrettelæg-

gelsen af undervisningen, og

hvor effekten af styrkebaserede interventioner forsøges målt som øget trivsel og forbedrede

faglige præstationer.


Linder, A & Ledertoug, M. (2014). Livsduelighed og børns karakterstyrker. København: Dansk

psykologisk Forlag.

Niemiec, R. M. (2013). VIA character strengths: Research and practice (The first 10 years). In:

Knoop, H. H. & Fave, A. D. (Eds.), Well-being and cultures: Perspectives on positive

psychology (pp. 11-30). New York: Springer.



gere undervisning.



o Hvad du lærte





14

Session 7: Resiliens

Torsdag den 16. november, kl. 10.00 - 16.00

Underviser: Helle Harnisch

Formål

At den studerende tilegner sig viden og færdigheder vedr. resiliens






Indhold

Helle Harnisch vil via sin forskning i resiliens i sit ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet og Cen-

ter for Torturofre gennemgå områdets

definitioner

historik

teori

anvendelse

- og herunder diskutere og kritisere forskellige positioner inden for forskningsfeltet.


Klasen, F. et al. (2010). Posttraumatic Resilience in Former Ugandan Child Soldiers. Child De-

velopment, July/August, Volume 81, Number 4, Pages 1096–1113

Ungar, M. (2008). Resilience across Cultures. British Journal of Social Work 38, 218-235.

Wright , M. O., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience Processes in Development:

Four Waves of Research on Positive Adaptation in the Context of Adversity. In: S. Gold-

stein and R.B. Brooks (eds.), Handbook of Resilience in Children. New York: Springer

Science + Business Media.



gere undervisning.



o Hvad du lærte



15



16

Session 8: Undersøgelsesmetodologi og anvendelse af resultater vedr. individuelle styrker

Fredag den 17. november, kl. 9.30-15.30

Underviser: Poul Nissen

Formål

Til forskel fra den humanistiske psykologi mere filosofi- og erfaringsbaserede tilgang i 60’erne

og 70’erne vægtes en mere empiribaseret tilgang inden for det positive psykologiske fagområde.

Læringsmål er:

At den studerende tilegner sig viden om, hvorledes man kan udarbejde forskningsdesign og

vurdere empiriske undersøgelser.

Derudover at kunne vurdere det metodiske grundlag for empiriske undersøgelser, herunder

effektundersøgelser, samt analysere og vurdere de konklusioner, der drages, bl.a. med hensyn

til validitet og reliabilitet.

Indhold

Introduktion til empirisk forskning i et metodologisk og videnskabsteoretisk perspektiv.

Hvad er videnskabelighed?

Præsentation af forskellige designtyper herunder effektundersøgelser og deres muligheder og

begrænsninger.

Evidensniveauer og vurdering af metodologisk robusthed.

Hvordan disponeres en videnskabelig tekst?

Eksempler på dataindsamlingsinstrumenter, multiinformante skalaer, analoge rating scales,

mv.

Deskriptiv statistik, herunder T- og z-scores og effektstørrelse (ES). Kvalitative og kvantita-

tive metoder samt Mixed Methods.

Regler for referencer, herunder APA-referencesystemet.


Reinecker, L. & Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave – opgaveskrivning på videregående ud-

dannelser. København: Samfundslitteratur.

Nissen, P. (2007). Videnskabelige tekster – en vejledning. København: Dansk Psykologisk For-

lag



gere undervisning.



o Hvad du lærte





17

Session 9: Positiv psykologi i det større perspektiv og eksamensforberedelse

Fredag den 24. november, kl. 10.00 - 16.00

Undervisere: Hans Henrik Knoop

Formål

At den studerende tilegner sig viden om positiv psykologis placering i det moderne videnskabs-

historiske og videnskabsteoretiske landskab, udspændt som den er mellem klassisk-positivistiske

målinger og transformative metoder, der søger praksisforandring for mennesker og institutioner.


Viden om de videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske rammer og forudsætnin-

ger for positiv psykologi,

o herunder relationen til andre psykologiske traditioner,

o de epistemologiske grænser for emnefeltet

o samt videnskabeligt fremsat kritik af feltet

At den studerende får overblik over rammerne for eksamen.

Indhold

På baggrund af artiklerne af Donaldson, Dollwet & Rao (2015) og Knoop (2012, 2016) præsen-

teres og diskuteres positiv psykologis relation til den øvrige psykologi.

Der gennemgås og diskuteres på baggrund af den øvrige litteratur en række kritikpunkter og an-

befalinger, som har været fremsat over for positiv psykologi.

Der gennemføres en afrundende spørgsmål-svar-proces i forhold til undervisning og eksamen.

Der orienteres om kollektiv og individuel vejledning.


Donaldson, S. I., Dollwet, M. & Rao, M. A. (2015). Happiness, excellence, and optimal human

functioning revisited: Examining the peer-reviewed literature linked to positive psycholo-

gy. The Journal of Positive Psychology, Volume 10, Issue 3, pp. 185-195.

Knoop, H. H. (2016). The Eudemonics of Education. I Vittersoe, J. (Ed.) Handbook of Eudai-

monic Well-Being. Springer International Publishing.

Knoop, H. H. (2012). Du er din opmærksomhed: Hvordan mediernes negative focus påvirker

folkestemningen. I: Haagerup, U. (red.) (2012). Konstruktiv journalistik. Aarhus: Ajour.

18

McNulty, J. K. & Fincham, F. D. (2012). Beyond Positive Psychology? Toward a Contextual

View of Psychological Processes and Well-Being. American Psychologist , Vol. 67, No. 2,

101–110

Miller, A. (2008). A Critique of Positive Psychology— or ‘The New Science of Happiness’.

Journal of Philosophy of Education, Vol. 42, No. 3-4, 2008



gere undervisning.

Brug dertil en time på Google Scholar med søgning på "positive psychology" fra årene ef-

ter 2010 og dan jer et indtryk af, hvor meget der skrives på feltet – og hvilken kritik der er

af feltet.

Forbered evt. spørgsmål i relation til undervisning og eksamen

Documents

Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul 1 ... · Undervisningen ligger i forlængelse af den forgående dags med yderligere vægt på forskningsba-serede anvendelsesmuligheder