USA’S BEKÆMPELSE AF TERRORISME - forsvaret.dk · UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET 3 RESUME Specialet indeholder en analyse af USA’s National Security Strategy og en valgte idealstrategi

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET1

FORSVARSAKADEMIETVUT II/L-STK 2002/2003

SPECIALEGRUPPE 4 APRIL2003KN C.A. AnkerstjerneKN A.S. KristiansenKN J. Petersen

USA’S BEKÆMPELSE AFTERRORISME

Speciale

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET2

FORSVARSAKADEMIET APRIL 2003VUT II/L-STK 2002/2003

TITELSIDE

Specialegruppe 4

KN C.A. AnkerstjerneKN A.S. KristiansenKN J. Petersen

USA’S BEKÆMPELSE AF TERRORISME

Er USA’s strategi til bekæmpelse af terrorisme effektiv?

Specialet analyserer sig frem til en effektivtetsteori for bekæmpelse af terrortruslenpost-11. september 2001. Med baggrund i denne foretages en komparativ analysemed USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi set i lyset af USA’s faktiske handlinger.Dette for at kunne udlede om USA’s strategi vil være effektiv.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET3

RESUMESpecialet indeholder en analyse af USA’s National Security Strategy og en valgteidealstrategi til bekæmpelse af terrorisme. Som verdens førende nation er USA ret-ningsgivende for den strategi, der lægges imod terrorisme - men er USA’s valg afstrategi til bekæmpelse af terrorisme effektiv?

Som grundlag for en effektivitetsmåling er opstillet en idealstrategi, der er udvalgtefter at skulle indeholde tre overordnede kriterier: Opbygning af alliancer, opnåelse afglobal offensiv bekæmpelse samt defensiv kapacitet. De valgte kriterier fremkomgennem en diskussion af begreberne; terrorisme, årsager til terrorisme samt terror-truslen. Valget af idealstrategi, faldt på Barry Posen: Grand Strategy, Strategy, andTactics. Strategien blev efterfølgende brugt til at gennemføre en komparativ analysemed det vigtigste strategiske dokument National Security Strategy.

I analysen er vægtet sammenligninger på tre hovedområder: Opbygninger af allian-cer, koordinering af ressourcer og efterretning samt den offensive bekæmpelse afden globale terrorisme. Det skal dog tilføjes, at Barry Posen kun i meget ringe gradbeskæftiger sig med bekæmpelsen af årsager og bekæmpelsen indenfor det økono-miske område.

Af analysen fremkom en god overensstemmelse mellem Idealstrategien og NSS pådet område, der dækker den offensive bekæmpelse. De tiltag som foreslås af BarryPosen dækkes fuldt ud af den strategi, USA har lagt.I analysen af det område, der dækker koordinering af ressourcer og efterretninger,ses en god udnyttelse af andre ikke amerikanske midler. Empirisk set er der flereeksempler på, at bekæmpelsen af terrorismen er foregået uden amerikansk involve-ring, dog har amerikanerne også vist vilje til at slå hårdt til.

NSS vægter USA’s evne til at kunne slå til mod terrorismen når som helst og hvorsom helst. I deres kamp for at nå deres End State vil USA om nødvendigt krænkeandre stater. Især i Mellemøsten vil der skabes grobund for en fortsat utilfredshed oget fortsat motiv for terroristernes kamp mod USA. I vores analyse har vi fundet, atden manglende erkendelse af, at det er vigtig at skabe forståelse hos andre aktørerog vanskeligheden med at retfærdiggøre den valgte strategi, er NSS dokumentetssvageste punkt.I forhold til den sammenhæng, der er påvist mellem Posen-strategiens hoved-områ-der, vil en manglende opbakning få negative konsekvenser for omfanget af de allie-rede bidrag indenfor ressource og efterretningsområdet, såfremt dette ikke efterlevesi større omfang end beskrevet i NSS.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET4

INDHOLDSFORTEGNELSE

TITTELSIDE ............................................................................................................... 2RESUME .................................................................................................................... 3INDHOLDSFORTEGNELSE ...................................................................................... 4FORORD .................................................................................................................... 6KAPITEL 1.................................................................................................................. 7

INDLEDNING.......................................................................................................... 7Opgaveformulering.............................................................................................. 7Generelt............................................................................................................... 7Emneformulering ............................................................................................... 10Emnevalg .......................................................................................................... 12Metode og struktur............................................................................................. 14Generelt............................................................................................................. 15

Rammer og struktur .............................................................................................. 15Vægtning ........................................................................................................... 16Kilder ................................................................................................................. 16Noteapparat....................................................................................................... 19Forudsætninger, afgrænsninger og definitioner................................................. 19

KAPITEL 2................................................................................................................ 20IDEALSTRATEGIEN.........................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Generelt............................................................................................................. 20Terrorisme som begreb......................................................................................... 20

Terrortruslen...................................................................................................... 21Opfattelsen af terrortruslen................................................................................ 22Terrortruslen...................................................................................................... 23Den nye terrorisme............................................................................................ 24Årsager til terrorisme ......................................................................................... 25Den amerikanske trusselopfattelse.................................................................... 26Terrornetværket................................................................................................. 27

IDEALSTRATEGIEN............................................................................................. 30Generelt............................................................................................................. 30Valg af Strategi .................................................................................................. 30Beskrivelse af Idealstrategien............................................................................ 31Konklusion......................................................................................................... 33Idealstrategiens indbyrdes afhængighed........................................................... 34

KAPITEL 3................................................................................................................ 35USA’S NATIONALE SIKKERHEDSSTRATEGI .................................................... 35

Generelt............................................................................................................. 35USA’s nationale sikkerhedsstrategi – Baggrund................................................ 35

Hart-Rudman Kommissionen – USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi i perspektiv. 36Delkonklusion på Hart-Rudman kommissionen................................................. 37

USA’s nationale sikkerhedsstrategi – Uformning .................................................. 38Delkonklusion på udformningen af NSS............................................................ 39

USA’s nationale sikkerhedsstrategi - Forord ......................................................... 39Delkonklusion på NSS forord.................................................................................... 40

USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi - Hoveddokumentet ..................................... 41

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET5

Generelt............................................................................................................. 41I. afsnit – Overview of America’s International Strategy .................................... 41II. Afsnit - Champion Aspirations for Human Dignity.......................................... 43III. Afsnit – Strengthen Alliances to Defeat Global Terrorism and Work to PreventAttacks Against Us and Friends. ....................................................................... 44IV. Afsnit - Work with others to Defuse Regional Conflicts ................................ 52V. afsnit - Prevent our enemies from threatening us, our allies, and our friends,with weapons of mass destruction..................................................................... 52VI. Afsnit - Ignite a new era of global economic growth through free markets andfree trade ........................................................................................................... 54VII. Afsnit - Expand the circle of development by opening societies and buildingthe infrastructure of democracy. ........................................................................ 54VIII. Afsnit - Develop agendas for cooperative action with other main centres ofglobal power. ..................................................................................................... 55IX. Afsnit - Transform America’s national security institutions to meet thechallenges and opportunites of the twenty-first century.”................................... 56

Konklusion på kapitel 3. ........................................................................................ 57KAPITEL 4................................................................................................................ 59

Analyse af National Security Strategy of the United States of America potentielleeffektivitet i relation til forhold til idealstrategien. ................................................... 59

Metodebeskrivelse............................................................................................. 59Indledende betragtninger................................................................................... 59Grand Strategy formål ....................................................................................... 61Betragtninger om perspektiver inden for International Politik ............................ 63Grand Strategy formål i relation til det internationale samfund .......................... 64Grand Strategy betragtninger i eksempelvise enkeltsituationer......................... 65Sammenfatning af diskussionen om Grand Strategy formål.............................. 68

Grand Strategy midler ........................................................................................... 69Anvendelsen af efterretninger til bekæmpelsen af netværket............................ 69Anvendelsen af globale strategiske ressourcer ................................................. 71

Bekæmpelsen af truslen med politiske, økonomiske og militære virkemidler ....... 71Bekæmpelsen af netværket på det politisk-diplomatiske plan ........................... 72Bekæmpelsen af netværkets økonomiske side ................................................. 74Bekæmpelse af netværket med militære midler ................................................ 76Sammenfattende og afsluttende bemærkninger til kapitel 4.............................. 79

KAPITEL 5................................................................................................................ 82Arbejdet med kapitel 1....................................................................................... 82Arbejdet med kapitel 2....................................................................................... 82Arbejdet med kapitel 3....................................................................................... 83Arbejdet med kapitel 4....................................................................................... 83

Perspektivering ..................................................................................................... 84

Desuden indeholder specialetTILLÆG: Noter ……………………………………………………………………..p.1 – p. 6

Bilag A: Figur visende opgavestrukturenBilag B: Bibliografi

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET6

FORORD

Man kan stille sig selv spørgsmålet, ”Hvordan kan tre studerende på Forsvarsaka-demiet bidrage med ny viden til debatten omkring et emne, som i vid udstrækningforsøges vendt og drejet i forskerverdenen”. Terrorisme, og ikke mindst USA’s be-kæmpelse af terrorisme, er blevet en ikke uvæsentlig del af den forskning, der findersted bl.a. inden for freds- og konfliktforskning og internationale studier, og hvor manend vender blikket hen ses forskellige holdninger og indgangsvinkler. Vi har derforset det som lidt af en udfordring at søge at finde en tilgangsvinkel, som endnu ikke erblevet undersøgt og offentliggjort. Det har været en spændende proces, men vi vilikke lægge skjul på, at den uenighed, der præger debatten i dag omkring bl.a. defini-tion på terrorisme og årsager til terrorisme også projekterede sig ned i vores lille tre-mandsgruppe. Vi har valgt en metode at vurdere USA’s bekæmpelse af terrorismepå og holder os tro mod vores hovedide – rigtig eller forkert – så er det blot en mådeat undersøge emnet på. Vi håber derfor i al beskedenhed på at kunne bidrage, hvisikke med ny viden, så i det mindste til debatten om USA’s bekæmpelse af terrorisme.

GOD LÆSELYST

A.S. Kristiansen J. Petersen C.A. Ankerstjerne

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET7

KAPITEL 1.

INDLEDNING

Opgaveformulering

Specialegruppen har fået følgende opgaveformulering tildelt af Institut for Strategi(IFS):

USA’s bekæmpelse af terrorisme.

Diskussion af opgaveformuleringen.Opgaveformuleringen er bredt formuleret, hvorfor gruppen i det efterfølgende vil ela-borere over og analysere hovedtitlen. Formålet er at fastlægge sigtet med specialetherunder præciserer væsentlige vendingers og begrebers betydning samt at identifi-cere relevante forudsætninger og rammer med henblik på opstilling af den endeligeproblemformulering.

Generelt

USA oplevede den 11. september 2001 den værste terrorhandling i historien. I køl-vandet på denne handling har USA iværksat en verdensomspændende jagt på terro-rister, ikke alene på dem som stod bag angrebet, men på alle terrorister inklusive destater og regimer, der huser og støtter dem. Terrorangrebet er derfor blevet et ven-depunkt for USA’s sikkerhedsopfattelse. Efter indsættelsen af G.W. Bush som præsi-dent i januar 2001 var strategien, at Bush-regeringen ikke ville engagere sig yder-ligere internationalt.USA skulle løse egne problemer og lade omverdenen klare sig selv, men fra den 11.september blev den politiske dagsorden ryddet og et nyt mål sat i stedet. Bush’s nyemålsætning er klar. Den organiserede terrortrussel skal knuses. Dette vil ifølge Bushføre til, at gamle konflikter forsvinder. Den ny nationale sikkerhedsstrategi af 22.september 2002 formulerer ”præventive angreb” og ”defensiv intervention” som endel af den formulerede strategi, hvilket også er en klar optrapning i forhold til tidligere,hvor der fokuseredes på afskrækkelse og inddæmning. USA lægger heller ikke skjulpå, at man ønsker at kunne handle selv for at opnå maksimal fleksibilitet i forhold tilinternationale organisationer, egne handlinger, udenrigspolitik og forsvarsbudget.Med terrorangrebet den 11. september 2001 blev terrorisme også globalt set til et afde højest prioriterede begreber i sikkerhedspolitikken. Allerede et døgn efter vedtogNATO at aktivere artikel 5 i Atlantpagten, hvilket betød, at angrebet blev opfattet somen militær aggression rettet ikke alene mod USA, men mod alle landene i forsvars-alliancen. Dermed gjorde NATO principielt den globale bekæmpelse af terrorisme tilet helt centralt anliggende, hvorfor terrorismebekæmpelse i meget højere grad endtidligere blev et militært anliggende. For de europæiske NATO-lande indebar dette enhel ny sikkerhedspolitisk situation, mens det for amerikanerne blev opfyldelsen af et

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET8

politisk mål som USA allerede i forbindelse med udformningen af NATO’s strategiskekoncept ved 50-årstopmødet i Washington DC i 1999 havde argumenteret for at gøretil et centralt NATO-anliggende. Dette havde de europæiske NATO-lande imidlertidværet afvisende over for, men den 11. september ændrede deres holdning. For-svarspolitisk skulle der således tænkes i nye baner. Det skulle man også på mangeandre områder, hvor terrorismebekæmpelse med et slag fik høj prioritet. Både i nati-onalt, bilateralt, multilateralt samt internationalt regi vedtog man nye initiativer, gen-nemførte ny lovgivning, tilsluttede sig nye konventioner og forstærkede det interna-tionale samarbejde om terrorbekæmpelse inden for områder som politi, diplomati,bistandssamarbejde, militære anliggender og økonomi - alt sammen med udgangs-punkt i kampen mod terrorisme.

USA har gennem de sidste 50 år været Europas garant for sikkerhed og stabilitet.Ved murens fald og Sovjetunionens efterfølgende opløsning kan USA betegnes somverdens eneste supermagt. Der er opstået en ny verdensorden, og denne situationhar givet USA en nøgleposition i verden. USA indtager derfor den styrende rolle overfor det resterende verdenssamfund, hvorfor USA’s valg af strategi for bekæmpelsenaf terrorisme har og også fremover vil få stor indflydelse på fremtidens globale sik-kerhedsopfattelse. Præsident George W. Bush har vist sig urokkelig over for ver-denssamfundets reaktioner i forhold til hans planlagte strategi: Enten er man medham eller imod ham. Men hvor er USA på vej hen – i den rigtige retning?

I specialet ønskes strategien til bekæmpelse af terrorisme derfor nærmere be-lyst.

De nye fronter i USA’s optik er Yemen, Syrien, Somalia, Sudan, Georgien, Filippi-nerne og Indonesien og det som er blevet døbt ” Ondskabens Akse” – Irak-Iran-Nordkorea – totalitære regimer, der er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.Som det ser ud lige nu, er USA’s blik vendt mod denne ” Ondskabens Akse”1, og enkrig mod Irak er allerede pågående.

OpgavediskussionI det efterfølgende vil vi derfor, med udgangspunkt i strategi diskutere opgaven foropstilling af, hvad vi vurderer som værende relevante problemstillinger i tilknytning tilen analyse heraf.Ved strategi forstås i denne sammenhæng en overordnet plan, der beskriver hen-sigter i forhold til et forventet hændelsesforløb.

Terrorangrebene på USA i 2001 har bragt 1990’ernes strategier for terrorbekæm-pelse i centrum for amerikansk sikkerhedspolitik. Dette skift har fået konsekvenserfor, hvad der opfattes som legitim adfærd for staters udøvelse af politisk autoritet iforhold til deres befolkninger. Hvor 1990’erne var fortaler for, at respekt for menne-skerettigheder, demokrati og retsstaten skulle have konsekvenser for staters interna-tionale rettigheder og forpligtigelser, nedtones dette krav i dag til fordel for effektivi-tetskriteriet2. Et eksempel på, at stabilitet er vigtigere end overholdelse af men-neskerettighederne, er samarbejdet mellem USA og de centralasiatiske stater i for-bindelse med USA’s intervention i Afghanistan. Desuden betyder prioriteringen af

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET9

terrorbekæmpelse ændringer i USA’s forhold til de allierede. Hvor USA i 1990’ernegjorde en indsats for at demonstrere loyalitet overfor gamle allierede og forstærkerelationerne, kræver USA nu de allieredes accept af USA’s ret til i erklæret selvfor-svar at gribe til militære midler mod enhver stat, der mistænkes for revolutionærkrigsførelse gennem brug af masseødelæggelsesvåben eller medvirken til terror-handlinger. Dette giver anledning til uoverensstemmelser samt politiske dilemmaer,fordi der hersker tvivl om USA’s adfærd sker under hensyntagen til statssamfundetsfælles interesser og regler for legitim adfærd. En væsentlig del af USA’s krig modterror er rettet mod stater, enten som potentielle mål for militær intervention eller somsamarbejdspartnere i krigen. Internationalt har indsatsen primært rettet sig mod Asi-en og Mellemøsten, hvor militante islamistiske grupper menes at have sine vigtigstebaser. Militær intervention og assistance har ikke været det eneste redskab til be-kæmpelse af grænseoverskridende terrornetværk. Indefrysning af formodede ter-rorgruppers bankindeståender og udveksling af efterretningsoplysninger om dem ud-gør også en del af indsatsen. I forlængelse af krigen mod terror har USA ligeledes,som et element i den nationale sikkerhedsdoktrin, erklæret, at landet i selvforsvar harret til at gribe til militære midler mod enhver stat, der mistænkes for at ville brugemasseødelæggelsesvåben mod USA eller for at støtte terrorgrupper. Ligeledes harUSA gennem afvisning af den internationale straffedomstols universalitet sendt etsignal, der kan opfattes som udtryk for, at USA ønsker at bevare retten til aktioner,der ikke falde inden for rammerne af eksisterende opfattelser af retfærdighed i detinternationale samfund såfremt nationale sikkerhedshensyn opfordrer dertil. Dermedhar USA yderligere banet vejen for en strategi til bekæmpelse af terrorisme, der talerfor total destruktion af fjenden. Krigen mod terror handler dog ikke alene om inter-nationalt at fjerne terroristers adgang til teknologi og baser gennem samarbejde medstater, der støtter USA’s terrorbekæmpelse, og sanktioner mod såkaldte slyngel-stater, der modsætter sig USA’s doktrin om terror og masseødelæggelsesvåben.Mindst lige så vigtig er forsvaret af USA’s nationale territorium.

Sideløbende med indsatsen på den internationale arene har Bush-regeringen øgetden sikkerhedsmæssige indsats på hjemmefronten med henblik på at afsløre even-tuelle tilbageværende terrorceller i USA og forhindre fremtidige anslag. Denne inden-rigspolitiske kamp mod terror har bestået af flere tiltag. Bl.a. vedtog kongressen densåkaldte ”U.S. Patriot Act”, som præsident Bush underskrev den 26. oktober 2001.Loven, udvider beføjelserne for det, der senere er blevet betegnet som overvåg-ningsstaten. Den gør det muligt for Justitsministeriet bl.a. at tilbageholde udenland-ske statsborgere alene på grundlag af mistanke, begrænser domstolenes mulighedfor at gribe ind over for illegale aflytninger af telefoner og Internettet, lovliggør brugenaf hemmelig ransagning, giver forbundspolitiet FBI adgang til at indhente sensitivepersonoplysninger og inddrager som noget nyt efterretningstjenesten CIA i overvåg-ningen af amerikanske statsborgere. Den indenrigspolitiske kamp mod terror har iforlængelse heraf bl.a. også omfattet etablering af et ministerium for nationens sik-kerhed, indsættelse af militære tribunaler og stigende hemmeligholdelse af offentligeoplysninger. Konsekvensen, af at terrortruslen har stået øverst på USA’s sikkerheds-politiske dagsorden i over et år, har også på hjemmebane demonstreret, at menne-skerettigheder må vige, hvis USA’s sikkerhed står på spil. Dette kan underbygges afat fangerne på den amerikanske base på Cuba er blevet nægtet status af krigsfangergennem en klassificering af fangerne som internerede3, bragt til basen med henblik

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET10

på afhøring, hvorfor de ifølge USA ikke er omfattet af Geneve-konventionens be-stemmelser om international væbnet konflikt4.Gruppen udledte derfor, på baggrund af ovenstående, at en behandling af strategienkunne fortages gennem en nærmere undersøgelse af, hvorvidt USA’s strategi vil væ-re i stand til at bekæmpe terrorisme.

Efter manges opfattelse har USA i stigende grad tiltaget sig for store magtbeføjelsersom hegemon5 i det internationale system og har primært handlet i overensstem-melse med egne interesser. Dette har skabt utilfredshed såvel hos USA’s allieredesom blandt øvrige stater i det internationale system. Det er dog ikke i alle situationer,at USA handler på egen hånd, men der kan ikke herske megen tvivl om, at USA omnødvendigt vil handle uafhængigt af omverdenens accept, når der er vitale nationaleinteresser på spil.Siden den 11. september 2001 er der i denne kontekst sat fokus på den tætte rela-tion mellem terrorisme, den globale jagt på olie og USA’s nationale sikkerhed. For-bindelsen mellem olie og national sikkerhed har været et signifikant emne for USAsiden 2. Verdenskrig og vil formodentligt blive en endnu vigtigere faktor, i takt med atamerikanske reserver svinder ind, og USA bliver endnu mere afhængig af udenland-ske olieressourcer, hvoraf mange er lokaliseret i områder med ustabilitet og konflikt.At olien er en vigtig del af den amerikanske nationale sikkerhed blev bl.a. understre-get gennem følgende udtalelse fra kongresmedlem Henry J. Hyde i juni 2002 underen høring vedrørende USA’s oliebehov: ”USA’s nationale sikkerhed afhænger af denpålidelige tilførsel af energi til at understøtte vores behov. Vi regner med energi til atbeskytte vores sikkerhed…[..]. Enhver forstyrrelse af olietilførslen vil blive betragtetsom en vital trussel mod vores nationale sikkerhed og kan anføres som casus belli -årsag til krig.”Gruppen fandt derfor, at man ligeledes kunne undersøge, hvorvidt kampen mod ter-rorisme ved at have defineret denne som en afgørende faktor i opretholdelsen af denglobale sikkerhed6 anvendes som en ”label” for andre politiske målsætninger medhenblik på en styrkelse af USA’s globale indflydelse for bl.a. at sikre eget energi-forbrug.

Emneformulering

På baggrund af gruppens indledende opgavediskussion fandt vi således frem til føl-gende to overordnede problemstillinger, der i tilknytning til opgaven anses for at kun-ne lægge op til en analyse af strategien:

1. Er USA’s strategi i stand til at bekæmpe terrorisme?

2. Anvender USA kampen mod terrorismen som en ”label” for at opnå øget glo-bal indflydelse?

I det efterfølgende vil gruppen med udgangspunkt i et antal opstillede kriterier kortdiskutere de anførte problemstillinger og på baggrund heraf foretage en afvejning afdisse for udarbejdelse af specialets emneformulering.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET11

Med to problemstillinger in mente drøftede gruppen i relation hertil, hvilken indgangs-vinkel vi ønskede skulle ligge til grund for specialet. Gruppen fandt i denne forbin-delse, at det ville være oplagt at foretage en effektivitetsmåling af USA’s strategi,hvorfor dette således vil repræsenterer et af følgende kriterier for vurderingen af pro-blemstillingernes relevans.

Afvejningen foretages på baggrund af de af gruppen følgende opstillede kriterier:

• Problemstillingernes relevans i forbindelse med en effektivitetsmåling af USA’sstrategi.

• Problemstillingens omfang, herunder hvorvidt denne vurderes at kunne bæreet selvstændigt specialeemne, eller hvorvidt denne helt eller delvist med fordelvil kunne integreres.

• Problemstillingens mulighed for at kunne underbygges empirisk.

Overordnet ses begge spørgsmål i sig selv at række til et speciale, hvorfor det vil væ-re nødvendigt at koncentrere sig om at udvælge et.

Problemstilling 1.Problemstillingen anses for at kunne underlægges en effektivitetsmåling. Spørgs-målet rummer dog både den internationale- og nationale dimension, hvilket eftergruppens vurdering er for omfattende til at kunne behandles inden for de gældenderammer for specialets omfang7. Vi ser os derfor nødsaget til at foretage en afgræns-ning af problemstillingen. I denne henseende fandt vi en analyse af effektiviteten in-den for den nationale ramme mindre interessant i association til terrortruslens globaleomfang. Det vil dog ikke være muligt at arbejde med USA’s valg af kurs for bekæm-pelse af terrorisme uden i noget omfang at berøre de indenrigspolitiske sikkerheds-mæssige tiltag, hvorfor vi, afgrænsningen til trods, forbeholder os retten til at trækketråde til dette område for at skabe de nødvendige sammenhænge.

Problemstilling 2.Spørgsmålet søger at komme ind bag strategien for at afdække en eventuelt skjulthensigt. Gruppen vil i relation hertil skulle bevise/afkræfte, hvorvidt USA har ”sikker-hedsliggjort” bekæmpelsen af terrorisme, i en sådan grad, at den ikke alene mistersin grundlæggende legitimitet i relation til verdenssamfundet, men også er konstrue-ret således, at den alene tjener USA’s egeninteresse om øget eller styrket global ind-flydelse. Emnet er oppe i medierne for tiden, bl.a. i forbindelse med krigen mod Irak,og gruppen finder indgangsvinklen interessant, men samtidig ses en sådan dags-orden umiddelbart vanskelig at dokumentere. Dette vil derfor i gruppens optik med-føre en risiko for, at subjektive fortolkninger og påstande vil overskygge en generelobjektiv stillingtagen, hvilket ikke tjener formålet. Problemstillingen findes desudenirrelevant for den ønskede effektivitetsmåling af USA’s strategi for bekæmpelse afterrorisme.Gruppen vil på baggrund af ovenstående ikke behandle problemstillingen yderligere idette speciale.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET12

Emnevalg

Gruppen vælger på baggrund af ovenstående vurderinger at undersøge følgendeemne til belysning af opgaven:


Emnet vil primært rette sit fokus på USA’s strategi på det udenrigs- og sikkerheds-politiske område, men vil lejlighedsvis foretage relevante koblinger til indenrigs-politiske forhold, såfremt dette er væsentligt i forhold til effektivitetsmålingen.

EmneanalyseMed det valgte emne søger vi således at beskrive den strategi USA har udarbejdet tilbekæmpelse af terrorisme og måle den i forhold til effektivitet.

Med udgangspunkt i spørgsmålet vil specialet, henset til at angrebet på WorldTrade Center blev et vendepunkt for USA’s sikkerhedsopfattelse, tage sit empiriskeudgangspunkt i handlinger, der er gennemført og beslutninger, der er truffet på bag-grund af 11. september 2001.

Effektiv eller effektivitet defineres som, hvorvidt en given hensigt, foranstaltningeller handling er eller vil være virkningsfuld. I forhold til emnet lægge det op til endrøftelse af dennes beskaffenhed og målbarhed. Gruppen opstiller på baggrund her-af følgende mulige metoder for måling af effektiviteten:

• Hvorvidt der efter 11. september har været yderligere terroranslag og afslørin-ger af ”forberedelse af terrorhandlinger”.

• Hvorvidt der er sammenhæng mellem USA’s trusselsbillede, strategi og hand-linger.

• Hvorvidt der sker en opfyldelse af krav for effektiv bekæmpelse af terrorisme.

Førstnævnte vil kunne afdækkes empirisk i den udstrækning, at kilder vil være til-gængelige. Empirien vil skulle afdække perioden efter 11. september 2001 og frem tildags dato. Men set i lyset af, at kampen mod terror inden for den tidsmæssig hori-sont må være at betegne som i sin initialfase sammenholdt med, at USA i stigendegrad hemmeligholder offentlige oplysninger må dette være at betragte som så be-grænsende faktorer for validiteten i målingen, at denne på nuværende tidspunkt ikkevil kunne give et troværdigt billede af, hvorvidt strategien er effektiv eller ej. Grund-laget for denne effektivitetsmåling vurderes derfor, i skrivende stund, som værendeikke til stede.

Den anden mulighed, indeholder en komparativ analyse, hvor diskrepans eller affini-tet afdækkes og vurderes. Denne måling vil herefter kunne lede frem til en samletvurdering af, hvorvidt der er en indre sammenhæng i USA’s terrorbekæmpelse og seri vores optik for isoleret på problemkomplekset i sikkerhedspolitisk sammenhæng.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET13

Den tredje og sidste mulighed er at finde og opstille ”idealkrav”, der skal opfyldes forat opnå den ønskede effektivitet. Dette kan gøres enten via eksisterende teorier forbekæmpelse af terrorisme eller gennem udvikling af en egen teori. Gruppen er dog afden opfattelse, at udvikling og opstilling af en egen effektivitetsteori vil kunne bære etspeciale i sig selv, hvorfor denne option vil repræsentere en afgrænsning for dettespecialeemne. Teorien søges i stedet opstillet gennem en analyse af udvalgte eksi-sterende teorier. Metoden ses ligeledes at kunne muliggøre en eventuel kombineringaf de bedst egnede teorier og ses ligeledes at ville sikre en objektiv tilgang til effekti-vitet.

Ved effektivitet forstår vi således det, der måles gennem en effektivitetstest for-muleret gennem en idealteori eller idealstrategi.

”Strategi til Bekæmpelse af” vil i specialet formuleres gennem USA’s nationale sik-kerhedsstrategi af 22. september 2002 herunder ligeledes operationaliseringen afstrategiens hensigter.

Terrorisme er det begreb som spørgsmålet lægger op til, at strategien8 skal væreeffektiv i forhold til. Men hvad er terrorisme? At definere terrorisme er yderst vanske-ligt, det har den offentlige debat vedrørende emnet i tiden efter den 11. september2001 vist. Studeres empiri på området ses det, at der hersker generel forvirring om-kring begrebet. Denne opstår dels i relation til begrebets indhold og nærhed til andretyper vold (kriminalitet, guerillakrig, friheds- og modstandskamp etc.), dels, at detindgår i politiske legitimeringer af magtanvendelser eller anti-terrorvirksomhed, somevt. kan have negative konsekvenser for borgerlige rettigheder eller international ret.Begrebet er i emfatisk forstand et politisk begreb og dets betydning er altid negativ9.En udpegning af en given gruppe eller organisation betyder, at statsmagter tildelersig selv retten til på enhver måde at stoppe aktiviteterne. På den ene side skal terro-rismediskursen give stater legitimitet til at bruge midler, der langt overskrider grænserfor, hvad der kan accepteres i et retssamfund. På den anden side ønsker staterne atfå international opbakning til strategien. I FN-regi kommer denne usikkerhed blandtandet til udtryk ved, at der foretages en særskilt definering fra resolution til resolution.Det er også næsten utænkeligt, at der vil kunne fremsættes en entydig definition påterrorisme på tværs af politiske, nationale og religiøse tilhørsforhold.Dualiteten og kompleksiteten har gjort at gruppen har valgt at se bort fra begrebetterrorisme i relation til, hvad strategien primært skal være effektiv overfor. Begrebetses dog at skulle være genstand for yderligere diskussion i forbindelse med valg afidealstrategi.

Et alternativ til terrorisme i denne kontekst er USA’s beskrivelse af terrortruslen efter11. september 2001. I forhold til begrebet terrorisme er terrortruslen mere entydigtformuleret, og derved lettere tilgængelig, ligesom den fremstår langt mere konkret atarbejde med. Simplificeret indeholder den en række overordnede vurderinger af kon-krete og mulige fremtidige terrorhandlinger, samt terrororganisationers særligetræk/egenskaber. I relation hertil, som det ser ud i dag, bl.a. muligheden for anven-delse masseødelæggelsesvåben og terrorisme inden for det globale terrornetværkidentificeret ved al Qaeda.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET14

Det er derudover gruppens vurdering, at USA hverken kan eller vil undlade at indtageden vigtige rolle som supermagt. Landet vil derfor ikke alene være mål for terror-handlinger, men vil også blive tvunget til at involvere sig i lokale og regionale kon-flikter. Af hensyn til ovennævnte frivillige eller tvungen inddragelse i konflikter viltruslen således også være det, specialet primært skal fokusere på i forbindelse medopstilling af effektivitetsteorien.

Sammenfattende skal strategien til bekæmpelse af terrorisme derfor som udgangs-punkt primært være effektiv i forhold til terrortruslen post – 11. september 2001.

Gruppen har dog dette til trods valgt at fastholde ordet terrorisme i emneformulerin-gen, idet denne betegnelse anses for værende universelt anvendt for beskrivelse afden trussel USA fører sin kamp imod.

Emneanalysen har ledt frem til efterfølgende problemformulering:

Problemformulering


Specialet analyserer sig frem til en effektivtetsstrategi for bekæmpelse af terrortrus-len post-11. september 2001. Med baggrund i denne foretages en komparativ ana-lyse med USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi set i lyset af USA’s faktiske handlinger.Dette for at kunne udlede om USA’s strategi vil være effektiv.

Metode og struktur

Specialets opbygning og struktur udarbejdes i overensstemmelse med Enderudsmodel af vidensproduktionsprocessens hovedelementer og arbejdsgang10 som gen-givet på nedenfor, samt efter den i bilag 1 anviste struktur i analysen. Der er end-videre for delanalysen forklarende illustrationer i kapitel 2 omhandlende idealstrate-gien samt i starten af kapitel 4 omhandlende anvendelse af idealstrategien på denvalgte hovedkilde.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET15

Generelt

Med udgangspunkt i en beskrivelse af udvalgte teorier for bekæmpelse af terrorismevil vi indledningsvis analysere og vurdere teorierne med henblik på at udvælge deneller de i kombination bedst egnede teoretiske krav der tilsammen, i relation til detbrede sikkerhedspolitiske perspektiv, vil repræsentere en effektivitetsteori til bekæm-pelse terrortruslen post – 11. september 2001. Herefter foretages en effektivitetstestaf USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi under inddragelse af empiriske eksempler.Slutteligt vurderes USA’s strategi og der konkluderes.

Rammer og struktur

I relation til specialets 1. kapitel (indledning) foretages der rent metodisk dels enfastlæggelse af rammerne og strukturen inden for hvilket specialet skal udarbejdes,dels en udarbejdelse af problemformuleringen.

Opstilling af idealstrategiSpecialets andet kapitel indledes med en drøftelse af relevante begreber og definiti-oner samt en beskrivelse af terrortruslen med henblik på at opstille kriterier, der skalvære styrende for valg af idealstrategien. Herefter fortages en analyse af valgte teo-rier/strategier for valg af idealstrategien.

Følgende teorier/strategier er valgt som udgangspunkt for opstilling af idealteorien:

Problemformule-ring/

spørgsmål

Teori Empiri/data

Konklusioner/svar

Analyse

Tolkning

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET16

• Paul Wilkinson,Terrorism vs. democracy – the liberal states response.

• Bruce Hoffmann and Jennifer Morrison-Tow,Strategic Framework for countering terrorism.

• Barry R. Posen, The Struggle against Terrorism, Grand Strategy, Strategy and Tactics.

USA’s strategiske grundlag for bekæmpelse af terrorisme.Specialets tredje kapitel indeholder en analytisk fremstilling af USA’s Nationale Sik-kerhedsstrategi fremover kaldet NSS.

Teorianvendelse på Strategien under inddragelse af empiriske eksemplerI specialets fjerde kapitel sammenholdes idealkravene i den beskrevne idealstrategimed den nationale sikkerheds strategi og underbygges via identificerede handlings-mønstre. Dette sker med henblik på gennem analysen at kunne vurdere, hvorvidtUSA lever op til kravene eller ej. Relevante identificerede handlingsmønstre, der idenne sammenhæng repræsenterer operationaliseringen af strategien vil løbendeuden forudgående redegørelse blive anvendt under analysefasen som yderligere un-derbyggende dokumentation11.

Samlet vurdering, konklusion og perspektiveringSpecialet afsluttes i 5. kapitel med en samlet vurdering og en konklusion, hvorunderhovedspørgsmålet besvares og der foretages en perspektivering i overensstemmelsemed hvad resultaterne af specialets forudgående proces viser.

Vægtning

Specialets essentielle del er analysefasen, der lægger op til besvarelse af hoved-spørgsmålet. Denne tillægges derfor større vægt end den teoretiske analysedel, derleder frem til effektivitetsteorien samt præsentationen af det empiriske grundlag for-maliseret ved USA’s nationale sikkerhedsstrategi.

Indledning (ca. 15%)Opstilling af idealstrategien (ca. 20%)Analytisk fremstilling af USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi (ca. 30%)Analyse af NSS over for idealstrategien (ca. 30%)Samlet vurdering, konklusion og perspektivering (ca. 5%)

Kilder

Der anvendes i specialet flere typer kilder.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET17

• Officielle kilder• Kilder udgivet af forskere inden for området terrorisme og bekæmpelse af ter-

rorisme.• Kilder, der overordnet beskriver og analysere forhold omkring terrorisme og

USA’s bekæmpelse af samme efter 11. september 2001.• Kilder i form af foredrag på Forsvarsakademiet.

De anvendte kilder i specialet er anført i bibliografien vedlagt som bilag 2. Kilderne eranført efter art og hvorvidt de har været anvendt som hovedkilde, supplerende kildeeller baggrundskilde. Der er foretaget en overordnet kildekritik.

Indhentning af kildemateriale til specialet er af redaktionelle årsager afsluttet den 20.april 2003.

Generel metode- og kildekritik12

Fænomenet Globale Terrornetværk eller som Paul Wilkinson kalder det: SubstatsligMasseterrorisme13 er af nyeste dato; derfor er der endnu ikke gennemført størremængder videnskabelige afhandlinger om emnet. Omfanget og effekten af angre-bene er endnu ikke helt bearbejdet, hverken videnskabeligt eller endsige mentaltblandt befolkningerne. En illustration af angrebets voldsomhed er at der omkom flerei New York og Washington den dag, end der er blevet dræbt i Nordirland i de foregå-ende 50 år.14 Det kontemporære ved emnet, gør det vanskeligt at gennemføre et vi-denskabeligt begrundet projekt og vil medføre, at en eventuel perspektivering kankritiseres for at være baseret på et løst og usikkert grundlag.

Den valgte analysemodel er nødtvunget valgt ud fra et fåtal af mulige teorier, der alleudspringer fra et vestligt liberalt demokratisk synspunkt. Specialet kan med rette si-ges at være skrevet ud fra samme observans som den ende af de to kombattanter ikonflikten. Den valgte indgangsvinkel er sket efter en afvejning af, om det overhove-det på nuværende tidspunkt er muligt at skaffe kilder fra ”den anden side af bjerget” -fra Al Qaeda. Da svaret vurderedes at være nej, var specialegruppen tvunget ud ianvendelse af ”mainstream” kilder og i at anvende kildemateriale, der bredt beskre-vet kan siges at være vestligt. De rådige kilder var medvirkende til, at der i specialetikke anvendes en ny radikal, anderledes eller epokegørende måde til at beskrive ter-rorisme generelt og terrornetværk i særdeleshed.Specialet forklarende basis skulle være enten at undersøge, at beskrive eller at for-klare USA’s bekæmpelse af terrorisme, hvorved et videnskabeligt niveau kunne nås.Det højeste eller forklarende niveau kræver, at der er gennemført et antal empiriskeundersøgelser for at skabe den nødvendige sikkerhed i forklaringsmodellen.15 Derfindes endnu ikke et stort antal undersøgende eller beskrivende videnskabelige ar-bejder, hvorfor det kan siges at være vanskeligt at udarbejde et videnskabeligt funde-ret forklarende speciale på det højeste niveau. Oveni bliver det vanskeligt at per-spektiver, fordi den empiriske basis ikke udelukkende kan baseres på afsluttedefaktuelle handlinger, men ofte vil skulle baseres på iværksatte, men ikke afsluttedeinitiativer.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET18

Efter at muligheden for at arbejde på det højeste og forklarende videnskabelige ni-veau var faldet bort, stod gruppen tilbage med de lavere taksonomitrin: at kunne un-dersøge og beskrive USA’s bekæmpelse af terrorisme. Da der var et stort antal ikke-videnskabelige og et antal videnskabelige kilder til rådighed kunne vi se bort fra denindledende og undersøgende videnskabelige metode. Valget var måske truffet for ospå forhånd, men specialet skal forsøge videnskabeligt at beskrive kampen, hvilket eri midten af Colin Robsons taksonomi.16 Ud over valget af videnskabelig taksonomi er der yderligere vanskeligheder med em-net. Problemer med analyser af terrorisme er mange, herunder fremtræder terrornet-værkets behov for at operere gedulgt, som blot en vanskelighed ved at behandleemnet videnskabeligt. Videnskabeligt arbejde bør normalt baseres på objektivitet,hvilket sjældent er tilfældet med undersøgelse af terrorisme, idet undersøgeren oftester sponsoreret af enten den ene side eller den anden siden i konflikten. Således vilspecialet kunne kritiseres for manglende objektivitet ved næsten udelukkende at an-vende kilder baseret på vestlige stats eller statssponsorerede institutioner. Den vest-lige liberale observans, der anvendes i specialet er således dels forårsaget af mang-lende kilder fra internt i terrornetværket og dels begrundet i manglende intellektuellemuligheder for at objektivt at forstå islamiske fundamentalistiske netværk.

Hovedproblemet med kontemporære videnskabelige arbejder er, at de hovedsageligtbaseret på læsning og bearbejdning af eksisterende skriftlige kilder eller kilder base-ret på de elektroniske medier, således skabes der kun i ringe omfang ny basisviden.Kun i begrænset omfang oparbejdes ny videnskabelig viden ved f.eks. interviews.17

Et andet problemområde er inden for den statiske bearbejdning af de empiriske re-sultater, hvor forskning i terrorisme i højere grad end anden humanistisk forskningbaserer sig på enkeltindividers indsats. I kontrast hertil er anden humanistisk forsk-ning som kriminologi, der oftest baserer sig på et bredt samarbejde mellem forskere.Inden for det akademiske terrorforskningsmiljø var der allerede før 11. september2001 en gryende erkendelse af forskningsprocessens generelt manglende videnska-belige niveau. I skrivende stund må det konstateres, at denne erkendelse endnu ikkehar medført et større udbud af videnskabelige arbejder. Selve angrebene imod NewYork og Washington kan siges at være en årsag til de forsat manglende videnskabe-lige kilder. For det første er bogmarkedet blevet oversvømmet med hurtigt skrevne,lidet valide bøger skrevet af personer, der sjældent kan beskrives som værende for-skere inden for emnet. For det andet er de videnskabelige miljøer, der beskæftigersig med emnet formodentligt blevet presset ud i at levere ”her og nu” svar om hvorforog hvordan angrebene skete og angriberne handlede som de gjorde. Der opstodpludseligt et stort behov for videnskabeligt baserede forklaringsmodeller, men tidenhar næppe været tilstrækkeligt til at forskningen kan betragtes som tilendebragt.

For afslutningsvis at samle op, så vil vores generelle kritik imod valget af kilder, for-modentligt med rette være at kun et fåtal er videnskabeligt baseret samt at de næ-sten ensidigt er valgt ud fra et vestligt perspektiv. Den generelle kritik af den valgtemetode er, at specialet ikke søger at opnå det højest mulige, nemlig forklarende vi-denskabelige niveau, men har valgt en lavere videnskabelig taksonomi: Det beskri-vende.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET19

Noteapparat

Der er anvendt fortløbende nummerering af notehenvisninger (slutnoter). Slutnoterneindikeres med et hævet tal der henviser til en noteforklaring i slutningen af specialet.Noteforklaringerne kan indeholde kildehenvisninger, uddybende forklaringer ellersupplerende oplysninger. Såfremt der i teksten skulle være sammenfald med tidli-gere anvendte noteforklaringer er der gjort brug af krydshenvisninger.

I forbindelse med ordforklaringer er der anvendt fodnoter, der er markeret med ethævet specialtegn som henviser til en note nederst på den aktuelle side.

Forudsætninger, afgrænsninger og definitioner

Det forudsættes, at læseren har:

• En grundlæggende viden om termerne fra international politik, herunder strategiog strategibegrebet.

• Forståelse for terrortruslens omfang og kompleksitet.• Kendskab til USA Nationale Sikkerhedsstrategi af 22. september 2002.

AfgrænsningSpecialet afgrænses til, med enkelte undtagelser, at tage sit empiriske udgangspunktefter 11. september 2001 og kildeindhentningen er afsluttet 20. april 2003.

I forbindelse med effektivitetsmålingen af USA’s strategi til bekæmpelse af terrorismebegrænses teoriapparatet til kun at repræsentere en enkelt idealteori/strategi.

USA er den primære aktør, der behandles i specialet, således inddrages andre aktø-rer for at belyse USA handlingsmuligheder og råderum.

DefinitionerRelevante definitioner introduceres løbende i specialet.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET20

KAPITEL 2.

TERRORISME

Generelt

Formålet med kapitlet er at finde frem til en idealstrategi for effektiv bekæmpelse afterrorisme. Strategier for terrorbekæmpelse varierer meget mellem staterne og nårfokus har været rettet mod undersøgelser indenfor effektiv bekæmpelse af terro-risme, har der hovedsagligt været lagt vægt på at analysere en specifik konflikt. Manhar derfor kun i begrænset omfang kunne skabe en bredt dækkende metode, som eri stand til, at evaluere succesen indenfor effektiv bekæmpelse af terrorisme.Da der ikke findes nogen entydig, endsige videnskabelig metode, har vi valgt, at dis-kuterer terrorismebegrebet, dens årsager og de virkninger, der kan udledes af trus-selopfattelsen og derefter opstille et antal kriterier, der skal være styrende for valgetaf en idealstrategi.

Terrorisme som begreb

Det er vanskeligt entydigt at definere terrorisme, men uden en definition kan det væ-re svært at legitimere kampen mod terrorismen. Især er sondringen mellem terrori-sten og frihedskæmperen et meget omdiskuteret forhold, som endnu ikke er præcistidentificeret. Begreberne anvendes ofte udfra forskellige synsvinkler, således blevdanske sabotører under 2. verdenskrig både kaldt terrorister og frihedskæmpere ogsamme diskussion har været aktuel i definitionen af flere andre grupper så som Mu-jahadeenerne, der i 80’erne kæmpede mod den Sovjetiske invasion af Afghanistaneller LTTE i deres kamp for selvstændighed og undertrykkelsen på Sri Lanka. I dager begge de to sidstnævnte grupper på USA’s liste over terrorister18.

I vores søgen efter en definition på terrorisme, har vi valgt at tage udgangspunkt i tobidrag fra Birthe Hansen og Counter-Terrorist Center.

Birthe Hansen definere terrorisme, som ;”En civil gruppes planlagte brug af uforudselig vold mod regeringer, offentlighedereller individer med et politisk formål” 19.Politisk skal her forstås bredt. Et andet bud stammer fra Counter-Terrorist Center(CTC);CTC is guided by the definition of terrorism contained in Title 22 of the US Code,Section 2656f(d):— The term “terrorism” means premeditated, politically motivated violence perpe-trated against noncombatant targets by subnational groups or clandestine agents,usually intended to influence an audience.— The term “international terrorism” means terrorism involving the territory or the citi-zens of more than one country.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET21

— The term “terrorist group” means any group that practices, or has significant sub-groups that practice, international terrorism20

De to definitioner tale begge om voldsbegrebet. Begge definitioner bruger også for-muleringen at være politisk motiveret, hvilket med andre ord betyder at kæmpe for ensag. Ingen af de to definitioner kommer dog et svar nærmere i diskussionen omkringdet at være frihedskæmper kontra terrorist. Kun Birthe Hansen taler om terroristersom nonkombattanter.Terror betyder rædsel og en terrorist er en som udføre terror - altså en voldsudøver.Som de to definitioner beskriver, er der altså ikke tale om en traditionel krig mellemstater, men en asymmetrisk krig, som i højere grad rammer uskyldige civile end mili-tære styrker. Det udelukker dog ikke, at terroristerne også angriber militære installati-oner og styrker, men i folkeretslig forstand forbliver terroristen med at være nonkom-battant og det kan derfor blive svært at legitimere en egentlig krig mod terrorisme,når krig ikke kan føres mod nonkombattanter.

KonklusionKampen mod terrorisme burde derfor i højere grad føres med politiske og økonomi-ske midler frem for primært ved hjælp af militære midler, - altså i en mere bred for-stand. Det brede sikkerhedspolitiske perspektiv appliceres som skellet for opstilling afkriterier for en effektiv strategi. Det brede sikkerhedspolitiske perspektiv dækker føl-gende områder:

• Miljø• Økonomi• Militær• Politisk• Samfundsmæssige forhold

Gruppen foretager dog en afgrænsning ved ikke at medtage miljøområdet, da detvurderes kun at havde en begrænset indflydelse i sammenhæng med terrorbekæm-pelse.Når der nu ikke eksistere en entydig definition på terrorisme, må den fælles forstå-else søges i andre begreber eller tilstande, der kan være med til, at legitimere en be-kæmpelse. Vi vil derfor i det efterfølgende se om vi kan komme denne forståelsenærmere ved at gennemgå de virkninger terrorismen afføder. Med andre ord: Hvader det for en terrortruslen vi står overfor samt hvilke årsager, ligger der til grund for atterrorisme opstår.

Terrortruslen

Terrorismen overordnet hensigtTerrortruslen er opbygget af to elementer. For det første den overordnede hensigteller målet med terrorismen og for det andet de virkninger, der er affødes heraf, - alt-så hvordan vil terroristen opnå sit mål. For at sætte terrortruslen i perspektiv vil vi

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET22

først se på hvilke motiver og hensigter der ligger bag – vi kan kalde det terrorismens”End State”. Terrororganisationerne kamp er motiveret af forskellige mål. Birthe Han-sen inddeler terrorismens i fire hovedgrupper efter deres hensigter. De fire grupperer21:

• Kultterrorisme,• Politisk terrorisme,• Religiøs terrorisme og• Pressionsterrorisme.

Terrorismen har historisk set haft mange ansigter, men huskes nok bedst for de ad-skillige politiske terrorister, der prægede den europæiske scene op gennem 70’erne.Grupper som Rote Armee Fraction (Tyskland), Action Direct (Frankrig), Irish Republi-can Army (Nord Irland), Palestinian Liberation Organization (Israel) og Brigate Rosso(Italien) var revolutionære bevægelser som primært havde til formål at skabe op-mærksomhed om en politisk sag eller et ønske om selvstændighed. Disse gruppersvirkemidler var især mindre bombesprængninger, flykapringer og kidnapninger somalt sammen havde det formål, at skabe den nødvendige opmærksomhed, der efter-følgende kunne udnyttes til at profilere gruppens sag. Med Sovjet Unionens faldskete der et markant fald i støtten til disse grupper verden over og de blev entensplittet, ødelagt eller neutraliseret.I modsætning til den politiske terrorisme har Kult-terrorismen ikke noget specifikt po-litisk formål, men terrorhandlingen ses som en nødvendig aktion. Et eksempel herpåer Aum Shinrikyo betingelsesløse anslag med giftgas mod Tokyos undergrundsbane,der dræbte 12 og sårede tusindvis af uskyldige civile.Den religiøst- fundamentalistisk terrorisme kæmper for særlige religiøse forhold. Ek-sempler herpå er de mellemøstlige Jihad grupper som ønsker et samfund med isla-misk lovgivning og kultur uden vestlig indblanding.Pressions terrorismen har til formål at tvinge en stat eller aktør til at ændre politik. Eteksempel herpå er Osama Bin Laden og al Qaeda netværket, der kæmper for at be-grænse USA’s indflydelse i den arabiske verden. Al Qaeda er aktøren, bag det der idag repræsenterer den væsentligste terrortrussel mod USA – en trussel vi vil senærmere på senere i dette afsnit.Ofte vil terrorismen være drevet af flere motiver altså havde et ben i flere lejre22.

KonklusionFor at opnå fuld effekt af en bekæmpelse skal strategien havde fokus på terroris-mens hensigter. I en asymmetrisk krigsførelse som terrorisme er er det muligvis van-skeligt at forudse terroristens næste træk, men det er gruppens vurdering, at hen-sigten i nogen grad kan give et fingerpeg om terrortruslens intensitet og resistens.

Opfattelsen af terrortruslen

Det er svært at sige om terrortruslen har ændret sig efter 11. september 2001 (911),men der hersker ingen tvivl om, at vores opfattelse er markant ændret. Fra at væreen potentiel trussel blev terrorismens usandsynlige scenario nu reelt og forandringen

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET23

afspejler sig i den markante sikkerhedsliggørelsen af terrorismen, der har fundetsted. Den frygtelige handling har placeret terrorismen højere end andre af de risicisom for eksempel etniske konflikter, grænseoverskridende kriminalitet og miljøpro-blemer, der var de sikkerhedspolitiske diskussionsemner op gennem 90’erne.Den amerikanske præsident George W. Bush udtalte, umiddelbart efter angrebet påWorld Trade Center (WTC), at dette ikke alene var et angreb på USA, men på heledet internationale samfund - en udtalelse som NATO bakkede op allerede dagen ef-ter ved samstemmigt at erklære terrorhandlingen for at være et angreb på hele alli-ancen. USA havde siden NATO topmødet i 199923 uden held forsøgt, at retteNATO’s fokus imod terrorismen. Dette fokus er nu kommet og der er i vid udstræk-ning dannet fælles front mod terrorismen. Fra begyndelsen blev angrebet anset somen krigshandling mod et af alliancens medlemmer og man var derigennem i stand tilat føre krig mod de ”skyldige”. Men fastholdes terrorisme definitionen fra tidligere, vildet ikke være muligt for USA og NATO at retfærdiggøre en krig mod nonkombattan-ter, hvilket bekræfter at definitionen i virkeligheden ikke er det afgørende for legitimi-teten, men mere ”øjnene der ser”. Angrebet havde med andre ord udløst en sympatiog en fælles forståelse for, at handlingen var så grusom at den måtte bekæmpesmed alle midler. Man kunne derved retfærdiggøre en krig mod terrorister, der fortsater at betragte som nonkombattanter i folkeretslig forstand.

Terrortruslen

Generelt (Historie)Terrorisme har eksisteret i årtier – ja der er endda eksempler på terrorisme er udførthelt tilbage til 1600 tallets England, hvor Guy Fawkes24 som medlem af en konspira-torisk bevægelse anbragte krudttønder under det engelske parlament. Terrorisme ogterrortrussel er heller ikke nye begreber i den amerikanske historie. Terrorismenrummer en lang liste af terroranslag, heriblandt også tidligere terroranslag mod denamerikanske finansielle verden. I 1920 sprængte anarkister en bombe i Wall Streetområdet, der kostede 40 mennesker livet og sårede omkring 300.Op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne oplevede Europa en bølge af det som erblevet kaldet den moderne terrorisme25. Dette var terrorgrupper som Irish RepublicArmy, Rote Armee Fraction og Action Direct, der var isolerede grupper med kendtepolitiske mål. Grupperne var overbevist om, at de havde støtte i den almindelige be-folkning. Deres handlinger skulle blot tiltrække opmærksomhed for deres sag og ikkeskabe så store tab og ødelæggelser, at befolkningen ikke længere kunne identificeresig med gruppernes politiske mål. Siden slutningen af 80’erne er der dog sket enændring på dette område. Terrorangrebene er blevet færre, men til gengæld merevoldelige og mere ødelæggende26. Mange af terrorgrupperne arbejder nu ikke ud fraet motiv om at få opbakning til deres sag, men mere på baggrund af ideologiskeoverbevisninger og ønske om at påføre andre deres vilje ved at gennemføre dom-medagslignende angreb. Den nye terrorisme udspringer fra Mellemøsten samt syd –og centralasien27, hvor det ideologiske grundlag er islamistisk28og har primært ma-nifesteret sig ved både at angribe amerikanske interesser uden for USA samt veddirekte angreb på amerikansk jord. Et andet fælles træk ved disse seneste handlin-ger er, at ingen har taget direkte ansvar for anslagene, men at alle angrebene, ifølgeUSA, knytter sig til Osama Bin Laden.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET24

Den nye terrorisme

Gennem det sidste årti har terrorismen ændret grundlæggende karakter. Især USAhar oplevet en serie af alvorlige terrorangreb, som har kostet større tab og materielleskader end hvad andre nationer hidtil har oplevet. Bombningen af World Trade Cen-ter i 1993, Oklahoma City bombningen i 1995 og værst terrorangrebet 11. september2001.I en kronik fra 27 september 2001 beskriver Lars Erslev Andersen ”Den nye terro-risme”, som mere abstrakt, mere voldelig og mere international. Samme opfattelsekan læses i andre kilder herunder Central Intelligence Agency29, som beskriver terro-risme som et globalt netværk bestående af mindre uafhængige celler med højtekno-logiske kommunikationsmidler, der er mere voldelige og har adgang til masseøde-læggelsesvåben.

I det efterfølgende vil vi prøve at afdække den nye terrorismes karakteristika underLars Erslev Andersens tre overskrifter:

• Den internationale terrorisme• Den abstrakte terrorisme og• Den mere voldelige terrorisme

Den internationale terrorismeNår terrorismen er blevet mere international, kan det skyldes, at en øget globaliseringgiver disse muligheder. Terrorismens mulighed for at rekrutterer og handle globalt erøget gennem bedre muligheder for at rejse rundt i verden samt ved at kommunikereblandt andet gennem Internettet. Hvem ville i dag bemærke en araber i København,Paris eller New York! Internettet giver mulighed for kommunikation mellem individerog grupper på tværs af grænserne og det har vist sig, at disse grupper er mindre hie-rarkiske i deres organisation samt at de i højre grad opstår som ad hoc grupper, someksempelvis gruppen, der udførte bombningen af WTC i 199330. Den amerikanskeanalysegruppe ”Netbomb” har lavet en vurdering af terrorhandlingen 11. septemberog fundet frem til, at 11. september gruppens kommunikation forgik over Internettetvia hemmelige beskeder skjult i grafik31. Foruden at øge terroristernes evne til atkommunikere vil terroristerne også kunne udføre direkte terrorangreb via Internettet -altså ”Netwar” og ”Cyberwar” som er et af midlerne i den asymmetriske krig.Et andet og vigtigt element i den stigende globalisering er terrorgruppers mulighederfor at skaffe det nødvendige økonomiske fundament. Der er eksempler på at terror-grupperne financierer deres aktioner gennem kriminalitet med internationale relatio-ner. Blandt eksemplerne er narkohandel, økonomisk svindel på Internettet, menne-skesmugling og handel med våben. En anden og væsentlig økonomisk bidragyder erde slyngelstater som huser terrorgrupperne.

Den abstrakte terrorisme

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET25

De fleste større terrorangreb udført indenfor de sidste 12 til 13 år32, har alle væretgennemført uden krav og uden nogen gruppe har påtaget sig ansvaret. Motiver ogideologier bag angrebene er derfor ukendte og det har været vanskeligt at opklare ogpålægge ejerskabet af en handling. Der er eksempler på, at terrorgrupper støttes afsåkaldte slyngelstater. Eksempelvis tillod Taliban regimet i Afghanistan Osama BinLaden, at arbejde fra landet og der har været antydninger af, at Irak ligeledes har haftkontakt til Osama Bin Laden og Al Qaeda netværket op gennem 90’erne33. Dennekonspiration mellem stater og terrorgrupper gør kun problemet mere kompleks og ivisse tilfælde, som det var tilfældet med Irak, ville terrorgrupperne kunne komme ibesiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Den mere voldelige terrorismeDen nye terrorisme er langt mere voldelig og ødelæggende end 70’ernes og 80’ernesmoderne terrorisme. Angrebet den 11. september var spektakulært og gennemkontakten med slyngelstater, kan det ikke udelukkes at terroristerne vil kunne kommei besiddelse af de endnu kraftigere masseødelæggelsesvåben og at de vil anvendedem. Da voldsanvendelse i handlingerne er taget til, kunne noget tyde på, at moti-verne i højere grad handler om hævn og apokalyptiske motiver34 – altså nærmere enegentlig krigshandling35, der skal tilføre så store tab som muligt. Måske er kampenmod terrorismen i virkeligheden en krig? En krig, der i så fald er vanskelig at ud-kæmpe, fordi modstanderen er svær at udpege. Vi vil senere underbygge Lars ErslevAndersens beskrivelse af den nye terrorisme med en redegørelse af Central Intelli-gence Agency’s (CIA) trusselsopfattelse.

Årsager til terrorisme

Indtil nu har vi beskæftiget os med virkningerne af terrorismen og set på de motiver,der ligger bag for at få svar på, hvilke tiltag en effektiv beskyttelse mod terrorismenkræver. Men for at forhindre terrorismen i at opstå, må vi kende til de årsager, derligger til grund for at nogle vælge terrorismen som middel til at nå deres mål.Der er mange bud på hvilke reelle årsager, der ligger til grund for terrorisme, ligesomårsagerne kan være forskellige mellem organisationsniveauet og det individ psyko-logiske niveau – det der motivere gruppen er ikke nødvendigvis det samme, som detder motivere det enkelte medlem. Der eksistere ingen omfattende undersøgelse pådette område, men faktum er at terrorismen er et middel som til stadighed tages ibrug af nye grunde36.De årsager, der oftest nævnes som katalysator for terrorisme er fattigdom, globaleller regional påvirkning af kultur/religion i uønsket retning samt løsrivelseskonflikter.I det 21. århundrede er der specielt mange terrorgrupper, der bekender sig til Islam37

og som har deres udspring i Mellemøsten og den arabiske verden. Hvorfor? En for-klaring kunne være, at den muslimske verden i højere grad udfordres på religion ogkultur af USA og den vestlige verden - en udfordring som tillige forstærkes gennemglobaliseringen. Det islamiske fundament og værdier føles dermed truet og dettesammenholdt med fattigdom kan være grundlaget for en frustration, der fører til terro-risme - en terrorisme, der naturligt vil have har USA som det primære mål i kraft aflandets globale indflydelse. Der er dog fortsat et ubesvaret spørgsmål. Hvorfor er

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET26

majoriteten af befolkningen der er udsat for disse vilkår ikke blevet terrorister? Skalårsagerne i virkeligheden findes i terroristens individuelle model af verden? Det vilvære at gå for vidt, at prøve at besvare spørgsmålet i dette speciale og som BirtheHansen konkludere er det et område, som først skal underlægges en nærmere un-dersøgelse.

KonklusionVi kan altså ikke bruge årsagerne som en retningslinie for valg af strategi. Oplysnin-gerne indenfor området er ikke tilstrækkelige dokumenteret eller undersøgt. Det æn-dre dog ikke ved at idealstrategien bør forholde sig til området for at få den mest ef-fektive bekæmpelse.I det efterfølgende vil vi se nærmere på den amerikanske trusselopfattelse som i kraftaf sin specifikation, vil være med til at give et bedre udgangspunkt for vores valg afidealstrategi og som vil underbygge de antagelser Lars Erslev Andersen og BirtheHansen allerede har beskrevet.

Den amerikanske trusselopfattelse

Afsnittet tager udgangspunkt i en analyse fra CIA38, som vurderer truslen indenforfølgende overskrifter:

• Terrorismens struktur• Terrorismen netværk• Terrorismens adgang til masseødelæggelsesvåben.

Terrorens strukturPå trods af terrororganisationernes forskelligheder i mål, raffinement og styrke byg-ger terrororganisationerne på en basisstruktur som beskrevet i figur 139.I figuren beskriver de underliggende forhold, de forhold hvorfra terrorismen har situdspring. Blandt de forhold nævnes fattigdom, korruption, religiøse eller etniske kon-flikter, som alle vil kunne give næring til terrorismen. Udfra disse forhold skaber terro-risterne deres legitimitet og udfra disse forhold retfærdiggør de deres handlinger ogskaber grobund for sympati og ekspansion.Det internationale miljø definere grænserne for terroristernes strategi. Som et resultataf mere åbne grænser er adgangen til ”oaser”, ressourcer og gensidig støtte til terro-rister blevet mulig mellem de enkelte landene. Denne åbne adgang er dog ikke til-strækkelig. Terrorister må havde fysiske tilholdssteder, hvorfra de kan operere.Verden over stiller stater fysiske rammer, finansielle ydelser og kommunikation tilrådighed. Staterne gør dette enten fordi de ikke er stand til at hindre terroristernesvirke indenfor staten eller fordi de anerkender og støtter terroristernes sag. Dette gi-ver terroristerne mulighed for at planlægge, organisere og træne til deres operatio-ner.Kan en terrororganisation operere i et sikkert miljø giver det muligheder for, at eks-pandere og konsolidere sig og organisationen kan forøge sine kapabiliteter og ræk-kevidde.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET27

På toppen af strukturen giver terroristernes ledere de overordnede direktiver ogstrategier, der binder strukturen sammen og giver liv til terrorkampagnen. Lederska-bet er katalysatoren for terroraktionerne. I nogle organisationer vil tabet af lederenbetyde organisationens ende, men stærke organisationer er parate med nye lederesåfremt siddende ledere forsvinder. Nogle terrororganisationer er decentraliserede imindre autonome celler, hvilket gør bekæmpelsen til en endnu større udfordringen.

TerrornetværketUnder den kolde krig og særligt i 70’erne og 80’erne var bekæmpelsen af terror rettemod verdslige og nationalistiske terrorgrupper, hvoraf mange var statsstøttede orga-nisationer. Mange års bekæmpelse af terrorisme og isolation af de lande som støt-tede terroraktiviteterne overbeviste nogle stater om , at begrænse eller helt at for-dømme støtte til terror. Med Sovjet Unionens fald skete der samtidig et markant fald istøtte til visse terrorgrupper verden over og organisationer som Rote Arme Fraction,Action Direct med flere blev ødelagt eller neutraliseret.

Afslutningen af den kolde krig medførte en markant stigning i transnational handel,kommunikation og rejseaktiviteter. Uheldigvis betød denne ændring også øgede mu-ligheder for terrorgruppernes interaktion og deres muligheder for at operere trans-nationalt og globalt.Al Qaeda er et eksempel på, hvorledes en terrororganisation, på tværs af lande-grænserne er i stand til ,at anvende nyudviklede kommunikationssystemer som f.eks.Internettet, til at udnytte vores stigende globale åbenhed. En stadig større migrationog mobilitet gør det muligt for al Qaeda medlemmer at rejse til og tilpasse sig ethvertsamfund. Al Qaeda er et multinationalt netværk, der operere i mere end 60 lande.Gennem højteknologiske kommunikationsmidler styres organisationens aktiviteter ogved hjælp af medierne får al Qaeda offentliggjort sine budskaber på det globale plan.På trods af flere tiltag mod terrorisme efter 11. september er al Qaeda fortsat med atplanlægge og udføre nye operationer. Det økonomiske grundlag for organisationensoperationer skabes gennem fonde, sponsorater, narkotikahandel, afpresning ogsvindel med kreditkort og tilvejebringelsen sker både illegalt og legalt gennem et utalaf banker og pengeoverførselssystemer. Ved at udgive sig som Non Government

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET28

Organisations (NGO) opnår al Qaeda ikke kun en tilførsel af økonomiske midler, menogså et rekrutteringsgrundlag for nye medlemmer.Som al Qaeda netværket demonstrere i dag ændres truslen til noget helt anderledesend tidligere trusler. Terrorister kan nu ved teknologiens hjælp udøve lederskabet,træning og logistik ikke bare regionalt men også globalt. Samtidig er terrorristerneblevet langt mere selvforsynende ved at anvende kriminalitet, så som narkohandel,kidnapning m.v. til at finansiere deres operationer.Som nævnt tidligere har terrororganisationerne behov for faste baser, hvorfra de kanudøve deres aktiviteter. Baserne søges ofte i områder, hvor regeringen ikke har kon-trol og er ude af stand til at stoppe organisationerne. Sådanne områder findes overhele verden. Selv i åbne demokratiske lande, som terroristerne planlægger at an-gribe, etablerer terrororganisationen sine celler.

Terrortruslen er en fleksibel trussel i et transnationalt netværk, muliggjort gennemmoderne kommunikationssystemer, og karakteriseret ved forbindelse både indenforgruppen og mellem grupper. Terrorister med nationale eller regionale mål kan støttesaf grupper i andre lande og regioner. Et eksempel herpå er arrestationen af tre IrishRepublic Army medlemmer i Colombia 2001 på mistanken om, at de deltog i uddan-nelse af medlemmer fra Fuerzas Armadas Revolucinarias de Colombia (FARC) ibombning af bebyggede områder.Sådanne udvekslingsforhold er med til, at gøre netværket dynamisk og terrortruslenmere diffus.Figur 2 viser hvorledes terroristerne operere i tre niveauer.40 På det laveste niveaufinder vi de terrorister der primært operere i et enkelt land. Denne type af terroristerhar en begrænset rækkevidde, men globalt set kan deres aktioner havde internati-onal indflydelse. Sådanne grupper kan udvide sig geografisk, såfremt deres ambiti-oner og kapabiliteter får mulighed for at øges uden indgriben.Det næste niveau af terrorister operere på det regionale niveau. Disse regionale ope-rationer sker på tværs af mindst en international grænse.På det næste niveau finder vi terrororganisationer med globalt omfang. Deres opera-tioner spænder over flere regioner og deres ambitioner rækker både transnationaltog globalt. De tre niveauer er bundet sammen på to måde. For det første kan de ar-bejde sammen direkte ved at dele efterretninger, personel og ressourcer eller medopholdssteder. For det andet kan de støtte hinanden mere indirekte ved at udspredesynspunkter og skabe opbakning til en fælles sag.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET29

KonklusionDa der ikke eksisterede nogen entydig definition på terrorisme som gør terroristen tilkombattant i folkeretslig forstand, har det empirisk set været afgørende, at en krigkunne retfærdiggøres på anden vis. Det er gruppens vurdering at angrebet 11. sep-tember har kunnet ”bære” denne retfærdiggørelse, men hvor langt rækker denneretfærdiggørelse i tid, rum og i brug af midler? Krigen i Irak har vist, at det fortsat ermeget afgørende at opnå en retfærdighedsfølelse eller legitimitet for en krig - ogsånår krigen står i terrorismes tegn.Efter at havde beskrevet terrortruslens karakter er det gruppens vurdering, at denmere voldelige terrorisme og den alvorligere trussel, i relation til masseødelæggelsesvåben, i højere grad kan retfærdiggøre en egentlig krig. Terrorismens voldshand-linger ligner i omfang krigshandlinger mere end nogensinde tidligere og gruppen me-ner, at netop dette forhold har været og fortsat er afgørende for, at en retfærdig-gørelse er sket og fremover kan ske i strid med definitionen af terrorisme og folke-rettens definition på kombattanter.Truslen beskrives som et globalt netværk med tilknytning til slyngelstater med mulig-hed for, at terrortruslen derved omfatter en direkte eller indirekte adgang til masse-ødelæggelsesvåben. Terrorismen har fået global rækkevidde og er ikke længere etfænomen , der knytter sig til en enkelt nation eller region.Truslen bliver derfor langt mere alvorlig og langt mere vidtrækkende og må i højeregrad bekæmpes inden at den kommer til udfoldelse og får katastrofale følger. Derskal med andre ord ikke kun tages højde for beskyttelsesforanstaltning nationalt set,men i højere grad ligeledes tages højde for, at bekæmpelsen kan ske med forudse-enhed og udenfor det nationale område. Bekæmpelse skal kunne ske internationalt,hvor end terroristen måtte befinde sig. Om nødvendigt skal staten som huser terro-rismen kunne bekæmpes effektivt gennem diplomati og økonomiske sanktioner ellermilitært, som det blev resultatet i Afghanistan.Forsvaret mod en trussel som den er beskrevet her, er krævende både med hensyntil koordination af indsatsen og selve indsatsens omfang.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET30

På den baggrund er tre hovedområder en effektiv strategi skal dække og som såle-des sættes som kriterier for valg af idealstrategi:

Opnåelse af legitimitet og/eller retfærdiggørelse af strategien overfor såvel nationaleog internationale interessenter.Global offensiv bekæmpelse af terrorismens årsager, hensigter og virkninger meddiplomatiske, politiske, økonomiske og militære midler, herunder en bekæmpelse afde såkaldte slyngelstater, der sponsorerer terrorismen direkte eller indirekte.National defensiv forsvar mod terrorangreb med masseødelæggelsesvåben

IDEALSTRATEGIEN

Generelt

I vores valg af idealstrategi har vi udover de tre ovennævnte kriterier vægtet, at stra-tegien derudover skulle være skrevet efter 11. september 2001 ud fra den betragt-ning, at strategien skulle være så aktuel som overhovedet mulig, set i lyset af detvoldsomme angreb 11. september 2001. Dernæst havde vi et ønske om, at strate-gien skulle fremstå så objektiv som overhovedet muligt og udgangspunktet var, atfinde en europæiske strategi og ikke en amerikansk, der kunne risikere at havde for-stærke bindinger til amerikanske politiske holdninger. I vores søgen kom vi til den lidtkedelige konklusion, at samtlige af vores krav ikke kunne opfyldes og at vi dereftermåtte gå på kompromis med vore kriterier.

Valg af Strategi

Der eksistere kun meget få europæiske kilder om effektiv bekæmpelse af terrorisme.Fernando Reinares bog41: European Democracies Against Terrorism fra 2000 giveret bud på en effektiv bekæmpelse, men diskvalificeres af to årsager. Dels er værketskrevet før 11. september 2001 og dels beskæftiger bogen sig ikke med terrorismemed global rækkevidde. De aktuelle dele af bogen er skrevet af blandt andet BruceHoffman og Jennifer Morrison Taw og har baggrund i studier af afgrænsede natio-nale konflikter, hvorfor eksempelvis legitimitets og retfærdigheds problematikken ho-vedsageligt diskuteres på det nationale plan. Da strategien ikke beskæftiger sig medterrorismen som en global organisation behandles en global bekæmpelse ikke istrategien.En anden ivrig forfatter indenfor området er professor Paul Wilkinson42. Vi diskutere-de anvendelsen af to bøger fra denne forfatter, der er en kendt bidragyder af detskrevne materiale indenfor kategorien: Terrorisme. Den ene var bogen: Terrorismversus Democracy, The Liberal State Respons fra 2000. Bogen giver en meget de-taljeret gennemgang af Statens problematikker i forhold til at legitimere bekæmpel-sen af terrorisme og beskæftiger sig indgående med dette emne, men er for snæverog opfylder ikke de øvrige af vores opstillede kriterier. Det andet materiale vi diskute-rede var British Perspectives on Terrorism, som diskvalificeredes af samme årsag –

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET31

nemlig for en for snæver tilgang til en effektiv strategi. Som for Bruce Hoffman ogJennifer Morrison Taw fandt vi at strategien var for specifik på en national begrænsetform for terrorisme og derfor ikke beskæftiger sig med det globale aspekt i en be-kæmpelse. Herudover er flere mindre bidrag blevet diskuteret, men fundet for lette.Den valgte strategi er skrevet af Barry Posen som godt nok er amerikaner, men somhøster stor anerkendelse internationalt for sit arbejde og som, så sent april månedvar i Danmark, for at bidrage med sin viden indenfor området. Barry Posen ’s strategistammer fra en bog udgivet af Russel D. Howard og Reid L. Sawyer: Terrorism andcounter Terrorism, 2001, hvor B. Posen har bidraget med et kapitel kaldet: The strug-gle Against Terrorism: Grand Strategy, Strategy, and Tactics, årg. 2001.Det som gør kilden relevant som idealstrategi er blandt andet dens aktualitet, da dener skrevet efter 11. september 2001 samt at den tager udgangspunkt i en amerikansktrusselsbeskrivelse, som har al Qaeda’s globale netværk som den væsentligste ak-tør. Strategien opfylder de fleste af vores krav. Den beskæftiger sig med legitimitet ogretfærdiggørelse, en offensive bekæmpelse af et globalt netværk samt defensive for-holdsregler i forhold til masseødelæggelsesvåben. Herudover sætter den fokus påkoordination af ressourcer samt brugen af efterretninger.

Beskrivelse af Idealstrategien

I det efterfølgende vil vi beskrive Barry Posens strategi under fire hovedgrupper:

• Opbygning af alliancer,• Koordination af ressourcer og efterretninger,• Offensiv bekæmpelse,• Defensiv bekæmpelse.

Afslutningsvis vil vi diskutere strategiens og den indbyrdes sammenhæng i strategi-ens punkter.

Opbygning af alliancerFor at bekæmpe det globale al Qaeda netværk, er det nødvendigt, at det bekæmpesoveralt, hvor det har til huse43. En effektiv strategi hænger i høj grad sammen medden opbakning, der kan skabes nationalt og internationalt. Opbakningen er vigtig bå-de af hensyn til en politisk opbakning, som kan støtte en retfærdiggørelsen af kam-pen, men også med hensyn til at stille militær og økonomisk kapacitet til rådighed.USA har behov for international støtte i bekæmpelsen af terrorisme - også fra stater,som ikke føler sig truet, hvor befolkningen sympatisere med terroristerne eller fralande, der selv mener de vil kunne eksportere terrorproblemet, væk fra deres egetområde44. USA må dog om nødvendigt kunne handle alene uden om allierede ogstater der ikke ønsker at samarbejde. For at undgå en større modstand i Mellem-østen skal USA gøre deres mål for terrorbekæmpelsen klart45 . USA bør til stadighedsøge diplomatiske løsninger for at ændre den overbevisning slyngelstaterne har iforhold til at støtte terrorisme.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET32

USA kan få behov for at ændre eller nedtone deres udenrigspolitik på visse områ-der46 for at kunne skabe en dialog med udenlandske regeringer de normalt ikkesamarbejder med. Ofte har USA’s handlet imod andre staters interesser som deblandt andet gjorde med NATO’s ekspansion, under Kosovo konflikten og med mis-silskjoldet47. Der er behov for en større lydhørhed hos den amerikanske ledelse48 iforhold til andre nationer og i forhold til nationens egen opposition samt befolkningenog det er essentielt at disse tiltag retfærdiggøres og gøres spiselige. Nationen skalgøre opmærksom på, at dette er en langvarig kamp mod en til tider usynlig trussel,men at den kræver lige så stor opmærksomhed som en krig og som både kræverstore ressourcer og kan koste tab. I forhold til moralen og for at få befolkningens op-bakning, er det betydningsfuldt at USA er i stand til at vise handling mod USA ”fjen-de”49.

Koordination af ressourcer og efterretningerI bekæmpelsen af terrorisme skal der fokuseres på alle ressourcer indenfor økonomi,tid, militær styrke og politik i bekæmpelse af terrorisme50. Strategien bør rumme bådeen diplomatisk og en militær dimension og indenfor det militære aspekt bør såvel of-fensive som defensive foranstaltninger være mulige optioner. Kampen mod terro-risme vil blive langvarig og man bør være villig til at tage risici og acceptere storeomkostninger51. De primære mål i bekæmpelsen af terrorismen er al Qaeda netvær-ket og de stater som sponsorere al Qaeda.Al Qaeda har vist vilje til at gennemføre storstilet angreb og må betegnes som denfarligste terrororganisation og er det primære mål i kampen mod terrorisme,. Over-vågningen af andre grupper må dog ikke suspenderes52 .Et vigtigt element i koordinationen af ressourcer og efterretninger er skabelsen afallierede globalt set. De allierede militære og politistyrker vil ofte råde over nationaleinformationer og efterretninger, der ikke er tilgængelige for andre nationer og sam-menholdt med de allierede enheders bedre kendskab til både landet og befolkningen,gør dem i de fleste tilfælde bedre egnede til at bekæmpe terrorismen indenfor egnegrænser end amerikanske styrker53. Situationen både før, under og efter angrebet11. september viste et stort behov for at koordinere efterretninger, planlægningen ogselve indsatsen af alle de forskellige institutioner, der var involveret. Der blev iværk-sat store nationale foranstaltning til beskyttelse af havne, infrastruktur, luftrums-kontrol og meget andet samtidig med, at mange tusinde brandfolk, soldater, politifolkog offentlige institutioner var i spil og skulle koordineres. Der bør derfor etableres enorganisation, der kan koordinere en løbende analyse og planlægning samt indsatsensåfremt der måtte komme nye terroranslag54.

For at kunne beskytte sig mod og kunne bekæmpe truslen effektivt kræves en om-fattende indhentning og koordinering af information og efterretninger. Aktuelle efter-retninger om terroristernes virke udenfor USA er vigtige oplysninger, der dels skalanvendes i en offensiv bekæmpelse, men også til at give det rette varsel om eventu-elle forestående angreb på USA55. Disse efterretninger skal indhentes enten vedegen kapacitet eller gennem samarbejde med allierede nationer og de skal koordine-res med de efterretninger, USA allerede måtte havde fra de nationale efterretnings-tjenester.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET33

Offensive bekæmpelseHvis terrorismens struktur skal bekæmpes effektivt skal hele netværket rammes.Derfor er kampen både en bekæmpelse af terrorismens infrastruktur, deres økono-miske resurser og materiel og en kamp mod de slyngelstater, der sponsorerer terro-rismen økonomisk, med fysisk ophold eller på anden måde sympatisere med terrori-sterne56.USA og dens allierede skal kunne bekæmpe terrorismen udenfor landets grænsermed en offensiv kapacitet, der er kraftig nok til at kunne bekæmpe slyngelstater derråder over masseødelæggelsesvåben. En offensiv kapacitet vil ligeledes styrke dendiplomatiske rolle57, idet forhandlinger kan støttes med en reel afskrækkelse i form afen militær kapabilitet, der udtrykke alvoren bag USA’s strategi. Denne handlekraftgælder også i forhold til at vise USA’s befolkning handlekraft. De vil kræve truslenelimineret. For at kunne gennemføre offensive operationer vil opbakning fra allieredestyrker være essentiel, enten som direkte styrke bidrag eller med efterretninger samtandre ressourcer. Om nødvendigt skal USA alene, uden allierede eller koalitioner,kunne udføre den offensive bekæmpelse.Der skal opretholdes styrker som hurtigt og fleksibelt kan indsættes globalt58 medhenblik på at skaffe de nødvendige efterretninger som grundlag for et efterfølgendeangreb. Mulige Safe Havens skal tilstadighed kunne overvåges. Angreb skal kunneudføres som et mindre raid med få specialstyrker eller om nødvendigt som et stor-stilet konventionelt militær angreb mod en slyngelstat. For at få en smidig og hurtigindsættelse skal styrkerne råder over de nødvendige fly og helikopter59 til at bringedem til operationsområdet og der skal være aftaler med aktuelle stater om tilladelsetil overflyvning brug af havne med videre60.

Defensiv bekæmpelseUSA kan ikke acceptere et masseødelæggelsesangreb med katastrofale følger pålandet. Grupper og stater skal afskrækkes til at anvende disse våben. USA må derforvære håndfast og vise konsekvens overfor enhver opstået trussel. Der skal samtidigopretholdes et effektivt forsvar af amerikanske og allierede interesser mod terror-truslen.Den diplomatiske, økonomiske og militære bekæmpelsen af Al Qaeda vil blive lang-varig og USA kan forvente, at der fortsat vil være en trussel imod nationen samt ame-rikanske og allierede interesser udenfor USA. Opbygning af defensive foranstaltnin-ger mod denne trussel er vigtige, det vil reducere truslen, men ikke fjerne den. Det erher vigtigt at fastslå at det vil være tidskrævende, at opbygge et effektivt efterret-ningsbillede, hvilket giver terroristerne mulighed for at planlægge yderligere angrebpå USA og dets allierede61.

KonklusionDiskussion af strategienBarry Posen diskutere ikke terrorisme definitionen i sit oplæg til en effektiv strategi.Udfra strategiens indhold at dømme, hersker der ingen tvivl om, at Barry Posen ac-cepterer - og ser den militære bekæmpelsen af terrorismen, som meget afgørendefor effektiviteten. Det er vore vurdering, at Barry Posen på dette område afspejler denamerikanske opfattelse, om at en krig mod al Qaeda er både legal og retfærdig efter

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET34

11. september. Det er med andre ord handlingen, som skaber forståelsen for USA’skrig mod terrorisme og ikke en definition. Men vil 11. september for al evighed kunnebære retfærdiggørelsen af krigen? USA skal skabe opbakning på anden måde. BarryPosen siger, at USA i deres bestræbelse på at nå et effektivt samarbejde, bør ned-tone deres egne udenrigspolitiske mål – altså med andre ord: USA bør i højere gradvære mere ydmyg i forhold til andre politiske mål, i deres bestræbelser på, at skaffeallierede partnere og opnå en effektiv bekæmpelse af den primære trussel. Det ergruppens vurdering , at strategien her berøre en af hensigterne bag al Qaeda’skamp, hvorfor denne ydmyghed ikke kun vil skaffe opbakning, men også fjerne et afmotiverne bag terrorismen.Det er derfor mangelfuldt at strategien ikke berører - eller kun i meget ringe grad –foreskriver en bekæmpelse af terrorismens årsager og overordnede hensigter. Denbeskæftiger sig udelukkende med en offensiv og defensiv bekæmpelsen af terroris-mens virkningerne. Man kan frygte at bekæmpelsen ikke komme til bunds i hele pro-blematikken, hvorfor terrorismen vil kunne vedblive med at genopstå. På trods af, atdet fremstår svagt i Barry Posen vil vi medtage det i den senere komparative analysemellem Idealstrategien og National Security Strategy.Truslen fra Al Qaeda og de virkninger som CIA har beskrevet syntes generelt dækketaf strategien. Strategien er både detaljeret og efter vore vurdering dækkende inden-for det militære og politiske område. Gruppen savner dog den samme detaljerings-grad indenfor det økonomiske område samt som nævnt tidligere en mere tilbunds-gående dækning af det sociologiske område. Strategien kan derfor ikke siges at væ-re fuldt dækkende i forhold til det brede perspektiv.

Idealstrategiens indbyrdes afhængighed

Efter gruppens vurdering er der en klar sammenhæng i Barry Posen strategien.Strategien tager udgangspunkt i skabelsen af samarbejde i koalitioner og alliancer,der bygger på såvel en national som en international fælles forståelse for de be-kæmpelsesmetode USA ønsker at anvende. Alliancen/koalitionen skal danne grund-lag for en effektiv koordinering af ressource og efterretninger, der begge er områder,som USA i høj grad er afhængig af i deres globale kamp mod terrorisme. På bag-grund af de fordele der opnås gennem alliancer/koalitioner, vil USA virke mindre pro-filerende på verdensscenen og samtidig sikre en langt større bekæmpelse af truslenuden for landets grænser. Et misforhold i Posen-strategien er, at Posen også siger,at USA til trods herfor, selv skal kunne bekæmpe truslen.Såfremt USA ikke får opnået denne forståelse for deres hensigter, vil det såledesblive langt vanskeligere at gennemføre en effektiv bekæmpelse uden for landets egetområde. USA vil være afhængig af egne ressourcer og efterretninger. For at skaffedet samme grundlag vil Administrationen derfor skulle anvende langt større ressour-cer med stor indflydelse på den amerikanske økonomi.

Vi vil senere i kapitel 4 gennemføre en komparativ analyse mellem strategiens firehovedområder; opbygning af alliancer, Koordination og udnyttelse af ressourcer ogefterretninger, offensiv bekæmpelse samt defensiv bekæmpelse. Den offensive be-kæmpelse vil blive gennemgået indenfor for følgende område af det brede sikker-hedspolitiske perspektiv Politik, Militær og økonomi.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET35

KAPITEL 3

USA’S NATIONALE SIKKERHEDSSTRATEGI

Generelt

Nærværende kapitel indeholder en analytisk gennemgang af National Security Stra-tegy of the United States of America (NSS).Kapitlet indledes med baggrunden for NSS, hvorefter den oratoriske del, Præsiden-tens forord til NSS bliver gennemgået. Herefter analyseres NSS dokumentets ni af-snit for derigennem at uddrage de områder, der er relevante i relation til dels be-kæmpelsen af terrorisme, dels idealstrategien.Såfremt der under gennemgangen forekommer områder, der med fordel kan søgesunderbygge empiriske for at opnå dybde og validitet i specialet anføres disse anbefa-linger i et separat underafsnit.

USA’s nationale sikkerhedsstrategi – Baggrund

Da NSS blev præsenteret af Præsident G.W. Bush den 13. september 2002 vakteden stor opsigt og forsagede megen debat blandt politikere og kommentatorer inden-for International Politik. Den blev blandt andet både rost som værende ”klart vidt-skuende og et imponerende svar på de trusler USA møder” og kritiseret som ”en ra-dikal og bekymrende afvigelse fra traditionel amerikansk udenrigspolitisk tradition.”62

En anden kommentator beskriver ligefrem strategien som en hybrid mellem W. Wil-sons demokratiske utopi og Bismarcks og Moltke den ældres Machtpolitik.63

I al virakken omkring nyhedsværdien af NSS blev det på det nærmeste glemt, atpræsidenten som foreskrevet i Congressional Code, den amerikanske pendant tilFolketingets forretningsorden, i chapter 15, section 404.a64, hvert år skal præsentereKongressen for en national strategi.Formålet med strategien er at forklare Kongressen og dermed også den amerikanskebefolkning, hvordan administrationen bredt set ønsker at føre sin sikkerhedspolitik.Section 404.a går formelt tilbage til Goldwater-Nichols Act fra 198665, men også tidli-gere amerikanske administrationer har udarbejdet lignende dokumenter, der beskri-ver USA’s strategiske situation og målsætning. I nutidens NSS skal der blandt andetindgå en beskrivelse og en diskussion af vitale sikkerhedsinteresser samt ønskedekapaciteter til at sikre opnåelsen af den strategiske målsætning. Lieber fremhæver, atBush’s NSS åbnet formulerer, hvad der har været USA’s strategi i al den tid landethar været en stormagt og samtidig betragtes ændringerne i sikkerhedsstrategien somrimelige i forhold til overfaldet 11. september.66 Lieber mener endvidere, at debattencentrerer sig om fire nøglepunkter i NSS:

• Erklæringen om forebyggende angreb imod fjendtlige lande og organisationer,der råder over masseødelæggelsesvåben,

• viljen til at fastholde den militære overlegenhed,• at mulitlateralisme er ønsket, men viljen til unilateralisme er til stede og

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET36

• tilstedeværelsen af det langsigtede mål - at udbrede demokrati.67

Især det sidste udsagn kan siges at nærme sig den liberalistiske observans i Inter-national Politik, hvor en vigtig, endnu ikke modbevist tese er, at demokratier ikke går ikrig med hinanden. Udsagnet om, at NSS viser ”en villighed – grænsende til ivrighed– til at bruge magt”68 er at læse i et konservativt tidsskrift, hvor den realistiske skolesynes genkendt ud fra tesen om, at har man magtmidler, vil man selvfølgelig brugedem.

Hart-Rudman Kommissionen – USA’s Nationale Sikkerhedsstrategii perspektiv.

Inden vi fortsætter gennemgangen af NSS vil vi lige tage et tilbageblik for at sættestrategien i perspektiv.I juli 1998, mere end tre år før 11. september nedsatte kongressen og administratio-nen en undersøgelseskommission med mandat til at kigge sikkerhedsstrategien efteri sømmene. Kommissionen er interessant, fordi den næste profetisk påpeger svag-heder og fejl i administrationen, der bør udbedres såfremt USA skal være rustet til atimødegå det 21. århundredes trusler.Kommissionsrapporten omfatter i alt omkring 156 sider,69 hvor det skal påpeges, atprimært referatet: ”Executive summary of U.S. commission on national security re-port, dated 31 January 2001”,70 har været anvendt i denne kontekst.Kommission blev nedsat med det overordnede formål at undersøge sikkerheds-klimaet og herefter fremkomme med forslag til en forbedret administrationsstrukturoverfor den nye globale terrortrussel, fordi som det hedder, hvis: ”man står stille midti en verden af ændringer (..) vil man miste evnen til at forme historien og i stedet bliveformet af den.”71 Formændene for kommissionen var demokraten G. Hart og republi-kaneren W. Rudman ellers bestod kommissionen af bl.a. lovgivere, akademikere ogofficerer.72 Man kan heraf udlede, at kommissionen var sammensat af et bredt spek-trum af opinionsdannere for at sikre bred accept af og legitimitet bag konklusionerne.På baggrund af kommissionsrapporten og NSS mener vi det bør være muligt at er-kende nutidige tendenser i den amerikanske sikkerhedsopfattelse.

Konklusionen på kommissionens arbejde blev et bredt formuleret fem punkts forslag,der omfattede såvel snævre som brede sikkerhedsmæssige aspekter:

1. ”Forsikring af sikkerheden i det amerikanske hjemland,2. Revitalisering af USA’s styrke inden for videnskab og uddannelse,3. Revision af nøgleområder inden for den udøvende magt,4. Opdatering af U.S. regeringens personelsystem,5. Reorganisering af kongressens rolle i de nationale sikkerheds

sager.”73

I motivationen hed det, at en skarp adskillelse mellem intern national sikkerhed ogudenrigssikkerhed ikke længere ansås for mulig.

Ad pkt. 1:

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET37

Heraf udspringer forslaget om oprettelsen af et uafhængigt nationalt sikkerheds-agentur således, at USA på kort til mellemlangt sigt ville være bedre beskyttet ogbedre forberedt på angreb.74

Ad pkt. 2 :Her beskrives risikoen for at sakke agterud indenfor forskningen, hvilket på længeresigt kan udmønte sig i en sikkerhedsrisiko.

Ad pkt. 3:Her peges på, at der gennem den kolde krig opstod en hel del strukturer, der fokuse-rer på et statisk trusselsbillede, som nu ikke længere er gældende. Der er derfor påkort sigt behov for at omorganisering således, at der skabes en bredere forståelse forstrategi og ledelse. Herved skulle sårbarheden over for angreb på nøglepersonel ognøgleinstallationer mindskes. Endvidere kritiseres efterretningsorganerne og den mi-litære struktur i rapporten for endnu ikke at være tilpasset den hurtigere verden op-stået efter den kolde krig. Særligt udenrigsministeriets organisation og evner beskri-ves af kommissionen som værende utilstrækkelige.Blandt andet overtog præsidentens personlige stab, herunder de nationale sikker-hedsrådgivere overtog, hovedrollen i formuleringen af sikkerhedsstrategien på grundaf disse ministerielle begrænsninger. Det anbefales derfor i rapporten, at reorganise-ringen genetablerer en klar og tydelig opgavefordeling med en hovedrolle til uden-rigsministeriet.

Ad pkt. 4:Den menneskelige dimension i Administrationen prioriteres i dette punkt. Her udtryk-kes blandt andet uro over et voksende skel mellem de militære styrker og det civilesamfund. Kommissionens konklusion påpeger, at borgernes opfattelse af ineffektivi-tet i statsapparatet kan fremme dette skel, hvilket bør modvirkes ved at øge prestigenved at tjene staten, herunder blandt andet ved at give en bonus for tjeneste ved devæbnede styrker i form af en fire års universitetsuddannelse.75 Dette ses at ville øgetkvaliteten af de ansatte og dermed effektiviteten.

Ad pkt. 5:Det femte og sidste punkt beskriver behovet for en ændret sikkerhedspolitisk rolle forKongressen, der har haft en statisk rolle siden 1949.76 Målet skal være at forbedreKongressen forståelse for behandling af samt koordination med administrationen isikkerhedspolitiske spørgsmål.

Delkonklusion på Hart-Rudman kommissionen

Samlet set indeholder kommissionens forsalg en række initiativer, der sigter modstyrkelse af handlingsberedskabet i relation til den mulige terrortrussel mod landet.Samtlige tiltag anbefales iværksat snarest og i forhold til USA’s bekæmpelse af terro-risme er det derfor relevant at undersøge, om anbefalingerne er blevet indarbejdet iNSS eller, hvorvidt de er iværksat udenfor NSS. I relation til idealstrategien anses detendvidere for væsentligt at undersøge, hvorvidt kommissionens anbefalinger – spe-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET38

cielt de som eventuelt ikke er blevet iværksat – indgår som en del af idealstrategien.Følgende anbefalinger skal derfor medtages i den efterfølgende analyse:

• Oprettelse af et uafhængigt nationalt sikkerhedsagentur,• øget fokus på forskning,• omorganisering af Administration,• ændret sikkerhedspolitisk rolle for Kongressen

Punkt 4 vedrørende behov for øget kvalitet hos de ansatte i staten vil ikke behandlesnærmere.

USA’s nationale sikkerhedsstrategi – Uformning

Sikkerhedsstrategien udarbejdes bredt i Administrationen; blandt andet har sikker-hedsrådgiveren, forsvarsministeriet, udenrigsministeriet samt Joint Chiefs of Staff ogCIA deltaget, mens fremlæggelsen alene er præsidentembedets privilegium og an-svar. Således vil NSS være en sammensmeltning af de forskellige synspunkter framange dele af Administrationen, mens ansvaret alene er præsidentembedets. NSSkan siges at tilkendegive magtfordelingen og indflydelsen i administrationen, og giverdermed et fingerpeg, om det er duer eller høge der er dominerende. Angiveligt skullesikkerhedsrådgiverens holdninger og stil skinne igennem i NSS, hvorimod udenrigs-ministeriets synspunkter skulle fremstå mindre tydelige.77 Efter den præsidentiellefremlæggelse af NSS er det kutyme, at andre dele af administrationen udarbejderunderliggende strategidokumenter, der beskriver, hvorledes nationens Grand Stra-tegy fortolkes og anvendes på specifikke strategiske områder som f.eks. økonomi,forsvar, efterretningstjenester og udenrigspolitik. Med så mange dele af administra-tionen involveret i udformningen af strategien er det måske ikke mærkeligt, at derlejlighedsvis opstår mislyde. Dette kan for eksempel være de vedholdende rygter om,at udenrigsministeriet er marginaliseret; eller andre mere eller mindre farverige rygterom rivalisering og konkurrence. Selv efter angrebene på WTC har det vist sig van-skeligt at koordinerer den samlede indsats, blandt andet fordi opgaven er af kom-pleks karakter og af et enormt omfang. Erkendelsen af behovet for øget koordinationhar måske været medvirkende til beslutningen om at etablere Department of Home-land Security. Etableringen af dette superministerium vurderes dog primært at væreet resultat af Hart-Rudman Kommissionens anbefalinger samt arbejdet med at ned-skrive en sikkerhedsstrategi, og ses ikke direkte at kunne henføres til de konkreteerfaringer med kommunikationssvigt i forbindelse med 11. september.Fordi NSS fremlægges på baggrund af Congressional Code, kan strategien siges atvære orienteret imod indenrigspolitiske forhold, således vurderede Professor Mossunder sit foredrag for Atlantsammenslutningen78, at indhold og udtryksform i NSS togsigte på at influere debatten i Kongressen. Moss vurderede endvidere, at der var ensammenhæng og en kontinuitet i de forskellige strategier, der går helt tilbage til Præ-sident Woodrow Wilson beslutning om, at intervenere på Ententens side under 1.verdenskrig og hans senere berømte 14. pkt.79

NSS ses også som værende i snæver sammenhæng med administrationens bud-getforslag, idet der er behov for allokering af store ressourcer til opbygning af densikkerhedspolitiske kapacitet, såfremt truslen er stor og visa versa. Bush administra-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET39

tionens forslag om skattelettelser falder i denne sammenhæng uden for kontekst, idetdisse lettelser er rettet imod indenrigspolitiske forhold. Skattelettelserne sigter imodat sætte gang i den amerikanske økonomi, som er på vej ind i en lavkonjunktur, dermåske eller måske ikke har direkte relation til angrebene. Hvorvidt det er muligt atsænke skatterne og derved øge forbruget og samtidig øge udgifterne til sikkerheds-politiske organer er et nationaløkonomisk spørgsmål, der falder uden for specialet.

Delkonklusion på udformningen af NSS

NSS sigter principielt mod at skabe en så bredt funderet strategi som muligt og ope-rationaliseringen af strategien sker nærmest uanset omkostningerne. Der kan stillesspørgsmål om, hvorvidt sigtet med NSS alene er indenrigspolitisk således, at formå-let primært er at påvirke debatten i kongressen og sekundært skabe en øget følelseaf sikkerhed i den amerikanske befolkning. I relation til sidstnævnte falder ennærmere undersøgelse af psykologisk motivation og effekt dog uden for specialet.Vi vurderer samtidig strategien af så stor politisk betydning, at den nemt kan bliveoffer for interne magtkampe i statsadministration. For strategien kan dette medføreren risiko for, at sondringen mellem hård og blød sikkerhed ikke vægtes behørigt.

Empiri.NSS rolle som retningsgivende i forbindelse med udarbejdelse af underliggendestrategidokumenter på specifikke strategiske områder som f.eks. økonomi, forsvar,efterretningstjenester og udenrigspolitik lægger op til en anvendelse af disse doku-menter i forbindelse med effektivitetsmålingen.

USA’s nationale sikkerhedsstrategi - Forord

Forordet til NSS kan groft inddeles i tre dele:

• En opridsning af verdensbilledet set fra præsidentembedet,• en beskrivelse af kortsigtede til mellemlange trusler og hvilke modforholdsregler,

der er truffet eller skal træffes og• en beskrivelse af forhold, der på langt sigt vil influere USA sikkerhed og hvorledes

nationen vil forholde sig over for disse forhold.

Forhold i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme kan genfindes i alle dele afforordet, men mest tydeligt i de dele, der omhandler de kortsigtede og mellemlangetrusler.I præsidentens forord fremgår det, at USA vandt den kolde krig, og at man nu ind-tager en historisk styrkeposition. Nationen agter ikke at anvende positionen til frem-tvinge ”unilaterale fordele” men forsvaret af nationen er regeringens ”første og funda-mentale” forpligtigelse.80 Dette er jo prisværdigt såvel i overensstemmelse med folke-retten som med nationalstatens eksistensberettigelse, men det rummer en selvmod-sigelse, idet det som vist med Irak-krisen/krigen kan være vanskeligt at undgå athandle imod verdensopinionen. Afledt af ønsket om undgå unilateralisme kommer

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET40

behovet for at have allierede, der er villige til at handle sammen med USA. Aktioner,der om nødvendigt vil gennemføres imod den generelle holdning i verden og gen-nemtrumfes imod Sikkerhedsrådets øvrige veto- berettigede medlemmers holdning,har behov for et skær af legitimitet via andre landes deltagelse. At handle sammenmed allierede kan således sidestilles med, at NSS er overholdt i tekst men ikke nød-vendigvis i ånd.I anden del beskrives truslerne. Det fremgår her, at der ikke erkendes nogen militærmodstander en par med USA, men at truslen består af ”netværk af individer”81, deroperer i skyggen og udnytter de muligheder moderne teknologi giver for at gennem-fører effektfulde asymmetriske angreb. Hovedkategorierne af modsvar og forsvarimod truslen beskrives som: Militær styrke, bedre forsvar af hjemlandet, politiarbejde,efterretningsvirksomhed samt en indsats på det økonomiske område for at følge ogstandse terrornetværkets pengestrømme.82. Præsidenten fortsætter umiddelbart eftermed at erklære, at kampen vil være af ”usikker varighed”, og de nævnte kategorierkan da også bedst beskrives som kapaciteter, der skal opbygges og vedligeholdesnærmere end at være konkrete tiltag.

NSS skrækscenarium er, at terrornetværket skaffer sig adgang til masseødelæggel-sesvåben, og derfor føler Administrationen et behov for at handle, inden potentiellefjender sikre sig kapacitet til at anvende førnævnte våben.83 Kontrasten til den tidli-gere erklærede vilje imod ensidig ageren dukker her op igen, men vi vil tillade os, atvære tvivlende over for om nogen præsident turde skrive, at holdningen er at afventeindtil et masseødelæggelsesvåben er anvendt imod USA. Denne del af forordet kanda heller ikke siges at være i strid med tidligere præsidenters trusselsopfattelse ogmåske spiller ånden fra Pearl Harbour samt genfærdet fra 11. september en stor rol-le. Man går nok ikke for langt ved at hævde, at ingen statsleder stiltiende vil afventeet angreb imod nationen uden at søge støtte eller uden at anvende internationaleorganer for at forhindre angreb. Ja, måske lige bortset fra Danmark 9. april 1940?

I den tredje del og dermed USA’s betragtninger omkring det langsigtede perspektivnævnes fattigdom, sygdomme som HIV/AIDS samt USA’s forpligtigelser over fortrans-, supranationale institutioner og alliancepartnere som vigtige faktorer i relationtil den nationale sikkerhed. Blandt andet siges det, at ”fattigdom ikke gør folk til mor-dere og terrorister (...) men gør svage stater sårbare over for terrorist netværk(..)”84

Virkemidlerne for at hindre stater i at blive svage samt styrke allerede eksisterendesvage stater er de liberale tiltag: Demokrati, udvikling, frit marked og fri handel. Ad-ministrationens antagelse er således, at ovennævnte tiltag kan være virkemidler ibekæmpelsen af terrorisme på langt sigt.

Delkonklusion på NSS forord

Strategiens forord er formentligt skrevet således, at det var oratorisk velegnet til præ-sentationen af selve NSS og dets afsnit, og det er formuleret i brede vendinger såle-des, at tolkning er mulig og realpolitisk handlefrihed sikres. Det er ligeledes voresformodning, at det burde være muligt empirisk at finde konkrete handlinger, der erallerede er iværksat for på langt sigt at fjerne grundlaget for terrorisme. Vores anta-gelse er, at der inden for f.eks. en længere tidshorisont skal være ydet en sådan as-sistance til lande, der tidligere har huset terrorister så som Afghanistan og Sudan

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET41

således, at rekrutteringsgrundlaget mindskes eller forsvinder. Endvidere skal områ-der, der tidligere var sikre opholdssteder for medlemmerne af terrornetværket værebehersket af demokratisk kontrollerede sikkerhedsorganer.Det fremgår ikke konkret af forordet, hvad USA vil gøre, for at fremelske demokra-tiske institutioner, økonomisk frihed og øget velstand. Dette område skal undersøgesfor konkrete tiltag.I relation til modsvar og forsvar imod truslen nævnes i afsnittet militær styrke, bedreforsvar af hjemlandet, politiarbejde, efterretningsvirksomhed samt en indsats på detøkonomiske område for at følge og standse terrornetværkets pengestrømme. Disseforhold skal ligeledes søges belyst og målt i relation til effektivitet.

Vi vil nu vendes os imod analysen af selve NSS hoveddokumentet.

USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi - Hoveddokumentet

Generelt

Dokumentets ni afsnit85 dækker hver et delområde, hvorfor de alle som udgangs-punkt kan have indflydelse på målingen af kampens effektivitet. Tyngden i voresgennemgangen af strategien rettes imod afsnit III: om ”(..) nedkæmpelsen af globalterrorisme (..)” og afsnit V: om at” forhindre vore fjender i at true os (….) med masse-ødelæggelsesvåben”. Subsidiært behandles afsnit IX om ”Transformationen af Ame-rikas nationale sikkerhedsinstitutioner”. De øvrige seks afsnit vil blive gennemgået ien mere overordnet karakter for at erkende om der er generelle træk, der kan anven-des i kampen.De relevante tiltag søges opdelt i relation til virkning på kort og længere sigt samt omeffekten forventes indenrigs- eller udenrigspolitisk. Sidstnævnte sker i relation til op-gaveafgrænsningen.

I. afsnit – Overview of America’s International Strategy

Afsnittet beskriver overordnet den nyeste globale historie og det sikkerhedspolitiskeverdensbillede som det ser ud fra Washington. Ved at ridse hovedtrækkene i dennyeste historie op og heraf aflede nogle overordnede målsætninger vedrørende sik-kerhed, skaber dette afsnit rammen for de efterfølgende otte afsnit.Teksten rummer passager, der kan gøres til genstand for diskussion og tolkning om,hvilken mening og opfattelse, der egentligt ligger gemt her. Blandt disse er den ind-byggede modstrid mellem at søge at fremme en magtbalance og samtidig være i be-siddelse af en styrke uden fortilfælde og sidestykke.86 Denne vil dog ikke blive gjort tilgenstand for nærmere analyse. En anden passus, der bør fremhæves, er den, at sik-kerhedsstrategien skal bygges over ”en distinkt amerikansk internationalisme, derskal reflektere foreningen af vore værdier og vore nationale interesser”.87 Internatio-nalisme har en særlig socialistisk klang, så hvordan det passer ind i en amerikansksammenhæng er noget uklart, især da resten af konteksten kun kan relateres tilUSA. Et bud er, at der er en kobling mellem Reagans vægt på amerikanske demo-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET42

kratiske dyder og Bush seniors pragmatiske udenrigspolitik og aktive sikkerheds-politik. En anden tolkning baseret på konservative amerikanske holdninger er, at detamerikanske eksperiment er baseret på nogle eviggyldige sandheder, hvorfor ekspe-rimentet gælder for alle mennesker og alle nationer. NSS betragtes i denne relationsom værende en direkte udløber af præsidentens politiske ståsted. En anden ind-gangsvinkel kan være, at USA på trods af sin styrke ikke agter at agere unilateralt,men vil søge at arbejde indenfor rammerne af det multilaterale i det internationalesamfund.

De otte mestendels brede sikkerhedspolitiske målsætninger præsenteres gennemfølgende overskrifter:

“The United States will:

• Champion aspirations for human dignity,• Strengthen alliances to defeat global terrorism and work to prevent attacks

against our friends and us.• Work with others to defuse regional conflicts.• Prevent our enemies from threatening our allies, our friends,, and us with

weapons of mass destruction.• Ignite a new era of global economic growth through free markets and free

trade.• Expand the circle of development by opening societies and building the infra-

structure of democracy.• Develop agendas for cooperative action with other main centres of global

power.• Transform America’s national security institutions to meet the challenges and

opportunities of the twenty-first century.”

Følgende bemærkninger kan knyttes til målsætningerne, herunder specifikt anden ogfjerde målsætning, der direkte i tekst henvender sig til kampen mod terrorisme.i

Den anden og til en vis grad smalle sikkerhedspolitisk målsætning arbejder for atstyrke alliancen imod terrorismen. Den overordnede politiske hensigtserklæring er atsøge alliancepartnere både for at besejre terroristerne, men også for at forhindre nyeangreb. Årsagen til behovet for partnere er ikke manglende militært hardware, menfordi en bred alliance som tidligere nævnt virker legitimerende i det internationalesamfund. Samtidig gør et stort antal partnere det muligt at kaste et bredere og merefintmasket net af sikkerhedsstyrker og overvågning ud over kloden, og derved kanman ”arbejde for at forhindre angreb imod os og vores venner.”88

Den fjerde og ligeledes smalle sikkerhedspolitiske målsætning om at hindre fjender iat true med masseødelæggelsesvåben kan med baggrund i frygten for, at terrornet-værket skaffer sig sådanne våben, til en vis grad henregnes som en facet i kampenimod terrorisme.

i For at undgå forvirring: Anden målsætning placeret i III. Afsnit af NSS og femte målsætning placeret iVI. Afsnit af NSS osv.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET43

De øvrige afsnit omhandler brede sikkerhedspolitiske målsætninger, der ikke ud fraoverskriften kan betragtes som at virke direkte imod terrorismen på kort sigt.

Hvert af de følgende afsnit i NSS rummer en tekst, der beskriver verden ud fra etamerikanske perspektiv og sluttes med en række delmålsætninger.

II. afsnit - Champion Aspirations for Human Dignity

Menneskerettighederne er det centrale punkt i dette afsnit, og de beskrives someviggyldige og sande.89 Det fremgår tydeligt af teksten, at USA ser det som en vigtigstrategisk målsætning at udbrede og sikre overholdelse af menneskerettighederneverden over. Dette ønsket om at fremme og støtte menneskerettighederne ønskesunderstøttet ved en fremtidig tildelingen af ressourcer.90

Der foretages ikke en direkte kobling mellem kampen imod terrorisme og menneske-rettighederne i teksten, hvorfor de ideer og antagelser, der nævnes i afsnittet, kun ioverført betydning kan forbindes med terrorbekæmpelse. Dette tolker vi som en be-vidst handling for at sikre sig handlefrihed i forbindelse med konflikter som Isra-el/Palæstina.Kun såfremt det havde været muligt i afsnittet at finde en sammenhæng mellemmangel på personlig frihed og terrorisme finder vi, at menneskerettighederne somstrategisk målsætning direkte vil kunne siges at være relevant i en ekstern og offen-siv kontekst i kampen imod terrorisme. En mulig direkte forbindelse til kampen modterrorisme ville have være såfremt, USA havde inddraget udsagnet ”demokratier av-ler ikke terrorister”. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for en sådanne påstand,men den affødte målsætningen måtte være at afskaffe ikke-demokratiske regimer forat sikre grundlæggende menneskerettigheder. Regimeændringer står dog kun tilsy-neladende på dagsordenen, såfremt det angives at de støtter terrornetværket.

Når det nu fremgår klart og entydigt i dette afsnit af NSS, at kravene om menneskeligværdighed ikke er til forhandling91 – er det så sandsynligt, at USA i kampen mod ter-rorisme vil benytte sig af fortolkninger af menneskerettighederne. Hertil må svaret joumiddelbart være nej: Ikke engang kampen imod terrorisme godtgør, at menneske-rettighederne må krænkes.Men betyder det så, at USA følger denne strategiske målsætning. Her finder vi det påsin plads at henvise til fangerne på Guantanamo basen og stille spørgsmålstegn ved,om ikke deres menneskerettigheder er blevet krænket. Det samme gælder den på-stående amerikanske udlevering af formodede topledere fra al Queda til afhøring ilande, der ikke holder fast ved individets ukrænkelighed og kravet om at blive stilletfor en dommer. Er USA’s handlinger derved ikke at betegne værende i modstrid medegne værdier endsige internationale aftaler? USA har i vores optik vist villighed til atfortolke og bøje menneskerettighederne i forbindelse med kampen mod terrorisme.Vi ser den klare adskillelse af mellem terrorkampen og menneskerettighederne giverBush Administrationen mulighed for, at kunne forsvare sin optræden primært på denindenrigspolitiske arena, hvor det for en siddende præsident er vigtigst at have op-bakning for sine handlinger.Vi finder det derfor på denne baggrund relevant at pege på, hvilke muligheder vi seren sådan differentiering åbner op for i relation til kampen mod terrorisme.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET44

Går USA på kompromis åbner det bl.a. mulighed for at gå ind med egne sikkerheds-organer♠ i andre demokratiske såvel som ikke-demokratiske nationer med det formålat ramme formodede medlemmer terrornetværk. Vi ser endvidere områder som tilba-geholdelse, overvågning og kontrol af ikke amerikanske statsborgere i og udenforUSA, samt samarbejde med regimer, der overtræder International folkeret somåbenlyse muligheder. Menneskerettighederne bliver derved, som vi ser det, blot etredskab som USA i kraft af sin status som supermagt kan tolke og bøje, alt efterhvordan det nu lige passer ind i sammenhængen for hurtigere at opnå målet medkampen.

Delkonklusion på II. afsnitUSA anerkender menneskerettighederne og har som strategisk målsætning at ud-brede og sikre og overholdelsen af disse. Men der er i relation til kampen mod terro-risme et klart modsætningsforhold som kommer til udtryk gennem villighed til at for-tolke og måske endda bryde disse love. Inden for rammerne af dette speciale er detvæsentlige derfor at fokusere på denne divergens i forbindelse med kampen modterrorisme og hvorvidt denne vil virke fremmende eller hæmmende på kampen.

III. afsnit – Strengthen Alliances to Defeat Global Terrorism and Work to Pre-vent Attacks Against Us and Friends.

Dette centrale afsnit i NSS omhandler skabelsen af en alliance til nedkæmpelsen afden globale terrorisme for derved at forhindre angreb.92

Selvom trusselsbilledet er beskrevet tidligere skal det kort nævnes, at USA vil be-kæmpe ”terrorister med en global rækkevidde”, der er politisk motiverede og altsåikke udelukkende drevet af religiøs overbevisning. Administrationen søger formo-dentligt bevist at undgå at fremmane billedet af en konflikt mellem religioner ellerkulturer à la Huntington.93

Det centrale standpunkt er, at man ”ikke vil give indrømmelser overfor terroristerneskrav og ikke træffer aftaler med dem.”94 USA er ikke den eneste nation, der indtagerdette standpunkt, idet det har en dogmatisk karakter for nationer, der på den ene el-ler anden måde er blevet ramt af terrororganisationers angreb. Men lige som dogme-film er det ikke altid, at reglerne bliver fulgt til punkt og prikke. Det står endnu tilbageat påvise, hvorvidt USA vil følge dette dogmatisk. Koblingen mellem terrornetværk ogde stater eller organisationer, der huser dem, er i rammen af bekæmpelse af terro-risme heller ikke noget nyt, men USA har som tidligere nævnt en historisk enestå-ende kapabilitet til sætte magt bag sine krav. Forskellen mellem f.eks. indsatsenimod IRA i Nordirland og til kampene i Afghanistan er indlysende ikke blot i voldsom-hed, men også i relation til politisk manøvrerum. UK havde ikke den store mulighedfor at gribe ind over grænsen til Irland, hvorimod USA ikke har haft de store proble-mer med at overtale de omkringliggende ”-stan’er”♠ til at yde støtte.Hvorvidt USA er villig til at acceptere regimer, der tidligere har støttet og huset al Qa-eda som f.eks. det sudanesiske er ikke direkte beskrevet. Sudan er blevet tvunget til

♠ CIA, NSA, Militære styrker.♠ Pakistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET45

at opgive støtten, men er det på langt sigt nok for USA? Sat på spidsen så er detspørgsmålet om, hvorvidt pression fra USA - efterfulgt af økonomisk støtte fra USAkan siges at være en aftale med en part, der støttede terrorisme? Indledningsvistkunne det se ud som om, at realpolitiske hensyn har fortrinsret frem for idealistiskemålsætninger. Nu er ”stok og gulerods” metoder ikke noget nyt i international politik,så det er måske værd at afklare, om den skrevne strategi rummer mulighed fortvangsdiplomati. Det korte svar er - jo, det gør den; blandt andet fordi USA med elleruden brug af tvang ændre optræden blandt regimer, der tidligere var modstandere afamerikansk udenrigspolitik og på den måde begrænser terrornetværkets handle-frihed. Administrationen kan siden hen henvise til, at det ikke er netværket de træfferaftaler eller forhandler med, men at de hjælper stater, der har været for svage til selvat gøre det nødvendige.Den brede og åben formulering, åbner for muligheden for at føre realpolitik og dervedkan gunstige optioner udnyttes i bekæmpelsen af terrorismen. Et af kritikpunkterneimod NSS har været, at dokumentet efterlader for mange åbne spørgsmål.95 Dendetaljerede realpolitiske anvendelighed af strategien er velsagtens begrænset, menspecifik udenrigspolitik føres sjældent ud fra en på forhånd fastlagt facitliste. Strate-gien er som tidligere nævnt beregnet på at udstikke retningsliner for udenrigspolitik-ken således, at man internt i USA ved, hvilke målsætninger Administrationen har.

Der listes herefter en række prioriterede delmål for kampen. Delmål der ligeledes kanrepræsentere sårbarheder i terrornetværket.For at erkende, hvorvidt USA følger den beskrevne målsætning ved at ramme destrategiske måltyper, er det relevant at søge empiriske data på strategisk niveau in-denfor de nævnte områder:

• ”Forstyrrelse og ødelæggelse af den globale rækkevidde og• angreb på ledelsen

- ved at ramme dets kommando-, kontrol- og kommunikationsstruktur og- hindre tilførsel af materielle og økonomiske ressourcer.”96

Ad bullet 1:Vigtigheden af allierede fremgår tydeligt her, idet der er behov for globale foranstalt-ninger for at ramme de nævnte sårbarheder. Blandt disse er indsamlingen af efter-retninger af stor betydning i bestræbelserne på at ramme netværket, idet det er nød-vendigt at vide, hvor og hvornår man skal indsætte våben, øge bevogtningen m.m.Dette er, især i en tid, hvor medierne kan sende næsten øjeblikkeligt fra hvilken somhelst afkrog af verden, nødvendigt for at undgå negativ PR. En udvikling, der harøget presset for at undgå uskyldige ofre.

Begrebet ”forstyrrelse” tolkes således, at man hæmmer eller hindre organisationen iat virke globalt. En vigtig faktor i at ”forstyrre” er at sikre egne sikkerhedstyrkers glo-bal rækkevidde, da en latent amerikansk mulighed for at kunne udøve magtanven-delse over alt på kloden gør det vanskeligere for terrororganisationer at planlæggeeller operere fra statiske stationære baser og lejre. En målsætning, der kan vise sigat være vanskelig at opnå i denne kontekst, er gennem præventive foranstaltningerat hindre organisationen i at etablere lejre eller anden infrastruktur, og hvis det allige-vel skulle lykkes, så bruge egen eller værtslandets sikkerhedsstyrker offensivt så

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET46

snart lejrene er lokaliserede. For at foregribe opgavens videre forløb, så er det medAfghanistan, Sudan, Yemen og Nordirak tilsyneladende en kurs USA allerede er slå-et ind på.97

Ad bullet 2:Den fysiske ødelæggelse af terrororganisationernes globale rækkevidde gennemkommandostrukturen, læs: al Qaeda ledelsen og dets celler er et af de områder, hvorder er adgang til let tilgængeligt uklassificeret empirisk materiale, hvorfor Modus ope-randi i udvalgte eksempler vil blive behandlet i det efterfølgende kapitel.En årsag til ønsket om ødelæggelse af ledelsen kunne være forventningen om posi-tiv PR, især indenrigs i USA; succesen i opnåelse af løfter betyder, at administratio-nen fremtoner troværdig. Desuden må den fysiske destruktion af al Qaeda lederemedføre et moralsk og psykologiske løft i USA’s befolkning, der med Præsidentensord ”er i krig”. En anden og vigtig årsag til målsætningen om at ramme ledelsen ercentral, er at det på kort sigt rent faktisk nytter at forstyrre og ødelægge: Det blivervanskeligere at planlægge og koordinerer angreb og derfor vil flere angreb blive op-snappet eller forhindret.Forstyrrelse af eller angreb imod kommando-, kontrol- og kommunikationsstrukturenblev bl.a. sat i gang med angrebet på Afghanistan, hvor de primære mål var kom-mando- og kontroldelene. Kommunikationsstrukturen vurderer vi noget vanskeligereat ramme, idet organisationen ikke kun benytter sig af mobiltelefoner og radioer. An-grebet 11. september blev f.eks. koordineret via de let tilgængelige hotmails på Inter-nettet.98 I en ikke nærmere præciseret, af os hastigt læst dagbladskilde fremgik det,at der højt på den teknologiske ønskeseddel for special- og efterretningsstyrker stodmateriel, der feltmæssigt og hastigt kan anvendes til at spore og udkode adresser ogbeskeder på Internettet. Vores tolkning er, at USA mangler kapacitet til at følgekommunikation i cyberspace.Det betragtes som et almindeligt kendt faktum at National Security Agency (NSA)blandt andet er ansvarlig for USA's indhentning og aflytning af elektronisk kommuni-kation. Som der står på deres hjemmeside så: ”koordinerer, leder og gennemførerhøjt specialiserede aktiviteter for at beskytte US informationssystemer og producererudenlandske efterretningsoplysninger.”99 Ligeledes betragtes det som almindeligtkendt, at NSA er i superligaen af efterretningstjenester for så vidt angår antal an-satte, budget og installationer. Såfremt NSA er så effektivt, som det rygtes, er det velintet under, at al Qaeda har gjort sig store anstrengelse for at skjule og sløre kom-munikation via telefon og radio. På den baggrund er det måske heller ikke underligt,at USA ønsker sig bedre teknologi inden for aflytning i cyberspace. Vi vurderer derforat USA råder over stor kapacitet til både at forstyrre og ødelægge kommando ogkontrol, men har på grund af Internettets opblomstring vanskeligere ved at lammekommunikationen.

Anden del rettes imod at forstyrre og angribe de materielle og økonomiske ressour-cer til rådighed for netværket.Væsentligt for at finde ovennævnte ressourcer er en velfungerende efterretnings-tjeneste, samt fysiske og juridiske bekæmpelsesmidler for at opfylde målsætningenom at forstyrre eller ødelægge.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET47

Al Qaeda’s materielle ressourcer bør ud fra et cost-benefit syn bekæmpes inden debringes til anvendelse imod USA eller dets interesser. Således ses her en sammen-hæng til termen ”pre-emptively”, der omtales senere i NSS.100 Materielle ressourcerer på en gang både lette og svære at finde. Lette fordi store kvantiteter skal opbeva-res og de derfor er sårbare over detektion af det fintmaskede net af fotoovervåg-nings- og radarsatellitter USA råder over. Vanskelige blandt andet fordi de moderne”våben” al Qaeda bruger i deres asymmetriske kamp dels kan være små men skade-voldende og dels kan være våbensystemer, der normalt ikke kategoriseres som så-dan, f.eks. passagerfly.Selv om de materielle ressourcer kan være vanskelige at opspore, er det intet at reg-ne i forhold til problematikken omkring det at skulle forstyrre og ødelægge de øko-nomiske ressourcer. Der høres lejlighedsvis rygter blandt medierne om, at der er ble-vet opsnappet midler, men sjældent med en detaljeringsgrad, der gør det anvendeligti specialet. Et andet problem er, at pengeinstitutter ønsker at gå stille med at økono-miske transaktioner fra deres bank var beregnet på et terrornetværk. Desuden henvi-ses ofte til love om bankhemmeligheder og fortrolighed. Yderligere et problem er, atde sikkerhedstjenester, der står for opsnapningen ikke ligefrem reklamerer med det.En nærliggende årsag kunne være, at man ikke vil røbe hvor stor og effektiv kapaci-tet, der rådes over, for derved at bevare effektiviteten længst muligt. Endelig harmodstanderen ikke hidtil haft for vane at informere medierne om succes endsige fia-sko. Derfor vil det være vanskeligt for os at danne et blot nogenlunde billede af kam-pen på dette område

Samlet set kan NSS målsætning beskrives som at forstyrre og ødelægge terrornet-værkets kapacitet til at planlægge og opererer, hvilket overordnet skal gennemføresved at angribe netværkets rækkevidde og ledelse, herunder specifikt ramme detskommando, kontrol og kommunikationsstruktur samt dets materielle og økonomiskeressourcer. For at opfylde denne målsætning er en velfungerende efterretnings-tjeneste vigtig, ligesom evnen til at gennemføre fysisk ødelæggelse over alt på klo-den er det. Det første for at finde relevante mål, og det næste for enten at true medat ramme eller faktisk ramme og ødelægge målene. Fælles for målsætningerne er, atde alle behandler symptomer på kort og mellemlangt sigt, mere end de forsøger atfinde og fjerne årsagen på langt sigt.

Afsnittet i NSS fortsættes herefter med at specificere hvilke mere eller mindre prakti-ske tiltag, der bør iværksættes for at opnå den strategiske målsætning.

Regionale partnereDer lægges vægt på regionale partnere, således at USA kan isolerer terroristerne101;eller for at med et frit fortolket Maos citat: USA vil tømme det bassin, i form af fattigebønder og trosfæller, krigerne som fisk svømmer i og kan dykke ned i.Vi vurdere det underforstået i teksten, at USA helst ser de allierede selv holder ordeni eget hus, men at militær, politimæssig, politisk samt økonomisk støtte kan værenødvendig. Noget af den ovennævnte hjælp som f.eks. militær og politimæssigt virkerbedst imod truslen, hvorimod politisk og økonomisk støtte kan være rettet både imodtruslen og årsagen. Dermed vil de hårde sikkerhedsmæssige tiltags effekt oftest væ-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET48

re tydelig på kort sigt, hvorimod vi vurderer de blødere oftest får effekt på længeresigt.

Økonomisk bekæmpelsePå den økonomiske side af bekæmpelsen listes en række punkter, hvor man vil skri-de ind for at forstyrre og ødelægge organisationens råderum. USA vil identificere,blokere, indefryse midler der er til rådighed for organisationen eller er på vej til den;USA vil søge at nægte dem adgang til at benytte både det internationale og eventu-elle alternative pengemarkeder samt forhindre, at midler beregnet på velgørenhedanvendes af terrorister.102

Det overordnede mønster i bekæmpelsesstrategien er præget af en næsten militæreller hård sikkerhedsmæssig tilgang til problemet, idet termerne ”find, fix & engage”passer på de første målsætninger. Målsætningen om at sikre at velgørenheds-midlerne rammer de rette modtagere kan i denne sammenhæng ses som en blødsikkerhedsmæssig anskuelse, hvorfor administrationen kan siges at sigte på at an-vende både hård og blød sikkerhed i dette element af kampen. Muligt alternativepengemarkeder er centreret omkring handel med illegale produkter som narko ogden medfølgende hvidvaskningsindustri. Indledningsvist blot den tilføjelse at Taliban iAfghanistan angiveligt var storeksportør af heroin og hashish og samtidigt var al Qe-adas økonomiske partner.

TerrornetværketDer listes tre specifikke punkter i kampen for at forstyrre og ødelægge netværket.

Punkt 1”direkte og kontinuerlig handling”, med et ”umiddelbart fokus” på netværkets række-vidde samt imod organisationer eller stater, der søger at anskaffe sig masseødelæg-gelsesvåben.Bekæmpelsesmidlerne kan være både ”nationale og internationale”. Beskrivelsenbør perspektiveres med vores opfattelse, at USA helst så sig foruden yderligere aktø-rer med masseødelæggelsesvåben på den internationale scene. Opdelingen på denene led af aktører i tilhænger eller modstander af den amerikansk ledede verdens-orden og på den anden i aktører med eller uden masseødelæggelsesvåben som mi-nimum skulle holdes statisk.103 Bedre endnu, så må målsætningen være, at flereaktører flyttes over i kategorien af stater, der ikke har disse våben og samtidig er til-hænger af den eksisterende verdensorden. Målsætningen stemmer i overens medPræsidentens forord om, at man vil satse på mulitlateralisme, men om nødvendigt vilhandle alene; desuden vurdere vi strategien præliminært vil kunne bekræftes empi-risk ved konflikterne i Afghanistan og Irak.USA ønsker ikke fremover at opleve et angreb som 11. september, igen dels ved ”atsikre sig støtte fra det internationale samfund” og dels ved en passus, der skabte po-litisk og mediemæssig opstandelse, at: ”handle alene” og ”om nødvendigt, udøveretten til selvforsvar ved at handle forebyggende imod sådanne terrorister.”104 Debat-ten var præget af påstande om en sikkerhedspolitisk epokegørende begivenhed overfor påstande om at forebyggende handlinger for det første ikke var nyt, og at der fordet andet ikke stod, at USA nødvendigvis ville handle militært. Stok og gulerods-metoden over for Cuba 1962, Irak i Kuwait 1991-2 og Korea 1994 nævntes som me-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET49

re eller mindre vellykkede eksempler på forebyggende handlinger.105 Debatten blevført med en blanding af folkeretslige, politiske og moralske argumenter, og i de dan-ske medier var opfattelsen blandet, men mest stemt for, at USA var på grænsen til atoptræde for meget som Hegemonen. Spørgsmålet er interessant, men ikke nødven-digvis relevant for specialet, hvorimod det er interessant at kunne bestemme, i hvorhøj grad USA støtter sig til det internationale samfund og hvor ofte USA handler ale-ne.

Punkt 2USA vil ”overbevise eller tvinge stater til at acceptere deres ´territoriale´ forpligtigel-ser”, således at terroristerne ikke kan finde ro eller støtte. Vi fortolker det således atdiplomati, tvangsdiplomati eller hårde militære midler kan bringes i anvendelse for atopnå denne målsætning uanset tidshorisont.

Punkt 3Her følger en ideologisk målsætning op delt i fire underpunkter, der sigter på at tagekampen op på det ideologiske og moralske plan.106 Her er overordnet tale om blødesikkerhedspolitiske målsætninger, der ikke nødvendigvis virker på kort sigt. Merespecifikt vil man:For det første på det intrastatslige niveau at føre en moralsk baseret politik, der skaloverbevise andre om at terrorisme er ulovligt på sammen måde som andre kriminelleaktiviteter, og at stater derfor ikke skal støtte netværket.Dernæst vil man på det realpolitiske område bilateralt støtte ”moderate og moderneregeringer i særdeleshed i den muslimske verden”107 for derved at fjerne grundlagetfor al Qaeda’s propaganda og rekruttering. Skjult i denne passus er måske noget afden dualistiske politik, USA bliver beskyldt for at føre over for de mellemøstlige natio-ner: Man vil fremme demokrati og selvbestemmelse, men er tilsyneladende alligevelvillig til at støtte udemokratiske, delvist totalitære regimer i den arabiske og muslim-ske verden. Måske er det et spørgsmål om, at ramme en fælles fjende ud fra detgamle ordsprog om at ”min fjendes fjende er min ven”.For det tredje vil man via verdenssamfundet ”formindske de underliggende forhold,der fører til terrorisme”108, altså tilsyneladende iværksætte bløde sikkerhedspolitisketiltag, der på længere sigt vil fjerne grundlag og motivation for potentielle terrorister.Det fjerde og sidste punkt omhandler positiv og offensiv PR ved ”offentligt diplomati”og sikring ”frie informationsstrømme” rettet imod sponsorerne af det globale terror-netværk.109

For at forbedre forsvaret af det kontinentale USA, som anbefalet i Hart-Rudmankommissionen, reorganiseres administrationen for at forbedre kommando- og kon-trolstrukturen, der oprettes det ny superministerium Department of Homeland Secu-rity, og der skabes en ny militær struktur i form af en enhedskommando.110 Ministerietfår vide beføjelser og et stort ansvar samtidig med, at de skal løse den store opgave,der som skrevet på side 6 i NSS, ligger i at koordinere ”alle regeringsniveauer ogsamarbejdet med offentligheden og den private sektor”. En beskrivelse af nye proce-dure og organisation vil være et separat emne, der falder uden for specialet. Gavn-lige sekundære effekter af indenrigstiltagene vil blandt andet inkludere en øget frem-tidig kapacitet til at håndtere epidemiske sygdomme og masseskader opstået vedf.eks. jordskælv.111

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET50

I relation til International Politik kan NSS siges at vedkende sig både liberale og rea-listiske synspunkter ved at anerkende både regionale organisationers vigtighed somstatsaktører nødvendighed i bekæmpelsen af terrorisme.112 Tyngden synes dog atvære lagt på statsaktørerne og deres kapaciteter til at føre kampen; såfremt aktørenskapacitet til bekæmpelse af terrornetværket er mangelfuld lover USA støtte, bådematerielt og moralsk. NSS giver selv et indirekte bud på svaret ved kort at beskrivede tiltag, der er iværksat i Afghanistan. Den hårde militære løsning beskrives som”forfølgelse af terroristerne” og ”sikkerhedsassistance”; de blødere som samarbejdetmed FN og NGO’erne for at yde ”humanitær, politisk, økonomisk” støtte for at ”gen-opbygge” landet, således at det bliver en demokratisk medspiller i verdens-samfundet.113

Afsnittet afsluttes med et løfte om fortsat at arbejde for de demokratiske nøgleværdi-er, for derved at føre an i skabelsen et konstruktivt internationalt samarbejdsklima.

Delkonklusion på III. afsnitDet netop beskrevne III. afsnit er centralt i forståelsen af USA kamp imod terrorisme.Dels indeholder det nøglen til den igangværende polemiske debat om det moralskrigtige i forebyggende handlinger og dels er der indeholdt en række konkrete tiltag,der skal iværksættes på det strategiske niveau for, at Administrationens kamp kanføres effektiv. Listen af tiltag kan opdeles i to overordnede målsætninger samt enrække specifikke målsætninger, der er målrettet imod al Qaeda’s struktur.

De overordnede strategiske målsætninger er:

• Forstyrrelse og ødelæggelse af den globale rækkevidde og• angreb på ledelsen

De strategiske måltyper til at opnå målsætningerne er:

- at ramme dets kommando-, kontrol- og kommunikationsstruktur og- hindre tilførsel af materielle og økonomiske ressourcer.

Det synes som om, at USA’s fokus ligger på statsaktørerne, men at vigtigheden afikke-statslige aktører særligt anerkendes på de bløde sikkerhedspolitiske områdersom de humanitære og økonomiske. Den tilsyneladende indbyggede dualitet, mellemvigtigheden af at overholde de grundlæggende demokratiske rettigheder over for be-hovet for, om nødvendigt, at støtte ikke-demokratiske regimer i kampen mod terro-rismen, vil vi analysere yderligere senere. Ligeledes vil vi senere berøre selvmodsi-gelsen mellem at sikre den personlige frihed og opnå øget overvågning for at hindreanslag.Den støtte USA yder andre og den direkte indsats, der gennemføres deles op i hårdesom bløde sikkerhedspolitiske tiltag, hvor vi vurdere det mest gavnligt at arbejde medområderne: Politisk-diplomatiske, økonomiske samt militære tiltag.Bush har udtalt at der ikke bliver tale om en kort krig, med en overvældende sejr,men: ”Kampagnen behøves ikke være sekventiel for at være effektiv, den kumulative

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET51

effekt … vil hjælpe med at opnå resultaterne..”114 USA er tilsyneladende klar over aten lang række initiativer gennemført i rækkefølge ikke nødvendigvis giver resultater,men at en vidtfavnende kampagne ført samtidigt på flere niveauer i flere retninger,med en principielt ubegrænset tidshorisont vil give resultater; om ikke andet så pågrund af ressourcerne til rådighed.

Empiri• Det skal undersøge om der afsættes ressourcer ind i kampen for at fremme retsli-

ge og demokratiske institutioner gennem empirisk at finde belæg for, at USA efter11. september er begyndt at støtte svage stater, der tidligere har huset deleterrornetværket, i opbygningen af demokratiske institutioner.

• Undersøge, hvorvidt der forligger empiri, der kan pege på i hvor høj grad USAstøtter stater, der ikke selv råder over fornøden kapacitet. En del af denne under-søgelse bør endvidere indeholde aspekter om fordelingen af tiltag på hårde sik-kerhedspolitiske og bløde sikkerhedspolitiske emner. Analysen skulle dermed og-så kunne give et bud på om USA forsøger at fjerne symptomet ved at indsættemilitære midler eller forsøge at fjerne årsagen ved at støtte opbygningen af desvage staters samfundsstruktur.

• For at erkende om USA nu også gør som de har agt når de nævner støtte til allie-rede, bør der findes eksempler på at allierede stater får støtte inden for områderså som de militære, politimæssige, politiske samt økonomiske.

• Eksempler og empiri på sammenhængen mellem terrornetværkets økonomi ogkriminelle organisationers økonomi.

• Empiriske data om den økonomiske bekæmpelse. Denne vurderer vi dog vanske-ligt tilgængelige for offentligheden.

• I forbindelse med at dokumentere hvorvidt USA har ”formindsket de underliggen-de forhold, der fører til terrorisme” - altså tilsyneladende iværksætte bløde sik-kerhedspolitiske tiltag, der på længere sigt vil fjerne grundlag og motivation forpotentielle terrorister. For specialet vil det derfor være vanskeligt at identificereempiriske data, da der endnu ikke er gået fornøden tid. Iværksættelse af lang-sigtede tiltag må dog kunne identificeres for derigennem at kunne vise, om USAlever op til egen målsætning.

• I hvor høj grad USA støtter sig til det internationale samfund og hvor ofte USAhandler alene. De nødvendige empiriske data ikke nødvendigvis kan være fyl-destgørende på grund af den begrænsede tidshorisont.

• Empiriske data i forbindelse med strategiske ”communications intercepts”♠ er ibedste fald mangelfulde eller højt klassificerede og i værste fald nægtes fra offici-elt hold eksistensen at opklaringsinstallationer. Senest illustreret med diskussio-nen om aflytningssystemet Echelon: Fandtes det? - og hvis ja, hvad skulle detbruges til? Og blev det eventuelt også rettet imod allierede?

♠ Oversættes i dansk militært sprogbrug til signalopklaring.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET52

IV. afsnit115 - Work with others to Defuse Regional Conflicts

Afsnittet behandler behovet for at sikre øget regional stabilitet og USA rolle heri. Ad-ministrationen finder det her nødvendigt at understrege, at selv de har begrænsederessourcer, hvilket medfører dels et behov for at bygge på internationalt samarbejdedels medfører, at USA selv vil bestemme, hvilke konflikter der skal prioriteres.116

Herefter følger en tur kloden rundt til prioriterede konflikter eller potentielle konflikter,hvor assistance kan være nødvendig. Den første af disse er konflikten mellem Israelog Palæstina, der dog ikke nævnes i kontekst med det globale terrornetværk. Så-fremt der er en forbindelse mellem al Qaedas operationer og denne nøglekonflikt iMellemøsten vedgås den ikke i dette afsnit af NSS. Det næste uroområde er Paki-stan og Indien, hvor eventuelle forbindelser mellem Pakistan og terrornetværketudelades, mens det konstateres, at Pakistan har valgt at være på USA’s side i kam-pen imod terrorisme. På det afrikanske kontinent omtales ”sygdom, krig og desperatfattigdom”117 som knyttet til kampen mod terrorisme. Relationen beskrives ikke di-rekte, men der nævnes en forbindelse i form af en trussel imod den strategiske prio-riterede opgave, som kampen imod terrorisme er. Vores foreløbige vurderingen er, atsygdom falder uden for årsager til terrorisme, men at det er Administrationens opfat-telse at bekæmpelse af krige og fattigdommen på kontinentet kan spille en rolle. Fle-re spørgsmål dukker op i denne forbindelse, herunder om USA vil prioritere Afrikahøjere end tilfældet er i dag, og om der allerede nu er iværksat planer, for at elimi-nere forbindelsen mellem terror og fattigdom eller mellem terror og krig.

Delkonklusion på IV. afsnitSelv om der er gedulgte eller måske åbenlyse forbindelser mellem Israel/Palæstinakonflikten og kampen imod terrorisme, så falder det uden for den politiske agenda atnævne eventuelle sammenhænge. Omvendt forholder det sig med Pakistan og Af-rika, hvor førstnævntes rollen i forstyrrelse og ødelæggelsen af al Qaeda roses ogsidstnævntes næsten strukturelle problemer med krig og fattigdom placeres blandt iårsagerne til terrorismen.

Empirisk underbyggelse af områder inden for IV. afsnit• Der skal søges eksempler på en øget amerikansk indsats på det afrikanske konti-

nent rettet dels mod symptomet: krige og dels imod årsagen: fattigdom. Vi stilleros selv som udgangspunkt tvivlende overfor, om der er empiri, der understøtterdette.

V. afsnit - Prevent our enemies from threatening us, our allies, and our friends,with weapons of mass destruction.

I dette afsnit beskrives hvorledes Bush Administrationen ser truslen fra masseøde-læggelsesvåben, og hvordan man vil modvirke denne.I relation til kampen imod terrorismen er skrækscenariet, at slyngelstater forsynerterrornetværk med våben, der bringes til anvendelse inden for USA’s landegrænse

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET53

eller imod amerikanske institutioner udenfor landet, hvorfor der nævnes en rækkemålsætninger, der skal øge sikkerheden.Det første er ”proaktive modsprednings anstrengelser”118, hvorved der menes evnentil passivt og aktivt såvel indenlands som udenlands at afskrække eller om nødven-digt at forsvare sig imod trusler, endnu før de bringes i anvendelse. Eksempler på”modspredning” kan være, da Sydafrika lod sig overtale til at droppe deres nuklearevåben eller den tvungne afvæbning af Irak.Den anden strategiske målsætninger at forstærke ikke-spredningsregimet for at ”for-hindre slyngelstater og terrorister i at skaffe”119 sig midler egnet til brug i eller sommasseødelæggelsesvåben.Den tredje og sidste målsætning kan beskrives som krisestyring, når masseødelæg-gelsesvåben har været anvendt.

Det afgørende i afsnittet er, at USA ikke længere kan nøjes med at være reaktiv, og”ikke accepterer, at vore fjender slår først”.120 Implicit er viljen til om nødvendigt at slåførst opstået, fordi den traditionelle kold krigs- metode til afskrækning ikke er virksomlængere, da selvmordsterrorister ikke altid lægger visitkort, og er relativt ligeglademed konsekvenser. Derfor er viljen til ”pre-emptive action” afgørende, når truslen erhøj, også såfremt tid og sted for et angreb ikke er klar. Med et udtryk, der kritisk erlånt fra de klassiske westerns, så åbner NSS mulighed for at skyde først og spørgebagefter. En hastig analyse af optakten til krigen i Irak er, at denne kunne være eteksempel på forebyggende handling imod en slyngelstat, der også var mistænkt forat yde støtte til dele af al Qaedas netværk.121 Viljen til at indlede en krig imod Irak børdog under alle omstændigheder betragtes som indeholdende en række kompleksefaktorer, hvoraf især ”proaktiv modspredning” er vigtig, hvorimod kampen imod terrorformodentligt indtager en mere underordnet rolle.

Set i relation til kampen imod terror er dette afsnit af stor vigtighed, blandt andet fordidet præsenterer en kobling mellem slyngelstater, masseødelæggelsesvåben og ter-rornetværk. Denne kobling udgør så stor en potentiel trussel, at unilateral handlingkan blive nødvendig. Hvorvidt eksemplet med krigen imod Irak vil være velegnet til atbelyse sammenhænge mellem NSS og kampen imod terrorismen vil nok være van-skeligt at besvaret i dette speciale, dels fordi tiden ikke er til at foretage nærmereanalyser og dels fordi validiteten af de tilrådighed værende data ikke kan gøres tilgenstand for nærmere analyser.

De tre specifikke kapaciteter, der skal opbygges for at få bedre kontrol med spred-ningen af masseødelæggelsesvåben er:

• Større efterretningskapacitet,• Tættere koordination og fælles vurdering,• Transformeringen af de militære styrker.122

Dette skal øge kapaciteten til fjerne trusler, før de kan bringes til udførelse imod USAeller andre, herunder allierede og venner.De første to kapacitet er i god tråd med de mere detaljerede beskrivelser i III. afsnitog kan således virke både imod terrornetværket og imod ”slyngelstater”. Den sidstekapacitet omhandler ønsket om at transformere de militære styrker, således at de vil

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET54

kunne deployere hurtigere samt opnår større præcision og slagkraft. En sådan trans-formation er allerede iværksat med Force XXI initiativet123, og vi vil indledningsvistvurdere at tiltaget får en positiv effekt på kampen imod terrorisme.

Delkonklusion på V. AfsnitSammenfattende siges dette afsnit at komplementere afsnittet om kampen imod ter-rorisme, fordi en af terroristernes potentiel adgangsveje til masseødelæggelsesvåbenkan blokeres. I forbindelse med masseødelæggelsesvåben er målsætningsgradenmindre detaljeret og mindre specifik, hvilket vi vurderer bunder i behovet for størrehandlefrihed over for slyngelstater i besiddelse af disse våben.

VI. afsnit124 - Ignite a new era of global economic growth through free marketsand free trade

Afsnittet beskriver målsætningen, der er USA søger at starte en periode med vækst iden globale økonomi, herunder ønsket om at fremme frihandel og frie markeder. Fo-kus er på, hvorledes USA på længere sigt fastholder global økonomiske vækst ogforsyningssikkerhed, hvilket beskrives som værende en til dels vital national sikker-hedsinteresse.125Intet steds i teksten nævnes termer, der kan relaterer afsnittet tilkampen imod terrorismen. Det økonomiske afsnit er dog det mest omfangsrige afdem alle, hvilket på udmærket vis i vores optik afspejler vores tidligere påstand om,at udformningen af NSS primært fokuserer på kongressen og den amerikanske opi-nion.

Delkonklusion på VI. afsnitDa der ikke kan konstateres nogen tydelig sammenhæng mellem økonomisk væksteller mangel på samme og årsager til terrorisme. De eventuelle sammenhænge somadministrationen finder relevante vurderes placeret andetsteds, som for eksempelafsnittet om regionale konflikter. Afsnittet er derfor kun i begrænset omfang relevant iforhold til kampen mod terrorisme.

VII. afsnit126 - Expand the circle of development by opening societies and build-ing the infrastructure of democracy.

Det centrale i dette for afsnit af NSS er koblingen mellem udbredelsen og rod-fæstelse af demokratiske institutioner og øget udvikling i den tredje verden. Deretableres en indirekte forbindelse mellem fattigdom og stabilitet og dermed videreover til sikkerhed; vi vil dermed hævde, at den bløde sikkerhedsdimension i forhold tilde tidligere træder i tydeligere i karakter i dette afsnit. Den moralske forpligtigelse tilat støtte de syge, de svage og de uuddannede er i tråd med det liberalistiske per-spektiv i International Politik, hvorfor vi ser et bredt liberalt sikkerhedsbegreb ligge tilgrund for dette afsnit.

Delkonklusion på VII. afsnit

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET55

Uanset hvor tydelig den bløde sikkerhedsdimension fremtræder i afsnittet relateresden dog ikke direkte til kampen imod terrorisme, hvorfor vi betragter afsnittets rele-vans som begrænset. Vi opfatter afsnittet som indeholdende supplerende målsæt-ninger i et langsigtet perspektiv i relation til de centrale kortsigtede målsætninger i III.afsnit.

VIII. afsnit127 - Develop agendas for cooperative action with other main centresof global power.

Målsætningen for samarbejdet med de vigtigste globale sikkerhedsaktører beskrives idette afsnit gennem fokus på diplomatiske bestræbelser for at bygge koalitioner. Denstrategiske tyngde lægges mod Europa og de her allerede eksisterende koalitioner,primært NATO og sekundært EU, hvor USA ikke har direkte indflydelse. Den førsteintrastatslige organisation arbejder primært for politisk og militær sikkerhed, hvorforden kan siges at være medspiller i kampen imod terrorisme. Sidstnævnte hidtil harlagt hovedvægten på det økonomiske område, om end dette er under opbrydning ogarbejder nu i retning af langt større integration. Integrationen i EU går blandt andet iretning af et tættere samarbejde mellem nationale politikorps, hvilket bør have enpositiv effekt på effektiviteten, såfremt det intrastatslige europæiske samarbejdebringes til anvendelse imod netværket. De mange anholdelser af individer og celler iEuropa tyder på at det er tilfældet.NATO’s rolle i kampen imod terrorisme nævnes med det proviso, at der er behov forstyrkede strukturer og kapaciteter, der skal sikre hurtigere deployering, højere bered-skab og højt uddannelsesniveau af en særlig styrke. Dette ses iværksat ved de for-pligtende tilsagn givet under topmødet i Praha i form af PCC.128

I afsnittet behandles endvidere den sikkerhedspolitiske dimension ved samarbejdet,idet der dog skelnes mellem koalitionsdeltagere og NATO allierede. Målet med den-ne separation er tilsyneladende på den ene side at øge den militære effektivitet og påden anden side at skabe den bredest mulige organisation med henblik på at sikrelegitimitet under indsættelse af militære styrker.Alliancerne i Stillehavsområdet, især med Australien, Japan og Sydkorea, betragtessom vigtige i forbindelse med kampen imod terrorisme.129. Indledningsvist nævnesblandt andet Australiens indsats først i Afghanistan senere i Irak samt Sydkoreas ogJapans løfter om støtte med militære enheder, der dog ikke indeholder bidrag medkamp- eller kampstøtteenheder.Målsætningen for samarbejdet med de regionale asiatiske stormagter, herunder isærlig grad Rusland, beskrives ud fra ønsket om positive udviklingstendenser, menmed latent risiko for at falde tilbage i stormagtsrivalisering.130 De enkelte staters del-tagelse i kampen imod terrorisme anses som væsentligt, hvorfor der også her børundersøges sammenhænge mellem alliancer med f.eks. Rusland samt legitimitets-kravet og til teorien.

Delkonklusion på VIII. afsnitAfsnittet anses som værende relevant for en beskrivelse af sammenhængen mellemkoalitionsopbygning på det regionale såvel som det strategiske niveau. Tipsparame-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET56

meteren for opbygningen af koalitioner og graden af effektivitet går fra det umiddel-bare til det langsigtede.

Empiriske spørgsmål til VIII. afsnit• Det bør empirisk søgt belyst, i hvor høj grad USA anvender koalitioner i kampen

mod terrorisme samt hvilken grad af international opbakning der opnås.• Empiriske eksempler bør fremdrages for at dokumenterer bredden og dybden af

samarbejdet i det Stillehavs-Asiatiske område

IX. afsnit131 - Transform America’s national security institutions to meet thechallenges and opportunites of the twenty-first century.”

Sidste afsnit af NSS omhandler fremtidens hårde sikkerhedsbehov og mulighedernefor at opfylde målsætningerne herfor. Overordnet prioriteters den militære evne til atsikre politisk handlefrihed og fleksibilitet; de specifikke målsætninger er at:

• ”Forsikre allierede og venner,• Afskrække fremtidig militær oprustning,• Afskrække trusler imod USA’s interesser, allierede og venner samt• Afgørende slå hvilken som helst modstander såfremt afskrækkelse fejler.”132

Forbindelsen til kampen imod terror skabes først og fremmest ved at NNS gennem-løber de indledende erfaringer fra operationerne i Afghanistan. De udledte erfaringerindeholder på det teknologiske område blandt andet øget vægt på blandt andet ev-nen til at på lang afstand observere og indhente efterretninger samt præcisions-engagere mål. Den doktrinære erfaring var blandt andet at værnsfælles manøvre- ogdeployeringskapacitet skulle forbedres.Det essentielle i rettidige og korrekte efterretninger, herunder betydningen af integra-tion og koordination med øvrige sikkerhedsorganer, fremhæves samtidig med, atspecifikke enkeltinitiativer nævnes.133 Som det sidste initiativ nævnes forbedringen afindsamlingskapaciteten for efterretninger om terrortruslen i det samlede regerings-apparatet og en tilhørende forbedret integreret analysekapacitet.Spørgsmålet er om det, så tidligt efter kampagnen i Afghanistan, er muligt at erkendeiværksættelse af forbedrende militære initiativer og om de på sigt, teoretisk ellerpraktisk, kan siges at virke fremmende for effektiviteten i kampen. Måske kunne 4thInfantry Division deltagelse i krigen i Irak have givet et tydeligere billede af om detaktiske, operative og strategiske målsætninger var i færd med at blive opfyldt134 –men Tyrkiets nej til transit for amerikanske tropper fjernede muligheden for at inddra-ge indledningsvise data.

Et af det militære områdes udenrigspolitiske komplementære strategiske funktionerer det diplomatiske område. NSS’s målsætning er at gennemføre et bredt og smidigtsamarbejde med såvel statslige, supra-statslige som ikke-statslige aktører.Tidshorisonten for de diplomatiske initiativer er vanskelig at vurdere, idet nogle kangive umiddelbare resultater. Eksempler herpå er Pakistans kovending i forhold tilTaliban i september og oktober 2001 eller f.eks. bearbejdningen Sikkerhedsrådet i

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET57

forbindelse med afvæbningen af Irak, der tog op imod et år, mens tilnærmelserne tilKina har været en stop-n’- go proces, hvis resultater ikke umiddelbart er tydelige.Administrationen gør i dette afsnit af NSS et tydeligt forsøg på at afvise, at kampenimod terrorismen kan ligestilles med en religions- og civilisationskonflikt som beskre-vet af Huntington. Til gengæld fremstilles konflikten af NSS som et ”sammenstød in-den for en civilisation”, nærmere betegnet den muslimske, hvor de amerikanske de-mokratiske idealer må og skal sejre også i den arabiske verden.135

Etableringen af en internationale retsorden får endnu et diplomatisk skud for boven,da Administrationen ikke vil acceptere, at amerikanske statsborgere retsforfølges vedden internationale strafferetsdomstol. De amerikanske reservationer over for det in-ternationale samfund kan ikke direkte henføres til kampen imod terrorismen, menforbeholdende kan alligevel medvirke til at gøre kampen imod terrorismen mere ellermindre effektiv. Den potentielle effektivitetsforøgelse er på kort sigt og kommer afvilligheden for unilaterale handlinger, samtidig med ringe risiko for at individers rets-forfølgelse gør det muligt at ramme al Qaeda bredere og hårdere. På længere sigtkan en svækkelse af effektiviteten finde sted, da unilateralisme vil medføre en mod-reaktion fra lande, der kan føle sig trådt over tæerne.

Globaliseringen hævdes i NSS at have mindsket skellet mellem det indenrigspolitiskeog det udenrigspolitiske, hvorfor hændelser på den globale scene vil få indenrigs-politisk effekt og til en hvis grad også omvendt.136 Terroristangrebene nævnes som eteksempel på dette forhold.

Delkonklusion på IX. afsnitEn kobling mellem effektive sikkerhedsstyrker samt effektivt diplomati og en teoretiskeffektiv kampagne imod terrorismen skal afklares og præciseres senere

Konklusion på kapitel 3.

Linien fra Hart-Rudman kommissionen til NSS illustrerer en fremadskridende proces,hvor Administrationen re-perspektiverer og omformulerer sikkerhedskravene samteffektivisere den nationale politisk-strategiske struktur, alt sammen på grund af enmanglende militær spejlbilledmodstander og i lyset af den ny trussel fra et globaleterrornetværk.Indeholdt i NSS er der en række initiativer, som vi skønner vil influere positivt på ef-fektiviteten i kampen imod terror, men der er ligeledes nedskrevet en række målsæt-ninger, der kan få kampen til at være mindre effektiv. Dokumentet er bredt formuleretfor derved at USA kan bevare sin handlefrihed både i det realpolitiske spil på deninternationale scene. Vi holder desuden i mente at strategien er skrevet for også atvise handlekraft på den indenrigspolitiske scene og dermed er beregnet for hjemme-publikummet.Vi vil på dette tidlige tidspunkt alligevel forsøge at vurdere om kampen mod terro-risme som beskrevet i NSS kan anses for værende effektiv. Af væsentlig bekymringfor os er den indbyggede modstrid mellem de ønskede mulitlateralisme og den er-klærede vilje til unilateral handling, der uanset hvor forståelig den kan syne for nogle,vil få andre til at frygte USA. Dualiteten mellem, at jordens befolkning skal sikres

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET58

grundlæggende menneskerettigheder, demokrati og velstand overfor støtten til regi-mer, der under kampen imod terrorisme overtræder grundlæggende menneske-rettigheder, anser vi som et bekymrende træk. USA modvilje imod at anerkende FNinstitutioner som ICC, såfremt de går imod USA ønske, kan hindre at andre af sikker-hedspolitiske årsager vil nægte at legitimere de amerikanske handlinger. Vi udlederendvidere, at USA agter at spille rollen som verdens supermagt og politimand hvorog hvornår det selv ønsker det, hvilket særligt i Mellemøsten rodfæster antagelsen, afat USA er dobbeltmoralsk og kynisk. Disse tre nævnte forhold kan afføde legitimi-tetsproblem på den verdenspolitiske arena og kan som vi umiddelbart ser det gørevanskeligere for USA at opfylde de ønskede strategiske målsætninger i forbindelsemed kampen imod terrorisme.

De til kampen imod terrorisme beskrevne strategiske målsætninger og måltyper be-tragtes som præget af en hård sikkerhedsopfattelse:

• Forstyrrelse og ødelæggelse af den globale rækkevidde og• Angreb på ledelsen ved at

- Ved at ramme dets kommando, kontrol og kommunikationsstruktur og- Hindre tilførsel af materielle og økonomiske ressourcer.

De her skitserede målsætninger vil alle have en mere eller mindre målbar virkning påkort sigt og kan derfor spille ind i vurderingen af effektivitet. Desuden listes en rækkeunderordnede virkemidler, der kan deles op som direkte virkemidler og indirekte vir-kemidler, hvor den første gruppe af virkemidler næsten udelukkende er rettet imodtruslen, hvor vi vurderer at de kan få effekt allerede på kort sigt, mens den andengruppe af virkemidler er rette både imod truslen og årsagen og kan få effekt på læn-gere sigt.Vigtigheden af både koalitioner og allierede beskrives, men stadig med den forud-sætning, at USA kan og vil handle alene om nødvendigt. Det anses som interessantat fattigdom og krig i Afrika kan kobles til årsager til terrorisme, mens det ikke ladersig gøre at fremstille en sammenhæng mellem Israel/Palæstina konflikten og Mel-lemøstlig terrorisme. NSS fremstiller en forbindelse mellem slyngelstater, masse-ødelæggelsesvåben og terrornetværk, der for alt i verden skal imødegås om nød-vendigt med både ensidig og forebyggende handling, hvilket placerer Administratio-nen i dilemmaet, hvor aktion på en og samme tid både kan skade USA omdømme oglegitimitet, samtidig med at man skal forhindre truende angreb.

Afsluttende bemærkning i relation til USA’s Nationale SikkerhedsstrategiAfslutningsvis skal det nævnes, at NSS tilhængere anser den som et bredt anvende-ligt visionært udenrigspolitisk værktøj, der ”vil vedblive med at være det definitive ek-sempel på USA’s grand strategy i noget tid fremover.”137

Modstanderne betragter NSS som ”stinkende af hybris”138, fordi USA åbent tillæggersig rettigheder som ingen andre aktører må besidde.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET59

KAPITEL 4.

Analyse af National Security Strategy of the United States of Ameri-ca potentielle effektivitet i relation til forhold til idealstrategien.

Metodebeskrivelse

Indgangsvinklen til dette kapitel er at undersøge om NSS som et amerikansk tiltag ikampen imod terrorisme, kan vurderes effektiv ud fra beskrivelsen i idealstrategien.En skelnen til forskellen mellem bløde og hårde sikkerhedspolitiske virkemidler vil tiltider blive anvendt, ligesom visse teoretiske retninger fra International Politik lejlig-hedsvist vil blive inddraget. Ideen er at anskue problemstillingen bredt for såledesbehandle både årsag til og trussel fra terrornetværket i analysen. Den anvendte me-tode vil søge at be- eller afkræfte om NSS kan opfylde de krav og kriterier, der lø-bende er blevet beskrevet i kapitlet om idealstrategi.

Måden vi anskuer delanalysen kan illustreres ved følgende figur, der baseres på føl-gende brede sikkerhedspolitiske fortolkning af Posens forslag til en strategi:

Grand Strategy formål Grand Strategy midler Strategiske bekæmpel-sesmidler

• Forståelse for aktø-rens kamp eller le-gitimitetshensyn

• Allierede eller for-bundsfæller i kam-pen

• Efterretninger• Udnyttelse af glo-

bale strategiskeressourcer

• Politisk-diplomati-ske

• Økonomisk• Militære

Offensiv opfyldelse af for-mål

Offensiv brug af midlerne Offensiv indsættelse afbekæmpelsesmidlerne

Defensiv opfyldelse af for-mål

Defensiv brug af midlerne Defensiv indsættelse afbekæmpelsesmidlerne

Som det fremgår af figuren behandler vi ikke taktisk indsættelse af midler; ligesom viikke ønsker at gå i detaljer med den defensive eller indenrigspolitiske side af be-kæmpelsen. Som omtalt i indledningen ser vi det som vores opgave primært at be-skæftige os med den udenrigspolitiske dimension, mest af alt fordi omfanget ikke til-lader at behandle ellers spændende indenrigspolitiske områder.Det er vores intension at startende fra venstre at beskrive i hvor høj grad den ovenforviste idealstrategi kan genfindes i NSS eller i reelle strategiske eksempler.

Indledende betragtninger

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET60

Forordet i NSS er præget af at skulle være oratorisk letforståeligt og retorisk velegnettil at blive serveret for den amerikanske opinion, hvorfor det kunne kaste grus i selv-tillidsmaskineriet at vedgå sig et behov for støtte fra allierede. Det virker langt mereslagkraftigt at gøre som i forordet: tilbyde andre og svagere aktører støtte og assi-stance. NSS er således temmelig ukonkret for så vidt angår specifikke tiltag; manholder sig til at beskrive overordnede målsætninger. Sammenlignet med Posens for-slag er der dog en vis overensstemmelse mellem de virkemidler USA ser anvendt ogdem han anbefaler. USA vil bredt anvende alle rådige midler, herunder militære, po-liti- og sikkerhedsorganer samt økonomiske. Fælles for de virkemidler, der nævnes erat de alle vil have en grad af umiddelbar effekt. Posen principielle virkemidler er in-deholdt i de strategiske virkemidler i NSS og således erkendes der et bredt sam-menfald her. Den foreløbige konklusionen er derfor at NSS kan føre kampen i dengenerelle retning af effektivitet.

En væsentlig iagttagelse er, at Posen beskriver at kampen imod terrorisme er en sik-kerhedspolitisk handling, hvor målet er at skabe størst mulig sikkerhed for borgerne.Desuden er det Posens antagelse, at det på engang både vil skabe større forståelseblandt øvrige aktører og samtidigt være økonomisk mere rentabelt at anvende politi-styrker. Denne forståelse ses såvel internt som eksternt; det første fordi demokratiertraditionelt anvender politi til opretholde ro og orden; det andet skyldes at bilateraleeller multilaterale politimæssige samarbejder ikke skaber samme følelse af rå magt-misbrug som anvendelsen af amerikanske militære enheder. Det vigtige for Posen ersåledes at undgå ressourcespild og ikke ”at skyde gråspurve med kanoner”. I kon-trast hertil er den erklærede amerikanske opfattelse er at være i krig imod terroris-men, hvorfor det er naturligt at anvende selv massive militære magtmidler.Forordet til NSS undgår en klar stillingtagen til om andre aktører forstår USA og der-med til legitimitetsbegrebet, men der skabes en konstruktion: At være i krig skaber etlegitimt krav til selvforsvar og fordre brug af store ressourcer. Denne konstruktion erjo også i overensstemmelse med FN pagtens bestemmelser om retten til selvfor-svar.139 Den amerikanske sikkerhedsliggørelse er ikke overraskende i betragtningenaf angrebene 11. september, der let kan konstrueres som et væbnet angreb på nati-onen.Den beskrevne forskel mellem Posens og NSS opfattelse af den overordnede sik-kerhedspolitiske situation vil formodentligt medfører en uoverensstemmelse i priorite-ring af Grand Strategy formål og måske midler, hvorfor det sandsynligvis også kanhave indflydelse på effektiviteten.

Diskussion af begreberne aktørforståelse og legitimitetI idealstrategiens politiske felt ses skabelsen af forståelse som afgørende; alliancerer af flere årsager en nødvendighed. I det følgende vil vi beskæftige os med det før-ste trin: skabelsen af forståelse og accept, for senere at dykke ned i hvordan GrandStrategy midler og strategiske virkemidlerne anvendes.Internt i gruppen har vi diskuteret om hvorvidt begrebet legitimitet bredt kunne an-vendes i for at beskrive graden af international accept af USA’s kamp. Uden at nå tilfuldstændig enighed opstod en fælles forståelse af at legitimitet anvendt i forbindelsemed folkeret kunne anskues på to planer: Det man lovmæssigt eller per tradition varforpligtet til over for enkelt personer eller grupper som f.eks. beskrevet i Geneve

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET61

protokollerne og det mere diffuse begreb legitimitet i forholdet til aktørhandlinger. Detsidste begreb er det der anvendes synonymt med forståelse mellem aktører.

Grand Strategy formål

Det første og måske væsentligste skridt på vejen er at opnå bred enighed internatio-nalt om at kampen er retfærdig. Efter 911 anså de fleste aktører at USA kamp varretfærdig. Herefter kunne USA så gøre krav på at indtage the moral high ground,hvorfor støtten og sympatien fra øvrige aktører vil flyde frit. Den tidligere påpegededualitet i NSS vurderes på sigt, at kunne medføre vanskeligheder for USA ved atfastholde dets nuværende placeringen på den moralske høje hest. Heriblandt ermange aktørers negative reaktion på USA afvisning ICC gyldighed et eksempel på,at de moralske fordele ikke vedbliver med at være USA’s.

Et dilemma er at overholdelse af folkeretten kan betyde, at terrorister enten er kom-battanter og dermed regnes for krigsfanger eller er nonkombattanter og derfor er atregne som civile. Er de kombattanter skal de frigives efter afslutningen af konflikten,men hvornår er det og hvad gør de bagefter? Er de nonkombattanter kan de straffesefter juridiske bestemmelser, men hvor er beviserne, der kan få dem dømt og hvadhar de egentligt forbrudt sig imod? Det er vores vurdering at den eksisterende folke-ret næppe tager højde for terrornetværket og at tilbageholdte derfor er havnet i etjuridisk folkeretsligt tomrum. Det faktum at der i manges øjne ikke er en acceptabelforklaring på hvad de tilbageholdte fanger er, får USA til at fremstå som en folkerets-bryder, hvilket vi vurderer på sigt at medføre et problem med at samle støtte bag sineplaner.Måske kan USA behandling af fangerne på Guantanamo siges at indvarsle et nytkapitel i folkeretten? Fra flere sider har der lydt spørgsmål om hvorvidt behandlingenaf fangeren lever op til de grundlæggende menneskerettighederne som beskrevet iden amerikanske lovgivning eller i den forskellige konventioner, der beskriver kom-battanter og nonkombattanters rettigheder i forbindelse med konflikter. Det væsent-ligste problem med fangerne er at definere deres status ud fra en retsorden, der ikketager højde for dem. Set i relation til legitimitetsspørgsmålet vurderes det at behand-lingen af fangerne åbner for spørgsmål om den erklærede menneskerettigheds-strategi kun gælder for andre lande og ikke for USA. Hvis svaret er ja – hvilke konse-kvenser får det så for USA legitimitetsbestræbelser? Man kan næppe fremstå somtroværdig fortaler for menneskerettigheder og selv overtræde dem. Koblingen mellemmenneskerettigheder og legitimitet anses ikke for indlysende, men vi vil hævde, atsåfremt man ikke selv overholder egne krav til andre, så må det vanskeligere at findestøtte blandt andre aktører og dermed må bestræbelserne for at skaffe forståelse ogallierede, som anbefalet af Posen, vanskeliggøres.

I juridiske og folkeretlige cirkler vil det formodentligt blive diskuteret om den af Busherklærede krig de facto er det. Samtidig vil man diskuterer, om det er de folkeretsligekrigens love, der er gældende eller om det er de forskellige aktørers egne love, dergældende eller om den asymmetriske krig skaber et tomrum.140 Vurderingen i Admi-nistrationen må have været at anvendelsen af begrebet: ”Krig”, ville give USA debedste og dermed mest legitime kort på hånden. Vores vurdering er at Admini-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET62

strationen ikke til kan fortsætte med at anvende krigsbegrebet og henvise til 911; dervil i det internationale samfund, så at sige være en udløbsdato eller forældelsesfristfor selv de mest forfærdelige forbrydelser.

Vi konstaterede i kapitel om idealstrategi at en udpræget forståelse medfører en øgetfrihed til at indsætte virkemidlerne. Lægger NSS op til en tilsvarende opfattelse afvigtigheden af legitimitet? Med baggrund i forordet til NSS og III. Afsnit af denne erdet vores indledningsvise vurderingen, at USA ønsker legitimitet, men ikke for enhverpris. Intentionen, som beskrevet i forordet, spænder fra at yde assistance til svagestater, der ikke selv kan magte suverænitetshævdelsen til at handle alene om nød-vendigt. Støtte til en anden aktørs opretholdelse af magtmonopolet kan resulterer ien øget fjendtlighed i regionerne, især hvis der, som i NSS, lægges op til brug af mili-tære magtmidler.141 Fjendtligheden kan opstå i landet som følge af en opfattelse aff.eks. kulturelle eller religiøse modsætninger, mindsket frihed eller revitaliseret angel-saksisk imperialisme. Nabolandenes befolkninger kan i større eller mindre grad deledenne opfattelse samt oveni frygte en øget trussel fra den nu supermagtsstøttedenabo. Nabostaternes regeringer kan frygte en destabilisering eller en forrykket magt-balance til fordel for en anden aktør. Tilsammen skabes et billede, der ikke udeluk-kende er til gavn for kampen, hvorfor vi hævder at støtten måske på kort sigt bådegiver kampen legitimitet, effektivitet og samtidigt kan give konkrete fysiske resultater,mens den på længere sigt kan medføre national eller regional destabilisering, derkan skade bestræbelserne på at øge forståelsen for USA’s kamp og i værste faldskabe flere terrorister.

Under såvel Afghanistan som Irak- konflikten har elementer af ovenstående interne,intra-statslige eller regionale problemer gjort sig gældende, I Afghanistan har dennuværende regering, der støttes af det internationale samfund generelt og USA isærdeleshed, ikke overalt vundet befolkningens tillid. Der spores ligeledes en mang-lende accept af sponsorstaterne, da såvel den internationale styrke i og om Kabulsom de amerikanske styrker kommer jævnligt under beskydning.I forbindelse med krigen imod Saddam Hussein regimet har der været en tydeligmistro imod den amerikansk leddede koalition, både internt i Irak og blandt befolk-ningerne i hele den mellemøstlige region. De yemenitiske frivillige, der fra Baghdadoptrådte i nyhedsudsendelserne og de arabiske frivillige, der angiveligt er rejst til Irakfra hele verden for at deltage i en hellig krig, kan siges at være et udtryk for mang-lende legitimitet. De stedlige regeringer frygter angiveligt en destabilisering af regi-onen som følge af den massive militære indsats; denne frygt forstærkes formodentligtaf de koalitionsfjendtlige demonstrationerne. Det skal påpeges at empirisk anvendel-sen af konflikten i Irak ikke entydigt falder ind under kampen imod terrorisme, men atflere retoriske elementer fra kampen går igen i den krigsretorik, der anvendes fraamerikansk side over for Irak. Koblingen mellem masseødelæggelsesvåben og ter-rornetværk har været anvendt, ligesom har påstået irakisk støtte til al Qaeda aflæg-geren Ansar el Islam.For så vidt angår konflikten i Irak skal tre ting påpeges:For det første anser vi den ikke entydigt at være en kampagne imod terrorisme, mener forbundet med denne;For det andet vanskeligt direkte overføre på Posens strategi, da vi anskuer det somen konflikt mellem to statsaktører,

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET63

For det tredje og måske i modsætning til første pind ses den amerikanske retorik somet forsøg på at etablere en logisk realpolitisk forlængelse af koblingen mellem de ter-rorrelaterede afsnit i NSS.142

Konklusion på Grand Strategy formålIdealstrategiens anbefaling om at være ydmyg for ikke at skabe yderligere fjendt-lighed vurderes ikke afspejlet hverken i NSS eller i den reelt gennemførte politik efter11. september.

Betragtninger om perspektiver inden for International Politik

I det internationale system er der markant uenighed om hvorvidt angrebet imod Iraker berettiget eller ej, hvilket på kort set resulterer i en begrænset legitimitet for koaliti-onens indsats og på længere sigt måske kan skade opbygningen af kommende alli-ancer og således medføre et langsigtet legitimitetsproblem. I særlig grad har euro-pæiske lande, med Frankrig og Tyskland i spidsen, udtrykt bekymring for at USA op-træden skal få Verden til at falde tilbage til en realistisk Machtpolitischer tidsalder,hvor den stærkes ret dominerer.Der er i NSS tegn på at Bush også ser den strategiske målsætning gå i retning af etliberalistisk Utopia, men at dette hensyn i bredt set er underordnet de ubønhørligekrav kampen stiller.

De beskrevne indikationer synes vi peger i retning af, at USA’s optræden opfattessom egenrådig og manglende legitimitet lokalt og regionalt samt internationalt, hvilketud fra den anvendte idealstrategi vil medføre mindre effektivitet.

Det Internationale SystemDa NSS understreger at man ”konstant vil arbejde for at sikre sig støtte fra det inter-nationale samfund”143, må man på overfladen vurderer at supra- eller multinationalopbakning søges indhentet for at skaffe legitimitet. Sætningen fortsættes dog med, atUSA ikke vil tøve med at handle alene i selvforsvar144, hvilket betragtes som direkteskadeligt i forsøget på at opnå legitimitet. En betragtning fra International Politikskulle være at de liberalistiske tanker om bred legitimitet kan erstattes med realis-mens nøgne magt, såfremt USA vurderer det nødvendigt; altså er man selv dommerover, hvornår en trussel er så farlig at man vil gribe til forebyggende handling. Selvebegrebet: forebyggende handling kan ikke pr. automatik sættes lig med offensive mi-litære angreb. Omvendt kan man heller ikke fortænke eventuelle modstandere afUSA i at forstille sig at militære angreb er synonymt med begrebet. I hvert fald er derikke sammenhæng mellem legitimitetsbegrebet og det erklærede ønske om athandle alene. Efter denne konstatering er spørgsmålet så, hvad vil det koste USA påsigt at vedkende sig forebyggende handlinger: vil det fremme kampen eller vil dethindre kampen? Den valgte idealstrategi påpeger at politiske, militære og økonomi-ske skadesvirkninger ved at gennemføre kampen uden opbakning fra allierede ellermed manglende støtte i det internationale samfund, hvorfor det må vurderes at løf-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET64

tet/truslen om ”forebyggende handlinger” kan skade koalitionsdannelse og legitimitetpå længere sigt.I øvrigt anses krigen i Irak som være et godt eksempel på at USA følger de strategi-ske retningslinier beskrevet i NSS og at angrebet kan ses som en konsekvens afhvad ”forebyggende handling” indebærer. Bush udtalte på dagen for krigsudbruddet,at man gik i krig for ikke igen at skulle indsætte brandmænd i de amerikanske byersgader for at redde sårede og indsamle døde. Tilsvarende anses det med Irak-krigenillustreret, hvor stor politisk modstand selv en supermagt møder såfremt legitimitetenikke er tilstede. Samtidig er det en illustrativ beskrivelse af at en supermagt kan neg-ligere politisk modstand og stadigt opnå sine (kortsigtede) strategiske mål.I modsætning hertil anbefaler Posen at man nedtoner sin aggressive udenrigs-politiske fremfærd, så man ikke kommer til at optræde som en sumobryder, der for-søger at fange en dværg i en elevator fyldt med små japanske turister.Videre i NSS hedder det, at USA som førende i kampen imod terrorismen ”støbernye produktive internationale forhold” for på den måde at kunne ”møde udfordrin-gerne fra det 21. århundrede.”145 Det tolkes som et udtryk for en dualistisk tankegangmed på den ene side erkendelsen af vigtigheden i alliancer og på den anden sidebehovet for at udtrykke sin førerstilling. Selv om der konstateres en indirekte modstridkan det ikke siges at være dokumenteret, at USA altid kræver førerstillingen i etsamarbejde, om end dette oftest ville være det naturligste.

Konklusion om perspektiver inden for International PolitikDer må konstateres en klar uoverensstemmelse mellem hvad Posen anbefaler for atopbygge legitimitet og USA påberåbte ret til ensidig handling, hvilket vurderes atkunne skade effektiviteten.

Grand Strategy formål i relation til det internationale samfund

Samspillet med FN som supra-national organisation kan spille en rolle i forsøget påat give kampen legitimitet og i NSS er organisationen omtalt flere gange, som en tro-værdig partner i opnåelsen af forskellige strategiske mål.146 Samarbejdet i rammen afkampen imod terrorismen prioriteres i tilfælde som Afghanistan, hvor InternationalSecurity Assistance Force, kaldet ISAF, komplementerer de amerikanske bestræbel-ser på at afstive det skrøbelige afghanske regime. Styrkens opgave er tredelt: 1) Ud-vikle pålidelig sikkerhedsstruktur; 2) Identificere behov for genopbygning; 3) Træneog opbygge de fremtidige afghanske sikkerhedsstyrker.147 Denne styrke er ikke un-der FN kommando, men udsendt på sikkerhedsrådets anbefaling som en koalitions-styrke. ISAF betragtes som et eksempel på at verdenssamfundets accept kan med-virke til at legitimerer den amerikanske kamp imod terrornetværket i Afghanistan.Indsatsen i Afghanistan ses primært at være rettet imod umiddelbare sikkerheds-mæssige behov, herunder at forstyrre og nedkæmpe terrorceller, altså er fokus i be-kæmpelsen på truslen. Mindre synligt er indsatsen imod årsagen, om end USA, ISAFog FN fortsat bestræber sig på at opbygge en bæredygtig statsmagt med kontrolover eget territorium, hvilket kan siges på sigt at virke imod årsagen.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET65

I forbindelse med Irak konflikten blev præsident Bush angiveligt overtalt af Blair til atacceptere, at FN skal spille en vital rolle i rekonstruktionen af den irakiske stat. Ad-spurgt af en journalist under den TV transmitteret pressekonference efter afslutnin-gen af Belfast mødet, hvad vital egentlig indebar lød svaret at: vital rolle betød vi-tal!148 Det står endnu tilbage at vise, hvor stor rolle FN faktisk tildeles af USA i genop-bygningsarbejdet og dermed også i hvor høj grad verdenssamfundet generelt ogstormagterne i sikkerhedsrådet i særdeleshed vil legitimere USA’s hovedrolle i Irak.Argumenterne for den amerikansk leddede koalition imod Irak var i første rækkekampen imod et regime med masseødelæggelsesvåben og i anden række kampenimod et regime, der støtter og beskytter terrornetværket; en forbindelse der ogsåetableres i NSS.149 Koalitionens kamp ses dermed også rettet imod den kombineredetrussel og ikke imod årsagen. I de senere faser af kampen flyttedes det politiske mål-sætning fra en kamp imod terrorisme og masseødelæggelsesvåben til en kamp fordemokrati og menneskerettigheder, hvilket til en vis grad kan betragtes som rettetimod årsagen.Vi antager at både Afghanistan og i særdeleshed Irak kan anvendes som et eksem-pel på i hvor stort omfang Bush administrationen satser på at opnå legitimitet. Somtidligere konstateret er USA, eksemplificeret ved Irak konflikten, villig til at handleuden accept, men man er tilsyneladende også villig til at forsøge at ”klinke skårene” idet fragmenterede Sikkerhedsråd ved at give FN en vigtig rolle, som krævet af Frank-rig og Rusland men også koalitionspartneren Storbritannien. Vores konklusion er atselv om det i NSS hævdes, at USA vil arbejde i rammen af FN og dets underorgani-sationer, er man er villig til at underordne denne målsætning for kravet om størst mu-lig sikkerhed for det amerikanske samfund og interesser og dermed retfærdiggøresenegang.Afvisning af at amerikanske statsborgere generelt og i særlig grad amerikanskekombattanter kan stilles til regnskab for eventuelle forbrydelser ved den internatio-naleStrafferetsdomstol, kaldet ICC,150 er blot en understregning af, at USA vælger i hvorhøj grad Folkeretten skal gælde eller udbygges. Det kan tolkes som en lakmusprøveom USA er villig til at arbejde i retning af en retsorden i det internationale samfund ogdermed også om alle aktører folkeretsligt kan betragtes som lige. De svaret fraBush’s side er nej, kan der opstå problemer med at samle støtte, da amerikanerne johar lov til ”alt” og øvrige aktører står til regnskab for ICC.

Konklusion på Grand Strategy formål i relation til det internationale samfundDet er vores opfattelse af USA enerådighed i forhold til det internationale samfund ogFN kan anses at give øjeblikkelige gevinster, men på sigt kan gøre kampen mindreeffektiv da potentielle allierede risikere at falde fra.

Grand Strategy betragtninger i eksempelvise enkeltsituationer

En anden facet af legitimitetsspørgsmålet er ønsket om og behovet for allierede, hvil-ket både Posen og NSS behandler. Koalitionsbygning er såvel et spørgsmål om res-sourcer og effektivitet som et spørgsmål om legitimitet. Dannelsen af en koalition gi-ver ikke nødvendigvis legitimitet i verdenssamfundet eller lokalt i regionen, men den

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET66

gør det muligt politisk at argumenterer for at man ikke går enegang, men at andreaktører deler ens synspunkt. Den begrænsede legitimitet som selv mindre koalitionerskaber anser vi for vigtig, da total enegang kan medføre pariastatus i det internatio-nale system, hvilket ikke er ønskværdigt.Den første koalition, der meldte sig under fanerne efter 11. september var NATO, derfor første gang fremsatte en artikel V erklæring om et angreb på et medlemsland.Alliancen var traktatligt forpligtet til at yde støtte til den angrebne stat og erklæringenvar i særdeleshed politisk værdifuld og i mindre grad militær påkrævet. De NATO-allieredes støtte var ikke så meget en militær nødvendighed for USA, da super-magten må vurderes selv at være i besiddelse af den fornødne slagkraft.

Under den amerikanske operation ”Enduring Freedom” har den NATO leddede ISAFindsats støttet og legitimeret denne første militære kampagne imod terrorismen,hvorfor der ikke har været nogen nævneværdig opinion i den globale medier eller iFN medlemskreds. Mishagsytringer er dukket op hovedsageligt fra NGO’er og bun-der i en frygt for, at især USA på grund af Irak vil miste fokus på ”nation building” ogdermed ikke gøre arbejdet færdigt.Under de senere begivenheder i forbindelse med Irak konflikten har NATO væretpræget af tydelige uoverensstemmelser over USA’s valg af mål og midler og på denbaggrund anses alliancen at være relegeret til en mindre betydende politisk rolle ogingen militær rolle. Vores konklusion er at NATO alliancen kan være anvendelig ikampen såfremt den bakker politisk og militært op og dermed garanterer legitimitet.Præges alliancen derimod af intern uenighed og vælger USA på den baggrund athandle uden om, kan legitimiteten søges skaffet af andre kanaler som f.eks. en koali-tion af villige støtter.

Operation ”Iraqi Freedom”151 anses som udgangspunkt at være af vital sikkerheds-politisk interesse, hvorfor USA var villig til at gennemføre den uden en specifik Sik-kerhedsråds resolution i ryggen. Den amerikanske, men også den danske regeringsopfattelse var at UNSCR 1441 kunne ses som en logisk og juridisk forlængelse afUNSCR 678 m.fl. og dermed var der et folkeretsligt gyldigt grundlag for indgriben iIrak.152 På den baggrund må det vurderes, at USA også havde været villig til athandle uden et enigt NATO i ryggen. I stedet valgte man at opbygge en koalition af fåstater, der var villige til både at støtte politisk og militært og den vej rundt få et skæraf legitimitet. Reaktionerne på krigen har som vist i medierne været præget af bådepolitisk og folkelig modstand, hvor primært USA men i et vis omfang også Storbritan-nien har været kritiseret. Samtidig har der i Danmark og Australien, der også er ak-tive krigsdeltagere, været demonstrationer og happenings rettet imod såvel landenessom USA og Storbritanniens krigsdeltagelse.153 USA er stadig hovedaktør og dermedfokus for modstanden, men samtidigt kan det konstateres at øvrige koalitionspartnereogså kritiseres og dermed er der flere til at bære ansvaret. De aktører der er med ikoalitionen deler i vid udstrækning det synspunkt at Irak er en trussel, hvorfor hand-ling kan være påkrævet. Vigtigt for koalitionsdannelsen vurderes Kuwait, Qatar ogSydkoreas primært politiske deltagelse samt Japans løfte om at deltage i genopbyg-ningen fordi der så var deltagelse af både arabiske stater samt ikke-europæiske sta-ter. For modstanderne er det gjort vanskeligt at hævde, at det udelukkende er USAder optræder som aggressor. På den baggrund hævder vi at den politiske konstrukti-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET67

on: Koalitionen imod Saddam Hussein har løst sit formål, nemlig at have skaffet enform for legitimitet uanset, hvor begrænset den måtte være.

Der findes et bredt spektrum af mindre forpligtende alliancer, der spænder fra politiskstøtte over bilaterale sikkerhedsarrangementer til aftaler om udstationering af militærrådgivere og økonomisk støtte.Den politiske støtte til og sympati for USA var næsten global umiddelbart efter an-grebet 11. september, men vurderes siden hen dalet som et resultat af det der kanopfattes som amerikansk enegang. Den manglende tilslutning til en terrorrelateretsikkerhedsrådsresolution om Irak er et eksempel på at det carta blanche USA fik ef-ter angrebet er udløbet. Dette til trods vurderes det, at USA stadig samler bred poli-tisk opbakning bag kampen imod terrorisme, enten såfremt bevisførelsen er stærknok eller handlinger ikke er rettes imod en statsaktør. Vores påstand er i vidt omfangpræget af en ikke dokumenterbar overbevisning om, at USA talte sandt, da man på-stod at 50-60 lande stod politisk bag en afvæbning af Irak. Vores opfattelse er derforat USA på baggrund af angrebene stadig oppebære legitimitet i kampen imod terror,men at handlefriheden er blevet indskrænket.De aftaler der blev truffet med Pakistan kan anvendes som et eksempel på bilateraleaftaler. De lykkedes USA at overtalte præsident Musharaff til at slå hånden af Tali-banstyrret samt at støtte de amerikanske bestræbelser imod al Qaeda i regionen.154

De bilaterale bestræbelser har givet resultater på jorden, men dem vil vi vende til-bage til; desuden kan USA siges at have tiltvunget sig en grad af legitimitet ved athave en nær allieret i regionen. ”Tiltvunget” er bevidst valgt idet den pakistanske re-gerings frie valg næppe objektivt kan karakteriseres som sådan, idet konflikten medIndien, støtten til Taliban, al Qaeda og separatistbevægelserne i Kashmir havdebragt Pakistan ind på en kurs imod pariastatus. Selve legitimiteten kan betragtes somfunderet på politisk niveau, idet der i den pakistanske befolkning var og er en udbredtmodstand imod USA samt en bred støtte til islamisterne.155 Støtten til Pakistan er ikritikkers øjne blot et af mange tilfælde, hvor det alt overskyggende tema: Kampenimod terrorismen, er blevet anvendt til at støtte regimer, hvis styreform står i kontrasttil grundlæggende amerikanske værdier. Gabelnick nævner blandt andet Pakistan,Aserbadjan og Armenien og de centralasiatiske nationer som eksempler på regimer,der ikke lever op til minimumsstandarderne for demokratiske nationer, men alligevelmodtager assistance.156

Udstationeringen af amerikanske militære rådgivere har fundet sted i 2002-3 i forbin-delse med den Filippinske regerings kamp imod islamistiske oprørsgrupper som bl.a.Abu Sayyaf, der angiveligt er affilieret med al Qaeda. Der har sågar været presse-forlydender om at amerikanske kampstyrker skulle indsættes på jorden samme medfilippinske enheder. Pentagons udtalelse om at ”Filippinerne har et terrorismeproblemog vi har tilbudt vor assistance”157 er i overensstemmelse med både NSS og Posen;ydermere kan man sige at legitimiteten var i orden da de amerikanske rådgivere ogstyrker var inviteret til at træne med lokale enheder. Den eventuelle indsættelsen afamerikanske styrker i kamp i ø-riget kunne i mange filippiners øjne blive et ubehage-ligt gensyn med fortiden, hvor øgruppen i knap 50 år var en amerikansk koloni ogsenere var vært for amerikanske baser. Løsningen blev en præcist formuleret aftale,hvorunder amerikanerne forpligtede sig til at være deployeret i kortere perioden ogmed en begrænset opgave.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET68

Indenrigspolitisk har det, på baggrund af 911, ikke været vanskeligt for Administra-tionen, at sælge budskabet om at USA er under angreb fra en skjult fjende. De let-fordøjelige succesbudskaber, der præsenteres i medierne fra Afghanistan og Irak harmarkeret en tilsyneladende effektiv indsats imod truslen. Bush har i den almindeligeborgers øjne udvist handlekraft ved at angribe bl.a. al Qaedas baser og erkendtenetværksceller. Ubekræftede meningsmålinger har antydet at op imod 85% er forden amerikanske indsats i Irak og en velorganiseret antikrigsbevægelse kan ikke er-kendes. Internt er der iværksat en reorganisering af sikkerhedsorganisationerne ogetableringen af Department of Homeland Security uden markant eller højlydt opposi-tion, hvorfor det kan hævdes at den hjemlige accept er tilstede. Det kan konstateresat der en stor grad af legitimitet i forhold til den amerikanske befolknings ønsker.

Konklusion Grand Strategy betragtninger om enkelt-allieredes betydningDer er eksempler på at USA i enkeltsituationer har kunne overtale statsaktører til atudføre handlinger, der opfylder USA’s strategiske målsætninger i kampen imod terro-rismen, hvorfor vi vurderer at idealstrategien har været fulgt. Der på den anden sideeksempler på at USA har handlet ensidigt, hvor vi vurderer at det på sigt kan skadebestræbelserne i kampen.

Sammenfatning af diskussionen om Grand Strategy formål

Begrebet legitimitet og den afledte opgave med skabelsen af alliancer i forbindelsemed kampen imod terrorismen er beskrevet flere steder i NSS, hvorfor denne be-tragtes som værende i overensstemmelse med den af Posen beskrevne ideal-strategi. Det væsentligste problem i forbindelse med legitimitetsspørgsmålet er USAerklærede vilje til om nødvendigt at handle alene; sekundære problemer med legiti-miteten kan opstå såfremt alliancerne enten ikke er brede nok eller de ikke er folke-ligt forankret. Det er vores opfattelse at jo flere gange USA vælger enegangen, destovanskeligere får man ved at føre kampen effektivt, idet øvrige statsaktører vil føle sigignoreret eller kostet rundt med. De sekundære problemer vurderes først og frem-mest at være tydelige i de muslimske lande og i særlig grad i Mellemøsten, fordi USAopfattes som en de facto besættelsesmagt eller en trussel imod den eksisterendemuslimske samfundsordenen.Bi- eller multilaterale sikkerhedsarrangementer som beskrevet ovenfor vil give USAen legitim interesse i at støtte regimer, der bekæmper terrornetværket og på den må-de samtidig sikre, at det ikke altid er amerikanske ressourcer, der anvendes. Verdenspolitimand kan USA måske nok kaldes, men det er bedre hvis amerikansk agerenikke støder regeringer og befolkninger, for kun derved opnås størst mulig effektivitet.Modus operandi på det politisk-strategiske plan har i de første faser af kampen harprimært sigtet på at skabe handlefrihed for indsættelse af hårde sikkerhedspolitiskemidler, bedst eksemplificeret ved Afghanistan og Irak. I mindre grad har bløde sikker-hedspolitiske tiltag som økonomiske hjælpepakker og demokratiopbygning væretanvendt og da oftest som en gulerod for at undgå stokkemetoden bliver anvendtoverfor landet. Prisen for de ramte lande har enten været selv at gribe ind over for alQaeda sympatisører eller landet er blevet tvunget til at tillade amerikanske angreb

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET69

imod netværksceller inden for eget suverænitetsområde. NSS antyder med sine mål-sætninger for terrorbekæmpelse en kobling af dog at Bush administrationen aner-kender en sammenhæng mellem hårde og bløde tiltag samt effektiv bekæmpelse.Bush opfordredes før fremkomsten af NSS af en kritikker til at vinde verdensopinio-nen ved ”at finde på måder, hvorpå man vinder fremmede regeringers og befolknin-gers støtte på en ikke-voldelige og konstruktive måde.”158 Dette velmenende råd ertilsyneladende ikke blevet modtaget af Administrationen, da NSS vurderes meremagtpolitisk orienteret.

I relation til teoretiske betragtninger inden for International Politik ses der ikke nogenentydig sammenhæng mellem strategi, faktiske handlinger samt idealstrategi og teo-retiske retninger. Den særlige amerikanske internationalisme Bush omtaler i forordet,såvel som den komplementære dualitet, der findes fra det glade budskab om udbre-delsen af demokrati og velfærd til retten til supermagts enegang, medfører vanske-ligheder ved anvendelsen teoretiske retninger.Det er dog vores opfattelse at Bush administrationen i øjeblikket primært udnytterden pondus, der er opstået ved brug af nøgen militær magt hen over hovedet påmange aktører i det internationale samfund, og derfor anser vi Realismen som denfremherskende i den førte amerikanske politik.

Efter nu at have beskæftiget os med legitimitetsspørgsmål og opbygning af alliancervender vi os nu imod mere specifikke forholdsregler beskrevet af Posen og sammen-ligner dem med de specifikke målsætninger i NSS og eksemplificerer disse med fak-tiske tiltag, der har fundet sted i under de forløbne 2½ år kamp imod terrorismen.

Grand Strategy midler

Anvendelsen af efterretninger til bekæmpelsen af netværket

I medierne har der gentagne gange været oplysninger om at mulige celler i terrornet-værket er blevet arresteret i forskellige europæiske lande, i fjernøstlige lande eller iAfrika. Der gives sjældent uddybende forklaringer på hvem, hvor og hvordan disseceller er blevet opsporet, men det synes dog alligevel klart at efterretningssamfundetsamarbejder med en betydelig grad af succes. Særligt i den europæiske og ameri-kanske del af verden er flere angreb angiveligt blevet forhindret, hvorimod det er lyk-kedes al Qaeda at gennemføre angreb i Kenya og på Bali, der på grund af voldsom-heden fik stor mediebevågenhed.Idealstrategien beskriver vigtigheden af rettidigt at skaffe og videreformidle korrekteefterretninger for på den led at forhindre terrorisme. Tilsvarende beskriver NSS vig-tigheden af at udnytte eksisterende indhentnings- og analysekapaciteter og sidelø-bende hermed forbedre indhentningsmetoder og udvekslingen af efterretninger forderved få et bedre grundlag at handle ud fra.159 Af mange betragtes 11. septemberstartskuddet til en gennemgribende reorganisering af de mange forskellige tjenester,der opstod under 2. verdenskrig og under den kolde krig. Angrebets gennemførelseskyldes ikke så meget en fejl i indhentningssystemer, men nærmere en fatal brist ikommunikationsevnen på tværs af landegrænser og organer. Hart-Rudman kommis-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET70

sionen konstaterede før angrebet at væsentlige dele af Administrationen var stivnet ikoldkrigsmønsteret, og det er blevet hævdet at 11. september desværre var det, derskulle til for at skabe den politiske og organisatoriske vilje til at ændre sig.160

Som nævnt anbefaler både idealstrategien og NSS, at der afsættes ressourcer til atetablere en robust og omfattende efterretningsvirksomhed, såvel nationalt som inter-nationalt. Efter 11. september vurderes efterretningssamarbejdet på baggrund af deafværgede angreb, at være styrket på både det strategiske, operative og taktiske ni-veau, herunder er både det bi- og multinationale samarbejde blevet strømlignet ogsamtidig er de nationale procedure blevet forbedret.161Forklaringerne på at planlæg-ningen til angrebet imod Pentagon og WTC ikke blev opfanget er komplekse ogrummer flere mulige indgangsvinkler, herunder manglende agentkapacitet og struktu-relle flaskehalse.162

Om et forbedret efterretningssamarbejde er årsagen eller ej, så er anslag blevet for-hindret eller celler blevet anholdt underplanlægningen i en række lande:- USA: Mand anholdt for at planlægge angreb i LAX i sommeren 2002.- Spanien: Celle anholdt i La Corunã i foråret 2003,163

- England: Kreditkortsvindlere anholdt og dømt i april 2003.164 Celle i besiddelseaf risin opsnappet og anholdt i vinteren 2002/3. Intens bevogtning af Londonslufthavne i foråret 2003 – uden anden forklaring end at der var noget i gære.

- Italien: Tunnel førende imod den amerikanske ambassade opdaget i foråret2002

- Tyskland: Leder af celle med forbindelse til 911 angrebet dømt for terror i for-året 2003.

- Italien: al Qaeda celle anholdt i Napoli i foråret 2003,165

- Frankrig: Risin opsnappet i foråret 2003,- Pakistan: Adskillige celler anholdt rundt omkring i landet fra efteråret 2001 og

frem.- og listen af begivenheder, der har været dækket af medier kunne fortsætte. Det ervores udokumenterede vurdering at ud over de offentlig kendte og mediedækkedebegivenheder, er flere planlagte angreb blevet forhindret blot ved at øge beredskabetog bevogtningen.En tilsvarende liste over fiaskoer er kort om end smertefuld:- Supertankeren ramt ud for Yemen,- Balibomben i efteråret 2002, der førte til arrestationer af planlæggerne,- Bilbomben og forsøget på at skyde et El-al fly ned ved Mombassa i efteråret

2002.

Ud over de planlagte angreb er europæiske lande og USA flere gange gået på for-højet eller på højeste beredskab efter efterretningsindikationer på forestående an-greb.Som det fremgår af de ufuldstændige lister har kun et af de forhindrede angreb væretrettet imod amerikansk jord; mange angreb er forhindret i Europa og nogle i den så-kaldte tredje verden. De gennemførte angreb er alle fundet sted uden for det vel-samarbejdede og tætmaskede efterretningsnet i vores del af verden.

Konklusion på anvendelsen af efterretninger til bekæmpelsen af netværket

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET71

Vores konklusion er, at det på det foreliggende grundlag synes som om efterretnings-samarbejdet er blevet intensiveret og forbedret og derved opsnappes flere angreb,hvorfor vi vurderer at Posens anbefaling og linien fastlagt i NSS både stemmer over-ens og faktisk bliver gennemført i praksis.

Anvendelsen af globale strategiske ressourcer

Vores positive forståelse af termen globale strategiske ressourcer er de yderligereressourcer som USA får adgang til ved at opbygge legitimitet og ved at forme allian-cer. Blandt de yderligere ressourcer er strategiske efterretninger de vigtigste, men destrategiske virkemidler som beskrevet i figuren øverst i kapitlet. Den omvendte ellernegative forståelse af begrebet er såfremt USA stod helt alene, så ville landet stadigtkunne bekæmpe terrornetværket, men det ville medfører forholdsmæssigt større om-kostninger og det ville blive vanskeligere at finde og ramme cellerne.

Betydningen af adgangen til ressourcer er blevet nævnt ovenfor og vil blive anførtigen i de senere afsnit, så her vil vi blot hastigt gå igennem enkelte forhold.NSS beskriver flere gange vigtigheden ved at have pålidelige allierede og dervedogså kunne udnytte andre aktørers ressourcer, men det underløbes af den vægtning”pre-emptive action” og enegang har fået i afsnittet om bekæmpelsen af terrorismen.Det er vores påstand at der er en ikke ubetydelig grad af uoverensstemmelse mellemvægtningen af allierede. Det er ikke usandsynligt at USA på baggrund af Irak tilsyne-ladende føler sig bestyrker i, at det amerikanske militær er i stand til at fjerne alletrusler. Der ses tegn på at USA i klassisk realistisk tankegang ønsker at anvende detdyre militære instrument for at opfylde de sikkerhedspolitiske målsætninger, der erbeskrevet i NSS. I et realistisk argument ville være at det svarede til at man købte endyr ny bil og ikke ville køre i den før det blev snestorm.I idealstrategiens verden anbefales det, at man i størst mulig omfang lader allierederessourcer løse opgaverne, både fordi man ikke krænker andres selvfølelse og fordide amerikansk dominerede medier ikke profilere døde udlændinge i nær så høj gradsom døde amerikanere.

Konklusion på anvendelsen af globale strategiske ressourcerVi anser det som om der er eksempler på betydelige uoverensstemmelser mellemden amerikanske vægtning af allierede og brug af andres ressourcer til Posen anbe-faling om at gøre det i størst mulig omfang.

Bekæmpelsen af truslen med politiske, økonomiske og militære vir-kemidler

Den bredde sikkerhedspolitiske bekæmpelsen af truslen fra terrornetværket har visom illustreret indledningsvist i kapitlet opdelt i nationalstatens evne til at oprethol-delsen af magtmonopolet samt sikre kontrollen med eget territorium, kaldet defensivbekæmpelse; og de mangesidede bestræbelser væk fra eget territorium kaldet offen-siv bekæmpelse. De tre typer af virkemidler: politisk-diplomatiske, økonomiske og

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET72

militære vil gå igen i begge førnævnte facetter af effektiv bekæmpelse, men fokus vilvære på den offensive bekæmpelse, blandt andet fordi Posen beskriver at effektivitetsikrest opnås ved at ramme netværket uden for landets grænser. Desuden har vivalgt at specialets fokus i forbindelse med bekæmpelsen ligger i relationerne mellemUSA sikkerhedspolitiske strategi og idealstrategien.

Ud fra Posens ideal findes at en række vidtfavnende målsætninger og virkemidlerspredt over militære, politiske og økonomiske områder skal bringes i anvendelse forat kampen kan karakteriseres som effektiv. Det samme forhold går igen i NSS, mendet kan næppe karakteriseres som overraskende, at der er overensstemmelse i op-fattelsen af en bred vifte af strategiske virkemidler er nødvendigt for at ramme trus-len. Indledningsvis ses der en overordnet sammenhæng mellem de virkemidler Po-sen og NSS beskriver, hvorfor det overordnet vurderes at kampen må have en gradaf effektivitet.Vanskeligere ser det ud med at finde og fjerne årsagen, hvor NSS kun i indirektevendinger behandler koblinger mellem truslen og fundamentale forhold, der kan drivemennesker ind i terrorismen og Posen kun i ringe grad kan tolkes til at beskæftige sigmed årsager. Som nævnt i indledningen er der endnu ikke tilstrækkeligt videnskabe-ligt veldokumenteret materiale, der forsøger at belyse årsagen til terrorisme, hvilketgør det vanskeligt at dokumenterer sammenhænge og beskrive effektiv bekæm-pelse. Tilbage står vor påstand om, at for at bekæmpelse kan være effektiv skal denogså søge at reducere eller fjerne årsagen, hvorfor vi forsøger at finde årsags-sammenhænge og sætte ind over for disse.

Denne delanalyse bygger videre på de betragtninger, der blev behandlet tidligere ikapitlet, hidrørende Posens syn på vigtigheden af forståelse og alliancer, og gradenaf Bush administrationens opfyldelse af idealstrategien. Vores målsætning er at be-skrive, hvor effektiv de militære, politiske og økonomiske bekæmpelsesformer er un-der hensyntagen til de begrænsninger alliancer og legitimitet ligger på kampen. Detteoretiske spektrum for bekæmpelsen ligger mellem fuld legitimitet og ingen legitimi-tet samt mellem en global alliance og fuldstændig enegang, hvor de empirisk datavurderes at ligge et sted imellem disse yderpunkter. Vores målsætning er at afdækkeom de specifikke virkemidler, der direkte eller indirekte bringes til at virke i kampenopfylder de krav, der stilles i idealstrategien samt graden af sammenhæng mellemdet ideelle og den i NSS beskrevne strategi.

Bekæmpelsen af netværket på det politisk-diplomatiske plan

På det politiske plan har Administrationens diplomatiske bestræbelser været rettetimod at samle en effektiv koalition under banneret: Kampen imod terrornetværket.Den politisk strategiske målsætning i NSS har været at isolere og opdele de aktører,der åbent eller skjult støtter terrornetværket.166 Ud over det ovenfor behandlede legi-timitetsbegreb evner de diplomatiske virkemidler at medvirke i at ”forstyrre og øde-lægge terroristorganisationen”.167 Posen lister en række punkter, hvor diplomatiskebestræbelser kan medvirke, så spørgsmålet er om der kan erkendes en sam-menhæng. Posen omtaler blandt andet at tyngden af ressourcerne skal anvendesimod den primære trussel, i vores tilfælde al Qaeda.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET73

På det diplomatiske felt må det betragtes som en succes at den pakistanske regeringlod sig overtale til officielt og åbent at støtte de amerikanske bestræbelser i Afghani-stan. De amerikanske bestræbelser på at overtale Pakistan til at blive en medspillerhar haft en effekt på de øvrige elementer i kampen, herunder kan de mediedækkedearrestationer af al Qaeda ledere i Karachi være et eksempel.168 Guleroden for denpakistanske regering var for det første at undgå at stå alene i konflikten med Indien,men den lovede amerikanske økonomiske og militære støtte har givetvis ikke gjortdet vanskeligere at vælge side.169

Det vurderes ligeledes at amerikanerne havde diplomatisk succes med at overtale decentralasiatiske lande til at stille luftrum eller basefaciliteter m.v. til rådighed for styr-kerne, der opererede imod Taliban og al Qaeda. En række lande har dermed ladetsig overtale diplomatisk til at afgive en dele af kontrollen med eget territorium. Vi vilhævde at magthaverne for det første selv i større eller mindre grad var truet islamisti-ske bevægelser og for det andet ikke selv var i besiddelse af et reelt og fuldstændigtmagtmonopol, hvorfor de ikke havde meget at miste ved amerikansk tilstede-værelse.170 Uanset dette forhold har USA på kort tid haft held med skaffe sig allie-rede i regionen og derved samtidigt hastigt strammet nettet om terrornetværket.Den politiske offensiv for at isolere netværket virkede ligeledes imod blandt andetSudan og Yemen, hvor førstnævnte under trussel om yderligere angreb blev tvungettil endegyldigt at smide al Qaeda på porten og sidstnævnte accepterede amerikan-ske operationer på egen jord. Guleroden i Sudans tilfælde var dels økonomisk støtteog mere nødhjælp samt amerikansk mægling i den langvarige borgerkrig.171 Det skaltilføjes at hovedparten af tiltagene overfor Sudan allerede var iværksat før 11. sep-tember, men at det vurderes at de fik ny aktualitet efter. Efter amerikansk opfattelseer Sudans støtte til kampen imod terror båret af ønsket om ikke at være på listenover slyngelstater, snarere end en reel sympati for de amerikanske mål.172 Admini-strationen fastholder det diplomatiske pres på Sudan ved at holde landet på listenover aktører, der støtter terrorisme. Således er der en latent trussel om forbyggendeamerikanske angreb imod Sudan, såfremt Administrationen måtte finde det nødven-digt og derved holdes presset på den fundamentalistiske sudanesiske regering.Den yemenitiske regerings accept af at USA angreb en al Qaeda celle på deres jord,må antages at være et eksempel på virksomt tvangsdiplomati, hvor Yemen fik valgetmellem at tillade angrebet eller at blive placeret på listen over stater, der sponsereterrorisme. Denne liste medfører at lande der fremgår på den, står nederst på listenover direkte bilateral støtte og støtte fra organisationer, hvor USA har det afgørendeord som f.eks. den Internationale Monetære Fond (IMF) eller Verdensbanken (WB).Følgelig vil der være en betydelig pression for at få landet til at tækkes USA ogmærkbare økonomiske sanktioner ved ikke at gøre det. Nu accepterede Yemens re-gering magtanvendelse og dermed kunne CIA anvende en bevæbnet drone til at li-kvideringen.173

Den tidligere omtale af den amerikanske støtte til bekæmpelsen af Abu Sayyaf ansesogså for et eksempel på virksomt amerikansk diplomati, der har haft en spill-over ef-fekt på den militære del og dermed har virket effektivt. Det virksomme opfattes ude-lukkende som det politisk-diplomatiske, da den militære operation endnu ikke kansiges at have elimineret denne del af terrornetværket. Vi taler således udelukkende

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET74

om det forhold at Filippinerne på det politiske plan tillod at amerikanske styrker igenkunne operere inden for eget magtmonopols område.

Der hvor tvangsdiplomatiet har fejlet og direkte forebyggende magtanvendelse harværet anvendt, er overfor Irak, hvor man for det første kan være i tvivl om konfliktenudelukkende kan betragtes som et led i kampen imod terrorisme og for det andet kansige at legitimiteten er tvivlsom. Såfremt vi vælger at betragte krigen i Irak som et ledi NSS’s meget bredt formuleret kamp imod terrorismen og masseødelæggelses-våben, må vi konstatere at det diplomatiske spil op til konfliktudbruddet har væretpræget af visse fejlvurderinger. Værst i forbindelse med selve den militære kampag-nen var nok fejlvurderingen af at Tyrkiet kunne og ville tillade transit af amerikanskekamptropper til det nordlige Irak. En forhåbning, der blev gjort til skamme af tyrkiskfrygt for et Kurdistan kombineret med massiv tyrkisk folkelig modstand.Vurderingen af at man diplomatisk kunne gennemtvinge et ja til militær handling iSikkerhedsrådet var fejlagtig og anses at have medført et legitimitetsproblem, særligti Europa og Mellemøsten. Hvis man som senere hævdet, og i øvrigt accepteret afden danske regering, havde det folkeretslige grundlag på plads ved de tidligere re-solutioner bl.a. UNSCR 678 og 1441, hvorfor så søge at få endnu en resolution? Un-der alle omstændigheder slog bestræbelserne fejl, hvorefter koalitionen under etskær af legitimitet valgte at iværksætte afvæbningen af Irak. Konsekvensen af deheraf resulterende legitimitetsproblemer er behandlet tidligere i kapitlet, mens deproblemer der kan opstå såfremt det ikke lykkes at dokumentere, at Irak har haftmasseødelæggelsesvåben og samtidig har haft forbindelser til terrornetværket, end-nu er uafklarede.

Ud over pondus til at gennemføre tvangsdiplomati, medfører USA supermagtsstatusat handlinger uden om og i modstrid med modvillige stater så afgjort er en mulighed.Idealstrategien anbefaler, at man handler uden om stater, der ikke ønsker at samar-bejde. Igen eksemplificeret ved Irak konflikten var det nok irriterende, at f.eks. Frank-rig og Saudi Arabien ikke støttede aktionen diplomatisk, men hverken politisk ellermilitært kunne det stoppe krigen fordi supermagten havde besluttet sig. Dette er ioverensstemmelse med NSS, der fremstiller enegang som acceptabelt, såfremttruslen vurderes at være imod USA’s vitale sikkerhedsinteresser, hvilket den jo måhave været.Langsigtede problemer som en eventuel skabelse af en ny magtbalance med USAsom den ene pol, falder uden for dette speciale, men vi vil blot konstatere at enegangkan medfører såvel modstand som fjendtlighed.

Konklusion på bekæmpelsen af netværket på det politisk-diplomatiske planSammenfattende vurderes det på det politiske eller diplomatiske plan, at Posens an-befaling af at man udnytter samarbejdet med allierede til at ramme terrornetværket erfulgt af amerikanerne Der ses en rimelig grad af sammenfald mellem idealstrategienog NSS anbefalinger samt de praktiske tiltag, hvorfor en grad af effektivitet skønnesat være nået.

Bekæmpelsen af netværkets økonomiske side

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET75

I lighed med anvendelsen af efterretninger er empiri relateret til bekæmpelsen af denøkonomiske del er vanskelig at fremskaffe. På den teoretiske side omtaler Posenikke direkte bekæmpelsen af netværkets finansielle karakter, men beskriver blot atinfrastrukturen skal bekæmpes. Vores tolkningen af begrebet infrastruktur indbefatteralle de dele af netværket, der sætter det i stand til at planlægge og gennemføre ope-rationer, herunder altså penge, ”våben” og efterretninger. Kun vores brede tolkning afinfrastruktur gør det muligt at inddrag idealstrategien i denne del af analysen, menomvendt opfatter vi bekæmpelsen af den finansielle side som særdeles vigtig. I mod-sætning hertil er beskrivelsen af NSS, hvor man fra starten nævner at penge-strømmene skal rammes.174 Det centrale analytiske spørgsmål er om pengestrømmekan betragtes som infrastruktur, hvor vi siger at de to termer overlapper hinanden.Posen påpeger at alle ressourcer skal prioriteres imod den primære trussel, al Qaedaog NSS beskriver den væsentligste udmøntning af den primære trussel som netvær-kets evne til at opererer globalt.175 For at have en global rækkevidde kræves blandtandet adgang til økonomiske midler.Vi må konkluderer at der er uoverensstemmelse i ordvalget mellem idealstrategienog NSS, men vi føler ikke at der er den dybe uenighed i ånden bag; begge ønsker atramme truslen med mest mulig kraft.Målet i NSS med den økonomiske bekæmpelse er at spolere evnen til at planlæggeog gennemføre operationer, men er der praktiske eksempler på at man har haft suc-ces i dette forehavende?Den amerikanske viceminister for økonomi, handel og landbrugssager, Alan P. Lar-son omtaler i sin tolkning af de økonomiske aspekter i NSS vigtigheden af at koordi-nerer bekæmpelse af terrorfinanser. Blandt andet ved at få den FN sponsoreret or-ganisation, Financial Action Task Force (FATF), til at virke efter hensigten: at op-spore og beslaglægge midler beregnet på terrorceller.176 Samme understreger vigtig-heden af at der samarbejdes på tværs af landegrænser og med FN for derved at sik-re den bredest mulige bais for bekæmpelsen af netværkets økonomiske fundament. Ioverensstemmelse med NSS og idealstrategiens vægtning af bekæmpelsen uden-lands, anføres det at man og allierede vil yde teknisk støtte til de aktører, der er i for-reste line i bekæmpelsen.177

Metoderne al Qaeda anvender er mangesidede og indbefatter blandt andet indbrin-gende kriminelle handlinger samt misbrug af legale forretninger, velgørenhed ogNGO’er, hvoraf den af dansk politi tiltalte angiveligt velgørende forening al Aqsa må-ske er et eksempel.Winer og Roule gør opmærksom på at før 911 var billedet præget af en langsomfremadskridende proces for at etablere konsensus om best practices i bekæmpelsenaf grænseoverskridende økonomisk kriminalitet, hvorimod efter 911 blev samar-bejdsbestræbelserne sat i højeste gear.178 Pressionen via FAFT imod statsaktører,der er potentielle støtter af terrorismen bunder i, at man risikerer at blive placeret påen sort liste, hvorefter man vil havne bagerst i køen til international økonomisk hjælp.Et vigtigt våben i kampen er international enighed illustreret ved vedtagelsen 28.september 2001 af UNSCR 1373, der underhenvisning til FN charterets kapitel VIIsiger at ”alle stater skal forhindre og undertrykke finansieringen af terrorhandlin-ger.”179 Ved siden af Sikkerhedsrådsresolutionen har stadig flere stater ratificeret FNkonventionen af 1999 imod terrorisme. To internationale økonomiske organisationer:IMF og WB har begge lovet at de vil intensivere jagten på midlerne, der går til ulov-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET76

lige formål og har opfordret medlemmerne til at udveksle efterretninger og dele in-formationer. Ydermere nævner Winer og Roule også på side 88, at både G8 og EUhar intensiveret indsatsen imod pengestrømmene i netværket og nævner, at $115millioner blev beslaglagt inden for det første år. Hvad der ikke fremgår og nok erumuligt at finde ud af, er hvor stor effekt det har haft. Et andet åbent spørgsmål erom statsaktører fortsat finansiere netværket, men sikkert synes det at penge fra sær-ligt muslimske regeringer beregnet til velgørenhed og nødhjælp på forskellig vis ka-naliseres til celler i netværket.180 Bortfaldet af statsaktørerne Irak og Afghanistan hargivetvis reduceret den økonomiske støtte, men om det er afgørende for al Qaeda’soperative formåen er uklart.Internt i USA er lovgivningen med US Patriot Act fra oktober 2001 blevet skærpet,således at det nu skulle være endnu vanskeligere at hvidvaske penge og flytte pengemed kriminelle hensigter.Vi vurderer at indsatsen på det økonomiske område er blevet effektiviseret og at detforbedrede samarbejde tilsyneladende rammer dele af pengestrømmen, men des-værre behøver cellerne ikke nødvendigvis store midler for at gennemføre aktioner.Reduceret adgang til ressourcerne kan måske medføre vanskeligheder ved at ud-bygge fysisk infrastruktur samt påvirke evnen til at skaffe sig dyrere våben som f.eks.masseødelæggelsesvåben, hvorfor en succesfuld bekæmpelsen på dette områdekan være vigtigere end det umiddelbart synes. Der er uløste problemer blandt andetmed divergerende opfattelse af, hvad der kan betragtes som midler til at finansiereterrorvirksomhed og hvad der f.eks. er nødhjælp. Mulighederne for at overføre pengeer mange blandt elektronisk, med kurer eller via gældsbeviser, hvorfor der krævesflere former for overvågning for at følge pengestrømme. Et særligt problemområdeerkende i stater med en svag eller traditionsbunden struktur, her tænkes i særlig gradde arabiske stater i Golfen samt Centralasien som værende smertensbørn, da derher tilsyneladende er bred modvilje imod at skride ind over for udlånsvirksomhed.181

Konklusion på bekæmpelsen af netværkets økonomiske sideVi må konkludere at NSS tydeliggør vigtigheden af økonomisk bekæmpelse højereend idealstrategi, men samtidig mener vi på baggrund af anvendelsen af et bredt sik-kerhedspolitisk perspektiv at bekæmpelsen af terrornetværkets finansiering er vigtig.Endvidere vurderer vi at indsatsen har virket, men at der er langt igen, inden mankan betragte netværket som økonomisk tørlagt.

Bekæmpelse af netværket med militære midler

I vores forståelse af militære midler ligger ud over de regulære militære enheder ogsåparamilitære styrker, politistyrker og det bredt favnende begreb sikkerhedsstyrker.Den traditionelle liberal-demokratiske tankegang indbefatter at de militære enhederanvendes for at opretholde suveræniteten, hvorimod sikkerhedsstyrker og politi ho-vedsageligt anvendes til at opretholde det interne voldsmonopol. Der er overlap-pende områder som f.eks. de franske gendarmer og det tyske Bundesgrenzschutz,der er paramilitære og både gennemfører grænsekontrol og kan deltage i bekæm-pelsen af større uroligheder. Tankegangen ses afspejlet i Posen’s betragtninger ommulige anvendelser af væbnet magt, blandt andet opdeler han magtanvendelse i en

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET77

offensiv og en defensiv kategori. Den første indbefatter brug af allierede sikker-hedsstyrker på deres territorium, alternativt anvendes amerikanske militære styrkerpå andre landes territorium. Defensiv anvendelse indbefatter opretholdelse at magt-monopolet på eget territorium, hvilken vi ikke vil gå i detaljer med. NSS beskriver atmagtanvendelse foretrækkes inden truslen rammer grænsen,182 hvorfor vi vurdere atder, indenfor den grundlæggende opfattelse af kriterierne for voldsanvendelse, eroverensstemmelse i mellem de to.

Betragtet ud fra idealstrategiens synspunkt bør den offensive voldsanvendelse istørst mulig grad gennemføres med de allieredes sikkerhedsstyrker på deres egetterritorium og indsættelsen af amerikanske kampstyrker bør holdes på et minimum afhensyn at bevare størst mulig grad af legitimitet. I kontrast hertil står den amerikan-ske villighed til om nødvendigt alene med alle midler ”direkte og vedvarende”183 atramme identificerede netværksceller. Der er næppe tvivl om at USA gerne så, at an-dre aktører også direkte og vedvarende ramte terrorister, men den amerikanske op-fattelse er måske, at krigen i så fald ville blive mindre effektiv og dermed risikeres atdet amerikanske hjemland blive ramt af flere angreb.Eksempler på at nationale sikkerhedsmyndigheder alene eller med amerikansk støttehar gennemført opgaver i rammen af den globale kamp imod terrorisme er med højsandsynlighed flere end eksempler på at USA alene har løst opgaverne. Men i denglobaliserede medieverden er der oftere fokus på indsættelsen af højteknologiskekampenheder, end på en stavsvingende Peter Betjents anholdelse af en langskæg-get mand i en basar lagt fra alfarvej. Det synes som om at kun anholdelser af al Qa-eda topledere eller kampopgaver kan sælges som nyheder i Vesten. Anholdelser ernaturligvis vigtige i kampen, men fundamentet for en effektiv kamp bliver skabt udepå jorden, hvor alene antallet af sikkerhedsstyrker kan medføre både brugbare efter-retninger samt øge usikkerheden blandt al Qaeda medlemmer.Spørgsmålet om anvendelsen af effektive amerikanske styrker over for ineffektivelokale sikkerhedsstyrker kan føres tilbage til spørgsmålet om vægtning af legitimitet.Jo hyppige man anvender amerikanske styrker udlands, desto mere risikere USA atmiste opbakning; så selvom man høster kortsigtede resultater risikeres et langsigteteffektivitetsstab. Omvendt forholder det sig med brug af lokale sikkerhedsstyrker,hvor brugen af lokale desuden kan øge deres faglige ekspertise og dermed virkefremmende på aktørens magtmonopol.

Nedkæmpelsen af Taliban og opløsningen af det synlige al Qaeda netværk i Afgha-nistan anser vi som et eksempel på, at truslen blive ødelagt inden den (igen) kanramme det kontinentale USA. Mere uklart synes det at forholde sig med hensyn tilkonflikten i Irak, men budskabet om hvorfor Irak skulle angribes var ikke til at mis-forstå: USA anså Irak, med dets potentielle og tidligere beviste besiddelse af masse-ødelæggelsesvåben og angivelige forbindelse til al Qaeda, som en trussel imod ame-rikansk sikkerhed. Af hensyn til positiv PR ændres billedet undervejs til at man skullesørge for at skaffe demokrati til irakerne.Tilbage til Afghanistan eksemplet, hvor vi finder en overensstemmelse mellem Posenog NSS; i dette tilfælde drejer det sig om at nægte netværket fred og ro. Idealstrate-gien foreskriver at terrornetværket skal bekæmpes i dets ”Safe Havens” eller fristederog samtidig findes der på side 5 i NSS at USA vil forstyrre og ødelægge netværket.Det er vores vurdering, at der i den amerikanske ledelse er fuld erkendelse af vigtig-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET78

heden i at holde netværket mest mulig ude af balance. Den amerikansk sponsore-rede indsættelse af Hamid Kazai som provisorisk regeringsleder anses også for atvære i overensstemmelse med den del af Posens strategiforslag, der foreskriver atstater, der støtter terror skal bekæmpes. Også NSS anfører at stater skal tvinges tilat acceptere ansvaret [vores tolkning: for voldsmonopolet], således at netværket ikkekan fungere inden for landets grænser. Det at fjerne en statsmagt: Taliban, for at er-statte den med en anden betragtes af os, som værende en særdeles effektiv be-kæmpelse af en sponsorstat. Det er vores konklusion, at NSS på dette punkt lever optil idealstrategiens krav.

Vores foreløbige vurdering af angrebet imod Irak er, at det kun i begrænset grad kansiges, at have sammenfald med ønsket om at ramme sponsorstater. For det førstefordi der ikke er skudsikre beviser for, at Irak rent faktisk støtter al Qaeda med andetend moralsk forståelse. Selv såfremt eventuelle beviser var i orden, så har USA fordet andet, med flyveforbudszoner og sikrede kurdiske områder i vid udstrækningfjernet den irakiske diktators muligheder for at opretholde voldsmonopolet i den nord-lige såvel som den sydlige del af landet. I tilfældet med den al Qaeda forbundne An-sar el Islam var deres baser i den nordøstlige del af de sikrede kurdiske områder,hvor Sadam tro sikkerhedsstyrker var forment adgang. Det er vores opfattelse atkampen imod Sadam-regimet, ikke entydigt eller udelukkende falder ind under kam-pen imod stater, der sponsorer terror.

I den asymmetrisk krig imod terroristerne er det ikke givet på forhånd at den højtek-nologiske amerikanske militærmaskine skal anvendes, for eksempel angiver Posenat samarbejdet med allierede styrker også kan give gode og på langt sigt måske bed-re resultater. NSS har i denne sammenhæng en betydelig grad af overensstemmelseog nævner at blandt andet man vil opmuntre og koordinerer regionale partneres ind-sats for at isolerer terrorristerne. I Afghanistans tilfælde var de regionale partnerestatsaktørerne omkring landet, dog minus Iran, men bemærkelsesværdig også densub-statslige aktør Nordalliancen. Denne alliances succes var slående og for Admini-strationen bidrog den måske med erfaringen at irregulere eller sub-statslige væbnedegrupper med fordel kan anvendes frem for massive amerikanske styrker.I Iraks tilfælde var det dog ikke muligt at satse på f.eks. kurderne eller shia’erne affrygt for en regional destabiliserende fragmentering af Irak.Den tidligere omtalte støtte til Filippinerne imod Aby Sayyaf i 2002 var indledningsvisi form af rådgivere, kommunikation og logistisk støtte samt med muligheder forflystøtte. I relation til Posens anbefalinger kan de siges at være blevet fulgt i praksisom end at amerikanerne i overensstemmelse med ånden i NSS i senere faser pres-sede på, for at få lov til at indsætte kampstyrker. Splittelsen mellem værdifuld legiti-mitet og nødvendig effektivitet går igen i det amerikanske dilemma: Valgte man støt-ten til de filippinske enheder var der ingen garanti for succes i operationen, men tilgengæld kunne man fastholde sympatien fra den filippinske befolkning. Havde manfået lov kunne man have elimineret Abu Sayyaf, men ville så have mistet lokal op-bakning og samtidig havde man udstillet det faktum, at den filippinske regering ikkemagter at fastholde kontrollen over hele øriget.Vores konklusion er at USA ikke fuldstændigt retter sig ind efter idealstrategien i for-bindelse med anvendelsen af substitut-hære, men at man i høj grad ønsker at an-vende egne velprøvede militære værktøjer. Resultatet er måske nok i overensstem-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET79

melse med NSS, men vi vurdere at nøje omhu med indsættelsen af amerikanskestyrker er nødvendig, for ikke på sigt at skade den effektive strategi som Posen an-befaler gennemført.

Endnu et væsentligt militært relateret element i idealstrategien er evnen til styrkepro-jektion, hvor elementer som entydige kommandoveje, real-time efterretninger, globaldeployerings-, bekæmpelses- og overvågningsevne beskrives som nødvendig foreffektive. Det er vel i så fald heldigt at det er USA, der er terrornetværkets hoved-modstander, da ingen andre aktører kommer i nærheden af den amerikanske kapa-citet. I den afsluttende afsnit af NSS beskrives hvilke forbedringer, der er nødvendigefor at det amerikanske samfund kan være bedre beskyttet imod angreb, herunder iomskrevet form de ovennævnte kapaciteter.Efter Irak er få vel i tvivl om hvor fleksibel og potent et instrument de amerikanskevæbnede styrker er, men der er ikke tegn på, at USA agter at hvile på laurbærrene.Målsætningen som beskrevet i NSS er at omforme de militære styrker og efterret-ningsorganerne, således at USA udbygger sin globale førerstilling og kan vinde kam-pen imod terrornetværket.Vi fra vores side finder overensstemmelse mellem Posens anbefalinger og den stra-tegiske målsætning, men som skrevet i indledningen er det næppe nok kun at smad-re truslen, når den erkendes. I en verden hvor individer er villige til at bruge asym-metriske midler som våben kan global militær rækkevidde ikke være det eneste svar.

Konklusion på bekæmpelse af netværket med militære midlerDet er vores opfattelse med hensyn til offensiv magtanvendelse, at USA i langt hø-jere grad end Posen foreskriver er villig til at bruge egne ressourcer, hvilket på sigtkan få en negativ konsekvens på effektiviteten.Der er overensstemmelse mellem Posens krav til militær kapacitet og de kapaciteteramerikanerne enten råder over eller planlægger at kunne råde over inden for enkortere årrække. Viljen til at indsætte styrker er blevet dokumenteret flere gange si-den 11. september og amerikanerne har vist vilje og kunnen til at ramme erkendtesponsorstater eller terrorceller, hvor og når de finder dem. Men det faktum gør samti-dig at den anden side af Posens anbefaling: At man indskrænker egen magtanven-delse mest mulig og lader andre gøre deres del, i bedste fald bliver kørt ud på et li-gegyldigt sidespor eller i værste fald på sigt forringer USA muligheder for at førekampen effektivt.Det er vores opfattelse at USA har ført en effektiv militær kampagne, men vi tilladeros at stille spørgsmål ved om det på langt sigt medfører at kampen vindes?

Sammenfattende og afsluttende bemærkninger til kapitel 4.

Det kan påstås, at dele af NSS184 via bløde sikkerhedspolitiske initiativer sigter på atskabe goodwill og den vej rundt opbygger relationer, der kan skabe forståelse forUSA målsætning og dermed virke fremmende på kampen imod terrorismen. Mulig-hederne for på denne vis at skabe legitimitet af omveje er til stede, men det er næp-pe belæg for at påstå, at USA konsekvent ser alt som et delelement i kampen imodterror. Der er dog belæg for at sige at Administrationen ser andre end de tre omtalte

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET80

strategiske virkemidler anvendt:185 Man ønsker at gå ind særligt i den muslimske ogvinde den ideologiske kamp mellem de (amerikanske) demokratiske kræfter og dereaktionære (islamistiske) kræfter; man vil fjerne de underliggende betingelser derføder terrorister; og endelig vil man offensivt anvende offentligt diplomati og informa-tionsfrihed. Denne passus betragtes af os som primært rettet imod årsagen, men derhar ikke været muligt for os at finde konkrete veldokumenterede undersøgelser, derkan bekræfte virksomheden af de her foreslåede tiltag. Der findes som nævnt i fore-gående kapitler heller ikke håndfast dokumentation for hvilke underliggende tilstande,der skaber terrorisme. Vi er enige med NSS i at man også bør søge at bekæmpeårsagen, og har en udokumenteret ide om, at der må være en årsag til at så få dan-skere bliver terrorister, men har valgt ikke at forfølge den nærmere. Omvendt tilladervi os at undres over, at der ikke etableres en forbindelse mellem Israel/Palæstinakonflikten og USA’s rolle heri og rekrutteringen af individer til det globale terrornet-værk. Vi slå os til tåls med at formodentligt realpolitiske hensyn spiller ind, men håberat man i Administrationen erkender at en sammenhæng og vi løse denne konflikt nårIrak er faldet til ro.Der kan ikke konstateres en sammenhæng fra de i NSS beskrevne behov for men-neskerettigheder, for økonomisk vækst samt for spredning af demokrati til Posensidealstrategi og krav om legitimitet. Tilsvarende må det konkluderes at der ikke umid-delbart erkendes en sammenhæng mellem opbygningen af almindelige liberal-demo-kratiske værdier og effektivitet i kampen imod terrorisme, om end en kilde omtalervigtigheden af moralsk og økonomisk støtte for at fjerne årsagen frem for magtpoliti-ske og militære realiteter for at ramme truslen.186 Måske er problemet med at findeårsagssammenhænge som f.eks. fattigdom og manglende demokrati til terrornetvær-kets opståen ikke overraskende, da flere velstående vesteuropæiske demokratier harudkæmpet en kamp imod frihedsbevægelser eller vestreradikale byguerillaer.

Afsluttende konklusion på kapitel 4.USA har indledningsvis nyt godt af den bølge af forståelse, der opstod som følge afangrebet 11. september, men der er tegn på at hvad der opfattes som amerikanskenegang er ved at ændre billedet, så USA fremover vil få vanskeligere ved at vindegehør for sine ambitioner i kampen imod terrorisme. Hvad enten termer som pre-emptive action og act alone er nyskabende eller ej, har de ikke ligefrem rokket vedandre aktørers opfattelse af det skadelige i den amerikanske vilje til enegang. Her-overfor står Posens anbefaling af man ikke optræder egenrådigt, men at man vedpolitisk og militær tilbageholdenhed søger at udbygge forståelsesbasis blandt andreaktører. Der er således uoverensstemmelse mellem selve grundlaget Bush’s GrandStrategy hviler på og idealstrategien.Længere nede i begrebshierarkiet blandt Grand Strategy midlerne vurderer vi at derer en vis grad af overensstemmelse mellem idealstrategien og NSS. Det intensive-rede efterretningssamarbejde virker tilsyneladende, således at man får bedre og hur-tigere efterretninger. På dette område finder vi overensstemmelse mellem USA prak-tiske handlinger, NSS og idealstrategien.Inden for anvendelsen af strategiske ressource anerkender USA værdien af allieredeog Bush forsøger at opbygge brede koalitioner. USA følger Posen og støtter i vid ud-strækning nationale sikkerhedsmyndigheder til at forfølge al Qaeda celler. Men størremodstrid finder vi igen inden for områder, hvor direkte magtanvendelse er nødvendig.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET81

Her er NSS i klar modstrid med Posen, idet USA tilsyneladende ikke helt kan undla-de at gøre opmærksom på det umiddelbart effektive i at bruge egne ressourcer oghar som nævnt i kapitel 3: ”en villighed – grænsende til ivrighed” til at bruge egnestyrker. Set i relation til formålet med Grand Strategy vil vi påpege, at det på sigt kanskade effektiviteten.Indenfor de strategiske virkemidler findes der en høj grad af overensstemmelse mel-lem det af Posen anbefalede og det i NSS beskrevne. Med uoverensstemmelserneinden for Grand Strategy formål i mente, anser vi at der er en stor grad af overens-stemmelse mellem Posen og NSS for så vidt angår de offensive militære og politisk-diplomatiske virkemidler, hvorfor vi vurdere at der på kort sigt opnås en høj grad afeffektivitet. Især den rent fysiske offensive bekæmpelse af erkendte mål vil være ef-fektiv. Inden for NSS tidshorisont planlægger USA på yderligere at forbedre evnen tilpå alle måder at ramme terrorceller, hvilket vi vurderer er i overensstemmelse medPosen.Inden for den økonomiske bekæmpelse mener vi at NSS og de faktiske tiltag rammeral Qaeda’s økonomiske formåen, således at større operationer bliver vanskeliggjort,men vi opfatter det som en umulighed fuldstændigt at lamme hele netværket. Viskønner at som overordnet middel imod netværkets infrastruktur og operative for-måen er der i tanke om end ikke i skrift overensstemmelse mellem Posen strategi ogNSS økonomiske bekæmpelse.

Det væsentligste problem for effektiviteten er for nærværende at USA højlydt erklæ-rer sig villig til at handle alene og handle forebyggende, hvilket virker støder andreaktører i det internationale system.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET82

KAPITEL 5.

Afslutningsvis har vi valgt at gennemløbe vores valgte metode og arbejdsgang forspecialet op, for at tydeliggøre sammenhængen. Det har i den sammenhæng væretvigtig for os endnu engang at fremhæve selvkritikken over for afgrænsning og del-analyse fra de enkelte kapitler. I første kapitel beskrev vi problemet og afgrænsedeopgaven; i det andet beskrev truslen og valgte idealteori og beskrev denne; i dettredje analyserede vi det vigtigste strategiske dokument, hvorefter vi i fjerde kapitelsammenholdt idealet overfor det faktiske med fokus på NSS. I dette afsluttende ka-pitel vil ridse de væsentligst konklusioner op

Arbejdet med kapitel 1.

På baggrund af opgavediskussionen fandt vi frem til den problemstilling, vi ville ar-bejde videre med herunder var det vigtigt at beskrive et problem, der var måleligt,hvorefter vi diskuterede os frem til hovedspørgsmålet: Er USA’s strategi til bekæm-pelse af terrorisme effektiv? Uddybende valgte vi følgende undertitel: Specialet ana-lyserer sig frem til en effektivtetsstrategi for bekæmpelse af terrortruslen post-11.september 2001. Med baggrund i denne foretages en komparativ analyse medUSA’s Nationale Sikkerhedsstrategi set i lyset af USA’s faktiske handlinger. Dette forat kunne udlede om USA’s strategi vil være effektiv.

Af hensyn til specialets omfang valgte vi fra starten at opdele USA strategi i på denene side offensive eller udenrigspolitiske tiltag og på den anden defensive eller in-denrigspolitiske tiltag, hvor vi fra starten valgte at fokusere på det udenrigspolitiske.

Vi fandt tidligt i processen ud af, at der klart manglede videnskabelig velfunderedearbejder inden for den globale terrorisme. Vi var derfor i vid udstrækning nød til atbaserer vores kildeindhentning på let tilgængelige, uklassificerede populære kilder.


I forholdet til at definere terrorisme diskuterede gruppen legitimitet af krig mod non-kombattanter og retfærdiggørelse i forhold til terroristernes handlinger. Diskussionengav ikke noget entydigt svar, men konklusionen blev at terrorisme må bekæmpes ibredere end med militære midler. At finde en fuldt dækkende idealstrategi, indenfordet brede sikkerhedspolitiske perspektiv, har ikke været mulig. På trods heraf, menervi det er lykkes at opstille en strategi som på baggrund af Barry Posen og eget sup-plement, har den nødvendige bredde til en komparativ analyse af NSS.Som kritik af den valgte strategi, skal anføres dens svagheder indenfor årsags-bekæmpelse samt bekæmpelse af terroristernes økonomiske grundlag.Strategien gennemgår fire hovedområde; Opbygning af alliancer, koordinering afressourcer og efterretninger, offensiv bekæmpelse samt defensiv bekæmpelse. Op-bygningen af alliancer fremstår, som det mest betydningsfulde element i strategien,

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET83

da alliancen danner grundlag for et effektivt samarbejde på flere områder, herunderefterretningstjenesternes samarbejde.


Vi anser III. Afsnit i NSS som det centrale strategiske grundlag i vores forsøg på atbeskrive effektiviteten i af USA kamp imod terrorisme. Afsnittet indeholder nøglen tilforståelsen af den igangværende polemiske debat om det moralsk rigtige i den nyligtoffentliggjorte amerikanske Grand Strategy. Beskrivelsen af forebyggende handlingerog om nødvendig enegang for at opnå de strategiske målsætninger beskrevet i NSSskaber modstand i det internationale system, hvor nogle aktører måske frygter atUSA agter at føre en realistisk inspireret magtpolitik.

Vi har undervejs forsøgt at brede vores perspektiv ud, således at vi ud over det bredesikkerhedspolitiske perspektiv også lejlighedsvis diskuterer teoretiske retninger indenfor International Politik. Ind i mellem har vi inddraget vores vurdering af det tids-mæssige i effektivitetsbetragtningerne; vil USA målsætning kunne opfyldes på kortsigt eller på længere sigt og ser vi en indbygget modsætning mellem de kortsigtedeog langsigtede mål.

Vi finder at dualiteten inden for med alle midler at føre kampen over for ønsket om atsprede demokrati, kan begrunde andre statsaktørers anklage imod USA for dobbelt-moral og hykleri. Denne negative opfattelse vurdere vi kan skade bestræbelserne påat legitimere kampen imod USA.Modstriden fortsætter ned på individniveau, hvor NSS beskriver målsætningen at ud-brede grundlæggende menneskelige værdier, samtidig med at USA i praksis be-skyldes for at overtræde folkerette og menneskerettighederne ved at indespærrefangerne på Guantanamo. USA kan beskyldes for at kræve at andre overholder degrundlæggende demokratiske rettigheder samtidig med at kampens nødvendighedmedfører at ikke-demokratiske regimer støttes.


På baggrund af vores diskussion af NSS og USA's faktiske handlinger i forhold tilidealstrategien kunne vi konkludere på målopfyldelsesgraden inden for de af osvalgte områder. Hvad angår det område vi har kaldt Grand Strategy formål i forbin-delse med målsætningen: At vinde kampen imod det globale terrornetværk, finder viat der er tale en begrænset overensstemmelse, hvorfor USA kamp på langt sigt vilblive hæmmet. Årsagen til det manglende sammenfald er at idealstrategien opfordretil at USA skal sikre sig størst mulig opbakning, hvorimod Administrationen åbnermulighed for ensidig og forebyggende handling. Det folkeretslige tomrum, der er op-stået i forbindelse med dannelsen af ikke-statslige aktører på den internationale sce-ne skaber et uheldigt sammenfald, der efter vores opfattelse kan tvinge USA til at gåimod idealstrategien, med negative konsekvenser for effektiviteten til følge.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET84

Længe nede i begrebshierarkiet så vi på Grand Strategy midlerne, hvor det er voresopfattelse at der er en høj grad af overensstemmelse mellem Posens anbefalinger ogNSS målsætninger samt de faktiske efterretningsmæssige tiltag på det strategiskeniveau. Inden for anvendelsen af de øvrige strategiske ressourcer er der et vistsammenfald, idet USA i høj grad har benyttet sig af de lokale aktørers infrastruktur ogressourcer, men dette modvirkes af, at USA med en høj medieprofil har vist sig villigetil at indsætte kampenheder flere steder i verden. Indsættelsen er sket imod ver-densopinionen holdning imod flere tætte allieredes anbefaling og imod de lokale re-geringers eller befolkningers ønsker, hvorfor vi vurderer at USA på sigt kan skadedets egne interesser.De strategiske virkemidler vi valgte at anskue problemet ud fra var de politisk-diplo-matiske, de økonomiske og de militære, hvor de alle var fokuseret på den strategiskeoffensive bekæmpelse af terrornetværket. Det var vores konklusion inden for det po-litisk-diplomatiske var en høj grad af overensstemmelse mellem idealet og NSS,samtidig anser vi vores påstand underbygget af det af USA faktisk foretagne. Voresfrygt er dog, at USA ikke i længden kan blive ved med at regne med støtte ved atnævne 11. september. Inden for de økonomiske virkemidler valgte vi at fokuseresnævert på bekæmpelsen af al Qaedas finansielle netværk. Det er vores opfattelseat der er gjort store fremskridt inden for dette område og at USA har vanskeliggjortstørre terroroperationer, mens mindre operationer fortsat vil være umulige at dæmmeop for. Vi erkender at NSS og USA’s faktiske handlinger i langt højere grad end Po-sen beskriver vigtigheden i at bekæmpe al Qaeda finansielt, men at vi finder voresvægtning af det økonomiske område rigtig, da vi anskuer bekæmpelsen ud fra etbredere sikkerhedspolitisk perspektiv. På det militære område er der en meget højgrad af overensstemmelse mellem idealstrategien og den faktiske amerikanske op-træden samt de forbedringer NSS anbefaler.

Sluttelig var vores konklusion at USA bekæmpelse indtil nu har haft en høj grad afeffektivitet, men at den måske ikke vil vare ved på grund af de indbyggede modsæt-ninger i NSS, samt den på andre aktører krænkende villighed til at anvende militærmagt.

Perspektivering

Vi vil i det efterfølgende søge at perspektivere vores konklusion ud fra en opfattelseaf at sympatien, der opstod som et resultat af angrebet 11.september ikke vil vareved.

Kort efter 11. september 2001 var opbakningen til USA næsten betingelsesløs frastore dele af det internationale samfund. Opbakningen og accepten fortsatte medkrigen i Afghanistan, men led et knæk ved den manglende opbakningen til invasio-nen af Irak. Med andre ord: Efter 2½ år kunne ånden fra 11. september ikke længerebære krigen som middel i bekæmpelse af terrorisme eller slyngelstater.USA var hverken istand til at legitimere eller retfærdiggøre krigen i større omfang ogmåtte udkæmpe krigen, helt i tråd med NSS, men en stor skepsis om krigens egen-tlige formål. USA har igennem krigen mod Irak øget sit engagement i Mellemøsten ogderved øget terroristernes motivation for at fortsætte kampen.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET85

I forhold til den nuværende situation kan vi opstille to væsentlige spørgsmål USA børtage stilling til.

1. Hvad sker på sigt, hvis ikke USA genvinder og bibeholder opbakningen tilterrorbekæmpelsen

2. Hvad sker på sigt, hvis ikke USA fjerner terroristernes motivation til deresfortsatte kamp

Ifølge Posen vil USA uden opbakning fra allierede miste adgangen til store ressour-cer. Især på efterretningsområdet vil USA være væsentligt dårligere stillede. Natio-nen kan risikere ikke at modtage de nødvendige efterretninger om et foreståendeangreb på USA eller være istand til at tilegne sig de nødvendige informationer forudfor et offensivt angreb. På sigt vil det betyde en væsentlig udgift til efterretningsvirk-somhed både nationalt og internationalt.Af samme årsag må USA selv påtage sig rollen, at bekæmpe terrorismen inter-nationalt, som således øger USA’s uønskede engagement særligt i Mellemøsten.Tidligere i specialet beskrev vi, at motivet bag al Qaedas terroraktioner blandt andetskyldtes USA’s engagement i Mellemøsten og den arabiske verden, hvilket såledesstiller USA i et uløst dilemma. USA vil derved ikke kunne fjerne årsagen til terrorister-nes kamp, men blot forstærke den.

USA er med andre ord afhængige af, at de får skabt en opbakning til deres strategiog derigennem får allierede partnere til at deltage i bekæmpelsen af terrorismen.Ifølge Posen skal USA nedtone deres egne udenrigspolitiske mål og genoptage dia-logen med nødvendige partnere.

“The War against terrorism of global reach is a global enterprise of uncertain dura-tion”

G.W. Bush – September 2002

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET86

TILLÆG: Noter

Noter til specialet om USA bekæmpelse af terrorisme

1 Præsident G.W. Bush, January 2002, State of the Union address.2 Effektivitetskriteriet skal i denne sammenhæng forstås som stabilitet.3 Unlawfull combatants4 Adam Roberts, Counter Terrorism, Armed Forces and the Laws of War, http://ssrc.org/sep11/essays/roberts_text_only.htm, side 18.5 Termen hegemon er afledt af hegemoni, der er en generel betegnelse for en enkelt stats dominans iet politisk system. Termen anvendes inden for politiske studier i relation til USA.6 Termen ”sikkerlighedsgørelse” anvendes ofte i denne sammenhæng – Buzan, Wæver og de Wilde,Security (1998, ”Københavnerskolen”)7 FHMUVEJSAM, del III side 2.8 I denne kontekst favner anvendelsen af strategibegrebet både USA’s strategi og Idealteori/strategi.9 Betegnelsen medfører prædikatet ulovlig, farlig, fanatisk og i enhver fortand illegitim.10 Ib Andersen, ”Den skinbarlige virkelighed”, 1998 side 30.11 Slutnoter med kildehenvisning vil anvendes i denne forbindelse.12 Terrorisme and political violence, vol.13, winter 2001, no.4, Baseret på pp.1-14: Andrew Silke: Con-tinuing problems with research on terrorism.13 Terrorisme and political violence, vol.13, winter 2001, no.4, p.vii: P. Wilkinson14 Ibid, p.vii:15 Terrorisme and political violence, vol.13, winter 2001, no.4, p.1: Andrew Silke.16 Terrorisme and political violence, vol.13, winter 2001, no.4, p.13: Note 1.17 Ibid, p.6.ff. Procentsatser er hhv. ca. 70% af artiklerne er baseret på eksisterende materiale og godt22% baseret på interviews og anden nyproduceret materiale.18 fbi.gov, p.219 BH: Terrorisme – de utilfreds og den nye verdensorden, 2001 p. 3420 http://www.cia.gov/terrorism/ctc.html, Director for Central intelligence, Counter Terrorist Center21 BH: Terrorisme – de utilfreds og den nye verdensorden, 2001 p. 3922 Ibid, p.3923 NATO: 50-års topmødet i Washington DC, 199924 BH: Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden, 2001, p 15725 Heritage Foundation no. 678: New Terrorist Threaths and how to counter them, 31. Juli 200026 Brian Jenkins, Terrorism: Current and long therms threats p.1, Rand november 200127 Lars Erslev Andersen: Den nye terrorisme, Information 27. september 2001.28 Islamisme er en stærk politiseret og aktivistisk form af islam29 http://www.cia.gov/terrorism/publications/Counter_Terrorism_Strategy.pdf30 Heritage Foundation no. 678: New Terrorist Threaths and how to counter them, 31. Juli 200031 Bengtson, Karsten: ”Flad struktur i Al Qaeda”, Information 26. november 2001.32 Heritage Foundation no. 678: New Terrorist Threaths and how to counter them, 31. Juli 200033 Lars Erslev Andersen: Den nye terrorisme, Information 27. september 200134 Heritage Foundation no. 678: New Terrorist Threaths and how to counter them, 31. Juli 200035 Gruppens egen vurdering36 BH: Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden, 2001, p.10137 Ibid, p.10838 http://www.cia.gov/terrorism/publications/Counter_Terrorism_Strategy.pdf39 Ibid40 Ibid41 Fernando Reinares42 Terrorism versus Democracy43 BP: The struggle against terrorism: Grand Strategy , Strategy and Tactics p.39444 Ibid, p.39945 Ibid pp.400-40146 Ibid p.400

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET87

47 Ibid ,p.39948 Ibid ,pp.399-40049 Ibid ,p.39850 Ibid ,p.39351 Ibid ,p.39352 Ibid ,p.39453 Ibid ,p.39954 Ibid ,p.39355 Ibid ,p.39656 Ibid ,p.39457 Ibid ,p.39658 Ibid ,p.39759 Ibid ,p.39760 Ibid ,p.39761 Ibid ,p.39862 http://usinfo.state.gov/journals/itps/1202/ijpe/pj7-4lieber.htm af 18-02-2003 forfattet af K.A. og R.J.Lieber; hhv. Assistant professor of political science, University of Notre Dame & professor of govern-ment and Foreign Service, Georgetown University. Teksten synes at være præget af en regeringsven-lig holdning, hvilket menes bekræftes af det faktum at internetadressen er State Departments.63 http://www.amconmag.com/11_4/bushs_grand_strategy.html A.J. Bacevich; Bush’s Grand Strategyaf 29. September 2002 artikel til tidsskriftet “The American Conservative”: Bacevich må ud fra et euro-pæisk perspektiv og på baggrund af indholdet i artiklen anses som en regeringskritisk kilde fsva brugaf magt i udenrigspolitikken, herunder udtrykkes en vis skepsis i forhold til det moralske aspekt; hvor-vidt USA kan tillade sig at kræve rettigheder ingen andre aktører må besidde: ”crafted by zealots”. Erunderviser i ”international relations at Boston University”. Hans seneste bog hedder ”American Empi-re” og er offentliggjort på Harvard University Press.64 http://www4.law.cornell.edu/uscode/50/404a.html af 18-02-2003 er en tilsyneladende ordret gengi-velse af dele af den amerikanske lovgivning.65 http://usinfo.state.gov/journals/itps/1202/ijpe/pj7-4lieber.htm p.1/766 Ibid, p.2/767 Ibid, p.2/7: Sidste pind slutter med: “especially in the Muslim world.”68 http://www.amconmag.com/11_4/bushs_grand_strategy.html p.169 http://www.nssg.gov./PhaseIIIFR.pdf indeholder rapportens fulde ordlyd.70 http://usinfo.state.gov/topical/pol/terror/0101310271 Ibid, p.172 Ibid, p.173 http://usinfo.state.gov/topical/pol/terror/01013102, p.174 Se hhv. Ibid, p.1 samt http://www.dhs.gov/dhspublic/theme_home1.jsp for organisationens formål75 Ibid, p.14: Den såkaldte Montgomery GI bill, men omtaler desuden også yderligere hjælp til vetera-ner og veteranorganisationer.76 Ibid, p.1577 Vurderet af Professor Moss, der er en uafhængig politisk kommentator med synspunkter tæt på detdemokratiske partis. Afholdt foredrag for Atlantsammenslutningen i FAK auditorium 5/2 2003, medfokus på NSS i den indenrigspolitiske rolle.78 Professor Moss på FAK 5/2 2003.79 Prof. Moss, men omtales også i http://usinfo.state.gov/journals/itps/1202/ijpe/pj7-4lieber.htm p.6/7:Nævner ud over Woodrow Willson også JFK, Reagan og Clinton, der alle er kommet med udtalelserom vigtigheden af demokrati og frihed.De 14. punkter kan bl.a. findes på http://www.lib.byu.edu/~rdh/wwi/1918/14points.html og omhandleretableringen af en international retsorden, frihandel, våbenreduktion, afkolonialisering samt eksaktebetingelser for fredsslutning i Europa, herunder selvbestemmelse og grænserevision.80 NSS: Uddrag af Præsidentens forord første side81 Ibid82 Ibid.83 Ibid.84 Ibid anden side.85 Ibid: Indholdsfortegnelsen

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET88

86 Ibid p.1: Første spalte. Det kan lyde paradoksalt at USA på den ene side vil fremme en balance ogpå den anden vil fastholde sin enestående magtposition. Det kan vist kun gøres ved at fremmedgøresig over for alle de øvrige stormagter?87 Ibid p.1, anden spalte. Se desuden: Orbis, a journal of world affairs, vol.46, number 2, spring 2002for oprindelsen bag “a distinctly American internationalism”88 Ibid p.1, anden spalte.89 Ibid p.3, første spalte.90 Ibid p.4, første spalte: ”foreign assistance and the allocation of ressources”91 Ibid p.3, første spalte: Ordret ”Non-negotiable”92 Ibid pp.5-7: Alle citater er, medmindre andet er angivet, fra NSS III afsnit.93 Samuel Huntingtons omdiskuterede bog: Clash of Civilazations94 NSS p.5, første spalte.95 Blandt andet en kritik fremført af Professor Moss under Atlantsammenslutningens foredrag96 NSS p.5: Idet de dog ikke er opdelt i målsætninger og måtyper, men er listet i en sætning.97 Der er tale om vidt forskellige operationstyper spændende fra ”full scale war” i Irak, over ”expeditio-nary warfare” i Afghanistan, over accepteret likvidering i Yemen til ”coercive diplomacy” imod Sudan.98 Prof. Magnus Renstorp foredrag på FAK 3-4-2003: Angiveligt gemt i midlertidige filer på midlertidigeadresser.99 www.nsa.gov100 NSS p.6, første spalte. Desuden også http://usinfo.state.gov/journals/itps/1202/ijpe/pj7-4lieber.htmpp.2/7 -3/7.101 Ibid p.6, første spalte.102 Ibid p.6, første spalte.103 Skema illustrerende det amerikanske verdenssyn gennemgået af lektor Birthe Hansen, KU, Institutfor Statskundskab på FAK under Tema Globalisering ultimo marts 2003:

Uden WMD Besiddelse af WMDTilhænger afverdensordenen

Intet problem Ringe problem

Modstander afVerdensordenen

Mindre problem Stort problem

104 NSS p.6, første spalte: Original tekst: ”While the United States will constantly strive to enlist thesupport of the international community, we will not hesitate to act alone if necessary, to exercise ourright to selfdefence by acting preemptively against such terrorist, to prevent them form doing harmagainst our people and our country.”105 http://usinfo.state.gov/journals/itps/1202/ijpe/pj7-4lieber.htm p.3/7106 Ibid p.6, anden spalte.107 Ibid108 Ibid.109 Ibid110 Ibid Se http://www.northcom.mil for oplysninger om enhedskommandoens ansvarsområde og op-gaver111 Ibid112 Ibid p.7, første spalte.113 Ibid p.7, første og anden spalte.114 Ibid p.6, første spalte.115 Ibid pp.9-11: Idet de specifikke henvisninger vil være anført senere hvor de måtte have tilknytningtil teksten.116 Ibid p.9, første spalte.117 Ibid p.10, anden spalte.118 Ibid p.14, anden spalte: Originalt: Proactive counterproliferation efforts119 Ibid p.14, anden spalte.120 Ibid p.15, første spalte.121 Her tænkes på Ansar el Islam i Nordirak.122 NSS p.16, første og anden spalte.123 http://www-tradoc.army.mil/tpubs/pams/p525-5toc.htm ellerhttp://www.dtic.mil/armylink/news/Jul1996/a19960717newell.html :

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET89

Omhandler fuldt digitaliserede enheder, hvis kommando- & kontolsystemer baseres på netværksop-bygning; den først enhed omrustet til force XXI standard er 4th Infantry Division fra Ft. Hood;Enkeltelementer som beskrevet for hæren taget fra førstnævnte kilde:

1) Doctrinal Flexibility(2) Strategic Mobility.(3) Tailor ability and Modularity(4) Joint, Multinational, and Interagency Connectivity(5) Versatility in War and OOTW

Et citat fra sidstnævnte kilde:The essence is that FORCE XXI is the redesign of the Army at all echelons organized around infor-mation and information technologies.

124 NSS pp.17-21125 Ibid p.17; første spalte: “A strong world economy enhances our national security” samt p.18: førstespalte: ”economic growth in Europe and Japan is vital to US national security interests.”126 Ibid pp.21-23127 Ibid pp.25-28128 Ibid p.25 “New structures and capabilities”. PCC star for: Prauge capability catalogue. Beskriver enrække specifikke områder, hvor NATO samlede kapaciteter skal forbedres. Medlemslandene forpligte-de sig til at afsætte ressourcer til inden for en kortere årrække at indlede indfasningen af ny organisa-tion, nyt materiel eller ny doktrin.129 Ibid p.26: Nævner desuden Thailand, Singapore, New Zealand og Taiwan samt de regionale orga-nisationer ASEAN og APEC (Asia-Pacific Economic Cooperation)130 Ibid pp.26-27: Karakteriseres som strategiske samarbejdspartnere.131 Ibid p.29, første spalte.132 Ibid p.29, første spalte.133 Ibid p.30, anden spalte: Omhandler (i forkortet udgave og med egne ord):

• Øget koordinationsansvar og –beføjelse ved CIA direktøren• Ny samarbejdsstruktur for at sikre bedre koordination nationalt og multinationalt• Nye indsamlingsmetoder• Investering i fremtidige kapaciteter• Indsamling og bearbejdning af efterretninger om terrorister fra alle regeringsin-

stitutioner.134 Som nævnt i note 45 var 4 ID forgangsenhed i Force XXI, og dermed den enhed med den mestmoderne informations- og kommunikationsteknologi.135 NSS p.31, første spalte: “The war on terrorism is not a clash of civilizations.”136 Ibid p.32, anden spalte.137 http://usinfo.state.gov/journals/itps/1202/ijpe/pj7-4lieber.htm p.7138 http://www.amconmag.com/11_4/bushs_grand_strategy.html p.4139 FN charter: UN charter article 51: ”inherent right of individual or collective self-defence”140 Orbis, pp.301. ff: Artikel om loven rolle I kampen; skrevet af juraprofessor Jacques deLise, dersamtidig er forsker på Foreign Policy Research Institute. Tolkes af os som om han er folkeretsforsker.141 NSS pp.5-6: ”Ensure the state has the military, law enforcement … tools necessary” “Direct andcontinuous action”142 Ibid: Her tænkes på afsnittene ”III. Strengthen alliances to defeat global terrorism….

V. Prevent our enemies from threatening us .. with weapons of mass destruction.VII. …. building the infrastructure of democracy.”

143 Ibid p.6144 Ibid p.6: ”we will not hesitate to act alone, if necessary, to exercise our right to self-defence..”145 NSS p.7, anden spalte: ”In leading the campaign against terrorism, we are forging new, productiveinternational relationships and redefining existing ones in ways that meet the challenges of the twenty-first century”146 Forordet tredje side + NSS p.7, anden spalte + NSS p.20, første spalte + NSS p.21147 www.isafkabul.org/mission/faqs.htm er missionens hjemmeside, der henviser til UNSCR 1386,1413 og 1444 som folkeretsligt grundlag.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET90

se også www.cdi.org/terrorism/isaf.cfm Sitet tilhører Centre for Defense information, der er en delvistuafhængig amerikansk organisation [”tænketank”?], der behandler sikkerhedspolitiske emner fra terro-risme over US-cubanske sikkerhedsspørgsmål og nuklear politik til sikkerhed i rummet. Definerer ISAFopgave som:

1) Hjælpe den midlertidige regering med at udvikle nationale sikkerhedsstrukturer;2) Støtte genopbygningen af landet;3) Støtte med opbygningen og træningen af fremtidige Afghanske sikkerhedsstyrker

148 Pressekonferencen afholdtes i Belfast efter topmødet 7-8. april 2003 og blev transmitteret på flerenyhedsstationer herunder BBC og CNN.149 NSS p.14150 Ibid p.31, første spalte151 Man må vel efterhånden konstaterer at de offentlige operationsnavne (Dessert Shield; DessertStorm; Enduring Freedom; Iraqi Freedom etc.) er designet til at passe ind i dels mediebilledet og delsind i den psykologiske del af krigsføringen; dermed kan de siges at være en led i informationskam-pagnen for at retfærdiggøre operationerne.152 jf. FM P.T. Jensen fra UM under dennes foredrag på FAK 11/4-2003 om FN pagtens juridiske gyl-dighed. Uanset det rigtige i denne juridiske betragtning har der i UNSC, af forskellige magtpolitiskeårsager, været væsentlig modstand imod magtanvendelse og derfor kunne man ikke vedtaget en for-nyet UNSCR.UNSCR 1441; omhandler Iraks manglende overholdelse af resolutionerne om ikke-spredning, afvæb-ning m.m. og henviser bl.a. til UNSCR 678.UNSCR 678; 29/11-1990 omhandler Iraks forpligtigelse til at trække sig tilbage fra Kuwait og bemyn-diger magtanvendelse for at opfylde kravene.Der er link til den eksakte ordlyd på www.state.gov/p/nea/rls/01fs/14906.htm153 Her tænkes på diverse malingsangreb, forsøg på eller reel blokade af flådefartøjer samt fredsde-monstrationerne.154 NSS p.10, første spalte: ”Our bilateral relations have been bolstered by Pakistan’s choice to jointhe war against terror …”155 http://ecp.gov.pk viser den generelle fordeling af mandaterwww.guardian.co.uk/paktistan/story/0,2763,810546,00.html omtaler fordelingen af mandater og demulige konsekvenser, herunder de 6 anti-amerikanske grupper, der blev valgt156 http://www.foreignpolicy-infocus.org/briefs/vol7/v7n04post911_body.html af Tamar Gabelnick157 NY times 20-02-2003: “US to send nearly 2.000 troops to fight militants in Philipines”

21-02-2003: ”US Combat Force of 1.700 is headed to the Philippines”158 http://www.foreignpolicy-infocus.org/briefs/vol7/v7n04post911_body.html p.5/7.159 NSS p.30 omtaler efterretninger specifikt og pp.5-7 omtaler generelle behov for efteretninger.160 Militært tidsskrift, 131. årgang, nummer 4, oktober 2002, pp.480 ff. særligt p.493161Militært tidsskrift, 131. årgang, nummer 4, oktober 2002, figur p.487 fsva niveauopdeling samtOrbis, p.293 opdeler det amerikanske system I efterretninger på strategisk og taktisk niveau samtpolitiefterretninger og efterretninger til støtte for hjemlandets sikkerhed.162 Orbis, pp.296.ff163 http://www.cbsnews.com/stories/2003/01/24/attack/main537789.shtml af 21-04-03164 http://newsvote.bbc.co.uk/mpapps/print/news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/2907427.st af 02-04-2003165 http://news.bbc.co.uk/hi/europe/21122607.stm af20-04-03166 NSS p.6, første spalte167 Ibid p.5, anden spalte168 NY times 11-03-2003: Pakistan reports on leads from Qaeda Aide’s arrest169 http://www.bbc.co.uk/hi/south_asia/2852157 omtaler 250 $ millioner umiddelbart.http://contactpakistan.com/PakEmbassy/latestnews/archives/news117.htm omtaler Japan, USA, IMFog WB som medspillere. http://indiaexpress.com/news/world/20030312-3.html omtaler den militærestøtte beløber sig til 3,56 $ millioner over 4 år.170 Militært tidsskrift 132. årgang – nummer 1, marts 2003, p.13; pp.53-56; pp.62-64: Samtlige under-streger de svage statsstrukturer samt vigtigheden af at der langsomt opbygges demokratiske instituti-oner.171 http://www.usinfo.state.gov/regional/af/security/a1112701.htm samthttp://state.gov/r/pa/ei/bgn/5424.htm med hensyn til omfanget af støtten

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET91

172 http://state.gov/r/pa/ei/bgn/5424.htm “the government criticized the US strikes in that country andopposed a widening effort against international terrorism to other countries”.173 http://www.washtimes.com/national/20021105-6373589.htm af 20-04-03174 NSS p.5, anden spalte samt p.6, første spalte175 Ibid p.5, anden spalte.176 http://usinfo.stat.gov/jourmals/itps/1202/ijpe/pj7-4larson.htm p.3/7; Administrations officielle syns-punkt inden for den økonomiske bekæmpelse af terrorismen.177 http://usinfo.stat.gov/jourmals/itps/1202/ijpe/pj7-4larson.htm p.3/7; samt NSS pp.5-7178 Fighting terrorist finance p.87.179 UNSCR 1373 stk.1.a. Resolutionen kaldes terrorresolutionen og blev vedtaget mens det stadigt røgfra ruinerne af WTC.180 Fighting terrorist finance pp.89ff: Beskriver hvorledes ugennemskuelig pengestrømmene er, særligtbegrebet: hawalas, der angiveligt er en traditionel arabisk måde at låne penge på.181 Fighting terrorist finance pp.93-94 samt p.98ff182 NSS p.6, første spalte183 Ibid p.6, første spalte184 Ibid, idet følgende afsnit inddrages:

II. Champion aspirations for human dignityVI. Ignite a new era of global economic growth…VII. Expand the circle of development…

185 Ibid p.6, anden spalte186186 http://www.foreignpolicy-infocus.org/briefs/vol7/v7n04post911_body.html p.4/7. Er skrevet af enTamar Gabelnick, der er director for Arms Sales Monitoring Project of the Federation of AmericanScientists. Det bemærkes at artiklen er skrevet før offentliggørelsen af NSS, men samtidig at forfatte-ren er bekymret for at alle udenrigspolitiske hensyn skydes ind under kampen imod terrorisme

UKLASSIFICERET

Opgavens strukturelle opbygning(Visualiseringen af specialets strukturelle fremstilling.)

ER USA’S STRATEGI TIL BEKÆMPELSE AF TERRORISME EFFEKTIV?

SI
OPSTILLING AF
IDEAL STRATEGI

UKLASSIFICE

PERSPEKTIV

KONKLUSSIER STRATEGIEN EF

KOMPARETIV ANEFFEKTIVITETEST AF USA’S NATIONALE S

INDDRAGELSE AF HAN

USA’S NATIONALEKKERHEDSSTRATEGI

RET1

ERING

ONFEKTIV?

ALYSEIKKERHEDSSTRATEGI UNDERDLINGER

FAK

TISK

EH

AN

DLI

NG

ER

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET2

BIBLIOGRAFINavn Udgivelse Indhold VurderingHovedkilderThe White House

Forkortes NSS

The National Security Strategy of the UnitedStates of America 17. September 2002,(www.whitehouse.gov/nsc).

Hjemmesiden anviser den ameri-kanske nationale sikkerhedsstra-tegi.

Kilden repræsentere USA’s offi-cielle sikkerhedsstrategi og til-lægges høj troværdighed.

http://www.cia.gov/terro-rism/publications/Coun-ter_Terrorism_Strategy.pdf

National Strategy for Combating TerrorismFebruary 2003

Beskriver CIA strategi på bag-grund af NSS, med målet atbekæmpe terrorismen

Kilden repræsentere CIA antiter-rorstrategi.

http://usinfo.stat.gov/jour-mals/itps/1202/ijpe/pj7-4larson.htm

http://usinfo.stat.gov/jourmals/itps/1202/ijpe/pj7-4larson.htm af 18-02-03

Beskriver den økonomiske stra-tegi i på baggrund af NSS, her-under antiterror tiltag.

BP: The Struggleagainst terrorism:Grand Strategy,Strategy and Tactics

Terrorism and counter-terrorismEdt. Russel D. Howard & Reid L. SawyerKapitlet af Barry Posen:The Struggle against terrorism: GrandStrategy, Strategy and Tactics2001

ISBN 0-07-2837780

Kilden er et bidrag til et størreværk om terrorisme og terrorbe-kæmpelse. I kilden giver B. Po-sen en detaljeret strategi indenfordet militære og diplomatiskeområde.

Forfatteren er en velanskrevetbidragsyder til emnet og vurderessom valid og objektiv skribent.

Prof. Magnus Ren-storp

Foredrag på FAK 3-4-2003. Foredrage om terrorisme, herun-der hvorledes disse kommunike-re, planlægger og gennemførerterrorhandlinger.

Kilden vurderes som uafhængigog valid.

Orbis Orbis, a journal of World Affairs, volume 46,number 2, spring 2002

Kilden indeholder er række artik-ler, der har været anvendt idettidsskriftet er udgivet før NSSudkom., herunder:

J. deLise: Roles of LawB. Berkowitz: Intelligence

Desuden har følgende artiklerværet anvendt som baggrunds-stof

H. Sicherman:US foreign policyhar været anvendt som baggrundfor NSS.

M.Noonsn & J. Hillen: Deci-sive Action

sætter valg af strategi i relief afUS militære erfaringer efter 2. VK.

Anset som pålidelig kilde idetskribenterne tilsyneladende ervelrenommerede.

Fighting terroristfinance

The International Instute for Strategic Studies:Survival, The IISS Quarterly, vol.44, no.2,summer 2002: Fighting terrorist finance

Skrevet af J.W.Winer tidl. USDeputy Assistant Secretary ofState for International Law En-forcement. + T.J.Roule, der erAssistant Editor of the Journal ofMoney-laundering Control. Om-handler kampen imod finansierin-gen af terrorisme.

IISS anses for et velanskrevettidsskrift med høj lødighed.

Terrorism and Politi-cal violence

Vol 13, winter 2001. No 4: The Devil youknow: Continuing problems with research onterrorism

Anvendt til at belyse vanskelighe-derne ved at arbejde videnskabe-ligt med terrorisme.Artiklen The psychological andbehavioural bases of Islamicfundamentalism af M. Taylor & J.Morgan anses som baggrundskil-de ifm. Kapitlet omhandlendetruslen og idealstrategi.

For gruppen en vigtig artikel fordiden sætter ord på nogle af dearbejdsvanskeligheder vi er rendtind i undervejs.

Supplerende kilderTerrorism versusdemocracy

Terrorism versus democracy – the liberalstate responsePaul WilkinsonUdgivet af Frank Cass Publishers

Indeholder en række kapitler, derstarter med truslen. Gennemgåren række eksempler på terror ogantiterror operationer.

http://www.whitehouse.gov/nsc

http://www.cia.gov/terrorism/publications/Counter_Terrorism_Strategy.pdf






http://usinfo.stat.gov/jourmals/itps/1202/ijpe/pj7-4larson.htm






UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET3

Newbury House, 900 Eastern HouseLondon IG2 7HH

ISBN 0-7146-5139-7 (cloth)ISBN 0-7146-8165-2 (paper)ISSN 1365-0580

Fernando Reinares European Democracies Against Terrorism.Governmental policies and intergovern-mental cooperation.Udgivet af Dartmouth Publishing CompanyLimited.Ashgate Publishing Company.

ISBN 0 7546 2015 8 (hbk)ISBN 0 7546 2019 0 (Pbk)

Bogen indeholder bidrag til enbedre forståelse og behørigvurdering af modforanstaltninger irelation til terrorisme.I specialet anvendes kun indlæg-get ” A Strategic Framework forCountering Terrorisme” af BruceHoffman og Jennifer Morrison-Tow.

http://www4.law.cornell.edu/uscode/50/404a.html


Uddrag af den amerikanskelovgivning.

Er en tilsyneladende ordret gen-givelse af dele af den amerikan-ske lovgivning.

http://www.amconmag.com/11_4/bushs_grand_strategy.html

http://www.amconmag.com/11_4/bushs_grand_strategy.htmlTidsskriftet: The American Conservative

A.J. Bacevich; Bush’s GrandStrategy af 29. September 2002artikel til tidsskriftet “The Ameri-

can Conservative”

Bacevich anses som en rege-ringskritisk kilde fsva brug af magti udenrigspolitikken. Er underviseri ”international relations at BostonUniversity”. Hans seneste boghedder ”American Empire” og eroffentliggjort på Harvard Univer-sity Press.Anvendt til at perspektivere NSS.

http://usinfo.state.gov/journals/itps/1202/ijpe/pj7-4lieber.htmaf 18-02-2003

http://usinfo.state.gov/journals/itps/1202/ijpe/pj7-4lieber.htm af 18-02-2003

Artikkel om NSS forfattet af K.A.og R.J. Lieber; hhv. Assistantprofessor of political science,University of Notre Dame & pro-fessor of government and ForeignService, Georgetown University.

Teksten synes at være præget afen regeringsvenlig holdning,hvilket vurderes bekræftet af detfaktum at internetadressen er

State departments.Anvendt til at perspektivere NSS.

Fbi.gov http://www.fbi.gov/terrorinfo/ftolsit.htm af 18-04-03

Er FBI liste over de 28 mesteftersøgte terrororganisationer,herunder al Qaeda, der beskrivessom worldwide.

Professor A. Moss Afholdt foredrag for Atlantsammenslutningen iFAK auditorium 5/2 2003, med fokus på NSSi et indenrigspolitisk perspektiv.

Mundtlige vurderinger af Moss. Moss vurderes som en uafhæn-gig politisk kommentator medsynspunkter tæt på det demokra-tiske partis.Anvendt til at perspektivere NSS.

Foreign policy – infocus

http://www.foreignpolicy-info-cus.org/briefs/vol7/v7n04post911_body.htmlArtikkelens navn: Security Assistance afterSeptember 11

Forfatter Tamar Gabelnick, der erdirector for Arms Sales Monitor-ing Project of the Federation ofAmerican Scientists.

Artiklen er skrevet før offentliggø-relsen af NSS. Tidsskriftet vurde-res som velrenommeret.

Militært tidsskrift Militært tidsskrift131. årgang, nummer 4, oktober 2002132. årgang, nummer 1, marts 2003

Indeholder artikler om hhv.- USA –1 år efter- Centralasiens geopolitiskeplacering

http://www.bbc.co.uk/hi/south_asia/2852157

http://www.bbc.co.uk/hi/south_asia/2852157 Økonomisk støtte til Pakistan

http://contactpakistan.com/PakEmbassy/latest-news/archives/news117.htm

http://contactpakistan.com/PakEmbassy/latestnews/archives/news117.htm

Økonomiske hovedrolle indeha-vere i støtten til Pakistan

http://indiaexpress.com/news/world/20030312-3.html


Militær støtte til Pakistan

http://www.usinfo.state.gov/regional/af/security/a1112701.htm


Økonomisk støtte til Pakistan

http://www-tra-doc.army.mil/tpubs/pams/p525-5toc.htm

http://www-tradoc.army.mil/tpubs/pams/p525-5toc.htm eller

http://www.dtic.mil/armylink/news/Jul1996/a1

Indeholder bl.a. oplysninger omdigitaliserede enheder, hviskommando- & kontolsystemerbaseres på netværksopbygning;

Kilden er official og vurderes idenne henseende for valid ogtroværdig.

















http://www.fbi.gov/terrorinfo/ftolsit.htm

http://www.foreignpolicy-infocus.org/briefs/vol7/v7n04post911_body.html

http://www.foreignpolicy-infocus.org/briefs/vol7/v7n04post911_body.html






















http://www-tradoc.army.mil/tpubs/pams/p525-5toc.htm





UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET4

9960717newell.html

Adam Roberts,professor i interna-tional relations vedOxford University

Counter terrorism, Armed Forces and TheLaws of War. 2002

http://www.ssrc.org/sep11/essays/roberts_text_only.htm

Afhandlingen stiller spørgsmål Iforhold til krigens love og militæreanti-terror operationer.

Kilden søger at forholde signeutral i forhold til USA’s militæreanti-terror operationer og mulig-heden for at overholde krigenslove under disse operationer.Kilden producere derved ennøgtern vurdering af lovenesbetydning og hvorvidt disse skalfastholdes i relation til en krighvor modstanderen afviger franormalbilledet.

http://usinfo.state.gov/topical/pol/terror/02101506.htm

http://usinfo.state.gov/topical/pol/terror/01013102.htm af 4. marts 2003

Al Qaeda står på USAs liste overterrororganisationer

Høj troværdighed, idet det er enofficiel side.

www.isafkabul.org/mission/faqs.htm

www.isafkabul.org/mission/faqs.htm Anvendt til at finde det juridiskegrundlag for missionen

ISAF officielle hjemmeside

P.T. Jensen Fuldmægtig P.T. Jensen fra UM Foredrag om det folkeretsligegrundlag for Irak og FN charter

www.cdi.org/terrorisme/isaf.cfm

www.cdi.org/terrorisme/isaf.cfm Brugt til anskue ISAF missionenfra anden side.

www.state.gov/p/nea/rls/01fs/14906.htm

www.state.gov/p/nea/rls/01fs/14906.htm Link til UNSCR 678 m.fl.

www.guardian.co.uk/paki-stan/story/0,2763,810546,00.html

www.guardian.co.uk/pakistan/story/0,2763,810546,00.html

Beskrivelse af konsekvenserne afdet pakistanske valg.

http://www.cbsnews.com/stories/2003/01/24/attack/main537789.shtml


Arrestation af al Qaeda celle iSpanien

http://news.bbc.co.uk/hi/europe/21122607.stm


Arrestation af al Qaeda celle IItalien



Liste over arrestationer i Europa ivinter/forår 2003

http://www.washtimes.com/national/20021105-6373589.htm

http://www.washtimes.com/national/20021105-6373589.htm af 20-04-03

USA likvidering af al Qaeda celle iYemen

http://ecp.gov.pk http://ecp.gov.pk Fordelingen af mandater eftervalget 2002 i Pakistan

NY Times http://www.nytimes.com Anvendt til at finde supplerendeliteratur bl.a.11-03-03; 20-02-03; 21-02-03

http://newsvote.bbc.co.uk/mpapps/print/news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/2907427.st af 02-04-2003

http://newsvote.bbc.co.uk/mpapps/print/news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/2907427.staf 02-04-2003

Ikendelsen af al Qaeda sympati-sører for kreditkortsvindel

FN charter http://www.un.org.aboutun/charter Viser bl.a. FN charter.Birthe Hansen

Forkortes BH

”Terrorisme - de utilfredse og den nye ver-densorden” 2001, Lindhardt og Ringhof.

Oversigt over definitioner, infor-mationer og kilder vedrørendeterrorisme.

Forfatteren er ansat ved Køben-havns Universitet, hvor hun bådeunderviser og forsker i terrorismeog må derfor være at betragtesom kompetent i sit forfatterskab.Bogen er udarbejdet primært medundervisningssigte. Kilden inde-holder da denne repræsentereren af mange udgivelser af enforsker inden for området terro-risme forfatterens egne analyserog konklusioner.På lige fod med øvrige kilderudgivet af forskere, der søger atbehandle og give deres svar påterrorisme relaterede emner erdet således at betragte som etsubjektivt input til terrorismedebatten uden officiel status.

http://www.dtic.mil/armylink/news/Jul1996/a19960717newell.html

http://www.dtic.mil/armylink/news/Jul1996/a19960717newell.html








http://www.isafkabul.org/mission/faqs.htm



http://www.cdi.org/terrorisme/isaf.cfm



http://www.state.gov/p/nea/rls/01fs/14906.htm



http://www.guardian.co.uk/pakistan/story/0,2763,810546,00.html



























http://ecp.gov.pk/

http://ecp.gov.pk/

http://www.nytimes.com/

http://newsvote.bbc.co.uk/mpapps/print/news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/2907427.st







http://www.un.org.aboutun/charter

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET5

Lars Erslev Ander-sen

Kronik fra Information: Den Nye Terrorisme27. september 2001

Paul Wilkinson British Perspectives on Terrorism.

ISBN 0-04-327065-6ISBN 0-04-327065-4 pbk

BaggrundskilderPolitica Udgivelsen FEB 2003, No 1.

Århus Universitets forskningsfond og statensSamfundsvidenskabelige Forskningsråd

ISSN 0105-0710

Bl.a. de i specialet anvendteartikler:

• Sikkerhedsparadokset:Terror, trusler og tradi-tion I Amerikas uden-rigspolitik af VibekeScou Pedersen

• Den amerikanske mis-sion i et forandret glo-balt system af MortenOugaard

• Krigen mod terror ogUSA’s rolle i det inter-nationale samfund afLiselotte Odgaard

CIA http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/rp.html., 4. marts 2003.

Brian M. Jenkins(RAND)

Countering Al Qaeda

Karsten Bengtson Kronik fra Information: “Flad struktur i Al-Qaeda”, 26 november 2001

Brian M. Jenkins(RAND)

Terrorism; Current and long therms threats,RAND, November 2001

The Heritage Foun-dation

Heritage Lectures no. 678: New TerroristThreaths and how to counter them, 31 July2000

11. september.Internationale kon-sekvenser og per-spektiver.

Kapitel 1,2,3,5.Systime>,1. udgave, 1. oplæg.

ISBN 87 616 0685 5

Caleb Carr The lessons of terrorLittle, Brown 2002

ISBN 0 316 86079 4.

ForsvarsakademietMJ P. Sangiorgio

Hvorfor opfatter USA Irak som en trussel?4. udkast

USIP Special ReportJanuar 2002

The diplomacy of counterterrorism, lessonslearned, ignored and disputed

http://www.usip.org/pubs/specialreports/sr80.html

Current History,december 2002;

Artikkel af Ivo H. Daalder, James M. Lindsay,and James B. SteinbergHard Choises:National Security and the war on Terrorism

IB Andersen Den Skinbarlige Virkelighed.

1. udgave, 2. oplæg 1998.Samfundslitteratur, 1998.

ISBN 87-593-0469-3

http://state.gov/r/pa/ei/bgn/5424.htm


Cnn.com http://www.cnn.comBbc.co http://bbc.co.ukFHMUVEJSAM NIL






http://www.cnn.com/

http://bbc.co.uk/

Documents

USA’S BEKÆMPELSE AF TERRORISME - forsvaret.dk · UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET 3 RESUME Specialet indeholder en analyse af USA’s National Security Strategy og en valgte idealstrategi