vedvarende energi og miljø

Vedvarende Energi&Miljø

O k t O b e r - n O v e m b e r · 4 / 2 0 1 2

Fokus: Det intelligente elnet

6-7: Grønlands råstoffer14: Metansamfundet

4: Billobbyen22: En dansk klimalov

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 4/2012

Dette nummers fokus på ”Det intelligente elnet”er sammensat af Lise Nielson.

3 Leder

4 Bil-lobbyen kører stadig på frihjul

6 Skal Grønlands råstoffer udnyttes? I

7 Skal Grønlands råstoffer udnyttes? II

8 Fynske Solceller

10 Smart grid og energifortroligheden

12 Sæt IQ til elsystemet

14 Lagring af elektricitet i naturgasnettet

16 ”Smart Energi” og forbrugerne

18 Elkunde - elkundskab

20 Grøn kunst

22 Derfor skal vi have en klimalov

24 KORTNYT

28 Renere og mere effektive fyr og ovne i hele EU

31 Smukke solceller

32 Hva’ så med arkitekturen?

35 Villa eller Volvo

Næste nummer sætter fokus på ”Strategi for byrenovering.”

Forside: Det er helt afgørende at elnettet og de intelligente el-målere udvikles til at kunne optage de store svingnin-ger, der er i både produktion og forbrug af el. I øvrigt er hverken elnettet eller elmålerne intelligente.Det er alene de, der styrer udstyret og forbrugerne.

Udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal8000 Aarhus C.Tlf. 86 76 04 44 Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

redaktion:Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.),Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

redaktionen afsluttet: 30. september 2012.

Næste nummer udkommer 14. december 2012.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

Oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

Tryk: Chronografisk AS

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Vedvarende Energi&Miljø

SIDE 6 SIDE 10 SIDE 20 SIDE 35

I Hobro ligger der et gasmuseum.Det er et museum for de nutidige aktiviteter med dansk naturgas. Om nogle år, når naturgassen erbrugt op, vil museet alene varetagedokumentationen af, hvordan tidenvar en gang. Hvis det franske energi-selskab Total finder gas i skiferlageneved Dybvad i Vendsyssel, vil udvin-dingen af gas også dér have sin tid.Også skifergassen vil komme på mu-seum.

Den nordjyske undergrund har masseraf alunskifer og dermed potentialefor gas. Gassen findes mellem skifer-lagene og udvindes ved frakturering,hvor der pumpes en blanding af salt,store mængder af vand og kemika-lier ned i undergrunden. Derved pul-veriseres skiferen og gassen kanpumpes op.

I USA har den øgede udvinding afskifergas ført til, at der er skruetvoldsomt ned for satsningen på

vindmøller. Hvis dette gentager sig i Danmark, vil det betyde, at vi kommer længere væk fra at nå detvedtagne mål: Et fossilfrit Danmark i 2050. Med det mål kan vi fuldt oghelt koncentrere os om at rejse etmindesmærke for skifergassen, når den slipper op. Det skal væresort.

Hans Pedersen

3


Skifergasmuseet

LEDER

dele af den ”fremtidsforskning”, derstadig har status i medierne, når derskal hentes bud på, hvordan vi løserverdens problemer. Og problemerneer ikke blevet mindre siden. Nuhandler det ikke blot om forurening ide amerikanske storbyer, men omglobale problemer omkring klima,ressourcer og økonomi. Og dem erder ingen nemme løsninger på.

Elbilerne er nu igen kommet påbanen – heldigvis. For de kan bliveen del af løsningen. Men hvis begej-stringen for nye ”grønne” teknolo-gier fjerner opmærksomheden fraandre, politisk mere besværlige –men nødvendige - løsninger, kørerdebatten af sporet.

Lobbyisternes tumlepladsSiden oliekriserne i 1970’erne erDanmarks samlede CO2-udledningreduceret med 25%. Det er resultatetaf en målrettet energipolitik, der harfremmet energibesparelser, effektivi-sering og vedvarende energi. Alt dethar handlet om boliger, varmesyste-mer og virksomheder. Hvis der havdeværet gjort en lige så effektiv indsatspå transportområdet, kunne reduk-tionen have været tæt på 40%.

Men politikerne gav transportsek-toren lov til at køre videre uden hen-syn til CO2 og globale klimaproble-mer. Udviklingen blev i stedet drevetaf en effektiv bil- og motorvejs-lobby. Der kom nye motorveje, flerebiler og færre personer i hver bil.Samtidig blev jernbanerne udsultetmed manglende vedligeholdelse ogmodernisering. Offensive initiativer

som udbygning og elektrificering varder ingen politisk vilje til. Pendler-repræsentater og grønne organisa-tioner havde ikke mange chancerover for FDM, vognmændene ogmotorvejs-entreprenørerne.

”Grøn” transportteknologi findes alleredeDe ”grønne” transportteknologier,man nu taler meget om – fx elbiler –har i mange år været modarbejdet afbil- og olieindustrien og har stadigen lang og besværlig introduktions-periode foran sig. På jernbaneområ-det har elektrisk drift været derlænge. Da de ulyksalige IC4-tog blevbestilt for mange år siden, var gen-nemprøvede og driftssikre elektrisketog allerede i drift i udlandet. Hvisman gerne vil have en større andelaf VE – for eksempel vindmøllestrøm– ind i transportsektoren er der in-gen grund til at vente på elbilerne.Jernbanerne har kunnet levere vareni årevis.

Og selv de gamle dieseltog er kli-mamæssigt bedre (målt som udled-ning af CO2 pr. pladskm) end de ny-este og mest økonomiske småbilerpå markedet. Der er altså allerede nugod ”grøn omstilling” ved at flyttefra bil til tog i stedet for at vente pånye mirakler fra bilindustrien.

Sidste nyt fra bil-lobbyenOp til debatten om den nye klimalovkom det, der kalder sig ”en bred alli-ance i og omkring transportsekto-ren” med deres udspil i en kronik påAltinget.dk den 3. september. Den

Bil-lobbyenkører stadig på frihjul

s AF BENNY CHRISTENSEN

4


Samtidig med at den kollektivetrafik fortsat udsultes, kommerder stadig flere motorveje ogflere biler med færre passa-gerer. Sådan udfolder trafik-politikken sig i bil-alderens efterår.

For 10-15 år siden blev en såkaldt”fremtidsforsker” i et radiointerviewspurgt, om han ikke var bange forkonsekvenserne, hvis Kinas befolk-ning skulle have lige så mange biler iforhold til indbyggerantallet, som vihar. Ifølge forskeren var det overho-vedet ikke noget problem, hvis barebilerne var forureningsfri. Da han såblev spurgt, hvornår der var udsigt tilat de forureningsfri biler blev opfun-det, fik den forbløffede interviewerat vide, at de var der skam allerede -i Californien…

Dengang var elbilerne blevet lan-ceret som ”zero emission vehicles”,der levede op til skærpede miljøkravi de californiske storbyer. Men selvom de gav ”nul-udslip” i byernes ga-der, var de ikke forureningsfri. For-ureningen blev bare flyttet til dekraftværker, der producerede strøm-men. Alligevel kunne der naturligvisvære gode argumenter for at skiftetil elbiler. Ikke mindst fordi det den-gang var byernes miljøproblemer,der var i fokus.

Forskere eller fuskere?Påstanden om de forureningsfri bilersiger noget om troværdigheden i

”brede” alliance omfattede bl.a. FDM,Dansk Transport og Logistik og interes-senter inden for el og biobrændstoffer.Udspillet viste, hvordan vejtransportenfrem til 2020 kunne bidrage med tek-niske løsninger, der kunne give CO2-re-duktioner på i alt 1,5 tons CO2 ,udenat der blev rørt ved den fortsattevækst i transporten. (De 1,5 tons sva-rer til stigningen i transportens udled-ning fra 2000 til 2008).

Kronikken sluttede med håbet om,at politikerne ”sætter sig bag rattet ogdrejer startnøglen”. Sproget viser, hvil-ket univers, afsenderne befinder sig i…

”Grøn omstilling” kræver andet end teknologiHvis en ”grøn omstilling” skal blive an-det end et nyt smart buzzword kanteknologien alene ikke løse proble-merne. Teknologirådets projekt”Dansk transport uden kul og olie-hvordan?” gav i foråret et kvalificeretbud på, hvordan den danske trans-portsystem kunne blive uafhængigt affossile brændsler inden 2050. Det kræ-ver både ny teknologi og omfattendeændringer i fordelingen mellem de for-skellige transportformer. Elbilerne erkun en del af løsningen.

Konklusionen i projektet kan aflæ-ses i de to viste grafer. Den konklusionhar endnu ikke sat sig spor i det politi-ske landskab – men det er naturligvisogså mere populært at love vælgerneflere biler og nye motorveje…

BENNY CHRISTENSEN ER

TRAFIKPOLITISK KOORDINATOR I

VEDVARENDEENERGI. s

I Teknologrådets projekt opstilles tre scenarier for udviklingen frem til 2050. I refe-rencescenariet regnes med ”business as usual” – dvs. fortsat vækst i transporten,først og fremmest på landevejen, og moderate teknologiske ændringer. Teknologi-scenariet regner med samme vækst og fordeling på de enkelte transportmidler, menanvendelse af den bedste teknologi, der kan forventes. Det fossilfri scenarie forud-sætter lavere vækst i transportarbejdet og flytning af transport til mere energiøkono-miske transportformer.

Tallene på grafen angiver CO2-udledningen i procent af udledningen i 2010. Kun detfossilfri scenarie ”når i mål” i 2050.

I 2020 er udledningen i teknologiscenariet reduceret til 89% af 2010-niveauet. Detsvarer nogenlunde til de 1,5 tons mindre i transportsektorens udspil. I det fossilfriscenarie er det reduceret til 73% - svarende til ca. 4 tons mindre end i 2010.

I de to scenarier fastholdes bilens dominerende rolle og persontrafikken på landeve-jene er i 2050 vokset med næsten 90% – helt i overensstemmelse med bil-lobbyensdrømme. I det fossilfri scenarie holdes biltrafikken på samme niveau som nu frem til2030, og den er i 2050 reduceret med 20%. Togtrafikken er til gengæld øget med enfaktor 2,5.

Projektets slutrapport kan downloades fra Teknologirådets hjemmesidewww.tekno.dk


5

”Ja, det skal de. Vi skal have noglepenge at leve for. Råstofferne

kan give penge i kassen. Det kangive os en bedre infrastruktur ogbedre kommunikation. Vi skal ikkespekulere så meget over vores fan-gerkultur.”

Minik Gerstrøm, flyttemand. Nuuk

”Allerhelst så jeg at det, der liggerunder isen, bliver liggende. Altså

at klimaforandringerne ikke gav mu-lighed for flere råstoffer. Men sidendet ikke er Grønlands skyld, så skalde da bruge dem, hvis der kom olie-

fund. Det er grønlænderne, der skalforvalte, hvad der er af råstoffer. Derskal laves et samarbejde udadtil, hvisGrønland ikke selv kan forvalte rå-stofferne. Men det vigtigste er, atder ikke smelter mere af isen.

Sarah Roued Thomsen, studerendepå barsel. Feldballe

”Selvfølgelig. Men det skal foregåmiljøpolitisk ansvarligt. Spørgs-

målet er hvordan, og hvilke betingel-ser der skal opfyldes. Der er ved atblive etableret et regulært miljøde-partement. Det er på høje tid. Hidtiler den miljømæssige evaluering ble-vet varetaget af råstofdepartemen-tet. Det er at lade ræven vogte gæs.Der har i lang tid eksisteret et NGO-forum, der gerne har villet diskuteremed råstofdepartementet. Men dethar ikke været muligt.

Det er først nu, vi får et ordentligtmiljødepartement. Jeg håber, at detkommer til at virke efter hensigten.”

Finn Lynge, fhv. EU-parlamentarikerfor Grønland

”Det er et svært spørgsmål. Selv-følgelig burde de nok udnyttes,

men man skal da i hvert fald væresikker på, at der ikke sker de storeforureninger. Hvis der er olie, så sy-nes jeg, det er fint at prøve at ud-vinde det. Men man skal undersøgeførst, hvad gør man, hvis der skeruheld. Efter min mening skal detvære på plads, inden man begynderat udvinde det.”

Bolette Rasmussen, socialvejleder,Aarhus

Skal Grønlands råstofferudnyttes? I

s AF HANS PEDERSEN

6


Svaret er ja, men der er enlang række misteltene, derskal tages i ed for at minedriftkan ske miljømæssigt og sam-fundsmæssigt forsvarligt.

På nuværende tidspunkt er deringen tvivl om, at Grønlandsråstofsektor skal udvikles.Udviklingen er i gang, ogder er bred enighed om,at råstofferne som ind-tægtskilde kan bliveaf stor vigtighed forGrønlands viderestræben efter atblive økonomiskselvbåren. Detbetyder dogikke, at alt foralt i verden skaludvindes. Rigtigmange faktorerspiller ind. En affaktorerne, somer en mere eksternfaktor, er de enkelteråstoffers kritikalitet.Det vil sige, om råstof-ferne kan sælges på ver-densmarkedet til en pris, som erlønsom på et givent tidspunkt. Aller-vigtigst er dog spørgsmålet om,hvorvidt en udvinding kan ske på enmiljømæssig og samfundsmæssigforsvarlig måde. Her stræber vi iGrønland efter de højeste standar-der, og netop her er det af sammegrund sundt med en så stor åbenhedog bred debat som muligt om degivne råstofprojekter.

Guld og …Det er vigtigt at huske på, at denegentlige udvinding af råstoffernetop nu begrænser sig til en guld-

mine i Sydgrønland. Andre projekterer på tegnebrættet, og både detgrønlandske parlament og den grøn-landske opinion har stor fokus på demiljømæssige og samfundsmæssigeaspekter af forskellige mulige projek-

ter. Den største ud-fordring er

efter min

meningtiden, altså,

at tage sig dentid det tager at tage beslutninger omprojekter, således at så mange sideraf sagen som muligt er belyst. Netoptiden er også en afgørende faktorfor, at man samtidig får udviklet tek-nologier, som virker i Arktis, samt ensund beslutningsproces som tagerhøjde for så mange forskelligeaspekter af råstofaktiviteterne sommuligt.

Lønsomme projekterFor at få så sunde og demokratiskeprocesser som muligt er der derfor

netop nu stor fokus på, hvordanselve hørings- og beslutningsproces-serne skal udføres. Her mener jegogså, at områder såsom retsvæsnet,beredskabet til søs og til lands, ind-vandrings- og integrationspolitik ogandre sagsområder, som kommer tilat blive påvirket af råstofprojekterne,skal udvikles i takt med, at råstofsek-toren udvides. I den forbindelse har

vi på nogle af sagsområder etfælles ansvar med Dan-mark i forhold til at tagehøjde for den store ef-terforskningsaktivitetder finder sted iGrønland. Efter-forskningenskulle jo gerne påsigt munde ud iegentlige løn-

somme projekter.

Hvad kan miljø ogbefolkning holdetil?Endelig er det efter

min mening også vigtigtaltid at have sig for øje,

hvilke andre erhverv der side-løbende skal udvikles. I øjeblikket erfiskeriet Grønlands hovederhverv,men også andre erhverv kan udviklesyderligere, så Grønlands økonomiikke fortsat bliver afhængig af en enkelt sektor. Jeg mener også, at dettil stadighed vil være sundt altid athave et kritisk fokus på, hvorvidt detarktiske miljø og samfundet med dettynde befolkningstal kan bære dehelt store råstofprojekter. Netop herkommer de høje standarder på miljø-og samfundsvurderingerne samt degode beslutningsprocesser ind.

SARA OLSVIG ER GRØNLANDSK

MEDLEM AF FOLKETINGET VALGT

AF IA (INUIT ATAQATIGIT) s

7


Skal Grønlands råstofferudnyttes? II

s AF SARA OLSVIG

Der er ikke potentiale i at oprette et særskilt marked forsolcellestrøm for de tusindvisaf ejere af et solcellepanel.Men der er sandsynligvis heltandre muligheder fx at med-virke aktivt til at afbalancereforbrug og produktion af el.

”Intet problem,” svarer Niels Berthel-sen, da jeg spørger til etableringenaf det solcelleanlæg, han har fåetanbragt på taget af sit parcelhus iAarup på Vestfyn. ”Det tog to dage,så var det løb kørt.”

Niels Berthelsen fortæller, at dealene har en føler udendørs, der sty-rer det hele. Og at de sidenhen harhaft 21. grader året rundt i alle stuer.

Som forbruger har han blot skul-let åbne døren for det lokale elsel-skab, Energi Fyn, og give tilladelse tilat energiselskabet måtte offentlig-gøre alle data om familiens forbrugaf el og produktion af solcellestrøm.

Og solcellerne har kørt upåklage-ligt, lige siden de blev etableret 24.juni 2010, som en del af Energi Fyn´sprojekt ”Fynske solceller.”

Potentialet i solcellestrømI det projekt indgår i alt 28 huse medsolceller – heraf en boligforening. Pro-jektet har kørt i to år og er nu slut.Men solcellerne sidder der endnu ogvil køre i mange år fremover. ”Projek-tet handlede om at undersøge, omder er et potentiale i at sælge solcelle-strømmen til nogen på elmarkedet pånogle tidspunkter og så købe det franettet til andre priser,” siger TommyLykkegaard, der har stået for projek-tet for Energi Fyn. Spørgsmålet var,om der eksisterer intelligente mar-kedsmodeller for handel med solcelle-produktion i Danmark?

Konklusionen er klar for EnergiFyn: Hvis det drejer sig om NielsBerthelsen og andre små elleveran-dører, så er svaret nej. ”Men vi harfået en masse data, som vi kanbruge til andre ting,” fortsætterTommy Lykkegaard. ”bl.a. om hvorfluktuerende solcellestrøm er. Der ermeget store forskelle fra minut tilminut. Og det er en udfordring atholde styr på det i elnettet.”

Dette gælder ikke mindst, når detdrejer sig om mange solceller. Der erallerede dags dato etableret 15.000solcelleanlæg i Danmark.

Niels Berthelsens forbrug sommer ogvinter illustreres i ovenstående figurer.

I projektet Fynske Solceller er dertimeregistrering af de 28 deltageresforbrug og produktion.

De intelligente elmålere gør detmuligt at registrere både energifor-brug og energiproduktion time fortime, se eksemplet for 21. juni 2011.Og det er muligt at registrere endnutættere. Det vil sige, at vejrmeldin-gen – og specielt forudsigelserne omvejret på lidt længere sigt – vil blive

Fynske solcellers AF HANS PEDERSEN

Fokus DET INTELLIGENTE ELNET

8

Fordeling af elproduktion og forbrug februar 2111

Fordeling af elproduktion og forbrug juni 2111

Købt el Solgt el Eget forbrug

en betydende faktor i bestræbel-serne på at nedsætte det samledeenergiforbrug.

Men som sagt i indledningen i ar-tiklen, så har Niels Berthelsen smidtalle termostaterne på husets radiato-rer ud, og hans anlæg styres alenefra en udendørs føler. Dermed er nis-sen flyttet udendørs, og både kom-fort og energiforbrug afhænger franu af alene af denne ene registreringog dens kalibrering.

Kvotehandel med energibesparelsenEnergistyrelsen har et standardkata-log for energibesparelser, her figure-rer solcellestrøm som en energibe-sparelse. Energiselskaberne har fåettildelt en opgave med at skabe ener-gibesparelser, og når der fremkom-mer energibesparelser, er der der-med skabt et marked for salg af disseenergibesparelser. ”Når energiselska-berne har den pligt, så kan de entenselv sørge for, at energiforbruget fal-der, eller de kan få andre til det.Dette sidste svarer til at købe aflad.Når man sætter solcelleanlæg op, såhar man en kvote, og den kan sæl-ges til en eller anden til markedspris.”

Alt dette siger Jørn Bue Madsen fraBlueSolar. Han har været projektlederpå projektet Fynske Solceller.

Det betyder, at alle deltagerne iFynske Solceller har fået en checkdet første år efter installationen.Denne betaling for energibesparel-sen, som produktionen fra solcel-lerne repræsenterer, har intet medselv projektet Fynske Solceller atgøre, men det har selvsagt lunet i de28 deltageres lommer.

Nyt projektI forlængelse af solcelleprojektet harEnergi Fyn et nyt projekt på tegne-brættet. Denne gang sammen medRisø og DTU. Projektet fokuserer påintegrering af solcelleenergien. Skalder sættes batterier op for at kom-pensere for de store fluktuationer?Skal man styre på inverteren? Skalman regulere spændingen i transfor-merstationerne? Og hvordan får mangjort løsningerne rentable, så der ernogen, der vil investere i dem? s

9

Familien Berthelsen brugte tidligere årligt 11.000 kWh. Solcellerne nedsætterdet årlige forbrug til det halve. At opvarmningen af huset foregår via jordvarmegør systemet yderligere effektivt.

Foto: Hans Pedersen.

Den danske energisektor oplever smart grid som et heltgennemgående tema i omstil-lingen til mere vedvarendeenergi. Det må ikke vare retlænge, før vi som forbrugereskal kunne tale det nye sprog,og være fortrolige med voresenergi.

Projektstøttekroner, fælles udvik-lingsplatforme, koordinerede status-rapporter med Energistyrelsen somafsender på den samarbejdendebranches vegne. Det er en overor-dentlig beredvillig branche, der harset lyset og bevæger sig i dobbelttakt frem mod smart grid fremtidenfor det danske energisystem.

Det er der flere grunde til. Førstog fremmest hensynet til forsynings-sikkerheden når den sidste olie erbrugt op. Eller hvis man ikke tror påden historie, så hensynet til vor fæl-les klodes fremtid og de foreståendeklimaforandringer, som vi med merevedvarende energi og mindre fossil

energi, kan søge at stække. Når jegen dag i 2030 bliverspurgt af mit fremtidigebarnebarn ”Hvad gjordedu mormor, for at stoppe klimakrisen?”, så er detom at have et godt svarparat.

Hvad handler det om?Smart grid handler om ny kommuni-kationsteknologi, der forøger ind-pasningsmulighederne for vedva-rende og decentral energi i samfun-det, gennem et systematisk og auto-matiseret samarbejde mellem produ-center og forbrugere med elnettetsom bindeled.

Der er også et tredje argument.Virksomhederne, der i dekommende år er på vejmed gode, gennemprø-vede produkter, kan for-vente et enormt afsæt-ningsmarked i takt medden globale omstilling til

vedvarende energi. Der er store for-ventninger til jobvækst og nye er-hvervseventyr bag smart grid investe-ringerne.

AgenterneDer er stærke forenede kræfter påbanen – Energistyrelsen,

Smart grid og energifortroligheden

s AF LISE NIELSON


10

”Hvad gjordedu mormorfor at stoppeklimakrisen?”

Energinet.dk, Dansk Energi, universi-teterne, flere kommuner og en per-lerække af danske og udenlandskevirksomheder. Danmark, med Born-holm i centrum for begivenhederne,kaldes ofte for et fuldskala demon-strations rum. Det er helt unikt, atman kan samarbejde og afprøve tek-nologi og markedsmodeller i real tidog med mulighed for at følge kun-dernes adfærd, herunder at sendeen regning, der afspejler forbruge-rens fortrolighed med den nye ener-givirkelighed i kroner og ører. For der

skal spares og tilpasses, det er ikkeligegyldigt hvilken, hvor meget ellerhvornår, energien forbruges. Godforbrugeradfærd er blevet dynamisk,foranderlig, og vi kommer hver isærtil at tage vores private forståelse forhvad god energi er, op til revision.

Forbrugerne er ikke i centrumDet er derfor bekymrende, at forbru-gerne glimrer ved deres fravær i dennationalt koordinerede smart gridindsats. Rapporten ”Smart Grid an-befalinger” kan hentes på nettet, ogden giver et aktuelt og grundigt bil-

lede af, hvor langt udviklingen er påde vigtigste teknologiområder, oghvem der er ansvarlige for arbejdet.Der noteres fremdrift i arbejdet på28 af 35 anbefalinger, men blandtde 7 anbefalinger, der ikke er igang-sat, finder man vigtige emner soma) at udvikle forståelige og gennem-

skuelige priser – så forbrugernekan omsætte energi billigst ogbedst

b) at forske i de mekanismer dergælder, når mange små aktørerskal samarbejde i komplekse syste-mer – så vi alle handler til det fæl-les bedste, formentlig med hjælpfra computerstyrede handlinger –og

c) at iværksætte en lærings- og infor-mationsindsats over for offentlig-heden – så vi ikke vågner op aftornerosesøvnen til en verden, derligner sig selv, og alligevel er heltforandret. Eller den mindre drama-tiske mulighed, at der ingentingsker, fordi man har glemt at tagekunderne i ed.

LISE NIELSON ER SELVSTÆNDIG KON-

SULENT FOR VEDVARENDE ENERGI s

11

Vedvarende elforsyning er ikkekun store vindmøller og sol-celler på naboens tag samtidigmed, at kulværkerne lukkes. Elsystemet som vi kender det,vil i de kommende 15 år bliveændret lige så meget som vores telefoner er blevet fradrejeskive til nutidens SmartPhone.

Vi møder udtryk som Smart Energyog Smart Grid, ja endda Smart Livingsom popsmarte begreber med for-skellig betydning. Alt skal væreSmart.

Den store omstilling af elsystemetvi har foran os handler ikke kun omen ny elmåler eller at spare el med etnyt AA-mærket køleskab. Vi stårover for den største omstilling af vores el- og energiforsyning, vi no-gensinde har prøvet.

Smart Grid og Smart Energyhandler derfor om, at alle elproduce-rende og elforbrugende enheder skaltilføres intelligens, så de uden tab afkomfort for os kunder kan ’tale sam-men’ og automatisk sikre balance

hele tiden. Både når det blæser, nårder er sol, og når der er vindstillenat!

Trædesten til 2035Danmark er allerede nået langt. Vifik 28% af vores elforbrug fra vind-kraft i 2011 og hele 42% fra VE, nårbiogas og biomasse tælles med. I2020 skal vi være på 50% vindkraftog omkring 70% VE i elforsyningen.Men det stopper ikke her!

2020 er kun trædesten på vejmod, at al el- og varmeforsyning skalvære uafhængig af fossile brændsleri 2035. Er det muligt? Svaret er ja.Men det kræver, at vi indretter osmere intelligent, og at vi alle bidra-ger aktivt. Og så skal vi huske, at vihar brugt 30 år på at nå vores nuvæ-rende niveau af VE.

Energiforsyning i sammenhængVi skal bruge meget mere elektrici-tet! El bliver den væsentligste energi-bærer, når vi skal omstille samfundet.Valget af vindkraft som den størsteenergikilde betyder, at mange andreenergiformer skal omstilles eller sam-mentænkes med elforsyningen fravindmøllerne. Vores klassiske el-for-

brug til køleskab, lys og fjernsyn vilformentlig falde i takt med at mereenergieffektive apparater udvikles.Det øgede elforbrug skal gå til at er-statte fossile brændsler til transport,opvarmning, køling, industriproces-ser og endda fremstilling af VE-gas-ser.

Forbindelserne til udlandetDet overordnede transmissionssy-stem for el skal kunne transporteremeget mere el, når store havvind-mølleparker skal forbindes, og nårnyt elforbrug erstatter kul og olie.Det mest optimale er, at dette sker isamarbejde med vores naboer. Vihar i mange år nydt godt af stærkeforbindelser mod Norden og vand-kraften. Dem skal vi fortsat udbygge,da netop vindkraft og vandkraft ergodt sammen. Vi ser også på mulig-hed for stærkere vest-øst forbindel-ser og for sammen med Irland, UKog Sverige at kunne udnytte vind-kraften bedre. Vinden kommer fraAtlanterhavet og kan med stærkeforbindelser indpasses bedre fra vestmod øst. Både vi og vores kollegeromkring Nordsøen arbejder på, atder i fremtiden bliver et egentligt

Sæt IQ til elsystemet

s AF KIM BEHNKE


12

net-værk mellem mange havvindmøl-leparker. Udfordringen er at kunnestyre sådan et kæmpe net uden atforringe balancen i vores lokale netog elfor-syningen i vores hjem. Svareter at indbygge automatik og intelli-gens – også på transmissionsniveau.

Hvornår er der gratis strøm?Al el produceret og forbrugt i Dan-mark handles på den nordiske elbørsNordPool. Det funge-rer rigtigt godt, og vikan glæde os over, atdette grossistmarkeder misundt i resten afverden. Den stigendemængde vindkraftstiller krav om, at el-børsen udvikler sig.Alternativet er mangetimer med meget lave eller 0-priser.Det giver ikke rigtigt mening, når vihar betalt dyrt for produktionen fravindmøller, biogas- eller biomasse-værkerne. Det er derfor til fordel foros, at der kommer nye forbindelsertil naboområder, hvortil Danmarkkan eksportere den elproduktion, viikke selv bruger – til en bedre pris.Og så nogle timer senere kan købe

el fra dem – hvis vinden lægger sighos os.

Fra Stupid Grid til Smart GridUdviklingen af elsystemet, så det bli-ver mere intelligent, gælder hele ve-jen fra de største elsystemer til voresegen hverdag. I de store systemerskal der flere målinger og computer-kraft til for at styre balancen og ud-vekslingen på elforbindelser til nabo-

erne hele kompassetrundt. Både storehavvindmølleparkerog alle leddene helevejen til det lillekraftvarmeværk skalhjælpe til med atholde balancen i el-systemet – når kul-værkerne er væk.

Det kræver ny avanceret styring.I vores eget hjem og på villavejen

skal vi bruge el fra solceller bedstmuligt – gerne til at oplade en elbileller drive en varmepumpe. Ved atsætte priser hver time eller måskehver 5. minut, kan vores forbrug au-tomatisk tænde og slukke så den lo-kale balance er i orden og ikke af-hængig af et stort kul-kraftværk.

Verden år 2027Intelligens i elsystemet er ikke enfremtidsvision. Det bygges nu. Dan-mark er midt i omstillingen og bådeEnerginet.dk og Dansk Energi får af-talegrundlag på plads, mens vi ervært for 22% af alle demonstrations-projekter i Europa og dermed nr. 1 iudviklingen. Vores minister forKlima, Bygninger og Energi vil til de-cember komme med en Dansk SmartGrid Strategi, og så kommer ramme-vilkårene også på plads.

Om 15 år vil børn og unge ikkeforstå, at vi i ’gamle dage’ selv skullestyre vores elforbrug. Lige som nuti-dens unge ikke forstår, hvorfor vi en-gang havde drejeskivetelefoner.

KIM BEHNKE ER FORSKNINGSCHEF

I ENERGINET.DK s

13

”Det moderne sam-funds krav om uaf-brudt elforsyning erikke til debat – så viskal have intelligensi elsystemet.”

Det danske naturgassystemmed tilhørende gaslagre vil, så-fremt den overskydende el-pro-duktion konverteres til metan, kunne fungere som lager for elsystemet, som er til-strækkelig til at dække behoveti fremtiden. Men vil energita-bene fra el over metan og til-bage til el være så store, at pro-jektet ikke kan realiseres?

Hvis Danmarks biogasressourcer skaludnyttes fuldt ud, vil det være nødven-digt, at en del af biogassen opgraderesog sendes ind på naturgasnettet. Brinttilsætning med efterfølgende omdan-nelse til metan vil gøre biogassen klartil indfødning på naturgasnettet. Andrestoffer som svovl, amoniak, ilt mm.skal fjernes inden metaniseringen.

Hvis Danmark skal være fossilfri i2050, kræver det, at naturgassen ud-fases og erstattes af grøn gas. Opgra-deret biogas kombineret med metani-seringen af biogassens CO2-indhold vilkunne give et betydeligt bidrag til er-statning af naturgassen.

En realisering af projektidèen vil så-

ledes kunne ”slå flere fluer med etsmæk” på energisiden, samtidig medat landbrugets miljøproblemer vilkunne løses til gavn for både land-brugserhvervet og miljøet i Danmark.

Projektet og processenLagringsmetoden er at komprimerebiogas og brint ledt ind i en sabatierreaktor under ca. 30 bars tryk. Vedefterfølgende at hæve temperaturentil ca. 700 °C reagerer brinten medCO2 delen i biogassen, som typiskudgør 30-50% af biogassen. Udovermetan dannes der vand og varme vedprocessen. Metangassen er herefterklar til at blive ledt på naturgasnettet,dog kan det, af brændværdimæssigeårsager, være nødvendigt at tilsættepropan. Varmeproduktionen fra saba-tier reaktoren samt elektrolyseanlæg-get kan nyttiggøres i biogasanlæggetsamt i tilstødende fjernvarmenet. Deter vigtigt for projektets økonomi at alvarmeproduktion nyttiggøres.

De forventede virkningsgrader erfølgende:◗ Elektrolyse: 75 – 90%◗ Metanisering: ca. 80%◗ System virkningsgrad (el til gas):

ca. 60 – 75%

System virkningsgraden forventes atkunne hæves til ca. 80% ved anven-delse af en SOEC brændselscelle tilbrintproduktion, hvilket vil betyde, atder skal bruges godt 12 kWh-el tilproduktion af 1 Nm³ metan.

Prisen på metanVil denne type anlæg kunne konkurrerepå det frie el-marked i årene fremover?For at de kan det, vil det kræve, at vær-dien af energilagringen set over enlængere årrække er så stor, at den kandække konverteringstabene, samt ud-gifter til drift/ vedligehold og forrent-ning/afskrivning af anlægget mm. Ren-tabiliteten påvirkes i høj grad af el-pri-sens variation over året. Forudsætnin-gen er, at el forbruges til produktion afmetan i de 3000 timer om året, hvor delaveste el-priser findes, og at metanenkonverteres ved kraftvarmeproduktiontil el og varme i de 3000 timer om åretmed de højeste el-priser.

VarmeprisenHvis den nødvendige el- til elvirk-ningsgrad ikke kan realiseres, er der iprincippet kun indtægter fra varme-salget til at dække tabet. Her kommervirkningsgraden ind igen.

Lagring af elektricitet i naturgasnettet

Metansamfundets AF CARSTEN RUDMOSE


14

◗ El til metan virkningsgrad: 80%◗ Metan til el virkningsgrad (KV):

45%◗ El til el virkningsgrad: 36%◗ Metan til varme virkningsgrad

(KV): 45%◗ Drift og vedligehold – KV:

50,- kr./MWh-el◗ Distribution + lager (naturgasnet):

0,40 kr./Nm³◗ Tilskud til opgraderet biogas:

4,14 kr./Nm³ Med ovenstående forudsætninger vilvarmeprisen (excl. afgifter og moms)ende på ca. 478,- kr./MWh i 2008 og

2010 og ca. 407,- kr./MWh i 2011.I 2009, hvor variationen i el-prisenvar lille, ville varmeprisen ende på ca.655,- kr./MWh. Som gennemsnit overde sidste 4 år havner varmeprisen påca. 504,- kr./MWh. Prisen forudsæt-ter, at metanproduktionen støttesmed 4,14 kr./Nm³ metan. Til sam-menligning betaler en forbruger medoliefyr ca. 700,- kr./MWh excl. afgifterog moms og en naturgaskunde ca.400,- kr./MWh. Det skal bemærkes, atder er usikkerhed om, hvorvidt til-skuddet til opgraderet biogas ogsåkan tildeles denne type anlæg.

Brug energien når den er derBeregningerne viser, at der med degjorte forudsætninger, måske ikke erså langt til rentabilitet i denne typeanlæg i Danmark, ikke mindst fordivi må forvente større prisudsving ifremtiden med mere vindkraft i ener-gisystemet. Det, der vil trække i denanden retning, er den prisudjæv-nende faktor, som det fleksible elfor-brug vil medføre. Projektets rentabili-tet vil derfor afhænge af, hvor godevi bliver til at bruge strømmen opti-malt på de tidspunkter, hvor den bli-ver produceret.

CARSTEN RUDMOSE ER ANSAT

I HMN NATURGAS I/S, VIBORG. s

Opgradering af biogas til metan

(naturgas) ved anvendelse af elek-

tricitet er blevet undersøgt af en

projektgruppe bestående af HIRC,

Planenergi, Haldor Topsøe, Lem-

vig Biogas, DTU, Green Hydrogen,

Det jordbrugsvidenskabelige

Fakultet, Århus Universitet og

HMN Naturgas med støtte fra

Region Midtjyllands Vækstforum

15

Forudsætning Resulterende metanpris, kr./m3

1. Basisberegning 5,67

2. Max. 3.000 driftstimer. Antallet af drifttimer for eltrolyseanlægget er reduceret til under 3.000, således at anlægget kører, når der er overskud af VE-strøm i elsystemet. 6,48

3. SOEC elektrolyse. Alkalisk elektrolyse er erstattet af SOEC elektrolyse. 5,50

4. Mere vind i elsystemet. Der er regnet med større variationer i elpriserne som følge af højere andel af vindel i elsystemet. 5,52

5. 4 x basisanlægget. Der er anvendt et biogasanlæg med en årsproduktion på 20 mio m3 biogas. 5,46

6. Do med max. 3.000 drifttimer. I det store biogasanlæg reduceres antallet af driftstimer for elektrolyseanlægget til 3.000. 6,33

Metangaspris med forskellige forudsætninger

Den danske energiog trans-portsektor skal være fossilfriom kun 23 år. Udflytningen frabyerne, parcelhusboom’et ogprivatbilismen er børn af denbillige olie. Nu skal vi lukke forde drivmidler, der skabte detsamfund og det by-mønster, vi har i dag og lægge en nyenergikabale, der involvererforbrugeren.

Det er en ret praktisk ting med fossilebrændsler. De ligger allerede på la-ger, så det handler mest om at hentedem op, når det er behov for energi.Derfor har det været muligt at følgemed en galoperende energiefter-spørgsel. Flere boringer, flere plat-forme, flere skibe, flere tankbiler ogflere veje, fik samfundsmaskinen tilat køre videre. Indtil det globaleklima sagde stop.

Nu skal vi så starte en ny æra,hvor vind, sol og biomasse skal værerygraden i vor energiforsyning. Pro-blemet er, at disse energikilder ikkeligger på lager eller kan styres som

de fossile. En ting er sikker. Selve ud-buddet af vedvarende energi er stortog kan udnyttes - men ikke styres.

”Smart Energi” Den første hovedsætning i ”SmartEnergi” er, at vi skal bruge energienså effektivt som muligt. Sol og vindudpeges tit som ”gratis” energikil-der. Det er måske rigtigt isoleret set,men det koster at lagre og transpor-tere strøm og varme til de steder,hvor energien skal bruges. Derforskal energiforbrug og tab holdes heltnede. Hvis ikke, skal vi bygge endnuflere vindmøller, solceller, udenlands-forbindelser osv.

Dette fører direkte til anden ho-vedsætning. Det er ikke menings-fyldt at tale om prisen på energi,uden at hæfte tid og sted på. Løs-ningen hedder lager, snedig logistikog fokus på efterspørgsler, der reeltkan flyttes i tid.

For ferskvarer gælder, at produk-

tion og forbrug ikke følges ad. Enrække afgrøder høstes mest ogbedst i sommerhalvåret, men vi spi-ser mad året rundt. Is sælger godtpå solrige sommerdage. Men derskal nogle kæmpe is-fabrikker til,hvis isen skulle produceres ”online”efter den aktuelle – og svært forud-sigelige - efterspørgsel.

Afbalancering af energienDet er denne markedslogik, som nuer ved at indfange energisektoren.Overskud af vindenergi kan være retværdiløs, hvis den ikke kan anvendestil noget fornuftigt, eller hvis denikke kan leveres til dem, der reelt harbrug for energien.

Det ”nye” energisystem skalrumme store og små enheder medfluktuerende produktion, energi dersendes i forskellige retninger osv.Dette gør det nødvendigt at ud-

”Smart Energi” og forbrugernes AF GÖRAN WILKE


16

bygge nettet med kobber og IT. Var-mepumper, elbiler og små solcelle-anlæg vil være nogle af de håndtag,der får den samlede energikabale tilat gå op, men også lægger pres påde lokale net.

StødpuderDen tredje hovedsætning i ”SmartEnergi” er, at der er behov for en”buffer”. Men det er ikke nødven-digvis et almindeligt ”batteri”. Formålet med et stort lager placeretimellem produktion og forbrug er -som i andre sektorer – at reducereden indbyrdes afhængighed. Denfluktuerende produktion skal opti-meres, samtidig med at kundernehelst skal få den ønskede energi-service, når det passer dem.

Er løsningen kæmpe elbatterier? -Svaret er temmelig sikkert nej. El-batterier er dyre og samfundet rå-der over nogle andre ”batterier,” derer langt bedre og billigere.

Det første hedder ”fjernvarme”

og handler ikke om, at varmen skalomdannes til el. Nej fjernvarmesyste-met er et udmærket ”batteri” forvarme og ekstremt stort.

Danmarks store batteriFjernvarmeværkernesenorme beholdning af”lunkent vand” i rør ogvandtanke er et gigan-tisk batteri. - Når der er for meget

strøm skal store varme-pumper producere varmetil lager med en megethøj effektivitet. - Når systemet mang-

ler strøm, produceresbåde el og fjernvarme påbl.a. gas og biomasse.

Det andet ”batteri” består af nogle fåudvalgte apparater og teknologier,der – i lighed med fjernvarmen - kan adskille elforbrug fra energi-service over tid. Det drejer sig ombl.a. individuelle varmepumper, elbiler,køle- og varmeanlæg ifm. opbevaringaf fødevarer, vask osv.

Spar 2Betyder dette, at forbrugerne ikkeskal bekymre sig om ”Smart Energi”?

Tværtimod. De skal tage SmartEnergi’s første hovedsætning megetalvorligt; - den med at forbrug ogtab skal holdes nede. Hvis de an-skaffer varmepumpe og elbil, skal desikre, at de får smart automatik, derhjælper elsystemet, når det er underpres.

Men vi kommer næppe til en situation, hvor vi skal slukke for lyset,eller skal fryse, fordi elpriserne erhøje. Hvis det skulle ske, er detfordi, vi ikke fik et smart energisy-stem.

AgenterneHvis man vil have befolkningen til atbakke op om energipolitikken, skalde involveres dér, hvor det har storbetydning og helst ikke giver gener.Men man skal ikke unødigt forstyrreforbrugerne, hvis udfordringen kanløses smartere og bedre et andetsted, fx på varmeværket eller i elnet-tet.

GÖRAN WILKE, EXERGI PARTNERS s

17

Elforbrugeren må fremoversætte sig ind i de elementærebegreber inden for ellære. Det er nødvendigt, for at indfasningen af vedvarendeenergi kan foregå mest hen-sigtsmæssigt.

Du sidder i et filippinsk indenrigsfly,den søde stewardesse rækker dig enfrisk Manila Bulletin. Der, på forsiden,i øverste højre hjørne, læser du vejr-meldingen. Lige ved siden af står da-gens energiudsigt. Der står nogetom sandsynligheden for el i landetsdistrikter dagen igennem og hvilkenkvalitet, den vil blive leveret i.

Hvis man bor på Filippinerne, erdet vigtige oplysninger, som får ind-flydelse på madlavningen, på famili-ens planer i aften, og på beslutnin-gen om snart at købe et dieseldrevetgeneratoranlæg eller en solcelle medbatterilager.

Hvis man i stedet er underdirek-tør i Eltra (nu Energinet.dk), så erden lille avisgrafik en regulær øjen-åbner, og den morgen i flyveren bli-

ver et vendepunkt for planlægningenaf det danske elsystem.

Paul-Fredrik BachDet er 20 år siden, Paul-FrederikBach læste avis over Manila. Han er idag pensioneret fra Energinet.dk ogløser konsulentopgaver for elbran-chen. Han fortæller: "Min første reaktion var overraskelse. Ikke overat elleverancen var svingende ogupålidelig, men over at befolkningenkunne modtage informationerne ogforholde sig til et rullende brown-outlige så naturligt, som når vi checker

5-døgnsprognosen på DMI. Jeg varimponeret."

Men det går ikke i Danmark. Dedanske forbrugere er ikke fortroligemed de eltekniske termer - selv poli-tikerne taler i flæng om kW og kWh,og folk ved ikke, at et brown-out eren planlagt mørklægning til forskelfra et black-out, hvor al strømmenryger på en gang. (Brown-out stårend ikke i engelsk-dansk ordbogen,red).

Elforsyningen er så stabil, at vi

Elkunde - elkundskabs AF LISE NIELSON

18


ikke har haft behov for at lære andetend, hvordan man betjener en kon-takt. Men med stigende indpasningaf vedvarende energi og den medføl-gende indfasning af smart grid tek-nologi er det ved at være på tide, atelforbrugerne - os alle - lærer at be-tjene os af produkterne i varegrup-pen elektricitet.

Nødvendig ellæreI Manila havde forbrugeren ingenindflydelse på situationen. Men hvis

der skabes et samarbejde mellem el-selskaber, netselskaber og forbru-gerne, så kan smart grid teknologidrive udviklingen frem mod en højforsyningssikkerhed også i et elsy-stem, som er baseret på vedvarendeenergi. Vi skal ikke ud i en hverdagmed usikker elleverance, men for atundgå det, må vi lære noget om pri-ser, ydelser, behov og forventninger.Ikke ulig situationen da vi fik mobil-telefoner og lærte at forbruge tele-tjenester.

Den ny virkelighedDe sidste 10 år har Energinet.dk (tid-ligere Eltra og Elkraft) gennemført enlang række teknologiudviklingspro-jekter som skal forberede vores sam-fund på overgangen til ren vedva-rende energi. I systemrapporternesættes der dato på indfasningen afny teknologi, og der arbejdes i dethele taget på at sikre en smidig tek-nisk overgang til den nye virkelighed.Derfor bør det også være Energi-net.dk, der sikrer samarbejdet mel-lem mennesker og maskiner - medstaten som ejer er ingen vel nær-mere til opgaven.

UdfordringenPaul-Frederik har en vigtig pointe:"Elsystemets opgave er ikke at dres-sere forbrugerne til at tjene elleve-randørernes interesser. Det må væreomvendt. Elsystemet skal også ifremtiden først og fremmest dækkekundernes behov. Det er elselska-berne, som har en udfordring."

LISE NIELSON ER SELVSTÆNDIG KON-

SULENT FOR VEDVARENDE ENERGI s

19

URBAN KUNST

Lørdag den 5. maj var ”Årets sjoveste havedag! Center for Urban Kunst præsterededen dag at beplante en række offentlige områder i Aarhus midtby.

21


I Aarhus Festuge september 2012 blev et af byens hovedstrøg,

Frederiks Allé, beplantet med græsdækkede bakker og fuldvoksne træer.

Rådhusparken blev egentlig bypark.

Men kun en uge. Derpå blev gaden igen overdraget til bilerne.

Guerilla Gartnerne er seks aktivister, der rykker ud og går det offentlige efter i bedene. Kontakt: [email protected]

Efter fiaskoen ved COP15 i København og de næsten resultatløse COP16 i Cancun og COP17 i Durban må klima-indsatsen forstærkes nationaltog lokalt.

Nationale klimalove kan give ny klima-politisk fremdrift i EU. Vi taler om klimalove bygget over samme læstsom klimalovene i Storbritannien ogSkotland. Men med stærkere mål-sætninger.

En klimalov vil give offentlige ogprivate virksomheder sikkerhed for ud-viklingsretningen og et bedre grundlagfor kommende investeringer.

En klimalov skal sætte reduk-tionsmål for 2020, 2030 og 2050 ogsætte en grænse for de samlede ud-ledninger frem til 2050 – et drivhus-gasbudget, som skal bygge på dennyeste klimaforskning. Dertil skal lo-ven sikre bindende år-for-år reduk-tioner i udledningen af drivhusgasserved at fastlægge fx 3-årlige drivhus-gasbudgetter samt programmer, derudstikker retningslinjer for energisy-stemets udformning, for hvordan reduktionerne skal gennemføres, kli-matilpasning, energibesparelser, VE,affald, transport og arealanvendelse.

En uafhængig klimakommissionbestående af anerkendte forskere el-ler forskningskyndige med klimaeks-pertise skal overvåge, at regeringenoverholder drivhusgasbudgetterneog forpligtelsen til monitering ograpportering.

Klimaloven skal også sikre koordi-nering med anden lovgivning, gen-nemsigtighed og offentlighedensdeltagelse.

MidlerneBesparelser og effektiviseringer kan

sænke energibehovet markant, så VEomkring 2032 kan erstatte de fossilebrændsler, og senest i 2050 skal net-toudledningen af alle drivhusgasservære nul.

Transporten skal elektrificeres ogsamtidig reduceres i omfang. Detskal gøres mere attraktivt at vælgekollektiv transport suppleret medcykling og gang i byerne.

Affaldsmængderne skal reduce-

res, og genanvendelsen skal forøgesmarkant. Et 100% økologisk jord-brug og ændret arealanvendelse skalføre til nettobinding af kulstof - i denlevende plantebiomasse og i jorden.

Reduktionerne skal ske her i lan-det og ikke ved afladsprojekter iulandene, og Danmark skal hverkenbruge atomkraft, biobrændstoffer el-ler CO2-lagring i undergrunden. Deer alle tre ikke-løsninger, der på hverderes måde har skadelige virkninger.

En stærk klimalov?Det, der nu er på spil, er selve ind-holdet: Hvor stærk bliver klimaloven?Hvilket samlet drivhusgasbudget vilden tillade frem til 2050?

Energiaftalen fra marts 2012 læg-ger sporet frem til 2020 med en reduktion på 34% inden for energi-sektoren plus forventede 6% fralandbrug og transport.

Disse 40% er utilstrækkelige, hvisDanmark skal yde et retfærdigt bi-drag til løsning af klimaudfordringen.I NOAHs Energihandlingsplan 2050viser vi, hvordan det er teknisk mu-ligt at nå 50% reduktion i 2020.

AF KIM EJLERTSEN OG PALLE

BENDSEN, NOAH ENERGI OG KLIMAs

Derfor skal vi haves AF KIM EJLERTSEN OG PALLE BENDSEN

22


Forslag til en klimalovNOAH Energi og Klima har udar-bejdet et detaljeret forslag til enklimalov (http://kortlink.dk/bezq).

På grundlag af en skitse til enklimalov, som professor dr. jur. El-len Margrethe Basse lavede i 2009med inspiration fra den britiske kli-malov og den skotske klimalov.

Klimaloven skal sikre, at klima-hensynene også inddrages i al an-den lovgivning, og at indbyrdesmodstridende love og barrierer,der forhindrer kommuner og virk-somheder i at lave gode klimatil-tag, ændres.

I 2009 opgjorde Ellen MargretheBasse, at energiog klimapolitik-ken var reguleret af ca. 140 love,bekendtgørelser og cirkulærer, 11EU forordninger og 34 EU direkti-ver foruden fire internationale kon-ventioner og løbende politiske for-lig. Se VE&M nr. 6, 2010, s. 12-13.

NOAH Energiog Klima harudarbejdet et detaljeretforslag til enklimalovhttp://kort-link.dk/bezq

23


en klimalov

Line Kirk fra NOAH overrækker 2455 personlige postkort stilet til daværende Klima- og Energiminister Connie Hedegaard, til departementschef Thomas Egebo.

Bag Klima SOS kampagnen står Klimabevægelsen, VedvarendeEnergi, Jyder Mod OverflødigeMotorveje, Landsforeningen Levende Hav og NOAH.

Klima SOS kampagnenKampagnen for en klimalov star-tede i 2008 ved at vi gik på gadenfor at samle opbakning fra bor-gerne til at påvirke politikerne vedpersonligt at forlange en stærk kli-malov. Det kunne man gøre ved atunderskrive et postkort med kravom en klimalov med årlige reduk-tioner, stilet til et folketingsmedlem– helst fra ens egen valgkreds.

Klima SOS har været støttet afKlimabevægelsen, Vedvarende-Energi, Jyder Mod Overflødige Motorveje og Landsforeningen Levende Hav.

Over 10.000 postkort blev over-bragt til de respektive folketings-medlemmer.

Klima SOS har været en af 17samtidige kampagner med den fæl-les titel The Big Ask. Friends of theEarth søsatte kampagnen The BigAsk i 2005, som førte til verdensførste klimalov i Storbritannien i2008 med bindende målsætningerog et nationalt drivhusgasbudget.

Lignende kampagner i Skotlandog i Østrig førte til vedtagelsen afklimalove i henholdsvis 2009 og2011.

Klimalove er fortsat på dagsor-denen i bl.a. Irland, Finland, Slove-nien, Ungarn og Tjekkiet.

I Danmark behandlede Folketin-get i april-maj 2010 et beslutnings-forslag fra Enhedslisten om en klimalov, som samlede støtte fraoppositionens fire partier, og eftervalget i 2011 blev det skrevet ind iregeringsgrundlaget, at Danmarkskal have en klimalov. Det forven-tes, at den vedtages i 2013.

Anders Eldrup, tidligereDongdirektør, er over-bevist om, at Danmarkskal være med til at løseproblemet med frem-tidens mangel på res-sourcer.Dong's tidligere administrerendedirektør og tidligere departements-chef i Finansministeriet, Anders Eld-rup, hører til blandt pessimisterne:"Vi vil om få år komme til at

24

mangle en lang række vigtige ressour-cer for at opretholde den moderne le-vevis. Det drejer sig om vigtige metal-ler, rent vand, fosfor, energi og megetandet. Årsagen er vores levevis med etmeget højt forbrug, og at vi bliverflere og flere mennesker", siger han."Hvis vi har mod og dygtighed til atudleve denne vision, kan det på sigtskaffe Danmark billig energi og enmere sikker energiforsyning. Samtidigkan det lægge grunden til nye danskevirksomheder.” sKilde: Politiken Plus, 25. september 2012.

KORTNYT

Hvad skal man så mene om det …Råstofprisernes himmelflugt

Siden 1995 er

priserne på råolie

steget mere end

500%, mens

prisen på neody-

miumoxid, der

indgår som et

vigtigt råstof i

bl.a. vindmølle-

turbiner, er ste-

get fra omkring

40 til 1.200 dollar

på blot seks år.Kilde: Mandag Morgen,

3. september 2012.

1995 2000 2005 2011

Energi

Metal og mineraler

200

150

100

50

0

Udviklingen i råvarerpriser 1995-2011, indekseret (2005=100)

25


Antallet af biler forventes at blive tre-doblet i løbet afde næste fyrre år.Kilde: Det Internationale Energiagentur.

Atomkraft tilafstemning i LitauenDer er mange planer om nye atom-kraftværker i Europa, bl.a. i Litauen,Finland, Polen, Kaliningrad (Rusland)

og Hviderusland. I Litauen, hvor mani 2009 lukkede Ignalina-værket, harpolitikerne dog besluttet først atspørge befolkningen ved en folkeaf-stemning. Den finder sted 14/10 i år,og det bliver rigtigt spændende: meningsmålingerne viser at der pt. er lige mange tilhængere og mod-standere. s

Samarbejde mellem de”grønne” bevægelser ernøglen til en miljørigtigenergipolitik

”Der skal åbenbart et par kraf-tige ”dyt i bamsen” til, før dersker noget,” skrev Hans Bjerre-gaard i (HB) Vedvarende Energi92/1987 om den manglendepolitiske opbakning til en langthøjere prioritering af rationelenergiudnyttelse og vedva-rende energi. Til gengæld glæ-dede HB sig over at DanmarksNaturfredningsforening varblevet enig med Dansk Ornito-logisk Forening og OOA ogOVE om en fællesaftale omvindkraftudbygningen. s

VEDVARENDE ENERGI 92/1987

For 25 år siden …

26

Første strøm fra Anholt HavmølleparkDen første CO2-frie strøm flyder nu iland til det danske el-net fra AnholtHavmøllepark. Den første mølle iparken blev rejst mandag den 3. sep-tember og i dag, små tre uger efter,har den første mølle sendt strøm indpå det danske elnet.

Når parken til næste år står færdig, vilden med sine i alt 400 MW være Dan-marks største havmøllepark, og vil le-vere strøm svarende til i alt 400.000danske husstandes forbrug. s

KORTNYT

I sidste nummer af Vedvarende Energi & Miljø har vi anvendt to forkertefotos i Søren Pedersen artikel side 19. Vi beklager og bringer her de rig-tige fotos og den tilsvarende tekst.

Isolering på pladsen Isolering af sokler og varme kældre er typisk for dårlig. På de førstebillede ser man revner på 5-10 cm i isoleringen, som kiler sig fleremeter ned langs kældervæggen. Det blev udbedret med små poly-styrenkugler, men grundlæggende bør håndværkeren, formandeneller pladschefen for længst selv have fanget den fejl. Sokkel-isoleringen på det andet billede er helt uantagelig. s

Den røde knap lyser... En dansk gennemsnitsfamilie bruger 400kWh på stand by strøm. Det svarer til 10-15% af husstandens elfor-brug.Tegning: Ina Graneberg.

Nu sidder vi barehelt stille indtiltaxameteret er nåetop på 400 kroner

27


Største efter-skolesolcelle-anlægSolcellerne breder sig hurtigt i Dan-mark, ikke bare hos private. Fredag

d. 7/9 blev det hidtil største solcelle-anlæg på en efterskole indviet. Detskete på Frijsenborg efterskole iHammel, som nu har et solcellean-læg på 80 kW. Det dækker 50% afskolens elforbrug og efter 10 år hardet betalt sig hjem. s

Spar kloakken og brug regnvandet i din have. Selv et barn kan forstå, at det giver rigtig god mening.

Fra Haveselskabets kampagnefilm ”Regn er en gave fra himlen”.

Produktionen af glødepærer ophørte30. september 2012.

Fyr og brændeovne er, ligesomalt muligt andet, varer i EU'sindre marked. Derfor er deogså omfattet af EU's regler.

Baseret på den logik er EU nu ved atgennemføre energiog miljøreglersamt energimærkning for fyr ogovne. Reglerne er baseret på EU'sEcodesign og energimærkningsdirek-tiver. Potentialet er enormt: hvis allefyr og ovne blev skiftet til de mesteffektive typer, kunne der i EU sparesover 300 mio. ton CO2 svarende tilover 6 gange det danske CO2-udslip.Og da levetiden for den slags udstyrer omkring 15 år, kommer besparel-serne med årene, så snart reglerneer på plads. Til gengæld er det mereend almindelig besværligt at bliveenige om regler, der dækker hele EU.Efter at have diskuteret forslag siden2008 ser det dog nu ud til, at derendelig sker noget.

Det starter med olie- og gasfyrsamt varmepumperLængst er EU kommet med forslagfor gas- og oliefyr samt varmepum-per. Efter flere års diskussion er mannu nået frem til regler, der skal sikreat olie- og gasfyr bliver kondense-rende, hvor det er muligt (kondense-rende betyder, at man udvinderenergi i forbindelse med at vand-damp i røgen omdannes til vand,red.). Alle disse varmekilder skalogså energimærkes, så forbrugernekan se, hvilke der er mest effektive.Dermed bliver gode varmepumpermærket med A+ eller bedre, mensgode kondenserende gasfyr får et”A”. For også at tilgodese solvarmeog avancerede varmestyringer er derudover varmekildernes eget energi-mærke mulighed for at ”installatør-

energimærke”, hvor solvarmesupple-ment og varmestyringer kan give etekstra +, hvis de installeres sammenmed et fyr eller en varmepumpe.

Parallelt med fyr er tilsvarenderegler for mikrokraftvarme og vand-varmere klar, samt regler for behol-dere til varmt vand.

Forslagene var tæt på at blive vedta-get denne sommer; men så bekla-gede de tyske kedelproducenter sigtil EU's energikommissær. De varkede af at deres fine kondenserendegasfyr nok blev mærket ”A”, menmed tiden vil de mest effektive var-mekilder (læs: varmepumper og sol-varme), få både A+, A++ og A+++.Det betyder at ”A”-mærket ikke bli-ver grønt i EU-energimærkets de-sign. Det skyldes en detalje i EU'senergimærkningsdirektiv, hvorefterde tre højeste klasser er grønne, denæste har forskellige gule og orangefarver og de laveste er røde. Kom-missæren blev så bekymret over hen-vendelsen, at han selv gik ind i sagenog inviterede både EU-landene og enlang række interesserede organisa-tioner til at diskutere sagen endnuengang. Ikke uventet mente de fle-ste, på nær kedelproducenterne, atefter næsten 5 års diskussion, er detpå tide at få reglerne vedtaget,selvom de ikke er perfekte. Vi venternu på EU Kommissionens afgørelse;men der er stadig håb om, at forsla-gene kan vedtages inden jul. Så vilde træde i kraft inden udgangen af2014, idet industrien skal have to årtil at vænne sig til de nye regler, fågennemgået fyrene efter de nye reg-ler og få trykt energimærker.

Træfyr er næste skridtDa regler for olie- og gasfyrene varved at være klar, kom EU Kommissio-nen i sommer med første forslag til

fyr, der brænder træ: brænde, træ-piller, træflis, samt kul. Ikke uventetvar forslaget, at man bruger sammeregler for træfyr som for olie- oggasfyrene. Helt de samme krav kanman dog ikke stille: kondenserendetræfyr er der ikke mange af hverkenpå det danske eller andre markeder.Kravene er derfor begrænset til, at viskal have effektive, men ikke-kon-denserende fyr. Samtidig er der kravom, at røgen skal være renere. Ligenu er der ingen fælles EU-regler forrøgen, så de regler, der for noglelande vil være en stramning, kan

29


Renere og mere effektivefyr og ovne i hele EU

s AF GUNNAR BOYE OLESEN

Den elektroniske brændeovnHverken danske eller EU-regler kan styre, hvordanman bruger en brænde-ovn, og for nye, danskebrændeovne skyldeslangt det meste forure-ning forkert brug. Detproblem har brændeovns-

fabrikken ”Hvam” nuprøvet at løse med enelektronisk brændeovn,der selv styrer spjældeneefter behov og som haren fjernbetjening, derfortæller brugeren hvor-når der skal læggesbrænde på.

betyde en svækkelse af fx dedanske regler. EU-Kommissionen harkonkret foreslået krav til træfyr fra2015 med stramninger i 2017 og2019 (forudsat reglerne vedtages i2013, ellers bliver det senere). Pro-blemet er bare, at de foreslåedekrav for 2015 er de krav, der harværet gældende siden 2008 i Dan-mark, og som forventes strammetallerede med starten af 2013. HvisEU Kommissionens første forslaggennemføres, bliver danske miljø-krav til træfyr sat 4 år tilbage (denplanlagte stramning i 2013 kommerførst i 2017). Bl.a. Tyskland har til-svarende problemer. Men sådankommer det nok ikke til at gå. Dan-mark og Tyskland har nu foreslået,at man springer første trin over, ogslutter med niveau i 2017 med retambitiøse krav. Hvis dette forslaggennemføres vil forureningen franye fyr med tiden kun være 1/8 forpartikler og 1/10 for tjæregasser(uforbrændte kulbrinter på gasformi røgen) af dagens danske krav. Deter ret skrappe krav; men dog ikkeskrappere end at ca. 10% af de ked-ler, som Teknologisk Institut har ideres database over træfyr, kanoverholde dem. De fyr, der kan klarekravene, er dog alle træpillefyr,mens de bedste træflis- og brænde-fyr har en smule højere udslip. Tilgengæld har fabrikanterne 5 år til atudvikle fyr, der kan klare kravene.Det burde være muligt.

Det er nu op til EU Kommissionenat komme med et nyt forslag, og vimå så se, hvordan det går.

BrændeovneNæst i rækken kommer brænde-ovne. EU Kommissionen kom for ny-lig med et første forslag til miljøreg-ler og energimærkning. Det er en delaf et større forslag for alle former for

rumvarmere fra elpaneler over gasra-diatorer til åbne kaminer. Her er for-slag om krav til energieffektivitet,krav til røgen, en energimærknings-ordning m.m. Igen er der forslag omtre trin med første krav i 2015 og sti-gende krav i 2017 og 2019. Og i for-hold til de danske regler er kraveneendnu slappere. Fra 2015 er fore-slået dobbelt så høje udslip som dedanske regler, der har været gæl-dende siden 2008. Først for 2017 erder foreslået regler, der svarer til denuværende danske. Der arbejdesderfor på en stramning af kravene.Danmark har også her en stærk allie-ret for renere røg i form af Tyskland.Tyskland har lovet EU at nedbringede samlede udslip af partikler i for-bindelse med et luftmiljødirektiv oghar derfor planlagt skrappe regler forbrændeovne fra 2015. Derfor vilTyskland med henvisning til luftmiljø-direktivet arbejde for mere ambitiøsekrav til brændeovne. Så resultatetbliver nok, at der enten kommerskrappere krav, eller at forhandlin-gerne går i stå, og vi kan fortsættemed nationale regler. På et punkt fårvi dog næppe støtte fra Tyskland. IDanmark bruger vi en norsk måle-metode, hvor der måles på røgenved forskellige indstillinger af spjældog dermed forskellig drift, mens mani Tyskland kun måler på brændeov-nene ved deres nominelle effekt,hvilket normalt giver de pæneste re-sultater.

Jeg følger med i EU Kommissions ar-bejde med bl.a. fyr og ovne, og jegvil nu arbejde for, at vi får høje kravtil både effektivitet og renere røg-gas, så både energispild og lokal for-urening kan begrænses.

GUNNAR BOYE OLESEN,

VEDVARENDEENERGI OG INFORSE s

Der er rigtig mange solceller, der har set dagens lysrundt omkring på hustagene. Men ganske mange afdem er ustyrligt grimme. Det er en skændsel i etland, der bryster sig af at have en høj grad af arkitek-tonisk kvalitet. Men der er også gode løsninger. Vibringer to af dem. Det ene er et fra et almindeligtparcelhus i Herlev. Detandet er fra de nyren-overede bygninger pågodsbanen i Aarhus.På den trekantedeflade, fylder de rek-tangulære solcellepa-neler selvsagt ikke fla-den ud. Men de reste-rende dele af fladen erudfyldt med et materiale, der matcher solcellerne.Forbipasserende opdager overhovedet ikke solcel-lerne.

Foto: Lejf Rasmussen

Foto: Hans Pedersen 31


Smukke

solceller

Arkitekturen bør bestemtikke glemmes i ”solcelle-rusen”. Der findes alleredemange skrækkelige eksem-pler på utilpassede solcellerrundt omkring. Derfor opfor-drer organisationen Danske Arkitekter til, at solcellernesættes på stand-by, indtil derer fundet nogle arkitektoniskacceptable løsninger.

Der er behov for at se på, hvordansolcelleområdet kan reguleres, såder både tages højde for, at el-net-tet kan tage imod solcellestrøm-men, at den kan lagres eller forde-les, så vi kan sikre forsyningen, ogat løsningerne er både samfunds-økonomiske og arkitektonisk for-svarlige.

Men kan vi ikke blive enige om,at i stedet for at stoppe udbygnin-gen med solcelleanlæg i Danmark,skal vi i stedet sætte fokus på,hvordan vi sikrer, at det sker på enarkitektonisk forsvarlig måde? Deter jo fantastisk, at så mange dan-skere er villige til at investere såstore pengesummer i vedvarendeenergi - til gavn for miljøet og vo-res fælles fremtid!

Solcellesuccesens prisBegunstigelsen af solceller må op-høre. Det mener i hvert fald orga-nisationen for Danske Arkitektvirk-somheder, Danske Ark. På dereshjemmesiden skriver de, at ”Dan-marks mål om at solceller i 2020skal levere en el-kapacitet på 200MW nås allerede i år. Det må ud-løse et pusterum, hvor begunsti-gelsen af solceller sættes på stand-by, og der formuleres en mere af-

balanceret bygge- og energipoli-tik.”

Danske Ark sætter fokus på, atsolcellesuccesen har sin pris. ”Ingen huse bliver kønnere af at fåpåmonteret solceller på taget, ingen naboer bliver glade for devisuelle gener, og ingen villakvar-terer bliver skønnere eller mere at-traktive af solcellerne.” Desudener der en skævvridning i skattebe-gunstigelserne af påmonteredeanlæg til forskel fra de integreredeanlæg, der ikke kan få samme be-gunstigelser. Det er åbenlyst endiskrimination, som oven i købetfavoriserer de grimmeste løsnin-ger! Se fx artiklen i sidste nummeraf Vedvarende Energi & Miljø,”september-oktober 2012 om”Klog brug af smukke solceller.”

Vi skal i bæredygtig retningUd fra den synsvinkel er det pris-værdigt, at Danske Ark tager ud-fordringen op om den arkitektoni-ske udfordring ved opsætningenaf de mange solceller i Danmark.

Der er i øvrigt også både kon-struktive og beredskabsmæssigeudfordringer, som skal håndteres iden videre udvikling af solcellerne,men det er en anden historie.

Danske Ark repræsentererimidlertid en opfattelse, som spil-ler bolden den forkerte vej, ja -helt ud af banen.

Først og fremmest er det - medde klimamæssige udfordringer,verden står overfor - ikke ligefremet stop for udbygningen med ved-varende energi, der er behov for,som Danske Ark opfordrer til.Tværtimod er der behov for atstyrke indsatsen - både med sol,vind, jordvarme og alle andre bæ-redygtige energikilder. Der er lang

33


Hva’ så med

arkitekturen?s AF ELSEBETH TERKELSEN

vej til at vores samfund bliver CO2

neutralt.”Nettomålerordningen er en

dårlig forretning for el-selskaberneog alle de andre forbrugere, derreelt betaler gildet, i stedet for atkøbe el fra billigste kilde.”

VE og det smarte elnetEnergiselskaberne taber ganskerigtigt penge på at købe grøn elfra solcellerne. Men flere af ener-giselskaberne, herunder NRGi - ogi øvrigt flere af de andre el-selska-ber - er selv gået ind i salg af sol-celler og starter snart en kam-pagne op omkring varmepumper.NRGi er desuden aktivt engagereti udviklingsprojektet omkringetablering af havmøller i Aarhus-bugten, HÅB.

Desuden er el-selskaberne rentfaktisk pålagt at spare på CO2 ud-

ledningen og giver tilskud til ved-varende energi - jordvarme, varme-pumper, solceller og solvarmean-læg.

En anden udfordring, elselska-berne arbejder intensivt med, ogsom Danske Ark også omtaler, erproblemerne med usikkerheden ienergiforsyningen og lagringspro-blemerne, når man får energien fravedvarende energi. Det problemskal løses igennem udviklingen afet intelligent el-net, smart grid,hvor forbruget kan planlægges påtidspunkter, hvor der er el nok.

Rettidig brug af elEn vigtig brik er her netop at mini-mere behovet for lagring. Udbre-delse af anvendelsen af el-biler,som oplader om natten, hvor derikke er så meget belastning på el-forbruget, er et eksempel på frem-

tidens muligheder for at bruge in-telligent el. Ved at udjævne forbru-get af el mindskes behovet for la-gring.

Alle el-selskaber i Danmark er i

gang med at udskifte de gamle el-målere til intelligente el-målere,som kan fjernaflæses og fx aflæsesvia APPs på en smartphone. Det erforberedelsen til det intelligente el-net, hvor man kan prisdifferentiereel og dermed give private og ikkemindst virksomheder og industrimulighed for at forbruge, når derproduceres grøn el. NRGi er færdigemed at udskifte målerne hos samt-lige deres 210.000 andelshaveremed udgangen af 2012.

Parallelt hermed har flere el-sel-skaber påtaget sig også at udrullefibernet - en anden forudsætningfor at videreudvikle det energiintelli-gente samfund.

Der bør bestemt også åbnes ad-gang for både bygningsintegreredesolcelleanlæg og vandbaserede sol-varmeanlæg.

ELSEBETH TERKELSEN,

SPECIALKONSULENT, ARKITEKT MAA.

BESTYRELSESMEDLEM I NRGI. s

34


”Ingen huse bliverkønnere af at få på-monteret solcellerpå taget, ingen naboer bliver gladefor de visuelle gener, og ingen villakvarterer bliverskønnere eller mereattraktive af solcel-lerne.”

Det går altså ikke. I et land, der har ambition om kvalitet inden for arkitektur, er det et ”must,” at også solceller indføjes æstetisk i bygningerne.

Hvordan får du økonomi ogfritid til at spille sammen? En ny bog giver bud på, hvordan du får et liv medoverskud.

”Må jeg låne din bil? Jeg skal nokbetale benzinen og lidt til.” Sådanhar det tit lydt. Og sådan er det ofteendt med et kammeratligt billån. Også er man måske endda blevetendnu bedre venner af det.

Men økonomisk så løber ”og lidttil” faktisk op i ganske meget. I enny bog, skrevet af Karsten EngmannJensen (KEJ), er der lavet et regne-stykke, hvor facit er, at hvis du harbil i 30 år, så har du brugt lige så

mange penge som hvis du havde investeret i et parcelhus! ”En af debedst hemmeligholdte og overflø-dige udgiftsposter i familiens øko-nomi er bilen,” som KEJ udtrykkerdet.

Finn og IvanForfatteren opererer med to hoved-figurer: Ihærdige Ivan og FornuftigeFinn. Sidstnævnte køber en bil i mel-lemklassen og betaler de omkring75.000 kroner, det koster om året.(Til brændstof og ”lidt mere”, hvilketer afgifter, afdrag på lån til køb af bi-len, forsikringer, reparationer og ikke

mindst afskrivninger). Ihærdige Ivanhavde ikke råd til et hus i nærhedenaf sin arbejdsplads og sparede enmio. kr. ved at købe hus 30 km vækfra arbejde. Det han sparede i hus-køb blev imidlertid spist op af destørre transportomkostninger.

RegnestykketEn bil, der koster 350.000 kroner,købes ofte via et lån, hvilket betyder,at prisen løber op i 450.000 før låneter betalt. Når bi-len samtidig taberi værdi til 100.000kroner, er tabet350.000 kronerover ti år.

Dertil kommervægtafgift til sta-ten og forsikringer,som kan sættes til15.000 kroner.Brændstof og repa-rationer sættes iregnestykket til

20.000 – 50.000 kroner. Dermedlander den årlige udgift på omkring75.000 kroner. I løbet af et voksenliv(med bil) koster det ejeren mere endto millioner kroner. Altså cirka detsamme som et parcelhus i Danmark.

For unge – og gamleDerudover er bogen fyldt med øko-nomiske overvejelser om alt fra atvære medlem af folkekirken, daglig-dags tanker om det fornuftige eller

ufornuftige i at købe enknallert, unges valg mel-lem en stor konfirmations-fest eller tilbud om enrejse, og meget andet.

Kort sagt: En bog omhvordan man kan styresin økonomi. For unge –og os gamle der ikke harlært det endnu. s

Karsten Engmann Jensen: Et liv med overskud. 238 sider. Kr. 300,- Gyldendal Business.

35


”En af de bedsthemmeligholdteog overflødige udgiftsposter i familiens økonomier bilen”

Villa eller Volvo s AF HANS PEDERSEN

”Penge har ensærlig kraft.De kan på-virke os lige såkraftigt somforelskelse (…)Det er imidler-tid ikke givet,at man øgerlykken ved atkøbe flere bi-ler, cykler ellerandre materi-elle goder.”Uddrag af bo-gen ”Et livmed over-skud.”

36


Skærpet tilsyn medprodukters energi-forbrugDet skal være slut med at markeds-føre produkter, hvis de ikke overhol-der EU’s grænseværdier for detmaksimale energiforbrug.

Tidligere opgørelser i England ogDanmark har vist, at det formentliger mindst 10 procent af produk-terne, som ikke overholder kravene,og det forventes, at tallene er højerei de lande, som har meget lidt mar-kedskontrol. sKilde: Energistyrelsen, 7. september 2012.

Vippende vindmøllerkan spare formuerFremtidens vindmøller kan produce-res meget billigere og med markantlavere vægt, hvis de designes til at

læne sig op mod vinden. Det konkluderer et rost afgangs-

projekt fra to nyuddannede ingeniø-rer fra Aalborg Universitet.

- Hele pointen med projektet erat undersøge, om det er muligt atreducere belastningen med 83% vedat lade det balancere mod vinden.Det kan man bruge til at spare ma-terialer og arbejdskraft, så hele vind-møllen bliver billigere at opsætte,forklarer Martin Bonderup Brorsen,som sammen med studiekammera-ten Jesper Larsen har fået topkarak-teren 12 for projektet. sKilde: Energy Supply 17. september 2012.

EnergiforbrugetStort fald i det faktiske energifor-brug og i udledningen af drivhus-gasser i 2011, og forbruget af ved-varende energi vokser fortsat.

Forbruget af vedvarende energisteg i 2011 med 2,5 pct. til 174 PJ,

bl.a. som følge af en stor stigning iproduktionen af vindkraft. Opgjortefter EU’s beregningsmåde dækkedevedvarende energi 23,6 pct. af ener-giforbruget i 2011 mod 22,1 pct. i2010. Samtidig udgjorde produktio-nen af el baseret på vedvarendeenergi 40,7 pct. af den indenlandskeelforsyning i 2011, hvoraf vindkraftbidrog med 28,1 pct. sKilde: Energistatistik 2011, Energistyrelsen

24. september 2012.

Lynkarriere200.000 ampere vrider sig gennemvindmøllen og alle dens ædlere dele,når et lyn slår ned. Derfor skal vind-møller designes, så den destruktivestrøm ledes uden om de vitale deleaf møllens elektronik. Søren Madsenfra firmaet Global Lightning Protec-tion Services A/S har gjort lynbeskyt-telse til sit speciale. sKilde: Dynamo, DTU, september 2012.

� TØMRER/SNEDKER� STRÅTAG� BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840www.byggeholdet.dk · [email protected]øjby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

� Masseovne Bæredygtigt byggeri

� Mur og træ

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80Mail: [email protected]

masseovne.dk

Fiberfri isolering◗ Perlite er en vulkansk sten◗ Ingen skadelige stoffer◗ Uorganisk - rådner ikke◗ Miljøvenlig◗ Høj isolering◗ Fornybar ressource◗ Kan genanvendes◗ Let at bortskaffe◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

◗ Bæredygtige afløbsanlæg◗ Pileanlæg◗ Beplantede filteranlæg◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 8700 Horsens · 26 20 22 86 · [email protected]

37


VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Hover Kirkevej 49 · 7100 VejleTelefon 75 85 38 65Mobil 20 33 38 [email protected]

Alt i VVSSolvarmeBrændekedlerForhandler afKMP pillefyr

VEJLE VVS & ØKO OBYGVEJLE VVS & ØKO

Aut. VVS-insNiels Reiter -

Alt i VVSSolvarme

OBYG

stallatør

Hover Kirkevej 49 · 71 elefon TTelefon 75 85 38 65

Mobil 20 33 38 65vejlebyg@worldonline

BrændekedlerForhandler af

pillefyrKMP

ejle00 V Vejle

.dk

DN: For stor usik-kerhed om udvin-ding af skifergas Amerikanerne har haft held med atreducere deres CO2-udslip markantover de seneste år - og hovedårsa-gen er, at man ved at udvinde ski-fergas fra boringer i den amerikan-ske undergrund i stor udstrækninghar omdannet tidligere kulfyredekraftværker til gasfyrede kraftvær-ker. Men samtidig har det givet an-

ledning til en miljødiskussion omkonsekvenser for grundvandet.

Derfor advarer Danmarks Natur-fredningsforening, DN, mod, at detfranske energiselskab Total i et sam-arbejde med den danske stat viaNordsøfonden nu går i gang medindledende manøvrer inden enegentlig prøveboring ved Dybvad iVendsyssel.

Energiminister Martin Lidegaard(R) kan godt forstå kritikernes skep-sis og understreger, at der ikke ertruffet en endelig beslutning om atgå i gang: »Der er givet tilladelser til

efterforskninger i Nordjylland ogNordsjælland, og vi har foreløbigsagt stop til flere, indtil vi om etårs tid er blevet klogere på miljø-konsekvenserne.

Vi ønsker ingen risiko forgrundvandet, og der skal bådevære miljø og økonomi i det, førvi eventuelt går i gang. Men hvisresultaterne bliver positive, kanskifergas måske erstatte kul i enovergangsperiode,« siger han. s

Kilde: Jyllands-Posten 22.september

2012.

DIN VEDVARENDE ENERGIPARTNER

ER ET RÅDGIVENDE FIRMA MED 30 ÅRS ERFAR ING OG SPECIALE I VEDVARENDE ENERGI

Obs! tilretannonce

38


Til gavn for fremti-dens fiskeriFiskerne og deres organisationerprotesterer som et automatgeværimod de nye kystnære vindmøller.

Her er det værd at se på, om vihar at gøre med et problem ellerikke-problem.

Naturligvis sker der nogle be-grænsninger, når der kommer enflok vindmølletårne ud i et havom-råde.

Men begrænsningerne kan me-get vel vise sig at være langt mindre

end fordelene ved de nye maritimemiljøer, der kan skabes i forbindelsemed de kystnære vindmøller.

Erfaringerne fra andre steder vi-ser, at vindmøllefundamenterne ersom nye rev, omkring hvilke der op-står liv, der skaber grundlaget fornye former for fiskeri. sKilde: Nordjyske Stiftstidende 22. september2012.

Bevar støtteordningen Klima-, energiog bygningsminister,Martin Lidegaard (R), har meldt ud,at nettomålingsordningen for sol-

celler, hvor forbrugerne kan lade el-måleren løbe baglæns, skal æn-dres. Men der er grund til at tænkesig godt om, inden man ændrerden succesfulde ordning, der hargjort udbygningen af solceller mu-lig.

Støtteordninger har bidragetstærkt til, at vi i dag har over23.000 solcelleanlæg på de danskehustage med en forventet kapacitetpå 200 MW i år. Der er derforgrund til at tænke sig godt om, in-den man ændrer på reglerne, såsolmarkedet ikke forsvinder lige såhurtigt, som det er kommet.

Miljømærket kvalitetsmaling på ler-eller marmorbasis❱ God dækkeevne.❱ Allergivenlig og god for

indeklimaet.❱ 126 smukke farver.

Naturprodukter til vægge og træværk

volvox-danmark.dket ”econovo.dk produkt”

Danmark

39


PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKELTlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: [email protected]

Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

Før den tager nye initiativer, børregeringen sætte et mål for, hvormeget solen skal bidrage med ienergisystemet - det mangler i dag.VedvarendeEnergi foreslår et målpå 4000 MW solceller inden 2030. Klimakommissionen kommer ogsåfrem til ca. 4.000 MW i deres ener-gieffektive fremtidsscenarie. sKilde: Information 20. september 2012.

Myterne om elmarkedetVidste du, at danskerne rent faktisk

betaler en lavere pris for deres eluden afgifter, at der er strøm i elnet-tet 99,9 pct. af tiden, og at Dan-mark har Europas højeste beskat-ning på el? sKilde: Dansk Energi, 20. september 2012.

Vestas-aktier hitteri Danmark Milliardtab, nedjusteringer og mas-sefyringer.

Normalt er det ikke en cocktail,der får investorer til at stå i kø.

Alligevel er danskerne vilde med

at kaste sparepenge i Vestas-aktier.

Alene siden årsskiftet er tætved 12.000 danske investorer ble-vet Vestas-ejere, hvilket bringer detsamlede antal danske Vestas-ejereop på 178.992 – og det er rekord.

Stigningen sender den danskeejerandel i Vestas op på 58 pct. I 2010 var andelen blot 38 pct.

I Sydbank forklares den atypiskeudvikling i ejerkredsen med, atdanskerne lader sig lokke af denlave pris på Vestas-aktien. sKilde: Jyllands-Posten 24. september2012.

MalingIsoleringSolceller

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

D ET G RØN N E H U SØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Klosterport 4 E, 1.sal · 8000 Århus C

For 300 kr modtager du

årligt 5 numre af

Vedvarende Energi & Miljø.

bestil bladet her:> tlf. 86 760 444> [email protected]

Bladet udgives af:

bliv medlem

Ta’ bussen Knudsen

Landsforeningen Økologisk byggeri

Documents

vedvarende energi og miljø