P:\GS\marts-2007\eliten-i-dk-jsj.doc

5. marts 2007

ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten er mænd, og selvom yngre kvinder har et højt uddannelsesniveau, udgør de under en femtedel af den unge elite. Mange fra eliten bor nord for København, hvor de ejer en stor og dyr bolig. Eliten kan opdeles på tre grupper: Den unge elite, den erhvervsfaglige elite og uddannelseseliten. Den unge elite er under 35 år og bor typisk i Køben-havn eller på Frederiksberg. Den foretrukne boligform er ejerbolig, men også en relativ stor del af den unge elite bor i andelsboliger. De er ofte be-skæftiget med IT og har en gennemsnitlig årsindkomst på over ½ mio. kr. Uddannelsesniveauet er højt og en stor del er akademikere. Den erhvervsfaglige elite er over 35 år og har ingen videregående uddannel-se. I denne elitegruppe er over 85 procent mænd, og de har en årlig ind-komst på over 800.000 kr. Omkring en fjerdedel er selvstændige og derud-over er over 13 procent topledere. Ofte er de bosat nord for København i store ejerboliger. En del er beskæftiget med IT, engroshandel eller i penge-institutter, men der er også en pæn del, der er beskæftiget inden for land-brug. Uddannelseseliten er over 35 år og har en videregående uddannelse. Meget ofte er de læger, undervisere eller ingeniører. En stor del er også beskæftiget med offentlig administration eller i organisationer. Ligesom den erhvervs-faglige elite er uddannelseseliten især bosat nord for København i større ejerboliger. Over halvdelen arbejder som lønmodtagere på højeste niveau og derudover er over 13 procent topledere. Mændene i udannelseseliten har en gennemsnitlig årlig indkomst på 760.000 kr. De 25 procent i uddannelseseli-ten, der er kvinder, har en årlig indkomst på 625.000 kr. Kvinder udgør kun omkring 20 procent af eliten. Det høje uddannelsesni-veau for yngre kvinder slår ikke igennem i eliten. Blandt eliten under 30 år udgør kvinder blot 16 procent, selvom halvdelen af alle under 30 år med en lang videregående uddannelse er kvinder.

Resumé:

af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard

2

ELITEN I DANMARK AErådet har i samarbejde med Ugebrevet A4 undersøgt eliten i Danmark. I alt er der knap 290.000 personer i eliten i Danmark, hvilket svarer til om-kring otte procent af den erhvervsaktive befolkning. Disse personer i eliten har en gennemsnitlig bruttoindkomst på omkring 60.000 kr. per måned. Den præcise definition for at være en del af eliten er angivet i boks 1. Boks 1. Definition af eliten i Danmark. I denne analyse er grænsen for at være en del af eliten sat til, at man skal have en bruttoindkomst på mindst 45.000 kr. per måned. Er man under 35 år eller har en lang videregående uddannelse er det dog nok med en ind-komst på mindst 35.000 kr. per måned. Dette lavere indkomstkrav skyldes for de unges vedkommende, at personer under 35 år med så høj indkomst ofte vil tjene meget, når de bliver ældre. For personer med lang videregå-ende uddannelse skyldes det, at en lang videregående uddannelse i sig selv er adgangsbillet til de attraktive job, hvorved de bliver en del af eliten. Med denne definition af eliten er der knap 290.000 personer i eliten, hvilket sva-rer til godt otte procent af den erhvervsaktive befolkning. I notatet er eliten opdelt på tre forskellige typer:

• Den unge elite: Personer i eliten under 35 år • Erhvervsfaglig elite: Person i eliten over 35 år og uden en videregå-

ende uddannelse. • Uddannelseseliten: Person i eliten over 35 år med en videregående

uddannelse. Uddannelseseliten udgør næsten halvdelen af eliten, mens den erhvervsfag-lige og den unge elite udgør omkring en fjerdedel hver. Dette er illustreret i tabel 1. Tabel 1. Fordeling af eliten, 2004

Antal Andel 1.000 personer Procent Ung elite 71,0 24,6 Erhvervsfaglig elite 78,9 27,3 Uddannelseselite 138,9 48,1 Samlet elite 288,8 100,0

Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Kvinder udgør en meget lille andel af eliten Mænd udgør langt den største del af eliten. Således er 80 procent af eliten mænd. Specielt blandt den erhvervsfaglige elite udgør kvinderne en lille andel, mens de blandt uddannelseseliten udgør en lidt større andel. Således udgør kvinderne under 15 procent af den erhvervsfaglige elite, mens de ud-gør lidt mere end 25 procent af uddannelseseliten. Dette er illustreret i tabel 2.

3

Tabel 2. Kønsfordeling af eliten, 2004

Mænd Kvinder Procent Ung elite 80,9 19,1 Erhvervsfaglig elite 86,3 13,7 Uddannelseselite 74,7 25,3 Samlet elite 79,4 20,6 1.000 personer Samlet elite 229,3 59,5

Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. I den unge elite er der også få kvinder, og i denne gruppe udgør kvinderne under 20 procent af eliten. Samlet er der under 60.000 kvinder i eliten, mens der er knap 230.000 mænd. Udover at kvinder udgør en lille del af eliten, er deres gennemsnitlige ind-komst i eliten også lavere end mændenes. Mens den mandlige elite har en gennemsnitlig bruttoindkomst på over 725.000 kr., har den kvindelige elite en gennemsnitlig indkomst på 621.000. I eliten er kvindernes bruttoind-komst altså godt 100.000 kr. lavere end mændenes. Dette er illustreret i ta-bel 3. Tabel 3. Gennemsnitlig bruttoindkomst for eliten fordelt på køn, 2006

Mænd Kvinder Indkomst i 1.000 kr. Ung elite 548,3 519,4 Erhvervsfaglig elite 822,6 737,9 Uddannelseselite 760,7 624,4 Samlet elite 725,9 621,1

Anm.: Bruttoindkomsten fra 2004 er fremskrevet til 2006-niveau med den generelle lønud-vikling. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Det fremgår af tabellen, at kvinderne har en lavere indkomst end mændene i alle elitekategorierne. Den største forskel er i uddannelseseliten, hvor kvin-ders indkomst er 136.000 kr. mindre end mændenes, mens forskellen er mindst i den unge elite, hvor forskellen kun er knap 30.000 kr. Af tabellen ses det også, at den erhvervsfaglige elite har den højeste gen-nemsnitlige bruttoindkomst. Her skal man dog bemærke, at alle i den er-hvervsfaglige elite mindst har en bruttoindkomst på 540.000 kr. I den unge elite er kravet til indkomsten 420.000 kr., ligesom det er kravet for personer med en lang videregående uddannelse, jf. boks 1. Det er derfor naturligt, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er højest i den erhvervsfaglige elite.

4

Kvinders uddannelsesniveau har været stigende over en årrække. Ser man på kvinders andel af alle med en lang videregående uddannelse, så er denne højest for de yngste kvinder og faldende med alderen. Dette høje uddannel-sesniveau for de yngste kvinder giver dem ikke en større andel af eliten, og kvindernes andel af eliten er ikke højere for de yngre grupper. Således udgør kvinder blot 16 procent af eliten under 30 år, mens de udgør halvdelen af alle med en lang videregående uddannelse under 30 år. Omvendt udgør kvinderne 24 procent af eliten i aldersgruppen 45-49 år, mens kvinder udgør under 40 procent af alle med en lang videregående uddannelse i denne al-dersgruppe. Kvindernes stigende uddannelsesniveau afspejler sig altså ikke i andelen af eliten. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Kvinders andel af eliten og af personer med en lang videregående uddannelse fordelt på aldersgrupper, 2004

0

10

20

30

40

50

60

Under 30år

30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Over 65 år

Pro

cent

Kvinders andel af eliten Kvinders andel af alle med en LVU Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen og statistikbanken. Det høje uddannelsesniveau for de yngre kvinder er altså ikke slået igennem på deres andel af eliten. Tværtimod er kvindernes andel af eliten lavest for personer under 30 år, hvor deres andel af personer med en lang videregåen-de uddannelse er blandt de højeste. Eliten bor i store ejerboliger nord for København Der er en stor koncentration af personer fra eliten nord for København. Hvis man sorterer alle de gamle kommuner efter hvor stor en andel af indbygger-ne, der er i eliten, er de otte kommuner med den højeste andel elitepersoner

5

alle beliggende nord for København. Den kommune med størst koncentrati-on af elitepersoner er Søllerød, hvor godt 31 procent af indbyggerne i den erhvervsaktive alder er i eliten. De kommuner, der har næsthøjest andel af elitepersoner er Hørsholm og Gentofte, hvor lidt under 30 procent er i eliten. Der er ingen kommune uden for Sjælland, der har en eliteandel på over ti procent. Den kommune uden for Sjælland med den største andel af eliteper-soner er Skanderborg, der med knap ti procent elitepersoner ligger på en 28. plads. I figur 2 er det illustreret hvilke af de gamle kommuner, der har en høj andel af elitepersoner. Som det ses af kortet, er det kun kommuner nord for Kø-benhavn samt Frederiksberg og Dragør, der har en eliteandel på over 16 procent. Dernæst er det kommuner, der ligger i en ”ring” rundt om Køben-havn, fra Helsingør i nord til Solrød i syd, der har en eliteandel på mellem 10-15 procent. Herefter følger en række jyske kommuner som Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Vejle og Århus, der har en eliteandel på mellem 8-9 pro-cent. Også en del sjællandske kommuner har en eliteandel på mellem 8-9 procent, mens ingen fynske kommuner har en eliteandel på otte procent eller over. I figur 2 er eliteandelen illustreret ved, at jo mørkere kommunen er, desto højere er eliteandelen.

6

Figur 2. Koncentration af eliten fordelt på kommuner

Anm.: Kortet viser, hvor de største koncentrationer af eliten er. Eliteandelen er opgjort som eliten i forhold til hele befolkningen mellem 18-64 år. Jo mørkere området er, desto større er elitekoncentrationen. Kilde: AErådet på baggrund af IDA. Der er forskel på, hvor den unge elite og resten af eliten bosætter sig. Det ses, hvis man zoomer ind på Danmarkskortet og ser på hvilke sogne, der har det største antal af elitepersoner. De ti sogne med det største antal af den unge elite ligger alle på Frederiksberg eller i København. For eliten over 35 år ligger de ti sogne med det største eliteantal alle nord for København. I figur 3 er de ti største sogne for hhv. den unge elite og for eliten over 35 år illustreret.

7

Figur 3. Top ti sogne for den unge elite og for eliten over 35 år.

Anm.: Kortet viser hhv. de ti sogne, hvor der bor flest fra den unge elite og de ti sogne, hvor der bor flest fra anden elite. Kilde: AErådet på baggrund af IDA. Som det ses af figuren, er de ti største sogne for den unge elite alle i Køben-havn og Frederiksberg, mens de ti største sogne for eliten over 35 år alle ligger nord for København. Eliten bor generelt i større boliger end resten af befolkningen. Således bor 40 procent af alle mellem 18-64 år i en bolig under 100 m2, mens dette kun er tilfældet for 20 procent af eliten. Omvendt bor 16 procent af eliten i en bolig over 200 m2, mens under otte procent af alle mellem 18-64 år bor i så stor en bolig. Det er specielt eliten over 35 år, der bor i store boliger, mens den unge elites boliger er mindre. Dette er illustreret i tabel 4.

8

Tabel 4. Størrelsen af boligen

Ung elite Erhvervsfaglig- elite Uddannelseselite Alle 18-64 år

Procent Under 100 m2 37,7 12,3 13,2 40,4 100-150 m2 35,7 35,0 35,1 34,6 150-200 m2 18,5 31,9 34,4 17,1 Over 200 m2 8,2 20,8 17,3 7,8 Total 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm.: Oplysninger om størrelsen af boligen stammer fra BBR registret og angiver beboel-sesarealet af boligen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Som det fremgår af tabellen, bor over 20 procent af den erhvervsfaglige elite i boliger på over 200 m2, mens det blot er otte procent af den unge elite, der bor i så store boliger. Det er nogenlunde den samme andel som hele befolk-ningen. Derudover er det knap halvdelen af eliten over 35 år, der bor i en bolig under 150 m2, mens det er omkring tre fjerdedel den unge elite og af hele befolkningen, der bor i en bolig på under 150 m2. Næsten 90 procent af uddannelseseliten og den erhvervsfaglige elite bor i ejerbolig. For den unge elite bor over 75 procent i ejerbolig, mens knap ti procent bor i en andelsbolig. Til sammenligning er det godt seks procent af alle mellem 18-64 år, der bor i andelsbolig, mens godt 68 procent bor i ejer-bolig. Boligforhold for eliten er vist i tabel 5. Tabel 5. Boligtype for eliten

Ung elite Erhvervsfaglig- elite Uddannelseselite Alle 18-64 år

Procent Ejer 75,9 89,5 87,3 68,3 Almenbolig 5,9 3,0 2,0 16,6 Andelsbolig 9,7 2,9 4,3 6,2 Andet 8,5 4,6 6,4 8,9 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Som det ses af tabellen, er det meget få fra eliten, der bor i almenbolig. Un-der tre procent af uddannelses- og erhvervseliten bor i almen bolig, mens næsten 17 procent af alle mellem 18-64 år bor i almenbolig. Værdien af ejerboligen for eliten er også højere end for resten af befolknin-gen. Således er næsten halvdelen af elitens boliger vurderet til over to mio. kr., mens dette blot er tilfældet for godt ti procent af alle boliger. Dette er illustreret i tabel 6.

9

Tabel 6. Værdi af ejerboliger, 2004 Elite Alle 18-64 år Procent Under 1 mio. kr. 13,4 53,7 1-2 mio. kr. 41,2 35,3 2-3 mio. kr. 24,0 7,3 3-4 mio. kr. 9,1 1,8 4-5 mio. kr. 3,6 0,7 Over 5 mio. kr. 8,6 1,1 I alt 100,0 100,0

Anm.: Oplysningerne er baseret på seneste ejendomsvurdering, dvs. 2003 eller 2004. Kun boligejere er medtaget. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Mange fra eliten er ansat i IT-branchen Den branche, hvor flest fra eliten er ansat, er inden for IT-service. Således er omkring 16.000 personer fra eliten ansat i denne branche. Derudover arbej-der mange fra eliten i pengeinstitutter, inden for landbrug eller med engros-handel. Yderligere er der mange læger, undervisere samt ingeniører og arki-tekter i eliten. I tabel 7 er top ti over de største brancher for eliten vist. Tabel 7. Top ti brancher for eliten, antal, 2004. Ung elite Erhvervs-

faglig elite Uddannel-ses elite

Elite i alt Alle (18-64 år)

1.000 personer IT-service 6,3 4,2 5,5 16,0 39,6 Hospitaler 2,5 0,5 8,8 11,8 104,6 Ingeniører og arkitekter 2,4 0,7 8,5 11,6 36,5 Engroshandel med maskiner og udstyr 3,9 3,8 3,3 11,0 43,8 Læger, tandlæger og dyrlæger 0,7 0,6 9,5 10,8 48,8 Anden forret-ningsservice 2,6 2,0 4,7 9,3 71,5 Landbrug 1,8 6,2 0,8 8,9 42,5 Pengeinstitutter 2,2 3,1 3,2 8,4 41,6 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 0,5 0,2 7,7 8,3 36,6 Videregående udd. institutioner 0,5 0,2 6,2 6,9 28,7 Anm.: Tabellen viser top ti brancher på 111-niveau, hvor flest fra eliten er beskæftigede. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Som det fremgår af tabellen, er over 6.000 fra den unge elite ansat i IT-branchen, og det er dermed den største branche for den unge elite. Derud-

10

over er mange fra den unge elite beskæftiget med engroshandel, anden for-retningsservice, på hospitaler eller som ingeniører. De store brancher for den erhvervsfaglige elite er landbrug, IT-service, en-groshandel og pengeinstitutter. Uden for top ti er der også mange af den erhvervsfaglige elite, der er beskæftiget i forsikringsbranchen. Den største branche for uddannelseseliten er læge-, tandlæge- og hospitals-branchen. Derudover arbejder mange fra uddannelseseliten som undervisere, ingeniører eller arkitekter. Lige uden for top ti er der også mange fra uddan-nelseseliten, der er ansat inden for offentlig administration samt i organisa-tioner. I stedet for at se på antallet af elitepersoner i en given branche, kan man se på andelen af beskæftigede personer i branchen, der er i eliten. En top ti liste over brancher med den største andel af elitepersoner viser, at specielt oliein-dustrien har en høj andel af elitepersoner ansat. Således er næsten 60 pro-cent af alle ansatte inden for udvinding af olie og gas i eliten. Derudover er over 40 procent af alle ansatte i IT-sektoren elitepersoner. På de tre næste pladser har finansiel service, forsikring og realkreditinstitutioner alle en eli-teandel på mellem 32-35 procent. Dette er illustreret i tabel 8. Tabel 8. Top ti elitebrancher, andele, 2004 Elite Ung elite Erhvervsfaglig-

elite Uddannelses- elite

Procent Udvinding af olie og naturgas 58,1 24,3 12,2 21,6 IT-service 40,3 16,0 10,5 13,9 Finansiel service 35,4 7,0 13,3 15,2 Forsikring 33,3 5,6 15,1 12,6 Realkreditinstitut 32,2 9,4 10,9 11,9 Rådgiv. ingeniører og arkitekter 31,8 6,6 1,9 23,3 Forskning og ud-vikling 31,1 5,3 0,0 24,7 Revision og bogfø-ring 29,5 7,3 3,9 18,3 Lufttransport 29,2 4,6 16,0 8,7 Medicinalindustri 27,9 8,9 1,4 17,6 Anm.: Tabellen viser top ti brancher på 111-niveau, hvor den største andel i branchen er elitepersoner. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen.

11

Højt uddannelses- og jobniveau for eliten Eliten er generelt højere uddannet end resten af befolkningen. Mens næsten en tredjedel af alle personer mellem 18-64 år er ufaglærte, gælder det kun for under ni procent af eliten. Samtidig har næsten 40 procent af eliten en lang videregående uddannelse, mens blot seks procent af alle mellem 18-64 år har dette. Elitens uddannelsesniveau sammenlignet med hele befolknin-gen er vist i tabel 9. Tabel 9. Eliten uddannelsesniveau, 2004

Eliten Alle (18-64 år) Elite over-repræsentation

Ufaglært 8,8 31,5 -72,1 Gymnasial 6,1 9,2 -33,7 Erhvervsfaglig 24,3 34,8 -30,2 Kort videregående uddan-nelse 5,5 4,7

17,0

Mellemlang videregående uddannelse og bachelor 16,2 13,8

17,4

Lang videregående uddan-nelse 39,1 5,9

562,7

Total 100,0 100,0 - Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Som det fremgår af tabellen, er eliten overrepræsenteret i alle de videregå-ende uddannelser. Samlet har over 60 procent af eliten en videregående ud-dannelse, mens det er under 25 procent af hele befolkningen mellem 18-64 år, der har en videregående uddannelse. Også når man ser på den socioøkonomiske gruppe, ligger eliten højere end hele befolkningen. Mens over 11 procent af eliten er topledere, er blot to procent af hele befolkningen topledere. Tilsvarende er over en tredjedel af eliten lønmodtagere på højeste niveau, mens dette blot er tilfældet for under ti procent af hele befolkningen. Elitens socioøkonomiske status er illustreret i tabel 10.

12

Tabel 10. Elitens socioøkonomiske status, 2004

Eliten Alle (18-64 år) Elite over- repræsentation

Selvstændig* 12,8 5,0 159,3 Topleder 11,3 2,0 474,5 Lønmodtager højeste niveau 34,5 9,6 258,9 Lønmodtager mellemniveau 16,9 12,8 32,7 Andre lønmodtagere** 19,4 45,7 -57,7 Ledig 0,5 4,0 -87,9 Ikke i arbejdsstyrken 4,6 20,9 -78,1 Total 100,0 100,0 -

Anm.: *Selvstændige samt medhjælpende ægtefælle. **Lønmodtagere på grundniveau samt lønmodtagere uden nærmere angivelse. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Det ses af tabellen, at der er forholdsvis mange selvstændige blandt eliten. Mens næsten 13 procent af eliten er selvstændige, er dette blot tilfældet for fem procent af hele befolkningen mellem 18-64 år. Der er dog stor forskel på hvor stor en andel af de enkelte elitegrupper, der er selvstændige. Således er næsten en fjerdedel af den erhvervsfaglige elite selvstændige, mens det blot er tilfældet for under ni procent af resten af eliten. Også i de andre so-cioøkonomiske grupper er der forskel mellem de tre elitedefinitioner. Den socioøkonomiske status for de tre elitedefinitioner er illustreret i tabel 11. Tabel 11. Socioøkonomisk status for eliten, 2004.

Ung elite Erhvervsfaglig elite

Uddannelses-eliten

Procent Selvstændig eller medhjælper 7,5 24,8 8,8 Topleder 4,3 13,4 13,7 Lønmodtager højeste niveau 30,1 8,3 51,7 Lønmodtager mellemniveau 24,8 20,1 11,1 Andre lønmodtagere 32,2 26,5 8,7 Ledig 0,4 0,8 0,3 Ikke i arbejdsstyrken 0,7 6,2 5,7 Total 100,0 100,0 100,0

Anm.: Som tabel 10. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen. Udover den store forskel mellem andelen af selvstændige mellem de tre elitetyper, er der også stor forskel i andelen af lønmodtagere på højeste ni-veau. Mens halvdelen af uddannelseseliten er ansat som lønmodtagere på højeste niveau, er det 30 procent af den unge elite og kun otte procent af den erhvervsfaglige elite, der er lønmodtagere på højeste niveau. Dette skyldes, at mange af de typiske job for uddannelseseliten, f.eks. læge, undervisere og ingeniører ofte er ansat som lønmodtagere på højeste niveau.

13

Ser man på antallet af topledere, er over 13 procent af både uddannelseseli-ten og den erhvervsfaglige elite topledere, mens det kun er tilfældet for godt fire procent af den unge elite.